Magasinet DANES 1 2010

DANMARKSPOSTEN 1·2010 1

DANES·1DANMARKSPOSTENjANuAR –fEbRuAR2010

DANmArk påforSiDEN

Et kig ikryStAlkuglEN

leder DANES!moderne lederskab Miljøansvar og økonomiAnalyse“It’s the economy, stupid”interview En jernvilje i en fløjlshandskeudstationeringDanskerne i Ungarnmin by Boulder

D A N S K S A M V I R K E

2 DANMARKSPOSTEN 1·2010

Nordea Private Banking tilbyder kompetente og erfarne rådgivere, der giver et sammen-hængende overblik over dine værdier. Et overblik baseret på samarbejdet med markedets bedste specialister, grundig research og seriøse analyser. En Private Banking rådgiver og mange specialister – making it possible.

*Yderligere information om undersøgelsen fi ndes på www.myprivatebanking.com/category/research Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende fi nansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes

af personer, som er bosat i visse lande. Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., Luxembourg: +352 43 88 77 77 Zürich: +41 44 421 42 42, www.nordeaprivatebanking.com

Find en Private Banking rådgiver, der har adgang til de bedste specialister

Få mere at vide på www.nordeaprivatebanking.com eller ring på +352 43 88 77 77 og aftal et møde.

Michèle Le Ret, Private Banker

på Private Banking Unabhängige Studie von

MyPrivateBanking.com*

BESTEPrivatbank

in Europa

Riippumaton tutkimus:


PARAS

Yksityispankki

Euroopassa

Oberoende studie gjord av MyPrivateBanking.com

Bästa privat bank

dan

NOR

AD_Danmarkposten_DAN.indd 1 1/13/10 2:05:39 PM


iNDH o lD NR 1 · jANuAR /fEbRuAR 2010

tEmA DANmArk på forSiDEN 4

DEt moDErNE lEDErSkAb 8

ANAlySE ”it’S tHE EcoNomy, StupiD” 12

pErSpEktiv Et kig i kryStAlkuglEN for 10’ErNE 14

iNtErviEw jErNviljE i EN fløjlSHANDSkE 18

DANSkErNE i uNgArN 22

Nyt frA DANES worlDwiDE 26

miN by boulDEr 28

lEDEr DANES!

Velkommen til første nummer af Danmarkspostens i

2010. Som det ses, udkommer foreningens medlemsblad

nu i et nyt lay-out, som også omfatter en ny forside.

Bladet, der udkom første gang i 1920, hedder fortsat

Danmarksposten, men ordet DANES har nu fået en

fremtrædende placering på bladets forside.

Det skyldes først og fremmest ønsket om at kunne

sikre en klar ”branding” af foreningen, som for nogle år

siden ændrede navn fra Dansk Samvirke til Danes

Worldwide.

Også foreningens hjemmeside, danes.dk, har fået et

nyt dynamisk format, som skal være udgangspunktet for

et globalt netværk for danskere i udlandet og foreningens

sekretariat i Danmark.

Ordet DANES er med til at skabe den sammenhæng

i foreningen, som gør det nemmere at markedsføre for-

eningen udadtil. DANES. Mere éntydigt kan det ikke

siges!

Samtidig med de fremadrettede fornyelser på kom-

munikationssiden sker der også en ændring i forenin-

gens daglige ledelse. Efter 23 år som leder af sekretaria-

tet i Købmagergade, forlader Jens Witthøfft Nielsen her

i begyndelsen af 2010 sin post som foreningens general-

sekretær for at gå på pension. Vi vil meget gerne takke

Jens Witthøfft Nielsen for sin store og mangeårige ind-

sats som foreningens daglige leder.

Vi er tillige glade for at kunne Anne Marie Dalgaard

velkommen som ny generalsekretær fra 1. februar 2010.

Som det fremgår af interviewet inde i bladet, er Anne

Marie Dalgaard rede til med entusiasme og gå-på-mod

at føre foreningen ind i fremtiden.

Fælles for de nye tiltag her ved årets begyndelse

gælder, at vi må styrke mulighederne for få endnu større

kontakt med og opbakning fra de mange danskere, som

bor i udlandet. Kun gennem et udbygget medlemskabs-

grundlag, såvel ude som hjemme, vil vi kunne sikre en

større gennemslagskraft som talerør overfor de hjemlige

politikere og myndigheder.

Vi opfordrer derfor alle foreningens medlemmer og

repræsentanter til at gøre Danes Worldwide mere kendt

og synlig i udlandet, herunder at få danske foreninger og

institutioner i udlandet til at bakke op om Danes

Worldwide. Det kan bl.a. ske ved at tilslutte sig de ord-

ninger om partnerskab, som er beskrevet på foreningens

nye hjemmeside.

Vi hører alle til befolkningskategorien DANES. Gå ind

på www.danes.dk og se de mange muligheder, der er for

at sikre et globalt sammenhold, og læs om de mange

områder, hvor foreningen sætter ind på at gøre det nem-

mere at være dansker i udlandet.

Christopher Bo Bramsen

Formand for bestyrelsen

D A N S K S A M V I R K E

DANmArkSpoStENÅrgang 91Udsendes til medlemmer af Danes Worldwide.Udkommer seks gange om året. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde angivelse. Udgives af Danes Worldwide, Stiftet 1919Protektor HM Dronning Margrethe

forsidefoto: Anne mie Dreves

Ansvars ha vende redaktørAnne Marie DalgaardRedaktør Christina Lopes, dj Annoncer Pál JauernikDesign Carl-H.K. ZakrissonLayout www.polytype.dkTryk AKA-print A/S Distribution IRSISSN 0011-6157

Piet Hein © DanmarksGlobus & Tekstlinje Anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart

danes worldwide

Købmagergade 67 · 2.salDK-1150 københavn kmandag-fredag 9-16Telefon +45 3332 0913 Telefax +45 3332 [email protected]

GeneralsekretærAnne Marie Dalgaard

KommunikationChristina Lopes

SekretærPál Jauernik

den danske sommerskole Tina Andersen

danes worldwide undervisning Projektleder: Stine Balch SørensenSekretær: Tina Andersen

Adm. og regnskab Ulla RungeBank Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København Ks.w.i.f.t. DABADKKKIBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958Kontonummer 3001 3121 068958

DANES worlDwiDES bEStyrElSEforretningsudvalget

Formand, Christopher Bo BramsenDirektør Carsten Dencker NielsenCand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Adm. direktør Bent Pedersen

øvrige bestyrelse

Adm.dir. Dorthe Arnoldi Lektor Inge Gorm HansenDirektør Birger Jürgensen Direktør Henrik Bering LiisbergDirektør Niels Lundorff, PolenDirektør Lars Berhard JørgensenDirektør Jens Olesen, BrasilienDirektør Leif RasmussenTV afdelingschef Finn RowoldAdm. direktør Freddy SvaneAdm. direktør Kurt ThyregodDirektør Jens M. JensenDirektør Hans Michael Jebsen, Hong KongDirektør Bo Mads AndersenDirektør Michael Metz Mørch

Nordea Private Banking tilbyder kompetente og erfarne rådgivere, der giver et sammen-hængende overblik over dine værdier. Et overblik baseret på samarbejdet med markedets bedste specialister, grundig research og seriøse analyser. En Private Banking rådgiver og mange specialister – making it possible.

*Yderligere information om undersøgelsen fi ndes på www.myprivatebanking.com/category/research Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende fi nansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes

af personer, som er bosat i visse lande. Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., Luxembourg: +352 43 88 77 77 Zürich: +41 44 421 42 42, www.nordeaprivatebanking.com

Find en Private Banking rådgiver, der har adgang til de bedste specialister

Få mere at vide på www.nordeaprivatebanking.com eller ring på +352 43 88 77 77 og aftal et møde.

Michèle Le Ret, Private Banker

på Private Banking Unabhängige Studie von


BESTEPrivatbank

in Europa

Riippumaton tutkimus:


PARAS

Yksityispankki

Euroopassa

Oberoende studie gjord av MyPrivateBanking.com

Bästa privat bank

dan

NOR

AD_Danmarkposten_DAN.indd 1 1/13/10 2:05:39 PM


tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>

DANmArk på forSiDENEt cykelløb, en protestdemonstration og et madprogram. Det er nogle af de begivenheder, der har fået Danmark på japanske nethinder. Franz-Michael Skjold Mellbin, der er Danmarks ambassadør i Japan, har tilsyneladende knækket koden for, hvordan man som lilleputnation trænger igennem larmen i et land med mere end 127 millioner mennesker.


Den 6. august 2009 kl. 8.15 vandrede Franz-Michael

Skjold Mellbin op af Fuji-bjerget uden for Tokyo. Med

sig havde han 30 journalister, NGO’er, politikere og

embedsmænd fra både Japan og Europa. Anledningen

var en protest imod, at Nordkorea i maj satte trumf bag

deres atomvåbentrusler ved at sende en raket over

Japan. Målet var at nå toppen samme dag og tid som

amerikanerne kastede den atombombe, der i 1946

udslettede Hiroshima.

”Idéen opstod, da jeg selv blev meget berørt af Nord-

koreas handling. Det er en udvikling Danmark modar-

bejder, og som jeg også personligt ville tage afstand fra.

Og her i Japan er a-våben et meget følelsesladet emne.

Jeg ville lave en positiv markering og besluttede mig

derfor for at arrangere en protestmarch til Mount Fuji

og holde et minuts stilhed på toppen. Det har ingen

ambassadør her i landet gjort før,” siger Franz Michael

Skjold Mellbin, Danmarks ambassadør i Japan. Mar-

chen blev omtalt i japansk tv og radio og kom på forsi-

den af landets største avis. I alt nåede den danske

ambassadør ud til omkring 50 millioner læsere, seere,

lyttere.

EN opgAvE At træNgE igENNEm lArmEN

At få lydhørhed for sine holdninger er ellers ikke nogen

selvfølge i et land som Japan, der har mere end 127 mil-

lioner indbyggere og hvis virksomheder, medier og

øvrige institutioner kæmper om at få opmærksomhed

i det offentlige rum. Særligt når man er et lille bitte

land, uden den store økonomiske indflydelse kan det

være vanskeligt. Men Franz-Michael Mellbin har siden

han flyttede ind i ambassadeboligen, der ligger tæt på

Shibuya, et af Tokyos travleste kvarterer, flere gange sat

Danmark på dagsordenen. En anden stor event i 2009

var således et cykelløb på 9 etaper, som havde flere

tusind deltagere og foregik over hele Japan. Turen hed

”COP15 Cycle Tour: From Kyoto to Copenhagen” og

formålet var at gøre opmærksom på klimakonferencen

i København og at brande Danmark og danske virk-

somheder som klimavenlige. Det blev fulgt i medierne

af mere end 100 millioner mennesker undervejs og gav

den største omtale af Danmark i Japan nogensinde.

Ny form for DiplomAti

Når man som ambassadør bruger andre kanaler end de

traditionelle statslige til at brande sit lands værdier og

politik, kaldes det public diplomacy. Efterhånden som

det er blevet stadig mere anerkendt, at også medier,

NGO’er, virksomheder, interesseorganisationer osv.

har indflydelse på den politiske dagsorden, har public

diplomacy fået stadigt mere fokus i Udenrigsministe-

riets strategi. Men sådan har det bestemt ikke altid

været, siger Franz-Michael Mellbin.

”En tidligere direktør i Udenrigsministeriet sagde

engang, at det aldrig har været karrierefremmende at

komme i avisen. Sådan er det ikke længere. Nu øger

ambassadernes synlighed Udenrigsministeriets værdi

for samfundet,” siger den danske ambassadør.

læg Dig i SlipStrømmEN

Men hvad skal der så til for at trænge igennem larmen,

i hvad Franz-Michael Mellbin kalder ”Godzillas eget

land, hvor ”big is beautiful”?” Hvordan opnår man syn-

lighed omkring danske værdier og politik? Franz-

Michael Mellbin peger på flere elementer, der skal være

tilstede.

”Det første er at lægge sig i slipstrømmen af en ten-

dens. Det nytter ikke at skulle opfinde et nyt emne,

alene. Man må fornemme udviklingen i samfundet og

se på, hvordan Danmark kan ride med på bølgen.”

”Et andet element er troværdighed. Budskabet skal

have rod i danske værdier og Danmarks strategiske

interesser,” siger Franz-Michael Mellbin og peger på,

hvordan protestmarchen spillede sammen med uden-

rigsministerens fordømmelse af Nordkoreas raketaffy-

ring og cykeleventen var en direkte markedsføring af

det danske værtskab for klimatopmødet i december.

AlliANcEpArtNErE Afgør SuccESEN

Et sidste element er at involvere andre i at få budska-

bet frem. På den danske ambassade i Tokyo er der kun

22 ansatte og et begrænset budget og derfor er gode

alliancepartnere afgørende for succes, lyder det fra

Franz-Michael Mellbin.

I forbindelse med bjergbestigningen kunne han

således trække på støtte fra en række anti-atomvåben

organisationer og den højt profilerede organisation for

tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>

DANmArk på forSiDEN DE t vil jEg gErNE o pNå

ambassadør i Japan, Franz-michael mellbin• Et bedre kendskab til hvad Danmark

er og kan. Især gennem historier, der

øger kendskabet til Danmark, som

et land, der er:

• Et frihedselskende, rummeligt og

fleksibelt velfærdssamfund, hvor de,

som har evnen, har pligten

• Et højproduktivt, teknologisk førende

videnssamfund

• En aktiv og ansvarlig international

spiller, der kan og vil engagere sig

diplomatisk, bistandsmæssigt og militært

i de globale udfordringer og verdens

brændpunkter

fAk tAFranz-Michael Skjold Mellbin har været

Danmarks ambassadør i Japan siden den

1. september 2008. Han har tidligere

været ambassadør i Kabul, Afghanistan,

og har før det været udstationeret i Bonn,

Brasilia og Beijing.


>> tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>

læg Dig i SlipStrømmEN ...de overlevede fra atombomberne i ’45, der hvert år spil-

ler en central rolle i den officielle mindeceremoni for

ofrene.

Franz-Michael Mellbin havde inviteret en repræ-

sentant for de overlevende til at deltage i bjergbestig-

ningen, men da den yngste er 78 var det ikke muligt. I

stedet valgte ambassadøren at løbe ned ad bjerget for

at tage hurtigtoget til Hiroshima, hvor den officielle

mindeceremoni hvert år finder sted.

”Jeg nåede på den måde også at deltage i aftencere-

monien sammen med de overlevende og give en række

interviews til lokale aviser med dem” fortæller han.

vi blivEr EN DEl Af ANDrES DAgSorDEN

Cykelløbet arrangerede Franz-Michael Mellbin i sam-

arbejde med det japanske cykelforbund.

