Finansforbundets magasin nr. 8, 2013

Sammen er vi

StærkeSt

Finansforbundet fejrer 75 års jubilæum og kan gøre det i bevidsthed om, at man har formået at forhandle lønninger, arbejdstider, ferie og pensionsvilkår, som andre fagforeninger blot kan se på med misundelse Side 3-4 og 12

1919FællesdelegationenPersonaleforeningerne i de store banker slog sig i 1919 sammen og dannede Danske Bankforeningers Fællesdelegation. De ansatte havde arbejdsdage på 9–10 timer.

1923ÆgteskabsforbudDirektionerne i banker afgjorde hvornår de mandlige medarbejdere havde økonomisk grundlag for at gifte sig. For kvinderne var det anderledes. Når de giftede sig, måtte de forlade banken.

1926FlipproletarerDe ansatte i banker og sparekasser var pænt klædt og ar-bejdede i mange tilfælde i smukke omgivelser, som her i Sparekassen for København og Omegn. De blev hånligt kaldt ”flipproletarer”.

1930’erneGustav Pedersen

Gustav Pedersen var socialdemokrat og formand for HK. Han agiterede stærkt for, at

bankfunktionærer burde melde sig ind i HK frem for at oprette deres egen organisation.

På billedet ses Gustav Pedersen i mørkt tøj og med stok i front for et 1. maj optog

engang i 1930’erne.

1938Dannelsen af DBL

Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) blev stiftet i 1938. Det var ikke en

fagforening i traditionel forstand, men en standsforening, og det ideologiske udgangs-

punkt var ganske anderledes end i den traditionelle fagbevægelse.

1939DSfLMange sparekassefunk-tionærer følte et tættere fællesskab med deres egen direktør end med kollegaen i nabobyens sparekasse. Danske Sparekassefunktionærers Landsforening(DSfL) så dagens lys i februar 1939.

1942Hestetrukket bus

Krigen lagde store hindringer i vejen for både sparekasse- og bankfunktionær-

ernes organisationsarbejde. Krigen forhindrede dog ikke, at tilsynsrådet for Sparekassen for København og Omegn

kom på den årlige skovtur i 1942.

1950Flere ansatteI 1950 var der samlet ansat 20.985 personer i banker og sparekasser, mens tallet var vokset til 34.820 i 1970.

1953Første strejkevarselDa lønforhandlingerne med bankerne gik i hårdknude, udsendte DBL i efteråret 1953 det første strejkevarsel i foreningens historie med opbakning fra 90 procent af medlemmerne.

1956Strejken 1956I april 1956 var Danmark præget af en storstrejke og en stor demonstration foran Christiansborg.

Svendborg BankBanken havde 40 medarbejdere, og der var ingen

kvinder blandt medarbejderne. De ansatte stod op ved skrivepulte, skrev posteringerne ind i protokollen i hånden, og der fandtes kun få skrivemaskiner og én

regnemaskine i hele banken.

1959Ligeløn

Den formelle ligeløn blev endeligt stadfæstet for sparekassefunktionærernes vedkommende med

den første kollektive overenskomst i 1959.

196042 timer om ugenDBL’s indsats bar efterhånden frugt: Arbejdstiden var blevet nedsat til 42 timer om ugen.

1962Unge lokkes til bankfagetUnge havde et andet forhold til autoriteter end deres ældre kolleger. Folder fra 1962.

1965LørdagslukningMed virkning fra maj 1965 blev lørdagslukning af pengeinstitutter indført i storkøbenhavnsk.

DatacentralerI 1963 dannede sparekasserne SDC, i 1965 dannede en gruppe banker BEC og en andet gruppe banker Bankdata.

ForbrugssamfundetDrømmen om parcelhus, bil og kumme-

fryser krævede to indtægter. I starten af 1950’erne var en tredjedel af bankernes funktionærer kvinder, mens andelen var

nået op på omkring 50 procent i 1970.

Færre banker og sparekasserAntallet af sparekasser faldt fra 506 i 1950

til 334 i 1970 og af banker fra 159 til 87.

Flere filialerAntallet af filialer voksede fra 1.544 i 1959 til 2.758 i 1969.

1974Kvindelig kontorassistentEn stor gruppe af kvinderne i bank-erne var ufaglærte kontorassistenter. Her ses kontorassistent Elisabeth Enghave i SDS, 1974.

1976Teknologien truer

I 1976 vedtog DBL en resolution, hvori det hed: ”at mennesket skal prioriteres højere end maskinen”.

Første fusionstankeFormanden for DSfL, Frode Sørensen og formanden for DBL, Erik Vegeberg

præsenterede deres program for en fusion i august 1984.

Finansforbundet gennem 75 år

1938Ny teknologiDBL havde fra start fokus på konsekvenserne for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som indførelsen af ny teknologi kunne have. Bogholderimaskinerne var allerede godt inde i de stor bankers hovedkontorer.

Af Carsten Rasmussen

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisationDLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. by erhvervs-

ejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en

uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både

kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for fl ere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde,

er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

xxxxDLR-finansann-230x242.indd 1 29/11/06 15:00:03

Finansforbundets magasin nr. 4, 2008

59,5 milliarder før skatTil sammen havde de 20 største banker igen etfremragende år, viser en analyse af 2007-regnskabernelæs side 18

63585_Finans_0408_Cover.indd 68 27/03/08 14:31:03

1965LørdagslukningMed virkning fra maj 1965 blev lørdagslukning af pengeinstitutter indført i storkøbenhavnsk.

DatacentralerI 1963 dannede sparekasserne SDC, i 1965 dannede en gruppe banker BEC og en andet gruppe banker Bankdata.

1973OliekrisenOliekrisen i 1973

TryghedsaftalerI 1970’erne begyndte de ansatte i banker og sparekasser for alvor at fokusere på tryghedsaftaler og efteruddannelse.

1974Kvindelig kontorassistentEn stor gruppe af kvinderne i bank-erne var ufaglærte kontorassistenter. Her ses kontorassistent Elisabeth Enghave i SDS, 1974.

1980’erneYuppierne kommerKlaus Riskjær Pedersen og ligesindede udlændinge havde succes med smarte og voldsomt gearede investeringer. Nogle kom i bankerne som dealere.

1984Kronebankens kollaps

At tidligere tiders sikkerhed i ansæt-telse i pengeinstitutter ikke længere var gældende, blev klart med Krone-

bankens kollaps i december 1984.

Flere bankkrakOgså 6. juli Banken og C&G Banken

endte med at krakke.

DankortEfter store tekniske udfordringer kunne Dankortet lanceres i 1984.

Første fusionstankeFormanden for DSfL, Frode Sørensen og formanden for DBL, Erik Vegeberg

præsenterede deres program for en fusion i august 1984.

1989400 nye eleverBankerne rekrutterede flere og flere elever blandt unge med en handels-skoleeksamen frem for som tidligere unge med folkeskolens afgangsprøve.

1987Bankrådgiveren dukker opBankrådgiveren som begreb blev introduceret i Privatbanken i 1980’erne. Rådgiver Bettina Skovsted Hvidberg i Jyske Bank på Østerbro.

Banker og sparekasser ligestilletMed virkning fra 1989 blev banker og sparekasser endegyldigt ligestillet.

Finansielle supermarkederDet finansielle supermarked opstod, da de finansielle virksomheder udover bankforretninger begyndte at tilbyde realkredit og forsikringer.

1991Finansrådet dannesPå arbejdsgiversiden slutter Sparekasse-foreningen og Bankforeningen sig sammen i Finansrådet 1. januar 1991

Nye åbningstiderDBL accepterede at bankerne havde mulighed for at holde åben kl. 17 frem for som hidtil kl.16.

1992Finansforbundet dannesDanske Bankfunktionærers Landsforening og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening slog sig sammen i Finansforbundet 1. januar 1992.

PrikkerunderDanske Bank ville fyre 1.500 medarbejdere, og det tog ikke Unibank lang tid at lære og fyre 500 medarbejdere.

Unibank fyrerUnikreds' formand Kirsten Jensen kaldte planen ”den nye ledelses iskolde magtdemonstration”.

”Scener fra et pengeskab”Med en annoncekampagne

inspireret af gamle filmplakater søgte Finansforbundet at vinde

kampen om den offentlige mening.

Medlemstallet vokserI 1982 havde DSfL 11.000 og DBL

omtrent 32.000 medlemmer. I starten af 90’erne var medlemstal-

let vokset til henholdsvis godt 14.000 og knap 40.000.

1993Industriforbund

Finansforbundet organiserede både it-folk, akademikere, bankuddannede, ledere,

betjente og rengøringspersonale.

1996Kvalitet i arbejdetDet tredje landsmøde i april 1996 gik under temaet ”Det gode arbejde”.

1997ArbejdsnedlæggelseI januar 1997 nedlagde hen ved 2.000 ansatte i en række af Danske Banks filialer på Fyn og Jylland arbejdet i protest over endnu en udmeldt fyringsrunde.

Fleksibilitet og ny lønI 1997 opgav Finansforbundet sin modstand mod fleksible arbejdstider og et nyt lønsystem.

Den 1. majFinansforbundets formand, Søren Dalmark, talte i sin egenskab af næstformand for FTF ved et 1. maj arrangement i 1997.

1998OmsorgsdagePå landsmødet i 1998: Hver gang omsorgsdage blev nævnt fra talerstolen, rakte medlemmerne i Unikreds fem fingre i vejret.

En kold skulderTidligt i 1998 foreslog Finansfor-bundet et samarbejde om fælles

initiativer, der kunne forbedre finanssektorens vilkår. Men

forbundet fik en kold skulder af direktør i Danske Bank og

formand for Finansrådet, Peter Straarup.

2000InsidersagenDa Realkredit Danmark og Danske Bank fusionerede blev Finansforbundets formand Allan Bang sigtet for videregivelse af fortrolige oplysninger, men blev frikendt ved Højesteret i 2009.

2002Uddannelse, uddannelseLandsmødet i 2002 vedtog et politisk program, der klart signalerer betydningen af videre- og efteruddannelse.

2003SundhedsforsikringDen 8.marts 2003 blev der indgået en overenskomst med sundhedsforsikring.

20051.konfliktvarselI 2005 sendte man 1. konfliktvarsel og den 8. marts indgik FA og Finansforbundet en treårig overen-skomst med en samlet ramme på 9,61 procent.

2006Sekretariatet flytter

Fra Langebrogade til Applebys Plads

2008Boble-overenskomsten1.konfliktvarsel blev sendt af sted, før parterne blev enige om en samlet ramme på 13,36 procent. Ny dansk rekord.

2008FinansforsideDet gik ufatteligt godt i den finansielle sektor. Finansforbundets magasin Finans viste i april heller ikke tegn på at have gennemskuet, hvad der var på vej.

2010This time should be differentI februar 2011 holdt Finans-forbundet en konference om finanskrisen. En af talerne var Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard. Bankerne har kritiseret tilsynsmyndigheder- nes rolle under finanskriser.

2012Aldrig igen!Det kræver fundamental omstilling af forretnings-strategierne at honorere de nye krav til bankerne, og det er en omstilling hver eneste kunde og medarbejder kommer til at mærke, sagde Nordeas koncernchef Christian Clausen, i sin gæstetale på Finansforbundets landsmøde.

FinansSeptember 2013

5leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 60 www.finansforbundet.dk

Godt klædt påNår man er på rejse, kan man komme ud for lidt af hvert. Derfor afhænger turens succes ofte af det, man har med i rygsækken. For der kan nemlig opstå situationer, hvor det kan vise sig gan-ske værdifuldt, at man tidligere har oplevet noget lignende og forberedt sig derefter, så man har det rigtige grej til at klare strabadserne.

Den rette bagage er kort sagt af-gørende. Sådan er det også på det men-neskelige plan, hvor erfaringer og et solidt fundament er helt nødvendigt, når man møder vanskeligheder og udfordringer. Så man ikke lader sig blæse omkuld i lidt stormvejr, men kan modstå de knubs, man møder på vejen.

Som medarbejdere i den finansielle sektor har vi et fællesskab, som i år kan fejre 75-års jubilæum. Det er faktisk en lille menneskealder, hvor vi har udviklet en forening for og af medarbejdere i den finansielle sektor. En organisation, der har haft forskellige ansigter og navne, men som gennem alle årene har været holdt sammen af fællesskabet og de resultater, det har skabt for vores arbejds-vilkår og rettigheder som medarbejdere.

Det er værd at fejre, fordi det er his-torien om, at man kan opnå noget, hvis man står sammen. Det er også værd at markere, fordi det giver os et uvurderligt grundlag, når det kommer til vilkår og rettigheder som ansatte i sektoren.

Historien er værdifuld som erfa-ringsbank, fordi den jo har det med at gentage sig. For eksempel er kriser ikke noget nyt fænomen for os som organi-sation og medarbejdere i sektoren. Mange af os husker måske situationen i 90’erne, men også flere gange tidligere er vi stødt på alvorlige kriser – og kom-met igennem dem. På samme måde er eksempelvis teknologiens indtog og nye muligheder noget, vi har set før. Det er trods alt ikke voldsomt længe siden, at for eksempel computere eller internettet forandrede vores arbejdsliv grundlæggende med de udfordringer og muligheder, der fulgte med.

Du sidder nu med et nummer af Magasinet Finans, hvor vi dykker lidt længere ned i nogle af de seneste 75 års begivenheder, der har formet vores arbejdsliv og vilkår til det, de er i dag. Derfor vil jubilæet også blive fejret og markeret – blandt andet på medlems-møderne, som vi afholder over hele landet i løbet af oktober. Du kan alle-rede nu melde dig til på Finansforbun-det.dk, og vi glæder os til at se dig.

Som fællesskab har vi rigtig meget brugbart med i rygsækken, som vi skal huske på, fordi det har gjort os til det, vi er i dag. Og fordi vi faktisk kan bruge erfaringerne og resultaterne i de udfordringer, vi vil møde i fremtiden.

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

7IndholdFinansSeptember 2013

Faste sider

europas hemmelige bankkriseTysklands banker sidder på Euro-pas største kage af dårlige lån og er tvunget til at få ryddet op

38

34 hvor lokal skal man være?Ikke alle lokale pengeinstitutter holder sig til kirketårnsprincip-pet. Nogle ekspanderer i nye geografiske områder og har suc-ces med det

bevægelse bonner ud på bundlinjenLån & Spar Bank har sat motion, kost og rygestop på medarbej-dernes dagsorden. For sunde ansatte er godt for forretningen

30

rekordlavt antal røverierBankrøverne har fået det svært, viser statistikken for årets første seks måneder

28

miss shoe i nordeaDen 30-årige fællestillidsmand Natascha Bødker Sørensen har en lidenskab for stiletter og for at støtte kollegerne i Nordeas hovedsæde

24

12 75 års sejre og nederlagAndre fagforeninger kan med rette se på Finansforbundets opnåede resultater med mis-undelse, mener forfatter til for-bundets jubilæumsbog

Han fortæller Historier med musikkenMads Langer underholder på Finansforbundets medlemsmøder

5 Leder

8 Nyheder

36 INterNatIoNaLt

40 Job og KarrIere

54 hobby

56 det JurIdIsKe hJørNe

58 arraNgemeNter for

seNIorer

60 PoLItIsK KLumme

52

8 Nyheder FinansSeptember 2013

a-kasser er bedst til at skaffe lediGe i jobFinansforbundet støtter det opgør med de kommunale jobcentre, som SF og Venstre lægger op til forud for regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform

Finansforbundets formand, Kent Petersen, mener, at en del af de fire milliarder kroner, der i dag anvendes på de kommunale jobcentre, bør kanaliseres over til a-kasserne.

”A-kasserne bør udgøre en større del af beskæftigelsesind-satsen. De er tættere på virksomhederne og organisationerne og har en større føling med arbejdsmarkedet end jobcentrene og vil i langt højere grad skaffe ledige i arbejde”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Han fremhæver FTF-A – de finansansattes foretrukne a-kasse – som et eksempel på en a-kasse, der med en aktiv indsats har formået at skaffe job til ledige. Siden 2008 er omkring 8.000 job forsvundet i den finansielle sektor i forbindelse med finan-skrisen, men med en aktiv beskæftigelsesindsats, som både FTF-A og Finansforbundet har stået for, er det lykkedes at holde ledigheden blandt finansansatte på under 3 procent – og markant under landsgennemsnittet. Aktuelt er 1.164 finansfolk fuldtidsledige, hvilket svarer til 2,8 procent.

”Når regeringen præsenterer sit udspil til en ny beskæfti-gelsesreform, håber jeg, at en del af de midler, der i dag anv-endes i de kommunale jobcentre, overføres til a-kasserne. Det vil sikre en stærkere beskæftigelsesindsats, hvilket vil være til-trængt”, siger Kent Petersen.

Mandag den 19. august foreslog SF’s politiske ordfører, Jonas Dahl, i Berlingske, at ledige fremover selv skal kunne vælge, hvem der skal stå for deres jobformidling, kontrol og aktivering – og altså reelt fravælge jobcentrene. Venstre er positiv over for, at den ledige kan vælge, hvem der har ansva-ret for jobsøgningen.

Til oktober fremlægger et ekspertudvalg under Beskæfti-gelsesministeriet et udkast med anbefalinger til en ny beskæfti-gelsesindsats, som arbejdsmarkedets parter får mulighed for at kommentere, og i januar 2014 forventes beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at præsentere regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform. /CJO

“Tiden er vokset fra de

alfaderlige autoriteter.

Det er rigtigt, at den rolle havde Danske Bank for ti år siden. Men den alfader-lige autoritet er der ikke nogen, der kan tage i dag. Der er alt for mange gode meninger og hold-ninger til tingene”Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank, til Børsen

Færre ansatte i storbankerneBåde Danske Bank og Nordea har markant færre me-darbejdere i dag end tidligere. Nordea i Danmark har i dag fem procent færre fuldtidsansatte end for et år siden og i alt 200 færre ansatte. I Danske Bank er an-tallet af medarbejdere i første halvår af 2013 reduceret med 327, og der er indgået aftale om fratrædelse med yderligere 140 medarbejdere. Oplysningerne stammer fra de to bankers halvårsregnskaber.

Ja til Faaborg-Sjælland-fusionDet er ikke skadende for konkurrencen, at de to pengein-stitutter Sparekassen Faaborg og Sparekassen Sjæl-land slår sig sammen. Det har Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen meddelt Sparekassen Faaborg, som har offentliggjort godkendelsen i en fondsbørsmeddelelse. Finanstilsynet og aktionærerne i Sparekassen Faaborg har efterfølgende også givet grønt lys til fusionen.

Forlig mellem Sydbank og aktionærerSydbank har indgået et forlig med Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg, hvor banken tilbyder erstatning til tidligere minoritetsaktionærer i bankTrelleborg for deres krav i forbindelse med børsintroduktionen af bankTrelleborg i 2007 og den senere tvangsindløsning af aktierne i bankTrelleborg.

Forliget betyder, at Sydbank skal betale op til 135 millioner kroner i erstatning og omkostninger, oply-ser banken. Omkring 40 millioner kroner vil banken forsøge at få dækket af de professionelle rådgivere, der medvirkede ved udarbejdelsen af prospektet i bankTrelleborg, og/eller det forsikringsselskab, hvor der er tegnet en prospektansvarsforsikring. Som en del af forliget bortfalder de to gruppesøgsmål anlagt mod Sydbank af Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg vedrørende mangler i bankTrelle-borgs børsprospekt.

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på

tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

9NyhederFinansSeptember 2013

Jyske Bank ankede oprindeligt en dom fra Østre Landsret, hvor man den 11. oktober 2011 blev dømt ansvarlig for mangelfuld rådgivning i forbindelse med salg af investeringsproduktet Jyske Invest Hedge Markedsneu-tral. Men fredag den 16. august valgte

man at hæve anken, hvorved dommen står fast, og banken skal nu udbetale erstatningen på cirka 800.000 kroner til investoren anpartsselskabet Dream-haus. Det oplyser advokatfirmaet Advo-dan, der repræsenterer investorerne. Jyske Bank har samlet solgt de omtalte

investeringsbeviser for cirka en milliard kroner. En lang række sager er siden 2011 blevet forligt med forbrugerom-budsmandens mellemkomst ved, at ban-kens kunder har fået en erstatning på 80 procent af deres tab, men uden renter og omkostninger.

minister varsler mere reGulerinGStabilt fald i udlånstabØkonomisk Ugebrevs gen-nemgang af 20 aflagte bank-regnskaber (ekskl. Danske Bank og Nordea) for 2. kvar-tal viser, at udlånstabene nu to kvartaler i træk har ligger markant lavere end samme periode sidste år.

Udviklingen afspejler meget klart en begyndende bedring i dansk økonomi, og at stadig flere banker har fået de svage udlånsengagementer under kontrol, hedder det i analysen.

Økonomisk Ugebrevs gen-nemgang af kvartalsregnska-berne viser, at de tyve bankers udlånstab var mere end halvt så store som i 2. kvartal sid-ste år. Udlånstabene i seneste kvartal i de tyve banker på 980 millioner kroner skal sam-menlignes med tilsvarende udlånstab 2. kvartal sidste år på 2,4 milliarder kroner.

milliarder kroner udgjorde Danske Banks samlede aktiver per 30. juni 2013. Det svarer cirka til to gange hele Danmarks bruttonationalprodukt.3.485

Landets nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), som i begyndelsen af august afløste Annette Vilhelmsen, gør det klart, at det har høj prioritet at forhandle reguleringen af de systemisk vigtige banker på plads så hurtigt som muligt.

