Undervisningsmateriale kropssprog

Layout © TUC Job ApS

En helhed der giver job..........

Kropssprog

“Man kan ikke ikke-kommunikere”



Præsentation af indholdet

Når vi taler til andre har vi en fast følgesvend, mens vi kommunikerer. Det er vores kropssprog, og analyser viser, at mange går fejl af hinanden fordi de ikke er bevidste om deres udtryksformer med kroppen.

Når vi er nervøse, som under en jobsamtale, er vores evne til at styre kropssproget mindst. Nogle sidder med et anstrengt smil, andre klikker med kuglepennen, hvilket forstyrrer budskabet af det der bliver sagt.

I dette modul fokuserer vi på, hvordan du kan understøtte dine budska-ber med dit kropssprog så modtageren forstår dig.



Kropssprog

“Man kan ikke ikke-kommunikere”

Reference

Til dette modul har vi hentet vores primære inspiration i bøgerne nedenfor. Vi gennemgår ikke alt, hvad de beskriver så du kan med fordel låne dem på biblioteket, hvis emnet interesserer dig.

1.



Hvorfor er kropssproget vigtig?

Start med at lave nedenstående øvelse, og udfyld hullerne efter spørgsmålene.

1: Er Gudenåen længere eller kortere end 419 km? Længere kortere

2: Hvor lang er Gudenåen? km.

3: Er Danmarks kystlinje længere eller kortere end 1.914 km? Længere Kortere

4: Hvor lang er Danmarks kystlinje km.

Hvis du ikke kendte svarene i forvejen, har du formentlig gættet for højt i spørgsmål 2 og for lavt i spørgsmål 4. (De rigtige svar er, at Gudenåen er ethundredeseksoghalv�erds kilometer lang, mens Danmarks kystlinje er ca. syv tusind kilometer. Det skyldes, at når mennesker er i tvivl om noget, de skal bedømme, så bruger de den information, de kan få fat i. I dette tilfælde blev du givet to tal i spørgsmål 1) og 3), som du kan forholde dig til. Dine svar ligger formentlig i nærheden af disse tal. Dette kaldes anchoring.

Når det handler om mennesker, så gør du lidt af det samme. Du bruger de informationer, du kan få fat i. Du gør det meget hurtigt. Har du endnu ikke talt med folk, så danner du dig et indtryk af dem ud fra det, du kan se. Derfor får udseende, fysisk holdning, bevægelse og gestik en vigtig rolle.

Dit kropssprog vil blive opfattet forskelligt afhængig af hvem du snakker med. Det kan derfor lyde som en umulig opgave , hvis du skal ændre den måde du bruger din krop, ved hvert møde med et nyt men-neske. Men frygt ikke! Der �ndes nogle generelle kropssprogsattituder, der giver et positivt indtryk på modtageren.

Stemmen

Stemmen er det vigtigste til jobsamta-len. Det er den der skal overbevise arbejdsgiveren om at du er dygtig, og stemmen kan afsløre , hvor sikker du er på det, du siger. Man ved, ud fra en række analyser, at stemmen har betyd-ning for, hvorvidt andre kan lide os, og vi læser generelt meget fra stemmen. Vi er eksempelvis meget følsomme over for toneleje, og mange ser den som folks identitet, der kan fortælle, hvem vi er og, hvordan vi har det med os selv.

2.



Generelt handler det om at tale tydeligt med klang og undgå at tale for hurtigt, langsomt eller mono-tont. Der er to ting, der afgør, om man har en god stemme: Vejrtrækning og holdning.

Vejrtrækning

Det er vigtigt, at du har en god støtte i mellemgul-vet, når du taler. Det betyder, at du sænker mellem-gulvet, så der bliver mere plads til at trække vejret ind. Du skal anvende mellemgulvet aktivt, når du taler. Mellemgulvet sidder lige under ribbenene. Ved sammentrækning af mellemgulvet giver du mere plads til lungerne, men bliver nødt til at spile maven lidt ud for at have plads til lever og tarm m.v. Det føles altså, som om du gør dig tykkere og lægger maven ud.

