24
Nr. 3 · 2014 12 OVERLÆGE OM FAGLIG LEDELSE 14 HJEMMESYGEPLEJER- SKER I VEST OG ØST Tag med afdelingssyge- plejerske Birthe Vestergaard (th), Hospitalsenheden Vest, på arbejde. Her i samtale med klinisk vejleder Lise Erntsen. S. 8-11 JEG VIL VÆRE I ØJENHØJDE FRIVILLIG PÅ SUNDHEDSKLINIK 18

DSR midt nr. 3, 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kredsmagasin DSR midt fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.

Citation preview

Page 1: DSR midt nr. 3, 2014

Nr. 3 · 2014

12 OVERLÆGE OMFAGLIG LEDELSE 14 HJEMMESYGEPLEJER-

SKER I VEST OG ØST

Tag med afdelingssyge- plejerske Birthe Vestergaard (th), Hospitalsenheden Vest, på arbejde. Her i samtale med klinisk vejleder Lise Erntsen. S. 8-11

JEG VIL VÆRE

I ØJENHØJDE

FRIVILLIG PÅSUNDHEDSKLINIK18

Page 2: DSR midt nr. 3, 2014

4 MidtNyt

8 Baggrund Reportage om sygeplejefaglig ledelse, Anæstesiologisk Afdeling, Intensiv Afsnit, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

12 Stafetten "Vi skal supplere hinanden" Interview med Hans Skriver Jørgensen, ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade

14 Øjeblikke Fotoreportage med hjemmesygeplejerskerne Anita Jensen, Hvide Sande, Ringkøbing-Skjern Kommune og Doris Toft, Lokalcenter Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune

18 Vores Midt ”Sundhedsvæsenet burde rumme alle” Portræt af sygeplejerske Gitte Hohwü Jakobsen, frivillig i Sundhedsklinikken, Aarhus

21 FagNyt

22 MidtNyt

23 Kalender

INDHOLD

14

18

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 7. årgang. Nr. 3, september 2014

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Marienlystvej 148600 Silkeborg

Stationsvej 8a7500 Holstebro

Mindegade 108000 Aarhus C

FotosJonna Fuglsang KeldsenMarie Adelstorp (side 4 og 5)

Oplag18.800

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

Design og trykDatagrafCommunications

DSR midtudkommer 4 gange årligt

[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

6

Ny mand i medlems husets køkken

4

12

2 DSR midt

Page 3: DSR midt nr. 3, 2014

LEDER

Vi skal som sygeple-jersker og DSR udfordre

de politiske partier på, hvor de ser sundheds-væsenet og velfærds-

samfundet i fremtiden.”

Anja LaursenKredsformand

Vær med i debatter om faget i fremtidenSom årstiderne nu skifter, så fremlægger rege-ring og de politiske partier forskellige forslag til sundhedsvæsenets udvikling.

Den siddende regering har udgivet "Jo før – jo bedre" (august 2014) for sundhedsvæse-net i perioden 2015-2018 med fokus på fem overordnede strategier og et budget på 5 mia. kr. frem til 2018. Venstre har lanceret deres finanslovsudspil med titlen: ”Et sundt Dan-mark”, der vil tilføre sundhedsvæsenet 1 mia. kr. ekstra i 2015. I udspillet er der ikke gjort rede for finansiering de efterfølgende år.

Såvel regeringsudspillet som Venstres forslag lægger op til stærk prioritering på kræftområdet. Regeringen har desuden i sit oplæg flere perspektiver på indsatser for sund-hedsvæsenet, fx fokus på ulighed i sundhed. Der forslås bl.a., at ’de svageste kroniske patienter skal have tilbud om støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske’. Venstres udspil lægger op til en patientansvarlig læge, der skal give bedre kvalitet i behandlingen.

Meget tyder på, at et folketingsvalg ikke er så langt væk endda, og at sundhedsvæsenet og velfærdssamfundet generelt bliver omdrej-ningspunktet for den kommende valgkamp.

Vi skal naturligvis som sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd udfordre de forskellige partier samt enkeltpersoner, som opstiller til Folketinget, på, hvor de ser sundhedsvæsenet og velfærdssamfundet i fremtiden. Og ikke mindst stille spørgsmål til, hvilke bud de har på, hvordan vi udvikler et sammenhængende sundhedsvæsen.

Også i ledelsessystemet er sammenhæng vigtig – mener vi i Dansk Sygeplejeråd. Det betyder, sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer i de forskellige sektorer og uden brud i hierarkiet: sygeplejersker bør ledes af sygeplejersker.

Dette er ikke blot et mantra for os, fordi sygeplejersker ofte er de bedst uddannede

til ledelse, men også fordi det er særdeles vigtigt for borgerne og patienterne, at faget og faglighedens sag tales hele vejen igennem hierarkiet op til det politiske system, som er med til at prioritere og fordele midler og fokus på sundhedsvæsenet.

Sygeplejefaglig ledelse handler naturligvis også om ledelse af personalet – og direkte af vores fag og muligheden for udøvelse heraf. Blandt andet derfor har vi i Kreds Midtjylland stort fokus på området. Vores forslag om øget indsats på området i hele DSR blev vedtaget på kongressen i maj, og vi afholder 11. novem-ber en temadag om sygeplejefaglig ledelse. Vi indbyder både ledere og sygeplejersker i stil-linger på basisoverenskomst til netop sammen at diskutere den sygeplejefaglige ledelses udfordringer og fremtid. Vi håber, I vil bakke op om fagdagen! (Læs mere s. 7-13)

Udover fagdage har vi i Kreds Midtjylland mange forskellige typer af medlemsarran-gementer. Et af de helt store er vores årlige generalforsamling. Men er en generalforsam-ling ikke blot sådan noget støvet noget med en masser paragraffer og kun for de særligt engagerede, spørger du måske? Det synes vi faktisk ikke selv.

Udover muligheden for sammen med dine kollegaer at spise god mad og hygge jer – og møde gamle kolleger og studiekammera-ter, så er generalforsamlingen netop en mulighed for at diskutere den politiske vinkel på retningen for faget og fag-ligheden og hele kredsens arbejde det næste år – i år bl.a. ud fra bestyrelsens debatoplæg om sygeplejerskers rolle i forhold den øgede inddragelse af borgere, patienter og pårørende. (Læs mere s. 5)

Vil du have medindflydelse, så mød op og giv din mening til kende. Jeg glæder mig, til vi ses!

3DSR midt

Page 4: DSR midt nr. 3, 2014

Tekst: Marie AdelstorpMIDTNYT

Kom gratis I BIOGRAFENSom medlem af Kreds Midtjylland kan du kvit og frit deltage, når kredsen på den internationale AIDS-dag 1. december og igen 3. december 2014 tilbyder en særlig fremvisning i Silkeborg Bio af filmen ’Dallas Buyers Club.’ Filmen foregår i 1980’erne, i Dallas, Texas, og handler om Ron Woodroof, der er en vaskeægte cowboy.

