De kriseramte 30´ere er en periode i historien, hvor arbejdsløsheden er skyhøj. Hver tredje dansker står uden arbejde. Krisen hænger tæt

Arbejderbevægelsen - organisering, parti og kultur

Arbejderbevægelsen havde sit politiske afsæt og ståsted i socialismen. I 1871 argumenterede Louis Pio for, at arbejderne skulle frigøre sig fra de borger-lige ledere og organisere sig selvstændigt, og det blev til den Den Internationale Arbejderforening. På et stort arbejdermøde senere samme år, stiftede Louis Pio Socialdemokratiet.

Industrialiseringen op gennem 1800 tallet, og udvan-dringen fra land til by, skaber en hastigt voksende klasse af faglærte og ufaglærte lønmodtagere, som sælger deres arbejdskraft til kapitalisterne, for det er den eneste vare, de har at handle med. De ønsker et rimeligt udbytte til gengæld, så de kan opretholde livet på anstændig vis, men det går arbejdsgiverne ikke bare med til; de giver ikke væk af deres over-skud frivilligt. Arbejderne må organisere sig og skabe et seriøst modpres - og blive bevidste om deres egen magt. Arbejderne er afhængig af kapitalisterne, men kapitalisterne er også afhængig af arbejderne. Uden dem, ingen produktion. Men det forudsæt-ter, at alle arbejdere er med, heraf “Enighed gør stærk”, for ellers er overmagten og risikoen for stor. Men det at organisere sig, gør det dog ikke i sig selv. Den politiske magt skal følge med, hvis der skal ske gennemgribende reformer af samfundet, og heraf stiftelsen af Socialdemokratiet.

Arbejderklassen 1938

”Enighed gør stærk” - fagbevægelsens solidariske grundsætning

I begyndelsen mødte fagbevægelsen stor modstand, og det kunne betyde fyring at organisere sig, for magthavere og arbejdsgivere kunne hurtigt regne ud, hvad det ville føre til af krav om bedre vilkår, hvis alle “nede på gulvet” stod sammen. Året efter stiftelsen, i 1872, bliver Pio sat i fængsel i 5 år for at forbryde sig mod Statsforfatningen ved at indkalde til arbejdermøder. Den Internationale Arbejderforening forbydes, og det udløser en vold-som konfrontation mellem arbejdere, politi og militær, populært kaldet “Slaget på Reden”. I slut-ningen af 1800 tallet er det lykkedes at få så stor opbakning, og skabt så meget uro gennem strejker, at man i 1899 med Septemberforliget, bliver anerkendt som forhandlingsparter. Strukturen i Den Danske Model er født; der skal laves faste aftaler for løn- og arbejdsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

sammen med krakket på Wall Street i 1929 i New York, som udløste en finansiel krise, som ramte, ikke kun amerikanerne, men hele verden. I 1938 er økonomien i fremgang igen, men der er bekymring for en ny storkrig.

Den første socialdemokratiske ledet regering kommer til magten i 1924-26 og igen i 1929-42, og er begge gange ledet af Thorvald Stauning. Han er søn af en karatmager og selv opvokset i den fattige arbejderklasse i København.

Arbejderbevægelsen har også fokus på kulturel (ud)dannelse af arbejderbefolkningen, og har egne aviser, Højskoler, aftenskolekurser (AOF, grundlagt 1924), kunstforeninger, forsamlingshuse og sports-foreninger. Desuden opføres arbejderboligfore-ninger (AAB i 1912), for at sikre bedre og billigere boligforhold for arbejderfamilierne. Kort fortalt, det bliver identitets- og tryghedsskabende at være med i arbejderbevægelsen, som tilgodeser ens behov på, og udenfor, arbejdet.

At være Naver er en udpræget skandinavisk tradition, hvor håndværkere går på “valsen”, dvs. vandrer fra by til by, og tilbyder deres arbejdskraft for mad og logi. De er altid iklædt et meget karakteristisk sort sæt tøj og en stor bredskygget hat.

Den store krig fra 1914-18, hvor Danmark var neutral, var navnet på 1. VK inden 2. VK.

“Gør din pligt og kræv din ret”, er det foretrukne motto på de røde faner.

Karl Marx kaldte religion for “opium for folket”. Troen bedøver den kritiske sans, mente han.