Lunger

Mellemgulvet

Øvelse - Træn din vejrtrækningLav dybe vejrtrækninger, så dine lunger bliver helt fyldt og du kan give ord og stemme fuld kraft. Læg ddin hånd på maven og lænden. Hver gang du trækker vejret ind, så skal din mave og lænd udvide sig. Du skal trække luften helt ned i maven

Prøv at puste helt ud, og hold maven spændt så længe som muligt. Når du ikke kan puste mere ud, så slip spændingen. Du skal ikke suge ind, blot slippe. Læg mærke til, at din bryst-kasse ikke hæver sig for meget.

Prøv at trække vejret helt ind med maven, og tal så med en tydelig og overbevisende stemme. Forsøg at få så meget klang i som muligt.

Holdning

En dårlig holdning kan gøre det svært at anvende mellemgulvet til sin vejrtrækning og svært at trække vejret ordentligt, og det hæmmer stem-men. Sørg derfor for, at din overkrop er lige og ret.

Det sidste, du kan gøre med stemmen, er at få feedback. Bed en ven om at høre på dig og spørg ham, om du taler for hurtigt eller langsomt, og om der er andet, du skal gøre eller ikke gøre.

3.



Nedenstående tabel viser påvirkningen af øjenkontakt under jobsamtalen:

Andel af tiden Øjenkontakt Effekt 10% Meget lav Til jobsamtaler giver det et

meget negativt indtryk af jobansøgeren i form af utroværdighed, social inkompetence og overfladiskhed.

10-45% Lav Personen fremstår en smule sky og usikker.

45-70% Normal øjenkontakt Personen fremstår normal, og indtrykket afhænger af indhold, køn og andre træk.

70-90% Høj øjenkontakt Overraskende nok fremstår personen normal, og indtrykket afhænger af indhold, køn og andre træk. Dog er der risiko for at fremstå seksuel interesseret, når man bevæger sig over de 90% af tiden.

100% Stirren Trussel. Når man stirrer på folk hele tiden, truer man dem.

Øjenkontakt Øjenkontakt sender to primære signaler: Det viser interesse og det udviser selvsikkerhed og nærvær. Men hvor meget øjenkontakt skal man holde? Først og fremmest skal du holde nogenlunde lige så meget øjenkontakt som den, der sidder overfor. Men desuden kan man godt give nogle generelle råd.

Generelt kigger vi mere på dem, vi godt kan lide, og holder mindre øjenkontakt med dem, vi ikke bryder os om.

Til jobsamtaler giver du det bedste indtryk ved at have megen øjenkontakt uden at overdrive. Derud-over er det bedre at have få længere blikke end mange korte blikke. Du skal derfor fokusere på at holde normal til høj øjenkontakt med lange blikke.

3.



Husk på, at kropssignaler bliver fortolket i grupper, så længerevarende øjenkontakt bliver altid fortolket af andre i forhold til , hvordan du ellers ser ud, og hvilket ansigtudtryk du har. Det er derfor en god idé at have et let smil på, mens du kigger og lytter.

Til sidst skal nævnes en forskel på kvinder og mænds øjenkontakt. Mænd har mere tunnelsyn, mens kvin-der har et bredere synsfelt. Det betyder, at mænd er bedre til at se ting, der er lige foran dem og på langt sigt end kvinder. Kvinders bredere synsfelt gør, at de hurtigere kan observere andre. Men mænd bliver nødt til at kigge op og ned ad andre - elevatorblikket.

Endelig skal man huske på, at der er meget fokus på øjnene, når vi ser på andre. Når du ser på og undersøger ansigter hos andre, så fokuserer du mere på øjne, næse, mund og ører end resten af ansig-tet. Dette går lynhurtigt, og du er formentlig ikke selv klar over det. Disse mønstre undersøges i praksis ved hjælp af avanceret teknologi, der kan spore øjenbevægelserne. (Se �guren ovenfor).