Om dagen arbejder han som elektriker, men pengene - og pen-geproblemerne - kommer hovedsageligt fra et udsvævende liv som rodeorytter, festabe og ikke mindst kvindebedårer. En dag bliver det vilde liv for meget, og Ron indlægges, hvorefter lægerne fortæller ham, at han er HIV-positiv.

Filmen modtog tre Oscars, bl.a. for bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle.

Musikalsk punktumEfter forestillingen vil musiker og far til to, Thomas Buttenschøn, berette om sit liv med HIV og samtidig spille et par af sine numre.

Der er rift om billetterne, men endnu ledige pladser 3.12. Så vent ikke for længe med at sikre dig en billet. Bemærk at du skal møde frem i god tid, da filmen starter præcis kl. 17.30.

Inden du sætter dig blødt i sædet, skal du nemlig nå at få både popcorn, chokolade, sodavand og et æble udleveret. Ganske gratis. Tilmelding er mulig via kredsens aktivitetskalender: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

NY MAND I MEDLEMS HUSETS KØKKENHar man været gæst i kredsens medlemshus i Silke-borg, har man med stor sandsynlighed været så heldig at smage køkkenassistent Karen Ladefogeds mad. Karen har i 14 år sørget eksemplarisk for både med-lemmer og ansatte i Dansk Sygeplejeråd. Allerførst på det daværende kredskontor i Viborg og siden 2009 i medlemshuset i Silkeborg.

”Det har været lærerigt for mig at være i både Viborg og Kreds Midtylland i de 14 år, jeg har været ansat. Tak til jer alle – både medlemmer, ansatte og lejere i medlemshuset. I har været dejlige at lave mad til og ’være noget for’, så det har været det rigtige job for mig,” siger Karen Ladefoged med et smil. Pr. 1. sep-tember gik Karen på efterløn, og nu skal tiden i højere grad bruges på familien, den lokale idrætsforening og det øvrige liv i og omkring hjembyen Sparkær.

Ny mand i køkkenetKredsen har blandt et ansøgerfelt på flere end hundrede ansat den uddannede bager og cater Jesper Hyre-Jensen som ny mand bag kødgryderne i med-lemshuset. Han har tidligere arbejdet på Handelsfag-skolen i Aarhus.

”Det er vigtigt for mig, at maden er lokal, smagen er ren og dyrevelfærden i orden. Kød finder jeg derfor hos danske producenter, hvor jeg er sikker på, at dyrene har haft et godt liv. Jeg ser meget frem til at planlægge dagens menu ud fra årstidens udbud af råvarer, hvor jeg laver mad med afsæt i grøntsager og urter og benytter mig af forskellige tilberedningsme-toder for at opnå den ønskede smag,” fortæller Jesper Hyre-Jensen.

4 DSR midt

Page 5: DSR midt nr. 3, 2014

28. oktober er ikke bare en hvilken som helst dato i DSR, Kreds Midtjyllands kalender. For på den dag afholder kredsen generalforsamling, hvor fremtidens politiske indsats bliver diskuteret – og kan præges af dig! General-forsamlingen er din chance for at sætte dit præg på den organisation, der arbejder for at forbedre dine arbejdsvilkår. Mød derfor frem og nyd en god eftermiddag og aften med dine midtjyske sygeplejerskekolleger. Når du forlader arrangementet igen, er du med garanti både mæt, klogere og inspireret.

Debat om fremtidenInden generalforsamlingen sparkes i gang, er der, som traditionen foreskriver, en overdådig buffet at kaste sig over, så blodsukkeret er i niveau, når du bl.a. kan opleve kredsformand Anja Laursen, der på bestyrelsens vegne for første gang aflægger kredsens mundtlige beretning.

SÆT DIT PRÆG PÅ FREMTIDENS ARBEJDE I DSR

En opgave der følger med valget til formandsposten, som Anja Laursen i november 2013 overtog fra Else Kayser.

I forlængelse af beretningen vil kredsbestyrelsen intro-ducere et debatoplæg med fokus på inddragelse af patien-ter, borgere og pårørende som en væsentlig sygeplejefaglig udfordring. Oplægget bygger videre på vedtagelsen sidste år af oplægget ’Sygepleje i sundhedsvæsenet – hvordan skal det hænge sammen?’

Generalforsamlingen finder sted i Silkeborg Sportscenter 28. oktober 2014 kl. 16.30-21.30.

Tilmeld dig gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Generalforsamling:

5DSR midt

Page 6: DSR midt nr. 3, 2014

Mød kandidater til NÆSTFORMANDSVALGET

I DSRMed efterårets komme kan det være ganske hyggeligt at pusle med indendørs aktiviteter, og er du eller din om-gangskreds glade for chokolade, så har vi det helt rette tilbud til dig. Kredsen udbyder nemlig som noget helt nyt, at du kan deltage i et chokoladekursus med chefkonditor Henrik Kudsk og hans team fra Le Gateau i Silkeborg. Oplagt anderledes kollegaaftenTag derfor din kollega med til en hyggelig friaften og besøg kredsens medlemshus. Du får både smagsprøver og under-visning i de gode råvarer. Derudover kommer du selv til at fremstille chokolade. Vi søger for let aftensmad undervejs.

Kurset koster 275 kroner pr. deltagende. Når kurset er ovre, kan du drage hjem med et kilo fyldt chokolade og hjemmelavet konfekture, som passer perfekt til egen fornøjelse eller som jule- eller værtindegave.

Kurserne foregår den 17. november, 25. november og 8. december i kredsens medlemshus. Husk eget forklæde og en kagedåse til chokoladen. Tilmeld dig gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Du er tilmeldt, når vi har modtaget beløbet.

Der er kampvalg til de to poster som næstformand i DSR. Dette er en realitet, efter at fire kandidater allerede har meldt deres kandidatur. I skrivende stund har de to nuværende næstformænd, Dorte Steenberg og Anni Pilgaard, meldt ud, at de er parate til endnu en tørn som næstformænd for de danske sygeplejersker.

Derudover har kredsnæstformand i Kreds Syddanmark, Line Gessø, og kredsnæstformand i Kreds Hovedstaden, Charlotte Engell, valgt at stille op. Øvrige eventuelle kandidater skal findes blandt de 163 kongresdelegerede i Dansk Sygeplejeråd. Valgmøde i Silkeborg Kandidaterne tager i løbet af efteråret rundt på valgturné, og i oktober kommer de forbi det midtjyske – garanteret med en diskussionslyst, som du kan udfordre. Mødet foregår i kredsens medlemshus 20. oktober fra klokken 17.00. Husk at tilmelde dig gennem kredsens aktivitetskalender.

