u

4magasinet

august 2013 FolkekirkenS nødhjælp

Verdens bedste nyhedekstrem fattigdom halveret 4

en løber for livetrikke rønholt giver tid til afrika 6

VolontørenSmagsdommere anmelder krimithriller 20

verdens ulighed vokserbalance

24

Skævt Mens jeg er i fuldt sving med at finde hårde fakta om global ulighed, kigger jeg på min store bløde bule af en mave: Min baby er heldig – rigtig heldig. Han eller hun bliver nemlig født i et land, hvor forskellen mellem rig og fattig ikke er himmelråbende høj – hvor mad, læ-gehjælp, skolegang, jobs, frihed og intet mindre end rettigheder bliver hældt ind med modermælken.

Der er jo en verden til forskel på, om man bliver født i Danmark eller Djibouti. Og ulighed er den store forskel. Men hvad er ulighed egentligt? Vi har bedt en række udviklingseksperter give deres bud på, hvad global ulighed er, hvilke konsekvenser det har for verdens fattigste, og hvad vi kan gøre ved det. Den indiske rettighedsforkæmper Harsh Mander siger blandt andet i dette temanummer, at ”konsekvenserne af ulighed er, at mennesker bli-ver forhindret i at opbygge et værdigt liv, fordi deres chancer er bundet til, hvilken samfundsgruppe de er født ind i.” Og selvom der til stor glæde er blevet færre fattige globalt set, så er den stigende ulighed et kæm-pe problem, som gør det vanskeligt at komme fattigdom helt til livs. Folkekirkens Nødhjælp og mange andre gode udviklingsorganisationer har heldigvis været godt i gang med at bekæmpe ulighed i mange år – og vi gør det sammen med lokale partnere og sammen med verdens fattigste, og vi sætter ind på flere niveauer samtidig. Som Folkekirkens Nødhjælps internationale chef Birgitte Qvist-Sørensen så klart siger det: ”Det er komplekst, men vi tror på det. For vi kan se, at der sker frem-skridt, og at vi gør en forskel.” Så kære læser; færre fattige, men større ulighed – det er jo godt og så alligevel helt skævt. Men den gode nyhed er, at Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede og langsigtede udviklingsarbejde er med til at styrke og støtte de mest udsatte befolkningsgrupper, så de selv kan være med til at skabe en mindre skæv verden.

4Redaktion

Marianne Lemvig (ansv.), Linda Nordahl Jakobsen, Tobias Moe, Helle Degn

Redaktionen af Magasinet nr. 4/13blev afsluttet d. 29. juli 2013

GRafisk desiGnKit Halding & Anne Mousten

foRsideKit Halding og

fotograf Jonatan Jerichow

baGside- & annonceansvaRliG Mette Vemmer

tRyk Nofo Print

Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket

oplaG 69.000

issn 1903-8623

Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

adResseændRinGeR elleR afmeldinGmail@dca.dk

eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 10. oktober 2013

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

folkekiRkens nødhjælpGeneralsekretær | Henrik Stubkjær

Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 151165 København K

Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816

Giro 540 0023 Giro gavebrev 627 2800

mail@dca.dkwww.nødhjælp.dk

folkekiRkens nødhjælp i aaRhusKlostertorv 6 3.sal

8000 Aarhus C Tlf 8739 1660

maRianne lemviG RedaktøR maGasinet@dca.dk

3 4

indholdside 10

Halvdelen af verdens fattige er forsvundetSådan lyder årets kampagnebudskab fra oplysningskampagnen

Verdens Bedste Nyheder, hvor frivillige fredag d. 13. september vil overraske med juice og gode nyheder om udviklingshjælp.

side 4

Vil give igenRikke Rønholt er halvt afrikaner og hel løber.

Nu vil hun bruge sine kræfter på at give noget tilbage til det kontinent, hun skylder en stor del af sit løbetalent.

side 6

sidste mursten støbtLandsbyens sundhedscenter i Lunjika i Malawi er som forvandlet.

Gamle bygninger er renoveret, og nye skyder op. Sundhedscentret sikrer især de gravide adgang til livsnødvendig sundhedshjælp.

side 18

Boganmeldelse: ”Volontøren” En nødhjælpsarbejder, en journalist og en Latinamerika-kender

anmelder ny krimithriller om en dansk volontørs kamp mod korruption i Honduras – et af verdens voldeligste lande.

side 20

TEMA/ulighEd Antallet af ekstremt fattige styrtdykker, men uligheden sti-

ger. I 1990 levede 43 procent af verdens befolkning i ekstrem fattigdom. I 2008 var andelen

faldet til 22 procent, viser den seneste FN-rapport. Når det gælder økonomisk vækst og

forbedrede levevilkår for millioner af mennesker, er det syd, der boomer – de helt store ud-

fordringer i fremtiden er at skabe større lighed og bæredygtig vækst – især for de omkring

en milliard fattige, som endnu ikke er kommet med på vækst-toget i syd.

1/2HALVDELEN AF VERDENS

FATTIGE ER FORSVUNDET

44

foto paul jeffRey/act alliance

magasinet/nyt

Vidste du at... udkantsdanmark ikke kun er et dansk fænomen? Faktisk vokser den regionale ulighed også i mange af verdens udviklingslande. Kilde: dansK institut For internationale studier

Globale efterskoler - nyt site i luften Er du efterskolelærer og kunne du godt tænke dig at lære dine elever om de problemer, som mennesker andre steder i verden står over for såsom at blive diskrimineret, undertrykt eller ikke at kunne ytre sig frit? Eller er du elev og interesseret i at forstå, hvordan det er at leve i et land, hvor demokrati og respekt for menneskerettighederne er mangelvarer? Så klik forbi Folkekirkens Nødhjælps nye efterskole-site, der snart går i luften. Under overskriften ”Aktivt medborgerskab” kan du her få inspiration til emner og opgaver og finde cases fra Folkekirkens Nødhjælps arbejde rundt om i verden. Udover at hente information er det også muligt for efterskoler at indgå partner-skaber med Folkekirkens Nødhjælp, der blandt andet kan indebære en studietur til Palæstina eller Kirgisistan. Indtil videre er Dronninglund Efterskole, Nørre Nis-sum Efterskole og Rønde Efterskole blevet partnere med Folkekirkens Nødhjælp. Læs mere om på www.nødhjælp.dk/GlobaleefteRskoleR

Hjælp syrienKrigen i Syrien trækker sine stadig mere blodige og voldsomme spor. Hver tredje syrer skønnes at være berørt af krigen. Der er hårdt brug for hjælp til millioner af børn, gamle, kvinder og mænd. Folkekirkens Nødhjælps partnere hjælper de titusinder af syriske familier, som er drevet på flugt til bl.a. Libanon og Jordan. De har brug for akut hjælp som mad, vand, tæpper, madrasser, køkkenudstyr og hygiejnepakker.

støt syRien på www.nødhjælp.dk elleR bRuG GiRokoRtet baGeRst

Fredag den 13. september kan du igen opleve at få lagt en særudgave af Metroxpress i cykelkurven med positive historier fra udviklingslandene. Eller måske får du stukket en brikjuice i hånden, hvor den traditio-nelle emballage er skiftet ud med godt nyt fra en del af verden, der sjældent når de danske avisspalter. Det sker, når Verdens Bedste Nyheder går på gaden for fjerde år i træk for at fortælle danskerne, at kampen mod fattigdom bærer frugt. I år er der en særlig god nyhed at fortælle, nemlig nyheden om at halvdelen af verdens fattige er forsvundet. Siden 1990 er knap 700 mio. løftet ud af ekstrem fattigdom. Derfor kan verdens ledere nu sætte barren endnu højere, forklarer projekt-leder på Verdens Bedste Nyheder, Louise Voller: ”Næste mål er helt at afskaffe fattigdom inden 2030, og det er vores opgave at fortælle danskerne, at det ikke er umuligt”.Ud over Metroxpress og juicekartonner bliver danskerne også præsenteret for det opmuntrende budskab i Jyllands-Posten og

