10 SygeplejerSkerSom fotografer 18 krav til ledelSe

i fremtiden

Nr. 2 · 2012

6 faglig kvaliteti fokuS

jeg fik meget med i bagagen

nyuddannede kathrine rask pedersen efter job i norge:

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 5. årgang. Nr. 2, Juni 2012

dansk Sygeplejeråd, kreds midtjylland

Marienlystvej 148600 Silkeborg

Fredericiagade 27-297500 Holstebro

Mindegade 108000 Aarhus C

Skriv til redaktionenmidtjylland@dsr.dk

design og trykDatagraf

redaktionDitte Scharnberg (ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

fotosJonna Fuglsang KeldsenDitte Scharnberg (side 22)

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

dSr midtudkommer 4 gange årligt

oplag17.800

10iNdhold

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600

www.dsr.dk/midtjylland

4 MidtNyt

6 Baggrund

”Vi skal sørge for faglig kvalitet” Reportage om projekt ”Sygeplejersker som bagvagt”, odder Kommune

10 Øjeblikke

Sygeplejersker fotograferer fagidentitet

14 Vores midt

Tag springet! Portræt af nyuddannede sygeplejerske Kathrine Rask Pedersen

16 Taleboblen hvad er dine forventninger til formanden i dSR?

18 Stafetten

”Vi skal sætte os selv i spil” interview om sygeplejefaglig ledelse med Erik Elgaard Sørensen, forskningsleder og ph. d., Aalborg Sygehus

20 FagNyt

22 MidtNyt

23 Kalender

14

16

Hvad er dine forventninger til formanden i Dansk

Sygeplejeråd?

6

18

2 DSR midt

dSr som din organisation

lEdER

I løbet af den sidste måned har to store begivenheder præget DSR: Gennem urafstemning har vi valgt formand, og vi har gennemført kongres.

Grete Christensen er genvalgt som formand, og nu gælder det om at samles om i fællesskab at fortsætte arbejdet for sygeplejerskernes sag.

I evalueringen af valget bør vi bl.a. drøfte den foruroligende lave stemme-procent: Kun 28 % af medlemmerne deltog i valget. Det er væsentligt lavere end ved formandsvalget i 2009, hvor stemmeprocenten var 43.

Demokrati kræver stillingtagen til, hvor man vil hen, og herefter til hvem, man tror, er bedst til at gå vejen på vegne af medlemmerne. Det gælder ved alle former for valg i DSR. Jo højere en stem-meprocent, der er tale om, jo stærkere et mandat har den valgte – det gælder både i forhold til arbejdsgiverne, men også i forhold til kunne agere i organisationen.

Hvis der bliver tale om en udvikling, hvor medlemmer i stigende grad vælger ikke at bruge det direkte medlemsdemo-krati og stemme, og demokratiet på den måde udhules, er det måske en overve-jelse værd, om det vil give en stærkere indflydelse i nogle sammenhænge at arbejde med det indirekte demokrati, som man gør i mange andre faglige organisa-tioner, og fx lade kongressen – med afsæt i den vedtagne politiske linie – vælge formand og næstformænd?

En organisation og en formand er aldrig stærkere end den opbakning, medlem-merne viser, og derfor må vi løbende dis-kutere, hvordan vi kan styrke medlemsde-mokratiet. Sammen med diskussioner om fagets fremtid – under overskriften Faglig

forsvarlighed - var netop medlemsdemo-krati en vigtig del af diskussionerne på DSRs kongres i de første varme sommer-dage i maj i Vingstedcenteret ved Vejle. Her var omkring 160 aktive sygeplejer-sker samlet 4 dage i en idrætshal, og man kan faktisk godt beskrive en kongres som en slags avanceret holdspil.

Kongressen er den øverste myndig-hed i Dansk Sygeplejeråd og udstikker den politiske kurs for organisationens arbejde, ligesom den beslutter, hvordan organisationen skal udvikle sig. Nogle af kongresforslagene gik på rammerne for de kolleger, der sætter sig selv i spil og bliver valgt til at yde en indsats for fæl-lesskabet i kredsbestyrelserne.

Der var fx forslag om, at valgperioder-ne skulle ændres fra 2 år til 4 år. Begrun-delsen var, at medlemmerne er trætte af at skulle tage stilling til de mange valg og derfor ikke gider stemme. Heldigvis faldt forslaget, hvilket jeg er glad for, da jeg synes, det er godt, medlemmerne hvert andet år har mulighed for at tage stilling til, hvem de mener, der skal tegne organisationen.

Et andet spørgsmål til debat var de lokale valgkredse. I Kreds Midtjylland er vi inddelt i 4 valgkredse, hvilket skal sikre nærhed mellem kandidater og vælgere og lokal repræsentation. Ulempen er, at kredsens medlemmer hermed ikke har samlet indflydelse på den samlede valgte kredsbestyrelse. Dette forslag blev heller ikke vedtaget, hvilket jeg også er glad for, da det ville have betydet, at kandidater fra yderområderne i kredsen ville have vanskeligere ved at blive valgt.

Vi må i den kommende periode fort-sætte diskussionerne om, hvordan vi

sikrer et stærkt medlemsdemokrati. Her kan det være værd at huske på en klog præsidents ord om, at spørgsmålet er ikke alene, hvad dit land (din organisation) kan gøre for dig, men også hvad du kan gøre for dit land (din organisation). Det spørgs-mål skal med, når vi diskuterer, hvordan DSR som medlemmernes organisation kan udvikle sig.

Else Kayser,Kredsformand

En organisation og en formand er aldrig stærkere

end den opbakning, medlemmerne viser.”

3DSR midt

MidTNYT tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

På kredsens hjemmeside kan du nu finde en ny temaside om ’Et sammenhængende sundheds­væsen.’ Temasiden er etableret i kølvandet på kreds­bestyrelsens debatoplæg på generalforsamlingen i 2011: ’Sygeplejersker og fremtiden – debatoplæg om et sammenhængende sundhedsvæsen.’