Opstillingsfristen til valget er 30. september. Selve valget løber fra lørdag 25. oktober til og med torsdag 6. november. Dagen efter bliver valgresultatet offentliggjort.

Folkeuniversitetet i Aarhus og Herning tilbyder midtjyske sygeplejersker et hav af forskelligartede kurser. DSR, Kreds Midtjylland yder tilskud, så du kun skal betale halvdelen af kursusprisen. Du kan fordybe dig i kurser om alt fra mindful-ness, børns udvikling, sundhed, ledelse og psykologi.

Tjek de mange kurser allerede nu og giv dig selv den gave fortsat at uddanne dig. Find kursusoversigten over efteråret og tilmeld dig gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter – find link i højre side af skærmen.

HALV PRIS PÅ KURSER

Ka

mpva

lg

Tekst: Marie AdelstorpMIDTNYT

6 DSR midt

Page 7: DSR midt nr. 3, 2014

En af efterårets store begivenheder i kredsen er en fagdag den 11. november om sygeplejefaglig ledelse. Hvad er de afgørende spørgsmål, når fremtidens le-delse af sygeplejen skal udvikles? Og med hvilken ret kan vi som medarbejdere drøfte og diskutere ledelse og sygeplejefaglig ledelse? Dette er nogle af spørgsmålene, som kredsen gennem oplæg fra inspi-rerende oplægsholdere og workshops sætter fokus på.

”Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om ledelse er helt afgørende for vores fags udvikling og fremtid – så tøv ikke med at bidrage til debatterne – både på fagdagen og i hverdagen,” lyder kreds-formand Anja Laursens opfordring. Hun understreger, at fagdagen er et tilbud til alle kredsens medlemmer – både ledere og sygeplejersker i alle former for ansættelse.

”Faget er jo vores fælles omdrej-ningspunkt, og ledelse af faglighed derfor et spørgsmål vi kan og bør blive klogere på netop i fælles drøftelser.”

Fagdagen ligger i forlængelse af det øgede fokus på sygeplejefaglig ledelse, som kredsen – med et forslag til og beslut-ning på DSRs kongres i 2012 – har som et særligt indsatsområde.

Udfordrende oplæg og workshops Fagdagen sparkes i gang med et oplæg af formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, som sætter ledelse og arbejdsmiljø under lup. Senere vil oversyge-plejerske fra Roskilde/Køge Sygehuse, Ole Toftdahl Sørensen, bidrage med refleksio-ner over, hvad sygeplejefaget byder ind

med, når man udøver ledelse i flerfaglig sammenhæng. Lotte Bøgh Andersen, professor MSO og ph.D fra Aarhus Univer-sitet vil efterfølgende tale om fagprofes-sionel ledelse – og hvorfor, den kan være nødvendig.

Efter frokost er det muligt at deltage i workshops. Anja Laursen og formand for Lederforeningen, Irene Hesselberg, leder workshoppen: ’Hvad er og hvad indeholder sygeplejefaglig ledelse?’ Sygeplejerske og kredschef i DSR, Kreds Midtjylland, Ann Dahy, står i spidsen for workshoppen. ’Hvor og hvordan skal sygeplejefaglig ledelse udøves? Et eksempel fra praksis,’ lyder titlen. Dagen afrundes med lektor og ph.D Michael Nørager, der taler om ledelse i en foran-derlig verden.

Kom og se, lyt og bland dig i, hvor-dan Dansk Sygeplejeråd skal sætte sygeplejefaglig ledelse på dagsordenen fremadrettet.

Fagdagen foregår i Silkeborg Sportscenter kl. 8.30-16.00. Du kan finde program for dagen og tilmelde dig via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Pladser udleveres efter først-til-mølle-princippet.

KOM OG VÆR MED

ledelse I FOKUS

Ekstra infoLæs om sygeplejefaglig ledelse i reportagen fra Intensiv Afsnit, Hospitalsenheden Vest, Holstebro, s. 8-11 og i interviewet med admi-nistrerende overlæge Hans Skriver Jørgensen, Anæstesiologisk Afde-ling, Abdominalcentret, Aarhus Universitets-hospital, Nørrebrogade, s. 12-13.

7DSR midt

Page 8: DSR midt nr. 3, 2014

8

Afdelingssyge plejerske Birthe Vestergaard (th) gennemgår sammen med arbejdsmiljørepræsentant Malene Pedersen den sene- ste APV på Intensiv afsnit, Regionshospitalet Holstebro

Tekst: Ditte ScharnbergFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

DSR midt

SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE

MED AFDELINGS- SYGEPLEJERSKE PÅ JOB:

Jeg sætter rammen for fælles løsninger

Page 9: DSR midt nr. 3, 2014

9

Det bipper fra Birthes telefon. Lyden går tydeligt igennem blandt alle de mange andre signa-

ler fra den elektroniske overvågning af patienter. Målrettet men stilfærdigt rej-ser hun sig fra sin plads for bordenden, mens sygeplejersker og læge fortsætter de faglige drøftelser om de intensive patienters situation og videre forløb.

Tværfaglig sparringVi er midt i den daglige, tværfag-lige konference på Anæstesiologisk Afdeling, Intensiv Afsnit på hospitalet i Holstebro. Afdelingssygeplejerske Bir-the Vestergaard vender hurtigt tilbage og melder, at opkaldet var fra Medicinsk Modtageafsnit, der i forbindelse med

den daglige konference vil kende kapaciteten på intensiv. De varsler fem nye patienter på vej, hvoraf flere var meget dårlige. Det mærkes rundt om bordet, at alle ved, det hurtigt kan forrykke de umiddelbare opgaver med dagens tre patien-ter i forhold til de fem senge, afdelingen er normeret med.

Drøftelserne fortsætter om de nuværende patienter, hvor syge-plejerskerne på skift fremlægger fakta, og deres forslag til videre

initiativer kvalificeres på kryds og tværs. Ofte deltager også ergo- og fysioterapu-ter og hospitalspræsten i drøftelserne.

Birthe forholder sig intenst lyttende og bidrager løbende med faglige input. Patienternes ikke specielt opmuntrende prognoser diskuteres med lige dele faglig professionalisme og menneske-ligt nærvær samt sort humor – også når

de pårørendes tilgange og behov i alle tilfælde grundigt tages med i overve-jelserne.

Arbejdsmiljø – og vagtplanerUndervejs, mens patienterne gennem-gås, fremhæves flere gange de særlige udfordringer med overvægtige, bariatri-ske, patienter. ’400 kg fordelt på tre senge’ var udfordringen den forudgående weekend. Sygeplejerskerne drøfter de arbejdsmiljømæssige vanskeligheder, når patienterne skal vendes og mobiliseres.

