MAGASINETNr. 6-7 20138. årgang

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMAGenoptræningHjælpemidlerDepressionBlodtrykket

Skovflåter:Nu er det ved at være højsæson

Hygiejne:God hygiejne giverstore gevinster

Månedens apotek:Kunderne elsker Stege Apotek

Hvalpefedt:Kan ramme som en boomerang

Søs Fenger:

Jeg blev en bedre Søs

PARADENTOSE

Urimelige vilkår

for patienterne

Det danske sundhedsvæsen koster årligt ca. 99 milliarder kr. Det er 17.700 kroner pr. dansker. Udgifterne er fordelt sådan, at sygehusområdet koster 79 procent, dvs. ca. 78 milliarder kr., de praktiserende læger koster 15 procent, dvs. ca. 15 milliarder kr. og medicintilskud svarer til de sidste 6 procent, dvs. ca. 6 milliarder kr.

De mange penge dækker over en kapacitet på 53 offentlige sygehuse, hvor der arbejder 102.500 fuldtids-ansatte, fordelt på 14 procent læger, 33 procent sygeple-jersker, 23 procent andet sundhedsfagligt personale og 30 procent øvrigt personale, herunder blandt andet psykolo-ger, socialpædagogisk personale, administrativt personale, rengøring, teknisk personale m.v. Dertil skal lægges 3.600 alment praktiserende læger og 1.195 speciallæger, som har overenskomst med regionerne.

Når man ser på aktiviteten, så er der også tale om store tal: 2,6 millioner danskere behandles hvert år for legem-lige sygdomme på et somatisk sygehus og herudover er 120.000 patienter i psykiatrisk behandling. Der foretages hvert år 10,7 millioner ambulante somatiske behandlinger på de danske sygehuse – heraf 720.000 skadestuebe-søg. Derudover er der ca. én million ambulante besøg på psykiatriske sygehuse. De praktiserende læger har også en del at se til, for der er årligt tale om 41 millioner kontakter samt fem millioner besøg hos privat praktiserende special-læger

Ses der på antallet af indlæggelser, er der tale om 1,1 millioner indlæggelser hvert år på de somatiske sygehuse – og ca. 43.000 indlæggelser på de psykiatriske sygehuse. I 2012 blev der i alt foretaget 1,3 millioner operationer.

Når der sammenlignes med andres lande, kunne det dog godt se ud som om Danmark ligger i den lave ende, hvad angår sundhedsudgifter. I 2011 anvendte Danmark nemlig ifølge WHO 4.564 US dollars pr. borger, mens det

tilsvarende tal gældende for USA var 8.608 US dollars. Det er rigtigt mange penge til sundhed og behandling. De kommer blot ikke alle til gode. Nemlig de godt 50 millioner amerikanere, der ikke har råd til en sundhedsforsikring. Og selv om man har en sundhedsforsikring, kan man alligevel være ilde stedt. En behandling kan blive afbrudt, hvis man får en ny diagnose eller hvis man har kostet forsikringssel-skabet for mange penge, dvs. lider af en dyr sygdom.

Der er derfor ingen som helst grund til at misunde amerikanerne deres sundhedsvæsen, som grundlæg-gende er komplet usolidarisk. Det er muligt, der er plads til forbedring i Danmark for så vidt angår diagnosticering og behandling i tide, men vi bør på den anden side afgjort være tindrende glade for et system, der sikrer alle borgere en hvilken som helst behandling, der er nødvendig. For sygdom er nu engang særdeles demokratisk – sygdom rammer både rig og fattig, børn og gamle, folk, der har røget og drukket et helt liv – samt sundhedsfreaks. Der er således ingen retfærdighed til, når sygdom rammer.

Til gengæld er det retfærdigt, at alle kan blive behand-let, indlagt og opereret – uden at forsikringsforholdene først skal afklares. Konservative amerikanere opfatter et system som det danske – og præsidentens intentioner om sikre flere mennesker lægehjælp og behandling via det, der nu kaldes Obamacare – for rendyrket socialisme.

Well, det kan man kalde det, hvis man synes. Set fra dansk side er det imidlertid indly-sende rigtigt at have en offentlig sundhedssektor, der omfatter alle. Hvad ellers?

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktør

csh@raskmagasinet.dk

Den offentlige sygesikring

Tempoet på sygehusene er steget i de seneste par år-tier. Det begyndte med en klog beslutning om, at kræft skulle behandles som akut sygdom. Senere kom kræft- og hjertepakkerne og det udvidede frie sygehusvalg.

Det opstod også en stigende erkendelse af, at for mange mennesker oplever at skulle igennem en ørkenvandring, inden de endelig kan få en diagnose og komme rigtigt ind i behandlingssystemet. Kræftplan III bestemte derfor, at der i alle regioner skulle oprettes diagnostiske centre, som patienter med diffuse sympto-mer kan henvises til for at blive hurtigt udredt. Og det seneste i den nødvendige strategi mod farlig ventetid er den såkaldte udredningsgaranti, som træder i kraft den 1. september 2013.

Loven giver patienter, der er henvist til hospitalet til udredning, en ret til at blive udredt inden for 1 måned efter modtagelse af henvisning til hospitalet. Udredning omfatter indkaldelse af patienten, forundersøgelse, evt. billeddiagnostik og laboratorieanalyser samt afsluttende kontakt om diagnose og aftale om, hvad der videre skal ske. Faglige forhold kan betyde, at en udredning tager længere end 1 måned. I disse tilfælde skal der, inden måneden er gået, foreligge en plan for den videre udredning.

Det er vigtigt, at man får en diagnose inden for en rimelig tid, så den rette behandling kan gå i gang. Men vil regionerne være i stand til overholde den nye udredningsgaranti? Det har jeg som regionsrådsmed-lem stillet spørgsmål om til min egen region, nemlig Region Hovedstaden. For jeg er optaget af, at hverken undskyldninger om mangel på undersøgelseskapacitet eller ringe planlægning skal forhindre, at udrednings-garantien kommer til at virke til gavn for patienterne.

Hvis det kniber nogle steder, må man i gang med få det nødvendige apparatur, optimere arbejdsgangene, få ansat det nødvendige personale om nødvendigt fra udlandet og udvikle de rette it-løsninger, som giver optimal logistik og kommunikation.

I svaret til mig skriver regionen, at man siden efteråret 2012 har samarbejdet med hospitalerne om af få afdækket eventuelle flaskehalse og med at få tilvejebragt tilstrækkelig kapacitet. Der satses både på tiltag, der kan optimere arbejdsgangene, og på mere traditionel meraktivitet. Der er især iværksat tiltag, der skal øge aktiviteten inden for områderne billeddiagno-stik og skopi (kikkertundersøgelse).

Regionen skriver, at den har som ambition at indfri udredningsretten. Der vil dog kunne opstå spidsbe-lastningssituationer eller være områder med mangel på uddannet personale, hvilket vil betyde, at retten til udredning ikke vil kunne indfries inden for de 30 dage. Men udredningsretten er højt prioriterer i forbindelse med hospitalernes ansøgninger om meraktivitetspro-jekter.

Mon ikke alle landets fem regioner er i gang med lignende forberedelser og har samme ambition? Det tror jeg. Men undskyldninger om manglende kapacitet må aldrig blive en undskyldning for ikke at overholde udredningsgarantien fra den 1. september. Lad os sammen holde øje med, at den nye patientrettighed bliver en realitet og ikke blot et sympatiske ønske.

Af Karsten Skawbo-JensenRegionsrådsmedlem

Vil hospitalerne kunne overholde den nye udredningsgaranti?

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand forLandsforeningenmod Brystkræft samtregionsmedlem.

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe,læsertal og oplag:RASK Magasinet distribuerestil de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samtregionerne, kommunerne,patientorganisationer ogFolketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksem-plarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000danskere på hospitalerne. Deudskrives efter 7,6 dage i gennem-snit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 70ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 71csh@raskmagasinet.dk

Redaktion:Lars Aksel JakobsenDir. tlf. 28 87 07 75laj@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte StrømCharlotte Søllner HernøKarsten Skawbo-JensenLars Aksel JakobsenOle Toft

Forsidefoto:Bo Nymann, HER og NU.

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller senden mail til rask@raskmagasinet.dk

RASK MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 20rask@raskmagasinet.dk

Layout:Artegrafixwww.artegrafix.dk

Tryk:PE Offset, Varde

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt FagpressensMedie Kontrol:

Scan og kig

4

20 30

34 56

Indhold2 Leder og klumme.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Jeg blev en bedre Søs,” fortæller Søs Fenger om, hvad der skete, da hun gik i gestaltterapi.

8 Nu er det højsæson for skovflåter.

10 Rejser til udlandet udfordrer grundigheden.

12 Nyt fra forskningens verden.

14 Snorken er meget udbredt, men kan let afhjælpes.

16 Nutidens proteser er både funktionelle og kosmetiske.

19 Regler om kropsbårne hjælpemidler.

20 Når ryggen har brug for støtte, er den bedste løsning ofte et korset.

22 Skoen trykker i velfærdsdanmark – uddannelsen til ortopædisk skomager er nedlagt, selv om behovet stiger.

24 Synshandicappede vil ud på arbejdsmarkedet, men fordommene står i vejen.

26 ”Tilgængelighed mærkes først, når den ikke er der," siger Dansk Handicap Forbund.

29 Kompressionsstrømper kan hindre blodpropper.

30 Skår i glæden. Glædesløshed er et af symptomerne ved depression.

32 Hjælp til selvhjælp – under depression.

34 Genoptræning af hjerneskader virker altid, men økonomi sætter ofte uhensigtsmæssige begrænsninger.

36 Nyt fra sundhedssektoren.

38 Månedens apotek: Kunderne elsker Stege Apotek.

40 Blodtrykket ændrer sig i løbet af livet.

43 Hygiejneugen 2013: God hygiejne giver store gevinster.

44 Urimelige vilkår for paradentosepatienter.

46 Tilskud til tandbehandling.

48 Brugerne er i fokus på Carefestival.

50 Nyt på disken.

54 Månedens patientforening: Små patientforeninger har uendelig stor betydning.

56 Nyt om helse.

58 Hvad er meningen? Giv dig tid.

Få RASK Magasinet hver måned12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave)Telefon: 28 87 07 70Mail: rask@raskmagasinet.dkEller via: www.raskmagasinet.dk

4

•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen vidner om, at det endelig er blevet sommer en fredag formiddag på Østerbro i København. Søs Fenger tager veloplagt imod, og selv om hun på forhånd har fortalt, at hun skal af sted på tur kl. 13, er hun komplet ustresset, mens hun laver kaffe og anretter en tallerken med økologisk morgenmad bestående af brød, rød peberfrugt og andre lækkerier. Vi sætter os i den højloftede smukke stue,

der er tapetseret med dramatisk tapet og som passer til ejendom-mens og dermed lejlighedens alder og stilretningen skønvirke.

Ret overraskende ønsker Søs Fenger ikke at få forelagt de forberedte spørgsmål, før vi går i gang. For så begynder man at tænke for meget. I stedet bliver det til en passiar med Søs Fenger som omdrejningspunkt. Og det er let at tale sammen. For Søs Fenger er den mest reflekterede og velformulerede danske

Jeg blev en bedre SøsHvem kan ikke nynne med på ”Holder øje med dig”, ”Inderst inde”, ”Hvis du vil ha’ mig” og mange andre hits. De fleste kan også genkende Søs Fengers stemme, for den er smuk, blid, blød og melodisk. Færre ved imidler-tid, at hun også har skrevet bl.a. de nævnte sange, at hun tegner, maler, fotograferer og har et umådeligt stort hjerte, der banker for børn på Grønland. Søs Fenger er et sjældent multitalent, der reflekter dybt over tingene, samtidigt med at hun er sødmefuld som sommerhonning og fuld af begejstring og smittende livslyst.

Foto

: Bo

Nym

ann,

HER

og

NU

.

5

kunstner, jeg kan mindes at have interviewet. Så også dén metier mestrer multitalentet.

Musikken har altid været et bagtæppe i livetSøs Fenger debuterede som sanger, allerede før hun var fyldt 20 år, så det er nærliggende at spørge, om hun indtil da kun havde drømt om, at det var musikken, der skulle blive hendes liv.

”Jo, næsten,” forklarer hun og fortæller, at hun opgav gym-nasiet halvvejs, fordi hun var skoletræt og led og ked af det. I stedet fik hun job forskellige steder. Hun var fx i Magasin, var skiltetrykker, pølsemand, tankpasser og blev senere ansat på dengang meget hotte Café Sommersko, samtidigt med at hun begyndte at synge. Efter nogle år på caféen havde hun lært en masse nye mennesker at kende og begyndte at gå til jamsessions på Musikcaféen.

”Nogle gange listede man op og stod i hjørnet af scenen og kvækkede lidt, mens mig og Nanna (Lüders Jensen, red.) bare gik op og stillede os foran det hele og sang ”yeah”, kommer det med et forsigtigt pip. ”Det var der nogle, der opdagede,” siger Søs Fenger og ler.

”Men musikken har altid været et bagtæppe i livet, fordi min far var pianist, min storebror er musiker og min mor har sunget kor hele sit liv. Det har altid buldret med musik. Min mor var også suffløse på Studenterforeningen, så da jeg blev født, lå jeg i en kurv nede under min mors stol, når hun skulle være suffløse til forestillingerne. Det synes jeg er meget sjovt at tænke på, for sådan nogle historier hører man ikke så tit. Jeg har altså oplevet miljøet, lige siden jeg var spædbarn.”

Har altid følt, at jeg var en heldig personEr det forkert at sige, at du på mange måder har været begunstiget af held? Du er blevet hørt og set hele tiden i takt med, at du har bevæget dig fra den ene genre eller konstellation til den anden?

”Ja, ved du hvad. Jeg har altid følt, at jeg var en heldig person. Altid følt mig sådan glad og taknemmelig for det, der sker for

mig i mit liv. Men jeg er også meget god til at opsøge og spørge dem, som jeg allerhelst vil arbejde sammen med. For det kan jo være, de siger ja. Derfor skal man virkelig gå efter det, man synes er allermest spændende og ikke tænke ’det er jeg ikke god nok til’. En af grundene til, at jeg er nået langt, er også, at jeg gør mig umage med de forskellige ting, jeg laver. Det kan godt være jeg er lang tid om det, men jeg er grundig med at gøre det så godt, jeg kan. Og så sammen med nogle mennesker, som jeg synes er dygtige og dejlige at være sammen med og som gør mig glad. Super vigtigt.”

Udfordrer du dig selv hele tiden? ”Ja, det gør jeg. Både stilmæssigt og konstellationsmæssigt.

Jeg kan godt nogle gange tænke alt for langt væk fra der, hvor jeg er,” forklarer Søs Fenger. Hun er samtidigt meget opmærk-som på sine fans – og dem er der er der mange af. Når hun er ude og spille bliver nye numre introduceret, men hun sørger også for, at gamle hits fra 80’erne og 90’erne bliver spillet. Omvendt mener hun, at hun er nødt til at vise publikum, at hun ikke er gået i stå. Hun vil gerne vise, at hun tænker over tingene, at hun reflekterer og udvikler sig som menneske.

”Det er nødt til at afspejle sig i min musik, for ellers visner jeg simpelthen. Hvis jeg skulle stå og kun synge ”Du er” og ”Åh, hvor jeg dog elsker dig”, så ville jeg blive sindssyg, for jeg er jo slet ikke dér mere. Jeg elsker sangene og det er skægt at synge dem, men jeg synes, det er mere spændende for mig som men-neske at synge en af de nyeste sange, som jeg selv har skrevet. Selvfølgelig.”

Den første sang…I starten var Søs Fenger kun fortolker af andres sange, selv om hun var med til at skirve lidt på sidelinjen. Da hun imidlertid kom i gang med at skrive selv, blev det en helt ny epoke for hende, for så kunne hun lægge sine egne historier ind i sangene. ”Jeg kender grunden til hvert eneste ord, jeg siger til folk, og hver en følelse, der ligger bag.”

Hvornår skrev du første gang…”…en sang selv?” forsætter Søs spørgsmålet. ”Det var til min

første soloplade. ”Hvis du vil ha’ mig” hed den. Jeg havde faktisk selv skrevet den færdig, mens Thomas (Helmig, red.) hjalp mig

Søs Fenger er noget så sjældent som på én gang en fantastisk ta-lentfuld sangerinde, en fremragende sangskriver, fotograf, tegner, maler på amatørplan og gennem mange år engageret i flere mær-kesager – et multitalent med samfundssind og hjertet på rette sted.

Foto

: Bo

Nym

ann,

HER

og

NU

.

Søs Fenger startede for alvor sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig sikkert rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco – og det både på dansk, svensk og engelsk. På én gang har Søs Fenger således på forunderlig vis formået at forvalte både sine musikalske interesser og sit store talent og har samtidigt holdt fast i den svære kunst at have sig selv og publikum med hele vejen.

Foto

: Jen

s D

ige,

Pol

Foto

.

6

med lige at rette et stykke. Det var første gang, jeg oplevede, hvor fedt det var. Jeg troede dog ikke rigtigt på det, men Thomas blev ved med at sige: ’Det kan du sagtens. Sagtens. Du er skide god til det. Gør det.’ Jeg blev enormt stolt, for han var allerede en etableret sangskriver og fantastisk god til at skrive sange. Jeg blev så glad, så han er meget grunden til, at jeg overhovedet er fortsat med at skrive musik. Han inspirerede helt vildt.”

Søs Fenger har således vist også at have sin egen stemme som sangskriver. Men hun har mange andre talenter. Hun troede oprindeligt, at hun skulle være fotograf og lærte at fremkalde film, underbelyse, overbelyse og lave papirbilleder. Hun elsker stadigt at tage billeder, selv om det er blevet mere ”dovent”, som hun kalder det. Hen ad vejen begyndte musikken bare at fylde mere. Men ikke så meget,

at der ikke har været plads til at udvikle andre talenter. Søs maler og tegner tillige: ”Jeg synes ikke, jeg er sådan en kæmpe kunstner, men jeg er god til at udsmykke,” forklarer hun. Og indrømmer, at hun også er meget god til at lave mad.

Fejl er velsignelserDet er heldigt, når man tør. Handler det om at turde?

”Ja, og også om at turde fejle,” siger Søs Fenger. Men hun fortryder ikke noget, for hun anser fejl som velsignelser. Hvis man tør leve livet og sige ja til noget, man er usikker på, så kan man være helt sikker på, at der kommer noget godt ud af det, mener hun. For hvis det går godt, så er det super fedt og hvis det går dårligt, så har man lært noget vigtigt, som man kan tage med sig i sit liv. De små fejl, man begår, er også det, der skaber en god ver-

den, og som gør folk lidt ydmyge, blødgør dem. Og mennesker begår fejl hele tiden, mener hun næppe med urette.

Kan godt lide, at man bidrager til samfundetDu har i mange år også lavet rigtig meget velgørenhed. Hvornår startede det?

”Det startede med ”Afrika”, som var første gang danske kunstnere lavede et kæmpe projekt til fordel for en sag,” for-klarer Søs. Alle rendte rundt og havde en følelse af, at det var fedt og fantastisk. Det var spændende at lave noget, som alle var fælles om. ”Og så var det også vildt for os yngre artister at gå rundt og kigge på alle vores helte. Altså, C.V. (Jørgensen, red.)…Jeg var lige ved at kaste op, fordi jeg syntes, det var så spændende.”

Ved samme lejlighed opdagede Søs, hvor nemt det var at stille op og lave noget sammen med andre. Bagefter kom ”Rock mod apartheid”, ”Den jeg elsker” og meget andet.

”Da begyndte jeg at fornemme, at jeg syntes, det var sjovt for mig personligt at lave det arbejde. Og jeg mødte nogle sjo-ve mennesker, nogle ildsjæle, mennesker jeg aldrig ville have mødt, hvis ikke jeg var gået ind i det. Jeg fandt ud af, at frivilligt arbejde lige er noget for mig, for jeg kan godt lide, at man bidrager til samfundet,” fortæller Søs og fortsætter:

”Jeg føler mig meget privilegeret. Jeg synes, at jeg har været enormt heldig, at jeg har fået lov til at lave de ting, jeg har haft lyst til. Det føles vigtigt for mig at give noget tilbage. Og det er sjovt, dejligt og afslappende at være med i noget, som slet ikke handler om mig – overhovedet – men hvor jeg på grund af mit ansigt og min stemme kan gå ind og gøre en forskel. Det syntes jeg dengang bare var fantastisk og gav mening. Det gjorde mig enormt glad og inspireret, så derfor er jeg blevet ved med det lige siden. Og så har jeg valgt nogle sager, som fokuserer primært på børn og unge.”

Lokker folk til med lidt sang og kage – også i GrønlandHvilke sager er der tale om?

”Det er stadigvæk AIDS-Fondet, som jeg synes, er vigtig at holde fast i, og så er det Børnecancer Fonden og Natteravnene, hvor jeg sidder i bestyrelsen. Jeg har været med lige siden starten i Danmark, så det er 16 år nu. Jeg er stadigvæk aktiv og tager rundt til hvervemøder, hvis der er nogle af-delinger, der skal genstartes eller lignende. Så kommer jeg med for at prøve at lokke folk til med lidt sang og kage,” forklarer Søs Fenger beskedent om sin rolle og ler.

”Den sidste ting, som jeg brænder rig-tig meget for, udover lidt Flygtningehjæl-pen og den slags, er en mærkesag. Det er Nanu, i Grønland. Det er en organisation, som er startet af Julie Berthelsens store-søster, Krissie Berthelsen. Da de skulle til at starte, fortalte Julie mig om det på min

Søs Fenger optræder bl.a. i Jazzhus Montmartre den 20. og 21. juni, i Frederiksberg Have til åben koncert Sankt Hans aften, ved Bogense Torvedag den 29. juni, ved åben koncert på torvet i Esbjerg den 6. juli og på Brundby Hotel på Samsø den 22. og 23. juli. Flere koncerter i hele landet fremgår af kalenderen på www.sosfenger.dk.

Foto

: PR-

foto

i fo

rbin

dels

e m

ed u

dgiv

else

i 20

11.

7

Bestil tid til ultralydsscanningi dag og undgå blodpropperi fremtiden på 32 94 60 00

eller www.cardiolab.dk

Nyt tilbud i Danmark

Stop åreforkalkning

og undgå blodpropper!

fødselsdag og så sagde jeg: ’Jeg tror, jeg har en sang, der vil passe rigtig godt, hvis I har brug for det.’ Det syntes Julie var en god idé. Vi tog en af mine sange, der hed-der ”Godt igen”, som handler om, at man ikke skal bære alle sine byrder alene. Det er rigtig vigtigt at læne sig op ad andre mennesker og ikke være stiv af skræk, men at bøje sig ligesom sivet i åen. Julie lavede et grønlandsk vers og så indspillede vi den. Det blev bare helt fantastisk. Vi lavede landsindsamling, vi lavede fjernsyn og der blev telefonstorm, da folk ringede penge ind,” fortæller Søs og afslører:

”Nu skal vi derop igen til oktober og lave en ny landsindsamling. Alle de penge, vi samler ind, bliver brugt til at starte væresteder for børn og unge, hvor de kan tage hen og lige få en lille pause fra hverdagen, når bølgerne går højt der-hjemme – og det er ret tit, de gør det. Der er mange børn og unge, som har brug for hjælp og støtte. Jeg er meget involveret i det og elsker det, ligesom jeg har meget respekt for Krissie. Hun gør så meget for at ændre de her små menneskers liv.”

Jeg stoler på mig selvEr du meget tro mod dig selv?

”Ja,” kommer det lidt tøvende. ”Det er jeg blevet. I starten gik det for stærkt. Og jeg var meget usikker, da jeg var ung. Jeg var pisse genert. Jeg er faktisk stadigvæk ret genert, men jeg er blevet mere modig og så synes jeg også, at jeg har lært meget. Så jeg stoler på mig selv. Jeg ved, hvad jeg kan og jeg synes, jeg er ved at være ret god til mit fag. Jeg har en god ballast og et orkester, som jeg synes, er helt vildt fantastisk og vidunderligt og vi lyder simpelthen så godt sammen. Og så har jeg lært en hel masse ved siden af ved at synge noget jazz en gang imellem til jazzfestivalen. Der kan jeg mærke, når jeg går ind, at jeg føler mig tryg ved det, jeg laver, fordi jeg har prøvet det så mange gange, at jeg kender rutinerne og ved, hvad jeg skal gøre. Det er vigtigt for mig at være velforberedt for eksempel – det tog mig meget lang tid at lære,” udbry-der Søs med en afvæbnende latter. ”Hvis jeg kommer lidt for sent, har glemt mine tekster og ikke har fået vasket hår, så får jeg koldsved og bliver nervøs, stammer, synger dårligt, bliver sur og går min vej. Så jeg har lært mig selv så godt at kende, at jeg ved, at jeg skal have ro på. Dagen inden ved jeg også, at jeg skal tidligt i seng. Det har taget mig lang tid at lære og det tog også lang tid at lære at sige nej, for jeg har altid haft lyst til at sige ja til alt: ’Ja, det vil jeg gerne. Det skal jeg nok. Nej hvor skægt. Gud, hvor skal vi have det sjovt.’ Masser af vin og fest og farver og ud at høre musik. Alt muligt.”

Jeg kunne godt tænke mig at leve i 500 årEr alder et issue?

”Jeg går sgu meget op i det. Altså,

jeg synes da, det er irriterende, at tiden går hurtigere og hurtigere og hurtigere. Jeg kan slet ikke følge med. Jeg kunne godt tænke mig at leve i 500 år – eller deromkring. Jeg synes, det er underligt at forholde sig til, at dette er endeligt og at man skal blive ældre og kroppen svagere. Jeg er fx begyndt at få slidgigt i knæene. Jeg er bare nødt til at bestemme mig for ikke at blive alt for ked af det over, at jeg har slidgigt, men det bliver jeg jo ikke mindre ’slidgigt-agtig’ af. Jeg prøver at fokusere på at have det sjovt, for jeg har taget mange ting meget alvorligt i mange år og nogle af gangene har det virkelig, virkelig været godt og vigtigt, men nogle gange har det været unødvendigt. Jeg har brugt meget tid på at kigge indad, har spekuleret, været bekymret og været meget usikker på mig selv.”

Jeg blev en bedre SøsDet er lettet nu?

”Ja, det er det. Jeg har også arbejdet for det med en psykolog og har trænet meget, prøvet at hjælpe mig selv med at finde en anden vinkel eller finde ind til, hvad det er, der har fyldt så meget indeni mig og som har bremset og hæmmet mig,” fortæller Søs meget åbenhjertigt. Vejen er gået via gestaltterapi, som har været en hård proces, men som også har været dybt interessant og givende. ”Det var meget, meget spændende og det forandrede mit liv fuldstændigt.”

En erkendelsesproces?”Ja, dét kan man måske godt kalde det,

men jeg synes egentlig, at erkendelses-proces er lidt for lille et ord i den sam-menhæng, for det handler simpelthen om liv eller død, når du sidder i det, er dybt ulykkelig, føler smerte og sorg og ikke ved, hvordan du skal komme ud af det. Selvfølgelig er det en erkendelsesproces, men det er også et mirakel et eller andet sted, at man har modet til at gå op til psy-kologen, selv om man ved, at det kommer til at gøre nas. Måske ryster man allerede af skræk på vej op ad trappen, fordi man ved, at man skal ind og grave i noget, som man ikke gider være i kontakt med. Men jeg gjorde det, for jeg ville gerne have det godt, jeg ville gerne have det bedre, jeg ville gerne være glad, have overskud til alle de ting, som jeg elsker at lave og godt kan lide og alle de mennesker, jeg elsker i mit liv. Jeg blev en bedre Søs.”

Det handler om at prioritereVar du meget ung, da du gjorde det?

”Det er måske 10 år siden, jeg startede med det for alvor. Der er mange ting, jeg først har lært, fra da jeg var i midten af 40’erne,” kommer det grundende.

”Det handler også om, hvad man prio-riterer. Hvad, synes jeg, er vigtigt i mit liv. Det er jo kun mig, der kan leve det, ikke. For nogle mennesker er det vigtigt, at kar-rieren fylder det hele og for nogle men-

nesker er det vigtigt, at kunsten fylder det hele. Det handler om at være i stand til at sige til sig selv: Hvordan vil jeg gerne have, min tilværelse skal se ud. Hvad er mindre vigtigt og hvad kunne jeg godt sortere fra. Det har min søn også lært mig mange gange, når jeg har haft dage, hvor jeg har været så stresset. Så har han sagt: ’Jamen, så aflys dog noget af det. Så er du gladere der, hvor du er og så er der ingen, der bliver skuffede og så er du selv glad og så er du mindre stresset. Og så er du ikke så irriterende.’

Så gør jeg det og det hjælper lige med det samme. Bare det at jeg ved, at jeg har udskudt noget og ryddet lidt op i det, så bliver det lige pludseligt en dejlig dag.”

Det kræver, at man bliver ret voksen for at turde sige nej til noget?

”Det er jo det, der er det vigtige – jeg synes, det er selvværd. Man kan også se det sådan her: Jeg tænker altid på at prøve at behandle mig selv, som jeg ville behandle mit barn. Hvorfor skulle jeg fortjene dårligere behandling? Jeg ville jo aldrig sige til August: ’Du skal nå det og det og det. Du skal fandeme skynde dig. Se så at komme af sted.’ Eller hvis han var ked af det: ’Hold så op med at græde. Lad nu være. Vær nu glad. Kom nu, ud i verden, smil og vær ovenpå og vær opti-mistisk.’ Det er jo det, man tit presser sig selv til i stedet for bare at få lov til at have det sådan, som man har det.”

Tiden går hurtigt og da jeg ved, at Søs Fenger skal nå en hel masse, inden hun skal af sted, stopper bygen af spørgsmål. Dog må jeg lige sige, at det er mit klare indtryk, at hun også er et meget begej-stret menneske. Det siger hun prompte ja til, men så vendes optikken og den inter-viewede vil gerne vide, hvordan intervie-weren er kommet frem til det. Denne del af samtalen er imidlertid næppe interes-sant for nogen læsere…

8

Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse!

Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 77 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overføl-somhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er.

Det kan vi tilbyde dig!97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 811 til-bagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater.

På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

TRYGHEDSGARANTIHvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage!

Bliv fri for allergi og astma - uden medicin

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – kontakt@allergikompagniet.dk – tidsbestilling 70 25 50 99

AllergiKompagniet- kendt fra “tv2 praxis” Vi tør

give dig

chancen!

- er du parat

til at tage

den?

”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtnin-ger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.”

Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skovflåten, Ixodes ricinus, træffes over alt i Danmark, selv om forekomsten er højere på Sjælland, bl.a. på grund af, at der er flere rådyr her end i resten af landet. Råvildt er nemlig skov-flåtens vigtigste vært. Højsæsonen for skovflåter er fra juni til september, men miden er aktiv fra det tidlige forår i marts til sent efterår i november. Skovflåten befinder sig ofte i det knæhøje græs. Her sidder den og venter på, at et varmblodigt dyr som fx en mus, kat, hund, hare, rådyr eller et menneske kommer forbi. Skovflåten sætter sig på huden et sted, hvor der er varmt og fugtigt, derfor finder man ofte en skovflåt i lysken, i armhulen e.l. For at undgå, at værtens blod størkner, udskiller skovflåten et stof sammen med spyttet, der forhindrer størkningen.

Man kan ikke se på en skovflåt, om den er sygdomsbærendeHvis man opdager en skovflåt på sig selv, skal man straks fjerne den, for skovflåten kan overføre en bakterie, en såkaldt spirokæt, der kan medføre Borreliose eller Lyme Borreliose.

Nu er det højsæson for skovflåterEn skovflåt er en lille blodsugende mide, som ofte fejlagtigt kaldes en tæge. Tæger er harmløse insekter, der ligner biller med seks ben. En flåt har derimod otte ben, er i familie med edderkopper og den er langtfra harm-løs. Skovflåten kan overføre en bakterie, der kan give Borreliose også kaldet Lymes sygdom eller Lyme Borrelio-se. Visse flåter kan desuden være bærere af et virus, der kan smitte med sygdommen TBE, som er en forkortelse for Tick Borne Encephalitis – flåtbåren hjernebetændelse.

Det er dog kun en mindre del af de danske skovflåter, nemlig mellem 10 og 20 %, der har Borrelia-bakterier i sig. Problemet er blot, at man ikke kan se på en skovflåt, om den indebærer en sygdomsrisiko. Den skal altså fjernes og jo hurtigere jo bedre. For når en skovflåt har siddet og suget blod i mere end 24 timer, er der en forøget risiko for, at den overfører Borrelia-bakterier til sin vært. Hvis der nogle dage eller op til flere uger efter man er blevet bidt, kommer en rød plet, som gradvist bliver større og større og ofte har et blegt område i midten, kan der være tale om det første symptom på Borreliose, kaldet erythema migrans. Det er et faresignal, som man skal tage al-vorligt og man skal derfor opsøge sin praktiserende læge. Hvis lægen mener, at der er tale om Borreliose, vil behandlingen typisk være en 10-dages behandling med penicillin.

TBE eller centraleuropæisk hjernebetændelseEn anden sygdom, der kan overføres via skovflåten, er Tick Borne Encephalitis, TBE, som også kaldes centraleuropæisk hjernebetændelse. Indtil for nylig har der i Danmark kun været

9

BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?TA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K STA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K S

SylliFlorSylliFlorSylliFlor®®® hjælper ti l en blød hjælper ti l en blød hjælper ti l en blød og regelmæssig afføring.og regelmæssig afføring.og regelmæssig afføring.

Køb på apoteket,i helsekost eller påbiodanepharma.com75 555 777Bestil gratisvareprøver

Se TV-spot

Sprødt og lækkert kosttilskud i tre smagsvarianter:Sprødt og lækkert kosttilskud i tre smagsvarianter:Sprødt og lækkert kosttilskud i tre smagsvarianter:

Natural, Vanilje, MaltNatural, Vanilje, MaltNatural, Vanilje, Malt

en lille risiko for at få TBE-virus gennem bid af skovflåter på Bornholm. Imidlertid blev det i 2009 påvist, at virussen også findes blandt skovflåter i Nordsjælland, og der er mulighed for, at TBE-inficerede skovflåter også har spredt sig til resten af landet.

Symptomer på TBE er karakteriseret ved et to-faset forløb, der starter med et influenzalignende forløb over et par dage. Omkring en tredjedel af de smittede udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser efter et symptomfrit interval på mellem få dage til få ugers varighed. Nogle får efterfølgende varige mentale eller neurologiske ska-der. Interessant nok så angiver Statens Seruminstitut, at man i blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har påvist tilstede-værelse af antistoffer mod TBE-virus hos 20 %, hvilket viser, at de har været smittet, men mange af dem har ingen erindring om, at de har været syge.

TBE-virus kan påvises på baggrund af en blodprøve og en prøve fra rygmarvsvæsken, men TBE kan ikke ligesom Borreli-ose behandles med penicillin eller med nogen andre midler. Til gengæld kan TBE forebygges med vaccination, hvilket tilrådes, hvis man fx arbejder med skovbrug eller skal opholde sig gen-nem længere tid i et land med høj forekomst.

Bliver dyrene ikke syge?Jo, det gør de, for det er ikke kun mennesker, der kan blive syge af Borreliose. Såvel hunde som katte kan også blive smit-tet med zoonosen, men fx hunde udvikler ikke helt så alvorlige symptomer som mennesker. De mest almindelige symptomer er hudrødme, hævelser i ben eller hoved, feber, nedsat appetit og ledbetændelse. Sygdommen behandles ligesom hos men-nesker med bredspektret penicillin. Skovflåtens almindelige værtsdyr så som rådyr, mus og fugle menes ikke at udvikle sygdommen i nævneværdig grad.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Sådan fjernes skovflåtenPå apoteket kan man købe en speciel flåt-tang, som an-befales som den sikreste metode til at fjerne flåten. Man kan også tage en smal pincet og tage fat om skovflåten så langt nede om hovedet som muligt uden, at den går i stykker. Så trækker man langsomt og sejt, indtil flåten slipper sit tag. Ingen vilde ryk. Alle gamle husråd om at dreje flåten rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på er ikke anbefalelsesværdige, for man risikerer, at flåten sprøjter sit maveindhold ind i bidsåret.

Med en flåt-tang kan man forholdsvis let fjerne en skovflåt, hvad enten det er på sig selv eller sin hund eller kat.

10

Sov godt …begge to !

Købes hos Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

Snoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer der fører til snorken. Nem at bruge og med en forfriskende mint smag.

Snoreeze halsspray

Effekt i op til 8 timerKlinisk dokumenteretVirker mod selv den højeste snorken Fremstillet af naturlige ingredienser

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hvis man står foran at skulle en tur til udlandet, er det vigtigt at være velforberedt ved at stille sig selv og kende svarene på følgende fire spørgsmål i god tid inden afrejsen:

1. Hvilket rejsemål drejer det sig om?2. Hvor lang tid varer rejsen?3. Hvilken rejsemåde skal benyttes – er det en charterferie, en

erhvervsrejse, en rygsæksrejse eller en udstationering?4. Hvilken adfærd vil rejsen medføre – har man kontakt til dyr,

tæt kontakt til lokalbefolkningen eller seksuel kontakt til lokalbefolkningen?

Det oplyser Statens Serum Institut.Men listen over de sygdomme, der teoretisk lurer i det

fremmede, er alenlang. Derfor er det et godt råd, at gå ind på instituttets hjemmeside www.ssi.dk, hvor alskens emner som ulykker på rejsemålet, højdesyge, hedeslag og infektionssyg-domme behandles særdeles grundigt.

Rejser til udlandet udfordrer grundighedenHvis man rejser i udlandet, er det vigtigt at vide noget om, hvilke smitsomme sygdomme, der findes på rejse-målet. Og ikke mindst hvordan de smitter og hvordan de forebygges. Her er Statens Serum Institut en vigtig medspiller, fordi institutionen har store erfaring og kompetence, når det gælder gode råd om forebyggelse af sygdom før, under og efter rejsen. Her en lille guide før turen.

Eksotisk men farligtOverordnet kan man sige, at det er ved besøg på de såkaldt eksotiske rejsemål, at man især bør være på vagt. Således viser tallene, at seks ud af ti danskere, som rejser til et udvik-lingsland, rent faktisk bliver syge på rejsen. Størstedelen bliver dog kun ramt i mindre og ofte forbigående grad, men 5 - 10 procent bliver faktisk så syge, at de må have lægehjælp og eventuelt medicin både under og efter rejsen.

Et pillepas kan være nødvendigt

Et pillepas er et dokument, som man på forlangende kan vise til myndighederne, og det dokumenterer, at medbragt medicin er til eget brug. Der gives ikke pillepas til alle typer medicin, fx behøves det ikke for at medbringe astmamedicin, gigtmedicin, hjertemedicin, hormoner, hudmidler og infektionsmedicin. Som hovedregel vil pillepasset være aktuelt ved medicin, som indeholder stoffer, der virker euforiserende, og som påvirker centralnervesystemet, eksempelvis sovemedicin, stærke smerte-stilende midler, der indeholder morfin samt beroligende midler. Hvis man ønsker et pillepas, skal man have en recept fra lægen. Også selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i hånd-køb. Attesten gælder for rejsens længde og højst i 30 dage.

ÅREFORKALKNING

EFFEKTIV KURMOD

KONTAKT

EDTA-Patientforeningen

Landsforeningenforeningen for medicinskbehandling af åreforkalkning med EDTA

Herman Bangs Vej 3 - 8660 SkanderborgTlf. 86 52 19 19- e-mail: woc@vip.cybercity.dk

www.edta-patientforeningen.dk

Der afholdes offentlige møder flg steder:Kalundborg: tirsdag den 8. okt. kl. 18,00

i Kultur- og Idrætscentret, lokale 3,J. Hagemann-Petersens Allé 11

11

”Derfor er det en god ide på forhånd at undersøge, om man bør vaccineres, før man skal af sted. Netop i udviklingslandene er det en god ide at være garderet med en vaccine mod difteri og stivkrampe,” siger SSI.

På udlandsrejser i det hele taget er det evident, at mave-problemer er den hyppigst forekommende sygdom. Bakterier, virus eller parasitter trækker sine spor både i den mad, man spiser, og i det vand, man drikker. Værst er det helt klart udenfor Vesteuropa, hvor op mod halvdelen af rejsende til destinationer som Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten får diarre, mavepine og kvalme.

”Tilsammen kaldes symptomerne rejsediarre og den kan behandles på to måder. Enten med medicin, som stopper diar-reen midlertidigt, eller med antibiotika, der dræber de bakte-rier, der er årsag til sygdommen. Hvis man har høj feber i mere end nogle få dage – her betyder det over 38,5 grader Celsius, har diarre i mere end 14 dage eller har vedvarende blodige el-ler slimede afføringer, bør man søge læge,” advarer SSI.

Den stygge mygMyggestik er en anden uønsket, men flittig rejsefælle, når man er sydpå:

Myggestik kan overføre sygdomme som malaria, gul feber og hjernehindebetændelse. Malaria er også en potentiel fare, især ved rejser i Afrika. Tallene fortæller, at omkring 100 per-soner hvert år kommer hjem fra Afrika med malaria, og mange flere behandles for sygdommen under selve rejsen. Desværre er forebyggende medicin mod malaria ikke hundrede procent effektiv. Også derfor er det vigtigt at beskytte sig mod myg-gestik, fx ved at bruge midler, der beskytter mod myg, bruge myggenet, undgå korte bukser og ærmeløse bluser samt undgå sandaler og bare fødder.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Sådan passes der på maven

• Kog vandet før det drikkes eller brug mineralvand købt i forseglet dåse eller flaske.

• Undgå isklumper på barer og restauranter.

• Maden skal være gennemstegt eller kogt, og den skal være varm.

• Spis ikke rå grøntsager.

• Spis kun selvskrællet frugt.

• Undgå upasteuriserende mælkeprodukter, heriblandt flødeis.

Det er en god idé at være velforberedt ved rejser til især eksotiske rejsemål.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER Nydamsvej 13-15 · 8362 Hørning · t: 86 92 33 33 · www.natur-drogeriet.dkNatur-Drogeriets produkter findes hos autoriserede forhandlere: helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Mælkesyrebakterier til tarmen

11 forskellige mælkesyrebakterierKapslerne er mavesyrebeskyttet og opløses i tarmen, hvilket giver de bedste betingelser for optagelsen af mælkesyren. Maxi flor indeholder 4 milliarder frysetørrede levende mælkesyrebakterier pr. kapsel.

12

Nyt fra forskningens verden•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Binge drinking som ung giver risiko for senere blodpropperEr man ung og drikker fire-fem genstande på to timer, når man går til fest, øger man sin risiko for åreforkalkning og blodpropper.

Ny amerikansk forskning har nemlig før første gang vist, at i øvrigt sunde og raske unge mellem 18 og 25 år, der i en periode drikker fem eller flere genstande på to timer for mænd eller fire eller flere genstande på to timer for kvinder, har forandringer i deres blodkar. Forandringerne ses både i de mikrovaskulære blodkar, dvs. kroppens små blodårer, og i de makrovaskulære blodårer, dvs. arterierne. Forandringer, der er en forløber for åreforkalkning og blodpropper, og som ligner de forandringer personer med livslangt overforbrug af alkohol lider af.

De nye forskningsresultater støtter godt op om Sundhedssty-relsens råd om at ”stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed”, mener Hjerteforeningens sundhedschef Charlotte Kira Kimby.

”Det er et vigtigt budskab til de unge, at druk til fester ikke er risikofrit, men faktisk kan have alvorlige konsekvenser for deres helbred senere i livet,” siger Charlotte Kira Kimby.

Tidligere studier har vist, at den samme type alkoholforbrug også kan forårsage hjertekarsygdom hos voksne mellem 40 og 60 år.

Kilde: Hjerteforeningen.

Kroniske smerter efter brystkræftoperationEn undersøgelse af brystkræftbehandlede kvinders smerter viser, at kroniske smerter og hævelser kan følge og opstå hos kvinderne flere år efter operationen. Det konkluderer ny forsk-ning fra Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårs-behandling.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift British Medical Journal.

Resultaterne bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse af knap 2.500 danske kvinder, der er blevet opereret for brystkræft. Svarene på spørgeskemaundersøgelsen er sammenlignet med svarene i en lignende undersøgelse fra 2008, og derved kan hovedforfatter til rapporten, Mathias Kvist Mejdahl, udlede helt nye konklusioner om senfølgerne efter brystkræftbehandling.

Det er første gang, der er lavet sådant et studie af brystopere-rede, og resultaterne vækker derfor opsigt. Konkret betyder det, at der nu er dokumentation for og anerkendelse af de problemer og gener, som mange kvinder oplever efter behandlingen.

”Vi skal være bedre til at erkende, at det kan være følger efter en behandling for mange år siden, og vi må blive bedre til at finde ud af, hvordan vi så behandler de kvinder,” siger professor, dr.med. Niels Kroman fra Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.

Kilde: Rigshospitalet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Nye løbere er skade-udsatte

Risikoen for at få en løbeskade er 40-50 pct. efter samlet 500 km. Det viser forskningsprojekt fra Ortpædkirurgisk Forsk-ningsenhed, der har fulgt knap 1.000 nybegyndere i løb over et halvt år.

”Vores undersøgelse er unik, fordi vi har indsamlet så mange oplysninger om løberne. Der findes hverken i Danmark eller udlandet et så omfattende datamateriale, og hovedparten af løbebøgerne på markedet er skrevet af tidligere maratonløbere, som bygger på personlige erfaringer med at løbetræne. Vi vil kunne give evidensbaserede anbefalinger målrettet fx løbere med et BMI over 30 eller løbere med skrøbelige ben,” siger forskningsansvarlig overlæge Sten Rasmussen fra Ortopædkirur-gisk Forskningsenhed.

Forskerteamet har fulgt 931 nye løbere mellem 18 og 65 år over et år og målt deres træningsbelastning ved hjælp af ny GPS teknologi.

Forsøget viste, at hvis man som nybegynder løber 500 km., har man tæt på 50 pct. risiko for at få en løbeskade i løbet af de 500 km, og de hyppigste skader var skinnebensbetændelse, knæskader og achillesseneskader. Læger og fysioterapeuter har løbende registreret og beskrevet de løbeskader, der er opstået.

”Hver gang løberne har sagt av, hvad enten de selv har henvendt sig, eller vi har observeret, at de ikke har løbet i et stykke tid, er de blevet kald ind til en idrætsmedicinsk udredning,” siger Sten Rasmussen, der håber at komme med de første anbe-falinger snarest.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

13

Forskere finder ny forklaring på sukkersyge og nedsat vækstEn forskergruppe på Københavns Universitet har taget et væsent-ligt skridt i retning af at forstå årsagerne til både sukkersyge og mangel på væksthormon. Deres nye opdagelser centrerer sig om kroppens evne til at regulere visse hormoner, og resultaterne er netop trykt i det videnskabelige tidsskrift PLOS Biology.

Nogle af de dem, der lider af sukkersyge eller nedsat vækst, har højst sandsynligt problemer med det såkaldte PICK1-protein.

Et protein, der spiller en afgørende rolle for dannelsen af både vækst-hormon og insulin i kroppen.

”Vi har undersøgt, hvilken rolle PICK1 spiller, når der udsendes væksthormon fra hjernen og insulin fra bugspytlkirtlen. Vores forsøg viser, at mangel på PICK1 fører til mangel på væksthormon og insulin hos både bananfluer og mus. Hos

musene kan vi helt konkret se, at de bliver små og tykke og dårligt tolererer sukker, når de mangler PICK1. Vi har god grund til at tro, at det samme gør sig gældende hos mennesker,” siger professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Ulrik Gether, der har gjort de nye opdagelser i samarbejde med for-skerkollegerne Ole Kjærulff, Birgitte Holst og Kenneth Madsen.

”PICK1 indgår i en helt basal cellebiologisk proces, som er af-gørende for, at bananfluer, mus og sandsynligvis også mennesker kan danne og lagre vigtige hormoner som insulin og væksthor-mon. Vi ved endnu ikke helt præcist, hvor meget vores opda-gelser betyder for udvikling af sukkersyge og hæmmet vækst hos mennesker, men forhåbentlig kan vores nye viden resultere i bedre forebyggelses- og behandlingsmuligheder i fremtiden,” siger Ulrik Gether.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Fedme blandt unge mænd farligere end hidtil antagetFedme i voksenalderen øger risikoen for blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, at også fedme i den tidlige vok-

senalder har markant indflydelse på, hvor stor risiko man har for at udvikle livsstilssygdomme senere i livet.

Knap halvdelen af de unge, som er svært overvægtige i starten af 20’erne, vil få alvorlige sygdomme, som i værste fald

kan koste dem livet, inden de er blevet 55 år. Dermed har de tre gange så stor risiko sammenlignet med normalvægtige mænd.

Det viser en dansk undersøgelse af 6.500 danske mænd født i 1955, som er blevet fulgt i over 30 år, fra de var 22 til 55 år. Un-dersøgelsen er netop blevet publiceret i British Medical Journal, og forskerne bag er overraskede over, at risikoen er så meget større for de svært overvægtige.

”Halvdelen af dem, som havde et BMI på 30 eller derover, da de var i starten af tyverne, havde fået diabetes, hjerteanfald, forhøjet blodtryk, slagtilfælde, blodpropper eller var døde, før de fyldte 55 år. I forhold til normalvægtige er det en markant for-øgelse af risikoen,” fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, professor Henrik Toft Sørensen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Risikoen for diabetes er otte gange større for de svært over-vægtige, mens der er fire gange større risiko for at få blodprop-per i lunger eller ben og dobbelt så stor risiko for at få hjertean-fald. Resultaterne får forskerne til at advare om, at den fortsatte stigning i fedme kan få store konsekvenser for sundhedsvæse-net.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Sclerosepatienters brug af alternativ medicin kortlagtPersoner med sclerose benytter sig i høj grad af alternativ be-handling som kosttilskud, akupunktur og urtemedicin for at få livet med den kroniske sygdom til at hænge sammen. Det viser en ny undersøgelse af sclerosepatienters brug af konventionel og alternativ behandling udført af forskere fra fem nordiske lande. Resultaterne er publiceret i de viden-skabelige tidsskrifter Scandinavian Journal of Public Health og Autoim-mune Diseases.

”Det viser sig, at patienterne typisk ikke bruger den alternative behandling til symptombehand-ling, men oftest som et forebyg-gende og styrkende element,” siger ErhvervsPhD-kandidat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Scleroseforeningen Lasse Skovgaard, der har været med til at lave spørgeskemaundersøgelserne blandt 3.800 mennesker med sclerose i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Undersøgelsen viser, at blandt de sclerosepatienter, der bruger alternativ behandling, er der en markant større andel af højtud-dannede, højtlønnede og af yngre kvinder.

”Nogle kritikere har den opfattelse, at når alternativ behand-ling er så populært, er det fordi det appellerer til godtroende og uvidende mennesker, der søger en mirakuløs helbredelse. Men vores resultater peger på, at det faktisk primært er det veluddan-nede segment, der bruger alternativ behandling. Og at de bruger det som en del af en livsstil,” siger Lasse Skovgaard.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Celler der øger fedtforbrændingen fundet i menneskerTidligere har man ment, at det brune fedtvæv i nakkeregionen hos voksne mennesker kun består af såkaldte brite fedtceller, som ikke omsætter nær så meget energi som de klassiske brune fedtceller. Men nu har forskere fra Rigshospitalet som de første i verden vist, at voksne også har de klassiske brune fedtceller.

”Kan vi finde ud af, hvordan vi aktiverer det brune fedt hos overvægtige mennesker, kan vi fremme et vægttab og dermed forhåbentlig forebygge en række sygdomme som fx diabetes,” siger post.doc. Camilla Scheele fra Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet.

Brunt fedt findes almindeligvis hos nyfødte børn, og forskere har i flere tidligere forsøg forgæves forsøgt at finde det i voksne. Det er altså sket nu.

I dette forsøg er det desuden lykkes forskerne at isolere brune fedtstamceller fra nakkeregionen, som dermed kan dyrkes og studeres yderligere.

”Ved at isolere cellerne på en måde, så de kan bevare deres egenskaber, kan vi bruge dem som model. Derved kan vi teste, hvordan vi kan aktivere dem, så de bruger deres energi. Vi ved fx, at de aktiveres ved kulde – så signalerer hjernen til cellerne, som så begynder at skabe varme, og dermed forbrænder de fedt og sukker. I praksis er det at blive kølet ned dog ikke en så rar måde at tabe sig på, så vi tester nu, hvordan de brune fedtceller reagerer på forskellige hormoner, der måske kan aktivere dem til at forbrænde,” siger Camilla Scheele.

Kilde: Rigshospitalet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

14

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Snorken er lyde fra vibrationer i det bløde væv i svælget. Svælget strækker sig fra den bageste del af næsehulen ned til strubehovedet. Hvis der er for snævert i svælget, opstår der hvirvelstrømninger i luftstrømmen, når man trækker vejret, og disse får vævet til at vibrere.

Det er fortrinsvis mænd, der snorker, selv om kvinderne også gør det. Overvægt, som blive mere og mere udbredt, øger risikoen for snorken. Det skyldes, at fedtvævet dels sætter sig på halsens yderside og dels imellem svælgets muskler, således at svælgets diameter mindskes. Derudover sker der det, at muskler og væv i svælget slapper af, når man sover. Når ind-åndings- og udåndingsluft så passerer det slappe væv, dannes der vibrationer, der høres som snorken.

Almindeligt forekommende snorken skal dog ikke forveks-les med søvnapnø, som førende søvnforskere mener, berører omkring 100.000 danskere. Søvnapnø er en sygdom, der gør, at man under søvnen pludselig holder op med at trække vejret i perioder på 10 - 15 sekunder, indtil hjernens forsvarsme-kanisme sætter ind og får kroppen til at snappe efter vejret. Søvnapnø er således en yderst alvorlig sygdom, der bør give al mulig grund til bekymring. Almindelig snorken og søvnapnø er altså slet ikke er det samme.

Snorken kan forværres af mange årsagerHvis man snorker om natten, men i øvrigt føler sig frisk og udhvilet om dagen, er der næppe tale om andet end normal

Snorken er meget udbredt- men kan let afhjælpesSnorken er et stort problem for rigtigt mange mennesker. Undersøgelser viser, at omkring 60 % af mændene og 40 % af kvinderne mellem 40 og 65 år snorker. Snorken er således temmelig udbredt og selv om det ikke er et problem for den enkelte, der sover fra det hele, så kan det være temmelig generende for partneren. Den gode nyhed er, at man sagtens selv kan afhjælpe problemet, så luftgennemstrømningen i svælget forbedres.

snorken. Det er da også almindeligt accepteret, at regelmæssig snorken ikke påvirker helbredet. Men derfor kan det selvfølge-lig sagtens være rigtigt irriterende alligevel.

Snorken forværres som nævnt af fedme – især når man ligger helt ned og sover – og en række andre faktorer, som fx indtagelse af alkohol. Hvis man har drukket alkohol, påvirkes luftvejscenteret i hjernen, halsmusklerne slapper mere af, således at vævet i halsen svulmer op. Også beroligende- og so-vemedicin kan påvirke, men kun så længe man har medicinen i kroppen. Undersøgelser har endvidere vist, at snorken er dob-belt så udbredt blandt rygere som hos ikke-rygere. I ekstreme tilfælde af snorken kan lyden sammenlignes med lyden af en dieselmotor eller en gøende hund.

Man kan også snorke af forbigående årsager som fysisk træthed: Efter en langvarig fysisk anstrengelse, hvor man er mere træt end normalt, opstår der ofte muskelspændinger bl.a. i nakkemusklerne, som igen kan gøre, at man snorker. Alle de nævnte faktorer kan man gøre noget ved, men ikke nødvendigvis med hurtig effekt.

En her-og-nu løsning med øjeblikkelig virkningDer er til gengæld flere andre muligheder for at blive snorke-problemet kvit. Man kan få en såkaldt mundskinne, anvende en speciel hovedpude, få akupunktur, bruge næseklemme eller man kan anvende næse- eller mundspray, der har øjeblikkelig virkning.

Et af midlerne, der kan købes i håndkøb på apoteketet eller i Matas-butikkerne, er Snoreeze spray, der anvendes umid-delbart før sengetid. Produktet indeholder en blanding af na-turlige aktive ingredienser, som hæfter til svælget natten over. De aktive ingredienser er bl.a. pebermynteolie, som forbedrer luftgennemstrømningen, vitamin E og natrium hyaluronsyre, som fugter og strammer vævet, samt xanthangummi, som for-sigtigt smører vævet, hvilket forbedrer luftgennemstrømningen og hermed reducerer snorken.

Snoreeze findes også som Oral Strips, som man placerer i ganen og lader blive opløst i løbet af et minut. I begge tilfælde reduceres de vibrationer, som forårsager snorken, og er god til de fleste snorkere, især hvis man har tendens til at snorke mere, når man ligger på ryggen. De aktive ingredienser i begge typer anti-snorke-middel frigives gradvist natten igen-nem og virker i op til otte timer. Producenten henviser til en undersøgelse, der dokumenterer, at så mange som 8 ud af 10 vil kunne hjælpes med Snoreeze, mens 5 ud af 10 vil være helt fri for problemet. Så sværere er det ikke.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Snorken bliver værre med årene

Som regel snorker man mest i den dybe søvn, når alle muskler er meget afslappede. Det betyder, at man oftest snorker midt eller sidst på natten. Derudover bliver snorken ofte værre med årene hos voksne. Forskerne formoder, at den topper omkring 40-60-års alderen.

Det kan være anstrengende at snorke også selv om man ikke vågner af det, men af at blive puffet til og vækket flere gange hver nat af sin partner, som ikke kan sove, fordi man snorker.

75-årige Lissy Holtegaard har været plaget af vejrtræknings-problemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, lige så længe hun kan huske. Samtidig har hun ofte været ramt af in-fl uenza og forkølelser. Særlig efter at være fl yttet til en ny bo-lig med dårligt indeklima oplevede hun tiltagende astmatiske reaktioner og blev hyppigere syg. Nordsjællænderen afskrev hurtigt enhver forventning om, at der kunne gøres noget for at afhjælpe generne.– En dag læste jeg dog en ugebladsartikel, der fi k mig til at spærre øjnene op. Teksten handlede om, hvordan man med en danskproduceret luftrenser kan afhjælpe vejrtrækningsproble-mer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og fl ere fortalte i artiklen om, hvordan de var blevet symptomfri efter at have an-skaff et sig produktet. Det lød næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre ringede jeg straks til forhandleren AIR-TECH, beretter pensionisten, der efterfølgende valgte at an-skaff e sig en luftrenser af den type, som var nævnt i artiklen. Den hedder Jimco MAC 500, er på størrelse med en skotøjsæske og koster godt 3.500 kr. ekskl. moms.

Luftvejsproblemer næsten forsvundetDet viste sig hurtigt, at luftrenseren gjorde en forskel. – Siden jeg købte min luftrenser, har jeg fået det markant bedre. Birke-pollenallergien, der plejede at ødelægge hele forårsmåneder for mig, forsvandt næsten helt. Min luftrenser kører i døgndrift, når der er mange pollen i luften, eller når der er optakt til sygdom. Luftvejsproblemerne er nærmest væk, og det samme gælder re-aktioner i form af kløe, udslæt og snotnæse. Øjnene løber heller ikke længere i vand, forklarer Lissy Holtegaard.Nordsjællænderen oplevede en markant forværring, da hun un-der en ferie måtte undvære sin luftrenser. – Jeg blev ramt af in-fl uenza og fi k det rigtig skidt. Da jeg kan mærke kolossal forskel i min livskvalitet med luftrenseren kørende, vil jeg fremover altid medbringe den på ferier, siger hun.

Bakterier og mikroorganismer dræbesHos AIR-TECH, hvor Lissy Hol-tegaard købte sin luftrenser, forklarer direktør Kirsten Lar-sen, at produktet ved hjælp af ultraviolet lys forbrænder bak-terier og svamp i luften.– Lissy har fået det bedre, fordi hendes luftrenser eliminerer bl.a. skimmel og pollen. Når mikroorganismer dræbes, forebygger man også vejrtrækningsproblemer. Det er særlig væsentligt i ef-teråret og om vinteren, hvor man opholder sig mindre i den friske luft og dermed er mere udsat, siger hun. Direktøren fortæller, at luftrenserens såkaldte UV-C-teknologi er patenteret af Rudkø-bing-virksomheden Jimco A/S, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes bredt i både ind- og udland.– Jimco MAC 500 har mange anvendelsesmuligheder. Ud over at skabe et bedre indeklima fj erner produktet lugtgener og for-længer især økologiske fødevarers holdbarhed. Det kan alt sam-men lade sig gøre, fordi luftrenseren reducerer koncentrationen af bakterier og svamp ved at dræbe over 99,9 % af mikroorga-nismerne i den luft, der passerer igennem, lyder det fra Kirsten Larsen. Hun oplyser, at MAC 500 også benyttes af private til at fj erne lugtgener fra bl.a. cigaretrøg, mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre. Desuden anven-des den professionelt i fx supermarkeder, storkøkkener og linn-eddepoter samt på sygehuse og plejehjem.Ifølge danske og udenlandske laboratorietests modvirker luft-renseren også infektioner og smitteoverførende vira. – Ud over at undgå luftvejsproblemer og allergi er jeg generelt mindre syg i dag end tidligere. Luftsterilisation giver uden tvivl et sundere og raskere liv, og jeg tilskriver luftrenseren æren for, at jeg har fået det meget bedre, slutter Lissy Holtegaard.Læs mere om luftrenseren Jimco MAC 500 på www.air-tech.dk

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500• Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL• Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning• Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

Lissy Holtegaard

Luftrenser befriede Lissy fra allergienLissy Holtegaard fra Humlebæk døjede igennem en længere årrække med vejrtrækningsproblemer på grund af pollenallergi. Hun forventede at skulle leve med symptomerne for altid - indtil en luftrenser ændrede hendes liv.