Arbejderbevægelsen tilbød fx en cermoniel borgerlig konfirmation, så man kunne gå ind i de voksnes rækker uden kirkens velsignelse gennem “Foreningen for borgerlig konfirmation”, som eksisterede fra 1915 til 1992.

I 1891 etableres foreningen “Arbejdernes Værn” som den første kolonihaveforening i København. Foreningen giver arbejdere adgang til en billig nytte- og/eller prydshave i cykelafstand fra byen. Fabriksloven i 1913 forbød børn under 14 at arbejde i industrien, men man måtte godt være fx bud. I dag er børnearbejde under 13 år forbudt, uanset arbejdets indhold.

Indtil 1967 var det tilladt for lærerne at slå eleverne.

Steinkes Socialreform i 1933 gjorde statstøtte til forsikringsordninger, såsom A-kassen, til et retsprincip. Det skulle ikke være skammeligt at modtage overførsel, når man var forsikret.

Danmark tabte Sønderjylland (Slesvig-Holsten) i 1864, men blev genforenet med Nordslesvig i 1920 efter en folkeafstemning, som et Tyskland i knæ ikke kunne modsætte sig, for det var en del af fredsaftalen efter 1. VK.

Borgerkrigen i Spanien i 1936-39 var mellem den valgte republikanske regering, og den fascistiske general Franco. Fascisterne vandt krigen og indførte diktatur de næste 40 år.

Børskrakket på Wall Street i New York i 1929, hvor overophedede låne- og aktiemarkeder kollapsede, hvilket fik voldsom negativ indflydelse på verdensøkonomien.

3

4

2

4

4

6

6

7

7

8

8

9

9

… *socialismen og er medlem af socialdemokra-tiet. ´Gør din pligt og kræv din ret´. Man har pligt til at

Arbejderklassen

Uddybende noter til portræt af arbejderklassen -Bemærk: kort med en note er markeret med en * i teksten!

Noter til “Arbejderklassen 1938”

Arbejderkvinder 1931

Men ingen penge kunne fattige familier, enlige kvinder og enker selvsagt ikke leve af, så kvinderne havde også lønnet beskæftigelse oveni. På landet kunne det være sæsonarbejde i forbindelse med høsten, morgenmalkning eller andet forefaldende arbejde. I byen fandt kvinderne især beskæftigelse i tekstil, tobak og ernæringsindustrien, og det prægede billedet helt frem til nyere tid. Her kunne enlige kvinder uden børn arbejde fuld tid, hvori-mod kvinder med børn ofte arbejdede hjemmefra med syning og tobak (enten som stilkefjerner eller cigarmager), så de samtidig kunne holde øje med børnene. Før og nu har mange kvinder også fundet beskæftigelse indenfor omsorgssektoren med pas-ning af børn, syge og gamle. Kvinders arbejdsevne er i udpræget grad blevet relateret til omsorgsop-gaver, uanset om de selv havde familie eller ej.

Manglende ligelønFra industrialiseringens begyndelse, blev kvinder aflønnet betydeligt under mænd for det samme arbejde, og det stillede mændene i et dilemma. Fordelen var, at selvom gifte kvinder arbejdede, så blev hjemmets opgaver ikke delt lige over med manden. De arbejdede dobbelt og tjente penge hjem til familien, som kunne lette noget af presset på manden som forsørger. Men mændenes katte-pine var, at kvinderne, gifte som ugifte, fungerede som løntrykkere, for de kunne passe maskinerne og lave meget ensformige opgaver, som krævede stor fingerfærdighed, såsom at håndtere tobaksplanter og være syerske, men fik kun godt det halve i løn.

Da fagbevægelsen så dagens lys fra 1870erne og fremefter, fik det nogle mænd til at kræve arbej-dende gifte kvinder hjem til kødgryderne, og andre, at de ikke måtte blive organiseret i mændendes

StemmeretKvinder fik stemmeret i 1915, og arbejderkvinderne følger her deres klassemæssige placering, og stem-mer på socialdemokratiet - uanset at dette parti var båret af mænd fra arbejderklassen, der ikke nødvendigvis udviste klar solidaritet med kvin-dekampen, men hvad ingen partier rigtig gjorde. Kvindekampen gik derfor på tværs af klasserne, og den var stærkt medvirkende til, at kvinder fik stemmeret i 1915, som ikke bare var en gave fra mændene. Først i 1970erne blev kvindekampen et udpræget venstrefløjsprojekt, uanset hvilken klasse kvinderne tilhørte.

