d Infrmanten

A n t r o p o l o g i o g E t n o g r a f i

INF RMANTENa p r i l 0 7

Arvenefter

Geertz

fordi sandheden skal konstrueres

Læs om...

Lænestols-antropologi

i Second Life

Charlotte i Ghana

Testsejladsi Stillehavet

Jagten påverdens mest

intelligente mennesker

HvorforHylland-Eriksenpisser mig af...

d

Antropologienmistede iefteråretenaf fagets ledendeogmestdiskuteredepersonligheder,daCliffordGeertz(1926–2006)desværreåndedeudefteretlivmedaka-demiskbravour.Geertzharudbredtantropologiskteoriogmetodebådeindenforogudenforfaget,ogvikenderham for en indædt kamp mod positivistiske tenden-ser, forbegrebersomthickandthindescription,samtdet udødelige spin omkring det diffuse kulturbegreb.Geertzermåskedenmestrefereredeantropologtildagsdato, og han er for de fleste kendt som ophavsmanden tildensymbolskeantropologi.Hanvari1980´erneog1990´erneudsatforenheftigkritik,oghansideerblevtortureret og dødsdømt af den berygtede repræsen-tations-inkvisition. Trods denne retoriske retterganghar Geertz fundet sin renæssance, og han bliver flittigt brugt indenfor blandt andet organisationsantropolo-gien og har flere fingre med i feltarbejdets metodiske spil.Ivirvaretafkritikoglovprisningererdetsvært,forikkeatsigeumuligt,atsætteGeertzoghanslivsværkienteoretiskbås.EnsyndderikkevilleværeiGeertz´åndoggådirektemodhanssynpåvidenskabensometåbentfortolkningsunivers.Vivildogalligeveldedikeredettebladtilhanekampensmestermedenkortnekro-logsamtnogleartikleromhansforfatterskabogellersopfordretilviderestudierafenafantropologiensstør-stetænkere.

Udovertemaetpræsentererviidettelidtforsinkedeforårsnummermegetandet,oggamlesomnyeskriben-terharglædetosmedderestankerogord.Gørdigklartileteventyromverdensklogestemennesker,tagmed

lyden til de afrikanske trom-mer med på praktikophold iMalawiellerGhanaogladdiginspirere af fotografier i antro-pologien. Test dit nationaletilførsforhold, sejl med fagets sømænd på Galathea-ekspedi-tionenoghøromdig selvogdendanske identitet fra en tysk stude-rende. Dette blandt meget andeterendelafInformanteninyeklæder,forår2007.

På de indre redaktions-linier gårrygterne om et generationsskifte,hvilket desværre afspejler sig i virke-lighedensdystreansigt.Visigermedgrådistemmenfarveltilgamlemenikke udbrændte redaktions-sjæle, menhvaddererendnuvigtigeresi-gerviogsåHEJtilnyeogentusiastiskemedlemmeraf redaktionen.Vihar al-lerede fået flere fremragende skribenter med i logen, men der er altid plads til fle-re ildsjæle. Kom glad, til dig som vil gøre en forskelogmedpennensomvåbenværemedtilatkonstrueresandheden.

Med mine sidste penne-strøg byder jeg velkommen til endnuetnummerafInformanten.

SimonLex

informanten

Leder

Redaktion

Infrmanten2d

SimonWestergaardLex(ansv.redaktør)

CecilMarieSchouPallesen

AneRolstedBonde

Troels-HenrikBalslev Krag

JonasSindalNielsen

(layouter)

Informanten er Afdelingen for Antropologi og Etnografis studiebladTrykkeri: FællesTrykkerietforSundhedsvidenskabogHumanioraOplag: 200eksemplarer

RikkeElisabethPoulsen

Efter en kompliceret hjerteoperation døde antro-pologenCliffordJamesGeertzd.31.Oktober2006.Hanblev80år.

Gennemsin50år langekarriere,opnåedeGeertzetbetyd-ningsfuldt eftermæle blandt så forskellige faggrupper somgeografer,økologer, statskundskabere,humanisteroghisto-rikere.

For de fleste antropologistuderende er Geertz sandsyn-ligvismestkendt for ”InterpretationofCultures”.VærketslyriskeindledningerkarakteristiskforGeertz´sskrivestilogkansessometlevnfrahanstidligedrømomatbliveforfatter.Iårenesløbharhanmodtagetenlangrækkelitterærepriserogæresgraderfrabl.a.universiteterneHarvard,Yale,Prince-tonogCambridgesamtAntichoch,SwarthmoreogWilliamscollages.Hansværkereroversattilover20sprog.

Geertzbevægedesigindenforenrækkeforskelligeantro-pologiske felter, blandt andet arbejde, religion, med særligt fokuspå islam,basarhandel,økonomiskudvikling, traditio-nellepolitiskestrukturer, samt landsby-ogfamilieliv.Hanvarmedtilatændredengængsetænkemådepåmangeom-råder ved at pege på kulturel kompleksitet og behovet forfortolkning.

Sine feltarbejder koncentrerede Geertz omkring Java, Bali, Celebres og Sumatra i Indonesien, samt i Marokko. Imaj 2000 blev han tildelt en ærespris i Marokko.

Af nære efterladne er hans kone, antropologen Dr. Ka-ren Blu, børnene Erika og Benjamin Geertz samt ekskonen HildredGeertz,professoremeritusvedantropologivedPrin-ceton.

Geertz CV1926 CliffordJamesGeertzfødesd.23.August,SanFran-

sisco.1943-45 Aftjener værnepligt i flåden1945 Begynder på Antioch College i Yellow Springs,

Ohio med hovedfag i engelsk. Efter et praktikop-hold som redaktions bud på The New York Post,finder Geertz ud af, at hans fremtid ikke er som medarbejder på en avis, og skifter til filosofi.

1950 Modtager A.B. i filosofi, hvorefter han tog til Har-

varduniversitetforatlæseantropologi.1952-56Forskningsassistent1956 Geertz modtager Ph.D. fra Afdelingen af Sociale

Relationer.1956-57HenholdsvislektoroginstruktorpåHarvard1957-58Lektor ved center for internationale studier ved

Massachutesteknologiskeinstitut1960-61ProfessorAssistentvedantropologipåBerkely,ef-

terfølgendesammestillingiChicago1962 PromoverettilAssosiateprofessor1964 Professor1968 Udnævnelse til afdelings professor i samfundsvi-

denskab1970 Permanent ansættelse på samfundsvidenskabeligt

fakultetpåInstitutforFremskridtsStudier1982 UdnævnestilHaroldF.Linderprofessor.2000 UdnævnestilProfessorEmeritus.

Nekrolog

�d Infrmanten

tema

AfDennisNørmark

Detervelkendt,atCliffordGeertzskrevomkulturen,atdenvaretnetafbetydningsommennesket spandtomsig selv.Deterogsåvelkendt,athanbeskæftigedesigmedkulturensoffentlige former og fortolkningen af disse, men at Geertzogsåhavdeenidéom,hvadkulturenkomaf,erdernokikkemangedervedellerbeskæftigersigmed.Denharogsåputtetsiggodt,ihovedværketTheInterpretationsofCulturesika-pitlet:”TheImpactoftheConceptofCultureontheConceptofMan”.

Her ser vi noget så sjældent som en antropolog, der be-skæftiger sigmedmennesketsevolutionshistorie (eller,deter der sådan set masser af antropologer der gør, men sjældent demvibeskæftigerosmedpåMoesgård),oggiveretbudpå,hvorkulturkommerfra.Deterblotikkesærligpræcist:”eneller anden form for genetisk ændring gjorde mennesket i standtilatproducereogudøvekultur.”

Vi får ikke af vide, hvilken mutation og hvor og vi fårikke at vide. Men ok, det er heller ikke Geertz’ projekt. Hans projekt er at vise os, hvad forholdet er mellem vores natur og vores kultur. Og det er her jeg tror at hans beskrivelse er virkeliggrundlæggendemangelfuld.

Kultur som tilpasningModerneevolutionærepsykologerogantropologerserikkekulturens fremkomst som en enkel mirakuløs ”happening”igennem evolutionen og på sin vis, er Geertz enig i detteperspektiv.Hellerikkehanserkulturensfremkomstsomenenkeltståendebegivenhed,mensomenproces,derhartagetmåske millioner af år. Det er umuligt at fastsætte et specifikt tidspunkt,hvordetheleskete.”Menneskerharfødselsdage,menneskehedenharikke.”

Kultur er hos Geertz et semiotisk begreb. En viden om betydningsommenneskerdelerogsomdeoverførertilhin-anden. Den kognitive antropolog A. Kimball Romney skelner imidlertid imellem ”Den Naturlige Viden” og ”Den Kultu-relleViden”.Dennaturligevidenerden,somvibærerrundtpåivoresnervesystem,ogsomeropståetsomentilpasningtilnaturen.Tildenvirkeligefysiskeverden.Denkulturellevideneretsupplementtilvoresnatur,etkæmpesupplement,

fordi den er meget mere fleksibel, end de emotionelle reakti-onsformer.Medkulturkanvihurtigtdistribuerenyvidentilhinanden,ogvikantilpassevoreskulturellevideniforholdtildet,dergavnervoresoverlevelse.Menneskeartenbehøverikke,atventepåatenfordelagtiggenetiskmutation,bredersigtilhvertenkeltindividoggiverdemdeegenskaber,derskal til for at dyrke jorden, nej, vi kan blot vente på at nogen fårideen,hvorefterviigennemevnentilselektivimitationkanviderebringeinformationen,ligenuogher.Informatio-nenskalikkeførstoverføresmeddigitalpræcisionfraforæl-dre til afkom igennem generne. Kultur bliver således, hvad antropologenWilliamH.Durhamharkaldten”andenkanalforinformationsoverførselindenforenmenneskegruppe,etsekundærtsystemafarv.”

Putting all the eggs in one (cultural) basketKultur er en biologisk mulighed for Geertz, og på samme måde er den det, for den evolutionære psykologi. Nogledyrharstorehorn,andreharekkolokaliseringognoglekanfinde vej ved hjælp af stjernerne . Mennesket har udviklet kultur.Enneurobiologiskmulighedpågrundafændringeri den menneskelige hjernebark som kan lokaliseres og kort-lægges.Endispositionsomudviklermennesketsevnetilatkunnehåndteremereogmerekomplekseformerforkulturopigennemdenhumaneudvikling,hvorveddet”kulturelledyr”udviklernervesystemer,derbliverbedreogbedretilathåndteredennenyeevne.

Geertz har en enorm betydning i antropologien og ermed rette blevet betragtet som den nok mest indflydelsesrige antropolog overhovedet. Men man kan også argumenterefor,athansforståelseafkulturnetopersymptomatiskforenfejlagtig forestilling om, at kultur er uafhængig af biologiske behov,ogatkulturfuldstændigharudraderetalleformerfornaturligviden.Altsådennaturligebetydningsdannelsesommennesketdannerudenomkultur,ogsomskyldesvoresper-ceptuelle og neurale systems objektive beskaffenhed .

Kulturel viden er helt bestemt essentielt for mennesket, menevnentilkulturelvidenerblotenbiologisktilpasning,der fungerer som et supplement til vores biologiske viden.Kultur kan ikke løfte os ud af vores biologi. Det mener Geertz imidlertid, ja han mener ligefrem, at vi intet magter

Itakenaturetobe(someof)thosewebs...

Infrmanten4d

tema

udenkultur: ”Udenanvisning fravoreskulturellemønstre–organiseredesystemerafbetydningsfuldesymboler–blivermennesketsadfærdganske simpeltustyrlig,et rentkaosafmeningsløse handlinger og eksploderende følelser og men-nesketserfaringblivertotaltudenform.”

Deterenfuldstændigurealistiskstormagtatgivetilkul-turen og jeg vil nærmere sige, at det forholder sig omvendt. Deudfordringernaturenstillerosoverfor,nårviskalhavetilfredsstillet vores behov, og vore emotionelle reaktions-mønstre har også i høj grad været med til at forme vores kul-tur.

Hvisalfortolkningafinformationvarafhængigafkultu-relvidenogviingenautomatiskereaktionerhavde,villevifaktiskværetemmeligildestedt.Hvisennykulturelvidendirekte modarbejder vores overlevelse, vil den kulturelle evne gå fra at være en nyttig (nyttig, men ikke uundvær-lig)kapacitet,tilatværeendødeligkildetilmisinformation.Forestildig,atennytilegnetkulturelvidenudslettedevoresnaturlige påpasselighed overfor højder, hvis en kulturel fore-stilling fik os til at dræbe vores afkom, eller hvis det blev hø-jeste mode at stoppe alt indbyrdes samarbejde. Meget usand-synligt ville de fleste nok mene. Men hvorfor egentlig? Hvis

Geertzharretogkulturvirkeligfungererheltuafhængigtafbiologi,erderpotentieltingengrænserfor,hvadmenneskerkan finde på. Der er således ingen naturlig erfaringer eller evolutionæremekanismerderkanbetragtessomsærligtpri-vilegerede,fordialvideneretproduktafmenneskeligkulturogvidereføresgennemtraditionernessocialenedarvning.

Gudskelov tager Geertz fejl. Kultur kan meget let føre os påkatastrofekurs.Evolutionshistorienhargivetosbestemteegenskaberogdemskalviværemegetgladefor.

Kulturens utilstrækkelighedMenneskekulturerbegår igennemhistoriendumheder,derudsletter dem fra jordens overflade. Det, som vi i dag ken-der som Påskeøerne, er et sørgeligt vidnesbyrd om, hvordumtogkortsigtetmenneskettænker.Øerneeridagsågodtsom ribbet for træer. Midt i Påskeøernes mærkeligt goldeogufrugtbarelandskaberstårdermærkværdigestenstatuer,hvisgådefuldeherkomsthargivetbådeseriøse forskereogmærkværdigefantasternogetattænkeover.Hvorforbosæt-ter folk sig og rejser statuer, midt i så ufrugtbart et landskab? Detvirkerbizartmennyarkæologiskforskningtyderpå,atdet afpillede landskab og statuerne i virkeligheden er for-

�d

tema

Infrmanten

bundetpåentragi(komi)skmåde.Megettyderpå,atderharværetskov

påøen,menatdenoprindeligebefolk-ning,faktiskfældededethele,forditræstammerne blev brugt som

”transportbånd”ogløftestængeribefolkningensafsindigefor-søg på at rejse de mange– i et praktisk perspektiv – ubru-geligestatuer.Resultatetvarerosion, jorden forsvandt, og det gjorde brændet også. Ingen ild og ingen jord, er en økologiskkatastrofe.

TragedienpåPåskeøeneretgodteksempelpå,atkulturelleforestillinger kan være ganskeødelæggende og kontra-adaptive.Hvis Påskeøens beboere, havde enbiologisk nedarvet antipati mod atødelægge deres eget nærmiljø, ville det næppeværekommetsåvidt. Problemeterblot,atmennesketkuniganskefåårtusinderharhafttilstrækkeligteknologitilatkunneudviseensåaltom-fattendedestruktionskraft.Deterikkelængenoktil,atevo-lutionenharkunnetbyggeennaturligvidenindikroppenpåos,deradvaredeosmodvorespotentielleovergrebpåna-turen.Derforgikdetgalt.

