DTL Magasinet nr. 2, 2010

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK Februar 2010 • 12. ÅRGANG nr

2

Uddannelsesrådets Martin danielsen:

GleMt CHaUFFØrUddannelse FreM i lYset

GrUsGraV-VOGnMand tHOMas JUll Olsen:

Vi Har BrUG FOr et netVÆrK

Filtre På 10.000lastBilersådan BliVer dU Klar i din VirKsOMHed

sKaFFer 2.000 Kr.

i raBat Pr.

PartiKelFilter

dtl

VÆrKsteder Får traVlt:

Drop planerne om nye skatter

Regeringen vil øge skatten på lastbilkørsel.

Ifølge skatteminister Kristian Jensen leder

regeringen efter en model til at forøge lastbil-

skatterne af to grunde. Man vil ganske enkelt

have en højere beskatning af lastbiltranspor-

ten, og de udenlandske lastbiler skal betale

i langt højere grad end i dag. Der tales om

en afgiftsstigning på ca. 600 millioner kroner allerede fra

næste år eller måske fra 2012.

Men det går bare ikke.

Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre at klemme de

penge ud af transportbranchen. Den er blandt de allerhår-

dest ramte brancher på grund af den økonomiske krise.

Vi har for nylig regnet ud, at der siden 2007 er forsvundet

næsten to milliarder kroner fra transportvirksomhedernes

bundlinje. Alt er presset til det yderste, priser, indtjening,

bemanding osv. At belaste erhvervet yderligere fra statens

side er at føje spot til skade – og få endnu flere danske

transportvirksomheder til at dreje nøglen om.

Samtidig leder trafikpolitikerne efter nye måder at op-

kræve skatterne på. Nogle partier drømmer om at indføre

det tyske Maut-system herhjemme, mens andre taler om

en gps-fremtid eller kilometertæller-afgifter. Som rund-

spørget blandt politikerne på de næste par sider viser, så er

ønsket om nye afgifter stort, men teknikken er ikke klar.

Til gengæld er DTLs holdning klar: En omlægning af

afgifterne skal ikke koste branchen flere penge. Og vi skal

vente, til der er en gennemprøvet teknik, der heller ikke

skal sluge alle afgiftskronerne i dyr administration. Så

hellere fortsætte med den nuværende vignet-ordning fulgt

op af effektiv kontrol, så de udenlandske lastbiler også

betaler, hvad de skal.

Regeringen siger hele tiden, at afgiftsomlægninger skal

være kloge, grønne og afgiftsneutrale. Planerne om lastbil-

afgifterne er ingen af delene.

Erik Østergaard, adm. direktør

Leder:

Ansvarshavende:

Adm. dir. Erik Østergaard

Redaktør: John Larsen

Redaktionssekretær:

Margrethe Aarup

Annoncekontakt:

DG Media as

Telefon: 7027 1155

e-mail: [email protected]

Grafisk tilrettelæggelse:

Woer|Gregorius

Tryk: npctryk a/s

Papir: Holmen Ideal Gloss

Kontrolleret oplag: 5.010

Bladets adresse:

Grønningen 17, postboks 2250,

1019 København K.

Telefon: 7015 9500

www.dtl.eu e-mail: [email protected]

Forsidefoto: Per Daugaard

Abonnement kr. 395,- ekskl. moms

Artikler skal være redaktionen

i hænde senest den 25. i måneden.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Dansk Fagpresse

36

InDHolD

291710

Trafikpolitikerne om kørselsafgifter for lastbiler . . . . . . . . . . . . . . 3

Partikelfiltre sparer tysk vejskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Nu skal der partikelfiltre på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

10 .000 refleksveste til kampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Udenlandske chauffører venter i dagevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

lederens bord: thomas Jull olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

aktuelle sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Få styr på kurserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Efteruddannelseskurser på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Den ét årige chaufføruddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Dtl Fordelspartner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kran-Blok Erfas årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

De nye EU-kommissærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

EU ændrer på digital fartskriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Partnerne i Årets Transportvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

sagt og skrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Imagekampagne finder talenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Regionskontor med farligt gods kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Indkaldelser til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Justitsministeren på besøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

arbejdsgiverspørgsmål til hotline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

