DTL Magasinet juni/juli 2012

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

14. årgang | juni/juli 2012 nr. 6/7

Tusindvis af TransporTjob forsvinder Til udenlandske firmaer og chauffører bekymrede chauffører og vognmænd Til sTormøde i middelfarT vil have poliTisk akTion mod ulovlig caboTage, snyd og underbeTaling

DERES FREMTID STÅR PÅ SPIL

Ny bøDEPRAKSIS PÅ vEj: SLuT MED STORE KøRE- hvILETIDSbøDER FOR bAGATELLER

TEST AF” DEN SyNSKE” ScANIA 480 R, EuRO 6

2 JUNI/JULI 2012magasinetdtl

MalketidLastbilerne betragtes ofte som en ulempe for miljø, trafiksikkerhed og i trafikken, men samtidig ser de politiske beslut-ningstagere lastbilerne som en uudtømmelig kilde til de slunkne

offentlige kasser. Ja, der tales ligeud om, at lastbilerne ikke

alene skal betale for ulemperne, men at de i sig selv skal være et skatteobjekt.

Og nu er arbejdet med at malke vejtrans-

porterhvervet for alvor skudt i gang. Skat-teministeriet har offentliggjort regeringens planer for en ny kørselsafgift på lastbiler, der færdes på de danske veje.

Ministeriet skønner, at en vejafgift rettet mod 34.000 danske lastbiler over 12 tons og omkring det dobbelte antal udenlandske last-biler, årligt fordelt på 3.800 km statsveje og et ukendt antal kommunale veje, kan indbringe 2,5-3 milliarder kroner. Det skal foregå med den nyeste teknologi, så myndighederne via GPS kan sikre sig pengene.

Der kan drages en parallel til hele balladen

om betalingsringen omkring København, der til sidst strandede som et oppustet projekt ude af stand til at bære sin egen vægt.

Men der er afgørende forskelle: For det første er der fodslag mellem rege-

ring og opposition om at bruge vejtransporten som skattekilde. Den borgerlige regering var nemlig meget langt med de samme tanker, da regeringsskiftet kom.

For det andet betød betalingsringen en belastning af vælgerne i deres personbiler.

For det tredje var teknologien bag beta-lingsringens opkrævning fuldstændig uløst.

LEDER

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik ØstergaardRedaktør: John LarsenRedaktionssekretær: Margrethe AarupI Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Kommunikationschef Morten LindboWebredaktør Line Sandgreen

Annoncekontakt: DG Media asTelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected] tilrettelæggelse: Great CommunicationsTryk: npctryk a/sPapir: Holmen Ideal GlossKontrolleret oplag: 4.266Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.ISSN 1902-5173.

bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250,1019 København K.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]: Nils Rosenvold Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

interviewedes udtalelser i dTl magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med dTls holdning.

4 18 26

Socialdemokraternes ordfører om social dumping, Ane Halsboe-Larsen, mødtes med vognmænd og chauffører i Middelfart.

Vestfyn Trækker i sol og vind. Test af Scania 480 R med Euro 6- motor og alskens elektronik.

»nødbremsen for cabotage er et redskab, jeg ønsker at

have i baghånden«Ane halsboe-Larsen

3JUNI/JULI 2012 magasinetdtl 3magasinetdtl

LEDER

INDhOLD

SEKTION 1

NyHEDER4 i interview med s-ordfører ane halsboe-larsen om cabotage6 i stormøde om cabotage og social dumping i middelfart10 i interview med 3fs forhandlingssekretær kim rené

busch om løndumping12 i kort nyt14 i ny bødepraksis på vej i køre- hviletidssager15 i loadmaster med i dTl miljøtest16 i danmarks statistik arbejder på nye

transportstatistikker17 i danske finalister til scanias young

european Truckdriver18 i reportage fra udstillingen vestfyn Trækker20 i dTl fordelspartner

SEKTION 2

BAGGRUND22 i miljøråd til vognmændene24 i indbetaler til uddannelsesfonde men glemmer at bruge dem26 i Test af scania 480 r euro 6

SEKTION 3

FASTE TING28 i spørgsmål til erhvervsjuristerne29 i sagt og skrevet30 i lederens bord: renovations Transport roskilde32 i vognmænd spørger arbejdsgiver-hotline34 i aktuelle sager

SEKTION 4

MEDLEMMERNE36 i selvkører-netværkets møde37 i veteran-rally i silkeborg38 i fortællingen om dsv39 i navne og noter39 i nye medlemmer

30

Vejen til en kørselsafgift på lastbiler ligger dermed lige for, da et opkrævnings-system i dag kan løses ved anvendelse af ny teknologi. Det viser erfaringerne fra den tyske maut og forsøg i Holland med GPS-baserede vejafgifter.

Dog synes regeringen at glemme to ting i jagten på guldkalven:

Administrationen vil koste rigtig mange penge. Fx bruger tyskerne en tredjedel af provenuet på administration og drift af selve systemet. Så det er en dyr måde at opkræve skat på!

Den anden kendsgerning er, at der i sidste ende kun er to til at betale regningen: Det danske erhvervsliv og forbrugeren.

Så det ser måske ud som om, at rege-ringen har fundet en gavmild skattekilde, men virkeligheden er, at det danske velfærdssamfund kommer til at betale prisen på den ene eller den anden måde.

Det er kendsgerninger, som DTL vil bruge mange kræfter på at gøre beslut-ningstagerne begribeligt. Læs mere side 34.

Erik Østergaard, adm. direktør

Roskilde Festivalens sande helte, er de blevet kaldt: Fra venstre Claus Rasmussen, Gregers Højme og Anita Vuijk fra Renovations Transport Roskilde A/S.

»Det er en dyr måde at opkræve skat på«

»det er den eneste gang om året, hvor vi får kram og kys, når vi spuler og renser – selv om vi ikke

ligefrem lugter af roser«vognmand gregers højme

– på vej til roskilde festivalen

»scania’en ”kigger” tre km fremad...«

Testkører frank davidsen

FOTO

: TO

LL C

OLL

ECT


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERBAGGRUNDSEKTION 2

nødbremsen klar hos s-ordførerAne Halsboe- Larsen afskriver sig ikke muligheden for et midlertidigt cabotagestop for at sikre, at transportbranchen herhjemme kører på danske løn- og arbejdsvilkår.

Af Claus Djørup

Socialdemokraternes ordfører for social dumping, Ane Hals-

boe-Larsen, er så bekymret for dansk transportbranches fremtid, at hun er åben for at trække i nødbremsen i EU-forordningen om cabotage.

I hvert fald lover hun stramninger, og blandt mulige redskaber er en uges karantæne mellem to runder cabotage.

Partifællen, transportminister Henrik Dam Kristensen, siger ellers nej til et decideret stop for cabotage i et halvt år. Ane Halsboe-Larsen lægger mere vægt på deres fælles bekymring.

»Jeg hører ikke, at det er taget fuld-stændigt af bordet. Man bør overveje det, og jeg vil tage en drøftelse med Henrik Dam Kristensen om, hvorvidt det er et af de redskaber, vi skal bruge. Jeg har ikke gjort op med mig selv, om det skal være nu og her,« siger Ane Halsboe-Larsen til DTL Magasinet.

Hun fremhæver, at noget er indført såsom højere bøder og bedre uddannet politi, mens man i arbejdsgruppen om social dumping diskuterer bl.a. et RUT-register for chauffører. På rampen er tillige bedre vejledning om fortolkning af reglerne.

»I en årrække har man haft et ønske fra politisk hold om at tolke reglerne så liberalt som muligt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Og det er ministeren enig i,« erklærer Ane Halsboe-Larsen.

Et moratorium – eller nødstop – for

cabotage er et redskab, hun ønsker at have i baghånden. Hvornår det bliver aktuelt, afhænger af drøftelsen med regeringen: »Der er en grund til, at nød-bremsen er skrevet ind i forordningen,« siger ordføreren.

»Vi har fra dag ét sagt, at vi vil have arbejde i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår, og det gælder også vores indenrigskørsel af varer. Det er en løbende overvejelse at vurdere, om vi er dér, hvor det er kørt af sporet.

»Selv om reglerne siger, at man ikke må køre udenrigskørsel for at opnå ret til cabotagekørsel, så er det i dag mu-ligt at køre cabotage lovligt i Danmark hver dag, selv om du ikke er dansk chauffør.

Karantæne kan overvejes»Det er problematisk, og der skal strammes op, så det ikke er muligt at køre cabotage i Danmark lovligt hver eneste dag. Det underminerer intentio-nen og baggrunden for reglerne – kører man varer i Danmark, skal det være på

FOTO

: NIL

S R

OSE

NVO

LD

Ane Halsboe-Larsen: »Der skal strammes op, så det ikke er muligt at køre cabotage i Danmark lovligt hver eneste dag.« Billedet er fra stormødet i Middelfart 9. juni.

danske løn- og arbejdsvilkår. Der ligger en opgave i at kigge på,

om reglerne er indrettet hensigtsmæs-sigt. Et af redskaberne kunne være en karantæneperiode, men jeg har ikke taget stilling til, om det er det rigtige redskab,« svarer hun på et spørgsmål om syv dages karantæne.

Fri cabotage fører til underbetaling»Vi står utvivlsomt over for en udfor-dring i denne branche. Hvis man gav cabotage fri, ville det betyde, at man kunne køre indenrigsfragt i Danmark til en løn, man ikke kan leve af her i landet – og det er jeg stærkt imod.«

Ane Halsboe-Larsen takkede ja til at tale på FDLs stormøde i Middelfart om cabotage, hvor hun kunne risikere at blive buhet ud af barske mandfolk:

»De kan komme an, kan de! Jeg har ingen problemer med at komme eller svare på spørgsmål, for denne regering har taget dette seriøst fra dag ét med en lang række initiativer, der allerede er i gang.«

Ane halsboe-Larsen socialdemokrat, 29 år, opstillet i brønderslev-kredsen og folket-ingsmedlem ved valget 15. september 2011. gruppenæstformand, medlem af bl.a. skatte- og beskæftigelsesudvalgene samt ordfør-er for social dumping. cand.scient.pol. fra københavns universitet i 2009 og konsulent hos lo 2009-11.

5JUNI/JULI 2012 magasinetdtl

Ring 33 55 40 92 … og hør mere om hvad vi kan gøre for dig

©Codan Forsikring A/S 06.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

Vi er glade for vores samarbejde med DTL, der også i første halvår af 2012 har leveret en masse gode initiativer og tilbud til glæde for DTL medlemmer og Codan kunder.

Sygedriftstabsforsikring – sikrer, at din virksomhed ikke lider tab, hvis du eller en af dine nøglepersoner i virksomheden bliver syg

Skræddersyede forsikringer til tranport-virksomheder – skræddersyede løsninger til din virksomheds behov

Automatisk vejhjælp – ingen bindinger, ingen gebyrer

Bonus – mulighed for bonuscheck for alle – nu også for selvkørende vognmænd

Gratis behandlingsforsikring ved arbejdsulykke året ud

Et af vores mange andre fokusområder er på arbejds skadeområdet, hvor vi i tæt samarbejde med både DTL og DTU arbejder for bedre rådgivning og skades forebyggelse for dig og din virksomhed.

Vi vil fortsætte resten af 2012 med at arbejde for endnu flere fordele for dig som DTL medlem og Codan kunde.

Sommeren står for døren og i den forbindelse vil vi gerne ønske alle DTL medlemmer en god sommer

NYHEDGRATIS

BEHANDLINGS-FORSIKRING VED ARBEJDSULYKKE


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

Stormøde om ulovlig cabotage og underbetaling:

smæk ladeporTen i – nu7-800 bekymrede chauffører og vognmænd til møde i Middelfart. De frygter for deres job. Af John Larsen

Politikeres og myndighedernes passivitet over for den stigende

ulovlige og systematisk iscenesatte cabotagekørsel har åbnet for et stort ta’ selv bord for dem, der vil snyde. Derfor opfordres de respektive fagmini-stre og formændene for Folketingets retsudvalg og transportudvalg til hur-tigt at tage skridt hen mod en effektiv og betydeligt skærpet kontrol.

Det er udmeldingen i en resolu-tion efter stormødet i Middelfart 9. juni, som foreningen af Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL, havde indkaldt til og som samlede 7-800 bekymrede chauffører og vognmænd i Lillebælt-Hallerne.

Resolutionen siger videre, at resulta-tet af ulovlighederne har været masser af lukkede mindre danske vognmands-firmaer, og 8.-9.000 chauffører har mistet deres job. Til gengæld vokser antallet af udenlandske køretøjer med underbetalte østeuropæiske chauffører med foruroligende fart, mens de store kørselsrekvirenter og speditører skovler penge ind.

DTLs Erik Østergaard: »Det er ikke en kattelem, men en stor, åben ladeport.«

Stormødets deltagere lytter til

gæstetalere lige fra Christiansborg

til Belgien og Holland.

Værst er, at den systematiske, ulov-lige cabotagekørsel foregår med Trafikstyrelsens viden, og at stort set alle veldokumenterede anmeldelser af ulovligheder preller af på embeds-mændene.

Politisk opbakningBlandt gæstetalerne på mødet var so-cialdemokraternes ordfører for social dumping, Ane Halsboe-Larsen, (læs interviewet side 4) der kæmper for at få sat sagen højt på den politiske dagsorden. Hun advarede mod at åbne en ladeport for underbetaling i transportbranchen »Jeg mener man skal have en løn, man kan leve af, og som man ikke bliver syg af.«

Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen og Enhedslistens trafik-ordfører Henning Hyllested tordnede imod de systematiske ulovligheder i branchen. Som Kim Christiansen sagde:

»De eneste, der reelt tager pro-blemet seriøst er Dansk Folkeparti og – på dette område – Enhedslisten

nemlig af den simple grund, at vi ikke har samme respekt over for EU som resten af Folketinget har. Under EU-formandskabet har man haft alle muligheder for at diskutere dette problem med EU.«

Han mente, at det eneste der skal til er mere kontrol – og endnu mere

FOTO

S N

ILS

RO

SEN

VOLD


VIDEO:

cabotagekørslen skal under kontrolDTL-video dokumenterer stor poli-tisk vilje til at få styr på den uden-landske cabotagekørsel i Danmark. Se video’en på www.dtl.eu.

Baggrunden er, at ca. 9.000 dan-ske lastbiler og dermed chaufførjobs er forsvundet, enten fordi nøglen er drejet om, eller lastbilen er udflaget.

Arbejdsmarkedsordførere med beskæftigelsesministeren i spidsen er enige om, at det er et kæmpe problem for det danske arbejds-marked:

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):

»Det skaber utryghed og usikker-hed på arbejdsmarkedet. Det er et stort problem for de danske chauf-fører, der egentlig bare vil passe deres arbejde. Og det er et stort pro-blem for de danske vognmænd, der gerne vil sikre deres medarbejdere ordentlige løn- og arbejdsforhold. Og dermed er det et stort problem for det danske arbejdsmarked.

Derfor har vi afsat 10 mio. kroner til mere kontrol. Vi hæver bødestraf-fen. Og vi får nedsat et udvalg til at se på social dumping, bl.a. til at kikke på, om cabotagekørslen og RUT-registret kan passe sammen.«

Bent Bøgsted.

Finn Sørensen

Eigil Andersen

bent bøgsted, arbejdsmarkedsordfører (DF):

»De 10 mio. kroner til kontrol er ikke nok. Vi skal også se på reglerne for cabotagekørslen herhjemme.«

Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører (Enh.)»Vi skal også have et såkaldt bestilleransvar. De, der bestiller

en transport, skal også kunne gøres økonomisk ansvarlige, hvis lovene ikke er overholdt.«

Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører (SF):

»Der skal ske mere fx krav om, at cabotagekørslen skal registreres i RUT-registret.«

ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører (v): »Jeg er åben for at styrke

indsatsen, så cabotagekørslen foregår under lovlige vilkår, så der ikke sker en unfair konkurrence.«Ulla Tørnæs

Mette Frederiksen diskuterer cabo-tage med DTLs adm. direktør Erik Østergaard på video’en.

kontrol. Om nødvendigt ved at etablere en vejkontrolenhed efter tysk model.

voldsomt pres på erhvervetDTLs direktør Erik Østergaard sagde på mødet, at mens be-skæftigelsesminister Mette Frederiksen forsøger at dæmme op for den sociale dumping, er transportminister Helge Dam Kristensen i gang med at åbne endnu mere.