En ny omgang

Verdens Bedste

nyheder

1/2HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET

foto ReuteRs/ahmad masood

5 4

Cafe Nutid fylder et år Lørdag den 14. september er det et år siden Cafe Nutid begyndte at sælge billig, men god kaffe, boller og fadøl, og invitere cafégæster indenfor til blandt andet koncerter, ferniseringer og fri scene. Opstarten har været hård for de frivillige, uprøvede kræfter, der styrer cafeen, men i dag er Cafe Nutid en succes med næsten 100.000 kroner i omsætning hver måned. Og det er en god nyhed for verdens fattigste. Al overskuddet fra cafeen går nemlig til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Derfor er der også virkelig noget at fejre, når cafeen runder et år – og alle er inviteret med til fødselsdagsfest i cafeens lokaler på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Nørregade i København. Vil du med eller bare vide mere, så klik forbi Cafe Nutids Facebook-side: www.facebook.com/nutidkbh

henRik stubkjæR GeneRalsekRetæR

Kampen fortsætter

Himalaya-tsunami skaber kaos i indien ”Der er så mange mennesker i dyb nød, men vi er nødt til at sikre os øko-nomisk hjælp. Der er så meget, der skal gøres.” Sådan siger Nirmal Singh, leder af CASAs redningstjeneste om de voldsomme oversvømmelser og jordskred, der midt juni ramte det nordlige Indien og som går under navnet ’Himalaya-tsunamien’. Omkring 1.000 mennesker er blevet dræbt

af oversvømmelserne, og værdier til millioner af kroner er skyllet bort.Folkekirkens Nødhjælps partner CASA var hurtig klar med hjælp og har

blandt andet uddelt mad og vand til de mange berørte. Folkekirkens Nød-hjælp støtter indtil videre med ca. 430.000 kroner.

i Københavns S-toge – både i form af påklistrede historier uden på toget og inden for på skærmene. Og der er endnu flere tiltag på teg-nebrættet, fortæller Louise Voller, der

opfordrer interesserede til at følge med på Verdens Bedste Nyheders Facebook-

side eller hjemmeside. Her kan man også melde sig om frivillig, hvis man ønsker at

give en hånd med, når der skal uddeles aviser og juicebrikker på kampagnedagen.

Verdens Bedste Nyheder er et samarbejde mellem FN, Danida og flere end 90 danske udviklingsorganisationer

heriblandt Folkekirkens Nødhjælp. Derudover har Verdens Bedste Ny-heder indgået partnerskaber med over 80 virksomheder. Kampagnen baserer sig på 2015 Målene, som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling. Læs mere på www.veRdensbedstenyhedeR.dk

1/2HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET

foto ReuteRs/ahmad masood

I år 2000 gik alle verdens regeringsledere sam-men om vedtagelsen af FN’s 2015 mål. Otte helt konkrete mål, som blandt andet betød, at man forpligtede hinanden på at ville halvere antallet af fattige frem til år 2015. Største-delen af den periode er nu ved at være gået. Og faktisk har man allerede nået målet om en halvering af verdens fattige. Vi er nu nede på under 900 millioner fattige. 900 millioner er stadig alt for mange fattige – og derfor fortsætter vi i Folkekirkens Nødhjælpen kam-pen imod den ekstreme fattigdom. Det er et flot resultat, som viser, at står vi sammen, så kan vi virkelig gøre noget ved verdens nød. Det er et tegn på håb, som forhåbentlig bliver omsat til en ekstraordinær indsats for helt at afskaffe den ekstreme fattigdom, når de mål som følger efter 2015 målene skal vedtages. Men midt i glæden over allerede at have nået fattigdomsmålet, så er et andet problem des-værre blevet synligt: Det er den stadig større ulighed, som findes i verden. Selv i Danmark er uligheden vokset. Men det er for intet at regne mod den ulighed, vi op-lever i verdens fattigste lande. I mange af disse lande, kobles store grupper af fattige mennesker helt af. Det kan være på grund af religion, etnicitet, kasteløshed, eller fordi man bor i konfliktramte områder. Disse grupper li-der værre end tidligere. De undertrykkes, og de forhindres muligheden for at komme med i det opsving, som sker rundt omkring dem. Derfor vil kampen imod uligheden fortsat stå højt på vores dagsorden i de kommende år.

64

Løberen

det er sVært at Være arroGaNt oG se Ned på de aNdre, Når maN står oG BræKKer siG, fordi maN liGe Har løBet 800 meter

magasinet/portræt

7 4

Løberentekst johanne RytteR hansen foto finn bRasen

På gulvet i stuen står der bygninger bygget i DUPLO. Det tilhører den treårige Sebastian. På sofaen ligger den kun et par måneder gam-le Gustav og pludrer, mens han kigger op på en uro, hvor forskellige dyr hænger. Lejligheden på Østerbro er et hjem, der bliver leget i.For Rikke Rønholt er legen vigtig. Hendes egen favoritleg er løb. Hun har hele sit vok-senliv trænet hårdt for at komme med i de olympiske lege. Og legen er en del af Rikkes ambitioner for fremtiden. Hun vil give børn og voks-ne i verdens fattigste lande mulighed for også at opleve at lege og have det sjovt. Derfor er hun frivillig i oplysningskampag-nen, Verdens Bedste Nyheder, som er lavet i samarbejde med blandt andet Folkekir-kens Nødhjælp, hvor de positive resultater i kampen mod fattigdom formidles. Her er hun med til at sprede det gode budskab om den positive udvikling i de fattigste lande, og derigennem få folk til at kæmpe det sidste stykke.

Ghanesisk løbetalentRikkes store talent for at løbe kommer fra Afrika, nærmere bestemt Ghana. Her bor hendes biologiske far. Hendes foræl-dre mødte hinanden, da de begge var på udveksling i Sarajevo. Rikkes mor spillede basketball, Rikkes far læste medicin og dyrkede atletik. De to fandt kærligheden i hinanden, men da Rikkes far skulle hjem til Ghana, ville moderen ikke med. Så hun tog hjem til Danmark med Rikke i maven. Det er en historie, Rikke har kendt til hele sit liv.”Han har ikke været et eller andet stort mysterium. Men jeg har altid været stolt af ham, fordi han var både atletikstjerne og læge. Han har stået for noget positivt, væ-ret en rollemodel.”

tættest på verdenselitenSom atletikudøver er Rikke altid gået efter den disciplin, hvor hun var tættest på verdenseliten. Hun startede som syvkæmper, gik senere over til 400 meter hæk, og valgte efter skader at blive 800 meterløber.Hendes ønske om at blande sig med verdenseliten har ledt hende til mange in-ternationale stævner. Men hendes ultimative atletikdrøm er endnu ikke blevet opnået: Drømmen om at komme med til OL. Tre gange har hun forsøgt at klare kravet. Hun har lukket danskerne ind, og åbent fortalt om sit store ønske. Og alle tre gange måtte hun erkende, at det ikke lykkedes.”Det er selvfølgelig megaskuffende, men jeg har også haft det sådan, at skal man lade være med at indrømme, at det er det man går efter, bare fordi det er pinligt, hvis man ikke klarer den? I Danmark melder vi ikke noget ud, før vi er 120 procent sikre på, det er det, vi kan.”Men kærligheden til OL er der stadigvæk. Rikke omtaler det som det ultimative fredsprojekt. ”Hele verden mødes og er enige om, at nu leger vi. Det er svært at være arrogant og se ned på de andre, når man står og brækker sig, fordi man lige har løbet 800 meter.”I dag har Rikke sat sig nye mål. Nu er det ikke nok kun at dyrke sport, nu vil hun også gerne være med til at gøre verden til et bedre sted at være. Siden Rikke var barn har hun nemlig været bevidst om, at hendes hudfarve var anderledes end den hendes klassekammerater i skolen havde. Til gengæld kunne hun se, at hun lignede de børn hun så i Børnenes Ulandskalender, og det fik hende til at føle solidaritet med de børn.”Den der følelse af, at jeg har været heldig at vokse op i Danmark, den har jeg haft ret tidligt. Og den solidaritet med de børn, der er vokset op i Ghana, som har haft nogle helt andre livsvilkår end mig, men som jeg kunne se, at jeg lignede.”Som halv afrikaner har Rikke altid følt samhørigheden med de, der bor i Afri-ka. Hun har aldrig kunnet lade som ingenting, når hun hørte om borgerkrige og hungersnød. Og det fik hende til at tage en vigtig beslutning for hendes fremtid.”Jeg føler, at jeg skylder at give noget tilbage. Jeg har haft en fuldstændig fan-tastisk opvækst. Så det mindste, jeg kan gøre er da at bruge noget krudt på at andre skal have lidt af den oplevelse,” fortæller Rikke.