“Man fødes ikke som kvinde, man bliver det” - Simone de Beauvoir

Kvinders arbejde har i århundreder været tæt forbundet med ansvaret for husholdningen, børn, gamle og syge. I 1800 tallet var alle kvinder principielt husmødre, idet de skulle sørge for mad, vask, rengøring, børn, håndarbejde osv., men uden at blive aflønnet for det.

forbund. Ligeløn kom dog ikke rigtig på tale. Men kvinderne arbejdsfrekvens faldt ikke af den grund, og omkring århundreskiftet var hver tredje kvinde over 15 år, registreret som erhvervsaktiv.

Kvindeligt Arbejderforbund, KAD, blev stiftet i 1901, da en gruppe ufaglærte kvinder fra forskellige kvindefagforeninger rundt omkring i landet gik sam-men. Kvindeligt Arbejderforbund var modsvaret til Dansk Arbejdsmands Forbund, stiftet fire år forin-den i 1897, som havde forment kvinder adgang.

I 1912 stiftes de første Arbejder- og andelsboligforeninger, hvor arbejderne kunne leje eller købe mindre lejligheder. Der manglede almennyttige boliger, og alternativet var slum eller dyre spekulationsbyggerier.

Fattig- og kommunehjælp var til de ikke-forsikrede, dvs. som ikke var medlem af en arbejdsløshedskasse. Det svarer til nutidens kontanthjælp. Fattighjælp medførte, at enken mistede sin stemmeret og skulle spørge myndighederne om lov til at gifte sig, indtil pen-gene var tilbagebetalt.

Børskrakket på Wall Street i 1929, hvor overophedede låne- og aktiemarkeder kollapsede. Krakket havde stor indflydelse på verdensøkonomien, også den danske, hvor overbelåning i landbruget var udbredt. Bønderne kunne ikke holde til at foderpriserne steg, når eksporten samtidigt faldt pga. finanskrisen.

Kvinders løn udgjorde i 1931 mellem 50-75% af mænds for det samme arbejde.

I 1931 bliver det lovligt, at gifte kvinder kan beholde deres næringbrev efter giftemål, dvs. kan fortsætte som selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de allerede var det.

Gymnastikhøjskoler var meget populære i 1930erne, og bevidstheden om kropslig sundhed blev alment udbredt. Kvinder skulle også bevæge sig, svede og træne deres muskler. Det var ikke længere uklædeligt for kvinder at dyrke motion.

I 1924 udnævner Stauning Nina Bang til undervisningsminister, og hun var Danmarks første kvindelige minister.

I 1920 giver biblioteksloven ret til, at alle, på lige vilkår, kan låne bøger gratis, og læse aviser og magasiner på folkebibliotekerne.

Thorvald Stauning, socialdemokratisk statsminister fra 1924-26 og 1929-42, og søn af en karatmager.

Kvinders valgret og valgbarhed til lands- og folketing i 1915.

4

5

5

3

6

7

7

7

4

8

4 Arbejderkvinder

Uddybende noter til portræt af ArbejderkvinderBemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst!

... * at dyrke gymnastik i en forening. Jeg var på Ollerup Højskole for jeg blev gift, og det var

Noter til “Arbejderkvinder 1931”

De Brølende 20´ere var en meget kreativ periode i historien. Økonomi, fornuft og moral var blevet godt og grundigt rystet efter 1. verdenskrig, især i Tyskland, og europæiske storbyer

Nytænkning på alle fronter

Årtiet udvikler nye markante ismer indenfor malerkunst, litteratur, musik, filosofi, pædagogik og psykologi. Europa er hærget af 1. VK, og man er - blandt intellektuelle og kunstnere - af samme årsag nød til at prøve at forstå menneskeheden på nye radikale måder gennem modernisme, psykoanalyse, dadaisme, ekspressionisme, futurisme og surrealisme. Amerikansk kultur og kunst påvirker også Europa meget i perioden. Især den afro-amerikanske jazz.