”Det er kolossalt vigtigt med en afklaring. For så ved alle – også bankerne selv – hvor-dan landet ligger. Der er to måder at klare den udfordring på. Enten laver vi en kontant opsplit-ning af det finansielle supermarked, som så kan køre videre hver for sig. Eller også laver vi de her Sifi-regler, og det er det, vi gør. Samtidig skal vi sørge for, at der er så solide branddøre i finansielle institutter, at ilden ikke breder sig, hvis der udbryder brand”, siger Henrik Sass Larsen til Morgenavisen Jyllands-Posten

I interviewet lægger han ikke skjul på, at branchen vil blive mødt af en kampklædt mini-ster, hvis der igen breder sig en lidt for løsslup-pen mentalitet blandt bankerne.

”Der må ikke igen komme glory days i finanssektoren med vanvittige bonusser. Jeg vil bekæmpe det benhårdt, hvis der kommer en ny guldgravermentalitet i bankerne, for jeg tror ganske enkelt ikke på, at en finanssektor kan skabe så meget merværdi fra år til år – der skal

være fornuft og balance i udviklingen”, siger Henrik Sass Larsen til avisen.

Hans hovedbudskab til bankerne er, at de store armbevægelser og udskejelser i form af for ensidigt udlån til enkelte brancher, dårlig kreditpolitik og kæmpebonusser til banksæl-gere som før finanskrisen skal væk.

”Jeg mener, at banking should be boring. Og jeg vil gøre alt for at bidrage til, at det bliver tilfældet”, siger Henrik Sass Larsen til Mor-genavisen Jyllands-Posten. /cjO

Sektoren har ikke umiddelbart fået en hjerteven med udnævnelsen af Henrik Sass Larsen som ny erhvervs- og vækstminister

”der må ikke igen komme glory days i finanssektoren med vanvittige bonusser", siger henrik sass Larsen

Foto: Folketinget

Jyske Bank accepterer landsretsdom

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

FTF-A udvider telefontiden Fra den 1. oktober vil FTF-A’s Callcenter sidde klar ved telefonerne fra

klokken 8 om morgenen til klokken 18 om aftenen mandag til fredag. Der er tale om en udvidelse af telefonbetjeningen med 15 timer om ugen og FTF-A bliver dermed en af de a-kasser, der er lettest tilgængelig for medlemmerne. FTF-A kan som altid fanges på telefon 70 13 13 12.

10 Nyheder FinansSeptember 2013

40.000 færre kunder i Danske BankI årets første seks måneder har omkring 40.000 kunder forladt Danske Bank, oplyser banken i forbindelse med sit halvårsregnskab. Det er dog ifølge Danske Bank helt som ventet, når der indføres en ny måde at drive bank på. Det nye kundeprogram Personal Banking fik 306.000 nye tilmeldinger i andet kvartal, så der nu er 773.665 tilmeldte kunder. Danske Banks samlede markedsandel på udlån i Danmark er steget til 28,0 procent fra 26,6 procent ultimo 2012.

5.500 færre bankfilialer i Europa i 2012Ifølge tal fra Den Europæiske Centralbank (ECB) forsvandt 5.500 bankfilialer i Europa sidste år i forbindelse med bankers trimninger af forretningen. Antallet af lukninger var i forhold til indbyggertallet højest i kriseramte lande som Grækenland, Cypern, Spanien og Irland. Siden Lehman Brothers krak i september 2008 er omkring 20.000 filialer forsvundet i Europa.

Lidt færre netbankindbrud Mens antallet af netbankindbrud eksploderede i 2012 med 199 indbrud i alt og 95 i første halvdel af året, ser 2013 ud til at blive lidt mindre lukrativ for de digitale forbrydere med 87 indbrud i årets første to kvartaler.

År Antal indbrud Antal indbrud med tab Samlet tab

2013 *87 38 2.081.422 kr. 2012 199 56 6.289.747 kr. 2011 10 4 159.668 kr. 2010 12 6 433.043 kr. 2009 111 63 6.790.191 kr. 2008 251 132 6.539.346 kr. 2007 69 32 3.045.980 kr. 2006 84 27 1.948.556 kr.*Kun 1. og 2. kvartal

Kilde: Finansrådet

Mange får robotlån i Danske BankAutomatiserede lån eller robotlån, som de også kaldes, udgør nu 45 procent af alle udlån blandt bankens privatkunder, oplyser Danske Bank i forbindelse med offentliggørelsen af sit halvårsregnskab. De såkaldte robotlån betyder, at kunderne ikke behøver at mødes med deres bankrådgiver for at få bevilget et lån. De kan i stedet lave en låneansøgning over nettet, og kort tid efter dukker pengene op på kundens konto. Den høje andel af udlån på denne måde er bemærkelsesværdig, idet Danske Banks ord-førende direktør, Eivind Kolding, for mindre end et år siden introducerede begrebet automatiserede udlån. Danske Bank har et mål om, at 90 procent af låneansøgningerne inden for privatområdet bliver behandlet automatisk i 2015.

”Hvis jeg havde lavet noget

forkert, ville jeg selvfølgelig

fortryde det. Men jeg føler ikke,

at jeg har gjort noget forkert”

Niels Valentin Hansen, tidligere direktør i

Roskilde Bank, til BT

43 medarbejdere knokler i disse uger i Coops hovedsæde i Albertslund med at etablere det første nye pengeinstitut i nyere tid i Danmark.

”Det er lidt hektisk lige nu, men her er rigtig meget pionerånd, og vi tror på, at det nok skal lykkes at skabe en økonomisk bæredygtig bank”, som skaber værdi for medlemmerne, siger Jakob Steen Jensen, nyvalgt tillidsmand for medarbe-jderne i Coop Bank til Nyhedsbrevet Finans.

1. september begynder yderligere seks medarbej-dere, så det samlede medarbejdertal vil nærme sig 50.

”Vi er overrasket over, hvor stor interessen for Coop Bank har været. Da vi sendte breve ud til gamle Coop-kunder med et MasterCard, som skulle fornyes, lå svarprocenten væsentlig over det forventede. Så vi har meget travlt med at få alle ansøgere serviceret. Der er også en del, der

opsøger banken selv, fordi de har læst eller hørt om os”, fortæller Jakob Steen Jensen.

Åbningstiden er kl. 8-21 fra mandag til fredag samt kl. 10-17 lørdag og søndag, hvilket betyder, at medarbejderne som udgangspunkt skal have en dag om ugen, hvor de er der til kl. 21. Senior rådgivere har weekendvagt hver ottende uge, mens kunderåd-givere arbejder en weekenddag hver tredje uge.

Indtil videre koncentrerer Coop Bank sig om de CoopPlus-medlemmer, der skal have udskiftet deres eksisterende MasterCard fra Coop. Men i løbet af efteråret er det planen, at banken åbner for alle 1,3 millioner medlemmer af Coop.

Udover et Coop Mastercard tilbyder Coop Bank en lønkonto (Nemkonto), højrentekonto, Visakort og en kassekredit, og det bliver også muligt at få net- og mobilbank. /CJO

pionerånd Hos Coop bank-ansatteKundeinteressen er voldsom og travlheden så stor, at der hele tiden blive ansat nye kollegaer for at følge med efterspørgselen

– statens finansieringsfond

Skal din kunde have et Vækstlån?Som erhvervsrådgiver har du mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering.Hvis du gerne vil have nogen at dele finansieringen med, kan et Vækstlån fra Vækstfonden være løsningen.

Et Vækstlån - er til små og mellemstore virksomheder- er et supplement til den øvrige finansiering- står bagefter i sikkerhederne- er på minimum 2 mio. kr.

Med Vækstlånet kan din kunde udvikle sin virksomhed, og du får et stærkere kundeengagement.

Se Mere På Vf.dk

annonce_finans.indd 1 27-08-2013 20:24:44

12 Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæum FinansSeptember 2013

”den største udfordring for finansforbundet er nok at holde fast i

fællesskabet, når både den omgivende verden og forbundet

selv i stadig højere grad fokuserer på, at

medlemmerne er forbrugere

eller kunder”, mener Per h. hansen

13

”Vi skal kende vores historie både for at kunne bruge den, men nogle gange også for at kunne frigøre os fra den. Virk-somheder og andre organisationer risikerer nemlig at blive fanget i deres egen fortælling. En organisations historiske fortælling kan stå i vejen for forandring, og så må den gen-fortælles, så der kan skabes nye muligheder”, siger histori-keren, professor Per H. Hansen.

Han har sammen med museumsinspektøren på Danmarks Industrimuseum, ph.d. Kristoffer Jensen, skrevet Finansfor-bundets 75-årige historie, bogen ”Vi kan, når vi skal. Finans-forbundets historie”.

Det er ikke noget hædersskrift, de to historikere har for-fattet. De betingede sig fuldstændig uafhængighed, inden de gik i gang, og det har de fået. Der bliver ikke leflet for nogen. Det er derfor blevet en beretning om 75 års sejre og nederlag, blindgyder, kloge valg og nødvendig tilpasning. En beretning om en fagforening, der har skullet omstille sig fra mellemkrigstidens smalhals, 60’ernes vilde vækst, chok-ket over 90’ernes prikkerunder, 00’ernes tro på, at alt kunne lade sig gøre, til den seneste krise, der for alvor har sat sek-toren under pres.

Teknologi, øget konkurrence, prikkerunder, globalisering, fusioner, nye typer medarbejdere, trusler om outsourcing, banklukninger og regulering har været den virkelighed, med-lemmer og politikere har måttet forholde sig til. En dagligdag, der konstant krævede nye svar på nye udfordringer.

Det begyndte i 20’erne med den alvorligste bankkrise, Danmark nogen sinde har oplevet. De første personale-foreninger havde set dagens lys, men krak og konkurser og ikke mindst Landmandsbankens totale nedsmeltning fik flere til at se ideen i en sammenslutning af medarbejdere på tværs af bankerne. Smagen af fagforening var dog lige skrap nok for de pæne bankfunktionærer, men tanken om at samle ”standen” appellerede til flere og flere.

Efter mange trakasserier og smertefulde revisioner af for-estillingen om, at ansatte i bankerne udgjorde en ganske sær-lig stand, højt hævet over arbejderklassen, blev DBL, Danske Bankfunktionærers Landsforening, dannet i 1938, og året efter sluttede sparekassefunktionærerne sig sammen i DSfL, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening.

I de følgende år var det dog magtpåliggende for politikerne i de nye organisationer at understrege, at organiseringen ikke rykkede ved, at bankfunktionærernes interesser grund-læggende faldt sammen med ledelsens. Med rød retorik og strejketrusler ville man nok have haft problemer med at få de ansatte til at melde sig ind.

Godt nok gik det langsomt i starten, og det blev ikke bedre, da krigen med udgangsforbud og begrænset togdrift lagde hindringer i vejen for agitationsrejser og mødeaktivitet. Men i 1948 var DBL’s medlemstal nået op på cirka 5.500, mens DSfL fortsat var en svag organisation med omkring 1.000 medlem-mer. Derfra øgedes organisationsprocenterne støt og roligt.

75 års sejre oG nederlaG

Finansforbundet har været i stand til at forhandle lønninger, arbejdstider, ferie og pensions-vilkår, som andre fagforeninger blot kan se på med misundelse. Hvis Finansforbundet ikke havde eksisteret, er jeg sikker på, at mange medarbejdere ville have haft meget ringere vilkår, siger historikeren, professor Per H. Hansen, der er medforfatter til bogen om forbundets 75-årige historie Af ElisAbEth tEisEn foto: JAspEr CArlbErg

Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæumFinansSeptember 2013

••

14 Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæum FinansSeptember 2013

Kriserne satte kursen”Den første organisering peger på mønstre, der viser sig at blive gennemgående for bank- og sparekassefunktionærernes foreninger”, siger Per H. Hansen.

For det første er det kriserne, der for alvor kommer til at forme forbundene/forbundet. 30’ernes krise baner vejen for organiseringen. Under 90’ernes krise bliver det helt cen-tralt at begrænse omfanget af masseafskedigelser. Hvad der præcis kommer til at ske i kølvandet på den seneste krise, er det selvfølgelig endnu lidt svært at sige noget om, men jeg kan se konturerne til, at man bakser med at skabe en effektiv modfortælling til arbejdsgivernes stadig mere dominerende fokus på shareholdervalue.

For det andet er samspillet mellem det decentrale og det centrale niveau, mellem kredse og sekretariat, en konstant sten i skoen, som der har skullet files på. De første person-aleforeninger var ikke meget for at overføre forhandlingsret til den nye forening, og med de decentrale virksomheds- overenskomster, som overenskomsten i 2001 åbnede for, blev magtbalancen mellem forbundet og kredsene endnu en gang forrykket.

For det tredje er Finansforbundet og dets forgængere ble-vet skabt og tilpasset i en konstant dynamik mellem organisa-tionen og den omgivende verden. Verden har forandret sig meget siden mellemkrigstiden, og derfor har forbundet også måttet forandre sig.

historien om en succesGrundlæggende har Finansforbundets historie været en historie om en succes, understreger Per H. Hansen.

”Finansforbundet, der blev resultatet af fusionen mellem DBL og DSfL i 1991, har i modsætning til mange andre fag-foreninger formået at fastholde en høj organisationsprocent. Forbundet har været i stand til at forhandle lønninger, arbejds- tider, ferie og pensionsvilkår, som andre fagforeninger blot kan se på med misundelse. Hvis Finansforbundet ikke havde eksisteret, er jeg sikker på, at mange medarbejdere ville have haft meget ringere vilkår. Og mange af medlemmerne er da også ganske tilfredse med deres fagforening, viser de jævn-lige medlemsundersøgelser”.

Men forbundet har også måttet gennem pinefulde og svære omstillingsprocesser. Selvfølgelig kunne man ikke sætte en effektiv barriere for masseafskedigelserne, og forbundet kom derfor på sigt til at satse mere på at hjælpe medlemmerne med kompetenceudvikling. Samtidig skete der en udvikling i samfundet mod større og større individualisering. Fællesskab og solidaritet er ikke i høj kurs, så hele fagforeningstanken kom i modvind. Her har Finansforbundet arbejdet på at til-passe sig medlemmernes forventninger med individuel kar-riererådgivning og andre individuelle serviceydelser.

Konstante udfordringerFor Per H. Hansen springer en række tydelige dilemmaer i øjnene.

Man kan overveje, om de gode overens- komster med høje lønninger og lange ferier er et tveægget sværd. Arbejdspresset vil alt andet lige øges, når lønningerne stiger, og arbejdsgiverne ensi-digt fokuserer på afkast til aktionærerne.

Man kan diskutere, om kampen for at få øget medansvar, for eksempel med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, har givet reel magt til at påvirke udviklingen i virksomhederne.

Det er ifølge Per H. Hansen også et åbent spørgsmål, om Finansforbundet har brugt for mange ressourcer på at blande sig i sektor-forhold, som er meget svære at påvirke, når arbejdsgiverne i den magtfulde branche ikke rigtigt vil spille med.

”Men alt i alt har Finansforbundet formået at holde en balancegang mellem at være en stands- og en fagforening, og forbundet har i nogen grad formået at formulere en anden måde at se verden på, en bredere fortælling med et mere langsigtet perspektiv, som et kor-rektiv til arbejdsgivernes ensidige, kortsigtede fokus på shareholdervalue. En fortælling, som også giver mening for de overvejende borger-lige medlemmer”, siger Per H. Hansen.

”Den største udfordring for Finansforbundet er nok at holde fast i fællesskabet, når både den omgivende verden og forbundet selv i stadig højere grad fokuserer på, at medlemmerne er forbrugere eller kunder. Hvis Finansforbundet skal overleve som fagforening, er det afgørende, at det formår at fastholde fællesskabstanken, og her er der udfordringer nok at tage fat på”.

Dialogen er nødvendigAt tiden skulle være løbet fra fagforeninger, er erhvervshistorikeren lodret uenig i.

Presset mod medarbejderne vil ikke blive mindre i de kommende år. Bankerne vil fokusere mere og mere intenst på indtjening og effektivitet i lyset af stadig stigende glo-balisering, skærpet konkurrence og de øgede udgifter, en strammere regu-lering vil afføde. Og den fortsatte individualisering kan sætte solidariteten, for nu at bruge et gammeldags ord, under pres.

”Konkurrencestaten har holdt sit indtog, men det betyder ikke, at den danske og europæiske tradition for samarbejde mellem stat, arbejds-givere og lønmodtagere ikke fortsat har meget at bidrage med. Det samarbejde er vigtigt, hvis vi vil holde fast i et godt samfund med sammen-hængskraft og en rimelig social lighed”, siger Per H. Hansen. ¢

15Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæumFinansSeptember 2013

Et af de centrale temaer i historien om Finansfor-bundet er, at de finansansatte langt hen ad vejen ikke følte sig som alle de andre lønmodtagere, men som en stand hævet over almindelige arbej-dere, en stand, der var lidt finere og i særlig grad havde interesser til fælles med arbejdsgiverne.

For eksempel kunne man i ”Danske Bank-foreningers Tidsskrift” i 1923 læse følgende linjer, der afslører selvforståelsen:

”Til funktionæren stilles der andre og større krav end til arbejderen, såvel med hensyn til almen dannelse som klæde- dragt og hele ydre fremtræden, men yderligere forlanges som regel også af funktionæren en større teoretisk indsigt og en, kulturelt set, højere standard end arbejderens”.

En så ukamufleret social fordom finder man nok ikke mange abonnenter på længere, men dog har der i den finansielle sektor været tættere relation mellem medarbejdere og ledelse, end der har været i mange andre brancher. Og dette tætte forhold har

stillet store krav til politikere i fagforeningen, som på den ene side skulle kæmpe for medlemmernes interesser, men som på den anden side skulle holde sig på måtten med kritik af konkrete virksomheder.

”Vi har heldigvis bevæget os væk fra at være en standsforening, men vi oplever stadig, at vores medlemmer har en meget stor loyalitet med de virksomheder, de er ansat i. Det ligger nærmest i de finansansattes dna, og vi skal kommunikere en eventuel kritik af en virksomhed med stor varsom-hed, ellers har vi straks medlemmer i røret med et ’no go’. Derfor er det en balancegang på den ene side at have markante synspunkter og hold-ninger som fagforening og på den anden side at tilgodese medarbejdernes store loyalitet”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Men han mener også, at det er et vilkår, som man som politiker i Finansforbundet skal være i stand til at håndtere.

Finansfolk er noget for sig selvFor Finansforbundet er det en balancegang på den ene side at have markante synspunkter og holdninger som fagforening og på den anden side at tilgodese medarbejdernes store loyalitet over for deres virksomhed, siger forbundsformand Kent PetersenAf ElisAbEth tEisEn foto: JAspEr CArlbErg

”det er en balancegang på den ene side at have markante

synspunkter og holdninger som

fagforening og på den anden side at

tilgodese medarbejdernes

store loyalitet over for deres

virksomhed”, siger Kent Petersen.

••

16

Tilliden blev brudtSamtidig påpeger han, at finansansattes selvforståelse er under opbrud.

”De store fyringsrunder i starten af 90’erne var jo dybt trau-matiske, fordi tillidsforholdet blev brudt. Forholdet til virk-somheden var langt mere end et ansættelsesforhold, det var en identitetsskabende relation. Derfor oplevede de fyrede det nærmest som en skilsmisse forbundet med stor sorg.”

Og Finansforbundets formand funderer over, om arbejds-giverne egentlig gør sig klart, hvilket fantastisk aktiv og helt særegen virksomhedskultur de sætter over styr med de til-bagevendende fyringsrunder.

På den anden side gør opbruddet det lettere at være fag-foreningspolitiker. Kent Petersen vurderer, at Finansforbun-det står stærkere end nogen sinde før. Tilslutningen er sti-gende, og opbakningen er stor.

”Nu skal vi turde sige, at vi er en fagforening – en organi-sation, der varetager medlemmernes interesser. Udviklin-gen og medlemmerne kræver, at vi er klare i spyttet”, siger Kent Petersen.

På mange måder har det været en øjenåbner for Finansfor-bundets formand at læse Finansforbundets 75-årige historie.

”Det er jo bemærkelsesværdigt at se, at de emner, der var på dagsordenen i 30’erne, i meget høj grad ligner dem, vi kæmper med i dag, selvom det dengang hed noget andet, og niveauet og redskaberne var nogle andre”, siger Kent Petersen.

Dengang hed det ”nervesvækkelse” og ”mekanisering” i stedet for ”stress” og ”teknologi”, men ligeløn … det hed det også dengang.

Det er dog ikke noget, der gør Finansforbundets formand mismodig. Tværtimod viser det ifølge ham, at ”de gode gamle dage” er en fiktion. At der er nogle grundvilkår, som vi må forholde os til, og at Finansforbundet har fat i nogle helt centrale punkter.

”Og på den anden side er der jo også sket rigtigt meget. Nu må vi organisere os og endda strejke, hvis det skulle komme dertil. Vi skal ikke længere have lov af arbejdsgiveren til at gifte os, og gifte kvinder tvinges ikke til at sige deres job op. Vi har fået gode lønninger, pension, overarbejds- betaling og regulerede arbejdstider”, siger Kent Petersen.

glemsomheden er storMen så er der kriserne, hvor nærmest hver ny bankgenera-tion fortrænger muligheden, forfærdes, når den kommer, og glemmer, så snart de sidste rystelser har fortaget sig.

