RASK Magasinet nr. 8 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ��

MAGASINETNr. 8 20105. årgang

Chris MacDonaldGav sin far et længere liv

Marianne Florman:

Jeg er dybest set grundglad

TEMABrystkræft

TEMAInfl uenza

TEMAAlkohol

Diarré i udlandet1.000 danskereindlægges årligt

Fokus på stressLangvarig stress skal tages alvorligt

KonkurrenceVind rejse for 2 til Egypten

®

TEMAAids

®

Muligheder og rettigheder – alle skal med!I Danmark og de øvrige vestlige lande er der stor ulighed i sundhed. Mennesker, som har levet i gode sociale kår, lever længere og ofte bedre end dem, som har haft det hårdere i tilværelsen. Sundhed afgøres af de sociale, arbejdsmæssige og kulturelle vilkår og af vores livsstil mere end af hospitaler og medicin. Og også vores biologiske arv spiller ind.

Alligevel er sundhedsvæsenet vigtigt, og der kan ske det para-doksale, at fl ere rettigheder for patienterne risikerer at øge skævhe-den. For ressourcestærke patienter med netværk vil i nogle tilfælde have lettest ved at forstå og bruge de nye muligheder.

Er løsningen så at gå tilbage til den tid, hvor patienter nærmest blev behandlet som børn, og hvor al medbestemmelse og alle valg-muligheder blev deponeret uden for indgangen til hospitalet? Nej, løsningen er selvfølgelig at kaste lys på muligheder og rettigheder, så fl est muligt får gavn af de fremskridt og forbedringer, der trods alt er sket.

Vi har en udløbsdatoLægevidenskaben knokler i vores tid med at knække kræftens kode, årsagen til fedmeepidemien, væksten i antallet af diabetestilfælde, hjertesygdomme og andre sygdomme, der tager livet af os – også før tid. Dagspressen og videnskabelige tidsskrifter er fyldt med nyt om forskningsresultater, der ser lovende ud eller ligefrem er epokegø-rende. Det er lige før, man forestiller sig, at, at de store ’dræbere’ om føje år vil være en saga blot.

Men når man grunder lidt over det, kommer der formentlig andre store ’dræbere’, som vi bare ikke kender til endnu. Set i et større hi-storisk perspektiv, har der nemlig altid været sygdomme og epidemier, som mennesker ikke har kunnet stille noget op imod.

Europas befolkninger blev fra 1300-tallet og helt frem til det 18. århundrede stærkt beskåret af pestens hærgen. I nogle egne døde op mod halvdelen af indbyggerne indenfor kort tid. Det lykkedes at fi nde ud af, at det var vigtigt at isolere de syge, så de ikke smittede raske mennesker, men at pesten forsvandt skyldtes ikke menneskers indgriben. Sygdommen ebbede bare uforklarligt ud.

Andre svøber har igennem århundrederne mejet børn og voksne ned. Vi skal ikke særlig langt tilbage i tiden, før tuberkulose i en årrække var den hyppigste dødsårsag. Sygdommen er stadigvæk alvorlig, men den kan i dag behandles med kombinerede antibiotika-præparater.

Også kopper, kolera, difteritis, syfi lis, mæslinger, skarlagenfeber og polio har hærget befolkninger gennem århundreder og fordi der ikke har været behandlingsmulighed, har dødeligheden været stor. Kopper blev heldigvis i 1980 af WHO erklæret for udryddet og polio nærmer sig også langsomt udryddelse – i begge tilfælde som følge af effektive vaccinationsprogrammer. En lang række andre vacciner er også blevet mulige og blandt de nyeste er vaccination mod human papilloma virus og infl uenza.

Infl uenza er i de fl este tilfælde forholdsvis harmløs, men ved 1.

verdenskrigs afslutning hærgede ’Den Spanske Syge’, som udviklede sig til en egentlig pandemi. Den gang kunne man ikke stille noget op med den særlige afart af infl uenza og det kan man faktisk stadigvæk ikke. Vi kan ganske vist nu få en forebyggende vaccination mod infl u-enza, men når man først er smittet, er der ingen kur. Kun lindrende medicin og Tamifl u, der kan afkorte forløbet.

En at vor tids svøber er aids. I mange år betød sygdommen, at man gik den visse død i møde. Sådan er det heldigvis ikke mere i vores del af vreden. I andre dele af verden bliver børn forældreløse i enormt omfang, fordi deres forældre ikke har råd til medicin. Men det er en hel anden problematik. Det særlige ved aids er i denne forbindelse, at det er en ny sygdom, der er opstået i det 20. århundrede.

Det er derfor nærliggende at tænke, at der også i fremtiden vil dukke nye sygdomme op, som lægevidenskaben ikke kender til og af samme grund ikke har behandling mod i hvert fald i en periode.

Det er en ubehagelig tanke, men hvis vi ikke dør af sygdomme, så dør vi af andre årsager.

For vi skal ikke glemme, at vi også dør, selv om vi slet ikke bliver syge. Vi består af levende væv og celler, der hele tiden deler sig. Det indebærer en risiko for, at der går noget galt som det fx sker ved kræft. På et tidspunkt holder cellerne op med at kunne dele sig og kroppens orga-ner kører træt. Vi har med andre ord en udløbsdato. Det må vi lære at leve med.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

Når det danske sundhedsvæsen klarer sig godt i internationale sammenligninger, er det desværre sjældent på vigtige områder som lavt antal komplikationer og lav dødelighed. Det er derimod området rettigheder, frit valg og gennemsigtighed, der trækker gennemsnittet op. Her er der faktisk en del muligheder som f.eks. udvidet frit sygehusvalg og behandlingsgaranti for kræft- og hjer-tepatienter samt for alkoholikere og stofmisbrugere.

Der kan også nævnes Second Opinion Panelet i Sundhedssty-relsen, screeningsprogrammer, de såkaldte kræftpakker og ret til kontaktperson og patientvejleder. Der er en samtidig begyndende åbenhed om kvalitet og resultater samt om lægelovsovertrædelser på henholdsvis sundhedskvalitet.dk og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, så borgerne nu kan vælge behandling og behandler på et oplyst grundlag. Desuden fi ndes der klage- og erstatnings-muligheder, hvis man er blevet fejlbehandlet. Endelig skal vi ikke glemme, at der i EU fi ndes muligheder for patientmobilitet, altså for at man kan søge behandling i et andet EU-land og få det betalt af sit hjemland.

Meget få mennesker har i sagens natur overblik over disse muligheder, men har mere end nok at gøre med at klare deres syg-dom. Der hviler et stort ansvar på hospitaler og patientvejledere, så alle får den information, de har brug for. Men også Sundhedsmini-steriet, Sundhedsstyrelsen og EU skal gøre en ekstra indsats.

Danmark er et foreningsland, også hvad angår de utrolig mange patientforeninger, der fi ndes. Disse foreninger er oplagte og billige kanaler at kanalisere information igennem. Det fi ne ved patientfor-eningerne er, at de som regel består af helt almindelige mennesker, der er berørt af en sygdom, og ikke af en elite. På denne måde kan det sikres, at ikke blot de ressourcestærke får oplysning om deres muligheder og rettigheder. Ved at kaste lys på patientrettighederne kan vi få alle med.

Af Karsten Skawbo-JensenFormand for Landsforeningen mod Brystkræft

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Soldater har brug for juridisk bistand.

6 Interview med Marianne Florman, der har haft en fantastisk håndboldkarriere og i dag er bl.a. er vært på DR-programmet ’Ha’ det godt’: ”Jeg er dybest set grundglad.”

10 Stress skal tages alvorligt, idet langvarig stress er farligt.

12 ”Jeg har ændret mig for altid”, fortæller dyrlæge Ole Petersen, der har lidt af alvorlig stress.

14 Hvorfor influenzavaccination? Virker det, er det en god idé og hvad er influenza egentlig?

18 Nyt på disken. Nyheder om produkter på apoteket, i Matas, på klinikker og i boghandelen.

20 Rejs ud med god mavefornemmelse. Flere og flere danskere holder ferie under varme og eksotiske him-melstrøg, men mange glemmer nødvendige vacciner.

25 Konkurrence: Vind rejse for 2 personer til vidunderlige Egypten.

26 Han gav sin far et længere liv. Chris MacDonald fløj hjem til sin far i Amerika og sammen indledte de en intens kamp mod farens kræftsygdom.

30 Nyt om brystkræft.

34 Langt de fleste overlever brystkræft.

36 Nyt om helse.

38 Flugten mod et bedre liv. Azitas liv afhænger af livslang blodbehandling.

40 Blod hele livet. Sådan ser virkeligheden ud for mennesker med den arvelige sygdom thalassæmi.

42 Nyt fra forskningens verden.

46 Costa del SlotssøBadet.

48 Minnesota-behandling. Behandlingsmetoden stammer fra USA, men kaldes også 12-trins behandlingen.

50 ”Du drikker ikke, fordi du har problemer – du har problemer, fordi du drikker.” Sådan sagde en behandler til Anna Marie Aggerholm, der vandt over Kong Alkohol.

56 Kampen mod aids er langt fra slut, fortæller professor og ledende overlæge på Skejby Sygehus Lars Østergaard.

60 Læger sejler til patienterne i det østlige Indien.65 Nyt om RASK Magasinet.

66 Eva Nystads klumme: Skal de flytte? Søg læge.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

50 60

3826

6

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blod-bankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse samt udvalgte apoteker. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 250.000 eksemplarer og læsertallet er 202.500 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]ør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]Århus redaktion:Kirsten [email protected]:Mads ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected] i denne udgave:Karsten Skawbo-JensenLotte FrandsenBirgitte RørdamStine Mandrup LundGrit Feldsted RadichAnna KlitgaardCharlotte Søllner HernøEva NystadFotografer:Anders BeldringRune Keller

Forsidefoto:Bjarne Bergius Hermansen, DR.

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Soldater har brug for juridisk bistandAntallet af hjemvendte soldater, som udvikler psykiske lidelser er nærmest eksploderet, og mange har ikke alene brug for behandling men også juridisk bistand.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Hvis man udvikler en psykisk lidelse som følge af sit arbejde, kan sygdommen anerkendes som en arbejdsskade. Man kan herefter være berettiget til erstatning for varigt mén og i værste fald tab af erhvervsevne, hvis man ikke længere kan arbejde på normale vilkår. Men har man en svær psykisk lidelse, kan det være helt uoverkommeligt at få sin sag behandlet ved Arbejdsskadestyrel-sen.

En traumatiseret dansk soldat var i årevis så syg, at han ikke orkede at åbne breve fra Arbejdsskadestyrelsen. Hans erstatnings-sag blev derfor henlagt. Først da der kom en advokat på sagen, blev den behandlet og anerkendt ved Arbejdsskadestyrelsen. Ekssoldaten siger selv om sin tilstand:

”Bare det at åbne et brev bliver for meget. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men bare det at sætte sig ned og tage stilling til et brev, når du knap nok kan tage stilling til at gå i bad. Når der er ti breve, ja så tager du de ti breve og smider i skraldespanden.”

Advokat Berit Møller Lenschow fra ADVODAN Vejen A/S, der behandlede sagen, forklarer, at Arbejdsskadesystemet slet ikke er gearet til de svære psykiske lidelser som eksempelvis posttrauma-tisk stress syndrom(PTSD).

”Arbejdsskadestyrelsen sender jo breve og rykkere til en mand, der er så syg, at han ikke åbner sin post. Der er ikke ressourcer til personlig opfølgning, og efter et stykke tid bliver sagerne bare lukket.”

Posttraumatisk stress syndromMange soldater vender hjem fra krigen med varige ar på sjælen. De kan have svært ved at falde til ro og fungere i en almindelig hverdag. De bliver handlingslammede og genoplever de frygtelige oplevelser, som de var udsat for under deres udstationering. De har ingen ro og har svært ved at sove. Disse symptomer er typiske for den psykiske lidelse posttraumatisk stress syndrom. Lidelsen anerkendes i Danmark som en arbejdsskade og er optaget på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsliste og den vejledende méntabel.

Men når en skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen følger der en langvarig proces med udfyldelse af skemaer og fremsen-delse af oplysninger. Når der så kommer en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen skal der også tages stil-ling til den og om der skal klages over afgørelsen. Alt dette magter en person med PTSD ikke.

Millioner i erstatningBerit Møller Lenschow fra ADVODAN Vejens erstatningsafdeling sørgede i den konkrete sag for, at sagen blev genoptaget ved

Arbejdsskadestyrelsen og tog sig herefter af al korrespondance. Hun forklarer selv, at hun fungerede som tovholder og hjalp soldaten med at indhente og indsende alle nødvendige oplys-ninger. Hun har mangeårig erfaring med arbejdsskadesager og foretog samtidig de nødvendige juridiske vurderinger i forhold til afgørelserne fra Arbejdsskadestyrelsen. Soldaten fi k tilkendt en millionerstatning, men må også leve med sin lidelse resten af livet som førtidspensionist.

Berit Møller Lenschow påpeger, at der er et udækket behov på dette område:

”Der er behov for at give de hjemvendte soldater social støtte, da det danske arbejdsskadesystem ikke er indrettet til at tage de hensyn, som skal tages overfor mennesker med PTSD. De har ikke alene behov for støtte i form af psykologhjælp og støttepersoner, men de har også brug for hjælp i form af juridisk bistand, så deres rettigheder bliver varetaget i forhold til arbejdsskadesystemet.”

Posttraumatisk stress syndrom, PTSDPosttraumatisk stress syndrom er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller fl ere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktio-ner som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske. Den traumatiske hændelse fortsætter således, på fl ere måder, med at bryde ind i tilværelsen hos det enkelte menneske.

PTSD kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske lidelser. I forbindelse med den traumatiske oplevelse opstår der ofte delvist hukommelsessvigt og vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud. De fl este har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere. Kilde: www.ptsdforeningen.dk

Læs mereLæs mere om erstatning for personskade på

www.erstatningsgruppen.dk.

der en langvarig proces med udfyldelse af skemaer og fremsen-delse af oplysninger. Når der så kommer en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen skal der også tages stil-ling til den og om der skal klages over afgørelsen. Alt dette magter en person med PTSD ikke.

Millioner i erstatningBerit Møller Lenschow fra ADVODAN Vejens erstatningsafdeling sørgede i den konkrete sag for, at sagen blev genoptaget ved

eller vredesudbrud. De fl este har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere. Kilde: www.ptsdforeningen.dk

Læs mereLæs mere om erstatning for personskade på

www.erstatningsgruppen.dk.

4

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved, på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage.

Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi , Ultralyd, Røntgen, DXA

BrystundersøgelseTriple diagnostik (Klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralyd samt evt. biopsi)

Egne fastansatte mammografi overlæger.

Thava har aftale med Region Syddan-mark og Danske Regioner (Ventetids-patienter), og har de sidste 1½ år gennemført 5.300 brystundersøgelser i Middelfart.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk

KnogleskørhedsundersøgelseCa. 400.000 danskere – kvinder og mænd – har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået diagnosen og er dermed i behandling.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen kræves for at kunne få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk

Se desuden Osteoporose Foreningen www.knogler.dk

Jeg er dybest set grundgladMarianne Florman har haft en fantastisk håndboldkarriere, idet hun som håndboldspiller på landsholdet over en hektisk men spændende årrække bl.a. var med til at vinde guld ved EM, sølv ved VM samt guld ved OL i Atlanta i 1996. Marianne har også taget en universitetsuddannelse, en tillægsuddannelse i journalistik og skrevet fl ere bøger. Hun er i dag fl ittig foredragsholder, underviser på idrætshøjskolen Bosei og vært på DR-programmet ’Ha’ det godt’.


’Walking on sunshine’ var et megastort hit for nogle år siden, som heldigvis stadig-væk spilles i radioen, for det bringer smil og glæde frem lige på stedet. Det samme gør det at tale med Marianne Florman. Hun er nærværende og positiv, så man umiddelbart bliver smittet med glæde – ligesom af at høre hittet i radioen.

Vi mødes i DR Byen i Ørestaden. Jeg er kommet hæsblæsende ind ad svingdøren et nanosekund før aftalt tid, men Mari-anne Florman er allerede til stede for at tage imod mig. Smilende, rolig og med et overordentlig smukt og sundt udseende, der kun opnås, når man er kernesund og færdes udendørs, byder hun mig velkom-men i forhallen. Vi bevæger os straks op ovenpå, får café latte i cafeen og fi nder et roligt hjørne, hvor vi uforstyrret kan tale sammen. Indimellem er der nogle,

der skramler i baggrunden og nogle der taler lidt for højt sammen lige bag ved os. Jeg bliver lettere irriteret, mens Marianne forbliver helt upåvirket og blot taler videre med samme rolige stemme. Hun udstråler med sit kropssprog tydeligt overskud og ro, som man ofte ser det hos mennesker, der er i balance med sig selv. Marianne Florman er ganske enkelt meget behagelig at være i selskab med og som samtalen skrider frem, viser det sig da også, at hun har lært at kommunikere nonverbalt med heste, at forstå dem og deres sprog ved at lytte og være opmærksom. Det mærkes, at den evne ikke kun er forbeholdt heste.

Ikke vokset op i en sportshalEliteidrætsudøvere er ikke sjældent blevet pacet frem af ambitiøse forældre. Det fordrer i hvert fald talent og en ikke ringe

Marianne Florman, født den 1. juni 1964, er først og fremmest kendt som en fremragende dansk håndboldspiller og OL-guldvinder men også som forfatter, coach, foredragsholder og studievært i DR.

Marianne Florman er uddannet bachelor i teknologi- og samfunds-videnskabelig udvikling fra RUC i 1989 og bachelor i pædagogik samme sted i 1995. Hun har desuden læst pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Uni-versitet og har taget diplomuddan-nelsen i journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole.

Marianne Florman bor på en gård på Møn sammen med sin mand og deres to mindre børn.

”Jeg tror på det gode i livet og i menneskene. Jeg kan godt lide at være optimistisk og det giver mig også energi at være optimistisk.

Foto

: Bja

rne

Berg

ius

Her

man

sen,

DR.

6

www.lidodesign.dk · tlf.: 22 18 18 08henviser til nærmeste forhandler

d e s i g n

grad af målrettethed og disciplin at blive en af landets bedste håndboldspillere, som Marianne Florman har været det.

Det at bruge sin krop, er det noget du har med dig hjemmefra?

”Jeg er ikke ud af en sportsfamilie,” forklarer Marianne Florman. Mine forældre dyrkede ikke sport som sådan. Man fandt dem ikke nede i en sportsforening, så det er ikke sådan, at jeg voksede op i en sportshal, som nogle børn gør. De var heller ikke sådan nogle, der motionerede for motionens skyld. Og slet ikke min far, der arbejdede som tømrer. Men vi havde et sommerhus ved Lammefjorden, hvor vi levede vores halve liv. Et rigtigt udeliv. Men jeg er til gengæld ikke vokset op med sund mad. Jeg er vokset op med sovs og kartofl er, sylte og klassisk, god gammeldags, dansk mad. Ikke nødvendigvis usundt, men i hvert fald med meget ani-malsk fedt. Mine forældre har så senere lagt kosten om, dvs. min mor har lagt kosten om for min far, fordi han fi k en hjerteinfarkt på et tidspunkt.”

Sunde kostvaner er kommet gradvist Har håndbolden haft betydning for dine egne kostvaner?

”I forbindelse med at jeg dyrkede eliteidræt, begyndte jeg at få fokus på, at jeg skulle præstere til træning og at jeg skulle præstere om søndagen. Der kom fokus på, hvad min krop havde brug for og selvfølgelig også på, hvad den ikke havde brug for. Jeg har aldrig været asketisk, men jeg begyndte at få en bevidsthed om at spise anderledes, end jeg hidtil havde gjort. Det var meget venner, som introducerede forskellig, anderle-des mad, og som inspirerede mig, fordi jeg godt kunne lide det, jeg prøvede. Det var ikke på et bestemt tidspunkt, at det gik op for mig, at jeg skulle leve anderledes. Det kom gradvist. Jeg har nu tidligt fokuseret på økologi – det var ikke noget vi gik op i derhjemme – men jeg fandt ud af, at jeg syntes, det var vigtigt. At vi ikke sviner vores krop til og at vi ikke sviner vores natur til. Den tilgang, at jeg synes vi skal passe på, var mere på programmet for mig. Jeg tror, det er der min historie starter, selv om min eliteidræt også satte mig yderligere i gang.”

Man kan jo heller ikke gå på druk i weekenden, når man dyrker eliteidræt?

”Mit ambitionsniveau har altid været afsindigt seriøst, så sådan noget med drikke i det mindste om fredagen, det gik heller ikke. Det betød dog ikke, at jeg ikke kunne holde fest på andre tids-punkter, når vi ikke skulle spille.”

Der er muligheder for at dyrke motion alle vegneEr det lettere at dyrke motion, når man bor uden for en storby?

”Både og. For når man kommer på landet, er det rigtig svært at løbe sig en tur efter mørkets frembrud, for på en mørk landevej kan man ikke se, hvor man løber. I byerne kan man sagtens løbe sig en tur klokken 22 om aftenen fx på villaveje. Der er også fl ere idrætsudbud i København og i byerne. Der er muligheder alle vegne, uanset hvor man er. Man skal bare fi nde ud af, hvordan ens dagligdag er og hvordan ens rytme er. Nogle har det bedst med at komme til et bestemt tidspunkt, for så ved de, at de kommer af sted. De har derfor brug for en klub eller et motions-sted, hvor de melder sig til noget. Andre har brug for at lave en

løbeaftale med nogle. Og så er der dem, der har det sådan, at de helst ikke skal have nogen aftaler. De skal helst kunne dyrke mo-tion, når de har lyst, rent spontant. Den sunde levevis skal jo helst ikke skal være noget, vi tænker for meget over. Lidt ligesom at der jo ikke er ret mange mennesker, der tænker over, at man skal børste tænder. Det ville være rigtig rart, hvis sundhed og motion var noget, man bare gjorde, uden at tænke over det, fordi man kan mærke, at det er rart. For mange mennesker er det heldigvis

grad af målrettethed og disciplin at blive en af landets bedste håndboldspillere, som Marianne Florman har været det.

Det at bruge sin krop, er det noget du har med dig hjemmefra?

”Jeg er ikke ud af en sportsfamilie,” forklarer Marianne Florman. Mine forældre dyrkede ikke sport som sådan. Man fandt dem ikke nede i en sportsforening, så det er ikke sådan, at jeg voksede op i en sportshal, som nogle børn gør. De var heller ikke sådan nogle, der motionerede for motionens skyld. Og slet ikke min far, der arbejdede som tømrer. Men vi havde et sommerhus ved Lammefjorden, hvor vi levede vores halve liv. Et rigtigt udeliv. Men jeg er til gengæld ikke vokset op med sund mad. Jeg er vokset op med sovs og kartofl er, sylte og klassisk, god gammeldags, dansk mad. Ikke nødvendigvis usundt, men i hvert fald med meget ani-malsk fedt. Mine forældre har så senere lagt kosten om, dvs. min mor har lagt kosten om for min far, fordi han fi k en hjerteinfarkt

Har håndbolden haft betydning for dine egne kostvaner?

”I forbindelse med at jeg dyrkede eliteidræt, begyndte jeg at få fokus på, at jeg skulle præstere til træning og

om at spise anderledes, end jeg hidtil havde gjort. Det var meget venner, som introducerede forskellig, anderle-des mad, og som inspirerede mig, fordi jeg godt kunne lide det, jeg prøvede. Det var ikke på et bestemt tidspunkt, at det gik op for mig, at jeg skulle leve anderledes. Det kom gradvist. Jeg

”Da jeg blev spurgt om jeg ville være vært på ’Ha’ det godt’, om jeg ville komme over til en casting, tænke jeg: ’Jamen, det er

jo mit program. Det er mig. Det programmet står for, er det jeg står for, nemlig at kunne inspirere uden den

løftede pegefi nger’, forklarer Marianne Florman

Foto

: Bja

rne

Berg

ius

Her

man

sen,

DR.

7

blevet en integreret del af hverdagen, selv om der er en stor gruppe, for hvem det ikke er tilfældet.”

Sundhed i hverdagenHvordan når man dem, der ikke tænker sundhed ind i hverdagen?

”Vi kan vel dybest set ikke fortælle folk ret meget om sundhed, som de ikke ved i forvejen. Folk ved godt, hvad der er godt, hvis man skal have det godt med sin krop. Det er selvfølgelig godt nok at putte noget viden på, for der kommer også ny viden til hele tiden. Men sådan helt grundlæg-gende, så ved de fl este godt, hvad der er godt eller godt nok og hvad der ikke er så godt. Der er selvfølgelig også en gruppe, der ikke tror på, at fordi man spiser på en bestemt måde, får man det bedre. De har mere den holdning, at hvis man dør 10 år tidligere, så er det bare i orden. Denne sidste gruppe er svær at nå. Jeg tror, at de fl este mennesker skal have en egen kropslig oplevelse af, at når de gør noget andet, så mærker de en ændring. Jeg tror ikke vi kan informere os derhen.”

”Jeg synes dog, at det er et stort problem, at nogle giftstoffer er forbudt i vores mad, men langt fl ere ikke er det. Der er et kæmpe udbud af varer, hvor man må sige, at hvis man spiser dem, så får man så ringe et liv. Men det må folk selv om, synes man at sige. Det er selvfølgelig

Marianne Florman bor på Møn sammen med sin mand og sine børn samt heste, som har været en passion for hende siden hun var barn.

udtryk for en liberal tankegang. Jeg undrer mig alligevel over, at vi i et rigt og veloplyst samfund vælger at have så meget junk i butikkerne. Hvis man undersøgte varerne i en butik for, hvad der er godt og ikke godt, så ville man få en lillebitte bunke med det, der er godt og en enorm bunke med det, der ikke er godt. Så må folk selv vælge. Den store bunke er selvfølgelig bil-ligst, så hvad skal folk vælge?”

”Men jeg er født optimist. Jeg tror på det gode i livet og i menneskene. Jeg kan godt lide at være optimistisk og det giver mig også energi at være optimistisk. Det synes jeg er vigtigt også i forbindelse med det, som vi nu har talt om. Jeg undres mere end jeg bliver indigneret. Og den undren får mig til at spørge: ’Hvad kan vi så gøre?’

Har lært noget via heste, som også kan bruges i omgangen med menneskerDet fremgår af dit cv, at der hele tiden har været noget, du har været i færd med som fx forskellige uddannelser og også heste har der været plads til?

”Heste er en gammel passion. Jeg havde hest, da jeg var barn, så jeg har altid vidst, at en dag, når jeg blev voksen – og følsom – så skulle jeg have heste igen. Det var en del af planen, da vi fl yttede på landet, at jeg skulle have heste. Relativt kort tid

inden jeg købte hestene, var jeg så heldig, at der var et kursus, Parelli Natural Horse-manship, som jeg kom på. Jeg syntes det lød meget godt, fordi det handlede om naturligt samvær med dyr. Jeg så det og blev klar over, at når jeg fi k heste, så var det det, jeg skulle med dem.”

Hvad ligger der i det princip?

”Det er en fi losofi gående ud på, at vi som mennesker skal lære hestens sprog og ad den vej blive en naturlig leder. Mennesker er rovdyr og det er en hund også for den sags skyld, men en hest er et fl ugtdyr, så den tænker grundlæggende meget an-derledes end os. Hvis vi skal opnå at blive en naturlig leder for den, så kan det ikke nytte noget, at vi opfører os som rovdyr. Begynder vi at bestemme på en rovdyrag-tig måde, så skrider den. Man er derfor nødt til at fi nde andre veje til at være en naturlig leder.”

Kan man ikke anvende denne fi losofi overfor andre levende væsener?

”Jo, det kan man. Min mand sagde en dag, jeg kom hjem fra en session, hvor jeg forklarede noget om kommunikation med heste, at han var sikker på, at Parelli en dag bliver til ægteskabsrådgivning for mennesker, for det er rigtig godt til at få oplevelsen af at forstå ved at lytte og være

Foto

: Bja

rne

Berg

ius

Her

man

sen,

DR.

8

Du søger en alternativ behandlerDu ønsker professionel og reel behandling

Du vil have behandling på et etisk korrekt grundlagDu har brug for en alternativ behandler der er veluddannet

Du vælger en behandler der er medlem af SAB- din garanti for kvalitet !

www.sabnyt.dk - tlf. 7020 7045

SAB stillerkrav til sine medlemmer

SAB har RAB-

registrerede medlemmer






SAB har RAB-







SAB har RAB-


opmærksom. Jeg bliver i øvrigt utroligt meget udviklet, fordi jeg har nogle heste, som er anderledes. De er lidt introverte eller er i hvert fald på en måde, hvor jeg er nødt til at gøre noget andet end det, jeg plejer. Det betyder, at jeg bliver udfordret på min tålmodighed. Hvis jeg gerne vil dem, så bliver jeg nødt til at gå ind på deres præmisser. Med mennesker kan man godt blive sådan lidt tromlende, hvis ikke man er opmærksom på, at andre måske ikke formår at få sagt fra. Så kan det være, at de også bare skrider. Jeg synes, jeg har lært noget via heste, som jeg godt kan bruge i omgang og samvær med mennesker.”

”Jeg arbejder meget med energier i mit daglige arbejde. Og al kommunikation med heste er i virkeligheden energi, for de har ikke vores sprog. Og vi har ikke deres. Jeg kan stå ved min hest og jeg kan ved min energi bringe dens energi op til at gå eller stå. Jeg behøver ingenting at sige. Jeg kan lave lidt kropsskrog, men det er jo også energi. Arbejdet med energi er meget fascinerende.”

Det gode liv uden løftede pegefi ngreFor nu at komme tilbage til mennesker, hvilken mission synes du, der er med pro-grammet ’Ha det godt’? Har du det godt med ’Ha’ det godt’?