Bliv klogere og vindBrug siden til at skabe overblik over de aktiviteter, politiske indsatser og presseindlæg, som kredsen har igangsat i forbindelse med temaet. du kan blive ajourført med aktuelle sager, og du kan læse om, hvad formandsgruppen i Midtjylland og dine kolleger gør for at skabe sammenhæng. Samtidig kan du fortælle din egen beretning.

Temasiden indeholder ligeledes en online quiz.

Savner du et sted, hvor du kan blive oplyst om kursustilbud til ledige eller få tips om ledige jobs og vikariater? Så har Kreds Midtjylland det helt rigtige tilbud til dig. Kredsen har på dSRs hjemmeside oprettet netværket ’ledige sygeplejersker i Midt­jylland,’ der er tænkt som et kontaktsted mellem kredsen og ledige sygeplejersker ­ og ledige sygeplejersker indbyrdes.

Bliv del af netværket”det er forhåbningen, at syge­plejerskerne kan give gode erfaringer videre på netværks­

siden til gavn og glæde for resten af netværket,” fortæller faglig konsulent og netværks­administrator, hanne Jakobsen fra dSR, Kreds Midtjylland.

du kan hurtigt blive en del af netværket. Start med at logge dig ind på dsr.dk. Gå ind på www.dsr.dk/netvaerk. Find gruppen: ’ledige sygeplejersker i Kreds Midtjylland’ og klik på ’Anmod om medlemskab.’

du kan også løbende på kredsens hjemmeside – ved at vælge menupunktet ledige/opsagte – holde dig ajour med kredsens tilbud.

TEST din vidEn – oG ViNd ET wEEKENdoPhold

Nyt netværk for ledige

Besvar spørgsmåenel og deltag i lodtrækningen om mange fine præmier. hovedpræmien er et weekendophold til hotel Koldingfjord for to

personer. Find henvisning til temasiden fra forsiden af www.dsr.dk/midtjylland

4 DSR midt

”Sygeplejerskers arbejdsmiljø er et meget højt prioriteret område i Kreds Midtjyllands arbejde, og vi ser frem til de kommende initiativer på området i samarbejde med vores to nye arbejdsmiljøkonsulenter.”

Sådan lyder det fra kredsformand Else Kayser i forbindelse med ansættelsen pr. 1. maj 2012 af arbejdsmiljøkonsulenterne Jette wied hatting og Rikkke Borgbjerg.

53årige Jette wied hatting har en bag­grund som både basis­ og ledende sygeple­jerske. i 2006 videreuddannede Jette sig til psykolog fra Aarhus Universitet og har haft en selvstændig praksis i Skanderborg. Jette er tilknyttet team MidtVest og kommer til at stå i spidsen for kredsens selvhjælps­grupper.

i kredsens østlige team er 48årige Rikke Borgbjerg ansat. Rikke har en fortid på bl.a. Regionshospitalet Randers, hvor hun har været arbejdsmiljørepræsentant. derudover har hun en arbejdsmiljødiplomuddannelse fra Sheffield University og har været tilsynsførende i Arbejdstilsynet i syv år.

Begge nyansatte vil have fokus på arbejdsmiljøindsatsen til gavn for medlemmerne på flere niveauer: dels den konkrete sagsbehandling både for enkelte medlemmer og hele arbejdspladser, dels

den fagpolitiske indsats i samarbejde med ar­bejdsmiljø­ og tillidsrepræsentanter og ledere.

Krav på sundt arbejdsmiljø”Vi vil tage imod konkrete sager fra med­lemmer, hvor de har brug for hjælp til at håndtere arbejdsmiljøproblemer eller følgerne af dem ­ både indenfor det fysiske og psykiske område. Vi rådgiver de enkelte medlemmer om, hvad de selv kan gøre, men vi tager også gerne ud på arbejdspladserne og hjælper med at lave vurderinger og igangsætte processer til løsning af problemer,” fortæller Jette.

”desuden vil vi tilbyde under­visning til TR og AMiR i kredsen, så de bliver styrket i, hvordan de kan have fokus på arbejdsmil­jøet og arbejde med problemer og løsninger,” uddyber Rikke.

Samstemmende fortæller de, at de på det politiske niveau vil arbejde for, at alle sygeplejersker i kredsen får en øget bevidsthed om, at de har krav på et sundt arbejdsmiljø – og at sygeplejerskerne selv er de vigtigste nøglepersoner til at sætte det på dagsordenen.

Sygeplejerskers arbejdsmiljø skal i fokus Kredsens nye arbejdsmiljøkonsulenter

Rikke Borgbjerg (th) og Jette Wied Hatting ser frem til at igangsætte initiativer på arbejdspladserne.

FAGliG FORSvARLiGHEdKredsen fortsætter traditionen og indbyder også i efteråret 2012 til en fagdag målrettet alle sygeplejersker. Emnet er denne gang Faglig forsvarlighed, og temadagen foregår 11. september i Silkeborg Sportscenter. Fagdagen er samtidig Kreds Midtjyllands afslutning på Sygeplejens År.

der vil blive tilbudt en lang række udfordrende oplæg og

workshops – alle med afsæt i kredsens debatoplæg fra general­forsamlingen om Sygeplejerskerne og fremtiden – et sammen­hængende sundhedsvæsen, ligesom der knyttes an til dSR’s pjece om Faglig forsvarlighed.

Sæt allerede nu kryds ved datoen 11. september 2012 og følg annoncering af Fagdagen på dsr.dk/midtjylland.

5DSR midt

SAMMENHæNG I SUNDHED tekst: Marie Adelstorp

Bodil Jeppesen,tillidsrepræsentant

og sygeplejerske.

Projekt Fagidentitet i Kreds Midtjylland

Som konsekvens af kongresbeslutningen i 2010 om at søsætte Sygeplejens År besluttede dSR, Kreds Midtjylland at igangsætte et toårigt projekt med titlen ’Fagidentitet og professionsudvikling’.