Arbejdsmiljørepræsentanten, Malene Pedersen, tilbyder sig som konkret sparringspartner, og Birthe foreslår, at sygeplejerskerne husker at medtænke portører som kolleger i den sammen-hæng. Begge perspektiver skaber energi i rummet.

Derefter giver Birthe alle overblik over dagens vagtplan. Der mangler afløsere i opvågningen, som afdelingen også omfatter. Her er 30-40 patienter igennem dagligt. Det bliver koordineret, herunder at Birthe tilbyder sig i afløser-vagt senere på dagen.

At skabe lydhørhed”Styrken ved de tværfaglige konferen-cer er, at forskellige perspektiver bliver virksomme,” siger Birthe. ”Og her anser jeg det som en vigtig ledelsesmæssig funktion, at jeg kan bidrage med den sy-geplejefaglige viden, jeg har oparbejdet igennem mange år både som intensiv-sygeplejerske og uddannelsesansvarlig sygeplejerske inden for området. Det er vigtigt for at skabe lydhørhed om mine input, at jeg fagligt er i øjenhøjde med sygeplejerskerne.

Med-arbejdernes

trivsel ligger mig afgørende

på sinde.”

Afdelingssyge-plejerske Birthe

Vestergaard

DSR midt

Page 10: DSR midt nr. 3, 2014

10

SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE

Afdelingssygeplejerske Birthe Vestergaard, Intensiv afsnit, Regionshospitalet Holstebro vil være fagligt i øjenhøjde med sygeplejerskerne.

Jeg skal skabe de bedste betingelser for, at vi kan løse kerneopgaverne.”

Afdelingssygeplejerske Birthe Vestergaard

Når Birthe Vestergaard skal gøre rede for de overvejelser, der ligger bag hendes praksis som afde-

lingens sygeplejefaglige leder – nu på syvende år – falder svaret med fasthed:

”For mig er det helt afgørende som ledende sygeplejerske at tage afsæt i fagligheden,” siger Birthe. ”Vores afsnit er præget af, at alle er højt uddannede

med en meget høj grad af fagligt enga-gement, og det skal jeg sørge for at sikre fokus på og fortsat udvikling af. Jeg skal skabe de bedste betingelser for, at vi kan løse kerneopgaverne, og det er at hjælpe patienter igennem en kritisk fase i deres liv eller ordentligt herfra.”

Hendes ledelse omfatter såvel det intensive afsnit som opvågningen, hvor

LEDELSE SKAL TAGE AFSÆT I FAGLIGHED

DSR midt

Samtidig har jeg jo et ressourcemæssigt og økonomisk ansvar som leder, og derfor er jeg også meget løsningsorienteret forstået på den måde, at jeg er nødt til at sætte rammen for de faglige løsninger, vi så sammen kan finde frem til.”

Medarbejdernes trivselDagens sidste punkt på den tværfaglige konference er første gennemgang af resultaterne af den netop gennemførte ar-bejdspladsvurdering (APV) på afdelingen. På rummets ene opslagstavle hænger tydelige print af alle de positive tilbage-meldinger; på whiteboardet har Birthe og Malene opregnet det, der skal arbejdes videre med og kategoriseret i forhold til vilkår, fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Igen er både nøgternhed og masser af humor i spil, mens de fælles udfordringer og de første tiltag bliver gennemgået.

”Medarbejdernes trivsel ligger mig afgørende på sinde,” understreger Bir-the. ”Udover de daglige vilkår fylder eti-ske dilemmaer meget i sygeplejersker-nes arbejdsliv, og her bruger vi netop konferencerne som rum for refleksion.

Vores kommende flytning til det nye hospital i Gødstrup med bl.a. fusion med vores nuværende søsterafdeling i Her-ning bliver også en proces, hvor jeg skal have øje for, at vi passer på hinanden. Vi har haft et mangeårigt samarbejde og har i øjeblikket fælles uddannelses- og kvalitetsansvarlige sygeplejersker, men der venter en omfattende proces, hvor en fælles kultur skal forberedes og imple-menteres.”

Efter knap en times drøftelser afrun-der Birthe konferencen. Kakafonien fra patientovervågningen lyder fortsat, men det har undervejs ikke rokket ved den faglige koncentration. Alle rejser sig energisk til dagens videre opgaver. For Birthe indeholder den fortsat spar-ring af sygeplejerskerne, administrative opgaver og drøftelser i afdelingsledelsen, inden afløsning i opvågningen venter.

SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE

Page 11: DSR midt nr. 3, 2014

11

der dagligt er mellem 30-40 patien-ter; det intensive afsnit er normeret med fem senge. Birthe er leder for omkring 50 medarbejdere, heraf fem social- og sundhedsassistenter.

”Faglighed legitimerer ledelse, og derfor skal jeg hele tiden sørge for selv at udbygge den – både syge-plejefagligt og i forhold til sygeple-jefaglig ledelse. Hvis ikke, så bliver man som leder alt for detaljeorien-teret. Jeg prioriterer at være tæt på patientforløbene; det styrker den fælles bestræbelse på at holde fokus på kerneydelsen.”

Turde gøre opmærksom på konsekvenserSom leder skal man efter Birthes mening også ’træde op ad stigen’ i beslutningshierarkierne og tale fag-lighedens sag - også i de situationer, hvor det er nødvendigt at påpege konsekvenser af primært økonomisk og administrativt begrundende tiltag. Det kræver indsigt i styresy-stemernes logik.

Birthe har udbygget den forstå-else og argumentation gennem sin Master i Offentlig Ledelse, som hun afsluttede i 2013 fra Aalborg Univer-sitet.

”Masterstudiet var meget beri-gende for mit lederjob,” understreger Birthe. ”Og det er min fornemmelse, at efter mange år med økonomiske stramninger og hele New Pub-lic Management-tankegangen er pendulet i forhold til ledelse nu ved at svinge en lille smule tilbage til opmærksomhed på afsnitsniveauets betydning – på betydningen af faglig ledelse netop her. Og det skal vi jo som ledere udnytte. Det er vores opgave som ledere netop at byde ind med, hvordan medarbejderne kan levere faglig høj kvalitet og altså både leve og overleve i de dilem-

maer, som økonomistyring på den ene side og høje krav til sundheds-væsenets tilbud på den anden side dagligt sætter os i.

Samtidig har vi som frontliniele-dere en omfattende sproglig opgave i også at kunne forklare medarbej-derne styresystemernes logik. Og endelig har vi en forpligtelse til at åbne afdelingerne udad – i vores tilfælde at tilbyde andre afdelinger på hospitalet vores ekspertise i for-hold til tidligere opsporing af kritisk sygdom.”

