Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

®

MAGASINETMaj 20094. årgang

Farlige dyrÆdt af en haj eller af en krokodille

Allergiske verdenÆndrede vanergiver allergi

Søren HasagerDødssyg på Østenuden forsikring

Bangkok HospitalSend patienterneud til os

Pia Christmas-Møller

Formand for 750.000 patienter

TEMAFarer på ferien

TEMABehandling på ferien

®

individuel tværfagligbehandling med dokumenterede resultater

alkohol medicin afhængighed depression

www.svanegaarden.dk - tovesvej 30f - korsør

kontakt os før du bestemmer dig: 58 38 38 02 (døgnvagt)

Patienterne er den største uudnyttede ressource i sundhedsvæsenetPillerne ligner ikke dem, jeg plejer at få. Kan det være rigtigt? Hvordan kan det være, at der ikke er kommet svar på min blodprøve endnu? Som indlagt patient på hospitalet kan du hjælpe personalet til at undgå, at der sker misforståelser. Hvis du stiller spørgsmål, hver gang der er noget, du undrer dig over, er du med til at øge din sikkerhed. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udgivet ’Patientens bog’ med blandt an-det ti gode råd til et mere sikkert patientforløb. Bogen fi ndes i standere på nogle sygehuse og kan også gratis bestilles på www.sikkerpatient.dk.

Næsten hver fjerde patient oplever, at der sker fejl, når de er indlagt på et hospital. Det ved vi fra spørgeskemaunder-søgelser. Heldigvis er det sjældent, at det medfører alvorlige konsekvenser. Fra andre undersøgelser ved vi, at patienters

oplevelser på dette område adskiller sig fra personalets. Pati-enterne ligger altså inde med en masse erfaringer og viden, som sundhedsvæsenet kan lære af.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for at øge sik-kerheden ved patienters kontakt med sundhedsvæsenet. Og vi mener, at det er på høje tid at inddrage patienterne i det arbejde. Når det gælder patientsikkerhed, er patienterne den største uudnyttede ressource.

Vi har oprettet et netværk af ’patientambassadører’. Det er patienter og pårørende, der selv har været udsat for fejl eller skader i sundhedsvæsenet. Ambassadørerne tager ud på sygehuse og andre steder i sundhedssektoren og fortæller deres historier, sådan at personalet bliver præsenteret for patienternes synsvinkel.

Siden 2004 har der været en lov, der forpligter de ansatte i sundhedsvæsenet til at rapportere fejl til en national data-base. Sundhedsvæsenet bruger de erfaringer, der samles i databasen, til at forbedre patientsikkerheden.

I 2011 udvides systemet, sådan at også patienter og pårørende får mulighed for at rapportere til databasen. Dermed kan patienternes viden og erfaringer udnyttes langt bedre og mere systematisk til at skabe et patientsikkert sundhedsvæsen.

Af Beth LiljaLeder af sekretariateti Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Tag det helt roligtDet er farligt at tage ud at rejse. Man kan blive smittet med de mest uhyrlige sygdomme, hvoraf nogle er mere farlige end andre, som f.eks. malaria, tyfus, dysenteri, paratyfus, kolera, gul feber eller leverbetændelse. Det lyder så slemt, at det i nogle tilfælde kan få forsigtige rejsende til at blive hjemme fra eventyr i troperne. Men. Man skal lige huske at få dimensio-nerne med. Det er faktisk forbløffende få, der hver sommer bliver smittet med ubehagelige eller farlige tropesygdomme. Langt fl ere kommer til skade på skiferier.

Og man kan jo tænke sig lidt om, før man tager af sted. Man kan blive vaccineret, hvis det anbefales, og man kan tage malariapiller, hvis man skal til områder med risiko for at få ma-lariaparasitten ind i blodbanerne. Når man er fremme dér, hvor peberet gror, kan man sørge for at passe på og ikke drikke forurenet vand, lade være med at spise frugt og grønt, der ikke kan skrælles og den slags. Og nå ja, så skal man nok lade være med at være fuld og på rulleskøjter, eventuelt mens man kører på lejet motorcykel. For det er i den slags situationer, de fl este danskere kommer til skade i udlandet hvert år. De kommer ud for ulykker, som de i mange tilfælde kunne have undgået, hvis de havde opført sig, ligesom de gør, når de er hjemme.

Men nogle tager af sted uden at tænke på sygdomme eller forsikringer. Til verdens fjerneste egne – helt uden sikkerheds- eller myggenet. Det gjorde Søren Hasger også. Han skulle opleve alt hvad remme og tøjler kunne trække. Han kom til Kalimantan – af nogle kendt som Borneo – og sejlede ned af krokodillefyldte fl oder i en udhulet træstamme. Han blev dødssyg, faldt om og blev kun ved et ufatteligt held reddet og bragt på hospital. Uden penge. Uden forsikring. Alligevel siger han, at han til enhver tid vil støtte sine børn i at rejse ud på vilde eller mærkelige eventyr, men at han så nok vil tilbyde at betale deres rejseforsikring. Læs selv hele den betagende og dramatiske historie og bliv lidt klogere.

Vi kan forsikre os mod meget og vi kan forsøge at gardere os, så vi ikke dumdristigt risikerer at få smitsomme sygdomme

i det fremmede. Men vi kan nu engang ikke forsikre os mod tidens tand, dårlige gener eller uheldige omstændigheder. Selv om vi dog kan gøre noget på den lange bane. Vi kan leve lidt sundere, røre os mere og være opmærksomme på, om vi får nok at de vigtige vitaminer. De senere år har der i meget høj grad været fokus på D-vitamin. Og nok med rette. Forskerne synes i højere og højere grad at være enige om, at vi danskere og alle andre, der bor på samme breddegrad som os, faktisk danner alt for lidt D-vitamin gennem huden – også om som-meren. Og det kan have store konsekvenser. Hvor store kan du læse om i artiklen om vitaminet, der er livsvigtigt.

Nogle maner til forsigtighed, når man taler om vitamin- og kosttilskud. Visse vitaminer kan være giftige i store mængder. Men måske skal vi være meget mere betænkelige i forbindelse med de tusindvis af stoffer vi dagligt eksponeres for i vores om-givelser, via kosten, hudplejeprodukter og make-up eller børne-nes uskyldige legetøj. I hvert fald er det et faktum, at antallet af allergikere er vokset eksplosivt de seneste tiår. Allerede nu lider omkring en million danskere af høfeber og anden allergi. Men udviklingen fortsætter. Statens Institut for Folkesundhed forventer, at der i år 2020 vil være 1,7 mio. danskere over 16 år, der lider af allergi, hvilket er en stigning på 90 %. Det er altså alvorligt.

Selv om krokodiller og hajer er farlige, hvilket du også kan læse om inde i magasinet, så skal vi nok i højere grad frygte de farer, vi fi nder i vores nærmiljø - i Danmark. Her hvor vi bor. Det kan man godt lige tænke over.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktørcsh@raskmagasinet.dk

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med Pia Christmas-Møller, som netop er blevet udpeget som formand for 750.000 patienter i organisationen Danske Patienter.

9 Vidunderlige vindruekerner. Ny forskning tyder på, at ekstrakt af vindruekerner har effekt på kræftceller, sårheling og hjerte-kar-sygdomme.

10 Rekreation i professionelt regi på Vejlefjord. Her kan man genvinde kræfterne efter sygdom.

12 Spyfl uelarver – naturens kirurger. Larverne tages jævnligt i brug i sårambulatoriet på Regionshospitalet Randers.

14 Gammel ven – og fjende. Spyfl uens arbejde blev meget tydeligt i forbindelse med Første Verdenskrig.

16 Få en gratis ferie i Thailand. Der er mange penge at spare på operationer.

18 Spist af en haj eller ædt af en krokodille. Hvor sand-synligt er det, når man rejser ud?

21 Kurophold og udrensning på polsk. Livgivende behandling til en billig penge.

22 D-vitamin er livsvigtigt – og vi får alle for lidt. Ny forskning viser, at vitaminet kan være et vigtigt våben til at holde sygdomme stangen.

24 Det er farligt at rejse – men den største fare er kådhed og dumhed.

28 Sammenslutningen af Privathospitaler og privat-klinikker i Danmark er sprængt.

29 Nu to forskellige sammenslutninger for privathospitaler og klinikker.

32 Dødssyg på Østen – uden forsikring. Søren Hasager rejste til verdens fjerneste egne, fordi det skulle være vildt. Det blev det i meget høj grad.

35 Infl uenza pandemi. Hvorfor frygter alle svineinfl uenza?

36 Du allergiske verden. Statens Institut for Folkesundhed forudser, at op mod 2 millioner danskere vil døje med allergi i år 2020.

38 Smerte. Man må indtil videre sige tak, fordi der eksisterer smertestilende piller, der virker.

40 Bangkok Hospital. Patienterne kan i fremtiden blive sendt til Thailand for at blive behandlet. Tag med på rundtur på Bangkok Hospital.

Indhold

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, en del praktiserende læger og tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 23.200 eksemplarer og læsertallet er 194.400 (est.) pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit.Kilde: Danmarks Statistik

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømTlf. 33 26 95 20ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøTlf. 33 26 95 21csh@raskmagasinet.dk

Administration:Susanne BergstrømTlf. 33 26 95 22sb@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøBeth LiljaKirsten OlesenEva NystadCarsten ElgstrømCarsten VitoftSten Thorup KristensenAnne-Marie Mohr Nielsen

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Layout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dk

IT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 23redaktionen@raskmagasinet.dksalg@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft.

38 40

3224

4

Formandfor 750.000 patienter

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Pia Christmas-Møller har trods sin unge alder, hun er fra 1961, allerede tilbragt mere end 22 år i Folketinget. Hun gik oprindeligt ikke ind i politik blot for at være politiker, men fordi hun af hjertet har villet være med til at ændre på uretfærdigheder og har villet omsætte visioner til konkret handling. Hun er netop udpeget som formand for Danske Patienter, og hun udtaler, at hun vil gå offensivt til værks for, at hensynet til den enkelte patient står stærkt i de kommende års sundhedspolitik.

Pia Christmas-Møller blev første gang valgt ind i Folketinget i 1987 for Konservative. Hun valgte imidlertid at forlade partiet i 2007 for at blive løsgænger og det har haft flere konsekvenser. I hvert fald ligger hendes kontor nu så langt væk fra Folke-tingets hovedtrappe, at man formentlig vil fare vild, hvis ikke man bliver fulgt helt til døren af den fuldbefarne sekretær. Først skal vi op ad den flotte, brede trappe til vandrehallen, før vi kommer forbi portræt-terne af landets forhenværende statsmini-stre, som hænger der og ikke kan andet. Ned ad en skrånende gang passerer vi et usædvanligt og meget betagende maleri af Jacob Haugaard, før flere trapper og

lange gange til sidst fører ind til Pia Chri-stmas-Møller. Inden for døren overvældes man af duften af en smuk buket blomster, ligesom man straks føler sig i godt tilpas i selskab med en smilende og forårsklædt Pia Christmas-Møller. Det er sidst på ugen, en varm fredag eftermiddag absolut efter lukketid, men alligevel virker Pia Christmas-Møller dugfrisk, veloplagt og imødekommende. Enten er hun super-pro-fessionel eller også er hun super-woman. Måske er hun begge dele. Hvor de fleste andre normalt arbejdende mennesker er lettere udmattede inden weekenden, så er der ikke skygge af uoplagthed over Pia Christmas-Møller. At sidde i Folketinget

må være hårdt. Alligevel er der overskud til at også at påtage sig hvervet som for-mand for Danske Patienter.

Engageret i sundhedsspørgsmål i mange år”Jeg synes det er utrolig vigtigt, at patien-terne får en samlet, stærk stemme ikke mindst i disse år, hvor meget står på spil og meget skal udvikles inden for sund-hedssektoren. Det er vigtigt, at patienter-nes vinkel kommer med i billedet og bliver stærkt placeret. Jeg kendte i forvejen Dan-ske Patienter – blandt andet via sundheds-udvalget – som en meget seriøst arbej-dende organisation, der arbejder målrettet

”Mange har spurgt mig, hvordan mit tidligere arbejde hænger sammen med

arbejdet for en patientorganisation. Jeg synes, det hænger smukt sammen.

Ellers var jeg ikke gået ind i det. Der er en rød tråd, en klar sammenhæng,”

siger Pia Christmas-Møller.

4

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

på at forbedre patienternes situation. Jeg var derfor ikke sen til at sige ja til at blive formand,” forklarer Pia Christmas-Møller og nævner på forespørgsel, at buketten, der dufter, er modtaget i samme anledning.

”Jeg har været engageret i sundhedsspørgsmål i mange år, uden dog at have været sundhedspolitisk ordfører. Jeg var med til at forhandle behandlingsgarantien i 1998, hvor vi fi k gennem-bruddet i første omgang i forbindelse med tre udvalgte dødbrin-gende sygdomme. Det er så siden blevet udvidet til at omfatte alle sygdomme og i seneste omgang også psykiatriske sygdom-me. Nu skal det så gennemføres, så det bliver virkelighed.”

Pinligt at vi halter så langt bagud, når det drejer sig om information”Det er meget vigtigt, at de garantier og de rettigheder vi får til-kæmpet for patienterne også får indhold. Det nytter ikke noget at have en rettighed, hvis ikke der er nogle udbydere, hvis ikke der er et sted, hvor man kan gå hen og bruge den. Vi har jo oplevet de senere år, at der her i Danmark har været meget slinger, hvad angår information om ventetider. Der har været mange eksempler på, at oplysning om ventetider på hjemmesider f.eks. ikke har været i overensstemmelse med virkelighedens verden. Der er vir-kelig behov for at få strammet op på informationsdelen. Når det gælder tilbud i udlandet, har det jo været helt håbløst. Senest har vi netop oplevet, at den ansvarlige EU-kommissær vil undersøge Danmark med henblik på at vurdere, om der er baggrund for at føre en sag ved EF-Domstolen. Det er simpelt hen pinligt, at vi halter så langt bagud, når det drejer sig om information.”

”Jeg vil nødigt tro, at det er udtryk for en bevidst måde at udøve økonomistyring på. Det tror jeg ikke det er og derfor vil jeg lade tvivlen komme de ansvarlige til gode, men så er det altså også på høje tid, at man viser, at det ikke forholder sig sådan.”

Vildfarelse at vi er verdensmestre i det heleKunne man ikke også forestille sig, at vi i Danmark grundlæg-gende mener, at vi er kløgtigere end andre og blandt de dygtigste i verden?

”Den forestilling kan jeg bekræfte fi ndes mange steder. Det gælder jo også diskussionen om det EU-direktiv, der netop nu er ved at blive behandlet. Vi hører danske repræsentanter udtrykke nervøsitet for, at danskere i hobetal skal tage til udenlandske hospitaler og risikere at blive behandlet dårligere end man bliver i Danmark og derfor argumenterer for, at der skal være en god-kendelsesprocedure. Der er jeg nødt til at sige, at for det første vil danskere helst behandles i Danmark, tæt på hjemmet. Man rykker kun til udlandet i yderste nødstilfælde, hvis man ikke kan blive behandlet på tilstrækkeligt kvalitative vilkår her i landet. For det andet vil jeg sige, at det er en vildfarelse, at vi er verdensme-stre i det hele. Der er en række discipliner, hvor vi har en hel del at indhente. Det gælder i forhold til Frankrig, det gælder i forhold til det svenske kræftbehandlingsniveau og det gælder i forhold til mange andre europæiske lande. Vi ligger langt nede på listen i mange henseender. Og det skal vi bruge som en spore til at gøre det bedre. I mellemtiden må vi sikre vores patienter den allerbed-ste behandlingsmulighed. Kræftpatienter kan jo ikke vente på, at vi kommer op i omdrejninger i Danmark,” svarer Pia Christmas-Møller med eftertryk.

Slaphed, ligegyldighed, manglende forståelse og indlevelse”Sagen om den tidligere maskinmester fra Kalundborg, som blev ramt af kræft som følge af asbest, er et eksempel på en patient i klemme. Han skal nu kæmpe, ikke bare mod kræftsygdommen, men også mod de danske myndigheder for at blive behandlet i udlandet. Det kan vi ikke være bekendt. Den første behandling i udlandet var fuldt fi nansieret af staten, men da han så havde brug for mere behandling efter et år, så røg sikkerhedsnettet. Nu skal han kæmpe mod de offentlige myndigheder. Kræftens Bekæmpelse har, så vidt jeg har forstået, bedt myndighederne fortælle, hvor man skal henvende sig for at få information om de

udenlandske tilbud, men har ikke fået noget svar. Det er udtryk for slaphed, ligegyldighed, manglende forståelse og indlevelse, som er helt utilfredsstillende. Så der er behov for en organisation, der målrettet varetager patienternes interesse. For der er jo ikke nogen ansvarlige, der vil stå inde for de her eksempler. Tværtimod siger alle, at kræftpatienter skal behandles hurtigst muligt. Der er masser af politisk velvilje, når det komme til de fi ne ord. Der hvor der er behov for en stærk indsats, det er i den utrættelige insiste-ren på, at der skal være handling bag ordene.”

Man har glemt kronikerneDu har udtalt, at du vil tage fat i forebyggelseskommissionens rapport, der bl.a. har til formål at forlænge danskernes levealder

”Der er masser af politisk velvilje, når det komme til de fi ne ord. Der hvor der er behov for en stærk indsats, det er i den utrætte-lige insisteren på, at der skal handling bag.”

5

med 3 år. Men levealder har vel også noget at gøre med hvordan man bliver behandlet, når man er syg? Er det tilstræk-keligt at sende folk ud og motionere osv.?

”Anbefalingerne må i hvert fald ikke træde i stedet for behandling. Man prøver selvfølgelig at fi nde ud af, hvordan vi kan forebygge livsstilssygdomme, som rammer så mange. Det gælder kræft, hjerte-kar-sygdomme og mange andre sygdomme. Det er en udmærket ide, men det må ikke ske på bekostning af behandling og satsning på forskning, når det gælder eksisterende sygdomme og behandlings-behov. Men det ene skulle gerne være i forlængelse af det andet. Til gengæld har man glemt kronikerne. 1,5 millioner dan-skere er kronisk syge og tallet forventes at stige til 2 millioner. Er man kroniker, er man alt andet lige udsat for at få andre sygdomme, fordi immunforsvaret er ned-sat. Kronikervinklen er nærmest overset i rapporten. Det er ærgerligt, for det er en stor gruppe mennesker.”

”Forudsætningen i forebyggelseskom-missionens rapport er, at alle er sunde og raske, men mange bliver født som kronikere. Lægerne er blevet bedre til at diagnosticere dem, hvilket er godt for tidlig behandling, men man skal være op-mærksom på, at har man først et kronisk sygdomsforløb, så kan man let være mere sårbar overfor andre sygdomme. Vi taler om at hæve den gennemsnitlige levealder tre år. Det betyder meget i det regnestyk-ke, hvad man vil gøre over for de 1,5 mio. mennesker, der er kronisk syge.”

Har beskæftiget sig med sundhedspolitik fra mange platforme”Jeg har beskæftiget mig med sund-hedsområdet i lang tid. I 90’erne var jeg hovedforhandler i forbindelse med behandlingsgarantien, ligesom jeg i de efterfølgende år har beskæftiget mig med sundhedspolitik i forbindelse med struktur-ændringer på det kommunale område. At få samlet specialer i større enheder, alt det vi ser omsat i disse år, det har rod tilbage til midten af 90’erne. Jeg har også beskæftiget mig med sundhedspolitik fra andre platforme. Som politisk ordfører, formand for folketingets §71-udvalg, hvis opgave bl.a. er at føre tilsyn med admini-strativt frihedsberøvede personer. Det vil sige psykiatriske patienter, der ikke har en dom bag sig. Og det er et udvalg, der ar-bejder på en helt anden måde end andre Folketingsudvalg. Her handler det om at få den politiske fællesnævner så højt op som overhovedet muligt. Det kan sammen-lignes med ombudsmandsinstitutionen i virkemåde. I de år lykkedes det på tværs af partiskel at løfte udvalgets indfl ydelsesom-råde. Det var et stærkt hold, hvor en del af os også var fi nansordførere og/eller pla-ceret i social- og sundhedsudvalg, hvorfra vi kunne få bevilget penge via satspuljen. Der skete faktisk en del de år, men der var godt nok også brug for det.”

