18 I front for arbejdsmIljøet 21 da børge slog

på glasset16 Hvad mener du om oK 13?

Nr. 1 · 2013

på vej I ny praKtIK

evy lanng, regionspsykiatrien

randers

4 MidtNyt

8 Baggrund

Reportage om projekt ’Somatisk opkvalificering’ i Regionspsykiatrien Randers

12 Øjeblikke

7 minutter helliget (latter)muskler Fotoreportage fra morgensymnastik på H1, Hammel Neurocenter

14 Vores Midt

Flere kreative løsninger, når vi er med til at bestemme Portræt af MED-arbejderrepræsentanterne Ilkay Dagyaran og Jytte Greve,

Regionshospitalet Horsens 16 Taleboblen

Hvad mener du om OK 13?

18 Stafetten

I front for sygeplejerskers arbejdsmiljø Interview med Dorte Steenberg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

20 FagNyt

Nu skal du stemme om din nye overenskomst Da Børge slog på glasset

22 MidtNyt

23 Kalender

INDHOlD

12

14

18

”Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?”

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 5. årgang. Nr. 1, marts 2013

dansk sygeplejeråd, Kreds midtjylland

Marienlystvej 148600 Silkeborg

Fredericiagade 27-297500 Holstebro

Mindegade 108000 Aarhus C

redaktionDitte Scharnberg (ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

skriv til redaktionenmidtjylland@dsr.dk

dsr midtudkommer 4 gange årligt

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

oplag18.000

design og trykDatagrafCommunications

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

16

fotosJonna Fuglsang Keldsen. Claus Sørensen (s. 5), Marie Adelstorp (s. 22)

HvAD MeNeR Du oM

oK13?

7

2 DSR midt

Smalle forlig om oK13

lEDER

Verden er af lave vil nogen sige; internationalt og nationalt slår krisen igennem. Arbejdsgiverne vejrer mor-genluft – vi har aldrig været stillet over for så markante modkrav fra deres side som under forhandlingerne om oK 13. Deres udspil har været smalle lønrammer og ikke mindst arbejdstidskrav, hvor de har ønsket større råderum og yderligere fleksibilitet - eksempelvis at arbejdstiden skal gå op inden for årsnormen og større mulighed for at kalde ind og omlægge vagter - uden honorering. Andre krav har været angreb på tillidsrepræsentant- og samarbejdssystemet og afskaffelse af reguleringsordningen, som med ganske få undtagelser har været til sygeplejersker-nes fordel økonomisk.

diktat frem for forhandlingogså over for andre faggrupper fremturer arbejdsgiverne. vi har kunnet følge Kom-munernes Landsforenings udspil – med finansministerens klare markeringer som afsæt - i forhold til lærernes arbejds-tidsaftale. Man kunne fristes til at tro, at de tænker: ”Først tager vi lærerne, og derefter strammer vi rebet om de øvrige faggrupper i det offentlige til oK 15.” Det bliver afgørende for resultatet denne gang, at arbejdstid fortsat er omfattet af kollektive aftaler.

vi ser forløbet som et statsligt forsøg på diktat mere end reel forhandling, hvilket er en meget alvorlig trussel mod selve det danske forhandlingssystem. Det bliver afgørende, at den samlede fagbe-vægelse finder modsvar frem mod oK 15.

Der er sendt lockoutvarsel også på det statslige undervisningsområde, som bl.a. omfatter social - og sundhedsuddannel-serne med undervisende sygeplejersker. en grotesk situation, hvor Sundheds-kartellet end ikke har været kaldt til for-handling, og hvor end ikke arbejdsgiverne havde peget på konflikt. vi er selvfølgelig klar til at bakke vores undervisende medlemmer op.

Hvad er resultaterne?De smalle lønrammer, som vi deler med alle på arbejdsmarkedet, er på samlet 2,16 % på det kommunale område og 2,17 % på det regionale - inklusive små forbedringer af pension og ATP. De markante arbejdstidskrav blev afværget, og i stedet skal der arbejdes med fælles arbejdstidsprojekter i både kommuner og region med fokus på faglighed, kvalitet, fleksibilitet og arbejdsmiljø. Regulerings-ordningen fortsætter med en dæknings-grad på 80 % i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Som noget nyt og væsentligt for frem-tiden har vi fået indskrevet, at kandidater som eksempelvis cand.cur. og cand.scient.

san er overenskomstdækket i Sundheds-kartellet. Dermed sikrer vi, at akademiske kompetencer kan forblive overenskomst-dækket i DSR og hermed understøtte den fortsatte faglige udvikling af faget.

Hvad angår tillidsrepræsentanter og MeD-systemet, er der sket nogle mindre justeringer. MeD-uddannelsen er blevet afkortet, men samtidig er det blevet en pligt for både ansatte og ledere at deltage i uddannelsen.

din stemme?Når vi samlet vurderer resultaterne, er det vores klare opfattelse, at til trods for, at forligene ikke sikrer reallønnen, vælger vi som formandsgruppe at stemme ja. udfordringen er, at alle faggrupper kom-mer i hus. ud fra de signaler og tilkende-givelser, vi har fået fra jer, og vores egen vurdering af situationen tror vi ikke, tiden er til at stemme nej og komme i konflikt.

Det vigtigste nu er, at I tager stilling. Skal det være et ja eller nej - det er op til jer. uanset jeres valg stiller vi os i front for jeres synspunkter. Så derfor: husk at stemme!

læs, hvad tre kolleger mener om oK 13 (s.16-17)og mere om forligene (s. 20).

3DSR midt

”Nu skal nye kræfter til,” siger Else Kayser, der har valgt ikke at genop-stille til formandsvalget til efteråret.

”Det har bestemt været et af mit livs sværeste beslutninger, da jeg er meget glad for opgaven som kredsformand, men jeg er ikke i tvivl. Som kredsformand må jeg også tage det ansvar på mig at give plads for nye kræfter.” Else Kayser meddelte på kredsens generalforsamling i efteråret, at hun ikke genopstiller.

”Det er så afgørende for en organisations fremdrift og udvikling, at vi som politisk ledelse har øje både for kontinuitet og generations-skifte. At vi forstår at trække os tilbage i tide og lade nye, engagerede kræfter komme til. Når jeg melder det tidligt ud, er det for at sikre en åben

Derfor er JeG medlem

tekst: Marie Adelstorp og Ditte ScharnbergMIDTNYT

og demokratisk proces,” understreger kredsformanden.

Fantastiske år”Mine mere end 30 år med DSR har været en fantastisk rejse med en lang række vigtige fornyelser i organisatio-nens arbejde og perspektiverne for den fagpolitiske indsats, herunder demokrati-udvikling,” siger Else. Hun understreger, at det har spillet med i overvejelserne, at den midtjyske kreds i dag er vel konsolideret både internt og eksternt.