Grunden til at det sjældent går så galt er netop at vi gud-skelovharandetvidenattrækkepåenddenkulturelle.Igen-nem vores evolution har vi dannet en naturlig viden, derfår os til eksempelvis at respektere store højder , elske vores børn, imitere samfundets dygtigste og værdsætte samarbejde .Detliggeraltsåligeforatkonkludere,atdetteerenadfærd,derliggerivoresgener,fordidetserudtilatværeetuniver-selt fænomen. Det er universelt, fordi det er adaptivt. Kul-turer, hvor man ikke holder af sit afkom, ikke samarbejder, og hvor ingen respekterer højder, har ganske enkelt mindre sandsynlighed for at overleve. Naturlig viden er en grund-læggende adfærdsstyring, som garanterer et mindstemål affornuftigadfærdhoshomosapiens,mendenkan,somviså

detpåPåskeøerne,ikkeklarealt.Clif-fordGeertz’forestillingom,atkultu-reneralt,erderforganskeenkeltme-getusandsynligistrengtdarwinistisk

forstand.Foratsigedetligeud:Enart,derkun-

neløsrivesigtotaltfradenadfærd–derimilliarderafårharsikretoverlevelsen–iet

overmodigt forsøg på at erstatte sine naturligepræferencer og egenskaber med udelukkende kultu-

relviden,villeikkehaveudvikletdenverdensdominans,denhardendag idag.Viville for længstvære forsvun-

det fra jordens overflade. Hvis der ydermere varnoget,derhed”udelukkendekulturel

viden”måtteviogså spørgeom,hvordenkomfraoghvaddenbyggedepå.Deteretrenthokuspokusargumentat hævde, at det hel begyndte medkultur.Deteratopfattekultursometmirakel,istedetfordét,somdeti

virkelighedener:entilpasningsform.Geertz’s argument skal i virkelighe-

denvendespåhovedet.Hvismennesketmi-stedesinnaturligevidenogerstattededenmedenrenkultu-relviden,villeuregerlighed,kaosogmeningsløsehandlingerherske. Menneskehjernen er ingen tom tavle som kulturen, kan skrive hvad som helst på, vi er en stærkt tilpasset or-ganisme,medmedfødteinstinkterogenbiologiskudvikletkapacitet for fleksibel viden: også kaldet kultur. I stedet for atadskillekulturogbiologifrahinanden,erdetlangtmerefrugtbartat sepå,hvordandegensidigtpåvirkerhinanden

– til stadighed i dag, såvel som igennemdenmenneskeligeevolution.

Vierikkekunetdyr,somerethundredeprocentafhæn-gigtafdetkulturellenetsomvitildagligtliggerogsprælleri.Derernemligetsikkerhedsnetunderos,detheddervoresnaturogdetkunneværeklædeligthvisGeertzogandrean-tropologer med ham, havde taget det bare en smule merealvorligt.d

Infrmanten6d

tema

Artiklen er en let redigeretuddrag af bogenDet Virke-lige Menneske – sjælens og kulturens naturhistorie, af Den-nisNørmarkogLarsAndreassen,somudkommerpåforlagetPeople’sPresstilefteråret.

- Boyd, Robert og Peter J. Richerson. 2005. The OriginandEvolutionofCultures.OxfordUniversityPress

-Bundgård,Peer.F.2003.Indledning.I:PeerF.Bundgård,Jesper Egholm, Martin Skov (red.): Kognitiv Semiotik. Kø-benhavn:Haase&SønsForlag

-Cosmides,LedaogJohnTooby.1992.“CognitiveAdap-tations for Social Exchange”. I: The Adapted Mind – Evo-lutionary Psychology and the Generation of Culture. NewYork:OxfordUniversityPress

-Diamond,Jared.2005.Collapse–howsocietieschoosetofailorsurvive.London:AllenLane

- Donald, Merlin. 2001. A Mind So Rare – The Evolu-tionofHumanConsciousness.NewYork:W.W.Norton&Company

-Durham,WilliamH.1991.Co-Evolution–Genes,Cul-ture, and Human Diversity. Stanford: Stanford UniversityPress

-Edgertron,R.B.1992.SickSocietes–Challengingthemythofprimitveharmony.NewYork:TheFreePress

- Geertz, Clifford. 1973: The interpretation of cultures.BasicBooks,NewYork

Menzies, Ross G. og J. Christopher Clarke. 1995. “Theetiology of phobias: A Nonassociative account”. I: ClinicalPsychologyReview,Vol.15,nr.1s.23-48

-Nørretranders,Tor.2002.DetGenerøseMenneske–ennaturhistorie om at umage giver mage. København: People’s Press

- Panksepp, Jaak1998AffectiveNeuroscience:The fou-ndationsofHumanandanimalEmotions.Oxford.NY:Ox-fordUniversityPress..

- Romney, A. Kimball. 1999. “Culture Consensus as a Sta-tisticalModel”.I:CurrentAnthropologyvol.40,supplement,s.103-115

-SewelJr.,WilliamH.1997.“Geertz,CulturalSystems,andHistory:FromSynchronytoTransformation”I:“Repre-sentations” No. 59 (specialudgaven: The Fate of “Culture”:GeertzandBeyond)s.35-55

-Tomasello,Michael.1999.TheCulturalOriginsofHu-manCognition.Cambridge,Mass.:HarvardUniversityPress

-Wilson,EdwardO.1989:DenBiologiskeFølelse–omarternesuddøen.Viborg:Munksgaard

Infrmanten �d

tema

AfPoulPedersen

1 Da jeg hørte om Clifford Geertz’ død (han døde den 30. oktober 2006), reagerede jeg, som man vel gør, når folk

dørefteretlangtogrigtliv.Viskalalledø,ogGeertz’ende-ligtvarikkesørgeligt.Jeghavdekunsethamenenkeltgang(i 1996). På den anden side havde jeg gennem 36 år jeg læst hansværkerogværetoptagetafhanstanker,ogdevillelevevidereuafhængigtafhanslegemligebortgang.GeertzcitererMalinowski:Somkildetilreligionensopståenerdødendenvigtigste.Ikkedøden,sigerGeertz,menkaos.Deter,nåraltmistersinmening,atvi tyr til religionen.MeningogkaoseryderpunkterneiGeertz’antropologiskevision.FraWeberfik han forestillingen om, at verden ville være fundamentalt meningsløs,hvisikkedetvarfordi,atmenneskeneinstink-tivtpåduttededenenmening.Isinesidsteårtaltehanomdøden, som stoikerne gjorde det: Når jeg er, er døden ikke. Når døden er, er jeg ikke, So, what’s the problem? For mit eget vedkommende tror jeg, at vi altid bliver mere berørt af døden,endvianer.Forselvomdødenikkeer,talerviomden,ogdensmeningbliverderforaltidetspørgsmål.Sålangttror jeg, at Geertz var med. Jeg tænkte dog også på et helt andetspørgsmål.Mereomdetnedenfor.

2 VerdenstoberømtestesætningeromkulturståriTheInterpretation of Cultures, Geertz’ første artikelsam-

ling og mest berømte bog. Læg mærke til titlens flertalsform: Bogen hedder ikke The Interpretation of Culture, selvomGoogle viser 24.100 poster med den titel. Heldigvis finder vi180.000,somanførerTheInterpretationofCultures.Menglædenoverdemangeretfærdigedæmpesafdemangesyn-dere.Det lille ”s”gørenstor forskel: ”Small facts speak tolargeissues”(1973:23).DeterGeertz’bekendelsetildiversi-teten og den antropologiske ret til kulturbegrebet: Kulturer findes – de er organiseret kultur (Geertz 2000). I slutningen af1980’ernedukkedeetselvbestaltetantropologiskbegrebs-politi op og forbød (under parolen ”Kritik af kulturbegrebet”) ellers lovlydigeborgere at anvendekulturbegrebet i andresammenhænge end ”bakteriekultur”. Men Geertz gav sig

ikke–ligesomhansberømtekollega,MarshallSahlins,hel-ler ikke gjorde det. Det er nu længe siden, at Sahlins gav be-grebspolitiet fingeren (Sahlins 1993).

Hererdetoberømtesætninger:

TheconceptofcultureIespouse,andwhoseutilitytheessaysbelowattempttodemonstrate,isessentiallyasemio-ticone.BelievingwithMaxWeber,thatmanisananimalsuspended in webs of significance he himself has spun, I take culture to be those webs, and the analysis of it to be the-reforenotanexperimentalscienceinsearchof lawbutaninterpretiveoneinsearchofmeaning(Geertz1973:5).

Jeg har altid undret og ærgret mig over, at Geertz herkuntaleromsitkulturbegrebssemiotiskeside.Beskrivelsenafmennesketsomdettedyr,derhængerudspændtietnetafbetydning,rummerogsådyretsomspinderdetnet,hvoridyrethængerudspændt.Hvismennesketeretmeningsdyr,såerdetsamtidigethandlingsdyr.ViharmedandreordiGeertz’billedekulturens,ogmennesketstodimensioner,densemiotiskeogdenpragmatiske,meningoghandling.Måskelæstemanbedreindenadi1973ogbehøvedeikkeatfåpin-detaltudsomnu:Agency,agencyogatteragency,hedderdet fra det antropologiske begrebspoliti. I et interview fra1999 (publiceret 2002) forklarer han, at den interpretativeantropologi,somhansigesathaveståetfaddertil,ikkeerendisciplin,menetperspektiv:”Sointerpretationinmyviewis fundamentally about getting some idea of how peopleconceptualize,understandtheirworld,whattheyaredoing,how they are going about doing it, to get an idea of theirworld”(Panourgia2002:422,minfremhævning).

For mange år siden fortalte Johannes Fabian mig,at den interpretative eller symbolske antropologi ikke varGeertz’ opfindelse. Geertz skabte baggrunden og inkarnere-dedeniTheInterpretationofCultures.MendetvarSherryOrtner,somsammenmedandreChicago-antropologer,sommestendels var elever af Geertz, der gjorde det til en bevæ-gelseogtiletalternativtiltidensåndløseneo-evolutionisme,

ThreewaysoflookingatCliffordGeertz(1926–2006)

“Manisananimalsuspendedinwebsofsignificance he himself has spun”:

WeberorGeertz

Infrmanten8d

tema

kulturmaterialisme, kultur-økologi m.m. Fabian har udentvivlret,nårhanpegerpåtidsånden,forGeertz’antropologisynesigodsamklangmeddenpost-1968’ske–ogdetidengradatGeertzoghansfællererblevetkaldtpostmodernisteravantlalettre.

3 Det spørgsmål, som jeg også tænkte på, var et, som jeg gerne havde stillet Geertz. For år tilbage kom jeg til

attænkepå,hvadderegentliglåidennesætning:BelievingwithMaxWeber,thatmanisananimalsuspendedinwebsof significance he himself has spun, I take culture to be those webs,andtheanalysisofittobethereforenotanexperimen-talscienceinsearchoflawbutaninterpretiveoneinsearchof meaning. I tredive år havde jeg læst dette, citeret det i mine arbejder og udlagt det i undervisningen uden at spe-kulerepå,hvadWeberbestiltedér.HavdeWebersagtnogetlignende? Hvorfor skjule citatet og undlade en reference? Da jeg sådan var begyndt at undres, prøvede jeg at finde ”cita-tet” i de Weberudgaver, jeg havde ved hånden – forgæves desværre. Så sendte jeg en mail til en britisk kollega, som er klogpåWeber:”HvorskriverWebernogetmed’manisananimal suspended in webs of significance’?” Kollegaen vidste detikke,mensendtespørgsmåletvideretilnoglevirkeligeWeberfreaks.Denenesvarede,athanikkeligekunnested-fæstedet,menatdetsandsynligvisvarfraWebersmetodolo-giske skrifter. Det vidste jeg, det ikke var, for dem havde jeg selv været igennem. Næste skridt var at finde egnede tyske søgeord forommuligt atkunne lokalisere ”citatet” i de afWebers værker, som var tilgængelige på internettet: Intetresultat.

Nu tyede jeg til Google og søgte efter ”webs of signifi-cance” og fik 567 poster, og ved at supplere med henholdsvis

”-Weber” og ”-Geertz” fik jeg følgende resultater:

24 tilfælde kædede citatet utvetydigt sammen medWeber

194 tilfælde kædede citatet utvetydigt sammen medGeertz

249 tilfælde var så uklare, at jeg lod dem ude af betragt-

ning.

I alle 194 tilfælde, som kædede citatet sammen medGeertz, refereredes til Geertz 1973, The Interpretation ofCultures.Samtlige24tilfælde,somknyttedecitatetsammenmed Weber, havde ingen reference til noget værk overho-vedet.MedandreordvarWebercitatetudokumenteret.Ladmiggivenoglefåeksemplerpådisse.DeerfundetpåGoogle(web-referencenerudeladt):

1. Ralph Levy har citatet på sin hjemmeside sammen med megetandet.Sådan:

Man is an animal suspended in webs of significance he himselfhasspun–MaxWeber

Infrmanten �d

tema

2. Den højt respekterede historiker Anatol Lieven skriver i sinbogAmericaRightorWrong:AnAnatomyofAmericanNationalism,OxfordUniversityPress,2005,side28:

Like European imperialists of the past, any Americansgenuinely see theircountry’snational interestsandam-bitions as coterminous with goodness, civilization, pro-gress and the interestsof allhumanity.Communal self-deceptionamongmembersofa sharedpoliticalculture,drivenbyamixtureofideologyandself-interest,istheissuehere.InthewonderfulphraseofMaxWeber,’Manis an animal suspended in webs of significance’.

3.FlorenceChee,SchoolofCommunication,SimonFraserUniversity,præsentereretabstractaf sitpaper,23. februar2006:

ThispaperisavividillustrationofMaxWeber’sfamousutterancethat, ’manisananimalsuspendedinwebsofsignificance he himself has spun’, which has since been usedinordertoanalyzevariousculturalsettings(Geertz,1973:5).

4.JonathanHaidt,social-ogmoralpsykolog,fortæller:OneofmyfavoritequotesisfromMaxWeber: ’Manisan animal suspended in webs of signification’. So I think thatwithmorality,webuildacastleintheairandthenwe live in it, but it is a real castle. It has no objective fou-ndation, a foundationoutsideof our fantasy, but that’strue about money; that’s true about music; that’s trueaboutmostofthethingsthatwecareabout.

5.NNskriver:You may ask why myth and ritual legitimise power? Max Weber’sanswerwasthat‘manisananimalsuspendedinwebs of significance he himself has spun.’

6.EnandenNNskriver:

Man is an animal suspended in webs of significance he himselfhasspun(MaxWeber).

7.JoanneTippetanfører:Webersaid,”manisananimalsuspendedinwebsofsig-nificance he (sic) himself has spun” (Weber in Geertz 1973:5).

8.CarolBerkenkotfererklærer:TheconceptofverstehencanbeinferredfromWeber’smaxim,”Man is an animal suspended in webs of signifi-cancehehimselfhasspun.

Citaterne viser problemet: Der er ingen pålidelige refe-rencer til Weber, omnogenoverhovedet.De foreliggendereferencerførertilbagetilGeertz.Altingsyntesatkøreringfra Geertz til Geertz. Jeg var nu klar over, at jeg ikke selv kunne løse problemet. Derfor sendte jeg en mail til Wolf-gang Schluchter i Heidelberg. Han er en verdens førendeWebereksperter, så han måtte kunne hjælpe. Jeg spurgte ham,omhanvidste,hvorWeberhavdeskrevetnogetiret-ning af ”Man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun”, og at jeg selv havde søgt at spore det, og at jeg hver gang kom tilbage til Geertz. Schluchter svarede mig,atWeberaldrigharsagtnogetlignende,ogat”citatet”er en parafrase over weberske synspunkter. Det fører kuntilbagetilGeertz.