Har også selv været patient”Jeg er godt klædt på til nu at være formand for Danske Patienter, for jeg har været i berøring med patienter på alle

tænkelige måde i to årtier. Jeg har også selv været patient. Jeg er åben om min egen historie, men jeg har aldrig ønsket at være kendt som patienten med ryggen.”

”Jeg lider af gigtsygdommen Morbus Bectherew opkaldt efter en ukrainsk læge, som først beskrev sygdommen. Det er en infl ammation uden bakterier, som typisk stivgør rygsøjlen. Sygdommen angriber mellem hver hvirvel, så man stille og roligt bliver stiv. Nogle gange kan det gå hurtigt, men der er stor forskel på forløb og hastig-hed. Der fi ndes mennesker, der har lidelsen i fase et uden at vide det. I fase to stilles diagnosen og i fase tre kan det gå meget galt. I dag sker det ikke, men i gamle dage kunne man dø af sygdommen, idet man kunne blive så krum, at man ikke kunne spise eller trække vejret. Og lægerne kunne ikke stille noget op. Det kan man sådan set stadigvæk ikke, selv om man kan operere. Sygdommen har sit eget liv, den kan gå i stå når som helst og den kan tage fart når som helst. Morbus Bectherew er typisk hår-dest hos mænd. I vores familie har den dog været hårdest ved mig og ikke min bror. Det er en sygdom, der er meget svær at diagnosticere. Der gik faktisk 10 år i mit til-fælde. Lige indtil det tidspunkt, da lægerne åbnede mig på operationsbordet, var de i tvivl om, hvorvidt jeg faktisk havde Morbus Bectherew. Først da de så sammenvoksnin-gerne, blev det klart for dem.”

Har genoptaget yndlingssporten sejlads”Jeg havde et par år før operationen været

Pia Christmas-Møller har siden 2007 været løsgænger i Folketinget. Hvad der skal ske i fremtiden, er ikke en-tydigt klart, men mulighederne synes åbne. ”Det har aldrig været sådan for mig, at det eneste saliggørende har været at være medlem af Folke-tinget.”

Foto

: Tho

mas

Bor

berg

, Pol

Foto

.

6

Gråbrødre KlinikkenGynækologisk og urologisk kirurgi

Speciale i fødselslæsioner, inkontinens

og nedsynkning

Lille Gråbrødre Stræde 1 • 5000 Odense C

www.graabroedreklinikken.dk - Telf 65 95 99 17

på Gråsten Gigtsanatorium, fordi man mente, at jeg kunne trænes op og få en bedre holdning samt større mobilitet. Men man kan ikke træne sygdommen væk. Jeg kunne have trænet derfra og til graven. I 2002 hvor jeg endelig blev opereret, skar man alle ledene fri, så hvirvlerne var løse ligesom en perlekæde uden snor. De blev herefter forbundet med to stænger og fi re skruer af kirurgisk stål. Stængerne går fra den øverste ryghvirvel til den næstnederste lændehvirvel. Jeg har fået en fantastisk livs-udfoldelsesmulighed tilbage. Jeg er stadig-væk stiv i ryggen, men nu i lodret position og jeg kan gå med stor fornøjelse. Jeg kan cykle og har genoptaget min yndlingssport sejlads. Selvfølgelig har jeg stadigvæk syg-dommen og har stadigvæk smerter, men det er nothing i forhold til, hvordan det var. Nogle bliver angrebet i nakken og kan først efter operation se himmel og fugle. Der har jeg været heldig. Jeg har hele tiden kunnet se himmel, måne og stjerner, idet jeg er hypermobil i nakken.”

”Jeg kan mærke, at smerteniveauet har forandret sig dramatisk. Tidligere kunne jeg dårligt gå herfra og over til Illum. Hvis jeg skulle over for at besøge min bro, som på det tidspunkt boede ovre på Strøget, kunne jeg fi nde på at tage en taxa, selv om det var en omvej, men jeg kunne ikke overskue at gå. I dag går jeg med glæde herfra og hjem til Sydhavnen, hvor jeg bor. Det er fem kilometer.”

Det er midlertidigt at være ’frigænger’ – det har en endeNu er du jo løsgænger i Folketinget. Hvor længe skal du være det?

”Nu er jeg ’frigænger’, som jeg kalder det. Hvor længe jeg skal være det, er et godt spørgsmål. Det er jo midlertidigt, det har en ende. Jeg har været i politik i så mange år. Politik er mange ting. For mig er det væsentligste, at gøre noget ved uret-færdigheder. At forandre ting, der skal for-andres. Jeg kan ikke forlange, at andre skal gøre det. Jeg må selv bruge kræfter på det, hvis det er tilstrækkelig vigtigt. Det er enga-gementet, der driver. Det engagement kan drive mange steder. Nu har det så drevet mig ind i politik, for der kan man bevæge mange – troede og håbede jeg – forskellige typer ting. Og det har jeg også gjort. Men der er også mange andre platforme eller positioner, hvorfra man kan gøre noget ved urimeligheder, uretfærdigheder og forandre verden, hvis man synes, der er noget der skal forandres. Patientorganisationen her er også et udtryk for et engagement og vilje til forandringer. Det har aldrig været sådan for mig, at det eneste saliggørende har

været at være medlem af Folketinget. Jeg har brændt for at ændre nogle ting. Jeg har et værdigrundlag, nogle visioner og en vilje. Og synes jeg tiden har vist, en vis evne til at omsætte dette til konkrete resulta-ter. Visioner og idealer er meget vigtige sigtepunkter, men hvis man ikke er i stand til at omsætte dem til konkrete resultater, som har virkning for mennesker, så nytter det ikke så meget. Forudsætningen for at kunne bygge idealer og visioner op er, at man har et værdigrundlag, der hænger sammen. Ellers stritter det i hver sin retning. Det er noget man tit overser i politik, det at der er et behov for at ting hænger sam-men. Mange har spurgt mig, hvordan mit

tidligere arbejde hænger sammen med arbejdet for en patientorganisation. Jeg synes, det hænger smukt sammen. Ellers var jeg ikke gået ind i det. Der er en rød tråd, en klar sammenhæng.”

Vi skal have værdighedsbegrebet tilbage”Jeg har en udviklingshæmmet lillebror, som jeg meget tæt knyttet til. Han har ikke noget stærkt sprog. Det vil sige, han har et stærkt sprog, men ikke et verbalt sprog med ord. Han har en stærk udtryks- og kommunikationsevne og han sætter hele tiden lys på netop værdien af livets forskellige facetter. Så derfor er jeg meget træt af tidens tendens, hvor normalitets-begrebet indsnævres. Det kan vi ikke bru-ge til noget, det gør kun livet kedeligere og på alle måder mindre. Det skal vi have gjort op med. Vi skal have værdighedsbe-grebet tilbage. Menneskers værdighed i beslutninger, der andrager dem.”

”Jeg drømmer om et samfund, som bygger på fælles glæde ved livets mangfoldighed, hvor individet, såvel den gale som den geniale,

får lov til at vokse i et fællesskab, der giver plads til forskellighed, og som dyrker menneskelig værdighed.”

Således skriver Pia Christmas-Møller på sin hjemmeside.

7

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

Vi er anti-sko. Vi er anti-støvle. Vi er anti-sandal. Og vi er helt klart anti-stilet. Faktisk, er vi imod alt det, der ikke beskytter din ryg mod hårde og flade underlag. Vi er imod alt, der ikke forbedrer din kropsholding, skåner dine knæ og led og styrker dine muskler. Vi er imod alt det, der ikke ændrer dit liv i en positiv retning. Men noget, som tilgodeser alt dette, og som du kan have på dine fødder. Ja, det er noget, vi virkelig kan gå ind for.

Vidunderlige vindruekernerHovedparten af al moderne medicin tager afsæt i tusindvis af planters indholdsstoffer. Mest kendt er valmuen, der leverer råvaren til det bedst virkende smertestillende stof, morfi n, og til det aktive indhold i hovedpinepiller. Men ny viden kommer hele tiden til. For eksempel forskes der intensivt i virkningen af kernerne fra blå vindruer. Studier tyder på effekt i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, sårheling og kræft.

Blå druer har et stort indhold af resveratrol, som er en polyfenol eller antioxidant. Stoffet fi ndes i skallen

og i særlig grad i vindruekernerne.

Dyreforsøg er meget lovende

Ekstrakt af vindruekerner kan få kræftceller til at begå selvmord

Ekstrakt virker på kræftceller, men påvirker ikke normale celler

Virkning må ikke omtales

Læs mere:

9

Rekreation i professionelt regi”Jeg er på rekreation og jeg vil ikke bytte for en million”. Sådan hvæsede Troels Trier i engang i en landeplage af en skøn popsang. Og rekreation er det, der skal til, hvis man har været alvorligt syg, hvad enten man er ung eller ældre. Et af de steder, der tilbyder kortere eller længere ophold, er Vejlefjord. Her har man de senere år taget imod mange patienter, der har genvundet kræfterne på rekreationsophold i professionelt regi.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vejlefjord ligger i naturskønne om-givelser 20 km fra Vejle. Det gamle, velholdte parkanlæg går helt ned til fjorden og rummer mange sjældne vækster og træer, herunder store rhododendroner i mange farver, der blomstrer netop nu. Her er rige muligheder for gåture i skoven eller ved vandet. Park, skov, fjord og strand giver sammen med Vejlefjords inden-dørs aktivitetsmuligheder de bedste forudsætninger for livsmod og energi. Vejlefjord er bygget som sanatorium i år 1900, men har gennem de senere år gennemgået omfattende renove-ring og er blevet udbygget, således at stedet i dag blandt andet huser såvel et sundhedscenter, et rehabiliterings-center, et neurocenter, hotel og kon-ferencefaciliteter og som det senest tilkomne et rekreationshjem, der blev etableret i 2006.

Kan nå langt på kort tidTidligere var det almindeligt at komme på rekreationsophold, men det synes som om muligheden i dag er overset som væsentligt

Vejlefjord ligger midt i et naturskønt område omgivet af et smukt parkan-læg.

Foto: Vejlefjord.

Foto

: Vej

lefjo

rd.

Der er udsigt til både fjorden og til en vidunderlig sø med åkander og fugleliv.

element, når man skal komme sig efter sygdom. Eller måske er rekreation som fænomen blot – forhåbentligt kun midlertidigt – gået i glemmebogen. For det virker. ”Vi kan nå langt på kort tid. Et ophold hos os forkorter rekonvalescensperioden,” forklarer Anne Schmidt-Hansen, der er sygeplejerske og leder af rekreati-onsafdelingen på Vejlefjord. ”Efter man er udskrevet fra hospital eller sygehus, er der stor forskel på at træne en dag om ugen eller alle ugens syv dage, når man har været syg. Her kan man bo på stedet og gå ned og træne efter behov eller som kræfterne til-lader det. Man kan træne hele dagen, som det passer en og man kan frit benytte varmtvandsbassin og alle andre faciliteter.”

Alle aldre er repræsenteret Eftersom der uomtvisteligt er fl ere ældre end yngre, der bliver langvarigt syge, så er der også fl ere ældre, der har behov for rekreation. Men det betyder ikke, at det kun er ældre, der kom-mer på rekreationsophold på Vejlefjord. ”Dem der vælger at komme på rekreation er i alderen lige fra sidst i 20’erne til op i 90’erne,” fortæller Anne Schmidt-Hansen. ”Lige for tiden har vi

Et nykonstrueret Elmedistrål-appa-rat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at be-tjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Dan-mark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i bru-gen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Han-sen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Elmedistraal Tradingkurtrosengart@hotmail.comTlf. 28 92 84 04 21 72 39 11

1010

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske hospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark.

Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark.

Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder

Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen

Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi

Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen

Mere information på www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00

Foto

: Vej

lefjo

rd.

blandt andet en rekonvalescent på 27 og en der er i 30’erne. Alle kan have et behov for at komme på et rekreationsophold og alle har glæde af det. Et fællestræk for dem der kommer her er, at der er tale om personer, der vil videre efter sygdom og som i de tilfælde, hvor det ellers ville være påkrævet, ikke vil være afhængige af hjemmepleje. Nogle kommer her også, fordi deres pårørende eller deres børn har givet dem et ophold. Det er alle samfunds-lag, der kommer her. For det er alle, der gerne vil ofre penge på det.”

Sygeplejersker til stede døgnet rundtPå Vejlefjord er pleje- og omsorgsperso-nalet sygeplejersker og der er altid nogle til stede døgnet rundt. Herudover er der ansat fysioterapeut, diætist, ergoterapeut, psykolog, socialrådgiver m.fl . ligesom der er tilknyttet speciallæger. Et ophold indledes med samtale med henholdsvis en sygeplejerske og en læge, således at man kan tilrettelægge opholdet på Vejlefjord individuelt under hensyntagen til trænings-behov, behandlingsbehov, omsorgsbehov eller med udgangspunkt i særlig diæt.

Den genoptræning man tilbyder på Vejlefjord er i et enkelt tilfælde også blevet anvendt forebyggende. ”På et tidspunkt valgte en mand at komme her på Vejlefjord, før han skulle opereres. Han trænede en uge i varmvandsbassin op til den hofteoperation, han skulle igennem. Med stor succes. For han havde som følge af sine hofteproblemer fået svækkede muskler, hvilket han vidste ikke ville gøre det lettere for ham bagefter. Så han valgte at blive genoptrænet før operationen. Fak-tisk skulle han som resultat heraf kun have ganske lidt genoptræning bagefter, selv om han på tidspunktet for operationen var 92 år,” supplerer Anne Schmidt-Hansen med smil i stemmen.

Man kan frit benytte alle faciliteter som varmtvandsbassin m.v. under rekreations-ophold på Vejlefjord.

Vejlefjords rekreationsophold er anerkendte og det er derfor muligt at søge tilskuad hos ”Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive bor-gere“, ligesom sygesikringen Danmark yder tilskud. Hvis man er omfattet af en forsikringsordning, kan man kontakte sit forsikringsselskab. Men man kan selvfølgelig også komme som privatkunde uden lægehenvisning. Læs mere på www.vejlefjord-behandlings-center.dk

11

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

Spyfl uelarver– naturens kirurger

Larver renser vanskelige sår med skånsom præcision på fl ere danske sygehuse – bl.a. i Randers, hvor både patienter og personale har vænnet sig til de kriblende og krablende medhjælpere.

• Af Kirsten Olesen · Redaktionen@raskmagasinet.dk

Videnskaben er smart, men naturen er af og til endnu smartere. Også på sundhedsområ-det, hvor landvindinger kan blive overhalet indenom, f.eks. når bakterier vænner sig til at modstå den medicin, der skulle udrydde dem.

Så gælder det om at gå nye veje og måske vende blikket mod glemt viden fra folkemedi-cin eller andre kulturer. For hvem ved, hvad der kan opstå af interessante nye muligheder, når gammel viden og ny bliver forenet?

Dette gælder f.eks. på et af de områder, som breder sig, bl.a. fordi antallet af sukkersygepa-tienter stiger kraftigt: Behandling af vanskelige sår.

Her har naturen fået adgang under strengt kontrollerede forhold i form af et kriblende og krablende, men både 100 pct. naturligt, effektivt og bivirk-ningsfrit middel: lucilia sericata, hvilket på godt dansk betyder spyfl uelarver.

Honning, larver og sølvEt af de steder i landet, hvor spyfl uelar-verne jævnligt tages i brug som et ef-fektivt supplement til kirurgi og medicin, er i sårambulatoriet på Regionshospitalet Randers.

Her afprøver man løbende et bredt sor-timent af behandlinger – også dem, som egentlig var gået i glemmebogen, men får en ny chance, når videnskaben får grå hår i hovedet.

Ud over larvebehandlingen er det f.eks. honning, der for 4.000 år siden var et skat-tet sår-lægemiddel i den ægyptiske kultur og desuden kendes fra folkemedicinen som middel til at hele sår. Et andet eksempel er sølv: Man kan i dag få bandager, der er imprægneret med ioniseret sølv; sølvet frigives langsomt, når det går i forbindelse med såret.

”Vi ser os hele tiden om efter nye metoder, men er faktisk også tvunget til at gå nye veje, bl.a. fordi nogle bakterier udvikler resistens over for antibiotika,” fortæller sårsygeplejerske Annette Dam Bennick fra sårambulatoriet.

Nogle siger bvadr ...Men tilbage til spyfl uelarverne. De har stille og roligt ”bredt sig i sår-verdenen, efterhånden som fl ere og fl ere har prøvet metoden af, og forskning har belyst effekten,” som Annette Dam Bennick udtrykker det.

Selv har hun samarbejdet med larverne i fi re-fem år – og er begejstret. For larvebehand-lingen er efter hendes erfaring en skånsom og effektiv behandling til dødt væv, og den har in-gen bivirkninger ud over lidt kriblen og krablen og i nogle tilfælde en fornemmelse af smerte. Desuden kan den ofte anvendes hjemme hos patienterne selv, så de undgår at blive indlagt.

På Randers Regionshospital anvendes larver, som først er lagt i ”teposer”. De sterile larver forsegles

i en bio-bag, inden de lægges direkte på såret.

Foto: Helle B Larsen, Regionshospitalet Randers.

På Randers Regionshospital anvendes larver, som først er lagt i ”teposer”. De sterile larver forsegles

i en bio-bag, inden de lægges direkte på såret.

Foto: Helle B Larsen, Regionshospitalet Randers.

12

· Andrologi· Anæstesi

· Bryst- og organkirurgi· Ergo- og Fysioterapi

· FertilitetUdredning og behandling

· Gynækologi· Helbredsundersøgelse

Forebyggende, lungemedicinsk og allergi

· Hudlægecenter · Idrætsklinik· Karkirurgi

· OrtopædkirurgiSkulder, albue, hånd, knæ, fod og underben

· Plastikkirurgi Bryst, mave og øjne

· Psykolog· Rheumatologi· Rygcenter

· 3D/4D scanning· Tumorkirurgi

· Ultralyd, røntgen og MR· Øre-, næse- og halskirurgi

Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikrings­selskaber, indgår i samarbejde om uddannelse af sundhedspersonale, er medlem af sammen slutning af Danske Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite.

Få en kvalitetsoplevelseuden ventetid

Saralyst Allé 50 · DK-8270 Højbjerg · Tlf. 86 27 76 26 · www.ciconia.dk

ARO

S KO

MM

UN

IKAT

ION

Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førendeprivat hospitaler. Vi tilbyder kompetent og effektiv behand ling inden for 19 forskellige specialer. Og du kan undgå frustrerende ventetid. Som patient er du i centrum i hele forløbet. Gennem både under søgelse, behandling og eventuel genoptræning er dui trygge hænder hos vores dygtige speciallæger, der hartop moderne udstyr til rådighed.

Vi har over 50 af landets førende og mest erfarne special-læger tilknyt tet, og det hele foregår med menneskelig omsorg i moderne, trygge omgivel ser. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital.

808-076 Rask 105x297.indd 1 30/03/09 13:11:09

Så også patienterne er glade for larvebehandlingen, fortæller hun, selv om mange lige skal overvinde en psykologisk barriere og ”vænne sig til tanken om at anvende levende væsener som behandlingsform.”

”Altså, nogle siger måske bvadr ..., når de får at vide, at der er larver inde i posen. Men når vi forklarer, at larverne er sterile og i øvrigt fortæller om, hvordan behandlingen virker, så synes patienterne faktisk det er helt ok,” siger Annette Dam Bennick og tilføjer, at hun til dato ikke har mødt én eneste patient, der sagde nej til behandlingen.

Tværtimod har nogle patienter selv spurgt, om det ikke var en idé at forsøge med de der larver, som de havde hørt om ...

Løs vægt og te-poserDet er dog ikke hver dag, larverne kommer i sving på afdelin-gen. Hun anslår, at det måske sker en gang hver tredje måned, at personalet kigger på hinanden og siger: Skulle vi prøve larveterapi her?

”For vi bruger larverne med stor omhu og tænker altid på patientens samlede situation, når vi vælger blandt de mange behandlingsmuligheder – de er jo blot én af fl ere muligheder,” siger hun.