”De har to interesser: At promovere cykling og at

skaffe flere medlemmer. Det hjalp cykelturen dem til at

komme igennem med,” siger Franz-Michael Mellbin,

der udover at alliere sig med cykelforbundet, slog sig

sammen med flere miljøorganisationer, og inddrog

Tokyos borgmestre og flere ministre.

”Det lykkedes os at finde mange, der var villige til at

hjælpe. Vi gjorde cykelturen til en del af deres dagsor-

dener og fik på den måde 3000 frivillige til at hjælpe

med cykelturen. Vi havde en hjemmeside med over

10.000 hits hver dag. Vi lagde billeder ud og vi blog-

gede. Vi løb det selv i gang, men efterfølgende løb

andre det videre.”

I dag er der også efter dansk forbillede kommet

bycykler i Tokyo.

”Jeg deltog i den officielle lancering med miljømini-

steriet og overrakte symbolsk en københavnsk smiley-

cykel. Jeg cyklede til lanceringen fra ambassaden, hvil-

ket var ret hårdt – men det kom der også en god histo-

rie ud af” smiler Franz Michael Mellbin, der ellers har

cyklet på arbejde altid. Men københavnske bycykler er

ikke bygget til Tokyos bakkede gader.

brug EvENtENS EftErDøNNiNgEr

Cykeleventen har altså ikke bare profileret Danmark

mens den stod på, men har også efterfølgende sat sig

spor. Franz-Michael Mellbin har fået kontakt til flere

parlamentsmedlemmer, der cykler og får i dag ofte hen-

vendelser fra folk, der spørger om han vil deltage i

arrangementer om cykling. Efter bestigningen af Fuji-

bjerget blev Franz-Michael Mellbin inviteret som en af

hovedtalerne til den årlige anti-atomvåbenkonference

i Nagasaki, hvor han fortalte om, hvordan diplomater

og ikke-statslige organisationer kan samarbejde om

nedrustning. Og de logoer, og den merchandise, der

blev fremstillet i forbindelse med eventen er stadig i

omløb. Således bærer Franz-Michael Mellbin om

håndleddet et armbånd med sloganet ”Have a Nice

Doomsday. ”Den vil jeg have på et år,” siger han.

opmærkSomHED krævEr EN kANt

Men hvor går grænsen for, hvad man som ambassadør

kan profilere sig på? Det er klart, at det gælder om at

fremme danske interesser og værdier. Men, understre-

ger Franz-Michael Mellbin, tingene skal have en kant.

Ellers er de ikke interessante og får ingen medieop-

mærksomhed.

Det er lykkedes ambassadør Franz-Michael

Mellbin at gøre den danske stemme

gældende politisk, sportsligt og miljø-

mæssigt. Næste gang står kulturen i front,

men hvad der kommer til at ske, vil han

endnu ikke offentliggøre. Han er dog

sikker på, at det nok skal lykkes ambassaden

igen at trænge igennem larmen i det

store land.

»det nytter ikke at opfinde alt alene. man må fornemme udviklingen i samfundet og se på, hvordan vi og danmark kan ride med på bølgen


>> tEmA : DANmArk på fo r SiDEN Af TRiNE bEcKE T T >>

læg Dig i SlipStrømmEN ...

”Turen til Fujibjerget var klart rettet mod Nordko-

rea og Iran og cykelturen handlede også om at få japan-

ske politikere til at forstå, at det er for farligt at være

cyklist i Japan. Samtidig brød billedet af en cyklende

ambassadør med forestillingen om det normale i et

land, hvor eliten normalt transporteres rundt i lukkede

biler,” siger Franz-Michael Mellbin før han peger på et

sidste element, der kan være med til at bane vejen til

dagsordenen: At involvere familien.

”Mine sønner deltog i vandreturen til Fuji-bjerget

og min kone var med på flere etaper på cykelturen. At

stå frem som familie rammer de danske værdier om

ligestilling og balance mellem familie og arbejdsliv. Og

det gør det væsentligt nemmere at komme i medierne,

når familien bakker op,” siger Franz-Michael Mellbin.

N y t o m klimA

Uddannelse i bæredygtig udvikling styrkes i nyt netværkEt nyt netværk skal sikre, at skoler, museer, bibliote-

ker, medier og alle andre kan formidle den nyeste

viden om bæredygtig udvikling til danskerne og

omverdenen. Netværket kaldes Dansk Regional

Centre of Expertise (RCE) for Uddannelse for

Bæredygtig Udvikling. Det består af folk fra alle

brancher, der arbejder med bæredygtig udvikling og

klimaændringer.Undervisningsministeriet og

Videnskabsministeriet bidrager hver med 2,25

millioner kroner over tre år til etableringen af

netværket.

copenhagen toppede på GoogleOrdet Copenhagen nåede førstepladsen som det

mest brugte søgeord på Google under klimatopmø-

det, COP15 i december. Et krystalklart udtryk for

den enorme brandingværdi, som Danmark får via

værtskabet for COP15, lyder det fra Udenrigsmini-

steriet. Den danske stat kommer til at betale 1,2-1,3

mia. kr. for afholdelse af klimakonferencen, når

logistik og sikkerhed lægges sammen. Selv dette

beløb kan en øget indtjening for hoteller og et

forbrug på ca. 300 mio. kr. ikke i sig selv retfærdig-

gøre. Men det kan brandingværdien, understreger

Klavs A. Holm ambassadør for Public Diplomacy i

Udenrigsministeriet.


lEDEl SE: Af TRiNE bEcKE T T

”Klimaændringer bekymrer forbrugerne og det skal vi

svare på som firma. 80 procent af vores CO2-udledning

kommer fra gårdene, fra bønderne. Og selv om det ikke

direkte er os, der er ansvarlige for det, skal vi tage et

ansvar. Det forventer kunderne. Så vi skal genopfinde

os selv. Vi arbejder på at skabe fossilt brændsel ud af

gødning - i den sidste ende skal bønderne både produ-

cere biobrændsel og mælk.”

Ordene kommer fra direktør i Arla, Jais Valeur. Han

sidder i panelet på scenen på Kronborg Slot en lørdag

under FN’s klimatopmøde i København. Mødet er

arrangeret af Copenhagen Climate Council og Mandag

Morgen. Andre paneldeltagere er folk som Anders

Eldrup fra DONG, Ditlev Engel fra Vestas og Dan W.

Reichter fra Google. Tidligere har Gro Harlem Brundt-

land, FN’s særlige udsending i klimaspørgsmål og

Coca Colas administrerende direktør, Muhtar Kent,

stået på talerstolen.

På dagsordenen er ansvarlighed overfor klimaet.

Overfor kunderne og de kommende generationer. De

store virksomheder udtrykker et ledelsessyn, man ikke

for bare fem år siden kunne forudse ville brede sig så

massivt. Og selv om det storstilede klimatopmøde i

København ikke medførte de politiske dagsordener og

resultater, mange havde håbet på, var arrangementet

med til at sætte spot på den type ledelse, der kendeteg-

ner en moderne tænkende virksomhed. Nemlig lang-

sigtet ledelse, på den ansvarlige måde. Med et ben-

hårdt økonomisk fokus.

klimAtopmøDEt EN AccElErAtor

Steen Hildebrandt er professor i ledelse på Aarhus

School of Business, han er Danmarks mest citerede

professor i ledelsesspørgsmål og forfatter til en række

bøger om ledelse. Han peger på, at klimatopmødet har

været accelerator i forhold til virksomhedernes ansvar.

”Der har været en bevægelse i flere årtier - men på

en meget stille måde. Med klimatopmødet og dets

fokus på CO2 er der sket en eksplosionsagtig udvikling.

Virksomhederne ansvarlighed handler ikke om velgø-

renhed, men om økonomi.”

Og ansvarlighed handler så heller ikke kun om

klima. Det er den tredobbelte bundlinje - som handler

om ansvarlighed overfor medarbejderne, klimaet og

det omgivende samfund - der de seneste år for alvor er

blevet mejslet ind i virksomhedernes forretningsmo-

deller, vurderer Steen Hildebrandt.

”Vi ser en ny form for forretning, hvor det langsig-

tede er med. Verden er mere gennemsigtig end før, og

virksomhederne kan ikke skjule noget længere. De skal

opføre sig ordentligt ellers siver eller flygter forbru-

gerne,” siger Hildebrandt, der peger på at ansvarlighe-

den ikke udspringer af lysten til velgørenhed, men

handler om ren forretning.

”Hvad det koster i den ene ende, forhindrer at kun-

derne forsvinder i den anden ende.”

iNNovAtivE ANSvArligE løSNiNgEr

Toplederne i festsalen på Kronborg taler da også om

innovation og løsninger, der skal gøre det bedre og

mere bæredygtigt at være forbruger. Coca Cola vil i

DEt moDErNE lEDErSkAbModerne lederskab er på en gang ansvarligt på den langsigtede måde og har et benhårdt økonomisk fokus. Og selv om vi er godt med i Danmark har vi stadig meget at lære. Vi er ikke så gode, som vi vil være om nogle år, mener CSR-ekspert Claes Amundsen og professor i ledelse Steen Hildebrandt.

»Virksomhe-derne skal opføre sig ordentligt ellers siver eller flygter forbrugerne


lEDEl SE: Af TRiNE bEcKE T T

samarbejde med Greenpeace sikre, at de giver lige så

meget vand tilbage til verden, som de bruger i produk-

tionen af deres produkt. Google har udviklet små kli-

masladrehanke, der fortæller hvor meget energi folk

bruger i deres hjem. Men hvor gode er vi danskere, når

det kommer til moderne ansvarlig ledelse og forret-

ning? Det har ekspert i CSR (Corporate Social Respon-

sibility), Claes Amundsen fra Humankind, et bud på.

”Som helhed er der en pæn grad af ansvarlighed i

danske virksomheder. Men der er alligevel blinde plet-

ter. Vi oplever med jævne mellemrum, virksomheder,

der bliver taget på sengen for at have krænket menne-

skerettighederne eller miljøet. Og vi er langt fra så gode

i dag, som vi kommer til at være om fem eller ti år.”

DANSkE virkSomHEDEr goDE til mENNE-

SkEr

Claes Amundsen mener, det er nødvendigt at skelne

mellem ansvarlighed overfor klimaspørgsmål og

ansvarlighed overfor medarbejdere, når man skal måle

danske virksomheders indsats op mod andres.

”Vi lever i et land, hvor tingene er meget regulerede

– af loven og af fagforeningerne. Det gør det svært at

være en meget uansvarlig virksomhed overfor medar-

bejderne. Det kan man bedre tillade sig i andre dele af

verden. Derimod når det gælder klimaspørgsmål er der

herhjemme god plads til at vinde nyt terræn. Vi har

arbejdet meget med medarbejdervilkår og fx work-life-

balance, men er generelt mere ligeglade med at arbejde

for fx at indføre biler på strøm.”

HvAD Er c Sr ?

CSR står for Corporate Social Responsibility

og dækker ifølge EU’s definition over

”virksomhedernes frivillige arbejde med at

integrere sociale og miljømæssige hensyn i

deres forretningsaktiviteter og i interaktio-

nen med deres interessenter.”

CSR handler altså ikke om at sætte

samfundsmæssig ansvarlighed i stedet for

eller højere end økonomiske hensyn. CSR

handler om, at virksomheder skal operere

med flere end blot økonomiske og juridiske

kriterier for, hvad der er god og ansvarlig

adfærd. Ikke kun fordi det er udtryk for

socialt sindelag og god etik, men også fordi

det kan være til gavn for bundlinien.

Mads Øvlisen blev kendt for som en af de

første i Danmark at indføre tredobbelt

bundlinje som administrerende direktør i

Novo Nordisk. Han sikrede også at der i

formålsparagraffen blev skrevet ind, at

virksomheden på en gang sigter mod at

have en god indtjening, være socialt

ansvarlig og at tage hensyn til miljøet.

Kilde: www.socialansvar.dk

clinton:

Virksomhederne går forrestEx-præsident Bill Clinton ser virksomhe-

derne som frontløbere i forhold til at skabe

en klimamæssigt ansvarlig verden. Da

virksomhedsledere fra hele verden i

december var samlet på Kronborg for at

diskutere deres indsats på området sendte

han et videoklip, der blev afspillet for

deltagerne. Bill Clinton sagde blandt andet.

”Lige gyldigt hvilken aftale, der laves i

København, så er de virksomhedsledere,

som Copenhagen Climate council og UN

Global Compact har samlet, nøglen til om vi

faktisk kan løse denne krise.”

»Vi oplever med jævne mellem-rum, virksomhe-der, der bliver taget på sengen for at have kræn-ket menneskeret-tighederne eller miljøet


»stine bosse fra Tryg eller ditlev engel fra Vestas er eksempler på topledere, der har formået at personliggøre ansvarligheden som værdi

>> tEmA : lEDEr Sk Ab Af TRiNE bEcKE T T

uDforDriNg At gørE ANSvArligHEDEN EN

DEl Af kErNyDElSEN

Den store udfordring for virksomhederne lige nu er at

finde ud af, hvad ansvarlighed egentlig betyder for dem.

”De skal vurdere: Hvordan er det knyttet til vores

kerne? Hvis man som virksomhed har en stor miljø-

påvirkning er en frugtordning til medarbejderne nok ikke

det første man skal have,” siger Claes Amundsen og peger

på, at man i forbindelse med klimatopmødet har set en

del ”me-too”-isme: Virksomheder har for at være med i

klimaopmærksomheden skyndt sig at finde noget grønt

at klistre på deres virksomhed.

”De har måske udviklet en grøn politik, men har ikke


>> tEmA : lEDEr Sk Ab Af TRiNE bEcKE T T N y t o m Dk

Forbrug som i fattigfirserneØkonomisk blev nullerne ikke et prangende

årti. Kun væksten i det offentlige forbrug

kunne hamle op med de foregående årtier. I

gennemsnit var væksten i privatforbruget

over hele årtiet på 1,2 procent årligt og

dermed på niveau med fattigfirserne.

Tusinder indbetaler restskatSkylder man i skat, er det en god idé at få

høvlet gælden af, hvis man vil undgå at

betale strafrenter. Med regeringens

skattereform begynder skatten at vokse fra

den 1. januar i år, da der skrives renter på.

Renten på restgælden stiger fra dag til dag

- og har man ikke betalt inden 1. juli, er

renten på 2,3 procent. Den kan så stige i

løbet af året til 6,6 procent.

