autobranchen 01 2012

01 | Februar 2012

nye synsregler er en glidebanematlakering – effektlakker version 2.0?

autobranchen.info

Du har brug for en sprøjtepistol, der mat-

cher din kunnen perfekt. Den nye SATAjet®

4000 B: Bedre ergonomi. Højere præcision.

Blødere. Lettere.

For yderligere information:

www.satajet4000.com

SATAjet®4000 B

Du har hvad der skal til. Vi har værktøjet.

SATAjet 4000 B ad - export version.indd 3 13.01.2012 16:23:16

autobranchen | 01 | 2012 3

KO

MM

EN

TAR

www.autobranchen.info

Transportministeriet under politisk ledelse af transportminister Henrik Dam Kristensen har en styrelse, Trafikstyrelsen, til at bistå sig med opga-ver på tværs af transportformerne jernbane, fær-ge, kollektiv trafik, samt inden for vejtransport, bilteknik og sikkerhed. Især sidstnævnte har stor og afgørende betyd-ning for den samlede danske autobranche, hvilket af samme grund har branchens store bevågenhed. Der verserer for tiden hele tre ”sager” hos Tra-fikstyrelsen af større betydning for branchen:· Udkast til nye regler om krav til bilruder ved

bilsyn.· Høring om lov om obligatorisk brug af vinter-

dæk.· Udkast til ny bekendtgørelse, der skal give

synsvirksomhederne lov til at foretage såkaldte småreparationer.

Sag nr. 1 har netop været i høring, og her er der tilsyneladende gode muligheder for, at auto-branchen finder trit med Trafikstyrelsen, hvilket vil glæde os i CAD. Sag nr. 2 – om få dage er det ét år siden, hø-ringsfristen om eventuel lovgivning om vinterdæk udløb, og siden har branchen intet hørt. Men det er almindeligt kendt, at Trafikstyrelsen generelt er modstander af at lovgive om vinterdæk. Sag nr. 3 – egentlig den vigtigste sag for auto-branchen lige nu, idet Trafikstyrelsen er ved at

Hvad tænker de på i Trafikstyrelsen – ?

”sælge ud” af de principper, privatiseringen af Sta-tens Bilinspektion i 2005 blev funderet på. Princip-per, der gik på at adskille reparation af biler og syn af biler for at undgå blandt andet inhabilitet. Tra-fikstyrelsen har, i strid med forannævnte princip-per, allerede givet synsvirksomhederne lov til at skifte vinter-/sommerhjul, og nu vil samme styrelse også tillade synsvirksomhederne at udføre såkald-te småreparationer. En lovændring, der vil være i strid med god forvaltningsskik, fordi den blander en kontrolmyndighed sammen med kommercielt udbud af serviceydelser. Det vil svarer til, at græn-sehandels-turister kan købe de kioskvarer hos tol-derne, de af den ene eller anden årsag ikke lige fik købt hos den ”rigtige” købmand. I CAD finder vi den fremlagte lovændring helt utilstedelig, hvilket vi har påpeget i et netop ind-sendt høringssvar til Trafikstyrelsen. Vi håber, vore otte siders gode argumenter vil blive hørt. Branchen og Trafikstyrelsen deler i vidt omfang værdibegreber som sikkerhed, fair konkurrence, tillid og troværdighed. I det lys forekommer det be-synderligt, at meninger og holdninger ofte stritter i hver deres retning. Vort nytårsforsæt i CAD er, at branchen og sty-relsen i fremtiden finder bedre ”fodslaw”. Det vil være til stor gavn for bilejerne og samfundet i al-mindelighed, og tillægsgevinsten vil være øget tro-værdighed.

Af Erik S. Rasmussen, direktør, CAD

Du har brug for en sprøjtepistol, der mat-

cher din kunnen perfekt. Den nye SATAjet®

4000 B: Bedre ergonomi. Højere præcision.

Blødere. Lettere.

For yderligere information:

www.satajet4000.com

SATAjet®4000 B

Du har hvad der skal til. Vi har værktøjet.

SATAjet 4000 B ad - export version.indd 3 13.01.2012 16:23:16

08Ruderegler er

en om’er

14Effektlakering

version 2.0?

12En dag om rekruttering

06 Lovgivning Et viskerblad for en pletfri synsattest

08 Autoglas Synsregler for ruder er en om’er

10 Aktuelt Flot debut på SKAD-skole · Årets læreplads

blev en CAD’er

12 Branchemøde Det starter med omdømmet

14 Lakteknologi Matlakering – effektlakker version 2.0?

17 Trends Velstand og økologi går hånd i hånd ·

En verden i sort og hvid

18 Portræt Viljen til at ville

22 Virksomheden NEMrefusion var ikke så nem alligevel

24 Aktuelt Forslag om betalingsring ventes primo fe-

bruar · Mesterskaber i overflader · Lettere at bygge MC’er om

25 Foreningerne

28 Barometret

UdgiverI/S autobranchen c/o FAIKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 3331 4555 • 3331 3075 • E [email protected]

RedaktionAdam Pade (ansvh.)Postboks 140 • 3480 FredensborgT 4848 1788 • F 4848 2922E [email protected]

RedaktionsudvalgMichael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Børge Madsen (DAG) • Karl-Ove Pedersen (DBFU) • Thomas Krebs (SKAD)

AnnoncerMediapunktetSøndervold 170 • 7200 GrindstedT 7674 2424 • F 7674 2425E [email protected]. dk

Forsiden: Fra fem forskellige lokationer håber Bilcenter Fyn på at gøre fynboerne ligeså bilglade, som de selv er. Læs månedens portræt (foto: Adam Pade)

ProduktionElbo Grafisk A/S

AbonnementKr. 495,- + moms for 10 numre

Kontrolleret, distribueret oplag4.203

ISSN1903-4695

Næste udgaveUge 9, 2012

Redaktionen slutter tirsdag den 14. februar.

Tilsluttet

IndholdNr. 01 Februar 2012

Foreningen af Auto- og IndustrilakerereKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 3331 4555 · F 3331 3075 · www.fai.dk

Danmarks Automobilforhandler ForeningKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 3331 4555 · F 3331 3075 · www.daf.dk

Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i DanmarkKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk

Centralforeningen af Autoreparatører i DanmarkKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 4399 6633 · F 4371 0171 · www.cad.dk

Dansk AutoglasGlarmesterlauget i DanmarkGothersgade 160, 1123 København KT 3313 6510 · F 3313 6560 · www.danskautoglas.dk

Dansk AutogenbrugKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 3525 0560 · F 3525 0566 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bil-Forhandler UnionBroholmvej 152, 4220 KorsørT 7022 6100 · F 7022 6114 · www.dbfu.dk

Dansk Autoglas

HVAD BETYDER DET?

Kontakt Kim Birkjær på 5060 2780 eller på [email protected] og hør om mulighederne som medlem af Teknicar.

VI GØR DETENKELT

VI GØR DET LIDT ANDERLEDES END ALLE DE ANDRE…

6 autobranchen | 01 | 2012 www.autobranchen.info

Af Adam Pade

“Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere bestem-melser om, at visse småreparationer kan undta-ges fra bestemmelsen i stk. 1”. Så uskyldig lyder en sætning i det lovforslag, som transportministe-ren fremsatte i december om at ændre bilsynslo-ven – kun få uger efter, at Trafikstyrelsen over for autobranchen bedyrede, at der langt fra var tale om konkrete tanker og idéer om at liberalisere reg-lerne. Hidtil har der været tale om et decideret for-bud mod andre erhvervsmæssige aktiviteter i lo-ven – dog med den seneste vejledning fra novem-ber 2011 mulighed for at skifte – ikke sælge – hjul. Overordnet skal ændringerne af bilsynsloven medvirke til at øge Trafikstyrelsens mulighed for kontrolsyn – ikke mindst, når det drejer sig om tunge køretøjer. Selv om kvaliteten af de foretagne syn er tilfredsstillende – siges det i bemærkninger-ne i lovforslaget – så stiger omsynsprocenten for især tunge køretøjer, hvilket tyder på, at vedlige-holdelsesstandarden er faldende.

Vil lave positivlisteMed lovforslaget lægger Trafikstyrelsen herudover op til, at styrelsen med hjemmel i loven udarbej-der en “positivliste” over “småreparationer”, som er tilladt for synsvirksomhederne. Ifølge bemærk-ningerne til lovforslaget kan det dreje sig om ud-skiftning af viskerblade og defekte pærer, justering af forkert indstillede lygter og lignende smårepara-tioner, der ikke kræver indsigt i nævneværdigt om-fang. Men det kan blive en farlig glidebane, mener branchen – også selv om sigtet kan være nok så

