DTL Magasinet juni/juli 2011

lovændring betyder styrtdyk i nylediges kran-, kørekort- og truckkurser

Fra 1.400 til 1 på kursusNY b7-biodiesel giver prishop for transportbranche og dieselbilister

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

13. årgang | juni/juli 2011 nr. 6/7

FÅ vejhjælp over ForsikriNgeN

30

22

de lyse nætters tid

Ansvarshavende: adm. dir. erik østergaardredaktør: John larsenredaktionssekretær: Margrethe aarupi redaktionen:kommunikationschef Morten lindboWebredaktør line sandgreenannoncekontakt: dg Media astelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected]

Grafisk tilrettelæggelse: Woer|gregoriustryk: npctryk a/spapir: Holmen ideal glosskontrolleret oplag: 4.266

Bladets adresse: grønningen 17, postboks 2250,1019 københavn k.telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]

Forsidefoto: aMu nordjylland

abonnement kr. 445,- ekskl. moms. artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

issn 1902-5173.

Medlem af dansk Fagpresse

sektioN 1

nyheder3 i tegn i sol og måne på fremgang4 i dyrere diesel i miljøets navn5 i eu vedtager nye regler for vejafgifter6 i nylediges chaufførkurser stoppet8 i kort nyt10 i vejhjælp med forsikring12 i kort nyt international14 i vejarbejdere udsat for fartdjævle16 i ny lånemulighed på vej17 i sagt og skrevet18 i kort nyt materiel19 i volvos nye brændstoffer20 i dtl Fordelspartner22 i reportage fra udstillingen vestfyn trækker24 i lastbil-messe og scania fuel duel26 i renault-biler på europæisk brændstofturné

sektioN 2

faste ting28 i spørgsmål til arbejdsgiver-hotline30 i lederens bord: 3x34s Michael scheuerlein

og kaj søndergaard32 i aktuelle sager34 i rundspørge om transportjob

ved Femern-anlæg

sektioN 3

MedleMMerne36 i når lastbil og materiel leases38 i veteran-rally i silkeborg39 i navne og noter39 i nye medlemmer

to år med krise og pes-simisme har taget livet af rigtig mange transport-virksomheder.

Det vidner statistikken om med al ønskelig tyde-lighed. Men tallene viser

ikke noget om de virksomheder, der bed sig fast, tog modgangen med stoisk ro og til-passede sig de dårlige tider, mens stormen føg om ørerne på dem. De virksomheder er de ægte vindere – krisebevidste og med blikket rettet fremad mod bedre tider. Og nu ser det vitterligt ud til at gå fremad. Samtlige pejlemærker, som DTL har testet, viser det samme: Vækst og udvikling præger markederne, og det vil automatisk smitte af på transportsektoren. Dem, der udnytter denne mulighed bliver vindere. Dem, der hellere vil dvæle ved de gode gamle dage, bliver taberne. Med andre ord er der ikke brug for klynk og klage men visioner til at udnytte de nicher, som udviklingen skaber. Og det er danske vognmænd faktisk ret gode til. Rig-tig mange vognmænd nøjes heller ikke med at drive transportvirksomhed men inddrager landbrug, håndværk og entreprenørvirksom-hed i aktiviteterne. Dermed menes ikke, at den traditionelle vognmandsvirksomhed er død og borte. Tværtimod er der mere end nogensinde brug for en transportør, der kan sit kram inden for sit eget område. Men selvfølgelig er der mange ting, der stadig skal tages højde for: Rekrutteringen af de rigtige medarbejdere og de globale trusler i form af manglende udvikling af infrastrukturen, naturkatastrofer, energipri-serne og ja selv terrorismen er forhold, der naturligt bør indgå i udviklingsplanerne. Man må dog sige, at det i disse dage i mere end én forstand lysner i øst. Solen skinner ikke direkte på transportbranchen. Det har den sjældent gjort. Men skal man give et billede af dagens situation, så må det næsten være som en pendant til årsti-den: Der er lyse nætter forude. Og solen går ikke ned foreløbig. Lad os derfor være parate til de muligheder, der viser sig med de nye tider. Alle medlemmer ønskes en god sommer og på gensyn i august måned.

Erik Østergaard, adm. direktør

indHold & leder

19

38

3JUNI/JULI 2011 magasinetdtl

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3

Det går fremad

Af MORTen PeRnø

Det går i den rigtige retning. Det dokumenterer langt hovedparten af de

pejlemærker, der bruges til at tage pulsen på transporterhvervet.

Ikke mindst viser lastbiltrafikken over Storebælt og øresund klare tegn på fremgang. Især øresundsbron bruges flittigt af lastbiler som følge af eksportfremgangen til Sverige. De faktiske trafiktal i de første fire måneder af i år har ligget væsentligt over tallene fra 2010 og især 2009. Ja, målingen for maj 2011 melder om en rekord for de seneste fire år på i alt 33.356 lastbiler over broen.

Også Storebæltsbroen passeres af flere lastbiler. Trafikken er vokset måned for måned siden årets start, og lastbiltallet er væsentligt bedre end i de sidste to år – og er ved at nå op på omgangshøjde med trafikken i 2008.

Også transportvirksomhedernes for-ventninger til omsætning og beskæftigelse bedrer sig, viser Danmarks Statistiks kon-junkturbarometre. Det gælder også vurde-

Der er fremgang over broerne.

De økonomiske udsigter skifter som det danske sommervejr. DTLs økonom Morten Pernø analyserer, hvad der egentligt er op og ned for transportsektoren

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

ringen af virksomhedens forretningsklima. Ses tre måneder frem, venter virksomhederne også fortsat en positiv udvikling, selvom de ser mere pessimistisk på kort sigt på beskæftigelsen. Det er langt ned til de historiske lavpunkter fra slut-ningen af 2008 og de første måneder af 2009.

Der er også flere nyregistreringer. DTLs eget sæsonkorrigerede indeks for antallet af nyregistrerede lastbiler har vist vækst i de første fem måneder af i år og har ligget markant højere end på de tilsvarende tidspunkter i 2010 og størstedelen af 2009. Der er dog langt op til de gode år. Der er mest tale om udskiftninger af ældre materielt frem for en udvidelse af kapaciteten.

Antallet af konkurser i vejgodstransporten er på det seneste faldet til et niveau på linje med antallet i sommeren 2010. Og det er lavere end i næsten hele 2009 og store dele af 2010 – og fx 25 procent lavere end på samme tid for et år siden.

fremgang i dansk økonomi smitter af på transporterhvervet. Her er en meget vigtig

4 JUNI/JULI 2011magasinetdtl

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3

faktor, at både den danske eksport og import af varer og tjenester ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er vokset betydeligt i forhold til lavpunk-tet i 2. kvartal 2009. Udenrigsmini-steriet har i sin seneste oversigt for vareeksporten fra maj opjusteret sine forventninger på grund af en større vækst end hidtil ventet både uden for Vesteuropa og på vigtige danske mar-keder – især Sverige og Tyskland, men også Storbritannien, norge og Polen.

Der kommer også mere internatio-nalt containergods gennem de større danske havne. Selvom niveauet sidste år har ligget under de gode år, 2007 og 2008, er 2010-niveauet over flere andre af før-krise-årene.

Danske Bank har meldt ud, at dansk eksport til Tyskland vil vokse, hvis den øjeblikkelige, rekordhøje tillid til økonomien hos de tyske virksomheder varer ved. Det vil trække den danske vækst opad.

I en anden økonomisk prognose venter Dansk Industri desuden en fortsat eksportdreven vækst i dansk økonomi. Samtidig vurderes det, at væksten nu er stærk nok til at føre en spæd fremgang i den private beskæf-tigelse med sig. Det samme venter Det økonomiske Råd i sin seneste rapport. Tendensen bekræftes af de seneste ar-bejdsløshedstal fra Danmarks Statistik, som viser faldende ledighed siden årets start, og af finansministeriets seneste økonomiske prognose, som opjusterer udsigterne til økonomisk vækst i år og til næste år en anelse.

Den seneste tids stigende detail-omsætning og salg i industrien, som påvist af Danmarks Statistik, er også med til at gøde bunden for transport-virksomhederne. Det gør sig også gæl-dende for udviklingen i industriens og engroshandlens lagre. Vigtigt er også, at Danmarks Statistik melder om, at forbrugerne, industrien og byggeriet er begyndt at se lysere på fremtiden.

Andre tal fra Danmarks Statistik har for nylig vist et tilbageslag i dansk økonomi i 1. kvartal i 2011, så dansk økonomi teknisk set er i recession, da væksten er negativ for andet kvartal i træk. Dertil skal DTL bemærke, at fx de meget positive tal for lastbiltrafik-ken over broerne er nyere og at de samlede indikatorer giver god grund til optimisme i transporterhvervet.

Læs også lederen side 2.

Dyrere diesel

Mens olieselskaberne melder om en teknisk smertefri tilsætning af syv procent biodiesel fra 1.

juni, så kommer regningen for den miljøvenlige diesel til at gøre mere ondt.

Dieselolien har nemlig fået et ekstra hug på 19 øre pr. liter, eksklusive moms.

»Det er der to forklaringer på,« siger DTLs erhvervspo-litiske chef, Ove Holm.

Det nye dieselprodukt er simpelt hen dyrere at produ-cere og ender derfor på en højere pris, selvom den tilsatte biodiesel er fritaget for CO2-afgift.

Desuden har olieselskaberne med det nye produkt – kaldet B7 på grund af de 7 procent biodiesel – fået et ekstra produkt at distribuere. Den gamle diesel leveres nemlig fortsat til landbruget og til entreprenørmaskiner.

»Regningen pr. liter lyder på ca. 11 øre ekstra til pro-duktionen, hvorefter de sidste 8 øre må gå til den ekstra distribution,« nævner han.

luksusmetode til CO2-besparelse»DTL har regnet lidt på den samfundsøkonomiske omkostning ved B7, og det ser dyrt ud,« fortsætter Ove Holm.

Olieselskaberne forventer selv, at ”CO2-fortrængnin-gen” på markedet i de første år vil være på 35 procent, hvorefter ekstraomkostningen – de 19 øre pr. liter B7 –

bliver på ikke mindre end 2.879 kr. pr. ton sparet CO2.

Det er en ekstrem høj omkost-ning, når man fx sammenligner med CO2-afgiften på motorbrændstoffer i Danmark, som er på ca. 160 kr. pr. ton (42 øre pr. liter diesel). Og det gælder også, hvis der sammenlignes med verdensmarkedsprisen på CO2-kvoter, der inden for det seneste år har ligget på 100-150 kr. pr. ton.

»Så alt i alt en luksusmetode til at mindske CO2-udslippet på. Det er også et eksempel på, hvor dyrt det er at reducere klimabelastningen for gods-transporten. Og transportbranchen får regningen,« siger Ove Holm.

Da der forbruges ca. 2,5 milliarder liter diesel herhjemme, betyder det, at de danske ejere af dieselbiler og den samlede transportsektor kommer af med op mod en halv milliard kroner ekstra hvert år for at spare 165.000 tons CO2. Det svarer til 1,3 procent af CO2-udslippet fra den samlede vej-transport i Danmark.

Af JOHn LARSen

ekstra dieselregning på op mod halv milliard kroner til dieselbilister og transportsektor

Den nye B7-diesel er dyrere at producere og distribuere, så den samlede dieselregning

stiger op mod en halv milliard kroner.

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

5JUNI/JULI 2011 magasinetdtl 5magasinetdtl

Nye Eu-vejafgifter uden miljøgaranti

Europa-parlamentet har endeligt vedtaget de nye

regler for vejafgifter (eurovig-nette) for lastbiler i eU.

Med de nye regler får med-lemslandene mulighed for at indkræve afgifter for støj og for-urening fra lastbiler, og at tilpasse vejafgifterne for at bekæmpe trængsel.

Der er bare et problem. Der er ingen garanti for, at miljøet bliver forbedret.

»De nye regler vil indeholde en alvorlig mangel: en forpligtelse til at bruge indtægterne til at forbedre miljøet,« siger DTLs eU-chef Søren Hyldstrup Larsen.

Tværtimod tillader reglerne,

at medlemslandene blot kan opkræve nye afgifter fra vejtrans-port med henvisning til støj og forurening og bruge pengene, som de lyster.

Så danske lastbiler vil kunne betale for støj i andre lande i år-tier, uden at der gøres noget ved støjbelastningen ved fx at lave ny vejbelægning eller støjskærme. Det til trods for at det ikke kun er lastbiler, der forårsager støj, og at lastbiler faktisk er blevet 98 procent mindre forurenende siden 1990.

»Det er beklageligt, at eU-Kommissionen og europa-Parla-mentet ikke har holdt bedre fast i et af de grundlæggende princip-

Af MORTen LInDBO

fremover får eUs medlemslande lov til at indregne støj, forurening og trængsel i afgifterne

per i det oprindelige forslag, nem-lig at indtægterne fra miljøafgif-ter skulle bruges til at forbedre og fjerne miljøproblemerne. I stedet har medlemsstaternes afvisning af denne øremærkning vundet,« fortsætter eU-chefen.

»Det betyder imidlertid ikke, at princippet ikke fortsat er fornuf-tigt. for selvom medlemsstaterne ikke er forpligtet til at øremærke på denne måde, så kan de jo godt gøre det alligevel. Så nu må vi kæmpe for, at hvis der indføres vej- og miljøafgifter i en med-lemsstat, så indføres der også et system med øremærkning. DTL vil arbejde for dette sammen med sine internationale partnere,«

I det mindste indeholder de nye regler en række anbefalinger til medlemslandene om, hvad de bør bruge indtægterne fra vej- og mil-jøafgifter på, såsom at bekæmpe støj og forurening fra lastbiler, forbedre køretøjerne, forbedre færdselssikkerheden, udvide kapaciteten på vejene og tilbyde sikre rastepladser.

De nye afgiftsregler er en re-vision af det gældende euro-vignette-direktiv, der har været gældende siden 1993, og som sætter reglerne for opkrævning af afgifter på lastbiler i eU.


