Nr. 4 · 2014

”FINT,

DET AFTALER VI”

Ø-sygeplejerske Anette Bredsdorff (th) koordinerer arbejds- opgaver med hjemme- hjælper Mylle Dommergaard på Hoved- gaden i Tunø. Side 16

20 FÅ BALANCE I LIVET8 TILLIDSREPRÆSENTANT

I ORKANENS ØJE NÅR SYGEPLEJERSKER INDDRAGER11

4 Generalforsamling 2014

6 MidtNyt

8 Vores midt Tillidsrepræsentant i orkanens øje Portræt af Winnie Juhl Andersen,

tillidsrepræsentant, Hjertekirurgisk afsnit T2, Aarhus Universitetshospital, Skejby

11 Baggrund ’Sygeplejersker inddrager’ Interview om øget inddragelse af patienter, borgere og patienter

med hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede, Holstebro Kommune, operationssyge plejerske Laila Garsdal Petersen, Regionshospitalet Herning, og professor Kirsten Lomborg, Aarhus Universitet

16 Øjeblikke Fotoreportage med ø-sygeplejerske Anette Bredsdorff, Tunø

20 MidtNyt

23 Kalender

INDHOLD

14

8

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 7. årgang. Nr. 4, december 2014

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Marienlystvej 148600 Silkeborg

Stationsvej 8a7500 Holstebro

Mindegade 108000 Aarhus C

FotosJonna Fuglsang KeldsenMarie Adelstorp (side 7 og 22)

Oplag18.800

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

Design og trykDatagrafCommunications

DSR midtudkommer 4 gange årligt

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

16

4

GRATISBIGRAF-OPLEVELSER

21

2 DSR midt

LEDER

Vi skal præge debat-terne alle vegne, hvor vi

kan, med vores faglige argumenter i forhold til prioritering og udvikling af behandling og pleje.”

Anja LaursenKredsformand

Vi satser på indflydelseI mit arbejde som kredsformand er det en daglig udfordring og ja, faktisk opmuntring, at politikerne virkelig har besluttet sig for at prioritere sundhedspolitik. Og med en netop vedtaget finanslov mellem regeringen, SF og Enhedslisten, der også lagde stor vægt på sundhedsområdet, er der ingen tvivl om, at Folketingsvalget næste år vil blive præget af debat på sundhedsområdet. Det skal vi som sygeplejersker og i DSR forstå at benytte – vi skal præge debatterne alle vegne, hvor vi kan, med vores faglige argumenter i forhold til prioritering og udvikling af behandling og pleje på en lang række forskellige områder.

Spørgsmålet om i øget grad at inddrage patien­ter, borgere og pårørende har med de seneste landspolitiske udspil fået særlig opmærksom­hed. Jeg er enig med professor Kirsten Lomborg, når hun i dette magasin udtaler, at det er en gylden mulighed for os som sygeplejersker, for det er jo netop et af vores kerneområder. Vi har i kredsbestyrelsen udarbejdet et debat­oplæg herom, som vi fremlagde på efterårets generalforsamling. Det var en sand fornøjelse at opleve det engagement og den indsigt, som sygeplejerskerne viste i debatten – og ikke mindst, at den rekordstore generalforsamling gav opbakning og vedtog debatoplægget.

Nu skal debatoplægget både præsenteres over for beslutningstagere og gerne bringes i spil på arbejdspladser, ligesom det vil være en del af de faglige arrangementer, vi lægger frem som tilbud til jer medlemmer det kom­mende år.

I januar holder vi fx et Kreds Midt Træf som tilbud til alle kredsens tillids­ og arbejdsmiljø­repræsentanter, og også her vil debatoplæg­get komme til diskussion. I dette magasin er temaet belyst gennem en række artikler, som forhåbentlig kan være til inspiration for, at du og dine kolleger vil bidrage til denne satsning i kredsen.

At arbejde for at få indflydelse på fagets udvikling er én side af vores politiske indsats i kredsen. Den spiller sammen med og er helt afhængig af det arbejde, I som sygeplejersker kollegialt og i forhold til jeres ledelser dagligt præsterer, ligesom det er en helt uundværlig indsats i bestræbelsen på indflydelse, at vi har aktive tillids­ og arbejdsmiljørepræsen­tanter, der har samme mål. De er ofte placeret i ’orkanens øje’, som dette magasins ’Vores midt­portræt’ viser.

Uden tillidsrepræsentanternes indsats med afsæt i samarbejde med jer er der ikke noget, der flytter sig. Vi kan ikke vise vores aktive valgte kolleger anerkendelse nok; husk det i hverdagen.

Det kommende år vil også blive præget af overenskomstforhandlinger og den indsats, vi skal yde i forhold til at opnå indflydelse på rammerne for jeres arbejdsvilkår. I øjeblikket udformes kravene både blandt os offentligt ansatte på baggrund af de tilkendegivelser, vi har fået fra jer – og hos arbejdsgiverne. Midt i december udveksles kravene, og så går forhandlingerne i gang.

Som situationen tegner sig, vil vejen frem mod resultater på det økonomiske område blive endog særdeles trang – situationen i samfundsøkonomien taget i betragtning. Og det er indlysende et dilemma, når løn netop er et område, I som medlemmer igen og igen peger på som prioriteret. Men ingen tvivl om, at vi i det nye for­handlingsfællesskab på det offentlige område, der nu er dannet, vil lægge os i selen for at komme frem til det bedst mulige resultat på flere forskellige områder.

På kredsens vegne ønsker jeg jer alle en glædelig jul og et godt nytår!

3DSR midt

GENERALFORSAMLING

LIVLIG DEBAT OG HØJT HUMØR

Tekst: Ditte ScharnbergFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

Jeg kommer for at få faglige input, møde gamle kolleger – og give min

mening til kende for at bidrage til fæl-lesskabet.” ”Jeg møder op for at støtte op omkring Kreds Midt og følge med i, hvad der rører sig.”

Sådan lød nogle af kommentarerne fra sygeplejersker, der deltog i kredsens

Rekordstor generalforsamling i kredsen – 360 aktive sygeplejersker deltog.

Det var en rigtig god generalforsamling med mange fine input. Der var en fantastisk stemning, og vores nye kredsfor-mand Anja gjorde det rigtig godt.

Det mest givende var nok debatten om inddragelse af patienter og pårørende i plejen. Det er vigtigt med tid til debat, så det skal der også være næste år.

Drøftelsen af vores forslag om kredsens økonomi forløb også rigtig godt. Det var spændende at høre de forskellige forslag til, hvordan pengene bruges bedst muligt. Der er noget at arbejde videre med.

Tak for en rigtig god og velorganiseret GF – med fin forplejning og bustransport.”

Lise Pingel, OVITA, opvågningen, Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade

DET MENER VI … OM GENERALFORSAMLINGEN

talerstolen for at aflægge kredsbestyrel-sens mundtlige beretning. Det var tæt på, at den berømte knappenål kunne høres undervejs, og et solidt bifald viste, at medlemmerne tog vel imod de vurde-ringer og synspunkter, hun fremlagde i beretningen.

Kredsens økonomiGeneralforsamlingen skulle derefter tage stilling til et forslag indsendt af tillidsmandskollegiet på Aarhus Universitetshospital. Forslaget lagde op til debat om prioritering af kredsens økonomi, herunder formuen på ca. 9 millioner. Der blev fremsat mange forslag til, hvordan midler til medlems-aktiviteter kan anvendes bedst muligt. Generalforsamlingen vedtog, at kreds-bestyrelsen nu diskuterer de mange forslag og løbende arbejder med politisk prioritering af midlerne.