Kommunal stemmeprocent lavStemmeprocenten ved kommunalvalg 2009

blev historisk lav. Ikke en gang to tredjedele

af vælgerbefolkningen tog aktiv del i

valghandlingen og på en lille snes

valgsteder rundt omkring kom procenten

ikke over de magiske 50 procent. De, der ikke

stemmer, er især førtidspensionister, ældre

over 75, indvandrere og unge under 25.

skotter vil se nordisk velfærd15 nordiske fotograftalenters bud på nordisk

velfærd er blevet lidt af et tilløbsstykke.Til

åbnningen af fotoudstillingen ”Sort of Safe”

på Det Danske Kulturinstitut i Edinburg

deltog mere end 100 interesserede, oplyser

den nye direktør på stedet, Kim Minke.

nødvendigvis fået den integreret i deres arbejdsformer.

Og der er en ret stor forskel. Beslutningen om at inte-

grere ansvarligheden har afgørende betydning for hvil-

ken forskel, man reelt gør. Og alle vigtige interessenter

vil hurtigt kende forskel på, om virksomhederne mener

det de siger, eller om det bare er ord,” siger Claes

Amundsen.

pErSoNligt lEDErSkAb AfgørENDE

Men hvad skal der til for at få ansvarligheden tænkt ind

i forretningen? Både Hildebrandt og Amundsen peger

på, at det personlige lederskab er afgørende.

”Stine Bosse fra Tryg eller Ditlev Engel fra Vestas er

eksempler på topledere, der har formået at personlig-

gøre ansvarligheden som værdi.

Der er dog stadig virksomhedsledere, der mener at

social ansvarlighed er noget hippie-noget at tale om.

”Der er altså et stykke vej fra at tilbyde bæredygtig kaffe

i kantinen til at integrere ansvarlighed i forretningen,”

siger Claes Amundsen og Steen Hildebrandt konklu-

derer.

”Det er en benhård forretningsverden vi lever i. Men

den moderne leder holder sig for øje, at de kriterier,

som den benhårde forretning handler om, er under for-

andring.”

grEENwASHiNg EllEr grEENHuSHiNg?

Det er ikke nødvendigvis let at fortælle sine omgivelser, hvor grøn man er som virksomhed. Men kommunikation omkring sin ansvarlighed er nødvendig for at sikre sig de rette medarbejdere.

Coca Cola vil i samarbejde med Greenpeace

sikre, at de giver ligeså meget vand tilbage

til verden, som de bruger i produktionen af

deres produkt, siger her Coca Colas

administrerende direktør, Muhtar Ken

Masser af kampagner har i den seneste tid pludselig

viste nye grønne sider af virksomheder, der ellers ikke

var kendt for at være særlige miljøvenlige. Og mange

af virksomhederne er blevet beskyldt for ”Greenwa-

shing” - at gøre sig grønnere end de i virkeligheden er.

Modsætningen til greenwashing er ”greenhushing” –

en tendens til at gå stille med dørene om, hvad man

laver af gode ansvarlige tiltag. ”Greenhushing”

udspringer af en angst for at blive skudt i skoene, at

man lover mere end man kan holde, fortæller Claes

Amundsen, stifter af konsulentfirmaet Humankind og

ekspert i CSR.

Han peger på, at det i dag ofte er reklamebureau-

erne, der får lov til at vurdere, hvor grønt man skal

kommunikere som virksomhed. Men det ansvar bør

virksomhederne selv tage på sig. Ikke mindst for at

sikre sig de rette medarbejdere fremover. De går nemlig

efter ansvarlighed – ikke bare i ord, men også i hand-

ling, mener Claes Amundsen.

”Medarbejdere, der læser jobannoncer i dag, ser

efter ansvarlighed. Virksomheder, der lover mere end

de kan holde eller er for generte, får ikke de ansvarlige

medarbejdere, de har brug for, for reelt at kunne agere

ansvarligt.”


ANAlySE Af MichAEl KRiS TiANSEN

I politik er prioritering et nøgleord. Man kan således

ikke opnå genklang hos vælgerne med 117 forskellige

budskaber. I dansk politik har nøgleordet siden 2001

været ”værdipolitik”, men måske er der her ved indgan-

gen til 2010 indtrådt et skifte i retning af mere traditi-

onel politik – nemlig økonomien.

Overskriften er hentet fra Bill Clintons såkaldte ”war

room” og er udtalt af en hans spindoktorer, der igen og

igen indprentede kampagnestaben, at nøgleordet for at

vinde præsidentvalget var skarpt fokus på den ameri-

kanske økonomi og betydningen for den enkelte ame-

rikaners hverdag. Det nyttede ikke med alle mulige

svinkeærinder, der slørede for det vigtigste budskab.

Republikanerne havde kørt økonomien i sænk, og nu

måtte der nye politiske kræfter til.

Det afgørende slag om, hvem der skal have magten

efter næste valg kan meget vel afhænge af hvilken blok

vælgerne har mest tillid til kan håndtere den økonomi-

ske politik. Ikke at værdipolitikken mister sin betyd-

ning, men tiden kræver fokus på økonomien.

Det interessante er imidlertid, at der internt i de to

blokke er vidt forskellige opfattelser af, med hvilke

midler Danmark kommer lempeligst igennem krisen.

2010 blev således også indledt med et verbaltskæn-

deri mellem de to regeringspartier om retningen i den

økonomiske politik og ikke mindst om nødvendighe-

den for reformer (læs: besparelser) og behovet for at

fortælle danskerne, at festen er slut. Det sidste vidste

danskerne jo nok godt på forhånd, så det undrede en

del iagttagere, at de konservative meldte så hårdt ud fra

januars start.

For samtidig med de konservatives krav om afskaf-

felse af efterløn og ønsket om offentlige besparelser

modtog danskerne – eller i hvert fald dem med højere

indkomster – regeringens nye skattelettelser. Og hvor-

dan hænger det nu lige sammen.

På regeringens januarseminar forsøgte statsmini-

ster Lars Løkke Rasmussen og den konservative leder

Lene Espersen at finde en fælles tone på det afsluttende

pressemøde, Men mislydene hvislede gennem stort

alle svarene, og statsministeren satte endda den kon-

servative leder verbalt på plads ved at tale om ”de

såkaldt modige” og ”at det ikke betød en døjt”.

I mediernes referat blev pressemødet alligevel

udlagt som, at nu kommer ”hestekuren”. Det passede

sikkert de konservative fint, mens statsministeren alle-

rede på sit efterfølgende tirsdagspressemøde havde

travlt med at bekendtgøre, at ”hestekure” blev der

hverken tale om eller brug for. Uenigheden fik Dansk

Folkeparti til at bede regeringen om at finde en fælles

“it´S tHE EcoNomy, StupiD!”

»med en regering i selvskabt uenighed og stormvejr skulle man tro oppositionen havde en fest


ANAlySE Af MichAEl KRiS TiANSEN N y t o m Dk

peT ville hyre somalierDen 28-årige somalier MMG, der er

fængslet for at have trængt ind hos JP’s

tegner Kurt Westergard, blev ifølge hans

tidligere hustru i 2006 forsøgt hyret af

Politiets Efterretningstjeneste. MMG afviste

imidlertid at blive meddeler i det ekstreme

somaliske miljø i Danmark Siden har PET

åndet MGG i nakken, indtil han blev

anholdt.

al-Qeada truer ambassaderAl-Qaeda har taget skylden for det

mislykkede terrorangreb i julen hvor en

mand fra Nigeria ved at sprænge et fly i

luften. Efterfølgende har al-Qaeda

opforderet sine tilhængere til at begå terror

mod vestlige ambassader rundt omkring i

verden. Men truslen fra al-Qaeda gør ingen

forskel for de danske ambassader og deres

ansatte. Niveauet for sikkerhed er i forvejen

meget højt. Især i visse muslimske lande i og

uden for Mellemøsten, fortæller Klavs A.

Holm, ambassadør for offentligt diplomati i

Udenrigsministeriet.

Flere får arbejdstilladelser15 procent flere udlændinge fik arbejdstilla-

delse i tredje kvartal end i andet kvartal i år.

Af 6117 tilladelser gik 12 procent til

henholdsvis polakker og kinesere, mens

indere, amerikanere og rumænere fulgte

efter. Lidt flere - 6594 udlændinge - fik

opholdstilladelse til uddannelse. Her fik

tyskere 11 procent foran kinesere, litauere,

spaniere og polakker.

dansk kvinde sendte pulverbrev til ObamaEn 40-årig dansk kvinde er tiltalt for at

sende et trusselsbrev med hvidt pulver til

Det Hvide Hus en måned før præsident

Barack Obama besøgte København i oktober

til IOC-mødet. Hun sendte også pulverbreve

til Statsministeriet og til justitsminister

Brian Mikkelsen.

linje hurtigst muligt.

Hvorvidt det lykkes afhænger sandsynligvis af hvor-

når regeringsrokaden kommer - den er efter sigende

mere end på tegnebrættet og nok reelt kun udsat fordi

de to par partier endnu mangler at blive enige om den

politiske tekst, som skal signalere regeringens kurs

frem til valget. I dag regerer den nye statsminister jo

reelt på et regeringsgrundlag, der er forfattet af hans

forgænger, og som overhovedet ikke tager højde for

finanskrisen.

Med en regering i selvskabt uenighed og stormvejr

skulle man tro oppositionen havde en fest. Ikke mindst

fordi koblingen mellem skattelettelser til de rige og

besparelser, der rammer de svage, så at sige er blevet

serveret på et sølvfad for Helle Thorning og Villy Søvn-

dal. Og ingen tvivl om, at oppositionen godter sig. S og

SF startede året med en kampagne på alle de store avi-

sers hjemmesider med bannerannoncer, der netop

handlede om kæmpe skattelettelser til bankdirektører,

Pia Kjærsgaard og andre højtlønnede, mens den

”almindelige” skulle lede noget længere efter størrel-

sen på deres skattelettelse. Men ikke uventet spolerede

de radikale oppositionens enighed, da de radikale nær-

mest overhalede de konservatives krav om reformer.

Men uanset uenighed i og mellem blokkene er den

økonomiske politik tilbage i højsædet. Og med udsig-

ten til stigende ledighed gennem 2010 og udsigten til

en besparelses finanslov er kampen om den økonomi-

ske ansvarlighed først lige begyndt.


pEr SpEk tiv Af MARiE PREiSlER >>

mErE ❤ og StorE bESpArElSErDe næste ti år vil der ske markante ændringer af samfundsøkonomien,

sundhedspolitikken og danskernes værdier. Det er budskabet fra tre eksperter,

som Danmarksposten har bedt om at kikke dybt i krystalkuglen og byde på,

hvad 2010’erne vil bringe.

HvAD vil årtiEt briNgE DANSkErNE på

SuNDHEDSfroNtEN?

Vi får mere amerikanske tilstande i sundhedsvæsnet.

Vi har allerede to systemer, et privat og et offentligt

sundhedsvæsen, og i takt med at flere tegner sund-

hedsforsikringer, vil opdelingen i et A- og et B-hold

blive endnu mere udtalt. Vi får et mindre homogent

samfund med mindre solidaritet og større polarisering.

Du tAlEr om Et SygEligt fokuS på krop og

SuNDHED. vil DEt fortSættE?

Samfundet skal gøre langt mere end i dag for at

afhjælpe sundhedsproblemer blandt de ressource-

svage. Det er det store og vigtige problem i det nye årti,

som allerede har stor politisk bevågenhed. I kølvandet

er der vokset en hel wellness-industri frem, som er kvik

til at slå mønt på det her. Og mange ressourcestærke

danskere – som egentlig lever sundt - er blevet eks-

tremt optagede af egen krop, motion og sundhed. For

nogle få udvikler det sig til tilstande, der kan sidestil-

les med anoreksi. Generelt er det dog ufarligt, men irri-

terende selvoptaget, synes jeg. Det er to poler men

udtryk for samme tendens, nemlig at sundhed udvik-

ler sig til at være et individuelt ansvar. Det får nogle til

at opgive at forbedre deres sundhed, mens andre kører

deres sundhedstrip helt ud i det ekstreme.

HvAD SkAl DEr til?

Sund fornuft er strukturelle ændringer, som rammer

mange uden at stigmatisere. Fx flere cykelstier og en

times motion hver dag i skolen.

vil DEttE årti gørE oS SuNDErE?

Jeg er lidt optimist. Rygeloven er et godt eksempel på,

at det er muligt at ændre holdninger. For fem år siden

syntes selv jeg, at det var vildt, at de forbød rygning på

skotske værtshuse. I dag har vi selv et forbud, og fler-

tallet af danskerne have yderligere stramninger.

Bente Klarlund Pedersen

Klinisk professor, overlæge, dr.med.

Direktør for Danmarks Grundforsk-

ningsfondscenter for Inflammation

og metabolisme. Medlem af

Forebyggelseskommissionen

»sundhed ud-vikler sig til at være et indivi-duelt ansvar

de sunde bliver sundere og de usunde mere usunde...


pEr SpEk tiv Af MARiE PREiSlER >>

mErE ❤ og StorE bESpArElSEr

Jan Rose Skaksen

Professor i økonomi ved

Copenhagen Business School

Tidligere vismand.

vil DEN AktuEllE kriSE prægE DEt NyE

årti?

Ja, i voldsom grad. Vi er ved at være ude af den værste

del af krisen, og de kommende år bliver bedre end de

seneste. Men krisen har sat os tilbage, og efterveerne

vil være langvarige. Krisen har i sig selv været dyr for

samfundsøkonomien at imødegå, og den har givet

mange arbejdsløse. Samtidig vil krisen og faktorer

betyde smalhals i den offentlige sektor. Der skal spares.

DEN offENtligE SEktor HAr AltiD SkullE

SpArE, mEN gør DEt ikkE. Er DEt Alvor Nu?

Ja. Allerede før krisen stod det klart, at aldringen af

befolkningen betyder færre skatteindtægter til at finan-

siere velfærdsstaten. Der er flere som forlader arbejds-

markedet, end der er nye skatteydere.

Økonomer har sagt det i årevis, men nu er det alvor.

Hvor vil DEr blivE SpArEt – på SkolEr,

plEjE Af DE gAmlE EllEr i DE offENtligE

forvAltNiNgEr?

Det bliver en central diskussion de kommende år. Der

er nok kun to områder, som politikerne vil forsøge at

frede: sundhed og uddannelse - men det er også de dyre

poster. Så måske det ikke er muligt. Det ville både spare

mange penge og give mere arbejdskraft at afskaffe efter-

lønnen, men det har der ikke hidtil været vilje til.

vil HøjtuDDANNEDE og SpEciAliStEr rEjSE til

uDlANDEt i ENDNu StørrE omfANg END Nu?