Chaufførtilgang styrtdykket

En kilde til nye medarbejdere i transportbranchen er tørret ud.

Stort set ingen nyledige får længere det store kørekort, kran- eller truckcer-tifikater på landets AMU-centre.

Det vil gøre det vanskeligere for transportvirksomhederne at få kvalifi-ceret arbejdskraft i fremtiden.

Alle bange anelser i transportbran-chen er blevet indfriet, efter at rege-ringen og et flertal i folketinget ved årsskiftet indførte et prisloft over, hvad kommunerne må bruge på de nylediges selvvalgte kurser til fx stort kørekort og truckcertifikater. Selv om beskæfti-gelsesminister Inger Støjberg dengang forsikrede om, at ledige fortsat kunne forbedre deres kvalifikationer finansie-ret af de kommunale jobcentre, så er det i praksis gået som bl.a. DTL og ud-

dannelsesstederne frygtede: Kurserne til job i transportbranchen er stort set stoppet.

Arbejdsløse på dagpenge har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse i løbet af de første seks måneder som ledig. Siden årsskiftet har prisen på disse kurser ikke måttet overstige 3.500 kr. pr. fuldtidsuge. Det betyder fx, at et to dages kursus maksimalt må koste 1.420 kroner for at holde sig under prisloftet.

»Transportbranchens kurser ligger i den dyre ende set i forhold til kurser i andre brancher. Til gengæld er de gode til at opkvalificere ledige til rigtige job. Transportvirksomhederne har gennem årene fået tusindvis af medarbejdere ad den vej,« siger DTLs erhvervspoliti-ske chef Ove Holm.

DTL Magasinet har talt med både offentlige og private AMU-centre, der samlet udgør de største udbydere af transportuddannelser spredt over hele landet. Meldingerne er de samme overalt.

Bestyrelsesformand i TUC A/S Morten Mathiesen melder om hele 99,6 % nedgang i antallet af nyledige, der indtil nu i år har fået et stort kørekort.

»I 2010 havde vi ca. 1.400 nyledige kursister på bus, last og vogntogsud-dannelser. I år har vi i første kvartal haft én kursist på samme hold,« oplyser han.

Fald på 94 procent på aMu-centreSamme tendens oplever foreningen af Direktører og forstandere ved AMU-Centre, hvor formanden Lars Bo Breddam melder sådan ud:

»Prisloftet har betydet en ned-gang på 94 %, når vi ser isoleret på de nyledige.

I 2010 havde centrene AMU-fyn, AMU Vest, AMU Syd og AMU nordjyl-land fx 2.382 nyledige på det såkaldte grundkompetencegivende godschauf-førkursus. I første halvår 2011 er der tilmeldt 68 til samme kursus på de fire AMU-centre.«

Det dramatiske fald får DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm til at slå alarm:

»Vi er overordentligt bekymrede for, hvor store dele af vores arbejds-kraft skal komme fra de næste mange år. Selvom, der ikke pt. er mangel på chauffører viser alle fremskrivninger, at det er et spørgsmål om tid, og den situation bliver vi nødt til at gøre politikerne opmærksomme på nu, så der kan handles i tide. Det er også utroligt ærgerligt set fra samfundets side, at en rimelig sikker vej til at få nyledige i arbejde igen er blevet blokeret.«

Efteruddannelser også ramtDesværre er det ifølge AMUs tal ikke kun kurser til ny uddannelse, der er hårdt ramt. Også den efteruddannelse, der tidligere gav chauffører en øget jobsikkerhed, lider under prisloftet. fx er der indtil nu i år sket et fald i certifikatkurserne til lastbilkran på 97 procent! Som AMU-formanden Lars Bo Breddam oplyser: De fire AMU-centres lastbilkrankursus samlede i 2010 682 kursister. I første halvår 2011 er blot 10 kursister tilmeldt.«

»Det er problematisk, at branchen mister den smidighed, som tidligere har

Transportbranchen hårdt ramt af kursusbesparelser:Affolkningen af kurserne gør det sværere på sigt at få kvalificeret arbejds-kraft.

Af TRIne LUnDgAARD nIeLSen Og JOHn LARSen

Hos kursusudbyderen TUC faldt antallet af nyledige kursister fra 1.400 sidste år til én i år

FOTO

S: T

UC

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3


gjort det muligt for medarbejderne at skifte job internt i branchen alt efter, hvor arbejdet er,« fortsætter DTLs Ove Holm.

»Vi ser den samme udvikling med den obligatoriske fem dages efterud-dannelsen, som eU har indført i alle medlemslande. De kurser ligger også over prisloftet,« fortæller Lars Bo Breddam. TUCs Morten Mathiesen supplerer: »Tidligere benyttede mange chauffører en ledighedsperiode til at gennemføre den lovpligtige efterud-dannelse. Den mulighed er nu forsvun-det, og vognmanden må punge ud, når det bliver aktuelt.«

ikke kun transportbranchens problemBeskæftigelsesministeren har tidligere udtalt, at kun 20 procent af AMU-uddannelserne bliver ramt af prisloftet. Desværre er der ifølge Lars Bo Breddam en klar slagside over for de certifikatgi-vende kurser:

»Undervisningsministeriet vurderer hvilke kurser, der er flest udgifter forbundet med, og det fastsættes prisen ud fra. Vi kan se, at prisloftet nærmest helt udraderer mulighederne for som nyledig at uddanne sig inden for transportområdet.«

Kigger man uden for transportom-rådet, kan AMU-centrene konstatere et generelt fald i kursister i mange brancher. Der er en generel tendens til, at jobcentrene bruger færre og færre penge på AMU-kurser til ledige. faktisk vurderer Lars Bo Breddam, at det samlede antal kursister på AMU-uddannelser i 2011 vil falde med 30 procent sammenlignet med 2010.

»Udviklingen er da problematisk,

Nydanskere i klemme

Udover prisloftet på nylediges kurser har regeringen og et folketingsflertal også nedlagt den såkaldte flaskehals-pulje. Puljen indeholder midler til jobcentrenes opkvalifi-cering af ledige, herunder langtidsledige, til brancher, der mangler arbejdskraft. DTLs erhvervpolitiske chef Ove Holm erindrer om situationen fra 2007, hvor der manglede op mod 6.000 chauffører. »Det spøger stadig i baghovedet på de fleste vognmænd. Det er nu, vi skal være forudsigende og opkvalificere ledige, så de står klar til at tage fat, når fremgangen i branchen for alvor tager fart.« Med projektet ’Tag plads i førerhuset’ gik DTL allerede i 2009 nye veje for at finde arbejdskraft i samarbejde med foreningen nydansker og en række jobcentre på den københavnske vestegn, som dengang var begejstrede for tiltaget. Projektet blev støttet med 3,4 millioner kroner af Integrationsministeriet. »Mere end 50 vognmænd i Københavnsområdet har det sidste år meldt sig klar til at tage nydanskere ind som chauffører. Desværre ser vi nu, hvordan jobcentrene har mere end svært ved at finde pengene til de store kørekort og må skuffe både ledige og vognmænd, der ellers var klar til at give hinanden en chance,« fortæller projektleder Trine Lundgaard nielsen. Direktør i foreningen nydansker, Torben Møller-Hansen ærgrer sig over udviklingen, der kan ende med, at hele projektet lider skibbrud: »Desværre ser vi her et eksempel på, hvordan et spareindgreb har en yderst uheldig effekt på en branche, der ellers forsøger at frem-tidssikre arbejdskraften gennem en målrettet indsats for mangfoldighed blandt medarbejderne.«

hvis man ønsker et omstillingsparat samfund, hvor ledige får opkvalifice-ring, så de hurtigt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,« siger AMU-formanden.

DTL Magasinet har forelagt tallene for beskæftigelsesminister Inger Støjberg, der ikke har nået at svare, inden bladet gik i trykken. Ministerens kommentar kommer i næste nummer i en opfølgende historie.

Transportkurser er i den dyre ende, men gode til at få ledige i job.

Stort set ingen nyledige får stort kørekort efter lovændringen.

Kortnyt

lastbiler må vige for vM i landevejscykling

nyhederSEKTION 1

truck-kursus på engelsk særtransporttilladelser kun to steder

Der er p.t. godt 30 millioner gode danske kroner i Transport- og Lagerområdets Kompe-tenceudviklingsfond til at dygtiggøre medarbejderne for. DTL-vognmænd råder over en del af de penge.

Det er penge, som vognmændene kan søge, når medarbejderne deltager på selv-valgte kurser i eksempelvis engelsk, personlig udvikling eller kørekurser. Tilskuddet til efteruddannelsen er typisk på 85 procent af lønnen – i nogle tilfælde 100 procent. fonden yder tilskud til:• Alle AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser), herunder Individuel Kompetencevur-

dering (IKV) • fVU-kurser (forberedende voksenundervisning) i matematik og læsning• Udvalgte kurser inden for Almen Voksenuddannelse (AVU).

Det er også muligt at søge om tilskud til kurser i forbindelse med chaufførernes obligato-riske efteruddannelse. Chaufførerne skal hvert femte år gennemføre fem dages efterud-dannelse, som de selv skal betale. Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklings-fond giver støtte til efteruddannelsen, hvis der er tale om selvvalgt uddannelse.

ansøg via uddannelsesfonde.dkSelve ansøgningen er fuldt elektronisk og klares via hjemmesiden www.uddannelses-fonde.dk. Her kan man også blive klogere på, hvilke kurser virksomheden kan få tilskud til. Her er nogle af de mest populære kurser lige nu:• Samarbejde i grupper i virksomheden • Personlig udvikling til arbejde og uddannelse• Køre- og hviletidsregler.

fonden blev etableret af Dansk erhverv/DTL og 3f Transportgruppen i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2007. Den har til formål at sikre midler til at styrke medarbejdernes kompetenceudvikling og efteruddannelse - og virksomhedens konkur-renceevne.

Vejdirektoratets gratis motorvejsguide er udkommet i nyt design, med nyt navn og med meget mere information.

I guiden ”PÅ VeJ 2011” er al praktisk information samlet om de danske veje, ra-stepladser og seværdigheder langs de danske motorveje. I år udkommer guiden i en forbedret version krydret med en miniguide om de forskellige regioner i Danmark og meget mere. ”PÅ VeJ 2011” står allerede på hylderne på tankstationerne langs motorve-jene, på Info-Terier og på landets turistbureauer og biblioteker.

Mange virksomheder og skoler har længe efterspurgt en engelsk version af kurset ’Certifikat til truck’ fra TUR forlag. Det engelske kursus ’forklift Truck Certificate’ er netop lanceret og består af alle opgaver og prøver, som er kendt fra det danske kursus. I den engelske version er al tekst og speak på engelsk, og alle spørgsmål er illustreret, så eleverne er godt forberedt til at bestå den endelige prøve ”Certifikat til truck”.

Fra mandag 27. juni er der kun to steder i landet til at behandle ansøgninger om særtransport-tilladelser nemlig konto-rerne i Padborg og Ringsted. Særtrans-portkontoret i Padborg tager sig fremover af alle ansøgninger fra hele Jylland og alle ansøgninger om udenlandske særtrans-porter.

30 millioner til medarbejdernes efteruddannelse

Ny motorvejsguide ”pÅ vej 2011”

VM-forberedelserne er i gang. Her træner verdens bedste kvin-delige cykelrytter, hollandske Marianne Vos, t.v., med holdkam-meraten Kirsten Wild, ude på VM-ruten op ad Geels Bakke.

8 magasinetdtl JUNI/JULI 2011

Det trafikkaos, som københavnske lastbiler og andre trafikanter døjer med for tiden på grund af store vejarbejder, er for intet at regne med, hvad der sker i ugen 19.-25. september. I den uge bliver VM i landevejscykling og enkeltstart afviklet i det centrale København og nordpå til Rudersdal Kommune.

Der er tale om den største sportsbegivenhed hidtil på dansk grund med topcykelryttere, hjælpere i hold-biler, TV-vogn og tusindvis af tilskuere langs ruterne.

Så transportvirksomhederne må indstille sig på at lide for sporten og folkefesten i den uge, mester-skaberne varer, og forsøge at planlægge sig ud af de værste skavanker.

Her er lidt overordnede facts:VM i landevejscykling er en af verdens største

sportsbegivenheder – i cykelsporten kun overgået af Tour de france. Der ventes op mod 200.000 tilskuere i de københavnske gader.

VM afvikles i København og omegn med enkelt-starter i Københavns Kommune i dagene 19. - 21. september og landevejsløb i Rudersdal Kommune nord for København i dagene 23. - 25. september.

enkeltstarterne har start og mål på Rådhusplad-sen i København, og kører forbi Indre By, østerbro og lidt af Hellerup. Landevejsløbet starter på Rådhus-pladsen søndag 25. september, men selve løbet afvikles i Rudersdal.

Københavns Kommune har meldt ud, at der bliver store ændringer på vejene med både afspærringer og begrænsninger af hvilke køretøjer, der må færdes i Indre By. Det kommer til at ramme lastbiltransporten.

følg med på hjemmesiden www.kk.dk/cykelvmVi vil løbende oplyse om VM-arrangementet både

her i bladet, på hjemmesiden og i nyhedsbrevene.


RING NU PÅ

33 55 40 92OG HØR DINE NYE DTL MULIGHEDER

ER DU CODAN KUNDE I DAG KAN DU BESTILLE VEJHJÆLP DIREKTE PÅ CODAN.DK/VEJHJAELP

Er du DTL medlem og har en eller fl ere biler på over 3.500 kg betaler du som noget helt nyt kun når du anvender Codan Erhverv Vejhjælp dvs. ingen assistance - ingen udgifter.