Han afviste miljøargumentet for cabotagekørslen: » Der er intet miljømæssigt belæg for at foretage flere ture i Dan-mark. Den oprindelige tanke om at undgå tomkørsel i forbin-delse med en international transport bliver ikke tilgodeset ved gentagne indenrigsture med af- og pålæsninger.«

Han fortalte, at den danske markedsandel af lastbil-trafikken over den dansk-tyske grænse er faldet fra 50 til 20 procent, og antallet af danske vognmandsvirksomheder har været støt faldende – mens antallet af danskejede biler med udenlandsk registrering er stigende.

»Alt sammen peger på, at der lægges et voldsomt pres på dansk transporterhverv, som også bekræftes ved, at den udenlandske cabotage-kørsel i Danmark er i stigning,« fastslog DTL-direktøren.

Erik Østergaard oplyste forsamlingen om, at DTL i øjeblik-ket er i gang med at granske, hvordan man tackler cabotage i udlandet og nævnte for eksempel løsninger som i Frankrig i stedet for passivitet.

»Fortsætter det her, så lægger vi hele den danske trans-portbranche ned. Så vi skal altså holde fast og bearbejde vore politikere,« sagde han, og understregede, at transportmini-steren ikke behøver at etablere et udvalg for at finde brugbare løsninger på problemer, der desværre er alt for godt kendt.

»Det er ikke en kattelem, men en stor, åben ladeport.«

Europæisk problemMødets arrangør, FDLs formand Christian Jensen, kunne ef-ter mødet referere til gæster fra Holland, Belgien, Tyskland, Sverige og Norge og konkludere, at den stigende, ulovlige cabotagekørsel er et europæisk problem, hvor resultatet har været stribevis af lukkede firmaer og arbejdsløse chauffører.

»Stormødet viste heldigvis, at der er fornuftige politikere på Christiansborg, og som vi og den øvrige forsamling forstod det, er der reelt et flertal på Christiansborg for at trykke på den røde knap og gennemføre et midlertidigt cabotage-stop.

Spørgsmålet er bare, om man på ”Borgen” har modet til at lade handling følge de fine ord,« siger Christian Jensen og bebudede fortsat kamp for sagen, efter at have fået et solidt mandat på stormødet. Kampen kommer bl.a. til at gå ud på at holde politikerne op på de undtagelsesmuligheder, der vitterligt findes i den stærkt omdiskuterede cabotage-forordning i EU. Han sammenligner fri cabotage i EU fra 2014 som dommedag for dansk transport.

Tre folketingspolitikere, der lover at arbejde videre for sagen, f.v. Dansk Folkepartis Kim Christiansen, Socialdemokraternes Ane Halsboe-Larsen og Enhedslistens Henning Hyllested.


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

CHRiSTiAnSBoRG-HØRinG oM iLLEGAL ARBEjDSkRAFT oG SoCiAL DUMpinG:

cAbOTAGEKøRSEL underminerer jobplan

Af Morten Lindbo og John Larsen

På fire år har Danmark mistet ca. 9.000 arbejdspladser i trans-

portsektoren på grund af konkurser og udflagning. Gør vi intet ved den måde, cabotagekørslen praktiseres på, fortsæt-ter den udvikling, og regeringens mål-sætning om at bevare arbejdspladser og konkurrenceevne i 2020 bliver udhulet.

Det var DTLs adm. direktør Erik Østergaards budskab til Folketingets beskæftigelsesudvalg, da udvalget 31. maj holdt en åben høring om myndighe-dernes indsats over for illegal arbejds-kraft og social dumping på det danske arbejdsmarked.

Hovedtemaet var dels en afklaring af, hvad der menes med illegal arbejdskraft og social dumping, dels konkrete erfa-ringer med illegal arbejdskraft og social dumping i transportsektoren og service- og byggesektoren. Samtidig ønskede udvalget at høre om myndighedernes indsats over for illegal arbejdskraft og social dumping med særligt fokus på barrierer og udfordringer.

Forslag om karensperiodeBeskæftigelsesudvalget udtrykte sym-pati for bekymringerne hos DTL og 3F, der understøttede DTLs holdning på mødet.

Som reglerne er i dag i Danmark, er det tilladt at foretage systematiske serier af tre cabotageture i tilknytning til hver grænseoverskridende transport – blot den sidste tur i serien afvikles inden syv dage efter, at alt gods, der blev transpor-teret ved den indgående internationale transport, er leveret.

»Myndighedernes accept af tre cabo-tageture hver dag året rundt åbner en ladeport for at sætte transporterne i system, så omgåelse af reglerne er alt for nemt og bekvemt. Det lægger et uri-meligt pres på danske transportører, når de skal konkurrere på ulige vilkår, og det øger risikoen for ulovligheder,« sagde Erik Østergaard til beskæftigelsesudvalget.

Han ønsker som minimum, at de syv dage skal anses som en karensperiode inden for hvilke, der kun kan udføres tre cabotageture.

Landsbyens gadekær eller globaliseringITDs direktør Jacob Chr. Nielsen mente, at der var to veje for dansk vejtransport: ”Enten landsbyens gadekær eller det globale marked”, som det hed sig i hans præsentation.

Han sagde, at dansk transport nu står i samme situation som andre brancher førhen fx landbruget og tekstilbranchen. Nu gælder det på tilsvarende måde om at udnytte de vækstmuligheder, der følger med den internationale udvikling – herunder EUs indre marked.

»På den baggrund synes jeg, vi alle sammen skal stille hinanden dette spørgsmål: Når vi i dag er samlet for at diskutere social dumping og udfordrin-gerne på det danske arbejdsmarked, er det så nutidens pendanter til syersken, husmanden og fabriksarbejderen, det drejer sig om at beskytte? Er enhver form for konkurrence på løn lig med so-cial dumping – eller hvor går grænsen?«

Hans kommentar til cabotagemod-

standen var, at »dansk vejtransport med sådan en overlevelsesstrategi vil påtvinge danske transportkunder et standardiseret dansk transportprodukt til europæisk overpris.«

»Det er meningsløst at holde fast i, at en dansk borger skal have kunstigt økonomisk åndedræt for at køre lastbil, hvis hans tyske, polske eller bulgarske kollegaer kan gøre det samme til en billigere løn.

Løsningen er hverken at lukke af for konkurrencen eller at presse danskeren ned i løn. Løsningen er med udgangs-punkt i de internationale markedsvilkår at skabe attraktive danske job, som ikke er i direkte konkurrence med de lavtløn-nede europæiske kollegaer. Det kræver mod, nytænkning og fremsyn, « sagde ITD-direktøren, der heller ikke så nogen forskel i, at hvor det før var danske eksportchauffører, der hyggede sig sam-men under et hvil på rastepladsen, så er det i dag udenlandske chauffører, der gør det samme. Livsstilen er uændret.

Høringens vært, socialdemokrater-nes ordfører for social dumping, Ane Halsboe-Larsen, kvitterede for ITD-direktørens ærlighed:

»Jeg forstår dog ikke sammenlig-ningen med syerskerne, hvor arbejdet foregår i udlandet. Transporten mellem fx Aarhus og Aalborg kan jo ikke flyttes ud, men ITD vil have udført kørslen i Danmark til en løn, man ikke kan leve af?«

Jacob Chr. Nielsen: »Om vi kan lide det eller ej, så er det sådan, at hvis en tysker kan gøre det billigere og fuldt lovligt nationalt i Danmark, så ender det med, at tyskeren kommer til at køre mellem de to byer.«

DTLs direktør er uenig i den betragt-ning:

»Der er ingen romantik i at ville sikre dansk transporterhverv på danske hænder i en fair og lige konkurrence. Det er realisme og god samfundsmæssig fornuft, hvis vi skal bevare det danske velfærdssamfund.

Og en udenlandsk chauffør uden en krone på lommen alene på en dansk rasteplads er ikke på campingtur. Han er tværtimod overladt til sig selv og spedi-tørens nåde,« siger Erik Østergaard.

DTL og iTD præsenterer hver deres syn på social dumping foran Folketingets beskæftigelsesud-valg. Fra venstre ses forhandlings-sekretær i 3F Transport, jørgen Aarestrup jensen, DTLs adm. direk-tør Erik Øster gaard og iTDs adm. direktør jacob Chr. nielsen. De to politikere med ryggen til er socialdemokrater-ne Ane Halsboe-Larsen og Mette Reissmann.

FOTO

: OVE H

OLM


Mercedes-Benz DieselDysten 2012.Danmarks bedst kørende chauffør vinder en smart. Vær med.

Er du god til at køre lastbil? Så meld dig til DieselDysten 2012. Vi konkurrerer i 18 byer om at finde Danmarks bedst kørende chauffør i den nye Actros. Vinderne fra hver by går videre til finalen i oktober. Og finalepræmien er intet mindre end en smart, kvit og frit. På dieseldysten.dk kan du se, hvornår DieselDysten afholdes i din by. Her kan du også og melde dig til og læse konkurrencereglerne. Vis os hvad du kan – kom og vær med.

Tjek lige www.dieseldysten.dk og meld dig til med det samme.

Her kan du dyste: Aalborg • Aarhus • Aars • Brande • Esbjerg • Greve • Herning • Hillerød • Holstebro • Kolding • Nykøbing Falster • Odense • Padborg • Randers Ringsted • Silkeborg • Thisted • Vejle

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler A

G

R e R u n _ D i D y _ D K _ 2 1 0 x 2 9 7 _ 3 . p d f S e i t e 1 0 5 . 0 6 . 1 2 , 1 0 : 4 9 : 5 1 M E S Z


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

i sager om løndumping har 3F et naturligt ønske om at få overholdt indgå-ende aftaler, og vognmændene har en lige så naturlig interesse i, at ingen trans-portvirksomheder opnår konkurren-cefordele ved at underbetale folk.

Siden 2010 har overenskom-sterne indeholdt ”værktøjer” til at

sætte ind mod løndumping i transport-

adgang til lønoplysninger er nu gjort permanent og indføjet i selve over-enskomstteksten,« siger han og ridser nogle af de vigtigste muligheder op:

»Nu er der indført en bevisbyrde for arbejdsgiveren, der betyder, at hvis jeg kan fremvise et konkret eksempel på underbetaling, så skal virksomheden dokumentere, at overenskomsten overholdes for de øvrige medarbejdere. Det bliver spændende at se, hvad det får af betydning.

Siden 2010 har der været mulighed for at starte sympatikonflikter hos fx undervognmænd for at få dem overenskomstdækket. Vi gør stigende brug af denne mulighed. Vejen går via arbejdsgiverforeningen, som dernæst kan få sit medlem til at give oplysninger om pågældendes undervognmænd. Her kan et ”venligt pres” fra vognmanden få undervognmændene til enten at melde

forsTærkeT indsaTs mod LøNDuMPINGForhandlingssekretær Kim René Busch om 3Fs syn på de nye muligheder i overenskomsten siden 2010Af John Larsen

AR

KIVF

OTO

: VO

LVO

»siden 2010 er der rejst omkring 100 sager om

løndumping på gods- og busområdet«

kim rené busch

virksomhederne. Med overenskomstfor-nyelsen i foråret er mulighederne blevet præciseret.

Interessen i at undgå underbetaling er fælles for vognmænd og chauffører, for som DTLs formand Jørgen Egeskov har sagt: »Når det drejer sig om løndum-ping, så har 3F et naturligt ønske om at få overholdt indgående aftaler, og vi DTL-vognmænd har en lige så naturlig interesse i, at transportvirksomheder ikke opnår urimelige konkurrencefordele ved at underbetale deres folk.«

Hos 3F har forhandlingssekretær Kim René Busch arbejdet med de nye værktøjer i to år – alt imens det politiske fokus på underbetaling og social dum-ping er taget voldsomt til i styrke:

»Den nye overenskomst giver os nye muligheder for at gøre en indsats over for virksomheder, der underbetaler. Den tidligere overenskomsts protokollat om


»godskørselsloven bør udvides med bestem-melser om transport-købernes ansvar for

lovlige transporter.«

FOTO

: AR

NE

VILL

ADS

JEN

SEN

kim rené busch

flyttebranchen ramt af løndumpingSocial dumping er blevet et stort problem i flyttebranchen.

Det melder formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Leif Jensen.

Det skyldes, ifølge formanden, at med de stadig større licitationer stiger anvendelsen af underleve-randører.

»Når man kommer ud i 3. eller 4. led, er det nærmest umuligt at kontrollere kontraktforholdene og den faglige standard,« siger Leif Jensen.

»Det har medført, at sort arbejde, manglende kompetencer og dårlig kvalitet i stigende grad præger markedet og truer med at øde-lægge branchens image.«

Især de mellemstore flytteforret-ninger er truet af udviklingen, fordi de ikke længere får så mange ordrer direkte, og prismæssigt har svært ved at konkurrere med de under-leverandører, som anvender billig – ofte udenlandsk – arbejdskraft uden faglig uddannelse.

»Social dumping kan kun løses gennem bedre kontrol,« fortsætter flytteformanden. »Det er ikke noget, vi kan spare os ud af. Derfor søger vi nu at få et tæt samarbejde op at stå med 3F og regeringen, så vi kan få iværksat en målrettet indsats.«

DMFs Leif jensen: »Vi søger at få et tæt samarbejde op at stå med 3F og regeringen, så vi kan få iværksat en målrettet indsats.«

sig i en arbejdsgiverforening eller indgå tiltrædelsesoverenskomst.

Der er også kommet en lettelse af fortrolighedsklausulen omkring disse sager, så vi bedre kan lave statistikker.«

OverenskomstnævnKim Rene Busch fremhæver, at over-enskomstens værktøjer nu suppleres af forslaget om at forsyne godskør-selsloven med en bestemmelse om et overenskomstnævn, der – med en landsretsdommer for bordenden – skal rådgive Trafikstyrelsen om indkomne lønsager.

»Vi vurderer, at nævnet vil få gen-nemslagskraft i løndumpingsagerne – selv om det jo allerede har været sådan, at Trafikstyrelsen indhenter en fælles vurdering af lønsagerne hos arbejdsgi-ver- og arbejdstagerside. Her afgives stort set altid et fælles svar.«

Siden 2010 er der rejst omkring 100 sager om løndumping på gods- og bus-området, og p.t. kører der omkring 30 sager mod organiserede vognmænd.

»Sagerne har været meget, meget forskellige,« siger forhandlingssekre-tæren.

De er typisk rejst på baggrund af hen-vendelser fra chauffører, som har vist en formodet mistanke om urent trav.

»Der skal være tale om en vognmand, der er overenskomstdækket af ATL, DTL eller en anden overenskomst med 3Fs transportgruppe. Herefter kontakter vi den berørte arbejdsgiverforening, der skal tage affære for at få fremskaffet lønoplysningerne. Vi går selv direkte til virksomheder, der har tiltrædelsesover-enskomst.

»Mens vi før måtte nøjes med den enkelte chaufførs sag, har vi siden 2010 haft mulighed for at se på lønforhol-dene i hele virksomheden, dog er det aftalt, at de udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig forhand-ling af spørgsmålet om løndumping.

Når gennemgangen af lønsagen er slut, er der to udgange på sagen.

Enten frikendes virksomheden, og sa-gen lukkes, eller også findes der noget at gå efter. I de tilfælde holdes et møde med arbejdsgiverforeningen og pågæl-dende vognmand, hvor tingene gås igennem. Her kan vognmanden forklare sig og få ryddet evt. misforståelser af vejen. Det kan munde ud i efterbetaling og pålæg om at bringe sagerne i orden.

