Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for ... · Bacheloruddannelsen i kemi leder frem til en bachelorgrad i kemi med betegnelsen BSc i kemi. På engelsk: Bachelor of Science

Side 1 af 32

Den uddannelsesspecifikke del af

studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi

ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet Optag 2013-2016 (Rev. 2019)

Indholdsfortegnelse

§ 1 Titel, tilknytning og sprog ........................................................................................ 2 Stk. 1 Titel ............................................................................................................................................... 2 Stk. 2 Tilknytning .................................................................................................................................... 2 Stk. 3 Censorkorps .................................................................................................................................. 2 Stk. 4 Sprog ............................................................................................................................................. 2

§ 2 Faglig profil ................................................................................................................ 2 Stk. 1 Uddannelsens formål ..................................................................................................................... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil ................................................................................................. 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur .............................................................................................. 3 Stk. 4 Erhvervssigte ................................................................................................................................. 3

§3 Kompetencebeskrivelse .............................................................................................. 3 Stk. 1 Fælles kompetenceprofil ............................................................................................................... 3 Stk. 2 Specialisering 1: Almen kemi - medicinalkemi ............................................................................ 4 Stk. 3 Specialisering 1: Almen kemi – grøn og bæredygtigkemi ............................................................ 5 Stk. 4 Specialisering 1: Almen kemi - miljøkemi ................................................................................... 5 Stk. 5 Specialisering 1: Almen kemi – olie- og gaskemi ......................................................................... 6 Stk. 6 Specialisering 1: Almen kemi - gymnasierettet kemi ................................................................... 7 Stk. 7 Specialisering 2: Medicinalkemi ................................................................................................... 8 Stk. 8 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig kemi .................................................................................. 9 Stk. 9 Specialisering 2: Miljøkemi .......................................................................................................... 9 Stk. 10 Specialisering 2: Olie- og gaskemi ........................................................................................... 10 Stk. 11 Specialisering 2: Almen kemi ................................................................................................... 11 Stk. 12 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering ........................................................................ 11

§ 4 Uddannelsens opbygning ........................................................................................ 12 Stk. 1 Grundforløb ................................................................................................................................. 13 Stk. 2 Specialisering 1: Almen kemi medicinalkemi............................................................................. 13 Stk. 3 Specialisering 1: Almen kemi – grøn og bæredygtigkemi .......................................................... 13 Stk. 4 Specialisering 1: Almen kemi miljøkemi .................................................................................... 14 Stk. 6 Specialisering 1: Almen kemi – gymnasierettet kemi ................................................................. 14 Stk. 7 Specialisering 2: Medicinalkemi ................................................................................................. 15 Stk. 8 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig kemi ................................................................................ 15 Stk. 9 Specialisering 2: Miljøkemi ........................................................................................................ 16 Stk. 10 Specialisering 2: Olie- og gaskemi ........................................................................................... 17 Stk. 11 Specialisering 2: Almen kemi ................................................................................................... 18 Stk. 12 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering ........................................................................ 20 Stk. 13 Faglig kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen .................................................. 21

§ 5 Dispensation ............................................................................................................. 23

§ 6 Ikrafttrædelse m.v. .................................................................................................. 23 Stk. 1 Gyldighed .................................................................................................................................... 23 Stk. 2 Overførsel ................................................................................................................................... 23 Stk. 3 Ændringer ................................................................................................................................... 23

Bilag 1 Kassogrammer .................................................................................................. 24

Bilag 2 Overgangsordninger ........................................................................................ 28 1.1.2 Specialisering 1: Almen kemi miljøkemi ...................................................................................... 28

Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt ................................................................ 31

Bilag 4 IT kassogram (CITIs fire IT-kategorier) ....................................................... 32

Side 2 af 32

§ 1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af

bachelor- og kandidatstudieordningerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Stk. 1 Titel

Bacheloruddannelsen i kemi leder frem til en bachelorgrad i kemi med betegnelsen BSc

i kemi. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Chemistry.

Stk. 2 Tilknytning

Uddannelsen hører under Studienævn for Fysik, Kemi og Nanoscience, og de

studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Bacheloruddannelsen i kemi giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i kemi,

såfremt ansøgeren optages på kandidatuddannelsen senest tre år efter gennemført

bacheloruddannelse (jf. Adgangsbekendtgørelsen §23, stk.1).

Stk. 3 Censorkorps

Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele:

Censorkorps for Kemi.

Stk. 4 Sprog

Uddannelsens sprog er dansk.

§ 2 Faglig profil Stk. 1 Uddannelsens formål

Bacheloruddannelsen i kemi er en forskningsbaseret uddannelse, hvis mål er at give den

studerende kompetencer, færdigheder og viden inden for uddannelsens centrale fag.

Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil

I uddannelsens obligatoriske forløb præsenteres den studerende for væsentlige

fagområde inden for kemien. Uddannelsens specialiseringer benyttes til en individuel

profilering af uddannelsen. Profileringen kan rumme elementer fra andre videnskabelige

fagområder

Uddannelsens centrale fagområde er kemi, endvidere indgår fagområdet matematik også

i uddannelsen. I specialiseringerne gælder følgende:

I medicinalkemi indgår endvidere fagområderne biokemi og farmakologi.

I grøn og bæredygtig indgår endvidere biokemi.

I miljøkemi indgår endvidere biologi.

I Olie- og gaskemi indgår endvidere geologi.

I almen kemi får den studerende mulighed for at sammensætte sig profil inden for

kemi.

I den gymnasierettede specialisering opnår den studerende

undervisningskompetence i kemi samt kendskab til et andet gymnasialt fag.

Bacheloruddannelsen i kemi har implementeret et it-certifikat i undervisningen. Dette er

godkendt af CITI (Center for IT innovation ved Københavns Universitet). It-certifikatet

dokumenterer, at de studerende har opnået it-kompetencer af relevans for deres

faglighed. For detaljer se http://citi.ku.dk/it-certifikater/.For nærmere om IT-kategorier

”IT-kat” nedenfor henvises til Bilag 4.

http://citi.ku.dk/it-certifikater/

Side 3 af 32

Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur

Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen består af følgende elementer:

Grundforløb på 60 ECTS.

En specialisering på 30 ECTS.

En specialisering på 90 ECTS.

Efter det fælles grundforløb, skal de studerende træffe deres første specialiseringsvalg

på 30 ECTS. Derefter kan de vælge at fortsætte på samme linje, på de sidste 90 ECTS,

eller skifte til den gymnasierettede specialisering.

