Undervisningsbeskrivelse Kemi A august 2012-juni 2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Opdateret d. 5. maj 2023Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:

Juni 2015

Institution EUCVest

Uddannelse Htx

Fag og niveau Kemi A (studieretning Kemi A, Bio B, Mat A)

Lærer(e) Inga Bjørnskov-Christensen

Hold 2 b

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb skoleår 2012 (1. semester - grundforløb)

Titel 1 Tema 1-01-12: Grundstoffer

Titel 2 Tema 1-02-12: Ioner og ionforbindelser

Titel 3 Tema 1-03-12: Mængdeberegning

Titel 4 Tema 1-04-12: Mythbusters

Titel 5 Tema 1-05-12: Introduktion til naturvidenskabelig studieretning Kemi A - Mat A – Bio B

Titel 6 Tema 2-06-13: Gasser og kemiske bindinger

Titel 7 Tema 2-07-13: Carbonhydrider

Titel 8 Tema 2-08-13: Møntmetaller

Titel 9 Tema 2-09-13: Analytisk kemi

Titel 10 Tema 2-10-13: Mini SRP kemi

Oversigt over planlagte undervisningsforløb skoleår 2013 (3. semester)

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

1

Titel 1 Tema 1-01-12 GrundstofferIndhold Det overordnede mål er:

Introduktion til faget kemi B/A Opsamling atomets opbygning, grundstoffer, periodisk system,

kemisk sprogbrug, reaktionsskemaer, tilstandsformer

Basiskemi C af Helge Mygind s. 7-29

Demonstrationsforsøg 1. Sublimation af diiod

Fronter test

Omfang Uge 34-35 (grundforløbet – 6 lektioner)

Særlige fokuspunkter

Faglig mål:- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro

og symbolniveau

Kernestof:- Kemisk sprogbrug, herunder nomenklatur, reaktionsskema.- Simple kemisk beregninger:

Skriftlighed:Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog.

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

2

Titel 2 Tema 1-2-12 Ioner og ionforbindelser

Indhold Kernestof: Salte og ionforbindelser; navngivning, opbygning og egenskaber; eksempler fra dagligdagen og mængdeberegning på reaktionsskemaer, samt salte opløst i vand

Basiskemi C s. 31-51

Introduktion til chemsketch og formeleditor i word 2007 Introduktion til Excel (tegning af grafer)

Hjemmeopgave: Software i kemi2. Demonstrationsforsøg: Krystalvand i kobber(II)sulfatpentahydrat3. Demonstrationsforsøg: Opløsning af salte i vand (endoterm/exoterm)

4. Øvelse: Påvisning af halegonider5. Øvelse: Inddampning af havvand6. Øvelse: Fældningsreaktioner (Reaktionsskemaer afleveres)7. Opgave: Stoffer, mærkning og sikkerhed8. Øvelse: Titrering af havvand og standardkurve (Journal afleveres)

Fronter test

Omfang Uge 36-37 + 40-41 2012 - 12 lektioner

Særlige fokuspunkter

Faglige mål: Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter sammenknytte teori og eksperimenter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog

og dagligsprog anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere

kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Kernestoffet stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,

tilstandsformer og opløselighed kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,

reaktionsskema

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning; pararbejdeSkriftligt arbejde: ØvelsesjournalEksperimentelt arbejde – med skriftlig dokumentation

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

3

Titel 3 Tema 1-03-12: MængdeberegningIndhold Det overordnede mål er simpel mængdeberegning.

Basiskemi C s. 79-96

9. Øvelse: krystalvand i gips (Journal afleveres)10. Øvelse: Ophedning af natriumhydrogencarbonat (Journal afleveres)

Fronter test

Omfang Uge 45-46 + 48-50– 12 lektionerSærlige fokuspunkter

Faglige mål:- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og symbolniveau.- Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive

kemiske fænomener- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og

dokumentere eksperimentelt arbejde- Sammenknytte teori og eksperimenter- Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog

og dagligsprog

Kernestof:- Kemisk sprogbrug, nomenklatur, reaktionsskema, tilstandsform- Simple kemiske beregninger: stofmængdeberegning.- Udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- Kvantitative og kvalitative analyser- Kemikalier og sikkerhed- Anvendelse af relevant laboratorieudstyr