Larverne kan bruges på to måder: Den ene er som ”frie larver”, der drysses i såret i løs vægt og derefter forsegles med bandager og – når de har spist sig store og gjort deres arbejde – spules ud af såret igen.

Den anden, som de anvender i Randers, er ”tepose”-modellen. Her forsegles de sterile larver i en bio-bag, altså en slags tepose, der kan lægges direkte på såret – og fjernes i et snuptag efter tre dage. Larverne er i det tidsrum vokset fra riskorn-størrelse til en længde på godt en centimeter. Og så er deres dage talte:

”Jeg drukner dem i et glas vand, og derefter bliver de destrueret sammen med alle de andre sårbandager,” siger Annette Dam Bennick og tilføjer, at det er nødvendigt, for hvis man lod dem ligge, ville larverne fortsætte deres livscyklus, forpuppe sig, blive til spyfl uer, lægge æg, og ... så det får de ikke en chance for her.

Larver kommer også til kortLarverne, der fremstilles i Tyskland eller England, er iføl-ge hende eminente til især én opgave: At rense sår for dødt væv. Det gør man også kirurgisk, og knivene kan sjældent helt undgås, men visse gange er det vigtigt ikke at komme til at fjerne så meget som en stump af det sunde væv, når man renser. Og den opgave klarer lucilia sericata helt suverænt: Deres speciale er, at de kun spiser dødt væv – en skelnen, som andre spyfl ue-arter ikke tager så nøje.

Men larverne har også deres begrænsninger:”Ja, der er også sår, hvor larverne kommer til kort,

nemlig ved tørre, sorte og skorpede sår. Larver skal nemlig have fugt for at deres virksomme enzymer kan arbejde,” fortæller hun.

Desuden kan de ikke bruges alle steder på krop-pen, for larver er levende væsener, der dør, hvis de f.eks. bliver udsat for tryk. Så selv om larveterapi bruges mod visse liggesår, så går det ikke ved sår, der ikke kan afl astes for tryk – patienten kan simpelthen ligge larverne ihjel.

Kurophold for allePsoriasisbehandling, plager gigten, er du stresset,skal du genoptrænes, eller trænger du til rekreation?Besøg et af vore dejlige kurhoteller i Slovakiet.

Individuelle rejser Grupperejser.

Priser fra 6.000 kr.

Psoriasisbehandling,

www.zieberejser.dk • Tlf. 86 49 23 21

Gammel ven – og fjendeSpyfl uelarvens evner som sårrenser er bl.a. kendt fra skyttegravene under Første Verdenskrig. Nu er larverne imidlertid også fl yttet ind på hospitaler over hele landet.

• Af Kirsten Olesen · Redaktionen@raskmagasinet.dk

Ofte signalerer spyfl uer fordærvede madvarer, døde kroppe og uhumskheder.

Ikke desto mindre har den almindelige blå spyfl ue en fætter, der er trådt i lægevidenskabens tjeneste: Lucilla sericata, også kal-det guldfl uen. Den træffer vi ikke så hyppigt hjemme i stuen, men dens larver er de senere år rykket inden døre på en række danske og udenlandske hospitaler.

Når man renser guldfl uens larver og holder øje med, hvad de foretager sig, kan deres forkærlighed for dødt væv nemlig bruges positivt. Og det har fl ere og fl ere hospitaler for længst erkendt. Derfor kan man i dag som sår-patient blive mødt med et tilbud om spyfl uelarve-behandling på sygehuse over hele landet, fra Thisted til Bispebjerg.

Rene sår i skyttegraveneEffekten af spyfl uens arbejde blev meget tydelig i forbindelse med Første Verdenskrig. En dag i 1917 modtog den amerikanske læge W.S. Baer to soldater, der var hentet fra skyttegravene. De havde mirakuløst overlevet syv døgn i vejr, vind og mudder samt – skulle det vise sig – masser af spyfl uer, til trods for, at de havde store sår på kroppen.

Sårene var levende af maddiker fra spyfl uerne, men da larverne blev fjernet, dukkede fi ne, rene sår op, og dr. Baer noterede i journalen, at havde det ikke været for tørst og sult, var soldaterne faktisk i glimrende form.

Den oplevelse gav lægen noget at tænke over, så efter krigen gav han sig til at forske i kombinationen sår og spyfl uer. Resul-tatet var, at fl ere end 200 hospitaler brugte spyfl uelarver som levende mikro-hjælpere omkring 1935.

Da penicillinet kom på banen, blev larverne imidlertid forvist tilbage til naturen, og behandlingsmåden gik mere eller mindre i glemmebogen. Indtil nu.

Fra Australien til NapoleonMen faktisk var dr. Baers opdagelse ikke helt ny dengang i 1917: Den første skriftlige beretning om larvebehandling i Europa stam-mer helt tilbage fra 1557, og metoden var ret udbredt i renæs-sancens lægekunst.

Da europæerne fi k indblik i den indianske Maya-kultur opda-gede de, at behandlingen også var kendt på de mellemamerikan-ske breddegrader, og det samme har vist sig at gælde Australiens urbefolkning. Desuden fortæller historiske kilder, at mange euro-pæiske militærlæger, bl.a. Napoleons overkirurg, gennem tiden har observeret, at sårede soldater, der fi k besøg af spyfl uelarver, blev betydeligt mindre syge, end andre sårede soldater.

Fidusen var dengang som nu, at det døde væv i sår skal fjernes, da det ellers afgiver giftstoffer, som kan forhindre såret i at hele – og den opgave er som skabt for spyfl uelarven. Desuden spiser den tilsyneladende visse bakterier, og man mener, at dens sekret muligvis indeholder bakteriedræbende stoffer. (kilder: layscience.net, timesonline.com, British Medical Journal m.fl .)

Ny Forskning: Larver er lynhurtigeEt team af britiske forskere har nu set på, hvor god behandling med spyfl uelarver er i forhold til traditionel behandling med en vandbase-ret gele, når det gælder kroniske, åbne sår på benene.

Forskerne har undersøgt, om det har noget på sig, at spyfl uelarver renser sårene hurtigere end geleen – og at de på samme tid stimule-rer sårheling og mindsker infektion.

Konklusionen er, at ja, der er ingen tvivl om, at larverne renser sårene betydeligt hurtigere, end geleen – hele fem gange hurtigere. Til gengæld er der ingen tegn på, at larvebehandling får sårene til at hele hurtigere eller mere effektivt, end gele – de to metoder bruger lige lang tid på opgaven.

Forskerne har fulgt 267 patienter med mindst ét sår, hvor dødt væv dækkede en fjerdedel af såret eller mere. Patienterne blev tilfæl-digt valgt ud til tre behandlingsmåder: Nogle fi k drysset ”frie” larver i såret, andre fi k poser med larver lagt på såret, mens de sidste fi k standardbehandling. Patienterne blev fulgt i 12 måneder.

(Kilde: British Medical Journal og timesonline.com)

Dødt væv i kroniske sår skal fjernes, da det ellers afgiver giftstof-fer, som kan forhindre såret i at hele.

Tal om kroniske sårGodt 1 pct. af danskerne lider af kroniske sår:• 18-20.000 danskere har kroniske sår som følge af

dårligt blodomløb.• 8-10.000 har kroniske diabetes sår.• 10-20.000 har tryksår, f.eks. liggesår.• Sårbehandling lægger beslag på 2-4 pct. af de

samlede danske sundhedsudgifter.• 25-30 pct. af sygeplejerskernes tid i den primære

sundhedssektor går med pleje af sår.

(Kilde: www.bispebjerghospital.dk)

Foto

: Hel

le B

Lar

sen,

Reg

ions

hosp

itale

t Ra

nder

s.

1414

Få smertelindring!VelloFlex® magnetmadras hjælper dagligt mange tusinde mennesker til en behagelig og smetefri hverdag. Under søvnen forbedrer VelloFlex® mag-

neterne kroppens blodcirkulation hvilket med-føre smertelindrende effekt.

Dokumenteret effekt*I mere end 10 år har Vello Scandinavia produ-

ceret VelloFlex® magnettopmadrassen med ind-syede VelloFlex® magneter som i kliniske studier

har resulteret i en effektiv smertelindrende.

Vi lover og garanterer!VelloFlex® madrassen er et 1. klasses produkt, hvorfor vi

stiller 3 års garanti på eventuelle fabrikations fejl, samt hele 30 års garanti på VelloFlex® magneterne.

GRATIS brochureRing idag og få en uforpligtende snak med vore konsulenter og bestil en gratis brochure hvor de kan læse alt om smer-telindring.

Tlf.: 7521 1110

- Madrassen der gør dig smertefri

Normalpris kr. 4.995,-

Kampagne PRIS

2.495,-

DE PatENtEREDE VELLOFLEX® MaGNEtER I MaGNEtMaDRaSSEN aFHJÆLPER DIG BL.a. MED SYMPtOMER SOM: • Muskelkramper• Rygsmerter• Spændinger• Led smerter• Smerter i knæ• Kramper i benene• Spændingshovedpine• Søvnproblemer• Sportskader Klassificeret som medicinsk udstyr i klasse 1

KLaSSIFIcEREt

SOM MEDIcINSK

uDStYR!!

*) E

ccle

s N

.K.,

A C

riti

cal R

evie

w o

f R

and

om

ized

Co

ntr

olle

d T

rial

s o

f St

atic

Mag

net

s fo

r Pa

in R

elie

f,

The

Jou

rnal

of

Alt

ern

ativ

an

d C

om

ple

men

tary

Med

icin

e, V

ol.

11, N

o. 3

, 200

5, p

495-

509.

Vi ønsker alle at sove godt om nat-ten, men skal man tidligt op om mor-genen er søvnen særdeles vigtigt. Inga vågnede ofte meget tidligt om morgenen. Men det er slut nu efter Inga købt en magnettopmadras for sine smerter i ryg og knæ.”Selv efter et par nætter kunne jeg mærke effekten - nu kan jeg gå to kilometer uden mine knæ gør ondt. Jeg kan nu bevæge mig meget lettere på trods af mine ryg- og knæsymp-tomer. Tidligere vågnede jeg op til flere gange om natten, nu sover jeg roligt og komfortabelt uden søvnpro-blemer.

Det er mig en glæde at magnetma-drassen, har givet mig fuld nattesøvn samt en smertefri dagligdag”.

Nils har i mange år også haft proble-mer med at sove. Efter at have brugt magnetmadrassen er der sket store ændringer. ”Jeg vågner virkelig vel udhvilet og føler mig frisk i led og muskler og er ikke er så stiv om morgenen som før. Vores helbred har ændret alt, siden vi begyndte at sove på VelloFlex® magnetmadresserne og vi kan klart anbefale dem til alle der har samme problemer som os”.

Vi kom af med smerterne og sover nu bedre!

Inga og Nils blev smertefrie og sover nu godt om natten.

Få en gratis ferie i ThailandOvervejer du en laseroperation af øjnene eller nemt at komme af med nogle overfl ødige kilo, er det så billigt i Thailand, at rejsen er betalt. Der er store penge at spare ved kosmetiske operationer, men man skal se sig for.

RASK Magasinet, Bangkok: Hvis man alligevel har besluttet at få foretaget en skønhedsforbedrende operation – alt fra laserbe-handling af øjnene til brystforstørrelser og fedtsugninger – så kan man på sin vis få en gratis ferie i Thailand. Besparelsen ved at få behandlingen foretaget dér, i forhold til den pris, man må af med herhjemme, betaler nemlig snildt rejsen eller mere.

Størstedelen af de turister, der slår ferien sammen med et hospitalsbesøg i Thailand, foretrækker mere simple operatio-ner. Altovervejende drejer det sig om tandlægebehandling eller øjenoperationer, hvor man ved hjælp af en laseroperation kan smide brillerne. På Bangkok Hospital laver man godt tusind af den slags operationer om året for turister, og der er masser af penge at spare. For godt 10.000 kr. kan man få opereret begge øjne – mens den danske pris er godt tre gange så høj. Dermed er turen derned rigeligt betalt.

Store besparelser på operationer og behandlinger i ThailandFor de lidt større indgreb som fedtsugninger, større eller mindre bryster eller operation af øjenlåg lyder besøgstallet på godt 400 turister årligt. Og her er besparelserne typisk endnu større. Men det er – naturligvis – ikke noget man bør gøre uden først at have

• Tekst og foto: Carsten Vitoft og Sten Thorup Kristensen · Redaktionen@raskmagasinet.dk

Store penge at spare i ThailandBehandling Thailand Omregnet HAMLET Thai Bath til DKr. kroner Priser er fra:HeldbredstjekVital (14-30 år) 2.650 424 1.550Supreme (30-45 år) 9.720 1.556 5.000Ultimate (over 45 år) kvinde 21.840 3.497 7.800Ultimate (over 45 år) mand 15.680 2.510 6.800

Laseroperation af øjneKonsultation 1.700 272 1.800Standard 1 øje 35.000 5.604 13.000Standard 2 øjne 62.000 9.926 27.000Custom Vue 1 øje 42.000 6.724 18.000Custom Vue 2 øjne 75.000 12.008 38.000

FedtsugningMave og sideben 120.000 19.212 30.000Lår og bagedel 140.000 22.414 30.000Mave , sidenben, lår og bagdel 200.000 32.020 43.000

OperationerUdskiftning af knæ 400.000 64.040 111.000Udskiftning af hofte 400.000 64.040 111.000

PlastikkirugiBrystløft – saltvand 100.000 16.010 40.000Brystløft- silikone 110.000 17.611Tunge øjenlåg – (ovre eller nedre) 32.000 5.123 15.000Tunge øjenlåg – (ovre og nedre) 53.000 8.485Ansigtsløft 100.000 16.010 40.800

Bumrungrad i Bangkok er et af de store hospitaler, hvor man kan forvente vestlig standard.

Kilde Thailand: Bangkok Hospital, priser er vejledende.Kilde Danmark: Privathospitalet Hamlet – oplyst som fra-priser på www.hamlet.dkValutakurs: 100 thailandske bath koster 16 danske kronerIkke alle operationer er direkte sammenlignelige, og der kan være uoplyste tillægs-priser ved særlige forhold

VEJLEFJORD BEHANDLINGSCENTERSanatorievej 26 | 7140 Stouby

Tlf. 7682 3333 | sekretariatet@vejlefjord.dkwww.vejlefjord-behandlingscenter.dk

Rekreation og genoptræning

Målrettet, individuel genoptræning i fredelige, smukke omgivelser

Afkort sygeforløbet og få livsglæden tilbage!

Rekreation 50 x 60.indd 1 23-02-2009 09:21:57

1616

Forkæl dine sanser ...Thalasso Vital Days2 overnatninger inklusive wellnessbehandlinger2 gange 3-retters aftenmenu2 gange morgencomplet

1. dag: Luksus Thallassobad med 270 massagedyser2. dag: 2-hånds olie-kropsmassage

Wellnessområdet er reserveret eksklusivt for vore wellnessgæster til fri afbenyttelse dagligt fra kl. 10:00 til 15:00. Te og kaffe nydes ad libitum – badekåbe udlånes gratis

Tilbud pr. person fra søndag til onsdag

Komfort Enkeltværelse DKK 2.224,- Dobbeltværelse DKK 2.064,-

Romantik Enkeltværelse DKK 2.384,- Dobbeltværelse DKK 2.224,-

Galerie Enkeltværelse DKK 2.384,- Dobbeltværelse DKK 2.224,-

Grazer Platz 1 · D-24988 Oeversee · www.historischer-krug.de

Tlf.: +45 4630 9400 · Fax: +45 4630 780

Vi glæder os til at byde Dem velkommen og forkæle Dem som gæst hos os. Historischer Krug ligger kun 10 minutters kørsel fra den Dansk/Tyske grænse.

Vi taler dansk.

Grazer Platz 1 · D-24988 Oeversee · www.historischer-krug.de

Vi er en forening, der støtter sygdomsramte erhvervsaktive mennesker med tilskud til et rekreationsophold, såfremt man har været udsat for en arbejdsskade eller har fået en sygdom der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde. Formålet med tilskuddet er, via et rekreationsophold, at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvem kan få støtte?Erhvervsaktive borgere samt personer der har været på revalidering.

Du skal opfylde tre betingelser:• Du skal være erhvervsaktiv og skal efter et rekreationsophold afholdt i

sygemeldingsperioden være i stand til, umiddelbart efter opholdet, at genoptage et arbejde

• Opholdet skal være afsluttende led i sygdomsbehandling• Opholdet skal anbefales af en læge

Der ydes støtte til:• Ophold i Danmark på anerkendte rekreationssteder

(se www.sygdomsramte-borgere.dk eller rekvirer liste hos foreningen)• Ophold på kuranstalter i udlandet• Almindelige charterrejser under varme himmelstrøg, såfremt det

anbefales af læge

Der ydes ikke støtte til storbyferie og kør-selv-ferie.

Ansøgningsskema:Ansøgningsskema hentes på foreningen hjemmeside eller ved at ringe til foreningen. Tilskud kan variere efter omstændigheder og sygdommens karakter. Generelt ydes tilskud på 3.000 kr.

Der bevilges ikke tilskud med tilbagevirkende kraft.

Kontakt til foreningen:Telefon 2094 1832 - tirsdag & torsdag mellem 10-12

Tilskud til rekreationsopholdEr du erhvervsaktiv – og har du brug for et rekreationsophold?

Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

A world of care – Bumrungrads motto fortæller historien om et globaliseret sundhedsvæsen.

undersøgt vilkårene. Viser der sig efterfølgende problemer, er det meget sværere at udrede trådene, end hvis man går til en dansk klinik. Besværet kendes også fra den anden side. Et af de store private hospitaler, Bangkok Hospital, foretager stort set ikke skøn-hedsbehandlinger, oplyser marketing manager Chris Sharasuvana.

Dette skyldes netop, at denne type behandlinger erfaringsmæs-sigt relativt ofte medfører juridiske tovtrækkerier, der handler om, hvor vidt lægerne har gjort deres job godt nok eller om patienten bare har haft urealistiske forventninger. Til gengæld kan Chris Sharasuvana give et godt råd til danskere, der ønsker at få foreta-get behandlinger i Thailand. For det første kan man vælge en af de tre store og anerkendte private hospitalskæder. Det er, foruden Bangkok Hospital, hospitalskæden Bumrungrad og Bangkok Nursing Home (BNH). Men derudover fi ndes der en lang række mindre klinikker. Mange af dem er udmærkede – men ikke alle, og det gælder om at skille de gode fra de mindre gode.

Certifi ceringer giver tryghed, men se alligevel stedet først Netop for at give patienterne tryghed, fi ndes der forskellige certifi ceringsordninger, der er internationalt anerkendte. For at blive certifi ceret skal hospitalerne og klinikkerne leve op til visse standarder, og der bliver løbende holdt kontrol med, at de også gør det. Den fi neste certifi cering er Joint Commission Inter-national Accreditation Standards for Hospitals – JCI – som de amerikanske forsikringsselskaber kræver. Den er dog ualmindelig. Andre certifi ceringer kan man med fordel tjekke på internettet først. ISO-certifceringerne på dette område giver for eksempel, ifølge Chris Sharasuvana, ikke nogen garanti for den lægefaglige standard, men kun for effektivitet.

I tropiske områder har infektioner let spil, og derfor er det ekstra vigtigt at lægge vægt på renligheden. Selv om man ikke kan se, om et miljø er sterilt eller ej, anbefaler Chris Sharasuvana

alligevel at bruge synsindtrykket i første omgang. Altså: Man skal se klinikken, før man siger ja til behandlingen og betaler pengene. Ser det ikke rent og ordentligt ud, bør man gå igen.

Links:www.bnhhospital.comwww.bangkokhospital.comwww.bumrungrad.com

1717

www.totalteam.dk Medlem af Dansk Erhverv og FVD

• Venter du på en plejehjemsplads?

• Er du blevet sendt for tidligt hjem fra hospitalet?

• Er du utryg ved at lade din pårørende være alene hjemme, når du er på arbejdet?

• Vil du tilbringe din sidste tid i eget hjem?