7 .000 kr . i bøde blev til 500 kr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Nye affaldsregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Vintertjeneste og hviletid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

3DTL Magasinet • nr. 2

polItIkerne VIl HaVe kørsels-aFgIFter For lastBIler I 2012

UDenlanDske BIler skal tIl lommerne

gps-system så HUrtIgt som teknIsk ForsVarlIgt

VIgnetorDnIng mest spIselIg

Af Claus Djørup, Fagpressebureauet Christiansborg

Trafikordfører

Kristian Pihl Lorentzen (V):

»Vi har en bunden

opgave i forbindelse

med skattereformen,

hvor lastbiler skal bi-

drage til finansiering af

lavere indkomstskat og

Infrastrukturfonden.

Derudover har vi et stærkt ønske om,

at udenlandske lastbiler konsekvent beta-

ler vejbenyttelsesafgift i Danmark. Meget

tyder på, at 20-30 procent af besøgende

udenlandske lastbiler glemmer at betale

Eurovignetten. Vi sigter på at iværksætte

en ordning på et tidspunkt i 2012. Vi vil

hellere vente på det rigtige system end at

forcere et forkert system, så vi ser ikke så

nøje på, om det er i starten eller slutnin-

gen af 2012.

Der skal også være tid til en god dialog

med vognmandsbranchen. Vi vil vælge

en kendt og pålidelig teknologi med lave

anlægs- og driftsomkostninger, og syste-

met skal sikre, at de mange udenlandske

lastbiler betaler ved kasse 1. Det skal ikke

være et udviklingsprojekt, der kunne

ende som en ny Tårnfalke- eller IC4-sag.

Transportministeren er ved at afsøge de

tekniske muligheder, herunder om man

så at sige kan slå flere fluer med et smæk.

Venstre har opfordret regeringen til

lejlighedsvise razziaer, hvor alle lastbiler

kontrolleres for vejbenyttelsesafgift,

køre- hviletid, cabotage og bilens tekniske

standard.«

Trafikudvalgsmedlem

Klaus Hækkerup (S):

»Regeringen har

opprioriteret last-

bilafgifter, og det

er vi enige i. Og de

bør komme snart

og så hurtigt som

teknisk forsvarligt

muligt. Hellere et velforberedt system,

der træder i kraft i 2012, end et system,

der hastes igennem og ender med ikke

at fungere ligesom tinglysning af ejen-

domshandler. Systemet skal være et

GPS-baseret system (OBU) gældende

for alle veje og for såvel danske som

udenlandske lastbiler, så vi kommer

uden om konkurrenceforvridningen

ved, at mange udenlandske lastbiler

har en lemfældig omgang med den nu-

værende vignet. Det skal være muligt

for udenlandske chauffører at trække

en billet i en automat eller købe den

over internettet ligesom i Tyskland.

Vi kan godt lave et system, der kræver

mindre kontrol end det tyske«.

Trafikordfører Kim

G. Christiansen (DF):

»Vi har ingen inten-

tion om at frem-

rykke eller forhaste

en vejafgift hverken

for personbiler eller transporterhvervet,

som er trængt nok i forvejen. Vejafgifter

er ikke groet i Dansk Folkepartis have,

og derfor forholder vi os afventende til,

hvad regeringen kommer med af udspil.

Det vil kræve en større omlægning at

holde en kørselsafgift udgiftsneutral

for danske vognmænd. Hvis det skal nås

til 2012, må det være en vignetordning,

som er billigst at administrere og nem

at kompensere danske vognmænd for.

Vi jubler ikke over en kørselsafgift men

går ind i en konstruktiv dialog, når vi ser

et udspil. Af mange onder er en vignet

– en motorvejsafgift – mest spiselig, og

der skal afsættes de nødvendige res-

sourcer til at håndhæve den. En kilome-

terafgift vil straffe folk i yderområder«.

