autobranchen

autobranchen.info09 | November 2010

PORTRÆT:PORTRÆT:PORTRÆT:En chance for de mindreEn chance for de mindreEn chance for de mindre

POLITIK:POLITIK:POLITIK:EU-fokus på fairEU-fokus på fairEU-fokus på fairkonkurrencekonkurrencekonkurrenceEU-fokus på fairkonkurrenceEU-fokus på fairEU-fokus på fairEU-fokus på fairkonkurrenceEU-fokus på fairkonkurrenceEU-fokus på fairkonkurrenceEU-fokus på fairEU-fokus på fairEU-fokus på fairkonkurrenceEU-fokus på fair

TEKNIK:TEKNIK:TEKNIK:Den ruskende JettaDen ruskende JettaDen ruskende Jetta

Ring og hør mere på 70 15 85 85

517

67

10

.10

Ring og hør mere på 70 15 85 85

Ultimo 2010

Til De Fri Autoværksteder

Det er ikke i alle forsikringsselskaber, at prisen stiger

Mange selskaber varsler i denne tid prisstigninger - det gør vi ikke. Det eneste,

vi varsler, er nye, forbedrede forsikringer, hvor du bør kunne forvente det mod-

satte: en prisreduktion.

Vær opmærksom på, at du er fritstillet med hensyn til valg af forsikringssel-

skab, hvis du modtager en varsling. Du er dermed i din gode ret til omgående

at flytte de varslede forsikringer til et nyt selskab.

Få 10 % rabat på din arbejdsskadeforsikring

Hvis du investerer i et bedre arbejdsmiljø, som øger sikkerheden på din ar-

bejdsplads, får du en bedre pris på arbejdsskadeforsikringen.

Arbejdsskadeforsikring - nu med gratis operationsdækning

Hvis vores eksperter vurderer, at en operation kan få din medarbejder hurtigere

tilbage efter en arbejdsulykke, så dækker vi operationen på et privathospital

samt forundersøgelsen. Det er vi de eneste, der gør.

Vores løsninger til autobranchen er samtidig blandt markedets bedste og mest

konkurrencedygtige. Så ring på 70 15 85 85, eller send en e-mail til:

[email protected], hvis du vil høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Venlig hilsen

Topdanmark Erhverv

autobranchen | 09 | 2010 3

KO

MM

EN

TAR

www.autobranchen.info

På trods af at forbrugernes forventninger til fremti-den stadigvæk varierer en hel del fra måned til må-ned, er der fortsat en ret klar tendens til, at opti-mismen stille og roligt er på vej tilbage hos de dan-ske forbrugere. Følger man udviklingen på forbrugertillidsindi-katoren fra Danmarks Statistik er der – måske ikke så overraskende – en særdeles tæt sammenhæng mellem forbrugernes forventninger til fremtiden og antallet af bilkøb. Tankevækkende er det imidlertid, at det er psy-kologi mere end fakta, der styrer forbrugernes ad-færd. I 2006 sprudlede forbrugernes forventninger til fremtiden, og der blev handlet nye og brugte bi-ler som aldrig før, ca. 655.000 i alt. I 2008 og 2009 hang mundvigene nedad, og salget af personbiler blev med ét slag reduceret med over 100.000 stk. Men hvis man ser på udviklingen i rådigheds-beløbet for samtlige familietyper, er dette beløb steget særdeles stabilt hen over hele perioden med 2010 som det absolut højeste til dato. Altså holdt forbrugernes negative forventnin-ger til fremtiden ikke stik. Og heldigvis er de ved at opdage det, så de er begyndt at forbruge lidt igen. Det smitter positivt af på bilsalget.

Stigende optimisme blandt forbrugerne

Tak for det, siger bilforhandlerne og tørrer sve-den af panden. For det er bestemt ikke sjovt at være bilforhandler, når den nye eller brugte bil er strøget på forbrugernes indkøbsseddel. Det helt store spørgsmål er jo så, hvornår tip-per kurven igen? Eller måske mere, hvad ville der være sket, hvis forbrugernes negative forventninger til fremtiden var gået i opfyldelse? Pyha, så er det ligesom om, sveden vender tilbage på panden! Svarene må stå hen i det uvisse. For spørger man eksperterne, udmærker deres svar sig som of-test ved at være fejlagtige og i bedste fald modstri-dende. I 2006 lød rådene fra eksperterne jo unægteligt – brug bare løs af alt det, du har. Og kan du ikke nøjes med det, så brug af det, du ikke har! Den filosofi har i hvert fald vist sig at være uholdbar. Men lad os da håbe på, at forbrugernes nuværende positive forventninger til fremtiden hol-der stik, og at de denne gang er baseret på fakta. Hvis forbrugsfesten så kan holde noget længe-re, gør det vel heller ikke så meget, at den bliver lidt mere behersket.

Jakob Tornvig Forretningsfører DBFU

06Værktøj til

selvransagelse

18En chance for

de mindre

10Hvad må vi – og hvad må vi ikke?

05 JURA Den digitale bilbog:

Papir er sooo last season

06 MARKEDET Værktøj til selvransagelse

08 KONKURRENCE Europæiske værksteder i offensiven

for den frie konkurrence

EU-fokus på fair konkurrence

10 FORENINGERNE Hvad må vi – og hvad må vi ikke?

FAI fik ny formand

14 TEKNIK Den ruskende Jetta

16 BILHANDEL Eksempel fra fremtiden

18 PORTRÆT En chance for de mindre

22 BRANCHESTÆVNE Automechanika:

2010 – et virvar af fornøjeligheder

23 ARBEJDSMILJØ Spartling i autobranchen

26 UDDANNELSE SKAD uddanner medlemmer i Tyskland

27 STAFETTEN Når autobranchen samles

28 MEDLEMMERNE

30 AKTUELT

UdgiverI/S autobranchenIslands Brygge 26, boks 1984 • 2300 København ST 3263 0460 • 3263 0464 • E [email protected]

RedaktionAdam Pade (ansvh.)Postboks 140 • 3480 FredensborgT 4848 1788 • F 4848 2922E [email protected]

RedaktionsudvalgMichael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Søren Sonniksen (DAG) • Jakob Tornvig (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)

AnnoncerMediapunktetSøndervold 170 • 7200 GrindstedT 7674 2424 • F 7674 2425E [email protected]. dk

Forsiden: Svend Johansen, Svends Autolakering i Løsning, med sin passion: En 1979 Chevrolet. Læs portrættet side 18.

ProduktionElbo Grafisk A/S

AbonnementKr. 495,- + moms for 10 numre

Oplag5.600

ISSN1603-970X

Næste udgaveOnsdag, den 1. december

Redaktionen slutter mandag den 15. november

Tilsluttet

IndholdNr. 09 November 2010

Foreningen af Auto- og IndustrilakerereIslands Brygge 26, 2300 København ST 3263 0460 • F 3263 0464 • www.fai.dk

Danmarks Automobilforhandler ForeningKirkevej 1-3 • 2630 TaastrupT 3331 4555 • F 3331 3075 • www.daf.dk

Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i DanmarkIslands Brygge 26, 2300 København ST 7011 1300 • F 7027 1301 • www.skad.dk

Centralforeningen af Autoreparatører i DanmarkKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 4399 6633 • F 4371 0171 • www.cad.dk

Dansk AutoglasGlarmesterlauget i DanmarkGothersgade 160, 1123 København KT 3313 6510 • F 3313 6560 • www.danskautoglas.dk

Dansk AutogenbrugKirkevej 1-3, 2630 TaastrupT 3525 0560 • F 3525 0566 • www.autogenbrug.dk

Dansk Bil-Forhandler UnionVongevej 38, 7160 TørringT 7022 6100 • F 7022 6114 • www.dbfu.dk

Dansk Autoglas

autobranchen | 09 | 2010 5www.autobranchen.info

JUR

A

Af Adam Pade

Fra den 2. november er Bilbogen digital. Fra den dag

skal finansieringsselskaber, for-handlere og andre interessenter foreta-

ge anmeldelse til tinglysning elektronisk på www.tinglysningsretten.dk.

Den digitale bilbog ventes at nedbringe ekspe-ditionstiderne, hvorved sælgere og senerehen kun-derne kan komme i klemme, når det viser sig, at en bil var behæftet med gæld til trods for, at intet vi-ste sig ved en søgning. Målet er således, at 95 pro-cent af alle sager i Bilbogen skal kunne behandles på ti dage eller derunder.

PrøvesystemI dagene op til premieren den 2. november har nys-gerrige kunnet prøve systemet af, og et kort kig på hjemmesiden viser to ting: Det ser indviklet ud – men er til gengæld overordentlig veldokumenteret, idet her er mulighed for at læse sig frem til, hvor-dan man gør, eller følge en vejledning på skær-men. Man har således kunnet foretage en fore-spørgsel og anmeldt ejendomsforbehold og pante-breve. Man finder en rigtig god “Hyppigst stillede spørgsmål”, og her er en lang oversigt over begre-ber og processer, man kan læse om som PDF-do-kumenter. Nyt er det, at det blevet nemmere at foretage

Den digitale bilbog:

Papir er sooo last season

Med den digitale bilbog bliver tinglysning af pant i biler forventelig

betydelig hurtigere. Men der er lige noget at sætte sig ind i.

opslag i Bilbogen, og noget tyder på, at det er gra-tis helt frem til en bestilling af en tingbogsattest. Opslag i Bilbogen forklares naturligvis også. Herudover har D·A·F indbudt til to informati-onsmøder i København og Hobro med repræsen-tanter for Domstolsstyrelsen. Møderne finder sted sidst i denne måned eller begyndelsen af december, og indbudt bliver også medlemmerne af DBFU og CAD.