”Hver gang mener vi, at den aktuelle krise er helt excep-tionel. Men krisen i slutningen af tyverne var lige så drama-tisk som den, vi lige har set, og hver gang har dårlig kre-dithåndtering sat den i gang. Det er utroligt, at man ikke reflekterer mere og lærer at vise mådehold i opgangstider. Derfor har vi heller ikke set den sidste krise. For Finansfor-bundet betyder det, at vi altid må være forberedte og stå klar til at hjælpe medlemmerne”, siger Kent Petersen.

Tryghedsaftaler tilsiger historien ikke den store værdi. I 70’erne skete der en vældig udvikling af teknologien med for eksempel Dankort og hæveautomater. Det betød, at bekymrin-gen for voksende arbejdsløshed fyldte meget på foreningernes landsmøder i 70’erne, og der blev i løbet af 80’erne indgået tryghedsaftaler med arbejdsgiverne. De var dog ikke meget mere end hensigtserklæringer, der i realiteten ikke gav de ansatte nogen som helst tryghed, da virksomhederne i starten af 90’erne mente, der skulle skæres i omkostningerne.

”Den type tryghed tror jeg ikke på. Tryghed i 2013 hand-ler om at skabe et trygt arbejdsliv, hvor du som ansat har så mange kompetencer, at du altid kan finde arbejde”, siger Kent Petersen.

Rifterne i de ideologiske bånd mellem virksomhed og ansat påvirker også forholdet mellem det centrale og det decentrale niveau. Det forhold har været til diskussion, lige siden de første personaleforeninger sidst i 1930’erne måtte gå af med beføjelser til den centrale forening.

”Det er en sund diskussion, som skal føres løbende”, siger Kent Petersen, som dog også mener, at der lige nu er fun-det en fornuftig balance, hvor det centrale niveau agerer på brancheniveau og som bagstopper for kredsene, mens der er åbnet for stor indflydelse for kredsene på det lokale niveau med mulighed for at indgå aftaler på en lang række områder tilpasset vilkårene i den enkelte virksomhed.

hvor meget kan viDet var også i 1970’erne, at man startede arbejdet med at få indflydelse på bestyrelsesniveau i de enkelte virksomheder. Senere udviklede det sig til et ønske om at påvirke rammerne for hele branchen. Det er et arbejde, som de to historikere problematiserer, men som Finansforbundets nuværende for-mand ikke vil give køb på.

”Jeg indrømmer, at der er et stykke vej endnu. Finans-krisen har vist, at medarbejdernes repræsentanter ikke altid har været stærke nok til at varetage medarbejdernes inte-resser for den sunde drift og bæredygtige virksomheder. Det handler om kompetencer, og at medarbejderne skal vælge repræsentanter, der både har viljen og modet til at sige deres mening. Også på brancheniveau er vi langtfra i mål, men jeg mener, det er vigtigt at holde fast, hvis medlemmerne skal sikres arbejde i en branche, der står respekt om, en branche, der ser virkeligheden i øjnene, som vil være med til at rydde op, og som igen bliver en del af det danske samfund og ikke bare opfattes som en bande banditter i habitter”.

”… Men indrømmet. Det er kompliceret”, siger Kent Petersen.

Og så ærgrer han sig i øvrigt over, at det på trods af ual-mindeligt mange forsøg gennem alle 75 år ikke er lykkedes at samle branchens lønmodtagerorganisationer endnu. ¢

Finansforbundets 75 års jubilæum markeres ved en reception i forbundets lokaler på Applebys Plads 5 på Christianshavn tirsdag den 10. september kl. 14-16.

Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæum FinansSeptember 2013

••Fortsættes side 18

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S E K SP O RT K R E D I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

18

19Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæumFinansSeptember 2013

Jeg tror, jeg vil være medlem, til jeg dørDa 16-årige Bibi Fabiansen Larsen begyndte i Bikuben i 1966, var det med pen, blæk, karbonpapir og rentebøger. Da hun sluttede i Danske Bank, var det med avanceret teknik og Lean. Hun har været på rundrejse i den finansielle sektor i 46 år og ville ikke have været det eller medlemskabet af Finansforbundet foruden Af bErit VillAdsEn foto: JAspEr CArlbErg

”Jeg har aldrig tænkt nærmere over det med at være medlem af Finansforbundet. Det blev man bare. Det var lidt ligesom at børste sine tænder og betale husleje”, fortæller 64-årige Bibi Fabiansen Larsen, som gik på efterløn fra Danske Bank sidste år.

Bibi begyndte i Bikuben som 16-årig, og det var en meget genert Bibi, der i 1966 mødte op på Bikubens hovedsæde i Silkegade i København sam-men med 50-60 andre nye elever, der skulle fordeles i hele Storkøbenhavn. Næste dag begyndte hun i sparekassens filial i Valby tæt på barndomshjem-met. Et stort øjeblik ikke mindst for Bibis farfar, som var nationalbankkasserer i Aalborg.

Modsat de fleste bankelever var det kutyme, at Bikuben-eleverne rykkede meget rundt mellem sparekassens filialer. Bibis rundrejse begyndte efter et halvt år i Valby. Næste stop var filialen på Frederikssundsvej, som var en af de første Bikuben-filialer, der indførte edb til kassesystemet. Det betød et farvel til pen, blæk, karbonpapir og rentebøger.

Karrierepige i KastrupEfter et år på Frederikssundsvej kom Bibi på ”assi-stanceholdet”, hvor eleverne agerede vikarer. Hun husker tydeligt de mange telefonsamtaler med fru Ibsen fra personalekontoret, som stod for fordelin-gen. Vikartjansen kunne være alt fra en måned til en eftermiddag i en filial. Så da Bibi i 1969 var udlært som sparekasseassistent, kendte hun en stor del af Bikubens personale i Storkøbenhavn. Og hun var vant til at give den en ekstra skalle på arbejdet.

”Jeg gik meget op i mit job. Det har jeg altid gjort, og jeg har aldrig været bleg for at arbejde over. Altid taget ekstraarbejde. Som karrierepige gik der også meget af min fritid med at tænke på banken og gøre noget for banken. Hvis jeg ikke havde nået ugens arbejde, kunne jeg godt tage ind i banken søndag formiddag og skrive nogle dokumenter og få orden

på nogle ting. Det var ikke hver søndag, men en gang imellem. Det havde jeg ikke noget imod”.

Sparekasseassistenttitlen åbnede dørene til a-kassen, pensionskassen og Danske Sparekasse-funktionærers Landsforening (DSfL), det senere Finansforbundet. Og Bibi blev hurtigt hvervet, da tillidsmanden kom forbi.

”I den årgang, jeg er fra, gør du, hvad der bliver sagt og foreslået. Du lytter fornuftigt til, hvad de voksne siger. Så det var helt per automatik, at jeg meldte mig ind. Da jeg så blev lidt mere voksen og fornuftig, tænkte jeg, at det var en fantastisk rar tryghed at have”.

Fra afdelingsbestyrer til tvillingemorBibi tilbragte den første tid som sparekasseassistent i Marketingafdelingen, hvor hun blandt andet kom med på rejser til Bikubens filialer i Jylland. En spæn-dende tid, hvor Bikuben fusionerede med andre pengeinstitutter. Efter to år kom hun tilbage til livet i en filial, først på Nørreport og senere på Amager. Sideløbende tog hun diverse kurser, hun kunne komme på. Hun avancerede til ”sparekassefuld-mægtig 1” og fik job som souschef, først for Bikubens filial i Amager Centret og siden i Kastrup. Senere blev hun ”sparekassefuldmægtig 2” og fik job som afdelingsbestyrer for syv medarbejdere i Kastrup.

Bestyrerjobbet havde hun i et par år, indtil hun i 1982 til Bikubens 125-års jubilæum mødte Ole Bjørn fra Marketingafdelingen. Han var kommet til efter hendes tid der. ”Vorherre bevares sådan en playboy, der tygger tyggegummi”, tænkte hun, og han ”Vorherre bevares sådan en utilnærmelig bestyrerinde”. Bankbetjentene kunne imidlertid hurtigt fortælle, at der var noget i luften, da der dagligt var intern post fra Marketingafdelingen til Kastrupfilialen.

Og så gik det hurtigt. I løbet af to år blev

”Jeg gik meget op i mit job. det

har jeg altid gjort, og jeg har aldrig

været bleg for at arbejde over.

altid taget ekstraarbejde”,

siger bibi fabiansen Larsen. ••

20 Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæum FinansSeptember 2013

Sara Vinding Jakobsen, Viby Jylland, 19 år gam-mel, studerer til finansøkonom på 3. semester. Blev medlem i august 2012 i forbindelse med studiet.

Hvorfor blev du medlem?”Jeg blev medlem, fordi jeg gerne vil arbejde i banksektoren. Det er rart at vide lidt om sektoren, inden du kommer ud i den. Den viden får jeg igen-

nem Finansforbundet og bladet, som jeg læser lidt i en gang imellem”.

Hvad har Finansforbundet gjort for dig? ”Ikke noget endnu. Jeg ser medlemskabet som en investering. Sidst læste jeg en artikel om en arbejdsløs, som fortalte, hvor meget Finans-forbundet havde gjort for hende. Det er trygt at vide. Så jeg ser medlem-skabet som en tryghed, en investering og en god sikkerhed at have, hvis jeg ikke får arbejde, når jeg bliver færdig. Jeg kan jo altid melde mig ud igen”.

Hvad har du gjort for Finansforbundet?”Ikke noget endnu”.

Erik Jensen, Aalborg, 79 år gammel, pensionist og medlem. Blev medlem i 1950, da han kom i lære i Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring.

Hvorfor blev du medlem?”Det blev man bare, da tillidsmanden kom. Mine øvrige arbejdskolleger var også medlemmer. Det var vi alle sammen. Men jeg blev ikke medlem

af en arbejdsløshedskasse. Det blev jeg først i 1980’erne, da kartof-felkuren kom, og det begyndte at kradse lidt".

Hvad har Finansforbundet gjort for dig?”Der er ingen tvivl om, at Finansforbundet har varetaget vores løninte-resser. Omkring 1960 var det magert at være bankmand rent lønmæs-sigt. Folk flygtede fra banker og sparekasser over til de private erhverv. I 1960-1961 tog Finansforbundet vores lønforhandlinger op midt i en aftaleperiode, og der fik vi en betragtelig lønforhøjelse. Så blev det løn-mæssigt sjovere at være bankmand. Det gjorde også, at der var kol-leger, som pludselig vendte tilbage igen. Finansforbundet har også forhandlet bedre arbejdstider og overar-bejdsbetaling på plads. Før 1960 eksisterede overarbejde ikke. Vi fik for eksempel ikke ekstra løn for at arbejde nytårsdag. Det fik vi i 1962. Tidligere registrerede vi ikke vores arbejde. Du mødte klokken 9.00, og så gik du hjem, når arbejdet var færdigt. Så der er sket meget".

Hvad har du gjort for Finansforbundet?”Jeg har været tillidsmand i et par år og sørget for, at elever også blev medlemmer. Og så har jeg deltaget i generalforsamlinger. Ellers har jeg ikke deltaget aktivt i noget. I dag tager jeg til seniorarrangementer et par gange om året”.

Derfor er vi medlemmerde gift, købte hus i Virum og fik tvillingepiger. Og det resulterede i et besøg fra regionsdirektøren i Bikubens Amagerafdeling. Beskeden var klar: ”Du kan ikke være tvillingemor og bo i Virum og samtidig være afdelingsbestyrer i Kastrup”.

Sladderen gik, og Bibi blev kontaktet af fælles-tillidsmanden, som opfordrede hende til at køre en sag. Det burde ikke være en problematik, at hun var afdelingsbestyrer og nybagt mor. Hvornår havde det nogensinde været et pro-blem at være afdelingsbestyrer og nybagt far? Bibi kørte dog ikke en sag. Hun indgik i stedet en aftale om at blive sagt op og genansat to minutter efter i en lavere stilling på deltid i Pantebrevsafdelingen i Store Kongensgade i København. Med sig fik hun et halvt års afdelingsbestyrerløn.

Elev på ny i danske bankBibi fulgte Pantebrevsafdelingen igennem fusionen med Girobank tilbage i 1995 og Danske Bank i 2000. I oktober samme år valgte hun at tage orlov for at passe sin døende mand. Og det er hun taknemmelig for. Det var fire en halv måned med fuld løn og fuld tryghed, som hun siger. Det var hårdt at komme tilbage. Af flere årsager. Der var nedgang i salget af huse, så der skete ikke så meget på pantebrevsmarkedet. Dertil kom, at arbejdskulturen var under forandring.

”Det var som at blive elev på ny i Danske Bank. I starten følte vi Bikubenfolk, at det kun var Danske Bank, der duede. Vi blev ikke taget helt alvorligt. Vi var jo bare sparekasseuddannede. De andre var bankuddannede. Vi blev betragtet som over-forkælede og lettere snobbede. Vi fik højere løn-ninger, var mere frie, havde meget større prokura (fuldmagt til at låne penge ud, red.) og havde prøvet meget mere forskelligt. Handelsbank-folkene var meget mere seriøse og fornuftige. Vi andre var mere fjantede og løsslupne”.

Gode chefer lettede ifølge Bibi overgangen til nye systemer og metoder. Det var en udfordring, også da hun som 60-årig skulle arbejde efter Lean, men det blev en succes. Ikke mindst på grund af Bibis sidste chef, som hun omtaler som helt fan-tastisk. I 2012 valgte Bibi så at gå på efterløn i en alder af 62 år. Da hun gik ud ad døren i Danske Bank, var det ikke længere den generte unge pige, som trådte ind i Bikuben i 1966, men i stedet en larmende ”gammel” kone, der ikke var bleg for at sige sin mening. Og medlemskabet af Finansfor-bundet – det har hun tænkt sig at beholde.

”Jeg har det sådan, at når nu du har nydt godt af noget, så skal du ikke bare sige det fra. Så jeg tror egentlig, jeg vil være medlem, indtil jeg dør”. ¢

21Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæumFinansSeptember 2013

Vi kommer ikke uden om de mange enestående ildsjæle, der i løbet af 75 års omskiftelig historie har brændt for tan-ken om at organisere de ansatte i finans-sektoren. Uden ildsjæle og uden den faglige organisering, der kom ud af deres indsats, havde meget set anderledes ud i de danske banker og sparekasser.

I 1930’erne var der en stigende util-fredshed især blandt bankernes yngre ansatte med deres arbejdsvilkår og løn, og mange efterlyste en organisation, der kunne varetage deres interesser over for arbejdsgiverne. Organiseringen kom sent. Det var begyndt med September-forliget af 1899, og etableringen af det fagretlige system i 1910 havde skabt nogenlunde ordnede forhold for det faglærte og ufaglærte arbejdsmarked. Den kamp skulle først til at begynde for de ansatte i banker og sparekasser.

C. JohnsenIkke desto mindre lykkedes det at oprette DBL, som havde sit stiftende landsmøde på

restaurant Nimb i Tivoli den 29. maj

1938, hvor C. Johnsen blev valgt som foreningens første formand.

Den første forudsætning for en stærk organisation var medlem-mer. Med funktionærloven i rygsæk-ken og med en fordragelig tone og med streg under samhørighed drog Landsforeningens første ildsjæle på hvervningsrejser fra bank til bank og fra by til by, og allerede efter et halvt år var medlemstallet oppe på 2.400.

Trods de vanskelige vilkår for organisa-tionsarbejde under krigen kom DBL’s medlemstal op på 4.616.

Samtidig var der en stigende util-fredshed med ledelsens manglende resultater, der ikke mindst hang sam-men med, at DBL skulle varetage både de interesser, som den yngste assis-tent havde, og dem, som fulgte med posten som kontorchef eller bestyrer. C. Johnsen var selv filialbestyrer i Landmandsbanken og dermed en del af bankfunktionærernes ”aristokrati”. Hovedparten af bankernes personale og dermed DBL’s medlemmer var imidlertid assistenter. På årsmødet i 1946 valgte C. Johnsen ikke at genopstille.

I 1949 fik DBL strammet vedtæg-terne og indføjet et afsnit om mulighed for strejke, så DBL kom til mere at ligne en rigtig fagforening. Og med bankbudenes tilslutning fik DBL en organisationsprocent tæt på 95.

Vagn biilmannDSfL var fra starten i 1939 en forholds-vis svag organisation, der først i 1959 nåede 1.500 medlemmer. Med den første kollektive overenskomst i 1959 opnåede DSfL en formel ligeløn, og senere kom formanden Vagn Biil-mann igennem med sparekassefunk-tionærernes egen pensionsordning, der i 1965 blev den første af sin slags for privatansatte funktionærer. Det skabte respekt om DSfL, som længe stod i skyggen af DBL.

1960’erne bød på store fusionsbe-vægelser i sparekassesektoren, og fra 1969 til 1974 blev antallet af selvstæn-

dige sparekasser reduceret fra 334 til 202, og man fik nye landsdæk-kende mastodonter som Bikuben og SDS, der ønskede at konkurrere på lige vilkår med bankerne og komme væk fra sparekassebevægelsens ide-alistiske traditioner om at opdrage til opsparing og yde lån til velærvær-dige formål.

Asbjørn grothI 1969 fik DBL ny formand i form af den 41-årige bank-bestyrer Asbjørn Groth fra Amager-

banken. Groth satte sig i spidsen for det syns-

punkt, at DBL skulle væk fra den kom-promissøgende forhandlingsform.

En urafstemning blandt samtlige 18.000 medlemmer viste et klart flertal for opsigelsen af aftalen om frivillig voldgift. Medlemmerne ønskede et system med strejkeret som på resten af arbejds-markedet, og Asbjørn Groth udtalte med til-fredshed: ”… at vi ikke er en særlig slags mennesker, fordi vi er ansat i en bank. Tankerne om, at der ligger noget odiøst i ordet aktionsret, tror jeg hører fortiden til”. Tredjestands-tanken var død.

Samarbejdet mellem DBL og DSfL blev generelt tættere i 1970’erne. De gik sammen om at påvirke den offentlige mening om pengeinsti-tutternes åbningstider, og mod slut-ningen af årtiet dannede man fælles front i spørgsmålet om behovet for tryghed i ansættelsen.

Det går ikke uden ildsjæleFra start havde ansatte i banker og sparekasser en klar forestilling om, at deres interesser faldt sammen med ledelsens. Ikke desto mindre har rækken af formænd i Finansforbundet og dets forløbere, Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL), tacklet de udfordringer, de og deres organisation har stået over forAf CArstEn rAsmussEn

••

22 Tema: FinansForbundeTs 75-års jubilæum FinansSeptember 2013

Frode SørensenI lyset af 80’ernes samfunds-

økonomiske problemer var man i DSfL slået ind på en kurs, hvor forbundet for-pligtede sig til at medvirke

til at løse samfundets proble-mer. Medlemmerne ville det

anderledes, så Frode Sørensen blev formand på et program om, at vi ”som fagforening (ikke) skal anbefale indkomstpolitiske løsninger”, og med Frode Sørensen ved roret vendte DSfL tilbage til en mere traditionel fagpolitisk strategi bestående i, at et fagforbund er sat i verden for at sikre sine medlemmers interesser.

I 1984 gik Frode Sørensen sammen med formanden for DBL, Erik Vegeberg, ud med fælles tanker om fusionsplaner mellem bank- og sparekassefunktionærer, der også skulle omfatte forsikringsfunktionærerne i Danske Forsikrings-funktionærers Landsforening (DFL). I et fælles finansforbund skulle forhandlingsretten ligge centralt hos hovedbestyrelsen, men det kunne DFL ikke acceptere, og de sprang fra.

I 1992 var de første finansielle supermarkeder allerede en realitet, og arbejdsgiverne havde alle-rede dannet en fælles organisation.

Søren DalmarkI 1980’erne pegede udviklingen stadig mere klart i retning af en global dereguleret økonomi, hvor ikke mindst finanssektoren fik friere rammer, end den havde haft i de foregående 50-60 år.

Det var den udvikling, der foreløbig kulmi-nerede i både finanskrise og de store bankfu-sioner og i dannelsen af Finansforbundet i 1992.

Den prikkerunde, som sejrherren efter finans-krisen, Danske Bank, havde sat i værk i 1992, hvor man bare ville fyre 1.500 medarbejdere, og som snart blev fulgt op af Unibank, var en spand koldt vand i hovedet på de ansatte i de to storbanker. Finansfor-bundets første formand, Søren Dalmark, var klar over, at en lang tradition for tryghed i ansættelsen var ved at være slut. Nu kunne fyringer ske alene med henvisning til forrentning af egenkapitalen.

På tærsklen til 1993 var der ikke mange lyspunk-ter, hverken for de ansatte i finanssektoren eller i økonomien generelt, og Finansforbundet skif-tede fokus fra massefyringer til andre områder: fremtidens finanssektor, sektorens regnskaber og forholdet til kunderne.

De første trange år efter 1992, hvor finans-krisen gjorde sin virkning, var det småt med løn-stigninger. I 1997 opgav forbundet sin modstand

mod fleksible arbejdstider og nyt lønsystem, og det blev til en pæn samlet ramme på i alt 6,33 procent, som blandt andet dækkede over fem omsorgsdage om året til alle ansatte. Efter seks år som markant formand trådte Søren Dalmark til-bage på landsmødet i maj 1998.

