8
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 1 J.nr.: 2012-0036 Klager: Scotsport Travel Co. v/Alf Sørensen Learney House Torphins, Banchory Aberdeenshire AB 314 NB Skotland Indklagede: Game Sport Jagt & Event ApS Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet ”scotsport.dk” til klageren, subsidiært at slette registreringen af domænenavnet. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 15. februar 2012 med 8 bilag (1-8), svarskrift af 23. februar 2012 med 1 bilag (A), replik af 27. februar 2012 og duplik af 6. marts 2012. Registreringsdato: Domænenavnet ”scotsport.dk” er registreret den 21. juli 2005. Sagsfremstilling: Klageren har oplyst følgende: Klager har siden 1984 drevet virksomhed med salg af jagtrejser. Først under navnet Skotsk Jagt- og Fiskerejser og siden 1993 under det nuværende navn Scotsport Travel Co. v/Alf Sørensen, i dag- lig tale ”Scotsport”. I 1997 opnås varemærkeret over navnet ”Scotsport” med selve navnet som særpræg. Som bilag 1 vedlægges udskrift af varemærkeregistreringen VR 1997 01122, 19970307, indehaver Alf Sørensen, c/o Scotsport Travel Co., ordmærket ”Scotsport” for varer i klasse 39, hvilket omfat- ter arrangement af rejser.

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

1

J.nr.: 2012-0036

Klager: Scotsport Travel Co. v/Alf Sørensen Learney House Torphins, Banchory Aberdeenshire AB 314 NB Skotland Indklagede: Game Sport Jagt & Event ApS Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten Parternes påstande:

Klagerens påstand

Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet ”scotsport.dk” til klageren, subsidiært at slette registreringen af domænenavnet. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 15. februar 2012 med 8 bilag (1-8), svarskrift af 23. februar 2012 med 1 bilag (A), replik af 27. februar 2012 og duplik af 6. marts 2012. Registreringsdato: Domænenavnet ”scotsport.dk” er registreret den 21. juli 2005. Sagsfremstilling: Klageren har oplyst følgende: ”Klager har siden 1984 drevet virksomhed med salg af jagtrejser. Først under navnet Skotsk Jagt-

og Fiskerejser og siden 1993 under det nuværende navn Scotsport Travel Co. v/Alf Sørensen, i dag-

lig tale ”Scotsport”.

I 1997 opnås varemærkeret over navnet ”Scotsport” med selve navnet som særpræg.

Som bilag 1 vedlægges udskrift af varemærkeregistreringen VR 1997 01122, 19970307, indehaver

Alf Sørensen, c/o Scotsport Travel Co., ordmærket ”Scotsport” for varer i klasse 39, hvilket omfat-

ter arrangement af rejser.

Page 2: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

2

Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

forbindelse med salg af jagtrejser. Samarbejdet fortsætter via indklagede, Scotsport Jagt og Event

ApS (pr. 3. januar 2012 ændret til Game Sport Jagt & Event ApS).

Som bilag 2 vedlægges fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende Game

Sport Jagt & Event ApS.

Den 21. juli 2005 opretter indklagede domænenavnet www.scotsport.dk i forbindelse med parternes

samarbejde, hvor klager accepterer indklagedes anvendelse af navnet ”Scotsport”.

I marts 2009 bliver der mellem klager og indklagede indgået en skriftlig aftale om det fremtidige

samarbejde. Af aftalen fremgår tillige, at indklagede over en årrække har mulighed for at købe kla-

gers virksomhed.

Som bilag 3 vedlægges ”Partnership Agreement” underskrevet af parterne henholdsvis den 2. og 7.

marts 2009. Heraf skal specielt fremhæves følgende, side 13, 2. afsnit:

”Mr. Sorensen shall have right to the ”Scotsport” name and logo registrered in the Danish Patent

and Trade Mark Office No VR 199701122 in the name of Alf Sorensen until payment of the third

and final instalment of price when it shall be transferred to the Second Party without further pay-

ment.”

Af aftalen fremgår, at indklagede ikke overtager varemærket ”Scotsport” før sidste betaling har

fundet sted.

I foråret 2011 bliver der indgået aftale om opløsning af samarbejdet på baggrund af indklagedes

anmodning herom.

Som bilag 4 vedlægges ”Terms for Dissolution of Partnership” underskrevet af parterne henholds-

vis den 27. maj 2011 og 8. juni 2011. Heraf skal specielt fremhæves følgende, side 1, 4. afsnit:

”With effect from 3lst March 2011 the whole assets (inciuding the cilent database, the firm name,

goodwill, work in progress, furniture, fittings and equipment, cash balances and books and records)

of the partnership shall become the exclusive property of Mr. Sorensen.”