Ring til Kirstenpå telefon 4051 9933

og hør nærmere !• Tilsluttes stikkontakt

ANNONCE

16 TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

I Danmark foretages der cirka 2.000 amputationer om året, og langt de fleste er ben-amputationer. Men i realiteten kan der være tale om alle typer kropsdele. 85 procent af amputatio-nerne skyldes sygdom, 15 procent ulykker eller en medfødte deformitet.

Tonny Ploug, der er næstformand for Amputationskredsen, AK, siger:

”Kredsløbsforstyrrelser og blodpropper i benene er langt den største årsag til alle amputationer, og især gruppen af menne-sker med diabetes er hårdt ramt. Det overordnede formål med en amputation er stadig det rent funktionelle, altså det at en protese kan gøre et menneske selvhjulpent. Det skal ses i lyset af, at gennemsnitsalderen for en amputation er 72 år. Vi har altså med en ældre person at gøre, og her er inaktivitet slet ikke godt.”

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det…Men med den moderne teknologi vinder det kosmetiske stadig mere indpas.

Nutidens proteser er både funktionelle og kosmetiskeTeknologien stormer frem til glæde og gavn for mennesker, der måske har været igennem en amputation eller er født med en deformitet. For i dag kan alle ydre, beskadigede kropsdele erstattes med kunstige kopier, der enten ligner på en prik eller betyder, at man et langt stykke hen ad vejen bevarer sin førlighed.

Sahva, som er den store spiller på det danske marked, når det gælder kropbårne hjælpemidler, kan således berette om en stor og stigende efterspørgsel på proteser fremstillet af silikone. I Sahva har man valgt at prioritere silikone højt de senere år. Dels er der flere, der gerne vil have proteser i materialet, men interessen skyldes også silikonens mange egenskaber.

Bandagist hos Sahva, Christer Levin, siger:”Silikone er et materiale, som bliver brugt mere og mere til

proteser og bandager. Det lugter ikke, bliver ikke gammelt, er godt for huden og kan formes og bearbejdes til produkter, der matcher brugerens hudfarve, åretegninger, facon og struktur. Silikone er et materiale, der er lavet af en gruppe kunststoffer, de såkaldte siliciumholdige polymerer, der er bestandige overfor kemiske påvirkninger. Det er samtidig et meget blødt og hud-venligt materiale, hvorfor det er ideelt at bruge til proteser og bandager, der har direkte kontakt med huden.”

I dag er teknologien så langt fremme, at man kan lave over-gangene mellem protese og kropsdel så fine og tynde, at det både kan være svært at se, at der er tale om en kunstig legems-del, samtidig med at den ikke generer brugeren overhovedet.

I sit arbejde som bandagist, er det Christer Levins opgave, at lave en gipsafstøbning af stumpen og den legemsdel, der er be-varet. Det er muligt at lave silikoneproteser til en stump, når blot den er mindst to centimeter lang. Når der er lavet en afstøbning af den bevarede legemsdel, bliver den brugt som model til den endelige facon og størrelse på protesen – og farverne fordeles og mikses i silikonen, så fregner, blodårer og negle tydeligt træ-der frem. Eksempelvis bliver neglene på fingre og tæer lavet i en hård silikone, der sagtens kan lakeres. Og fødder kan formes efter brugerens sko og hælhøjder – mens fingre blive lavet, så ringene stadig passer.

Smed krykkerneChrister Levin siger:

”Mange brugere oplever – alene på grund af silikonen – at blive meget bedre til at gå eller arbejde. Blandt de gode ek-sempler er en dame, der manglede den forreste del af begge fødder, og som gik med traditionelle proteser og krykker. Hun fik i stedet to fødder i silikone, og kombinationen af materiale og pasform betød, at hun dels kunne smide krykkerne, og dels kunne begynde at gå i helt almindelige sko.”

Tonny Ploug fra Amputationskredsen siger:”Selvom det funktionelle stadig kommer i første række, kan

jeg godt se fordele ved proteser i silikone. Jeg er selv ben-am-puteret, og tager tingene som de er – også dengang for nogle år siden, da jeg var på ferie i Sverige og på en varm sommerdag

”Silikone er et materiale, som bliver brugt mere og mere til prote-ser og bandager. Det lugter ikke, bliver ikke gammelt, er godt for huden og kan formes og bearbejdes til produkter, der matcher brugerens hudfarve, åretegninger, facon og struktur,” siger ban-dagist hos Sahva, Christer Levin.

Fødder og ben er udsatte

95 % af amputationer udført på indlagte patienter foretages på fod eller ben og er i 85 % af tilfældene nødvendiggjort af kredsløbsforstyrrelser og diabetes. De fleste af disse patienter er mellem 65 og 85 år. Men amputation foretages også på grund af ulykkestilfælde eller kræft, og sjældnere på grund af medfødte deformiteter.

Kilde. Netdoktor.

17

Er du – eller én du holder af – afhængig af medicin eller alkohol?

Intensiv behandling efter Minnesota modellen har gennem 20 år hjulpet titusinder

ud af deres afhængighed. Vi kan også hjælpe dig.

Døgnbehandling • Familiebehandling

Rådgivning og konsulentbesøg er gratis og sker

anonymt

Døgntelefon 70 20 40 80

Vore centre råder over landets højeste faglige ekspertise. Vi har egne:

• læger • psykiatere • psykologer • sygeplejersker • socialrådgivere • uddannede rådgivere www.tjele.com

Er du - eller én du holder af - afhængig af medicin eller alkohol?”Drikker jeg for meget? Det spørgsmål, har mange stillet sig selv.

Du drikker for meget, hvis nogen bliver kede af dit forbrug: din familie, kollegaer, arbejdsgiver - eller din egen krop og psyke!

Alkoholafhængighed har i over 50 år figureret i WHOs internationalt anvendte klassi-fikation af sygdomme, men for mange er det svært at se alkoholisme som en sygdom. Ofte betragtes det som en personlig svaghed ikke at have kontrol med sit alkoholfor-brug. Alkoholisme er karakteriseret ved kontroltab. En afhængig drikker ikke nødven-digvis hele tiden, men har svært ved at stoppe, når den første genstand er drukket.

At alkoholisme er en sygdom, betyder ikke, at man kan læne sig tilbage og lade stå til. Enhver har et ansvar for at gøre noget selv – først når man påtager sig det ansvar forsvinder skylden, skammen, det lave selvværd og den dårlige livskvalitet.

Alkoholikeren har brug for hjælp til at holde op med at drikke – og især til ikke at begynde igen. Men erkendelsen af at have brug for hjælp er svær. Her træder forsvarsmekanismen benægtelse ind. Samtidig med forklaringerne og undskyldningerne, fortsætter drikkeriet, konsekvenserne bliver flere og flere, og både alkoholikeren og de pårørende bliver mere og mere ulykkelige og frustrerede.

Alkoholisme er en kronisk lidelse, der medfører massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Helt grundlæggende skal man erkende, at en alkoholiker aldrig kommer til at drikke alkohol igen. Hvis han/hun genoptager drikkeriet fortsætter sygdommens udvikling. Kun ved at holde helt op med at drikke, kan alkoholikeren få et godt, værdigt og helt liv.

I alkoholbehandlingen, arbejdes der i reglen ud fra den grundtanke, at alle kan ændre uhensigtsmæssig adfærd ved at arbejde med tanker, følelser og handlemønstre. Gennem samtaler, terapi, undervisning og fællesskabet med ligesindede erhverver den afhængige sig et sæt nye redskaber til livet uden stemningsændrende midler.

Så hvis du føler, at du må svare ja på det indledende spørgsmål: Vid at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.”

Er du – eller én du holder af – afhængig af medicin eller alkohol?

Intensiv behandling efter Minnesota modellen har gennem 20 år hjulpet titusinder

ud af deres afhængighed. Vi kan også hjælpe dig.

Døgnbehandling • Familiebehandling

Rådgivning og konsulentbesøg er gratis og sker

anonymt

Døgntelefon 70 20 40 80

Vore centre råder over landets højeste faglige ekspertise. Vi har egne:

• læger • psykiatere • psykologer • sygeplejersker • socialrådgivere • uddannede rådgivere www.tjele.com

TEMA

tog korte bukser på. Uagtet at jeg havde en tydelig protese. Det vakte nærmest opstand hos omgivelserne, så jeg forstår da godt, at eksempelvis en yngre kvinde eller en ung pige, som gerne vil gå med kjole, er glad for muligheden for en silikone-protese.”

Titanium skal bruges til proteserSom et nødvendigt alternativ til silikone, er benproteser et hundrede procent fremstillet af grundstoffet titanium ved at være en realitet. Titanium er nemlig eftertragtet til proteser og implantater, fordi kroppens væv er ganske modtageligt over for stoffet. Menneskeknogler vokser nemt sammen med titanium, og kroppens immunsystem accepterer som oftest dette frem-medlegeme som sit eget.

Som regel blandes nogle få procent aluminium eller vanadium sammen med titanen for at give legeringen den rigtige kon-sistens under udformningen, samt den rigtige styrke, når det er i brug. Så længe legeringen er stabil, er det helt ufarligt for kroppen. Men hvis legeringen begynder at korrodere, eller bitte små partikler løsner sig fra legeringen, kan det være giftigt eller kræftfremkaldende. Det sker meget sjældent, men er alligevel en risiko:

”Derfor ville det være en løsning, hvis man brugte 100 pro-cent ren titanium,” siger seniorforsker John Walmsley, der er tilknyttet den norske forskningsenhed SINTEF.

Her leder han stadig arbejdet med at udvikle en metode til at fremstille ren titan med særlige egenskaber, så det lader sig forme og dermed kan benyttes til proteser og implantater.

Computerstyret benproteseHøjteknologiske benproteser betyder allerede nu øget livskvali-tet for patienterne, eksempelvis en computerstyret benprotese,

I dag er teknologien så langt fremme, at man kan lave overgan-gene mellem protese og kropsdel så fine og tynde, at det både kan være svært at se, at der er tale om en kunstig legemsdel, samtidig med at den ikke generer brugeren overhovedet.

18 TEMA

der kan ‘lære’, hvordan brugeren går. Det betyder, at protesen så at sige overtager en stor del af den koordinering, som den ben amputerede tidligere skulle bruge masser af energi på at tænke over, og det betyder i sidste ende en højere livskvalitet for brugeren.

Det var den tyske virksomhed Otto Bock, der allerede i 1997 kom først med en computerstyret protese. Forud var gået næsten 10 års videreudvikling af en prototype, som den canadiske opfinder Kelly James stod bag. Protesen fra Otto Bock kom til at sætte helt nye standarder for benproteser, og i dag er der ca. 80-100 danskere, der har fået protesen - et C-leg. På verdensplan er der over 40.000 brugere.

Benprotesen består af et kegleformet hylster, som brugeren har sit lårben i. Hylsteret er monteret på det avancerede compu-terstyrede knæ-led, som igen er forbundet med et underben og endelig en kunstig fod.

Hylsteret er fremstillet i enten kulfiber, silikone eller termo-plast. Hvilket materiale, der vælges, afhænger af, hvor aktiv brugeren er.

For at gøre selve protesen så let og stærk som muligt, er den fremstillet af en blanding af titanium og aluminium, og det giver protesen et udseende, der sender tankerne hen på et robot-ben. Men der er ingen motor i protesen – det er brugerens egen muskelkraft, der flytter benet. Og en anden vigtig detalje er, at det er lydløst.

Dyr løsningBenprotesen er ikke noget billigt hjælpemiddel. Selve protesen, med mikroprocessor og kulfiberramme, koster cirka 300.000 kroner. Men dertil kommer omkostningerne til bandagisten, som sørger for, at protesen er indstillet og tilpasset helt perfekt til brugeren. Desuden er der stor forskel på, hvilken kunstig fod, patienten vælger. Selve foden alene kan koste op til 40.000 kroner. Det afhænger igen af, om brugeren er et ungt og aktivt menneske eller en ældre, knap så rørig person.

Som udgangspunkt er protesen indstillet til normal gang. Men ved hjælp af en fjernbetjening, som brugeren for eksempel kan have i lommen, er det muligt lynhurtigt at få protesen til at skifte til ‘cykel-indstilling’, hvor knæet skal have mulighed for at bevæge sig anderledes. Når brugeren så stiger af cyklen igen,

klikkes endnu engang på fjernbetjeningen, og protesen skifter tilbage til normal gang-indstilling. Har man glemt fjernbetjenin-gen derhjemme, kan man også skifte mellem protesens indstil-linger ved at trykke tre gange hurtigt efter hinanden med tåen.

For en ben-amputeret er det altså muligt at ‘hoppe’ på en cykel, uden at skulle igennem en kompliceret manøvre med at skrue på protesen, og uden at alle forbipasserende behøver at lægge mærke til det.

De mest avancerede af de computerstyrede proteser har mu-lighed for flere indstillinger, sådan at brugeren for eksempel kan skifte til ‘rulleskøjte-indstilling’ eller ‘golf-spiller-indstiling’.

Et C-Leg er stadig det mest brugte, men den seneste tek-nologi har nu også bragt såvel det såkaldte Power Knee og et Genium Leg på banen. Disse løsninger er en anelse mere avan-cerede end et Computer Leg – og de er også omkring 100.000 kroner dyrere.

Topatlet med to benproteserVed VM I atletik i Italien i 2011 blev den dengang 24-årige sydafrikanske Oscar Pistorius den første amputerede sprinter ved et verdensmesterskab i atletik. Han blev født uden lægben – den bageste og tyndeste af underbenets to knogler - og fik derfor amputeret den nederste del af begge ben, da han var 11 måneder gammel.

Alligevel har Pistorius foruden VM deltaget i både sommer-Ol i London 2012 og ved de paralympiske sommerlege samme sted og år. Bedrifter, der har givet ham tilnavnene ’Blade Runner’, ’De Paralympiske Leges Usain Bolt’ og ’Verdens hurtigste mand uden ben’.

Til daglig går Oscar Pistorius i nogle almindeligt udseende proteser, men når han skal løbe stærkt, tager han de specialde-signede kulfiber-proteser på. De er formet som et J og har ikke noget ankelled. Den manglende ankel gør, at Pistorius kommer langsomt ud af startblokken, men når han først er kommet op i fart, begynder proteserne at give pote, fordi de fjedrer:

Proteser overhaler raske ben”Proteserne er bygget af kulfiber, så de vejer meget lidt. Samti-dig er kulfiber meget elastisk, og i kombination med J-formen, får proteserne elastiske egenskaber. Når proteserne bliver bøjet tilpas meget, vil de derfor returnere næsten al den energi, der lægges i dem,” siger Uwe Kersting, der er lektor ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet.

Det gør det nemmere for Pistorius at holde en høj fart på de sidste 200 meter, men amerikanske forskere er kommet frem til, at proteserne set over hele løbet ikke giver ham en fordel. Det mener til gengæld Uwe Kersting, der for nylig sagde til Viden-skab.dk:

”Jeg tror helt sikkert på, at det er muligt at lave proteser, der er bedre end intakte ben til meget specifikke formål. De vil dog give nogle ulemper på andre områder i dagligdagen, men så kan man skifte proteser, afhængigt af hvilke planer man læg-ger for dagen. Vil man vinde 100-meter løbet, bruger man en anden, end hvis man bare vil gå på shoppingtur,” siger han.

Tiden går – heldigvis…

Før ca. 1900 var en amputation livsfarlig, og man søgte derfor at gennemføre operationer yderst hurtigt, dvs. på et par minut-ter. Amputationsstumpen var derfor af ringe kvalitet hos de få, der overlevede, og var oftest uegnet til proteseforsyning. I dag er operationstiden af mindre betydning, og man kan med omhyggelig operationsteknik skabe en bæredygtig stump. Men tidligere ansås indgrebet altså for at være den invaliderende afslutning på et fejlslagent behandlingsforløb.

Kilde: Den Store danske Encyklopædi.

”Mange brugere oplever – alene på grund af silikonen – at blive meget bedre til at gå eller arbejde,” siger Christer Levin.

19

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer.

Se behandlerliste på www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet tlf. 70 20 70 45

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

I landets forskellige kommuner, har hver enkelt af dem indgået aftale om levering af en række kropsbårne hjælpemidler. Det betyder, at man kan få sit kropsbårne hjælpemiddel leveret uden omkostninger, hvis man vælger at benytte kommunens leverandør. Dog vil der altid være en egenbetaling på ortopædisk fodtøj.

Den gældende Servicelov, som blev offentliggjort i juli 2012, siger i § 112 om hjælpemidler:

”Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktions-evne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.”

Men samtidig følges lovgivningen af en række forbehold. Her er de vigtigste:

år, vælger en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen anviser, ydes der et tilskud på indtil 5.607 kroner pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpas-ning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til hø-reapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør.

Regler om kropsbårne hjælpemidlerEt kropsbåret hjælpemiddel er et hjælpemiddel, der ikke kan genbruges af andre. Det kan for eksempel være en kompressionsstrømpe, et fodindlæg eller en protese. Nogle steder bruges betegnelsen personligt hjælpemiddel i stedet. Første gang der ansøges om støtte til et kropsbåret hjælpemiddel, skal der foreligge lægelige oplysninger.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Man kan få støtte til hjælpemidler ved varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.

Frit valg ved ekstrabetalingHvis en ansøger vælge en anden leveran-dør, end den som kommunen har udpeget, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, som kommunen kunne have erhvervet hjælpe-midlet til hos sin leverandør.

Hvis kommunen ikke har indgået en leverandøraftale, kan ansøgeren frit vælge leverandør. Støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler gælder dog ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Et eksempelSom eksempel på et meget udbredt kropsbåret hjælpemiddel, nemlig et høreapparat, virker Serviceloven i praksis sådan, at når en ansøger, der er fyldt 18

20 TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Selvom udtrykket ’en folkesygdom’ nærmest er lidt overrendt, er der for alvor noget om snakken, når det gælder ’ondt i ryggen’. I løbet af en to-ugers periode vil således hver tredje dansker få ondt i ryggen. Og sygdommen ses hyppigst hos kvinder og hyppigst i den erhversaktive alder.

Men selv med de mest avancerede undersøgelsesmetoder, for eksempel scanning, kan lægerne langt fra altid sige med sikkerhed, hvorfor ryggen gør ondt. Det skyldes, at ryggen og rygsøjlen består af et utal af forskellige væv, som alle i princip-pet kan overbelastes, gå i stykker og så gøre ondt.

Samtidig er der mange forskellige årsager til, at man kan få ondt i ryggen. Arv er af betydning, idet rygsmerter oftest ses i bestemte familier. Samtidig er ens arbejdsplads også af stor betydning, forstået på den måde, at hårdt fysisk arbejde med mange tunge løft, gentagne kropsvridninger, helkropsvibrationer og stillesiddende arbejde i længere tid alt sammen kan føre til ondt i ryggen.

Den fysiske kondition er derfor af stor betydning. Såvel overvægt som svage muskler kan give anledning til, at man får ondt i ryggen. For eksempel vil en overvægtig person med svage bug- og rygmuskler samt et arbejde, der involverer mange tunge løft, med stor sandsynlighed få ondt i ryggen. Mange typer ryglidelser

Ondt i ryggen dækker over smerter, ømhed, stivhed eller ubehag i ryggen. Og sygdommen har mange forskellige navne, typisk hold i ryggen, lumbago, iskias, myoser, slidgigt, skæv ryg, lige ryg, hekseskud, diskusprolaps og knogleskørhed.

Ja, der popper masser af forskellige betegnelser op, når vi taler ondt i ryggen.

Heldigvis er det sådan, at de fleste tilfælde med ondt i ryggen forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Ved det første tilfælde af rygsmerter ses en bedring hos 50 % inden tre uger og 90 % inden 12 uger, uanset hvad man gør. Derfor er det vigtigt for eksperterne, at understrege, at det ikke i sig selv er farligt at have ondt i ryggen og et arbejde kun skader i ganske få tilfælde.

Bandagist Annette Langborg Hansen, som arbejder med alle former for korsetter hos firmaet Sahva, siger:

”Vore tiders livsstil med stillesiddende arbejde og ikke mindst for lidt motion og for megen overvægt, betyder at stadig flere får ondt i ryggen. Der kan for eksempel også være tale om en håndværker med slitage i ryg og lænd. Generelle lændesmerter rammer typisk overvægtige eller folk, som står og går meget i et langt liv og glemmer at træne deres ryg.

Alligevel sælger vi ikke flere korsetter end hidtil, fordi der

Når ryggen har brug for støtteFolkesygdommen ’ondt i ryggen’, som videnskabeligt set er et vidt begreb, giver travlhed hos såvel læger som bandagister. Sidstnævnte, fordi den bedste løsning på de ulidelige smerter ofte er et korset.

Hver 5. dansker har rygproblemer

I en undersøgelse om sundhed og sygelighed i Danmark foretaget af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi viste det sig, at 45 % af befolkningen havde oplevet smerter eller ubehag i bevægeapparatet inden for de sidste 14 dage og at halvdelen af disse personer havde haft smerter i ryg og lænd. Det vil sige, at i gennemsnit har hver femte voksne person i Danmark haft ondt i ryggen på et tidspunkt indenfor de sidste 14 dage.

Kilde: Sundhedsguiden.

Foto

: Sah

va.

”Vi bliver aktuelle der, hvor operation og medicin ikke længere rækker. For da alle er enige om, at det er usundt at tage smer-testillende medicin i hele sit liv, er et korset en god og brugbar løsning, som ofte lindrer smerterne,” siger bandagist Annette Langborg Hansen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Ondt i ryggen dækker over smerter, ømhed, stivhed eller ubehag i ryggen. Og sygdommen har mange forskellige navne, typisk hold i ryggen, lumbago, iskias, myoser, slidgigt, skæv ryg, lige ryg, hekseskud, diskusprolaps og knogleskørhed.

21

Sveder du for meget?Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i arm-huler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine dag lige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under ar-mene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS

Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

TEMA

heldigvis er en stigende bevidsthed om at passe på sin krop og sit helbred. Det har betydet, at flere og flere får øjnene op for, at man kan gøre noget selv.”

Når alt er prøvetHun fortsætter:

”Vi bliver aktuelle der, hvor operation og medicin ikke længere rækker. For da alle er enige om, at det er usundt at tage smertestillende medicin i hele sit liv, er et korset en god og brugbar løsning, som ofte lindrer smerterne.”

Hos Sahva fremstiller og tilpasser man mange forskellige typer korsetter. Korsetter fremstilles både i hård plast og i tekstil, altså stof. Et eksempel på et rigid korset er et såkaldt behandlingskorset, som typisk bruges til folk med lidelsen idiopatisk skoliose. Skoliose betyder ’krumning af rygsøjlen’ og medfører, at rygsøjlen bliver skæv: Enten S-formet eller C-formet.

Skæv rygHvert år bliver 300 nye tilfælde af idiopatisk skoliose opdaget. Og af uforklarlige grunde er 80 procent af skoliosepatienterne piger i teenagealderen. Ingen har endnu kunnet opklare, hvor ryglidelsen kommer fra. Men den rammer altså typisk piger i puberteten, og hvis den ikke bliver opdaget i tide, kan ryg-gen blive så skæv, at en operation, der låser rygsøjlen, er den eneste udvej.

De fleste skolioser udgør dog i sig selv ingen sundhedsmæs-sig risiko, men uden behandling kan de udvikle sig til meget store pukler og give stærke rygsmerter.

”De fleste skoliosepatienter kommer derfor i korsetbe-handling. De skal enten gå med et ”bostonkorset” 23 timer i døgnet eller sove med et ”providencekorset” om natten. Et korset til skoliosepatienter skal sørge for, at rygskævheden ikke forværres, mens patienten vokser. Enkelte patienter oplever faktisk, at ryggen retter sig lidt op, men det er ikke noget, vi kan garantere,” siger Annette Langborg Hansen.

Det lette valgSahvas korsetfremstilling tager også sigte på mennesker med neurologiske sygdomme som muskelsvind og rygmarvsbrok. I det sidste tilfælde er patientgruppen ofte ældre mennesker, og støttekorsettet er fremstillet i stof.

Men der er vel også ulemper ved et korset?”Nutidens korsetter er ikke, som mange måske tror, tunge

og stive. Til gengæld er det en udbredt gene, at et korset kan virke ubehageligt varmt, ligesom korsettet giver flere proble-mer ved tilpasning og dermed rimelig velvære hos overvægtige mennesker. Endelig er der nogle, som taler om det kosmetiske. Men hertil må man sige, at hvis man ikke gør noget, altså i dette tilfælde bruger et korset, står valget mellem udseende og smerter. Og så er de fleste ikke i tvivl om, hvad de skal vælge,” slutter Annette Langborg Hansen.

Forebyg rygproblemer

Rygproblemer kan for en stor del forebygges ved regelmæssig fysisk aktivitet og motion livet igennem. Lige så vigtigt er det, at have hensigtsmæssige bevægelsesvaner, samt at undgå usunde belastninger i arbejds-, fritids-, og idrætslivet. En rask spadsere-tur om dagen på 30 minutter har en god generel forebyggende effekt. Har man akut ondt eller gentagne gange haft ondt i ryg-gen, er det en god ide at lade sig undersøge af sin kiropraktor eller læge, således at eventuelle forstyrrelser i ryggens funktion og bevægelighed behandles.

Kilde. Sundhedsguiden.

Hvert år bliver 300 nye tilfælde af idiopatisk skoliose opdaget, of-test hos piger i teenagealderen. De fleste skoliosepatienter kom-mer derfor i korsetbehandling. Hvis ikke det bliver opdaget i tide, kan ryggen blive så skæv, at en operation, der låser rygsøjlen, er den eneste udvej.

Foto: Sahva.

22 TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Foden er hele basen, som bærer kroppen. Så hvis den ikke er i orden, går det galt. Hvis man ser på det stykvist og delt, er foden et kropssegment for sig selv. Men den sidder på anklen, som sidder på benet, som sidder på kroppen, som styres af hjernen. Foden i sin funktion, i sin træning og sine sygdomme er derfor ikke bare et segment, den er lige så meget en del af helheden, og det må man ikke glemme.”

Morten Simonsen er oprindelig udannet som bandagist, men har i de senere år arbejdet i Skomageriet på Bandagist-Centret i Risskov. Forinden havde han taget en tillægsuddan-nelse i ortopædiske sko, fordi der ikke længere findes nogen egentlig grunduddannelse som ortopædskomager. Udannel-sen blev nedlagt for ikke så mange år siden.

En uddøende race?”Derfor har jeg og andre interesserede i stor ustrækning måttet benytte os af intern oplæring. Det synes jeg er et stort problem, også fordi mange ortopædiske skomagere er på vej på pension. Og det tilmed i en tid, hvor patientklientellet ikke bliver mindre, snarere tværtimod.

Er der i tilfældet dårlige fødder tale om en følge af moderne livsstil?

”Langt hen ad vejen er svaret et stort ja. Man kan bare se til urfolket, hvor der kun eksisterer få skavanker på fødderne. Det er helt modsat med de industrialiserede lande , hvor øn-

sket om sidste nye mode ofte ender i et valg af dårligt fodtøj, i alt fald set med en ortopædskomagers øjne. Dette fodtøj går tillige på en hård bund af asfalterede veje og cementgulve med et tyndt lag linoleum ovenpå. Fancy fodtøj bliver det jo kaldt, men jeg er ikke bange for at sige, at det ofte er elendigt ud over alle grænser.”

En udbredt skade ved brugen af forkerte sko er knystdan-nelser typisk forårsaget af smalt fodtøj, hvor storetåen presses ind mod ind mod de andre tæer, og der herefter opstår en knyste: Den gene ses typisk hos kvinder. Og det er i det hele

taget tankevækkende, at det kun er ganske få fodproble-mer, som skyldes egentlige sygdomme. Hovedparten af problemerne opstår i kølvandet på den moderne livsstil.

Da Morten Simonsen star-tede i Skomageriet for seks år siden, blev der i hans firma ikke fremstillet nær så mange ortopædiske sko, som i dag – faktisk er der nærmest tale om en fordobling set i forhold til dengang:

”Jeg taler kun for mig selv og firmaet, der dog er det stør-ste på området sammen med Sahva. Vi har 12 afdelinger i Jylland og over 2.000 kunder i kartoteket. Men den mar-kante stigning kan have mange årsager. Udover forkert valg af fodtøj er der også faktorer som skiftende tilskudsordninger i de forskellige kommuner og at der hele tiden kommer nye produk-ter til. Senest ser vi nu et semi ortopædisk fodtøj, der kan klare et afgrænset problem som eksempelvis en bred forfod.

Skoen trykker i velfærdsdanmarkOg det rent bogstaveligt. For samtidig med at stadig flere får dårlige fødder, fordi de – ofte i modens hellige navn – bruger helt forkerte sko, er det nu flere år siden, at en egentlig grunduddannelse som ortopædskoma-ger blev nedlagt. Men midt i dette kaos fandt RASK Magasinet heldigvis en skomager, som bliver ved sin læst, nemlig Morten Simonsen.

Foto

: Ban

dagi

st-C

entr

et.

Klumpfod

Klumpfod er en medfødt deformitet af foden. Lidelsen rammer 1 ud af 1.000 nyfødte, hvoraf forekomsten hos drenge er dobbelt så hyppig.

Klumpfod behandles i dag ofte med Ponseti-metoden, som består i, at foden manipuleres ved gipsninger hver 7. dag fra barnet er cirka en uge gammelt.

Når foden har opnået tilstrækkelig korrektion, behandles der med Ponseti-skinne frem til cirka 4-års alderen. En færdigbehandlet fod fungerer oftest uden mén og gener. Men når man når fodtøjsalderen, kræver det en dygtig og præcis indsats af den ortopædiske skomager.

