Det røde Wall StreetSide 29

Finansansatte begår også fejl og ærgrer sig, når det sker. Men kun ved at turde tale åbent om de enkelte fejl kan man reducere den samlede mængde

Læs side 10

P o k k e r s !

Finansforbundets magasin nr. 2, 2013

Så meget kan BaRe 1 PCt. meRe i PenSionSafkaSt Betyde foR dig

Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst.

Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk

147563_AP_Lommeregner_ann_210x280.indd 1 21/01/13 12.45

3lederFinansFebruar 2013

Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig Ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Forhåbentlig har du allerede lagt mærke til, at dette nummer af Magasinet Finans ser lidt anderledes ud, end det plejer. Det gør det, fordi vi løbende opdaterer og udvikler vores medier og platforme, så vi kan kommunikere med dig som medlem så optimalt som muligt.

Det nye magasin har fået en design-mæssig opfriskning, der giver dig bedre overblik og flere indgange til historierne. Og vi har tilpasset det re-daktionelle indhold, så du gerne skulle blive endnu mere inspireret, stimuleret og underholdt, når du læser magasinet.

Vores kommunikationskanaler er en helt afgørende forbindelse mel-lem dig som medlem og os som din organisation. Vi ved, at størstedelen af vores medlemmer læser vores trykte magasin, men digitaliseringen giver også på kommunikationsfronten nye muligheder. Derfor er vi for eksempel også til stede på Twitter og Facebook.

Bruger du – som efterhånden snart flertallet af danskerne – også de sociale medier, så find os der og få aktuelle in-put om stort og småt med relevans for finansansatte. Det giver dig mulighed for at komme i kontakt med os og give din mening til kende. Finansforbundet er medlemmernes organisation, og din mening er vigtig for os.

Forandringerne ruller også i aller-højeste grad af sted i sektoren og i den måde, man kommunikerer og betjener sine kunder på. Med digitaliseringen og den teknologiske udvikling bliver kommunikationsværktøjerne endnu mere centrale for forretningen og for-holdet mellem kunde og bank. Det er værktøjer, som giver nye muligheder og stiller nye krav.

Uanset hvordan vi vender og dre-jer det, hverken kan eller vil vi sætte udviklingen i stå. Vi skal benytte os af værktøjerne, men vi skal også stå fast på substansen og principperne, som er rygraden i vores virke. Både som Finansforbundet og som ansatte i den finansielle sektor.

Ansvarlighed, nærhed og tillid er helt grundlæggende for os i Finansforbundet i forholdet til dig som medlem. Vi bruger gerne hele værktøjskassen og alle digitale hjælpemidler, så længe udgangspunktet er at levere de rigtige produkter med den rigtige kvalitet til dig som medlem og kunde. Det er stadig det grund-læggende og bærende element. Både når det kommer til dit forhold til os – og til kundernes forhold til deres bank.

Forandringer og Finans hænger tæt sammen i disse tider. Velkommen til et nyt magasin.

KommuniKér med os

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

En karriere er mere end blåt et arbejde

Har du viljen til karriere – så har vi mulighederne

Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner og en attraktiv og krævende arbejds-

plads. Det er vi for at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som kan fortsætte

med at udvikle Nykredits forretning til gavn for vores kunder. Har du viljen og ambitionerne,

stræber vi efter at spotte og udvikle dit talent, således at du får mulighed for at udnytte dit

fulde potentiale til at forme en spændende og udfordrende karriere i Nykredit.

Besøg os på nykredit.dk/job

5IndholdFinansFebruar 2013

tema

ViLjen tiL SejrDanske Banks filial på Stjernep-ladsen i Århus arbejder system-atisk på at skabe en vinderkultur med den tidligere olympiske sølv-vinder Arne Nielssons metoder

38

32 Fra bankråd- giVer tiL juriStSom 43-årig gik Hanne Williams i gang med jurastudiet ved siden af sit fuldtidsjob i Salling Bank24 CrowdFunding

Vinder FremFinansiering uden om bankerne, hvor man via sociale medier søger penge fra et stort antal personer, vokser

29 det røde waLL StreetKinas banker er ved at indtage en rolle, der skubber dem helt op i klassen med Wall Streets tungeste drengeHjuLpet tiL

ekStra orLoVMads Sørensen kan takke sin til-lidsmand for, at han fik ekstra or-lov med sin for tidligt fødte søn

18

10 FejL SkaL man Lære aFTre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl

”Det første halve år vågnede jeg op og vidste ikke, hvor jeg var”, siger kinesiske Jia Cai, der tog til Danmark for at studere for ti år siden. I dag er hun it-udvikler i Danske Bank.

en helt anden verden20

3 Leder

6 Nyheder

28 iNterNatioNaLt

32 job og karriere

41 måNedeNs bog

44 det juridiske hjørNe

46 geNeraLforsamLiNger

i kredseNe

FaSte Sider

bidt aF en gaL SkotteRuth Kajhøjs første løn i Svend-borg Sparekasse gik til en kilt. Siden blev kilten suppleret med en sækkepibe

48 arraNgemeNter

for seNiorer

50 PoLitisk kLumme

42

NY sektion om

dit job og din karriere

En karriere er mere end blåt et arbejde

Har du viljen til karriere – så har vi mulighederne

Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner og en attraktiv og krævende arbejds-

plads. Det er vi for at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som kan fortsætte

med at udvikle Nykredits forretning til gavn for vores kunder. Har du viljen og ambitionerne,

stræber vi efter at spotte og udvikle dit talent, således at du får mulighed for at udnytte dit

fulde potentiale til at forme en spændende og udfordrende karriere i Nykredit.

Besøg os på nykredit.dk/job

6 Nyheder FinansFebruar 2013

6,85 En af landets førende forskere i corporate governance, profes-sor Steen Thomsen fra CBS, tager i en kronik i Børsen bankdi-rektørerne i forsvar og mener, at kritikken af dem i forbindelse med finanskrisen er gået over gevind.

”Man kan måske starte med at overveje, om bankdirektører er dårligere end andre erhvervsledere, for ikke at tale om em-bedsmænd, journalister, akademikere eller politikere. Mon de er dummere, grådigere eller mere uansvarlige? Næppe. Naturligvis begår bankdirektører fejl, men det gælder vistnok også andre faggrupper. I bagklogskabens klare skær lånte de for mange penge ud i bobleårene, javel, men der var altså også nogen, der lånte de penge. Der blev overinvesteret i huse, skibe, landbrug og biler”, skriver han og fastslår, at ”langt hovedparten af finanskris-en skyldtes makroforhold som overekspansiv pengepolitik og et svigtende tilsyn, og det er vel at mærke fejl, som fortsætter, og som sløres af den populistiske heksejagt på bankerne”.

Banker vil gerne fusionere

Professor forsvarer bankdirektørerne

2012 bød på hele 17 fusioner og overtagelser i bankverdenen, hvilket er det højeste antal i nyere tid. Meget tyder på, at konsolideringen vil fortsætte i 2013. I en artikelserie, hvor Børsen Finans har spurgt 17 bankdirektører om deres forventninger til 2013, giver otte udtryk for, at de er klar til enten at fusionere med eller overtage et andet pengeinsti-tut i det kommende år. De otte er: Sparekassen Faaborg, Sparekassen Sjælland, Sparekassen Hobro, Danske Andelskassers Bank, Nordea, Lån & Spar Bank, Spar Lolland og Arbejdernes Landsbank.

dage var en fuldtidsansat i finanssektoren i gennemsnit fraværende som følge af egen sygdom i 2011.

”Vi kan ikke afVise, at det kommer til at koste os nogle af basiskunderne, men der Vil jeg gerne hejse et flag og adVare – for det kan godt Være, at de andre ikke har abonnementer, men så bliVer man klistret til med gebyrer i stedet”tonny thierry andersen, direktør for danske banks privatkunder, til finansWatch om det nye kundeprogram

Velkommen til det nye FinansEfter næsten 10 år med samme format og visuelle udtryk trængte Magasinet Finans til et ansigtsløft. Og det har bladet nu fået.

Målet har dels været at skabe et bedre flow i magasinet ved hjælp af et klarere genrevalg, så bladet fremstår mere dynamisk og sam-menhængende. Fotografiets styrke er især, at det stimulerer vores hu-kommelse. Derfor skal der fortsat være plads til gode fotografier af mennesker og steder, og i det nye magasin har vi ændret i stil og tone og blandt andet gjort billederne ly-sere. Der skal også være billeder, der rykker i os.

Redaktionen har det seneste halve år arbejdet med relancerin-gen af bladet. Vi håber, du synes om resultatet. /Carsten Jørgensen, ansv. Redaktør

FIH Erhvervsbank klar til fusionDer er nu ryddet så meget op i FIH Erhvervsbank, at man er klar til at fusio-nere med et andet pengeinstitut.”Vi er ikke i sonderinger om at sælge banken. Men vi har sagt, at vi gerne vil deltage i en konsolidering i den danske banksektor. Derfor mener vi, at vejen frem er, at vi bliver konsolideret med en anden bank. Og det er vi stort set klar til nu,” siger FIH Erhvervsbanks bestyrel-sesformand Christian Dyvig til Børsen.

Ønsker til næste overenskomstAlle aktive medlemmer af Finansforbundet får nu mulighed for at komme med ønsker til, hvad der skal med i næste ove-renskomst, der skal træde i kraft 1. april 2014. Midt i februar bliver de kontaktet per mail eller per brev, hvorefter de har godt en måned til at svare.

”Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt udfylder det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får man indflydelse på den kommende overenskomst, og for os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, er det helt fundamentalt, at de krav, vi rejser ved forhand-lingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

7NyhederFinansFebruar 2013

Finanstilsynet: Nye nedskrivninger Kassen lukket i 131 Danske Bank-filialer

Ifølge Finans’ research har kun én enkelt virksomhed i finanssektoren, nemlig BRFkredit, slået stillinger op, der er mærket som akutjob. 20 stillinger som kunderådgivere og projektkonsulenter i henholdsvis Århus og Lyngby har fået prædikat af at være akutjob.

”Folketinget har vedtaget, at man vil gøre en ind-sats her, og det må vi da som virksomhed bakke op om. Derudover er der nogle mennesker, der står i en vanskelig situation. Og hvis vi kan være med til at ty-deliggøre, at der er nogle job hos os, som kan være relevante at søge for disse personer, gør vi os gerne den ulejlighed at mærke dem som akutjob. Vi kunne godt have slået alle vores ledige stillinger op som akutjob, men det har vi valgt ikke at gøre, da ikke alle stillinger er lige relevante til det”, siger personalech-ef i BRFkredit Lars Hilberg til Nyhedsbrevet Finans.

Hos Nykredit har man på dagen for Finans’ re-search flere end 20 opslåede stillinger. Men altså in-gen af dem som akutjob.

”Vi har en stribe ledige job, som man er velkom-men til at søge, men der er ikke tale om særlige akut-job. Da akutjobordningen kom på dagsordenen, var vi allerede engageret i arbejdet med fleksjobordnin-gen under Virksomhedsforum for socialt ansvar, og vi har valgt at holde fokus på den”, forklarer koncern-direktør Bente Overgaard.

Nordea her endnu ikke haft stillinger, der har været oplagte som akutjob, ifølge HR-direktør Niels Gregers Hansen. Men han afviser ikke, at det kan ske, før aftalen om akutjob udløber den 31. juli i år.

”Når vi ikke har haft opslåede akutjob, skal det ses i lyset af, at vi løbende tilpasser vores virksomhed. På den ene side siger vi farvel til nogle af vores medar-bejdere, på den anden side ansætter vi jo også fra tid til anden. Dem, vi ansætter, bliver i højere og højere grad mere specialiserede inden for et bestemt felt. Og hvis man skal opslå akutjob, skal det være reelt. Akutjob må ikke blive en form for et brandingissue,

hvor man kan ende med at bringe sig i en situ-ation, hvor man risikerer at holde folk for nar”, siger Niels Gregers Hansen.

Regeringen indgik med Dansk Arbejds-giverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner aftalen omkring akutjob den 26. oktober sidste år. Her tegnede Dansk Arbejds-giverforening sig for at skaffe 5.000 akutjob, der er rettet mod de ledige, der er på vippen til at falde ud af dagpengesystemet. Den aftale står finans-sektoren i form af Finanssektorens Arbejdsgiver-forening (FA) uden for, og derfor er sektoren ikke forpligtet til at udbyde akutjob.

Det er imidlertid regeringens håb, at det private erhvervsliv uden for DA-området vil bidrage til at hjælpe de ledige ved at skaffe 2.500 akutjob. Blandt andet fordi de også vil være omfattet af den præ-mieordning, der giver virksomhederne op til 25.000 kroner, hvis de ansætter en ledig, der er på vej til at miste retten til at modtage dagpenge. /mDa

BRF Kredit har i modsætning til de fleste andre finansvirksomheder slået akutjob op

Meget få akutjob i sektoren

Faldet i huspriser i 2008 og 2009 har gjort nogle private husholdninger økonomisk sårbare, så forværringer i deres økonomiske situation kan føre til nedskrivninger i bankerne. Ifølge vicedirektør Kristian Vie Madsen fra Finanstilsynet er der ingen vej udenom for bankerne, når først en kunde har en negativ formue og et rådighedsbeløb, der ikke kan dække udgifterne til, hvad det koster at afdrage

restgælden på et fastforrentet lån.”Regnskabsreglerne siger meget klart, at hvis der er kunder, der har en negativformue og et rådighedsbeløb, der ikke gør det muligt at afdrage på et fastforrentet lån, så skal der nedskrives. Hvis en bank har sådanne kunder, så burde den allerede i dag have taget nedskrivningerne”, siger Kristian Vie Madsen til Børsen.

Onsdag den 9. januar lukkede kasse-funktionen i 131 filialer i Danske Bank. Af de 228 filialer af banken er der kun 55 med en kassefunktion, de øvrige 173 er rene rådgivningsfilialer.

”Akutjob må ikke blive en form for brandingissue”, mener Nordeas HR-direktør Niels Gregers Hansen.

kilde: Pengeinstitutankenævnet

Fakta: antallet af klager på vej

mod normalt niveau

Pengeinstitutanke-

nævnet modtog cirka

50 klager om måneden

sidste år

2012: 610

2011: 593

2010: 1.120

2009: 1.304

2008: 569

2007: 338

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

tIP OS

8 Nyheder FinansFebruar 2013

29 ud af 79 deltagere i et individuelt forløb er kommet i job. Finansforbundet afsætter nu flere ressourcer til indsatsen for de langtidsledige medlemmer

Højesteret: Mobiltelefon skyld i hjernesvulst

LangtidsLedige finansfoLk får jobArbejdet med at få langtidsledige med-lemmer af Finansforbundet i job bærer frugt. Det er konklusionen på den seneste opgørelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor 29 ud af 79 deltagere på et individu-elt forløb er kommet i arbejde, og det er endda, før forløbet er afsluttet.

Men der er stadig meget arbejde at gøre for at hjælpe de langtidsledige med-lemmer i job. Derfor har Finansforbundet afsat endnu 750.000 kroner til at føre indsatsen videre oven i det tilsvarende beløb, man afsatte i maj 2012 til en særlig beskæftigelsesindsats i samarbejde med FTF-A. Indsatsen har bestået af et for-løb, der blandt andet har været målrettet den enkeltes behov og ønsker inden for coaching, opkvalificering eller kompe-

tenceafklaring, og bestået af individuelle forløb og særligt tilrettelagte kurser.

”Det er meget positivt at se, at det gavner at give de langtidsledige en ekstra hjælp. Det gælder ofte om at få de langtidsledige til at genvinde deres motivation efter lang tid uden for arbe-jdsmarkedet. Samtidig viser tallene, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i ordinært job i en tid, hvor konjunktur-erne ellers ikke er gunstige, hvis man prøver at tænke lidt alternativt”, siger forbundsformand Kent Petersen til Ny-hedsbrevet Finans.

”Men der er stadig meget, der kan forbedres – eksempelvis genoptjenings-perioden og muligheden for suppler-ende dagpenge”, siger formanden, der

også peger på, at det i fremtiden bliver vigtigt med et stærkt samarbejde mellem fagforening, a-kasse og jobcentre for at styrke beskæftigelsesindsatsen. /mda

Fakta:

103 langtidsledige medlemmer har deltaget i Finansforbundets informationsmøder.

79 tog imod et særligt tilrettelagt jobcoaching-forløb. 53 af dem, svarende til 67 procent, har været til jobsamtale, og heraf er 29, svarende til 37 procent, kommet i job.

Ved opgørelsen over indsatsen manglede 41 deltagere stadig at få afsluttet deres forløb, hvilket sker i løbet af januar måned.

Erstatning til bankTrelleborg-aktionærerTre aktionærer har ved Højesteret fået medhold i, at de kan få erstat-ning fra Sydbank for det tab, de led på deres aktier i bankTrelleborg i forbindelse med Sydbanks overtagelse af banken i 2008. Højesteretsdommen, der omstøder en tidligere dom ved landsretten, åbner op for, at tusindvis af andre tidligere bankTelleborg-aktionærer kan få erstatning.

Italiens højesteret har vurderet, at en 60-årig tidligere økonomichefs hjernesvulst skyldtes fem-seks timers da-glig brug af mobil- og trådløs telefon. Manden er derfor

blevet tildelt invalidepension på baggrund af sin arbe-jdsskade, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Svulsten er

fjernet efter et kirurgisk indgreb, men manden er i smerter og på medicin og ude af stand til at arbejde. Dommen er opsigtsvækkende, idet der endnu ikke foreligger klare beviser for, at mobiltelefoner er skadelige. Ifølge WHO er det elektromagne-

tiske felt fra mobiltelefoner ”muligvis kræftfrem-kaldende”, og derfor anbefaler sundhedsorganisa-

tionen under FN, at der bruges headset. /Cjo

Kaffe hitter på jobbetHver syvende dansker drikker mellem seks og ti kopper kaffe i løbet af arbejdsdagen, viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har gennemført for Avisen.dk. Flertallet holder sig til mellem tre og fem kopper, mens et lille delirisk mindretal drikker mere end ti kopper om dagen. Kaffedrikkeriet betegnes af livsstilsekspert Helle Lundgaard som en slags mørtel, arbejdsp-ladsens sociale mursten. ”Kaffe er et samtalemiddel og et konfliktløsningsmid-del. Alt kan løses over en kop kaffe”, siger Helle Lundgaard til Avisen.dk.