Der findes et alternativ! Vi tilbyder døgnpleje i eget hjem.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe.tlf. 70 25 17 71

Spist af en haj eller ædt af en krokodilleFrygt for hajer eller krokodiller kan være velbegrundet, hvis man bader i en fl od på Borneo, fra kysten i Northern Territory i Australien eller langt ude i havet ved Sydafrikas eller Floridas kyster. Men før man panikslagent afbestiller sin ferie, skal man lige huske at få dimensionerne med. Faktisk døde der i 2008 kun 4 mennesker på verdensplan som følge af hajangreb.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Giftslanger er år sdag til så mange som 100.000 dødsfald

om året på verdensplan.

Andre dyr er meget farligereMyg er ikke farlige i sig selv, men kan overføre en parasit, der giver malaria, så de har årligt millioner af dødsfald på samvittigheden. Hvis man således ser bort fra myg, så er det en almindelig antagelse, at verdens farligste dyr er store rovdyr. Det er de imidlertid ikke, når man ser på antallet af mennesker, der dør efter nærkontakt med dyr. Giftslan-ger er årsag til omkring 100.000 dødsfald årligt, specielt i Indien. Herefter er menneskets bedste ven, hunden, med på hitlisten med rundt regnet 50.000 dødsfald om året på samvittigheden. Bier og hvepse tegner sig for 40.000 dødsfald, men så er der langt ned til seriøst farlige dyr. Skorpioner er farlige – ja vist. Men kun omkring 2.000 mennesker dør årligt som følge af bid fra skorpioner – de fl este i Mexico. Elefanter tramper omkring 100 mennesker ihjel især i Asien. Her er forklaringen de mange elefan-ter, der anvendes til at hjælpe mennesker med det hårde arbejde – det er de langt fra altid tilfredse med og kan gå amok, når de har fået nok. Leoparder, løver og tigre koster samlet omkring 80 mennesker livet om året, mens hyæ-ner tager sig af omkring 50. Langt færre dør som følge af angreb fra bøfl er, der ellers regnes som et meget farligt dyr. Enkelte dødsfald er registreret som følge af sammenstød med giraffer. Endelig dør omkring 50 mennesker hvert år efter at have svømmet ind i giftgopler som bægergoplen eller irukandjien, (en ekstremt giftig lillebitte gople, der har giftpigge) i de australske farvande.

Frygt for hajer eller krokodiller kan være velbegrundet, hvis man bader i en fl od på Borneo, fra kysten i Northern Territory i Australien eller langt ude i havet ved Sydafrikas eller Floridas kyster. Men før man panikslagent afbestiller sin ferie, skal man lige huske at få dimensionerne med. Faktisk døde der i 2008 kun

Giftslanger er år sdag til så mange som 100.000 dødsfald

om året på verdensplan.

Spektakulære nyheder om at et menneske er blevet ædt af en krokodille, optræder med mellemrum i medierne. Senest er en 11-årig pige i marts måned i år blevet angrebet og dræbt af saltvandskrokodiller i Northern Territory i Australien, den delstat som Crocodile Dundee har gjort kendt overfor et verdenspubli-kum. Den blotte tanke om enorme krokodiller kan få koldsveden frem på panden hos de fl este. Men man skal nok slå koldt vand i blodet. For rent faktisk bliver ikke ret mange mennesker – og slet ikke turister – ædt af krokodiller. Det skyldes først og fremmest, at der ikke fi ndes store krokodiller så forfærdeligt mange steder i verden og dernæst, at de færreste hopper i vandet, når de ved, at der bevisligt er krokodiller. Hvis man alligevel frister skæbnen, så kan man med god ret sige, at man simpelthen er for dumdri-stig. I Northern Territory har miljøministeren Alison Anderson den holdning, at mennesker skal lære at leve med det faktum, at der fi ndes mange krokodiller i delstaten. ”Vi lever i et område med krokodiller. Vi bør ikke leve i den illusion, at en eller anden over-ordnet plan kunne have hindret et angreb. De vil dræbe i dag, de dræbte i går og de vil dræbe i morgen,” sagde hun for nylig i forbindelse med angrebet på den 11-årige pige. Det samlede antal dødsfald som følge af krokodilleangreb opgøres med nogen usikkerhed til at være mellem 1.500 og 2.000 mennesker årligt. De fl este dødsfald sker i Afrika og i Sydøstasien.

Hajerne gemmer sig i dybetHajangreb kan måske i en endnu højere grad gøre mange men-nesker panikslagne. For hajer svømmer i havet og gemmer sig i dybet, så man ikke opdager dem, før de siger ’haj-haj’. Australien er et af de steder i verden, hvor der registreres mange hajangreb. Myndighederne angiver, at der gennemsnitligt er omkring 15 hajangreb om året i Australien, men at kun en eller to personer

dør af det. For at blive en hajs bytte skal man selvsagt færdes der, hvor der er store hajer. En australsk dykker blev f.eks. angrebet i foråret 2007 af en tre meter lang hvidhaj, da han dykkede på 8 meters dybde ved Australiens Sydøstkyst. I 2008 døde en teenager i samme farvand, da han blev angrebet af en dobbelt så stor hvidhaj, mens han surfede 50 meter fra kysten.

18

Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræft-fremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.

du ma

godt!

hajen over næsen, gerne med et redskab, men også med knyttet næve. Som regel resulterer et sådant slag i, at hajen træk-ker sig tilbage – i hvert fald midlertidigt. Man skal forsøge at komme op af vandet så hurtigt som muligt, men hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man fortsætte med at slå hajen over næsen. Kommer den helt tæt på, kan man forsøge at kradse den i øjne eller gæller, som er sårbare områder for hajen. Man skal under ingen omstændigheder forholde sig passivt, for hajer respekterer størrelse og kraft, altså en tilsyneladende stærkere modstander.

59 registrerede tilfælde af uprovokerede hajangreb i 2008The International Shark Attack File, ISAF, der er hjemhørende på Florida Museum of Natural History, har for nylig offentliggjort tal for 2008. ISAF har nærmere under-søgt 118 tilfælde af såkaldt interaktion mellem hajer og mennesker i hele verden. Blandt disse har 59 tilfælde vist sig at være såkaldte uprovokerede hajangreb, der bliver defi neret som tilfælde, hvor en haj i sit naturlige habitat uprovokeret angriber et menneske. Året før var det samlede antal 71, mens det i år 2000 lå på 79. Selv om der ses en svag tilbagegang i nævnte tal, så er antallet af hajangreb det seneste hundrede år steget år for år, hvilket dog ikke betyder, at hajer angriber oftere og oftere. Forklaringen er ifølge ISAF den simple, at fl ere og fl ere mennesker ophol-der sig i vandet.

De 59 hajangreb i 2008 resulterede i 4 dødsfald, hvilket er på niveau med døds-fald i perioden 2001 til 2008, hvor gen-nemsnitstallet er 3,9 pr. år. I 2008 fandt de fi re hajangreb med dødelig udgang sted i h.h.v. Mexico, hvor to mennesker døde, i Australien og i Californien. Færre og færre dør som følge af hajangreb, fordi sikker-hed og behandlingsmuligheder samtidigt er øget betragteligt og fordi der generelt er større opmærksomhed på faren ved badning i visse farvande.

Florida er et godt sted at blive angrebet af en hajDet er en ofte fremført myte, at risikoen for at blive angrebet af en haj er størst i Australien. Det er imidlertid ikke tilfældet. I 2008 skete 32 angreb alene i Florida

ud af samlet 59 angreb på verdensplan. Forklaringen er ifølge direktøren, George H. Burgess, for International Shark Attack File, at specielt Volusia County i Florida har en meget høj koncentration af aktive vandsportsfolk og turister. Mere end halv-delen af de angrebne er da også surfere og svømmere, mens personer, der har snorklet, kun i mindre grad er blevet an-grebet, nemlig knapt 8 %. Der er evidens for, at stærk bevægelse og plasken kan virke tiltrækkende på hajer.

Men hvad gør man så, hvis man er under angreb af en haj? ISAF anbefaler en proaktiv respons. Man kan prøve at slå

Hajangreb er stærkt overvurderede. Hajer tegner sig kun for i gennemsnit 3,9 dødsfald pr. år.

Menneskets bedste ven ligger højt oppe på hitlisten, idet omkring 50.000 mennesker i hele verden årligt dør efter angreb af hunde.

19

Grethe er 72 år og bor i en hyggelig lejlighed med masser af grønne om-råder omkring sig. Med årene føltes det anstrengende at tage den daglige gåtur i området, for ikke at tale om turen over i centeret, når hun skulle handle.

Mobil igen- Rigtig mad og daglig motion er jo alfa og omega for at holde sig frisk og aktiv. Men med min stive krop var det ikke mere så let at motionere. Jeg læste om de nye Fishermans FreshTM omega 3 kapsler med muslinge- og fi skeolie i mit ugeblad. Jeg blev nysgerrig og gik ind til Matas. Her anbefalede de mig at begynde med at tage 2 kapsler hver morgen og aften. Allerede efter de første uger mærkede jeg en enorm forskel. Jeg havde ikke drømt om, at jeg kunne føle mig så godt tilpas så hurtigt. Jeg følte mig mere elastisk i kroppen og det var lettere at komme op af læne-stolen og rundt i lejligheden. Det var som om kroppen virkelig manglede olien, fortæller Grethe. Jeg har også bemærket at mine øjne føles mindre tørre og jeg

er holdt op med at gå og småspise så meget, som jeg gjorde før.

Hvad er Fishermans Fresh olien?I dag er det et velkendt faktum, at omega 3 fedtsyrer er livsvigtige. De er gode til at bevare smidige muskler og de kan hjælpe med at bevare et sundt hjerte og kredsløb.Fishermans Fresh er en ganske særlig omega-3 rig olie med en speciel fedtsyre-profi l, der ikke fi ndes i andre fi skeolier. Det er kilden til olien, der gør den speciel. Fedtsyrerne i Fishermans Fresh kommer fra både muslinger og fi sk. Hver eneste

produktion analyseres for friskhed, da producenten har særlig strenge krav hertil.

Yderligere infoVed at ringe til producenten New Nordic’s kundeinformation på telefon 46 33 76 00 kan du få besvaret spørgsmål om Fisher-man’s Fresh og omega 3.

Fakta om Fisherman’s Fresh• Fisherman’s Fresh sælges i Matas, helse- butikker og ved bestilling på apoteket. Her

kan du få råd og vejledning af personalet.• Fisherman’s Fresh kapslerne har en unik fedt-

syreprofi l.• Fisherman’s Fresh overholder særlige kvalitet-

skrav til friskhed.

Grethe’s historie:Grethe har altid gået ture for at holde sig frisk. Med årene er Grethe dog blevet mere stiv i krop-pen. I januar begyndte Grethe at tage de omega 3 rige Fishermans Fresh™ kapsler. - Allerede efter et par uger følte jeg, at det blev bedre. Fishermans Fresh har haft stor betydning for mine daglige gåture.

Annonce

Nu kan jeg endelig gå lange ture igen!

Kurophold og udrensning på polskPolen ligger kun ganske få kilometer væk, landet har en vidunderlig smuk kystlinie og har tradition for kurophold. GT-Rejser er et rejsebureau, der har specialiseret sig i alle slags rejser til Polen. Specielt i egentlige kurophold med en række for krop og sjæl livgivende behandlinger samt ophold, hvor der fokuseres på udrensning og vægttab. Resultatet er for mange et betydeligt bedre velvære, et fornuftigt vægttab og et bedre immunforsvar.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Lige ud til den polske Østersøkyst ligger Swinousjscie. Byen ligger malerisk for en-den af en dyb indsejling omkranset af høje træer. På begge sider af indsejlingen er der bløde strande, så langt øjet rækker. I Swinousjscie ligger også kursanatoriet Po-laris, der tilbyder en lang række behandlin-ger i tilknytning til et kurophold. Kursana-toriet har tilknyttet højtuddannede læger og sygeplejersker og et længere kurophold indledes altid med en indledende samtale med en læge, så man kan få målrettet behandlinger og ophold individuelt.

Et kurophold kan lindre mange lidelserEt kurophold kan lindre og behandle mange forskellige lidelser. Blandt de man-ge mulige behandlinger, der tilbydes på Polaris, er for eksempel behandling med infrarøde stråler, der anbefales ved kronisk ledbetændelse, ved nervesmerter og til regenerering af hud og væv. Men der tilbydes også fl ere typer af vandstrålemas-sage, undervandsmassage samt saltvands- og mineralbade, der virker lindrende mod gigt, muskelsmerter, hudsygdomme og i visse tilfælde mod migræne.

Udrensning og slankekur gør underværker Et 10-dages slankeophold, der eventuelt kan kombineres med kurbehandlinger, er samtidigt en udrensningskur. Gennem mange år har Hotel Polaris, der er god-kendt som kursted af de polske myndig-heder og derfor modtager tilskud, brugt en frugt- og grøntsagsdiæt, udarbejdet af dr.med. Ewa Dabrowska. Denne diæt er en videreudvikling af metoder, der har været brugt gennem mere end 100 år på sanatorier i Tyskland, Schweiz og Polen. Diæten er helt uden brød, mælk, kartofl er, søde frugter, kød og kunstige sødemidler. Da diæten indtages en begrænset tidspe-riode, kan den anbefales til næsten alle. Efter 10 dage følger som regel et vægttab samt en højere modstandskraft i kroppen. Kuren er egnet til alle der grundlæggende er sunde, men også til personer med

stofskifteforstyrrelser, overvægt, højt kole-sterolniveau, sklerose, nyresten, langvarige betændelsessygdomme og degenerations-sygdomme. Et ophold foregår i trygge rammer, i det der løbende er lægekontrol og rådgivning.

Koster en brøkdel i forhold til tilsvarende i DanmarkEt kurophold i Swinousjscie koster kun en brøkdel af, hvad et tilsvarende ophold ville koste i Danmark. For eksempel kan et 10-dages ophold inklusive halvpension fås for mindre end hvad det koster at opholde sig to dage på et kursted her i landet. Og det inkluderer vel at mærke også 16 behandlinger. Et slankekursophold er inklusive helpension, og koster også kun meget lidt sam-menlignet med danske forhold.

GT Rejser er et 25 å gammelt rejse-bureau, der arrangerer rejser til hele Polen, weekend rejser, julerejser og sommerophold, men altså også kur-ophold og helserejser. Bureauet er ejet af Rene Knudsen og Lars Hansen, som begge er meget begejstrede for kur- og helserejserne. Læs mere på www.gtrejser.dk eller ring på tlf. 54 17 99 44.

En særlig lægeudviklet diæt sikrer både vægttab, udrensning

og forstærket immunforsvar.

Hotel Polaris i Swinousjscie i Polen er lækkert nyrenoveret.

Et ophold kan være enten en slanke- og udrensningskur eller et kurophold. Man kan også vælge en kombination.

10-dages ophold inklusive halvpension fås for mindre end hvad det koster at opholde sig to dage på et kursted her i landet. Og det inkluderer vel at mærke også 16 behandlinger. Et slankekursophold er inklusive helpension, og koster også kun meget lidt sam-menlignet med danske forhold.

tlf. 54 17 99 44.

21

D-vitamin er livsvigtigt– og vi får alle for lidt

D-vitamin er vigtigere end hidtil antaget. Det beskytter os formentligt mod fl ere alvorlige sygdomme som kronisk leddegigt, kræft i bryst, tyktarm og prostata samt sklerose, ligesom der længe har hersket en stærk formodning om, at D-vitamin kan være et vigtigt våben til at holde kroniske og potentielt livstruende sygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes stangen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

D-vitamin benævnes ganske vist som et vitamin, men det er ikke helt korrekt. Betegnelsen vitaminer betegner normalt organiske stoffer, der skal tilføres kroppen udefra, fordi vi ikke selv kan danne dem. Mennesker og dyr kan imidlertid godt selv danne D-vitamin i huden ved eksponering for solens stråler. På vore breddegrader især om sommeren. Om vinteren får vi til gengæld ikke lys nok til at kunne danne tilstrækkeligt med D-vitamin.

D-vitamin mangel er en alvorlig tilstandD-vitamin er livsvigtigt for os. Ved en pro-ces i lever og nyrer omdannes D-vitamin til at være biologisk aktiv. Det således aktive D-vitamin, som ikke virker som vitaminer i almindelighed, men mere virker som et

hormon, fremmer optagelsen af kalcium fra tarmen. Vitaminets primære funktion er således absorption, optagelse og trans-port af calcium og fosfor, som bruges til opbygning af knogler og tænder. Mangel på D-vitamin hos børn og voksne giver sig udslag i forskellige lidelser eller sygdom-me. Særligt hos små børn kan mangel på D-vitamin resultere i forsinket udvikling af de knogler, der er i stærk vækst. Når barnet begynder at gå, belastes knoglerne med kroppens vægt, med det resultat at knoglerne bøjes og får en blivende, karakteristisk krumning med hjulben eller kalveknæ til følge. Hos voksne kan mangel på D-vitamin udover deformering af knoglerne og knogleskørhed medføre tandforfald, muskelsvækkelse, øget auto-immun aktivitet og måske type 1 diabetes,

hvilket et fi nsk studie omtalt i Ugeskrift for Læger

synes af dokumentere. Symptomerne på D-vitaminmangel kaldes under et for osteomalaci, som dækker over

sygdom præget af forstyrrelser i kalcium og fosforomsætningen.

D-vitamin forlænger livetDer bliver forsket intensivt i D-vitamin over hele verden, da vitaminet synes at have indfl ydelse på en række alvorlige syg-domme og dermed også på dødelighed. For eksempel har et amerikansk studie, som fulgte 1.200 kvinder i Nebraska over en fi reårig periode, vist at risikoen for at få kræft blev halveret for den gruppe, som fi k et supplerende tilskud af D-vitamin. I International Agency for Research on Cancer, et WHO kræftcenter beliggende i Lyon i Frankrig, har man gennemgået en række undersøgelser, hvor grupper af mennesker har fået dagligt tilskud af D-vitamin. Samlet set viser opgørelsen, at mennesker, som havde fået tilskud af

Hvis ikke vi får nok D-vitamin fra solen, bør vi supplere med kosttilskud. Stort set alle mennesker på den nordlige halv-kugle danner for lidt D-vitamin i store dele af året.

i Ugeskrift for Læger synes af dokumentere.

Symptomerne på D-vitaminmangel kaldes under et for osteomalaci, som dækker over

Hvis ikke vi får nok D-vitamin fra solen, bør vi supplere med kosttilskud. Stort set alle mennesker på den nordlige halv-kugle danner for lidt D-vitamin i store dele af året.

Hvor fi ndes D-vitamin naturligt?Vitamin D2 fi ndes i planter, men i me-get lave koncentrationer. Mest fi ndes de i forskellige former for svampe og i tang. Vitamin D3 er den væsentligste kilde til D-vitamin for mennesker og det er også den form, der er mest almindelig i kosttilskud. Vitamin D3 bliver produceret i huden, når den rammes af solens stråler eller man kan få vitaminet gennem kosten i form af fi sk, kød, mejeriprodukter og æg. Man kan ikke på nogen måde komme til at

overdosere indtaget af D-vitamin, hvis man udelukkende får vitami-net via en naturlig kost.

2222

D-vitamin, generelt havde en 7 % lavere risiko for at dø. For kræft generelt blev risikoen nedsat med 14 % og specifi kt for tarmkræft med 38 %.

Kroppens celler bruger D-vitaminForklaringen på den lavere dødelighed er måske – uden at forskerne endnu er helt sikre – at kroppens celler bruger D-vitamin til at producere et signalstof. Signalerne hjælper cellerne til at forstå, hvilke cel-ler de skal være eller blive til eller til at forstå, hvornår de skal holde op med at dele sig. Mange kræftceller indeholder vitamin D-modtagere. Når disse receptorer bliver aktiveret af D-vitamin, hæmmes kræftcellernes evne til at dele, vokse og sprede sig i kroppen. Forskning har også vist, at D-vitamin kan fremme en proces, hvor kræftceller destruerer sig selv. Det benævner man programmeret celledød eller apoptose. D-vitamin opfattes derfor, ikke ulogisk, som et anti-cancer vitamin. I Canada, som ligger på samme breddegrad som Danmark og altså også har proble-mer med tilstrækkeligt sollys om vinteren, anbefaler the Canadian Cancer Society, at alle voksne mennesker indtager D-vitamin-

tilskud om efteråret og om vinteren for at reducere risikoen for endetarms-, bryst og prostatakræft.