Yngre ind i lederjobsAt gå ind i et lederjob kræver efter Birthes mening, at man både har sit faglige og personlige kompas godt indstillet.

”Jeg synes, vi har en vigtig opgave som ledere i også at have øje for at finde vores afløsere. Der er jo en klar overvægt af os 50+ i lederjobbene, og vi er nødt til at have opmærksomhed på, hvordan vi får yngre ind.

Nemt er det ikke at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, når både arbejds- og uddannelses-krav til ledere er høje, OG man i øvrigt ofte ’vil nå det hele’ i forhold til egne interesser og relationer. Det er en udfordring, vi må tage alvor-ligt, hvis vi vil sikre det nødvendige generationsskift.”

KOM TIL FAGDAG 11. NOVEMBER 2014 OM

LÆS MERE S. 7ledelse

FOR MIG ER GOD SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE …

LEDELSE SKAL TAGE AFSÆT I FAGLIGHED

… at min leder hele tiden holder fokus på kerneop-gaven, og at hun har en anerkendende holdning til, at vi som personale magter opgaven. Det mærker vi på den måde, at når en opgave er uddelegeret, så er den uddelegeret. Desuden er det vigtigt, at man ikke er i tvivl om, at man altid fra sin leder kan få den nødvendige støtte og opbakning.

Jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at syge-plejersker skal ledes af andre end sygeplejersker. Hvordan skal man ellers sikre sig, at fagligheden er i top? Faglig indsigt er jo også helt afgøren-de, når lederen skal stå på mål for sin afdeling og tydeliggøre konsekvenser i forhold til be-slutninger, der træffes andre steder i systemerne.”

GITTE JUHL KRISTENSEN,intensivsygeplejerske og tillidsrepræsentant

… at min leder kender min hverdag og kan holde fokus i de faglige udfordringer, vi som sygeplejersker står i. Hos os er det en kæmpe fordel, at vores afdelingssygeplejerske selv er en dygtig intensivsygeplejerske, hun kender patientkategorierne, og hun ved også, hvad nattevag-ter indebærer, hvor ressourcerne er andre end for dagholdet.

Lederen skal sørge for, at vi hele tiden går efter at yde den bedste kvalitet i opgaverne, uanset om patientens forløb er behandling eller terminalt.

Det er også vigtigt, at lederen har øje for, at vi skal have arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Vi har stor indflydelse på planlægning af arbejdstid, og det giver høj trivsel. Endelig betyder det rigtig meget, at le-deren går forrest i en kultur, hvor vi passer godt på hinanden.”

MALENE PEDERSEN, intensivsygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant

DSR midt

Page 12: DSR midt nr. 3, 2014

12 DSR midt

STAFETTEN

I godt ti år har Hans Skriver Jørgensen arbejdet som ledende overlæge, og han og den øvrige afdelingsledelse har an-

svar for dagligdagen på Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade med omkring 550 medarbejdere. Hans sam-arbejde med sygeplejersker er gennem årene foregået på mange niveauer.

”Både på det intensive område og i anæstesien arbejder vi meget tæt sam-men læger og sygeplejersker. Jeg har kun haft gode erfaringer, hvad angår den faglige sparring imellem os. Vi kender hinandens kompetencer, og hvad sam-arbejde angår synes jeg, at vi på mange fronter har været foregangsmænd og -kvinder.”

Faglig indsigt nødvendigNår Hans Skriver Jørgensen udfordres på sit syn på sygeplejefaglig ledelse, falder svaret prompte:

”Jeg kan ikke forestille mig sygeple-jen ledet uden den nødvendige faglige indsigt. Faglig ledelse på hospitaler, som er en meget fagprofessionel institution, er helt afgørende, hvis vi skal sikre kvalitet i kerneydelserne. Fagprofessionelle er et meget selvbevidst folkefærd – de ved,

hvad de kan og vil. Så når man skal lede fag-professionelle, skal man have faglig indsigt.”

Hans Skriver Jørgen-sen henviser til bl.a. en amerikansk undersø-gelse, der viser, at de hospitaler, der i deres topledelse har sund-hedsfaglige i teamet, klarer sig bedre end dem, der ikke har.

”For mig at se er faglig ledelse nødven-dig på alle niveauer, og jo tættere man kommer på patienterne, jo vigtigere er det. På sengeafdelingsniveau kan man slet ikke klare sig uden, og her kan jeg ikke forestille mig, at sygeplejersker ikke

skulle have sygeplejefaglig ledelse. Det er afgørende for, at det lægefaglige og sygeplejefaglige kan spille sammen, når vi skal behandle og pleje patienterne. Gensidighed er vigtig, når vi som fælles mål hele tiden har at have fokus på at højne kvaliteten.

Endelig er faglig ledelse nødvendig for at fremme medarbejdernes kreativitet. Som leder skal man vide, hvem der skal gives plads til, og det er langt lettere og bliver mere præcist, når man selv har faglig indsigt.”

Fremme i skoeneHans Skriver Jørgensen ser med stor anerkendelse på den indsats, der er ydet blandt sygeplejersker i forhold til at kvali-ficere ledere.

”Sygeplejersker har tidligere været længere fremme i skoene, end vi læger har. Længe før os begyndte de at uddanne sig i ledelse og organisation. Sygeplejersker har altid haft det i sig at kunne organisere sig. Der har vi sovet i timen.”

Enhver mønt har som bekendt to sider, og Hans Skriver Jørgensen er hel-ler ikke bleg for at vende den:

”Jeg oplever at arbejde sammen med kompetente sygeplejefaglige ledere. Men selvfølgelig er de også besværlige ind imellem, sådan er det jo med kompetente mennesker,” smiler han.

Med samme humor mindes han stem-ningen blandt lægerne, da sygeplejersker intensiverede deres lederuddannelse.

”Sygeplejehøjskolen, som det hed dengang”, kaldte vi ’lægehaderskolen’, for vores oplevelse var, at de uddannede sygeplejefaglige ledere efter endt uddan-nelse også havde en dagsorden om at ’dolke’ lægerne. Omvendt var vi læger ikke en pind bedre.

Det ligger en 15-20 år tilbage, og i de ti år, jeg har siddet som ledende overlæge, har jeg ikke fornemmet den holdning. Og det afgørende er jo netop, at vi samarbejder – at vi som ledere med

hver vores faglighed supplerer hinanden. Vi skal kunne se ud over vores egen fag-lighed, ikke holde for stramt på den, men netop samarbejde.”

Sygepleje i fremtidenHvad angår udfordringerne for den faglige ledelse i fremtiden, retter Hans Skriver Jørgensen blikket mod betydnin-gen af de store forandringer i sundheds-væsenet.