”i den sidste tid har man mest haft indtryk af, at politikerne godt hjulpet af en række journalister har haft mere interesse i at hænge bankerne ud end i at få et ordentligt fungerende kredit-marked”Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi, i kronik i berlingske tidende

9NyhederFinansFebruar 2013

”Det man også skal gøre sig helt klart

er, at der også er en masse stillinger der desværre for altid er

nedlagte. Simpelthen fordi at virksomhed-

erne er under en kraftig forandring, og

her tænker jeg bl.a. på, hvodan bank-

kunderne i dag klarer

mange ting selv via in-ternettet”mariane dissing, direktør i fa til

finanswatch

Ny referencerenteOnsdag den 2. januar etablerede Finansrådet en ny referencerente, CITA, der skal supplere den omdiskuterede CIBOR-rente. Den nye referencerente er baseret på CITA-renteswaps (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average), som er korte renteswaps i kroner, hvor en fast rente (CITA-swaprenten), der fastsættes ved aftalens indgåelse, byttes med en variabel dag-til-dag rente (Tomorrow/Next referencerenten). Stillerne til den nye referencerente er Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit, Spar Nord Bank og Sydbank. Som Finansrådets øvrige referencerenter vil CITA-renteswappen være under tilsyn af Finanstilsynet.

Finanskrisen har kostet Danske Bank 92 milliarderFinanskrisen har foreløbig kostet Danske Bank 92,2 mil-liarder kroner i nedskrivninger og øgede omkostninger, viser beregninger, som banken har lavet for perioden fra 2008 til og med tredje kvartal 2012. Ifølge analytiker Christian Hede fra Jyske Bank, der i mange år har fulgt Danske Bank, er der tale om et vold-somt stort tal.

”Jeg har aldrig tidligere set tallet præsenteret på denne måde af banken før. Det er et kæmpetal, siger han til Dagbladet Børsen. Christian Hede vurderer, at Danske Banks tab reelt er endnu højere, fordi banken ikke har medregnet de mange potentielle kunder, der har val-gt et andet pengeinstitut på grund af Danske Banks krise. Danske Banks samlede tab i de næsten fem år, finan-skrisen har varet, er bety-deligt og afspejler, at sek-toren ikke har oplevet noget værre i 70 år. Heldigvis er det stort set et afsluttet kapitel, siger Eivind Kolding, Danske Banks ordførende direktør til Dagbladet Børsen.

Retsopgør mod dårligt drevne bankerSidste år opgav politiet at føre en straffesag mod den tidligere ledelse i Roskilde Bank, men nu kommer der en sag mod den tidligere ledelse og bestyr-else i Amagerbanken.

Finanstilsynet har indgivet en an-meldelse til politiet mod i alt 11 personer, som omhandler brud på lov om finansiel virksomhed, fordi de ifølge Finanstil-synet ikke standsede højrisikable valu-taudlån til en række ejendomsinvestor-er. Strafferammen er bøde eller fængsel i op til fire måneder.

Sagen om Amagerbanken er blot et af mange retsopgør i kølvandet på fi-nanskrisen mod dårligt drevne banker.

Bagmandspolitiet efterforsker sag-er om dårlig bankdrift i Capinordic, Spar Mors og Østjyllands Bank. Derudover er der anlagt erstat-ningssager mod EBH Bank, Løk-ken Sparekasse, Capinordic Bank, Eik Bank, Roskilde Bank og Amager-banken.

Og lige nu i Hjørring kører en sag mod tidligere direktører og medar-bejdere i EBH Bank og Sparekassen Himmerland, som dog handler om kursmanipulation, ikke om dårlig bankdrift.

Flere dårlige betalereDanskernes betalingsproblemer blev forværret i 2012. Den misligholdte privatgæld steg fra 13,5 milliarder til 15,8 mil-liarder kroner, viser tal fra Experian RKI, hvis gældsregister nu tæller 225.940 personer. Det svarer til 5,13 procent af den voksne befolkning.

Fusion på DjurslandKort før årsskiftet besluttede repræsentant-skaberne for Helgenæs Spare-kasse og Rønde Sparekasse, at de to sparekasser fusionerer med Rønde sparekasse som det fortsæt-tende institut. Begge sparekasser kommer til fusionen med positive driftsresultater, og det samlede indlån i de to sparekasser udgjorde pr. halvårets afslutning 412 millioner kroner,

mens udlånet i alt var på 209 millioner kroner.Samtlige medarbejdere fortsætter i

Sparekassen efter fusionen, og alle garanter i Helgenæs Sparekasse har mulighed for at fortsætte som garanter i den sammenlagte Sparekasse - og dermed indgå i den samlede garantkreds for Rønde Sparekasse. /Cjo

Tema: FejlkulTur FinansFebruar 2013

10

Det er acceptabelt at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor, så længe man tager ved lære af sine fejl.

Det mener fire ud af fem deltagere i en undersø-gelse, Epinion har lavet for Magasinet Finans blandt næsten 2.000 medlemmer af Finansforbundet.

”Da der kommer så meget nyt i sektoren, og forretningsgange ændres, vil jeg påstå, at man ikke kan undgå at lave fejl nu og da. Det vigtigste er, at man lærer af sine fejl og bestræber sig på at undgå dem”, svarer en deltager.

”Jeg laver aldrig fejl – jeg lærer. Ligesom der ikke findes fiasko – kun tilbagemelding. De to leveregler tjener mig godt”, skriver en anden.

En tredje læser lever også med sine fejl.”Det har været fejl, der har medført udgift til

ekstra stempel i omlægningssager. Og beregnings-fejl, hvor kunden har fået godtgjort fejlen. Men fejl kan ikke undgås. Vi tjener mange penge til ban-ken, og indimellem skal der penge den anden vej”.

Udsagnet stemmer meget godt overens med, at tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor. 17 pro-cent siger nej, og syv procent ”ved ikke”.

Ærekære medarbejdereKun én procent mener, at det er helt uacceptabelt at begå fejl. Men der bliver begået fejl, selv om der kan være langt imellem, at den enkelte me-darbejder gør det. Ofte er der tale om bagateller uden den store betydning. Man kan glemme at få billedlegitimation på eksisterende kunder eller

Tre ud af fire oplever, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor, viser en rundspørge blandt 1.936 medlemmer af Finansforbundet. Der bliver da også begået både små og store fejl, og indimellem koster det både nattesøvn og kompensation til kundenAF HeNrik StANek, FreelANcejourNAliSt Foto jASPer cArlBerg

Fejl sKal man lræe aF

11Tema: FejlkulTurFinansFebruar 2013

mangle et dokument i en større byggesag, så kun-den må ind at skrive under igen.

Andre fejl har større konsekvenser, ikke mindst for kollegerne:

”Jeg begik min største fejl, da jeg nedlagde en filial i it-systemerne en uge før tid”, fortæller en.

Der bliver også begået fejl, hvor arbejdsgiveren må kompensere kunderne med pænt store beløb. Men uanset fejlens størrelse og karakter skinner det tydeligt igennem undersøgelsens svar, at det går mange medarbejdere på, når de begår en fejl. Nogle skriver det direkte:

”Jeg bevilgede et mindre privatlån, hvor kunden ikke betalte. Det havde ikke andre konsekvenser for mig, end at min ærekærhed led et nederlag”.

En anden af deltagerne i rundspørgen sendte

en intern mail om en kunde til kunden selv. ”Uheldigt. Min chef og jeg fik reddet os ud af

kattepinen, men jeg straffer mig selv rigtig hårdt. Sover for eksempel ikke om natten”.

Denne medarbejder har også lidt under man-glende søvn:

”Jeg aflyste et pantebrev, før et andet var lyst. Jeg havde det meget skidt og kunne ikke sove i et stykke tid”.

En føler sig direkte dum.”Jeg reagerede på en mail, som viste sig at være

falsk. Snydt efter 40 år i branchen. Jeg blev rigtig ked af det og følte mig meget, meget dum”.

Røde ører kan også være en konsekvens.”Jeg modtog 200.000 kroner fra pengeforsy-

ningen, mens jeg sad i kassen og ekspederede

Fejl sKal man lræe aFLære

••

Tema: FejlkulTur FinansFebruar 2013

12

“jeg Laver aLdrig fejL – jeg Lærer. LigesoM der ikke findes fiasko – kun tiLbageMeLding. de to LeveregLer tjener Mig godt”Anonym kommentar fra rundspørge

13Tema: FejlkulTurFinansFebruar 2013

også kan lære af, taler vi om det på et fælles møde”, fortæller et par deltagere i læserundersøgelsen.

Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby finder det positivt, at 75 procent af de adspurgte medlemmer i undersøgelsen vurderer, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor.

”Jeg er overbevist om, at fi-nansansatte hver dag gør deres bedste på jobbet, og at antallet af fejl derfor er lavt. Men en gang imellem kan selv den dygtigste komme til at begå en fejl, måske især fordi arbejdspresset kan være stort, og der skal der være plads til at begå fejl på sin arbejdsplads”, siger Solveig Ørteby. ¢

Min værste fejlAnonyme kommentarer fra rundspørgen:

“Jeg spurgte en kunde, som ville oprette en børneopspar-ing, om hun var farmor eller mormor til barnet. ”Nej, jeg er mor”, lød svaret. Ups.”

“Jeg kørte en fondsordre som et køb, men det skulle have været et salg. Det kostede af-delingen et tab, og jeg lærte at tjekke en ekstra gang, om der står køb eller salg i ordrebilledet.” “Jeg fik sendt fortrolige oply-sninger til en forkert mail. Det fik ingen konsekvenser, men jeg lærte at være 100 pro-cent sikker på modtageren, når jeg sender en mail.”

“Jeg lavede en fejl i et program, så vi trak et gebyr på fem øre i stedet for 50 kroner. Jeg lærte: Altid review eller test, inden blot den mindste bagatel sættes i produktion.”

“I et forsøg på at forklare, at jeg ikke kunne tage stilling til en låneansøgning uden budget, lønsedler og skat-tedokumentation, talte jeg til kunden, så han følte sig nedværdiget. Han bad om en anden rådgiver.”

“Jeg skulle i sin tid sælge for 4.000 kroner D-mark. Belø-bet var ikke i beholdningen, så jeg købte 4.000 D-mark i hovedkassen for at have lidt ekstra. Men jeg udleverede alle 4.000 D-mark. Sikke en brøler. Heldigvis kom kunden tilbage med pengene, men tror I, at jeg lærte at tjekke en ekstra gang?”

en kunde. Jeg havde travlt og lagde pengene i en ulåst skuffe, men glemte alt om dem, indtil jeg næste morgen konstaterede kassedifferencen. Jeg åbnede den ulåste skuffe, og der lå pengene. Så der skete ikke noget, men jeg havde voldsomt røde ører”.

Nogle af de 2.000 læsere i undersø-gelsen forklarer deres fejl med, at det er, hvad der sker, når man har travlt. Men endnu flere fremhæver, at de lær-er af deres fejl.

Flertallet går til deres nærmeste led-er, når de opdager, at de har begået en fejl med alvorlige konsekvenser. Nogle gange bliver fejlene også bragt frem i et åbent forum.

”Hvis det er en fejl, mine kolleger

Det er menneskeligt at fejle, men oplever du, at der er plads til at begå fejl som medarbejder i den finansielle sektor? Ja 75 %Nej 17 %Ved ikke 7 %

Hvordan reagerer du på dine fejl?Jeg begår ofte den samme fejl igen 0 %Jeg begår af og til den samme fejl igen 47 %Jeg begår aldrig den samme fejl to gange 44 %Ved ikke 9 %

Hvordan vil du karakterisere de fejl du typisk begår?mine fejl har konsekvenser for kunden 8 %mine fejl har konsekvenser for mine kolleger 8 %mine fejl har konsekvenser for min ledelse 3 %mine fejl har konsekvenser for virksomheden 9 %mine fejl bør føre til, at jeg får en advarsel 0 %mine fejl er bagateller uden den store betydning 75 %Ved ikke 4 %

Hvor ofte begår du fejl i dit arbejde?mindst en gang om dagen 2 %mindst en gang om ugen 10 %mindst en gang om måneden 25 %Sjældnere 50 %aldrig 1 %Ved ikke 12 %

undersøgelsen om fejl bygger på webbaserede interview med 1.936 medlemmer af finansforbundets medlemspanel. analyseinstituttet epinion gennemførte interviewene fra 13. til 20. december.

••

Tema: FejlkulTur FinansFebruar 2013

14

Kaj Christensen, erhvervskonsulent i diba i køge:

Hvordan har du det med at begå fejl?da jeg begyndte i faget for mange år siden, kom intet ud over bordet, uden at en kontrolgruppe havde gennemset det. det har vi ikke tid til længere, og det er positivt, at vi selv har ansvar for, at tingene er i orden. men jeg har det ikke godt med, at enkelte ting glipper.

Hvad er den værste fejl, du har begået?den fejl, jeg stadig tænker på, skete dagen før angrebet på World trade Center. en kunde ringede kort før lukketid og ville have mig til at sælge hans tyske aktier. Jeg fik ikke lige handlet den dag, og næste dag faldt kursen på grund af 9/11. det kost-ede banken 3.000 kroner i kompensation. selv om det ikke er et stort beløb, tænker jeg på det, hver gang jeg ser de to tårne på tv, og når jeg handler aktier. selv om klokken er fem minutter i fire, er jeg skarp på, at papirerne skal handles.

Hvordan reagerer du, når du begår en fejl?så siger jeg: ”arh, det kunne jeg have undgået”. det påvirker min faglige stolthed, så jeg ærgrer mig. jeg fortæller det til min chef, for jeg kender sjældent den fulde konsekvens. Vi taler om vores fejl i fuld åbenhed, og kunderne kommer ikke til at lide under dem. Vi tager vores fejl skulder ved skulder, for det er ikke med vilje, at vi gør noget forkert.

helle sandby, bankrådgiver i jyske bank i Vejle:

Hvordan har du det med at begå fejl?det er ikke rart. det skyldes min ærekærhed, og her taler jeg formentlig på manges vegne i faget, for vi vil altid yde vores bedste. jeg tager det selv meget personligt, hvis jeg begår en fejl.

Hvor tit begår du en fejl?det sker heldigvis ikke så tit. ikke fordi jeg er fejlfri, men jeg arbejder ekstremt struktureret. jeg har altid overblik over mine opgaver og prioriterer dem efter, hvor presserende de er. Når jeg har en krævende opgave, sætter jeg mig nogle gange ind i et lokale for mig selv, for så minimerer jeg risikoen for at regne forkert. men det er lidt af et dilemma, for jeg vil også gerne være tilgængelig for kunderne.

Hvad er den værste fejl, du har begået?det ved jeg simpelthen ikke. jeg har ikke lavet forkerte beregninger, som har kostet banken flere hundrede tusinde. den slags sker jo, men jeg har heldigvis ikke prøvet det.

Hvordan reagerer du, når du begår en fejl?så ærgrer jeg mig helt vildt, men jeg tager det ikke med hjem. jeg har måske glemt at vedlægge lånet i et brev til en kunde, så når kunden ringer og efterlyser det, bliver jeg træt af mig selv.

Foto

: And

ers

Bro

hus

og C

hris

toffe

r Reg

ild

15Tema: FejlkulTurFinansFebruar 2013

“Jeg sagde ja til en stilling som gruppeleder, hvor det viste sig, at min nærmeste chef havde en helt an-derledes dagsorden, så jeg fik kun ni måneder i jobbet. En anden gang vil jeg spørge mere ind til, hvad chefen forventer af mig.”

“Jeg lavede en fejl i it-system-et, som medførte ulemper for brugerne. Jeg var straks åben om fejlen over for lederen og mine kolleger. Holdningen var,

at vi bakker hinanden op. En god oplevelse.”

“Største konsekvens for en kunde var nok, da jeg udleverede 1.500 kroner i svenske kroner, så da kunden kom til Norge, kunne hun ikke købe noget.”

“Det er min skrappe tone over for kollegerne, som er det eneste, der har givet mig en advarsel. Jeg har temperament.”

“Jeg gangede samtlige lån med eurokursen, så rest-gælden blev syv en halv gang større. Det kunne ses i net-bank, skal jeg hilse at sige.”

“Jeg gik på arbejde trods stress-symptomer, og det gik ud over kunder og kolleger i form af vrissen, manglende overblik og koncentration samt arbejdsglæde.”

“På 200 breve blev der sat 55 kroner på i porto, hvor det skulle have været 5,50 kroner. Konsekvensen var, at jeg skulle give kage.”

Det er menneskeligt at fejle. Udtrykket ligger godt i munden, men Anja Vintov giver ikke meget for det.

”Det er en kliche, vi er vokset op med, og som er god at sige til sig selv. Derfor tror jeg ikke, at folk tager dybt stilling til udsagnet. De fleste har det dårligt med at begå fejl, så det er mere optimalt at gå i kødet på klicheen: Hvilke fejl taler vi om, hvornår begår vi dem typisk, og hvordan går vi til dem, så vi kan lære af dem? Alene det at bringe emnet på bane kan gøre en forskel”, siger Anja Vintov. Hun driver en konsulentvirksomhed, coacher i hverdagsmod og skriver i øje-blikket på en e-bog med titlen ”Kuren mod frygt”, hvor der løbende udgives gratis kapitler.

Frygten for at begå fejl sidder dybt i både medarbejdere og virksomheder. Alligevel kender Anja Vintov ikke til nogen, som har en politik på området.

”Fejl behandler man ad hoc frem for at tale om dem proaktivt. Hvis man vil minimere antallet af fejl, skal man gøre op med fejlfinderkulturen, hvor man peger fingre ad hinanden, for vi lukker os om os selv, når vi er bange”, siger hun.

I stedet foreslår hun, at man skaber en konstruktiv udviklingskultur, hvor medarbejderne tør diskutere de fejl, de begår.

”På den måde fjerner man en del af det ydre pres, som ikke mindst me-darbejdere i den finansielle sektor er udsat for, fordi de håndterer andre folks penge”, siger Anja Vintov.

Fejl gør ondtFlere deltagere i den læserundersø-gelse om fejl, som Magasinet Finans har fået foretaget, fortæller, at de har opfundet rutin-er for at undgå at begå samme fejl igen. Det er helt naturligt, mener Anja Vintov.

”Vi lærer igennem repetition og traumer. Vi begår måske den samme fejl et par gange, og så holder vi op, for det gør ondt at brænde fing-rene. Risikovillige mennesker er klar til, at det nogle gange gør ondt at tage chancer, men ingen stræber efter at begå fejl, for vores ego kan ikke lide at fremstå som en fiasko”, siger Anja Vintov.

Ofte er det en forglemmelse, der fører til en fejl, viser læserundersøgelsen. Det bunder som re-gel i, at man skal nå mere på kort tid, end hjernen kan kapere.