”ideen bag projektet er, at sygeplejersker og dansk Sygeplejeråd skal sætte sig i spidsen for at definere fremtidens sygepleje,” fortæller syge­plejefaglig projektleder i kredsen, Mette Bille. hun fortsætter:

”Fremtidens sygeplejersker skal være dér, hvor de gør den afgørende forskel. Projektet skal understøtte, at sygeplejersker kan beskrive og bøje i neon, hvor og hvordan vi gør en forskel.”

’Sygeplejersker som bagvagt’ i Odder

odder Ældreservice valgte at deltage i projektet og har som fokus et af sygeplejerskernes virksomhedsområder – nemlig at planlægge og lede sygeplejen. odder Ældreservice ser et behov for netop her at videreudvikle sygeplejerskernes kompetencer, så de kan matche de opgaver, der stilles i kraft af fagets udvikling.

Projekt ’Sygeplejersker som bagvagt’ påbegyndes i odder i december 2012 med fælles oplæg og senere temaeftermid­dage for samtlige sygeplejersker i Ældreservice. de kommende halvdags temadage kommer eksempelvis til at omhandle rollen som den ressourcestærke bagvagt, ledelse af tværfaglige team og undervisning i ydelse af faglig sparring. herudover vil sygeple­jerskerne blive tilbudt individuel sparring. Projektet er planlagt i fællesskab med to erhvervspsykologer.

6 DSR midt

Vi skal sørge for faglig kvalitet

En ældre borger med et komplekst sygdomsforløb har gavn af et tværfagligt personale omkring sig,

hvor sygeplejersken i højere grad end tidligere skal agere tovholder og dermed lede og planlægge sygeplejen. Ældre­service i Odder Kommune kickstarter i tilknytning til DSR, Kreds Midtjyllands projekt Fagidentitet til december ’Syge­plejersker som bagvagt’ for at skabe endnu mere klarhed omkring samarbej­det på tværs af faggrupper.

Tanken er, at alle sygeplejersker tilknyttet Ældreservice bliver bevidste

om deres ansvar og rolle i forhold til at planlægge og lede komplekse borger­forløb. Samtidig skal de anvende denne bevidsthed i deres koordinerende og ledende opgaver. Sygeplejerskerne skal derfor have styrket deres kvaliteter i forhold til at undervise, uddelegere og vejlede andre faggrupper. En af projektgruppens deltagere ser frem til udfordringerne:

”Inden for pleje er vi det bedst uddannede personale, og derfor er det også naturligt, at vi skal vise vejen,” mener Bodil Jeppesen, der er tillidsre­

præsentant og sygeplejerske i Hjemme­ og sygeplejen. Hun glæder sig utrolig meget til, projektet i Odder Kommune bliver igangsat.

Sygeplejersker som rollemodellerOgså Mia Karason ser frem til at få afprøvet mulighederne i projektet. Hun er én af to sygeplejersker, der er tilknyt­tet plejeboligerne på Bronzealdervej i Odder. Mia Karason sidder sammen med Bodil Jeppesen i projektgruppen for ’Sygeplejersker som bagvagt’. Den opgave skyldes bl.a., at hendes

Hjemmesygeplejerskerne Bodil Jeppesen og Mia Karason ser frem til Odder Kommunes nye projekt ’Sygeplejersker som bagvagt’

7DSR midt

14 arbejdspladser deltager aktivt i projekt ’Fagidentitet og professionsudvikling.’ Udover Odder Kommune deltager:

• Regionshospitalet holstebro, dialyseafdelingen• Struer Kommune, hjemmesygeplejen• holstebro Kommune, hjemmesygeplejen• Randers Kommune, hjemmesygeplejen• Regionshospitalet Randers, distriktspsykiatrien• Sct. Mikkel, Viborg, Socialpsykiatrisk Bosted• Ringkøbing­Skjern Kommune, Sundhedsplejen• dSR, Kreds Midtjylland, Faglige konsulenter• Favrskov Kommune, hjemmesygeplejen• Viborg Kommune, hjemmesygeplejen• Aarhus Kommune, Rehabiliteringsafdelingen• Aarhus Universitetshospitaler, Patienthotellerne• Aarhus Universitetshospital, Stråleterapeutisk

afdeling

jobbeskrivelse allerede indeholder mange af de elementer, som man ønsker skal gælde alle sygeplejersker inden for Ældreservice.

Mia Karason blev ansat ved ple­jeboligerne i 2009, og her var leder Bente Markfoged bevidst om, at hun ønskede to sygeplejersker ansat, der kunne agere som tovholdere, rollemo­deller og sparringspartnere for kolleger med anden uddannelse. Derfor blev der udarbejdet en jobbeskrivelse, der tog højde for, at sygeplejeopgaverne flytter sig i en retning, der gør, at sygeplejer­skers færdigheder inden for planlæg­ning og ledelse skulle styrkes.

Styrke fagidentiteten”Vi er nået et godt stykke i proces­sen,” siger Mia Karason. ”Hos os ved assistenter og hjælpere godt, at vi har tovholderfunktionen. Derudover holder vi morgenmøder, hvor vi kan give faglig sparring, og så er vi ofte hurtigt fremme ved boligen efter et opkald.”

Forskellen mellem plejeboliger og hjemme­ og sygeplejen gør, at tovhol­derfunktionen på nogle områder har forskellige betingelser.

”Vi er fysisk tættere på vores bor­gere, end hvad Bodil og de øvrige sygeplejersker har mulighed for at være i Hjemme­ og sygeplejen. Vi er også en mindre personalegruppe,” fortæller hun.

Målet for projektet i Odder er, at sygeplejerskerne bliver mere bevidste om egen fagidentitet og bruger denne til gavn for den enkelte borger, men også kollegaer med anden uddannelse. Netop dette er et vigtigt fokus for Mia Karason.

”Jeg håber personligt at blive endnu mere bevidst om min rolle og i højere grad udstråle den,” fortæller hun.

Kan alle lede?Projektet vil synliggøre en arbejdsgang, der kræver, at man som sygeplejerske skal tage ansvar og kunne lede det sygeplejefaglige arbejde.