Allan BangDet blev Allan Bang, der skulle føre Finans-forbundet ind i det næste århund- rede. Allan Bang var sammen med de øvrige realkreditfunktionærer blevet medlem af DBL i 1990.

Velfærdssamfundet og den relativt høje grad af økonomisk lighed kom under pres i 00’erne, og ændringer på arbejdsmarkedet stillede spørgsmål ved den såkaldte ”danske model”. Globaliseringen, den internatio-nale konkurrence og det internationale samarbejde påvirkede direkte Finansforbundet og de ansatte i finanssektoren. Oven i sine formandsopgaver var Allan Bang også præsident for både Nordic Finan-cial Unions (NFU) og UNI Finance i flere år.

Samtidig med grænseoverskridende fusioner og overtagelser blev 2000 året, hvor den hidtil største danske finansfusion blev gennemført. Det skete, da Danske Bank overtog BG Bank og Realkredit Danmark i oktober 2000.

Arbejdsgiverne ville have decentrale løn- forhandlinger og overenskomster. Det fik de i 2001. Decentraliseringen af overenskomsterne var en nødvendighed, mente Allan Bang, fordi der var så stor forskel på forbundets største og mindste virksomheder.

De gode tider fortsatte i 2003, hvor de ansatte ud over en lønstigning på 5,7 procent fik sund-hedsforsikring og pensionsindbetalingen hævet til 15 procent.

I februar 2008 afgav forbundet 1. strejkevarsel. Der blev dog ingen konflikt, men en treårig overens-komst med en – viste det sig senere – samlet ramme på 13,36 procent. Samme år bryder finanskrisen ud.

Da Allan Bang i december 2009 meddelte, at han af personlige grunde stoppede som formand, blev næstformand Kent Petersen ny formand for Finansforbundet. Kent Petersen har modtaget fak-len og kan føje sig til rækken af ildsjæle, som i mere end 75 år har brændt for at organisere de ansatte i finanssektoren for at skabe gode løn- og arbejdsvilkår. De mål hænger i dag sammen med forbundets ambition om øget indflydelse i finans-sektoren og i samfundet generelt. ¢

Kilde: ”Vi kan, når vi skal. Finansforbundets historie”

Styrk dine investeringer med emerging markets

Besøg valuebonds.sparinvest.dk/em

Invester i virksomhedsobligationer fra de nye markeder med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Value Virksomhedsobli-gationer Udb. Afdelingen giver dig adgang til obligationer udstedt af emerging mar-kets-selskaber og kan tilføje en ekstra di-mension til din portefølje, fordi aktivklassen typisk ikke bevæger sig i samme takt som aktier og obligationer fra de modne marke-der. Afdelingen benytter value-strategien til

at skabe grobund for attraktive langsigtede afkast ved at investere i virksomhedsobli-gationer udstedt af undervurderede, men solide, selskaber på de nye markeder.

Sparinvest Emerging Markets Value Virk-somhedsobligationer Udb. har første han-delsdag den 23. oktober 2013. Hør mere hos en rådgiver i dit pengeinstitut.

Ny afdelin

g

si_annonce_september_210x280.indd 1 27-08-2013 21:15:05

24

100 par sko. I hvert fald. Det ejer 30-årige Nata-scha Bødker Sørensen, Account Manager i Nor-deas storkundeerhvervsafdeling. De fleste er stiletter. Gerne med farver. Ligesom i dag. Den lyserøde neglelak matcher de pink og blå stiletter. Tøjet er sort. Håret sat op.

Nataschas computer står i et storrumskontor på tredje etage i Nordeas imponerende hovedsæde på Christianshavn. Godt 2.000 medarbejdere har deres daglige gang her. 75 af dem er Natascha til-lidsmand for. Og det har hun været i halvandet år nu. Det var faktisk lidt af en tilfældighed, at hun blev det, og så overhovedet ikke alligevel.

For Natascha har fået fagbevægelsen ind med modermælken. Hun er vokset op hos sin mor, som er faglig sekretær i HK. Og Fælledparken har været hendes legeplads hver 1. maj. Det var derfor en selvfølge, at Natascha blev medlem af Finansforbun-det, første dag hun trådte ind i Nordea som bank-elev tilbage i 2006. Hun var hvervet på forhånd.

Det var hun også som tillidsmand. Selvom jobbet i Erhvervsafdelingen var forholdsvist nyt, sagde hun ja, da hun i 2011 af den afgående til-lidsmand blev opfordret til at stille op. Og det har hun ikke fortrudt. Selvom det har overrasket hende, hvor udfordrende det er at være tillids-mand i et hovedsæde for medlemmer, der fysisk er placeret i andre team og bygninger.

”Kommunikationen kan være rigtig svær. Jeg har måttet indse, at det ikke altid er muligt at nå alle og have en fornemmelse af, hvordan alle har det. Det kan jeg ikke, når vi ikke sidder sammen fysisk. Det, jeg kan gøre, er at gøre mig synlig med blandt

andet mails og lade folk vide, at de altid kan komme, når det er nødvendigt. Og det synes jeg bestemt også, at de gør”, siger Natascha Bødker Sørensen.

En buffer for kollegerne Sidste år blev Natascha fællestillids-mand for to andre tillidsmænd, og hun har i dag svært ved at forestille sig ikke at være tillidsvalgt. Hun værner om den gode stemning og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Det var og er stadig det, som gør, at hun i dag bærer tillids-mandskasketten.

”Jeg blev tillidsmand, fordi jeg synes, at miljøet på arbejdspladsen er vigtigt. Jeg synes, det er godt, at der er nogen, du kan gå hen og øffe til, når du synes, det hele er noget møg. Især i krisetider som nu, hvor vi skal løbe endnu stærkere. Der tør du ikke altid sige til chefen, når det er noget møg. Der kan jeg som tillidsmand være en buffer for kollegerne. Jeg kan sørge for, at der ikke er nogen, der bliver snydt. At alle bliver hørt og få bragt de ting, vi helst ikke vil snakke om, på bordet”, siger Natascha Bødker Sørensen.

Hun taler med sine kolleger i daglig-dagen, når de mødes ved kaffemaski-nen, eller hun lige kommer forbi deres skrivebord og falder i snak. Mere gene-relle informationer giver hun

Den 30-årige fællestillidsmand Natascha Bødker Sørensen har en lidenskab for stiletter i friske farver og for at være med til at skabe et godt miljø for kollegerne på arbejdspladsen i Nordeas hovedsæde i KøbenhavnAf bErit VillAdsEn foto: mAds tEglErs

miss sHoe i nordeaPorTræT Finans

September 201324

2013 Suppleant i bestyrelsen i Kreds Nordea2012 Fællestillidsmand2012 Ejer af webshoppen ”Miss Shoe”2011 Tillidsmand2011 Account Manager i Corporate and Institutional Banking Nordea2010 Erhvervsrådgiver under uddannelse (7 måneder)2008-10 Erhvervskunde- medarbejder (1 år og 6 måneder)2008 International Support Officer i Saxo Bank (7 måneder)2006-08 Elev i Nordea (2 år og 1 måned).

CV

••

25PorTræTFinansSeptember 2013

”udfordringen er at ændre folks mind-set i forhold til alle de ændringer, der sker i vores branche og i banken Nordea. Vi bliver nødt til at være positivt indstillet over for ændringerne. for de er der, og der kommer flere af dem i fremtiden”, siger Natascha b. sørensen

26 PorTræT FinansSeptember 2013

primært i korte, informative mails, som ikke forstyrrer medlemmerne mere end højst nødvendigt. Og så er hun ikke bange for at banke på chefens dør og tale kolle-gernes sag. Ofte får ledelsen også en aha-oplevelse, når Natascha fortæller, hvilke udfordringer de seneste organisations-ændringer har givet afdelingen. Udford-ringer, der som regel ikke når ledelsens dør, medmindre Natascha banker på.

Og det gør hun gerne, for dialogen er vigtig for at vedligeholde arbejdsmiljøet og tilliden fra kollegerne og ledelsen. En til-lid, det har taget tid at bygge op. Natascha har fra starten forsøgt at ”normalisere” dialogen med ledelsen og tage eventu-elle udfordringer i opløbet. For hende er det vigtigt, at hun kan banke på døren til ledelsen, uden at der skal være en presse-rende og alvorlig grund til det.

på forkant med fremtidenNatascha kan godt lide at være på forkant med udviklingen. Og det bliver hun helt naturligt i jobbet som tillidsmand. Hun bærer indimellem information, som hun ikke altid kan dele med kollegerne. Men så bruger hun sine gode tillids-mandskolleger til at sparre med. Tre fællestillidsmandsgrup-per med knap 15 tillidsmænd er gået sammen for at erfa-ringsudveksle og dele informationer. Og det er en stor hjælp i en hovedsædefunktion, hvor kollegerne arbejder sammen på kryds og tværs og jævnligt rokerer rundt i organisationen.

I løbet af det sidste år har organisationsændringer i Nordea betydet, at Natascha i snit har brugt en dag om ugen på det faglige arbejde for at deltage i møder med kolleger, ledelsen og Kreds Nordea. Det betyder, at Nataschas portefølje på 35 store erhvervskunder, som blandt andet tæller store olie- og energiselskaber, også bliver hjulpet af hendes kolleger.

Tidligere havde Natascha en makker, hvis kundeporte-følje hun også kendte i dybden og sparrede med. Det er ændret. I dag skal hun og hendes kolleger supplere hinan-den endnu bedre. De skal arbejde i team på 5-6 personer

og kende hinandens kunder og omfang på kryds og tværs. Og det kan godt være en udfordring, når kunderne er koncerner, som er opdelt i utallige datterselskaber og selskabskonstruktioner.

”Miss Shoe” og ”mr. Freestyle”Natascha beskriver sig selv som trygheds-person, men på trods af det, og godt hjul-pet af kolleger og kæresten, kan hun også skrive titlerne suppleant til bestyrelsen i Kreds Nordea og ejer af modewebshop-pen ”Miss Shoe” på cv’et. Sko, tasker og tøj er fritidsbeskæftigelsen. Det fandt hendes iværksætterkæreste hurtigt ud af, da de for otte år siden fandt hinanden. Dengang var det ”miss Shoe”, som mødte ”mr. Freestyle-skiløber”. Stiletter og ski pyntede deres fælles lejlighed. I dag er det kun stiletterne, som på opfordring fra kæresten er kommet helt frem i udstil-lingsvinduet på internettet.

Skoene er skøre og anderledes. Egenskaber, som Natascha godt kan lide at bruge på arbejdet og i tillidsmandsjobbet. ”Kunne vi gøre det anderledes?”, er et motto, hun forsøger at bruge i jobbet. Som tillidsmand går hun gerne forrest og har ja-hatten på, når der kommer endnu en organisationsændring.

”Udfordringen er at ændre folks mind-set i forhold til alle de ændringer, der sker i vores branche og i banken Nordea. Vi bliver nødt til at være positivt indstillet over for ændring-erne. For de er der, og der kommer flere af dem i fremtiden. Det bliver spændende at se, om banken er den samme om fem år som i dag. Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi bliver meget færre om fem år. Udfordringen er derfor at få folk til at tænke over, hvad vil jeg, hvad kan jeg, og kan jeg bruge det i andre job. Det er sjovere at være på forkant med fremtiden”.

Natascha er selv bevidst om ikke at lægge alle sine æg i én kurv. Derfor udvider hun også gerne antallet af titler på sit cv. Og hun er ikke bange for at gå nye og mere alternative veje, der rækker ud over den finansielle sektor. ”Miss Shoe” er en af dem. ¢

• Vær klar til at sætte tid af, når der er brug for dig• Hav fokus på dine kolleger især i tider med forandring• Få skabt en god dialog med chefen fra starten,

og tag jævnligt en snak• Indgå i netværk med andre tillidsvalgte og få sparring• Tag ja-hatten på og gå forrest, når der er ændringer

på vej.

Nataschas råd til tillidsvalgte

“Jeg synes, det er godt, at der er

nogen, du kan gå hen og øffe til, når du synes, det hele

er noget møg. især i krisetider som nu,

hvor vi skal løbe endnu stærkere.

Der tør du ikke altid sige til chefen, når det er noget møg”

Kunsten at anvende sund fornuft

I SKAGEN går vi mod strømmen, og leder efter undervurderede investeringer over hele verden – både når det gælder aktier, obligationer og ejendomme.

Få et indblik i, hvordan vi finder investeringsmuligheder, hvor andre ikke leder, blot ved at bruge vores sunde fornuft på skagenfondende.dk

Det kan koste dig dyrtat følge flokken! I disse tider er der mange, der tror, at investeringer i statsobligationer er det samme som at smide penge ud af vinduet.

Men sådan behøver det ikke at være. Obligationsfonden SKAGEN Tellus består af nøje udvalgte og undervurderede statsobligationer fra hele verden. Det har vist sig at være en strategi, der virker!

SKAGEN Tellus har siden starten i 2006 leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 6,02 % efter omkostninger (pr. 22/7-2013). Det er lige under 2% bedre end referenceindekset – hvert år.

Lammehoved på et fad, 1880. Af Viggo Johansen, en af Skagenmalerne. Billedet tilhører Skagens Museum.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

1672 Skagen Følg flokken ann 210x280 Finans.indd 1 24/07/13 13.05

28 bankrøverier FinansSeptember 2013

2013 har indtil videre vist sig at være et særdeles dårligt år for bankrøvere. I årets første halve år har Finansrådet blot registreret 15 røverier mod 41 i samme periode i 2012 og 67 i de første to kvartaler af 2011. Og kigger man på andet kvartal alene, er der kun begået rekordlave to bankrøverier.

Udviklingen vækker glæde i Finansforbundet.”Det er en meget positiv udvikling, og målet om at

få antallet af bankrøverier ned på nul er tættere på end nogensinde. Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet, så vi må blot håbe, at tendensen fortsætter resten af året”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Kontantløse filialerI de senere år har der fra pengeinstitutternes side været mas-siv fokus på at begrænse adgangen til kontanter og øge byg- ningernes sikringssystemer såsom tidsforsinkelseslåse til bankboksen og forbedring af overvågningssystemer. Ikke mindst har etableringen af kontantløse filialer gjort livet besværligt for bankrøverne.

Nordea har i årets første to kvartaler kun oplevet to bankrøverier i modsætning til 11 i samme periode sidste år. Ifølge sikringskonsulent Jannie Schou fra Nordea Sikring kan indførelsen af såkaldte CashIn/Out-maskiner, hvor personalet helt bliver afskåret fra adgangen til pengene og dermed muligheden for at udlevere dem til røverne, være en af årsagerne til det rekordlave tal. Nordea er det pengeinsti-tut i Danmark, der for tiden har flest CashIn/Out-maskiner etableret – ud af de 113 filialer med kasse, banken har, er cirka 100 udstyret med en CashIn/Out-maskine.

”Når røverne finder ud af, at der ikke er noget at komme

efter, så er det mindre attraktivt at røve en bank. Dermed ikke sagt, at det helt afholder dem, for mange er ikke klogere, end at når der står bank uden på skiltet, så er det lig med penge”, fortæller Jannie Schou.

fremmet samarbejde med politietDanske Bank offentliggør ikke egne røverital, men henviser til sektortallene. Men også her har de mærket den faldende interesse fra bankrøverne. Ifølge underdirektør i Internal Services i Danske Bank, John Olsen, er et fremmet samarbejde med politiet i forbindelse med opklaring af bankrøve-rier en væsentlig årsag til, at antallet af røverier er faldet så markant.

”Sektorens vedvarende store fokus på hele tiden at optimere sikringsforanstaltningerne, ikke mindst inden for øget videoovervågning, har betydet, at politiet opklarer mange flere røverier, finder pengene og forbryderne. Og de gør det ikke mindst langt hurtigere end tidligere”, siger John Olsen.

rekordlavt antal røverier I årets første seks måneder blev der kun begået 15 bankrøverier, 13 i første kvartal og rekordlave to i andet kvartal. Det er markant under samme periode i 2012 og 2011, hvor der blev begået henholdsvis 41 og 67 bankrøverier i årets første seks måneder. ”Det er en meget positiv udvikling, som vi håber fortsætter”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig ØrtebyAf sAbinA furbo

29bankrøverierFinansSeptember 2013

En anden mulig årsag til de rekordlave tal skal findes i, at pengeinstitutterne igennem de senere år har lukket mange filialer. Udvalget er mindre, og samtidig er antallet af kunder, som har deres gang i de filialer, der er tilbage, blevet øget. En næsten mennesketom filial er alt andet lige nem-mere at røve.

”At pengeinstitutterne lukker filialer, er ikke nødvendigvist positivt, når det medfører afskedi-gelser, men det er positivt, at vores medlemmer ikke i så høj grad skal frygte at blive udsat for et røveri. Det er mit indtryk, at virksomhederne bru-ger rigtig mange ressourcer på at forebygge røve-rier, og sædvanligvis er der stor enighed mellem virksomhed og medarbejdere om, at sikring mod røverier har højeste prioritet”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. ¢

Fakta: Antal bankrøverier siden 2003

År Antal

bankrøverier i alt

2013 15*

2012 71

2011 116

2010 135

2009 93

2008 109

2007 71

2006 69

2005 98

2004 121

2003 182

*Efter 1. og 2. kvartal.

Kilde: Finansrådet

at det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på en traumatisk oplevelse såsom et bankrøveri, og det er ikke altid til at se, om en person er påvirket af situationen? Eksem-pelvis behøver man ikke at græde for at være meget berørt af episoden, og det er forskelligt, hvor lang tid det tager at komme over et kriseforløb. Det vil sige, at der ikke er noget ”rigtigt” eller ”forkert” forløb, men inden for krisepsykologien beskriver man indimellem kriser som fire faser, der hver især rummer nogle bestemte reaktioner og handlingsmønstre:

Chokfasen Reaktionsfasen Bearbejdningsfasen Nyorienteringsfasen

Læs mere om krisens fire faser og få andre nyttige råd og vejled-ning i forbindelse med røverier på www.finansforbundet.dk under ’”bliv klogere på” røverier.

Vidste du,

30 arbejdsPladsen FinansSeptember 2013

bevæGelse bonner ud på bundlinjenLån & Spar Bank har sat motion, kost og rygestop på medarbejdernes dagsorden. For sunde ansatte er godt for forretningen. Og medarbejderne selv jublerAf CArstEn tErp, frEElAnCEJournAlist foto: riCKy molloy

Lægger man sin vej forbi Lån & Spar Bank i Reventlowsgade i København klokken 11 om formiddagen og sniger sig op på tredje etage, vil man møde et syn, der næppe stemmer helt overens med forventningerne om, hvad man foretager sig i en bank.

For godt nok bliver der ekspederet boliglån, men samtidig er en flok ansatte i færd med at strække en bunke trænings-elastikker til det yderste.

Det er ikke, fordi banken har taget konkurrencen op med landets fitnesscentre. Derimod er det et udslag af en ny strategi, der blev vedtaget i 2009. Målet var at løfte

31arbejdsPladsenFinansSeptember 2013

basisindtjeningen fra de daværende 40 millioner kroner til 100 millioner. Og det skulle vel at mærke ske uden at drive medarbejderne fra koncepterne i stress og pres. Tværtimod, fortæller underdirektør Keld Thornæs.

“Vi satte et mål om at øge vores indtjening, kundetilfreds-heden og medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen”, siger Keld Thornæs.

“Vi var jo godt klar over, at medarbejderne skulle op i et andet gear. Derfor udviklede vi et koncept, der skulle gøre dem mere robuste – både fysisk og mentalt”.

ind i intimsfærenMed “Bank i Bevægelse” har Lån & Spar taget et større skridt ind i de ansattes privatsfære, end arbejdsgivere normalt gør.

Efter et indledende helbredstjek, hvor der blandt andet bliver målt BMI og kondital, tilbyder banken de ansatte råd-givning om kost og motion, sundhed og søvn og hjælp til at kvitte cigaretterne.

“Vi går tættere på, end man normalt gør. Men vi gør det for at hjælpe. Og de ansatte har til hver en tid lov til at sige fra”, siger Keld Thornæs.

“Mit job er at sørge for det bedst mulige afkast til aktionærerne. Og i en vidensvirksomhed er medarbejderne den største ressource. Derfor skal de være i den bedst mulige tilstand. Jeg ved godt, det lyder lidt kynisk at udtrykke det på den måde. Men så længe man

som medarbejder kan sige fra, kan jeg ikke se nogen problemer i det”, siger Keld Thornæs.

Vægttab i trygge rammerOg den opfattelse deler den 47-årige fuldmægtig Helle Britze.

Hun er udlært i Lån & Spar og har været i banken i 27 år. Hun er en af de fire medarbejdervalgte bestyrel-sesmedlemmer, og hun valgte at kaste sjæl og ikke mindst krop ind i sundhed-sprojektet fra begyndelsen.

På daværende tidspunkt vejede Helle Britze 120 kilo. For hende var et slankehold i bankens regi en kærkommen anledning til at få banket vægten ned. Så over to måneder mødtes hun hver tirsdag med 13 kolleger til vejning og rådgivning. Og da kurset var omme efter to måneder, havde hun tabt 13 kilo. Det mener hun ikke, hun havde kunnet klare på egen hånd.