”Ja, det har jeg. Da jeg blev spurgt om jeg ville være vært på ’Ha’ det godt’, om jeg ville komme til en casting, tænke jeg: ’Jamen, det er jo mit program. Det er mig. Det programmet står for, er det, jeg står for, nemlig at kunne inspirere uden en løftet pegefi nger’. For selv om jeg synes, jeg kan have løftede pegefi ngre over for mig selv eller hjemme, hvor jeg godt vil indoktrinere mine børn eller min mand til at leve det gode liv, så synes jeg det er rig-tig, rigtig vigtigt, at vi dybest set ikke løfter pegefi ngre i programmet. For jeg tror ikke på det. Vi kan i stedet lægge en masse ting frem, hvor man som seer måske vil nikke genkendende til det og er et sted i sit liv, hvor man kan sige: Wow, det her kunne være noget, hvor du kan bevæge dig et andet sted hen, end hvor du er nu. Det er faktisk en mulighed. Og hvis ikke det er her, så er det måske her,” forklarer Marianne Florman mens hun med fagter i luften viser en fejende bevægelse.

”Vi har nogle tilbud. Det er et stort boost af inspiration, inspiration og inspira-tion samt viden om, hvordan ting er. Det synes jeg, er rigtig vigtigt at fremlægge. Måske fordi jeg selv er sådan en consumer af viden og inspiration. Det er pragtfuldt at læse blade og bøger, at undersøge ting og tale med mennesker, der ved. Det er yderligere et fantastisk program, fordi jeg ikke sidder bag et skrivebord, men faktisk kommer ud til virkelige mennesker, både eksperter, som ved rigtig meget, men også ud til mange andre mennesker, der står

med en eller anden problematik og en samtidig åbenhed overfor at vide noget mere, så der kan kobles nogle eksperter på. Dem kan jeg også godt lide at møde og opleve hvad der sker hos dem.”

Jeg er dybest set grundglad”Alt det jeg står for, at møde nye menne-sker, at få ny viden, at inspirere og så vores koncept med selv at deltage, at være en vært, der er med ude og kan levere noget af mig selv – det holder jeg meget af. Der er nogle, der har spurgt, hvordan jeg tør det. Og det kan jeg kan da godt forstå, at man tænker. Kommer jeg nu til at levere noget, der er for privat. Men jeg kender mig selv så godt, at jeg er enormt rolig ved det. Folk må gerne se, hvem jeg er. For det er godt nok, det der er. Så det er helt pragtfuldt at lave sådant et program, hvor jeg bare kan være mig. Og det mest vid-underligt er, at mennesker der kender mig godt, synes at den Marianne, de møder, også er den de ser på fjernsynet. Så bliver det lige pludseligt meget troværdigt tv.”

Er programmet så en forlængelse af dig selv?

”Ja, på nogle måder. Når vi er gået ind og har lavet ting, hvor det er mig, der prøver noget af, så har jeg jo hele tiden i mit bag-hoved, at det jo ikke er min proces. Jeg er et redskab. Jeg laver ikke fjernsyn for min egen skyld. Det jeg oplever, skal kunne komme helt ud til seerne, så de tænker, at det rammer deres liv. Det mest klassiske program er vores slangeprogram, hvor jeg bliver kureret for en slangefobi. Altså, der er 400.000 mennesker, der har en fobi for whatever. Nogle af dem har tænkt, wow,

hun var så bange, men hun kunne faktisk rykke sig. Det er faktisk noget, folk kan bruge.”

Programmet gør altså en forskel?

”Ja, for nogle og nogle gange bare for dem, jeg er ude hos. Jeg kan jo se, at der nogle gange lige sker et eller andet, et løft, en ny tankegang. Måske kun for en periode, men det man har fået ind, mister man ikke igen. Der er aftryk af enhver slags i os. Dem har vi med os hele vejen. Jeg kan godt lide at sætte aftryk. Det kan være i form af inspiration eller god energi. Nogle gange er det også bare et spørgsmål om at være til stede med positiv energi. Jeg er optimist og jeg er dybest set grundglad. Der skal virkelig meget til, før jeg kan se det sorte eller pletten på den hvide væg. Det er et meget godt udgangs-punkt for at have et godt liv.”

Programmet ’Ha’ det godt’ stopperDu har været på programmet siden 2008?

”Ja, det har jeg. Men det er besluttet at lukket det ned. Programmet bliver kun sendt resten af året, indtil december.”

For at blive erstattet med noget andet?

”Ja, men der er faktisk endnu ikke taget nogen beslutning om, hvilke programmer der skal på i stedet for.”

Er der så ikke plads til dig?

”Nej, lige nu er der ikke planer om, at jeg skal være på til næste år.”

9

Stress skal tages alvorligtLangvarig stress er farligt, og det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Tusindvis bliver sygemeldte, og nogle kommer sig aldrig helt.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

Ny forskning fra Sverige viser, at kvinder, der har oplevet længere perioder med stress midt i livet, har langt større risiko for at udvikle demens sammenlignet med kvinder, der ikke havde været stressede.

Stress i tal• Mellem 250.000-300.000 danskere

lider af alvorlig stress. • 20-30 procent af alle danskere er

dagligt påvirkede af stress.• Op mod hver fjerde sygemelding i

Danmark skyldes stress.• 35.000 personer er hver dag syge-

meldt på grund af stress.• Cirka 1.400 danskere dør hvert år

af stress.Kilde: Stressforeningen

Stress er et af de symptomer, vi ser, som et produkt af præstationssamfundets krav, og det er blevet et stort problem i hverda-gen for rigtigt mange danskere. Stress kan ramme i alle aldre og i alle sociale lag, lige fra den enlige forsørger på kontanthjælp til den administrerende direktør i et stort fi rma.

Det er svært at sige noget helt eksakt om udbredelsen af stress blandt danskerne, for der er stor uenighed blandt forskerne om, hvor galt det står til. Men ifølge Arbejds-miljøinstituttet er stress årsag til op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark. Det svarer til, at cirka 35.000 dagligt er syge-meldt på grund af stress. Andre undersø-gelser viser, at mindst hver tiende erhvervs-aktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget.

Kortvarig stress kan få os til at yde mere og overkomme opgaver, vi ikke villet have kunnet klare med en normal indsats. Men den positive effekt varer kun i kort tid, og så har kroppen brug for at

restituere. Uden restitution, som det sker ved langvarig stress, får kroppen ikke tid til at genopbygge sig selv, og det kan have store konsekvenser for helbredet. Proble-met opstår, når stress bliver en permanent tilstand, der varer fl ere uger eller måneder.

Stress påvirker helbredetUd over at det ikke er rart at føle sig stres-set, kan man blive alvorlig syg af stress. Mange oplever fysiske symptomer i form af indre uro, hovedpine, hjertebanken og mavesmerter. Immunforsvaret bliver svækket, og man bliver mere modtage-lig over for infektioner. Hvis man lider af en kronisk sygdom som for eksempel sukkersyge, stiger behovet for insulin, psoriasissen blomstrer, og patienter med åreforkalkning får hyppigere ondt i hjertet. Hos andre bliver deres allergi forværret, og risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk bliver øget.

Ud over de rent fysiske symptomer kan man også opleve en lang række psykiske konsekvenser af langvarig stress. Mange

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

føler sig rastløse, får svært ved at huske og at koncentrere sig, og man kan få proble-mer med at gøre fl ere ting på en gang og ved at tage beslutninger og planlægge.

Dertil kan komme søvnproblemer og en meget høj stressfølsomhed. Mange får lyst til at dæmpe uroen ved et øget brug af sti-mulanser som alkohol, kaffe og cigaretter.

10

Røntgen og scanning... uden ventetid

Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi

Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings–garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og palidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehus-væsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Forsøg med rotter har vist, at deres evne til at danne nye og reparere ødelagte hjernecel-ler bliver forringet, når de udsættes for stress gennem længere tid.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stress kan give varige skaderDe fl este danskere, der oplever at blive sygemeldte af stress, får det godt igen og vender tilbage til arbejdsmarkedet. For de fl este varer det mellem tre til seks må-neder, mens der for nogle kan gå helt op til tre år, før de føler, at de er helt sig selv igen. Men for nogle har stresspåvirknin-gen været så skadelig, at de aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. For selv om de fysiske symptomer på stress som regel forsvinder igen, er de psykiske konsekven-ser sværere at komme sig over og kan give permanente skader.

De mennesker, der aldrig kommer sig over et stresssammenbrud, lider overve-jende af tre former for gener. De får varige problemer med hukommelsen og koncen-trationen, mange har meget store søvn-problemer og endelig er der mange, der oplever at have fået en meget lav stresstær-skel, som de aldrig kommer helt af med.

Stress kan give hjerneskaderI de senere år har forskningen især foku-seret på, hvad længerevarende stress-belastninger kan gøre ved hjernen. Man ved, at når niveauet af stresshormoner er højt, skader det hjernen, og stressforskere arbejder ud fra en hypotese om, at kronisk stress giver strukturelle skader, og får hjer-

nen til at blive mindre. Forsøg med rotter har vist, at deres evne til at danne nye og reparere ødelagte hjerneceller bliver for-ringet, når de udsættes for stress gennem længere tid.

Helt ny forskning fra Sverige viser, at kvinder, der har oplevet længere perioder med stress midt i livet, har langt større risiko for at udvikle demens sammenlignet med kvinder, der ikke havde været stres-sede. Forskerne antager, at den samme tendens gælder for mænd.

Så selv om der hersker uenighed om omfanget af stress blandt danskerne, er det en bekymrende tendens. Stress har store konsekvenser ikke bare for den en-kelte men også for familien og samfundet.

11

”Jeg har ændret mig for altid”Dyrlæge Ole Petersen har to gange oplevet at blive syg af arbejdsbetinget stress. Han ved, at han aldrig bliver helt den samme som før, han blev syg. Flere år efter stresssymptomerne lider han stadig af humørsvingninger, og hukommelsen svigter.


To omgange med voldsomme stresssymp-tomer har haft store personlige konse-kvenser for Ole Petersen, der er ansat i Fødevarestyrelsen.

”Hvis man har været helt nede, som jeg har, bliver man aldrig den samme. Ens psyke bliver ændret permanent. Jeg har ikke så meget energi mere, jeg er ikke glad nok og har svært ved at huske.”

Voldsomt arbejdspres Første gang Ole Petersen blev ramt af stress var efter en periode med et voldsomt arbejdspres. Midt i en i forve-jen travl hverdag kom udbruddene med fjerkræsygdommen Newcastle Disease. Ole Petersen fi k en central rolle i bekæm-pelsen af sygdommen med logistik og administration af reglerne. Det holdt han til i knap tre måneder.

”Det kørte bare der ud af. Det gik godt i et stykke tid. Men så pludselig kom det, helt akut, med hjertebanken, angstanfald og svede-ture og senere også hukommel-sessvigt. Den gang anede jeg ikke, hvad der skete. Det hele eksploderede bare inden i mig. Jeg turde ikke være på arbejde og nærmest løb ud af huset.”

Da Ole Peter-sen kom hjem, besluttede han i samråd med sin kone at holde en uges ferie.

”Jeg var da med på turen, men min kone siger, at jeg var mentalt fraværende hele ugen.”

Efter en uge på Kreta vendte Ole Peter-sen tilbage til arbejdet.

”Jeg begyndte at arbejde med det sam-me igen. Det var jeg slet ikke klar til, men jeg var ikke klogere dengang. Det med at gå for hurtigt i gang efter problemer med stress, er en fejl mange begår.”

Småstresset gennem lang tidOle Petersen faldt hurtigt tilbage i den gamle gænge med et stort, dagligt ar-bejdspres. Han blev mere og mere irritabel over for sine omgivelser.

”Inderst inde vidste jeg godt, at der var noget galt. Men jeg har altid været

pligtopfyldende, glad for mit ar-bejde og har kunnet overkomme alting. Så jeg skulle nok klare det.”

Udover arbejdet i veteri-nærafdelingen har Ole Pe-tersen igennem fl ere år været

tillidsmand for sine kollegaer i afdelingen.

”Når kollega-erne ikke kunne klare bunkerne, der voksede og voksede,

gjorde jeg meget for at få omorganiseret deres

arbejde, så de kunne få det bedre. Jeg glemte bare mig selv.”

Kødskandalerne væltede læssetOven i en presset hverdag kom

skandaler med for gammelt kød. Ole Petersen blev i sin egenskab af tillidsrepræsentant invol-veret i det politiske spil om ressourcerne i fødevarekon-trollen, og han udtalte sig ofte til pressen. Så gik det galt for anden gang.

”Det var mere, end jeg kunne klare. Jeg sad en formiddag og snakkede med en kollega, og

lige pludselig kunne

jeg bare mærke, at jeg ikke orkede mere. Så gik jeg hjem og sad i min lænestol i to dage. Jeg tænkte ikke på noget som helst, jeg sad bare og gloede ud i luften. Jeg havde mest lyst til at blive siddende i sto-len. Det var som om, jeg havde en hætte trukket ned over hovedet. Jeg var også bange, fordi jeg ikke kunne styre mine følelser. Jeg græd over ingenting. Det er meget ubehageligt ikke at have kontrol over sig selv, men det kan man nok ikke forstå, hvis man selv ikke har prøvet det.”

Efter to dages passivitet var Ole Petersen klar over, at han blev nødt til at hive sig selv op af lænestolen, hvis han skulle få det bedre.

”Hver dag tvang jeg mig selv til at ud-føre små, konkrete opgaver som at gå en tur, købe ind og lave mad. Og langsomt, langsomt fi k jeg kæmpet mig op igen. Det var hårdt arbejde at komme op til over-fl aden. Det tog lang tid, og det kræver et overskud, man slet ikke har.”

Efter tre måneder vendte Ole Peter-sen tilbage til arbejdet. I starten med en fl eksibel deltidssygemelding, så han kunne komme og gå, som han ville, men i dag er han tilbage på fuldtid.

Varige ménOle Petersen har ændret sig efter sin sygdom, og han bliver aldrig den samme som før. Han har problemer med at huske, og han oplever stadig større eller mindre nedture.

”Jeg er ikke altid glad nok. Og jeg føler mig dum, når jeg ikke kan huske. Det er en meget ubehagelig følelse.”

Ole Petersen fi k en central rolle i bekæm-pelsen af sygdommen med logistik og administration af reglerne. Det holdt han til i knap tre måneder.

”Det kørte bare der ud af. Det gik godt i et stykke tid. Men så pludselig kom det, helt akut, med hjertebanken, angstanfald og svede-ture og senere også hukommel-sessvigt. Den gang anede jeg ikke, hvad der skete. Det hele eksploderede bare inden i mig. Jeg turde ikke være på arbejde og nærmest løb ud af huset.”

Da Ole Peter-sen kom hjem, besluttede han i samråd med sin kone at holde en uges ferie.

”Inderst inde vidste jeg godt, at der var noget galt. Men jeg har altid været

pligtopfyldende, glad for mit ar-bejde og har kunnet overkomme alting. Så jeg skulle nok klare det.”

Udover arbejdet i veteri-nærafdelingen har Ole Pe-tersen igennem fl ere år været

tillidsmand for sine kollegaer i afdelingen.

”Når kollega-erne ikke kunne klare bunkerne, der voksede og voksede,

gjorde jeg meget for at få omorganiseret deres

arbejde, så de kunne få det bedre. Jeg glemte bare mig selv.”

Kødskandalerne væltede læssetOven i en presset hverdag kom

skandaler med for gammelt kød. Ole Petersen blev i sin egenskab af tillidsrepræsentant invol-veret i det politiske spil om ressourcerne i fødevarekon-trollen, og han udtalte sig ofte til pressen. Så gik det galt for anden gang.

”Det var mere, end jeg kunne klare. Jeg sad en formiddag og snakkede med en kollega, og

lige pludselig kunne Man kan godt arbejde meget og have fuld fart på en kort periode. Men man risikerer lige pludseligt at blive ramt akut af stress med hjertebanken, angstanfald og svede-ture og senere også hukommelsessvigt.


Gode råd om stress• Prøv at klarlægge mulige årsager.• Find ud af, hvad du kan ændre og

hvad, du ikke kan gøre noget ved.• Gør op med dig selv, hvordan du

vil forholde dig til det – lav en handlingsplan.

• Find ud af, hvordan du vil hånd-tere lignende situationer i fremti-den, så du minimerer risikoen for tilbagefald.

1212

Mere end 20.000 rygere har allerede skiftet de farlige tobaks cigaretter ud, er det din tur nu?

Klik ind på www.GoEcig.dk og bestil din nye cigaret

“Ingen tjære, kræftfremkaldende stoffer eller giftige tilsætnings stoffer.”

“Du har stadig samme følelse af at ryge, kan indhalere og endda stadig blæse røgringe.”

Den Elektroniske Cigaret Du Kan Ryge Overalt!– Ingen Passiv Rygning – Ingen Kræft Fremkaldende Stoffer –

Ingen Passiv Rygning!GoEasy™ Cigaretten er sundere både for dig selv og for folk omkring dig, du udsætter således ikke omgivelserne for passiv rygning når du ryger på din GoEasy™ Cigaret.

Ryg Hvor Du Vil!GoEasy™ Cigaretten er fuldt lovlig at »ryge« på barer og cafeer, da den ikke udsætter folk for passiv rygning og ikke er omfattet af rygeloven !

Ingen Brændfare!Der er Ingen forbrænding eller brug af ild når du ryger GoEasy™ Cigaretten den er derfor ikke brændfarlig og sikker for ældre eller folk der ryger i sengen.

Skift Til GoEasy™ Cigaretten ...... Det er Sund Fornuft!GoEasy™ Cigaretten udsender en forstøvet vanddamp der føltes helt som røg, men opløses straks ved udånding, den indeholder ikke tjære og er derfor stort set lugtfri og sviner ikke.

“Ingen tjære, kræftfremkaldende stoffer eller giftige tilsætnings stoffer.”

“Du har stadig samme følelse af at ryge,

er fuldt lovlig at »ryge« på barer og cafeer, da den ikke udsætter folk for passiv rygning og ikke er omfattet

Der er Ingen forbrænding eller brug af ild når du ryger GoEasy™ den er derfor ikke brændfarlig og sikker for ældre eller

Skift Til GoEasy™ Cigaretten ...

udsender en forstøvet vanddamp der føltes helt som røg, men opløses straks ved udånding, den indeholder “Slut med ildelugtende tøj,

røgfyldte rum og gule vægge!”

Fakta om GoEasy™ Cigaretten

www.GoEcig.dk

Selv om man er glad for sit arbejde og gerne lige giver den en skalle ekstra, så kan man stadigvæk godt blive ramt af stress. I mange tilfælde kan det give varige mén, så man bagefter aldrig mere kommer op i samme omdrejninger igen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Men paradoksalt nok mener han, at der også er kommet noget godt ud af perio-derne med stress. Han har nemlig beslut-tet sig for at tage tingene mere afslappet end tidligere.

”Jeg har lovet mig selv ikke at hidse mig op, og det er lykkedes. På det punkt har jeg ændret mig i en positiv retning, både arbejdsmæssigt og privat. For det har også været hårdt for min familie. Jeg havde jo ikke kræfter til at tænke på andre end mig selv. Jeg involverer mig stadig meget i ar-

bejdet, men nu lader jeg mig ikke gå på af problemerne. Jeg har også lært at sige fra til nogle opgaver. Det kunne jeg ikke før.”

Fremtiden er uvisOle Petersen har netop fået bevilliget en såkaldt 80/80/100 seniorordning, hvor han skal arbejde 80 procent til 80 procent løn og 100 procent pension. Han regner med at gå på efterløn, når han fylder 62 år næste år. Men den endelige beslutning har han ikke truffet endnu.

”Min familie tigger og beder mig om at stoppe. Og jeg skal nok få tiden til at gå med haven, fi skeriet og ikke mindst bør-nebørnene. Men jeg er stadig glad for de faglige udfordringer og nyder selvfølgelig, når jeg oplever succeser på jobbet. Så ind-til videre står jeg med et ben i hver lejr.”

Ole Petersen har ønsket at optræde anonymt, og han hedder derfor noget andet i virkeligheden. Redaktionen kender hans identitet.

13

Hvorfor infl uenzavaccination?Allerede i 1998 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at ældre over 65 år blev vaccineret mod infl uenza og tre år senere blev det politisk besluttet, at denne gruppe kunne få den forebyggende infl uenzavaccine gratis. Ordningen er siden blevet udvidet og i år er yderligere nogle nye grupper blevet omfattet af vaccinationstilbuddet, som gælder fra den 1. oktober til den 31. december. Men virker det, er det en god idé og hvad er infl uenza egentlig?

Infl uenza er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker. Det er en yderst smitsom infektionssygdom og man kan meget let blive udsat for smitte, selv uden at være i nærheden af en infl uenzaramt person, for man smitter allerede op til et døgn før de første symptomer viser sig og derefter i tre til fem dage. Nogle gange mere. Smitten er luftbåren og overføres typisk via dråber fra hosten og nys eller ved at man bliver smittet via direkte kontakt. For eksempel når man rører ved et håndtag og bagefter, uden at tænke over det, klør sig i øjne eller næse.

Infl uenza kan give komplikationerInfl uenza giver ofte høj feber, hovedpine, ømme muskler, kulde-rystelser og hosten. Infl uenza bedres typisk efter tre til fem dage. De fl este raske mennesker kommer da også igennem en infl uenza uden problemer og er på højkant efter en uge. Men særligt ældre og kronisk syge mennesker kan komme i farezonen, fordi de i tilknytning til infl uenzaen får komplikationer i form af fx lunge-betændelse, bronkitis, mellemørebetændelse, halsbetændelse og pande- eller bihulebetændelse. Det er derfor også disse grupper, der kan blive vaccineret gratis hos deres praktiserende læge.

Ny bekendtgørelse hvert år sikrer gratis vaccinationRent teknisk har indenrigs- og sundhedsminister Bertel Harder un-derskrevet en bekendtgørelse den 25. juni i år, som tilbyder gratis

infl uenzavaccination til særlige grupper. Disse omfatter personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år, er førtidspensionister eller er kronisk syge. Det sidste kan være patienter med lunge-sygdomme, hjertesygdomme, diabetes, immundefekt eller andre kroniske sygdomme, hvor lægen vurderer, at infl uenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Førtidspensionister og kronisk syge blev omfattet for tre år siden, hvor det tidligere kun var personer over 65 år, der fi k tilbuddet. Ordningen for de 65-årige er blevet gjort permanent, mens der endnu bliver taget stilling fra år til år for de øvrige grupper og til størrelsen på det honorar, som lægen får per vaccination.

Overdødelighed under infl uenzaepidemier Det er en god idé at tage imod tilbuddet om gratis infl uenzavac-cination. En større MTV-rapport (MTV står for Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering) konkluderede allerede i år 2000, at der både er penge og liv at spare ved, at den del af befolkningen, der tilhører risikogruppen, bliver vaccineret, ligesom verdenssund-hedsorganisationen WHO anbefaler, at de enkelte lande tilbyder udsatte grupper vaccination mod infl uenza, fordi sygdommen for ældre og svækkede personer kan have temmelig alvorlige konse-kvenser, hvilket bl.a. afspejler sig i indlæggelses- og dødeligheds-statistikkerne. Det formodes ud fra kendskabet til infl uenza og infl uenzaepidemier, at den overvejende del af infl uenza-relaterede


Rent teknisk har indenrigs- og sundhedsminister Bertel Harder un-derskrevet en bekendtgørelse den 25. juni i år, som tilbyder gratis

statistikkerne. Det formodes ud fra kendskabet til infl uenza og infl uenzaepidemier, at den overvejende del af infl uenza-relaterede

Infl uenza giver et let forøget risiko for komplikationer for personer over 65 år og for grupper med nedsat immunforsvar.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

1414

Beskyt dig mod influenza

På den sikre side

Kan infl uenza være farlig?For de fl este er infl uenza en mild sygdom, men for nogen kan den være alvorlig. Spørg dinlæge til råds, hvis du er i tvivl.

Hvorfor anbefales gravide og svært overvægtige i år også at blive vaccineret?Svært overvægtige og gravide har større risiko for at blive alvorligt syge af infl uenza. Nårgravide bliver vaccineret, beskytter man samtidig barnet i den første tid efter fødslen.

Hvad er risikoen for at få infl uenza?Infl uenza er skyld i sygdom hver vinter, særligt i perioden december til marts. Hvert andet til tredje år er der en infl uenzaepidemi, hvor 1 ud af 5 får infl uenza.

Kan jeg få infl uenza, selv om jeg er vaccineret?Vaccination mod infl uenza beskytter de fl este, men ikke alle. Så du kan godt få infl uenza,selv om du er vaccineret, men forløbet vil oftest være mildere.

Beskytter vaccinen også mod den nye infl uenza A (H1N1)?Ja, vaccinen beskytter i år både mod den almindelige infl uenza og den nye infl uenza A (H1N1).

Har vaccinationen bivirkninger?Du kan blive øm dér, hvor du bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Symptomerneforsvinder typisk i løbet af et par dage. Vaccinen kan ikke i sig selv give infl uenza.

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge. Læs mere på: beskytdigmodinfl uenza.dk

Det kan være en god ide at blive vaccineret, selv om du føler dig sund og rask

I år kan endnu fl ere blive vaccineret GRATISDu kan blive vaccineret gratis, hvis:

• Du er fyldt 65 år eller er førtidspensionist• Du har en kronisk sygdom, hvor infl uenza kan være en alvorlig risiko som fx lungesygdom, hjerte-karsygdom eller diabetes• NYT: Du er gravid og mere end 12 uger henne• NYT: Du er svært overvægtig (BMI > 40)

Tilbuddet gælder fra 1. oktober – 31. december 2010

8225_Influenza_ann_Rask_210x297_090910LV.indd 1 09/09/10 16.19

dødsfald forekommer under egentlige infl uenzaepidemier. Ifølge den nævnte MTV-rapport dør der i Danmark knapt 1.000 fl ere personer over 65 år under en gennemsnitsepidemi svarende til en overdødelighed på14 %.

Infl uenzavaccine forebygger i meget høj grad både mod type A, B og CInfl uenzavaccination forebygger hos yngre raske personer 70-90 % af sygdomstilfældene, mens beskyttelsen hos ældre er noget lavere, nemlig ca. 60 %. Til gengæld er beskyttelsen mod alvorli-gere komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald hos ældre op til 70 %.

Overordnet set er der tre typer infl uenzavirus: A, B og C. Alle undertyper af type A fi ndes i naturen især hos svømme- og vadefugle. Tre af type A subtyperne smitter blandt mennesker og kan medføre epidemier. Infl uenzavirus type B fi ndes kun hos mennesker og kan medføre lokale udbrud. Type B-virus forekom-mer i Danmark oftest, når forekomsten af infl uenzavirus type A er aftagende. Infl uenzavirus type C fi ndes ligeledes kun hos mennesker, men giver kun anledning til lettere sporadiske tilfælde af infl uenzasygdom.

Infl uenzaudbrud mest sandsynlig efterår og vinterI Danmark er der størst sandsynlighed for at få infl uenza om efter-året og om vinteren. Forskerne ved dog ikke præcist hvorfor. I et tempereret klima, som Danmark har, optræder infl uenza fortrins-vist fra november til marts, mens infl uenzavirus kan cirkulere året rundt i tropiske områder. Ifølge WHO er der registreret udbredte infl uenzatilfælde i august måned i lande på den sydlige halvkugle som Argentina, Chile og New Zealand. En mulig forklaring kan være, at smitterisikoen øges, fordi vi opholder os mere inden døre og dermed er mere og tættere sammen. Samtidig kan infl uenza-virus måske bedre overleve i den tørre luft inden døre, men dette er usikkert, idet andre vira, som smitter på samme vis, udviser anderledes sæsonvariation. Man må altså nøjes med at konsta-tere, at sådan er det bare.

Epidemi hvert andet eller tredje år – pandemier fi re gange på 100 årDet er ikke hvert år, vi oplever, at store dele af Danmark ligger underdrejet på grund af infl uenza. Det sker i gennemsnit hvert andet til tredje år, at der forekommer en egentlig infl uenzaepi-demi og den varer typisk fi re til seks uger. Ved de tilbageven-dende epidemier i vinterhalvåret skønnes det, at 10-15 % af befolkningen, nogle gange mere, får infl uenza. Når en epidemi bliver verdensomspændende taler man om en pandemi. Dette sker, når en helt ny type infl uenzavirus opstår og der dermed er manglende immunitet eller modstandskraft i befolkningerne. De seneste 100 år har der været fi re infl uenzapandemier. Den alvor-ligste var ’Den Spanske Syge’ i 1918, som var meget voldsom og som slog millioner af mennesker ihjel. Siden har der været ’asia-tisk infl uenza’ i 1957, ’Hongkong infl uenza’ i 1968 og senest ’russisk infl uenza’ i 1977; alle tre med milde forløb.

Infl uenzavaccination stimulerer immunforsvaret – helt naturligtInfl uenzavaccinen er et såkaldt højt oprenset præparat, der inde-holder overfl adeproteiner fra infl uenzavirus. Vaccinen indeholder ikke komplet virus og er ikke smitsom. Det vaccinationen gør, er at den udsætter kroppen for stoffer, som ligner de vira, der forårsager infl uenza. At stimulere immunforsvaret ved hjælp af en vaccination er fuldstændig naturligt for immunforsvaret. Det er netop sådan, vores immunforsvar normalt virker. Det stimu-leres af alle de fremmedlegemer, vira, bakterier og sygdomme,

Infl uenzavaccination 2010:Vaccinen beskytter i år både mod den almindelige infl u-enza og den nye infl uenza A (H1N1).

Vaccinationen mod infl uenza er gratis, hvis man har en af følgende kroniske sygdomme: • Nedsat lungefunktion • Astma • Hjerte-kar-sygdomme • Diabetes • Nedsat immunforsvar• Er førtidspensionist • Er fyldt 65 år• NYT: Hvis man er gravid og er mere end 12 uger henne• NYT: Hvis man er svært overvægtig med et BMI > 40• NYT: Hvis man bor sammen med en person, der er

alvorligt syg og derfor ikke selv kan blive vaccineret. Det reducerer risikoen for, at den syge bliver smittet.

Læs mere på www.sst.dk, www.retsinformation.dk, www.ssi.dk og www.euro.who.int

Tamifl u er en medicin mod infl uenza, som indeholder stoffet oseltamivir. Oseltamivir nedsætter muligheden

for at infl uenzavirus spredes i kroppen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

som kroppen møder og immunforsvaret hjælper herefter med at nedkæmpe dem. En vaccination er derfor blot en efterligning af naturens måde at gøre tingene på.