Sygeplejerskers rolle i at inddrageKredsbestyrelsen fremlagde et forslag i form af et debatoplæg: ”Øget inddra-gelse af patienter, borgere og pårørende

generalforsamling 28. oktober i Silke-borg Sportscenter. Ikke færre end 360 midtjyske sygeplejersker var mødt frem, og dermed blev generalforsamlingen den hidtil mest velbesøgte i kredsens historie.

Efter valg som kredsformand i 2013 stod Anja Laursen for første gang på

4 DSR midt

LÆS MERE På kredsens hjemmeside finder du de forslag, generalforsamlingen vedtog samt bestyrelsens beretninger. Du kan også læse nærmere om gene-ralforsamlingens diskussioner og se billeder af aftenens mange indslag.dsr.dk/midtjylland/GF2014

Læs mere om 'inddragelse' på side 11­15.

Jeg kan rigtig godt lide den særlige fælles-skabsfølelse, jeg får, når sygeple-jersker mødes.

Generalforsamlingen giver mulighed for at møde og høre dem, vi har valgt til at repræsentere os og møde sygeplejersker fra andre områder. Og så er den er en god mulighed for at mødes med egne kollegaer efter arbejdstid, hvilket betyder meget for samarbejdet og arbejdsmiljøet.

Det store emne inddragelse var interes-sant og tankevækkende. Jeg mener, det er vigtigt at være opmærksom på lighed i sundhed i den sammenhæng, så de mindre ressourcestærke får tilstrækkelig viden til at kunne beslutte på egne vegne. Det er nemlig vigtigt at inddragelse ikke får karakter af forklædt brugerbetaling og effektivisering. Ved en større grad af inddragelse af eksempelvis pårørende bør det tænkes ind samfundsmæssigt, så arbejdsmarkedet er parat til at give plads til og mulighed for det.

Fagligt og uddannelsesmæssigt er det tydeligt at kompetencer inden for for-midling og undervisning er meget vigtig og bør styrkes. I sundhedsplejen har vi en stor grad af inddragelse, men vi må tænke ind, om det kan udbygges.

Jeg kan godt lide formen på generalfor-samlingen – at der er en blanding af det sociale og faglige, så det bør bibeholdes.”

Elisabeth Jochumsen, Sundhedsplejerske, Ringkøbing­Skjern Kommune

DET MENER VI … OM GENERALFORSAMLINGEN

Det er altid spæn-dende at høre for-

mandens beretning, og vi var spændte i år, fordi det var første gang, vi skulle høre Anja, og det slap hun godt fra.

Det er rigtig dejligt at mødes med tidligere kollegaer og høre, hvad der foregår ude omkring i kredsen både for hospitals-ansatte og i hjemmeplejen. Og også at høre hvilke problemer de forskellige står midt i med alle besparelserne, som jeg synes, der kommer en lind strøm af.

Det er skønt, at man kan blive hentet fra byerne i bus og kørt tilbage igen – det er også en del af arrangementet. Og så synes jeg, det er lækkert med god mad og et glas vin til – bliv endelig ved med det.”

Anne Lindum, OVITA, opvåg­ningen, Aarhus Universitets­hospital, Tage Hansens Gade

DET MENER VI … OM GENERALFORSAMLINGEN

– hvad skal sygeplejen byde ind med?”. Der var livlig debat om forslaget og

mange bud på, hvordan den nuværende prioritering af ’inddragelse’ fra politisk hold udfordrer sygeplejersker – og sam-tidig giver sygeplejersker mulighed for at forstærke indsatsen med at inddrage, som netop er et sygeplejefagligt kerne-område.

Generalforsamlingen vedtog forsla-get, og kredsbestyrelsen skal nu arbejde med at sikre debat herom blandt syge-plejersker og med DSR’s samarbejds-partnere.

5DSR midt

MIDTNYT

Der venter deltagerne en perlerække af oplægsholdere, inspiration og dialog, når kredsen inviterer alle sygeplejersker og ledere, der arbejder med eller inden for psykiatrien, til en varieret temadag om brugerinddragelse.

Perlerække af oplægsholdereUndervejs kan du bl.a. møde generalsek-retær i Landsforeningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard. Ligeledes vil chef - konsulent Erik Riiskjær fra Region Midtjyl-land og professorerne Peter C. Gøtzsche og Svend Brinkmann være med til at

belyse området med hver deres perspektiv på inddragelse. Derudover kan du møde sygeplejerskerne Anette Juel Kynde, Birgitte Hansson og Rikke Jørgensen fra henholdsvis Aarhus Universitetshospital i Risskov, Professionshøjskolen Metropol og Aalborg Universitetshospital.

Styrk samarbejdetMed deltagelse får du foræret viden, der kan styrke samarbejdet og sikre en mere brugerstyret kontakt mellem patient/bruger og sygeplejerske. Få samtidig kend-skab til sundhedspolitiske rapporter, der er

med til at regulere indsatsområderne i den psykiatriske sygepleje.

Benyt dig af chancen for en hel dag i selskab med dine kolleger fra psykiatrien. Find program og læs meget mere om dagen, der finder sted i Medborgerhuset i Silkeborg den 20. januar 2015 kl. 8.30 – 16.00 via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Her kan du samtidig tilmelde dig. Sidste frist er 12. januar 2015.

Hvordan inddrager du brugere i psykiatrien? Kom til temadag med inspirerende oplæg og workshops.

Sygeplejeetiske retningslinier til debatPå en temaeftermiddag 26. januar 2015 i medlemshuset i Silkeborg kan du høre om de nye sygeplejeetiske retningslinjer og komme i dialog med bl.a. formand for Sygeplejeetisk Råd Randi Bligaard.

De sygeplejeetiske retningslinjer disku-teres i forhold til at kunne være vejledende

og støttende, når sygeplejersker skal træffe beslutninger om etiske dilemmaer i hverdagen. Arrangementet foregår kl. 16.30-19.45 – inklusive kaffe og en let anretning. Du kan tilmelde dig på dsr.dk/aktiviteter senest 18. januar 2015.

TEMA- DAGE

BRU

GER

IND

DRAG

ELSE I PS

YKIATR

IEN

HVORDAN INDDRAGER DU?TEMADAG FOR ALLE SYGEPLEJERSKER OG LEDERE

DER ARBEJDER MED ELLER I PSYKIATRIEN

20. januar 2015Kl. 8.30 - 16.00

DELTAG I WORKSHOPS OG BLIV INSPIRERET AF:

MedborgerhusetBindslevs Plads 5 8600 Silkeborg

PROGRAM: Se bagsiden

TILMELDING:www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Frist: 12.01.15

Thorstein TheilgaardGeneralsekretær, Landsforeningen bedre psykiatri

Peter C. GøtzscheProfessor, Rigshospitalet

Svend BrinkmannProfessor, Aalborg Universitet

Erik RiiskjærChefkonsulent, Region Midtjylland

Anette Juel KyndeSygeplejerske, Cand. Cur, AUH, Risskov

Birgitte HanssonSygeplejerske, lektor, Institut for Sygepleje, Metropol

Rikke JørgensenSygeplejerske, PostDoc, Aalborg Universitetshospital

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

6 DSR midt

Hvordan sikrer man bedst muligt samspil mellem sundhedspolitiske strategier og sygeplejefaglig udvikling? Det er omdrej-ningspunktet i et nyt projekt, kredsen nu arbejder på at igangsætte i psykiatrien.