Hjerneflugten har ikke hidtil været så stor, som man

tro i betragtning af, at vi står i en dårlig konkurrence-

situation, når det gælder skat og løn. Der kan dog godt

ligge en grum overraskelse og vente dér, hvis den næste

generation fra universiteter og handelshøjskoler føler

sig mindre bundet til hjemlandet. Og det kan meget vel

være tilfældet. Mange af dem tager en del af deres

uddannelse i udlandet og er meget internationalt ori-

enterede.

Så DEt blivEr Et SNuSforNuftigt årti?

Det kan man godt sige. Det bliver en hel del anderledes

end det årti, vi har forladt. Der vil være enormt fokus på

at minimere omkostninger, fordi virksomhederne ikke

kan ekspandere. Og debatten om udflytning af produk-

tion til udlandet vil blusse op igen. Den debat var eller

døet lidt hen, men med høj arbejdsløshed vil det mere

gøre ondt, når jobbene flytter ud, og det vil ske.

ArbEjDSløSHEDEN – Hvor Høj blivEr DEN?

Den vil stige mindst et år endnu og så stabilisere sig på

et niveau lidt over 150.000 personer. Derefter vil der

langsomt men sikkert komme diskussion om mangel

på arbejdskraft, fordi der vil være færre unge og mange

gamle.

»der vil være enormt fokus på at minimere omkostnin-ger, fordi virk-somhederne ikke kan ekspandere

snusfornuften og besparelsernes årti ...


Egen lejlighed frem for hotelværelse?Hvorfor nøjes med et hotelværelse, når du kan indlogere dig i en stor lejlighed til samme pris, der inkluderer fuld service, fri fi tness, parkering & Internet?

I Charlottehaven tilbyder vi et hjemligt alternativ med plads til hele familien kombineret med konkurrencedygtige priser. Vi har 44 hotellejligheder i tre forskellige størrelse fra 60 - 105 m2.

Kontakt Christina Stage for et godt tilbud på tlf. +45 3527 1517 eller send en email til [email protected]

Hotellejligheder i København

Hjørringgade 12C | DK-2100 København Ø | Tel: +45 3527 1500 | www.charlottehaven.com

Hotellejligheder | Konferencer | Health Club | Café

94x114_Danmarksposten_CH2010_CS.1 1 13/01/10 13:54:17

Nyborg GymnasiumKOSTSKOLEN

På kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hf-eksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB).

Skolebakken 13DK-5800 Nyborg

Tlf +45 65 31 02 17Fax +45 63 25 52 19

[email protected]

Skolen lægger vægt på gode og tætte kontakter mellem elever, lærere og øvrigt personale: på kostafdelingen i form af elevdemokrati, på skolen i form af et tæt samarbejde om den enkelte klasse og elev.

Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansøgningsskema.

IB-International BaccalaureateGrenaa Gymnasium og Kostskole

Tilmelding 15. marts · www.grenaa-gym.dk · 8758 4050

Ungdomsuddannelse på kostskole i Danmark?

Besøg vores hjemmeside www.birke-gym.dkog læs om gymnasium, HF ogInternational BaccalaureateAnsøgningsfrist 15. marts

Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte. I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborghusenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser.

Enkeltvær. pr. nat kr. 460, Dobbeltvær. pr. nat kr. 660, Ekstra opredning pr. nat kr. 90, Morgenkomplet kr. 70,

Der er10 % rabat på værelsespriserne ved forevisning af medlems kort til Danes Worldwide

Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK3480 Fredensborg

Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 912) · Fax. +45 4848 3202 · [email protected]


>> pEr SpEk tiv Af MARiE PREiSlER

Du HAr foruDSAgt, At DEt blivEr årtiEt,

Hvor vi jAgtEr mENiNg – HvAD mENEr Du

mED DEt?

De knappe ressourcer vil altid være i høj kurs, og derfor

vil danskerne i endnu højere grad efterspørge mening

end i det forgangne årti. Og meningen er noget, vi selv

skaber. Der vil ske et skift fra ur til kompas. Urets æra

er slut – færre vil lade sig styre af noget uden for sig selv.

Kompasset repræsenterer en indre styring, At lade

hjertet råde, ikke kun hovedet. Flere vil søge alternati-

ver til at fise af sted i hamsterhjulet. Finanskrisen har

hjulpet den tendens på vej.

HvilkEN mENiNg vil vi fiNDE?

Vi vil prioritere værdier som sundhed, glæde, bæredyg-

tighed og overskud. En dansker udgør en udgift for

samfundet på 900.000 kroner fra vugge til krukke, og

hvorfor løbe hurtigere for en større udgift. Lad os viske

tavlen ren.

Du HAr SElv firE børN – Er StorfAmiliEN

StADig iDEAlEt?

Ja, drømmen om familien lever, fordi den er en knap

ressource. Mange unge i dag er selv skilsmissebørn og

meget forhippede på kernefamilien. Og vi vil se endnu

flere mænd, der prioriterer at være gode fædre. Min

egen mand har en høj stilling hos A.P. Møller, hvor der

ikke er tradition for, at mænd tager forældreorlov. Men

det gjorde han. I dette årti bliver mange flere arbejds-

pladser indrettet, så de passer til hele mennesker.

Ellers kan virksomhederne ikke holde på deres medar-

bejdere.

HvilkE uDDANNElSEr blivEr HottE?

Specialister vil være helt vildt ombejlede. Det bliver det

gode håndværk og den faglige stoltheds årti. Vi vil også

hylde stjerner som musikeren Madonna, der hverken

synger, danser eller spiller teater særlig godt. Men

hendes talenter er et unikt miks. Og så bliver det in at

arbejdet i en ngo-organisation – at være i det godes tje-

neste.

Anne Skare Nielsen

Fremtidsforsker og direktør i

Future Navigator. Tidligere

medlem af Etisk Råd»Flere vil søge alternativer til at fise afsted i ham-sterhjulet.

N y t o m Dk

hver fjerde dsb-kunde er svenskerDSB vinder sin fjerde togkontrakt i Sverige

og skal nu køre regionaltog ved Jönköping.

DSB vil hermed køre mere trafik i Sverige

end hele den samlede regionaltogtrafik i

Danmark. Desuden vil en tredjedel af DSB’s

samlede trafik ligge i Sverige, og mere end

hver fjerde kunde vil være svensker

danmark trækker sig ud af sudanTerrortrusler får Udenrigsministeriet til at

lukke det danske kontor i Sudan, som har

administreret støtte for 800 mio. kr. til det

borgerkrigsplagede land. Sikkerhedsudgif-

terne er blevet for store. I stedet bliver

opgaverne i fremtiden varetaget fra den

danske ambassade i Etiopien.

ib i ÅrhusAarhus Katedralskole er kommet et skridt

videre i kampen for at få et internationalt

gymnasium. Efter et besøg af den

internationale organisation IBO i Geneve er

Katedralskolen nu certificeret til at udbyde

den internationale studentereksamen, Inter-

national Baccalaureate (IB).

lektierne klares over computerenMange unge vælger at bruge VUC

Sønderjyllands fjernundervisning til at tage

de fag og niveauer, der skal til for at komme

ind på deres drømmestudie. - Gennem de

seneste år har vi oplevet en stor vækst i

antallet af fjernkursister , siger forstander på

VUC Sønderjylland Hans Jørgen Hansen. I år

er der ca. 1500 tilmeldte på de hf-fag, der

tilbydes som fjernundervisning.

Kun tre danske virksomheder får JsF-ordrerDanske virksomheders adgang til ordrer i

verdens største militærprojekt, Joint Strike

Fighter, er forbeholdt tre virksomheder. Det

viser et notat fra Erhvervs- og Byggestyrel-

sen, der overvåger tilgangen af danske

ordrer under JSF-programmet.

fra ur til kompas …


p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES >>

”Det skal være sjovt at gå på arbejde”

Det er Anne Marie Dalgaards første dag i Danes

Worldwide, og bemærkningen bliver hængende i

luften et øjeblik, indtil det går op for medarbejderne, at

deres nye chef mener det alvorligt.

Stemningen letter i mødelokalet, hvor der i dagens

anledning spises morgenmad. Medarbejderne slapper

af – og det endnu mere, da chefen med appetit går til

frøsnapper nummer to. Måden hvormed de lange

fingre med de velmanicurerede negle beslutsomt deler

bagværket i mundrette bidder bidrager til indtrykket af

kultiveret verdensdame. Men håndtrykket er fast og

stemmen fortæller klart en større historie. Om en

kvinde, der stålsat har tumlet og trimmet den tunge

transportsektor i centraleuropa og rumlet rundt i

busser i Uzbekistan og Kaukasus, for at nå frem til

møder med forskere med ekspertise i masseødelæggel-

sesvåben. Forskere hun skulle bruge til mere fredelige

projekter.

Anne Marie Dalgaard har arbejdet udenfor Dan-

marks grænser i 15 år. Otte år i Bruxelles, hvor hun har

stået i spidsen for kommunikation, branding og EU-

financiering af store infrastukturelle projekter, og syv

år med base i Moskva, hvorfra hun havde til opgave at

sælge russiske forskeres ekspertise til vestlige virk-

somheder.

I 2004 vendte hun tilbage til Danmark med sine to

sønner. Efter skilsmissen i Moskva fra børnenes tyske

far, føltes det rigtigst at vende hjem til Danmark, hvor

hun for praktikkens skyld købte en villa, der på det nær-

meste ligger i moderens baghave i Hørsholm. Herfra

startede hun sin egen kommunikationsvirksomhed.

Først med konsulentopgaver for sin tidligere arbejdsgi-

ver i Moskva og siden med en række danske og euro-

pæiske kunder, der betød, at hun til sidst blev nødt til

at få sig nogle samarbejdspartnere for at nå det hele.

Første februar tiltrådte hun som generalsekretær i

Danes Worldwide. Jobbet har hun søgt, fordi hun ser en

En branding-lækkerbidsken. Sådan beskriver Anne Marie Dalgaard den opgave, der ligger foran hende som ny generalsekretær i Danes Worldwide – som hun vurderer som en organisation med et fantastisk vækstpotentiale. Og hun har noget at have sine formodninger i.

EN jErNviljE i EN fløjlSHANDSkE

fantastisk mulighed for at byde ind med den udlandser-

faring, hun selv har, i en veletableret organisation hvor

dét, man efterspørger, er hendes spidskompetencer:

kombinationen af jura, kommunikation og branding.

”I jobbet som generalsekretær for Danes Worldwide

er jeg ikke en eksotisk fugl – som jeg ellers kunne være

i mange andre sammenhænge – men vil virkelig kunne

bidrage med noget fornuftigt,” siger Anne Marie Dal-

gaard. På beskeden og stilfærdig facon. Uden at man

er i tvivl om, at der er vægt bag ordene.

vivE lE prESiDENt

Det samme var hendes første arbejdsgiver i Bruxelles

klar over, da han havde hende til samtale. Manden, hvis

ry som temperamentsfuld chef var løbet i forvejen,

spurgte juniormedarbejderen in spe om, hvilke for-

ventninger, hun måtte have til en chef.

”Det er muligt at jeg kommer til at lave en fejl – men

hvis jeg siger det, vil jeg ikke råbes af !” lød svaret fra

kandidaten, mens hun så på sin kommende chef med

et fast blik.

Jobbet var hendes – og chefen råbte aldrig af hende.

Heller ikke dengang firmaet fik en kæmpe regning for

konsulentarbejde, som chefen ganske enkelt ikke ville

betale. I samarbejde med sekretærerne forfattede

Anne Marie et brev for chefen med budskabet om, at

han nægtede at betale den store regning. Med hans

underskrift og titlen Vice president. Men da chefen

skulle sætte sin signatur på brevet, opdagede Anne

Marie Dalgaard en slåfejl, der betød at der stod Vive

president.

”Jeg tilføjede hurtigt et ”le”, og chefen var ved at

vælte af grin, da han så det der ”Vive le president”.

Manden havde humor. Han var umulig at arbejde

sammen med – men jeg havde det sjovt med ham,”

griner Anne Marie Dalgaard, og forklarer derefter, at

hun jo gerne selv havde ville have jobbet – men ikke for

enhver pris.

»pludselig finder jeg mig selv i moskva, i en lejlighed, hvor kakke-lakkerne springer og elevatoren er udbrændt, så jeg må gå op til 7. sal med to børn, klapvogn og indkøb


p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES >>

”Der er nogle ting, der ligger meget grundlæggende i

mig. Nogle værdier om hvordan man er som menneske”

Hvilke?

”Det er noget med, hvordan man behandler andre

mennesker. Uden at være en engel prøver jeg altid at

være et ordentligt menneske. Og det er ikke noget, jeg

vil gå på kompromis med. ”

Nyt job i Ny orgANiSAtioN

Efter fire år blev kontoret omorganiseret, og efter en

fusion fik Anne Marie Dalgaard nyt job i den nye orga-

nisation. Med ansvar for at opbygge et helt nyt brand,

kommunikere og finde ud af, hvad der kunne være af

EU-financiering til forskning og store infrastrukturelle

projekter.

”Det var der, man startede hele debatten om pri-

vate-public partnerships, som er metoden hvormed

man har finansieret metroen og Øresundsforbindelsen.

Det var sådan nogle projekter, der tog sin begyndelse

dengang,” fortæller Anne Marie Dalgaard, der indenfor

organisationen sideløbende opbyggede et stærkt inter-

nationalt netværk, der løbende drøftede hvordan man

bedst brandede organisationen i det land, eller den

region, man sad i.

”Det var sjovt at være med til,” fortæller Anne Marie

Dalgaard, der efter fire lærerige år blev præsenteret for

endnu en udfordring: Flytningen til Moskva.

Da Anne Marie og hendes mand skulle have barn

nummer to i 1997, faldt det sammen med at parret

skulle flytte til Rusland, hvor manden havde fået en fast

kontrakt.

”Jeg ville frygtelig gerne have, at vores familie skulle

holde sammen – og alt andet lige er det stadig nem-

mere som kvinde at retfærdiggøre, at du har haft to-tre

års pause. Og jeg besluttede mig for, at det ville være

endnu nemmere at retfærdiggøre det, hvis jeg samtidig

dygtiggjorde mig,” siger Anne Marie, der på dag 1 fandt

ud af, at der i nabolaget ikke fandtes nogen, der talte

EN jErNviljE i EN fløjlSHANDSkE

Fotos: ireneusz cyranek


>> p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES

andet end russisk. Og på dag 2 ringede til russisklærer-

inden og bad om at få to timers privatundervisning.

Hver dag. Derhjemme. Tak.

”Jeg synes ikke, det var vanvittig morsomt i begyn-

delsen. Jeg kendte ikke et øje. Jeg kom fra et ret godt

job og havde et stort netværk, der betød at jeg blev invi-

teret til en frygtelig masse receptioner, som er den

måde man netværker på i Bruxelles. Jeg havde virkelig

et godt liv. Vi boede i et dejligt hus. Alting fungerede.