Studieordningen tilbyder følgende faglige specialiseringer:

Specialisering 1: Almen kemi – medicinalkemi

Specialisering 1: Almen kemi - grøn og bæredygtig kemi

Specialisering 1: Almen kemi – miljøkemi

Specialisering 1: Almen kemi – olie- og gaskemi

Specialisering 1: Almen kemi – gymnasierettet kemi

Specialisering 2: Medicinalkemi

Specialisering 2: Grøn og bæredygtigkemi

Specialisering 2: Miljøkemi

Specialisering 2: Olie- og gaskemi

Specialisering 2: Almen kemi

Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering

Stk. 4 Erhvervssigte

Bacheloruddannelsen i kemi sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men

kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder:

Laboratorietekniker

Projektmedhjælper

Studerende har mulighed for undervejs i deres uddannelse at opnå faglig

kompetence til undervisning i gymnasieskolen i kemi

§3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og

kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem

valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter.

Stk. 1 Fælles kompetenceprofil

En bachelor i kemi har efter endt uddannelse, uanset specialisering, tilegnet sig

følgende:

Viden om:

Almen kemi.

Analytisk kemi.

Teoretisk kemi.

Organisk kemi.

Spektroskopi.

Syntetisk kemi.

Uorganisk kemi.

Side 4 af 32

Færdigheder i at:

Anvende en række grundlæggende beregningstekniske og eksperimentelle

metoder på kemiske problemstillinger.

Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet.

Bearbejde og analysere data (IT-kat: 2, 3, 4).

Benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne

informationsteknolog til kemiske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4).

Læse og forstå kemisk faglitteratur på dansk og engelsk.

Benytte det kemiske formelsprog og den kemiske nomenklatur.

På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført kemisk arbejde (IT-kat 1). Kompetencer til at:

Vurdere sikkerheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med udførelse af

kemisk laboratoriearbejde.

Planlægge og udføre almindeligt laboratoriearbejde og anvende apparatur til

kemiske formål (IT-kat: 2, 3, 4).

Udvælge og anvende relevant teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning

af forelagte kemiske problemer (IT-kat: 3, 4).

Stk. 2 Specialisering 1: Almen kemi - medicinalkemi

En bachelor i kemi med specialisering 1: Almen kemi – medicinalkemi har efter endt

uddannelse endvidere tilegnet sig følgende:

Viden om:

Teoretisk fysisk kemi.

Eksperimentel fysisk kemi.

Videregående organisk kemi.

Biokemi.

Færdigheder i at:

Formulere og redegøre for de termodynamiske hovedsætninger.

Definere og redegøre for spontane processers tidsforløb, herunder kemisk

kinetik.


Databehandling inklusiv vurdering af måleusikkerhed og brug af enheder (IT-

kat:1, 2, 3, 4).

Anvende begreberne kemo-, regio- og stereoselektivitet/specificitet i

synteseplanlægning.

Opskrive reaktionsmekanismer og udpege passende reagenser til at omdanne en

funktionel gruppe til en anden.

Angive konfigurationen af stereocentre.

Redegøre for strukturer og egenskaber af kulhydrater, lipider, aminosyrer, og

nukleotider.

Demonstrere en forståelse for de metaboliske processer i mennesker ved at

kunne redegøre for deres formål, substrater, produkter, enzymer, cofaktorer,

energiomsætning, og reaktionsligninger.

Kompetencer til at:



Beskrive og anvende fysisk kemiske måleopstillinger og redegøre for den

tilhørende fysisk kemiske teori.

Side 5 af 32

Udvælge og anvende relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning

af forelagte kemiske problemer.


fysisk kemi (IT-kat: 2, 3, 4).

Designe flertrinssynteser ved hjælp af det retrosyntetiske begrebsapparat.

Vurdere hvilke funktionelle grupper, der bør beskyttes, i omdannelser af

polyfunktionelle forbindelser, og hvilke beskyttelsesgrupper, der kan anvendes

til dette formål.

Bedømme reaktiviteten af forskellige nucleofile og elektrofile funktionelle

grupper.

Bedømme relative syre- og basestyrker af funktionelle grupper.

Stk. 3 Specialisering 1: Almen kemi – grøn og bæredygtigkemi

En bachelor i kemi med specialisering 1: Almen kemi – grøn og bæredygtigkemi har

efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende:

Viden om:



Miljøkemi.

Kemisk og enzymatisk katalyse.

Færdigheder i at:



kinetik.


kat:1, 2, 3, 4).


Redegøre for de væsentlige træk af kemien i atmosfæren, hydrosfæren,

litosfæren og jorden. Herunder forklarer grundstoffernes kredsløb.

Redegøre for hvordan de vigtigste industriprocesser påvirker miljøet.

Forklare de kemiske reaktioner som spiller en rolle for jordens klima.

Kunne bestemme hvor bæredygtig og/eller miljøvenlig en kemisk proces er.

Kunne beskrive en katalytisk proces både kemisk og matematisk.

Kompetencer til at:









Vurdere de kemiske reaktioner, som et menneskeskabt stof undergår i

atmosfæren.

Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med de

katalytiske processer.

Stk. 4 Specialisering 1: Almen kemi - miljøkemi

En bachelor i kemi med specialisering 1: Almen kemi - miljøkemi har efter endt


Side 6 af 32

Viden om:



Miljøkemi.

Overfladegeokemi.

Færdigheder i at:



kinetik.



kat:1, 2, 3, 4).

Redegøre for de væsentlige træk af kemien i atmosfæren, hydrosfæren.


Redegøre for hvordan de vigtigste industriprocesser påvirker miljøet

Forklare de kemiske reaktioner som spiller en rolle for jordens klima.

Beskrive de grundliggende processer, der kontrollerer naturlige overfladers

sammensætning og struktur.

Anvende termodynamiske og kinetiske modeller til at beskrive geokemiske

systemer.

Kompetencer til at:








fysiske kemi (IT-kat: 2, 3, 4).

Vurdere de kemiske reaktioner, som et menneskeskabt stof undergår i miljøet

(jord, vand og luft).

Være i stand til at gøre de forsimplende antagelser, der er nødvendige under

arbejdet med naturlige geokemiske systemer og herved bestemme systemers

sandsynlige udvikling; og vurdere den usikkerhed, der introduceres af

antagelserne.

Stk. 5 Specialisering 1: Almen kemi – olie- og gaskemi

En bachelor i kemi med specialisering 1: Almen kemi – olie- og gaskemi har efter endt

uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om:



Petroleumsystemets fysik og kemi

Geokemi.

Færdigheder i at:



kinetik.


Side 7 af 32


kat:1, 2, 3, 4).