”Der er kommet rigtig mange gode udspil på politisk niveau den senere tid i forhold til at udvikle det psykiatriske område i sundhedsvæsenet, ligesom Dansk Sygeplejeråd har fremlagt udspil-let ’Vejen mod en bedre psykiatri’,” siger kredsnæstformand Hanne Holst Long. Hun har opgaven som tovholder i den følgegruppe, kredsbestyrelsen har nedsat i tilknytning til det nye projekt.

”Der er fx forøget fokus på brugerind-dragelse og på nedbringelse af tvang. Men hvordan sikrer man, at de mange

gode intentioner i udspillene og politiske målsætninger rent faktisk får betydning i hverdagen til gavn for de psykiatriske pa-tienter – dvs. bliver omsat og implemente-ret i den psykiatriske sygepleje? Det er den udfordring, vi gerne vil tage innovativt op.”

Samarbejde med Region MidtjyllandProjektet skal foregå i et tæt samarbejde mellem kredsen og Psykiatri og Social, Region Midtjylland.

”Jeg ser klart nogle perspektiver i, at vi med projektet gennem faglige drøftel-ser og pejlemærker kan få skabt nye muligheder for de ansatte for at arbejde med at se meningen i omstillingen af det arbejde, der udføres i psykiatrien,” siger Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør i Psykiatri og Social.

”De politiske strategier og beslutninger, der gør sig gældende for psykiatrien; de beslutninger politikerne tager på vegne af os som befolkning, skal vi jo finde svar på at indfri. Projektet åbner mulighed for at udvikle nye værktøjer herunder at skabe processer, hvor vi øger indsigten i og forståelsen af, hvad der er motivet bag de politiske beslutninger.”

Helt nyt udviklingsarbejdeDet etårige projekt skal gå i gang i 2015 og er planlagt til at blive forankret på tre regionale psykiatriske arbejdspladser i kredsen – i tæt samarbejde med syge-plejerskerne og ledelserne.

”Projektet er et udviklingsarbejde – det første af sin art – og derfor vil vi populært sagt lægge stenene, mens vi går vejen,” siger projektleder Hanne Jakobsen. ”Dedi-kerede medarbejdere, tillidsrepræsentan-ter og ledelserne bliver krumtappen i hele processen.”

Kredsnæstformand Hanne Holst Long understreger, at en forventning til projektet også er, at det vil genere viden om samspil mellem politiske målsætnin-ger og udvikling af sygeplejen, der kan bringes i spil også på andre områder end i psykiatrien.

”Udvikling af sygeplejen er et stort fokus i hele kredsens arbejde, og hvor vi kan, ønsker vi som faglig organisation at bidrage. Medlemmernes rettigheder er én side af vores arbejde, men samtidig bidra-ger vi gerne til at udvikle faget, og derfor ser vi meget frem til samarbejdet med arbejdspladserne og Psykiatri og Social.”

mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag

• Psykiatrien er økonomisk underprioriteret i forhold til somatikken

• Psykiatriske patienter dør tidligere end andre borgere• Der mangler sammenhæng i indsatserne overfor

de psykiatriske patienter• Der mangler specialuddannet personale • Der mangler målrettet forskning og nationale kliniske

retningslinjer • Anvendelsen af tvang er for omfattende

Samlet set er den nuværende indsats i Danmark ikke tilstræk-kelig. Det er på tide med en samlet tværgående og langsig-tet indsats, så der kan ske en reel forandring til det bedre for mennesker med psykisk sygdom.

I det følgende kan du læse om seks helt nødvendige forud-sætninger for en bedre psykiatri i Danmark.

vejen mod en Bedre psykiatri

13-43 Grafisk Enhed

13-43_Psykiatri_folder_A4_8s.indd 1 25/06/13 22.44

Nye muligheder for at udvikle sygeplejenKredsen satser på at igangsætte et udviklingsarbejde i psykiatrien.

Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør i Psykiatri og Social, Hanne Jakobsen, projekt­leder, og Hanne Holst Long, kreds­næstformand (th) ser frem til sam­arbejde om nyt projekt.

7DSR midt

VORES MIDT Tekst: Marie AdelstorpFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

På Hjertekirurgisk afsnit T2 hersker der en tilfældig formiddag et virvar af liv. Hospitalsansatte i

forskellige typer af uniformer konfererer med hinanden, med pårørende og med patienter. Det virker som en organiseret form for kaos, når der i et afsnitskontor ved elektroniske tavler skabes overblik over antallet af patienter og deres sta-tus, samtidig med at læger og syge-plejersker klimprer løs på computerta-staturer tæt på de trykfølsomme tavler. Midt i det hele stikker en pårørende med panderynker hovedet ind med et

spørgsmål, som hurtigt bliver besvaret af en ansat.

Prik på skulderenI dette virvar hvirvlede Winnie Juhl i januar 2012, 26 år gammel, rundt på vinylgulvet på afsnittet, som hun havde gjort det, siden hun som nyuddannet sygeplejerske i 2010 blev ansat på T2. I 2012 kunne hun dog nu også kalde sig nyvalgt tillidsrepræsentant (TR) på et afsnit, der ikke havde haft én i mange år.

”Det var altså en ret mærkelig følelse nu også at være TR, for min viden om

en TRs rolle var jo ikke meget større end før, jeg blev valgt,” fortæller Winnie, der stillede op efter at ældre kolleger havde prikket hende på skulderen med en opfordring.

Vigtig sparringI starten måtte hun kæmpe for at blive synlig som TR for sine kolleger, men da dette først var etableret, manglede hun ikke opgaver at tage sig af. Med større indsigt i dagligdagens problematikker fulgte dog også dilemmaer og spørgsmål, hun ikke vidste, hvad hun skulle stille

Den 29-årige sygeplejerske Winnie Juhl Andersen har som tillidsrepræsentant været kastet ud i krævende udfordringer på Hjertekirurgisk afsnit T2, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Tillidsrepræsentant i

ORKANENS ØJE

8 DSR midt

op med. Her blev redningen en garvet TR fra et andet afsnit og sparring med hospitalets fællestillidsrepræsentanter. Samtidig erobrede hun viden gennem Dansk Sygeplejeråds grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, hvilket var med til at klæde hende på til TR-rollen.

”Der skal virkelig arbejdes for opga-ven. Det kræver mange timers arbejde at sætte sig ind i meget af det stof, det forventes, man som tillidsrepræsen-tant besidder. Jeg har benyttet mange fritimer, og alligevel vil jeg faktisk sige, at det tog mig godt halvandet år, før

jeg havde fundet mine ben i rollen. Hel-digvis har jeg undervejs følt mig godt bakket op af mine kolleger,” fortæller Winnie.

Spring ud i detHun er glad for sin TR-kasket, men hun kunne godt ønske sig mere tid og bedre vilkår som tillidsvalgt. Alligevel er hun ikke bleg for at opfordre andre til at prøve kræfter med tillidsposten:

”Hvis man overvejer at stille op, vil jeg sige: ’Gør det!’ Der er god opbak-ning hos vores fællestillidsrepræsentan-

ter, i kredsen og i vores TR-kollegium på hospitalet. Det vigtigste er ikke den viden, man har. Mere vigtig er ens personlighed. Det kræver tid og mod at være tillidsrepræsentant, for man skal bygge bro mellem sine kolleger og ledelsen, og det kræver indimellem, at man tør stå frem med problematikker,” opsummerer Winnie.

