Nr.1/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

VedVarende energi & Miljø 1/11 1

f e b r u a r · m a r t s · 1 / 2 0 1 1

Vedvarende Energi&Miljø

FoKuS: FremtidenS byggematerialer

n 4 Plusenergihus gik i minus n 23 Polarfrontendikterer n 27 Sammenbrud i Vadehavet n 30 Kli-maet og kroppen

“Ved en udetemperatur på minus 15 grader Celsius vil kropsvarmen være tilstrækkelig til at varme hele bygningen op”

INDHOLD

Fokus på ”Fremtidensbyggematerialer” ersamlet af ib Johansen

3 Leder

4 Energiplushus i Lystrup gik iminus det første åren prøve er bedre end 1000 ekspert-antagelser, lyder et Velfac slogan. Velfacs testhus i lystrup, Bolig forlivet, har fået topkarakter for lys, luftog et godt indeklima, men der blevbrugt meget mere el end beregnet.

6 Verden rundt med 80 middagePeter Menzels fotoudstilling ”HungryPlanet – mellem køkken og klode”sætter spørgsmålstegn ved, hvordanvores spisevaner påvirker bæredygtig-heden og det globale klima?

8 Skovby børnehaveSkanderborg kommune vedtog den28. april 2010 at kommunen skulle stil-le ambitiøse krav til bæredygtigt byg-geri til en konkurrencedygtig pris.

10 Faseskiftende materiale ”Ved at blande faseskiftende materialei betonen, øges evnen til at lagre var-me, som igen afgives til omgivelserne,når voksen inden i mikro-kapslerneskifter fra flydende til fast form, nårtemperaturen i betonen aftager,” for-klarer forsker Casper Villumsen fraTeknologisk institut.

12 Alle tiders byggematerialeWillem Oskam stod bag det førstestørre byggeri med lersten her i landet,25 huse i det økologiske byggeri iHjortshøj, færdiggjort i 1995. Og haner ikke i tvivl, leret er sammen medhampen fremtidens byggemateriale.

14 Den samlede slitage på klodenByggeri har altid været en meget kom-plex affære, og det er ikke blevet nem-mere, efterhånden som materiale-udbuddet er vokset år for år.

16 På vej til certificeret bæredygtighedder er forskellige vurderinger af byg-geriets økologiske bæredygtighed iforskellige lande.

18 Junia, et arkitekttegnethalmhusegentlig drømte lone Kuhlmann omat bygge et smukt, norsk træhus. Mendet endte med et halmhus med et for-midabelt indeklima, en god lydisole-ring og akustik og et materialeforbrug,hun kunne stå inde for.

21 Husejere med varmepumperfryser i vinterkuldenFlere husejere med varmepumper slårfor tiden kuskeslag for at holde var-men i hjemmet.Miséren er, at først skal isoleringenvære omhyggelig tilendebragt, førstderpå kan man eventuelt indføre en

varmepumpe, der selvfølgelig skalvære dimensioneret korrekt.

22 LØB kursus

23 Polarfrontendet har været kendt siden Hansegedes tid, at der samtidig med enkold vinter i danmark, er varmt iVestgrønland.

24 KORTNYT

27 Klimaet i Danmarklinn Mejlvang fra 3. g på egå gym-nasium anmelder roman om klimakatastrofe, politik og aktivis-me.

28 Mod nye energimål. Beregninger viser, at bindende mål for energieffektivitet vil skabe 1million jobs, siger europaparlamen-tarikeren Britta Thomsen (S) i etinterview til Ve&M.

30 Klimaet og kroppen en femtedel af den globale CO2-udledning stammer fra kødproduk-tion, hvilket er langt mere end heleverdens transportsektor til sam-men.

32 Hus af halm og hestepærerTil dagligt arbejder janus jørgenseni energitjenesten, men interessenfor energi og miljø stopper ikkeklokken 16. Portræt af en ildsjæl.

Side 6 Side 12 Side 18 Side 30

Forside:Bæredygtigt byggeri vinder frem iSkanderborg kommune. Hvad harde andre kommuner at byde på?Foto: Jonna Fuglsang Keldsen.

udgiver:Vedvarendeenergi og landsfor-eningen økologisk Byggeri (løB).

redaktionsadresse: dannebrogsgade 8a · 8000 Århus CTlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ove.org

redaktion:Claus Christensen, ib johansen(valgt af løB), lars Keller, jan nielsen, lise nielson, HansPedersen (ansv.), randi Pisani ogSigrid Soelberg Vestergaard.

redaktionen afsluttet:30. januar 2011

næste nummer udkommer15. april 2011

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.7. marts 2011

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser oganvendelse af vedvarende energi-kilder. løB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!

oplag: 2.700 eksemplarer

layout: Søren Kirkemann

tryk: øko-Tryk, Skjern

iSSn 0903-9538

artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningersholdninger.

gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø


den evige vækstStatsministerens nytårstale var kliniskrenset for temaerne klima, miljø ogenergi.

Fokus lå på efterlønnen, baseret pålangtidsprognoser, hvor man for tre år siden ikke kunne se en global recessionet år forude.

Men der var ikke et eneste ord om en

fremtidsrettet energipolitik - energibe-sparelser, vedvarende energi og energi-effektivitet.

Man ser først en grænse, når man er helt tæt ved. Også naturen har grænser.

Psykologisk set erkender vi menneskerførst tings afslutning (grænse) i sidste øjeblik.

Vi har brug for politikere der tør handle

med rettidig omhu, og som forstår, at denvigtigste prioritet i forhold til vores frem-tid er at basere begrebet vækst på vedva-rende ressourcer.

godt valg.

larS Keller

LEDER

4 VedVarende energi & Miljø 1/11

Velfacs testhus i Lystrup, Boligfor livet, har fået topkarakter forlys, luft og et godt indeklima,men der blev brugt meget mereel end beregnet. Efter forbedrin-ger forventer Velfac, at resultatetser anderledes ud fremover.

en prøve er bedre end 1000 ekspertan-tagelser, lyder et Velfac slogan, og der-for blev det første af 8 testhuse understor mediebevågenhed indviet, og fami-lien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli2009 i et år for at afprøve, om antagel-serne holdt stik.

antagelserne var, at huset på 190 kvmskulle reducere varmeudgiften til nul kro-ner via solfanger og varmegenindvin-ding, og at huset skulle producere et pluspå el-regnskabet via solceller og dermedreducere CO2-udslippet. der burde kunvære udgifter til forbruget af vand.

Målinger og observationer efter etårs drift viser dog et anderledes resultat.Velfac og samarbejdspartnere havde be-regnet et energioverskud på cirka 1.500kWh. Facit blev et forbrug på 39 kWh/m2/år, svarende til 7.410 kWh om året.

Den menneskelige faktor

- i det første halve år var huset prægetaf uregelmæssig drift af varmesystemog ventilation. Samtidig oplevede fami-lien, at huset ikke var varmt nok i be-gyndelsen af opvarmningsperioden, såden beregnede rumtemperatur på 20grader blev hævet til 22 grader, og dafamilien fik sit 3. barn i november, blevden planlagte natsænkning på 18 gradersløjfet, fortæller projektleder rikke lild-holdt, VelFaC.

det har især været opvarmningen afhuset, som har væltet beregningernemed næsten fire gange større forbrugend beregnet.

- Solvarmepumpen levede ikke op tilforventningerne og måtte kapitulere isidste års meget kolde vinter, hvilket resulterede i, at store dele af opvarm-ningen foregik via el-patronen, oplyserrikke lildholdt.

der blev målt et forbrug på 54kWh/m2/år mod beregnet 15 kWh/m2/årtil opvarmning. elforbruget til opvarm-ning var mere end fem gange det bereg-nede med et forbrug på 34 kWh/m2/årmod beregnet 6 kWh/m2/år.

det samlede energiforbrug viser entotal på 131 kWh/m2/år mod et beregnetgrundlag på 54 kWh/m2/år i hele drifts-perioden.

Til gengæld er der større sammen-hæng i den samlede energiproduktiontil den positive side. der blev produceret92 kWh/m2/år fra varmepumpe, sol-varme og solceller mod en beregnetproduktion på 62 kWh/m2/år.

Børnesygdomme

Styringen af husets mange tekniske sy-stemer har voldt problemer. Ventilati-ons- og varmegenindvindingsanlæggethar været ude af drift i 14 dage, og derhar været problemer i perioder medsamkøring af automatiseret ventilationog mekanisk ventilation.

elforbruget til tekniske installationerhar været højere end beregnet på grundaf logning af data døgnet rundt tilmålinger. Samlet har energiforbruget tilstyring og teknologi betydet et merfor-brug på 26 procent. dette hænger na-turligvis sammen med husets statussom testhus.

For at imødegå problemerne er derforetaget forbedringer af huset i lystrupi driftsperioden. Således har man byg-get et vindfang i hovedindgangen for atbegrænse kuldetab til køkken og stue.Husets konstruktion har været plaget afkuldebroer og utætheder, som nu er ud-bedret. det skyldes bl.a. mangelfuldtætninger af facadevinduer og omkringrør og ledninger, der gennembryderdampspærren.

alene på den konto har der været etmerforbrug det første år på 28 procent.

Plads til forbedringer

Velfacs testhus i lystrup er det første af8 testhuse, der opføres i 5 forskelligelande. Huset blev solgt den 1. novembertil en familie med to voksne børn, somhar indvilget i, at Velfac fortsætter medmålinger og justeringer.

- Vi har høstet mange erfaringer ef-ter det første års indkøringsvanskelig-

Energiplushus i Lystrup gik iminus det første års aF Børge guldBrandT anderSen

Fakta om Bolig for livet i Lystrup

Huset i Lystrup er forsøgt bygget som

et energiplushus, hvor huset efter be-

regninger skulle producere mere

energi, end husholdningen forbruger.

Huset er 190 kvm. og isoleret

med 500 mm i gulv, 550 mm i loft og

400 mm i vægge. Der er opsat 50

kvm solceller på husets sydvendte

tag, som producerer strøm, og 6,7

kvm solfangere som producerer varmt

brugsvand.

Højisolerede 3-glas vinduer sikrer

tilførsel af passiv varme, og glasarea-

lerne dækker 40 procent af facaderne

mod normalt 25 procent.

En solvarmepumpe producerer

rumvarme og supplerende varmt

vand, og et system med varmegen-

indvinding reducerer energiforbruget.

Se mere om energiforbruget på

www.velfac.dk/Global/Maalinger?op-

endocument

heder. indgangspartier bør have et vind-fang for at forhindre for stort luftskifte,når dørene åbnes. de store glasfacadermod syd kan reduceres for at undgå forstort varmeindtag, som fører til storetemperatursvingninger. det har ogsåværet svært at finde balancen mellem

automatiseret og manuel styring af ud-luftning og temperatur, fortæller rikkelildholdt.

- det tager tid og kræver god kom-munikation mellem håndværkere, tek-nikere og brugere at indregulere et in-telligent energiplushus, men vi forven-

ter, at vi når målet om et forbrug på 64kWh/m2/år og en produktion på 71kWh/m2/år om et år eller to, pointererrikke lildholdt.

Børge guldBrandT anderSen

er jOurnaliST s


Velfacs energiplushus i lystrup producerede mindre energi end husholdningenforbrugte det første år. Foto: Børge Guldbrandt Andersen


Peter Menzels fotoudstilling”Hungry Planet – mellem køkkenog klode” stiller spørgsmålet:Hvordan påvirker vores spise-vaner bæredygtigheden og detglobale klima?

Peter Menzel har taget fotos af familierfra hele verden opstillet med deres for-brug af fødevarer til en uge. de adskillersig markant i u-landsfotos og fotos frade rige lande. de førstnævnte har ude-lukkende uforarbejdede og uembal-lerede fødevarer. i de rige lande er detkun frugt, der ikke er bearbejdet oguden emballage.

Og så er der drikkevarerne.

Fra Mexico City er der en familie, der påen gennemsnitlig uge nedsvælger 12 1½liters colaer – foruden faderens øl.denne familie er på fire personer ligesom i de europæiske lande og uSa. På fotoet fra Mali er der 15 personer omdet samme køkken.

udstillingen er åben i rundetårn,København til 27. marts 2011. s

med 80 middageVerden rundt

s aF HanS PederSen

Står klima-hensyn på

danskernesmenu-kort?