Ved fortsat uenighed går sagen videre til arbejdsretten, men det gælder kun langt de færreste sager,« oplyser han.

cabotagekørslen skal under kontrol3F ser gerne, at ”værktøjskassen” imod løndumping bliver endnu større:

»Problemet med underbetaling af udenlandske chauffører bliver bare større og større. De chauffører og virksomheder, der opererer i Danmark, bør derfor registreres i RUT-registret for udenlandske arbejdstagere og service-udbydere. Det vil åbne mulighed for at

få kendskab til, hvem der er her i landet. Bare det, at vi kan få nogle navne at

gå efter, vil hjælpe. Så vi kan komme ef-ter dem for at få tegnet overenskomst. Det vil også forbedre mulighederne for at se, hvem der udfører systematisk cabotagekørsel herhjemme.

Fagforeningen glæder sig også over

de intensiverede politikontroller. »Lad os få flere af dem. Statskassen tjener penge hver gang, at forholdene kommer frem i lyset og bliver bragt i orden,« som han siger.

Endelig bør godskørselsloven udvides med bestemmelser om transportkøber-nes ansvar for lovlige transporter.

Hvordan ser I på fremtiden for danske transportjob:

»På kort sigt skal vi bruge lovgivnin-gen maksimalt for at sikre chaufførerne ordentlige forhold. Cabotagekørslen er en reel, voksende trussel, så reglerne skal ikke alene bevares men strammes. Ellers øges presset. Det gælder også i stigende grad busområdet.

På lang sigt er det helt afgørende for de danske transportjob, at cabotagereg-lerne ikke forsvinder.

Bliver de fastholdt er jeg optimistisk, fordi lønstigningerne i de nuværende lavtlønslande vil være større end her-hjemme, så på den måde vil dagens enorme lønforskelle udligne sig. Så det gælder om at holde ud.«


Nye millioner til energi-effektive projekter

Lempeligere regler om arbejdslys

KORTNyT

Trafikstyrelsen har netop åbnet for tredje tilskudsrunde til forsøg og demonstrationsprojekter inden for energieffektive transportløsninger. Denne gang er der 37 millioner kroner til både nye forsøg og forlængelse af igangværende projekter.

Ansøgningsfristen er den 15. august i år. Midlerne er en del af den pulje, som blev afsat i forbindelse med Transportafta-len "En grøn Transportpolitik" fra februar 2009.

I stil med 1. og 2. runde er der fokus på projekter, der kan medvirke til at nedbringe CO2-udledningen i transportsek-toren uden tab af mobilitet. Igangværende projekter kan søge tilskud til udvidelse af forsøg, forudsat at projekterne forløber tilfredsstillende.

I forbindelse med 2. runde, som indeholdt 46 millioner, blev der givet tilskud til i alt 19 projekter.

Fremover må man gerne tilslutte en bagudrettet arbejds-lygte anbragt umiddelbart bag førerhuset på lastbiler, så den kan tændes, uden at påbudte lygter til markering er tændt.

Den generelle bestemmelse i Detailforskrifter for Køretø-jer, punkt 6.02.001 (4) gælder således ikke længere for denne arbejdslygte.

Gode projekter til at spare energi kan få støtte fra miljøpulje.

Flere medlemmer oplyser til DTL, at de er blevet noteret for ikke at have køretøjets registreringsattest eller kopi heraf med under kørslen. Overtrædel-sen koster vognmanden 1000,- kr.

Reglerne siger, at:● Ved firmakørsel skal lastbilens

registreringsattest eller kopi heraf altid medbringes under kørslen.

● Lastbilens registreringsattest eller kopi heraf skal medbringes under kørslen, hvis den kobles sammen med et påhængskøretøj. Hvis der er udfærdiget en koblingsattest, skal den medbringes i stedet for registreringsattesten. (henvisning til bkg. Nr. 1006 af 09.10.2008 om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt over 3.500 kr.

● Er køretøjerne i fast kombination, skal begge registreringsattester medbringes.

● Det er nok at have kopier med under kørslen.

Derfor denne gode ide: Registre-ringsattesten er i dag delt i to dele,

som skilles fra hinanden. Del 1 sætter vognmanden i køretøjets mappe sammen med øvrige dokumenter, fx vognmandstilladelsen. Del 2 arkiveres på kontoret sammen med køretøjets øvrige dokumentation, fx forsikrings-papirer, godkendelseserklæringer osv. Del 2 fungerer som ”ejerblad”, og skal sammen med del 1 anvendes, hvis man skal omregistrere sit køretøj. Der er derfor ingen fare ved at lade del 1 følge lastbilen. Det er oven i købet en god ide, fordi originalregistreringsattesten altid skal medbringes under kørsel i udlandet.

De gamle registreringsattester er stadig gyldige, men hvis man ønsker en genpart (officiel kopi) til kørsel i udlandet, får man en af de nye registre-ringsattester i 2 dele.

For køretøjer, der er registreret før den 5. december 2005, kan registreringsat-testen ombyttes til en registreringsat-test i to dele. Det sker mod betaling efter reglerne i færdselsloven for udste-delse af en genpart af registreringsatte-sten. Se mere om registreringsattester på SKATs hjemmeside.

bøder for manglende registreringsattest

AR

KIVF

OTO

: VO

LVO

Særlig efteruddannelse for kølevognschaufførerPå AMU-Vest i Esbjerg kan man som det eneste sted i landet få den lov-pligtige efteruddannelse for chauffø-rer kombineret med den nyeste viden om fødevaretransport i kølevogne.

Alle chauffører skal som bekendt hvert femte år på fem dages efterud-dannelse. De tre dage har obliga-toriske emner, mens der er valgfrit indhold i de to dage. For chauffører, der transporterer fødevarer, har

AMU-Vest tilrettelagt et skræd-dersyet forløb, der kombinerer det obligatoriske forløb med den nyeste viden inden for transport af fødevarer med kølevogn. Kurset indeholder bl.a. virksomhedsbesøg og indlæg om ansvar og forsikringer. Derudover undervises i lastning, temperatur-kontrol, egenkontrol, overvågning og hygiejne.

Siden 1978 har Volvo været hovedleverandør til H.P. Therkelsen, der med 200 enheder år-ligt fragter tempererede varer ca. 20 millioner kilometer på de europæiske veje. Samarbejdet med Volvo i de seneste 32 år er bygget på tillid og bilerne købes i dag med I–shift og fuld service kontrakt, udtaler Adm dir. Mogens Therkelsen. Vi kører med varer, hvor temperaturen skal styres fra afsender til modtager i et interval på + 30/ – 30ºC og vi er afhængig af en sikker drift. Der er fokus på brændstofforbrug, kørselsadfærd, acceleration og hastighed og alle chauffører måles løbende op mod en best practise. “Målet er en grøn kørselsprofi l og besparelser på 6 – 7 %”, udtaler værkfører Mikael Liljegren.

Læs mere om, hvordan du sparer brændstof på: volvotrucks.com/everydropcounts

Det er produktet vi gerne vil arbejde med

Volvo Trucks. Driving Progress

Spar op til

7%brændstof

AR

KIVF

OTO

: MA

N


Siden 1978 har Volvo været hovedleverandør til H.P. Therkelsen, der med 200 enheder år-ligt fragter tempererede varer ca. 20 millioner kilometer på de europæiske veje. Samarbejdet med Volvo i de seneste 32 år er bygget på tillid og bilerne købes i dag med I–shift og fuld service kontrakt, udtaler Adm dir. Mogens Therkelsen. Vi kører med varer, hvor temperaturen skal styres fra afsender til modtager i et interval på + 30/ – 30ºC og vi er afhængig af en sikker drift. Der er fokus på brændstofforbrug, kørselsadfærd, acceleration og hastighed og alle chauffører måles løbende op mod en best practise. “Målet er en grøn kørselsprofi l og besparelser på 6 – 7 %”, udtaler værkfører Mikael Liljegren.

Læs mere om, hvordan du sparer brændstof på: volvotrucks.com/everydropcounts

Det er produktet vi gerne vil arbejde med

Volvo Trucks. Driving Progress

Spar op til

7%brændstof


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

JuSTITSmInISTErIET VIL ænDrE prAKSIS I KØrE- HVILETIDSSAgEr EFTEr Eu-DOm:

En ungarsk chaufførs sejr ved EU-domstolen sætter nu sine

spor i det danske Justitsministerium. Her erkender man, at det er uholdbart at udskrive ens bøder uanset, om der er tale om større forseelser eller bagateller.

DTL har kæmpet indædt for at få bragt bødesanktionerne i forhold til den begåede forseelse, så DTL ser frem til ministeriets kommende lov-forslag, der vil graduere bøderne efter forseelsernes grovhed.

Det nuværende bødesystem for overtrædelse af kontrolapparatfor-ordningen har nu fungeret siden 2005 og har været meget udskældt af vognmænd og chauffører, der opfatter det u-graduerede system som uret-færdigt. Særligt muligheden for at få frakendt førerretten ved få bagatelag-tige overtrædelser har været oplevet som fuldstændig uforståeligt.

Men på baggrund af en dom afsagt af EU-domstolen vedrørende en ungarsk lastbilchaufførs klage over en uforholdsmæssig høj bøde, finder Justitsministeriet det nu nødvendigt at ændre det danske bødesystem for overtrædelser af kontrolapparatfor-ordningen.

Det betyder, at bøden skal gradu-eres efter overtrædelsens karakter. Justitsministeriet overvejer samti-dig, om dommens grundlæggende konklusion også har betydning for frakendelser.

Retfærdigt system”Der er ingen tvivl om, at det dengang var nødvendigt med hårdere sanktio-ner på området. Der var alt for mange, som kørte på Anders And-skiver eller lavede numre, uden at der var nogen effektive sanktioner til at stoppe det-te, så derfor var det også et stort krav fra politikerne, at der blev strammet op. Men da systemet trådte i kraft, viste det sig, at det i rigtig mange tilfælde ramte uretfærdigt. Så efter stort pres fra særligt branchen men også politikerne er sanktionssyste-met blevet lempet op til flere gange. Nu har EU-dommen understøttet organisationernes synspunkter, så der igen kigges på et mere retfærdigt og gradueret bødesystem for overtrædel-ser af kontrolapparatforordningen, og det er meget tilfredsstillende,” udtaler DTLs direktør Erik Østergaard, der siden 2005 har arbejdet indgående med problematikken.

Ikke tid til vurderingerneDen oprindelige begrundelse hos Ju-stitsministeriet og Rigsadvokaten for de unuancerede bøder var begrundet i såkaldt ”procesøkonomi” – altså, at man ikke havde tid til at foretage en vurdering af forseelsens grovhed i forhold til bødeniveauet.

Nu vil Justitsministeriet i samar-bejde med Rigspolitiet og Rigsadvo-katen udarbejde et lovforslag for at ændre det danske sanktionssystem for overtrædelser af kontrolapparat-forordningen, så der skelnes mel-lem meget alvorlige overtrædelser, alvorlige overtrædelser og mindre overtrædelser.

I første omgang er der lagt op til mindre ændringer af systemet, sær-ligt for de bagatelagtige overtrædel-ser. Derfor vurderer Justitsministeriet, at det ikke bliver nødvendigt at sætte verserende sager i bero.

”Vi forventer, at der kun vil ske en reduktion af bødestørrelserne i forhold til bagatelagtige overtrædelser, men vi vil også arbejde for, at de automatiske ”klip” for overtrædelse af Kontrolappa-ratforordningen i størst muligt omfang forsvinder”, siger Erik Østergaard.

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Fremover skal køre- hviletids-

bøderne afspejle forseelsernes

grovhed, lyder det nu fra ju-

stitsministeriet. Billedet har ikke

noget med en køre- hviletids-overtrædelse at

gøre.

Af Morten Lindbo

slut med store bøder for bagateller


Søren nielsen, LoadMaster, deltager i miljøtest hos DTL-vognmand.

overvågning af dæktryk sparer dieselDet danske firma, LoadMaster har koblet sig på DTLs miljøår og skal sam-

men med andre leverandører være med til at teste, hvor store miljøgevinster en almindelig vognmandsforretning kan opnå ved en mere grøn adfærd. Miljøtesten de næste måneder foregår hos vognmand Henrik Pedersen, Sædder Vognmandsforretning, og blev om-talt i martsudgaven af DTL Magasinet.

»Vi skal teste, hvor meget man kan spare på dieselforbruget ved en systema-tisk overvågning af lastbilernes dæktryk,« siger indehaver Søren Nielsen, LoadMaster Weighing-Systems ApS i Viborg.

»Vi ved, at vognmændene kan nedbringe omkostningerne til diesel og dæk og samti-dig spare miljøet for CO2 og forurening ved at sætte fokus på vognparkens dæktryk.«

Loadmaster har været mest kendt for sine vejesystemer til lastbiler, kraner og gummi-geder, men firmaet har i seks år også mar-kedsført systemer til dæktryksovervågning.

»Vi har omkring 1.000 anlæg ude at køre

på danske lastbiler, men det virker som om, at det først er nu, at tiden er moden til det hos transportvirksomhederne. Vi mærker en støt stigende interesse for at få styr på dæktryk-ket,« fortsætter Søren Nielsen.

Grunden til den stigende interesse bunder bl.a. i, at flere og flere – især offentlige – kunder stiller krav om dæktryksovervågning. Samtidig strammer lovgiverne kravene. Fx vil det fra 1. oktober i år blive et lovkrav, at ny-indregistrerede person- og varebiler under 3.500 kg skal være forsynet med dæktrykso-vervågning. »Og kald mig Mads, om der ikke også vil komme noget tilsvarende på tung-vognsområdet – enten som lovkrav eller en eller anden form for tilskyndelse,« siger Søren.Han anslår, at et overvågningssystem er tjent hjem på cirka et år.

Alarm advarer chaufførenSystemet rummer også en alarmfunktion, der fortæller chaufføren, hvis trykket i et dæk falder pludseligt. Derved kan chaufføren nå

at forhindre, at dækket bliver ødelagt, eller at der opstår en farlig situation. »Det er en hverdagsting, at autohjælpere skal rykke ud til lastbiler med dækproblemer. Alarmen kan være med til at undgå nogle af disse assistancer.«

Læs mere om mulighederne for dæktryks-overvågning i det indstik, der følger med bladet.

DTL Magasinet vender tilbage om, hvordan miljøinitiativerne skrider frem hos Sædder Vognmandsforretning. Læs også de nye miljøråd side 22-23.


Søren Dalbro, tv., og Georg paludan-Müller arbejder på mere digitale metoder til at indsamle transportdata.

jan larsen

NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

Af John Larsen

Mange vognmænd synes, at det er besværligt at indberette

transporttal til Danmarks Statistik, men hvis en ny arbejdsgruppe finder ud af at skaffe tallene ad andre veje som fx fra tachografer og flådestyringssy-stemer, så kan vognmændene måske slippe for noget af bøvlet.

»Arbejdsgruppen arbejder på at nå to mål: At få mere pålidelige transporttal og at mindske bøvlet med indberetnin-gerne,« siger fuldmægtig Søren Dalbro, Danmarks Statistik.

Han leder sammen med kollegaen Georg Paludan-Müller arbejdsgruppen, der skal skaffe bedre statistikker for den danske godstransport. Arbejds-gruppen består også af medarbejdere fra DTL, ITD, Danmarks Tekniske Uni-versitet, Trafikstyrelsen, og Vejdirek-toratet.

Der har længe været enighed blandt branchefolk og statistikere om, at de nuværende statistikker ikke er gode nok. Der er en klar fornemmelse af, at der sker en underrapportering, så tallene for godstrafikken er for små i forhold til, hvor meget transport der i virkeligheden udføres herhjemme.

»Det er i alles interesse at højne kvaliteten af indberetningerne. Tallene er jo vigtige som beslutningsgrundlag for politikerne, fx når der skal planlæg-ges vejudvidelser eller ny infrastruktur. Og antager vi, at politikerne vil indføre vejafgifter på basis af transporttallene for at hente et bestemt antal millioner hjem til statskassen, så bliver taksten pr. kørt kilometer jo sat for højt, hvis transporttallene er for små i forhold til virkeligheden,« forklarer de.

I dag kommer de mest pålidelige tal for antal transporter fra opgørelser over brotrafikken over Storebælt og Øresund, men her mangler oplys-ninger om afstand, godsmængde og godstype.

Hvorfor er de andre statistikker for dårlige?