”Den kommende formand vil kunne stå på et solidt, velfungerende og aktivt fun-dament med masser af muligheder for at fortsætte med at kæmpe for forbedrede vilkår for sygeplejersker og med afsæt heri lægge sin egen profil for, hvordan vedkommende sammen med den kom-

mende kredsbestyrelse vil lede kredsen.”Else Kayser planlægger en tid

med aflæring af kredsformandsrollen, studiebesøg i regionen og kommunerne og opgradering på forskellige områder. I august 2014 begynder hun i en stilling som sygeplejerske i Region Midtjylland, hvor hun skal arbejde med udvikling af eksempelvis det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Kredsen planlægger afskedsreception for Else Kayser den 15. novem-ber 2013.

Siden februar har du haft mulighed for at fortælle Dansk Sygeplejeråd, hvorfor netop du er medlem. Følgende citater er hentet fra de begrundelser, kredsen allerede har modtaget – og tak for disse.

”Jeg er medlem, fordi jeg mener, det er det eneste rigtige. Har aldrig på noget tidspunkt overvejet at skulle andet. Jeg har haft brug for hjælp flere gange, hvor DSR har været ved min side, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.” Berit Hellmann

”Jeg er medlem, fordi det faktisk er en del af min sygeplejefaglige identitet. Det lyder måske som en underlig grund, men DSR er en fagorganisation og dermed også både et fagligt fællesskab og en fagforening. Det er nemlig ikke kun en fagforening med den kraft, det giver. DSR har altid ud over det haft en faglig profil, som skaber et fælles-skab om udvikling af sygepleje til gavn for patienterne. og netop det sidste tror jeg, er DSRs klare styrke.” Vibeke Krøll

”Jeg er medlem, fordi DSR har arbejdet for, at jeg gennem mine 40 år i faget har opnået bedre arbejds-forhold, DSR-nålen har været mit visitkort til tillid i hjemmeplejen. Nålen, og dermed fa-get, har givet tryghed til mange.” Anni Helene Kanstrup

Inspirer kredsenDu kan også bidrage. Fortæl os og dine kolleger, hvorfor du er medlem af sygeplejerskernes fagforening. Som tak sender vi et hvidt gummiarmbånd med påskriften ’Proud to be a nurse’ til de ti første, der sender os besvarelser i marts måned. Send dit bidrag fra forsiden af www.dsr.dk/midtjylland

Takker af efter mere end 30 år med DSR

4 DSR midt

vi vil bidrage til sammenhængKredsens sygeplejersker vil fortsætte indsatsen for mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

Sygeplejerskernes arbejdsmiljø er under pres, og derfor har Kreds Midtjylland særligt fokus på arbejdsmiljø gennem hele april måned.

Kredsbestyrelsen har besluttet, at DSR, Kreds Midtjylland sætter særligt fokus på arbejdsmiljø gennem hele april måned. Kredsen iværksætter aktiviteter både politisk og på en række arbejdspladser, der samlet set skal belyse vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Kredsen vil bringe aktuelle temaer til debat blandt sygeplejerskerne på de enkelte arbejdspladser, lave små happenings rundt i kredsen, henvende sig til de øverste ledelser og meget mere. (Du vil kunne holde dig orienteret på kredsens hjemmeside.)

Få ny viden og inspiration”Sygeplejerskers arbejdsmiljø er under voldsomt pres mange steder, og dermed må sygeplejerskerne kæmpe ekstra hårdt for at sikre den faglige kvalitet over for pa-tienter og borgere,” forklarer kredsnæstformand Susanne K. lindberg om bevæggrunden for, at Kreds Midtjylland sætter ekstra fokus på arbejdsmiljøet en hel måned.

Hun fortæller videre, at høj faglig kvalitet i sygeplejen og et sundt og sikkert arbejdsmiljø for sygeplejerskerne er to sider af samme sag.

”Det er vigtigt, at hver enkelt sygeplejerske bliver bevidst om betydningen af såvel eget som kollegers arbejdsmiljø og samtidig får viden om de redskaber, der kan anvendes i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. Sygeplejerskernes arbejdsmiljø skal ganske enkelt på dagsordenen, så glæd jer til en måned under overskriften ’For sundhed og sikkerhed – få fokus på arbejdsmiljøet’,” opsummerer Susanne K. lindberg.

Diskuter arbejdsmiljøEn række arbejdspladser vil modtage skriftligt materiale, heriblandt foldere og plakater, der kan inspirere til en dis-kussion om eksempelvis vold, faglig forsvarlighed, fysisk

FulD TuRBO På arbejdsmiljø I APRIl

arbejdsmiljø og balance mellem familieliv og arbejdsliv. DSR, Kreds Midtjylland planlægger også en række

møder for alle medlemmer om arbejdsmiljø. Inviterede oplægsholdere vil komme med et kort udspil, inden der er diskussion og en let beværtning på programmet. Møderne finder sted i løbet af april. Tilmeld dig via kredsens hjemmeside: www.dsr.dk/midtjylland

Læs mere om sygeplejerskers arbejdsmiljø i Stafetten s. 18-19

5DSR midt

Allerede nu barsler Kreds Midtjylland med en stor begivenhed for alle midt-jyske medlemmer den 19. september 2013 - nærmere bestemt en faglig markedsdag. Omdrejningspunktet bliver sygeplejerskers rolle i et sam-menhængende sundhedsvæsen.

I 2011 deltog omkring 300 midtjyske sygeplejersker i en festlig dag, hvor parkeringspladsen og med-lemshuset i Silkeborg var omdannet til en markedsplads. Til september genopstår markedspladsen. Vær med, bliv inspireret og sæt dit præg

på en dag, hvor du vil kunne besøge boder, deltage i workshops, hygge dig med dine kolleger, få lidt godt at spise og drikke og opleve et sjovt og tankevækkende oplæg om, hvordan arbejdsglæden kan vokse, hvis du giver hverdagens udfordringer én på motivationen.

vil du have en bod?Ønsker du på markedsdagen at for-tælle om og vise dit og dine kollegers arbejde med et sammenhængende sundhedsvæsen, kan du være blandt

de sygeplejersker, der får tildelt kvadratme-ter til en bod. Kontakt kredsen – send en mail til chefsekretær Inge Pe-dersen på adressen: Midt-ip@dsr.dk. Angiv ’Markedsdag’ i emnelinjen.

Hold i øvrigt øje med kredsens hjemmeside, hvor du løbende kan få mere viden om den kommende markedsdag. Her kan du også læse om og se billeder og video fra markedsdagen i 2011. Søg efter ’markedsdag’ i søgefeltet på dsr.dk

tekst: Marie Adelstorp og Ditte ScharnbergMIDTNYT

Kredsen inviterer alle medlemmer til et kur-sus, hvor advokat Helle Brandt underviser i, hvordan du skaber dig et overblik over din økonomi i forskellige livssituationer. under-visningen foregår i henholdsvis Silkeborg, Aarhus, Holstebro og Horsens i april og maj 2013.