HOS CODAN KOMMER DU HURTIGT VIDERE

• Du prioriteres• Særligt direkte telefonnummer• Hurtig assistance

DINE SÆRLIGE DTL OG CODAN PRISER

• Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr. Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer

• Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark

Codan Erhverv Vejhjælp udbydes i samarbejde med Dansk Autohjælp

SOM CODAN KUNDE OG DTL MEDLEM KAN DU FÅ VEJHJÆLP FOR 0 KR. I BEREDSKABSGEBYR

NYH

ED

0 KR.I BEREDSKABS GEBYR SOM MEDLEM AF DTL OG CODAN KUNDE

203256_DM_DTL_A4_annonce.indd 1 09/06/11 16.34


Vejhjælp med forsikringenDtl og Codan udvider nu sam-arbejdet, så DTLs medlemmer

også kan få vejhjælp med i forsikrings-aftalen. Assistancerne leveres af Dansk Autohjælp, som DTL har samarbejdet med siden august sidste år.

»nu er de tre parter forenet i et ret stærkt tilbud til DTLs medlemmer,« siger produktchef flemming nielsen, DTL fordelspartner.

»Vi forsøger hele tiden at forbedre vores aftale med DTL, og vores nye til-bud på paletten er, at vores DTL-kunder får et gratis beredskab for lastbilerne. Der skal kun betales, når vognmanden bruger vejhjælpen,« siger udviklings-chef hos Codan, niels John nielsen.

Baggrunden for den nye aftale er bl.a., at en del vognmænd i dag kører rundt uden at have et beredskab, hvis uheldet er ude. Dansk Autohjælps produktchef – og DTL-kontaktperson – Jens Ole Olesen, konstaterer, at

Ny aftale mellem DTL, Codan og Dansk Autohjælp:

vejhjælpen er noget af det, som nogle vognmænd har sparet væk under den økonomiske krise.

»Men for vore Codan-medarbejdere er det en meget enkel sag at sætte vej-hjælpen på dagsordenen på det årlige forsikringsmøde hos vognmanden,« fortsætter niels John nielsen.

Med vejhjælpsaftalen kommer den uheldsramte lastbil hurtigt ud at køre igen, så afbrydelsen i driften bliver så minimal som muligt. Der sker det, at vognmanden ringer til et direkte telefonnummer til Dansk Autohjælps tungvognshjælp, og her garanteres, at assistancen er fremme inden for 120 minutter i 95 procent af tilfældene.

30 procent rabat på timepriserneAftalen dækker starthjælp, hjulskifte, bjærgning, fritrækning og bugsering. Timeprisen for assistance er fra 573 kroner for lastbiler op til 6 tons total-

Af JOHn LARSen

vægt og fra 769 kroner for totalvægte derover og for brug af bjærgningsvogn. Timetaksten for starthjælp og udbring-ning af brændstof er for alle køretøjer 527 kroner. Disse DTL-timepriser er med ca. 30 procent rabat i forhold til de normale timepriser, oplyser aftalepart-nerne.

Dansk Autohjælp består af 46 stationer over hele landet, og de råder over ca. 800 reddere og mere end 300 redningskøretøjer heraf 50 bjærg-ningsvogne og køretøjer til fritrækning. Derudover hjælper vagtcentralen også med assistancer i udlandet.

Interesserede vognmænd kan enten kontakte deres almindelige Codan-medarbejder, DTL fordelspartner på telefon 5081 0277 eller Codan erhverv Vejhjælp for DTL-kunder på telefon 33 55 40 82.

Læs mere i annoncen side 9 og på DTL fordelspartners opslag side 20-21.

Det nye punkt i forsikringsaftalen sikrer assistance inden for 120 minutter i langt de fleste tilfælde. Og der betales ikke for abonnement – kun for den tid, der bruges.

AR

KIV

FOTO

: DA

NSK

AU

TOH

JÆLP

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3


VORES FILOSOFI:

Volvo Trucks. Driving Progress

Hver dråbe tæller. Spar op til 7 % brændstof med I-Shift, vores intelligente gearkasse. Læs mere på volvotrucks.com/everydropcounts

holland giver permanent grønt lys til modulvogntog

Atter transportudstilling i Amsterdam

Kortnyt

Holland har besluttet at gøre brugen af modulvogntog på det hollandske vejnet permanent.

Meddelelsen kommer fra den hol-landske minister for infrastruktur og miljø, Melanie Schultz Van Haegen. Hun begrunder i et brev til det hollandske parlament beslutningen med, at der nu i en årrække har været flere vellykkede forsøg i landet med de 25,25 meter lange og 60 tons tunge lastbiler.

Ministeren gør samtidig opmærk-som på, at beslutningen er et signal til erhvervet, eU og de enkelte eU-lande om, at modulvogntog – set med hol-landske øjne – bidrager til en mere effektiv og bæredygtig transport.

Det er den almindelige opfattelse, at eUs gældende regler kun tillader en forsøgsordning, uden at det dog er præciseret, hvor længe et forsøg må vare. Med sin beslutning har Holland dermed potentielt trodset eUs regler.

Dtl bakker beslutningen opDTL og den europæiske interesseor-ganisation for modulvogntog, eMS forum, som DTL er medlem af, bakker den hollandske beslutning op.

»Det danske forsøg med mo-

dulvogntog har kørt siden 2008. Herhjemme har vi de samme positive erfaringer som i Holland. Modulvogn-tog effektiviserer transporterne, fordi de flytter mere gods ad gangen. Det betyder samtidig færre lastbiler på vejene og dermed mindre udledning af CO2, hvilket er en gevinst for miljøet. Ligesom i Holland ser vi ingen tegn på, at modulvogntog skader trafiksikker-heden,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

DTL er enig i, at eUs regler må moderniseres. Det er absurd, at man kun må have en forsøgsordning, og at to nabolande, der begge tillader modulvogntog, ikke må lade dem krydse grænsen. eU må følge trop, hvis fordelene ved modulvogntog for alvor skal slå igennem.

I Sverige og finland har det været tilladt at køre med modulvogntog siden 1997. I norge er et forsøg i gang, mens Tyskland er ved at planlægge et forsøg. Der er stor interesse for modulvogntog i Belgien og frankrig, uden at der dog er konkrete planer. I england er der fokus på længere køretøjer, men ikke så lange som modulvogntog.

Endnu et tegn på, at den internationale økonomiske krise er fortid, er meldingen fra Amsterdam om, at den traditionsrige RAI transportmesse holdes næste år i dagene 17. – 21. april. Udstillingen vil fokusere på nyheder inden for lastbiler, varebiler, specialkøretøjer, grej og andre komponenter.

»Vi aflyste i 2009 på grund af de ugunstige markedsvilkår efter finanskrisen. nu er branchen kommet sig, så det er atter tid at bringe beslutningstagere, pro-ducenter og importører sammen igen med tilbuddet om overblik over det totale marked,« lyder det fra de hollandske arrangører.

magasinetdtl12 JUNI/JULI 2011

internationalt

Bøvlet skal vækFormanden for Folketingets trafikudvalg flemming Damgaard Larsen følger nu op på DTLs undersøgelse, der viser, at vognmændene aldrig har oplevet så mange administrative byrder som nu – efter ti år med en borgerlig regering.

Han udtaler:»DTL har i dette forår spurgt deres medlemmer,

hvordan de har oplevet udviklingen af administrative byrder siden 2001. Svaret var ikke opløftende. 70 pro-cent af vognmændene svarede, at de mener, at der er kommet flere eller mange flere administrative byrder siden 2001.

Det er bestemt ikke vores ønske, at det skal være sværere at drive virksomhed i Danmark, tværtimod! Derfor ærgrer det mig rigtig meget, at der er så mange, der føler, at det administrative fylder mere og mere i hverdagen.

Men samtidig er jeg glad for, at vi målrettet arbejder for at reducere de administrative byrder, så vognmæn-dene har frihed til at gøre det, de er bedst til – at drive vognmandsforretning.

Transportbranchen har påpeget, at de administra-tive byrder er blevet for store. Og vi har lyttet.

Derfor har vi blandt andet nedsat en regelforenk-lingsgruppe under Trafikstyrelsen, der skal frem-sætte konkrete forslag til regelforenkling i branchen. Derudover indeholder den kommende revision af godskørselsloven konkrete forenklinger af reglerne, bl.a. med en universaltilladelse, der får en tiårig gyl-dighedsperiode. De højere vægtgrænser fra den 1. juli indeholder også regelforenklinger i forhold til national og international kørsel.

Administrativt bøvl er en stor udfordring, der hurtigt sætter spor på bundlinjen. Jeg forstår fuldt ud de kva-ler, de administrative byrder skaber for branchen. Og vi har i Venstre taget arbejdshandskerne på og arbejder målrettet på at reducere de administrative byrder.«

Trafikformand følger op på DTL-undersøgelse:

Flemming Dam-gaard Larsen: »Transportbran-chen har påpeget, at de administra-tive byrder er blevet for store. Og vi har lyttet.«

AR

KIV

FOTO

: SCA

NIA De hollandske

forsøg har været vellykkede.


Tiden er inde.Den ny Actros er på vej ...

www.mercedes-benz.com/the-new-actros

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler

AG

WH _ S F T P _ T e a s e r _ D K _ 2 1 0 x 2 9 7 . p d f S e i t e 1 0 1 . 0 6 . 1 1 , 1 3 : 3 9


Vejarbejdere skal beskyttes

Dette skilt indgyder øjensynligt mindre og mindre respekt blandt

trafikanterne. Det har fået medlemmer af fol-

ketingets trafikudvalg op af stolene for at se på bedre afmærkninger og skrappere midler til at få bilisterne til at sænke farten, når de passerer vejarbejder.

På initiativ af Dansk folkepartis trafikordfører Kim Christiansen havde folketingets trafikudvalg transport-

Stærekasser og troværdige hastighedstavler i spilAf JOHn LARSen Og CLAUS DJøRUP, fAgPReSSeBUReAUeT

Trafikpolitikere:

minister Hans Chr. Schmidt i samråd 1. juni om de alt for høje hastigheder og skiltningen ved vejarbejder.

»Debatten fokuserede på privatbi-listers adfærd – og ikke på lastbilerne. Politikerne pointerede samtidig, at hastighedsskiltene ved vejarbejderne skal være troværdige. Det betyder, at skiltene skal væk, når der ikke er arbejde i gang og der i øvrigt er fri passage. ellers mister trafikanterne respekten for skiltningen,« siger DTLs

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3


Vognmænd undersøger klageefter anklager i pressen om hensynsløs lastbilkørsel forbi et vejarbejde på Svendborgsundbroen har Sydfyns Vogn-mandsforening taget affære ikke mindst for at afklare, om anklagerne har været møntet på nogle af foreningens medlemmer. »Vi vil under ingen omstændigheder acceptere en sådan adfærd,« siger foreningens kasserer og talsmand i denne sag, Kim Vermø. Sagen er rejst af nogle af vejarbejderne, der udtalte til fyns Amts Avis, at lastbiler passerer forbi med 80-100 km/t om natten, mens vejarbejdet er i gang. foreningen har forsøgt at undersøge sagen, og den blev diskuteret på et bestyrelsesmøde 8. juni. Kim Vermø oplyser, at der er en fartbegrænsning på 50 km/t på broen, og at der også er et lyssignal. Desuden har lastbilerne en fartbegræn-ser på max. 89 km/t. »for høj fart forbi et vejarbejde er naturligvis uacceptabel, men der kan jo være tale om kraftige vindsus fra de passe-rende lastbiler, som gør, at det føles, som om de kører meget hurtigere, end de rent faktisk gør,« siger Kim Vermø. Han har imidlertid ikke kunnet trænge længere til bunds i sagen, da de vejarbejdere, der udtalte sig til avisen, ikke læn-gere arbejder på broen, og siden har der ikke været nogen klager over lastbilernes kørsel.

erhvervspolitiske chef Ove Holm, der overværede det åbne samråd.

en løsning kan derfor være den helt enkle at anbringe sorte sække over skiltene, når der ikke arbejdes, eller mere avancerede elektroniske vej-skilte. Transportministeren vil indkalde trafikforligskredsen til en debat om, hvorvidt der skal stilles større krav til entreprenørerne om bedre skiltning af hastigheden ved vejarbejder.

politisk interesse for stærekasser ved vejarbejderDTL Magasinet har spurgt nogle trafik-politikere om deres holdning:

Trafikordfører Kim g. Christiansen, Df kræver opstilling af fartkontrol fx med ATK, automatisk trafikkontrol (stære-kasser), ved vejarbejder og en vurdering af den eksisterende afmærkning.

Sfs Anne Baastrup er varm fortaler for stærekasserne ikke alene ved vejar-bejder men også på fx landeveje og før landsbyer. Hun vil have en klar plan for indførelse af ATK, hvor målet må være

mobile enheder, som også Venstres Karsten nonbo taler varmt for.

Karsten nonbo, der også er formand for færdselssikkerheds-kommissionen, anbefaler de mobile stærekasser som en beskyttelse af vejarbejderne.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen går også ind for skærpet hastighedskontrol ved vejarbejde ved at bruge stærekas-serne, men de må ikke generelt udvikle sig til ”pengemaskiner” over det ganske land.

Justitsminister Lars Barfoed har tidligere henvist til, at han afventer et oplæg fra Rigspolitiet og Vej-direktoratet om indførelse af den automatiske trafikkontrol. Oplæg-get, der har været længe undervejs, skal bl.a. indeholde et forslag til an-tallet af ATK-standere og til hvilken type af ATK, der bør anvendes, og hvordan økonomien ser ud.


Ny lånemulighed på vej til vognmændeneLån fra eU-pengetank åbner snart

Hvis banken siger nej til at låne dig penge, vil der om kort tid

være et andet sted at gå hen for at få finansieret nye indkøb og investeringer.

eU-Kommissionen er på vej med en dansk formidler af lån fra en gigan-tisk pengekasse på over én milliard euro målrettet små og mellemstore virksomheder.

»DTLs medlemmer er blandt de mange virksomheder, som har mærket, hvordan krisen har gjort det langt sværere at rejse kapital til investe-ring og udvikling. Banker og andre kapitaludbydere har strammet deres kreditvurderingspolitikker hårdt. Derfor er det vigtigt, at vognmændene er opmærksomme på alternative kilder til finansiering,« siger DTLs økonom Morten Pernø.