Foto

: Hen

ning

Sjø

strø

m


Kød brød pølsegrønt Vand juicemælk øl yoghurtfrugt Pizza og omsorgFamilien Melander,TysklandDansk Haikudigt af Bo Lille

i bhutan spiser de sig stærke ihvidløgog svinenosserFamilien Namgay,BhutanDansk Haikudigt afBo Lille

Foto

: Pet

er M

enze

l Fo

to: P

eter

Men

zel


Skanderborg kommunes krav tilbæredygtigt byggeri har dannetgrundlag for et 1100 m2 instituti-onsbyggeri i passivhus-standard,som lever næsten op til brug afbæredygtige materialer. Bygge-riet er ikke helt færdigt, men sermeget lovende ud.

Skanderborg kommune vedtog den 28.april 2010 en ny politik for fremtidenskommunale byggeri, som var inspireretaf et ønske fra byggebranchen på enkonference i efteråret 2009, om at kom-munen skulle stille ambitiøse krav tilbæredygtigt byggeri til en konkurrence-dygtig pris.

Skovby børnehave, der er det førstekommunale byggeprojekt, som blev ud-budt i en totalentreprise, skulle leve optil den forventede danske standard i2020, energimæssigt på linje med dentyske passivhus–standard (23,7+550kWh/kvm./år). desuden skulle der an-

vendes fortrinsvis bæredygtige og mil-jøgodkendte materialer, hvor belastnin-gen fra produktion og transport skullemedregnes, hvorfor der skulle anvendeslokale materialer, genbrugstegl og papiruld til isolering.

denne konkurrence blev vundet afarkitektfirmaet Kamp sammen med in-geniørfirmaet Søren jensen a/S og tøm-merfirmaet j. a. laursen.

Selve bygningen er lavest modnord, hvor energitabet er størst. Modsyd rejser bygningen sig med storeglaspartier for at udnytte den passivesolvarme, men med stort tagudhængder kun tillader solens stråler at rammebygningen efterår, vinter og forår. deprimære rum er placeret i den sydligeside og de sekundære rum mod nord.der vil blive lagt linoleum på allegulvene, dog har man valgt at læggeklinker i alle vådrum.

Ingen kuldebroer

der er arbejdet med at skabe et megettæt byggeri og undgå kuldebroer, selve

bygningen hviler på en plade af polysty-ren, hvor der er støbt et gulv i beton,hvorpå de bærende indervægge er op-bygget i letbeton. Ydervæggene er enlet trækonstruktion isoleret med 315mm papiruld indkapslet i tætte mem-braner, inden for dampspærren er deryderligere 50 mm isolering med papir-uld, som afsluttes med et dobbelt laggipsplader. den udvendige facade vilblive beklædt med lokal produceretgran mod syd, de øvrige facader bliveropmuret med genbrugsmursten fraSvendborg.

den bærende del af loftkonstruktio-nen er udført af i-bjælker i træ, igen forat undgå kuldebroer, udvendig beklædtmed tagpap og med en isolering på 450mm rockwool og inden for damp-spærren 50 mm rockwool beklædt medtræbeton for at opnå god akustik ogleve op til brandkravene. Vinduerne erfra Protec og er lavet af komposit meden u-værdi på 0,7 indsat i rammer af træpå ydersiderne og isoleringslag i mid-ten, så den samlede u-værdi er 0,8.

SKOVBY BØRNEHAVEs aF larS MOSegaard

Fokus Fremtidens byggematerialer


Solfanger og lager

På taget skal en solfanger på ca. 40 m2

sørge for opvarmning sammen med etjordvarmeanlæg. Men beregningernetyder ikke på, at der vil blive behov forat tilføre bygningen ret megen energi.Ved en udetemperatur på -15 gradercelsius vil kropsvarmen være tilstrække-lig til at varme hele bygningen op. Manhar valgt at sikre, at vuggestuebørn skalhave en gulvvarmetemperatur på 30grader ved at lægge gulvvarmeslanger igulvet i vuggestuen. Man håber, at tem-peraturen kan opretholdes ved at læggeen gulvspånplade under linoleumsbe-lægningen.

For at regulere temperaturen harman indbygget en akkumuleringstank.den giver mulighed for at udtage vandmed de ønskede temperaturer grundeten lagdeling med varmt vand i toppenog koldt i bunden. når varmetilførslenom sommeren er på sit højeste, er detmeningen, at man gennem jordvarme-pumpen kan lave jordkøling. Ventilati-onsanlægget er et VaV anlæg som sty-

res af bevægelsessensorer, CO2 senso-rer og temperaturfølere.

El og vand

elforbruget er beregnet på 20.000kWt, som leveres for 50% vedkom-mende fra 90 m2 solceller på taget.Køkkenet er ikke med i beregningerne,da man endnu ikke har kunnet findeudstyr til institutionskøkkener, der matcher lavenergi . På alle toiletter ogbaderum benyttes led belysning og ide øvrige rum højeffektive lysstofrør.der vil blive installeret automatisktænding af lys ved adgang til et rum,og hvert rum vil være opdelt i 2 dæmp-ningszoner.

der var også tænkt på at udnytteregnvand i et separat strengsystem,men det tillader loven ikke i instituti-onsbyggerier, så i stedet har man valgtlavtskyllende toiletter og andre vand-besparende indretninger. i det hele ta-get har de involverede parter måttetrevurdere, hvordan man skal gennem-føre de nye reglementer, og hvilke nye

begrænsninger disse giver, i hvordanman udfører sit fag på.

Politikere og håndværkere

Politikerne var vant til, at man ikkekan ændre på funktionerne i bygge-processen. Før kunne man bare flytteet afløb, men nu er det for dyrt og me-get besværligt at skulle gennembrydedampspærren og lave nye udgravnin-ger i et pladefundament. Byggesags-behandlerne skal også være på for-kant, da det kan få store konsekven-ser, hvis byggesagen ikke er gennem-arbejdet, så der skal laves om indenden endelige ibrugtagningstilla-delse.

de projekterende skal gennemar-bejde detaljer og materialevalg, såbæredygtighed og energieffektivitetbliver lige så vigtig for det arkitektoni-ske udtryk, som funktion, æstetik ogøkonomi har været.

larS MOSegaard, neTVærKS-

KOOrdinaTOr, neTFOrBYg s

Skanderborg kommunesætter en ære i at byggebæredygtigt. i Skovbybørnehave er yder-væggene af træ medmere end 30 cm papiriso-lering. udvendig beklæd-ning mod syd af lokaltproduceret gran. Øvrigeydervægge af genbrugs-mursten.

Foto

s: Jo

nna

Fugl

sang

Kel

dsen

Foto

s: Jo

nna

Fugl

sang

Kel

dsen


Branchen for vedvarende energispår, at faseskiftende bygge-materiale vil revolutionere frem-tidens energieffektive byggeri.Målet er at afskaffe traditionellekøle- og varmesystemer i konto-rer og boliger og på den mådespare tonsvis af CO2.

VE&M har talt med civilingeniørCasper Villumsen fra TeknologiskInstitut.

”Ved at blande PCM (Phase ChangingMaterial, red.) i betonen, øges evnen tilat lagre varme, som igen afgives til om-givelserne, når voksen inden i mikro-kapslerne skifter fra flydende til fastform, når temperaturen i betonen afta-ger,” forklarer forsker Casper Villum-sen.

- Hvis du skulle fortælle din gamlebedstemor, hvordan faseskiftende mate-riale fungerer, hvordan ville du så forklaredet?

”jeg ville pege hen på stearinlyset.det er en voks, som har et smeltepunkt.

Og det er faktisk meget lig de mikro-kapsler, der ligger inde i det, vi kendersom PCM-beton – en beton, som inde-holder faseskiftende materiale, der kanlagre store mængder energi, når detsmelter og afgiver varme, når detstørkner igen.”

- Hvad er det, der gør PCM-betonspecielt i forhold til at spare energi?

”PCM-beton øger i stor stil kon-struktionernes kapacitet til at ophobeoverskudsvarmen og frigive den igen,når der er behov for det. den kanlægges overalt – både i gulve, vægge oglofter. Med PCM-beton kan man redu-cere behovet for køling og opvarmningaf bygninger,” forklarer Villumsen.

”der er et stort potentiale i materia-let, hvis man kan spare et helt køle-anlæg. det fantastiske er, at man kanregne med, at kontoret selv på en skold-hed sommerdag stadigvæk vil være tilat holde ud at være i.”

”Intelligent” materiale

i bygninger med PCM-beton kan opho-bet varme i dagtimerne afgives igen i dekoldere nattetimer. det gør, at manikke behøver at tilføre ny varme til rum-

mene om morgenen, som i almindeligebygninger. det betyder, at man kannedbringe bygningers energibehov medop til 30 procent.

- Hvornår regner I med, at materialetvil være på markedet?

”lige nu bliver hele materialet ikkeudnyttet optimalt. Vi arbejder på at ud-vikle betonen til at kunne udnytte al kapaciteten i materialet. For så kommerdet virkelig til at gøre en forskel på ener-gisiden, da beton i forvejen har et stortlagringspotentiale, fordi den er tung. Medgips er PCM noget ekstra, der skal læggesuden på selve byggematerialet.”

- Men gipspladerne er på markedet…det er betonen ikke endnu?

”ja, gipspladerne er på markedet ogbliver brugt i passivhuse og lavenergi-byggeri – og PCM-betonen er, som be-kendt, endnu ikke på markedet. Menalle enkeltdele er kommercielt tilgæn-gelige - så er man ivrig gør-det-selv’er,kan man forsøge sig med det på egenhånd.”

På trods af, at materialet endnu ikkeer helt færdigudviklet, er der alleredestor efterspørgsel på det ”intelligente”materiale.

Faseskiftende materiale s aF Mia løVSTad


der eksperimenteres på teknologisk institutbåde med indstøbning af faseskiftende materiale samt anbringelse i kanaler.

På ti arbejder man frem til slutningen af 2012 med at optimere udnyttelsenaf faseskiftende materialer.

Foto

: Cas

per V

illum

sen

”Kommunerne har allerede fåetfærten af produktet,” siger Casper Vil-lumsen, men mener dog, at et decideretPCM-boom stadig ligger et stykke ude ifremtiden.”

Teknologisk institut er pt. ved at be-regne, hvor i byggeriet det bedst kansvare sig at anvende PCM-beton. Kandet fx anvendes i solafskærmninger?

”Kan vi spare køleanlægget i byg-ningen, er der rigtigt meget energi atspare,” siger Villumsen. ”PCM-beton eren merudgift i forhold til almindelig be-ton, men undgår man helt at installereet køleanlæg – eller kan man vælge etmindre - så er der allerede besparelserat hente før indflytning.”

- Hvor i bygningen vil man få denbedste udnyttelse af materialet?

”Overalt. Men primært vil manbruge det i gulve og lofter. det er mestoptimalt, for så kan man stadigvækrykke rundt på væggene og omrokererumfordelingen i bygningen. Har manførst sat en PCM-væg op, kan den ikkebare fjernes, da det kan ændre energi-balancen i bygningen.”

der er størst potentiale i store kon-torbygninger. Men det kan også anven-des i passivhuse, hvis man ønsker det.Men til at starte med bliver det dyrt. Såen decideret PCM-revolution i bygge-branchen ligger ifølge Villumsen ikkelige om hjørnet.

- Er der negative konsekvenser vedPCM-betonen?

”Voksen er jo principielt brændbar,men bliver pakket ind i beton – og betoner jo ikke skadelig.”

Holdbarhed og vedligeholdelse

i beskyttede omgivelser holder PCM-be-ton i princippet for evigt. effekten er op-timal, når konstruktionen holdes relativtfri for møbler, tæpper, trægulve og lig-nende. Materialet kræver heller ingenvedligeholdelse. Betonen bliverstående, indtil man river den ned.

der er ikke nogen fortrydelsesret,når først konstruktionen ligger fast ibyggeriet. Man kan ikke gå ind og”skrue op og ned for”- eller ændre påegenskaberne efter forgodtbefindende.

- Hvad er den største udfordring med

udviklingen af PCM-beton lige nu?”Produktet er endnu ikke på marke-

det. Betonens bearbejdelighed ændresmarkant ved tilsætning af mikro-kap-slerne. Hvis det skal slå igennem, mådet ikke være for svært at bruge – hver-ken i designfasen eller ved implemente-ring. derfor arbejder vi stadigvæk påPCM-projektet, som har afslutning i ud-gangen af 2012.”