Få viden om økonomiske begreberHvad betyder begreberne formuefor-hold i og uden for ægteskabet? Hvad er særejeformer, og hvad er betydningen af testamenter? Hvilke økonomiske faldgru-ber skal man være særligt opmærksom på som aleneforsørger? Som fraskilt? Som ægtefælle? Og som efterlevende? Dette

sygeplejerske – kend din økonomi er blot eksempler på områder, Helle Brandt vil gribe fat i.

Stil spørgsmål på forhåndSidder du allerede nu med et økonomisk spørgsmål, der har almen interesse, er du velkommen til at maile spørgsmålet til adres-sen: BirgitGuldmannlarsen@dsr.dk senest et par dage før den endelige tilmeldingsfrist til det arrangement, du ønsker at deltage i. Det er vigtigt, at du i mailens emnefelt husker at skrive ’Sygeplejerske - kend din økonomi’ og angiver datoen for det arrangement, hvor du ønsker svar på dit spørgsmål.

Tilmeld dig allerede nu via www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Markedsdag: Kredsen gentager succesen

6 DSR midt

En stor del af kredsens bestyrelse har været på arbejdspladsbesøg for at få et indblik i hverdagen blandt sygeplejersker i det midtjyske.

”Det var et virkelig godt og positivt møde med afdelingen,” fortæller to kredsbestyrelsesmedlemmer, Karen Marie Grosbøll fra Aarhus universitetsho-spital (Aarhus Sygehus) og Hanne Holst long fra Aarhus universitetshospital (Skejby), der har besøgt Afdeling P på

Aarhus universitetshospital, Tage-Hansens Gade.

God dialog”Vi var helt overvældet over interessen for vores besøg, og det var en fornøjelse at komme vidt omkring i vores fæl-les snak. Vi kom blandt andet omkring fleksibilitet, OK13 og hvordan vi fælles kan tage vare på det sammenhængende sundhedsvæsen,” fortæller Hanne Holst

long, og Karen Marie Grosbøll supplerer:”Vi talte også om, hvordan vi gør

udfordringerne i hverdagen synlige og tager vare på dem uden samtidig at tale faget ned. Besøget blev afrundet med et håndslag på, at man altid kan gå til sin tillidsrepræsentant eller kreds, hvis man har spørgsmål eller kommentarer til Dansk Sygeplejeråds arbejde.”

Kredsen på arbejdspladsbesøg

Det skrev de om ”øjeblikke”6. november 2012 udkom kredsens fotobog ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage - fotograferet af sygeple-jersker”. udgivelsen blev markeret med en reception i forlængelse af en temadag, der afsluttede det samlede projekt ”Fagidentitet og professionsudvikling”, som

fotoprojektet og -bogen har været en del af.

Efterfølgende har ”Øjeblikke” fået 32 medieomtaler i fx P1, Dagens Medicin, Danske Kommuner, lokalpresse, Sygeplejersken, det islandske fagtidsskrift, Børnesyge-plejersken mm.

”Øjeblikke. Syge-plejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker’ giver et sjældent kig ind i sygeplejerskers hverdage.”Dagens Medicin, 16.11 2012

”Det er et pris-værdigt initiativ. ... Bogen er meget professionelt lavet.“Tímarits hjúkrunar-fræðinga – det islandske tidsskrift for sygeplejersker, December 2012

”Jeg kan ikke rigtig pege på andet, der kommer så grundigt rundt om et fag … Den giver et glimrende ind-blik i tanker og problemer på en helt ny måde. Pligtlæs-ning for enhver politiker.”Lektørudtalelse, Dansk Biblio-teksCenter DBC, Januar 2013

”et godt ini-tiativ, som andre faggrupper kunne få noget ud af.” (4 ud af seks stjerner)Danske Kommuner, nr. 2, 2013

”Billederne i bogen er så talende, at faget nærmest lyser ud af dem.”Børnesygeplejer-sken, nr. 1, 2013

Bogen er trykt i 4.000 eksemplarer. I kredsen er bogen anvendt som gave til bl.a. alle organisationsvalgte i forbindelse med årsskiftet 12/13, ligesom bogen bliver anvendt som

gave til samarbejdspartnere og i repræ-sentative sammenhænge. Bogen vil de kommende år også være kredsens gave til jubilarer.

Nyt Nordisk Forlag har modtaget

1.000 bøger i kommission. Som med-lem af DSR kan du fortsat købe bogen med 20 % rabat via dsr.dk

På kredsens hjemmeside findes udførlig omtale af fotobogen.

7DSR midt

I en lille måned har sygeplejerske med specialuddannelse i psykiatri og sous-

chef og teamkoordinator, Evy Lanng, trukket den hvide sygeplejersketunika over hovedet fra morgenstunden og er taget på arbejde. Dog er hun ikke kørt til sin egen arbejdsplads - her kræver jobbet ikke uniform. Hun har derimod været i praktik hos kolleger i somatik-ken.

Sengeafsnit E1 i Regionspsykiatrien Randers er gået sam-men med Medicinsk Afdeling på Regions-hospitalet Randers i et anderledes samar-bejde, hvor psykiatri-ske sygeplejersker får opkvalificeret somati-ske færdigheder gen-nem et praktikophold på hospitalet.

Afsnittets 12 sygeplejersker vil på skift være med på hospitalet for at observere, spørge ind og prøve fær-digheder af – uden at være en del af normeringen. Den første sygeplejer-ske startede i praktik i oktober 2012.

Den sidste sygeplejerske forventes at afslutte sit ophold på hospitalet med udgangen af 2013.

Bruger færdigheder for sjældentEvy Lanng har haft stor glæde at sit op-hold hos kolleger på Regionshospitalet. Som nyuddannet sygeplejerske i 1997 blev hun ansat i psykiatrien. Her har

hun arbejdet siden.”Jeg har længe ønsket

at få genopfrisket nogle specifikke somatiske færdigheder, som vi godt kan praktisere i afsnit-tet. Men vi gør det for sjældent. Det har derfor været lærerigt og meget spændende at få denne mulighed; bl.a. fordi vi de seneste år haft større

fokus på KRAM-faktorer,” fortæller Evy. Nye retningslinjer og behandlings-

muligheder for patienter med rygerela-terede sygdomme og diabetes har hun eksempelvis haft stor gavn af at få opfrisket. Sygdomme som psykiatriske patienter i stigende grad lider af.

Vær målrettetI kraft af sin jobfunktion har Evy Lanng udover patientkontakt en del admini-strative og koordinerende opgaver. Hun er eksempelvis med til at planlægge, hvad der er behov for at snakke om un-der stuegang på sengeafsnittet. Derfor har hun blandt andet ønsket at følge den medicinske gruppeleder for at lade sig inspirere. De psykiatriske sygeple-jersker har nemlig selv stor indflydelse på, hvad de gerne vil opleve under praktikken.