Et viskerblad for en pletfri synsattest

politisk korrekt: At yde service til forbrugerne og skabe de sikrest mulige biler. Således giver en samlet branche udtryk for, at dét at åbne for mindre reparationer vil medvirke til at skævvride konkurrencen. Herudover besid-der en synsvirksomhed en vis autoritet over for kø-retøjsejeren – en autoritet, der teoretisk set kunne anvendes til at sælge en ydelse for til gengæld at sikre en ren synsattest. Bestemmelsen om mindre reparationer må simpelt hen ud af forslaget. Fra SKAD hedder det tilmed i et høringssvar, at kontrollen med synsvirksomhederne “ikke er på højde med det virkelige behov”. CAD beskæftiger sig i sit høringssvar særlig med habilitetsproblemet og den eventuelle posi-tivliste for småreparationer. CAD henholder sig ikke mindst til, hvor velforankret et forbud imod erhvervsmæssig reparation af køretøjer var i den allerførste bilsynslov fra 2004. Der ændres altså med det foreliggende lovforslag ganske afgørende på præmisserne for den privatiserede synsvirksom-hed. Foreningen stiller også markante spørgsmåls-tegn ved, hvad der er indeholdt i begrebet “småre-parationer” – et ord, der hurtigt kan gøre positiv-listen ganske omfattende. Den bagatelgrænse, der omtales i lovforslaget, er ikke nærmere defineret, og det er dybt problematisk, anfører CAD. Måt-te bestemmelsen blive bibeholdt, må en sådan liste i hvert fald sendes i høring hos branchen: Der er trods alt tale om en ny form for konkurrence, hvor synsvirksomhederne ubetvivleligt har en konkur-rencefordel som synssted. I DBFU nævnes som eksempel på det proble-matiske i begrebet “småreparationer”, at udskift-

LOV

GIV

NIN

G

autobranchen | 01 | 2012 7www.autobranchen.info

Synshallerne skal ifølge nyt lovforslag have lov til at foretage småreparationer i forbindelse med bilsyn. Men det strider imod intentionerne bag udliciteringen af synsopgaven, mener autobranchen.

ning af en Xenon-pære kan beløbe sig til mellem 1.200 og 4.000 kroner – Er det en småreparation? spørger foreningen, der også peger på det “ulige magtfor-hold” mellem et synssted med beføjelse til at ned-

lægge kørefor-bud og forbrugeren.

Dog kan branchen fornøje sig over, at den nye lov vil gøre det betydelig nemmere at købe sig til data-kørsler om eksempelvis typiske fejl ved bilerne.

LOV

GIV

NIN

G

Nordjysk Diesel Elektro A/SDIESEL CENTER

VI LAGERFØRER:

BOSCH

DENSO

SIEMENS

DELPHI

BLAUPUNKT

EBERSPÄCHER

WEBASTO

PARTIKELFILTER

TURBOER

Medarbejderen, som besvarer opkalde-ne er tekniker-uddannet ved Bosch og har en arbejdsfunktion, der består i at lave fejlfi nding på moderne dieselteknik samt hjælpe vores kunder.

Er der tvivl om en dieselkomponent er defekt kan dele returneres i samråd med en tekniker mod et mindre gebyr. KUN HOS OS TILBYDES DENNE SERVICE!

GRATIS DIESELHOTLINERing på tlf. 9631 7572

Hjulmagervej 38, 9000 Aalborg, tlf. 9812 0911, [email protected], www.boschaalborg.dk

KeldTlf. 96 31 75 76

Reserve-delslageret står altid klar til at hjælpe dig!

Jens KjeldTlf. 96 31 75 73

NicolaiTlf. 96 31 75 74

Vi hjælper vores kunder- køb jeres diesel reservedele hos os


Af Adam Pade

Nu foreligger omsider Trafikstyrelsens oplæg til, hvordan synsstederne skal forholde sig til frontru-der ved syn af biler. De nye regler skal sætte køre-tøjsejerne i stand til selv at vurdere, om ruderne opfylder kravene, og skal herudover sikre, at ru-derne vurderes ens fra synssted til synssted. Bliver reglerne vedtaget, indgår de i Vejledning om syn af køretøjer fra april 2012. Ifølge oplægget skal frontruden inddeles i et bånd på tværs af ruden i et omfang, der svarer til viskerfeltet, med en zone A direkte i synsfeltet og en zone B i resten af feltet. Zone A er mere præcis den del af ruden, der dækkes af et A4-ark placeret 0,60 m foran førerens øjne, hedder det blandt an-det.

Gevaldig kritikStenslag eller revner i zone A – det såkaldte fjern-sigtsfelt – der ikke kan omsluttes af en cirkel med en diameter på 10 mm, medfører, at ruden kasse-res. Det samme gælder stenslag eller revner i zone B, der ikke kan omsluttes af en cirkel på 30 mm i diameter.

Forslag om synsregler for ruder synes at modvirke intentionen med reglerne – og frontruden betragtes ikke rigtig som den sikkerhedsfaktor, den er blevet.

Oplægget møder gevaldig kritik hos en bred del af autobranchen, der i et fælles høringssvar – sammen med et antal enkeltvirksomheder – bru-ger ordet lemfældig om metoden for at bestemme uacceptable fejl i ruden. “Bestemmelsesmetoden [med anvendelse af håndholdt A4-ark i tværformat] afhænger i for høj grad af, hvordan den vurderende sidder, hans størrelse, hans øjenhøjde, sædets indstilling, for-rudens hældning, etc.,” hedder det blandt andet i høringssvaret, hvor forslaget i stedet lyder, at det pågældende felt skal udmåles direkte på frontru-den – og være nogle centimeter bredere end et A4-ark. Herudover bør der slet ikke være fejl i ruden i dette felt, anfører høringsparterne. Af parternes ophævelser mod definitionen af zone A følger ønsket om, at zone B ganske enkelt skal være resten af ruden.

Svage definitionerOgså forslagets måde at definere fejl på, anfægtes i høringssvaret – og dermed garanteres i hvert fald ikke den ensartethed i synsresultaterne, som for-slaget ellers tilsigter. Forslaget vidner ikke om, at frontruder på nye og nyere biler udgør en integre-ret del af karrosseriet og dermed er en sikkerheds-faktor. Særlig revner til kant bør der gribes ind overfor, hedder det blandt andet. I et selvstændigt høringssvar fra CAD foreslås helt konkret, at der ikke bør tillades reparationer inden for zone A, og at det samme bør gælde for stenslag i zone B med et krater på over fem mm og revner i forbindelse med stenslag på over 50 mm. Endelig opfordrer parterne til, at der indføres lignende regler for busser og lastbiler – gerne med de tyske som forbillede. Det fælles høringssvar er signeret af Dansk Autoglas, SKAD, FAI, DBFU, Dansk Autogenbrug, D·A·F og CAD og virksomhederne Pilkington og Carglass.

AU

TOG

LAS

Således forestiller Trafikstyrelsen sig, at rudefeltet kan inddeles i zoner – et Område A og et Område B.

Synsregler for ruder er en om’er

8 autobranchen | 01 | 2012

Går du også ind for høj kvalitet og god service?Så er det måske noget for dig at blive en del af AutoPartner. Kontakt din lokale au2parts grossist eller ring til en af voreskædekonsulenter for at høre mere om AutoPartner:

Jylland: Mads Vangsgaard, mobil: 20 96 34 44Fyn / Sjælland: Michael Duus, mobil: 61 20 84 32

cam

eleo

n.d

k –

2011

231

www.autopartner.dk – din garanti for godt samarbejde!


Efter halvandet års grundigt for-arbejde havde SKAD i samar-bejde med Würth Danmark 11. og 12. januar premiere på sin SKAD-Skole – henlagt til Tek-nisk Skole Silkeborg. Temaet for dette første kur-sus fra materialekendskab, her-under til metaltyper og styr-keforhold, og herudover krøl-ningsegenskaber, opbygning af kollisionszonen og kolde sam-lingsmetoder med limning og nitning. »Fokus er rettet imod at bi-bringe pladesmedene både teo-retiske og praktiske færdighe-der, så de kan reparere på alle bilmærker og modeller. For os

Flot debut for SKAD-skole

11. og 12. januar åbnede SKAD sin “skolestue”, hvor mere end 10 kursister lærte om moderne reparationsmetoder. Ny runde i februar.

kommer kvalitet og trafiksikker-hed først, og derfor stilles der krav om at anvende bilfabrikker-nes reparationsvejledninger og mærkeforeskrevne materialer,« fortæller Thomas Krebs, direk-tør i SKAD. Kurset er udviklet i tæt sam-arbejde med den tyske karrosse-riorganisation ZKF, og i tilpas-ningen til danske forhold har samarbejdspartneren Würth Danmark været en stor hjælp. »Det må heller ikke glemmes at nævne Dansk Metal, der har

ydet bistand til udviklingsom-kostningerne, der var betragte-lige for at få det hele til at fun-gere,« fortsætter Thomas Krebs. Hidtil har danske SKAD-medlemmer været på kursus i Tyskland, men sprogproblemer-ne er trods alt for stor en barri-ere. Det er ikke mindst baggrun-den for, at kurserne nu er etable-ret i Danmark. Næste kursus løber af stab-len 21. og 22. februar, og det er allerede fuldt book’et.

Kamdiesel Dieselcenter ApS i Fløng – ved Leon Højris Stender – løb tilbage i september af med hæderen som Årets Læreplads på TEC. Virksomheden var ble-vet indstillet af lærling Christian

Årets læreplads blev et CAD-medlem

Inspektør Egon Larsen (th.) overrakte mekanikermester Leon Højris Stender buket og diplom i anledning af Kamdiesel Dieselcenters udnævnelse som Årets Læreplads på TEC.

Allesen-Vernø. »Hos Kamdiesel arbejder man fra første dag som lærling meget selvstændigt og bliver re-spekteret som ligeværdig og ud-fører arbejdsopgaver på lige fod

med svendene,« sagde Christian Allesen-Vernø blandt andet i sin begrundelse for indstillingen. Dagen blev fejret i TEC’s auditorium i Hvidovre.