Teknologisk institut arbejder desu-den på at raffinere brugen af materialet,så man undgår overopvarmning på hedesommerdage – så man ikke skal køle -men også for at reducere opvarmnings-behovet om vinteren.

”at anvende PCM-beton i byggerisætter høje krav til designet af bygnin-gen – der skal være en fornuftig styringaf ventilation og solafskærmning for atopnå den konstante temperatur, somdet tilføjede PCM kan være med tilsikre.”

Mia løVSTad er KOMMuniKaTiOnS-

rÅdgiVer i deT grønne HuS/energi-

TjeneSTen Sjælland s


der går megenenergi til at smelteet materiale fxvoks. Sammemængde energi afgives, når vok-sen igen størkner.

5 µm


Lyd, fugt og akkumulering afvarme forbedres, når ler og hampanvendes i moderne bolig-byggeri.

På den gamle sognegård i Kolind harWillem Oskam siden 1988 udviklet ma-skiner til effektiv fremstilling af lerstentil byggeri. efter i næsten 100 år at haveværet ude af det danske byggeri har le-ret fundet en vej tilbage. Willem Oskamstod teknisk bag det første større byg-

geri med lersten her i landet, 25 huse idet økologiske byggeri i Hjortshøj, fær-diggjort i 1995. Og han er ikke i tvivl, leret er af flere grunde, sammen medhampen, fremtidens byggemateriale.

Bæredygtigt byggeri i mange lande

Selv stødte han på leret som byggema-teriale, da han midt i 70'erne arbejdedemed at reparere landbrugsmaskiner iKashmirregionen. Her fandt han overaltboligområder og århundreder gamlebuddhistiske templer bygget i ler og

pudset op med ler og hamp, og han blevfascineret af de mange gode egenska-ber, disse materialer har både ressour-cemæssig, energimæssigt og indeklima-teknisk.

Siden har han arbejdet for at gøredem til brugbare anerkendte elementer imoderne byggeri i såvel europa, som iudviklingslande. det primære har væretat udvikle maskiner, hvor leret kan kon-kurrere med langt mere ressource-krævende materialer som mursten ogbeton. i øjeblikket fabrikerer Oskam ma-skiner til bæredygtigt byggeri i ti lande.

Alle tiders byggemateriales aF randi PiSani


den opgravedejord fyldes i,

knuses, blandesmed vand og sand

og presses. 4 mandkan således produ-cere 6 sten i minut-tet. Stenene har en

størrelse på 29,5 x14 x 9 cm og beståraf ca. 20% ler, 72%

sand, silt, knustesten, andre mine-raler og 8% vand.

Foto

: Will

em O

skam

Indeklima

Willem Oskam er overbevist om, at blevden forbedring af luftkvaliteten, der fin-der sted ved ionbytningen, når ler/-hamppudsede vægge optager fugt, ta-get alvorlig og pudset benyttet i nybyg-geri, ville det kunne standse det sti-gende antal astmatilfælde blandt børn.Til trods for at lerets varmeakkumule-rende effekt og positive virkning på in-deklimaet, særligt for allergikere, forlængst er bevist, er det endnu ikke rig-tigt taget ad notam i den innovative delaf byggebranchen. ler anses som et pri-mitivt byggemateriale, måske fordi derikke er de store penge at tjene. Bygge-riet i Hjortshøj blev således bygget medlersten fabrikeret af den jord, der skullebortgraves for at give plads til boliger-nes fundament. Heri ligger enormeenergibesparelser og muligheder for atskåne natur og miljø.

Lerets særlige egenskaber

det er håndværket og den innovativetilgang til arbejdet med materialet, somWillem og hans bror, der stå for denHollandske del af firmaet, har haft i fo-kus. at hive projektpenge hjem har derikke været tid til. Kampen har bestået i,at få leret anerkendt for sine særligeegenskaber, samt udvikle tekniskeløsninger, således at leret kan indgå i etmoderne og effektivt byggeri og ikkemindst i at sikre befolkningsgrupper imindre velbeslåede dele af verden mu-lighed for med få ressourcer effektivt atskabe sunde og funktionelle boliger.

en af Oskams store bekymringer ernetop byggeriet i ulandene. der mang-ler ifølge Fn 50 millioner huse, og tilfremstillingen af byggematerialer ryd-des regnskov i katastrofalt omfang. idisse lande bruges ofte enorme mæng-der af de begrænsede naturressourcerpå fremstilling af fx brændte sten. Wil-lem Oskam nævner som et eksempelsåledes Malawi, hvor ovne af kompri-merede lerblokke og med en kapacitetpå 100.000 sten skal bruge 60 t træ tilbrændingen, og resultatet bliver porøseog uensartede sten, der knapt egner sigtil byggeri.

Til en almindelig brændt dansk mur-

sten går der energi svarende til ca. 1 lolie. Heroverfor kan Oskams maskinerproducere 200 lersten på 1 l diesel, CO2udledningen er minimal. 4 mand kanmed en hastighed af 5-6 sten i minuttet iløbet af en dag producere 2400-2500sten, og efter 2 ugers tørring udenfor påen overdækket plads er stenene klar tilbrug. Oskams maskiner er ikke størreend, at de kan transporteres rundt medet anhængertræk, og det primære mate-riale er i jorden, hvor der bygges. i Malivar det i november 2010 blevet til en fødeklinik og 87 skolebygninger, heraf én100 m lang og i to etager, og maskinernekører videre. Stenene er presset med etdobbeltsidet hydraulisk tryk på 25 t, de erensartede og stabile og kan bruges tilbærende mure. der går godt 35 sten påm2, og når den dag kommer kræves in-gen energi til nedbrydning af stenene, deindgår direkte i naturens kredsløb.

Lyd, fugt og varme

udover maskinerne, diverse redskaberog andre elementer til lerbyggeri for-handler Oskam lersten og færdigt ler-puds, hvoraf en del produceres i Hol-land. Stenene fås i flere udgaver: medog uden fals til rørlægning, som renelersten til bærende mure, med hampsærligt til indendørs mure for at give op-timal lyddæmpning, fugtoptag og var-meakkumulering, eller stabiliserede medkalk eller trass, en naturlig vulkansk ce-ment, til mure udsat for vind og vejr.

Som nye materialer har han lerpla-den, der gør det muligt hurtigt at be-klæde vægge fx ved renovering, stederhvor man ellers kunne komme på denide at bruge gipsplader. i øjeblikket erpladen bygge op om et kunststofnet,men der arbejdes på at få fremstillet netaf hamp i Baltikum, hvor der i modsæt-ning til danmark er tradition for dyrk-ning af denne afgrøde til materialer, enpraksis han gerne så vinde indpas her tillands.

under udvikling har han desuden, etnyt isoleringsmateriale. det består afhamp og kalk, og det er testet med enhøjere isoleringsværdi end rockwool oghar desuden en varmeakkumulerendevirkning.

Fortsat forskning

For Willem Oskam er arbejdet med leretendnu, efter mere end 35 år, et stadigtforsknings- og udviklingsprojekt, ogsamarbejdspartnerne rundt omkring iverden er mange. økologiske selvbyg-gerprojekter med ler og halm giver hantil gengæld ikke meget for. det er forkraftkrævende og tidsslugende. Skal le-ret vinde indpas i det etablerede byg-geri, skal det være konkurrencedygtigtbåde økonomisk og arbejdsteknisk, ogdet skal anerkendes i det offentlige byg-geri for sine særlige egenskaber.

randi PiSani er.. s


Kalk og hamp – et nyt varmeakkumulerendeisoleringsmateriale.

Willem oskam med gipspladens afløser– lerpladen til renovering og nybyggeri.

de røde sten, der ligner brændte sten, er både hårde og robuste. de har et højt indhold af jernoxid.

Foto

: Jon

na F

ugls

ang

Keld

sen

Foto

: Jon

na F

ugls

ang

Keld

sen

Foto

: Jon

na F

ugls

ang

Keld

sen


Officiel godkendelse af øko-ma-terialer skaber ikke nødvendigvisøkologisk byggeri med omtanke.

øko-test og mærkning af byggevarer gi-ver ingen garanti for en rigtig brug afmaterialerne. Man skal heller ikke væreblind for at ”kapital i ryggen” letter test-processen i tilsigtet retning, og at drif-ten af mærkninger også kræver kapital.

Basale materialer som fx jord, ler,halm, genbrugsmaterialer etc. har ikketilstrækkelig økonomisk tiltrækning –og derfor ingen akkrediteret mærkning,hvilket vanskeliggører brugen af disserent lovgivningsmæssigt. det tvingerden projekterende i vante baner, hvordet let ender som ”katalogbyggeri”,hvor det økologiske design visner.

Samspil mellem materialer og metoder

økologisk eller bæredygtigt byggeri erblevet trendy og lanceres som sådan,selv om det kan være svært at få øje påægtheden heraf. Omvendt kan noglesolide traditionelle løsninger og et be-skedent ”look” indeholde stor energifor-nuft og godt indeklima.

i bestræbelserne for at nå passivhuseller plusenergi-hus status, kan ind-gåede materialers fremstillingsenergi ri-sikere at være så høj, at det tager adskil-lige år, før det energimæssigt vindes indi driften.

Byggeri har altid været en megetkomplex affære, og det er ikke blevetnemmere, efterhånden som materiale-udbuddet er vokset år for år.

Mit ærinde og ønske er, at mærkningaf byggevarer ikke i sig selv borger forkvaliteten, men at hele samspillet i bru-gen af materialer og metoder naturligtskal spille sammen i det pågældende

projekt / design! Tænker man på densamlede slitage på kloden, kan dethjælpe rigtig meget at anvende materi-aler med et lavt behov for energi tilfremstillingen.

For eksempel ler og jord

ler og jord er traditionelle byggemateri-aler, som bruges over hele jorden. Vi harstolte lerbyggetraditioner i danmarkmed bindingsværk og lerklining. denøkologiske katastrofe i danmark i 1600-og 1700-tallet skyldes den spæde startpå industrialiseringen, og at vi begyndteat bygge med brændte lersten, altså detvi kender som mursten. der gik så me-get træ til disse brændinger, at dan-marks skove var nær udryddelse. importaf kul på samme tid reddede skovene ogstoppede en begyndende sandflugt.Teglværkerne skød op over hele landet,hvor der fandtes gode ler- forekomster.Mursten kræver meget energi, men harværet nyttige som et holdbart materi-ale, som ikke kræver den store vedlige-holdelse igennem århundreder. i dagindeholder en økologisk byggeskik, at vigenoptager ler og jord, som et ubehand-let materiale i vores huse – for at sparepå masser af fremstillingsenergi – og forat anvende et lokalt og sundt materiale.

Omtanken

Hvad er det ler kan og ikke kan? ler kanikke isolere, men akkumulere.

ler giver et godt indeklima, fordi lerhar den evne at kunne optage fugt ogafgive fugt. dvs. at ler er et indeklimare-gulerende byggemateriale. amerikan-ske undersøgelser viser, at ler også er istand til at regulere ion-balancen i etrum (uden at blive for teknisk: alle voreselektriske apparater skaber usunde io-ner). ler er billigt, og tit kan du gravedet op på egen grund her i danmark –ellers findes der overalt gode lergrave,

hvorfra ler kan skaffes i større mængder. Men vi lever i et klima, hvor fugt skif-

ter med frost, og det kan være megethårdt for en udvendig lerpudset væg. inew Mexico og Mellemøsten, hvorfra vihar fantastiske eksempler på totalt ler-byg, er klimaet tørt og uden den veksel-virkning mellem regn og frost, som kan fåen udvendig lerpuds til at springe af.

derfor er det vigtigt, at bygherre bli-ver klar over, hvor det er fornuftigt atbruge ler, og hvor det vil være langtbedre med en kalkpuds (som også er enlokal dansk ressource og tradition).

Ét eksempel på hvorledes husets de-sign og sammenhæng står over anven-delse af det enkelte konkrete materiale.

Størrelse

det vil hjælpe meget at reducere m² ogm³-behovet både for at opnå besparelserpå materialeforbrug og opnå besparelseri den fremtidige drift og vedligeholdelse.

det virker mærkeligt, at bygningsreg-lementet lægger op til stramme isole-ringskrav – men ikke giver point for at be-grænse arealerne?

i mit arbejde som arkitekt bestræberjeg mig for at bruge tunge materialer ind-vendigt, meget lerpuds eller diffusi-onsåbne malinger fx silikatmaling. detåbner mulighed for stor akkumulerings-evne (fx hvis passiv sol er mulig), givegode regulerende indeklimaforhold, hvornaturlig ventilation kan anvendes, en godudvendig isolering (hvor fundamenter oggulve ikke får for lidt).

