RASK Magasinet nr. 2 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ��

®

MAGASINETNr. 2 20105. årgang

FuldkornGodt for digog dit helbred

SnorkenKan være tegn på livsfarlig sygdom

Eva Jørgensen:

Sorg forløber ikke ligesom sygdom

TEMAAlternativbehandling

TEMADiæter

GinsengLæger vil teste naturlægemidlet

Good or bad?Akut indlagt påthai hospital

Læs alle udgaver og

dagens sundhedsnyheder på

www.raskmagasinet.dk

® Mere forskning i alternativ behandling, tak!Når du står i køen i supermarkedet eller sidder i bussen på vej til jobbet vil halvdelen af personerne omkring dig have prøvet alternative behandlinger som massage, akupunktur og zoneterapi eller have taget naturmedicin eller kosttilskud. Blandt nogle patientgrupper er andelen endda endnu større - eksempelvis bruger mere end tre ud af fi re gigtpatienter alternativ behandling, naturlægemidler eller kosttilskud.

Alternativ behandling og naturmedicin er altså en helt naturlig del af danskernes hverdag. Derfor besluttede politikerne i 2000 at oprette Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), der sørger for at stille neutral information om alternativ behandling til rådighed for danskerne og samtidig støtter forskning på området. Men

10 år efter er den politiske interesse for alternativ behandling tilsyneladende dalet, for den årlige bevilling dækker knap de faste udgifter og er langt fra nok til den nødvendige forsk-ning. Dette er paradoksalt, når intet tyder på, at danskerne stopper med at bruge alternativ behandling.

ViFAB har været den afgørende motor bag forskning i alternativ behandling i Danmark og har de sidste ti år støttet mere end 70 forskningsprojekter. Og støtten har spredt sig som ringe i vandet, hvor det store forskningsnetværk CCES-CAM, som ViFAB hjalp i gang i 2005, nu er blevet så stærkt og etableret, at netværket fortsætter efter ViFABs forsknings-støtte er holdt op. På trods af CCESCAMS succes vil det være naivt ikke at forvente, at forskning i alternativ behandling vil ebbe ud, hvis der fremover ikke bliver givet mere opmærk-somhed og fl ere ressourcer end den ene million kroner, ViFAB årligt har til rådighed til forskningsprojekter.

Det ser ikke ud til, at alternativ behandling vil miste sin popularitet. Tværtimod viser nye tal, at danskerne hvert år bruger et trecifret millionbeløb af egen lomme til alternativ behandling – foruden de naturlægemidler og kosttilskud, der omsættes for i helsekostbutikker og supermarkeder. Derfor er det mest ansvarlige at gøre, at se nærmere på den alternative behandling og den naturmedicin, befolkningen anvender. Både så folk kan blive klar over, hvad der virker og ikke virker og også hvilke risici og bivirkninger, der kan være.

Det er derfor på tide, at der investeres i mere forskning og for-midling om alternativ behandling til gavn og nytte for den danske befolkning.

Af Professor Jens Christian Djurhuus, dr. med.Bestyrelsesformand for ViFABwww.vifab.dkDøgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Sundhedsvæsen for de rige og raskeDet er blevet et mantra, at vi skal have store hospitaler. Jo større, jo bedre. For jo større et hospital er, jo fl ere patienter kan lægerne behandle og jo større kompetencer vil de få, som så igen vil komme patienterne til gavn. Øvelse gør som bekendt mester.

Hvis man lider af en sjælden kronisk sygdom, en kompliceret leversygdom eller skal have en organtransplantation, vil man som regel blive henvist til et af universitetshospitalerne eller til Rigshospitalet, der bl.a. modtager patienter, som andre hos-pitaler ikke kan operere eller behandle. Patienterne kommer derfor ofte langvejs fra – også fra Færøerne og Grønland.

Det er selvfølgelig fantastisk med højt specialiserede hospitalsafdelinger, så vi kan blive behandlet af de ypperste kapaciteter i landet. Selvklart. Og det er tiltalende, at man fra politisk side vil gøre meget for at sikre muligheden for såvel et højt fagligt niveau som det der med et bekvemt elastikbegreb kaldes tidssvarende hospitalsbyggeri.

Det er blot langtfra de fl este indlæggelser, der kræver den ypperste lægelige ekspertise. De fl este mennesker bliver indlagt med almindelige lidelser og sygdomme, som kan behandles af speciallægerne på landets mange sygehuse og hospitaler, der endnu ligger spredt ud over landskabet. Mange af dem har stadigvæk også skadestuer, selv om grønthøsteren har taget en del. Der er derfor mange steder blevet langt til akut hjælp uden for den praktiserende læges åbningstid.

Hvis man fx bor i Stege, som ligger på øen Møn syd for Sjælland, skal man på en længere rejse for at komme til en skadestue. Den nærmeste ligger i Næstved. 60 kilometer fra Stege. Ad landevej. OK, det kan godt lade sig gøre i bil. Men for de patienter, der ikke tilhører en husstand med bil, er en tur på skadestuen en lørdag aften med offentlig transport helt uden for rækkevidde. Altså vil man typisk undlade at tage på skadestuen, selv i situationer, hvor det kraftigt må tilrådes. Dermed kan skader, hundebid og andre tildragelser udvikle sig til truende tilstande.

Desværre er det ikke kun Stege, der må erkende, at der er langt til en skadestue og til sygehuset. Sådan ser det også ud i andre regioner. Nogle steder er det oven i købet endnu værre. Når de store hospitalsbyggerier bliver endeligt vedtaget, bliver bygget og indviet, så vil en lang række mindre sygehuse blive nedgraderet til fx genoptræning og opbevaring af ældre patienter, der er færdigbehandlede, men ikke kan udskrives til eget hjem.

Og så bliver der for alvor langt til både skadestue og nærmeste hospital. Det vil komme til at virke uoverskueligt for mange patienter. Men endnu mere uoverskueligt for deres pårørende. Hvis man skal ud på en 100 km lang tur – måske med offentlig transport – så bliver det vanskeligt for indlagte at få besøg af deres ægtefælle og eventuelle børn. Besøg som i høj grad er med til at gøre en indlæggelse tålelig og som også er helt nødvendigt med de få ressourcer, der fra sundhedsper-sonalets side er til nærvær, omsorg og samtale. Helt uoverskue-ligt vil det formentligt blive, hvis ældre skal have besøg af deres tilsvarende ældre ægtefælle.

Fremtidens sundhedsvæsen kan let gå hen og blive for de rige, der har gode biler, og for de raske og rørige, der enten kun skal indlægges kortvarigt eller som har let ved at befordre sig selv for at besøge deres kære. Det minder i betænkelig grad om et fremtidigt sundhedsvæsen, hvor en meget stor gruppe ikke vil få mulighed for optimalt ud-bytte. Og det vender den tunge ende nedad. Er det det, vi vil?

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Sorg forløber ikke ligesom sygdom.” Interview med Eva Jørgensen, som netop har udgivet en bog om sorgen, der er så vanskelig at sætte ord på.

8 Privathospitalet Danmark har netop indgået aftale med Region Sjælland om 850 udskiftninger af knæ og hofter.

10 Kan diæt helbrede eller forhindre sygdom? Er det en overset mulighed eller er diætkost hysteri?

14 Snorken kan være tegn på livsfarlig sygdom. Søvn -apnø er en alvorlig sygdom, advarer eksperter.

18 Registreret alternativ behandler – hvad betyder det?

21 ”Jeg vil gerne se det sort på hvidt,” udtaler overlæge Kaj Winther om alternative produkter.

22 Nyt fra forskningens verden.

24 Læger vil teste ginseng på kvinder – som er stressede, over 40 år og som er på arbejdsmarkedet.

27 Fuldkorn er godt for dig og dit helbred. Indtag af fuld-kornsprodukter kan påvirke helbredet i positiv retning.

31 Ryg blot videre.

32 Good or bad? Vores medarbejder videregiver sine personlige erfaringer om at være akut patient på et thailandsk sygehus.

34 Hun skal skabe tryghed. 38-årig dansk kvinde er bindeled mellem skandinaviske patienter og thailandsk sundhedspersonale.

36 Blodig alvor mest for kvinder – for mændene er nogle tøsedrenge. Kvinder donerer i højere og højere grad blod.

38 Mange hospitalspatienter har belastende tryksår. ”Der er ingen prestige i at behandle sårpatienter,” mener professor, dr. med. Finn Gottrup fra Videncenter for Sårheling.

42 Bekymring for stærke kvinders ædlere organer.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft samt regionsmedlem.

22 36

1810

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsulta-tioner årligt.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømTlf. 33 26 95 [email protected]ør:Charlotte Søllner HernøTlf. 33 26 95 [email protected]Århus redaktion:Kirsten [email protected]:Susanne BergstrømTlf. 33 26 95 [email protected] i denne udgave:Jens Christian DjurhuusKirsten OlesenCharlotte Søllner HernøJørgen LindKaren VistesenEva NystadMikkel Ais AndersenFotografer:Anders BeldringRune KellerForsidefoto:Marianne LethLayout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dkIT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 [email protected]@[email protected]

Udgiver:RASK Media

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Sorg forløber ikkeligesom sygdomKan det næsten blive værre, når man forelsket, nygift og gravid får at vide, at ens elskede lider af den dødelige sygdom ALS. Ja, siger Eva Jørgensen. Det kan det godt. Man kan være højgravid og få at vide, at man har ALS, fortæller hun og tilkendegiver med al tænkelig tydelighed, at hun trods uendelig dyb sorg, som hun er kommet – ikke over – men igennem, har blik for andres tragedier. Eva Jørgensen har da også valgt at skive to dybtfølte og hudløse bøger først om at være pårørende og siden om sorgen, som er så vanskelig at sætte ord på.

Eva Jørgensen bor i en køn gade på Fre-deriksberg, i et byhus med stor baghave. Dørskiltet angiver, at her bor der to perso-ner. Ikke mand og kone. For dørskiltet er blevet udskiftet. Her bor kun mor og søn. For Eva Jørgensens mand døde året efter, de blev gift. Af en ufattelig hurtigt frem-adskridende sygdom, ALS, som der ikke fi ndes en behandling for. Dommen falder, mens Eva Jørgensen er lykkeligt højgravid med sit første barn. Skæbnen kan være uretfærdig. Men nogle er bedre til at takle livets tragedier end andre.

Eva Jørgensen udsendte i 2007 bogen ’Vi ses i morgen – en pårørendes beretning’, hvori hun fortæller om den tid hun og hen-des mand Steffen gennemlever sammen fra de får diagnosen, til han dør. For det går hurtigt. En barsk og gribende beretning, der sætter ord på det at være nærmeste pårørende til en ægtefælle, der langsomt mister færdigheder for til sidst at forsvinde.

Nu har Eva Jørgensen udsendt ’Sorrig og glæde – fra en enkes dagbog’, om den første tid, det første år, efter hun mistede den mand, hun elskede. Hun tager livtag med den altomfavnende sorg, som vi mangler ord til at beskrive. Den afgrunds-

dybe sorg. Og hun får alle mellemtonerne med. ’Der er melankolien. Der er angsten. Der er skylden. Håbløsheden. Afmagten. Ensomheden. Og fl ere til. Som ryggesløse elverpiger tager de mig med i deres dans. Hvirvler mine tanker rundt. Og så er der sorgens forbudte trin. Dem, jeg kun træ-der med lukkede øjne. Lettelsen. Opstemt-heden. Taknemmeligheden.”

Jeg var så sulten efter ikke at føle mig aleneVi sidder ved spisebordet, som støder op til det åbne køkken og den lyse stue. Der bliver kogt vand til kaffe og te og imens kan jeg betragte Eva Jørgensen. Hun bevæger sig graciøst som en gazelle og når hun retter sine øjne mod en, aner man næsten slægtskab med hjortefamilien. Øjnene er nøddebrune, meget store og kønne, ligesom hun selv er betagende smuk.

Tilværelsen har skikket sig sådan, at der er et før og et efter. Har du altid været et inderligt, dybt refl ekteret menneske, en smule i mol, sådan som dine bøger vidner om?

”Ja – åh, åh – det er meget, meget kor-rekt. Jeg har ganske vist også en sorgløs og munter side. Men disse sider kan jo fi nt eksistere side om side. Jeg har altid været til siden. Også da jeg var barn. Jeg kunne gruble, gruble, gruble over tilværelsen,” siger Eva Jørgensen med langsom, dyb stemme.

Ville du selv kunne have haft glæde af at læse dine bøger?

”Ja, det ville jeg. Jeg læste revl og krat, så det siger ikke så meget. Jeg var så sulten efter at kunne spejle mig i nogen eller bare i noget, der tilnærmelsesvis mindede om det, jeg kendte til. Jeg var så sulten efter ikke at føle mig alene. Men man er alene. Også selv om der er fantastiske familiemedlemmer, venner og veninder rundt omkring en. Den, der bedst kunne hjælpe mig til at komme lige akkurat den ensomhed til livs, det var min ALS-veninde, som jeg kalder hende. Hun stod i præcist

samme situation, som mig. Når jeg var sammen med hende, så var jeg ikke alene. Det var ligesom Chip og Chap. For en periode var vi tvillinger, simpelt hen. Fuld-stændigt. Man behøver ikke forklare så meget. Men ellers er man alene om det. Det er der ikke noget forbudt eller forkert i. Det er bare en konstatering, at det er man. Man hænger selv på den.”

Hvorfor valgte du at skrive ’Vi ses i mor-gen’?

”Det var nok først og fremmest drevet af, at da jeg selv stod i situationen, tænkte jeg – både som privatperson og som journa-list – at det må der da fi ndes noget om det her. På nettet. Eller der må fi ndes en bog. Men jeg kunne bare ikke fi nde den bog, jeg havde brug for. Der er lavet en del bøger, hvor patienter, der selv har sygdom-men, skriver en bog, men der manglede en bog fra den pårørendes synsvinkel. Der gik dog lang tid. Det var et par år efter Steffens død, jeg gik i gang med bogen.”

Skæbnen har givet vores lille familie en ordentlig omgangVar der et terapeutisk element i at skrive bogen?

”Ja, der var et klart terapeutisk element. Det var ikke derfor, jeg gjorde det, men det viste sig så, at det var der. Men der var også et element af – jeg tror ikke det er religiøst – en almen menneskelig betragtning om, at jeg synes, skæbnen har givet vores lille familie en ordentlig omgang. En rystetur. Og Steffen betalte så ubetinget den højeste pris. Men skæbnen har også givet mig et barn og skæbnen har forsynet mig med nogle egen-skaber, der gør, at jeg er i stand til at skrive en sådan bog. Så nu er det måske payback time. Også over for en situation, hvor det gik op for mig, at jeg altså ikke kunne klare mig selv. Og så fi k jeg hjælp. Den kom. Og så tænkte jeg, at nu er det vist mig, der skal prøve at hjælpe andre.”

”Først tænke jeg, at jeg skulle lave et tv-indslag, et program, en temalørdag på DR2 og så voksede og voksede det. På et

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

4

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Skuespiller Ole Thestrup

tidspunkt i min læseklub, sagde en af pigerne, der arbejder på et forlag: ’Er du sikker på, at du ikke skal skrive en bog i stedet for at lave fjernsyn?’. Bog, tænkte jeg. Det er noget forfattere gør. Men det var godt set. Da hun havde plantet idéen, kunne jeg godt se, at det var bedre. Et bedre medium. Idéen fi k egentlig forholdsvis hurtigt form. Bogen var sådan set inde i hovedet på mig. Det var bare at få det skrevet ned.”

Bog nummer to var sværere at skrive”Det har været lidt anderledes med bog nummer to. Nummer et begynder, da Steffen får sin diagnose, da vi får diagnosen, og den slutter, da han dør. Den er meget drevet af – sådan rent fortæl-lemæssigt – at sygdommens fremadskriden er motoren. Det er jo enormt enkelt og konkret.”

”Nummer to er anderledes. Sorg forløber ikke ligesom sygdom. Sorg er så heller ikke sygdom. Der er ikke sådan et lineært forløb. Det er mere sådan to skridt frem og et tilbage og et skridt frem og to tilbage. Den var sværere at skrive faktisk.

Du stiller nogle meget relevante spørgsmål i bogen om at komme over sorgen. Eller rettere du referer til spørgsmål, du blev stillet blot en måned efter din mands død?

”Ja. Præcis. Som ’hvordan er du kommet videre’? Øh….”

Vi mangler ord til at beskrive sorgen?

”Ja, der bliver helt tyst og tavst i det øjeblik, man nævnet sorg. Sorgen er ligesom blevet skrevet ud af vores liv. Det skete vel, da vi alle sammen blev kernefamilier og fl yttede i parcelhus og opgav det lidt større familiesamvær, hvor en bedstefar eller bedstemor tit boede i huset eller i huset ved siden af. En tid hvor døden var fuldstændigt nærværende og børn kendte nogle, der døde, de så dyr, der blev slagtet og døden var et nærværende begreb. Det er det ikke på samme måde nu. Elias får seddel med hjem fra børne-haven, hvis de skal slå en mus ihjel. Bare så forældrene ved det, så

det ikke skal komme bag på dem.””En undersøgelse siger – jeg har ikke helt forligt mig med den

endnu – at 8 ud af 10 syge mennesker gerne vil dø hjemme, men 8 ud af 10 syge mennesker dør på hospitalet. Døden er blevet fuldstændigt fjernet fra vores liv, ligesom fødsel i øvrigt er det. Det er meget tankevækkende. Der mangler en dimension, når begyndelsen og slutningen ikke er der i vores liv. Man måler jo altid rammen, men hvordan skal man så måle indholdet? Af det, der er ind imellem. Hvad betyder det så?”

Ved ikke hvorfor man er bange for, at nogen skulle komme til at græde”Jeg har bagefter mødt folk, der selv om de havde ’nosser’ nok til at blive stående, så vidste de ikke, hvad de skulle sige. Jeg kunne mærke deres enorme usikkerhed omkring, hvad de kunne sige. Står hun og er lige ved at få et sammenbrud eller bryder hun ud i

”Da jeg stod midt i sorgen, var det helt sikkert en måde at bearbejde den på, at jeg skrev dagbogsnotater og digte. Alene dét at få fæstnet alle de tanker, der fylder ens hoved, på papir – det kan stærkt anbefales,” forklarer Eva Jørgensen om at skrive sin seneste bog.

Foto

: Mar

iann

e Le

th.

5

WELLNESS & SPAOplev Polens lækre Wellnesshoteller & City Spa... Ren topklasse!

Ring 33 13 52 23 vindroserejser.dk

fra kr. 1935,-2 nætter i dobbeltværelse med behandlingspakke

gråd? Jeg ved egentlig ikke, hvorfor man er så forfærdelig bange for, at nogen skulle komme til at græde. Jeg er vokset op med en mor, der tuder, bare hun ser kongeligt bryllup i fjernsynet og jeg har selv meget let ved at komme til at græde. Jeg kan også komme til at græde, når jeg griner. Men man skal ikke stikke ret meget ud i det offentlige rum, før det er pinligt.”

Sorgen tager tid?

”Ja, det gør den simpelthen. Man skal forbi alle højti-derne. Det er underligt. Jeg kan vitterligt ikke forklare det.”

Har du fået reaktioner fra læsere af din første bog?

”Ja, helt ubeskriveligt mange. Det har været helt overvældende. Så meget, at jeg har været – ikke grædefærdig – men segnefær-dig. Det har været overvældende. Dels på grund af antallet af reaktioner og dels på grund af alvoren og karakteren af dem. Det har selvfølgelig også været rart, fordi jeg er blevet bekræftet i, at bogen har manglet, og skidt, fordi så mange mennesker har det så svært og går rundt alle sammen og mener, de står på nul. Så det har været meget overvældende. Når man får et langt brev, så byder almindelig opdragelse en at svare. På et tidspunkt måtte jeg være lidt barsk og sige, at det ikke er mit arbejde – jeg skal jo ikke til at være professionel pårørende.”

”Institut for muskelsvind skriver i deres grundbog om ALS – det er næsten til sidst – at situationen for den nærmeste pårørende kan opleves som yderst belastet. Punktum. Det var lige akkurat den sætning, der provokerede mig. Så har de da ikke sagt for meget,” siger Eva Jørgen og ler pludseligt og meget.