At kunne gøre rede for den specifikke vekselvirkning mellem klippe og

organiske molekyler

Gennemgå de nødvendige eksperimenter i reservoir udvikling, inklusiv wireline

logging og tolkning.

Udpege den miljømæssige indflydelse af olieproduktion i et case study, inklusiv

CO2 lagring.

Redegøre for kemien bag EOR metoder som LoSal, surfactant flooding og

polymer flooding. Kompetencer til at:






af forelagte fysisk kemiske problemer.



Vurdere kemien bag trapping fænomener (EOR).

Foreslå kemiske løsninger på reservoir udfordringer fra reservoirdata.

Identificere de kemiske hovedkomponenter/grupper i råolie fra eksperimentelle

data.

Give et overblik over HSE relaterede problemstillinger ved olieproduktion.

Stk. 6 Specialisering 1: Almen kemi - gymnasierettet kemi

En bachelor i kemi med specialisering 1: Almen kemi - gymnasiekemi har efter endt

uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om:



Uorganisk syntese.

Kemisk og enzymatisk katalyse.

Færdigheder i at:



kinetik.


kat:1, 2, 3, 4).

Definerer de simple enhedsoperationer, og hvorledes de sammenstykkes til

simple synteser.

Betjene almindeligt laboratorieudstyr, at arbejde sikkert i laboratoriet samt at

anvende relevant elektronisk baseret informationssøgning.

Kunne bestemme hvor miljøvenlig en proces er.

Kunne beskrive en katalytisk proces både kemisk og matematisk. Kompetencer til at:





Side 8 af 32




fysiske kemi og/eller kemisk syntese (IT-kat: 2, 3, 4).



Stk. 7 Specialisering 2: Medicinalkemi

En bachelor i kemi med specialisering 2: Medicinalkemi har efter endt uddannelse

endvidere tilegnet sig følgende: Viden om:

Medicinalkemi.

Organisk kemisk syntese.

Farmakologi.

Molekylærfarmakologi.

Videnskabsteori og etik.

Færdigheder i at:

Anvende reaktionsmekanismer til løsning af enkle bioorganisk-kemiske og

medicinal-kemiske reaktioner.

Anvende begreber relateret til grundlæggende farmakologi og

biotilgængelighed.

Indhente viden/information omhandlende biotilgængelighed samt PKPD

egenskaber for udvalgte lægemiddelstoffer.

Forstå centrale molekylære farmakologiske principper og metoder.









kemisk arbejde.

Perspektivere metaboliske sygdomme og hvordan de kan opstå ud fra

processerne i stofskiftet

Vurdere de kritiske trin og beskrive tekniske detaljer i forbindelse med

planlægningen af en farmakologisk assay.

Diskutere kemisk problemstillinger i samfundet på et videnskabeligt og etisk

grundlag.

Formulere og udføre et mindre forskningsprojekt under hensyntagen til de

tilgængelige ressourcer.

Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring.



Udvælge og anvende relevante teoretiske eksperimentelle metoder til løsning af

problemstillingen inden for medicinalkemi og organisk syntese (IT-kat: 2, 3).

Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel kemisk tilgang

Redegøre for kemiens betydning i videnskabelige nabodiscipliner.

Side 9 af 32

Stk. 8 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig kemi

En bachelor i kemi med specialisering 2: Grøn og bæredygtigkemi har efter endt


Viden om:

Analytisk kemi.

Fotokemi.

Kemisk syntese.

Biokemi.

Enzymologi.


Færdigheder i at:

Design eksperimentelle strategier i analytisk biokemi og enzymologi baseret på

struktur og egenskaber af stoffer i komplekse matrix-systemer til optimere en

grøn og bæredygtig proces.




informationsteknolog til kemiske formål (IT-kat: 1, 2, 3, 4)








Udnytte den opnåede viden i mere omfattende projekter inden for forskning,

udvikling og industri.


grundlag.







problemstillingen inden for grøn og bæredygtig kemi (IT-kat: 2, 3).



Stk. 9 Specialisering 2: Miljøkemi

En bachelor i kemi med specialisering 2: Miljøkemi har efter endt uddannelse endvidere

tilegnet sig følgende:

Viden om:

Analytisk kemi.

Miljøkemi og risikovurdering.

Kemisk syntese.

Mikrobiologi.

Økologi.


Side 10 af 32

Færdigheder i at:

Udføre vurderinger af kilder og dræn og redegøre for forskellige former for

riscisi ved hjælp omdannelses- og transport-mekanismer.

Udføre simple risikovurderinger og forslå relevante strategier for begrænsning af

risiko ved forureningerne.











grundlag.







problemstillingen inden for miljøkemi (IT-kat: 2, 3).



Stk. 10 Specialisering 2: Olie- og gaskemi

En bachelor i kemi med specialisering 2: Olie- og gaskemi har efter endt uddannelse


Videregående organisk kemi.

Organisk kemisk syntese.

De fysisk-kemiske fænomener der kontrollerer processer i olie og gas.

Miljøkemi.


Færdigheder i at:







På dansk at redegøre mundtligt og skriftligt for udført kemisk arbejde (IT-kat 1).

Opskrive reaktionsmekanismer og udpege passende reagenser til at omdanne en

funktionel gruppe til en anden. Udpege de vigtigste aspekter i de organiske

strukturer i Olie- og gaskemi samt rationalisere indflydelsen.

Redegøre for de væsentlige træk af kemien i atmosfæren, hydrosfæren.


Redegøre for hvordan de vigtigste industriprocesser påvirker miljøet.

Side 11 af 32

Kompetencer til at:


kemisk arbejde.







problemstillingen inden for Olie- og gaskemi. (IT-kat: 2, 3).



Anvende fysiske redskaber på organiske reaktioner og adressere deres relevans i

olie og gasproduktion.

Være i stand til at gøre de forsimplende antagelser, der er nødvendige under

arbejdet med naturlige geokemiske systemer og herved bestemme systemers

sandsynlige udvikling; og vurdere den usikkerhed, der introduceres af

antagelserne.

Stk. 11 Specialisering 2: Almen kemi

En bachelor i kemi med specialisering 2: Almen kemi har efter endt uddannelse


Kemisk syntese.

Videnskabsteori og etik. Færdigheder i at:











grundlag.







problemstillingen inden for kemien fagområde (IT-kat: 2, 3).

Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel kemisk tilgang.


Stk. 12 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering

En bachelor i kemi med specialisering 2: Gymnasierettet specialisering har efter endt


Side 12 af 32

Viden om:

Kemiske undervisningsforsøg.

Didaktik.

