DTL Magasinet oktober 2010

Vognmand Kresten Kold får Kun bøVl og eKstraudgifter ud af nye affaldsregler

SKROT REGELMONSTER

DTL uDSpiL: på vej med skema til selvkørendes arbejdstid

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

12. årgang | oktober 2010 nr. 10

iaa-messe i Hannover:

Miljønyheder

i en krisetid

18

Erhvervsstøtten – den politiske gøgeunge

Ansvarshavende: adm. dir. erik østergaardRedaktør: John larsenRedaktionssekretær: margrethe aarupAnnoncekontakt: dg media asTelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected] tilrettelæggelse: Woer|gregorius

Tryk: npctryk a/spapir: Holmen ideal glossKontrolleret oplag: 4.266

Bladets adresse: grønningen 17, postboks 2250,1019 København K.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]

Forsidefoto: Per daugaard

abonnement kr. 395,- ekskl. moms. artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

issn 1902-5173.

medlem af dansk fagpresse

SEktion 1

nyHeder3 i ny viden om modulvogntog4 i dtl på vej med skema om de

selvkørendes arbejdstid6 i godskørselsmønstre skal kortlægges8 i Kort nyt10 i medlemmer har juridisk redningsplanke

hos dtl12 i reportage fra iaa-udstillingen i Hannover

SEktion 2

baggrund18 i interview med eu-parlamentariker

anna rosbach19 i Kort nyt international

SEktion 3

Faste ting20 i dtl fordelspartner22 i sagt og skrevet24 i lederens bord: Kresten Kold26 i spørgsmål til arbejdsgiver-hotline28 i aktuelle sager30 i rundspørge om nyt blod til foreningerne

SEktion 4

medlemmerne30 i forbedret seb-pensionsaftale

til dtls medlemmer32 i Vognmand gør Ærø mere trafiksikker34 i generalforsamling i dansk møbeltransport

forening36 i Portræt af vestjyske Jens stammose38 i femern og faste forretningsforbindelser39 i navne og noter

Regeringens Vækstforum arbejder på højtryk, som regeringen selv siger. Alle venter spændt på resul-tatet. Nogen kan måske frygte, det ender, som da velfærdskommissionens

anbefalinger efter mange konstruktive forslag blev sprængt i stumper og stykker af lerdueskydningen fra regeringskontorerne.

Men chancen må jo tages – og derfor er det også godt, at transporterhvervet har en repræsentant i regeringens Vækstforum.

Skal man allerede nu foregribe udmeldin-gerne, så er der ingen tvivl om, at ét af an-grebspunkterne vil være den offentlige støtte til visse dele af erhvervslivet. 23 mia. kr. deles hvert år ud til erhverv, der åbenbart ikke kan eksistere på egen hånd uden rundhåndede statsmidler.

Og nej godstransporten har i hvert fald ikke glæde af gaveboden.

Erhvervsstøtten er en gøgeunge. Den skubber andre mulige produktive erhverv ud af reden, fordi støttekronerne passende kunne bruges i andre sammenhænge til at lave lettelser for hele det danske erhvervsliv.

Og særligt landgodstransporten lider under, at fordi riget fattes penge, så hører vi igen og igen det politiske etablishment tale om at belægge transporterne med afgifter og begrænsninger af den ene og anden slags. Under dække af miljø- og/eller trængsels-mæssige hensyn. De 600 millioner kroner plus et ukendt tre-cifret millionbeløb til opkrævningsudstyr og administration, som inden for de kommende år skal betales af vognmændene bl.a. til dækning af skattere-formen, er et godt eksempel på, at den enes brød åbenbart er den andens død.

Den stadige sang om, at regningen blot kan sendes videre til vores kunder har ingen gang på jorden, hvis transporterhvervet i den konkurrence, der hersker i dag, skal tilføre Danmark værdi!

Fremtrædende organisationer som Dansk Erhverv og også ATP har slået til lyd for, at er-hvervsstøtten bør have en politisk overhaling, så pengene bruges til at forbedre forholdene for erhvervslivet i bred forstand. Vi har stadig både en godsstrategi og en infrastrukturplan, som godt kunne bruge en hjælpende hånd fra de mange milliarder, der gives i tilskud af rene historiske årsager! Ved at pålægge vognmændene yderligere afgifter, skærer samfundet blot af sin egen hale.

Erik Østergaard, adm. direktør

indHold & LEDER

12

24

36

3OKTOBER 2010 magasinetdtl

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Vognmænd skaffer nyviden om modulvogntog

Det landsdækkende forsøg med modulvogntog blev for

nylig forlænget til 2017, og Vejdirek-toratet undersøger løbende, hvordan det går.

For at få undersøgt hvor meget af modulvogntogenes kapacitet, der bliver udnyttet, vil Vejdirektoratet gerne have hjælp fra DTLs vogn-mænd til at svare på nogle spørgs-mål om, hvordan de bruger modul-vogntogene.

Danmarks Statistik udsender om kort tid et spørgeskema til de virk-somheder, der har registreret modul-vogntogsenheder (dollyer, linktrailere og sættevogne med kærretræk). Virksomhederne bliver bedt om at svare på en række spørgsmål om brugen af modulvogntog i uge 44.

»Det er vigtigt, at vi får solide data om forsøget, så DTL opfordrer virksomhederne til at tage vel imod spørgeskemaerne fra Danmarks Statistik,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

»Med en veldokumenteret slutrapport vil branchen og politi-kerne uden tvivl få dokumenteret, at modulvogntog er en rigtig god idé. Det er ikke mindst vigtigt for det videre arbejde med udbredelse af modulvogntog i Europa, at Danmark kan fremlægge veldokumenterede resultater fra det danske forsøg.«

AF JOhN LArSEN

Spørgeskema på vej ud.

Forsøget med modulvogntog blev indledt 24. november 2008. Forsøget var oprindeligt plan-lagt til at løbe i tre år men er for nylig blevet forlænget til 1. januar 2017. Forsøget løber først og fremmest over det meste af motorvejsnettet i Danmark og nogle landevejsstrækninger. På vejnettet er i alt 58 knudepunkter bestående af 39 havne, kombi-terminaler, transportcentre, industrikvarterer og 19 virksomhedsadresser. Transportvirksomheder kan løbende søge om at få yderligere adresser tilsluttet forsøget gennem den såkaldte virksomhedsordning. Se-nest er forsøget udvidet til yderligere 4-5 byer, Viborg, holstebro, Struer og hundested havn. Og hvis der bliver penge tilovers til Skjern. Forsøget med modulvogntog i Danmark bliver grundigt evalueret af Vejdirektoratet, der har hyret Grontmij Carl Bro og Tetraplan til opgaven. her arbejdes der med dataindsamling og analyser. I maj måned i år blev der udsendt en midtvejsrapport. Midtvejsrapporten konkluderer bl.a., at der mest køres med stykgods og fødevarer. Det an-

slås, at modulvogntog i 2009 fragtede omkring 0,8 % af den nationale godsmængde. Endvidere kan det anslås, at modulvogntog i 2009 stod for 0,9 % af trafikarbejdet i Danmark.

investeringer på 130 millioner kronerPå anlægssiden er det gjort op, at Vejdirek-torat alene har investeret knapt 114 mio. kr. i anlægsinvesteringer i løbet af 2008 og 2009. hertil kommer anlægsinvesteringer på knap 16 mio. kr. som havne og transportcentre har stået for i samme periode. Samlet er der således inve-steret 130 mio. kr. i ombygning af diverse anlæg. En tidligere midtvejsrapport har konklude-ret, at forsøget forløbet fint. Først og frem-mest har der ikke været uheld eller ulykker, og der er noteret en stor interesse for modulvogn-tog i branchen på trods af en nedgang i den samlede godstransport. En endelig evalueringsrapport foreligger i løbet af 2011. Derefter vil trafikpolitikerne tage stilling til de nærmere vilkår for forlængelsen af forsøget.

Modulvogntog – statusAf Ove holm

Der er pr. juli 2010 registreret 386modul-vogntog, fordelt på 253 link-trailere, 129 dol-lyer og 4 sættevogne med kærretræk. hertil kommer et ukendt antal af den såkaldte fjerde type modulvogntog – en forvogn med

en lang påhængsvogn med en vogntogs-længde på op til 24 meter.

Læs meget mere om modulvogntogene på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

4 OKTOBER 2010magasinetdtl

DTL på vej med skematil selvkørernes arbejdstidDTLs selvkørernetværk vil begrænse skaderne efter EUs beslutning om max 48 timers arbejdsuge

AF JOhN LArSEN

Efter at have fordøjet EU-beslutningen om, at selvkørende vognmænd ikke må

have en ugentlig arbejdstid på mere end 48 ti-mer, og at arbejdstiden skal kontrolleres på en eller anden måde, er DTLs selvkørernetværk på vej med et skema, der skal vise, hvordan de danske selvkørende vognmænd bruger deres arbejdstid.

De oplysninger er ikke under nogen omstændigheder et egentlig bidrag til en implementering af nye bebyrdende krav til vognmændenes hverdag. De skal alene bruges i en kommende dialog med politikere og myndigheder om, hvordan de nye EU-regler vil påvirke vognmændenes hverdag herhjemme.

I DTLs erhvervspolitiske afdeling arbejder økonom Morten Pernø på at udforme skema-et, der kan registrere selvkørende vognmænds arbejdstid bag både rat og skrivebord. Et oplæg til skemaet vil blive lagt frem til diskus-sion på selvkørernetværkets næste møde 20. november.

På selvkørernetværkets møde i sidste må-ned orienterede DTLs EU-chef Søren hyldstrup Larsen om hele forløbet bag beslutningen i

Europa-Parlamentet. En beslutning som især var rettet mod sydeuropæiske såkaldte ”falske selvstændige”, der er tilknyttet et transport-firma nærmest som lønmodtagere. Med be-slutningen kom Danmark ”med i købet”, selv om det ikke er et problem herhjemme.

Der var på mødet enighed om, at det fremadrettet drejer sig om at ”begrænse skaden” og at få indført en hjemlig ordning, der opfylder EUs krav og samtidig får mindst mulig indflydelse på den danske selvkørende vognmands hverdag.

Køretid og arbejdstid blandet sammenBlandt de frustrerede selvkørere er henning V. Petersen, Faaborg. han er talsmand for selvkørernetværket og formand for Sydfyns Vognmandsforening:

»Vi har nok verdens skrappeste køre- hvi-letidsregler, som helt af sig selv stopper vogn-mænd og chauffører i at køre for længe. I mod-sat fald er det med enorme bøder til følge. Min opfattelse er, at man i EU har sammenblandet køre - hviletider og arbejdstid for selvkørende.

Parlamentarikerne har ganske enkelt ikke

vidst, hvad de stemte om. De har troet, det har noget med trafiksikkerhed at gøre. Det har det, når man taler om køre og hviletid - ikke når det gælder arbejdstid,« fortsætter henning V. Petersen.

han siger, at som formand for en lille del af en transportorganisation, er det frustrerende, når medlemmer ringer og spørger hvorfor og hvad nu? »Jeg kan kun konstatere over for dem, det er for sent at gøre noget nu. EU har bestemt. Jeg mente ellers, at det var en grundlovssikret ret selv at kunne bestemme over ikke alene sin fritid men også over sin arbejdstid, når man er selvstændig.

Lige nu ved vi ikke, hvordan vi skal forholde os. hvad må vi, og hvad må vi ikke foretage os, efter at vi har kørt de 48 timer?

hvis vi selvkørende vognmænd skal indreg-ne administrationstiden i de 48 arbejdstimer, kan det let blive en arbejdsuge ude på vejene på 35 timer eller mindre. Man skal tænke på, at der skal bruges tid på at planlægge næste dags transporter, træffe aftaler med kunder, der som ofte ringer efter normal arbejdstid, rengøre materiel til næste opgave, og sådan kan jeg blive ved.

hvis ja-sigere til forslaget, parlamenta-rikere som Ole Christensen fra Socialdemo-kraterne og SFs Emilie Turunen, læste lidt transporthistorie, ville de hurtigt finde ud af, at der er små erhvervsdrivende, der er blevet til store transportvirksomheder – men kun i kraft af, at de har brugt masser af timer og energi på at få virksomheden til at vokse. Denne mulighed er nu revet væk og giver kun de store transportvirksomheder grobund for at blive større.

udkonkurrerer de selvkørenderigtigt mange af de små vognmænd kører for større transportvirksomheder og har en fornuftig indtjening. Men med det nye direktiv kan fordelen for begge virksomhederne være pist væk. De store transportvirksomheder kan nu lige så godt anskaffe sig eget materiel og chauffører, hvor chaufførerne må køre 48 timer, mens de selvkørende vognmænd måske kun kan køre 40 timer om ugen, fordi den øvrige tid går med at vedligeholde materiel og admini-strativt arbejde,« siger henning V. Petersen.

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

Henning V. Petersen: »Lige nu ved vi ikke, hvordan vi skal forholde os.«

Codan har særligt fokus på højresvingsulykker i uge 41, hvor vi med kampagnen "SE MIG" ønsker at fastholde den gode udvikling i retning af færre højresvingsulykker i trafikken.

Højresvingsulykker udgør stadig en alt for stor andel af de ulykker, hvor cyklister er indblandet. Særligt nu hvor efteråret og vinteren – og dermed den mørke tid kommer, er det svært for lastbilchaufførerne at se cyklisterne, hvis ikke de har refleksveste både for og bag.

I samarbejde med DTL og Børneulykkesfonden deler Codan derfor "SE MIG" refleks-veste ud til cyklister i 3 byer, for at sætte fokus på hvor vigtigt det er at blive set.

Mød Codan, DTL's lokalforeninger og Børneulykkesfonden i Ålborg, Odense og Århus fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 7.

Se præcis hvor vi står på www.codan.dk/semig eller www.borneulykkesfonden.dk – eller ring og hør mere på 33 55 40 92

© C

odan

For

sikrin

g A

/S 0

9.10

CV

R 10

52 9

638

Se mere på www.codan.dk/semig eller www.borneulykkesfonden.dk

Codan og DTL sætter fokus på højresvingsulykker

G240910_DTL_Lastbil_mag.ann.indd 1 01-10-2010 13:38:19

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Om få år skal politikere, myn-digheder og branchefolk kunne

læse i en såkaldt landstrafikmodel om alle trafikstrømme på kryds og tværs af landet. Den ny viden skal bl.a. bruges til analyser af behovet for ny infrastruktur, og hvor der fx skal fjernes flaskehalse i trafikken.