AK

TU

ELT

Attraktive person- og varebiler

VEHICLE REMARKETING

BCA Autoauktion A/SBugattivej 12 · 7100 VejleTlf. 75 85 83 00 · Fax 75 85 81 64

www.bca.dk

Europas nummer ét bilauktion

Er du professionel bilhandler og ønsker mulighed for at købe attraktive leasing-, fi nansierings- og udlejningsbiler – så kontakt BCA på nedenstående webadresse med henblik på at blive optaget i købergruppen samt muligheden for at byde med på de fysiske auktioner via Live Online systemet.

Auktionhver tirsdagkl. 9.00 – året rundt

CarNext.dkOnline auktioner

VEJLEVEJLEVEJLEVEJLETIRSDAGSauktion

ONLINEONLINEBCA DIRECT auktion

ONLINEONLINEONLINEONLINEauktion

210x148,5_BCAimage_jan12.indd 1 17/01/12 08.34

Du kan ikke omgå købeloven ved at kalde en bil til salg fra din adresse for en kommissionsbil – og lad nu være med at bruge ansvarsfraskrivelser som “Købt som beset” eller “afhentnings-bil”. Skal du af med en såkaldt afhentningsbil, kan du kun und-gå de 24 måneders reklamations-ret, hvis du sælger til en kunde med et momsnummer. Således hedder det blandt an-det i en ny guide fra DBFU om salg af ældre brugte biler. Gui-den skal ikke mindst sætte for-handlerne i stand til at afstemme forventningerne mellem sælger og kunde, så kedelige sager und-gås – kedelige både for forbruge-ren, forhandleren og branchens generelle omdømme.

Særlig ved salg af ældre biler er det uhyre vigtigt at afstemme kundens forventninger. DBFU udsender guide.

Når det gælder de ældre bi-ler – “præget af tidens tand” – bliver medlemmerne rådet til at få udarbejdet en brugtbilattest. En eventuel mangelliste kan bru-ges til ansvarsfraskrivelse for helt konkrete fejl. »Vi vil gerne ruste vore med-lemmer til at undgå uindfri-ede forventninger hos forbru-gerne. Det er meget ofte netop den skuffelse, der skaber uheldi-ge sager – sager, der kan skade både forhandlerens og branchens image. Forbrugerne skal simpelt hen kende til den risiko, der er forbundet med at købe helt bil-lige biler,« siger direktør i DBFU,

Karl-Ove Pedersen. Det er ikke mindst, når sager af denne art rammer medierne, at branchens samlede omdømme bliver ramt. Ofte er de værksteder og for-handlere, der kommer i medier-nes søgelys, ikke medlemmer af organisationerne, og dem kan den etablerede branche ikke stille meget op overfor. »Derfor er det så vigtigt at skilte med, at man er medlem af sin organisation – at man er medlem, og at man har orden i sine ting,« fastslår Karl-Ove Pe-dersen.

AK

TU

ELTDBFU med guide om

ældre biler


Af Adam Pade

Vil du råde din egen søn til at gå ind i autobran-chen, når han bliver stor? Njajh – en branche med et halvdårligt image er vel næppe det mest oplag-te valg. Måske burde uddannelses- og efteruddan-nelsesområdet også ses efter, så der kan tegnes en række spændende karriereforløb? Og er autolake-rerfaget ikke værd at skele til – en branchesektor, der om nogen har formået at fortælle den gode hi-storie om sig selv og tillige gøre sig tiltrækkende blandt pigerne? Således lød nogle af overvejelserne blandt branchens egne foreningsdirektører, inden Q8 un-der sin branchedag i december overlod ordet til dagens gæster; først Chr. Kurt Nielsen, direktør i Mercuri Urval A/S, der skitserede forløbet: Ansæt-telse – fastholdelse – videre i livet. I rekrutterings-fasen fordres en vis selvindsigt (»hvorfor skal no-gen have lyst til at arbejde hos jer?«) og viden om medier og kanaler, hvor man kan finde den, man søger: De sociale medier, CV-databaser og eget netværk er i dag mere afgørende end de trykte me-dier. Under samtalen er vurderingen af kandida-tens personlighed afgørende; mens vedkommende måske kan oplæres i de kompetencer, virksomhe-den efterspørger, så har den enkelte personlighed sit forblivende.

“Det Blå Danmark”Er vedkommende fundet – og investeringen i videre oplæring måske gjort – gælder det om at fasthol-de. Her kan spørgsmålet: »Hvorfor skulle nogen ønske at ledes af mig?« også skubbe lidt til selv-ransagelsen. Blandt årsagerne kunne være, at du husker at motivere, at gøre din medarbejder betyd-ningsfuld, at udvikle ham og hende gennem efter-uddannelse og afklare forventninger. Dagens mest ambitiøse rekrutteringsprojekt stod alliancen “Det Blå Danmark” for. Herunder


Det starter med omdømmet

Autobranchens omdømme er afgørende for, at virksomhederne kan tiltrække ny, kvalificeret arbejdskraft. Det var en af mange pointer under Q8’s branchedag i december.

BR

AN

CH

EM

ØD

E

autobranchen | 01 | 2012 13

Dagens indledere – fv. Martin Fyrst Jakobsen, Jesper Brahm Johansen, Chr. Kurt Nielsen og Benny Wallin.


orienterede kampagneleder Martin Fyrst Jakob-sen, Danmarks Rederiforening, om, hvordan alle de sektorer, der befatter sig med søfart, er gået sammen om at skabe hype om deres branche: Fra offshore-industri til maskinmester; fra sømand til shippingelev, fra catering til kystskipper. Alliancen omfatter skoler, virksomheder og organisationer knyttet til sektoren og er begrundet i behovet for kvalificeret arbejdskraft uanset konjunkturernes rasen. Kampagnen er struktureret i en hovedkampag-ne og mindre, sektorrettede initiativer. Medierne er internettet, de nære netværk, erhvervsvejledning og udstillinger – kanaler, der skal trække unge mennesker til en række konkrete events, hvortil særlig interesserede unge bliver indbudt. En væ-sentlig gruppe af “bærere” af budskabet om den alsidige branche, den brede vifte af uddannelser og den perspektivrige fremtid er branchens egne medarbejdere. Om kampagnen har båret frugt? Vist! Kendskabsniveauet blandt målgruppen til de maritime uddannelser er vokset fra fire procent i 2006 til nu 27 procent, og mængden af ansøgere til branchen er tilfredsstillende.

Motorsport som indgangsportalDen svenske motorbranche søger ligeledes at skabe “portaler” for de unges vej ind i branchen. Benny Wallin fra svenske Motorbranschens Yrkesnämnd berettede om, hvordan motorsportsbegivenheder, udstillinger, effektiv udnyttelse af de svenske hånd-værksfags deltagelse i Sveriges- og verdensmester-skaberne i håndværk og TV-programmet “Gran Turismo” er med til at skabe ny tilgang. “Gran Tu-rismo” er historien om, hvordan en gruppe unge mennesker drager fra skole til skole og renoverer og sælger en bil. Disciplinen: Personaleledelse i praksis blev

åbenhjertigt gennemgået af direktionssekretær Jesper Brahm Johansen fra Ejner Hessel A/S. Her berettedes historien om driften af en virksomhed, der over en kort årrække er vokset voldsomt ikke mindst gennem opkøb, og som braste ind i en mur, da finanskrisen satte ind i 2008. Ejner Hessel A/S er historien om den ejerlederdrevne butik med den flade organisation og de mange “varme hænder” og desto færre “kolde” – altså flere mekanikere, sælgere og servicefolk, færre administrativt ansat-te.

Kommunikation er vigtigSygefraværet er holdt nede på et minimum – blot 1,7 procent. Vejen hertil er gået gennem almindelig opmærksomhed om medarbejderne, sygefraværs-samtaler – og en sandsynliggørelse af, hvad syge-fravær rent faktisk koster virksomheden. Selv om det ikke var “så sympatisk en idé”, er indført en bonusordning til medarbejdere uden sygefravær. Ejner Hessel A/S beskæftiger pt. 83 elever. Og ved omgangen med dem og uddannelsen af dem måtte Jesper Brahm Johansen drage en lære, der står i modsætning til tidens trend: »Vi har jo lært, at de unge skulle uddannes som specialister og få dem ud af kedeldragterne. Sådan er virkeligheden ikke. Alt kan ikke klares med en tester; der er stadig en masse konkret mekaniker-arbejde,« konstaterede Jesper Brahm Johansen. Hvilke er udfordringerne ellers i en virksom-hed med mere end 700 ansatte? Jo – kommunika-tion med sigte på at få alle med – og at få oriente-ret om virksomhedens resultatopnåelse – effektiv opfølgning på kurser, som medarbejderne har væ-ret sendt på og styrkelse af mellemlederne – ikke mindst for at skabe den fornødne homogene struk-tur i en virksomhed, der er vokset gennem opkøb.

BR

AN

CH

EM

ØD

E


Af journalist Jürgen Klasing Oversættelse: Adam Pade

Klart nok: Når der på bil- og biltilbehørsudstillin-ger igennem den seneste tid er vist biler i matte lak-ker, så vil bilejerne kræve mere unikke farvesæt-ninger af deres biler. Hvad skal vi så tage os i agt for? Vi har spurgt de førende farve- og lakleveran-dører.

Hvad er matlak?Klarlakken udgør den samlede lakopbygnings øverste lag – “taget på huset”, så at sige. Dette sidste laklag, der forsegler overfladen, er som re-gel pigmentfri og transparent. Lakken skal leve op til en række krav, herunder bestandighed over for sol og vejrlig, og skal modstå kemiske påvirkninger fra industrien og af mere naturlig art – fugleklat-ter, for eksempel. Herudover skal klarlakken udvi-se meget høj ridsefasthed. Matteringsmidlet i den matte klarlak er overordentlig findelt og ekstremt porøs. Jo større kvantum matteringsmiddel, der er tilsat, desto større er “mat-effekten”. Ved at regu-

MATLAKErING – effektlakker version 2.0?