Trafikpolitikerne diskuterer vejafgifter for personbiler og lastbiler. Årstal og tekniske løsninger svirrer i luften. DTL Magasinet har konfronteret partierne for at høre, hvor vi står lige nu, når vi talerom nye afgifter på lastbilkørslen

r

Men hvordan er stadig helt uafklaret, viser rundspørge.

© C

odan

For

sikrin

g A

/S C

VR

1052

963

8 11

.09

KRIMINALITETSFORSIKRING Ikke alle kender forskel på dit og mit

Økonomisk kriminalitet mod virksomheder er stærkt stigende i Danmark og på verdensplan. En ny undersøgelse foretaget af revisionsfirmaet Pricewaterhouse-Coopers (PwC) og INSEAD Business School viser, at 26% af virksomhederne i Danmark har været udsat for virksomhedskriminalitet i de seneste 12 måneder. Det er en klar stigning fra den seneste undersøgelse i 2007, der viste, at 18% af de danske virksomheder havde været udsat for virksomhedskriminalitet inden for det seneste år. *(kilde: TV2 Finans).

Derfor tilbyder Codan en kriminalitetsforsikring. Den dækker en virksomhed ved strafbare handlinger, der er begået af en ansat eventuelt i samarbejde med en tredje part. Forsikringen dækker også, når tredjemand skaffer sig adgang til data eller kommunikationsforbindelser, og på denne måde beriger sig uretmæssigt.

Nogle gode råd er, at lave systematiske opdateringer af virksomhedens antivirusprogrammer og sørge for altid at have seneste version af både virusprogrammer og Firewall.

Codan Kriminalitetsforsikring dækker blandt andet:

•Ansattesberigelsesforbrydelser,foreksempeltyveri,underslæb,bedrageriogdatabedrageri, også når arbejdsgiver bliver ansvarlig for tredjemands tab

•Tredjemandsdata-ogkontooverførselsbedrageri

•Computervirusoghacking.

Læs mere på www.codan.dk eller kontakt os på telefon 33 55 40 82 og hør, hvordan din virksomhed kan få en kriminalitetsforsikring.

Læs mere på Codan.dK eLLer KontaKt os på tLf 33 55 40 82

G271109_DTL_Krimann_A4.indd 1 27-11-2009 15:45:02


VIgnet ellerkm-tæller

lastBIltraFIkken skal Begrænses

VI skal HaVe en Dansk maUt

Trafikordfører

Henriette Kjær (K):

»Vi venter på et ud-

spil fra regeringen

om lastbilafgifter,

som skal drøftes i

forligskredsen. Jeg er sådan set meget

åben og forestiller mig en ordning fra 1.

januar 2012, der er let at administrere,

og som sikrer opkrævning af afgifter fra

udenlandske vognmænd, dvs. en vignet

eller en km-ordning, hvis den tekniske

løsning for aflæsning af kilometertæl-

leren ellers er præcis. Jeg kan ikke

forestille mig en forhøjelse af brænd-

stofafgifterne, for det vil ramme danske

vognmænd hårdere end udenlandske.

Og udgifterne kan overstige indtægter-

ne ved en brobizzlignende opsætning«.

Trafikordfører

Per Clausen (EL):

»Jeg er ikke optaget

af, hvilken teknik man

vælger. Det afgørende

er at lave en afgift, der

er så høj, at den påvirker transportvalget,

altså understøtter flytning af transport

væk fra vej og over på jernbane. Den skal

laves så enkel og så let at kontrollere som

mulig. Det vil være en udmærket ordning

at betale per kilometer, og så kan man se-

nere raffinere ordningen. I første omgang

gælder det om at få penge i kassen og få

begrænset lastvognstrafikken og få den

erstattet med noget mere miljømæssigt

ansvarligt«.

Trafikordfører

Johs. Poulsen (R):

»Det radikale Ven-

stre foreslår at op-

hæve Eurovignetten

og indføre en ekstra,

km-baseret vejafgift på lastbiler svarende

til den tyske kørselsafgift ”Mauten”, hvor

alle lastbiler over 12 ton betaler en afgift

per kørt kilometer ved hjælp af GPS-

teknologi. Teknologien er velkendt og kan

overføres direkte til Danmark. Afgiften

gradueres med tiden, så den også gælder

for lastbiler, der vejer mellem 3,5 og 12 ton.