Pludselig finder jeg mig selv i Moskva, i en lejlighed,

hvor kakkelakkerne springer og elevatoren er

udbrændt, så jeg må gå op til 7. sal med to børn, klap-

vogn og indkøb. Jeg blev meget tynd,” konstaterer Anne

Marie med et skævt smil.

Eu-citizENS oNly

Kommunikationen med vennerne og netværket fore-

gik via fax – men Anne Marie fik hurtigt nok af isolati-

onen og af at sidde at hive i papiret i utålmodig venten

på svar.

Karrieren optog hende ikke i den periode. Det hand-

lede om ren overlevelse.

Hvis hun skulle overleve mentalt, måtte hun have

nogle udfordringer.

”Min russisklærerinde Tatiana reddede mit liv,

intellektuelt. Jeg fortalte hende fra starten, at det for

mig handlede om at tale og forstå russisk temmelig

hurtigt.”

Da hun nåede op på et nogenlunde sprogligt niveau,

dykkede hun ned i tekster om russisk kultur og histo-

rie. Hun læste om komponisterne Tjajkovskij, Rach-

maninov og Rimskij-Korsakov ”for at forstå hvem de

var som mennesker, og hvordan de kunne skrive så

dejlig musik.”

Hun læste om de russiske malere – og fik på muse-

erne med de socialrealistiske billeder fra 1860’erne og

fremefter en bedre forståelse for, hvor hård hverdagen

havde været for russerne før revolutionen.

Efter ti måneder fik hun et job. Fordi hun – som hun

selv beskriver det - var på det rette sted, det rette tids-

punkt med de rette kvalifikationer.

Det startede med en jobannonce i Moscow Times

med overskriften ”EU-citizens only”. Som hun i første

omgang var ved at lægge fra sig, da det så ud til at man

ledte efter en atomfysiker.

»Jeg er meget resultatorien-teret. Jeg sætter nogle mål – og når dem. Og det er jeg stolt af

Ved nærmere gennemlæsning viste det sig, at man

ledte efter en person med netværk i privatindustrien,

der kendte til sektorer indenfor energi, transport og

miljø – og kunne tale nogle europæiske sprog.

Afsted røg ansøgningen. Der var mange ansøgere –

især mange medfølgende ægtefæller brændte efter et

spændende job.

”Det viste sig, at direktøren var franskmand, så vi

tog interviewet på fransk – det tror jeg overbeviste ham

om, at det skulle være mig,” siger Anne Marie, der glad

startede i organisation, der skulle brande tidligere

våbenforskere ekspertise overfor vestlige virksomhe-

der:

”De fleste havde lavet masseødelæggelsesvåben –

atomvåben, missiler og kemiske våben. Det var fanta-

stisk spændende folk. Og fantastisk dygtige folk, som

nu skulle omstille sig. Man skulle simpelt hen bruge

deres talenter til noget fredeligt,” siger Anne Marie, der

i første omgang fik til opgave at stå for conversion pro-

jects, hvor man skulle udnytte allerede udviklet tekno-

logi til fredelig fremfor militær anvendelse.

Men hun måtte hurtigt pointere overfor ledelsen, at

man blev nødt til at vende hele tankegangen om.

”Man blev ganske enkelt nødt til at finde ud af, hvad

efterspørgslen var. Du kan ikke pådutte nogen noget –

om end det var unikke teknologier, de russiske forskere

havde udviklet. Hvis der ikke var behov for den eller

hvis en nogenlunde tilsvarende teknologi havde mættet

markedet, så nyttede det jo ikke, at vi investerede i at

sætte vores teknologi på markedet.”

Anne Marie vendte derfor hele konceptet op.

”I stedet for et technology-push, gik vi over til en

demand-driven approach, hvor de europæiske marke-

der fortalte os, hvad de havde brug for.”

65.000 forSkErE på løNNiNgSliStEN

Anne Marie fik overtalt sin ledelse og EU-kommissio-

nen til at give projektet et budget – og derfra gik det ud

over stepperne. Hvilket ikke var til uddelt begejstring

på hjemmefronten.

”I sidste instans synes min mand nok, at det blev

lidt for meget. Det har en pris at holde to fuldtidskarri-

erer kørende – selv hvis man køber sig til praktisk

hjælp.”

Selv om det kostede på hjemmefronten, husker

Anne Marie med glæde sit engagement.


>> p o r tr æ tiNtErviE w Af chRiS TiNA lOPES

”Arbejdet var ikke kun personligt tilfredsstillende.

Det betød virkelig noget for folk. Jeg arbejdede i en

organisation, der har betalt 65.000 forskere en løn

igennem flere år .”

Det ikke kun var de 65.000 mennesker, der havde

gavn af projektet – men også deres ægtefæller, deres

børn, deres forældre. Og lokaløkonomien der blev styr-

ket, når familierne handlede lokalt.

”Det helt overordnede formål med projektet var, at

når forskerne kunne forsørge sig og sine, så ville de ikke

blive lokket til at tage til banditlandene. Der var ikke

nogen, der troede at disse russiske våbenforskere

brændte for at tage til Nordkorea eller Pakistan. De har

en høj professionel ære, og vil allerhelst blive hvor de

er – hvis de kan forsørge sig selv.”

Siger Anne Marie. Der følte, at hun var med til at

gøre en forskel.

”Det job gav mig utrolig meget. Folk var fantastisk

hjertevarme og gæstfri. Når du kom til Armenien, var

det lige før de rullede den røde løber ud. De lånte en bil

for at kunne tage mig ud og se forskellige smukke

steder i Armenien. Det var meget rørende.”

Men det kunne også være svært at være på forret-

ningsrejse i den ekstremt mandsdominerede kultur.

Der kunne ikke være tale om, at hun som gæst og

kvinde skulle betale regninger.

”Og det var jo lidt frygteligt, når jeg nu vidste, at den

forsker, der inviterede mig ud, tjente 50 dollars om

måneden.”

Anne Marie takkede for invitationerne, og prøvede

at minimere omkostningerne ved at foreslå at forret-

ningsmøderne foregik på tesaloner om eftermiddagen

frem for på dyre restauranter om aftenen.

DEN goDE cirkEl

Efter syv år vendte Anne Marie tilbage til Danmark,

hvor hun brugte store mængder energi på at få søn-

nerne til at falde til, starte virksomhed – og tage sin

Master of Corporate Communication på CBS.

De to år hvor hun læste sin master var hårde. Hun

var alene med sønnerne, havde et fuldtidsarbejde, der

blandt andet bestod i at pleje partnere rundt omkring i

Europa – i kombination med undervisningsdage og et

stort pensum på CBS.

”Jeg havde rimeligt travlt. I den periode gik jeg oftest

i seng klokken 2 – og da jeg skulle op igen klokken 6

blev det nogle korte nætter,” forklarer Anne Marie. Og

man forstår, at hun nok er meget viljefast.

”Jeg kan godt blive meget stædig omkring sådan

nogle ting. Jeg er meget resultatorienteret. Jeg sætter

nogle mål - og når dem. Og det er jeg stolt af,” siger

Anne Marie, og tilføjer at viljen nok også har været med

til at holde hende oppe.

”Ellers kunne man jo sagtens blive slået ud af mod-

gang. Livet er jo ikke let. Vi kommer alle sammen ud

for nogle frygtelige slag ind imellem. Der kan man godt

bruge arbejdet som en redningsplanke. Bruger du

energi på det, kommer du ind i en god cirkel, hvor du

får gode resultater, og høster anerkendelse. Og det

motiverer en til at komme videre,” siger Anne Marie.

DiAlog mED uDEDANSkErNE

De gode resultater er også dem, hun går efter i Danes

Worldwide.

”Jeg mener absolut, at der i stigende grad er brug for

en organisation som Danes Worldwide. Der er flere og

flere danskere, der rejser ud. Og danskerne bliver mere

og mere globalt orienterede. Helt grundlæggende ser

jeg Danes Worldwide som en organisation med et fan-

tastisk vækstpotentiale,” siger Anne Marie, der føler at

hun kommer til en veletableret organisation, der både

kan yde på de eksisterende kerneområder – men også

relativt let kan få en dialog med udedanskere om nye

behov – og rette ind efter det.

”Udfordringen ligger i at fokusere noget mere på

fundraising, men først og fremmest kommunikere bre-

dere ud om foreningen og hvad vi kan tilbyde – og få

nogle flere medlemmer. Det er mine mål.”

Men hvorfor overhovedet interessere sig for ude-

danskerne?

”I virkeligheden er mange af de udedanskere de

bedste branding-ambassadører for Danmark. Hvis du

som franskmand eller tysker eller amerikaner oplever,

at du har en medarbejder, der er dansk og som er

knalddygtig, så øger det din respekt for landet. Det

synes jeg er utrolig vigtigt. Det betyder meget for vores

samhandel, og det betyder også noget for vores

turisme, at vi kan lokke gæster til landet, fordi der er

nogle, der har talt pænt om os – nemlig alle udedan-

skerne. Og når vi ved, at der er flere hundrede tusinde

udedanskere derude, så ville det være en skam, hvis

man ikke synes, at de er værd at satse på.”

anne marie dalGaard

Anne Marie Dalgaard, født i 1963, er

uddannet cand. Jur fra Københavns

Universitet (1989) og har en executive

master of corporate communication

fra CBS (2006). Som nybagt cand. jur fik hun

en prakti kantstilling i EU Kommissionens

juridiske tjeneste i Bruxelles.

Efter et kort ophold i et engelsk advokat-

kontor fik hun ansvaret for ABB’s

kommunikations- og lobbyaktiviteter i

Bruxelles. Her var hun i 4 år indtil ABB og

Daimler Benz fusionerede alle togaktiviteter

ind i firmaet ABB Daimler Benz Transpor-

tation (Adtranz), der senere er blevet solgt

til Bombardier Transportation.

I 1998 flyttede hun med sin daværende

mand til Moskva, studerede russisk og

blev ansat i International Science and

Technology Center (ISTC) først som

Senior Manager med ansvar for sam-

arbejdspartnere i Europa, senere som Group

Manager med ansvar for kommunikation,

branding, partnerships, events og

management training i ISTC’s hoved-

regioner: EU, Nordamerika, Asien og CIS.

Efter 15 år i udlandet gik turen i 2004 hjem

til Danmark, hvor hun grundlagde firmaet

SPC, der beskæftiger sig med kommunika-

tion, public affairs og stakeholder relationer.

Anne Marie taler flydende dansk, engelsk,

tysk og fransk samt godt russisk. I dag bor

hun i Hørsholm med sine to teenagesønner.


tEmA : DAN SkErNE i uNgArN Af chRiS TiNA lOPES

forbErEDt på DEt værStE og HåbEr på DEt bEDStE.



Connie Thomsen har tydeligvis et toptunet organisati-

onstalent. Der er to timer til at den dansk pigeklub i

Budapest – denne gang inklusiv mænd og børn – skal

mødes til søndagsfrokost på en udendørs restaurant –

og regnen står ned i tove.

Et par hurtige telefonopkald afgør sagen. Frokosten

bliver hvor den er. Deltagerne må bare klæde sig på

efter vejret og håbe på, at der ikke går hul på de presse-

ninger, der dækker terrassen.

”Det er smartest at holde det udenfor, så børnene

kan tumle rundt på legepladsen imens – siger Connie,

der samler mig op på Hilton på Pest-siden af Budapest;

det imponerende hotel lige midt i centrum, som hendes

mand Jan er hoteldirektør på.

Familien Thomsen har boet i Budapest i godt et år –

og før det i Tyskland. Allerede fra starten har familien

gjort meget ud af at skabe kontakt til de mange andre

danske familier, der arbejder i Budapest for Grundfos,

Nilfisk, Coloplast, Lego og Jysk.

Familien Thomsen rejste ud i 2002. Jan som udsta-

tioneret hoteldirektør – og Connie som medfølgende

ægtefælle.

På den måde ligner deres historie mange andre

danske udstationerede familiers. Manden får tilbudt et

godt og spændende job. og børnene og konen – der som

regel selv må sige farvel til et job - rejser med.

bEviDSt om EgNE StyrkEr

Danes Worldwide er i Budapest for at møde en flok af

de udrejste familier. Initiativtager til mødet er Connie

Thomsen, der har grebet Danes Worldwides opfordring

til at sætte fokus på de danske familier, der bor og

arbejder i udlandet.

For hendes eget vedkommende var beslutningen

ikke svær at træffe, da familien fik tilbuddet i 2002. Med

to fuldtidsjob var buen spændt til det yderste hjemme

i Danmark.

”Det hele galopperede bare af sted, og hverdagen var

stresset. Som den jo kan være, når arbejdet skal passes,

børnene skal passes, fritidsaktiviteterne skal passes og

huset og vennerne skal passes.” siger Connie, der havde

flirtet med tanken om at rejse ud, da Jan fik tilbuddet

om at blive hoteldirektør i Essen. Parret havde talt om,

forbErEDt på DEt værStE og HåbEr på DEt bEDStE.

»hvis der bare var én, der ikke trivedes og gerne ville hjem – så skulle vi rejse hjem



hvordan de skulle tackle en udstationering. De var

enige om, at det skulle være en familieprojekt. At de

var nødt til at gøre det i fællesskab.

”Den vigtigste aftale var, at hvis der bare var én, der

ikke trivedes og gerne ville hjem – så skulle vi rejse

hjem. Og den regel gælder stadig.”

Fra familien traf beslutningen om at sige ja til en

udstationering i 2002 gik der 14 dage til de stod med

kufferterne i Essen.

”Det gik virkelig stærkt. Vi kastede os bare ud i det,”

siger Connie, der ikke vil beskrive tiden i Tyskland som

en dans på roser. Drengene startede op på tysk skole –

uden at kunne tysk. Hvilket krævede en ihærdig ind-

sats og opbakning hjemmefra.

”Det var aldrig gået, hvis jeg havde arbejdet,” siger

Connie – der aldrig nåede at blive vild med det tyske sko-

lesystem. Hendes oplevelse var, at man fokuserer mere

på, hvad børnene ikke kan, frem for hvad de kan.

I Budapest går familiens drenge - ligesom de fleste

andre danske børn - på den internationale, amerikan-

ske skole i Budapest, der gør en dyd ud at styrke bør-

nenes selvværd.

”De er blevet meget mere bevidste om deres egne

styrker. Og supergode til at møde nye mennesker og

tilpasse sig nye situationer. Det er en af de gaver, man

giver dem ved at rejse ud,” siger Connie Thomsen, der

på vej ud til restauranten fortæller mig, at familien ikke

et øjeblik har fortrudt, at de er rejst ud. Men at man

som medfølgende ægtefælle af og til bliver spurgt om,

hvordan det føles at leve af sin mands penge, når man

er på besøg hjemme i Danmark.