Friskluftindtag forvarmes gennemjord og derpå gennem glashus mod syd,inden luften kommer tempereret ind i hu-set. almindeligvis med masseovn cen-tralt placeret i huset.

FleMMing aBraHaMSSOn,

arKiTeKT, FOrnYeT energi.

WWW.FOrnYeTenergi.dK s

Den samlede slitage på klodens aF FleMMing aBraHaMSSOn



Foto

: Fle

mm

ing

Abr

aham

sson

Foto

: Sør

en K

irkem

ann

Foto

: Sør

en K

irkem

ann


Der er forskellige vurderinger afbyggeriets økologiske bæredyg-tighed i forskellige lande.

Sidst i 90erne var Statens Bygnings-forsknings institut SBi godt i gang medat udvikle vurderingsværktøjer for be-dømmelse af et givent byggeris bære-dygtighed. Siden 2001 har processennærmest stået stille. i udlandet derimodhar bæredygtigt byggeri fortsat optime-ringsprocessen såvel i det praktiske,men også på det teoretiske grundlag.Bygherrer og myndigheder overalt haret ønske om klare udsagn: Hvor bære-dygtigt er bygningsarbejder, og hvad erkonsekvenserne af et byggeprojekt overtid?

der tænkes i flere spor i de forskel-lige lande og i de forskellige roller. Myn-digheder har interesser i emnet på sam-fundets vegne – bygherrer og entrepre-nører tænker mere på konkrete projek-ter og budgetter. Offentligt byggeri af-spejler politikernes ambitionsniveausom bygherre og foregangsmænd. derer udviklet forskellige tilgange, der allehar deres rolle at spille i design-proces-sen:• database med sammenligninger af

materialer og/eller bygningsdele Fx: Baubook (Östrig), BeaT (dK), natureplus (Tyskland)

• Certificering af samlede bygge-projekterFx: BreeaM, dngB, (Svanemærketer ligeledes opbygget som certifikat)

• Cradle to cradle design (CdC), designfor deconstruction

Baubook.at er et databaseværktøj,der er udviklet i forbindelse til bygge-støtteordninger i østrig. Man vælger istarten på hjemmesiden hvilke data, der

passer til de kriterier, der er forudsæt-ninger for projekteringen på det valgteområde: fx passivhus eller offentlig byg-herre. Man kan også nøjes med attjekke enkelte materialer. databasenhar tilsyneladende appel til producen-ter, idet der nu er registreret 1950 pro-dukter. Mange producenter nøjes des-værre med at deklarere få data, fx u-værdier, så de kan få nogle enklegrønne hak i visningen af deres vare. de kan dog ikke opnå bedømmelse medøkoindex, når vigtige data mangler.ÖkoIndexberegningen er det mest inter-essante ved Baubook, her er et stort uud-nyttet potentiale for alle, der arbejdermed byggeteknik.

Natureplus.de er en tysk database,med en grundlæggende filosofi, der ermere natur/ økologiorienteret end vedde fleste andre systemer. attesterne forhvert produkt er meget indholdsrig oggiver et godt vurderingsgrundlag.Måske netop derfor savnes der mangeprodukter i kasserne for produkttyper idatabasen, nogle typer er helt tomme,andre indeholder kun enkelte produk-ter. Er det fordi guleroden mangler her?Der er ikke andet at hente ved dennemærkning, end en kvalificeret god sam-vittighed!

DGNB er en tysk certificeringsordningudviklet af deutsche gesellschaft fürnachhaltiges Bauen, som er det tyskeråd for bæredygtige bygninger. der ar-bejdes intenst på at lave en europæiskudgave af ordningen. dansk green Buil-ding Council har i efteråret peget pådenne ordning som preference, når derudvikles et dansk system.

Bedømmelsen er dels baseret på enbygnings livscyklus, som beregnes overen 50 års periode, og dels af supple-rende kriterier. Forbruget af energi og

vand vurderes kvantitativt, andet vurde-res mere kvalitativt i form af tjeklister,fx integreret planlægning og kvalitetenaf projektets forberedelse. Tilgangen tilkonceptet er temmelig tung. Pointsyste-met er både ambitiøst for alt det, der skalkunne rummes i certifikatet og samtidigtudvandet for kravene til konstruktio-nerne. Investeres der i software for 1000Euro og et kursus, kan man anvende sy-stemet i projekteringen.

BREEAM er en engelsk certificerings-ordning udviklet på Bre (Building research establishment ldt.). 1990-ordningen har således været brugt iengland i 20 år. BreeaM kriterier tagerså vidt muligt afsæt i gældende natio-nale lovgivninger og standarder inden-for hvert enkelt område.

Design for Deconstruction

en helt anden tilgang til bæredygtigbyggeri er valgt i det skotske Seda de-sign guides for Scotland: no. 1, hvorhele byggeprocessen tænkes ligesombaglæns: Hvordan indbygges hvilke ma-terialer således, at de kan erstattes/for-nyes, når deres tid er kommet. der givesmange eksempler på konstruktioner ogderes omkostninger og genbrugspoten-tialer for miljøet ved nedrivning.

Systemerne har til fælles, at de ogsåskal kunne give gode bedømmelser tilbygninger af beton og stål og mineral-uld. Kan de ikke det, er de store virk-somheder i branchen ikke interesseret iat bidrage til udviklingen og derefter atbestille certifikater. det er den sammetendens, som vi har set med Svanemær-ket. Fx siger dngBs bedømmelse“guld” ikke så meget om materialer.Hvis resultaterne af en bedømmelseindgår i en detaljeret gennemgang, såkan den interesserede få et godt indtryk

s aF OlaV SCHeuneMann


På vej til certificeret

af byggeriets økologiske kvalitet. er dervedlagt data fra en af de omtalte data-baser, bliver materialerne sammenlig-nelige, og anvendes økoindex-regne-metoden kan konstruktioner eller byg-

ninger vurderes på deres bæredygtig-hed, uafhængig fra de store aktørers in-teresser.

denne metode er værd at se på forSBi, der nu igen har midler til at genop-

tage arbejdet bl.a. med deres egen da-tabase BeaT.

OlaV SCHeuneMann er MedleM aF

løBS BeSTYrelSe. s


bæredygtighed



JUNIA, ET ARKITEKT

Fotos: Lone Kuhlmann

Et praktisk eksempel på, hvaddet vil sige at bygge sit eget øko-logiske drømmehus, hvor bygher-ren selv vil have hånd i hankemed håndværkerne under helebyggeprocessen samt ved valg afmaterialer.

egentlig drømte jeg om at bygge etsmukt, norsk træhus. Men da jeg skullebygge midt i et gammelt fiskerleje, derer omfattet af en lang række miljøbeva-rende restriktioner med hensyn til ud-seende og materialer, var et træhus heltudelukket.

når det endte med et halmhus, vardet for at få et træhus indvendigt ogstadig leve op til områdets krav om enpudset facade udvendigt, samt et formi-dabelt indeklima, en god lydisolering ogakustik og et materialeforbrug, jegkunne stå inde for.

Min baggrund er præget af mangeårs interesse for gamle, bevaringsvær-dige huse.

Forberedelser

jeg skulle ikke bygge huset selv, menfinde erfarne håndværkere og helst lo-kale, som kunne bygge for mig. Tidligt iprocessen fik jeg kontakt med en lokalerfaren ingeniør og byggerådgiver, derrådgav mig før og under byggeriet efterbehov.

det faldt mig ikke ind at finde en totalentreprenør til projektet. arkitektensnetværk hjalp mig med at få gode råd ommaterialer, metoder og erfarne folk. endel detaljer blev drøftet med arkitekt, in-geniør, halmbygger, tømrer og ovnbyg-ger, inden arkitekten færdiggjorde alletegninger og arbejds- og materialebe-skrivelser. Byggeansøgningen blev sendtaf sted med bankende hjerte, men med

alle rapporter: varmetabsberegning, sta-tisk beregning, tegninger og beskrivel-ser, som kræves efter nyeste byggelov.

Helsingør kommune havde en storpukkel af byggesager, så der gik 9 måne-der før byggetilladelsen kom. i venteti-den fik jeg indhentet tilbud fra de lokalehåndværkere. der blev givet fast tilbudpå alle fagentrepriser på nær halmvæg-gene, som jeg fik en overslagspris på.

Byggeproces

Fra starten af byggeriet fik jeg lov at gåned i tid på mit arbejde, og jeg havdederfor fri én dag om ugen i hele bygge-perioden. den blev flittigt brugt til byg-gemøder. jeg boede selv i skurvogn påbyggepladsen og startede hver morgenmed en snak med håndværkerne ogfulgte godt med i alt, hvad der foregik.

alle håndværkerne havde respekt forprojektet. Måske var det årsagen til dengode ånd, der herskede på byggeplad-sen. de var gode til at hjælpe hinandenog mig, og jeg tør ikke tænke på, hvor-dan det var gået, hvis jeg ikke havde haften meget erfaren murersvend på projek-tet. jeg er også taknemmelig for, at dengamle have ikke blev helt ødelagt.

Halmbyggeren påtog sig en stor op-gave ved at tage ansvar for konstruktio-nen af ydervæggene og fik megen re-spekt fra de andre håndværkere.

Mine materialekrav ligger fjernt fraen traditionel håndværkers valg. noglegange måtte jeg gå på kompromis ogandre gange være hysterisk og holdefast i mine krav. gips kunne jeg ikkeslippe helt for, og plast blev begrænsettil to lag under gulvet.

Mureren var åben for at pudse medler og endte med at påtage sig al hånd-pudsearbejdet og deltog også i afret-ning af sprøjtepudsning udvendigt.

WWW.KuHlMann-HOrnBaeK.dK s


s aF lOne KuHlMann

T TEGNET HALMHUS

Foto

s: L

one

Kuhl

man

n

”Junia” er tegnet af arkitekt Rolf Jakobsen, Gaia Tjøme,

Norge, og det er tilpasset de restriktioner, der er for det beva-

ringsværdige Hornbæk Fiskerleje i Nordsjælland. Den eneste

dispensation, der er givet til byggeriet, er til placering af sol-

panel på taget.

Øvrige rådgivere på projektet: Ingeniør Jens Abildgaard,

Hornbæk samt Flemming Abrahamsson, Fornyet Energi.

Halmbygger: Michael Kallesen & Co, bjælkekonstruktion:

Timber Solutions, murerentreprise: Erik Andersen Aps. Gille-

leje, tømrerentreprise: Fritzen Aps. Hornbæk, VVS: Højbjerg

VVS, Hornbæk.

Første møde med arkitekt: efterår 2006. Byggestart: medio

maj 2009, færdigmeldt: juli 2010. s



”Junia” har 122 kvadratmeter bebygget areal i 1½ plan.

Det er bygget på et almindeligt, støbt fundament, dog var

det nødvendigt at ramme 20 stålpæle 13 meter ned og

ekstra jernarmering. I fundamentet er der isoleret med 0,60

meter Glasopor (forarbejdet genbrugsglas) importeret direkte

fra Norge.

Den bærende konstruktion er en indvendig, synlig bjæl-

kekonstruktion af douglasgran.

Tag med tagsten blev lagt, så snart de bærende bjælker

var på plads for at give overdækning inden bygning af yder-

væggene i halm.

Halmvæggene blev bygget af halmballer med målene

50 x 80 x 200 cm., der blev bestilt ekstra hårdt presset og

opbevaret tørt af gårdejeren indtil afhentning. Alt arbejde

med halmen foregik i en stor lagerhal 2 km. fra byggeplad-

sen, hvor halmballerne dels blev opbevaret tørt og godt og

dels skåret til for at undgå støj og støv på byggepladsen.

Det udvendige puds er 3-4 lag Juramørtel, mens det ind-

vendigt er 2-3 lag lerpuds. Det grove og tykke lag blev sprøj-

tet på, mens de sidste to lag blev lagt på med håndkraft. I

alt er der lagt ca. 6 cm. puds på hver side af halmen. Lofter

under førstesalens værelser er pudset med ler som lydisole-

ring.

Vinduer er leveret af Linolievinduet, alle i gulvhøjde er

med koblede rammer, resten med termoglas.