VI VIl HaVe Den tyske moDel

Trafikordfører

Pia Olsen Dyhr (SF):

»Vi vil gerne have den

tyske model, indtil vi

får den mere bega-

vede GPS-model. Vi

ved ikke, hvornår den endelige løsning

kommer, så jeg tror, den kan nå at blive

afskrevet. Kørselsafgiften på lastbiler er

132 øre/km i Socialdemokratiet og SF’s

skatteudspil ”Fair Forandring”«.

I sidste måned spillede de Radikale ud

med et forslag om en kilometertæller-af-

gift for personbiler og endnu en vejafgift

for lastbiler, fordi et intelligent system

for kørselsafgifter via satellit synes at

have lange udsigter.

Men DTL advarer imod midlertidige

hovsa-løsninger, der kun tjener som en

ren skat.

»Hvis man ser på rækken af skatter

og afgifter, som transportbranchen i for-

vejen betaler, så er den lang. Transport-

branchen betaler faktisk også allerede en

vejafgift, Eurovignetten. Så hvad skal det

hjælpe med endnu en afgift på et trængt

transporterhverv, når nu erfaringer fra

andre lande viser, at det ikke engang

har en grøn effekt i form af at flytte

godset væk fra vejene. I Tyskland, hvor

man har afgifter for lastbiler på de tyske

motorveje, ser man, at det i stedet flytter

godstransport over på de mindre veje til

gene for beboere og miljø,« siger DTLs

adm. direktør Erik Østergaard.

Hverken den tyske afgift, Mauten,

eller en ekstra vejafgift på lastbiler er

løsningen.

»Mauten har endda fået den social-

demokratiske trafikminister i den tyske

delstat Mecklenburg-Vorpommern til at

kræve afgiftssystemet afskaffet, fordi

det flytter problemerne med den tunge

trafik tættere på borgerne. Og en ekstra

vejafgift, som de radikale foreslår, kan

kun betegnes som en ekstra skat på

transporterhvervet. DTL mener, at Dan-

mark bør kigge på intelligente afgifts-

systemer med grønt sigte i stedet for

midlertidige løsninger, der kun tjener det

formål at kradse penge ind til statskas-

sen, og i stedet for at se på et system som

den tyske Maut, som har mange bivirk-

ninger, bl.a. at det koster hele 20 pct. i

administration,« fortsætter han.

Han understreger, at et afgiftssystem,

der er intelligent ved fx at kunne regulere

trafikmængden på bestemte tidspunkter,

skal gælde både personbiler og lastbiler,

og at den nye afgift skal være omkost-

ningsneutral for transportbranchen, som

ikke har brug for et øget omkostningsni-

veau.

Læs også lederen side 2.

Dtl aDVarer moD HoVsa-løsnInger

r

illu

stra

tio

n: l

lust

ra

6 DTL Magasinet • nr. 2

FIltre gIVer store maUt-BesparelserMed partikelfilter monteret kan lastbilkørsel på 50.000 km tysk motorvej blive over 15.000 kroner billigere om året

Af Ove Holm

Når først partikelfiltret er monteret på lastbilen, og papirbøv-

let er klaret, kan det blive markant billigere at køre på det tyske

Maut-motorvejsnet. Samtidig bliver der adgang til de tyske

miljøzoner.

DTL har kulegravet vilkårene – noget af en jungle af diverse

tekniske forskrifter, myndighedskrav og godkendelser. Men for

mange transportvirksomheder kan det både være nødvendigt

at gennemføre øvelsen – og være ulejligheden værd.

Tyske godkendelserI miljøzonerne i fx Berlin og Bremen har man siden nytår krævet

en Euro 4-motor (grøn plakette), mens det i de fleste andre tyske

miljøzoner endnu er nok med en Euro 3-motor (gul plakette).

Ældre lastbiler kan imidlertid få adgang til miljøzonerne med et

partikelfilter – vel at mærke et, der har en tysk godkendelse.