”Det er vigtigt at være målrettet og bevidst om hvilke rutiner, man ønsker at få opfrisket og få ny inspiration til,” mener Evy Lanng.

et fælles sprogAfdelingssygeplejerske Heidi Kløve fra Regionspsykiatrien i Randers er projektets hovedarkitekt. Hun har i samarbejde med udviklingssygeple-jerske fra Medicinsk Afdeling, Birgith Hasselkvist, udviklet et spørgeskema, som de psykiatriske sygeplejersker har udfyldt før og skal udfylde igen efter endt praktik. Skemaet skal benyttes til

SAMMeNHæNG I SuNDHeD

Evy lanng fra Regionspsykiatrien i Randers har gennem fire uger fulgt sygeplejerske-kolleger på Medicinsk Afdeling. Med tilbage til sit daglige job tager hun inspiration og genopfriskede somatiske færdigheder

tekst: Marie Adelstorp foto: Jonna Fuglsang Keldsen

I praktik til gavn for psykiatriske patienter

Det har været lærerigt at få denne mulighed for praktik

i somatikken.”evy Lanng, psykiatrisk

sygeplejerske

8 DSR midt

at dokumentere, om praktikken har haft en positiv effekt på, hvordan de mestrer somatiske færdigheder. Selvom pro-jektet endnu ikke evalueret, har Heidi Kløve allerede fornemmet en markant ændring hos personalet.

”Det er tydeligt at se og mærke, at de har fået opkvalificeret deres basisvi-den. De er blevet mere klare i spyttet. De ved, hvad de kan – og hvad de ikke kan,” fortæller Heidi Kløve.

Hun mener, at projektet er med til at sikre, at man i psykiatrien får et fælles sprog med somatikken – og dermed et bedre samarbejde til gavn for patien-terne, der fortjener bedst mulig pleje og omsorg.

Kom gerne den anden vejHeidi Kløve og oversygeplejerske på Medicinsk Afdeling, Bente Fogh, er begge meget åbne overfor at tilbyde sygeplejersker i somatikken et ophold i psykiatrien, når dette projekt når sin slutning med udgangen af 2013.

”Jeg forestiller mig ikke, at medi-cinske sygeplejersker bliver tilbudt en fire ugers praktik. Men måske mere det man i lægetermer vil kalde fokuseret ophold. Det håber jeg, vi får koordine-ret,” siger Bente Fogh.

Evy Lanng har under sit praktikfor-løb allerede mærket nysgerrigheden blomstre og fået undrespørgsmål fra somatiske kolleger om psykiatrien og mennesker med sindslidelser. Derud-over har mange udvist positiv interesse for ophold i psykiatrien.

”Sygeplejersker på medicinske afde-linger kan helt klart få gavn af også at besøge os,” mener hun.

9DSR midt

Ifølge registerforskning er den for-ventede levetid for patienter med

psykiatriske lidelser 20 år kortere end for almenbefolkningen. 60 procent af overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme og medicinske tilstande – eksempelvis hjertekarsygdomme, diabetes, kræft og infektioner.

”Patienter med psykiatriske syg-domme har behov for særlig bevågen-hed, da de eksempelvis ofte misser typiske anbefalinger fra Sundhedssty-relsen,” forklarer afdelingssygeplejerske Heidi Kløve fra E1, Regionspsykiatrien Randers, der er idémager bag et projekt, der sikrer samtlige 12 sygeplejersker fra E1 et praktikophold på Medicinsk Afdeling.

I starten af 2012 kontaktede psykia-trisk afsnit Bente Fogh fra Medicinsk

SAMMeNHæNG I SuNDHeD

Afdelingssygeplejerske Heidi Kløve, Regionspsykiatrien Randers, ser store fordele ved at få opkvalificeret psykiatriske sygeplejersker gennem praktik på Medicinsk Afdeling.

God mulighed for faglig sparring

tekst: Marie Adelstorp foto: Jonna Fuglsang Keldsen

10 DSR midt

Afdeling på Regionshospitalet Randers, der straks var med på at lade psykiatri-ske sygeplejersker følge personalet på hospitalet.

”Det lød som en rigtig god idé. Ikke alene for psykiatriske sygeplejersker men også for personalet på Medicinsk Afdeling. Psykiatriske sygeplejersker har megen kompetence inden for deres felt, så sygeplejerskerne har indbyrdes god mulighed for faglig sparring i den daglige dialog. Jeg håber, at projektet kan medvirke til, at vi fremadrettet kan gribe patienter tidligere og dermed undgå overflytninger,” fortæller Bente Fogh og uddyber, at hun anser projektet som et glimrende eksempel på arbejdet med det sammenhængende patient-forløb.

Behandlingssystem kan geares bedreRegion Midtjylland nedsatte i 2010 et udvalg, der skulle behandle samar-bejdet mellem somatik og psykiatri i sundhedsvæsenet. Udvalget konklu-derede blandt andet, at der er et stort behov for behandling af somatiske lidelser hos mennesker med psy-kisk sygdom, og at der er behov for koordinering og samarbejde mellem

psykiatrien og somatikken. Projektet mellem E1 og Medicinsk Afdeling lå derfor som en naturlig forlængelse af disse konklusioner.

I udvalgets redegørelse fra februar 2011 står der blandt andet, at trefjerde-del af de personer, der har en vedva-rende psykisk sygdom, har én eller flere somatiske sygdomme.

Forekomsten af livsstilrelaterede lidelser er derudover høj blandt denne patientgruppe målt med befolkningen i øvrigt. Men behandlingssystemet er ikke altid gearet til at diagnosticere og behandle de somatiske sygdomme, som mennesker med psykiske lidelser rammes af, fremgår det af redegørel-sen. Heidi Kløve nikker genkendende til denne problematik.

”Planen og formodningen er, at sygeplejerskerne efter endt opkva-lificering vil være i stand til at have større fokus på psykiatriske patienters somatiske problemstillinger, og at de således vil være bedre kvalificerede til at opspore somatiske sygdomme hos denne patientgruppe. Dermed kan de forebygge, at psykiatriske patienter dør tidligere end andre patientgrupper,” forklarer Heidi Kløve.

vigtigt at skabe sammenhængKredsnæstformand i DSR, Kreds Midtjyl-land, Gert Petersen, siger om projektet:

”Dansk Sygeplejeråd synes sådanne forsøg med at skabe sammenhæng i sundhedsindsatsen er rigtig vigtige og spændende. At man opsamler erfaring i forhold til at skabe sammenhæng mellem sektorerne: hospital-psykiatri-kommuner og almen praksis har betyd-ning for sammenhæng i patientforløb. I DSR tror vi rent faktisk også, at forsøg som dette i Randers er medvirkende til at vise sygeplejen og sygeplejerskers betydning for arbejdet med at skabe sammenhængende patientforløb. Syge-plejersker har en central rolle i et sam-menhængende sundhedsvæsen.”

Temadage om psykiatri

Kredsen arrangerer to temadage om det sammenhængende patientfor-løb i psykiatrien for sygeplejersker og ledere i kommuner og region. Det foregår i Silkeborg i april og maj måned 2013.

