Kreds MidtjyllandNR. 4 · 2015

Akutsygeplejerske Dianna Von Hallas og kollegerne i akutteamet

er livline for borgere i Aarhus.

Side 6-11

NÅR VI RYKKER UD

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 4, 2015

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14

8600 Silkeborg• Stationsvej 8a

7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.

8000 Aarhus C

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

FotosJonna Fuglsang KeldsenMarie Adelstorp (s. 13)

DSR midtudkommer 4 gange årligt

Oplag19.250

Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications

6

MENINGER I MIDT3 sygeplejerskers bud på: Hvad er det væsentligste, der er er sket i sygeplejen på DIN arbejdsplads den seneste tid?

AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Kredsens generalforsamling Læs mere s. 14

Karrieretilbud Læs mere s. 12

Biografforestillinger med ”Jeg er Alice”Læs mere s. 5

FIND OMTALE AF UDVALGTE

INDHOLD

16

SYGEPLEJE PÅ TVÆRS:

VORES MIDTPortræt af arbejdsmiljørepræsentant Grethe Højgaard Tind, Dagkirurgisk Afdeling/Friklinikken Silkeborg.

18MIN VEJ I FAGETInterview med sygeplejerske Peter Vilain Stübe, Intensivt Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg.

22

ØJEBLIKKEChokoladeglade

sygeplejerskerFotoreportage fra

et anderledes medlemsmøde

i Kreds Midtjylland.

18

Interview med Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef, Aarhus Kommune (tv), og Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitets-hospital.

Reportage fra akutteamet og det udgående lungeteam, Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital.

10

2

Jeg er netop sammen med kreds­

næstformændene genvalgt for

endnu en toårig periode, og vi vil

gerne takke for tilliden. Kreds­

bestyrelsen er derimod for en

stor del ny. Blandt de 48 opstillede er

hele 11 nye medlemmer valgt; 21 er gen­

valgt. Det er glædeligt, at så mange stiller

sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet,

og sammen skal vi nu i kredsbestyrel­

sen sætte retningen for de næste to års

arbejde. Og ikke mindst folde det ud til

en praksis­ og politiknær indsats, så vi

i fællesskab med jer medlemmer kan

flytte noget til gavn for sygeplejersker og

sygeplejen. (Se den nye bestyrelse s. 5)

Når så mange stiller sig til rådighed

for bestyrelsesvalget, er det dobbelt

ærgerligt, at valgdeltagelsen var så lav

denne gang; nemlig 17,8 % – den laveste

nogensinde. Det er vi naturligvis nødt til

i hele organisationen at tage seriøst. Men

jeg synes, det er ærgerligt, når så mange

udfordringer i forhold til sygeplejen og

sundhedsvæsenet kalder på vores ind­

sats, at vi skal bruge tid og ressourcer på

at undersøge, hvorfor man som medlem

ikke tager del i demokratiets mulighe­

der. Men nu må vi i organisationen bl.a.

granske, om det fx er den rigtige måde, vi

afvikler valg på.

Fortæl de gode historierKredsbestyrelsens arbejde er et vigtigt

arbejde, og der er nok af udfordringer at

tage fat på. Og vi er sikre på, at den lave

valgdeltagelse IKKE skyldes, I som med­

lemmer IKKE er interesseret i arbejdet

med vores fag og vilkårene for det. Vi

havde nemlig en rekordstor tilslutning

til kredsens generalforsamling og en fan­

tastisk aften. Hele 362 sygeplejersker var

tilmeldt, og vi var i alt over 400 deltagere.

Ud over en rigtig god og givtig debat

om såvel den skriftlige som mundlige

beretning – og deraf også af de udfordrin­

ger, sygeplejersker er optaget af – debat­

terede og besluttede generalforsamlin­

gen kredsbestyrelsens debatoplæg. Det

tager udgangspunkt i, at sygeplejen er

under pres – men også i udvikling. Det er

derfor vigtigt, vi som sygeplejersker kon­

tinuerligt fortæller de gode sygeplejefag­

lige historier – særligt så vi kan dele og

oversætte dem til læring og inspiration

for sygeplejerskekolleger og beslutnings­

tagere. (Læs mere s. 12-15)

Det er vores erfaring, at det er de gode

historier, man særligt kan og vil lære

af og ikke mindst bruge som afsæt for

udvikling. I dette nummer af kredsens

medlemsmagasin kan du fx under

temaet ’Sygepleje på tværs’ læse om,

hvordan sygeplejefaglig udvikling bliver

til i et samarbejde mellem Aarhus Kom­

mune og Aarhus Universitetshospital.

(Se s. 6-11)

Indsats for bedre arbejdsmiljøDer ER brug for læring og udvikling. Vo­

res arbejdsmiljø er tæt forbundet med

vores fag, så når faget er under pres, er

vores arbejdsmiljø det også. Netop

her i december vil nye tal fra

SATH 2015 (Sygeplejerskers

Arbejdsmiljø Helbred og

Trivsel) blive offentliggjort.

Desværre viser tal­

lene, at udviklingen

går den forkerte vej.

I DSR arbejder vi

på en handleplan

for opfølgning af

undersøgelsen.

Men at sikre et

sikkert og sundt arbejdsmiljø ER pri­

mært et arbejdsgiveransvar – og det er

et politikeransvar at prioritere det. I DSR

kan vi alene påpege, hvor det er galt, og

anvise handlemuligheder for at bedre

det. Det gør vi til gengæld rigtig gerne –

og meget gerne sammen med de tillids­

valgte og sygeplejerskerne på arbejds­

pladserne i samarbejde med lederne.

Derfor håber vi på, vi i det kommende

år kan arbejde endnu tættere sammen

herom i vores faglige fællesskab i DSR.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig

og dine.

Anja LaursenKredsformand

LEDER

Klar til nye udfordringer

3

Det er vores erfaring,

at det er de gode syge­

plejefaglige historier, man

kan bruge som afsæt for

udvikling."

Kredsformand Anja Laursen (i midten) og kredsnæstformændene Hanne Holst

Long (fra venstre), Susanne Lindberg, Gert Petersen og Bente Rasmussen.

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT

NYE ANSIGTER I MEDLEMSHUSETTo af kredsens medarbejdere har valgt at

fratræde deres stillinger efter mange års

ansættelse i Dansk Sygeplejeråd. Nu har

kredsen ansat to nye medarbejdere.

Konsulent til strategi- og politik-udviklingSimon Hartwell Christensen har siden 1. sep-

tember 2015 været ansat som fagpolitisk

konsulent. Han arbejder bl.a. med strategi-

og politikudvikling sammen med fagpolitisk

konsulent Kristian Eskildsen i samarbejde

med kredsens formandsgruppe og

bestyrelse. Simon kommer fra en stilling

som senior projektleder i KORA (Det

Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning).

Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus

Universitet.

Ny organisationskonsulentSygeplejerske Tina Bach er nyansat orga-

nisationskonsulent. Tina har arbejdet som

karrierekonsulent hos DSA og har tidligere

fungeret som konsulent i Psykiatri og Social,

Region Midtjylland samt været kommuni-

kationsmedarbejder på Regionshospitalet

i Viborg. Tina har haft sin daglige gang i

medlemshuset siden 1. december 2015.

AARHUS OG OMEGN

2. februar 2016 Om ’Humor i livet’ v. Ejvind Nielsen

1. marts 2016Hvad rører sig i DSR?

Herefter valg til Kontaktudvalget

Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i Klo-

stercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.

Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708

senest fredag før mødet.

TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger:

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN

9. februar 2016En afghansk kvindes flugt fra ydmygelser og misbrugNasi Habibi fortæller ud fra sin bog

”Skæbnens spil” om livet fra Afghanistan

til Lemvig.

Pris: 50 kr.

31. marts 2016Syrien - en fortælling om mit fædrelandAnn Dahy, kredschef DSR, Kreds Midtjyl-

land, om det danske missionshospital i

Nebek, arabere og en krig, som foran-

drede verden.

Herefter valg til Kontaktudvalget

Arrangementet er gratis.

Begge arrangementer hos BUPL, Stati-

onsvej 8, 7500 Holstebro kl. 14.00-16.00

Tilmelding henholdsvist senest den 2.

februar og 24. marts 2016 til 9741 4345

eller kmk_285@hotmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN

22. februar 2016 Sygeplejerske Lindy Lillelund fortæller

om at være udsendt med ’Læger uden

grænser'.

12. april 2016Medlem af Etisk Råd, Edith Mark, holder

foredrag om etiske dilemmaer fra undfan-

gelse til dødshjælp.

Begge arrangementer på Mønsted Kro,

Holstebrovej 205, 8800 Viborg

kl. 14.00-16.30

4

5

DIN NYE KREDSBESTYRELSE48 midtjyske sygeplejersker stillede op til

kredsbestyrelsesvalget. 6. november var

den nye bestyrelse valgt, og de 33 medlem-

mer samt den genvalgte formandsgruppe

mødtes til deres konstituerende møde 17.

november 2015.

11 nyvalgte”Jeg vil gerne ønske alle de valgte tillykke

med en plads i den midtjyske bestyrelse. I

formandsgruppen glæder vi os til samarbej-

det med både de genvalgte og de 11 nyvalgte

sygeplejersker. Der er nok opgaver at tage

fat på, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab vil

arbejde til gavn og glæde for de midtjyske

sygeplejersker,” siger kredsformand Anja

Laursen.

Kredsformanden ønsker også at

takke alle de medlemmer, der valgte

at stille op, men som ikke opnåede

valg. ”Det kræver mod at stille sit

mandat til rådighed, og jeg er rigtig

glad for, at så mange midtjyske

sygeplejersker greb chancen

og stillede op.”

Se valgresultaterne på dsr.dk/midtjylland

BIOGRAFFORESTILLINGER OG OPLÆG OM DEMENSFire midtjyske biografer lægger lærred til,

når kredsen fortsætter rækken af velbesøgte

og gratis biografforestillinger.

I foråret 2016 er filmen; ’Jeg er stadig

Alice’ på tapetet. I filmen begynder lingvisten

Alice Howland pludselig at glemme selv de

mest almindelig ting. Først ignorerer hun det

og forsøger at leve videre. Men da forglem-

melserne bliver umulige at skjule, må Alice

opsøge hjælp. Det viser sig, at hun lider af

Alzheimers. Alice spilles af Julianne Moore,

der bl.a. modtog en Oscar som bedste kvin-

delige hovedrolle for sin præstation i filmen.

Fremvisning i fire byerFilmforestillingerne foregår i hhv. Struer,

Silkeborg, Randers og Aarhus i februar 2016.

Filmen suppleres af et oplæg med en repræ-

sentant fra Alzheimerforeningen, og kredsen

vil traditionen tro byde på en sodavand og

lidt lækkert til filmen.

Forårsfagdag om demens

Allerede nu kan du markere d. 17. marts 2016 i din kalender, hvis du ønsker at deltage i særlig temadag for midtjyske sygeplejersker om temaet demens. Flere oplysninger følger på dsr.dk/midtjylland i starten af 2016.

Tilmeld dig via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

LIVLINE I AKUTTE SITUATIONER

Sygeplejerske Dianna von Hallas og hendes 12 kolleger yder

opsøgende akutsygepleje i akutteamet i Aarhus.

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJE PÅ TVÆRS 6

Vagtkontoret summer af liv og fag­

lige udvekslinger en efterårsmild

tirsdag, hvor DSR midt er på besøg

hos det aarhusianske akutteam.

Sygeplejerske Dianna Von Hallas gør

efter opringning fra en praktiserende læge

klar til at rykke ud til et plejehjem, hvor en

borger er blevet akut dårlig.

Bagagen er omfattende. Dianna har såvel

rygsæk som en række tasker at holde styr

på, men hurtigt og effektivt får hun pakket

bilen, og vi er på vej.

Ærekær om faget”Jeg er meget ærekær omkring vores fag og

faglighed,” siger Dianna. ”Og i akutteamets

arbejde er vores evne til at arbejde forebyg­

gende af afgørende betydning for borgerne.”

Dianna har tidligere arbejdet seks år på

et hjertemedicinsk sengeafsnit.

”Jeg var virkelig vildt glad for mit job,

men jeg mener, det som sygeplejerske hele

tiden er vigtigt at udvikle sig. Og fra en tidli­

gere kollega havde jeg hørt så godt om hen­

des erfaringer med arbejdet i akutteamet,

at jeg tænkte: ’Det må jeg prøve’.”

Akutteamet så dagens lys i december

2013 i et samarbejde mellem Geriatrisk

Afdeling, Aarhus Universitetshospital

(AUH) og Aarhus Kommune. Dianna har

været ansat siden 1. juni 2015, og ikke et

øjeblik har hun fortrudt sit valg.

”Som sundhedsvæsenet udvikler sig, er

der ingen tvivl om, at flere og flere opgaver

skal løses i borgerens eget hjem i samar­

bejde med borgeren, og derfor er tvær­

sektorielle løsninger vejen frem”.

På fokusjagtFremme hos borgeren går Dianna målrettet

frem. Hun skaber sig overblik over situatio­

nen gennem samtale med en af plejehjem­

mets assistenter og borgeren selv, der dog er

så svækket, at hun her får meget lidt at vide.

Derefter sætter hun gang i forskellige målin­

ger, der viser, at formodningen om forøget

infektion ikke er grunden til, at borgeren

har det dårligt. Herefter forsætter Dianna

endnu mere målrettet sine undersøgelser

af borgeren for at finde grunden til hendes

forværrede situation.

Hun taler herefter med den visiterende

praktiserende læge, og på grund af Diannas

observationer bliver der ved fælles hjælp

lavet en kobling til et tidligere fald, hvor

borgeren måske udover skadet håndled

også har pådraget sig skader i hovedet.

Lægen beslutter at sende sin uddannelses­

læge med speciale i neurologi ud for at tilse

borgeren.

Dianna afslutter besøget i en fortsat

opmærksom og nærværende tone over for

både borger og assistent.

”I akutteamet er vi hele tiden på fokus­Akutsygeplejerske Dianna Von Hallas klar til at modtage opkald om besøg hos akut dårlige borgere.

7

jagt under besøgene hos borgerne,” lyder

det fra hende på spørgsmålet om, hvad der

er det særlige i arbejdet. ”Vi har mange kom­

petencer at trække på og kan sætte meget i

værk, så borgeren gerne hurtigere end ellers

bliver udredt og eventuelt kommer i gang

med behandling.”

Daglige dilemmaerPå vej tilbage til vagtkontoret reflekterer

Dianna videre over forløbet:

”Det er hele tiden en udfordring, hvornår

hvilke led i vores tilbud til borgeren skal

benyttes,” siger hun. ”Vi skal passe på ikke

at skyde unødige ekstra led ind, hvis en ind­

læggelse er det eneste rigtige. På den anden

side er det vigtigt for borgerens livskvalitet

og sundhedsvæsenets økonomi at undgå

unødige indlæggelser eller genindlæggelser.