Resultater på løbebanen fik børn i skoleMed den beslutning i baghovedet har Rikke byttet jobbet som konsulent i det private erhvervsliv ud med jobbet som konsulent for ”Leadership for humanita-rians,” hvor hun arbejder med at gøre ledere i humanitære organisationer bedre. Samtidig er hun frivillig i Verdens Bedste Nyheder, hvor hun hjælper med virksom-hedspartnerskaber. Tilknytningen til Verdens Bedste Nyheder startede faktisk

Rikke Rønholt har forsøgt at kvalificere sig til OL tre gange. Nu har hun sat et højere mål.

Hun skylder Afrika halvdelen af sine gener,

og vil være med til at sikre verdens fattigste en bedre fremtid.

giver tid til afrika

84

∆ RIKKe MICHALA RøNHoLT ALbeRTSeN, 37 åR ∆ GIFT Med STIG ALbeRTSeN ∆ MoR TIL GUSTAV På FIRe MåNedeR oG SebASTIAN På TRe åR ∆ LøbeR, KoNSULeNT I LeAdeRSHIP FoR HUMANITARIANS oG FRIVILLIG I VeRdeNS bedSTe NyHedeR ∆ bACHeLoR I INTeRNATIoNAL ReLATIoNSTeoRI FRA USA. MASTeR I INTeRNATIoNAL JURA FRA AUSTRALIeN ∆ dANSK ReKoRdINdeHAVeR På 400 MeTeR

bLå bog

magasinet/portræt

med et sponsorat. Hun blev i 2008 tilbudt at blive sponsoreret af tøjfirmaet Cottonfield, men havde egentlig tøj nok. Til gengæld havde hun lige været i Ghana og set nogle af de initiativer dernede. Derfor tog hun initiativ til en aftale med tøjfirmaet om, at hun satte sig nogle mål på løbebanen, og hver gang hun nåede et af de mål, skulle de donere penge til skolegang for børnene i Ghana. Tøjfirmaet blev så glade for ideen, at de videreførte den til mange af de andre atleter, de sponsorerede. Gennem det initiativ fik Rikke kontakt med en af de ledende personer i Verdens Bedste Nyheder. Her hørte Rikke om kam-pagnen og var fanget fra start. ”Jeg syntes, det var et helt vildt fedt pro-jekt. Vi snakkede meget frem og tilbage om, at jeg skulle være med på en eller an-den måde, men jeg havde travlt. Nu havde jeg pludselig tid, så nu meldte jeg mig.”

udvikling er ikke bare et sort hulI sit frivillige kampagnearbejde i Verdens Bedste Nyheder får Rikke lov til at give til-bage. Her kan hun være med til at påvirke, hvilke historier vi fortæller om vores verden, og ændre danskernes opfattelse af, hvad man kan gøre for den fattigste del af verden. ”Jeg synes Verdens Bedste Nyheder har en helt unik rolle i forhold til at formidle nogle positive historier. Fortælle at udviklings-hjælp ikke bare er et sort hul, vi hælder penge ned i, og så går det til korruption og fejlslagne projekter.”I Verdens Bedste Nyheder er hele ngo- verdenen i Danmark, heriblandt Folkekir-kens Nødhjælp, gået sammen med FN og Danida om at kommunikere de gode nyhe-der ud, og ændre danskernes opfattelse af, hvad udvikling kan og hvor langt vi er.

”At man på tværs af forskellige organisationer og agendaer er blevet enige om, at det her bruger vi krudt på, det synes jeg er superfedt,” siger Rikke Rønholt.

næsegrus respektMødet med Verdens Bedste Nyheder er også blevet et møde med Folkekir-kens Nødhjælp, og her har Rikke læst en del om værdisæt og strukturer. Hun har holdt af at have sin gang i Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i det indre København og møde nogle af de mennesker, der arbejder for verdens fattig-ste hver dag. Hun er imponeret over den måde, Folkekirkens Nødhjælp arbej-der på, og de mennesker der hver dag arbejder for at gøre en forskel.”Jeg har næsegrus respekt for de mennesker, der vier deres liv til at gøre en forskel. Og for alle de frivillige. Jeg synes, det er en ret sej organisation.”At Folkekirkens Nødhjælp udspringer fra den danske folkekirke, er noget, der tiltaler Rikke. Hun er nemlig kristen, og har altid sat pris på det værdisæt, der hører til kristendommen. Hun har brugt sin tro, når hun med sin sport har rejst ud i verden og været rodløs.”Det har givet mig en idé om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvor mine grænser går. Det har lidt været min røde tråd.”Rikke mener, at mange unge i dag lider af ikke at have en rød tråd, som blandt andet troen giver. I stedet handler det om, at se godt ud på billeder og få sine grænser rykket i realityshows.”Det kan være svært at finde styrken i at sige nej, hvis man ikke har et eller andet at holde sig til. Det er blandt andet derfor, jeg har et ømt punkt for Folkekirkens Nødhjælp, jeg synes det er et værdifuldt værdisæt at have som organisation.”Rikkes store drøm er at kombinere sin baggrund i sporten med ønsket om at give noget igen. Hun er taknemmelig for, at hun selv er vokset op i et land, hvor hun som pige har haft mulighed for at dyrke sport og lege. Og den mu-lighed vil hun gerne arbejde på, at alle får. Sporten har nemlig mulighed for at give folk et bedre liv. Det har hun blandt andet oplevet på en træningslejr i Sydafrika, hvor lokale drenge kom og trænede med.”De var ludfattige. De havde ingenting, men når de går ind på den løbebane, så stiger deres status. De får lov til at gå ind i en verden, hvor vi er fuldstændig lige. Så sporten kan det der med at skabe nye historier om os som mennesker.”Hun vil derfor gerne være med til at lave et civilsamfundsopbyggende stykke arbejde, hvor sport indgår. Og ligesom hun forsøgte ihærdigt at kvalificere sig til OL tre gange, er drømmen om en bedre verden, ikke bare noget hun op-giver, selvom det tager tid og arbejde.”Det ligger ikke til mig at give op. Det passer mig ikke.”Rikke lægger sin finger i lille Gustavs hånd. Måske vokser han op og bliver løber en dag, ligesom hende selv. Men det er ikke et krav. Det vigtigste er at han får muligheden for at lege.

9 4

RÆSON MED RABATDanmarks uafhængige magasin om politik,

skrevet af politikere, journalister og eksperter

Årsabonnement: 250 kr.For givere til Folkekirkens nødhjælp: 200 kr.

www.raeson.dk/dca

“Wow! […] Her er et politisk kvalitetsmagasin, man bare må have i hænderne. […] Vi taler om et magasin fyldt med indsigtsfulde artikler om tendenser i dansk og international politik, der går i dybden og giver perspektiv på udviklingen. Kort sagt det tætteste, man kan komme på Newsweek, Time og Foreign Policy. Og så trækker det bestemt ikke ned, at det er et nonprofitprojekt, som er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser” (politiken om ræson)

Årsabonnement pÅ ræson: 250 KR 200 KR For givere til Folkekirkens nødhjælp

104

tekst evelina Gold

Danmark eller Djibouti? Hvilket lod vil du helst

trække i livets lotteri? Vi vælger ikke selv, hvor vi

bliver født, men nogle af os vinder førstepræmien;

for eksempel at være født i Danmark. Mange andre

er knap så heldige. De kommer til verden i lande,

hvor mad, lægehjælp, skolegang, jobs, frihed og

rettigheder langt fra er en selvfølge.