Se mere på www.dsr.dk/midtjylland

Kort om projektet

Samtlige 12 sygeplejersker fra E1, Regionspsykiatrien Randers er på skift i fire ugers praktik i den somatiske sygepleje på Regionshospital Randers for at genopfriske sygeplejefaglige færdigheder - især med fokus på implemen-tering af KRAMfaktorer i somatisk sygepleje samt videreudbygning af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM II). Efter endt opkvalificering vil sygeplejersker-ne være i stand til at have større fokus på psykiatriske patienters somatiske problemstillinger. under praktikken udstyres sygeplejerskerne med lærebogen ’Medicinske sygdomme, sygdomslære og sygepleje’ og en iPad, hvor de skal nedfælde egne refleksioner over forløbet.

11DSR midt

ØJEBlIKKE tekst: Marie Adelstorp

minutter helliget (latter)muskler

På H1, Hammel Neurocenter er tidsrummet mellem

klokken 7.30 og 7.37 helliget morgengymnastik.

De 420 aktive sekunder sikrer, at både natte- og

dagvagter får rørt lattermuskler og krop som en 712 DSR midt

sund og sjov afrunding eller start på arbejdsdagen. Også

aftenvagter har en fælles gymnastikgang midt på dagen.

I mere end to år har H1 værnet om øvelserne. Det

nyeste er indførelse af træning med elastikker. Det er

primært afsnittets fysioterapeuter, der tager sig af

undervisningen. Kroppens forskellige muskelgrupper

bliver udfordret undervejs – det kan et par særlige bukser

bevidne, da de en dag sprak under anstrengelserne.

13DSR midt

VORES MIDT

Ilkay Dagyaran og Jytte Greve, Regionshospitalet Horsens, er kollegernes talerør.

”Vi brænder for at gøre noget sammen med og for vores kol-leger.” Sådan lyder den klare

melding fra Jytte og Ilkay, når de skal forklare, hvorfor de bruger mange timer og energi på deres arbejde som sygeple-jerskers repræsentanter i samarbejdsud-valg, MED(arbejder)udvalg.

Ilkay Dagyaran har været ansat to år på Intensiv- og opvågningsafsnit-tet, Regionshospitalet Horsens. Hun har været tillidsrepræsentant et år og er netop genvalgt, og for 7 måneder siden blev hun også valgt til afdelingens lokale samarbejdsudvalg, LMU.

Jytte Greve blev ansat på hospitalet i 1983. I forbindelse med sygeplejerskekon-flikten i 1995 engagerede hun sig i fagligt arbejde – og blev valgt som tillidsrepræ-sentant. Siden 2001 har hun været fælles-tillidsrepræsentant, er medlem af hospi-talets Hovedsamarbejdsudvalg, HMU, og også valgt ind i samarbejdsudvalget for alle ansatte i Region Midtjylland, RMU.

At blande sig til indflydelse”Vores rolle som medarbejderrepræ-sentanter i samarbejdsudvalgene er at bygge bro mellem ansatte og ledelse - for at få noget at skulle have sagt. For mig er det vigtigt at kunne være talerør for mine kolleger og fremføre deres meninger over for ledelsen,” siger Ilkay. ”Men det er også vigtigt at kunne få kollegerne til at forstå, at indsatsen i samarbejdsudvalget er en mulighed for at ændre på tingene.”

Jytte nikker og tilføjer, at indsatsen kræver ihærdighed, vedholdenhed – og optimisme:

”Min erfaring er blevet, at når jeg blander mig, HAR jeg indflydelse. Det kræver noget at stikke snuden frem, men

så kan det også lykkes at påvirke. Moti-vationen kan også opstå, når det ikke lykkes. Så kan man jo beslutte sig for at bide sig fast, og som regel giver det pote - til sidst.”

Være med til at besluttePersonalepolitik, herunder sygefraværs-politik, arbejdsmiljø, overbelægnings-situationen og budgetter er nogle af de områder, Ilkay og Jytte peger på som centrale i deres arbejde i samarbejdsud-valgene.

”På afdelingen har jeg i forhold til sygefravær arbejdet på at få gjort tyde-ligt, hvordan vi har det, og få fokus på, hvad der udløser sygefraværet,” fortæller Ilkay. ”Jeg har understreget, at frustratio-ner, der kun bliver lukket ud i skyllerum-met, jo ikke flytter noget. Det gør deri-mod forslag om, hvad kollegerne synes, der skal til for at ændre situationen.”

Jytte understreger, at når man som medarbejdere har været med til at udforme fx en sygefraværspolitik og der-for kender ånden og tækningen i den, er man godt stillet, når der fx opstår konflik-ter om fortolkninger.

”Mine argumenter i forhold til, hvor-dan politikken kan – eller ikke skal – tol-kes, har vægt, fordi, jeg har været med til at udtænke og beslutte den. Og det kan komme klemte kolleger til gode.”

De lokale erfaringer med fx at udvikle politikker og forbedre arbejdsmiljøet eller de store udfordringer med stramme bud-getter og overbelægning kan Jytte bringe videre til regionens samarbejdsudvalg.

”Det er vigtigt, at lokalt opsamlede resultater og indsigt bliver bragt videre til de ansvarlige for forholdene i hele regionen,” fremhæver Jytte.

Tid og vilkår er vanskelighederNår de to ildsjæle skal pege på van-skeligheder i MED-arbejdet, siger de samstemmende: tid og vilkår. For Ilkay har dagens situation på afdelingen: for få hænder til mange ustabile patienter betydet, at hun har måttet melde afbud til dagens LMU-møde. Det er desværre ikke et særsyn, fortæller Jytte.

Ilkay understreger, at kollegernes opbakning er vigtig. ”De kan medvirke til at skabe de rammer, der skal til, så man kan gå fra for at passe MED-arbejdet.”

En anden udfordring er at skabe for-ståelse hos nogle ledere for betydningen af indsatsen.

”Nogle ledere kan have svært ved at se vores indflydelse og medbestemmelse som noget positivt” siger Ilkay.”Men det giver jo flere kreative, innovative løsnin-ger, når vi er med til at bestemme.”

Budgetter og kompetenceudviklingDe stramme budgetter på hospitalet og i hele regionen som følge af regeringens økonomiaftaler drøftes også løbende i samarbejdsudvalgene.

”Vi skal turde blande os og spørge og bide os fast i haserne på økonomifolkene, så vi selv kan gennemskue budgetterne – og forklare dem for vores kolleger.

Et vigtigt fokus for os er kompetence-udvikling. Vi skal spørge ind til, hvordan midlerne bliver brugt. Og til om faglig udvikling er tænkt tilstrækkeligt ind i prioriteringerne – herunder den sygeple-jefaglige ledelse. Vi skal være opmærk-somme på, at der er mange veje, både på de enkelte hospitaler og i regionen, til at påvirke forholdene,” slutter Jytte.

flere kreative løsninger, når vi er med til at bestemme

Tekst Ditte Scharnbergfoto: Jonna Fuglsang Keldsen

14 DSR midt

MEDINDFLYDELSE?