”Forglemmelser sker ofte ved travlhed og i pres-sede situationer og er hjernens måde at selektere på, så den ikke brænder sammen. Igen nytter det at skabe en kultur, hvor man hjælper hinanden med at tjekke op på dagens husketing. I stedet for at folk laver deres egne systemer, når de for eks-empel har glemt at hjemtage et lån til tiden, kan de gå sammen om at lave kollektive systemer. Vi deler faglig viden, så vi bør også kunne gøre det med fejl”, siger Anja Vintov. ¢

Menneskets ego hader fejl, men kun ved at turde tale åbent om de enkelte fejl kan man reducere den samlede mængde, siger Anja Vintov, der er coach og forfatter i hverdagsmod AF HeNrik StANek, FreelANcejourNAliSt

Fejl skal frem i lyset

fejl er ikke bare fejlNår udfaldet af en handling, disposition eller beslutning op-leves negativt – af en selv eller af andre – kalder vi det ofte en fejl. Men begrebet fejl dækker over flere betydninger:Faktuelle fejl: Når vi skriver 5, hvor der skulle stå 8, er det typisk, fordi vi har for travlt og er uopmærksomme.Bedømmelsesfejl: Vi træffer beslutninger ud fra vores erfaringer og indsigt på det givne tidspunkt, men senere

kan det vise sig, at en beslutning ikke var hensigtsmæs-sig. Verden bevæger sig, så det, der var rigtigt i går, kan være forkert i dag.Udviklingsfejl: Man kan ikke udvikle uden at prøve sig frem, så det er normalt at begå fejl, når man skaber nye produkter eller tester nye systemer.Kilde: Anja Vintov

An

ja V

into

v

Min værste fejlAnonyme kommentarer fra rundspørgen:

••

Tema: FejlkulTur FinansFebruar 2013

16

Hvor mennesker mødes, bliver der begået fejl. Det kan ikke undgås. Heller ikke i finansielle virksomheder, mener Claus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter. Men meget afhænger af, hvilke fejl der er tale om.

”Det er ikke nemt at gøre andet ved tastefejl end at rette dem. Men der er ingen tvivl om, at det, vi rådgiver om, er voldsomt kompliceret for de fleste kunder. Vi kan blot se på de undersøgelser, der er lavet af begreber som budget, rente og ÅOP. Vi skal ikke bruge mange af den slags ord, før kun-den står af”, siger Claus E. Petersen.

Det afføder en risiko for, at kunden køber et andet produkt, end han tror, og det kan føre til en klage. Derfor efterlyser Claus E. Petersen en forbedret evne til at afdække de misforståelser, der kan opstå i rådgivningen.

”I stedet for at gå ud fra, at kunderne ved, hvad vi taler om, skal vi stille begavede kontrollerende spørgsmål, så vi udrydder eventuelle misforståelser”.

Han peger også på et andet felt med plads til forbedringer.”Nogle rådgivere tror, at de kender deres kunder så godt,

at de ikke behøver at have dokumentationen i orden. Det har jeg selv været forfalden til, for man bliver blufærdig, når man skal bede en kunde, som man har haft i 20 år, om at skrive under på, at han har modtaget rådgivning. Men man-glende dokumentation efterlader os i en dårlig position, hvis kunden klager et år senere”, siger Claus E. Petersen.

Forarbejdet skal være i ordenHvis en medarbejder flere gange over-træder grænserne for sin rådgivning, er det i Claus E. Petersens øjne helt uacceptabelt.

”Det sker ikke ret tit, at medarbej-dere bliver fyret, fordi de har begået en fejl, men hvis man gentagne gange over-træder sine bevillingsbeføjelser bevidst, er det svært at leve med for ledelsen, for på hvilke andre områder ignorerer me-darbejderen så også virksomhedens poli-tikker?”, spørger sparekassedirektøren

fra Grindsted.En udbredt fejl-

type i den finan-sielle sektor er, at rådgiveren tror på en kunde eller et projekt, som ikke holder.

”Det er de dyreste fejl, vi kan begå. En taste-fejl betyder måske et tab på nogle få tusinde kroner. Det er ærgerligt, og medarbejderen bag fejlen bliver måske flov. Men i kreditsager kan vi miste millioner. Alligevel er det mere acceptabelt, for medarbej-deren kan ikke gøre for, at mælkeprisen falder. Men forar-bejdet skal naturligvis være i orden”, siger Claus E. Petersen.

Hvis man har gjort et godt forarbejde, er der ingen grund til at bebrejde sig selv, mener Claus E. Petersen.

”Ingen bryder sig om at begå fejl, og måske er an-satte i finanssektoren mere ærekære end andre, fordi de synes, at tal er deres spidskompetence. Men hvis forarbe-jdet er i orden, og kundeforholdet i øvrigt flugter med pengeinstituttets ønske, er der ikke belæg for, at man senere bebrejder hverken sig selv eller andre. Hverken rådgiver, pengeinstitut eller kunde kunne forudse faldet

i boligpriserne”, siger han.Til gengæld betragter Claus E. Peters-

en det som en dårlig undskyldning, når flere deltagere i undersøgelsen peger på, at de begår fejl på grund af travlhed.

”Det er min erfaring, at der sker lige så mange fejl, når man har god tid. Man reducerer antallet af fejl, når man har rutine i at løse en opgave og et hensigtsmæssigt arbejdsflow med en god arbejdsfordeling. Hvis den samme fejl alligevel sker flere gange, er det le-delsens opgave at se på, om rutinerne kan lægges om, så man eliminerer risikoen for, at fejlen sker igen”, siger Claus E. Petersen. ¢

Pengeinstitutter slipper aldrig for tastefejl, men rådgiverne kan gøre mere for at eliminere misforståelser i kunderådgivningen, mener sparekassedirektør Claus E. PetersenAF HeNrik StANek, FreelANcejourNAliSt

direktør: Fejl kan ikke undgås

“det sker ikke ret tit, at medarbejdere bliver

fyret, fordi de har begået en fejl, men hvis

man gentagne gange overtræder sine bevil-

lingsbeføjelser bevidst, er det svært at leve med

for ledelsen”

Claus E. Petersen

Foto

: Sca

npix

Brug 5 dage på CBS Sommerskole og opgradér dig selv og dine kompetencer

INVESTÉR I DIG SELV

CBS Sommerskole har landets største og mest kvali� cerede kursusudbud, og vores undervisere er de bedste fra Copenhagen Business School. DU FÅRPå vores kurser får du den nyeste interna-tionale viden og konkrete værktøjer, som du kan implementere direkte i din virk-somhed. Kursusstilen er præget af livlige diskussioner, hvor deltagernes egne pro-blemstillinger og erfaringer inddrages, og der skabes værdifulde netværk. Således giver CBS Sommerskole mærkbar merværdi til din karriere, din virksomhed og din personlige udvikling.

VI KANCBS Sommerskole har i løbet af sine 15 år klædt � ere end 3500 medarbejdere og ledere på til markedets og erhvervslivets nyeste udfordringer, og uanset hvilken stilling du sidder i, eller hvilke ambitioner du har, så har vi et relevant kursus til dig. VÆR MEDTilmeld dig, og deltag i et de 28 forskellige intensive kurser inden for Ledelse & Organi-sation, Strategi & Innovation, Økonomi & Finans eller Salg & Marketing. Læs mere om CBS Sommerskole og tilmeld dig på www.sommerskole.dk

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

CBS_sommerskole2013_210x280mm.indd 1 21/01/13 15.01

18 FiNaNsForbuNdet gør eN Forskel FinansFebruar 2013

Den 23. september 2012 er en dag, investeringsrådgiver i Spar Nord Bank Mads Sørensen sent vil glemme. Sammen med sin kæreste er han til middag hos sine forældre, men hans kæreste Trine, der er gravid i uge 29, har det ikke godt. Derfor beslutter de sig for at køre til et tjek på Hjørring Sygehus. De ankommer omkring klokken 21. Klokken 22 er Mads og hans kæreste blevet forældre til en lille dreng på blot 1.300 gram.

”Rent mentalt var man jo slet ikke indstillet på, at det skulle være nu. Jeg var helt i chok”, fortæller Mads, der ople-vede tiden lige efter fødslen, som foregik ved akut kejsersnit, som hektisk og stressende.

”Lægerne virkede bekymrede, og der var en læge, der spurg-te til, om vi havde besluttet os for et navn. Der tænkte jeg bare, o.k., det spørger hun om, fordi han skal døbes, og så er det jo kritisk. Bekymringen blev ikke mindre, da han med det samme blev overført til Aalborg Sygehus’ intensivafdeling for for tidligt fødte, som det er kutyme for alle børn født før uge 32”.

Både Mads og kæresten følger med lille Noah til intensiv-afdelingen, hvor Noah kommer til at ligge de næste fire uger. Mads’ kæreste er meget bekymret og ked af det – begynder ofte at græde, hvis de hører en udrykning. På samme stue ligger et andet par, hvor faren må på arbejde, og Mads ser, hvordan det påvirker moren, der ofte græder dagen væk. Mads tænker ikke på andet end at være der for sin kæreste og nyfødte søn.

Brugte energi på det forkerteEfter barselslovens paragraf 26 har forældre ret til orlov med dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år i op til 52 uger. Det er et krav, at det skønnes, at barnets sygdom vil medføre ophold på hospitalet i mindst 12 dage. Reglerne kan bruges, samtidig med at moren er på barselsorlov, så begge forældre har mulighed for at være hos deres barn i en svær situation. Ydermere har ansatte i den finansielle sektor ifølge overenskomsten ret til fuld løn i op til 13 uger af de 52 uger.

Men Aalborg Sygehus’ socialrådgiver mener dog kun, at

Mads Sørensen kan takke sin tillidsmand for, at han fik ekstra orlov med sin for tidligt fødte søn. Tillidsmanden tog nemlig ikke sygehusets rådgivning om, at Mads ikke var berettiget til orlov, mens han havde et barn indlagt, for gode varer og fik Finansforbundet på banen AF SABiNA FurBo Foto: ANNe mette WelliNg

Hjulpet til ekstra orlov

Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist må ophøre med lønarbejde eller arbejde i selvstændig virksomhed. For at få dagpenge er det en betingelse, at hospitalet vurderer, at barnets sygdom medfører behov for indlæggelse på hospital i 12 dage eller mere. Der kan ydes dagpenge efter denne bestemmelse i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. En far til et nyfødt barn kan få dagpenge efter paragraffen ved pasning af et alvorligt sygt barn, selvom moderen samtidig modtager barselspenge. Finansforbundet har i sin Standardoverenskomst fået forhandlet hjem, at medarbejdere, der får bevilliget en paragraf 26 efter barselsloven, har ret til orlov med løn i op til 13 uger.

Det har du ret til

19

den regel kan bruges i 14 dage, fordi forløbet med lille Noah ikke kan betegnes som kritisk trods indlæggelsen på intensiv i fire uger.

Derfor må Mads på arbejde igen efter 14 dage eller bruge to ugers fædreorlov, som han egentlig har brug for, når fami-lien kommer hjem.

”Jeg havde rigtig dårlig samvittighed – både over at bruge al min orlov, mens Noah var indlagt. En barsel, jeg så ikke ville have, når han kom hjem. Men jeg havde også dårlig samvittighed over for arbejdet, for måske burde jeg arbe-jde? Jeg brugte en masse energi på at spekulere over det, når jeg egentlig burde koncentrere mig 100 procent om min kæreste og søn”, husker Mads.

Sender sagen videreMen Mads’ tillidsmand Bodil Falk Thomsen vil ikke tage Aalborg Sygehus’ socialrådgivers rådgivning for gode varer. Hun begynder at granske reglerne og overenskomsten og mener, at Mads har krav på mere. Hun kontakter derfor en af Finansforbundets socialrådgivere, som giver hende ret. Derfor indleder Finansforbundet en dialog med socialråd-giveren på Aalborg Sygehus uden held.

Finansforbundets socialrådgiver beslutter at sende sagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, så de kan afgøre, hvilken instans

Mads Sørensen og sønnen Noah har oplevet, at det gør

en forskel at være medlem af Finansforbundet.

Har du spørgsmål om arbejdsskader, sygdom, fleksjob, førtidspension, barsel og adoption, orlovsmuligheder ved børns sygdom, orlovsordninger til pasning af nærtstående og døende?Så kan det være en god idé at kontakte Finansforbundets socialrådgivere, der er klar til at svare på medlemmer og tillidsvalgtes sociale spørgsmål. Henven-delser behandles anonymt i forhold til arbejdsgiverne.Du kan kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til post@finansforbundet.dk.

Få hjælp hos forbundets socialrådgivere

der har tolket reglerne korrekt. Arbejdsmarkedsstyrelsen er klar i mælet. Aalborg Sygehus’ socialrådgiver har rådgivet forkert, og Finansforbundet har ret.

”Jeg er meget imponeret over den måde, min tillidsmand ikke stiller sig tilfreds med det svar på, som jeg har fået, og går videre med sagen. Det bliver taget seriøst på en professio-nel måde. Det er jo helt hen i vejret, at man skal gå og have dårlig samvittighed, når reglerne rent faktisk giver dig ret til at få dagpenge”.

For Mads har afgørelsen konkret betydet, at han fik de 14 dage, han endte med at bruge på hospitalet, refunderet. At det ikke blev længere tid, skyldtes, at lille Noah klarede sig rigtig godt og kom hjem, allerede to måneder efter at han blev født. Men for andre kan det komme til at betyde endnu mere.

20 portræt FinansFebruar 2013

••

Første gang Jia Cai fra millionbyen Beijing sidder i et fly, er det på vej til en, i kinesisk målestok, lille flække på landkortet. Det eneste, hun kender til flækken, er eventyrene, fodboldlandsholdet og vist nok noget med, at flækken er socialistisk orienteret. Som tusindvis af andre kinesiske uni-versitetsstuderende har Jia sat kursen mod den vestlige verden for at afslutte sin masteruddan-nelse under andre himmelstrøg, men ulig største-delen af de kinesiske studerende har Jia valgt Danmark frem for USA eller England.

Året er 2003. Stedet er Syddansk Universitet i Odense. Og faget er Computer System Engineering.

”Det var en helt anden verden. Det første halve år vågnede jeg op og vidste ikke, hvor jeg var. Alt var meget anderledes. Sproget, menneskerne og maden”, husker Jia, der på egen hånd skulle finde et sted at bo som noget af det første, da hun an-kom. Derudover skulle hun finde et deltidsjob, så hun kunne forsørge sig selv ved siden af studierne.

Det var nemlig, før Kina blev ramt af det kapi-talistiske vækstlokomotiv, som ud over en massiv rigdom har fået priserne til at stige til vestlige niveauer. Så hvor Jia kunne nøjes med et par hun-drede kroner om måneden til at forsørge sig selv i Beijing, var det en hel del flere finanser, der skulle hives hjem i det velbjergede Danmark. Det tog dog et halvt år, før hun fik et job som avisuddeler i weekenderne. Senere måtte hun dog tage endnu

et job som stuepige på et hotel – for avispengene rakte ikke.

Men det var ikke kun de praktiske sider af hverdagslivet i Danmark, der var en udfordring for Jia. Universitetslivet var helt anderledes, end Jia var vant til fra tiden på Beijing University of Technology.

”Man var overladt meget til sig selv. Læreren var ligeglad med, om du var der eller ej, du skulle selv huske på at få leveret dine lektier til tiden og sørge for at forberede dig til lektion-erne. Sådan er det ikke i Kina. Her vil læreren altid holde øje med, om du er der, om du af-leverer dine lektier, og om du har nok timer”, fortæller Jia om mødet med det individualis-tiske danske universitetssystem.

Danskere er svære at komme ind på livet afI dag – knap ti år efter – er individualismen sta-dig en af de mest markante forskelle, som Jia ser mellem det Kina, hun forlod, og det Danmark, hun kom til.

Som en af syv kinesiske it-udviklere i hendes afdeling, Derivatives & Risk IT i Danske Banks hovedsæde i København, har hun oplevet, hvor-dan individet i højere grad er i højsædet også på arbejdspladsen.

”Det er mere fleksibelt at arbejde her end i Kina. Du kan kontrollere din egen tid og mere

Da den 32-årige it-udvikler i Danske Bank Jia Cai kom til Danmark som studerende for ti år siden, var det et møde med en meget anderledes kultur, hvor individet er i højsædet, fællesskabet mindre synligt, og maden mindre smagfuld end den, hun var vant til fra KinaAF SABiNA FurBo Foto mADS teglerS

en helt anden verden

21PortrætFinansFebruar 2013

”Jeg kan huske, at min chef engang sagde, at vi kinesere ikke klager, spørger eller kræver, men bare arbejder. Jeg burde blive bedre til at kræve mere af mine omgivelser”, siger Jia Cai.

”Jeg kan huske, at min chef engang sagde, at vi kinesere ikke klager, spørger eller kræver, men bare arbejder. Jeg burde blive bedre til at kræve mere af mine omgivelser”, siger Jia Cai.

22

eller mindre få de arbejdsopgaver, som du kan lide. Du kan også selv estimere, hvor lang tid du har brug for til at færdiggøre en opgave, og du kan altid få hjælp”, fortæller Jia om det arbejde, som hun fik, lige inden hendes visum udløb til-bage i december 2006, og som siden fik hende til at melde sig ind i Finansforbundet.

Men Jia føler også, at det som kineser i Dan-mark er svært at udvikle sin karriere. Dels er der de sproglige udfordringer. For selvom Jia har gennemført danskundervisningen, så bruger hun ikke sproget så meget i sit arbejde, fordi hen-des afdeling er bemandet af medarbejdere med mange forskellige nationaliteter.

”Men det handler også om, at vi kinesere ikke kræver nok. Jeg kan huske, at min chef en-gang sagde, at vi kinesere ikke klager, spørger eller kræver, men bare arbejder. Jeg burde blive bedre til at kræve mere af mine omgivelser”, ly-der det fra Jia.

Men individualismen har også en bagside. For danskerne er sværere at komme ind på livet af, mener Jia.

”Alle er meget fokuseret på deres eget arbejde, og det virker, som om man holder den privatsfære tæt ind til kroppen. Jeg synes ikke, at danskerne er så sociale. Det føles ikke, som om folk har en oprigtig interesse i én eller ens problemer. Man giver gerne forslag til løsninger, men det er op til dig selv at løse det”, siger Jia, der også undrer sig over, at individualiteten også gælder inden for selve rammerne af en familie.

”Selv inden for familierne er man sin egen i Dan-mark. Det gode er, at man kan gøre, hvad man vil. På den anden side er det min oplevelse, at I ikke er så tæt knyttet til hinanden. I Kina er man meget af-hængig af sin familie og bliver også mere påvirket, hvis én i familien er syg eller døende”, fortæller Jia, der – som det er kutyme i Kina – egentlig hedder Cai Jia og ikke Jia Cai, for i Kina skal familienavnet nævnes først, og derefter ens fornavn.