»For det første er der tale om stikprøver. 1.800 lastbiler fra et antal vognmænd udtrækkes hvert kvartal

til at indberette hvor langt, hvor, hvorhenne og med hvilket gods, de har kørt. Og stikprøver giver i sig selv en usikkerhed,« siger fuldmægtig Georg Paludan-Müller.

»For det andet er kvaliteten af de indberettede data meget svingende. Stikprøverne er lovpligtige, men det er et temmelig omfattende og ikke så simpelt skema, der skal udfyldes af en travl vognmand, der nok hellere bruger sin tid på noget andet. Nogle af tallene er også svære at læse for os. Her har det dog hjulpet med internet-skema-erne via portalen virk.dk,« fortsætter han.

Godt en tredjedel bruger efterhånden virk.dk til indberetningerne.

Digitale løsninger er vejen fremArbejdsgruppen er ude efter nogle digitale løsninger, som dels forbedrer tallenes kvalitet, dels letter arbejdet for branchen. Som Søren Dalbro siger:

»Vi vil helst have snablen ned i alle de data, der efterhånden samles ind i diverse it-systemer hos transportvirk-somhederne. Hvordan det kan foregå, er vi ved at blive klogere på.«

Arbejdsgruppen er endnu i sin indledende fase med til at skaffe

sig overblik og indsamle viden om mulighederne for digital indsamling af transportdata. Det skal munde ud i en form for konkluderende rapport om, hvad de enkelte kilder kan levere af data. Næste fase bliver anbefalinger til, hvad der kan sættes i værk. Der er ikke sat nogen deadline for projektet.

Tiden arbejder imidlertid for mere digitale løsninger, da flådestyrings-systemer og centrale indsamlinger af tachograf-data bliver mere og mere udbredt.

Begge hører i øvrigt gerne om gode ideer fra transportbranchen.

»DTL er meget interesserede i at få automatiseret indberetningerne mest muligt. Gerne ved at få udnyttet de enorme datamængder, der opsamles i flådestyringssystemerne. Målet er også at få bedre tal for kapacitetsud-nyttelsen fx med tal for pallepladser og rumfang. Vi skal også vide mere om ubalancerne i godstrømmene, hvor langt mere gods fragtes fra vest mod øst end den modsatte vej.« siger DTLs økonom Morten Pernø.

DTL samarbejder også med Dan-marks Statistiks indberetterudvalg for at se, om den nuværende digitale indberetning hos virk.dk kan forbedres.

STATISTIK-gruppE på uDKIK EFTEr DIgITALE LØSnIngEr:

bedre TransporTdaTa og mindre bøvl


Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Transporterer dit vigtigste gods: rentabiliteten. De laveste life cycle costs: takket være KRONE-kvalitet.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU120228_PL.indd 1 6/1/2012 9:03:00 AM

33-årig lastbilchauffør Sten Thaulov fra Herlev ved København blev den

femte og sidste regionale vinder i Sca-nias landsdækkende chaufførkonkurrence ”young European Truck Driver”.

Sidste indledende runde blev kørt hos Sca-nia Biler i Ishøj først på måneden, hvor han vandt foran den blot 22-årige chauffør Sune Rasmussen fra Slagelse og den 23-årige chauffør Daniel Jordan fra Skælskør.

Som nr. 1 og 2 i konkurrencen i Ishøj går Sten Thaulov og Sune Rasmussen videre til den danske finale i "young European Truck

Lastbilchauffør Sten Thaulov (th.) vandt sidste indledende heat i Scanias chaufførkonkurrence foran Sune Rasmussen og Daniel jordan.

finalisTerne FuNDETDriver” på Lastbilshow i Vandel ved Billund 16. juni (efter dette blads deadline). Her by-der programmet på manøvre- og økonomi-kørsel, førstehjælp, lastsikring og teknik.

Her er finalisterne:• kenneth jensen fra Nysted (chauffør hos

C. J. Mosgaard i Tappernøje)• michael hagelund fra Hedehusene

(chauffør hos J.O. Rasmussen i Sorø)• jesper Kristensen fra Bindslev (chauffør

hos Skagerak Fiskeeksport i Hirtshals)• brian Poulsen fra Aars (chauffør hos DLG

i Aars)• Kristian Korsholm fra Holstebro (chauffør

hos Arla Foods i Holstebro)• Lars Søndergaard fra Tørring (chauffør

hos Kurt Holm & Sønner i Tørring) • Sonny Knudsen fra Kliplev (chauffør hos

J.P. Johannsen i Kliplev)• Tommy Kjærgaard jensen fra Hedensted

(chauffør hos TN Transport i Børkop)• Sten Thaulov fra Herlev (chauffør hos Lil-

ler Trans i Odense)• Sune Rasmussen fra Slagelse (chauffør

hos Jørgen Jensen Distribution i Ikast).

De dyster også om at repræsentere Danmark i den europæiske finale, der holdes til september på Scania-fabrikken i Sverige med vindere fra 23 europæiske lande. Scania ønsker med konkurrencen at sætte fokus på chaufføren som den absolut vigtigste person, når det gælder trafiksikker og miljø-rigtig lastbilkørsel.

Der forventes ca. 20.000 deltagere. 1. præmien er en fabriksny Scania lastbil til en værdi af kr. 750.000.


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

vestfyn Trækker trak ca. 1.000 flere gæster i år i forhold til sidste

år og nåede i alt op på 7.981 gæster.Efter de første tre dage i juni med rimeligt fint messevejr, 130 udstillere og knap 8.000 gæster kan en veltilfreds arrangør se tilbage på den udendørs transport- og logistikudstilling Vestfyn Trækker i Ejby:

»Vi er meget tilfredse med årets besøgstal. Det er det næsthøjeste nogensinde – kun 500 lavere end i rekordåret 2010. Mest væsentlig er dog udstillernes tilbagemelding om, at standene er blevet besøgt af netop de-res målgrupper – for at føre udbydere og aftagere sammen er naturligvis messens primære formål,« siger direk-tør Per Mikkelsen fra VBG GROUP.

Ud over sine medarbejdere og den lokale idrætsforening GV Ejby, der bl.a. har administreret parkeringspladserne samt varetaget cafeteria- og toilet-drift, takker han vejrguderne. Det holdt trods meteorologernes forudsigelser næsten konstant tørvejr, endda med nogen sol.

Her er nogle glimt fra om fredagen:

udendørs messe harvokseværk

Tekst og fotos John Larsen

Bevolas adm. direktør Tommy Horn præsenterer messens ”verdensnyhed”, nemlig en ny aksel, hvor bremsesystemet er flyttet op, så bremserne sidder bedre beskyttet ved fx tømmertransporter i ujævnt terræn. Bevola stod også for et par foredrag. Bl.a. oriente-rede Tommy Horn om den forretningsmæssige værdi ved CSR (Corporate Social Respon-sibility): »CSR vil blive et krav til alle virksomheder i fremtiden,« lyder budskabet. For et par måneder siden fortalte han om CSR på Danaffalds generalforsamling. Hans andet budskab er, at brugen af CSR kan føre til bedre indtjening og øget konkurrencekraft.

nye iveco-modeller i det

grønne. nyeste fra iveco er præsenta-

tionen af en Euro 6-motor med en nyudviklet SCR-

teknologi vel at mærke uden

EGR (tilbageførsel af udstødnings-

gassen).

De to lastbilmærker Mercedes og Renault side om side på samme stand hos forhandleren p. Christensen. Der var bl.a. stor interesse for de nye Mercedes Actros, som her fra Universal Transport og Flytteforret-ning i Vejle.


Transportfir-maet Aksel junker med en ny AMT-trailer, der er forsynet med en både tids-og energibesparen-de rullepresen-ning fra Spørring karrosserifabrik. Her demonstre-rer sælger Erik Thinghøj fra MTDk A/S hvor nemt man frem-styrer presen-ningen.

Et par af MAns modeller. For-handleren har lagt løsninger op, der kan udnytte 54 tons totalvægte.

DTLs Fordelspartner og Codan optræder fælles på samme stand. Her er DLTs produktchef Flemming nielsen, th., og Codans udvik-lingschef niels john nielsen klar til at fortælle interesserede om tilbudspaletten. Hos DTL fx dæk-rabatter og hos Codan de nye behandlingsforsikringer i forbindelse med arbejdsulykker.

Scania Biler viser en stribe specialopbyggede trækkere og selv-følgelig også i en Euro6-verson.

Bare for sjov viste Volvo denne ame-rikanerbil, Vn 880 med Euro 5-motor på litauiske plader. Ellers var hoved-nummeret fra Autohuset Vester-gaard et hydraulisk forhjulstræk, der giver ekstra kraft til igangsætning af entreprenørbiler.

Hos det stadigt voksende firma, Tungvognsspecialisten, nu med seks ansatte, er det nye slagnum-mer HR, personale og rekruttering. »God personalepolitik kan være det nøk, der gør, at ordren landes, når pris og andre parametre er ens, og den kan gøre medarbejderne til virksomhedens gode ambassadø-rer,« siger Carl peter Frederiksen, th., sammen med Henrik Brun-stedt og kim nielsen.

Messecenter Hernings Betina Engholm, tv., og Henriette Træholt fortæller om næste års skandinaviske transportmesse 4.-7. april. Frem til 1. september kan interesserede deltage i en lodtrækning om en personaletur til go cart-centret Racehall i Aarhus til en værdi af 8.000 kroner. Den er ikke forbeholdt weekendens mes-segæster, så andre kan klikke ind på hjemmesiden www.trans-port2013.dk. MSH var med på Vestfyn Trækker for første gang.

Weekendens vært VBG Group er fremme med det absolut nyeste inden for koblingssystemer og trækbjælker. også et nyt system til smøring af koblingerne, kaldet Mech-Matic.

Her åbner Venstres trafikordfører kristian pihl Lorentsen udstil-lingen fredag middag. Han meddelte, at transportministeren på baggrund af et idéoplæg fra Venstre har nedsat et hurtigt arbej-dende udvalg, der skal afdække de konkrete årsager til tabene af produktivitet og konkurrenceevne i transportbranchen. Udvalget skal i år komme med et katalog over initiativer til at dæmme op for udviklingen. »Vi er i 11 time for erhvervet, der står til at miste tusindvis af arbejdspladser.«


DTL FORDELSPARTNER

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

De stærkeste dækløsningerMed 42 dækcentre, 65 servicevogne og 24-timers breakdownservice i Danmark samt mærker som Michelin,Goodyear, Fulda, Kormoran og Laurent har Euromasteret stærkt udgangspunkt for at tilbyde dig de bedstedækløsninger.Euromaster kan bidrage til god mobilitet for din virksomhedgennem følgende fokusområder:• SikkerhedKorrekt dækvalg, korrekt udført service arbejde ogkorrekt lufttryk.• ØkonomiFokus på holdbarhed og dermed lav pris pr. kørt km.Regummierede løsninger når det er relevant. Fokuspå rullemodstand og dermed dit brændstofforbrug.• Miljø / CO2Eksperter i ”grønne dæk” og hjælper dermed også din virksomhed til at agere ”grønt”

Kontakt DTL Fordelspartner på 5081 0277 eller Euromaster på 8728 2828. Lad Euromaster give et bud på den mest økonomiske dækløsning for dig.

Denne vej til god dæk- og brændstofsøkonomi!

DTL Region Euromaster konsulent Telefon

DTL Region øst Søren brinck 2030 7507DTL Region Syd Lars johannsen 6162 2890DTL Region Syd Karsten Fisker 2927 1656DTL Region Syd Poul Linnet 2178 8701DTL Region Nord Ove Pedersen 4017 3412breakdown Service -------------- 7020 0303

KuN FOR DTL MEDLEMMER

Euromaster hjælper dig til at få absolut mest for dit dækbudget. Ved køb af

minimum 4 Michelin dæk i maj måned tilbydes 50% rabat

på opskæring af op til 4 lastvognsdæk inden 30. juni.

VI VIDEREFØRER TILBUDDET:Få kr 200,- ekstra i rabat på alle 22,5” michelin lastvognsdæk frem til 30. juni 2012. (19,5” rabat: 150,- og 17,5” rabat: 100,-)

21JUNI/JULI 2012 magasinetdtl 21magasinetdtlTilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

codan tilbyder gratis behandlings-forsikring ved arbejdsulykkeLige nu tilbyder vi alle DTL medlemmer, der har tegnet eller tegner arbejdsskadeforsikring hos Codan, gratis behandlingsforsikring ved arbejdsulykke resten af året.

Hos Codan har vi endvidere fokus på forebyggelse af arbejdsskader. Blandt andet har vi et tæt samarbejde med DTL om rådgivning indenfor arbejdsskadeområdet og et tæt samarbejde med DTU indenfor samme område.

ring på 33 55 40 82 og hør mere.

NyhED GRATIS bEhANDLINGS-

FORSIKRING vED ARbEjDSuLyKKE hvornår har du sidst checket dit dæktryk?

Vi ved alle, at det er et bøvlet, beskidt og tidskrævende job, så derfor får vi det alt for sjældent gjort.Er dit dæktryk for lavt, slides dine dæk hurtigere og brændstofforbru-get øges. Det koster dig typisk 10.000 - 15.000 kr. ekstra om året.LoadMaster TPMS er et trådløst, elektronisk dæktrykovervåg-ningssystem designet til at overvåge og vise dæktryk. Det er let at montere, giver dig et hurtigt overblik over dæktrykkene på alle hjul og udløser alarm, hvis der er noget galt.

Sæt til trækker med 8 hjul:DTL pris 4.290,-Normalpris 5.480,-

Kontakt Loadmaster på 87 25 70 20 eller [email protected] eller se mere på www.loadmaster.dk

Passer Du godt på dine dæk?

Hvad enten du foretrækker at bestille tid, eller vil benytte dig af vores Drive-in service, så sikrer vi, at du får synet dit køretøj, præcis når det passer dig. Applus+ Bilsyn er specialister inden for syn af tunge køretøjer, og med 120 synshaller i hele Danmark er du altid tæt på vores erfarne bilsagkyndige, som står parat til at give dig den bedst mulige service og professionelle rådgivning.

hos Applus+ bilsyn tilbyder vi:•Drive-inservice•Belastbarebremserullefelterflerestederilandet•Spejlmålepladsertilfriafbenyttelse•Udstedelseafmiljøzonemærker•Udstedelseafalleformerforattester

ring til DTL Fordelspartner på 5081 0277 og hør hvilke fordele din virksomhed kan få af at benytte Applus+ Bilsyn som professionel samarbejdspartner.

Se mere på www.dtl.eu/bilsyn

Ifølge køre- og hviletidsforordningen skal en transportvirksomhed føre regelmæssig kontrol for at sikre, at bestemmelserne i køre- og hviletids-forordningen samt i kontrolapparatforordningen overholdes. Det kan koste virksomheden dyrt, hvis du ikke har styr på køre- og hviletiden.

Tungvognsspecialisten tilbyder et egenkontrolprogram,der består af:•Enabonnementsordning,hvorvikommerpåbesøgivirksom-hedenen eller to gange årligt, og hvor vi gennemgår helevirksomhedens administration af køre- og hviletidsområdet,herunder indsamling og opbevaring af skiver, download af digitaledata fra førerkort og fra tachografer. Vi påser, at reglerneom brugen af skiver, fartskriveren, førerkort og tachografenoverholdes, samt om reglerne om pauser, hviletid og køretid mv.overholdes.•TachoUploaderenindsamlings-ogopbevaringsløsningafdigitale data fra førerkort og fra tachografer. Chaufførenfår en SMS, når han skal huske at downloade sit førerkorteller tachografen. Når et førerkort er downloadet, analyserersystemet automatisk for overtrædelser af reglerne om pause,hviletid og køretid. Konstateres der overtrædelser, sendersystemet automatisk en overtrædelsesrapport direkte til denansvarlige i virksomheden.

Se mere på www.tungvogn.dk eller kontakt os på [email protected] eller på 4091 6183

Applus+ bilsyn gør det nemt

Egenkontrollen…har du styr på den?


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

nye miljøråd tilvognmændene2012 er dTls miljøår. Året igennem udsendes nye tips og ideer. de gode råd udsendes på e-mail til alle interessede hver uge. alle kan tilmelde sig på dTls hjemmeside www.dtl.eu. her i dTl magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. her er de nye råd:

miljørÅd 18:

Trykluftsystemet - den store energislugerTrykluftanlæg er en af de store energislugere på værkstedet. For at nedbringe energiforbruget er det vigtigt, at slanger og rør er tætte.