Ny vaccine hvert år med aktuelle virusstammerVaccinen indeholder tre af de mest aktuelle virusstammer. Hvilke stammer vaccinen skal dække, fastlægges af WHO, der overvå-ger infl uenza i hele verden. Der udvælges de virusstammer, som man formoder mest sandsynligt vil fl orere i infl uenzaperioden på den nordlige del af jorden. Det er forklaringen på, at det er en ny vaccine med nye virusstammer, der tilbydes hvert år, og forklarin-gen på, at infl uenzavaccinationen kun beskytter i én sæson. I år har Statens Serum Institut indkøbt vaccinerne Vaxigrip, Infl uvac og Begrivac. Seruminstituttet oplyser derudover, at der vil blive distribueret vacciner fra forskellige producenter af hensyn til for-syningssikkerheden. Vaccinationen er effektiv to til tre uger efter, man er blevet vaccineret, og holder principielt et år, hvorefter man igen skal lade sig vaccinere.

Vaccine forebygger, mens Tamifl u forkorter infl uenzaforløbetEn infl uenzavaccination handler om forebyggelse. Men der fi ndes også et middel på markedet, Tamifl u, som kan afkorte infl uenza-forløbet med en dags tid eller lidt mere. Tamifl u var på alles læber, da omtale af fugleinfl uenza efter store udbrud i Europa og Asien hærgede medierne for nogle år siden. Tamifl u er det eneste mid-del, der menes at være virksomt, så mange bekymrede tænkte på at have medicinen liggende for en sikkerheds skyld. Tamifl u inde-holder det virksomme stof oseltamivir, som hæmmer indtræng-ningen af virus i cellerne samt dannelsen af nye virus. Tamifl u virker, hvis det gives hurtigt, efter symptomerne er begyndt. Ellers virker kun forskellige smertestillende midler, som fås i håndkøb.

1616

Hjerterehabilitering på Vejlefjord

Hjerteforeningen og Vejlefjord samarbejder om hjerterehabiliteringsophold på Vejlefjord.

Vejlefjord har tilbudt hjerterehabiliteringsophold

fra august 2009.

Opholdenes varighed er fem dage, og de er

tilrette lagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Opholdetn Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe

cialiseret genoptræning, information, psykisk

støtte og vejledning til patienter med hjerte

karsygdom

n Patienten behandles under opholdet fra vej

ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og

Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk

træ ning og psykosocial støtte m.v.

n Pårørende tilbydes støtte og vejledning

n Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet

n Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet

Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse

og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale

undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige

gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet

n Der vil være mulighed for yderligere hjerte

rehabilitering i Hjerteforeningens regionale

rådgivningscentre

PatientenRehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt

for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el

ler generelt har brug for råd og vejledning samt

at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop

træningen tilrettelægges i professionelt regi.

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333

www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering

og Hjerteforeningen, 3393 1788

www.hjerteforeningen.dk

Sanatorievej 27B7140 StoubyTlf. 7682 [email protected]

Annonce til Rask juni 2010.indd 1 16-06-2010 09:11:33

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Hvad kan jeg håbe på?Bogen ’Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?’ af den tyske fi losof og videnskabsjournalist Richard David Precht er netop udkommet på dansk. Bogen bryder ud af vante rammer, kvit-ter elitær fagjargon og slipper fi losofi en ud til den almindelige læser. Bogen har ikke bare sat rekorder for fi losofi bøger, men også for faglitteratur i Tyskland: Over 1,1 million solgte ek-semplarer på originalsproget, 111 uger på bestsellerlisten og solgt til 13 lande. I krisetider er der efterspørgsel på det store perspektiv og den personlige eftertanke.

Hvad kan fi losofferne så hjælpe os med i dag? ’Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?’ er en populærvidenskabelig indføring i det at være menneske og om hvad man kan vide om sig selv. Precht belyser de fi losofi ske spørgsmål ”Hvad kan jeg vide?” – ”Hvad skal jeg gøre?” – ”Hvad kan jeg håbe på?” ved hjælp af en række udvalgte klassiske og moderne fi losoffer. Med engagement og humor viser han, hvad fi losof-

fernes tanker kan berige os med i dag, og bygger bro til den nyeste viden inden for hjerneforskning, psykologi og biologi.

”Man skal huske at blive ved med at stille spørgsmål. For det at lære og at nyde er hemmeligheden ved et fyldestgørende liv. At lære uden at nyde forpiner, at nyde uden at lære fordummer. Hvis det med denne bog lykkes at vække og træne læserens lyst til at tænke, er målet med den nået,” siger Richard D. Precht. ’Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?’ er udkommet på Borgens Forlag og er på 324 sider.

Læs mere på: www.borgen.dk

Ny daglig hjælp til psoriasis i hårbund og på kroppen2-3 % af alle danskere – ca. 150.000 kvinder og mænd – er ramt af hudsygdommen psoriasis. Ved psoriasis udvikler den enkelte hudcelle sig i løbet af 3-4 dage, i modsætning til de 28 dage, det normalt tager. De enkelte celler når ikke at modnes og danne det glatte overfl adelag, som karakteriserer normal hud. I stedet opstår en forhorning i form af skællende fl ager. Nu tilbydes en effektiv supplerende hjælp fra Ducray: Kertyol P.S.O. Shampoo og Creme.

Kertyol P.S.O. Shampoo løsner og fjerner skællene i hår-bunden, reducerer den hastige cellefornyelse, forebygger og dæmper rødme og irritation. Shampooen er let at anvende, uden parabener og giver håret fylde og glans.

Kertyol P.S.O. Cremen er en intensiv behand-ling til hårbund og krop. Den regulerer skælfore-komsten, løsner og fjerner det fortykkede horn-lag, tilfører fugt og virker blødgørende, ligesom den forebygger og dæmper rødme og irritation. Cremen er også uden parabener.

Ducray ejes af den dermokosmetiske virksom-hed Pierre Fabre, der også står bag hudplejese-rierne Avène og A-Derma. Priserne er moderate, idet shampoo og creme koster h.h.v. 109,50 kr. og

119,50 kr. Produkterne fås kun på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Hjælp til uren hud med creme indeholdende rensende urteekstrakterUren hud forekommer oftest under puberteten, berører mere end 96 % af teen-agere, og fortsætter ind i voksenalderen pga. hormonelle ændringer.

Til at mindske problemet har Sprunk-Jansen produceret en creme, der indehol-der ekstrakt fra tre gode planter, nemlig Almindelig sæbeurt (Saponaria offi cinalis L.), Læge-alant (Inula helenium L.) og Citron (Citrus medica limonum L.). Sæbeurt har fået sit navn fra det karakteristiske sæbeagtige skum, som ekstraktet fra den danner. Den er blevet brugt i europæiske og arabiske urtetraditioner som et mildt middel til at rense irriteret eller uren hud. Læge-alant er en mellemøstlig urt, som traditionelt er blevet brugt imod hævelse, irritation og feber. Den plejer huden og beroliger kroppens forsvarssystem og formindsker derved omfanget og graden af uren hud. Citrus medica limonum L. er blevet brugt i den arabiske urtetradition i århundreder. Den er blevet brugt til en lang række hudproblemer, lige fra uren hud til ar og solirritation og også mere omfat-tende hudproblemer.

Spotless indeholder alle tre ingredienser og en klinisk undersøgelse har vist, at 69 % af forsøgsdel-tagerne opnåede at blive fri for urenheder i ansigts-huden ved behandling med cremen i løbet af 3 uger.

Spotless er uden hormonforstyrrende stoffer og parfume og udtørrer ikke huden. Spotless fås hos udvalgte Matas- og helsekostbutikker.

Læs mere på: www.sprunk-jansen.com

Foto

: PR-

Foto

, Bor

gens

For

lag.

hed Pierre Fabre, der også står bag hudplejese-rierne Avène og A-Derma. Priserne er moderate, idet shampoo og creme koster h.h.v. 109,50 kr. og

119,50 kr. Produkterne fås kun på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto

: PR

Foto

, Duc

ray.

Foto

: PR

Foto

, Spr

unk-

Jans

en.

Foto

: PR

Foto

, Spr

unk-

Jans

en.

1818

19

- Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen til

personlig pleje, praktisk hjælp,

indkøb Vi er medlem af hjemmeservice ordningen. Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 7-15.30

70 275 271 www.la-bel.dk

www.la-bel.dk

70 275 271

Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen tilpersonlig pleje • praktisk hjælp • indkøb

Vi er medlem af hjemmeservice ordningen.

Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 8-15.30

70 275 271www.la-bel.dk

Ny Apotekets Glidecreme uden parabenerKlassikeren Apotekets Glidecreme ’Glid’ er en hjælp, når man anvender kondom, når slimhinderne er tørre, til nybagte forældre og til nybe-gyndere. Nu har ’Glid’ fået en ny formule-ring uden parabener. Og som den eneste glidecreme er den nu deklareret i samar-bejde med Astma-Allergi Danmark. Samtidig er designet blevet opdateret, så det matcher apotekets øvrige produkter og tuben har fået en enhåndsbetjent kapsel.

Apotekets Glidecreme er vandbaseret og fedtfri, pletter ikke og indeholder hverken olie eller silikone, der kan ødelægge kondomet. Tuben indeholder 75 ml og koster ifølge vejle-dende pris 49,50 kr.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Når mad er din fjende’Når mad er din fjende’ er en bog om alle typer spisefor-styrrelser og giver et ærligt og usminket billede af, hvad det vil sige at lide af en spiseforstyrrelse – og hvad det betyder for de pårørende. Maria Hirse har interviewet en række mennesker, der lider af anoreksi, bulimi, overspis-ning og andre spiseforstyrrelser. Desuden får forældrene lejlighed til at sætte ord på den svære situation, det er at have et spiseforstyrret barn.

Maria fortæller desuden sin egen historie, som hun tid-ligere har fortalt i bogen ’Æblekinder’, og trækker linjerne op til i dag. Det er vigtigt at få beskrevet de eftervirknin-ger af sygdommen, man som voksen må kæmpe med.

Bogen forsøger at besvare spørgsmå-lene: Hvad er årsagen til spiseforstyr-relser, hvilke signaler skal man være opmærksom på, og hvordan håndterer man spiseforstyrrede? Endelig er der interview med tre professionelle be-handlere: en læge, en psykiater og en psykoterapeut. Bogen afsluttes med en oversigt over behandlingstilbud.

”Når mad er din fjende” hen-vender sig til alle, der lider eller har lidt af en spiseforstyrrelse – eller kender nogen, der gør det.

Læs mere på: www.lindhardtogringhof.dk

Ny serum fjerner og forebygger hyperpigmentering forårsaget af UV-strålingiS Clinical, som er en serie avancerede hudplejeprodukter, tilbyder fra medio oktober et serum, White Lightening, der effektivt og sikkert kan lysne huden. White Lightening kan også rette op på og forebygge hyperpigmentering (brune skjolder og pletter) forårsaget af UV-stråling, melasma, infl ammation eller trauma. Udover den lysnende effekt har det nye serum også anti-aging egenskaber herunder reduktion af fi ne linjer og rynker.

Serien indbefatter White Lightening Com-plex, der har fugtgivende egenskaber og yder kraftfuld antioxidant beskyttelse samt White Lightening Serum, der er en højt-ydende lysende formel, der sikkert og hurtigt skaber en målrette indsats på hyperpigmen-terede områder.

Hudplejeserien iS Clinical udvikles og produceres af den amerikansk baserede virksomhed Innovative Skincare, der har hovedsæde i Los Angeles, Californien. Cosmeceutical-virksomheden har hurtigt positioneret sig som en af de mest revolutio-nerende og innovative i verden.

iS Clinical forhandles hos udvalgte kosme-tologer, hudlæger og privathospitaler. Nær-meste forhandler oplyses på 36 30 64 44.

Læs mere på: www.noscomed.com

Ny behandling giver hurtig lindring af halsbrandMange danskere kender den smertefulde svie bag brystbenet, som halsbrand og sure opstød giver. For de fl este medfører halsbrand forringet livskvalitet, og derfor er behovet for at lindre det stort. Halsbrand og sure opstød skyldes, at lukkemekanismen mellem mavesækken og spiserøret ikke fungerer som den skal og at væske fra mavesækken løber tilbage op i spiserøret.

Halsbrand opstår for nogle efter indtagelse af eksempelvis kryd-rede fødevarer eller alkohol samt ved sport, når man hopper eller bøjer sig forover, og når man ligger ned. Halsbrand resulterer ofte i forringet livskvalitet som ses i bl.a. dårlig søvn, træthed, nedsat koncentrationsevne samt at mange hverdagsaktiviteter, motions-typer, fødevarer og nydelser bliver fravalgt.

Nu kan landets apoteker imidlertid tilbyde en ny behandling, Galieve®, som stopper halsbrand på 3 minutter og virker i fl ere timer. Den sure væske fra maven, som står op i spiserøret ved halsbrand, indeholder ikke kun syre, men også en koncentration af enzymer og sekret fra maven som pepsin og galde, som kan skade vævet i spiserøret. Med Galieve® stoppes hele tilbagelø-bet ved at lægemidlet danner en beskyttende barriere oven på indholdet i mavesækken, så det ikke løber tilbage.

Galieve® fås i håndkøb som tyggetabletter med Peppermint smag og i fl ydende form med Cool Mint smag.

Læs merepå:www.apoteket.dk – se under ’Medicinhåndbogen’

Maria Hirse

Når Mad er diN fjeNde

LiNdHardt og riNgHof

Læs merepå:www.apoteket.dk – se under ’Medicinhåndbogen’

Foto: PR-Foto, Lindhardt og Ringhof Forlag.

Foto

: PR-

Foto

, iS

Clin

ical

/Nos

com

ed.

Foto

: PR-

Foto

, Rec

kitt

Ben

ckis

er H

ealth

care

.

Foto

: PR

Foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

Rejs ud med god mavefornemmelseFlere og fl ere danskere rejser væk fra den danske vinter for at lade batterierne op under varme og eksotiske himmelstrøg. Kufferterne pakkes med badetøj og solcreme, men mange glemmer at få de nødvendige vacciner hjemmefra. Det betyder, at tusindvis af danskere må tilbringe ferien på hotelværelset eller hospitalet. Læs her om hvordan du sikrer dig bedst muligt både inden og under ferien.


De fl este danskere færdes hjemmevant over hele kloden. Alene i 2008 foretog danskerne mere end otte mio. rejser til både europæiske og oversøiske rejsemål. Vi tager på weekendtur til Barcelona, køber sommerhus i Tyrkiet og får kulturelle og aktive oplevelser langt uden for Euro-pas grænser. Tendensen er klar. Vi vil læn-gere og længere væk hjemmefra i jagten på nye oplevelser og indtryk. Men med rejselysten og den afslappede holdning til at prøve nyt, er også fulgt en tendens til at glemme at tage de nødvendige helbreds-mæssige forholdsregler, inden vi pakker kufferten.

”Når vi rejser for anden, tredje eller fjerde gang til Egypten eller Thailand, indebærer det en stor risiko for, at vi føler os så hjemmevante, at vi glemmer at tage vores forholdsregler i form af f.eks. vaccine mod diarré og andre infektioner,” siger overlæge Eskild Petersen, der redigerer www.rejsedoktor.dk.

Han peger på, at diarré er den hyppigste årsag til, at vi bliver syge under rejsen, og at Egypten er et af de lande, hvor fl est danskere ender med ”Faraos hævn” eller ”Kairo Quickstep”, som en omgang rejse-diarré også kaldes.

Flere tusinde får rejsediarréSelvom vi føler os hjemme i den lokale basar, køber krydrede lækkerier ved gade-køkkenerne og tager for os af retterne ved all-inclusive buffeten, er der i en række lande uden for Vesten fortsat stor risiko for at komme i nærkontakt med bakterier som ETEC, salmonella, shigella, campylo-bakter og kolera.

Det skyldes dårlig fødevarehygiejne, bakterier i drikkevand og isterninger, som er de hyppigste årsager til, at danske turister får dårlig mave og må søge læge, sygehus eller blive i sengen, når de er på ferie. De populære all-inclusive buffeter kan være specielt problematiske, fordi maden står længe, og det kan være svært at kontrollere bakterierne i varmen.

Registrerede tal viser, at 1.000 danskere sidste år måtte indlægges på et uden-landsk hospital på grund af rejsediarré. Men det reelle tal er sandsynligvis 20 gange højere, da de fl este turister vælger at overstå maveproblemerne ved at blive i sengen på hotellet.

”Får man rejsediarré, risikerer man, at halvdelen af ferien er ødelagt,” siger Eskild Petersen.

Generelt er danskerne ikke ret gode til at tage forholdsregler i form af vaccine, in-den de rejser ud. En ny undersøgelse viser, at kun omkring en tredjedel af rejsende til områder med risiko for Hepatitis A, var vaccineret hjemmefra. Og samme mønster gælder for vaccine mod diarré.

”Det hænger sammen med mangel på viden, men også at rejsevaccine er for egen regning,” mener Eskild Petersen.

”Nogle tænker måske, at man bare kan

få en antibiotika-kur, hvis uheldet er ude. Men det er ikke anbefalelsesværdigt at an-vende antibiotika i tide og utide, dels fordi det kan have bivirkninger og dels fordi der er store problemer med resistens mod almindelige antibiotika især i Sydøstasien.

Vaccine hjemmefraViden om vacciner er lettilgængelig på nettet. På fl ere hjemmesider – herunder www.rejsedoktor.dk – kan man hurtigt

Gode råd til en sikker rejsemave• Sørg for at blive vaccineret hjemmefra – fx med Ducoral.• Drik ikke vand fra en vandhane, undgå også isterninger og fl askevand uden

låg.• Drik med jævne mellemrum hele dagen for at modvirke dehydrering.• Spis kun mad, der er kogt eller gennemstegt.• Vær påpasselig med buffetmad.• Undgå hjemmelavet is.• Skræl al frugt.• Børn, ældre og kronisk syge mennesker er mere udsatte for smitte.• ETEC er den colibakterie, som almindeligvis forårsager rejsediarré, men andre

bakterier, virus og parasitter kan også være årsagen.• Bakterierne overføres oftest gennem mad og drikke. Fx via hjemmelavet is,

frugtskræl, vand fra hanen og isterninger.• Symptomer på rejsediarré er mavekramper, kvalme, opkastninger og tynd

mave.• Er man smittet varer symptomerne typisk 3-4 dage – varer det længere, bør

man søge læge.

Alt for mange danskere glemmer at tænke sig om, når de begejstrede lander i lande som Egypten, Thailand og Tyrkiet og ferien ender for manges vedkommende i sengen med maveonde.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

20

Lider du af ...

• Træthed• Koncentrationsbesvær• Tarmluft• Mavekneb• Oppustethed• Kvalme• Diare• Svimmelhed

... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk70 10 10 03

Dansk Cøliaki Forening

Casper Pihl RasmussenFormand

Postboks 117 · 5100 Odense C · [email protected] · www.coeliaki.dk

danne sig et overblik over hvilke vacciner, der er nødvendige at få, inden man rejser til eks. Thailand, Egypten og Tyrkiet.

Vaccinerne gives typisk hos egen læge eller på en rejsemedi-cinsk klinik, hvor man også kan få rådgivning om, hvad der er nødvendigt at blive vaccineret for. De fl este klares med et stik, men eksempelvis kan vaccine mod kolera og rejsediarré indtages som drik. Dukoral er den eneste godkendte drikkevaccine mod kolera, der også beskytter mod rejsediarré. Vaccinen stimulerer immunforsvaret og beskytter mod fremmede bakterier, som typisk fås gennem mad og drikke.

En af de andre sygdomme, som overføres via bakterier i mad og drikke er Hepatitis A, der er bedre kendt som smitsom lever-betændelse. Selvom vi måske ikke anser Tyrkiet eller Grækenland, som specielt risikoprægede lande, er Hepatitis A udbredt her.

Brug den sunde fornuftUdover at få de nødvendige vacciner inden rejsen går mod fjerne egne, kan man også pakke nogle praktiske, nemme og fornuftige råd med i kufferten. For i bund og grund handler sikker rejse om at bruge fornuften.

Viden på nettet:Find information om vacciner og risici i forskellige dele af verden på www.rejsedoktor.dk. Vil du være på forkant med forsikringer, kan du fi nde mere viden på www.forsikringogpension.dk og www.sundhed.dk

En tommelfi ngerregel er kun at spise mad, som er tilberedt ved stegning eller kogning – for en sikkerheds skyld bør man undgå rå mad, som f.eks. sushi, salat og bær. For nok kan man skylle sa-laten og vaske bærrene, men i mange tilfælde er vandet, som det vaskes i, enten forurenet eller fyldt med bakterier. Derfor er det også en god idé at skrælle den friske frugt, inden du spiser den.

Hotellet og restauranterne på rejsemålet ser lækre ud, og det er svært at forestille sig, at der sjuskes med hygiejnen i køkkenet. Og det er da heller ikke sikkert, at der gør. Men når vores danske ma-ver pludselig bliver udsat for nye påvirkninger i form af fremmede bakterier, kan det resultere i diarré og opkastninger.

Dukoral er den eneste godkendte drikkevaccine

mod kolera, der også beskytter mod rejsediar-ré. Vaccinen stimulerer

immunforsvaret og beskytter mod frem-mede bakterier, som

typisk fås gennem mad og drikke. Selv om man kan få pe-nicillin er det bedre

at forebygge, for indtag af antibiotika

i tide og utide kan have bivirkninger

og medføre store problemer med

resistens

Registrerede tal viser, at 1.000 danskere sidste år måtte indlægges på et udenlandsk hospital på grund af rejsediarré. Men det reelle tal

er sandsynligvis 20 gange højere, da de fl este turister vælger at overstå maveproblemerne ved at blive i sengen på hotellet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

21

125 g smør2 æg2,5 dl mælk375 g hvedemel1 spsk bagepulver180 g (2 dl) Sukrin185 g friske blåbær ½ dl SukrinMelisBl

åbæ

rmuffi

ns Smørret smeltes, mælken tilsættes og æggene piskes ud i væsken. Blåbær blandes godt med lidtmel. Resten af melet samt bagepulver og Sukrinblandes i en skål, væsken tilsættes og dejen røressammen. Blåbær vendes forsigtig i til sidst.

Bages i 18 muffinforme ved 200 °C i ca. 20 min.Afkøles og drysses med SukrinMelis.

100 % naturligt og helt uden kalorier

Sukrin fås i helsekostbutikker. Find nærmeste forhandler samt tips og opskrifter på www.sukrin.dk

Brug det i kager, is og desserter,

som drys på bær, havregryn...

... pandekager og i kaffe, te ogsmoothies.

Sukrin og SukrinMelis er Danmarks nye alternativ til sukker ogflormelis samt kunstigesødemidler.

Som gæst i et nyt land er det svært at fi nde ud af om vandet i hanerne kan drikkes. De lokale drikker måske løs, men igen kan fremmede bakterier have en syg-domsfremkaldende effekt på dig. Man bør derfor helt afholde sig fra at drikke vand fra hanen eller fra fl asker, hvis emballage er brudt. Køb vand på fl aske i supermar-kedet.

Drikkevand hænger unægtelig sammen med isterninger. De kan være svære at undgå, når det er varmt, og man træn-ger til en kold sodavand eller vil nyde en aftendrink i hotellets bar. Men isterninger er oftest lavet af vand fra hanen eller har været opbevaret i isterningmaskiner, som kan være de rene bakteriebomber. Bakteri-erne kan, selvom de har været frosset ned, overleve i dagevis og rigtig boltre sig, når de optøs i din drink.

Styr på forsikringenRejsediarré er faktisk den mest udbredte lidelse blandt rejsende. Op mod 30 pct. af de danskere, som rejser til tropiske eller subtropiske lande oplever diarré med deraf følgende op-kastninger og mavesmerter. Og særligt på populære rejsemål som fx Egypten, Tyrkiet og Thailand er risikoen stor. Helt op mod 70 pct. af de mennesker, som får turist-diarré, har rejst i et af de tre lande.

De fl este klarer den ved at tage en tre-fi re dage i nærheden af sengen og toilet-tet, men i værste tilfælde bliver den syge indlagt på et udenlandsk hospital.

Rejser man inden for EU på en regulær ferietur dækker det gule sygesikringsbevis for udgifter til lægehjælp, lægeordineret medicin, samt lægeordineret sygehus-ophold og operation. Men udgifter

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Det er en god idé at undersøge, hvad man risikerer på de forskellige destinationer og i givet fald blive vaccineret, inden man tager af sted.

23

www.advodan.dk

ADVODAN Brørup Jernbanegade 26650 BrørupTlf. 75 38 15 [email protected]

“Er du kommet til skade?”

Advokat Berit Møller Lenschow rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning – uanset om du er privatperson el-ler selvstændig. Hun er leder af vores specialafdeling i person-skadeerstatning og forsikringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retssager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang ræk-ke informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gra-tis og uforpligtende sagsgennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk

Advokat Berit Møller Lenschow

til hjemtransport, behandling af kroniske sygdomme og sygdom, som var konstateret inden afrejsen dækkes ikke af det gule syge-sikringsbevis.

Tidligere dækkede det gule sygesikringsbevis en række lande uden for EU, men efter 2008 er reglerne lavet om, så populære ferielande, som f.eks. Egypten, Tyrkiet, Israel, Kroatien og Tune-sien ikke længere er omfattet af sygesikringen.

Gode råd til rejseforsikringDet gule sygesikringsbevis dækker:• Regulære ferie- og studierejser i EU og EØS-lande af op til

1 måneds varighed.• Udgifter til lægehjælp og lægeordineret medicin.• Udgifter til lægeordineret sygehusbehandling – herunder

operation.

Det gule sygesikringsbevis dækker ikke:• Hjemrejse ved sygdom eller ulykke.• Behandling af kroniske sygdomme eller sygdom, som var

konstateret før afrejse.• Tab eller beskadigelse af briller, proteser e.l.

Det blå EU-sygesikringsbevis dækker:• Op mod fem år – også for forretningsrejser, studieophold

og au pair-ophold i EU.• Udgifter til lægebehandling, sygehus m.m. også ved

kroniske sygdomme.

Kontakt dit forsikringsselskab i god tid inden rejsen og få gode råd til, hvad du skal være opmærksom på at få dæk-ket – både ved rejser inden for EU og udenfor.

Som borger i et EU-land, kan man rekvirere det blå EU-sygesik-ringsbevis, der dækker alle former for rejser i EU – også forret-ningsrejser, studieophold og au pair-ophold – i op til fem år. Be-viset dækker på samme vilkår, som rejselandets egne borgere og omfatter læge, samt hospitalsbehandling, tandlæge, medicin og andet, der er nødvendigt under opholdet. Men vær opmærksom på, at der i nogle lande er egenbetaling ved lægebesøg – disse udgifter skal man selv dække. Ligesom det blå sygesikringsbevis heller ikke dækker for hjemtransport.

Det er en god idé at tænke forsikring i god tid før rejsen. Går ferien uden for EU, skal du tegne en privat rejseforsikring, hvis du vil være sikker på at kunne få dækket udgifter til læge, hospital og eventuel hjemtransport.

Det er fristende at købe frugt fra en gadesælger, når man er på ferie, men bakterier overføres ofte fra frugt, der ikke er vasket eller skællet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

24

Vind rejsefor 2 personer til vidunderlige

EgyptenVind rejsefor 2 personer til vidunderlige

Egypten

Egypten har det heleEgypten er i stigende grad blevet et populært rejsemål for

danskerne. Og det er ikke spor mærkeligt, for Egypten har

det hele:

• Behagelig temperatur det meste af året

• En venlig og imødekommende befolkning

• Et vidunderligt køkken

• Skønne strande

Egypten er for alle, hvad enten man:

• Trænger til at lade batterierne op i Sharm El Sheikh

• Vil på ren badeferie med børnene i Hurghada

• Ønsker at se kulturens vugge i Luxor eller Kongernes dal

• Drømmer om en frydefuld sejlads på Nilen

Vind en rejse for 2 personer til EgyptenVinderen modtager et rejsegavekort på 10.000 kr.

Svar på spørgsmålet og send senest den 15. november 2010 en mail til [email protected] eller en SMS til 28 87 07 78.

Dækker det gule sygesikringsbevis i Egypten?• Hvis du mener ja, så send svaret Ja• Hvis du mener nej, så send svaret Nej

Vinderen vil få direkte besked, så husk at sende både navn, adresse og telefonnummer sammen med besvarelsen, hvad enten du vælger mail eller SMS. Det koster kun almindelig SMS-takst at sende en SMS.

Gavekortet kan ikke byttes til kontanter og skal være anvendt senest den 31/12 2011.

Atlantis Rejser, som er et 100 % dansk ejet rejsebureau, vandt i 2007 Europæiskes Rejsepris uddelt af Danske Rejseskribenter, som det rejsebureau, der har ydet den bedste service til sine gæster. Atlantis Rejser er kendt som arrangør af rejser til Egypten og andre mellemøstlige destinationer og er også arrangør af denne rejse for 2 personer. Læs mere på www.atlantisrejser.dk

Han gav sin far et længere livChris MacDonald er kendt for at hjælpe folk til et bedre og længere liv ved hjælp af motion og sund kost. Da hans far fi k konstateret kræft med kun få måneder tilbage at leve i, besluttede han at gå imod sygdommen efter samme principper. Han fl øj hjem til faderen i Amerika og sammen indledte de en intens kamp mod kræften.

• Af Birgitte Rørdam · [email protected]

Da Chris MacDonalds far døde i hans arme i farens hjem i Seattle den sidste tirsdag i juni i år, var Chris MacDonald ikke i tvivl – sammen havde de vundet nogle afgørende slag mod kræften. Faderen havde ikke bare fået et længere og mere aktivt liv, men også en god død.

Danmarks kendte sundhedscoach Chris MacDonald, som blandt andet medvirkede i tv udsendelsen ”Byen på skrump”, blev nærmest lammet af chok, da han en morgen i januar 2009 fi k at vide, at hans far Calvin MacDonald led af fremskreden kræft i spiserør og lever og ville dø i løbet af få måneder. Efter et døgn, hvor alt i ham var kaos, begyndte han at forlige sig med tanken om, at kræften nok ville vinde over hans far, men det skulle ikke være uden kamp. Han tog straks fl yveren over Atlanten, hjem til sin far og mor, og her startede en helt usædvanlig indsats mod kræften, som gik ud på at styrke faderens immunforsvar samtidig med, at han fulgte den medicinske behandling med blandt andet kemoterapi.