Bliver i Danmark indtil videreMen også Kina har forandret sig, siden Jia tog af sted. Blevet mere vestlig, mere individualistisk.

”Det gode er, at Kina er blevet mere udviklet og rigere. På den anden side er det sociale system til rotterne, og princip-perne bliver ikke fulgt. Alle er på udkig efter penge og har så travlt, at de ikke har tålmodighed til at vente eller snakke. Det synes jeg er trist”, fortæller Jia, der føler, at danskerne har bevaret tålmodigheden og hviler mere i sig selv.

Egentlig har Jia hele tiden haft en plan om at vende til-bage til de asiatiske himmelstrøg. Ikke mindst er savnet til forældrene og vennerne hjemme i Beijing stort. Derfor var det helt efter planen, at hun i 2009 så småt begyndte at plan-lægge sin hjemrejse. Men skæbnen ville det anderledes.

Hun mødte nemlig sin nuværende mand Xin Jiang, som ligesom Jia er kommet til Danmark som studerende. Xin har dog siden valgt at lægge computerne på hylden og blive kinesisk doktor – et nedarvet talent, som han allerede som barn lærte at mestre af sin bedstemor, men som han siden har taget en officiel uddannelse i.

”Det er noget helt andet nu, hvor jeg har familie og venner her i landet. Jeg føler mig mere hjemme end tidligere”, fortæller Jia, der sammen med sin mand er aktiv i organisationen As-sociation of Chinese Experts in Denmark(ACED) og Loong Chinese Net Community in Denmark (Loong.dk), der blandt andet hjælper kinesere med at komme til landet og få arbejde.

Derudover yder organisationerne praktisk hjælp til at få hverdagen til at køre i det fremmede land og arrangerer sociale aktiviteter såsom spil eller byture. En støtte, Jia selv kunne have brugt, da hun kom hertil.

Så selvom det har været noget af en omvæltning at skifte himmelstrøg, og Jia stadig ikke har vænnet sig til den danske cuisine, medmindre menuen byder på frikadeller eller risal-amande, så bliver Jia og manden boende i Danmark for nu.

Drømmen er at få børn, men først skal de finde et hus. Et projekt, der ikke er ligetil, når man som Jia og Xin lever efter de kinesiske læresætninger om fengshui, som blandt andet foreskriver, at soveværelset er sydvestvendt – det modsatte af, hvordan de fleste danske huse er indrettet.

Men mon ikke det også er en udfordring, som nok skal lykkes for pigen fra dragens land. ¢

Fordele:• Gode sociale institutioner.• Velfungerende velfærdssystem.• Alle har lige muligheder og adgang til ressourcer. For en

fremmed virker det, som om I kan gøre alt, hvad I vil.• Venlige folk.• Lange ferier.

Ulemper:• Lidt for individualistisk.• Måske alt for lige, hvilket gør, at man mister

medmenneskeligheden, selv inden for familien.• Man er alene om sine problemer. • Maden smager ikke af noget.

Jia Cais oplevelse af Danmark:

portræt FinansFebruar 2013

Det kan betale sig at investere i høj-rentelandenes økonomier. Det har Sydinvest HøjrenteLande vist med et gennemsnitligt afkast på 10,8 %*) pr. år over den seneste ti års periode.

På globalt sigt er den offentlige gæld steget de seneste ti år. Men der er stor forskel på, hvor gældsplagede landene er. De offentlige finanser i højrentelan-dene er generelt i god form, og gælden i landene er faldet, mens gælds byrden på de modne markeder modsat er steget markant.

Gode offentlige finanser I højrentelandene er de offentlige finan-ser og gældssituationen i anderledes god forfatning end på de modne mar- keder. Det er grunden til, at forventning-erne til udviklingen stadig er gode. Sydinvest HøjrenteLande er skabt til at profitere af denne forventede udvikling.

På trods af de gode offentlige finanser kan højrentelandene dog ikke flygte

fra det faktum, at de er en del af en stadig mere global verdensøkonomi. Derfor kan højrentelande-obligationer også blive ramt af frygt på finansmar-kederne. Det kan føre til kursfald.

Husk at tale med din rådgiverSydinvest HøjrenteLande er vel egnet til langsigtet investering med en inve-steringshorisont på minimum 4 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast.

Du bør derfor læse vores brochure, Central Investor information og pro-spekt og spørge din rådgiver til råds, inden du inve sterer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshori-sont og investeringens størrelse i for-hold til din samlede opsparing.

Som investor skal du også være op mærksom på, at Emerging Markets-lande ikke har de samme etiske stan-darder, som vi normalt for venter her-hjemme. Læs mere på opsparing.nu.

Mere informationBestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller ved at scanne QR-koden.

Offentlig gæld i procent af BNP

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Modne markeder Emerging Markets

20

40

60

80

100

120

Kilde: IMF

SKAL OPDATERES

En investeringspartner med indsigt i højrentelande

*) Pr. 1/1-2013. Der er tale om det gennemsnitlige årlige af-kast over en 10-årig periode med geninvestering af udbyt-tet. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. De seneste fem år har afdelingen givet et afkast på 52 %.

16934_Sydinvest_HRL_annonce_burst1_210x280_finans.indd 1 18/01/13 11.56

24

Mens bankerne skruer ned for udlånet, går entreprenører nye veje for at rejse finansiering. En af de nye, hastigt voksende metoder hedder crowdfunding, hvor man via sociale medier søger penge fra et stort antal personer, der hver bidrager med et større eller mindre beløb AF BjØrN Willum, FreelANcejourNAliSt

Stort set enhver chef for en lille eller mellemstor virksomhed kan skrive under på, at bankerne har om ikke lukket kassen i, så i hvert fald skruet kraft-igt ned for udlånet. Og det gælder både i Dan-mark, Europa og USA.

Fænomenet skyldes nye forsigtighedsprincip-per i bankerne oven på diverse låneskandaler samt skærpede lovkrav til, hvor stor en del af kapi-talen de skal have liggende på kistebunden.

Men resultatet er, at selv velfungerende virk-somheder har svært ved at få banken til at fi-nansiere nødvendige investeringer eller udvide kassekreditten til indkøb af materialer, selv når ordrebogen bugner. Mange har derfor søgt nye græsgange.

”Der kommer mere kredit til virksomheder fra andre kanaler end de traditionelle banker, såsom virksomhedsobligationer og fra pensionskasser, efter den finansielle krise”, konstaterer Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Co-penhagen Business School.

Mens udstedelse af obligationer kan være vejen frem for store børsnoterede virksomheder, er den form for finansiering ofte for dyr at stable på benene for en mindre virksomhed. Og hvad gør man så?

Et stærkt stigende antal entreprenører griber til finansiering via sociale medier.

Fænomenet kaldes crowdfunding. Det henviser til, at man ikke kun søger finansiering via sin bank eller en håndfuld udvalgte investorer, men i stedet via internettet henvender sig til en stor gruppe privatpersoner, der hver bidrager med et typisk mindre beløb.

Banken ville ikke låneDet franske par Hervé og Catherine Artus er to sådanne en-treprenører, der i skrivende stund forsøger at rejse crowd-funding til at realisere deres opfindelse ”Home Phone” – en kolbeformet trådløs telefon til hjemmet, der både kan bruges som almindelig telefon, men automatisk slår over på højttaler, hvis man stiller den på eksempelvis køkkenbordet, så hele familien kan deltage i samtalen.

”Vi har allerede færdiggjort det akustiske design og den mekaniske montage. Vi har færdiggjort hardwaren, softwaren og forberedt produktionslinjen i en stor fabrik”, forklarer de to ingeniører, der har investeret 50.000 dollar af egne midler samt hentet yderligere 130.000 dollar fra fem investorer.

Men parret mangler stadig midler til de nødvendige li-censgodkendelser og til at sætte telefonen i produktion. Problemet er bare, at de penge kunne de ikke låne i ban-ken, forklarer Catherine i en mail fra Las Vegas, hvor par-ret har præsenteret deres ”Home Phone” på verdens største messe for forbrugerelektronik. ”Det er svært at få banken til at finansiere driftskapitalen uden at have de første ordrer”, skriver Catherine Artus.

Crowdfunding vinder frem

baggruNd FinansFebruar 2013

25

Ingeniørparret har derfor søgt om penge via Kickstarter – verdens p.t. største crowdfunding-portal der formidler kon-takt mellem entreprenører og folk, der er villige til at finan-siere deres projekter med små eller store beløb.

Dialog med donorerneDet foregår ved, at de præsenterer deres projekt på Kick-starter.com med tekst, billeder og video samt angiver, hvor mange penge de har brug for. Fundraisingen løber så over en afgrænset periode – typisk en måned eller to – og kun hvis man ved periodens slutdato har opnået fuld finansiering af projektet, bliver pengene trukket på donorernes kreditkort og udbetalt til entreprenørerne.

De to franskmænd har søgt om 100.000 britiske pund (cir-ka 900.000 kroner) til deres ”Home Phone” på Kickstarter, men de er ikke kun ude efter at rejse penge. ”Crowdfunding har et dobbelt formål for os: at rejse penge til produktionen selvfølgelig, men også at teste markedet. De forbrugere, der bakker op om projekterne på Kickstarter, er meget en-gagerede i produktet”, forklarer Catherine Artus.

Der er nemlig lagt op til dialog. Entreprenørerne holder således løbende deres donorer – eller potentielle donorer – opdateret med projektets udvikling. For eksempel lagde Hervé og Catherine fluks en video på deres hjemmeside, da deres ”Home Phone” fik tildelt en pris på forbrugermessen i Las Vegas. Men donorerne kan også skrive kommentarer og stille spørgsmål, og selvom man ikke får formelt

Crowdfunding vinder frem

CrOWdFUndinGCrowdfunding er, når en stor gruppe enkeltpersoner, typisk via sociale medier, støtter et projekt, som andre har taget initiativ til.

Det kan være nødhjælps- eller udviklingsprojekter, men også fremstilling af immaterielle produkter som film og musik eller håndgribelige produkter som en telefon eller køkkenudstyr.

Der findes grundlæggende to former for crowdfunding:

Donationsbaseret: De fleste crowdfunding-projekter er i dag baseret på donationer. Entreprenøren beholder altså fuldt ejerskab af – og kontrol over – projektet, men kan eksempelvis forpligte sig til at sende et eksemplar af det færdige produkt til giveren.

Aktiebaseret: Der er også mulighed for at rejse penge til sit projekt mod at tilbyde giverne medejerskab og afkast fra salget af et produkt, der skal fremstilles. Det svarer reelt til salg af unoterede aktier og er omfattet af lovmæssige begrænsninger i flere lande.

baggruNdFinansFebruar 2013

••

26

ejerskab ved at donere, har projekterne ofte en incitamentsstruktur, der er med til at få folk til at spytte i kassen.

Folk donerer nemlig typisk penge af tre årsag-er: Fordi de finder projektet sympatisk, fordi de har tillid til eller ønsker at støtte entreprenørerne bag, eller fordi de gerne vil have produktet.

I tilfældet med ”Home Phone” kan man således donere et valgfrit beløb helt ned til omkring 80 danske kroner og får i så fald tilsendt en mail med stor tak for Hervé og Catherine. Men hvis man giv-er, hvad der svarer til 500 danske kroner, får man også tilsendt et eksemplar af telefonen, når og hvis den kommer i produktion forstås – og det svarer til kun halvdelen af den forventede salgspris.

Ingen fup-projekterMen er folk villige til at spytte penge i projekter, de blot har læst om på internettet? Og er der ikke stor risiko for, at svindlere præsenterer et fup-projekt og fordufter med de indsamlede midler?

Svaret er ja til det første spørgsmål og klart nej til det an-det, hvis man skal tro crowdfunding-portalerne.

Ifølge Kickstarter.coms statistikker opnår 44 procent af de projekter, der præsenteres på hjemmesiden, fuld finansiering fra donorerne. Og selskabet hævder siden skabelsen i 2009 at have rejst næsten en halv milliard dollar til entreprenører.

Statistikken viser i øvrigt også, at der er en nærmest mag-isk ”20-procents grænse” i den forstand, at hvis man først har indsamlet 20 procent af de nødvendige midler, er chancen for at nå i mål stor. Så har man nemlig skabt sig en stor fans-kare og dermed et stort momentum.

”Donorerne investerer sig følelsesmæssigt i projekterne. De vil gerne se dem blive til noget, så de opfordrer andre til også at bidrage og sprede ordet. Det skaber en god cirkel”, forklarer en kilde hos Kickstarter, der ikke ønsker sit navn frem.

Samme kilde fortæller, at man selv efter at have rejst knap en halv milliard dollar stadig ikke har oplevet decideret svin-del med indsamlede midler.

”Vi har haft en håndfuld projekter, der tog længere tid at gennemføre end planlagt, eller hvor projektet simpel-then ikke lod sig gennemføre. Og vi har haft folk, der løb tør for penge. Men der var tale om folk, der ærligt forsøgte at gennemføre deres projekt, men ikke var i stand til det på grund af forskellige forhindringer”, siger vedkommende.

Det hører dog også med til historien, at nogle donorer er blevet ekstremt vrede på entreprenører, der ikke har

CrOWdFUndinG-POrtaler Entreprenører og givere finder typisk hinanden via crowdfunding-portaler, hvor entreprenører fremlægger deres projekt for offentligheden og angiver, hvor mange penge de søger.

Derefter sætter entreprenøren et start- og sluttidspunkt for pengeindsamlingen, og inden for det tidsrum kan givere indbetale små eller store summer med deres kreditkort.

Der er principielt ingen ramme for, hvor mange penge man kan søge, men indsamlingen kører typisk efter alt eller intet-princippet: Entreprenøren får kun pengene udbetalt, hvis projektet er 100 procent finansieret.

På Kickstarter.com bliver pengene således først hævet fra givernes kreditkort, når og hvis der opnås tilsagn om fuld finansiering.

På danske Booomerang.dk hæves pengene, så snart giveren indtaster sit kreditkortnummer – men hvis et projekt ikke opnår fuld finansiering, bliver hver en krone ført tilbage til giverne.

Crowdfunding-portalerne tager typisk et gebyr på 5 pro-cent af fuldt finansierede projekters indsamlede midler.

baggruNd FinansFebruar 2013

Hervé og Catherine Artus indsamlede på bare én uge over 20 procent af de 100.000 britiske pund, de skal bruge for at sætte deres ”Home Phone” i produktion – men hvis ikke de senest 14. februar har opnået fuld finansiering af projektet, får de ikke en krone. Se, om det lykkes, på kortlink.dk/bx6m

27

udviklet deres produkter så hurtigt som ventet. Det har i enkelte tilfælde ført til erstatningsretssager, men for entre-prenøren består den største risiko som regel i at få ruineret sit gode ry og rygte, hvis han eller hun ikke lever op til do-norernes forventninger.

Crowdfunding for profitCrowdfunding har først og fremmest taget fart i USA, hvor lovgivningen dog også har været med til at bremse udviklin-gen. For mens det er fuldt lovligt at søge donationer via internettet, har det hidtil været forbudt at annoncere of-fentligt efter investorer – altså folk, der ikke blot forventer at modtage et takkekort eller et eksemplar af produktet, men ønsker medejerskab og afkast.

Men nye regler ventes at træde i kraft i denne måned, der inden for visse beløbsrammer vil tillade aktiebaseret crowd-funding, som det kaldes, hvor man altså reelt formidler salg af unoterede aktier via internettet.

“For første gang vil almindelige amerikanere være i stand til at gå online og investere i entreprenører, de tror på”, sagde Obama, da han sidste år skrev under på loven.

I Danmark er der dog ingen begrænsninger på, hvem der kan formidle aktiesalg, forklarer Michael Eis, der er på vej med hjemmesiden crowdinvest.dk. ”Vi er klar i slutningen af første kvartal, og det bliver første gang i Danmark, at man la-ver aktiebaseret crowdfunding”, fortæller Eis, der siden 2011 har drevet Booomerang.dk, en crowdfunding-portal, der fungerer efter nogenlunde samme principper som ameri-kanske Kickstarter.

”Min største bekymring, da jeg startede det her, var, hvor-dan dælen man får folk til at tage deres hårdt beskattede penge og smide dem efter projekter. Men det har vist sig at være en mindre udfordring, end jeg troede. Det vil folk gerne”, fortæller Eis. ”Og problemet bliver formentlig end-nu mindre, når vi taler om aktiebaseret crowdfunding, for, som jeg siger, når jeg er ude til foredrag: Hvem ville ikke have købt for 1.000 kroner aktier i Skype i opstartsfasen? Det tror jeg vi alle gerne ville”.

Han siger, at det sværeste har været at få kontakt til gode, seriøse iværksættere og få dem overbevist om, at crowdfund-ing rent faktisk kan bruges til at rejse penge.

en trussel mod bankerne?Og hvor stort er crowdfunding så på verdensplan?

Ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Masso-lution blev der i 2011 rejst 1,5 milliarder dollar via crowdfunding, mens man vurderede, at tallet for 2012 ville næsten fordobles til 2,8 milliarder dollar eller knap 16 milliarder danske kroner. Tal, der dog bestrides i branchen som alt for høje.

Duncan Niederauer, topchefen for NYSE Euron-ext, der driver flere af verdens største børser, har if-ølge magasinet The Economist vurderet, at hvis det gribes ordentligt an, vil crowdfunding ”blive frem-tiden inden for finansiering af små virksomheder”.

Professor Jesper Rangvid er mere skeptisk. Han påpeger, at bankerne alene i Danmark

udsteder nye lån for i hundredvis af milliarder kroner hvert år. ”I det lys er 2,8 milliarder dollar globalt naturligvis meget lidt”, siger Rangvid.

”Jeg har svært ved at se, at crowdfunding skulle kunne udgøre en trussel mod de traditionelle banker. Det er en niche og vil med størst sandsyn-lighed vedblive at være det i årene fremover”. ¢

På ”Home Phone”s projektside på Kickstarter.com kan man løbende

følge med i, hvor mange der har besluttet sig for at støtte projektet –

og hvor meget der er indsamlet

baggruNdFinansFebruar 2013

28 internationalt FinansFebruar 2013

Teks

t: B

jørn

Will

um, f

reel

ance

jour

nalis

t Ill

usra

tion:

Mik

kel H

enns

sel

Bankchef indrømmer arrogance Topchefen for den schwei-ziske storbank UBS, Andrea Orcel, har indrømmet, at ban-ken har opført sig arrogant.

Indrømmelsen kommer, efter at banken i december forhandlede sig til en bod på 1,5 milliarder dollar for at have medvirket til manipulering af verdens vigtigste rentesats, den såkaldte London Inter-bank Offered Rate (Libor).