Verden er præget af ulighed. Både når det kommer

til den globale fordeling af ressourcer, og når det

gælder forskellen på rige og fattige i de lande, der

oplever stor vækst. I de senere år har mange fat-

tige lande i syd oplevet et sandt væksteventyr. Si-

den 1990 er næsten en milliard fattige blevet løftet

over FN’s grænse for absolut fattigdom og har fået

mere end 1,25 dollar (7,10 kroner) om dagen at leve

for. Dermed er nummer et af FN’s otte såkaldte

2015 Mål – målet om at halvere antallet af verdens

fattige inden 2015 – nået. Og det er en rigtig glæ-

delig nyhed. Men i takt med at den absolutte fattigdom på

globalt plan er blevet mindre, er uligheden imel-

lem befolkningsgrupper i flere lande vokset. Især i

tema/ulighed

Asien, Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen er uligheden vokset

markant de seneste to årtier. Og i lande som Indien og Kina samt i

Afrika syd for Sahara vokser uligheden fortsat.

ulighed forsinker udvikling

Mange vil mene, at vi har et moralsk ansvar for, at så mange menne-

sker stadig går sultne i seng, mens andre bliver stadig rigere.

Men derudover peger eksperter på, at ulighed har en negativ betyd-

ning for bekæmpelse af den globale fattigdom. Ulighed har også en

negativ indflydelse på den menneskelige udvikling – altså udvikling,

der måles på andre parametre end indkomst og er defineret som ’et

langt og sundt liv, adgang til uddannelse og en god levestandard’.

”Ulighed har vist sig at have ødelæggende konsekvenser for bekæm-

pelse af fattigdom, for menneskers uddannelsesniveau og sundhed,

og for et samfunds sociale sammenhængskraft, retssikkerhed og de-

mokrati. Når nogle i et samfund har meget mere end andre, skaber

det sociale spændinger, der kan føre til uroligheder, kriminalitet og

konflikter,” siger stipendiat på Overseas Development Institute (ODI)

i London og ekspert i vækst, fattigdom og ulighed, Emma Samman.

Hun peger på forskning, som viser, at mens økonomisk vækst har løf-

tet hundreder af millioner mennesker ud af fattigdom, har i alt 600

millioner mennesker, der ellers også kunne være kommet op over fat-

forskel Der er

på folkforskel

11 4

tigdomsgrænsen, ikke fået den chance, netop på grund af den vok-

sende ulighed.I FN’s seneste rapport om menneskelig udvikling, Human Develop-

ment Report 2013, er et af nøglebudskaberne da også, at økonomisk

vækst ikke gør det alene.

Hvis den historisk positive udvikling i syd skal fortsætte, og endnu

flere mennesker have adgang til uddannelse, sundhedsydelser og jobs,

skal landenes regeringer arbejde målrettet på at skabe større økono-

misk og social lighed.

Ulighed forsinker den menneskelige udvikling og forhindrer den i nogle

tilfælde helt, lyder det i rapporten. Og selv et meget liberalistisk organ

som det britiske magasin The Economist advarer mod den voksende

ulighed i verden. Blandt andet fordi et land ikke får udnyttet sine res-

sourcer, når mange mennesker er så marginaliseret, at de aldrig får en

uddannelse og dermed aldrig bliver en del af den arbejdsstyrke, der

skal bidrage til mere vækst.

 en hindring for et værdigt liv

Når man taler om ulighed, taler man både om økonomisk og social

ulighed. De to ting følges ofte men ikke altid ad. At have færre

penge end andre kan være slemt nok. Men i lande, hvor alle – uan-

set indkomst – har adgang til gratis skolegang og sundhedsydel-

ser, kunne man måske så forvente større lighed.

Et sandt eventyr. Et økonomisk boom i syd. Aldrig

har der været så meget at glæde sig over, når

det gælder kampen mod verdens fattigdom. Men

i takt med den historisk positive udvikling vokser

forskellen imellem rig og fattig. Vil vi fattigdom-

men til livs, skal vi have gjort kål på uligheden.

ULIGHed I TAL∆ Globalt set sidder 0,5 procent af de rige-

ste på over en tredjedel af verdens sam-

lede formue.

∆ Sidste år overtog Sydafrika den knapt så

flatterende titel som verdens mest ulige

land fra brasilien.

∆ Ulighed vokser i mange lande – især

i mellemindkomstlande. data for 141

lande siden 1990 viser, at uligheden er

vokset mest i Asien, østeuropa og det

tidligere Sovjetunionen.

∆ Afrika syd for Sahara er fortsat præget af

stor ulighed.

∆ I Latinamerika, der ellers længe har væ-

ret den region i verden, der var præget af

størst ulighed i indkomst, er uligheden

faldet markant siden 2000.

HVAd eR ULIGHed∆ Grundlæggende handler ulighed om, hvor-

dan ressourcer bliver fordelt – både på glo-

balt plan, mellem befolkningsgrupper og

mellem individer i et samfund.

∆ Man taler om økonomisk og social ulighed.

∆ økonomisk ulighed er en ulig fordeling af

økonomiske ressourcer på globalt plan,

mellem befolkningsgrupper og mellem indi-

vider.

∆ Social ulighed betyder, at et menneskes

muligheder er betinget af dets køn, etnici-

tet, religion, kaste, klasse, seksuelle orien-

tering, handicap eller politisk overbevisning.

Der er

på folk

124

tema/ulighed

Så enkelt er det bare ikke. Selv i lande, hvor re-

geringerne fører en socialt ansvarlig politik med

samme rettigheder til alle, spænder den sociale

ulighed ben for, at alle i praksis har lige rettigheder

for eksempel på grund af køn, kaste, social gruppe,

etnicitet, seksuel orientering eller handicap.

Indien er et eksempel på sådan et land. Selvom

kastesystemet er forbudt ved lov, er det så ind-

groet i den indiske kultur, at et menneskes frem-

tid ofte afhænger af, hvilken kaste det tilhører.

Værst er det at være kasteløs.

”Desuden er der skæringspunkter mellem de for-

skellige parametre for ulighed i Indien. En lav-

kaste-kvinde med et handicap har for eksempel

endnu færre chancer i livet end en rask lavkaste-

mand,” siger Harsh Mander, leder af Center for

Equity Studies (CES) i Delhi.

”Konsekvenserne af ulighed er, at mennesker

bliver forhindret i at opbygge et værdigt liv, fordi

deres chancer er bundet til, hvilken samfunds-

gruppe de er født ind i. På trods af, at Indien er

verdens næst hurtigst voksende økonomi, går

230 millioner indere stadig sultne i seng hver

dag, og hvert andet barn er fejlernæret,” siger

Harsh Mander, der også er medlem i den kom-

mission i Indiens Højesteret, der er ved at af-

slutte arbejdet med en lov, som sikrer alle indere

retten til mad.

 Rettigheder er nøgleordet

At ulighed er blevet et større tema på den internationale dagsor-

den, glæder Folkekirkens Nødhjælps internationale chef, Birgitte

Qvist-Sørensen.”Det har været et politisk ømtåleligt emne, især fordi økonomisk

ulighed kan lede tankerne hen på en verden, hvor alle skal tjene

lige meget. Men nu er ulighed i alle dens variationer begyndt at

blive anerkendt som et globalt fænomen og et globalt problem i

udviklingsdebatten. Verdens regeringer, FN og endda Verdensban-

ken og erhvervslivet er begyndt at tale om det,” siger hun.

I Folkekirkens Nødhjælp har fattigdomsbekæmpelse og kampen

mod ulighed altid fulgtes ad.

 ”Vi er bygget på den kristne tradition, der taler om lighed, så det er

en del af vores værdiggrundlag. Og vi har altid arbejdet med afsæt

i den tanke, at man bliver nødt til at forbedre de fattigstes vilkår,

så man får skabt økonomisk vækst for alle og ikke kun de få, og

at man samtidig forbedrer de sociale forhold,” siger Birgitte Qvist-

Sørensen og giver et friskt eksempel fra en rejse til Etiopien:

”Vi spurgte en af de lokale organisationer, vi samarbejder med,

hvad de ser som den største udfordring. De svarede, at det er den

voksende ulighed, som destabiliserer landet, fordi manglende ar-

bejde og større forskel mellem rig og fattig er med til at skabe kon-

flikter mellem de kristne og de muslimske grupper, der tidligere

har levet fredeligt sammen.”