”Vi gennemlever en tid med store omlægninger og besparelser. Jeg har forståelse for, at sygeplejerskegruppen oplever, at det er dem, der står for – at en del sygeplejefaglige kerneopgaver i plejen lige nu forsvinder. Mange steder gennemfører man jo effektiviseringer ved sengelukninger og ændrer til øget ambulant behandling.

Sygeplejerskernes bekymring for patienternes situation deler jeg bestemt; der bliver skåret kraftigt ned mange steder.”

Adspurgt har Hans Skriver Jørgensen også følgende råd i forhold til fremtidens sygepleje og sygeplejefaglige ledelse:

”For mig at se er vi i en situation, der netop kræver udvikling af sygeplejefaglig-heden, og sygeplejefaglige ledere har en opgave i at definere fagligheden fremad-rettet. I vores hurtigt udviklende samfund stiller fx omstillingen til øget dagkirurgi helt andre krav, og sygeplejerskerne skal være med i den udvikling – fx i forhold til tættere koordinering på sygeplejerske-niveau. Samarbejdet om at få patient-forløbene til at glide er en meget vigtig fremadrettet opgave. På sigt kræver det, at vi i systemerne bliver i stand til at se ud over egen kassetænkning.

Samtidig mener jeg, det er vigtigt, at man i den sygeplejefaglige udvikling er forankret i klinikken. Der har været brugt mange ressourcer på at akademisere sygeplejerskeuddannelsen, men det er altså afgørende at forankre sygeplejen i hverdagens behandlinger – og netop ikke glemme kerneopgaven.”

Tekst: Ditte ScharnbergFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

Sygeplejefaglige ledere har en opgave i

at definere fagligheden fremadrettet.”

Hans Skriver Jørgensen, ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus Univer sitetshospital

Page 13: DSR midt nr. 3, 2014

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

"VI SKAL SUPPLERE

HINANDEN"Faglig ledelse er afgørende i sundheds-

væsenet, mener Hans Skriver Jørgensen, ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus

Universitetshospital

13DSR midt

Page 14: DSR midt nr. 3, 2014

ØJEBLIKKE

Anita Jensen, hjemmesygeplejerske, Hvide Sande, Ringkøbing-Skjern Kommune

Tekst: Marie AdelstorpFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

FRIHEDEN ER LYKKEN …

14

Page 15: DSR midt nr. 3, 2014

Doris Toft, hjemmesygeplejerske, Lokalcenter Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune

DET BEDSTE VED MIT JOB ...

15DSR midt

Page 16: DSR midt nr. 3, 2014

ØJEBLIKKE

"I Hvide Sande lever vi i et lille samfund, hvor alle kender alle, og hvor vi som hjemmesygeplejersker altid bliver taget godt imod. Jeg nyder mit arbejde, som både foregår i en sygepleje-klinik og under hjemmebesøg hos borgere i byen. Det er en udfordring, at borgerne bliver udskrevet tidligere fra hospita-let, hvilket betyder, at vi skal yde mere kompleks sygepleje. Heldigvis har vi en god ledelse, som velvilligt sender os på de kurser, vi ønsker.

Derudover tror jeg, det er friheden både i mit arbejde og i naturen, der omgiver os, som gør mig godt. Vi hjemmesyge-plejersker er meget selvtilrettelæggende, og det sætter jeg stor pris på. ”

… BÅDE I OPGAVER OG NATUR

Anita Jensen på besøg hos Kurt Castmar-Jensen og hustruen Mona.

16 DSR midt

Page 17: DSR midt nr. 3, 2014

”En del af mit job foregår som hjemmesygeplejerske i Gelle rup, hvor jeg cykler rundt og bliver budt velkommen hos mange forskellige kulturer. Jeg synes, det er helt unikt, at jeg har den mulighed, og jeg stortrives blandt mangfol - d ig heden hos borgerne og i mine arbejdsopgaver.

Borgere med anden etnisk herkomst end dansk har ofte et andet syn på sundhed, og derfor skal jeg bruge en kreativ tilgang til sundhedsfremme og behandling – også da der er megen nonverbal kommunikation mellem os, hvis sproget er en udfordring. Jeg møder dog altid stor imødekommenhed, rummelighed og hjertevarme i Gellerup, hvor jeg nyder at løse mange typer af opgaver midt i en uforudsigelig hverdag.”

… ER HJERTEVARMEN, JEG MØDER

Ahmet Günes og Else Severinsen har besøg af Doris Toft.

17DSR midt

Page 18: DSR midt nr. 3, 2014

VORES MIDT Tekst: Marie AdelstorpFoto: Jonna Fuglsang Keldsen

Med et CV der bugner af højskole-ophold, udlandsophold og ansæt-telser som eksempelvis handicap-

hjælper ligger det lige for, at den 33årige sygeplejerske Gitte Jakobsen udover sit fuldtidsarbejde også har frivillige vagter i den Aarhus-baserede sundhedsklinik for udokumenterede migranter – altså et sundhedshus for personer i Dan-mark, der ikke har opholdstilladelse og dermed ikke ret til sundhedsydelser.

Men hvorfor lige Sundhedsklinik-ken, når udvalget af frivilligt arbejde er så varieret? ”En tidligere kollega lavede et opslag på Facebook, hvor hun omtalte klinikken, og så tænkte jeg straks, at det lige var noget for mig,” forklarer Gitte Jakobsen, inden hun efter en tæn-kepause uddyber:

”Jeg er af den overbevisning, at man i sundhedsvæsenet burde behandle alle lige godt i dette land. Jeg forstår ikke, at der skal gøres forskel på mennesker alt efter hvilket land, de er født i, og derfor

giver vagterne på Sundhedsklinikken stor mening for mig.”

Ser frem til vagterKlinikken i Aarhus er åben to gange om ugen, hvor sundhedspersonale på tværs af fagligheder er klar til at yde gratis behandling. Eksempelvis er der altid to sygeplejersker til stede. Hver femte uge møder Gitte Jakobsen ind på klinikken

klokken 17.00. Tre timer senere kan hun lukke hoveddøren til klinikken bag sig og vende hjem. Netop varighed og fre-kvens af vagterne er én af årsagerne til, at Gitte har let ved at overskue den frivillige tjans oven i sit fuldtidsjob.

”Jeg glæder mig, hver gang jeg skal have en

vagt. Tiden flyver af sted, og det er meget givende for mig både menneske-ligt og fagligt, da jeg får en anden syge-plejefaglig viden, end den jeg sikrer mig gennem mit daglige job, som indehol-der helt andre typer sygeplejeopgaver. Under vagterne på klinikken arbejder jeg tæt sammen med en læge, og jeg

Sygeplejerske Gitte Jakobsen yder en

frivillig indsats på Sund-hedsklinikken i Aarhus, som til gengæld sikrer

hende både overskud og fagligt udbytte

Sundhedsvæsenet burde

Jeg oplever ikke andet end en masse positive mennesker.”