Morten Simonsen er oprindelig udannet som bandagist, men har i de senere år arbejdet i Sko-mageriet på Bandagist-Centret i Risskov. Da Morten Simonsen startede i Skomageriet for seks år siden, blev der i hans firma ikke fremstillet nær så mange ortopædiske sko, som i dag – faktisk er der nærmest tale om en fordobling set i forhold til dengang.

23

Du fi nder alt til sygepleje på hardam-shop.dk

Nemt at handle

Hurtig levering og høj service

Også direkte salg til private

NY WEBSHOP

Måbjerg Skolevej 48 ∙ 7500 Holstebro ∙ Tlf. 9742 3233 ∙ post@hardam.dkwww.hardam.dk ∙ www.hardam-shop.dk

tornvig.co

TEMA

Den diabetiske fodHvilke type lidelser i foden er det, som ofte vil ende med bru-gen af en ortopædisk sko?

”En meget stor gruppe er diabetikere både med og uden amputationer. Her taler vi om diabetisk neuropati, også kaldet diabetisk nervesygdom. Det er en senkomplikation til sukker-sygen og skyldes en skade på nerverne udenfor det centrale nervesystem. Hyppigst rammer det nerver i fødder og ben, så neuropati er en stor risikofaktor for udvikling af fodsår og for amputationer. Alligevel er der Ikke så mange amputatio-ner som tidligere, og i dag er man også i stand til at udskyde amputation. Og så bliver der jo for alvor brug for en ortopæ-disk sko. Andre sygdomme, som ofte vil gøre det nødvendig med en specialfremstillet sko, er affødt af gigt, som kan give vanskabte fødder, hvor det ofte ses, at knogler træder frem de mærkeligste steder på foden. Og som allerede nævnt har vi mange kunder med knyster og bred forfod, ligesom en fejl-stilling i foden, som betyder at hælen ’vælter’, også er meget set.”

3D-scanningHvordan er arbejdsprocessen ved fremstillingen af en ortopæ-disk sko?

”Først identificeres problemet, der godt kan skyldes skjulte fejl, så ubehaget i foden i virkeligheden stammer andre steder fra, end man umiddelbart tror. Derefter tages der mål og foretages en afbildning af foden. I dag bruges såvel 2- som 3D-afbildning af foden, som danner grundlag for et aftryk i kunstgips. Endelig træffes valget, hvorvidt det skal være hel eller semi ortopædi, der skal på læsten, altså træskabelonen, der i øvrigt også kan være lavet af kunststof.”

Fordelen ved ortopædiske sko er bedre gang og mindre eller ingen smerter. Er der overhovedet nogle gener, eksem-pelvis et ’klodset’ udseende på skoen?

”Som ortopædskomager går jeg mere op i funktion end udseende ud fra devisen, at kunderne henvender sig, fordi de virkelig har ondt. Jeg nedtoner derfor i første omgang det kosmetisk til fordel for det funktionelle, når det første par sko skal fremstilles. Og når de ønskede funktioner herefter forhåbentlig er opnået, kan kunden og skomageren arbejde videre med det kosmetiske – dog uden at gå på kompromis med funktionerne. Men der kommer dog stadig flere vari-anter indenfor ortopædiske sko, der også i stigende omfang tilgodeser det kosmetiske. Det er jo nok vigtigt, især hos de unge, men hovedparten af vores kunder er trods alt ældre mennesker,” slutter Morten Simonsen.

Diabetes og amputation

Diabetes er i dag den hyppigste årsag til amputation. Derfor er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på forandringer i kroppen, som man eventuelt oplever. Som diabetiker skal man være ekstra opmærksom på sine fødders tilstand, da de ofte har nedsat blodforsyning og følelse. Det kan resultere i skader og sår og i yderste konsekvens amputation.

24 TEMA

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

De seneste mange års tal for danske blinde og stærkt svagsynede på arbejdsmarkedet er ikke opmuntrende læsning. I dag har kun omkring 12 % af Dansk Blindesamfunds 9.500 medlemmer et arbejde, der kan forsørge dem fuldt ud. Samtidig modtager 70 % af medlemmerne mellem 18 og 65 år førtidspension. Denne statistik gør suverænt blinde og stærkt svagsynede til den gruppe af alle handicapgrupper, som har sværest ved at finde arbejde.

Fordommene trivesEn ny repræsentativ undersøgelse foretaget for Dansk Blindesam-fund med over 1.020 respondenter i alderen 20-80 år viser, at en af de væsentligste årsager til, at synshandicappede ikke kan kom-me ud på arbejdsmarkedet, er de mange fordomme, de bliver mødt med, når de forsøger at få en fod indenfor. Undersøgelsen viser nemlig, at danskerne generelt er uvidende og fordomsfulde om synshandicappede personers formåen og kunnen på arbejds-markedet. Mere end hver tredje dansker er således skeptisk over for at få en synshandicappet person som kollega.

”Der er mange fordomme og megen modvilje mod at ansætte blinde eller stærkt svagsynede, fordi mange har den holdning, at vi synshandicappede ikke kan magte udfordringerne,” siger for-mand for Dansk Blindesamfund, Thorkild Olesen, og fortsætter: ”Mange har nogle skæve forestillinger om, at synshandicappede fx skal følges på toilettet, eller at vi bedst kan varetage jobs inden for musiske fag, hvilket er helt forkert. Synshandicappede er lige så forskellige som alle andre mennesker og kan sagtens varetage jobs inden for fx undervisning og forskning, selvom det kræver en masse læse- og skrivearbejde. Men takket være udviklingen af teknologiske hjælpemidler er det ikke noget problem i dag.”

Synshandicappede vil ud på arbejdsmarkedet– men fordommene står i vejen

Blinde og stærkt svagsynede er den handicapgruppe, som har sværest ved at finde arbejde, til trods for at de har et stort ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet. En ny undersøgelse viser, at fordomme er en væsentlig årsag til den manglende beskæftigelse. Dansk Blindesamfund, som er landsforening for blinde og svagsynede i Danmark, ønsker nu at gøre op med uvidenheden og fordommene, blandt andet ved at samle viden og eksper-tise på området i et nationalt ressourcecenter.

Undersøgelsen viser ligeledes, at mere end hver tredje dan-sker mener, at synshandicappede personer ikke er i stand til at varetage deres job på samme arbejdsvilkår som deres kolleger i samme jobfunktion.

Det kan lade sig gøreLars Kjær Hansen mistede sit syn som 15-årig og er en af dem,

som har formået at skabe sig en erhvervskarriere på samme arbejdsvilkår som sine kolleger – på trods af fordommene. Lars Kjær Hansen har en uddannelse inden for international markeds-økonomi og markedsføring, en HD i afsætningsøkonomi samt uddannelse i både coaching og change management og er i dag ansat på femte år hos Tryg Forsikring – p.t. i en stilling som lederudviklingskonsulent, men på trods af det hænger fordom-mene stadig ved.

”Selv efter fem år hos Tryg møder jeg stadig mange, som ikke kan forstå, at jeg har den faglighed, jeg har, og kan udføre det arbejde, jeg sidder med. De tror ofte, at jeg sidder og passer telefonen. Så der er helt klart udfordringer ved at være blind på en arbejdsplads. Og fordomme, manglende viden og usikkerhed spiller en stor rolle, både når man søger job, og når man er i arbejde,” siger Lars Kjær Hansen.

Løsningen er til at få øje påLøsningen på problemet behøver ikke være langt væk. Ifølge

Thorkild Olesen vil det være en stor hjælp, hvis man samler viden og ekspertise om synshandicappedes muligheder på arbejdsmar-kedet ét sted: ”Et nationalt ressourcecenter vil sikre en målrettet specialrådgivning af blinde børn, unge og voksne i uddannelses-

Blinde og stærkt svagsynede i Danmark

Man anslår, at blinde og stærkt svagsynede udgør en gruppe på 25.000 – 35.000 mennesker. Der er ingen central registrering af alle synshandicappede.

12 % af Dansk Blindesamfunds medlemmer er i beskæftigelse uden anden indtægt end løn fra arbejdspladsen, mod 57 % i alle handicapgrupper og ca. 80 % i befolkningen som helhed.

56 % af blinde og stærkt svagsynede personer mellem 18-40 år har en folkeskoleeksamen som den højest gennemførte ud-dannelse. For hele befolkningen i samme aldersinterval er tallet 32 %

65 % af de blinde eller stærkt svagsynede under 30 år modta-ger enten førtidspension eller kontanthjælp.

Hvert år mister mere end 2.400 danskere synet. Det svarer til, at der hver dag er ca. 6 personer, der oplever et alvorligt synstab.

Læs mere på: www.blind.dk

”Synshandicappede er lige så forskellige som alle andre menne-sker og kan sagtens varetage jobs inden for fx undervisning og forskning, selvom det kræver en masse læse- og skrivearbejde. Men takket være udviklingen af teknologiske hjælpemidler er det ikke noget problem i dag,” siger formand for Dansk Blindesam-fund, Thorkild Olesen.

25

En af de væsentligste årsager til, at synshandicappede ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet, er de mange fordomme, de bliver mødt med, når de forsøger at få en fod indenfor.

BØRN BEHØVER IKKE AT BLIVE KØRESYGE..!Kroppen har sit eget forsvar mod køresyge - det skal blot aktiveres..!

KLINISK TESTET

KØRESYGE ER OFTE ET PROBLEM PÅ FERIETUREN..! men der fi ndes en løsning, der hurtigt og uden medicin afhjælper køresyge for de fl este.

Når børnene sidder køresyge på bagsædet og medicin ikke er den rigtige løsning, så fi ndes der nu en god løsning med Sea-Band.

KAN SEA-BAND HJÆLPE MIT BARN MOD KØRESYGE..?- er du i tvivl, så lad tvivlen komme dit barn til gode, og vurdér herefter, om det virker tilfredsstillende. 9 ud af 10 opnår hurtigt den fulde virkning med Sea-Band. Akupressurbåndet tages blot på lige inden køreturen.Sea-Band virker efter samme princip som akupunktur, bare uden nåle.

Sea-Band fås til børn og voksne og anvendes generelt mod kvalme - også mod kvalme ved graviditet, kemoterapi, og migræne.

Seaband.dk- det naturlige valg

Fås på Apoteket, hos Matas og i Helsebutikker

Vejl. pris 129,50Tilfreds eller pengene tilbage

Fås på Apoteket, hos Matas og i Helsebutikker

TEMA

og erhvervsvalg lige fra folkeskolen og til ordinær beskæftigelse er opnået for den enkelte. Det vil bryde den negative udvikling, hvor færre og færre blinde får en uddannelse. Samtidig vil et na-tionalt ressourcecenter samle ekspertisen, så synshandicappede,

arbejdsgivere, kolleger og politikere kun skal henvende sig ét sted, når de har brug for rådgivning, fx i forbindelse med ansæt-telse af synshandicappede”, slutter Thorkild Olesen.

26

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR...TØRKLÆDER & HATTE

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

www.earosenmejer.dk

Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til enuforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Ea Rosenmejer HairHovedvejen 158, 1. sal, nr. 9DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven. Der er frit leverandørvalg.

TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Jeg lægger meget vægt på, at jeg ikke sådan helt generelt er handicappet. Men jeg har et handicap – jeg har gigt. Det vedrører samspillet mellem min funktionsnedsættelse og de fysiske omgivelser. Jeg mindes ganske enkelt om mit handi-cap, når jeg møder barrierer i hverdagen, eksempelvis en tung dør til et apotek. Men generelt kan man sige, at tilgængelig-hed først mærkes, når den ikke er der. Og det står stadig skidt til på rigtigt mange områder.”

Det siger den 50-årige arkitekt, Claus Bjarne Christensen, der fik gigt som 13-årig. I dag lægger han et stort arbejde og mange kræfter i sit tillidshverv som formand for Dansk Handi-cap Forbunds Bygge og Trafikudvalg.

Forbedringer udbedes!Tilgængelighed – eller rettere mangelen på samme, altså inklusion – optager ham både som privatperson, professionel

”Tilgængelighed mærkes først, når den ikke er der…”Både i Danmark og internationalt er tilgængelighedsbegrebet i de senere år flyttet ind i det absolutte centrum af den handicappolitiske diskussion – og med rette. RASK Magasinet har talt med formanden for Dansk Handicap Forbunds Bygge og Trafikudvalg, Claus Bjarne Christensen, der er aktiv arkitekt i arkitekt-firmaet Handiplan Plus og selv har mødt barrierer i den praktiske hverdag på grund af den gigt, som han fik som 13-årig.

og som foreningsmand. Derfor har vi stillet en række spørgs-mål, som vedrører en ganske almindelig hverdag for handicap-pede mennesker.

Selv i 2013 ser man mange eksempler på, at den praktise-rende læge, tandlægen eller øjenlægen ofte ligger på første sal og mangler elevator?

”Det er jo desværre korrekt. Så her skal der stilles krav om, at klinikker er tilgængelige. Det kunne måske gennemføres lettere ved, at der fandtes en pengepulje til de nødvendige forbedringer.”

Kan dagens sygehuse håndtere patienter med handicaps – eksempelvis blinde, døve, spastikere og udviklingshæmmede?

”Bestemt ikke altid. Når jeg som privatperson gør opmærk-som på, at jeg ønsker at være selvhjulpen, møder jeg typisk to reaktioner – enten forståelse eller en bemærkning om, at det her er for besværligt. Så hvis jeg ikke mødes med forståelse, må jeg samtidig finde mig i at blive opfattet som en besværlig patient.”

Handicappet i en IT-tidTilgængeligheden til eksempelvis rådhuse og socialforvaltnin-ger er et stigende problem, især fordi tendensen til at digitali-sere bliver mere og mere udbredt. Ender det ikke hurtigt med, at handicappede bliver ufrivillige ’IT-gidsler’?

”IT-tilgængelighed er ikke min stærke professionelle side. Men som almindelig borger tror jeg faktisk, at det bliver myndighederne, der ender som gidsler, fordi deres it-systemer sjældent kan imødekomme eksempelvis mine behov. Kom-munerne har for nuværende svært ved at sende elektroniske

Foto

: Priv

atfo

to.

”Når jeg som patient på eksempelvis hospitalet gør opmærksom på, at jeg ønsker at være selvhjulpen, møder jeg typisk to reaktio-ner – enten forståelse eller en bemærkning om, at det her er for besværligt. Så hvis jeg ikke mødes med forståelse, må jeg samtidig finde mig i at blive opfattet som en besværlig patient,” siger Claus Bjarne Christensen.

27

Hestedamsgade 11 8700 Horsens

Tlf. 7561 1544www.klinikvisage.dk

Ring til Bente Jensen tlf. 20 16 86 27, Elite Linergist®

• Bente Jensen og Nina Lammers Jensen er landets mest erfarne Linergist® team indenfor permanent make-up / naturlig skønhed.

• Vi bruger kun EU-godkendte naturlige farver.

• Vi kommer også i andre byer.

•

•

Vi bestræber os på at udføre et naturligt look, som er tilpasset din stil, temperament og alder.

Vi har et bredt farve udvalg.

permanent make-up

Er du cancer patient, alopecia ramt eller vil du blot forskønnes?

Vi har erfaringen...

TEMA

breve på en sikker mail. Så i virkeligheden er problematikken for mig at se omvendt. Hvad angår den fysiske tilgængelighed ser jeg fortsat, at der opføres nye rådhuse og forvaltninger, hvor detaljerne stadig giver barrierer.”

Dårlig tilgang til skoler og uddannelsesinstitutioner kan vel let ende i dårlig eller ingen undervisning?

”Hele regeringen – og den tidligere – har måske misforstået det med tilgængelighed og FN-konvention. God tilgængelig-hed også her er naturligvis en forudsætning for uddannelse og efterfølgende arbejde. Ja – tilgængelighed er en simpel menneskeret.”

Er mangel på handicapboliger stadig et problem i 2013?”Med det nye bygningsreglement blev den måde, vi bygger

boliger på, forringet. Der er end ikke et minimumskrav til ind-retning af badeværelser og køkkener. Det betyder, at billige lejeboliger er totalt håbløst indrettet. Derfor skal kommunerne nu bygge særlige lejligheder til de borgere, der ikke kan bo i den almindelige boligmasse. Men på den måde sker der sam-tidig en yderligere opsplitning mellem borgere med og uden handicap. Mangfoldigheden går simpelthen fløjten.”

Problemer med den kollektive trafikSå sent som sidste år havde Claus Bjarne Christensen og flere af hans kollegaer i DHF et møde med Folketingets Trafikud-valg:

”Vores begrundelse for mødet var, at regeringen/nationen har underskrevet FN’s handicapkonvention, som betyder, at mennesker med handicap ikke må diskrimineres. Dengang og nu ser vi i lyset af konventionen stadig flere problemer for mennesker med handicap. Det er eksempelvis et meget stort ønske i Dansk Handicap Forbund, at den kollektive trafik er tilgængelig for alle. Ganske vist sikrer et EU direktiv, at bus-serne kan medtage en person i kørestol. Men alligevel opleves busser som utilgængelige, da chaufføren ikke må lægge en rampe ud. Vores forslag er derfor, at busser får automatiske ramper eller at chaufføren uddannes og pålægges at lægge en rampe ud. Sådan fungerer det i S-tog i hovedstadsområ-det, hvilket er meget tilfredsstillende.”

Claus Bjarne Christensen fortsætter:”Borgere med handicap kan samtidig ikke færdes og have

et selvvalgt højt aktivitetsniveau på lige fod med borgere uden handicap. De borgere, der ikke kan benytte den kollektive trafik, kan ganske vist visiteres til individuel handicapkørsel, men de eksisterende regler er alt for snævre og besværlige. Samtidigt fastsættes taxipriser af de kommunale taxinævn, men desværre tillades der i dag diskrimination af personer, der bruger kørestol. Prisen for at køre med lifttaxi er nemlig væsentlig højere, end hvad gående passagerer skal betale. Dansk Handicap Forbund foreslår derfor et regelsæt, der sikrer alle brugere samme pris, når de kører i taxi. Sådanne regler fungerer i dag hos luftfartsselskaberne.

Vi mener, at rejseplanen skal indeholde informationer om tilgængelighed, så passagerer med handicap kan planlægge, hvorfra og hvortil de vil kunne rejse spontant lige som alle andre kan.”

Manglende visionerTransportminister Hans Dam Kristensen (S), har sendt en rede-gørelse og nogle svar omkring disse og andre nævnte proble-matikker. Men overordnet siger Claus Bjarne Christensen:

”Desværre har vi gennem tiderne haft visionsløse ministre på området – måske fordi deres embedsmænd heller ikke har visioner. Jeg kan kun sige, at jeg i udlandet ser en mere tilgængelig kollektiv trafik.”

Mange med handicap kører jo trods alt i egen vogn. Men er der nok, handicapparkeringspladser?”

”Jeg synes, at private parkeringsanlæg bør tilbyde menne-sker med handicapskilt gratis parkering. Her må solidariteten vægtes. Personer uden problemer og særlige behov kan jo i

Foto

: Priv

atfo

to.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Borgere med handicap kan ikke færdes og have et selvvalgt højt aktivitetsniveau på lige fod med borgere uden handicap, siger formanden for Dansk Handicap Forbunds Bygge og Trafikudvalg. De kan fx ikke tage bussen.

28 TEMA

forvejen parkere gratis lidt længere væk. Den mulighed har en bilist med et handicap ikke.”

Hvad med byens indretning og de mange høje kantstene, smalle fortove, trapper etc. Er der gjort nok ved problemet?

”Jeg bor og arbejder i Århus, og her har vi fra 2000 til 2005 gjort store fremskridt. Men i de sidste år er der ikke sket så meget. Det handler om fokus, og det kan let lade sig gøre at få en mere tilgængelig by. Så kort sagt går det fremad, selvom der til stadighed sker grove forsømmelser.”

DiskrimineringEt særligt kapitel er byens butikker og den dårlige adgang. Der mangler ofte ramper ved dørene, der er niveauforskelle i form af trapper i butiksarealet og oven i købet også plads-mangel ude på fortovet, hvor butikkerne udstiller deres varer?

”Her mangler der igen fokus. Især mangler bygningsreg-lementet et krav om, at alle vigtige funktioner skal være mulige at komme til. Her burde man tænke på eksempelvis større prøverum. Men det er dog ikke ligefrem sådan, at jeg forlanger, at hylderne i Netto alle skal være i nå-højde for en kørestolsbruger…”

Manglende tilgang til eksempelvis arbejdspladser kan vel nærmest betragtes som en slags ekstrastraf til den handicap-pede, forstået på den måde, at man ikke kan få sit ønskejob eller det job, som man er kvalificeret til?

”Der findes stadig barrierer på de danske arbejdspladser. Men de største barrierer ligger stadig i hovederne på os men-nesker. Og det gælder såmænd både hos arbejdstagere uden handicap og med handicap.”

Manglende tilgang til socialkulturelle stede som biografer, restauranter, museer etc. synes stadig at være et problem?

”Ja. For det er åbenbart fortsat i orden at tilbyde eksempel-vis mennesker i kørestol de dårligste pladser. Vel at mærke til trods for at bygningsreglementet forsøger at imødegå denne diskrimination. Men stadig sker al for megen planlægning uden fokus på ligeværdighed,” slutter Claus Bjarne Christen-sen.

Borgere med handicap i Danmark

Det er ikke let at sige helt nøjagtigt, hvor mange men-nesker i det danske samfund, der har et handicap. Blandt andet fordi at det af og til kan være svært at fastlægge, hvornår et menneske har eller ikke har et handicap. Det gør det ikke lettere, at der også er mange forskellige former for fysiske og psykiske handicaps.

I Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der er lavet i 2. kvartal 2002, anslås det, at det samlede antal handicappede (i dette tilfælde er der tale om personer med længerevarende helbredsproblemer eller handicap) i alderen 14 til 64 år udgør 692.000 ud af en befolk-ningsmængde på 3.499.000. Det svarer til, at 20 % af befolkningen i alderen 14 til 64 år har et handicap.

SvaneklinikLyngby Hovedgade 27-29, 2. sal, 2800 LyngbyTlf.: 45 87 01 10E-mail: kontakt@svaneklinik.dk

www.svaneklinik.dk(webshop og online tidsbestilling)

Åbningstider: Man.-Ons. 9-16 Torsdag 9-18 Fredag 9-15

Der er elevator og parkeringskælder med 1 times gratis parkering.Bus 190 går lige til døren.

29TEMA

•Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Kompressionsstrømper anvendes altid til forebyggelse af blodpropper i de dybe vener og virker ved at lægge pres på blodårerne. Forklaringen er, at presset fra strømpen får blodet til at løbe hurtigere tilbage fra benene. Og når blodet strømmer hurtigere tilbage til hjertet, bliver det hurtigere iltet og er dermed i stand til at slippe af med blodets forskellige affaldsstoffer – vigtigst mælkesyren.

For at virke skal kompressionsstrømpen lægge størst pres på anklen, og presset skal aftage op mod knæet. Men herefter er man også godt hjulpet ved alvorlige, varige kredsløbslidel-ser, der i værste fald kan føre til svære grader af varicer, dvs. åreknuder, varige følger efter blodpropper i benene og varige hævelser efter strålebehandling og kronisk ødem.

Kompressionsstrømper er lægeordinerede, og fås derfor kun i specialbutikker. Hvis lægen vurderer, at en lidelse er kronisk og kræver behandling, skal man bruge kompressions-strømper, og man kan søge bevilling af strømperne hos sin kommune.

Flere valgmulighederKompressionsstrømper kan være strikket af både natur- og syntetiske materialer. I al almindelighed må man sige, at naturmaterialer er de mest elastiske, men er der allergitilbøje-lighed, må man vælge en syntetisk gummi, fx omspundet med bomuld.

Hos patienter, hvis mål ikke ligger inden for standardstrøm-perne, er det muligt at få strikket dem efter mål. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan det være nødvendigt at strikke strømperne i fladstrikkede materialer, eventuelt. med isyede trykpelotter over arvæv.

For at få så optimale kompressionsstrømper som muligt er det vigtigt, at der tages mål til strømperne, når benet ikke er hævet. Og for at opnå det, bør man i en periode inden mål-tagning anvende et kompressionsbind.

Der opereres overordnet med to klassificeringer af kompres-sionsstrømper. Nemlig dem, der anvendes til patienter med skader eller defekter i de dybe vener efter en årebetændelse. Her kan strømperne effektivt hindre hævelse og udvikling af venøse bensår.

Den anden klassificering omfatter kompressionsstrømper, som næsten kun bruges til behandling af sygdomme i lymfe-systemet, lymfødemer. Strømperne findes i flere længder fra tæerne til lige under knæet eller midt på låret, og de findes også som strømpebukser.

Da kompressionsstrømper som nævnt ofte er fremstillet af elastiske tråde af naturgummi eller kunstgummi, sidder de meget stramt og kan være besværlige at få på. Der findes dog flere typer af redskaber og hjælpemidler, der kan gøre det nemmere.

StøttestrømperDet er ikke ualmindeligt, at kompressionsstrømper forveksles med støttestrømper. Den nemmeste måde at skelne mellem støttestrømper og kompressionsstrømper er, at støttestrøm-

Kompressionsstrømper kan hindre blodpropperKompressionsstrømper er strømper, der sidder så tilpas stramt, at de lægger pres på lægmusklen. Det gør dem velegnede i kampen for at modvirke blodpropper og åreknuder. Derfor er de lægeordinerede, hvilket igen betyder, at man kan søge bevilling af strømperne hos sin kommune.

per er til raske ben og skal forbygge skader, mens kompressi-onsstrømper altså er til syge ben, som kræver behandling.

Støttestrømper bruges bl.a. til forebyggelse af blodpropper og åreknuder, fx hos gravide, men også til at reducere risikoen for blodpropper hos nyligt opererede eller sengeliggende patienter. Og støttestrømper er tillige nemme at få på.

Støttestrømperne kan også bruges til at forhindre hævelser og uro i benene ved længere bil- eller flyrejser og stående arbejde. Strømperne går også under navnet ”flystrømper” eller ”rejsestrømper”.

Også gode til sportsudøvereDet har længe været kendt, at støttestrømper også kan anbefales, hvis man dyrker løbesport, der medfører kraftig acceleration, eller handler om lange, anstrengende distancer. Støttestrømperne giver udøveren såvel en bedre udholdenhed som en hurtigere restitution efter løbet, samtidig med at de også forebygger muskelkramper.

Og ifølge en undersøgelse fra det tyske Friedrich Alexander Universität Erlangen skulle man kunne reducere sin maraton-tid med fem procent, hvis man løber i en god støttestrømpe, blandt andet fordi den holder sammen på muskelfibrene, så der er mindre risiko for skader.

Foto

: Sah

va.

Kompressionsstrømper anvendes bl.a. til forebyggelse af blod-propper i de dybe vener og ved lymfødem.

Hvad er forskellen

Støttestrømper er til forebyggende brug, og der tages ingen mål til strømperne. Kompressionsstrømper er derimod til behandling og benenes omfang skal måles for at finde den rette størrelse. Ved brug af kompressionsstrømper effektivise-res vene-muskelpumpen ved at der ydes et udvendigt pres på venerne, så blodet skubbes opad og tendensen til at benene hæver nedsættes.

30

•Af Charlotte Strøm, læge, ph.d. og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

Speciallæge i psykiatri Niels Bjørndal op-lever, at glædesløshed hos depressive pa-tienter er et ret så iøjefaldende symptom.

”Manglen på glæde og lyst gennem-syrer ofte tilværelsen hos den depressive patient, og derfor er det tydeligt at få øje på. Det er ofte en meget pinefuld tilstand for patienten og kan være vanskelig at behandle,” siger han.

Klinisk vurderer Niels Bjørndal de depressive patienter i sin praksis ved at betragte deres mimik, stemmeføring, kropsholdning og blik. Niels Bjørndal anvender derudover forskellige skalaer og scoringsværktøjer for at vurdere svær-hedsgraden af sygdommen og monitorere patienterne løbende. Den løbende eva-luering og scoring af patientens sympto-mer bruges som en rettesnor til eventuel justering af behandlingen samt sikre, at patienterne ikke underbehandles og har såkaldte restsymptomer. Ved restsymp-tomer forstås en patient med depression, som på overfladen virker velbehandlet, men ved nærmere undersøgelse og ud-spørgen fortsat har symptomer, fx i form af manglende livslyst og fravær af glæde.

”Vi ved, at en betragtelig andel af de depressive patienter får utilstrækkelig

strækker sig over seks-tolv måneder efter depressionen. Det får privatpraktiserende psykiater Niels Bjørndal til at påpege to pointer:

”Det er vigtigt, at patienterne bliver behandlet til symptomfrihed, og at patien-terne får den nødvendige opfølgning for at undgå tilbagefald.”

Beskyt hjernenUdover at behandle glædesløshed og de øvrige depressive symptomer, understre-ger Niels Bjørndal, at den behandling, man iværksætter overfor depressive patienter i høj grad også handler om at bevare patienternes funktionsniveau på længere sigt:

”Depression medfører en gradvis skrumpning af især hjernebarken og det centrale område i hjernen, der betegnes hippocampus (latinsk for søhest). Og hvad

Skår i glædenGlædesløshed er et af kernesymptomerne ved depression og er karakteriseret ved, at man har mistet glæden ved aktiviteter, som man normalt føler glæde ved. Ofte påvirker glædesløshed den depressives evne til at fun-gere normalt. Undersøgelser understreger vigtigheden af hurtig og målrettet behandling for at sikre patien-tens evne til at fungere både på kort og lang sigt.

behandling og fortsat har restsympto-mer. Det kan vurderingen af glæde og lyst samt funktionsniveau bidrage til at afdække,” forklarer Niels Bjørndal.

Risikoen for at få et tilbagefald som de-pressiv øges, hvis man har restsymptomer, og den øgede sårbarhed for et tilbagefald

Fjerde mest alvorlige sygdomDepression er forbundet med bety-delige samfundsmæssige omkostnin-ger, og WHO anser på verdensplan depression for at være den fjerde mest alvorlige sygdom målt i tabte sygdomsjusterede leveår. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

”Depression medfører en gradvis skrumpning af især hjernebarken og det centrale område i hjernen, der betegnes hippocampus (latinsk for søhest). Og hvad vigtigere er, indtræffer disse forandringer allerede fra dag ét i sygdommens forløb. Det vil sige, at jo dybere en depression er og jo længere den varer – desto større hjerneskader forårsager den,” forklarer Niels Bjørndal.