Hvis I har en kompressor med et tryk på 8 bar, og der er et hul på 1 mm i jeres trykluftsystem, har I et energispild på 2.880 kWh per år. Med en el-pris på 1,6 kr./kWh giver det et samlet spild på 4.608 kr. Utætheden betyder samtidig et CO2-udslip på ca. 1,5 tons CO2 om året.• Ethulpå5mmgiveretenergispildpå70.080kWhomåret.Det

bliver til 112.128 kr. og ca. 35 tons CO2.• Ethulpå10mmgiveretenergispildpå273.600kWhomåret.Det

bliver til 437.760 kr. og ca. 137 tons CO2. I et stort trykluftanlæg kan flere små utætheder omkring samlinger, koblinger og ventiler sagtens give en utæthed, der svarer til et hul på 10 mm.

Typisk er kompressoren placeret uden for værkstedet, så dens støj ikke generer. Derfor opdager man ikke, hvis den kører hele tiden pga. en utæthed.

Derfor, indfør faste rutiner, hvor du gennemgår anlægget og vedli-geholder koblinger.

Ved at slukke kompressoren når I går hjem, spares ca. 8.000 kr. årligt på energiregningen.

miljørÅd 19:

bionedbrydelig olie gavner miljøetBionedbrydelige olier er mere miljøvenlige end tilsvarende mineralske olier. Bioolierne er vegetabilsk olie, fx raps eller syntetisk ester. De nedbrydes nemlig hurtigere end mineralske olier og påvirker derfor jord og grundvand mindre ved spild eller lækage.

Bionedbrydelig olie kan anvendes til fx kraner og andre maskiner med hydraulik. Husk at tjekke, om der er nogle specifikationer, som skal overholdes på de enkelte maskiner.

Kvaliteten er vigtig, når du vælger bionedbrydelig olie. Generelt har syntetisk ester en bedre kvalitet end de vegetabilske olier som fx raps. Syntetisk ester kan bedre håndtere varme, og holdbarheden er længere – syntetisk ester har samme skifteinterval som de mineralske olier.

Spørg dit olieselskab. De kan vejlede dig om de nødvendige egenska-ber, der passer til dine maskiner. Vær altid opmærksom på producen-ternes anbefaling af skift.

De bionedbrydelige olier, særligt syntetisk ester, er dyrere end de mi-neralske, og derfor er de endnu ikke særlig udbredte. Syntetisk ester er næsten dobbelt så dyrt som mineralsk olie. Olie skal bortskaffes til en modtager, der er godkendt til at håndtere olie.

AR

KIVF

OTO

: SCA

NIA

Gode vaner på værkstedet kan spare man-ge penge på energibudgettet. og husk at tjekke trykluftsystemerne for utætheder.


God kørselsplanlægning sparer brændstof

Vejen frem kan fx være brug af et geografisk informations-system, GIS, der er skrap til at udregne de billigste og hurtigste ruter til kunderne. Systemet regner afstande og køretider ud, hvorefter man kan placere opgaverne geografisk. Samtidig får man et visuelt overblik over de planlagte ruter.

For at planlægge geografisk deles kørselsplanlægningen op i fire geografiske elementer, oplyser virksomheden Informi GIS A/S, der er blandt tilbyderne af ruteoptimeringsprogrammer. De fire elementer er vejnettet, opgaverne, køretøjerne og lokationerne. I følge virksomheden kan det lade sig gøre at forbedre planlæg-ningen så meget, at et tredje køretøj kan undværes. Læs mere på www.informi.dk.

ved at gøre meget ud af ruteplanlægningen, kan vognmanden mindske kørslen og derved spare penge og skåne miljøet.

Rapsolie i hydraulikken skåner miljøet

»Der er jo altid lidt spild fra det hydrauliske system på trækkeren, som jeg bruger i forbindelse med min tipsættevogn, når jeg læs-ser sten, grus og granit. Almindelig mineralsk olie sviner miljøet, mens spild fra rapsolien er harmløst og kræver heller ikke så meget oprensning,« siger Anders Bennedsen.

Prisforskellen til den dyrere rapsolie spiller ingen rolle, da der er tale om ret små mængder olie.

Brugen af bionedbrydelig olie indgår som en del af virksom-hedens miljøpolitik, der også betyder udarbejdelse af et grønt regnskab.

Blandt vognmand Anders ”Sand” Bennedsens andre miljøtiltag kan nævnes investering i de nyeste Euro-normer, når lastbilerne udskiftes, chaufførerne trænes i energirigtig kørsel, og vognvasken sker med brug af let nedbrydelige rengøringsmidler. Endelig bruges fx regummierede dæk og syntetisk motorolie. Læs mere på hjem-mesiden www.andersbennedsen.dk.

vognmand anders bennedsen i vejen har brugt rapsolie i hydraulikken i 11 år for at skåne miljøet:

Rapsolie kan spises men fx også bruges i de hydrauliske systemer. Det har miljøet godt af.

miljørÅd 20:

Spar energi på værkstedet uden at investere en krone

Man kan spare 5-10 procent på energiregningen med bedre vaner på værkstedet. Det svarer til 6.500-13.000 kroner om året for et typisk værksted. Sparerådet kommer fra Go’ Energis kampagne.

40 procent af værkstedets energiforbrug går til rumopvarmning. Luk hurtigt for værkstedets port, så I ikke fyrer for gråspurvene. • Overvejomdetkanbetalesigmedenautomatiskport.• Overvejendørpumpepådørentilfrokoststuenellerkontoret.• Brugdørenistedetforporten,nårduselvskalindogudaf værkstedet

Brug kun udsuget, når det er nødvendigt. Blot en times mindre udsugning hver dag sparer dig for 850 kr. på elregningen hvert år.

Overvej at skifte gamle lysstof-amaturer ud med nye. Så kan du spare 20 procent af dit elforbrug til belysning.

Få et energitjek, da opvarmning, ventilation, belysning og trykluft er de områder, hvor der typisk er store besparelser at hente i værksteder. Et energitjek kan hjælpe dig med at finde de oplagte energibesparelser i lige netop dit værksted.

miljørÅd 21:

Sænk højden på gardintraileren og spar diesel

Med en gardintrailer, hvor højden kan justeres, kan højden sænkes op til 30 cm. Det mindsker vindmodstanden, så du sparer ca. 3 procent brænd-stof. Størst effekt er ved høj hastighed og på lange distancer.

På en tur på 100 km med en gennemsnitshastighed på 70 km/t og et gen-nemsnitsforbrug på 1 liter diesel per 3 km kan du spare op til 1 liter diesel. For hver liter diesel du sparer, reduceres CO2-udledningen med 2,66 kg.

En trækker med gardintrailer, der kører 100.000 km om året – og udnytter fordelen ved at justere højden – kan spare op til 1.000 liter brændstof. Det giver en besparelse på ca. 9.000 kr. og en CO2-reduktion på 2.660 kg.

Prisen for en ny højdejusterbar tre-akslet gardintrailer er ca. 175.000 kr.

Højdejusteringen kan også monteres på mange eksisterende gardin-trailere. Det koster ca. 30.000 kr.

Der er også andre fordele med den variable højde:• kangiveenvolumenpåoptil100m³.Detgiverstørrefleksibiliteti

forhold til transportopgaverne. • giverdigaltidmulighedfor,atdukanholdedigindenfordelovlige

maksimale 4 meter. • kanletteaf-ogpålæsning,sådumindskerskaderpåbådegodsog

trailer.

Du kan bruge trækkere med en skammelhøjde på 965 mm og op til 1150 mm, uden at læsse om.

Kilder: Schmitz cargobull

FOTO

: SCA

NPI

x


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

vognmand fik tilskud til medarbejdernes kurser

indbeTaler – men glemmer at bruge fonde

Af Rune Lindberg, PensionDanmark

Små virksomheder benyt-ter sig i mindre grad af

mulighederne for at få fondstilskud til efteruddannelse end mel-lemstore og større virksomheder. DTL-virksomheden Vognmand Finn Nielsen fra Hobro er netop begyndt

at bruge tilskudsmulighederne. Det gavner økonomien.

Tina Nielsen fra vognmandsfir-maet fik sig i efteråret lidt af en overraskelse, da hun talte med en sekretær fra AMU-centret i Frede-rikshavn. Her fik hun besked om,

Chauffører på farligt gods kursus har fået støtte fra uddannelses-fond. Billedet har ikke noget med de aktuelle kurser at gøre.

Flere bruger fondeI de nye overenskomster er lønmodtagernes muligheder for at tage relevant efteruddannelse forbedret. Det sker via bran-chernes uddannelsesfonde, som virksomhederne i stigende grad gør brug af. På to år er antallet af kursusforløb, der har fået tilskud fra de fonde, som PensionDan-mark administrerer, steget fra 15.000 i 2009 til 25.000 i 2011, viser en ny analyse.

»Vi forventer, at de seneste to års positive udvikling vil fortsæt-

at virksomheden kunne få tilskud fra en uddannelsesfond til deres medarbejderes efteruddannelse. Det var nyt for virksomhedens administrative blæksprutte. For den jyske vognmandsvirksomhed har tidligere haft medarbejdere på efteruddannelseskurser men uden at bruge fondsmulighederne. »Vi er en lille virksomhed med 15 ansatte, og det er kun mig, som sidder på kontoret. Derfor er det en udfordring at være opdateret på alt, og vi har ikke lige været klar over tilskudsmulighederne til medarbejdernes efteruddannelse, selvom vi sikkert har fået informa-tion om dem,« siger Tina Nielsen. Det er langt fra den eneste mindre virksomhed, som indbetaler til en uddannelsesfond, men som ikke har søgt fondstilskud til medarbej-dernes efteruddannelse. Ifølge en ny analyse fra PensionDanmark, der administrerer størstedelen af uddannelsesfondene, benytter

te i de kommende år. Det skyl-des bl.a., at de nye overenskom-ster har udvidet adgangen til tilskud fra uddannelsesfondene, og at flere overenskomstom-råder også har øget indbetalin-gerne til fondene. Der er derfor ingen tvivl om, at fondene vil få en mere og mere central rolle i den nødvendige indsats for at få øget efteruddannelsen af fag-lærte og ufaglærte,« siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

virksomheder med færre end 50 ansatte nemlig tilskudsmulig-hederne i langt mindre grad end mellemstore og større virksomhe-der. Eksempelvis har kun godt 2 procent af virksomhederne med 0 til 9 medarbejdere, der er omfattet af fondene, søgt tilskud i 2011.

Til sammenligning gælder det for halvdelen af virksomhederne med mellem 100 og 200 omfat-tede medarbejdere og for over 80 procent af de store virksomheder med over 250 omfattede medar-bejdere.

hjælper på økonomienEfter samtalen i efteråret med AMU-sekretæren blev Tina Nielsen klogere på muligheden for at få fondsstøtte. Og det fik hun glæde af, da en række medarbejdere for-nylig skulle på kursus i bl.a. at køre med farligt gods.

»Jeg skulle lige ind i, hvordan man søger. Men nu er der styr på det, og

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D


bidrag øgesSom et resultat af overens-komstfornyelsen øges bidraget til Transport- og Lagerområ-dets Kompetenceudviklings-fond fra 520 kr. til 780 kr. pr. medarbejder om året pr. 1. april 2012.

DTL-virksomhederne opkræ-ves det forhøjede bidrag første gang i august. Det sker i for-bindelse med opkrævningen til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond for 1. halvår 2012.

Fra den 1. oktober 2012 får medarbejderne desuden ret til fuld overenskomstmæssig løn i forbindelse med deltagelse i aftalt efteruddannelse (herun-der også lovpligtig efterud-dannelse) og 85 procent af overenskomstmæssig løn i forbindelse med deltagelse i selvvalgt uddannelse.

Antallet af DTL-virksomhe-der, der får tilskud til medar-bejdernes efteruddannelse via Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond, er stigende. I år har 54 med-lemmer af DTL indtil videre modtaget støtte fra fonden. I samme periode sidste år var tallet 19.

Folkeligt, festligt, og fuldt hus inden længe. Her samles 40.000 besøgende fra hele branchen.Elmia Lastbil 2012 er en selvfølgelighed i hele Norden.Skal du investere eller have mere information? Her � nder du alle leverandører. Sæt kryds i kalenderen for dit messebesøg allerede nu!

Vi er behjælpelig med overnatningsmuligheder.Destination: Jönköping:+46 36 10 71 71Et opkald er nok!Klik på Synes Godt Om på Facebook. www.elmia.se/lastbil

HELE BRANCHEN SAMLESHELE BRANCHEN SAMLESHELE BRANCHEN SAMLESHELE BRANCHEN SAMLES

det er godt for virksomheden. For fondstilskuddene gavner vores øko-nomi. Og når vi alligevel indbetaler, kan vi ligeså godt få noget ud af dem,« siger hun.

Ansøgning om tilskud til medar-bejdernes efteruddannelse sker via hjemmesiden uddannelsesfonde.dk. Her kan man også blive klogere på,

STAToiL HAR åBnET LAnDETS FØRSTE sikrede lastbilparkerings-plads. Den ligger i padborg og tilbyder en effektiv beskyttelse af chauffører og vognmænd. Der er plads til 50 vogntog på den 7.000 kvadratmeter store plads ved Statoils truckanlæg. området er døgnovervåget af over 20 kameraer, og der er bomme, porte og adgangskontrol. nummerpladerne scannes både ved ind- og udkør-sel. Der lyder ros fra DTL til initiativet: »Lad os få flere af den slags herhjemme, hvor chauffører og vognmænd har sikre forhold,« siger chefkonsulent Frank Davidsen, der var med ved indvielsen i sidste

COMMERCIAL VEHICLES

DRIVINGTHE FUTURE

FOTO

: FR

AN

K DA

VIDS

EN

hvilke kurser virksomheden kan få tilskud til. Læs mere på uddannel-sesfonde.dk.

Uddannelsesfonde.dk admini-streres af PensionDanmark Uddan-nelsesfonde A/S, som er en del af PensionDanmark-koncernen.


NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

TEST: SCAnIA 480 r EurO 6:

lasTbilen ser Tre kilomeTer fremDTL Magasinets nye testkører Frank Davidsen tog et spring ind i en chaufførverden spækket med elektronik – som fx den intelligente fartpilot med indbygget GPS, der skuer tre km fremad og vurderer terræn og vejforløb.

Af Frank Davidsen, DTL

Det er en overskudsagtig oplevelse at køre den nye

Scania topmodel på danske veje. Der er motorkraft nok til bjerge, der ikke er der, og al elektronikken giver føreren alle muligheder for at sikre sig mod uheld og skader.

Premieren som testkører var derfor et spring ind i en hightech verden, hvor du som en anden diri-gent har en palet af instrumenter til at gøre hverdagen lettere, mere energiøkonomisk og ikke mindst mere sikker.

Erfaring med testkørsler kan jeg af gode grunde ikke prale af, men min fortid i politiet – bl.a. som chef for Rigspolitiets Tungvogns-sektion – og før da fra langture i lastbiler i forskellige mærker som Scania, Volvo, MAN og Merce-des har givet en vis ballast – og forkærlighed for lastbilfaget. Introduktionen i 1982 var i en Scania R142 V8, som jeg pudsede

og plejede i et fritidsjob. Så Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg så frem til testdagen med spænding. Der er jo sket rigtigt meget med både køretøjerne, reglerne og infrastrukturen.

Scanias pressechef Mikael Friis lagde yderligere til spændingen ved at fortælle, at testbilen på vejen fra en tur i Spanien var blevet torpederet på en tysk raste-plads, så fronten blev smadret. Heldigvis havde værkstedet i Ishøj gjort den spritnye lastbil klar igen på rekordtid efter blot 1½ døgn hos ”doktoren” inklusive maling. Imponerende servicekoncept.

Alverdens moderne elektronikTestbilen er en Scania R 480 LA 4 x 2 MNA med en 13 liters række-6er Euro 6-motor med maksimal ydelse ved 1900 r/min. Momentet er 2500 Nm allerede ved 1000 – 1300 r/min.