Side 1, 6. afsnit sidste pkt.:

”Mr. Sorensen may authorise future use of the ”Scotsport” name and Logo by the Second Party

strictly in accordance with the terms of any trade agreement.”

På baggrund heraf har indklagede ikke længere ret til at anvende varemærket ”Scotsport”, herun-

der ej heller som domænenavn.

Klager er indstillet på en mindelig løsning i en udfasningsperiode på baggrund af klager udstukne

retningslinjer, hvilket klagers advokat også skriver i brev af 7. december 2011 til indklagede. Som

bilag 5 fremlægges brevet.

Page 3: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

3

Ved mail af 7. december 2011 oplyser Jesper Brahe, at indklagede foretager navneskifte den 3. ja-

nuar 2012 med udskiftning at logo og navn på kataloger, websites mv. Som bilag 6 fremlægges mai-

len.

Den 5. januar 2012 konstaterer klager imidlertid, at indklagede fortsat anvender domænenavnet

www.scotsport.dk, hvilket klager konfronterer indklagede med i mail af 5. januar 2012 og gør sam-

tidig gældende, at domænenavnet skal overføres til klager.

Hertil modtager klager den besked fra indklagede, at domænenavnet www.scotsport.dk ikke længe-

re bruges, da deres internetudbyder den 3. januar 2012 kl. 16.00 har foretaget en viderestilling

over til deres nye hjemmeside www.gamesport.dk. Indklagede påstår i den forbindelse, at domæne-

navnet www.scotsport.dk ikke længere er aktivt. Som bilag 7 fremlægges mailkorrespondancen mel-

lem parterne.

Dette er ikke korrekt og fremgår af udskrift fra DK-hostmaters hjemmeside den 28. januar 2012,

som vedlægges som bilag 8. Heraf fremgår, at domænenavnet er aktivt.” Det fremgår af bilag 1, at klagers ordmærke, ”SCOTSPORT”, er registreret som varemærke den 7. marts 1997 i klasse 39 (arrangement af rejser), og at varemærkeregistreringen er fornyet til den 7. marts 2017. Det fremgår af bilag 2 (”Fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende Game Sport Jagt & Event ApS”), at styrelsen den 3. januar 2012 har registreret, at selskabet har taget nyt navn til ”Game Sport Jagt & Event ApS”, og at selskabet har slettet binavnet ”Scotsport Jagtrejser ApS”. Såvel bilag 3 (”Partnership Agreement”) som bilag 4 (”Terms for Dissolution of Partnership”) er underskrevet af både Jesper Brahe og Jesper Tikiøb. Indklagede har oplyst følgende: ”Vi er naturligvis erhvervsdrivende. Game Sport Jagt og Event driver jagtrejsebureau og eventvirk-

somhed jf. CVR nr. 25585089.

Registreringen af ww.scotsport.dk er sket som en naturlig konsekvens af virksomhedens navn og

markedsføring. Både set i forhold til tidligere virksomhed ”Scotsport Jagtrejser I/S” og ”Scotsport

Jagt og Event Aps”. Scotsport Jagtrejser I/S og Scotsport Jagt og Event Aps har altid været ejet af

henholdsvis Jesper Brahe og Jesper Tikiøb. Scotsport.dk er derfor registreret som en helt naturlig

konsekvens af virksomhedsnavnet og de dermed forbundne produkter.

Game Sport Jagt og Event har foretaget navneskifte 2. januar 2012. 1. januar 2003 har nuværende

virksomhed, være ejet og drevet virksomheden Scotsport Jagtrejser I/S. Denne virksomhed har

handlet i hele eksistensperioden med bla. Scotsport Travel UK. dennes og øvrige produkter på det

danske marked. Uden nogen form for ejerskab af Scotsport UK, Alf Sørensen. 1. januar 2008 om-

dannes dette I/S til Scotsport Jagt og Event Aps med ovenstående CVR nr. Denne virksomhed har

ligeledes bygget hele forretningsgrundlaget op omkring navnet Scotsport og markedsført både jagt-

rejser og eventvirksomhed under dette brand.