Mens der er godt styr på oplys-ningerne om persontrafikken, så er godstrafikken noget af et ubeskrevet blad i denne sammenhæng.

»Det er vigtigt, at beslutningsta-gerne også bliver klar over, hvordan den danske godstrafik på vejene foregår, så derfor vil vi meget gerne i kontakt med DTLs medlemsvirksomheder for at få mere at vide om deres kørselsmønstre og hvilket gods, de fragter hvorfra og hvorhen,« siger chefrådgiver helena Kyster-hansen fra Tetraplan A/S, der står for arbejdet med landstrafikmo-dellen.

»Fra DTLs side opfordrer vi vore medlemmer til at være med i un-dersøgelsen. Vi må ikke risikere, at godstrafikken bliver et stedbarn, når ny infrastruktur skal planlægges, blot fordi videngrundlaget er for dårligt. Det er afgørende, at der er ligevægt, når persontrafik og godstrafik skal vur-deres,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der i sin tid var medlem af regeringens Infrastrukturkommission.

Tetraplans medarbejdere er begyndt at kontakte nogle transportvirksom-heder med henblik på interviews om godskørslen. helena Kyster-hansen uddyber:

»Vi skal ikke granske den enkelte virksomheds drift. Slet ikke. Vi vil høre om, hvordan transportvirksomhederne bruger den eksisterende infrastruktur og fx egne og fremmede godstermina-ler og distributionslagre. hvordan man tilrettelægger de daglige kørsler, og hvilke typer gods, der er på ladet.

Tag nu fx godskørslen til og fra Aved-øre holme tæt på København. I dag ved

ingen ret meget om den lastbiltrafik, der færdes dér. Selv om der har været trafiktællere ude, så giver deres optæl-linger ikke et fuldgyldigt billede af, hvor lastbilerne kommer fra, hvor de skal hen, og hvad de kører med. Og vi har brug for de oplysninger om kørselsmøn-stre, gods og logistik for at kunne finde ud af, hvordan godstrafikken bedst og mest effektivt kommer frem i frem-tiden,« forklarer hun. Alle oplysninger holdes anonyme, fastslår hun.

Hvad skal DTLs virksomheder gøre?»Interesserede må meget gerne kon-

takte mig på telefon eller e-mail – eller kontakte DTLs cheføkonom Ove holm.«

(helena Kyster-hansen: 3373 7132 / [email protected] eller Ove holm direkte: 23 44 29 09 / oho.dtl.dk)

Led i en større planEtableringen af en landstrafikmodel blev besluttet i forbindelse med folketingsforliget i 2009 om en grøn transportpolitik. Godsmodellen skal foreligge i løbet af 2012, mens per-sontrafikmodellen først skal være klar i 2014. Opgaven udføres for Transportministeriet af et konsor-tium bestående af Tetraplan, COWI og DTU Transport.

AF JOhN LArSEN | ArKIVFOTO: PEr DAUGAArD

Godsets kørselsmønstre skal kortlæggesTetraplan-medarbejdere vil i kontakt med DTLs medlemmer

Helena Kyster-Hansen: »Vi ved for lidt om godstransportens kørselsmønstre. Så vi har brug for DTL-medlemmer-nes hjælp.«

OKTOBER 2010magasinetdtl6


Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler

AG

Trucks. LEASING & FINANSIERING. FLÅDELØSNINGER. SERVICE & PARTS.

Kør længere på mindre. Med de brændstof økonomiske lastbiler fra Mercedes-Benz.

Vi gør alt for at opnå optimal brændstoføkonomi. Flere kilometer på færre liter brændstof – vi sørger for, at hver en dråbe diesel udnyttes optimalt. Med de bedste drivline-konfigurationer, med den nye fuldautomatiske gearkasse Mercedes Powershift 2, der er standard i Actros, og med brændstoføkonomiske BlueTec-motorer, der lever op til Euro 5. Udvalgte modeller opfylder endvidere den strenge EEV (Enhanced Environmental Vehicle) norm. Den løbende

optimering af mange andre bilkomponenter og serviceydel-ser, som f.eks ECO kurser med fokus på kørselsøkonomi, som Mercedes tilbyder i samarbejde med FDM Køreteknik, er med til at sænke brændstofforbruget yderligere. Ved langturskørsel, distributionskørsel og en treprenørkørsel. Lad dig overbevise. Hos din Mercedes-Benz forhandler eller på www.mercedes-benz.dk

Større aktionsradius.

Lavere brændstofforbrug.

210x297_da-DK_Efficiency_nCI.indd 1 09.09.2010 9:22:24 Uhr


kOrtnyt

temadage om samspil mellem transportformerne

kørekortet er ikke nok

Større ansvar til fødevaretransportører

Pensionen kan samles ét sted

Jernbane-, fly- og søtransport kan ikke erstatte lastbiltransport. Men ved at udnytte styrkerne ved de forskellige transportformer kan samspillet bidrage til at sikre mere effektiv, økonomisk og bæredygtig transport. Transportens Innovati-onsnetværk og Syddansk Logistik Forum gennemfører i oktober tre arrangemen-ter i region Syddanmark for at give et samlet billede af den intermodale gods-transportkæde. Det første blev holdt 4. oktober i Taulov, og de to næste holdes:• 14. oktober hos Esbjerg havn – skib/bil • 27. oktober hos Billund Lufthavn – fly/bil

De tre dage hænger sammen temamæssigt, men kan tilmeldes enkeltvis – og de er gratis.

ikke alle unge, der vil køre lastbil, er klar over, at det ikke er nok at fremvise det store kørekort for at blive ansat hos en vognmand.

DTLs regionskontor Midt/Nord i Viborg har haft henvendelser fra vognmænd, der vil ansætte en chauffør med et funklende nyt kørekort men som ikke har været klar over, at der også skal foreligge et kvalifikationsbevis – nu kaldet et chaufføruddannelsesbevis, CUB.

»Kørekortet til lastbil kan ikke længere stå alene men skal følges op med et bevis på et gennemført kvalifi-kationskursus. Kortet i sig selv giver ikke ret til at køre erhvervsmæssig godstransport,« siger uddannelseskon-sulent Ellen Ellehammer, Transporterhvervets Uddan-nelsesråd, TUr.

Kravet om et uddannelsesbevis blev indført 10. sep-tember 2009, og det gælder – med ganske få undtagel-ser – samtlige lastbilchauffører.

De chauffører, der allerede havde et kørekort på det tidspunkt, skal gennemføre et fem dages efteruddan-nelseskursus hvert femte år. Det sker efter en særlig tidsplan afhængig af fødselsdatoen.

Unge mellem 18-21 år skal gennemføre en otte ugers uddannelse for at få chaufføruddannelsesbeviset.

Unge der er fyldt 21 år skal gennem en fire ugers ud-dannelse for at få beviset.

På AMU-centrene kan chaufføraspiranterne opnå både kørekort og chaufføruddannelsesbevis, hvis de gennemfører enten et 10 ugers kursus (18-21-årige) eller et seks ugers kursus (over 21-årige). På AMU-kurserne får de unge køreundervisning, teori og de andre fag i chaufføruddannelsen i et samlet forløb.

Læs mere på Trafikstyrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk under erhvervstransport og kvalifikationsuddan-nelse.

Fødevarestyrelsen har ophævet kravet om, at fødevarer altid skal opbevares og transporteres i henhold til den opbe-varingstemperatur, der er mærket på varen.

Der skal derfor ikke længere søges om dispensation for, at en engrosvirksom-hed kan transportere fødevarer ved en anden temperatur end den, der er angi-vet ved fødevarens mærkning, fx hvis en fødevare transporteres fra producent til indfrysning i et frysehus.

Det er transportørens ansvar, at fø-devaren transporteres ved en passende temperatur, så holdbarheden bevares. Det sikres bedst ved at holde sig til op-bevaringstemperaturen på mærkningen.

Er en temperatur ikke omtalt i Fø-devarehygiejnebekendtgørelsens bilag 3 eller en transporttemperatur angivet af ordregiver, er transportøren fortsat forpligtet til at sikre, at transporten sker ved temperaturer, så fødevarerne kan anvendes på sædvanlig måde uden at være sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde.

Transportøren har fortsat et afta-leretligt ansvar for en transport ved forkert temperatur, hvis ordregiveren har anført en sådan aftale i kørselsaftalen eller fragtbrevet. Læs selve bekendtgø-relsen om ændringen på DTLs hjemme-side, www.dtl.eu.

Nu kan transportvirksomhedens medarbejdere med fordel samle deres pensions-ordninger ét sted. De får bedre overblik, de undgår at betale for at få pensionen administreret flere steder, og de vil modtage færre årsopgørelser og meddelelser. Det vil ofte gælde for ansatte med pensionsordninger fra tidligere job, eller hvis de har en privat ordning, som de ikke længere indbetaler til.

På www.pension.dk/dinegenpension kan medarbejderne flytte deres gamle pensionsordninger elektronisk. De bliver guidet igennem trin for trin.

Er dine medarbejdere i tvivl om, hvilket selskab de havde deres pension i før? Så kan de få det at vide hos den fagforening, de var medlem af i deres forrige job eller på www.pensionsinfo.dk. her kan de logge på med deres netbank-kode eller digitale signatur.

På www.pension.dk/medlemmer er der mere information om, hvad man skal være opmærksom på ved overførsel af pension. Virksomheder kan desuden ringe på 7012 1340 og de ansatte på 7012 1330.

nyHederSEKTION 1

AR

KIV

FOTO

: ScA

nIA


Kraft med stil.

- ren råstyrke

SCANIAS NYE V8 LASTBILSERIE.

Signalerer uafhængighed, ambitioner og succes.

Kombinerer rationelle kvaliteter med overlegen totaløkonomi.

Understreger dit ønske om at drive din forretning på din egen måde.

Nyd livet bag rattet. Hver eneste dag. Hver eneste kilometer.

www.scania.com/v8


nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Filterbøvl klaret med en e-mail

Skræddersy din mobilaftale – ellers…

partikelfiltre bør holde mere end et par år, men det er ikke

sikkert, at en leverandør er enig og vil udskifte et defekt filter uden bereg-ning.

For nylig måtte et medlem af DTL derfor søge juridisk assistance, fordi han stod med et defekt filter, der var gået op i samlingerne – samt en ekstra regning på ca. 5.000 kroner for at få det udskiftet. Leverandøren ”var flink” og tilbød en ny såkaldt filterkerne til partikelfiltret til langt under nyprisen på ca. 19.000 kroner. Men alligevel…

»Jeg fik sagen og skrev bl.a. i en e-mail til firmaet, at dets hjemmesi-des påstand om en ”exceptionel god holdbarhed,” ikke holdt vand i dette tilfælde. Tværtimod har vi i DTL ikke tidligere været udsat for et partikel-filter, hvor holdbarheden har været så ringe. Partikelfiltret må anses for mangelfuldt og bør udskiftes uden beregning, fik leverandøren at vide,« fortæller DTLs chefjurist John roy Vesterholm.

Kort tid efter fik DTL-medlemmet en e-mail fra leverandøren, hvori det blev meddelt, at den defekte del ville blive udskiftet uden beregning. ”pr. kulance”, som der så pænt stod.

»DTL hører naturligvis gerne fra medlemmerne, hvis de i denne hekti-ske periode med indkøb og montering af partikelfiltre løber ind i lignende vanskeligheder,« siger John roy Vester-holm.

Hvis du tegner telefonabon-nementer til din vognmands-

forretning så husk, at du ikke er en forbruger men en selvstændig er-hvervsdrivende med specielle behov, som skal fremgå krystalklart af den aftale, du indgår med sælgeren.

Det råd kommer fra DTLs chefjurist John roy Vesterholm på baggrund af en sag mellem en vognmand og et teleselskab, der først blev løst efter flere måneders tovtrækkeri.

Sagen opstår, da en free lance te-lefonsælger besøger vognmanden og overtaler ham til at skifte teleselskab og købe et dusin abonnementer og nye telefoner, som chaufførerne skal bruge i førerhusene.

Kort tid efter modtager vogn-manden pakkerne med de nye telefoner. han åbner alle pakkerne og konstaterer, at der – i strid med aftalen, han indgik mundtligt – ikke er nogen Blue Tooth funktion, som jo er nødvendig for den håndfri kommunikation i førerhusene. Sam-tidig modtager han bekræftelser på, at de nye abonnementer – også i strid med aftalen – allerede er sat i kraft, selvom han stadig er bundet af et andet teleselskab.

Vognmanden ringer teleselska-

bet op men har endog meget svært ved at trænge igennem med klagen. Dels fordi sælgeren ikke er en ansat hos selskabet, dels fordi han har haft telefonerne ude af pakkerne. Det bliver indledningen på en længere skærmyd-sel med teleselskabet, hvor regninger kommer dumpende, men uden at vognmanden vil betale. På vej mod inkasso kontakter vognmanden DTL, der tager fat på sagen.

Chefjurist John roy Vesterholm får fat i de ansvarlige og forelægger dem omstændighederne, men »vi må igennem en længere dialog over flere måneder,« som han siger. Problemet er, at vognmandens særlige behov ikke fremgår af den standardaftale, der er indgået. »Teleselskabet tjekker også selv sagen, og det lykkes til sidst at overbevise teleselskabet om, at Blue Tooth-kravet burde være indlysende for sælgeren, da de mange telefoner ellers vil være ubrugelige i lastbilerne. Så kra-vet mod vognmanden bliver droppet,« forklarer John roy Vesterholm.

herefter kan vognmanden returnere telefonerne og blive i det teleselskab, han var i.

John roy Vesterholm advarer vogn-mænd mod uden videre at skrive under på standardkontrakter :

»Når forhold er særligt vigtige for vognmanden, skal de fremgå tydeligt af den skriftlige aftale – i dette tilfælde Blue Tooth-behovet og en senere ikrafttræden af abonnementet. husk også altid at læse aftalen igennem inden underskrift,« siger han. Og så er dialogen om evt. mangler og misfor-ståelser nemmere, hvis vognmændene udnytter de teleaftaler, som er indgået med flere teleselskaber.