Skriftlighed:Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog, samt introduktion til journalskrivning i faget kemi

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning – individuelt arbejde – gruppearbejdeLaboratoriearbejde og sikkerhedSkriftlig dokumentation i journalskrivning

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

4

Titel 4 Tema 1-04-12: Mythbusters (grundforløb)

Tema i Studieområde Med fokus i engelsk, samfundsfag, dansk og naturvidenskab (fysik, kemi, biologi)

Indhold Kernestof: Naturvidenskabelig arbejdsmetodeKvalitative og kvantitative analyser (samfundsfag)Og andre SO kompetencer

Omfang Uge 38-39 (+mandag i uge 40)Kemi bidrager med ca. 6 letkioner

Særlige fokuspunkter

- Lave logbog- Formidling af forsøgsresultater- Koble teori og eksperimenter- Designe og gennemføre enkle kemiske eksperimenter, herunder at

opstille og afprøve hypoteser og vælge relevant laboratorieudstyr- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data

Væsentligste arbejdsformer

GruppearbejdeSkriftligt arbejde: indlæring i rapportskrivning i naturvidenskabelige fagEksperimentelt arbejdeMundtlig fremlæggelse i engelsk

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

5

Titel 5 Tema 1- 05-12: Introduktion til naturvidenskabelig studieretning

Indhold Reaktionshastighed

Målet er at introducere kemi A som studieretningsfag i studieretning med kemi A, biologi B og matematik A i form af et tværfagligt tema i disse 3 fag

Øvelse: en kold kartoffel

Omfang 10 lektioner i alt (kemi, biologi, matematik) 43 eller 44

Særlige fokuspunkter

Faglige mål:

- Kobling af fagene matematik, kemi og biologi- Introduktion til studieretning

Kernestof:- Kemiske reaktioners hastighed; undersøgelse af denne, samt faktorer

der har betydning for reaktionens hastighed

Væsentligste arbejdsformer

Eksperimentelt arbejdeGruppearbejdeDatabehandling i Excel, tegning af grafer

Retur til forside

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

6

Titel 6 Tema 2- 06-13: Gasser og kemiske bindinger

Indhold Målet er: Kendskab til opbygning og navngivning af molekyler Kendskab til elektronparbindinger Kendskab til polære og upolære molekyler og betydningen af dette i

forhold til stoffernes opløselighed og kogepunkter Kendskab til idealgasligningen

Aurum 1 s. 16-18: Navngivning af molekyler + arbejdsark og opgaverAurum 1 s. 122-136: Kemiske bindinger; molekylernes opbygning samt fysiske egenskaberAurum 1 s. 116-118 + arbejdsark + opgaver i bog

Øvelse: Stoffers egenskaberØvelse: Udvikling af carbondioxid

Omfang 2013: Uge 2-510 lektioner

Særlige fokuspunkter

Kernestof stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,

tilstandsformer og opløselighed kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,

reaktionsskema Beregninger: idealgasligningen

Væsentligste arbejdsformer

Chemsketch Klaseundervisning Eksperimenter Naturvidenskabelige journaler Opgaveregning

Retur til forside

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

7

Titel 7 Tema 2- 07-13: Carbonhydrider

Indhold Kernestof:

Kemi for gymnasiet 1: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck s. 142-164 + 181-224

Kemi for gymnasiet 2: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck s. 217-222

Carbonhydrider: alkaner, alkener, alkyner, aromatiske forbindelserOpbygning og anvendelse af carbonhydrider herunder isomeriCarbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber Øvelse: LightergasØvelse: Reaktioner med carbonhydrider (substitution og addition)

Omfang 2013: Uge 6- 10

12 lektioner

Særlige fokuspunkter

Faglige mål

- Opstille og afprøve hypoteser- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske

problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og aktuel debat- Dokumentere eksperimentelt arbejde og formidle kemisk viden- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier i laboratoriet og i

hverdagen

Kernestof:

- Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,

tilstandsformer, opløselighed og isomeri- Organiske stofklasser: carbonhydrider- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding (redox), addition, substitution- Kemisk laboratorieteknik (grænseværdier og mærkning af kemikalier)

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning – pararbejde-individuel arbejde