Her var det så, at jeg skulle have spurgt Geertz, hvor-forhanisintidformuleredesininspirationfraWeberpåenmåde,dergavanledningtilattro,athanciteredeWeberogdervedledtetusindeafmennesker–blandtandremig–påvildspor. Det var det spørgsmål, som faldt mig ind, da jeg hørte,atGeertzvardød.Ognukandetaldrigbesvaresuan-sethvorgrundigt,vistudererhansværker, forhantogsinhemmelighedmedsigigraven.Dødengørenforskel.d

Infrmanten10d

tema

LitteraturGeertz,Clifford1973 The Interpretation of Cultures: Selected Es-

says by Clifford Geertz. New York: BasicBooks.

2000 ”The Uses of Diversity”, i: Available Light:AnthropologicalReflectionson P h i l o -sophical Topics. Princeton, N.J.: PrincetonUniversityPress,68-88(førstpubl.1986).

Panourgiá,Neni2002 ”InterviewwithCliffordGeertz”,Anthropo-

logicalTheory2,2,421-431.

Sahlins,Marshall1993 ”GoodbyetoTristesTropes:Ethnographyin

theContextofModernWorldHistory”, TheJournalofModernHistory,65,1,1-25.

Infrmanten 11d

tema

CliffordGeertzharidesenesteårtierværeteninspirationskildeikkebareindenforsymbolskan-tropologiogkulturalisme,menogsånårdetkom-mer til metodiske overvejelser og feltarbejdet. Dette skinner tydeligt igennem igrundbogen forantropologisk metode Ind i Verden (2003), hvorhan flittigt bliver refereret og henvist til. Geertz har hovedsageligt udøvet feltarbejde i Marokko (Sefrou)ogiIndonesien(Pare)ogerkendtisærforden vilde flugt fra det balinesiske politi, som kan læses i ”TheRaid” iDeepPlay:Noteson theBa-linese Cockfight. En flugt væk fra overmagten og indibalinesernesverden.

AfSimonLex

Blink med øjetJegblinkerdybtogsættermigindienbalinesiskmandsbe-vidsthed. Året er 1958, og jeg står på en støvet vej i en lille landsby.Pludseligbryderhelvedeløs,ogråbogskriglyderfrapladsen,hvorenkampmellemhanersættersindeneikog,oghvor storebeløb skifterhænder, somtimernegår.Mendet er ikke det sidste dødsstød, som skaber virvar og kaos.Politiet har valgt at slå til imod denne på overfladen ulov-

lige akt, og folk flygter fra dyrenes dødskamp. Jeg observerer, hvordankampensenhedsplintres,ogudaforganismenvæl-ter et syn fra en anden verden. Jeg tørrer forvirret mine øjne, daderudafstøvetkommerenhvidskæggetmand,oghvadjeg formoder er hans kone. De spæner akavat forbi mig, og jeg blinker endnu engang i dette forunderlige øjeblik. Som fluen på væggen har jeg erfaret et af de vigtige øjeblikke i an-tropologienshistorie.MandenhedderClifford,ogviermedGeertz på feltarbejde.

Accepten Episoden,hvorGeertz løberfor livetmedde lokalebaline-sereforatundgåpolitietsbrutalitet,eretsymbolpåantropo-logenskampforatbliveendelafettiltiderlukketogfrem-medfællesskab.Geertzmener,atnetopdenneoplevelsevarenindgangtildenbalinesiskekultur,dadetlokalesamfundpåbaggrundafhansdirektedeltagelseaccepteredehamsomendelafderesfællesskab.Acceptenernetopvigtig,dadeterherantropologenåbner/lukkesindadvinduettilerkendelseafdetkendteidetfremmedeellermåskedetfremmedeidetkendte.Ermanikkeenaccepteretdelafdagligdagen,erdetnæstenumuligtatskabeethelhedskendskabtildetstuderedeobjekt. Selv om der i de fleste tilfælde ligger måneders forbe-redelse og overvejelser inden et feltarbejde, viser Geertz med

Med Geertz på feltarbejde

Infrmanten12d

liminalt

denneindledendeanakdote(theraid),atadgangentilfeltener af essentiel betydning og i mange tilfælde skabes i kao-tiskeogikkekontrollerbaresituationer.Episodersomdissebrændersigindietnografensbevidsthedsomessentielleogaltafgørende,ogviserhvordanetmomentipraksiskanbliveudødeliggjort i en teoretiske vidensramme.

Tynd og tykGeertz løber i det nævnte øjeblik væk fra rollen som en over-fladisk observant, og han forcerer her den usynlige grænse mellemosogdeandre.Hanerikkelængerebareenpassivvidenskabeligovervåger,derbeskriverslagetsgangfraførsteskrabtilvinderenstriumferende”kykkeliky”.Hanforsøgerat udvide den kalkulerende registrering, som entydigt be-skriver begivenhedens overfladiske data (thin description). Dette kan han opnå ved at være en accepteret del af kul-turenogvedatdeltageibalineserneshverdag.Vedatværetilstedesomenaktivdeltager,erdetaltsåmuligtatunder-søge,hvordanmenneskerproducererbetydning ietvirvaraf fortolkninger, meninger og motiver. Som antropologerfortolker vi deres fortolkninger og graver os dybere ned ide betydningslag, som ligger i den sociale interakton. Vedatoplevedagligdagenssmåbegivenhederkanviopbyggeenforståelsesramme,deridenteoretiskedistanceringkanblivetilstorekonklusioner.Denneformfordybereforståelseogfortolkning af objektets handlinger kalder Geertz for thick description. At blive en del af objektets hverdag er, ifølge Geertz, ikkeensbetydendemed,atmankanbliveen fuldtintegreretdelaf”deindfødtes”verdenmennærmere,atmanfårmulighedenforatfortolkeetåbentuniversafsymboleroghandlinger,somudfoldersigifeltensdagligdag.

I studiet af kulturelle fællesskaber ønsker Geertz ikkeat gengive eller lede efter en forsvunden sandhed, da den

ikkeeksisterer,oghanmodsættersigpådenmådedenposi-tivistiskevidenskab:”theaimofanthropologicalresearchistheenlargementofhumandiscourse” (Geertz,1973,14). Ifortolkningenaf symboleroghandlinger, somudfolder sigi felten,erdetpådenmådemuligtat tilegnesignyvidenogudvidehorisontenepistemologisksåvelsomontologisk-bådefordenstuderendeogfordestuderede.

Med Geertz som inspirationFeltarbejdet er i de seneste år blevet sat i fokus, og ifølge den nyestudieordningsætteshalvandetårpåkandidatuddannel-sen af til metodeforberedelse, pilotprojekter, feltarbejde og speciale.Alleområder,sommereellermindre,haratgøremed etnografien og antropologiens store kæphest – vores udødelige feltarbejde. Finder man det for flyvende at tage på et kort og flygtigt fantasifeltarbejde med Clifford Geertz, er det værd at grave ned i hans metodologiske overvejelser, som skinnerigennemistoredeleafhansforfatterskab.Blandtan-detgiverbogenAfter theFact:TwoCountries,FourDeca-des,OneAnthropologist(afGeertzhimself)etindblikihansmetodiske ideer og overvejelser. Overvejelser der stadig fun-gerersominspirationskilderforantropologerogetnografer,derskalenturudidetukendte.

Overgangen fra den usikre baby-etnograf i svøb (outsi-der)tildenerfarneoganerkendteantropolog(insider)erentransformation,somalleantroplogerskaligennempåfeltar-bejdet. Om det er rygende på en fredspibe i Amazonas eller i kaffestuenpåbyggepladsen,erdetværdattænketilbagepåden hvide mand med skægget, som i flugten fra politiet ikke bare løbsig ind ibalineserneshverdagmenogså ind idenantropologiskehalloffame.d

1�d Infrmanten

liminalt

Lille spejl på væggen der, hvem er klogest i verden her? Videnskabsmænd har efter intense under-søgelser endelig fundet frem til verdensklogestemennesker.

AfOleHøiris

Engang i 1950’erne var 2. Verdenskrigs uhyrligheder kom-metpåsåstorafstand,atdervarforskere,dermente,atmangodt igen – og nu helt objektivt – kunne undersøge, om der ikkevarbare en lille sammenhængmellemraceog intelli-gens.Manforanstaltedeenundersøgelse,ogalttegnedetil,atdenvillegiveetresultatiformaf,atdervirkeligvarenganskeringeforskel.Ibundenvardesorteafrikanere,heref-terfulgtearaberneogsåkomasiaternemedeuropæernesomendnumereintelligente.Såkomdetsidsteresultatind.Detdrejede sig om eskimoerne, som de hed dengang, og resul-tatetviste,ateskimoernevarmereintelligenteendeuropæ-erneogsåledesverdensmestintelligenterace.Resultatetaf

undersøgelsenvarsåledesklokkeklart:Metodenvarforkert.Erfaringenherfravar,atnårmanskullemålefolksintel-

ligens, skullemanstartemedat fastlægge intelligenshierar-kiet og så derefter definere intelligens og indrette metoden således, at man på fuld videnskabelig vis kom frem til detønskederesultat.Detteskullenaturligvisikkekunbekræftedenhvide,europæiskemandsintelligensmæssigeoverlegen-hed, fornoget sådantblevmed tiden ikkeheltpolitikkor-rekt.

Hvem er den klogeste på jorden her?Sågikdermangeår,ogengang i1980’ernevillemanigenprøve at finde frem til forholdet mellem racer eller folk/etni-skegrupper,somdetlidtpænerehednu,ogsåintelligensen.Mankunnenukonstatere,atdetstoreeksperimentmedatskabe et sovjetmenneske, der var det dekadente, kapitalisti-ske, vesterlandske menneske overlegent, var slået fejl, så der var ingenfarefradenkant–heller ikkepådet forsknings-mæssige plan, da den nye sovjetiske åbenhed havde elimine-

Et eventyr om jagten på verdensmestintelligentemennesker

Infrmanten14d

liminalt

ret denne mulighed. Nu samledes nogle kloge forskere forat finde frem til den metode, der førte til det rigtige resultat, hvorfor de først måtte finde frem til dette resultat. Det var en vanskeligsag,mensomindledningblevdehurtigtenigeom,atforskelleneskulleformuleresgradvist–somenbakkeogikkesomentrappe.Dertilskullemanafhensyntilbesvær-lige, men indflydelsesrige medlemmer af de nederste intel-ligensgrupper markere, at resultatet her ikke gjaldt for det enkelte individ,men forhelebefolkninger,ogatder intetvar i vejen for, at selv individer fra de folk, der scorede lavest, kunne være lige så intelligente, ja endog mere intelli-gente end dem, der scorede højest. Man skulle fin-deetgennemsnitforhvergruppe,mendervarindenforallegruppernestorevariationer,ogsåledeskunnemandækkesigindunder,atde seriøse kritiske bemærkninger, manfik fra medlemmer af de mindst intelli-gentegrupperblotveddereskritik,hvisdenhavdeeffekt,demonstrerededenpågældendes positive afvigelse frasin races – undskyld, sit folks gen-nemsnit. Endelig var det også givet,atdetikkeskulleværeenmålingpåkøn.Manskulleikkehavenogetafatrode sig ud i det uvejr, som ville rejse sig, hvis man placerede mænd sommere intelligente end kvinder, ellermedhenvisningtilsprogligformåensometintelligent træk, kvinder som mere intelligenteendmænd.Begge resultaterville være et rentmi-nefeltogkunnesættespørgsmålstegnveddenviden-skabeligeundersøgelses seriøsitetogdermedved for-skernesfondsmæssigefremtidsmuligheder.Hermedvarfundamentet for undersøgelsen lagt, men tilbage stoddetstorespørgsmål,hvemskulleværemestintelligent.

Den hvide mands dilemmaDet første dilemma var, at det jo var for banalt at gøre den hvide europæer, ja selv den hvide angloeuropæer til demestintelligente.Detvilleogsåvækkeunødigharme,såmanvarfaktiskidensituation,atdetikkekunnevære

denhvidemand,ogatdethellerikkeikkekunneværedenhvidemand.Detvillenemligvirkestærktdemoraliserendepå såvel forskernes selvfølelse som bevilgende fonde, hvisde hvide var dummere end andre. Efter lang tids overve-jelse gav løsningen sig: der kunne være mere end et folk, dervardetmestintelligente.Dettevilleogsåpassemedenkurve,somikkeendteienspidspåtoppen,menienkurve,så det med det gradvise kunne fastholdes hele vejen igen-nem.Vedatgøref.eks.tofolktildemestintelligente,kunneman give den ene plads til de hvide, og når man så så på

verden, fondsadministratorer og på gamleintelligensopfattelser, kunne der vel

ikke være tvivl om, at den andenmåtte gå til asiatere. Nu gav detligesomikkemeningatoperereidetgamleracefelt,forsåvillederværemange,hvisintelligensvartvivlsom,somvillekommemedi slipstrømmen. Russere og an-dreslaveremåtteudelukkessom

kommunister. Tyskernes masse-psykose og robotagtige eksistensunder 2 verdenskrig havde man

ikkeheltglemt,sådevarogsåude-lukket. Det samme gjaldt kineserne,

som ud over at være massemennesker jo ogsåvarkommunister.Oghervarderogså

denfremtidigeverdenshistorieattagehensyntil.Enfemtedelafverdensbefolkningkunneikke

væredemestintelligente,udenatdevillevirkeglobalttruende,såmanmåttealtsåopererepåniveauetfolk.

Asiaterne tager tetenDa dette nu forgik i USA var det let at finde frem til asia-

terne.Hervarderhellerikkenogeniforsamlingen,derhavdenoget iklemme.Dervarenklartendenstil,atdefriestipendiertiluniversiteterne,somblevgivettildemestlovendeogintelligenteungemennesker,giktilasiater,ogen nøjere undersøgelse viste, at det især var unge af japansk oprindelse, der fik disse stipendier. Nu kunne man såle-des udpege japanerne som det mest intelligente folk, men

1�d Infrmanten

liminalt

det kunne man jo alligevel ikke. Ikke bare stod 2. verdenskrig i vejen, men at udpege japanerne ville også føre til genopfriskningaftogamlevidenskabe-ligedebatter,sombeggesatteAmerikasrenommépåspil.Denførstestammedehelttilbageframiddelalderenoggikpå,atudviklingenbevægedesigfraøsttilvest. Det var den vej, kristendommen havde bevæget sig; spanierne havdestøttet teorien i det 16. århundrede,englænderne i det 18. og 19. århund-rede og amerikanerne havde fundetteorien bekræftet i det 20. århundre-de.Islutningenafdet20.århundredehavde japanerne så fået øje på teorien ogfundetdenioverensstemmelsemedhistorien,nogetderdog fraamerikan-skehistorikeressidevarblevetheftigtkritiseretogtilbagevist.