”Vi blev formentlig alt for arrogante og alt for selvsikre på, at tingene var, som de skulle være – jeg tror, at branchen må ændre sig”, sagde Orcel under en høring i det britiske parlament.

Libor ligger til grund for at forhandle finansprodukter for anslået to billiarder kroner på verdensplan, så selv mikro-skopiske manipulationer var givtige. ”Tænk på mig, når du ligger på din yacht i Monaco”, skal en UBS-medarbejder have sagt til en medsam-mensvoren kollega ifølge efter-forskningen.

”Der er helt klart dele af vore kulturer, som er nega-tive, og som vi bliver nødt til at udrydde”, medgav Orcel.

Milliardforlig efter tvangsauktionerAmerikanske banker er gået med til at betale 20 milliarder dollar i erstatning for at sætte en stop-per for to langvarige søgsmål om urent trav på boliglånsmarkedet. Det drejer sig først og fremmest om Bank of America, der i et separat forlig er gået med til

Schweiz’ ældste bank Wegelin & Co. er gået med til at betale 58 millioner dollar i erstatning for at have hjulpet omkring et hundrede rige ameri-kanere med at snyde i skat.

Forliget med de amerikanske myndigheder betyder samtidig, at banken, der åbnede dørene i 1741, lukker og slukker, når svindelsagen er afsluttet ved en domstol i New York. Bankens ejere frasolgte dog allerede i 2011 de dele af forretnin-gen, der ikke havde haft med de amerikanske kunder at gøre.

Men hvad der for alvor har sendt chokbølger gennem de schweiziske direktionsgange, er, at Wegelins le-delse under retssagen har indrøm-met, at hjælp til skattesvindel var normalt i schweiziske banker.

Allerede i 2009 indgik storbanken UBS et forlig på 780 millioner dollar med USA, men tretten andre banker er stadig under efterforskning. Og de frygter nu, at de amerikanske myndigheder kan bruge Wegelins til-ståelse mod dem.

Schweiziske finansanalytikere vur-derer, at bøden mod Wegelin – der ifølge anklageskriftet hjalp med at snyde det amerikanske skattevæsen for 1,2 milliarder dollar – burde have været højere. Men at den historiske bank forhandlede sig til rabat ved at tilstå ikke bare egne synder, men også at angive konkurrenterne.

Ledelsen i i Schweiz ældste bank Wegelin & Co har under en retssag indrømmet, at hjælp til skattesvindel var normalt i schweiziske banker

Frygten breder sig

at betale realkreditinstituttet Fannie Mae 11,6 milliarder dollar for alt for rundhåndet tildeling af boliglån op til finanskrisens begyndelse. Derudover er Bank of America og ni andre banker gået med til at betale i alt 8,5 milliarder dollar for efterfølgende at have gjort nærmest det stik mod-satte – nemlig sendt huse på tvangsauktion uden ordentlig dokumentation. En del af pengene vil gå til boligejere, der uberet-

tiget fik bortauktioneret huset. Andre til at efter-give restlån hos boligejere, hvis bortauktionerede hus indbragte mindre, end hvad de skyldte banken. Eksterne konsulenter har undersøgt tvang-sauktionerne uden at finde tegn på, at folk i vidt omfang blev sendt uberettiget fra hus og hjem. Banker og myndigheder blev derfor enige om at indgå forlig og indstille undersøgelsen.

Ingen kan bebrejde dig, hvis du ikke har hørt om Wang Hon-gzhang? Men i efteråret ryddede han forsider på alverdens fi-nansmedier ved åbenhjertigt at fortælle, at hans bank, China Construction Bank, verdens 13.-største virksomhed, nu ville købe op blandt Europas skrantende banker. Budget: 15 milliarder dol-lars – meget præcist svarende til Danske Banks markedsværdi.

Pludselig stod det klart, at Kinas banker ikke har tænkt sig at forblive regionale giganter. De vil ud på verdensscenen og ind-tage en rolle, der skubber dem helt op i klassen med Wall Streets tungeste drenge.

“Det er rigtigt, at vi er aggressive. Og vi er ganske komfortable i den rolle”, siger John Weinshank, der står i spidsen for China Construction Bank i New York.

Her bestyrer han en låneportefølje, der ved udgangen af 2009 var på 300 millioner dollars, ved udgangen af 2012 var det tal steget til 2,5 milliarder dollars. Planen er, at det skal stige 20 procent i år.

“Generelt set så er de kinesiske banker på det punkt, hvor de skal følge trenden i den kinesiske økonomi – ligesom Kinas øko-nomi skal de blive førende i verden”, siger John Weinshank.

Selvom China Construction Bank kan præstere en voldsom vækst i New York, praktisk talt midt i Wall Streets hjerte, så er en låneportefølje på 2,5 milliarder dollars dog stadig yderst beskeden, og det stiller derfor spørgsmålet, om vækstplanerne er de tomme tønders rumlen. Svaret er nej, hvis man kigger på bankernes størrelse.

Mens Wall Streets giganter gennemgår en årelang tilpasning

Kinas banker er i dag på størrelse med Wall Streets giganter, både når det kommer til størrelse og profit. Nu vil de have en plads, der svarer til Kinas rolle i verdensøkonomien. Spørgsmålet er, om kompetencerne kan stå mål med ambitionerneAF StePHAN AlSmANN, FreelANcejourNAliSt

det røde Wall

street

29iNterNatioNaltFinansFebruar 2013

••

efter finanskrisen – en tilpasning, der vil ende med at decimere dem – så har de store kinesiske banker brugt tiden til at polstre sig. De er i dag blandt de største og mest profitable banker i verden. Kun JPM-organ Chase kan prale af at være større end Kinas største bank, Industrial and Commer-cial Bank of China, ICBC. Til gengæld tjener ICBC dobbelt så meget som JPMorgan, og dens markedsværdi er over dobbelt så stor.

Redskaber for kommunistpartietDen slags har givet genlyd ved partitoppen i Bei-jing, der ser bankerne som strategiske værktøjer for Kinas indtog på verdensscenen. For et år siden kom Kinas centralbank med en 3-trins plan, der skulle fjerne forhindringer for kinesiske bankers internationale ekspansion.

Nu, et år efter, har det kickstartet de kinesiske ambitioner om at gøre sig på de bonede gulve blandt Europas banker. Som formanden for Chi-na Construction Bank, Wang Hongzhang, sagde, da han skulle beskrive Kinas banker i forhold til de europæiske: “Vi har et ordsprog: ’En udsultet kamel er stadig større end en hest’”.

Den sammenligning skulle de lige sluge ved de europæiske banker, der nu kunne betragte sig som opkøbstruede. Flere iagttagere spekulerer nu på, hvem den mest sandsynlige opkøbskandidat vil være for China Construction Bank. Danske Bank passer i størrelsen på den måde, at der er penge til at opnå fuld kontrol med en bank, der er en regional spiller. Svenske SEB og tyske Commer-zbank har samme kvalifikationer. Commerzbank har dog et større internationalt netværk.

Det er derfor ikke utidig spekulation at prøve at danne sig et overblik over, hvad Kinas indtog på den internationale finansielle arena vil betyde. Med an-dre ord: Hvordan vil et rødt Wall Street se ud?

“Det første, man skal gøre sig klart, er, at Kina har sit eget subprime-agtige problem, der bare ligger og

ulmer”, vurderer David Woo, analytiker ved Bank of America. Og faktisk er der flere, der mener, at de kinesiske banker er lidt af et vaklende korthus.

I bogen Red Capitalism: The Fragile Founda-tion of China’s Extraordinary Rise gør forfatterne Carl Walter og Fraser Howie opmærksom på, at bankerne reelt er instrumenter for det kommunis-tiske partis politik. Grunden til, at Kinas banker ikke led alvorligt under finanskrisen, er den simple, at de slet ikke står bag udlånet til Kinas eksport-eventyr. Det tager et sideløbende skyggebanksys-tem sig af. De private lånemarkeder står bag udlån til virksomheder, der ikke er statsejede. Kun de store statsejede virksomheder, de såkaldte National Champions, har adgang til bankernes udlån.

“Vi kan se, at der sker voldsomt store udlån i skyggebanksektoren. Problemet er blot, at vi ikke aner, hvem de er”, siger David Woo.

Ifølge ham peger det på et helt andet sæt ud-fordringer, hvis de kinesiske banker for alvor køber op blandt Vestens finansielle kronjuveler: De har simpelthen ikke haft mulighed for at op-bygge basale kompetencer inden for kredit- og risikovurdering.

Dermed er der et indbygget dilemma: Selvom de kinesiske banker har vokset sig kæmpestore, så lider de af alvorlig mangel på kompetencer.

30 iNterNatioNalt FinansFebruar 2013 En trader venter på at Børsen åbner på W

all Street, h

vor Kin

as banker nu bliver mere og mere synlige.

Topchefer uden international erfaringDe fire største banker i Kina, ICBC, Bank of China, China Construction Bank og Agricul-tural Bank of China, har alle topledere, der er udpeget på grund af deres partipolitiske arbejde og loyalitet. Ingen af bankernes top-chefer eller formænd for deres bestyrelser har international erfaring eller internatio-nale uddannelser.

Topchefen for China Construction Bank var derimod chef for en plastikfabrik i 33 år, før han blev chef for en af verdens største banker.

Men selvom det kan klinge ildevarslende, når talen nu trods alt drejer sig om opkøb blandt vestlige banker, så giver de man-glende kompetencer blandt bankerne måske det bedste argument for, at de kinesiske banker bør gennemføre deres ambitiøse ekspansionsplaner.

en gennemgang af de øverste chefer i kinas største banker, iCbC, bank of China, China Construction bank og agricultural bank of China, viser dog også, at det langtfra er evner inden for kreditvurdering, der har vejet tungest, da bosserne for de røde banker fik deres stillinger.

oftest er det partibosser, der har styret en region, der bliver gjort til chefer for landets bank-mastodonter. i bank of China er den tredjehøjest rangerede person, efter Ceo’en og formanden for bestyrelsen, Zhang Lin, der har titel af secretary

of Party discipline Committee. hun blev uddannet i økonomi fra partiskolen i det indre mongoliet.

På samme måde har alle bankbosserne i bankerne uddannelser fra lokale institutioner. mange af universiteterne er ganske vist berømte inden for eksempelvis ingeniøruddannelser, men der er ingen tradition for klassisk kreditvurdering.

det er sådan set forståeligt nok, taget i betragt-ning at på grund af kinas kommunistiske fortid har landet kun et par årtiers erfaring med kapitalisme.

men årtiers manglende erfaring med klas-

siske bankdyder sætter sine spor. et eksempel er de virksomhedsobligationer, som de store banker udsteder. både renten på obligationerne og ud-stedelsesraten bliver bestemt af myndighederne. og når der ikke er nogen kredit- eller renterisiko, så kan man stille sig spørgsmålet, hvad formålet egentlig er med obligationerne. “de kinesiske markeder er stadig ganske primitive på trods af deres størrelse”, lyder det i bogen red Capital-ism: the fragile financial foundation of China’s extraordinary rise.

Novicer i kreditvurdering

På den måde kan de simpelthen købe sig til vestlig bankekspertise.

”Kinas vækst bliver finansieret af banklån, men banklån fra en grå, uformel banksek-tor, og det er ærligt talt ikke et udtryk for et sundt finansielt system. Den uformelle del af Kinas finansielle system er langt sværere at kontrollere, da den jo i sagens natur ikke bliver reguleret af finansmyndighederne. Derfor er løsningen faktisk at gøre kredit fra de formelle banker tilgængelig for større dele af økonomien”, argumenterer Bart Van Ark, cheføkonom ved den amerikanske tænketank The Conference Board, og fortsætter:

”Det kan virke ulogisk, at usunde banker skal sprede deres fangarme endnu mere. Men det er den eneste måde, man kan begynde at styre økonomien og få Kinas kreditbobler un-der kontrol på”, siger cheføkonomen. ¢

31iNterNatioNaltFinansFebruar 2013En trader venter på at Børsen åbner på W

all Street, h

vor Kin

as banker nu bliver mere og mere synlige.

Citigro

up

187511,110714

jP morg

an Chase

Wells

fargo

bank of am

erica

danske b

ank

bank of China

China Const

ructio

n bank

iCbC

agricultu

ral b

ank of China

226514,21702

131315,917811

21291,410583

5970,315,8498

158315,812921

163720,520113

203920,52375

156314,415419

Nøgletal for u

dvalgte banker

• Aktiver, mia. $• Profit, mia. $• Markedsværdi, mia. $• Rang blandt verdens

største virksomheder

Kilde: Forbes

job & karriere FinansFebruar 2013

32

Fra bankrådgiver til juristEn akademisk uddannelse lå ikke ligefor, da Hanne Williams valgte karrierevej, men som 43-årig gik hun i gang med jurastudiet ved siden af sit fuldtidsjob i Salling Bank. Hun har netop afsluttet sin bachelor og går efter også at blive kandidatAF Birgitte AABo, FreelANcejourNAliSt Foto: mArtiN DAm kriSteNSeN

”Hvorfor går du ikke i gang med at læse jura på deltid i stedet? Det er da lige dig”.

Opfordringen til Hanne Williams fra bankdi-rektøren i Salling Bank var utvetydig – og fuld-stændig overraskende for hende. Efter 20 års an-sættelse i banken trængte hun til at udfordre sig selv med efteruddannelse, men planen var at læse HD, og studiet var allerede bevilget af arbejdsp-ladsen. Så tanken om at sadle om og gå i gang med et femårigt universitetsstudium på deltid i stedet var ny og overvældende.

”Min første reaktion var, at det vist blev for meget. Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere rigtigt forekom det mig at læse jura. Jeg tænkte, at jeg kunne bruge en del af det med paragrafferne i mit arbejde umiddelbart, og samtidig har jeg al-tid haft en stor retfærdighedssans, så jeg syntes, at jura passede godt til mig”.

Siden hun besluttede sig for at sige ja tak og gik i gang med studiet på Aarhus Universitet i 2007, har hun mange gange fået spørgsmålet: ”Hvad vil du bruge det til?”.

”Selv om jeg fra begyndelsen havde en forestill-ing om, at det ville være brugbart, kunne jeg ikke svare nøjagtigt. Så mit svar var, at jeg ikke vidste det, men at det var utrolig spændende at få den mulighed. Og det har det virkelig været. Jura er ikke støvet og kedeligt, det er jordnært og ved-kommende. Desuden har det vist sig, at jeg kan bruge juraen mere i mit arbejde, end jeg havde forestillet mig”, siger 48-årige Hanne Williams.

Det skyldes til dels, at hun – blandt andet på baggrund af sin efteruddannelse – er blevet HR-konsulent i banken. I den rolle har hun løbende brug for at have styr på juraen:

”Tidligere ville jeg have haft behov for at få as-sistance udefra i nogle situationer – som da vi an-satte en person i fleksjob – for at være sikker på, at juraen var i orden. Nu ved jeg, hvordan man læser paragrafferne”, siger HR-konsulenten, der for nylig har haft 25-års-jubilæum og kort efter af-

Efter 20 års ansættelse i Salling Bank trængte Hanne Williams til at udfordre sig selv med efteruddannelse.

33

”Det har været hårdt i perioder, og indimellem

har jeg haft lyst til at smide det hele. Men jeg er meget

glad for, at jeg har holdt ud”.

leverede sin bacheloropgave.Hun begyndte som elev i banken i Skive og var privatråd-

giver i en årrække. Derefter var hun med til at etablere en produktionsgruppe, som centraliserede sagsekspeditioner og ydede boligbackup til rådgiverne:

”Det var spændende at være en slags pioner, men med tiden blev det systematiseret, og jeg begyndte at køre lidt sur i det. Jeg trængte til, at der skulle ske noget andet, end at jeg passede mit job og var mor og hustru. Mine eksamensbeviser fra gymnasiet og handelsskolen var efterhånden gamle og gulnede, det var på tide at lære noget nyt”.

Billig uddannelseDet behov blev som nævnt mødt med forståelse af ledelsen, og arbejdspladsen får også valuta for pengene, pointerer Hanne Williams:

”Det koster min arbejdsplads bøgerne og få tusinde kro-ner per semester, og så får jeg stillet en bil til rådighed til at køre de 100 kilometer frem og tilbage til Århus en aften ugentligt. Men jeg har brugt min egen tid til studiet, så når man sammenligner med, at en master kan koste 100.000 kro-ner, er det ikke den store udgift”, siger HR-konsulenten, der går efter at tage kandidatuddannelsen også og under den del vil få bevilget en arbejdsdag om ugen til studiet.

Den første del af studiet har lagt beslag på tre aftentimer ugentligt plus transport – foruden lektielæsning om søndagen:

”Egentlig lægges der op til, at man skal læse en time om dagen, men jeg skal også have tid til at følge med i mine tre drenges opvækst. I perioder op til prøver har jeg fleksjobbet og på den måde samlet dage til at læse i. Det har været hårdt i perioder, og indimellem har jeg haft lyst til at smide det hele. Men jeg er meget glad for, at jeg har holdt ud”, siger Hanne Williams, der også lægger vægt på, at hendes eksem-pel er vigtigt for drengene.

”Jeg er selv en pige fra landet, min far var tømrermester, og min mor hjemmegående, og pigerne fra egnen blev typisk sygeplejerske eller stod i butik. Universitetsuddannelser var ikke noget, der var med i vores overvejelser på nogen måde. Så jeg tror, at jeg også åbner nogle døre for mine drenge med mit jurastudium. De kan se, at jeg kan gøre det her, og at en akademisk uddannelse også kan være en mulighed for dem”. ¢

Ny Finans-it uddannelse godt fra startStor tilfredshed med første forløb af den tværfaglige finans-it uddannelse DAFITAF cArSteN jØrgeNSeN

Virksomhederne i finanssektoren efterlyser mere tværfaglig viden hos nyudklækkede kandidater fra it-uddannelserne. Det viser det kompetencearbejde, CFIR (Copenhagen Fi-nance IT Region) har udført de senere år.

Derfor søsatte CFIT, hvis overordnede mål er at skabe vækst og innovation mellem finans og it, et projekt sidste sommer med Københavns Universitet, CBS og Saxo Bank som sponsor og case-virksomhed. DAFIT (Dansk Akademi for Finansiel IT), som projektet hedder, har nu haft det første hold bestående af ti studerende fra CBS og Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, som er tæt på at afslutte deres kandidatuddannelse gennem forløbet.

”Alle deltagere – både universiteterne, de studerende og Saxo Bank - har udtrykt stor begejstring for forløbet. De stu-derende var meget begejstrede for at arbejde med virkelige cases og at arbejde sammen med studerende fra andre stud-ieretninger”, fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervs-konsulent i CFIR, der deltog i afslutnings-eventen onsdag den 15. januar hos Saxo Bank.