Informationssøgning om udvalgte emner

Skriftligt arbejde – formidling af observationer på eksperimentelt arbejde

Retur til forside

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

8

Titel 8 Tema 2- 08-13: Møntmetaller

Indhold Kernestof: Temaet introducerer metaller og metallernes egenskaber; herunder ses metallers reaktion med henholdsvis metal-ioner, syre og vand. Endvidere introduceres metode til afstemning af redoxreaktioner

Kemi for gymnasiet 1: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck s. 166-194

Øvelse: Metallernes spændingsrække

Øvelse: Jern i ståluld

Øvelse: Fremstilling af Jern(II)sulfat heptahydrat

Øvelse: Renhedsbestemmelse af jern(II)sulfat heptahydrat

Note redoxafstemning

Omfang 2013: Uge 11-16

15 lektioner

Særlige fokuspunkter

Faglige mål:- gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger- demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets

forskellige delområder- tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter og synteser, og i

tilknytning hertil, opstille og afprøve hypoteser- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere

kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Kernestof: - udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner- kemikalier og sikkerhed- anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og

teknologi.Væsentligste arbejdsformer

KlasseundervisningSkriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Øvelse med skriftlig dokumentation i form af journaler og PostersArbejde både enkeltvis og i grupper med opgaver

Retur til forside

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

9

Titel 9 Tema 2- 09-13: Analytisk kemi

Indhold Koncentrationsberegninger på forskellige typer af blandinger; herunder præsenteres stofmængdekoncentrationer, masse og volumenprocent som koncentrationsangivelser; pH for stærke syrer/baser

Analytisk kemi (kvantitative analyser) i form af koncentrationsbestemmelse vha. henholdsvis, redoxtitreringerKemi for gymnasiet 1: Aurum af Kim Kongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling Beck s. 196-218

Øvelse: Fremstilling af opløsningerØvelse: Indstilling af KMnO4

Omfang 2013: Uge 16-2120 lektioner

Særlige fokuspunkter

Faglige mål:- gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger- demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige

delområder- tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning herti.l

opstille og afprøve hypoteser- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere

eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof:- kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning,

stofmængdekoncentrationer og titrerreaktioner- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- udvalgte reaktionstype: redoxreaktion- kemisk syntese- kemikalier og sikkerhed

Væsentligste arbejdsformer

OpgaveregningLaboratoriearbejdeJournalskrivning

Retur til forside

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

10

Titel 10 Tema 2- 10-13: Mini SRP Kemi

Indhold Formålet med temaet er at introducere eleverne for arbejdsformen i forbindelse med udarbejdelse af Studieretningsprojektet på 3. år

Omfang 2013: uge 21-22

37 lektioner

Særlige fokuspunkter

Faglige mål:

- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og aktuel debat

- Indsamle og forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner

- Formidle kemiske viden skriftligt til forskellige målgrupper

Overfaglige mål:

- Individuelt arbejde- Informationssøgning; kildevurderingsværktøjer; kildeangivelser- Projektarbejde med givet problemstilling- Præsentationsform: større skriftlig rapport- Evalueringsværktøjer

Skriftlighed:

Fokus på formidling i et naturvidenskabeligt sprog i forbindelse med en større skriftlig opgave.

Anvendelse af kilder, samt angivelse af referencer brugt i forbindelse med opgaveskrivningen

Væsentligste arbejdsformer

Individuel stor skriftlig opgave

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

11

Titel 11 Tema 3-11-13: Bæredygtig udvikling (SO)

Tværfaglig opgave Teknologi, matematik, fysik, dansk, engelsk, kemi og biologi

Indhold Bæredygtig udvikling:

Supplerende stof: drivhuseffekt, ozonlag og forsuring

Opgave Bæredygtig udvikling - fokus på gasser - og atmosfærisk luft - miljøkemi

Omfang Kemi 6 timer

Uge 35 2013

Særlige fokuspunkter Supplerende stof:

anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, production, hverdag og aktuel debat

Indsamle og forholde sig kritisk til, og anvende informationer om kemiske emner

Dokumentere og formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt til forskellige målgrupper

Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets delområder

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Mundtlig formidling/paneldiskussion - rollespil Skriftlig formidling: Naturvidenskabelig artikel