Biler behandlet med matlak er trendy. Men dog først og fremmest på biludstillingerne. Om de også når markedet, må vise sig.

lere herpå kan man opnå forskellige glansgrader i den færdighærdede lakfilm.

Lysten til at røreMens en højblank overflade først og fremmest er for øjet, giver den matte klarlak en lyst til at røre ved den. Klarlakkens optiske udseende er under indflydelse af de underliggende pigmenterede lak-lag. Man får et indtryk af overfladen som en slags kunststof, fordi den tilsyneladende glansløse over-flade videreformidler de underliggende ens farve-lag.

Gode råd til autolakererenEnhver farve- og lakeverandør er leveringsdygtig i specielle materialer, matte klarlakker og tilsva-rende tilsætningsstoffer, eksempelvis matterings-bindemidler. I henseende til reparation og pleje af matlakker, kan der berettes således:

· Hvad skal autolakereren passe på, når det gæl-der reparation af matlakker?

Den matterede klarlak skal have opnået sin ful-

LAK

TE

KN

OLO

GI

Ved blanke overflader bliver lyset reflekteret jævnfør princippet om “indfaldsvinkel lig udgangsvinkel”, så indtrykket af glans har sit forblivende. I modsætning hertil reflekterer en uregelmæssig overflade lyset mere spredt. Heraf mateffekten (Kilde: BASF AG).


de mateffekt efter sprøjteprocessen inden en for-ceret hærdning. Fejl kan ikke poleres væk til sidst, altså skal der være ekstremt rent under arbejdet. Er det helt umuligt at undgå en fejl, skal polering i hvert fald ske inden påsprøjtning af sidste laklag.· Kan man foretage dellakering af eksempelvis

en dør – og hvad med spotrepair? Generelt er det en vanskelig sag at foretage del-lakering med en matlak. Effekten af mathed må i hvert fald prøves af. OBS: Rigtig mange parame-tre spiller ind på mathedsgraden, herunder lagtyk-kelse, hærdningsmetode og sprøjteafstanden. Del-lakering og spotrepair må frarådes. Ved sideliggen-de dele, der er opdelt med kanter/profiler, kan del-lakering i enkelte tilfælde være mulig. Men der er stadig en vis risiko for afvigende glansgrader. Spot-repair er udelukket, da en polering altid vil kunne ses.· Når man ikke kan polere på almindelig vis for

at nå frem til den endelige overflade, hvad kan man så gøre?

Medarbejderne må ved montering af bilen ge-nerelt bruge stofhandsker, så fedt ikke kan aflejre sig på den matterede overflade.· Hvilke info- og uddannelsesmuligheder er der,

når det gælder matlakering? Lak- og farveleverandøren stiller gerne op med en konsulent ude på værkstedet og efteruddanner svendene på stedet. Herudover har alle leverandø-rerne en omfangsrig dokumentation, eller de tilby-der specielle seminarer i deres uddannelsescentre. Information herom kan fås fra leverandørernes rej-sende konsulenter eller fra deres hjemmesider.· Hvordan rådgiver autolakereren slutbrugeren

bedst om, hvordan han plejer sin lak? Autolakereren skal helt klart påpege vanskelig-

LAK

TE

KN

OLO

GI

Billederne fra oven og ned: Trendy – og med en klar signalværdi med sin matlak: Sådan ser Mercedes selv sin SLS AMG ECell · Matlakker kan skabe nogle andre tegninger – også selv om de måske ikke er skarpe i deres profiler som i dette Alfastudie · Eksempel på hvid perlemorslak · Citroën sætter snart sin C3 i serieproduktion med en mat overflade efter kundeønsker.


hederne ved at vedligeholde sin matlakerede bil. Det gælder først og fremmest bilvask. Her tilråder lakleverandørerne, at man håndvasker bilen med en blød svamp. Maskinvask med børster frarådes fuldstændig, da der kan efterlades små rester fra børsterne.· Hvad skal bilejeren i øvrigt passe på? Det ligger i matlakkens natur, at man ikke må behandle sin bil med almindelige lakrensnings- og polérmidler. Dermed bliver lakken over tid nem-mere snavset, da fine partikler kan forankre sig i matlakkens “porer” og får lakken til at se nærmest grå ud. Det lader sig dog ikke helt undgå over tid, men kan holdes lidt nede ved jævnligt at vaske bi-len mildt og blidt.

I kikkerten …Matlak er noget særligt – både for bilejeren og for autolakereren. Bilejeren kan glæde sig over en helt

særlig farvevirkning på sin bil og må investere mere i bilens pleje. For autolakereren er matlakken en faglig udfordring – når det gælder hel- såvel som dellakering. Medarbejderne må også i denne sag tilegne sig ny knowhow og må se på deres egen sprøjtetek-nik, fordi der ikke er nogen mulighed for at polere! Lak- og faveleverandørerne er der til at understøtte autolakererne – også rent praktisk, så matlakering kan blive et forretningsområde. Forsøget bør gø-res: De svende, der i dag kan nå at øve sig eksem-pelvis på en motorhjelm, kan meget vel være dem, der i morgen står og skal rådgive en kunde om lak-behandlingen eller påtage sig en reparationsopga-ve. Udfordringen i matlakken bør tages op!

LAK

TE

KN

OLO

GI

Farve og lakleverandørerne understøtter med råd og dåd: Her et eksempel fra Standox.


Luksus og økologi er ikke længere hinandens mod-sætninger. Det fastslår farve- og lakproducenten Glasurit i sin seneste trendprognose – og løfter slø-ret for, at vi i de kommende år kommer til at ople-ve helt nye farvesammensætninger. Jordagtige far-vetoner er fortsat aktuelle – senest så vi da også, at den faceliftede Peugeot 308 blev lanceret i farven umbra – og jordfarveskalaen suppleres af indigo, mint eller nuancer af knækket hvid.

Stadig individualitet“Come closer”, kalder Glasurit samlet set sin far-veprognose og henviser dermed til, at teknologien og mennesket vil komme hinanden nærmere. Mø-det sker over flere matlakker (se de foregående si-der) med farver i LED-blå, lysende turkis, funklen-

Velstand og økologi går hånd i håndDer er ikke længere noget hippieagtigt over at være øko-bevidst. Herom vidner blandt andet fremtidens bilfarver – ifølge Glasurit.

de sort (hvilken vel knap kan være mat) og sågar lyserød. Ønsket om at skille sig ud ved at træffe in-dividuelle, selvbevidste valg finder også vej til valg af bilfarve. “Greige”, kalder Glasurit symbiosen af grå og beige, men vi kommer formentlig også til at opleve abrikos og rosa toner. Det multikulturelle europæiske samfund be-gynder at slå igennem, når det gælder farveiden-titet. Med udgangspunkt i brune toner – der sym-boliserer det kendte og fortrolige – udvikler ten-densen sig også til eksotiske og stærke farvetoner såsom gul, violet og smaragd. Glasurit anvender sine farveprognoser i samar-bejdet med bilfabrikanterne, idet man som farve- og lakleverandør både er rådgiver og udvikler af fremtidens reparationslakker.

Sort og sorte effektfarver fastholder føringen i Europa. Med en andel på 25 procent – og 40 pro-cent alene inden for luksus- og luksus-SUV-seg-mentet – har disse mørke nuancer båret førertrø-jen siden 2007. Således hedder det i farve- og lakproducenten DuPonts seneste udgave af sin årlige rapport om bilfarvers popularitet. På andenpladsen kom hvid/perlemorshvid – blandt andet fordi farven er populær på tværs af segmenterne. »Hvid repræsenterer i stigende grad den mo-derne minimalisme og fremtidsteknologi, og det er en inspiration for den økologiske megatrend i Europa,« forklarer colour marketing manager hos DuPont Refinish EMEA, Ann de Clerck. Populariteten af grå og sølv faldt med hen-holdsvis 18 og 15 procent, og blå tog femtepladsen med syv procent.

En verden i sort og hvidSåledes tegner statistikken sig over populære bilfarver i Europa i 2011.

Sådan ser Glasurit de kommende farvetrends.

TR

EN

DS


Af Adam Pade

Det er ikke så meget bilerne, han brænder for – men alt det omkring dem: Strategi, salg, ledelse. Han har heller ikke kostbarheder på fire hjul ståen-de ude bagved eller hjemme i garagen. Og han sva-rer pligtskyldigst: Mazda, Suzuki og Citroën, når han bliver spurgt om, hvad han helst vil køre i (alle tre har små hurtige biler på programmet). Ikke desto mindre har biler været Per Weis-kvists liv, siden han gik i lære som automekaniker

Viljen til at ville– giver evnen til at kunne. Således mener Per Weiskvist, der på 15 år har opbygget Bilcenter Fyn A/S.

i Svendborg – med undtagelse af et par rastløse år med diverse forefaldende jobs. For at skrue på biler var ikke det, han havde mest lyst til, da han havde bestået sin svendeprøve dér i 1982. Og samme konklusion nåede han frem til, da han et par år senere – som 22 årig – ellers var i fast job. Han ville sælge, ville han; her lå hans talent. Han holdt af kundekontakten – af at skabe og indfri forventninger.