”Min far har altid været min helt og min bedste ven og jeg ville gerne beholde ham længst muligt. Derfor var det helt klart for mig, at jeg måtte forsøge at hjælpe. Når et menneske tæt på os bliver alvorligt syg, vil vi så gerne kunne gøre et eller andet. Pro-blemet er, at vi ofte føler os helt magtesløse. Vi har en forestilling om, at vi ingenting kan stille op, at det er lægens område. Men

faktisk er der rigtig mange ting, vi kan gøre, hvis vi er klædt på til det,” fortæller han.

Mobilisere kroppens forsvarChris MacDonald, som har boet i Danmark i elleve år, er kendt for at arbejde med at forbedre folks fysiske præstationer og give dem mere energi i deres hverdag ved hjælp af kost, fysisk og mental træning og hvile. Ting, man fra lægevidenskaben ved, har en forebyggende effekt på en lang række sygdomme. Chris MacDo-nald var derfor overbevist om, at det samme kunne bruges mod kræften. Han havde en rimelig forståelse af kræft, da hans far fi k diagnosen, men langt fra nok. Derfor dykkede han ned i den forskning, der fandtes. Læste alt, hvad han kunne om, hvilken rolle kosten, fysisk aktivitet, optimal hvile og en stærk mentalitet spiller, når et menneske kæmper mod kræften. Og han talte undervejs med mange eksperter.

”Det, jeg kunne hjælpe min far med, var at mobilisere hans krops forsvar. Den medicinske behandling kunne jeg ikke hamle op med, og det er vigtigt at gøre sig klart. Jeg kalder det de store tre, nemlig kirurgi, kemoterapi og stråling. Er det muligt at bruge

Fakta om ’Kræftkuren’Kræft kan ikke spises eller motioneres væk, men man kan bruge de fi re små som en del af en behandling, og derved gøre kroppen mere modstandsdygtig overfor kræften. • Mad: Grøntsagsjuice, frugt, broccoli, hvidløg, gurkemeje og

masser af fi sk var hovedingredienserne i Calvin MacDo-nalds kostplan.

• Motion: Kan man motionere hver dag, er det vigtigt, at man gør

det. Kroppen vil være påvirket af enten kemo- eller strå-lebehandling, men man skal fortsat forsøge at få pulsen op. Har man en dårlig dag, eller har man aldrig trænet før, kan man begynde med at gå en tur eller på anden måde aktivere kroppen.

• Mentalitet: En positiv mental tilgang til sygdomsforløbet er vigtig. • Hvile: Alle kroppens og hjernens energi-producerende proces-

ser gendannes, når du sover, og din følelsesmæssige sundhed, fysiske sundhed og dit immunsystem afhæn-ger af, om du får nok kvalitetssøvn.

Chris MacDonalds kur er ikke videnskabeligt bevist. Der er altså ingen evidens for, at det virker for andre.

hans far fi k konstateret kræft med kun få måneder tilbage at leve i, besluttede han at gå imod sygdommen efter samme principper. Han fl øj hjem til faderen i Amerika og sammen indledte de en intens kamp mod

Foto

: Jon

as V

ande

ll Ø

rtvi

g, S

canp

ix D

enm

ark.

”Da jeg fi k beskeden om, at min far var syg med terminal kræft og det gik op for mig, at jeg skulle til at forberede mig på at sige farvel til min bedste ven og helt, min far, og at han forment-lig ikke ville leve længere end nogen måneder, var min første tanke ”FUCK” og jeg havde brug for at sige det højt,” siger Chris MacDonald.

26

disse behandlinger, skal man prise sig lyk-kelig, men det er samtidig enormt hårdt for kroppen,” siger han og påpeger:

”Og det er her, vi som pårørende kan bidrage - nemlig med det, jeg kalder de fi re små, som er kost, motion, mental indstilling og hvile. Kan vi hjælpe den kræftramte med at inddrage de ting, vil det samtidig nedsætte bivirkningerne, og give den syge en langt bedre livskvalitet.”

To måneder at leve iDa Calvin MacDonald fi k diagnosen, fi k han at vide, at han kun skulle regne med to måneder mere at leve i. Men de to måneder var gennemsnittet, og det ville Chris MacDonald gøre alt for at rykke på.

”Der er altid nogen, der lig-ger over og under et gennem-snit, og hvis man vil ligge langt over, kan man gøre noget for at komme det, ved at arbejde med de fi re små under kræft-forløbet. Vi vidste hele tiden, at vi ikke kunne vinde krigen mod kræften, men var over-bevist om, at vi kunne vinde tid og endda god tid,” siger han.

Chris MacDonald var i første omgang hjemme i Seattle i tre uger, hvor han gik i træningslejr med sin far. Målet var at indarbejde et træningsprogram, som faderen kunne klare, også når kroppen blev afkræftet af kemobehandlingen. Cykling, hvor han kunne sidde ned, træning med handsker til at imødegå følesløshed i fi ngre og smittefare, samt vandre-ture, korte eller lange, afhængig af om det var en god eller dårlig dag. Og så en træningslejr, hvor faderen lærte at lave mad, der kunne styrke hans im-munsvar. Chris MacDonald opsøgte professor i biokemi Richard Béliveau, der er en af de førende i verden indenfor

disse behandlinger, skal man prise sig lyk-kelig, men det er samtidig enormt hårdt for kroppen,” siger han og påpeger:

”Og det er her, vi som pårørende kan bidrage - nemlig med det, jeg kalder de fi re små, som er kost, motion, mental indstilling og hvile. Kan vi hjælpe den kræftramte med at inddrage de ting, vil det samtidig nedsætte bivirkningerne, og give den syge en langt bedre

Da Calvin MacDonald fi k diagnosen, fi k han at vide, at han kun skulle regne med to måneder mere at leve i. Men de to måneder var gennemsnittet, og det ville Chris MacDonald

”Der er altid nogen, der lig-ger over og under et gennem-snit, og hvis man vil ligge langt over, kan man gøre noget for at komme det, ved at arbejde med de fi re små under kræft-forløbet. Vi vidste hele tiden, at vi ikke kunne vinde krigen mod kræften, men var over-bevist om, at vi kunne vinde tid og endda god tid,” siger

Seattle i tre uger, hvor han gik i træningslejr med sin far. Målet var at indarbejde et træningsprogram, som faderen kunne klare, også når kroppen blev afkræftet

en god eller dårlig dag. Og

faderen lærte at lave mad, der kunne styrke hans im-munsvar. Chris MacDonald opsøgte professor i biokemi Richard Béliveau, der er en af de førende i verden indenfor

Foto

: Jon

as V

ande

ll Ø

rtvi

g, S

canp

ix D

enm

ark.

”Da jeg tog fl yet for at komme hjem til min far, tænkte jeg igen: ”FUCK Cancer”. Jeg tænkte: ”fuck with me, I fuck with you”.

Ja kræften var blevet et personligt udestående. Jeg forpligtede mig til at lære alt hvad jeg kunne om sygdommen.

Hvordan den opstår, hvordan den udvikles og de svagheder den måtte have. Jeg ville vide alt og forstå på alle mulige måder

hvordan vi kunne fucke kræften og hindre dens eneste formål - at tage livet af min far.”

27

Hos Toftild Alternativt Hår finder du et stort udvalg af både standard- og speciallavede parykker.Netop derfor er vi i stand til at hjælpe dig med både et midlertidigt og varigt hårtab.

Vi bor i Aalborg, men har forhandlere over hele landet - også på Sjælland. Besøg vores forhandler i Charlottenlund; La Vida Nabila, tlf. 39615484

Budolfi Plads 9 • 9000 Aalborg • 98 10 32 11

Læs meget mere om os på www.parykker.dk

bekæmpelse af kræft via kost. Opskriften var fi sk, frugt og grøntsager i lange baner, herunder masser af broccoli, hvidløg og gurkemeje, som ved at styrke krop-pen skulle beskytte ham mod at kræften udviklede sig. Calvin MacDonald havde på det tidspunkt aldrig lavet mad, aldrig blendet en smoothie, og aldrig prøvet at få grøntsager til at smage godt, men det lærte han.

”Først lavede jeg det for ham, så lavede vi det sammen, og så lavede han det, mens jeg fulgte med over hans skulder. Det var fuldstændigt uoverskueligt for ham i begyndelsen, men det endte med at give ham stor mental styrke, fordi det holdt ham beskæftiget mellem kemobe-handlingerne, og fordi det gav ham følel-sen af at have indfl ydelse på sin sygdom. Efter tre uger var han selvkørende, og så lærte han min mor det, og hun lærte min søster det, så de kunne tage over på en dårlig dag,” siger han.

Noget at stå imod medAlle kan få kræft, men et godt udgangs-punkt giver mere at stå imod med. Og Calvin MacDonald havde heldigvis et godt udgangspunkt. Han havde ellers været overvægtig en stor del af sit voksne liv, gik hverken op i kost eller motion, og i årene

”Ja ”FUCK” er et stærkt ord, men denne historie er baseret på stærke følelser og en stærk og

ubehagelig sygdom. Efter min mening har ordet ”FUCK” kun sit rette sted og tid i sjældne tilfælde,

men i sammenhæng med kræft er det velplaceret.”

Kræft i spiserørUdgør én procent af alle kræft-tilfælde. Sygdommen forekommer cirka tre gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder Overvægt, rygning og alkohol øger risikoen for kræft i spiserøret.

efter han var gået på pension, kom der fl ere og fl ere kilo på sidebenene. Samtidig var hans forbrug af alkohol vokset, et problem, han havde svært ved at erkende og derfor ikke havde gjort noget ved. Men da han blev 65 år, besluttede han sig for helt at ændre sin livsstil.

”Da min far stoppede som pilot, mistede han kontrollen med sit liv, og så gled det virkelig meget for ham. Men nogle år inden han fi k at vide, at han havde kræft, var han stoppet med drikke alkohol, han havde tabt 30 kilo, og hans kondital var gået fra 24 til 60, så han var i virkelig god form. Havde han fået diagnosen, før han ændrede livsstil, er jeg sikker på, at

Foto

: Jon

as V

ande

ll Ø

rtvi

g, S

canp

ix D

enm

ark.

28

NO

RDIC

HÅNDLAVEDE PARYKKER

• NÅR DET IKKE KAN SES

• I 100% ÆGTE REMY HÅR

• FÅES I 4 LÆNGDER

• NØJAGTIGT SOM DIT EGET

Nordic HairContrast · T. 86 84 99 11 · www.behovforparyk.dk

®

WIGCONTRAST

han var død i løbet af to måneder, uanset om jeg havde hjulpet ham, for han havde intet at stå imod med,” forklarer han.

Kræften forsvandtSeks måneder efter at faderen havde fået stillet sin diagnose, fi k han en nærmest mirakuløs besked fra lægerne. Han havde opnået noget, som kun et par procent før ham havde opnået: Der kunne ikke længere spores kræft i hans krop, der var intet at se, og lægerne afsluttede derfor kemobehandlingen. Resultatet imponerede hospitalets team.

”Vi havde sat os nogle mål. Det første var, at han levede i tre måneder. Næste mål var seks måneder, og det var fantastisk at komme dertil. Og så havde vi et drømmemål, der var tre til fi re år. Det nåede han ikke, men han fi k halvandet, og det blev en god tid. Faktisk var mere end 80 procent af den tid god for min far.

Og imens nåede vi alle sammen at forholde os til, at livet ikke længere var så langt. Min far sagde, han trak døden ud,

og det gjorde han. I marts 2010 fandt lægerne nye

svulster, ikke i spiserør og lever, hvor kræften ellers var startet, men i

mellemgulvet. Og denne gang hjalp kemoterapien ikke. Calvin MacDonald mistede appetitten af den hårde behandling hans krop havde været udsat for, han blev hurtigt mere og mere afkræftet, indtil han sov ind i Chris MacDonalds arme med sin hustru og datter omkring sig.

For Calvin MacDonald var det ikke blot en gave at få længere og bedre tid, han oplevede det også som en kolossal kærlighedserklæ-ring, at hans søn og familie kæmpede så ihærdigt for at beholde ham længst muligt.

”Min far var utro-lig taknemmelig. Han mente, at det var mig, der havde givet ham de halvandet ekstra år. Men det blev også en meget intens tid. Man får en øjenåbner, når man lever

på lånt tid, og man ændrer sit perspektiv. Min far holdt

op med at sige, at han skulle gøre ting, men begyndte at sige, at han fi k lov. Han fi k lov til at lave broccolisuppe endnu en gang, han fi k lov til at træne i motionscen-tret. Hvis folk kunne opnå den tilstand af taknemme-

lighed, og slippe godt fra det, ville han anbefale det til alle,” fortæller han.

Mange kan hjælpeOgså for resten

familien var det vigtigt, at

de kunne gøre en indsats

mod kræften. Nok var ’kræftkuren’ Chris MacDonalds værk, men hans mor og søster gjorde en stor del af arbejdet, og på den måde spillede de alle en enorm rolle.

”Vi var heldige, vi kunne, og det skyldes ikke mindst, at vi havde tilstrækkelig viden og støttede hinanden undervejs. Min påstand er, at fl ere vil kunne det, hvis de bliver klædt på til det. Men der er brug for mere forskning på området. Det er baggrun-den for, at jeg har lavet et pilotprojekt med Kræftens Bekæm-pelse, som blandt andet går ud på, at tilbyde forløb til patienter og pårørende, der gerne vil bakke op om deres alvorligt syge. Det er fuldstændig lammende at få sådan en diagnose, og derfor skal der være nogle, der tager fat. Og man skal ikke tabe modet, lige meget hvor sort det ser ud. Måske er krigen tabt, som den var for min far, men så er der slag, der kan vindes i form af mere og bedre tid,” siger han.

Calvin MacDonalds sygdomsforløb• Januar 2009: Calvin MacDonald får konstateret kræft i

spiserør og lever i stadie fi re.• Juli 2009: Efter et halvt år med Chris MacDonalds

kræftkur og kemobehandling kan kræften ikke længere spores ved scanningen.

• Marts 2010: To nye svulster dukker op to nye steder i kroppen. Denne gang virkede kemoterapi og kur ikke.

• 27. juli 2010: Calvin MacDonald sover ind i Chris MacDonalds arme.

Læs mere om Chris MacDonalds erfaringer med kræft på www.fuckcancer.dk

Chris MacDonaldChris MacDonald kommer oprindelig fra USA, men har boet i Danmark siden 1999. Chris MacDonald er uddan-net Cand. Scient. i Human Fysiologi og er grundlægger af Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind koncep-terne.

29


Nyt om brystkræft

30

Har du behov for smertebehandling?Hos os er der ingen ventetid.

Afdelinger i Kolding og Århus

Henvisning via udvidet frit sygehusvalg eller din sundhedsforsikring.

Eksempler på hvad vi behandler:• Rygsmerter• Piskesmæld• Fibromyalgi• Led og muskel smerter• Nervesmerter • Smerter efter operationer

Se mere på www.allevia.dk eller kontakt os på 8880 2500 og hør nærmere

Rygning og overvægt mindsker sandsynligheden for at overleve brystkræft

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark. Antallet af nye tilfælde har gennem mange år været stigende og brystkræft er den næsthyppigste dødsårsag blandt alle kræfttyper. Der er forskellige faktorer, som øger risikoen for at få brystkræft, herunder faktorer som individet selv kan påvirke, f.eks. alkohol-forbrug, rygning, overvægt, fysisk aktivitet og brug af hormoner i forbindelse med klimakteriet. Disse risikofaktorers effekt på brystkræft har været undersøgt i mange studier, men der fi ndes kun få studier af, hvordan de påvirker overlevelsen efter en bryst-kræftdiagnose.

En undersøgelse har identifi ceret 528 kvinder med brystkræft og fulgt dem over længere tid efter brystkræftdiagnosen blev stil-let for at vurdere om de samme risikofaktorer påvirkede risikoen for død.

Undersøgelsen viser, at rygere havde forøget risiko for død i forhold til kvinder, der aldrig havde røget (referencegruppe), således at rygere havde 16 % forøget risiko. Eks-rygere havde også højere risiko, men denne forskel var ikke signifi kant, dvs. denne forskel kan skyldes tilfældig variation. Kvinder med body mass indeks (BMI) over 30 havde 61 % forøget risiko for død i forhold til kvinder med BMI på 20 – 25 (referencegruppe). Kvinder med lavt BMI under 20 og BMI mellem 25 og 30 havde også forøget dødelighed, men disse forskelle var ikke signifi kante. I andre befolkningsundersøgelser, herunder

få andre studier af kvinder med brystkræft, er vist at rygning og overvægt øger risikoen for død. Denne undersøgelse bidrager til denne viden om risikofaktorers betydning for overlevelsen efter brystkræftdiagnose.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

31

MassageproteseEn helt ny følelse... NYHED!En brystprotese der giver blid massage ved anvendelse. Kanalerne på bagsiden masserer brystkassen og tillader luft at cirkulere så huden føles kølig og kan ånde. Protesen er fordelagtig for kvinder med lymfødem.Den unikke bagside bevirker at protesen sidder sikkert og den symmetriske form gør at den ikke glider i BH’en.

Vi henviser gerne til nærmeste forhandler på telefon 43 96 66 99.

ABC_annons_dk_rask.indd 1 2010-09-01 13:24:11

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER

GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG CWWW.CARINAERWIN.DK

STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN

TIDSBESTILLINGTELEFON: 33 21 00 24

Plantkuren – din mad, dit livJane Plant fi k for mere end 15 år siden brystkræft. Hun overvandt først sygdommen, da hun, godt hjulpet af sine erfaringer som professor i geokemi, fi k forståelse for de dybere sammenhænge mellem kosten og sygdom. Jane Plant skrev bagefter om sine erfaringer i bestselleren ’Dit liv i dine hænder.’

Nu udkommer en ny bog af Jane Plant, ’Plantkuren – din mad, dit liv’, der viser, hvordan en kost af naturlige, rene og friske råvarer, uden mælkeprodukter, styrker krop-pen og giver fornyet energi og større modstandskraft. Det er en livsstil, der kan forebygge bryst- og prostatakræft og supplere traditionel medicinsk behandling. Plantku-ren giver ikke bare håb og opmuntring til dem, der er i traditionel medicinsk behandling, den kan hjælpe til med at redde liv. Bogen indeholder næsten 300 opskrifter på

supersunde, velsmagende og nemme mælkefri måltider med masser af grøntsager og andre gode ting, som giver den bedste mulighed for at opbygge en sund og stærk krop.

Hvad enten man er syg eller rask, kan der hentes masser af inspiration til at lave indbydende og livgivende mad, der strutter af sundhed og er hurtig at tilbe-rede. Bogen ’Plantkuren – din mad, dit liv’ er skrevet af Jane Plant sammen med kollegaen Gill Tidey.

Kilde: www.forlagetaronsen.dk/

jane-plant/

Sundhedsstyrelsen præciserer ansvar for mammografi Sundhedsstyrelsen indskærper i et brev til regionerne deres ansvar for mammografi undersøgelser udført på private klinikker og syge-huse. En aktuel sag i dagspressen har sat fokus på utilstrækkelig kvalitet af mammografi undersøgelser og i den forbindelse præci-serer Sundhedsstyrelsen, at regionerne har ansvar for at orientere Sundhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor der er væsentlige brister i kvaliteten, som kan have betydning for patientsikkerheden. Når en region udbyder mammografi screening til private klinikker, sy-gehuse m.v., har regionen ansvar for, at kvalitetskravene i aftalen lever op til de kliniske retningslinjer for mammografi screening, ’Pakkeforløb i brystkræft’ og de såkaldte DBCG retningslinjer fra 2007, som indeholder de faglige anbefalinger for diagnostik og behandling, krav til personale, organisering og tidsforløb for diagnostik og behandling. Regionen har desuden ansvaret for at følge op på, om den private udbyder lever op til det aftalte og skal orientere Sundhedsstyrelsen, hvis kvaliteten ikke er tilfredsstil-lende. I de situationer, hvor en patient henvises af egen læge til en praktiserende speciallæge i radiologi, som arbejder efter den offentlige overenskomst, til en mammografi undersøgelse, skal den ansvarlige radiolog udføre undersøgelsen i overensstemmelse

med overenskomsten og den anerkendte faglige standard, som de er beskre-vet i de oven-nævnte faglige anbefalinger.

Kilde: www.sst.dk

Foto: PR-Foto, Forlaget Aronsen.


og den anerkendte faglige standard, som de er beskre-vet i de oven-nævnte faglige


DANMARKSSTØRSTESPECIAL-

FORRETNING

Parykker

Ægte hår

Syntetisk

Toupeer

Toppe - løst hår

Extensions

Turban-tørklæder

Plejeprodukter

PARYKHUSETHÅRKLINIKKEN

SPECIALFORRETNINGVESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C

TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

DANMARKSSTØRSTESPECIAL-

FORRETNING

Parykker

Ægte hår

Syntetisk

Toupeer

Toppe - løst hår

Extensions

Turban-tørklæder

Plejeprodukter

PARYKHUSETHÅRKLINIKKEN

SPECIALFORRETNINGVESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C

TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Mænd risikerer alvorlig depression, når deres partner får brystkræftEn netop offentliggjort stor dansk undersøgelse slår fast, at der er en sammenhæng mellem en kvindes brystkræftsygdom og partnerens risiko for at blive indlagt med en alvorlig depression. Forskerne har fulgt 1.162.596 mænd over en periode på 13 år. 20.538 af dem har oplevet, at partneren har fået brystkræft. Af disse er 180 mænd blevet indlagt med en alvorlig psykisk syg-dom. ”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at jo mere alvorligt syg, kvinden bliver, jo større er risikoen for, at partneren udvikler en alvorlig, behandlingskrævende depression. Ja faktisk er der en næsten fi re gange øget risiko for, at partneren bliver indlagt med en depression, hvis kvinden dør,” siger professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Christoffer Johansen fremhæver, at det kun er toppen af isbjerget, man har fundet. ”Problemet er langt mere omfattende. Der går jo fl ere mænd rundt med en depression, som de ikke bliver indlagt med. Og så har vi ikke inkluderet de mænd, der er i behandling med antidepressiv medicin,” siger professoren, der påpeger, at den nye viden skal bruges til at sætte fokus på både

den syge og den pårørende. ”Det er vigtigt, at de behandlende

læger og sygeplejersker er opmærksomme på de-pression hos partneren/pårørende. Det samme skal den praktise-rende læge være,”

fastslår Christoffer Johansen.

Kilde: www.cancer.dk

Rehabilitering af brystkræftpatienter virkerI august måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en såkaldt MTV-rapport, ’Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft’. Kræftrehabilitering er et forholdsvis nyt begreb, som kom ind i den amerikan-ske lovgivning i begyndelsen af 70’erne. Begrebet reha-bilitering anvendes ikke i dansk sundhedslovgivning, hvor der alene tales om genoptræning. Kræftrehabilitering er imidlertid et bredere begreb: Formålet med kræftrehabilitering er således, at men-nesker ramt af kræft, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

En række solide undersøgelser har undersøgt effekten af fysisk aktivitet i rehabiliteringen af kvinder behandlet for brystkræft. Projektgruppen vurde-rer, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på den fysiske status og det fysiske velbefi ndende. Det vurderes desuden, at både psykosocial støtte og kognitiv adfærds-terapi kan reducere omfanget af angst og depression hos kvinder behandlet for brystkræft. Set i et patientper-spektiv er der et vist belæg for, at fysisk aktivitet og terapi øger brystkræftpatienters psykologiske velbefi ndende, mestring, handlemuligheder og livskvalitet. Undersøgelser giver desuden et vist belæg for, at patienter oplevede gavnlig effekt af et rehabiliteringsophold i forhold til samme parametre.

Kilde: www.sst.dk

Foto

: For

siden

af M

TV-r

appo

rten

.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

den syge og den pårørende. ”Det er vigtigt, at de behandlende

læger og sygeplejersker er opmærksomme på de-pression hos partneren/pårørende. Det samme skal den praktise-rende læge være,”

fastslår Christoffer Johansen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2010; 10(3)

REHABILITERING EFTER BRYSTKRÆFT, TYK- OG

ENDETARMSKRÆFT OG PROSTATAKRÆFT

– en medicinsk teknologivurdering

20

10

20

10

32

Gynækologisk Klinik

HAMLETS GYNÆKOLOGISKE KLINIK

Eksperter i skånsomme kikkertoperationer med få ar

– i sikre hænderFrederiksberg • Søborg • Århus

Erfarne speciallægerI Hamlets Gynækologiske Klinik udføres alle

gynækologiske operationer af erfarne spe-

ciallæger, der er eksperter i kikkertkirurgi.

Nyeste teknikker med få arVores speciallæger anvender kun de bedste

og mest skånsomme teknikker. Derfor fore-

går langt de fl este af vores operationer ved

kikkertteknik med så få ar som muligt.

Hos Hamlet er du sikret

• Hurtig undersøgelse og behandling

• Speciallæger med høj kompetence

• Bedste kvalitet

• Høj sikkerhed

• Samme speciallæge i hele forløbet

• Patienten i centrum

Ring og få tid hurtigt

på telefon 3817 9050

Klinik har fået indskærpet at stoppe mammografi undersøgelserSundhedsstyrelsen har konstateret, at Røntgenklinikken på Amagerbrogade 195 er forsat med mammografi undersø-gelser, selvom Sundhedsstyrelsen i august måned påpe-gede, at mammografi udstyret ikke måtte bruges, før det levede op til Sundhedsstyrelsens krav på området.

Sundhedsstyrelsen har den 1. oktober haft et møde med klinikken. Det er blevet bekræftet, at udstyret har været i brug indtil tirsdag den 28. september 2010. Sundhedssty-relsen har indskærpet, at klinikken først må bruge udstyret igen, når de over for Sundhedsstyrelsen har dokumenteret, at der er rettet op på fejl og mangler.

Kvinder, der har fået foretaget en mammografi undersø-gelse på klinikken på Amager, og som er i tvivl om, hvorvidt resultatet er retvisende, kan henvende sig til det sted, de er henvist fra, dvs. deres praktiserende læge eller eventuelt en hospitalsafdeling.

Kvinder, der er blevet undersøgt på klinikken, og som er utilfredse med undersøgelsen, kan klage til Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn. De kan også søge erstatning ved Patientforsikringen.

Kilde: www.sst.dk

En dans på roser på Bernstorff Slot La Vida Nabila er en nordsjællandsk butik, som har specialiseret sig i parykker og som også yder rådgivning og tilbyder wellness. Indehaveren af butikken, Nabila Kehlet, er selv parykbruger, syge-plejerske og frisør og hun bruger sine egne erfaringer til at hjælpe andre gennem deres forløb. Til daglig skaber butikken smukt hår til kvinder (og mænd) uden hår, men arrangerer den 20. oktober

et helt særligt arrangement, ’En dans på roser’, hvortil der er inviteret eksperter inden for livsstil, sundhed, skønhed, dans og fotografi , som glæder sig til at gøre konceptet både sjovt, skønt og energifyldt.

La Vida Nabila leverer Hår for livet (HFL) til patienter

og andre med permanent hårtab. Parykkerne fremstilles i 100 % ægte hår på et meget fi nt net eller foliebund efter individuelt mål og fi ndes som hårdel, toupé eller hel paryk. Til hel- eller delparyk laves en afstøbning af hovedformen således at håret kan frem-stilles med 100 % optimal pasform. Håret sidder fast på hoved-bunden i perioder af typisk 4 – 5 uger, hvorefter det tages af og renses, inden det sættes på igen og styles. Man sover med sit hår, bader, svømmer, dyrker sport etc. Det er derfor både sikkert og naturtro. Hår for livet anbefales som personligt, kropsbåret hjælpemiddel under hjælpemiddelloven og hos La Vida Nabila kan man også få råd og vejledning i at søge økonomisk støtte hos kommunen, hvis man har et sygdomsbetinget hårtab. Tilmelding til arrangementet den 20. oktober kan ske via hjemmesiden.

Kilde: www.lavidanabila.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: For

siden

af M

TV-r

appo

rten

.

Foto

: PR-

Foto

, La

Vida

nab

ila.

33

Brystproteser i Skive

Lovgivningen giver dig frit valg til valg af leverandør.

Ingen ekstra betaling - vi matcher kommunens priser.Vi har åbent alle hverdage med/uden tidsbestilling.

Nu kan du købe protese lingeri på nettet www.femiletinshop.dk• Protese lingeri• Badetøj

• Delproteser• Brystvorter• Brystproteser• Tørklæder


Nu kan du købe protese lingeri på nettet


Nu kan du købe protese lingeri på nettet • Protese lingeri• Badetøj

• Delproteser• Brystvorter• Brystproteser• Tørklæder


Nu kan du købe protese lingeri på nettet

adeLgade 18 . 7800 skiVe . tLf. 97 52 04 07

Langt de fl este overlever brystkræftBrystkræft er den mest hyppige kræftform blandt kvinder. Hvert år får mere end 4.000 kvinder konstateret brystkræft, men heldigvis overlever langt de fl este deres kræftsygdom.. Forskerne ved ikke præcist, hvad der forårsager brystkræft, selv om de i dag kan påvise, at der dels kan være tale om genetisk disposition og dels at nogle faktorer som fx hormoner spiller en rolle for udviklingen af brystkræft.


Der fi ndes næppe en sygdom, som er mere frygtet blandt kvinder end brystkræft. Brystkræft er farlig, men man skal samtidigt huske på, at brystkræft ikke er en endelig dødsdom. Lægerne er blevet både mere vidende og meget dygtigere, således at der er fl ere muligheder for behandling alt efter hvor en kræftknude er placeret eller hvor stor den er. Tidligere var det helt almindeligt at fjerne hele brystet, når en kræftknude blev fundet. I dag bliver fl ere og fl ere kvinder heldigvis tilbudt brystbevarende operation, så brystet bevares. Metoden kaldes onkoplastik. Onkoplastik er en ny type brystbevarende operation, der kombinerer det bedste fra den kosmetiske brystkirurgi med det bedste inden for behand-lingen af brystkræft. Det er en videreudvikling af de plastikkirur-giske teknikker, som normalt anvendes til kosmetisk reduktion af brystet. Teknikken er en stor forbedring også forhold til den traditionelle brystbevarende kræftkirurgi, der oftest efterlader et asymmetrisk bryst.