Opvarmning sker med en mini-masseovn fra Fornyet

Energi, og et solpanel på taget sørger for varmt vand fra

april til oktober. Dette er koblet sammen med gulvvarme i

bad, bryggers og entre.

Indvendigt er skillevægge i helmur og trækonstruktion

med fibergips dækket med træpanel. Undertaget er beklædt

med et lag gips og dækket med træpanel.

Tag, bjælkelag, vindfang og under trægulvet er isoleret

med papiruld.

Køkkenet er bygget af massivt træ med brugte skabs-

låger af fyrretræ. Alle vandhaner er blyfri. Basis belysning er

LED spot, og huset er installeret med IHC net basic anlæg til

styring af el, telefon, TV og internet.

Forsikring blev tegnet hos FDB og AXA. Merkur Andel-

skasse har været en trofast støtte. s

Foto

s: L

one

Kuhl

man

n


Isolering først, derpå eventuelten varmepumpe, der selvfølgeligskal være dimensioneret korrekt.

Flere husejere med varmepumper slårfor tiden kuskeslag for at holde varmen ihjemmet. Samtidig får de en ubehageligoverraskelse, når de åbner rudekuvertenmed elregningen. ejerne er blevet stilleti udsigt, at de med varmepumpen kanspare rigtig mange penge, men den hol-der ikke altid stik. Mange føler, at deikke er blevet vejledt godt nok om be-tingelserne for, at varmepumpen kanfungere optimalt. ”Vi oplever desværre,at varmepumpeanlæg installeres i ældrehuse, hvor den nødvendige isoleringikke er på plads – eller radiatorerne erfor små – med voldsomt elforbrug tilfølge”, fortæller johan lorentzen fraenergitjenesten, der leverer uvildig vej-ledning om energibesparelser.

Og det gælder for alle typer af varme-

pumper, hvad enten de henter varmenfra jord, vand eller luft.

Et dyrt bekendtskab

i andre tilfælde er det selve anlægget,der ikke er dimensioneret rigtigt. nårvarmepumpen er for lille, eller når slan-gerne til jordvarmeanlægget er forkorte, får anlægget ikke tilført tilstræk-kelig med energi. det betyder, at en el-patron, som kun skal klare spidsbelast-ninger, når der ikke leveres varme nok,begynder at overtage op til 35% af op-varmningen – med en stor elregning tilfølge. Opvarmning af vand via en el-patron koster ca. tre gange så megetsom opvarmning via varmepumpen.

”i sig selv er varmepumper en rigtiggod idé, især i moderne huse med gulv-varme, og vi hører derfor også fra mange,der er tilfredse med produktet,” fortællerjohan lorentzen, ”men man skal huskepå, at en varmepumpe arbejder bedst med”lunkent” vand, og derfor skal varmefor-delingsanlægget være forberedt på, at

der ikke kommer radiatorvand rundt medhøj temperatur som fra en oliekedel. Småradiatorer i et såkaldt et-strengsanlæg durfor eksempel slet ikke til varmepumper,”fastslår energitjenestens vejleder. Varme-pumpers virkningsgrad falder dramatisk,hvis man bliver nødsaget til at hæve frem-løbstemperaturen, og så er der ikke sparetnoget i forhold til det gamle oliefyr.

Bimåler

For at holde øje med forbruget skal dermonteres en bimåler, som er let tilgængelig,ellers er det svært at opdage, hvis varme-pumpen ikke kører optimalt. Og det børsælger gøre forbrugeren opmærksom på.

energitjenesten opfordrer til, at mankøber sin varmepumpe gennem en autori-seret installatør, som også er medlem afTekniq eller dS Håndværk, så man på denmåde er dækket af en garanti og et anke-nævn.

ClauS CHriSTenSen er inFOrMaTiOnS-

MedarBejder i energiTjeneSTen. s

Husejere med varmepumperfryser i vinterkuldens aF ClauS CHriSTenSen


Kursus for håndværkere, entreprenører og projekterendeFredag d. 8. april kl. 10 - 17.Paradisvejen 62, Virklund, Silkeborg

Kurset bliver en blanding af oplæg ogworkshop. Som oplægsholder og work-shopledere kan nævnes:

arkitekt rie øhlenschlæger, produ-cent af linoliemaling Thor grabow, arki-tekt Flemming abrahamsson, lars jør-gensen fra virksomheden eVd, aut. el-installatør jørgen e. Steffensen m.fl.

el, vand og varmeforbruget skal ned-sættes i vores parcelhuse, men samtidiger det vigtigt, at de byggematerialer vivælger, skaber et godt indeklima ogikke belaster miljøet.

Producenter af materialer med engod miljøprofil vil fortælle om deresprodukter. Oplægsholdere og work-shopledere har mange års erfaring in-denfor brug af miljøvenlige byggemate-rialer.

der vil på kurset blive åbnet for de-bat og nye ideer til, hvordan virksomhe-derne kan spille en aktiv rolle for at flereparcelhusejere kommer i gang medenergirenovering, og samtidig inviteresder til lokalt samarbejde på tværs affaggrupper.

Praktisk information

◗ Pris: 600 kr. pr. deltager.◗ Se mere om kurset på følgende

hjemmesider: www.lob.dk, www.energitjenesten.dk eller www.netforbyg.dk

◗ Kontakt bygningskonstruktør Britta edelberg for yderligere information på tlf. 26 29 38 65.

◗ Tilmelding til arkitekt lise reinholdtpå mail: [email protected]

Arrangører: LandsforeningenØkologisk Byggeri, Net for bygog Energitjenesten.

Kurset har modtaget økonomisk støtte fra

Miljø- og Energifonden af 2005 og LØB.

Kursus. Energirenovering af parcelhuse med miljøvenlige materialer og konstruktioner

Det er den aktuelle placering afpolarfronten, der afgør vinter-vejret i både Arktis og Europa.

efter nu to kolde vintre i træk kan detvære svært at erkende, at kloden er påvej til at blive varmere.

når de sidste vintre har været kolde-re end sædvanligt, samtidig med at dethar været varmere i grønland, Canadaog de øvrige arktiske egne, skyldes detpolarfrontens aktuelle placering. Polar-fronten, som man kender fra vejrmeldin-gen, er betegnelsen for den flade, hvorde arktiske luftmasser støder sammenmed de europæiske luftmasser.

den usædvanlige kulde de sidste vin-tre skyldes, at meget af vores luft i de-cember og januar er kommet hertil franordpolen og er strømmet ned langsnordøstgrønland, ind over Færøerne ogned til os.

det har været kendt siden Hans ege-des tid, at der samtidig med en kold vin-ter i danmark, er varmt i Vestgrønland.

Men denne forskel ser ud til at være

blevet større. Fxvar der i december plus16 grader Celsius i nuuk,samtidig med at der var minus 20grader i danmark.

DMI

danmarks Meteorologiske institut(dMi) har opgjort 2010 til at ligge 7,7grader lavere end normalt.

Samtidig med at danmark har haftdet koldeste år siden 1996, har klodensgenerelle vejr været et af de varmestenogensinde. 2010 har været en ½ gradhøjere end gennemsnittet for 1961-90.

dette står i skærende modsætningtil, at dMi har registreret, at danmarksiden 1996 alle år har ligget over detnormale. Med danmarksrekorden i2007, hvor gennemsnitstemperaturen låpå 9,5 grader over gennemsnittet. i de138 år dMi har målt temperaturer i dan-mark har det hidtil koldeste år været1879. Her var gennemsnitstemperatu-ren 5,9 grader.

ligesom luftmasserne fører varmen

og kulden hen over landområderne, så-ledes transporteres om vinteren forure-ningen fra europas industriområder opover Polkalotten og ned over grønlandsindlandsis. derved bliver der lige så for-urenet på grønlands indlandsis om vin-teren, som der er i europas storbyer omsommeren.

Konklusionen er, at mens kloden i2010 har oplevet et af de varmeste årnogensinde, har danmark haft det kol-deste år siden 1996.

Hele europa har været usædvanligkøligt i år, men europas landareal udgørkun en tiendedel af klodens samledeareal. Og kulden i europa har ikke væretnok til at opveje den indflydelse, somden varme havstrøm el niño har haft påisær den sydlige halvkugles temperatu-rer i 2010.


s aF HanS PederSen

P O L A R F R O N T E N

der er ikke megetrigsfællesskab overvejret i grønland ogdanmark. når deter kold vinter i dan-mark, er det lunt igrønland. og om-vendt. det hele af-hænger af placerin-gen af polarfronten,dvs. grænsefladenmellem de polareluftmasser og demildere tempere-rede luftmasser.

når lavtrykkene kører nord om danmark, får vi mildt vejr indfra syd og sydvest.

når lavtrykkene kører syd om os, får vi kolde østen- og nordenvinde.


landsmøde i Vedvarendeenergi lørdag d. 7. maj 2011 kl. 10-16 på dan Hostel, Fredericia.generalforsamling og event om aftenen.

Lørdag den 12. marts 2011, kl. 10-16 hos Energitjenesten iKolding• Søren egge rasmussen, formand for

det østjyske energiforsyningsselskabnrgi, vil fortælle om mulighedernefor at få konkret indflydelse på ener-giforsyningen i dK gennem de an-delsbaserede energiselskaber, somde fleste af os er andelshavere i. in-formation bragte d. 14. dec. et 2 sidersinterview med ham af jørgen Steennielsen – opløftende læsning, find interviewet her:www.information.dk/253675

• aktiviteter 2011 herunder Vedag –hvad vil vi gerne nå i 2011. Korte op-læg fra nogle af foreningerne.

Foreningsdag

Henning Bo Madsen, formand for Vest-jyllands Miljø- og energiforening, ogenergisk fortaler for solenergi, er ud-peget til Årets energist 2010 i ring-købing-Skjern kommune.

- Henning Bo Madsen har været eninspirationskilde for hele kommunen.Han har det sidste år sat fokus på sol-energi i området, og det er gjort medeffektivitet og begejstring, siger leder afkommunens sekretariat for vedvarendeenergi, Henning donslund, som begrun-delse for kåringen. s

dai Heifei er en 24-årig arkitekt i Beijing,der har fundet en løsning på at bo gratis.Han byggede sig en æggeformet bolig -oplyst og opvarmet af solen. Byggema-terialerne er bambus og sække beklædtmed græsfrø.

ifølge China daily har hele herlighedenkostet 6.227 Yen (5.339 kroner). s

Han er en af vor egne

• lars Bo jensen, klimakoordinator iranders Kommune, kommer og for-tæller om randers nyoprettede Vind-mølleråd, der har til opgave at oplyseom midlerne i den grønne Pulje ogindstille projekter til energinet.dk, derforvalter midlerne. Vindmøllerådet kanvære med til at sørge for, at de ekstramidler ikke går til kommunale cykel-stier, der alligevel skulle have været la-vet.

• dagen vil blive sluttet af med en in-troduktion til Vedvarendeenergis nyehjemmeside. Og et kursus i redige-ring af hjemmesiderne. det skullegerne gøre det meget lettere at redi-gere de foreningshjemmesider, der(om lidt) ligger hos www.ve.dk s

KORTN

YT

Ægge hus i Beijing


Både kloden og din lever vil takke dig,hvis du går over til bæredygtig spiritus.Hvis du slår dig på den syv års rom, derhedder FlOr de Cana, vil du ud oversmagen af rå kakao, kardemomme,

Bæredygtig brændevinmuskat og vanille finde tilfredsstillelseved at vide, at den sukkermølle, der ercentral i produktionen, leverer 30% afnicaraguas elektricitet.

er man mere til vodka, kan SQuare

One anbefales. dels er den produceretaf økologiske råvarer dels går der 1$ prflaske til projekter til bevaring af regn-skoven. s

KvotesvindelDanmark ogFrankrig harværet centrumfor svindel medenergikvoter. I 2008 og 2009blev der svindletfor i alt 38 mia.kroner.NOAH: Handel med klimaet, 2010 s

Flopy ChiquitaVævet vase af gen-

brugsmaterialefra tekstil-

industrien.underskål af

keramik.www.tram-

ando.com s

Grøn kosmetik

VOluMe MaSCara hedderen økologisk mascara, derindeholder økologisk jo-joba- og rosenolie. Samti-dig er denne mascara udenparabener, gMO-produk-ter eller olie-produkterog certificeret af ver-dens skrappeste certifi-ceringsinstitut for øko-logisk kosmetik. s

KORTN

YT


Professor Ulrik Krabbe er død ien alder af 94 år den 4. novem-ber. Krabbe blev inden for vind-kraft kendt for sit generator-design og for sin assistance tilTvind-møllen.