Hun tilføjer, at en rettighedsbaseret tilgang er det bedste værktøj,

hvis man vil uligheden til livs. Hvis mennesker ikke ved, hvad de har

ret til, bliver de fastholdt i fattigdom. Derfor er det afgørende at få

mobiliseret og organiseret de fattigste, så de kan bruge den lov-

en rettighedsbaseret tilgang er det bedste værktøj hvis man vil uligheden til livs

succesfuldt foReninGsaRbejde

I Bangladesh støtter Folkekirkens Nødhjælp fat-

tige bønder i at danne foreninger, som man ken-

der det fra den danske andelsbevægelse. En

forening har for eksempel fælles risbanker og

computerrum, som anvendes til diskussion af

problemer i lokalområdet. Det kan være emner

som kvindemishandling eller børneægteskaber,

der bliver diskuteret. Bønderne lærer også om

deres rettigheder til jord og kan stå sammen om

at kræve deres ret hos regeringen.

Sådan bekæmper

FolkekirkenS nødhjælp ulighed

13 4

deT GøR VIFolkekirkens Nødhjælp bekæmper global

ulighed og fattigdom sammen med lokale

partnere verden over. lokalt styrker vi den enkeltes rettigheder

og muligheder for at tage del i samfundet

ved for eksempel at sikre adgang til viden,

sundhedshjælp og god uddannelse. nationalt støtter vi en demokratisk

udvikling, der fremmer rettigheder og folkelig

deltagelse i politiske beslutninger til gavn for

fattige og undertrykte grupper.  Globalt forsvarer vi fattige folks interesser,

og vi kommer med bæredygtige løsninger på

de strukturelle problemer, der skaber global

økonomisk ulighed og fattigdom.

givning, der er, eller presse på at få lavet lovgivning, der sikrer de

fattigste. I Asien og Afrika syd for Sahara handler det for eksempel

om at sikre alle lige adgang til hiv/aids-medicin og lægehjælp. Og

det sker blandt andet ved at bekæmpe korruption.

”I Uganda arbejder vi med borgergrupper, der holder øje med, at de

penge, der i de statslige budgetter er blevet afsat til sundhedskli-

nikker i deres kommuner, også bliver brugt til formålet. Hvis der

ikke er nogen klinik, eller hvis der ikke er blevet ansat sygeplejer-

sker til den, eller der mangler medicin, retter de henvendelse til den

lokale myndighed. Men en forudsætning for at være ’civil vagthund’

er, at man ved, hvad man har ret til,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

I Indien, Nepal og Bangladesh handler det om at få ændret de kultu-

relle normer omkring de kasteløse. Meget af arbejdet er rettet mod

lokale embedsmænd og politiet, som får en viden og en bevidsthed

om, at kasteløse har de samme rettigheder som alle andre. I mange

afrikanske lande er det kvinders ret til at arve jord, der er i fokus. Og i

Mellemamerika handler det om den enkeltes retssikkerhed.

”Når man arbejder med de fattigste og mindst uddannede, er det

en stor udfordring at få mobiliseret de mennesker. For hvis du al-

drig ved, om dine børn får noget at spise i morgen, er det svært at

få overskud til at tage til borgermøder. Derfor arbejder vi helheds-

orienteret og sætter ind på flere niveauer samtidig. Med at udvikle

landbruget og styrke landenes institutioner, så de fattigste kan

brødføde sig selv. Med politisk fortalerarbejde rettet mod regerin-

ger og myndigheder. Og med oplysningsarbejde, som skal give folk

viden om deres rettigheder. Det er komplekst, men vi tror på det.

For vi kan se, at der sker fremskridt, og at vi gør en forskel,” siger

Birgitte Qvist-Sørensen. 

bekæmpelse af social og økonomisk ulighed, borgernes aktive inddragelse i

demokratiet og en bæredygtig vækst, hvor miljø og klima tænkes ind.

Sådan arbejder Folkekirkens nødhjælp med at sikre lighed for alle i ulandene.

Ret til natuRens RessouRceR

I Guatemala støtter Folkekirkens Nødhjælp

et el-projekt i landsbyen La Taña, som har

bragt landsbybeboerne ud af stearinlyse-

nes skær og givet dem meget billigere el

end, hvis de skulle have købt el fra et stort

privat vandkraftværk. El-projektet giver

de 450 familier i landsbyen tillid til, at de

kan løfte i fællesskab og selv kan forvalte

lokale naturressourcer på en bæredygtig

måde.

fleRe kvindeR i politikI Malawi arbejdes der for at støtte kvinders politi-

ske deltagelse. Det sker blandt andet gennem at

støtte initiativet ”50-50-kampagnen” for lige

adgang for mænd og kvinder til indflydelses-

rige politiske stillinger. I projektets områder

bliver flere kvinder nu valgt til parlamentet, og

kvindernes andel i parlamentet er steget fra 14

procent til 22 procent. Det vil få stor betydning

for kvinderne, men også for befolkningen gene-

relt, da kvinder traditionelt har fokus på værdier

som sundhed og uddannelse.

144

SøStre

truet af højkaStefoLk

tema/ulighed

tekst oG foto lisbeth enGbo

”Du kommer til at lide frygteligt, hvis du gifter dig med en fra en anden

kaste. Jeg ville aldrig gøre det.”

Det fastslår den 19-årige kasteløse Parbati B.K. Og hun ved, hvad hun taler

om. Hendes bror forelskede sig i en pige fra en højere kaste, og det var

gensidigt. Hendes familie var stærkt imod forholdet, med det resultat at

de to unge sidste år stak af og giftede sig uden forælderens samtykke.

Hendes familie blev rasende og har siden jaget det unge par og truet med

at dræbe dem. Parbatis forældre måtte rømme fra landsbyen, der ligger i

den sydvestlige del af Nepal, og de er nu migrantarbejdere i Indien.

truet med voldtægt

Parbati og hendes tre søstre på 9, 12 og 14 år blev i første omgang boende i

landsbyen for at passe deres skolegang. Men deres nye svigerindes familie

truede dem med tærsk og voldtægt, hvilket gjorde, at pigerne ikke læn-

gere turde gå uden for hjemmet, og derfor måtte stoppe med at gå i skole.

Den lokale landsbyleder forsøgte at få de vrede familiemedlemmer til at

stoppe chikanen mod de fire søstre, men i stedet forsøgte de at brænde

deres hus ned. Heldigvis fik nogle naboer stoppet dem. Men de blev ikke

retsforfulgt. Parbati mener, det er fordi de har magtfulde venner, der hol-

der hånden over dem. Til sidst fik søstrene nok.

”Det blev for farligt. Vi turde ikke være der længere,” fortæller Parbati,

mens hun piller nervøst ved kanten af sin lyserøde bluse.

Uden en eneste ejendel flygtede pigerne til fods fra landsbyen og vandrede

de 20 km til den nærmeste by, hvor de opsøgte nogle slægtninge. Det var

svært for pigerne at forlade landsbyen, hvor de var vokset op.

vi var urene”Vi har altid har mærket, at vi var anderledes. Vi måtte for eksempel ikke

røre ved den offentlige vandhane, fordi vi var urene. Når jeg spurgte min

mor, hvorfor vi ikke måtte røre, når de andre måtte, sagde hun bare: ”Det

er fordi vi er dalitter. Sådan er det bare.” Jeg forstod det ikke.”

Pigerne måtte heller ikke komme inden for i

deres venners huse. Når de talte med en sko-

lekammerat fra en højere kaste, kom mode-

ren og sprøjtede vand på hende bagefter, for

at gøre hende ren igen.

”Jeg blev overrasket hver gang. Men jeg følte

mig aldrig mindre eller dårligere end dem. Og

mine venner så heldigvis ikke ned på mig. Det

var deres forældre,” fortæller Parbati.

Kort efter, at hun og søstrene var ankommet

til deres slægtninge, fik de kontakt til Folke-

kirkens Nødhjælps samarbejdspartner, Na-

tional Dalit Social Welfare, der arbejder med

kasteløses rettigheder. Lederen af organisa-

tionen skaffede dem et værelse hos nogle

venligtsindede mennesker.