Derfor deltog han i sidste måned i en konference, arrangeret af eU-Kommissionen. Her blev der informeret om mulighederne for at låne penge gennem den europæiske investerings-fond, eIf. fonden forvalter midlerne fra eU-Kommissionens rammeprogram for konkurrenceevne og innovation for

små og mellemstore virksomheder. Budgettet er på over én milliard euro. Pengene udbydes til virksomhederne gennem nationale, regionale og lokale finansielle formidlere.

Konferencen viste, at der kan opnås finansiering i flere former – mest interessant for transportsektoren er nok lån, egenkapitalfinansiering, mez-zaninfinansiering (lån, hvor der betales renter til långiveren ud fra de opnåede resultater) og garantier.

Det er dog endnu ikke muligt for danske virksomheder at opnå disse eU-lån. Der er nemlig stadig forhandlinger i gang mellem eU-Kommissionen og danske finansinstitutioner om, hvem der skal stå for formidlingen af lånene.

Interesserede kan dog allerede nu få mere at vide på hjemmesiden: http://access2finance.eu. Her kan man også tilmelde sig et nyhedsbrev på e-mail, så man bl.a. får at vide hos hvem og fra hvornår, at eU-lånene er tilgængelige i Danmark.

pensionskasser med risikovillig kapitalKonferencen handlede også om den danske regerings initiativer, bl.a. afta-len med pensionskasserne om at stille risikovillig kapital til rådighed.

Herudover er der Vækstfonden og dens tilbud om bl.a. vækstkaution, som kan gøre det betydeligt mere tillok-kende for bankerne at udlåne kapital, da deres risici reduceres betragteligt.

I den lidt mere eksotiske ende hørte deltagerne om et hollandsk eksempel på mikrolån til små og mellemstore virksomheder, som ellers ikke har kunnet opnå finansiering andre steder fra.

I en nær fremtid åbnes for EU-lån til bl.a. danske vogn-mænds investeringer i nye lastbiler.

revisorer skal hjælpe med forretnings- udvikling

Regeringen har indledt et samarbejde med flere erhvervs-organisationer om at få sat skub i ide- og forretningsudviklingen i de tusindvis af danske små og mellemstore virksomheder, heriblandt vognmandsforretnin-gerne. Partnerskab om innovation kaldes det nye samarbejde, der har økonomi- og erhvervs-minister Brian Mikkelsen som bagmand. Blandt ideerne er, at revisorer på deres besøg hos virksomhe-derne bliver døråbnere for nye forretningsmuligheder og bl.a. informerer om hvilke støtte-muligheder, der er relevante for fx vognmanden. Desuden skal erhvervsorganisationerne spille en større rolle med at fortælle deres medlemsvirksomheder om mulighederne. Partnerskabet er indgået mellem regeringen, foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening, DI-organisation for erhvervslivet, Dansk erhverv (der bl.a. tæller DTL), Håndværksrådet og Dansk Byggeri. Målet er at give virksom-hederne større indblik i, hvordan innovation og forretningsudvik-ling kan bidrage til øget vækst.

Læs mere på hjemmesiden www.vaekstguiden.dk og få et overblik over alle offentlige tilbud, der skal skabe vækst og udvikling i virksomheder.

AR

KIV

FOTO

: MA

N

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3


SAgT & skrevet

Havnetunnel højt på ønskelistenen havnetunnel står højt på Københavns Kommunes ønskeliste over infrastrukturprojekter i hovedstaden. Med en havnetunnel kan vi sikre grundlaget for den

fortsatte udvikling og vækst i København.Overborgmester Frank Jensen i Annoncetillæg i Berlingske.

Elsker effektiviseringerJeg elsker effektiviseringer, så jeg synes, det kunne være fint med en rundbordssamtale. Jeg vil lægge vægt på, at der skal være kortere beslutningsprocesser, og at det ikke skal gå op i bureaukrati.Transportminister Hans Christian Schmidt, (V) i Børsen om, at vejarbejde i Danmark kan gøres mere effektivt.

Er blevet klogereDet er ikke nogen hemmelighed, at man som folketingsmedlem ikke ved alt. Dette er et eksempel på, at jeg er blevet klogere.Folketingsmedlem Eigil Andersen (SF) i Ingeniøren, som er blevet overrasket over, at lukning af Mols-Linien mellem Aarhus og Kalundborg sparer op til 29.000 ton CO2 om året.

Biltrafik sviner mindre end forudsetTransportsektoren har længe været smertensbarnet i klimapolitikken, men CO2-udledningen fra bilerne i 2010 er pænt overvurderet i den seneste officielle fremskrivning.Hans-Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse, i Ingeniøren

unødvendig frygtDet er en helt unødvendig frygt for lange kødannelser og ventetider ved grænsen, som transportbranchen og for den sags skyld også andre reagerer med i deres udtalelser om den kommende grænsekontrol. Udtalelserne bygger på misforståelser, og det havde måske været bedre at vente med at udtale sig til, man havde vidst, hvad sagen drejer sig om.Skatteminister Peter Christensen (V) i Transport Tidende om ophidselsen mod genindførsel af grænsekontrollen.

selverkendelse gav succesJeg var aldrig kommet så langt, hvis jeg ikke havde indset, at jeg ikke havde viden nok til at drive en forretning, der gav overskud.Vognmand Dennis Just, Aarslev Budcentral,

vinder af ÅTV 2011, i Erhvervsbladet.

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 [email protected] . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS

Refreshing chemical distribution

Vi leverer overaltAzelis distribuerer nu Air1 – AdBlue i Danmark.

Air1 – AdBlue kan leveres i hele landet, eller afhentes i IBC/palletank fra vores lager i Padborg.

For yderligere information: 4526 3333

[email protected] www.azelis.com

Ny bagaksel sparer diesel

handelskæder med i nyt pallesystem

Ny palletruck skåner ryggen

kran til de utilgængelige steder

Volvo vil hjælpe kunderne til lavere brændstofforbrug med en ny bagaksel. Den kan på hurtige, tunge langturs-transporter give en dieselbesparelse på op til 2 procent sammenlignet med de nuværende navreduktionsaksler.

Den nye bagaksel, RSS1360, er en soloaksel uden nav-reduktion beregnet til lastvogne med høj motoreffekt og vogntogsvægte på op til 60 ton. Med andre ord køretøjer der er bygget til krævende langturstransporter med stor vægt og høj gennemsnitshastighed.

Ikke mindst til gavn for de kunder, der kører Volvo fH16. for første gang kan de nu specificere en soloaksel uden navreduktion, hvilket gør det muligt at reducere brænd-stofforbruget. Akslen har et bredt udvalg af udvekslings-muligheder, som gør det muligt at optimere det over-ordnede gearvalg på den bedst mulige måde. RSS1360 indgår i Volvo Trucks’ fH- og fM-program og fås til både trækkere og lange chassiser. Den nye soloaksel introduce-res successivt på markederne i løbet af i år og 2012 med start i denne måned.

Nu introduceres en helt ny palleløsning, som på sigt har til hensigt at afløse det 50 år gamle pallesystem.

Der er atter en øget efterspørgsel på paller, og her-hjemme har det ført til højere priser på paller og nogle pro-blemer med at levere nye paller. Samtidigt er den samlede danske mængde af paller blevet mindre og mere slidt.

Den nye løsning fra pallevirksomheden CHeP gør det muligt for virksomheder at slippe for besvær med uforud-sigelige pallepriser eller mangel på kvalitets-paller. Det er muligt i kraft af CHePs store europæiske pulje af paller, deres såkaldte pooling system.

Løsningen er baseret på længere tids research på det danske marked, hvor behovet er anderledes end på marke-derne i resten af europa.

Løsningen er omfattet af de største detailhandelskæ-der i Danmark, der udfører inspektion og sortering af de blå CHeP-paller efter CHePs kvalitetsstandarder. Det vil fremover være muligt at afhente de godkendte og klar-gjorde paller direkte fra de største detailhandelskæder.

fordelen ved den nye løsning er store besparelser på transport, håndtering og administration, da alle afhentede paller allerede er inspicerede, midt i forsyningskæden og i den mængde, man har brug for. CHeP sørger for, at udbuddet altid følger efterspørgslen. Det behøver den enkelte virksomhed ikke længere tænke over.

Kortnyt

producenten still lancerer nu en palletruck, der kan gøre det ud for to almindelige af slagsen.

Den nye eXU-H kombinerer trans-port- og plukkeopgaver i én pallevogn. Den nye pallevogn er blevet forsynet med en lille mast, som sikrer at pallen kan løftes op i plukkehøjde, - samt et såkaldt initialløft, der sikrer at støtte-benene løftes fri af gulvet. Dermed er pallevognen i stand til at "klatre" over indkørselsramper, eller sågar løfte en ekstra palle fri af gulvet, foruden den som allerede befinder sig på gaflerne.

Med en palle på gaflerne bliver mu-lighederne mange, fx også som mobilt arbejdsbord.

Andre fordele er, når varer på en palle skal placeres ud på hylderne. Her vil en løftet palle i rigtig arbejdshøjde skåne fysikken og forebygge rygska-

der. Den nye eXU-H har smallere gaf-ler, som passer præcis til en kvartpalle. Til palletransport laster STILL eXU-H op til 2000 kg. Samtidig løfter pal-levognen 800 kg op i en højde på 800 mm. Altså rigeligt af løftekapacitet dér, hvor personalet normalt løfter og plukker varer i en størrelsesorden fra 5 kg til 20 kg.


Materielh

De blå CHEP-paller.

Den nye palletruck med flere anvendelsesmuligheder.

Med den nye Hiab Xs 622 kan operatøren nå længere ud, yde mere præcision og få en lettere betjening end med andre kraner i 58 tm klassen.

Kranen har et nyt armsystem og cylindere samt bedre koblinger og pakninger og med HiPro og variabel pumpe som standard. Stor præcision kan nogle gange være svært at opnå på lange rækkevidder. Men ikke med Hiab XS 622. Selv på maksimal rækkevidde er udbøjningen meget lille, lyder det fra forhandleren SAWO.

Det er nye tekniske løsninger, som er hemmeligheden bag et mere stabilt armsystem. fx er designet af de fuld sekvens cylindre forfinet for at forhindre, at kranen laver rykvise bevægelser ved ud- og indkørsel. Og på hver udskudsarm er der monteret en ny type sidestyr for at stabilisere armen sidevejs og minimere slør.

Ved at montere Hiab Jib 150 X på kranen vil man kunne placere ting på util-gængelige steder, steder der før var umulige at nå med en kran i den størrelse. Ved den mest kraftfulde konfiguration er maksimum rækkevidden på 32 meter. Jib’en er særdeles fleksibel og kan arbejde med en ”overvinkel” på 25º. Især lettes installations- og tagarbejde.

Kranen udnytter helt nye tekniske løsninger.


tre muligheder tilbagesiden halvfjerdserne har Volvo arbejdet med alternative brænd-

stoffer til olien, og allerede i firserne kastede man sig over hybridteknolo-gien. I 2007 præsenterede Volvo syv forskellige varianter af biobrændstof løsninger og en hybridversion, hvor det fælles omdrejningspunkt dog fortsat var den gode gamle dieselmotor.

DTL Magasinet har netop været i gøteborg, hvor Volvo præsenterede de tre alternativer, som man nu satser på. To af dem er klar til serieproduktion – Volvo fe Hybrid og Volvo fM Metandie-sel. Den tredje er en Volvo DMe lastbil, som kører i feltforsøg.

Her i juni og frem til 2013 begynder Volvo på en begrænset serieproduktion af cirka 100 hybrid køretøjer mellem 18 og 26 ton, hvor Danmark er udset som aftager. Hybridbilen tilbydes kun på leasingkontrakt med serviceaftale og chaufføruddannelse.

Hybrid’en drives af en 7 liters euro 5-motor på 300 hk og 1160 nm eller 340 hk og 1300 nm. Mellem motor og I-shift gearkasse er monteret en el-motor på 120 kW, der også fungerer som generator. Strømmen lagres i lithium-ion batterier med en spænding på 600 volt. el-pakken vejer ca. 800 kg.

fe Hybrid er en parallel hybrid. Det betyder, at energi fra dieselmotoren og el-motoren kan bruges samtidigt eller uafhængigt af hinanden. Holder bilen ved et lyskryds, går motoren i stå. Ved grønt trædes på speederen, og lastbilen glider op gennem de to første gear ved ren eldrift. S starter diesel-motoren automatisk, og både diesel- og el-motoren driver lastbilen frem. Hybrid-teknologien er også designet til at omdanne så meget som muligt af den producerede bremseenergi til strøm. Systemet giver brændstofbe-sparelser på op til 30 procent. De støj-svage biler med mindre partikeludslip gør dem velegnede til citydistribution og renovationskørsel.

FM på gas Volvo fM Metandiesel er den første gasdrevne lastbil baseret på dieseltek-

nologi til regional transport. Produktio-nen starter i august. Sverige, Holland og Storbritannien kommer først, fordi infrastrukturen for flydende metangas er mest udbygget her. Der planlægges en produktion af cirka 100 metandie-sellastbiler i 2011.

Volvos Metandiesel bygges på en tre-akslet sættevognstrækker i fM serien med den kendte 13-liters motor på 460 hk og 2300 nm. Her bliver der monteret gasinjektorer, en isoleret tank som holder gassen flydende ved en temperatur på ca. ÷140 grader. Derudover monteres en katalysator til gasemissionerne. forholdet mellem gas og diesel under drift er op til 75 procent flydende metangas (naturgas eller biogas). Resten er diesel.

Dieselolien bruges især til at antænde blandingen af luft og gas. Sammenlignet med en konventionel gasdrevet motor, hvor brændstoffet antændes af tændrør, giver en metan-diesel 30-40 procent højere udnyttelse. Det mindsker brændstofforbruget med op til 25 procent. Kører lastbilen på bio-gas, kan CO2 udslippet reduceres med op til 70 procent sammenlignet med en dieselmotor.

Ved at anvende flydende gas, kan der opbevares mere brændstof i tan-ken. Der er gas til op til 500 kilometers kørsel for en 40 tons lastbil.