Styrelse på dupperneJuridisk konsulent Birgitte Wismer i D·A·F be-retter, at D·A·F står parat med råd og dåd og ud-trykker naturligvis håb om, at det ikke kommer til at gå med bilbogen som med tinglysning af ejen-domshandeler, der har været udsat for markant kritik siden indførelsen. »Det er ikke noget, vi har drøftet, men indtryk-ket er, at Domstolsstyrelsen er voldsomt på dup-perne med Bilbogen,« siger Birgitte Wismer, der er glad for, at Domstolsstyrelsen vil stille op til infor-mationsmøderne – også selv om det formentlig bli-ver banker og finanseringsselskaber, der hyppigst får med Bilbogen at gøre. Læs selv videre på www.tinglysningsretten.dk

6 autobranchen | 09 | 20106 autobranchen | 09 | 2010 www.autobranchen.info

MA

RK

ED

ET

Af Adam Pade

Han vil ikke entydigt svare på, hvem der vinder markedet: Den frie CAD-mekanikermester eller mærkeforhandleren. Men han kan sige noget om, hvordan man ikke skal gebærde sig, og noget om gule ænder. Carsten Færge har slået sine folder i autobran-chen – herunder ikke mindst i importørleddet som både salgschef og administrerende direktør – og le-ver i dag af analyser af detailforretninger med hen-blik på udvikling og salg. Men en personlig ambi-tion har drevet ham til at udarbejde et digert værk om “Bilbranchens kapacitet og fremtid” – om mu-ligheder og trusler tilføjet et geografisk reference-værk. Noget svar på fremtidens udfordringer fin-der læseren ikke. Rapporten er et værktøj til selv-ransagelse – selverkendelse, om man vil. Analysen bygger på et rundspørge til knap 800 forhandlere i sommeren 2010 og en kortlægning af virksomhedernes ressourcer – herunder antal kva-dratmeter, forretningsareal, beskæftigede og tekni-ske kapacitet. Omkring 700 medvirkede i analysen.

Værktøj tilVærktøj tilVærktøj tilselvransagelseselvransagelseselvransagelse

Branchemand med rapport om faldgruber og muligheder for bilforhandlere og værksteder i de kommende år.

Alle er de forhandlere af de 22 mest solgte bi-ler i Danmark, hvormed 98 procent af det samlede nybilsalg er omfattet. Carsten Færges væsentligste konklusion er, at branchens indtjening er under pres og peger blandt andet på:

Udfordringerne• Nyteknologi–læs:El-biler–vilpåsigtpresse

indtjeningen på service af konventionelle biler• Forbrugernekøberfleresmåogbilligebiler,der

vedligeholdes mindre og har en kortere levetid• Forhandlereogværkstederharbundetforme-

gen kapital i store grundarealer og kostbare bygninger. Det skaber konjunkturfølsomhed og begrænser omstillingsevnen

• Nyeasiatiskebilervilkunneforrykkemarkedet(men det varer lidt, fordi landene har et stort hjemmemarked at mætte først)

• Herudovertruerleasingogalternativdistribu-tion

Carsten Færge peger på, at virksomheder-

autobranchen | 09 | 2010 7autobranchen | 09 | 2010 7www.autobranchen.info

MA

RK

ED

ET

ne bør reformere sig selv – og i deres videre stra-tegi tage bestik af verden omkring dem. Internt bør man overveje, hvordan virksomheden kan ef-fektiviseres og optimeres i forhold til kapacitet og helt konkret – den geografiske beliggenhed. Car-sten Færge ser en pointe i at tilpasse udbuddet af varer på hylderne og virksomhedens fysiske stør-relse med den givne geografi: Befolkningstæthed, arbejdskraft, lokale konkurrenter, købekraft og mærkestatistikker eksempelvis. Lokalerne må gø-resmerefleksible,såbygningernesfunktionerkanændres i takt med marked og konjunkturer. Og så var der dét med den gule and: »Den gule and – det er det, der gør dig ander-ledes i forhold til alle de andre. Det kan være en bestemt type service, et særligt produkt, et spe-cielt loyalitetsprogram – noget, de andre ikke har,« foreslår Carsten Færge, der tilføjer, at prisen alene ikke kan være nogen gul and. I lyset af spørgsmålet, om hvem der vinder mest i styrke – mærkeforhandlerne eller de uafhængige værksteder – noterer han med en vis forundring, at mærkeværkstederne ikke er bedre til at markere sig

som kæder; Carepoint er blandt de helt få, der må-ske har fat i noget her. Ét er logistik, konjunkturanalyser og kold øko-nomi. Noget andet er at tænke bilsalg helt forfra.

“Mobilitetsbranchen”»Jeg tror, man skal se på forbrugernes samlede be-hov for mobilitet – at branchen skal tænke i mobi-litetsløsninger,« siger Carsten Færge. Det gælder lige fra indskrivning af bilen til service til mulighe-den for at kunne låne eller leje sig frem til den bil, man har behov for på et givent tidspunkt: En Ford Fiesta til daglig transport, en cabriolet til week-end’en, en Galaxy til ferieturen sydpå. Eller “mobiliteten” kan tænkes endnu bredere: Kanske bilforhandlerne skal forhandle cykler og alt muligt andet med hjul – og måske klippekort til offentlig transport? Eller den innovative bilfor-handler kunne sætte sig i spidsen for en delebilord-ning? »Der er naturligvis en snert af miljøbevidsthed i nogle af disse muligheder, og miljøbevidsthed bli-ver helt klart et parameter. Der kunne ligge en gul and i at indrette et “økologisk” bilhus med blik for energiforbrug, affald og miljøvenlige løsninger,« forudskikker Carsten Færge. Jo, der er blevet råbt “Ulven kommer” om el-bi-ler i adskillige år, og indtil videre er ulven lidt hval-pet i det.

Fantasien – et ledelsesværktøj»Men vi må have fantasi til at se på, at ny tekno-logi skaber nye muligheder og trusler. Hvem siger, at det er de traditionelle bilproducenter, der vinder elbil-markedet, og sælger dem gennem den etable-rede forhandlerstruktur? Kunne El-Giganten sæl-ge en elbil?« spørger Carsten Færge provokatorisk. Din regnskabsanalyse viser, at den store virk-somhed ikke nødvendigvis er den mest rentable. Hvordan ser den optimale bilforhandling ud? »Det er en forhandler af to mærker med en el-ler to pladser, der omsætter for et sted mellem 40 og 50 millioner kroner om året. Det er en hånd-térbar størrelse, hvor man kan nå at snakke sam-men,« siger Carsten Færge. Autobranchens udøvere kan bestille en “byrap-port” om markedet og demografien i den enkel-tes lokalområde. Herudover drager Carsten Færge gerne rundt i branchens lokale foreninger og for-tæller om rapporten. »Har jeg tændt bare et lys i lokalet, er det jo umagen værd.«

»Jeg tror, man skal se på forbru-gernes samlede behov for mobi-litet – at bran-chen skal tænke i mobilitetsløsnin-ger.«

– Carsten Færge

8 autobranchen | 09 | 2010 www.autobranchen.info

KO

NK

UR

RE

NC

E

Med en overordentlig ambitiøs arbejdsplan vil den eneste internationale organisation for de frie værksteder, EASRA, nu skærpe politikerne og me-ningsdannernes opmærksomhed om de barrierer, der hindrer forbrugernes frie værkstedsvalg og dermed den mest effektive konkurrence i den euro-pæiske autobranche. Det var hovedresultatet, da EASRA afholdt generalforsamling under biludstil-lingen i Paris i oktober. Fra Danmark medvirkede CAD’s direktør, Erik S. Rasmussen, og administra-tionschef Per B. Nielsen. »Deflesteafdemålsætninger,vinedfældede,kan vi direkte overføre til danske forhold. Dem vil vi i CAD naturligvis arbejde videre med,« siger Erik S. Rasmussen, der blev genvalgt som organi-sationens vicepræsident.

Fuld adgang til dataBlandt målsætningerne er at sikre fortsat og fuld adgang til tekniske data til den frie del af bran-chen og at forhindre de meget lange garantiperio-der, der ifølge EASRA alene har til formål at binde forbrugerne til mærkeværksteder. Kun sådan kan målet om at sikre et 100 procent frit værkstedsvalg sikres, hedder det. Herudover bør værkstederne have frihed til at vælge kvalitetsreservedele. Også kommunikationen mellem forsikringssel-

skaber og værksteder skal der ses nær-mere på, og dialo-

gen mel-

Europæiske værksteder i offensiven for den frie konkurrence

EASRA vedtog et ambitiøst arbejdsprogram under sin generalforsamling i Paris i oktober.

lem foreningerne og forbrugerorganisationerne i EU skal styrkes. Endelig skal EASRA medvirke til at sikre uddannelse og efteruddannelse af mekani-kerne på de frie værksteder.