Færdigheder i at:

Betjene almindeligt laboratorieudstyr, og at tilpasse et demonstrationsforsøg

eller et elevforsøg til det tilgængelige laboratorieudstyr.

Anvende fagdidaktisk terminologi korrekt og bruge den til at argumentere

læringsteoretisk for elevaktiviteters indhold og placering i forbindelse med

undervisning.









Planlægge og udføre gymnasierelevante kemiforsøg.

Analysere begrundelser og målbeskrivelser i officielle retningslinjer for

undervisning.

Analysere, vurdere og fremme faglig deltagelse.


grundlag







problemstillingen inden for kemien fagområde (IT-kat: 2, 3).



§ 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfri fagelementer samt bachelorprojektet udgør de

konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 15).

Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en af nedenstående

specialiseringer. Hvis den studerende ikke selv vælger en 30 ECTS specialisering inden

for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende:

Specialisering 1: Almen kemi – medicinalkemi.

Den studerende skal inden udgangen af den første specialisering vælge en af

nedenstående specialiseringer. Hvis den studerende ikke selv vælger en 90 ECTS

specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk

følgende specialisering:


Side 13 af 32

Stk. 1 Grundforløb

Grundforløbet er på 60 ECTS og består af følgende:

Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS.

60 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer:

NKEB13003U Uorganisk kemi 1 KemiU1 Blok 1 7,5 ECTS

NKEB13002U Organisk kemi KemiO Blok 1+2 15 ECTS

NMAB13022U Introduktion til matematik for de kemiske fag MatIntroKem Blok 2 7,5 ECTS

NKEB13004U Anvendt matematik for kemikere AnvMatKem Blok 3 7,5 ECTS


NKEB13006U Anvendt spektroskopi AnvSpek Blok 4 7,5 ECTS

NKEA04034U Kemisk binding KemiBin Blok 4 7,5 ECTS

Kurserne på listen ovenfor, indgår i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er

beskrevet i den fælles del af studieordningen.

Stk. 2 Specialisering 1: Almen kemi medicinalkemi

Specialiseringen er på 30 ECTS og består af følgende:


Stk. 2.1 Obligatoriske fagelementer


NKEB14004U Teoretisk fysisk kemi FysKem1 Nedlagt* 7,5 ECTS

NKEA05040U Videregående organisk kemi KemiVO Blok 1 7,5 ECTS

NBIA04003U Biokemi Biokemi Blok 2 7,5 ECTS

NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS

*Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2.

Stk. 2.2 Adgang til næste specialisering

Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende

specialiseringer:

Specialisering 2: Medicinalkemi


Stk. 3 Specialisering 1: Almen kemi – grøn og bæredygtigkemi





NKEB14016U Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS


NKEB16005U Katalyse og bæredygtig kemi CatChem Blok 2 7,5 ECTS





specialiseringer:

Specialisering 2: Grøn og bæredygtigkemi.

Specialisering 2: Almen kemi.

Side 14 af 32

Stk. 4 Specialisering 1: Almen kemi miljøkemi








NKEB14000U Overfladegeokemi KemiM2 Nedlagt* 7,5 ECTS




specialiseringer:

Specialisering 2: Miljøkemi.


Stk. 5. Specialisering 1: Almen kemi – olie- og gaskemi






NKEB16002U Introduktion til kemi i olie og gas IntroOilGas Nedlagt* 7,5 ECTS

NKEB16006U Geokemi GeoKem Nedlagt* 7,5 ECTS

NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS *Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2.


Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende:

Specialisering 2: Olie- og gaskemi


Stk. 6 Specialisering 1: Almen kemi – gymnasierettet kemi






NKEB10003U Uorganisk kemisk syntese UOrgSyn Blok 1 7,5 ECTS


NKEB14006U Eksperimentel fysisk kemi FysKem2 Blok 2 7,5 ECTS *Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2.



specialiseringer:

Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering.


Side 15 af 32

Stk. 7 Specialisering 2: Medicinalkemi


Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 60 ECTS.

Valgfrie fagelementer, 30 ECTS.



NKEB16004U Introduktion til medicinalkemi KemiMed Blok 2 7,5 ECTS

SFKBIL101U Molecular Pharmacology MolFarm Blok 3* 7,5 ECTS

SFABB1011U Grundlæggende farmakologi og

lægemiddelstoffers biotilgængelighed

Farm Blok 3 7,5 ECTS

NNDB19005U Videnskabsteori og etik for de kemiske fag VtKem Blok 4 7,5 ECTS

NKEB10008U Videregående organisk kemisk syntese VidOrgSyn Blok 4 15 ECTS

Bachelorprojekt i kemi BacprojKem Blok 3+4 15 ECTS

*Kurset er flyttet fra blok 1 til blok 3 pr. studieåret 2018/19.

Stk. 7.2 Valgfrie fagelementer

30 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer.

Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del.

Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30

ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som

obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som

bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på.

Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del.

Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen.

Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 30 ECTS. Reglerne er

beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen.

Stk. 7.3 Mobilitetsvindue

Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis

vedr. forhåndsgodkendelser og merit.

Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i medicinalkemi

er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at

følge fagelementer uden for fakultetet i denne periode.

Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende

forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen.

Stk. 8 Specialisering 2: Grøn og bæredygtig kemi


Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 52,5 ECTS.

Begrænset valgfrie fagelementer, 7,5 ECTS.



52,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer:

LKEB10077U Biokemi 1 Biokem1 Blok 1 7,5 ECTS

NPLK19004U Enzymology and Experimental Biochemistry Enzymol Blok 2 7,5 ECTS

Side 16 af 32

NPLB14027U Analytical Chemistry AnalytKem Blok 3 7,5 ECTS


NKEA04057U Fotokemi og fotofysik KemiFoto Blok 4 7,5 ECTS


Stk. 8.2 Begrænset valgfrie fagelementer

7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste:


NKEB10007U Organisk kemisk syntese OrgSyn Blok 4 7,5 ECTS















Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i Grøn og

bæredygtigkemi i er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver

mulighed for at følge fagelementer uden for fakultetet i denne periode.



Stk. 9 Specialisering 2: Miljøkemi







NKEB13011U Miljøkemi cases og risikovurdering KemiM3 Nedlagt* 7,5 ECTS

NBIA04030U Almen økologi Økologi Blok 3 7,5 ECTS


NPLB14012U Mikrobiologi Blok 3 7,5 ECTS




Side 17 af 32



















Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i Miljøkemi er

placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge

fagelementer uden for fakultetet i denne periode.



Stk. 10 Specialisering 2: Olie- og gaskemi


Obligatoriske fagelementer, 52,5 ECTS.