”Depressive har tit svært ved at mærke sig selv – og det følger i halen på den manglende glæde og lystfølelse. Det er individuelt, hvad den enkelte patient vil føle glæde ved, men alle danner belønningshormoner ved at dyrke motion. Så det er vigtig del af behandlin-gen,” siger speciallæge i psykiatri Niels Bjørndal.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

31

vigtigere er, indtræffer disse forandringer allerede fra dag ét i sygdommens forløb. Det vil sige, at jo dybere en depression er og jo længere den varer – desto større hjerneskader forårsager den.”

Hjernens funktionsniveau er derfor ofte påvirket i forløbet efter en depression, og hos nogle er hjerneskaden af vedvarende karakter. Det kan indebære, at patienten ikke genvinder det hjernemæssige funk-tionsniveau, han havde før, depressionen indtraf.

”Det er forklaringen på, at følgevirknin-ger efter depression er en af de hyppigste

hvor glædesløsheden udgør en væsentlig del af symptombilledet, kan det udgøre et problem. Agomelatins virkningsme-kanisme er anderledes og påvirker ikke serotonin-systemet. Derfor oplever pa-tienterne ikke på samme måde at befinde sig i en følelsesmæssig osteklokke, når de har effekt af den antidepressive medicin,” slutter han.

årsager til førtidspensionering i Danmark,” siger Niels Bjørndal.

Terapi, motion og medicinNiels Bjørndal arbejder med forskellige former for terapi og prøver derudover at udstyre sine patienter med redskaber til at styrke deres opmærksomhed, velbefin-dende, kropsaktivitet, glæde og beløn-ning.

”Det drejer sig dels om at styrke pa-tienternes egen sansning. Depressive har tit svært ved at mærke sig selv – og det følger i halen på den manglende glæde og lystfølelse. Det er individuelt, hvad den enkelte patient vil føle glæde ved, men alle danner belønningshormoner ved at dyrke motion. Så det er vigtig del af behandlingen.”

Forskellige typer af antidepressiv medicin har, på grund af de forskellige virkningsmekanismer, også forskellig virkning på fx glædesløshed. Det antide-pressive lægemiddel agomelatin har vist at have en effekt på glædesløshed, mens andre antidepressive lægemidler med virkning på serotonin systemet kan have en negativ virkning på følelseslivet.

Niels Bjørndal forklarer: ”Nogle patienter, som får serotonergt

virkende antidepressiv medicin beskriver, at deres ægte følelser fordrejes eller dæm-pes. Man kalder det følelsesmæssig af-fladning (blunting). Netop i de situationer,

Glædesløshed og depression

• Cirka 250.000 danskere lider af depression.

• Glædesløshed er karakteriseret ved manglende livslyst og fravær af glæde.

• Glædesløshed er ofte et domine-rende symptom hos patienter med depression.

• Hurtig iværksat behandling og behandling af restsymptomer fore-bygger hjerneskader hos depres-sive patienter.

Stress og depressionLangvarig stress og psykisk pres kan gøre os mere modtagelige for eller udløse en depression. Stress kan føre til depression både når den opstår pludseligt i form af en overvældende begivenhed, eller når den forekom-mer som følge af langvarig stress belastning fx på arbejdet. Stress er ikke en sygdom, men en belastnings-tilstand, som ved længerevarende forløb kan være årsag til og udløse en række sygdomme, herunder bl.a. depression. Kilde: Stressforeningen.

Glædesløshed er et af kernesymptomerne ved depression og er karakteriseret ved, at man har mistet glæden ved aktiviteter, som man normalt føler glæde ved. Ofte påvirker glædesløshed den depressives evne til at fungere normalt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

32

•Af Charlotte Strøm, læge, ph.d. og journalist redaktion@raskmagasinet.dk

Hvad kan jeg selv gøre for at blive rask? Det spørgsmål stiller mange af de cirka 200.000 danskere sig, som lider af en depression. For selv om depressionen typisk giver ulyst, ufor-klarlig tristhed og manglende overskud, er der alligevel hos mange et fundamentalt behov for at blive rask igen. Det viser sig blandt andet ved, at mange depressive søger oplysninger om sygdommen.

”Det er min erfaring, at depressive patienter generelt søger rigtigt meget information om deres sygdom på internettet. De har behov for oplysninger, og de vil gerne vide, hvad de selv kan gøre for hurtigere at blive raske,” fortæller praktiserende psykiater i Skanderborg Niels-Anton Rasmussen.

Depression – en folkesygdomDepression er en overordentlig udbredt sygdom og rammer således op imod hver sjette dansker i løbet af livet. Nogle behandles af deres praktiserende læge, mens andre henvises til praktiserende psykiatere. En af dem er Niels-Anton Rasmussen, som har beskæftiget sig med depression forskningsmæssigt samt klinisk i sin praksis igennem tredive år. Han har udviklet en online patientdagbog, som kaldes Followup.nu til brug for patienter med depression. Han fortæller her, hvad man som patient kan bruge dagbogen til:

”Online dagbogen hjælper den depressive til bedre at forstå sin egen sygdom, fx sårbare områder eller situa-tioner og handlinger, der kan forværre ens sindstilstand. Dagbogen giver indsigt i, hvordan man reagerer, hvis man fx får for lidt

Hjælp til selvhjælp – under depressionHvad forværrer mine symptomer? Hvordan påvirker det mig, hvis jeg glemmer at tage medicinen eller ikke får sovet? Disse spørgsmål kan patienter med depression få indblik i ved at udfylde en gratis online dagbog, Followup.nu. Dagbogen er udviklet af en praktiserende psykiater, som selv gør brug af den i sin praksis.

søvn, springer motionen eller medicinen over – bevidst eller ubevidst. Det er et redskab til selvforståelse – og sygdomsfor-ståelse.”

Followup.nu er gratis at benytte og dagbogen udfyldes ano-nymt af patienten på enten en computer eller en tavle-pc.

Hvoardan kommer man i gang med at bruge Followup.nu?

Første gang patienten logger på, opretter han eller hun et personligt brugernavn, som

efterfølgende skal bruges hver gang, man logger på. Det tager cirka fem

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Followup.nu

Online dagbogen er udviklet af privatpraktiserende psykiater Niels-Anton Rasmussen i Skanderborg.

Den tekniske udvikling af Followup.nu blev støttet økonomisk af Servier Danmark.

Der findes ingen reklamer eller medicinhenvisninger på Fol-lowup.nu.

Det er gratis at benytte Followup.nu.

Alle brugere af Followup.nu er anonyme; indtastede data kan ikke spores tilbage til den enkelte bruger.

Data, som indsamles, kan udelukkende kædes sammen med det unikke og personlige brugernavn, man opretter ved første log-in og kan kun ses af patienten selv. Man kan vælge at give sin læge brugernavnet, så han også kan følge patientens udvikling. Yderligere information omFollowup.nu kan fås ved-henvendelse til Servier Danmark på tlf. 36 44 22 60 eller ved at sende en mail til mail.info@dk.netgrs.com

Omkring 15 % af befolkningen vil ifølge Psykiatrifonden på et eller andet tidspunkt i livet få en depression – svarende til cirka hver sjette dansker. Det anslås, at der her og nu findes cirka 200.000 danskere med depression; heraf har 125.000 en moderat til svær depression, mens 75.000 har en såkaldt lettere depression.

33

Sønderlandsgade 24 I 7500 HolstebroTlf. 96 10 20 45 I nf@neurofys.dk

www.neurofys.dk

Individuel, intensiv, specialiseret

genoptræning

RING OG REKVIRER PJECE

...efter blodprop i hjernen, hjerneblødning, operationer, ulykker...

Genoptræningen varetages afspecialiseredeergo- og fysioterapeuter

NeuroFysioterapien

Sønderlandsgade 24 I 7500 HolstebroTlf. 96 10 20 45 I nf@neurofys.dk

www.neurofys.dk

Individuel, intensiv, specialiseret

genoptræning

RING OG REKVIRER PJECE

...efter blodprop i hjernen, hjerneblødning, operationer, ulykker...

Genoptræningen varetages afspecialiseredeergo- og fysioterapeuter

NeuroFysioterapien

genoptræning

minutter at udfylde dagbogen, og den kan udfyldes hver tred-je dag eller sjældnere. Når man har udfyldt dagbogen, gem-mes informationerne, og man kan således følge udviklingen af sygdommen over tid. Ved konsultationen kan dagbogen åbnes sammen med lægen. Der findes ingen personhenførbare data i Followup.nu, da den udfyldes anonymt. Udover at Followup.nu er hjælp til selvhjælp for patienten, er det også et redskab for lægen til bedre at kunne vurdere sygdommen og behand-lingen over en længere periode.

Hvad kan lægen bruge Followup.nu til? Niels-Anton Rasmussen understreger, at Followup.nu er – som navnet antyder – et opfølgningsværktøj.

”Lægen skal ikke bruge Followup.nu til at stille diagnosen depression. Imidlertid vil man, som behandler med online dagbogen udfyldt, få et langt mere nuanceret og langstrakt billede af patientens sygdomsforløb ved de efterfølgende konsultationer. Normalt vil man få et øjebliksbillede, hvor patienten svarer på de samme spørgsmål om, hvordan han eller hun har haft det de seneste tre dage eller to uger. Med dagbogen kan man følge de udsving, der har været over tid siden den sidste konsultation,” siger Niels-Anton Rasmussen og fortsætter

”Derudover er det et enkelt, men meget anvendeligt red-skab for patienterne til at forstå egne symptomer og lærer patienterne at mærke efter, hvordan de har det.”

I Followup.nu udfylder patienten spørgsmål og skalaer om egne symptomer på depression, livskvalitet, søvn og angst-symptomer. Særligt når sygdommen letter, og patienten begynder at få det bedre, kan online dagbogen hjælpe lægen med at vurdere, om der er grund til at fortsætte behandlingen.

”Vi ved, at der er en forhøjet risiko for at få en depression igen, hvis man fortsat har lidt symptomer, når man stopper behandlingen. Derfor er det særligt vigtigt at kunne afdække eventuelle restsymptomer hos depressive patienter. Followup.nu er her en stor hjælp, fordi dagbogen netop giver et mere langstrakt billede af patientens tilstand end det øjeblik, man taler sammen ved konsultationen,” siger Niels-Anton Ras-mussen, der tilbyder alle depressive patienter i sin praksis at benytte Followup.nu.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Depression kan ramme alle

Depression kan have mange forskellige årsager, og det er ofte svært at pege på en enkeltstående grund til, at man får en depression. Alle kan få en depression, og det er vigtigt at understrege, at depression ikke er tegn på en svag karakter. Følgende kan være med til at udløse en depression:

• Depression i familien (arvelighed).

• Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen.

• Alvorlig fysisk sygdom.

• Alkohol – eller andet misbrug.

• Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse).

• Livsændringer (flytning, barsel, pensionering).

• Konflikter (i familien, på arbejdet).

• Langvarig stress.

• Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedi-cin, hormoner).

Depression skyldes oftest en medfødt eller tidligt grundlagt sårbarhed kombineret med ydre belastninger. Sårbarheden forklares både psykologisk og biologisk. Man kan være født med et sårbart sind og have tilbøjelighed til ængstelse eller depression. Man kan have oplevet nederlag eller tab i barn-dommen – skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Følelserne kan gentage sig senere i livet, når en (må-ske tilsyneladende ubetydelig) skuffelse indtræder. Arvelighed spiller en rolle; hvis en af forældrene har haft depression eller manio-depressiv sygdom, er éns risiko for depression 15 – 30 %. Underskud af signalstofferne serotonin og/eller noradrenalin i hjernen ser også ud til at spille en rolle.

Kilde: www.psykiatrifonden.dk

Mange depressioner begynder i 20-30-års alderen. I adskillige tilfælde forekommer depression også hos helt unge mennesker – især unge piger – og generelt får kvinder hyppigere depression end mænd. Foto: Scandinavian Stock Photo.

34 TEMA

•Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

For mindre end ti år siden blev Danmark betegnet som et for-gangsland i behandlingen af hjerneskadede. Dengang var det nemlig specialcentre i de nu nedlagte amter, som tog sig af den vigtige genoptræning. Men med indførelsen af kommunalrefor-men for seks år siden blev ansvaret lagt over til kommunerne.

Det har betydet, at mange af kommunerne nu vælger at bruge deres egne centre i stedet for de regionale centre, selvom alle er enige i, at fagligheden og ekspertisen her er klart højere. Et nyligt regnestykke viser desværre, at det er sølle mammon, som i øjeblikket styrer de muligheder, som en hjerneskadet i dag får tilbudt. Og det er fordi prisen for ekspertisen i specialcentrene angiveligt er 90.000 kroner dyrere per år. Det igen har betydet, at 9 ud af 23 specialcentre siden kommunalreformen har måttet dreje nøglen om. Kommunernes skrabede budgetter tvinger eller tilskynder dem til at bruge deres egne, billigere tilbud.

For dårlig træningsintensitetMen her mangler efter fagkundskabens mening en ordentlig neurofaglig udredning, ligesom træningsintensiteten ikke er høj nok .For nylig sagde direktøren for Hjerneskadeforeningen, Svend Erik Andreasen, således til DR Nyheder:

”Kommunerne er i en klemt økonomisk situation for tiden, og efter kommunalreformen har den såkaldte kommunale kasse-tænkning floreret ret voldsomt.”

I samme udsendelse erkendte formanden for Social og Sund-hed i Kommunernes Landsforening, Anny Winther, at der skulle strammes op på behandlingen af hjerneskadede:

Genoptræning af hjerneskader virker altidMen hvor succesfuld udfaldet af en genoptræning bliver, afhænger dels af hvor hurtigt og grundigt den iværk-sættes og dels af, hvor længe den holdes i gang. Og så dukker problemet ’penge’ og kassetænkning op. Men flere førende personer indenfor behandlings- og foreningsmiljøet er begyndt at råbe vagt i gevær.

”Vi kan blive bedre til at lave en rigtig god udredning og lave en udviklingsplan for, hvad vi skal nå med den enkelte borger,” sagde formanden.

Spareiver giver større udgifterAlligevel er virkeligheden netop nu, at anslået et par tusinde hjer-neskadede ikke modtager den korrekte behandling. Den situation forekommer endnu mere urimelig, når man ser på friske tal fra en sundhedsøkonomisk evaluering af et nordsjællandsk projekt ved navn ’Rehabiliotering i eget hjem’. Her har Socialstyrelsen bereg-net, at en koordineret træning af hjerneskadede sparer 60.000 kroner per borger over fem år til hjemmepleje og plejehjem. Så penge, der synes sparet, er altså blevet til en reel højere udgift.

Evalueringen af det nordsjællandske projekt viste blandt andet, at af de patienter, som fik koordineret hjemmetræningm, blev 5 ud af 6 selvhjulpne, svarende til 87 procent, mens kun 1 ud af 6 fik hjemmepleje, svarende til 13 procent. I projektet sam-menligner man så med en patientgruppe, som fik den i øjeblikket gældende behandling. Her blev kun 3 ud af 6 selvhjulpne, 2 ud af 6 fik hjemmepleje og 1 ud af 6 kom på plejehjem.

En stor provinsby er ramtNår problematikken omkring hjerneskader og korrekt genop-træning er så vigtig, men altså også frister til kassetænkning, er det fordi op mod 15.000 personer hvert år rammes af en hjerneskade. Videnscenter for hjerneskade anslår samtidig, at der lever ca. 60.000 mennesker i Danmark med en pludseligt opstået hjerneskade, altså ikke en medfødt skade. Det tal svarer faktisk til samtlige indbyggere i en større dansk provinsby.

Når der er tale om så høje tal skyldes det, at der findes mange forskellige typer hjerneskader. Hjerneskaderådgivningen giver her et overblik over de almindeligste former for hjerneskade og de hyppigste følgevirkninger og funktionsforstyrrelser.

ApopleksiApopleksi, også kaldet slagtilfælde (på engelsk: ”stroke”), ram-mer ifølge Sundhedsstyrelsen 10.000 – 15.000 danskere om året og er dermed en af de store folkesygdomme. Det er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark, og den mest almindelige årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne.

Apopleksi er en fælles betegnelse for blodpropper, hjerne-blødninger og subarachnoidalblødninger eller blødning mellem de to yderste hjernehinder. I modsætning til traumatiske skader medfører apopleksi ikke diffuse skader, men lokal hjerneskade, hvilket vil sige, at de kan lokaliseres til et afgrænset område i hjernevævet.

Blodpropper i hjerneblodårer udgør hovedparten (85 %) af

En hjerneskade er ikke statisk

Det er vigtigt at vide, at en hjerneskade ikke er statisk. En hjer-neskade kan både forværres og forbedres med tiden – der kan tilstøde komplikationer eller hjernens tilstand kan bedres. Disse udsving ses hyppigst i akutfasen, men kan også forekomme senere i forløbet. Scanninger, tests og kliniske indtryk giver kun øjebliksbilleder, hvilket gør det endnu vigtigere at være nøjagtig i sine observationer, så eventuelle forbedringer og/eller forvær-ringer i den hjerneskadedes tilstand ikke overses.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

De mest kendte følgevirkninger efter hjerneskader er de fysiske funktionsforstyrrelser, såsom alvorlige bevægehandicap og på-virkning af sanserne – føle-, høre-, syns-, smags- og lugtesansen, samt den vestibulære og proprioceptive sans. Hjerneskaden kan også påvirke evnen til at kunne kommunikere, fordi talemusku-laturen og de mimiske muskler svækkes. I rehabiliteringsforløbet forsøger man at genoptræne funktionsforstyrrelserne, og hvis det ikke er muligt, vil man søge efter kompenserende strategier.

35TEMA

apopleksier. En blodprop indebærer, at en del af hjernen ikke får blod. Når hjerneceller ikke får blod, får de heller ikke ilt og næringsstoffer, og de dør.

Hjerneblødninger skyldes, at der går hul på en hjerneblodåre. Blodet strømmer ud i hjernen og danner en blodansamling. Hjernecellerne beskadiges og dør, fordi blodansamlingen trykker på hjernecellerne, men også fordi ilttilførslen hindres og bortskaf-felsen af affaldsstoffer standses.

Alder har ingen indflydelse på resultatet af genoptræningStatistikken for de apopleksiramte efter en måned er, at døde-ligheden er under 20 %, mens omkring 70 % af de overlevende udskrives til eget hjem.

Udfaldet af apopleksien er stærkt afhængig af sværhedsgra-den i den akutte fase. Jo sværere apopleksi, desto sværere varigt handicap, og desto større risiko for at dø. Men selv om man er hårdt ramt ved indlæggelsen, kan man alligevel blive udskrevet til eget hjem. Man kan ikke med sikkerhed forudsige fremtiden for en apopleksiramt.

Hvor hurtigt man kommer sig, afhænger igen meget af apopleksiens sværhedsgrad. Efter en let apopleksi kommer man sig hurtigt, mens en svær apopleksi kræver længere restitution. Patienter med svære apopleksier skal derfor have betydeligt læn-gere tid til genoptræning end patienter med lette apopleksier.

Patientens alder har ikke nogen betydende indflydelse på resul-tatet af genoptræningen. Unge og ældre har lige stort udbytte. Derimod har genoptræningsmiljøet stor betydning. De patien-ter der genoptrænes i specialafsnit (apopleksiafsnit) får mindre handicap end dem, der får den ’gammeldags’ behandling. Det er endnu usikkert nøjagtigt hvorfor apopleksiafsnittenes behandling er så effektiv, men en tværfaglig koordineret indsats forbedrer antageligt behandlingsresultatet.

Traumatisk hjerneskadeTrauma betyder ’læsion’, ’skade’ eller ’sår’. Kranietraume kaldes også ofte hovedskader eller hovedtraume (på engelsk er benæv-nelsen ”traumatic brain injury” eller blot ’brain injury’).

Traumatiske hjerneskader er betegnelsen for skader, der opstår i hjernen som følge af en voldelig påvirkning af hjernen i forbin-delse med for eksempel trafik- eller faldulykker.

Det er kendetegnende for kranietraumer, at de medfører dif-fuse hjerneskader i mere eller mindre svær grad. Afhængig af traumets styrke kan hjerneskadens sværhedsgrad strække sig fra lette hjernerystelser, som kræver få dages sengeleje, til svære hjernekvæstelser som kræver langvarig indlæggelse og resulterer i varig hjerneskade.

Kranietraumets sværhedsgrad afgøres af den kraft hvormed hjernen påvirkes - og bevægelsens retning. Dertil kommer she-aringlæsioner, der kan ske ved biluheld og lignende typer ulykker. Hvis en person på et brøkdel af et sekund nedbremses fra 100 km/t til 0 km/t, udsættes hjernen for en stor massepåvirkning, og den læderes. Nerveforbindelser overstrækkes eller rives over og giver diffuse skader mange forskellige steder i hjernen. Og de kan samtidig ikke ses på en CT-skanning.

Ved kranietraumer skal man være opmærksom på det fæno-men, der kaldes contre-coup. Hjerneskaden er primært lokalise-ret, hvor slaget (coup) rammer, men fordi hjernemassen slynges frem og tilbage i kraniekassen, opstår der også skader på den modsatte side af slaget (contre-coup). Det vil sige, at hvis højre hemisfære, som kan benævnes højre hjernehalvdel, er skadet efter selve slaget, kan der være contre-coup-skader i den venstre hemisfære.

Andre årsager til hjerneskade

Udover apopleksierne og kranietraumerne, som udgør hovedår-sagerne til hjerneskader, kan hjerneskader også skyldes:

• Tumorer (svulster)

• Abscesser (pusansamling)

• Infektioner

• Elektrisk stød

• Skader efter iltmangel ved fx kvælning, drukning og selv-mordsforsøg

• Forgiftning ved fx medicin, opløsningsmidler, alkohol og narkotika

• Epilepsi, sclerose

• Metaboliske (stofskifterelaterede) og ernæringsmæssige sygdomme.

Foto

: Jill

Bol

te T

aylo

r.

Hjernen er uhyre sårbar og følgerne af apopleksi eller traumatisk hjerneskade kan være omfattende og livslange. Til gengæld kan stædig og vedholdende genoptræning udvirke tæt på mirakler, som den amerikanske hjerneforsker Jill Bolte Taylor har dokumenteret i bogen ”Slået af indsigt”. Hun blev selv ramt af en massiv hjerneblødning som 37-årig, men intensiv genoptræning gav hende tale, bevægelighed og fuld hjernefunktion tilbage.

36

Nyt fra sundhedssektoren•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Danske hjerte- og røntgenlæger underviser internationale kollegerAt skanne et organ som hjertet er ikke så ligetil. Faktisk har det indtil for få år siden været meget vanskeligt, for modsat de fleste andre organer, bevæger hjertet sig. Og bevægelse giver som bekendt uskarpe billeder. Derfor var det en rigtig god nyhed, da Rigshospitalet for få år siden fik en 640-slice CT-skanner, der kan skanne på et kvart sekund.

Men en ting er at have udstyret til at tage avancerede billeder – også af hjerter, mens de slår. En anden ting er at være i stand til at se, hvad disse billeder viser. Og det bliver man kun med års erfaring.

”Vi var et af de første lande i Europa, der fik denne her type skanner. Faktisk troede vi bare, at vi skulle være i front på det europæiske plan – men vi fandt ud af, at selvom USA var foran os med anskaffelsen af skanneren, så bruger de den ikke i den kliniske hverdag, men ude-lukkende til forskning. Så når det kommer til praksis med at omsætte billederne til diagnostik, er vi helt fremme på verdensplan. Og det betyder, at vi har en ekspertise at lære fra os til kolleger fra hele verden,” fortæller over-læge på Hjertemedicinsk Klinik, Klaus Fuglsang Kofoed.

Derfor har han i samarbejde med læge, Ph.d. Thomas Kristensen fra Radiologisk Klinik oprettet et kursus i at tyde de avancerede skanningsbilleder. For selvom de fleste større lande i Europa nu har lignende CT-skannere, mangler lægerne erfaringen med at afkode billederne af hjerter, der slår.

Billederne opnås ved at kombinere to skanninger – en af hjertet i hvile og én af hjertet i stress, under påvirkning af en særlig type medicin. Sammenholdes de to skan-ninger, får man et meget detaljeret billede af hjertets anatomi og samtidig af blodtilførslen til de forskellige områder i hjertet. Og det kan være afgørende for den rigtige behandling.

”Har vi mistanke om, at en patient fx har en årefor-kalkning i hjertet, så kan det være yderst vanskeligt at vurdere, hvilken behandling der skal til. Og dér kan sådanne detaljerede skanningsbilleder hjælpe. Men kun, hvis man er god til at se, hvad de viser. Derfor har vi lavet kurset for vores kolleger i andre lande, så de både kan få undervisning i at afkode billederne, men også kan arbejde i workshops og selv øve sig i at læse dem, siger Klaus Fuglsang Kofoed.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Danmarks smukkeste sengestuerStore dele af Gentofte Hospital har længe været under reno-vering. Sydfløjen, som er blevet totalrenoveret, er netop blevet indviet. Den samlede plan for renoveringen har været at skifte alt inventar ud og kun bevare de smukke gamle bygningers facader. Det overordnede princip har været at indrette hospitalet optimalt af hensyn til fremtidens undersøgelser og behandlinger. Derud-over har patienternes behov og æstetikken været i centrum for så vidt angår indretningen.

Indvendigt har der været tale om en totalrenovering. Alt er røget ud – selv skillevægge og etageadskillelser. Bygningen var nemlig ret ufleksibel og rummenes størrelser kunne ikke ændres. Derudover er etageadskillelserne skiftet ud, da de tidligere hvi-lede på mange bærende vægge. Med nye etageadskillelser, som kan spænde over lagt større arealer, har man fået en meget mere fleksibel bygning, som kan bruges til mange forskellige formål.

Første fase er netop afsluttet og en helt ny akutklinik samt nye enestuer med eget bad og toilet er netop indviet. Sengestuerne er i særklasse, idet hver enkelt er dekoreret med tapeter lavet af billedkunstner Henriette Borg. Tidligere tiders triste stuer er nu blevet til inspirerende og smukke rum, som kan vække glæde hos enhver, det være sig patienter, pårørende og personale. Man må håbe, at flere hospitaler snart gennemgår lignende renoveringer.

Kilde: www.gentoftehospital.dk

Patienter skal involveres i egen behandlingKirsten Lomborg, der er nyudnævnt professor ved Aarhus Uni-versitet og Aarhus Universitetshospital, vil involvere patienterne i deres eget behandlingsforløb. Hendes mål er at styrke patienter-

nes læring, indflydelse og autonomi.

Som forsknings-leder for Aarhus Universitetshospitals forskningsprogram vil Kirsten Lomborg og hendes forskergruppe udvikle og afprøve nye metoder til at

samarbejde med patienterne om deres behandlingsforløb. For at dette kan lykkes er der tre indsatsområder, som skal spille sam-men og udforskes.

For det første skal der forskes i patienternes motivation og deres muligheder for og ressourcer til at medvirke i behandlin-gen. For det andet skal der forskes i de sundhedsprofessionelles holdninger og adfærd i samarbejdet med patienter og pårørende. Og for det tredje skal der forskes i sundhedsvæsenets kapacitet og egnethed til at inddrage patienterne i deres eget behandlings-forløb.

Kilde: www.auh.dk Foto

: Rig

shos

pita

let.

Foto

: Gen

toft

e H

ospi

tal/

Jesp

er L

udvi

gsen

.Fo

to: A

arhu

s U

nive

rsite

tsho

spita

l.

37

Scansleeps søvnklinikker i hele landet er lukketScanSleep, som igennem årene har hjulpet mange plagede patienter, har netop i maj måned meddelt, at alle klinikkens afde-linger er lukket med øjeblikkelig virkning.

Scansleep angiver, at årsagen er manglende tilgang af patien-ter, hvilket antallet af henviste patienter fra fx Region Nordjyl-land synes at bekræfte. I 2012 henviste regionen 72 patienter til Scansleep, mens der i 2013 er henvist 16 patienter.

Scansleep siger, at patienter på søvnklinikkerne, bedes tage kontakt til regionen eller patientvejledningen, da de vil kunne

hjælpe den enkelte videre i systemet.

Dansk Søvnapnø Forening beklager meget at ScanSleep har været nødt til at lukke:

”Vi ved, at mange af de af vore medlemmer, der har været i behandling hos ScanSleep, er

kede af ScanSleeps lukning, og er bekymret for, hvad der nu skal ske. Vi har derfor været i dialog med ScanSleep for derigennem at få yderligere information. Det, vi herefter kan oplyse, er, at alle patienter, der har været i kontakt med ScanSleep indenfor det sidste halvandet år vil modtage et brev fra ScanSleep, hvor de vil blive informeret direkte. ScanSleep har forsøgt at sende de patienter, der er under udredning, videre til rette instanser i regionerne. Dansk Søvnapnø Forening vil naturligvis være vore medlemmer behjælpelige med råd og vejledning i forbindelse med ScanSleeps lukning, såfremt der er behov for dette.”

Kilde: www.aalborgsygehus.rn.dk og www.snorker.dk

International Guideline skal mindske overflødige udskrabningerDe fleste kvinder oplever blødningsforstyrrelser i årene om-kring menopausen. Ofte vælger lægen at lave et udskrab, for at udelukke de sjældne tilfælde hvor blødningen skyldes cancer eller forstadier hertil. I Danmark oplever i øjeblikket 35-40.000 kvinder hvert år at gå i overgangsalderen, mange med blødnings-forstyrrelser. Ca. 700 får konstateret kræft i livmoderen, men mange flere får foretaget unødige udskrabninger på baggrund af blødningsforstyrrelserne.

På den baggrund har overlæge Lian Ulrich sammen med tre kolleger fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet og en række internationale eksperter været med til at udforme en ny euro-

pæisk retningslinje, som klart tilkendegiver, i hvilke tilfælde man bør foretage udskrabning/udsugning, og hvornår en ultra-lydsscanning er tilstrækkelig.

Den internationale guideline indeholder også en vejledning omkring, i hvilke tilfælde man bør følge op på en tilsynela-dende normal udskrabning for

at fange oversete kræfttilfælde, hvordan sådan opfølgning skal foretages, samt hvornår man bør skride til kikkertundersøgelse af livmoderhulen.

Målet er, at alle europæiske kvinder får den rigtige undersøgel-se og behandling så hurtigt som muligt og undgår unødvendige udskrab.

”Der foretages fortsat mange unødige udskrabninger hos kvinder i og efter overgangsalderen. Hertil kommer internationale studier, som viser, at 6-11 % af kræfttilfælde i livmoderen overses ved traditionel udskrabning eller udsugning af livmoderslimhin-den,” fortæller overlæge Lian Ulrich fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalets Juliane Marie Center.