Velfærdsamfundet hviler på de pårørendes skuldre”Vi har et fantastisk velfærdssamfund, der sørger enormt godt for sine syge, sådan rent teknisk, mekanisk sygdomsmæssigt, men hvis de pårørende ikke var der, så blev der ballade. Så faldt det hele sammen. Systemet skulle måske gå ind og supportere de pårørende lidt bedre. Der er startet et pilotprojekt i Nordjylland, hvor jeg sidder i en følgegruppe, om hvordan man kan gå ind og supportere bedre. Jeg synes, det er en spændende tankegang, at når fx Jens Peter får en diagnose, så tænker man som system: OK, Jens Peter, hans kone og deres to børn har fået en diagnose. Altså, tænker dem med. Et helhedssyn.”

”Der er paragraffer og mulighed for afl astning. Men det forslår ikke. Og vi gider jo heller ikke betale 170 % i skat, så der er tale om en afvejning. Frederiksberg Kommune har indført – og det er der fl ere andre kommuner, der har – det der hedder sundhedsko-ordinatorer. Noget der ikke fandtes, dengang Steffen var syg. Det er genialt, at de gør det. For hvad vi brugte af kræfter på koordine-ring. Velfærdsamfundet hviler således på de pårørendes skuldre.”

Eva Jørgensen blev uddannet fra Danmarks Journa-listhøjskole i 1987 og lige siden har karrieren – med en enkelt afstikker – ført hende til de fremmeste medier. Hun kender TV-mediet ud og ind efter at have bestridt en lang række funktioner for DR, TV2 og TV3, heriblandt som redaktør, studievært på TV-Avisen og som vært på royale transmissioner.

• TV2 i Odense 1987• TV3 nyhedsredaktionen i London 1988• DR TV-Avisen 1991, Nordisk Film 1991• DR TV-Avisen 1992• DR2 1996• DR TV-Avisen 1998• DR Nyhedsmagasinet 1999• ISS – koncernkommunikationschef 2000• DR Nyhedsmagasinet 2000• DR TV-Avisen 2002• DR2 Deadline 17 2003

I 2007 udkom ’Vi ses i morgen – en pårørendes beretning’ og nu i 2010 ’Sorrig og glæde – fra en enkes dagbog’. Begge er udgivet af Forlaget Rosinante.

gråd? Jeg ved egentlig ikke, hvorfor man er så forfærdelig

Eva Jørgensen blev uddannet fra Danmarks Journa-listhøjskole i 1987 og lige siden har karrieren – med en enkelt afstikker – ført hende til de fremmeste medier. Hun kender TV-mediet ud og ind efter at have bestridt en lang række funktioner for DR, TV2 og TV3, heriblandt som redaktør, studievært på TV-Avisen og som vært på royale transmissioner.

• TV2 i Odense 1987• TV3 nyhedsredaktionen i London 1988• DR TV-Avisen 1991, Nordisk Film 1991• DR TV-Avisen 1992• DR2 1996• DR TV-Avisen 1998• DR Nyhedsmagasinet 1999• ISS – koncernkommunikationschef 2000

”Man bliver ved med at være pårørende, selv om patienten er død. Jeg fandt det underligt, ubehageligt, at systemet havde trukket meget på mig. Det skulle det i sagens natur også. Det er helt i sin orden. Men i samme øjeblik Steffen dør, så giver de slip. Hvorfor sendte de ikke bare et brev med ’tak for samarbejdet’ eller bare et eller andet? Det føles ret råt, når man står der. Døden falder mellem to kasser.”

Har hørt om et utal af sammenfald, der er langt større. Eller langt værre”Man skal lade være med at tro, at døden altid rammer andre. Lad i hvert fald være med ikke at forberede dig. Se lige at få styr på de der forsikringer. Eller for at være gift. Alle de der meget gammeldags ting som arveloven og ægteskabsloven, de træder i kraft ved dødsfald. Og det gør de benhårdt. Det er en praktisk foranstaltning at tænke over det. Hvis man har lyst til at tænke over livet efter døden, så gør man det eller hvis man ikke har lyst, så lader man være.”

”Jeg troede selv, at det vi oplevede, var det mest usædvanlige. At der aldrig var nogen mennesker, der havde oplevet sådan et sammenfald af begivenheder som os. Men fra de 50.000 men-nesker, jeg efterhånden har snakket med, har jeg hørt om et utal af sammenfald, der er langt større. Eller langt værre. En kvinde i rullestol kom kørende op til mig efter et foredrag og hun græd og græd. Hun ville gerne lige fortælle mig noget. Hun havde fået begge ben taget af og hendes mand havde for en måned siden fået konstateret ALS. Eller kvinder, der får konstateret ALS, når de er gravide. Hvordan er det lige?”

”Jeg tror, det er meget godt at have i hovedet, at hvis du i en situation synes, at det her er det forfærdeligste, nogen har ople-vet. Der er aldrig er nogen, der oplevet dette her før og det kan ikke blive værre. Så kan man sige. Jo. Det kan det sagtens. Og der er mange, der oplever det her. Det kan i hvert fald fratage en følelsen af ensomhed.”

Skal du skrive fl ere bøger?

”Nej, ikke om det her. Det var det. Min redaktør siger, at næste gang jeg skal skrive en bog, så skal jeg skrive en roman. Men hvad skal jeg skrive om? Jeg er jo dybt faktuel i mit arbejde. Jeg har nydt at skrive, fordi jeg – jeg blev jo journalist – godt kan lide at arbejde med ord. Så kom jeg så til at lave fjernsyn, hvor man kan sige, at det med at formulere sig formfuldendt, det har lav prioritet. Når jeg skriver, har jeg mulighed for at bestemme selv,” afslutter Eva Jørgensen på sit velmodulerede rigsdansk.

6

kostvejleder- uddannelsen

Høj kvalitetKostakademiet i Hover har uddannet kostvejle-dere i mere end 14 år. Vi er i dag landskendt for høj kvalitet i uddannelsen.

Betydningsfuld videnKursusdeltagerne får viden og indsigt i kostens betydning for menneskets helbred, hvilket er grundlag for at kunne udarbejde kostplaner og praktisere kost- og ernæringsterapi på andre.

FjernstudieVi har elever fra hele verden - Australien, Kina, Zambia, Singapore og mange flere.

Hover Sundhedshøjskolewww.kostakademiet.dk

Tlf: 9734 8800

www.kostakademiet.dk

Næste studiestart 9. oktober 2009




Lider du af søvnbesvær fordi ...• dinpartnersnorker• detlarmerfragaden• dinnabospillerhøjt• ellerandrestøjende

elementer

...såharviløsningenpåditproblem

Hosaudiovoxfremstillerviindividuellesove-propperoghøreværn,somstøbesefterdineøregangeiblødtmaterialeogsomderforerbehageligeathavepåogdæmpereffektivt.

Ringpå39 40 10 50ogbestiltidtilenafstøbningogom14dagekanduroligtsovevidere.

...vihøresved

Ndr.Frihavnsgade49·2100Kbh.Ø

www.audiovox-lab.dk

Privathospitalet Danmark– stor aftale med Region Sjælland netop indgået

Privathospitalet Danmark, som er beliggende i Charlottenlund i Nordsjælland, har eksisteret siden 1991 og er i dag Danmarks tredje største privathospital. Privathospitalet tilbyder behandling og undersøgelse af en lang række sygdomme og lidelser, som fx neurologi, pædiatri, reumatologi, ortopædkirurgi, kardiologi, mammografi m.fl . Derudover kan privathospitalet behandle alle former for belastningsskader og akut opståede idrætsskader.

Privathospitalet Danmark råder over 3 operationsstuer, 8 ambulatorier og 24 sengepladser. Den ene operationsstue er indrettet med laminært airfl ow og specielt beregnet til større åbne kirur-giske indgreb som rygoperationer og hofte- og knæudskiftninger. Senge-pladserne fordeler sig på 6 dob-belt- og 12 enkeltværelser. Hospitalet råder endvidere over en CT-scanner, moderne røntgenudstyr og MR-scan-ner, således at næsten alle former for billeddiagnosticering kan foretages på stedet. Læs evt. mere på www.phdanmark.dk

Region Sjælland har i februar 2010 indgået en samarbejdsaftale med Privathospita-let Danmark om, at privathospitalet skal foretage 850 udskiftninger af led i knæ og hofter i løbet af tre år for regionens borgere på grund af manglende kapacitet på regio-nens egne sygehuse. Det er første gang, at man således samler så mange operationer på et hospital. Sidste år blev knæ- og hofteope-rationerne fordelt på fi re forskellige privat-hospitaler, men der blev ikke givet garanti på det aftalte antal og det skabte problemer.

Garanti betyder mulighed for at planlægge optimalt”Region Sjælland har garanteret ydelsen, dvs. antallet af operationer, og det er meget tilfredsstillende for os,” forklarer admini-strerende direktør Carsten Clement. ”Vi har således mulighed for at planlægge optimalt. Det har samtidigt også påvirket prisen, vi har tilbudt, hvilket jeg opfatter som værende til alles fordel.”

”Aftalen burde tilsvarende påvirke Region Sjællands ventelister i positiv retning, således at patienterne ikke kommer til at vente unødigt længe. Vi har absolut kapaciteten til at foretage de mange operationer, men aftalen har dog også medført en tilgang af operationspersonale hos os,” siger Carsten Clement. ”Det sikrer et økonomisk funda-ment for Privathospitalet Danmark og et generelt sundt miljø i sundhedssektoren, at der er konkurrence.”


Ring til patientvejlederenBrancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker, BPK, som Privathospitalet Danmark er medlem af, har ansat patient-vejleder Margot Madsen, der skal informere, vejlede og rådgive om patienters rettigheder og mulighederne for at blive behandlet på privathospitaler og klinikker samt oplyse om ventetider på både offentlige og private sygehuse. Margot Madsen kan træffes på telefon 86 20 99 88 fra mandag til torsdag mellem kl. 10.00 og 15.00. eller på mailad-ressen [email protected]

Privathospitalet Danmark er landets tredje største privathospital beliggende i Charlottenlund få kilo-meter fra København.

8

Det er muligt at starte et hjerte igen. Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske – og en hjerte starter. Derfor har TrygFonden placeret flere end 380 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placerer vi 100 mere. De skaber lokal tryghed.

Du kan se, hvor de hænger, og hvad du skal gøre på hjertestarter.dk

Læs mere om vores indsatser for at øge sundheden i Danmark på trygfonden.dk

Et hjertestop behøver ikke at være et punktum

I 2010 donerer vi 450 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)

Kan diæt helbrede eller forhindre sygdom?Det er almindelig kendt, at personer med forhøjet kolesteroltal eller sukkersyge bør omlægge kostvanerne. I mange andre sammenhænge synes det som om, at lægemidler har fortrængt fokus på diæt som led i behandling, selv om det er oppe i tiden, at være meget omhyggelig med, hvad man spiser af hensyn til sin sundhed. Mange kostemner frarådes og ’superfood’ som blåbær anbefales. Er diætkost hysteri eller en overset mulighed?


Hvis du lider af kronisk tarmbetændelse, har diarré, en leverlidel-se, nyresten, for højt blodtryk eller en række andre sygdomme, så vil du ofte i stedet for en recept få ordineret at spise specialfrem-stillede fødevarer, som kan afhjælpe sygdommen eller som måske ligefrem helbreder dig. Hvis du altså er en hund.

Hunde får i det store og helt de samme sygdomme som men-nesker. De får livsstilssygdomme som sukkersyge, overvægt og hjerteproblemer og de behandles med samme typer medicin som mennesker, blot i tilpassede doser. Hvor mennesker typisk bliver sat i lang eller livsvarig medicinsk behandling, også selv om der forekommer store bivirkninger, så er der for hunde en indlysende mulighed for at ændre på en tilstand, en lidelse eller en sygdom ved ganske enkelt at ændre på kosten.

”Det er mit indtryk, at der mangler forståelse for betyd-ningen af diætisters arbejde,” siger Ginny Rhodes, der er diætist og formand for For-eningen af Kliniske Diætister.Fo

to: P

rivat

foto

.

10

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Kostomlægning afhjælper eller helbreder heltHvis en hund fx får akut colitis, bakteriel tarminfektion eller kronisk tarmbetændelse vil en dyrlæge udover eventuel medicin ofte ordi-nere, at hunden spiser et specialfoder for at gendanne tarmslim-hinden. Foderet spises i to-tre uger eller i tilfælde af kronisk lidelse resten af hundens liv. Royal Canin producerer et foder til dette brug, Intestinal, i deres Veterinary Diet program. Foderet er delikat og dufter meget godt, faktisk bedre end det almindelige foder. Letfordøjelige ingredienser kompenserer for tarmens reducerede enzymaktivitet og sikrer optimal næringsoptagelse, ligesom tilsatte fi bre og sakkarider stimulerer tarmens immunforsvar og har en neutraliserende virkning på sygdomsfremkaldende bakterier.

Specialkost fjernede nyresten på dyrlægeMed den viden i baghovedet kan det ikke undre, at Knud Steensborg, som er dyrlæge i Brabrand og kendt i hele Danmark som radiodyrlægen på DR’s P4 satte sit selv på en diæt, da han fi k konstateret nyresten. Knud Steensborg fortalte historien til RASK Magasinet for et par år siden: ”Jeg fi k smerter, havde blod i urinen og på Århus Kommunehospital konstaterede man, at jeg havde nyresten. Smerterne var så voldsomme, at jeg fi k morfi n. Nyrestenene skulle fjernes og det skulle ske på Skejby, men der var 2 måneders ventetid. Dæleme nej, tænkte jeg, så gør jeg i mellemtiden et forsøg. Nu spiser jeg en urine stone diet”. Som sagt så gjort. Knud Steensborg spiste et specialfoder til hunde med urinvejslidelser i næsten to måneder. Han drak rigeligt med vand og hældte også vand på foderet samt lidt sukker. Han indtog absolut intet andet og fi k det egentlig godt, selv om han tabte sig nogle kilo. På Skejby kunne man efterfølgende konsta-tere, at de nyresten, man tydeligt havde kunnet se på scannin-

gen på Århus Kommunehospital, ikke længere fandtes. Lægen spurgte Knud Steensborg, om det kunne være rigtigt. Det kunne det for så vidt godt og dyrlægen forklarede, hvad han havde gjort. Lægens reaktion var imidlertid blot, ar han syntes det var en sjov historie, som skulle med i sygehusets juleblad. Mere kom der ikke ud af det.

Dyrlæge udviklede specialfoder og blev konsulteret om kost til menneskerKosten kan altså gøre en afgørende forskel. Men det er fortrins-vist dyrlæger og hundeejere (og andre ejere af dyr) der tager det alvorligt og handler konsekvent derefter. Allerede i 1939 gik dyrlæge Mark Morris i USA i gang med at udvikle specialfoder til hunde. Formanden for det amerikanske blindesamfund opsøgte Mark Morris med sin hund, som også hed Morris. Hunden led af livstruende nyreproblemer og ejeren var selvsagt dybt ulykkelig. Han bad Mark Morris, som udover at være dyrlæge også var bioanalytiker, om at lave et foder, der kunne afhjælpe tilstanden. Både hund og ejer blev indlagt på dyrehospitalet, hunden fi k en kidney diet, kaldet KD, altså en særlig nyrediæt. Det hjalp. Og det blev starten på udviklingen af en lang række specialprodukter til hunde og andre dyr med lidelser og sygdomme. Faktisk blev Mark Morris også konsulteret i forbindelse med ernæringsproblemer under 2. Verdenskrig, dvs. fødevarer til mennesker. Dyrlægerne har altså viden og erfaring, som i høj grad også kan anvendes i forbindelse med mennesker. Det sker blot endnu ikke i tilstræk-keligt omfang. Problemet skyldes dog ikke nødvendigvis læger og andre sundhedspersoner, for mange patienter foretrækker me-

Foreningen af kliniske diætisterForeningen af Kliniske Diætister (FaKD) er fagforeningen for diætister i Danmark. Foreningen arbejder konstant på at fastholde og udvikle et højt fagligt niveau hos med-lemmerne gennem kurser og udveksling af erfaringer og materiale. Foreningen bruger også mange kræfter på at fremme den faglige etik og det kollegiale samarbejde, ligesom der hele tiden arbejdes på at udbrede kendskabet til de kliniske diætister. Foreningen har over 550 medlem-mer, som alle er autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Orga-nisationsprocenten er høj, idet 90 % af alle uddannede diætister er medlemmer.

Begrebet antiinfl ammatorisk kost er ved at vinde indpas. Bunden af pyramiden konsti-tuerer det, man skal have mest af, nemlig vand, motion og en moderat mængde fedt på kroppen. Dernæst kommer det, man skal spise mest af, nemlig grøntsager, frugt, bær, fuldkorn og fi sk samt sunde olier og krydderier som hvidløg og ingefær. Kostemner, man skal indtage med måde, er magre mejeriprodukter, magert lyst kød m.v. oh kostemner, man skal have mindst muligt af er rødt kød, fede mælkeprodukter, slik og kager. Foto: Scandinavian Stock Photo.

11

“Mere overskud i hverdagen”

Rengøring · Personlig Pleje

HJEMMESERVICE

Ring 35 35 00 32

Godkendt som privat leverandør i Frederiksberg Kommune

Hostrups Have 35 · 1954 Frederiksberg C [email protected]

Falkoner Allé 53, 5 - 2000 Frederiksberg www.alletidershjemmeservice.dk

dicinsk behandling frem for at skulle ind i, hvad der omfattes som en krævende kostomlægning, der kræver overskud og stærk motivation.

Kliniske diætister behandler syge og forebygger sygdomOg det er rigtig ærgerligt. For Kliniske diætister har på evidensbaseret grundlag arbejdet med behandling og forebyg-gelse på ernæringsområdet i 30 år. Kliniske diætisters uddannelse er natur-, human- og sundhedsvidenskabelig og er målrettet forebyggelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme fra livs-stilssygdomme som overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme til f.eks. mave-tarmsygdomme og nyresygdomme. Kompetencerne hos en klinisk diætist er derfor målrettet to primære funktioner, nemlig på den ene side at behandle syge patienter og på den anden side at forebygge sygdom.

Nogle kostemner virker antiinfl ammatoriskKristina Laursen har en grunduddannelse som ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og er efterfølgende

Uddannelse som Klinisk diætist giver ret til autorisationI Danmark er uddannelsen til klinisk diætist en professions-bacheloruddannelse i ernæring og sundhed med speciale i klinisk diætetik. Uddannelsen varer 3½ år. Gennemført uddannelse giver ret til autorisation som klinisk diætist. Uddannelsen er fastlagt med hjemmel i:

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-hedsfaglig virksomhed.

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Lov om akademiuddannelser og professionsbachelorud-dannelser.

Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor.Kilde: Sundhedsstyrelsen.

uddannet klinisk diætist på Aarhus Uni-versitet. Hun blev autoriseret af Sund-hedsstyrelsen i 2000. ”Dem, der kommer hos mig, er i overvejende grad mennesker, der vil tabe sig. Men jeg ser omvendt også mange, der er undervægtige. Undervægt og underernæring er et stort om end lidt overset problem. Jeg hjælper ligeledes en del med kolesterolproblemer, uden at de nødvendigvis har problemer med overvægt. En tilstand, hvor man har for højt kolesteroltal, kan i mange tilfælde afhjælpes med kosten. I andre tilfælde kan tilstanden være arvelig og kræve medicinsk behandling,” forklarer Kristina Laursen og fortsætter:

”Problemer med maven som fx luft i maven, tendens til forstoppelse, diarré og tarmbetændelse kan langt hen ad vejen afhjælpes med kostomlægning, selv om jeg også må sige, at nogle tilstande ikke kan afhjælpes med kosten alene. For patienter med colitis ulcerosa gør sig gældende, at man fra myndighedernes

og lægefaglig side ikke mener, at en kostomlægning virker. Al-ligevel synes det som om, at en kost, der modvirker infl ammation i kroppen kan være hensigtsmæssig. Nogle kostemner fremmer infl ammation, som fx mættet fedt, dårlige olier, kød og indmad. Andre kostemner virker antiinfl ammatorisk. Her kan der være tale om grøntsager, frugt, fede fi sk, nødder og avocado. Herudover modvirkes infl ammation også af motion og rigeligt med væske. Der forskes heldigvis fortsat vældig meget i kostens betydning for tilstande og sygdomme.”