Og det er tydeligvis ikke morsomt. For den slags

spørgsmål rokker ved den usikkerhed omkring ens

egen identitet og fremtid, som uværgerligt kommer op

at vende, når kvinderne indstiller karrieren for at rejse

med deres mand ud.

følEr Sig blottEt

Netop derfor er pigeklubben uundværlig for de danske

kvinder i Budapest, fornemmer man hurtigt, da vi

sætter os til bords under presseningerne på den hyg-

gelige og afslappede restaurant på Buda-siden, hvor de

fleste danske familier bor.

De sjove bemærkninger ryger ubesværet frem og til-

bage over bordet i den ende, hvor kvinderne har bænket

sig. Nogle har været i Budapest længe – andre er lige

kommet. De fleste er medfølgende. Nogle har været

udstationeret før, og der er også en enkelt kvinde, der

arbejder.

”Vi lader som om kliker ikke eksisterer,” siger

Connie og fortæller, at pigerne udover den faste

månedlige aften i pigeklubben mødes på kryds og

tværs i hverdagen: Til vandgymnastik, tennis, frokost

eller en biograftur.

Alle har det oplevet at få negative kommentarer fra

danske venner og bekendte om tilværelsen som med-

følgende ægtefælle.

Som Trine, der har boet ude med manden Henrik

og de børn, der er kommet til undervejs, i ni år, Vibeke,

som er ude med Christian på 6. år, Ann-Pia, der fore-

løbig har boet i Budapest i godt halvandet år med

Robert og børn, Christina og Anders, der lige er flyttet

ud for første gang, ligesom Stine og Peter.

”Jeg har tit fået spørgsmålet om, hvordan jeg kan få

dagen til at gå,” siger Vibeke, der endnu ikke har haft

problemer med at fylde sin hverdag. Når manden kører

hjemmefra klokken 7 om morgenen og først vender

hjem efter klokken 18, er der rigeligt at tage sig til, når

familien skal fungere. Især fordi stort set intet funge-

rer som i Danmark. Det kan for eksempel tage tre

måneders ihærdig indsats at skaffe sig en telefonfor-

bindelse

”Dagen er ikke lang hernede, men det kan godt være

svært at forklare vennerne i Danmark. Det kræver også

en enorm energi at opbygge sig et netværk” siger

Vibeke - hvortil Connie supplerer, at det kan være

svært overhovedet at finde energi til at åbne sig, når

man lige er flyttet ud.

”Efter et år er man klar,” siger hun.

Det kan Stine, der har forladt et godt lærerjob og et

stort netværk i Danmark for at rejse ud, godt nikke gen-

kendende til.

”Man føler sig helt blottet, siger hun.”

SprogEt Er vEjEN til lokAlE vENNEr

Den samme fornemmelse har Christina. Selv er hun

højgravid med barn nummer to - og har foreløbig fået

bevilget et års orlov fra arbejdspladsen FN for at rejse

ud med Anders. En arbejdsplads hun trods stort

arbejdspres og konstant stress har været kolossalt glad

for.

”Mange af mine kolleger er faktisk meget misunde-

lige over at den her chance for at tage det lidt mere

roligt et stykke tid. På den anden side er det svært for

»det er ligesom alting smuldrer mellem hænderne på mig


tEmA : DAN SkErNE i uNgArN Af chRiS TiNA lOPES N y t o m Dk

Unge primadonnaer vil styre det offentlige Høje lønkrav og krav om lige så meget

indflydelse som de erfarne medarbejdere.

Den unge nyuddannede generation vil frem

i verden fra dag ét. Især i det offentlige er

der mange unge med stjernenykker,

vurderer Helle Hedegaard Hein, der er

forsker på Handelshøjskolen, CBS

indiske teleforskere til aalborgEt tæt samarbejde mellem Aalborg

Universitets Center for TeleInfrastruktur

(CTIF) og beslægtede forskermiljøer i Indien

fører nu til en fast aftale om udstationering

af indiske forskerstuderende i Aalborg. De

tilrejsende ph.d.-studerende fra Sinhgad

Institute of Technology i Lonavala skal i

første omgang være i Aalborg i 3 måneder.

Derefter drager de hjem, men vender tilbage

til Danmark yderligere 2 gange i løbet af

deres 3-årige uddannelse, så de i alt

tilbringer 9 måneder på Aalborg Universitet..

deloitte: alle får en lavere skatDet er stort set umuligt at finde én eneste

lønmodtager, som vil miste penge, når de

nye skatteregler træder i kraft fra nytår. Det

siger partner i revi sionsfirmaet Deloitte

Doris Vestergaard Erlandsen. »Lettelsen er

omkring fem procent for de fleste, som i dag

betaler topskat. Folk med mindre

indkomster vil få en lidt mindre lettelse,”

siger Doris Vestergaard.

Udstationering af lærlinge og elever i udlandetMed den såkaldte PIU-ordning kan landets

kommuner få dækket næsten samtlige

omkostninger, der er forbundet med

udstationering af elever og lærlinge på

praktik i udlandet, inklusive lønomkostnin-

ger.Formålet med ordningen er at give

lærlinge og elever de internationale

kompetencer, der er brug for i en stadig

mere globaliseret verden.

mig at give slip. Udover at det er et meget eftertragtet

job i et spændende miljø, har jeg været vant til at

Anders og jeg tjente det samme,” siger Christina, der

har oplevet de første måneder i Budapest som en afsin-

dig kontrast til sin tidligere tilværelse.

”Før vi tog herned, havde jeg lavet en liste så lang

om alt det, jeg gerne vil nå hernede. Men jeg kan

mærke, at jeg skal tage mig sammen. Det er ligesom

alting smuldrer mellem hænderne på mig,” siger Chri-

stina. Der alligevel ikke var i tvivl om, at parret skulle

sige ja til udstationeringen, da lejligheden bød sig.

”Vi har altid godt kunnet tænke os at komme ud.

Det har kun været et spørgsmål om det blev mig eller

Anders, der skulle udstationeres,” siger Christina. Der

er fast besluttet på, at parret kun skal blive ude i to år.

Og så skal de hjem. Hun kan slet ikke se sig selv som

en del af de familier, der rejser ud til den ene post efter

den anden.

”Jeg har set alt for mange familier med en skyhøj

skilsmisseprocent i FN-systemet,” siger hun.

Mens hun er i Budapest, vil hun prioritere at lære

sproget. Fordi det er vejen til at lære landet rigtigt at

kende. Ligesom hun satser på, at barnet i hendes mave

er en billet til at komme ind på livet af ungarerne.

”Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle vende

hjem til danmark, uden at have fået nogle ungarnske

venner. Men jeg er forberedt på det værste og håber på

det bedste.

tilbAgE til DEt uviSSE

Det samme gør Vibeke, der regner med at familien

snart vender tilbage til Danmark. Som for hendes eget

vedkommende også bliver en rejse tilbage til det

uvisse.

Der er økonomisk krise, Vibeke har ikke været på

arbejdsmarkedet i 6 år - og hun har ikke lyst til at vende

tilbage til sit gamle arbejde som revisor.

”Det er svært, når man har været ude nogle år. Til

sidst kan man godt få den ide, at man ingen verdens

ting kan. Selv om man godt ved det er løgn, så nager

den tvivl én inderst inde. Det tror jeg er fælles for alle,

der har prøvet at være medfølgende ægtefælle” siger

Vibeke.

Læs mere om danskerne i Ungarn i de kommende

numre af Danmarksposten. Se også hjemmesiden

www.danskiungarn.dk

kArriErE worlDwiDEDanes Worldwide vil under overskriften ”Karriere Worldwide” på danes.dk sætte fokus på de kompetencer, du udvikler, mens du bor i udlandet. Kompetencer, der kan være guld værd, når du flytter videre eller tilbage til Danmark.

Men for at vi kan hjælpe dig, har vi brug for dine indspark: Hvilke guidelines kunne du tænke dig blev tilgængelige på danes.dk?Gode råd til, hvordan man opgraderer CV’et?Gode råd til jobsøgning i Danmark?Erfaringsartikler om at bo - og arbejde - ude?giv os dine svar på www.danes.dk


N y t fr A DANES wo rlDwiDE

fAk tA

Der er deadline for den koordinerede

optagelse d. 15. marts:

Læs mere på http://www.kot.dk/

Nogle uddannelsesinstitutioner har

optagelsesprøver fx skuespillerskolerne,

journalisthøjskolen og arkitektskolerne –

Arkitektskolerne fx d. 15. – 16. maj 2010.

Det er integrationsministeriet, der står for

Studieprøven. Der aflægges prøve to gange

om året i maj og oktober. Nærmere

oplysninger ang. Studieprøven og tidspunkt

for aflæggelse af prøven findes på: http://

www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/

integration_af_nyankomne/danskuddan-

nelse/prover.htm

Forberedelse til Studieprøven kan fx foregå

på VUC (Voksen Uddannelsescenter).

flE xic Ati o N

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil

i samarbejde med videnskabsministeren

arbejde på, at også udenlandske studier

bliver meritgivende i Danmark. Metoden er

døbt ”Flexication”

På Undervingsministeriets hjemmeside

skriver Bertel Haarder:

”I Danmark har vi et meget fleksibelt

arbejdsmarkedssystem – flexicurity kalder vi

det. Desværre gælder den samme

fleksibilitet ikke altid i uddannelsessyste-

met. Derfor vil jeg arbejde for, at det skal

blive lettere for studerende at kunne bygge

ovenpå deres uddannelse, få merit for

studier i udlandet og skifte mellem to

uddannelser. Jeg kalder det flexication.”

Uens regler for, hvordan danske elever med en uden-

lansk afgangseksamen skal dokumentere deres dansk-

kundskaber forud for en optagelse på en videregående

uddannelse i Danmark.

Det er et problem som mange udedanske familier

støder på, og som Danes Worldwide ser som et vigtigt

indsatsområde.

Foreningen er i løbende dialog med både Undervis-

ningsministeriet, Forskningsministeriet og Universi-

teternes Rektorkollegium om problemstillingen - og

alle steder udtrykkes der velvilje overfor at forenkle reg-

lerne. Seneste har undervisningsminister Bertel Haar-

der overfor Danes Worldwide fastslået, at det skal være

muligt at få godskrevet de meritter, som udedanske

studerende erhverver sig på udenlandske uddannel-

sesinstitutioner, når de søger optagelse på danske

uddannelsesinstitutioner.

8. januar var Danes Worldwides formand, Christopher

Bo Bramsen, sammen med afgående og tiltrædende

generalsekretær Jens Witthøfft Nielsen og Anne Marie

Dalgaard til et uformelt frokostmøde med direktør for

Aalborg Universitetscenter, Peter Plenge.

Stemningen var åben og positiv på trods af, at en

effektiv løsning af problemerne ikke ligger lige for. Uni-

versiteterne udbyder så mange uddannelser, med så

forskellige krav, at en firkantet og ensartet ordning vil

være yderst vanskelig at gennemføre.

Muligheden for en forhåndsgodkendelse af elevens

danskkundskaber forud for ansøgningen om optagelse

på et universitet er den løsning, der nu skal granskes.

Det vil næppe være muligt at lave en entydig løs-

ning, men måske nogle fleksible løsninger, som bl.a.

kunne omfatte et kursus og en ordning i stil med den

Danes Worldwide i dag har med Undervisningsmini-

steriet omkring FSA – altså en kombination af fjernun-

dervisning og sommerkursus.

DANSk SkAl goDkENDESEn godkendelse af elevens danskkundskaber inden han eller hun søger optagelse på et dansk universitet. Det er en af de muligheder, Danes Worldwide drøfter med Universiteternes Rektorkollegium.

Af Solveig Engberg Hansen, lærer

Danes Worldwide modtager fra tid til anden spørgs-

mål angående optagelse på de videregående uddannel-

ser i Danmark.

Da der er meget individuelle krav til eksempelvis

danskkundskaber og holdninger til IB på de forskellige

uddannelsesinstitutioner, anbefaler vi, at man tager

direkte kontakte til Studiekontoret på den uddannelse,

hvor der ønskes optagelse.

Nogle universiteter stiller for eksempel krav til, at

udenlandske studerende - trods et dansk statsborger-

skab – skal aflægge Studieprøven i dansk. Vi er i Danes

Worldwide bekendt med, at studerende med en IB har

været nødt til at sætte flere måneder af til at forberede

Studieprøven, inden de kunne blive optaget på drøm-

mestudiet.

Danes Worldwide har igennem længere tid arbej-

det for at kunne tilbyde Studieprøven og aflægge den i

Danes Worldwides regi. Det er dog desværre ikke

muligt på nuværende tidspunkt.

Af hensyn til det videre arbejde for at kunne ser-

vicere vores medlemmer og tilbyde Studieprøven og

korrekt studievejledning, hører vi meget gerne fra med-

lemmer, som har erfaringer angående fx Studieprøven,

IB, kvote 1 eller 2 og lignende.

Al optagelse til de videregående uddannelser fore-

går gennem Den koordinerede tilmelding, som har

deadline d. 15. marts 2010.

StuDiEStArt i DANmArk i EftErårEt 2010?


N y t fr A DANES wo rlDwiDE

N y t o m Dk

Geden sælger i udlandetKampagnen Giv en Ged fra Folkekirkens

Nødhjælp solgte sidste år geder, fodbolde,

hønseflokke og andre gode julegaver til folk i

19 lande verden over - fra Ecuador i

Sydamerika til Tromsø i det nordligste

Norge. Folkekirkens Nødhjælp regner selv

med, at det først og fremmest er udedan-

skerne, som giver de godgørende julegaver.

svenskerne bliver flere og flereMens svensk erhvervsliv og landets økonomi

vånder sig under den igangværende krise,

oplever Sverige alligevel fremgang på et

enkelt vigtigt punkt. Befolkningstilvæksten

er i løbet af det snart forgangne år steget

nærmest eksplosivt og har bragt indbygger-

tallet hinsidan op på 9.340.000 personer.

Greenpeace i protest på dansk ambassadeGreenpeace Spanien afleverede sidst i

december 50.000 underskrifter på den

danske ambassade i Madrid med krav om at

de fire medlemmer af miljøorganisationen,

der på daværende tidspunkt stadig sad

varetægtsfængslet i Danmark, blev løsladt.

De fire blev anholdt i forbindelse med en

Greenpeace-aktionen rettet mod en

gallamiddag på Christiansborg under

klimatopmødet i København.

hvEM blivER årEtS vErDENSDANSkEr På KRONbORgMøDET 2010 ?