Af Peter Rasmussen

ulrik Krabbe blev civilingeniør i 1940 ogtog en doktorgrad i 1949. Fra 1941 til 46og igen i 1955 – 68 arbejdede han vedaSea i Sverige med den banebrydendehøjspændte jævnstrømsforsyning tilgotland. Fra 1946-54 var han laborato-riechef hos Thrige i Odense. Karrierensluttede han som professor ved labora-toriet for almen elektroteknik på dan-marks Tekniske universitet i årene1971-86.

Tvind-møllen

Mens Krabbe i sommeren 1974 opholdtsig i sommerhus i Vedersø Klit, kom lederen af den nærliggende Tvind skole,amdi Petersen forbi. Han ville diskutereen generatorløsning til Tvind vindmøl-len, der blev sin tids største. Krabbe en-der med at anbefale en synkrongenera-tor fra et brugtlager i Sverige. Han an-befaler ligeledes en frekvensomformer,som giver variabel spænding og omdrej-ningstal, hvilket minimerede påvirknin-gen af det svage elnet ved Tvind og mi-nimerer effektvariationerne fra vin-gerne. Krabbe lod frekvenskonverterenog magnetiseringsenheden til generato-ren designe og bygge som studenterar-bejde på dTu. udstyret er stadig i brugnu 32 år senere.

Generatorer

Omkring 1980 igangsatte han et uniktudviklingsarbejde med en direkte drevetgenerator til en 11 kW vindmølle udengearkasse. På baggrund af dette ar-bejde virkede han som konsulent i indu-strien hos virksomheder som nordicWindpower, Wind World, Bonus, nor-dex og Belt electric.

Ny teknologi og stærke holdninger

ulrik Krabbe var en mand af den gamleskole - han gav ren besked og havdesine holdninger. Han var modstander afatomkraft, som medlem af et professor-kollegium, som mente, at det var deteneste rigtige. Prisen for modstandenvar, at han mistede indflydelse på kortsigt, men fik med tiden interessante op-gaver i vindmølleindustrien. s

Vindkraftprofessoren

til miljøvenligt byggeri, koncert,festmiddag og sidste nyt fra inge-niører uden grænser på aktion i Pakistan.

Se hele programmet på løBs hjem-meside: www.lob.dk. Her er derogså information om overnatning,transport m.v.

Pris: 600 kr. pr deltager. Prisen dækker oplæg, forplejning ogovernatning. For yderligere information kontaktBritta edelberg på 26 29 38 65. Tilmelding til lise reinholdt på [email protected] s

Fra fredag d. 8. april kl. 18 til søn-dag d. 10. april kl. 12 - Paradis-vejen 62, Virklund, Silkeborg

grønne tage, lav din egen maling, reno-vering af parcelhuset er blot nogle af deemner du kan opleve på årsmødet. Men derudover bliver der både udflugt

LØB`s Årsmøde 2011

Generalforsamling i VE-M tidligere EMMØ D. 19. marts kl. 15.00.

langbakkevej 14 i Femmøller ved ebeltoft.dagen starter kl. 10.00 hos Olav langen-kamp, Tigervej 26 ebeltoft, med en frem-visning af hans passiv hus.Tilmelding og info: Hans jakob jakobsen,40 11 08 87 el. [email protected] s

VarslingKøbenhavns Miljø- og energikontor holdergeneralforsamling torsdag d. 14. april kl. 19.30.Forslag der ønskes behandlet på generalfor-samlingen sendes skriftligt til KMeK, att. bestyrelsen, Blegdamsvej 4B, 2200 København n eller [email protected] senest d. 3.3.2011. s


Tankevækkende ungdomsbog om klimakatastrofe, politik ogaktivisme.

en søndag aften bryder digerne ved denjyske vestkyst sammen. en stor flod-bølge skyller ind over store områder afSønderjylland. Mange drukner i vand-masserne, og endnu flere meldes sav-net. Blandt de savnede er emmas bed-ste veninde Mille, som lige er flyttet tilSønderjylland. emma sidder i Hillerødog følger med i nyhederne og håber pådet bedste. afmagten over ikke atkunne gøre noget forvandles, som da-gene går, til en beslutsomhed og vredemod regeringen, som ikke begyndte atevakuere i tide. emma og hendes ven-ner hjælper med at planlægge en de-monstration mod klimaministeren. Menemma oplever nu også kærligheden ogbliver sammen med 3.g'eren daniel ind-blandet i mere end blot en fredelig de-monstration.

Drama i Vadehavet

denne ungdomsbog belyser de klima-problematikker, der i dag florerer i me-dierne, og henleder vores tanker på tsu-namien i Thailand – blot så tæt på somSønderjylland. dette er meget aktuelt,og forhåbentlig vil den fange de ungelæseres opmærksomhed på den kurs,klimaet har i dag.

den forsøger også at inddrage ungei politik og forskellige demonstrations-former. den fredelige protest og den di-rekte aktivisme stilles over for hinandeni emmas og de andre unges forsøg på atblive hørt.

nilaus formår at fange læserens op-mærksomhed i første kapitel, somlægger op til en katastrofefyldt fortæl-ling, hvor ens sanser og følelser skær-

pes. Han lægger op til et drama omkringregeringens politik og forsøger at ind-drage læseren i et politisk aktivt univers.desværre formår han ikke at holde fast ialle de indtryk, der til at starte medhang fast, og man kan også mærke, hanikke selv er en gymnasieelev mere. denførste halvdel sidder man intenst ogventer på at høre nyt om Mille, men jolængere man komme ind, jo mere giverman slip på spændingen, og handlingenbliver lettere overfladisk. den er dogstadig værd at læse, for når man først erkommet ind under huden på emma erdet svært at slippe væk igen uden atvære blevet påvirket.

Klimaet i Danmarks aF linn MejlVang Vores klima

Sammenbrud er alt i alt en god ung-domsbog, der sætter tankerne i gangom at miste, om klimaproblematikker,og om forskellige aktionsformer. denkommer desværre ikke helt i dybdenmed emmas overgang fra sorg til vredeog direkte protest, men den får læserentil at tænke på, hvad der egentlig villeske, hvis en så ekstrem klimakatastrofeskete i danmark, og om vi virkelig harpåvirket klimaet så meget, at det erude, hvor det ikke kan bunde.

linn MejlVang gÅr i 3.g

Pa egÅ gYMnaSiuM. s

HenriK nilauS: SaMMenBrud. HøST & Søn. 119 Sider, Kr. 213,95.

Danmarks samlede energiforbrug er i

dag af samme størrelse som i 1990.

Bag denne præstation ligger, at dan-

ske erhverv har sparet meget og at el-

varme er blevet afviklet i stor stil.

Imidlertid er det private forbrug af

energi fortsat stigende - en tikkende

bombe under bestræbelserne på fort-

sat at holde Danmarks samlede ener-

giforbrug i ave.


Interview med europaparlamen-tarikeren Britta Thomsen (S).

– Hvor ligger de største muligheder for atsikre, at vi når EU’s klima- og energimål?

det vigtigste er, at landene bliverenige om og forstår, at vi alle skal satseøkonomisk, og at det er en investeringaf satse grønt, en investering der kanskabe masser af arbejdspladser. Bereg-ninger viser, at bindende mål for energi-effektivitet vil skabe 1 million jobs. deter jobs i byggesektoren, i bilprodukti-onsbranchen, i forbindelse med udvik-ling og opjustering af elbiler og uddan-nelse af mennesker, der har forstand påenergiforbrug, og som kan konsulterevirksomheder og institutioner for attjekke, om de bruger deres energi opti-malt.

- Hvad er dagsordenen i EU netop nu i for-hold til Europas fremtidige energipolitik?

netop nu er jeg ved at lægge sidstehånd på en handlingsplan om energief-fektivitet, som er et skridt på vejen modde klimamål, vi i eu har sat os for at nåinden år 2020.

i eu’s direktiver om vedvarendeenergi og reduktion af CO2-udledningstår, at der skal sættes mål for energief-fektivitet. Men endnu er disse ikke bin-dende. det, mener jeg, er problematisk.det kan jo ikke nytte noget, at vi siger,at 20 procent af vores energiforbrugskal dækkes af vedvarende energi i2020, hvis ikke vi samtidig definerer deti forhold til, hvor meget energi vi bru-ger. ellers er det jo 20 procent af uende-ligt, og det er ikke særlig smart. Hvis vi,selv om vi bliver bedre og bedre til atbruge vedvarende energi, samtidig bru-ger mere og mere energi, gavner strate-gien jo ikke miljøet. derfor er vi nødt til

også at fokusere på forsyningssikker-hed. Hvis vi, som det er tilfældet nu, får50 procent af vores energi fra landeuden for eu, er vi afhængige af ydre le-verancer, som vi ikke har indflydelse på.derfor arbejder jeg for bindende mål forenergieffektivitet. Vi skal simpelthenbruge den energi, vi har, mere fornuf-tigt.

- Hvordan kan vi gøre det?det kan vi gøre ved at producere vo-

res energi mere effektivt og bruge denenergi, vi har, mere fornuftigt. Vi dan-skere er rigtigt gode til at spare på ener-gien. Opgaven er, at vi skal have lært re-sten af europa at gøre det også. når detgælder fx isolering af bygninger, mil-jørigtig kollektiv transport og elbiler, harvi meget at lære europæerne. Her hardanmark en ledende rolle. 22-24 pro-cent af det samlede energiforbrug i eu-ropa går til transportsektoren. derfor erdet et centralt område, hvor vi må sætteind.

i forhold til effektivisering af energi-forbruget på virksomhederne i europaskal vi have skabt bedre forbindingsledmellem leverandør og forbruger, så vimindsker spild.

- Hvad er de største udfordringer i forholdtil EU’s kommende miljø- og energipolitik?

de klart største udfordringer de

næste par år bliver at få overbevistmedlemslandende om, hvor vigtigtdet er, at de investerer i energi. det erhelt afgørende, at alle forstår, at defaktisk i sidste ende kan tjene på det.det er en kæmpe udfordring, fordi detkoster mange ressourcer at satse, førman når dertil. de fleste østeuro-pæiske og sydeuropæiske lande, menogså et land som england, har megetlidt forståelse for de her mekanismer,simpelthen fordi de ikke har erfaringmed vedvarende energi. de har aldrigarbejdet med, at få befolkningen til atspare på energien. Her er øvelsen atfortælle om de danske erfaringer; atfortælle at vi i danmark de sidste 30 årikke har øget vores energiforbrug,men samtidig har haft økonomiskvækst, og at det altså godt kan ladesig gøre.

- Ecodesign, altså produkter der er de-signet så de er energibesparende, er énmåde at effektivisere energiforbrugetpå. Hvad er potentialet i Ecodesign?

Potentialet er meget stort. Vi kannå et langt stykke af vejen mod 2020-målene ved at udvikle ecodesign. detkan være husholdningsprodukter, somindtil videre har været det primære fo-kus for ecodesign – alt fra køleskabe,fjernsyn, elektriske tandbørster, til

MOD NYE ENERGIMÅLs aF anne anderSen

EU’s klimamålInden 2020 skal EU's energiforbrug

effektiviseres med 20%.

Inden 2020 skal 20% af EU's ener-

giforsyning være vedvarende energi.

Inden 2020 skal den samlede

mængde drivhusgasser være reduceret

20% og inden 2050 med 80-90%.

produktionsmaskiner på virksomhe-derne og transport.

det går faktisk godt med at få for-brugerne til at tage de her produkter tilsig. Mange kan se, at de kan sparepenge på det.