De kulturradikaleEn indflydelsesrig bevægelsen herhjemme, kultur-radikalismen, havde siden 1870erne også ført en hård kamp mod gældende ideer og konventioner. De mest fremtrædende personer over tid, er brødrene Georg og Edward Brandes, Viggo Hørup (medgrundlæggere af Dagbladet Politiken), forfatter Otto Gelsted og arkitekt Poul Henningsen. Bevægelsen er ikke ensartet, men den røde tråd er, at samfundet og den enkelte skal væk fra det

Den progressive middelklasse i 1928”Det er selve kunstens ide, at folk ikke skal ha´, hvad de kan li´” - PH

forstillede. Man vil skabe et antiautoritært, socialt retfærdigt og internationaliseret samfund, som bru-ger kunsten til at frigøre sig selv. Og kunsten skal ikke behage og være pæn og pyntesyg; den skal udfordre og hive alle de beskyttende og falske masker af sam-fund og individ. Fjenden er de nationalkonservative, der opfattes som undertrykkere og hyklere, der vil gøre hvad som helst for at opretholde facaden og alle tænkelige grænser, indre såvel som ydre. 1920ernes kulturradikale var i udgangspunktet partiuafhængige, men engagerede sig ofte i enten Det Radikale Venstre eller kommunistpartiet, afhængig af radikalitet. De tilhørte udpræget den veluddannede middelklasse, og miksede borgerskabets frihedsidealer fra oplysningstiden med marxistisk socialisme. De kulturradikale blev beskrevet således i en kronik i 1955 i Politiken af Elias Bredsdorff:

”En tankegang, der bygger på respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet med social samvittighed … et åndeligt kætteri, som afslører vanetænkningen, hykleriet, fraserne og klichéerne; en åndelig åbenhed, der ikke nøjes med at se på etiketterne, men tager et uhildet standpunkt til realiteterne bag dem”

som Berlin og Paris gik forrest, når det kom til nyskabende kunst og et opgør med ideer og konventioner, som ikke længere havde en berettigelse.

Den afro-amerikanske blues og jazz, var ikke populær i konservative kredse og blev set på som underlødig, men musikken var meget anerkendt og efterstræbt i kulturradikale kredse i 1920´erne og 30´erne, og blev opfattet som avantgarde.

Den store krig fra 1914-18, hvor Danmark var neutral, var navnet på 1. VK inden 2. VK.

1920´ernes eksperimenterende tilgang indholdt også et frigørende syn på det seksuelle, som skulle håndteres med naturlighed, og ikke med skyld og skam. Den afro-amerikanske danserinde Josephine Baker var inkarnationen af den ønskede naturlighed, når hun med sin næsten nøgne og meget dristige optræden, udfordrede tidens restriktive og nedladende syn på kvindekroppen, “negeren” og rytmisk dans og musik. Shake that booty er ikke et nyt fænomen, men noget hun allerede gjorde i 1920erne i sin bananskørt-dans (se youtube). Som blev danset i afrikanske danse lang tid før det.

Charleston er en energisk pardans fra 20´erne, som stammer fra South Carolina i USA - måske oprindelig fra Vestafrika

Statsradiofonien (DR) etableres i 1925, og i 1928 kommer de første hørespil/radiodrama, som blev meget populære.

Reformpædagogikken opstår i starten af 1900 tallet, og arbejder ud fra den grundtanke, at man som forældre, såvel som offentlige institutioner, til enhver tid skal tage afsæt i barnets egen naturlige udvikling, fremfor at presse en masse viden og forventet adfærd ned over barnet, for at det følger en given norm.

Sigmund Freud (1856 - 1939), og hans ide om underbevidstheden, flåede fornuften og bevidstheden ned fra piedestalen, som bestemmende for menneskets handlinger. Men-nesket har ikke en fri vilje, men styres af indre kræfter, som bevidstheden ikke kontrollerer.

I 1929 krakker børsmarkederne på Wall Street i New York. Det medfører en verdensom-spændende finanskrise med høj arbejdsløshed og prisstigninger til følge.

Socialdemokraten K. K. Steincke skrev om eugenik/recehygiejne i bogen “Fremtidens Forsørgelsesvæsen” som udkom i 1920. I 1934 stod han, som Socialminister, bag Loven om Tvangssterilisering, som skulle forhindre at evnesvage formerede sig. Loven blev ophævet i 1967. Tusindvis var blevet tvangssteriliseret i perioden. Loven havde til hensigt at beskytte velfærdsstaten mod unødige sociale byrder fra genetisk belastede individer.