Per Weiskvist: »Den tid, da det var naturligt at starte værksted i en baggård og ende som stor nybilforhandler er forbi. Der skal andre kompetencer – og en anden kapital – til at starte en bilforhandling.« Højre side: Billeder fra “problembilværkstedet”, indskrivningen og værkstedet.

PO

RT

RÆ

T

www.autobranchen.info autobranchen | 01 | 2012 19

Med dén beslutning var vejen lagt for et karri-ereforløb, der siden har sat ham i spidsen for drif-ten af fem bilforretninger på Fyn i en alder af 48 år. Bag ham ligger et antal ansættelser både i Kø-benhavn og på Fyn; ansættelser, hvorunder han sin unge alder til trods hurtigt avancerede til salgs-chef og salgsdirektør – og hjemtog tilmed hæderen som bedste sælger ad to omgange – dengang med Peugeot som rygmærke.

“De bilglade”Bilcenter Fyn A/S, hedder konglomeratet – med undertitlen De Bilglade. Hovedkvarteret er belig-gende i Odense S; de øvrige virksomheder i Ny-borg, Ringe (x 2) og Odense SØ. Forretningerne har hver deres – ofte lange – historie bag sig, hvor-med de repræsenterer deres egen kultur i deres re-spektive lokalmiljøer. Den dyrker de – på samme tid som de er en del af et samlet team med fælles rapporteringssystem og værdisæt. Per Weiskvist indledte sin tilværelse som selv-stændig i 1996 med overtagelsen af forretningen i Ringe – ansporet af Mazdas importør mere end af nogen underliggende trang til at få foden under eget bord. Forretningen var ejet af Søren Lund, og om forretningen sagdes det gerne, at den dag, han var væk, var forretningen det også – hvilket der lå en kærkommen udfordring i at modbevise. Nyborg kom til i 1999; en mindre, men veletab-leret forretning grundlagt i 1955. Siden kom de to virksomheder i Odense. Begge stod de over for et generationsskifte, som importøren ville acceptere – hvis Per Weiskvist “kom ind over”, som han selv formulerer det. Det kom han. – Og den 27. december 2000 gennemførtes en af de første fusioner i branchen af sin art blandt alle fire forretninger.

Kulturen»Det betød en ny, samlet strategi og udarbejdelse af handlingsplaner for hver af forretningerne. Og først og fremmest gjaldt det om at skabe en fæl-les kultur blandt medarbejderne. En kæmpe udfor-dring,« lyder det fra Per Weiskvist. Udfordringen blev løst ved at nedsætte arbejds-grupper på tværs af lokationer og arbejdsfunktio-ner – små grupper uden formel ledelse, så alle kun-ne få mod til at komme til orde. »Jeg definerede opgaver og mål – grupper-

»Ikke mange brancher er så kundevenlige og serviceorienterede som vi. Vi har bare forsømt at fortælle historien om det.«

PO

RT

RÆ

T


ne skulle levere løsningerne,« siger Per Weiskvist. “Løsningerne” blev suppleret af handlingsplaner udarbejdet af de ansvarlige ledere i forretningerne – altsammen med henblik på at sende forretninger-ne i samme retning med både en fælles og en egen kultur.

De tre benDa Citroëns importør i 2002 tilbød Per Weiskvist at repræsentere mærket i Odense, sagde han fluks ja. Dermed stod forretningen nu på tre konceptu-elle ben. Det ene: Et europæisk mærke. Det andet: Ingen af de tre mærker kannibaliserer hinanden. Det tredie: I det mindste ét mærke vil hele tiden være så stærkt, at det kan bære forretningen igen-nem svingende konjunkturer. Forretningen på Svendborgvej tæt ved Oden-se centrum turde være sindbilledet på forretnings-konceptet: Her er alle sammen – og dog hver for sig. I salgsafdelingen hører Citroën til i undereta-gen, mens Suzuki og Mazda deles om førstesalen i det ottekantede, hollandsk inspirerede bilhus. På værkstedet arbejder mekanikerne så godt som side om side, men hver især er de dedikerede Citroën-, Mazda- og Suzuki-mekanikere. Og det er slut med tarvelige drillerier mærkemekanikerne imellem; tværtimod er opbygget en høj faglig, gensidig re-spekt. Mærkerne mødes dog i den 300 kvadratmeter store, selvstændige pavillon for brugte biler i en ar-kitektur, der svarer til salgslokalets.

Ledelse på vandHvordan forbereder man sig nu på den udfordring at drive fem forretninger og lede 85 medarbejdere, når man har en baggrund som automekaniker? »Jeg har da taget et hav af lederkurser, men er som oftest kommet hjem og tænkt, at det, jeg lærte – det vidste jeg egentlig godt. En del hentede jeg i min tid som håndboldtræner, men det er helt klart sejlsporten, der har givet mig de suverænt vigtigste værktøjer,« understreger Per Weiskvist. – Sejlsporten?

BILCENTEr FyN A/SSvendborgvej, Odense, med forretninger i Odense SØ, Ringe og Nyborg. Autoriseret forhandler af Maz-da, Suzuki og Citroën. 85 medarbejdere. Eget plade- og malerværksted i Odense SØ.

Fire ud af fem lokationer – fra øverst: Nyborg, Ringe, Odense – og nederst hovedkvarteret på Svendborgvej i Odense.

Ejes af tre ejere, ledes og drives af Per Weiskvist (48), selvstændig siden 1996.

Tilsluttet D·A·F og Bilbranchen.

PO

RT

RÆ

T


»Som født og opvokset i Svendborg har man jo et forhold til vand og dét at sejle. Jeg har dyr-ket sport, siden jeg var barn – først fodbold, siden håndbold – og nåede faktisk langt. Det er nok her-fra, jeg har mit konkurrence-gén. Under min bryl-lupsrejse på Sardinien i 2002 overværede jeg så en kapsejlads og tænkte: Det må jeg simpelt hen prø-ve!« Da Per Weiskvist med egne ord ikke er den, der holder sig tilbage, investerede han siden i en fuld-blods kapsejladsbåd – en ILC, 40 fods – som han optimerede, og hvortil han sammensatte det for-nødne hold af 10 håndgangne mænd. At sejle en kapsejlads – at få alle til at spille lydefrit sammen – udvikler en kolossal evne til at tænke i samme discipliner, som den gode ledelse befatter sig med: Markedsføring, personalepolitik, logistik. Holdet og båden – der siden er blevet til både nr. 2 og 3 – antog navnet Team Visione – inspireret af det Itali-en, tanken opstod i – og siden har holdet medvirket i konkurrencer i vandene ud for Baltikum, Skandi-navien og Tyskland. Endog en helt ny internatio-nal serie er det blevet til; en serie, som den norske konge vandt i 2009. Ét er daglig ledelse – noget andet den stadige

strategiske udfordring ved at befinde sig i en bran-che med små avancer, høj politisk bevågenhed og barsk konkurrence.

Ledelsesværktøjerne»Som udgangspunkt forholder jeg mig til det, jeg kan gøre noget ved – og lader det, jeg ikke kan gøre noget ved, være. Jeg har affundet mig med, at selv om jeg kan lide at tænke i strategi, skal jeg ikke tænke alt for langt frem. Det afgørende er at kun-ne tilpasse sig – tilpasningsevnen og fokus på om-kostningerne er nogle af de vigtigste ledelsesværk-tøjer,« konstaterer Per Weiskvist. Ligesom Per Weiskvist ikke holder sig tilbage, råber han også gerne op: Det har gennem tiden ledt frem til formandshvervet blandt Suzuki-forhand-lerne og senere til en bestyrelsespost hos Mazda-forhandlerne. Ikke at han er noget foreningsmen-neske, »men jeg sætter ind der, hvor jeg synes, der skal ske noget,« siger han. Per Weiskvist om fem år? »Ud over fortsat at være en god far for Tobias og Sebastian er jeg nok i færd med at optimere Bil-center Fyn ud fra de forhold, der gælder da!« spår han.

Billeder fra hovedkvarteret på Svendborgvej – det kuppelagtige salgslokale er blevet til efter et hollandsk koncept. Brugte biler udstilles i særskilt showroom.

PO

RT

RÆ

T


Af Frederik Faurby

De fleste kan blive enige om, at digitalisering er ve-jen til mindre bøvl hos virksomheder og offentlige myndigheder, men af og til går det alligevel galt. Et medlem af CAD ville i efteråret gøre brug af den digitale løsning NEMrefusion, men det skulle vise sig, at være alt andet end nemt. Han bruger sjældent sin digitale signatur, men skulle nu logge sig på NEMrefusion. Derfor var password’et ikke i frisk erindring, så han rekvirerede et nyt.

Fik kold skulder fra NetsMedlemmet tog kontakt til Nets, som admini-strerer NEM id, digital signatur og andre løsnin-ger for det offentlige. Beskeden var, at medlem-

met ikke var berettiget til support på te-lefon, og i øvrigt kunne han først få

adgang til NEMrefusion, når et nyt password ville ankomme in-den for fem arbejdsdage. »Store virksomheder har af-delinger, der dagligt foretager indberetninger af den type, men i mange små og mellemstore virksomheder sker det heldig-vis sjældent, at medarbejdere er langvarigt syge og lignende. Derfor kan det ikke komme bag på Nets, at det ikke falder en almindelig håndværksme-ster lige så let at foretage indbe-retningerne. Den forskel burde muligheden for hjælp afspejle.«

NEMrefusion var ikke så NEM alligevelCAD- medlem fik en kold skulder af kommunen og måtte inkassere et økonomisk tab efter bøvl med NEMrefusion. Uacceptabelt, mener Håndværksrådet.