De dilemmaer står vi i dagligt – og vi håndterer

dem,” tilføjer hun afsluttende med et smil.

På kontoret afrundes besøget med faglig

udveksling om forløbet med kolleger og akut­

teamets leder, Helle Haunstrup Krog, mens alt

dokumenteres.

Dianna von Hallas i gang med at undersøge plejehjemsbeboer, mens social- og sundhedsassistent Hanne Staal bistår med informationer.

Dokumentation af besøg diskuteres med leder af akutteamet Helle Haunstrup Krog (tv).

• Akutteamet i Aarhus er etableret i samarbejde mellem Geriatrisk Afdeling, Aarhus Univer sitets-hospital (AUH) og Aarhus Kommune.

• Projektet startede i december 2013 med seks sygeplejersker ansat kommunalt og otte regionalt med åbent kl. 7-24 på hverdage og kl. 12-20 weekend og helligdage.

• I dag har projektet 13 sygeplejersker ansat kommunalt i et døgndækket tilbud.

AKUTTEAM AARHUS

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJE PÅ TVÆRS 8

’Det hjælper at snakke med jer’.

Sådan har det lydt fra flere

borgere, der nu deltager i et nyt

tværsektorielt projekt i Aarhus,

der skal give KOL­patienter tryghed og øget

kvalitet samt forebygge indlæggelser.

To sygeplejersker udgør det udgående

Lungeteam, som er borgernes livline. Og her

er det kompetencerne hos Marian Svend­

sen, der er ansat af Akutteamet, Aarhus

Kommune, og Lene Brock Jakobsen, der er

ansat af Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital, der kommer borgerne

til gode. Lene har mange års erfaring med i

bagagen fra sit arbejde på Lungemedicinsk

Ambulatorium, mens Marian har en bag­

grund i onkologien, specielt lungekræft.

”Der er ingen tvivl om, at der er behov

for sundhedsprofessionelle tættere på de

KOL­syge i forhold til at bakke både dem og

deres pårørende op i forhold til at mestre

sygdommen bedst muligt,” siger Lene. ”Og vi

kan skabe tryghed ved at sætte ind her og nu

med både råd og vejledning, når sygdommen

forværres, og i forhold til fx medicinering.”

”VI SKABER TRYGHED”Sygeplejerskerne Marian

Svendsen og Lene Brock

Jakobsen udgør det nye

udgående lungeteam som

del af det tværsektorielle

samarbejde i Aarhus.

Patienterne får tilbuddet om at deltage i

projektet via Lungemedicinsk Ambulatorim,

og takker de ja, står Marian og Lene for en

indledende inklusionssamtale, hvor patien­

terne udfører en KOL­test og giver informe­

ret samtykke. Herefter kan de løbende selv

kontakte lungeteamet ved behov. Tilbuddet

gælder døgnet rundt, for Lungeteamet arbej­

der tæt sammen med Akutteamet, hvor alle

sygeplejersker også har kompetencer til

at rådgive KOL­patienter. Arbejdet foregår

desuden i tæt samarbejde med lægerne på

Lungemedicinsk Afdeling.

I øjeblikket deltager omkring 30 borgere

i projektet. Der kalkuleres med, at omkring

100 i alt kan deltage i projektet, der løber

frem til august 2016.

Målrettet undervisning på vejDet udgående lungeteam har som projekt

været i gang siden 1. september 2015.

”På nuværende tidspunkt er det vores

oplevelse, at det går rigtig godt med at

indfri formålet, nemlig at undgå forværring

i borgernes situation, altså arbejde forebyg­

gende,” siger Marian. ”Og samtidig er det selv­

følgelig også sådan, at der sker indlæggelse,

når det er nødvendigt.”

Lene tilføjer:

”I lungeteamet har vi som sygeplejersker

Lungeteamets sygeplejersker Lene Brock Jakobsen (tv) og Marian Svendsen (th) sammen med akutsygeplejerske Dianna von Hallas og akutteamets leder Helle Haunstrup Krog.

9

Helle Haunstrup Krog, leder af

Akutteamet, Aarhus Kommune

ser sit job som ’det mest spæn­

dende i Aarhus pt’:

”Det er fantastisk at arbejde som leder

i en sammenhæng, der ikke er ydelses­

styret, men hvor vi er frisat i forhold til at

løse de sygeplejefaglige opgaver tættest

på borgerne bedst muligt. Sundhedsaf­

talen understreger, at vi skal tænke mere

på borgeren end på hvilke kasser, der

skal trækkes på i forhold til de forskellige

ydelser.”

Helle fremhæver, at den proces

understøttes fra øverste ledelseslag.

”Det er godt at mærke, at vi som ledere

sættes fri, og at vi arbejder i en høj grad

af gensidig tillid mellem den kommunale

sektor og hospitalet. Det gælder om at

spille hinanden gode, i stedet for at vi

spiller os ud mod hinanden.”

Helle fremhæver desuden betydnin­

gen af samarbejdet og den faglige spar­

ring mellem lederne af de ni forskellige

akutteam, der på nuværende tidspunkt

er etableret i Region Midtjylland.

Vigtig indsats i kommunerneIndsatsen i akutteamet er i gang med at

blive evalueret. Helle har været ansat

siden sommeren 2014.

”Da teamet blev etableret i december

2013, var det nødvendigt at tænke nyt,”

fremhæver Helle, ”for på hospitalerne går

det virkelig stærkt, og mange steder pres­

ses man til at udskrive lige til grænsen.

Her udfylder akuttemaet i akutte situatio­

ner rollen som en livline for de udøvende

i hjemmesygeplejen, som patienterne

overdrages til, ligesom vi har mulighed

for at arbejde forebyggende. Det er et

særdeles vigtigt arbejde, og med hele

sundhedsvæsenets udvikling, er der jo

ingen tvivl om, at indsatsen i kommu­

nerne får større og større betydning.”

Nye initiativerMens evalueringen foregår, sættes der

samtidig nye skibe i søen, fx projekt

’Ledelse på tværs’. Ledere på sundheds­

området i kommunen skal uddannes

ligesom afdelingssygeplejersker på AUH.

”Det bliver SÅ spændende,” mener

Helle, ”at alle os, der er tæt på praksis, får

mulighed for opgradering og kompe­

tenceudvikling i forhold til hinandens

verdener.”

Nye udfordringer bliver for Helle at se

fx psykiatriområdet.

”Vi er ved at få godt greb om kom­

pleksiteten for borgerne på tværs af

sektorerne på det somatiske område.

Måske det vil give rigtig god mening, at

psykiatrien bliver næste samarbejds­

felt. Det ville i hvert fald blive et gode for

borgerne.”

SYGEPLEJE BEDST MULIGT TÆTTEST PÅ BORGERNEForhindre unødige indlæggelser og genindlæggelser – det

er opgaven i akutteamet udviklet mellem Aarhus Kommune

og Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

kompetencerne til hele tiden at granske

og følge hurtigt op på borgernes forløb – fx

hvad kan vi gøre ekstra eller gøre på en

anden måde?”

Et kommende tilbud i løbet af efteråret

bliver undervisning omkring KOL både

rettet til patienter og deres pårørende og til

det sundhedspersonale, der er tæt på dem

i hverdagen.

”Undervisningen i vores projekt vil

være mere direkte rettet til og omkring

den enkelte borger end øvrige undervis­

ningstilbud,” siger Marian, der sammen

med Lene ser frem til at udvide og udvikle

projektets tilbud.