Japan-amerikanerneoverhaler indenom Den anden debat, som intelligensfor-skernevaroppeimod,blevi1749indledtafComtedeBuffoniFrankrig,ogselvomdenkunpoppedeopengangimellem,såvardenbestemtikkeglemtidenamerikanskeforsknings-verden.Buffonpåviste,atmennesker(indianerne)ogdyriAmerika stod langt tilbage i forhold til dengamleverdensbefolkning,ogdetteblevsnartefterfulgtopafCorneliusdePauwmedenpåvisningaf,atdeeuropæere,derslogsignediAmerika,ogsådegenererede.Detteaffødteårhundredlangedebatter,hvoramerikanerneforsøgteatpåvise,atAmerikasland og klima skabte et kreativt miljø, der skabte intelligente og kreative mennesker, der i fortiden var helt på højde med dengamleverdensbefolkninger,ogsomnuvilleovergådengamleverdenshistorieskabende fremskridt,og idenne for-bindelse kunne man jo så også henvise til teorien om udvik-lingensbevægelsemodvest.Dettehavdeførttilamerikanskeideer om statens og agerbrugets opfindelse i både den gamle ogdennyeverdenuafhængigtafhinandensamtfremhævel-

senafenlangrækkeamerikaneresomværendepåliniemedenPlatonogenAristoteles.Detvariforholdtildennedebat,manikkevillestyrkemodstandernesargumenter,såderforvar japanere som de mest intelligente udelukket. Men der var en løsning, som tvært imod styrkede den amerikanskeside i debatten om Amerika som verdens mest kreative miljø. Man kunne gøre japanere, født i Amerika, til de mest intel-ligente asiater. Så så det hele pludselig helt anderledes ud,oglegitimitetenfandtmanhosdengamletysk-amerikanskeantropolog,FranzBoas,deralleredei1911havdepåvist,atracernesfysisketypesomf.eks.forholdetmellemhovedetslængdeogbredde,ændredesig,nårdevoksedeopiUSA.ForBoas var japanere netop et af eksemplerne, og selv om det for Boas havde drejet sig om at afvise raceforskelle, så blev argumentet om de intelligente japan-amerikanere købt med detsammesometeksempelpåintelligensforskel.

Infrmanten16d

liminalt

Europæerne taber terrænSåvarderdetmedeuropæerne,somskulleværeligesåin-telligente som de i Amerika fødte japanere. Hvem skulle man vælge her? Der var ikke tvivl om, at man ville gen-brugeideenom,atdetskulleværefolk,dervarkommettilAmerika, men det var der jo mange forskellige folk, der var. At udvælge dem af engelsk afstamning, som sad centralt idet amerikanske magtsystem ville give mening, men villeogsåfåenglænderneiEnglandtilatreagereogmåskelavemod-intelligensanalyseroggenoptagedegamlepåvisningeraf intelligensforfaldethoseuropæerebosat iAmerika,menmedmeremodernevidenskabeligemetoder.Detvilleogsåværeforbanalt.Hermedvarirerneogsåudelukket,fordetville genere de amerikanske englændere. Spanierne og ita-lienernevarsletikkepåtale,oghvorledesskullemanogsåbegrundedetpåenmåde,såandreenddeselvvilleaccepteredet? Siden Romerrigets fald har disse sydeuropæere altid væ-retmeretilfest,farverogreligion,tildetfølelsesmæssigeogkunstneriske,endtildetintelligente.Detvarsåledesvirkeligenvanskeligsag,mennogenskulleudpeges;bådedehvidesogundersøgelsensstatusvarpåspil. Jøderneblev foreslået,men igen, det kunne skabe problemer at vise, at jøderne i USA var mere intelligente end jøderne i Israel eller jøder alle andre steder i verden. Det ville selv ikke den jødiske befolk-ningiUSAacceptere–ikkeoffentligtidetmindste.

Hollowood tager prisenMan begyndte nu at tænke, om man ikke kunne finde et al-ment højt estimeret felt i Amerika, som kunne tilskrives en mindre, men identificerbar national gruppe, som ikke ville bringeforskningenogdensfremtidigebevillingerifare,ogsomdetioffentlighedenvilleværeacceptabeltattildeledenfine karakteristik. Og efter forskellige forslag var der bid. Ud overkrigsindustrien,somikkekunnegøresigforhåbningerpå det intelligensmæssige område, ligegyldigt hvor intelli-gentedræbermaskinerdeudviklede,varderunderholdnings-industrienmedHollywoodispidsen.Detvistesignemlig,atde folk, der i sin tid havde gjort Hollywood til filmens ver-denscentrum kombinerede to væsentlige ting: de var jøder ogdevarindvandrettilAmerikafraUkraine.Indvandredeukrainske jøder! Det var løsningen. Ingen europæer kunne tilladesigatblivefornærmetelleridetmindstegiveudtrykfor det, når det var jøder, der var blevet udpeget; man slap uden om problemet med Israel og gjorde valget alment ac-ceptabelt, for de ukrainske jøder var ikke nogen magtfaktor ihverkenIsraelellerAmerika,ogendeligkunnemanmedføje hævde, at Hollywoods filmindustri var såvel en forret-ningsmæssigsomenkunstneriskproduktion.

Oghervedkomhelhedentilatgåop.Dervarbådehvideogasiater.DevaralleendelafAmerika–USA.Deresintelli-gensdækkedesåveldetakademiskeogkunstneriskesomdetforretningsmæssige.Hervar løsningen, tilbage stodkunetmindre arbejde, at udarbejde den videnskabelige metode, der villeføretildettevidenskabeligresultat,mendetvarhurtigtoverstået.Halvbuen,somblevnavnetpådennetrinløsehie-rarkiseringafmenneskelig intelligenspåenformforfolke-ligtniveau,somikkesagdenogetomdeenkelteindividersintelligens, spredtesitbudskabtilverden,ogsåsandsynligsådenud,ogsålidtprovokerendeiforholdtilandremagt-fulde befolkningsgrupper var den, at den kun gav mindredønningerrundtomiverden,forhvemvillegøresigselvtilracistvedatbetvivleetvidenskabeligtresultat,derpegedepånetopdissetogrupper.

PS:Detskalbemærkes,atenhverlighedmedvirkelighe-denerutilsigtet.d

1�d Infrmanten

liminalt

AfCharlotteTorpMøller

Jeg besluttede mig sidste år for, at jeg ville i praktik dette (8) semester.Jeghavdebesluttet,atdetskulleværeiAfrikaoggernemåttehavenogetmeduddannelseelleropbygningenafsamfundatgøre.JegvarsåheldigatIBISopslogdenheltperfektepraktikplads.Deres”EducationforEmpowerment”

-projekt skulle have en praktikant til Ghana, nærmere be-stemt Buduburam, en liberiansk flygtninge-settlement med ca. 40.000 indbyggere udenfor Accra. Praktikanten skulleunderstøtte program-fascilitatoren i de gængse ting om-kring ALP (Accelerated Learners Programme), og arbejde med partnerorganisationerne, der implementerer program-met,samtstøtteCentralEducationBoardiatmonitorereogsupervisere skolerne i lejren. Det var sådan set en nem nok beslutning. På det tidspunkt gik jeg stadig rundt i Århus, i den hverdag jeg havde kendt de 3 år jeg har læst der. Jeg søgte og var så heldig også at få pladsen. Så det var jo helt perfekt, -lige bortset fra, at jeg faktisk ikke helt havde taget stilling til mit liv, hvis jeg skulle afsted. Jeg havde planlagt det, selvfølgelig. Jeghavde sagtmitværelseopog aftalt atfå mine ting opmagasineret etc.. Men jeg havde ikke rigtigt

tagetstillingtil,hvaddetbetødatskulleafsted.Menafstedkom jeg på mirakuløs vis. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvordandetlykkedesmigatkommetilAccra,mendetvarnoget med Kastrup og Heathrow på vejen. I Accra blev den anden praktikant (en statskundskaber fra Århus) og jeg mødt af 200 graders varme, da vi kom ud af flyet (ej måske der kunvar35,menalligevel).Detskalsiges,atdetvariJanuarmåned, så selvom jeg godt vidste jeg ville blive mødt af en varme-mur når jeg forlod flyet, så var jeg alligevel ikke helt forberedtpåhvorvarmt,dervilleværekl.23omaftenen.

Nå,menblandtde150mennesker,derstodudenforluft-havnen og ventede på familie til at tage på pilgrimsrejse, stod ogsåenmandmedetskilt,hvorderstod;IBIS,RasmusogCharlotte. Næsten ligesom på film. Bortset fra, at de på film altid er helt nystrøgede, og der ingen larm er. -Sådan varAccra altså ikke lige.Dervarvarmtogdervarmenneskeroveralt, hvilket også resulterede i at jeg nærmest trådte på en dame,derlåpåettæppeogsovogdervednæstenlavedeetgevaldigtstyrt,-ikkeverdensheldigsteankomst.Nåmenef-teratværekommetpåhotellet,oghavebrugt4dageiAccra,så skulle jeg til Buduburam hvor jeg er nu. En mindre detalje var,athende,derstårforprogrammetherude,ikkevarklar

Praktikopholdiudlandet

Infrmanten18d

liminalt

over, at jeg skulle blive her fra den dag af, så jeg havde in-tet sted at bo. Det er jo altid et rart udgangspunkt. Men det fandt vi (og jeg er netop i dag d 3/3-07 flyttet ind). Anden lille detalje var så, at der heller ingen møbler var til mig, det vil sige ingen seng, køkken eller noget som helst. Der varbogstaveligt talt 4 vægge og en dør. Så mig ud og finde en seng, og så var jeg jo nærmest klar. Nå nej, huset var jo ikke klart til at flytte ind i endnu. Så sengen blev sat i et ekstra rum på kontoret, hvor den jo så har stået og hvor jeg har boet til i dag. Nu skal jeg bare lige have anskaffet noget, der kanmindeometkomfur,noglegryder,tallerkenerogbestik.Det er lidt sjovt nærmest at flytte hjemmefra igen. Men vil dog sige, at jeg er glad for, at jeg har prøvet det i DK for snart mange år siden. Ellers kunne jeg godt have mistet modet lidt et par gange. Dertil skal dog siges, at jeg er glad for at bo her i lejren, og for at jeg har fået et rigtigt godt forhold til IBIS’ partnerorganisationherude–SHIFSD.Deerdesødesteogmest hjælpsomme mennesker. Havde det ikke været for dem, ogdefrivilligedehar,såhavdedetværetenovervældendeskræmmendeoplevelseatkommeherud.

Jeg har så mange gange takket mig selv for, at jeg har valgt en praktik frem for et feltarbejde. Tanken om at komme her-ned,ikkekendenogen,ikkeværeheltsikkerpåhvormanskal hen, ikke rigtigt vide hvad man skal (det gør jeg nu for-resten ikke alligevel, men det finder jeg løbende ud af) og ikke ane hvem man skal spørge om hjælp. Det er en virkelig skræmmende tanke. Ikke at jeg ikke nu, i dag, tænker, at jeg sagtens kunne finde diverse problemstillinger herude. Det er ikke et problem, for der kan laves utallige feltarbejder her-ude. Det er en næsten 20 år gammel flygtningelejr, hvorfra derhver3.ugekørerenbusfuldafliberianeretilbagetilLi-beria. Alle deres ejendele ryger på taget, og så er det ellers en køreturpåenugegodtogvel.Detmåværeensyretfølelse,de rejste derfra med hver deres frygtelige historie fra krigen, de kan have boet her i de 17 år lejren har eksisteret, og nu skal de så hjem. Og det til et land der stadig ikke er opbygget. Langt de fleste starter helt HELT forfra. Den uge de sidder i

denbus,måsendeSÅmangetankerigennemdereshoveder.EllerserdetogsålidtspecieltatværeiLiberiaiGhana.

Jeg har aldrig rigtigt tænkt på en flygtningesituationer mel-lemnabolande.Mendeterikkesærligmegetanderledesendde flygtninge, der kommer langvejsfra til Danmark. De bli-ver stadig diskriminerede og stigmatiserede. De er ”de dérliberianere”,ogmankanselvfølgeligikkestolepådem,hvisman spørger ghaneserne. Så jeg kunne de første par uger tage migselviatudøveenekstremforsigtighediforholdtildefolk jeg mødte på gaden. Frygtelige tanker som ”hvorfor vil du kende mig, jeg kan ikke give dig penge” og ”nej, du må ikke vide hvor jeg bor eller få mit tlf. nummer, for så stjæler du bare alt hvad jeg har” sneg sig ind i mit hoved. Det er lidt skræmmende at jeg (er lige ved at sige ’at alle’) kan tænke sådan.Jegerdetmestnaiveoggodtroendemenneske.MenmåskenetopderforharalledeadvarsleromLIBERIANEREgjort så stort indtryk. Problemet er bare at: ja, der er sikkert nogleliberianere,derviludnyttesituationen,meeeeen,detvilleenghaneserafsammesindsguogså,ellerendanskerforden sags skyld. Men måske det er rammende for hele pro-blemstillingen;atkommeudefra,ogtrædeindiensituationmellemtonationaliteter,dererbragttilatlevesammenpga.ensindssygkrig.Monikkedetvilleværedetsammeuansethvor i verden man befinder sig? I hvert fald møder jeg hver dag nye udfordringer og gør sjove observationer både i mit arbejde og i min hverdag, hvor jeg bevæger mig rundt i lejren, hvadentendetmåtteværealene,iselskabmedliberianere,andre frivillige eller begge dele. Og lige så meget som jeg lærer om Liberia, Buduburam og hele flygtninge situationen, lige så meget lærer jeg om mig selv. Jeg har ændret ganske megetvedminopførsel,ogerlidtspændtpåhvorlængedetholder når jeg kommer hjem. Ville jeg f.eks. spise brød, som der har kravlet MANGE myrer på hjemme? Nok ikke hvis jeg selv tog dem af. Ville jeg virkelig genbruge vand? Hmm. Sikkertikke.Ihvertfaldikkeisammegrad.Mennårmanikkeharvand,såerderbareikkesåmegetatgøre.:)d

1�d Infrmanten

liminalt

Infrmanten20d

liminalt

Denne artikel er en historie om en studerendesførste møde med noget feltarbejdslignende under fremmedehimmelstrøg.Deterhistorier,derikkekommer med i en feltarbejdsrapport; om over-raskelsenved for førstegangat siddealene langtfra den trygge hverdag – og hvordan jeg trods alle gode intentionerogheleminantropologiskebag-grundendtesomenlilledanskdrengienganskenyverden.

AfJørgenSkrubbeltrang

Afrika under hudenTilværelsen er fascinerende; den ene dag går jeg rundt blandt detnæreogvelkendte.Jegkysserminkæreste,gårenturnedafStrøget,harenforelæsningpåMoesgård.Mensommedet

blink med øjnene er alt forandret. Øjenlågene går atter op, og jeg kigger direkte ind i et myggenets uendelig mange huller. Blikket sørger videre opad mod det virvar af græsstrå, derfordenæstemånederskaludgøretagetovermithoved.Ligedele uvirkeligt og fascinerende. Sådan følte jeg det i hvert tilfælde, da jeg i august sidste år, som volontør for Folkekir-kens Nødhjælp, drog mod et af verdens allerfattigste lande, Malawi,idetsydøstligeAfrika.Medeneventyrlyst,ethåbom at forstå nødhjælpsorganisationers arbejde bedre og ikke mindst 4 års antropologistudier, mente jeg det var på tide, at jeg fik Afrika lidt mere ind under huden – volontørprogram-metvareneneståendemulighed.