Juridisk redningsplanke til vognmænd:

John Roy Vester-holm: »Undgå at udfylde standard-kontrakter.«

Med den nye Volvo FM får du et effektivt værktøj til din dag-lige drift, og et servicenetværk, der matcher dine behov. Der-udover tilbyder vi flere attraktive tillægsydelser, f.eks. auto-

matisk nedtankning af tachografdata, servicekontrakt med fast månedlig ydelse eller forsikring med ekstra rabat ved køb af sikkerhedspakke.

Med Volvo køber du mere end bare en lastbil – du køber effektivitet. Se mere på volvotrucks.com eller endnu bedre, kontakt din lokale Volvo forhandler.

Det starter med den nye Volvo FM

Kunsten at være effektiv

Volvo trucks. driving progress


Miljøløsninger vinder frem trods værste krisedyk nogensinde

Lastbilproducenternes udviklere har haft travlt trods krisen. Mil-

jøindsatsen er fortsat. Det viste sidste måneds – som sædvanlig – kæmpe-store transportudstilling, IAA 2010, i hannover.

Men ingeniørerne og testkørerne har uden tvivl skævet nervøst til de dystre rapporter fra salgsafdelingerne gennem de sidste par år – overlever vi?

Nærmest enslydende har lastbilpro-ducenternes topchefer nemlig meldt om nogle dyk i salgskurverne fra 2008 til rædselsåret 2009, der minder om et

DAFs og pACCARs motorudviklere kunne fremvise det fulde lastbil-program med den forbedrede Euro 5-motor, EEV. Desuden præsenterede man en ny 12 tons LF i en hybrid-version med batterier og dieselmotor. Lastbilen går i produktion sidst på året. Producenten bebuder hybrid-løsninger for fuld styrke målrettet godsdistribu-tion i miljøzoner.

DAF demonstrerede også et nyt førerhus til den store og meget populære XF 105. Det kaldes Super Space Cab – The Blue Edition.

Mens det var småt med nye modeller, så kunne DAF bryste sig af øgede markedsandele på langt de fleste markeder bl.a. på det vigtige tyske marked.

AF JOhN LArSEN

DAF satser nu på batteri- og dieselløsninger til distributionsbiler i miljøzoner, her den nye 12 tons LF.

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

frit fald ud over en klippekant. Produ-centerne har i år, godt forslået men alle i live, imidlertid arbejdet sig fremad og kunne på IAA-udstillingen melde om svagt stigende afsætning i EU-landene og mere vækst på de andre globale markeder.

Daimlers topchef gennem de sidste seks år, Andreas renschler, ”kårede” 2009 til at være det værste år siden 2. Verdenskrig. Men han var heller ikke bleg for at udtale, at årets IAA-udstilling markerer et vendepunkt, og at det vil gå fremad igen. renaults boss Stefano

DAF:

Batteribil til miljøzoner

Chmielewski sagde tørt, at »2009 er et år vi skal glemme.« DAFs præsident harril Schippers kaldte det styrtdykken-de marked det voldsomste nogensinde for DAF-koncernen i Europa, og det var endda endnu værre i Nordamerika. DAF-koncernen ser dog fortrøstningsfuldt på den nærmeste fremtid og fremhævede erobringen af markedsandele.

Meldingerne om, at det værste er overstået men ikke overvundet fort-satte hos Iveco-chefen Paolo Monfe-rino, der »har været udsat for en uhørt nedgang, der ikke var til at forudse«.


Daimler – Mercedes-Benz:

Miljøbil blev vinderi Daimler-hallen tiltrak landvindingerne på mil-jøsiden en del opmærksomhed. Der var fx den første serieproducerede hybridlastbil Atego, og den blev kåret som Truck of The Year 2011.

Den 12 tons Atego Blue Tech har elbatterier og en Euro 5 EEV dieselmotor og sparer omkring 15 procent brændstof. Daimler forventer sig så meget af batteri-teknologien, der blev introdu-ceret i større stil for to år siden, at batterierne ventes at få stor betydning på markedet for mindre distributionsbiler. Miljø-Atego’en vandt konkurrencen foran råstyrken fra Volvo’s FMX og Scania’s kraftkarl r730.

Daimler viste også en flot ny version af den

tunge Actros i en sort og hvid serie. Der var premiere på udstillingen. Der var også premiere på 2. generation af radaren, Active Brake Assist, der forhindrer bagende-kollisioner og er i stand til at spotte stillestående objekter.

Nu er Mercedes-Benz’ lastbiler ikke de bil-ligste i denne verden, men producenten oplyste, at indkøbsprisen faktisk kun udgør 10 procent af køretøjets udgifter i dets samlede livsforløb. 90 procent af det totale ”cost of ownership” kommer, efter at køretøjet er anskaffet – ikke mindst til diesel og vedligeholdelse. Værd at tænke på.

han venter ikke normale tilstande i Europa før i 2014. Volvos topchef Staf-fan Jufors talte om »en meget sårbar branche, der var gået fra et rekordsalg i 2008 til det modsatte i 2009. Nu er vi imidlertid tilbage på sporet mod normale tilstande med en vis fremgang i salget. Jeg er optimistisk, og vi er glade for at kunne genansætte folk,« som han sagde.

MANs øverste chef Georg Pachta-reyhofen opsummerede fem hoved-tendenser – såkaldte megatrends, som lastbilproducenterne skal forholde sig til efter krisen:1. Stadig vækst i godsmængderne på

landevejen2. Trafikpresset skal lettes i byker-

nerne3. Øgede udgifter til transport og

energi4. Øget efterspørgsel efter tiltag, der

forbedrer trafiksikkerheden5. Udslip af partikler, CO2 m.m. skal

reduceres yderligere.

Den næste store opgave bliver udviklin-gen af Euro 6-motoren, der træder i kraft i løbet af 2013. Motoren vil blive præsenteret på næste IAA-udstilling i 2012. Det varslede bl.a. DAF.

IAA-udstillingen viste for første gang den nye sort og hvide Actros 1846 LS.

Den nye 12 tons Blue Tech Atego Hybrid, der blev kåret til Truck of the Year 2011.


nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

MAN:

Fremtidens bil sparer 25 procent brændstof

Scania:

Chaufføren stadig vigtigst

MAN bød bl.a. på et kig ind i fremtiden med et nyt og aero-dynamisk førerhus-design, The MAN Concept S, der bryder ret markant med dagens førerhus-design. Med den samme lasteevne vil det nye design mindske brændstofforbrug og CO2-udslip med 25 procent. Det nye design vil dog kræve en opblødning af EUs længdekrav.

Aktuelt bød MAN bl.a. på en ny TGL, 4x2 BL, i den lette ende, der kan undslippe de tyske Maut-grænser, og der var bl.a. også MANs bud på en hybrid-løsning, også en TGL. Den er forsynet med en EEV Euro 5-motor og en 60 kW el-motor til starten. Som i andre hybridløsninger opsamler batterierne også bremseenergi. Når man har verdens stærkeste lastbil, så skal den vises frem. Så det gjorde

Scania naturligvis. Vi taler om V8-flagskibet r 730, med de 730 hk og 3.500 Nm. Den var linet op sammen med en række af de andre nye modeller i r-serien, der blev kåret som Truck of The Year sidste år. Lastbilerne kan også fås i versioner med alternative brændstoffer som rME, biodiesel, biogas (evt. naturgas) og ethanol.

Men Scania fastholder standpunktet om, at chaufføren er det vigtigste element, når der skal spares brændstof, så derfor introduceres nu pakken ”Ecolution”, der skal minimere miljøbelastningen og øge transporteffektivite-ten. Ultrakort fortalt skal ledelsesværktøjet ude hos kunden skabe et samspil mellem de mest miljøvenlige køretøjer, vedligeholdelsessystemerne, flådesty-ringen og det særlige chaufførtræningsprogram samt sikre en opfølgning på det, som chaufførerne lærer.

Til at støtte chaufførens muligheder for at køre længst på literen m.m. introducerer Scania også en lille ny ”sort boks”, et flådestyringssystem, der samler alskens kørselsdata fra køretøjet, fx tal for CO2-udslippet og tachograf-data og meget mere.

MAns bud på fremtidens førerhus.

Denne lastbil slipper for tysk vejskat.

Den opdaterede Iveco Stralis.


Iveco:

Nye miljøløsningeriveco havde også bud på mere miljøskånsomme køretøjer, en ny Eco-Stralis, der på den måde følger i samme spor som 2009s EcoDaily, og et fremtids-førerhus, Iveco Glider, hvis elegante linjer skal redu-cere luftmodstanden og dermed spare brændstof og CO2.

Iveco har ligesom flertallet af de øvrige lastbilproducenter fået et rigtigt godt øje til Kina og Sydamerika, hvor der er fremgang, fordi krisen ikke har kradset som på de gamle markeder. herudover har Iveco er stort marked for specialkøretøjer til mili-tæret og fx brandvæsener. Iveco bebudede løbende fornyelser af lastbil-pro-grammet i de kommende år trods krisetiderne.

Her er de italienske designeres elegante fremtidsvision, Iveco Glider.

Scania topmodel, R 730, verdens stærkeste trækhest.


nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Volvo:

Nye brændstoftyper vinder frem

renault:

premium med laveste driftsom-kostninger

Volvo reserverede hæderspladsen på standen til den nye entreprenørbil, FMX, der blev lanceret for få måneder siden og som netop er gået i serieproduktion – i første omgang for at opfylde de første 1.000 bestillinger. Volvo fastholder som sine konkurrenter, at diesel er kommet for blive. Det vil fortsat være det væsentligste brændstof i mange år endnu, men alternativer byder sig til.

Volvo viste fx en løsning med kørsel på metan-gas, hvor startmotoren kører på diesel. Metangassen opbevares fly-dende og er klart billigere end diesel. Problemet p.t. er at få opbygget et forsyningsnet. Lastbilen kan dog også køre på diesel alene. Miljøgevinsten er 80 procent mindre CO2 med biometan, udvundet af affald, eller 20 procent med fossil metangas. Tests hos udvalgte kunder starter i år. Volvo viste også miljøvenlige løsninger med hybrid-teknologi og DME-motorer. Kunderne kunne også se en opdateret udgave af flådestyringssystemet Dynafleet.

Den franske lastbilproducent satte fokus på brændstofløs-ninger, der enten sparer på dråberne (Optifuel solutions) el-ler introducerer diverse alternative brændstoffer, som virker sammen med dieslen (Clean Tech). Der var også en elektrisk to-aksler til fx kommunale vejvæsener eller distribution.

renault fremhævede, at det tyske lastbilmagasin ”trans aktuell” havde kåret renault Premium som lastbilen med de laveste driftsomkostninger og brændstofforbrug i en test, der havde løbet over tre år med syv forskellige lastbiler fra syv producenter.

Den nye Volvo FMX, der netop er gået i produktion.

Renaults nye hydrauliske forhjulstræk Optitrack blev vist frem for første gang. Det er lettere end almindelige forhjulstræk og

har andre fordele. Bilen er en Premium Lander. Der findes i dag 70 forskellige versioner af Lander’en.


Lastbilen kører på metan-gas, når en dieselmotor har sat køretøjet i gang.

Det tyske magasin trans aktuell’s testvinder blev Renault Premium, der har laveste

driftsomkostninger og brændstofforbrug.

Højbjerg Maskinfabrik deltog også på IAA-udstillingen bl.a. med denne krannyhed, HMF 4720-K til mindre opgaver, der kræver fleksible løsninger i området 20-50 tonmeter.

Denne miljøvenlige løsning fra Schmitz cargobull kan med to aksler være et

godt alternativ til de mere almindelige 5-akslede til lange transporter.

På med skørterne og spar på brændstoffet, lyder denne løsning fra trailerproducenten Krone.

Fiat Doplo’en, der løb med titlen som Van of The Year 2011 og som bl.a kan køre på naturgas.


nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Mere plads på veje og jernbaner

Dansk Folkepartis medlem af det magtfulde EU-transportudvalg:

AF MArTIN BrOBErG | FOTO: PIETrO NAJ-OLEArI

Biler holder i kø på vejene, der er overfyldte, fordi der ikke

fragtes nok gods med skib og tog. Derfor skal der investeres i såvel baner som veje for at sikre, at transporter-hvervet og banerne ikke spilder tiden på køer.

Det mener Anna rosbach, der nu i et år har siddet som et af Dansk Fol-kepartis to medlemmer af Europa-Par-lamentet – den anden er Morten Mes-serschmidt. Anna rosbach beskæftiger sig meget med forbrugerpolitik, men er også medlem af det magtfulde trans-portudvalg i Parlamentet. hun er derfor en af DTLs kontakter i Parlamentet.

»Det er af miljømæssige grunde vigtigt at prioritere godstransport med tog. Der skal være bedre betingelser

for banerne – både når det gælder pas-sagerer, og når det gælder gods.

Motorveje bør være seks-sporetVejene har også behov for udbygning. Vi har så mange firesporede motor-veje, men de er dødsensfarlige, hvis du spørger mig. En motorvej skal være seks-sporet. I Kina kunne de ikke drømme om at anlægge en motorvej på under seks spor. I Shanghai har jeg ikke set en eneste på under otte spor. Og så skal de bygges hurtigt.

I Danmark tager fem kilometer motorvej på ring 4 i København flere år at bygge, mens tyskerne rask væk bygger 30 km ny motorvej med broer og det hele på ingen tid. Men man arbejder jo ikke om natten i Danmark,

hvor trafikken ellers er meget mindre. Vi kunne lære af Bruxelles, for hernede lukker de tunneller mellem midnat og fem om morgenen, hvis de skal reparere noget, og på den måde spilder man ikke folks tid,« siger Anna rosbach, da DTL Magasinet besøger hende på hendes kontor i Parlamentet i Bruxelles.

Det er ikke kun på vejene, at der skal være bedre plads – det er også på rastepladserne.

”Dem skal der være nogle flere af, så folk kan få deres hvil. Det er forfærde-ligt, når der ikke er rastepladser. Jeg bor i hundested, og når jeg kører til færgen i rødby, så er der kun to rastepladser på hele den lange tur. Man nedlæg-ger og nedlægger, og det rammer alle, uanset om man er almindelig bilist eller lastbilchauffør.