Målet med guidelinen er at hjælpe de praktiserende læger og gynækologer til hurtigt at finde ud af, om kvinden er i en risiko-gruppe for kræft i livmoderen og derfor hurtigt skal undersøges med udskrabning eller kikkertundersøgelse,

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Det ny coronavirus kræver øget opmærksomhedSundhedsstyrelsen opfordrer sundhedspersonalet til at være opmærksomme på det ny coronavirus, da der nu med stor sikkerhed har været påvist person-til-person smitte både i familier og på hospitaler i europæiske lande samt i lande på den arabiske halvø og nærliggende lande. Rejsende til den arabiske halvø og nærliggende lande skal også være opmærksomme.

Det nye virus, som WHO har benævnt ”MERS-CoV” (Middle East respiratory syndrome coronavirus), blev observeret første gang i september 2012. Efterfølgende blev det påvist, at der havde været tilfælde tilbage til marts 2012. I England har der været påvist person-til-per-son smitte i en familie og i Frankrig imellem to indlagte patienter. I lande på og omkring den arabiske halvø er der nu rapporteret om større og mindre hospitalsudbrud, også med smitte til sundhedspersonale. Smitte i øvrigt mellem personer i samfundet er ikke set, og samlet vur-deres det nye virus som mindre smitsomt end SARS virus fra 2003.

Selvom MERS-CoV på nogle område ligner SARS-virus, tyder de hidtidige informationer ikke på, at dette virus er ligeså smitsomt som det coronavirus, der for 10 år siden var årsag til SARS. Læger og andet sundhedspersonale, samt rejsende til de den arabiske halvø og nærliggende lande, bør dog være opmærksomme på det nye virus.

Ud over de nævnte tilfælde af smitte i familier og på hospitaler har der ikke været iagttaget smitte mellem mennesker.

Den periode, der går, fra man er smittet og til man viser symptomer på sygdommen menes at være op til 10 dage. En længere periode kan dog ikke udelukkes, især da de fleste patienter har haft underliggende kroniske sygdomme. Smitteperioden kendes ikke. For SARS var det dog karakteristisk, at risiko for videresmitte først opstod ved sygdomstegn.

Kilden til smitten er ikke fundet. Virus har flere geneti-ske ligheder med virus hos flagermus, men der kan være andre dyr, der er smittebærere.

Sundhedsstyrelsen understreger, at smitterisikoen for rejsende til den arabiske halvø og nærliggende lande anses for at være meget lille. Der er ikke indført rejsere-striktioner.

Kilde: www.sst.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

38

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det danske apotekervæsen blev født i 1546, hvor det først kend-te apotek blev oprettet i København ved statslig lovgivning. Før den tid var det den katolske kirke, der sad med den medicinske og farmaceutiske viden i Danmark. Tre år senere blev det første apotek i provinsen oprettet. Herefter kom der et nyt apotek til omkring hvert femte år. I 1672 var der 24 apoteker i Danmark. I den periode fik blandt andre Århus, Viborg, Aalborg og Ribe et apotek. Men også udenfor de store byer var der selvsagt behov for medicin og selv om befolkningen på Møn var fattig, vovede Frederik Christian Hartmann alligevel pelsen og søgte derfor til-ladelse til at drive et apotek i Stege. Han fik kongelig bevilling den 16. januar 1706 og dermed var Stege Apotek oprettet.

God tilgængelighed og niveaufri adgang307 år senere ligger Stege Apotek lidt længere nede ad Store-gade i Stege. Her har man fået mere plads, en bred indgangsdør og gulv i niveau med fortovet, så også kørestolsbrugere uden besvær kan komme på apoteket, der er indrettet i en smuk, gam-mel bygning. Apoteket er lyst og meget indbydende, der er plads til at sidde og vente på en smuk rund bænk i midten af lokalet og

Månedens apotek

Kunderne elsker Stege ApotekLandets apoteker udgør en væsentlig del af sundhedssektoren, idet al receptpligtig medicin udelukkende må sælges her, hvor der yderligere er en forpligtelse til at rådgive og informere kunderne omhyggeligt om deres medicin. Apotekerne sælger dog også andet end receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin, fx hudplejepro-dukter, plastre og vitaminpiller, og for at kunne få mulighed for at præsentere alle disse varer, kræves i dag ofte mere plads, hvilket også er den bagvedliggende årsag til, at apoteker Birgitte Egeberg Carlsen i 2011 valgte at flytte Stege Apotek til nye lokaler 300 meter længere ned ad byens fine hovedgade.

alle varer er placeret tilpas lavt til, at enhver har mulighed for at nå dem.

Efterfølgende har det da også vist sig, at kunderne er blevet meget glade for de nye omgivelser. Flere kunder, som RASK Magasinet har talt med, siger samstemmende, at de elsker det nye apotek.

”Folk var urolige, da apoteket flyttede 300 meter ned ad

Medicinalordningen

I 1672 slog medicinalordningen fast, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle lægemidler. Samtidig måtte ingen drive apotek uden at have kongelig bevilling til det. Det er principielt den samme ordning, der eksisterer i dag, idet et apotek drives af en privatperson, apotekeren, der har fået bevil-ling fra staten til at drive apotek et bestemt sted. Derudover er det kun apotekerne, der må sælge receptpligtig medicin samt de fleste håndkøbslægemidler. Og det er der ræson i, for per-sonalet på apotekerne består af farmaceuter og farmakonomer, hvorfor apotekerne – ud over at sælge lægemidler – kan hjælpe med at finde svar på de fleste spørgsmål om lægemidler og brugen af lægemidler.

Foto

: Ste

ge A

pote

k.

”Det er dejligt at åbne døren til en lækker butik,” siger apoteker Birgitte Egeberg Carlsen om Stege Apotek, som hun flyttede til ny adresse i 2011 og indrettede lyst, indbydende og handicapvenligt.

39

gaden,” fortæller farmaceut og apoteker Birgitte Egeberg Carlsen. ”Nummer to kunde i det nye apotek var formanden for Dansk Handicap Forbund i Vordingborg. Han kørte ind i sin kørestol, så sig omkring og sagde: ’Det er godkendt.’ Han var ganske tilfreds med den niveaufri ad-gang og den gode tilgængelighed.”

Apotekerne er en del af sund-hedssektoren”Årsagen til, at vi flyttede i 2011, var, at der ellers ikke ville være mulighed for at overleve,” forklarer apotekeren og fortæller, at der fordres mere plads, når man også sælger andre varer end medicin. Birgitte Egeberg Carlsen indrømmer, at der var tale om en stor investering, da hun be-sluttede at flytte til nye og nyindret-tede lokaler, men at det var det rigtige, for det kunne mærkes på omsætningen af andre varer end den receptpligtige medicin, varer som i stigende grad er en del af apotekernes sortiment til danskere i alle aldre.

Det er dog ikke sådan, at apoteket kan tjene mange penge på at sælge andet end medicin, for alt varesalg indgår i bruttoavan-cen, der i øvrigt fastsættes hvert andet år – men kan forlænges et år – i forhandlinger mellem apotekerne og Finansministeriet. Faktisk er det sådan, at jo flere af de øvrige varer apotekerne sælger, jo billigere bliver den receptpligtige medicin.

”15-16 % af omsætningen stammer fra salg af andre varer på Stege Apotek, men langt den største del af omsætningen stam-mer fra lægemidler. Det er jo også vores kerneområde,” siger Birgitte Egeberg Carlsen og fortsætter:

”Apotekerne er en del af sundhedssektoren og vi tager vores ansvar alvorligt. Forrige år begyndte vi fx i samarbejde med kom-munen (Vordingborg, red.) at undervise plejepersonale, herunder

Stege Apotek lægger vægt på at have gode varer på hylderne indenfor produkter til almindelig krops- og hudpleje og til pleje af problemhud og hudsygdomme, så kunderne får noget, der er i orden.

Foto

: Ste

ge A

pote

k.

sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere, på plejecentre i medicinhåndtering, basal farmakologi og medicinering af ældre. Det er sket i forlængelse af, at vi skal sikre, at kunden altid ved, hvordan medicinen skal anvendes.”

Dette forår er apoteket i øvrigt også begyndt på at foretage medicingennemgang for borgerne omfattet af hjemmeplejen.

Danmark har nogle af de laveste priser på medicin”Når vi har nogle af de laveste priser på medicin i Norden og i Europa skyldes det substitutionspolitikken. Systemet sikrer, at man altid får den billigste medicin. Det betyder, at pakken kan se forskellig ud fra gang til gang, hvilket kan skabe problemer for især ældre patienter, men vi bruger tid på at forklare hvorfor og at der er tale om det samme indhold,” siger apotekeren til afslutning, inden hun veloplagt tager imod næste gæst, nemlig den tidligere apoteker, der er kommet forbi for at hilse på sin dynamiske og energiske efterfølger.

Skal dit apotek være Månedens apotekRASK magasinet sætter hver måned fokus på et af landets apoteker, fordi apotekerne spiller en væ-sentlig rolle for alle, der er syge og har behov for receptpligtig medicin, og for de mange, der køber håndkøbsmedicin, hudplejeprodukter, vitaminer eller blot har brug for et godt råd.

Apotekerne yder en stor og væsentlig indsats, men nogle adskiller sig ved at have en helt særlig service, et helt ekstraordi-nært godt og samvittighedsfuldt personale eller noget helt tredje.

Mener du, at dit apotek er noget særligt, så hører vi gerne fra dig, hvad enten du er kunde, ansat eller apoteker. RASK Magasinet vil nemlig gerne fortælle hele landet den gode historie.

Send en mail til redaktion@raskmagasinet.dk – gerne med begrundelse og fotos. Du skal også være velkommen til at ringe på 28 87 07 71, hvis du har spørgsmål.

40 TEMA

•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ved blodtrykket forstås det tryk, som blodet udøver på indersi-den af blodkarrenes vægge. Det er størst, når hjertet trækker sig sammen og mindst når, hjertet er afslappet. Derudover aftager blodtrykket i karrene jo længere væk fra hjertet, karret befinder sig, mens trykket omvendt er højere i benene, når man står op.

Blodtrykket er imidlertid ikke en konstant, idet det kan være forskelligt alt efter, hvad man laver. Derudover stiger det med alderen og eventuelt også som følge af sygdom.

Det er således de færreste raske, der kender deres blodtryk, bortset fra bloddonorer, som ofte får foretaget en måling i for-bindelse med blodtapning. Blodtrykket er nemlig som regel først noget, man beskæftiger sig med, når man er blevet ældre, hvis man bliver syg eller får medicin.

Et mål for hvor hårdt hjertet arbejderAt kende sit blodtryk, når man ellers er sund og rask, kan der siges både for og imod. Hjerteforeningen angiver, at 950.000 danskere over 20 år har forhøjet blodtryk og at måske mere end 350.000 har forhøjet blodtryk uden at vide det. Hjerteforeningen er således ganske klar i mælet og mener, at mange flere burde kende deres blodtryk, da sygdomme som fx blodprop i hjerte og hjerne hyppigt er direkte relaterede til et forhøjet blodtryk over tid. Endelig må man vide, at blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo højere blodtrykket er, jo mere skal hjertet arbejde.

Andre argumenterer for, at befolkningen bliver sygeliggjort, hvis alle skal kende deres blodtryk, uden at der er særlig indikati-on. Man skal dog huske på, at det at få målt sit blodtryk hverken er bekosteligt eller indgribende. Det tager kun et minuts tid at få

Blodtrykket ændrer sig i løbet af livetMange yngre mennesker kender ikke deres blodtryk, hvilket ikke altid er godt, mens midaldrende og ældre i højere grad har fået det målt hos deres læge eller selv regelmæssigt måler det hjemme. Men hvad er blodtryk-ket egentligt og hvorfor ændrer det sig?

det målt hos lægen, når man er der i anden anledning eller man kan selv gøre det, hvis man anskaffer sig eller låner et blodtryks-apparat.

Det systoliske og det diastoliske blodtrykNår man får målt sit blodtryk, vil man få oplyst to blodtryk, nem-lig det høje og det lave blodtryk. Det høje blodtryk kaldes også det systoliske blodtryk er et tal for den kraft, som hjertet skaber med sin sammentrækning for at drive blodet fra venstre hjerte-kammer ud i den store blodåre aorta og gennem kredsløbet ud i hele kroppen, i muskler, væv og organer. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der måles, når hjertet hviler og fyldes med blod før næste sammentrækning. Forskellen mellem de to værdier angives som pulstrykket og er et mål for elasticiteten af de store centrale arterier.

Blodtrykket måles helt konkret ved at man rundt om højre overarm får en blodtryksmanchet med en oppustelig ballon in-deni, som er forbundet til en trykmåler. Når der bliver pustet luft i ballonen, kan man føle et stigende tryk på overarmen. Undersø-geren lytter med et stetoskop i albuebøjningen, mens luften lang-somt slippes ud igen. Mens manchetten er strammest kan man ikke høre noget pulsslag i stetoskopet, men når der er sluppet tilpas meget luft ud af manchetten, høres der igen pulsslag. Det systoliske tryk, er det tryk som måleren viser, første gang under-søgeren kan høre en puls i stetoskopet. Det diastoliske blodtryk noteres, når pulslyden ikke længere kan høres. I dag er det dog mest almindeligt at anvende elektroniske blodtryksmålere, hvor man blot skal aflæse værdierne på et display efter målingen.

Blodtrykket ændrer sig i løbet af døgnetBlodtrykket er ikke en konstant, idet det ændrer sig i forhold til ens aktivitetsniveau. Det stiger under fysisk og psykisk aktivitet, ved kuldepåvirkning, nervøsitet og stress, mens det falder under søvn.

Blodtrykket ændrer sig også fra man er barn til man bliver voksen og mere eller mindre som følge af stigende alder. Det kan senere hen også ændre sig som følge af sygdom, medicin og kropsvægt.

En gammel tommelfingerregel siger, at det systoliske blodtryk ikke bør være væsentligt højere end 100 plus den enkeltes alder og det diastoliske ikke højere end 50 plus alderen. Men reglen er misvisende, for ifølge WHO er et normalt blodtryk højst 140/90

Børn og unges blodtryk

Det estimerede landsgennemsnit for det systoliske blodtryk hos drenge i 6-års alderen er 96 mmHg, mens det diastoliske er 55 mmHg, og hos piger i samme alder er det 94 mmHg hhv. 56 mmHg. I takt med alderen stiger blodtrykket, så tallet for drenge i 15-års alderen er 113 over 64 og hos piger i 15-års al-deren er 110 over 65 mmHg. Disse værdier passer stort set til de to tommelfingerregler, hvoraf den første siger, at det systoliske blodtryk ikke bør være væsentligt højere end 100 + personens alder og det diastoliske ikke højere end 50 + alderen, mens den anden siger, at 120 over 80 er normalt for unge og voksne. Dog let stigende med alderen.

Kilde: www.sundskolenettet.dk

Den stigende andel af børn og unge med ekstrem overvægt medfører, at flere får søvnapnø og som en konsekvens heraf forhøjet blodtryk. Men forhøjet blodtryk hos børn skyldes dog i overvejende grad anden sygdom som fx nyresygdom.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

41

COAGUCHEK and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. ©2013 RocheRoche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf. 36 39 99 52. www.roche.dk

“Jeg kender min værdi”

Er du i behandling med blodfortyn­dende medicin og ønsker du at have medansvar for din egen behandling?Er du en ud af de mange, der får tilbudt INR-måling regelmæssigt – enten hos egen læge eller på et laboratorium – så har du måske muligheden for at få indflydelse på din behandling. Kunne du tænke dig at være en aktiv del af din egen behandling, så er selv-styret AK-behandling noget for dig. Selvstyret AK-behandling betyder at du på et udvalgt hospital får udleveret det nødvendige udstyr og får den nødvendige oplæring til, at du selv kan måle din INR-værdi og i langt de fleste tilfælde også selv kan foretage de eventuelt nødvendige medicinjusteringer. Der er i øjeblikket 9 forskellige steder i Danmark, hvor du kan komme i selvstyret AK-behandling. Kontaktoplysninger finder du på www.coaguchek.dk

TEMA

mm Hg, mens personer med diabetes og hjertekarsygdom bør have et blodtryk under 130/80.

Har man et blodtryk under 100/60 mmHg kaldes det for hypo-tension og ligger det over 140/90 mm Hg kaldes det hyperten-sion.

Ortostatisk hypotension er betegnelsen for en speciel tilstand, hvor der opstår en trykforskel mellem hjertet og lungerne ved en pludselig stillingsændring. Det ses ved, at man bliver svimmel, får flimren for øjnene og eventuelt besvimer. Der er ikke noget umid-delbart farligt ved ortostatisk hypotension, udover, at man ved besvimelse kan falde og herved pådrage sig andre skader. Især er hovedet i risiko for slag, der kan give komplikationer.

Derfor er forhøjet blodtryk ikke godtForhøjet blodtryk giver typisk ingen specielle symptomer, før der eventuelt er opstået varige skader. Enkelte kan dog være generet af lettere hovedpine, mild svimmelhed og hyppige næseblødnin-ger. Andre kan have hjertebanken og opleve at blive forpustede ved fysisk anstrengelse.

Højt blodtryk er således typisk ikke nogen akut tilstand. Man kan som regel gå i flere år, før der opstår problemer. Men hvis tilstanden ikke bliver opdaget og behandlet, kan der til sidst op-stå komplikationer i blodkarsystemet, i forskellige organer, men hyppigst ramt er hjerte, hjerne og nyrer.

Åreforkalkning er en folkesygdom i den vestlige verden og rammer kroppens pulsårer lige fra fødslen. Hos personer med risikofaktorer kan man allerede i barnealderen måle ændringer i pulsårerne, som svarer til begyndende åreforkalkning. Denne såkaldte forkalkning tiltager med alderen, og åreforkalkning optræder meget hyppigt hos ældre.

I de tidlige faser af åreforkalkning nedsættes pulsårernes evne

til at udvide sig, og efterhånden kommer der kolesterolholdige og betændelsesagtige fortykkelser i pulsårevæggen. Det giver ri-siko for blodpropper og ender med forkalkede forsnævringer, der forhindrer blodets strømning eller kan medføre at karret brister.

Man kan selv gøre meget for at passe på sit blodtrykHvis man ikke har forhøjet blodtryk, kan man selv gøre meget for, at det forbliver sådan. De livsstilsændringer, der forebyg-ger hjerte-kredsløbssygdom, omtales ofte som KRAM: K for kostomlægning, R for rygestop, A for alkoholbegrænsning og M for motion.

Enkelte madvarer, såsom frugt og grøntsager, er således meget

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk, kaldet hypertension, når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt.

42 TEMA

gunstige for sundheden og beskytter mod hjerte- og karsygdom. Det samme gælder fisk.

Rygning udgør en betydelig sundhedsfare for alle og er en væsentlig risikofaktor for hjerte-karsygdom, så det bør man klart lade være med. Det samme gælder alkohol, da det kan øge blodtrykket.

Til gengæld reducerer motion risikoen for hjerte-karsygdom-me. Og man behøver ikke træne hårdt og intensivt, for let til moderat aktivitet er tilstrækkelig fx i form af udholdenhedstræ-ning, spadsereture eller cykelture, så ofte som muligt, og gerne dagligt. At bruge sin krop og bevæge sig er i det hele taget godt for fysikken og for psyken også for den sags skyld.

Når skaden er sket, kan man også stadigvæk gøre megetDer er mange ting, man selv kan gøre for at sænke blodtrykket. Er man ryger, bør man holde op med at ryge. Er man overvægtig, bør man tabe sig, da blodtrykket stiger og kredsløbet belastes af overvægt. Derudover bør man spare på saltet, da et lavt forbrug

af salt kan sænke blodtrykket. Endelig bør man holde igen med alkohol og maksimalt drikke to genstande om dagen.

Udover de nævnte ændringer er det vigtigt at bevæge sig: Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen og hold et moderat tempo. Men man skal også være opmærksom på en faktor, der overraskende nok også kan medføre forhøjet blodtryk, nemlig stress. Det er ikke det at have travlt, der er problemet, men når det udvikler sig til stress. For stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår typisk, når man fx ikke føler, man har kontrol med sin tilværelse eller ikke kan koble fra. En efterhånden almindelig situation for mange, men det er altså ikke godt.

Hvis ingen af delene er nok, vil man blive tilbudt medicinsk be-handling, som det er vigtigt, man tager imod. Der findes mange forskellige typer medicin, som sænker blodtrykket, og det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at få blodtrykket behandlet.

Kilder: www.hjerteforeningen.dk og www.sundhed.dk

Hjerteforeningen anbefaler, at man får målt sit blodtryk årligt, fra man er fyldt 50 år, men også før, hvis man fx har forældre med forhøjet blodtryk.

Der skal et vist tryk til

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem arterierne, hvorved det når ud til alle muskler og organer. Når de røde blodlegemer har afgivet ilt til de forskellige væv, løber blodet gennem venerne tilbage til hjertet.

Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjertekarsyg-dom. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at vide det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt. Ifølge Hjerteforeningen har 950.000 danskere over 20 år forhøjet blodtryk, hvilket svarer til hver femte, men mere end 250.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

43

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

I år løber selve Hygiejneugen fra den 16. til den 20. september suppleret af en række arrangementer og events både før og efter. Programmet for i år har således været i gang siden februar og slutter først den 14. november med et vidensseminar.

En anden stor begivenhed er ’Skoletoiletdagen’ den 29. okto-ber. Her sættes der fokus på toiletter og hygiejniske forhold på skoler af hensyn til så vigtige faktorer som trivsel, indlæringsmil-jøet og til viden- og værdiudviklingen hos den enkelte.

Den gode sag får stadig flere ambassadører i form af kendte navne. I år er det eksempelvis Özlem Cekic, Michael René og Jane Heitmann.

Trods de mange tiltag opfordrer Rådet også sine medlemmer til egne aktiviteter. Dét har indtil videre hvert år ført til en givende og effektiv kombination af nationale, regionale og lokale aktivi-teter, der hjælper med til at skabe synlighed om vigtigheden af bedre hygiejne og om det positive bidrag hygiejne kan være og allerede er i mange danskeres liv.

Mangelfuld hygiejne anslås at føre til, at mere end 3.000 dan-skere hvert år mister livet. Samtidig forårsager den over en million sygedage og koster derfor samfundet anslået ti milliarder kroner:

Mere viden og bedre udnyttelse”Med mange sygedage og store milliardtab for samfundet er det nødvendigt at gå helt ned i detaljen, når vi taler om hygiejne. Håndhygiejne, køkkenhygiejne, fornuftig opbevaring af madva-rer, et skarpt øje til sidste holdbarhedsdato, fornuftig nedkøling af madrester og så videre. Alle disse ting er væsentlige i kampen for at nedsætte spredningen af bakterier. Helt konkret kan man derfor sige, at god hygiejne i køkkenet, på bordet og i hjemmets omgivelser i det hele taget, er et oplagt sted at starte,” siger Rådet.

Men Rådet for Bedre Hygiejne repræsenterer alle sider af områ-det hygiejne og har til formål at indsamle viden og bruge den allerede indsamlede viden bedre. Rådet holdt sit første officielle møde i oktober 2008 med Statens Serum Institut som vært:

”Siden har vores arbejde handlet om at sikre fokus på hygiejne gennem en række arrangementer, events, undersøgelser samt små og større kampagner, der tilsammen kan skabe en forskel og en bedre hygiejne i Danmark,” siger Rådet.

’Skoletoiletdagen’En aktivitet, der allerede blev gennemført sidste år, er ’Skoletoi-letdagen’:

”Her har vi en problematik, der fylder rigtig meget i hverdagen hos børnene. Mange af dem er desværre kede af at skulle på toilettet – vel at mærke ikke derhjemme, men på skolen. Så vi udskrev en konkurrence, der havde til hensigt at skabe fokus på bedre forhold på skoletoiletterne. En konkurrence, hvor elever, lærere og forældre kunne komme med nogle bud på, hvordan de selv og sammen med skolens ledelse og rengøringspersonale kan arbejde for, at der bliver rarere og renere på toiletterne. For det er jo desværre rigtigt, at mange af skolernes toiletter ikke er rare at besøge. Her roder og lugter, og de færreste synes om, at der skal være mange til at deles om få toiletter. Det får så flere af børnene til at holde sig eller sjatte lidt i bukserne. Ikke nok med at de føler sig utrygge, fordi de ikke ved, om de kan komme

God hygiejne giver store gevinsterHygiejneugen 2013 handler om, hvordan vi i dag bruger vores viden om hygiejne bedst muligt. Det er Rådet for Bedre Hygiejne der arrangerer de mange indslag, der alle sætter fokus på værdien af en indsats for bedre hygi-ejne i hjemmet, på arbejdet, i skolen, på hospitaler, på plejehjem, i kantinen, på farten og mange flere steder i danskernes private og professionelle liv og virke.

på toilettet. I værste grad kan de også udvikle inkontinens eller maveproblemer. Situationen kan betegnes som værende alles ansvar og derfor ender det desværre med at blive ingens ansvar. Der er ét budget for rengøring, men de, der administrerer det, taler ikke med dem, der har kontakt til børnene, som derfor ikke har nogen steder at gå hen. Det virker som om bolden hele tiden spilles videre.”

Sådan sagde Lars Münter i sin egenskab af talsmand for Hygeiejneugen sidste år til RASK Magasinet. Og problematikken er stadig eksisterende, hvorfor ’Skoletoiletdagen’ altså tages op igen i år.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Rådet for Bedre Hygiejne

Rådet for Bedre Hygiejne blev stiftet i oktober 2008 i samarbejde med Statens Serum Institut. Baggrunden var, at man så en stigende nødvendighed for et tværfagligt samarbejde på det meget komplekse område ’hygiejne’. Målsætningen er stadig kun i startfasen, og i dag må man konstatere, at Danmark ligesom det øvrige Europa er langt fra ideelle tilstande. Dog er Danmark nu kommet så langt, at vi er begyndt at blive en rollemodel for andre europæiske lande. Blandt andet Sverige, som sidste år startede en pendant til den danske model.

Man kan læse mere om Rådet for Bedre Hygiejne på www.bedrehygiejne.dk og man kan også skrive til Rådet på raad@bedrehygiejne.dk.

God hygiejne handler også om at vaske hænderne omhyggeligt og gøre det tit og ofte. Foto: Scandinavian Stock Photo.

44

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Det offentlige Danmark opstiller nogle højst ejendommelige kriterier, når det gælder tilskud til forskellige sygdomme. Hvis man eksempelvis rammes af cancer på grund af rygning, er der jo ingen, der siger: ”Det er din egen skyld, så du må selv betale”. Det samme med sportsskader og trafikofre, som jo selv kan være skyld i de skader, de pådrager sig. Men når det gælder paradentose, er holdningen som regel, at det er selv-forskyldt og at man bare kan børste sine tænder ordentligt. Men så enkelt er det desværre ikke.”

Gratis behandlingPalle Holmstrup, der er professor ved Københavns Universitet, og i det daglige arbejder på Tandlægehøjskolen i København, har i mere end 25 år kæmpet en ulige kamp imod de dårlige økonomiske vilkår for mennesker med paradentose. Gang på gang har han udtalt, at behandling af paradentose som al anden sygdomsbehandling bør være gratis. Men den typiske holdning om, at det er folk egen skyld, at de får paradentose, har fået Palle Holmstrup til at løbe panden imod en mur – til trods for de nævnte argumenter:

Urimelige vilkår for paradentose patienterProfessor ved Tandlægehøjskolen, Københavns Universitet, Palle Holmstrup, har i en lang årrække kæmpet en ulige kamp imod dårlige økonomiske vilkår for mennesker med paradentose og ser i dag stadigvæk intet lys i mørket. Til gengæld glæder han sig over, at forskningen til stadighed kaster nyt lys over sygdommen, som ofte og helt fejlagtigt kaldes selvforskyldt.

”Og holdningen er en ordentlig øretæve til især de omkring to procent af den danske befolkning, som lider af aggressiv pa-radentose – i øvrigt en sygdom, som kan ramme både voksne

og børn. Når den aggressive paradentose først er kommet, kan tænderne blive løse for til sidst at ryge ud, og man skal derfor igennem en række omfat-tende behandlinger, som ofte koster flere tusinde kroner. Men regningen

skal du selv betale, og det er som sagt helt urimeligt,” siger Palle Holmstrup og tilføjer:

”Vi ved, at aggressiv paradentose hænger sammen med immunforsvars-systemet. Hos nogle er det bare skruet sådan sammen, at de selv i en ung alder får aggressiv paradentose og oplever en nedbrydning af bindevæv og knogle. Det er i den sammenhæng karakteristisk, at patienterne kan få nedbrydning på trods af helt rene tænder, og i den situation bærer patienten i hvert fald ingen skyld.”

Ny forskning og nyt lysUdover sine verbale og konstruktive slag i bor-

Foto

: Priv

atfo

to.

”Det offentlige Danmark opstil-ler nogle højst ejendommelige kriterier, når det gælder tilskud til forskellige sygdomme. Hvis man eksempelvis rammes af cancer på grund af rygning, er der jo ingen, der siger: ”Det er din egen skyld, så du må selv betale”. Det samme med sports-skader og trafikofre, som jo selv kan være skyld i de skader, de pådrager sig. Men når det gæl-der paradentose, er holdningen som regel, at det er selvforskyldt og at man bare kan børste sine tænder ordentligt. Men så enkelt er det desværre ikke,” siger Palle Holmstrup.

”I dag ved vi, at bakterier fra paradentose med stor sandsynlighed kan øge risikoen for at udvikle og forværre andre alvorlige sygdomme som diabetes og åreforkalkninger i hjertet. Så jeg kan ikke lade være med at håbe, at politikerne nu vil lytte,” siger Palle Holmstrup, der er professor ved Tandlægehøjskolen, Københavns Universitet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

45

Træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.DampCigaretter er ikke omfattet af rygeloven.

Ring 40602010

Skift til dampcigaretter

NyCigarets dampcigaretter også kaldet e-cigaretter er de mest populære på internettet.Læs over 300 kunders udtalelser på www.trustpilot.dk/

review/nycigaret.dk eller skan venstre QR kodeSe Dampcigaret demovideo på NyCigaret.dk eller

skan højre QR kode med din smartphone.VIL DU SMAGE FØR DU KØBER RING 40 60 20 10.