Flere lande skal med»Helt overskyggende vigtigt er det dog, at vi får udvidet antallet af lande, der er med i EASRA, der i øvrigt er den eneste “rendyrkede” sammen-slutning for frie værksteder i EU. Både i CAD og i EASRA har vi den holdning, at man kun kan tjene en herre, en branche. I alle de øvrige europæiske sammenslutninger af lignende art oplever vi des-værre et sammensurium af aktører – lige fra bilfa-brikanter og bilimportører til mærkeforhandlere, pladesmede, autolakerere og frie værksteder. Det siger sig selv, at man ikke kan varetage de speci-fikke interesser for så mange faggrupper; interes-ser, der i deres natur kan være modstridende,« si-ger Erik S. Rasmussen. I beretningsåret har EASRA medvirket ved ud-arbejdelsen af den nye informationsrapport om konkurrencemæssige barrierer for de frie værkste-der, haft opfølgningsmøder med myndigheder og foreninger, foretaget analyser i lyset af de fortsatte ændringer af gruppefritagelserne og gennemført generelt lobbyarbejde over for EU-Kommissionen. EASRA består for øjeblikket af de uafhængi-ge værksteders organisationer i Danmark, Frank-rig, Finland og Kroatien og

har Italien som associeret med-lem. Formand er lederen af den franske organi-sation FNAA’s EU-pol i t i ske afdeling, René Rigaud.

Forsamlede ved EASRAs generalforsamling – th. daglig leder Brigitte Castell, formand René Rigaud og kollega Jean Ravier.

KO

NK

UR

RE

NC

E

CTR 12000 VISIONFuldautomatisk Modstandssvejser fra Car-O-Liner

NYHED!

Fabrikvej 19 · DK-8800 ViborgTelefon +45 8725 1140Telefax +45 8661 4713www.olego.dk

Kvalitets sikring ved Skadesreparationer• Automatiskmålingafemnetykkelse• Automatiskidentifikationafmaterialetype• Automatiskindstillingafstrømforbrug• Udregnerselvpunktdiameterefterbehov• OpfylderEU-Direktiv2004/40/EG• DokumentationafsvejsedatamedWinSpot• 6m.svejsekabel• Højeffekt12000kA.• LetatopgradereviaUSBport.• Utroligletatbetjene• Leveresstandardmed4stk.svejsebøjler

Godkendt til eftermarkedet

af en række Bilfabrikker!

_A5 annonce.indd 1 10/18/10 12:09:28 PM

Omkring 40 procent af en bilejers omkostninger udgøres af reparation og service gennem bilens le-vetid. Derfor er det af afgørende betydning, at for-brugerne er sikret den livligst mulige konkurrence på markedet, og lige fra bilfabrikanter til forsik-ringsselskaber må overholde de gældende regler. Således hedder det i en ny rapport fra Det Euro-pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om efter-markedet. Rapporten er tilegnet medlemmerne af EU-Kommissionen og Parlamentet og skal medvirke til at øge forbrugerbeskyttelsen. Rapporten nævner en række barrierer for det frie værkstedsvalg, herunder retten til tekniske data fra bilproducenterne. Rap-porten blev forelagt under en workshop, som de frie værksteders internationale organisation, EASRA, afholdt forud for sin generalforsamling.

EU-fokus på fair konkurrence

Værkstedernes adgang til tekniske data og forbrugernes adgang til frit værkstedsvalg er blandt hovedpunkterne i ny EU-rapport.

Af indlæggene fra de medvirkende organisatio-ner i Italien, Frankrig, Kroatien, Finland og Dan-mark fremgik, at den frie værkstedsbranches ud-fordringer er stort set ens hele vejen rundt. I CAD vil rapporten ifølge direktør Erik S. Rasmussen bli-ve brugt som dokumentation over for politikerne både i Danmark og internationalt. Under workshop’ens anden del gennemgik en repræsentant fra EU-Kommissionen, George Spy-rou, hvordan fagene gennem EU-midler og forskel-lige puljer – herunder Leonardo da Vinci-program-met – kan etablere projekter, der kan medvirke til at rekruttere og uddanne kvalificeret arbejdskraft. Workshop’en blev ledet af advokat Brigitte Ca-stell, som medlemsorganisationerne har engageret som administrativ leder af EASRA.

10 autobranchen | 09 | 2010

FOR

EN

ING

ER

NE


Det gik ikke stille for sig, da Konkur-rencestyrelsens Karen Berg forud

for FAI’s generalforsamling gen-nemgik, hvad der er tilladt og

“slut-forbudt”, når gælder samarbejde mellem virk-somheder. I al fald blev hun nærmest blæst om-kuld efter sit indlæg med

en masse kritiske spørgs-mål, der kunne siges at

rumme medlemmernes fru-strationer over forsikringssel-

skabernes fremfærd. I sit indlæg redegjorde Ka-

ren Berg for grundsætningen om, at det er forbudt at indgå af-

taler, der har til formål at begræn-se konkurrencen på markedet.

GråsortMen man må gerne have et sam-arbejde, der har til hensigt at gøre produktion, indkøb eller teknisk udvikling mere effektiv, hvis det vel at mærke kommer forbrugerne til gode. Fælles indkøb og fælles mar-kedsføring er altså OK. Det er “gråsort” at udveksle oplysninger om hinandens prispolitik og andet,

der ellers hører til forretningshem-melighederne. Karen Berg definerede et ind-købssamarbejde som aftaler mellem konkurrerende virksomheder om fæl-les indkøb af produkter eller ydelser. Det kan give stordriftsfordele, skaber effektivitet – og er godt for forbru-gerne. Bliver Konkurrencestyrelsen bedt om at vurdere et samarbejde, ser styrelsen på parternes sam-

Konkurrencenloven:

Hvad må vi og hvad må vi ikke?

Konkurrencestyrelsen gennemgik de mest grundlæggende konkurrenceretlige regler forud for FAI’s generalforsamling i september.

lede styrke på markedet både på indkøbs- og af-sætningssiden og på, om samarbejdet kan være et skalkeskjul for et kartel.

Derfor OK til TaksatorringenI det lys argumenterede Karen Berg for, at samar-bejdet i Taksatorringen – hvis virksomhed auto-branchen tidligere har indklaget for Konkurrence-rådet – ikke er ulovligt: Ringens indkøb udgør un-der 10 procent af markedet, og de selskaber, der medvirker i Taksatorringen, har kun en markeds-andel på 25 procent. Herudover har styrelsen fun-det, at der ikke indgås aftaler, der kan begrænse de medvirkende forsikringsselskabers indbyrdes kon-kurrence. Ét er køb, noget andet salg. Her fastslog Karen Berg, at hvis et antal auto-lakerere går sammen om at aftale priser og vilkår for forsikringsskader, så vil det med stor sandsyn-lighed blive anset som ulovligt kartel. Det gælder dog ikke, hvis opgaven er af et sådant omfang, at én virksomhed ikke ville kunne løfte den alene.

KæderneMed to kæder i autolakererfaget var også kæde-dannelse et relevant område: Det er OK at fast-sætte mindstekrav til værkstedsindretning, facade og anvendelse af logo, men man må ikke begræn-se kædemedlemmerne i at yde service ud over det aftalte. Man må heller ikke have en regel om, at et medlem kan nedlægge veto mod nyoptagelser i “deres” område. Det er heller ikke i orden at kræve udlevering af oplysninger, der afslører medlemmernes for-retningsmæssige adfærd, herunder priser og avan-cer. Man kan godt kræve, at kædemedlemmerne lægger et vist minimum af deres indkøb inden for rammerne af kædesamarbejdet, men man må på den anden side som hovedregel ikke boykotte be-stemte leverandører.

Konkurrencestyrelsens Karen Berg.

autobranchen | 09 | 2010 11

FOR

EN

ING

ER

NE


Selv om dette års generalforsamling ikke fulgtes af en aftenfest, herskede nu alligevel en særlig stem-ning dér på Hotel Trinity i Snoghøj lige uden for Fredericia den 24. september: Her skulle tages af-sked med FAI’s formand gennem syv år, Poul Erik Christensen, der havde besluttet ikke at stille op til genvalg. PoulErikChristensenblevafløstafsinbesty-

FAI fik ny formand

Poul Erik Christensen overlod stafetten til bestyrelseskollegaen Lasse Jæger Jensen under årets generalforsamling.

relseskollega, Lasse Jæger Jensen, Lakspeciali-sten A/S i Århus. Valget skete enstemmigt og uden modkandidater.

Hæder fra HåndværksrådetUdover at blive udnævnt som æresmedlem i den sammenlagte FAI Nord nød Poul Erik Christensen også den ære at blive hædret med Håndværksrå-

Der bliver færre og færre FAI-værksteder, men det er ikke udtryk for, at faget er i tilbagegang – tværtimod. I perioden 1990-2010 er antallet af værksteder faldet med halvdelen, men alene i pe-rioden 2004-2009 er mængden af skader steget fra 330.000 til 405.000. Ligeledes er den udbetal-te lønsum stigende – ikke alene på grund af høje-re lønninger, men også som følge af stigende be-

Færre – og størreskæftigelse, i hvert fald set henover årene. Bag paradokset gemmer sig naturligvis en høj grad af koncentration i faget – opkøb og fusioner af virksomheder. Det var således på sin vis et styrket autolake-rerfag, der afholdt generalforsamling i Fredericia den 24. september.