Det 40 tons vogntog i en pause i nordsjælland.

Trækkeren er opbygget til lang-turskørsel med højt førerhus og alverdens moderne elektrisk ud-styr. Bl.a. med Scanias Opticruse gearsystem, retarder, skivebrem-ser med elektronisk kontrol, Elek-tronisk Stabilitets Program (ESP), Adaptive Cruise Control (ACC), Lane Departure Warning (LDW), Scania Driver Support (SDS) og det helt nye Scania Active Prediction.

Skørter på sættevognenLastbilens 3-akslede sættevogn var en ældre ombygget Krone-trai-ler forsynet med skørter og belæs-set med betonklodser. Vogntoget vejede 40 tons.

En testtur skal foregå i varieret terræn med forskellig infrastruk-tur, fx motorvejs-, landevejs- og bykørsel, så bilens egenskaber, brændstofforbrug, præstationer med mere kan vurderes. Jeg valgte at lægge testturen ad motorve-

testkørsel.ScANIA 480 R

EuRO 6

jene fra Ishøj til Hillerød og videre ad landevejene til Gilleleje og retur mod Ålsgårde og Helsingørmotor-vejen tilbage til Ishøj. Den knap tre timer lange eftermiddagstur gav endnu et testelement, myldretids-trafikken.

Miljøet får en stor gevinstDen nye Euro 6-motor mindsker partikeludledningen meget i forhold til Euro 5. Den udleder kun 0,4 g NOx (Nitrogenoxid) til forskel på Euro 5, som udleder 2 g. En reduktion på 80 procent.

Desuden mindskes partikelmas-sen 50 procent fra 0,02 g/kWh til 0.01 g/kWh. Det er et imponeren-de skridt i den miljørigtige retning, men bekæmpelsen af de skadelige stoffer kan omvendt koste lidt på brændstofforbruget.

Ruten gav en del ”op og ned i hastighed”. Derfor opnåede jeg heller ikke et imponerende brænd-


SEPTEMBER20 27, 2012HANNOVER, GERMANY

»jeg tjekkede ind imellem instrumenterne for at se, om motoren overhovedet var i drift!«

TESTKØRER

frank davidsen

Scanias nye tilbud til de lange ture gennem Europa.

sættes hastigheden nogle få kilometer op, og det giver mere trækkraft på bilen, så der tabes knap så meget hastighed som ved brug af en normal fartpilot.

Når køretøjet når lige før bak-ketoppen og skal til at rulle over bakken, sættes farten nogle få kilometer ned, hvorved lastbilen nærmest ”triller” over bakketop-pen. Derved spildes ikke dyre dråber, som alligevel går tabt, når det går ned ad bakke igen, og der skal bremses for at holde en optimal fart.

Hele operationen sker automa-tisk, og et symbol i instrumentbor-det viser, når systemet er slået til. Ifølge Scania koster operationen

kun et par minutters køretid hen over dagen men sparer vognman-den for ca. tre procent brændstof pr. år svarende til 1.700 liter for et eksportvogntog af den pågælden-

de vægtklasse ved 180.000 km pr. år. På testturen var der desværre kun ganske få punkter, hvor Active Prediction blev aktiveret, men jeg fik dog en god fornemmelse af, hvordan det fungerer.

Overskudsagtig motorMotoren giver ikke megen støj fra sig, og slet ikke i førerhuset. Så jeg tjekkede ind imellem instru-menterne for at se, om motoren overhovedet var i drift!

Den virker overskudsagtig. Gearsystemet virker upåklageligt og veldisponeret. Førerpladsen er imponerende og ergonomisk indrettet. Rattet kan vippes i en vinkel på 8 – 50 grader og justeres 20 cm i længderetningen. Det betyder, at en mand på min størrelse (180 cm høj og normal bygget) med lethed kan finde den helt optimale kørestilling uden at skulle gå på kompromis.

Hytten har igen overkøjen byg-get bagud i førerhuset. Scania blev skældt ud for, at overkøjen var flyttet frem i hytten, så derfor har man lyttet til brugerne og indret-tet hytten på gammeldags maner. Underkøjen fås i en standartud-gave og en med springfjedre, som kan forøges i bredden, når stolene er skubbet frem i hytten.

Pause til bremsepedal og speederActive Prediction og ACCén er pla-ceret i rattet, og da jeg efter et par

timers kørsel var blevet fortrolig med justering og brug af diverse funktioner, kunne kørslen foregå ved brug af indstillingerne, uden jeg skulle bruge bremsepedal eller speeder. Det kom særligt i brug i myldretidstrafikken, hvor ACCén holdt afstanden til den forankø-rende og bremsede vogntoget ned til optimal standselængde.

I kraft af mit tidligere arbejde har jeg stor fokus på sikkerhed generelt. Derfor er det fantastisk at sætte sig i et køretøj, der er spækket med sikkerhedsudstyr.

Foruden det nævnte udstyr havde testbilen også køreba-nealarmen LDW, som fungerer optimalt. Især som hjælpemakker på de små landeveje, og det føltes ikke generende, og det slog ikke til i utide.

Udsynet er godt på grund af den slanke A-stolpe og de aerodyna-miske spejle, som ”ikke skjuler” alt i hjørnerne.

Meget er sket siden 142’ren, og i den nye Scania er der stadig aner tilbage fra tidligere modeller. Men udviklingen har været enorm siden 1980’erne. Som DK-trækker virker Scania R480 som en kraftfuld – men til danske forhold – lettere overdimensioneret køremaskine, og den vil nok gøre sig langt bedre på langture i europæisk terræn. Men hvorfor nøjes?

Se bilen in action på www.youtube.

Logoet med det grønne 0, som miljøforkæmpere bør elske.

stofforbrug. Ruten var på 155 km, og jeg brugte 52,5 l diesel. Det svarer til knap 3 km/l, hvilket må-ske henset til rute, vogntogsvægt og førerens rutine i økonomikørsel alligevel ikke var så ringe endda.

Taget i betragtning at igangsæt-ning af vogntoget fra 0 – 80 km/t koster ca. 0,8 l diesel pr. start, og at der er en del rundkørsler osv, var det genstand for god humor mel-lem min svenske testkørermakker, Christer, og jeg, når der hele tiden løb ekstra diesel på kontoen.

”Kigger” tre km fremadSom nævnt er bilen udstyret med Scania Active Prediction, en intelligent fartpilot med indbygget

GPS koblet til bilens computer. Når systemet aktiveres ved 60 km/t, ”kigger” bilen tre km fremad og vurderer terræn, vejforløb osv. Lige før, man kommer til en bakke,


NyHEDERSEKTION 1 SEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TING

dTls medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager hos både dTl og dansk erhverv. de får mange spørgsmål. denne gang har jurist i dansk erhverv, camilla søbjerg nielsen, samlet henvendelser sammen til et lille tema om, hvordan vognmanden er ansvarlig for varerne.

vognmandens ansvar for godseT

vOGNMæND SPøRGER ERhvERvSjuRISTERNE

? Hvordan er jeg som vognmand ansvar-lig for varerne?

! En transport af varer er altid forbun-det med risici, som eksempelvis trafik-uheld, påkørsler og sammenstød, skade ved omlastning m.m. Der er også risiko for tyveri og brand under transporten. Det er derfor ikke en selvfølge, at din kundes varer kommer frem i god behold og til rette tid.

Når du har varerne i din varetægt, er du også ansvarlig for dem. Som transportør bærer du risikoen for, at varerne bliver stjå-let, ødelagt eller forsinkes. Du er ansvarlig fra det øjeblik, du overtager varerne, og

Som transportør bærer du risikoen for, at varerne bliver stjålet, ødelagt eller forsinkes.

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Camilla Søbjerg nielsen

indtil du har udleveret dem til den rigtige modtager.

Ansvaret er et præsumptionsansvar. Det indebærer, at du kun kan komme uden om ansvaret, hvis du kan bevise, at fx tyveriet ikke skyldtes fejl eller forsømmelse hos dig eller dine ansatte. Den bevisbyrde er svær – ja ofte umulig – at løfte. Som professionel transportør af godset er det nemlig din helt grundlæggende forpligtelse at drage omsorg for godset og beskytte det mod udefrakommende farer.

? kan jeg fraskrive eller begrænse an-svaret?

! Ved nationale vejtransporter af gods er der aftalefrihed.

Det betyder, at du med din kunde kan aftale, at du slet ikke skal være ansvarlig for varerne under transporten, eller I kan aftale, at du kan begrænse dit ansvar. Du kan fx aftale med din kunde, at du kun skal være ansvarlig for x antal kroner pr. kilo gods.

Husk altid at indgå aftalen skriftligt med begge parters underskrift.

? Hvad nu hvis skaden skyldtes min chaufførs fejl eller forsømmelse?

! Du er som arbejdsgiver som hoved-regel ansvarlig for chaufførens fejl og forsømmelser, der sker i tjeneste. Der skal ganske meget til, før du kan holde dine ansatte ansvarlige for deres fejl, når de har arbejdet i din interesse og efter dine instruktioner.

? Hvordan kan jeg sikre mig mod ansvaret?

! På grund af transportørens strenge ansvar for skade, tyveri og bortkomst af va-rerne og forsinkelse, er det vigtigt at tegne en transportforsikring. Med en transport-forsikring får du nemlig dækket det ansvar, du måtte få på dig, hvis godset ødelægges, stjæles eller forsinkes under transport.

Udover vareforsikringen kan du have behov for tilvalgsdækninger, fx hvis du transporterer særligt gods, eller din kunde har særlige behov.

Internationale transporterVære opmærksom på, at CMR-loven anven-des ved internationale transporter af gods. CMR-lovens regler ligner meget de ovenfor opridsede regler, men gælder uanset, om I måtte have aftalt andet.


Så fyr dem dogdet er ganske enkelt ikke godt nok, at banedan-mark ikke har fyret det firma her på gråt papir.Trafikordfører kim Christiansen (DF) i Lastbil Magasinet om sagen med ulovlig cabotage-kørsel

for Banedanmark.

hvorfor kører de ikke hjem?hold da op - gad vide, hvad alle de udenlandske lastbiler så laver i dk – bulgarske, rumænske, litauiske mm., der står alle vegne søn- og helligdage. hvis ikke de skulle køre varer her i landet, hvorfor kører de så ikke hjem?jørgen Hammelstrup, Ringsted, i Lastbil Magasinet som svar til Danske Speditørers afgående formand, niels Chr. Larsen, som har udtalt, at cabotage-debatten er hysterisk.

Isolerede enkelttilfælde”det kan godt være, at der i niels chr. larsens optik er tale om ”isolerede enkelttilfælde.” i så fald bestod holecaust i vir-keligheden også af en række isolerede enkelttilfælde – flere millioner, faktisk!Hans E. kratholm Rasmussen, Holstebro, i Lastbil Magasinet – også som svar til Danske Speditørers niels Chr. Larsen.

hysterisk? javel, Niels chr. Larsendu har ret – hvis cabotagekørslen bliver udført, som det var meningen, nemlig for at undgå tomkørsel til gavn for miljøet, og så selvfølgelig, en bedre økonomi – så ville vi jo slet ikke have denne ”hysteriske cabotagedebat, som du kaldet det, da ingen har noget imod den lovlige cabotagekørsel.Leif Therkelsen, Bække, i Lastbil Magasinet i endnu et svar til Danske Speditørers niels Chr. Larsen.

En uddød raceden danske eksportchauffør er en uddød race. den danske chauffør kommer til at udføre nationale transporter, og det er det.Økonomidirektør Anders Balle, Frode Laursen A/S, i Børsen

Klar til udflagninghvis man bliver ved med at lægge mere bureaukrati og nye afgifter ned over branchen, er vi i stand til at gennemføre en samlet udflagning i løbet af tre dage.Økonomidirektør per Andersen, Stokholm Transport A/S, i Børsen

Tåbelig beslutningdet er tåbeligt, ærgerligt og ja – jeg er faktisk overrasket. vi kan sagtens køre med modul-vogntog til holland, der er motorvej hele vejen.Vognmand jan Andersen, Alex Andersen Ølund

A/S i Lastbil Magasinet om, at et flertal i styret i Slesvig-Holsten vil melde sig ud af modulvogntogsforsøget.

sagT & SKREvET

WWW.IAA.DE

ny udgave af ”på vej”Vejdirektoratet har for nylig udsendt ”På Vej”, den store oversigt over de danske motorveje. Bladet rummer en samlet oversigt over hele det hjemlige motorvejsnet med angivelser af alle de steder langs vejnettet, hvor der findes infoterier, rastepladser, tanksta-tioner og spisesteder. Bladet fås på alle rastepladser og infoterier i hele landet plus biblioteker og turistbureauer.


af john larsen | foTos: per daugaard

mennesker. Der er altid nogen, der springer op på bilerne, men de er næ-sten altid søde og glade – ikke mindst for at vi kommer og renser toiletterne,« siger Claus Rasmussen, der har været i firmaet i over tyve år og nu har ansva-ret for den daglige kørselsdrift.

Dagbladet BT døbte for et par år siden firmaets folk for ”festivalens sande helte”, og Gregers Højme husker specielt et år, hvor heldagsregnen forvandlede alt til mudder: Vi måtte skaffe traktorer med tanke for over-hovedet at komme rundt, og vi måtte rulle alle de meter slanger ud, vi kunne skaffe. Det var en ekstra udfordring. Musikken? – vi hører ikke noget. Det når vi aldrig!«

Renovations Transport Roskilde har i dag 25 ansatte, heraf en elev, og råder

LEDERENS BORD: Hvilke udfordringer optager danske transportledere? Bag bordet sidder denne gang det nye lederteam hos Renovations Transport i Roskilde.


MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

fremtid som led i et generationsskifte.Alle tre kender festivalen ud og ind.

Firmaet har været med på festivalplad-sen i 20 år, og i dag tager forberedelser og nedtagning bagefter en måneds tid med kran- og containerbiler, men det hele kulminerer naturligvis i de hek-tiske dage, når musikken spiller. Otte slamsugere er i gang i døgndrift. De kørte sidste år mere end tre millioner liter ”blandet væske” væk.

»I dag er festivalen en topprofessio-nel virksomhed, der sætter opgaven i udbud og stiller flere og flere arbejds-miljøkrav. Forholdene forbedres også år for år. Et af de nye tiltag er bl.a., at der nu opsættes urinaler omkring udsatte træer. Publikum kræver forbedringer. Opgaven er speciel, og det kræver sær-lig erfaring og forståelse for denne helt specielle arbejdsplads,« siger Anitta Vuijk. Hun er uddannet psykoterapeut og startede i februar i år efter bl.a. en årrække hos Avis biludlejning, hvor hun arbejdede med ledelse og HR..

»Vi skal passe meget på, når vi kører rundt på pladsen mellem de mange

Om få dage strømmer mere end 80.000 unge og ældre til årets Ros-kilde Festival for at høre omkring 200 bands i løbet af en lille uges tid. Musik-ken er det vigtigste, men næst vigtigst er mandskabet fra R.T.R. Kloakservice ApS og Renovations Transport Roskilde A/S. De sørger for at holde toiletterne kørende døgnet rundt.

»Det er hårdt arbejde men også skægt. Du kører jo ind i en helt speciel verden. Det er den eneste gang om året, hvor vi får kram og kys, når vi spu-ler og renser – selv om vi ikke ligefrem lugter af roser. Omfavnelser på en va-skeægte lorteopgave er da rart,« griner Gregers Højme, der ser frem til årets mest specielle slamsugningsindsats.

Gregers danner sammen med søsteren Anitta Vuijk og daglig leder, Claus Rasmussen, det nye lederteam, der gradvist skal tage over efter byens mest kendte skraldemand, Preben ”Skrald” Nielsen. Han er fortsat direk-tør og ejer af firmaet sammen med sin kone, Lise Nielsen. Sønnen Gregers og datteren Anitta sikrer virksomhedens

FASTE TING

Holder Roskilde Festivalen oven vande – og hjælper unge på ret køl

DTL brander DanmarkDTL repræsenterer godstrans-porten, når cirka 20 brancher skal brande Danmark udadtil.

det vil ske gennem en ny platform på internettet, www.danishresponsibility.dk. den skal bruges ved eksportfremstød og en pr-indsats rettet mod både danske og udenlandske medier.

her får dTl – med nogle med-lemsvirksomheder i front – plads til at fortælle om transportbranchens csr-initiativer inden for trafiksik-kerhed, integration af indvandrere og svage grupper samt klima og miljø. indsatsen kaldes "danish responsibility" og er sat i værk af erhvervs- og selskabsstyrelsens center for samfundsansvar.