“Jeg har det bedst med, at der er en, der svinger pisken over mig”, siger Helle Britze: “Man ved jo godt, at man skal lægge sin kost om. Men for mig virkede det, at der var en, der skruede det sammen for mig”.

Hun tilføjer, at det også var en hjælp for hende, at hun gik til vejning sammen med kolleger, som hun kender og føler sig tryg ved.

“Det er jo dejligt, at man kan støtte hinanden. Det er måske ikke så let at krænge sig ud i selskab med nogle helt fremmede”, siger Helle Britze:

Da Lån & Spar Bank i 2009 lancerede sin nye strategi, var der tre hovedmål: • Lån & Spars basisindtjening skulle øges til 100 millioner kroner om året.• Lån & Spar skulle ligge i toptre over banker, målt på kundetilfredshed.• Lån & Spar skulle være blandt de øverste 25 virksomheder i det årlige

indeks over medarbejdertilfredshed “Great Place to Work”.

Målene skulle være indfriet i 2013.

Sådan var bankens mål

helle britze

anni Nielsen ••

32 arbejdsPladsen FinansSeptember 2013

“Og der gik jo også konkurrence i den om, hvem der kunne tabe mest. Så satte vi et pulsur, en løbe-T-shirt eller grøntsager fra Aarstiderne på spil”.

de ansatte er med på rådBankens sunde linje nyder stor opbakning blandt medarbejderne, fortæller fællestillidsrepræsen-tant Anni Nielsen. Det skyldes ikke mindst, at de ansatte har været inddraget fra starten.

“Vi har haft en utrolig god dialog med ledelsen”, siger Anni Nielsen.

En politik, der betyder nul rygning i arbejds-tiden, gav murren i krogene visse steder.

“Men de rygere, som ikke har lyst til at stoppe, kan ryge i pauserne – så længe det ikke sker på bankens område. Og det er der ingen, der ser skævt til”, siger Anni Nielsen.

Hun afviser, at de ansatte føler sig presset til at dyrke motion og tabe sig.

“Ledelsen har meldt ud, at det er et tilbud til de ansatte. Og sådan er det også blevet modtaget. Det er jo så også min opgave at holde det sådan, at det ikke bliver et pres. For der er rigeligt andet, der presser medarbej- derne”, siger Anni Nielsen.

Alle kan sige nejI direktionen pointerer Keld Thornæs, at målet er at få 90 procent af medarbejderne med på vognen. Og det vil lægge et indirekte pres på de ansatte. Men det er alfa og omega, at den enkelte medarbejder kan sige nej til at deltage.

“Der er no hard feelings i forhold til de, der ikke ønsker at tage imod vores tilbud. Det er et tilbud, og det har ingen indflydelse på ens ansættelse i banken”, siger Keld Thornæs.

På samme måde vil overvægt ikke stå i vejen for en ansæt-telse i Lån & Spar Bank, understreger han. For selv om han er parat til at træde ind i privatsfæren for at gavne både medarbejderne og banken, er der en grænse, mener han.

“Vi skal ikke screene for, om folk er syge, før de bliver ansat. Og vi skal ikke have en politik med, at vi ikke vil have folk med et BMI over 25. Den slags spiller slet ikke i min verden”, siger Keld Thornæs.

helle britze er klar igenFor Helle Britze blev slankekurset starten på en ny tilværelse. Kiloene fortsatte med at rasle af, og et halvt år efter kurset havde hun tabt 31 kilo. Men så gik det galt.

Efter 12 års pause genoptog den tidligere håndboldpige sin yndlingssport, men det kunne knæene ikke holde til. Først røg det venstre – i to omgange – så det højre.

Nu er hun opereret i begge knæ – og har taget 20 kilo på. Den nedtur har ikke afskrækket hende.

“Jeg vil gerne tabe de kilo. Så hvis der kommer et nyt slankehold, er jeg klar igen”, siger Helle Britze. ¢

• Lån & Spar har haft stigende basisindtjening. I 2012 tjente banken 104,1 millioner kroner.

• Lån & Spar ligger i 2012 på en delt andenplads med Sydbank i en årlig undersøgelse af kundetilfredshed.

• Lån & Spar ligger i 2012 nummer 20 i indekset “Great Place to Work”.

Hertil kommer, at antallet af medarbejdere med for højt BMI, kondital under middel eller for meget kolesterol i blodet er faldende. Medarbejderne spiser overordnet mere grønt, færre søde sager, får mere motion og søvn nok. Og færre ryger.Ifølge Keld Thornæs har det medført, at sygefraværet er faldet fra otte til fire dage om året.

Sådan er det gået

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

34 ForreTningssTraTegi FinansSeptember 2013

hvor lokal

skal man

være?

35ForreTningssTraTegiFinansSeptember 2013

Det vakte en del røre, da Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, sidste år udtalte, at lokalbankerne skal holde sig til kirketårnsprincippet og kun lave forretninger, som kan ses fra toppen af byens kirketårn, hvis de vil undgå indblanding fra Finanstilsynet. Udtalelsen kom i kølvandet på en finans-krise, der i høj grad har været præget af lokalbanker, som krakkede på stribe. Storstilet salg af garantbeviser og aktier og risikofyldte udlån til ejendomsspekulanter i geografiske områder langt fra kirketår-net fik banker som Roskilde Bank, EBH Bank, Løkken Sparekasse og Fionia Bank til at bukke under. Netop derfor kom Ulrik Nødgaard også med sin formaning til lokalbankerne.

Men på trods af alvors-ordene vælger nogle lokal-banker fortsat at udvide deres markedsområde. En opgørelse, som Magasinet Finans har foretaget blandt 37 lokale pengeinstitutter, viser, at ti banker har placeret sig uden for sigte af deres eget kirketårn, mens 27 stadig holder sig til lokalområdet.

Spørgsmålet er derfor, om det er bedst for lokal-bankerne at passe deres eget kirketårn for at undgå en gentagelse af finanskrisen.

griber opturenMiddelfart Sparekasse er en af de ti banker, som ekspanderer. For to år siden etablerede sparekassen sig i Horsens og Odense, og filialerne er allerede overskudsgivende. I august måned åbnede sparekassen derfor filialer i Esbjerg og Århus som led i deres vækststrategi. Direktør Martin Nørholm Balt-ser tror på, at finanskrisen er ved at komme til vejs ende, og det derfor er det helt rigtige tidspunkt at ekspandere.

”I et konjunkturforløb er det mere interessant at etablere sig ved bunden på vej op, end det er på toppen og på vej nedad. Derfor står vi det rigtige sted på banen til at gribe opturen”.

Det betyder dog ikke, at Middelfart Sparekasse skal plastre hele landkor-tet til med filialer. I stedet for kirketårnsprincippet arbejder sparekassen med timeglasprincippet, som betyder, at alle afdelinger skal ligge inden for en times kørsel fra Middelfart.

Nordjyske Bank, Sparekas-sen Kronjylland og Sparekas-sen Vendsyssel er også nogle af de banker, som har valgt at søge ud over kommune-

grænsen og placere sig i for eksempel Århus eller København, men især Ringkjøbing Landbobank er kendt for sin aggressive ekspansionsstrategi. Banken ligger halvt ude i Vesterhavet og har derfor ikke kunnet læne sig op ad en storby med vækst, og med halvdelen af nærområdets beboere som kunder var det ikke muligt at vokse sig større i baghaven. Derfor valgte Landbobanken for 15 år siden at udvide forretningen til et større område. Men en ekspansion betyder heller ikke her, at der nødvendigvis skal åbnes en filial i hver by.

”I starten af 00’erne blev der generelt etableret mange filialer i landet, og vi var bange for, at tiden egentlig var løbet fra, at man kunne etablere en afdeling fra bunden. Så hvis vi skulle vokse og gøre det helt fra Vestjylland, var vi nødt til at komme med nogle nicheprodukter, der var værd at rejse efter”, fortæller Landbobankens direktør, John Fisker, og nævner vindmøller, lægepraksisser og private banking som deres væsentligste nicheprodukter.

Flere lokale banker krakkede under finanskrisen, fordi de aggressivt forsøgte at ekspandere uden for deres nærområde. Derfor anbefaler Finanstilsynet, at lokale banker holder deres forretning inden for det område, der kan ses fra kirketårnet. Magasinet Finans’ opgørelse viser dog, at flere lokale banker alligevel ekspanderer med filialer i København og Århus Af millE morsing foto: polfoto

”Vi er nødt til at ekspandere for at overleve. hvis spare-kassen ikke havde bevæget sig over til Trekantområdet for tyve år siden, så havde middelfart sparekasse været en meget lokal sparekasse i dag. hvis den overhovedet havde eksisteret”martin Nørholm baltser, direktør i middelfart sparekasse

••

36

holder sig til lokalområdetMens nogle lokalbanker har vok-seværk, er der stadig en del banker, som holder sig til kirketårnsprincip-pet. En af dem er Nørresundby Bank, hvis nærområde er Region Nordjyl-land. Bankens direktør, Andreas Ras-mussen, tror på, at væksten kommer igen, men det betyder ikke, at han skal ud at finde nye græsgange.

”Vi behøver ikke at finansiere ejen-domme på Amager, for når væksten begynder igen, så kommer den også til Nørresundby og Aalborg. Der er vi egentlig ret godt placeret modsat de banker, som ligger en del kilometer fra de store byer”, siger bankdirektøren fra Nørresundby Bank.

Djurslands Bank har heller ikke planer om et ekspansionseventyr. Efter at have været på Djurs-land i over 100 år udvidede banken for 15 år siden sit markedsområde til også at gælde Århus, men de skal ikke videre ud i landet.

”Vi er i lokalområdet, fordi det har vi kompe-tencerne til, og dér kan vi drive en fornuftig bank med gode resultater. Fordelen er jo, at når man har været længe i et område, så kender man en stor del af de mennesker, både på privat- og erh-vervsområdet, som man beskæftiger sig med”, siger direktøren for Djurslands Bank, Ole Bak.

Kompetencer er det vigtigste Uanset om lokalbanker vælger at eks-pandere eller fastholde kirketårnsprin-cippet, så er det, ifølge seniorrådgiver fra Aalborg Universitet Lars Krull, vigtigt at have de rette kompetencer.

”Geografi kan ikke kompensere for kompetencer, og uanset hvilken bank man driver, så er det vigtigt at have de rigtige kompetencer. Man kan godt være en lokal bank og ekspandere med succes, fordi man har kompetencerne til det, men omvendt er det ikke givet, at fordi man er en god lokal bank, så er man også Guds gave til resten af markedet”.

Formanden for Lokale Pengeinstitutter og direktør i Den Jyske Sparekasse Claus E. Petersen mener også, at bankerne kun skal gøre det, som de er gode til, og at kirketårnsprincippet ikke nødvendigvis skal ses som en geografisk begrænsning.

”Kirketårnsprincippet skal ses som en metafor for, at man kun skal låne penge ud til noget, som man har forstand på. Der er ikke noget galt i at finansiere projekter, som ligger længere væk, hvis man har kompetencer i organisationen til det”, siger Claus E. Petersen og påpeger, at kirketårns-princippet opstod i kølvandet på en finanskrise, hvor flere banker havde risikofyldte udlån i områder, de ikke havde kompetencer til.

Ekspansioner går netop galt, når banker øger deres geo-grafiske dækning og samtidig tager kunder, som andre banker

”geografi kan ikke kompensere for kompetencer, og uanset hvilken bank man driver, så er det vigtigt at have de rigtige kompetencer”Lars Krull, seniorrådgiver fra aalborg universitet

”Vi er i lokalområdet, fordi det har vi kompetencerne til, og dér kan vi drive en fornuftig bank med gode resultater” ole bak, direktør i djurslands bank

Broager SparekasseDjurslands BankDragsholm Sparekasse Dronninglund SparekasseFrøs Herreds SparekasseFrøslev-Mollerup SparekasseHals SparekasseHvidbjerg BankKlim Sparekasse

KreditbankenLangå SparekasseLollands BankMøns BankNordfyns BankNørresundby BankRise SparekasseSalling BankSparekassen BallingSparekassen Bredebro

Sparekassen DjurslandSparekassen for Nr. Nebel og OmegnSparekassen ThySvendborg SparekasseTotalbankenVestfyns BankVordingborg BankØstjydsk Bank

De lokale lokalbanker

DiBa BankMiddelfart SparekasseNordjyske BankRingkjøbing Landbobank

Skjern BankSparekassen HimmerlandSparekassen HobroSparekassen Kronjylland

Sparekassen Vendsyssel Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse

De ekspanderende lokalbanker

Om tabellen: Opgørelsen er lavet på baggrund af 37 lokale pengeinstitutter med flere end en filial. Regio-nale og landsdækkende pengeinstitutter er udeladt fra opgørelsen.I opgørelsen er der skelnet mellem banker, som følger kirketårnsprincippet og holder sig til sit lokalområde, og banker, som ekspanderer og eksempelvis åbner filialer i København eller Århus eller i en helt anden landsdel. Selvom nogle lokalbanker er repræsenteret i et større geografisk område, så er de stadig vurderet som lokalbanker, fordi de har holdt sig til et område, som giver mening i forhold til at være en lokal bank.

ForreTningssTraTegi FinansSeptember 2013

37

Lokale banker og sparekasser opstod i sin tid for at betjene lokalområdet. Her kunne man sætte penge ind, hæve penge, og hvis man var heldig; låne penge. Fra 1850’erne og frem steg antallet af banker og sparekasser, men fra mellemkrigstiden toppede antallet, og derfra gik det kun nedad. Fra 1960’erne gik det rigtig stærkt. Danmark blev et industriland, økonomien forandrede sig, og virksomhederne blev større. Derfor blev der også stillet større krav til pengeinstitutterne, og det gjorde det sværere for mindre banker at overleve.

”Den finansielle forandring, der er foregået de sidste 20-30 år, er først og fremmest økono-misk, men også kulturelt betinget. Der er kom-met meget mere fokus på penge og investeringer. Almindelige mennesker har fået mere brug for rådgivning til deres pensioner og investeringer, og det kræver en ekspertise, som kan være svært at få i den lille lokale bank, fordi de ikke har øko-nomien og ekspertisen til at tilbyde den service.

ikke vil røre ved. Det mener Per H. Hansen, som er professor i bankhistorie ved Copenhagen Business School (CBS).

”Risikoen ved ekspansion opstår, når man vil ind på et mættet marked. Den hurtigste måde at ekspandere på er jo ved at tage større risici, og det kan for eksempel være ved at tage de kunder, som andre banker ikke vil røre ved”.

Det handler om overlevelseDer er forskellige bevæggrunde for, hvorfor nogle lokal-

banker vælger at ekspandere eller blive i lokalområdet, og for nogle banker har en ekspansion betydet overlevelse, mens det for andre har været den visse død.

”Jeg tror, det er vigtigt for organisationens egen skyld, at den er i udvikling, og hvis man ikke vokser, så kommer man hurtigt til at gå hårdt på omkostningerne”, mener Landbo-bankens direktør, John Fisker.

Djurslands Bank, som har 30 procent af deres forret-ninger i Århus, ser da heller ingen grund til at ekspandere rent geografisk, men bankens direktør, Ole Bak, mener ikke, at alle lokalbanker nødvendigvis skal holde sig til deres lokalområde.

”Det afhænger af bankens kompetencer, og hvis nogle lokalbanker har kompetencer til at ekspandere ud over lokalområdet, så skal de gøre det. Min grundholdning er, at man skal gøre det, som man har forstand på. Derfor har vi også valgt at blive i vores lokalområde”, siger han.

Nørresundby Bank nyder godt af væksten i Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, og har derfor heller ikke haft behovet for at søge ud, selvom det til tider var fristende.

”Jeg må da indrømme, at i årene op til finanskrisen tænkte vi ofte på, om vi ikke var risikovillige nok, fordi mange andre havde fart på. Men set i bakspejlet, så var det jo klogt, at vi holdt os til vores strategi”, siger Andreas Rasmussen, direk-tør i Nørresundby Bank.

I Middelfart Sparekasse erkender direktør Martin Nørholm Baltser, at ekspansion er dyrt, men nødvendigt for at udvikle forretningen, så den kan stå mål med de eksterne krav, der kommer.

”Vi er nødt til at ekspandere for at overleve. Hvis sparekas-sen ikke havde bevæget sig over til Trekantområdet for tyve år siden, så havde Middelfart Sparekasse været en meget lokal sparekasse i dag. Hvis den overhovedet havde eksisteret”. ¢

historisk pres på lokalbankerne

Samtidig kommer der fra statslig side større krav til blandt andet rapporteringer, og det skaber et omkostningspres, som kan være sværere at sluge for en lille bank end en stor. Løsningen kan være at opgive sin selvstændighed eller ekspandere, så reelle omkostninger bliver mindre ved at blive spredt ud på flere kunder”, fortæller professor i bankhistorie ved CBS Per H. Hansen.

Det er dog ikke kun fusioner og opkøb, som har reduceret antallet af pengeinstitutter. Bank-kriser har også været med til at rense ud. Under finanskrisen i 2008 og fremad måtte 12 banker dreje nøglen om, og de konkurser var et resultat af kraftige ekspansioner med en unormal vækst, ejendomsspekulationer og salg af aktier og garant-beviser til bankens egne kunder. Men selvom nogle banker slog sig slemt på ekspansionseven-tyret, så skal alle banker dog ikke afholde sig fra at udvide forretningen. Ifølge Per H. Hansen kræver det, at man har en fornuftig forretningsmodel.

”Jeg håber i hvert fald, at finanskrisen vil få lokalbankernes ledelse til at tænke sig bedre om og lave en ordentlig forretningsstrategi, hvis de vil ekspandere”. ¢

ForreTningssTraTegiFinansSeptember 2013

38 internationalt FinansSeptember 2013

europas HemmeliGe bankkriseTysklands banker har som Europas duksedreng dikteret skæbnen for Grækenland, Italien og Spanien. Men i virkeligheden sidder de selv på Europas største kage af dårlige lån og er nu tvunget til en brutal erkendelse: Der skal gøres hovedrent – og det kan påvirke hele EuropaAf stEphAn AlsmAn, frEElAnCEJournAlist illustrAtion: miKKEl hEnssEl

Heraus! Ud! Gå hjem! Stemningen på generalforsamlingen i Tyskland næststørste bank var langtfra stereotyp kølig tysk nøgternhed. Deltagerne på generalforsamlingen svinede topchefen for Commerzbank, Martin Blessing, til.

Hvis den opførsel kan virke lidt atypisk, ikke blot for bankverdenen, men også for en klassisk tysk afmålthed, så må man forstå, at det, der blev præsenteret for bankens ejere, blev opfattet som aldeles utysk: Banken var grundlæggende på vej til at krakke og var blevet reddet med en milliardind-sprøjtning af den tyske stat.

Og nu, efter fem års finanskrise, stod bankens topchef, Martin Blessing, og forklarede, at udsigten sådan set ikke var blevet bedre. Tværtimod. Reelt var store dele af banken til salg. I størrelse og symbolsk vigtighed svarer det til, at der blev sat et ”Til salg”-skilt på facaden af Danske Bank.

Desværre er sandheden, at sygdommen i de tyske banker strækker sig langt ud over Tysklands andenstørste bank, Commerzbank. Også giganten Deutsche Bank kæmper. Og de ekstremt vigtige ”Landesbanken” – en særlig tysk bankform, der funder og servicerer tusinder af almindelige sparekasser – er også i problemer.

Baggrunden er, at tyske banker var blandt de mest ivrige investorer i finanskrisens mest giftige produkter. Synderne kan henføres til fortiden, men det er nu, regningen skal betales, fordi de kommende kapitalkrav tvinger bankerne til at skaffe sig af med de rådne dele.

Det er den erkendelse, der får iagttagere til at tale om Europas hemmelige bankkrise.

Et maskeradespilSelv siger bankerne, at kuren består i at frasælge ”non core assets”. Det dækker over dårlige aktiver og lån. For kritikere er den snak et maskeradespil. “Det er en omgang sludder. Der er ikke nogen forret-

ning, der er ”non core”. Alle dele hører med til en for-retning og tæller. Det, de mener, er, at nogle dele er blevet uprofitable”, siger Dieter Hein, en uafhængig bankana-lytiker, der de sidste 20 år har analyseret de tyske banker. “De påstår, at de dårlige dele af forretningen er baseret på ‘fair value’, altså en fair markedspris. Det antyder, at de kan sælge det hele her og nu. Men selv Deutsche Bank siger jo, at det vil tage år at afvikle de dårlige aktiver. Det vil reelt sige, at der en forskel på, hvad banken siger, og virkeligheden”, siger Dieter Hein.

Han betegner det som et kollektivt selvbedrag, hvor ingen tør sige det, alle ved – en slags kejserens nye klæder. For Tysk-land er situationen penibel. Sideløbende med at de tyske bankers problemer er holdt hemmelige, har Tyskland ført kniven over for banker og regeringer i den sydlige periferi af Europa: Grækenland, Italien og Spanien.

Et opgør er på vejDe tyske bankers problemer er holdt i skak, ved at man i flere omgange har placeret enorme porteføljer af dårlige lån i statslige afviklingsselskaber. I et høringssvar i den tyske Bundestag kom det frem, at den tyske stat på toppen i 2010 havde hjulpet banker overalt i Tyskland med 337 milliarder euro. Det er en tredjedel mere end Danmarks samlede nationalprodukt.

