Økologisk Handlingsplan 2020

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Interessen for økologi har aldrig været større. I år brugte rekord mange – næsten 150.000 – voksne og rigtig mange børn en søndag på at se øko-køernes glædesudbrud, da de kom på frisk græs efter en lang vinter i stalden. Samtidig har salget af økologiske varer aldrig været højere.

Text of Økologisk Handlingsplan 2020

  • 1kologisk Handlingsplan 2020

  • 2

  • 3Interessen for kologi har aldrig vret strre. I r brugte rekord mange nsten 150.000 voksne og rigtig mange brn en sndag p at se ko-kernes gldes-udbrud, da de kom p frisk grs efter en lang vinter i stalden. Samtidig har salget af kologiske varer aldrig vret hjere.

    Med valget af kologiske fdevarer siger forbrugerne klart, at de i stigende grad lgger vgt p en rkke vrdier, som kologien samler. Vi nsker at vrne om naturen og vores drikkevand. Vi nsker, at dyrene skal behandles ordentligt. Og vi vil vide, hvad vi putter i munden samtidig med, vi lgger vgt p de danske rvarer og den madtradition, som lige nu findyrkes i det nye nordiske kkken.

    Alt sammen kan kologien. Omlgning fra konventionel til kologisk drift betyder, at biodiversiteten ges, drikkevandet ikke belastes af sprjtemidler, og dyrevelfrden hjnes. Mange kologer er sprunget ud som sande entreprenrer i udviklingen af nye oste og kdprodukter med lokal for-arbejdning og en tt kontakt til forbrugerne. kologien indeholder alts klare elementer i den grnne omstilling af Danmark, som regeringen nsker.

    kologisk mlk, g og f.eks. havregryn er i dag det selv-flgelige valg for mange husstande specielt i de store danske byer. Samtidig ser vi, at kologiske specialprodukter udmr-ker sig i den internationale fdevareelite. kologi vinder alts frem bde i hverdagen og p gourmetrestauranter.

    Derfor er der ogs god konomi og vkstpotentiale i ko-logien. Ser man p kologisk landbrugsdrift har den gen-nemsnitligt vret mere lnsom end konventionel i hoved-parten af rene 2005-2009. Og den danske eksport af kologiske fdevarer er tredoblet p bare fem r. Det svarer til en rlig vkstrate p 33 pct. til gavn for dansk konomi og danske arbejdspladser. Den kologiske branche forventer desuden en gennemsnitlig rlig eksportvkst p cirka 10 pct. frem mod 2020.

    kologisk landbrug betyder ogs flere arbejdspladser og mere liv p landet blandt andet via kologiske grdbutikker. Samtidig er der en afledt effekt p kologiske forarbejd-ningsvirksomheder, ligesom den gede fokus p lokalt producerede kvalitetsprodukter stimulerer en styrket fdevareturisme.

    Der er sledes mange grunde til, at regeringen nsker at fremme kologien. Vores ml er at fordoble det kologiske areal i 2020. I kologisk Handlingsplan 2020, som regerin-gen fremlgger her, er beskrevet, hvordan vi skal komme videre mod det ml, og hvilke fordele vi opnr.

    Handlingsplanen markerer et skift i indsatsen. Regeringen nsker blandt andet at bruge det offentlige meget mere aktivt. Det offentlige br g foran bde som stor jordejer og indkber af fdevarer.

    Forord

  • 4Regeringen str p spring for at hjlpe dem, der gerne vil mere kologi, mindre madspild, bedre hndvrk og sun-dere mltider i brnehaven, p plejehjemmet og i skolerne. Og der er efterhnden god dokumentation for, at det ikke koster vsentligt mere i rvareindkb at omstille til kologi.

    Det glder f.eks. plejehjemmet Bryggergrden p Vesterbro i Kbenhavn, der i r fik guldmrket i kologi. Det betyder, at mindst 90 pct. af rvarerne er kologiske. Men det betyder ogs hjemmelavet brd og suppe. Hndvrket er tilbage sammen med strre arbejdsglde hos kkkenpersonalet og bedre og sundere mltider til hjemmets beboere uden at de skal undvre frikadeller. Og de taler nu sammen beboerne og kkkenpersonalet.

    Indsatsen for eksport af kologiske varer skal fokuseres yderligere. En get eksport kan vre med til at drive omlg-ningen til kologi og er samtidigt en god reklamesjle for det grnne Danmark.

    Omlgning er ikke afvikling men udvikling. Udvikling af nye driftsmetoder, nye maskiner og nye kreative produkter alt sammen innovation som bidrager til grn omstilling og beskftigelsen i Danmark. Med handlingsplanen nsker regeringen at bakke op om denne udvikling.

    Det betyder, at vi nsker at fremme svel produktiviteten i de store industrielle ko-bedrifter som den eksperimentelle nicheproduktion af nye attraktive og lokalt forarbejdede produkter.

    Endelig vil regeringen prioritere penge til udvikling af de kologiske produktioner til de sektorer, hvor udfordringerne er strst og som endnu ikke udfylder deres potentiale. Det glder f.eks. svineproduktionen, frugt- og grntproduktio-nen samt fjerkrbranchen. Denne indsats skal ogs under-stttes i EUs landbrugspolitik.

    Vi skal som nation vre stolte af landbruget. Og vi skal vrne om landbruget. Landbruget har medvirket til at udvikle det danske velfrdssamfund igennem rhundreder og er stadig en betydningsfuld faktor i dansk erhvervsliv.

    Valget om at drive kologisk landbrug trffes af den enkelte landmand og er ikke kun styret af konomiske rationaler menogs af traditioner og flelser. Derfor skal vi som samfund blive ved med at fortlle vores landbrugserhverv, at vi nsker en kologisk omstilling, og er parate til at eftersprge de varer der produceres.