Her bor de fire unge piger nu på sjette måned

i et mørkt rum på otte kvadratmeter med kun

en smal dobbeltseng til deling. De har lånt et

gasblus, de vigtigste køkkenredskaber og en

kost. Men ellers ejer de ingenting. Lige nu sid-

der Parbati uden for i skyggen under et træ

foran huset. Hun var i gang med at vaske tøj

ved vandpumpen bag i haven, da vi kom. Sø-

strene er ovre hos deres tante for at hente

nogle madvarer.Pigerne har måttet skifte skole, men de pas-

ser igen deres skolegang. Parbati har fået

et stipendium, fordi hun er flittig og dygtig.

Og heldigvis er skolekammeraterne søde ved

hende, også selv om de alle sammen er af hø-

Fire søstre bliver straffet, fordi deres bror har giftet sig på tværs af kasteskel i Nepal,

hvor kastesystemet stadig deler folk i høj og lav – ren og uren.

15 4

jere kaste. De fatter ikke den opførsel, som Parbati og hendes familie

har været udsat for.

chikane på facebook

Men chikanen fortsætter. Svigerindens familie har lagt falske pornogra-

fiske fotos af de fire søstre på Facebook og skrev sjofle kommentarer.

”Jeg er holdt helt op med at bruge Facebook,” siger Parbati. Hun og søstre-

ne går kun uden for grunden, når de skal i skole, købe ind eller besøge deres

tante. Hun har hørt, at svigerindens familier har sendt nogle håndlangere

til Indien for at lede efter det nygifte par. Men hun taler jævnligt med sin

bror via mobiltelefon, og derfor ved hun, at de ikke har fundet dem endnu.

”Jeg tror ikke, min bror og hans kone har fortrudt, at de flygtede. Men de

er bange, og de tør dårligt gå ud. De ved, hvad den familie kan finde på,

selv over for deres egen datter, som blev skubbet rundt og fik ødelagt

sin næsering, da de opdagede, at hun havde mødt min bror.”

”hvorfor er det sådan?”

Parbati håber, at hun og søstrene kan få lov at blive i Nepal. Selv håber

hun på, at hun kan gennemføre en uddannelse som social- og sund-

hedsrådgiver.”Men jeg ved ikke, om mine forældre har råd til at betale for, at vi kan

blive her. Hvis ikke, bliver vi nok nødt til tage til Indien og arbejde,” siger

hun med et suk. Hun trækker vejret dybt og stirrer lidt ud i luften.

”Hvorfor blev jeg født som dalit, hvorfor er det sådan? Jeg ved, at der

ikke er et kastesystem i alle lande. Jeg føler, vi lever i en isoleret og tradi-

tionsbunden verden. Hvorfor skal det være på den måde?” spørger hun

med et træt og fortvivlet blik.

Lidt efter kommer hendes søstre hjem bærende på et par poser med

ris og grønsager. De kigger og fniser lidt, inden de går med til at stille

op til fotografering. Men kun inden for i deres lille værelse. Her er der

mest sikkert.

ret til lighed

∆ at støtte dem, der befinder sig på bunden

af kastesystemet – både i from af retshjælp,

når de bliver uretfærdigt behandlet, og hjælp

til at forbedre deres daglige levevilkår

∆ opbakning til dalitters kamp for at få poli-

tisk indflydelse og nyde de samme rettighe-

der som andre borgere

∆ internationalt pres på de lande, hvor diskri-

mination på grund af kaste stadig foregår,

selv om loven forbyder det.

siden 1990 haR folkekiRkens nødhjælp

bekæmpet kastediskRimination ved

ulige Fra FødSlenKastesystemet opdeler mennesker i hø-

jere og lavere kaster, som de er født ind

i, og som afgør deres rettigheder.

de laveste i samfundet er kasteløse

også kaldet dalitter. Kastesystemet er

mest udbredt i Sydasien, og selv om der

er sket forbedringer og diskrimination

på grund af kaste i dag er forbudt ved

lov i lande som Nepal og Indien, så er

undertrykkelse og diskrimination af de

lavere kaster og de kasteløse stadig ud-

bredt især i landområderne.

164

magasinet/genbrug

tekst maRianne lemviG foto miklas njoR

Dåsen til dine kiks, boksen til dine lakridser og glasbrikkerne til din kølige rosé. Du kan finde det hele til det halve i en af Folkekirkens Nødhjælp 124 genbrugsbutikker, som 3.400 dedikerede frivillige genbrugsmedarbejdere driver rundt omkring i landet. ”Vores genbrugsmøbelbutikker rummer alt fra Madam Blå- kaffekander, Margrethe-skåle, Beethoven-lp’er til bløde behagelige lænestole. Vi har mange faste og loyale kunder, der tager en ugentlig runde i vores butikker på jagt efter en hel specifik ting, som de ved kun findes i genbrugsbutikker,” siger Gitte Dybkjær Korfitsen, som er leder af genbrugsarbejdet i Folkekirkens Nødhjælp.Genbrugsbutikkerne har siden 1972 genereret et overskud på i alt 484,8 millioner kroner. Og der er stadig godt gang i salget. ”Genbrug er hot, fordi man i genbrugsbutikkerne har mulighed for at gøre et enestående fund inden for både møbler, tøj og ting og sager til en billig pris samtidig med, at man støtter miljøet og et godt formål. Mange af de ting, vi sælger har også det helt rigtige trendy udtryk, fordi de netop har været brugt før – som for eksempel retro dåser. Det gør dem endnu mere attraktive,” fortæller Gitte Dybkjær Korfitsen.

du finder folkekirkens nødhjælps møbelgenbrugsbutikker på sjælland, fyn og i jylland. find adressen på www.nødhjælp.dk/GenbRuG

17 4

”Jeg drømmer ikke om at rejse væk,” fortalte en, ”men om at vende til-bage til der, hvor jeg er vokset op og bidrage med, hvad jeg kan.”Den aften gik det op for mig, hvor vigtig Spejderhjælpens skoleprojekt er, fordi de penge, vi tjener til uddannelse af lærere og skolematerialer til børnene, kan være med til at give børn og unge i Myanmar en bedre skoledag og dermed en lysere fremtid. Jeg ved, at det kræver utrolig lidt af mig taget i betragtning af, hvor stor en forskel uddan-nelse gør for de børn og unge, vi mødte. Rejsen har bekræftet mig i, hvor betydningsfyldt det er, at vi tror på, at vores arbejde og engage-ment kan komme andre til gode, så vi kan være med til at skabe synlige forandringer der, hvor der er mest brug for det. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at besøge landsbyen ved floden. De mennesker, jeg lærte at kende har en stor plads i mit hjerte, og jeg glæder mig til at fortælle andre spejdere om mine oplevelser. Mit håb er, at alle spejdere i Danmark giver en hånd til Spejderhjælpen i uge 39, så alle børn og unge i Karenstaten kan komme i skole. For os er det bare et par timers arbejde, men for de børn og unge, jeg mødte i landsbyen ved floden, er det en investering i deres fremtid. Det kalder jeg spejderarbejde med mening.

af NANNA grAAE Thorup de grønne pigespejdere

magasinet/klumme

for os er det bare et par timers arbejde, men for de børn og unge, jeg mødte i landsbyen ved floden, er det en investering i deres fremtid

I en lille landsby langt væk fra al civilisation er en ny verden på vej mod en ny fremtid og et nyt eventyr. I vinterferien fik jeg mulighed for at blive en del af det eventyr, da jeg sammen med tre andre spejdere besøgte landsbyen Kho Kay, der ligger på grænsen til Thailand i Karen-staten i det østlige Myanmar. Formålet med turen var at besøge nogle af de skoler, som Spejderhjælpen støtter gennem Folkekirkens Nødhjælp. Efter turen stod det klart for mig, hvor stor en forskel danske spejdere kan gøre for børn og unge i en helt anden del af verden. Det, der mødte mig, da vi kæmpede os op ad den stejle sti, der ledte fra floden op til lands-byen, var en samling bambushytter. Tænk, at det er alt, hvad de ejer, men snart skulle det vise sig, at de mennesker, vi mødte var langt mere interessante end de bambushytter, de boede i. Uddannelse er afgørende for, at de næste gene rationer kan være med til skabe udvikling og forandre tingene til det bedre. Da vi den sidste aften lavede en fælles tegnesession om vores fremtidsdrømme blev det tydeligt, at stort set alle de unge, vi havde lært at kende i løbet af ugen, delte den samme drøm. På teg-ninger havde de tegnet deres landsby med en skole, grønne marker og en vej fra landsbyen ud i verden.