- Hvilke produkter vil man i den nærmestefremtid udarbejde Ecodesign for?

lige nu og de næste par år vil vi i euarbejde for at udarbejde regler for eco-

design inden for en bred vifte af områ-der fx aircondition, varmepumper, land-brugsmaskiner, byggemateriale og altinden for it, hvor potentialet er enormt.Og så vil vi udvide rækken af ecodesig-nede husholdningsprodukter. jeg trorfaktisk ikke, at der er nogen grænserfor, hvad man kan ecodesigne. lige nuligger udfordringen i at få forståelse frabåde forbrugere og politikere. Forbru-gerne skal forstå, at der er penge at

spare, samtidig med at man sparer mil-jøet for forurening. Politikerne skal for-stå, at der skal investeres, og at der skallaves lovgivning på området. det arbej-der man på i øjeblikket. i løbet af denæste par år kommer en revision af eco-designdirektivet, så flere husholdnings-produkter, byggeri og landbrug bliveromfattet af reglerne.

anne anderSen er jOurnaliST s


eu parlamentariker britta thom-sen (S) var blandt oplægsholderne,da Vedvarendeenergi, Selskabetfor grøn energi og inForSe tors-dag den 9. december inviterede tildebatmøde om eu’s fremtidigeenergipolitik på Cap Horn i ny-havn. eu’s klimamål, som blandtandet indebærer, at udledningenaf drivhusgasser reduceres 80-95procent frem mod år 2050 er reali-stisk, lød en af vurderingerne fraoplægsholder martin lindgren,chef for eu’s Klima- og energi-kon-tor. men det kræver fælles hand-ling, understregede han, og ethårdt stykke arbejde at overbeviseen række lande om, at de skalstoppe tilskud til fossile brænd-stoffer. gunnar boye olesen, international koordinator for in-ForSe, lagde særlig vægt på net-værkets vision for en omlægningaf eu’s eksisterende kvotesystem– et forslag som indebærer, at minimumsprisen på kvoter hæves,og nuværende gratis kvoter til in-dustrien i stedet gives til omlæg-ning til energieffektive løsninger.britta thomsens fokus var et for-slag om bindende energieffektivi-seringsmål, som hun har væretmed til at udarbejde og fremsættei europaparlamentet. en uge eftermødet opnåede forslaget flertal ieu-parlamentet (15. december),og skal nu vedtages i eu’s mini-sterråd, før det kan blive lov.

Foto

: Ann

e A

nder

sen


Kogebøger for livsnydere. Lækker og sund mad for krop og klima.

Fra børn og fulde folk skal man høresandheden. Men nu også fra 12 danskemesterkokke. Og sandheden er: 1/5 afden globale CO2-udledning stammer frakødproduktion, hvilket er langt mereend hele verdens transportsektor tilsammen. dertil kommer at ”omfat-tende undersøgelser har vist overbevi-sende sammenhæng mellem indtag af”rødt kød” og forekomst af kræft i tyk-tarm og endetarm, som rammer 4000danskere hvert år.”

retfærdigvis skal det siges, at de 12mesterkokke har fået bistand til deres ar-gumentation fra jørgen e. Olesen, der

udover at være professor ved aarhus uni-versitet, var med i det internationale panelaf klimaforskere, der for alvor satte gang iden globale debat om klimaændringerne.

Klimatryk

der er stor forskel på, hvor stor de for-skellige fødevarers klimaaftryk er (sefig.). i klimaaftrykket indgår både forar-bejdningen, transporten og fødevarespil-det. dette sidste udgør – overraskendenok – ca. 30%. en sammenligning mellemfisk og kylling kan illustrere variationen iklimaaftryk mellem forskellige fødevarer.Klimaeffekten af 1 kg vild-torsk er lavereend effekten fra 1 kg kylling. Køber man istedet 1 kg friske rejer giver det sammeklimaeffekt som 1 kg kylling, men 1 kgpillede, frosne rejer giver tre gange såstor end klimabelastning sammenlignetmed 1 kg kylling.

bedre mad – kokkenes klimakogebog, red.Stine gudmundsen-Holmgreen. 192 sider.Kr. 299,-. tiderne Skifter.

”Klima på Bordet”

Fødevarestyrelsen har også udgivet enklimakogebog, som dog nu kun kanhentes på nettet (www.altomkost.dk).Bogen rummer 12 klimavenlige og er-næringsrigtige opskrifter.

Sammenligner man et måltid be-stående af frikadeller med kartofler ogsmørsovs med et ret med muslingermed grøntsager, så er den første retfem gange mere klimabelastende endsidstnævnte. s

Klimaet og kroppen s aF HanS PederSen

Fødevareministeriets klimakogebog med 12lækre opskrifter ledsaget af klimaaftryk forråvarerne til retterne.www.fvm.dk/klimakogebog

en gennemsnitdanskers klimaaftryk erpå ca. 19 ton Co2 om året. Knap 20% afdette er knyttet til maden. Hertil kom-mer udledninger fra boligerne, rejse ogtransport, andre indkøb (shoppe) samtudledninger fra den offentlige sektor.boligernes udledninger er ikke kun for-brug af energi til el og varme, men ogsåde udledninger der har været knyttet tilat bygge hus og producere inventar ogmøbler.

Fordeling af fødevarernes klimaaftrykpå varegrupper for et typisk danskmadforbrug.

Spise

bo

rejser og transport

Service

Shopping

mælk

ost

oksekød

Svinekød

Fisk, æg og fjerkræ

Korn og brød

grønsager og frugt

Fedt og sukker

drikkevarer

”Kødet er tilbehør,”Rasmus Kofoed,verdens bedstekok


En dansk tomat produceret i et opvar-

met drivhus har større klimaaftryk end

en spansk frilandstomat – også selv

om man medregner transporten fra

Spanien til Danmark.

Opskrifterne

Blandt de medvirkende kokkes opskrif-ter kan jeg eksempelvis anbefale Sørengerickes rødbedesuppe. den er simpel,genialt velsmagende og samtidig medet beskedent klimaaftryk.

rødbedesuppeTil 4 personer3 store rødbeder4 dadler uden sten1 løg 1 porreSalt og peber1 ¼ l vandgræsk yoghurt naturel efter behag

Snit løg, porre og dadler. riv rødbe-derne fint. Kog i 20 minutter.

Foto

: Sør

en K

irkem

ann

32

kun skal bekymre sig om regningen, såer der stærkt begrænsede ressourcerher på matriklen. der er hverken indlagtel eller varme, og familien klarer sig istedet med en mikromølle og solceller.

det er også derfor, vi sidder lidt ihalvmørke nu. Møllen står stille, ogvindprognoserne ser ikke gode ud for denæste par dage. der er heldigvis strømpå batterierne, men de bliver ikke ladetop, før vinden igen indfinder sig.

”Møllen giver cirka 100 kWh om året,og solcellerne giver cirka det samme,”fortæller janus som oplever megethygge i nøjsomheden: ”når vi sidder omspisebordet og kun har en enkelt spare-pære tændt, så er det altså hyggeligt,og så kan det næsten føles, som om detbare er os tre i hele verden.”

En brøkdel af gennemsnitsforbruget

ikke desto mindre så er de 200 kWh somfamilien har at gøre godt med kun 1/20af, hvad en gennemsnitsfamilie bruger,

så det kræver ikke bare, at man tænkerover forbruget, men også at man lærerat holde øje med spændingen på batte-rierne og vejrudsigten for de kommendedage, for at se hvornår batterierne igenkan lades op. Komfuret er et gaskomfur,og der er blevet plads til et lille el-køle-skab som kun kører om sommeren, nårsolcellerne yder mere end denne koldejanuardag.

interessen for energibesparelser gårlangt tilbage for janus. Helt tilbage i fol-keskolen blev kimen lagt, og passionentog til på efterskolen, hvor han i ettværfagligt projekt lavede en model afet energirigtigt hus.

Udlængsel og fascination

Senere tog udlængslen over, og janusuddannede sig til bådebygger.

”jeg har en stor interesse for byggeriog godt gedigent håndværk og havdenok samtidig en romantisk drøm om atrejse verden rundt og arbejde mig frahavn til havn,” fortæller janus, som dog

PORTRÆT AF EN ILDSJÆL

s aF ClauS MelVej

Til dagligt arbejder Janus Jørgensen i Energitjenesten, men interessen for energi ogmiljø stopper ikke klokken 16.Det er en passion, som har væretder hele livet og gjort at han allerede som 23årig byggede siteget hus – af halm, genbrugs-materialer, ler og hestepærer.

Tusmørket har for længst indfundet sig,og vi sidder i halvmørke i halmhuset iaarhus. Som hos så mange andre fami-lier hjælpes ulvetimen lidt på vej af teg-nefilm, mens far janus bliver inter-viewet. Forskellen er blot, at det her eren ipod Touch, som leverer underhold-ningen. den bruger nemlig kun 1,5 Watt– eller cirka 60 gange mindre end etenergieffektivt fjernsyn.

Hos janus, hans kone Clea og datte-ren anemone tænker man nemlig overforbruget, for hvor de fleste danskere

Halmhuset har alt ialt kostet omkring

100.000 kroner - ogen hel del knofedt.

Foto

: Cla

us M

elve

j

måtte se realiteterne i øjnene efter endtuddannelse. der var mange andre både-byggere, som delte drømmen om atrejse rundt, og samtidig var interessenfor bådebyggeriet falmet lidt. derfor kastede han sig over et nyt projekt: Påtre måneder ville han bygge sit egetenergivenlige hus, endda uden at havekendskab til husbyggeri.

”det endte så også med at tage etår,” fortæller janus, som også lavede etpar fodfejl undervejs, men modet til atkaste sig over projektet virkede den-gang meget naturligt: ”Kender du ikkedet, at der er noget man vil så meget, atman helt glemmer at tænke over, omman kan?”

da huset endelig stod færdig, havdejanus fået så stor interesse for energi-rigtige huse, at han uddannede sig tilbyggetekniker, og kun 14 dage efterendt uddannelse blev han ansat i ener-gitjenesten. Her har han arbejdet siden2005 og er lige nu i gang med at laveenergigennemgang af kirker. et projektsom forener fascinationen af energire-novering og gammelt håndværk:

”det er virkelig spændende, for derer en del at komme efter, og så synesjeg det er meget fascinerende atkomme helt tæt på de gamle bygnings-konstruktioner, som jo ofte er næsten900 år gamle,” fortæller janus som en-gang imellem sniger sig helt ud i kro-gene for at kigge, simpelthen på grundaf fascinationen af de gamle bygninger:

”nogle gange kan man jo se, atspærene er genbrugt fra noget, der erendnu ældre, endda så gammelt at op-mærkningerne på træet er skrevet i ru-ner,” fortæller janus, som tilmed erstødt på en lårbensknogle under sineeventyr i kirkerne.

lige for øjeblikket har energitjene-sten 36 dataloggere liggende rundt om-kring i kirker på Syddjurs, og deres

målinger glæder janus sig utrolig megettil at få retur:

”det forventer jeg mig virkelig me-get af, for jeg tror virkelig, at de erfarin-ger kan bruges til noget fremadrettet,”skønner janus, som også lige har af-holdt kurser i energibesparelse for gra-verne.

Over køkkenbordet er sparepæren nuved at have arbejdet sig op på fuld styrke,og i mellemtiden er Clea kommet hjemog underholder nu anemone i behagelignærhed af brændeovnen. Selv om hver-dagen hænger sammen lige nu, så harde dog planer om at flytte, når barnnummer to en dag er kommet til ver-den. gerne i et energirigtigt hus, menom det bliver lige så spartansk, som det

er nu, det er ikke sikkert. janus har dogheller ingen forventning om at hr. og frudanmark følger hans eksempel og byg-ger deres eget halmhus:

”Folk vil jo blive ved med at flyve tilBarcelona, så længe det kan gøres for500 kroner, og sådan er det jo bare. der-for tror jeg, at de store ændringer skalske politisk. Men hvis jeg nu selv føler,at noget er det rigtige, så ville jeg havedet rigtig træls med ikke at gøre det.”

Vedvarende Energi og Miljø bringer i2011 en række portrætter af ansatte ogildsjæle i Vedvarende Energi. I næstenummer kan du møde Anna Thormannsom er en af initiativtagerne til Energitje-nestens Grønne Diplomer.

ClauS MelVej er jOurnaliST. s


Solcellerne giver cirka100 kWh om året, pri-mært i sommermåne-derne. til de grå dagehar Janus en hjem-mebygget mikro-mølle med vinger aflærketræ og hjullejetfra en gammel opelVectra

batterierne er 12Vbådbatterier sombedre tåler afladningend almindelige bil-batterier. den sam-lede effekt er på cirka6 kWh.

Foto

: Cla

us M

elve

jFo

to: C

laus

Mel

vej


Energifolk fortvivlede over klimanølKlima- og energiminister lykke Friis (V) lovede i dagspressen i april 2010, at regerin-gen inden årsskiftet - med klimakommissio-nens rapport i bagagen - ville komme meden plan for, hvordan danmark bliver fossilfriti 2050.

nu er regeringens plan blevet udskudt til 'tidligt i 2011', og det frustrerer klimakom-missionens formand.