Brystkræft og statistikkerBrystkræft udgør ca. 22 % af alle kræfttilfælde hos kvinder og 0,1 % hos mænd. Brystkræft er dermed den hyppigste kræftform hos kvinder, men meget sjælden hos mænd. Sygdommen ses næsten ikke før 30 års alderen, men forekomsten stiger kraf-tigt fra 35 år til 60 år og holder sig derefter på det høje niveau. Risikoen for at kvinder får brystkræft inden de bliver 75 år er tæt på 10 %. Hvor ønskeligt det end kunne være, så kan statistikker ikke bruges til at fortælle noget om risikoen for at få kræft eller om chancerne for helbredelse. Statistikker kan derimod bruges til at afdække antallet af tilfælde, ændring over tid, sandsynlighed for overlevelse m.v.

I dagspressen fl orerer fra tid til anden nye tal om brystkræft i Danmark eller de lande vi ynder at sammenligne os med. En australsk rapport dokumenterer, at 86 % af alle australske kvinder, der har fået diagnosen brystkræft, er i live 5 år efter. Præcist det samme tal er gældende i Sverige. Det tilsvarende tal i Danmark er efterhånden ved at være tæt på, så det går den rigtige vej. Alle tal dækker over ”relativ overlevelse”, dvs. tallene er renset for dødsfald af andre årsager, som f.eks. hjerte-kar syg-domme, trafi kulykker m.v.

Ophav og årsager til brystkræftForskere i hele verden står stadigvæk på bar bund, når det hand-ler om årsagerne til brystkræft. Dog ved man i dag, at brystkræft grundlæggende dækker over to forskellige sygdomme, kendt som hhv. den østrogenfølsomme og den ikke-østrogenfølsomme type. Når man ser på årsager til brystkræft, så antages det, at antallet af ægløsninger har betydning for risikoen for at udvikle brystkræft. Jo tidligere man får sin første menstruation og jo senere man kommer i overgangsalderen, jo større er risikoen for at udvikle brystkræft. Kvinder, der får deres første barn sent i livet, har ligeledes en forøget risiko. Heri ligger så omvendt, at børne-fødsler sænker risikoen. Muligvis også amning.

Andre faktorer, som ikke i sig selv har noget at gøre med at være kvinde, har tilsyneladende også en indvirkning. For eksem-pel øges risikoen for at udvikle brystkræft, hvis man er svært overvægtig efter 50 – 60 års alderen. Svær overvægt defi neres som BMI over 30. Fysisk inaktivitet øger ligeledes risikoen. Faktisk er det sådan, at jo mere fysisk aktiv man er, jo mere mindskes risikoen. Stimulanser som nikotin og alkohol giver også en øget risiko for at udvikle brystkræft, ligesom det at arbejde om natten og blive udsat for lys øger risikoen. Helt nærliggende er det så at tro, at der er en sammenhæng mellem stress og risiko for udvik-ling af brystkræft. Det mærkelige er, at det faktisk er omvendt. En dansk undersøgelse synes at underbygge dette.

Fødested og bopæl har en betydningDen australske brystkræftrapport dokumenterer, at også andre

Hvert år får mere end 4.000 kvinder konstateret brystkræft, men heldigvis overlever langt de fl este deres kræftsygdom.

Rapporten ”Breast Cancer in Australia” kan læses i sin fulde udstrækning på www.nbcc.org.au/cgi-bin/htsearch.

Find mere information om brystkræft og patientforenin-ger for brystkræftramte på www.cancer.dk. F.eks. om Pa-tientforeningen De Brystopererede (DBO), Foreningen for arvelig bryst- og æggestokkræft (HBOC), DALYFO Dansk Lymfødem Forening og Vejledergruppen De Brystopere-rede. Se i øvrigt sammenlignelige tal fra Sverige på www.cancerfonden.se

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

34

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

At miste et bryst er en overvældende oplevelse, og mange spørgsmål presser sig på: Hvordan vil jeg nu se ud? Kan jeg føle mig feminin? Bliver det synligt for enhver, at jeg er brystopereret?

Hos Bandagist-Centret møder du vores brystprotesespecialister, som vil hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning. Vi giver os god tid til at lytte til dine ønsker og behov, og vi har stor erfaring på området. Betjeningen vil foregå i hyggelige og ugenerede omgivelser. Uanset om du har fået fjernet hele brystet eller fået en brystbevarende operation, har vi et stort sortiment af brystproteser, delproteser, lingeri og badetøj.

Bandagist-Centeret har 12 afdelinger fordelt over hele Jylland. Ring og bestil en tid – vi glæder os til at møde dig.

Brystopereret og brug for brystprotese?

ARO

S KOM

MU

NIKATIO

N

Tidsbestilling 8742 5103www.bandagist-centret.dk

faktorer synes at være på spil. Kvinder bosiddende i større byer har den største risiko for at dø af brystkræft, mens kvinder i de yderste landdistrikter synes at have den mindste. Endnu mere overraskende er det resultat man har fået ud af at se på fødested. Dødelighed som følge af brystkræft er mindst for kvinder født i Middelhavslande som Italien og Grækenland samt i asiatiske lande som Kina og Vietnam og højest for kvinder født i f.eks. England og Irland. En sidste faktor i rapporten, som synes at gøre sig gældende, er socioøkonomisk status. Sagt på klart dansk bety-der det, at højtuddannede kvinder har en større risiko for at dø af brystkræft end andre kvinder.

Hormonforstyrrende stoffer i miljøetEn helt anden faktor er stoffer i vores fødevarer og i vores omgivelser. Der er mange hormonforstyrrende stoffer med østrogenlignende virkning i vores miljø og som nævnt er der veldokumenteret sammenhæng mellem brystkræftrisiko og østro-geneksponering. De hormonforstyrrende stoffer er eksempelvis en række pesticider, parabener, phthalater (blødgørere) og antioxi-danter. Disse kemiske stoffer fi ndes så uendeligt mange steder, at det vil være for omfattende at komme nærmere ind på emnet her. Blot må man konstatere, at forskere nærer stærk og begrun-det mistanke til mange stoffers umådeligt skadelige virkninger på mennesker og dyr og at bl.a. forekomsten af brystkræft er steget voldsomt siden år 1900 især i den industrialiserede verden.

Hvad kan man selv gøre?Det siger sig selv, at man ikke kan beslutte sig for at blive født et andet sted eller at man ikke vil have en uddannelse for ikke at risikere at få brystkræft senere i livet. Men man kan beslutte sig for at leve sundere. Dvs. lade være med at drikke alkohol i andet

end meget begrænsede mængder, lade være med at ryge, passe på med vægten og i særlig grad være opmærksom på sin vægt efter klimakteriet samt sørge for at være aktiv og røre sig. Endelig bør man tænke over, hvor mange kemikalier man indtager og bliver påvirket af. Disse råd er så af generel betydning ikke blot i forbindelse med risikoen for at udvikle brystkræft, men også af hensyn til risikoen for at udvikle en lang række andre sygdomme. Herudover skal man naturligvis huske at sørge for regelmæssig selvundersøgelse og straks gå til sin læge, hvis man synes noget ikke er, som det plejer at være. Hellere blive undersøgt en gang for meget, end en gang for lidt.

Det er en god idé at passe på sig selv: Leve sundt, lade være med at ryge, kun at drikke alkohol i begrænset mængde, være opmærksom på vægten samt sørge for at være aktiv og røre sig.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

35

En god oplevelse

Ønske om omsorg.Ønske om pasning af børn.Ønske om pleje.Ønske om ledsagelse.Ønske om oplevelser.Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DITFra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE

Nyt om helse• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Man kan behandle sig selv for svimmelhedDen mest udbredte årsag til svimmelhed er forårsaget af løse fragmenter af kalkkrystaller, der fl yder rundt i det indre øre. Der er tale om en lidelse, som medfører stort ubehag for dem, der ram-

mes af sygdommen. Men med et nyt canadisk produkt DizzyFix er det muligt for patienterne at behandle sig

selv. Sygdommen består i, at små kalkkrystaller i

balanceorganet river sig løs og disse kalkkrystaller støder ind i væggen på balanceorganet, hvilket forårsager svimmelhed, kvalme og til tider op-kastning. Med en DizzyFix kan man efter et besøg hos lægen, hvor man har fået konstateret BPPV (Benign Paroxystisk Positions Vertigo) behandle sig selv, hvis svimmelheden skulle vende tilbage.

Behandlingen er meget enkel, idet den består af nogle bestemte hoved- og krops bevægelser, som

skal foregå efter et bestemt mønster. Med DizzyFix bliver man guidet igennem bevægelserne.

Resultatet af behandlingen opleves øjeblikkeligt, der er ingen bivirknin-ger og man kan behandle sig selv i det øjeblik svimmelheden optræder.

Kilde: www.audimed.dk

Mangelfuld viden om alternativ behandling blandt lægerDanskerne søger i stigende grad alternativ behandling, men lægernes viden om området er direkte mangelfuld og til skade for patienterne, indrømmer fl ere fageksper-ter, der efterlyser forskningsmidler. Det skriver Børsen FødevareSundhed den 9. september 2010. ”Man lader patienterne i stikken, fordi de intet ordentligt grundlag har at vælge alternativ behandling ud fra. Vores viden er mangelfuld, og det grundlag, vi som læger har at rådgive patienterne om, hvorvidt den alternative behandling er uhensigtsmæssigt eller direkte farlig, er ikke eksisteren-de,” siger professor og praktiserende læge Bo Christensen, der samtidigt er bestyrel-sesmedlem i ViFAB (Vi-dens- og Forsknings-center for Alternativ Behandling, red.). De seneste år har der ikke været megen politisk vilje til at give forsk-ningsmidler til den alternative behandling, forklarer læge Nicolai Lindloff Damgaard-Mørch. ”ViFAB har fået ganske små summer på fi nansloven,” siger han til Børsen.

På Finansloven har centret 1 mio. kr. til uddeling af forskningsmidler hvert år frem til 2013. Til sammenligning bruges der 200 – 500 mio. kr. hver gang, der lanceres et nyt, traditionelt lægepræparat oplyser Nicolai Lindloff Damgaard-Mørch.”Resten af Norden og Europa, specielt Tyskland og England, er langt fremme forskningsmæssigt. De har en hel anden åbenhed over for den alternative behandling.”

Kilder: borsen.dk

Vand mod siddesårDe fl este ved, at man risikerer at få liggesår – eller tryksår – ved længere tids hospitalsindlæggelse. De færreste er dog klar over, at tryksår er et tilsvarende og smertefuldt problem for personer, der af den ene eller anden grund sidder meget.

Det har fået opfi nder Jacob Nielsen og Voss HealthCare i Her-følge til at fremstille en siddepude mod siddesår. Puden har fået navnet Walux og er udviklet i samarbejde med behandlere på en række plejehjem og eksperter inden for sårheling.

Walux-puden er opbygget med vandfyldte kamre, og da vand – i modsætning til luft – ikke kan presses sammen, sikrer det en

optimal trykfordeling. Trykafl astnin-gen opstår, når vandet

ventileres let i de vand-fyldte kamre.

Det skaber en særlig pul-

serende effekt, der kan virke sårhelende.

Den pulserende effekt fra de vandfyldte kamre har to

funktioner. Den lindrer ved ømhed og smerter samt forebygger siddesår (tryksår). Ifølge pudens udviklere kan en let rødmen – som forstadie til tryksår – forsvinde ved anvendelse af puden. Let bevægelse af krop eller fødder øger pudens effekt.

Puden er især velegnet ved forebyggelse og til personer med risiko for begyndende tryksår. Eksempelvis fordi de lige er blevet hospitalsbehandlet og er nødt til at sidde stille i længere tid. Eller fordi de har et stillesiddende erhverv eller sidder i samme stilling i længere tid på grund af alder eller sygdom.

Kilde: www.walux.dk

tale om en lidelse, som medfører stort ubehag for dem, der ram-mes af sygdommen. Men med et nyt canadisk produkt

DizzyFix er det muligt for patienterne at behandle sig selv.

Sygdommen består i, at små kalkkrystaller i balanceorganet river sig løs og disse kalkkrystaller støder ind i væggen på balanceorganet, hvilket forårsager svimmelhed, kvalme og til tider op-kastning. Med en DizzyFix kan man efter et besøg hos lægen, hvor man har fået konstateret BPPV (Benign Paroxystisk Positions Vertigo) behandle sig selv, hvis svimmelheden skulle vende tilbage.

Behandlingen er meget enkel, idet den består af nogle bestemte hoved- og krops bevægelser, som

skal foregå efter et bestemt mønster. Med DizzyFix bliver man guidet igennem bevægelserne.

– i modsætning til luft – ikke kan presses sammen, sikrer det en optimal trykfordeling. Trykafl astnin-

gen opstår, når vandet ventileres let i de vand-fyldte kamre.

Det skaber en særlig pul-

serende effekt, der kan virke sårhelende.

Den pulserende effekt fra de vandfyldte kamre har to

Foto: PR-Foto, Walux.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: PR-

Foto

, Aud

imed

. (m

and

med

dim

s fo

ran

hove

det)

36

Kvaliteten høj & Prisen lavpå tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fl este nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.

Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis

Klinikken har dansk tolk – gratis

Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk.

Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dkog på klinikkens www.pasaretdental.hu

Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

Bladet Helse konkurs – igenMagasinudgiveren Vermø A/S, der blandt andet står bag bladet Helse, gik til investorernes og medarbejdernes store overraskelse konkurs mandag den 6. september. Hemme-lige gældsposter og rod i regnskaberne er kommet frem i lyset i forbindelse med konkursen. Den skjulte gæld skulle være på mindst 5,5 millioner kroner.

Allerede torsdag den 2. september – fi re dage før konkursen – blev medarbejderne kaldt til orienteringsmøde, hvor de fi k at vide, at direktør Jan Vermø og hans kone, Tina Vermø, som var økonomidirektør, havde forladt virksomheden. Mandag den 6. september blev medarbejderne igen indkaldt og fi k at vide, at ledelsen ville indgive en konkurserklæring i Skifteretten samme dag. På orienteringsmødet blev

medarbejderne bedt om at pakke deres personlige ejen-dele sammen og afl evere deres nøgler, inden de blev sendt hjem. Jan Vermø er efterfølgende blevet politianmeldt.

Helse blev rekonstrueret for et par år siden efter den før-ste konkurs. Om der igen vil være risikovillige investorer, der tør satse på Helse, er meget usikkert. Men navnet er til salg, idet RASK Magasinet netop er blevet tilbudt at købe det.

Kilde: www.journalisten.dk

Intet godt alternativ til mælkDer har i fl ere år været diskus-sioner om, hvorvidt mælk er sund. Mennesker har fysiologisk behov for de næringsstoffer, som vores mad indeholder, ikke for en bestemt fødevare – og størsteparten af fødevarerne er ikke kun sunde eller usunde. De fl este fødevarer indeholder en række forskellige nærings-stoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Det gælder også for mælk.

”For langt de fl este sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter. Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer,” siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødeva-reinstituttet.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgået litteraturen om sygdomme og sygdomsforekomster og ser, at der er en nedsat risiko for en lang række sygdom-me som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slag-tilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft.

Hvad angår sygdomsrisiko, viser de fl este sygdoms-studier, der indgår i rapporten, ingen klare tendenser i forhold til, om det er fedtrig eller fedtfattig mælk.

Kilde: www.food.dtu.dk

K-vitaminets hemmelighederK-vitamin er ikke kun K1-vitamin, som har betydning for blodkoa-gulation. K-vitamin er også K2-vitamin, som er i familie med K1-vitamin. Men K2-vitamin har tilsyneladende ikke blot betydning for blodets evne til at størkne. Nye studier peger på, at K2-vitamin også har indfl ydelse på forkalkning af blodårer, knogler og regulering af celledeling. Det fremgik af den første internationale vitaminkonference, som DTU Fødevareinstituttet var hovedarran-gør af i sommer.

”Forskere i hele verden er i fuld gang med at afdække, hvilken betydning K2-vitamin

har for vores sundhed. For vi kender faktisk ikke meget til vitaminets

rolle for kroppens funktioner endnu,” fortæller seniorfor-

sker Jette Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet.

K1-vitamin indgår i plan-ternes fotosyntese. Jo mere

mørkegrøn grøntsagen er, des højere vil indholdet af K1-vitamin være. K2-vitamin produceres til gengæld af

tarmbakterier og er en gruppe af forskel-lige stoffer, som også kan indtages fra æg, kød, oste samt japansk gærede sojabøn-ner. Indholdet af K2-vitamin i oste afhæn-

ger desuden af indholdet af fedt – jo mere fedt, des højere indhold af K2-vitamin.

Vitamin K blev opdaget i 1930’erne af Henrik Dam. I forbindel-se med studier af kyllinger påviste han, at kyllinger på et fedtfrit foder udviklede blødninger på grund af koagulationsforstyrrelser, og at det kunne behandles med et fedtopløseligt stof fra grønne blade. Han isolerede stoffet og kaldte det vitamin K efter ’koagu-lation’. Henrik Dam modtog Nobelprisen for sin opdagelse i 1943.

Kilde: www.food.dtu.dk

Antarktisk Krill Omega-3 nu i DanmarkKrill er små rejelignende skaldyr, der lever af alger, og som kan blive op til 6 cm i længden og veje 2 gram. De lever i store, tætte sværme i vandet omkring Antarktis (Sydpolen) og er en vigtig føde for fi sk.

Antarktisk Krill Omega-3 kapsler er rige på fosforlipid-bundne omega-3 fedtsyrer. Omega-fosforlipider øger elasticiteten i krop-pens celler og optagelsen af sunde, biologisk aktive stoffer, samt forbedrer udnyttelsen af omega-3 fedtsyrerne.

Krill høstes med en blid metode – EcoHarvesting-teknologi. En slange fører levende krill om bord på fangstskibe til omgående forarbejdning, mens et trawl-net forhindrer bifangster af fugle, fi sk og andre havdyr.

Antarktisk Krill Omega-3 kapsler indeholder ekstraheret olie, som stammer fra arten Euphasia Superba, der er særligt rig på omega-3 fedtsyrer. Desuden er den omega-3, der fi ndes i krill-olie, primært i fosforlipid-form, og forskningsresultater tyder på, at denne form er den foretrukne til kosttilskud, sammenlignet med omega-3 i triglycerid-form (fi ske- og torskeleverolier). Antarktisk Krill Omega-3 kapsler kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Kilde: www.helsenyt.com

HELSE - N

UM

MER

7 - S

EPT

EM

BER

20

10

SUSANNE BIER:

STORE DRAMAER

RENSER SJÆLEN

SÅDAN FÅR DINE BØRN SUNDE MADVANER

MINIGUIDE TIL FØRSTE�HJÆLP

Udsæt sansernes forfald

Body-sds sætter kroppen fri

TANOREKSI ER DEN NYE

LIVSSTILSLIDELSE

NR. 7

”Forskere i hele verden er i fuld gang med at afdække, hvilken betydning K2-vitamin

har for vores sundhed. For vi kender faktisk ikke meget til vitaminets

rolle for kroppens funktioner

ternes fotosyntese. Jo mere mørkegrøn grøntsagen er, des højere

vil indholdet af K1-vitamin være. K2-vitamin produceres til gengæld af

tarmbakterier og er en gruppe af forskel-lige stoffer, som også kan indtages fra æg, kød, oste samt japansk gærede sojabøn-ner. Indholdet af K2-vitamin i oste afhæn-

ger desuden af indholdet af fedt – jo mere

Intet godt alternativ til mælkDer har i fl ere år været diskus-sioner om, hvorvidt mælk er sund. Mennesker har fysiologisk behov for de næringsstoffer, som vores mad indeholder, ikke for en bestemt fødevare – og størsteparten af fødevarerne er

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: PR-

Foto

, Nat

urdr

oger

iet.

Foto

: Den

sid

ste

udga

ve a

f bl

adet

Hel

se.

37

Flugten mod et bedre livIkke alle steder i verden er det en selvfølge, at man kan modtage blod gratis. Det gør det svært, når ens liv afhænger af livslang blodbehandling. Læs historien om Azita Rezai, der takket være sine forældre fi k et bedre liv med mindre usikkerhed og større livsglæde.

• Af Stine Mandrup Lund · [email protected]

Inde bag Herlev Hospitals høje mure sidder en ung pige ved navn Azita Rezai. I sin blodrøde top sidder hun med sin laptop i skødet, og første indskydelse er, at hun er besøgende og ikke patient – men det er hun. Azita bruger faktisk rigtig mange timer her, fordi hun lider af blodsygdom-men thalassæmi, der betyder, at hun hver fjerde uge skal modtage blod i cirka seks timer ad gangen.

Have a good timeAzita er 22 år, læser til daglig til sygeple-jerske og har masser af kreative hobbyer såsom at lave smykker, sælge tøj og drøne rundt på scooteren. Hun er vild med wel-lness og vil generelt bare gerne ”have a good time” sammen med veninderne. Alt dette skal så bare passes ind sammen med thalassæmien

Oprindeligt er Azita og hendes fami-lie fra Afghanistan. Efter at forældrene bemærkede, at Azita altid var bleg og kun skind og ben, gik vejen forbi en læge, hvis rolle det blev at overdrage den dårlige ny-hed: Azita led af den arvelige sygdom tha-lassæmi. Hendes forældre fi k ved samme lejlighed at vide, at de burde opgive Azita og i stedet få et andet barn.

Stædigt fl ygtede familien Rezai til Iran, hvor forholdene var bedre og chancen for at overleve med thalassæmi større. Azita kom i behandling, men desværre var medicin og behandling så dyr, at familien måtte søge støtte.

FN trådte ind og arrangerede, at Azita og hele familien blev fl yttet til Danmark, hvor et nyt liv og den livslange behandling kunne begynde.

Tilpasser drømmen til livetDet sværeste ved sygdommen var, da Azita for mange år siden så et program om thalassæmi, der fortalte, at gennem-snitslevealderen for thalassæmi-patienter blot var 40 år.

”Det var et slemt slag, og jeg tænkte: Hvorfor mig? Det var som at få en spand kogende vand ned ad ryggen,” forklarer Azita, der efter at have fordøjet denne oplysning valgte at vende situationen til sin fordel.

”Så tænkte jeg: Fint nok. Hvis min gen-nemsnitslevealder ikke tilpasser sig mine ønsker, så må mine ønsker tilpasse sig min levealder. Derfor valgte hun at blive sygeplejerske i stedet for læge – så er der også tid til en familie. I dag er gennem-

snitslevealderen dog steget til 60-70 år, så Azita kan se frem til et langt liv.

Thalassæmien påvirker Azita mest i den sidste uge, inden hun skal på Herlev Hospital og have blod igen. Her bliver hun træt og uoplagt. Det gør kun ondt, hvis hun overbelaster sig selv ved for eksempel at løbe efter bussen eller tage trapperne.

”På fjerde uge tager jeg elevatoren. Jeg tager det roligt og bliver i sengen.”

En inspiration for andreFor to år siden var Azita med til ’The Pan-european Conference on Thalassaemia’. Her mødte Azita en masse andre thalas-sæmipatienter fra hele verden, og det var en inspiration for hende at se, at så mange af dem havde succes med at leve deres liv,

selv om deres hverdag, ganske som Azitas, var præget af sygdom.

”Det betød så meget for mig at se de mennesker, få den inspiration og se, at de havde klaret den. Jeg kendte ikke andre patienter end mig selv dengang, så jeg plejede at tænke: Hvor bliver de af? – Dør de?”

Heldigvis har Azita bevaret sit gode humør, og hendes positive tilgang til livet smitter også af på hendes omgivelser.

Blod er et privilegiumDet betyder meget for Azita, at der fi ndes donorer i hverdagen. Ikke kun af simple overlevelsesgrunde, men også den psyki-ske ro.

”Jeg kan altid være sikker på, at der

”Jeg kan faktisk ikke forestille mig en uddannelse, jeg ville være mere glad for,” forkla-rer Azita, som er under uddannelse som sygeplejerske. ”Det hele er gået op i en højere enhed for mig.”

afhænger af livslang blodbehandling. Læs historien om Azita Rezai, der takket være sine forældre fi k et bedre liv med mindre usikkerhed og større livsglæde.

• Af Stine Mandrup Lund · [email protected]

Inde bag Herlev Hospitals høje mure sidder

blodrøde top sidder hun med sin laptop i skødet, og første indskydelse er, at hun er besøgende og ikke patient – men det er hun. Azita bruger faktisk rigtig mange timer her, fordi hun lider af blodsygdom-men thalassæmi, der betyder, at hun hver fjerde uge skal modtage blod i cirka seks

Azita er 22 år, læser til daglig til sygeple-jerske og har masser af kreative hobbyer såsom at lave smykker, sælge tøj og drøne rundt på scooteren. Hun er vild med wel-lness og vil generelt bare gerne ”have a good time” sammen med veninderne. Alt dette skal så bare passes ind sammen med

Mænd og kvinder mellem 17 og 67 årDe allerfl este mænd og kvinder kan være donorer fra man er fyldt 17 år og til man er 67 år. Dog accepteres personer, der er fyldt 60 år, normalt ikke som nye donorer. Man skal selvfølgelig være sund og rask for at kunne være donor og man skal veje mindst 50 kg. Det skyldes, at man maksimalt må tappe 13 % af den samlede blodvolumen i kroppen. Da man tapper 450 ml +/- 10 %, er den nedre vægtgrænse sat til 50 kg. Læs mere og tilmeld dig eventuelt på www.bloddonor.dk

Foto

: Stin

e M

andr

up L

und

38

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved effekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading

Tlf. 28 92 84 04

www.elmedistraal.com

[email protected]

Foto

: Stin

e M

andr

up L

und

kommer blod, og det gør, at sygdom-men ikke er en trussel hele tiden. Det giver tryghed i hverdagen og en følelse af normalitet.

Azita understreger sin taknemmelighed over at kunne leve i et land som Danmark, hvor der er så mange frivillige bloddono-rer, og hvilket privilegium det er.

”Man kan ikke være andet end taknem-melig, for det er ikke alle lande, der har et så velfungerende donorsystem, og det fandtes ikke der, hvor jeg fl yttede fra.”

Azita har desuden valgt at bruge sin sygdom til noget positivt og har netop meldt sig som ung informatør hos Blod-donorerne.

Som ung er det let for eksempelvis gymnasieelever at forholde sig til, at det er

”Min største mission er at blive lykkelig. At hjælpe andre giver mig glæde og øger min livskvalitet. Så at hjælpe andre er blevet en mission. Bonus er desuden, at ved at erhverve nye bloddonorer, hjælper jeg faktisk også mig selv,” siger Azita med et stort smil.

Bloddonor informatørEn informatør er et ungt menneske på mellem 17 og 30 år, der har lyst til at gøre en frivillig arbejdsindsats for at informere om bloddonorsagen og hverve nye bloddonorer.

Man kan sagtens være informatør, selv om man ikke kan være blod-donor. Læs mere på bloddonor.dk under fanen ’Ung’.

Azita, en ganske almindelig ung pige, der har behov for deres blod.

”Jeg er jo rimelig egoistisk, fordi jeg er afhængig af blodet, så jeg bliver ved med at være informatør,” siger Azita med et glimt i øjet.

Vil altid være åbenAzita fortæller, at der er mange menne-sker med thalassæmi, der ikke vil tale om det. Det strider til gengæld fuldstændig imod Azitas åbne og imødekommende natur.

”Jeg har altid været meget åben om min sygdom. Den er en del af mig – ikke en fejl eller et handicap. Jeg er født sådan, og det er meningen, at jeg skal være sådan.”

Derfor er det vigtigt for Azita at fortælle sin historie.

”Jeg håber, at der er mennesker, der kan se, at de ikke er de eneste, der kæm-per med en sygdom hver dag. De er ikke alene. Jeg er en af dem og har klaret det i 22 år indtil videre.

Inden vi skal til at takke af, gør Azita det meget klart, at hun ikke ville have det så godt i dag, hvis det ikke var for hendes forældre.

”Jeg er meget taknemmelig, og jeg tak-ker dem ikke nok i hverdagen for, hvad de har gjort for mig,” runder Azita af med et smil på læben.

Artiklen har tidligere været bragt i Donornyt nr. 96 september 2010.

39

Blod hele livet4 pakker blod over 4 timer hver 4. uge livet igennem. Sådan ser virkeligheden ud for mennesker med den arvelige sygdom thalassæmi. De tilhører en af de patientgrupper, som er fuldstændig afhængige af, at der altid er blod i blodbanken.

• Af Grit Feldsted Radich · [email protected]

Livslang og livsnødvendig blodtransfusi-onsbehandling er det, de fl este thalas-sæmi-patienter får stillet i udsigt, når de diagnosticeres med den alvorlige form af sygdommen thalassæmi, nemlig beta-thalassæmia major. Thalassæmi nedsætter evnen til at producere hæmoglobin, som er den del af de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen. Når krop-pen ikke producerer hæmoglobin, kan der opstå svær blodmangel.

Livet som thalassæmi-patientBørn født med beta-thalassæmia major udvikler svær blodmangel få måneder efter fødslen. Blodmanglen viser sig i form af bleghed, træthed, svimmelhed og ån-denød. Bliver behandlingen af disse børn ikke påbegyndt tidligt, vil de udvikle svære knogledeformiteter, såsom stort kranium, stor overkæbe, deforme ben og arme samt forstørrelse af milt og lever. Kroppens normale udvikling bremses – herunder kønsudvikling og vækst – og knoglerne bliver så skøre, at de tit brækker.

Blodtransfusion hver månedBehandling af den blodmangel, som thalas-sæmi medfører, består først og fremmest af blodtransfusioner gennem hele livet. Her får patienten tilført ekstra røde blodle-gemer, der kan forsyne kroppen med ilt. Blodtransfusionerne foretages på hospitalet hver anden til fjerde uge, afhængig af hvor alvorlig thalassæmien er. Selve transfu-sionen kan tage op til seks timer. Voksne danske thalassæmipatienter behandles for-trinsvis på Herlev Hospital og kan i høj grad selv vælge, hvornår på døgnet de ønsker at få blod. Børn med thalassæmi behandles primært på Rigshospitalet.