FTF har i samarbejde med forskere på Aalborg universitet (CARMA) undersøgt, hvordan tillidsrepræsentanter og ar-bejdsmiljørepræsentanter oplever deres medindflydelse og medbestemmelse. 71 % af de organisationsvalgte efterly-ser større medbestemmelse om daglig arbejdstidstilrette-læggelse, og 54 % mener, der bør være mere medbestem-melse i strategiske spørgsmål fx budgetter, nedskæringer, normeringer, teknologi, udbud og udlicitering.

læs mere på ftf.dk

15DSR midt

TAlEBOBlEN

16 DSR midt

Tekst Marie Adelstorp

Det er ikke et prangende forlig, men overordnet

tror jeg, vi skal være tilfredse med det, som er blevet forhandlet hjem. Jeg er ærgerlig over, at

vi ikke kan få sikret reallønnen, men hvad angår vores løn, så tror jeg, vi alle havde en realistisk forventning

om, at det ikke var her, vi kunne hente meget. Det vigtigste ved forliget var alt det, arbejdsgiverne ikke

fik igennem, for jeg mener, at arbejdsgiversiden havde spillet hårdt ud.

Jeg kan læse mig frem til, at Sundhedskartellet og regionerne har aftalt et fælles projekt om arbejds-tid. Indholdet er jeg meget spændt på. Jeg hæfter mig ved, at projektet skal tilgodese både ledelsers

og medarbejderes behov, og at det vil fremme arbejdstidstilrettelæggelsen, så det kan da ikke

gå helt galt.”

Kirsten boldsen, tillidsrepræsentant, medicinsk afdeling, dialyseafsnittet,

regionalhospitalet randers

Læs mere om oK13 i formands-

gruppens leder s. 3, om forligene s. 21 og på

www.dsr.dk/ok13

HvAD MeNeR Du oM

oK13?

16 DSR midt

Jeg havde ikke

forventet markante lønstigninger, for sådan ligger landet ikke nu, men jeg havde

dog forventet, at vi kunne få sikret reallønnen.På min arbejdsplads fylder vores arbejdsvilkår meget,

så jeg er tilfreds med, at der under forhandlingerne har været fokus på trivsel. Det er fint nok, at vi har fået forhandlet en lille

pulje hjem til forbedring af vores pension, men det ændrer altså ikke mine arbejdsvilkår lige nu. overbelægningsproblemerne

er et godt eksempel. vi har susende travlt ude i kommuner-ne, da vi skal behandle flere komplekse borgere, der bliver udskrevet hurtigere. Det stiller store krav til vores fag og uddannelse, og derfor er det vejen frem at give os mere uddannelse, så vi er bedre rustet til at varetage vores job. Jeg kan derfor godt acceptere en lille realløns-nedgang, hvis vi i stedet får højnet fagligheden og ansat flere sygeplejersker i kommunerne.”

ann Kronvold, arbejdsmiljørepræsentant, sundhedsenheden viby-Højbjerg

Alt i alt har jeg ikke armene over hovedet. Det er

dog ikke det værst tænkelige forlig. Det positive er særligt alt det, som lykkedes at

afværge fra arbejdsgiversiden. Det er eksempelvis godt, at reguleringsordningen bliver videreført.

Det vigtigste for mig har dog været, at der ikke bliver rørt alt for meget ved vores arbejdstidstilrettelæggelse.

vi er allerede ekstremt fleksible, og hvis man vil til at råde over os i endnu højere grad, så tror jeg, at det ville være dråben for mange. Grundlæggende kan jeg mærke, at vi for alt i verden ikke ønsker at komme ud i en konflikt igen. Tiden er ikke til det, og kon-flikten i 2008 sidder stadig i mange, som måske ikke helt føler, at de fik nok ud af den i forhold til, hvad den senere kostede.”

pernille Klemmensen, tillidsrepræsentant, børneintensiv og opvågning, aarhus

universitetshospital, skejby

17DSR midt

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i Kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

Dansk Sygeplejeråd følger arbejdsmiljøet tæt, siger næstformand Dorte Steenberg.

STAFETTEN

Et presset arbejdsmiljø enten psykisk eller fysisk – eller både og - er hverdag

for mange sygeplejersker. Dansk Syge-plejeråd har derfor gennem en årrække haft systematisk fokus på forholdene på arbejdspladserne.

”Når vi lægger så stor vægt på at følge udviklingen i sygeplejerskers arbejds-miljø, er det fordi, et godt datagrundlag er en væsentlig forudsætning for, at vi

kan sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordnen politisk og dokumentere, på hvilke typer af arbejdspladser belastnin-gen er størst,” siger Dorte Steenberg, næstformand i DSR.

I perioden april-juli 2012 deltog 3.457 sygeplejersker i DSRs undersøgelse af Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred, den såkaldte SATH-under-søgelse, og resultaterne foreligger nu.

I front for sygeplejerskers arbejdsmiljø

Tekst Ditte Scharnbergfoto: Jonna Fuglsang Keldsen

18 DSR midt

Et godt datagrundlag er en væsentlig forudsæt-ning for, at vi kan sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordenen politisk.”

Aktiviteter i april i Kreds Midtjylland

I Kreds Midtjylland er der særligt i april måned i forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag fokus på arbejdsmiljøet på syge-plejerskers arbejdspladser. (Læs mere s. 5)

Læs mere om arbejdsmiljø i Sygeplejersken

vold og trusler (nr. 1, 2013)sexchikane (nr. 2, 2013)fysiske belastninger (nr. 3, 2013)I kommende numre belyses mobning, stikskader og sammenhæng mellem arbejds- og privatliv.

Undersøgelsen er en opfølgning på lignende undersøgelser, der blev gennemført i 2002 og 2007.

Fysiske belastningerIkke mindre end seks forskellige områder af sygeplejerskers arbejds-miljø belyses i undersøgelsen: vold og trusler, sexchikane, fysiske be-lastninger, mobning, stikskader og sammenhæng mellem arbejds- og privatliv. Resultaterne offentliggøres løbende henover foråret i tidsskrif-tet Sygeplejersken.

”Ser vi på det fysiske arbejdsmiljø, er nogle af de mest afgørende fund i undersøgelsen, at der til trods for et fald i antallet af sygeplejersker, der har muskel-skeletbesvær, fortsat er op til 15 % af sygeplejerskerne, der har et fysisk arbejdsmiljø, der belaster deres muskel-skelet mindst halvdelen af arbejdstiden. Særligt de unge sygeplejersker under 30 ople-ver problemerne, og det er bekym-rende, for de skulle jo gerne have et langt arbejdsliv foran sig,” siger Dorte Steenberg.

Det psykiske arbejdsmiljøSygeplejerskers psykiske arbejds-miljø er ligeledes blevet undersøgt. Vold og trusler samt sexchikane er nogle af faktorerne.