Det siger Lars Magnus Christensen, som står i spidsen for Håndværksrådets arbejde for at redu-cere det administrative bøvl, som små og mellem-store virksomheder i CAD og i Håndværksrådets andre medlemsorganisationer oplever.

Kostbar fejltagelseKnap en måned senere skulle CAD-medlemmet igen bruge NEMrefusion, og denne gang lykkes det at blive logget på. Men på grund af mangel-fuld beskrivelse af det enkelte afkrydsningsfelt på virk.dk, kom han uheldigvis til at krydse af i et for-kert felt. Kommunen vender tilbage med beskeden om, at formularen er udfyldt forkert, og firmaet dermed ikke kan modtage refusionen. Medlemmet beder kommunen slette den forkerte indberetning, og beder samtidig kommunen om at vejlede til en korrekt udfyldelse. En vejledning kan kommunen ikke hjælpe med, og der henvises i stedet til en blanket (dp201). Det er medlemmet dog uforståen-de overfor – særligt den manglende vejledning fra kommunen. Svaret fra kommunen er, at det kan de ikke gøre noget ved og i øvrigt er medlemmet me-get velkommen til at klage til ministeren! »Det er tydeligt, at myndighederne i dette til-fælde helt har tabt målet af syne og glemt, hvad digitaliseringen handler om, nemlig at yde en bed-re service over for virksomhederne,« siger Hånd-værksrådets Lars Magnus Christensen. Han opfordrer medlemmerne til at melde sig med lignende oplevelser – og i det hele taget op-levelser med administrative byrder, som Hånd-værksrådet har et erklæret mål om at gøre sit til at nedbringe.

Lars Magnus Christensen – erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

VIR

KS

OM

HE

DE

N

www.rudecenter.dk Distributør: au2parts sørger for, at dit værksted forsynes hurtigt og effektivt

Pilkington producerer originalt udstyr og tilbehør.

autoriseret

Et nyt, stærkt koncept supplerer dit værksted RudeCenter har set dagens lys og du har nu muligheden for at være med helt fra starten.

Som autoriseret RudeCenter får du chancen for at:• få fl ere kunder og øget indtjeningen• blive mere konkurrencedygtig• dit værksted bliver mere komplet og stærkt

Vi sørger for:• markedsføring som autoriceret RudeCenter• korrekt faglig uddannelse • ruder i OE-kvalitet• hurtig og effektiv levering direkte fra din lokale au2parts grossist

Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder så kontakt Kim Birkjær på tlf.: 50 60 27 80 eller via mail [email protected]

Men en enestående mulighed for dit værksted

Uheldigt?


AK

TU

ELT


Trods massiv modstand fra borgere, organisati-oner, politikere og virksomheder – og trods nye takstforhøjelser i den offentlige trafik og mangel på siddepladser i togene – tøver SRSF-regeringen tilsyneladende ikke med at fremsætte sit forslag om en ny ringmur omkring København i form af

Forslag om betalingsring ventes primo februar

en trængselsafgift. Lovforslaget forventes først i februar. Med en nys udsendt miljøredegørelse udarbej-det i Vejdirektoratet – der skal gøre det ud for den lovpligtige VVM-undersøgelse – fejes enhver ind-vending af bordet og tegner på ny billedet af, at et-hvert trafikproblem turde være løst med en beta-lingsring, om end det erkendes, at trafikmængden og miljøbelastningen vil øges enkelte steder som følge af omkørsel. Disse ”negative effekter” kan søges begrænset med hastighedsbegrænsninger, vejlukninger og ensretninger, vurderer rapporten. Regeringen fremsætter sit forslag kort efter, at taksterne for den offentlige trafik er sat op, og efter at der på ny er rejst kritik af togdriften. På denne baggrund forekommer målet om samlet set min-dre transporttid for københavnerne ude af syne, samtidig med at en ny københavnsk vold ventes at sønderrive både handelsmønstre og infrastruktur.

Sådan forestiller Vejdirektoratet sig, at indkørslen til København vil se ud med en betalingsring – på Roskildevej tæt ved Damhussøen.

ILL: VEJDIREKTORATET

Der er lagt op til en overmåde “overfladisk” dag, når Teknisk Skole Silkeborg blænder op for dan-marksmesterskabet i autolak i dagene 15.-17. marts. Foruden autolakerernes eget mesterskab kan de besøgende opleve skolemesterskabet for bygningsmalere og regionsmesterskaberne for skil-temalere. Herudover afholdes danmarksmester-skab i karrosseriteknik. Mesterskabsdagene kommer til at danne ram-men om en mængde andre begivenheder: FAI’s Nord- og sydafdelinger mødes til generalforsam-

Mesterskaber i overflader

ling, lak- og udstyrsleverandørerne stiller op til en lille messe, og der gennemføres kurser i flerlagsla-kering og airbrush. Malerforbundet benytter lej-ligheden til at afholde en vongmalerkonference, og endelig kan man opleve indpakning af biler i folie. Biledet er fra mesterskaberne i 2010.

Den tætte dialog mellem SKAD og SKAT om de ulyksaligheder, der er væltet ned over ejere af blandt andre ombyggede motorcykler, er nu mun-det ud i en ny vejledning fra SKAT. Ifølge Thomas Krebs i SKAD mildner SKAT dermed luften for de klippede får, så det bliver nemmere at forholde sig til, hvornår en motorcykel er bygget om, så den har mistet sin identitet og må afgiftsberigtiges på ny. Ifølge SKAD indebærer SKAT’s meddelelse, at

Lettere at bygge MC’er omen motorcykel godt må ombygges over tid, uden at den mister sin identitet, medmindre ændringerne er af konstruktiv karakter. Reglerne giver tilmed mulighed for, at veteran-motorcykler kan omregistreres, så de ikke opfattes som veteraner – og på den baggrund kan de bygges om efter gældende regler. Afgørende er det under alle forhold, at køretø-jets historie bestandigt kan dokumenteres.


FOR

EN

ING

ER

NE

“Du kan ligeså godt vænne dig til det”, hed det i en bilannonce for nogle år siden – og nu gør FAI og SKAD ordene til deres: Når D·A·F, SKAD og FAI’s fusion senest i 2015 er en realitet, er samvæ-ret blandt de tre sektorgrupper obligatorisk, og de indledende øvelser kan ligeså godt begynde nu: Lørdag den 28. april afholder FAI og SKAD i fæl-

Jo mere vi er sammen …

lesskab deres landsgeneralforsamlinger. Ankomst, morgenkaffe og spændende faglige indlæg bliver fælles gods, mens foreningerne dog går hver til sit under selve generalforsamlingshandlingen. Men om aftenen samles deltagere, ægtefæller og gæster på ny til en fælles festmiddag. Nærmere info følger selvsagt.

v

v

På den ordinære generalforsamling, som CAD Aalborg afholdt den lørdag den 5. november 2011, blev Peter Jensen, P.J. Auto i Vadum valgt til lokal-bestyrelsen. Peter Jensen afløser Jørn Laulund, som ikke ønskede at modtage genvalg. Jørn Laulund for-lader dog ikke CAD Aalborg, i det han blev valgt som den ene af to revisorer. Under eventuelt blev der givet brancheinfor-mation fra CAD’s sekretariat, inden generalfor-samlingen blev afsluttet ved middagstid.

Arrangementet fortsatte herefter med værkstedsbesøg hos Storvorde Auto-center, J. Bloch Auto, Bilhuset Haldrup samt Nordjysk Diesel Elektro. En rigtig god eftermiddag, hvor ideer og erfaring rundhåndet blev uddelt. Dagen blev sluttet med hygge og fæl-lesspisning, hvor dagens indtryk blev liv-ligt diskuteret. Vi ønsker held og lykke til den nye bestyrelse.

– Per B. Nielsen, CAD

Peter Jensen, P.J. Auto i Vadum, nyt lokalbestyrelsesmedlem i CAD Aalborg.

Nyt medlem af lokalbestyrelsen i CAD Aalborg

Det er ikke hver dag, at vi i CAD oplever et med-lem med 60 års medlemskab. I CAD-Roskilde kun-ne de ved seneste generalforsamling fejre Hubert Nielsen, som i en alder af 84 år modtog CADs 60 års diplom og gave fra lokalforeningen. Bestyrelsen blev på generalforsamlingen også udvidet med et bestyrelsesmedlem, idet Frank Jønsson, Frank Jønsson Biler ApS, gerne ville med i bestyrelsen og dermed tiltrådte den ledige plads i bestyrelsen. Lokalformand Ole Andersen bød Frank Jønsson velkommen i bestyrelsen. Bestyrel-sen i CAD-Roskilde består endvidere af formand Ole Andersen, kasserer Mogens Hansen, bestyrel-sesmedlem Kurt Larsen og bestyrelsesmedlem Al-lan Bruun.

60 års jubilar i CAD-roskilde

CAD-Roskilde kunne endvidere glæde sig over en medlemsfremgang på hele otte medlemmer og kunne annoncere, at der bliver afholdt en fest i 2012 i anledning af foreningens 70 års jubilæum. Aftenen sluttede af med gennemgang af cadin-tranet.dk, den nye værkstedsside: findværksted.dk samt en brancheorientering.

Lokalformand for CADRoskilde Ole Andersen (th) overrækker diplom og gave til Hubert Nielsen.