en spejders hjælp i myanmar

foto

jon

as leeGa

aR

d a

nd

eRsen

184

magasinet/malawi

19 4

tekst joanna haGstRøm foto caRl Gustav klemmed loRentZen

I den bagende sol støber håndværkerne mursten. Indenfor i det svale fødeafsnit bliver der lagt en sidste hånd på fundamentet. I de midler-tidige sygestuer ved siden af summer der af aktivitet; højgravide kvinder venter på tæpper ude foran – de kan føde når som helst.Snart er sundhedscentret i Lunjika i det nordlige Malawi klar til at genåbne og igen være til gavn for cirka 15.000 mennesker. Ruth Mulungu løber hurtigt ind og ud ad stuerne for at tilse og be-handle patien terne. Hun er sygeplejerske og har arbejdet i sundhed-scentret i over to år. I en af stuerne ligger Alice Banda på 27 år med store smerter. Ruth mærker på hendes mave. Alice Banda er gravid i fjerde måned, og er gået til sundhedscentret med kraf tige kramper og blødninger. ”Jeg er bange, men får hjælp nu, så jeg har håb,” siger Alice. Ruth fortæller, at hun er glad for at Alice nåede frem. Ellers kunne hendes liv være i fare. I Malawi mister mange kvinder livet i forbindelse med graviditeter og fødsler på grund af manglende adgang til sundhedshjælp. Sundhed-scentret i Lunjika får med støtte fra Bilka renoveret de gamle byg-ninger og får et nyt fødeafsnit, to nye medarbejderboliger, en vand-pumpe og solceller til at generere el. I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp støtter Bilka otte sundheds-centre i Malawi, hvor der blandt andet ydes livsvigtig hjælp til fødsler og til behandling af malaria, hiv/aids samt fejl- og underernæring.

Helstøbt

204

maj09/smagsdommernemagasinet/smagsdommerne

Virkelighedstro krimiDet kan have en høj pris at være menneskerettigheds-forkæmper i et land som Honduras. De bliver udsat for chikane, intimideringer og vold. Menneskerettig-hedsadvokaten Dionisio Diaz Garcia måtte bøde med livet. Som ansat i organisationen Asociación para una Sociedad más Justa ASJ efterforskede han et sikker-hedsfirma og blev skudt på åben gade i 2006. ASJ førte kampen videre, og i 2009 blev to mænd dømt 20 års fængsel for mordet. Jonatan Tylsgaard Larsen har sat virkeligheden på kri-miens fiktive formel, krydret med kærlighed og livets store valg, samt ikke mindst givet historien en dansk vinkel. Volontøren handler om danske Mikkel, journalist og frivillig i den honduranske menneskerettighedsor-ganisation, Todos. Mikkel hvirvles ind i organisationens arbejde med en sag, der involverer sikkerhedsvagters krav på basale rettigheder i det magtfulde sikkerheds-firma, Hondusec. Arbejdet med sagen bliver en farlig rejse rundt i det mellemamerikanske land. Det er med den unge danskers forundrede øjne, vi ser fattigdom, magtmisbrug og menneskerettighedsor-ganisationers svære arbejde. Det er på denne præmis, bogen skal læses. Virkelighedens drama forsætter. I 2012 omstødte den honduranske højesteret dommen over Dionisios mor-dere og frikendte dem. Den ene er tilbage i sit gamle ar-bejde som politibetjent. Volontøren vil næppe skrive sig ind i litteraturhistorien, men mindre kan også gøre det.

Klassisk spændingHonduras er stof til et helt bibliotek af spændingsro-maner, og det er faktisk bemærkelsesværdigt, at så få forfattere lader sig inspirere af det lille mellemameri-kanske land. Officielt er Honduras verdens mest volde-lige nation uden for deciderede krigszoner – langt farli-gere end eksempelvis Irak og Afghanistan. Det skyldes, at Honduras ligger midt på verdens mest trafikerede narkorute, at landet svømmer i våben, er politisk ved at gå op i sømmene – og at det er muligt at begå enhver forbrydelse uden at blive straffet. Våben og penge er magt, og andet tæller ikke i Honduras.Volden, usikkerheden og den udbredte straffefrihed er også bagtæppet i den spændende fortælling om mordet på advokaten Dionisio Diaz García. Og selvom bogen er fiktion, så lægger fortæl-lingen sig ret præcist op ad den virkelige historie om nedskydnin-gen af ”de fattiges advokat”, som Dionisio García blev kaldt. Det er en klassisk spændingsro-man – godt og stilsikkert skrevet. Man er taget med til Honduras, ser og fornemmer stederne, og histo-rien er god og medrivende. Det, der måske trækker lidt ned, er den stringente prio-ritering af selve opklaringsprocessen i stedet for at gå mere i detaljer med bogens personer. Som læser savner man måske lidt mere dybde og kompleksitet i person-galleriet – og lidt mere handling udfoldet mellem per-sonerne.

en nyuddannet dansk journalist opholder sig som volontør i honduras, et af

verdens voldeligste lande. her bliver han viklet ind i kampen mod et stort og brutalt

sikkerhedsfirma. en dag bliver han vidne til firmaets blodige hævn. det kaster ham

ud i nogle svære valg med konsekvenser både for ham selv og andre.

krimithrilleren ”Volontøren” er skrevet af forfatter og erhvervsjurist jonatan

tylsgaard larsen, og er inspireret af virkelige hændelser fra honduras. Køb ”VOLONtøREN” på www.LOHsE.dK

PriS: 249,95 kroner

Katja leViN huMANiTær rådgivEr, FolkEkirkENs Nødhjælp

jesper løVeNBalK HaNseN jourNAlisT på dAgblAdET iNForMATioN, Tidl. korrEspoNdENT i lATiNAMErikA

honduras er stof til et helt bibliotek af spændings romanerjEspEr løvENbAlk hANsEN

21 4

Kampen for retfærdighed”Volontøren” fastholder læseren fra start til slut. Hand-lingen foregår i Honduras, så for folk med interesse for Mellemamerika er den næsten obligatorisk læsning. Bogens hovedperson Mikkel arbejder som frivillig for ngo’en “Todos”. På jagt efter noget mere spænding involverer han sig i ransagningen af et korrupt sikker-hedsfirma, som har snydt tidligere ansatte for deres løn – en sag, som Todos fører på arbejdernes vegne. Ransagningen fører senere til mordet på organisatio-nens advokat. Et mord, som Mikkel bliver vidne til, og dermed bliver han også suget ind i opklaringen.Fortællingen om mordet på en menneskerettigheds-forkæmper i Honduras er baseret på virkelige hændel-ser, hvilket gør historien ekstra stærk. Bogen får fremmanet et stærkt billede af, hvordan det er at leve i samfund med et af verdens højeste mord-rater – 34 procent af dem som lejemord. Det at henlægge handlingen til et samfund, hvor vir-keligheden klart overgår fiktionen, gør, at bogen også appellerer til et publikum, som normalt ville foretrække faglitteratur. Det er med livet som indsats, når almindelige men-nesker går op imod de elitens magt og interesser i et samfund som Honduras. Med Mikkels dilemmaer udfordres man også som dan-sker til at tænke på, hvor langt man selv turde at gå som volontør. Svaret er ikke nemt.

laue BieHl NørGaard CANd.sCiENT.pol. og lATiNAMErikA-kENdEr

sæt diN HAt sOM du ViL

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker har masser af sjove og nyttige ting, der er med til at pifte din garderobe op.