Begrænset valgfri fagelementer, 7,5 ECTS.

Valgfri fagelementer, 30 ECTS.



NKEB14016U Introduktion til miljøkemi og kemi i

naturen

KemiM1 Blok 1 7,5 ECTS

NKEB16003U Physical and Organic Chemistry related

to Oil and Gas

FysOrgOilGas Nedlagt* 7,5 ECTS


NNDB19005U Videnskabsteori og etik for de kemiske

fag

VtKem Blok 4 7,5 ECTS


Bachelorprojekt i kemi BacprojKem Blok 3+4 15 ECTS *Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2.

Stk. 10.2 Begrænset valgfri fagelementer



Side 18 af 32



NKEA05042U Kvantekemi og teoretisk spektroskopi KemiKS Blok 3 7,5 ECTS

NFYA05073U Molekylær statistik MolStat Nedlagt* 7,5 ECTS

NNMB14001U Geofluids Blok 4 7,5 ECTS


Stk. 10.3 Valgfri fagelementer

30 ECTS skal dækkes af valgfri fagelementer.


Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfrie del med op til 30




Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfrie del.


Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfrie del med 30 ECTS. Reglerne er





Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i Olie- og gaskemi

er placeret i blok 1 og 2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at

følge fagelementer uden for fakultetet i denne periode.



Stk. 11 Specialisering 2: Almen kemi







NNDB19005U Videnskabsteori og etik for de kemiske

fag

VtKem Blok 4 7,5 ECTS



37,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående lister:

1) Mindst 7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste:


NKEB10004U Videregående uorganisk kemisk syntese VidUOrgSyn Blok 1

15 ECTS


Side 19 af 32


2) Op til 30 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste:




NKEB10004U Videregående uorganisk kemisk syntese VidUOrgSyn Blok 1 15 ECTS

NKEB13017U Supramolecular and Macromolecular

Chemistry

KemiSM Blok 2 7,5 ECTS



NKEB16004U Introduktion til medicinalkemi KemiMed Blok 2 7,5 ECTS

NKEB13008U Crystallography-BSc Blok 2 7,5 ECTS

NKEB13016U Molecular Dynamics and Chemical Kinetics KemiReak Blok 2 7,5 ECTS




NKEB13013U Advanced Inorganic Chemistry KemiVU Blok 3 7,5 ECTS

NKEA60002U Kemiske undervisningsforsøg KUF Blok 3 7,5 ECTS


NFYA05073U Molekylær statistik MolStat Nedlagt* 7,5 ECTS

NKEB14014U Makromolekyler, cofaktorer og metalioner

og deres kemi i biologiske systemer

Blok 4 7,5 ECTS

NKEA05037U Advanced Quantum Chemistry KemiVK Blok 4 7,5 ECTS

NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags

didaktik

DiGD Blok 4 7,5 ECTS


















Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i Almen kemi er

placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge

fagelementer uden for fakultetet i denne periode.

Side 20 af 32



Stk. 12 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering




Sidefaget, 45 ECTS.






didaktik







NKEB13013U Videregående uorganisk kemi KemiVU Blok 3 7,5 ECTS

Stk. 12.3 Sidefaget

45 ECTS skal dækkes af fagelementer på sidefaget.

Såfremt den studerende har et sidefag på SCIENCE, skal de 45 ECTS dækkes af kurser

der indgår i ”den reducerede gymnasiefagpakke” i det pågældende fags

bachelorstudieordning. En undtagelse herfra er idræt, da idræt i denne sammenhæng

regnes som værende uden for SCIENCE.

Følger den studerende et sidefag uden for SCIENCE (eller på idræt), skal den

studerende dække 45 ECTS fra sidefaget. I bachelorstudieordningen på idræt fremgår

kurserne under ”gymnasiefagpakken”.


Uddannelsens valgfrihed dækkes som udgangspunkt af de fagelementer, der følges på

sidefaget.

Der kan dog frigives ekstra plads til valgfrie fagelementer, såfremt et kursus optræder i

gymnasiefagpakken for både hovedfaget og sidefaget. Kurset skal kun bestås én gang

og de ECTS, der bliver tilovers, kan indgå som valgfrie fagelementer.

Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan fagelementer på

kandidatniveau indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS uden godkendelse

fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der

indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som


Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan projekter uden for

kursusregi på op til 7,5 ECTS indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i

bilag 5 i den fælles del af studieordningen.

Side 21 af 32

Såfremt der er frigivet tilstrækkelig ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan

virksomhedsprojekter indgå i uddannelsens valgfri del med 15 ECTS. Reglerne er



På den gymnasierettede specialisering er der ikke defineret et mobilitetsvindue på grund

af sidefaget.

Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet

af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr.

forhåndsgodkendelse og merit.

Stk. 13 Faglig kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen

Forudsætning for faglig kompetence er et uddannelsesniveau, der svarer til en

kandidateksamen og som indeholder de faglige mindstekrav.

Der findes følgende fagpakker, der sikrer opfyldelse af de faglige mindstekrav:

Stk. 13.1 Tillægsfagpakken for kemi-studerende

Tillægsfagpakken er på 15 ECTS.

Tillægsfagpakken skal følges af en bachelor i kemi, der ikke har fulgt den

gymnasierettede specialisering og ønsker at opnå faglig kompetence til undervisning i

kemi i gymnasieskolen.

Følgende fagelementer skal bestås:



didaktik


Stk. 13.2 Den reducerede gymnasiefagpakke

Den reducerede gymnasiefagpakke er på 90 ECTS og giver kompetence til undervisning

i kemi i gymnasieskolen.

Den reducerede gymnasiefagpakke skal følges af studerende, hvor gymnasiefagpakken i

biologi, fysik, geografi, idræt, datalogi eller matematik er indeholdt i uddannelsen.












Samt ét af de to kurser (7,5 ECTS)




Side 22 af 32

Stk. 13.3 Gymnasiefagpakke

Gymnasiefagpakken er på 120 ECTS og giver kompetence til undervisning i kemi i

gymnasieskolen.

Gymnasiefagpakken skal følges af studerende på andre uddannelser end biologi, fysik,

geografi, idræt, datalogi eller matematik hvor gymnasiefagpakken er indeholdt i

uddannelsen.











didaktik





Samt ét af de to kurser (7,5 ECTS)



15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste:



NNDB15003U Skriftlig naturvidenskabelig kommunikation

og formidling

SKomm Nedlagt* 7,5 ECTS

NNMB17001U Introduktion til naturvidenskabelig formidling Blok 1 7,5 ECTS


NKEB14000U Overfladegeokemi KemiM2 Nedlagt*




NKEB13013U Videregående uorganisk kemi KemiVU Blok 3 7,5 ECTS


* Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2.