Men bilisten tager bare noget mere kaffe, når han trænger til en pause, og en cola og nogle bolcher, mens konen og tre børn sidder og skændes omme bagved. Det er dem, der er farlige. Lad os få nogle flere rastepladser i Danmark, så alle kan få deres hvil. I Tyskland er der jo ikke langt mellem rastepladserne, og det er dejligt,« siger Anna rosbach.

hun tilføjer, at rastepladserne skal have ordentlige sanitære forhold og med ordentligt lys ude på parkeringsarea-lerne.

Valen støtte til modulvogntogNår det gælder et af de andre store områder for transporterhvervet, modul-vogntogene, er Anna rosbachs støtte mere valen.

»De er fine i Finland og Sverige med lange og lige strækninger uden den store trafik. her kan man køre rigtig mange kilometer. Det er sådan nogle steder, de skal være – de skal ikke ud i landsbyer. Jeg kan godt se, at der bliver et mindre vægttryk på hvert enkelt dæk med så lang en lastbil, og der kan transporteres mere gods ad gangen, fordi to modul-vogntog kan gøre det ud for tre almin-delige lastbiler. Men vi skal være meget bevidste om, hvor de kører,« påpeger Anna rosbach.

Anna Rosbach: »Det er forfærde-ligt, når der ikke er rastepladser.«


tysk dobbeltskat på diesel i strid med indre marked internationale kørselsafgifter ekstra dyre for Danmark

Tysklands dobbeltbeskatning af dieselolien strider imod tanken om et velfungerende indre marked, lyder argumentationen i et brev, DTL har sendt til EU-Kommissionen.

Brevet skal få Kommissionen til at se på urimeligheden i, at danske lastbiler bliver afkrævet afgift af den dieselolie, der er indeholdt i lastbilens tanke og arbejde for en ændring af begrebet ”standardtank”.

»Som en konsekvens af tyskernes praksis, beskattes vognmænd to gange for den samme mængde brændstof – når vognman-den køber den uden for Tyskland, og når han passerer grænsen til Tyskland. hvis alle EU-medlemsstater anvendte denne praksis, ville en vognmand blive beskattet to, tre eller flere gange afhængigt af, hvor mange grænser han krydser. Det er ikke i overensstemmelse med det indre marked,« siger DTLs EU-chef Søren hyldstrup Larsen.

De tyske toldmyndigheder henviser til rå-

kOrtnyt

internatiOnalt

Redder liv, deadlines og omdømme

Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP www.onspot.eu

dets direktiv 2003/96/EF, der foreskriver, at brændstoffet skal være indeholdt i standardtanke for at være fritaget for ekstra afgifter.

»En standardtank forstår man i Tyskland som en tank, der er monteret af lastbilfabrikanten. Men i direktivet synes en standardtank at være defineret som en permanent monteret tank i modsætning til en flytbar, og henvisningen til "mon-teret af fabrikanten" refererer ikke nød-vendigvis til fabrikanten af lastbilen. Det kunne fx være en såkaldt opbygger, der står for færdigmonteringen af lastbilerne med fx lad, kølemaskiner, kraner, tip og eventuelle nødvendige nye tanke. Vi me-ner derfor ikke, at tyskerne har ret i deres fortolkning af begrebet standardtanke,« siger han. DTL har tidligere på måneden sammen med ITD protesteret til de tyske myndigheder over dobbeltbeskatningen.

Kørselsafgifter på lastbiler kan blive den helt store maskine til at flytte penge rundt mellem landene i Europa.

Det drejer sig i værste fald om op til 3.000 milliarder kroner om året, viser en ny undersøgelse fra det schweiziske konsulent-hus, ProgTrans AG. Vinderne bliver store lande som Tyskland og Frankrig – og ikke mindst ”opkrævningsindustrien”. Taberne bliver et stort flertal af medlemslandene – herunder Danmark.

Undersøgelsen, der blev præsenteret af den internationale transportorganisation, IrU, i sidste måned, peger på, at hvis først EU giver de 27 medlemslande endnu friere tøjler til at kræve ekstra afgifter på transporterhvervet, end de har i dag med det såkaldte Eurovig-nette-direktiv, vil der for alvor blive flyttet milliarder af kr. fra Europas randstater til især Tyskland og Frankrig.


Etabler pensionsordning med SEB Pension

DTL Fordelspartner har indgået en aftale med Dan Glas A/S som er leverandør af autoruder i hele Danmark. Dan Glas A/S har med sine 8 afdelinger en god logistik, der gør, at du hurtigt og nemt kan få fat i de ruder, du skal bruge – uanset bilmærke. De både leverer, monterer og reparerer – så du kan få det lige, som du vil. Dan Glas A/S samarbejder med mange værk-steder rundt om i landet, så uanset hvor du er – så er du ikke langt fra en af deres samarbejdspartnere. hvad enten det drejer sig om firmaets eller ansattes biler – sikres du en konkurrencedygtig pris – samt godt håndværk. Som DTL-medlem får du en god prisaftale, hvor både firmaets biler og alle ansatte kan få skiftet ruder til en meget favorabel pris!! Dan Glas A/S tilpasser aftalen, så den matcher til dine behov.

Vil du vide mere så kontakt dit regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890. Læs mere på www.dtl.eu/danglas

DTL og SEB Pension har gennem mange år haft en stærk aftale om pensionsordninger for DTL-medlemmer, medlemmernes hustruer og ansatte funktionærer. SEB Pension har nu forbedret vilkårene i pensionsaftalen for DTL-medlemmer markant pr. 1. januar 2011.

Nyt i aftalen er:• Ny SEB Tidspension med mulighed for højere afkast .• Omkostningsreduktion på administrationsomkostninger med

33%, fra 3% af den årlige indbetaling til 2% uanset produktet. • Vilkårene for udbetaling af tab af erhvervsevne er forbedret

SEB Pension er kendt for en meget høj kundetilfredshed og tilbyder en bred vifte af produkter, der tilfredstiller DTL-medlemmers behov. DTL-medlemmer, der i dag er omfattet af aftalen, kontaktes af SEB Pension via brev med tilbud om at overgå til den nye aftale.

Kontakt DTL Fordelspartner på 4025 0890 for at høre mere om dette eller læs mere på www.dtl.eu/sebpension

dtl FOrdelspartner

Har du den rigtige aftale når det handler om autoglas til dine biler?

se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele


Hjælp dine chauffører og din virksomhed – få en automatisk overtrædelsesrapport

AXion CRV-5605Bakkamerasæt med monitor og farvekamera

5.6" farvemonitor med indbygget styring af 2 kameraer. Nem plug’n play montering samt dansk menusprog, mirror/normal visning, indbyggede højttalere. Kører på 12/24V og er INKL. 1 stk. vandtæt far-vekamera 110° med indbygget vandfast mikrofon og automatisk dag-nat sensor. De indbyggede LED dioder sikrer klart bil-lede i mørke og slørede vejrforhold.

BURY CC-9060Touch-betjent brugervenligt bluetooth håndfri multi-system med dansk menu og dansk talestyring og oplæsning!

Denne model er "state-of-the-art" fra BUrY og er et brugervenligt håndfri system med yderst god lydkvalitet og al betjening via touch-screen. Enheden har stemmestyring og et unikt hurtigt ordgenkendelsessystem, der reagerer prompte og filtrerer baggrundsstøj væk. CC9060 kan også læse tekstbe-skeder op, så man ikke skal kigge væk fra vejen og dermed opnår optimal trafiksikkerhed. Derudover:• Multipoint funktionalitet – opkob-

ling af 2 telefoner på én gang.• hurtig og nøjagtig stemmestyring

samt har ’Tekst-til-Tale’ funktion.• Brugervenlig 2.8” touch-screen

• Kan genkende og huske op til 10 telefoner.

• Automatisk nat- og dagsbelysning med valgbare farver.

• Supporterer konferencesamtaler, dvs. kan håndtere flere opkald ad gangen.

• MP3 afspilning fra mobiltelefon. • Mulighed for automatisk svar.• Kan gemme flere numre under

samme kontaktperson.

Vil du vide mere så kontakt dit regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890. Læs mere på www.dtl.eu/sec

tacho Upload er en simpel internetbaseret indsamlings- og opbevaringsløsning af data fra førerkort og fra tachografer.

hver gang en chauffør uploader sit fører-kort til Tacho Upload, tjekker systemet automatisk om køre- hviletids-reglerne er blevet overholdt. Er det ikke tilfældet, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport. På den måde kan du følge de enkelte chauf-førers overholdelse af køre- hviletids-reglerne

og dermed forebygge lovovertrædelser og de deraf følgende bøder og frakendelser af kørekortet.

Tacho upload har desuden en mængde andre fordele: • Ingen installation og ingen kurser er nød-

vendige.• Automatisk reminder til chauffører via

sms.• Alle oplysninger til myndighederne kan

nemt og hurtigt ”pakkes” og sendes.• Alle filer slettes automatisk fra Tacho

Upload efter 365 dage. • Automatisk lovpligtig back up af datafi-

lerne – det klarer Tacho Upload automa-tisk.

Vil du vide mere så kontakt dit regions-kontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890. Læs mere på www.dtl.eu/tvs

to stærke tilbud fra SEC A/S

tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

Få løsningen

GrAtisi resten af 2010

2999,-ex. moms

1759,-ex. moms


nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

SAGT & SkREVEt

Modulvogntog i hele EuDet er muligt, at modulvogntog bliver en af vores prioriteter i 2012. Jeg synes helt bestemt, det ville være en god idé.Transportminister Hans chr. Schmidt (V) i epn.dk om ønsket om at gøre udbredelsen

af modulvogntog til en hovedprioritet for dansk EU- formandskab i første halvår af 2012.

Hovsa-løsningVi frygter, at hans Chr. Schmidt har gang i en hovsa-løsning, der bare giver endnu mere trængsel, når lastbiler kører i hale efter langsomt kørende campingvogne og hestetrailere. Det kunne gøre det mere attraktivt for vognmænd at køre på skæve tidspunkter, når et eventuelt overhalingsforbud er suspenderet aften og nat.Trafikordfører Magnus Heuniche (S) i Transportmagasinet, om et generelt overhalingsforbud for lastbiler.

Affalds-makværkVi har modtaget flere tusind klager i Aalborg. Det makværk, der er blevet lavet med den her bekendtgørelse, kan vi simpelthen ikke arbejde med.Forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF), i Erhvervsbladet, om den nye affaldslov.

Talt for døve ørenJo mindre en virksomhed er, desto dyrere bliver det reelt at få bortskaffet sit affald. Vi har forsøgt at få en mere retfærdig opdeling i virksomhedsstørrelser og gebyrsatser, men har hidtil talt for døve øren.Erhvervspolitisk konsulent, Thea Gade-Rasmussen, Håndværksrådet, i Transportnyhederne om den nye affaldslov.

SF slår bremserne iDet har vist sig, at de teknologiske muligheder for at lave et vejafgiftssystem, som var mere retfærdigt – ikke mindst for folk i udkantsområder – var mere tvivlsomme, end vi havde håbet.SF’s skatteordfører, Jesper Petersen, i Altinget.dk

Danmark som døgnsamfundDer skal bakkes op om et øget behov for et døgnsamfund, hvor vi udnytter vores kapacitet døgnet rundt.Adm. direktør Anne Kathrine Steenbjerge, Anders nielsen & co, i DI Business.

DTLs medlemmer kan logge sig ind på hjemmesiden www.dtl.eu og hente masser af nyttig viden og værktøjer lige til at bruge i dagligdagen. Vi har fx standardaftaler lige til at udfylde, når du skal aftale noget med dine kunder. Der er også kalkulationer, som hjælper med at skaffe det økonomiske overblik – fx DTLs omkostningsindeks for lastbilkørsel og DTLs indirekte lønomkostninger.

har du glemt dit brugernavn (e-mail eller DTL-medlemsnummer) eller password, kan du ringe til 7225 5355/2276 7855 eller sende en e-mail til: [email protected]

Læs magasinet på nettetDTL Magasinet kan læses på DTLs hjemmeside på en ny og lettere måde. Gå ind, kig og bladr igennem side for side: www.dtl.eu/Nyheder/DTL Magasinet.

ViDEN ER GuLD VÆRD– find guldet på DTLs hjemmeside


Tilskud til vind i skørterne

Sideskørter reducerer brændstofforbruget med ca. 5 % ved motor-vejskørsel. Og en lavtbygget sættevogn kan rumme ca. 60 % mere volumen. Center for Grøn Transport arbejder for at nedbringe CO

2-

udledningen fra transportsektoren, og netop derfor har vi valgt at give tilskud til • sideskørter (med og uden tildækning af hjul) til påhængskøretøjer• lavtbyggede sættevogne

TilskudsstørrelseDu kan få 55 % af prisen ekskl. moms i tilskud til sideskørter, dog maksimalt 15.000 kr. pr. sæt, og du kan få 15.000 kr. i tilskud til lavtbyggede sættevogne.

På www.centerforgrontransport.dk kan du læse mere om ansøgnings- og tilskudsforhold.

Få et tilskud til aerodynamisk

udstyr. Puljen er på i alt

42 millioner kroner

Gl. Mønt 4 · 1117 København K · www.centerforgrontransport.dk · Mail: [email protected]


af JoHn larsen | fotos: Per daugaard

»Håbløst.Et regelmonster ude af proportio-

ner.«Vognmand Kresten Kold lægger ikke

fingrene imellem, når han taler om de nye regler for affaldsindsamlingen, der blev indført fra årsskiftet.

her cirka 10 måneder efter sejler ad-ministrationen af reglerne stadigvæk. reglerne anslås at berøre ca. 2.000 vognmandsvirksomheder, som i en eller anden udstrækning transporterer affald. Blandt dem er Vognmand Kold A/S i Vindinge uden for roskilde.

Efter hans mening er alt gået galt, hvad der kan gå galt. reglerne er utal-lige og labyrintiske. Administrationen af dem fungerer ikke, og tingene er slet ikke på plads hos myndighederne.

»Det er en belastning, at vi skal indhente et hav af oplysninger hos

vores kunder blot for at køre et læs affald. Det værste er, at vi ikke kan se et formål med al den informationsind-samling,« siger Kresten Kold.