Da bægeret flød overAfsnittet har som så mange andre været igennem lidt af hvert. I september 2013 skulle den daværende afdeling fusio-

9DSR midt

1985 Født i Brædstrup

2008 Tilknyttet Sygeplejerskernes

Vikarbureau

2010 Uddannet sygeplejerske, VIA i Silkeborg

2010 Ansat på Hjertekirurgisk

afsnit, T2

2012 Valgt som tillidsrepræsentant, T2

2012DSRs grunduddannelse for

tillidsrepræsentanter

2014Næstformand i LMU (Leder-Medarbejder-Udvalg) på AUH

Winnie Juhl Andersen

Hjertekirurgisk afsnit T2 T2 er et hjertekirurgisk afsnit, der modtager både planlagte og akutte patienter med hjer-tekirurgiske sygdomme. Afsnittet har 24 senge og modtager ca. 1.100 patienter årligt. 42 sygeplejersker er tilknyttet afsnittet, der har tilknyttet et ambulatorium, hvor patienterne kommer til kontrol og samtaler.

Afsnittet har desuden lands- og landsdelsfunktion, som betyder, at det modtager patien-ter fra hele landet til særlige operationer. Afsnittet modtager også patienter fra Norge og Sverige, da hospitalet udfører særlige typer af operationer som det eneste i Skandinavien.

VORES MIDT

neres med en anden afdeling, hvilket efterfølgende affødte en del opsigelser. I februar 2014 fik afsnittet flere dårlige patienter end ventet, og i denne periode var mange ansatte, heriblandt mange nyansatte, negativt påvirket af det store arbejdspres og særlige syge-plejeopgaver, som flere sygeplejersker endnu ikke var oplært til.

Winnie var på ferie i Thailand i slut-ningen af februar, da læsset for alvor væltede blandt mange af hendes kol-leger. Under ferien blev hun kontaktet af flere fra afsnittet og måtte derfor tage affære fra Thailand, hvor hun bl.a. råd-førte sig med én af hospitalets fællestil-lidsrepræsentanter.

”Onsdag aften landede jeg i lufthav-nen. Torsdag tog jeg på arbejde, og samme aften havde vi indkaldt til per-sonalemøde med ledelsen, hvor vi frem-lagde tingenes tilstand,” fortæller hun.

Under mødet fremlagde Winnie bl.a. konkrete eksempler på de forhold og arbejdsbetingelser, kolleger oplevede, hvilket havde negative konsekvenser for sygeplejerskernes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed. Som en hjælp og et redskab tog Winnie udgangs-punkt i pjecen ’Faglig forsvarlighed’, som Dansk Sygeplejeråd udgav i 2011. Ledelsen var lydhør, og antallet af plan-lagte operationer blev i en periode sat ned - hvilket hjalp. Men arbejdspresset

er en svingende faktor, og derfor har Winnie løbende et øje på udviklingen, så afsnittet forhåbentlig undgår en lig-nende periode.

Nødvendigt samarbejdeEt velfungerende samarbejde mellem en tillidsrepræsentant og afdelingsle-delsen er drønnødvendigt, hvis arbejds-miljøet – og dermed de ansatte - skal trives, mener Winnie.

”Jeg samarbejder godt med min afdelingssygeplejerske, selv om vi engang imellem bestemt ikke er enige. Men hen ad vejen synes jeg, vi er ble-vet gode til at vende svære tanker med hinanden til vores kollegers bedste,” fortæller Winnie, som løbende får energi af den indsats, hun lægger i arbejdet.

”Jeg bliver naturligvis glad, når jeg kan se, at min indsats hjælper folk videre. Det at ’flytte noget’ hos mine kolleger, det gør mig virkelig glad. Nu kan jeg eksempelvis se, at flere af mine kolleger tjekker deres lønsedler, kender til arbejdstidsaftalen, deres overens-komst og generelt har fået større fokus på deres krav. Samtidig er der flere, der tør være mere åbenmundede over for ledelsen, og så synes jeg, at det er indsatsen værd.”

10 DSR midt

HVAD SKAL SYGEPLEJEN BYDE IND MED?Generalforsamlingen har vedtaget kredsbestyrelsens debatoplæg om sygeplejersker roller i den øgede inddragelse af patienter, borgere og pårørende.

Find kredsens debatoplæg ”Øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende – hvad skal sygeplejen byde ind med?” på dsr.dk/ midtjylland/GF2014

Øget inddragelse er en udvidet opgave i forhold til sygeplejen i dag. Vi skal gøre det klart over for politikerne, at det tager tid og koster ressourcer. Men det er godt givet ud, for forskning viser jo, at jo bedre borgeren er inddra-get, jo mere succes er der med behandling og rehabilitering.”

"Når øget inddragelse er en politisk målsætning og sam-tidig et kerneområde, der bør skrues op for i alle hjør-

ner af sygeplejen, så er det klart vi som kredsbestyrelse skal sætte os i spidsen

for en proces, der skaber opmærksomhed herom blandt midtjyske sygeplejersker – og vores samarbejdspartnere.” Sådan lyder det fra kredsbestyrelsesmedlem-merne Kitt Skovhede og Laila Garsdal Petersen.

Nutidens patienter er oplyste, inden de kommer ind i sundheds-væsenet, og det stiller større og

større krav til vores faglighed som syge-

plejersker. Men det kan også få os til at

reflektere mere over, hvorfor vi gør, som vi

gør, og dermed udvikle og udøve en bedre

sygepleje.”

Øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende – hvad skal sygeplejen byde ind med?

Debatoplæg, vedtaget på generalforsamling 2014

Der sker for tiden store forandringer i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Inddragelse af patienter, borgere og pårørende er et erklæret politisk mål. På den ene side kan vi som sygeplejersker glæde os over, at inddragelsen, som i høj grad er et sygeplejefagligt kerneområde, både er et stort ønske fra borgerne og har fået så betydeligt et politisk fokus. På den anden side kan det vække bekymring, at politikere, der befinder sig særdeles langt fra vores hverdag, nu fokuserer så ihærdigt på et sundhedsfagligt komplekst område. Måske er deres motiv at få mest sund-hed for pengene? Måske hellere at forebygge og sundhedsfremme frem for at behandle? Måske at spare penge?

Uanset hvad må vi spørge os selv, hvilke konsekvenser det store politiske fokus på inddragelse af borgere, patienter og pårørende får for vores faglighed og opgaveløsning i de kommende år? Og hvad vi som sygeplejersker og fagforening kan gøre for, at ambitionerne om øget inddragelse bliver en succes – for alle parter?

Vi kan som udgangspunkt inddrage talrige eksempler fra hverdagen på, hvordan sygeplejerskers faglighed aktivt spiller ind i udviklingen af sundhedstilbuddene. Med afsæt heri ønsker Kreds Midtjyllands kredsbestyrelse med dette debatoplæg at bidrage yderligere til at afklare og synliggøre sygeplejerskens rolle i et sundhedsvæsen, hvor inddragelse er en topprioritet – både politisk og fagligt.

På generalforsamlingen i 2013 præsenterede kredsbestyrelsen fire udsagn om det sammenhængende sundheds-væsen med fokus på henholdsvis sygeplejefaglighed, arbejdsvilkår, det danske forhandlingssystem og vores faglige fællesskab i DSR:

Sammenhæng der tager afsæt i faglighed!Sammenhæng i hverdagen er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan hænge sammen!Sammenhæng skabes gennem dialog og forhandling!Vores fællesskab får faget til at hænge sammen!

Perspektiverne i de fire udsagn er også væsentlige, når vi taler om inddragelse af borgere, patienter og pårørende.

1. Inddragelse skal være funderet i sygeplejefaglig argumentationSom sygeplejersker skal vi bruge vores faglighed til at sikre, at der ikke bare kommer mere inddragelse – men også den rigtige inddragelse. Altså ikke bare inddragelse, der giver mening på et politisk visionspapir, men inddragelse der giver mening for borgere, patienter, pårørende – og sundhedsprofessionelle.