”Hvad angår sexchikane, viser undersøgelsen, at det i høj grad er tabu blandt sygeplejersker. Mere end 5.000 sygeplejersker har oplevet sexchikane inden for det seneste år, men næsten ingen går videre med

oplevelserne til tillidsrepræsentanter eller ledelsen. Vi skal have brudt det tabu, og her må ledelserne tage et ansvar for, at der kan tales åbent og ærligt om det,” understreger Dorte Steenberg.

Sammenhæng og balancen mellem arbejdsliv og privatliv er helt afgørende, når sygeplejersker vurderer deres arbejdsmiljø. Her er analysen på vej.

”For sygeplejersker er det et af de allervigtigste parametre i et godt arbejdsliv, at de kan få livet på hjem-mefronten og på arbejdspladsen til at hænge sammen. Vi ved, at noget af det, der betyder rigtig meget fx er indflydelse på arbejdstidstilrettelæg-gelsen, så det bliver spændende at se, om der er sket en forbedring,” siger Dorte Steenberg.

Nye initiativerPå baggrund af SATH-undersøgel-sen vil der blive udformet en særlig rapport om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Den udarbejdes af arbejdsmiljøforsker Tage Sønder-gård Kristensen og udkommer i maj 2013.

”Med resultaterne i nye arbejds-miljøundersøgelse og den kom-mende rapport særligt om det psyki-ske arbejdsmiljø er det vores hensigt i DSR, at næste skridt skal være en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet, så både vi og medlemmerne kan komme på banen, før problemerne har vokset sig alt for store,” frem-hæver Dorte Steenberg.

I front for sygeplejerskers arbejdsmiljø

Dorte Steenberg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

19DSR midt

FAGNYT Tekst: Ditte Scharnberg

Frem til den 26. marts 2013 er det dig og dine kolleger, der kan give jeres mening til kende og stemme om de indgåede overens-komstforlig. Efter en lang række forhandlin-ger blev der i slutningen af februar indgået forlig både på regionens og kommunernes område.

Smalt forlig i regionenForliget på regionens område er toårigt. Aftalen giver 1,92 % i lønstigninger i perioden, inklusive skøn for reguleringsord-ningen, og så er der yderligere afsat 0,25 %, som overvejende går til pensionsforbedrin-ger. Sygeplejersker i basisstillinger får 0,24 % pr. 1.1 2014, alle i lederstillinger 0,26 %.

Reguleringsordningen, der sikrer parallel lønudvikling mellem det private og offentlige arbejdsmarked, fastholdes.

Som noget nyt, er det gjort tydeligt,

at overenskomsten dækker sygeplejersker med kandidatgrad som fx cand.cur. og cand.scient.san.

Arbejdsgivernes meget vidtgående krav om mere fleksibilitet, om tvungen afhol-delse af 6. ferieuge og om ophævelse af TR-beskyttelse er blevet afværget under forhandlingerne. I forhold til arbejdstid er der aftalt et fælles projekt, der skal ’tilgodese både ledelsernes og medarbejdernes behov og samtidig fremme en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet.”

Ligeså smalt forlig i kommunernePå kommunerne område er aftalen ligeledes 2-årig og byder på lønstigninger på 1,97 %, som er rundet ned til 1,91 %, hvis man fraregner skønnet for reguleringsordningen, som også bliver videreført på det kom-munale område. udover de 1,91 % er der

afsat 0,25 % til organisationspuljen, hvor størstedelen bliver anvendt til pensionsfor-bedringer til alle.

udover en smal økonomisk ramme blev Sundhedskartellets forhandlere også mødt med meget vidtgående krav fra Kl, heriblandt krav om mere fleksibilitet på ar-bejdstidsområdet og krav om afskaffelse af TR-suppleanter. Disse krav blev afværget i forhandlingerne, og til gengæld er der aftalt projekter dels om arbejdstid sammen med Sl og FOA, dels om at udvikle de kommu-nale kerneydelser til ældre og borgere med særlige behov.

Også på kommunernes område er sund-hedsprofessionelle med en kandidatgrad nu overenskomstdækket i Sundhedskartellet.

urafstemningen blandt DSRs medlem-mer løber frem til den 26. marts, og du kan stemme både elektronisk og skriftligt.

Nu skal du stemme om ny overenskomst

Hvor finder jeg mere om OK13?

�•����Kredsen�afholder�det�sidste�af�fire orienteringsmøder om OK 13 20.3 i Aarhus. Se nærmere på dsr.dk/ midtjylland

•����Læs�mere�om�OK�13�på�dsr.dk/oK13•����Læs�formandsgruppens�vurdering�af�

OK 13 i lederen s. 3

20 DSR midt

Da Børge Nielsen, patient på Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro i Hospitalsenheden Vest, i begyndelsen af februar slog med sin ske på vandglasset i sin seng på gangen for at tilkalde en syge-plejerske, var det ikke anderledes, end det havde været for andre patienter gennem en længere periode. Forskellen var, at denne dag var TVMidtVest, som følge af en repor-tage i JyllandsPosten dagen før, til stede for at belyse den massive overbelægning. Bil-lederne af patienter på gangene nåede ikke alene de vestjyske TVseere samme aften, men seere landet over, da TV2 Nyhederne fulgte op på sagen de følgende dage.

”Vi havde ikke forestillet os, hvilken mediestorm det gav,” siger fællestillidsre-præsentant Annette Askjær Dam. ”Men vi er meget glade for, at der nu endelig er kommet fokus på forholdene: Syge-plejerskerne er kørt helt ned, de når kun at udføre det allermest nødvendige og går frustrerede hjem og håber, der ikke er sket fejl på grund af arbejdspresset”. Annette har på kollegernes vegne og med deres opbakning gennem mere end et år bragt overbelægning op i såvel det lokale samarbejdsudvalg, lMu, som i hospitalets

hovedsamarbejdsudvalg, men til da uden den store lydhørhed fra ledelsens side.

Mediebølge og hjælpepakkeOmtalen af den massive overbelægning på det medicinske område i det vestjyske blev startskuddet til en bølge i pressen gennem de følgende uger om tilsvarende problemer ikke alene forskellige steder i det midtjyske, også på akutte og kirurgiske afdelinger, men over hele landet.

Dansk Sygeplejeråd offentliggjorde undervejs sin analyse af sygeplejerskers oplevelse af patienter på gangene og i opholdsrum. I det midtjyske område viser undersøgelsen, at mere end hver fjerde sy-geplejerske inden for en uge havde oplevet overbelægning.

Som næste initiativ offentliggjorde lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter et forslag til en såkaldt ’hjælpepakke’ mod overbelægning. Hjælpe-pakken indeholder syv konkrete forslag, der siden er blevet debatteret i medierne.