Den tyske stats engagement i bankerne er siden faldet en smule, men selv efter massiv statshjælp er en del banker stadig pilrådne. Og bankerne er bange for at pille ved råddenskaben. Det får iagttagere til at pege på, at opgøret er på vej i Tysk-land, og at det meget vel kan blive blodigt.

“I værste fald kan det føre til en systemkollaps. Investorer og bankkunder indser de europæiske bankers bluffnummer, og det vil føre til, at bankerne ikke har andet valg end at er- kende, at de er underdrejede”, skrev Vincent Deluard, ••

39internationaltFinansSeptember 2013

40 internationalt FinansSeptember 2013

analytiker ved Ned Davis Research, i en analyse.Det er muligt, at dén diagnose klinger lidt dommedags-

agtigt. Men de fleste iagttagere peger på, at i betragtning af, hvor mange dårlige lån der er i de tyske banker, så er det et faktum, at landets banksektor har været langsom til at gå i gang med oprydningsarbejdet.

udsalg under den bogførte værdi“Basel III-regelsættet er på vej, og hvis bankerne ikke opfylder EU’s solvenskrav, ja, så kan de simpelthen ikke fortsætte som banker”, siger Bent Jørgensen, leder af PwC’s Business Restructuring Ser-vices-afdeling i Danmark, der har været medforfatter på en europæisk rapport om frasalg af de såkaldte non core assets.

“Tyskland har den største andel i Europa, og når vi kigger på både non core assets og dårlige lån, så taler vi om trillioner, som Tyskland har været tilbageholdende med at sælge fra”, lyder det fra Bent Jørgensen.

Baggrunden kan meget vel være en frygt for, hvilke konsekvenser dårligdommen vil føre med sig.

“Bankerne har set et marked med recession og relativt få købere til deres non core-aktiviteter – og sam-tidig fået lave pristilbud på deres aktiver. Den situation ville i yderste konsekvens medføre, at der skulle sælges til under den bogførte værdi. Det prøver man at undgå ved at arbejde videre med lånene”, forklarer Bent Jør-gensen og henviser til, at denne problematik har man set i hele Europa.

At der foregår en vis lurepassen, lægger selv topchefen for Commerzbank ikke skjul på.

“Diskussionen hos os går altid ud på, om vi kan sælge en portefølje uden at blive alvorlig ramt på vores profit-loss ratio”, sagde Martin Blessing under en præsentation i New York i juni.

Konsekvenserne er i en europæisk sammenhæng, at nogle tiltag er blevet parkeret på sidelinjen. Der har længe været talt om nødvendigheden af en fælles bankmyndighed i EU.

Tyskland har set en fælles bankmyndighed som nødven-dig for at skabe tillid til banksystemerne i periferilandene, men har været mere skeptisk over for dens rolle i relation

til tyske banker, især de mindre og mel-lemstore – frygten har været, at hvis en central bankmyndighed skulle ind over, kunne det blive et endda meget brutalt møde for nogle af de tyske banker.

“Det er tydeligt, at mange af de tyske banker ikke er ovre deres balanceprob-lemer – selv i Deutsche Bank har de meldt ud, at de har et stykke igen. De siger så, at de gerne vil tackle problemer på deres egen måde, og de har råd til det. Det har reelt købt mere tid til deres banker”, vurderer Jesper Berg, underdi-rektør i Nykredit, der følger udviklingen på regelområdet i EU.

Et varsel for danske banker?På linje med Tyskland er der meget, der tyder på, at den danske finanssektor også skal i gang med at sælge ud af de dårlige aktiver.

“Det kan godt være, at Tyskland vækker opmærksomhed alene på grund af mængden af dårlige lån dernede. Men der er ingen tvivl om, at det er et varsel om en proces, der også skal i gang herhjemme. I bankerne såvel som i Finansiel Sta-bilitet vil vi se, at frasalget vil tage fart over det næste stykke tid”, vurderer Bent Jørgensen fra PwC. ¢

”når vi kigger på både non core assets og dårlige lån, så taler vi om trillioner, som Tyskland har været tilbageholdende med at sælge fra”bent Jørgensen, leder af PwC’s business restructuring services-afdeling i danmark.

Tyskland Danmark2008 2,9 1,2 2009 3,3 3,3 2010 3,2 4,1 2011 3 3,7 2012 - 4

Kilde: Verdensbanken

Andel af dårlige lån i procent af totale lån

41internationaltFinansSeptember 2013

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsse

l

Af Elisabeth Teisen, Journalist

Systemiske forsikrings- selskaberDe store forsikringsselska-ber har hidtil i vid udstrækning ligget under regulatorernes radar. Men nu er turen også kommet til dem. I juli udpegede Financial Stability Board (FSB) ni globale forsikringsselskaber som systemiske, altså til fare for landenes finansielle sys-tem, hvis de skulle krakke.

Det er franske AXA, tyske Allianz, Metlife, Prudential Financial og AIG fra USA, Generali fra Italien, Aviva og Prudential fra England og kinesiske Ping An.

Selskaberne er ifølge ugemagasinet Economist ikke vilde med at blive udpeget som systemiske. Læs: højere kapi-talkrav. De påstår, at forsik- ringsvirksomhed er af en helt anden kaliber end fætrene i bankverdenen.

Det, der ifølge Economist især bekymrer regulatorerne, er opsparingslignende produk-ter med garanterede afkast som for eksempel livrenter, og så har mange forsikringssel-skaber investeringsafdelinger til at akkumulere de aktiver, der skal bruges til eventuelle erstatninger.

FSB er den internationale organisation, der blev dannet efter G-20-topmødet i Lon-don i 2009 til at overvåge og komme med anbefalinger til et mere sikkert finansielt system på globalt plan.

Yellen versus summersPræsident Obama skal udpege en ny chef for The Fed i løbet af efteråret i et kritisk øjeblik for hele verdensøkonomien

Der er efterhånden ved at udskille sig to kandidater i kapløbet om den prestige-fyldte og magtfulde post som direktør for den amerikanske nationalbank, Fed-eral Reserve eller bare The Fed. Det er henholdsvis vicebankdirektør i Fed, Janet Yellen, og tidligere finansminister under Clinton, Lawrence Summers.

Præsident Obama forventes at udpege Ben Bernankes efterfølger i løbet af efter- året. Selv er præsidenten citeret for, at man skal skære en salami meget tyndt for at opdage forskellen på de to, og få forventer, at det på kort sigt vil gøre den store forskel, hvem der bliver valgt. Alli-gevel ventes valget med stor spænding, fordi det er en af de mest centrale poster med indflydelse ikke bare på amerikansk, men på hele verdens økonomi.

De to væsentligste overordnede op-gaver for den amerikanske centralbank-direktør er at sikre en stabil inflation og understøtte beskæftigelsen.

Siden krisen har den amerikanske cen-tralbank holdt renten ekstremt lav, og det har langsomt sat gang i væksten. Den nye centralbankdirektør skal på et eller andet tidspunkt hæve renten til et mere normalt niveau, når økonomien kan bære det, og det bliver et kritisk øjeblik for verdensøkono-mien. ”Det mindste fejltrin her kan afsted-komme hastige og dramatiske skader på verdens økonomi”, skriver Financial Times.

Bernanke har siddet på posten i to perioder, hans embedsperiode udløber endeligt med udgangen af januar 2014.

Europas største banker bliver nødt til at redu-cere deres aktiver med 661 billioner euro, og de skal skaffe 47 billioner euro i ny kapital i løbet af de næste fem år, hvis de skal leve op til de nye reguleringstiltag, der skal forhindre fremtidige skat-teyderbetalte redningsaktioner. Tallene stammer fra en analyse foretaget af Royal Bank of Scotland (RBS) og refereret i Financial Times. Analysen

peger på Deutsche Bank, Crédit Agricole og Barc-lays som de store internationale banker, der har mest brug for ny kapital.Samlet skal Europas banker ifølge RBS reducere deres aktiver med 3,2 trillioner euro inden 2018 for at efterkomme Basel III. RBS vurderer, at opgaven vil være størst for de mindre banker, der tegner sig for godt 80 procent af reduktionen. Resultatet vil

uvægerligt blive vanskeligere lånevilkår for Europas små og mellemstore virksomheder.”Der er stadig for meget gæld i de europæiske økonomier, og det viser sig i bankernes balancer. Det væsentligste problem er, at bankerne ikke har kapital nok til at afskrive de lån”, siger en analytiker fra Berenberg Bank til Financial Times.

der er brug for penge – mange penge

job & karriere FinansSeptember 2013

42

jeg manglede at blive forstået

Da Suzanne Bauerfeind blev ramt af to dårlige arme, der umuliggjorde en tilbagevenden til jobbet som rådgiver i Jyske Bank, satte hun sig til at udvikle sit eget unikke koncept for MUS-samtaler. Det er hun nu i gang med at udbrede via sit eget konsulentfirma Af JournAlist CArstEn JørgEnsEn foto: JEns J. EssEndrop

20 års karriere som rådgiver af privatkunder, boligfagansvarlig og private banking-rådgiver i Jyske Bank i Ringsted, Slagelse og Køge fik en brat ende for Suzanne Bauerfeind, da hendes højre arm en dag i 2010 pludselig ikke virkede.

”Det begyndte med en sitren i fingrene, og det resulterede i, at jeg pludselig ikke kunne løfte højre arm op til tastaturet. Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg, og så arbejdede jeg blot videre med venstre arm de næste tre uger, indtil den også stod af”, fortæller hun.

Suzanne havde overhørt kroppens signaler og var ramt af musearme, tennisalbuer og en ødelagt skulder, som sandsyn-ligvis kunne relateres til stress. Året før – i 2009 – var hun vendt tilbage til jobbet efter barselsorlov med sit tredje barn, og hun mærkede straks, at meget var forandret som følge af finanskrisen.

”Hvad der før havde været gode kunder, var nu ramt af økonomiske problemer. Kompleksiteten var steget, der skulle bruges mange res-sourcer på papirarbejde efter hver rådgivningssamtale, og jeg havde sværere ved at overskue mine arbejdsopgaver og følte ikke, at jeg havde den samme rolle som tidligere, hvor jeg kunne fokusere på at rådgive og tale med kunderne”, erindrer hun.

Suzanne var meget glad for sine ledere og sine kolleger, men formåede trods flere forsøg ikke at komme tilbage på jobbet, selv om det var det, hun ville. Armene lystrede ikke, og efter et halvt år indgik hun med vemod en frivillig fra-trædelsesordning med Jyske Bank.

”På mange måder havde jeg det som blommen i et æg med mit job, men jeg fik ikke kommunikeret godt nok om

mine udfordringer i arbejdet, da jeg vendte til-bage fra barsel. Jeg følte inderst inde, at jeg man-glede at blive forstået. Jeg havde gennem lang tid gået på kompromis med mine værdier, jeg brugte alt for lidt tid på den rådgivning, jeg elskede, og det administrative arbejde, som drænede mig for energi, fyldte desværre mere og mere i hverda-gen”, siger Suzanne, der i dag er 41 år.

Ekstremt visuelEfter sin opsigelse begyndte hun at tænke over, hvad der skulle til, for at hun kunne være blevet i banken og trives. Hun stoppede op omkring emnet MUS-samtale, som hun oplevede var alt for overfladisk og ikke gav det store udbytte. ”Jeg tænkte, at det måtte helt sikkert kunne gøres bedre og besluttede at gøre noget ved det”, siger Suzanne.

På nettet gav hun sig til at læse om udviklings-samtaler, og mens hun tog en uddannelse i coach-ing, begyndte hun at udvikle sit eget koncept for, hvordan en god MUS-samtale skal foregå.

”Jeg er ekstremt visuelt orienteret og har ofte undret mig over, at man i Jyske Bank altid bruger tavlen over for kunder, når noget skal forklares, men sjældent bruger tavlen til personalesamtaler. Derfor tegnede jeg en skabelon for en MUS-sam-tale, som bygger på det såkaldte livshjul med for-skellige farver og spørgsmål, hvor der i høj grad fokuseres på, at samtalen gøres meget individuel og nærværende, samtidig med at resultaterne kan aflæses overskueligt. Det er for mig at se ikke så vigtigt at tale om udviklingsmål tre-fem år frem i tiden, hvis ikke man forstår hinanden nu og her”, siger Suzanne.

I 2011 – efter to års udvikling af sit eget visuelle

”Jeg er ekstremt visuelt orienteret og har ofte undret mig over, at man i Jyske Bank altid bruger tavlen over for kunder, når noget skal forklares, men sjældent bruger tavlen til personalesamtaler"

43job & karriereFinansSeptember 2013

det er for mig at se ikke så vigtigt at tale om udviklingsmål tre-fem år frem i tiden, hvis ikke man forstår hinanden nu og her”, siger suzanne bauerfeind, der har udviklet et unikt koncept for mus-samataler.

samtalekoncept – etablerede Suzanne sin egen virksomhed SatisFactor. MUS+, som konceptet hedder, er testet af en række virksomheder og ledere, som Suzannes ægtemand har kontakt til som selvstændig konsulent, og tilbagemelding-erne var udelukkende positive.

Vurderinger vises på resultattavle ”MUS+ henvender sig til virksomheder, der ønsker at udvikle deres medarbejdere ved hjælp af åben dialog. Jeg har flere advokatfirmaer, for-sikringsselskaber og sågar en skole blandt mine kunder, men vil også meget gerne have pengein-stitutter til at bruge det – ikke nødvendigvis i hele organisationen, men i enkelte afdelinger, hvor der er stort sygefravær, dårlig trivsel eller stor personaleudskiftning. Jeg tror, at der sidder mange finansansatte i samme situation, som jeg sad i, hvor de ikke føler sig forstået, og dem vil jeg gerne hjælpe”, fortæller Suzanne, der indimellem stadigvæk har problemer med sine arme og hyp-pigt får dybdebindevævsmassage.

Grundlaget for Suzannes og SatisFactors MUS+ koncept er et visuelt værktøj, der gør MUS-samtaler mere konkrete og effektive. Kernen er en  ”resultattavle”, hvor medarbejderens vurder-ing af en række emner som anerkendelse, samar-bejde, ledelse, arbejdsglæde, arbejdsindhold med videre registreres, så både den enkelte medarbej-ders og hele medarbejdergruppens vurderinger nemt kan aflæses, og hvor eventuelle generelle tendenser træder synligt frem.

Udover MUS-samtalen kan MUS+-konceptet, som ifølge Suzanne altid kan tilpasses den enkelte arbejdsplads behov og ønsker, anvendes til triv-selssamtalen, afklaringssamtaler for stressede medarbejdere eller for mellemlederen, som ofte står lidt alene.

Suzanne Bauerfeinds nedtur ved at måtte opgive sit job i banken er på få år vendt til noget positivt med etablering af eget firma, der hjælper og udvikler mennesker. Blot mangler der en ting:

”Jeg savner kolleger og det sociale samvær, der følger med. Hidtil har jeg været alene i Satis-Factor, men vi skal snart være flere. Målet er at vokse”, siger hun. ¢

Læs mere om Suzanne Bauerfeind og hendes firma på Satisfactor.dk.

job & karriere FinansSeptember 2013

44

hård kamp om talenter

Flere virksomheder måtte gå med tomme hænder efter forårets rekruttering af finansbachelorpraktikanter. Derfor vælger eksempelvis Topdanmark at starte rekrutteringen af praktikanter et år i forvejenAf bErit VillAdsEn

Riften om finansbachelorerne er nu så stor, at flere virk-somheder tager hul på rekrutteringen af finansbachelor-praktikanter et helt år i forvejen. En af dem er Topdan-mark, der i år havde 14 praktikpladser, men kun fik besat 10 af dem.

”Vi havde 19 til samtale, og kvaliteten var ret høj. Vi ville gerne have ansat dem alle sammen. Men da vi kontaktede dem efterfølgende, havde flere aller-ede fået praktikpladser andre steder. For at sikre, at vi får flere praktikanter til næste år, er vi derfor som noget nyt allerede gået i gang med rekrutte- ringen. Normalt rekrutterer vi først i februar/marts. Men i år har vi besluttet at starte et år i for-vejen for at få de skarpeste knive i skuffen. Seks praktikpladser er allerede kommet i hus, og vi overvejer, om vi skal få hele holdet sat allerede nu”, siger HR-konsulent Grete Flinker Bisgaard fra Top-danmark til Nyhedsbrevet Finans.

21-årige Julie Antonsen er en af de seks finansbachelorstu-derende fra Erhvervsakademiet Lillebælt, som Topdanmark har indgået en praktikaftale med i 2014. På opfordring fra studiet sendte hun Topdanmark en ansøgning, kom til sam-tale og fik en praktikplads. Om et år skal hun dagligt pendle fra hjemmet i Odense til Topdanmark i Ballerup, og tanken om det kan godt give lidt sommerfugle i maven.

”Det er rart at have praktikken på plads et år i forvejen, men samtidig bliver du også nervøs for, om det er det rigtige sted, du har valgt at søge, når du kun har været på uddan-nelsen i et år. Jeg vil jo heller ikke have, at det går galt. Men jeg fortryder ikke, at jeg har gjort det. Jeg glæder mig meget

til at skulle i gang”, fortæller 21-årige Julie Anton-sen, som lige er begyndt på sit tredje semester på finansbacheloruddannelsen og dermed er knap

en tredjedel henne i studiet, som tager tre et halvt år.

Den store efterspørgsel har betydet, at erhvervsakademierne i Århus og Køben-havn i år har valgt at optage et hold finansbachelorer mere end normalt. Hos University College Nordjylland (det tidligere Nordjyllands Erhvervsaka-demi) og Erhvervsakademiet Lillebælt er optaget dog uændret.

”Vi kunne godt optage tre hold, men vi synes, der skal være seriøse praktik-pladser nok at få. Når vi får åbnet døren til flere virksomheder i industrien og det

offentlige, er jeg sikker på, at vi også øger med et ekstra hold. Indtil videre holder vi lidt igen. Vi er meget opmærksomme på ikke at udvande uddan-nelsen, men at bevare en høj kvalitet”, lyder det fra Jacob Mentz, vicedirektør i internationale rela-tioner på Erhvervsakademiet Lillebælt.

partneraftaler giver praktikaftalerTopdanmarks tidlige rekruttering af 21-årige Julie Antonsen og fem af hendes klassekamme-rater er en del af Topdanmarks partneraftale med Erhvervsakademiet Lillebælt. Erhvervsakademiet har de sidste fem år indgået partneraftaler med store virksomheder med henblik på at få uddan-net, rekrutteret og siden ansat finansbachelorer i faste stillinger. Sydbank var den første virksom-hed, Erhvervsakademiet Lillebælt indgik part-neraftaler med. Siden er store finansielle spillere som Danske Bank og Nordea også kommet til. I samspil med erhvervsakademiet bliver de stude-rende tidligt tilbudt studenterjob, praktikplads og måske i sidste ende også en fast stilling. ¢

fakta om finansbacheloruddannelsenUddannelsen tager 3½ år. Den er sammensat af et grundforløb, et internation-alt modul, en branchespecialisering, et praktikforløb og et bachelorprojekt. Finansbachelorer får typisk arbejde inden for bank, realkredit, forsikring, ejendomshandel og revision, hvor de varetager komplekse rådgivnings-, salgs- og konsulentopgaver. Du kan læse til finansbachelor fire steder i landet – i Aalborg, Århus, Odense og København.

21-årige J

ulie a

nto

nsen

h

ar allerede sagt ja tak til

praktik i 2

014

.

Kan du vinde nye kunder?

Senior erhvervsrådgivere til hele landet

Kan du opdyrke nye relationer og skabe ny forretning uden at gå på kompromis

med den professionelle rådgivning? Og vil du arbejde i en af landets største

finansielle virksomheder, hvor bankområdet er i konstant fremgang?

Så har vi jobbet til dig.

Din primære opgave bliver at tiltrække nye erhvervskunder. Du får sideløbende

ansvar for en mindre portefølje af eksisterende kunder, som du skal pleje og

udvikle, men dit hovedfokus bliver opsøgende relationsopbygning rettet mod

nye kunder.

Via din karriere i den finansielle sektor har du fået solid erfaring med rådgivning

af og salg til erhvervskunder, og du har vist, at du kan skabe og vedligeholde

langvarige relationer. Du har derfor også allerede et eksisterende netværk og

bred viden om finansielle løsninger.

Læs mere om jobbet og livet i Nykredit på nykredit.dk/job

job & karriere FinansSeptember 2013

46

Ny MBA for mellemledere og specialister

Niels Brock har lanceret en ny MBA-uddannelse, som ikke kun henvender sig til topchefer med dybe lommer. Simone Wejlemand, der er filialdirektør i Nordea, vil udbygge sine ledelsesmæssige kompetencer på uddannelsenAf millE morsing foto: nAnA rEimErs

I september går uddannelsesinstitutionen Niels Brock i luften med en ny Master of Business Administration-uddannelse (MBA), som adskiller sig fra de klassiske MBA-uddannelser ved også at

give mellemledere og specialister en mulighed for at få den eftertragtede uddannelse. Ifølge dekan på Niels Brock Lasse Wiberg er den nye uddan-nelse særligt egnet for ledere, som i stigende omfang får flere ledelsesopgaver og mere ansvar, eller specialister, som involveres i projekter på tværs af organisationen.

”Forandringer er blevet et grundvilkår i arbejds-livet, og særligt den finansielle sektor befinder sig i en brydningstid. Nye rammer for finansiel råd-givning, import af udenlandsk arbejdskraft blandt banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber har affødt behov for nye kompe-tencer”, siger Lasse Wiberg, der mener, at uddan-nelsen derfor er særligt attraktiv for finansfolk.