I første omgang skal vi satse på at blive endnu skarpere på, hvad vi egentligt mener ”inddragelse” kan indeholde i de enkelte behandlings- og plejeforløb.Hvis vi med vores faglighed kan argumentere klart for hvor, hvordan og hvorfor inddragelse giver mening, vil det også blive meget lettere at udvikle og videreudvikle de konkrete tiltag, der skal sikre en velfungerende inddragelse. Her må vi blandt andet tage afsæt i den sygeplejefaglige forskning og evidens til fagligt at argumentere for, hvilke typer inddragelse der giver øget kvalitet – og hvilke der ikke gør.

Har du forslag til initiativer på baggrund af DIN faglighed?

Jeg er enig/uenig i, ... at vi skal blive

endnu skarpere på, hvad vi egentligt

mener ”inddragelse” kan indeholde i de

enkelte behandlings- og plejeforløb.

, Kreds Midtjylland

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

Hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede Operationssygeplejeske

Laila Garsdal Petersen

Tekst: Ditte ScharnbergFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

11DSR midt

Hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede, Holstebro Kommune, og operationssygeplejerske Laila Garsdal Petersen, Regionshospitalet Herning, møder mange udfordringer i dagligdagen i arbejdet med at inddrage borgere og patienter.

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

Tekst: Ditte ScharnbergFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

På generalforsamlingen i oktober vedtog de fremmødte sygeplejersker kredsbestyrelsens debatoplæg ”Øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende – hvad skal sygeplejen byde ind med?”. Kredsbestyrelses-

medlemmer Kitt Skovhede, hjemmesygeplejerske, Holstebro Kommune, og Laila Garsdal Petersen, operationssygeplejerske, Regionshospitalet Herning, har deres bud på de sygeplejefag-lige udfordringer:

”En tendens i vores faglighed er, at på grund af den øgede specialisering arbejdes der ikke altid optimalt med det kliniske blik, ” siger Kitt Skovhede.

”Tid og de rette fysiske rammer er afgørende for reelt at kunne inddrage patienterne,” supplerer Laila Garsdal Petersen.

Hverdagens udfordringerBåde i den kommunale hjemmesygepleje og som hospitalsan-sat står sygeplejersker over for mange opgaver i forhold til at inddrage.

”Som hjemmesygeplejerske oplever jeg ofte, at jeg efter en borgers hospitalsophold skal bruge unødig megen tid på at samle alle trådene omkring borgerens situation,” fortæller Kitt.

”Hos fx hjertepatienter kan jeg opleve, at deres psyko-sociale situation er overset. Der har i de accelererede forløb åbenbart ikke været tid til at tage samtaler om, hvad der var vigtigt for patienten i forhold til at skulle hjem og i forhold til fremtiden som hjertepatient. Så dér må jeg tage mit afsæt, når jeg skal indlede et samarbejde med borgeren.

Et andet eksempel er patienter udskrevet med kateter. Her

AT INDDRAGE ER ET VIGTIGT FOKUS I VORES FAGLIGHED

Operationssygeplejerske Laila Garsdal Petersen i samtale med patient.

12 DSR midt

”Hver gang vi møder en ny borger, har vi en samtale om, hvad der hidtil er sket, hvorfor – og hvad skal der skal ske fremover. Og denne sygeplejefaglig helhedsvurdering ud fra en fælles beslutningstagning er et suverænt godt fundament for at sikre vellykkede forløb.

Den store udfordring er, hvordan vi agerer over for de borgere, der har nedsat egenomsorg og samarbejdsevne. Jeg oplever, at det oftest er de borgere, der netop ikke er blevet reelt inddraget og dermed tabt fra starten og svigtet i syste-met. Dén ulighed i sundhed kræver særlig indsats af os.”

På Regionshospitalet Herning har man utilstrækkelige fysiske rammer til at klare øget dagkirurgisk aktivitet, så der-for er en række forløb omlagt til Operationsafdelingen.

”Vi kalder det ’fra dagkirurgi som enhedstænkning til dag-kirurgi som patientforløb’,” fortæller Laila. ”Kravene til sam-arbejde og dialog på tværs af vores afsnit er helt afgørende for, at vi kan levere den samme kvalitet i behandling og pleje – og at patienterne netop bliver inddraget og vigtig dialog ikke glemt eller samme information gentaget flere gange forskellige steder.”

Hvad fremtiden angår mener Kitt og Laila, at sygeplejer-sker især skal udfordre hinanden på, ”at informeret samtykke ikke er det samme som at inddrage. Der skal mere til".

I et sundhedspolitisk perspektiv peger de på, at pakkefor-løbene, fx kræft og hjerte, bør revideres, så der kan indivi-dualiseres i forløbene, og patienterne dermed reelt blive inddraget.

Hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede i aktion hos borger.

kan jeg komme ud for, at borgeren ikke ved, hvorfor kateteret er lagt, og ofte står det heller ikke beskrevet i udskrivelsesrap-porten. Så må jeg i gang med at undersøge hvorfor for at kunne indgå i den videre dialog med og behandling af borgeren.”

Som operationssygeplejerske oplever Laila Garsdal Petersen patientkontakt i et kort, men ikke desto mindre vigtigt tidsrum.

”Også for os op OP er dialog og samarbejde vigtigt i forløbet. Men de accelererede forløb medfører, at patienternes samme behandling og information nu skal foregå på meget kortere tid. Som sygeplejersker informerer vi i alle led om alt, hvad vi skal og bør, men hører patienterne det overhovedet, når det hele går så hurtigt?

Når patienterne kommer til os, har de givet informeret sam-tykke til indgrebet. Det skulle derfor ikke være nødvendigt at spørge dem, men vi gennemfører alligevel en kontrollerende, opfølgende samtale. Der kan være opstået nye spørgsmål, der skal besvares og afklares. Dén tid tager vi os, for det giver bedre kvalitet, at patienten er helt tryg inden operationen. De lægger jo deres liv i vores hænder.”

Hvordan inddrager vi?Kitt understreger, at hun ser en væsentlig udfordring i forhold til at få en optimal dialog mellem sektorerne.

”På en skala fra 1-10 synes jeg kun, vi er på en femmer. Vi skal have rettet op de steder, hvor sygeplejen halter.”

Hun fortæller med begejstring om, hvordan man i Holstebro Kommune bevidst og konsekvent arbejder med modtagelsen af en borger i hjemmesygeplejen.

13DSR midt

Kirsten Lomborg, professor ved Aarhus Universitets-hospital og Aarhus Univer-sitet, ser det øgede fokus på inddragelse af patienter som sygeplejerskers gyldne mulighed for at forstærke deres rolle som nøgleper-soner i sundhedsvæsenet.

Hun taler energisk, præcist og markant om sit forskningsfelt: patientinvolvering. Og ikke mindst om, hvad der er syge-

plejerskers særlige udfordringer i forhold til den nuværende politiske prioritering af øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende. Kirsten Lomborg, profes-sor ved Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folke-sundhed – og selv sygeplejerske – er leder af Forskningsprogrammet Patient-involvering ved Aarhus Universitetsho-spital (AUH). Hun hæfter sig imidlertid også ved den internationale tendens:

”Englænderne har et saying ’Nothing about me – without me’. Så netop fælles beslutningstagning er sygeplejersker-

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

Tekst: Ditte ScharnbergFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

GRIBMULIGHEDERNE

14 DSR midt

nes udfordring. Envejsinformation med informeret samtykke er ikke længere til-strækkeligt. Målet er dialog, der hjælper fru Hansen med at blive klar over hvilke valg, hun kan træffe.