Håndværksrådets næstformand, Poul Erik Christensen, overrækker Rådets fortjenst medalje til afgående FAIformand, Poul Erik Christensen.


dets fortjenstmedalje i sølv. Medaljen blev overrakt af Håndværksrådets næstformand, CAD-formand Poul Erik Christensen. Just i kølvandet på sammenlægningen af Midt-jysk og Nordjysk Afdeling vedtog generalforsam-lingen at ændre vedtægterne, så FAI’s hovedbesty-relse fremover består af den generalforsamlings-valgte landsformand samt “de til enhver tid valgte formænd og næstformænd for de tre lokalafdelin-ger”.

Vil have yderligere certificeringsmulighedBestyrelsen består herefter af Lasse Jæger Jensen, Århus, Lars Frederiksen, Hedensted, Morten Røn-de, Tørring (nyvalgt), begge FAI Syd, af René Sø-rensen, Helsinge, og Jimmi Sørensen, Nykøbing F (nyvalgt), repræsenterende FAI Øst, og endelig af Thorben Damsgaard, Frederikshavn, og Lars Madsen, Grenaa (nyvalgt) som repræsentanter for FAI Nord. Generalforsamlingen skulle herudover tage stilling til et medlemsforslag om et alternativ til elitecertificeringen under KS 2000. Elitecertifice-ring indebærer blandt andet, at de certificerede

virksomheder kun skal have besøg hvert andet år. Konklusionenblevetflertalforatpålæggeho-vedbestyrelsen at etablere en KS 2000-certifice-ringsmodel, hvorunder den nuværende KS 2000 fortsætter, og at der etableres en elitecertifice-ring, hvorefter virksomhederne skal opfylde sær-lige krav og kun have besøg hvert andet år. Endelig skal hovedbestyrelsen arbejde på at supplere med en ISO 9001/KS 2000-certificering for virksomhe-der, der ønsker det. Hovedbestyrelsen har allerede en målsætning om, at 85 procent af medlemskredsen skal være certificeret i henhold til KS 2000 senest med ud-gangen af 2011. I dag er mere end 70 procent af medlemmerne certificeret. Forud for generalforsamlingen var udsendt en bredspektret skriftlig beretning, hvori blandt an-det berettes om FAI’s indsats for at skabe forståelse for modene lakteknologier. Således har FAI’s Tek-nologiudvalg gennemført kursusvirksomhed for FDM’s prøveassistenter og forsikringsselskabernes cheftaksatorer – dette sidste ikke mindst for at for-tælle om de avancerede trelagslakeringer, der an-vendes i stigende grad.

FOR

EN

ING

ER

NE

FAI’s nye formand, Lasse Jæger Jensen (th.) får overrakt “stafetten” af afgående Poul Erik Christensen.

Der er noget du skulle prøve!Nemlig viggolaursen.dk næste gang du køber dæk, fælge eller komplethjul!

Men vores priser er så skarpe, at der ikke er plads til at smide stempelkander, saft-pressere eller stegepander oven i handlen som lokkemiddel.

Så hvad gør vi?

Tyg lidt på den!

1/2 kg Guldkarameller......til de 100 første der bestiller et sæt komplethjul på viggolaursen.dk i denne uge (skal være via hjemmesiden).

Gælder kun 1 ordre pr. kunde og husk at skrive “Guldkarameller” i Bemærkninger, når du bestiller. Så vedlægger vi 1/2 kg Guldkarameller, som du kan dele med kollegaerne.

Mangler du login og pasword, så ring: 98 15 77 77 og bliv oprettet som kunde. 98 15 77 77 og bliv oprettet som kunde. 98 15 77 77 og bliv oprettet som kunde.

viggolaursen.dk

København Odense Århus Aalborg

Auto_Update_181010.indd 1 18-10-2010 16:24:49


TE

KN

IK

Den ruskende Jetta

Hvad kan forbinde en ruskende motor med en sikring, der er gået? Joh – et gasspjæld.

Af Adam Pade

For en gangs skyld handler denne historie ikke om fugt eller om en hypersensitiv motorstyring, der har sin egen vilje. Vi er så tæt på en næsten almin-delig mekanisk fejl, som tænkes kan. Forunderligt. Ejeren af en VW Jetta 2,0 TDI, årgang 2006, henvender sig på sit værksted med sin bil. Motoren er urolig – den rusker, og når man slukker for den, lyder det, som om den er på vej ud af motorrum-met. Værkstedet leder efter fejl med lys og lygte – og en diagnosetester formentlig – men alt virker til at være i orden, og kunden får sin bil igen. To dage senere vender han tilbage – den er stadig gal, og nu rapporterer bilen faktisk om en fejl lagret i motor-styreenhedens hukommelse. Bilens egendiagnose-system har fundet en fejl på CAN-kommunikatio-nen mellem gasspjældets styreenhed og motorsty-

reenheden. Værkstedet foretager nogle enkelte ud-målinger for at sikre, at det ikke er bilens lednings-net, der er defekt, men ingen fejl bliver fundet. Derfor beslutter værkstedet at udskifte gas-spjældet med et nyt.

Virker bare ikkeDet virker bare ikke – motoren rusker, kunden er trist og værkstedet frustreret. Ledningsnettet må-les nu ekstra grundigt igennem, men der er ikke og har ikke været nogen fejl. Og så bliver det kirurgernes – Jan Krusager og Tom Bruno Pedersens – tur. De sidder fortsat hos Bosch som konsulenter med ansvar for Bosch’ tek-niske hotline. »Vi konstaterer, at det originale gasspjældshus er defekt – og at det nye ikke er det, og så er det da på plads,« indleder Jan Krusager.

KIRURGERNE


Vi tager din hjemmeside til et højere niveau...

“Vi laver en løsning til jer, som er skræddersyet efter netop jeres ønsker og behov”

BRUGTBILSVISNING:CMS:

KONTAKT OS FOR

MERE INFORMATION

[email protected]

SERVICEBOOKING:NYHEDSBREV:GALLERI:

Trafikken på www.monk.dk er mere end fordoblet siden lanceringen af den nye hjemmeside, og en væsentligt større andel af kundehenvendelserne via hjemmesiden ender i en handel. ”Hjemmesiden er blevet en meget, meget vigtig fødekanal til vores salgsafdeling”, siger salgschef Martin Clair Svendsen

PROBLEMFAKTA

BIL:VW Jetta 2,0 TDi, 2006

PROBLEM:Motoren ruskede og gjorde gymnastiske øvelser, når den blev slukket

UDBEDRING:Udskiftning af defekt gasspjæld og sikring

ÅRSAG:Det defekte gassjæld havde forårsaget, at en sikring, der skul-le sikre spændingen til den relevante styreenhed, var brændt af. Dermed fik styreenheden ingen spænding, og gasspjæl-det kunne ikke fungere korrekt. Denne fejl kan opleves på VW Golf, Jetta, Touran og Caddy, på Seat Altea og Toledo samt på Skoda Octavia.

Styreenhed får ingen spænding»Næste skridt bliver at udmåle ledningsnettet og strømforsyningen til gasspjældets indbyggede sty-reenhed. Og her viser det sig, at styreenheden ikke får nogen spænding,« fortsætter han. Gasspjældet strømforsynes over en sikring, der sidder i motorrummets elektronik-boks. Sikringen var gået – givetvis som følge af det defekte gas-spjæld. »Det er jo en simpel fejl, men den lader sig ikke udlæse med nogen diagnosetester, der oven i købet giver misvisende fejlmeldinger,« slutter kirurgerne.

Tv. det monterede nye gasspjæld, der også ses som selvstændig enhed nederst.


BIL

HA

ND

EL

Af Erik S. Rasmussen, direktør, CAD

Et CAD-medlem hjemkøber en Kia C’eed fra Ru-mænien, får den fragtet til Danmark og sælger den til en privat forbruger på Sjælland. Bilen er altså købt i et andet EU-land og var endnu så ny, at den var omfattet af fabriksgarantien. Den danske ejer oplever kort efter købet et mindre problem med bilen og retter henvendelse til den lokale Kia-forhandler, idet der formentlig er tale om en reparation, der er omfattet af bilens nyvognsgaranti. Men da forhandleren opdager, at bilen er købt i Rumænien, afviser han enhver form for garanti.

Går til KonkurrencestyrelsenCAD vurderer, at den pågældende bil rettelig bur-de være omfattet af den danske “Kia-garanti” og retter henvendelse til den danske Kia-importør. Men også her afvises enhver garanti, og CAD ser ingen anden udvej end at gå til Konkurrencestyrel-

Eksempel fra fremtiden

CAD vinder tvist mod importør, der ikke ville yde garantiservice på en bil hjemkøbt fra Rumænien: Et eksempel på den uundgåelige globalisering – ikke mindst når det gælder vores branche.

sen via Håndværksrådet. Den danske Kia-impor-tør begrunder sin afvisning af garantien med, at der med den usædvanlige import fra Rumænien er sket en omgåelse af Kias selektive distributionssy-stem i Danmark. Det har importøren nemlig i 2005 fået medhold i hos Konkurrencestyrelsen. Men ifølge Konkurrencestyrelsen kan sagen fra 2005 og denne nye sag ikke sammenlignes, og hjemtagelse og salg af den “rumænske” Kia er ikke en omgåelse af Kias selektive distributionssystem. Styrelsen nåede derfor frem til, at den danske im-portør var forpligtet til at servicere bilen, hvilket nu er sket.