Jeg slog altså i august øjnene op i familien Masofas hytte langt fra alt, hvad jeg normalt vil betegne som uundværligt. Familienskøkkenbeståraf3sten,engrydeske,enkniv,togryder,enspand,entaburetogetbålsted–intetandet.Møb-lerergenereltikke-eksisterende.Pågrundafmitbesøg,er

Ogsåetnograferkansavne den hjemlige hygge

Infrmantend

derkommetensengogen træstol indenfor, formentligdeførstenogensinde.Såaltforegårpåsivmåtterpågulvet.Herspiservi,siddervi,snakkervi,ogfamiliensoverpåselvsam-me.Engaffel,enspiseskeogtoteskeererenkompletlisteover mængden af bestik, så alle måltider indtages med fing-rene.Jegfårdeneneafhusetstoeksisterendetallerkener,fa-derendenanden;moderenogde5børnindtagerderesmaddirektefragryderne.5storeD-batteriererdettættestemankommerenstrømkilde.

Rutiner i det fremmedeMit modsvar til denne nye verden var at begynde at oparbejde rutiner.Jegnærmesthigedeefterdem.Småtåbeligerutinerderkunneblivetilfasteholdepunkter.Alenedetatvispistepåstortsetsammetidspunkterpådagen,varenbefrielse.Jegvidste,hvaddervilleske.Forikkeattaleombefrielsenvedatspisepådetsammestedihuset,meddesammemennesker,og i store hele den samme mad. Jeg indarbejdede morgenri-tualermedfastetoiletbesøg,tandbørstning,badning,opryd-ningafmyggenet.Stilleogroligtblevalledissesmårutinerogritualertilnogetderkunnemindeomendagligdag.Manfungerer lidt mere per refleks. Den ene dag begyndte at tage dennæste,enugedenanden.Fraistartenathaveenfølelseaf, at jeg var på hele tiden og 100 procent, begyndte jeg grad-vistatslappemereaf.Hvileimineomgivelser.Udfordringenopstår i det øjeblik jeg løfter blikket, bryder ud af rutinen, og opdager hvor jeg i virkeligheden er. I en malawiansk landsby midt i ikke alt for meget. Så kunne jeg atter begynde at stille spørgsmålet, “hvad er det nu lige jeg laver her?” En proces derforegikdagligt–primærtomaftenennårdetafrikanskemørke sænkede sig, og jeg lå tilbage under myggenettet og

lyttedetilrotternedergnavede,kakerlakkernedertrippede,hundenederhylede.

Afsavn og samhørighedJeghuskerenaftenefteraftensmaden,denklassiskeomgangmajsgrød med bønner og græskarblade, hvor jeg sad sammen medfamilienoglyttedetildereslystigesnakpåChichewa.Vi havde mange af disse stunder, hvor jeg blot sad og fulgte med i deres snak uden, at jeg forstod et ord. Det var befri-ende at føle, hvordan jeg kunne blive en del af det fællesskab, som jeg på så mange måder stod uden for. På et tidspunkt var allestilleinogleminutter;visadubevægelige,lyttedetilra-dioen,cikaderne,landsbyensdæmpedelyde.Tordenløselynihundredvissplittedekontinuerligtmørket.Pludseligmidtmellem alt det jeg ikke forstod et ord af, spillede radioen san-gen’GoodbyeMyLover’afJamesBlunt.Detvaretstorthit,da jeg forlod Danmark. Melankolsk og hjerteskærende som kunpopsangerekangøredet.Jegtogsangentilmig,faldtistaver over afsavnet af min kæreste; den kom uventet, jeg havde paraderne nede, øjnene blev blanke. Lige så lidt som jeg forstår af deres chichewa, ligeså lidt forstår min værts-mor,Emmy,engelsk,menhunforstodsååbenlyst,hvadderforegik hos mig. Hun sendte mig et smil, som kun Emmykan.Detrummedesåmegetvarme,forståelse,medfølelse,atjeg selv ikke kunne andet end at sende hende et stort smil tilbage. Aldrig før har jeg følt en så overvældende samhørig-hedmedetstedogblandtmennesker,derumiddelbartersåfremmedeframitvestligeliv.

Historien rummer noget af det allerstærkeste, jeg tager med mig fra Malawi. Både hvordan jeg pludselig og uden varselkunnerammesafmelankoliogknugendeafsavntilalt

liminalt

Infrmanten22d

liminalt

der hjemme, lige fra menneskerne jeg elsker til det at gøre enkeltedagligdagsting,somatlavemadellergåpåindkøb.Afsavnogmelankoliderkunne fåmig til at gå i stå,blivehandlingslammet, give mig blanke øjne. Men historien rum-merogsådetfantastiske;detfascinerende,atfølesigsometdelafetfællesskab,sommanvedmanaldrigkommertilattilhøre.Atfølesamhørighedenmeddenfremmedeogindtilforganskefåugersidenheltukendteverden.

Kulturmødet; ligheder i det fremmedeDet står mig nu klart, at jeg medbragte et helt kartotek af fordomme om ’den almindelige afrikaner’, da jeg kom til Malawi. Meget mere end jeg selv bryder mig om, medbragte jeg både billedet af et kontinent plaget af fattigdom og sult, menogsåbilledetafdenædlesimpleafrikanskebonde,derlever i pagt med sine omgivelser, og de krav naturen stil-ler. Hos de to familier jeg boede hos, har jeg fundet mas-serafnærhed,stolthedoglivsmod.Jegharføltfamiliernesglæde over et besøg fra en fjern slægtning eller en uventet triumfforlandsbyensfodboldhold.Jegharføltskuffelsenogafmagten,nårpengene ikke rækker tilden livsnødvendigegødning, eller når familiens yngste datter pludselig bliveralvorlig syg. Men jeg vil aldrig kalde dem ædle. Der er ikke noget ophøjet over livet hos hverken familien Masofa el-lerfamilienMukoko.Deermennesker,derernødsagettilatlevedereslivundervilkår,dererdemgivet.Menderesfølelsererletgenkendelige,glædensåvelsomsorgen,stolt-heden såvel som afmagten. Da jeg på et tidspunkt holdt op med at se familierne omkring mig i dette ophøjede lys, skabt ligedeleafenpåtagetmedlidenhedogforestillingom’denædle bonde’, begyndte jeg at føle mig utrolig taknemmelig og ikke mindst utrolig privilegeret. Menneskerne jeg har lært at kende, minder mere om mig selv, end jeg i mine vildeste fan-

tasierhavdeforestilledemigoghåbetpå.Menaltomkringdem er mig fremmed og i nogen grad fjernt; der er så meget i deres livsmønstre, traditioner og kulturer, som jeg ikke i løbet af de fire måneder, jeg var der, formåede hverken at begribeelleforstå.Ligesåbetagendesomkulturmødetmeddet fremmede er, ligeså fantastisk er det at opdage lig- ogsamhørighedenmeddebagvedliggendemennesker.Formigatseliggerdestoreforskelleivoreshandlemuligheder.Jegvælger at rejse til Malawi og opleve deres kultur, muliggøre det gensidige kulturmøde. Jeg vælger også at rejse hjem igen. Jeg er ikke malawianer og bliver det aldrig; jeg savnede min vestlige forbrugstilværelse; jeg savnede kæresten, vennerne, familien så det kunne gøre helt ondt. Så da projektet sluttede, var det naturligt for mig at rejse tilbage.

Følelser på spilJeg har rejst som backpacker mange gange, men opholdet i Malawi var mit første ’feltarbejdslignende’. Masser af mik-sede følelser var i spil; jeg har fået oplevelser, som jeg aldrig vilværeforuden,detharværetligepræcissåspændendeogfascinerende, som jeg turde håbe – men det har også været vigtig for mig at erkende, at jeg som etnograf også kunne sav-ne hele min trygge århusianske tilværelse, uden at jeg følte mig mindre ’etnografisk’ af den grund. De miksede følelser harikkeændretminnysgerrighed.Jegbrænderstadigforatlære om mennesker, der lever under andre geografiske og kulturelle vilkår end jeg. Selvom jeg ikke kan forestille mig selv sidde flere år i en afrikansk landsby, synes jeg, at vores fagermerespændendenuendnogensindefør.Jegskalsnartpå mit ’rigtige’ feltarbejde, og jeg glæder mig som et lille barn tiligenatkommelangtudoverlandetsgrænser–ogkommehjem igen. d

2�d Infrmanten

liminalt

Afewlittlesomething’sabouttheDanes,throughtheeyesofaGermanuniversitystudentpayingavisit to the colder north (Denmark, obviously!)

WrittenbyFranziskaWernerStudentatHeidelbergUniversity

WhilstIpreparedmylittletriptoDenmark,Iwasn’treallyexpecting that Iwasgoing tonoticeanybigculturaldiffe-rencesbetweenGermanyandDenmark.And,ofcourse,it’snotlikeenteringanentirelynewworld,asIwasquitesure,thatDenmarkisnolongerpopulatedwithno-onebutblond-bearded fishermen having skin like leather, wearing those bluerain-protecting-something-hatsandsmokingapipealldaylong.

ButafterbeinginÅrhusforabitmorethantwoweeksIcanseeafewdifferences,whichare indeedworthtomen-tion.

Let’sstartwiththeveryimpressivefactthatalmosteve-ryDanishpersonateveryageisabletocommunicatewithforeignersinEnglish.I’veheardaboutitbeforecominghere,butIwasincrediblysurprisedwhenanoldhomelesskind-of-drunk guy started to have conversations with me in fluent English.AfterawhileheseemedtoswopintoSpanish...

Maybeit’sbeenaluckyincidentbutIcantellingeneralthatIamveryimpressedbythelanguageabilitiestheDanesposses.

Andthatbringsmetoanotherpositivedifference:thenotsynchronised TV. I guess there is no need to explain howmuchbetter it is toactuallyknowthevoicesof theactorsandtobeabletowatchmoviesintheoriginallanguage.

AsIamnotwatchingTVthewholedayhere,Iamabletospeakaboutotherdifferences.Thereistheexampleofhavingdinner together. At first I thought it was very confusing that the people I live with don’t wish each other to ‘enjoy the food’beforetheystarteatingtogether.InGermanywewisheachother‘GutenAppetit’andthenstart,whichmeansthatI am used to wait untill everyone’s plate is filled with food, then we take each other’s hands….just kidding :)

Idon’tconsideritasrudeatall;Iseeitasatypicalcul-tural difference. Especially because the Danish have just another eating behaviour I had to get used to. Instead ofsaying“GutenAppetit”,theDanishsay“Takformad”afterfinishing the meal.

Ithinkthatmakessense,too.Anotherdifference concerning the language is that the

Danishpeopledon’tuseawordasplease.AndthatmeanstomethatIamactingtoopolitesometimes.

NowIcouldgoonandonwithdifferencesinprices,ar-chitecture,beer,fashion,countryside…butIamheadedouttothestreetsofÅrhustospendmylastweekinDenmarksmilingto(andlaughingat)theveryfriendlyDanes….

DieseDänen,DieseDänen…...d

DieseDänen, DieseDänen…

Infrmanten24d

liminalt

Side22Vild

Christian1.årg.ifærdmedat...at...Øhm, ja, hvad ER han egentlig i færd med??

2�d Infrmanten

liminalt

TiltrodsforatdetraditionellekanoeriManuspro-vinsenefterhåndenalleervedatværeerstattetafspeedbåde, er kapsejlads i de gamle både stadig af centralbetydningforinternhånifamilien.

AfAndersEmilRasmussen

En sømandsskrøne:Med Galathea 3 på ManusHen over julen havde jeg den mulighed at komme tilbage til Mbuke. Som en del af Galathea3 ekspeditionen tog jeg sammen med tre andre etnografer og fire arkæologer igen til Manusprovinsen for at gennemføre forskellige mindreundersøgelser,somforvietnografersvedkommendevarafopfølgende karakter og for arkæologerne var pilotprojekter (Se pressemeddelelse: www.aal.au.dk/global/nyheder/nyt/presgalathea).Jegselvskulle,udoveropfølgningpåmitfør-ste feltarbejde, lave en mindre undersøgelse af områdets ud-riggerkanoers sejlegenskaber sammen med Ph.d. stud. Stef-fenDalsgaard.Resultaterneafdennekangivearkæologeretsammenligningsgrundlag,nårde søger at forklarehvordan

befolkningenafstoredeleafStillehaveterforegåetifortiden.Hvad har været muligt med fortøjer der minder om disse? Derudover kan målingerne af kanoernes sejlegenskaber (de bærer sejl) bidrage til en dokumentation af byggeproces, sejl og rigning, som jeg løbende har arbejdet på siden udstillin-gen ’Yumi Bildim Kanu’ på Moesgaard Museum. Denne do-kumentationkanbidragetilatskiveetlillekapiteliPapuaNyGuineasteknologihistorie.Selvomkanoerneharfåetenrenæssance,delssomsymbolerpåetniskogregionalidenti-tetogdelssomfølgeafolieprisstigninger,erdeidetmesteafprovinsen idagerstattet af speedbåde.En lille sømands-skrøne er på sin plads, inden jeg mister mine læsere:

Inden uvejretDen dag jeg havde planlagt at testsejle udriggerkanoen ’Su-yan’ var der ingen vind. Der var en trykkende tordenvejrs-stemningidenlillelandsbymeddemangeudriggerkanoersom ligger langs stranden. Ejeren af kanoen, Polongou, for-klaredemig,atdernokskullekommevindogpegedepånog-le sorte skyer ude i horisonten. Kombinationen af de sorte skyer og fornemmelsen for torden gjorde mig en smule skep-

Testsejlads iStillehavet

tisk, overfor at stævne ud på Stillehavet i en udhulet træ-stamme med en udrigger til den ene side og et enormt sejl op i luften. Jeg valgte dog, som jeg har haft stort held med før, at stolemerepådelokalesdømmekraftiforholdtilregionensvejrforhold end på min egen. Vi tog af sted, fire mand om-bord, med et ekstra stort sejl nu hvor vinden var så svag og et par fiskeliner, hvis nu man skulle være heldig.

Vidrevlangsomtafsted,forenvinddernæstenvarforsvagtilatvindmålerenkunneregistreredenshastighed.Jegsadpådenplatform,somerplaceretovenpådebommesomforbinder selve kanoen med udriggeren, og noterede datafradeforskelligemåleinstrumenter; fartovergrund,styretkurs,vindretningosv.Solenskinnedeogbortset fraPolon-gou,somsadbagerstikanoenmeddenenormestyreåre,sadvi tre mand høj på platformen og tyggede betelnødder (lokalt nydelsesmiddel),røgcigaretterogtalteomdet,mændtilti-dertalerom,nårselvsammeikkeertilstede.Minemålingervar fine, da vi ikke tidligere har fået nogen målinger i så svag vind. Igen kunne jeg konstatere at kanoen sejlede ualminde-ligthurtigtiforholdtilvindhastigheden,sammenlignetmedandre sejlbåde i tilsvarende størrelse.