Skal registrere kundens kundehan giver et eksempel med en tømrer-mester, der skal renovere en ejendom: »Inden vi transporterer byggeaffal-det, skal vi fremskaffe oplysninger om kunden – tømrermesteren – og kundens kunde og udfylde skemaer med adresser, cvr-nummer, p-nummer eller matrikelnummer. Derefter skal vi registrere og sortere affaldet i et antal kategorier som plastik, pap, papir, metal, træ, isolering, mursten, tegl og beton. For at lette sorteringen kræver det ofte, at vi stiller to-tre containere op. Det koster ekstra, men til gengæld er affaldet billigere at komme af med.«

Men som Kresten Kold gør opmærk-som på, så har vi med travle men-nesker at gøre, så ofte bliver affaldet alligevel blandet sammen i samme container. Samtidig kan enhver regne ud, hvor vanskeligt det er at regi-strere affaldet i de korrekte mængder. »resultatet er en tidskrævende og fordyrende proces for alle parter.«

Så skal byggeaffaldet til modtage-pladsen, hvor det sorteres en gang til af pladsens erfarne folk.

Duksen Danmark sætter kæmpeapparat i gang»Til gengæld fortsætter vort papirbøvl. Vi skal holde styr på de indsamlede

data og indrapportere på internet-tet, hvad vi har kørt med, hvor det er afleveret og hvor meget. her er det, jeg spørger: hvad skal alle vognmændenes detaljerede oplysninger bruges til? Vi får at vide, at EU kræver det, så man kan følge affaldsstrømmene. Mon de indsamler lige så detaljerede oplysnin-ger i Grækenland og Polen? Jeg tvivler. Men dukselandet Danmark går altid forrest og sætter et kæmpeapparat i gang, der endda langt overstiger, hvad EU kræver.

hvad betyder det for affaldsstrøm-men, om vi har hentet affaldet hos Petersen eller hansen?« spørger Kre-sten Kold. »Vi skal bruge arbejdstid på at indberette detaljerede og irrelevante oplysninger hver dag. Sådan oplever vi det. Samtidig er der nødvendigvis så mange skøn og fejl, at myndighedernes sammentællinger i sidste ende må blive meningsløse.«

Kresten Kold drager paralleller til mediernes omtale af ledige i tilsva-rende meningsløse aktiveringskurser: »Vi har travlt nok i forvejen med at få tingene til at løbe rundt. Vi har ikke brug for aktivering! Men sådan ville bureaukratiet have det. Sådan blev det. Det er mit indtryk.«

Halvtidsmedarbejder og specialuddannedehvis han ikke kan indkøbe et IT-system, der kan behandle alle disse facts og indrapportere dem ordentligt, så kan det ende med, at han må ansætte en

LEDERENS BORD: hvad mener danske transportledere om dagens og morgendagens udfordringer? Bag bordet denne gang sidder vognmand Kresten Kold fra Vognmand Kold A/S ved roskilde.

Skrot det regelmonster

Affaldskørende vognmand Kresten Kold:

Kresten Kold: »Alt er gået galt, hvad der kan gå galt.«

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2


halvtids kontormedarbejder samtidig med, at der kræves særlig uddannelse af nøgle-personer. han forestiller sig, at mange andre vognmænd er i en lignende situation, og hos kommuner og miljømyndigheder skal der til-svarende afsættes ressourcer til at tage imod alle disse data.

Ydermere er administrationen ikke klar hos Miljøstyrelsen, hvor tilmeldingsfristerne til ordningen måtte udskydes, og den forlangte uddannelse er heller ikke på plads endnu. Kresten Kold er medlem af de affaldskørendes organisation DANAFFALD, hvis formand, John Andersen, allerede har bedt miljøminister Ka-ren Ellemann om, at reglerne hurtigst muligt evalueres og ændres.

Det kan ikke gå hurtigt nok, mener Kresten Kold. Og han vender tilbage til eksemplet med tømrermesteren:

»reglerne er sådan, at almindelige borgere kan aflevere deres affald gratis på modtage-pladserne i biler under 3.500 kg, og det betyder, at tømrermesteren kan sende lærlingen af sted med affaldet i rutefart i en varebil. Og han skal

ikke registrere noget som helst. Det skal modtagestationen, men de kender jo hverken til kundens

kunde, matrikelnummer eller noget.«

Kresten Kold ser derfor en risiko for, at vognmændenes kunder fristes

til at melde vognmanden fra og selv aflevere affaldet i en stor rodebunke –

helt lovligt. Også fordi alle virksomheder i forvejen er pålagt et årligt gebyr til genbrugs-pladserne, uanset om de bruger dem selv eller hyrer en vognmand.

Hvad er løsningen?»Det er at lade modtagestationerne stå

for at registrere og indrapportere de samlede affaldsmængder til myndighederne. Og gen-nemfør dog praktiske test ude i den virkelige verden, inden man indfører nye affaldsregler,« siger han.

Kresten Kold, 45, driver en meget blandet vognmandsforretning sammen med sin bror Lars. De 11 lastbiler kører med sten, grus, affald, metal og flis og løser diverse kranopgaver.

Dækbark til planteskolerFirmaet har også to store nicher, der bl.a. har bragt virksomheden godt igennem de sidste to års krise: Kørsel med biobrændsel til sven-ske kraftvarmeværker. Derudover er brødrene landets største distributør af dækbark fra Sverige til gartnerier og planteskoler.

»Vores far, Jørgen Kold, startede virksom-heden i 1966 og var med indtil sin død i 1986, og det blev mere og mere klart, at vi klarede os bedst ved at lægge vores æg i mange kurve, som man siger. Vi går efter mange

typer opgaver og mange kunder, store og små. Vi har aftagelige kraner på to af bilerne, så vi kan skifte fra kranopgaver til fx container- el-ler tippelad lynhurtigt.

Vognmand Kold A/S beskæftiger 11 chauf-fører, fem i administrationen, en flexjobber og en mekaniker på værkstedet til at vedlige-holde Scania-bilparken.

Kresten Kold er en tilfreds vognmand, der holder af hverdagens møde med en masse mennesker og at løse de opgaver, der byder sig til. »Men vi må være det mest pressede erhverv – i hvert fald håndværksfag – med al den kontrol og administration, hvor der til og med opstår fejl fx med tachografens registre-ring af køretid.«

han fornemmer, at der blandt chauffører er et stigende psykisk pres, fordi mindre fejl i hverdagen kan ende med bøder og tab af kørekort – og dermed jobbet. »Det gavner be-stemt ikke arbejdsmiljøet, og det kan svække rekrutteringen af gode medarbejdere,« siger han.

han mener, at de sidste par års krise og smalhals har givet medarbejderne en stor forståelse for virksomhedens situation. »Alle er klar over, at økonomien ikke er til større udsving, og at vi skal være fleksible og klar til nye opgaver. Faktisk er det lykkedes at øge bilparken med en enkelt lastbil midt under krisen. Vi fik en ny opgave. Samtidig har vi i samarbejde med fagforeningen indført en ”afspadseringsbank”, hvor overtid indsættes og tæres på, når der ikke er så meget at lave. På den måde har vi kunnet holde en 37 timers arbejdsuge og undgå fyringer.«

»Hvad betyder det for affalds-

strømmen, om vi har hentet affaldet hos Petersen eller

Hansen?«

»Lad modtagestationerne stå for at registrere og indrapportere de samlede affaldsmængder

til myndighederne,« foreslår Kresten Kold.


Vognmænd spørger hotlineJeg overvejer, om virksomheden skal overgå til månedsløn til medarbejderne. Skal jeg være opmærksom på noget særligt?

Svar: Ændring af aflønningsperiode, fra fx 14 dages løn til månedsaf-lønning er en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet. Derfor skal det varsles over for medar-bejderen med det individuelle opsigelsesvarsel. En varsling om ansættelse på ændrede vilkår er i praksis en meddelelse til medar-bejderen om, at man opsiger den nuværende kontrakt og tilbyder ham genansættelse på de æn-drede vilkår. Vælger medarbejde-ren at takke nej, vil han være at betragte som opsagt – med hvad deraf følger.

Du skal også være opmærk-som på, at opsigelsesvarslerne i Transportoverenskomsten forlænges væsentligt, hvis virk-somheden overgår til månedsløn.

En af mine chauffører er fratrådt og beder nu om at få udbetalt feriepengene, der er optjent i 2010. Er jeg forpligtet til det?

Svar: Nej. hvis chaufføren fratræder i et løbende kalenderår – kal-det optjeningsåret – skal han ved fratræden have udleveret en meddelelse om, at han har feriepenge til gode. Af meddelel-sen skal beskæftigelsesperioden fremgå – med en opfordring til medarbejderen om at give arbejdsgiver besked i tilfælde af adresseændring.

Senest samtidig med års-opgørelsen skal virksomheden fremsende et feriekort til den fratrådte medarbejder.

Feriekortet kan fås via e-mail

på [email protected], eller i feriekortafdelingen hos Dansk Erhverv. Af feriekortet fremgår medarbejderens navn, cpr.nr. og adresse, optjeningsår og ferieår, samt beskæftigel-sesperioden i indeværende år, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum, og den feriegodtgørelse der er opnået ret til. herudover anføres det optjente antal feriedage, og hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. dag.

Feriepenge, optjent i kalen-deråret 2010, kan bruges i ferie-året 1. maj 2010 til 30. april 2011.

Den fratrådte medarbejder kan kræve feriegodtgørelsen udbetalt eller tilsendt fra virk-somheden, én måned forud for datoen for feriens begyndelse – mod indlevering eller indsendelse af det udfyldte feriekort. Der ud-betales feriepenge svarende til, hvor meget ferie den fratrådte medarbejder agter at holde. her-efter modtager medarbejderen et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der er til gode.

Hvornår kan jeg egentlig bort-vise en medarbejder. Hvor meget skal der til?

Svar : Vurderingen af en bortvisnings berettigelse beror altid på en helt konkret vurdering.

En bortvisning kan være både nødvendig og berettiget, men det er vigtigt at understrege, at det er svært at opstille helt generelle betingelser for, hvornår det er i orden.

En bortvisning har den konse-kvens, at ansættelsesforholdet afbrydes, og løn- og arbejdsfor-pligtelse bringes til øjeblikkeligt ophør.

Bortvisningen skal være beretti-get. Er den ikke det, vil medar-bejderen have ret til løn i opsigel-sesperioden. hvis den aktuelle hændelse end ikke berettiger en normal opsigelse, kan medarbej-deren også være berettiget til en godtgørelse.

Virksomheden bør derfor træffe visse forholdsregler, som sikrer, at bortvisningen er beret-tiget, og ikke bliver underkendt. Vi anbefaler, at virksomheden altid kontakter DTLs arbejdsgi-verforening inden en bortvisning.

Vær opmærksom på• Vigtigst er altid årsagen til

bortvisningen. Er der tilstræk-keligt belæg for at bortvise den pågældende medarbej-der? Typisk er en bortvisning berettiget ved tyveri, voldelig adfærd, grov illoyalitet, spiri-tuspåvirkning o.lign.

• Dernæst kommer dokumen-tationen. Kan virksomheden bevise, at medarbejderens opførsel har nødvendiggjort en bortvisning, eller er der bare tale om løse rygter?

• har medarbejderen haft mu-lighed for at forklare sig?

• Er bortvisningen faldet i umiddelbar tilknytning til virksomhedens kendskab til hændelsen? Allerede efter få dage kan muligheden for en berettiget bortvisning af medarbejderen nemlig være forpasset. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt.

• Vi anbefaler, at bortvisnin-gen gøres skriftligt. Og at medarbejderen kvitterer for modtagelsen.

Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejds-giverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.


nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

27OKTOBER 2010 magasinetdtl 27magasinetdtl


Godt udspil om klimaet men drop nye brændstofafgifter

Transportsektoren er en stor del af klimaproblemet. Derfor skal transportvirksomhederne også være en del af løsningen.

Det fremgår af udspillet fra regeringens Klimakommission, der har fremlagt en stribe anbefalinger til, hvordan Danmark når klimamå-lene men som samtidig erkender, at det særligt i transportbranchen er vanskeligt at klimaforbedre.

Derfor ser DTL positivt på, at Klimakommissionen anbefaler at fare varsomt frem:

»En del af CO2-reduktionen skal komme fra nye teknolo-gier. her er det et faktum, at det gennem dansk lovgivning er vanskeligt at motivere de globale

AktUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

vil skade den danske transport-branches konkurrenceevne, da alternative løsninger endnu ikke reelt er til stede. Virksomhederne kan således intet andet end at betale ved kasse 1,” siger Lisbet hagelund. At først skattemi-nister Troels Lund Poulsen og siden statsminister Lars Løkke rasmussen har skudt kommis-sionens afgiftsforslag godt og grundigt ned, er DTL tilfreds med.

Skatteministeriet bør gå efter momsfrie virksomheder

Det lyder besnærende, når momsfri virksomheder eller institutioner i Danmark, fx banker og museer, får et servicetilbud fra en udenlandsk virksomhed, der er billigere end de danske leverandø-rers tilbud.

Det kan fx dreje sig om et til-bud fra en udenlandsk vognmand. For de udenlandske virksomheder skal ifølge nye momsregler fra årsskiftet ikke længere opkræve moms, men momsen skal betales alligevel. Det frygter DTL, at virk-somhederne og institutionerne ikke er klar over.

»Derfor har vi taget fat i Skatteministeriet og op-fordret til, at der laves en informationsindsats over for institutioner og virksomhe-der, der ikke er momsplig-tige.

Vi har fx noteret os, at museer ikke har været bekendt med de nye momsregler. Derfor kan der være en risiko for, at de ved sam-menligning af tilbud fra danske og udenlandske transportører ”glemmer”, at de ikke kan slippe for moms ved at vælge en uden-landsk leverandør. Efter de nye regler skal den danske køber selv sørge for at indbetale momsen, hvis de vælger en udenlandsk le-verandør,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

»Korrekt forståelse og håndte-ring af de nye regler er meget vig-tig. For der findes ikke ”momsfri” godstransporter i Danmark – heller ikke selv om de udføres af uden-landske transportører. Ganske vist skal en udenlandsk transportør fra et EU-land, der udfører en trans-port i Danmark – og tilsvarende en dansk transportør, der udfører en transport i et udland – ikke til-lægge moms på sin faktura. Men til gengæld har køberen pligt til at indbetale momsen til SKAT. Det kaldes også for ”omvendt beta-lingspligt”. Det gælder for gruppen af momsfri virksomheder og insti-tutioner, som ikke kan – eller kun i begrænset omfang kan – afløfte momsen,« siger Morten Lindbo.