Nu skal der holdes fast”Det er et utroligt gennemslag, vi nu har fået i den offentlige debat om et problem, vi læn-

ge har kæmpet med i sundhedsvæsenet,” siger kredsformand Else Kayser. ”Så det gælder om at holde fast og fortsætte presset på politikerne såvel i kommuner-ne som i regionen og på ledelser. Her et ’hjælpepakken’ et rigtig godt initiativ, som giver os nogle muligheder for også i de kommende budgetforhandlinger at pege på prioriteringer og holdbare og sammen-hængende løsninger,” understeger Else Kayser. Hun peger på, at kommunerne må øge antallet af sygeplejersker og hæve uddannelsesniveauet, og at regionerne bliver nødt til at analysere og forholde sig aktivt til antallet af sengepladser og personale, så overbelægning undgås.

Kredsformanden fremhæver den koordinerede, underbyggede og offensive indsats fra alle led i DSR som afgørende for det foreløbige gennemslag. ”Dette forløb viser, hvor meget vi kan som faglig organi-sation, når alle trækker på samme hammel.”

Du finder oversigt over pressedækning på dsr.dk/midtjylland/overbelægning.

DSRs undersøgelse af patienter på gangene og ”Hjælpepakken” kan findes på dsr.dk

DA BØRGE SlOG På GlASSETPressehistorier om overbelægning er rullet fra vest ud over hele landet.

21DSR midt

Der afholdes valg til seniorsygeplejerskernes landsbestyrelse. Ønsker du at stille op? Meld

dit kandidatur senest 30. april 2013. Kandidater, der ønsker at stille op som

repræsentant eller suppleant for Kreds Midtjylland, kan henvende sig til

Hanne Kristensen: hakri@hotmail.dk el-ler på 8698 5598. Se mere om valget på

www.dsr.dk/midtjylland under ’Seniorer.’

aktiv senior? Stil op til landsbestyrelsen

BALLeT I MeDLeMSHuSeT

Tekst Marie AdelstorpMIDTNYT

Kredsen får ikke besked fra din arbejdsgiver, når du skifter job, får nyt mobilnummer eller ny mailadresse. Når du selv opda-terer os med disse oplysninger, kan vi gøre meget mere for dig som medlem, og det vil vi rigtig gerne. Hvis du opda-terer dine oplysninger inden d. 15. april 2013, er du med i lodtræk ningen om ugentlige brunchgavekort som tak.

log ind på www.dsr.dk. Rediger dine oplysninger på ’Min Side’ ’Min profil.’

Kvinden bag er Jytte Røgilds, der er tidligere sygeplejerske og autodidakt billedkunstner. Hun udstiller sine værker indtil maj 2013.

”Jeg maler det, jeg ser, glædes ved og undres over. For mig hænger glæden og undren tæt sammen med malerpro-cessen. Farver og former betyder meget for mig. Der skal være en form, ellers mener jeg, at motivet bliver fjernt og uvirkeligt,” siger Jytte Røgilds.

De seneste år har ballet været en stor inspirati-onskilde for hende. ”De motiver, jeg finder i balletten, går som en rød tråd gennem mine billeder – de ligesom danser,” siger Jytte Røgilds. Du kan som altid købe de udstillede værker. Besøg også Jytte Røgilds hjemmeside på adressen www.jytteroegils.dk

Til maj vil Mia Kinley overtage rollen som udstiller i medlemshuset.

Foråret har ramt medlemshuset i Silkeborg, hvor kredsens vægge er fyldt med malerier af elegante balletdansere og farverige landskabsbilleder.

Fortæl os, hvor du arbejder – og vind en brunch

22 DSR midt

Aktiviteter i MidtDu kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland

Medlemstilbud bl.a.Temadage om sammenhængende patientforløb i psykiatrien3. april og 2. maj 2013

Sygeplejerske – kend din økonomi4 medlemsmøder Læs mere s. 6

Markedsdag om sammenhængende sundhedsvæsen19. september 2013Læs mere s. 6

Flere arrangementer og informationer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter

TRHalvårligt møde for TR’ere iøstlige kommuner18. april 2013, Medlemshuset

Halvårligt møde for TR’ere ivestlige kommuner30. april 2013, Holstebro

TR sundhedsplejen8. april 2013, Medlemshuset

TR Hospice30. august 2013, Medlemshuset

Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere23. maj 2013

AMiR3. juni 2013, AMiR Øst6. juni 2013, AMiR Vest

Møderne vil blive nærmere annonceretpå dsr.dk/midtjylland

Introduktion til kredsen for nye AMiR’ere og TR’ere 23. maj 2013

FTR19. marts, 25. april, 27.-28. maj (seminar) og 25. juni 2013

SeniorerYderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Viborg, Skive og omegnKontaktperson: Annelise Møller, 9752 9080

16. aprilMedlemsmøde med Ruth Østergård Poulsen, Aalborg, der fortæller om opgaver og udfordringer som sygehuspræst.kl. 14.00 til 16.00 Nørremarksvej 17, ViborgPris kr. 30,- for kaffe og brød

Tilmelding senest den 11. april 2013 på 9752 9080 eller 2015 2055.

11. juniUdflugt– program følger.

Holstebro, Herning og omegnKontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715

19. marts 2013 Medlemsmøde om Sygeplejeetisk Råd Mød Grete Bækgaard Thomsen, der fortæller om sit arbejde i rådet. kl. 15.00 - 17.00 Fredericiagade 27, Holstebro

Vær opmærksom på, at mødet erstatter et tidligere annonceret om magtesløshed.

Tilmelding senest 12. marts 2013 på 9741 1265 eller 9741 4345

7. maj 2013Medlemsmøde om øjetv/ sygeplejerske Susan J. Pedersen om øjensygdommen AMD. Sukkersygeforan-dringer i øjet – hvilke symptomer skal du være opmærksom på? kl. 14.00-16.00 Fredericiagade 27, Holstebro

Tilmelding senest 30. april 9785 2715 eller 9741 4345

27. maj 2013Ladywalk

Tilmelding senest 22. april til 9741 4345 eller 9741 1265.

Aarhus, Horsens og omegnKontaktperson: Hanne Kristensen, 8698 5598

2. april 2013“Munkene i Øm Kloster – deres aktiviteter og betydning for lokalsamfundet”v/historiker og sygeplejerske Rosa Poulsen

Kl. 14.00-16.00, Mindegade 10, kælderen, Aarhus C

28. maj 2013Udflugt til Øm Kloster og Vestermølle

Tilmelding: 8619 1708 eller 2398 1009

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)Møde med repræsentanter fra kreds bestyrelsen.Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes.Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

KredsbestyrelsenKredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 09.15-16.00 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland

Møderne afholdes:15. april, 16. maj og 18. juni 2013

KAlENDER

23DSR midt

gæT og

vind!

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede?

Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk

blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter.

Konkurrencen kører til og med den 8. april 2013. vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens

hjemmeside i uge 15.

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: sygeplejerske yrsa n. lauridsen.Svaret: en julekugle.

ÅbningstiderKontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00.Fredag kl. 10.00-13.00.

Telefonerne (4695 4600) er åbne alle hverdage mellem 10.00 og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerne er lukket.

Bemærk:Kredskontoret er lukket 19. april på grund af på kursus og den 10. maj 2013.