FH på DME et alternativ til dieselolie kan meget vel være Bio-DMe. DMe (dimetylæ-ter) udvindes ved produktionen af papir. egenskaber som lav selvantæn-dingstemperatur og et højt cetantal gør, at DMe egner sig godt som brænd-stof i dieselmotorer. forbrændingen giver en høj virkningsgrad, som gavner brændstofforbruget. Og med op til 95 pct. lavere CO2-udslip end diesel, intet udslip af sodpartikler og lave emissio-ner af partikler og kvælstofilter.

for at afprøve alle disse fordele har Volvo som første lastvognsproducent igangsat et storstilet feltforsøg med et antal fHer på Bio-DMe hos nogle udvalgte svenske kunder. feltprøven løber frem til udgangen af 2012.

DMe-motoren ligner en almindelig dieselmotor. Det er en 13-liters euro 4 med egR, som er ombygget til euro 5-normen. Den yder 440 hk og 2200 nm. Støjniveauet er lavere end ved dieseldrift, og indsprøjtningssystemet og motorstyringen er ombygget til gasdrift. Da DMe er en gasart under normale temperaturer, bliver den sat under tryk i tanken på 1 – 15 bar, for at holde det flydende. Tanken kan i øvrigt indeholde DMe til ca. 800 km kørsel.

Volvos udskilningsløb blandt alternative brændstoffer:

TeKST Og fOTO Af KARSTen gADe

Den nye gasdrevne Volvo blev vist frem for pressen i Göteborg.


dtl fordelspartner

tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

Codan har i flere årtier samarbejdet med DTL og udviklet specielle forsikringer. Og som noget helt nyt kan vi nu også tilbyde Codan erhverv Vejhjælp på helt særlige vilkår for DTL-medlemmer, som har forsikret dereskøretøjer hos os. Alt, du behøver, er at kontakte Codan – så kan du holde forretningen kørende.

Dine særlige Dtl og Codan priser

Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabs-gebyr. Kun betaling for forbrug til særlige time-priser for DTL-medlemmer. Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abon-nement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark

Hos Codan kommer Dtl-medlemmer hurtigt videre

• Du prioriteres• Særligt direkte telefonnummer• Hurtig assistance

Ring nu på 33 55 40 82 og udnyt dine særlige DTL og Codan priser.

som Codan kunde og dtl medlem kan du få vejhjælp for 0 kr. i beredskabsgebyr

Nyhed

21JUNI/JULI 2011 magasinetdtltilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

Få en serviceaftale fra Carl stahlCarl Stahl tilbyder alle medlemmer af DTL en serviceaftale på deres løftegrej. Du får kontrolleret og testet dit løftegrej i henhold til alle de gældende regler på området af veluddannet personale med mange års erfaring. eftersynet foregår primært via visuel kontrol, men i tvivlstil-fælde benyttes penetrantmetoden. efter testen af grejet mærkes dette efter gældende regler, og der udstedes et kontrolcertifikat på stedet. Skal der udskiftes dele, sker det kun efter aftale med kunden. Med en serviceaftale husker vi på, hvornår dit udstyr skal testes. Vi kontakter dig ca. en måned før årsdagen for tidligere års eftersyn og aftaler en ny test.

Kontakt Carl Stahl A/S på 76 24 02 34 eller www.carlstahl.dk – [email protected] for at høre mere om serviceaftaler.

spar kr 0,10 per kørt kilometer

totaløkonomi

Hør hvordan du sparer 0,10 kr. pr. kørt kilometer.Drøft totaløkonomi med Krone Kapitals transportfolk. De ”vender hver sten”.

Kontakt Krone Kapital på 9670 3400 og få en snak.

AR

KIV

FOTO

: IV

ECO

vent med nye dæk...

50% på OpskæriNGMax 4 dæk pr. kunde.excl. evt. hjulskift.Tilbuddet gælder t.o.m31. juli for Dtl-medlemmer

Varm asfalt er gift for nye dæk, og et par varme som-mermåneder får hurtigt pillet pynten af investerin-gen. Løsningen er mønster-opskæring nu, hvorved du typisk kan vente med nye dæk til efteråret. Samtidig vil du spare på brændstof-fet, da nye dæk har langt højere rullemodstand end mønsteropskårne dæk.

Ring til DTL Fordelspart-ner på 5081 0277 og hør nærmere om fordelene ved mønsteropskæring hos Euromaster.


regn og nyskabelser

til trods for regnvejr alle dage har den udendørs transportud-

stilling Vestfyn Trækker endnu engang haft flere gæster end forventet. 6.879 besøgende var der på den våde trans-portmesse. Og hvad der var nok så vigtigt for arrangørerne, så var udstil-lerne yderst tilfredse med årets messe i sidste weekend i maj.

europa-parlamentariker og tidligere minister Bendt Bendtsen, der åbnede

messen, konstaterede, at transport-branchen er under pres bl.a. grundet urimelige konkurrencevilkår. Men han kunne også se, at optimismen var på vej tilbage, og at branchen fremover skal konkurrere på at tænke og skabe nyt – med særligt fokus på, at modul-vogntog skal udbredes til hele eU.

Effektivitet og miljø fokus på Vestfyn Trækker var rettet

mod effektiv og miljøvenlig teknologi. Mange af udstillerne ville gerne dis-kutere miljøforbedringer med gæster-ne – herunder den nye euro-6 norm, som Scania allerede har introduceret. Men også de nye regler om totalvægt og akseltryk, der fra den 1. juli i år mu-liggør store brændstofbesparelser pr. transporteret enhed. »Vi får mange henvendelser om opbygning af mo-dulvogntog og de nye muligheder for

Af KARSTen gADe

Vestfyn Trækker fortsat fint i branchens beslutningstagere

1

5

2

3

4

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3


54 ton på et forvogn-hængertræk,« sagde direktør Per Mikkelsen fra VBg, der også er arrangør af messen.

At der var stor interesse omkring de 54 ton kan Skelhøje Vognfabrik A/S bekræfte. Her fortalte direktør Leif Horsbøl Jørgensen, at de på nuværende tidspunkt havde ca. 18 nybygninger af 4-akslede påhængs-vogne på 30 ton i ordrebogen. Der-udover havde de ca. 20 ombygninger af 3- akslede påhængsvogne, som skulle have monteret en 4. aksel for at nå de 30 ton.

Blandt de øvrige miljøvenlige tiltag til transportbranchen var en automa-tisk rullepresenning til åbne lad fra Spørring Karrosserifabrik ved Aarhus. »Ved et normalt kørselsbehov sparer man med taget flere tusinde liter diesel om året – plus ca. 40.000 kr. i

arbejdskraft,« lød det fra indehaveren Jakob Jensen.

De 119 stande med forskellige udstil-lere bød på masser af nye lastbiler, påhængskøretøjer og opbygninger plus udstyr og serviceydelser til branchen. Blandt de mange udstillere var DTL fordelspartner, som fremviste noget af produktpaletten.

Også tolerance-kampagnen ”Holder DK kørende” havde en stand, hvor gæsterne kunne svare på spørgsmål om deres kørevaner i den interaktive iPad-undersøgelse, der blev igangsat tidligere under forårets Tolerance Tour. I alt 300 chauffører oplyste om deres kørevaner.

passer bedre til branchen fra udstillernes side var der generelt ros til folkene bag messen – VBg og

den lokale idrætsforening gV ejby. Selvom vejret var det mindst charme-rende, var der blandt udstillerne bred enighed om, at de besøgende rum-mede en stor andel af beslutningsta-gere og at Vestfyn Trækker passer godt til branchen.

Med succesen i hus falder tankerne allerede på 2012. Kernemålgruppen – vognmænd og andre beslutningsta-gere – vælger næppe at blive hjemme i regnvejr, vurderer arrangør Per Mik-kelsen, der alligevel overvejer at flytte tidspunktet for Vestfyn Trækker 2012 til senere på sommeren.

1. 3000 liter sva-rende til indholdet af 15 olietønder kan der spares med en rullepresenning fra Spørring Karosseri-fabrik.

2. Europa-parla-mentariker Bendt Bendsen stod for åbningen.

3. Skelhøje Vognfa-brik havde bestilling på 18 nye 4-akslede påhængsvogne.

4. Hovedparten af de nye lastbiler var solgt til kunder – her en ny kranbil til Kaj Andersens Eftf. Verninge.

5. DTLs Fordelspart-ner kunne bl.a. løfte sløret for et nyt sam-arbejde med Codan og Dansk Autohjælp om vejhjælp som en del af forsikringsaf-talen.

6. Vestfyn Trækker samlede knap 7.000 gæster - heriblandt mindst én i kilt.

7. Joab præsente-rede deres nyeste kroghejs med lav opbygningshøjde.

8. Mange vil frem-over anskaffe sig 4- akslede lastbiler med en 1+3 akselkonfi-guration, hvor 1. og 4. aksel er styrende. Trippelakslen er vel-egnet til kranopbyg-ninger, som den viste Palfingerkran.

9. Euromaster havde denne dækparade bl.a. med budskabet om, at mønster-opskæring af dæk betaler sig. Når der er en slidbanedybde på 4-5 mm tilbage, kan man i mange tilfælde skære yderligere 4 mm i hvert fald på et kvalitetsdæk.

6

97 8


Vandel kalder vognmænd

regionskontor hjælper med miljøcertificering

så er det tid for TRAnS-PORTmessen 2011, der

finder sted på Vandel flyveplads her den sidste weekend i juni.

en lang række udstillere står klar til at fremvise og fortælle om forskellige opbygninger, materiel, tilbehør, uddannelse, finansiering og meget andet.

Messen fandt sted første gang sidste år, hvor den fik en flyvende start med omkring 100 udstillere. I år ventes antallet af udstillere at ende på et lidt lavere niveau.

»Interessen og opbakningen har igen i år været stor, selvom vi godt har kunnet mærke, at især Herning-messen har truk-ket tænder ud af budgettet hos mange firmaer. Men det bliver en flot messe, og vi forventer igen et stort besøgstal,« siger salgschef Bjarne Routhe fra Lastbil Magasi-net, messens bagmand.

De gode pladsforhold i Vandel giver mulighed for, at udstillerne kan lave demonstrationer og testkørsler af deres produkter på demo-området, som blev introdu-ceret sidste år med stor succes.

Belært af tidligere erfaringer og fra andre messer har arrangø-rerne i år valgt at sløjfe fredagen og altså koncentrere sig om lørdag og søndag.

»Vi har set tidligere i år på både Herning-messen og Vestfyn Trækker, at der var problemer med at trække folk til i starten, når messen åbner på en hverdag.

Dtls regionskontor Midt/nord indleder efter

sommerferien et samarbejde med konsulent- og cerficerings-virksomheden Intertek Danmark om at tilbyde medlemmerne miljøcertificeringer efter den in-ternationale standard ISO 14001.

Til august går arbejdet med miljøledelse i gang i to forsøgs-virksomheder.

»Det er jo den vej udviklingen går. Vi vil gerne være med på forkant og hjælpe de af vore med-lemsvirksomheder, der har brug for at gennemføre processen. Det

kan være på baggrund af krav fra kunder, eller fordi virksomheden gerne vil signalere en mere grøn profil,« siger regionskontorets leder Bendt Thorup.

Intertek Danmark, der bor i Sjølund, er en del af Intertek group, en international kontrol-

og testorganisation. Virksomhe-den hjælper virksomheder, holder kurser og udøver kontrol af en lang række ISO-standarder og kvalitetssystemer inden for miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed, foderstoffer og transport af kemikalier.

Og på baggrund af flere henven-delser fra udstillerne har vi derfor valgt at lade folk få en ekstra arbejdsdag derhjemme og så i stedet holde en messe med fuld

knald på fra starten om lørda-gen,« forklarer Bjarne Routhe.

Der er åbent lørdag 25. juni kl. 9-19 og søndag 26. juni 9-15.

Samme weekend afholdes

det populære Lastbil Show for 13. gang på samme område, hvor der ventes over 500 lastbiler.

Der er god plads til demonstrationer og testkørsler.A

RK

IVFO

TO: L

AST

BIL

MA

GA

SIN

ET

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3


ingen forskel på Euro 6 og Euro 5 i scania Fuel Duel

Duellen er afgjort. Med et brændstofforbrug på 3,94

km/l kom den tyske chauffør Peter Röder i mål en brøkdel foran den svenske chauffør Hanna fange i Scanias fuel Duel for nylig.

forskellen mellem de to chauffører efter to dages intensiv kørsel var blot 1,2 %, idet Hanna fange klarede samme tur med et brændstofforbrug på 3,89 km/l.

fuel duellen foregik på en 1.351 km lang rute fra Scania-fabrikken i Södertälje til Vordingborg og re-tur, hvor de to dygtige chauffører havde udfordret hinanden til en duel om at køre længst på literen i to helt ens Scania R 480 sætte-vognstrækkere med Scanias nye

euro 6-motor på 480 hk tilkoblet helt ens standard 3-akslede gardin-sættevogne.

Brændstofduellen var ar-rangeret af Scania Transportla-boratorium AB. Det er Scanias egen vognmandsforretning, som udfører interne transportopgaver for Scania under helt realistiske forhold. Målet var at vise, at korrekt kørestil gør det muligt at opnå et meget lavt dieselforbrug med standard 40-tons eU-vogn-tog i normal drift.

Desuden ønskede Scania med brændstofduellen at doku-mentere, at Scanias nye euro 6-motorer også er ekstremt økonomiske på trods af, at de har markant bedre miljøegenskaber

end dagens euro 5-motorer. Testen var ifølge Scania med til underbygge det statistiske grund-lag for Scanias konklusion om, at næste motorgeneration med euro

De to dygtige chauffører Hanna Fange (nr. 3 f.v.) og Peter Röder (t.h. for hende) blev behørigt fejret af familie, kolleger og Scania-medarbejdere, da de kom i mål i Södertälje efter 1.351 km brændstofduel

6-miljøegenskaber er mindst lige så brændstoføkonomiske som de nuværende euro 5-motorer. Der var så godt som ingen forskel.