En rigtig vigtig sagSagen har efter CAD’s opfattelse principiel betyd-ning, fordi den bidrager til et billede af spillereg-lerne i fremtidens globale bilhandel. Distribution, struktur og logistik er under stor og dramatisk for-andring, når det gælder salg af biler. Både nye og brugte biler vil i fremtiden komme ud til forbru-ger ad vidt forskellige veje. Det skyldes både den almindelige globalisering og harmoniseringen af EU’s handelsregler, hvorved landegrænserne ud-slettes, når det gælder varernes frie bevægelighed og forbrugernes rettigheder. Vi må imødese, at der dukker helt nye måder for samhandel op, og branchen får behov for myn-dighedernes hjælp til at fastslå ret og pligt. Det er et kerneområde, vi som brancheforening selvfølge-lig gerne medvirker til.

Du har hvad der skal til. Vi har værktøjet.

SATAjet® 4000 BGerman Engineering

Du har brug for en sprøjte-

pistol, der matcher din

kunnen perfekt.

Den nye SATAjet® 4000 B:

Bedre ergonomi. Højere

præcision. Blødere. Lettere.

For yderligere information:

www.satajet4000.com

NYHED

DK-Anzeige-Gespuer.indd 1 01.10.2010 14:58:45


PO

RT

RÆ

T

Af Adam Pade

Der står en kvinde bag alt. Bag Svend Johansen (59) står Bente (57), der – alt imens Svend passe-de sit arbejde hos Ejner Hessel – kontaktede ejen-domsmægleren, gennem hvem parret fandt de før-ste værkstedslokaler til Svends eget autolakereri. Det var i Løsning – få kilometer nord for Vejle – i året 1981. »Forretningen var da i drift som autolakerings-værksted, men … det var lidt som at begynde for-fra,« fortæller Svend om den spæde start året efter – den 1. januar 1982. »Vi måtte være noget om os i førstningen, men siden hen er det – på en enkelt periode nær – kun gået fremad. I 1986 byggede vi så her.« ”Her” er 800 kvadratmeter ude i Løsnings håndværkerområde. Værkstedet omfatter en ka-bine til personbiler og en kabine til industrilake-ring og en hal til bilpleje – hos Svends Autolake-ring sværger man til Ditec. Her er lyst og rumme-ligt, tonen er jysk og hjertelig.

KædenIndgangspartiet er præget af alt, hvad en orga-niseret autolakvirksomhed med ambitioner kan skilte med: Firmaet er KS2000-kvalitets- og miljøcertificeret, tilsluttet FAI, ”autoriseret” SpiesHecker Auto-lak Center – og nu pynter også et pænt stort skilt med tek-sten ”Medlem af: Lakkæden Danmark”.

Kæderne:

En chance for de mindre

Svend Johansen i Løsning ved Vejle er blandt pionererne i autolakerernes nye Lakkæden Danmark. Ambitionen er 30 medlemmer inden årsskiftet.


PO

RT

RÆ

T

Adspurgt herom smiler Svend på en gang finur-ligt, undseligt og kampberedt: Tanken var hans, men uafvidende delte han den med Torben Ras-mussen, TR Autolak i Hedehusene ovre på Sjæl-land: Jo, der måtte være plads til en kæde, der satser mere på indkøbssamarbejde end på en stor organisation. LAKeksperten havde jo vist vejen – vist, at et kædesamarbejde i autolakererfaget var muligt. Lars Frederiksen, Spettrup Autolak i nær-liggende Hedensted og Torben Braune Jørgensen i Hillerød, Torben Rasmussen og Svend selv ka-stede sig ud i projektet, der havde premiere her i efteråret. De afholdte informationsmøder i Kol-ding, Hobro og Ringsted i oktober var velbesøgte, og ambitionen er 30 medlemmer over hele landet inden årsskiftet.

Spillemandspenge»Det her er noget, jeg brænder for: Vi forudser, at derkankommeflerestoreaktørerpåbanen idekommende år, og det må vi som mindre virksom-heder ruste os til. Jo, et kædesamarbejde betyder da afgivelse af en vis suverænitet, men vi fortsæt-ter jo under vore respektive firmanavne,« fortæller Svend Johansen, der understreger, at der skal være tale om en lille, smal organisation – måske med en deltidsbogholder: Ellers bliver den mulige bo-nus til spillemandspenge, mener han – penge, der går op i røg. Svend Johansens liv begyndte på en gård i Søn-der Vium. Det stod ham tidligt klart, at landmand ville han ikke være. Men det med at male trak lidt i ham. Han kom i lære i Skjern, blev udlært i 1971,

sprang soldat og fik job hos DOMI i Vejle. I 1973 etablerede en kollega sig i Sdr. Felding, og

her gik Svend med. Men det var bar-

ske tider – der var oliekrise, og jobbet røg. Siden fulgte årene på en fabrik i Lem – her fremstillede man stålporte og aluminiumsfacader, hvilket ikke forekom ham voldsomt inspirerende. Efter et kort ophold på et værksted i Brande vendte han dog til-bage hertil som værkfører. Derpå oprandt tiden hos Ejner Hessel inden etableringen i 1982. 1982 var seneste udkald, mener de begge: Det var tiden, inden børnene skulle i skole. Af børn er der tre drenge på henholdsvis 34, 32 og 27. Kun Michael på 27 har fundet sig en jobvej i autobranchen; han er mekaniker i Sønderborg. »Det lå nok lidt i mig – det med at blive selv-stændig. Jeg havde jo allerede som lærling set, hvad man kunne tjene som svend. Jeg havde bare overset alle omkostningerne og merarbejdet ved at være selvstændig!« erkender han lunt, men har dog aldrig fundet anledning til at fortryde.

BenteBente mødte han på Henne Strand i begyndelsen

Svend Johansen har været medinitiativtager til Lakkæden Danmark.

20 autobranchen | 09 | 2010

Øverst: Bente har hovedansvaret for bilplejen. Dernæst: Frank Winther og Sinthu Ratnakumar.

FOR

EN

ING

ER

NE

af 1970’erne. Hun er uddannet kontorassistent, men arbejdede da hos den lokale slagter. For hen-des vedkommende fulgte en lang årrække hos Jut-landia og dernæst i Hedensted kommune. Men gennem de seneste mange år har hun i mere end én forstand været medarbejdende ægte-fælle: Ikke alene klarer hun det administrative, hun har også ansvaret for bilplejen og går ikke af vejen for det grovere forarbejde, inden der skal males. Hendes arbejdsdag er som Svends – fra syv mor-gen til mindst kl. 17.00 om eftermiddagen (»men jeg går kl. 16.00 om fredagen!« erklærer hun be-stemt).

SVENDS AUTOLAKERING V. SVEND JOHANSEN

Haremarksvej 3, LøsningEtableret 1982 og drives sammen med hustruen BenteUdfører personbils- og industrilakeringI alt fire medarbejdereTilsluttet FAI og Lakkæden Danmark


»Jo, et kædesamarbejde betyder da afgivelse af en vis suverænitet, men vi fortsætter jo under vore respektive firmanavne.«

– Svend Johansen


Kinas HøjdepunkterBeijings storslåede seværdigheder og terrakotta-hæren i den gamle kejserby, Xian- 9 dage med dansk rejseleder

Drømmer du også om en rejse til Beijing, at vandre på Den Kinesiske Mur, stå på Den Himmelske Freds Plads, besøge Den Forbudte By og opleve den kinesiske kultur? Endvidere besøger vi det 20. århundredes største arkæologiske fund, Terrakottahæren i Xian, hvor vi bl.a. besøger grund-læggeren til Den Kinesiske Mur, og hans imponerende gravkompleks.

På denne specialtur har vi desuden indlagt besøg på et brugtvognsmarked i Beijing, samt en rundvisning på én af Xians største automobilfabrikker.

DagsprogramDag 1 København – Beijing.Dag 2 Beijing. Ankomst og Himlens Tempel.Dag 3 Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Mao´s Mausoleum,

Den Forbudte By, Sommerpaladset, Peking opera.Dag 4 Beijing – Xian. Brugtvognsmarked, Cloisonnéfabrik,

Åndevejen, Ming-gravene, Den Kinesiske Mur, Nattog.Dag 5 Ankomst til Xian. Medicinmarked, Terrakotta-hæren, lokal

landsby, ”Hot Pot” til middag.Dag 6 Xian. Den Store Vildgås Pagode, bymuren, muslimsk kvarter,

Tang-teater.Dag 7 Xian. Tai-chi, bilfabrik. Fly Xian – Beijing.Dag 8 Beijing. På egen hånd, Pekingand-middag.Dag 9 Beijing – København.