D-vitamins indvirkning på immunsystem og insulinproduktion:Ny forskning peger yderligere på, at D-vitamin er nødvendig for at immunsy-stemet ikke overreagerer og begynder at ødelægge kroppens egne celler. Når det sker, taler man om autoimmune tilstande præget af selvdestruktiv opførsel af im-munapparatet. Type 1 diabetes synes også at være en autoimmun sygdom. Sygdom-men er karakteriseret ved en gradvis (selv-)destruktion af bugspytkirtlens insulinpro-ducerende celler. Forskere mener, at den høje forekomst af type 1 diabetes i Skandi-navien kan kædes sammen med manglen på dagslys og D-vitamin, og studier tyder på, at helt op til 80 % af diabetestilfælde kan forebygges, hvis alle spædbørn mindst får det af myndighederne anbefalede D-vitamintilskud.

Hvad forskerne endnu ikke ved med sik-kerhed, er om D-vitamin som kosttilskud virker på samme måde som D-vitamin fra sollys og kost eller hvilke faktorer, der er med til at give den forebyggende effekt, man som nævnt har set i fl ere undersø-gelser. Flere og fl ere undersøgelser synes dog at dokumentere, at kosttilskud af D-vitamin har så mange positive effekter – og ingen negative – at man ikke bør betænke sig på at indtage D-vitamin som supplerende kosttilskud i det daglige.

Spædbørn anbefales at få et dagligt tilskud af D-vitamin, så deres knogler kan blive normale og stærke.

Når man er gammel, er huden dårligere til selv at danne D-vitamin og det

anbefales derfor især, at man indtager et D-vitamintilskud, så man ikke

får svage muskler og knogler.

Børn og D-vitamin:En ny undersøgelse foretaget på the American University i Beirut, Libanon, dokumenterer, at det dels er helt forsvarligt og sikkert at give børn store doser af D-vitamin og dels at det er nødvendigt for at få indholdet af D-vitamin i blodet op på et niveau, der er optimalt for knoglevækst og et godt helbred. Undersøgelsen viser, at der skal så meget som 2.000 IU D-vitamin til om dagen for at få indholdet af D-vitamin niveauet op på normalt og sundt niveau hos børnene. Det er betydeligt mere, end myndighederne anbefaler. Der blev i øvrigt ikke fundet nogen bivirkninger ved et indtag på de større mængder D-vitamin.

Kan man blive forgiftet af D-vitamin?Det kan man svare ja og nej til. Meget store doser

D-vitamin kan give forhøjet indhold af kalcium i blodet.

For høj kalciumkoncentration i blodet kan give kvalme, hoved-

pine og forstoppelse. Voldsom overdosering af D-vitamin (mindst

100 gange anbefalet daglig dosis) gennem længere tid, kan medføre, at

kalcium udfældes i nyrer og blære og giver nyresten. Forhøjet indhold af kalcium

hos gravide i blodet kan også give foster-skader i form af misdannelser af hjertet. Men så skal man vide, at der er to hovedty-per af D-vitamin, nemlig vitamin D3 og D2.

D3-vitamin (cholecalciferol) fi ndes i æg, indvolde, animalsk fedt, torskelevertran og fi sk. Det svarer til den D3-vitamin huden danner ved bestråling af solens UV-B-stråler. Forskere har ikke fundet belæg for, at D3-vitamin er skadeligt for voksne selv i meget høje doser (10.000 IU pr. dag). For-giftning sker ved indtagelse af voldsomt store doser D2-vitamin (ergocalciferol).

Hvor meget D-vitamin skal man have?Den af myndighederne anbefalede daglige dosis for voksne er stadigvæk 7.5 mikrogram. Babyer og ældre anbefales 10 mikrogram om dagen. Mænd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager imidlertid i gennem-snit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen, dvs. mindre end den nævnte anbefalede daglige dosis. Det er godt, at myndighederne anbefaler en daglig dosis af D-vitamin. Men anbefalin-gerne er alt for lave.

En helt ny videnskabelig rapport dokumenterer, at vi skal op på at tage i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram), hvilket sandsynligvis ikke engang giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen. For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, f.eks. via fede fi sk som laks og lignende. Natur Drogeriet har et prisbilligt D3-vitamin kosttilskud, som indeholder 35 mikrogram pr. tablet, hvilket svarer til 1.400 IU. Man kan altså med sindsro tage en af disse hver dag. Så er man i hvert fald på den sikre side.

Betegnelsen IU eller ’International Units’ på vitaminpilleglas kaldes nogle gange på dansk for IE, dvs. Internatio-nale Enheder. Men det er det samme, der menes. En IU svarer til 0,025 mikro-gram. For at omregne mikrogram til IU skal man altså gange med en faktor 40.

23

Det er farligt at rejse– men den største fare er kådhed og dumhedDet er de seneste år blevet mere og mere almindeligt at rejse til eksotiske destinationer og til lande i verden, hvor man risikerer at blive smittet med farlige sygdomme. Danskerne sikrer sig ved at blive vaccineret eller ved at tage malariapiller. Spørgsmålet er dog, hvor stor sandsynligheden er for at få dysenteri, paratyfus, kolera, gul feber eller leverbetændelse for lige at nævne et par eksempler på sygdomme, man kan rage til sig ude i den store verden.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvert år drager omkring 400.000 på skiferie. Da man regner med, at omkring en ud af 50 kommer til skade på skiferien, svarer det til 8.000 mennesker – hvert år. Nogle kommer kun let til skade, mens andre bliver slemt læderet. Til gengæld ser det helt anderledes ud for de fem gange så mange danskere, der tager på sommerferie i udlandet. Kun forbløffende få bliver alvorligt syge. Alligevel fylder angsten for at blive syg i udlandet forholdsvis meget. Det er måske ikke helt rimeligt. For når alt kommer til alt, så er de fl este, der tager til fjerne destinationer ved godt helbred, de har et godt immunforsvar og tænker sig sædvanligvis godt om. De færreste vil for eksempel så meget som overveje at drikke grumset fl odvand sådan bare uden videre.

Ulykker til lands og til vandsDen største fare på rejser i udlandet er ulykker. Det er i hvert fald den hyppigste årsag til dødsfald i forbindelse med rejser. Det dre-jer sig først og fremmest om trafi kulykker, drukneulykker og vold. Ofte er der tilmed alkohol eller andre rusmidler inde i billedet. Mange kommer til skade på knallert eller motorcykel og andre

Den største fare ved at rejse til eksotiske destinationer er ikke at blive smittet med en tropesygdom, men derimod kådhed og ubetænksomhed. De fl este rejsende kom-mer i kontakt med en læge i udlandet, fordi de har været involveret i ulykker.

Der registreres årligt omkring 100 tilfælde af amøbebiasis i Danmark, men da der ikke er anmeldelsespligt, er tallet usikkert. Til gengæld registreres øvrige tilfælde af mave-tarm sygdomme. I 2008 er der registreret 42 tilfælde af hepatitis A, 1 tilfælde af kolera, 11 tilfælde af paratyfus og 19 tilfælde af tyfus.

I Danmark importeres ca. 100 tilfælde af malaria om året og ca. 80 % af dem er smittet under ophold i Afrika syd for Sahara. De seneste fem år har Statens Serum Institut regi-streret mellem 10 og 20 tilfælde af denguefeber hos danske rejsende efter hjemkomsten. Sovesyge er kun registreret hos ganske få turister, men da der registreres fl ere og fl ere tilfæl-de i Afrika, øges sandsynligheden også for at fl ere rejsende bliver smittet. Gul feber fi ndes i 33 lande, først og fremmest i Afrika, men da stort set alle danskere bliver vaccineret, hvis de skal til områder med gul feber registreres sygdommen stort set ikke. Sneglefeber ses i 20 til 40 tilfælde årligt, som alle er erhvervet i udlandet. I 2008 blev der registreret 123 tilfælde af legionella i Danmark. Kilde: Statens Serum Institut

24

eiraP R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y

• idrætsskader• knæalloplastik• hofteal loplastik• hofteartroskopi• skulderkirurgi• albuekirurgi• håndkirurgi• ankelkirurgi• rygkirurgi• plastkkirurgi• ultralydsskanning• MR-skanning• CT-skanning• røntgen• gynækologi

• tumorkirurgi• organkirurgi• almenmedicin• reumatologi• pædiatri• fysioterapi• ergoterapi• diætist• neurokirurgi• vaccination• urologi• neurofysiologi• neurologi• overvægtskirurgi• cancerudredning

E I R A – PR I VATHOSP I TALET S K EJ BYScienceCenterSkejby·Brendstrupgårdsvej21·DK-8200ÅrhusN.·Tlf.+4587424140·info@eiradanmark.dk · www.eiradanmark.dkEira–PrivathospitaletSkejbysamarbejdermedDanskeRegionerogforsikringsselskaber·IEira–NordicSkillslabervimedtilatuddanneandrelæger.

i de bedste hænderViden,åbenhedogtryghederværdiernebageira.Videnfordivit i lbyderdebedstespecial isterogdennyesteviden.Åbenhedfordivioffentl iggøral levoreresultaterogvihart i lgængeligestandarderforvorebehandlinger.Tryghedforindividuelafklaringogbehandlingafsammelægegennemheleforløbet,somudenventetidgiverdigenpersonlig,effektivogprofessionelbehandling.

Visikrer,atdufårdenbedstebehandling–bådefagligtogmenneskeligt.

Kontaktospåtlf .87424140forspørgsmålellerlæsmerepåwww.eiradanmark.dk

EIRASAMARBEJDERMEDDANSKEREgIONEROgfORSIKRINgSSELSKABER

v i d e n & å b e n h e d

drukner eller får rygmarvsskader efter udspring på lavt vand. Endelig kommer nogle til skade, fordi de bliver overfaldet. I alle tilfælde kan det meste meget banalt undgås ved at lade være med at være kåd og uforsigtig, fuld og på rulleskøjter

Man skal selvfølgelig tænke sig om, når man kommer forbi gadesælgere med spændende frugt. Men hvis man er alt for frygtsom, kan det omvendt også blive ret kedeligt at være i ude i verden.

og ved at undgå at lade feriens euforiske stemning overskygge al sund fornuft.

Infektioner og sygdomme via infi ceret vand eller madRigtigt mange mennesker bliver solskoldet

eller får diarré på ferien. Det er selvfølgelig ubehageligt at få ’tynd mave’ eller turist-mave på rejsen; i de fl este tilfælde er der dog tale om almindelige mave-tarm in-fektioner, som også optræder i Danmark. Men der kan også være tale om alvorligere

25

REUMAZALL - STYRKE, SMIDIGHED OG FLEXIBILITETHjælp til muskler/led - ryg, lænd og hofte ved ømhed og slid. Modvirker ømhed ved menstruation, øger fordøjelses- og for-brændingsevnen.

MUSKELSTIFT – ARBEJDE, SPORT OG FRITIDHurtig hjælp – effekt efter 3-5 min. Øger blodgennemstrøm-ning i vævet – modvirker infiltrationer, muskelspændinger og trætte ben.

TRIFALLA – BALANCE TIL MAVE OG TARMModvirker mave- og fordøjelsebesvær, luft i mave og tarm, oppustethed samt både løs og træg mave.

TRIFALLA SPECIAL – KONTINUITET OG REGELMÆSSIGHEDModvirker vedvarende hård og træg mave.

Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.ressourcecentret.dk Dit RESSOURCE CENTER – Telefon 70 25 55 66 –

MAVE & MUSKLER - Naturlig hjælp til din sundhed

sygdomme som hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, tyfus, paratyfus eller amøbebiasis. I alle tilfælde er det sygdomme, som man kan blive smittet med via indtagelse af forurenet mad eller drikke eller ved kontakt til forurenet vand i forbindelse med badning. Ved rejse i udviklingslande med lav hygiejnestandard er risikoen selvsagt større. Hvis man skal opholde sig i længere tid i et land med betydelig risiko for at få kolera er det muligt at få en vaccination, der også giver en vis beskyttelse mod toxin-producerende coli bakterier, der er en klassisk årsag til diarré. Man kan ligeledes sikre sig mod at få tyfus, paratyfus og hepatitis A ved at blive vaccineret, selv om man aldrig kan blive 100 % sikker. Der fi ndes derimod ingen vaccine mod amøbebiasis, som skyldes infektion med en encellet parasit, som lever i tarmen hos mennesker. Som ved de øvrige sygdomme, der overføres via vand og fødevarer, er forebyggelse det bedste forsvar. Dvs. man skal undgå uhygiejniske fødevarer, kød, som ikke er gennemstegt eller kogt, og grønsager, som ikke er grundigt vasket.

Myg- og insektbid kan bl.a. give malaria og gul feberAndre sygdomme overføres via myg- og insektbid, som for eksempel malaria, denguefeber, gul feber, japansk hjernehindebe-tændelse, trypanosomiasis (sovesyge) og vestnilfeber. Den bedste måde at undgå smitte på er derfor at undgå at blive stukket af insekterne ved at sove under myggenet om natten, ved at være tildækket om dagen og ved at bruge myggebalsam. Man kan forebygge malaria ved at tage et af fl ere mulige midler mod sygdommen, uden at der dog er en 100 % sikkerhed. Gul feber, som forekommer i visse dele af Afrika, Sydamerika og i Asien, kan man blive vaccineret imod, ligesom man kan blive vaccineret mod japansk hjernehindebetændelse. Sovesyge, som skyldes bid fra tsetsefl uen, kan man derimod ikke blive vaccineret mod. Der fi ndes fl ere typer sovesyge i Afrika og Mellemamerika, men fælles er, at der kan komme et stort ømt hævet område, der hvor man er blevet bidt og parasitter er overført til blodbanen. Derefter kan

der udvikles hævede og ømme lymfeknuder samt feber, hoved-pine, udslæt og blodmangel. I de sene stadier ses tegn på infek-tion af hjernen med forvirring og kramper. Endelig vil man i den sidste fase blive mere og mere sløv og bevidsthedssløret, hvorfor sygdommen også har fået navnet sovesyge. Men selv om man ikke kan blive vaccineret, så kan man heldigvis behandles, hvis en blodprøve eller en biopsi viser, at man har fået sygdommen.

Sygdomme omfattet af internationale reglerKopper (variola) er en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker. Koppers dødelighed er anslået til at være mellem 20 og 60 procent. Efter 10 års intensiv vaccinationskampagne fore-kom det sidste naturlige tilfælde af kopper imidlertid i Somalia i 1977. I 1980 erklærede WHO kopper for udryddet. Man ophørte derfor med rutine-vaccination af danske børn for ca. 30 år siden og rejsende skal heller ikke længere revaccineres. Der er i dag kun en sygdom, nemlig gul feber, som er omfattet af internatio-nale regler. WHO anbefaler alle rejsende til lande, hvor gul feber forekommer, at være vaccinerede. Det drejer sig om lande i store dele af Afrika og Sydamerika, som befi nder sig i et bælte omkring ækvator fra 15° nord til 15° syd.

Luftbåren smitteEn række sygdomme smitter ved luftbåren smitte via hosten, nys m.v. Det kan være sygdomme som difteri, polio, infl uenza, meni-gokokmenigitis og tuberkulose. Sidstnævnte er dog ikke særligt smitsom for raske personer, hvorfor også kun udstationerede, der skal opholde sig i områder med tuberkulose i mere end seks måneder anbefales vaccination. Når man indimellem hører om

Malaria, som fi ndes i store dele af verden, beskytter man sig bedst mod ved at sove under myggenet, ved at være dækket af tøj, bruge myggebalsam og ved eventuelt at tage malariapiler.

26

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BY

epidemiske udbrud af tuberkulose drejer det sig typisk om regio-ner i f.eks. Afrika, hvor store dele af befolkningerne i forvejen er svækkede at HIV og AIDS. Til gengæld er det tilrådeligt at lade sig vaccinere, hvis man agter at opholde sig i længere tid i områder, hvor der forekommer difteri, polio og menigitis. Fugleinfl uenza kan i sjældne tilfælde smitte fra syge fugle til mennesker. Det mest hensigtsmæssige er derfor at undgå kontakt med fjerkræ på markeder o.l. i de lande, hvor fugleinfl uenza primært er blevet registreret, som Kina og Indonesien.

Jordbakterier og parasitterStivkrampe eller tetanus smitter ved forurening af sår med jord-bakterier. Da man let får småsår og skrammer, når man bevæger sig rundt og er på rejse, kan de være en god idé at være vaccine-ret. Man kan dog også pådrage sig andre infektioner fra småsår, som f.eks. staffylokokker. Her er den gyldne regel, at hvis man får et sår, der bliver betændt og bulner op, så skal man søge læge. En ubehandlet staffylokokinfektion kan indebære en betydelig risiko, som man derfor bør undgå. Det er derimod vanskeligere at undgå parasitter, der borer sig ind gennem huden. Anchylo-stomiasis er en parasitinfektion, der smitter ved, at små hageorm-larver borer sig ind gennem huden i fødderne og udvikler sig til orme i kroppen. Larverne migrerer til lungerne, fra luft til spiserør og ender i tarmen. Her udvikles de til voksne orme, der suger blod og protein. Bilharziose eller sneglefeber skyldes ligeledes en parasit, der i larvestadiet lever i stillestående ferskvand, og som også kan penetrere huden på mennesker. Via blodstrømmen føres larverne til lunger og leveren, hvor de udvikles til voksne 1-2 cm lange orme og derfra til blodkar omkring tarm eller blære. Der fi ndes forskellige typer parasitter i såvel Mellemøsten som Afrika, Syd- og Mellemamerika) samt i Sydøst asien. Man kan ikke gardere sig ved vaccination mod de nævnte parasitter, men man kan være påpasselig med at gå barfodet eller bade i stillestående ferskvand. Hvis man bliver invaderet af parasitter, hvilket kan være nok så ubehageligt, så er der dog heldigvis effektiv behandling mod begge typer parasitter.

Legionella kan erhverves over altLegionærsygen er en lungebetændelse, som forårsages af bakterien Legionella pneumophilia. Legionellabakterien spredes via luften fra en infi ceret vandressource. Smittekilder er typisk brusere, airconditionanlæg og ventilationssystemer, spabade, toiletter, varmtvandstanke, vandhaner, drikkebeholdere, køletårne og ismaskiner. Bakterien kan spredes, når den kommer på luft-form, dvs. transporteres med i de små vandpartikler (aerosoler), der opstår, når man f.eks. åbner for bruseren, skyller ud i toilettet eller tænder for aircondition-anlægget. Når man herefter trækker vejret, inhalerer man bakterien. Den invaderer typisk de dybere dele af lungen, hvor infektionen som regel begynder. Bakterien kan transporteres over længere tid og afstande i et varmt og fugtigt vejr. I Norge har man set udbrud af Legionærsyge så langt som 10 kilometer fra smittekilden. Legionellasmitte har ikke noget med snavs at gøre. Bakterien forekommer naturligt i overfl ade-vand, fl oder, søer og drikkevand. Bakterien har det som blommen i et æg, hvis den opholder sig i stillestående 25-50 grader varmt vand. Her formerer den sig med faktor 10 om dagen. Den fi ndes derfor hyppigt i varmtvandsbeholdere, hvor vandtemperaturen ikke er høj nok. Man kan altså blive smittet hvo som helst i verden – og også hjemme hos sig selv.

Feber eller andre symptomer længe efter udlandsopholdNogle parasitter kan være længe om at give sig udtryk i egentlige symptomer. Det gælder også for malaria. Normalt vil man opleve symptomer fra mellem 7 og 14 dage efter man er blevet smittet, men i sjældne tilfælde blusser sygdommen op efter både halve og hele år. Der er mange eksempler på, at lægen ikke har kunnet diagnosticere en patient, før patienten har fortalt om ophold i tropiske egne eller lignende.

27

Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50

www.molholm.dk

PAT I E N T E N I C E N T R U M

Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital medstor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres densamme kompetente speciallæge gennem hele forløbet.Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrigalene – vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretioner en selvfølge.