Niels Brock har indtil videre oplevet en stor interesse for uddannelsen, og man er allerede i gang med at fylde næste hold med studiestart den 27. september. Populariteten skal blandt andet findes i prisen. Typisk kan en MBA-uddannelse godt løbe op i en halv million kroner, hvor den nye MBA-uddannelse på Niels Brock kun koster 125.000 kroner. Prisen har man holdt nede ved at skære dyre, anerkendte MBA-forelæsere fra og derimod udbyde undervisningen med egne undervisere. Undervisningen foregår, modsat andre MBA-uddannelser, på dansk med udgangs-punkt i international litteratur, og alle opgaver skrives på dansk. Det vil, ifølge Lasse Wiberg, også appellere særligt til mellemledere og specialister, fordi de ofte ikke er fortrolige med at udtrykke

simone Wejlemand håber, at mba’en vil give hende en bredere vifte af viden og erfaring inden for ledelse og områder som business strategy og finance and economics

47job & karriereFinansSeptember 2013

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 185 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 135 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den fi nansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en fi nansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstil-bud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB

Er du interesseret i at vide mere om den nye MBA-uddan-nelse, så kan du læse mere på www.nielsbrock.dk/mba eller kontakte dekan Lasse Wiberg på 23 21 46 49

MBA-uddannelsen er en toårig deltidsuddannelse, som udbydes af Niels Brock og Middelsex University London. Den består af seks fagmoduler og et MBA-projekt. Der anvendes forskellige undervisningsformer som dialogbaser-ede forelæsninger, cases, gruppearbejde og projekter med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer.Der er forskellige måder at finansiere MBA-uddannelsen på. Man kan selv betale hele beløbet, få uddannelsen betalt af arbejdsgiver eller gøre brug af bruttolønsordningen, hvor værdien af uddannelsen, som firmaet betaler, bliver modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (løn før skattetræk). Samtidig kom-mer medarbejderen selv til at betale mindre i skat, og derved kan man spare op imod halvdelen af uddannelsens pris.

Om MBA-uddannelsen: sig på akademisk engelsk, da det ikke er en del af deres hverdag.

plads til familie og karriereEn af de nye MBA-studerende på Niels Brock er Simone Wejlemand, som er filialdirektør i Nor-deas afdeling på Islands Brygge i København. Hun har siden færdiggørelsen af sin HD i organi-sation og ledelse i 2012 gået med tanken om at starte på en MBA-uddannelse.

”Med en MBA ville jeg kunne bygge videre på mine nuværende ledelseskompetencer og samti-dig få en bredere vifte af viden og erfaring inden for andre områder som Business Strategy og Finance and Economics. Det vil give mig et ind-blik, som jeg kan bruge i mit nuværende og frem-tidige arbejdsliv”, fortæller Simone Wejlemand.

Simone foreslog selv sin leder, at hun gerne ville efteruddannes, og godt en måned efter deres

samtale blev MBA-uddannelsen på Niels Brock udbudt. ”Jeg synes, uddannelsen lød interessant, til dels på grund

af studiets opbygning – som tillader, at der er tid til at varetage sit arbejde og privatliv, samtidig med at jeg kan dygtiggøre mig og blive inspireret inden for nye fagområder”, fortæller Simone Wejlemand. ¢

job & karriere FinansSeptember 2013

48

ledere skal rustes mentalt

eva h

ertz

Mental robusthed er ikke noget, man enten har eller ikke har. Det er en psykologisk færdighed, som kan trænes, og det er nødvendigt for at møde det moderne arbejdslivs mange udfordringer, siger psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed, Eva Hertz, som underviser i to FOKUS-arrangementer for ledere Af sAbinA furbo

Da 130 kampsoldater fra livgarden sidste år tog til Afghanistan, fik de mere end viden om strate-gisk krigsførelse med i rygsækken. Forinden havde de nemlig, som de første danske soldater herhjemme, gennemgået et 40-timers undervisningsprogram med afsæt i positiv psykologi, hvor målet var at styrke deres mentale robusthed. Og noget tyder på, at det var en god investering.

I hvert fald viser de foreløbige resultater, at flertallet af soldaterne i højere grad end før oplever, at de nok skal klare sig, når de møder vanskeligheder, at de har nogle at støtte sig til, når der er brug for det, og at de sjældnere føler sig paniske, rædselsslagne, fortvivlede eller fortabte. Endvidere har flertallet også lettere ved at falde i søvn eller sove igennem.

Nu kan ledelse i den finansielle sektor forhåbentlig ikke sammenlignes med krigsførelse, men ikke desto mindre viser både den hjemlige

forskning og forskning fra USA, at det kræver mental robusthed at holde fast i gnisten, kunne udvikle sig og undgå stress i tider med foran-dringer og pres, hvad enten din arbejdsplads er

slagmarken eller den moderne arbejdsplads med dets krav om evig forandring, effektivi-sering og fleksibilitet.

Det fortæller psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed, Eva Hertz, som blandt andet er ophavskvinde til det træningsprogram i mental robusthed, som de danske soldater har været undervist i.

”Der er ingen, der slipper let fra noget i det moderne arbejdsliv. Der er et stort arbejdspres, og forventningerne til medar-

bejderne er store. WHO regner med, at stress er den mest almindelige og alvorlige sygdom i 2020. En epidemi, som vil kræve flere ressourcer end ek-sempelvis aids. Det skyldes, at den rammer vores vigtigste ressource, nemlig vores hjerne. Derfor er vi nødt til at holde fast i den mentale robust-hed for at kunne klare mosten. Det er som med soldaterne en forebyggende nødvendig indsats”, fortæller Eva Hertz, som til efteråret vil undervise ledere i mental robusthed på to FOKUS-arrange-menter.

øge arbejdsglæde og trivselRet beset handler mental robusthed om at træne psykologiske færdigheder, på lige fod som vi træner vores fysiske formåen. Igennem indsigt i egne psykologiske ressourcer, og hvordan disse bringes i spil, får deltagerne konkrete værktøjer til at øge deres mentale robusthed. Kurset er ikke et vidundermiddel, der straks øger deltage-rens psykologiske robusthed, målet er at give

”Der er ingen, der slipper let fra noget i det

moderne arbejdsliv. der er et stort arbejdspres,

og forventningerne til medarbejderne er store"

49job & karriereFinansSeptember 2013

Kommende foKus-arrangementer

i den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig:

24/9 Skiv så du når dine mål – lær at arbejde strategisk med dine tekster - København

25/9 Fokus University (En serie på 4. sidste onsdag i måneden august- november) - København

1/10 Update: HD i Finansiel rådgivning - introduktion - stærke kompetencer udvider dine jobmuligheder - København

Læs mere og tilmeld dig på

Finansforbundet.dk/fokus

værktøjerne til selv at kunne træne sin mentale robusthed. Derfor får alle en personlig trænings-app med hjem og en VIA-rapport med indgående beskrivelse af deltagerens styrker.

”Vi ved fra nyere forskning, at hjernen er plas-tisk, det vil sige, at vi kan opretholde og udvide dens kapacitet, men som det er med muskler, skal færdighederne trænes for at opnå den øgede arbejdsglæde og trivsel, som i sidste ende er med til at forebygge stress”, fortæller Eva Hertz.

For at målrette undervisningen til den finan-sielle sektor har hun interviewet repræsentan-ter fra denne sektor for at kunne pinpointe de væsentlige udfordringer, som ledere i den finan-sielle sektor har.

Medlemstilbud

Gratis karrieremagasinPenge og Privatøkonomi har i samarbejde med Finansforbundet udgivet et karrieremagasin med en række artikler, der kan hjælpe dig videre til et bedre arbejdsliv.

Rekvirer magasinet på hjemmesiden Penge.dk/Finansforbundet

Genve je til e t

efteråret 2013 w w w.penge.dk

Karrieremagasin i samarbejde med

• Sådan bliver du headhuntet• Markedsfør dig selv på nettet• Løft karrieren med en MBA• Slå døren ind til din nye stilling

• LinkedIn er et must for dig• Dine referencer er guld værd – brug dem

federe job

6

Kursus: Mental robusthed for ledereKøbenhavn 4.-5. oktoberBørkop: 1.-2. novemberTemadag: Ledelse i forandringKøbenhavn 2. oktober og 18. novemberFredericia 8. oktober Århus 29. oktober Aalborg 5. novemberTemadag: At trives som lederKøbenhavn 8. oktober og 11. novemberÅrhus 22. oktober

Aalborg 30. oktoberKursus: Krop, autoritet og personligt lederskabSkælskør 26.-27. oktoberTemadag: Ny som leder i finanssektorenKøbenhavn 28. oktoberUpdate: Ledelse på distanceKøbenhavn 5. november.

Læs mere og tilmeld dig kurserne på www.finansforbundet.dk under arrangementer og ledere.

Efterårets lederkurser

”Det er en gruppe – især mellemledere – som føler et meget stort pres – ikke mindst på res-sourcerne. Der er konstant krav om effektivisering, og nedskæringer og organisationsforandringer er konstante. Derudover er der en målkultur, som ikke altid stemmer overens med ledernes egne værdier og etik. Men for at være en god leder er det vigtigt, at du er i stand til at håndtere din egen usikkerhed, førend du kan håndtere medarbej-dernes. Og det er blandt andet her, den mentale robusthed spiller ind”, fortæller psykologen og påpeger, at træningen foruden at øge trivsel og arbejdsglæde øger lederens performance, styrker samarbejdskulturen og styrker lederens fokus, målorientering, innovation og kreativitet. ¢

job & karriere FinansSeptember 2013

50

376 unge starter i år på finansbachelor-uddannelsen, og det er en stigning på 15 procent i forhold til sidste år, hvor 321 slap gennem nåleøjet. Erhvervsakademi Aarhus er et af de uddannelsessteder, som i år har valgt at optage flere finans-bachelorer og færre finansøkonomer. Ifølge uddannelseschefen for finansøko-nom- og finansbacheloruddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus, Rikke Chris-toffersen, har de i år satset stærkere på finansbachelorerne, fordi der er en stor efterspørgsel fra arbejdsmarkedet.

”Finansbachelorerne er blevet så efterspurgte, fordi de adskiller sig fra finansøkonomerne ved at være mere akademiske”, siger Rikke Christoffersen til Nyhedsbrevet Finans.

Hos FA (Finanssektorens Arbejds-giverforening), har de også bemærket den øgede interesse for finansbachelorerne.

”Både den finansielle sektor og andre sektorer er begyndt at interessere sig for finansbachelorer, og især forsikrings-

branchen har virkelig taget dem til sig”, fortæller seniorkonsulent hos FA, Michael Boas Pedersen.

I Finansforbundet er man glade for den stigende efterspørgsel på finans-bachelorer.

”Det er positivt at optaget til finans-faglige uddannelser er stigende, da der - til trods for krisens spøgelse - i frem-tiden vil være et behov for veluddannede medarbejdere i sektoren. Vi har stadig en demografisk udfordring - ikke så stor som før krisen, men dog stor nok til at vi er nødt til at have et tilstrækkeligt stort rekrutterings grundlag til at kunne mætte den kommende efterspørgsel. Jeg tror ikke de behøver være så bekymrede for jobsituationen, når de engang er færdige med deres uddannelse”, siger Finansfor-bundets formand Kent Petersen.  

I år blev der optaget 1.273 på finan-søkonomuddannelsen, og det er et lille fald i forhold til sidste år, hvor der blev optaget 1.341. /MM

AKutpAKKE hJAlp iKKE lEdigE finAnsfolK

8.500 ansøgninger til 235 job i Danske Bank og NordeaUnge akademikere kæmper hårdt om pladserne på de såkaldte gradu-ate-programmer hos Danske Bank og Nordea.. I år har bankerne til sam-men modtaget 8.500 ansøgninger til de 235 stillinger, der er opslået, skriver Berlingske Business.

”Jeg kan ikke udelukke, at der er nogen, som har valgt Danske Bank fra på grund af den storm, der har været omkring os. Men faktum er, at vi aldrig har fået så mange ansøg-ninger til vores graduate-forløb som i år. Vi oplever tilmed, at mange rea-gerer positivt på udsigten til at bidrage til de store forandringer, der sker i banken i disse år”, siger HR-direktør i Danske Bank Helle Havgaard til Ber-lingske Business.

74 procent af 163 ledige medlemmer af Finans-forbundet mener i ”ringe grad” eller ”slet ikke”, at tilbuddene i Akutpakken har været relevant for dem i forhold til at komme i beskæftigelse, og kun seks har fået et såkaldt akutjob. Det viser en undersøgelse blandt ledige omfattet af Akutpakken, som FTF-A har foretaget.

Tallene ligger i tråd med resten af FTF-A’s medlemsskare omfattet af pakken – her mente 72 procent, at pakken i ringe grad eller slet ikke har været relevant for dem, mens kun 25 ud af de 529 medlemmer i undersøgelsen har fået et akutjob.

Akutpakken blev forhandlet hjem af be-skæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som afsatte 332 millioner kroner i 2012 og 2013 til blandt andet at oprette et særligt jobbered-skab i a-kasser og jobcentre, hvis opgave var arbejdsløse, der er på vej til at opbruge retten til

dagpenge. Senere kom den såkaldte akut-job pakke, hvor Regeringen sammen med DA, KL og Danske Regioner gennem en ekstraordinær indsats ville målrette 12.500 akutjobs til ledige, der frem til juli 2013 havde 13 uger eller mindre tilbage af deres dagpengeperiode, eller der har opbrugt deres ret til dagpenge.

At den ekstraordinære indsats for de berørte ledige ikke har givet den ønskede effekt, kommer ikke bag på Finansforbundets formand Kent Petersen.

”Hjælpen bestod i virkeligheden bare af mere af det samme, som allerede blev tilbudt de ledige. I stedet for kortvarige løsninger, bestående af mere af ingenting, er der behov for et kursskifte i beskæftigelsespolitikken, som i højere grad fokuser på de lediges behov for varig beskæftigelse” siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. /SF

Kent Petersen

stor efterspørgsel på finansbachelorer

52 underholdning FinansSeptember 2013

Mads Langer ankommer til interviewet i god tid. Han er smilende og iført tøj som taget ud af et modemagasin og med et hår så højt, at selv Dylan McKay fra Beverly Hills 90210 ville blive misundelig. Men på trods af det glittede ydre, så kan man stadig mærke drengen fra Skive med de tætte familierelationer under overfladen. Den dreng, som stadig ses med gamle skole-kammerater og hyldes, når han kommer til hjemegnen og optræder. Passionen for musik lyser ud af Mads Langers øjne, når han fortæller om sin musikalske opvækst, hvor forældrene sang for ham som spæd, og han selv begyndte at spille, i det øjeblik han kunne nå tangenterne på klaveret. Som barn skrev og fortalte han gyserhistorier for sine skolekammerater, og da han var ti år, skrev han sine første sange. Selvom der er gået lang tid siden gyserhistorierne, så ser 29-årige Mads Langer sta-dig sig selv som lidt af en historiefortæller.

”Jeg sætter mig ikke ned for at skrive et hit, men fordi jeg har et behov for at udtrykke mig. Jeg tænker ikke over, hvad sangen kan blive til, for jeg tror på, at lytterne kan mærke, hvis det virker konstrueret. Derfor prøver jeg bare at lade inspirationen flyde frit, og så rammer man nogle gange noget, som bliver en ørehænger”, fortæller Mads Langer, som bruger det meste af døgnets timer på at skrive og produ-cere sange. Så mange, at han til sit nyeste album ”In These Waters” havde 80 at vælge imellem.

”Der er nogle, der bruger tre år på at skrive 12 sange til en plade. Jeg er mere impulsiv med min musik og vil hellere skrive en masse og så hen ad vejen finde ud af, hvilke sange der skal sættes sammen til et album for at få den perfekte helhed”.

fascineret af ordIdeerne til sangene kommer ofte fra situationer i Mads Langers eget liv, og han bliver ofte fascineret af ord og sæt-ninger, som bliver til små digte tilsat sælsomme melodier. Hans musik bliver ofte beskrevet som følsom pop, men der er ofte også blandet genrer som rock, soul og elektronisk musik ind i numrene.

”Jeg har altid syntes, det var vigtigt at være fordomsfri omkring musik. Jeg elsker alle typer musik, så længe de er dybfølte og ærlige, og jeg tror også, jeg kommer til at lave mange forskellige plader i min karriere”.

Valget om at synge på engelsk har også altid været meget bevidst. Siden barndommen har Mads Langer talt engelsk og lyttet meget til engelsk musik, som har været inspirationskilden til hans egen musik. Samtidig har han altid haft i tankerne, at han gerne ville prøve kræfter med en international karriere.

”Jeg har altid elsket eventyr og vil gerne opleve verden, og så vil jeg gerne nå ud til så mange men-nesker som muligt med min musik. I udlandet er der også større markeder og flere muligheder end herhjemme”, siger Mads Langer og fortæller samtidig, at selvom en international karriere er på trapperne, så føler han sig også snart klar til at lave et dansksproget album.

godt forhold til bankenTil efteråret kan Mads Langer opleves på fem af Finansforbundets medlemsmøder, og selvom publikum ikke vil være mere end et par hundrede finansfolk, så føler Mads Langer, at de små kon-certer giver ham stor værdi, fordi han kan komme tilbage til udgangspunktet. Da det bare var ham og en guitar på scenen.

”Ved intimkoncerterne kan jeg være mere spontan, fordi det foregår under mere løse for-mer. Jeg snakker mere mellem numrene og fortæller om mine sange, og hvad jeg har oplevet med dem. Jeg griber de bolde, der er i nuet, og den stemning, som er i rummet”.

Selvom Mads Langer er en af Danmarks store popstjerner og på vej til en international karri-ere, så har han ikke glemt lokalfølelsen om sin hjemegn, og det er også vigtigt for ham at være kunde i den lokale bank.

”Jeg er stadig kunde i Salling Bank i Skive. De har bakket mig op hele vejen, også dengang jeg startede min musikkarriere og havde brug for lidt hjælp til at få det hele til at hænge sammen”. ¢

han fortæller historier med musikkenMads Langer bruger musikken til at udtrykke sig og fortælle historier. Til efteråret har du mulighed for at opleve ham til en intimkoncert på fem af Finansforbundets medlemsmøderAf millE morsing foto: JAspEr CArlbErg

53underholdningFinansSeptember 2013

”Jeg elsker alle typer musik, så længe de er dybfølte og ærlige, og jeg tror også, jeg kommer til at lave mange forskellige plader i min karriere”, siger mads Langer.

54 hobby FinansSeptember 2013

Året var 1884, da Fejøs præst ansøgte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om at få ansat en graver for at få standset de nærmest anarkistiske tilstande i nedgravningen af de døde på øen. Niels Ewaldsen berettede i sit brev til ministeriet, at det var blevet skik at grave, omtrent hvor man havde lyst, med det resultat, at man til tider gravede, hvor der kun få år forinden var nedsænket kister.

Ansøgningen blev imødekommet, og Hans Hansen blev ansat som graver. Da han efter 20 år som graver døde, over-tog hans hustru Kirstine hvervet i yderligere 19 år, og så kom turen til sønnen Andreas Hansen, der var Fejøs graver til sin død i 1955. Derefter blev hans søn Hans Hansen graver, men så var det slut!

Som den første i Hansen-slægten greb Hans Hansens søn ikke spaden.

Kim Hansen arbejder som afdelingsdirektør i Jyske Bank, men tilknytningen til øen nord for Lolland har han bevaret. Han endte faktisk med at købe det hus, hans forfædre havde boet i som gravere, og Kim Hansen dyrker i dag Fejø som sin hobby.

Firkantet af Fejø”De fleste af de mennesker, som i dag bor på Fejø, har ingen erindring om øen, og derfor synes jeg, det er vigtigt at fortælle Fejøs historie, så den ikke går i glemmebogen”, siger Kim Hansen, der er forfatter til en bog om øen og indehaver af den velbesøgte hjemmeside www.fejoe.info. Der går ikke

fejø forever

Kim Hansen er femte generation født på Fejø, og da afdelingsdirektøren i Jyske Bank fandt en håndfuld postkort fra øen, begyndte han at interessere

sig for Fejøs historie. Så meget, at Kim Hansen i dag administrerer en hjemmeside og har skrevet en bog om øen nord for Lolland

Af KristinE JægEsEn WilKEns, frEElAnCEJournAlist foto: JAspEr CArlbErg

en dag, hvor Kim Hansen ikke tjekker sin hjemmeside, og han får hele tiden idéer til nye emner, han vil kaste sig over.

”Hvis min kone er af sted for at passe børnebørn, så bliver jeg fuldstændig opslugt, fordi den ene historie tager den anden – historierne griber hele tiden ind i hinanden, også min historie. Så sidder jeg foran computeren, til jeg bliver firkantet i hovedet, men jeg kobler fuldstændig af”, fortæller Kim Hansen.

Fejø løber i Kim Hansens årer. Han blev født på Fejø i 1955 og tilbragte sin barndom på øen, indtil han som 16-årig flyttede for at gå i gymnasiet på Sorø Akademi. Som klassisk sproglig student med græsk og latin inde bag huen valgte Kim Hansen at søge ind på teologi, da han flyttede til København for at læse. Men den unge fyr fandt studiet og sine medstude-rende en smule for troende – selv var han bare interesseret i den histo-riske dimension – og efter et år valgte han teologi fra til fordel for arkæologi. Her blev det imidlertid også kun til et enkelt år.