Som sygeplejersker tror vi, at det er det, vi allerede gør. Men undersøgelser af patienters oplevelser viser, at de ofte ikke svarer til det, vi tror, vi leverer.”

Sygeplejersker kan bidrage Kirsten Lomborg ser ikke ukritisk på det øgede fokus på inddragelse i sundheds-væsenet, men fremhæver mulighederne:

”Den politiske dagsorden passer godt til vores sygeplejefaglige vær-digrundlag. Man kan med rette også være kritisk og hævde, at der er megen ’DJØF-ideologi’ på færde, herunder besparelsesperspektiver, men mit udgangspunkt er, at der er et ret godt match mellem de politiske prioriterin-ger og de værdier, sygeplejen hviler på. Tænk bare på, hvad Virginia Henderson fremhævede for nu ca. 75 år siden om sygeplejens kerneområder. Så for mig at se indebærer konteksten SÅ mange muligheder for sygeplejersker, som vi skal forstå at udnytte.

Forskning udført i fx Cardiff og Canada har vist, at netop de tværfaglige teams, hvor det er sygeplejersker, der

sidder med de patientstøttende sam-taler, har haft bedst succes i forhold til fælles beslutningstagning.”

Accelererede forløb er en af de store udfordringer, da dialog netop kræver tid, ligesom Kirsten Lomborg også peger på de rette fysiske rammer som en nød-vendig forudsætning for vellykket fælles beslutningstagning.

Meget skal aflæresSygeplejersker er godt uddannet til kommunikation, og arven Virginia Henderson har betydet stor sygepleje-faglig opmærksomhed på patienters og borgeres egne ressourcer, siger Kirsten Lomborg. Men hun fortæller også, at studier alligevel har vist, sygeplejersker vurderer fx KOL-patienters egne res-sourcer lavere, end de selv gør.

I et projekt på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital arbejdede en gruppe sygeplejersker med den infor-mation, de gav til patienter, der skulle i kemobehandling.

”Konklusionen for sygeplejerskerne blev, at de opdagede nyt, da de begav sig ud i en ny tilgang til patienterne,” fortæller Kirsten Lomborg. ”Så i arbejdet med øget inddragelse, er der helt klart meget, sygeplejersker også skal have aflært. De onkologiske sygeplejersker blev fx opmærksomme på, hvornår de faktisk overinformerede patienterne, og de udviklede derfor nogle beslutnings-støttekort, de kunne bruge i samarbej-det med patienterne.”

Forandringer i hverdag og systemerSom forsker lægger Kirsten Lomborg vægt på, at der skal være solid evidens for det arbejde, sygeplejersker skal

Vil du vide mere? Videnscenter for brugerind­dragelse i sundhedsvæsenet har på vibis.dk en videnbank om brugerinddragelse, bl.a. en database over projekter. Her er pt registret 74 midtjyske projekter.

udføre. Men hun betoner i høj grad betydningen af at skabe forandringer i hverdagen gennem innovation.

”Her spiller sygeplejefaglige ledere en kæmpe rolle. De skal skabe ram-merne og udstikke en vej og samtidig slippe sygeplejerskerne løs, så de kan gennemføre ændringerne sammen med patienterne.”

Desuden peger Kirsten Lomborg på, at øget patientinvolvering også kræver systemændringer.

”Sundhedsministeren siger, at hvis vi ikke vil måles på DRG-takster, hvad vil vi så måles på – for måles skal vi. Og her må vi sætte ind for at definere pej-lepunkter for, hvordan god kvalitet kan bruges som økonomistyring. Desuden skal der også sættes ind i forhold til uddannelse og træning.”

Gør dilemmaer tydeligeFor Kirsten Lomborg at se vil det være vigtigt for sygeplejersker og DSR at have forøget fokus på at forholde sig til, om det sygeplejersker tror, de gør i for-hold til at inddrage patienter og borgere og pårørende rent faktisk også er det, de gør. Og så mener hun, der skal peges på dilemmaer:

”Frem for igen og igen at under-strege, at tid er et problem, så forsøg med nye tilgange, der kan kvalificere inddragelsen. Og frem for fx rutinekon-trol så sæt fokus på at finde metoder til at sortere i forhold til dem, der har et behov,” lyder nogle af hendes råd.

Den afsluttende opfordring falder prompte fra Kirsten Lomborg:

”Det kræver mange kommunikative og relationelle kompetencer at kunne gå i dialog med fru Hansen på en måde, der reelt inddrager, men det er da lige netop sygeplejersker som faggruppe, der skal insistere på at varetage denne udvidede opgave.”

Den politiske dags-orden passer godt til

vores sygeplejefaglige værdigrundlag.”

Kirsten Lomborg, professor

15DSR midt

Anette Bredsdorff har siden marts 2013 kunnet kalde sig ø-sygeplejerske bosat på Tunø. 24 timer i døgnet kan 118 fastboende øboere og turister drage nytte af Anettes sundhedsfaglige viden og kompetencer.

ØJEBLIKKE

Kimo, en femårig Alaskan Malamute, følger Anette Bredsdorff i et og alt på øen.

TUNØ

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Godt otte kilometer fra Hov i Østjylland ligger Tunø som en grøn oase i Kattegat tæt på Samsø.

16 DSR midt

Billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst,

Alle kender alle på øen. Her hilser Anette på øens yngste fastboende – tre måneder gamle Augusta.

"E r han meget skidt? … Okay, jeg kommer over til jer med det samme.”

Sygeplejerske Anette Bredsdorff lægger på og putter sin mobiltelefon i lommen. Med raske skridt bevæger hun sig ned ad trappen i sit hjem, griber sin røde jakke og går ud til en rød scooter hun i forbindelse med sin ansættelse har fået stillet til rådighed som køretøj på den bilfri ø i Kattegat.

Et sted på Tunø er en ældre mand utilpas, og efter at Anette har haft en kort telefon-samtale med hans bekymrede hustru, kører hun over til parret for at tilse manden, hun kender godt, da hun i en periode har sørget for at give ham IV-medicin. Heldigvis viser det sig, at hans tilstand ikke er livstruende.

Altid på stand­byAnette Bredsdorff har siden marts 2013 kunnet kalde sig sygeplejerske ansat på Tunø. Et job hvor hun døgnet rundt kan tilkaldes af øens beboere eller turister, hvis de har brug for sundhedsfaglig assistance. Det telefoniske netværk på øen er dog mildest talt ustabilt, så man kan ikke altid

Tunøfærgen er øboernes livsnerve. Den har dagligt én eller to afgange til og fra øen.

Øboer Steen Dommergaard er til tjek­up og blodprøvetagning, som Anette Bredsdorff fore­tager i øens klinik, der benyttes af hende og en læge, der gæster øen en gang om måneden.

17DSR midt

Foto: Kurt H

. Johansen

18 DSR midt

komme igennem til den mobiltelefon, Anette konstant sørger for at have inden for rækkevidde. Men ’så kan man altid sende én over,’ som Anette siger det. På Tunø kender alle hinanden, og Anet-tes hjemadresse er kendt på øen. Det samme er Anettes tro følgesvend.

En firbenet ledsager"Hvis de ikke lige kan finde mig, så kan de jo altid lytte efter Kimo," smiler Anette Bredsdorff.

Kimo er Anettes 5-årige Alaskan Malamute, der troligt følger Anette i et og alt på den 3,5 kvadratmeter store ø, der er beliggende godt otte kilometer fra Jylland. Er Anette ude af syne alt for længe, hyler eller gør han. Derfor er Kimo også næsten altid med Anette rundt på øen, når hun arbejder.