Sygeplejerske Gitte Jakobsen, frivillig sygeplejerske på

Sundhedsklinikken, Aarhus

RUMME alle

18 DSR midt

Page 19: DSR midt nr. 3, 2014

suger viden til mig, mens vi fælles fin-der en løsning på de sundhedsmæssige problemer, borgerne har.”

Sproget er ofte den største barriere, og derfor er det tit nødvendigt at krydre klassisk sygepleje med tolkebistand gennem en telefon – alternativt toppet med kreativt kropssprog. Taknemme-lighed blandt borgerne er ikke svær at spore, fortæller Gitte.

”Jeg oplever ikke andet end en masse positive mennesker, som intet tager for givet og som er taknemmelige for vores indsats.”

StudieskiftDet meste af sit liv havde Gitte forestil-let sig, at hun skulle uddanne sig til læ-rer, men uddannelsen levede ikke op til

de forventninger, hun havde til studiet, og gejsten forsvandt. Beslutningen om et skift til sygeplejeskolen i Aarhus var derfor ikke vanskelig at tage.

”På sygeplejeskolen oplevede jeg mere struktur og sammenhæng. Samti-dig mødte de studerende velforberedte op, og lærerne brændte for undervisnin-gen. Jeg har derfor aldrig fortrudt mit skifte. Jobbet som sygeplejerske passer mig ganske enkelt godt. Jeg ville dog ønske, at lønnen var bedre,” smiler hun. Grønland kaldteNuuk tegnede i 2012 rammerne for et halvt års arbejde som sygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital. En skel-sættende periode og én af de bedste perioder i Gittes arbejdsliv.

Fakta om sundhedsklinikkerne Mennesker uden opholdstilla-delse i Danmark har ikke adgang til offentlige sundhedsydelser og får derfor ikke den nødven-dige sundhedshjælp, hvis de eksempelvis har mellemørebe-tændelse, sukkersyge eller er gravide. Derfor driver Røde Kors i samarbejde med Lægeforenin-gen og Dansk Flygtningehjælp en sundhedsklinik i København og Aarhus for udokumenterede migranter, som befolkningsgrup-pen kaldes. Klinikkerne er 100 procent privatfinansierede og drives af projektleder Vibeke Lenskjold. 20 sygeplejersker er tilknyttet klinikken i Aarhus, som åbnede i december 2013.

Læs mere på www.rodekors.dk

19DSR midt

Page 20: DSR midt nr. 3, 2014

1980 Født i Grenaa

2001 Elev på Testrup Højskole.

2002 Elev på Egmont Højskolen. Ansat som handicaphjælper.

2002-2004 Læser til lærer.

2005-2009 Sygeplejeskolen i Aarhus.

2009-2013 Sygeplejerske på T-Intermediær, Thoraxkirurgisk Afdeling T, Aarhus Universitetshospital.

2009-2013 Sygeplejerske på T-Intermediær, Thoraxkirurgisk Afdeling T, Aarhus Universitetshospital.

2011 Grunduddannelse for tillids-

repræsentanter, Dansk Sygeplejeråd.

2012 Sygeplejerske på Dronning Ingrids

Hospital, Nuuk, Grønland i et halvt år.

2013- Sygeplejerske på OVITA, Intensiv afsnit, Aarhus Universitetshospital.

Gitte Hohwü Jakobsen

DSR’s holdning til mangfoldighed og ligestilling • Alle mennesker skal have lige muligheder uanset deres køn, etnicitet, religion,

seksuelle orientering, alder, handicap, politiske anskuelse.• Sundhedsvæsenet skal rumme alle patienter og borgere uanset deres forskellighed.

Læs mere i pjecen ’DSRs holdning til mangfoldighed og ligestilling’. Søg på ’Fem klare holdninger’ på dsr.dk

VORES MIDT

”Jeg har altid gerne ville arbejde i Grønland, så da jeg fik orlov fra mit daværende job på Thoraxkirurgisk Afdeling T i Aarhus, var det en drøm, der gik i opfyldelse.”

Gitte betegner både landet og det grønlandske folk som fantastiske.

”Det passede mig fint, at jeg skulle arbejde under forhold, hvor man ikke kan planlægge alt, og derfor var det noget af en omvæltning at komme hjem til en hverdag med et helt andet kalen-derhelvede,” siger Gitte Jakobsen.

Uforudsigelighed er givendeTil daglig arbejder Gitte på det Inten-sive Afsnit under OVITA på Aarhus Universitetshospital. Også her nyder hun, at hun ikke kan planlægge sin dag på forhånd.

”Vores patienter er alvorligt syge og kan svinge meget i løbet af en dag. Vores evner og faglighed som sygeple-jersker kommer derfor på prøve, og det trives jeg med,” forklarer hun.

Gitte er startet på specialuddannel-sen i intensiv sygepleje. En halvandet år lang videreuddannelse som skal ruste hende endnu bedre til at passe alvorligt kritiske og ustabile intensive patienter i en travl hverdag. Og apropos travl hverdag så håber Gitte, at politi-kerne får øjnene op for, at de mange og fortsatte sparerunder slider på krop og sjæl og hverken gavner sundhedsan-satte eller patienter.

”Jeg tror og håber meget, at jeg kan fortsætte som sygeplejerske mange år endnu, men det afhænger af, om jeg kan holde til det.”

Det frivillige arbejde derimod ser Gitte Jakobsen umiddelbart ingen ende på, og hun opfordrer alle engagerede sjæle til selv at yde en frivillig indsats, hvis overskuddet og tiden er til det.

20 DSR midt

Page 21: DSR midt nr. 3, 2014

FAGNYTTekst: Marie Adelstorp

Som medlem af kredsen har det været muligt at mødes med formandsgrup-pen under dialogmøder, der har været afholdt seks steder i kredsen. Her har medlemmer givet kredsen input og inspiration til prioritering forud for for-handlingerne om OK15. Ligeledes har DSR afholdt elektronisk kravindsamling, hvor alle medlemmer har haft mulighed for at prioritere emner ved det kom-mende forhandlingsbord.

”Medlemmerne har under møderne givet os i formandsgruppen gode input til det, der fylder i deres hverdag, og som de gerne ser afspejlet i vores overenskomst. Der er ingen tvivl om, at løn fylder meget i sygeplejersker-nes bevidsthed. Dansk Sygeplejeråd,

som nu er i et nyt forhandlingsfælles-skab, vil naturligvis tage det emne med til forhandlingsbordet, men vi ved på forhånd, at der er en meget stram økonomi at forhandle ud fra. Derudover bliver det selvfølgelig også afgørende, hvilke krav arbejdsgiverne har med i attachemappen. Udover løn har vi også diskuteret mange andre emner, heri-blandt seniorordninger og pension,” siger kredsformand Anja Laursen. Hvornår sker hvad?Den midtjyske kredsbestyrelse har på baggrund af input fra medlemmerne bl.a. prioriteret reallønsudvikling til alle, før der anvendes midler til særlige grupper af sygeplejersker. Denne

indstilling vil sammen med de øvrige DSR-kredses indstillinger blive drøftet i hovedbestyrelsen i september og oktober måned.