”Det var et spændende studie – men brødløst! Efter de to år skyldte jeg 40.000 kroner i studielån, og da man nærmest blev uddannet til arbejdsløshed som arkæolog, kunne jeg ikke overskue at fortsætte”, siger Kim Hansen.

Fra teologi til talHan tog i stedet en højere handelseksamen på Niels Brock og senere en HD i finansiering og søgte ind i banksektoren. Kim Hansen havde fuld fart på sin karriere i vekselererbranchen,

55hobbyFinansSeptember 2013

og på et tidspunkt blev villaen i Ordrup ved Charlottenlund suppleret med et sommerhus på Fejø – og det var ikke et hvilket som helst hus, men det hus, hans forfædre genera-tion efter generation havde beboet som gravere.

Og et par år senere besluttede Kim Hansen og hans kone at sætte tempoet i livet ned og ikke bare besøge Fejø i week-ender og ferier. Familien, der nu også talte to små børn på 5 og 2 år, flyttede permanent til Fejø. En helt anden ø end den, han voksede op på.

”Da jeg var barn på Fejø i slutningen af 1950’erne og i 1960’erne, boede der 1.000 mennesker på øen, og da vi flyt-tede tilbage i 1988, var der 600 tilbage. Da jeg var barn, var der syv købmænd, en brugsuddeler, en slagter, to bagere og to manufakturhandlere – i 1988 var der én købmand”,

fortæller Kim Hansen om den historie, han siden begyndte at dykke dybt ned i.

På et samlermarked fandt han en håndfuld postkort fra Fejø. De var taget forskellige steder, men på to af dem optrådte den samme fotograf, og så blev Kim Hansens nysgerrighed vakt – for hvem var den fotograf? Sådan begyndte arbejdet med bogen Postkort fra Fejø, som Kim Hansen sammen med endnu en Fejø-entusiast udgav i 2004.

Efter små tre år på Fejø, hvor Kim Hansen havde pendlet fra Fejø til Jyske Bank i Nykøbing F, valgte familien Hansen at flytte til fastlandet. Kim Hansen havde fået tilbudt en stil-ling som souschef og syntes ikke, at det nye job var foreneligt med en pendlertilværelse.

I dag har familien dog stadig et fritidshus på Fejø beliggende i en gammel frugtplantage på 1 hektar med egen strand og plads til fiskeri – Kim Hansen slipper aldrig Fejø, og han bru-ger både sin specialviden om øen og sin almene historiske interesse i sit arbejde.

”Man kommer vidt omkring, når man læser historie, og får en forståelse for, hvorfor mange ting sker rundt om i verden. Og når folk drillende spørger til mine to afbrudte studier, plejer jeg at sige: ’I krisetider ved jeg, hvor jeg finder en god bøn, og jeg kan grave efter de dybe argumenter, når jeg skal give et afslag’. Det siger jeg selvfølgelig i sjov, men der er noget om det, for man får en dybde, når man kender historien – en skæv vinkel på livet”. ¢

”man kommer vidt omkring, når man læser historie, og får en forståelse for, hvorfor mange ting sker rundt om i verden”, siger Kim hansen, der er bidt af lokalhistorie om fejø

56 det juridiske hjørne FinansSeptember 2013

Du må ikke skade din arbejdsgiver

Der er sjældent tvivl om, at man som lønmodtager generelt har pligt til at optræde loyalt i virksomheden. Det er mere den konkrete handling, hvornår man har overtrådt sin loyalitetsforpligtelse, der kan give problemer

Slår man op i Gyldendals store danske encyklopædi, er ordet loyalitet afledt af latin; legalis, som defineres som lov-lydighed og trofasthed over for blandt andet arbejdspladsen. Der er sjældent tvivl om, at man som lønmodtager generelt har pligt til at optræde loyalt i virksomheden. Det er mere den konkrete handling, hvornår man har overtrådt sin loy-alitetsforpligtelse, der kan give problemer. Der er ingen lov-givning, der regulerer omfanget af loyalitetsforpligtelsen i et ansættelsesforhold, og det er ikke muligt at komme med en færdigstrikket løsning på, hvornår en vis handling er en overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen. Det vil altid bero på den konkrete situation, hvad parterne har aftalt, og hvad der gælder ifølge retspraksis og eventuelle kutymer på området.

Loyalitetsforpligtelsen er gensidig i et ansættelsesforhold, men det er oftest medarbejderens loyalitetsforpligtelse over for arbejdsgiveren, der giver anledning til problemer.

Overordnet må man ikke udsætte sin arbejdsgiver for skade. Det kan være i form af dårlig omtale eller konkur-rerende handlinger over for virksomheden. Det er mest under ansættelsen, at der kan opstå sager om over-trædelse af loyalitetsforpligtelsen, men der kan også være situationer i tilknytning hertil, hvor loyalitet som begreb spiller en rolle.

Før ansættelsenHar man en underskrevet ansættelseskontrakt, ligger der mellem parterne en tilkendegivelse om, at begge parter er indstillet på at påbegynde samarbejdet på tiltrædelsestids-punktet og loyalt arbejde for et tilfredsstillende samarbejde. Det indebærer, at man som lønmodtager har pligt til at til-træde stillingen som aftalt og i modsat kan fald blive mødt med et erstatningskrav fra arbejdsgiveren. Omvendt har arbejdsgiveren også pligt til at modtage arbejdsydelsen. Hvis han fortryder undervejs og nægter at lade den nye medarbej-der påbegynde ansættelsen som aftalt, kan der blive tale om erstatning i form af løn i opsigelsesperioden.

under ansættelsenLoyalitetsforpligtelsen gælder såvel internt som eksternt i virksomheden. Internt kan være i forhold til ledelsen og de øvrige medarbejdere, hvor man har pligt til at samarbejde til gavn for virksomheden og rette eventuel utilfredshed direkte til ledelsen og ikke uden om ledelsen, på en måde der umuliggør samarbejdet. Både arbejdsgiveren og medar-bejderen er forpligtet til at holde en rimelig omgangstone, set i forhold til den kultur og tone der er på arbejdspladsen. Eksternt skal man opføre sig loyalt i forhold til kunder og forretningsforbindelser, og man må ikke omtale virksom-heden negativt udadtil.

Konkurrerende handlinger vil som udgangspunkt altid være et brud på loyalitetsforpligtelsen. Det kan være i form af enten opstart eller drift af selvstændig konkurrerende virksomhed eller på anden måde arbejde for konkurrenten.

Konkurrerende virksomhed som enten selvstændig eller lønmodtager giver især anledning til problemer ved fritstil-ling. Her er det værd at bemærke, at selv om man befinder sig i en opsigelsesperiode, og man er fritstillet, er man sta-dig ansat. Hvis ikke der gives særskilt tilladelse til det, er alle former for konkurrerende virksomhed i strid med loy-alitetsprincippet og kan medføre bortvisning.

Efter ansættelsenNår ansættelsen ophører, og man ikke længere får løn fra arbejdsgiveren, kan man frit tage ansættelse i konkur-rerende virksomhed eller opstarte konkurrerende virk-somhed, medmindre man er omfattet af en kunde- eller konkurrenceklausul. Man er dog stadig omfattet af markedsføringsloven og må derfor for eksempel ikke tage kontakt til tidligere kunder med henblik på overta-gelse af disse. Man er også stadig underlagt tavsheds- pligt og må ikke benytte sig af erhvervshemmeligheder fra tidligere ansættelse.

57det juridiske hjørneFinansSeptember 2013

?Finansforbundets

eksperter sidder klar til at svare på dine

spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Rettigheder som vikar

Jeg er jobsøgende og søger både faste jobs og vikariater. Jeg er blevet i tvivl om, hvorledes mine rettigheder er ved ansættelse i vikariat. Er det de samme regler, som gælder for fastansættelse i henhold til Funktionærloven, altså for eksem-pel opsigelsesvarsel, prøvetid, ferie, barn syg osv.

Med venlig hilsenBetinna Hansen

svar:Hvis du bliver ansat indenfor sektoren bliver du som vikar automatisk omfattet af overenskomstens bestemmelser, hvilket betyder at du har krav på samme vilkår i ansættelsen som en fastansat medarbejder. Udover at være omfattet af overenskomsten, er du tillige omfattet af de almindeligt gæl-dende ansættelsesretlige regler, såsom Funktionærloven, Ferieloven og Ansættelsesbevisloven.

Den eneste reelle forskel fra en almindelig ordinær ansæt-telse er, at du som vikar bliver ansat for en tidsbegrænset periode. Det betyder, at ansættelsen ophører uden varsel eller særskilt opsigelse ved periodens udløb. Hvis du tilbydes et fast job i forlængelse af et vikariat skal du være opmærk-som på, at din løn og ansættelsesanciennitet skal regnes fra vikariatets start.

Hvis du bliver ansat gennem et vikarbureau, vil du som udgangspunkt – men kun som udgangspunkt - også være sikret samme vilkår som resten af medarbejderne i den virksomhed, hvor du kommer til at arbejde.

Vær opmærksom på, at du under alle omstændigheder har krav på en kontrakt, der redegør for dine vilkår. Og husk, du er altid velkommen til at sende kontrakten ind til os, inden du siger endeligt ja til et nyt job, så vi kan sikre, at du får de bedst mulige ansættelsesvilkår.

loyalitetspligten og sociale medier Vi ser flere og flere sager, hvor arbejdsgiveren har opsagt eller bortvist en medarbejder for udtalelser på de sociale medier. Generelt gælder loyalitets-forpligtelsen både i arbejdstiden og i fritiden, og man skal derfor være meget varsom med, hvad man får lagt på Facebook, YouTube eller andet medie. Man kan tænke sådan, at indholdet skal kunne tåle at blive sagt helt åbent og direkte til chefen.

SanktionerHvis man overtræder sin loyalitetsforpligtelse, kan det medføre en sanktion i form af påtale, advarsel eller opsigelse. I grove tilfælde kan overtrædelsen sågar medføre en bortvisning. Hvilken sanktion der i den pågældende situation må accepteres som berettiget, vil bero på en konkret vurdering. Man kan ikke på forhånd sige, hvilke former for overtrædelse der berettiger en given sanktion. Jo mindre forseelse, jo mildere sanktion.

Kontakt FinansforbundetHvis man kommer i en situation, hvor arbejds-giveren påstår, at man har overtrådt sin loy-alitetsforpligtelse, eller man i det hele taget er i tvivl, anbefales det, at man straks tager kontakt til sin tillidsmand, kreds, faglige repræsentant i virksomheden eller Finansforbundet for at få råd og vejledning. ¢

Af AdVoKAt bEntE KJær KoCh

ArrAngementer FinansSeptember 2013

58

Seniorgruppe: Region Hovedstaden –

Bornholm

sensommertur til rispebjerg

Sensommertur til Rispebjerg med guide Svend Kramp. Varighed cirka 1½ time. Derefter frokost klokken 13.00 på res-taurant «Den lille havfrue» i Snogebæk.Tid: 26. september klokken 11Sted: Vi mødes på parkeringspladsen ved Rispebjerg. Kørsel mod Rispebjerg kan ske ad vejen over for Pouls KirkePris: Medlemmer gratis, ledsager 225 kronerKontonummer: 0650-4374 119 104Frist: 20. septemberTilmelding til: Leif Petersen, p.t. Baunevænge 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby, mobil 3042 9054, e-mail: leif.leif.petersen@gmail.comBemærkninger: Som tidligere nævnt arbejder vi på vort julearrangement, en tur i Rønne Teater torsdag den 28. november til forestillingen “Oliver Twist”. Herom meddelelse senere i Finans.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

foredrag med Jan hertz

Frokost og et spændende og ind-levende foredrag med teaterdirek-tør, skuespiller og foredragsholder jan Hertz. Han vil fortælle om og underholde med små historier fra sit

mangeårige liv – herunder tiden som direktør ved Amagerscenen og Det Kongelige Teater.Tid: 1. oktober klokken 10.00 (dørene åbnes først klokken 9.30)Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 2605 Brøndby (bus 500S lige til døren og gode parkeringsforhold)Pris: Gratis – og der er kun adgang for medlemmer (oplys venligst medlems-nummer) Frist: 23. september Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, telefon 6085 2157, e-mail: estherhaugaard2@gmail.com

Seniorgruppe: Region Hovedstaden -

Nordsjælland

tur til sorø og ringsted

Vi besøger klosterkirken og klosteret samt Sorø Akademi, hvor vi bliver indført i dets historie. Derefter køres til Ring-sted til en lækker frokost efterfulgt af en guidet rundvisning i Skt. Bendts Kirke. Der afsluttes med en kop kaffe.Tid: 19. september Sted: Afgang fra Carlsbergvej i Hillerød (over for Hillerød Station) klokken 07.30. Hjemkomst cirka klokken 18 Pris: 150 kroner for medlemmer, 350 kroner for ledsagere

Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 15. septemberTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, telefon 4586 5523 eller 4086 5523, e-mail: ebm@post9.tele.dkBemærkninger: Deltagerantal maks. 50.

Seniorgruppe: Region Midtjylland –

Ringkøbing

rundvisning og foredrag i herning

Rundvisning i Jyske Bank Boxen i Hern-ing. Middag på Hotel Eyde med efterføl-gende foredrag med tidligere chefpoliti-inspektør Per Larsen.Tid: 8. oktober 2013Sted: Klokken 9.50 mødes vi ved Jyske Bank Boxen, Kaj Zartows Vej 7, 7400 HerningKlokken 12.00 middag på Hotel Eyde, Torvet 1, 7400 HerningPris: 100 kroner for medlemmer, 325 kroner for ledsagerKontonummer: 7652-1259218Frist: 30. september Tilmelding til: Olaf Siggaard, telefon 9712 8925/4070 9120, e-mail: siggaard@teliamail.dk

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppen region hovedstaden - bornholm

Sensommertur til Rispebjerg 26. september

seniorgruppen region hovedstaden

Foredrag med jan Hertz 1. oktober

seniorgruppen region hovedstaden - nordsjælland

Tur til Sorø og Ringsted 19. september

seniorgruppen region midtjylland - ringkøbing

Rundvisning og foredrag i Herning 8. oktober

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

59xxxxFinansSeptember 2013

Kontakt: Tlf.: 97 42 50 40info@ourworld.dkwww.ourworld.dk

Tag med på denne fantastiske tur til den vestlige verdens centrum. Rejsen giver et indgående indblik i byernes seværdigheder, historie og daglige liv. Vi bevæger os rundt i byerne med metro, bus, taxi og til fods og oplever byernes puls. Efter disse storbyer besøger vi Niagara Falls før vi afslutter med den storslåede Islandske natur.

Afrejse: 09. maj - 19. maj 2014

Bemærk! Rejsen starter og slutter i Billund lufthavn. Udrejse fra København kan arrangeres. Mere om rejsen på www.ourworld.dk Tilmelding til rejsen! Er du medlem af Finansforbundet skal tilmeldingen foregå direkte til Kaj Lund-Hansen telefon 97 82 19 36 eller email: kajlund@mail.dk. Bemærk venligst! • Maksimal deltagerantal er 23 personer • Vi skal bede om kopi af gyldig pas.

Dag-for-Dag09. maj: Billund – New York. Afrejse. Gåtur i New York10. maj: New York. Ellis Island/Frihedsgudinden, South Street Historical District, Brooklyn Bridge. 11. maj: New York. Etniske kvarterer, Ground Zero, Financial District, Wall Street , Rockefeller center m.m.12. maj: New York – Washington DC. Arlington kirkegården.13. maj: Washington DC. US Capitol, Det Hvide Hus, masser af museer, tid på egen hånd m.m.

14. maj: Washington DC – TorontoNiagara Falls. Amish-folket.15. maj: Niagara Falls.16. maj: Niagara Falls - Island. Sightseeing i Toronto.17. maj: Island. Den Blå Lagune, sightseeing i Reykjavik.18. maj: Island. Udflugt gennem den islandske natur med gejsere, Gulfoss vandfaldet, Thingvellir nationalpark, aftenen på egen hånd i Reykjavik.19. maj: Island - Billund. Ankomst til Billund midt på dagen

Pris pr. person: Kr. 20.995

Prisen inkluderer:• Fly:Billund-NewYork//Toronto-Keflavik-Billund.• Overnatningerpåhotellersomnævntidbl.værelse.• Lufthavnsskatter,afgifterogbrændstoftillægpr.16.07.2013• Dansktalenderejselederpåhelerejsen.• Udflugtersombeskrevet.

• SejlturtilLibertyIslandogEllisIsland• KørseliSubwaysammenmedrejselederen.• NewYorkCity–WashingtonDCmedbus.• HalvdagsrundturmedbusiWashingtonDC•WashingtonDC.tilNiagaraFallsmedbus

• NiagaraFallstilTorontomedbus• SightseeingiToronto• UdflugtpåIsland• Morgenmaddagligt.

Tillægforenkeltværelsekr.4.650

New York • Washington DC. • Niagara Falls/Toronto • Island • 10 dageRABAT 1000 kr. som medlem af Finansforbundet

GRATIS billet til Maid of the Mist • Bestil inden 30.09

60 klumme FinansSeptember 2013

Af Kent Petersen,Formand

LivstidsstiLLingerne findes ikke Længere, og den enkeLte Medarbejder skaL indstiLLe

sig på, at jobfunktioner og jobkrav konstant er i

forandring.

Hvad skal der til for at have et godt arbejdsliv som ansat i den finansi-elle sektor? Og hvordan kan vi som fagforening fortsat under-støtte vores medlemmer i det?

Det gik jeg og tænkte lidt over oppe i den svenske natur her i løbet af sommeren, mens jeg fiskede, legede lidt håndværker og koblede af fra den hverdag, der nogle gange er hektisk, og hvor daglige gøremål og opgaver jo ofte afløser hinanden.

Og netop en fornuftig hver-dag på arbejdspladsen for dig som medlem er jo det, vi som faglig organisation arbejder for at sikre. Det har vi faktisk gjort i rigtig mange år, som du måske også har læst om inde i maga-sinet, men der er jo ingen tvivl om, at det finansielle arbejds-marked udvikler sig hurtigt og gennemgår drastiske foran-dringer i disse år. Det stiller nye krav til dig – og det stiller dermed også nye krav til os som din faglige organisation.

Da jeg selv startede som elev i sin tid, var det at få en stilling i banken jo faktisk mange steder opfattet som nærmest en livstidsansættelse. Det er næsten unødvendigt at nævne, at det mildt sagt ikke helt er sådan længere. Sektoren, virksomhed-erne og arbejdslivet er forandret, og nu og da kan man sådan set godt tage sig selv i at ønske sig til-bage til gamle dage, hvor alting jo har det med at tage sig lidt bedre ud.

Men det er som bekendt svært at sætte tiden i stå. Og det er heller ikke løsningen at prøve. I stedet skal vi som medarbejdere og som organi-sation håndtere de udfordringer, der følger

med – og ikke mindst gribe de muligheder, der også byder sig. Vi kommer simpelthen længst ved at være på forkant.

For vi kan lige så godt indse, at fremtiden stiller krav. Krav til den enkelte medarbej-ders parathed til at efter- og videreuddanne sig med sigte på at matche nye job og kom-petencebehov. Måske også job, der kan ligge uden for sektoren. Livstidsstillingerne findes ikke længere, og den enkelte medar-bejder skal indstille sig på, at jobfunktioner og jobkrav kon-stant er i forandring.

Det er sådan set ikke et vilkår, der alene gælder for den finansielle sektor. Forand-ring som grundvilkår er en præmis for at være på arbejds-markedet i almindelighed. Som medarbejder skal man forberede sig på, at man skal kunne håndtere forandring – og kunne skifte job.

På et mere mobilt arbejdsmarked bliver ”employabilityen” afgørende. Altså evnen til at kunne indgå i et job og dermed også have en værdi på arbejdsmarkedet. Den er man nødt til at investere i som medarbejder, for det er den, der er afgørende for dit næste job.

Her skal vi som faglig organisation måske også spille en mere aktiv rolle, og det er et område, hvor vi skal undersøge, om vi kan gøre mere, end vi allerede gør. Det er en stor opgave, men som faglig organisation bliver det afgørende at bidrage til at styrke vores medlemmers markeds-værdi og arbejdsliv. Det kræver noget af dig – og det kræver noget af os.

Forebyggelse er bedre end helbredelse

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 8 2013. NæSte NuMMeR 4. oktober 2013udgiveRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedaktioNCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkMille Morsing (DJ)mim@finansforbundet.dk aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNdLægLæserindlæg senest mandag 16. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkoNtRoLLeRet opLag 54.456Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRSideTak til fotograferne

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

For tiden søgervi bl.a.:

fi lialdirektør til

fi lialen i Viby

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FÅ OVERSKUD TIL DET GODE SENIORLIV

Online-magasinet Seniorliv sætter fokus på den sidste del af arbejdslivet og overgangen til en aktiv tilværelse som pensionist.

I Seniorliv kan du blandt andet: - se videoer om pensionsøkonomi- få gode råd til at planlægge din senkarriere- blive inspireret til et sundt liv – fysisk og mentalt.

Læs magasinet på appension.dk/seniorliv

appension.dk/seniorliv