Vi tilbyder behandling uden ventetid indenfor næsten alle specialer: www.molholm.dk

• Af Carsten Elgstrøm · ce@raskmagasinet.dk

Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark er sprængtPolitisk uenighed har ført til, at der i dag er to sammenslutninger på området. Den nye formand for SPPD, direktør Martin Bonnén, hilser genindførelsen af Det Frie Udvidede Sygehusvalg velkommen, når det træder i kraft fra den 1. juli i år.

”Det er en sejr for patienterne og patienternes rettigheder at pengene igen kommer til at følge patienten, som det er vedtaget i Folketinget”, udtaler Martin Bonnén.

Kvalitet i de private sundhedsydelser er et helt afgørende parameter for den nye bestyrelse i Sammenslutningen af Pri-vathospitaler og Privatklinikker i Danmark, SPPD, der – efter at organisationen er blevet sprængt – fortsat repræsenterer et stort antal privathospitaler og klinikker i Danmark. SPPDs medlemmer frygter, at netop kvalitet og sikkerhed i behandlingen af patien-terne i øjeblikket er ved at blive skudt i sænk.

Martin Bonnén tilføjer, at udbudsrunderne for behandlinger i privat regi er ødelæggende for patienternes frie sygehusvalg og til fare for privathospitalerne, fordi man alene fokuserer på pris og ikke på kvalitet. ”Vi har større offentlig kontrol med vores kantine end med vores operationsstuer”, siger han og ærgrer sig over at IKAS modellen er blevet udskudt endnu et år. IKAS modellen, eller

Den Danske Kvalitetsmodel går ud på at måle kvalitet og akkredi-tere offentlige og private sygehuse.

”Så længe prisen er eneste parameter helt uden kvalitets- og sikkerhedskontrol med stram akkreditering er det ødelæggende for sundhedsmarkedet”, mener Martin Bonnén.

Luftfarten er et godt eksempel. Fluselskaberne konkurrerer alle på pris, men hvis ikke passagererne kan føle sig sikre på, at standarden for sikkerhed bliver kontrolleret efter fastlagte normer af Statens Luftfartsvæsens eller fl yvesikringstjeneste vil mange rej-sende tænke sig om mere end en gang, inden de stiger op i et fl y.

Et andet eksempel fra sundhedssektoren, der fungerer til alles tilfredshed, er de privatpraktiserende læger, der arbejder efter et takstsystem, som har fungeret til patienternes tilfredshed i mange år og man må håbe, at også privathospitalerne bliver anerkendt som et værdifuldt alternativ og supplement til det offentlige sundhedsvæsen.

Fremtiden”Vi vil lægge stor vægt på at være en seriøs og konstruktiv samar-bejdspartner i forhold til regionerne. Men vi vil også være faste i kødet i forhold til at repræsentere vore medlemmers synspunkter og interesser. I sidste instans er det patienternes rettigheder, vi kæmper for, ” fastslår Martin Bonnén. Han mener, at det private sundhedsmarked bliver konsolideret i fremtiden via fusioner og joint ventures, således at der bliver færre og større enheder.

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er en akkrediterings-model. Modellen bygger på standarder for god kvalitet. Standarderne udvikles af IKAS i samarbejde med medar-bejdere fra sundhedssektoren. Det enkelte sygehus, det enkelte apotek og den enkelte kommune indfører selv de nye standarder og evaluerer også selv undervejs i processen. Når standarderne er indført, skal organisationen akkredi-teres, det vil sige kvalitetsvurderes. Det sker ved hjælp af ekstern survey, hvor et hold sundhedsprofessionelle, der har fået en særlig uddannelse hos IKAS, vurderer opfyldelsen af standarderne.

Akkrediteringsprocessen gentages hvert tredje år. Standar-derne revideres også hvert tredje år, lige som der kommer nye standarder til. Akkreditering bygger nemlig på fortsat vedlige-holdelse og udvikling af kvaliteten. Se mere på: www.ikas.dk

Direktør Martin Bonnén er ny formand for SPPD.

2828

Nu to forskellige sammenslutninger for privathospitaler og klinikkerPatienterne vil formentlig kunne drage fordel af, at der nu er tre parter om bordet, når der skal forhandles priser og vilkår mellem regionerne og privathospitalerne.

• Af Carsten Elgstrøm · ce@raskmagasinet.dk

BPK. Det lyder som endnu en fodboldklub i superligaen, men står for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, som blev stiftet efter en opdeling af medlemmerne i den tidligere sammen-slutning SPPD, der står for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark. På den netop afholdte generalfor-samling enedes man om at skilles, fordi der var forskellig politisk opfattelse af privathospitalernes indbyrdes rolle i forhold til den tidligere sammenslutning.

De gamle og store aktører har slået sig sammenDen nye brancheforeningen repræsenterer 80 procent af privathospitalernes og privatklinikkernes samlede behandlings-kapacitet målt på antallet af sengepladser og blandt medlem-merne er nogle af de helt ’gamle’ og meget store aktører inden for den private sundhedssektor i Danmark. Blandt andet kan nævnes Privathospitalet Hamlet, der i dag har to store hospitaler i Københavns-området, Mølholm, Hjertecenter Varde, Viborg Privathospital, Danske Privathospitaler A/S, der indbefatter frem hospitaler, og Aleris Danske Privathospitaler i Herning.

Hospitalerne har meldt sig ud af den gamle sammenslutning, SPPD, idet brancheforeningen ønsker at styrke det offentligt-pri-vate samarbejde i betydeligt omfang og sikre partnerskab inden for sundhedssektoren.

Flere sengepladserNis Alstrup, der er formand for brancheforeningen og til daglig er centerchef og speciallæge hos Danske Privathospitaler udtaler: ”Der er tale om to ligeværdige foreninger. BPK har samlet det største antal senge, mens SPPD har fl ere medlemmer. Men målsætningen er den samme og opdelingen kommer ikke til at betyde noget for den enkelte patient”.

Nis Alstrup går ind for forhandling og dialog i forhold til regionerne og glæder sig over, at patienternes rettigheder nu genskabes ved genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg fra den 1. juli i år. ”BPK vil være en ligeværdig del af det samlede sundhedstilbud og have ansvar for området,” tilføjer Nis Alstrup.

Er det godt nok?”Der er dog et langt stykke igen, for patienterne får først et reelt valg, når visitationsretten fratages regionerne og overgår til de praktiserende læger,” svarer Nis Alstrup, der mener, at der er en interessekonfl ikt i at regionerne nu foretager visitationerne, fordi de altid har de ”økonomiske” briller på.

Hvordan ser fremtiden for privathospitalernes ud?”Udviklingen vil fortsætte. Der vil ske sammenlægninger til større enheder og allerede om 2-3 år vil vi have fået indført akkredite-ring, således at tilbud fra privathospitalerne og klinikkerne bliver direkte sammenlignelige og mere gennemskuelige for brugerne, nemlig patienterne,” siger Nis Alstrup.

Han påpeger, at fi re medlemmer i BPK i dag er specialiserede indenfor psykiatrien og at der vil komme fl ere til - også indenfor psykologi, medicinske hospitaler og akuthospitaler. ”Det kræver, at Privathospitalernes og klinikkernes ekspertise gennem akkre-ditering bliver overskuelig og veldefi neret. Der er vi ikke endnu, men det kommer,”slutter Nis Alstrup.

Se mere om Den Danske

Kvalitetsmodel i faktaboksen på

modstående side.

Nis Alstrup er formand for BPK samt centerchef og speciallæge i

kirurgi hos Danske Privathospitaler

privathospitaler og klinikkerPatienterne vil formentlig kunne drage fordel af, at der nu er tre parter om bordet, når der skal forhandles priser og vilkår mellem regionerne og privathospitalerne.

BPK. Det lyder som endnu en fodboldklub i superligaen, men står for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, som blev stiftet efter en opdeling af medlemmerne i den tidligere sammen-slutning SPPD, der står for Sammenslutningen af Privathospitaler

samling enedes man om at skilles, fordi der var forskellig politisk

nævnes Privathospitalet Hamlet, der i dag har to store hospitaler

Se mere om Den Danske

Kvalitetsmodel i faktaboksen på

modstående side.

Nis Alstrup er formand for BPK samt centerchef og speciallæge i

kirurgi hos Danske Privathospitaler

Hurtig og sikker kræftdiagnose

Ved mistanke om kræft er tidlig diagnose og præcis vurdering af spredning alfa og omega. Med PET/CT-skanning opnår man begge dele på én gang.

Med en PET/CT-skanning kan man ved én enkelt risikofri undersøgelse:• afsløre kræftsygdom meget tidligt • se spredning til andre dele af kroppen• opnå større sikkerhed end ved traditionel MR- & CT-skanning• se næsten hele kroppen på én gang• undgå lange undersøgelsesforløb• vise om en kræftbehandling virker• afsløre tilbagefald af kræftsygdommen gennem løbende kontrol

Thava-Hamlet ScanRay tilbyder PET/CT-skan-ning i nyt kræftdiagnostisk center, som ligger på Privathospitalet Hamlet i Søborg

Læs mere på www.hamlet.dk

Gyngemose Parkvej 66 • 2860 Søborg Patientservice træffes på telefon 8880 2150 • scanray@hamlet.dk

29

Dødssyg på Østen – uden forsikringRigtigt mange mennesker lever med den vildfarelse, at hvis det går helt galt, når man er ude at rejse, så kan man altid blive sendt hjem ’på konsulatets regning’. Det har man aldrig kunnet. Heller ikke da Søren Hasager efter at have sejlet og sovet i en udhulet træstamme ned ad floderne på Kalimantan langt senere ender i Thailand. Han er dødssyg, falder om og bliver kun ved ufatteligt held reddet og bragt på hospital. Uden penge. Uden forsikring.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Når man er ung, tænker man ikke på alt det, der kan gå galt. Heller ikke når man kaster sig ud i eventyret og rejser med rygsæk til Østen. Man har kun tanke på at komme ud, se hvad der sker og opleve med alle sanser åbne. På den ene side kan ubetænksomhed have fatale følger, mens det at være ubekymret på den anden side kan give vildt fantastiske oplevelser, både gode og dårlige, men som man aldrig fortryder, man har fået og som man aldrig ville have oplevet, hvis man havde rejst med livrem og seler.

Det skulle være så vildt som muligtSøren Hasager var færdiguddannet som pædagog, da han i 1975 besluttede at sige sit job op for sammen med en kam-

merat at rejse tre måneder til Østen. De havde ikke fastlagt nøjagtigt, hvor de skul-le hen. Da de ikke havde så mange penge, valgte de at rejse med den pakistanske stats luftfartsselskab først til Karachi og så hurtigt videre til Colombo på Sri Lanka for at ende på Java i Indonesien. ”Vi stod der uden planer og skulle så til at finde ud af, hvad vi ville,” fortæller Søren Hasager. ”Vi mødte en, der fortalte os, at vi kunne tage til den indonesiske del af Borneo, som hedder Kalimantan. Det lød godt, for det skulle være så vildt som muligt.”

”Vi tog til Yogyakarta på sydkysten af Java og ventede i tre dage på at komme med en båd. Der var en skipper, der sejlede med ris og vi fik lov til at komme med for meget få penge. Det var en flad-

bundet pram, der blev lastet helt op med rissække. De blev dækket over med en presenning. Udover os var der også om-kring 50 mænd, der skulle med. Vi satte os øverst oppe på rissækkene. Mændene krøb ind under presenningerne. Og det fandt vi ud af var en god idé. For det reg-nede, tordnede og lynede om nætterne. Men fordi vi var anderledes, sad vi en del oppe hos skipper. Det var behageligere og han syntes det var hyggeligt. Efter tre et halvt døgn kom vi til Banjamansin på den sydlige del af Kalimantan.”

Boede i langhus hos Dayak-folket”Det første, vi gjorde i havnebyen, var at finde et værtshus. Jeg var god til at spille billard og kom dermed i kontakt med

”Floden vrimlede med krokodiller og ingen af de lokale svømmede i den,” forklarer Søren Hasager.

30

en kineser. Han hjalp os med at komme om bord på en fl odpram. Langt oppe ad fl oden kom vi til at bo i et langhus hos det lokale Dayak-folk, der er særligt kendt for deres lange ører. Juleaften åbnede jeg en pakke fra min søster, som jeg selvfølgelig ikke havde åbnet før. Det var fem julelys og en nissehue. Nissehuen gav jeg til en af de lokale, som herefter gik rundt i ingenting andet end et penishylster og en nissehue. Om morgenen når vi vågnede, sad tukanerne og kiggede på os. Om dagen var vi med inde i junglen og de lokale lærte os hurtigt at passe på slanger ved at slå til vegetationen med kæppe. Vi talte slet ikke samme sprog. Alligevel gik det fi nt. Efter en uges tid købte vi en båd udhugget af en træstamme for hvad der svarer til 20 kr. Da fl oderne jo løber nedad, regnede vi med ret hurtigt at kunne komme ned til kysten igen.”

”Det gik fi nt med at sejle og efter nogen tid lagde vi til ved nogle stolper i nærheden af en bebyggelse. Jeg hoppede straks i fl oden for at bade. Da jeg lå der og plaskede, så jeg en mand, der prøvede at fortælle mig et eller andet ved at åbne

og lukke munden. Pludselig gik det op for mig, at han prøvede at fortælle mig, at der var krokodiller. Og det fi k jeg så bekræftet. Da vi sejlede videre i træstammen, kom der en enorm krokodille, som jeg syntes, holdt sig lidt for tæt på båden lidt for længe. Floden vrimlede faktisk med kro-kodiller og ingen af de lokale svømmede i den. Lidt længere nede ad fl oden kom vi til et amerikansk tømmerfi rma, der levede af at fælde regnskov. Vi blev inviteret til at blive i to dage og vi blev serviceret i alle ender og kanter.”

Bananerne kunne ikke spises og kokosnødderne var abehoveder”Vi sejlede nedad fl oden i fi re dage. Vi havde regnet med, at vi kunne leve af de bananer, som voksede over alt. Men det viste sig at være madbananer, der skal koges for at være spiselige. Vi blev også overraskede over, at der lå så mange kokosnødder i vandet. Men det viste sig at være aber, der lå i vandet og kølede sig af. Det dummeste vi gjorde var, at vi havnede mellem to bebyggelser en nat, så vi måtte blive i båden. Vi havde selvfølgelig ikke

noget myggenet, så vi blev stukket igen og igen. Der var simpelthen fyldt med myg. Jeg blev formentlig fyldt med malaria på det tidspunkt.”

”Fra Kalimantan tog vi til Bali. Vi havde ikke rigtigt nogen penge, men undervejs på hele rejsen tjente vi penge alligevel. Blandt andet ved at fragte guld for folk til Hong Kong og tilbage igen. På Bali havde vi set, at der skulle afholdes verdensme-sterskab i surfi ng. Vi tog straks til den sydlige kyst. Men da vi så, at bølgerne

Søren Hasager og hans kammerat troede det ville være enkelt og problemløst at sejle ned ad fl oden. Det viste sig at blive en begivenhedsrig rejse.

Søren Hasager er oprindeligt ud-dannet pædagog. Efter fodbold og vilde rejser blev lagt på hylden, fi k han siden sit eget crew-fi rma. Som tourmanager mødte han sin kone, sangerinden Hanne Boel, som han har været gift med i snart 20 år. Efter et par år i Italien er de tilbage i Nordsjælland, hvor de bor på og driver en gård.

31

var 40 meter høje, valgte vi at opgive. Til gengæld tog vi til en anden kendt surferstrand, Kuta. Her lærte jeg virkeligt at surfe. Jeg fi k enorme muskler. Det var et rent paradis, også fordi det intet kostede at være der dengang. Efter et par uger rejste vi tilbage over Java og Sumatra til Singapore. Her lavede vi blandt andet penge ved at stå ved indfaldsvejene og få penge for at køre ind til centrum med bi-lister, der var alene. Man havde et system

med, at det kostede mest at køre ind med kun en passager og meget mindre med to eller fl ere. Vi kunne tjene en del af bespa-relsen og kunne tjene op til 20 dollars om dagen. Vi aftalte at slippe hinanden der i Singapore, for at mødes senere i Bangkok. Det kom vi bare aldrig til.”

Ville endnu længere ud”Jeg rejste igennem Malaysia til Koh Samui i Thailand. Men jeg ville endnu læn-

gere ud og fandt en fi skerbåd, der tog mig med ud til en ø, der var et naturreservat. Jeg fi k lov til at bo i en hytte hos nogle andre rejsende, jeg straks mødte. Jeg faldt i dyb febersøvn og vågnede først fi re dage senere. Jeg mente derfor nok, at jeg skulle søge tilbage mod fastlandet. Jeg kom til Bangkok, hvor jeg fandt et billigt hostel. Jeg svedte og havde det slet ikke godt. Jeg vidste ikke, hvad det var. Men jeg vidste, at jeg måtte gøre noget. Jeg fandt en tuk-

Søren Hasager havde været på gøglerkursus, inden han tog af sted. Han kan trylle, hvil-ket han siger, er en god ting. Han havde derfor også 3 tennisbolde fyldt med ris på hele den lange rejse.

Undervejs blev der mange gange lejlighed til at optræde for de lokale eller andre rejsende.

Langt oppe ad fl oden på Kalimantan kom Søren Hasager til at bo i et lang-hus hos det lokale Dayak-folk.

32

Søren Hasager nyder et glas vin ved bredden Arresø i Nordsjælland uden frygt for krokodiller eller malariamyg.

MalariaMalaria er en febersygdom med infl uenzalignende symptomer. Den syge udvikler anfald med feber, utilpashed og komplikationer, som i værste tilfælde kan være dødelige, hvis de ikke behandles. Malaria skyl-des en lille parasit, der lever i blodet.

Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme, en såkaldt protozo, der lever som parasit i mennesker og en bestemt myggeart, Anopheles. Der fi ndes 4 forskellige typer malaria-parasitter. Plasmodium falciparum er årsagen til ondartet malaria, mens Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae er årsag til mere godartet malaria. Man kan dø af ondartet ma-laria, men det sker meget sjældent ved de tre andre malariaformer.

Parasitten har fl ere stadier i sin livscyklus, som stort set er fælles for de fi re arter.

Malaria er en af de vigtigste årsager til sygdom og død globalt. Man skønner, at der er 300-500 millio-ner nye tilfælde per år med 1,5-2,7 millioner dødsfald på verdensplan. Malaria fi ndes udbredt i tropiske og subtropiske områder.

Kilde: Netdoktor og Statens Serum Institut

tuk på gaden. Jeg forsøgte at forklare, at jeg skulle fi nde et hospital. Jeg blev sat af ved en stor fi n bygning, som jeg gik ind i. Først helt inde i bygningen blev jeg i min omtågede tilstand klar over, at jeg stod midt i en bank. Jeg vaklede ud på gaden igen. Her stod der et amerikansk ægtepar, som med det samme var klar over, at den var helt gal. De satte sig ind i en tuk-tuk sammen med mig og fragtede mig til den danske ambassade. Jeg kunne bare ikke komme ind. Der var royalt besøg og vagter over alt. Til sidst kom jeg alligevel ind. I det øjeblik jeg hørte en dansk stemme, besvimede jeg.”

Tyfus og malaria – og ingen forsikring”Ambassaden sørgede for at jeg kom på hospitalet i Bangkok. Her residerede sjovt nok en dansk læge, Ammundsen. Han diagnosticerede mig ret hurtigt: tyfus og malaria, sagde han, og spurgte mig så, om jeg var forsikret. Det var jeg ikke. Alligevel sørgede han for at indlægge mig helt ale-ne på en 3-sengs stue. Jeg lå der i seks-syv dage. Via mine forældre i Danmark og en meget velvilligt indstillet bankmand, der troede mig på mit glatte ansigt – jeg var dengang en talentfuld ung fodboldspiller og jeg spillede i hans fodboldklub – blev der sendt hvad der forekom mig at være et enormt beløb til hospitalet. Jeg kunne således købe mig fri.”

”Jeg måtte blive endnu en uges tid i

Bangkok, inden jeg kunne få en billig billet hjem. I samme periode mødte jeg min vens forældre, der var til et større arrange-ment i byen. De indlogerede mig på deres luksushotel, hvilket jeg satte meget stor pris på. Min ven nåede dog aldrig frem, inden jeg tog af sted igen.”