Afrejse 26. februar 2011 Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 11.990,-Tillæg for enkeltværelse kr. 1.690,-

Xian

BEIJING

Rejs med Autobranchen

Information og [email protected] tlf. 36 98 98 98

Oplys venligst rejsekode LR-AUB

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Vi gentager succesen

Prisen inkluderer • Dansk rejseleder • Fly København – Beijing t/r med SAS • Gratis flytilslutning fra Århus og Aalborg (forbehold for udsolgte pladser) • Indenrigsfly Xian – Beijing • 1 nat på nattog mellem Beijing og Xian • Udflugter og entréer jf. program • Indkvartering i delt dobbeltværelse på gode hoteller (tillæg for enkeltværelse) • Helpension (på nær frokost dag 8 og middag dag 7) • Skatter og afgifter.

Svends Autolakering maler personbiler, cam-pingbiler og karrosseridele til storvogne – kunde-kredsen tæller blandt andre et pænt antal brugtbil-forhandlere. Industrilakeringen kom til i løbet af 1990’erne, og her males både på stål og træ – men udelukkende vådlak; pulverlakering er der så man-ge andre, der har taget op. Firmaet beskæftiger i dag Frank Winther og Sinthu Ratnakumar foruden de to ejere. Den faglige ambition rækker videre end til certificering og kæder: Allerede i 1990’erne over-gik værkstedet til vandige produkter, og Svend var svært fornøjet med at være testværksted for Ba-den-Jensens nye 480-serie. Testpiloten blev hædret med en gylden sprøjte, der pryder reolen i Svends kontor.

Haven og Chevy’enParret har ikke langt til arbejde. De har selv bygget hus på nabogrunden – et hus omgivet af den for-nøjeligste have, der er Bentes lidenskab: Havear-bejdet er ren terapi, og resultatet er til daglig glæde for dem begge. Svends lidenskab har imidlertid fire hjul under sig: En 1979 Chevrolet C10 Pickup Smallblock – indkøbt i Tyskland for forholdsvis nylig. Pæn ser den ud både indeni og udenpå, men Svend ser frem til at tage den under kærlig behandling i den kom-mende vinter. Deler Bente også dén interesse? »Hun var da med nede, da vi købte den,« lyder svaret. Tog hun ligefrem med – !? »Ja, det var jo hende, der skulle betale,« lyder det lunt fra Svend. Der står en kvinde bag alt.


BR

AN

HE

STÆ

VN

E

Af Ing. Thomas Krebs, direktør i SKAD

Automechanika i Frankfurt er det største træk-plaster for autobranchens eftermarked i Euro-pa. Hvert andet år samles leverandører af udstyr, værktøj, lak, viden, bilproducenter, konsulenter, indkøbere, forhandlere og værkstedsejere fra hele verden for at se på nyheder inden for deres eget område. Ved mit besøg på udstillingen i september hav-de jeg rig mulighed for at besøge de mange stan-de og deltage i Europas største kongres inden for skadesarbejde, hvilket var en øjneåbner i forhold til de realiteter, den europæiske karrosseribranche vil møde i de kommende år. Men mere om det om lidt.

Nyheder var der ikke mange af. Hjuludmå-lingscomputerne er ble-vet mere avanceret, af-balanceringsmaskiner kan stadig ikke brygge kaffe, og dækmaskiner-ne fylder endnu mere på værkstedet – ja, hjulene er også her i Danmark ved at nå de 30 tommer. På liftområdet er der

heller ikke sket meget. Større lifte til større varebi-ler,flereforskelligenyeløftearmsudformningertilde 2-søjlede lifte, længere kørebaner til de 4-søjle-de lifte og sakselifte, samt et hav af forskellige un-dergulvsstempellifte, der har været yderst populæ-re i de seneste års mange nybyggerier.

Byg til – i luftenEn sag, der fik min opmærksomhed, var Nuss-baums parkeringssystemer. I min tidligere karriere som teknisk chef hos Lillelund prøvede jeg at over-bevise mange værksteder om, at parkeringsplad-sen var for trængt, og det var svært at finde plads

Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:Automechanika:

2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af 2010 – et virvar af fornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjelighederfornøjeligheder

Der var flere trends end egentlige nyheder på årets Automechanika i september. autobranchen rapporterer.

til alle kundebiler. Her er løsningen til at fordoble pladsen udenfor. Også til udstillingsformål er det en god løs-ning. Pladeopretning og nostalgien var temaet på ZKF-standen, SKADs søsterorganisation i Tysk-land, som havde deres egen uddannelsesstand. Her viste man, hvordan man fremstillede pladedele til oldtimer-biler og udformede motorcykeltanke. Sjovt at man i Tyskland bruger tid på uddannel-se på disse områder, når bilerne er væsentlig ny-ere end i Danmark. Men man mener nok, at den egent lige opretning og arbejdet med plade stadig-væk er noget, som pladesmede skal beherske. Kva-litetsarbejde og faglig stolthed er jo det bærende fundament i enhver branche. Og for at blive ved nostalgien, så fandtes der også et firma, der virkelig tog 60’erne op som tema for deres stand: Håndværktøj med kvalitet fra den gang. I hvert fald var det en oplevelse at besøge standen, se den gamle bil og det outfit, udstillerne havde på.

Barsk beskedDen store karrosserikongres på Automechanika var et stort tilløbsstykke. Her forelagdes informa-tion fra flere lande om udvikling i skadesarbejdefor forsikringsselskaberne, nye reparationsmeto-der ved BMW- og Opel-fabrikkerne, om skades-styringskoncepter ved AIRC-direktør Karel Buk-holczer – og meget mere. Den tyske bilværkstedsorganisation KFZ Gewerbe holdt et yderst værdifuldt foredrag om Euro 5 og 6, hvilket jeg vil berette om i en senere udgave af autobranchen. Men specielt en sætning fik mig til at indse alvoren i, hvordan markedet er ved at forandre sig inden for mekanisk- og skades-arbejde: Vicepræsidenten fra KFZ Gewerbe, Wil-helm Hülsdonk udtalte, at han forventer, at ca. 40 procent af de frie plade- og karrosseriværksteder vil være lukket i Tyskland inden fem år dels for-di værkstederne ikke vil kunne følge med tekno-logisk, dels fordi nye skadeopgørelsesmetoder vil føre til lukninger. Når man tager udgangspunkt i, at man i Danmark er typisk mindst fem år bagud i forhold til Tyskland, så kan vi regne med, at man i 2020 har nået samme konsekvens i Danmark, med mindre de varierende markedskræfter og øko-

SIZEMATTERS82.000.000 Biler • 79.000.000 Servicedata • 72.500.000 El-diagrammer69.500.000 Motorstyrings-diagrammer • 68.000.000 Airbag ............. etc *European Top2000 registered cars

Med Tolerance Data får du fl ere diagnosedata - basta!Facts:· Komplette diagrammer på elektriske systemer i bilen

· Specifi kke diagrammer på motorstyring, ABS, A/C, airbag

· Komponentplaceringer m. beskrivelser

· Stelpunkter

· Systemopbygning

· Guided ABS diagnose

· Fejlkodesøgning

Din guide til optimeret fejlsøgningUdviklet af mekanikere til mekanikere!

Verdens bedste el-data samlet i en pakke Få adgang til alle diagnose-data (excl. Serviceskemaer, tekniske data) for:

kun kr. 4.695,- / 12 mdr. Kan leveres af Mekonomen og FTZ

Fabrikvej 12 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 28 88 | Fax 86 60 28 80 | www.tolerance.dk | [email protected]

BR

AN

CH

ESTÆ

VN

E

nomiske forhold her i landet fører til en tidligere dato. Derfor har SKAD da også så stor fokus på uddannelse og europæisk samarbejde for at ruste medlemsvirksomheder til at kunne klare de mange tekniske udfordringer i fremtiden. Det er også klart, at ønsker man at drive en virksomhed inden for skades- og mekanisk reparation om få år, så er man nødt til at investere betragtelige summer i

SIZEMATTERS82.000.000 Biler • 79.000.000 Servicedata • 72.500.000 El-diagrammer69.500.000 Motorstyrings-diagrammer • 68.000.000 Airbag ............. etc *European Top2000 registered cars

Med Tolerance Data får du fl ere diagnosedata - basta!Facts:· Komplette diagrammer på elektriske systemer i bilen

· Specifi kke diagrammer på motorstyring, ABS, A/C, airbag

· Komponentplaceringer m. beskrivelser

· Stelpunkter

· Systemopbygning

· Guided ABS diagnose

· Fejlkodesøgning

Din guide til optimeret fejlsøgningUdviklet af mekanikere til mekanikere!

Verdens bedste el-data samlet i en pakke Få adgang til alle diagnose-data (excl. Serviceskemaer, tekniske data) for:

kun kr. 4.695,- / 12 mdr. Kan leveres af Mekonomen og FTZ

Fabrikvej 12 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 28 88 | Fax 86 60 28 80 | www.tolerance.dk | [email protected]

uddannelse og udstyr for at forblive på markedet. Bilernes tekniske udvikling står som bekendt ikke stille. Holdningen om, at biler bare er biler, kan godt glemmes. De udfordringer, mange vil møde, kræver også, at uddannelsesinstitutionerne tager sig selv i ørene for at være klar med relevante ud-dannelser på det tekniske plan for at få lov til at leve fremover. Vi må råbe vagt i gevær, så Danmark ikke ender bagud i køen.

Curiousa: Tv. demonstreres evnen for og håndværket til godt, gammeldags karrosseriarbejde, th. viser en producent værktøj fra før CANbussernes og egendiagnosestikkenes tid.