Saxo Bank har stillet kontorer til rådighed for de studer-ende, som i løbet af efteråret har arbejdet med tre opgaver.

”På forhånd havde jeg forventet, at det ville kræve et stort koordineringsarbejde at være case-virksomhed for de stud-erende, men det er gået meget nemt med at have de studer-ende her i virksomheden”, siger Christian Villumsen, Head of Group Business Analysts i Saxo Bank.

Saxo Bank præsenterede de studerende for to åbne cases. Den ene handler om, hvordan man får engageret og uddan-net unge mennesker i trading og investering. Den anden om, hvordan man kan udnytte sociale medier til skabe en elektronisk mentorordning for folk, som er interesseret i trading, men ikke selv har den fornødne viden.

”Der er kommet nogle interessante projektopgaver ud af det, og det har været værdifuldt for os at sparre med de stu-derende", forklarer Christian Villumsen.

Ifølge professor Stephen Alstrup fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet er man klar til at fortsætte med et nyt forløb efter sommerferien.

”Vi har oprettet et kursus, som de studerende kan melde sig til fra september. Meldingerne har været, at det både har været interessant at udføre projekter, der direkte kan anvendes af en virksomhed med sparring på et højt fagligt niveau fra Saxo Banks side, og at det har været udbytterigt at skulle samarbejde med studerende fra CBS, som kommer med en anden baggrund”, siger Stephen Alstrup. ¢

job & karriere FinansFebruar 2013

34

“i forbindelse med globaliseringen

skylder Vi os selV og Vores Virksomheder

at introducere nye tankesæt. de kom-

mer kun frem Ved at ansætte folk, der

ikke lige har samme uddannelse, læser de

samme aViser og ser de samme tV-kanaler,

som dem, der allerede er i Virksomheden”

stephen bruyant-Langer, senior Client Partner i

korn/ferry international

Mange har en kollega som forbillede44 procent ser et forbillede i en eller flere af deres kol-leger, viser en rundspørge, som Analysebureauet Wilke har foretaget blandt 401 danskere for Avisen.dk. Ifølge lektor og forsker ved RUC Karen Sjørup ser vi op til suc-cesrige kolleger, som forstår at sælge ”varen” bedst i den benhårde konkurrence, der er på arbejdsmarkedet. Det er i høj grad kvinder, der sætter kollegerne op på en piedestal og forsøger at efterligne dem og blive venner for at komme tættere på.

”De ser specielt op til andre kvinder, der kan begå sig sammen med mændene uden at miste deres feminine frem-toning”, siger Karen Sjørup til Avisen.dk.

45 procent af de adspurgte i undersøgelsen tror selv, at de er et forbillede for en eller flere kolleger.

Britiske bankansatte uden arbejdsglædeIfølge en undersøgelse foretaget af det amerikanske finanssite eFinan-cialCareers, som det britiske dagblad The Independent refererer, står det skidt til med arbejdsglæden blandt britiske bankansatte. I undersøgelsen, der er foretaget blandt omkring 500 finansansatte, svarer 38 procent, at de ”tolererer” deres arbejde, mens 29 procent siger, at de hader deres ar-bejde. Hver femte kan godt lide deres arbejde, og kun 12 procent svarer, at de elsker deres arbejde.

Hver syvende vil finde nyt job i 201314 procent har et nytårsforsæt om at finde et nyt job i 2013, viser en rundspørge til 1.097 danskere, som Interresearch har udført for Dansk Erhverv. Blot seks procent angiver, at de vil arbejde hårdere, og ni procent svarer, at de i 2013 vil bruge mere tid på at læse lektier eller studere (alene eller sammen med børn).

flere it-ansatte på seks årFra 2005 til 2011 er antallet af it-medarbejdere i finanssektoren steget fra 6.000 til 8.000, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiver-forening). Andelen af it-medarbejdere udgør nu knap 11 procent af alle ansatte i sektoren mod otte procent i 2005. Stigningen hænger sammen med, at færre it-job end bankjob er forsvundet i perioden, og at der er sket en øget digitalisering af funktioner i sektoren. Ifølge den seneste beskæftigelsesundersøgelse fra FA forventer it-virksomhed-erne i sektoren, at de skal beskæftige flere medarbejdere i 2013.

DANSK IT og Finansforbundet står bag konferencen ”Finans it 2013” ons-dag den 6. marts, der sætter fokus på hvilke it-innovationer og it-værktøjer, der kan være med til at sikre fremtidig vækst og højere konkurrenceevne.

På konferencen, der finder sted i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads i København fra kl. 9 – 16.40, deler en række af branchens bedste praktikere ud af deres erfaringer. Du kan blandt andre møde:

• Lars Mathiesen, It-direktør, Nykredit• Anne Skare Nielsen, Chief Futurist and Partner, Future navigator • Martin Paarse, Leder for datawarehouse og BI hos SDC • Kurt Kara, Manager & partner, Maj Invest og• Peter Bredgaard, administrerende direktør, 4T Mobile Payments Aps

Konferencen er målrettet medlemmer af DANSK IT, hvilket en stor del af Finansforbundets it-medlemmer er blevet i forbindelse med den samar-bejds-aftale, forbundet sidste år indgik med DANSK IT, der er landets stærkeste netværk for it-professionelle.Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig på Dit.dk under konferencer.

Finansiel it som væKstdriver

En kæde af 6 hoteller de

smukkeste steder i Danmark.

Mens I gennemgår agendaen, røger vi kulmulen til frokosten.Året rundt arbejder vores køkkener for at få mest muligt ud af sæsonens friske råvarer. Vi sylter, henkoger, salter, bager og røger selv, og vi tager os tid til at fremstille specialiteter fra bunden. Læs mere om gastronomien til jeres konference på sinatur.dk.

Kampagnepris gældende t.o.m. 31.3.13:

Dagsmøde fra 449 kr. Mødedøgn fra 1.399 kr.Bookingkode: Velkommen2013

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373GEnÅBnEr 2. AprIL - ET HELT nyT HoTEL

Hotel Haraldskær, Vejle. Kl. 9.05

Skarrildhus, v. Herning Haraldskær, v. Vejle Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, nyborg Frederiksdal, v. Lyngby

job & karriere FinansFebruar 2013

36

160 medlemmer myldrede ind af døren til Finansforbundets domicil på Applebys Plads i København sidst på eftermid-dagen tirsdag den 8. januar for at deltage i den nytårskur og det FOKUS update, forbundet havde inviteret til.

I sin velkomsttale fortalte Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, at ikke færre end 6.000 medlemmer havde deltaget i de godt 200 FOKUS-arrangementer, der var afholdt i 2012. Det er hun godt tilfreds med, og hun håber, at end-nu flere vil deltage i 2013 under FOKUS-konceptet, der nu handler mere om arrangementer og kurser om sektorens ud-vikling, karriereudvikling og selfmanagement end tidligere.

Som det sig hør og bør bød nytårskuren på såvel liflige dråber som lækkerier til ganen, og der var rig mulighed for at hilse på nuværende og tidligere kolleger og at netværke. Aftenens faglige trækplaster var en paneldebat om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtidens finanssektor og på jobmarkedet. Med tidligere tv-vært Kurt Strand som kyndig ordstyrer debatterede fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, ekspert i sociale medier Natasha Friis Saxberg og bankdirek-tør Lars Steensgaard Mørch fra Danske Bank.

Forandringerne fortsætterAnne Skare Nielsen og Lars Steensgaard Mørch mener begge, at vejrudsigten for sektoren tegner værre i de kommende år. Sidstnævnte peger på, at effektiviteten vil være i fokus, og at især administrationssiden i bankerne fortsat vil blive mindre. Anne Skare Nielsen udfordrede mange i salen med sin op-fordring til at droppe den slagne sti og skifte til noget, hvor man kan få forløst sit potentiale. For det fede ved livet er, if-ølge fremtidsforskeren, at opleve at begå fejl, at noget går galt, fordi det efterfølgende vil skabe en drivkraft fremad.

Natasha Friis Saxberg mener, at det i fremtiden bliver meget centralt, hvordan man profilerer sig selv på de sociale medier, at man bliver god til at fortælle de gode historier om sig selv. Og så anbefaler hun, at man udvikler sine kreative og kognitive kompetencer. For de kompetencer vil der være

Profiler dig selv, gør dig mentalt klar til at få et andet job, og drop den slagne sti, hvis du er i tvivl om, hvad du vil i fremtiden. Sådan lød tre ekspertråd til de 160 medlemmer, som deltog i Finansforbundets FOKUS update – nytårskur 2013 AF cArSteN jØrgeNSeN Foto: jASPer cArlBerg

Tre bud på fremtidens kompetencer

Lars Steensgaard Mørch, Natasha Friis Saxberg og Anne Skare Nielsen kom med bud på, hvordan man begår sig på fremtidens jobmarked. Stående til venstre ses ordstyrer Kurt Strand.

Se video fra nytårskuren på Finansforbundet.dk/nytaarskur

37job & karriereFinansFebruar 2013

I de kommende måneder kan du blandt meget andet tilmelde dig:

28/2 Intro til finansielle markeder for IT professionelle

(IT) – København

6/3 Intro til finansielle markeder for IT professionelle

(IT) – Fredericia

9-10/3 FOKUS kursus Karriereudvikling – Silkeborg

11/3 FOKUS Update Har du et øjeblik? – Aarhus

13-14/3 FOKUS kursus Krop, autoritet og ledelse

– Silkeborg

14/3 FOKUS temadag Giv din karriere en tydelig profil

(akademikere) - København

9/4 FOKUS temadag Personlig effektivitet

og tidsstyring - Kolding

16/4 FOKUS temadag At lære og at huske - Silkeborg

kommende arrangementer

janus kaimer, Nykredit:

”Jeg er her, fordi emnet om fremtidens kompetencer er relevant for mig. Det var især godt, at panelet bestod af tre meget forskellige oplægsholdere. Det er også godt at kunne møde tidligere kolleger og have muligheder for at netværke med an-dre fra sektoren. Jeg har tidligere været til et FOKUS-arrangement med coachen Rasmus Ankersen, hvilket også var udbyt-terigt. Det er positivt, at Finansforbundet inviterer til sådanne arrangementer”.

julie Holm Pedersen, Danske Bank:

”Jeg har deltaget i en del FOKUS-arrange-menter, da det både giver mig mulighed for at netværke med nye mennesker samt at møde tidligere kolleger, og ud over det er de faglige input spændende. I dag var det især interessant at opleve Lars Mørch, som jeg kender fra Danske Bank, blive udfordret i panelet af fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen, som har et helt andet syn på finanssektoren”.

To deltagere på FOKUS update – nytårskur 2013:

efterspørgsel på i fremtiden, da computerne i de fleste sam-menhænge stadig vil være snotdumme.

Lars Steensgaard Mørch råder til, at man forsøger at blive mentalt klar til at få et andet job enten i sin nuværende virk-somhed eller et andet sted, ikke nødvendigvis lige nu, men inden for en overskuelig periode. For selvom sektoren vil skrumpe yderligere i de kommende år, vil den fortsat bestå – men man slipper ikke for forandringer hverken i morgen eller om fem år, understregede direktøren fra Danske Bank. ¢

Læs mere og meld dig til på Finansforbundet.dk/fokus

38 Fagligt: CoaChiNg FinansFebruar 2013

I en filial i Århus går medarbejderne rundt og siger nogle forunderlige ting til hinanden. For det uvidende øre i hvert fald. ”Er du lidt øv-bøv i dag”? ”Er du over eller under stregen”? ”Husk nu lige Arne”!

Det kan lyde lidt skørt. Men for medarbejderne i Danske Banks afdeling på Stjernepladsen i det nordlige Århus er ordene, og tankerne bag dem, blevet et middel til at nå målet om at skabe en vin-derkultur. Inspirationen er hentet i den tidligere verdensmester i kano og nuværende oplægshold-er og forfatter Arne Nielssons bog ”Viljen til sejr”, der indeholder en lang række værktøjer til per-sonlig udvikling og hjælp til at opsætte og nå mål. Den bog læste den 32-årige filialdirektør Morten Illum Skaarup i sommerferien sidste år, og han blev straks grebet af den og de muligheder, bogen gav ham til at få ændret sin egen og sine medar-bejderes adfærd.

”Den ramte mig bare. Det var virkelig noget her, jeg kunne bruge i relation til det, jeg gerne ville med min afdeling – nemlig at få skabt en vinderkultur. Vi har på mange måder altid villet vinde og altid stræbt efter at give vores kunder en god oplevelse. Men for mig er vinderkultur noget om, at vi bliver mere selvstyrende i forhold til at nå de mål, vi sætter os. Vi taler meget om, at vi gerne vil performe og skabe resultater, og her var der et værktøj, der kunne bringe os derhen, følte jeg”, siger Morten Illum Skaarup.

Nyt DNA i afdelingenDa alle medarbejdere var tilbage fra sommerferie, gav Morten Illum Skaarup dem bogen, og de fik ryddet en dag i kalenderen til at læse den. På et morgenmøde diskuterede de, hvad de havde fået

ud af at læse den, og gik derefter med udgang-spunkt i bogen i gang med at skabe det, de i dag kalder for afdelingens DNA. Det består af fem punkter, der kendetegner afdelingen, når den opnår succes, og som bruges som arbejdsredskab, når en opgave skal løses. Derudover har bogen givet afdelingen et fælles sprog, hvor et begreb som ”husk at have hænderne over hovedet” er blevet gængs og daglig tale, der i højere grad skal få medarbejderne til at tænke som vindere.

”Vi skal blandt andet turde drømme og tro på, at vi er geniale. Hvis jeg havde sagt det for et år siden, havde de alle tænkt, ’hold nu kæft, Morten’. Men nu ved de, når jeg siger det, at ’nå ja, det var Arne’, og så kan de binde det op på noget”, siger Morten Illum Skaarup, der minder om, at medar-bejderne ved at ændre deres mindset har taget det første skridt mod at opbygge en vinderkultur.

Søvnløse nætter35-årige Stefan Numan Petersen er privatrådgiver og har arbejdet i Danske Bank i ni år. Fem af dem har været sammen med Morten Illum Skaarup, der flere gange er kommet med bøger om, hvor-dan man for eksempel bryder en vane. Dem har Stefan Numan Petersen aldrig fået læst. Men med ”Viljen til sejr” var det anderledes.

”Egentlig gider jeg ikke læse den slags bøger, men jeg kunne mærke, at Morten havde et stort engagement i den. Og da jeg vidste, at vi alle skulle læse og bruge den, gav det god mening at gå i gang”, fortæller Stefan Numan Petersen, der til at begynde med mest brugte bogens red-skaber på det personlige plan, hvor han har to små børn og dermed ofte nætter, hvor han nærmest ikke får sovet.

Med afsæt i den tidligere olympiske sølvvinder Arne Nielssons metoder arbejder en Danske Bank-filial i Århus med at skabe en vinderkultur og et såkaldt DNA, der gør dem i stand til bedre at løse projekter og takle forandringer AF mADS Due ANker Foto: mArtiN DAm kriSteNSeN

viljen til sejr

39Fagligt: CoaChiNgFinansFebruar 2013

••

det mere håndgribeligt og enkelt at gå til opgaven. Samtidig giver DNA’et os en sikkerhed og en tryghed i forhold til at klare de forandringer, vi bliver stillet over for som bank. For vi ved, hvordan vi skal gribe det an med baggrund i DNA’et”, siger han.

Forbedret familielivSom det var tilfældet med Stefan Numan Peters-en, har også Johnny Hansen brugt bogen på det personlige plan. Johnny Hansen er 58 år gammel, privatrådgiver i filialen og har arbejdet i banken i 40 år. Privat har han været gift med sin kone i 35 år. Det er i sig selv en bedrift, og deres forhold er kun blevet bedre af, at de begge har læst ”Viljen til sejr”. Den har mindet dem om, at man er nødt til at tænke over, hvordan man taler til hinanden.

”Jeg påvirker jo mine kolleger, hvis jeg kommer på arbejde og siger, at jeg ikke har sovet og ikke orker noget. Så hiver jeg jo dem med ned. Det er fint at fortælle, at jeg ikke har sovet, men det kan man sige på mange forskellige måder. Så på den måde er jeg efter at have læst bogen blevet meget bevidst om, hvad jeg tager med mig, når jeg går fra et rum til et andet”, siger han.

DNA’et som rettesnorDet DNA, afdelingen sammen har defineret, bliver straks sat ned over de opgaver eller aktiviteter, Stefan Numan Petersen og kollegerne står over for.

”Vi oplever næsten hvert kvartal, at man sætter nogle aktiviteter i gang oppefra, og at der er nogle bestemte mål, vi skal nå. I og med at vi har kogt vores måde at arbejde med et projekt på ned til fem punkter, der skal opfyldes, for at vi bliver en succes, går vi nu nemmere til aktiviteterne og lykkes nem-mere”, fortæller Stefan Numan Petersen.

”Hvis vi for eksempel er midtvejs i en kam-pagne og ikke rigtig kommet ordentligt i gang, kan vi kigge på, om der er et eller flere af punk-terne, vi ikke opfylder. Hvis selve opgaven ikke er decideret sjov, kunne det for eksempel være, at vi skulle sætte os sammen en aften og spise noget mad sammen, sådan at vi har det sjovt med hinan-den undervejs”, forklarer han.

Tryghed i forhold til forandringerStefan Numan Petersen har som tovholder på et projekt integreret DNA’et i arbejdet. Både un-der opstarten, hvor kollegerne blev præsenteret for projektet, og i afslutningen og opfølgningen på projektet.

”Det var med til, at det blev en succes, da det gør

”For mig er vinderkultur noget om, at vi bliver mere selvstyrende i forhold til at nå de mål, vi sætter os”, siger Morten Illum Skaarup

Afdelingens nye DNA• Vi skal have det sjovt• Der skal være én, der går forrest• Vi skal have en fællesskabsfølelse• Vi skal alle acceptere det mål, der bliver sat• Vi skal udvise ærlighed

40

Skal kunne ses på bundlinjenMængden af bøger, redskaber og oplægsholdere med fokus på, hvordan man bliver en succes og får familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen, er grænsende til det uoverskuelige. Og for mange kan de være endnu et luftigt tiltag i forsøget på at blive en bedre kollega eller ægtefælle. Det gælder dog ikke i tilfældet med ”Viljen til sejr”, hvis man beslutter sig for at bruge den aktivt, mener Morten Illum Skaarup.