Nødvendig deltagelse”Regnen kommer nærmere” sagde jeg henkastet og pegede på desorteskyer,somnuvarsåtætpå,atmankunnesedenvoldsommeregnunderdem.”Denslagsmåduikkesige,dufår regnen til at komme hurtigere på den måde!” svarede Li-tau,medetskævtsmilogmedhenvisningtilatvisnartvillekommei læafenafMbukesnaboøer–nogetsomselvsagterønskværdigtfremforatbliverramtafentordenbygepååbenthav.Vinåedeikkeilæaføenførvindledsagetafhag-lende slagregn ramte sejlet med kulingstyrke. Som en trold af en æske lettede udriggeren fra vandoverfladen og fartøjets hastighedsteg fra2knobs fart (ca.3,5km/h) til13(ca.24km/h)påhvadderforekom,atværefåsekunder.

Mine to ledsagere fra ’soldækket’ sad nu pludselig heltude på udriggeren og hindrede med deres vægt fartøjet i at kæntre. Som bølgerne rejste sig og kaskader af saltvand tru-edemedatskyllebådeminemåleinstrumenterogmigselv

overbord,ogmedatfyldekanoensskrogmedvand,valgtejeg at forlade den observerende og passive rolle. Ligesom mine forgængere i antropologien gjorde det i begyndelsen af 1900-tallet, begynde jeg at deltage i de lokales aktiviteter, dogikkeafmetodiskehensyn,menafnødvendighed.

Jegsprangnediselvekanoensskrogogbegyndteatøsevand ud, så hurtigt jeg kunne. Bliver kanoens skrog fyldt medvandmistermanmanøvre-evnen,hvilketkanbetydeatsejlet på et tidspunkt bliver ramt af vinden fra den forkerte sideogunderdepågældendevindforholdhavarerebådesigselv og den øvrige rig. Skøderne (de reb som bruges til atregulere sejlet i forhold til vinden) blev holdt af de to mænd somnuhangudepåudriggerenmedfareforatbliveskylletbort, hver gang den dykkede gennem en bølge. De gjorde hvad de kunne for at holde det alt for store sejl under kontrol, påtrodsafdevoldsommevindstød.

Tiltagende vindstyrke Sejlet på de traditionelle udriggerkanoer i Manusprovinsen errektangulæreogholdespåpladsafenbomforoven,somholder sejlet fikseret til mastens top og en anden bom for neden, som hænger på sejlets underside. Den nederste bom støtter nederst på masten med en lille gaffel og får sejlet til at ståopsomenruder.Vindenvarstadigttiltagende.Pludseligtbegyndte den nederste bom at arbejde sig op af masten og sejlet blev en voldsomt blafrende pose i toppen af masten. Detteforskødpressetpåmastenogbegyndteatpressestæv-nen under vand. Den ellers voldsomme fart blev bremsetlidtogvandetfossedeindoverrælingenidenforrestedelafkanoen.Detomandpåudriggerenkæmpedeforattrækkesejlet ned, mens Polongou råbte kommandoer fra sin plads ved styreåren. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for at holde kanoen over vandoverfladen ved at øse stadig mere panisk, velviden-deatmitforehavendenuvardømttilatmislykkes,hvisikkebegivenhedernes gang tog en pludselig drejning.

Polongou forsøgte at lukke noget af vinden ud af sejlet, vedat syrekanoenopmodvindenogdermedundgåkæn-tringog forat reduceredetprespåmasten, somvar skyldat vandet fossede ind. Dette fik sejlet til at blafre voldsomt i

liminalt

Infrmanten26d

liminalt

den kraftige vind og bommene begyndte at banke faretru-ende mod masten. Det tovværk som holder masten oprejst er bundetmedrelativtsimplestik(knuder),fordimastenskalkunne flyttes til forskellige placeringer på kanoen afhæn-gigt af vinden under de enkelte sejladser. Disse kunne ikke modstå de voldsomme ryk som det blafrende sejl forsagede oghelemastenbegyndtenuatbevægesigfremogtilbageihidsigeryk.

Mand over bordeSigtbarhedenvarnedepåfåmeterpågrundafdenvoldsom-meregnogpludseligtsusedevitætforbienandenkano,somlå og drev uden sejl for at ride vejret af. Netop som den anden kano forsvandt i den tætte regn bag os, lød en række småsmæld, en voldsom knirken og dernæst et plask, da mast, sejl og den øvrige rig blev flået af vores fartøj, og væltede forover ned i vandet foran kanoen. Kanoens opskud (fart) skød den op over mast og sejl, som nu blev trukket i skøder og stag underkanoen.Pludseligtlåvirelativtstille,mensvind,salt-vandogregnskylledeoveros,ogdetomandkæmpedemedat få redet sejlet op af vandet. Jeg øste stadig vand ud af ka-noen, da jeg opdagede at Polongou ikke længere var ombord. Denpludseligeopbremsninghavdekastethamoverbordognukomhansvømmendeforbi,tilbagemodkanoensbagende,smilende som om intet var hændt. ”Går det godt Mwaton?”,

”Øh, ja, ja, øh… masten faldt af jo…!?” prøvede jeg, ”Ja, ja, det kan jo ske” svarede han, ”Vinden var for stærk”.

Farten er det vigtigsteVinden var ganske afgjort for stærk på kanten af den tor-denbyge. Masten var brækket, en af bommene til sejlet var brækket, og en anden del af riggen lavet af tykt hårdttrævarknækket somen tændstik.Mankanundre sigover, atde erfarne kanosejlere valgte at tage ud at sejle under de på-gældende vejrforhold. En væsentlig del af forklaringen er nokden,atderaltiderkonkurrenceomhvemderhardenhurtigste kano på Mbuke. Hver gang jeg kom tilbage fra en testsejlads, blev jeg spurgt hvilken topfart der var blevet målt, såledesattestresultaternekunneindgåidealleredeeksiste-rende rivaliseringer mellem de forskellige mænd som ejer kanoerpåMbuke.

Jeg har fået fortalt, at det under de almindelige kapsej-ladserpåMbukeikkeerualmindeligt,atmereendenkanokæntrerellerpådragesskader.Deterenlilleprisatbetale,iforsøgetpåatvindehånerettenoversinfætterfraenandenklan.Densærligerelationmellemfætremedforældresomersøskendeafforskelligtkøn,ernemligienlangrækkehen-seenderprægetaf (kærlig)hånogkonkurrence. Iøvrigterdetetvidenskabeligtfaktum,atminfamilieskano(detgodeskibRuCreek)erdenabsoluthurtigsteogalledersigernogetandet lyver! Særligt to mænd ved navn Chakumai Pangila og SteffenDalsgaardskaliikkehørepå,nårdepåstår,atderessørgeligeundskyldningforenkanonogensindebaretilnær-melsesvist skulle kunne måle sig med RuCreek! Vrøvl! d

liminalt

2�d Infrmanten

Fotografiet har til alle tider spillet en vigtig rolle indenfor antropologien; det kan nemlig med let-hed indfange den virkelighed, som antropologenmed møje og besvær forsøger at nedfælde på skrift. Eller hvad? For er der ikke noget der skurer, når linsenzoomerindpåetniskeanden,ognårdennesenerestirreroppåosfrasiderneidenantropolo-giske monografi?

AfHenrikHvenegaardMikkelsen

Noget af det sjoveste jeg er stødt på gennem granskning af etnografiske værker må være fotografiet af den piberygende Evans-Pritchard,centraltplaceretibilledetomgivetafsineafrikanske informanter (som af en eller grund giver honør!?). Endnuenkandidatkunneværeetandetligesåopstilletbil-lede, nemlig det af Malinowski, ulasteligt klædt i hvid skjorte og skinnende støvlerogomgivet afnysgerrige indfødtepåen strand i Ny Guinea. Begge fotos er - i journalistisk for-stand-megetvellykkede;deindeholdernemligenkontrast,derbevirkeratmotivetbrændersig indpånethinden:Derfigurerer én hvid og påklædt person overfor en gruppe sorte oghalvnøgnepersoner.Samtidigermotivernetydelige.Dethandler om primitive indfødte og sofistikerede videnskabs-mænd.Billedernefortællerengenkendelighistorie-depas-ser ind ivoreskategorier.Desudeneretnografenpåbeggefotosplaceretpåenmådeibilledet,såmanikkeeritvivlomhansstatusiforholdtildeindfødte.

Vi er udmærket klar over, at denne type fotografi intet har med moderne etnografi at gøre. Og således trækker vi på smilebåndet og priser os lykkelige over, at kolonitiden forlængster forbi;atantropologien ikke længereanvendes tilatreproducereugunstigemagtforhold,somtilfældetvaridi-sciplinensspædeopstart.Ogatviidagikkeharbehovforatsætteosselviscenevedatpræsentereverdenforfelt-fotos,hvorpåvieromgivetafeksotiskeindfødte.Desidsteantro-pologiskesuperhelte(antropologernehvisudseendeviken-derfradiversebillederligovenstående)erefterhåndenvedat uddø: Verden – og etnografien – har bevæget sig videre. Problemeterbare,atindeivoreshovederleverkolonitidenibedstevelgående.

Som sagt ser vi dag sjældent fotos af den moderne etno-graftronendeoversineindfødteinformanter.Menhvaderdet så, der pisser mig så af ved fotografierne i 1.semester-bi-belen, Hylland Eriksens ’Små Steder – Store Spørgsmål’?; en brasiliansk indianer, der fisker med bue og pil, unge punkere i Oslo, en kvinde med nøgne bryster, der graver i jorden medenpindpåNyGuinea,ungepunkere iOslo.HyllandEriksenbehøverknapnokat forklare,hvadder foregårpåbillederne. Man ser billederne og kender historien på for-hånd, fordergengivesenvelkendtvirkelighed.Billederneer altså i stand til at fortælle en historie i sig selv, idet depasserindi–ogbekræfter-voreskategorier.Menerdetteikke imod ideen med etnografi? Og hvad ønsker antropolo-gen at fortælle med billedet? I E-P’s og Malinowskis tilfælde forekommerdetmig,atdeønskeratgiveværketautenticitet,idetmangiverlæserenetbevisforatetnografenrentfaktiskharværetder,hvorhanpåstårathaveværet:´Ja,viharvæ-ret her! ja, det var under primitive og hårde forhold! Og, ja, det var et eventyr! - ville du ikke ønske, at du selv havde væ-ret der?´ Billedet reproducerer en fantasi om det eksotiske; enfantasiomatoplevedetvildeunderkontrolleredeforhold(det er jo ikke hårdere end at Malinowskis skjorte stadig er pinlig ren). At disse billeder er problematiske i et etnografisk perspektiveråbenlyst;derepræsenterernoglemagtforhold,som etnografien netop forsøger at gøre op med. Problemet liggerathvordanbillederneanvendestilreproducerevoreskategorier.

Førhen så man ofte, at etnografen vendte hjem fra felten medenskatbeståendeafikkeblotdiverseartefakter,brugs-og kunstgenstande, men også af fx hjerneskaller, næser, ører og endda kønsdele. I dag består skatten primært af voresfeltnoter; at bringe ting med hjem får mindre og mindre be-tydning – efter repræsentationskrisen er antropologen ble-vet opfordret til at skilte med sin subjektive positionering i sine tekster; det er jo vores egne erfaringer fra felten, som vi byggervoresvidenskabpå.Såtekstenharvundetindpaspåbekostning af den materielle kultur og med den, fotografiet. Gennem videnskabelig refleksivitet forsøger vi at sætte os ud over,elleridetmindsteatværeopmærksompåfarenforatreproducereugunstigemagtforhold.Menhererdetinteres-santatbemærke,atmagtforholdskabesalleredeideténpart

Detforræderiskefoto-ellerhvorfor

Hylland-Eriksenpissermigaf

Infrmanten28d

liminalt

gør en anden til et studieobjekt. Det drejer sig om en moder-nekolonialisering,somersværatsættesigudover,fordidenikke kun foregår, når videnskabsmænd rejser sig ud i verden og henter data hjem om primitive samfund; det sker nemlig også,idetturistenfotograferermazaier,aboriginiesogama-zon-indianere.Ogsåhervildernemligværeénpart,sombe-væger sig ud i verden for at bringe viden hjem om den anden. Ogderskabes’deteksotiske’(forståetsomdet,derafvigerfradet vestlige, det normale. Og afvigelser er sjove at tage bille-der af og endnu sjovere at vise frem, når man kommer hjem: Se hvor tæt jeg var på disse eksotiske mennesker!)

Det etnografiske foto bedømmes ikke blot på et journali-stisk eller et æstetisk grundlag; i journalistikken vil det vel-lykkede billede være umiddelbart genkendeligt – det drejer sigometvisemotiver,sompasserindiogbekræfterkatego-rier.Etnografensopgave,erderimodatudfordreeksisterendekategorier. For at fotografiet kan bruges etnografisk må det væreet’åbent’billede–dvs.etbillede,hvisprimæreopgavedet ikkeerat reproducere stereotyper (sommanser iHyl-land Eriksens etnografiske grundbog). Fotoet skal supplere, ikkeoverskygge,teksten.PhillipeBourgoisharisinbog’insearchofrespect’,hvorhanskildrerlivetiennarko-buleiHarlem,benyttetbillederpåeninteressantmåde;igod,ano-nymiserendeogetiskforsvarligstilbenytterhanbilleder,derikkeviseransigter; faktiskblivermani tvivlom,hvadderpræcist foregårpåde slørede, sort/hvide fotos; for at fåenhistorie ud af billederne må man læse teksten. I journalistisk forstanderikkeallebilledernevellykkede-defortællerikkeen klar historie. Men gennem billederne får man en stem-ningsoplevelse, som ville være svær at gengive i ren tekst.

Tekstenformerbillederneogomvendt.Fotografi er både en kunstform, et håndværk, og et studie

i psykologiske virkemidler. Derudover er det et uvurder-ligt redskab til indsamling af data og til den efterfølgendevidensformidling.Fotoetharaltsåforskelligeniveauer,som,hvisdetanvendesrigtigt,kanbringekvalitetindidetantro-pologiske værk. Udviklingen af fotografiet skete nogenlunde synkrontmeddenmoderneantropologis fremkomst imid-tenafdet19.århundrede,ogdehardaogsågåethåndihåndhelt op til i vore dage. Fotografi som etnografisk metode er da ogsåblevetudviklet(måskemestsystematiskafJohnCollieriklassikerenvisualanthropology),menharalligevelikkefåetden opmærksomhed, som den fortjener. Fotografiet er blevet så alment, at ALLE antropologer, som rejser ud i verden på feltarbejde, ofte ubevidst, anvender fotografiet som metode; mantagermåskeblotnogle ’turist-fotos’formindetsskyld,men alligevel er det jo ofte sådanne billeder, der efterfølgen-de vil forme vores erindringer fra felten. Men fordi man sjæl-dent gør sig overvejelser omkring, hvad fotoet betyder for ensopfattelseafverden(ogverdensopfattelseafetnografen,somløberrundtmedetkamera),løbermanmåskeenrisikofor at gøre sig selv en videnskabelig bjørnetjenste. Hvordan vibehandlervoresdataeromgæretafsystematiseringogme-tode,somhartilmålsatladeinformanten–ikkeetnografen

– tale. Dette gælder sjældent de billeder som anvendes; de fremstårprimærtsomenbekræftelseafvoresforestillinger.For at fotografiet kan anvendes i dette projekt nødvendiggør det en bevidsthed om, at fotografiet er en vigtig kilde til vi-denomfelten,videnskabenogosselv.d

tv:Evans-Pritchard,centraltplaceretibilledetomgivetafsineafrikanskeinformanter(somafenellergrundgiver honør!?)

Nedenfor:Malinowskiiskinnendehvidt,omgivetafnysgerrigeindfødtepåenstrandiNyGuinea.

2�d Infrmanten

liminalt

Under det introduktionsforløb, vi alle på dettestudieharfulgt,erviallefaldetoverbegrebetlæ-nestolsantropologi.Deteretbegreb,underviserenofte har introduceret med et skælmsk smil. Forblottankenomatsiddeisin lænestolteoretisereudenatindgåaktivtifeltenvirkeridagdecideretabsurdforvoresdisciplin.

Menmåskekanvinetopnumedrettegøredet-te? Den virtuelle verden Second Life byder i hvert faldindmedmulighedforat”gåifelten”fralæne-stolen.

Af Troels-Henrik Balslev Krag

Hvad er Second Life?SecondLifeerenvirtuelverdenderiskrivendestund(primoapril2007)brystersigafathavegodt5,3millionerindbyg-gere.

ManentrerSecondLife igennemetprogrampå sinPCeller Mac og skal så danne sig en figur – en avatar – som så er énsvirtuellerepræsentation.

Detteerder for såvidt ikkenogetnyt i, eftersomcom-puterspillere efterhånden har gjort det samme i generatio-ner. Dét der gør Second Life til noget specielt er, at der imodsætningtiletcomputerspilikkeernogetmanskal.StoreonlinespilsomWorldofWarcraft,FinalFantasyogEveharallenoglerelative,overordnedemål,somallederdeltagerikonceptetstræberimod.MenSecondLifeerpåmangemå-derengenskabelseafdenvirkeligeverden,ogmanskalselvtillæggedennemening.

Dog adskiller Second Life sig lidt. Du får for eksempelselv lov at bestemme dit køn og udseende og blot med etclick på en knap kan du få din avatar til at flyve.

Mendénaltafgørendegrundtil,atSecondLifeerblevetsåpopulært (og dermed at denne artikel er blevet til) er, at fir-maer om nogen har taget idéen til sig. En lang række firmaer ogorganisationerharengageretsigiSecondLifeogharkøbtvirtueltlandogbyggethovedkvartereriSecondLife.Ogdemangebrugereharvistatreagerepådissebygningerogste-der. Et eksempel er Jean Marie Le Pens franske, nationali-

stiskepartiFrontNational, sombyggedeethovedkvarter iSecond Life. Venstreorienterede brugere besluttede sig foratangribedettehovedkvarter,hvilketresulteredeienover-belastningafdenserver,hvorpåhovedkvarteretlå.Resulta-tetvar,atdendelafSecondLife‘røgned’daserverenikkekunneklaredetvoldsommebrugerpres.

Hvorfor opretter Front National og andre firmaer så et hovedkvarter i Second Life? Det skal ikke underkendes, at derstadigerenvisPR-værdi iatgøredette,ogderudovergiverdetmulighedfor,atmankanholdemødermedfolkdererforskelligesteder‘påsammested’.

Købmandsskolen i Århus har taget konsekvensen af dette og udfører nu fjernundervisning i Second Life.

Imagined communities, revMenhvadderfaldermigforbrysteter,atSecondLifeikkeer noget egentlig nyt. Når man møder og interagerer medandreavatarer,forgårdetteviaskrift–fuldstændigligesomengodgammeldagschatkanal.Altdetandet,hvormanvan-drerrundtidenvirtuelleverden,eribundoggrundblotenmegetavanceretformforpåklædningsdukker.

Detskalikkepånogensomhelstmådeunderkendes,atmankansesocialesystemeriSecondLifeogatderernogetganske fantastiskoverdet faktum,at folkverdenoverkantalesammen.

Ogerdersagtsocialesystemeroggrupper,vilnogensik-kert mene, at antropologien altid vil kunne finde en vinkel.

MendereretaltoverskyggendeproblemvedSecondLife;dereringendervedheltpræcisthvemfolker,nårdertalesiSecondLife.Enhverderharprøvetatchattepåenoffentligchatkanalharprøvetatbliveforstyrretaf‘spammers’dergårindpåenkanalforatråbeopomatbøsserergrimmeelleratMortenBACHBanderdetfedestebandiverden.

OgSecondLifeerheller ikkenogenundtagelse.Dererfolk i Second Life, der er der for en gang let, overfladisk un-derholdning.

I antropologien er det en ‘standing cliché’ at folk sigerét og gør noget andet. Second Life sætter dette udsagn påspidsen, da man ikke har nogen reel måde, man kan finde ud af dette på. I Second Life sidder man – med andreord

–medenudtaltpotentiel,idealiseretusandhedogenpraksis,

Lænestolsantropologi ver.2.0

Infrmanten30d

liminalt

derkanunderbyggedenne (virtuelt)udende store socialekonsekvenser.

Medandreord, så skalman–hvismanvil tagesocialesystemeriSecondLifeantropologiskseriøst–indvilligeiat‘købepakken’elleratgåmedpådenforestilling,deinvolve-redeavatarerharomsystemet.Ogdermedharmanalvorligeproblemer med at teste systemerne via antropologisk me-tode.

Antropologien,hverdagen og Second LifeLæsermanrundtpåNettetomSecondLifeogantropologien,vilmanerfare,atderfokuseresmegetpåhverdagen.Foretreeltspørgsmål,nårmantaleromSecondLife,vilværeomdet giver mening at studere noget, folk alligevel oftest fre-kventerer i deres fritid?

DetpåpegesatnetopfordifolkikkeertilstedeheletideniSecondLife,vilmanaldrigfordetindgåendekendskabtildagligdagen,somersåvigtigtfordenantropologiskemetode.NårfolkgåriSecondLifegørdedetoftemedetmegetkon-kretmål.

Ellermedandreord;mangår ikke i SecondLife for atkede sig. Og netop fordi det er i den kedsommelige (me-ningsløse?) hverdag at antropologien kommer ‘under huden’ påetsamfund,erdetproblematiskatundersøgeSecondLifefralænestolen.

Man kan selvfølgelig arbejde med Second Life antropolo-gisk,mendenneformforundersøgelservilforudsættestudi-erafmenneskerbagskærmen,ogdermedmindeomtidligere

studierafforeksempelchatkanaler.Menat chatkanalenhar fået enbastardmedenvirtuel

påklædningsdukkebørikkebesnæreantropologen–Fordeternetopidetlugtende,smag-ogmærkbareliv,atantropo-logienstadigudføres.

Det med småtBagpåuniversitetetsbladetAU-gustus(AUsalumnemagasin,Nr.1marts2007)kunnemanidensenesteudgave læseenbagsidehistorieomhvordanmaniInternettetstidligedagediskuteredehvorvidtmanskullehavedettenyetiltag indpåkontorene.Dervarstærkekræfter,derpåpegedeatNet-tet blot var legetøj, og at det ikke havde noget at gøre på et professioneltakademiskkontor.

En sådan historie er selvfølgelig komisk i dag, og jeg er fuldtbevidstomatdenneartikelkanhavne i sammekate-gori, hvis Second Life virkelig fænger. Derfor vil jeg blot på-pege,atSecondLife–ligesomInternettet–erfyldtmedgøglogleg,menogsåharnoglegodesider.

Pointenidenneartikelerblotatpåpegeatkommunika-tion (her: chat) ikke bliver mere troværdig af, at man tilføjer en fiktiv, virtuel overflade.

Artiklenkanforhåbentligfordreendebat...d

Læsmereher:http://Antropology.net/tags/second_lifeLeneThirup(Ph.d.omnetcommunities)http://www.secondlife.com

ISecondLifekanmankøbelandforLinden$,somkanomvekslestilUS$.AthandleiSecondLifekræverdogetmedlemsskab,derkosterlidtpenge.

Det er muligt at tage sig en flyvetur i Second Life. Men måske netop denne frihed til at flyve og se ud som man har lyst til gør det svært at forholde sig antropologisk til Second Life?

�1d Infrmanten

liminalt

Refleksioner fra felten. Om at vågne op uden at videhvorman,ogomdemangetingderskallæresifelten–blandtandetatgåpåtoilet

AfAndersEmilRasmussen

Vågen – men hvor?MåskekenderIdet.Manvågneropeftersøvn,fuldstændigudeafstandtilatkommeitankeomhvormaneroghvadman laver på det pågældende sted. Det er en af den slags

oplevelsermaneksempelviskanhave,nårennogetvrissenforelæserienbestemttonepåpeger,atenssnorkenforstyr-rer hans forelæsning om slægtskab i Papua Ny Guineas høj-land. ”Hvor er jeg? Hvem er dette menneske? Hvor må man ryge?”, når man lige at tænke, inden man genkender sine medstuderendeogMoesgårds foredragssal. Jeghavdeenafdisseoplevelserfornylig.

Jegvågnedeved lydenafenpåhængsmotor,der,påsinegenikkesærligsagtemåde,badomatfåsinsidstefrediencontainer et sted. Jeg satte mig op fra mit soveleje og så lige

&Om at rejse bort

omatværenyankommet

Infrmanten32d

liminalt

ind i øjnene på en ung kvinde med kruset sort hår i rottehaler: ”Mwaton, da passas!” sagde hun smilende og pegede ud i den måneblå nat. Jegvar stadig forvirret. Jeg fik viklet mig ud af de sørgeligeresterafdetderengangvarminguleregnfrakke, hvorunder jeg havde sovet badet i enmellemtingaf sved, solcremeogkulde.Detbegyndte det at dæmre: ’Mwaton’ er mig selv,’dapassas’erpassagenmellemManusIslandogLosNegrosIslandetstedidetvestligeStillehav.Jeg kiggede i retning af den smilende kvindes finger og blev klar over at det ualmindeligt hårde underlag, jeg havde sovet på, var dækket af en udriggerkano og at tingesten, jeg kunne se stikke op midt i billedet, var stævnen på kanoen. Dissestævne havde jeg i de foregående fire måneder skrevet 1000 sidersfeltnoterom.Jeghavdelavet25interviewsmedspe-cialiserede kanobyggere på Mbuke Island, for at finde ud af hvorfordennelillesæretingestsidderogstritterihverendeaf stort setalle størrekanoer iManusprovinsen,PapuaNyGuinea.

Vi befandt os på en 15 meter lang kano på vej til pro-vinshovedstaden, hvorfra jeg den følgende dag ville lade mig transportere–på ladet afdedanskeautosyningsmyndighe-ders værste mareridt – til lufthavnen. Jeg var på vej hjem. Ikke hjem til den palmegrønne ø Mbuke og mine venner der bygger kanoer, men hjem til Danmark for at skive en feltrap-portomnetopdissekanobyggereskonceptualiseringafviden(Noget som jeg ikke har tænkt mig at uddybe her, men se evt. min feltrapport ”Manden, øksen og stævnen – Om subjekt, videnogfremstillingafting”,denstårpåbiblioteket).

Som et barn i feltenInden denne - måske noget romantiserede - afgang havdejeg gennemført et feltarbejde som bekræftede hvad mange antropologer har sagt om feltarbejde. Det er en læreproces ogetnografentilegnersignogetafsinvidenvedattilegnesigdepraktiskefærdigheder,somerdelafdenpraksishanellerhunforsøgerforstå.FrederikBarthharsågarskrevet,atetnografenminderombarnetisinmangelpåbasalvidenogfærdigheder.Ligesombarnetmåetnografenpånylæredag-ligdagsaktiviteter,somforeksempel…atgåpåtoilet:

ToilettetvedmarkedetiPelipowaiersomsåmangeandreiManusetlillehuspåpæleovervandet,forbundetmedkystenafenbroaftræ-stammer 2 meter over vandoverfladen. På Mbu-kehardennebroheldigvisetgelænder.Dethardenikkeienafnabolandsbyerne,Pelipowai.

Som jeg stod der foran markedet og kiggede udafden15meterlangetræstamme-strækningtil toilettet tænkte jeg ved mig selv; ‘det kan du ikke det der, Anders’. Alligevel valgte jeg at for-

søge. Ambitiøst gav jeg mig til at vandre ud af de vaklende træstammer,afforskelligkvalitet,somheldigvislåtoogto.Da jeg var nået to tredjedele af vejen ud til toilettet, måtte jeg erkende, at jeg var ved at miste balancen. Den eneste udvej jeg kunne se var, at sætte farten op i håbet om at nå frem til toilettet inden det var for sent. Det lykkedes med nød ognæppe, og da jeg kom ind i det lille palmebladshus med fire-fem pinde på kryds og tværs i stedet for gulv, var jeg ganske tilfredsmedminpræstation.

Jegvarsåsmåtvedatknappeminebukserop,daenafdeto pinde som jeg stod på bukkede under for min vægt. Den knækkedemedetsmæld,somkunnehøresogsåpådenmod-satte side af markedet i Pelipowai. På vej ned mod det noget tvivlsommevandundertoilettetlykkedesdetmigaffåfatinoget med min ene arm og det mindre uheldige ben. Som jeg hangder,medhalvdelenafminkropudgennembundenaftoilettet viklet ind i resterne af toilettets gulv, forsøgte jeg at komme i tanke om argumenterne imod feltarbejde i eget samfund.

Nuvel, jeg fik kæmpet mig op igen, og på vej tilbage af broen var jeg trods alt glad for, at jeg ikke var faldet helt igennem. Bedst som jeg gik der blev det klart for mig, at jeg endnu engang var ved at miste balancen. Heldigvis lå træ-stammerne jo to og to og selvom den træstamme jeg ikke allerede gik på så lidt tvivlsom ud, følte jeg ikke at jeg havde andetvalg,endatforsøgeatgenoprettebalancenvedattræ-depåden.Detvarikkenogetgodtvalg.Denknækkedeudentøven og der hang jeg så i luften uden mulighed for at på-virke begivenhedernes gang. Tilbage ved markedet fik jeg at vide, at netop det toilet ikke længere var i brug. Jeg fik aldrig spurgtomdementefør,ellereftermitbesøg.d

��d Infrmanten

liminalt

AfCecilMarieSchouPallesen

”Dukomtilverdensometselvstændigtindividindenformen-neskearten.Alleredefraførstedagbegyndtedinemedfødteegenskaber og arveanlæg at danne din personlighed. Denpersonlighedderiårenesiden,konstanterblevetprægetafdine omgivelser, og har gjort dig til den, du er i dag.”, skriver et firma, som kalder sig Danmarks førende analysevirksom-hed,ogsomiøvrigtønskeratværeanonymtidenneartikel.

Hvisduikkeselverklarover,hvemdueridag,oghvisdudesudenefterenoverdosisLévi-Straussskulleværeitvivlom, om du overhovedet har en personlighed, så fortvivl ikke! Informanten har fået fingrene i en personlighedstest lavet på baggrund af Minervamodellen samt adskillige års antropo-logisk feltarbejde og giver dig her muligheden for at finde sandhedenomdigselvogdinemedstuderende.Someneks-trafeatureerdetnuogsåmuligt,udfraenrækkespørgsmål,atvurdere,hvorvidtdinpersonlighedharstørstlighedmedennordmands,ensvenskersellerendanskers.

Tag testen: (sæt kryds udfor det svar, som umiddelbartpasserbedstpådig)

1.Deteronsdag,ogduharikkeundervisning.Hvadgørdu?

a) jeg læser teksterne til torsdag og fredag og laver hu-mus

b) jeg læser teksterne til torsdag og fredag og mandag ogtirsdagogkørerenturiminmørkeblåVolvostationcar.

c) Jeg sover til kl. 11, læser lidt og ser bowling i fjern-

synet indtil jeg skal ned og mødes med min Kelly Family-fanclub.

d) Jegstårtidligtop,læser,ringertilminmorogseneremin mormor. Bagefter bager jeg en ’klassens time-kage’ og serRoomservice.

2.Deter lørdag formiddag,og solen skinner.Hvadgørdu?

a)Jegringertilminmorogsenereminmormorogafta-leratkommeetsmutforbidagenefter.JegcyklerenturtilBilka, hvor der er tilbud på hakket svinekød, som jeg senere fordeleriposerogputterifryseren.

b)Jeglæser lidt ienUmbertoEco-roman, laverhumus,pakkerenkurvmedøkologiskelækkerierogmødesmeduni-vennerneiuni-parken,hvorvispillerlidtguitarogdiskute-rer venstrefløjens fremtid.

c) Jeg tjekker fodboldresultaterne på tekst-tv, smutter hen ikioskenforatkøbeEkstrabladet,fordidererenspændendehistorieomenindvandrergruppe,somharbanketenpigefraHorsens. Bagefter laver jeg orden i min frimærkesamling.

d) Jeg henter en flok venner fra Handelshøjskolen i min mørkeblåVolvostationcar,ogvikøreretsmutudpåMols-kroen, hvor vi spiser frokost. Senere læser jeg lidt i ’Fra so-cialstattilminimalstat’,somerskrevetafenrigtiggodforfat-ter,somvirkeligharvistmig,atmansagtenskankommetiltopsudenatkunnenoget,baremanselvtrorpådet.

3.Determandag,ogduskal laveaftensmad.Hvadgørdu?

a) Jeg henter noget Sushi på Frederiksbjerg efter min ob-

Hvem er du? Ogerdumest dansk, norsk eller svensk?

Informantengiverdigsvaret

Infrmanten34d

studieliv

ligatoriske træning i Fitness.dk. Senere er jeg til møde i en studentergruppe, som arbejder for afskaffelse af gruppeek-samen. Jegmener simpelthen ikkedet er fair, atman skaltrækkes ned af alle etno-flipperne på sit studie, bare fordi man skal lære at samarbejde.

b)Jegtagerenposemedhakketsvinekødopaffryseren,og mens jeg laver frikadeller efter min mors og mormors opskrift, glæder jeg mig over, at jeg fik kødet billigt i Bilka forleden. Jeglaverenstorportionfrikadeller,såderertilmadpakken de næste dage. Senere mødes jeg med min kusine og ser Anna Pihl mens vi spiser de citronmuffins, jeg bagte i formiddags. Inden jeg går i seng, sætter jeg dagens noter i ordeninoglepraktiskemapperiforskelligefarver.

c) Jeg tager iBazarVest, someret fantastisk sted fyldtmed etnicitet. Her snakker jeg med de fremmede, som er me-get interessante mennesker, og jeg fylder cykelkurven med figner, kikærter, halalkød, mangochutney, granatæbler og porrer.Jeglaverporretærteoghumustilminevennerikol-lektivet, hvorefter jeg ser deadline på DR2. Det er efterhån-dendetenestelødigetviDanmark.

d) Jegtageretsmut iRema1000,hvordeharnoglerig-tiggodefærdigretter.Jegvælgerbiksemad,ogsnupper1½litercolamedifarten.Jegvarmerrettenimikroovnenmensjeg leder på nettet efter et surroundsound-anlæg til min stue. Senere ser jeg ’10 år yngre på 10 dage’ mens jeg kigger lidt i en tekst af én de kalder Købmands-Barth. Synes egentlig han virker sej nok.

4.Detersøndagmorgen,ogigårvarderetno-fest.Hvadgør du?

a) Jeg sover tilkl.12ogmødesmedenven (-inde).Vitager sammen på McDonald’s og kører derefter ud på sta-dionforatsekampmedvoresfavorithold,AGF.ViharvoresAGF-tøj på, og kampen er rigtig god, selvom vores hold taber 10-1.BageftertagervipåMcDonald’sigen,mendennegangbare Drive In. Vi tager hjem til mig og installerer anlægget ogserMatadormedrigtigfedlyd.

b)Jegståropkl.07,ernedeattræneiFitness.dkognårat læse Berlingske Tidende mens jeg løber på løbebåndet. Jeg kører hjem og læser en tekst af en idiot, som hedder Karl Marx. Jegsynesvirkelig ikkehanhar fat iden langeende,men på studiet siger de, at jeg bør læse ham, og så gør jeg det selvfølgelig–dogmedenvistportionskepsis.Jegsertv-avisog forargesoverdeautonome,somblivervedmedatkylebrosten efter politiet. Jeg taler i telefon med min far, somdeler min holdning til de autonome. Jeg stryger min skjorte og går i seng, så jeg er veludhvilet til undervisning mandag morgen.

c)Jegståropkl.08ogharlidtondtihovedetefterfestenigår.Jegcyklerudtilminmormor,ogsammenbagervibol-ler. Vi snakker om alt det uhyggelige, som sker i København, og vi er glade for, at vi bor i Østjylland. Jeg tager hjem og læser lidtog sætterminenoter iorden idepraktiskemap-periforskelligefarver.Jegmødesmedenveninde,ogsam-men ser vi Forbrydelsen. Inden jeg går i seng, lægger jeg tøj frem til i morgen, så jeg ikke skal stresse inden jeg cykler til Moesgård.

d)Jegvilleegentligsovelænge,menvækkesafmusikkenfra min hvide iPod, fordi jeg har glemt at slå alarmen fra. Jeg sætter nogle kikærter i blød, så jeg kan lave humus i mor-

��d Infrmanten

studieliv

indrealtruist.Ca.120points:Duerhelt tossetmed familieoghygge,

ogdeterbestemtikkeatkimsead,fordufølerdigtrygogglad, når du laver bradepandekager. I øvrigt er dit systemmed mapper i flotte farver ikke dumt. Overvej at spørge en af halal-hippiernepåditstudie,omhan/hunvillæredigatlavehumus,fordetvildumedsikkerhedblivegladforilængden

–ogfremmedmaderikkesåfarligt,somdetlyder.Ca.160points:Duertildettraditionelleogmaterialisti-

ske,ogdetvirkersomom,duerenanelserodløs.Deterdogfint, at du er medlem af forskellige klubber, for det giver dit livindhold.Ladværemedatfortællehalal-hippiernepåditstudie,atdugodtkanlidemadfraMcDonald’s,fordetkangiveendelnegativsymbolskkapital.Findevt.sammenmedén,somharca.120points,ogladham/hendelæredigatbagebradepandekager–detvildublivegladforilængden.

Bonus-info:Ca.40points:Dinpersonlighederforholdsvistsvensk.Ca.80points:Duermegetsomandredanskere.Ca. 120 points: Din personlighed ligner de fleste nord-

mænds.Ca.160points:Hererduudenforkategori,menmåske

minder du om gennemsnits-finnen? d

gen, mens jeg skimmer overskrifterne i fredagens Informa-tion. Jeg er ikke helt frisk efter etno-festen, for jeg dansede rigtig meget til noget reggae-musik, og desuden røg jeg vist for mange brune Kings. Jeg snakker med min mor, og jeg får lov at låne lidt penge, for jeg kan simpelthen ikke overleve på SU’en, og slet ikke når jeg skal give mit månedlige bidrag til forskellige nødhjælpsorganisationer. Jeg mødes på en café mednoglevennerfrauni,ogvidrikkercafélatteheleefter-middagenmensvisnakkeromBourdieu,somvirigtiggodtkanlide.

Tældinepointssammen:1:a=10b=20c=40d=302:a=30b=10c=40d=203:a=20b=30c=10d=404:a=40b=20c=30d=10

Resultat:Ca.40points:Duerdet,manpopulærtkalderenhalal-

hippie.Duermoderne,idealistiskogersolidariskmedalle–menmestmeddem,somlignerdigselv.Etgodtråd:husktahiniihumusen.

Ca.80points:Duermoderneogmaterialistiskorienteret.Duerambitiøsogmener,atmankan,hvadmanvil.Duskalnoknålangt,isærhvisdutagerdigiagtforhalal-hippiernepåditstudie,somtilstadighedvilforsøgeatappelleretildin

Infrmanten36d

studieliv

Nogleharbemærketenplastikgås’tilstedeværelseiBarbarenskælder,menikkeallevedhvorfradenneskabningerkommet….

AfAneBondeRolsted

PåVenøsvindomsustestrande,mensmørkeskyerhangoverDanmarkoglysetstadigvarpåtilbagetog, kravlede gåsen frem fra sit skjul. Et skjul med en identitet som anonym, én blandt mange lokkegæs, klar til efterårets jagt. Ensom lå den på grænsen mellem græs og sand, da en flok 1. semesters studerende kom forbi. Kærlighed ved første blik er ikke nødvendigvis envendingderbeskriverdenneefterårsdagsVenøscenarietilstrækkeligt,ogetuhyreinsisterende forsøgpå at afsætte gåsen til en forbipasserendegrønklædtmandblevudført.Dettemislykkedestilfulde,endikkehanvillekendesveddenneforvoksedegrimmeællingiplast.

TilbageiborgenpåtoppenafVenøsskræntervarmededetdaværende1.se-mester-folksigvedsvinekødogøl.Gåsenblevinviteretmedtilfest,ogdetvar ikke blot lamperøg den fik. Nej, gåsen foldede sig i sandhed ud, konfir-mandbrandert,dødsdrukellerkamp-beruseterendikkedækkendefraserforgåsensudfoldelsedennegyldnenat.Enliminalfasefraligegyldiglok-kegåstilfastbar-inventar.Enfugliplastpåfrokostbord,enfugliplasttildrikkeleg,sågarenfugl,dervistesigganskenyttigvedindtagelseafalkohol.Isinberuselseoversinnyerolle-ogeventuelttildelsaf den alkohol som flød langs dens ryg med kurs mod de stude-rendes svælg- bød gåsen op til dans. Den svingede og svajede, indendentilsidstgikomkuld-efteretbadvelatmærke-ientilfældigsovepose…

Gåsen tog med, kunne ikke klare en afsked medetnofolket, sendte hellere fingerkys mod Venø. Hjemme på gården, i mosen, bosat nær Barbarens ko,hardennuslåetvingernesammenforentid.Deterikketidtiltræk,detertidtilfordybelse.Gåsenlodsigpræsentereogintroducereformangenafmosegårdensfolk,dadetrakijuletøjet og indtog øl til tonerne af ko-pieretDaveMatthews,menendnuhardenikkemødtalle.

Denbydersigselvvelkommenihåbomopmærksomhedogkær-lige klap fra forbipasserende ikælderenshyggeligestunder.Lad os hjælpe den til at føle sigtilpas….d

Fraligegyldiglokkegås til koenskompagnon

��d Infrmanten

studieliv

STUDENTERRÅDET INFORMERER

Hvad betyder den nye karakterskala for dig?

Den 1. september 2007 træder den nye karakterskala i kraft på Universitetet. Uafhængigt af hvor du er i dit uddannelsesforløb, vil du efter denne dato blive tildelt karakterer efter den nye 7-trinsskala. Den nye karakterskala gælder også, hvis du skal til sygeeksamen eller omprøver efter den 1. september.

7-trinsskalaen ser ud som følger:- 12 gives for den fremragende præstation- 10 gives for den fortrinlige præstation- 7 gives for den gode præstation- 4 gives for den jævne præstation- 02 gives for den tilstrækkelige præstation- 00 gives for den utilstrækkelige præstation- -3 gives for den ringe præstation

Centralt for de nye karakterer er, at der skal være sammenhæng mellem den enkelte karakter og de faglige mål. For universitetsuddannelserne betyder dette, at der i alle studieordninger skal fastsættes præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag.

De karakterer som du allerede har på dit eksamensbevis, og som er tildelt efter 13-skalaen vil figurere på dit endelige eksamensbevis, som de er i dag. Karaktererne vil derudover blive konverteret til 7-trinsskalaen, og disse konverterede karakterer vil ligeledes figurere, så begge karakterer står på eksamensbeviset. Karakterer tildelt efter den 1. september 2007 vil ikke blive konverteret til 13-skalaen. Nedenstående tabel viser hvordan karaktererne bliver konverteret. På 7-trinsskalaen skal man have 02 eller derover for at bestå:

13-skalaen 7-trinsskalaen13 1211 1210 109 78 77 46 25 03 00 -3

For yderligere information kontakt venligst Uddannelsespolitisk Sekretær ved Studenterrådet, Freja Boe-Hansen på tlf. 2899 2314 eller e-mail freja@sr.au.dk

S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t

S t u d e n -t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e tN o r d r e R i n g g a d e 38 0 0 0 Å r h u s CT l f : 8 9 4 2 5 4 6 4F a x : 8 9 4 2 5 4 7 4s r @ s r . a u . d k / w w w . s r . a u . d k

Infrmanten38d

studieliv

Annonce:

Find din indre LOGO-tegner!

KULA mangler et fantastisk, fint, fængende og frækt logo. Deltag i konkurrencen – aflever dit bud på KULAs nye logo til dit ynglingsKU-LAmedlem.Vinderenfårengavesamtenheldelsymbolskkapital.

Opfordring:

KULA WHAT????

En række foreninger er stiftet for at forbedrestudiemiljøet på Mosen og foredragsforeningen KULA er en af dem. Men for at en forening til forbedring af studiemiljø kan opfylde en sådan ambition,erdetvigtigtatvide,hvaddestuder-endegernevilhave…

Derfor vil vi fra KULAs side i den kommende tidopfordretildebatomforbedringeraffored-ragsforeningen,sådenkommeralleosstuder-endeendnumeretilgode.DervilblivestartetendebatpåFCsamtuddeltspørgeskemaer.Og hermed vil vi fra KULA gerne komme det hele lidt i forkøbet, opfordre til refleksion og del-tagelseidenkommendedebatvedatspørge:

Hvad kan KULA gøre for dig?

��d Infrmanten

studieliv

Leder 2

TemaGeertz: Nekrolog 3

I take nature to be(some of) those webs 4af Dennis Nørmark

Three ways oflooking at Clifford Geertz 8af Poul Pedersen

Med Geertz på feltarbejde 12af Simon Westergaard Lex

LiminaltEt eventyr om jagten påverdens mest intelligente mennesker 14af Ole Høiris

Praktikophold i udlandet 18af Charlotte Torp Møller

Også etnografer kan savneden hjemlige hygge 20af Jørgen Skrubbeltrang

Diese Dänen, diese Dänen... 23af Franziska Werner

Testsejlads i Stillehavet 24af Anders Emil Rasmussen

Det forræderiske fotografi 27af Henrik Hvenegaard

Lænestolsantropologi version 2.0 29af Troels-Henrik Balslev Krag

Om at rejse bort& om at være nyankommet 32af Anders Emil Rasmussen

StudielivHvem er du?-og er du mest dansk, norsk eller svensk? 34af Cecil Bødker

Fra ligegyldig lokkegåstil koens kompagnon 37af Ane Bonde Rolsted

Hvad betyder den nyekarakterskala for dig? 38Studenterrådet informerer

Nyt fra KULA 39

Indholdsfortegnelse 40

indholdsfortegnelse