Find din lokale genbrugsbutik påwww.nødhjælp.dk/GenbRuG

224

siden sidst

foto thomas evaldsen

magasinet/kalender

august/13 september/13

7/6 - 1/9fotoudstilling: vansiret af syrePå Copenhagen Photo Festival 2013 kan du opleve en fotoudstilling om de mange ofre, ofte kvinder, i Bangladesh, som har været udsat for syrevold. Du finder udstillingen på Kontraframe Gallery på Flæsketorvet i København. Læs mere på www.facebook.com/GalleRikontRafRame

13/9 verdens bedste nyheder på gaden Frivillige går på gaden for at fortælle danskerne at kampen mod fattigdom bærer frugt. Vil du hjælpe med at sprede budskabet, så meld dig som frivillig på www.veRdensbedstenyhedeR.dk

1/9 indsamling i kirker Ved de årlige høstgudstjenester er der tradition for at vise taknemmelighed for årets høst ved at samle ind til dem, der sulter. Folkekirkens Nødhjælp sætter fokus på, at der er mad nok til alle, hvis vi deler høsten med hinanden. Støt via GiRo/netbank 9541 605 2800 mærket ”høstkollekt”

timbuktu-pris til ”Blodobligationer”Journalisterne Jette Aagaard og Eva Jung samt fotograf Mads Nissen fra Berlingske blev årets vindere af Timbuktu-prisen for kritisk ulandsjournalistik. De modtog æren sammen med 100.000 kr. på Folkemødet i juni for deres serie om ”Blodobligationer”. Serien satte fo-kus på, hvordan blandt andet danske pensionsmidler blev investeret i afrikanske statsobligationer hos undertryk-kende regimer.Timbuktu Fondens formand, Thomas Ravn-Pedersen, be-grundede blandt andet valget med, at prismodtagere havde kombineret andre stofområder end den klassiske ulands-journalistik, nemlig erhvervsstof, indland og politik.På Folkemødet ville vinderne ikke afsløre, hvad pengene skulle bruges til. ”Men jeg vil røbe så meget, at det kom-mer til at handle om pengestrømme fra Danmark mod den tredje verden. Og millioner af menneskeliv, som kunne være reddet,” sagde Jette Aagaard.

mad nok? dit og mit ansvar Sådan lød Folkekirkens Nødhjælps kampagnebudskab på årets Folkemøde på Bornholm. Ud over at være på gaden for at høre danskernes bud på, hvad der skal til for at skabe en verden fri for sult, havde Folkekirkens Nødhjælp arrangeret en paneldebat med Se-lina Juul, stifter af Stop Spild af Mad, Mette Bock, fødeva-re- og udviklingsordfører i Liberal Alliance, Signe D. Frese, programchef i COOP og Mette Lund Sørensen, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Debattørerne satte bl.a. fokus på fordeling af verdens res-sourcer og danskernes årlige madsplid på 540.000 ton spi-selige fødevarer, og diskuterede om politikerne har et an-svar for at regulere forbrugernes adfærd og hvordan man fremmer klimavenlig landbrug. De blev også mødt af skarpe spørgsmål fra publikum: ’Hvor-dan kommer overbefolkningen til at påvirke udbredelsen af sult? Hvordan bliver udviklingslandene påvirket af det sti-gende kødforbrug i de asiatiske lande og hvilken rolle spiller EU’s landbrugsstøtte?’Folkekirkens Nødhjælp var også medarrangører af en debat mellem den gamle ’frihedsminister’ Søren Pind og den nye ’rettighedsminister’ Christian Friis Bach, der diskuterede vægtningen af menneskerettigheder og markedsøkonomi i udviklingspolitikken.

sydsudan fylder to år Den 9. juli fejrede Sydsudan sin toårs fødselsdag. Efter år-tiers borgerkrig mellem det sydlige og nordlige Sudan, fik syd i 2011 sin selvstændighed og blev til Sydsudan. Men her to år efter at festlighederne har lagt sig, er behovet stort og udfordringerne mange for verdens yngste nation. Udover den stadige konflikt med nord over de omstridte oliefelter, er Sydsudan præget af interne konflikter samt ekstrem fattigdom.I Sydsudan arbejder Folkekirkens Nødhjælp bl.a. med pro-jekter indenfor freds- og konfliktløsning, minerydning og fødevaresikkerhed i tæt samarbejde med lokale partnere.Selvom opbygningen af nationale institutioner ikke er i mål endnu, er drivkraften og håbet til stede blandt befolknin-gen i Sydsudan.Læs mere på www.nødhjælp.dk/sydsudan

oktober/13

21/9 - 29/9hyr en spejderI den sidste uge i september kan du hyre en spejder til at plukke æbler, vaske bilen eller banke tæpper. Hyren går direkte videre til Spejderhjælpens og Folkekirkens Nød-hjælps skoleprojekt i Myanmar.Læs mere på www.buRmaiskole.dk

29/9 tour de kerteminde Kølstrup og Munkebo Pastorat og Kerteminde Cykelklub er arrangørerne bag aktivitetsdagen til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult. Tilmeld dig og din cykel på www.nødhjælp.dk

11/10 kulturnat i café nutid Skal du ud og opleve København under kulturnatten? Så sving forbi Folkekirkens Nødhjælp i Nørregade, hvor Cafe Nutid holder åben.

over 100.000 kroner i pantPå Roskilde Festival sørgede 170 frivillige for, at dåser, fla-sker og plastikkrus ikke gik til spilde, men at panten kom verdens fattigste til gode. De frivillige kræfter fra Nødhjæl-pens Ungdom holdt nemlig en pantbod åben døgnet rundt under hele festivalen, og overskuddet lød på over 100.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Men der var ikke kun penge at hente i pantboden, fortæller medarbejder Ulrik Bjørn: ”Der var masser af smil, og vi sørgede selvfølelig også for varme bade og brunch til de mange frivillige”.

frivillige på studietur i Kirgisistan Kirgisiske og russiske nationalsange, dansende børn og masser af takketaler. Det var modtagelsen, da en gruppe på ti frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp besøgte Kirgisistan. Gruppen besøgte blandt andet selvhjælpsgrupper, hvor kir-gisiske pensionister går sammen og støtter hinanden.”Kvinderne tager et stort ansvar. De siger ’vi får hjælp, og derfor må vi hjælpe andre.’ Det synes jeg er meget stærkt,” fortalte Birthe Hovaldt Højrup efter turen; hun er frivillig i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Hjørring.

udkommer næste gang den 10. oktober

kvitteringCheck og lignende accepteres under forbehold af, at Danske bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et pos-thus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

2Magasinet

FlygtningepræstenTror på et liv før døden 6

Kvinder i HondurasFra tæv til værdigt kvindeliv 14

Chik for en slikForny garderoben og støt en god sag 16

ligestil ling- Handler også oM Mænd

april 2013 FoLKeKIRKeNS NøDHjæLP

magasinet

giv en familie en fremtid

Ja tak til ambassadørrollenMød Kirsten og Mille Lehfeldt 6

godt genbrugskramPå jagt i genbrugsbutikkerne 16

På sikker grund i libyenMinerydning sikrer liv og lemmer 18

3Juni 2013 FoLKeKirKens nødhjæLP

cool cash kontant katastrofehjælp

u

4magasinet

august 2013 Folkekirkens nødhjælp

Verdens bedste nyhedekstrem fattigdom halveret 4

en løber for livetrikke rønholt giver tid til Afrika 6

Volontørensmagsdommere anmelder krimithriller 20

verdens ulighed vokserbalance

Indbetaler

overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

kvitteRinG

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (06-13) DB 795-027823

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at danske bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et pos-thus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

500 248

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800Modtager

Sorteret Magasinpost 41030

GiRoindbetalinG

pp uGiv et bidrag

afrives inden indbetaling

foto

Reu

teRs/m

uh

a m

ma

d h

am

ed

Vi Har BruG for dit BidraG

En syrisk flygtning ankommer med alt, hvad hun ejer og har, til en flygtningelejr i det nordlige Jordan. Hver tredje af landets næsten 22 millioner indbyggere er berørt

af konflikten i Syrien, der på sit tredje år har udviklet sig til en blodig borgerkrig.

HJÆLP SyRIeNS FLyGTNINGe