NyCigaret.dk v/ Ide Fabrikken Bistrupvej 135. Birkerød. 3460 Mail H@ppy.dkHvis du ikke har en QR skanner på din smartphone, download appen i app storen.

det forsker Palle Holmstrup i årsagerne til og konsekvenserne af paradentose – en forskning, som hele tiden kaster nyt lys over sygdommen:

”I dag ved vi, at bakterier fra paradentose med stor sandsyn-lighed kan øge risikoen for at udvikle og forværre andre alvor-lige sygdomme som diabetes og åreforkalkninger i hjertet. Så jeg kan ikke lade være med at håbe, at politikerne nu vil lytte. For den nye viden burde give paradentose en helt anderledes status, end tilfældet er i dag. Hvis man kan forbedre forløbet af andre alvorlige sygdomme ved at støtte behandling af pa-radentose, må enhver da kunne se, at det vil være til fordel for både patienterne og samfundsøkonomien,” siger han.

Du nævner hjertesygdom og diabetes som de to sygdomme, der spiller dårligst sammen med paradentose. Hvad er den lægelige forklaring på dette?

”Ved paradentose er der kronisk betændelse. Og det er bestemt ikke sagen med konstant kronisk betændelse, fordi betændelsen kan spredes til andre dele af organismen i hele kroppen. Det er dårligt for diabetikere og hjertepatienter at gå med det, vi kalder low-grade inflammation. Det kan forværre forløbet af de to sygdomme. Patienterne bør i alt fald være ekstra opmærksomme på god mundhygiejne, så inflamma-tionen reduceres. Ved diabetes er der forøget risiko for at få paradentose, og paradentosen kan forværre diabetesforløbet. Her er der altså tale om ren og skær interaktion - den ene ting forværrer den anden. Kald det bare en ond cirkel.”

Arvelighed er en væsentlig faktorEr der ny viden og forskning på dette område?

”Lige nu er der megen fokus på hjertet, fordi betændelse omkring tænderne ser ud til at kunne forværre åreforkalk-ningsprocessen. Et nyligt afsluttet studie fra Taiwan peger i retning af, at risikoen for blodprop i hjertet vil kunne reduceres ved jævnlig tandrensning, det vil sige minimum en gang om året.”

Samtidig understreger Palle Holmstrup dog, at nogle kan gå med bakteriebelægninger i hele munden i årevis uden at få problemer med tandkødsbetændelse, mens andre, der passer deres tænder, alligevel bliver ramt af aggressiv paradentose.

”Så paradentose er altså ikke per definition selvforskyldt. Undersøgelser tyder således på, at arvelige faktorer bærer helt op til 50 procent af ansvaret. Sammenholdt med såvel dårlig tandhygiejne i kombination med typisk usund kost og slik er arveligheden altså en meget væsentlig faktor. Og derfor kan jeg kun gentage, at paradentose ikke per automatik er selvfor-skyldt. Arvelighedens store rolle i dette spil skyldes især, at de typiske betændelsesreaktioner, som følger med en aggressiv paradentose, er styret af gener.”

Paradentose – som også bliver kaldt de løse tænders syg-dom – er at betragte som en slags folkesygdom, fordi de fleste får den i en eller anden grad på et eller andet tidspunkt i livet. Paradentose er en betændelsestilstand i det væv, det vil sige bindevæv og knogle, som tandroden sidder fast i. Betændel-sen fører til, at bindevævet og knoglen langsomt bliver opløst, og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs.

Paradentose rammer også børn og ungeParadentose er en sygdom, der normalt rammer voksne, men også børn og unge kan blive ramt. Kommer der paradentose hos yngre, kan der være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen går hurtigt og hvor der kræves en ekstra indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og eventuelt behandling med antibiotika.

Er det en ny udvikling, at de unge også får paradentose?”Nej, sådan har det desværre altid været. Undersøgelser

viser, at omkring 1 promille får en aggressiv paradentose omkring pubertetsalderen. Hvorfor ved vi endnu ikke. Men selvom det med 1 promille heldigvis er sjældent forekommen-

Hvad er paradentose?

Paradentose eller parodontose skyldes ophobning af bakterier i belægninger på tænderne. Det medfører en betændelsesreaktion i det væv, det vil sige bindevæv og knogle, som tænderne sidder fast i. Betændelsesreak-tionen medfører nedbrydning af tændernes støttevæv. Paradentose forårsager i et sent stadium løse tænder.

Paradentose er en folkesygdom, som de fleste får i et vist omfang på et eller andet tidspunkt i livet. Alle kan i prin-cippet få paradentose. De vigtigste årsager til risikoen for at udvikle parodontose er rygning, nedsat immunforsvar, diabetes, knogleskørhed og alder.

Paradentose er følgelig sædvanligvis en voksen-sygdom, idet den normalt ikke starter, før man er i midten af 30’erne. Kommer der paradentose hos yngre, kan der være tale om en særlig aggressiv form, Juvenil marginal parodontitis, hvor tandløsningen kan gå specielt hurtigt og som kræver en ekstra ihærdig indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og eventuelt kirurgisk behandling og behandling med antibiotika.

Kilde. Netdoktor.

46

de, er det jo meget slemt for dem, der rammes. Her tænker jeg både på det kosmetiske og på tabet af funktion, hvis tænderne mistes.”

Der er flere former for paradentose?”I store træk kan man tale om tre hovedtyper, nemlig den

almindelige kroniske form, der over år og alder udvikles stille og roligt, her typisk på grund af dårlig mundhygiejne og slik

og usund kost. Det starter med tandkødsbetændelse, hvor tandkødet er tilbøjelig til at blive rødt, hæve og bløde. Og så er der som allerede omtalt den aggressive paradentose og den akut nekrotiserende paradentose, hvor vævet simpelthen fal-der hen på grund af en alvorlig bakteriel infektion. I Danmark har vi især set den sidstnævnte form hos HIV-positive. Ellers er den som regel forbundet med ernæringsproblemer, som jo typisk ses i ulande.”

Håb om en effektiv behandlingOm sin fortsatte forskning i paradentose siger Palle Holmstrup:

”Vores mål har været og vil altid være at udvikle en effektiv behandling. Derfor må vi vide så meget som muligt om årsa-gerne til sygdommen. Og dem kan vi måske blive klogere på ved at kigge på andre sygdomme. Vi har bl.a. interesseret os for leddegigt, som er en anden kronisk inflammationstilstand, der også nedbryder knogler og bindevæv. Der er udviklet en behandling, som agerer mod inflammations-mediatorerne og som bevirker, at patienterne får det bedre. Det inspirerede os til at prøve at udvikle en lignende metode rettet mod paraden-tose. Det kom der dog ikke umiddelbart nogen behandling ud af, men vi fandt ud af, at selv unge patienter med leddegigt har forøget risiko for også at få paradentose.”

Fremtidsudsigten med paradentoseHvis paradentose opdages og behandles i tide, er der god chance for, at den bliver stoppet, men den allerede mistede knogle kan ikke vokse op igen. Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol, og der må ikke slækkes på mundhygiejnen. Ellers blusser paradentosen op igen og knogletabet øges gradvist.

Kilde: Netdoktor.

•Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

På www.borger.dk gennemgås de regler, der gælder for of-fentligt tilskud til tandlægeregningen. For patienter i sygesik-ringsgruppe 1 er prisen fast i de fleste tilfælde. De faste priser er bestemt ud fra en overenskomst mellem Sygesikringen og Dansk Tandlægeforening og dermed ens for alle klinikker, men der kan også være tale om et fast tilskud til en bestemt behandlingstype.

For patienter i sygesikringsgruppe 2 findes der ikke faste priser,

Tilskud til tandbehandlingDen ofte dyre tandlægeregning har ifølge gældende regler mulighed for at blive slanket lidt, fordi man får tilskud fra det offentlige til en række behandlinger. Eneste betingelse er, at man skal benytte en tandlæge, som har overenskomst med regionerne.

men de får samme tilskud som patienter i gruppe 1. Både for gruppe 1 og gruppe 2 gælder det, at der ikke kræves henvisning fra egen praktiserende læge i modsætning til eksempelvis tilskud til et antal behandlinger hos fysioterapeut og fodterapeut.

Hvis en behandling vil koste over 2.500 kr., når tilskuddet fra sygesikringen er trukket fra, skal tandlægen tilbyde et skriftligt overslag på prisen - tandlægens prisliste skal i øvrigt kunne ses i venteværelset. Der er frit valg af tandlæge, og man kan skifte mellem tandlæger, alt efter hvilken behandling, man ønsker.

Hvis man er i sikringsgruppe 1, bliver tilskuddet automatisk trukket fra regningen, inden man betaler. Hvis man er i sikrings-gruppe 2, bliver tilskuddet nogle steder trukket fra regningen, før man betaler. Andre steder skal man først betale hele regningen, og man kan derefter få tilskuddet refunderet hos kommunen.

Behandling i udlandet – med tilskudVælger man at blive behandlet i udlandet, skal man selv ansøge sin region om at få tilskudsbeløbet refunderet. I udlandet får man samme tilskud som i Danmark til tandbehandling foretaget af en autoriseret behandler i et EU/EØS-land. Man kan finde en liste over landene på www.borger.dk

Man får tilskud til de samme behandlinger, som er tilskudsbe-rettigede i Danmark, så man kan for eksempel ikke få tilskud til tandproteser eller kroner. Mens tilskuddet i Danmark automatisk fratrukket regningen, inden man betaler, skal man ved behand-ling i udlandet selv betale det fulde beløb og derefter ansøge sin region om at få tilskudsbeløbet refunderet. Derfor er det vigtigt at sørge for dokumentation på en specificeret og kvitteret reg-ning med navn, adresse og personnummer samt en beskrivelse af ydelsen, en kopi af eventuel lægehenvisning og en dokumen-tation for, at behandleren i det andet land er autoriseret i dette land. Dokumentationen skal være på enten dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk.

Man har ret til at få tilskud til tandbehandling i både Danmark og udlandet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

fagfestival på handicapområdet

fagfestival på handicapområdet

BESØG CAREFESTIVAL- OG VÆR MED TIL AT SKABE FREMTIDEN

MESSE C l Vestre Ringvej 101 l 7000 Fredericia l Tlf. +45 75 92 25 66 l www.messec.dk

Til september samles professionelle indkøbere og brugere i Fredericia, når Carefestival 2013 slår dørene op til tre dage med fuldt fokus på alt indenfor handicapområdet i samar-bejde med Danske Handicaporganisationer.Carefestival sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det speci-fikke mål, at øge livskvaliteten for handicappede. På Carefestivals første dag - torsdag den 5. september er fagligheden i særlig høj grad i fokus. Som besøgende kan man vælge mellem en stor buket af faglige indlæg på 3 scener, møde flere end 110 udstillere inden for handicapområdet og få et kig ind i fremtidens plejetilbud på det store innovationsområde.

Spændende konferenceprogram

Torsdag den 5. sept., kan man blandt andet opleve:

• Ugebrevet Mandag Morgens oplæg omkring Ressource Danmark• Søren Holmgren - ildsjælen, der inspirerer, motiverer og vækker til eftertanke når han går på scenen.

Fredag og lørdag den. 6. – 7. sept. er der særlig meget på programmet for brugere og deres pårørende, her kan man bl.a. opleve

• Skab din fremtid på innovationsområdet• Oplev ferietilbud, bilområde, nye trends mm.• Musik ved bl.a. Sys Bjerre og Thomas Ring & teater- forestillingen “Giv mig asyl” • Gå-hjem-diskotek fredag...

... og meget mere

MESSE C, Fredericia den 5. - 7. september 2013

SE HELE DET SPÆNDENDE PROGRAM OG UDSTILLERLISTEN PÅ

WWW.CAREFESTIVAL.DK

FAGBESØGENDE FRI ENTRÉ

TORSDAG VED REGISTRERING

VIA HJEMMESIDEN

VI SES I FREDERICIA

DEN 5. – 7. SEPTEMBER 2013

FRA 10.00 TIL 17.00

BESTIL DIN BILLET ONLINE PÅ

WWW.CAREFESTIVAL.DK

48

•Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Inspiration til og mulighed for at leve det liv, man gerne vil med det handicap, man har, er nøgleordene for Carefestival – Fagfesti-val., som har premiere i Fredericia den 5.-7. september.

Det er en helt ny messe, som arrangeres i samarbejde med Messe C Fredericia, Danske Handicaporganisationer og Welfare Tech, som er paraplyorganisation for udvikling af velfærdstek-nologi. Og formålet med Carefestival er netop at sætte fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapom-rådet med det specifikke mål at øge livskvaliteten.

Brugerne er i fokus på CarefestivalFra den 5.-7. september står de 32 medlemsorganisationer under Dansk Handicapforbund og alle brugerne klar til at skabe et frugtbart mix af traditionel messe og udviklings-laboratorium. Messen sætter nemlig fokus på ny-tænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem.

Mere end 100 virksomheder og organisationer er allerede på udstillerlisten, og flere kommer hele tiden til:

”Som besøgende på messen vil brugerne få nye input, ideer og praktiske løsninger med hjem. Samtidig får udstillerne, udviklerne og producenterne her en unik chance for at komme i dialog med de besøgende og dermed finde ud af lige præcis, hvad det er, der kan gøre livet lettere for deres vigtigste målgruppe,” påpeger Hanne Iversen, der er projektleder hos Messe C Fredericia.

Søren ser ingen begrænsningerPå Carefestivals første dag, torsdag den 5. september, kan man på scenen opleve et helt usædvanligt menneske. Søren Holmgren begyndte som 17-årig at miste synet på grund af en arvelig og uhelbredelig øjensygdom. Men i stedet for at lade sig slå ud og affinde sig med et passivt liv på førtidspension, gik han til den kæmpe udfordring med en ukuelig vilje. Resultatet af Søren Holmgrens drive og vilje til succes er, at han i dag kan skrive IT-mand, investeringsrådgiver, forfatter, coach, foredragsholder samt dobbelt OL-guldvinder i goalball på CV’et. Og – nok så vigtigt – han lever et fuldt og helt arbejds- og familieliv på trods af sit handicap.

Alle kan lære noget af, hvordan Søren Holmgren bevidst valgte

CarefestivalCarefestival holder til i Messe C i Fredericia og der er åbent torsdag den 5. september, fredag den 6. september og lørdag den 7.. september – alle dage fra kl. 10.00 - 17.00. Entréprisen er 80,- kroner, og for medlemmer af Dansk Handicapforbund koster det 50,- kroner at komme ind. Man kan læse meget mere om festivalen på www.carefestival.dk

BPA-leverandør • STU-leverandør• Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Fordi livets udfordringerklares bedst i fællesskab

Vi står bag digVi står til rådighed med:

• Støtte, Råd & Vejledning • Serviceordninger • Vikardækning • Løn & Regnskab

• Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

• Kompetencegivende praktik og handicaphjælperkurser

• Formidling og rekruttering af hjælpere • Døgnåbent ved akut opståede situationer

• Mange års erfaring inden for branchen

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

P.P.Handicapservice ApS

INTERNET E-MAIL

Mød os på Care Festival Messen i Fredericia d. 5.- 7. september 2013

49

VI TILBYDER:

• Gratisrekruttering• Vikarservice• Ledsageordningen• Helhedsløsningentilhjælpeordninger

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

• Borgerstyretpersonligassistance(BPA)• Specialpædagogiskstøtteordning(SPS)• Særligttilrettelagtungdomsuddannelse(STU)• Alleadministrativeopgaverrelaterettilovenstående

AarhusKøbenhavn

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dkwww.formidlingen.dk

bhf_annonce_180x135_mag_rask_tt_1.indd 1 07-02-2013 13:19:04

ikke at lade sig styre af omstændighederne og at tage kontrollen trods vanskelige odds. Undervejs i sin færd har han hele tiden bevaret et positivt livssyn og en smittende humor. Og han har udviklet en række værktøjer og filosofier, som alle kan gøre brug af.

Og den 5. september kan man altså opleve ildsjælen og livstyk-ket Søren Holmgren, når han inspirerer, motiverer og vækker til eftertanke og latter i et forrygende foredrag, der er målrettet til Carefestival.

Aktiviteter og foredragFor Carefestival er meget mere end ’bare’ en udstilling. Der er således en lang række workshops, opvisninger, konkurrencer, faglige foredrag, underholdning og aktiviteter at se frem til.

Allerede ved ankomsten til messen er nytænkning og brugerne i centrum. Her kan man nemlig låne en helt ny rollator i smart design til at tage med rundt på messen – og den har også plads til brochurer og andet materiale, man finder undervejs.

Hvis man er til action, kan man komme ned i en kano med et nyt løftesystem, eller høre mere om outdoor aktiviteter med fart på. Et besøg på demobanen er også et must for de mere fart-glade – her kan man prøve nye køretøjer og Segways. Ved siden af står Dansk Handicapidrætsforbund klar med smagsprøver på forskellige idrætstilbud for alle.

Gode inputDer er også gode input til sund kost og livsstil fra Kost & Er-næringsforbundet, information om servicehunde til handicap-pede, malerværksted, temaområde om ADHD og autisme, brugerbands, teater, Speakers Corner, ferieområde og et stort innovationsområde med alle fremtidens smarte løsninger, hvor

de besøgende opfordres til at byde ind med problemstillinger fra deres hverdag:

”Og der er såmænd også mulighed for at få hjælp til opret-telse af en datingprofil hos www.handicapdating.dk, hvor man samtidig kan vinde et dejligt ferieophold for to. Så et besøg på Carefestival kan på mange fronter vise sig at åbne nye døre,” konstaterer Hanne Iversen med et smil.

Carefestival er meget mere end ’bare’ en udstilling. Der er således en lang række workshops, opvisninger, konkurrencer, faglige foredrag, underholdning og aktiviteter at se frem til.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

50

Nyt på disken•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Scor dit liv og få mere glæde og livskvalitetDet lyder som endnu en forskruet selvhjælpsbog, når man læser titlen ”Scor dit liv”. Men skinnet bedrager, for bogen er helt nede på jorden og dermed også en meget fin brugsbog, som man ikke behøver at læse slavisk fra start til slut, men som man kan dykke ned i og hvor man kan læse præcist det eller de kapitler, der pas-ser til ens livssituation.

Bogen kredser om livskvalitet i alle dens afskygninger. Der er selvsagt mange faktorer i spil, når vi hver især skal definere vores syn på sagen. For nogle mennesker er parforholdet kilden til livskvalitet, for nogle er det børn og familie og for andre er det en sund økonomi eller et godt helbred. Nogle ved slet ikke, hvad der giver dem livskvalitet.

John Mejlgren siger i indledningen: ”I sidste ende er der kun én, der kan definere, hvad livskvalitet er for dig. Og det er dig selv! Du skal ud fra egne ønsker og behov finde ud af, hvad der er livskvalitet for dig. Du kan naturligvis med fordel skele til, hvad andre gør, og plukke derfra, men i sidste ende skal det føles rigtigt og være foreneligt med den vej, du ønsker at gå i livet.”

En sådan indledning er stærkt inspirerende og vidner om et alt andet end dogmatisk menneske, der blot ønsker at give sin viden videre, så læseren selv kan tage det, han eller hun ønsker eller har brug for. Og der er meget godt at hente i bogen, herunder også meget fine spørgsmål og små øvelser. Er man ikke til det helt store, komplicerede udtræk, så er denne bog genial. Og

hvorfor egentlig også gøre tingene mere komplicerede end højst nødvendigt.

Forfatteren John Mejl-gren er coach og fore-dragsholder med mere end 20 års erfaring.

Læs mere på: www.forlag-fadl.dk

Fransk læge hjælper mil-lioner med at tabe sigPierre Dukan er fransk læge og han har hjulpet millioner af mennesker med at tabe sig. Han har skrevet over tyve bøger, der tilsammen har solgt 2,5 millioner eksempla-rer. Hans bestseller ”Dukan Diæten” har ligger på best-sellerlisterne i 10 år.

Nu er opfølgeren, ”I køkkenet med Dukan Diæten”, endelig at finde på dansk. Bogen er spækket med opskrifter på superlækre retter, der beviser, at velsmagende mad ikke er en hindring for et permanent vægttab. De 200 opskrifter er udviklet til kurens to første faser, angrebsfasen og vekselfasen, og rummer derfor både rene proteinretter og retter med både proteiner og grøn-sager. Bogen byder på et mekka af smagsoplevelser og inde-holder opskrifter på alt fra kold tomatsuppe og lakseterrine til osso bucco og provencalsk kylling for ikke at tale om de mange skønne desserter som fx kaneltærte, cookies og citronmousse.

Undervejs i hele ”Dukan Diæten” er enhver form for kalo-rieregnskab bandlyst. Hvor mange eller hvor få kalorier, man indtager, har ringe eller slet ingen indvirkning på resultatet. Det, der tæller, er, at man holder sig til de tilladte fødevarer og det får man hjælp til her.

Bogen indeholder en meget god og oplysende introduktion til den franske læges principper for diæten og opskrifterne til alle retter, der er smukt fotograferet, er gennemført lækre og indby-dende samt enkle at lave. Man behøver ikke at være på kur for at finde bogen stærkt inspirerende.

Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Tænk sundt næste gang du køber chipsDe fleste af os får ofte en ustyrlig trang til chips, især når vi sidder foran fjernsynet eller computeren. Når vi først har fået hul på posen, helmer vi som regel ikke før posen er tom. Det kan desværre hurtigt ses på vægten.

ISIS, der er Danmarks mest inno-vative virksomhed, når det gælder om at skabe alternative produkter til de traditionelt sukker- og fedthol-dige produkter, lancerer nu to helt unikke og velsmagende alternativer til de mest populære smagsvarian-ter i chipsuniverset:

Chips med paprika og Chips med sour cream & onion. Begge varianter har et højt protein- og fiberindhold. Og så

indeholder de 60 % mindre fedt end traditionelle kartoffelchips. Hver pose ISIS chips indeholder 50 g. Fakta for de to chipsvari-

anterer er:ISIS Chips Paprika indeholder 11 g fedt pr. 100 g, hvilket er 60

% mindre end almindelige kartoffelchips, 21 g protein pr. 100 g og 8 g fiber pr. 100 g.

ISIS Chips Sour Cream & Onion indeholder 12 g fedt pr. 100 g, hvilket også er 60 % mindre end almindelige kartoffelchips, 22 g protein pr. 100 g samt 7,5 g fiber pr. 100 g.

ISIS kan derfor være et godt alternativ, hvis du hører til blandt dem, der bare må have chips en gang imellem – til en drink i ha-ven eller hvad det nu skal være. ISIS chips varianterne forhandles i Rema 1000.

Læs mere på: www.isis.dk

Foto

: PR-

foto

, FA

DL’

s Fo

rlag

Foto

: PR-

foto

, Pol

itike

ns F

orla

g

Foto

: PR-

foto

, ISI

S.

51

medemagruppen

Nyd solen med AvèneAvène ligger i det solrige Sydfrankrig og har derfor de bedste forudsætninger for at vide alt om solbeskyttelse. Resultatet er da også en serie effektive produkter med fotosta-bile solfiltre, der ikke nedbrydes af solen og derfor yder en langvarig beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. Pre-tocopheryl – et forstadium til E-vitamin – styrker hudbar-rieren og beskytter mod de frie radikaler og dermed også mod for tidlig aldring. De unikke plejende og beroligende egenskaber, som Avène termalkildevand bidrager med, sikrer desuden produkter af høj kosmetisk kvalitet. Alle Avène solprodukter er selvfølge-lig uden parabener.

Avène dækker hele spektret fra SPF10 til 50+. Alle Avène solprodukter med SPF50+ anbefales i øvrigt af den internationale Skin Cancer Foundation, der arbejder på at forebygge hudkræft.

Avène introducerer i år to nyheder, som er fine i hele sæsonen. Det ene nyhed er Avène Lotion SPF30, der er en meget vandfast allround sollotion til beskyttelse af lys, sensitiv hud og som fore-bygger for tidlig aldring forårsaget af solen.

Den anden nyhed er Avène Emulsion SPF50+, der er en klar, let og oliefri ansigtscreme til normal og kombineret, sensitiv hud, samt hud, der udsættes for stærk sol. Dette produkt virker matte-rende på huden og nedsætter risikoen for soleksem og lysfølsom-hed og er også velegnet til issen. Emulsionen kommer i en smart tube med pumpe og ser uden parfume.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

Økologiske ris giver ros til kokken

Ris er i de fleste familier en elsket og uundværlig ingre-diens i den daglige madlavning. God til alle typer kød og med uendelig mange serveringsmuligheder. Grøn Balance tilbyder hele tre slags ris, så man kan finde den, der egner sig bedst til dagens menu. Og alle tre er selv-følgelig økologiske.

Grøn Balance Brune Ris er upolerede fuldkornsris, hvor de inderste skaldele og kim er bevaret. Derfor har de også mere smag. De klistrer ikke ved kogning og er velegnede til retter med alle slags kød og til orientalske retter.

Grøn Balance Basmati Ris er langkornede ris med en delikat smag og aroma. Ved kogning udvider risene sig til dobbelt længde, og risene klæber sammen, hvilket gør dem nemme at spise med pinde. Risene egner sig godt til retter med fisk, kylling, svinekød, grønsager samt i salater og til orientalske retter.

Grøn Balance Jasmin Ris er et lille, slankt riskorn med en karakteristisk smag og særlig aromatisk duft af det Thailandske køkken. Når jasminrisene bliver kogt, har de en delikat duft af jasminblomster. Risene klæber sammen efter kogning og er nemme at spise med pinde. Grøn Balance Jasmin Ris egner sig særlig godt til orientalske retter, men prøv dem fx også sammen med nybælgede ærter og friske fjordrejer.

Grøn Balances store sortiment består af fødevarer, pro-dukter til personlig pleje og en række vaske- og rengø-ringsprodukter. Alle fødevarer er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller det grønne europæiske økologimærke, mens produkter til personlig pleje samt vask og rengøring bærer Svanemærket og er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Læs mere på: www.groenbalance.dk

Foto

: Grø

n Ba

lanc

e.

Foto

: Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

./A

vène

.

52

Styrk immunforsvaret…og tjen flere pengeEn fræk titel, men der er mening i galskaben. ”Infektioner, betændelser og inflammationer koster den enkelte og samfundet alt for mange penge til at ignorere problemet,” siger forfat-teren Pernille Lund, der er naturopath og biopat og som siden 1987 har haft egen klinik i nærheden af Fåborg. Pernille lund har derudover en velbesøgt brevkasse i ugebladet ’Hendes Verden’, ligesom hun er medforfatter til den helt geniale opslagsbog ’Sundhedshåndbogen’, der udkom for et par år siden.

’Styrk immunforsvaret” henvender sig nok til relativt bevidste forbrugere, som samtidigt er interesserede i at tage ansvar for

deres egen og familiens sundhed og derfor ikke kan nøjes med sundheds-væsenets tilbud. Men alle kan nu læse med og få stort udbytte af håndbo-gen, for endnu engang, når Pernille Lund er inde i billedet, er der tale om en lødig, velresearchet og omhyggelig håndbog, som er fyldt med nyttig viden, man kan have gavn af i hverdagen eller når man er særlig hårdt ramt af fx infektioner.

Bogen er pædagogisk og logisk opbygget, så man først i den blå del får

viden om immunforsvaret og hvilke faktorer, der indvirker på det. Den røde del handler om sundhed og kostterapi, urter, vitaminer m.v. Bogens grønne del er en behandlingsnøgle, hvor stor set alle sygdomme og gener kan slås op med angivelse af, hvad man selv kan gøre. Og endelig er der bogens orange del, der indeholder opskrifter til immunforsvaret og regulering af inflammationer.

Bogen bør ejes af enhver, der ønsker at tage ansvar for egen sundhed og helbred. Den er en fornøjelse at læse i, logisk og stringent opbygget og en fryd for øjet.

Læs mere på: www.hovedland.dk

Det smager af sommerMed efteråret lurende om hjørnet er det rart at kunne forkæle sig selv med smagen og duften af sommeren. Med Svansøs økologi-ske marmelader på brødet, til osten eller oven på yoghurten får man den lækre, intense smag af sommer serveret på glas.

Svansøs økologiske blåbær- og jordbærmar-melader vækker ikke bare glæde i ganen med deres fine smag, der delikat balancerer mellem det søde og friske. Marme-laderne er klassisk gode på morgenbordet og som smagfuld ingrediens i fx lagkager, desserter m.m.

Svansø Blåbærmar-melade forener det søde med det sunde, idet blåbær, i forhold til de fleste andre bær, indeholder ekstra mange antioxidanter og vitaminer. Marmeladen er lavet af vilde økolo-giske blåbær, som er håndplukket i naturen. De modne blåbær giver en mild og afrundet smag.

Svansø Jordbærmarmelade er fyldt med søde økologiske jordbær, som har mere smag end ikke-økologiske bær, da de vokser langsommere og indeholder mindre vand. Resultatet er en marmelade med en aromatisk sødme og smag af barndom, der gør den lige elsket blandt voksne som børn.

Begge marmeladevarianter er sødet med økologisk rørsukker og fremstillet uden konserveringsmidler.

Svansøs økologiske marmelader er fremstillet af bær, som er dyrket uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler, og bærer naturligvis både det danske og det europæiske Ø-mærke, hvilket giver garanti for økologisk kvalitet.

Ud over blåbær- og jordbærvarianterne byder Svansøs økologi-ske marmeladeserie på hindbær-, appelsin- og solbærmarmelade samt cremet jordbær- og hindbærmarmelade.

Læs mere på: www.svansoe.dk

Ny effektiv rens og pleje til blank og skinnende hudDer findes mange kosmetikprodukter, foundations, pudder m.v. med matterende ef-fekt. Men Avène vil nu stoppe problemet der, hvor det opstår, nemlig i hudens porer.

Det hemmelige våben er en patentanmeldt aktiv ingrediens, glutaminsyre, der regulerer hudens talgproduktion og har en matterende effekt. Det indgår i de to nyheder: Avène Mattifying Foam og Avène Mattifying Fluid, som er et komplet, oliefrit rense- og pleje-program, uden parabener.

Avène Mattifying Foam er en let og lækker rensemousse uden sæbe til ansigt og øjne. Den fjermer makeup, snavs og overskydende fedtstof og genopretter hudens balance. En astringerende base virker sammentrækkende på hudens porer samtidigt med, at det høje indhold af Avène termalkildevand virker beroligende.

Avène Mattifying Fluid supplerer rensemoussens matterende virkning med talgabsorbe-rende mikrokapsler, der fjerner overskydende fedtstof. Huden tilføres samtidigt fugt og den naturlige smidighed genskabes således. Cremen har en lækker konsistens og den absorberes hurtigt uden at fedte. Den er derfor også velegnet som base for makeup.

Begge produkter fås kun på apoteket.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

Foto

: PR-

foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

Foto

: PR-

foto

, For

lage

t H

oved

land

.

Foto

: PR-

foto

, Sva

nsø.