FOTO

: SCA

NIA

Uge 37 og 45Uge 32

Uge 37Uge 32

Uge 41

Uge 32, 39 og 47

Uge 39 og 47

Uge 42

Uge 36KampagneprisTilmeld dig inden 1. juli 2011 og få kurset til halv pris i 2011.


sådan sparer vognmanden diesel

Med en målrettet chaufførtræ-ning, præcise kørselsdata og

en brændstoføkonomisk lastbil kan vognmanden nedbringe lastbilens brændstofforbrug betragteligt. Alene en optimeret lastbil kan spare fire til syv procent på de lange ture, mens chaufførtræningen kan spare op til 15 procent mere.

Det er kort fortalt budskabet i den turné, som fem Renault-trækkerne for tiden er i gang med i syv europæi-ske lande. I slutningen af maj nåede karavanen til Danmark og Avedøre Holme, hvor kunder, presse og andet godtfolk kunne lære mere om, hvordan

vognmanden kan nå frem til lavere brændstofomkostninger – som jo er en ren vitaminindsprøjtning til bundlinjen.

Der er snart ikke den lastbilprodu-cent med respekt for sig selv, der ikke sætter sig i rådgiverens rolle i stedet for i sælgerens. Det gælder ikke læn-gere kun om at sælge lastbiler men om at blive ”vognmandens partner” til at forbedre driftsøkonomien.

Renaults løsning hedder Optifuel.

Chaufførtræning vigtigst»Af elementerne til at mindske brænd-stofforbruget er chaufførtræningen den vigtigste. efter et kursus og even-

tuelt et opfølgningskursus vil nogle af chaufførerne kunne spare 10-15 – ja enkelte op til 18-20 procent diesel,« forklarer Renault-køreinstruktør gorm Hansen, der til daglig har sit eget firma gH Truck Training i Rønnede.

DTL Magasinet er med rundt på en demo-tur i karavanens Renault Mag-num 480 hk-trækker. Karavanens fire andre køretøjer er Premium-trækkere. et af målene med Optifuel-touren er at få flere vognmænd til at få øjnene op for at sende chaufførerne på brænd-stoføkonomiske kurser.

»normalt har jeg tre chauffører på et endagskursus, så der er et par timer

Renault på Europa-turné:

Af JOHn LARSen

Fem Renault træk-kere, bl.a. denne Renault Magnum, er på europæisk turne for at slå et slag for lavere dieselomkost-ninger. Sidst i maj nåede karavanen til TEC Hvidovre på Avedøre Holme, tidligere Landtrans-portskolen.

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3


til hver enkelt. først kører chaufførerne en tur som de plejer at gøre, dernæst er der fælles teori, og til slut en ny køretur, hvor vi udnytter den ny viden, og hvor chaufførerne får tips til at køre mere brændstoføkonomisk,« siger han.

Han forsøger også at fjerne unoder som at køre for stærkt, køre for tæt på forankørende, starte i for højt gear og køre med for mange gearskift. Han instruerer også i at udnytte fartpilo-ten og automatgearet bedst muligt. »Automatgear kan være et godt instrument, men jeg har set mange chauffører ødsle med dråberne, selv om de har automatgear.«

Han ser også mange chauffører, der ikke udnytter rullespærren eller motorbremsen, der er gratis at bruge – til forskel fra fodbremsen, der bruges for flittigt. »nej det er ikke nok at kunne fremvise det store kørekort. Chaufførens kørestil er meget vigtig for vognmandens økonomi,« lyder kørein-struktørens konklusion.

for at kunne måle chaufførernes kørestil og brændstofforbrug kræves præcise kørselsdata, og her tilbyder

Renault sit softwareprogram til lastbil-computeren, Optifuel Infomax, der bl.a. kan udspy grafik, der tydeligt viser, hvordan chaufførerne kører, og hvordan eventuelle fremskridt forløber.

Som det tredje ben i brændstofpro-jektet er der selve køretøjet.

Her kan man bl.a. anskaffe en Optidriver gearkasse, automatgearet der hjælper med til den brændstof-økonomiske kørsel. I tilknytning til den opdaterede fartpilot, Softcruise, tilbyder nu også den franske lastbilpro-ducent en rulle-funktion i frigear, der udnytter køretøjets inerti nedad bakke. franskmændene kalder den Optiroll. Korrekt anvendt og under gunstige omstændigheder – dog ikke i det flade Danmark – skulle denne funktion alene give én procent dieselbesparelse.

Som en del af Renaults brændstof-program anbefales det nye Michelin X-energy Savergreen dæk, justérbar tagspoiler, automatisk motorstop, aluminiumsfælge og sideskørter.

franskmændene kunne krydre last-bil-turne’en med at oplyse, at Renault sidste år vandt en stor økonomitest,

arrangeret af det tyske transportblad ”trans aktuell” og gennemført hos transportfirmaet fehrenkötter Logistic. Her kørte syv lastbiler fra hver af de store lastbilproducenter 400.000 km over tre år for at se, hvem der havde de laveste driftsomkostninger og mindste brændstofforbrug. Vinder blev Renaults Premium Road 410.

Gorm Hansen: »Chauffører kan på kort tid lære at køre meget længere på literen.«

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Service er altid inden for synsvidde. Takket være KRONE Service Locator med mere end 14.000 servicepartnere i hele Europa.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU110307_SL.indd 1 30.05.2011 15:37:37


Vognmænd spørger hotlineHvornår skal den særlige opspa-ring udbetales til medarbejderne?

sVar: Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, opsparer 1,0 procent af deres ferieberet-tigende løn som en ”særlig opsparing”. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. Beløbet opgøres og udbetales ved udgangen af juni måned, samt ved kalenderårets udløb - og ved fratræden naturligvis.

Jeg har en timelønnet medarbej-der, der har været ansat i 3 ½ år. Hvad er hans opsigelsesvarsel?

sVar:Som udgangspunkt har en timelønnet chauffør med 3½ års anciennitet i virksomheden krav på et opsigelsesvarsel på 14 kalenderdage. Det fremgår af transportoverenskomstens § 14, stk. 1. en fuldlønnet medarbejder med tilsvarende anciennitet har krav på 28 kalenderdages opsigel-sesvarsel. Husk i den forbindelse, at månedslønnede medarbejdere, uanset om den pågældende er time- eller fuldlønnet har noget længere opsigelsesvarsler. I dette tilfælde 45 kalenderdage. Udover opsigelsesvarslet kan en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i virksom-heden i tre år, være berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse på 5.000 kroner. Det står i transport-overenskomstens § 15. Det gælder imidlertid alene i de tilfælde, hvor medarbejderen opsiges uden egen skyld, hvis medarbejderen ved fratrædelsen ikke har opnået anden ansæt-telse, ikke oppebærer pension eller af andre årsager ikke får dagpenge. fratrædelsesgodtgørelsen udbetales heller ikke, hvis med-arbejderen er funktionærlignende ansat, eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlæn-get opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler. Bemærk i den forbindelse, at beløbet ændres forholdsmæs-sigt, hvis medarbejderen er deltidsansat.

kan jeg kalde en medarbejder på arbejde i ferien?

sVar: Udgangspunktet er, at når ferien først er fastlagt, kan den ikke flyttes eller aflyses. Så der skal helt ekstraordinære tilfælde til, før en allerede fastlagt ferie kan flyttes eller aflyses. Virksomheden bør indgå en aftale med medarbejderen, hvis virksomheden forudser behov for, at medarbejderen arbejder i ferien. Hvis det aftales mellem virksomhed og medarbejder, at medarbejderen kommer på arbejde i stedet for at afholde ferien, aflønnes der på almindelig vis. Det vil ikke blive betragtet som overarbejde, da medarbejde-ren så blot afholder ferien på et andet tidspunkt.

Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejds-giverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 3



aF JoHn larsen | Fotos: Per daugaard

»Har vi et firma på mandag? Siger kunderne stop?«

De tanker løb gennem hovedet på andelsselskabet 3x34s bestyrelses-formand Kaj Søndergaard, da TV2-programmet Operation X med skjult kamera havde vist to 3x34-vognmænd udbetale sorte penge og filmet andre chauffører, der krævede kontant be-taling udenom dankort-terminalen og ”glemte” kvitteringen.

Selskabets økonomichef Michael Scheuerlein havde den tvivlsomme fornøjelse at optræde i programmet ”fusk i flyttefirmaet” 16. maj:

»Det er en yderst ubehagelig ople-velse at skulle stå på mål for andres gerninger. Sagerne har jo intet med os at gøre i andelsselskabet. Det består jo af selvstændige vognmænd. Det mest

ubehagelige var hele situationen, hvor du er uden kontrol. Du har ingen indfly-delse på, hvad der sker i medierne.«

3x34 er et af landets største flytte- og møbeltransportfirmaer med et af de mest kendte varemærker, den grønne stribe med telenummeret. Det er også et af landets få tilbageværende andels-selskaber, ejet af ca. 85 vognmænd som andelshavere. Desuden er der ca. 25 indlejede vognmænd.

Selskabet råder over ca. 240 køre-tøjer fra små kassebiler til vogntog og kran- og køletransporter. De tre store kundegrupper er private flytninger, det offentlige og erhvervsvirksomhederne. Sidstnævnte tegner sig for den største omsætning bl.a. fra transporter af nye møbler. Andelsselskabet – med hovedkvarter i glostrup og afdelinger

i Aarhus og Odense – har cirka 50 ansatte på lager, i kundecentre, salg og administration.

Hvad skete der?»Allerede sidst i marts hørte vi fra

tidligere medarbejdere, at noget var i gære. De var blevet bedt om at stille op til interviews, men havde afvist,« forklarer Michael Scheuerlein. Han har været økonomichef i flere virksomhe-der, og i 2009 kom han til 3x34, hans første job i transportbranchen. Samti-dig er han andelsselskabets talsmand udadtil, fordi »han jo i virkeligheden er vores administrerende direktør,« som Kaj Søndergaard siger.

Meldingerne fik ikke ledelsen til at sætte sig og vride hænder. Tværtimod.

»Du hverken kan eller bør tie anklagerne ihjel. Strategien var helt klar: Åben dialog før, under og efter udsendelsen. Vi måtte tage kritikken og svare så godt vi kunne. Så da vi fik henvendelsen fra TV2, stillede jeg op til kamera,« siger Michael Scheuerlein.

Briefing af kunder og medarbejdereInden han gik på TV, havde ledelsen kontaktet flere storkunder for at for-klare dem situationen, så de eventuelt kunne orientere deres egne kunder, når udsendelsen var løbet over skærmen.

»Det helt afgørende var imidlertid at klæde alle vore medarbejdere på i tide. Derfor modtog de et brev om morge-nen som programmet skulle sendes om aftenen. Brevet forberedte dem på, at udsendelsen ville medføre opkald fra kunder og samarbejdspartnere. Der

LEDERENS BORD: Hvilke udfordringer optager danske transportledere? Bag bordet sidder denne gang 3x34’s bestyrelsesformand Kaj Søndergaard og økonomichef Michael Scheuerlein.

Michael Scheuerlein, til venstre: »Det er yderst ubehageligt at stå på mål for andres gerninger.«

Da TV-bomben blev

demonteret

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

MedleMMerSEKTION 4

3x34 hængt til tørre i TV2:


blev også oplistet 11 typiske spørgsmål og de svar, de kunne give, fx:

Har I slet ikke vidst det? Svar: Det kommer som en overraskelse, at nogle vognmænd kører sort. Vi er et andels-selskab, der er baseret på selvstændige vognmænd, som driver deres egen forretning. Vi kan ikke føre kontrol med samtlige vognmandens transaktioner.”

Medarbejderne blev også briefet om, at sagen ville blive fulgt op med flere møder bagefter, bl.a. en ekstraor-dinær generalforsamling 30. maj.

Samtidig tog ledelsen kontakt til en medierådgiver og til bl.a. DTL.

Håndtér ubehagelighederne»Ubehageligheder går ikke væk af sig selv. De skal håndteres,« siger Scheu-erlein, der fik sin sag for, konfronteret med skjulte kamera-optagelser og af-æsket forklaringer af en meget direkte TV2-reporter Morten Spiegelhauer.

»Jeg holdt fast i at være talsmand for selskabet og ikke for de enkelte vogn-mænd. Jeg synes, jeg kunne gå derfra med oprejst pande. De ting, der blev påstået, var ikke foregået hos mig.«

to dages vredeMen så snart udsendelsen sluttede, startede vrede seeres tilsvining af telefonvagten. I de næste par dage fortsatte vreden – også på facebook, men så ebbede det ud. Meget få medier fulgte sagen op, men TV2 news meldte sig efterfølgende for at høre om det ledelsesmæssige i sagen, og Michael Scheuerlein stillede atter op. Ledelsen valgte ikke at sende egne pressemeddelelser eller andet ud, som kunne tolkes som bortforklaringer.

»Det blev nogle hårde dage for med-arbejderne, der blev målt og vejet på grund af andres handlinger. De skulle nu forsvare deres arbejdsplads over for kunder, bekendte – ja endda deres familie,« siger Kaj Søndergaard.

»Men jeg vil meget gerne sige, at vi er stolte af den måde, medarbejderne

tacklede det hele på. De levede mere op til deres ambassadør-rolle, end hvad man med rimelighed kunne forlange,« tilføjer Scheuerlein.

Brandet i fareSå Kaj Søndergaard kunne efterhånden ånde lettet op. forretningen bestod.

Han har været med i hele opbygnin-gen af 3x34-kæden, siden han meldte sig under fanen for 34 år siden. Inden da var han vognmand hos Mini-Trans i fire år. Det er også blevet til 12 år i bestyrelsen i flere perioder, og 1. januar i år blev han formand. Han siger:

»Vort navn – eller brand – er i dag en meget vigtig del af forretningen. Vi er kendt overalt. Og det var på spil. Hver enkelt andelshaver har sin egen forret-ning og er bogføringspligtig, men den fornemmelse har folk jo ikke, og det fremgik heller ikke af TV-programmet. Derfor rammer en sådan sag os lige i hjertekulen.«

kvalitetskontrol og stikprøverHvad nu fremover?