    Regeringen ser kologi som en hjrnesten i en grn omstil-ling af det danske landbrug og nsker med handlingsplanen at signalere, at regeringen vil kologien. Vi vil en omstilling, der i hjere grad bringer landbrugserhvervet i harmoni med det omkringliggende samfund.

    kologisk Handlingsplan 2020 viser vejen de nste r og udstikker mlet for 2020.

    Mette Gjerskov, FdevareministerJuni 2012

  • 5

  • 6IndledningFdevareministeren offentliggjorde det kologipolitiske udspil En ny strk kologipolitik p vej mod en grn omstilling i november 2011. Af udspillet fremgr, at rege-ringens mlstning er en fordobling af det kologiske areal i 2020 i forhold til 2007 jf. regeringsgrundlaget, og det fremgr ligeledes, at ministeren i forret 2012 vil frem-lgge en mere detaljeret kologisk Handlingsplan 2020, som uddyber og konkretiserer det kologipolitiske udspil.

    I forlngelse af fdevareministerens kologipolitiske udspil tilfrte regeringen med finansloven for 2012 ekstra 138 mio. kr. i alt over 2012 og 2013 til en forstrket indsats for at fremme kologien i Danmark. Midlerne er fordelt til flgende omrder:

    28 mio. kr. rligt til omstilling af offentlige kkkener til kologi 16 mio. kr. rligt til investeringer p kologiske bedrifter 10 mio. kr. rligt til investeringer til forarbejdning af

    kologiske produkter 10 mio. kr. rligt til eksportfremmeindsats 5 mio. kr. rligt til Fonden for kologisk jordbrug.

    Med disse midler er der i 2012-2013 afsat i alt nsten en halv milliard kroner til en rkke udviklings- og innovations-

    orienterede indsatser inden for kologiomrdet (jf. bilag 1 for oversigt over tilskud til fremme af kologi i 2012 og 2013). Disse indsatser bygger ovenp det grundlggende arealtilskud, som i dag ydes under det skaldte artikel 68 program under EUs direkte landbrugssttte.

    Med regeringens forslag til finanslov 2013 vil der desuden blive afsat 10 mio. kr. i hvert af rene 2013 og 2014 under landdistriktsprogrammet til tilskud til udvikling af produkter, processer og teknologier, der fremmer bredygtighed og kologi inden for fdevaresektoren.

    I denne handlingsplan er det beskrevet, hvordan de ekstra midler forventes anvendt inden for en rkke indsatser. Indsatserne kan deles op i seks kategorier:

    Det offentlige m g foran

    kologi efter 2013

    Landmanden og omlgning

    Produktudvikling og innovation

    Afstning og markedsfring

    Forskning og udvikling

    En flerstrenget indsats, der sttter bredt op om kologi, anses for mere effektiv end f.eks. udelukkende at sttte areal-omlgning. Rammerne p EU- og nationalt niveau skal vre p plads, og der skal vre eftersprgsel efter de varer, land-mndene producerer.

  • 7Nedenfor er de primre indsatser i handlingsplanen beskrevet.

    Omstilling af offentlige kkkener og kologisk omlgning af offentlige arealerEn omstilling af offentlige kkkener til kologi vil medvirke til at ge eftersprgslen efter kologiske produkter og derved ge omlgningen af kologiske arealer. Hvis 60 pct. af den offentlige bespisning var kologisk, sknnes det at ville medfre en omlgning af 20.000-30.000 ha landbrugsjord til kologi i Danmark. Samtidig kan omstillingen ogs have andre positive sideeffekter som reduktion af madspildet, mere fokus p mltidskvaliteten, opkvalificering af kkken-personalet og sundere mad. Erfaringer fra kkkener, som allerede er omstillet til kologi, viser, at omstillingen har givet mere tilfredse borgere og personale.

    Fra 2012 er der afsat 28 mio. kr. rligt i 2012 og 2013 til informations- og uddannelsesaktiviteter, der via projekt-samarbejder kan hjlpe stat, regioner og kommuner med at omstille deres kkkener til kologi. Det er frivilligt at indg i projektsamarbejdet, men de deltagende instanser forpligter sig p at arbejde for en omstilling til, at minimum 60 pct. af deres samlede rvareindkb er kologisk.

    I frste omgang fokuseres indsatsen p en rkke front-lberkommuner. Erfaringerne fra frontlberkommunerne skal herefter anvendes i det videre arbejde med at udbrede kologien i de offentlige kkkener til hele landet.

    Madkulturen, kologisk Lands-forening, Kbenhavns Madhus, kommuner og andre relevante aktrer, der har praktiske erfa-ringer med kologisk omstilling af kkkener, inddrages lbendei processen, og erhvervet sam-arbejder med Fdevareministe-riet om, hvordan den gede eftersprgsel efter kologiske produkter bedst kan imde-kommes.

    Det offentlige ejer selv en rkke landbrugsarealer i 2011 er det samlede areal opgjort til ca. 55.000 ha. Omkring 24 pct. af dette drives kologisk, hvilket Fdevareministeriet vil arbejde for at ge. Miljministeriet er langt den strste ejer af offentlige landbrugsarealer, og Fdevareministeriet har derfor aftalt med Miljministeriet, at de to ministerier vil ge indsatsen for, at deres arealer dyrkes kologisk blandt andet ved i hjere grad end i dag at opsge kologer, nr der udbydes arealer til bortforpagtning.

    Mere mlrettet tilskud til kologienFdevareministeriet har ivrksat, at Fdevarekonomisk Institut ha