Claus Rasmussen: »For tiden har

vi en voldsdømt med fodlænke med ude på en

komprimatorbil.«

Lokalsamfundets helte:


»En sagde til os: Tak for chancen – og også chance nummer to - for at få et almindeligt familieliv. Han blev en rigtig god medarbejder.«

Gregers Højme: »Vi har otte slamsugere i døgndrift på festivalen.«

Anitta Vuijk: »Det er sjovt at se og være med til, at mennesker udvikler sig.«

med jobcenter og socialforvaltning i Roskilde og Holbæk, det nu nedlagte Væksthuset, det halvkommunale UU-Roskilde (ungdoms uddannelsesvejled-ning) og DTLs nydanskerprojekt ”Tag plads i førerhuset”.

»Flere har gennem årene fået fast job eller bruges som ferieafløsere. Som

en sagde til os: Tak for chancen – og også chance nummer to – for at få et almindeligt familieliv. Han blev en rigtig god slamsuger-medarbejder. Han flyttede desværre for os til Jylland, hvor

over 15 container-, kran- og renovati-onsbiler til at betjene virksomheder, ha-veforeninger og private over det meste af Sjælland. Hertil kommer slamsu-gerfirmaet R.T.R. Kloakservice, der til daglig opererer med fire slamsugere.

Renovations Transport Roskilde A/S blev startet af Preben Nielsen i 1971, hvor han fik opgaven med at afhente dagrenovation i Lejre Kommune. Siden kom Roskilde Kommune til, men den opgave ophørte for nylig – på trods af, at firmaet står stærkt, hvad angår socialt ansvar i lokalsamfundet.

Gennem mere end tyve år har firmaet nemlig haft et socialt samarbejde med især Roskilde Kommune, som har brugt især skraldebilerne som praktikpladser for unge i vanskeligheder.

I dag indgår det, der nu kaldes CSR (Corporate Social Responsibility) som en generel betingelse, når kommunen udbyder dagrenovationsopgaven. »Kommunen kræver nu, at virksom-heden ansætter ledige og nydanskere som praktikanter, inden vi overhovedet diskuterer priser og andre betingelser,« fortæller Claus Rasmussen.

På skraldebil med fodlænkeDet er ikke et problem, da virksomhe-den har hjulpet omkring 20 utilpassede unge tilbage til en almindelig tilværelse i løbet af nogenlunde lige så mange år. Claus Rasmussen fortæller, at man som regel har en eller to ansat i kortere eller længere tid som en del af skraldeteam-et: »For tiden har vi en voldsdømt med fodlænke med ude på en komprimator-bil til erhvervsaffald. Det er som led i hans afsoning af dommen og foregår i et samarbejde med Kriminalforsorgen og Roskilde Kommune.«

Virksomheden har samarbejdet

han stadig kører på en slamsuger,« fortæller Claus Rasmussen.

Han synes, at et skraldeteam er bedst egnet til at få bragt den unge på rette vej. Som han siger: »Vor praktikant skal op kl. 3 om morgenen, så der er ikke kræfter til at lave ballade om aftenen. Og det vigtige er at skulle udføre en arbejdsopgave på lige fod med de andre, der nok skal sørge for, at han bestiller noget. Vi havde en god skraldemand, der simpelt hen kørte hjem til knægten i skraldebilen, hvis han ikke var mødt på arbejdet. Her holdt bilen i tomgang, mens han hev ham ud af dynen og i tøjet.«

Anitta Vuijk:»Vi har ikke noget direkte økono-

misk ud af det. Men har heller ikke de store udgifter, da praktikopholdene ofte støttes med diverse løntilskuds-ordninger. Vi føler, at vi bør hjælpe til i samfundet, vi er tæt knyttet til. Og det er sjovt at se og være med til, at mennesker udvikler sig. Vi fortsætter med det, for det er helt i vores fars ånd at give alle mulighed for at vise,

hvad de kan. Det kræver selvfølgelig, at virksomhed og de øvrige medarbejdere har den rigtige indstilling. Fordelen er, at vi ind i mellem får nogle rigtigt gode medarbejdere ud af det.«



NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUND

? Må jeg flytte eller aflyse allerede planlagt og aftalt ferie?

! Arbejdsgiveren kan kun ændre på aftalt ferie, hvis det helt ekstraordinært er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåreg-nelige og driftmæssige hensyn.

Ændres ferien, har medarbejderen krav på at få erstattet even-tuelle økonomiske tab – fx afbestilling af rejse eller sommerhus. Og hvis medarbejderen har påbegyndt ferien, kan arbejdsgiveren ikke kræve, at ferien afbrydes.

? Hvad gør jeg hvis en medarbejder bliver syg før han/hun skal starte på sin ferie?

! Bliver en medarbejder syg før påbegyndelsen af sin plan-lagte ferie, er pågældende ikke forpligtet til at begynde ferie. Sygdom er – uanset art og omfang – en feriehindring i henhold til ferieloven. Ferien kan ikke begynde, medmindre medarbejderen selv ønsker at begynde ferien.

Bliver medarbejderen rask i den periode, hvor der skulle

have været afholdt ferie, skal medarbejderen meddele dette til arbejdsgiver og samtidig oplyse, om han/hun vil holde den resterende ferie. Hvis påbegyndelse af ferie ikke vælges, skal medarbejderen møde på arbejdet.

Vær opmærksom på at der er kommet nye bestemmelser, hvis en medarbejder bliver syg under sin ferie. Du kan læse om de nye bestemmelser i maj-udgaven af DTL Magasinet.

? Som medlem af DTLs arbejdsgiverforening er det så frivilligt, om jeg indberetter feriedata til ACF – Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister?

! Nej, det er ikke frivilligt. Siden 1. januar 2011 har det været ob-ligatorisk at indberette til ACF, hvis virksomheden er medlem af en af DAs medlemsorganisationer, og hvis de i henhold til deres overenskomst har lov til at benytte feriekort. DTLs arbejdsgiver-forening og Transportoverenskomsten opfylder disse betingelser.

Tilmelding, indberetning, vejledninger m.m. sker gennem www.eferiekort.dk

vognmænd spørger

hOTLINEDansk Erhvervs jurister rådgiver DTL's arbejdsgiver-forenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . [email protected] . www.region-midtnord.dk

kontoret i centrum

• En uge på kursus afholdes i Viborg.

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

• På kursus en uge igen afholdes i Viborg.

»denne kursusmodel er perfekt«Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

– med frihed til at passe sit arbejde...

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS

Pris incl. materialer og forplejning

17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder

Vil du vide mere:Tjek www.region-midtnord.dk eller ring på tlf. 7015 9555

33JUNI/JULI 2012 magasinetdtlDansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: [email protected]

SLAGTILBUDpå nyhedspakke

At drive forretning handler også om viden og om at have de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Vi har en hel nyheds-pakke klar til dig for under tre kroner om dagen:

• Trans Inform med nyheder og baggrund fra landevejstransporten hver måned.

• Danmarks Transport-Tidende med nyhe-der og baggrund fra hele transportbran-chen hver 14. dag.

• Nyhedsbrevet TTN sendt til din e-mail hver dag med en oversigt over dagens ak-tuelle nyheder. - PRØV NYHEDSBREVET TTN GRATIS I EN MÅNED - send en mail til: [email protected]

Få nyheder sendt

til din mail hver dag

– kan også læses på din smartphone

Smed_med QR-kode.indd 1 05/06/12 8:52:30


AKTuELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

”Klogere” trafik-signaler kan spare millionerØget fokus på trafiksigna-lernes funktion kan spare samfundet for op mod 1,3 milliarder kroner pr. år, hvoraf brændstofbesparelserne udgør 16,6 millioner liter svarende til en omkostning på 174 millioner kroner.

Det konkluderer en rapport fra Vejdirektoratet med titlen ”Bedre trafiksignaler”. Rapporten skønner, at de samlede årlige samfundsom-kostninger i danske signalan-læg er i størrelsesordenen 14 milliarder kroner fordelt stort set på spildtid på 69 procent, øget brændstofforbrug på 13 procent og trafikulykker på 18 procent.

Det vurderes, at selv små forbedringer i signalstyringen har en økonomisk betydning for både trafikanterne og for samfundet.

»Det er værd at tage denne besparelse med, når vi taler trængsel, miljø og produkti-vitet. DTL har hele tiden haft en klar opfattelse af, at der er en hel del at hente alene ved at have fokus på trafik-signalerne. Det er positivt, at Vejdirektoratet nu kan bekræfte dette, og rapporten bør derfor bestemt indgå i arbejdet i den kommende trængselskommission,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.


MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TING

Københavns Kommunes såkaldte dokumentation for, at trængslen i hovedstaden er steget på grund af stærkt stigende trafik har været baseret på fremskrivninger af tal fra gamle optællinger. Og der er ikke taget højde for, at infrastruk-turen omkring København er blevet ændret siden optællingerne.

Det viser en granskning af tal-lene og metoden publiceret i to notater, som DTL har fået udarbej-det sammen med Dansk Erhverv og FDM.

»Notaterne skønner, at der kun har været en decideret trafikvækst på under halvdelen af, hvad Køben-havns Kommune har afrapporteret, og det har selvfølgelig betydning for, hvordan man skal angribe trængselsproblemerne i Køben-havn,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm

Han mener derfor, at udgangs-punktet for, hvad der skaber trængslen, bør tages i andre forhold end blot trafikvæksten.

»For DTL er der ikke tvivl om, at trængslen i København

i den kommende trængselskom-missions arbejde:

Bl.a. har et enkelt tal for trængsel begrænset informations-værdi, da der ikke er underliggende information om særligt problema-tiske strækninger, kryds eller mest kritiske tidspunkter for trængslen.

Trafikvæksten på de omkringlig-gende motorveje ved hovedstaden har formentlig været undervurde-ret, og det bør der tages højde for.

Der vil også i dag være bedre muligheder for at udnytte den betydelige mængde af data, der kommer fra den stærkt øgede brug af GPS hos trafikanterne til egentlig trafikplanlægning. Afgø-rende bliver endelig også, hvordan begrebet trængsel defineres og måles – der kan nemlig stilles spørgsmålstegn ved, om man altid skal bruge den højest tilladte rejsehastighed som målestok for opgørelse af trængsel på alle veje og alle tidspunkter.

Notaterne kan læses på DTLs hjemmeside.

i høj grad beror på selvskabte plager såsom indsnævring af kørebaner, lukning af kommu-nale veje, manglende justering af signalanlæg og manglende koordinering af anlægs- og reparationsarbejder. I januar dokumenterede DTL Magasinet ved en hurtig gennemkørsel af København flere steder, hvor det var andet end trafikmæng-den, der kunne skabe trængsel.

»Notaterne peger på, at kom-munen flere steder tilsyneladende har fremskrevet optællinger på et fejlagtigt grundlag, da man bl.a. oprettede nye tællesteder ved Øresundsbroens åbning. Det betød, at nogle oplandsture, der tidligere kun blev talt én gang, herefter blev talt tre gange, og egentlige ”transitture” blev talt med to gange, selv om disse ikke belaster kommunens veje,« forkla-rer Ove Holm.

Notaterne fremkommer også med en række konstateringer, der efter DTLs opfattelse bør være genstand for nærmere granskning

DTL Magasinet har tidligere påvist, at meget københavnsk trængsel er selvskabt, fordi vejenes kapacitet helt bevidst er skrumpet. Som fx her på jagtvej, hvor trafikken presses sammen i et spor hver vej.

Trængselsdokumentation er ren skrivebordsteori

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

FOTO

: IST

OCK

PHO

TO


AKTuELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Nu også finsk cabotage-modstand

halvt rejsefradrag rammer selvkørende vognmænd

Eu vil se på reglerne for dyretransporter

Først råbte Danmark, Norge og Sverige i forening vagt i gevær om udfordringen fra syste-matisk cabotage. Tidligere på måneden sluttede Finlands or-ganisation SKAL sig officielt til kritikken med følgende slutning på den årlige generalforsam-lings resolution:

”Grænsen må lukkes, hvis ulovlig cabotagekørsel ikke kan kontrolleres. Finland må i givet fald gå imod alle politiske forslag om yderligere liberalisering af cabotage”.

Resolutionen er allerede overgivet til EUs transportkom-missær Siim Kallas.

Skandinavien står ikke alene. Også den belgiske forening FEBETRA bekræftet, at den ikke længere støtter fuld libe-ralisering. Også de hollandske myndigheder bekræfter, at de er lunkne over for yderligere liberalisering.

Regeringen vil med den kom-mende skattereform halvere rej-sefradraget fra 50.000 til 25.000 kroner, bl.a. for at bekæmpe billig østeuropæisk arbejdskraft. Men når det kommer til transportbran-chen, er det en ren boomerang.

»De har lige overset, at forslaget virker stik modsat, når det gælder transport, og det er rigtig øv. Uden-landske chauffører, der kører lastbil i Danmark, bliver aflønnet i udlandet, så de er slet ikke i det danske skattesystem som mange andre udenlandske håndværkere, så de eneste, der bliver ramt, er de danske selvkørende vognmænd,” siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm til Nordjyske Stiftstidende.

EU-Parlamentets socialde-mokratiske medlem Dan Jørgensen afleverede 7. juni 1,1 millioner underskrifter til EU-kommissæren til støtte for en regel om maks. 8 timers transporttid af dyr.

EU-kommissæren på området, der hidtil ikke har villet åbne for ændringer af dyretransport-forordningen, meddelte Dan Jørgensen, at han vil se på ændringer af reglerne i 2014.

Det kan betyde, at det også bliver muligt at forhandle andre af forordningens regler – fx reglen om adskillelse af tyre fra kvier under transport, selv om de plejer at gå sam-men.

Regeringen vil lænse lastbilerne på de danske veje for ca. tre milliarder kroner i kørselsafgifter fra 2015.

Det skal ses i forhold til, at danske og udenlandske lastbiler i dag betaler ca. 370 millioner kroner i vejbenyttelsesafgifter, så en samlet transportbranche har reageret med protester mod den store, ekstra skat på trans-porterhvervet.

»Et voldsomt beløb, der svarer til, at transport bliver 15 procent dyrere. Vi ved fra en undersø-gelse i foråret, at vognmæn-dene allerede har svært ved at vælte øgede omkostninger som fx højere dieselpriser over på kunderne,« siger DTLs erhvervs-politiske chef Ove Holm.

Pengene skal bruges til

aflaste trængslen til gavn for bl.a. lastbiltransporten, men grundlæg-gende bør kørselsafgifterne gå til dels vejnettet dels til at nedbringe miljø- og støjomkostningerne fx til støjdæmpende asfalt og støjskærme.

DTL er også meget skeptisk over for, at de kommende kør-selsafgifter vil få nogen nævneværdig grøn effekt.

Rent teknisk er det tanken, at afgifterne skal opkræves af lastbi-ler over 12 ton via et GPS-system, hvor alle danske og udenlandske lastbiler skal forsynes med en avanceret”BroBizz”,derkanregistrere kørslen på motorveje, statsveje og en del kommunale veje.

Læs også lederen side 2.

bedre kollektiv trafik og til gavn for miljøet, men om sidstnævnte argument påpeger Ove Holm, at regeringen ved at trække tre milliarder ud af transporterhvervet gør det vanskeligere at investere i miljøvenlige køretøjer og andre miljøaktiviteter.

»Regeringen bør kigge sydpå, hvor man bruger en del af indtæg-terne fra den tyske lastbilafgift, mauten, til forskellige incita-ments- og tilskudsordninger, der skal fremme brugen af mere miljø-venlige lastbiler,« siger han. Lavere afgiftssatser for nye og renere lastbiler tilskynder til en hurtigere udskiftning og belønner en mere miljøvenlig investeringsstrategi.