ØJEBLIKKE

En meget bekymret øboer ringer Anette op, da hun ønsker at Anette skal tilse hendes mand. Efter opkaldet drager Anette Bredsdorff straks af sted på sin scooter for at besøge det ældre ægtepar. Lykkeligvis var intet livstruende. Havde det været tilfældet, kunne Anette tilkalde en lægehelikopter. ’Det er jo vores ambulance,’ som Anette udtrykker det.

19DSR midt

Fra det kombinerede kirke­ og fyrtårn kan man se ud over hele øen. Tunø By kan dateres tilbage til 1100­tallet.

Fra fiskekroge til blodprøverDe sygeplejefaglige opgaver er mange og varierede. Klassisk sygepleje som eksempelvis medicingivning, blodprøvetagning og sårpleje er krydret med psykisk førstehjælp og hjælp til filetering af en nyfanget makrel, når en ø-boer uheldigvis har fået en krog i fingeren.

Anette Bredsdorff har tidligere erfaring som anæstesisygeplejerske på Grønland. Hun stortrives på øer og i lokalsamfund. Hun har dog også erfaring fra danske sygehuse, men her er arbejdsbetingelserne væsentligt anderledes.

"Herovre bestemmer jeg heldigvis selv, hvor meget interaktionen med andre mennesker fylder i mit arbejde, for jeg mener, det er en vigtig del af jobbet, som der desværre ikke er den samme tid til på et hospital."

Anette Bredsdorff blev ansat i marts 2013, efter at øboerne gen­nem længere tid havde kæmpet for at få en sygeplejerske tilknyttet øen. Den tidligere blev fyret i maj 2011.

Anette Bredsdorff er ansat af Odder Kommune, hvis formand for Social­ og Sundhedsudvalget, Sanne Rubinke (SF), i forbindelse med nyan­sættelsen udtalte:

”Vi vil gerne anerkende, at det er en stor tryghedsfaktor for beboerne, at de har en sygeplejerske på øen.”

16AkutteAm Arbejder

også virtuelt

10sygepleje

bAg tremmer

4Nye medlems-

tilbud

Nr. 1 · 2014

Flere mæNd

i sygeplejeN

– HvordAN?

Læs portræt af

sygeplejestuderende

Martin Locht

Pedersen s. 8-9

Kredsen åbner nu for tilbud om en ny type kursus med fokus på håndtering af stress og på redskaber til at skabe balance i livet. I januar 2015 starter de første to hold på henholdsvis onsdage og torsdage i ulige uger. Onsdagsholdet mødes kl. 17.00-19.30, tors-dagsholdet kl. 12.30-15.00 i medlemshuset.

Få viden og redskaber”Vi har i den grad mærket behov blandt syge-plejersker for at få viden om og kompetencer

til at klare stress,” siger arbejdsmiljøkonsu-lent Jette Wied Hatting. ”Mange sygeplejer-sker oplever, at de enten selv, kolleger eller pårørende og venner kommer i situationer, hvor de overmandes af stress – mange med sygemelding til følge. Derfor har vi udviklet det nye tilbud.”

Kurset forløber over tre gange hver fjortende dag. I undervisningen vil der være fokus både på de fysiologiske stressreaktio-ner og måder at håndtere dem på – herunder

FÅ BALANCE I LIVET

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte ScharnbergMIDTNYT

FORTÆL OS DIN MENING – OG VIND PRÆMIER

De midtjyske sygeplejerskers medlemsma-gasin ’DSR midt’ blev født i forlængelse af Kreds Midtjyllands opståen i 2007. Kvar-talsmagasinet udkom første gang i 2008, og dermed læser du nu i udgave nummer 28. Men med første nummer i 2015 bliver magasinet en smule anderledes. Redak-tionen pusler nemlig med en finjustering af magasinet, og til det har vi brug for din hjælp.

Vi er nemlig meget interesserede i at høre, hvad DU mener om magasinet? Hvad er du glad for at læse om? Og er der mon

noget, du synes, magasinet mangler? Må-ske har du en idé til en kommende artikel?

Deltag og vindPå kredsens hjemmeside finder du et spørgeskema, hvor du med få klik kan give os dit besyv. Det tager rundt regnet fire minutter at deltage. Vi sætter stor pris på din hjælp og dine holdninger, for med din besvarelse er vi bedre klædt på til at finpudse magasinet til glæde for dig og dine kolleger.

Som tak deltager du i lodtrækningen

om fine præmier – et weekendophold til Hotel Koldingfjord og biografoplevelser. Find undersøgelsen fra forsiden af dsr.dk/midtjylland. Har du en smartphone eller en tablet, kan du med en QR­læser gå direkte til spørgeskemaet ved at scanne koden her på siden. Sidste chance for deltagelse i undersøgelsen er søndag den 18. januar 2015.

Deltag i undersøgelse af medlemsmagasinet DSR midt.

Nyt kursustilbud om at håndtere stress.

Nr. 2 · 2014

DE STUDERENDE

UDFORDRER MIG

Læs portræt af

klinisk vejleder

Britta Pape

s.12-13

18SYGEPLEJERSKERS

DILEMMAER

8SIKKERT

PATIENTFLOW

5FAGLIGHED OG

ARBEJDSMILJØ

Nr. 3 · 2014

12 OVERLÆGE OMFAGLIG LEDELSE 14 HJEMMESYGEPLEJER-SKER I VEST OG ØST

Tag med afdelingssyge- plejerske Birthe Vestergaard (th), Hospitalsenheden Vest, på arbejde. Her i samtale med klinisk vejleder Lise Erntsen. S. 8-11

JEG VIL VÆREI ØJENHØJDE

FRIVILLIG PÅSUNDHEDSKLINIK

18

Arbejdsmiljø­ konsulent Jette Wied Hatting underviser på kredsens nye kurser.

20 DSR midt

KOM OG VÆR MED

FÅ BALANCE I LIVETen række metoder som fx afspænding og mindfullness. Spørgsmålet om bedre balance i livet, fx work-life balance, vil også blive udførligt belyst både teoretisk og praktisk. Kurset retter sig således både mod sygemeldte og stressramte som til interesserede, der ønsker at få mere viden om og/eller forebygge stress.

Sygeplejersker hjælper sygeplejerskerSammen med undervisningen vil der blive lagt vægt på, at deltagerne løbende får mulighed for at udveksle erfaringer.

”Vi oplever ofte, at udsatte sygeplejer-sker virkelig kan hjælpe hinanden med at

få det bedre,” siger arbejdsmiljøkonsulent Rikke Borbjerg. Der vil derfor også være mulighed for efter de tre undervisnings-gange at samle op på et fjerde modul og reflektere – og herunder drøfte eventuel etablering af et netværk, der kan fortsætte efter kursets afslutning.

De nye kursustilbud medfører, at kred-sens nuværende tre selvhjælpsgrupper udfases i 2014.

To tilbud fra januar 2015Arbejdsmiljøkonsulent Jette Wied Hat-ting, der også er uddannet psykolog, er underviser. Det opsamlende fjerde modul

står deltagerne selv for. Hold 1 starter onsdag den 14. januar 2015, hold 2 torsdag den 15. januar.

Er du interesseret, så send en mail til: Jette.Wied.Hatting@dsr.dk. Tilmeldingsfristen er en uge, før kurset starter, og der skal være minimum fire deltagere, før kurset gennemføres.

Kurserne foregår i medlemshuset i Sil-keborg. Dagholdet på torsdage får frokost; aftenholdet onsdage en let forplejning. Der udbydes yderligere to kurser med start i marts. Nærmere oplysninger følger på kredsens hjemmeside.

