Økologisk Landsforening

  • View
    34

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Økologisk Landsforening. Betydningen af gårdbesøg. Kirsten Jensen Maddannelseslab UC Lillebælt. Hvad betyder effekten og det faglige udbytte af undervisningen, at der ligger et gårdbesøg i forløbet?. Effekten af undervisningen. Hvad kommer der ud af et gårdbesøg?. - PowerPoint PPT Presentation

Text of Økologisk Landsforening

  • kologisk Landsforening.Betydningen af grdbesg.Kirsten JensenMaddannelseslab UC Lilleblt

  • Hvad betyder effekten og det faglige udbytte af undervisningen, at der ligger et grdbesg i forlbet?

  • Effekten af undervisningenHvad kommer der ud af et grdbesg?

  • Faglige udbytte af undervisningenHvad kommer der ud af et grdbesg?Hvad skal eleverne lre?

  • Fra folkeskoleloven: 1. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og frdigheder .. give dem lyst til at lre mere . give dem forstelse for . menneskets samspil med naturen . og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling.

  • Elevens alsidige udviklingElevens lyst til at lre mereElevens mulighed for at lre p forskellige mderElevens mulighed for at lre sammen med andre

  • 1. Elevens lyst til at lre mere:For at kunne udvikle sig og lre er det generelt vigtigt at mrke lysten til det, fordi lysten er en grundlggende drivkraft.Strke, engagerende oplevelser huskes bedre.Eleverne bliver dygtigere af at vre engagerede og initiativrige. De husker bedre.

    Et grdbesg kan stimulere elevernes lyst til at lre mere.

  • Hvad er forskellen p at opleve et billede af dyrene og at st foran dem?

  • At opleve og lre med alle sanser.SynssansenLugtesansenHresansenFlesansen Smagesansen

  • 2. Elevens mulighed for at lre p forskellige mder:Fagenes trin- og slutml stter standarderne for undervisning og indhold i skolen.Eleverne har forskellige forudstninger for at lre og huske.Differentiering af undervisningen er ndvendig, hvis alle skal lre noget.Den alsidige udvikling krver mulighed for at lre p forskellige mder

    Et grdbesg giver 1. hndserfaringer og oplevelser.

  • 3. Elevens mulighed for at lre sammen med andre.Eleven er en del af et strre fllesskab i skolen.Vigtigt med gode sociale relationer.Eleven er afhngig af andre for at trives og lre. Som en del af et strre fllesskab bliver eleven inspireret til lring og finde mening i det lrte.

    Et grdbesg styrker fllesskabsflelsen og sammenhngsforstelsen

  • Et trygt lringsmilj.

    Latter den lrer der ler med sine elever fr oftest gehr. I dybtliggende dele af hjernen nr amygdala og hippocampus ligger et lattercenter, en struktur der aktiveres, nr vi har det godt. Den lystfyldte lring snker bl.a. indholdet af stresshormonet cortisol, der igen ger hukommelsen og hermed lring.Anders Szczepanski: Sundhed og udendrspdagogik

  • Oplevelser og erfaringer ved et grdbesg skaber grobund for handlekompetence.

  • Udvikling af elevens erkendelse.Aktivitet Opmrksomhed Sansning Konkret Oplevelse Bearbejdning gennem Erfaring et fags virksomhedsformer Viden Forstelse BevidsthedAbstrakt

  • SIM skolen Hedensted Kommune.P SIM i Hornsyld skal nogle elever i 8. klasser efter efterrsferien beskftige sig med emnet Projekt Maddannelse i Sundhed-Kost- og Motionstimerne (SKM). Det overordnede ml for perioden er, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne forholde sig til og erhverve sig holdninger til mad og mltider i skolens mltidskultur og i hverdagslivet. De tilegner sig viden, erfaringer og oplevelser gennem undersgelser af fdevarer, tilberedning af mad og organisering af forskellige mltider og styrker derigennem deres lyst, nysgerrighed og interesse for omrdet. De unge fr udviklet deres sanser, forskellige mder at udtrykke sig p og forstelse for vrdien af at spise og nyde mad sammen med andre.

  • Plan for projekt maddannelse.