»Vi har holdt bestyrelsesmøder og en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi enedes om flere tiltag,« fortæl-ler Michael Scheuerlein.

»Vi har holdt et møde med SKAT, hvor vi har tilbudt samarbejde og en totalt ”åben dør”.

Vi indfører kvalitetskontrol med de enkelte biler, og det indbefatter dankort-automater, der virker. Det følges op med efterfølgende stikprøver hos kunderne, om turen blev udført

tilfredsstillende, om der blev givet kvit-tering og udstedt en korrekt faktura.«

Den opgave placeres hos en med-arbejder, der i forvejen står for intern uddannelse og som er sekretær for 3x34s interne klageudvalg, bestående af nogle bestyrelsesmedlemmer.

Der bliver også strammet op på handelen med de såkaldte to-mands tilladelser, som også blev stillet i dårligt lys i TV. Der er i realiteten tale om en virksomhedshandel, der omfatter både et køretøj og en betaling for goodwill. Alle forhold skal op på bordet.«

Certificering og sanktionerKaj Søndergaard tilføjer: »På sigt ser vi gerne indført en egentlig certificerings-ordning i transportbranchen, så vi kan signalere klart og tydeligt til offentlig-heden, at vi er del af en ordentlig bran-che, som følger love og regler. Det giver os den sanktionsmulighed, at vi kan tage certifikaterne fra de brodne kar.

Det er også for nemt at starte op som vognmand, så en nedsættelse af kravet om godskørselstilladelse til fx 2.800 kg som i Tyskland er også en god ide.

Sagen med de to implicerede vogn-mænd kører p.t. i selskabets klageud-valg. Den ene valgte på grund af sagen at forlade bestyrelsen, mens den anden var trådt ud af bestyrelsen i april, da han ikke opnåede genvalg. Klageudvalgets sanktioner strækker sig fra advarsler og bøder til eksklusion af selskabet.

3x34s omsætning er upåvirket af sagen.

Kaj Søndergaard: »Hele det lands-kendte brand var på spil.«

»Strategien

var helt klar:

Åben dialog før,

under og efter

udsendelsen.«


tilløb til ny godskørselslov

Trafikstyrelsen har indkaldt transportorganisationer og arbejdsmarkedets parter til et møde 29. juni om de ændringer af godskørselsloven, der lægges op til i næste folketingssamling. På dagsordenen er der adskil-lige af de punkter, som DTL på forhånd har ønsket drøftet bl.a. kontrol med overenskomster på transportområdet, ændret domstolsprøvelse ved tilbagekal-delse af tilladelser, reformering af vejtransportrådet, registrerede traktorer og tilladelseskrav samt varebiler og tilladelseskrav. »Vi forventer faktisk, at der er rimelig fodslag hos erhvervet om, hvordan disse emner skal omsættes til lovgivning,« siger DTLs adm. direktør erik østergaard. et emne på dagsordenen er imidlertid også indførelse af et lovgrundlag til gennemfø-relse af arbejdstidsdirektivets bestemmelser for selvkørende vognmænd. Her forventer erik østergaard forskellige opfattelser

AktUelle sAger – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

lige netop i disse tider ikke har brug for, at det bliver lettere at slippe ind i branchen. Det viser det omsiggribende konkursryt-teri med al tydelighed," siger erik østergaard.

Flere lande siger nej til arbejdstidsregler for selvkørerne

Hvad har Danmarks, Storbritan-niens, Tjekkiets, finlands og Hol-lands transportministre til fælles? De har alle skrevet til eUs transportkommissær Siim Kal-las for at blive fri for at indføre arbejdstidsregler for selvkørende vognmænd, selv om reglerne er indført i eU. De danske, britiske, tjekkiske og finske transportministre har opfordret eUs transportkom-missær til, at Kommissionen fremsætter et nyt forslag, der skal undtage de selvkørende fra arbejdstidsregler. Den hollandske regering har tidligere fremsendt en tilsvarende henvendelse. Ministrene beder om, at reglerne for arbejds-tid for selvkørende tages op til fornyet overvejelse. De mener, at reglerne ikke kan håndhæves, og reglerne vil reelt ikke have nogen effekt – heller ikke for trafiksikker-heden. Imidlertid er der også tegn på, at også tilhængerne af arbejdstid for selvkørende vognmænd er på dupperne. Der er stillet spørgsmål nationalt og i europa-Parlamen-tet om, hvorfor reglerne ikke er blevet indført endnu, som eU-direktivet kræver. Kommissionen bliver også bedt om at påtvinge de nølende medlemslande at indføre reglerne.

Dobbeltskat på diesel ved at blive afskaffet

en fælles indsats af DTL og ITD har ført til et forslag fra eU-Kommissionen om, at med-

lemslandenes afgiftskontrol af brændstoftanke og deres indhold skal tage højde for, at dieseltanke udformes forskelligt og ikke er standardmonteret fra fabrikken. især tyskland har siden sidste sommer brugt de nugældende Eu-regler til at dobbeltbeskatte brændstof i danske lastbiler, hvor tanken ikke er en såkaldt standard-tank. »Den tidligere skattemini-ster bekræftede over for os, at definitionen på en standardtank i eUs energibeskatningsdirektiv medfører, at en stor del af de er-hvervskøretøjer, der tanker diesel i Danmark, men bruger brænd-stoffet i Tyskland, vil blive udsat for en dobbeltbeskatning. Sam-tidig bekræftede Kommissionen, at den dobbeltbeskatning ikke må ske,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Han peger på, at skattemini-steren derfor har bedt sin admi-nistration om at tilrettelægge en ordning for tilbagebetaling af energiafgift i tilfælde, hvor der er betalt både dansk og tysk afgift af samme motorbrændstof. Ifølge oplysninger fra Skat vil tilbagebe-talingsordningen blive sat i værk i denne måned. »I udkastet til direktivet om energibeskatning henvises der direkte til henvendelserne fra ”nogle vognmandsorganisatio-ner”, og der er ingen tvivl om, at skatteministerens medvirken har skubbet på og tvunget Kom-missionen til ikke blot at overse problemet. Dette her er et godt eksempel på, hvordan både fælles organisationsarbejde og opbak-ning fra regeringen kan rykke noget i eU,” siger Ove Holm. Det vil være oplagt, at Dan-mark påtager sig opgaven at få forslaget stemt igennem, når Danmark er formand for eU i andet halvår 2012.

hos arbejdsmarkedets parter, men han har også et håb om, at den siddende regering behandler denne sag med tilpas pragma-tisme: »Hele denne sag med arbejds-tidsregler for selvkørerne har været et cirkus fra start til slut. eU har dikteret, at landene skal indføre noget, som i værste fald ikke kan kontrolleres og i bedste fald er helt overflødigt, fordi der allerede er instrumenter til at fange de såkaldt falske selvstæn-dige.« et andet kontroversielt punkt vil være en drøftelse af de danske særkrav til egenkapital og kursus for at blive vognmand.

Ny omgang om kursuskrav og egenkapital»Som bekendt lykkedes det at få taget ideerne om lavere krav til egenkapital og afskaffelse af kur-suskrav af tapetet, da godskør-selsloven her i foråret blev lavet om af tekniske grunde og for at blive tilpasset ændrede eU-regler. nu ønsker myndighederne på ny at tage emnet op, og vi er selv-følgelig altid klar til at udveksle synspunkter. Men DTLs udgangs-punkt er nu stadig, at erhvervet

AR

KIV

FOTO

: MA

N

Danske vognmænd skal have nye rammer at arbejde indenfor. Folketinget debat-terer ny godskørselslov til efteråret.

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

MedleMMerSEKTION 4


Lær køre-/hviletids-reglerne på nettet

På TUR Forlags nye undervisningsplatform turteori.dk kan du i ro og mag teste din viden om køre-/hviletids-reglerne.

Du kan også købe en miniguide til kontrol-apparatet, som kan ligge i bilen.

Scan QR-koden med din mobiltelefon, og se en demo af turteori.dk. Du kan også fi nde demoen på turteori.dk/demo

Scanner-programmer fi ndes på de fl este smartphones. Du kan også hente et gratis program ved at søge på QR codes i APP Store eller i Android Market.

Køb miniguiden og kursuskoder til turteori.dk på: www.turforlag.dk

Kr. 25,-16 stk. kr. 300,-

Alle priser er inkl. moms.www.turforlag.dk

MINIGUIDEDIGITALT KONTROLAPPARAT

Annonce til DTL Magasinet_1 korr.indd 1 10/03/11 14.16


Køb og salg af transportvirKsomhederi forbindelse med f.eks:• generationsskifte• aktivitetsudvidelse• frasalgafforretningsområde

transportmÆglernewww.transportmaeglerne.dk • Telefon:70229803

vi finder køber eller sælger.

Vognmand Jørgen Hemmingsen, formand for storstrøms amts Vognmandsforening:»Selvfølgelig kommer der transport ud af det. Det er dog endnu meget usikkert, hvor meget der egentlig bliver, når grus, sand, sten og betonelementer hoved-sagelig kommer med skib. Jeg tvivler på, at der bliver så meget kørsel, som folk måske forventer. Samtidig kan det blive svært for os lokale vognmænd at komme til fadet, når landsdækkende transportvirksomheder og måske nogle fra udlandet byder på opgaverne. Lokale forretninger vil dog få del i kørslen, der betjener de mange nye arbejdspladser, og som undervognmænd, der stiller kapaci-tet til rådighed.

rUNdspØrge: Skaber tunnelbyggeriet til femern-forbindelsen også transportjob?

Vognmand Flemming Werner Jensen, sax-trans aps i sakskøbing:»Vi træder vande endnu. Men vi kan for-udse, at der vil blive en del lokal service-orienteret kørsel og mindre opgaver med kran, grab og fx flytning af skurvogne. Det er også klart, at når der anlægges en skurby med ansatte til at bygge tun-nelelementerne, så bliver der kørsel med mange typer varer. Det siger sig selv, at når man forøger indbyggertallet i Rødby med 5.000 mennesker, vil det også gene-rere en del transportarbejde.«

Vognmand Finn rasmussen, Marielyst Vognmandsforretning a/s, Væggerløse:»Selv om vi har egne entreprenørmaski-ner og -lastbiler, forventer vi ikke at få del i anlægsopgaverne. Men det er da muligt, at vi får glæde af, at der bliver større efterspørgsel efter lastbiler og ma-teriel på det frie marked i regionen, når anlægsarbejdet på femern-forbindelsen og elementbyggeriet har taget sin store del. Der vil muligvis også blive kørsel som undervognmand for de større transport-virksomheder, der får entrepriserne. Vi tager det stille roligt, fordi vi p.t. har nok i vores egen gode og store kundekreds.«

regeringen og forligspartierne bag femern Bælt-forbindelsen har efter indstilling fra femern A/S besluttet at placere produk-tionen af tunnelelementerne i Rødbyhavn. Selskabet bag femern-pro-jektet har undersøgt mere end 20 lokaliteter, inden valget faldt på Rødbyhavn. Hele opgaven vil løbe op i 13 milliarder kroner, og den ventes at skabe op mod 20.000 job. Hovedparten af de mange arbejdspladser skal bruges til at kunne gennemføre produktionen af de elementer,

som skal benyttes til at lave de fem tunnelrør til den 18 kilometer lange tunnel. Ydermere kommer der ca. 3500 såkaldte marine årsværk. De skal bruges på opgaver som at grave ud og sænke de store elementer ned på plads. Der vil også blive brug for folk til at lave vejanlæggene omkring broen. »Beslutningen får afgørende betydning for beskæftigelse og erhvervsliv ikke alene på Lolland og falster – men for hele Region Sjælland. Både i byggeperioden og i årene efter, hvis vi forstår at udnytte mulighederne,« siger formanden for femern Belt De-velopment, tidl. minister Svend erik Hovmand. Mere end 500 virksomheder har vist interesse for at blive en del af projektet, og størstedelen af dem er i gang med at opkvalificere sig til at byde på opgaver i relation til anlægsfasen og de mange andre store internationale udbud, som vil komme i Region Sjælland i den nærmeste fremtid”, siger han.

De lokale vognmænd ser tiden an.FOTO

: LA

RS

BEC

H/

FEM

ERN

BEL

T D

EVEL

OP

MEN

T

ILLUSTRATION: FEMERN A/S

skaber 20.000 jobs

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

MedleMMerSEKTION 4


MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

27 28

29 30

1 2

34

5 6

7 8

9 10

11 12

13 14

15 16

1718

19 20

21 22

23 24

27

26

28

29

30

21 arbejdsdage excl. 5 lørdage

JULI

25 26

27 28

29 30

31

Mercedes-Benz LA 1519 4x4 årgang 1970 opbygget med HMF tip tilhørende entreprenør Jens Peter Jensen, Galten.

TIMANDAG TI GG ONSDAG

227

28 22299

5 4

5 666

11 12

33

118

19

27

26

28

29

302

25 26

27

Mercedes-Benz LA 1519 4x4 årgang 197

Trans Inform er ved at være klar til 2012 med en ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Det er tredje år i træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designet af vores grafi ker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2012-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med egetfi rmalogo-bånd, så de kan bruges somreklame- og fi rmagave.

Levering fra ultimo oktober.

Eksempel på logo-bånd

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

*Pri

ser

inkl

. for

sen

del

se/e

kskl

. mom

s

t af vores grafi ker Tom Nielsen.

et, til selv.

79,- 89,-

eller

NYT: eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

pr. stk.*

pr. stk.*

Fiktiv forside

Kalender 2012

UÆNDREDE PRISER

Kalender-annonce 2012_210x297.indd 1 09/06/11 11:55:50


14

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 2

Hænger på leasingaftale selv om købet annulleresLeaser en vognmand sit materiel, er det vigtigt at sætte sig ind i både købsaftale og leasingaftale. Ophæves købet på grund af mangler, er virksomheden stadig forpligtet til at overholde leasingaftalen

Når en vognmand skal investere i nye køretøjer eller materiel,

skal det så købes eller leases? Der er fordele ved begge muligheder. Og det ene valg kan derfor være lige så godt som det andet.