3

4

1

5

5

5

7

8

Middelklassen

Uddybende noter til portræt af denprogressive middelklasseBemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst!

… *efter reformpæda-gogikken.Vi har hidtil opdraget børn til et forudbestemt voksenliv

9

9

Noter til “Den progressive middelklasse i 1928”

Borgerskabet 1917

Dette gav et modsætningsforhold mellem borger-skab og adel i datidens stændersamfund, som var et lukket hierarki med kongen øverst, så kirken, adelen, borgerskabet og bønderne og proletariatet i bun-den, som holdt ved i århundreder herhjemme.

Det var stændersamfundets rigiditet, som udløste Den Franske Revolution, hvor borgerskabet med vold overtog magten i Frankrig i slutningen af 1700 tallet og kappede hovedet af konge og adel, for at tilnærme landet en demokratisk kapitalistisk repub-lik ud fra mottoet “Frihed, Lighed og Broderskab”. Fastlåsheden i stændersamfundets ´kastesystem´ skulle fjernes. Det frie initiativ skulle sejre.

Det var også oprøret mod den feudale magtelite, som udløste den Russiske Revolution i februar 1917. Revolutionen startede som et borgerligt oprør mod Zaren, hvor han måtte abdicere i februar 1917, fordi 1. verdenskrig, manglende jordreformer og sult, havde fremkaldt et sammenbrud. Et demokrati blev forsøgsvis bygget op, men det stod ikke distancen før bolsjevikkerne, med Lenin som leder, samme år i oktober, kunne kuppe Vinterpaladset, fordi Rusland var i ét kaos. På landet erobrede bønderne jord fra godsejerne og mange soldater forlod fronten for at få del i omfordelingen. Borgerskabet kæmpede for demokrati de næste 3 år, men tabte. I 1922 var Sovjetunionen en realitet, selvom byernes proleta-riet kun udgjorde få procent af befolkningen, hvoraf hovedparten fortsat var bønder.

I Danmark kom det ikke til revolution fra hverken borgerskab, bønder eller arbejderklassens side, for at komme af med konge og adel, men til en ny

I middelalderen beskrev begrebet “borgerskabet” en stand i byerne, bestående af håndværks- og handelsfolk, som var formuende, men hverken tilhørte gejstligheden eller adelen. Borgerskabet havde lokalpolitiske rettigheder og pligter, men det var intet at sammenligne med de rettigheder og privilegier, som adelen havde, såsom at være skattefritaget og have ret til samfundets øverste poster.

“Enhver er sin egen lykkes smed”

forfatning i 1849, der afskaffede enevælden. Men det var et forhutlet demokrati, som kun gav 15% af befolkningen stemmeret, og som sørgede for fortsat stor indflydelse til adelen i Landstinget - og til kongen selv, især i udenrigspolitikken. I provisori-etiden 1884-94 med Estrup som konseilspræsident (statsminister), styrede godsejerne stadig landet, og deres magt manifesterede sig i partiet Højre, som regerede med et folketingsflertal imod sig. Det fandt det liberale borgerskab og bønderne sig ikke i. Deres parti var Venstre, som var et direkte oppositions-parti til Højre, og de havde flertal i folketinget. Striden bliver kaldt forfatningskampen, som Venstre vandt med fredelige midler, da parlamentarismen blev indført i 1901, dvs. at Landstinget ikke længere kunne vedtage love med et folketingsflertal imod sig.

“Borgerskabet” er et begreb, som ofte forbindes med noget konservativt og småborgerligt, men historisk set, så har borgerskabet ad flere omgange været en revolutionerende samfundsklasse, der tilstræbte demokrati og kapitalisme, og som ikke stod tilbage for brugen af brutal vold for at opnå det.

Frimurerlogen, og andre loger, er et netværk, der bakker op om en grundide. Frimurerne var helt bogstaveligt Frie omrejsende murere i det 14 århundrede, der lavede en loge med indbyggede ritualer. Fra 1700 tallet blev den for alle. Logen kom til DK i 1743.

Loven om meningshedsråd i 1903, havde været længe undervejs. Allerede i 1856 kom de første frivillige meninghedsråd, men de faldt igennem. Årsagen var, at siden 1629 havde kongen påbudt præstens medhjælpere, at sladre til præsten om druk, bandeord og folk der ikke kom til gudstjeneste. Rådsmedlemmerne, frygtede man, ville være præstens stik-kere, så rådene fandt først opbakning, da det blev en lov.