”Jeg har oplevet, at rigtigt mange mennesker har fået det meget bedre med en kostomlægning. Men jeg har nu også har oplevet tilfælde, hvor der ikke har været nogen effekt,” medgiver Kristina Laursen.

Undren over, at der ikke gives offentligt tilskudSelv om kliniske diætister er autoriserede af Sundhedsstyrelsen, betyder det ikke, at der gives offentligt tilskud til konsultationer. Kun medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan få et beskedent tilskud. ”Det kan i høj grad undre,” siger Ginny Rhodes, der selv er klinisk diætist og formand for Foreningen for Kliniske Diætister. ”Man har jo på den ene side anerkendt, at kost kan have ’hidsige’

”Mange tilstande kan langt hen ad vejen af-hjælpes med kosten,” siger Kristina Laursen, der er privatpraktiserende klinisk diætist i Farum.

Foto

: Priv

atfo

to.

12

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected] • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BY

resultater, idet vi er omfattet af Sundhedsloven og Autorisations-loven, der i høj grad varetager patientsikkerhed. På den anden side er der ikke noget krav om, at arbejdsgivere ansætter kliniske diætister til at varetage opgaver, der helt naturligt ligger indenfor vores kompetenceområde, som fx når man ansætter personale til at hjælpe diabetikere.”

Det offentlige kan spare penge ved diætisters hjælp”Der er mange, der gerne vil beskæftige sig med kost og der er også uddannelser, som ikke giver ret til autorisation. Vi ser mange gange klienter, som har prøvet et utal af kure og brugt mange penge på fx kosttilskud, mere eller mindre lødige håndbøger, de-tox og lignende, før de kommer til os,” konstaterer Ginny Rhodes med beklagelse. ”Når jeg taler med politikere om, hvorfor der tales så meget og handles så lidt fra myndighedernes side i forbin-delse med kost og ernæring, så er det mit indtryk, at der mangler forståelse for betydningen af diætisters arbejde. I forbindelse med det stadigt stigende fedmeproblem, vi ser blandt såvel børn som voksne, kan det meget vel være løsningen at tilknytte en diætist til en familie for at opnå bedre kostvaner og et varigt vægttab, frem for at skulle ende med fedmeoperationer, som er meget mere omkostfyldt for samfundet. Debatten om, hvorfor vi ikke afsætter ressourcer til at sætte ind noget før, har meget svært ved at trænge igennem,” mener Ginny Rhodes. ”Der er en udbredt holdning til fedme om, at folk da bare kan tage sig sammen, for så svært kan det vel ikke være.”

”Det er en væsentlig diskussion af mange grunde. En af dem er, at overvægt og egentlig fedme i stort omfang betyder en forøget risiko for diabetes og er skadelig for kredsløbet. På sygehusene, hvor det er særdeles relevant at have diætister ansat, er diætister desværre ofte ansat på deltid, hvis der i det hele taget er ansat nogen. De er mange steder sparet væk. Det er dybt beklageligt. For med diætisters hjælp kan mange patienter formentlig sendes hurtigere hjem fra et hospitalsophold, hvorved det offentlige sparer mange penge.”

Hvis en hund fx får akut colitis, bakteriel tarminfektion eller kronisk tarmbetændelse vil en dyrlæge udover eventuel medicin ofte ordinere, at hunden spiser et specialfoder for at gendanne tarmslimhinden. Foderet spises i to – tre uger eller i tilfælde af kronisk lidelse resten af hundens liv. Her har kosten altså en afgørende betydning og det har dyrlægerne vidst i rigtigt mange år. For mennesker er løsningen imidlertid stadigvæk typisk udeluk-kende medicinsk behandling, hvilket kan undre, når en faggruppe som kliniske diætister har kompetencer til at vejlede om kost og ernæring til syge.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø

13

Søvn-medicinsk KlinikTelefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv1364 København K

PrismetViborgvej 38000 Århus

Boulevarden 169000 Aalborg

Jernbanegade 44, 16000 Kolding

SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt. Fjerner snorken for 7 ud af 10. Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på www.SnorBan.dk

Stop Snorken

Snorkenkan være tegn på livsfarlig sygdom

Træthed, tørhed i munden og hovedpine om morgenen. Hvis det er symptomer, du kan nikke genkendende til, kan du være blandt gruppen af danskere, der i stigende grad lider af søvnapnø. Og det er en ganske alvorlig sygdom, advarer fl ere eksperter på området.

• Af Mikkel Ais Andersen · [email protected]

Søvnapnø er en sygdom, der gør, at man under søvnen pludselig holder op med at trække vejret i perioder på 10 – 15 sekunder, indtil hjernens forsvarsmekanisme sætter ind og får kroppen til at snappe efter vejret. Det betyder, at søvnen bliver afbrudt, men ikke nødvendigvis, at man vågner, og derfor er folk, der lider af søvnapnø ofte ikke selv klar over det. Hvis man har mere end 15 af disse åndedrætspauser i timen, kan diagnosen, søvnapnø, stilles. Det fortæller Poul Jennum, der er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin og en af Skandinaviens førende eksperter i søvnsygdomme.

”Vi har måleinstrumeneter, der måler på åndedrættet og hjer-terytmen, når patienten sover, og her kan vi fastslå, om han lider af søvnapnø. Hvis man har mere end 15 pauser i timen er det kritisk. Søvnapnø er absolut ikke en sygdom, man skal tage let på,” understreger han.

Desværre er der rigtig mange danskere, der netop tager alt for let på sygdommen, og ud af de 100.000 danskere, der statistisk lider af søvnapnø, er kun 25 % i behandling. Poul Jennum fortæl-ler, at det kan skyldes, at man ganske enkelt ikke er klar over, at man lider af sygdommen.

”Grunden til, at relativt få opsøger hjælp mod sygdommen, kan være, at der ikke er så klare symptomer. Det tydeligste symp-tom er, at man er træt. Det kender vi jo alle sammen, og det er ikke nødvendigvis et symptom på, at man er syg. Derudover er snorken en indikator på, at man kan lide af søvnapnø, så det kan ens partner være opmærksom på.”

Jan Ovesen fra søvnklinnikken ScanSleep, er overlæge og spe-cialist i søvnmedicin. Han giver Poul Jennum ret i, at det er svært at få de apnø-ramte til lægen i første omgang, fordi de i mange tilfælde ligefrem føler, at de tværtimod sover rigtig godt. Han forklarer:

”Mennesker med søvnapnø sover så dårligt og afbrudt om natten, at de altid er trætte. Derfor er det nemt for dem at falde i søvn, hver gang de sætter sig ned og lukker øjnene. Og derfor synes de paradoksalt nok, at de har et super sovehjerte.”

Fedmeepidemi øger problemetEn helt anden og oplagt grund til at folk ikke henvender sig til lægen med mistanke om søvnapnø kan være, at de simpelthen ikke kender sygdommen. Søvnapnø er nemlig en relativt nyopdaget sygdom.

Poul Jennum er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin

og en af Skandinaviens førende eksperter i søvnsygdomme.

14

Stop Snorken med Asonor Kåret som bedste produkt i brugertest

Fås på Apoteket og i Matas www.asonor.dk

TannerMedico A/S - Forskerparken SCION-DTU - Agern Alle 3 - 2840 Hørsholm - Brugertest udført af Sund Nu.

Kongevejscentret 6, 1. sal,2970 Hørsholm

www.oerenaesehals.dkTlf 45 86 46 00

Behandling af snorken og søvnapnø

Før i tiden kaldte man det Pickwick syndromet, når folk led af nedsat lungefunktion, som medfører åndenød og nedsat iltfor-syning til hjernen og dermed søvnapnø. Sygdommen var opkaldt efter den fede og ofte søvnige dreng, Joe, i Charles Dickens’ roman The Pickwick Papers. Og det er meget rammende, at syndromet er opkaldt efter en overvægtig fi gur, for fedme leder ofte direkte til søvnapnø. Over halvdelen af søvnapnøpatienterne i Danmark er ramt af sygdommen direkte afl edt af deres overvægt. Det fortæller Poul Jennum og fortsætter:

”Fedme kan lede til søvnapnø, fordi fedtet trænger op om halsen – både udvendig og indvendig – når man sover, og lukker derfor for luftvejen. Så hvis man har søvnapnø og er overvægtig, er den bedste måde at blive helbredt på simpelthen at tabe sig.”

Han kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er tabe sig, hvis man lider af søvnapnø. Han peger nemlig på en faretruende vækst af søvnapnø i Danmark, og det skyldes, som han siger, fedmeepidemien.

”Jeg oplever helt tydeligt, at den usunde livsstil medfører søvnap-nø. Vi spiser usundere, drikker mere alkohol og dyrker mindre motion, og derfor får man søvnapnø. Det er meget simpelt.”

Og Jan Ovesen bakker op. Han får 60 – 70 henvendelser om måneden fra folk med søvnbesvær grundet apnø, og det er et ganske højt tal i forhold til tidligere.

”Hvis du sover alt for lidt og derfor er træt, er der jo en klar sammenhæng. Men hvis du sover rigeligt og stadig er træt hele tiden, bør du opsøge en læge. Det handler om at tænke sig om.”

For mange fejloperationerDe overvægtige kan tabe sig og blive deres søvnapnø kvit, men omkring halvdelen af søvnapnøpatienterne lider ikke af sygdom-men på grund af overvægt. Poul Jennum forklarer, at det så

skyldes en indsnævret luftvej, der i visse tilfælde kan opereres, men at der kun sjældent bliver foretaget kirurgiske indgreb, fordi det simpelthen ikke vil afhjælpe problemet. Sådan har det dog ikke altid været.

Før 1980’erne eksisterede der ingen behandlingsmetoder mod søvnapnø. Der blev gjort forsøg med at operere et hul gennem halsen ind i luftrøret, hvori man placerede en sølvkanyle, som patienten så kunne trække vejret igennem. Forsøgene blev dog hurtigt skrinlagt, da det var for stor en forringelse af livskvaliteten med sådan et indgreb.

John Pedersen er tidligere overlæge ved Øre-, Næse- og Hals-afdelingen på Holbæk Centralsygehus, og han husker, hvordan man i 1980’erne opererede for søvnapnø.

”Vi begyndte at operere, fordi der herskede en udbredt ide om, at det var måden at komme problemet til livs på, og samtidig var det på det tidspunkt lige blevet muligt at operere med laser. Det betød, at man kunne lukke såret med det samme, hvor vi førhen oplevede, at det det var vanskeligere at få operationssårene i munden til at holde op med at bløde.”

John Pedersen forklarer, at ideen om, at kirurgisk operation var den rette måde at behandle på, gik i sig selv igen, da resultaterne langtfra var overbevisende. Kun under halvdelen af de opererede patienter kunne man måle små resultater på, og de fl este patien-ter fi k bivirkninger af operationerne.

Operationen bestod i at mindske polypper, drøbel og den bløde gane, og den foretages stadig i dag, men kun på et fåtal af patienter.

Jan Ovesen kan bekræfte, at det kirurgiske indgreb ikke er den optimale løsning, men at det sommetider kan være den rette behandling:

”Vi kan med hovedrysten se tilbage på dengang, der blev fore-taget operationer i ét væk, og i dag laves der sjældent kirurgiske indgreb. Det kan dog i visse tilfælde være løsningen ved børn og unge mennesker, fordi problemet ligger i, at deres polypper er for store, og de kan så fjernes med laser.”

Poul Jennum giver Jan Ovesen ret i, at det som oftest er omsonst at operere for apnø og understreger, at en operation i mange tilfælde kan afhjælpe snorken, men ikke søvnapnø.

To bandlingsmetoder i dag udover sjældent forekommende operationI 1981 opfandt en australsk professor ved navn Colin Sullivan den revolutionerende CPAP-maskine (continuous positive airway pressure). Den har funktionen, at man gennem en maske, som giver et lille overtryk i munden, oplever en konstant vejrtrækning under søvnen. Og i dag behandles patienter med søvnapnø stadig

Jan Ovesen fra søvnklinnik-ken ScanSleep er overlæge og specialist i søvnmedicin.

Læs evt. mere på www.scansleep.dk

15

med CPAP-maskinen, som skal bruges hver nat for at stabilisere søvnen. Derudover kan man få en bideskinne, som skyder under-kæben nogle millimeter frem og åbner luftvejen. Det er faktisk de eneste to muligheder, der benyttes til at behandle søvnapnø, udover den nævnte sjældent forekommende operation.

Ikke det samme som snorkenHvis man begynder at snorke om natten, kan det som sagt være en indikation på, at man lider af søvnapnø, men folk med lidelsen tager ikke problemet alvorligt, fordi man ikke synes, at det kan være farligt at snorke, siger Poul Jennum og pointerer, at søvnap-nø og almindelig snorken slet ikke er det samme. Søvnapnø er en yderst alvorlig sygdom, der bør give al mulig grund til bekymring:

”Søvnapnø er en multifacetteret sygdom, der kan lede til langt farligere sygdomme med dødelig udgang. Hvis man lider af søvnapnø er der langt højere risiko for hjerte-kar-relaterede syg-domme. Der er eksempelvis mange patienter med søvnapnø, der bliver ramt af blodpropper i hjernen. Og så er der risikoen for, at

Hvem bliver ramtMænd er i riskogruppen, og for hver to mænd, der lider af sygdommen, er der én kvinde.

Overvægtige er i overhængende fare for at blive ramt af sygdommen, fordi fedtet under søvnen lægger sig op og lukker luftvejen. Over halvdelen af søvnapnøpatienterne i Danmark er overvægtige.

Man har førhen troet, at sygdommen oftest ramte mænd i 40’erne, fordi det er dem, der henvender sig til lægen. Men det viser sig, at folk med sygdommen oftest bliver ramt i 30’erne, og derfor oplever lægen tit, at det er 10 år inde i sygdomsforløbet, han første gang møder patienten.

man ikke begynder at trække vejret igen ved de natlige vejrtræk-ningspauser. Og tallene taler også for sig selv, når vi kan se, at der hos søvnapnøpatienter indenfor to år er en dødelighed på 5,5 % mod 3 % hos folk, der sover normalt,” forklarer Poul Jennum, og uddyber, at følgesygdommene ikke er det eneste problem for patienterne. I kølvandet på sygdommen følger nemlig også en ustabil social og økonomisk situation, der skyldes, at søvnapnø-ramte ofte har svært ved at holde fast på et job, fordi de grundet manglende søvn om natten er uoplagte om dagen og ikke kan præstere på arbejdspladsen. Han henviser til de alarmerende tal, der viser, at tallet for folk med søvnapnø i arbejde ligger mellem 37-40 % mod et normaltal på 73 %.

Så rådet fra både Poul Jennum og Jan Ovesen er klart. Man skal hurtigst muligt henvende sig til lægen, hvis man har mistanke om, at man lider af søvnapnø.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

16

Levering alle hverdageBestil frem til kl. 24.00

og få leveret næste hverdag mellem kl. 16.00 og 21.00.

Levering kun kr. 49.-Uanset hvor du bor

koster det kun kr. 49.-i introduktionsperioden

at få leveret lige til døren.

Levering over hele landet Levering på fastlandetog på alle brofaste øer

i Danmark.

Vælg mellem fl ere end 4.000 varerBesøg vores nye webshop og oplev selv det store udvalg. Du kan vælge mellem fl ere end 4.000 varer inden for økologi, Best Discount, Noget Særligt og mærkevarer. Alle priser på webshoppen er supermarkedspriser, men bemærk at tilbud-dene fra tilbudsavisen ikke gælder i webshoppen. Vi har også oprettet en særlig Online Garanti til dig, der køber ind i webshoppen. Online Garantien sikrer, at du altid får de friskeste og fl otteste varer. - gør hverdagen lettere

www.superbest.dk

Køb dine dagligvarer, når det passer dig – og få leveret til døren

Køb dine dagligvarer, når det passer dig

Tilbuddene fra tilbudsavisen gælder ikke på SuperBest Online.

SB_Rask.indd 1 08/03/10 15:51:44

• tlf. 8681 1081 www.nordlys.dk

RAB

• Massage• Coaching• Akupunktur• Klangmassage• Berøringsterapi

Kurser og uddannelser- på højt niveau

Silkeborg &København

Registreret alternativ behandler– hvad betyder det?Ved et alternativ forstås, at der er to eller fl ere muligheder. Når man således taler om alternativ behandling, betyder det mulighed for at vælge anden behandling, end det etablerede sundhedsvæsen tilbyder. I virkeligheden er det nu ikke helt så fi rkantet, for en alternativ behandlingsform som akupunktur udføres fx mange gange af læger.


Det kan altså være svært at fastsætte en præcis grænse mel-lem alternativ og konventionel behandling. Det skyldes blandt andet, at grænsen fl ytter sig over tid. For eksempel har kiropraktik tidligere været opfattet som alternativ behandlingsform. I 1991 blev kiropraktorloven imidlertid vedtaget og det blev fastlagt, at en kiropraktor er berettiget til autorisation efter afsluttet god-kendt kiropraktoruddannelse. Loven er siden blevet justeret, så autorisation som kiropraktor meddeles den, der har bestået dansk kiropraktoreksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed. Kiropraktorer har altså status som autoriserede sundhedspersoner.

ViFAB, som er en forkortelse for Videns- og Forskningscen-ter for Alternativ Behandling, er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. ViFAB anvender begrebet ’alternativ behandling’ om behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner og om behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet.

Autoriserede sundhedspersoner er blandt andet læger, sygeple-jersker, jordemødre, fysioterapeuter, tandlæger, kliniske diætister og kiropraktorer. Ifølge lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, så kan autorisation meddeles af Sundhedsstyrelsen til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse. Har man ikke en bestemt sundhedsfaglig ud-dannelse, kan man ikke kalde sig fx læge og arbejde som sådan.

Alternativ behandling i Danmark kan godt være konventionel i andre landeMen det vi i Danmark kalder alternativ behandling, bliver ikke nødvendigvis defi neret på samme måde i andre lande. Den kultu-relle kontekst har nemlig også betydning for, om en behandlings-form opfattes som alternativ eller konventionel. Opfattelsen af hvilken behandling, der er alternativ, afhænger af de medicinske traditioner i det pågældende land. En behandlingsform, der i ét land har status som alternativ, kan i et andet land være en del af det konventionelle sundhedssystem. Det gælder for eksempel for akupunktur, som i Kina ikke hører til det alternative behandlings-

område. I stedet er akupunktur en gængs behandlingsform, der tilbydes på linje med andre behandlingsformer i det kinesiske sundhedsvæsen. Kina har da også en helt an-den medicinsk tradition end de vestlige lande.

Negative og positive defi nitioner på alternative behandlingerViFABs defi nition af alternativ behandling er ikke den eneste, der fi ndes. Tværtimod er der mange forskellige opfattelser af begrebet ’alternativ behandling’. Nogle defi nitioner er negative, forstået på den måde, at de tager udgangspunkt i, hvad alterna-tiv behandling ikke er. Andre defi nitioner forsøger positivt at udpege, hvad der kendetegner alternativ behandling. En ne-gativ defi nition på en alternativ behandling kan være: Sund-hedsarbejde ved hjælp af me-toder, som ikke er anerkendt af det offentlige sundhedssystem, og som der ikke ydes tilskud til. Den positive udlægning af den samme behandlingsform vil i stedet være: Sundhedsar-bejde udført af personer, der er uddannet og anerkendt af en række bestemte skoler og brancheorganisationer.

Registreret alternativ behandlerFor at kunne skelne mellem ’kloge koner’ og personer, som har en uddannelsesmæssig baggrund for at tilbyde alternativ behandling, fi ndes der i dag en brancheadministreret registreringsordning, som skal styrke danskernes sikkerhed ved brug af alternativ behandling.

Defi nition på alternativ behandlingViFAB anvender begrebet ’alternativ behandling’ om:• Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autorise-

rede sundhedspersoner.• Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men

som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet, dvs. at der er tale om alternativ behandling.

Akupunktur er en behand-lingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten, som bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunk-ter, som påvirker kroppens 12 energibaner, de såkaldte meridianer. Betegnelsen aku-punktur er en vestlig konstru-eret term, selv om det i dag er blevet en international anvendt betegnelse for behandlingsme-toden. I Kina bruges derimod udtrykket ’Zhen’.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

18

Registreret Alternativ Behandler

Der er sikkert en god grund til at mere end 200.000 hvert år vælger at gå til en akupunktør...

Praktiserende Akupunktører • 375 registrerede akupunktører Tlf. 7025 2509 • [email protected] • www.aku-net.dk

AkupunkturAkupunkturAkupunkturAkupunktur

Alternative behandler-organisationer kan søge Sundhedsstyrelsen om at blive godkendt som registre-ringsansvarlig brancheorganisation. Når en forening er blevet godkendt, kan dens medlemmer søge om tilladelse til at anvende den beskyttede titel ’Registreret Alternativ Behandler’, forkortet RAB. En alternativ behandler, der ønsker registrering og ret til at benytte titlen, skal således være medlem af en forening, der er godkendt efter reglerne i bekendtgørelsen til at regi-strere alternative behandlere inden for det pågældende fagområde og skal selvfølgelig opfylde Sundhedsstyrelsens og den pågæl-dende forenings uddannelseskrav.

Første brancheforening godkendt i 2004Praktiserende Akupunktører blev – som den første brancheforening – i 2004 godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsan-svarlig brancheforening. Foreningen har konsekvent valgt, at alle medlemmer skal være registrerede. ”Registreringsordningen er et godt pejlemærke for forbrugerne. Når man vælger en registreret akupunk-tør, som alle medlemmer i Praktiserende Akupunktører er, har man garanti for, at de opfylder de høje krav til uddan-nelse, efteruddannelse og etiske retningslinjer,” forklarer Birte Nielsen, formand for Praktiseren-de Akupunktører. ”Patienterne bør i vidt omfang vælge regi-strerede akupunktører, selv om der efterhånden er fl ere og fl ere læger, der har taget akupunktur til sig og tilbyder deres patienter den alternative behandling. Men vi må respektere hinandens kom-petencer. Lægerne er dygtige til mange ting, men når vi taler om akupunktur, har vores medlem-mer altså langt større erfaring og ekspertise,” siger Birte Nielsen.

’Danmark’ har godkendt zoneterapi som tilskudsberettiget behandlingNår man er blevet uddannet zoneterapeut, har man efterføl-gende mulighed for at melde sig ind i en af de fi re eksisterende

Zoneterapi er en komplementærbehandling lige som akupunk-tur eller kiropraktik. Zoneterapi er altså en behandlingsform, der ofte men ikke altid, kan supplere anden behandling, selv om behandlingerne også i sig selv uden særlig behandlingsgrund uomtvisteligt giver et bedre velvære. Flere og fl ere benytter sig af ekspertisen eller bliver selv uddannet som zoneterapeuter.

Kiropraktik blev indtil for 20 år siden opfattet som alternativ behandling. Med kiroprak-torloven i 1991 blev det fastlagt, at en kiropraktor er berettiget til autorisation efter af-sluttet godkendt kiropraktoruddannelse. En kiropraktor behandler funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet ved at korrigere led og muskler i rygsøjle, bækken, kæben, arme og ben med hænderne – uden brug af medicin.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

brancheforeninger for zoneterapeuter eller i en brancheforening for alternativ behand-ling. Herefter har man ret til at anvende den beskyttede titel ’Registreret Alternativ Behandler’ eller RAB. ”Det er begyndt at være en fordel for zoneterapeuter,” forklarer Leena Schmidt, der er leder af Den Danske Zoneterapiskole i Herlev. ”Før var registreret zoneterapeut ikke en beskyttet titel. At være

registreret eller RAB betyder, at man lever op til de omfattende undervisningskrav. Men mindst lige så vigtigt er det, at zone-terapi den 1. januar 2009 blev godkendt som tilskudsberettiget behandlingsform i ’Danmark’. Det har betydet, at fl ere og fl ere mennesker efterspørger RAB zoneterapeu-ter, for dermed at kunne få tilskud. For faget er det en blåstempling, som åbner døre.”

19

Patienten i centrum”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kik-kertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Ingen ventetidAlligevel tilbyder man på Endosko-piklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus NTlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene

– Speciallæger i gastroenterologi og urologi

Foreninger godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere:• Biopatforeningen – www.biopati.dk • Branche Foreningen for Fysiurgisk Massage – www.bfm1992.dk• Danske Akupunktører – www.danske-akupunktører.dk• Dansk Heilpraktiker Forening – www.danskheilpraktikerforening.

dk• Dansk NLP Psykoterapeut Forening – www.nlp-net.dk• Dansk Selskab for Klassisk Homøopati – www.homeopati.dk• Forenede Danske Zoneterapeuter – www.fdz.dk• Foreningen af Healingsterapeuter – www.healingsmassage.com• Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter – www.kstforeningen.dk• Foreningen for Praktiserende Phytoterapeuter – www.phyto.dk• Foreningen af Professionelle Kropsterapeuter i Danmark – www.

kropsterapeuter.dk• Foreningen Danske Kinesiologer – www.kinesiologi.dk• Foreningen for Traditionel Kinesisk Zoneterapi – www.tkz.dk• Foreningen Nordlys RAB – www.nrab.dk• Foreningen Praktiserende Akupunktører (PA) – www.aku-net.dk• Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører – www.frfm.dk• Healer-Ringen – www.healerringen.dk• Sammenslutningen af Alternative Behandlere – www.alternativ-

behandling.dk• Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter – www.sfz.dk• Zoneconnections terapeutforening – www.zct.dk

Hvad dækker den offentlige sygesikring?Alle, der bor i Danmark, har ret til ydelser fra den offentlige sygesikring. Sygesikringen sikrer gratis lægehjælp fra den prak-tiserende læge, speciallæger og sygehusbehandling. Man får ligeledes tilskud til receptpligtig medicin, dvs. der er tale om delvis egenbetaling, mens medicinsk behandling under indlæggelse er gratis. Man får som bekendt ikke en faktura ved udskrivning – ikke endnu i hvert tilfælde.

I nogle tilfælde skal der en henvisning til for at få tilskud til behandlinger. Dog ikke hos tandlægen, hvor man automatisk får offentligt tilskud til almindeligt forekommende behandlinger. Hvis man derimod skal have tilskud til fysioterapeutisk behandling, skal man henvises af egen læge. Normalt kan man få dækket 40 % af omkostningerne, men hvis man har et svært og varigt handicap og fysioterapien kan forbedre en lidelse, vedligeholde en tilstand eller forhale en forringelse af funktionsevnen, kan man eventuelt få dækket alle omkostninger. Man behøver til gengæld ikke at få en henvisning fra sin læge for at modtage behandling af en kiro-praktor. Sygesikringen yder tilskud til undersøgelse og behandling, uanset hvor mange besøg man har brug for hos kiropraktoren. Og hvis man har kroniske lidelser i bevægeapparatet, gælder der særlige tilskudsordninger.

Har man har fået konstateret sukkersyge eller har behov for neglebøjlebehandling kan man få tilskud til fodterapi, hvis man er blevet henvist fra sin praktiserende læge, en speciallæge eller en medicinsk afdeling. Endelig kan man blive henvist til psykolog-hjælp af sin praktiserende læge eller en vagtlæge og få tilskud til 12 konsultationer, hvis lægen mener, at man hører ind under en defi neret kategori, som fx røveri-, volds- og voldtægtsofre, trafi k- og ulykkesofre, pårørende til alvorligt psykisk syge personer m.fl .

Man skal selv til lommerneNogle behandlinger, som ikke fi nder sted hos den praktiserende

Akupunktur kommer af to ord sat sammen fra latin. Acus, der betyder nål, og punktura, der betyder at punktere eller stikke.

Modelfoto: Praktiserende Akupunktører.

læge, speciallæge eller på sygehus eller hospital, men som er godkendt eller omfattet af den offentlige sygesikring fordrer altså delvis egenbetaling. Gruppen af alternative behandlere med ret til at benytte titlen RAB, er derimod ikke omfattet af den offentlige sygesikring. Det betyder, at man selv skal udrede, hvad behandlin-gen koster.

For de efterhånden mange danskere, der fx er forsikret i ’Dan-mark’, gives der dog tilskud til den alternative behandlingsform zoneterapi. ’Danmark’ giver også tilskud til fysioterapi, kiroprak-torbehandlinger m.v., ligesom den offentlige sygesikring, som nævnt, også i de fl este tilfælde er inde over. Til gengæld dækker næsten alle forsikringsselskaber, der tegner sundhedsforsikringer, akupunkturbehandlinger udført af Praktiserende Akupunktørers medlemmer og

I almindeligt dagligsprog taler mange mennesker om ’godkend-te behandlinger’ og kommer derfor let til at blande begreberne. RAB er ganske vist en form for godkendelse, men der følger ikke offentligt tilskud med. Autoriserede sundhedspersoner betyder omvendt ikke nødvendigvis, at det offentlige betaler hele regnin-gen. Man kan med rette spørge, hvorfor nogle typer behandling ikke bliver betalt af det offentlige. Hvis man fx bliver alvorligt angrebet af paradentose, skal man selv betale og det beløber sig let til 100.000 kr. Man kan også indvende, at når akupunktur vit-terligt virker på mange tilstande og lidelser, så burde det offent-lige vel betale? Diskussionen foregår heldigvis løbende og som eksemplet med kiropraktik viser, så sker der hen ad vejen ændring i opfattelsen af, hvad der godkendes som tilskudsberettiget be-handling. Det sidste ord er bestemt ikke sagt i den sag.

20

– Jeg vil gerne se det sort på hvidtHvis ”alternative” produkter virker, skal det dokumenteres, så der kan blive ryddet op på hylderne, og de virkningsfulde midler kan identifi ceres, mener overlæge Kaj Winther fra Frederiksberg Hospital

• Af Kirsten Olesen · [email protected]

Ginseng, rosenrod, russisk rod, schizandra ...Når vi trænger til et energi-boost, er det

fristende at tjekke hylderne i helsekostfor-retningen eller apoteket for kosttilskud, der anses for at give ny energi og virke positivt ind på stresssymptomer som glem-somhed og koncentrationsbesvær – et ry, som bl.a. ginseng og rosenrod har.

Spørgsmålet er, om det ry kan under-bygges af moderne teknologi, og om naturvidenskaben med andre ord kan måle en effekt, når de tester produkterne på frivillige mennesker i videnskabelige forsøg.

Og det er netop, hvad en række læger med overlæge Kaj Winther fra Frederiks-berg Hospital i spidsen nu vil gøre. For som han siger det:

”Der er ingen tvivl om, at nogle af pro-dukterne fra det alternative marked virker og man har i årevis ment, at kosttilskud som ginseng og rosenrod har en positiv virkning. Men jeg vil gerne se den effekt sort på hvidt.”

Et klap på skulderen?Derfor går forskerne nu i gang både på Incuba Science Center ved Skejby Sygehus og på Klinisk Biokemisk Afdeling, Frede-riksberg Hospital.

Når forsøgene er bearbejdet hen under jul, vil det vise sig, om naturvidenskaben er enig i, at der er noget om snakken.

”Altså, rosenrod er forholdvis ”ny”, så der er ikke forsket så meget i den endnu, men der er lavet en del undersøgelser på ginsengs virkning på immunsystemet, og jeg kunne godt forestille mig, at det har en gavnlig effekt på immunsystemet – det har man kunnet se på forskellige studer på dyr, rotter og mus og andet,” siger Kaj Winther.

”Men spørgsmålet er, hvad ginseng gør ved koncentrationsevnen, og det håber vi nu at fi nde ud af”.

”Man taler jo om ginseng mig her og ginseng mig der, men jeg har endnu ikke set den store undersøgelse, der doku-

Ægte Ginseng (Panax ginseng) er en staude med en kort stængel, der bærer en roset af fi ngrede blade. Roden har været anvendt i

folkemedicinen i århundreder, især i Kina og Korea. Navnet ginseng er kinesisk og henviser

til rodens lighed med en menneskekrop.

menterer, at ginseng virkelig har noget at give.”

”Så jeg føler mig ikke overbevist endnu. Men hvis vi nu kan dokumentere en virk-ning, så skal produktet jo have et klap på skulderen, ikke?”

Naturen som opslagsbogDet er ikke første gang, Kaj Winther beskæftiger sig med naturens egne læge-midler, for som han siger det: Medicinens historie er et langt eksempel på, at man går ud i planteriget og fi nder noget, der kan virke som medicin.

De gamle grækere vidste f.eks., at hvis kvinder tyggede på barken fra bestemte træer, så hjalp det på deres menstruations-smerter, så de fandt strengt taget stoffet acetylsalicylsyre i pilebark. I 1880’erne lærte vi så at fremstille stoffet syntetisk, fordi moderne teknologi analyserede sig frem til de virksomme molekyler, men det var gammel viden, som vi udnyttede.

”Så jeg gør egentlig det, som læger altid har gjort, men i dag har vi nogle målemetoder, så vi i langt højere grad kan sige: Virker et naturprodukt eller virker det ikke,” siger Kaj Winther.

Han tilføjer, at man på sin vis kan bruge naturen som en opslagsbog. Hvis man i geografi sk adskilte kulturer – f.eks. i Sydamerika og Asien – påstår, at en og samme plante virker på samme sygdom (f.eks. sukkersyge), så kan man spørge sig selv, om det er en ren tilfældighed, eller om man skulle investere lidt tid i nærmere udforskning.

Efterlyser krav om dokumentationOg det har han selv gjort:

Han har forsket meget i produktet Femal – et naturmiddel mod PMS og klimakterieproblemer – og han har forsket i virkningen af ginkgo biloba (tem-peltræ) og kunnet vise, at midlet forbedrer huskeevnen hos ældre

mennesker og desuden forbedrer blod-gennemstrømningen i hænderne.

”Så der fi ndes bestemt produkter på hylden, som er spændende at forske i, og så fi ndes der formodentlig også en masse, som slet ikke burde være der… For hvad angår kosttilskud og naturlægemidler kan man næsten få lov til at sælge hvad som helst,” siger Kaj Winther og tilføjer, at et af formålene med den nye undersøgelse netop er at få ryddet op:

”Vi kan ikke forstå, at det er tilladt at sælge noget, hvor der ikke foreligger en klinisk dokumentation. Vi synes, den dokumentation, der rent faktisk fi ndes på produkterne, er alt, alt for svag, og vi efterlyser fl ere regler og krav. Du kan jo heller ikke gå ud og sælge receptpligtig medicin uden at kunne dokumentere, at den virker og gør gavn.”

”Så min drøm er, at der bliver stillet nogle krav om dokumentation til den slags produkter”.

Kaj Winther er ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Foto

: Fre

derik

sber

g H

ospi

tal.

21

Nyt fra forskningens verden• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

22

Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræft-fremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.

du ma

godt!

Tarmfl ora kortlagtForskere fra Frankrigs nationale institut for fødevareforskning har kortlagt den men-neskelige tarmfl oras gener, hvilket i frem-tiden menes at kunne hjælpe med til at helbrede sygdomme i mave-tarmkanalen lige fra mavesår til infl ammatoriske tarm-sygdomme. Når vi ved, hvilke bakterier der er i en sund tarmfl ora, kan det lede os til mere præcise diagnoser og behandlinger, forklarer Dr. Stanislav Dusko Ehrlich. ”I fremtiden skulle vi gerne være i stand til at modifi cere mikrofl oraen med henblik på sundhed og velbefi ndende. Det kan også åbne op for muligheden for forebyggelse via diæter og skræddersyet behandling ud fra den enkeltes genetiske og mikrobiolo-giske profi l,” siger han.

Kilde: www.international.inra.fr

Slagtilfælde forekommer hos stadigt fl ere yngreDen stigende fedmeepidemi i USA har bidraget til, at fl ere yngre amerikanere får hjertetilfælde. Brett Kisella, som er læge tilknyttet University of Cincinatti Neuroscience Institute, har sammen med kolleger analyseret data fra 17 hospitaler. De fandt, at gennemsnitsalderen for slagtilfælde faldt fra 71,3 år i 1993 til 68,4 år ved slutningen af 2005. I samme periode steg antallet af patienter under 45 år, som fi k slagtilfælde fra 4,5 % til 7,3 %. Kisella vurderer, at der er en sammenhæng mellem det øgede antal amerikanere, der lider af fedme, diabetes eller forhøjet blodtryk og det stigen-de antal patienter, der bliver indlagt med blodprop i hjertet. ”Disse tilstande ses tidligere, så det er ikke overraskende, at forekomsten af blodpropper også sker ved tidligere alder,” forklarer han.

Kilde: www.healthnews.com

Etniske minoriteters sundhedStatens Institut for Folkesundhed har igangsat en række initiativer, som på sigt kan være med til at forbedre den folkesundhedsmæssige indsats over for etniske minoriteter i Danmark. Det drejer sig bl.a. om oprettelse af en database,

der indeholder resuméer af dansk forskning på området, etab-lering af et netværk blandt danske forskere, der forsker i etniske

minoriteter og sundhed, afholdelse af temadage/seminarer og deltagelse i forskningsprojekter om etniske minoriteters sund-

hed. Årsagen er bl.a., at forskningen om etniske minoriteters sundhed i Danmark er sparsom. De gennemførte under-søgelser har vist, at der er forskelle i sygdomsmønster og i brugen af sundhedsvæsenet for nogle etniske minori-tetsgrupper sammenlignet med etniske danskere, og at der i mødet med sundhedsvæsenet er behov for at være særlig opmærksom på kommunikationen med personer fra etniske minoritetsgrupper.

Kilde: si-folkesundhed.dk

Etniske minoriteters sundhedStatens Institut for Folkesundhed har igangsat en række initiativer, som på sigt kan være med til at forbedre den folkesundhedsmæssige indsats over for etniske minoriteter i Danmark. Det drejer sig bl.a. om oprettelse af en database,

der indeholder resuméer af dansk forskning på området, etab-lering af et netværk blandt danske forskere, der forsker i etniske

minoriteter og sundhed, afholdelse af temadage/seminarer og deltagelse i forskningsprojekter om etniske minoriteters sund-

hed. Årsagen er bl.a., at forskningen om etniske minoriteters sundhed i Danmark er sparsom. De gennemførte under-søgelser har vist, at der er forskelle i sygdomsmønster og i brugen af sundhedsvæsenet for nogle etniske minori-tetsgrupper sammenlignet med etniske danskere, og at der i mødet med sundhedsvæsenet er behov for at være særlig opmærksom på kommunikationen med personer fra etniske minoritetsgrupper.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Gør hjernen os fede?Vi bliver fede og federe, men det er ikke alt sammen vores egen skyld, siger professor Michael Cowley fra Monash University i Australien. ”Vores hjerne forsøger det meste af tiden at fastholde et konstant niveau af hormo-net leptin ved at gøre os sultne og få os til at forbrænde mindre energi, når leptinniveauet falder,” forklarer han. I evolutionsmæssig henseende er det godt at tage på, for vi har brug for at et energilager til energikrævende akti-viteter som at vokse, være gravid m.v. og historisk set har fødeforsyning ikke altid være en selvfølgelighed. Det ved vi godt, men vores hjerne sakker langt bagud, mener Michael Cowley. ”Vores livsstil har ændret sig, men vores hjerne har ikke fulgt med. Den opfører sig stadigvæk, som om vi lever under en regulær hungersnød.” Det kan vi f.eks. mærke, når vi går på slankekur. Lige så snart hjernen registrerer, at leptin-niveauet i blodbanen er faldet, giver den besked via stærk sult som modvægt til diæten. Omvendt synes hjernen også at kunne blive leptin-re-sistent, idet et højt niveau af leptin på grund af en stor mængde kropsfedt, kan reprogrammere hjernen til at tro, at kroppen er sulten.

Kilde: www.abc.net.au

22

Den sunde drikkedunk

- uden problematisk kemi og 100% til dig og dine børn.

www.freewater.dk

Altid 100% tæt lukning

Udviklet til opvaskemaskine

Selvfølgelig lugt- og smagsneutral

Ironman PerformanceGel forfodVarenr. 42-903, Onesize Vejl. pris kr. 100,-

Ironman Performance Gel hælVarenr. 42-804, Onesize Vejl. pris kr. 100,-

Ironman PerformanceGel hæl cupVarenr. 42-721, S/M, M/LVejl. pris kr. 140,-

Ironman Performance Gel helsålVarenr. 39-651, Str. 0 - 6Vejl. pris kr. 200,-

Stress udløser forbrug af smertestillende medicinSmertestillende håndkøbsmedicin bruges ikke kun ved smer-ter. Ny forskning viser, at mange også bruger det i forbindelse med stress. Det er vigtigt at kortlægge motiverne til at bruge medicin, således at man kan modarbejde fejlagtig brug. Selv almindelig håndkøbsmedicin mod smerter kan have alvorlige bivirkninger. En forskergruppe på Statens Institut for Fol-kesundhed ved Syddansk Universitet og Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet har undersøgt, om stress udløser brug af håndkøbsmedicin mod smerter.

Undersøgelsen har sat fokus på 25 – 44-årige, den befolk-ningsgruppe der har det højeste stressniveau og det højeste for-brug af håndkøbsmedicin mod smerter. Der føres ikke register over brug af håndkøbsmedicin, så undersøgelsen er bygget på interviews med et repræsentativt udsnit af 25 – 44-årige, i alt 4.739 personer. Blandt mændene havde 25,5 % brugt hånd-købsmedicin mod smerter inden for de seneste 14 dage. Blandt kvinderne var tallet 37 %. Spørgsmålet er, om det hænger sammen med, at mennesker der oplever stress også har fl ere smerter. Forskergruppen har beregnet, at omkring en tredjedel af den forhøjede risiko kan tilskrives, at mennesker med stress har fl ere smerter. De sidste to tredjedel kan ikke forklares ved fl ere smerter. Det tyder derfor på, at stress – selv uden smerter – udløser forbrug af håndkøbsmedicin mod smerter.

Kilde: www.si-folkesundhed.dkForarbejdet kød øger risiko for hjertesygdom og diabetesFedt fra rødt kød har hidtil været anset som en risikofaktor i forbindelse med bl.a. hjertekarsygdomme. Men forskere fra Harvard har nu fundet ud af, at det er forarbejdet kød, som øger risikoen for hjertekarsygdom og også for diabetes. Med for-arbejdet kød menes kød, der er røget, saltet eller indeholder konserveringsmidler. ”For at mindske risikoen for blodprop i hjertet og diabetes, bør man undgå forarbejdet kød som hot dogs, bacon, pølser og kødpålæg,” siger Renata Micha, der er ledende forsker ved Harvard School of Public Health. Ved at analysere data fra 20 studier fandt Renata Michas forskerhold ud af, at mennesker, der spiser rødt kød ikke i sig selv har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom eller diabetes. Risikoen opstår, når man spiser forarbejdet kød. Den foreløbige konklusion synes at pege på, at det er salt og andre konserveringsmidler, der kan forklare den højere risiko.

Kilde. www.womenshealth.gov

Stråler fra mobiltelefoner kan måske beskytte mod AlzheimersForsøg med mus har givet forskere håb om, at stråling fra mo-biltelefoner kan hjælpe Alzheimerspatienter. Det har forskere fra University of South Florida opdaget efter forsøg med mus. 96 mus fi k ændret generne således, at de udviklede Alzheimerslignende symptomer og derefter blev de udsat for mobilstråling. Strålingen fjernede afl ejringer af proteinet betaamyloid i hjernen, som regnes for årsagen til, at hjerneceller ødelægges hos Alzheimerspatienter.

Når de blev udsat for stråling, fi k de mus, der var disponeret for Alzheimers, ikke sygdommen, ældre mus med Alzheimers blev mere raske, og raske normale mus fi k endnu bedre hjerne-aktivitet, end de ellers ville have haft. ”Det overraskede os at fi nde ud af, at

udsættelse for stråler fra mobiltelefon beskyttede hukommelsen hos de unge mus, der ellers var disponerede for at udvikle Alzhei-mers,” siger professor Gary Arendash, Ph.D, fra Floridas Alzheimer’s Disease Research Center. En teori går på, at strålerne giver øget blodgennemstrømning, der medfører øget stofskifte og varmeud-vikling, hvilket forøger nedbrydningen af de skadelige betaamyloi-der. Forsøg på mennesker har kun kørt i så kort tid, at effekten ikke er påvist med sikkerhed, men forskerne mener, at det er sandsyn-ligt, at resultaterne kan overføres til mennesker. De vil nu afprøve andre radiofrekvenser og signalstyrker for eventuelt at kunne bruge den på Alzheimerspatienter og andre hjerneskader.

Kilde: www. eurekalert.org

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

har fl ere smerter. De sidste to tredjedel kan ikke forklares ved fl ere smerter. Det tyder derfor på, at stress – selv uden smerter – udløser forbrug af håndkøbsmedicin mod smerter.

Fedt fra rødt kød har hidtil været anset

med bl.a. hjertekarsygdomme. Men forskere fra Harvard har nu fundet ud af, at det er forarbejdet kød, som øger

Kilde: www. eurekalert.org

Foto: Scandinavian Stock Photo.

23

Læger vil teste ginseng på kvinderEr du kvinde, føler du dig stresset, har du et job – og er du 40 år eller mere – så kan du være med til at teste ginseng og rosenrods virkning bl.a. på din evne til at træffe beslutninger.

• Af Kirsten Olesen · [email protected]

Frivillige kvinder skal nu hjælpe læger og andre forskere med én gang for alle at fi nde ud af, om ginseng og rosenrod har den virkning i forbindelse med stress, som de har ry for.

De to urter er meget udbredte som kosttilskud og naturlæ-gemidler, og selv om andre har forsket i deres virkning, savner fl ere en solid, lægevidenskabelig dokumentation.

Spørgsmålet er med andre ord, om urterne virker som forventet eller om det i naturviden-skabelig forstand er en myte, at ginseng og rosenrod kan styrke beslutnings- og koncentrati-onsevne og afhjælpe stress.

Derfor skal tre kosttilskud nu testes på 200 frivillige forsøgspersoner. Så forskerne efterlyser lige nu interesserede, der er villige til at spise

nogle kapsler og løse nogle enkle opgaver, der udfordrer koncen-trationsevnen.

Nå ja, og så skal de lægge arm til et par blodprøver hen ad vejen.

Skal selv føle sig stressetFor at komme med, skal man dog være kvinde, selv om det, ifølge overlæge Kaj Winther fra Frederiksberg Hospital, ”egentligt lige så godt kunne have været mænd.” Måske lige bortset fra, at kvinder statistisk set bestemmer ho-vedparten af det, vi spiser og på anden måde indtager derhjemme i familierne – og desuden er mest fl ittige kunder ved de bugnende hylder med kosttilskud og naturlægemidler.

Test-kvinderne skal have et arbejde, være 40 år eller mere – og de skal føle sig stressede. For det er først og fremmest produkternes virkning på stress-symptomer såsom ændret beslutnings- og koncentrationsevne, som forskerne vil teste:

”Et af symptomerne på, at man er ved at være stresset, er jo, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at træffe beslutninger – man udskyder dem til næste dag. Hvis du en periode

har for mange bolde i luften på én gang, kan du blive så overkørt, at det bliver svært at træffe beslutninger og have endnu fl ere bolde i luften. Og så bliver man endnu mere stresset, så det er en ond cirkel,” fortæller Kaj Winther.

”Så selv om det bestemt kan være meget stressende ikke at have et arbejde, så mener vi, at det nok er de erhvervsaktive men-nesker, som især løber ind i problemer med stress.”

”Vi forudsætter med andre ord, at mange af os har et job, vi holder meget af. Når vi kommer på den anden side af de 40 år, sker der imidlertid noget – det har jeg i hvert fald hørt fra skole-lærere og også fra sygeplejersker – og så kan det godt blive mere og mere vanskeligt at håndtere dagen og vejen. Mange synes, at kravene bliver større og større, og det er svært at være med på vognen, og så bliver man måske stresset. Derfor er det kvinder i den alder, vi gerne vil teste produkterne på.”

Tests og tal-opgaver Når forsøgene går i gang, får de udleveret kapsler enten med urter eller med det rene snyd. I videnskabens navn, naturligvis.

”De ved ikke, hvad de får, og vi ved ikke, hvad de får,” fortæller Kaj Winther.

Forskere går nu i gang med at fi nde ud af, om tre forskellige naturpræparater har en virkning

i forbindelse med stress. Forsøgspersonerne skal være kvinder, have arbejde, være over 40

år og føle sig stressede. Det burde være meget let at fi nde det. Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Vil du være forsøgsperson?Hvis du er interesseret i at deltage i forsøget, kan du henvende dig til sygeplejerskerne Helle Keldstrup eller Bodil Tulstrup på tlf. 20 62 27 95.

I første omgang søger projektet kvinder fra det østjyske om-råde, da meget vil foregå på Incuba Science Center – Forskerbyen ved Universitetshospitalet Skejby Sygehus. Men Kaj Winther for-venter desuden at skulle inkludere forsøgspersoner på Frederiks-berg Hospital, hvor store dele af laboratoriearbejdet foregår på Klinisk Biokemisk Afdeling.

Resultatet af forsøget forventes klar til jul.

24

Salg af helsekost m.m. – leveret direkte til dig• Ingen minimumskøb• Ingen ekspeditionsgebyr• Fragtfri levering i Danmark – direkte til døren med Post Danmark• Betaling: Netto kontant på vedlagte girokort som følger varenwww.camette-direkt.dk

Rosenrod (Rhodioloa rosea) er en nøjsom plante, der vokser i Kinas og Ukraines bjerge, men også på vores hjemlige breddegrader i Norge, Sverige og på Island. Den har for-mentlig været anvendt i mere end tusinde år, idet vikingerne kendte til plantens egensk-aber. Rosenrod menes bl.a. at modvirke hjernens aldring samt virke mod stress.

Kvinderne skal gennemgå en række tests, hvor de løser forskellige opgaver, der fortæller noget om deres koncentration.

”Hvis jeg f.eks. nævner otte forskellige tal for dig, og du skal gengive dem, så vil du på en god dag kunne huske alle otte, men det er slet ikke så nemt – eller prøv at husk fi re cifre og nævn dem derefter i om-vendt rækkefølge… der er mange simple mål for koncentration,” siger Kaj Winther.

Desuden indgår blodprøver i forsø-gene – ud over rutineblodprøver måler forskerne stresshormoner som adrenalin, cortisol samt HSP-72, der siden bliver analyseret i USA.

Egentlig er det tre produkter, forskerne

tester: Ginseng, rosenrod og rosenrod plus, der er tilsat en lille smule russisk rod og lidt schizandra.

”Ginseng har vi jo kendt til i mange, mange år, men i de seneste fem til ti år har fl ere og fl ere talt om rosenrod”, siger Kaj Winther.

”Der er bl.a. lavet en meget spændende undersøgelse, hvor man vækker en fl ok unge soldater midt om natten og lader dem udføre forskellige psykotekniske prøver. Og de klarer sig faktisk bedre, når de er på rosenrod. Det studie vil vi gerne bekræfte i et større studie, der bl.a. også tester træthed og ubeslutsomhed om eftermiddagen.”

Roden af ginseng er et af de mest benyt-tede naturpræparater i hele verden. Ginseng menes at styrke immunforsvaret og give energi.

Schizandar (Schizandra chinensis) er en krybende, vedbendagtig plante, som stammer fra Kina og Japan. Det er plantens frugt, der anvendes, idet den har ry for at være foryngende og seksuelt styrkende. Ekstrakter er også i stand til at styrke kroppens immun-forsvar i lighed med de velkendte virkninger af Panax Ginseng.

• Ginseng – kendt i store dele af verden og er måske det mest benyttede natur-præparat. Anses bl.a. for at styrke modstandskraften over for stress.

• Rosenrod – kendt både i Norden og i Østen. Vikingerne spiste efter sigende rosenrod for at skærpe sanserne. Kan angiveligt bl.a. give bedre modstandskraft mod stress og modvirke hjernens aldring.

• Russisk rod – anvendes som styrkende naturlægemiddel bl.a. i forbindelse med stress.

• Schizandra – kinesisk plante med ry for bl.a. at virke foryngende og seksuelt styrkende.

Kilder: Helsenyt.dk, Helseministeriet.dk og Jerk W. Langer: ”Naturlægemidler”.

25

Morgenmælk og fuldkorn

giver energi, der holder

Rugbrød hører til i vores madkultur og er værd at fastholde. Det giver langsomme og holdbare kulhydrater, der mætter længe, og spiser du det med mager ost, får du – ud over en herlig ostemad! – ekstra proteiner og calcium til knogler og tænder.

Morgenmælk er både mager mælk, ost, yoghurt og andre syrnede mejeriprodukter. Læs Helle Brønnum Carlsens artikel ”Ost og rugbrød længe leve” og hent inspiration i hendes mange nemme opskrifter på lækre fuldkornsbrød i bogen ”Start Smart” – bestil den på morgenmaelk.dk

Mager ost indeholder calcium, vitaminerne B2 og B12, fosfor og jod. Snup et stykke frugt til din ostemad.

KAMPAGNE MED STØTTE FRADET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OGFRA MÆLKEAFGIFTSFONDEN I DANMARK

Læs Maise Njor, Kille Enna, Helle Brønnum Carlsen, Else Guldager o.a. Bestil bogen ”Start Smart” på morgenmaelk.dk

6000014_Magasin ann 210x297_rugbrod.indd 1 05/03/10 10.45

DET GODE KØKKEN� � � � � Fyens Stiftstidende

BITZ DIN SUNDHED“ Befriende læsning”.IN

DET GODE KØKKEN BITZ DIN SUNDHEDBITZ DIN SUNDHEDBITZ DIN SUNDHED

jyllandspostensforlag.dk



ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk







ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk



SUND PÅ DEN FEDE MÅDE� � � � �Fyens Stiftstidende

kvindeguiden.dkkvindeguiden.dk

“ Et pletskud fra Lone Kjær”.

Fuldkorner godt for dig og dit helbred

Fuldkornspartnerskabet er en kampagne, som løber over tre år og hvor myndigheder, sundhedsorganisationer, producenter og detailkæder samarbejder om at ændre forbrugsmønstre i befolkningen. Baggrunden er, at studier af kostvaner og sundhed i forskellige befolkninger viser, at personer med en sund livsstil ofte har et højt indtag af fuldkornsprodukter og at indtag af fuldkorn kan påvirke helbredet i positiv retning. Men hvorfor kan det egentlig det?

Mange studier har vist en signifi kant sammenhæng mellem ind-tag af fuldkorn eller fuldkornsprodukter og en formindsket risiko for hjertekarsygdom, iskæmisk hjerte-karsygdom og slagtilfælde. Blandt fuldkornets indholdsstoffer har man især haft fokus på dets bidrag til indtaget af kostfi bre, magnesium og kalium samt antioxidanter, specielt E-vitamin, som har dokumenterede effekter på insulinfølsomhed, blodlipider og –lipoproteiner og blodtryksni-veau. Med hensyn til kræft, så konkluderes det i rapporten, ’Fuld-korn – Defi nition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkorns-indtag i Danmark’, udarbejdet af Afdeling for Ernæring på DTU Fødevareinstituttet, at de to bedst gennemførte undersøgelser har vist en omvendt sammenhæng mellem indtag af fuldkorn og risiko for tyktarmskræft.

Kostfi bre binder sig muligvis til skadelige stofferForskere mener, at kostfi bre og specielt fuldkornsprodukter, som fx rugbrød og havregryn, kan være sundhedsbevarende ved, at de begrænser virkningen af skadelige stoffer i kosten, forbedrer tarmfunktionen, fremmer følelsen af mæthed, og hindrer dermed overvægt. En af teorierne om, hvorfor fuldkornsprodukter er sunde, går ud på, at kostfi bre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet. Derudover kan fi bre og fuldkorn, når de fordøjes i tyktarmen, stimulere sundhedsfrem-mende bakterier, så tarmcellerne bliver mere modstandsdygtige overfor kræftfremkaldende stoffer.

Hvad er fuldkorn?Mange tror, at fuldkorn er det samme som hele kerner. Men det er ikke helt korrekt. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede og skårne – eller kerner, der er malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med – også den ydre skal og den inderste del, som hedder kimen. Det er nemlig i disse dele, at alle vitaminerne og minera-lerne sidder. Hvis man maler hele kernen til mel er der altså fortsat tale om fuldkorn, hvis man bruger alle dele. Mel malet af hele kerner kaldes derfor fuldkornsmel.

Et korn består af fi re forskellige dele: skal, aleuronlag, frøhvide og kim. Der er, som nævnt, stor forskel på indholdet af næ-ringsstoffer i de forskellige dele af kornet og derfor har det stor betydning, at man anvender det hele. Skallen udgør ca. 10 % af kornets samlede vægt og det er her, man fi nder hovedparten af kornets fi bre. Det næste lag er aleuronlaget, som indeholder op mod 20 % af kornets samlede indhold af fedt, protein og minera-ler samt 10 % af kulhydraterne. Frøhviden udgør omkring 80 % af kornets samlede vægt og det er her, man primært fi nder kulhy-drater, dvs. energi, og det er det eneste, man fi nder i almindeligt, hvidt hvedemel. Kimen udgør den mindste del af kornet, men


Manu Sareen er en af årets seks fuldkornsambassadører. Manu Sareen er født i Indien i 1967 og kom til Danmark i

1971. Han er vokset op på Amager, hvor han også bor i dag med sin familie. Siden 2002 har Manu Sareen været medlem

af Borgerrepræsentation i København for Radikale Venstre og fra den 8. januar 2008 har han også været statsrevisor.

Foto

: Man

u.dk

27

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.


Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

indeholder i rigt mål B- og E-vitaminer samt olier og proteiner. På den baggrund burde det give mening at sørge for at få fuldkornsprodukter.

Polerede ris førte til alvorlig sygdomEn parallel til historien om, hvad der sker, når man fjerner dele af kornet, er set før i en lignende sam-menhæng, om end med meget større konsekvenser. I 1870’erne begyndte europæerne at fragte dampdrevne rismøller med sig til kolonierne i Asien og de nye møller kunne polere ris, så de blev helt fi ne og hvide. Disse ris blev opfattet som værende af første klasses kvalitet og med bedre smag, hvorfor de også lynhurtigt blev foretrukket af alle. De mange menne-sker for hvem ris var en basisfødevare, risikerede nu i høj grad at få beriberi, for samtidigt med at risene blev polerede, så blev B1-vitaminet også fjernet. Beriberi havde været kendt i Asien i fl ere tusinde år, men efter de hvide ris blev de foretrukne, blev sygdommen fra at være sjældent set til en af de mest hyppige blandt børn og voksne. I nogle landsbyer døde op mod halvdelen

Fuldkornspartnerskabet består af: EasyfoodEasyfood, McDonalds Danmark, Bager- og Konditormestre i Danmark, Credin A/S, DI Fødevarer, Dansk Supermarked, Diabe-tesforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, Kohberg Brød A/S, Kræftens Bekæmpelse, Lant-männen Cerealia, Lantmännen Unibake Denmark A/S, Lantmän-nen Schulstad, Landbrug & Fødevarer, Nestlé, Nyker Brød, Pågen, Quaker Oats, Skærtoft Mølle, Valsemøllen A/S og Wasabröd AB.

Fuldkornspartnerskabet har i år seks fuldkornsambassadører.

Udover Manu Sareen er Lotte Heise, Christian Bitz, Anne Lolk, Snorri Patursson og som her Kaya Brüel også ambas-sadører. ”Jeg spiser selv fuldkorn, fordi jeg

bedre kan lide det. Der er altid et alternativ til det hvide hvedemel. Jeg synes, at det smager

bedre, mætter mere og så ved jeg, at det er sundere. På den måde er det egentlig et meget naturligt valg for mig at vælge fuldkorn først,” siger Kaya Brüel.

fjerner dele af kornet, er set før i en lignende sam-menhæng, om end med meget større konsekvenser.

For at gøre det nemmere at fi nde fuldkornspro-dukter, har Fuldkornspartnerskabet udviklet det særlige fuldkornslogo. Logoet viser, at her er et produkt med meget fuldkorn i. Men logoet betyder også, at produktet er sundt på andre

måder. Et produkt kan nemlig kun få logoet, hvis det indeholder mange kostfi bre og kun lidt fedt,

sukker og salt.


tesforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, Kohberg Brød A/S, Kræftens Bekæmpelse, Lant-

nen Schulstad, Landbrug & Fødevarer, Nestlé, Nyker Brød, Pågen,

Fuldkornspartnerskabet har i år seks fuldkornsambassadører.

Udover Manu Sareen er Lotte Heise, Christian Bitz, Anne Lolk, Snorri Patursson og som her Kaya Brüel også ambas-sadører. ”Jeg spiser selv fuldkorn, fordi jeg

bedre kan lide det. Der er altid et alternativ til det hvide hvedemel. Jeg synes, at det smager

bedre, mætter mere og så ved jeg, at det er sundere. På den måde er det egentlig et meget naturligt valg for mig at vælge fuldkorn først,” siger Kaya Brüel.

af alle småbørn af beriberi. Man vidste blot ikke før langt senere, hvad årsagen var.

Nu er brød lavet af hvidt mel sædvanligvis ikke en basisfødevare i samme omfang som ris er det i mange lande. Men historien kan i hvert tilfælde illustrere, at det vældig uklogt ikke at få alle de gode og livsvigtige næringsstoffer med, som det hele korn indeholder.

Kun 6 % af danskerne får nokNår Fødevareministeriet og organisationer kaster ressourcer ind i en kampagne, der skal få os til at spise mere fuldkorn, er det således ikke uden fast grund under fødderne. Den offi cielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 gram om dagen. Men kun 6 % af den danske befolkning spiser de anbefalede antal gram hver dag. I gennemsnit spiser danskerne således 30 gram fuldkorn om dagen. Det er altså knap halvdelen af den anbefalede mængde. Børn og ældre er de befolkningsgrupper, der i gennemsnit spiser

mest fuldkorn – mens særligt de 14 – 24-årige spiser meget lidt. Undersøgel-ser viser i øvrigt også, at personer som spiser meget fuldkorn samtidig også spiser mere frugt og grønt end de, som ikke spiser så meget fuldkorn.

Fuldkorn mætter bedre og hurtigere – og så spiser man mindreOvervægt er den største ernærings- og

sundhedsmæssige udfordring lige nu. En effektiv måde at gøre noget ved problemet på, er sænke energiind-

28

www.kohberg.dk

Kernegodt Kartoffelrugbrød og Kernegodt Grovkernerugbrød er milde og

velsmagende rugbrød fra Kohberg. Det er godt rugbrød til familien med

max. 1% fedt og min. 7,5% kostfi bre.

KERNEGODT TIL HELE FAMILIEN

9534 Kernegodt annonce/RASK Magasinet.indd 1 08/03/10 12.54

Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje!

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder vi intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje. Du kan kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov eller besøge os og se vores faciliteter og muligheder. Ring på 45585850 eller send en mail til [email protected]

Behov for genoptræning?

SKODSBORG LÆGECENTER • Telefon: 45 58 58 58 • [email protected] • www.skodsborg.dk

Det er lige meget, hvad der er indeni, bare det er fuldkorn

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

taget og øge mængden af vitaminer og mineraler i maden. Her er fuldkorn et oplagt valg. Den gammelkendte kostpyramide har indimellem været til diskussion. Er det sundt eller usundt at spise kulhydrater i form af brød og kartofl er? Undersøgelser peger fortsat på, at kostpyramiden skal vende den vej, vi kender bedst. Blandt forskere er der således enighed om, at brød og andre ce-realier, dvs. kornprodukter, er sunde, hvis de har et højt indhold af fuldkorn. Og der er også enighed om, at kulhydratrige produkter uden fuldkorn eller fi bre kun bør fylde lidt i maden. Det høje kost-fi berindhold i fuldkornshvedemel betyder sidst men ikke mindst, at produkter med fuldkornshvedemel har langt højere mætheds-værdi. Og jo hurtigere du bliver mæt, jo mindre spiser du.

Manu Sareen er også gået over til fuldkornManu Sareen er politiker, integrationskonsulent, børnebogsforfat-

ter – og fuldkornsambassadør. For nogle år siden fi k han konstateret forhøjet

kolesteroltal. Så lagde han sin kost om. Og rent fak-

tisk lykkedes det ham at få sit kolesterol-

tal ned, alene ved at ændre

madvaner og blandt an-

Derfor er fuldkorn godt: · Fuldkorn hjælper på fordøjelsen. · Fuldkorn øger mæthedsfornemmelsen.· Fuldkorn er med til at forebygge overvægt. Undersøgelser har

vist, at kvinder, der spiser meget fuldkorn, har tendens til et lavere BMI end kvinder, der ikke spiser meget fuldkorn.

· Fuldkorn kan medvirke til at nedsætte risikoen for en række alvorlige livsstilssygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes.

· Fuldkorns forebyggende betydning i forhold til kræft under-søges i et stort nordisk forskningsprojekt. Projektet ledes af Kræftens Bekæmpelse.

· Fuldkorn er med til at holde blodsukkeret stabilt i længere tid.

det spise meget mere fuldkorn. ”Det er ikke noget problem at få de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen. Jeg spiser havregryn om morgenen, rugbrød til frokost, og når jeg spiser ris eller pasta, sørger jeg for, at det er fuldkorn.” Manu Sareen har også udgivet en indisk kogebog, og han mener, at man sagtens kan kombinere fuldkorn med andre køkkener en det danske: ”Når man laver indisk mad eller mad fra andre madkulturer, kan man sagtens kombinere med fuldkorn. F.eks. bruger vi altid fuldkornsris, når vi skal have ris, og når jeg laver de indiske brød, naan, bruger jeg fuldkornsmel. På den måde sørger jeg for, at jeg selv og ungerne får fuldkorn nok.”

30

Apotekets kosttilskudog naturlægemidler

500 mgstærkeknogler På apoteket får du lidt mere at leve af

290463 Axellus annoncer_RASKmagasinet_210x148.indd 2 24-09-2009 13:40:27

Ryg blot videreDet er dumt at ryge. Og det er farligt. Alligevel ryger en meget stor del af befolkningen stadigvæk. Det er nemlig usigelig svært at holde op. Især hvis man er bekymret eller stresset. For det er netop i de belastede situationer, man trænger mest. Men hvis man er indlagt på sygehus eller hospital, så er der intet at gøre. Og dog – man kan nemlig ’ryge’ på en dampcigaret.


Sådan kunne et familiefoto endnu se ud i 70’erne. Men det er lige taget. Forskellen er blot, at cigaretten ikke er en sundhedsskadelig cigaret. Det er en dampcigaret. Opstillingen viser i øvrigt direktør Mikael Rosanes, hans kone Camilla af Rosenborg og deres lille søn, Theodor.

Firmaet NyCigaret.dk importerer og sælger en dampcigaret, som giver stort set samme nydelsesoplevelse som en rigtig cigaret, men uden ulemperne. Dampcigaretten adskiller sig fra rigtige cigaretter ved, at der ikke kommer røg ud af cigaretten, men derimod damp som skabes i fi lteret, der opvarmer rygerens ind-åndingsluft. Dampcigaretten indeholder et genopladeligt batteri, der konstituerer selve cigaretten, mens fi lteret er et papiromviklet mundstykke, der sørger for, at dampen dannes og for at rygeren indånder nikotin. ”Nikotin er ikke voldsomt sundhedsfarligt, det er vanedannende; men ikke kræftfremkaldende,” forklarer Mikael Rosanes, der er direktør i internetvirksomheden NyCigaret.dk.

Damp skaber rygeoplevelsen”Vores dampcigaret giver rigtig megen dampudvikling. Dampen er vigtig, da det er den der skaber den gode ’ryge’ oplevelse. Dampen illuderer røgen perfekt og man kan lege med dampen og lave damp-ringe, i stedet for røg-ringe. Vi kalder det en ’inha-leringsoplevelse for voksne’, og det er helt klart en klogere måde at ryge på. Supermarkederne er også begyndt at sælge dampci-

garetter, men de sælger desværre nogle billige modeller, som ikke giver megen damp, så deres kunder ender ofte med en skuffede oplevelse og e-cigaretten enden i skraldebøtten. NyCigaret.dk er for seriøse E-rygere, der ønsker højeste kvalitet,” siger Mikael Rosanes med overbevisning. Som noget nyt kan man nu købe refi ller med forskellig smag, ikke ulig de mange andre røgfri niko-tinprodukter, der er på markedet i dag, uden at de dog på samme måde giver samme følelse af at sidde med en cigaret. Man kan vælge mellem smagen af tobak, mentol, vanilje, choko eller kaffe og dampcigaretterne fås med eller uden nikotin.

31

Spar 70 %på tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Fastsiddende tænder ved porcelænskroner eventuelt sat på implantater i stedet for besværlige tandproteser kan de fl este nu få råd til, hvis man tager på en lille tandferie til Budapest.

Hvordan kan det lade sig gøre at få udført tandbehandling af høj kvalitet til lav pris? Fordi lønninger og leveomkostninger i Ungarn er 1/4 af de danske.

• Vore tandlægers og øvrige personales faglige dygtighed i Ungarn er af højeste international standard.

• Vores kliniks udstyr er mere moderne og omfattende end de fl este danske klinikkers.

• Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu

• Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

Hvordan er det at være patient på et thailandsk sygehus – er det en god eller dårlig oplevelse? Vores medarbejder videregiver her sine personlige erfaringer.

• Af Jørgen Lind · [email protected]

Næsten 150.000 danskere holder hvert år ferie i Thailand, og halvdelen vælger at drive den af på øen Phuket. Cirka 132 af dem tilbringer ferien eller en del af den i en seng på Phuket Internatio-nal Hospital – langt de fl este af dem ganske frivilligt, enten fordi de vil have en grundig helbredsundersøgelse, eller fordi de vil have rettet lidt på kroppens skavanker.

Phuket International Hospital, der ligger i Phuket by, er det ene af de to store privathospitaler på ferieøen.

”Plastikkirurgi (fx brystændringer, fedtsugninger og øjenlåg. red.), øjenoperationer og tandpleje er noget af det, der får danskerne til at strømme til os, både fordi vi er superdygtige, og fordi priserne er meget lavere end hjemme, fortæller danske Lotte Dietrich, som bestrider stillingen som Scandinavian Coordinator på Sydthailands ældste privathospital med 700 ansatte.

Et fl ere timer langt helbredscheck for en voksen person koster mellem 200 og 1.600 kr. alt efter alder (jo yngre, desto billigere). Ellers er der faste priser for alle indgreb, fra laseroperation af øjne til reduktion af brystvorter.

Som at bo på hotelIndlæggelse på det 150 senge store sygehus kan man opleve som et hotelophold. Patienten vælger frit sin mad fra et menukort. De meget rummelige stuer – hvoraf nogle faktisk er toværelsessuiter – er udstyret med sofa/gæsteseng, tv, køleskab og køkkenfacilite-ter, så overnattende pårørende kan kokkerere efter eget valg. På den private balkon er der to stole og et lille bord.

Prisen for thaier og udlændinge er den samme: 2.500 bath (cir-ka 375 kr.) pr. døgn inklusive tre måltider og ophold på enestue.

Hospitalet er ISO 2002 certifi ceret, har egen skadestue, ambu-lancer og apotek, og i brochurerne oplyses det, at man kan tale med patienterne på 10 forskellige sprog, bl.a. dansk.

Et mere nuanceret billedeOvenstående positive historie blev skrevet, efter at RASK Magasi-nets medarbejder havde deltaget i en dansk pressegruppes besøg på hospitalet. Skæbnen ville, at samme medarbejder tre måne-der senere blev akut indlagt på Phuket International Hospital og derfor har fået et førstehåndkendskab til sygehuset, set gennem en patients briller.

Blev billedet af det thailandske hospital mere nuanceret efter cirka to ugers indlæggelse inkl. to operationer? Ja.

Om det var en god eller dårlig oplevelse afhænger af, hvad man taler om. Rammerne om patientens tilværelse – stue, gangarealer, fællesrum, operationsstuer, terapi – var nydelige, og ligesom på et dansk privathospital er der ingen nullermænd i krogene. Lægerne forstod og talte acceptabelt engelsk, virkede kompetente og var overordentligt opmærksomme og venlige, både kirurgen, urologen og den vagthavende læge, som under-tegnede var i kontakt med.

Fladskærmen på enestuen var stor, og udvalget af engelskspro-gede programmer rimeligt.

Altid kold varm madPatienterne kan vælge mellem europæisk og thailandsk mad. Jeg valgte europæisk, og den var præget af at være lavet i Asien, både ingredienser og tilberedning. Grøntsagerne var som regel gennem-

Phuket International Hospital har seks etager under og over jorden og er om-givet af kønne, grønne partier.

Foto: Jørgen Lind.

Good or bad?

32

kogte, så de havde mistet enhver smag – ligesom gamle dages sygehuskost i Danmark. Næsten hver dag bestod tilbehøret til hovedretten (både frokost og middag) af en halvfjerdser-salat med snittet hvidkål, gulerod og rødkål med Thousand Island dressing.

Men alt i alt var det såmænd ikke så ringe. Patienterne kunne vælge mellem to slags morgenmad, frokost og aftensmad. Ønskede man andre ting, kunne man med en halv times varsel bestille fra et righoldigt menukort, og det var bestemt ikke priserne, der afholdt mig fra at gå à la carte. En middag med f.eks. Caesar-salat, Tenderloin beef steak, frugtsa-lat og en softdrink (desværre ingen vin) kostede cirka 50 kr.

Det, der gjorde hvert måltid til en prøvelse, var, at maden konsekvent var kold (med undtagelse af juicen om morgenen, som altid var lunken). Det var dræbende for appetitten at skulle spise kold bacon & spejlæg, kold andesteg og kold pasta! Forklaringen var, at min stue, 3625, lå længst væk fra køkkenet, og så kunne jeg jo nok forstå, al maden nåede at blive kold ...

”Yes, Sil”Det var sprogvanskeligheder, der gjorde opholdet på PIH til en prøvelse.

Hvad der skulle have været en stille og rolig restituering, blev en endeløs række af opslidende diskussioner med personalet. Om banaliteter. Hverken receptionsmedarbejderne, sygeplejerskerne, sygehjælperne, rengøringspersonalet eller dem, der bragte mig min mad, forstod engelsk. De troede, at de gjorde det, men både gloseforråd og udtale var til dumpekarakter. Det betød, at hver eneste ting, man bad om eller ville tale om, endte i misforståelser og minutlange forklaringer, suppleret med tegninger på et stykke papir eller opførelsen af små skuespil.

Hurtigt vænner man sig til, at thaierne ikke kan sige ”r”. Derfor siger de ”Sil” i stedet for ”Sir” eller ”eight” i stedet for ”right”. Et lille problem, som de fl este engelsktalende danskere godt kan abstrahere fra.

At få en kop kaffeFlere gange dagligt blev mit blodtryk testet. Resultatet blev oplæst på næsten uforståeligt engelsk. Hver gang spurgte jeg, om tallene var ”good or bad”. Gode eller dårlige. De anede ikke, hvad jeg mente, og vendte bare ryggen til mig med et genert grin.

Et andet eksempel:Man ringer og beder om en kop kaffe, idet jeg havde strengt

forbud mod at forlade sengen. Fem minutter senere kommer en sygehjælper ind på stuen og siger ”Yes?”. Jeg gentager mit ønske. 10 minutter senere kommer hun med en pose frysetørret kaffe, en kop og en halv liter kildevand på plasticfl aske. Tingene bliver anbragt på mit natbord. ”Øh, jeg bad om en kop kaffe”, siger jeg på engelsk. Sygehjælperen peger på tingene og siger: ”Coffee”. Jeg replicerer, at der jo skal bruges varmt vand til kaffe. ”Hot?” gentager hun uforstående. ”Yes, hot water, not cold wa-ter”. Hun tager fl asken op, føler på den og konstaterer: ”Water not cold, water nice”. Hvorefter hun går med en lille genert latter.

Hygiejne – hvad betyder det?Selv om rengøringen var tilfredsstillende, var den personlige hygi-ejne kun så som så. To sygehjælpere vaskede mig hver formiddag i sengen. De eneste steder, de ikke gjorde mig ren, var de to ste-der, hvor jeg var mest snavset: På håndfl aderne og på fodsålerne, som var kulsorte, fordi man i fysioterapien skulle gå barbenet rundt på gulvet i det store fællesrum. Efter nogle dage at have bedt om at få vasket hænder og fødder, huskede sygehjælperne det – pegede på mine fødder, fnisede og sagde ”wash”! Jo, vi havde det meget sjovt.

Et par gange havde jeg fået blodstænk på mine arme. Syge-

kogte, så de havde mistet enhver smag – ligesom gamle dages sygehuskost i Danmark. Næsten hver dag bestod tilbehøret til hovedretten (både frokost og middag) af en halvfjerdser-salat med snittet hvidkål, gulerod og rødkål

Men alt i alt var det såmænd ikke så ringe. Patienterne kunne vælge mellem to slags morgenmad, frokost og aftensmad. Ønskede man andre ting, kunne man

f.eks. Caesar-salat, Tenderloin beef steak, frugtsa-

Det, der gjorde hvert måltid til en prøvelse, var,

af juicen om morgenen, som altid var lunken). Det

hjælperne så blodet, men reagerede ikke. For øjnene af dem måtte jeg dyppe en serviet i mit drikkevand og fi k gnubbet det meste af. De smilede interesseret og gik til andre opgaver.

Efter en uges tid var jeg rask nok til at gå ud på toilettet, hjulpet af to sygehjælpere og et gangstativ. Da jeg havde forrettet mit i øvrigt ret eksplosive ærinde, ville de bare føre mig tilbage til sengen. Jeg protesterede, idet jeg naturligvis ville vaske mine hænder. Vi skulle så lige gennem den sædvanlige diskussion, før de forstod mit eksotiske ønske. Derefter bragte de mig en balje med en kopfuld kold vand i bunden. Næste diskussion førte til, at jeg langt om længe fi k varmt vand og sæbe udleveret. Da jeg havde vasket hænderne, var der ikke noget håndklæde at tørre dem i. Jeg opgav på forhånd diskussionen og brugte wc-papiret.

Gloser som ”hygiejne”, ”bakterier” og ”smitte” stiller sygeple-jerskerne sig uforstående over for.

Mumler i maskenKommunikationen var yderligere vanskeliggjort af, at thaierne bruger det, der vistnok hedder dobbelt negation. Hvis man siger ”Jeg har ondt og kan ikke vente længere”, lyder svaret ”Jo”. Hvilket ikke betyder, at jeg sagtens kan vente længere, men at sygeplejersken har forstået, at jeg ikke kan vente længere.

Et andet irritationsmoment er, at alle ansatte bærer masker for munden. De mumler. Desuden er der den asiatiske frygt for at tabe ansigt. I selskab med en sygehjælper vil en sygeplejerske aldrig erkende, at hun ikke forstår en engelsktalende patient. Al-drig nogensinde hører man dem sige ”Undskyld, jeg forstår ikke” eller ”Vær rar at gentage”. I stedet fniser de, siger ”aaaaah” eller ”ooooh” og forlader stuen.

Det var godt, jeg havde mavesyredæmpende piller med til Thailand. Ens tålmodighed og pædagogiske evner kom på prøve mindst 15 gange om dagen. Til sidst orkede man ikke at bede om noget, men sneg sig trods lægens forbud ud af sengen for selv at klare småtingene.