DTL frygter, at danske ordrer kan gå tabt, og at markedsandele for danske servicevirksomheder kan tabes på hjemmemarkedet, hvis ikke den nye omvendte beta-lingspligt hurtigt bliver indarbej-det hos både købere og sælgere. Fx skal sælgeren på en faktura,

lastbilproducenter til at fremstille bestemte teknologier i en given hastighed. Kommissionen rammer rigtigt, når den peger på et stadigt fokus på EU-standarder,« siger konsulent Lisbet hagelund, DTL. her er udviklingen af motorernes Euro-normer et godt eksempel på, hvordan det i et samspil med producenterne er lykkedes at ned-bringe miljøbelastningen drastisk gennem de senere år. DTL er også enig, når Klimakommissionen desuden peger på, at når der laves lovgivning for at nå klimamå-lene, skal der skabes nogle gode rammevilkår, så virksomhederne kan planlægge investeringer og gennemføre initiativer.

”Det er et positivt udsagn, men DTL frygter dog, at det kan kollidere med kommissionens anbefaling om at indføre nye afgifter på fossile brændsler. Det

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 [email protected] . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS

DE TRE TRAFIKPOLITIKERE, konservative Henriette Kjær, Kim christiansen fra Dansk Folkeparti og Venstres Karsten nonbo, fik en god debat med DTLs formænd om aktuelle emner som fx den stramme regulering af erhvervet, muligheden for ad-ministrative lempelser og den – efter mange vognmænds mening – for slappe kon-trol. Debatten fandt sted på DTLs formandsrådsmøde 28. september i København.


hvor der leveres momsfrit, angive, at kunden selv skal sørge for at indbetale momsen ved, at der angives ”reverse charge”, dvs. ”omvendt betalingspligt”.

”Det er meget uheldigt og kon-kurrenceforvridende, hvis nogle vælger udenlandske tilbud, som umiddelbart ser billigere ud, fordi momsen ”mangler”. For regnin-gen skal nok dukke op før eller siden,«, siger vicedirektøren.

udskyd momsfrist

EUs nye elektroniske system for momsrefusion mellem EU-lande-ne er ikke klar endnu. Samtidig er de eksisterende systemer så lang-somme, at op imod 80 procent af alle ansøgninger fra Europas transportvirksomheder mangler at blive behandlet. Det giver bl.a. de danske transportvirksomheder et likviditetsproblem, så derfor har DTL bedt Skatteministeriet

støtte EU-Kommissionens nye forslag om at forlænge momsfri-sten til 31. marts 2011. »Mange transportvirksom-heder er i denne momsklemme, som opstår, når de udfører en transport i et andet EU-land, men hvor de hjemme i Danmark skal løfte momsen for transportydel-sen, indtil de får momsrefusion. Det gælder fx Dansk Møbeltrans-port Forenings medlemmer, fordi flyttevirksomheder ofte udfører opgaver i andre lande i forbin-delse med en flytning. Derfor har vi skrevet til Skatteministeriet for at få udsættelse for momsbe-talinger, indtil vi ved, at det nye elektroniske EU-system virker,« siger DTLs cheføkonom Ove holm.

Faktisk ville DTL helst for-længe fristen til den dag, det nye system virker, men DTL er i første omgang tilfreds med Kommissio-nens forslag om en forlængelse af fristen til 31. marts 2011.

Ombudsmand afviser DTL-klage

Folketingets Ombudsmand har afvist at behandle DTLs klage over behandlingen af forbudszo-nen i Køge, hvor Køge Kommune pludselig indførte forbud for last-biler over 18 tons. DTLs klage blev rettet imod både kommune, det stedlige politi og rigspolitiet.

Ombudsmandens begrundelse er, at da rigspolitiet har afvist DTL som klageberettiget, har myndig-heden ikke realitetsbehandlet sa-gen. Det er efter ombudsmands-loven en betingelse for at kunne behandle en klage. Samtidig finder ombudsmanden ikke grundlag for at behandle klagerne over Køge Kommune og Midt- og Vestsjæl-lands politi, da sagen efter DTLs egne oplysninger har løst sig selv. Samtidig har Ombudsmanden noteret sig, at rigspolitiet har beklaget den lange sagsbehand-lingstid over for DTL.

»Vi er ikke overraskede

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Mindre brændstof, mere miljø. Forud for sin tid: den aerodynamiske Profi Liner EasyTarp fra KRONE.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU100927_PLEasyTarp.indd 1 17.09.2010 11:54:28

over Ombudsmandens besked. Men vi vil bruge hele denne sag til at få politisk bevågenhed i Folketinget om, at der er noget helt galt med lovgivningen på dette område. Derfor var vi nødt til at gå hele vejen i klagesystemet for at vise, hvor grotesk dette her er,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

»Vi må have skabt en hjemmel til, at interesseorganisationer som DTL er klageberettiget, når vejbestyrelser træffer afgørelser. Dernæst må vi have knæsat en række helt basale principper i lov-givningen, som vejbestyrelserne skal rette sig efter, før de ud i det blå kan udstede fx totale forbud mod visse køretøjer. Det sidste ord er ikke sagt i denne sag, og nu må vi se, om trafikpolitikerne og ikke mindst justitsministeren vil gøre noget ved det. Den forrige justits-minister var i hvert fald stålsat på at lave lovændringer, hvis sagen ikke fik en tilfredsstillende udgang for erhvervet,« siger han.


poul Jørgensen, formand for Vestjyllands Vognmandsforening:»Vi har ret nemt ved at tiltrække nye besty-relsesmedlemmer. Det gælder også blandt yngre medlemmer af DTL. Der er kampvalg stort set hver gang, og jeg vil tro at vi p.t. har en gennemsnitsalder omkring 40 år. Jeg tror, at det betyder noget at have gode sociale aktiviteter, som viser, at der er aktivitet i for-eningen. Senest var vi 45 deltagere til IAA-messen i hannover. Nye blev rystet sammen, og vi fik et nyt medlem på den konto. Det er også vigtigt, at bestyrelsen viser, at den har noget fagligt at byde på og trækker i samme retning, selvom vi kommer fra forskellige dele af branchen.«

RUnDSPØRGE: hvordan går det med at skaffe nyt blod til bestyrelserne?

Torben Nielsen, formand for Odsherred Fragt- og Vognmandsforening:»Vi klarer os med lidt pres de rigtige steder på de rigtige tidspunkter op til general-forsamlingen. Der skal jo gøres et stykke arbejde. Vi har da også kampvalg indimellem. Når vi kan mønstre syv bestyrelsesmedlem-mer ud af en samlet medlemskreds på 29, så står det vel meget godt til. Om der senere opstår problemer med bestyrelsesposterne er jo svært at vide. Det afhænger af tilgangen til foreningen, og der er stadig en del uorga-niserede i området. Tilslutningen til vores generalforsamling og det sociale som vores udflugt og bowling-tur er helt i top. Det øger interessen.«

John Andersen, formand for DANAFFALD:»Vi har haft en meget stabil bestyrelse, så vi bruger gerne det princip op til en udskiftning, at vi i god tid prikker en mulig kandidat på skulderen for at høre, om pågældende er interesseret. Vores særlige udfordring er, at bestyrelsesmedlemmer-ne skal dække hele landet, så vi skal finde vores mand eller kvinde i et bestemt område. hidtil er det gået fint – også med balancen mellem yngre og ældre. Gennemsnitsalderen er p.t. omkring 50 år. Vi har erfaret, at det især for de yngre er vigtigt, at vi lægger møderne i arbejdstiden frem for lørdag eller hverdagsaftener, hvor man skal så meget andet. Det er også vigtigt at signalere, at det er et professionelt arbejde, der skal udføres. Ellers vil nye ikke investere den nødvendige tid.«

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Ny pensionsaftale med SEB

DTLs medlemsvirksomheder kan fra årsskiftet få bedre pensionsforhold for

både vognmændene selv, ægtefællerne og deres funktionæransatte.

SEB Pension og DTL Fordelspartner har genforhandlet den mangeårige pensions-aftale. I forhandlingerne har der været lagt vægt på, at der fortsat skal være fokus på de muligheder, der er for forsikringsdækninger ved tab af erhvervsevne og dødsfald. Det skal sammenholdes med et bredt udvalg af opsparingsmuligheder, der kan tilgodese den enkelte opsparers risikoprofil.

Det har naturligvis også været vigtigt, at prisen er rigtig for de produkter som tilbydes.

Den nye pensionsaftale træder i kraft 1. januar 2011.

»I SEB Pension er vi glade for, at vi nu har en genforhandlet aftale på plads således, at vi kan tilbyde de nye vilkår med virkning fra 1. ja-nuar 2011,« siger underdirektør Torben halleby.

Helbredsoplysninger skal indsendesDe medlemmer/ægtefæller eller ansatte funk-tionærer, der er omfattet af den senest nu-gældende aftale, vil inden udgangen af denne måned modtage et brev med anmodning om

at få udfyldt en beskeden helbredsoplysning, som skal underskrives og returneres til SEB Pension senest den 1. december 2010.

Det er et krav, at SEB Pension modtager disse oplysninger for at kunne blive omfattet af den nye aftale.

Det beløb, som man i dag indbetaler til pensionen, er uændret, men omkostnings-satsen falder fra 3% til 2% af den årlige indbetaling.

Nye medlemsaftalerAnalyser viser fortsat, at en lang række selv-stændige og ansatte stadig har et udækket behov for ikke mindst selve pensionsopspa-ringen, fordi vi lever længere. Derfor er der et stigende behov for pensionsudbetalinger, der kan strække sig over flere år. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad man skal leve af, den dag man forlader arbejdsmarkedet.

Her er hvad den nye pensionsaftale indeholder:• Fleksible forsikringsløsninger ved tab af

erhvervsevne og dødsfald• Attraktive afkast• Stor valgfrihed i valg af opsparingsformer:

• SEB Tidspension med garanti • SEB Markedspension• Traditionel pension• Lave konkurrencedygtige omkostninger• DTL-assurandører som kender dine mulig-

heder

Forsikringsdækninger ved tab af erhvervsev-nen:

Vi har forbedret vilkårene for at få udbetalt den årlige valgte tab af erhvervsevnefor-sikring, idet forsikringens fulde ydelse nu udbetales, hvis du mister mere end 50 procent af din generelle erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke.

Sådan kommer du i kontakt med en DTL-pensionsrådgiver:Gå ind på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu/seb-pension og udfyld den vedhæftede svarkupon. Derefter bliver du kontaktet pr. e-mail eller telefon for at aftale et personligt møde.

Mere til pensionen og mindre til administration

FDE A/S . Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . [email protected] . www.fde.dk

FDE Lønservice

Ring til FDE på 7430 3300 og få et fordelagtigt tilbud på lønadmini-stration for din virksomhed

FDE sørger for alt omkring din lønadministration ...

• A æsning (download) af data fra tachograf og førerkort på FDE’s DAKO-terminaler.• Du kan a æse tachograf og førerkort på udvalgte værksteder, tankstationer og transportcentre i Danmark og Europa. Se af- læsningssteder på www.transportit.dk.• Ikke nødvendigt med egne programmer i virksomheden.• FDE/DAKO opbevarer alle data som foreskrevet ved lov.• Rapporter kan umiddelbart efter a æsning ses på internettet og udskrives. Se aktiviteter pr. chauffør, overtrædelser (månedsvis bagud), akkumuleret køretid (8-/14-dags) og få per sms eller mail tilsendt advarsel om snarlig a æsning.

FDE TachoWebA æs selv dine data fra den digitale tachograf

Ring til Henning på 7430 3353, mail [email protected] eller til Michael på 7430 3312, mail [email protected] og hør mere om TachoWeb

Henning Michael

• Indtastning af løndata i Danløn• Udarbejdelse af lønsedler• Indbetalinger til myndigheder og foreninger

• Indberetninger til myndigheder og foreninger• Oplysningssedler til Skat• Ajourførte satser i henhold til overens- komsten.

FDE annonce - TachoWeb og Løn - DTL-bladet - september 2010.indd 1 30-09-2010 13:39:44


Ærø – trafiksikkerhedens ø

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde lærer de yngste skolebørn at

omgås lastbiler og har nu kørt i otte år i træk. Mere end 65.000 skolebørn over hele landet er blevet undervist i sikker adfærd omkring lastbiler, når de cykler til og fra skole eller til fx sportshallen.

Normalt er undervisningen tilret-telagt med teoriundervisning i klassen. herefter kommer børnene op i lastbi-len, hvor vognmanden viser lastbilens blinde vinkler og lærer børnene om de rigtige placeringer omkring lastbilen, når de færdes i trafikken.

På Ærø undervises børnene på en anden måde, for her bestemmer vognmand Anders Jørgensen på 72 år, hvordan det skal gøres. Når man vir-kelig brænder for noget, så finder man også sin særlige måde at gøre tingene på. Anders’ Ærø-model inkluderer både lastbil, bus og en kunstig cykelsti. Og stærke ord til børnene om at køre

ordentligt og se sig godt for.DTL Magasinet lagde vejen forbi

rise Skole ved Ærøskøbing og Søby Skole nord på øen en dag i septem-ber. Skolerne holdt aktivitetsdag om trafiksikkerhed.

Når Anders underviser i trafiksikker-hed, så forventer han, at alle skolens børn deltager i undervisningen. På rise skole var børnene fra 0. – 6. klassetrin således delt op i hold, som henholdsvis blev undervist i skolens sal og efter-følgende blev undervist i og omkring køretøjerne.

På Søby Skole kom 1.-3. klasserne ud på den trafikale grønsvær, mens 4.-6. klasserne lærte om lastbilerne i klassen.

Gule veste på sportspladsenÆrø-modellens teori står Anders for sammen med Jesper ”Bus” Jensen og øens politibetjent Christian Aarup.

Gerne i samspil med lærerne. hver især kommer de med deres viden og holdninger om trafiksikker adfærd for skolebørnene, når de færdes på landevejen både som gående og som cyklister. Som afslutning på den teore-tiske del får børnene udleveret en gul sikkerhedsvest, som skal bæres synligt under den praktiske undervisning. Uden vest ingen adgang til køretøjerne ude på sportspladsen.

her er opstillet både en lastbil og en bus. Ved lastbilen huserer vognmanden og på rise skole viceinspektør Jens Ditlev, mens Jesper ”Bus” Jensen tager opstilling ved bussen. Ærø-modellen in-deholder endvidere en cykelsti (to hvide brandslanger rullet ud ved siden af de to køretøjer på linje.) her står betjenten og fortæller om trafik og sikker adfærd.