Retur til forside

Titel 12 Tema 3-12-13: Reaktionshastighed

Indhold Temaet gennemgår kemiske reaktioners hastighed på et kvalitativt niveau, samt beskriver hvilke faktorer der har betydningen for denne

Basiskemi B s. 7-27

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

12

Øvelse: Reaktionshastighed - Landolts forsøg - SO opgave

Omfang Uge 34 + uge 36 – 2013

Særlige fokuspunkterFaglige mål

- redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau

- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener

- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og

dokumentere eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestoffet er:

- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder

betydningen af temperatur, koncentration og katalyse- udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner- kvalitative analyser- kemikalier og sikkerhed

Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning- Eksperimentelt arbejde- Journalskrivning- Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Retur til forside

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

13

Titel 13 Tema 3-13-14: Kemisk ligevægt og Le Chatelier

Indhold Temaet gennemgår kemisk ligevægt, opskrivning af ligevægtskonstanter, samt

hvordan man kan påvirke en kemisk ligevægt. Vi vil også komme kort omkring

beregninger på en kemisk ligevægt

Basiskemi B s. 24-55

Øvelse: Le Chatelier: Indgreb i en kemisk ligevægt

Opgave: Kemisk ligevægt

Note: Kemisk ligevægt

Omfang Uge 37-38 – 2013

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener

- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og

dokumentere eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter- formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både

fagsprog og dagligsprog-

Kernestoffet er:

- kemisk ligevægt- kvalitative analyser

Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning- Opgaveregning- Eksperimentelt arbejde- Rapportskrivning U

nder

visn

ings

besk

rivel

se K

emi A

aug

ust 2

012-

juni

201

3

14

Retur til forside

Titel 14 Tema 3-14-14: Sur kemi

Indhold Temaet beskriver definitioner på syrer, baser, amfolyt . pH, samt syre og basekonstanter introduceres.

pH beregning af såvel, stærke, svage og middelstærke syrer og baser

Basiskemi B s. 73-92

Øvelser:

- Hvilken syre – hvilken base- Fremstilling og indstilling af NaOH- Titrering af stærk og svag syre med stærk base- Optegning af titrerkurver-

Noter:

- pH formelsamling- Udledning af pH formler

Opgaver:

Omfang Uge 39-41 + uge 43-45 – 2013

Særlige fokuspunkter Faglige mål

- gennemføre enkle kemiske beregninger- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og

dokumentere eksperimentelt arbejde- sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestoffet er:

- simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

15

og pH-beregning- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse- et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers

egenskaber og anvendelser, herunder carboxylsyre - udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner- kemisk ligevægt- kvantitative analyser- kemikalier og sikkerhed

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentel arbejde Opgaveregning Journal og rapportskrivning

Titel 15 Tema 3-15-14: Heterogene ligevægte

Indhold Emnet beskæftiger sig generelt med heterogene ligevægte, herunder specielt opløselighedsligevægte og fordelingsligevægte.

Spektrofotometri introduceres og anvendes som analysemetode

Basiskemi B s. 56-71 Heterogen ligevægte

Basiskemi B s. 183-190 Lys og farver

Omfang 2013 uge 46-51

Særlige fokuspunkterFaglige mål

gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde

sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof

kemiske beregninger, herunder gasser, stofmængdeberegning,

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

16

kemisk ligevægt.

kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægte

kvantitative og kvalitative analyser, herunder spektrofotometri

Væsentligste arbejdsformer- Klasseundervisning- Opgaveregning- Eksperimentelt arbejde- Journalskrivning

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

17

Titel 16 Tema 4-16-14: Organisk kemi

Indhold Emnet giver en overordnet introduktion til organiske stofgrupper, deres navngivning, fysiske og kemiske egenskaber, herunder og isomeri

Omfang Uge 2-6 2014

Særlige fokuspunkter Kernestof:

- Kernestof: stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri

- kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema

- organiske stofklasser, herunder carbonhydrider, alkoholer, aminer, oxoforbindelser, carboxylsyrer, estere, og deres egenskaber og anvendelser

- udvalgte reaktionstyper: herunder redox- og syre-basereaktioner, addition, substitution, elimination, kondensation og hydrolyse

Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning- Opgaveløsning

Gå til forsiden

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

18

Titel 17 Tema 4-17-14: Alkohol og det der ligner

Indhold Temaet omhandler opbygning, navngivning, isomeri, reaktioner og anvendelse af alkoholer; dels som en organisk stofgruppe, men også omkring den daglige anvendelse af diverse alkoholer og eksempler fra hverdagen

Basiskemi B s. 143-163

Øvelse: Oxidation af alkoholer

Opgaver alkoholer

Note alkoholer

Note Aldehyder og ketoner

Omfang 2014: uge 8-11

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- Gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger (alkoholpromille)

- Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

- Anvende faglig viden til at identificere kemiske problemstillinger

- Koble teori og eksperimenter- Formidle kemisk viden skriftligt

Kernestof:

- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, isomeri

- Kemisk sprogbrug- Mængdeberegning

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

19

- Organiske stofklasser: alkoholer, ethere, carbonylgrupper- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding, oxidation, reduktion,

kondensation, elimination- Kvalitative analyser

Væsentligste arbejdsformer - Gruppearbejde- Klasseundervisning- Laboratoriearbejde- Opgaveskrivning

Retur til forside

Titel 18 Tema 4-18-14: Vinens kemi

Indhold Temaet inddrager: syreindhold i vin (organiske syrer, både mono og divalente syrer), vinens carbohydrater (alkoholer/aldehyder, Fehlings test, isomeri), estere (opbygning, navngivning, fremstilling af), vinens farve og alder (spektroskopi)

Kend kemien 2 s. 137-175

Øvelser:

- Bestemmelse af syreindhold og evt Svovlindhold i vin- Vinens carbohydrater- Frugtduftende estere-

Omfang Uge 12-15 2014

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener

- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde

- sammenknytte teori og eksperimenter- indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

20

emner- anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og

diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Kernestof

- organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder, alkoholer, carboxylsyre og estere

- udvalgte reaktionstyper: syre-basereaktioner, oxidation (Fehling), kondensation

- kvantitative og kvalitative analyser- anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion

og teknologi.

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentel arbejde Opgaveregning Journalskrivning - kurusarbejde

Titel 19 Tema 4-19-14: Fra idé til pille: lægemidler

Syntese af acetylsalicylsyre

Indhold Kemi der virker

Øvelser:

- Syntese af acetylsalicylsyre- TLC- Renhedsbestemmelse ved titrering- Smeltepunktsbestemmelse-

Omfang Uge 15-19– 2014

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- gennemføre enkle kemiske beregninger- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier- opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og U

nder

visn

ings

besk

rivel

se K

emi A

aug

ust 2

012-

juni

201

3

21

dokumentere eksperimentelt arbejde- anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og

diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Kernestof

- stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri

- simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-beregning

- organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder alkoholer, carboxylsyre og estere

- udvalgte reaktionstyper: kondensation- kemisk syntese- kemikalier og sikkerhed- anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion

og teknologi.

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Eksperimentel arbejde Opgaveregning Posters

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

22

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

23

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener– gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger– demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve

hypoteser– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt

arbejde– sammenknytte teori og eksperimenter– indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger

fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

2.2. KernestofKernestoffet er:

– stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri

– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema– atommodeller– kemiske beregninger, herunder gasser, stofmængdeberegning, kemisk ligevægt, pH-

beregning i sure og basiske opløsninger, blandinger af syrer og baser i vandig opløsning, pufferopløsninger og Bjerrumdiagram

– udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse– organiske stofklasser, herunder carbonhydrider, alkoholer, aminer, oxoforbindelser,

carboxylsyrer, estere, og deres egenskaber og anvendelser– udvalgte reaktionstyper, herunder fældnings-, redox- og syre-basereaktioner, addition,

substitution, elimination, kondensation og hydrolyse– biokemi, herunder proteiner, fedtstoffer, carbohydrater og enzymer– kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægte– reaktionskinetik, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse– termodynamiske tilstandsfunktioner: entalpi, entropi og Gibbs-energi i relation til kemiske

reaktioners forløb– kvantitative og kvalitative analyser, herunder spektrofotometri, chromatografiske metoder

og potentiometrisk titrering– kemisk syntese– kemikalier og sikkerhed– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.

Und

ervi

snin

gsbe

skriv

else

Kem

i A a

ugus

t 201

2-ju

ni 2

013

24