Den jernhårde bagside af medaljenDe livsnødvendige blodtransfusioner har den ulempe, at de medfører en gradvis jernophobning i kroppen. Uden behandling medfører jernophobningen ødelæggelse af organer; først og fremmest hjertet, leveren, bugspytkirtlen og hypofysen. Man kan derfor som en bivirkning udvikle hjertesygdom, leversygdom, diabetes og forskellige hormonmangler i en meget tidlig alder. At blodtransfusionerne fører til jernophobning skyldes, at hæmoglobin i de røde blodlegemer indeholder meget jern. Jernoverskuddet fjernes med en medicin, som gives ind i en blodåre eller under

Nedarvningsmønster for to raske bærereThalassæmi er en arvelig sygdom. Forældrene kan være henholdsvis ’raske bærere’ eller ’syge’. Hvis begge forældre er raske bærere, vil der være 50 procent sandsynlighed for, at de får et barn, der også er rask bærer; 25 procent sandsynlig-hed for, at barnet vil blive helt rask, men også 25 procent risiko for, at barnet får betathalassæmia major, der er den alvorlige og behand-lingskrævende type. Thalassæmi diagnosticeres med en blodprøve, der også kan afsløre, om man er bærer af sygdomsanlægget.

Thalassæmibæltet strækker sig fra Middelhavslandene over Mellemøsten, Irak, Iran, Paki-stan, Indien, Sydøstasien, Indonesien, Afrika og det sydlige Kina.


• Af Grit Feldsted Radich · [email protected]

Thalassæmibæltet strækker sig fra Middelhavslandene over Mellemøsten, Irak, Iran, Paki-

Mor og far er raske bærere

25% af børnene er syge50% af børnene er raske bærere25% af børnene er raske

40

Leverandør af sundhed og velvære

SC-MC-014-3D Massagestol med hånd, arm,hoved massage & musik

SC-FM-300 Øje & Ansigtsmaske massageapparatmed musik

SC-MC-014-3DMassagestol med hånd, arm,Massagestol med hånd, arm,Massagestol

hoved massage & musikhoved massage & musikhoved massage

Se vores store udvalg af

massagestole og massagesenge på

www.sundcentret.dk

SC-MA-09 Fod- læg-, lår-, arm og hånd massageapparat med infrarød varme

SC-MA-013/014 Trykluft Ryg-, nakke-, skuldre-, mave-, arme-, ben- & hoved massageapparat

På www.sundcentret.dk finder du det største udvalg af kvalitetsprodukter indenforMassagestole, Massageapparater, Lysterapi & Designlamper, Musik CD’er til afslapning, meditation & glæde, samt DVD film

www.sundcentret.dk

Louis L. Hay Dobbel DVD; You can heal your life

Music for wellbeing–I, II, III, IV, V

Du er altid velkommen til at kontakte os,Tlf. 70 70 12 01 [email protected] besøge os i Espergærde & Odense

Louis L. Hay Dobbel DVD; Louis L. Hay Dobbel DVD; Louis L. Hay

You can heal Aurora 70 WDagslys, lysterapi & Interiørlampe

Du er altid velkommen til at kontakte os,Du er altid velkommen til at kontakte os,

Lucia MegaLysterapilampe

Ukendt thalassæmi-patient med svære

knogledeformiteter.

huden gennem en bærbar pumpe. Be-handlingen varer ti til tolv timer for voksne og otte for børn og skal gennemføres fem til syv gange om ugen. Medicinen virker ved at binde sig til jernet, som derefter udskilles fra kroppen via urin og afføring. Følger man ikke behandlingen nøje, kan jernophobningens skadelige følgevirknin-ger på sigt være livstruende. Der fi ndes nye jernfjernende lægemidler i tabletform. De erstatter i stigende grad den tidligere besværlige behandling. Uden blodtrans-fusion dør børnene i småbørnsalderen, og uden jernfjernende behandling dør mange af patienterne af hjertesygdom i 20-30 års alderen.

Thalassæmi og malariaHvis man er bærer af thalassæmi, er man delvist beskyttet mod mala-riainfektion, som tidligere ofte var en dødelig sygdom. Det betød, at fl ere bærere end individer uden denne arvelige defekt overlevede til voksenalderen, hvor de kunne få børn, og dermed føre den arvelige egenskab videre. Derved blev der fl ere og fl ere bærere af sygdom-men. Det er netop i lande, hvor malaria er eller har været hyppig, at thalassæmi fi ndes. Tak til professor, dr. med. Henrik Birgens fra Herlev Hospital for baggrundsinformation.

Mulighed for helbredelseKnoglemarvstransplantation er i dag den eneste mulighed for egentlig helbredelse af thalassæmi. Det kræver dog en stor genetisk overensstemmelse mellem donor og modtager og er sædvanligvis kun muligt, hvis man har en egnet donor i den nærmeste familie. Dette er tilfældet hos cirka en tredjedel af patienterne.

Behandlingen skal helst fi nde sted, når barnet er to til fem år gammelt – inden kroppen er for belastet af jernoverskud i blodet.

Fremtiden med thalassæmiMed en effektiv blodtransfusionsbehand-ling og ved at sikre at jern ikke ophobes i kroppen, kan voksne med thalassæmi leve et velfungerende liv med normal uddan-nelse, arbejde og socialt liv – dog med de

Thalassæmi er en arvelig sygdom:Thalassæmi er den hyppigst forekommende arvelige sygdom i verden. I Danmark registreres der cirka to nye tilfælde af den alvorlige form for thalassæmi (beta-tha-lassæmia major) hvert år. I de sidste par år er der imidlertid ikke blevet født nogen børn med thalassæmi i Danmark. Dette er takket være screening af gravide. På verdensplan kan op til hele 30 % af befolkningen i visse områder imidlertid være bærere af den gendefekt, som i værste fald kan føre til thalassæmi. Disse områder, også kaldet thalassæmi-bæltet, strækker sig fra Middelhavslandene over Mellemøsten, Irak, Iran, Pakistan, Indien, Sydøstasien, Indonesien, Afrika og det sydlige Kina. Undersøgelser har vist, at to til fi re procent af indvandrerbefolknin-gen i Danmark har gendefekten og er således disponeret for sygdommen.

begrænsninger, de jævnlige blodtransfu-sioner og medicinering medfører. Ved den milde grad af sygdommen er levetiden normal.

Artiklen har tidligere været bragt i Donornyt nr. 96 september 2010.

41


Nyt fra forskningens verden

42

Slut�medømme�fødder

Nærmeste Arcopedico�forhandler�anvises�påtlf.:��47�98�15�33��e-mail:��[email protected]

se�mere�på�www.arcopedico.dk

en�tilpasning�til�foden,�så�skoen�støtter�og�ikke�strammer��om�foden.

at�kroppens�vægt�fordeles�ligeligt�over�hele�fodsålen,�så�ingenområder�belastes�unødvendigt.

en�korrekt�gangafvikling�og�kropsholdning,�hvorved�fødder,�ben,lænd�og�ryg�aflastes,�så�ømhed�og�træthed�minimeres.

-

-

Kender�du?

ARCOPEDICO skoens�unikke�konstruktion�bevirker

Inkontinenshjælpemidler

Netti A/S • Gunnar Clausens Vej 58 • 8260 Viby J. • Tlf. 86 27 56 11 • [email protected] • www.netti.dk

FikseringstrusserBlondetrusserHerretrusserUrinposerholdereBadebukser

Inkontinenshjælpemidler

Netti A/S • Søndergade 74 • 8000 Århus C • Tlf. 86 27 56 11 • [email protected] • www.netti.dk

FikseringstrusserBlondetrusserHerretrusserUrinposerholdereBadebukser

Ryg- og hoved/nakke-skader giver hyppigst længerevarende mén

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Hvis man har fået en alvorlig skade som følge af en ulykke, kan helbredet være forringet i mange år efter skaden. Der har dog manglet viden om, hvor udbredt de langsigtede konsekvenser af ulykker er i befolkningen. Dette er et forskningsprojekt på SIF i gang med at undersøge. Et nyligt publiceret studie fra projektet viser, at det især er skader i ryggen samt hoved- og nakkeskader, der medfører forringet helbred i perioden mellem 1-10 år efter skaden. I SIFs Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) i 2005 blev 22.000 personer i alderen 16-64 år spurgt om deres egen vurdering af deres helbred. Blandt de 3.000, der på et tidligere tidspunkt (mindst et år før) var sygehusbehandlet for en alvorlig skade, var der betydeligt fl ere, der rapporterede at deres helbred var dårligt, nemlig 7 % i modsætning til 4 % blandt de, der ikke havde haft en alvorlig skade. Forskellen kunne ikke forklares ved, at de tilskadekomne var anderledes end de øvrige personer hvad angår alder, køn, uddannelsesniveau eller kronisk sygdom.

Blandt de alvorlige skader var det især personer med skader i ryg, hoved og nakke som havde forringet helbred, idet hen-holdsvis 18 %, 9 % og 8 % angav at de havde et dårligt helbred mindst et år efter skaden. Helbredet blev endnu dårligere for dem, der havde været udsat for fl ere ulykker med alvorlige ska-

der: Blandt de interviewede, som havde haft to eller fl ere skader, angav 12 % et dårligt helbred. Det gjorde ingen forskel om man er mand eller kvinde, højt eller lavtuddannet - en skade forringede helbredet lige meget. Alderen betyder dog noget: Jo ældre man er, jo fl ere angav et dårligt helbred som følge af skaden.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

43

Søvn-medicinsk KlinikTelefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv1364 København K

PrismetViborgvej 38000 Århus

Boulevarden 169000 Aalborg

Jernbanegade 44, 16000 Kolding

LO kræver 25 mio. kr. til forskning i livsfarlig nano-teknologiLønmodtagere, der arbejder inden for produktion af beton, plastik, maling og lak samt overfl adebehandling, risikerer i stigende grad at arbejde med nye tekniske nano-partikler, der er så små, at kroppens ’fi ltre’ ikke kan afvise dem. Det kan øge risikoen for bl.a. kræft og hjerte-kar sygdomme.

Men i Danmark er der ikke en langsigtet national indsats, når det gælder forskning inden for risiko ved na-noteknologi. Det fremgår af en ny Grønbog om Nanotek-

nologi på arbejdsmiljøområdet, som LO har fået udarbejdet af Teknologisk Institut. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har bidraget med forskningsfaglig viden.

”Vi er ikke af princip imod brugen af nanoteknologi.

Tværtimod er vi helt med på, at nano både kan lette produktionen, forbedre produkterne og ikke mindst skabe vækst og masser af arbejdspladser i Danmark. Men vi kan ikke passivt være vidende til, at vores medlemmer risikerer at blive udsat for en risiko, der kan koste dem liv og hel-bred,” siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

LO foreslår derfor allerede i den kommende fi nanslov for 2011, at der oprettes et nationalt nanovidencenter, der skal fremme forskning i nanoteknologi samt opsamle de nyeste internationale forskningsresultater.

Kilde www.lo.dk

Tobaksforebyggelse på fremmedsprogSundhedsstyrelsen udgiver nyt materiale om rygning på tyrkisk, arabisk, urdu, somali samt på engelsk og dansk. En relativt stor andel af borgere med anden etnisk baggrund er rygere, og også i denne befolkningsgruppe er der et stort ønske om at droppe tobakken. Det nye materiale – ’Et godt liv uden røg’ - imødekom-mer derfor et stort ønske fra blandt andet kommunerne om at kunne give hjælp og støtte til borgerne på deres eget sprog. Materialet er også velegnet til selvhjælp.

Formålet med materialet er at bidrage til information om rygning, motivere til rygestop samt understøtte planlægning og gennemførelse af rygestop. Materialet består af en DVD med en 25 minutters fi lm ’Et godt liv uden røg’ i seks forskellige udgaver og tilhørende pjece på hver sit sprog. Filmen informerer bredt om rygning og de helbredsmæssige konsekvenser heraf og beskriver gevinster ved rygestop. Endvidere gives der konkrete anvisninger på, hvordan man holder op med at ryge. Den tilhørende 24-siders pjece ’Den lille rygestopguide’ supplerer fi lmen. I hver fi lm er ho-vedpersonen en autentisk person med den pågældende etniske baggrund, der fortæller om sit forhold til rygning og erfaringerne med rygestop. Materialet er udviklet i et tæt samspil med mål-gruppen og med professionelle, der har erfaringer med at arbejde med borgere med anden etnisk baggrund.

Kilde: www.sst.dkFoto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

44

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygepleje-forhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: [email protected]

Bekræftelse på tilmelding, tid og sted fremsendes.

Arrangementet er støttet af Trygfonden

KONFERENCE om Hypermobilitet og HMS

Torsdag den 4/11 2010 i Silkeborg

Se mere på www.hypermobile.dk

Tilmelding senest den 20/10 på: [email protected] eller 9737 1424

Deltagerpris: kr. 350,00

Hovedtalere: Lars Remvig, rheumatolog og forsker

Rigshospitalet. Birgit Juul-Kristensen, phd. i fysioterapi

og forsker, Odense Universitets Hospital. Workshop om Psykologisk Smertehånd-

tering ved psykolog Janne Høgh.

Lave sundhedsudgifter til efterlønnereEfterløn udgør i disse år en samfundsmæssig og økonomisk udfordring. Nogle frygter, at de offentlige sundhedsudgifter vil eksplodere, når de store årgange går på efterløn og mister den sociale interaktion, status og fysiske aktivitet, der er forbundet med at være i job. Men forsker Henrik Lindegaard Andersen dokumenterer nu i sin ph.d.-afhandling fra AKF og Handelshøj-skolen, Aarhus Universitet, at efterlønsmodtagere ikke oplever en forringelse af helbredet, efter de har forladt arbejdsmarkedet. Af-handlingen viser, at livet på efterløn ligefrem kan have en positiv virkning på især mænds helbred. Mænd, der bruger medicin mod for eksempel gigt, oplever, at deres behov for medicin falder. Det kan skyldes, at de slipper for monotone bevægelser på jobbet.

”Dette er en god nyhed for samfundet, som lige nu skal hånd-tere, at de store årgange fra efterkrigstiden går på efterløn. Det er vigtigt at kende til denne viden, når beslutninger om efterlønsre-former skal træffes,” siger forsker Henrik Lindegaard Andersen.

Omkring 34 % af de arbejdsdygtige danskere går på efterløn det år, de fylder 60. Derfor fokuserer analysen på, hvordan folks helbred ser ud i årene omkring 60-årsalderen, dvs. fra de er 57 – 66 år. Folks helbredssituation er bl.a. målt ved at undersøge deres indkøb af receptpligtig medicin. Undersøgelsen er baseret på data

fra de store årgange, der er født mellem 1936 – 1942. Ph.d.-afhandlingen er lavet i et samarbejde mellem AKF, Anvendt Kommunalforskning og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Kilde: www.akf.dk

Få gratis behandling for stress og vær med til forskningProjektet COPESTRESS er lige skudt i gang og Bispebjerg Hospital og overlæge Bo Netterstrøm efterlyser stressede mennesker, der er sygemeldt og tilknyttet en arbejdsplads i hovedstadsregionen. De kan nemlig få gratis behandling for stress og samtidig være med til at hjælpe fremtidige stresse-de. Forskningsprojektet skal nemlig vise, hvilken behandling, der forskningsmæssigt er allerbedst i forhold til sygemeldte stressede medarbejdere. ”Det er allerførste gang i Danmark, at vi undersøger, hvilke stressbehandlingsprogrammer med en arbejdspladstilgang, der har doku-menteret effekt,” fortæller overlæge Bo Netterstrøm, der er leder af projektet.

”Det er vores erfaring fra Stressklinik-ken i Hillerød, at man i behandlingen af stressramte både bør inddrage motions-planer, lære den sygemeldte at håndtere egne stresssymptomer og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads i stressbehandlingen. Det kan jo ikke nytte noget, at man efter behandlingen kommer direkte tilbage til de arbejds-forhold, der gjorde en syg,” siger Bo Netterstrøm.

Lige nu efterlyser Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital mennesker, som er sygemeldt med stress, og som er ansat på en arbejdsplads.

”De vil få tilbudt gratis behandling, og det er et helt enestående tilbud, som jeg håber mange vil benytte sig af.” For at deltage i projektet skal man være sygemeldt, heltids- eller deltidssygemeldt, og man skal henvises via sin praktiserende læge.

Kilde: www.copestress.dk

Foto

: Bis

pebj

erg

Hos

pita

l.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

44

45

Søgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07

www.ringsteddynefabrik.dkÅbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00

danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen utroværdige før og nu priser hos os. Håndlavede dyner og puder fra Ringsted dynefabrik det ypperste du kan få inden for dyner og puder iKKe et industri produkt! forhandles kun i vores egen butik i Ringsted samt via vores online shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark.

UNIK TRYGHEDSGARANTIindividuel tilpasning af højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00.

Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet.

Kvalitettil dit soveværelse!

LuksusGåseduns-hovedpude

kr. 399,-

Baby dynerfra 299,-

Junior dynerfra 499,-

voksne dynerfra 1099,-

Sommerdynerfra 1099,-

Køb direktei vores

web-shopSøgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07

www.ringsteddynefabrik.dkÅbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00

danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen utroværdige før og nu priser hos os. Håndlavede dyner og puder fra Ringsted dynefabrik det ypperste du kan få inden for dyner og puder iKKe et industri produkt! forhandles kun i vores egen butik i Ringsted samt via vores online shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark.

UNIK TRYGHEDSGARANTIindividuel tilpasning af højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00.

Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet.

Kvalitettil dit soveværelse!

LuksusGåseduns-hovedpude

kr. 399,-

Baby dynerfra 299,-

Junior dynerfra 499,-

voksne dynerfra 1099,-

Sommerdynerfra 1099,-

Køb direktei vores

web-shop

TANDIMPLANTATER

EN TAND BILLIGERE

Hamlet Implantat og Kæbe-

kirurgi tilbyder implantater i

bedste kvalitet til fast, lav pris.

Vi sikrer dig:

• Kort behandlingsforløb

• Færre gener

• 3-D panoramarøntgen

• Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650

www.hamlet.dk

FASTE LAVE PRISER

Implantat med krone

13.900,-

Implantatløsning fuldkæbe

fra 75.000,-

Tryklåsprotese (4 implantater)

36.500,-Alle kroner er dansk produceret.

Alle har råd til et fl ot smil

Indvielse af nyt hjertecenter”Vi skal have så meget samarbejde med HjerteCenter Varde, som vi kan få lov til,” sagde Regionsrådsformand Carl Holst (V), da han i begyndelsen af september klippede snoren og formelt indviede det nye hjertehospital i Varde. Flere hundrede menneske var mødt frem for at lykøn-ske HjerteCenter Varde med de helt nye bygninger, der omfatter i alt 4.374m² fordelt på 3 bygninger samlet om grønne gårdrum. Siden grundlæggelsen har hjertecentret leveret behandlinger og operationer af den allerhøjeste kvalitet, og det er netop også kvaliteten, der er i fokus i det nye byggeri, forklarede chefl æge Ricardo Sanchez. ”Vi er kendt for vores korte, glatte og effektive patientforløb, for få komplikationer og meget lav dødelighed. De nye bygninger er disponeret, så de understøtter vores måde at arbejde på.”

Kilde: www.hjertecentervarde.dk

Flere og fl ere læger fl ytter sammenStrukturændringer på sundhedsområdet og en større andel af kvindelige læger bevirker, at fl ere og fl ere praktiserende læger organiserer sig i kompagniskaber. Derfor er der fuld gang i byg-geriet af huse, som samler fl ere praksisser.

Man har travlt hos arkitektfi rmaet Ølgod Construction i Varde. Det skyldes, at virksomheden har klinikbyggeri som speciale – et område, der lige nu er i kraftig vækst. ”Vi arbejder aktuelt på 5 projekter rundt om i landet, og der er fl ere nye på vej ind,” lyder det fra direktør Flem-ming Hansen.

Ifølge den seneste praksistælling fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) var der i 2009 omkring 200 færre solopraksis-ser end i 2000 – et fald på mere end 13 %. Samtidig er antallet af kompagniskaber igennem de seneste 30 år steget med 60 % til omtrent 800. I samme periode er kvindernes andel af lægepo-pulationen mere end tredoblet, og tre ud af fi re kvindelige læger indgår i et kompagniskab. Muligheden for bedre fysiske rammer er også en tungtvejende grund til at indgå i et kompagniskab – specielt for sololæger med praksis i privaten eller et mindre kli-niklejemål. Lægerne Hinneruplund, der er beliggende i Hinnerup nordvest for Århus, har netop benyttet sammenlægningen med en anden praksis som anledning til at skræddersy et nybygget lægehus på 650 m². Ølgod Construction har været arkitekt og rådgiver på byggeriet, hvor der netop er afholdt reception.

Kilde: www.oelgod-construction.dkFoto: HjerteCenterVarde.

Foto

: PR-

Foto

, Ølg

od C

onst

ruct

ion

45

HealingsmassageGrundkursus

27. - 31. oktober eller 10. - 14. novemberDu lærer den grundlæggende healingsmassage,

så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelseHar du lyst til at arbejde professionelt med

healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og

samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til

at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udvik lings proces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i

Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Ring efter brochure: 36 46 08 46

eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Basic Choice kun 975,-

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.5 års garanti på stel. Kun 975,- inkl. moms*

Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

Costa delSlotssøBadetSlotssøBadet i Kolding er et forbilledligt center, som tilbyder en lang række aktiviteter i store og små bassiner. Der arrangeres også events året rundt og tilbydes wellness lige fra mudderbad til hamam. Nyeste skud på stammen er et helt nyindviet strandområde.


Hvis man føler at mørket er ved at sænke sig over landet, så er der nu absolut mulighed for at se solen i det netop indviede strandområde i SlotssøBadet i Kolding. For første gang nogen-sinde er der indrettet en strandbred i en dansk svømmehal med sand, palmer og ikke mindst en dejlig varm og afslappende sol, som skinner fra en skyfri himmel.

Der er tale om, at SlotssøBadet i Kolding som den første danske svømmehal har fået installeret en såkaldt sol-hexagon, som kan være med til, at man undgå tristhed og manglende energi i vinterhalvåret, idet vi på disse breddegrader normalt ikke ser solen ret meget og dermed også mangler lysets positive indvirkning på hjernens produktion af serotonin.

Hvis man mangler overskud kan man nu tage på stranden i Slots-søBadet i Kolding og få et skud lysterapi.

Foto

: PR-

Foto

, Slo

tssø

Bade

t.

Lysinstalleringen er foretaget af en svensk producent, som garanterer for, at brugerne ikke får nogen farlige stråler, som der tales meget om i forbindelse med solariebrug, hvorfor børn også vil kunne have gavn af at ligge under solen.

”Vi kan sågar vise en Bali-aftensol, så man inden man går til køjs derhjemme føler, at man har netop overværet en rigtig sol-nedgang,” oplyser centerchef i SlotssøBadet Edvard Køhrsen glad efter Bali-stranden blev indviet fredag den 1. oktober.

Læs mere på www.ssbad.dk

46

Familietele har mobilen

I samarbejde med

Se det store udvalg på www.familietele.dk

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk...........................................................................................................................................................

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Nyhed fra Doro

DoroPhoneEasy 410GSM

• Stort og tydeligt farvedisplay• Nemt tastatur• Automatisk tastelås• Fås i sort og hvid

Doro 410 299,-Min.forbrug pr. måned 119,-Alle 119,- kan bruges til at tale forMindstepris over 6 mdr. 1.013,-

299,-

SMS (Kan både sende og modtage)

TelefonbogNummerviserAlarmknapLommeregnerAutomatisk tastaturlås

Minnesota-behandlingBehandlingsmodellen stammer fra USA, hvor man i 50’erne forsøgte at gå nye veje i behandlingen af alkoholmisbrug og afhængighed. De første tre centre, der behandlede alkoholikere efter et helt nyt koncept, lå i staten Minnesota. Derfor kaldes modellen for Minnesota-behandling, Minnesota-model eller Minnesota-kur. Behandlingsmetoden kaldes også for 12-trins behandlingen efter Anonyme Alkoholikeres 12-trins program.


Minnesota-behandlingsstederMange Minnesota-behandlingssteder har informative hjemmesider, hvor man kan læse mere udførligt om behandlingsmeto-den og om de enkelte steder. • Behandlingscenter Tjele: www.tjele.com• Behandlingshjemmet Nordjylland: www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk• Behandlingscenter Stien: www.bhcs.dk• Aadalens behandlingscenter: www.aa-dalen.dk• Behandlingscenter Bakkedalgaard: www.bakkedalgaard.dk• Behandlingscenter Møllen: www.mollen.dk• Privathospitalet Svanegården: www.svanegaarden.dk• Behandlingscenter Majorgården: www.majorgaarden.dk

Maser af mennesker bruger stemningsæn-drende midler uden nogensinde at blive afhængige. Skønt den største bekymring retter sig mod de unges alkoholvaner, så er det faktisk forældregenerationen, som har det største forbrug. De drikker vin og anden alkohol i sociale sammenhænge, som er gængs i det danske samfund. Der afholdes fx kun yderst sjældent receptio-ner, fødselsdage, middage og rigtige fester uden alkohol. De allerfl este mennesker taber heller ikke kontrollen på grund af al-kohol, men hvis de gør det, så lærer de af deres erfaringer og undgår at gøre samme fejl igen. En alkoholiker bliver derimod ved med at drikke trods gentagne smertefulde konsekvenser. Det svarer derfor til at bede ræven om at vokte gæs, hvis man går ud fra, at en alkoholiker kan lære at drikke med måde. Udgangspunktet for Minneso-ta-behandlingen er da også, at der er tale om en sygdom, hvor man ikke kan tåle at drikke noget som helst. Aldrig nogensinde mere. Samfundet har dog i væsentligt om-fang svært ved at forstå dette. Men alko-hol er lige så farlig for en ædru alkoholiker som nødder er for en nøddeallergiker. Det kan få fatale følger.

Der er heldigvis i stigende grad sket en accept af, at alkoholisme er en sygdom og efterhånden er alkoholisme blevet optaget som en sygdom i alle store diagnosesam-linger. Flere og fl ere læger udtaler sig også offentligt om alkoholisme som sygdom, bl.a. som argument for, at den offentlige alkoholbehandling fl ytter fra de sociale

myndigheder til de sundhedsfaglige myn-digheder.

Den afhængige bibringes en accept af, at afhængigheden er en sygdomHvis en læge diagnosticerer en sygdom hos en patient, vil patienten ofte få såvel retningslinjer som medicin. De allerfl este vil som en helt naturlig ting følge anbefa-lingerne og tage medicinen. Lægens ord tages for gode varer. Det gælder stort set altid. Blot ikke for alkoholikere. De benæg-ter hårdnakket, at de har en sygdom, ja, at de i det hele taget har et problem. Det er her Minnesota-modellen kan komme ind i billedet. For udgangspunktet er, at den af-hængige bibringes en accept af, at afhæn-gigheden er at betragte som en sygdom, han selv må forholde sig ansvarligt til på linje med enhver anden sygdom. Sagt på almindeligt dansk guides den afhængige gennem en proces, der leder til et brud på benægtelsen og fører videre frem til en grundlæggende og markant ændring i selvopfattelse, ansvarlighed og adfærd. Modsat andre behandlingsformer kommer den afhængige til at se, at de omgivende problemer skyldes drikkeriet.

Minnesota-behandlingen kom til Dan-mark i 1980’erne og der blev etableret behandlingscentre rundt omkring i landet, således at der er i dag er behandlingsste-der over hele landet. Fælles for dem er, at de tilbyder døgnbehandling typisk af 5 - 6 ugers varighed, efterfulgt af 6 - 12 måne-ders efterbehandling samt familiebehand-ling. At se alkoholisme som en familiesyg-dom, har altid været et centralt element i Minnesota-behandlingen, forstået på den måde, at alle i familien bliver berørt

af drikkeriet og at alle familiemedlem-mer derfor har brug for hjælp og støtte til forandring og helbredelse. Inden for de sidste 10 år har en række behandlingscen-tre også tilbudt ambulant Minnesota-be-handling, hvor man til forskel fra døgnbe-handlingen forbliver hjemme og deltager i en række ugentlige behandlingsmøder. Denne behandlingsform retter sig mod de mere ressourcestærke alkoholmisbrugere, som de der er i arbejde eller har et støt-tende ædru netværk.

Minnesota-behandling er dyr og kræ-vende, især når der er tale om døgnbe-handling. Men til gengæld er succesraten høj. Helt op til 80 % bliver og forbliver ædru og kan bagefter få et godt og givende liv uden brug af alkohol.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Alkoholikere går igennem tilværelsen uden rigtigt at være til stede i deres eget og deres familiers liv

og uden rigtigt at se, hvad der sker omkring dem.

48

Godt Smil Tandlægerne

SPAR OP TIL 40% PÅ TANDBEHANDLINGGodt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde inden for implantater,

porcelænskroner, parodontose og tandblegning

HOS GODT SMIL FÅR DU:

Høj kvalitet til en fair prisTryghed og smertefri behandlingTilskud fra den offentlige sygesikringTilskud fra Sygeforsikringen DanmarkMulighed for at se fi lm under behandlingen

PRISEKSEMPLER:

Porcelænskrone ........................... kr. 3.500Porcelænsfacade ......................... kr. 3.800Tandblegning ................................ kr. 2.0003-leddet porcelænsbro ................kr. 10.500Tandimplantat ..............................kr. 12.000

ODENSEMogensensvej 24C 5000 Odense C

ÅRHUSStenvej 25A8270 Højbjerg

HORSENSOrmhøjgårdvej 18700 Horsens

FREDERIKSBERGRoskildevej 37 A, 2 2000 Frederiksberg www.godtsmil.dk · Telefon: 70 29 40 20

Det er nu ikke længere nødvendigt at rejse til Tyskland for at få en tandbehandling af en høj kvalitet til en fair pris.

Hos Godt Smil kan du få udført din tand-behandling til samme pris som i Tyskland og endda helt uden at rejse!

Burkhardt Gieloff, Dr. med. dent.

”Du drikker ikke, fordi du har problemer– du har problemer, fordi du drikker”Sådan sagde en behandler til Anna Marie Aggerholm, da hun var blevet ’hældt ind i sygevagten’ på Minnesota-behandlingsstedet Tjele. Anna Marie var tidligt blevet dybt afhængig af et dagligt alkoholindtag for at få sit liv til at fungere. Anna Maria vidste ikke, at hun var disponeret for afhængighed. Men den kom til udløsning, da hun fandt det stof, der kunne få følelsen af tomhed til at forsvinde. Anna Marie gamblede med sit liv. Men hun er en af de heldige, for hun vandt over Kong Alkohol.