Hvis vognmanden vælger leasing-modellen, er der imidlertid to aftaler, som vognmanden bør sætte sig godt ind i. Der er nemlig både en købsaftale og leasingaftale.

Oftest leaser vognmanden nemlig ikke direkte af sælger men af sit pengeinstitut, typisk pengeinstitut-tets leasingselskab. Det er derfor ofte leasingselskabet, der køber udstyret af sælger, og herefter leaser det til vognmanden.

På den måde foreligger der både en købsaftale (mellem sælger og leasing-selskabet) og en leasingaftale (mellem leasingselskabet og vognmanden).

Af Maria nymann, jurist i Dansk erhverv

Vær opmærksom på klausulerVed en almindelig lejeaftale har vogn-manden som regel mulighed for at klage til udlejer, hvis det lejede udstyr har nogle mangler.

I en leasingkonstruktion, hvor der foruden vognmanden, der nu er blevet leasingtager, også er en sælger og et leasingselskab, forholder det sig oftest anderledes. normalt fratager leasing-selskabet i leasingaftalen vognman-den muligheden for at reklamere til leasingselskabet, hvis der er mangler ved det leasede. Der er med andre ord indføjet en såkaldt cut-off klausul i leasingaftalen.

Som kompensation for cut-off klausulen, indeholder leasingaftalen derudover normalt en bestemmelse om, at vognmanden har ret (og pligt) til at reklamere over mangler direkte til sælger, og at vognmanden i øvrigt overtager leasingselskabets rettighe-der over for sælger.

Aftalen mellem sælger og leasing-selskabet kan indeholde bestemmelser om for eksempel undersøgelsespligt og reklamation, der afviger fra købelovens almindelige regler, så det er derfor vigtigt, at vognmanden sætter sig grundigt ind i hele aftalegrundlaget, før aftalen indgås.

leasingaftalen lever videre trods hævet købsaftaleViser det sig efterfølgende, at den leasede genstand lider af mangler, skal vognmanden klage til sælger. Ofte er vognmanden også forpligtet til at holde leasingselskabet underrettet.

Hvis sælger ikke kan eller vil afhjæl-pe manglen, eller hvis manglen er så alvorlig, at købet kan hæves, er det dog

kun købsaftalen, der efter omstændig-hederne kan ophæves.

Leasingaftalen fortsætter som hidtil, da leasingselskabet netop har afskåret vognmanden fra at gøre manglerne gældende over for selska-bet, og vognmanden skal derfor fort-sætte med at betale leasingydelserne som forudsat i leasingaftalen.

Hvis købet hæves, skal det købte tilbageleveres til sælger, og sælger skal tilbagelevere købesummen (eventu-elt med et fradrag). Denne købesum indgår naturligvis i regnskabet med leasingselskabet.

Selvom leasingselskabet modtager købesummen fra sælger, betyder det ikke, at aftalen mellem vognmanden og leasingselskabet derved er opfyldt. Vognmanden vil derfor fortsat skulle betale et større eller mindre restbeløb til leasingselskabet.

Kan sælger imidlertid ikke tilbage-betale købesummen, skal vognmanden af egen lomme betale alle de aftalte leasingydelser til leasingselskabet, der typisk kræver, at alle forfaldne og ikke-forfaldne leasingydelser tilbagebetales, når aftalen hæves, jf. § 15 i Almindelige bestemmelser for finansielle leasingaf-taler (ABL 95).

Hvis du vælger at lease, bør du altid sætte dig grundigt ind i både leasingaf-talens og købsaftalens bestemmelser, før leasingaftalen endeligt indgås.

På den måde kan du blive bedre forberedt, hvis det efterfølgende viser sig, at det leasede lider af mangler. Samtidig bør du overveje, hvilken leve-randør du anvender, da leverandørens økonomiske formåen kan være af stor betydning, hvis aftalen efterfølgende skal hæves på grund af mangler.

Maria Nymann giver gode råd om leasing.

Anskaffes fx lastbilen med en lea-singaftale, så husk at der både findes en købsaftale (mellem sælger og leasingsel-skabet) og en lea-singaftale (mellem leasingselskabet og vognmanden). Læs begge grundigt.


flere prøver leasingDen økonomiske krise er på retur i transportsekto-

ren. Især salget af varebiler har haft en god start på året.

»Der er positive tendenser for 2011, så der er optimisme at spore flere steder. Det står dog stadig lidt sløjt til med investe-ringsniveauet, og det kan skyl-des, at antallet af opgaver endnu ikke kræver ekstra investerin-ger,« siger DTLs erhvervspolitiske chef, Ove Holm.

Han understreger, at trans-portbranchen stadig er mærket af krisens efterdønninger:

»Vi har set et sløjt investe-ringsniveau, som har ført til færre investeringer i nye lastbi-ler. faktisk har der været et fald, hvor der ud af en samlet flåde på 50.000 lastbiler er forsvundet

omkring 8.000 i forbindelse med krisen,« forklarer Ove Holm. Helt nøjagtigt er der siden højdepunk-tet i maj 2008 forsvundet 8.025 lastbiler fra den danske bestand, så der i februar i år var 44.292 lastbiler i modsætning til 52.317 i 2008.

leasing af lastbiler går trægt endnuet af de steder, hvor den spiren-de optimisme kommer til udtryk, er i leasingbranchen, hvor bl.a. Krone Kapital A/S har mærket fremgang:

»Vi har særligt oplevet en stor stigning i antallet af varebiler, hvor vi efter årets første måne-der allerede har et par hundrede varebiler i pipelinen. Den gode start gør, at vi venter os meget

af varebiler gennem hele året, mens det går lidt mere stille med leasing af lastbiler, som nok først for alvor kommer i gang senere på året,« siger Jan Schøler niel-sen, kundechef hos det nordjy-ske leasingselskab, som er DTLs samarbejdspartner.

Der er dog steder, hvor der allerede nu kan spores en øget interesse for leasing af lastbiler. netportalen LeasingBørsen.dk har oplevet en stigning i antallet af kunder, som er interesseret i leasing af transportudstyr som lastbiler, varebiler og trækkere.

»Vi ser helt tydeligt, at mange er på udkig efter leasingaftaler på alt fra varebiler til anhængere. Interessen for transportudstyr er steget markant på vores side, hvor vi siden februar har

mere end 2.000 besøgende, der specifikt har været på jagt efter udstyr til transportbranchen,» siger adm. direktør Mark Korsga-ard fenger, www.LeasingBørsen.dk. Det er et nyt website, der skal gøre leasing nemmere for alle parter.

»flere og flere leaser i trans-portbranchen, som har været en lidt konservativ branche, hvor leasing tidligere lidt har haft ry af fattigmandsfinan-siering. Det har dog ændret sig over de sidste år,« konstaterer Klaus Munch-Knudsen, der har fingeren på leasingpulsen hos DTL, hvor han formidler kontakt mellem medlemmer og bl.a. de leasingselskaber, DTL arbejder sammen med.


scania har de flotteste veteraner

perfekte rammer, høj sol og smukke omgivelser. De man-ge veterankøretøjer kunne ikke fremstå flottere end da

det 11. veteranrally blev afviklet 4. juni på den 90 km lange rute på vejene omkring Silkeborg med start hos Scania Biler A/S.

Blandt de godt de godt 100 deltagende lastbiler, brandbiler og busser fra før 1984 blev Carsten Olsen fra Klakring ved Juels-minde kåret som årets vinder i konkurrencen om det flotteste køretøj. Han deltog med sin 1968-model Scania LS110 Super.

På andenpladsen kom svenske Björn nilsson med en Scania-Vabis LS71 Regent fra 1959 – og der var nærmest tale om et modulvogntog, da der var tilkoblet en närko sættevogn og en Alpus påhængsvogn. Tredjepladsen gik til Bent Poulsen fra nr. Snede med sin Scania-Vabis L71 Regent og en esso tanksæt-tevogn.

Rallyet blev som vanligt overværet af lastbiljournalist finn Bjerremand, der har taget billederne.

1. Vinderen Carsten Olsen med sin Scania LS110 Super fra 1968.

2. Et gammeldags ”modulvogntog” fra Sverige løb med andenpladsen.

3. Denne Scania Esso-bil rullede ind på tredjepladsen i konkurrencen om det flotteste køretøj.

4. Masser af entusiaster stimler sammen på Scanias anlæg for at se på lastbilnostalgi. Og der var endnu flere ude på ruten.

5. En prægtig Chev-rolet brandbil fra oprindeligt Silkeborg Brandvæsen.

6. Denne Volvo kran-bil er døbt Amanda.

7. Her en terrængå-ende Mercedes.

1

3

5 6

7

4

2

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 2

MedleMMerSEKTION 2


kvinderekord på vognmandskursus

kampagne i sommerlandet Ny sekretær for selvkørerne

ole bang jensen, 60 år

Da region Midt/Nord afsluttede vognmands-kursus i sidste måned blev der sat rekord i antallet af kvindelige kursister. fem ud af 11 med vognmandsdiplomet var kvinder. Her er deltagerne:

Kurt ø. Thomsen, Pia Theil V. Andersen, Chris Haugaard Andersen, Rene Thorngaard, Dennis østerby, Anne-Mette Lautrup, Michael Ander-sen, Søren eriksen, Hanne Thomsen, Maj-Britt Svane Vestergaard og Jette Christensen.

Kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”, er i som-merlandet for at få kontakt til så mange børnefamilier som muligt. Derfor ruller kampagne-lastbilen også ind på Langelandsfestivalens areal lørdag 30. juli. For første gang er kampagnen med på den familievenlige rockfe-stival. Og igen på Egeskov Slot 6. august. Kampagnen har også lige været på dyrskue, Djurs-lands traditionsrige Gl. Estrup Marked i weekenden 28.-29. maj, der bød på masser af landbrugsdyr, gøgl, traktortræk og meget andet.

Dtls konsulent Hans Skat er ny sekretær for DTLs kontaktudvalg for de selvkørende vogn-mænd i stedet for Søren Christiansen,

der har fratrådt sin stilling i DTL. Det blev besluttet på kontaktudvalgets møde 4. juni. Hans Skat kender efter mange år som DTL-konsulent den dan-ske transportbranche til bunds. Han er også sekretær for Kran-Blok erfa. Selv-kørernetværkets kontaktudvalg består af en eller to repræsentanter fra DTLs 14 kredse. Læs mere på DTLs hjem-meside, www.dtl.eu og se fx hvem der er repræsentant i lokalområderne.

En af Dtls markante vognmænd, Ole Bang Jensen, Haderslev, fylder 60 år torsdag 14. juli. Det markeres med et Åbent Hus i Haderslev Skydeselskabs lokaler på dagen fra kl. 14 – og til de sid-ste går hjem, som han siger. Åbent Hus festen gælder også hustruen, nancy Bang Jensen, der fyldte 60 år 12. juni.

Begge passer vognmandsforretningen, hvor Ole Bang sidder bag rattet en stor del af tiden, mens nancy passer på pengene derhjemme – udover at passe sit job som lægesekretær. Ole Bang er vognmand på 23. år, og han har næsten lige så længe været med i vognmandsforeningens arbejde.

Arbejdet for vognmændenes sag har mildt sagt grebet om sig, så han har i dag hele tre formandskasketter på, nemlig for Sønderjyllands Vogn-mandsforening, DTLs Kreds 7 og DTL Regionskontor Syd. Desuden er han medlem af bestyrelserne i både DTL og i DTLs arbejdsgiverforening.

navne & noter

nye MedleMMer

Direkte medlemDansk Autohjælp A/STorsøvej 28200 Aarhus n

Dansk Alarm A/STorsøvej 28200 Aarhus n

Dansk Autohjælp Holding A/STorsøvej 28200 Aarhus n

Bil Transport Kompagniet A/SKristianiagade 162100 København ø

DanaffaldCity Container RTR A/Sfarum gydevej 623520 farum

Holstebro VognmandsforeningHolstebro flytte- & Budcentral I/Snybobakke 77500 Holstebro

køge og Omegns VognmandsforeningVognmand Jørgen nielsenTranemose vej 104070 Kirke Hyllinge

Steffen Brixtofte Transport ApSKlippingevej 34671 Strøby

Nordjysk VognmandsforeningAars Logistik og Transport ApsHans egedes Vej 909600 Aars

Næstved og Omegns VognmandsforeningAllerslev Vognmandsforretningenghavevej 9B4720 Præstø

neerup-frederiksen Viemosegade 32B4771 Kalvehave

Nordre Birks Vognmandsforeningfranks TransportSkindersøvej 403140 Ålsgårde

Odsherreds VognmandsforeningRasmus H. Rasmusssenøstre Havnevej 124583 Sjællands Odde

ribe amts VognmandsforeningHans Sørensen Transport ApS Skyhedevej 716855 Outrup

skive og Omegns VognmandsforeningSkive Køletransport A/Søstergårdsvej 97840 Højslev

storstrøms amt VognmandsforeningStevns Oprydningnordhøjvej 334653 Karise

sønderjyllands VognmandsforeningBredebro AutolakeringHåndværkervej 186261 Bredebro

Uldall Transport ApSKampesmose 76070 Christiansfeld

Østjyllands VognmandsforeningJesper Kruse Transport ApSHornbjergvej 988543 Hornslet

Dansk Autohjælp A/STryghed på vejen…

Totalberedskabsaftalen giver dig tryghed på vejen

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / [email protected]

Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp er du kørende.

Betal kun for det, du brugerDu betaler kun et mindre beredskabsbeløb for, at din virksomhed er til-meldt hele Dansk Autohjælps beredskab. Beredskabsbeløbet giver både adgang til en lav timepris på vejhjælp samt en række tillægsydelser.

Totalberedskabsaftalen indeholder

• Autohjælp

• Bygningsskadeservice og brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel

• Siddende sygetransport og psykologisk krisehjælp

• Førstehjælpsmateriel og førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov

Tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092 eller på www.dah.dk/dtl.

V2-1619-DTL-Lastbilann. 50x297-DAH110601.indd 1 01-06-2011 16:03:04

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Documents

DTL Magasinet juni/juli 2011