FOR

EN

ING

ER

NE

De Fri Autoværksteder

Reception – Autobranchens Hus

Konsulent Christian Damgaard

har valgt at gå på pension

I den anledning vil det glæde os at se CADs medlemmer og forretningsforbindelser til en hyggelig og uformel

reception i Autobranchen Hus

Tirsdag den 28. februar 2012kl. 14.00 til kl. 17.00

Med venlig hilsenCAD – Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark

CAD – Centralforeningen af Autoreparatører i DanmarkAutobranchens Hus · Kirkevej 1-3, 3 sal · 2630 Taastrup

Nye medlemmer

Til lykke!

Wennergren Biler, Vassingerødvej 109, 3540 Lynge Mollerup Automobiler A/S, Hjulmagervej 3, 7600 Struer

Byskov Biler Herning A/S, Bytoften 60, 7400 Herning Varde Biler A/S, Åboulevarden 50, 6880 Ølgod Bilnord, Gl. Roskildevej 3, 3650 Ølstykke Helsinge Biler, Tofte Industri 12, 3200 Helsinge Birkerød Bilcenter, Birkerød Kongevej 90, 3460 Birkerød Frimann Biler A/S, Energivej 2, 4800 Nykøbing F Frimann Biler A/S, Energivej 3, 4800 Nykøbing F Frimann Biler A/S, Marienlyst 19, 4900 Nakskov Frimann Biler A/S, C.E. Christiansensvej 45, 4930 Maribo Breitenstein Biler A/S, Randersvej 4, 4800 Ny-købing F

Autohjørnet Lyngby, Buddingevej 117, 2800 Kgs. Lyngby Hillerød Automobiler, Industrivænget 12 A, 3400 Hillerød

Jimmy Sørensen, Nykøbing F. Autolak ApS, Århusvej 3, 4800 Nykøbing F, fylder 40 år fredag den 3. februar. FAI Øst.dk øn-sker til lykke!

TIL LyKKE MED DE 50! · En lang spadserertur ned ad Vesterbrogade var med til at sikre, at Tho-mas Krebs ikke løb skrigende væk fra sit nye job. Det fremgik af både tillykke- og takketale under SKAD-direktør Thomas Krebs’ reception i Auto-branchens Hus den 6. december i anledning af hans 50 års dag. Leif Hansen sammenlignede Tho-mas Krebs med champagne, hvor meget kan gå til spilde, hvis man hælder den for hurtigt op – og Leif Hansen havde nok hældt lidt hastigt op i for-bindelse med Thomas Krebs’ tiltræden, erkendte han. Men fart over feltet var der i hvert fald i fød-selsdagsgaven: En tur i en Lamborghini Gallardo.

Leif Hansen (tv.) lykønsker dagens fødselar, Thomas Krebs.

FOTO: TERKEL SPANGSBO/MOTORMAGASINET

GENERATIONSSKIFTE · Efter 36 år har mekaniker-mester Tommy Juul Jørgensen, Din Bilpartner i Skævinge, generationsskiftet sin virksomhed – om-end den bliver så godt som i “familien”, idet værk-stedets nye er mangeårig medarbejder Claus Alm-roth-Andersson. I den anledning afholdt værkstedet et velbesøgt åbent hus sidst i januar. Tommy Juul Jørgensen er et kendt ansigt i branchen, idet han har været lokalforeningsfor-mand, aktiv i arbejdsgruppen bag Din Bilpartner og intern revisor i CAD Indkøb.

v

v


Ophug er ikke

kun gamle biler...

Citroen C4

1.6HDI 2008

km 94.000

Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555

www.odder-autodele.dk – opdateret hver dag

Odder autodele ApS

Der blev 143 kvalitets reservedele fra denne bil

Citroen C4

1.6HDI 2008

km 94.000

Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555

Odder autodele

Der blev 143 kvalitets reservedele fra denne bil

FOR

EN

ING

ER

NE

Dødsfald

v

MINDEORD VED KARL R. JENSENS DØD · Sonja og Erwin Hartung skriver mindeord:

Det var en stor sorg at få meddelelsen om Karls død. Karl R.Jensen drev en stor autorudeforretning i Rødovre under navnet Carglas A/S. Carglas A/S overtog sidenhen også Dansk Autoglas A/S i Kol-ding. Disse to forretninger afhændede han for man-ge år siden til Pilkington A/S og gik sammen med Gerda på pension og bosatte sig i Nordsjælland. Jeg vil beskrive Karl R. Jensen som en utrolig god kollega, leverandør og i særdeleshed god ven og handelspartner. Når man havde en mundtlig aftale med Karl, så behøvede man ikke at tvivle på, om han holdt aftalen. For Karl var det et ”must” at overholde aftaler. Vore tanker går til Gerda og deres to børn. Æret være Karl R. Jensen’s minde.

Sonja & Erwin H. HartungErwins Autoruder A/S

STUDENTERMEDHJÆLP På CAD’S SEKRETARIAT · CAD har ansat Tanja Jeppesen på CADs sekretariat. Tanja er journalist-studerende og skal hjælpe med forskellige kommunikationsop-gaver til glæde og gavn for med-lemmerne. Tanja tiltrådte den 11. januar 2012 og er ansat 15 timer ugentligt. Vi er glade for Tanjas hjælp på dette vigtige område og byder hende velkommen i CAD.

Christian Damgaard , konsulent i CAD, har valgt at gå på pension, da han den 28. februar runder de 65 år. Det er blevet til 27 spændende år i CAD, hvor Christian blandt andet var med til at starte kædekonceptet Din Bilpartner. De medlemmer, der bruger CADs mekanisk svigt-forsikring, har helt sikkert også talt med Christian, idet han gen-nem årene meget omhyggeligt har passet ordnin-gen og svaret på tekniske spørgsmål qua sin tekni-ske baggrund som mekaniker. Christian Damgaard startede i CAD med en baggrund som miljøtekniker og har fastholdt inte-ressen for området igennem tiden. Senere er også kommet lærlinge-området samt opstart af CADs Arbejdsgiverforening, hvor Christians store vi-den omkring personaleforhold har hjulpet mange medlemmer. Der skal lyde en stor tak til Christian for hans mange års store og fine arbejdsindsats i CAD. I den anledning afholder CAD reception, og den

opmærksomme læser vil bemærke, at vi samme dag også kan fejre Christi-ans 65 års fødselsdag. Receptionen fore-går tirsdag den 28. februar 2012 fra kl. 14.00 til 17.00 på CADs sekretariat i Autobranchens Hus, 3. sal, Kirkevej 1-3, 2630 Taa strup.

Christian Damgaard går på pension


BA

RO

ME

TR

ET

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

2009.03

2009.01

2009.02

2009.04

2010.01

2010.02

2010.03

2010.04

2011.01

2011.02

2011.03

2011.04

Autobranchen Små og mellemstore virksomheder generelt

Af Lars Magnus Christensen, Håndværksrådet

Siden starten af 2010 har autobranchens konjunk-turbarometer vist overvejende positive tendenser, men barometret falder i fjerde kvartal 2011 til un-der nulpunktet. Det er normalt, at konjunkturba-rometret falder i årets sidste kvartal, men det er første gang i to år, at autobranchen ligger så lavt. Fjerde kvartal har været præget af fortsat pres-set økonomi på både nationalt og europæisk plan, og mange økonomer spår ikke de store forventnin-ger til 2012. I stedet peger flere økonomer på, at et opsving først rigtigt vil vise sig i 2013. I forhold til konjunkturbarometret, som er baseret på svar fra alle SMV’ere, så følger autobranchen nu udviklin-gen for SMV’ere generelt. Autobranchen har som udgangspunkt højere

Under nulpunktetAutobranchen plejer altid at være mere optimi-stiske end små og mellemstore virksomheder generelt. Men i seneste kvartal har optimismen taget et dyk.

forventninger til deres egen økonomiske situation end til samfundets økonomiske situation. Således forventer op imod 40 %, at deres overskud i 2011 bliver bedre end året før, mens 30 % forventer et uændret resultat, og 30 % forventer et dårligere re-sultat. Næsten tre ud af fire svarer, at de vurderer Danmarks økonomiske situation værre i dag end for et år siden.

Afskedigelse af medarbejdereI fjerde kvartal 2011 er det kun hver tiende virk-somhed inden for autobranchen, der har oplevet at afskedige medarbejdere inden for de seneste tre måneder. I tredje kvartal 2009 var det ca. 30 % af virksomhederne, som havde oplevet at afskedige

Figur 1: Håndværksrådets konjunkturbarometer.


BA

RO

ME

TR

ET

0

20

40

60

80

2009.03

2009.04

2010.01

2010.02

2010.03

2010.04

2011.01

2011.02

2011.03

2011.04

Nej, vi har ikke afskediget medarbejdere Ja, vi har afskediget medarbejdere

medarbejdere inden for de seneste tre måneder. Si-den har tendensen været nedadgående, og fra an-det kvartal 2010 er det omtrent hver tiende virk-somhed, som har oplevet at afskedige medarbej-dere. Håndværksrådets konjunkturbarometer er ba-seret på svar på følgende fire spørgsmål til et panel af rådets medlemsvirksomheder:• Hvordanvurdererduvirksomhedensgenerelle

økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden?

• Hvordan forventer du på nuværende tids-

punkt, at virksomhedens resultat/overskud for 2011 bliver i forhold til 2010?

• Hvorfordelagtigtmenerdu,atdeterat inve-stere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden?

• Hvordan vurderer du Danmarks økonomiskesituation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden?

Autobranchens konjunkturbarometer er et ud-træk af autobranchevirksomheder under Hånd-værksrådet.

Figur 2: Svar på spørgsmålet: Har du oplevet at afskedige medarbejdere inden for de seneste 3 måneder.