AR

BE

JDS

MIL

JØ

Af Klaus Plum, miljøkonsulent FAI

Siden Arbejdstilsynets screeninger i autobranchen er der i en håndfuld tilfælde givet påbud om brug af friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling. På en række punkter har dette givet anledning til bekymring hos både FAI, medlemsvirksomhe-der og medarbejdere. Derfor bad FAI på vegne af nogle enkelte med-lemmer sidste år Arbejdsmiljøklagenævnet om at se på påbuddene. Klagenævnet gav Arbejdstilsynet ret i, at der med hjemmel i ”kodenummerbekendt-gørelsen” kan gives påbud om brug af friskluftfor-synet åndedrætsværn ved spartling (uden for kabi-ne). Dette er i modstrid med tidligere praksis i bran-chen og AT’s tilsynspraksis.

Det er produktets kodenummer, der afgør hvil-ke personlige værnemidler og ventilation der skal være til stede på værkstedet. Da spartlen inde-holder styren, der er under mistanke for at kunne fremkalde kræft, har den også et forholdsvis højt kodenummer, typisk 4-6. Er der siden kodenummerbekendtgørelsens ikrafttræden fremkommet ny viden, der giver AT anledning til at skærpe praksis?

Ikke enighedTilsyneladende er der ikke i AT enighed internt om, hvordan bestemmelserne skal håndhæves (der er kun givet påbud i tilsynscenter (TC) 3 og 4 (Fyn og Jylland)). Der foreligger målinger fra et konkret værk-sted, der ikke har kunnet påvise styren i luften ved normal spartling. På et andet værksted kunne der ved en meget stor spartelopgave (ca. 10-20 gange normal størrelse) måles ca. 1/5 af grænseværdien. På begge værksteder var der normal rumventilati-on. Målingen blev på det sidste værksted foretaget det sted, hvor ventilationen var dårligst. Endelig kan det undre, at kodenummerbe-kendtgørelsen ikke som oprindelig planlagt, i for-bindelse med vedtagelsen i 1993, løbende er blevet revideret. Det er nemlig slet ikke sket endnu. I sam-me periode er ventilationen på værkstederne for-bedret væsentligt. På det allerførste møde, FAI afholdt sidste forår med kontorchef Sonja Ploug Jensen, kemiker Lil-lian Petersen samt tilsynscheferne fra TC 3 og 4 (vest for Storebælt), kunne AT oplyse, at der (hel-digvis) ikke var ny viden, der kom til at betyde, at styren skulle håndteres mere forsigtigt. Det væg-tigste argument var, at der ikke var så meget mere ”at komme efter” på værkstederne. Så det var jo på sin vis positivt. I øvrigt var AT (i de 2 centre) ikke indstillet på at ændre tilsynspraksis på området.

Blev nødt til at klageDerfor var der ingen anden udvej end at klage over påbuddene. Med Klagenævnets afgørelse in mente har FAI nu på en håndfuld medlemmers vegne sendt dis-

i autobranchen

Studie i marken – repræsentanter for Arbejdstilsynet ser, hvordan styrenholdig spartelmasse bliver håndteret ude i virkeligheden.


AR

BE

JDS

MILJØ

Autobranchens autoriserede arbejdsmiljørådgiver

Auto & Miljø

Håndtering af rådgiverpåbud af erfarne konsulenter

Overblik over miljøregistreringer med E-Miljø

Diplomordningen Grønne Værksteder

Altid opdateret lovliste

Elektronisk APV med dynamisk handleplan

Lever op til kravene i ISO 14001

En grøn profil for din virksomhed

Miljø- og energikortlægning

Auto & Miljø / Vesterballevej 5 / 7000 Fredericia / Tlf: 76 22 11 25 / www.AutoMiljo.dk / [email protected]

FAI er i dialog med Arbejdstilsynet, der kan føre til lempeligere regler for anvendelse af styrenholdig spartling uden for kabinerne.

pensationsansøgninger til AT med henblik på ikke at skulle bruge friskluftforsynet åndedrætsværn ved spartling. Lignende ansøgninger skal udfærdi-ges for alle øvrige værksteder også (med mindre de bruger friskluftforsynet åndedrætsværn). På ovennævnte baggrund afholdt FAI’s Michael Nørregård og overtegnede i juni et møde med Ar-bejdstilsynets direktør Jens Jensen, kontorchef Sonja Ploug Jensen samt DI og DA med henblik på at ændre Arbejdstilsynets tilsynspraksis på områ-det i mere lempelig retning.

Ekskursion til virkelighedenDet blev besluttet, at FAI skulle forestå en demon-stration af problematikken i ”virkelighedens ver-den” på to autolakererier. Demonstrationen med

deltagelse af TC 2’s autoansvarlige Jørgen Jørgen-sen samt kemiker Lillian Petersen og kontorchef Sonja Ploug, fandt sted i slutningen af august. Umiddelbart efter demonstrationerne udarbej-dede FAI et forslag til, hvordan AT kunne hånd-tere problematikken. Dette ville indebære nogle restriktioner på mængden af spartel og områdets størrelse samt naturligvis et krav om velfungerende ventilation, hvis der skulle arbejdes uden friskluft-forsynet åndedrætsværn. I øvrigt på samme måde, som AT hidtil har håndteret spartling på karrosse-riværksteder! FAI afventer nu AT’s udspil, der forhåbentlig betyder en lettelse af dagligdagen – uden at der samtidig bliver gået på kompromis med sikkerhe-den.

26 autobranchen | 09 | 201026 autobranchen | 09 | 2010 www.autobranchen.info

For første gang har SKAD kunnet sende medlem-mer på kursus – i Tyskland. SKAD er gået i samar-bejde med sin tyske søsterorganisation, KFZ, der stod for et specialkusus i Stuttgart i starten af ok-tober. KFZ er en af de største europæiske organi-sationer af sin art og udbyder en bred vifte af spe-cialkurser. De medvirkende SKAD-medlemmer var René Larsen, Larsen Biler i Gørlev, Henrik Han-sen, Jægersborg Autoplade i Gentofte ved Køben-havn, og Per Hansen fra Pers Autoopretning i Vo-jens. Værkstederne, der selv afholdt alle udgifter til kursus og ophold, er de første tre, der har gen-nemgået en sådan uddannelse, for der findes ingen tilsvarende i Danmark. Kurset omfattede en halv dags teori om nye teknologier og omhandlede samlingsmetoder for BMW, Mercedes, Opel, Audi og Porsche. Her gen-nemgik man limtyper, nittetyper, specielle forhold for de enkelte mærker og anden spændende viden. De tre danske deltagere syntes, at kurset var en god investering i fremtiden.

Megen praktik»Der var heldigvis meget praktik. Det er jo tit nem-mere for håndværkere som os at lære tingene, når man har dem mellem hænderne,« fortæller René Larsen.

SKAD uddanner medlemmer i Tyskland

SKAD indgår aftale med tyske KFZ om kurser til danske karrosserivirksomheder.

UD

DA

NN

ELS

E

Nye sammenføjningsteknikker er revolutione-rende i karrosserifaget og åbner helt nye mulighe-der også for arbejde på aluminiumskarrosserier. Således er det banebrydende, at man kan skifte en bagskærm helt uden at svejse eller anvende varme på pladerne. Dermed undgås også at svække pla-der i højstyrkestål, og galvaniseringen er intakt ef-ter en reparation. Kursisterne lærte også betydningen af at an-vende OE-produkter til de enkelte bilmærker. Det gælder eksempelvis nitter, lim, spartel, primer og rensevæske.

Gi’r fordele»Vi er fantastisk glade for at have haft mulighed for at deltage i et kursus af en art, der normalt ikke er tilgængeligt i Danmark. Det giver os en stor for-del på det tekniske område. Og så var det yderst interessant at dele viden med vore tyske kolleger,« fortæller de tre deltagere. SKAD-direktør Thomas Krebs glæder sig over den aftale, som SKAD har indgået med KFZ. »Det er vigtigt at gøre sig klart, at det kræver ny viden at kunne reparere nye biler. Herudover er der tale om en kursusvirksomhed, vi ikke har ma-gen til i Danmark,« siger Thomas Krebs.

– a

Fv.: Per lærer at bruge den pneumatiske nittetang, der arbejdes med pladebearbejdning og til højre trænes forskellige limtyper.


StafettenStafetten

Jegvarsomdeflestebeslutningstagereiautobran-chen en kende usikker på, om vores virksomhed skulle deltage i dette års Auto Teknik. Usikkerhe-den blev dog forholdsvis hurtig ændret til, at vi som aktiv aktør i vores branche selvfølgelig skul-le deltage, og vise vores ”formåen” i forhold til de besøgende. Vi besluttede, at deltagelsen denne gang skul-le have karakter af en såkaldt ”dialogstand”, hvor vi helt bevidst undlod at medtage nogen form for produkter og i stedet brugte vores energi på at tale og kommunikere med såvel eksisterende som nye kunder i et forum, hvor kunden ikke følte sig ”presset” til at foretage en handel. Vi valgte grun-det den omtalte ”produktstrategi” at leje en for-holdsvis beskeden stand målt i kvadratmeter, og i stedet allierede vi os med et par yndige piger, som alle tre udstillingsdage blev bodypaintet i Scan Auto & Dybbroes farver og logoer. Pigerne gik derefter rundt på hele messearealet, og på den måde fik selskabet en unik markedsfø-ring.Debesøgende(langtdeflesteersombekendt”hankøn” ) fik samtidig noget smukt og attraktivt at kigge på, og vi fik med denne gim-mick rigtig mange positive tilbage-meldinger fra de besøgende. Udbyttet af udstillingen var for vores vedkommende meget tilfredsstil-lende, og jeg håber virkelig, at vi (bran-chens foreninger og aktører) kan sam-les om at lave disse udstillinger fremad-rettet.