”Sådan en bog bliver varm luft, hvis du ikke bruger den til noget. Og det her har ingen værdi,

hvis det ikke kan ses eller måles et sted. Det er vigtigt for mig, at vi om et år kan vise, at det har været med til at skabe nogle resultater. Bogen er derfor bare et middel til at nå det, vi gerne vil. Men den har været med til at skabe et funda-ment, der kan bringe os videre til at nå en vinderkultur, der forhåbentlig kan ses på bundlinjen”, siger han. ¢

”Jeg blevet meget bevidst om, hvad jeg tager med mig, når jeg går fra et rum til et andet”, siger Stefan Numan Petersen

Johnny Hansens 35 år lange ægteskab er kun blevet bedre af, at både han og konen har læst ”Viljen til sejr”

”Det har givet os rigtig meget i hverdagen, hvor vi har fået en anden måde at formulere os på over for hinanden. For hvis man har været oppe at skændes fra morgenstunden, kan man nemt tage den dårlige stemning med på arbejde, og det gør det sværere at fungere optimalt”, forklarer Johnny Hansen.

Han har været på et hav at time mangement-kurser gennem sine mange år i banken, men som oftest er de røget i glemmebogen efter no-get tid. Det tror Johnny Hansen ikke sker med Arne Nielssons metoder, han fra tid til anden bliver husket på.

”Vi har nok en gang imellem en tilbøjelighed at få sagt noget, modparten kan opfatte nega-tivt. Nu tænker jeg mere over, når jeg skal sige noget til min kone, sådan at hun ikke opfatter det kritisk, hvis det ikke har været min hensigt. Og hvis jeg kommer til det al-ligevel, kan hun finde på at sige: ’Hvad var det nu, Arne sagde’? Så ved jeg godt, at jeg skal omformulere mig”, siger han.

“Viljen til sejr”Er skrevet i 2003 af Arne Nielsson, der er tidob-belt verdensmester og olympisk sølvvinder i kanoroning. Bogen er ment til at hjælpe læseren til at få troen på, at tingene kan lykkes, og den skal ifølge forfatteren bruges som en værktøjskasse, der kan bruges til personlig udvikling.

Fagligt: CoaChiNg FinansFebruar 2013

41måNedeNs bogFinansFebruar 2013

Spørgsmålet om tillid står højt på danskernes dags-orden. Det gælder tilliden til andre og tilliden til sig selv. Vi må gå ud fra, at de to vinkler er tæt for-bundet. Og ikke mindst er det interessant, hvor-dan vores arbejdsliv præger produktionen af tillid og mistillid. Tillid er nemlig vigtig for en moderne arbejdsplads, hvor teamarbejde og videndeling er vigtige forudsætninger for nytænkning.

Begrebet ”tillid” er de senere år vandret fra hverdagssproget til filosofi over i samfundsvidenskab og nu ind i økonomiens verden.

For tiden knager det i finans-sektorens fuger og bånd, fordi den er gal med den tillid, der er et fundament for finans-sektoren og i øvrigt for al råd-givning, og det er jo ikke så godt, eftersom fundamentet som bekendt er forudsætningen for en bygnings soliditet.

Tillid ligger ikke i jorden i form af råstoffer og heller ikke inde i hovederne i form af ud-dannelse, men snarere i for-holdet mellem mennesker. Fak-tisk kan vi finde videnskabeligt belæg for en påstand om, at fundamentet for det danske samfund først og frem-mest består af en høj grad af tillid mellem borg-erne. Man kan måle sig frem til, at vi danskere er verdensmestre i tillid.

Det kan man læse meget mere om i professor Gert Tinggaard Svendsens lille bog ”Tillid”, som er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. For økonomer har de skandinaviske lande været en gåde. De har en stor offentlig sektor, skatterne er skyhøje, og de økonomiske incitamenter er svage. Alligevel er de skandinaviske lande nogle af de ri-geste i verden, og de synes ikke umiddelbart på vej til at gå under.

Gert Tinggaard Svendsen finder svaret i den til-lid, vi har til hinanden. Mere end tre ud af fire (78 procent) stoler på de fleste andre mennesker. Vi stoler på myndighederne og på vores pertentlige politi, vi stoler på, at en aftale er en aftale, og vi reg-ner det som en selvfølge, at folk er pligtopfyldende.

Og denne tillid er en enestående ressource for virksomhederne. Den gør de økonomiske trans-aktioner lettere, fordi man ikke behøver at bruge

så mange penge på kontrol. Sat på kort formel: Kontrol er godt, men tillid er billigere. Samfund-søkonomisk er der store gevins-ter i, at borgerne tror på hinan-den og på myndighederne.

Men først og fremmest kalder tillid det bedste frem i os men-nesker – til gavn og glæde for os alle. Når en leder uddelegerer og viser medarbejderne tillid, er det som at give mennesker en gave. Så bliver der en ånd på arbejd-spladsen, hvor medarbejderne gerne yder lidt ekstra. Og Gert Tinggaard Svendsen slutter sin lille bog med en advarsel mod den kontrol, som trænger frem flere steder i samfundslivet. Skal

tilliden overleve, skal den også have lov til at udfolde sig. Men hver gang et brist i systemet bliver bragt frem i pressen, laver politikerne typisk øget kontrol.

Også i finanssektoren er tillidskulturen i mod-vind, godt hjulpet af pressen og politikere, der vedvarende råber på mere kontrol af finanssek-toren og således skaber mere mangel på tillid til et banksystem, der meget gerne vil ændre adfærd og overbevise borgerne om, at man er til at stole på.

Tillid møder os i den danske sommer, når grøntsagerne står frit i en lille bod ved siden af en cigarkasse til penge. Det er en særlig dansk til-lidserklæring. ¢

Danmark er verdensmester i tillid, forklarer professoren i en lille bog AF jourNAliSt cArSteN rASmuSSeN

en særlig dansk tillidserklæring

Uden tillid i samfundet kommer der flere

advokatsalærer, flere klager og retssager baseret på mistro.

42 hobby FinansFebruar 2013

På Ruth Kajhøjs boghylde står en mappe beklædt med Finansforbundets logo, givet til hende på et af de mange tillidsmandsseminarer, hun har været på. Men inden i den er der intet spor af fagligt indhold. Den er til gengæld fyldt med privatfotos af kiltklædte mænd og kvinder med sækkepiber under armen, festlige sammenkomster, avisudklip og diplomer.

Rigtigt nok har Ruth været tillids-mand og har arbejdet som kasserer i 35 år, men ved siden af har hun spillet sæk-kepibe, hvor hun sammen med 25 andre har dannet sækkepibeorkesteret Dungil-lie pipeband. Ruth Kajhøj slår ud med hænderne og snapper smilende efter vejret, før hun taler.

”Min første løn gik til en kilt, simpel-then fordi jeg synes, den er så flot. Jeg har nok en svaghed for tern”, indrøm-mer Ruth Kajhøj.

Men det er ikke kun svagheden for tern-

ene, der får Ruth i kilten. 10 år efter sin første løn fra Svendborg Sparekasse fik hun foræret en sækkepi-be, og inden længe spil-lede hun hver tirsdag aften i Dungillie pipeband. Kilten blev udvidet med en mil-itærjakke og en sporran. Det er en taske prydet med hestehår, der hænger foran kilten og dingler, når

troppen af sækkepibespillerne marcherer i takt til de høje toner.

Men Ruth Kajhøj er ikke kun kendt i omegnen for sin interesse for sækkepibe. Som kasserer har hun arbejdet i mange af sparekassens afdelinger. Hun blev an-sat, dengang arbejdsgiverne begyndte at indbetale lønnen på bankkontoen som erstatning for kontanter. Hun husker sær-ligt de lange køer den første i hver måned, hvor kunderne skulle hæve penge til den slunkne husholdningskasse.

”De havde sat nogle bomme op foran banken, og jeg kan tydeligt huske, hvordan folk stormede hen mod kasserne, når bom-

Sækkepiben er ikke skotskSækkepiben stammer ikke fra Skotland, som de fleste nok tror, men sandsynligvis fra det gamle Irak, som dengang hed Mesopotamien. Sækkepiben er endda nævnt i Biblen.Senere tog det romerske infanteri sækkepi-ben til sig og brugte den i krigssituationer, sandsynligvis for at skræmme fjenden på gr-und af den høje lyd.Da sækkepiben kom til Skotland, brugte klanerne også instrumentet i krigsførelse. Det fik den engelske domstol til at forbyde sæk-kepiben, som derved som det eneste instru-ment har fået prædikatet krigsvåben.

Ruth Kajhøjs første løn i Svendborg Sparekasse gik til en kilt. Siden blev kilten suppleret med en sækkepibe. Ruth Kajhøj blev i sparekassen i 35 år. Da hun gik på efterløn, fulgte sækkepiben med. Kollegerne ser hun stadigvæk AF mette tolliNg Foto ANDerS BroHuS

43

mene blev løftet den første i måneden. De fleste var jo flade den første”, fortæller Ruth Kajhøj.

Efter arbejdet kommer musikkenEnkelte gange har hun også haft sækkepiben med på arbejde. Den ene gang var til et loppemarked, banken holdt, og den anden gang var en over-raskelse til en kollegas fødselsdag.

”Der har selvfølgelig været blandede hold-ninger blandt mine kolleger, om de har kunnet lide lyden af sækkepiben, men generelt synes jeg da, der har været en vis respekt over, at jeg kan noget, som andre ikke kan”, siger hun.

For fem år siden besluttede hun at stoppe arbe-jdet i sparekassen. Overgangen til efterlønnen var for Ruth Kajhøj ikke brat, som andre oplever det, for aktiviteterne i Dungillie pipeband gav hende noget at gå op i. Ruth har fået så meget ud af at have en hobby, og hun fik også lokket sin mand, Erik Kajhøj, i en alder af 55 år til at starte i et kor. I dag synger han en gang om ugen.

”Uanset hvad du laver, er det et afbræk i hverda-gen at have noget at gå op i. Dine tanker falder til ro, og du får lov til at tænke på noget andet. Det er forskelligt, hvad den enkelte har det godt med, men det er vigtigt, man finder ud af det. For man bliver simpelthen for ensporet, hvis det eneste, man har i livet, er arbejde og privatliv”, mener Ruth Kajhøj.

I gæsteværelset ligger den store sækkepibe fremme, men den bruger hun kun, når bandet spiller udenfor. Lyden er så høj, at hendes ører ville tage skade, hvis hun spillede for meget på den indendørs. Hun har derfor to øve sækkepiber, hvor lyden ikke er nær så kraftig. De piber ligger på to måtter med ordet ”whisky” printet på dem.

”Whisky og sækkepibe går ligesom hånd i hånd”, siger Ruth og viser et avisudklip med et billede af hende, der smager whisky i forbindelse med et arrangement med Dungillie.

Ruth Kajhøj holder stadig kontakten til kol-legerne intakt og besøger dem cirka en gang om måneden. ¢

Som 40-årig startede Ruth Kajhøj med at spille sækkepibe ved siden af arbejdet som kasserer i Svendborg Sparekasse. Hun er nu gået på efterløn, men sækkepiben holder hun stadig fast i.

44 det juridiske hjørne FinansFebruar 2013

“en advarseL oM, at Man freMover ”skaL oppe sig Lidt” eLLer ”forbedre sig genereLt”, er upræcis og kan sjæLdent tiLLægges vægt i en efterføLgende opsigeLsessituation”

En opsigelse skal være saglig, og er den ikke det, kan arbejds-giveren blive forpligtet til at betale en godtgørelse for usaglig opsigelse. Når det skal vurderes, om en opsigelse begrundet i medarbejderens forhold er saglig eller ej, vil det ofte have betydning, om der er givet en advarsel for det, medarbej-deren efterfølgende er blevet opsagt for.

Hvad kan man få en advarsel for?Formålet med en advarsel er at præcisere, at et (eller flere) forhold ved gentagelse kan få konsekvenser for ansættelses-forholdet. Det skal specifikt fremgå, hvad advarslen vedrører, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvad det egentlig er, der kritiseres. En advarsel om, at man fremover ”skal oppe sig lidt” eller ”forbedre sig generelt”, er upræcis og kan sjældent tillægges vægt i en efterfølgende opsigelsessituation.

Man kan for så vidt få en advarsel for et hvilket som helst forhold, men det giver ikke mening at give en advarsel for noget, man ikke har mulighed for at rette op på. Formålet med en advarsel er jo netop at give en medarbejder en chance for at ændre sig, så ansættelsesforholdet kan bevares.

Vi ser indimellem advarsler for sygefravær, og der kan man berettiget diskutere, om de giver mening. Der kan nok godt gives advarsler i tilfælde, hvor en medarbejder er på-faldende ofte ramt af mandags-/fredagssyge (så ofte, at der er grund til at indskærpe, at sygefravær forudsætter egentlig sygdom), men en advarsel om for meget sygefravær til en medarbejder, der for eksempel er kræftramt og indlagt, kan være svær at forstå. Hvad skal den alvorligt syge medarbejder gøre for at ”rette op på situationen”?

Hvad skal man gøre, hvis man får en advarsel?Det følger af overenskomsten, at man skal have tilbud om, at ens tillidsmand deltager i advarselssamtalen. Finansforbun-det anbefaler, at man tager imod tilbuddet, så man får den bistand og rådgivning, man har brug for i situationen.

Det er vigtigt, at man forstår, hvad advarslen vedrører, og at eventuelle tvivlsspørgsmål udryddes. Hvis man for eksem-pel får en advarsel for kundeklager, skal man bede om at få dokumentation for klagerne og få at vide præcist, hvad det er, der klages over. Gør man ikke det, risikerer man for eksempel at tro, at der er klaget over, at man har været for

længe om at ringe tilbage, mens klagerne måske i virkeligheden går på, hvordan man tiltaler kunderne. Hvis man (i god tro) ikke ændrer på sin måde at tale på, men derimod prompte ring-er retur, hver gang der er en anledning til det, risikerer man altså at blive klandret for ikke at efterleve advarslen og dermed at blive opsagt.

Selvom mange nok har lyst til det, kan man ikke nægte at tage imod en advarsel. Hvis man har bemærkninger eller indsigelser til advarslen, kan – og bør – man derimod sørge for at videre-give dem. Af bevismæssige årsager anbefaler Finansforbundet, at alle indsigelser og bemærkninger afgives på skrift, så det efterfølgende kan dokumenteres, at der er rejst indsigelser.

Vi har set eksempler på, at medlemmer har fået en advar-sel for en række forhold, hvoraf nogle af dem viser sig at være fejladresseret. Det kan være, at der for eksempel er givet en advarsel for kundeklager, hvor de enkelte klager er beskrevet og præciseret i advarslen. Hvis en eller flere af disse viser sig at være kunder hos en anden medarbejder, og deres klager dermed slet ikke er rettet mod den medarbejder, der får ad-varslen, er det vigtigt at få klargjort dette – på skrift.

Når man har modtaget en advarsel, vil mange ofte fare i blækhuset og skrive en lang og følelsesladet forsvarstale (eventuelt krydret med et par beskyldninger og anklager, nu hvor man er godt i gang med at få luft). Det kan meget vel være terapeutisk at komme af med al galden, men det er sjældent noget, der fremmer samarbejdsklimaet, og dermed ikke noget, der bør gives videre til arbejdsgiver. Hvis man har indsigelser til en advarsel, bør de som sagt gives skriftligt, og det skal ske i en ordentlig, saglig tone. Hvis man har brug for hjælp til at formulere sine indsigelser, kan man altid kontak-te sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat.

Hvad sker der, hvis man gør noget andet forkert end det, man har fået en advarsel for?

Ganske som på fodboldbanen kan man på arbejdspladsen få et gult kort i form af en advarsel. Hvis man ikke retter sig, risikerer man at blive smidt af banen med en opsigelse

Gult kort på arbejdspladsen

45

Skriv til redaktionen: Finansforbundets

eksperter sidder klar til at svare på dine

spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

?Fleksjob og a-kassemedlemskabHar I et godt råd til, hvad jeg bør gøre med mit a-kassem-edlemskab hos FTF-A, hvis jeg bliver visiteret til et fleksjob? Jeg er lige fyldt 35 år, har sklerose, og mine udsigter på arbe-jdsmarkedet er ret uklare. Kommunen har mere eller mindre lovet mig, at jeg vil blive visiteret til fleksjob snarest. Jeg glæder mig meget til jeres svar.

Venlig hilsenRebekke L. Didriksen

Svar:Vores råd er, at du melder dig ud af a-kassen, hvis du bliver visiteret til et fleksjob. Men vent med at melde dig ud, til du er100 procent sikker på, at du er visiteret til fleksjob. Vi anbefaler, at du melder dig ud, fordi fleksjob ikke betragtes som ordinær beskæftigelse. Det betyder, at dine arbejds-perioder som fleksjobber ikke tæller med som arbejdstimer til at optjene dagpengeret. Endvidere er dagpengeretten også betinget af, at du kan stilles til rådighed for ordinære job i en eventuel ledighedsperiode. Ordinære job er job, hvori hverken du eller arbejdsgiveren modtager tilskud til lønnen. Det er vigtigt, at du kontakter FTF-A, når du bliver visiteret til fleksjob. Kommunen har nemlig ikke pligt til at give a-kassen besked, når et medlem bliver visiteret til et fleksjob. Hvis du ikke giver os besked, ved vi ikke, at du er blevet visiteret til fleksjob, og derved er a-kassen afskåret fra at kunne give dig den rette rådgivning. Hvis du betaler til efterlønnen, vil kommunen give dig en blanket, som du skal sende til os. På denne blanket skal vi oplyse kommunen, hvor mange års anciennitet fra efterløn-nen du kan medtage over til en fleksydelsesordning. Betaler du ikke til en efterløn, kan du ringe til os på 70 13 13 12, så snart fleksjobvisitering er på plads.

Venlig hilsenCristina Puig Petersen, Konsulent FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Beskatning af sundhedsforsikringI forbindelse med at jeg fratræder min stilling er jeg blevet opkrævet skat af den sundhedsforsikring, som min arbe-jdsgiver har tegnet for mig. Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal betale det?

Venlig hilsenSøren Nielsen

Svar:I 2012 blev beskatning af arbejdsgiverbetalte forsikringer æn-dret, så medarbejderen skal betale både skat og AM-bidrag af forsikringspræmien. Denne beskatning gælder også fuldtidsulykkesforsikringer, som arbejdsgiver har tegnet for sine ansatte, her skal der betales skat for den del af forsikrin-gen, der dækker fritiden. Ved rådgivning omkring skatteforhold henviser vi i øvrigt til Skat.

Venlig hilsenAnette Fischer, Faglig konsulent

En advarsel gælder kun for de forhold, der er nævnt i advarslen, og kan ikke strækkes til at om-fatte noget andet. Hvis man for eksempel har fået en advarsel for at være beruset på arbejde og siden har holdt sig pinligt sober, kan man ikke efterfølgende blive opsagt, fordi man kommer for sent, under henvisning til advarslen.