”Personligt synes jeg, at det er en

hamrende spændende opgave. Men bagvagt­funktionen gør, at man som sygeplejerske skal turde træde i karakter. Man skal turde bestemme. Det betyder derfor, at man som sygeplejerske må gøre op med sig selv, om man ønsker denne rolle, eller om man måske hører til et andet sted,” siger Bodil Jeppesen.

Projektets succes afhænger af de vilkår, der er til stede, mener hun.

”For at dette skal lykkes, er det også vigtigt at tænke på ressourcerne. Hvis sygeplejerskerne fremadrettet både skal udøve sygepleje til de komplekse og ustabile borgere, koordinere komplekse forløb og samtidig vejlede og sparre med de øvrige faggrupper, skal der selvsagt være sygeplejersker nok ansat. De rigtige vilkår skal ganske enkelt være til stede,” minder Bodil Jeppesen om. Hun tror til gengæld på, at et vel­lykket projekt vil få den positive effekt, at sygeplejerskerne bruger deres kom­petencer, hvor de gør mest gavn. Mia nikker og opsummerer:

”Jeg tror og håber virkelig på, at projektet vil sikre kvalitet i opgaveløs­ningerne.”

Mia Karason, hjemmesyge-

plejerske.

SAMMENHæNG I SUNDHED

8 DSR midt

Sygeplejerskerne får anledning til at se på sig selv og deres fag med nye øjne.”

Ældrechef Anne Juul Sørensen, odder Kommune

ÆldREchEF: Sygeplejersker skal anerkendes – og udvikle sig

Anne Juul Sørensen er ældrechef i Odder Kommune. Hun ser med spænding frem til, at projekt

’Sygeplejersker som bagvagt’ skydes i gang i Odder for samtlige sygeplejer­sker i Ældreservice.

”Vi er og har i lang tid været bevidste om at skulle udvikle sygeplejerskers kompetencer, da sygeplejerskers rolle er under udvikling,” siger Anne Juul Sørensen.

Projektet kommer belejligt efter en lang periode, hvor ny organisering og nye fysiske rammer har taget mange ressourcer. Begge dele er nu på plads, og derfor er der tid til at arbejde med sygeplejefaget.

”Nu kan sygeplejerskerne få en anledning til at se på sig selv og deres fag med nye øjne. Der er ingen tvivl om, at sygeplejersker er klinisk fantastisk dygtige. Men nu skal de også agere som sparringspartnere og sikre den faglige kvalitet hos borgerne, selv om de måske ikke selv er fysisk til stede,” for­tæller hun og uddyber, at hun finder det vigtigt, at sygeplejersker bliver aner­kendt som faggruppen med de højest faglige kompetencer i forhold til pleje af de komplekse, ældre borgere.

Godt gået, DSRAnne Juul Sørensen glæder sig over, at projektet kommer til at forløbe over længere tid, så det på den vis bliver grundigt forankret i alle led. Hun sætter derudover pris på, at projektet udsprin­ger af et initiativ fra DSR.

”Det klæder Dansk Sygeplejeråd at være med til et projekt, der er med til at udvikle faget,” mener hun.

Leder for plejeboligerne på Bronzeal­dervej i Odder, Bente Markfoged, sidder med i projektgruppen for Sygeplejersker som bagvagt og også i styregruppen for DSR, Kreds Midtjyllands projekt Fagiden­titet og professionsudvikling. Hun deler Anne Juul Sørensens opfattelse.

”Tidligere interesserede jeg mig ærlig talt ikke så meget for min fagforening, men jeg må sige, at jeg synes, det er skønt, at min fagforening også går i front, når det gælder fagets udvikling. Så bliver jeg stolt,” siger Bente Markfoged.

9DSR midt

øJEBliKKE foto: Jonna Fuglsang Keldsentekst: Ditte Scharnberg

FAGidENTiTET: SyGEpLEjERSkER FOTOGRAFERER

10 DSR midt

Operationssygeplejerske Bettina Stahl Søvang, Regionshospitalet Holstebro i arbejde som fotograf blandt kolleger.

11DSR midt

øJEBliKKE

• Camilla Lykke Jensen, Onkologisk Ambulatorium,

Regionshospitalet Herning (øverst tv).

• Claus Sørensen, Hjerte-medicinsk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital, Tage Hansens Gade.

• Karen Berntsen, Hammel Neurocenter.

12 DSR midt

11 midtjyske sygeplejersker deltager i kredsens fotoprojekt om fagidentitet. De har i foråret del­taget i workshops og fotograferet på deres arbejdspladser. Kredsen udgiver 6. november 2012 en fotobog med et udvalg af sygeplejerskernes fotografier samt deres fortællinger om fagidentitet.

Glæd dig til et kig ind i syge plejerskers forskellige verdener – fotograferet og fortalt af syge ple­jerskerne selv.

Læs mere på dsr.dk/midtjylland

13DSR midt

VoRES MidT

Kathrine Rask Pedersen fik brugbar sygeplejefaglig erfaring med hjem i kufferten fra vikarjob i Norge

tekst: Marie Adelstorp

i 2007 rejste 26årige Kathrine Rask Pedersen fra hjembyen

Viborg til Aarhus for at læse til sygeplejerske. Et fag, hun på for­hånd havde nærgående kendskab til, da begge Kathrines forældre er sygeplejersker – dog i to vidt forskellige retninger. Kathrines far er ledende sygeplejerske inden for psykiatrien. Kathrines mor er inten­sivsygeplejerske. Netop bredden i faget var det, der tiltalte Kathrine. I juni 2011 blev Kathrines bachelorpro­jekt godkendt, og sygeplejenålen var nu det endelige bevis på, at Kathrine var færdiguddannet. Desværre var det ikke muligt at fæstne nålen på en sygeplejeuniform, for jobmulighederne var nogenlunde lig nul, da Kathrine sammen med sine 36 klassekammera­ter nu kunne kalde sig sygeplejersker.

Faget skal udlevesTo måneder på dagpenge og en enkelt uge i løntilskudsjob var rigeligt for Kathrine, der søgte mod nord for at prøve sine færdigheder af i praksis.

”Jeg duer ikke til at sidde stille. Jeg er blevet sygeplejerske, fordi jeg ønsker at arbejde som sygeplejerske, så jeg kontaktede det norske bureau Dedicare, der bl.a. har specialiseret sig i at sende sygeplejersker til vikarjobs i Norge,” for­tæller Kathrine og forklarer, at der trods ivrigheden for at komme i arbejde var indtil flere betænkeligheder ved at rejse ud. Hun vidste, at hun forlod sit gode hjem, familie og omgangskreds, så det var med en knude i maven, at kufferten blev lukket.

Aleneansvar fra dag ét Få uger efter kontakten til Dedicare gik det i november 2011 mod Oslo, hvor hun havde TA

G S

pR

inG

ET!

14 DSR midt

Kathrine Rask Pedersen fik brugbar sygeplejefaglig erfaring med hjem i kufferten fra vikarjob i Norge

sygeplejerskejob i Danmark før år 2013.

”Jeg vidste udmærket, at mine muligheder for at få jobbet var minimale, men jeg havde det alligevel bedst med at søge stillingen ,” fortæller Kathrine om en beslutning, der endte med at vende op og ned på arbejdslivet i Norge. En dag ringede telefonen i Oslo. Kathrine havde fået jobbet.

”Jeg blev ovenud lykkelig – men også helt rundt på gulvet. Jeg havde lige set mig blive i Norge eller få et frivilligt sygeple­jerskejob i Malawi et godt stykke tid endnu,” uddyber Kathrine.

Rejs udI månederne, hvor Kathrine Rask Pedersen gik ledig, nåede hun med til tre­fire arrangementer, som Kreds Midtjylland stod bag.

”Det betyder meget for mig, at min fagforening tager hånd om de nyuddannede og andre, der har meget svært ved at få et job,” fortæller Kathrine, der bl.a. var med til jobmesse i DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus i Silke­borg. En messe for de sygeplejer­sker, der ønsker at prøve deres fær­digheder af i Norge. Kathrine Rask Pedersen anbefaler alle at tage springet og søge job i andre lande, hvis muligheden er der. Særligt de nyuddannede og ledige, som har brug for erfaring til CV’et for at få et job. For som hun siger:

”Alle steder får man afslag på sin jobansøgning med begrundelsen manglende erfaring. Men hvor­dan skal vi få erfaring, når ingen vil ansætte nyuddannede? Rejs endelig ud, få minder for livet og prøv din faglige kunnen af.”

Kreds Midtjylland arrangerer 27. september 2012 Jobmesse om job i Norge. Læs mere på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter.

fået vikarjob på et rehabilite­ringshjem. Den første uges ar­bejde foregik dog på et plejehjem i Oslo. Dag ét var overvældende.

”Så stod jeg der. Med udle­veret nøgle, telefon og en liste over de ca. 80 beboere. Jeg var den eneste sygeplejerske på job, og jeg forstod intet af, hvad der blev sagt. Intet, hvis der ikke blev taget lidt hensyn til mig. Jeg forstod ikke engang kassedamer,” griner Kathrine, som dog hurtigt fik vænnet sit sprogøre til den nye klang.

Fik faglig erfaringDagene gik bogstaveligt talt stærkt. Men Kathrine var forbe­redt på tempoet. Vikarbureauet, der sørgede for en bolig, havde også forberedt hende på, at arbej­det i Norge til tider foregår i løb. Tempoet passede Kathrine godt, og hun følte sig hurtigt godt tilpas på arbejdspladsen.

”At tage til Oslo er uden tvivl det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg har lært at stå på egne ben rent fagligt og handle ud fra det, jeg observerer. Jeg har eksempelvis fået styrket min erfaring inden for medicingiv­ning, genoptræning og tæt sam­arbejde med læger på stuegang. Samtidig skulle jeg forholde mig til mange diagnoser, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Men da jeg under­vejs ikke længere mente, at opga­vemængden var faglig forsvarlig, sagde jeg fra. Jeg mener, at det er vigtig erfaring at få med sig hjem,” siger Kathrine Rask Pedersen.

Hjemme igenRygtet om en drømmestilling som intensivsygeplejerske på Aar­hus Universitetshospital, Aarhus Sygehus på Tage Hansens Gade nåede i april 2012 til Norge, netop som Kathrine havde læst en artikel, der fortalte, at der ikke vil være

at tage til oslo er uden tvivl det bedste, jeg nogensinde har gjorte for mig selv.”

kathrine rask pedersen

15DSR midt

16 DSR midt

hvad er dine forventninger til formanden i dansk Sygeplejeråd?

TAlEBoBlEN

Tekst Marie Adelstorp

Den kommen-de formand skal samle sygeple-

jerskerne i Danmark og give medlem-merne vished om, hvad Dansk Sygeplejeråd står

for. Hun skal have et indgående kendskab til, hvad det er for nogle arbejdspladser, vi arbejder på,

eksempelvis ved arbejdspladsbesøg som kunne arrangeres efter et overordnet tema såsom ’arbejds-miljø’. Det er et område, vi som sygeplejersker bliver særligt udfordret på i disse tider.

Hun skal være Dansk Sygeplejeråds ansigt udadtil i samfundet til borgere, politikere og organisationer og i det hele taget have en bevidsthed om at sætte

sygeplejefaget i centrum og i et samfundsmæssigt perspektiv.”

mette Wahlfelt, tr, ftr-suppleant lokalcentrene Hørgården

og vejlby, risskov.

DSRs medlemmer har ved urafstemning netop genvalgt Grete Christensen som formand.

16 DSR midt

Formanden skal

vide, hvad hun ønsker at bringe videre og ikke lade andres forventninger til

hende overskygge sine egne. Hun skal føre en synlig og sikker kurs, som medlemmerne kender til.

Jeg ønsker en formand, som kan samle og tør lede DSR. En formand som på demokratisk vis skaber resultater til gavn

for medlemmerne og dermed vores sundhedsvæsen. Og en formand som gennem utrættelig dialog med både medlemmer og politikere kan få medindflydelse i regioner, kommuner, stat – ja i hele Danmark.

Formanden skal kæmpe for ligeløn for sygeplejersker generelt og for fornuftige arbejdsvilkår, så sygeplejersker kan lave

optimal sygepleje.”

Charlotte nymann madsen, tr, Hæmatologisk ambulatorium, aarhus universitetshospital,

aarhus Sygehus, nørrebrogade.

Jeg ønsker en formand, som fungerer som den,

alle vil lege med. Jeg håber, at formanden for Dansk Sygeplejeråd vil tegne faget så bredt som muligt. Jeg forventer, at hun kan være spydspids for en organisation, som medlem-merne kan genkende sig selv i.

En formand skal have fingeren på pulsen og være der, hvor det brænder på. Dermed ikke sagt, at alt skal

handle om enkeltsager, for det synes jeg ikke er en for-mands opgave at løse. For mig at se er det vigtigt, at en

formand ønsker dialog. Også med den øvrige fagbevægelse, for jeg tror på, at vi står stærkest, når vi står samlet.”

marianne Østerlund, tr, anæstesiologisk afdeling aarhus universitetshospital, aarhus Sygehus,

tage Hansens gade.

17DSR midt

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

Tekst ditte Scharnberg

STAFETTEN

”Vi SKAL SæTTE OS SELV i SPiL”

18 DSR midt

Skarphed, mod og evne til at sætte ord på den gode sygepleje er nødven­dige lederkvalifikationer – netop i en presset tid.”

Erik Elgaard Sørensen, forskningsleder og ph. d., Aalborg Sygehus.

Afdelingssygeplejersker vil frem­over skulle spille en større rolle i forhold til at lede sygeplejen. Der

vil blive færre oversygeplejersker, og deres opgave vil mere blive fokuseret på at lede ledere. Sådan lyder det fra Erik Elgaard Sørensen, forskningsleder og ph.d., Aalborg Sygehus, der i en række år har forsket bl.a. i udviklingen af faglig ledelse i det offentlige.

Tale sygeplejens sag”De omfattende omstruktureringer i sundhedsvæsenet, der foregår i øje­blikket, vil komme til at betyde store ændringer i ledelsesstrukturen rundt omkring,” siger Erik Elgaard Sørensen.

Han peger på, at sygeplejersker på afdelingsniveau vil blive nødt til at skærpe evnen til at argumentere for sygeplejefaglige sammenhænge, når et tiltagende antal ledere højere oppe i systemerne ikke vil have faget som det centrale.

”Afdelingssygeplejerskerne skal være præcise i at sætte ord på de syge­plejefaglige problemstillinger. Hvis ikke, bliver fagligheden udsat.”

De nuværende oversygeplejersker, der mange steder er en klemt gruppe, skal tro på sig selv og deres kompe­tencer, mener Erik Elgaard Sørensen.

”Oversygeplejersker er en yderst

veluddannet gruppe; mange har master i ledelse, og man SKAL vide noget om ledelse, herunder at sørge for kompe­tenceudvikling til de ledere, man leder. Har oversygeplejerskerne den tilstræk­kelige bredde, dvs. tænker tværfagligt i deres sundhedsfaglige tilgang, er de absolut kvalificerede til flere af de nye typer lederstillinger fremover.”

Balancen mellem nærhed og afstandHvad angår kernen i at udøve god ledelse har Erik Elgaard Sørensen en række klare bud:

”Som afdelingssygeplejerske skal man kende sin sygepleje, men ikke kunne alt – og ikke blande sig i alt, men have tillid til de udøvende sygeplejersker.

Som leder skal man både have evnen til at være tæt på, bogstavelig talt se medarbejderne i øjnene, men man skal også kunne distancere sig. Det er nødvendigt for at kunne hæve sig op over hverdagen og hele tiden udfordre afdelingen på: ’Hvordan kan vi få en bedre praksis, herunder hvordan kan vi arbejde innovativt?’ Derfor er det at facilitere mulighed for refleksion for medarbejderne en meget vigtig ledel­sesopgave.

Når man som leder også har evnen til at trække sig, så skaber man netop det rum omkring sig, der gør det accepta­belt, at man siger fra, når noget ikke er i orden.

Jeg ved godt, at de sygeplejefaglige ledere er oppe imod et voldsomt drift­mæssigt pres på den ene side og ønsket om høj faglighed på den anden. Jeg kan blive næsten helt flov over alle de ord, man bruger på at tale om kvalifi­ceret ledelse i forhold til det krydspres, lederne står i. Men skarphed, mod og evne til at sætte ord på den gode syge­pleje – og sige fra, når den trues – er nødvendige lederkvalifikationer – netop i en presset tid.”

Ledelse er håndværkErik Elgaard Sørensen er lodret uenig med dem, der hævder, at ledelse er en profession. ”Det er noget sludder,” siger han. ”Ledelse er et håndværk, ikke en profession. Man tilegner sig det at være leder gennem at agere, at udøve ledelse. Dertil kan man tilegne sig nogle redskaber: Studere fx ledelsesteori, po­litologi og økonomi. Men man kan altså ikke, som nogen hævder, alene uddanne sig til at være leder.

Skal jeg give et råd til DSR i for­hold til sygeplejefaglig ledelse, så skal det være fortsat at værne om fagets’ inderside’ – selve sygeplejen, men det er vigtig ikke at kapsle sygeplejen ind. Vi skal blive ved med at kæmpe for den gode sygepleje, som så skal ledes bedst muligt.

Der KAN være en tendens til, at sygeplejersker kapsler sig om sig selv og ureflekteret konkluderer, at sygeple­jersker ER de bedste til at lede. Jeg er enig, når det gælder kerneydelsen, det at lede sygeplejen tæt på den kliniske praksis. Men sygeplejersker er ikke nødvendigvis de bedste længere, når vi taler om ledelse af ledere. For ligesom faget kan drukne i drift, så kan ledelse drukne i klinik.”

Sygeplejefaglige ledere skal gribe udfordringerne i sundhedsvæsenet, mener Erik Elgaard Sørensen, sygeplejerske, forsknings­leder og ph. d., Aalborg Sygehus

DSRs kongres 2012 vedtog på initiativ fra Kreds Midtjylland et forslag om at initiere en debat bredt blandt alle sygeplejersker om vigtigheden af sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer. Læs mere på dsr.dk/midtjylland

19DSR midt

Region Midtjylland er i gang med at tage beslutninger om, hvilke præhospitale tilbud regionens borgere og patienter skal have i fremtiden, herunder ikke mindst hvilke fag­personer, der skal varetage hvilke funktioner.

”den præhospitale indsats er et nøgle­område i fremtidens sundhedsvæsen,” siger kredsnæstformand Anja laursen. ”i dSR mener vi, at samarbejdet mellem faggrup­perne på anæstesiområdet – dvs. læger, sygeplejersker, paramedicinere og reddere – giver mest sundhed for pengene. Vejen frem er ikke fagkrig, men at de rette kompe­tencer bringes i spil til de rette opgaver.”

Anja laursen fremhæver de meget positive erfaringer, man har haft med netop

den form for samarbejde i den vestjyske præhospitale ordning.

den præhospitale indsats i fremtiden

FAGNYT Tekst: Marie Adelstorp og ditte Scharnberg

DSRs kongres 21.­24. maj 2012 vedtog udtalelsen ”Styrk kvaliteten i den præhospitale indsats”, hvori det bl.a. hedder: ”Anæstesi­sygeplejersker er centrale for et effektivt og kvalitetsbaseret præhospitalt arbejde. Erfa­ringer viser blandt andet, at anæstesisygeplejersker, som har bred sygeplejerskeerfaring på sygehuset, løfter niveauet i behandlingen.”

Du kan finde hele udtalelsen på kongrestemasiden på dsr.dk/midtjylland

holSTEBRo i FRoNT MEd SEkSuALundERviSninG

Som den første kommune i landet har holstebro fået en politisk godkendt læseplan for seksual­

undervisning i folkeskolen. læseplanen er en af milepælene i projekt ”Seksuel Sundhed”, hvor

holstebro Kommune er modelkommune for resten af landet. Projektets leder er sundhedsplejerske lone Kjær hein. hun var i maj i Folketingets Sundhedsud­valg for at fortælle om projektet.

”det var en meget spændende oplevelse at holde oplæg for udvalget, der også fik mulighed for at spørge ind til projektet, som vi fik stor anerkendelse for,” fortæller lone Kjær hein. Projektet er støttet af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen.

Påvirke beslutningeri samarbejde med kredsens anæstesisy­geplejersker har kredsen løbende henover foråret øvet en aktiv indsats for at påvirke regionspolitikerne. der er indsendt åbne breve til politikerne, afholdt møder og skre­vet presseindlæg for at påvirke beslutnings­processen.

”Når store ændringer i sundhedsvæsenet presser sig på, er det helt afgørende, at vi som kreds samarbejder med de berørte medlemmer for at forsøge at få indflydelse,” understreger Anja laursen. ”Anæstesisy­geplejerskerne har været meget aktive og arbejdet både med presse og opsamling af fakta. Begge dele er helt nødvendig for at vi kan stå stærkt i argumentationen over for politikerne.”

20 DSR midt

NYE FERiEREGLERFra 1. maj 2012 gælder nye, forbedrede regler om erstatnings­ferie, hvis du har været syg i mere end fem dage under din plan­lagte ferie. Retten til erstatningsferie indtræder først den dag,

du giver din arbejdsgiver meddelelse om sygdommen. derfor er det vigtigt, at du giver din leder besked med det samme, hvis du

omstruktureringer og besparelser er hverdagskost i mange midtjyske kommuner – også i Aarhus. Ændringerne har konse­kvenser for hjemmesygeplejerskerne ­ både hvad angår omfanget af og indholdet i de sygeplejefaglige opgaver.

Efter ønske fra de ansatte sygeple­jersker og på opfordring af tillids­ og fællestillidsrepræsentanten indkaldte ledelsen af kommunens afdeling for Sundhed og omsorg og dansk Sygepleje­råd, Kreds Midtjylland derfor til møde med sygeplejerskerne for at drøfte de faglige udfordringer og sygeplejerskernes frem­tidige rolle. Mere end 200 sygeplejersker deltog.

Lyt mere til osÉn af de fremmødte var udekørende sygeplejerske hos lokalcenter Viby­høj­bjerg, Gyrithe Ernstsen. hun fortæller:

”Under mødet fik jeg en forhåbning om, at ledelsen fremover vil lytte mere til os. Mange projekter er sat i gang, men vi har manglet at høre, hvad der er vigtigst, vi følger til dørs. Jeg håber, at man fremadrettet vil invitere fire­fem sygeplejersker fra det operationelle

niveau til høring, inden man igangsætter nye projekter. ikke kun tillidsrepræsentan­ter. det er os ude hos borgerne, som kan vurdere, hvad der er de mest hensigtsmæs­sige skridt for at få projektets succesrate op.”

om fremtidens ønsker for hjemmesyge­plejen siger Gyrithe Ernstsen:

”Udover en god sygeplejerskenormering håber jeg, at kommunen vil ansætte flere assistenter. Personligt synes jeg, at vi som sygeplejersker bliver bedt om at udføre mange komplekse opgaver, som jeg finder meget spændende. desværre har vi dog ikke rammerne til at udføre opgaverne, da vi mangler assistenter til at overtage opgaver, som så kan frigøre tid hos os.”

Høj faglig kvalitetKredsnæstformand i dSR, Kreds Midtjylland, Susanne lindberg deltog også i mødet.

”Kommunerne har allerede nu og ikke mindst i de kommende år en kæmpe opgave med at sikre sammenhængende sundheds­forløb af høj faglig kvalitet for borgerne. der er i stigende omfang brug for sygeple­jersker med såvel generalist­ som specia­listkompetencer i kommunerne. Jeg tror,

at Afdelingen for Sundhed og omsorg i Aarhus har ’set lyset’. de har forstået opgaven og satser nu på flere sygeplejer­sker i plejeboligerne og efteruddannelse af deres sygeplejersker på diplomniveau. Kommunens chefteam meldte klart ud på mødet, at sygeplejerskerne er rollemodel­ler,” siger Susanne lindberg og fortæller derudover, at der er enighed om, at det giver god mening, at dSR og Sundhed og omsorg samarbejder fremadrettet om lignende fællesmøder.

Sygepleje i kommunerne

Hjemmesygeplejerske Gyrithe Ernstsen (tv) og kredsnæstformand Susanne Lindberg ønsker høj faglig kvalitet i Aarhus Kommune.

bliver syg. det er også nødvendigt, at du sikrer dig den nødven­dige lægelige dokumentation for sygdommens eksistens og varigheden af sygdommen.

Læs mere på http://link.rm.dk/JEv54D

21DSR midt

Gennem det sidste års tid har midtjyske sygeplejersker udstillet i medlemshuset i Virklund. Malerier, smykker, tøj – sygeple­jerskers kreativitet går i mange retnin­ger, og det har besøgende haft glæde i en række forskellige udstillinger.

i øjeblikket og frem til august udstil­ler 76­årige Kirsten Riis Andersen malerier. Færdighederne er selvlærte, og hendes inspirationskilder er natur, himmel og hav.

har du lyst til atudSTiLLE i medlemshuset?

Tekst Marie AdelstorpMidTNYT

også hvad angår helbredet, kan du nu trygt gæste Medlems­huset i Silkeborg, som har investeret i en hjertestarter, der er placeret ved indgang c. Udover nyindkøbet er hele personalegruppen blevet undervist i brugen af hjerte­starteren og i almen førstehjælp.

MEdlEMShUS NU MEd

HjERTESTARTER

Nye udstillere?”det er planen, at udstillingerne skal

fortsætte, og derfor søger vi nye udstil­lere,” siger Annie Thomasen, der står for at koordinere udstillingerne.

”Sygeplejersker er jo utrolig kreative, og vi har mulighed for at udstille bro­deri, maleri, foto, keramik, tøj, filt, grafik, skulptur… ja, hvad som helst. Så jeg håber kredsens kreative sygeplejersker vil komme frem af busken og melde sig som udstillere.”

Er du interesseret i at udstille, kan du kontakte Annie Thomsen på anniethomsen@hotmail.com

Kom og se sygeplejerske Kirsten Riis Andersens malerier i medlemshuset

MidTJYdER PÅ kOnGRESden midtjyske kredsbestyrelse og en række ansatte fra kredskontoret – her fanget under et udendørs delegationsmøde ­ deltog i dagene 21.­24. maj 2012 i dSRs kongres i Vingstedcenteret ved Vejle.

læs mere om kongressen og vedtagelsen af to midtjyske kongresforslag på dsr.dk/midtjylland

22 DSR midt

Aktiviteter i Midtdu kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland

Medlemstilbud

Fagdag om faglig forsvarlighed11. september 2012

Besøg på Sygeplejehistorisk Museum22. september og 3. november 2012

Flere informationer følger på dsr.dk/midtjylland TRFællesmøder for TR i kommunerne 27. september 2012 Kommunerne Øst/Midt1. oktober 2012 Kommunerne Syd/Vest

TR sundhedsplejen30.oktober 2012, Medlemshuset

TR Hospice9. oktober 2012, Medlemshuset

Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere27. august og 20. september 2012 AMiR10. september 2012, AMiR Øst13. september 2012, AMiR VestMøderne vil blive nærmere annonceretpå dsr.dk/midtjylland

Introduktion til kredsen for nye AMiR’ere og TR’ere 27. august 2012 og 20. september 2012

FTR6. september og 2. oktober 2012

SeniorerYderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Seniorsammenslutningens Landsmøde 5.-11. august 2012 Esbjerg Højskole

Viborg, Skive og omegnKommende arrangementer vil blive annon-ceret på dsr.dk/midtjylland

Kontaktpersoner: Edna Mølgaard, 8660 2261 og Annelise Møller, 9752 9080

Holstebro, Herning og omegn11. september 2012Udflugt med bus til Hvide Sande og NymindegabMan kan stige på i Lemvig, Holstebro, Herning og Ringkøbing.Frokost i Hvide Sande på restaurant Under Broen. Herefter besøg på Nymindegab Museum og kaffe på Nymindegab Kro.Pris: 200 kr. pr. personTilmelding senest 30. august 2012 på 9785 2715 eller 9741 4345Læs mere på dsr.dk/midtjylland

Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715

Århus, Horsens og omegn4. september 2012 ”Magtesløshed - Hvad er det for mennesker og for medarbejdere?” v/sygehuspræst Preben Kock og kredschef i DSR, Kreds Midtjylland Ann Dahy

Tirsdag den 2. oktober 2012 “3 kvindelige frihedskæmpere“(Hvidsten) v/højskolelærer Poul Smedegård AndersenKl. 14.00-16.00, Mindegade 10, kælderen, Århus CLæs om efterårets øvrige arrangementer på dsr.dk/midtjyllandTilmelding: 8625 6499 eller 8619 1708

Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen.Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes.Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

KredsbestyrelsenKredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 09.15 – 16.00 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland

Møderne afholdes:30. august 201218. september 20128. oktober 2012

KAlENdER

Telefontider i juliMandag-tirsdag kl. 10 -13Onsdag lukketTorsdag og fredag kl. 10-13

23DSR midt

ÅbningtiderKontoret i dSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent:Mandag­torsdag kl. 10.00­15.00.Fredag kl. 10.00­13.00.

Telefonerne (4695 4600) er åbne alle hverdage mellem 10.00 og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerne er lukket.

Bemærk:Telefontider 1.­ 31. juli 2012:Mandag­tirsdag kl. 10 ­13onsdag lukketTorsdag og fredag kl. 10­13

GæT OG

vind!

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede?

Giv dit bud i en mail til midt­ma@dsr.dk

blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter.

konkurrencen kører til og med den 5. august 2012. vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 32.

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Seniorsygeplejerske ulla Simmelsgaard.Svaret: Et æble.