Lærerig oplevelse – som jeg ikke ville have været foruden”Jeg kom hjem og var glad efter jeg blev færdigbehandlet på Rigshospitalets epi-demiafdeling. Jeg gik på arbejde, men jeg havde det bestemt ikke godt. Det viste sig, at jeg skam rigtig nok var blevet behandlet for malaria – for en af typerne. Men så brød den næste malaria ud. Jeg fi k tilbudt indlæggelse, men det skulle jeg ikke nyde noget af. Jeg valgte at blive behandlet, men at blive hjemme.”

”Det har naturligvis været en lærerig oplevelse – jeg ville ikke have været den foruden. Og jeg har heldigvis ikke nogen men. Kun har jeg erfaret, at jeg ikke kan være donor. Jeg har tilbudt mig som både rygmarvs- og nyredonor, men det kan ikke lade sig gøre, når man en gang har haft malaria. Det betyder livslang karantæne,” forklarer Søren Hasager med beklagelse. ”Dog,” tilføjer han med overbevisning i stemmen, ”jeg vil til enhver tid støtte mine børn i at rejse ud på vilde eller mærke-lige eventyr, men jeg vil så nok tilbyde at betale deres rejseforsikring.”

33

at et angreb er på vej, og at det der-for må gøre sig klar til at forsvare sig. Det unikke ved de aktive stoffer i Im-molina er bl.a., at de træder til netop i det område, hvorfra vores immun-forsvar rekrutterer nye tropper, nem-lig i tarmen.

Nem og naturlig løsningNår Immolina støtter kroppens naturlige forsvar så godt, er det blandt andet fordi, sukkerstofferne ikke går i blodbanen, men virker i selve tar-men, hvor de stimulerer cellerne i de immunregulerende lymfevæv. Denne unikke virkningsmekanisme gør Immolina til en nem og naturlig løsning, som bl.a. støtter et svagt im-munforsvar og giver øget overskud.

Vil du vide mere?Ønsker du yderligere information om Immolina, er du velkommen til at ringe på tlf. 4611 6669. Immolina forhandles hos Matas og i helsekostbutikker.

Vejl. udsalgspriser: 40 kapsler kr. 149,- 100 kapsler kr. 298,- 250 ml. mikstur kr. 149,-

www.medicanord.dk

hektisk liv med venner, skole og fri-tidsaktiviteter, der kan tage pusten, fra enhver. Her kan Immolina være en effektiv støtte, så overskuddet bliver lidt større, til alle livets udfordringer.

Hvad er Immolina?Immolina er fremstillet ved en paten-teret metode udviklet af forskere på i USA og består af en særlig type suk-kerstoffer udvundet af den spiselige blågrøn-alge arthrospira platensis.

Effektivt, unikt og uskadeligtDet geniale ved disse stoffer er, at de-res kemiske struktur ligner strukturen i mange af de uønskede mikroorga-nismer, som immunsystemet skal forsvare kroppen imod. Sukkerstof-ferne er helt uskadelige, men deres struktur får immunforsvaret til at tro,

For rigtig mange danske familier er Immolina blevet en naturlig del af hverdagen. Flere og flere fraværs-dage pga. et dårligt og svagt immun-forsvar, har gjort, at både store og små, unge og ældre, har taget natur-midlet Immolina til sig, for at sup-plere den daglige vitaminpille.

NYHED! Nu også som miksturUd over at Immolina findes som kapsler, er der nu også kommet en flydende variant.:Immolina mikstur, med bærsmag. Denne variant hen-vender sig specielt til dem, der ikke er så glad for at sluge kapslerne, hvilket ofte er de mindre børn.

Ekstra overskudOgså teenagerne kan have glæde af et stærkt immunforsvar. De lever et

Stærkt immunforsvar til alle i hele familien!

Annonce

Modelfoto

I en stresset hverdag med udefra kommende faktorer som vi ikke selv er herre over, kan selv det stærkeste immun-system give op. Studier viser, at naturmidlet Immolina, effektivt støtter op om immunforsvaret og giver kroppen større modstandskraft.

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22Mail: info@blaere.netwww.blaere.net

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

Infl uenza pandemiSvineinfl uenzaen, som startede i Mexico, hærger nu hele verden. Myndighederne er i alarmberedskab og medierne er fyldt med sidste nyt om sygdommen. Hvad er det for en sygdom og hvorfor er det værre end almindelig infl uenza, som vi rammes af hvert eller hvert andet år?

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Den Spanske Syge, som hærgede verden i 1918 var en infl uenza-pandemi. Ufatteligt mange mennesker blev smittet og ifølge nye estimater døde mellem 50 og 100 millioner. Infl uenzaen var atypisk, fordi især yngre mennesker, der normalt har et stærkt immunforsvar, i særlig grad blev ramt og døde. Ny forskning har vist, at Den Spanske Syge har ligheder med fugleinfl uenza.

Svineinfl uenzaSvineinfl uenza er en virus-sygdom, der kan ramme alle aldersgrupper i svinebesæt-ninger, som ikke tidligere har været udsat for smitte. I tidligere smittede besæt-ninger ses udbrud i ung- og slagtesvinestalde, idet søer er immune i lang tid efter angreb af sygdommen. Men svineinfl uenza ses nu også hos mennesker. Det er en

skræmmende ny type infl uenzavirus, af ty-pen H1N1, der er en muteret form og som kombinerer genetisk materiale fra grise, fugle og mennesker. Den smitter men-nesker og smitter fra menneske til men-neske. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at befolkningen i Danmark generelt ikke bør være bekymret for smitte, men understre-ger, at situationen hurtigt kan ændre sig.

Sundhedsstyrelsens følger derfor beredskabsplan for pandemisk infl uenza.

Nyt navn til infl uenzaen Symptomerne ved den nye infl uenzatype er de samme som ved traditionel infl uenza. Det vil sige pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme. Den 1. maj besluttede WHO imidlertid at kalde den nye infl uenzatype

for Infl uenza A(H1N1). Navnet er mere korrekt, da navnet svineinfl uenza kan få folk til at tro, at sygdommen først og frem-mest fi ndes hos grise, ligesom fugleinfl u-enza fi ndes hos fugle. Og det er altså ikke længere korrekt. Infl uenzaen er en helt ny type, hvorfor den har fået sit eget navn. Infl uenza A(H1N1) er en sygdom hos men-nesker og for at rydde alle misforståelser af vejen, så man kan ikke få den ved at spise svinekød eller ved kontakt med grise.

En infl uenzaepidemi koster i Danmark omkring 1.000 mennesker livet, når det er slemt. Og det er typisk svækkede personer, der bukker under. Den nye infl uenza frygtes at kunne blive lige så omfattende som Den Spanske Syge, hvor især unge voksne døde af sygdommen. Det er derfor Sundhedssty-relsen og Statens Seruminstitut overvåger situationen og er i tæt kontakt med WHO og de europæiske sundhedsmyndigheder. Læs mere og følg med på Sundhedsstyrel-sens hjemmeside www.sst.dk

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

35

Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale

Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem

Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov

Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar:

Du allergiske verdenAntallet af danskere med allergi synes at stige kraftigt i disse år. Statens Institut for Folkesundhed forudser, at op imod 2 millioner danskere vil døje med allergi i år 2020.

• Af Anne-Marie Mohr Nielsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Eksem, rødme, hævelser og knopper og blærer i ansigtet og på halsen. Cirka halvdelen af alle danskere har prøvet at farve hår, og mange opfatter det som en helt naturlig del af den personlige skønhedspleje. Men omkring hver 20. oplever, at deres bestræ-belser på at forskønne sig selv med en hårfarvning efterfølges af et eller fl ere af de nævnte symptomer, fordi de får en allergisk reaktion af hårfarven. I værste fald kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse og symptomerne kan være langvarige. Allergi over for hårfarve, der er en såkaldt kontaktallergi, som op-står, fordi kroppen kommer i direkte kontakt med det allergifrem-kaldende stof, er blot en af mange former for allergi, der synes at være i kraftig vækst i disse år.

80 procent fl ere danskere med allergi Omkring en million danskere lider i dag af høfeber, kontaktallergi, husstøvsallergi og andre former for allergi, og Statens Institut for Folkesundhed forudser, at der i år 2020 vil være 800.000 fl ere al-lergikere end i dag. Det er en stigning på omkring 80 procent. Insti-tuttets prognoser er baseret på undersøgelser foretaget i perioden 1994 frem til 2005, hvor folk i alderen 16 år og opefter er blevet spurgt ind til, om de lider af allergi. Undersøgelserne er efterføl-gende blevet statistisk fremskrevet. Der er således tale om selvrap-porterede oplysninger og ikke dokumenterede tilfælde af allergi.

Hvorfor får fl ere allergi? Listen over stoffer, man kan udvikle allergi overfor, er lang. Nogle mennesker reagerer allergisk på bestemte fødevarer. Det er typisk helt almindelige fødevarer som mælk, rejer, jordnødder eller frugter og grøntsager. Andre er allergiske overfor eksempelvis husstøvmider, nikkel, parfume, dyrehår, pollen og medicin.

Men hvorfor udvikler man allergi, og hvorfor er der tilsyneladen-de en markant stigning i antallet af allergikere? Det er et faktum, at arvelighed er en væsentlig faktor for, om man er disponeret for allergi. Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn,

hvis forældre eller søskende har en allergisk sygdom. Miljøfaktorer som f.eks. passiv rygning, luftforurening, dårligt indeklima og den måde vi lever på, har også betydning. På den måde kan vi i nogen udstrækning selv være med til at begrænse risikoen.

Spædbørn særlig udsatte Man ved, at spædbørn er meget sårbare for at udvikle allergi i de første levemåneder. Så jo fl ere allergifremkaldende stoffer barnet udsættes for tidligt i livet – såkaldte allergener – desto større kan sandsynligheden være for, at det udvikler allergi senere i livet. Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet, at forældrene sørger for et godt indeklima uden røg, fugt og for meget støv. For at forebygge fødevareallergi, børneeksem og astma anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at barnet ammes i minimum 6 måneder, hvis det er muligt, og at det tidligst får overgangskost, når det er 4 måneder. Sundhedsstyrelsen har særlige anbefalinger for børn med forhøjet risiko for at udvikle allergi.

allergiske verdenAntallet af danskere med allergi synes at stige kraftigt i disse år. Statens Institut for Folkesundhed forudser, at op imod 2 millioner danskere vil døje med allergi i år 2020.

og mange opfatter det som en helt naturlig del af den personlige

belser på at forskønne sig selv med en hårfarvning efterfølges af

med hospitalsindlæggelse og symptomerne kan være langvarige. Allergi over for hårfarve, der er en såkaldt kontaktallergi, som op-står, fordi kroppen kommer i direkte kontakt med det allergifrem-kaldende stof, er blot en af mange former for allergi, der synes at

Fakta om allergi• Omkring en million danskere lider af forskellige former for

allergi, herunder høfeber, fødevareallergi og allergi overfor husdyr.

• Statens Institut for Folkesundhed regner med, at der i år 2020 vil være 800.000 fl ere allergikere end i dag.

• Arvelighed er en væsentlig faktor for udvikling af allergi.• Miljøfaktorer som f.eks. passiv rygning, luftforurening, dår-

ligt indeklima og den måde vi lever på, har også betydning for, om vi udvikler allergi.

• Nysen, vejtrækningsproblemer og hudkløe er typiske symp-tomer på allergi.

• Ubehandlet allergi kan sandsynligvis føre til astma. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen ved mistanke om allergi.

Kilder: Astma og allergiforbundet og Statens Institut for Folkesundhed

Nogle mennesker reagerer allergisk på bestemte fødevarer. Det er typisk helt almindelige fødevarer som mælk, rejer, jordnødder eller frugter og grøntsager. Andre er allergiske overfor husstøvmider, nikkel, parfume, dyrehår, pollen og medicin.

36

De ændrede vaner hos unge, blandt andet hyppig brug af hårfarvemidler, kan både på kort og på lang sigt give allergi vold-som allergi.

Patienten i centrum”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kik-kertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Ingen ventetidAlligevel tilbyder man på Endosko-piklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus NTlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene

– Speciallæger i gastroenterologi og urologi

Nogle allergier på returSelvom Statens Institut for Folkesundhed forudser en stor stigning i antallet af allergikere, er der tilsyneladende eksempler på allergifor-mer, som ligefrem er på retur. En ny dansk undersøgelse foretaget af allergicentret på Odense Universitetshospital, viser, at der i dag er færre småbørn med fødevareallergi end tidligere. Mens 7,4 procent af børn i alderen 6 - 18 måneder led af fødevareallergi i 1985, er tallet ifølge undersøgelsen i dag reduceret til 3,4 procent. Modsat de prognoser Statens Institut for Folkesundhed kommer med, viser undersøgelsen, at andre former for allergi og astma efter at have vokset kraftigt fra 1960’erne og frem til 1990’erne nu ligger på samme niveau eller på et lavere niveau end for 14 siden.

Allergicentrets undersøgelse viser samtidig, at forekomsten af forskellige typer fødevareallergi blandt børn har ændret sig. Pea-nuts er i dag en af de hyppigste former for fødevareallergi, hvilket kan skyldes at der er peanuts i blandt andet fastfood. Til gengæld er færre børn allergiske overfor komælk, viser undersøgelsen.

Indsatsen mod allergi bør styrkes Direktør for Astma- og allergiforbundet Thorkil Kjær er som sådan ikke overrasket over resultaterne af undersøgelsen:

”Den lavere forekomst af mælkeallergi blandt småbørn kan hænge sammen med, at den forebyggende indsats overfor denne type allergi har hjulpet. Mødre er blandt andet blevet mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at amme. Omvendt er det heller ikke overraskende, at forekomsten af allergi overfor nødder er steget i lyset af børns ændrede spisevaner. Eksempelvis spiser mange børn mere junkfood.”

Thorkil Kjær mener derfor ikke, at undersøgelsen fra Odense Universitetshospital bør få os til at hvile på laurbærrene. Han understreger, at selvom små børn er mindre allergiske, fordi forældrene ved mere om forebyggelse af allergi, kan problemet påstå senere i børne- og ungdomsårene på grund af de ændrede forbrugsvaner, der ses hos mange børn.

”Der er en tendens til, at børn og helt unge mennesker i større og større udstrækning bruger stærkt allergifremkaldende produk-ter som hårfarvningsmidler og parfume. Der kan således være tale om en forskydning, hvor problemet med allergi opstår lidt senere i livet,” siger Thorkil Kjær.

Mænd får parfumeallergiEn belgisk undersøgelse om kontaktallergi af parfume viser, at mænd i stigende grad udvikler allergi over for parfume. Hidtil har der været en markant forskel på antallet af mænd og kvinder med parfumeallergi, men undersøgelsen viser, at denne forskel

er ved at udjævne sig. Forklaringen kan blandt andet fi ndes i omgivelserne, hvor parfumestoffer bliver mere og mere alminde-lige. Parfumestoffer fi ndes ikke kun i kosmetik og deodoranter, men også i eksempelvis toiletpapir, legetøj til børnene og kulørte magasiner. Høfeber synes også at være på fremmarch, hvilket kan kædes sammen med, at sæsonen for pollen bliver længere og længere på grund af klimaforandringerne med fl ere dage med løbende øjne og kløe til følge. Thorkil Kjær mener, at der er en klar sammenhæng mellem de stoffer vi udsættes for i hverdagen og risikoen for at udvikle allergi:

”Det understreger vigtigheden af, at folk ved, hvordan allergi kan forebygges, så de kan tage de nødvendige forbehold uden, at det behøver at betyde en stor omlægning af livsstilen. Meget handler slet og ret om sund fornuft,” fastslår han.

Skrækprognoser kan holde stikThorkil Kjær mener, at indsatsen overfor allergi generelt bør skærpes. At man fra politisk side lukker øjnene for problemets omfang. Han efterlyser blandt andet en mere målrettet forsk-ning på området, så man i kraft af denne viden kan oplyse og forebygge på et langt tidligere tidspunkt. Thorkil Kjær forudser, at prognoserne for Statens Institut for Folkesundhed meget vel kan komme til at holde stik, hvis der ikke handles. At pilen desværre peger den forkerte vej. Det kæder han sammen med moderne livsstil. Blandt andet er vi ifølge Thorkild Kjær mere tilbøjelige til at opholde os i tætte, isolerede bygninger og huse med usundt indeklima i længere perioder, ligesom forbrugsvanerne – særlig hos unge – som sagt også har ændret sig.

Han understreger dog, at der langt fra altid kan dokumen-teres en sammenhæng mellem allergi og faktorer, som typisk forbindes med nye livsstilsmønstre. Der kan for eksempel ikke påvises en direkte sammenhæng mellem allergi og øget brug af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i mad. Erfaringen viser, at gammelkendte fødevarer, såsom æg, rejer og mælk kan være stærkt problematiske for allergikere, selvom de hverken er tilsat konservering eller tilsætningsstoffer. Thorkil Kjær peger også på, at naturlige stoffer i kosmetik og cremer kan være mindst lige så allergifremkaldende som syntetiske stoffer. Han udelukker dog ikke, at stofferne kan have en række andre skadelige bivirkninger. Blandt andet mistænkes de såkaldt hormonforstyrrende stoffer, der eksempelvis fi ndes i kosmetik, fødevarer og slik, for at kunne påvirke menneskets hormonbalance og for i værste fald at kunne nedsætte forplantningsevnen. Derfor bør man naturligvis undgå alle mistænkelige og skadelige stoffer, da udvikling af allergi blot er en mulig følge af den negative påvirkning af stofferne.

37

SmerteDet er frygteligt at blive overmandet af så altoverskyggende smerter, at man ikke kan stå, gå eller ligge og ikke engang kan tisse, fordi det gør for ondt at sætte sit på brættet. Det oplevede Eva Nystad for nylig. Smerterne blev så slemme, at hun krævede piller, der kunne afl ive en ko.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Man må indtil videre sige tak, fordi der eksisterer smertestillende piller, der virker.

For et par måneder siden lavede jeg et hoftevrid. Og hofterid. Ikke til hest, men på en stenbuk. Det har aldrig gjort andet end godt før, under gode omstændighe-der i øvrigt, naturligvis, men her opstod der en pludselig skarp smerte i min venstre hoftedel, og de næste fi re dage, hvor jeg var på research-tur i Nordjylland, var jeg øm, som man kan være efter en heftig fy-sisk udfoldelse. Men oplevede kun ømhed, ikke smerter. Og kun centreret i hofte og lændestykke.

Nogle dage senere var jeg om søndagen på besøg hos venner og fi k uden varsel – fuldt påklædt og ikke i gang med fysisk aktivitet – en gang allerhelvedes jagende smerte i venstre hofte, med hurtigt sendte og virkende strålesmerter i venstre lår. Jeg havde ondt ved at rejse mig, ondt ved at gå. Så gik de lidt i sin mor. Og natten var smertefri. Men mandag formiddag kom de igen, de der smerter. Jeg tog nogle vanddrivede piller, fordi smerten i låret føltes som ’ondt vand’ og en overgang virkede det, som om det var godt for no-get – at få ekstra væske ledt ud af kanalsy-stemet. Men så kom de tilbage. Med fuldt honnør. Smerterne. Jeg troede, jeg ville gå ud af mit gode skind. Jeg led om aftenen, om natten, om morgenen, lige indtil jeg fi k smertestillende medicin.

Syg elefant i låretDet var søndersprængende og jeg har ikke kendt den slags ustoppelige ting i min

krop før. Jeg kunne ikke stå, gå, ligge, for ikke at tale om noget så pludselig svært som at ta’ sko af, tøj af, noget andet tøj på. Mine tanker, når jeg da kunne tænke, gik til ældrepleje og mennesker med sclerose – kroppe, der lever deres eget liv. Og så det mærkelige – det gik ikke væk, selv om man lå ned. Eller hvis man lagde puder under netop lænden, eller under fødderne, eller puttede sin store skønne dyne ind mellem benene. Smerten tiltog. Levede sit eget liv. Upåvirkelig af ydre omstændigheder. Selv massage på låret – den slags plejer da at virke – gjorde ingen forskel. Jeg kunne ikke tisse, selv om jeg egentlig skulle, det gjorde for ondt at sætte sig på brættet – og turen ud til badeværelset var ikke som en fakir-rejse, men som at have en meget syg, tung, værkende, smertende elefant i benet og i hoften – det kender De sikkert godt! Jeg stønnede, jeg gav mig og jeg skreg og var helt fortrukket i ansigtet, kunne jeg se i badeværelsesspejlet – jeg så også chokket afspejlet andre steder – nemlig i mine tre hundes bekymrede hoveder. De veg ikke fra mig, og de tog ikke øjnene af mig, søde og deltagende var de.