Hvor længe hænger advarslen over ens hoved?Nogle gange fremgår det af en advarsel, hvor længe den gælder – andre gange står der ikke noget. Der er ikke noget lovmæssigt krav om, at en advarsel er tidsbegrænset, men de fleste synes, det er rart at vide, hvornår man er ude af advarslens skygge igen. Finansforbundet anbefaler derfor, at man forsøger at få lagt en ophørsdato ind i selve advarslen.

Hvis der ikke står noget, vil en advarsel typisk falde bort inden for et års tid. Advarsler for min-dre væsentlige forhold kan udløbe før, mens ad-varsler for alvorligere forhold kan løbe længere.

Hvor længe kan en advarsel blive liggende i personalemappen?Hvis man på et tidspunkt har fået en advarsel, som for længst er udløbet og ude af verden, er det ærger-ligt, hvis den bliver liggende i ens personalemappe bagefter. Det kan for eksempel betyde, at det er svært at skifte afdeling, hvis den nye leder falder over en gammel advarsel og dermed fravælger en.

Datatilsynet har udtalt, at der ikke er noget til hinder for, at en advarsel forbliver i ens person-alemappe til evig tid, da hensynet til historikken vejer tungere. Hvis man ikke lokalt aftaler, at ad-varsler makuleres, når de er udløbet, kan de altså blive liggende i personalemappen, hvis arbejder-giver ønsker det.

Hvis man får en advarsel, anbefaler Finansfor-bundet, at man drager nytte af sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat, så man får den nødvendige hjælp og rådgivning og situ-ationen håndteres på den bedst mulige måde.

AF rikke AgerVig HelleS, cHeFjuriSt

46 geNeralForsamliNger FinansFebruar 2013

Kreds Øst

Kreds Øst indkalder dig til ordinær generalforsamling fredag den 12. april 2013 klokken 17.30 på radisson blu scandinavia hotel, amager boulevard 70, 2300 københavn s. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Delegerede og stemmeret

Det er kun delegerede, som har stemmeret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant i løbet af februar.

Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsmand, sender vi brev til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret.

Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg klokken 17.00 blandt alle fremmødte ledige.

Dagsordenen ifølge kreds Østs vedtægter

1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

sens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regn-

skab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. Indkomne forslag: a. fra bestyrelsen b. fra medlemmerne 6. Valg af: a. formand (i lige år) b. indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. EventueltKandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på

generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 15. marts 2013.

Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen. Senest to uger før generalforsamling kan du se følgende på vores hjemmeside:• Endelig dagsorden• Indkomne forslag• Det reviderede regnskab• Kandidater til valgene

Efter generalforsamlingen byder vi på middag. Underholdningen bliver en pragtfuld cocktail. Under middagen vil en meget dygtig harpespiller sørge for blid musik, og efter middagen er der show med Rune Klan samt livemusik af ”Star-people”. Vi forventer at slutte aftenen senest klokken 24.00.

tilmelding

Du tilmelder dig på Kredsens hjemme-side www.kredsoest.dk. bemærk: ALLE medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 18. marts 2013.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Evy Grønvall, telefon 32 66 14 32, eller Jette Petersen, telefon 32 66 14 34.

Med venlige hilsnerKredsbestyrelsen

Kreds Syd

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling fredag den 12. april 2013 klokken 17.45 på hotel kolding-fjord, fjordvej 154, 6000 kolding.

Dagsorden for generalforsamlingen i hen-

hold til vedtægternes § 4:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

sens virksomhed i det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets

virksomhed i det forløbne år

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab

5. Indkomne forslag a. fra bestyrelsen b. fra medlemmerne6. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen 7. Valg a. af 4-5 bestyrelsesmedlemmer

for 2 år b. indtil 4 suppleanter for 1 år. Der

vælges alene suppleanter, når der er en fuldtallig bestyrelse, eller hvis der op-stiller en suppleant fra en virksomhed, der allerede er repræsenteret med de maksimale 3 bestyrelsesmedlemmer.

c. 2 revisorer d. 1 revisorsuppleant8. Eventuelt

Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalfor-samlingen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen og sendes til Kreds Syd, c/o Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Beretningsavisen udsendes til samtlige medlemmer primo marts, hvoraf beret-ning, program, tilmeldingsprocedurer og andre praktiske oplysninger fremgår. Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne med samtlige ind-komne forslag anført.

Generalforsamlingen, som er en delege-ret forsamling, er åben for alle medlem-mer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret.Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt Kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nær-mere herom vil blive meddelt de pågæl-dende direkte.

Før generalforsamlingen byder vi på en sandwich, og efter generalforsamlingen er der middag samt underholdning med mulighed for en svingom, når såvel ”Lars Out Loud” og ”Glam Gang” spiller op til dans. Der vil blive tilbud om overnatning.

Venlig hilsenBestyrelsen i Kreds Syd

47FinansFebruar 2013 geNeralForsamliNger

Sydbank Kreds

Sydbank Kreds afholder ordinær gener-alforsamling lørdag den 16. marts 2013klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent2. Valg af stemmeudvalg3. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

sens virksomhed i det forløbne år4. Forelæggelse af det reviderede

regnskab5. Indkomne forslag6. Valg af: a) formand i ulige år b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 d) revisorer, jf. § 4 stk. 7 e) revisorsuppleant, jf. § 4 stk. 7 f) 1 generalforsamlingsvalgt medlem

til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8g) 2 suppleanter for generalforsamlings-

valgte medlemmer til samarbejds-udvalget, jf. § 4, stk. 8

7. Eventuelt.

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlem-mer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalfors-amlingens afholdelse. Seneste tilmeld-ing til generalforsamlingen er derfor den 8. marts 2013.Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før

generalforsamlingen – det vil sige den 16. februar 2013.

Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-gøres regnskab, dagsorden og ind-komne forslag på Kredsens hjemmeside.Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk.

Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-port, men der ydes kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

Indkaldelsen her er et genopslag fra Finans januarnummer – på grund af en korrekturændring.

Med venlig hilsenSydbank Kreds

Kjerulf & Partnere– når du er klar til forandring!

Ring til Marianne Camacho på 28 88 25 11eller send en e-mail på mac@kjerulf-partnere.dk for nærmere oplysninger.

Så er Crash Programmet det rigtige for dig. Det er intensivt og effektiv, målrettet dine individullebehov og sætter dig i centrum i otte en-til-en sessioner á 1,5 time med en af vores erfarneseniorkonsulenter. Forløbet afvikles hos Kjerulf & Partnere over maksimalt tre måneder.

Se vores forslag til indholdet påwww.kjerulf-partnere.dk/crash-program-for-ledere-i-finanssektoren.

Vil du booste din præstationsevne?

Ønsker du at være på forkant?

Vil du udvikle dine leder- og specialistkompetencer?

48

seniorgruppe: Region sjælland –

Vestsjælland

teatertur

Vi skal overvære forestillingen Love Never Dies på Det Ny Teater i Køben-havn med efterfølgende middag. tid: 17. marts.sted: Busafgang fra følgende stop:Slagelse på rutebilstationen kl. 12.00 Sorø ved Ringstedvej 20 kl. 12.20 Ringsted på stationen kl. 12.35 Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 13.15Pris: Medlemmer 400 kr., ledsagere 450 kr.Kontonummer: 3208-3556266093.Frist: 28. februar.

tilmelding til: Kirsten Nordbo, kirsten-nordbo@gmail.com.Bemærkninger: Der serveres eftermid-dagskaffe på vej til teatret. Drikkevarer til middagen er på egen regning. Se evt. vores hjemmeside www.seniorfinans.dk.

seniorgruppe: Region sjælland –

Storstrøm

teatertur

Vi skal overvære forestillingen Love Never Dies på Det Ny Teater i Køben-havn med spisning bagefter. tid: 17. marts.sted: Bussen samler op følgende steder:Nykøbing F, Cementen kl. 12.00 Nørre Alslev, til-/frakørsel 43 kl. 12.15 Stensved, til-/frakørsel 41 kl. 12.30 Rønnede, til-/frakørsel 37 kl. 13.00Ankomst til teatret ca. kl. 14.30.Pris: Medlemmer 400 kr., ledsagere 450 kr.Kontonummer: 3348-3348412329.frist: 28. februar.tilmelding til: Grete Fagerberg, ghf@post11.tele.dk. Bemærkninger: Der serveres eftermid-dagskaffe ved Piberhus. Drikkevarer for egen regning. Se evt. vores hjemmeside www.seniorfinans.dk.

Seniorgruppe: Region Syddanmark –

Ribe

jeg elsker den brogede verden

Foredragsholder er Nils-Peter Holm, sønderjyde og bedemand fra Kerte-minde. Indholdet i foredraget spænder fra dyb alvor til herlig latter, to ting, der følger os gennem hele livet. tid: 7. marts kl. 11.30.sted: Restaurant Parken, Søvej 9, 6700 Esbjerg. Først en buffet, så foredrag og til slut kaffe med tilbehør! Pris: Medlemmer 200 kr., ledsagere 300 kr. Drikkevarer for egen regning. Kontonummer: Reg.nr. 2430, konto 6266 790 293. Frist: 1. marts.

Tilmelding sendes til: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk.

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid:240,00kr.• Deltid(30timerugentligteller

derunder): 185 kr. • Ledige,heltid:150kr.• Ledige,deltid:135kr.• Elever:120kr.• Hvilendemedlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betalekr.120kr.ommånedenikontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstil-bud. Medlemskab af både Finansforbundet ogProsakoster383,00kr.pr.måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

49arrangementerFinansFebruar 2013

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppen Region Sjælland - VestsjællandTeatertur, 17. marts

Seniorgruppen Region Sjælland - StorstrømTeatertur, 17. marts

Seniorgruppen Region Syddanmark - RibeJeg elsker den brogede verden, 7. marts

Seniorgruppen Region Midtjylland - RingkøbingHvidsten Kro, 7. marts

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland

Besøg hos Nordisk Film, 7. marts

jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe: Region Midtjylland –

Ringkøbing

Hvidsten kro (kør selv-tur)

Spisning på Hvidsten Kro. Vi får kroens berømte flæskeæggekage plus 1 genstand. Efterfølgende drikkevarer er for egen regning. Foredrag af Hans Nejsum, som fortæller om Hvidstens-gruppen. Herefter rundvisning med en tur i Mindelunden. Dagen afsluttes med kaffe og lagkage. tid: 7. marts kl. 12.sted: Hvidsten Kro, Mariagervej 450, Hvidsten, 8981 Spentrup. Pris: Medlemmer 75 kr., ledsagere 200 kr. Betales ved tilmelding. Ingen refusion ved afbud. Kontonummer: 9585-6446871151. frist: 21. februar. tilmelding til: Bodil Schjelde, tlf.: 97 19 15 34 eller 25 52 55 34, e-mail: bodilschjelde@gmail.com.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden -

Nordsjælland

Besøg hos Nordisk Film

Vi mødes til en guidet rundvisning på Nordisk Film, rundvisningen foregår

både ude og inde, så tag noget varmt tøj på. Rundvisningen foregår på en ar-bejdsplads, hvor der er aktivitet medens vi er der! Turen tager cirka fem kvarter. Derefter frokost på restaurant FY og BI, Valby Langgade 62, hvor vi beværtes med koldt bord (9 retter) en øl eller vand + en snaps.tid: 7. marts kl. 10sted: Mosedalsvej 14 Valby. Fra Valby station er der cirka 500 meter til Nordisk Film eller cirka 7 minutters gang. Kom ikke for tidligt, der er ingen venterum!Pris - medlem og evt. ledsager: Kr. 150 for medlemmer. (Hvis der bliver plads, kan ledsagere deltage; pris kr 345)Kontonummer: Reg 1551 kto.nr 3719 4678 14 obs!.nyt nrfrist: 20. februartilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23E-mail: ebm@post9.tele.dkBemærkninger: Der er plads til max. 45 deltagere. Evt. afbud senest den 5.marts. Ved senere afbud (mobil 40 86 55 23 på dagen) ydes ingen refusion.

Seniorgruppe : Region Syddanmark –

Vejle

Arrangementer i 2013

28. maj: Bustur til og på Kielerkanalen 29. august: Bustur til Herning og omegn med guide27. november: Foredrag og julefrokost i Vejle.Yderligere information følger i senere numre af Finans.

Seniorgruppe: Region Syddanmark –

Sønderjylland

Arrangementer 2013 – ny dato for julefro-

kost

23. april: Byvandring i Aabenraa 11. juni: Slesvig Domkirke m.m. 27. august: Virksomhedsbesøg m.m. 22. oktober: Lotto med foredrag 26. november: Julefrokost.Yderligere information følger i senere numre af Finans.

50 klumme FinansFebruar 2013

af kent Petersen, formand

Lad ikke tvivlen udslette tilliden

Danskerne sparer mere op end nogensinde før, læste jeg forleden dag. Umiddelbart et paradoks, al den stund at krisen har været et vilkår de seneste fire år. Og så alligevel ikke, for forsigtigheden og ønsket om at sikre os er en konsekvens af den psykiske indflydelse fra kris-en. Måden vi ser på os selv og verden omkring os. Måske har du selv oplevet det?

Jeg har i al fald. Man behøver ikke at bladre særligt længe i avisen, se mange nyhedsudsen-delser eller bruge mange minut-ter på internettet, før humøret sådan næsten automatisk får et dyk. Krise, fyringer, arbejdsplads-er på vej ud af landet, besparelse, ungdomsarbejdsløshed i Sydeu-ropa, offentlige nedskæringer og truslen østfra. Der er mere end nok at være bekymret for.

Måske mærker man det fak-tisk ikke engang, fordi den sindstilstand ligesom er blevet hverdag. Hvis man lige giver det en tanke, er det nok svært at sige sig fri for følelsen. Krisen har bidt sig fast i vores alles mentale tilstand og tankesæt. Længere tids økonomisk recession kaldes depression, og paral-lellerne mellem de psykologiske og økonomiske fagtermer er til at forstå. Situationen sætter sig i folks bevidsthed, og forestillingen om krisen på-virker os i vores dagligdag – direkte og indirekte.

Det bliver en form for permanent sindstilstand, der måske i lige så høj grad er en massepsykose, som den eufori fra 00’erne, som efterhånden føles så uendelig langt væk. Sindstilstanden har

nu bare omvendt fortegn. Man går måske og frygter for sit job, man dropper drømmen om det ekstra værelse, man tager et år mere med den gamle bil, og man holder på pengene i det daglige, fordi man ikke er tryg ved udsigterne til den fremtid, vi går i møde. Det er jo sådan set både forståeligt og fornuftigt.

Man skal dog ikke glemme – her midt i krisestemningen – at optimisme er vigtig for både den psykologiske og økono-miske tilstand. Det er måske på tide at lade dommedagsprofe-terne fylde lidt mindre og lade de positive meldinger om dansk økonomi få ørenlyd og spaltep-lads. At tro på fremtiden er vigtigt for de fleste af os. Også for økonomien.

Jamen, hvad nu med hele den europæiske krise og alle de andre internationale ud-fordringer? Selvfølgelig skal vi stadig vise rettidig tilbagehold-enhed og mådehold, men den stadige opbremsning og fast-

frysning er på ingen måde til gavn for tryghed og sikkerhed for os alle.

Krisen går ikke væk af sig selv. Naturligvis kan vi ikke benægte realiteterne, og selvfølgelig skal vi anerkende tingenes tilstand for at kunne gøre no-get ved dem. Men vi skal måske også anerkende, at vi selv er med til at skabe fremtiden – og at vi ikke må lade tvivlen udslette tilliden. Tilliden til hinanden, til fremtiden og til, at det nok skal gå, også selvom verden kommer til at se lidt an-derledes ud.

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 2013næste nummeR fredag den 1. marts udgiVeRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk RedaktionCarsten jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten rasmussen (dj), cr@finansforbundet.dk elisabeth teisen (dj), et@finansforbundet.dk sabina furbo (dj), sf@ finansforbundet.dk mads due anker (dj), mda@finansforbundet.dk annonceR DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæseRindLægLæserindlæg senest mandag den 11. februarSynspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkontRoLLeRet opLag 54.456design Hans Munk ogKatrine Kruckow tRyk Aller FoRsideFotoJasper Carlberg

"det er Måske på tide at Lade doMMedagsprofeterne

fyLde Lidt Mindre og Lade de positive MeLdinger oM

dansk økonoMi få ørenLyd og spaLtepLads"

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Vi er den bank dine kunder

helst vil skifte til.

Måske skulle du også skifte?

Se mere på al-job.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Syv grunde til succesfuld kapitalforvaltning

Kunsten at anvende sund fornuft

1 Sund fornuft Vores investeringsfilosofi bygger på sund fornuft og har givet merafkast, lige siden vi startede i 1993.

2 Interessefællesskab Vores struktur med præstations baserede honorarer fordrer et interessefællesskab med vores kunder, ligesom vores porte­føljeforvaltere har en stor del af deres formue investeret i de fonde, de forvalter.

3 Uafhængighed Det er vores grundlæggere og nøgle­medarbejdere, som ejer os. Vi er derfor uafhængige af enhver finansiel institution og har vores frihed til at vælge, hvad der er bedst for vores kunder på lang sigt.

4 Isolation Vores forvaltning ligger langt fra verdens finanscentre, og vi kan derfor tænke og agere uafhængigt samt ofte gå mod strømmen.

5 Enkelhed Det eneste, vi beskæftiger os med, er fondsforvaltning. Vi har kun få, enkle pro­dukter og sætter kvalitet over kvantitet.

6 Global orientering Vi opererer i et globalt univers med mulig­hed for at plukke de bedste investeringer over hele verden.

7 Gennemsigtighed Vi stræber efter at levere åben, ærlig og rettidig kommunikation til vores kunder.

Læs mere på www.skagenfondene.dk

keys to successful fund management

Independence We are owned by our founders and key employees and are independent of any financial institution. We therefore have the freedom to choose. Location We are located far from the world’s financial centres and are able to think and act in an independent and contrarian manner. Simplicity Our sole business is fund management. We only have a few simple products and focus on quality over quantity.

1

2

Common sense Our common sense investment philosophy has provided consistently strong long-term performance since we started in 1993.

a

“Giv mig 1 god grund til at inve stere i SKAGEN!”

“Hvad med

7?”

Fisk

erne

Sør

en T

hy o

g Th

omas

Sve

ndse

n i s

amta

le, 1

911.

Uds

nit.

Af

Mic

hael

Anc

her.

Eje

t af S

kage

ns M

useu

m.

1436 Skagen 7 gode grunde 210x215.indd 1 18/01/13 11.09