At der er tale om ildsjæle er der in-gen tvivl om. Og nok så vigtigt er, at de har rigtigt godt fat i børnene: »Pas nu på om chaufføren kan se dig i spejlet – står du i en blind vinkel! Gå aldrig ud bag ved skolebussen!«

Og børnene lytter!Alle børnene var en tur igennem lastbi-len og bussen, og derudover var rise-børnene fra 4. – 6. klassetrin en tur på cyklen hen ad cykelstien, hvor de under betjent Aarups kyndige vejledning lærte at give tegn og passe på sig selv, når de færdes i trafikken sammen med lastbiler og busser.

Ud over undervisningen omkring lastbilen og bussen, så havde trafikda-gen også andre undervisningselemen-ter indbygget. Børnene fra 4. - 6. klasse blev også testet i førstehjælp, alminde-lig færdselslære og cykelmanøvrer.

Samtlige ca. 380 skolebørn på Ærøs fire skoler, Marstal, rise, Søby og Ærø Friskole, har haft besøg af det stærke team.

Tre ildsjæle lærer alle øens skolebørn fra 1.-6. klasse om lastbiler, busser og trafik

AF KArSTEN GADE OG JOhN LArSEN

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Det er spændende og lærerigt at kigge ud fra lastbilens førerhus.


Vognmænd besøger Koldings skoler

Vognmænd fra Kolding-området besøger her i efteråret kommunens fjerdeklasser for at undervise dem i trafiksikkerhed og lastbiladfærd. Knap 1.000 elever på 23 skoler får lastbilbesøg. Skolebesøgene er kommet i stand i samarbejde med Autohuset Vestergaard, hvor initiativtageren, Martin V. hansen, hurtigt fandt ud af, at han skulle have hjælp fra vognmændene for at nå hele vejen rundt. Så han kontaktede DTLs regionskontor i Kolding, som har formidlet kontakten videre og som sørger for undervisningsmateriale og refleksveste til børnene. De involverede vognmænd er Lotra A/S, VST i Vamdrup og K. Andersen & Søn, Vamdrup.

Jeg er klar igen næste år

»hvis jeg ellers kan låne en lastbil, så fortsætter jeg næste år,« griner An-ders Jørgensen og skæver til sønnen Kim, der tager mere og mere over i vognmandsforretningen, hvor de ca. ti lastbiler kører med foderstoffer, dagrenovation og alt muligt andet til det lokale samfund. Anders’ tre andre børn er også med i den daglige drift. Jan passer entreprenørforret-

ningen og maskinstationen, Finn er kloakmester og Anette holder styr på kontor og papirarbejde. »hvorfor jeg gør det? Jeg elsker at snakke med de unger, og jeg bliver glad, når jeg kan se, at de opfører sig ordentligt på vejene. De kører bedre end deres forældre!« Anders Jørgensen modtog region Syddanmarks Færd-selssikkerhedspris i 2010, og de 5.000 kroner, det indbragte, har han købt 20 gode cykelhjelme for. Og de er i løbet af i år blevet delt ud på skolerne på trafiksikkerhedsdagene til vinderne af en lodtrækning. »Jeg synes, at enhver har et ansvar i trafikken og et ansvar for at lære børnene om trafik. Det gælder også os vognmænd. Og vi er bedre end skolelærerne til at lære bør-nene om trafiksikkerhed, for vi ved fra vores dagligdag, hvad det drejer sig om.« Anders har også et hip til kommunen: »Der sker stadig trafikulykker på øen. Vi mangler stadig cykelstier, hvor bør-nene kan køre i sikkerhed. her er jeg uenig med kommunens folk, der hellere vil anlægge solskins-stier til turisterne.« Anders Jørgensen er inviteret til at fortælle om sin indsats på DTLs næste formands- næstformandsmøde lørdag 30. oktober i Middelfart.

Børnene hører efter

»Vi er med til trafiksikkerhedsdagen for anden gang. Initiativet er rigtigt godt, og jeg synes, det er flot, at de vil gøre det år efter år,« siger skoleinspektør Peter Mose, Søby Skole. »Vi har især et problem med børnene, der cyk-ler langs med landevejene, når de ikke tager skolebussen. Det bedste ved arrangementet er, at børnene får tingene at vide ikke fra lærerne på skolen men fra folk udefra – det er jo vognmanden, busmanden og politimanden, der siger, hvad børnene skal gøre. Så lytter børnene. Vi er helt sikkert med næste år igen.«

Her er den medbragte cykelsti, der bruges til at lære børnene at placere sig rigtigt.

Anders Jørgensen i sit es på Rise Skole.

Ildsjælene, f.v. Anders Jørgensen, viceskoleinspektør Jens Dit-lev, Jesper ”Bus” Jensen og øens politibetjent christian Aarup.


DMF: Tag flere lærlinge

Én lærling i hver virksomhed.Det er det klare mål i Dansk

Møbeltransport Forening, DMF, som dermed bakker op om DTL og 3Fs lærlingekampagne.

Opfordringen til flyttevognmæn-dene om at satse aktivt på at fastholde branchens faglige og professionelle niveau kommer fra DMFs formand Niels Justesen.

»Flyttebranchen har mange lærlinge i forhold til det øvrige transporterhverv, men der er et stykke vej endnu, indtil DMF-målet om mindst én lærling i hver virksomhed er opfyldt,« sagde Niels Justesen på foreningens generalforsam-ling i Faaborg lørdag den 11. september.

han nævnte, at der i år er ekstra store kompensationer til de virksom-heder, der ansætter lærlinge. Udover at sikre fremtiden kan »en frisk lærling fra erhvervsskolerne medvirke til at gøre ting lidt smartere, lidt mere miljøven-ligt og lidt mere økonomisk – og med meget mere entusiasme.«

Betaling for efteruddannelseNiels Justesen talte også varmt for den lovpligtige efteruddannelse, hvor han opfordrede sine medlemmer til at stille krav til uddannelsesstederne. »De skal vide, at de fleste flyttefolk og chauffører forventer undervisning på et højt kvalificeret niveau og en profes-sionel afvikling af forløbene. Arbejds-retten har fastslået, at chaufførerne

selv skal betale for efteruddannelsen, og dermed er det fastslået, at det er chaufførernes eget ansvar at vedlige-holde deres kompetencer. Det står jer selvfølgelig frit for, i konkrete tilfælde, at indgå aftale med chaufføren om en hel eller delvis betaling,« tilføjede han.

Høje omkostninger og dyr overenskomstMen formanden lagde i sin beretning ikke skjul på, at opfordringen om at tage lærlinge kommer i skyggen af alt for store omkostningsstigninger. De overstiger langt, hvad man skulle tro var realistisk i en økonomisk krisetid. Danmarks Statistiks prisindeks viser, at priserne er steget 4,62 procentpoint fra 2. kvartal 2009 til samme kvartal i år. »En voldsom stigning i et presset marked,« sagde han.

Samtidig blev forårets overens-komstfornyelse dyr:

»Vi skal glæde os over, at vi slap for konflikt. Men glæden over vedtagelsen er dog til at overse. Det var bestemt ikke det forlig, vi havde drømt om,« sagde han til forsamlingen.

Niels Justesen nævnte for høje timelønsstigninger, reguleringer af overtidsbetalinger, anciennitetstillæg og forskudt tids-tillæg.

»Dertil kommer to væsentlige nye omkostninger, fratrædelsesgodtgørel-sen og retten til barns første sygedag fra 1. januar 2012. Begge poster bidra-

ger til yderligere omkostninger for det enkelte medlem.

Når vi så ser resultatet af industri-ens lokalforhandlinger, så føler vi os endnu mere skuffede. I de virksomhe-der, hvor der har været forhandlet i år, er der ikke i væsentligt omfang givet lønstigninger af hensyn til virksomhe-dernes alvorlige situation.

At der er kommet en aftale med 3F om en indsats mod løndumping kan flyttebranchen kun hilse velkom-men, så længe det ikke får karakter af snageri i lønningsbogholderiet,« sagde Niels Justesen.

Formanden kom også ind på Ar-bejdstilsynets besøg hos efterhånden de fleste medlemsvirksomheder, hvor det er blevet påvist, at flyttevirksomhe-derne har styr på arbejdsmiljøet. »Det glæder mig overordentligt, at jeg kun finder én flytteforretning med en rød smiley, og det er ikke et DMF-medlem. Blandt de grønne smiley’er finder vi naturligvis de fleste DMF-virksomheder.

han konstaterede da også, at DMF har et stærkt ”brand”. »Vort logo er i så høj kurs, at nogle virksomheder bryder ophavsretsloven for at ”pynte” sig med vort logo i annoncering og markedsfø-ring. Især mange hjemmesider udviser stor kreativitet i brugen af DMF-logoet helt eller delvist for at skabe det ind-tryk, at der er tale om et DMF-medlem. Vores sekretariat griber ind i alle til-fælde, så snart det er kommet til vort kendskab,« garanterede formanden.

Generalforsamlingen bød også på tre aktuelle input om erhvervspolitik og arbejdsmarked af Folketingets Trafik-udvalgs formand Flemming Damgaard Larsen, direktør for arbejdsgiverfor-eningen ATL Anne Winfeldt Trolle og DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

Niels Justesen fortsætter som formand for en ny etårig periode. Foreningen, der tæller 94 medlemmer, varmer op til sit 100 års jubilæum, der markeres med en reception på Børsen i København 7. februar 2011. Næste generalforsamling holdes i København 10. september 2011.

Flyttevognmændene oplever stigende omkostninger trods et presset marked

AF JOhN LArSEN

Målet er en lærling i hver eneste DMF-flyttevirksomhed.

niels Justesen: » Den nye overenskomst er blevet klart dyrere end forventet.«

AR

KIV

FOTO

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2


MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

25 26

27 28

29 30

12

3 4

5 6

7 8

9 10

11 12

13 14

1516

17 18

19 20

21 22

23 24

25 26

27 28

29

18

17

19

20

21

21 arbejdsdage excl. 4 lørdage

MAJ

Bededag

22

Volvo L202 fra 1949 tilhørende Skelund Pallehandel v./Gordon Jacobsen, Skelund ved Hadsund.

30 31

G ONSDAG

222777

44

9 10

1

116

17

223

24 25

18

19

20

21

2222222222222222222222222

202 fra 1949 tilhørende

3030 333111

KALENDER 2011 Trans Inform er allerede klar til 2011 med en ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Journalist Finn Bjerremand har taget billederne til kalenderen, som er designet af vores grafi ker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2011-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Levering fra ultimo oktober. Du kan blandt andet få kalendere med eget fi rmalogo-bånd på så de kan bruges somreklame og fi rmagave. 79,-

Eksempel på logo-bånd

89,- eller

med eget logo-bånd (ved min. 30 stk.)

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

pr. stk.

pr. stk.

Kalender-annonce 2011.indd 1 16/09/10 8:02:46


Hvor er

retfærdigheden?

AF MArTIN BrOBErG | FOTO: OLE JOErN, rED STAr PhOTO

Vognmand Jens Stammose har i årtier kæmpet imod ulig konkurrence

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2

Han elsker traktorer, er medlem af den lokale traktorklub, nyder i sin fritid at

renovere gamle traktorer – og har så ellers viet sit liv til at bekæmpe ulovlig godstrans-port med traktorer. Er du forvirret? hvis ja, så er det ikke så underligt. Men det hele har såmænd en grund – en ganske stærk retfær-dighedssans.

Og hvor finder vi så denne retfærdigheds-sans?

På et stykke Vestjylland tæt på Vesterha-vet og ca. 30 km. nord for Esbjerg. her er der langt mellem gårdene, vinden er hård, land-skabet er pandekage-agtigt, og skov, lyng og majsmarker udgør naturen, mens hovedparten af bilerne på vejene i dette tidlige efterår sy-nes at være tyske. Den tyske tilstedeværelse er da også grunden til, at den lokale købmand ikke ulejliger sig med at skrive ”Brænde til

salg” på skiltet ved vejen, men nøjes med at skrive ”holz.”

Det er nu ikke en tysker, der med et næsten usynligt nik under et fast blik bag kasketten tager imod DTL Magasinet på sin gård. Det er derimod en vestjyde, den 50-årige Jens Stam-mose, der er både vognmand og landmand på samme tid. Den dobbeltrolle har sin praktik – for når der ikke er vognmandsopgaver, kan han bare lave noget i marken eller i laden. På gården handler det om korn, og i vognmands-forretningen er gruskørsel eller kørsel for sommerhusejere, forsvaret og statsskoven de vigtigste indtjeningskilder for Jens Stammose.

Kunne de bare nøjes med at køre deres eget korn! Nævn ordet ”traktor” for ham, og Jens Stam-mose melder sig på banen i et stykke tid

– væk er den stille mand, der er lidt usikker på, hvad det mon er for noget at skulle i DTL Magasinet:

»hvad vi ikke ser herude af traktorer i dårlig stand og med lige så faldefærdige an-hængere uden bremser – det er ikke småting. Men politiet har aldrig standset en traktor af egen fri vilje. De vil ikke være uvenner med landmændene, siger de. Jeg har diskuteret dette siden 1991 med den lokale landbetjent. han var så letsindig at påpege, at min an-hænger ikke var blevet synet til tiden – og så var det, at jeg sendte ham ”på arbejde”. Jeg havde lige tre ulovlige traktorer på hånden. Traktorerne skal være i orden, hvis de skal køre på vejene, og de kører jo rask væk 50 km/t herude. En dag sker der en ulykke,« siger Jens Stammose.

han er blødt op. Traktorsnakken gør ham

Jens Stammose lufter firmabilen, en Morris

1000 årgang 1972.


varm, for det er ikke kun den mang-lende færdselssikkerhed, der pirrer ham. Det er i særdeleshed den skæve konkurrence, der er mellem traktorerne og de danske vognmænd.