    Undersgelse af elevernes fr-viden om mad og mltiderIntroduktion og velse i at smage forskelBesg - kologisk Have OdderVlge livret og undersge og indhente viden om ingredienserP besg i DagliBrugsen og vlge rvarerLave livretten og smagsvurdere denFremlgge en prsentation af den indhentede viden og erfaringer.Bruge viden og erfaringer i nste projekt brunch med fokus p ernring, koncentration og velvreFllesmltid og evaluering.Visionsfase med ideer og nsker for det gode skoleliv mht. rammer, mad og mltider.

  • Projekt Maddannelse i 8. klasse.Ml:At kunne smage grundsmage og ingredienser i en fdevare og kunne stte ord p og vurdere indtryk og udtryk.

    At f viden om og forstelse for begrebet kologi. At kende til naturens kredslb. At beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget. At kunne inddrage perspektiver for bredygtig udvikling.Indhold:Introduktion og smageseancer med forskellige fdevarer og sammenligninger mellem fdevarer.

    Ekskursion til Den kologiske Have i Odder Rundvisning i frugt, grnsagshaven og afdeling med dyrehold og kompost. Presse blemost.

  • Projekt Maddannelse i 8. klasse.Ml:Undersge et mltid og f viden om ingredienser og fdevarernes livscyklus.Undersge produktionsmetoder.Tilberede og vurdere et mltidIndhold:Vlge et mltid, hvor kd og grnsager indgr.Undersge mltidets ingredienser og livscyklus. Vurdere mltidet ernringsmssigt.Besge og interviewe produktionssteder og butikker i lokalomrdet.Formidle den opnede viden om mltidet gennem selvvalgt formidlingsform og prsentationsportfolio og smagning af mltidet.

  • Projekt Maddannelse i 8. klasse.MlAnvende viden og erfaringer fra foregende procesAt f viden om nringsstofferAt forst blodsukkerbalancens betydning for velvre og koncentration.At anvende det lrte i en formidlingIndhold:At planlgge en brunch. Hvert hold tilbereder deres brunch p skift og serverer den for resten af klassen. Hvert hold formidler indholdet bde mht. indtryk, udtryk og hvilken betydning mltidet har for kroppen.

  • Projekt Maddannelse i 8. klasse.Ml:At udtrykke visioner og drmme om det gode skoleliv og sundhedstiltag p skolenIndhold:Udvikle visioner og alternativerProces med brainstorm, udvikling af ideer og planer for hvordan ideerne kan blive til virkelighed

  • Litteratur:Sren breiting og Dorte Ruge: Skolers besg p kologiske grde. kologisk Landsforening.Anders Szczepanski: Sundhed og udendrspdagogik. I: Akselsen og Koch ( red. 2006): Sundhed, udvikling og lring.Skolemilj: En hndbog om skolens fysiske milj af Poul Svendsen.Suenson, 1979Rdkilderapporten: 'Elevers aktivitetsniveau p skole- og naturdage', studielektor Erik Mygind, Institut for Idrt, Kbenhavns Universitet, 2002. 'Nrmiljet som klasserom uteskole i teori og praksis' af Arne Nikolajsen Jordet, 1998, Cappelen Akademisk Forlag, Oslo. Schnedler, Carl Johan (red.2005): Bredde og dybde i undervisningen stetiske lreprocesser. 'Ud med skolen i det grnne klassevrelse', af Ulla-Britt Sabroe og Per Johnsen, Alinea, 2002. 'Ud i naturen aktiviteter i den nre omverden', Dorrit Hansen, Mette Aaskov Knudsen, Dorte Nielsen, Gyldendal 1999. 'Udendrspdagogik boglig dannelse og sanselig erfaring', af Lars Owe Dalhgren og Anders Szczepanski, Forlaget Brn og Unge, 2001. UVM: Flles Ml - Elevens alsidige udvikling. Faghfte nr. 47.UVM: Flles Ml Sundheds- og seksualundervisning og Familiekundskab. Faghfte nr. 21.UVM: Flles Ml Forskellige Faghfter fx Natur Teknik, Biologi, Hjemkundskab m.fl.

    **********************