Smil

Smil er et universelt tegn på glæde. Hvis du smiler, så smiler verden ofte igen. Det er derfor vigtigt at smile indledningsvis til en jobsamtale - også selvom du føler dig en smule utryg.

Man skal dog ikke gå rundt og jubelsmile hele tiden. Det handler i langt højere grad om, at du reagerer på folk. Hvis du eksempelvis møder op til en jobsamtale, så kig lige på arbejdsgiveren i et halvt sekund og smil. Derved viser du, at det er på grund af modtageren, at du smiler.

Den franske neurolog Guillaume Duchenne de Boulogne fandt gennem elektronisk stimulering frem til forskellen på oprigtige og uoprigtige smil.

I det oprigtige smil bliver musklerne, der går op omkring øjnene aktiveret. Disse muskler er svære at aktivere med vilje, især hvis du er utryg. Det er dog vigtigt at gøre forsøget alligevel, for smil bliver på grund af normer for det meste opfattet positivt til jobsamtalen.

Håndtryk

Forskning viser, at et håndtryk skal være fast, hånd�aderne skal røre hinanden (ikke bare �ngrene), og man skal holde øjenkontakt, mens man giver hånd. Dette gælder især kvinder. Som ofte vurderes kvin-der med et fast håndtryk som værende mere positiv og åbne end kvinder med et løst håndtryk. For både mædn og kvinder kan et fast håndtryk give indtrykket af, at man ikke er sky, selvom man er det. Sørg for at hænderne og grebet går ret op og ned. Vender du grebet, så din hånd kommer til at ligge

4.



øverst med modtagerens hånd�ade pegende op mod loftet, kan du fremstå dominerende. Lægger du modtagerens hånd øverst, kan du virke underdanig.

Det tryk, du lægger i håndtrykket, skal være samme styrke, som du modtager. Igen er lighed her et meget vigtigt princip for at opnå ligeværdighed.

Hænder og gestikulation

Når du ikke giver håndtryk, men blot taler og lytter , får hæn-derne en lidt anden funktion. De bliver anvendt til visuelt at underbygge det, du fortæller, og til at genkalde ord.

Den ene hånd lægger over den anden = Dominerende

Hænderne ligger ret op og ned = ligeværdig

Af historiske og kulturelle årsager får hænderne og håndd�aderne dog lidt �ere betydninger. Åbne opadrettede hånd�ader er ofte et tegn på åbenhed, venlighed og tryghed. Det kan skyldes, at man i tidligere tider dermed viste, at man ikke bar våben.

I mange tilfælde viser man, at man er ufarlig ved at have en åben opadrettet hånd�ade. Eksempelvis når en mand byder en kvinde op til dans. Her vender hånd�aden opad frem for nedad for at skabe tryg-hed og vise, at man ikke er farlig.

Nedadpegende hånd�ader eller nedadrettet hånd-�ader, hvor den ene �nger peger, bliver betragtet som mere aggressive og autoritære. Et lille forsøg har vist, at foredragsholdere bliver opfattet mere positivt, hvis deres hænder vender mest opad, end hvis hånd�aderne vender nedad, eller der bliver peget.

I det hele taget er det vigtigt at holde �ngrene samlede for at undgå urolige rykkende bevægelser, forvir-rende gestikulation eller at pege. Til jobsamtalen er det derfor vigtigt store dele af tiden at gestikulere med åbne håndfalder og samlede �ngre.

Derudover viser forskning, at folk, der gestikulerer mere end gennemsnittet, bliver opfattet som mere socialt kompetente. Gestikulation må gerne være ekspressiv og udtryksfuld.

Afstand og position

Mennesket er et dyr, der gennem tiden har overlevet ved at kunne angribe og forsvare sig. Modsat mange andre dyrearter har mennesket i høj grad anvendt redskaber og teknologi i sin udvikling. Men det betyder ikke, at vi ikke stadig besidder de gamle reaktionsmønstre. De psykologiske forsvarsmeka-nismer, vi gennem historiens forløb har brugt til at forsvare os, sidder dybt i os. Vi er hurtigere til at danne negative indtryk af andre end positive, fodi vi gennem tiden har overlevet ved lynhurtigt at kunne

5.



bedømme, om andre ville angribe os. Frygtresponsen kan være hurtigere, end vi kan nå at tænke. Vi er mere opmærksomme på nogle angrebspositioner end andre. Faktisk har vi som menneskeslægt igen-nem vores tidligere erfaringer lært, at folk typisk angriber os fra nogle bestemte positioner.

En af de psykologiske mekanismer, vi som art stadig besidder, er bedømmelsen af, hvor folk er placeret i forhold til os, og om de kan overrumple os eller vil angribe fra den vinkel. De efterfølgende skal tages med forbehold, for afstand og zoner er ligesom det øvrige kropssprog afhængigt af kulturer.

Personlig sfære15 - 46 cm

Imtimsfære46 cm -1,2 m

Personligheds sfære1,2 - 3,6 m

O�entlig sfæreover 3,6 m

Zoner og personlige sfære

Generelt har mennesket sfærer, som indikerer, hvor meget vi accepterer og tror på folk. Jo mere tillid og jo bedre man kan lide dem, desto tættere kan man gå på dem.

Afstande er dog ikke uafhængige af position og vinkel. Ser du på folk, der er ved at komme op at slås, så vender de ofte frontalt mod hinanden, fordi de her har stereosyn og der bedre kan afstandsbedømme folk og dermed ramme dem.

Vi er samtidigt utrygge ved folk, som står bag os, fordi vi her er ubeskyttede og ikke kan holde øje med dem. Derfor er vores personlige sfærer meget korte bagud, da vi ikke kan se folk og bedømme, hvorvidt de vil angribe os.

Det betyder, at de bedste zoner at placere sig i er 45˚ - 90˚ ud fra folk. Denne viden skal du anvende til jobsamtalen.

6.

Hvor skal du sidde under jobsamtalen?

For at skabe en så god stemning som muligt er det vigtigt at sætte sig rigtigt til jobsamtalen.

Hjørne positionen, hvor man både kan have kroppen direkte mod hinanden med et bord imellem sig som beskyttelse eller kan sidde i en vinkel på cirka 45 grader, er god til jobsamtaler fordi den skaber en god atmosfære og lægger op til samarbejde. Ingen føler sig truet i positionen, og det er muligt at skabe god øjenkontakt, have plads til gestikulation og at se den anden person.



Hvis der er �ere personer, er det vigtigt, at alle bliver inklu-deret i samtalen. Under mange jobsamtaler i dag er det ikke unormalt at der deltager mellem 2 - 6 repræsentanter fra virksomheden. Det er vigtigt at du placerer dig i midten, så du får en 45 graders vinkel til deltagerne.

Det er dog ikke altid muligt for dig at vælge din placering. Nogle gange vil du blive anvist en speciel plads. Er dette tilfældet følger du selvfølgelig bare anvisningen.

Opsummering

1. Forbered dig, inden du ankommer. Hav øvet dig i forvejen, så du ikke bruger energi på at tænke over dit kropssprog til jobsamtalen.

2. Smil, når du ser modtageren. Du skal ikke smile i forvejen, men smile ½ sekund efter, at du har set modtageren.

3. Giv hånd. Giv et fast håndtryk, hvor hånd�ader mødes, og du gengælder det tryk, du modtager.

4. Træk vejret ned i maven og sig med dybere end normal stemme: hej / goddag.

5. Se folk i øjnene. I sær i de første 20 sekunder er det vigtigt, at du holder så meget øjenkontakt som muligt.

6. Sæt dig i en god position, hvis det er muligt. Har du mulighed for at sætte dig i en hjørneposition, så gør det.

7. Fortæl udtryksfuldt. Brug ansigtsmimik, gestikulér roligt med �ngrene samlede og hånd�aderne åbne det meste af tiden.

7.

Documents

Undervisningsmateriale kropssprog