Fra december 2014 til februar 2015 forhandles overenskomsten med arbejdsgiverne, hvor der arbejdes på at opnå et endeligt resultat, som i marts vil føre til urafstemning blandt alle medlemmer. Er der i stedet sammen-brud i forhandlingerne, kan der even-tuelt iværksættes en konflikt.

Dansk Sygeplejeråd har en særlig temaside om OK15, som løbende opdateres. Find den via adressen www.dsr.dk/OK15

TAK FOR INPUT – NU SKAL DIN KOMMENDE OVERENSKOMST FORHANDLES

Mon din tillidsmand skal til møde 30. oktober i Aarhus? Her har tillidsvalgte nemlig en oplagt chance for at bidrage med holdninger til det, der skal prioriteres under forhandlingerne om din

kommende overenskomst. Dennis Kristensen fra FOA, Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening, Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd og Henning Pedersen fra BUPL sidder

klar til debat med tillids-repræsentanter. Læs mere om mødet via kredsens aktivitets kalender. Samme sted er til-melding mulig.

DISKUTÉR MED FORBUNDSFORMÆND

21

Page 22: DSR midt nr. 3, 2014

DIT ARBEJDSMILJØ:

HVORDAN PRIORITERES OPGAVER?

INTERESSE FOR SYGEPLEJERSKERS

ARBEJDSMILJØ? DSR, Kreds Midtjylland har sin egen temaside om arbejds-miljø henvendt til alle sygeplejersker, der har interesse i om-rådet. Temasiden indeholder blandt meget andet kredsens anbefalinger, når der skal forhandles lokale arbejdstidsafta-ler, kredsens arbejdsmiljøstrategi og inspirerende links.

Kredsen er nået til årets fjerde og sidste temadag for de midtjyske arbejdsmiljørepræsentanter. Dagen har fokus på sygeplejerskers kerneopgaver og på social kapital som grundlag for det faglige arbejde.

Mød bl.a. sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant, Karen Kjemtrup, som fortæller, hvordan man på Odense Universitetshospital har udviklet sygeplejen i en retning, der har medført bedre kvalitet samt højere produktivitet og arbejdsglæde. Indsatsen udløste OUHs arbejdsmiljø-pris i 2012.

Dilemmaer til diskussionEfter frokost er de etiske retningslinjer omdrejningspunkt for debatten. Her vil formand for Sygeplejeetisk Råd, Randi Bligaard, være med til at drøfte de dilemmaer, man oplever, når man er nødt til at prioritere i kerneopgaverne.

Temadagen finder sted den 27. november i kredsens medlemshus nær Silkeborg. Du kan tilmelde dig via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Tekst: Marie AdelstorpMIDTNYT

GLADE JUBILARER FEJRES

Kredsen har inviteret 367 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd til en festligholdelse i anledning af, at de i enten 40, 50, 60 eller 70 år har kunnet kalde sig sygeplejersker. Fejringen foregår i medlemshuset over tre dage i efteråret og indeholder både fest-menu, et musikalsk indslag, festtale og en lille gave.

Find temasiden fra dsr.dk/idtjylland under menupunktet ’Arbejdsmiljø.’

22 DSR midt

Page 23: DSR midt nr. 3, 2014

Et weekendop-hold for to på Hotel Kolding-fjord kan måske få dig som vinder, hvis du deltager i kredsens nye elektroniske quiz om arbejdsmiljø

Aktiviteter i MidtDu kan løbende holde dig orienteret om de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

KALENDER

Fagdag om sygeplejefaglig ledelseLæs mere s. 7

Biografforestilling medDallas Byers Club og musikalskoplæg v. Thomas ButtenschønLæs mere s. 4

Lav dine egne julegodterLæs mere s. 6

Find flere informationer og arrangementer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter bl.a. om ”Din tredje karriere” og pension.

TRHalvårligt møde for TR’ere ivestlige og midt-kommuner30. oktober 2014, Holstebro

Halvårligt møde for TR’ere iøstlige og sydlige kommuner17. november 2014 Medlemshuset

Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere18. november 2014

AMiRTemadag 27. novemberLæs mere s. 22

FTR23. oktober, 10. (regionalt) og 24. november og 15. december 2014

SeniorerYderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Viborg, Skive og omegnKontaktperson: Annelise Møller, 9752 9080

Holstebro, Herning og omegnKontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715

28. oktober 2014Humor som sjælesorgForedrag ved sognepræst, bonde og præst Anders BondeSted: BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro

Tilmelding senest 21. oktober på 9741 4345 eller [email protected]

3. december 2014JulearrangementSted: Vores Cafe, Fonnescbechgade 18, 7400 HerningPris: 150 kr.

Tilmelding senest 19. november på 9741 4345 eller [email protected] Århus, Horsens og omegnKontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598

7. oktober 2014“Om arbejdet i Sygeplejeetisk Råd” v/næstformand Anette Hegelund Pris: 30 kroner for kaffe og brød.

4. november 2014 ”Herregårde - på historiske postkort” v/Cand. mag. Steen Ivan Hansen

2. december 2014Julefrokost

Til-/afmelding 2398 1009 eller 8619 170 senest fredag før mødet, dog 10 dage før ved udflugt.

Alle arrangementer kl. 14.00-16.00, Klostercafeen, Klostergade 37, Århus C

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen.Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes.Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

KredsbestyrelsenKredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 08.30-15.30 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland

Møderne afholdes:30. september, 4. og 20.-21. november (seminar) og 9. december 2014

KOM TILGENERAL - FOR SAMLING i kredsen 28. oktober 2014

Tilmeld dig på dsr.dk/midtjyllandLæs mere s. 5

23DSR midt

Page 24: DSR midt nr. 3, 2014

GÆT OG

VIND!

ÅbningstiderKontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00.Fredag kl. 10.00-13.00.

Telefonerne (4695 4600) er åbne mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag lukket.

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Herla Knudsen

Svaret: En skosål

Hvad er det, der er stillet skarpt på i bagsidens nærbillede?

Giv dit bud i en mail til [email protected]

Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter.

Konkurrencen kører til og med den 29. juni. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 27.

GÆT OG

VIND!

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Merete Sand Knudsen. Svaret: En mælkebøtte.

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen

har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede?

Giv dit bud i en mail til [email protected]

Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter.

Konkurrencen kører til og med den 26. oktober. Vindernavnet

bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 44.