Man kunne jo ikke se noget Jeg syntes samtidig, der var noget helt håbløst, diagnosticeringsmæssigt, i min lille rædselsfi lm med mig i hovedrollen og hunde i de andre.Man kunne jo ikke se noget på lår eller hofte – hvad nu hvis

man aldrig kunne fi nde ud af, hvad jeg fejlede og jeg skulle henleve mit liv i et smertehelvede fra nu af, til jeg sikkert og – forhåbentlig snart – døde af det, så jeg var smertefri igen.

Jeg ringede til min læge tirsdag morgen; der var telefonventetid på et kvarter. Da jeg endelig fi k en dame i røret, bad jeg om min læge. Damen forsøgte vel at stille om, men linjen blev cuttet og jeg måtte vente en tørn til, der føltes som at være i Helvedes forgård. Jeg fi k min lægemand i andet forsøg og halvskreg at han måtte hjælpe – at det sikkert ville være svært for ham, for der var intet at se og om det kunne være ischias og hvad man fi k det af – har sikkert være en pain in the ass – men han svarede sødt, venligt og insisterede bestemt på, at jeg måtte kom op til ham. Han havde en tid halvanden time senere, inden han skulle køre til Køge. Så kunne jeg også nå at møve mig ind i REMA 1000 og købe hunde- og kattemad til de små fi rbenede.

Tanker til det smertende folkAt kravle ind i en bil og at sidde i den, da jeg først var inde, sendte igen tanker rundt til smertende folk – hvor må det være frygteligt, f.eks. at ha’ mere eller mindre permanent ondt i ryggen, som vist foruroligende mange danskere har. At kravle ud af bilen igen er lige så hæsligt, destinationen fra bilen og gangarten til døren er humpende og som om man går i

38

Genoptræning på Skodsborg Skodsborg Lægecenter tilbyder genoptræning med fokus på aktiviteter, kropsglæde og pleje efter behov. Vores ophold inde-holder altid individuelt tilrettelagt fysioterapi. Vælg mellem følgende typer: Intensive genoptræningsophold, kurophold eller ambulant behandling. Få mere information om opholdstyperne i Skodsborg Læge- center mellem kl. 9-14 på 45 58 58 58 eller ring på 45 58 58 00 for reservation af kurophold eller for mere generel information om Skodsborg. Priser:• Intensive genoptræningsophold fra kr. 3.695,- pr. døgn• Kurophold på Skodsborg Kurhotel med 20% rabat i ugerne: 19, 23, 27-32, 38, 42, 46, 51-53 fra kr. 1.855,- pr. døgn (1 person)• Ambulant behandling fra kr. 300,- (25 min.)

Skodsborg Lægecenter • Skodsborg Strandvej 1252942 Skodsborg • Telefon: +45 4558 5858laegecenter@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

for små sko, set udefra. I supermarkedet bliver jeg berørt af utidig kødannelse. Jeg plejer at være dannet nok til at stå i en kø, har sommetider præsteret det, så mandlige ledsagere er gået agurk og er strøget ud ad døren, ud af køen, ud i friheden, men jeg plejer at kunne enten småmeditere over nogen eller noget eller at snakke med folk i medkøen. Her stod folk i noget, der lignede lar-mende uoverskuelighed uden bevægelse. Min yndlingskassedame var her ikke og jeg hører pludselig mig selv sige dét Københavns Politis informationschef, Flemming Steen Munch, engang nævnte som sin værste straf i en enquete, jeg lavede til Jyllands-Posten: At stå i kø i et supermarked og høre den uudholdelige afart af homo sapiens, der primalskriger: ”Åbnr do ikk’ æn kass’ mer?”. Jeg gjorde det lidt mere artikuleret, selv om jeg kunne ha’ primal-skreget: ”Ved du, om der kan komme en til den anden kasse?” og var ved at tilføje, men tog mig i det, for ikke at blive selvvalgt drama queen: ”Jeg har en tid hos lægen og skideondt i låret”.

Hvornår er man handicappetForan lægehuset, i byens gamle fl otte hotel, der nu restaureret kun huser læger i alle afskygninger, snød jeg – men ikke helt. Kunne ikke overskue gåtur fra fjernere liggende p-pladser, så jeg satte øsen foran på handicapparkeringen foran indgangen og skrev en seddel, som satte i forruden: ”Kan ikke gå, er hos lægen”. Jeg var handicappet, men hvornår er man det – sådan lovligt – og ikke bare, når man selv føler det eller ved, at man er det?

Hos lægen var der fuldt hus i venteværelset, børn, unge, alle aldre. Men jeg havde for mange smerter til at tale. Lægen sagde: ”Så er det Eva”. Og jeg ser mig selv udefra igen, gå med sejtruk-ne, besværede, langsomme skridt ned til stemmen, der før døren sødt spørger: ”Gør det ondt?”. Jeg svarer: ”PILLER! Jeg skal ha’ noget nu, der kan afl ive en ko”. Jeg skal op og ligge på det der gammeldags crepe-papir man havde i skolen, på lokummerne, som servietter i stedet for håndklæder. Han giver mig forskellige stræk og bøj-øvelser og udelukker kommenterende selv slidgigt. ”Det er i hvert fald ikke slidgigt, så havde du ikke været så bevæ-gelig”. Han beder mig stå og gå, og så stikker han fi ngeren i det over-ømme punkt – lænden lidt til venstre for midten. Smertens moder. Opstandelsens have. Uhhhh! Altså. Og så hans: ”Den er god nok, du har lændehold. Det er folkesygdom nummer et.”

Alligevel skal jeg lige ned og ligge igen. Og bagefter gå clumsy catwalk. Han opsummerer: ”Det er sikkert nok, du har hverken slidgigt, ischias, blodpropper eller betændelse. Det er muskulært. Du skal i medicinsk behandling. Jeg kan godt sende dig til fysio-terapeut, men..” Jeg afbryder som vanligt: ”Det tror jeg ikke på”. Han: ”Netop.”Jeg: ”Hvorfor ikke en massør?” Han: ”Det tror jeg jo ikke på”. Han fortsætter: ”Hvordan tror du, du vil ha’ det efter en omgang hos massør, når du har det sådan?” Jeg: ”Vidunder-ligt”. Han: ”Du må selv om du går til massør, det behøver du ikke recept for, men du skal ha’ det her”. Så får jeg to præparater. Han siger, jeg skulle passe på med det ene, for det bliver man bims af. Jeg siger, jeg vil gå hjem og blive endnu mere bims.

Hensynsløse skuldertaskerPå hjemvejen skulle jeg jo forbi apoteket, den offentlige drug-dealer. Der var som vanligt kø over hele gulvarealet, og lige foran mig nogen køer med skuldertasker i samtale, foran der, hvor man trækker nummer. Nummer-nummer. Det var så irriterende og jeg var igen ved at skrige et eller andet dramatisk, men gik ind i den ene skuldertaske med vilje, hvilket fi k dens ejerdame til at rykke. Da mit lykkelottonummer – vejen til total bedøvelse – blev udtruk-ket, nummer 104, sagde jeg, mens jeg langede recepten over di-sken: ”Og det skal gå HURTIGT!, jeg har aldrig haft så smertefuld en nat, og”.. Hun: ”Jeg skynder mig”. Da hun kom løbende med stadset, så jeg straks en ting – det ene præparat var på 500 mg. Jeg plejer at blive dybt fysisk berørt af noget på 3 mg. Og i bilen igen rev jeg den ene pakke op, den uden rød trekant – forbudt for bilister – og smider to piller ind i løvens gab. Hjemkommet ryger en af de hard-core, man bliver bims af ned og efter 5 minut-ter er jeg næsten gået i gulvet. Sad og faldt i søvn ved maskinen,

Hundene vidste også, at den var gal. De veg ikke fra Eva Nystads side, da hun pludseligt blev overmandet af et smertefuldt lænde-hold og hendes ansigt i dagevis var fortrukket af smerte.

og kunne kun et – fi nde vej til nærmeste sofa. Dyb spændende drømmefyldt søvn, men kan i det mindste stå ned fra sofaen, da jeg vågnede, selvom smerterne ikke var forduftet.

Da vi ikke alle kan ha’ egen akupunkturlæge, massøse og Kina-uddannet-læge ved hånden som privat-team, må man indtil videre sige tak, fordi der eksisterer smertestillende piller, der virker. Om man så kommer i bund med smerten eller ej, det viser sig med tiden.

39

Bangkok HospitalHospitaler i Sydøstasien kan snart blive en del af hverdagen for danske patienter – også for dem, der ikke har en bugnende bankkonto. De kan blive sendt derned af både forsikringsselskaber og offentlige sygehuse. Tag med på rundvisning på Bangkok Hospital.

• Tekst og foto: Carsten Vitoft og Sten Thorup Kristensen · Redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Bangkok: Der lyder dæmpet klavermusik, når man træder ind i lobbyen på Bangkok Hospital. Men det er ikke den almindelige muzak, som vi kender fra Danmark. Det bliver klart, når man kommer lidt længere inde i bygnin-gen, hvor man møder en elegant klædt kvinde, der sidder på et podie og spiller på et fl ygel. I weekenden bliver hun akkom-pagneret af en fl øjtenist og en cellist.

Musikken er et af de mange underhold-ningstilbud til hospitalets patienter. Måske har de vænnet sig til det, eller måske foregår der bare noget mere spændende

Hovedbygningen på Bangkok Hospital, der kun er et af 12 hospitaler i Thailands største hospitalskæde. Det er et stort anlæg, og lige nu mangler der kunder på grund af fi nanskrisen.

et andet sted. I hvert fald sidder der kun en håndfuld ældre mennesker og lytter på.

Send patienterne ud til osOgså danskere kan inden længe få glæde af den lille trio. Privathospitalerne i Sydøstasien har i en årrække bejlet til rige vesterlændinge og tilbudt dem behand-linger, som de enten ikke er berettiget til derhjemme, eller som der har været lang ventetid på. Det har ikke været den bra-gende succes, som hospitalerne håbede på.

Nu har de fundet på en ny ide. I stedet

Bangkok Hospital er et højt spe-cialiseret hospital, der tilbyder alle typer behandlinger samt sundhed-spakker og check-up af enhver art. Læs mere på den informative hjemmeside, der blandt andet har forklarende tekst på thai, engelsk, japansk, arabisk, hollandsk m.fl . www.bangkokhospital.com

for at henvende sig til den enkelte borger i eksempelvis USA, Tyskland eller Danmark, henvender de sig til forsikringsselskaber og offentlige sundhedssystemer. De siger: ”Send patienterne ud til os, så behandler vi dem langt billigere, end I selv kan gøre.”

Dét ser ud til at virke. Flere danske forsikringsselskaber er meget tændte på tanken. Skandia har allerede en medarbe-jder på vej til Sydøstasien for at forhandle aftaler på plads. Det betyder, at hvis du har tegnet en sundhedsforsikring, for eksempel gennem din arbejdsplads, og du en dag bliver syg, så kan det være,

40

Vores patienter gårefter eksperterne– Vi sikrer kvalitet gennem specialisering Hans Bekkevolds Allé 2

2900 Hellerup

Pantheonsgade 255000 Odense C

Kontakt os på tlf.: 39 77 70 70 (København)65 48 70 70 (Odense)www.ryghospitalet.dk

Ann.Rask#1 24/03/09 9:02 Side 1

Der er 2.000 ansatte på Bangkok Hospital og det forventes af dem, at de ikke bare er fagligt dygtige, men også yder en god service.

at forsikringsselskabet tilbyder dig en tur med alt betalt til Thailand – og måske en ferie med familien oveni. Det er billigere for forsikringsselskabet, så de har råd til at tilbyde nogle ekstra fordele, der skal få dig til at sige ja.

Ikke noget der forhindrer regionerne i at sende patienter til AsienMen det kan også være dit lokale sygehus, der foreslår dig en rejse til Thailand, hvis de ikke kan nå at behandle dig inden for behandlingsgarantien. Regionerne kan ikke lide privathospitaler, men de er gen-nem loven tvunget til at bruge dem, og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fastslår, at der ikke er noget i loven, der forhindrer regionerne i at bruge privatho-spitaler i Sydøstasien i stedet for i eksem-pelvis Danmark eller Tyskland.

Og da regionerne skal spare penge, så vil det være fristende for dem at købe ydelserne der, hvor det er billigst.

En af de konkrete udfordringer, der skal løses, inden forsikringsselskaber og offentlige sygehuse kan sende danskerne til Sydøstasien, er, at behandlingen skal være sammenlignelig og standardiseret. Det skal også være sådan, at hvis der sker fejlbehandling, eller hvis der opstår komplikationer, så skal patienten være helt tryg ved, at der bliver taget hånd om problemerne.

Nyeste apparatur sikrer hurtig og effektiv behandlingMen det er alt sammen teknik og pa-pirgang. I sig selv skal man ikke vente

Ilddåb under tsunamienDen almindelige thailænder har langt fra råd til at lade sig indlægge på Bang-kok Hospital. Det er for de velstillede. Så selv om hospitalet også behandler me-get alvorlige og livstruende sygdomme, for eksempel kræft, så er man på en måde beskyttet fra hverdagens kaos.

Det blev der brat lavet om på ved tsunamien i 2004. Al hospitalskapacitet i landet blev taget i anvendelse, og pludselig var det ikke rige mennesker, som helikopteren satte af på taget af Bangkok Hospital.

Chris Sharasuvana havde på det tidspunkt kun været på hospitalet i tre måneder, og det gjorde et stort indtryk på ham at overvære, hvordan man modtog forkomne patienter, deran kom uden andre ejendele end det tøj, de havde på, og om som man end ikke kendte identiteten på.

I dag fortæller en udstilling på hospitalet om tragedien og den indsats, som hospitalerne i Thailand i al hast fi k stablet på benene.

41

Lider du af migræne/hovedpine?Meld dig i Migræne- &Hovedpineforeningen

Ring efter folder på tlf. 70 22 00 52www.hovedpineforeningen.dk

dårligere behandling på Bangkok Hospital eller på de andre store hospitalskæder i Sydøstasien, mener marketing manager Chris Sharasuvana, der viser Rask Magasi-net rundt på Bangkok Hospital.

Patienterne på hospitalet er dels velstående thaier, dels folk fra resten af verden. For øjeblikket er det patienter og pårørende fra Mellemøsten, der præger billedet. Det ser Chris Sharasuvana som en anerkendelse: De stenrige oliestater har nemlig selv et sundhedsvæsen uden sidestykke i verden.

Når Bangkok Hospital har en så høj standard, er det ikke bare fordi man for relativt lave lønninger kan tiltrække nogle af de bedste læger i landet. Det er også fordi man målrettet, og som en del af sin strategi, satser på at have det nyeste appa-ratur. Dyre strålekanoner og scannere, der bliver politiske emner i Danmark, køber man som en selvfølge, fordi det simpel-then er en god forretning. Det giver hospi-talet et godt ry, og det sikrer en hurtig og effektiv behandling.

Alle stuer er enkeltmandsstuerMen der er en anden grund til, at Mel-lemøstens overklasse fravælger deres hjemlandes gode hospitaler til fordel for Bangkok Hospital. Det handler om service og bekvemmelighed.

At opholde sig på Bangkok Hospital er en helt anden oplevelse end at opholde sig på et dansk sygehus. Det er ikke blot de tilbud om underholdning og adspre-delse, som trioen i lobbyen er et eksempel på, der er anderledes.

Det gælder også indretningen. På danske sygehuse dominerer for eksempel lange gange, så man hele tiden er bevidst om, at man befi nder sig på et stort sted.

På Bangkok Hospital er man gået i den modsatte retning. Her har man gjort en dyd ud af, at den enkelte patient oplever at ligge på en afdeling, man kan overskue. Man fornemmer ikke at være i en stor bygning, selv om man er det.

Og så gør det hele et indtryk af at være meget rent og pænt. Der er næppe mere rent end på danske sygehuse, men det fremstår sådan. Der står ikke senge eller apparater på gangene, der får det til at fremstå rodet.

Patienterne nyder også et andet privile-gium: Alle stuer er enkeltmandsstuer.

Hospitalet tilbyder små lejligheder til familienDer er naturligvis ulemper ved at blive behandlet i et fjernt land. Man er væk fra familien, og man er ofte nødt til at blive i nærheden af hospitalet i forbindelse med efterfølgende kontroller og så videre. Med andre ord: Man kan ikke lige komme hurtigt tilbage til sit eget hjem.

Bangkok Hospital har søgt at imødekomme dette problem ved at indrette små lejligheder, hvor ikke blot patienten, men også familien kan bo. Lejlighederne fi ndes på en selvstændig

En af fi nanskrisens glæderFinanskrisen har mange konsekvenser. Det er også blandt andet på grund af krisen, at tusindvis af almindelige danskere snart kan få behandling på hospitaler i Indien, Thailand, Malaysia eller Indonesien.

De sydøstasiatiske lande lider under fi nanskrisen, og det gælder specielt de sektorer, der lever af velhavere. Det gør de gode privathospitaler. Deres forretnings-grundlag er, at både rige thaier og kunder – patienter – fra resten af verden vil betale af egen lomme for at få den bedst mulige og mest bekvemme behandling.

Men nu må også velhavere spare, og mange har valgt behandling på offentlige sygehuse eller på billigere privathospitaler. Det har ramt Bangkok Hospital, hvor der nu er ledig kapacitet, så man har måttet fyre nogle af de ansatte.

Derfor er man på jagt efter nye kunder, og derfor tænker man kreativt. Bangkok Hospital vil gerne fi nde sammen med forsikringsselskaber og myndigheder, der på deres side også gerne vil spare penge. Der er altså fælles interesse.

Bangkok Hospital satser på at have det nyeste apparatur. Her er strålekanonen til kræftpatienter.

Chris Sharasuvana i en af de små lejligheder, som patienterne og deres familier kan leje under opholdet i Bangkok.

etage, hvor man har udsigt over Bang-kok, og hvor man er væk fra det daglige hospitalsmiljø.

Lejlighederne koster penge. Det er også en del af konceptet – det er en forretning, der skal løbe rundt.

Men det er muligt, at forsikringsselskab-erne og de offentlige sygehuse vil dække denne regning. Chris Sharasuvana anslår, at behandlinger i Thailand kun koster cirka det halve af, hvad de koster i vesten. I andre lande i Sydøstasien er det endnu billigere. Der er altså penge at spare, også selv om der skal stilles en lejlighed til rå-dighed, før patienten accepterer tilbuddet.

Specielt forsikringsselskaberne, der opererer på forretningsmæssige vilkår, kan have interesse i at gøre den samlede pakke så interessant som muligt for deres kunder. Det kan betyde, at de tilbyder patienten og familien en ferie oven i.

Det giver mulighed for at se andet af for eksempel Thailand end netop hospi-talet. Men ferien kan også godt begynde på hospitalet, der er vant til at tage mod tilrejsende fra hele verden, og som blandt andet har et udvalg af restauranter og butikker, der er henvendt til de forskellige nationaliteter.

42

Går det for langsomt? Er du nyopereret, gælder det om at komme hurtigt i gang igen. På

Gigtforeningens centre for sundhed og træning får du professionel hjælp

til at genvinde din styrke.

Et tværfagligt team af specialister udarbejder et aktivt og effektivt

genoptræningsforløb, der passer til dig og din krops formåen.

Private og forsikringsbetalte ophold er uden ventetid. Ring og hør mere

om, hvad vi kan gøre for dig.

Århus 87 36 19 66 • Middelfart 63 40 16 40 • Skælskør 58 19 42 53

www.gigtforeningen.dk

Annoncedummy CST fælles - 210x297.indd 1 29-04-2009 13:30:30

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos HjerteCenterVarde

27 hjertelæger og fl ere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atriefl imren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt,

herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk