Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kredsmagasin DSR midt fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland
Citation preview
12 Fleksjob sikrer Fortsat arbejde 21 Fagidentitet
i Fokus8 sundhedsvæsen uden knaster
Nr. 4 · 2012
4 Sygeplejersker og fremtiden Nyt fra kredsens generalforsamling
6 MidtNyt
8 Baggrund
Ledere uddannes til samarbejde på tværs Reportage om projekt ”Sundhedsstrategisk ledelse
af det nære sundhedsvæsen”
12 Vores midt
Fleksjob sikrer mig fortsat arbejde Portræt af intensivsygeplejerske Mette Norsk Hansen,
opvågnings- og intensivafdelingen, Regionshospitalet Viborg
14 Øjeblikke
Kredsens nye fotobog ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”
18 Taleboblen
Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?
20 FagNyt
22 MidtNyt
23 Kalender
iNdHoLd
14
4
12
”Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?”
”Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?”
DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 5. årgang. Nr. 4, december 2012
dansk sygeplejeråd, kreds Midtjylland
Marienlystvej 148600 Silkeborg
Fredericiagade 27-297500 Holstebro
Mindegade 108000 Aarhus C
skriv til [email protected]
design og trykDatagraf
redaktionDitte Scharnberg (ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
dsr midtudkommer 4 gange årligt
oplag18.000
[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland
18
Forside: Tina Graves, Hjertemedicinsk afdeling B1, Aarhus Universitets hospital, Skejby med kredsens nye fotobog ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”, der udkom 6.11 2012. Læs mere s. 14-17.
FotosJonna Fuglsang Keldsen. Marie Adelstorp, Kristian Eskildsen og Susanne Lindberg (s. 6, 20-22)
2 DSR midt
Fremtidens udfordringer – er vi parate?
LedeR
På vegne af Kreds Midtjylland vil jeg hermed gerne ønske alle medlemmer i kredsen en glædelig jul og et godt nytår med tak for samarbejde og samspil i det forløbne år.
År 2012 betød afslutningen på ikke mindre end tre store projekter i kredsen, nemlig Sygeplejens År, Projekt Fagiden-titet og professionsudvikling og projekt Sygeplejersker fotograferer fagidentitet. Alle tre projekter har været kendetegnet af stor medlemsdeltagelse og -opbakning. De er konkrete udtryk for vores opfat-telse, at sygepleje og sundhedspolitik er det, der knytter organisationen sammen og skaber sammenhængskraft mellem medlemmer og organisation og det, vi som organisation bør markere i offentlig-heden.
Vores nyligt afholdte generalforsamling valgte at bakke op om bestyrelsens forslag om forsat at sætte fokus på temaet ”Sygeplejersker og fremtiden – et sammenhængende sundhedsvæ-sen”, herunder hvordan medlemmer og kredsbestyrelsen i endnu højere grad kan samarbejde om at øve indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen. Vi vil i den sammenhæng trække på jeres mange erfaringer og holdninger for sammen at kunne drøfte, hvordan vi på stærkest mulig vis får placeret sygeplejersker i fremtidens sundhedsvæsen – fx hvordan sygeplejersker kan udvikle arbejdet som koordinatorer og brobyggere.
Det vil kræve dristighed, gåpåmod og fleksibilitet fra organisationens og med-lemmernes side i forhold til at bidrage til ny dagsorden inden for sundhedsvæ-senet. Det vil kræve nye kompetencer og måske også justeringer af vores
grunduddannelse i forhold til at se sundhedsvæsenet i sin helhed, herunder sygeplejerskers ageren. Det vil kræve, at vi som faggruppe tør påtage os klinisk lederskab; det nogen kalder den myndige sygeplejerske.
Snart starter vi på et nyt arbejdsår, som vi ser meget frem til. Vi planlægger at arrangere en markedsdag om det sam-menhængende sundhedsvæsen. Som noget helt nyt har kredsbestyrelsen besluttet gerne at ville på studiebesøg på arbejdspladser i ønsket om at kunne trække de mange indtryk og tilbagemel-dinger fra medlemmer og ledere med ind i kredsens arbejde. Foreløbig har vi fået forespørgsler fra 50 arbejdspladser, som er interesserede i vores besøg i foråret. Det glæder vi os meget til.
En af de helt store udforinger i det nye år bliver de kommende overenskomstfor-handlinger, som skal ses i sammenhæng med overenskomstresultaterne på det private arbejdsmarked. Den økonomiske situation nationalt og internationalt vil komme til at spille en afgørende rolle for udfaldet, herunder hvordan man på Christiansborg vælger at forholde sig til omfordeling af de samfundsskabte værdier.
Hovedbestyrelsen har med afsæt i indkomne forslag fra medlemmer priori-teret overenskomstkravene. Herefter er de blevet samordnet i Sundhedskartellet som igen – hvor det findes formålstjen-ligt – vil søge at koordinere kravene med de øvrige fagorganisationer inden for det offentlige arbejdsmarked. Der vil være fokus på generelle lønstigninger, herunder på honorering i forhold til løn- og stillingsstruktur, på krav om indfly-
delse på samarbejde og medindflydelse på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Endelig vil der være fokus på udmøntning af aftalt lokalløn, herunder tilbageløbs-midler og pension.
Der er ingen tvivl om, at det bliver nogle meget vanskelige forhandlin-ger. Som hovedbestyrelse har vi og de centrale forhandlere jeres forventninger som grundlag for at kunne forhandle et resultat hjem, som I som medlemmer under de givne konditioner gerne skulle kunne se jer selv i. Det er altafgørende at have en samlet organisation bag sig. Det ved I, og det ved vi.
”Hvad vil jeg gerne nå i mit arbejdsliv?”
Sygepleje og sundheds-politik er det, der knytter organisationen sammen.”
Else Kayser,Kredsformand
3DSR midt
Sygeplejersker og fremtiden
T idligere års rekorder blev slået, da 306 midtjyske sygeplejersker mødte frem på årets generalfor-
samling i Silkeborg Sportscenter for at diskutere kredsens arbejde og kommende indsats. Temaet var en fortsættelse af sid-ste års: ”Sygeplejersker og fremtiden – et sammenhængende sundhedsvæsen”.
Fra generalforsamlingens begyndelse var stemningen høj, og da alle havde stillet sult og tørst ved en velsmagende tapasbuffet, fremlagde kredsformand Else Kayser bestyrelsens mundtlige beretning. Hun lagde vægt på emner som fagbevægelsens fremtid og syge-plejens vilkår og retning og sagde bl.a.: ”Fremtidens sygeplejersker kan ikke længere kun beskæftige sig med den klassiske sygepleje, men må udfolde begrebet i forhold til patientens livsvil-kår. Den førte social- og sundhedspolitik bliver i den grad en del af fremtidens
sygepleje i forhold til det at kunne udøve sygepleje. Det vil udfordre os på vores begrebsapparat om, hvad sygepleje er.”
Under debatten var det især spørgs-mål som det pressede arbejdsmiljø, herunder nattevagtsproblematikken, ligestilling og ligeløn, dokumentations-krav, teknologiudviklingen og forholdene i psykiatrien, der optog deltagerne. Her-efter blev kredsbestyrelsens beretning enstemmigt vedtaget.
Efter orientering om kredsens økonomi blev der med hjælp fra Anne Marie Schiø-ler, Professionsafdelingen, DSR centralt som lykkens gudinde, fundet fire heldige vindere af gavekort til luksusophold på Hotel Koldingfjord blandt generalforsam-lingens deltagere.
Se flere fotos, find beretningerne og læs mere om generalforsamlingen på dsr.dk/midtjylland
306 medlemmer deltog i kredsens generalforsamling
GENERALFORSAMLING
4 DSR midt
Læs hele forslaget på dsr.dk/midtjyllandpå temasiden om sam-menhæng i sundhed på kredsens hjemmeside
GENERALFORSAMLING
Deltagerne fremlagde erfaringer fra hverdagen om udfordringer med at skabe sammenhængende sundhedsforløb.
Kredsformand Else Kayser fremlagde bestyrelsens mundtlige beretning.
Beretning og forslag om den fremtidige indsats i forhold til et sammenhængende sundhedsvæsen blev enstemmigt vedtaget.
vi vil bidrage til sammenhæng
P å generalforsamlingen fremlagde bestyrelsen er forslag om at fortsætte kredsens indsats for at påvirke og udvikle det
sammenhængende sundhedsvæsen. Jytte Greve, kredsbestyrelsesmedlem og fællestillidsrepræ-
sentant på Regionshospitalet Horsens, begrundede forslaget og fremhævede, at sygeplejefaglig viden, sygeplejefaglig ledelse og plads til sygeplejefagligheden i hverdagen er vigtige faktorer, når sygeplejersker skal bidrage til at udvikle et sammenhæn-gende sundhedsvæsen.
Deltagerne skabte en livlig debat med en lang række erfarin-ger fra hverdagen. Indlæggene satte fokus både på de vanske-ligheder, men også de succes’er, der er tale om, når sygeplejer-sker udvikler sammenhængende borger- og patientforløb.
Medlemmer og kreds i samarbejdeEfter debatten, der også indeholdt forslag til kredsens kommende ar-bejde, blev kredsbestyrelsens forslag enstemmigt vedtaget. Det indebærer, at kredsbestyrelsen i den kommende periode skal:
”– arbejde for at påvirke udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæ-sen. Kredsbestyrelsen skal sætte fokus på de steder, hvor vi som sygeplejersker kan bidrage til udviklingen,
– styrke det tætte samarbejde mellem medlemmer og kredsbestyrelsen. Sam-arbejdet skal kaste lys på de områder, hvor medlemmerne oplever de største behov for et sammenhængende sund-hedsvæsen.”
Kredsens sygeplejersker vil fortsætte indsatsen for mere sammenhæng i sundhedsvæsenet
tekst: Ditte Scharnberg
5DSR midt
tekst: Marie Adelstorp
en hjælp-til-selvhjælp-side har set dagens lys på dsr.dk/midtjylland. Her kan du eksempelvis få svar på oftest stillede spørgsmål til kredsens faglige konsulenter. Som medlem af dansk Sygeplejeråd er du nemlig del af et fællesskab, der har den styrke, at du altid kan få hjælp til at finde løsninger på de spørgsmål og udfordringer, du har i relation til dit arbejdsliv.
Find svar døgnet rundtKreds Midtjylland har mange indgange til hjælp. Få overblikket på nettet.
MidTNYT
Sygeplejerske Agnete Møller bor i naturen, og derfor fylder markland-skaber en stor del af de værker, som medlemshuset i disse uger er fyldt med. Agnete Møller har gen-nem alle sine arbejdsår tegnet og malet akvarel i sin fritid. derudover har hun i arbejdssammenhænge udnyttet sine kreative evner til både at illustrere personaleblade og plakater, inden hun nu som
efterlønner mere frit kan hellige sig sin hobby.
”For mig er det leg og afstres-ning at tegne. Mine billeder er me-get farverige, for jeg elsker farver. Mange af mine motiver er hentet fra markerne omkring mig, som jeg ser dem, ” fortæller Agnete.
Agnete Møllers billeder kan ses i medlemshuset frem til februar 2013.
Marklandskaber midt i medlemshuset
Tjek siden under ’Medlemstilbud’ på dsr.dk/midtjylland eller scan koden med en smartphone eller tablet og kom direkte til siden.
Find din grundløn Svaret på nogle spørgsmål findes i regler og cirkulærer. Andre spørgsmål er til for-handling, hvor du kan bruge dSR, din til-lidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsen-tant eller din fællestillidsrepræsentant.
Siden kan også hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvem der er din tillidsrepræsen-tant, eller hvis du eksempelvis er nysger-rig efter at kende din grundløn.
6 DSR midt
Regionsrådsformand Bent Hansen og speciallæge i psykiatri, Henrik day Poulsen, er to af de oplægsholdere, der vil sætte kolorit på temadage om psykiatri arrangeret af Kreds Midtjylland i april og maj 2013.
”disse dage skal ikke alene sikre del-tagernes bevidsthed om psykiatrisk viden relateret til det sammenhængende sund-hedsvæsen. dagene skal ligeledes give deltagerne inspiration til, hvordan man sygeplejefagligt kan forbedre samarbejdet mellem alle involverede i psykiatrien”, siger kredsnæstformand Anja Laursen.
Hun understreger, at målgruppen for temadagen er alle sygeplejersker og ledere, der arbejder med psykiatri dvs. ansatte både i kommuner og region.
”Temadagene skal ses som kredsens bidrag til at understøtte det sammen-hængende patientforløb. og her er det vigtigt, at vi netop sammen – på tværs af sektorerne – forholder os til de fremtidige udfordringer i psykiatrien.”
Faglige input i workshopden 3. april 2013 vil regionsrådsformand Bent Hansen holde oplæg om danske Re-gioners visioner for det sammenhængende forløb i psykiatrien. Samme dag vil chefsy-geplejerske Claus Graversen fra Psykiatri
og Social i Region Midtjylland, ledende sygeplejerske i Lokalpsykiatrisk Center, Silkeborg, Bente Pedersen, landsforman-den for SiNd, Knud Kristensen, psykolog og forsker, Alain Topor, og speciallæge i psykiatri, Henrik day Poulsen, gen-nem workshops give deres indspark til debatten.
Udenlandsk forskningNæstformand i dansk Sygeplejeråd, dorte Steenberg, åbner ballet den 2. maj. Her vil hun, direktør Anne Jastrup fra Re-gion Midtjylland og antropolog og forsk-ningschef i Rethink Mental illness, John Larsen, inspirere deltagerne. John Larsen vil eksempelvis fortælle om, hvordan man i england fokuserer på at arrangere be-handling og støtte for sindslidende ud fra personens egne behovsrelaterede ønsker.
Forskningssygeplejerske Lene Berring fra Aarhus Universitetshospital, Risskov giver oplæg efter frokost, inden afdelings-sygeplejerske fra Almenpsykiatrisk Afde-ling i Kolding, Tone Høydalsvik, afrunder dagen med ’åben dialog.’
de to gratis temadage foregår i Med-borgerhuset i Silkeborg. du er velkommen til at deltage i enten en enkelt eller begge dage. Tilmelding er mulig gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Topnavne til temadage med fokus på psykiatrii det nye år indbyder kredsen til to temadage for sygeplejersker, der arbejder med eller i psykiatrien.
Henrik Day Poulsen, speciallæge i psykiatri, er blandt oplægsholderne på kredsens temadag den 3. april 2013.
Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, holder oplæg om visioner for det sammenhængende forløb i psykiatrien.
7DSR midt
et har været SÅ lærerigt at møde ledere fra andre verde-ner i sundhedsvæsenet end
min egen. Og vores fælles projekter kan bestemt blive afsæt for nye former for praksisrelateret samarbejde.”
Sådan lyder vurderingen fra Lene Gravgaard, distriktsleder i Hjemme-plejen Syd, Favrskov Kommune, der er blandt de 130 sundhedsfaglige ledere, der deltager i projekt ”Sundhedsstra-tegisk ledelse af det nære sundheds-væsen.” Udover i Favrskov Kommune er lederne ansatte i kommunerne Norddjurs, Syddjurs eller Randers, på Regionshospitalet Randers eller er prak-tiserende læger.
Relationer udvikles”Vi tor, vi kender hinandens verdener, men virkeligheden forandrer sig jo hastigt og hele tiden overalt i sund-hedsvæsenet,” siger Lene. ”Og skal vi gøre det bedste for borgerne, skal der netop sættes ind på, at vi på baggrund af reel øget indsigt kan udvikle konkrete samarbejdsrelationer.” Hun tilføjer, at projektet i stor udstrækning har udvidet hendes netværk.
”Når man kender hinanden, udvikler det større gensidig respekt – og under-støtter viljen til samarbejde. Og de nye relationer kan vi trække på i mange sammenhænge,” siger Lene og fortæl-ler, hvordan der fx nu er kommet skub i
et samarbejde for palliationssygeplejer-sker mellem kommune og hospital.
Prototyper for samarbejdeLene fortæller engageret om projektets to spor: fælles skolebænk med kompe-tenceudvikling især i forhold til innova-tion og projektledelse – og laboratorier, hvor deltagerne på tværs af sektorerne på en måned skal samarbejde om at ud-vikle en ’prototype’ for en løsnings- og samarbejdsmodel i forhold til et konkret sundhedsfagligt område. Lene har deltaget i laboratoriet om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.
”Det stramme tidsforløb betyder, at samarbejdet er meget intenst, og
Sammenhæng i Sundhed
Lene Gravgaard, distriktsleder i Hjemmeplejen Syd, Favrskov Kommune deltager i nyt projekt om sundhedsstrategisk ledelse.
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Sundhedsvæsen uden knaSter
”D
samarbejde på tværssamarbejde på tværs
Ledere uddannes til
8 DSR midt
den fælles skolebænk har helt sikkert gjort os mere lyttende i forhold til hinandens virkelighed.”Lene Gravgaard, distriktsleder, Hjemmeplejen Syd, Favrskov Kommune
det er jo den bedste måde at udvikle relationer på,” siger Lene. ”Det betyder også, at vi får udviklet nogle modeller for problemløsning og samarbejde, der er aktuelle og kan anvendes her og nu. Hvem kender ikke de projektforløb, der tager år, og hvor modeller er uaktuelle, inden de ser dagens lys?”
I laboratoriet har deltagerne udviklet en model for at anvende TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) i kommunerne – inspireret af TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), der anvendes på alle hospitaler. Der er ind-sendt ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midler til at afprøve modellen i alle kommuner i Region Midtjylland.
”Jeg ser store muligheder i modellen,” fortæller Lene. ”Den form for screening, vi lægger op til, vil kunne opsnappe fx urinvejsinfektioner og begyndende demens langt tid-
ligere, hvilket vil give borgerne bedre livskvalitet og kunne forebygge uhen-sigtsmæssige indlæggelser.”
Lene ser frem til det videre forløb i projektet, der afsluttes med udgangen af 2013.
”Den fælles skolebænk har helt sik-kert gjort os mere lyttende i forhold til hinandens virkelighed og verden. Vi tror på hinanden, når vi beretter om de knaster, vi hver især slås med i hverda-gen. Og nu får vi styrket vores evne til og mod på at samarbejde.”
”D
samarbejde på tværssamarbejde på tværs
9DSR midt
t sundhedsvæsen uden knaster” – sådan formu-leres visionen for projekt
”Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen”, der foregår i et samarbejde mellem kommunerne Favr-skov, Norddjurs, Syddjurs og Randers, praktiserende læger og Regionshospita-let Randers.
”Grundtanken er, at udvikling af det nære sundhedsvæsen – i høj grad også – handler om ledelse. Lederne har en central rolle i forhold til at bygge bro mellem sektorerne og gå foran med at skabe nye løsninger og model-ler for samarbejde, der kan resultere i sammenhængende forløb for borgere og patienter, ” siger projektleder Sine
Møller Sørensen, fuldmægtig i Favrskov Kommune.
Hun fremhæver, at de generelle udfordringer på sundhedsområdet går på tværs af sektorerne, og det kalder på nye fælles løsninger. Idéen er derfor, at også lederudvikling med fordel kan ske tværsektorielt. På den måde opbygges såvel fælles kompetencer som relationer og netværk blandt lederne på tværs af organisationerne.
På skolebænk og i laboratoriumProjektet, der er støttet af Videncenter
SAMMENHæNG I SUNDHED
Fire kommuner, Regionshospitalet Randers og praktiserende læger samarbejder om at uddanne sundhedsstrategiske ledere.
”E
tekst: Marie Adelstorp
SundhedSvæSen uden knaSterSundhedSvæSen uden knaSter
10 DSR midt
for Velfærdsledelse, omfatter i alt ca. 130 ledere. Den fælles lederudvikling består af ”fælles skolebænk” for ledere – og laboratorier.
På skolebænken er der fokus på kompetencer i forhold til bl.a. innova-tion og projektledelse. Samtidig giver skolebænkene mulighed for netværks-dannelse på tværs mellem lederne og øget indsigt i de vilkår og udfordringer, som gør sig gældende hos ”de andre”. Fx får lederne en opgave, der handler om at besøge en lederkollega i en anden organisation. Der er nu gennemført tre af fem planlagte forløb.
Nogle af lederne får desuden mulig-hed for at deltage i et laboratorium, hvor metoderne fra skolebænken prøves af i praksis. Laboratorierne er sam-mensat af ledere fra hospital og kom-muner samt en praktiserende læge. I laboratorierne samarbejder lederne om at udvikle et forslag til en løsning - en ”prototype” - inden for et udvalgt område, som har strategisk betydning for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde.
”Vi skal nu i gang med at afprøve forslagne fra de to første laboratorier
om henholdsvis behandling i eget hjem af KOL-patienter og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser,” fortæl-ler Sine Møller Sørensen. Januar 2013 begynder det næste laboratorium med temaet sårpleje.
Foreløbige resultater Blandt de konkrete tiltag, der nu skal afprøves, er en model for kortere indlæg-gelsesforløb for KOL-patienter. Den omfatter blandt andet tværsektoriel sidemandsoplæring i sygeplejen og øget mulighed for sygeplejefaglig pleje i eget hjem
Et andet nyt initiativ er at afprøve indførelse af TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) i kommunerne
- også med henblik på at få et fælles klinisk sprog omkring især den ældre medicinske patient. Dette initiativ er en udvikling af TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), der anvendes på alle hospitaler.
”Udover de konkrete produkter fra laboratorierne, så sker der også noget i laboratorierne i forhold til opbygning af relationer og netværk mellem lederne,” siger Peter Møller, ældrechef i Favrskov Kommune.
”Deltagerne udtrykker, at de får opbygget nye og positive relationer ind i de øvrige organisationer, og at de dermed får en større indsigt på tværs af sektorerne. Det giver i høj grad et grundlag for det videre samarbejde og udvikling af sundhedsvæsnet.”
Læs mere om ”Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen” på www.sundhedsledere.dk
Lederne har en central rolle i forhold til at bygge bro mellem sektorerne.”Sine Møller Sørensen, projektleder, Favrskov Kommune
Bidrag med DIN historie om SAMMENHæNG I SUNDHED på kredsens temaside ’Et sammen-hængende sundhedsvæsen’: dsr.dk/midtjylland/ees. Her finder du også alle magasinets tidligere artikler om emnet.
”E
11DSR midt
VoReS MidT
”F ørhen syntes jeg, at jeg betalte mit kontingent for at få et blad. Nu er jeg klogere. Man ved aldrig, hvor-
når man kan få brug for sin fagforening.” Sætningen bliver fulgt af et smil, men
der ligger alvor bag ordene, der stammer fra sygeplejerske Mette Norsk Hansen. Til sin nevøs fødselsdag i august 2010 fik Mette føleforstyrrelser i fingerspidserne. Dagen efter sad forstyrrelserne i hælen, og langsomt kravlede den summende fornemmelse op gen-nem kroppen. Hendes højre ben ville ikke makke ret, og i starten frygtede lægestaben, at Mette var ramt af nervesygdommen Guillain-Barrés syndrom, der ville lamme hendes krop.
”Jeg havde allerede aftalt med mine kolleger, at blev jeg lam, så ville det betyde ’ja,’ hvis jeg kiggede op, og ’nej,’ hvis jeg kiggede ned,” fortæl-ler Mette og illustrerer med sit blik hvordan. Heldigvis lød diagnosen ikke på Guillain-Barrés, men det krævede en omvej at få endelig vished om, hvad der havde ramt Mette Norsk Hansen.
Mette Norsk Hansen blev efter en sclerose-diagnose ansat i fleksjob på sin arbejdsplads gennem næsten 13 år – opvågnings- og intensivafdelingen, Regionshospitalet Viborg.
Flexjobsikrer mig fortsat arbejde
tekst: Marie AdelstorpFoto: Jonna Fuglsang Keldsen
12 DSR midt
Da ikke sclerose?Lige da forstyrrelserne ramte Mette, troede hun, at hun led af mangel på B-vitamin. Et tjek-up hos egen læge udviklede sig til en ugelang indlæg-gelse, og i 2010 kom Mette gennem et utal af udredningsundersøgelser, som dog ikke viste et entydigt billede. Lægen fastslog, at hun ville være rask og tilbage på fuld kraft i 2011. Men tiden gik, og fremgangen var minimal, så Mette Norsk Hansen fik en second opinion hos en anden læge. Den nye læge drejede hurtigt sin opmærksom-hed mod sclerose.
”Jeg fik et chok. Den forhenvæ-rende læge havde direkte adspurgt af mig nægtet, at jeg havde sclerose, så jeg var chokeret. Min mand ramte det om muligt endnu hårdere, og han så mig i en køre-stol inden længe,” forklarer Mette om diagnosen, som blev endeligt stillet i maj 2011. Mette havde forinden forsøgt at arbejde sig op i tid, efter hun havde genoptaget sit job på deltid.
”Jeg har hele mit liv været vant til at klare mig selv. Jeg vil ikke
nasse på samfundet. Jeg tænkte, at jeg bare skulle tage mig sammen.”
Resultatet var ikke holdbart i læng-den. Arbejdsdagene udløste en kolossal træthed og styringsbesvær af højre ben. Et år efter sygdommens begyndelse kunne Mette konstatere, at hun stadig ikke kunne arbejde 37 timer, og hendes
sag var nu overdraget fra kommunen til anden aktør – en privat virksomhed, hvil-ket ikke gjorde livet lettere.
Tak til DSR”Det var min oversygeplejerske, der sagde til mig: ’Nu skal du have fat i Dansk Sygeplejeråd,” fortæller Mette. Det private firma formåede ikke at leve op til deres ansvar, og de blev på sigt fy-ret fra opgaven. Mettes sag endte igen hos kommunen – denne gang blev hun bistået af en faglig konsulent fra DSR, Kreds Midtjylland.
”Det var en kæmpe støtte for mig. De gange, hvor jeg ikke orkede at ringe, sørgede den faglige konsulent for at gøre det for mig. Samtidig var hun bisid-der til vigtige samtaler, og hun var i det hele taget med til at sikre, at jeg har fået etableret et godt fleksjob på den arbejds-plads, jeg nu har haft i snart 13 år.”
Også Mettes afdeling og ledelse får stor ros, da de ifølge Mette har bakket hende op hele vejen.
Vil hellere bytteFleksjobbet betyder, at Mette i gen-nemsnit arbejder 25 timer om ugen. Hun har maksimalt to arbejdsdage i streg og derudover ingen nattevagter. Hver tirsdag giver Mette sig selv en medicininsprøjtning. Bivirkningerne er influenzalignende symptomer, som va-rer et lille døgn, hvilket harmonerer med en fast ugentlig fridag om onsdagen. Den nedsatte tid sikrer derudover, at
hun kan styrketræne sin krop for bedre at stå imod sclerosen.
Mette har langt hen ad vejen mødt forståelse hos kolleger, familie og venner. Hun kan dog stadig blive overrasket og ærgerlig over kommentarer, hun støder på fra tid til anden.
”Jeg ved godt, nogen siger, at jeg nu får fuldtidsløn for 25 timer. Men ærlig talt. Jeg vil hellere bytte med mit liv før sclerosen. I forbindelse med lønnen skal man også huske på, at det er en fuldtids-lønning uden hensyn til anciennitet. Jeg havde 12 års erfaring, og det skeler man ikke til som fleksjobber, så jeg er gået klækkeligt ned i løn. ”
Mette Norsk Hansen understreger, at hun er utrolig glad for sit job og sine arbejdsopgaver, og hun sætter pris på, at hun har fået lov til at beholde sit arbejde trods en kronisk sygdom, som hun ikke ved, hvordan udvikler sig. Hun er dog fortrøstningsfuld.
”Medicinen i dag er så god, at jeg måske aldrig får et ’attack’ igen, så selvom det værste er usikkerheden, så tror jeg på det bedste for fremtiden.”
Kredsen kan tilbyde:
Processen med at etablere fleksjob kan være langvarig, så det kan være en god hjælp at have en TR/FTR eller en faglig konsulent fra dSR med som bisidder. TR/FTR eller en faglig konsulent har erfaring med sammenhængen mellem arbejde, den sociale lovgivning og hvordan, der skabes en god dialog med aktørerne i sagen. Når fleksjobbet er etableret, er det dSR, der forhandler lønnen.
Medlemsmøde om fleksjob
Kreds Midtjylland har etable-ret netværk for fleksjobbere. derudover indkalder kredsen til medlemsmøde 6.2 2013 om ”Fleksjobreformens betydning for sygeplejersker ansat i fleksjob”. Læs mere på dsr.dk/midtjylland
Hvordan etablerer man et fleksjob?
Man kan søge fleksjob, hvis man på grund af syg-dom ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, man tidligere kunne. Arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat, og alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt. Fleksjob kan oprettes både hos private og offent-lige arbejdsgivere. det er kommunen, der vurderer arbejdsevnens begrænsning. et fleksjob etableres i et samarbejde mellem kommunens sagsbehandler og en jobkonsulent fra det lokale jobcenter.
13DSR midt
ØJeBLiKKe tekst: ditte Scharnberg
Hvilke motiver er væsentlige, når sygeplejersker gennem
kameraets linse vil formidle deres og kollegers fagidentitet?
det giver kredsens nye bog: ӯjeblikke. Sygeplejerskers
hverdage – fotograferet af sygeplejersker” et indblik i.
i bogen kan du møde 11 midtjyske sygeplejerskers mere
end halvandet hundrede nærværende og tankevækkende
fotografier - og deres fortællinger om fagidentitet fortalt
til og skrevet af redaktør ditte Scharnberg. de medvirkende
giver desuden deres bud på spørgsmålet ”Hvis jeg var
sundhedsminister ...”
Alle sygeplejerskerne er portrætteret på ders arbejds -
pladser af fotograf Jonna Fuglsang Keldsen.
ØJEBLIKKE– sygeplejersker fotograferer
Sådan køber du bogen
Som dSR-medlem kan du på dsr.dk via linket Fag og viden, Lærebøger købe bogen med 20 % rabat af boghandler-prisen 249,95 kr. du kan også købe den på kredskontoret. Bogen rummer 178 fotos og er på 160 sider.
14 DSR midt
Yes, vi gjorde det! De 11 midtjyske foto-graferende sygeplejersker fejrer kredsens udgivelse af ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”. (Se udvalg af bogens fotografier s. 16-17)
Sygeplejersker fotograferer fagidentitet på deres arbejdspladser: Jesper Grønlykke (tv), Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers, og Maria Ehlert, Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården, Aarhus Kommune.
15DSR midt
ØJeBLiKKe
Fotos fra bogen ”Øjeblikke. Sygeplejerskers hverdage – fotograferet af sygeplejersker”.
16 DSR midt
Øjeblikke – indfanget af fotograferende sygeplejersker: Hjemmesygeplejen, Ringkøbing-Skjern Kommune; Skadestuen, Regionshostitalet Randers; Røntgenafdelingen, Regionshospitalet Holstebro og Skolesundheds-plejen, Randers Kommune (øverste række fra venstre), Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital; Hammel Neurocenter; Hospice djursland og Sundheds- og omsorgshotellet Vikærgården, Aarhus Kommune.
17DSR midt
18 DSR midt
TALeBoBLeN
Tekst Marie Adelstorp
Jeg vil gerne være opdateret og følge med i mit
fag. Jeg arbejder selv i en lægepraksis, men jeg har eksempelvis fulgt min søster i to vagter på
intensiv for at fornemme sygepleje på et hospital og for at få et bedre kendskab til den elektroniske patient-
journal.I mit daglige arbejde vil jeg gerne have, at patienterne føler
sig mødt og forstået. Jeg vil gerne skabe ro og afhjælpe den frygt, der sniger sig ind hos mange. Eksempelvis unge, der lider af angst og depression – eller hjælpe ældre med at forsone sig med, at de bliver ældre.
Jeg kan gå på efterløn om to år, og det tror jeg, børnebør-nene vil være glade for. Men inderst inde vil jeg gerne kunne
fortsætte med at arbejde og tage mit ansvar i samfundet, da jeg er stolt over mit fag og altid har elsket at være
sygeplejerske.”
kirsten olesen, sygeplejerske på lægeklinik i risskov, aarhus
”HVAD VIL JEG GERNE NÅ I MIT ARBEJDSLIV?”
De tre syge-plejersker i Taleboblen
er også denne gang aktive sygeplejersker i Kreds Midtjylland
med hver deres faglighed og lokale forankring. Men dertil er de søskende.
Ud af en søskendeflok på otte har seks i familien Svinth i sin tid valgt
sygeplejen som fag. Du møder her bud på fremtidsønsker
fra tre af dem.
18 DSR midt
Jeg tænker meget
på vigtigheden af det sammen-hængende sundhedsvæsen. Jeg er på en
arbejdsplads, der er blevet omstruktureret en del. Omstruktureringerne betyder bl.a., at tidspresset
stiger, og at vi bruger mere tid på dokumentation. Derfor vil jeg gerne understøtte, at sygeplejen bliver bevaret og
prioriteret inden for mit arbejdsfelt. En af mine tidligere ledere sagde, at vi skulle stræbe ef-
ter, at patienterne efter et besøg hos os havde fået den rigtige og den bedste behandling, og her er sygeplejersker vigtige. Jeg vil derfor fortsat gerne gå i spidsen for, at faget skal
være attraktivt og udviklende, da jeg mener, at vi arbejder i et fag, som har stor samfundsmæssig værdi. ”
erling Mosekjær helligsø svinth, behandlersygeplejerske, skadestuen/modtagelsen,
regionhospitalet viborg samt akutklinkkerne skive og
silkeborg
Jeg kan ikke pege på en enkelt konkret ting, jeg
gerne vil nå. Men jeg vil gerne arbejde på at være så nærværende over for patienter og
pårørende som muligt. Jeg synes, at de bløde værdier efterhånden fylder for
lidt i sygeplejen. Vi har samtidig givet køb på de åndelige værdier. Måske fordi vi som sygeplejersker er opdraget til at
drage hurtige konklusioner og finde en løsning på alt. Nogen gange er det måske vigtigere, at vi giver os tid og lytter i stedet. Jo ældre jeg er blevet, jo mere tør jeg være til stede hos mennesker, der er i krise. Min erfaring har også gjort, at jeg er blevet bedre til at erkende, at jeg ikke kan tage uroen fra
folk, men i nogle tilfælde kan jeg i stedet give håb.”
grete svinth storbjerg, intensivsygeplejerske, intensiv terapi afsnit, regionshospitalet herning
19DSR midt
FAGNYT Tekst: ditte Scharnberg
i løbet af marts 2013 skal 44.000 sygeple-jersker ansat i regioner, stat og kommuner have fornyet overenskomsten. Forhandlin-gerne mellem Sundhedskartellet, herunder dansk Sygeplejeråd, og arbejdsgiverne er nu gået i gang.
”der er ingen tvivl om, at det også denne gang bliver meget op ad bakke med forhandlingerne,” siger kredsformand else Kayser. ”Resultaterne af forhandlingerne på det private arbejdsmarked og økono-miaftalerne mellem stat, regioner og kom-muner understreger desværre, at det er en meget stram økonomi at forhandle ud fra.
Men vores krav til arbejdsgiverne er klare, og de tager afsæt i de krav, medlem-merne har indsendt. der vil være fokus på generelle lønstigninger, herunder hono-rering i forhold til løn- og stillingsstruktur
sammenholdt med profession og kompeten-ceudvikling. Spørgsmål om samarbejde og medindflydelse på arbejdstid og arbejdstil-rettelæggelse som grundlag for arbejdsmiljø vil blive et meget aktuelt krav.
Hvad angår løn, ønsker vi ikke yderligere lokalløn, men større sikkerhed for udmønt-ning af de allerede aftalte lokallønsmidler. Spørgsmålet om pension vil også blive rejst.”
Hvad er vi oppe imod?else Kayser understreger, at afgørende for forhandlingsforløbet bliver også, hvilke hovedkrav arbejdsgiverne stiller.
”Meldingerne fra Kommunernes Lands-forening tyder meget på yderligere krav om
fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæg-gelse, angreb og begrænsning på tillidsre-præsentantområdet og samarbejdssyste-met samt krav om større ledelsesrum.
det er krav, som vi i den grad opfat-ter som bagstræberiske i forhold til at sikre nogle udviklende arbejdspladser,” understreger else Kayser. ”Man skaber kun velfungerende og attraktive arbejdsplad-ser, hvis medarbejdernes viden og indsigt inddrages aktivt i planlægning og løsning af opgaverne.”
overenskomstforhandlingerne ventes afsluttet i slutningen af februar 2013. Foreligger der et forhandlingsresultat, skal det til urafstemning blandt alle medlemmer.
– hvor står vi?
Læs mere i lederen s. 3. Du kan løbende følge overenskomstsituationen på dsr.dk/ok13
Faglig forsvarlighed til debatStor tilslutning til kredsens fjerde fagdag.
167 fagligt engagerede midtjyske syge-plejersker, fem kompetente og veloplagte oplægsholdere, en velsmagende buffet og masser af kaffe – det er opskriften på en vellykket midtjysk fagdag.
Temaet for den fjerde i rækken af FAG-dage i kredsen var Faglig Forsvarlighed. i sin åbning af dagen lagde kredsformand else Kayser vægt på følgende: ”For at kunne yde god sygepleje må og skal vi som sygeplejersker og dermed fagprofes-
sionelle tage stilling til og ansvar for en faglig forsvarlig praksis på vores arbejds-pladser.
På arbejdspladserne oplever vi fortsat øget krav til produktivitet – men kan det blive ved? Hvad er konsekvenserne, og hvad skal vi tage højde for? det er fantastisk at være sygeplejerske, men når der kommer ubalance i opgaver og tid, så er det ikke længere så sjovt. Fagdagen kan forhåbentlig give nogle fælles værktøjer, der kan styrke os i at tackle vores arbejds-liv og give forståelse for sammenhæng mellem faglighed og arbejdsmiljø.”
emnet blev belyst fra fem forskel-lige perspektiver, og der var livlig debat i tilknytning til oplæggene.
20 DSR midt
Sygeplejersker og sygeplejefaglige ledere på 14 midtjyske arbejdspladser har deltaget i kredsens 2årige projekt ”Fagidentitet og professionsudvikling”, der netop er afsluttet. der er blevet diskuteret faglige udfordringer nu og i fremtiden, udarbejdet sygeplejeprofiler og udarbejdet handle-planer for, hvordan sygeplejersker bliver endnu skarpere på deres fagidentitet.
”de enkelte arbejdspladser har udvist et fantastisk engagement. deres arbejds-indsats har været præget af stor vilje, energi og mange drøftelser af, hvad fag-identiten lige netop er ’hos os’. det har samtidig været udfordrende for sygeple-jersker og ledere at skulle definere og forholde sig til egen fagidentitet,” siger
projektleder og chefkonsulent Mette Bille. Hun udtrykker samtidig stor glæde over, at de mange arbejdspladser har vist den tillid at åbne deres arbejdsplads for såvel hende som for kredsen i det fælles arbejde på at få sat ord på fagidentiteten.
Brugbare erfaringerAfslutningen på projektet blev markeret med en temadag den 6. november 2012, hvor projektdeltagere berettede om deres erfa-ringer med at arbejde med fagidentitet. der var indlæg fra Struer Kommune, hvor der er arbejdet med at udarbejde sygeplejeprofiler, fra hjemmesygeplejen i Randers Kommune, hvor der er arbejdet med at skabe transfer og implementering af viden fra kursus til
hverdag og fra lokalpsykiatrien i Randers. Under temadagen var der også indlæg fra deltagere i kredsens fotoprojekt ”Sygeplejersker fotograferer fagidentitet”.
”Vi håber meget, at erfaringerne fra kredsens fokusering på fagidentitet kan bruges både i vores egen kreds og i det øvrige dSR til fortsatte diskussioner om, hvordan vi i fremtiden som sygeplejersker kan udfordre os selv på vores fagidentitet,” slutter Mette Bille.
Du kan finde informationer om de enkelte projekter og hente inspiration til diskus-sioner og initiativer på din arbejdsplads på kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland. Vælg linket Fag, Projekt Fagidentitet
SygeplejeRSKeRS FagiDenTiTeT14 arbejdspladser har deltaget i kredsens 2-årige udviklingsprojekt
dansk Sygeplejeråd får ikke automatisk besked, hvis du er valgt som arbejdsmiljø-repræsentant. det er derfor vigtigt at give Kreds Midtjylland besked, hvis du bliver valgt. Så sikrer du, at kredsen bedre kan målrette relevant viden og mails til dig.
Find blanket på dsr.dk under ’Medlemskab og selvbetjening’ ’Blanketter’ →Anmeldelse af valg til AMiR.
er du arbejdsMiljørepræsentant? Fortæl det til dsr
Projektleder Mette Bille fremlægger erfaringer fra projekt Fagidentitet og professionsudvikling.
Områdeleder Mariann Mikkelsen fremlægger erfaringer med at udarbejde sygepleje-profiler i Struer Kommune.
21DSR midt
jubilarer Fejret aF kredsen
Tekst Marie AdelstorpMidTNYT
er du Facebookbruger? Så kan du nu dele artikler eller nyheder fra Kreds Midtjylland med dit netværk. dansk Sygeplejeråds hjemmeside giver dig nemlig mulighed for at dele sider på alle mulige og umu-lige måder.
du kan nemt enten udskrive, sende, downloade eller dele og kommentere nyheder og artikelsider gennem eksem-pelvis Facebook, Twitter, pr. mail - eller på mere end 300 andre måder.
154 medlemmer med 40, 50, 60 eller 70 år i bagagen som sygeplejersker mødte frem til fest i Kreds Midtjylland.
i det tidlige efterår dumpede en indbydelse ind af brevsprækken hos 351 midtjyske sygeplejerskejubilarer. 154 takkede ja til invitationen og mødte frem til et af de tre arrangementer i oktober, hvor de mange sygeplejersker blev fejret af kredsen med taler, underholdning og en lækker menu.
Havde man som jubilar ikke mulighed for at deltage i festlighederne, tilbød kredsen at sende en lille erkendtlighed til medlem-met i form af et firkløversmykke fra Pilgrim. Godt 100 medlemmer har fået tilsendt smykket, som de fremmødte sygeplejersker modtog under middagen.
Del nyheder og artikler på www med dine kolleger
jubilarer i Kreds Midtjylland 2012: 70 års jubilarer – 3.60 års jubilarer – 45.50 års jubilarer – 90.40 års jubilarer – 213.
22 DSR midt
Aktiviteter i Midtdu kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Medlemstilbud bl.a.
Temadage om sammenhængende patientforløb i psykiatrien3. april og 2. maj 2013Læs mere s. 5
Jobmesse om job i Norge 5. februar 2013, Medlemshuset
Flere arrangementer og informationer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter
TRKreds Midt Træf 24. og 29. januar, 5. februar 2013
TR sundhedsplejen8. april 2013, Medlemshuset
TR Hospice21. januar 2013, Medlemshuset
Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere7. februar og 23. maj 2013 AMiRKreds Midt Træf24. og 29. januar, 5. februar 2013
4. marts 2013, AMiR Øst26. februar 2013, AMiR Vest
Møderne vil blive nærmere annonceretpå dsr.dk/midtjylland
Introduktion til kredsen for nye AMiR’ere og TR’ere 7. februar og 23. maj 2013
FTR14. januar, 25. februar og 19. marts 2013
SeniorerYderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland
Viborg, Skive og omegnKontaktpersoner: Annelise Møller, 9752 9080
Holstebro, Herning og omegnKontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715
19. marts 2013 ”Magtesløshed – hvad er det for mennesker og for medarbejdere?”v/ sygehuspræst Preben Kock og kredschef i DSR, Kreds Midtjylland, Ann DahyTilmelding senest 12. marts 2013 9785 2715 eller 9741 4345
7. maj 2013Medlemsmøde om øjet oplæg v/ sygeplejerske Susan J. Pedersen om øjen-sygdommen AMD. Sukkersygeforandringer i øjet - hvilke symptomer skal du være opmærksom på? Tilmelding senest 30. april 9785 2715 eller 9741 4345
kl. 14.00 – 16.00 Fredericiagade 27, Holstebro.
Aarhus, Horsens og omegn5. februar 2013 ”Din livshistorie - med indlevelse”v/journalist Lotte Printz
5. marts 2013 ”Den kinesiske mur”v/sygeplejerske Jørgen Skammeritz
2. april 2013 “Munkene i Øm Kloster - deres aktiviteter og betydning for lokalsamfundet”v/historiker og sygeplejerske Rosa Poulsen
Kl. 14.00-16.00 Mindegade 10, kælderen, Århus C
28. maj 2013 Udflugt til Øm Kloster og Vestermølle
Tilmelding: 8619 1708 eller 2398 1009Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)Møde med repræsentanter fra kredsbesty-relsen.Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Trans-portudgifter dækkes.Nærmere informationer følger på hjem-mesiden.
KredsbestyrelsenKredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 09.15 – 16.00 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland
Møderne afholdes:17.-18. (seminar) og 28. januar, 19. februar, 5. marts 2013
KALeNdeR
Telefonåbnings- tider i julenKontoret er lukket mellem jul og nytår, men har du brug for hjælp, er der åbent på telefonen 27. og 28. december fra kl. 10.00 til 13.00.
23DSR midt
gæt og
vInD!
Hvad er det, fotograf jonna Fuglsang Keldsen har i denne søde juletid har stillet skarpt på
i bagsidens nærbillede?
giv dit bud i en mail til [email protected]
blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter.
konkurrencen kører til og med den 14. januar 2013. vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 3, 2013.
Vinder af konkurrencen i sidste magasin: sygeplejerske Mette Wrist nielsen.Svaret: Korn.
Telefonåbningstider i julenKontoret er lukket mellem jul og nytår, men har du brug for hjælp, er der åbent på telefonen 27. og 28. december fra kl. 10.00 til 13.00.
normale åbningstiderKontoret i dSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00.Fredag kl. 10.00-13.00.
Telefonerne (4645 4600) er åbnealle hverdage mellem kl. 10.00 og 15.00, dog ikke onsdag, hvortelefonerne er lukket.