StewardessedragterGroft sagt rejste man hjem med det indtryk, at plejepersonalet går mere op i deres perfekte makeup og pastelfarvede, fi ne dragter – de mindede om SAS-stewardesser i 60’erne – end i en effektiv indsats for de syge i deres varetægt. Eller også var der bare tale om ét stort kommunikationsproblem.

Danske patienter kan være lykkelige for, at Phuket International Hospital har en hjælpsom skandinavisk koordinator ansat.

Selv har jeg lært at tale engelsk i både Cambridge og erhvervs-livet, så jeg klarer mig kloden rundt. Men Phuket International Hospital kunne med fordel give sit personale et halvdagskursus i engelsk.

Ved nærmere eftertanke: Det er måske det, de bare har gjort.

De ser nydelige ud, lægerne og sygeplejerskerne på privathospitalet i Phuket.

Foto

: PR-

foto

fra

Phu

ket

Inte

rnat

iona

l Hos

pita

l.

33

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22www.blaereforeningen.dk

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

velvære og oplevelser i polen

Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.ring og book eller hør nærmere på 54179944

slanke/udrensningsophold10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,-hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold)

Hun skal skabe tryghed38-årig alenemor fra Nordjylland er bindeleddet mellem det thailandske personale og de mange skandinaviske patienter på Phuket International Hospital

• Af Jørgen Lind · [email protected]

”Her sker altid noget nyt, og hver eneste dag bringer nye udfordringer og mennesker. Det er meget givende at være i stand til at hjælpe en person, som står i en meget uheldig og utryg situation. Det er dejligt at have et job, hvor jeg føler, jeg gør en forskel.”

Siger Lotte Dietrich, 38-årig nordjyde og ”skandinavisk koordinator” på Phuket Interna-tional Hospital. Hun sidder i en af de bekvem-me lænestole i sygehusets kæmpemæssige, airconditionerede forhal, som også prydes af et stort maleri af virksomhedens stifter. Ind ad dørene kommer en stadig strøm af menne-sker – tydeligvis fra alle dele af verden. Mange thaier, men nok lige så mange af alle andre nationaliteter. Efter at de har henvendt sig til informationen, mødes de med en eller fl ere medarbejdere ved de små samtalegrupper i hallen, før de gelejdes videre i systemet.

På tværs af afdelingerneKnap 700 skandinaver lægger vejen om ad Phuket International Hospital hvert år, og et stort antal af dem kommer i forbindelse med Lotte Dietrich. Hun fortæller:

”Jeg er ansvarlig for, at vores skandinaviske patienter får en tilfredsstillende service – at de forstår deres diagnose og det planlagte behandlingsforløb, at lægen forstår, hvad de siger, og at de bliver hjulpet og vejledt med praktiske foranstaltninger som forsikring, hjemrejse etc. Jeg arbejder på tværs af alle hospitalets afdelinger og kan derfor hjælpe med næsten alle problemer, som kan opstå under hospitalsopholdet.”

”Jeg er fortrinsvis beskæftiget med den personlige kontakt med patienter og pårøren-de, mens nogle dygtige thailandske kollegaer tager sig af den mere administrative del, som

Foto

: Jør

gen

Lind

.Lotte Dietrich – eneste vestlige kvinde på det thailandske sygehus.

34

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

f.eks. skriftlig kontakt med forsikringsselskaberne.”Lotte har en uddannelse i kommunikation på Aalborg Univer-

sitet, så helt naturligt består andre af hendes opgaver i Public Relations og markedsføring af hospitalet – specielt i sommerhalv-året, når der ikke er så mange turister på Phuket og derfor mindre travlt på sygehuset. Hun udarbejder bl.a. brochurer og bidrager til hjemmesiden, ligesom hun rejser rundt og mødes med relevante mennesker på ambassader og hoteller, i forsikringsselskaber og charterselskaber.

Let at blive revet medMange arbejdsdage er lange for Lotte, men hun prøver så vidt muligt at komme hjem i ordentlig tid (dvs. først på aftenen), fordi hun er alenemor. Derhjemme venter Jonathan på fem år.

”For mig er den største udfordring at fi nde en balance mellem familie og job,” fortsætter hun. ”Min hverdag er meget travl, og jeg skal være uhyre struktureret for at få det hele til at fungere rent praktisk – man kan ikke lige ringe til familien og bede om hjælp.”

”På hospitalet sker der noget 24 timer i døgnet, så det er let at blive revet med i alle de her dramaer, der nu engang udfolder sig på et behandlingssted med over 100 udenlandske patienter dagligt. Men engang imellem bliver man nødt til at slukke for mobilen for at koble af.”

Solstrålehistorier”Lige nu har vi 20 skandinaviske patienter indlagt og der har været langt imellem solstrålehistorierne i de sidste par uger. Vi har bl.a. haft en dansker, som døde af et hjerteanfald, to som ligger i koma (begge uforsikrede) og en, som er lammet efter en blodprop i hjernen.”

”Noget af det mest tilfredsstillende ved at arbejde her på hospi-talet er, når vi får feedback fra tidligere patienter. Mange kommer her for at få foretaget et helbredstjek, og engang imellem fi nder lægerne ud af, at personen har cancer. Selvom det ikke er nogen særlig rar besked at få, kan det faktisk betyde, at kræften bliver fundet i et tidligt stadie, hvilket igen kan betyde betydeligt bedre diagnose,” siger Lotte og fortsætter:

”Jeg hører ofte fra patienter, som synes, at deres symptomer ikke bliver taget alvorligt af deres egen læge, og derfor fi nder det meget betryggende at kunne komme på et privathospital, hvor man kan få skræddersyet et program, der screener for forskellige sygdomme, alt efter risikofaktorer, behov og ønsker.”

”Jeg mindes blandt andet en patient, som havde haft mave-tarmproblemer i mange år, og følte, hun af egen læge var blevet stemplet som hypokonder med irritabel tyktarm. Hun blev indlagt med diarré, men en simpel skanning viste, at hun havde fremskre-den kolon cancer. Patienten blev opereret her på hospitalet og sendt hjem til kemoterapi i Danmark. Hun er i dag cancerfri, og sidst, de var på ferie i Phuket, kom de forbi hospitalet for at takke kirurgen.”

Eneste vestlige kvinde”Hvordan jeg endte på Phuket International Hospital? Jeg har boet og arbejdet otte år i USA, hvor jeg levede et meget stresset liv, så min amerikanske mand og jeg ville gerne tage et par fri-år, efter at vores søn var blevet født i 2004. Vi var begge meget be-gejstrede for Thailand og valgte at bosætte os på Phuket. Efter at vi havde været på Phuket et års tid, faldt jeg over en jobannonce, hvori Phuket International Hospital søgte en skandinav med erfa-ring inden for Public Relations. Det vakte min interesse, og jeg fi k altså tilbudt stillingen.”

Du er på Phuket International Hospital, bl.a. fordi de færreste europæere taler thailandsk – men det gør du jo heller ikke?

”Selv om jeg ikke taler særligt meget thai, kan jeg sagtens kom-munikere med personalet. Vi har personale på alle afdelinger, som er gode til engelsk, og efter over fi re år ved jeg lige præcis,

Mange europæiske patienter drager nytte af Lotte Dietrich før og under deres ophold på sygehuset.

Foto

: Jør

gen

Lind

.

hvem jeg skal henvende mig til om hvad. Som den eneste vestlige kvinde blandt 650 thaier har jeg desuden lært vigtigheden af at vise kulturel kompetence – jeg er gæstearbejder i deres land, så jeg må respektere, at nogle ting måske bliver gjort på en anden måde.”

35

www.advodan.dk

ADVODAN Brørup Jernbanegade 26650 BrørupTlf. 75 38 15 [email protected]

“Er du kommet til skade?”

Advokat Berit Møller Lenschow rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning – uanset om du er privatperson el-ler selvstændig. Hun er leder af vores specialafdeling i person-skadeerstatning og forsikringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retssager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang ræk-ke informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gra-tis og uforpligtende sagsgennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk

Advokat Berit Møller Lenschow

Blodig alvor mest for kvinder– for mændene er nogle tøsedrenge

I forbindelse med bloddonation er kvinder langt sejere end mænd. Flere unge kvinder end unge mænd tilmelder sig, fl ere kvinder end mænd giver blod og kvinderne piber ikke nær så meget som mændene, når de får en nål i armen. Det har GivBlod i Region Hovedstaden taget konsekvensen af og går nu ud med en kampagne hovedsageligt rettet mod kvinder.

Hvis man er donor i hovedstadsregionen, dvs. kvindelig donor, kan man fx nu tilmelde sig Kvindeløbet 2010 og deltage for halv pris, idet Sparta, som er arrangør af kvindeløbet gennem 30 år, gerne vil støtte den gode sag. Frederiksberg Kurbad bakker også op om kampagnen og udbyder en periode et lækkert kurbad til de første 500, der skaffer en ny donor.

Kvinder føler større socialt ansvarForklaringen på, at der dels er fl ere unge kvinder, der melder sig som donorer og at kvinderne generelt nu dominerer i donorkorpse-ne, er fl ere ifølge GivBlods administrerende chef Per Hemmingsen. ”Udviklingen er sådan, at de unge kvinder melder sig i højere grad end de unge mænd. Sidste års kampagne i samarbejde med Tryg Fonden for at få fl ere unge mænd til at melde sig som donorer var ikke en succes. De unge mænd meldte sig ikke. Måske skyldes det, at det i dag er blevet helt legalt for mændene at sige, at de ikke kan lide nåle. Når de unge kvinder i højere grad melder sig, skyldes det formentlig, at de føler et større socialt ansvar end mænd.”


”Tidligere var man lidt sej, når man gav blod,” fortsætter Per Hemmingsen forklarende. ”Når de unge mænd kom ind for at aftjene deres værnepligt, blev der taget to blodprøver. Den mobile blodbank mødte op samtidigt med den anden blodprøve og spurgte, om de unge mænd ville være donorer. Det syntes mange var OK, når de alligevel havde nålen i armen. På et tidspunkt blev Sundhedsstyrelsen imidlertid bekymret for et eventuelt gruppe-pres og i 80’erne også for AIDS. Dermed ophørte hvervningen af soldater som donorer.”

”Vi må i dag acceptere, at det er hårdt arbejde at skaffe de unge mænd som donorer. Men så længe pigerne stiller op så beredvilligt, som de gør, så er det omvendt ikke noget problem,” mener Per Hemmingsen.

Når man giver blod, er man direkte med til at redde livNår man afgiver blod kommer alt blodet andre mennesker – såvel børn som voksne – til gavn på de danske hospitaler. De røde blodlegemer anvendes til erstatning af blodtab i forbindelse med ulykker og operationer. De anvendes også til patienter med for-skellige blodsygdomme, hvor patienten har et nedsat antal røde blodlegemer. De røde blodlegemer har dermed en umiddelbar livreddende virkning. Herudover er de også sikkerhedsnet ved mange komplicerede undersøgelser og operationer, som normalt ikke medfører større blødning, men alligevel er indgreb som man ikke tør gennemføre uden blod i banken.

Blodpladerne anvendes ved større blødninger samt ved kræft-sygdomme som fx leukæmi, hvor behandling med kemoterapi kan medføre, at patientens knoglemarv bliver ødelagt, så patien-ten i en periode ikke selv kan danne nok blodplader. Mangel på blodplader medfører alvorlig blødningstendens.

Plasma anvendes direkte til behandling af patienter, der mang-ler fl ere af blodets størkningsfaktorer (koagulationsfaktorer). En opgørelse over anvendelsen af blodkomponenter på et dansk universitetshospital har vist, at blodkomponenterne anvendes til patienterne efter denne fordeling: • 39 % til behandling af kræft (incl. blodkræft)• 20 % til behandling af hjerte-, kar- og lungesygdomme• 41 % til behandling af andre patienter

Man får det godt af at give blodDet lyder måske paradoksalt, at man får det godt af at afgive en blodportion. Men det gør man. For når kroppen bliver tappet for en halv liter blod, frigives der endorfi ner efter tapningen. Det giver en let følelse af opstemthed. Og hvis man ikke er glad for nåle, kan man blot vende ansigtet den anden vej, mens nålen sættes i den mest egnede blodåre. Man kan i det store og hele ikke mærke no-get og blot 4 til 5 minutter senere er man færdig. Er der så noget at betænke sig på? Hvis ikke, så meld dig som donor på www.givblod.dk, hvis du bor i Storkøbenhavn eller på www.bloddonor.dk, hvis du bor i resten af landet.

Donorernes sammensætning:Donorerne består i hovedstadsregionen dag af 54 % kvinder og 46 % mænd, men blandt de nytilmeldte er fordelingen endnu mere tydelig, idet 58 % af de nytilmeldte er kvinder og 42 % er mænd.

36

PERNILLESPIAHandicapservice ApS

Vi kan hjælpe dig!

Står du og mangler en hjælper?Så ring til Pia & Pernilles Handicapservice ApS.

Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere til handicappede. Vi dækker hele Danmark.ViVi har en del års brancheerfaring og kan stå til disposition, når du har behov for det, indenfor følgende områder:

Frit-valg ordninger indenfor ældreplejeKonsulentordninger

BPA ordningerAlmindelige formidlinger

LønadministrationServiceordninger

Ledsagere

Den sidste gruppe omfatter blandt andet patienter med skader fra ulykker (12 %), patienter med sygdom i fordøjelsesorga-nerne (11 %) og patienter med sygdom i blodet (5 %). Øvrige (13 %) dækker bl.a. over sygdomme i urin- og kønsorganer, knogler, muskler, bindevæv, åndedrætsor-ganer, nervesystemet, øjne, ører, hud, ved graviditet og fødsel m.m.

Det plasma der ikke anvendes direkte til patientbehandling forarbejdes videre til forskellige lægemidler, som fx Albumin, der anvendes til erstatning for plasma ved større blodtab, gammaglobulin, der inde-holder antistoffer og bl.a. anvendes ved behandling og forebyggelse af infektioner samt oprensede koagulationsfaktorer, der anvendes til behandling af blødersyg-domme.

En meget lille del af blodet bliver anvendt til at indstille og kontrollere nøjagtigheden af hospitalsudstyr, der anvendes til analyser af patienternes blod; men stadig er det til gavn for patientbe-handlingen.

Hvad består blodet af?Menneskets blod er et levende væv, som fi ndes i blodårerne. Det består af celler (ca. 45 %) i en væske (ca. 55 %), som kaldes blodplasma eller plasma. Det pumpes rundt i karbanen af hjertet. I gennemsnit har en kvinde ca. 5 liter blod, og en mand ca. 6½ liter blod svarende til ca. 7 % af et menneskes vægt.

Blodets celler dannes i knoglemarven. De fl este af æggehvidestofferne i plasma dannes i leveren. Blodets celler fylder i alt ca. 2 liter og består af ca. 25.000 milliar-der røde blodlegemer, ca. 1.500 milliarder blodplader og ca. 35 milliarder hvide blodlegemer.

De røde blodlegemerDe røde blodlegemer (erytrocytter) ligner i form en skive med en diameter på ca. 0,007 millimeter. De indeholder det røde farvestof hæmoglobin, som kan binde og dermed transportere ilt og kultveilte. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og transporterer det til vævene, hvor det afgives. Her optager de i stedet kultveilte, som føres tilbage til lungerne, hvor det ud-åndes. De røde blodlegemer føres gennem ca. 15 km blodårer i døgnet. Et rødt blod-legeme lever i ca. 120 dage. Hvert sekund dannes og ødelægges ca. 2 millioner røde blodlegemer.

BlodpladerneBlodpladerne (trombocytter) er de mindste celler i blodet. De ligner søpindsvin med en diameter på ca. 0,003 millimeter. De lever i ca. 9 dage. Blodpladerne har til opgave at tætne blodkarrene, når der går

Når man giver blod, tappes der lidt mindre end en halv liter, nemlig 450 ml. Som regel har man det rigtig godt, når man har afgivet blod. Man kan opleve en følelse af lethed, som til dels skyldes, at der frigives endorfi ner i kroppen efter tapningen.

hul på dem. Dels klistrer de sig fast i små huller og lukker dem rent mekanisk, dels aktiverer de koagulationsfaktorer, som får blodet til at størkne, så der dannes en prop i hullet.

De hvide blodlegemerDe hvide blodlegemer (leukocytterne) er kugleformede celler med en diameter på ca. 0,010-0,030 millimeter. Nogle typer har udposninger, der ligner og fungerer som fangarme. De er en vigtig del af lege-mets immunforsvar mod infektioner med bakterier, virus og andre mikroorganismer, som angriber os udefra. De fungerer også som organismens ”skraldemænd” ved at optage og fjerne døde celler. Der fi ndes forskellige slags hvide blodlegemer. Nogle hvide blodlegemer (lymfocytter) danner antistoffer eller kan genkende mikroorga-nismer. Andre hvide blodlegemer (granu-locytter) indeholder korn (granula) med indhold af stoffer, der fx kan nedbryde væv. De kan optage ødelagt væv og mikroorganismer i sig og nedbryde det optagne materiale. Andre granulocytter kan frigøre stoffer, der ændrer de små blodkars størrelse, når de påvirkes af aller-gener (fx pollen), og man får en allergisk reaktion (fx høfeber). De hvide blodlege-mer transporteres rundt med blodet, men de opholder sig mest i vævene, hvor de udfører deres funktion.

PlasmaPlasma fylder ca. 2,5 liter. Det er en gullig væske, der består af 95 % vand med en saltkoncentration, der er meget lig hav-vands. Plasmaet indeholder også mange forskellige æggehvidestoffer, fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsstoffer, der transporteres rundt med blodet.

Foto

: Blo

ddon

orer

ne i

Dan

mar

k.Fo

tos:

Giv

Blod

.

De røde blodlegemer (erytrocytter) anvendes til erstatning af blodtab i forbindelse med ulykker og operationer. De anvendes også til patienter med for-skellige blodsygdomme, hvor patienten har et nedsat antal røde blodlegemer. De røde blodlegemer har dermed en umiddelbar livreddende virkning.

De hvide blodlegemer (leukocytterne) er en vigtig del af legemets immunfor-svar mod infektioner med bakterier, virus og andre mikroorganismer, som angriber os udefra.

De røde blodlegemer (erytrocytter) De hvide blodlegemer (leukocytterne)

37

Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital søger 150 ældre med slidgigt i hoften til et videnskabeligt trænings-projekt. Projektet undersøger effekten af 4 måneders styrketræning, stavgang eller selvtræning målt på funktion, muskelstyrke, udholdenhed, smerter og livskvalitet.

Du skal• være mindst 60 år, have slidgigt i hoften og bo i

Københavnsområdet• klare dig selv i dagligdagen og kunne benytte offentlige

transportmidler til test og undersøgelser på Bispebjerg Hospital

Du må ikke• Stå på venteliste til at få indopereret et nyt hofteled, eller

tidligere have fået indsat nye led• Dyrke organiseret idræt/motion 2 eller flere gange

ugentligt

Styrketræning og stavgang forestås af fysioterapeuter 2 gange ugentligt. Projektet betaler træningskontingent og stave. Der foretages målinger før træning, efter 2 måneder, 4 måneder og 1 år.

Interesserede kan kontakte:Theresa BielerInstitut for Idrætsmedicin, Tlf: 41 81 21 12 (man-fre. kl. 9-15)

Har du ondt Har du ondt i hoften?i hoften?Ældre med slidgigt i hoften søges til videnskabeligt træningsprojekt

Mange hospitalspatienter

har belastende tryksårSengeliggende patienter får ofte tryksår, viser en undersøgelse på seks hospitaler. De fl este af tryksårene bliver ikke observeret og det koster dyrt. Der er ingen prestige i at behandle sårpatienter, mener professor, dr. med Finn Gottrup fra Videncenter for Sårheling og tidligere formand for Dansk Selskab for Sårheling. Han siger, at det er på tide at tage problemet alvorligt.