Sidste år udnævnte Danes Worldwide Årets Verdensdansker på Kronborgmøde for anden gang. Prismodtageren var Bent Fabricius-Bjerre.Den 1. august 2010 inviterer Danes Worldwide igen til Kronborgmøde og prisoverrækkelse. Indsend dit (begrundede) forslag til Danes Worldwide senest den 1. marts via www.danes.dk - her kan du også se kriterierne.


vED foDEN Af rocky mouNtAiNS

Boulder ligger ved foden af Rocky Mountains i Colo-

rado, som er den mest firkantede stat i midten af USA.

Rocky Mountains er bjergkæden, som skiller kontinen-

tet på midten og strækker sig fra det nordlige Alaska

hele vejen syd til Mexico. Flatirons hedder de flotte

bjergformationer, som stikker op som kæmper lige her,

hvor min by ligger.

Boulder ligger i halvanden kilometers højde med bjerge

mod vest og prærie mod øst. Her har jeg boet siden

1995 i ”et lille hus på prærien”. Med årene er Boulder

blevet en levende by med ca.10.000 inbyggere, hvoraf

ca 20.000 er studerende på Colorado Universitet.

Denver er kun en halv times kørsel væk. Når man

kommer kørende fra lufthavnen ned ad bakken til

Boulder, ligner det næsten et sted i Toscana med uni-

versitetets røde tegltage.

mASSEr Af Sol

Vi har over 300 solskinsdage om året med en himmel,

der er helt fantastisk blå. Her er mulighed for at dyrke

alle former for sport og udendørsaktiviteter, og er du til

vintersport, tager det kun en halv time at komme op på

løjperne i Eldora. Har du lidt mere tid, kan du køre til

Aspen, Vail eller Breckenridge eller til et af de andre

skisportssteder, som alle er i verdensklasse. Vejret her

i Boulder er ekstremt. Det kan blive så varmt om som-

meren, at det gør ondt i lungerne at trække vejret, og i

januar kan temperaturen falde til -25 grader, så næse-

borene fryser til. Når sneen falder som tykt pudder i

bunker og det ligner et julekort, er lyset så skarpt, at

man både skal have både hat og solbriller på, men så

er her smukt og stille.

bEtAgENDE NAtur og vANDmEloNSNE

Hvert år bruger Boulder nogle af borgernes skatte-

penge til at opkøbe land, så her er enorme naturområ-

der til fri afbenyttelse. Boulders parkområder strækker

sig over mere end 14164 hektarer med over 320 km af

stier i forskellige højder og sværhedsgrader. Jeg har

endnu ikke travet nogle af stierne tynde, for jeg finder

stadig nye.

Hvis man lige er ankommer til byen er det en god ide,

at give sig selv tid til at afklimatisere, så man undgår at

få højdesyge, for som sagt så ligger Boulder 5.400 ft

over havets overfalde og en god vandretur i bjergene

kan nemt tage dig op til 7.000 ft.

Flere vandreture går op til, hvor kontinentet deler. Det

vil sige, at smeltevandet enten løber til Stillehavet eller

til Atlanterhavet. For os der har rigtig rigtig langt til

stranden er det lidt sjovt. Udsigten herfra er storslået

og betagende smuk og den alpine natur så skrøbelig,

at man ikke kan lade være med at passe på, hvor man

træder. Bjergene er dramatiske stenede klipper og selv

om sommeren kan man finde lidt sne, som er blevet

helt lyserød af en lille amøbe. Den vandmelonsne kan

ikke spises, så går det rent galt i maven!

Fra april til juli er der et blomsterhav af farver. Vilde

orkideer, akelejer og forglemmigej. Dyrelivet er mang-

foldigt med bl. a brune bjørne, pumaer og klapperslan-

ger. Man kan sågar være heldig, at se en ørn svæve over

det hele. Nede i byen vandrer rådyr rundt, som om de

ejer gaderne. De er slet ikke bange for mennesker; kun

for hunde. Vaskebjørne huserer om natten og skændes

om skraldespandene. Hvis et stinkdyr tusser forbi, skal

man skynde sig at få lukket alle vinduer, for stanken

kan tage flere dage at få ud.

cHiEf Niwot

Arapaho indianerne og deres høvding Chief Niwot

siges, at være nogle af de første, der brugte Boulder

dalen til at overvintre og gå på jagt i. Apache og Cheyen-

neindianere boede også i området indtil omkring 1867.

Men da guldfeberen ramte og folk strømmede til Colo-

rado, var det slut med idyllen. Indianerne blev virkelig

dårligt behandlet og Chief Niwot og mange af hans

stammefolk døde i Sand Creek Massakren.

frA gulDfEbEr til HippiEr

Guldfeberen hærgede i 1800-tallet og bjergene blev

voldtaget af guld og sølvminer, som endnu kan ses

mange steder, men kun ganske få er stadig i brug. Med

guldgraverne kom de små samfund og her også Boul-

der. Byen var lille i mange år, indtil Chautauqua bevæ-

»det siges, at hippierne ikke kunne køre længere og ihvertfald ikke op ad bjergene mod californien, så de slog sig ned i boulder

MiN by boulDEr Af E vA wiT T l AR SEN, REPR æSENTANT i bOulDER


gelsen startede i 1870 og blev udbredt i hele USA.

Chautauqua er en slags forsamlinghus, hvor folk

stadig kan høre nyt udefra, nyde musik og se film.

Boulder blev et godt sted at bo og tressernes flip-

pere med deres folkevognsrugbrød med ”peace and

love” kom kørende. Det siges, at de ikke kunne køre

længere og ihvertfald ikke op ad bjergene mod Califor-

nien, så de slog sig ned i Boulder. De fleste af dem er

her endnu, og med dem deres efterkommere. Der er

ikke noget skønnere end at møde et par gode gammel-

dags hippier i flagrende gevanter og godt humør.

“mAkE my DAy”

Selv om jeg foretrækker at omtale Boulder som liberal

og positiv, så er der et men, som Boulder deler med 12

andre stater i USA. Boulder ligger i det vilde vest, og

det er desværre ikke underligt at eje våben, heller ikke

nu. Cowboys har jo altid haft en skyder i bæltet, og man

kan jo ikke skille sig af med farfars seksløber, for hvad

hvis man nu lige pludselig fik brug for den til person-

lig beskyttelse, som det kaldes.

Det er der faktisk en lov om i Colorado, som kaldes

“Make My Day”. Navnet er efter filmen med Clint East-

wood. Det betyder, at en borger har ret til at forsvare

sig med en skyder, hvis en person trænger ind på hans

enemærker. Så er indbrudstyven på din side af dørtrin-

net, er det i orden at skyde. Hvis der er langt imellem

arvestykkerne er det alt for nemt at få tilladelse til at

købe en ny pistol, og det er en skam.

pEArl StrEEt mAll

Boulder har også en Downtown med en hyggelig

gågade, som hedder Pearl Street Mall med restauran-

ter og gallerier og krims krams. Her holdes tit festiva-

ler og koncerter og mange gadekunstere holder hof og

optræder på slap line. Det giver hygge og god stem-

ning, så man kan ikke lade være med at sætte sig med

en isvaffel og kikke på.

I sommerhalvåret afholdes Farmers marked onsdag og

lørdag lige op ad Central Park og Boulder Creek.Her

kan man købe lidt lækker mad og sætte sig under et

træ og se vandet bruse forbi. Når de unge har det for

varmt, nyder de at sætte rumpen i en oppustet bilring

og flyde med strømmen ned af floden.

rocky mouNtAiNS øStErS

På restauranter er det stadig det amerikanske køkken,

der er mest populært, men hvad er det så? Jo, al det der

med burgere kendes jo, men vi har en lille forret, som

er lidt speciel. Det er Rocky Mountain Østers, som ikke

kommer fra havet, men fra den todelte del på tyren, der

har med forplantningen at gøre (!) De serveres oftes fri-

turestegte, med forskellige sovse til at dyppe i. En

anden specialitet er også en forret, en lille frikadelle,

som spises som en pindemad. Det siges, at de smager

som kylling, men det kan de jo dårligt, når de er lavet

af klapperslange. Boulder har de bedste Happy Hours

i Colorado. Enhver restaurant i Downtown med respekt

for sig selv har tilbud på hverdage, så efter en arbejds-

dag er det her, man mødes med vennerne.

Der er ikke så mange danskere i Boulder, men der

findes en lille gruppe kærlighedsemigranter, d.v.s.

danske kvinder gift med amerikanske mænd, som ses

og for sjov kalder sig den danske mafia. Der er lidt flere

danskere i Denver og omegn, som har helt almindelige

jobs eller er selvstændinge erhvervsdrivende.

cu boulDEr

At Colorado Universitetet ligger i Boulder betyder, at

der er masser af tilbud ikke bare for de unge, men også

for os andre. Det er en stor arbejdsplads med meget

dygtige undervisere fra hele verdenen. Hele 2 fysikere

og en biolog har modtaget Nobel priser. Universitetet

fylder i Boulder med deres egen bydel, The Hill, hvor

de unge holder til i cafeer og forretninger.

boulDEr i købENHAvN

Selv om man siger, at Boulder er en lille by, der putter

sig mellem bjerge og realiteter, er der alligevel flere der

er vågne bl. a i forhold til miljøet.

I december 2009 gjorde Boulder sig bemærket ved

COP15 i København. Danmark havde faktisk inviteret

repræsentanter fra City of Boulder til at tale om, hvad

små kommuner kan gøre for at reducere CO2 udslip.

For selv om USA ikke underskrev Kyoto aftalen, valgte

Boulder alligevel at arbejde henimod et CO2 udslip,

som det var i 1990. Selvfølgelig er forskellen lille i for-

hold til den store helhed, men Boulder modellen kunne

bruges ved klimamødet.

Efter denne kærlighedserklæring til Colorado kunne

man næsten sige, at vi har det for godt her, men jeg

savner da Danmark i foråret med anemoner på skov-

bunden og også den danske grønne sommer, en tur til

pølsevognen og en god dansk isvaffel bagefter.

Men her i Boulder er det nu ikke værst.

boulDEr

Mere om Boulder:

www.bouldercoloradousa.com

Colorado Ski Resorts

www.coloradoski.com

Royal Danish Consulate

Konsul Nanna Nielsen Smith

(303) 980-9100

Den Danske Klub 88

www.dendanskeklub88.com

Ellen Lodge #21, Denver

www.danishsisterhood.org

MiN by boulDEr Af E vA wiT T l AR SEN, REPR æSENTANT i bOulDER


Email: [email protected] Danmark +45 80 20 50 10Kontakt

Alle priser er inkl. moms, lufthavnsafgift, fri km. fuld forsikring med kasko uden selvrisiko

Priser gældende fra 01/12/09

4095 Kr. 5295 Kr.Ford Fiesta 2895 Kr. 6595 Kr. 13190 Kr.

Ford Focus Wagon

Ford Mondeo

Toyota Avensis Wagon

Economy

Sedans4595 Kr. 5995 Kr.3195 Kr. 7595 Kr. 15190 Kr.

Volvo S40Special Value Car

4995 Kr. 6395 Kr.3395 Kr. 7895 Kr. 15790 Kr.

Station Wagons4595 Kr. 6095 Kr.3195 Kr. 7595 Kr. 15190 Kr.5695 Kr. 7095 Kr.3595 Kr. 8795 Kr. 17590 Kr.

Ford Focus Wagon Aut.Volvo V70 Aut.

Automatics5895 Kr. 7295 Kr.3995 Kr. 9395 Kr. 18790 Kr.

Volvo S80 Aut. 8895 Kr. 11395 Kr.6295 Kr. 14495 Kr. 28990 Kr.

1 week 2 weeks 3 weeks 1 month 2 months

7795 Kr. 9895 Kr.5295 Kr. 12695 Kr. 25390 Kr.


En rapport fra organisationen Human

Rights Watch i 2008 viste, at der hver

uge dør en hushjælp i Mellemøsten –

problemet begrænser sig nemlig ikke

kun til Libanon.

Pigerne kommer fra et fattigt land; Eti-

opien, Madagascar, Filippinerne, Sri

Lanka, Nepal, Cameroun... Det er

første gang, de rejser og tilmed langt

fra deres land, oftest fordi de i den grad

har brug for pengene, at de er parat til

at efterlade deres børn, mand eller

kæreste. De har aldrig før set hverken

en vaskemaskine eller et strygejern, og

for mange er noget så enkelt som et

æble en eksotisk frugt.

kolD moDtAgElSE

Jeg har set pigerne i lufthavnen i

Beirut. Som min hushjælp selv siger,

så står de - gerne 60 piger - og venter

på visum i flere timer uden mad og

drikke. Det er det første møde med

deres nye land!

Når pigen endelig ankommer til sin

nye familie, forlanger familien ofte, at

de kan alt og ved alt. Og det er jo fuld-

kommen utopi.

flErE fAmiliESkift

Oftest er det ikke pigerne selv, der har

lyst til at forlade deres hjemland, men

deres familier, der tvinger dem. Sådan

er det for vores hushjælp, som vi i

øvrigt ikke betegner som tjenestepige;

et frygteligt navn, synes jeg, og ikke

helt politisk korrekt i det 21. århund-

rede.

Vores pige kommer fra Madagascar .

Efter hun et par gange uden held

havde forsøgt at få sin 3.G. eksamen,

kunne hun ikke få arbejde i sit hjem-

land og tilbragte flere år hos sine for-

ældre uden at lave noget. Det blev

åbenbart for meget for hendes mor, og

i en alder af 27 år blev hun sendt til

Libanon, hvor flere fra hendes familie

allerede arbejder.

Ofte skifter pigen familie flere gange.

Enten bliver hun dårligt behandlet,

eller hun får ikke, hvad hun blev lovet

hjemmefra. Eller er der en helt tredje

grund.

Min pige har været hos to familier,

inden hun kom til os - alt sammen på

bare tre måneder. Hun sagde til

bureauet, der havde bragt hende til

Libanon, at hun ikke var tilfreds med

den første familie, der ikke ville give

hende nok at spise. Familie nummer

to var ikke søde ved hende. Hun kom

så til os, da vores daværende pige fra

Etiopien efter en måned hos os ville til

USA. Hun havde hørt, at livet på den

anden side af det Atlantiske Ocean var

bedre, men hun er stadig i Libanon, og

har skiftet familie fem gange. Hver

gang bliver kontrakten nulstillet, så i

stedet for at blive tre år i Libanon, skal

hun nu være her i fem år. Det var

hendes fætter, der havde lovet hende,

N y t fr A vErDEN Sj ourNAli St vAlERiE fAgERhOlT-DR AgATSiS

SkæbNEr i libANoN

I løbet af en periode på bare syv uger begik 10 unge piger selvmord i Libanon, og det har vakt Human Rights Watch’s opmærksomhed.

w w w. mErmAiDr ADi o. Eu

at det var pærenemt at komme over og

leve The American Dream!