Dyr oPTIMISME

Det kan blive en bet for staten at have været så optimistisk, når det gælder bilsalget for 2012.Selv om Finansministeriet har nedjusteret sine forventninger til bilsalget for 2012 til 154.000 personbiler, skyder ministeriet stadig langt over målet, vurderer D·A·F. D·A·F – der som organisation for bilforhand-

lerne turde være nærmest med et realistisk bud – vurderer, at der højst bliver solgt 130.000 biler i år mod Finansministeriets drøm om 154.000. Det giver 2,4 milliarder kroner mindre i stats-kassen. Læs også næste side, hvor D·A·F giver sit bud på en konjunkturanalyse.


BA

RO

ME

TR

ET

-2-10123456

5,8

2,5 2,5

-1,5

4,1

1,3

2,2

-1,2

5,6

1,5 1,8

-0,8

Personbiler

Reparation

Reservedele

Energi

2010 2011* 2012*

Af Niels Have, D·A·F

D·A·F forventer i 2012 et samlet salg af nye per-sonbiler på 130.000. Det svarer til et fald på ca. 20 procent i forhold til 2011, hvor der blev solgt ca. 165.000 biler. Det forventede salg skal ses i lyset af, at privatforbruget stadig er på et meget lavt niveau. Danskerne sidder stadig tungt på deres pengepung og vil hellere sætte deres penge i banken end i en ny bil. Samtidig forventes der fortsat politisk usikker-hed om bilafgifterne, hvilket vil have en yderligere negativ effekt på bilsalget. Salget af brugte biler ligger traditionelt set på et noget mere stabilt niveau end nybilsalget. Udvik-lingen følger normalt nybilsalget dog med mindre udsving. 2011 bød på ca. 485.000 solgte brugte bi-

Højere energipriser præger 2012-forventninger

Også D·A·F ser tilbage og frem på den samlede autobranches konjunkturer. 2011 var overordnet set et godt år for autobranchen. Når D·A·F ser på, hvad 2012 vil byde branchen, ser det knap så positivt ud.

ler, og den positive udvikling fra de seneste år er derfor fortsat. Men i tråd med udviklingen i nybil-salget forventer D·A·F også et fald i salget af brug-te biler i 2012. Alt i alt vil vi lande på et salg på ca. 465.000 brugte biler.

Varebilsalget kan gå begge vejeD·A·F forventer et varebilsalg på 15.000 i 2012. Hvis det lykkes for den danske økonomi at rejse sig igen i 2012, og virksomhederne får gang i eks-porten, kan tallet dog godt blive højere. D·A·Fs be-regninger viser, at et optimistisk scenarie vil føre til et salg på ca. 25.000 varebiler.

VærkstederneAutoværkstederne har også haft fremgang i 2011.

*) Markerer estimat for året. Kilder: Danmarks Statistik, Finansministeriet og D·A·Fs egne beregninger.


BA

RO

ME

TR

ET

Omsætningen steg med lidt over fire procent i forhold til 2010. Denne udvikling forventes dog ikke at fortsætte i 2012. De sænkede reparati-onsgrænser vil også præge branchen i 2012. Selv om der blev solgt rigtig mange nye biler i 2011, er gennemsnitsalderen for de danske biler sta-digvæk meget høj og har været støt stigende de seneste ti år. Det betyder, at flere danskere bliver nødt til at køre deres bil på værksted. D·A·F for-venter derfor kun, at værkstederne vil opleve et lille fald i omsætningen 2012, primært som følge af de lavere reparationsgrænser. Også karosseriværkstederne og autolakere-re oplevede en omsætningsfremgang i 2011 på samlet set fem procent. Ligesom med værkste-derne forventes det ikke, at denne fremgang vil fortsætte i 2012.

PriserneD·A·F forventer, at den generelle inflation vil af-tage i 2012. I 2011 steg priserne med 2,8 procent, mens D·A·F skønner, at de kun vil stige med 1,8 procent i år. Store dele af autobranchen vil op-leve lignende prisstigninger og vil derfor ikke op-leve et fald i indkomsten i forhold til den gene-relle prisudvikling. Priserne på reservedele ser ud til at følge inflationen i 2012, mens priserne på autoreparationer forventes at vokse med ca. 1,5 procent. Vi vil fortsat se, at prisen på biler – både nye og brugte – falder i 2012. Det er en tendens, vi har set siden 2008, og D·A·F vurderer, at prisen på biler vil falde med 1,2 procent i 2012. Bilfor-

handlerne vil derfor opleve et realindkomsttab i 2012. Autobranchen vil i 2012 blive hårdt ramt af sto-re forventede prisstigninger på energi. D·A·F for-venter, at prisen på energi vil stige med 5,6 pro-cent i 2012. Efter at energipriserne steg drastisk i 2010, så vi en mere afdæmpet stigning i 2011. Pris-stigningerne i 2012 vil hovedsagelig blive drevet af regeringens ambitioner om gradvist at gøre Dan-mark uafhængig af fossile brændstoffer. Det bety-der, at energiafgifterne vil stige markant i 2012.

BeskæftigelsenAutobranchen har gennem det seneste par år haft en negativ udvikling i antallet af beskæftigede, og det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i 2012. Branchen er generelt præget af stor forsig-tighed både med hensyn til at ansætte og afskedi-ge medarbejdere. Et værksted skal have en ganske markant stigning i omsætningen, før det kan beta-le sig at ansætte en ekstra mekaniker. Bilforhand-lerne er også meget påpasselige med at øge for ek-sempel sælgerstaben. De ved, at bilsalget hurtigt kan ændre sig. Det er dog vigtigt at huske, at branchen samlet set stadig beskæftiger næsten 60.000 medarbejdere og yder dermed et ganske væsentligt bidrag til det danske samfund.

Al h

enve

ndel

se t

il: I/

S a

utob

ranc

hen,

Isla

nds

Bry

gge

26, b

oks

1984

, 230

0 K

øben

havn

S, t

lf. 3

263

0460

, fai

@fa

i.dk

Sor

tere

t M

agas

inp

ost

ID-n

r 42

434

PP

POST

DA

NM

AR

K

Se fl ere interessante produkter i vores katalog med tilbehørs-produkter, der fås ved henvendelse til vores interne salgs-afdelinger eller kan downloades fra vores hjemmeside.

www.baden-jensen.dk

Vinterkam

pagne

Tilbuddene gælder kun de viste produkter og kun i det angivne tidsrum. Der tages forbehold for misforståelser og trykfejl.

Hamach værkstedsstolDen nye værkstedsstol fra Hamach er blevet bedre på afgørende punkter. Den har nu fem hjul, hvilket sikrer bedre stabilitet. Samtidig er såvel sædet som hylden nedenunder blevet forstærket.

Den nye stol sælges til en yderst attraktiv pris på kun kr. 635,-.

med rabat

Her i den mørke årstid er det rart med lyspunkter. Frem til udgan-gen af februar måned kan du købe udvalgte maskiner fra Rupes til særdeles fordelagtige priser.Tilbuddet gælder Skorpio maskinerne (fi re modeller med slag fra 3 mm til 12 mm) samt oprettermaskinerne Rupes AK150A ogRupes TA151. Begge de sidstnævnte maskiner anvender150 mm sliberondeller og har 5 mm slag.I forhold til de normale stk.-priser får du ikampagneperioden:

20 % rabat ved køb af en maskine30 % rabat ved køb af to maskiner40 % rabat ved køb af tre ellerfl ere maskiner

�

�

�

Nye Colad handskerColad har lanceret en ny blå standard ni-trilhandske samt en ekstra holdbar sortnitrilhandske. Sidstnævnte handske er et produkt vi har ledt efter i lang tid.

Den sorte handske er så tynd, at man bevarer følingen med det man laver. Samtidig er den så kraftig, at den kan tåle kontakt med opløsningsmidler i længere tid end standard nitrilhandsker.Kampagnepriser:Blå handsker kr. 79,50 pr. æske (100 stk.)Sorte handsker kr. 69,95 pr. æske (60 stk.)For begge typer handsker gælder det, at køb af 10 æsker udløser ekstra 12,5 % mængderabat.

NYHED

NYHEDOp til40 %rabat

Se fl ere interessante produkter i vores katalog med tilbehørs-produkter, der fås ved henvendelse til vores interne salgs-afdelinger eller kan downloades fra vores hjemmeside.

Tilbuddene gælder kun de viste produkter og kun i det angivne tidsrum. Der tages forbehold for misforståelser og trykfejl.

Den nye stol sælges til en yderst attraktiv pris på kun kr. 635,-.

Noget godt at varmesig på i en kold tidHer i den kolde og mørke vintertid er der dog heldigvis et par lyspunkter.

En af dem er Baden-Jensens vinterkampagne, der som sædvanlig byder på gode produkter til de helt rigtige priser. Kampagnen løber frem til ud-gangen af februar måned.

I kampagneperioden kan du fx købe Rupes slibemaskiner med helt op til 40 % rabat i forhold til normalprisen og Colad afdækningsfolie med 20 % rabat i forhold til den normale 10 rullers pris.

Vores vinterkampagne byder dog også på en lang rækkeandre gode tilbud - og et par spændende nyheder.Læs mere om kampagnen på vores hjemmeside,www.baden-jensen.dk, eller kontakt dinBaden-Jensen konsulent for at høre nærmere.

��

LAK & KNOW-HOW vinterkampagne.indd 1 18-01-2012 14:39:09

Documents

autobranchen 01 2012