NU GRATIS BIOGRAFOPLEVELSERTRE STEDER I KREDSEN

Mange glade midtjyske sygeplejersker har allerede siddet i biografsæderne med en fribillet i den ene hånd og popcorn i den anden, da kredsen i 2014 har tilbudt gratis biografbilletter til medlemmer til særforestillinger i Silkeborg Bio.

Også i 2015 kan medlemmer tilmelde sig en aften med både film og oplæg og denne gang bliver det muligt at gæste enten Aarhus, Silkeborg eller Herning henholdsvis den 16., 17., eller 19. februar.

Kredsen viser filmen ’En flænge i himlen’, der handler om 17-årige Hazel, der har lungekræft. Hun mødes med en støttegruppe for andre kræft-ramte unge, og der støder hun ind i Gus, der har

mistet sit ene ben pga. sygdom-men, men som nu er erklæret rask. De falder i snak og forelsker sig langsomt i hinanden.

Personlig beretning og oplæg Inden filmen er der oplæg af 30-årige Sara Schou, der har været behandlet for brystkræft og nu er leder af Ung Kræft i Aarhus. Du kan også møde klinisk sygeplejespecialist, ph.d. fra Onkologisk afdeling Aarhus, Pia Riis Olsen.

Tilmelding bliver mulig fra 6.1. 2015 gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Her kan du også læse om filmen og arrangementerne.

Mød Sara Schou, leder af Ung Kræft i Aarhus.

21DSR midt

NYE MALERIER I MEDLEMSHUSET

VÆR AKTIV SOM SENIOR

”Mine motiver er abstrakte med genkendelighed i naturen og fra bybilledet,” fortæller sygeplejerske Bente Braad Klausen, hvis malerier er at se i medlemshuset i Sil-keborg indtil februar 2015.

Til daglig arbej-der hun i en tidsbe-grænset stilling som projektsygeplejerske på ’Rejseholdet’ under Aarhus Kommune, og når dette projekt stop-per, vender Bente tilbage til sit job som primærsygeplejerske i kommunen.

Udtryk udviklesSiden 2002 har Bente Braad Klausen

været kursist på Aarhus Kunstakademi og under-vist af kunstmaler og forfatter Birger Møller og fra 2014 af kunstmaler Peter Evald Jensen.

”Undervisningen har givet mig mulighed for at arbejde med forskellige teknikker og metoder. Denne læringsproces udvikler mit personlige male-riske udtryk,” fortæller Bente, hvis malerier du også kan købe. Gæst medlemshuset og se nærmere – og læs mere om Bente Braad Klausen på www.bentebraadklausen.com

Tekst: Marie AdelstorpMIDTNYT

Der afholdes valg til Landsbestyrelsen for Seniorsygeplejerskerne i Dansk Sygeplejeråd i 2015. Kandidater, der ønsker at stille op som repræsentant eller suppleant for Kreds Midtjylland, kan henvende sig til Hanne Kristensen på mailadressen: hakri@hotmail.dk eller via 8698 5598 senest den 30. april 2015.

Hvis du går på pension eller efterløn og stopper med at arbejde som sygeplejerske, kan du vælge at blive aktivt se-niormedlem i Dansk Sygeplejeråd. På denne vis bevarer du din ret til at stemme ved valg til organisatoriske poster - og du har taleret på kredsens generalforsamling.

Hvis du vil vide mere om kontingenttyper og rettigheder, kan du finde flere informationer på dsr.dk. Søg på ’kontingent.’

Deltag i arrangementerEt aktivt seniormedlemskab er dog ikke den eneste måde at holde fat i sygeplejefaget på. I Kreds Midtjylland er der tre lokale afdelinger af Seniorsammenslutningen, der hver især løbende planlægger arrangementer for dig som senior. Find din lokale afdeling og læs mere om de aktiviteter, du kan del-tage i, på dsr.dk/midtjylland under menupunktet ’Seniorer.’

LANDSBESTYRELSE AFHOLDER VALG

22 DSR midt

Aktiviteter i MidtDu kan løbende holde dig orienteret om de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

KALENDER

Temadag om brugerinddragelse i psykiatrienLæs mere s. 6 Temadag om Sygeplejeetiske retningslinjerLæs mere s. 6

Biografforestilling med”En flænge i himlen” og oplæg Læs mere s. 21

TRKreds Midt Træf12. januar 2015, Arena Midt Kjellerup

Halvårligt møde for TR’ere iøstlige og sydlige kommuner13. april 2015, Medlemshuset

Halvårligt møde for TR’ere ivestlige og midt­kommuner16. april 2015, Holstebro

Sundhedsplejen21. april 2015, Medlemshuset

Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere17. februar og 26. maj 2015

AMiRKreds Midt Træf12. januar 2015, Arena Midt Kjellerup

Temadage 23. februar og 28. maj 2015

FTR2. februar, 26. marts, 9. april (regionalt), 2015

SeniorerYderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Viborg, Skive og omegnKontaktperson: Else Marie Koefoed, 8664 7332

19. februar 2015 kl. 13.30­15.00Besøg på patienthotellet Regions-hospitalet Viborg og rundvisning v/ hotelchef Uffe B. MadsenPatienthotellet, Lille Sct. Mikkelsgade 2.b. 8800 Viborg

15. april 2015. kl. 14.00­16.00 At arbejde som feltpræst i Afghanistanv/ præst ved Sortebrødre Kirke John Melchiorsen Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg

11. maj 2015. kl. 16.00­18.00Besøg på Viborg Sundhedscenter og rundvisning v/ leder Marianne Toppenberg Efterfølgende valgmøde med henblik på valg til Landsbestyrelsen (SESAM)Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, 8800 Viborg

Holstebro, Herning og omegnKontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715

Bemærk nyt mødested: BUPL, Stationsvej 8 A, 7500 Holstebro

Århus, Horsens og omegnKontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598

3. februar 2015“Dagligliv under besættelsen” v/ cand.phil. Peter Rønn Jensen

3. marts 2015 “Sygepleje under besættelsen” v/ sygeplejerske Elna Heigaard og“Forholdene i Syrien” v/ kredschef i DSR, Kreds Midtjylland, Ann Dahy

7. april 2015”Slut fred med din medicin” v/ lægemiddel-konsulent Kåre Sundmark

5. maj 2015Eventuelt valgcafémøde, valg til Landsbestyrelsen (SESAM)

2. juni 2015 Sommerudflugt

Til-/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet, dog 10 dage før ved udflugt.

Alle arrangementer kl. 14.00-16.00, Klostercafeen, Klostergade 37, Århus C

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen.Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes.Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

KredsbestyrelsenKredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 08.30-15.30 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland

Møderne afholdes:27. januar, 24. februar og 17. marts 2015

ÅBNINGSTIDER I JULEN Kontoret har lukket 24.12. 2014­4.1. 2015, begge dage inklusive. Der er åbent for akutte henvendelser på telefon den 29.­30.12. 2014 og 2.1. 2015 kl. 10.00­13.00.

23DSR midt

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Pytte Vesterager Lind. Svaret: En fjer.

Hvad er det, der er stillet skarpt på i bagsidens nærbillede?

Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk

Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig

vinder af to biografbilletter.

Konkurrencen kører til og med den 26. januar 2015. Vinder­

navnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 6.

GÆT OG

VIND!

Telefonåbningstider i julen Kontoret har lukket 24.12. 2014 - 4.1. 2015 – begge dage inklusive. Der er åbent for akutte henvendelser på telefonen den 29.-30.12 2014 og 2.1. 2015 fra kl. 10.00 – 13.00.

ÅbningstiderKontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00.Fredag kl. 10.00-13.00.

Telefonerne (4695 4600) er åbne mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag lukket.