Lungeteamets sygeplejersker Lene Brock Jakobsen (tv) og Marian Svendsen (th) sammen med akutsygeplejerske Dianna von Hallas og akutteamets leder Helle Haunstrup Krog.

10

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORER ER VEJEN FREM

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJE PÅ TVÆRS 10

Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef i Aarhus Kommune (tv), og Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, skaber rum for hverdagsinnovation.

På gangen, hvor hospitalsledelsen for

Aarhus Universitetshospital holder

til, har der siden 1. august i år været

en ny beboer, nemlig sundheds­ og

omsorgschefen i Aarhus Kommune Kirstine

Markvorsen.

”Der er stor signalværdi i, hvor man som

leder ’bor’,” siger Kirstine Markvorsen. ”Vores

samarbejde i Aarhus mellem kommunen og

universitetshospitalet har sit daglige liv i et

væld af team, projekter og prøvehandlinger,

men det er også vigtigt, vi som ledelse viser,

at den tætte daglige kontakt er en forudsæt­

ning for et banebrydende samarbejde.”

Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør på

Aarhus Universitetshospital (AUH), er enig:

”Vi arbejder hele tiden idebårent; dvs. vi

giver rum for, at de ideer til bedre løsninger

for borgerne, der opstår, når de implicerede

parter mødes formelt eller uformelt, skal

gribes – og så skal der handles. Lige nu har

vi fx 27 forskellige udgående team som

resultat heraf – alle opstået ud af vores

mantra: ’Borgerne har det bedst i eget hjem

– og på hospitalet når det er nødvendigt’.”

Rykke samtidig – og sammenGrundlaget for samarbejdet er, at nye initiati­

ver skal udvikles med fokus på løsninger på

patienters og borgeres præmisser og til deres

bedste frem for på kassetænkning.

Vibeke udtrykker det således:

”Vi sender som ledelse det signal til perso­

nalet: ’Du er ansvarlig, for det du går forbi’. Vi

anerkender de pressede arbejdsvilkår, men

skal vi udvikle sundhedsvæsenet på sigt, bli­

ver vi nødt til på alle niveauer at turde sætte

os fri til at tænke og afprøve nyt på tværs af

sektorer og systemer.”

Kirstine supplerer:

”Forudsætningen for succes er, at vi ryk­

ker samtidig på nye løsninger i forhold til

behandling og pleje – OG at vi gør det ved at

rykke ind i hinandens verdener.” Hun under­

streger, at der er tale om en indsats, der både

kræver kulturændringer i begge sektorer

og alle enheder, og at der er sten på vejen i

forhold til økonomi og teknologi.

Sten på vejenDe to ledere ønsker ikke at underdrive van­

skelighederne i det tværgående samarbejde;

men de er fuldstændig overbeviste om, at

det er vejen at gå.

”Det er en stor hæmsko, at vores IT­syste­

mer måske nok teknisk kan tale sammen,

men det er forbundet med mange vanske­

ligheder i dagligdagen, og først og fremmest

støder det på problemer af juridisk karakter,”

fortæller Kirstine. Men der arbejdes nu på at

udfordre lovgivningen.

”Den største hæmsko er helt klart økono­

mien,” siger Vibeke og underbygger det med

vilkårene for fx det mobile røntgenteams

arbejde:

”Ældre svækkede mennesker, der ved

røntgen på hospital kan være en uge om

at komme sig over den oplevelse, kan nu

blive røntgenfotograferet i hjemmet. Det

giver besparelser i kommunen i forhold til

fx personale, der ikke skal følge med ind på

hospitalet, og transport. Men for hospitalet er

det en ren udgift, for vi mister DRG­takst, hver

gang vi undgår en indlæggelse. Som følge

af systemet belønnes hospitaler jo faktisk

også for genindlæggelser. Det er helt skævt;

afdelinger burde belønnes for at have få gen­

indlæggelser. Hvis økonomitænkning var sty­

rende, var mobilrøntgen eller mange af vores

andre samarbejdsprojekter aldrig blevet til

noget,” siger Vibeke. ”Men det bliver de!”

Ledelse på tværsInitiativet ’Ledelse på tværs’ er rullet i gang

og skal intensiveres den kommende periode.

Mange ledere i kommunen og mange af ho­

spitalets afdelingssygeplejersker inddrages.

”I stedet for kompetenceudvikling hver

for sig i hver vores sektor, foregår det nu

fælles i en form for laboratoriearbejde,”

fortæller Kirstine. ”Meldingen til lederne er:

’Gå ud og gør noget. Tag på udveksling hos

hinanden og skab nye løsninger. Det har I de

øverste ledelsers mandat til.’

Den arbejdsform er praksis­ og handlings­

nær og lægger op til, at lederne skal tage

ansvar. Og det gør de – og beriger hinanden.

Vi rykker sammen og blander blod. Så her er

gang i en form for kulturrevolution – vi kom­

mer ad den vej til at ændre praksisfeltet.”

Sygeplejersker udvikler nye løsningerVibeke understreger betydningen af, at man

som strategisk ledelse giver rum til at arbejde

på tværs.

”Vi skal facilitere, at løsninger udvikles. På

den måde opstår der en form for implemen­

tering nedefra – det er jo de enkelte sygeple­

jersker, der kan og skal udvikle løsningerne.”

Hun underbygger ved at fortælle om,

hvordan sygeplejerskerne på Afdeling V

undrede sig over, hvor mange levermedicin­

ske patienter, der blev indlagt og genind­

lagt med obstipation. Det har ført til, at når

patienterne nu udskrives til plejebolig,

følger sygeplejersken med og underviser, så

personalet i plejeboligerne kan forebygge, at

obstipation opstår.

”Eksemplet viser, hvordan prøvehandlin­

ger skaber ændringer, og hvor vigtig hver­

dagsinnovation er for at udvikle sundheds­

væsenet.”

Med udgangen af 2015 rykker Kirstine

Markvorsen tilbage til sit kontor i de kommu­

nale sammenhænge. Men samarbejdet på

tværs fortsætter.

Det er de enkelte syge­

plejersker, der kan og skal

udvikle løsningerne."

Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital

11

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT

UDFLUGT TIL SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUMMon du har gæstet sygeplejerskernes helt

eget og unikke museum, der er beliggende

smukt ved Kolding Fjord? Uanset dit svar, så

har kredsen et tilbud til dig, der netop invol-

verer en busudflugt med kurs mod museet,

hvor der er rundvisning, inden arrangemen-

tet afsluttes med en tapastallerken og kaffe

på Hotel Koldingfjord.

Udflugtsdagene er alle er place-

ret på en lørdag. Nærmere bestemt

den 16. og 30. april eller 4. juni 2016.

Der er opsamling i flere midtjyske

byer med start i hhv. Holstebro og

Randers.

Prisen er 200 kroner pr. medlem.

Læs mere og tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.

HVAD MED DIN KARRIERE ?Hvis du går med overvejelser om i hvilken

retning, din karriere skal gå, så har Dansk

Sygeplejeråd flere tilbud til dig. DSR tilbyder

eksempelvis tre typer af samtaler om enten

jobsøgning, karriereafklaring eller uddan-

nelse. Tilbuddet er til dig, som er medlem

af både DSR og DSA. Alle samtaler foregår

telefonisk, og du booker selv en tid på Dansk

Sygeplejeråds hjemmeside.

Hvad ønsker du sparring til?Under en jobsøgningssamtale kan du få

sparring på en konkret ansøgning, dit cv eller

jobsøgning generelt. Under en karriereafkla-

ringssamtale kan du få hjælp til at arbejde

med dine karrierevalg og fokusere på egne

kompetencer i forhold til arbejdslivet.

Endelig kan du gennem en uddannelses-

samtale få sparring om kvalifikationer og

kompetencer i forhold til ønske for uddan-

nelse. Desuden vejledning om jobsøgning

og muligheder for job efter endt uddannelse.

Er du leder, eller overvejer du at blive det,

kan du vælge en samtale målrettet dette.

Flere tilbudEt andet tilbud er et karriereafklaringsværk-

sted for medlemmer, som studerer eller

har overbygningsuddannelse på master-,

kandidat- eller ph.d. niveau. Det foregår

15. januar 2016 i kredsens medlemshus

nær Silkeborg, og der serveres et let måltid

undervejs. Læs mere og tilmeld dig på:

dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.

På hjemmesiden kan du også læse mere

om tilbuddet ’Skrivecafé’ den 11. februar 2016

– et tilbud til sygeplejersker, der har afsluttet

en videregående uddannelse og ønsker at

arbejde med formidling af deres forsknings-

eller udviklingsprojekt. Der er et begrænset

antal pladser, så vent ikke for længe med at

tilmelde dig.

Vidste du, at du kan blive undervist hjemmefra?

Dansk Sygeplejeråd er begyndt at tilbyde medlemmer ’webinarer,’ som fungerer som online medlemsmø-der. Du kan også gense tidligere afholdte webinarer – eksempelvis om efter- og videreuddannelse og karriereafklaring. Videoerne ligger al-lerede nu klar til at blive hentet ned på din computer eller mobile enhed. Søg på ”webinar” på dsr.dk.

12

LÆREBOG PÅ VEJ FRA KREDSENS PSYKIATRIPROJEKT”Jeg har fra begyndelsen oplevet, at kredsens

projekt om udvikling af psykiatrisk sygepleje i

samarbejde med Region Midtjylland har været

et supergodt initiativ,” siger Heidi Schmidt. Hun

er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i

Regionspsykiatrien i Herning. Mobilteamet i

Herning har sammen med sengeafdelingerne

O1 og O2, Regionshospitalet Horsens deltaget

i projektet.

Tiltrængt beskrivelseMobilteamet valgte i projektet at kvalitetsud-

vikle den model for patientvejledning, der

danner baggrund for deres kliniske arbejde.

”Som klinisk vejleder synes jeg, det var

interessant at følge, hvordan det gennem

praksisbeskrivelser af hjemmebesøgene blev

udspecificeret og tydeliggjort, hvor kompleks

og specialiseret sygepleje mobilteamet arbej-

der med i den ambulante del af den psykiatri-

ske sygepleje,” siger Heidi.

”Og netop en sådan beskrivelse har jeg altid

manglet litteraturhenvisninger og referencer

på, når jeg har skullet vejlede sygeplejestu-

derende og klæde dem på til en klinik i et

ambulatorie, klinik eller udekørende team.”

Kredsen udgiver lærebogKredsbestyrelsen besluttede i oktober, at det

etårige projekt skal afrundes med udgivelse

af en lærebog. Her vil praksisfortællingerne

fra mobilteamet indgå sammen med en

beskrivelse af den anvendte model for

patientvejledning samt projektets metode

skrevet af projektleder, Hanne Jakobsen,

faglig konsulent i kredsen.

”Vi mener, vores kommende udgivelse

vil være et væsentligt nyt bidrag med fokus

på både den grundlæggende og komplekse

sygepleje i psykiatrien – noget som mange

efterspørger,” siger kredsnæstformand

Hanne Holst Long fra projektets følgegruppe.

Lærebogen vil blive udgivet i samarbejde

med Nyt Nordisk Forlag.

Bidrage til udviklingHeidi Schmidt har sat stor pris på at være

deltager i udviklingsgruppen i projektet.

”Forløbet viser vigtigheden af at inddrage

lokale tillidsrepræsentanter i udviklingspro-

jekter, da man herigennem fungerer som en

slags arbejdspladsnær politiker. Jeg tænker

her fx på min rolle i samarbejdsudvalget,

hvor jeg kan bringe projektets resultater på

dagsordenen set i forhold til udviklingen af

sygeplejefagligheden i hele organisationen.

Og det er nødvendigt ikke mindst i disse

besparelsestider, hvor økonomi og systemer

fylder mere og mere og tager fokus fra

kerneydelsen.”

BLIV BEDRE TIL AT HÅNDTERE STRESSI 2015 gennemgik otte hold kredsens stress-

håndteringsforløb: ’Få balance i livet,’ der

også udbydes i 2016. Forløbet strækker sig

over fire mødegange hver fjortende dag. I

undervisningen vil der være fokus både på

de fysiologiske stressreaktioner og måder

at håndtere dem på – herunder afspænding

og mindfullness.

Forløbet retter sig både mod sygemeldte

og stressramte som til interesserede, der øn-

sker at få mere viden om og/eller forebygge

stress.

Læs meget mere om tilbuddet på dsr.dk/midtjylland

13

14

Stemningen var munter, og snakken

gik, mens midtjyske sygeplejersker

strømmede til og indtog Silkeborg

Sportscenter til kredsens gene­

ralforsamling en oktobermørk aften. Re­

korden fra sidste år blev slået – i alt deltog

362 stemmeberettigede sygeplejersker og

næsten 400 i alt fyldte salen.

En varieret buffet og blide guitartoner

var første indslag, og herefter gik kreds­

formand Anja Laursen på talerstolen – nu

som genvalgt formand.

I sin mundtlige beretning på kredsbe­

styrelsens vegne kommenterede Anja

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen GENERALFORSAMLING 2015

Livlig debat om sygeplejen under pres – og i udvikling

14

Også i år rekordstor deltagelse i kredsens

general-forsamling.

KREDSENS NYE DEBATOPLÆG

”Sammenhold, sparerunder og sygeplejefaglige historier”. Sådan lyder overskriften på det debatoplæg, kredsbestyrelsen fremlagde på generalforsamlingen, og som deltagerne efter en inspirerende debat vedtog. Debatoplægget sætter fokus både på faget under pres – og i udvikling.

Generalforsamlingen vedtog følgende:”Med det formål at sikre og udvikle sygeplejerskers faglige og arbejdsmæssige

vilkår skal Kreds Midtjylland – medlemmerne og organisationen – i det kommende år samarbejde på tværs om at skabe, dele og oversætte gode sygeplejefaglige historier til læring og inspiration for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere.”

Du finder hele debatoplægget på dsr.dk/midtjylland

Laursen kredsens indsats vedrørende det

særlige satsningsområde, som generalfor­

samlingen besluttede i 2014: inddragelse

af borgere, patienter og pårørende, og hun

analyserede og kommenterede flere af de

øvrige emner, der optager sygeplejersker.

Om regionens spareplan og nedskærin­

gerne i kommunerne sagde Anja Laursen

bl.a.:

”De regionale besparelser og omlæg­

ninger i patientforløb har bestemt ikke

gjort sygeplejen i kommunerne mindre

udfordret. Vi ser en tendens til, at man

alene prioriterer ’skal’­opgaver, mens

udviklingsopgaver skæres væk. Det er

svært bekymrende for sundhedsvæsenets

udvikling. Kommunerne SKAL tage deres

ansvar for det nære sundhedsvæsen sær­

deles alvorligt – ellers vil de medvirke til, at

der bliver større social skævhed og ulighed

i sundhed.”

Udfordringer til debatUnder debatten om den mundtlige beret­

ning var et af emnerne sygeplejerskeud­

dannelsens kvalitet og her ikke mindst

den kliniske del. Desuden debatterede

deltagerne kompetenceudvikling, tid til

15

kvalitet, patientinddragelse samt presset

på den kommunale hjemmesygepleje.

Der blev også sat fokus på de udfordringer

inddragelse af frivillige sætter sygeplejen

i, ligesom udfordringerne i forhold til at

inddrage patienter og borgere med få

ressourcer blev diskuteret. Viften af med­

lemsaktiviteter og kredsnæstformænds

valgperiode var også til debat.

Generelt var der ros fra fleres side for

den indsats, DSR og kredsen øver i forhold

til at arbejde for at fremme sygeplejen i

den kommunale sektor og til presseind­

satsen.

Gode sygeplejefaglige historierKredsbestyrelsens debatoplæg ”Sam­

menhold, sparerunder og sygeplejefaglige

historier” blev fremlagt af Annette Dam;

medlem af kredsbestyrelsen og fællestil­

lidsrepræsentant i Hospitalsenheden

Vest. Hun understregede, at debatop­

lægget tager udgangspunkt i midtjyske

sygeplejerskers hverdag, der på den ene

side er kendetegnet af et stort pres på

sygeplejefagligheden og arbejdsmiljø på

grund af et stort pres på økonomien, men

samtidig også en hverdag med mange

udviklingsmuligheder.

MERE OM GENERALFORSAMLINGEN

På kredsens hjemmeside finder du en fotoreportage, det vedtagne debatoplæg, kredsformandens mundtlige beretning og kredsbestyrelsens skriftlige beretning.

Se dsr.dk/midtjylland, Om kredsen, Generalforsamling

Læs mere om ’Sygepleje på tværs’ s. 6-11.

Herefter fortalte Annette Dam om et

kommende projekt ’Den grænseløse syge­

plejerske’ i samarbejde mellem Holstebro

Kommune og Hospitalsenheden Vest

som et eksempel på en god sygeplejefag­

lig historie.

Under debatten blev der fra sygeple­

jersker fra en række forskellige områder i

sygeplejen berettet om konkrete eksem­

pler fra hverdagen, hvor der er blevet og

bliver udviklet sygepleje – ikke mindst på

tværs af arbejdspladser og sektorer. Det

blev også debatteret på hvilke måder, de

sygeplejefaglige historier bedst kan for­

mildes i offentligheden og anvendes over

for politikere, så sygeplejersker ikke ”alene

bliver hørt, men også anerkendt”.

I pauserne var der mange, der benyt­

tede lejligheden til at besøge forskellige

stande, hvor bl.a. flere Faglige Selskaber

præsenterede deres arbejde, ligesom

kredsens arbejdsmiljøkonsulenter kunne

kontaktes. Desuden kunne deltagerne se

udstilling af de artikler fra medlemsmaga­

sinet DSR midt, der gennem det seneste

år har belyst sidste års vedtagne indsats­

område ’Inddragelse af patienter, borgere

og pårørende’.

Traditionen tro blev der under mange

klapsalver undervejs i generalforsamlin­

gen trukket lod, så fire heldige medlem­

mer kunne drage afsted efter general­

forsamlingens afslutning hver med et

weekendophold på Hotel Koldingfjord i

udsigt.

Bente Rasmussen, 1. kredsnæst-

formand, mellem kredsformand

Anja Laursen (th) og kredsnæst-

formand Susanne Lindberg under

debatten.

Der blev både stemt … og sunget i løbet af kredsens generalforsamling.

Hvad er det væsentligste, der

er sket i sygeplejen på din arbejdsplads

den seneste tid?

Tekst: Ditte Scharnberg MENINGER I MIDT

Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen 27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold,

sparerunder og sygeplejefaglige historier”. Kredsen vil derfor i den kommende periode sætte fokus

på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og

læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere”.

Efter arbejde både på hospital og i lægepraksis har jeg valgt hjemmesygeplejen, og det er jeg vild med. Min oplevelse er, at vores faglighed i den grad hele tiden bliver opgraderet. Fx skal vi nu varetage megen instru-mentel sygepleje på højt niveau. Det er et gode for borgerne, fordi det øger deres livskvalitet under behand-ling i hjemmet, men det medvirker også til at ophæve skel mellem os sygeplejersker på tværs af sektorerne. Førhen var det jo sådan, at forlod man hospitalsvæsenet, var det svært at komme tilbage. Det er heldigvis under forandring.

Et andet godt tiltag er kommunens udskrivelsesbesøg inden for 24 timer til borgere over 65 år. Vi finder mange

fejl, som så bliver rettet op, og borgerne undgår gen-indlæggelser.

Min bekymring er, at vi på grund af besparelser mister meget i kontinuiteten i den sygeplejefag-lige behandling hos de komplekse borgere. Det

sidste år har vi oplevet at blive kastet mere rundt til flere borgere i flere byer med flere læger. Det går ud over borgerne og er

ikke holdbart i længden. Så der ligger en stor opgave i at få taget ledelses-ansvar på den nuværende situation

for borgere med kompliceret sundhedstilstand.”

Janni Lauridsen, Område Nord, Herning Kommune

16

Jeg har arbejdet på Ortopædkirurgisk Afdeling i mange år, men i 2014 havde jeg mulighed for som del af hospitalets vidensudveksling at arbejde i det akutte medicinske og organkirurgiske modtageafsnit. Det har givet mig personligt et fagligt løft, og jeg mener også, det dermed har givet noget tilbage til min afdeling. Den nye indsigt i det akutte område har givet mig bedre forstå-else for, hvorfor og hvornår patienterne overdrages.

Samtidig har jeg oplevet, at vi efter sammenlægning af to ortopædkirurgiske afdelinger nu skal være mere ’generalister’, hvor tendensen ellers har været, at vi skulle være ’specialister’. Det betyder store ændringer i dagligdagen. Dertil kommer, at vi siden årsskiftet

desværre er så hårdt ramt af besparelser, at 25 % af kollegerne i plejegruppen er sparet væk. Så man kan

altså ikke altid tage ja-hatten på. Når vi faktisk skal lave mere med færre kolleger – der er jo ikke

fyret læger – så hænger det ikke sammen. Jeg har været med til mange besparelser

og læner mig nok nu lidt tilbage og ser, hvad der sker. Men under debatterne på kredsens generalforsamling tænkte

jeg alligevel, at det måske er nødven-digt at være lidt mere aktiv.”

Conni Lundstrøm, Ortopæd ­kirurgisk Afdeling, Regions­

hospitalet Viborg

Jeg har mange års erfaringer i hospitals-verdenen, men har nu valgt at prøve kræfter i et akutteam. Her kan vi nemlig arbejde som bindeled mellem sektorerne, og erfaringerne viser, at der behøver ikke være afstand. Vi har ofte kontakt med forskellige hospitalsafdelinger, vagtlæge og praktiserende læger og koordinerer på tværs.

I vores arbejde kan vi fange begyndende sygdomme og forebygge eller helt undgå indlæg-gelser, og her har vi et godt samarbejde med hjem-mesygeplejerskerne. I et fremtidsperspektiv kunne jeg ønske mig, at vi sammen arbejder os frem mod endnu tidligere og tættere observation af borgere med komplekse sygdomme.

Et fremskridt er bestemt også det fælles medicinkort, der i november udrulles som

fast standard i hele Herning Kommune. Medicinskemaet følger den enkelte

borger i alle systemer, og så kan vi som sygeplejersker hele tiden følge med i, hvad der er blevet ordineret.

Ingen tvivl om det mindsker risikoen for fejl.”

Hanne Kristine Sandvad, Akutteamet, Herning Kommune

17

Arbejdsmiljøkasketten

kom ikke ligefrem

flyvende og satte sig

på Grethe Højgaard

Tinds mørke hår. Derimod var

det tilfældigt, at hun først blev

valgt som AMiR og senere tog

uddannelse som arbejdsmil­

jøsygeplejerske. Uddannelsen

er nedlagt pt., men Fagligt

Selskab for Arbejdsmiljø­

sygeplejersker (FaSa), hvor

Grethe er bestyrelsesmed­

lem, arbejder aktivt på at få

genindført uddannelsen, der

har gjort en verden til forskel

for Grethe.

”Uddannelsen var med

til at give mig en masse viden.

Men vigtigst af alt gav den mig

mod – bl.a. til at tage konfrontationer,

hvor jeg førhen ville have stukket hove­

det i busken,” fortæller hun.

Hurtig handling Arbejdsmiljøkasketten passer derfor den

53­årige sygeplejerske godt, og hun trives

med at have et ekstra godt øje på både det

fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

”Det fysiske arbejdsmiljø er en langt

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT

”Udvikling kan komme ud af utilfredshed”

18

Sådan lyder en leveregel for Grethe Højgaard Tind. Som arbejdsmiljøre-præsentant på Dagkirurgisk Afdeling/Friklinikken Silkeborg arbejder hun som et kreativt tænkende bindeled mellem ledelse og kolleger i både

med- og modgang.

mere håndgribelig størrelse end det psyki­

ske,” mener hun.

Der var heller ikke langt fra tanke til

handling, da Grethe i 2004 konstaterede, at

flere af hendes kolleger fik problemer med

både nakke og ryg, når de assisterede under

operationer.

”Jeg er typen, der tænker: ’Vi har et behov.

Hvad kan vi gøre for at løse det?’ Og så hand­

ler jeg,” fortæller Grethe.

Hun grublede over udfordringen og tog

initiativ til at udvikle et benløfter­stativ, der

sikrede sygeplejerskerne bedre arbejdsbetin­

gelser, nu hvor en avanceret benløfter tog sig

af løft af patienternes arme og ben. Senere er

benløfteren videreudviklet med bl.a. hydrau­

lik af et firma, der arbejder med sundheds­

teknologi.

Brugbar leveregel under fusionSom arbejdsmiljørepræsentant har Grethe

også ageret som buffer og bindeled mellem

kolleger og ledelse i en travl hverdag, der bl.a.

har budt på en større fusionsproces.

”Vi har haft en lang værdiproces kørende,

siden vi i 2011 skulle fusionere Friklinikken

Brædstrup, hvor jeg var ansat, og Dagkirurgisk

Afdeling på Hospitalsenhed Midt i Silkeborg.

Fusionen tror jeg egentlig rystede os alle i

vores grundvold. Usikkerheden meldte sig.

Hvad er det, der venter? Hvad skal dette

udvikle sig til?,” spørger hun retorisk og tæn­

ker sig om, mens øjnene søger efter et fokus­

punkt i det fjerne.

”I fusionsprocesser er det ofte to kultu­

rer, der mødes. I virkeligheden arbejdede vi

begge steder med de samme opgaver. Men vi

løste dem forskelligt. Dermed havde vi også

forskellige opfattelser af, hvad der var den

rigtige løsning. Nogle har undervejs haft det

svært og været kede af det, men det er her, jeg

forsøger at indføre den leveregel, der siger, at

udvikling kan komme ud af utilfredshed.”

Fra 600 til 6Den omfattende værdiproces har blandt an­

det udmøntet sig i seks værdibegreber, som

afdelingen ønsker skal kendetegne stedet.

”Og vi startede altså med at have 600,”

afbryder Grethe sig selv, da hun beskriver

processen. ’Tillid’, ’anerkendelse’ og ’retfær­

dighed’ er blandt nogle af værdierne, der står

tilbage, men ordene får ikke lov til at stå alene,

og derfor har afdelingen beskrevet, hvad de

enkelte ord står for.

”Vi mangler dog at få visualiseret vores

værdibegreber, så vi kan gøre dem til en

mere synlig faktor i vores hverdag,” mener

arbejdsmiljørepræsentanten og understre­

ger, at der altid skal arbejdes aktivt med at

få værdier implementeret og gjort brugbare

blandt en personalegruppe med mange

typer af personligheder.

Har altid tidEt godt arbejdsmiljø er naturligvis ikke sikret

med en værdiproces alene. Grethes arbejds­

dag byder derfor også ofte på tid til samtaler

på tomandshånd, hvis en kollega trænger til

en snak.

”Jeg svarer altid ja, hvis nogle spørger mig,

om jeg lige har fem minutter. For min erfaring

siger mig, at det ER så vigtigt at give sine kol­

leger mulighed for at få luft. Og med årene

er jeg blevet bedre til at lytte og forstår nu

bedre, hvorfor vi er født med to ører og kun en

mund,” smiler hun. Grethe gør derfor en dyd

ud af at være tilgængelig for sine kolleger.

”I virkeligheden handler meget af arbejds­

miljørepræsentantarbejdet om relationer. Og

at få dem til at fungere. Både mellem medar­

bejdere indbyrdes; men også mellem ledelse

og ansatte.”

Relationerne bliver bl.a. plejet af leveregler,

der er opstået i forlængelse af trivselsundersø­

gelser på arbejdspladsen. Regler der omhand­

ler eksempelvis vigtigheden af medindfly­

delse, feedback og om, hvordan man

håndterer utilfredshed.

Sund fornuftEt vigtigt element i arbejdsmiljøarbejdet

er, at Grethe, afdelingens tillidsrepræ­

sentant og afdelingssygeplejerske

bestræber sig på at holde korte møder

hver anden uge, hvor de får anled­

ning til at drøfte, hvad der rører sig

i afdelingen.

”Her fungerer jeg som mine

kollegers talerør. Enkelte

gange er vi ikke helt enige om

løsningen af en problemstil­

ling, og så handler det om at

finde en god balance mellem

ledelsesret, der må respekteres,

samtidig med at man som AMiR

kan få sine synspunkter hørt. Det

hjælper altid at have tålmodig­

hed og holde fast i det simple

råd; Hvis alt andet svigter,

så brug sund fornuft," smiler

hun.

”Udvikling kan komme ud af utilfredshed”

I december udgives en spritny SATH-rapport, som beskriver og dokumenterer danske Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred. Rapporten er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø.

Læs mere om seneste SATH-rapport i Sygeplejersken nr. 14, 2015 og på dsr.dk

SYGEPLEJERSKERS TRIVSEL

19

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE

Chokoladeglade sygeplejersker

20

De hvide kitler og andre syge-

plejerskeuniformer er ikke

påklædningen en novem-

beraften, hvor 47 midtjyske

sygeplejersker stimler sammen i

køkkenet på Teknisk Skole i Silkeborg.

I stedet er det forklæder i mange va-

rianter, for sygeplejerskerne er mødt

frem til et anderledes medlemsmøde;

det første af kredsens tre chokolade-

kurser dette efterår. Kurserne med

egenbetaling er et stort tilløbsstykke

- mange medlemmer påskønner

kredsens satsning også på sociale

aktiviteter, hvor man sammen med

kolleger og på tværs af arbejdsplad-

ser kan dyrke det faglige fællesskab

på nye måder.

Der indledes med en velkomst

med nyt fra kredsen, og så går kondi-

tor Henrik Kudsk fra Le Gâteau i gang

ved chokoladegryderne og forklarer

om hemmeligheder bag den julekon-

fekt, som alle deltagerne vil have med

sig derfra, når aftenen slutter.

Og så går de i gang, sygeplejer-

skerne – med grin og tungen lige i

munden …

Nogle timer senere er der choko-

ladespor over det meste af køkkenet,

men den færdige konfekt er flot at

skue. Og smagsprøver undervejs har

forsikret, at den nok skal skabe glæde

i julens tid blandt familie og venner.

21

Konditor Henrik Kudsk introducerer på kredsens chokoladekursus.

Sygeplejerske Stine Holst, ITA Intensiv Terapiafsnit, Aarhus Universitetshospital i gang med julekonfekten.

Anæstesisygeplejerskerne Anni Bjerregaard (th) og Mona Muff, Regionshospitalet Silkeborg nyder kollegaskabet på nye måder.

FRA TØMRER

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET

I en sen alder har Peter Vilain Stübe indtaget syge-plejefaget med masser af livs- og erhvervserfaring langt fra sygeplejen.

K lart hvidt lys oplyser det

nybyggede Intensiv Afsnit

på hospitalet i Silkeborg,

hvor 49årige Peter Stübe

har sin daglige gang som én af to

mandlige sygeplejersker på afsnittet.

Det intensive afsnit tager sig af nogle

af de mest kritisk syge patienter på

hospitalet, og det er et arbejdsfelt, der

passer Peter godt.

Som nyuddannet sygeplejerske i

2014 blev han ansat på Hammel Neu­

rocenter. Et udfordrende job hvor han

fik rig lejlighed til at prøve sin sygeple­

jefaglighed af. Alligevel skiftede han fra

1. november jobbet ud med stillingen

på Intensiv.

”Jeg er nok typen, der gerne vil

prøve nyt, når jeg synes, jeg for alvor

mestrer de færdigheder, der skal til

for at begå mig,” fortæller han og er

ikke sen til at røbe, at der helst skal ske

noget omkring ham, før han trives.

”Jeg har ærlig talt svært ved at sidde

stille ret længe. Under uddannelsen

var det klart praktiktiden og undervis­

ningen i færdighedslabs, men også de

etiske diskussioner, der udfordrede og

interesserede mig mest,” uddyber han

og forklarer, at han gennem tiden som

studerende ’voksede sig ind i faget’ og

blev positivt overrasket over for syge­

plejens mange muligheder.

Ad mange vejeMan bliver næsten forpustet, når

man sidder over for Peter, der med en

snært af sjællandsk accent mere eller

mindre speedtalker sig gennem sit liv,

før han i 2014 blev færdig som syge­

plejerske fra VIA University College i

Silkeborg.

Som nedslag i et virkelystent liv kan

nævnes, at han er indfødt sjællænder

og mødte sin nuværende hustru på

biologi på Københavns Universitet for

25-30 år siden. Droppede ud af biologi

og tog i stedet en bachelor i idræt.

Herefter valgte han at færdiggøre en

tømreruddannelse. Et håndværksfag

han arbejdede i gennem nogle år, bl.a.

i Grønland, inden han også kunne

kalde sig akupunktør og siden ufaglært

underviser.

”Jeg var faglærer i bl.a. træværksted

på Højmarksskolen for utilpassede

unge drenge i Silkeborg, da jeg trængte

til nye arbejdsopgaver… og… ja, altså

egentlig ville jeg gerne være kiroprak­

tor, men min kone mente nu nok, at

det ville være lidt af en udfordring for

vores familie, hvis jeg i fem år skulle

pendle fra vores hjem nær Silkeborg

og til Odense. Da de så oveni ændrede

optagelseskravene, så jeg skulle bruge

en sommer på at læse Matematik A,

tænkte jeg, at det duer ikke, og så slog

det mig lidt ved en tilfældighed, at jeg

i stedet kunne læse til sygeplejerske

i Silkeborg. Tre og et halvt års uddan­

nelse. Bum. Så ville jeg klar til nye

udfordringer, ” opridser Peter.

Minoritet i et kvindefagSom mand i sygeplejen tilhører Peter

en minoritet på omkring tre procent

af sygeplejerskeskaren i Danmark. Det

fylder dog ikke meget i Peters hverdag,

at han arbejder i et traditionelt kvin­

defag.

”Kun et par unge kvinder har fra­

bedt sig, at jeg skulle tage mig af den

personlige pleje af dem, og det havde

jeg naturligvis fuld forståelse for,”

fortæller han. Han undrer sig dog lidt

over, at han ikke har flere mandlige

kolleger.

”Sygeplejefaget er jo simpelthen så

bredt og kan derfor appellere til mange

typer af mennesker, så jeg håber, at

flere mænd vælger at blive uddannet

som sygeplejerske, for jeg tror, det er

godt for enhver arbejdsplads at have

ansatte af begge køn. Det er godt for

dynamikken, ” mener han.

Til stede i nuetAt være til stede i nuet betegner Peter

som én af sine forcer.

ALTID I BEVÆGELSE

2014: Færdiguddannet sygeplejerske, VIA University College, Silkeborg

2014-2015: Hammel Neurocenter

Nov. 2015: Intensivt Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg

PETER VILAIN STÜBE

22

”Jeg kan sagtens slippe mit arbejde,

når jeg smider uniformen. Omvendt er

jeg HELT på og fuldstændig til stede,

når jeg er på arbejde. I sygeplejefaget

kan jeg udleve omsorgsdelen af mig

selv, og det fungerer perfekt. Samtidig

mener jeg, at man som sygeplejerske

udøver fagligt arbejde af høj kvalitet,

og det er med til at gøre arbejdet udfor­

drende og spændende,” mener Peter,

der dog også nyder at lade sygeplejeu­

niformen ligge og i stedet iklæde sig en

helt anden type beklædning.

”Jeg får ligesom pudset min

maskulinitet af andre steder – eksem­

pelvis når jeg renoverer vores hjem

eller hænger i toppen af et træ for at

beskære det,” beretter Peter og indsky­

der, at han er i øvrigt er tæt på at kunne

kalde sig professionel topkapper.

”Et eller andet skulle jeg jo finde på

i det tidsrummet mellem aflevering

af bacheloropgaven og til tidspunktet,

hvor jeg skulle forsvare opgaven, så jeg

startede på et kursus for at blive top­

kapper” fortæller han og smiler stort.

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

TIL SYGEPLEJERSKE

MIDTJYLLAND

2004MÆND

12KVINDER

410ANDEL MÆND

3%

MIDTJYLLAND

2014MÆND

21KVINDER

591ANDEL MÆND

3%

HELE LANDET

2004MÆND

74KVINDER

1.879ANDEL MÆND

4%

HELE LANDET

2014MÆND

112KVINDER

2.394ANDEL MÆND

4%

Mandlige dimittender

23

Vind en biografoplevelse for to personerBetragtes den 24. december som en søgnehelligdag i arbejdstidsaftalen på det kommunale og regionale område?

JA, NEJ eller KUN HVIS DAGEN FALDER PÅ EN SØNDAG.

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 11. januar 2016.

TILBAGEBLIK OP MED JULEPYNTEN!

En overlæge kigger på, mens en psykiatrisk sygeplejerske

hjælper en kollega med ophængning af juleklokke

på det daværende Central-sygehus i Randers. Billedet er

taget i perioden 1950-1959.