Først i 1931 bliver det lovligt, at gifte kvinder kan beholde deres næringbrev efter giftemål, dvs. kan fortsætte som selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de allerede var det.

Ford Fabrikkerne revolutionerer produktionen i 1913 med samlebåndet, hvor hver arbejder specialiserer sig i en lille del af bilproduktionen. Arbejderen underkastes maskin-ens rytme, for at skabe masseproduktion. Hver enhed blev heraf billigere, og salget steg.

Kvinder og mænds valgret og valgbarhed til lands- og folketing ligestilles i 1915. Men få undtages stadig, og det er folk på fattighjælp, som ikke har tilbagebetalt hjælpen.

I årevis havde fagbevægelsen krævet 8 timer til hver - arbejde, frihed og hvile - og fik det igennem i 1919.

C. TH. Zahle, statsminister fra 1913-20, og medstifter af Det Radikale Venstre i 1905, som udbrydere af Reformpartiet Venstre. Den Russiske Revolution brød ud i 1917, hvor Zaren blev styrtet, og landet efterfølgende overtaget af bolsjevikkerne.

Da Det Radikale Venstre brød ud af Reformpartiet Venstre i 1905, var et af partiets mærkesager en anti-militær pacifisme.

Det Konservative Folkeparti blev grundlagt i 1915, som udbrydere af godsejerpartiet Højre. Nederlaget til tyskerne i 1864, og tabet af dele af Sønderjylland, var et blødende sår. Men Danmark blev genforenet med Nordslesvig i 1920 efter en folkeafstemning, som et Tyskland i knæ ikke kunne modsætte sig, for det var en del af fredsaftalen efter Den store Krig fra 1914-18 (1. Verdenskrig), som tyskerne tabte. Men Flensborg blev ikke en del af Danmark. Det får kongen til at afskedige Zahle imod et folketingsflertal, kaldet Påskekrisen, i håb om at en ny folkeafstemning vil få et flertal til at indlemme Flensborg. De Konservative var enige i den strategi, uanset at det skabte en parlametarisk krise i landet.

Ved Septemberforliget i 1899, blev Den Danske Model grundlagt.

Den store Krig fra 1914-18 (1. Verdenskrig).

3

3

4

4

5

6

7

7

8

9

4 Borgerskabet

Uddybende noter til portræt af BorgerskabetBemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst!

... * et stærkt borgerskab. I 1901 mistede adelen sin magt, da parlamenta-risme blev dansk prak-

Noter til “Borgerskabet 1917”

7

Underklassen 1892

TyendeAt være ansat som tyende, dvs. karl eller tjene-stepige, var at regne for den absolutte underklasse. Også efter Grundloven i 1849. Man havde ingen borgerlige rettigheder, såsom stemmeret, og var underlagt sin arbejdsgivers forgodtbefindende. Man kunne være tyende i byen, såvel som på landet. Fælles for begge var, at man boede i sin arbejdsgiv-ers husholdning. At være tyende var en tilværelse, hvor man ikke kunne betegnes som et selvstændigt menneske med ret til at sige til og fra. Tyende skulle stå til rådighed døgnet rundt, og fik kost og logi og en beskeden løn til gengæld. Arbejdsgiveren lå også inde med skudsmålsbogen, som var forudsæt-ningen for at søge andet arbejde. Udleverede han den ikke, var man fastlåst, indtil han frigav den. Og mistede man den, så vankede der fængselsstraf eller straffearbejde.

FæstebondeAt være husmand/fæstebonde, hvor man lejede hus og jord af de rige gårdmænd og godsejere, var stort set eneste mulighed, hvis man ville undgå at være tyende. Indtil midten af 1800 tallet var der fortsat hoveri forbundet med at være husmand, dvs. man skulle udføre tvangsarbejde for ejeren af jorden. Afskaffelsen af hoveriet, og en tilskyndelse til i 1850erne, at godsejerne skulle sælge deres fæstegårde til fæstebønderne, gav husmændene mulighed for at blive gårdejere. Udviklingen gik langsomt i den rigtige retning for den brede befolk-ning. Bønderne kunne øge produktionen, fordi de kunne koncentrere sig om deres egen jordlod. Den øgede produktion øgede befolkningstilvæksten. Der blev født samme antal børn, men flere overle-vede end før. Og det gav nye problemer, fordi for