Stk. 13.4 Fagligt overlap mellem hoved- og sidefag

Der er en undtagelse fra mindstekravene for de kemi-studerende, der ønsker at tilegne

sig faglig kompetence i to fagligt tæt knyttede uddannelser, hvor der i visse tilfælde kan

være fagligt overlap mellem enkelte fagelementer. I disse tilfælde reduceres ECTS-

kravet om sidefagets omfang tilsvarende med de ECTS, der måtte udgå pga. fagligt

overlap.

For studerende med kemi som sidefag kan følgende fagelementer udgå af den

reducerede gymnasiefagpakke som følge af fagligt overlap:

Hovedfag Fag der udgår fra sidefagets reducerede gymnasiefagpakke pga. fagligt overlap

Matematik NMAB13022U Introduktion til matematik for de

kemiske fag

MatIntroKem 7,5 ECTS

Side 23 af 32

Matematik NKEB13004U Anvendt matematik for kemikere AnvMatKem 7,5 ECTS

Fysik NMAB13022U Introduktion til matematik for de

kemiske fag

MatIntroKem 7,5 ECTS

Fysik NKEB13004U Anvendt matematik for kemikere AnvMatKem 7,5 ECTS

Såfremt der er fag der udgår pga. fagligt overlap, konverteres antallet af ECTS til

valgfrie ECTS.

§ 5 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i

studieordningen, der alene er fastsat af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

§ 6 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed

Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives

på uddannelsen – se dog bilag 2.

Stk. 2 Overførsel

For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne

studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel

meritvurdering af studienævnet.

Stk. 3 Ændringer

Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved

studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen.

Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en

overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den

ændrede studieordning.

Side 24 af 32

Bilag 1 Kassogrammer Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi-medicinalkemi + Specialisering 2: Medicinalkemi

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4

1. år

Uorganisk kemi 1* Introduktion til matema-

tik for de kemiske fag* Uorganisk kemi 2* Anvendt spektroskopi*

Organisk kemi* Anvendt matematik for

kemikere* Kemisk binding*

2. år

Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk

kemi

Grundlæggende farmakologi

og lægemiddelstoffers

biotilgængelighed Videregående organisk

kemisk syntese Videregående organisk

kemi Biokemi Valgfri

3. år

Valgfri Introduktion til

medicinalkemi Bachelorprojekt i kemi

Valgfri Valgfri Molecular Pharmacology Videnskabsteori og etik

for de kemiske fag

Obligatorisk

* Førsteårsprøvekurser

Begrænset valgfri

Valgfri Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv

tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler.

Kurser angivet i kursiv udbydes ikke længere. Se kursusspecifikke ændringer nedenfor.

Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi – grøn og bæredygtig kemi + Specialisering 2:

Grøn og bæredygtig kemi


1.

år





2.

år

Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Analytical Chemistry Fotokemi og fotofysik

Introduktion til miljø-

kemi og kemi i naturen

Katalyse og bæredygtig

kemi Valgfri Begrænset valgfri

3.

år

Biokemi1 Enzymology and Experi-

mental Biochemistry Bachelorprojekt i kemi

Valgfri Valgfri Valgfri Videnskabsteori og etik

for de kemiske fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi-miljøkemi + Specialisering 2: Miljøkemi


1. år

Uorganisk kemi 1* Introduktion til matematik

for de kemiske fag* Uorganisk kemi 2* Anvendt spektroskopi*



2. år

Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Analytical Chemistry Begrænset valgfri

Introduktion til miljø-

kemi og kemi i naturen Overfladegeokemi Valgfri Valgfri

3. år

Valgfri Miljøkemi cases og

risikovurdering Bachelorprojekt i kemi

Valgfri Generel mikrobiologi Almen økologi Videnskabsteori og etik for

de kemiske fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Side 25 af 32

Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi – olie- og gaskemi + Specialisering 2: Olie- og gaskemi


1. år

Uorganisk kemi 1* Introduktion til mate-

matik for de kemiske fag* Uorganisk kemi 2* Anvendt spektroskopi*



2. år

Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Physical and Organic

Chemistry related to Oil

and Gas

Organisk kemisk

syntese

Geokemi Introduktion til kemi i olie

og gas Begrænset valgfri Valgfrit

3. år

Videregående organisk

kemi Valgfri Bachelorprojekt i kemi

Introduktion til

miljøkemi og kemi i

naturen

Valgfri Valgfri Videnskabsteori og etik

for de kemiske fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi - gymnasierettet kemi + Specialisering

2: Gymnasierettet specialisering


1. år


for de kemiske fag* Uorganisk kemi 2* Anvendt spektroskopi*



2. år


kemi Begrænset valgfri

Videnskabsteori og etik

for de kemiske fag

Uorganisk kemisk

syntese


kemi

Kemiske

undervisningsforsøg

Grundkursus i de natur-

videnskabelige fag

3. år

Sidefag Sidefag Sidefag Sidefag

Sidefag Sidefag Bachelorprojekt i kemi

Obligatorisk


Begrænset valgfri

Sidefag Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv



Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi - medicinal kemi + Specialisering 2: Almen kemi


1. år





2. år


kemi Begrænset valgfri Begrænset valgfri

Videregående

organisk kemi Biokemi Begrænset valgfri Begrænset valgfri

3. år

Begrænset valgfri Valgfri Bachelorprojekt i kemi

Valgfri

Valgfri Valgfri


for de kemiske fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Side 26 af 32

Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi - grøn og bæredygtig kemi + Specialisering 2: Almen kemi


1. år

Uorganisk kemi 1* Introduktion til

matematik for de kemiske

fag* Uorganisk kemi 2* Anvendt spektroskopi*



2. år



Introduktion til

miljøkemi og kemi i

naturen



3. år

Begrænset valgfri Valgfri Bachelorprojekt

Valgfri

Valgfri Valgfri


for de kemiske fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi – miljøkemi + Specialisering 2: Almen kemi


1. år

Uorganisk kemi 1* Introduktion til mate-

matik for de kemiske fag* Uorganisk kemi 2*

Anvendt

spektroskopi*



2. år

Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Begrænset valgfri Begrænset valgfri

Introduktion til miljøkemi

og kemi i naturen Overfladegeokemi Begrænset valgfri Begrænset valgfri

3. år

Begrænset valgfri Valgfri Bachelorprojekt

Valgfri Valgfri Valgfri Videnskabsteori og

etik for de kemiske

fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi – olie- og gaskemi + Specialisering 2: Almen kemi