Anna Marie Aggerholms historie rummer ingen tragedier i barndommen, der kan forklare, hvorfor hun blev alkoholiker. ”Jeg ved godt, at det gængse billede af en alkoholiker er, at vi har det med os i bagagen et eller andet sted fra. Enten er det overgreb i hjemmet af fysisk eller psykisk art eller det er incest eller andre traumer. Jeg kan ’desværre’ ikke diske op med sådan nogle historier,” forklarer hun. Alkohol var heller ikke noget hun kendte til hjemmefra, for begge forældre kom fra selv fra hjem, der hverken havde råd, lyst eller behov for at drikke alkohol. Jeg ville ønske at jeg kunne sætte tidspunkt på, hvornår det gik galt,” forklarer Anna Ma-rie Aggerholm. ”Men det kan jeg ikke.”

Der må være noget mere til mig ude i verden”Jeg har den samme historie som en stor del af Danmarks alkoholikere har. I min verden – og min verden er efterhånden også så mange andres verden – er alko-holafhængighed eller lad mig sige det på en anden måde – afhængighedssyndro-met overfor hvad som helst: sex, shop-ping, arbejde, spil, sukker og mad – noget, der ligger latent i os, som en genetisk disponering. På et tidspunkt i vores liv er vi selvfølgelig selv med til at udløse eller tricke den der afhængighed. Vi ved det bare ikke. Når jeg holder foredrag, plejer jeg at sige, at jeg faktisk først begyndte at drikke da jeg var 25 år gammel. Selvfølge-lig havde jeg haft oplevelser med alkohol i gymnasiet og til fester, men slet, slet ikke noget jeg betragtede som et stof jeg kunne bruge til en skid. Jeg ved godt, at folk siger, når jeg hævder, at der i 1975 ikke var noget hash på Hobro Gymnasium, at så har jeg bare ikke kigget ordentligt efter. Nej, for jeg kiggede ikke til den side. Det var slet ikke noget, jeg havde behov for.”

Anna Marie Aggerholm får en god uddannelse som tosproglig korrespon-dent og inden hun er 25 har hun et godt job, mand og lille søn, hus og have. Hvor andre ville have det godt, føler Ana Marie sig helt tom. ”Jeg tænkte, at det da ikke kunne være rigtigt, at jeg skulle bo i det her parcelhus med vinkelstue og grøn græsplæne, indtil vi faldt sammen som

70-80-årige. Er der ikke mere? Der må være noget mere til mig ude i verden. Det var der så sandelig også,” lyder det så tørt fra Anna Marie. ”Det skal jeg nok love for. Hold da op.”

for det var nok netop de ting, jeg higede efter. Noget der kunne gøre mig til et helt menneske. For historien er, at jeg op igen-nem hele min opvækst og ungdom faktisk har følt mig sådan lidt forkert i det. Sådan

Alkohol kan gøre mig til et helt menneske”Da jeg er 25 år gammel, møder jeg en anden mand i mit liv, som har et socialt ac-cepteret forbrug af alkohol. Han er nemlig 20 år ældre, end jeg er, og er også socialt et helt andet sted. Et par trin længere oppe på rangstigen, vel. Jeg hopper ind i det, men tænker: Hold da op. Skal vi have cocktails her om eftermiddagen’. Det var da en pudsig ting, men det hopper jeg da ombord i. Sådan skal man vel gøre her. Og vin til maden og en sjus at gå i seng på. Det stillede jeg ikke spørgsmålstegn ved. Jeg kunne heller ikke kunne drømme om at prøve på at komme og lave om på det,

lige som om, jeg kom fra en anden planet, uanset hvilket selskab jeg færdedes i.”

”På det tidspunkt fi nder jeg ud af, at alkohol kan gøre mig til et helt men-neske, så det er vældigt tillokkende. De første mange år er det overhovedet ikke problematisk. Der ligner jeg alle de andre. Pludselig føler jeg, at jeg er kommet hjem. Det er det tillokkende ved alkohol. Jeg er afslappet. Jeg er hel. Jeg har 100 % selvtillid og selvværd, når jeg drikker. Også før det bliver et problem. Men jeg vil så sige, at i mit tilfælde, da går det faktisk lynhurtigt med, at det bliver et problem. Min biologi i kroppen har åbenbart taget imod det stof som noget: ’tak skal du

”For tre år siden sagde jeg op på Tjele og jeg har i dag min egen virksomhed, hvor jeg går ud og intervenerer på virksomheder og i familier samt har terapi herhjemme. Jeg holder også tonsvis af foredrag i Danmark,” forklarer Anna Marie Aggerholm.

50

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

ellers have, du. Det kan vi godt bruge.’ Så jeg siger altid, at jeg begyndte at drikke, da jeg var 25. Inden jeg var 30, var jeg dybt afhængig af et dagligt indtag for at få mit liv og min hverdag til at fungere.”

Disponering for afhængighed kommer til udløsning”Min krop har det simpelthen godt med det. Det er det stof, jeg skal bruge. Det er det, der får Anna Marie til at blive 100 % levende og et helt menneske. Jeg bruger meget udtrykket, for det giver mig mening. Jeg har altid haft sådan et hul i min sjæl, som jeg ikke rigtigt har vidst, hvordan jeg skulle lukke. Det er det, jeg betragter som den disponering for afhængighed, som kommer til udløsning, da jeg fi nder det stof, der lukker hullet. For nogle mennesker er det ludomani, for andre er det mad og sukker. Mit var så alkohol.”

”Alting er gået op for mig set i bakspejlet. Jeg har virkelig taget den sætning til mig, som Kirkegaard engang har sagt: ’Livet skal leves forlæns og forstås baglæns’, forklarer Anna Mie Aggerholm.

”Hvorfor er det kun i Danmark, at vi har en beruselseskultur? Hvis man ikke drikker, så er man underlig. Men jeg har nu ingen problemer med at forsvare mig selv. Jeg siger bare: Næ, tak du. Jeg er alkoholiker og jeg tror vædde med, at jeg er foran dig, så klø du endelig selv på.”

51

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Skuespiller Ole Thestrup

”Jeg kan specifi kt huske min 30 års fødselsdag. Vi skal have stor fest og også housewarming, for vi er fl yttet ind i en stor gammel, grim kasse i Virum. Familien kommer over fra Jylland. Jeg er fuld, da de ankommer om aftenen, dagen før min fødselsdag. Men

allerede der begynder jeg, dvs. min sygdom, at opfi nde alle de der retfærdiggørelser og undskyldninger og glatten ud, for jeg bilder dem jo ind, at det er stress i forbindelse med denne her fødselsdag. Den æder min mor – i hvert fald på overfalden. Hun har nu haft mistanke om mit alkoholmisbrug lige så lang tid, som jeg har drukket. Jeg er heller ikke i tvivl om, at min mand også har en mistanke. Men han siger ingenting, for jeg har så travlt med andre ting og sådan var jeg ikke, da han mødte mig. Forblæn-delsen blænder også af for mange andre ting, vil jeg sige. For vi vil jo helst tro det bedste. Og nu går det lige så godt. Og hvis jeg begynder at rode i en lort, så begynder den at lugte noget mere. Det er jo sådan det er, ikke?”

Drikker hver dag – sådan gør man i Københavnstrup”Jeg har altid haft godt arbejde og har altid passet det. Det er også meget klassisk for alkoholikere. Det sidste vi giver slip på, det er vores arbejde. Derfor er 90 % af alle Danmarks alkoholikere jo også i fastansættelser. Jeg har lignet alle andre på overfalden. Det er kun, når man kratter i den og man ved, hvad man skal kigge efter, at man har kunnet se, at der var noget i vejen med mig. Men vores dagligdag i Virum er præget af, at vi skændes og der er dysfunktioner. Hvis vi skal have lappet noget, så smutter vi lige til Schweiz og holder nytår, så er det sikkert i orden, når vi kom-mer hjem. Jeg fl yver min mor over fra Ålborg, så hun kan passe hus, hund og barn. Det er et liv i overhalingsbanen i nogle år. Vi får os selv overbevist om, at det er derfor, at vi er så stressede og

Anne Marie og hendes mand var i foråret i Sydney. ”Hvis ikke jeg var blevet ædru, var jeg aldrig kommet på drømmeturen til Australien. Jeg ville enten være død, ikke have råd eller også var der ganske enkelt ingen, der gad være sammen med mig så længe så langt væk. Ih guder, hvor er der mange gevinster ved at være blevet ædru.”

52

Alcologic ConsultAnna Marie Aggerholm ejer og driver Alcologic Consult i Randers. Anna Ma-rie Agerholm er rådgiver og foredrags-holder og har i 2010 skrevet bogen ’ Tag kampen op mod alkoholafhængig-hed’, som kan købes direkte hos hende selv eller via andre webshops. Læs mere på www.alcologic.dk

Alcologic ConsultAnna Marie Aggerholm ejer og driver Alcologic Consult i Randers. Anna Ma-rie Agerholm er rådgiver og foredrags-holder og har i 2010 skrevet bogen ’ Tag kampen op mod alkoholafhængig-hed’, som kan købes direkte hos hende selv eller via andre webshops. Læs mere på www.alcologic.dk

at vi er nødt til at dæmpe det lidt med alkohol. Vi har behov for det. Det er helt legalt.”

”Jeg begynder at arbejde i min mands importvirksomhed; jeg passer kontoret, mens han rejser verden tynd for at skaffe agenturer. Her skal jeg have et glas hvidvin til min frokost. Det gør man her i whi-skybæltet. Jeg ved ikke, hvor jeg har den idé fra, for der er jo ingen hjemme. De er jo ude og tjene penge, så de har råd til at bo der. Men det er min retfærdiggørelse. Sådan gør man i Københavnstrup. Jeg drikker hver dag. Er det ikke om mor-genen, så er det midt på dagen og om aftenen. Jeg ligger aldrig ’lig’, men har et jævnt forbrug, en funktionspromille. Det afholder mig fra at gå op i alle mulige andre ting i mit liv. Jeg har ingen fritids-interesser, jeg har ingen veninder og jeg har ikke noget at gøre i min søns skole. Jeg er der til alle forældremøder og jeg sørger for at gøre alle de mekaniske gode ting, som jeg har lært hjemmefra, at man gør, hvis man er et ordentligt menneske. Men jeg er ikke til stede i mit eget og min søns liv. Jeg sidder til forældremøderne og tænker: ’Er vi snart færdige, så jeg kan komme hjem til det, det handler om.’ Kong alkohol står nemlig bag melposen i køkkenskabet og skriger.”

På psykiatrisk skadestue med totale abstinenser ”Forholdet til min mand får en ende den dag i 1990, hvor vi fi nder ud af, at vi er nødt til at skilles, for vi kan ikke få tingene til at fungere. Men det tager tre år at få huset solgt. Vi bor under samme tag i de tre år det tager at få huset solgt. Det er de værste år i mit liv og der tager mit alko-holmisbrug fart. Men stadigvæk kalder vi det ikke alkohol. Vi kaldet det, at vi er vokset fra hinanden. Jeg fl ytter i lejlighed sammen med min søn, som på dette tidspunkt står for at skulle konfi rmeres. Jeg synes, at vi får det rigtig godt. Og det er klassisk for alkoholikere i afhængig-hedsfaser. Lige så snart der sker noget nyt i vores liv, så tror vi, at en ny begyndelse nu starter. Enten en ny mand eller et nyt arbejde eller vi fl ytter. Det første stykke tid går egentlig meget godt. Men jeg falder jo lynhurtigt tilbage igen. Og så står min søn pludseligt helt alene tilbage med mig, sølle knægt altså. Da han går ud af niende klasse, kommer han i tiende klasse på Åbybro Ungdomsskole i Vendsyssel. Det er noget min søster har fået ham skrevet op til mange år i forvejen, under påskuddet af, at skolen var det bedste år i hendes liv,

så det skal hendes på det tidspunkt eneste nevø i hvert fald også opleve. Allerede nogle år før kan hun godt se, at hun skal sørge for at foranstalte et eller andet, så min søn bliver tvunget ud af vores familie, for ellers går det helt galt for ham. Min søster ofrer næsten sig selv for at prøve at redde mig. Det er noget af det eneste, hun er mislykket med.”

”Med min søn i Vendsyssel, sidder jeg alene tilbage. Så har jeg kun Kong Alkohol som selskab. Og han er altså den stærke-ste, når vi er alene. Det ender med, at jeg i oktober 1995 er en tur forbi psykiatrisk indlæggelse på Hvidovre. Jeg bliver ind-bragt til psykiatrisk skadestue med totale abstinenser og er nærmest ved at gå i alkoholkramper. Da jeg bliver spurgt ved indlæggelsen, hvad mit forhold til alkohol er, så siger jeg, at det vel er ligesom alle andre danskeres. Og så siger sygeplejer-sken til mig, at det er altså ikke noget at prale af, det må jeg endelig ikke tro. Det er hvad vi snakker om alkohol. Ellers er jeg resten af tiden til observation for en depression. Men jeg har aldrig i mit liv haft en depression. Jeg har været drukket ned, så det blev forvekslet med en depression. Da jeg er færdig der, tager jeg to måneder til Jylland på rekreation hjemme ved min mor og far. Tager tilbage igen og tror, at den hellige grav er velforvaret. Og der går lige nøjagtigt en måned, så er jeg om muligt slået endnu længere tilbage end før, jeg kom på psykiatrisk hospital.

Da kommer min mor og far og hen-ter mig, faktisk næsten uanmeldt. De spænder traileren på bilen og de ting, de kan have på traileren, tager de med til Jylland. Resten smider de ud. De tager mig med også, siger mit job op ved Rambøll, siger min lejlighed op og så skal jeg hentes hjem. Jeg hadede dem som pesten for det. Hvad bildte de sig ind? Komme og blande sig i mit liv. Jeg var 39 år gammel og jeg havde været direktørfrue i Virum

og så tror de, at de bare kan komme og hente mig. Den var den gestus, der red-dede mit liv. Ellers havde jeg været død i dag.”

Vanvittig oven i hovedet af alkoholisme”Jeg kommer hjem til Jylland, men det alkoholiske vanvid har jo sat ind for lang tid siden, så da jeg kommer til mig selv en fi re-fem dage efter denne her kodyle druktur, som jeg er blevet hentet ud af, begynder jeg at søge arbejde og søge lej-lighed. Der går lige nøjagtigt to måneder, så har jeg job som direktionssekretær på Ålborg Industries, er blevet klippet og har fået nyt tøj. Når jeg sidder her og fortæller dig det, så er det altså sådan det foregik,” siger Anna Marie under stor latter.

”Jeg er totalt vanvittig oven i hovedet af alkoholisme. Jeg kan spille skuespil, når tingene virkelig er ved at puste mig i nakken. Jeg køber en ejerlejlighed og min søn, som er begyndt på teknisk skole, fl ytter hjem. Hold da op, hvor det går. I to måneder. Så er det tilbage igen. Jeg falder igennem i mit nye job og bliver konfron-teret med, at jeg har et alkoholproblem. Jeg siger, de kan passe sig selv. Så siger de, at jeg må vælge mellem antabus eller en fyreseddel. Så må jeg jo tage antabus. De næste to år går sådan op og ned med antabus, hvor jeg hver tredje måned synes, at jeg er verdensmester og hopper af bussen igen. Lige så snart alkoholikere hopper af bussen, så hopper de ombord i en kodyl druktur og så kører det virkeligt. Der er ikke noget der hedder den gyldne middelvej. Det er enten eufori eller smerte. Ikke spor andet.”

Tæt på at dø, men kommer i Minnesota-behandling”Jeg begynder i denne periode også at gå til psykolog og til mange andre behandle-re, men jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg er

53

Problemer med alkohol?Alkoholisme er en sygdom, hvor alle i familienog øvrige relationer påvirkes.

Behandlingscenter Sjælland tilbyder døgnbehandlingtil den afhængige, samt ambulant familiebehandling.

Kan kontaktes hele døgnet påTlf. 7020 4042 · Mail: [email protected]

så underlig og ikke kan drikke ligesom alle andre. Men det er det eneste, vi aldrig nogensinde lærer mere. Os, den kvarte million, der er decideret afhængige. Jeg får det ikke lært og jeg må bide i det sure æble den 15. april 1999, da mine forældre fi nder mig i min seng, døddrukken og tæt på at dø og tager mig i Minnesota-behandling.”

”Hvorfor tage Minnesota-behandling? Hvorfor vælge det? Det gør jeg jo heller ikke. Jeg kan ikke huske, at jeg kommer af sted. Jeg bliver hældt ind i sygevagten i en spand og så siger min far. ’Kan I gøre den der klump gelé til noget som helst her på ste-det?’. Anna Marie ler hjerteligt. ”Det har de da heldigvis formået. Jeg ved først fi re dage efter, jeg bliver indlagt, hvor jeg er henne og hvorfor jeg er der. Jeg er totalt væk. Det er mine forældre, der redder mig. Forældre er altid de sidste, der står af. Min søster gider mig ikke mere, min bror er stået af for mange år siden, min søn er fl yttet over til en kammerat i Nørresundby – han kan ikke holde ud at komme hjem og fi nde sin mor i sengen, og som lignede noget, der var løgn. Så hellere fl ytte helt. Han er selvføl-gelig dybt, dybt bekymret og dybt, dybt sorgfuld og havde i øvrigt været mor for mig de sidste fem år.”

”Jeg er i Minnesota-behandling i seks uger og i de uger tager mit liv en 180 graders kolbøtte, idet det pludselig går op for mig, hvad det er, der er sket – hvorfor de ikke virker alle de tiltag, jeg havde været ude for i det offentlige system i ni år. De har behand-let mine symptomer og aldrig nogensinde gået ind og kigget på min alkoholafhængighed. Først da jeg kommer i 12-trinsbehand-ling, som jeg foretrækker at kalde det, sker der noget. Det går op for mig den dag, da rådgiver Ejnar kigger mig ind i øjnene og siger: ’Stop, stop, stop Anna Marie. Stop alle de der forklaringer. Nu skal jeg fortælle dig, hvordan det hænger sammen. Du drikker ikke, fordi du har problemer. Du har problemer, fordi du drikker. Lad os starte er.’ Det var vitterligt et helt nyt udgangspunkt for min helbredelse. Jeg skal tage hånd om min alkoholisme. Jeg skal ind og fi nde mig selv. Jeg havde drukket Anna Marie væk. Det var jo en personifi cering af Kong Alkohol, der var kommet frem. De sidste mange år, var det sygdommen, der talte, når folk spurgte mig om noget, for vores personlighedsændring er næsten mere uhyggelig, end vores forbrug af alkohol. Det er en 100 procents fremmedgørelse.”

En anden Anna Marie: Ædru, behandler og nu selvstændig rådgiver”Når jeg møder gamle kammerater fra skolen, så siger de, at jeg er blevet mig selv igen. Der kan jeg så betro dem, at jeg aldrig har været, som jeg er nu. For jeg har fået en dyb indsigt og en viden om, hvad det er for et menneske, jeg er. Og det er jeg meget taknemmelig for. Men under min behandling er jeg godt klar over, at det ikke slutter der for mig. Jeg skal ud og have udbredt kendskabet til familier og alkoholikere om, at der er håb. For jeg har gået i et no hope i ni år. Jeg er også et sted i livet, jeg er 43 år, hvor jeg kan nå at blive noget andet. Jeg har også mødt ham,

”Forældre har ikke styr på deres unges druk i dag. Ja, forældre køber jo selv alkohol til deres unge, så de ikke falder uden for de sociale rammer. Jamen, hør her. Vi kommer jo ingen vegne,” siger Anna Marie Aggerholm indigneret. ”Så måske skal vi til at lave forældrekurser. Det er der, vi skal starte. Det er forældrene, vi skal have fat i. Men vi er jo oppe imod en alkoholindustri, som laver sodavand med sprut i.”

der min mand i dag, og som holder ved på trods. Jeg kommer tilbage til min arbejdsplads som direktionssekretær og ved, at jeg skulle have to år til at gå, for man skal have været varigt ædru i to år, før man kan blive optaget på uddannelsen som behandler på Frederiksberg Centret.”

”Da jeg kom tilbage til min arbejdsplads, hvor jeg har lavet så meget ravage, været så meget sygemeldt og generet så mange kolleger, der ligger der en kuvert på mit skrivebord med hele prisen på den Minnesota-behandling, jeg har været igennem. Jeg havde ellers måttet låne penge i banken til det. De ville godt belønne, at jeg havde taget skeen i den anden hånd. Det var helt fantastisk.”

”Efter et år beder jeg om at komme på halv tid, for jeg har fået et halvtidsjob som nattevagt på Tjele, for at prøve at være i miljøet, inden jeg ofrer penge på uddannelsen. Det kan jeg godt holde ud at være i. Jeg sælger efter endnu et år min lejlighed, fl ytter ind til kæresten, så jeg har råd til at betale 104.000 for uddannelsen som behandler. Det tager et år at tage uddannelsen og jeg pendler frem og tilbage mellem Købehavn og Jylland. Jeg vil bare det her. Da jeg bliver rådgiver får jeg ansættelse på Tjele. Det er et helt fantastisk liv at slippe for åget, for trangen, for ikke at være til stede i mit liv. Jeg er pludselig et helt menneske uden alkohol. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har heller aldrig prøvet før, at kunne give slip på kontrollen. ’Gad vide, hvad der sker for mig i dag’ – det siger jeg stadigvæk, når jeg vågner om morge-nen. Jeg er spændt på at se, hvad der bliver budt mig hver dag.”

54

Krampe og uro i benene?

Gå dobbelt så langt - uden smerterPadma 28 kan også hjælpe dig, hvis du kan svare JA til et eller flere af disse spørgsmål: Oplever du at have uro i benene?

Har du ofte kolde fødder ?

Døjer du med smerter og spændinger i benene?

Skal du holde pause, når du går længere strækninger?

Hvad er Padma 28?Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige tibe-

tanske lægeurter. Det anvendes bl.a. ved gangudløste smerter i be-

nene som følge af dårlig blodforsyning, hvilket er dokumeneteret i

flere studier. Resultatet af et dansk studie er illustreret herunder.

En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig fordi blodet trans-

porterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affalds-

produkterne.

For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt,

så ring til Medica Clinical Nord på tlf. 4611 6669.

Padma 28 forhandles på apoteket, hos Matas og helsekostbutikker.

•

••

•

Gennemsnitlig gå afstand i meter efter indtag af Padma 28 i 16 uger

300 m.

250 m.

200 m.

0 m.

50 m.

100 m.

150 m.

Uden padma Efter 16 ugerEfter 12 ugerEfter 8 ugerEfter 4 ugerStart m/Padma

PadmagruppeForbedring: 96%

PlacebogruppeForbedring: 15%

Padma: Anvendelse: Naturlægemiddel til lindring af gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens). Dosering: Voksne og børn over 12 år: 2 tabletter 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Kan ikke anbefales. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller flere af hjælpestofferne. I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes af personer med arvelig fruktoseintolerans. Bivirkninger: Alvorlige: I sjældne tilfælde er der set luftvejsgener, løbende næse og astma efter brug af præparater indeholdende kurvblomst. I meget sjældne tilfælde er set påvirkning af leverfunktion f.eks. gulsot. Ikke alvorlige: I sjældne tilfælde ses hjertebanken. Derudover kan der forekomme søvnforstyrrelser, træthed, indre uro, mavesmerter, mavekramper, kvalme, opkastning, forstoppelse, diaré, luft i maven, hududslet, kløe og hævelse. Læs altid indlægssedlen i pakningen grundigt.Priser: 120 tabl. kr. 279,00 - 200 tabl. kr. 429,- 400 tabl. kr. 749,- MTR nr. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

Det er længe siden, at 74 årige, Else Walther fra Tåstrup, døjede med følelsesløshed og kulde i benene. For siden hun startede med Padma 28, er symptomerne forsvundet, og hun er nu i fuld vigør og smertefri. Ugentlige cykelture og gymnastik er igen en del af Elses hverdag.

Smertefri og stadig aktiv

Kampen mod aidser langt fra slutSelv om der de senere år er sket store fremskridt i aids-bekæmpelsen, er epidemien stadig et kæmpe problem i Afrika, Asien og Østeuropa. Der bliver forsket intenst i at forebygge smitten.


En stor del af forskningen i hiv og aids foregår på forebyggelsessiden, for hvis man skal gøre sig håb om at bekæmpe epidemien, skal der fi ndes effektive midler til at hindre smittespredning. I Danmark er man med helt i front med hensyn til at udvikle en vaccine.

”Det vil være det ultimative succes-fulde at få en effektiv vaccine, men det er meget, meget svært,” siger professor i infektionsmedicin på Skejby Sygehus og formand for AIDS-Fondet, Lars Østergaard.

Ifølge ham er der to grupper i Danmark, der arbejder på at udvikle en vaccine. På Statens Serum Institut forsker man i at lave en vaccine, man kan få, når man er smit-tet, og som vil give et mildere forløb af sygdommen. På Skejby Sygehus arbejder man sammen med Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet og en række internationale samarbejdspartnere på at udvikle en regulær forebyggende vaccine.

”Vi arbejder målrettet med projektet forskellige steder rundt omkring i verden, for vi står virkelig og mangler den vaccine for at få bremset epidemien.”

Ideen til den nye, forebyggende vac-cine er udsprunget fra Aarhus Universitet og Skejby Sygehus. Man har ved hjælp af genteknologi ændret på hiv-virussets

overfl ade, så det ikke længere hæmmer immunsystemet. Dermed bliver vaccinen meget mere effektiv, og personer, der bliver udsat for smitte, har lettere ved at bekæmpe virus, inden det har sat sig fast i kroppens celler. De foreløbige resultater ser lovende ud.

”Det er meget, meget spændende. Det vil være lidt for vildt, hvis vi kan være med

til at redde verden fra denne her frygtelige sygdom. Der er desværre mange ting, der kan gå galt, og ingen har haft succes med det før, men vi har fat i den lange ende.”

Creme og omskæring forebyggerAndre forebyggende tiltag er udviklingen af en creme, der dræber hiv. Cremen er til at putte op i skeden.

Hiv og aids på verdensplanI 2008 døde to millioner menne-sker i verden af aids. Det er mere end 166.000 mænd, kvinder og børn om måneden. Eller 5479 dødsfald hver eneste dag.

FN skønner, at 2,7 millioner men-nesker blev smittet med hiv i 2008. Det svarer til 225.000 hver eneste måned eller knapt 7400 nye smit-tede hver eneste dag.

På verdensplan lever der 33,4 millioner mennesker, som er smittet med hiv.

Kilde: UNAIDS og WHO

Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, er med helt fremme i udviklingen af en forebyggende vaccine mod aids.

Foto

: Lot

te F

rand

sen.

56

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 [email protected]

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

”Cremen har den fordel, at kvinderne i større grad selv bliver herrer over deres beskyttelse. Det er endnu på forsøgsbasis, og man ved ikke om den bliver praktisk anvendelig.”

Det har også vist sig, at omskårne mænd er langt mindre mod-tagelige for smitte. Lars Østergaard mener dog, at gevinsten ved omskæring er begrænset.

”Smitten er jo særlig udbredt i Afrika, hvor mere end halvdelen allerede er omskåret af religiøse grunde, så her betyder det nok ikke så meget. Og det er et enormt apparat at sætte i gang at lave et kirurgisk indgreb på en hel befolkning. Dertil kommer de etiske overvejelser. Det er problematisk, men effekten er der, og man omskærer visse steder i WHO regi.”

Behandlingen er effektivDen medicinske udvikling har medført, at man nu kan give en meget effektiv behandling, som ikke bare gi-ver patienterne et bedre og længere liv, men som også begrænser smitterisikoen væsentligt.

”De patienter, der bliver behandlet, har me-get, meget færre virus i deres sæd og blod, og når man reducerer antallet af virus til stort set ingenting, minimeres risikoen for smitte.”

I ulandene er man begyndt at behandle alle, der har hiv, uanset hvor angrebet deres immunsystem er for at se, om det er en farbar vej til fremover at bekæmpe epidemien. Selv om de foreløbige resultater i videnskabelige forsøg viser, at det går godt, er der stadig lang vej at gå for at skaffe behandling til dem, der har brug for det.

”Der er rigtig, rigtig mange mennesker i Afrika og Asien, som ikke får behandling overhovedet. Når der er to patienter, der kommer i behandling, er der fem nye, der er blevet smittet.”

Mens man i ulandene forsøger at behandle alle smittede, vil man aldrig give alle hiv smittede i Danmark behandling for at undgå en epidemi.

”Det er to forskellige strategier. Det er ikke relevant i Danmark, for epidemien skal have et vist omfang, for at det giver mening at behandle alle.”

Herhjemme bliver patienterne tilbudt at komme i behandling, når deres immunsystem er så skadet, at tallet for de hvide blodle-gemer er nede på 350. Det ligger normalt på 1000.

”Det er hele tiden en afvejning, hvornår man skal starte be-handlingen, for medicinen har også bivirkninger i form af kvalme, diarre og udslet, og på længere sigt kan man se skader på leve-ren, nyrerne og hjertet.”

Risikogrupper skal lade sig undersøgeHvert år bliver cirka 300 danskere smittet med hiv. De fl este af dem vil opleve lidt infl uenzalignende symptomer kort tid efter

”Cremen har den fordel, at kvinderne i større grad selv bliver herrer over deres beskyttelse. Det er endnu på forsøgsbasis, og man ved ikke om den bliver praktisk anvendelig.”

Det har også vist sig, at omskårne mænd er langt mindre mod-tagelige for smitte. Lars Østergaard mener dog, at gevinsten ved

”Smitten er jo særlig udbredt i Afrika, hvor mere end halvdelen allerede er omskåret af religiøse grunde, så her betyder det nok ikke så meget. Og det er et enormt apparat at sætte i gang at lave et kirurgisk indgreb på en hel befolkning. Dertil kommer de etiske overvejelser. Det er problematisk, men effekten er der, og man omskærer visse steder i WHO regi.”

Den medicinske udvikling har medført, at man nu kan give en meget effektiv behandling, som ikke bare gi-ver patienterne et bedre og længere liv, men som også begrænser smitterisikoen væsentligt.

