Skadedyr i raps

  • View
    20

  • Download
    1

Embed Size (px)

Text of Skadedyr i raps

  • NYE KOLOGISKE LSNINGER II

    Arket er udarbejdet i projektet Demonstration af nye kologiske lsninger er stttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Milj- og Fdevareministeriet.

    Rapsjordlopper og glimmerbsser kan forvolde stor skade i kologisk vin-terraps. De kan ikke bekmpes og angreb br derfor forebygges effektivt.

    SKADEDYR I RAPS

  • I kologisk vinterraps er rapsjordlopper og glimmerbsser de skadedyr, der kan forvolde strst skade, og som krver strst opmrksomhed. Skulpegalmyg og -snudebiller kan i nogle r give bety-delige udbyttetab, men det sker ikke s hyppigt.

    Forebyggelse er eneste vej frem, og du skal vre parat til at trffe de ndvendi-ge beslutninger hurtigt, hvis angrebene er for omfangsrige, og afgrden opgives. St 10. april som skringsdato og vur-der p det tidspunkt, om vinterrapsen skal vokse videre til modenhed eller fungere som en efterafgrde, der pljes ned, inden du sr vrsd.

    FOREBYG MED STRK AFGRDEDen bedste mde at forebygge skader p, er at give planten de bedste betin-gelser for at vokse sig kraftig og mod-standsdygtig. En strk plante har langt strre chance for at videreudvikle sig ef-ter et evt. skadedyrsangreb end en lille og svag plante.

    Strke planter fr du med tidlig sning i et velforberedt sbed, en god nrings-stofforsyning og det rette plantetal i en tidlig sort. Tidlig blomstring og hurtig vkststart om forret er vigtig for at minimere skade p knopperne fra glim-merbsser.

    Anbefalinger Sortsvalg

    Vigtige parametre er afgrdehjde ved hst (konkurrence mod ukrudt) samt tidlig blomstring. Linjesorter, f.eks. Qartz og Butterfly kan etableres tidligere og er billigere i udsd end hybridsorter. Hybridsorter, f.eks. Exception og Exclusiv, har kraftigere vkst og yder dermed ukrudt god konkurrence.

    NYE KOLOGISKELSNINGER II 11/17

    Hybridsorter kan etableres med lav- ere udsdsmngde, men der er risiko for, planterne bliver for kraf- tige med klver som forfrugt. Ved sen sning br vlges en hybridsort.

    Etablering Stid: 10.20. august. Sdybde: optimalt i 2 cms dybde og ikke dybere end 4 cm. Udsdsmngde ved 12,5 cm rkke- afstand: linjesorter 50-80 planter/ m, hybridsorter 40-60 planter/m. Udsdsmngde ved 50 cm rkkeaf- stand: linjesorter 40-50 planter/m, hybridsorter 30-40 planter/m. Plantetal i forret: 50 planter/m2. Overvej ompljning ved frre end 20 levedygtige planter/m2. Rkkeafstand: op til 50 cm med mulighed for at radrense. Med kl- vergrs som forfrugt og lavt u- krudtstryk anbefales 12,5 cm.

    SAMDYRKNING MED ANDRE ARTER/SORTEREn forsgt forebyggelsesstrategi mod angreb fra rapsjordloppe er samdyrk-ning med andre, udvintrende planter af klblomstfamilien. Ideen er, at man p den mde kan fortynde problemet med jordlopper.

    I projektet Stabile Udbytter i kologisk Vinterraps er der i 2015/2016 gennem-frt to forsg med samsning med hhv. vrraps, vrryps, majroer og gul sennep sammenlignet med to udsdsmng-der af en hybridraps (SY Carlo) og en linjesort (Quartz) i renbestand. Konklu-sionen er ikke entydig. Der var frrest planter med larveangreb i forret i par-cellerne med gul sennep, men ved hst gav denne blanding det laveste gen-nemsnitsudbytte. Udbytterne var hjest i raps i renbestand.

    YDERLIGERE INFORMATION

    Rapporter og forsgStabile udbytter i vinterraps, kompendium, www.okologi.dk/landbrug

    Dyrkningsvejledning, kologisk Landsforen-ing 2016.

    Flower Power: Knold og Top Plantefordling

    FilmVurder din kologiske rapsmark, kologisk Landsforening 2017

    Undg snegleskader i din kologiske mark, kologisk Landsforening 2017

    PROJEKTETS MATERIALER Denne folder er del af en elektronisk drifts-hndbog. vrige emner i driftshndbogen samt film om udvalgte emner findes elek-tronisk p kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug

    SKADEDYR I RAPS

    Forsidefoto: Poul Christensen

    Poul Christensen,Planterdgiver, kologiRdgivning DanmarkT: 30 62 75 45E: poc@oerd.dk

  • I andre forsg screenes f.eks. vinterkarse for evnen til at tiltrkke rapsjordlopper og forebygge mod angreb i kologisk vinterraps.

    Endvidere afprves hvidblomstret raps med en kant af gul raps i det skaldte Flower Power System. Ideen er, at den gule raps fungerer som fangafgrde for glimmerbsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Udbyttet i de hvidblom-strede sorter har dog hidtil vret lavt.

    RAPSJORDLOPPER Rapsjordlopper er den vrste skadevol-der i vinterraps og gr dobbelt skade: voksne rapsjordlopper gnaver af plan-

    ten i efterret og kan hmme eller helt standse dens vkst, mens larver kan delgge stngler og bladstilke indefra i rets frste mneder. Planter skadet af rapsjordlopper er srligt udsatte for frostskade. Udbredte angreb forekom-mer i cyklusser, hvor en rrkke med relativt f angreb typisk efterflges af r med kraftige angreb. Angreb registreres lokalt ved optlling af jordlopper i gule fangbakker i rapsmarkerne i flyvnings-perioderne og meldes ind til det natio-nale Registreringsnet. Hold je med re-gistreringer i dit omrde for at vurdere risikoen for angreb.

    Anbefalinger om rapsjordlopper Tjek marken om efterret og regi- strer andelen af planter med tegn p gnav fra rapsjordlopper Registrer hvor stort et bladareal, der er gnavet bort. Udvlg planter flere steder i hele marken og notr, om- fanget af skader. Tjek marken om forret: tag stikpr- ver af planter, der graves op. Er planten tynd og skrbelig, flkkes stilken med en hobbykniv og un- dersges for larver. Vurder planternes overvintring.

    NYE KOLOGISKE LSNINGER II

    Figuren viser optllinger af rapsjordloppeangreb i Skne i 1975 - 2017. Som det fremgr, forekommer angreb typisk i cyklusser, hvor en rrkke med f angreb efterflges af r med udbredte angreb. Kilde: Vxtskyddscentralen, Alnarp

    ANTAL LARVER/PLAN

    TER

  • kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 byhj okologi.dk 87 32 27 00

    Rapsjordlopper kendes p de kraftige lr. Den voksne jordloppe er 4 mm lang, mens den gulhvide larve med mrkt hoved bliver ca. 7 mm lang. Foto: Jannie Bak Pedersen.

    GLIMMERBSSERGlimmerbsser kan delgge rapsens knopper, og rapsplanten er derfor fl-som i knopstadiet og ved begyndende blomstring om forret. Glimmerbsser bliver aktive og flyver, nr temperaturen kommer over 10-14 grader. Glimmer-bsserne delgger knopperne for at n ind til pollen. Nr rapsen blomstrer,

    forvolder glimmerbsserne ikke ln-gere skade, men bidrager snarere med bestvningen. G marken igennem om forret og se efter glimmerbsser i rapsens knopper. Angrebene kan vre srligt slemme, hvis temperaturen falder og rapsens vkst gr i st.

    AGERSNEGLEAgersnegle er en alvorlig trussel mod en nyetableret rapsmark. Ofte kan sne-glene de rapsen i takt med, den spirer frem. Derfor er det vigtigt at kende sne-gletrykket p arealet. Er der snegle ved hst af foregende afgrde, er risikoen for angreb i vinterrapsen stor.

    Anbefalinger: forebyg snegleangreb Undersg din mark for snegle i af-grden forud for vinterraps. Snegle forekommer hyppigst p lerjord ved lhegn og bevoksninger. Lav en snegleflde. Lg havregryn i markkanten og dk med en sk, et brt, en urtepotte eller lignende. Fra tidligt nste morgen og de efter-

    flgende dage kan du tlle fangsten. Er der spist af grynene, og finder du snegle, slimspor eller g, skal marken holdes fri for knolde og grnt, som ernrer sneglene. Snegle kan bekmpes med jernfos-fat langs skel og p knoldet jord, hvor der er mange hulrum, sneglene kan gemme og formere sig i.

    Snegleflde i rapsmark. Foto: Karen M. Nielsen.

    Larverne laver skade ved at minere stnglerne. Det reducerer nringsstof-forsyningen og gr planten mere udsat. Foto: Jannie Bak Pedersen.