1. år





2. år

Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Begrænset valgfri Begrænset valgfri

Geokemi Introduktion til kemi i olie

og gas Begrænset valgfri Begrænset valgfri

3. år Begrænset valgfri Valgfri Bachelorprojekt

Valgfri Valgfri Valgfri Videnskabsteori og

etik for de kemiske fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Side 27 af 32

Kassogram – Specialisering 1: Almen kemi-gymnasierettet kemi + Specialisering 2: Almen kemi


1. år





2. år



Uorganisk kemisk

syntese



3. år

Begrænset valgfri Valgfri Bachelorprojekt i kemi

Valgfri

Valgfri Valgfri

Videnskabsteori og

etik for de kemiske fag

Obligatorisk


Begrænset valgfri




Kassogram for gymnasiefagpakken i kemi – for sidefagsstuderende inden for SCIENCE Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4

3. år

BA


for de kemiske fag* Hovedfag Hovedfag



4. år

KA

Teoretisk fysisk kemi Eksperimentel fysisk kemi Uorganisk kemi 2 * Anvendt spektroskopi*

Begrænset valgfri Hovedfag Kemiske

Undervisningsforsøg Hovedfag

Obligatorisk


Begrænset valgfri

Hovedfag Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv



Kassogram for gymnasiefagpakken i kemi – for sidefagsstuderende uden for SCIENCE Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4

3. år

BA

Bachelorprojekt Bachelorprojekt Uorganisk kemi 2 * Anvendt spektroskopi*


tik for de kemiske fag *

Anvendt matematik for

kemikere * Kemisk binding*

4. år

KA

Organisk kemi * Kemiske

undervisningsforsøg

Grundkursus i de

naturvidenskabelige

fags didaktik Uorganisk kemisk syntese

el.

Organisk kemisk

syntese

Begrænset valgfri Begrænset valgfri Videnskabsteori og etik

for de kemiske fag

5. år

KA


kemi Hovedfag Hovedfag

Hovedfag Hovedfag Hovedfag Hovedfag

Obligatorisk


Begrænset valgfri

Hovedfag Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv

tilrettelægge et alternativt studieforløb på SCIENCE indenfor de gældende regler.


Side 28 af 32

Bilag 2 Overgangsordninger

Den fælles del af studieordningerne gælder indskrevne studerende på det Natur- og

Biovidenskabelige Fakultet.

Overgangsordningerne nedenfor indeholder udelukkende dele, der adskiller sig fra

reglerne og retningslinjerne i den gældende studieordning. Alle relevante oplysninger,

der måtte mangle i overgangsordningerne, forefindes således ovenfor i studieordningen.

Stk. 1 Generelle ændringer for studerende optaget i studieåret 2015/16

Studerende optaget på bacheloruddannelsen i studieåret 2015/16 skal færdiggøre

uddannelsen som angivet i denne studieordning med nedenstående undtagelser.

Stk. 1.1 Specialiseringer

Der er sket en ændring i sprog på et obligatorisk kursus i to af specialiseringerne samt

gymnasiefagpakken.

Stk. 1.1.1 Specialisering 1: Almen kemi – grøn og bæredygtigkemi

Obligatoriske fagelementer 30 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer:




NKEB11006U Catalysis and Sustainable Chemistry CatChem Nedlagt* 7,5 ECTS

*Se kursusspecifikke ændringer nedenfor.

Stk. 1.1.2 Specialisering 1: Almen kemi miljøkemi

Obligatoriske fagelementer







Stk. 1.1.3 Specialisering 1: Almen kemi – gymnasierettet specialisering

Obligatoriske fagelementer 30 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer:






1.1.4 Specialisering 2: Miljøkemi

Obligatoriske fagelementer



NBIA04030U Almen økologi Økologi Blok 3 7,5 ECTS


NPLB14012U Mikrobiologi Blok 3 7,5 ECTS

NKEA05034U Videnskabsteori og Etik for de kemiske fag VtKem Nedlagt* 7,5 ECTS



Side 29 af 32

Stk. 1.2 Faglig kompetence til undervisning i kemi i gymnasieskolen

Gymnasiefagpakken

Gymnasiefagpakken er på 120 ECTS og giver kompetence til undervisning i kemi i

gymnasieskolen.

Gymnasiefagpakken som defineret i studieordningen (ovenfor), hvoraf kurserne nedenfor også kan

indgå som mulige begrænset valgfrie fagelementer i gruppen ”15 ECTS skal dækkes af begrænset

valgfrie fagelementer fra nedenstående liste”:





Stk. 2. Kursusspecifikke ændringer

Nedlagt kursus Overgang

Bioorganisk kemi og

lægemiddelkemi (NKEB14008U),

7,5 ECTS.

Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2015/16 og der er udbudt

en tredje eksamen i studieåret 2016/17.

Kurset er identisk med Introduktion til medicinalkemi (NKEB16004U),

7,5 ECTS.

Catalysis and Sustainable

Chemistry (CatChem)

(NKEB11006U), 7,5 ECTS.



Kurset er i studieordningen erstattet af Katalyse og bæredygtig kemi

(CatChem) (NKEB16005U), 7,5 ECTS.

Geochemistry (NKEB14005U),

7,5 ECTS.



Kurset er i studieordningen erstattet af Geokemi (NKEB16006U), 7,5

ECTS.

Molekylær statistik

(NFYA05073U), 7,5 ECTS

Kurset var obligatorisk i studieåret 2019/20 og tidligere.

Udbudt sidste gang: 2019/20.

Kurset er identisk med Molekylær statistik (NKEB20000U), 7,5 ECTS

Skriftlig naturvidenskabelig

kommunikation og formidling 7,5

ECTS (NNDB15003U).

Kurset var begrænset valgfrit som del af gymnasiefagpakken i studieåret

2015/16 og 2016/17.


en tredje eksamen.

Molecular Pharmacology

(SFKKIL001U), 7,5 ECTS

Kurset er obligatorisk på specialiseringen i Medicinalkemi og flyttes fra

blok 1 til blok 3 pr. studieåret 2018/19.

Kurset er identisk med kurset SFKBIL101U Molecular Pharmacology.

Teoretisk fysisk kemi

(NKEB14004U), 7,5 ECTS

Kurset var obligatorisk på specialisering 1 i Almen kemi -

medicinalkemi, Almen kemi- grøn og bæredygtigkemi, Almen kemi –

miljøkemi, Almen kemi- olie- og gaskemi, Almen kemi- gymnasierettet

kemi, gymnasiefagpakken og den reducerede gymnasiefagpakke i

studieåret 2016/17 og tidligere.

Kurset er udbudt for sidste gang i studieåret 2018/19.