Page 4: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

4

Game Sport Aps har som beskrevet siden 2003 heddet henholdsvis ” ”Scotsport Jagtrejser I/S” og

”Scotsport Jagt og Event Aps”. Vi har pr. 2. januar 2012 som beskrevet jf. klagers bilag, lavet en

permanent redirect 301 på scotsport.dk til gamesport.dk. En naturlig konsekvens af navneskiftet og

dermed en naturlig bevarelse af ejerskabet på scotsport.dk, da virksomheden stadig sælger, mar-

kedsfører og afvikler jagtrejser. Intet produkt er blevet udskiftet. Virksomhedens eventafdeling, som

udgør 50% af hele virksomhedens omsætning har samtidig gennem hele perioden været markeds-

ført, solgt og afviklet under navnet Scotsport. Derfor beholdes naturligvis ejerskabet på domænet.

Fremover anvendes domænet udelukkende som en redirect, der naturligvis er essentiel som virk-

somhedsdomæne. Da hele virksomhedens samlede struktur og markedsføringsmæssige grundlag

siden 2003 er bygget op omkring websitet er der derfor dybdegående grundlag for en bibeholdelse

af ejerskabet på scotsport.dk.” Indklagede har oplyst at have registreret følgende yderligere domænenavne: ”scotsport-jagtrejser.dk”, ”storeoplevelser.dk” og ”gamesport.dk”. Indklagede har yderligere oplyst følgende: ”Scotsport.dk er erhvervet i periode hvor Jesper Brahe var indehaver af Scotsport Jagtrejser I/S

som en naturlig konsekvens af firmanavnet. Selskabet har handlet med andre end klager og er der-

for ikke på nogen måde underlagt nogen form for accept fra klager om registrering af domænenavn.

Juridisk set har Jesper Brahe været indehaver af Scotsport Jagtrejser I/S og efterfølgende Scotsport

Jagt og Event Aps uden nogen form for accept fra klager. I øvrigt har Jesper Brahe ligeledes ejer-

skab gennem hele perioden på domænet scotsport-jagtrejser.dk, også uden nødvendig accept fra

klager.

Det skal i øvrigt bemærkes at udover en rejseagent i Skotland, et jagt og eventbureau i Danmark, så

er navnet ”Scotsport” også et skotsk sportskanal som vist heller ikke bemærket har accept fra kla-

ger om at benytte navnet.” Sekretariatet har ved opslag på domænenavnet ”scotsport.dk” den 17. februar 2012 konstateret, at opslaget blev viderestillet til hjemmesiden under domænenavnet ”gamesport.dk”, hvor sekretariatet har taget følgende kopi:

Page 5: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

5

Sekretariatet har ved opslag den 19. maj 2012 konstateret, at der ikke set ændringer i brugen af do-mænenavnet. Sekretariatet har samme dato taget følgende kopier efter aktivering af teksten ”Besøg Jagt-sitet” (sekretariatets fremhævninger):

Page 6: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

6

Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende,

• at klager har varemærke- og kendetegnsrettigheder til navnet/betegnelsen ”Scotsport”, og at kla-gers varemærke er velkendt,

• at domænenavnet ”scotsport.dk” er identisk med klagers varemærke,

• at indklagede alene har været berettiget til at anvende navnet ”Scotsport”, herunder det identiske domænenavn, på grund af samarbejdsaftalen med klager, og at samarbejdsaftalen mellem klager og indklagede er ophørt,

• at indklagedes fortsatte brug af domænenavnet ”scotsport.dk” via en viderestilling til en anden hjemmeside, der også omfatter salg af jagtrejser, krænker klagers varemærke- og kendetegnsret-tigheder og indebærer en utilbørlig udnyttelse af og skade på den goodwill og det særpræg og re-nommé, som klager har opbygget for varemærket ”Scotsport”,

• at brugen af domænenavnet ”scotsport.dk” via en viderestilling med det formål at opnå forbin-delse til klagers eksisterende kundekreds og drage fordel af den goodwill og det renommé, som er tilknyttet klager og dennes varemærke ”Scotsport”, er udtryk for en illoyal markedsadfærd, og

• at indklagedes adfærd således er i strid med varemærkelovens § 4, markedsføringslovens § 18 samt domænelovens § 12, stk. 1.

Indklagede har gjort gældende,

• at indklagede har ejet og drevet virksomhederne ”Scotsport Jagtrejser I/S” og ”Scotsport Jagt og Event ApS” siden 2003,

• at samtlige indklagedes produkter siden 2003 er markedsført, solgt og afviklet under kendetegnet ”Scotsport”,

Page 7: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

7

• at domænenavnet ”scotsport.dk” er registreret som en naturlig konsekvens af indklagedes virk-somhedsnavn, og at indklagede har været berettiget til at registrere og anvende domænenavnet uden klagers accept,

• at domænenavnet ”scotsport.dk” i dag alene benyttes til viderestilling og dermed ikke kan ses af kunder, og

• at indklagede sælger, markedsfører og afvikler alle eventaktiviteter via domænenavnet ”scots-port.dk”, hvorfor en nedlæggelse eller overdragelse af domænenavnet vil medføre fatale og gen-nemgribende konsekvenser for indklagede.

Nævnets bemærkninger: Klageren har registreret ordmærket ”SCOTSPORT” som varemærke i klasse 39 (arrangement af rejser). Klageren nyder derfor beskyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 1, som er affattet således:

"§ 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis 1. tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilket tegnet er taget

i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, 2. eller tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller tjenesteydelserne er af

samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket.”

Som klagenævnet forstår indklagedes anbringender, gør indklagede gældende, at indklagede ved sin registrering og brug af først virksomhedsnavnet ”Scotsport Jagtrejser I/S” og siden ”Scotsport Jagt og Event ApS” har en selvstændig og – af klageren – uafhængig kendetegnsret til betegnelsen ”Scotsport” og som følge heraf også en ret til domænenavnet ”scotsport.dk”. Klagers varemærkerettigheder til betegnelsen ”SCOTSPORT” er imidlertid stiftet forud for registre-ringen og brugen af de anførte virksomhedsnavne. Indklagedes ejere, Jesper Brahe og Jesper Tikiøb, har yderligere både ved deres tiltræden af bilag 3 (”Partnership Agreement”) og bilag 4 (”Terms for Dissolution of Partnership”) anerkendt klagers rettigheder til varemærket ”SCOTSPORT”. Det forhold, at indklagede efter ophøret af parternes samarbejde har foretaget navneændring til ”Game Sport Jagt & Event ApS” og slettet binavnet ”Scotsport Jagtrejser ApS”, må endvidere anses som en anerkendelse af klagerens rettigheder til betegnelsen ”SCOTSPORT”. Nævnet finder på denne baggrund, at indklagede ikke har godtgjort, at indklagede skulle være in-dehaver af en selvstændig kendetegnsret til betegnelsen ”scotsport”. Indklagedes anvendelse af be-tegnelsen ”scotsport” og lignende betegnelser i forbindelse med udbud af tjenesteydelser, der er omfattet af klagers varemærkeregistrering, kan således ikke ske uden samtykke fra klager. Indklagede anvender domænenavnet ”scotsport.dk”, der er identisk med klagerens varemærke, til at lede internetbrugere over på sin hjemmeside under domænenavnet ”gamesport.dk”, hvor indklagede – uden klagerens samtykke – udbyder tjenesteydelser, der er omfattet af klagerens varemærkeregi-strering. En sådan brug af domænenavnet ”scotsport.dk” udgør en åbenbar krænkelse af klagerens varemærkeret, som klageren kan forbyde efter varemærkelovens § 4, stk. 1.

Page 8: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE · 2017. 7. 8. · KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE 2 Jesper Brahe, som i dag er direktør hos indklagede, indgår i 2002/03 et samarbejde med klager i

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

8

Nævnet finder det navnlig på baggrund af indklagedes tiltræden af bilag 3 og bilag 4 ubetænkeligt at lægge til grund, at indklagede har været bevidst om, at den fortsatte registrering og brug af do-mænenavnet ”scotsport.dk” har været retsstridig i forhold til klageren. På baggrund af det anførte finder klagenævnet, at indklagede ved sin nægtelse af at overdrage ”scotsport.dk” til klageren og ved sin fortsatte brug af domænenavnet har handlet illoyalt i forhold til klageren og groft overtrådt domænelovens § 12, stk. 1, som fastslår, at registranter ikke må regi-strere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik. I medfør af domænelovens § 15, stk. 3, nr. 1, træffer nævnet herefter følgende

A F G Ø R E L S E Indklagede, Game Sport Jagt & Event ApS, skal anerkende, at den foreliggende registrering af do-mænenavnet ”scotsport.dk” er i strid med gældende dansk ret, og at registreringen af dette domæ-nenavn overføres til klageren, Scotsport Travel Co. v/Alf Sørensen. Overførelsen skal gennemføres straks. Klagegebyret tilbagebetales til klageren. Dato: 4. juni 2012

__________________ Lene Pagter Kristensen

(Formand) Knud Wallberg Jens Schovsbo