• Af Karen Vistesen · [email protected]

Sår gennem tiderneSår har eksisteret så længe, der har været mennesker på jorden. Stenalderfund viser tegn på sårede mennesker. Assyrerne var blandt de første, der skrev om behandling af sår. At have et sår er en folkesygdom, for alle mennesker oplever i løbet af deres liv at få et større eller mindre sår. Når såret er lægt, efterlader det et ar. Hvor pænt arret bliver, afhænger af fl ere ting, bl.a. hvor det sidder på kroppen og om der har været betændelse i såret. Andre faktorer mht. ardannelse er det kirurgiske håndværk og livsstil såsom rygning. Rygere opheler ganske enkelt dårligere. Kradsning i såret giver ligeledes øget arvævsdannelse. Endelig har nogle mennesker lettere ved at danne arvæv end andre. For de fl este sår gælder det, at grundig vask af såret – så man får fjernet bakterier og dødt væv – får det til at hele hurtigere. På nogle svært behandlelige sår kan man vælge at bruge fl uelarver, der fjerner det døde væv, så såret efterfølende kan hele op.

Man ved om sårheling, at et fugtigt sår vil hele hurtigere end et tørt sår. Alle sår behandles med forskellige bandager, der holder såret fugtigt. Der er udviklet forskellige typer bandager til sårbehandling. Nogle behøver kun skiftning hver 3. dag eller en gang om ugen, afhængig af såret. Plaster får ikke såret til at hele hurtigere, men kan hjælpe med til at holde såret fri for snavs og kan holde sårkanterne sammen.

Smertefulde og ildelugtende tryksår er virkeligheden for mange af de patienter, der er indlagt på danske hospitaler. En undersø-gelse af forekomsten af trykspor og åbne tryksår på seks danske hospitaler viser, at op mod hver tredje patient har liggesår. Lige fra irriteret rødmen i huden til store væskende sår ind til knoglen. Undersøgelsen viser, at mange af sårene ikke bliver opdaget i tide og udvikler sig til at kræve behandling og koste længere indlæg-gelser.

Den europæiske paraplyorganisation for sårheling, European Wound Management Association, som har sekretariat i Køben-havn, har samlet de seks undersøgelser, som viser, at mellem 25 og 43 % af de indlagte patienter ligger med trykspor eller åbne sår. Bag undersøgelsen står en gruppe af sygeplejersker, der har vendt patienter på seks forskellige hospitaler for at lede efter tryksår hos patienter, som var tvunget til at ligge eller sidde meget i sengen under indlæggelse.

Professor, dr. med. Finn Got-trup, Videncenter for Sårheling, mener, det er på tide at tage problemet alvorligt.

”Antallet af sengeliggende patienter med tryksår er for højt, og der burde gøres mere for at forebygge sår. Desværre har sårom-rådet været lavt prioriteret på hospitaler, og der er ikke mange læger, der har specielt interesseret sig for patienter med sår. Og når lægerne ikke har det som specialeområde, drukner mange sår i mængden af andet arbejde, der foretages på sygehusene,” siger Finn Gottrup, og peger på, at det primært er de ældre, svage og afmagrede patienter, der bliver ramt af sår. Også mennesker i rul-lestol eller patienter i bedøvelse på grund af operation er udsatte for at få tryksår.

Typisk opstår sårene, hvor knogler er tæt på hudoverfl aden som på hæle, hofter og albuer, men også ryggen kan blive ramt, hvis patienten ligger eller sidder stille i en længere periode under sygdom, forklarer Finn Gottrup.

”Der er gjort rigtig meget for at afl aste og forebygge

tryksår på Bispebjerg,” siger Susan Bermark, der er klinisk oversygeplejerske på

Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital.

3838

Min sidste vilje!– en hjælp til dig og dine efterladte

Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde.Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af livet. Det er en stor hjælp, og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse. Det giver dem mulighed for at sætte netop dit personlige præg på deres sidste afsked med dig.

Du kan notere dine ønsker og tanker i’Min Sidste Vilje’.

Rekvirer eller udfyld ’Min Sidste Vilje’ på Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside www.livogdoed.dk.

På hjemmesiden kan du ligeledes finde vejledning og information omkring død og begravelse.

l a n d s f o r e n i n g e n

Læs mere påwww.livogdoed.dk

Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet.

”Sårene opstår, fordi blodkarrene bliver trykket sammen, hvilket medfører at blodstrømmen stoppes og vævet dør. Det kan lugte af råddent kød, som dog kan fjernes ved operation. Det kan tage fra et halvt til et helt år før et stort og dybt tryksår er helet og inden da, er der risiko for, at der går infektion i såret, hvilket er en alvorlig sag for en patient, som ofte i forvejen er svækket.”

Bør medtages i journalerneFinn Gottrup fi nder, at der er behov for, at hospitalerne gør det til fast rutine at observere for trykspor og åbne tryksår.

”Har en patient tryksår i 1. grad, vil der allerede være begynden-de tegn på forandringer i vævet., og kun ved at afl aste trykket, kan man forebygge, at det udvikler sig til et regulært sår,” siger han.

Imidlertid sker det ofte, at tryksårene ikke bliver fundet og skrevet ind i journalerne. Tryksår kan inddeles i grader fra 1 til 4. Mindre sår opdages ikke af personalet, fordi der ikke specifi kt bliver kikket efter sårene, som ikke altid er nemme at observere. I undersøgelsen fra Bispebjerg var det f.eks. mindre end halvdelen af tryksårene, som fremgik af journaler eller sygepleje-kardex.

”Det er virkelig et problem, at en så stor del af sårene tilsynela-dende ikke bliver noteret i patienternes journaler eller kardex. Det viser, at personalet ikke har opdaget dem,” siger Finn Gottrup. Han føjer til, at jo tidligere sår opdages og afl astes, des bedre er mulighederne for at de ikke bliver forværret.

Tryksår koster samfundet rigtig mange penge. Der fi ndes ikke nogen præcis registrering af, hvilke beløb det drejer sig om, men ifølge Finn Gottrup kan et stort og alvorligt tryksår kræve et helt års behandling og det kan let løbe op i 200.000 kr. I gennemsnit koster et sår samfundet mellem 50.000 og 100.000 kr. og har store omkostninger for patienterne.

”Det er mange penge, som i de fl este tilfælde kan mindskes væsentlig, hvis man opdagede og afl astede sårene tidligere. Så vi skal blive bedre til at observere risikopatienterne, blandt andet ved

Foto

: Cla

us P

euck

ert,

Bis

pebj

erg

Hos

pita

l.

Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital arbej-der på at blive en selvstændig enhed i sundhedssyste-met. Centret er det eneste af sin art i verden.

Vidste du at…· 60.000 danskere dagligt kæmper med en eller anden type af

sårproblemer, herunder belastende tryksår. Det svarer til godt 1 % af Danmarks befolkning og skønnes at koste op mod 3 milliarder danske kroner om året at behandle.

· et tryksår kan opstå på kun 2 til 3 timer hos sengeliggende patienter.

· et alvorligt tryksår er et halvt til et helt år om at hele.

39

at ansætte mindst én tryksårsygeplejerske på hvert hospital og ved at oprette en national database, hvor alle trykspor og tryksår bliver registreret,” siger Finn Gottrup.

Ansæt sårspecialisterEn af hovedkræfterne i indsatsen mod tryksår er Susan Bermark, klinisk oversygeplejerske på Bispebjerg Hospitals Videncenter for Sårheling, som er et af kun to steder i landet med en særlig sårafdeling. Hun mener også, at der er brug for sådan en ordning. Susan Bermark tager sig hver dag af sårpatienter og har været med til at lave undersøgelsen af tryksår. Hendes seneste optælling viste, at hver tredje af de undersøgte patienter havde sår og 14 % i alvorlig grad.

Det er primært ældre, svage og afmagrede patienter, der får tryksår. Men også mennesker i kørestol eller patienter i bedøvelse under operation er udsatte for at få tryksår. Der opstår sår, når muskel og hud presses sammen mellem knogle og et hårdt un-derlag, hvilket medfører at blodstrømmen stoppes og vævet dør.

”Tryksår er et stort problem, som bør prioriteres højere på ho-spitalerne. Der er behov for bedre uddannelse af sygeplejerskerne og på hver enkelt afdeling burde der være folk med kompetence i behandling af sår. For i en travl hverdag på et hospital med mange akutte indlæggelser, kan det være svært at være opmærksom på tryksårene. Hvis en patient bliver bragt ind med svære hjertepro-blemer, er det altså ikke tryksår vi først kikker efter, så derfor er der brug for sårsygeplejersker eller en sårenhed, som kan assistere afdelingerne,” siger Susan Bermark.

Kategorier af tryksårTryksår opstår ved tryk – og derfor er det mest korrekt at kalde dem tryksår og ikke ligge- og siddesår. Såret kommer, når muskel og hud presses sammen mellem knogle og et hårdt underlag. Sårene er et resultat af en længerevarende trykbelastning hos patienter, der i forvejen har nedsat bevægelighed. Tryksårene ind-deles i kategorier fra 1 til 4, hvor de værste sår er grad 4.· Grad 1 er let rødmen, som ikke forsvinder ved fi ngertryk. Tegn

på begyndende vævsskade. Der er ikke hul på huden.· Ved grad 2 ses vabeldannelse eller overfl adiske sår.· Ved grad 3 går såret gennem huden, og vævet kan være dødt.· Grad 4 er kendetegnet ved, at såret er brudt ned i muskelvæ-

vet og evt. blotlægger knogler og led.

Kilde: Klinisk oversygeplejerske Susan Bermark og nye internationale retningslinjer for kategorier af sår.

Møllegade 20 - 7430 Ikast Tlf: 6111 0271

www.purecomfort.dk

Møllegade 20 • 7430 Ikast • Tlf: 6084 8900 www.carerelax.dk

Hos os finder du alle de kendte mærker et sted, og får hjælp til at finde den rigtige stol, ud fra netop dine behov.

Vi fører Panasonic, Sanyo og Fuji, som er de største indenfor Proff. massagestole, samt flotte alternativer til f.eks. stuen.

Vi fører desuden et udvalg af div. massageapparater, samt forskellige produkter til genoptræning.

Se hele udvalget på vores hjemmeside www.carerelax.dk eller book en tid i vort showroom

Massagestole Danmarks største udvalg

Vi fører desuden et udvalg af div. massageapparater, samt Vi fører desuden et udvalg af div. massageapparater, samt

x.dk

Flow Sleeping

Genialt sengesystem som tilpasser sig den enkelte person. Sengen yder optimal støtte, og giver plads til de enkelte kropsdele, uanset kropsbygning.

Folk er forskellige! - så hvorfor skulle vi sove i ens senge??

Prøv en seng der vil ændre dit syn på en god nats søvn. Mulighed for at "prøve" en seng i 30 dage før du køber

Sengen der tilpasser sig dig, ikke omvendt ! Ondt i ryggen? Eller bare lyst til at sove godt?

Bliv langtidsrask og få livsglæde Markedets bedste senge og massagestole

40

Skøn kogebog medverdenS SundeSte koSt

På den private halvø Athos i grækenland har munkene i mange år levet efter en særlig middelhavskost, der beviseligt forebygger kræft.forebygger kræft.forebygger kræft.

Lækre, sunde og varierede opskrifter - smukt illustreret!

gyldendal.dktwitter.com/gyldendal

køb den hos din boghandler

Mange tryksår kan forebygges blandt andet ved afl astningsma-drasser og siddepuder. Vigtigt er det også, at personalet sørger for at vende patienten. Ligger patienten stille i den samme stilling to til tre timer, er det nok til at give liggesår. Der skal ikke så meget til, forklarer Susan Bermark.

”Ældre patienter og patienter med dårlig blodgennemstrømning har større risiko for at få et sår. Derfor er sår hyppigst blandt ældre mennesker, og jeg tror, at tryksår vil blive et større problem i fremti-den, fordi kun de allerdårligste og sengeliggende patienter vil blive behandlet på hospitalerne.

Derfor ligger der en stor opgave i at oplyse om forebyggelse af tryksår til dem, som arbejder i det offentlige, f.eks. på plejehjemme-ne, hvor der også vil være brug for plejepersonale med kendskab til sårbehandling,” siger Susan Bermark.

Hun fortæller, at man på Bispebjerg Hospital har ca. 500 senge-pladser og at der til disse senge er blevet indkøbt tryksårsforebyg-gende madrasser.

”Det betyder, at alle, der bliver indlagt, som minimum ligger på en sådan madras. Derudover har vi 110 senge til de patienter, der er meget udsatte for tryksår eller allerede har et tryksår. Vores afde-ling har 15 senge til behandling af patienter med alle typer sår, det er dog overvejende patienter med diabetiske fodsår, der er indlagt. Der er derfor gjort rigtig meget for at afl aste og forebygge tryksår på Bispebjerg,” siger Susan Bermark, der dog stadig har nye pro-jekter at søsætte. Blandt andet arbejder hun på at inddrage andre faggrupper, f.eks. fysioterapeuter, fodterapeuter og ergoterapeuter.

”Vi skal arbejde sammen tværfagligt og måske også ændre nogle arbejdsgange for at forebygge og behandle sårene bedre. Sårbehandling skal opprioriteres og her er brug for en tværfaglig indsats. Det vil tage lidt tid, men jeg er sikker på, at det vil lykkes, fordi det er indlysende, at der er et stort behov for at vi kan tilbyde sårpatienter en god og effektiv behandling,” siger Susan Bermark.

Smertefulde tryksår er virkeligheden for mange af de patienter, der er indlagt på danske hospitaler. En undersøgelse af forekom-sten af trykspor og åbne tryksår på seks danske hospitaler viser, at op mod hver tredje patient har tryksår.

Holdningsændring til sårSår og deres behandling har gennem tiderne været et lavstatus-område. Årsagerne til det kan være mange, men når det gælder de svære sår bl.a. tryksårene, så kan ophelingen være langvarig, besværlig og undertiden umulig. I 1980`erne kom der stigende fokus på sårområdet, bl.a. i Sverige og Danmark, og der kom en række doktordisputatser om sårheling, som havde et eksperimentelt grundlag. Der blev bl.a. peget på, at patienter med sår ikke blot var ressourcekrævende, men at sår også medførte en drastisk nedsæt-telse af livskvaliteten hos mange af disse patienter. Dette medførte stigende forståelse for sårpatientens problemer og har de seneste år resulteret i en øget udvikling på dette forsømte område.

Kilde: Dansk Selskab for Sårheling.

41

• Af Eva Nystad · [email protected]• Af Eva Nystad · [email protected]

K L U M M E N

Bekymring for stærke kvinders ædlere organer

Mange gadenavne henviser til danskere, der engang var vanvittig verdensberømte i Danmark. Og som, skjult eller synligt, har betydning endnu. De er en del af vores bagage, vores arvegods. Men hvad var de berømte for? Hvem tænker fx, hvis de kører eller bor på Howitzvej i dag, at manden bag vejnavnet, Frantz Howitz, var den første kvindelæge, der fjernede en æggestoksvulst i Danmark?

Hvis det havde stået til Frantz Howitz skulle kvinder hverken svømme, cykle eller ride, da anstrengelserne indeholder visse gynækologiske farer. Så her er en risikovillig kvinde.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Grundlæggeren af om ikke underlivet, så underlivskirugien herhjemme, Frantz Howitz, lagde navn til Howitzvej på Frederiksberg. Nordens første gynækolog

havde en sær underlivsstil. Havde vi fulgt den, var der ingen cyk-

lende kvinder på Howitzvej, ingen svøm-mende kvinder i Frederiksberg Svømmehal eller ridende kvinder på Frederiksberg Slots Ridebaner, for at ta’ det Frederiksberg, Howitz var så knyttet til.

Bekymring for, at for stor anstrengelse af hjernen kan påvirke kvinders organerManden manglede mærkeligt nok tiltro til indre kvindelige organers elasticitet og styrke: ”For at en for stor Anstrengelse af Hjernen ikke skal faa uheldig Indfl y-delse paa Udviklingen af indre Organer, fraraades Kvinden svømning, riden, biocycleren, idet alle disse indeholder visse gynækologiske Farer. Ved at følge mit Raad, faar vi maaske færre kvindelige Studenter, Guvernanter og Forfatterinder opklækkede, men jeg tror forvist, at der bliver fl ere sunde Hustruer og Mødre”.

Ville kun studiner, barneplejersker og forfatterinder svømme, ride og cykle? De cyklede da ikke engang hverken på

mountainbike i skovene eller på toppede brosten. Ingen rystende understel. Og hvorfor ’opklække’, som var de hønsekyl-linger og fasaner? Kvinder ’opklækker’ sig selv, forfatterinder er selvskrivende. Han så langt ind i vores underliv. Vi ville have undersøgt hans hjerne!

Selskabsstifter og fødselshjælperMen Frantz Howitz sørgede for selskab, Dansk Selskab for Obstretik og Gynæko-logi, landets første lægevidenskabelige selskab. Indførte og udførte selv første ova-riotomi i Danmark, altså fjernelse af kræft-svulst i æggestokke. Han oprettede den første kirurgisk-gynækologiske klinik. Var første bekæmper af barselsfeber. Importe-rede og praktiserede udenlandsk specialist-viden, fx Semmelweis’ lære om barselfeber. Var også først med at helbrede myxodem med stof fra kalve-skjoldbruskkirtler (påviste at indtagelse af skjoldbruskkirtler fra kalve havde en helbredende effekt på patienter med lavt stofskifte, red.). Tidligt ude med fryseforsøg mod kræftceller og nyopda-gede røntgenstråler. Grundlagde Frederiks-berg Fødehjem på Lampevej, senere Frantz Howitz’ Fødehjem, selv om han var født i godsforvalterboligen på Klintholm Slot på Møn.

Tilknyttet diakofi ssestiftelsenHowitz var længe tilknyttet Diakonis-sestiftelsen på Frederiksberg, som burde

have heddet Diakofi ssestiftelsen med alle de gynækologiske studier, tilfælde og patienter, han havde her fra 1865 til 1901. Han var ung underlæge i armeen, senere overlæge på gynækologisk afdeling på Frederiksberg Hospital. Københavns ko-leralæge i 1853, lazaretoverlæge i 1864. Efter lazaret-indsats tog han på ’Gynæko-logisk Studierejse’ – det hed det – en slags ’second honeymoon’ med faget. Han var i øvrigt vidt berejst. I 1855 og 1856 begik han den store gynækologiske dannelsestur i Europa, før livsbidraget, oprettelsen af ’Den danske gynækologiske Skole af frem-trædende Anseelse og Betydning’.

Ventilation og gynækologiske meddelelserSenere skrev han ’Om Ventilation af Hospitaler’ og ’Lærebog i Gynækologi’ samt ’Gynækologiske Meddelelser’ i hele 16 år. Den slags ville mange sikkert gerne abonnere på i dag. Han skrev et hav af afhandlinger, og bestsellerbogen ’En Sundhedslære for Kvinder’. Han forelæste, holdt foredrag, var censor, blev professor. Var veloplagt gynækologisk præsident ved Københavns internationale lægekon-gres i 1884. Hvordan hans eget privat-gynækologiske liv og samliv var, melder de umiddelbart tilgængelige historier intet om. Men også andre aspekter af liv og død interesserede ham, han medstiftede ’Foreningen for Ligbrænding’.

42

Går det for langsomt? Er du nyopereret, gælder det om at komme hurtigt i gang igen. På

Gigtforeningens centre for sundhed og træning får du professionel hjælp

til at genvinde din styrke.

Et tværfagligt team af specialister udarbejder et aktivt og effektivt

genoptræningsforløb, der passer til dig og din krops formåen.

Private og forsikringsbetalte ophold er uden ventetid. Ring og hør mere

om, hvad vi kan gøre for dig.

Århus 87 36 19 66 • Middelfart 63 40 16 40 • Skælskør 58 19 42 53

www.gigtforeningen.dk

Annoncedummy CST fælles - 210x297.indd 1 29-04-2009 13:30:30

ww

w.vestm

edia.dk

Velkommen hos HjerteCenter Varde

HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året. Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 ellerbesøg os på www.hjertecentervarde.dk

HjerteCenter Varde er Skandinaviensstørste behandler af hjerterytme-forstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Frisvadvej 35

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

[email protected]

www.hjertecentervarde.dk

Bedst til hjerter!Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

rask_210x297 mm_Layout 1 01/02/10 13.51 Side 1

Documents

RASK Magasinet nr. 2 - 2010