Der udbydes en tredje og sidste eksamen i kurset i studieåret 2019/20.

Side 30 af 32

Kurset er i studieordningen erstattet af kurset Termodynamik og kinetik

(NKEB19001U).

Overfladegeokemi


Kurset var obligatorisk som en del af specialisering 1 i Almen kemi

miljøkemi, specialisering 2 i Olie- og gaskemi og specialisering 2 i

Almen kemi i studieåret 2016/17 og tidligere.

Kurset var begrænset valgfrit som del af gymnasiefagpakken i studieåret

2018/19 og tidligere.


Der udbydes en tredje og sidste eksamen i kurset i studieåret 2019/20, da

kurset blev aflyst i løbet af studieåret 2018/19.

Introduktion til kemi i olie og gas


Kurset var obligatorisk som en del af specialisering 1 i Almen kemi-

olie- og gaskemi og specialisering 2 i Olie- og gaskemi i studieåret

2016/17 og tidligere.


Geokemi (NKEB16006U), 7,5

ECTS

Kurset var obligatorisk som en del af specialisering 1 i Almen kemi-

olie- og gaskemi i studieåret 2016/17 og tidligere.


Miljøkemi cases og

risikovurdering (NKEB13011U),

7,5 ECTS

Kurset var obligatorisk som en del af specialisering 2 i Miljøkemi i

studieåret 2016/17 og tidligere og begrænset valgfrit som del af

gymnasiefagpakken i studieåret 2017/18 og tidligere.


Der udbydes en tredje og sidste eksamen i kurset i studieåret 2019/20, da

kurset blev aflyst i løbet af studieåret 2018/19.

Physical and Organic Chemistry

related to Oil and Gas


Kurset var obligatorisk som en del af specialisering 2 i olie- og gaskemi i

studieåret 2016/17 og tidligere.



Videnskabsteori og etik for de

kemiske fag (VtKem)

(NKEA05034U), 7,5 ECTS



Kurset er identisk med Videnskabsteori og etik for de kemiske fag

(VtKem) (NNDB19005U).

Enzymology and Experimental

Biochemistry (LKEK10081U),

7,5 ECTS

Kurset var obligatorisk som en del af specialisering 2 i grøn og

bæredygtig kemi 2016/17 og tidligere.



Kurset er identisk med Enzymology and Experimental Biochemistry

(NPLK19004U).

Side 31 af 32

Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt

En studerende, som har afsluttet et bachelorprojekt i kemi, har opnået følgende:

Viden om:

Hvordan bachelorprojektets problemstilling behandles inden for den kemiske

faglige ramme med vægt på problemformuleringen og problemanalysen.

Den eksisterende eller ny viden inden for den kemiske fagområde som

problemstillingen hører under, så den studerende kan forholde sig kritisk til

litteratur, teori/modeller og data/eksperimental arbejde.

Færdigheder i at:

Analysere fagligt afgrænsede problemstillinger og resultater i videnskabelige

sammenhæng på en relevant og udtømmende måde.

Tolke og sammenligne egne og andres analyser ud fra bagvedliggende

principper samt metodernes styrker og begrænsninger.

Vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen.

Under vejledning at tilrettelægge og udføre eksperimentelt

arbejde/egenproduktion af data.

Formidle problemstillingen klart og overskueligt i en videnskabelig

sammenhæng både skriftligt og mundtligt til en kemisk målgruppe under

anvendelse af kemisk korrekt terminologi.

Formidle metoden for eksperimentelt arbejde/egen produktion af data, således at

materialet i kombination med de brugte metoder er reproducerbar.

Kompetencer til at:

Gennemføre et mindre, forskningspræget projekt.

Videreudvikle sin viden og færdigheder i kemi.

Side 32 af 32

Bilag 4 IT kassogram (CITIs fire IT-kategorier)

* Værktøjerne bruges men der gives ikke undervisning i dem

[UOrgSyn,VidUorgSyn,OrgSyn, VidOrgSyn] Den studerende tager mindst et disse kurser.

’Hands on it’

- teknikker og funktioner

It i faglig kontekst It-begrebs-kendskab Kritisk og

kreativt brug af it

*Upload, download fx

via Absalon: alle kurser

*Installering af software:

KemiO, MatIntroKem

AnvMatKem,

BacprojKem

Informations-, struktur-

og litteratursøgning:

KemiO, [UorgSyn,

VidUOrgSyn,

OrgSyn,VidOrgSyn],

BacprojKem

*Tekstbehandlingsværk-

tøj, fx Word, LaTeX:

KemiO, FysKem2,

AnvMatKem,

BacprojBiokem

Regneark, fx Excel:

AnvMatKem, FysKem1,

FysKem2

BacprojKem

*Præsentationsværktøj,

fx Power Point:

BacprojKem

*Bibliografiværktøj, fx

EndNote:

BacprojKem

Tegne-, beregnings,-og

visualiseringsprogram til

kemiske strukturer og

deres egenskaber, fx

ChemBioDraw, MolCalc:

KemiO,KemiBin

Computerstyret

laboratorieudstyr (fx

spektrofotometre):

KemiU2, AnvSpek,

FysKem2, [UorgSyn,

VidUOrgSyn, OrgSyn,

VidOrgSyn]

Matematik program fx

Maple:

MatintroKem,

AnvMatKem, KemiBin,

FysKem1, FysKem2

Statistikprogram:

AnvMatKem

Faglige databaser, f.eks

Scifinder:

[UOrgSyn,VidUorgSyn,

OrgSyn, VidOrgSyn]

BacprojKem

It-begreber relateret til

database, data, valide

data:

AnvSpek, FysKem2

[UorgSyn,

VidUOrgSyn, OrgSyn,

VidOrgSyn]

Anvende korrekt faglig

terminologi:

[UorgSyn,

VidUOrgSyn, OrgSyn,

VidOrgSyn]

Brug og valg af

relevante

værkstøjer i.f.m.

større

datamængder,

samt kritisk

tilgang til

værktøjets

muligheder og

begrænsninger:

MatIntroKem,

AnvMatKem,

Fyskem2,

(BacprojKem)

Kritisk vurdering

og metoders

styrker og

begræsninger:

AnvMatKem,

AnvSpek,

FysKem2

Kritisk

vuderending af

infomationerne

tilgængelig i

databaser:

[UOrgSyn,

VidUorgSyn,

OrgSyn,

VidOrgSyn]

BacprojKem

Documents

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for ... · Bacheloruddannelsen i kemi leder frem til en bachelorgrad i kemi med betegnelsen BSc i kemi. På engelsk: Bachelor of Science