1800 tallet var et århundrede, hvor samfundet gennemgik drastiske forandringer. Befolkningen blev fordoblet og industrialiseringen skabte en stor arbejderklasse i byerne, fordi så mange udvandrede fra land til by. Det var en kon-sekvens af, at stavnsbåndets ophævelse i 1788 gav bonden større frihed, men også satte jordpriserne fri. Det skævvred livet på lan-

mange af de opvoksende børn og unge, var tyende og daglejer eneste mulighed for at ernære sig. Der var så megen arbejdskraft at tage af, at godsejere og gårdmænd kunne aflønne meget dårligt, og det fik mange til at flytte til byerne eller immigrere til USA, for at prøve lykken.

AndelsbevægelsenFra 1880erne udviklede andelsbevægelsen sig dras-tisk på landet. Gårdmændene gik sammen om at bygge mejerier, så de kunne undgå at sælge mælken til en underbetalende godsejer. Kooperativerne var demokratisk opbygget, og bønderne fandt sig ikke i at blive holdt udenfor indflydelse, hverken i lands-byen eller i folketinget. Presset fra bønderne, og fra borgerskabet i byen, var den primære grund til, at parlamentarismen blev indført i 1901. Godsejerne i Landstinget kunne ikke længere ignorere bønderne, som havde flertallet i folketinget i partiet Venstre, og fortsætte med at regere ved hjælp af et mindretal, som det ellers var praksis. Flertalsdemokratiet var en realitet. Bønderne bestemte endelig over godsejerne. De mange over de få, og ikke omvendt.

det, hvor få ejede jorden og var meget rige, men hvor langt størstedelen forblev fattige. Det var dem, som havde i forvejen, der kunne købe. Hvilket var godsejerne, men også formuende gårdmænd.

Tyende er betegnelsen for karle og tjenestepiger, som boede i deres arbejdsgivers husholdning. Tyende fik ikke stemmeret, uanset køn, før 1915. De blev set på som “børn” i familien, og var derfor repræsenteret gennem deres arbejdsgiver. En daglejer hyres fra dag til dag, og må hutle sig gennem tilværelsen.

Børn på landet skulle hjælpe til på gårdene, så de skulle kun gå i skole hver anden dag.

Fæstebønder/husmænd rådede over jorden, og boede på, godsejerens, kongens eller kirkens gårde, og betalte skat til dem, og skulle udførte pligtarbejde (hoveri). Fæstet blev udfaset i 1800 tallet og helt afskaffet i 1919.

Bønder og arbejderbevægelsen havde stor fordel af at eje virksomheder i fællesskab - man kunne opnå mere sammen end alene, ganske enkelt. Andelsbevægelsen er bøndernes, og kooperativerne er arbejdernes, men princippet er grundlæggende ens. Man ejer og bestemmer i fællesskab.

J. B. S. Estrup var Konseilspræsident, dvs. statsminister fra 1875-94, godsejer, og fra partiet Højre.

Skudsmålsbogen blev afskaffet i 1921, samtidig med afskaffelsen af arbejdsgiverens revselsesret (retten til at slå) af tyende for piger under 16 og drenge under 18, og afskaffelsen af mandens ret til at slå sin hustru. Børn måtte forældre principielt revse indtil 1997.

Eiffeltårnet blev færdigbygget i 1889.

I 1892 var tyv og brandstifter, Jens Nielsen, den sidste dansker, der faktisk blev henrettet, selvom dødsstraffen først blev afskaffet i 1930 - og kort genoptaget i retsopgøret efter 2. Verdenskrig med 46 henrettelser til følge.

Den sidste krig mod tyskerne var slaget ved Dybbøl, hvor Danmark tabte dele af Sønderjylland til Tyskland i 1864.

4 Underklassen

Uddybende noter til portræt af underklassenBemærk: kort med en nedenstående note er markeret med en * i kortets tekst!

... Kun een gang har jeg overnattet udenfor sognet. Vi sov på en kro efter markedsdag i Ringsted.

2

2

2

3

4

5

7

9

9

9

Noter til “Underklassen i 1892”