”De patienter, der bliver behandlet, har me-get, meget færre virus i deres sæd og blod, og når man reducerer antallet af virus til stort set ingenting, minimeres risikoen

hvor angrebet deres immunsystem

epidemien. Selv om de foreløbige resultater i videnskabelige forsøg viser, at det går godt, er der stadig lang vej at gå for at skaffe behandling

”Der er rigtig, rigtig mange mennesker i Afrika og Asien, som ikke får behandling overhovedet. Når der er to patienter, der

Ifølge Lars Østergaard er der ingen anden sygdom, der er så socialt uacceptabel og der forestår stadig et kæmpe oplysningsarbejde omkring

hiv og aids. Han mener, der stadigvæk er meget mystik forbundet med sygdommen, og at det er med til at sætte de smittede i bås.

Foto. Scandinavian Stock Photo.

smitten, men derefter lever de fl este et helt normalt liv de næste syv til otte år.

57

”Så er deres immunsystem så ødelagt, at de begynder at få infektioner af nogle mikroorganismer, man normalt ikke bliver syg af, men som forekommer rundt omkring i miljøet. Det er typisk voldsomme lungebetændelser eller betændelse i nervesystemet.”

Lars Østergaard pointerer, at jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre kan man bevare sit immunsystem, og han opfordrer alle til at blive undersøgt tidligt, hvis de har en risikoad-færd.

”Når man kommer i behandling på det rigtige tidspunkt, stiger antallet af hvide blodlegemer hos de fl este, og patienterne

kan opnå at få et næsten normalt immunsystem igen. Samtidig nedsætter man risikoen for at smitte andre, fordi antallet af virus reduceres, når man får medicin. Og behandlingen i dag er simpel, man skal bare tage en tablet om dagen.”

Der bliver gjort en stor indsats for at fi nde de folk, som kan være smittede, men som ikke har ladet sig teste. Man regner med, at cirka 1000 danskere er smittede uden at vide det.

Stor stigmatisering af de smittedeIfølge Lars Østergaard forestår der stadig et kæmpe oplysnings-arbejde omkring hiv og aids. Han mener, der stadigvæk er meget mystik forbundet med sygdommen, og at det er med til at sætte de smittede i bås.

”Mange vil ikke drikke af samme glas som en hiv smittet, andre nægter at lade deres barn passe eller få deres tænder set efter af en med hiv. Vi har fl ere kendte mennesker og direktører, som virkelig frygter for deres karriere og deres virksomheder, hvis det kommer ud, at de er smittede. Men det er vanskeligt at holde hemmeligt, at man tager medicin. Derudover føler mange stor skyld, hvis de har smittet andre. Det er et enormt pres for de smittede. Der fi ndes ingen anden sygdom, der er så socialt uac-ceptabel.”

Indianer ansat på afdelingenPå infektionsmedicinsk afdeling er man helt bevidst om, at det er nødvendigt at arbejde med den psykologiske del af sygdom-men også. Derfor har man i et forsøg på foreløbig et år ansat en indianer, der hedder Hawk of The Yellow Wind, til at hjælpe patienterne med at tage ansvar for deres liv og sygdom.

”Han er rigtig, rigtig, rigtig god. De patienter, der har deltaget i hans kurser, er meget begejstrede og har en helt anden holdning til deres liv og deres sygdom.”

”... Da det hele startede engang i 80’erne, så vi patienter med aids. De var udmagrede,

havde mange smerter, og fl ere af dem blev blinde. Den eneste behandling var sjælesorg.”

Lars Østergaard

Hiv og aids i DanmarkI Danmark lever cirka 5.000 mennesker med hiv. Af dem går cirka 4.000 jævnligt til kontrol.

I 2008 blev 276 personer konstateret hiv positive i Danmark. Heraf er 196 mænd og 80 kvinder. De sidste ti år har antallet af personer, der får konstateret hiv, ligget nogenlunde stabilt på mellem 250 og 300 om året.

Kilde: Statens Serum Institut

58

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

På Skejby Sygehus arbejder man sammen med Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet og en række internationale samarbejds-partnere på at udvikle en regulær forebyggende vaccine mod aids.

I hospitalsverdenen er det et utraditionelt projekt at have en indianer ansat og at se på det hele menneske, og Lars Østergaard understreger, at han som professor til enhver tid er garant for, at den videnskabelige og sundhedsfaglige kvalitet er i orden.

”Patienterne skal have den mest optimale medicinske behand-ling, og vi skal selvfølgelig sikre, at fagligheden er i højsædet. Men samtidig arbejder vi også med det følelsesmæssige, det kropslige og det spirituelle. Det er vigtigt at arbejde med alle aspekterne for at opnå en optimal sundhed for den enkelte patient. Undervejs på kurserne laver vi videnskabelige målinger både med hensyn til livskvalitet og immunsystemets evne til at reagere.”

Endnu er der ingen videnskabelige resultater, men det er Lars Østergaards håb, at kurserne med Hawk of The Yellow Wind virker, og siden kan bredes ud til andre kroniske patienter.

Aids sjælden i Danmark I dag giver det ifølge Lars Østergaard ingen mening at snakke om aids i Danmark.

”Da det hele startede engang i 80’erne, så vi patienter med aids. De var udmagrede, havde mange smerter, og fl ere af dem blev blinde. Den eneste behandling var sjælesorg.

I dag er der kun få indlagte patienter på infektionsmedicinsk afdeling, og det er dem, der kommer sent i forløbet. Langt de fl este patienter er ambulante og klarer sig godt uden infektioner forudsat, at de tager deres medicin regelmæssigt.”

”Der er sket et usædvanligt stort gennembrud for aids og hiv i den vestlige verden, men vi har også et ansvar over for resten af verden. Jeg kunne godt ønske mig mere vilje i den vestlige verden til at være med til at løse de store, internationale sundhedspro-blemer. Hvis jeg selv havde så mange penge som for eksempel Bill Gates, så ville jeg også gerne blive husket for at donere penge til forskning i de her frygtelige sygdomme.”

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

59

Læger sejler til patienterne i det østlige Indien2.500 øer fordelt på omkring 10.000 km2 med en befolkning på omkring to en halv millioner. Størrelsesordenen er lige så stor som udfordringen, når den nordøstlige indiske deltastat Assam skal yde lægehjælp til de isolerede indbyggere langs Brahmaputras mudrede vande.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet

RASK Magasinet, Indien: Vanskelige arbejdsforhold, vandede omgivelser og vanvittige udfordringer er, hvad der møder lægerne i Brahmaputra-fl odens delta i det østlige Indien. Fra båden Akha, hvis navn betyder håb på assamesisk, pløjer de sig vej gennem fl odens svulmende og mudrede vande for at nå ud til blot nogen af de omkring to en halv millioner mennesker, der lever i deltaet - kun i delstaten Assam. I fl ere dage ad gangen bor lægerne sam-men med sygeplejersker, farmaceuter og den øvrige besætning på båden, hvor privatliv og komfort er lige så langt væk som den nærmeste storby.

Dog er sundhedspersonalets kvaler ingenting imod, hvordan patienterne lever. Ofte isoleret fra omverdenen af Brahmaputras enorme deltasystem, bor de på omkring 2.500 små øer fordelt ud over et omkring 10.000 km2 stort område. Her har de ingen vand, elektricitet eller kloakering i strå- og træhusene, og den eneste sikre gæst er de årlige oversvømmelser, som kæmpefl oden bringer med sig på sig vej fra Tibet ned gennem det nordlige Indien og videre til Bangladesh. I hvert fald var dette tilfældet indtil for to år siden, hvor Akha begyndte sine regelmæssige ture ud i Dodhia-området og endelig gav de små, spredte landbrugs-samfund adgang til lægehjælp og sundhed.

En fi lm bliver til virkelighedDet var den indiske journalist Sanjoy Hazarika, der i 2005 startede projektet i samarbejde med Unicef, delstatsregeringen og en indisk NGO efter at have fi lmet i området. Under optagelserne så han, hvordan mange øboer led af forebyggelige sygdomme som diarré og malaria, men også hvordan kvinder døde under gravidi-tet og fødsel, fordi de ikke kunne komme til en læge.

Lægehjælp i IndienOffentlige sygehuse er ofte dårligt udstyrede og læge- og sygeplejerskemanglen er mærkbar. Dog er sundhedsvæse-net stort set gratis at bruge for patienterne, men udgifter til transport, mad og nogen gange penge under bordet til lægerne holder ofte de fattige væk. Mange NGO’er driver klinikker og hospitaler i landet, enten selvstændigt eller i samarbejde med det offentlige, hvor patienter ud over behandling får refunderet udgifter til transport, medicin og mad. For den rige del af befolkningen tilbyder de private hospitaler et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Vaccination af børn er en af lægebådens vigtigste beskæftigelser. Tidligere blev børnene ikke vaccineret, da ingen forældre havde råd til de mange ture til den nærmeste læge, men i dag, efter to års regelmæssige besøg, kan folkene bag projektet begynde at se resultatet.

60

Skæbnerne i deltaet fi k Sanjoy Hazarika væk fra kameraet og til tegnebrættet, og sammen med lokale kræfter designede han en båd, som kunne klare Brahmaputras svingende vandstand og strøm. Båden kaldte de Akha, og siden 2008 har den regelmæssigt pløjet sig gennem vandene i Dodhia-området, mens ni andre både er blevet bygget for at nå ud til andre mere fjerntliggende øer. I alt når de tilsammen i dag ud til knapt en million indbyggere.

Flydende hospitalerDe ti både bliver kaldt for fl ydende lægeklinikker, men pladsen ombord på den 22 meter lange og fi re meter brede Akha er ikke stor. Nok er der et laboratorium ved siden af styrehuset, men ellers foregår alle konsultationer fra et telt på land, for der skal være plads til udstyr, medicin og besætningen ombord. Netop de trange levevilkår for personalet har gjort det svært at ansætte

Akha eller Håb på assamesisk hedder båden, der siden 2008 regelmæssigt har leveret lægehjælp til Dodhia-området tre til fi re timer fra Dibrugarh, Assams og Indiens te-hovedstad. Den er udstyret med et laboratorium og en mobil klinik, som besætningen på et kvarter kan slå op på en af de 2500 øer i Brahmaputra-fl odens delta.

Alle huse i deltaet er bygget på pæle for at undgå oversvømmelse indenfor. Det betyder, at al transport i deltaet foregår med små både, der stages af sted. For at nå ind til nærmeste hospital, må øboerne leje større motordrevne både, og det betød førhen, at sygdom kunne ende med stor gæld. De fl este år når vandet kun et stykke op, men 2008 var slemt. Der stod vandet inde i husene og mere end 200.000 mennesker blev hjemløse, mens 24 døde i vandets masser.

61

og fastholde læger. I Indien, hvor jobbet kommer med et løfte om status og en god indtægt, ser mange det som unødvendigt at dele kahyt med en kollega, kæmpe om pladsen med myggene og spise sammen med styrmænd og matroser. Men ikke Dr. B. C. Bora, som nu i tre år har sejlet Brahmaputra tynd og delt ud af sin lange lægeerfaring til Mishing-folket på øen Sari Suta.

”Jeg har 10 års erfaring som læge i en teplantage. Der var det som her de små lokalsamfund, som jeg kom tæt ind på, der gav mig glæden ved arbejdet. Jeg er nu kommet på Sari Suta regelmæssigt i 3 år, og jeg kan jo se den forskel, vi gør. I starten handlede det meget om akut hjælp, fordi folk aldrig havde haft adgang til sundhed før, men i dag er vi ved at være ovre den hurdle og kan begynde at koncentrere os om forebyggende arbejde og rådgivning.”

Glæden ved at se resultater er nok til at opveje savnet af familien hjemme, når Dr. Bora er af sted i op til fi re dage af gangen. Men sådan er det ikke for mange yngre læger.

En lov hjælper tilDr. Kummud Aggawal er lige blevet fær-dig med de fem et halvt år, som lægestu-diet tager i Indien. Han vil gerne speciali-sere sig indenfor ortopædi, men for at få lov til det, har delstaten Assam indført et tvunget år som almenpraktiker på landet. Loven blev til for netop at få de unge ud fra klinikkerne i byen, så de kunne se, hvordan størstedelen af Indien lever.

”Jeg har været her i fi re måneder nu, men jeg bliver kun et år. Det er ikke fordi, jeg ikke holder af arbejdet på båden, men jeg vil gerne læse videre. I fremtiden, når jeg har fået en karriere, kan jeg dog godt forestille mig at arbejde med noget lignen-de igen, for det giver en enorm glæde at komme ud til øboerne og se de resultater, vi kan skabe,” siger Dr. Aggawal.

En anden formildende omstændighed for den unge læge er også, at arbejdet på båden betaler mere end andre lægestil-linger, og derfor gør det muligt for ham at spare op til næste del af uddannelsen.

Glædeligt gensynMishing-folket på Sari Suta, tre til fi re timers sejlads fra Indiens te-hovedstad Dibrugarh, virker dog ikke til at være bekymrede over udskiftningen af læger på Akha. Alene det, at de kommer, er en stor forbedring i deres tilværelse fra tidligere, fortæller Minpun Dang på 25 år, der er frivillig hjælper på øen. Det er hende, lægerne ringer til, når de har en dato for næste besøg og hende, der sørger for, at de børn, der skal vaccineres, kommer og at alle ved, at det er lægedag. Iført en stor rød tikka-plet i panden og en nystrøget rød og hvid sari stråler hun om kap med de andre kvinder denne lumre eftermid-

Apotekeren Khalil ul Rehman giver gode råd og vejledning, mens han deler pulver og piller ud. Al medicin er gratis, men ofte skal der forklares en del, for hvis pillen skal tages med et måltid, og øboerne ikke får noget at spise, så tager de ikke medicinen.

62

“Mere overskud i hverdagen”

Rengøring · Personlig Pleje

HJEMMESERVICE

Ring 35 35 00 32

Godkendt som privat leverandør i Frederiksberg Kommune

Hostrups Have 35 · 1954 Frederiksberg C [email protected]

Falkoner Allé 53, 5 - 2000 Frederiksberg www.alletidershjemmeservice.dk

dag. De fl este har babyer spændt fast på ryggen og småbørn ved hånden, men på trods af trængslen ved plastikbordene, så er der ingen uro.

I det åbne teltrum på bredden er det nemlig til at overskue, hvornår en konsultation er slut, for her er ingen lukkede døre eller hemmeligheder. Diagnoser og testresultater kendes af alle,

Lægerne B. C. Bora og Kummud Aggawal fi nder sig til rette i teltet. Dr. Bora har arbejdet i området i tre år, og på den travleste dag tilså han alene 190 patienter. Sygdomsforekomsten i Assam falder og stiger med vandet i Brahmaputra-fl oden. Når vandet er på sit højeste er det diarre, feber og infektioner, der plager Mishing-folket, mens malaria først slår til, når vandet har trukket sig tilbage og har efterladt stillestående søer.

Det tager kun et kvarter for besætningen af Akha at sætte klinik-ken op. Som færdig huser den et bord for de to læger, et for de tre sygeplejersker, et afl ukke for gynækologiske undersøgelser og en drømmeseng med medicin, der gør det ud for apotek.

Der er trængsel i lægeteltet på øen Sari Suta. Et tilbagevendende problem på øerne er japansk hjernehindebetændelse, der tidligere har dræbt mange, men som beboerne nu vaccineres imod.

63

SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt. Fjerner snorken for 7 ud af 10. Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på www.SnorBan.dk

Stop Snorken

for læger som sygeplejersker sidder midt i virvaret ved plastik-borde. De fem til seks timer, som klinikken er åben, er derfor en intens oplevelse for personalet, for der er ingen tid til pauser eller frokost, da patientstrømmen aldrig stopper.

Glæden i Mishing-folkets solbidte ansigter er dog til at afl æse, for at have de fl ydende lægeklinikker har ikke blot forbedret de-res sundhed, men også økonomi, fortæller Biren Narah på 54 år. Han er så gammel, at han kan huske tiden uden læger, og hvor en alvorlig sygdom kunne sætte familien i gæld.

”Før disse lægeskibe kom herud, så skulle vi leje en stor båd med motor til at fragte os ind til byen. Vi er kvægavlere og land-mænd, så det var en stor omkostning for os. Ofte måtte vi låne penge til transporten. Hvis vi ikke kunne det, så døde folk.”

Døden er altid nærværendeDet er historier som disse, der får lægerne og sygeplejerskerne til at holde fast i jobbet på trods af lange arbejdsdage, begrænset

Indien – tal og proportionerDer bor 1,15 milliarder mennesker i Indien, der er 76 gange større end Danmark. De største byer er Mumbai (Bombay), Delhi og Kolkata (Calcutta), der alle har over 10 millioner indbyggere. Analfabetismen i landet ligger på omkring 35 procent, og over 30 procent af den store be-folkning er under 14 år gammel. Den indiske økonomi er i de sidste mange år vokset med mellem syv og ni procent årligt.

plads og ofte farlige omgivelser. Mindst én gang om året går Brahmaputra over sine bredder, når monsunen har sendt kaskader af regn ned over det nordlige Indien eller sneen i Himalaya smel-ter, men til hverdag lurer andre farer, fortæller Amrit Bora, der er manager for projektet i Assam.

”Militante oprørere fra ULFA (United Liberation Front of Asom) kæmper for et selvstændigt socialistisk Assam herude. De kidnap-per og dræber. Derfor er der dage, hvor sikkerhedsrisikoen er for stor til at tage ud, og det går ud over befolkningen i området. Men vi tør ikke risikere medarbejdernes liv, så det eneste, vi kan gøre, er løbende at holde øje med situationen. Men bare det, at vi er her, redder mange menneskeliv, så selv om det er svært at arbejde her, så holder vi ved og håber at nå ud til endnu fl ere i løbet af de næste par år”.

Målet er da også klart for de tre partnere, der står bag ”Håbets Skibe”, som projektet i Assam er blevet døbt. Allerede næste år tilføjer de fem nye lægeskibe til fl åden og håber derved at nå ud til endnu fl ere mennesker i delstatens vandede yderområder. For de årlige oversvømmelser og efterfølgende vandbårne sygdomme går aldrig væk, ligesom heller ikke øernes befolkning gør det. Derfor er det bare om at fi nde den bedste løsning på en stor udfordring i Brahmaputras enorme, mudrede delta.

Øen Sari Suta er en helt anden verden end det øvrige Indien. Her er ingen motorstøj, overfyldte storbyer eller skidt, blot vand og tørt græs, som det kvæg, der holder Mishing-folket i live, lever af. I generationer har de beboet øerne i Brahmaputra-fl odens delta, og den langvarige isolation gør dem i dag både af udseende og sprog anderledes end assameserne generelt.

64

Nyt om RASK MagasinetRASK Magasinet er hidtil udkommet 10 gange om året, men fra og med 2011 udkommer RASK Magasinet hver eneste måned. Der er samtidigt truffet aftale med udvalgte apoteker, så magasinet også bliver tilgængeligt for apotekernes kunder.

RASK Magasinet fejrede 5 års fødselsdag i maj måned, hvilket blev markeret med udgi-velsen guldnummeret af RASK Magasinet. ”I lyset af den store interesse fra stadig fl ere og fl ere læseres side samt annoncørernes solide opbakning ser vi med fortrøstning på fremtiden og glæder os til en fortsat positiv udvikling. Derfor har vi besluttet at udkomme tolv gange årligt i 2011,” forklarer Carsten Elgstrøm. ”Til dagligt er det redaktionen, der bliver rost af læserne. Sælgerne lægger læserne jo ikke mærke til, men det er også deres indsats, der gør, at det er muligt at ud-give RASK Magasinet. Vores salgsteam gør en stor daglig indsats, som kun krones med held fordi annoncørerne ved, at vores magasin bliver nærlæst fra ende til anden af patien-ter, pårørende og personalet i sundhedssektoren. Vi er samtidigt i gang med at træffe aftaler med udvalgte apoteker over hele landet, idet vi gerne vil levere RASK Magasinet gratis og uforplig-tende til fl est muligt.”

Nyt magasin om biotechRASK Magasinet er i sig selv hastigt voksende, men der har også fundet en egentlig knop-skydning sted. ”I jubilæumsmåneden lagde vi sidste hånd på en ny udgivelse med navnet LifeSciences Insight, som udkommer fi re gange årligt,” siger Carsten Elgstrøm. ”Magasinet er på engelsk og distribueres i hele Øresundsregionen samt sendes til mange modtagere i lande i og udenfor Europa. LifeSciences Insight er et fagblad for folk, der beskæftiger sig med biotech og pharma samt alle de virksomheder, der relaterer sig til segmentet. Det drejer sig hovedsageligt om virk-somheder i Øresundsområdet. Den redaktionelle stab afspejler dette og af samme grund er viden-skabsjournalisterne såvel svenske som danske.”

Magasinet er på nuværende tidspunkt udkommet to gange. Begge udgaver kan læses på hjemme-

siden, som anført herunder. I forbindelse med udgivelsen har RASK-media truffet aftale med virksomhedernes organisation Medicon Valley Alliance. Læs eventuelt mere på www.raskmedia.com og www.mva.org.

CliniCal researCh under pressure

no

2 - O

ctob

er 2

010

04: If it has to be sold, it has to be halal certified12: He created a SEK 3bn company 16: Synthetic biology revolutionizes biotechnology

29: Brand new eduCatiOn at dtu will

BOOst pharmaCeutiCal envirOnment

LifeSciencesInsight

the magazine about life and science in medicon valley• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Knivskarpe vitaminer- og mineralerStyrker immunforsvaret.

Forbedrer energiomsætningog blodsukkerbalance.

Modvirker stress.

Mindsker Skadevirkningeri forbindelse med

f.eks. rygning.

Antioxidanter i tilstrækkeligemængder.

Eneste multipræparat med organisk Bor,Silicium, Vanadium og aminosyrechelater.*

Det stærkeste og mest alsidige vitamin- og mineralpræparat.*

* I sammenligning med alle andre registrerede stærke vitamin- og mineralpræparater i Danmark.Omnimin. Virkning: Forebyggelse og behandling af vitamin- og mineralmangel. Bivirkninger: Ikke almindelige: Kvalme, forværring af eksisterende mavesår, føleforstyr relser pga. nervebetændelse. Dosering:nedsat nyrefunktion, leversygdom, aktivt mavesår, blodmangel pga. mangel på B12-vitamin. Vær forsigtig ved: Jernophobningssygdom, tendens til nyresten, nedsat nyrefunktion, mangel på enzymet glucose-6-phosphatdehydrogenase, urinsyregigt, sukkersyge, galdevejslidelser, for højt indhold af Calcium og Magne-sium i blodet, el. hvis du har haft gulsot, leversygdom, mavesår. Bør ikke tages 2 uger før og 2 uger efter en operation. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

Fås i Matas og HelsekostbutikkerKompromisløs kvalitet fra Biosym!Læs mere på www.biosym.dk

26 vitaminer, mineralerog sporstoffer.

65

Skal De fl ytte? Søg lægeI Danmark har vi regler. Når man skifter adresse, skal man straks vælge læge. Det vil sige ny læge. Og dermed skal man også sige farvel til ’egen læge’. Det er i hvert fald ikke uproblematisk. Og frit er det på ingen måde.

66

K L U M M E N

• Af Eva Nystad · [email protected]

Herhjemme skal man ha’ en læge, når man fl ytter.

Ikke fordi fl ytning er øverste score på stress-hitlisten over, hvad der virkelig ta’r på folk – udover

skilsmisse, andet dødsfald, tab af dit og dat – fra

førlighed til job. Heller ikke fordi man omsorgsfuldt tilbyder lægehjælp ved selve akten og dens indbyggede faremomenter. Som at slå nye søm i. Rygvrid af at gi’ den mere end én på fl yttekassen, skader grundet korporlig uoverensstemmelse med fl yttefolkene.

Næh, det er bare fordi. Det skal man. Der er regler om det. Flytter man bosted i Bolivias jungle, står formentlig ingen klar og siger man skal søge læge. Eller i Alba-niens sydspids. Eller hvis man er berber-nomade. Hvem har de i øvrigt som læger? Andre nomader? Og hvordan bestiller de tid hos lægen? Sender de jagtfalken som brevdue, en salukimynde som meddeler – eller venter på at en nomade med en læge krydser deres eget spor, og det er timet med deres udbrud af røde ørken-hunde, sandbygkorn og andre lidelser? Eller er de bare overhovedet aldrig syge? Det interessante spørgsmål lader vi blæse i ørkenvinden og den danske sensommer, til fordel for ’dansk lægeskift ved dansk adresseskift’.

Jeg er lige fl yttet.

Min egen læge – vrææælOg får dermed tabet af ’egen læge’, som altså ikke er min egen mere. Ham var jeg ellers så glad for, at jeg vil vie en anden klumme til dén begejstring, som omfatter hele hans praksis. Hans nye medlæge, en pige, er også et pragteksemplar. Og be-mandingen spækket med min eks-læges familiemedlemmer – mor, viv, far. Men valget af ny læge, når man kommer til et nyt sted, er et kapitel for sig. Hvad skal man gå efter?

Sidst var det kinesisk astrologiFor 6 år siden fi k man, der hvor jeg skulle hen, udleveret en liste over potentielle nye

læge-datings. Det som vanligt bliver mere end éngangsaffærer – faktisk tit meget in-time og sommetider livslange forbindelser.

Jeg så på navne og årstal. En skilte sig ud med et kønt, dansk navn, og var født i 1947. Det er et vildsvine-år, jeg har mange gode erfaringer med grisene, i alle aldre – cyklussen går hvert 12. år. Ham valgte jeg. Lidet anende at jeg fra første færd fi k hans søn udleveret. De var gået i kompag-niskab. Sønnen var altså uddannet læge. Om det var grisefarens heldige indfl ydelse, og hans mors, hvis tegn jeg ikke kender, ved jeg ikke. Men det er den sjoveste, bedste lægehvalp, jeg har haft.

NuNu står jeg så her. Sidder, i skrivende stund, og skal fi nde mig en anden. Egent-lig er det mig frygteligt fjernt at fi nde andre mennesker. Jeg har aldrig ledt efter mænd. Med hensyn til læger, man skal fi nde, havde jeg foretrukket det gamle indianske system: medicinmanden, der fornemmer hvor den er gal, og selv opsø-ger teltet, hytten, slagmarken og hjælper. Herhjemme hjælper ingen kær mor eller indianer: ud på lægemarkedet og shop. Selv om varen er ubeset. Vi mangler tradi-tion for – må det komme – at vi før vigtigt lægeskift, møder potentielle kandidater, mærker kemien, tilliden, glæden ved eller det modsatte. Det er for dårligt. Forbru-germæssigt! Kan I så lave det om – jer, der sidder med det område.

LokalbogenJeg kigger i vejviseren, i mit nye ’land’. Under læger. Kun én bjælde ringer. En mand med et ekso-tisk, spændende efter-navn. Gadenummeret er også godt – 12. Mit barnebarns fødselsdag.

Jeg ringer. Telefonda-men siger: ”Du skal slet ikke ringe hertil, men til kommunen. I øvrigt har vi lukket for tilgang. Det gælder hele lægehu-set.” Nå for Søren. Mine hjemmedigtede præfe-rencer for at ringe netop

til ham her, prellede også af. Jeg spurgte til sidst: ”Kan man, ligesom i børnehaver, blive skrevet op?” Hun morede sig, men svaret var nej.

Jeg prøvede kommunen. Med spørgs-målet: ”Er der fl ere muligheder?”

Svaret: ”Nej, du kan få dem her i x-by. En mand og en kvinde.” Det er de eneste, der er.

Jeg sad med lokalbogen og ku’ se hvor i x-by, der var en mandlig og kvindelig læge. ”Kan man vælge hvem af dem ...?” Hun afbrød: ”Nej, jeg kan ikke se, hvem man får.”

Jeg: ”Jeg vil gerne ha’ hr. xx (det eksoti-ske efternavn), er der ingen mulighed for det?”

”Kun hvis du er gift eller samlevende med én, der har ham i forvejen.”

Jeg: ”Det er lidt meget at skulle gifte sig eller fl ytte sammen med én af hans patienter.”

Så det bliver dem, jeg ikke kender. Så meget for det fri lægevalg. Og 12,7 km væk. Det eksotiske efternavn opererede 5 km herfra. Det bliver muligvis også til en ny klumme, her i orga-net. Farvel så længe.

Valg af ny praktiserende læge sker oftest helt i blinde – man ved ikke, hvad man får. Og man kan heller ikke på forhånd

få brugbar forbrugerinformation.

Herhjemme hjælper ingen kær mor eller indianer: ud på lægemarkedet og shop. Selv om varen er ubeset. Vi mangler tradi-tion for – må det komme – at vi før vigtigt lægeskift, møder potentielle kandidater, mærker kemien, tilliden, glæden ved eller det modsatte. Det er for dårligt. Forbru-germæssigt! Kan I så lave det om – jer, der sidder med det område.

Jeg kigger i vejviseren, i mit nye ’land’. Under læger. Kun én bjælde ringer. En mand med et ekso-tisk, spændende efter-navn. Gadenummeret er også godt – 12. Mit barnebarns fødselsdag.

Jeg ringer. Telefonda-men siger: ”Du skal slet ikke ringe hertil, men til kommunen. I øvrigt har vi lukket for tilgang. Det

lægehu-set.” Nå for Søren. Mine hjemmedigtede præfe-rencer for at ringe netop

ny klumme, her i orga-net. Farvel så længe.

Valg af ny praktiserende læge sker oftest helt i blinde – man ved ikke, hvad man får. Og man kan heller ikke på forhånd

få brugbar forbrugerinformation. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er muligt at starte et hjerte igen. Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske – og en hjerte starter. Derfor har TrygFonden placeret flere end 450 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placerer vi 100 mere. De skaber lokal tryghed.

Du kan se, hvor de hænger, og hvad du skal gøre på hjertestarter.dk

Læs mere om vores indsatser for at øge sundheden i Danmark på trygfonden.dk

Et hjertestop behøver ikke at være et punktum

I 2010 donerer vi 450 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)

ww

w.vestm

edia.dk

Velkommen hos HjerteCenter Varde

HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året. Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 ellerbesøg os på www.hjertecentervarde.dk

HjerteCenter Varde er Skandinaviensstørste behandler af hjerterytme-forstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Bedst til hjerter!Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

rask_210x297 mm_Layout 1 01/02/10 13.51 Side 1

Hjertensvej 1

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

[email protected]

www.hjertecentervarde.dk

Documents

RASK Magasinet nr. 8 - 2010