StjAl pENgE

Tilbage til min pige. Da hun kom til os,

gik der en måned, og så fandt vi ud af,

at hun havde stjålet 450$ fra min

mand, og ringet til Madagascar for

150$ fra hans telefon. Hun havde også

ringet til sin tante i Sydlibanon for 60$

fra min telefon.

Min mand tog hende med til bureauet,

og der kom det frem, at den rigtige

grund til hendes flytning fra de sidste

to familier ikke var dårlig behandling,

men fordi hun havde stjålet penge og

andre småting, som hun gemte i foret

i sin håndtaske.

Vi fandt også en notesbog med sæt-

ninger på engelsk (hun taler kun

fransk), som hun fortalte, at filippin-

ske piger havde skrevet ned for hende.

Her stod sætninger som “min mor er

døende, jeg har brug for flere penge for

at betale hospitalet”, ”der har været en

storm i Madagascar, vores hus er skyl-

let væk, og jeg har brug for at sende

penge til at hjælpe min familie”. Alt

sammen for at prøve at få flere penge

og derefter tage afsted.

NArrEt til proStitutioN

Den pige vi først havde fra Filippi-

nerne blev hos os et år. Hvor vi bor, er

der mange filippinere - alle bliver mere

eller mindre godt behandlet. Det er

skik blandt flere af de libanesiske

familier at sende deres børn til svøm-

mepølen med hushjælpen. Så sidder

pigen med badehåndklæde og for-

friskninger til børnene og venter i flere

timer, mens børnene morer sig.

Det kunne jeg aldrig finde på, og vi har

altid behandlet vores hushjælp som

en del af familien. Hun er jo et menne-

ske som os, der desværre er nødt til at

rejse langt for at sende penge hjem.

Vores pige blev desværre fristet...

Læs resten af historien på

www.verdensjournalist.com

MermaidRadio er din radio i verden. Her får du historier,

der rører dig, informerer, får dig til at grine eller undres. Men

du kan også vælge at blive en del af teamet bag og aktivt være

med til at bestemme, hvad der er vigtigt og underholdende.

Hør MermaidRadio mandag til fredag på nettet, lige når det

passer dig. Dagens program ligger klar fra klokken 10 dansk tid.

MermaidMusic giver dig fabelagtig musik fra hele verden,

præsenteret af dine værter eller af radioreporterne – hvad

hitter for eksempel i Japan for tiden? Vi byder også på mere

indgående portrætter af nogle af musikverdenens største,

skæveste eller mest epokegørende kunstnere, og hvis du sidder

og brænder inde med et musikønske, skal der nok også blive

plads til det.


Af repræsentant Kurt Kruhöffer:

Lørdag den 5. december holdt vi den

årlige julefest her i Florida for de

danske familier i området. Jeg delte

materiale ud for Danes Worldwide, og

holdt et oplæg om foreningen – bl.a.

talte jeg om Sommerskolen fordi der

var så mange børn og unge tilstede.

Gabriella Jørgensen, som er 13 år og

tre gange har været afsted på Sommer-

skolen holdt en præsentation om

hendes oplevelser og synspunkter.

Hun er meget begejstret for skolen, og

skal afsted igen til sommer. Hendes

indlæg var meget populært og hun

svarede på mange spørgsmål. Interes-

sen var stor.

Læs flere historier på www.danes.dk

usa

julefest i florida

N y t o m DAN SkErNE i vErDENfrankr ig

julebasaren i paris blev en stor succes

Af repræsentant Charlotte Hickel:

I week-enden 28.-29.november løb

Frederikskirkens julebasar af stabe-

len. Forud for basaren ligger et kæm-

pearbejde. En uge før går man i gang

med at rydde selve Frederikskirken og

læsesalen og stille boderne op.

Inden da har de ansvarlige for boderne

- hver bod har én ansvarlig - bestilt

varer fortrinvis fra Danmark: speciali-

teter i fødevarer og typiske juleartikler

som lys og papir, julepynt, brugskunst

osv. Andre har været ude i forretnin-

ger, der har specialiseret sig i små

sjove ting til børnetombola.

Håndarbejdsboden hviler dog udeluk-

kende på herboende danske damer,

der mødes en gang om måneden i

løbet af året og under ledelse af den

ansvarlige syr, strikker, hækler

osv.,yderst smukke arbejder, der

sælges på basaren. Dertil kommer

bogboden, hvortil der hvert år slæbes

tonsvise af bøger, fortrinsvis danske,

fra herboende.

For ikke at glemme arbejdet med at

indretning af restauranten i et hjørne

af læsesalen. Og overdækning af en

del af terassen, hvor der skal huseres

med salg af gløg og æbleskiver og selv-

følgelig øl.Når basaren så går i gang,

står alt på gloende pæle.

For nogle år siden blev basaren udvi-

det til at begynde allerede om fredagen

kl. 16, så folk kunne komme direkte fra

arbejdet. I år blev dørene slået op alle-

rede fredag kl. 12, og man var meget

spændt på, om det kunne lønne sig,

siger præsten, Marianne Gylden-

kærne.

Det kunne det i høj grad.

Salget fra boderne gik strygende, helt

fra begyndelsen, og fortsatte om lør-

dagen, hvor folk stod i kø helt ud på

gaden. Der var virkelig trængsel og

alarm.

Restauranten arbejdede på højtryk

med at levere til de mange danskere og

franskmænd, som lige ville nyde det

typiske danske smørrebrød - fremstil-

let nede i kælderen under ledelse af

præstens mand, Asger Gyldenkærne,

Carl Bocksch-Juul og Anne Sofie -

inden de kastede sig ud i det store jule-

marked.

Lørdagen sluttede med en stor auk-

tion kl. 20 ledet af ledet af Carl

Bocksch-Juul, der er ansat på det store

parisiske auktionsfirma Drouot.

Også om søndagen var der stuvende

fuldt. Folk købte på livet løs af, hvad

der var tilbage af juledekorationer og

danske kulinariske specialiteter til

julen, når de ikke nød dem i restauran-

ten, eller på den overdækkede terasse,

hvor der i år foruden glögg og æbleski-

ver blev solgt klar hønsekødssuppe

med kødboller og hvide boller rygende

varm, så folk kunne få varmen.

Da basaren lukkede kl. 16 skulle man

igang med oprydning. Alle boder

skulle tages ned og Frederikskirken

geninstalleres igen.

Alt arbejdet i forbindelse med basaren

ydes af frivillige. De samme går i gang

år efter år, og er godt organiserede.

For præsteparret var det andet år, og

da alt var ryddet op, og alle fik en bid

brød sammen med dem, gav de udtryk

for deres glæde over det gode samar-

bejde og deres lettelse over, at alt var

godt overstået,og fortalte, at oversku-

det, som går til Kirken og dens arbejde,

i år slog alle rekorder.


N y t o m DAN SkErNE i vErDENspan i en

Ny repræsentanter i SpanienSom medlem af Danes Worldwide kan

du som medlem trække på din lokale

repræsentants viden.

Det er ikke alle steder, repræsentant-

korpset er fuldt udbygget – men i Spa-

nien har Jens M. Jensen i efteråret

været på en turné, hvor målet var at

finde og opdyrke en række nye repræ-

sentanter. Projektet lykkedes. I dag

har Danes Worldwide fem repræsen-

tanter i Spanien og det sætter næstfor-

mand i Danes Worldwide, Carsten

Dencker Nielsen stor pris på.

Carsten Dencker er formand for det

Danes Worldwide-udvalg, der pt har

fokus på udviklingen af repræsentant-

korpset og i det arbejde er Jens M. Jen-

sens indsats af stor værdi. Udgangs-

punktet for udviklingen af Danes

Worldwides repræsentantkorps er, at

der ikke er nogen grund til at opfinde

hjulet hver gang. Carsten Dencker

Nielsen lægger vægt på at udbrede

”best practice”, så repræsentanterne

kan lade sig inspirere af hinanden.

”En måde at gøre det på, kan være den

metode, som vi har forsøgt i Spanien,

hvor Jens M. Jensen fungerer som lan-

derepræsentant og sparringspartner

for sine medrepræsentanter. I lyset af

de erfaringer, kan man måske anvende

en lignende struktur i andre lande”,

siger Carsten Dencker Nielsen.

områDErEpræSENtANtErNE

i SpANiEN:

Casper Villadsen har siden 2008 været

Danes Worldwides repræsentant i

Valencia og Castellón provinserne.

I løbet af sit først år som repræsentant

har Casper bygget et dansk netværk på

50 danske og dansk/spanske familier

op. De danske familier i området

befinder sig i aldersgruppen slut

20erne til midt 40erne, og er alle godt

integrerede i det lokale samfund.

Langt de fleste er erhvervsaktive og

mange driver selvstændig virksom-

hed. Valencia modtager desuden et

stort antal ERASMUS-studerende.

”Som repræsentant prioriterer jeg ker-

neområdene socialt og professionelt

netværk, danskundervisning og for-

bedring af vilkårene for danskerne i

Comunidad Valenciana. Hver 8.-10.

uge afholder jeg dansk/spanske fami-

liesammenkomster, og arbejder des-

uden på at kunne tilbyde lokal dansk

undervisning til både børn og voksne,

samt at etablere en officiel dansker-

forening under Danes Worldwide.”

Danes Worldwide Valencia arbejder

tæt sammen med DABGO – Danes

Abroad Buisness Global Online, der

sætter fokus på globalt erhvervsliv, og

Danes Worldwide Valencia er medar-

rangør af ”DABGO Stambord” som er

et fast månedlig erhvervsmøde.

Casper Villadsen har boet i Valencia

siden år 2000, hvor han lever sammen

med Mari Luz.

Casper Villadsen

E-mail [email protected]

Tel. +34 630 426 304

Jegvan Durhuus er Danes Worldwides

nye repræsentant i Madrid. Hans mål

er at skaffe mange flere medlemmer til

foreningen.

Jegvan vurderer, at der bor omkring

400 danskere i Madrid og omegn – og

han er i forvejen i kontakt med cirka

halvdelen af dem, da han også er koor-

dinator for Danskertræf, som er et

uformelt netværk for danskere i

Madrid.

”Mine rødder er plantet dybt i den

danske muld, og jeg mener, det er vig-

tigt at kunne være sammen med

landsmænd engang imellem og hygge

på vores måde. Det er min indgangs-

vinkel for engagementet i Danes

Worldwide. Som repræsentant i

Madrid-området vil jeg derfor forsøge

at få gang i arrangementer for med-

lemmerne her,” siger Jegvan Durhuus,

der udover at være Senior Country

Supporter hos Daimler er ejer af DLDK

(Det Lille Danske Køkken, en catering-

virksomhed). Han er far til den 5-årige

datter Norah, der også spiller en rolle

for Jegvans engagement i Danes

Worldwide:

”Det er vigtigt for mig, at Norah snart

kan deltage i Fjernundervisningen og

lære om den danske kultur. Jeg har

dog savnet undervisningsmateriale til

yngre børn, så de kan udvikle deres

danske sprog endnu tidligere – og

udviklingen af et dansk førskolemate-

riale i Danes Worldwide-regi vil derfor

blive en af mine prioriteter.”

Jegvan har boet i Madrid siden 1998,

og før det på Grønland og i Frankrig.

Jegvan Durhuus


Tel. +34 685 855 678

Kasper Madsen er Danes Worldwides

nye repræsentant i Barcelona. Hans

mål er at opbygge et netværk for og af

danskere i Barcelona, som både kan

bruges personligt og professionelt.

”Netværket er helt klart et arbejdsom-

råde, jeg vil prioritere, fordi det efter

min vurdering er vigtigt for de dan-

skere, der er her i området. De er pri-

mært forretningsfolk, udsendt fra

Danmark. De har som regel familien

med, hvilket betyder, at danskunder-

visningen til børnene også er en af de

kerneydelser, jeg vil slå et slag for,”

siger Kasper Madsen.

Udover at være nyudnævnt repræsen-

tant for Danes Worldwide er Kasper

Madsen MBA studerende i Barcelona

på Esade Business School. Han har

desuden en Bachelorgrad fra England,

og har tidligere arbejdet i Italien og

senest i Canada som kontorchef i et

salgs- og distributionsfirma indenfor

kirurgiske implantater og instrumen-

ter. I fritiden er Kasper stærkt interes-

seret i sport, og følger blandt andet

den hjemlige Superliga. Selv har han

været lige på vippen til at spille divisi-

onshåndbold i Vejle BHK.

Kasper Madsen


Tel. + 34 622 024 859

Poul Bundgaard er Danes Worldwides

nye repræsentant i Alicante-området,

hvor der bor 2 - 3.000 danskere. I Tor-

revieja findes der i forvejen en dansk

klub, Danske Venners Klub, der har

cirka 450 medlemmer.

Poul Bundgaard er 68 år, født og

opvokset i Vestjylland og har tilbragt

hele sit voksenliv I København. I de

sidste godt to år har han boet i Spanien

sammen med hustruen Karin Jørgen-

sen. Her driver han selvstændig kon-

sulentvirksomhed med fokus på

finansiel rådgivning samt administra-

tiv- og strategisk udvikling.

Efter flytning til Spanien er erhvervs-

aktiviteterne dog droslet ned, så der er

tid til fritidsaktiviteterne: golfspil,

spanskundervisning, teater, koncerter

og socialt samvær med vennerne.

Poul Bundgaard er uddannet cand

merc i strategisk ledelse og udvikling,

og har været ansat 30 år i PBS og Multi

Data, heraf de sidste 10 år som direk-

tør. Han har her været i front i opbyg-

ningen af virksomhederne og de

kendte produkter DataLøn, Dankort

og BetalingsService samt en række

mere bankinterne betalingsformid-

lingsprodukter.

Poul Bundgaard


Tel. +34 619 74 84 69


I JBPB Netbank finder du alle de op-lysninger, du har brug for i forbindelse med bl.a. din daglige økonomi og dine investeringer. Du har adgang, hvis bare du har en forbindelse til nettet

– uanset hvor du befinder dig. Mere fleksibelt bliver det ikke.

Læs mere på jyskebank.ch/netbanking – eller du kan kontakte en rådgiver.

Nem adgang. Hurtigt overblik. Høj sikkerhed. Når som helst og hvor som helst. I netbanken har du altid adgang til dine penge, dine dokumenter og dine investeringer.

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark.

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private BankingWasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 [email protected] • www.jyskebank.ch

100111_210x220_Danmarksposten_P72ann1DA.indd 1 11-01-2010 10:37:27

Danes Worldwide Købmagergade 67, 2., DK - 1150 København K

Documents

Magasinet DANES 1 2010