Når autobranchen samles …

»Med dette indlæg vil jeg forsøge at dele mine erfaringer i forbindelse med den senest afholdte Auto Teknik i Odense i dagene 26. – 28. august.«

Af Lars Hedegaard Adm. direktør, Scan Auto & Dybbroe Group ApS

Vi havde selvfølgelig håbet på et større besøgs-antal, men det er den evige diskussion om kvalitet/kvantitet. Formatet kan forholdsvist nemt ændres, således vi opnår et væsentligt større besøgsantal – :

• Skalvialliereosmedandrekræfteribeslæg-tede brancher?

• Skal vi (som praktiseret af en anden aktør iautobranchen) hente de besøgende i busser rundt omkring i det danske land?

• Skalvisomudstillereforsøgeat”tænkeudafboksen” og lave nogle mere attraktive stande, hvor de besøgende ikke føler sig presset til at købe – ? – Der er desværre for mange udstille-re, som ikke har ændret udstillingskoncept si-den 80’erne!

Så – kære ”medudstillere” – lad os allerede nu lægge hovederne i blød og lave et oplæg til den næ-ste Auto Teknik udstilling. Vi må ikke negligere vigtigheden i at møde vores kunder ”live” – det er derigennem, relationerne skabes …

”hankøn” ) fik samtidig noget smukt og attraktivt


ME

DLE

MM

ER

NE

FAI hAr hele tre tIng At Fejre...

Poul Erik Christensen er stop-pet som formand for FAI, og vi vil gerne takke ham for hans

store indsats.Vi vil

samtidig byde Lasse Jæger

Jensen velkommen som FAI’s nye formand.

Og så vil vi også ønske vores direktør, Michael Nørregård, tillykke med de 60 år.

...derfor inviterer vi til reception torsdag den 11. november 2010, kl. 14-16.30, i Penthouse, håndværkets hus,

Islands Brygge 26, 2300 København S.

Ole Jensen, O.J. Autolakering, Holbækvej 49, 4400 Kalundborg, fylder 65 år mandag den 29. november. FAI Øst ønsker til lykke!

Til lykke!

Nye medlemmer

Kraft Biler A/S, Torstedalle 173, 8700 Horsens Kraft Biler Fredericia A/S Erhverv, Navervej 2, 7000 Fredericia Web Cars, Silkeborgvej 148, 8700 Horsens Anders Petersen Automobiler A/S, Trekanten 42, 8500 Grenaa Bjarne Nielsen A/S, Firskovvej 29, 2800 Kgs. Lyngby

Karetmager Jørgen Madsen, Fredensborg, er død 72 år. Jørgen Madsen grundlagde Jørgen Madsen Autoopretning 1. maj 1969. De seneste år har søn-nen Henrik Madsen ført forretningen videre, men Jørgen kom næsten hver dag. Jørgen “Karet” var herudover meget aktiv i den lokale idrætsforening. Vi vil savne Jørgen og sender vore varmeste hilsener til hustruen Grethe og Henrik. Æret være Jørgen Madsens minde!

Thomas Krebs,SKAD

Dødsfald

I mere end én forstand kommer SKAD hele ve-jen rundt under årets efterårsmøder. Her er af-tener om elektronik, om karrosseridele og kemi. På efterårsmødet i Håndværkets Hus den 15. november og i Randers den 17. november (Hotel Scandic) beretter Henry Rask fra Klok-kerholm Karrosseridele om, hvordan karrosse-ridelsspecifikationer skal forstås. Vi hører om kvalitetsmærkning af produkter og andre for-hold. I Kolding den 16. november (Hotel Scandic) får medlemmerne besøg af direktør Per Mik-kelsen, VBG, der beretter om lovmæssige for-hold for byggere. På alle tre møder møder medlemmerne Rolf Mandrup fra firmaet Diginor ApS. Han be-retter om, hvordan man løser problemer med OBD/kodning på et karrosseriværksted. Her-udover kan man også møde firmaet Förch, der fortæller om, hvordan man håndterer kemi på værkstedet og får styr på vejledninger og krav fra Arbejdstilsynet. Under alle omstændigheder indledes kl. 18.00 med en velkomst af direktør Thomas Krebs, og møderne forventes afsluttet omkring 21.45.

SKAD kommer hele vejen rundt

SKAD

Ny hurtig universal diagnosetester fra Carman

• Dansk tekst• Touchscreen• Multigatewayindbygget• Ekstrembrugervenligautodiagnose• Specialprogramforasiatiskebiler• Fleksibelogøkonomiskabonnementssystem

Introduktions tilbuddet omfatter:

- Omfattendeeuropæisksoftware- Diagnoseforamerikanskebiler- Inklusiv1årsgratissoftwareopdatering- Inklusiv14diagnosekablertilasiatiskebilerfør2000

ElektroPartnerApS•Trehøjevej2•7200Grindsted•Tlf.75310906•Fax75310241•www.elektropartner.dk•[email protected]

NYHEDINTRO PRIS

21.900,-+ moms

Køb eller leasing? EU-forordninger og kontrakter, re-gistreringsafgift og demonstrationsbiler. Således ly-der dagsordenen, når D·A·F afholder efterårsmøde på Syddansk Erhvervsskole torsdag den 11. november på adressen Petersmindevej 1F i Odense C. Kl. 15.00 indledes med en rundvisning på skolen, hvorpå D·A·F’s formand, Knud Nielsen, byder offi-cielt velkommen. Det bliver Bo Jacobsen, Santander Consumer Bank, der beretter om fordele og ulemper, trends og udvikling inden for leasing, og D·A·F’s egen jurist, Karoline Thomsen, står for orienteringen om EU-forordningerne. Endelig beretter SKAT om reglerne for indregistre-ring af demonstrationsbiler og afregningen af regi-streringsafgift og moms. Mødet ventes afsluttet kl. 18.00.

Intensivt efterårsmøde


AK

TU

ELT

Kom og hør om de mange nye effektfarver og tre-lags-opbygninger, vi møder på stadig flere biler!FAI indbyder taksatorer, auto- og karrosseriværk-steder, bilforhandlere og autolakererne selv til et lille 2,5-timers seminar om de udfordringer, som de nye lakteknologier byder på. Under seminarerne ser man på de generelle

FAI med seminarer om nye lakker

Onsdag 17/11 14.00 Aalborg Farve og Lak A/S, Hattemagervej 8, Aalborg (Akzo Nobel)

Torsdag 18/11 14.30 Silkeborg Tekniske Skole, Kejlstrupvej 89, Hotel- og Restaurantskolen, Silkeborg (PPG)

Onsdag 24/11 14.00 Testcenter Middelfart, Sjællandsvej 1, Middelfart (Baden-Jensen)

Torsdag 25/11 14.00 Brandt Autolakering, Formervej 1, Varde (Lakgruppen)

Mandag 29/11 14.00 Møns Autolakering, Kobbelvej 46, Stege (Standox)

Torsdag 09/12 14.00 Testcenter Brøndby, Midtager 17, Brøndby (Glasurit)

TID OG STED – FAI-SEMINAR OM NyE AUTOLAKKER MED LASERENDE EFFEKTPIGMENTER

principper i 3-lagslakering, reparationsprocessen, farvetilpasning af undergrunde og af effektlaget, man ser på produktion af farveprøver, udtonings-teknik – og afregningsprincipper. Der afholdes i alt seks møder, og man skal til-melde sig. Det skal ske til FAI’s sekretariat på 3263 0460 eller på [email protected].


[email protected] - www.pfs.dk

Lev livet - som du vil

MA

GA

SIN

PO

ST

UM

M

ID-n

r 42

434

Al h

enve

ndel

se t

il: I/

S a

utob

ranc

hen,

Isla

nds

Bry

gge

26, b

oks

1984

, 230

0 K

øben

havn

S, t

lf. 3

263

0460

, fai

@fa

i.dk

Når du som autolakerer skal vælge leverandør af lak og tilbehør er detvigtigt, at du vælger en leverandør, der kan hjælpe dig hele vejen.

Hos Baden-Jensen har vi en kompetent teknisk afdeling, som underviser vores kunder i de nyeste lakeringsteknikker og i brug af de nyeste produk-ter.

Vores salgskonsulenter har en viden, som ingen i branchen kan matche. Vi har eksempelvis stor erfaring med at optimere vores kunders arbejds-gange og kan rådgive dig om bl.a. ledelse af medarbejdere,bonusordninger, udvikling af værkstedet, arbejdsmiljø- og mange andre relevante emner.

Ring og aftal tid for en demonstration eller forbesøg af en salgskonsulent.

Vores job er athjælpe dig

��

Baden-Jensen kompetence.indd 1 18-10-2010 12:22:42

Documents

autobranchen