DTL er ikke afvisende over for, at der investeres i kollektiv persontransport, for det kan

udsigt til milliardstore GPS-afgifter

Digital fartskriver skal kunne meget mereEuropa-Parlamentets transport-udvalg har for nylig forholdt sig til Kommissionens foreslåede æn-dringer af reglerne for den digitale tachograf.

Kommissionen fremsatte sidste år sit forslag i et forsøg på at mo-dernisere den digitale farstskriver endnu mere, og altså oven i de forbedringer, der er sket i 2011. Tachografen skal både være et kontrolapparat og et brugerven-ligt instrument for både chauffør og vognmand.

»Udvalget har på en lang række punkter formået at trække forslaget i den rigtige retning med fokus på sikkerhed, bedre kontrol, brugervenlighed og ikke mindst krav til myndighederne. Parlamentet stiller fx krav om et fælles system for uddannelse af kontrolpersonale, baseret på en fælles fortolkning og anvendelse af reglerne for køre- hviletid,« siger direktør for Nordic Logistics Association Søren Hyldstrup Larsen fra Bruxelles.

»Alt for ofte er kontrollen ikke

af den kvalitet, der kræves. Eller de moderne muligheder, som de digitale data giver mulighed for, bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt. Med afstemningen i Parlamentet bidrager man til at trække tacho-grafen videre ind i den teknologi-ske udvikling.«

Søren hyldstrup Larsen finder det også positivt, at tachografen bedre skal kunne samarbejde med ITS-systemer, herunder flådestyringssystemer, og dermed kan integreres i andre systemer, hvorved chaufførens og vognmandens arbejde kan lettes.

Forslaget om at integrere fører-kort og kørekort har imidlertid vist sig at være vanskeligt at få støtte til. Transportudvalget vedtog dog et forslag om, at Kommissionen skal kigge videre på sagen og lave en tilbundsgående analyse af muligheder og konsekvenser.


DANSKVOGNMANDSSKOLE– I G E A R T I L F R E M T I D E N

Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 23, 38 og 46 Aftenhold start: Uge 32 Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 23 og 46 Aftenhold start: Uge 32 Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start: Uge

Holdstart Aarhus Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 21, 33, 39 og 48 Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 33 Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start: Uge 42

Holdstart Støvring Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 36

kursus med

gennemførsels-

GARANTI

Ring til os på 75 72 47 00

www.dansk-vognmandsskole.dk

VOGNMANDSKURSER 2012

Prisgaranti!Hvis du finder en af vore vognmandskurser billigere hos en anden

skole gennemfører vi kurset til den nedsatte pris, og du får yderligere 1.000 kr. i rabat.@Ta’ kurset på nettet

41


MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TING

selvkører-input om cabotage og fremtiden

DTLs selvkørernetværk har netop haft besøg af DTLs bestyrelsesmedlemmer

WinnieGrantogCarlLauritzen,derfortalteom bestyrelsens arbejde og om, hvordan selvkører-input kommer på bestyrelsens bord, nemlig enten via DTLs administration eller ved at benytte lokalforeninger og de jævnlige formands- næstformandsmø-der. Her forventede bestyrelsen også, at selvkører-repræsentanterne holder deres egne lokalformænd ajour med netværkets aktiviteter.

cabotage-hotline til politietDebatten på selvkørermødet først på må-neden på Vissenbjerg Kro rundede det hede emne om cabotagekørsel og social dumping,

hvor de to DTL-bestyrelsesmedlemmer fik flere historier fra hverdagen ude på vejene. Indtrykket er det samme overalt: der kom-mer flere og flere udenlandske lastbiler ud i alle kroge af landet. Det blev foreslået, at en opprioritering hos politiet kunne udmøntes i en ”cabotage-hotline”, hvor henvendelser tages seriøst.

Netværkets medlemmer fandt det ufor-ståeligt, at selv danske offentlige institu-tioner som Banedanmark står bag ulovlig cabotagekørsel – med henvisning til sagen, afsløret i Lastbil Magasinet, om hollandske lastbilers kørsel med jernbanesveller internt i Jylland.

En løsning er mere kontrol, og der var ros til DTL for at have presset på for at få

regeringen til at afsætte penge til øget politikontrol. Man så også frem til et tæt-tere samarbejde med 3F i indsatsen mod løndumping og i kampen for at få indført et større medvirkeransvar. Holdningen var, at både køretøj og gods bør kunne tilbagehol-des, når politiet stopper en lastbil for ulovlig cabotage.

Bl.a. på baggrund af henvendelser til netværket blev det også diskuteret, hvordan DTL og organisationsbilledet ser ud om ti år. Et forslag gik på at få nedsat en gruppe af vognmænd under 40 år til at tænke igen-nem, hvordan deres egen virksomhed ser ud i 2022 – og dermed også DTL, som jo skal afspejle medlemsvirksomhederne.


Årets rally for veteran-lastbiler 2. juni rundt i den

smukke natur omkring Silkeborg blev lidt af en triumf for Volvo med en første- og en tredjeplads i publikumskonkurrencen. Til gen-gæld ryddede Scania pointkonkur-rencen.

Årets rally samlede 110 lastbiler og busser fra før verden gik af lave, og old timerne dystede om en del sponsorpræmier rundt omkring ved poster i området. Scania

Danmark var rally’ets hovedspon-sor, så måske var det passende, at de gamle Scania’er var flittigst i pointjagten.

Publikumsfavoritten blev imid-lertid en Volvo L495 årgang 1965, ejet af Brødrene Nielsen i Vonsild. På andenpladsen kom amerikaner-bilen, IH Fleetstar 2050A, årgang 1971, som ejes af Torben Jensen, Hasselager, mens tredjepladsen gik til hollandske Ben de Koks Volvo 498 Titan, årgang 1962.

årets vindere, brødrene niels-kristian, tv., og ole nielsen, foran deres Volvo L495-1 Tip Top Titan.

norske jan Strange i sin Scania Vabis L51 blev tredje i pointkon-kurrencen.

Amerikanerbilen blev nummer to blandt

publikumsfavoritter-ne. Den ejes af Torben

jensen, Hasselager.

Hollandske Ben de kok i sin Volvo årgang 1962 kom ind som nr. 3 i publi-kumskonkurrencen.

Vinder af pointkonkurrencen, jørgen Bering, Sæby, i sin Scania L50 fra 1972.

Vejret holdt nogenlunde det meste af tiden

Denne Scania Vabis fra 1962 med Hans kaagard, Herning, bag rattet blev to’er i pointkonkurrencen.

veteran volvo’er-sejrede i silkeborg

POINTKONKuRRENcEN ENDTE SÅDAN:1. Scania L50, årgang 1972, ejer: Jørgen Bering, Sæby.2. Scania Vabis L55, årgang 1962,ejer: Hans Kaagaard, Herning3. Scania Vabis L51, årgang 1959, ejer: Jan Strange, Norge.

Rallyet blev atter i år overværet af lastbiljournalist Finn Bjerremand, der har taget disse prægtige billeder.



NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUND

Mange af DSVs bagmænd var

med, da bogen blev præsenteret.

Her ses fra venstre knud knudsen, Mogens olsen,

Vesti kildegaard jensen, Erik B.

pedersen (næst-formand i DSV's

bestyrelse), knud nielsen, kurt k.

Larsen (formand for DSV's bestyrel-

se), Leif Tullberg, Hardy Mortensen,

knud kildega-ard jensen, ivan

jensen (skjult) og Torben Blum.

De to forfattere, Lorents B. Rasmussen og john Aagaard, med bogen – her som plakat.

For første gang fortælles historien

om det forkætrede DSVs opstigen til den allerøverste erhvervshimmel i Danmark med en aktuel nettoom-sætning på ca. 44 mil-liarder kroner og kontorer i 62 lande. Det sker i bogen ”Transportgiganten – histo-rien om DSV”.

De to erfarne transport-journalister, John Aagaard og Lorents B. Rasmussen, har gennem tre år kulegravet arkiver og interviewet de implicerede vognmand, der har været med siden starten i 1976 og senere. Det enorme kildemateriale er skrevet ned til en tyksak af en bog på 500 sider. Som Lorents B. Rasmussen sagde ved præsentationen af bogen:

»Det kunne let være blevet 1.000 sider, så en del gode historier er ikke kom-met med.«

Bogens to hovedpersoner, Leif Tullberg og Kurt K. Lar-sen, gav begge deres besyv med ved præsentationen,

der foregik på Langeliniepa-villonen i København:

»Det har været en fan-tastisk rejse, der startede i 1976 og slutter nu. To jour-nalister har brugt tre år på at skrive en bog. Det accep-terer jeg, selv om jeg gerne havde redigeret i den. Der er jo noget hukommelses-optimering, hvor mange nu udtaler det, som de gerne ville have sagt dengang. Bogen giver svar på meget og stiller nye spørgsmål, så der er klar til en DSV-bog nummer to,« sagde Leif Tullberg.

Og Kurt K. Larsen: »Vi har fået mange tidligere fore-spørgsler, men denne gang var der to journalister, som gjorde klart, at bogen ville udkomme under alle om-stændigheder, så vi valgte at være med. At det var 10-15 grus- og stenvognmænd, der skabte fundamentet til en stor international spedi-tionsvirksomhed 30-40 år senere, er fantastisk og ikke set før noget sted i Europa.«

forTællingen om dsvTo erfarne transportjournalister går bag kulisserne i transportgigantenAf John Larsen

Bogens anden forfatter, John Aagaard, var inde på det samme:

»Det er utroligt, at dette erhvervseventyr ikke er skrevet før. Ideen lå jo lige til højrebenet for os, der har dækket transportbranchen i mange år. Det har været en

stor hjælp, at kilderne har villet medvirke hele vejen igennem.«

Bogen er udkommet på forfatternes eget forlag. Den koster 399 kroner plus forsendelse. Den kan købes via hjemmesiden www.dsv-bog.dk.


stor spørgelyst om køre- hviletiderne Spørgelysten var stor, og det blev sent, før de 65 vognmænd og chauffører til medlems-mødet lørdag 28. april i Holstebro Vogn-mandsforening kunne tage hjem – en hel del klogere på køre- hviletiderne med mere.

Medlemsmødet blev holdt hos Ejner Hessel A/S i Holstebro. Dagen indledtes af markedsansvarslige hos Ejner Hessel, Rasmus Bech, som indviede tilhørerne i virk-somhedens historie og de forretningsprin-

NAVNE & NOTER

NyE MEDLEMMER

Kjøbenhavns vognmandslaugJ.E. Distribution ApSVentrupparken 10, 2. th.2670 Greve

IT-TransportHorsevænget 182610 Rødovre

Effektiv Flytning ApSLiterbuen 2-42740 Skovlunde

Vognmand Rene BerghBakkekammen 1023600 Frederikssund

Sydøstjyllands vognmandsforeningFrits S. KristensenHallevej 168740 Brædstrup

Brogård FølgebilBastrup Skovvej 76580 Vamdrup

Sønderjyllands vognmandsforeningHansPeterVoznySvalevej 3, Hjordkær6239 Rødekro

Happy Parthy CateringTræhedevej 1, Neder Jerstal6500 Vojens

BrunoVoznyKirkegade 50, Hjordkær6230 Rødekro

Thy vognmandsforeningDansk Autohjælp brovstØstergade 669460 Brovst

Den lille Las'bilMøllevej 48, Sennels7700 Thisted

vestjyllands vognmandsforeningThorup Transport ApSTjørringparken 117400 Herning

Jimmi Frandsen TransportBjødstrupvej 477400 Herning

Herning Logistik & Transport ApSNørholmvej 187400 Herning

østjyllands vognmandsforeningKorskjær EntreprenørforretningTothøjvej 20, Tved8420 Knebel

Steffens TransportSilkeborgvej 828472 Sporup

indskudsfrit medlemskabSjællands Vognmandsforening og Nor-dre Birks Vognmandsforening gør resten af 2012 indskudsfrit for nye medlemmer.

»Medlemmerne giver organisationen den styrke og viden, som skaber respekt blandt beslutningstagerne. DTL står stærkt hos politikere og embedsmænd, men jo flere vi er, des stærkere står vi. For at få endnu flere med, sløjfer vi indskuddet i resten af i år,« siger Nordre Birks formand Ole Frederiksen. Sjæl-lands Vognmandsforenings formand Frederik Christensen:

»Krisen er ikke overstået for mange vognmænd. Det betyder, at enhver udgift i virksomheden bliver taget op til revision. Vi vil gerne have så mange som muligt med, men vi ved også, at prioriteringen er benhård.«

nedtællingen i gang: ny rute fører til miljøideerneEn ny miljørute, politiske debatter og en stor branchefest er på programmet på Transport 2013 i dagene 4.-7. april i MCH Messecenter Herning.

Blandt næste års nyheder på den skandi-naviske transportmesse bliver en udvidelse af nyhedsruterne med en særlig rute med fokus på miljø. Desuden bydes på bl.a. en stor branchefest, Sportscar Event, tractorpulling og lærlinge DM.

Traditionen tro holdes danmarksmesterska-bet for transport- og lagerlærlinge, når hele branchen mødes i MCH Messecenter Herning. Det er Transporterhvervets Uddannelser (TUR), der arrangerer DM. Og selvom de netop har afsluttet DM 2012, er man allerede i gang med planlægningen for 2013.

»Som altid, når der er transportmesse i Herning, ligger det fast, at DM for transport-lærlinge finder sted på messen. Vi har gennem mange år haft et godt samarbejde med MCH Messecenter Herning, og det er selvfølgelig helt oplagt at holde Danmarksmesterskaberne der, hvor hele branchen i forvejen er samlet,« siger seniorkonsulent Jørgen Jæger.

»Vi er i fuld gang med idéudvikling, så det bliver endnu mere spændende at tage turen til Herning for at følge mesterskaberne,« fortsætter han.

Skræddersyede priserProjektchef Henriette Træholt fra messecen-tret kan også løfte sløret for en ny prisstruk-tur, hvor udstillerne kan få skræddersyet deres stande alt efter behov og økonomi:

»Med den nye prisstruktur er der penge at spare. Det bliver både nemmere og mindre ressourcekrævende at udstille på Transport 2013, da standen kan stå opbygget og klar, når udstilleren ankommer til Herning. Vi arbejder især med pakkeløsninger, som med det samme giver udstillerne et overblik over om-kostningerne, herunder standleje, opbygning, tekniske ydelser og catering.«

Følg med i, hvad der sker på Facebook – "Transport i MCH Messecenter Herning", LinkedIn og www.transport2013.dk

cipper, som har gjort virksomheden til Danmarks største bilforretning.

Herefter orienterede DTLs chefkonsulent Frank Davidsen om indholdet i køre- hviletids-reglerne. Lige fra reglernes gyldighedsom-råde, over undtagelsesbestemmelser til selve indholdets del om køretid, pauser og gyldige hviletider ved én og to-chaufførs kørsel samt færgeregler og force majeure. Han kom også ind på sidste nyt om overlæs, mens arrangementet

blev afsluttet med en diskussion omkring afskærmning mod underkøring. Her har praksis i mange tilfælde været, at førerretten frakendes, hvis afskærmningen ikke lever op til gældende lov.

Gennem hele programmet var tilhørernes koncentration bevaret. At arrangementet blev afsluttet langt senere end forventet, vidner da også om, at spørgelysten til de vigtige emner var stor.

Kurset afholdes over 6 uger.

(Godstransport med lastbil AMU-kode 40900)(Personbefordring med bus AMU-kursuskode 40531)

Næste kursus på TEC - både bus/gods:

Den 20. august 2012

Er du fremtidens chauffør?

Teknisk Erhvervsskole Center

Hos TEC får du kørekort til bus eller lastbil for kun kr. 3.540.- inkl. den lovpligtige EU-kvalifikation.

Tilmeld dig via tec.dk eller ring på telefon 3817 7312.

NB! Der må påregnes udgift til lægeerklæring, chaufføruddan-nelsesbevis samt prøvegebyr.

Sorteret MagasinpostID NR. 42310

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n 22

76 7

855

Documents

DTL Magasinet juni/juli 2012