Apotekets plejeserie i taskeformatStørrelsen betyder noget. Ikke mindst når kufferten, rygsækken eller toilettasken skal pakkes. Apoteket kommer alle hovedbrud i forkøbet ved at introducere syv varianter i Apotekets Hår- og hudpleje i 100 ml stør-relser. Små nok til at få plads til overalt – store nok til at række til hele ferien.

Apotekets Renselotion fjerner skånsomt og effektivt makeup og renser huden med respekt for den naturlige balance. Indeholder kreatin og salicylsyre.

Apotekets Skintonic afslutter afrensningen og har en opstrammende og opfriskende effekt. Bevarer den naturlige fugtbalance.

Apotekets Bodyshampoo er mild og fugttilførende. Med glycerin - vasker huden ren uden risiko for udtør-ring. Blødt og behageligt skum, der er nemt at skylle af.

Apotekets Bodylotion er fugtgivende og blødgørende. Øger hudens elasticitet og virker nærende. Indeholder mandelolie og sheabutter. Absorberes hurtigt uden at fedte.

Apotekets Hårshampoo er plejende, beskyttende og fugtgivende. Vasker håret rent uden at virke udtør-rende, genopbygger og styrker hårets struktur. Med silikone og keratin.

Apotekets Hårbalsam tilfører ekstra pleje efter hårvask og beskytter mod påvirkninger udefra. Glatter hårets overflade ud, så håret bliver blødt og glansfuldt og nemt at rede ud.

Apotekets Intim Sæbe er skånsom specialsæbe med glycerin, der tilfører ekstra fugt, og mælkesyre, der vir-ker regulerende på den naturlige balance og mindsker risikoen for udtørring og irritation. Fjerner lugtgener og giver en frisk, ren fornemmelse. Uden parfume. pH: ca. 4.

Samtlige produkter er uden parabener og koster det samme: kr. 21,95.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

53

PROPA hjælper og støtter prostata-kræftramte mænd og deres familier.

”Du behøver ikke at stå alene med din sygdom og dine bekymringer.”

Få mere information, viden og hjælp på www.propa.dk eller ring til vores sekretariat på tlf. 33 12 78 28.

Plantebaseret mousse til det lyse sommerhårEkstrakt af kamilleblomst har en særlig evne til at lysne håret og forstærke de gyldne reflekser. Den udvalgte kamillesort i Klorane hårpleje er meget rig på apigenin, der har en særlig naturligt lysende effekt. Nu udbygger Klorane sin kamilleserie til naturligt, lysnet eller farvet lysebrunt hår med en lækker leave-in mousse.

Klorane Kamille Mousse beskytter håret mod udtørring og er derfor ideel mod sommerens påvirkninger fra sol og badevand. En fin harpiks og antistatiske ingredienser gør håret let at style og giver et blødt og varigt hold. Håret bliver let at rede igen-nem og meget glansfuldt og moussen skal selvfølgelig ikke skylles ud. Produktet er uden parabener.

Klorane er et grønt mærke, som blev opfundet på et lille apotek i det sydlige Frankrig af farmaceuten Pierre Fabre, der var overbevist om, at menneskeheden kun kan overleve og udvikle sig i harmoni med naturen. Pierre Fabre udviklede den første plantebaserede shampoo til blondt hår og som indeholdt kamille. Det blev begyndelsen til mærket Klorane, som i dag er et af de mest solgte mærker på det europæiske marked. Klorane dækker over en lang række meget fine plantebaserede hårprodukter til alle typer hår. Alle produk-ter kan fås på apoteket.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

Foto

: Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

54

•Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Blæreforeningen blev etableret i 2006 af Carsten Elgstrøm, der havde fået diag-nosticeret polypper i blæren. Han var frustreret over, at ingen kunne fortælle ham noget substantielt om sygdommen og risikoen for udvikling til kræft samt at der ikke var en patientforening. Han tog derfor selv resolut beslutningen om at danne foreningen, som han var formand for en årrække.

Blæreforeningen blev hurtigt bevidst om, at der manglede viden hos de prak-tiserende læger, idet mange af forenin-gens nye medlemmer samstemmende kunne berette, at deres praktiserende læge havde stillet en forkert diagnose. Medlemmer, som havde fået konstateret blærekræft – især kvinderne – gik alt for længe med en ubehandlet kræftsyg-dom.

Blæreforeningen har godt 100 medlemmerDer er i dag imidlertid lige så stort behov for patientforeningen, der har godt 100 medlemmer, som der var for 8 år siden. ”Vi er en forening, der informerer om blærekræft og hvor medlemmerne dra-ger nytte af hinandens erfaringer. Vi får således mange opkald med forespørgs-ler, ligesom vi holder møder på hospita-ler, hvor der typisk møder omkring 30 personer op, så der er klart et behov for en patientforening som vores, især for nye tilfælde. Og så viser vi, at man kan få et liv næsten som før, man fik syg-dommen,” siger Børge Tamsmark, der nu er formand for Blæreforeningen.

Hvert år får knapt 1.400 mænd og godt 500 kvinder konstateret blære-kræft. Den hyppigste årsag til forekom-sten er visse kemikalier i arbejdsmiljøet, men omkring en tredjedel af tilfældene skyldes cigaretrygning.

Dansk forening for Albinisme har omkring 200 medlemmerEn anden lille patientforening er Dansk forening for Albinisme, DFFA, der blev

som vi kan søge egentlig ekspertviden hos. Vi bruger det netværk, der er i for-eningen til at sprede den viden. Udover den specielle viden man får som medlem af foreningen, har medlemmerne jo prøvet på egen krop, hvad det vil sige at være albino og hvilke udfordringer, man står over for – det er ofte de bedste at spørge til råds om dagligdagspro-blemer. Uden patientforeningen ville man have sin egen øjenlæge, sin egen synskonsulent, en sagsbehandler og en optiker. Med patientforeningen har man adgang til viden fra mange andre af disse fagpersoner fordelt i hele landet,” afslutter formanden for Dansk Forening for Albinisme.

Acusticusneurinom rammer omkring 100 mennesker om åretHvert år får omkring 100 mennesker i Danmark stillet diagnosen acusticus-neurinom, som også kaldes vestibulær schwannom. Acusticusneurinom er en godartet tumor, som bl.a. består af bin-devæv, der udspringer fra den ottende

Månedens patientforening

Små patientforeninger har uendelig stor betydningDe store patientforeninger som Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen har enorm betydning for patienterne, de pårørende og for lægevidenskaben, idet de har musklerne til at støtte forskere. Men selv om de små patientforeninger har få medlemmer og dermed færre ressourcer, har de dog også meget stor betydning. For det er oftest blandt medpatienter, man kan få præcist den viden og nødvendige støtte, man har brug for.

stiftet i 1996 af en gruppe personer med albinisme samt af forældre til børn med albinisme. Foreningen tæller omkring 200 medlemmer bestående af voksne, børn og unge med diagnosen albinisme samt pårørende og andre interesserede.

DFFA støtter, rådgiver og vejleder om albinisme, hvad det indebærer at leve med albinisme, om fx hjælpemidler, solbeskyttelse og synsproblemer.

Da personer med albinisme i næsten alle tilfælde i mere eller mindre grad har nedsat syn, bliver man tilknyttet Statens Øjenklinik, hvor alle med synsnedsæt-telse registreres. DFFA har lægelig til-knytning til klinikkens øjenlæge, der har stor ekspertise for så vidt angår hvordan albinisme påvirker synet, og hvordan det optisk kan afhjælpes, idet klinikken også har en optikerafdeling.

”Vores forening er vigtig, idet medlemmerne kan søge råd, støtte og vejledning i dagligdagen hos andre ligestillede,” forklarer Claus Hansen, der er formand for DFFA.

”Når albinisme er så sjældent som det er, ved selv ekspertpersoner meget lidt – der er på landsplan meget få mennesker,

”Når albinisme er så sjældent som det er, ved selv ekspertpersoner meget lidt, forklarer Claus Hansen om, hvorfor Dansk forening for Albinisme er så nødvendig.

Foto

: Priv

atfo

to.

”Acusticusneurinom er en ret sjældent sygdom, og det er svært at finde oplys-ninger om den. Derfor er foreningens vigtigste opgave at hjælpe sygdomsramte med råd og vejledning,” forklarer Ulla Rasmussen.

Foto

: Priv

atfo

to.

55

hjernenerve. Denne nerve har to funk-tioner: Dels sørger den for, at der sendes besked fra øret til det center i hjernen, der får os til at opfange det, vi hører, og dels giver den besked til hjernen om balancen, idet impulser fra det indre øre sendes via nerven til ligevægtscentret i lillehjernen.

Den ottende hjernenerve ligger tæt på den syvende hjernenerve eller ansigts-nerven i den indre øregang. Det er her acusticusneurinomer normalt opstår. An-sigtsnerven sender nerveimpulser til an-sigtsmusklerne, påvirker tåresekretionen og i mindre grad fugtigheden i munden. Selv om der er tale om en godartet tu-mor, så indebærer nødvendige operative indgreb en risiko for ansigtslammelse, tab af hørelse og andre blivende gener.

Det vides ikke, hvad der forårsager acusticusneurinom, og man kan derfor ikke arbejde på at forebygge lidelsen.

Mange er usikre over for, hvad sygdommen erDa lidelsen er forholdsvis sjælden, er kendskabet til den stadig begrænset. Det symptom, man som regel mærker først, er lettere hørenedsættelse, men tinnitus, balancebesvær, svimmelhed og hovedpine kan være andre symptomer. De der rammes af sygdommen, er derfor ofte usikre over for, hvad sygdommen egentlig er, hvad der kan gøres og hvilke konsekvenser det kan få.

Det var således også situationen for Dansk Acusticusneurinom Forenings for-mand, Ulla Rasmussen, da hun selv blev diagnosticeret for nogle år siden.

”Vi ved, at der er meget stor brug for vores patientforening. Acusticusneuri-nom er en ret sjældent sygdom, og det

vederlagsfri behandling, som kun er til rådighed i meget begrænset omfang i dag,” fortæller Lise Petersen.

”For folk med medfødt lymfødem er behandlingen gratis, men der er proble-met til gengæld, at rigtigt mange ikke får diagnosen og dermed behandlingen, fordi lymfødem er en meget overset sygdom herhjemme,” siger DALYFO’s formand til afslutning.

er svært at finde oplysninger om denne sygdom. Derfor er foreningens vigtigste opgave at hjælpe sygdomsramte med råd og vejledning. Vi har også lavet en hjemmeside, hvor vi prøver at fortælle så meget vi ved om sygdommen, om be-handlingen af den og om forløbet efter behandlingen,” forklarer Ulla Rasmussen og fortsætter:

”Det er også vigtigt, at medlemmer har mulighed for at møde ligestillede og udveksle erfaringer. Det sker for eksem-pel ved vores årsmøde.”

Dalyfo er for ramte af lymfødemEn anden mindre patientforening er Dalyfo, Dansk Lymfødem Forening, som har knapt 700 medlemmer. Lymfødem er større eller mindre hævelser i arme, ben eller andre kropsdele, som opstår, hvis lymfesystemet er beskadiget. Det presser lymfevæske ud i vævet, som bli-ver spændt og vokser. Tilstanden er kro-nisk og skal behandles for at modvirke smerter, undgå livstruende infektioner og forebygge, at lymfødemet vokser sig så stort, at der bliver problemer med at bevæge den kropsdel, lymfødemet sidder i.

”Nogle mennesker er født med fejl i lymfesystemet, som gør, de får lymfødem. Men de fleste i Danmark får lymfødem i forbindelse med be-handling for kræft, hvor de får fjernet lymfeknuder, eller lymfesystemet bliver påvirket af strålebehandling,” fortæller Lise Petersen, der er formand for Dansk Lymfødem Forening, DALYFO.

Ingen ved præcist, hvor mange der har lymfødem i Danmark. Kræftens Bekæmpelse gætter på 20.000, men tallet kan sagtens være højere. Der er i det hele taget stor mangel på viden om lymfødem, og hvordan det skal behand-les i det danske sundhedsvæsen.

”Vi hører ofte fra folk, der har kæm-pet i årevis for at få en forklaring på, hvorfor de har et tykt ben eller en hævet arm. Mange læger tænker ikke på lym-fødem, men sender patienten hjem med en virkningsløs recept på vanddrivende piller eller en bemærkning om, at det må de bare lære at leve med,” siger Lise Petersen.

Lymfødem er en kronisk tilstandEn af DALYFO’s vigtigste opgaver er der-for at oplyse om, hvad lymfødem er, og at det er en kronisk tilstand, der ikke går væk af sig selv. Til den ende har forenin-gen blandt andet lavet en oplysningsfilm om lymfødem, som distribueres vidt og bredt som DVD og kan ses på DALYFO’s hjemmeside, www.dalyfo.dk

”For kræftramte er der heldigvis kommet større fokus på risikoen for at udvikle lymfødem efter behandlin-gen. Her arbejder vi for at skabe et system, hvor lymfødem bliver opdaget og behandlet tidligere og på at sikre

Læs mere om patientforeningerne

Man kan læse mere om de nævnte patientforeninger på deres respektive hjemmesider:

• Blæreforeningen www.cancer.dk/ blaereforeningen/

• DALYFO, Dansk Lymfødem Forening www.dalyfo.dk

• Dansk Acusticusneurinom Forening www.acusticusneurinom.dk

• Dansk forening for Albinisme, DFFA www.albinisme.dk

Øvrige patientforeninger er opli-stet på www.sundhed.dk

”Der er stor mangel på viden om lym-fødem, og hvordan det skal behandles i det danske sundhedsvæsen,” siger Lise Petersen.

Foto

: Priv

atfo

to.

56

Mere lighed i madvanerMåltidspartnerskabet har offentliggjort sin handlingsplan og indsats for at gøre det nemt at spise sundere. Partnerskabet sætter i 2012-15 særligt fokus på at øge den sociale lighed i danskernes mad- og måltidsvaner. Derfor målretter partnerskabet sine indsatser til de, der har de største udfordringer med at spise sundere. Det gælder mange voksne uden for erhverv, ufaglærte, kortuddannede samt deres børn og unge.Gruppen af børn og unge er særligt vigtig at have fokus på:• For det første grundlægges spise-, drikke- og måltidsvaner

tidligt i livet.• For det andet kan man i denne gruppe nå alle uanset social

baggrund.• For det tredje har børn og unge den længste forventede rest-

levetid og vil derfor have meget at vinde ved at spise sundere i forhold til at undgå livsstilssygdomme senere i livet.Og for det fjerde er børn og unge en stor og købedygtig for-

brugergruppe, både i kraft af deres eget forbrug, og som med-bestemmende i deres familiers købsbeslutninger og forbrug.

En rapport fra DTU Fødeva-reinstituttet dokumenterer, at der findes en stigende social ulighed for overvægt blandt drenge, når man ser på foræl-drenes uddannelsesniveau. Der findes betydelige sociale forskelle

blandt voksnes kostvaner. Det er især de kortuddannede mænd og børn af kortuddannede forældre, der lever med de mindst sunde madvaner.

Kilde: www.maaltidspartnerskabet.dk

For gravide - og dem, der ønsker at blive detSundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bør undgå alkohol. Og hvis man prøver på at blive gravid, bør man undgå alkohol for en sikkerheds skyld.

Anbefalingen er lavet ud fra et forsigtighedsprincip på bag-grund af forskning i sammenhængen mellem indtagelse af alkohol under graviditeten og fosterskader.

Man ved, at et alkoholforbrug på 2 genstande ugentligt eller mere øger risikoen for abort. Man ved også, at et forbrug på ca. én genstand om dagen eller derover kan give skader hos fosteret. Men man kender ikke den nedre grænse for hvor lidt alkohol, der kan skade fosteret. Men man ved, at alkohol er det farligste af alle rusmidler for fosteret.

Hvilke skader og hvor alvorlige skader barnet kan få, afhænger af, hvornår og hvor meget moderen drikker under graviditeten.

Medfødt alkoholskade strækker sig over et bredt spektrum fra små skader til svære multihan-dicaps og død. Nogle skader er synlige ved fødslen, andre viser sig først under barnets udvikling og opvækst.

Gravide, der drikker mere end én genstand om dagen har øget risiko for at skade deres foster. Det kan vise sig som misdannelser - fx testikler, der ikke er sunket ned i pungen, hjertefejl, klumpfod og andet - tidlig fødsel, væksthæmning eller dødsfødsel. Et stort alkoholforbrug på 7-8 genstande dagligt under graviditeten kan resultere i alvorlige misdannelser som føtalt alkoholsyndrom (også kaldet FAS), som er den alvorligste skade.

Kilde: www.sst.dk

Nyt om helse•Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sundhedsstyrelsen advarer mod nikotinholdige væsker til e-cigaretterI takt med at flere danskere anvender elektroniske cigaret-ter, melder Giftlinjen om et stigende antal henvendelser, hvor børn og voksne er blevet forgiftet af nikotinholdige rygevæsker til e-cigaretter. Derfor advarer Sundhedsstyrelsen om, at de nikotinholdige rygevæsker skal behandles med stor forsigtighed. Mange af ulykkerne sker i forbindelse med forkert eller uforsigtig omgang med den nikotinholdige rygevæske.

Selv om beholderne er små, så indeholder de ofte så store mængder af nikotin, at især mindre børn har risiko for alvorlig forgiftning og i værste fald at dø, hvis de indtager den samlede mængde. 40 – 60 mg nikotin i ren form er dødelig dosis for en voksen, og da koncentrationen af nikotin i mange rygevæsker angiveligt ligger på 16 - 30 mg. pr. ml, så skal der indtages ganske lidt væske til at give en alvorlig forgiftning – både hos børn og voksne. Hos småbørn ses forgiftningssympto-mer ved indtagelse på 1 – 2 mg nikotin.

Nikotin er et særdeles afhængighedsskabende og farligt stof. Det er også baggrunden for, at det ikke er lovligt at sælge niko-tinholdige e-cigaretter og nikotinholdig rygevæske i Danmark. Det skyldes, at nikotinholdige produkter, der ikke er tobak, skal være godkendt som lægemiddel for at kunne sælges, og ingen forhandlere eller producenter har indtil nu ansøgt om og fået en tilladelse.

Symptomer på nikotinforgiftning er ildebefindende og op-kastning, og man bør straks opsøge skadestue. Giftlinjen kan derudover kontaktes på tlf. 82121212.

Kilde: www.sst.dk

Cykling – sund, miljøvenlig og billig transport”Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring.” Sangen er som cyklen blevet folkeeje. Og der er mange gode grunde til at vælge pedalkraft.

Motion og bevægelse er ikke altid en naturlig del af hverda-gen. Det handler i stigende grad om at træffe bevidste personlige valg.

Danskerne er flittige til at hoppe på cyklen og valget af trans-portform til og fra skole eller arbejde er måske lige præcis det, der gør forskellen i en travl hverdag. Cykler en voksen person i moderat tempo i én time forbrændes der ca. 2.000 kJ. Med et dagligt energibehov på rundt regnet 10.000 kJ for en voksen har transportva-ner stor betydning for den daglige motion og sundheden.

Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt biler. Den har også indfundet sig på cykelstierne. Samtidig er cyklen på mange måder et konkur-rencedygtigt transportmiddel. Hvis bilkørsel erstattes med cykling begrænses fx støj- og luftforurening og CO2-udslip.

Cyklen er dog ikke alene en sund og miljøvenlig transportform. Den er også langt billigere i drift end de firhjulede alternativer og ikke nødvendigvis langsommere. Så måske skulle du overveje at cykle lidt mere?

Kilde: www.altomkost.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

57

Lidt hvalpefedt kan ramme som en boomerangBørn skal jo også slappe af, så lidt hygge med en videofilm og saftevand gør vel ingen skade? Sådan kan de fleste forældre nok nikke genkendende til at have tænkt, men sker det for tit, kan de søde sager og for lidt bevægelse betyde, at barnet bliver overvægtigt.

Overvægt er i dag blevet så udbredt, at vi kan have svært ved at se, når det rammer vores egne børn: ”Det er bare lidt hvalpe-fedt“, tænker man måske. Men som far eller mor er det vigtigt at være opmærksom – allerede fra barnet er ca. 4 år. For overvægt kan få alvorlige konsekvenser både i barndommen men også senere i livet.

Mange børn i 3–4 års alderen, der er runde og lidt overvægti-ge, vokser fra deres overvægt. Lidt ældre børn kan ”vokse sig ud af overvægten“, hvis barnets vægt bliver holdt stabil i en periode via en sund kost og motion, mens barnet stadig vokser i højden. Men realiteten er desværre, at mange børn forbliver overvægtige.

Se på dit barn: Er det lidt for rundt? ”Hvalpefedt“ er ofte star-ten på en overvægt, der kan blive værre med årene.

Se på barnets maveomfang og buksestørrelse. Svarer den no-genlunde til alderen? Vokser barnet hurtigt ud af livvidden i sine bukser? Tager det hurtigt på i vægt?

Se også på dig selv. Hvis du som forælder vejer for meget, har barnet større risiko for at udvikle overvægt. Både barnet og resten af familien kan undgå overvægt ved at få sundere vaner.

ilde: www.enletterebarndom.dk

Liposomerne går i opløsning i det øjeblik, de rammer hudenReklamer har i årevis påstået, at man ved hjælp af såkaldte lipo-somer, dvs. bittesmå kugler med en skal af fedt, kan transportere forskellige virksomme stoffer ned i huden.

Jonathan Brewer, adjunkt ved Institut for Biokemi og Mole-kylær Biologi ved Syddansk Universitet, har imidlertid som den første undersøgt spørgsmålet ved hjælp af en ny teknik. Og konklusionen er, at lipo-somerne går i opløsning i det øjeblik, de rammer huden.

”Jeg havde håbet, at jeg var nået frem til det modsatte, fordi der ville være mange spændende perspektiver i at kunne bruge liposomer til at få medicin ind gennem huden. Eksempelvis kunne små børn med diabetes undgå at skulle stikkes, hvis insulinen i stedet kunne smøres på og trænge ind gennem huden. Jeg var i virkeligheden ikke interesseret i cremer, men havde de medicinske muligheder i tankerne,” siger Jonathan Brewer.

”Man har indtil nu manglet en metode til at kunne måle det, fordi de her molekyler er så små, at det har været umuligt at se, hvad der reelt sker. Man har kunnet konstatere, at nogle mole-kyler trængte gennem huden, men man kunne ikke vide, om de kom ind som en hel kapsel eller ej,” fortæller den danske forsker, der har måttet designe sit eget mikroskop, som er specielt bygget til at kunne tage billeder i hud og andet væv.

Ved at give selve fedtskallen på molekylerne én farve og stoffet inde i skallen en anden, har han kunnet konstatere, at de bevæger sig ad forskellige baner og med forskellige hastigheder ned gennem huden. Dermed har han kunnet påvise, at liposo-merne går i stykker på hudens overflade.

Kilde: www.sdu.dk

Følg UV-indekset med ny appNår UV-indekset sniger sig over tre, skal man passe på i solen. Men hvordan kan man tjekke UV-indekset? Det giver en ny app svaret på. Appen er gratis, hedder UV-indeks og kan hentes til både iPhone og Android. Den er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Skygge, solhat og solcreme - sådan lyder rådene, når UV-indekset er tre eller mere.Appen giver også råd om, hvordan man kan passe på i solen, og ikke mindst i hvilket tidsrum, man skal passe på. Appen

kan også komme med pop-up advarsler, når UV-indekset er højt, og man skal være ekstra opmærksom.I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 og 15 fra april til september, at UV-indekset er over tre. Hvor meget af

solens UV-stråling, der kommer igennem til jorden, afhænger blandt andet af skydækket, ozonlagets tykkelse, solens stilling på himlen og mængden af partikler i luften.

Uanset hvor i verden man er, kan appen give specifikke UV-meldinger for det område, man befinder sig i. Man kan også gemme de byer, man ofte befinder sig i eller rejser til. Er UV-indekset tre eller højere, kan man ikke være længe i solen uden at blive rød, og man skal derfor passe ekstra på. Det gør man bedst ved at søge skygge, dække huden med tøj og solhat samt bruge solcreme. Jo flere solskoldninger man får gennem livet, jo større er risikoen nemlig for at få hudkræft.

Kilde: www.sst.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

58

Hvad er meningen?

Hvad er meningen?Har du også en historie, du brænder for at for-tælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Foto

: Priv

atfo

to.

Ole Toft er klummeskribent på RASK Magasinet og fra 1. april

tillige tilknyttet klumme-skriben-terne ved Midtjyllands Avis.

•Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

Mon ikke mange ældre husker den høje spinkle mand, der sidst i 1960’erne tog landet rundt med sin stige og hamrede tusindvis af ”Giv Dig Tid”-hjerter ind i landets vejtræer. I dag er både træer og hjerter væk. Selv budskabet synes desværre at være gået tabt.

Jeg tænker tit på, hvad mine bedsteforældre, der var unge i starten af sidste århundrede, mon ville sige, hvis jeg kunne have tage dem med på en lille tur med samme oplevelser, som jeg for nylig fik en smuk søndag morgen.

På min vej mødte jeg både unge og ældre, mænd, kvinder og børn, ja hele familier med hunde, der havde det tilfælles, at ingen gik, men alle løb.

Motion med blikket stift rettet fremadFørste gang jeg fornemmede løbekulturens nye virkelighed var, da jeg med vores to små piger i hånden for snart et kvart århundrede siden stoppede en motionsløber i en dyrepark i Nordjylland. Jeg ville høre, om han havde set eller hørt nogle rådyr i området. Han kiggede indigneret og vantro på mig og spurgte så: ”Hvilke dyr?”

Det var ganske åbenbart, at han ikke havde set antydning af noget levende dyr overhovedet. Han vidste ganske sikkert heller ikke, at han motionerede i en dyrepark.

I dag kunne jeg aldrig drømme om at stoppe en motionsløber. Enhver afbrydelse er til tydelig irritation, og når de skal standse ved et trafiklys, ser man ofte, at de løber på stedet, mens de utålmodigt tjekker tid, hjerterytme og forbrænding på digitale apparater.

De fleste motionister har ledninger i ørerne – angiveligt for at høre musik, og blikket er altid rettet stift fremad gennem de ofte meget mørke modesolbriller.

Absolut ingen kan blive distraheret af den smukke naturVed broløbet over den nyåbnede motorvej ved Funder Ådal, hvor 15.000 mennesker gik eller løb – de fleste sikkert på tid – ville en tv-fotograf kort inden løbet vise os, hvilke store naturoplevelser, der ventede løberne. Og det lykkedes til fuldkommenhed, da det

Giv dig tidOplevelser er i høj grad totalbaserede på den måde, at jo flere sanser som syn, hørelse, lugte, føle og sma-gesansen vi kan få til at spille sammen, desto større er udbyttet.

eneste vi tv-seere fik indtryk af, var fotografens fremadret-tede kamera mod den nye bros asfalt, inden der var kommet forstyrrende færdselsstriber på.

Da vi senere så billeder fra selve løbet, så jeg kun broløbere, der rettede blikket skråt fremad og nedad. For at kunne nyde den storslåede udsigt burde de gå eller løbe sidelæns. Alterna-tivt kunne de jo lige så godt have siddet i et motionsrum og set naturfilm, mens de trak frisk ådalsluft gennem iltapparater.

I øvrigt er der i dag opsat ugennemsigtigt rækværk, så absolut ingen kan blive distraheret af den smukke natur.

Oplevelser er i høj grad totalbaserede på den måde, at jo flere sanser, vi kan få til at spille sammen: syn, hørelse, lugte, føle og smagesansen, desto større er udbyttet.

På mine mange ture i naturen har jeg gennem årene således oplevet et righoldig og varieret dyreliv og fornemmet både årsti-dens varierende dufte og døgntimerne forskellige luftfugtighed.

Fysisk såvel som mental træningTro nu ikke, at jeg er generel modstander af motion og fysisk træning.

Jeg har selv i en lang årrække meget tidligt hver søndag morgen benyttet fysiske træningsfaciliteter, men jeg har altid foretrukket at træne alene og konkurrere med mig selv og min egen formåen.

Er jeg mon asocial, når jeg slet ikke forstår nutidens massekultur, hvor det åbenbart gælder om sportsligt at være så ekstrem som muligt og helst sammen med så mange som muligt? Jeg kan godt forstå de, der nyder at være fysisk ak-tive, og jeg synes selv at eksempelvis orienteringsløb må være spændende og udfordrende for både hjerne og krop. Til gengæld forstår jeg ikke idéen i mere eller mindre sanseløse løb på gader og veje i forurenede storbyer og i naturskønne omgivelser, der i stedet burde udfordre og vedligeholde vores sanseapparat og oplade vores mentale depoter.

Jeg mener selv, at den mentale form har mindst ligeså stor betydning for vores helbred, som den fysiske.

”Giv dig tid” er ikke kun et passivt påbud, men i lige så høj grad et aktivt tilvalg.

20.000 ”Giv dig tid”-hjerterDet var vise-troubadouren Christian Krogh, der angiveligt efter en trafikulykke i sin nærmeste familie foranstaltede sin egen trafiksikkerhedskampagne, hvor han i perioden 1964-1972 rejste rundt i Europa og på udvalgte vejtræer opsatte omkring 20.000 røde træhjerter med den samme GIV DIG TID- tekst på forskellige sprog.

GRØNLAND – GIVER DIG EN OPLEVELSE FOR LIVET

Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dkHer kan du også læse mere om andres erfaringer med

at arbejde i Grønland.

gjob.dk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

”Under mit første ophold i Grønland oplevede jeg, hvordan sygeplejersker var med til at give udviklingen et skub i den rigtige retning. Og den kurs

fortsætter heldigvis. Som sygeplejerske i Grønland er man tæt på beslutningerne og har mulighed for at påvirke sin egen hverdag.”

AFDELINGSSYGEPLEJERSKE PÅ DRONNING INGRIDS HOSPITAL, NUUK. STARTEDE FØRST I GRØNLAND PÅ ET 6 MÅNEDERS VIKARIAT

OG ER NU TILBAGE I EN FAST STILLING.

Vi søger sundhedsfagligt personale, og det er lige fra bioanalytikere til ergoterapeuter. Det vigtigste er, at du har

gåpåmod og er klar på den personlige og faglige udfordring, et job i Grønland giver dig.

GJOB HEL_POR_JANE-070613.indd 1 07/06/13 09.31

Foto

: Priv

atfo

to.

Ha’ altid en hjertestarter ved håndenEt elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

Vi samler Danmarks startere

TrygFo

nden

smba (Tryg

hed

sGru

ppen

smba), Lyn

gby H

oved

gad

e 4. 2. sal, 2

80

0 K

gs. Lyn

gby