»lykke Friis sparkede alt til hjørne, indenvi afrapporterede, og det havde jeg stor re-spekt for. det gav os arbejdsro. Spørgsmåleter, om bolden er på banen, eller om den erhelt ude af spillet. det er svært for os døde-lige at gennemskue,« siger Katherine richardson, der gerne snart ser handling.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

DI Energibranchen ogDansk Energi»det betyder, at dem, der skal bidrage tiludviklingen, sætter sig lidt på hænderne.Hvad er planen med havvindmøller? Bio-masse? Begge dele er kapitalintensive ogmed lange tidshorisonter, og når virksomhe-der begynder at allokere deres investerin-ger, er det svært at vende skuden,« sigerbranchedirektør anders Stouge fra di ener-gibranchen.

Også hos dansk energi savner manhandling, og direktør lars aagaard er ved atmiste tålmodigheden.

Han slår til lyd for, at der er sager, somsimpelthen ikke kan vente på et bredt ener-giforlig, men som skal løses nu.

For eksempel når det gælder at udskiftekul med biomasse i de store byers kraftvær-ker: »Kommunerne og kraftværkerne - ogogså klima- og energiministeren - er enigeom, at vi skal have kullene ud af kraftvær-kerne i de store byer. Men det haster med atindføre den nødvendige afgiftsændring, såværkerne ved, at de kan komme i gang medombygningen og ikke skal købe mere kulind,« siger han.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Talfnidder spænder benfor fjernvarmenSnesevis af miljøvenlige fjernvarmeprojek-ter bliver opgivet eller aldrig tænkt på grund

af forældede forudsætninger til bereg-ning af samfundsøkonomi. de gør detnemlig svært for værkerne at vise sam-fundsøkonomi i at skifte fra naturgas tilbiomasse og anden vedvarende energi,selvom det støtter vejen væk fra de fos-sile brændsler.

derfor vurderer dansk Fjernvarmesdirektør jørgen g. jørgensen nye bereg-ningsforudsætninger som den mest hastende ændring inden for fjernvarme:»alle er enige om, at en kalkulations-rente på seks pct. for eksempel er alt forhøj og modarbejder investeringstungeprojekter - men der er ingenting sket siden 1999,« siger han.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Her gør nøl i energipolitikken nasda klima- og energiminister lykke Friisfik klimakommissionens rapport i hæn-derne, blev det flere gange understre-get, at nu havde regeringen fået en

'værktøjskasse', som kunne bruges til atlave en konkret plan for, hvordan dan-mark bliver fossilfrit.

Til marts er det tre år siden, at kom-missionen blev nedsat, og i dag er detmere end tre måneder siden, at klima-kommissionens rapport udkom. Og re-geringens plan mangler stadig.

direktør i dansk Fjernvarme, jørgeng. jørgensen, håber på et snarligt folke-tingsvalg med en klar vinder.

»lige nu er al energipolitik lagt dødt ivalgkampen. jeg håber bare, at nogenvinder, og at de vinder sikkert - sådan atder bliver basis for at handle uden omdansk Folkeparti, som i realiteten ikkevil noget på energiområdet,« siger han.

Martin lidegaard fra COnCiTO for-står ikke, at energipolitik ikke stårhøjere på den politiske dagsorden: »Politikerne burde profilere sig på dette,for energipolitikken er afgørende forden økonomi, der skal drive sundhedenog folkeskolen,« siger han.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n


masseovne

komposttoiletter

¿ko?huse

produktion

konsulentbistand

arkitektarbejde

workshops

flKOLOGISK BYGGERI

www.fornyetenergi.dkÆ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 4522

Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

Biogas-udbygningenhelt i ståTrods løfter fra landbrugsplanen grønVækst (april 2009) om både penge ogbedre vilkår for etablering af biogas-an-læg, er der stort set intet sket. For delser flere af tiltagene ikke implementeretendnu, og dels er de basale økonomiskevilkår for biogasanlæg ikke gunstige noktil at få økonomi i fremtidens anlæguden organisk affald.

”i regeringens Ve-plan for 2020 erdet forudsat at dagens biogasproduk-tion på ca. 4 Pj skal tredobles. Og hvisdet skal realiseres, skal vi altså snart igang,” siger sekretariatschef i Biogas-branchen, Bruno Sander.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Affald som grøntbrændsel forsvinderaffald er ifølge klimakommissionensrapport en væsentlig del af fremtidensVe-ressource. i dag udgør affald enfemtedel af den vedvarende energipro-duktion. derfor er det ifølge Christianege fra det økologiske råd meget vig-tigt, at vi stopper op og kigger på denigangværende liberaliseringsprocesmed nye briller:

”liberaliseringen af det brændbareerhvervsaffald kan medføre, at en del afaffaldet forsvinder, hvilket gør det me-get vanskeligt at planlægge med res-sourcen i den fremtidige energiforsy-ning. det er et tilbageskridt,” siger han.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Afgifter blokerer foret grønt Danmarkdet nuværende skatte- og energiafgifts-system understøtter langtfra udviklin-gen i retning af et samfund, der skal ud-fase de fossile brændsler. derfor skaldet snarest kulegraves og laves om. deter der bred enighed om blandt energi-politikere og i branchens forskellige interesseorganisationer.

ifølge dansk energis direktør, lars aa-gaard, bør man også kigge på, hvordanman undgår, at staten får reduceret sitindtægtsgrundlag ved en grøn omstilling:»Hvis der skal findes en troværdig finansi-ering af den grønne omstilling, så kræverdet en grundig revision af det nuværende

afgiftssystem. Og jeg tror personligt, at vibliver nødt til også at lægge afgifter på degrønne brændstoffer på sigt af hensyn tilstatens finanser,« siger han.

et eksempel på afgiftssystemetsuheldige effekt er - ud over dem, vi harpræsenteret her på siden - at systemetikke præmierer den energieffektivevarmepumpe frem for en simpel elpa-tron, når varmtvandstanken på de de-centrale kraft-varme-værker skal opvar-mes af vindmøllestrøm. netop kombi-nationen af vindmøller og varmepum-per betragtes ellers som et centralt ele-ment i fremtidens elsystem.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Ingen planer for ud-bygning af vindmøllerdanmark skal i gang med at planlæggefremtidens vindmøller, hvis vi vil værefossilfri. det tager tre til fem år at plan-lægge og opføre en havvindmøllepark,og jo længere tid vi venter, jo sværerebliver det at nå målsætningen, lyder detfra eksperter og branchefolk.

”de allervigtigste beslutninger er in-

den for de næste ti år. Vi har brug for enmasse vindkraft, men i hvilket tempo for-venter regeringen, at vi skal udbygge? deter vigtigt med et konkret udspil – også fordansk industri, der bruger landet som ud-stillingsvindue,” siger jan Hylleberg, somer direktør i Vindmølleindustrien.Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n


Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge

Tlf. 56 27 50 50 · [email protected] · www.batec.dk

BATEC Solvarme A/S

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Industrivænget 15874 Hesselager Tlf. 62 25 18 28

www.lundeborgtrae.dk

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer:Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling,Trægulve.

Kæmpe lager midt i DK til hurtiglevering over hele landet.

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Tidsskriftet der

tager pulsen på dansk

og international

miljøpolitik

NR. 3 | 15. ÅRGANG | OKTOBER 2008

GLOBALØKOLOGI

TEMA Overbefolkning – en klimatrussel?

www.ecocouncil.dk

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Læs Global Økologi !Læs Global Øk

er om klimummatis n et grPrøv

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

!

g.dviklingsuolknina og befer om klim

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

ologiLæs Global Øk

GOLAB

?

IO

ll?essurtamillikklne–gninkllkofebrevOAMET

OL

KØOOLG

8002REBOTKO|GNANGRÅ.51|3.RN

kitilopøjlljim

lanoitanretnigo

k snadåpneslupregat

redtetfirkssdiT

?reggybdn. irb paksngt re: EottoyK

seklnreog fninklofebrve: OdyS

resrusref g aurbrofrve: OremetsysokØ

tetnved nre erær fi e: VnalpsnedreV

v v d s

s s

e [email protected] [email protected]: E-m et gr

e Rådologiskgives af Det Øk-udologil Øk oaGlobdsskriftet

.ecocouncil.dkwwww.ecocouncil.dke på ers m

g på tlf.: 3315 0977 eller ring.gsua og bef

Fremtidens miljø skabes i dagiske RådDet Økolog

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

VEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYGVEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatørNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

VEJLE VVS & ØKOBYG

Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 Velefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 [email protected]

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle00 V e

[email protected]

◗ Bæredygtige afløbsanlæg◗ Pileanlæg◗ Beplantede filteranlæg◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 26 20 22 86 · www.2kk.dk · [email protected]


GØR EN FORSKEL

Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57 WWW.DJURSSOLVARME.DKE-mail: [email protected]

Produktion · Rådgivning · Salg

Djurs Solvarme

MalingIsolering

Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk


Kullet brænder forsat i byerneKraftværker, kommuner og fjernvarmeselskaber ibyerne København, aalborg, esbjerg, Århus,Odense og i Trekantområdet er enige om, at degerne vil skifte kul ud med biomasse.

Men de eksisterende afgifter gør det uinteres-sant for kraftværkerne at investere i denne omlæg-ning, fordi elproduktionen ikke kan få del i besparel-sen ved at fyre med et ikke-afgiftsbelagt brændsel.

»alle parter er enige om at bede om en æn-dring af lovgivningen, hvilket kan gøres megetlet,« siger direktør i dansk energi lars aagaard,der også er glad for, at ministeren har bakket opom ideen.

ifølge aagaard haster det med denne regelæn-dring, fordi flere værker står og tripper for at for-handle nye 8-10-årige brændselskontrakter, ogfordi biomassen på de store værker vil være et me-get nødvendigt bidrag, når danmark skal nå måletom 30 pct. Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Grønne biler mangler infrastrukturHvis grønne biler - enten det er rene elbiler ellerbrændselscelleelbiler - skal udbredes, er der be-hov for, at forbrugerne kan føle sig sikre på, at dekan tanke brint på tankstationen og strøm i detoffentlige rum; for eksempel ved biografen og iindkøbscentret.

uden muligheder for at tanke - ingen grønnebiler og vice versa.

derfor mener dansk energis lars aagaard, atdet haster med at få etableret ladefaciliteter til el-biler i det offentlige rum - i balanceret tempo.

»Markedet kan ikke selv klare denne opgave,og vi mener, at det er oplagt at lade elnetselska-berne stå for dette. derfor må vi nu gøre det øko-nomisk muligt for dem at investere i disse ladefaci-liteter.

i praksis ved at lade dem inddrage disse inve-steringer i deres indtægtsrammer,« siger han.

Han tilføjer, at hvis vi ikke får gjort noget påtransportområdet, skal regeringen ud at købe kvo-ter for at opfylde danmarks CO2-mål på transport-området.

jacob Krogsgaard, medstifter og direktør H2logic a/ S er helt enig på brintbilernes vegne: »Vimangler en aktør, der vil eje et nationalt netværkaf brinttankstationer.

infrastrukturen er ikke et teknologisk problem,problemet er, at der ikke købes en eneste brintbil,før der er lavet en tankstation. ingen tør tage denrisiko,« siger han. . Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Vi søger forhandlere over hele Danmark

www.papiruld-danmark.dkMail: [email protected]. 5460 9006

Hold varmen medpapiruld fra

35års erfaring

HUSET 2015- EN REN ENERG IOPLEVELSE

www.platech.dk

bliv medlem

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

”Kød er tilbehør,” sigerRasmus Kofoed, dernetop har vundet titlensom verdens bedste kok.Madartistens syn på madskyldes, at 1/5 af den glo-bale CO2-udledning stam-mer fra kødproduktion,hvilket er langt mere endhele verdens trans-portsektor tilsammen.

Læs mere side 30

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.Privatperson kr. 300,-Virksomhed eller organisation kr. 475,-undervisningsinstitution kr. 1.000,-

tlf. 86 76 04 44

www.ve.dk · [email protected]

landsforeningen Økologisk byggeriarbejder for at fremmeøkologisk byggeri.Privatperson kr. 300,-Studerende eller pensionist kr. 200,-Virksomhed kr. 1.000,- + moms

tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · [email protected]

Documents

Nr.1/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø