NETVÆRK OM NYE LIVSundhedsplejersker i midtjyske kommuner står i spidsen for kursus-forløbet ’Familieiværksætterne’. DSR midt har besøgt Horsens.

Kreds MidtjyllandNR. 2 · 2015

Side 8-11

2

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 2, juni 2015

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14

8600 Silkeborg• Stationsvej 8a

7500 Holstebro• Mindegade 10

8000 Aarhus C

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

FotosJonna Fuglsang KeldsenMaria Ehlert (s. 4), Hanne Jakobsen (s. 5), Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg (s. 12)

Oplag18.800

DSR midtudkommer 4 gange årligt

Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications

14

VORES MIDTPortræt af socialsygeplejerskerne Kerstin Faarvang (forrest) og Ann-Britt Holm Jensen, Aarhus Universitetshospital.

MENINGER I MIDTTre medlemmer af kreds-bestyrelsen giver deres bud på: Hvorfor er det vigtigt at have en aktiv kredsbestyrelse?

12

18NÅR STORE FORANDRINGER ER I VENTEInterview med Rikke Borgbjerg (tv) og Jette Wied Hatting, arbejdsmiljø-konsulenter i DSR, Kreds Midtjylland.

AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Temadag om sygepleje på plejecentre Læs mere s. 4

Tre biografforestillinger med ’Stille hjerte’ Læs mere s. 5

Forårsarrangementer for seniorerLæs mere s. 4

Faglig MarkedsdagLæs mere s. 7

FIND OMTALE AF UDVALGTE

INDHOLD

MIN VEJ I FAGETInterview med kvalitetskonsulent Anne Nakona Jensen, Kompeten-cecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest.

8

BAGGRUNDReportage om kursusforløb ’Familie-iværksætterne’ med Janne Golczyk og Louise Ellegaard, sundhedsplejersker, og ledende sundhedsplejerske Renata Sloth Carlsen, Horsens Kommune.

22

2

Region Midtjylland fremlagde i

slutningen af april endnu en spa-

replan, som denne gang tegner til

at få særdeles alvorlige konsekvenser for

sygeplejen på de midtjyske hospitaler.

Og ikke bare her – også den kommunale

sygepleje vil blive berørt, for sparepla-

nen vil betyde, at kommunerne – igen

– skal løfte endnu flere og endnu flere

komplekse opgaver. Den faglige kvalitet

i det sammenhængende patient- og bor-

gerforløb er i den grad udsat for at blive

forringet.

Spareforslagene er på i alt 824 mio.

kroner i perioden 2015-19 og udmønter

sig bl.a. i forslag om personalereduktion

på ca. 800 årsværk, en række sengened-

lægninger, omstillinger af specialer og

herunder indirekte besparelser ved at

reducere budgetterne til hospitaler, der

skal modtage nye specialer. Der er udfor-

met i alt 120 forskellige forslag under otte

større temaer. Flere af temaerne rummer

besparelser, som umiddelbart kan synes

svære at gennemskue konsekvenserne

af, men på sigt vil de formentlig kun

kunne udmøntes i yderligere personale-

reduktion – eksempelvis et forslag om, at

der skal spares 10 minutter pr. stuegang

pr. læge og sygeplejerske.

Risikoen ved sådanne forslag er, at i

stedet for, at det er de ansvarlige politi-

kere og ledelser, der beslutter rammer

og vilkår for den faglige kvalitet, bliver

det lagt på skuldrene hos den enkelte

medarbejder i den daglige prioritering.

Dermed lægges også grunden til mulige

uoverensstemmelser på afsnit, mellem

afdelinger og sektorer.

Påvirke processerSygeplejersker har fra arbejdspladserne

blandet sig debatten om spareplanen i

medierne, og aktive tillidsrepræsentan-

ter og fællestillidsrepræsentanter har i

samarbejdsudvalg ydet en stor indsats

for at sætte deres præg på høringssvar

til regionen. I formandsgruppen og på

kredskontoret har vi ligeledes været

travlt optaget af at forsøge at præge dis-

kussionerne, for spareplanen vil for os at

se komme til at koste dyrt både i forhold

til patienternes sikkerhed, den faglige

kvalitet i sygeplejen og ansattes arbejds-

miljø. Vi har derfor indsendt et skarpt

høringssvar, og også vi har arbejdet hårdt

på at få vores synspunkter igennem i

pressen – og med godt gennemslag.

Vi fortsætter naturligvis: Regions-

politikerne skal tage endelig stilling til

spareplanen den 24. juni, og frem til da

vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke

beslutningsprocesserne. (Du kan finde

høringssvar og presselink og holde dig

orienteret på en særlig temaside på dsr.

dk/midtjylland)

Bidrag til #TidtilKvalitetDu og dine kolleger har samme mulig-

heder, for I kan påvirke debatterne med

noget af det, der gør allermest indtryk på

politikere og i pressen: nemlig beretninger

om, hvordan sundhedsvæsenet fungerer

i det daglige. Beretninger om, hvordan

patienter og borgere faktisk er stillet i

behandlings- og plejeforløb, og hvilke vil-

kår I som personale arbejder under.

Vi ved, at muligheden for at yde god

faglig kvalitet medfører godt arbejds-

miljø og rent faktisk øges produktivitet

og effektivitet også heraf. Så der er ikke

alene faglige argumenter for men også

økonomisk gevinst i at sikre, at der er

tilstrækkelige normeringer, så sygeple-

jersker kan levere god faglig kvalitet.

Desværre er sygeplejen mange steder

ekstremt presset, hvilket ikke giver til-

strækkelig tid til at yde god faglig kvalitet.

I DSR har vi derfor iværksat en ny

kampagne: #Tid Til Kvalitet for at gøre

politikere og offentlighed opmærksom

på denne sammenhæng. Og for at give

alle jer sygeplejersker mulighed for at

føre ordet i debatterne. Kampagnen er

lanceret både på Facebook, Instagram og

Twitter, og vi vil gerne opfordre jer til at

bidrage. Kampagnens gennemslag beror

netop på jeres bidrag fra hverdagens

sygeplejerskeliv – så bland dig, gerne

sammen med kolleger. Og hellere i dag

end i morgen.

Anja Laursen

Kredsformand

LEDER

'Tid Til Kvalitet' frem for spareplaner

3

AARHUS OG OMEGN

1. september 2015Foredrag ved museumsleder og inspektør

ved Kvindemuseet, Aarhus, Merete Ipsen,

om kvinders valgret.

6. oktober 2015 Foredrag ved historiker Marianne Philipsen

om Grevinde Danner.

Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i

Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.

Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708

senest fredag før mødet.

HOLSTEBRO/HERNING OG VIBORG/SKIVE

2. september 2015 Udflugt til DSR, Kvæsthuset, København

Bustransport med opsamling Viborg

Banegård kl. 6.30 og banegården i Herning

kl. 7.15. Ankomst til Kvæsthuset kl. ca. 11.30.

Frokost med formand Grete Christensen

og rundvisning i huset.

Om eftermiddagen rundvisning i Det

Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant.

På hjemturen middag på Vissenbjerg Kro.

Tilmelding efter ”først til mølle princip-

pet” senest 1. august 2015 til Ingrid Bøge

(Viborg/Skive) tlf. 8688 0084 eller

Karen Margrethe Kølbæk (Holstebro/

Herning): kmk_285@hotmail.com

Pris 300 kr.

TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger.

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT

KOM TIL TEMADAG OM SYGEPLEJE PÅ PLEJECENTRE

Hvilke funktioner og opgaver skal sygeple-

jersker på plejecentre varetage? Og hvilke

kompetencer skal være til stede? Dette

diskuteres på en temadag den 18. juni, hvor

DSR, Kreds Midtjylland inviterer alle medlem-

mer med interesse for emnet til at deltage.

Undervejs kan du bl.a. møde repræsentanter

fra Struer Kommune, der holder oplæg om

deres erfaringer under overskriften: ’Fra over-

ordnet ledelsesmæssigt fokus på faglighed til

anvendelse i praksis.’

Viden om embedslægerapporterDu kan også blive klogere på, hvad embeds-

lægeinstitutionens rapporter siger om det

sygeplejefaglige niveau på plejecentre. Herun-

der få viden om, hvordan man skal forholde

sig til rapporterne, hvad rapporterne kan give

anledning til at drøfte på plejecentrene, og

hvordan der skal følges op på de tiltag, der

evt. skal forbedres.

Flere sygeplejersker på plejecentreFlere undersøgelser, bl.a. en analyse fra Dansk

Sygeplejeråd i 2013, viser, at der bør ske en

styrkelse af antallet af sygeplejersker, der arbej-

der på plejecentre, og at allerede ansatte skal

have tilført kompetencer, så de kan varetage

den øgede kompleksitet, som både opgaver

og funktioner indebærer. Kreds Midtjylland

ønsker derfor med temadagen at styrke og

udfordre sygeplejerskers faglighed.

Læs mere om dagen og tilmeld dig via dsr.dk/ midtjylland/ aktiviteter

Kredsen forbereder i samarbejde med

Kontaktudvalget for seniorer at markere

FN´s internationale ældredag den

1. oktober 2015.

Så hold øje med aktivitetskalenderen

på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

4

NYT FRA KREDSENS PSYKIATRIPROJEKT:

TAVLEMØDER INDVIET PÅ SENGE-AFSNIT 02 I HORSENS

AKTIV DØDSHJÆLP TIL DEBAT I BIOGRAFER

Pindemadder og glas med hyldeblomstdrik

fyldte godt op på østkontoret ved sengeafsnit

O2 i Regionspsykiatrien i Horsens den 23. april,

da et nyt tiltag på sengeafsnittet i tilknytning

til kredsens psykiatriprojekt i samarbejde med

afdelingen blev markeret. ’Daglige 'tavlemøder'

blev indført med både tale, klip af snor og

lidt godt til ganen. Og det på kun ti minut-

ter, fortæller faglig konsulent fra DSR,

Kreds Midtjylland, Hanne Jakobsen,

der er leder af projektet, hvis over-

ordnede formål er at undersøge,

hvordan man bedst muligt sikrer

samspil mellem sundhedspolitiske

strategier og den sygeplejefaglig

udvikling i psykiatrien.

Rum for refleksionTavlemøderne på O2 ved vagtskifte, hvor per-

sonalet kort gennemgår og reflekterer over én

episode fra det forudgående døgn, der udløste

en tvangssituation, eller hvor det lykkedes at

forebygge en, er det seneste initiativ i projektet.

"Regeringen har en forventning om at

nedbringe anvendelse af tvang med 50 %

inden år 2020, og i den forbindelse skal

tavlemøder være struktur for faglig reflek-

sion over eksempelvis tvangsepisoder med

henblik på at uddrage erfaringer og lære af

de situationer, plejepersonalet står i, således

at man bedre kan forebygge og reducere

tvang," forklarer Hanne Jakobsen.

Til gavn for patienterPersonalet på O2 var inviteret til indvielses-

festen, og i oversygeplejerske Kirsten Ydes

tale gav hun bl.a. udtryk for, at hun var glad

og stolt over, at man med tavlemøder har

fået sat et vigtigt skib i søen, hvilket i høj grad

vil komme afdelingens patienter til gode.

"Tavlemøder er et godt redskab til at

reflektere over sygeplejepraksis, og møderne

kan medvirke til at udvikle sygeplejen til

gavn for patienterne," sagde Kirsten Yde.

Læs mere om kredsens psykiatriprojekt

på www.dsr.dk/midtjylland på særlig tema-

side under menupuktet Fag.

Filmen ’Stille hjerte’ blev af anmeldere

bedømt som årets bedste film i 2014, og nu

får du som medlem af Kreds Midtjylland

mulighed for at se filmen gratis til efteråret.

’Stille hjerte’ er et familiedrama om tre

generationer, der samles en efterårsweek-

end på et fynsk landsted for at tage afsked

med moderen Esther, der lider af ALS

og har bestemt sig for at modtage aktiv

dødshjælp.

Filmen er instrueret af Bille August, og i

hovedrollerne ses bl.a. Ghita Nørby, Paprika

Steen og Morten Grunwald.

Vælg mellem tre biograferKredsen viser forestillingen i biografer i hen-

holdsvis Aarhus d. 7. september, Silkeborg

d. 15. september og Herning d. 16. septem-

ber – alle som aftenarrangementer.

Før filmen kan du møde Ketty Hjøl-

lund, der er enke efter en ægtefælle, der

blev ramt af ALS. Hun vil bl.a. komme ind

på overvejelser omkring aktiv dødshjælp i

forbindelse med sin ægtefælles sygdom, og

spørgsmål er naturligvis velkomne. Tilmeld

dig én af forestillingerne via kredsens hjem-

meside: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.

5

Oversygeplejerske Kirsten Yde (th) og afdelingssygeplejerske Lis Eriksen,

sengeafsnit O2 i Regionspsykiatrien, Horsens stod for klip af snor, da de nye

tavlemøder blev indviet med manér.

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT

I en fortravlet hverdag, hvor arbejdsopgaver og tid ikke

harmonerer, kan stress være svær at holde fra døren. Det

ved sygeplejerske Carina Skibdal Nyman desværre

alt om. Hun har været sygemeldt med en stress-

udløst depression og har siden deltaget i Kreds

Midtjyllands særlige stresshåndteringsfor-

løb: ’Få balance i livet.’

”Jeg synes, at forløbet er et helt

fantastisk tilbud til de midtjyske med-

lemmer. Undervejs får man bl.a. viden

om, hvad stress gør ved kroppen og

hvilke fysiske og psykiske symptomer,

der er forbundet med sygdommen.

Samtidig blev vi præsenteret for forskel-

lige måder at håndtere stress på – både

mentale og fysiske øvelser,” fortæller Ca-

rina. ”Og så var vores underviser særdeles

engageret.”

Virkninger i flere ledKredsens arbejdsmiljøkonsulent, Jette Wied

Hatting, er underviser på forløbene, og hun

oplever god respons fra de sygeplejersker, hun

allerede har haft som deltagere på de første hold.

”Deltagerne giver udtryk for, at vi med tilbuddet

giver dem relevant og brugbar viden,” fortæller Jette.

Carina er enig. Undervisningen har dog ikke kun

bibragt mere viden. Den har også haft en betydning

for Carinas omgangskreds.

”Efter forløbet er jeg blevet mere nysgerrig på mine

omgivelser, og det har givet mig mere mod til at spørge

ind til andres velbefindende, hvis de udviser stresslig-

nende symptomer,” fortæller hun.

Nye forløb i sigteØnsker du at deltage på et hold, så send en mail til

JetteWiedHatting@dsr.dk. Tilmeldingsfristen er en uge,

før forløbet starter, og der skal være minimum fire

deltagere, før forløbet gennemføres. Forløbene foregår

i kredsens medlemshus i Silkeborg. Dagholdet på

torsdage får frokost fra kl. 12.00 – aftenholdet onsdage

en let forplejning. Læs mere om datoer for de kommen-

de forløb, der starter i august og oktober, og indholdet i

undervisningen på dsr.dk/midtjylland.

KREDSENS TILBUD OM STRESSHÅNDTERING GIVER ØGET VIDEN OG OPMÆRKSOMHED

SÆT KRYDS VED EFTERÅRETSGENERALFORSAMLINGKredsens generalforsamling er i år fastsat til den 27. oktober. Her vil

midtjyske medlemmer af DSR samles i Silkeborg Sportscenter til dis-

kussion af kredsens arbejde og kommende aktiviteter. Godt til ganen

vil der traditionen tro også være. Så sæt allerede nu kryds i kalende-

ren – og opfordr dine kolleger til at gøre det samme.

6

Når politikere, presse og borgere stimler

sammen på Bornholm til folkemøde i juni,

vil også kredsen være repræsenteret.

Kredsbestyrelsesmedlemmer vil deltage

i de mange debatter, og i Dansk Sygeple-

jeråds eget telt er kredsen arrangør af et

debatmøde om emnet ”Sundhed i kom-

munerne – hvordan? Debat om forandrede

roller for borgeren, de sundhedsprofessio-

nelle og kommunerne”.

Paneldeltagerne skal give deres bud på

hvilke løsninger, der kan findes på udfor-

dringerne i det nære sundhedsvæsen, så

borgernes behov og krav kan imødekom-

mes. Carsten Kissmeyer (V), Borgmester

Ikast-Brande Kommune, H.C. Østerbye (A),

Borgmester Holstebro Kommune, Dorte

Steenberg, Næstformand DSR og Jeanet

Krogh Palmer, Næstformand, Lederforenin-

gen lægger op til debat.

KREDSEN PÅ FOLKEMØDE

7

KOM TIL FAGLIG MARKEDSDAGFå inspiration til din faglighed – og lyt til Steffen Brandt

23. september vil den store parkeringsplads ved

medlemshuset i Silkeborg igen danne ramme

om en faglig markedsplads. Det er tredje gang,

kredsen inviterer flere hundrede midtjyske syge-

plejersker til en festlig og inspirerende dag. Denne

gang er temaet sygeplejerskers rolle i indsatsen

for at inddrage patienter, borgere og pårørende i

behandlings- og plejeforløb.

Du kan hente faglig inspiration i workshops

om emnet, og i en lang række boder vil sygeple-

jersker præsentere deres udviklingsarbejde

med netop inddragelse. Du kan også se

frem til et lækkert måltid mad med midt-

jyske kolleger. Aftenen rundes af med

musikalsk indslag ved Steffen Brandt fra

bandet TV-2.

Ved du allerede nu, det lige er et

arrangement for dig, så sæt kryds i

kalenderen. Program for workshops

og boder vil senere blive offentliggjort

på kredsens hjemmeside.

Tilmelding til markedsdagen

åbner 15. juni 2015 på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Det er først-til-mølle-princippet.

Kredsens indbyder i år for tredje gang til faglig markedsdag i og ved medlemshuset.

Det er mandag. Klokken er 16.30, og

otte kommende forældrepar mødes

spændte for første gang. De kender

hverken hinanden eller sundhedsplejer-

skerne Louise Ellegaard og Janne Golczyk,

som står klar til at tage imod. Louise og Janne

er tilknyttet dette hold forældre, som skal føl-

ges ad fra omkring midten af graviditeten, og

indtil deres børn er fyldt halvandet år.

De kommende mødre smiler forsigtigt

og tager sig fra tid til anden på maven, hvor

der ligger små babyer og spjætter. De kom-

mende fædre holder sig tæt til deres bedre

halvdele, og sammen finder de en plads i det

lyse mødelokale. Der er tavst. Mobiltelefoner

bliver tjekket og siden pakket væk.

Håb om netværk”Velkommen til,” siger Louise Ellegaard med

et stort smil. Hun er holdets primære sund-

Horsens Kommune er blandt de foreløbig seks midtjyske kom-

muner, hvor sundhedsplejersker står i spidsen for kursusrækken

’Familieiværksætterne.’ Her tilbydes kommende førstegangsfor-

ældre et forløb, der skal forberede dem bedst muligt til livet

med et nyt familiemedlem.

Familie- og netværksdannelse som omdrejningspunkt

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 8

hedsplejerske og derudover tillidsrepræsen-

tant for sine 26 sundhedsplejerskekolleger i

Horsens.

”Forhåbningen med dette kursus er, at vi

rammer hele vejen rundt om et familieliv.

Vi mener, at det undervejs er vigtigt at dele

erfaringer. Både dele de glædelige ting, men

bekymringer hører også med til det at blive

forældre. Det er dog helt op til jer, hvor meget I

ønsker at sige og bidrage med,” fortæller Louise.

MIDTJYSKE KOMMUNER MED FAMILIEFORLØB

VIBORGRANDERS

SILKEBORG

AARHUS

SKANDERBORG

HORSENS

HOLSTEBRO

Flere kommuner er undervejs. Læs mere på www.familieiværksætterne.dk

9

Efter yderligere introduktion til kurset

bliver forældrene bedt om en kort præsen-

tation af sig selv – gerne med tilføjelser om,

hvad de tænker om og forventer af kurset.

”Jeg har ingen veninder, der er gravide

eller har fået børn, så jeg har ingen at spørge

til råds og håber derfor at få et netværk,” sva-

rer én af deltagerne.

En mand siger: ”Jeg har læst en artikel om

projektet, og jeg har store forventninger til

forløbet. Jeg håber også, at jeg gennem kur-

set får bedre mulighed for at komme mere

på banen.”

Dele erfaringerLidt senere på aftenen bliver forældrepar-

rene kastet ud i forskellige øvelser, hvor de

med forudbestemte spørgsmål skal tale

med hinanden på kryds og tværs om alt fra

tanker og bekymringer tilknyttet gravidi-

teten til egne barndomsoplevelser. Der går

ikke længe, før snakken går lystigt.

”Hvordan var det?,” spørger Janne Golc-

zyk, da øvelserne er ovre.

”Akavet i starten. Vi kender jo ikke hinan-

den,” siger en mand, og de andre nikker. Men

der opstår hurtigt konsensus om, at det er

fint at få talt med personer, som står i nøjag-

tig samme situation.

Netværk styrker forældreskabNetop dialogen og netværksdannelsen er én

af de helt grundlæggende tanker bag kurset,

fortæller de to sundhedsplejersker under et

interview, inden forældrene møder frem.

”Vi vil gerne være med til at sikre for-

ældrene et netværk,” fortæller Janne og

uddyber:

”Vi ønsker, at familierne får mulighed

for at dele erfaringer med hinanden. Når

børnene undervejs i forløbet er født, kan det

eksempelvis give helt utrolig meget ro, hvis

man indser, at det ikke kun er ens eget barn,

der græder meget, når det skal puttes. En ro

som spædbørnene straks mærker.”

Derudover fortæller sundhedsplejer-

skerne, at de har en bedre føling med hele

familien, når de følger dem på denne vis,

og de ser det som en klar styrke at inddrage

familien i endnu højere grad end tidligere.

Viden følger udviklingGruppeforløbet består af 13 møder. Det

omfatter fødselsforberedelse og træder i

stedet for en traditionel mødregruppe. For-

ældreparrene vil undervejs få viden om alt

fra økonomiske og juridiske rettigheder, gra-

viditet og fødsel, barnets udvikling og trivsel,

familieliv, parforhold og kommunikation.

Overordnet har kurset det mål at ligestille

begge forældre og dermed sikre faderen

større deltagelse i barnets liv. Målet er også,

at forældre under kurset får redskaber, viden

og inspiration til, hvordan de kan skabe en

familie i en ny konstellation. Før fødslen

stifter forældrene in spe bekendtskab med

forskellige fagpersoner, eksempelvis en

jordemoder og en bankansat. Efter fødslen

Sundhedsplejerskerne Janne Golczyk (tv) og Louise Ellegaard lytter til forældrenes tanker om gruppeforløbet.

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 10

Forløbet ’Familieiværksætterne’ i Horsens har fokus på en

god familiestart. Kommunens sundhedsplejersker står i spidsen.

Forældregrupper højner sundheds- plejerskers faglighed

Renata Sloth Carlsen, der er ledende

sundhedsplejerske i Horsens Kom-

mune, har været ivrig efter at få igang-

sat forløbet 'Familieiværksætterne.' De første

tre hold startede i december måned 2014.

Forud er gået flere års forberedelser.

"Jeg er helt overordnet optaget af, at vi i

sundhedsplejen gør en forskel for børnesund-

heden. Vi har jo haft sundhedsplejeordning

i Horsens Kommune i mange år, og der er

ingen tvivl om, at vi har gjort rigtig mange ting

rigtigt. Men jeg mener også, der er felter, hvor

vi kan blive stærkere. Eksempelvis i forhold

til ulighed i sundhed og til at få fædrene

involveret i højere grad. Det tror og håber jeg

lykkes os bedre med forældregrupperne,"

fortæller hun og understreger, at hun ikke

tænker på møderækken som en uddannelse

af forældre - men nærmere som et inklude-

rende netværk.

Tværfagligt inputSelve forløbet består af 13 mødegange for

kommende førstegangsfødende kvinder og

vil forældrene bl.a. også møde en pædagog

og en psykolog. Alt sammen input samstemt

i forhold til børnenes udvikling.

Sparring styrker faglighedDet forholdsvis nye forløb har også haft

betydning for sundhedsplejerskernes faglig-

hed og arbejdsrutiner.

”Jeg synes, at det har været udfordrende

- men virkelig spændende - at få mulighed

for at formidle min faglighed over for en hel

gruppe af personer,” fortæller Louise, inden

Janne afbryder:

”Jeg er enig, for disse forløb er noget helt

andet, end vi er vant til. Som sundhedsple-

jersker arbejder vi normalt meget alene, men

deres partnere. Omkring 10 forældrepar bliver

sat sammen ud fra terminsdato, og tanken er,

at de skal følges ad fra omkring graviditetens

uge 28, og til deres børn fylder halvandet år.

Undervejs er to sundhedsplejersker tilknyttet

forløbet, hvoraf den ene fungerer som grup-

peleder.

Redskaber til gruppeledelse har samtlige

kommunens 27 sundhedsplejersker fået gen-

nem et kompetenceudviklingskursus, hvor

de er blevet rustet til en ny rolle.

Styrket faglighedRenata tror, at kommunens sundhedsple-

jersker vil opleve, at deres faglighed bliver

udvidet og styrket, nu hvor de skal bruge og

videreformidle deres viden og kompetencer

i gruppesammenhæng. Sundhedsplejersker-

nes faglighed bliver samtidig bragt i spil på en

ny måde, mener hun:

"Jeg tror, at sundhedsplejerskernes sam-

arbejde med jordemødrene betyder, at de

får øget opmærksomhed på egen faglighed

og kompetencer, hvilket højner fagligheden.

Dette vil få positiv afsmittende effekt på

familierne, så de i højere grad vil opleve et

11

Leksand-modellen blev fordansket af Center

for Socialt Ansvar og Holstebro Kommune,

som indførte et lignende forældreforløb med

stor succes, der nu har bredt sig til flere kom-

muner på landsplan.

Sårbare familier kan blive en udfordring Renata mener, at forløbet har mange styrker,

men hun erkender, at sårbare familier kan

falde mellem to stole i projektet. Der er risiko

for at 'miste' de sårbare familier enten under-

vejs i forløbet eller inden, det overhovedet

starter, hvis disse familier takker nej til at del-

tage. Netop de sårbare familier var et emne,

da Renata under en studietur i Sverige talte

med folkene bag Leksand-modellen for at få

indblik i deres erfaringer.

"De forklarede, at der påhviler gruppele-

deren et stort ansvar. Eksempelvis ved at

beskytte familierne med særlige behov og

samtidig få alle inddraget i dialogen. Dette

skulle gerne bevirke, at gruppedynamikken

tager over, og at familierne forstår, at der er

forskellige måder at være familier på, og jeg

tror på, at alle kan berige hinanden," fortæller

Renata Sloth Carlsen.

jeg nyder, at jeg har mulighed for at arbejde

tæt sammen med en kollega. Det er fedt at

have en samarbejdspartner, som man kan

drøfte forskellige problemstillinger med fra

gang til gang.” Louise nikker.

Et øje på sårbare familier En af kursusforløbets udfordringer er de

sårbare familier. Sundhedsplejerskerne

har derfor en vigtig rolle i at få inddraget

disse familier.

”Vi skal som gruppeledere være gode til

at registrere familierne, så de vælger at del-

tage og bliver på holdet under hele forløbet.

Lykkes det, er det til stor gevinst for alle. For

netværket på tværs af holdet kan hjælpe alle

med at se, at man sagtens kan være en fami-

lie på flere forskellige måder og tackle ting

forskelligt,” siger Louise.

”Alt i alt ønsker vi at få formidlet, at det er

fantastisk at få et barn, selv om der også er

udfordringer. Vi vil gerne være med til at give

forældrene en fornemmelse af, at de skal

stole på sig selv, og at de sagtens kan magte

opgaven, selv om man undervejs er presset, ”

siger Janne, inden Louise afrunder:

”Det vigtigste er børnenes trivsel. Hvis vi

kan være med til give forældrene redskaber

og viden, så de kan forstå deres barn og dets

behov, så giver det virkelig mening for mig

som sundhedsplejerske.”

FORSKNING I AARHUS

I Aarhus Kommune er projektet ’Familieiværksætterne’ tilknyttet forskere fra Trygfondens Børne-forskningscenter. Forskningspro-jektet skal undersøge, om del-tagelse i forløbet har betydning for den senere trivsel hos børn, forældre og i familierelationer. Resultaterne af forskningsprojek-tet forventes i december 2018. Læs mere på www.aarhus.dk/fiv

sammenhængende sundhedsvæsen, og SÅ

rykker vi for alvor noget," mener den ledende

sundhedsplejerske.

Mange takker jaI Horsens har man opstartet 20 forældrehold,

og samtlige kommunens sundhedsplejersker

er involveret i et eller flere hold. Det er endnu

for tidligt at sige, hvor mange kommende for-

ældre, der takker ja til ordningen, men et umid-

delbart bud fra Renata lyder på ca. 90 procent.

Takker man nej til tilbuddet, får man i stedet

de ordinære hjemmebesøg. Men man glipper

dermed muligheden for drøftelser med og

inspiration fra forældre i samme situation.

"Jeg kan forstå på mine kolleger, at flere, der

tidligere har sagt nej tak til kurset, alligevel

gerne vil deltage, efter barnet er født," fortæl-

ler Renata, der tror, at denne tendens hænger

sammen med, at forældrene undervejs får

øjnene op for erfaringsudvekslingens fordele.

Sverige som foregangsland Projektet stammer fra Sverige, hvor modellen

kaldes Leksand og bunder i idéen om familie-

dannelse med inddragelse af begge forældre.

KOMPETENCER I PJECEFORM

Dansk Sygeplejeråd står bag pje-cen ’Styrk børn og unges sund-hed. Brug sundhedsplejerskernes kompetencer’ fra marts 2015, hvor bl.a. Holstebro Kommunes forældrekur-sustilbud er omtalt. Find pjecen på dsr.dk

Hun har dog et forbehold.

"Det er klart, at hvis det i det lange løb

viser sig, at vi ikke får disse familier med og

ikke formår at skabe inklusion, så er det ikke

den vej, vi skal gå, for tilbuddet skal ikke kun

være rettet mod de ressourcestærke."

Hvorfor er det vigtigt at have en aktiv kreds- bestyrelse?

En aktiv bestyrelse kan sikre, at lokale problem-stillinger hurtigere kommer til Dansk Sygeplejeråd og også rykker medlemmerne tættere på DSR. I kredsbesty-relsen gør vi rigtig meget ud af at inddrage medlemmer-ne; eksempelvis under arbejdspladsbesøg, markedsdage og ikke mindst under den årlige generalforsamling, hvor jeg virkelig synes, at vi tager medlemmernes ord alvorligt.

Vores midtjyske bestyrelse har en bred repræsentation fra sygeplejefaget, hvilket styrker arbejdet. Vi er gode til både at sparre og diskutere med hinanden, og på den vis lærer vi også af hinanden. Det giver god mening – også nu hvor regionen igen skal spare rigtig meget, så er det

godt for det sammenhængende sundhedsforløb, at vi drøfter besparelserne og deres konsekvenser på tværs af sektorer.

Jeg kan kun opfordre sygeplejersker til at stille op til kredsbestyrelsen, hvis de har en god

idé eller har lyst til at være med til at gøre en forskel. Jeg har efterhånden selv siddet med i en del år, og jeg kan se, at jeg har

været med til at bringe nogle ting til torvs – også højt oppe i systemet – så det nytter at være aktiv i kredsens

bestyrelse."

Marianne Würtz, Sundheds-enheden Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune

Tekst: Marie Adelstorp MENINGER I MIDT

I efteråret 2015 skal du og dine kolleger vælge ny midtjysk kredsbestyrelse. Måske du selv – eller én du kender – overvejer at stille op?

Her fortæller tre nuværende medlemmer af bestyrelsen om dens arbejde.

12

Det er vigtigt med en engageret kredsbe-styrelse, fordi midtjyske sygeplejersker på den vis har indflydelse på Dansk Sygeplejeråd og på Dansk Sygeplejeråds politik. Med en aktiv kredsbestyrelse kan kredsen arbejde på at styrke faget og dermed bedre de midtjyske sygeplejerskers forhold.

Jeg stillede selv op for at være med til at påvirke i hvilken retning, jeg mener, DSR skal gå. Samtidig har mit arbejde i kredsbestyrelsen vist sig at være i god synergi med mit hverv som fællestillidsre-præsentant, da det er mange af de samme ting, der drøftes i de to fora - men med forskelligt perspektiv.

Som kredsbestyrelsesmedlem forsøger jeg at repræsentere midtjyske sygeplejersker bredt, men det er klart, at jeg har en særlig interesse for arbejdet med psykiatrisk sygepleje. Selve

kredsbestyrelsesarbejdet formidler jeg videre via et nyhedsbrev for at skabe sam-menhæng og bringe DSR på banen over for medlemmerne. Desuden går jeg

gerne i dialog med kollegerne, når der er lejlighed til det."

Jan Otkjær, fællestillidsre-præsentant for halvdelen af sygeplejerskerne i Psykiatri og Social, TR i regionspsykiatrien

Viborg-Skive

For mig er det vigtigt, at medlemmer kan genkende sig selv og se en mening og sammen-hæng mellem deres daglige arbejde og kredsbe-styrelsens indsats. På den måde skal vi være en arbejdsom bestyrelse, hvilket jeg bestemt også mener, vi er. Vi lytter til medlemmerne og arbejder med deres problemstillinger.

Jeg fik selv smag for bestyrelsesarbejdet, da jeg som tillidsrepræsentant mødte op til fællesmø-der i kredsen med andre sundhedsplejersker. Her oplevede jeg fagpolitisk engagerede kolleger og politikere fra kredsen, der brænder for sygeplejefa-get og gerne ville være med til at sætte deres aftryk på udviklingen af faget. Dét arbejde ville jeg godt deltage mere i, og jeg er derfor glad for, at jeg

blev valgt ind i bestyrelsen, hvor jeg oplever stor lydhørhed for mine synspunkter.

Opbakningen fra mine kolleger er vir-kelig stor. Jeg får timer til forberedelse og deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Og når vi bliver indkaldt til ekstra-ordinære møder, er mine kolleger

gode til at dække mine øvrige arbejdsopgaver.”

Line Laursen, tillidsrepræsentant,

Sundhedsplejen, Skive Kommune

13

Hvis en borger med et misbrug laver et

fejlfix, er det slet ikke sikkert, at han

eller hun ønsker at blive behandlet i

sundhedsvæsenet. Derfor skal der ofte over-

talelse til. Og tid, en cigaret, og en sygeplejer-

ske der primært lytter frem for at stille et hav

af spørgsmål.

Aarhus Universitetshospital har siden maj

2014 haft to socialsygeplejersker ansat. De er

til rådighed fra klokken 8.00 til 15.00 på alle

hverdage, hvor de tager hånd om udsatte bor-

gere – eksempelvis ved at sikre god smerte- og

substitutionsbehandling, skabe ro og få koor-

dineret et så vidt muligt gnidningsfrit forløb

fra indlæggelse til udskrivelse. De arbejder

ofte i samspil med kommunale aktører, hvis

de har et relevant tilbud til borgeren, når først

han har lukket dørene til hospitalet i efter sig.

Erfaring med socialt udsatte Kerstin blev uddannet sygeplejerske i 2008

og fik siden en projektstilling som gadesy-

Socialsygeplejerskerne

Kerstin Faarvang og

Ann-Britt Holm Jensen fra

Aarhus Universitetshospital

sætter deres faglighed i

spil sammen med udsatte

borgere i sundhedssystemet.

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT 14

Brobyggere for udsatte borgere

geplejerske for bl.a. hjemløse i Aarhus. Hun

havde derfor en solid erfaring med området,

da hun, efter at have afsluttet en barsel i

2013, søgte én af to projektansættelser som

socialsygeplejersker, som hospitalet i Aarhus

havde opslået. En type sygeplejestilling der

hidtil kun havde eksisteret i København. Ker-

stin søgte og fik jobbet.

Det samme gjorde Ann-Britt Holm Jensen,

der blev færdiguddannet i 1998. Med sig i

bagagen havde hun erfaring fra både forsva-

ret og psykiatrien.

Godt teamDe omtaler sig selv som ’et fantastisk godt

match,' og deres indbyrdes tone er meget fri

og direkte.

"Vi passer sammen som to faglige pusle-

spilsbrikker," siger Ann-Britt med et smil, og

de slår en latter op, inden Ann-Britt uddyber,

at hun mener, de med hver deres erfaring har

et bredt spektrum af sygeplejefaglige kompe-

tencer til glæde for borgere, som måske både

har en psykisk sygdom og et misbrugspro-

blem, de efter bedste evne forsøger at tøjle.

Når det går galt, står de to sygeplejersker klar

med deres faglighed.

Etablering af tillid”En borger sagde til mig for nylig: ’Tak for

hjælpen. Det var jo slet ikke så slemt.’ Jeg tror,

hendes bemærkning skyldes, at mange af de

udsatte borgere har en fornemmelse af, at de

bliver set ned på af myndigheder og sund-

hedspersonale,” forklarer Kerstin. Hun benyt-

ter derfor fra tid til anden muligheden for at

gå med en udsat borger væk fra afsnittet, så

det er muligt at ryge en cigaret. På denne vis

er sygeplejerskerne med til sikre bedre mulig-

hed for, at den socialt udsatte forbliver indlagt

så længe, det er nødvendigt.

”Faktisk spørger jeg ofte: ’Hvornår har du

sidst røget?,’ før jeg præsenterer mig selv, og

straks kan jeg se på borgeren, at han opfatter

mig anderledes,” fortæller Ann-Britt, som sæt-

ter stor pris på udsattes direkte facon.

”Under min uddannelse kom jeg i praktik

i psykiatrien, og den psykiatriske sygepleje

fangede mig straks. Borgerne fortæller råt

for usødet, hvad de tænker, og svaret kan

sagtens lyde: ’Jeg har det ad helvede til’, når

man spørger dem, hvordan de har det. Det

kan jeg bedre forholde mig til end Fru Jensen,

der ikke helt kan få sig selv til at sige, at hun

har smerter. Jeg fandt derfor først for alvor

min plads som sygeplejerske, da jeg havde

arbejdet i psykiatrien,” fortæller Ann-Britt og

15

Socialsygeplejerskerne Ann-Britt Holm Jensen (th) og Kerstin Faarvang koordinerer forløb i dialog med udsatte borgere.

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT

nævner, at socialsygeplejerskernes vigtigste

rolle er at få etableret tillid og en ligeværdig

relation til borgerne.

Udfordret fagligt dagligt Også Kerstin ser store fordele ved at arbejde

med en type af borgere, der skiller sig ud

fra mængden.

”Jeg er rigtig glad for mit job, for det fordrer

meget af min personlighed og ikke mindst

faglighed. I mange andre typer af sygeple-

jerskestillinger ville jeg hurtigt komme til at

kede mig. Men det gør jeg aldrig nu. Vores

hverdage veksler meget, og der er en stor

variation i, hvem vi har med at gøre, og hvad

vi kan gøre for disse medmennesker,” fortæl-

ler Kerstin.

Ændring af tilgangEfterhånden kontakter andre sygeplejersker

på hospitalet også Ann-Britt eller Kerstin,

hvis de har spørgsmål i relation til indlagte

udsatte borgere. Og socialsygeplejerskerne

sætter pris på spørgsmålene.

”Jeg prøver nogle gange at vende situa-

tionen rundt. Eksempelvis hvis en sygeple-

jerske – trods en ihærdig indsats for at få en

borger til at blive på hospitalet – alligevel

oplever, han går, så må hun ikke blive hver-

ken frustreret eller vred.

I sådanne tilfælde kan jeg godt finde på

at spørge, om han mon var abstinent, da han

gik? Skulle han mon på heroinklinik kl. 9,00,

eller har han en hund, der skal passes? På

den vis kan vi måske være med til at ændre

holdningen og tilgangen til de udsatte bor-

gere,” siger Kerstin.

FremtidenEn evaluering af projektet er sendt til Regi-

onsrådet i Midtjylland. Evalueringen skal

være med til at komme med anbefalinger for

den fremtidige funktion for socialsygeplejer-

skerne på hospitalet.

”Jeg har kun hørt vores indsats omtalt

positivt. Ingen mener, vores funktioner

er overflødige, og faktisk har jeg hørt flere

efterspørge, om ikke vores kompetencer skal

være til rådighed i større omfang, end det er

muligt nu,” fortæller Kerstin.

”Jeg synes virkelig, vores indsats giver

mening. Vi er med til at gøre firkantede ram-

mer mere runde og dermed give gode forløb

til patienter, som føler sig fravalgte. På den

måde er vi med til at mindske uligheden i

sundhedsvæsenet,” slutter Ann-Britt.

Socialsygeplejerskerne Ann-Britt Holm Jensen (tv) og Kerstin Faarvang fungerer også som sparringspartnere for kolleger.

FAKTAOm socialsygepleje på Aarhus Universitetshospital• Ordningen bygger på en model

fra København, der har kørt siden 2007.

• Målgruppen for socialsygeplejer-skers arbejde er socialt udsatte som hjemløse, psykisk syge og stof- og alkoholmisbrugere.

• De to socialsygeplejersker hører under Fælles Akutafdeling, men har indtil videre også opgaver på 11 øvrige afdelinger på hospitalet. Det er hensigten, at ordningen nu skal implementeres på alle afdelinger på AUH.

• Ordningen er et led i Region Midtjyllands sociale strategi, som – blandt andet ved øget kvalitet i indlæggelsen, koordinering og smidigere overgange – skal skabe mere lighed i sundhed.

Læs mere på www.auh.dk

Vi er med til at

mindske uligheden

i sundhedsvæsenet."

Socialsygeplejerske Ann-Britt Holm Jensen,

Aarhus Universitetshospital

16

Tekst: Ditte Scharnberg FAGNYT

DSR sætter gang i debat om kvalitet i sygeplejen

I dag får hver 4. patient på landets hospitaler ikke talt

med personalet om alle deres spørgsmål og bekym-

ringer. 65 % af dem peger på, at årsagen var travlhed

hos personalet. Det viser tal fra Enhed fra Evaluering og

Brugerinddragelse.

Nye tal fra MEGAFON og Dansk Sygeplejeråd viser,

at hver femte patient på landsplan, der det seneste år

har været indlagt, svarer, at de i ”mindre grad” eller ”slet

ikke” kunne få fat i sundhedspersonalet, når der var

behov for det. Hver fjerde svarer desuden, at sundheds-

personalet kun i mindre grad eller slet ikke havde tid til

at holde dem godt orienteret om forløbet under deres

hospitalsbesøg.

Hvad oplever sygeplejerskerne?Dansk Sygeplejeråd og MEGAFON har også undersøgt

de regionalt ansatte sygeplejerskers opfattelse af

konsekvenser af travlheden for patientsikkerheden.

I Region Midtjylland er næsten hver anden regionalt

ansatte sygeplejerske ”helt” eller ”delvist” enige i, at

deres arbejdsdag er så travl, at det går ud over

patienternes sikkerhed.

Del budskaber og diskuterDansk Sygeplejeråd har i forbindelse med undersø-

gelserne netop lanceret kampagnen #tidtilkvalitet og

herunder et politisk udspil med fire konkrete forslag til

et mere bæredygtigt sundhedsvæsen. Du kan finde og

ikke mindst dele kampagnens budskaber og materialer

både på dsr.dk/TidTilKvalitet, på Facebook, Twitter

og Instagram. Ligesom du kan deltage i debat om

Tid Til Kvalitet.

HAR DU Hold dig orienteret om REGION MIDTJYLLANDS SPAREPLAN

Region Midtjylland skal finde besparelser på op mod

824 millioner kroner i budgettet fra 2015 til 2019.

Regionen har derfor sendt et sparekatalog til høring.

DSR, Kreds Midtjylland er blandt de mere end 400

parter, som har indsendt høringssvar. Kredsen har i

svaret bl.a. belyst de konsekvenser for både patien-

ter og sygeplejersker, som kredsen frygter vil følge i

halen på så massive besparelser.

"Vi er aldeles uenige i spareplanens afsæt og

retning," siger kredsformand Anja Laursen.

Videre procesHøringssvarene er blevet behandlet på et budgetse-

minar for Regionsrådet. Den 9. juni mødes partierne

bag budgetforlig 2015 om sparekataloget, inden

endelig behandling 24. juni i Regionsrådet, hvor man

vil fastlægge de økonomiske rammer for budget

2016 og 2017-19.

Vil du vide mere?Du kan læse mere om spareplanen på Kreds Midtjyl-lands særlige temaside. Her finder du bl.a. Kreds Midtjyllands høringssvar til sparekataloget samt de åbne breve, som er sendt til de politisk ansvarlige i forlængelse af sparekatalogets offentliggørelse. Du finder også en oversigt over pressens dækning af spareplanen, hvor midtjyske sygeplejersker eller

kredsens politikere har ytret sig eller er blevet citeret.

Find temasiden på dsr.dk/midtjylland

17

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen STAFETTEN

NÅR STORE FORANDRINGER ER I VENTEHold fokus på fagligheden, lyder rådet fra kredsens arbejds-miljøkonsulenter Rikke Borgbjerg og Jette Wied Hatting

M åske du tænker: Åhh nej, nu igen,

igen – når du hører om Region

Midtjyllands forslag til ny spare-

plan for hospitalerne på op mod

824 mio. kr. frem til 2019?

Måske det ligger i forslagene, at din afde-

ling skal flytte til et andet hospital eller måske

helt forsvinde? Måske kan du og dine kolleger

forudse, at I nok engang skal håndtere, at der

bliver færre sygeplejersker til at klare opga-

verne med færre senge at råde over?

Ledelsen skal skabe rum”I forandringstider ligger der en stor ledelses-

mæssig opgave i føre personalet igennem

situationen,” siger Rikke Borgbjerg, arbejds-

miljøkonsulent i Kreds Midtjylland.

18

Find gode råd i pjecen ”Et godt psykisk arbejdmiljø - Når der sker forandrin-ger på arbejdspladsen” udarbejdet bl.a. af FTF og Arbejdsmiljørådet. Pjecen kan hentes på dsr.dk

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

UDGIVET MAJ 2013

– NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

19

”Det er vigtigt, at ledelsen tager ansvar og

giver rum til reaktioner. Er der nogen, der skal

tages særligt hånd om? Hvis der er tale om

afvikling, hvad skal der så gøres for, at medar-

bejderne imens kan klare hverdagen?”

”I den proces kan arbejdsmiljørepræsentan-

ter og ledelser støtte sig til den megen forskning,

der findes på området,” siger Jette Wied Hatting,

psykolog og Rikkes kollega som arbejdsmiljø-

konsulent i kredsen. ”Og gøre brug af de anbefa-

linger, der tager afsæt i forskningen.”

Frygten for faglighedenFra deres daglige arbejde med rådgivning i

forhold til at styrke arbejdsmiljøet på sygeple-

jerskers arbejdspladser er konsulenterne især

opmærksomme på betydningen af at fokusere

på sammenhængen mellem faglighed og

arbejdsmiljø.

”Vi møder bekymrende ofte sygeplejer-

sker, hvis største belastning i arbejdslivet er

frygten for at sætte deres faglighed over styr,”

siger Jette. ”Hverdagen er så presset, at det

urimeligt mange steder er det, der præger

sygeplejerskers hverdag: Hvordan skal jeg nå

opgaverne på en faglig forsvarlig måde?”

Konsulenterne fremhæver, at det der-

for er vigtigt at få defineret og afgrænset

opgaverne og den faglige kvalitet, der skal

tilbydes – og at det er vigtigt løbende at doku-

mentere både arbejdspres og faglig kvalitet.

”Det er så vigtigt at afrapportere, når opga-

verne ikke nås og/eller den faglige kvalitet

sættes over styr, for det er på den baggrund,

de ansvarlige kan og skal tage ansvar,” under-

streger Rikke.

Sørg for åbenhed”Det gælder om, at der skal skabes respekt

for de følelsesmæssige reaktioner, store

forandringer medfører,” understreger Jette.

”Det kræver stor tolerance, for man reagerer

på forskellige faser i processen – og man rea-

gerer forskelligt.

Når man er under pres, skjuler man

ofte psykologisk set sin reaktion for ikke

at påvirke kollegerne negativt. Men det er

vigtigt at gøre præcis det modsatte: hav

åbenhed om reaktionerne – og sørg for i dem

at drage omsorg for sig selv og hinanden.”

Arbejdsmiljøkonsulenterne understreger

betydningen af, at jo hårdere presset, man

kan opleve sig, og jo hårdere en krise en

afdeling gennemlever, jo vigtigtigere er det at

skabe frirum undervejs.

”Det kan betyde meget med afbræk fra

de pressede situationer mentalt og fysisk, så

husk at skabe små lyspunkter i hverdagen.”

Find løsninger i fællesskabArbejdsmiljøkonsulenterne opfordrer til, at

de enkelte afdelinger aktivt forholder sig til

et eventuelt fornyet pres på arbejdsmiljøet

som følge af spareplanen.

”Det er vigtigt så vidt muligt at være på

forkant med situationerne,” siger Rikke og

understreger, at inddragelse af medarbej-

derne og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentan-

ter i alle led i processerne er altafgørende.

”Inddragelse og medindflydelse er afgø-

rende for, om den sociale kapital bevares. Og

så er det også ledelsens ansvar at sørge for, at

det er gennemskueligt, hvad der foregår, og

at kommunikationen er relevant og præcis.

I kredsen har vi en klar forventning om, at

regionens HR-afdeling klæder lederne rigtig

godt på at til at tage hånd om processerne.”

Jette opfordrer til, at man sammen finder

konkrete løsninger på, hvad der kan lette i

hverdagen.

”Man kan fx under morgendrøftelserne

spørge til hinanden og inddrage den enkel-

tes situation og i forhold til opgavefordelin-

gen vælge at tage hensyn til, om nogle er

særligt belastede lige dén dag.”

Rikke fremhæver, at det er vigtigt at få

diskuteret, hvad de gode løsninger kan være,

når der – igen – bliver mere travlt.

”Løsningen er IKKE at arbejde hurtigere

eller at forsøge at løbe stærkere eller læn-

gere. Det er nødvendigt, at opgaver bliver

afgrænset, eventuelt løst på nye måder eller

måske overdraget.”

En uholdbar spareplanKredsen har i sit høringssvar til regionens

forslag til spareplan ikke mindst betonet den

virkning besparelserne vil kunne få på sam-

menhængen mellem patientsikkerhed og

sygeplejerskers arbejdsmiljø.

”Vi er aldeles uenige i spareplanens

afsæt og retning,” siger kredsformand Anja

Laursen. ”De voldsomme nedskæringer i

plejepersonalet, der lægges op til, er helt

uholdbare, hvis vi skal holde fast i regionens

egen intention om, at ’behandlingen foregår

på patientens præmisser og med den bedste

kvalitet hver gang’.

Spareplanen vil kunne medføre et dårligt

– ligefrem farligt – arbejdsmiljø for medar-

bejderne og dårlige og risikofyldte forløb for

patienterne. Det kan ingen parter være tjent

med.”

Arbejdsmiljøkonsulenterne Jette Wied Hatting (tv) og Rikke Borgbjerg opfordrer til, at der under spare-runder skal være ekstra opmærk-somhed på sammenhængen mellem faglighed og arbejdsmiljø.

STAFETTEN stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE 20

Hvert øjeblik skal leves

Udenfor melder foråret sig livsbekræftende i naturens mange former og farver; indenfor er personalet på det nyåbnede Gudenå Hospice i alle døgnets timer koncentreret om at sikre patienterne de bedst mulige livsøjeblikke.

”Aktiviteterne på vores hospice skal understøtte og udvikle de livsværdier, som det enkelte menneske og de pårørende har. Formålet er at skabe størst mulig livskvalitet og støtte til et så aktivt liv som muligt,” siger hospicechef og sygeplejer-ske Kirsten Ørom Larsen.

Gudenå Hospice er en selvejende institution og åbnede for patienter i april 2015. Der er plads til ni patienter. Personalet er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, fysioterapeuter, læge, sekretær, psykolog, præst, køkkenpersonale, rengø-ringspersonale og pedel.

Ud over selve kerneopgaven at yde palliativ behandling på specialiseret niveau til uhelbredeligt syge og døende samt at yde omsorg for pårørende skal Gudenå Hospice indgå i samarbejde med andre aktører på det specialiserede pallia-tive niveau for hermed at bidrage til udvikling, forskning og formidling af viden på området.

Gudenå Hospice samarbejder desuden med regionens øvrige hospices: Hospice Søholm, Hospice Djursland, Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord.

På det nyåbnede Gudenå Hospice skal den enkelte støttes i et så aktivt liv som muligt.

21

FRA 1985-2004 Sygeplejerske på intensiv, almen medicinsk og hjertemedicinske afdelinger

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET

FORSKNING ER BLEVET

MIN PASSIONAnne Nakano Jensen, kvalitetskonsulent i Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest, har taget springet fra arbejde i klinikken til den akademiske verden.

D et er den faglige nysgerrighed, der

driver mig.” Sådan lyder det fra Anne

Nakona Jensen, der efter næsten to

årtier i klinikken med arbejde først blandt pa-

tienter på intensiv afdeling og derefter med

hjertepatienter, tog springet og begyndte en

akademisk karriere.

I 2004 afsluttede hun sit Cand. Scient. San.-

studie og har siden arbejdet i en akademisk

stilling delt mellem Det nationale indikator-

projekt og Klinisk Epidemiologisk Afdeling,

Aarhus Universitetshospital. Arbejdsstedet er

Regionshuset i det nordlige Aarhus i Kompe-

tencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundheds-

informatik-Vest, hvor hendes faglige fokus er

kvalitetsdatabaser: hjertesvigt, hjerterehabi-

litering og kommende atreiflimmerdatabase

samt nogle af cancerdatabaserne.

En skelsættende beslutningDet hele begyndte, mens hun arbejdede på

Hjertemedicinsk Afdeling M1 på Silkeborg

Sygehus. Dengang blev patienterne sendt

til nogle af de udredende undersøgelser på

Skejby Sygehus, og Anne var nysgerrig efter at

kende til forløbene indefra i forhold til bedst

muligt at kunne følge op på de hjemvendte

patienter. Hun fulgte drivkraften i sin faglige

nysgerrighed og arbejdede i et års tids i vika-

riat på Hjertemedicinsk Afdeling B1 på Skejby.

”Den beslutning viste sig at blive meget

afgørende for mit videre arbejdsliv,” fortæller

Anne. ”Jeg oplevede at blive løftet i min faglige

udvikling, så derfor har jeg lige siden fulgt min

faglige nysgerrighed, når den har meldt sig.”

En kæphestPatientoplevelserne er for Anne en kæphest;

den afgørende faktor i al sygepleje, mener

hun - også på hjerteområdet. Så udover

viden om patienternes samlede hjertefor-

løb i hospitalsregi, meldte hun sig i samme

periode som frivillig i Hjerteforeningen, hvor

hun især bistod på telefonlinien.

”Det frivillige arbejde både bekræftede

mig i og gjorde mig endnu mere fokuseret på,

hvor svært det er for patienterne at samle op

på sig selv, når man fx har haft en blodprop.”

Et afgørende skubAnnes faglige interesse blev også vakt i for-

hold til, hvordan telemedicinske løsninger

kunne forbedre behandlingen af hjertepa-

tienter, og det betød, at hun deltog i et tele-

medicinsk projekt, der testede, om teleme-

dicin skulle være en fremtidig mulighed for

hurtigere behandling af blodprop i hjertet.

Her gav en kollega hende et afgørende skub,

da vedkommende udfordrede hende på

spørgsmålet om, hvorfor hun dog ikke gik i

gang med en overbygningsuddannelse, der

kunne skabe sammenhæng og yderlige løfte

hendes kompetencer.

”Det måtte jeg lige tygge lidt på, men hun

havde jo ret, ” smiler Anne.

Valget fandt på Cand. Scient. San.-uddan-

nelsen.

”I studietiden oplevede jeg det som et stort

privilegium at kunne dykke dybt ned i det

kardiologiske område, som jeg har brændt for

i al min tid som sygeplejerske. Gennem stu-

diet kunne jeg erhverve mig teoretisk indsigt

og lære at arbejde med forskningsbaserede

metoder.”

Når hun skal mindes vanskelighederne, er

der egentlig kun en: økonomien. Hun måtte

gennemføre studiet på almindelig SU og sup-

plere med weekend- og aftenvagter.

”De hårde økonomiske betingelser var det,

der kunne have fået mig til at give op. Men jeg

havde stor opbakning i mit bagland – og jeg

blev færdig.”

Dokumentation der gavnerEfter endt studie søgte Anne job i Det Natio-

nale Indikatorprojekt som i mellemtiden

har ændret navn til Kompetencecenter for

Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest

(KCKS-Vest). Her arbejder hun fortsat med

kvalitetsdatabaser.

”Fra min tid på afdelingerne ved jeg, hvor

svært det kan være i et presset arbejdsmiljø

at få prioriteret og dokumenteret den enkelte

patients forløb i databasen. Men de indikato-

rer, der skal registreres, er besluttet for at for-

bedre patientforløbene og skal også matche

de kliniske retningslinier for sygdomsom-

rådet. Det vil sige, at opfylder man indikato-

rerne, opfylder man også retninglinierne for

pleje og behandling. Det er der måske ikke så

mange, der lige ser i en travl hverdag.

22

TIL 2004 Cand.Scient.San

2004 – Kvalitetskonsulent i Kompeten-cecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest

2010 - Ph.d.-studerende

Der er for mig at se ingen tvivl om, at vur-

deret over en årrække er det tydeligt, hvor-

dan registrering, evaluering og vurdering af

patientforløbene via den kliniske kvalitetsda-

tabases viden har betydet, at hjertesvigtspa-

tienter i dag er langt bedre stillet end for 10 år

siden,” siger Anne.

Hun er nu optaget af at medvirke i en

lignende udvikling på hjerterehabiliterings-

området.

Bidrage til forskningenArbejdet med kvalitetsdatabaserne har givet

ny næring til Annes faglige nysgerrighed,

så hun er påbegyndt et Ph.d.-studie. Emnet

er: "Incident hjerteinsufficiens i Danmark:

Datavaliditet, behandling, prognose og køns-

specifikke forskelle". Sideløbende har hun

også lagt kræfter i produktion af videnskabe-

lige artikler og deltagelse i en række faglige

kongresser.

”Sygeplejens udvikling er helt afhængig

af, at vi som sygeplejersker arbejder på at

forbinde sygeplejerskers indsats i klinikken

med den forskningsmæssige udvikling – og

ikke mindst at vi selv er aktivt forskende. Det

kan være hårde odds at få forskningsindsats,

dagligt arbejde og økonomi til at hænge sam-

men. Men jeg hæfter mig sjældent ved det,

der er ’trælst’; jeg finder i stedet energi i det,

der optager mig,” siger Anne.

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

23

Vind en biografoplevelse for to personerRegionshospitalet i Holstebro blev grundlagt som Ringkjøbing Amtssygehus. Men hvornår?1894?, 1908? eller 1929?

TILBAGEBLIK Læge og afdelingssyge-

plejerske går stuegang hos patient Niels Andersen, der

er indlagt på hospitalet i Holstebro i 1970’erne.Afgiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller QR-koden på denne side.

Frist: 28. juni 2015.