»Traktorerne udfører flere og flere vognmandsopgaver på vilkår, der er væsentlig bedre end vognmandens. En ejer af en traktor betaler ikke vægtafgift, er ikke underlagt køre- hviletidsregler, han kan benytte sig af afgiftsfrit brændstof, og han behøver ingen vognmandstilladelse – og skal heller ikke have et partikelfilter. Den skal heller ikke til periodisk syn. I dag har større landbrug folk ansat bare til at køre traktor, og når de ikke har noget at lave om efteråret, begynder de at køre vognmandsopgaver som fx entreprenørarbejde, hvor de kører sand og grus. Og se bare om vinteren, hvor kommunerne tror, de kan spare penge ved at få traktorer til at rydde sne. Men når sneen er frosset, og driverne er høje – så kan traktoren alligevel ikke flytte sneen. Det så vi i Svendborg sidste vinter. Kunne landmænd da bare nøjes med at bruge traktorerne til at køre eget korn til foderstofcentralen! Så ville det være til at leve med,« suk-ker Jens Stammose.

han har svært ved at se politikernes logik i, at vognmænd er underlagt en række regler, som landbruget eller maskinstationerne ikke er, når de udfører vognmandsopgaver med deres traktorer.

»Jeg har en ambition om at drive en anstændig vognmandsforretning inden for lovens rammer. Men jeg kan ikke acceptere den ulige konkurrence. Betin-

gelserne skal være de samme,« siger Jens Stammose.

Garfield og Futte følger medEr der ikke nok kamp med ejerne af traktorer i Jens Stammoses liv, skal han nok blive mindet om kamp, hver gang han kører i sin lastbil. For de to kamphaner, Garfield og Futte, sidder i forruden, når den vestjyske vogn- og landmand kører i sin elskede Scania 114 G med 340 hK. Det er den bil, der følger ham ud i sommerhusområderne, når han skal fælde et træ for en sommer-husejer, og bringe affaldet bort igen. Og det er den bil, der følger ham, når han på snart 30. år kører et læs grus væk fra en grusgrav.

For Jens Stammose har været selv-stændig vognmand siden 1983.

»Jeg var chauffør i de første par år. Men den vognmand, jeg var hos, havde en anden opfattelse af, hvordan man skal tage sig ud foran kunderne. Udstyret var ikke vedligeholdt. En dag måtte jeg foran en kunde stå og reparere på en side, der ikke kunne åbnes. Det var pinligt. Jeg tænkte, at kan man leve af at være vognmand på den måde, må der være gode muligheder, hvis bilen er i orden,« fortæller han.

han mener, at vognmænd skal tage sig ordentligt ud hos kunderne, og at en lastbil fx altid skal være ren og pæn. Og tøjet skal også være rent og pænt.

»Så jeg tog på vognmandskursus, så snart jeg havde kørt længe nok til selv at kunne blive vognmand, og siden da har jeg været vognmand. Jeg er glad for friheden og de afvekslende arbejdsop-gaver. I sidste uge var jeg landmand, for høsten skulle i hus. I næste uge skal jeg ud med motorsaven en dags tid. Nogle dage sidder jeg også på kontoret og ord-ner bogholderiet, jeg køber varer hjem, eller er i værkstedet. Og jeg er lige gået i gang med at reparere min flismaskine,« siger den vestjyske vognmand.

Er hans hverdag usædvanlig i mange vognmænds øjne med landmandshver-vet blandet ind i en vognmandsforret-ning, er hans garage det ikke mindre. For her holder Jens Stammoses kombi-nerede firma- og privatbil – en Morris 1000 fra 1972. I tip-top stand naturligvis.

Og lidt derfra ligger der en lade, hvor der bl.a. holder to ældre traktorer fra 1964 – og en mejetærsker fra 1961. Alt sammen i tip-top stand naturligvis.

For man kan godt elske traktorer og samtidig bekæmpe dem. Når man hedder Jens Stammose.

Man kan godt elske traktorer og samtidig bekæmpe dem indædt.

Jens Stammose: »Traktorerne udfører vognmandsopgaver på vilkår, der er væsentlig bedre end vognmandens.«

»Politiet har aldrig

standset en traktor.

De vil ikke være

uvenner med

landmændene,

siger de.«


Find faste forretningsforbindelser

Om otte år skal den faste Femern-forbindelse stå færdig.

Allerede næste år begynder de første anlægsarbejder – ifølge tidsplanen.

Så der er ingen tid at spilde. Det konkluderede ca. 280 deltagere på en konference i sidste måned på Børsen om den kommende forbindelse over Femern Bælt.

Forberedelserne til at knytte de to store europæiske bycentre, Øresunds-regionen og hamburg-Lübeck, sammen skal i gang nu. Det gælder nemlig om at undgå fejltagelserne fra fx Øre-sundsbron, hvor det nærmest kom bag på myndigheder, arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne, at der var kommet en bro.

Konferencen markerede startskud-det på et forløb, der skal sikre rettidig omhu hos befolkningerne, forretnings-livet, uddannelsessektoren, kulturlivet – og hos politikerne, så man kan høste frugterne af den tættere adgang til Tyskland og Skandinavien. Der er brug for nye forretningsnetværk på tværs af grænserne.

»At bygge forbindelsen gør det ikke alene. Der skal meget mere forberedelse til inden åbningen blandt institutioner og virksomheder i de to store regioner,« sagde direktør Lars Goldschmidt, Dansk Industri.

Til at fremskynde integrationspro-

cessen er der dannet et samarbejdsfo-rum, Fehmarn Belt Business Council, FBBC, bestående af ni tyske, danske og svenske erhvervsorganisationer bl.a. Dansk Erhverv. FBBC arrangerede konferencen sammen med Dansk-Tysk handelskammer for at få øget opmærksomheden på de kommende forretningsaspekter og –muligheder.

»Femern-forbindelsen skal drive væksten frem og skabe en ny stærk europæisk Metropol med ca. 12 mil-lioner indbyggere, som på den danske side vil række helt til det østjyske område,« fortsatte han.

Fra tysk side lagde Schleswig-hol-steins videnskabs- og erhvervsminister, Jost de Jager, vægt på, de to naboer nu skal i gang med at lære hinanden bedre at kende. »Processen begynder nu. Vi skal genoplive det meget tætte handelssamarbejde, som vi har kendt i tidligere tider. Vi skal have skabt en ny hærvej over bæltet,« sagde ministeren.

Transportminister hans Chr. Schmidt mente også, at forbindelsen skal skabe vækst og udvikle jobs. Derfor indgår projektet i regeringens ambitiøse strategi, der skal bringe Danmark op mellem verdens ti rigeste lande i 2020. »Forbindelsen vil klart forbedre transportmulighederne mellem Danmark og vore – allerede i dag – to største handelspartnere.

Forberedelsesfasen drejer sig også om en opgradering af den interne, danske infrastruktur, så den kan tage imod den nye trafik, og det vil i de næste otte år beløbe sig til ca. 50 milliarder kroner,« sagde ministeren.

»Så er vi klar til opgaven? – og til mulighederne? Det er nu vi skal i gang,« lød opfordringen fra dagens vært, Dansk Erhvervs direktør Jens Klarskov.

Broen over Femern Bælt skal stå klar om otte år. Forberedelserne skal i gang nu

AF JOhN LArSEN

Københavner -erklæringEfter konferencen, der også indeholdt nogle workshops enedes deltagerne om en ”Københavner-erklæring”. heri hedder det bl.a.: I erklæringen opfordres alle beslutningstagere på europæisk, nationalt og lokalt niveau til at skabe de nødvendige rammevil-kår for at få den størst mulige erhvervsmæssige og økonomi-ske effekt af forbindelsen. ”Vi opfordrer til at fremme og øge det grænseoverskri-dende samarbejde mellem universiteter og andre videnska-belige institutioner i regionen, herunder udveksling af forskere og studerende mellem landene i regionen.” Erklæringen ønsker også, at der bliver dannet et konsortium af virksomheder med base i regionen til at bygge forbindelsen.

Læs mere på hjemmesiden www.fbbc.eu

FACTS OM FORBiNDELSENBro-længde: 19 kilometer

Bro-højde: Pylon: 281 meter (plus 28 meter i vandet)

Konstruktionsperiode: 7 år (sat til 2011-2018)

Kapacitet: 4 vejbaner og to jernbanespor

Tilbagebetalingsperiode: 25-30 år.

Holdbarhed: 100 år

nyHederSEKTION 1

Faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

baggrundSEKTION 2


navne & nOter

Vognmænd vil stoppeelefantoverhalingerne

40 års jubilæum

thy-vognmænd hædrer medarbejdere

ny medarbejder

Holstebro Vognmandsforening har taget sagen om de overflødige og generende ”elefantoverhalinger” i egen hånd og fået produceret dette skilt, der advarer chauffører mod den juleleg.

Samtidig er skiltet et handlingens svar på transportminister hans Chr. Schmidts opfordring til branchen om selv at gøre no-get ved sagen. Senest blev det nævnt, da ministeren for nylig var på besøg i det vestjyske, hvor forslaget om at indføre over-halingsforbud for lastbiler ved lov også var på dagsordenen.

I holstebro vil vognmændene derfor gerne vise, at man selv forsøger at gøre noget. Som start har foreningen bestilt 500 klistermærker/skilte til at sætte bag på lastbilerne.

holstebro Vognmandsforening vil gerne have de øvrige lokalforeninger i Midt/Nord til at bakke op om budskabet (”ingen unødige overhalinger med mig bag rattet”), så DTLs medlemmer opfordres til at viderebringe budskabet, alle steder hvor det synes naturligt.

Klistermærkerne/skiltene kan købes til 14,00 kr. pr. stk. hos holstebro Vognmandsforening v. Ove Nordskov på tele-fon 70 22 20 07 eller mail [email protected] . han vil meget gerne fortælle mere om ”projektet” til interesserede – så hold jer ikke tilbage med at kontakte ham.

En af branchens markante personligheder, vognmand Egon Sørensen, hanstholm, har sam-men med sin hustru Jytte, fejret virksomheden Egon Sørensens Transport A/S’ 40 års jubilæum. Det blev markeret med en fest 2. oktober. Udover at drive virksom-heden har Egon Sørensen flittigt dyrket organisationsarbejdet og har som få forstået det politiske spil. Det er bl.a. blevet til fem år i DTLs bestyrelse, otte år i ATLs bestyrelse og formandsposten i ITD fra 2001-2004. Siden 2003 har han været formand for Thy

Thy Vognmandsforening har holdt sin årlige vognmandsfest, der sam-lede ikke færre end 143 veloplagte deltagere i Vestervig Aktivitets hal, hvor festtalen blev holdt af borgme-ster Lene Kjeldgård Jensen. hun var også med til at overrække hædersdi-

plomer til 16 loyale medarbejdere gennem mange år i de lokale transportvirk-somheder:

Disse blev hyldet på festaftenen:40 års ansættelse: Jytte Sørensen, Egon Sørensen Transport A/S.

10 år, guld: Ole Toldbod, Egon Sørensen Transport A/S.10 år, guld: Morten Madsen, Egon Sørensen Transport A/S.10 år, guld: Mads Kalleklev Petersen, hanstholm Containertransport A/S.10 år, guld: Thomas Thomsen, Snedsted Vognmandsforretning.10 år, guld: Flemming N.V. Jensen, Frans Jensen og Sønner.10 år, guld: Morten Jensby, N.C.Christensen.10 år, guld: hanne Lyngs, N.C.Christensen.5 år, sølv: Lars hammer Steffensen, Jørgen Steffensen.5 år, sølv: Lars Amby Pinholt, N.C.Christensen.5 år, sølv: Jeppe Otte Stenfeldt, N.C.Christensen.5 år, sølv: henning Smed Christensen, Niels Jeppesen/Bette Gris.5 år, sølv: Dennis Jensen, Egon Sørensen Transport A/S.5 år, sølv: rasmus Wullum, J & K Kappel Entrepernørforretning ApS. 5 år, sølv: Bent Fuglsang, J&K Kappel Entrepernørforretning ApS.5 år, sølv: Jørgen Grønkjær Nielsen, J&K Kappel Entrepernørforretning ApS.

»Det er krisetider, men det er dejligt at opleve sådan en stabilitet blandt vores medarbejdere,« lød det fra formanden for Thy Vognmandsforening, Egon Sørensen.

DTL Region Midt/Nord har ansat Brian Svendsen, 40, som ny konsulent. han er shippinguddan-net og har de seneste ni år været shipping-/lagerchef hos Færch Plast A/S i holstebro, og før da været ansat hos Bang & Olufsen i Struer. Privat bor han sammen med Mette på en nedlagt lands-byskole lidt syd for holstebro.

Brian Svendsen glæder sig til de nye opgaver i en anden del

af transportbranchen, og regionskontorets medarbejdere glæder sig til at få tilført flere ressourcer, så medlemmerne stadig kan få bedst mulig service.

INGEN UNØDIGEOVERHALINGER

DER ER PLADS TIL ALLE PÅ MOTORVEJEN !

MED MIG BAG RATTET

Vognmandsforening og siden 2005 formand for DTLs Kreds 2.

Stort tillykke herfra.

Dansk Autohjælp A/STryghed på vejen…

Betal kun for det, du bruger

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / [email protected]

DTL Fordelspartner og Dansk Autohjælp har indgået en samarbejdsaftale om vejhjælp. Transportvirksomheder vil i dag gerne have et godt overblik over deres forbrug af f.eks. autohjælp og kun betale for det faktiske forbrug. Det tilbydes nu på Fordelsvilkår.

Dansk Autohjælp tager hånd om din virksomhed og dine ansatte:

• Autohjælp• ADR-, miljø og brandudstyr til konkurrencedygtige priser• Bygningsskadeservice• Syge- og patientbefordring• Akut- og almindelig psykologisk krisehjælp• Alt i førstehjælp• Leveringsdygtige med alt fra opfyldninger af plastre, tjek af øjenskyl m.m. til lov-

pligtige kontrol- og trykprøvninger af brandudstyr• Som alternativ til aftalen kan der tegnes abonnement på almindelig autohjælp

Som kunde hos Dansk Autohjælp behøver du kun at handle et sted. Vores prispolitik sikrer, at du kun betaler for de ydelser, du og din virksomhed efterspørger og bruger. Hverken mere eller mindre! Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du kun et lille beredskabsbeløb.

Herefter kan du trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per use” princippet.

Læs mere om aftalen på www.dah.dk/dtl eller tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092.

V2-1590-Lastbilann. 150x297-DAH10.indd 1 27-09-2010 12:56:50

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

Documents

DTL Magasinet oktober 2010