Med tysk godkendte partikelfiltre kan man spare store beløb

i vejskat. Fx kan et Euro 3-vogntog spare 2,1 cent pr. kilometer i

2010 og 4,2 cent pr. kilometer i 2011. Kører en lastbil f.eks. 50.000

km på Maut-vejnettet i Tyskland i 2011, bliver det til en bespa-

relse på 15.645 kr.

Hvor man med et partikelfilter kun kan springe én afgiftska-

tegori i Mauten, er det muligt med et partikelfilter af den tyske

standard, PMK2, at tage springet fra rød plakette (svarende til

Euro 1 & 2) hen over den gule (svarende til Euro 3) og helt op til

den grønne plakette (Euro 4).

Et PMK2-partikelfilter er et såkaldt ”lukket” filter med en

partikelreduktion på mindst 90 pct. Et ”åbent” filter vil i de fle-

ste tilfælde ikke være tilstrækkeligt. De dansk godkendte filtre

er alle af den lukkede type. Men desværre er kun et begrænset

antal godkendt i Tyskland.

Det er i Tyskland generelt ikke tilladt at lave konstruktive

ændringer på køretøjer og/eller køretøjskomponenter, uden at

der efterfølgende foretages godkendelse af Kraftfahrt Bunde-

samt (den tyske færdselsstyrelse). Det gælder også eftermon-

tering af partikelfiltre på lastbiler og busser. Ved godkendelse

udstedes efterfølgende et såkaldt ABE godkendelses-nummer.

ABE står for Allgemeine Betriebs Erlaubnis og betyder generel

godkendelse.

Det ”generelle” består i, at producenten får testet og

godkendt filtre til bestemte køretøjer/køretøjsmodeller. Laves

konstruktive ændringer, der kun omhandler et enkelt køretøj,

kan der dog ansøges om et såkaldt ”Enkelgodkendelsescertifi-

cat” (Einzelabnahme).

Partikelfilter-systemer godkendes i Tyskland efter forskrif-

terne i det såkaldte Anlage 27 samt de tyske detailforskrifter for

køretøjer, StVZo. Godkendelsen er væsentlig mere krævende for

partikelfilterfabrikanten end den danske principgodkendelses-

ordning.

Tysk plakette i danske synshallerDet er muligt ved de danske synshaller at få en grøn plakette

(svarende til Euro 4) til miljøzoner i Tyskland til en lastbil med

partikelfilter. Det kræver, at der ved synet fremvises følgende

certifikater:

• Den første sektion af den korrekte ABE (5-7 sider)

• Den specifikke side fra ABE’en, hvoraf netop det pågældende

køretøj inklusive motorspecifikationer fremgår.

For tysk indregistrerede køretøjer kræves også en såkaldt

”AU-formular”, der beviser korrekt montering af partikelfilteret.

Dette dokument kræves ikke af dansk indregistrerede køretøjer.

Registreres hos Toll CollectFor at opnå en lavere Maut-betaling skal lastbilen registreres

hos Toll Collect med et partikelfilter (PMK2). Toll Collect har et

særligt skema. Ved kørsel i Tyskland er det vigtigt at medbringe

de førnævnte certifikater.

Færdselsstyrelsen har meddelt, at det af de danske princip-

godkendelser kommer til at fremgå, om det pågældende filter

måtte være godkendt i Tyskland. For øjeblikket er partikelfiltre

fra Dinex godkendt i Tyskland. Læs mere side 20-21.

Der findes desværre ikke en europæisk

standard for partikelfiltre eller for miljøzoner.

Det betyder, at man ved kørsel i udlandet skal

være opmærksom på de forskellige regler

i fx Tyskland, Sverige, Holland og England

(London). Læs mere om miljøzonereglerne,

Maut’en og godkendte filtre på DTLs hjemme-

side www.dtl.eu.

Læs om kraV I anDre lanDe på HJemmesIDen

Ældre lastbiler med tysk godkendte partikelfiltre slipper markant billigere i vejskat.

FOTO

: TO

LL C

OLL

EC

T


Er dit køretøj klædt på til at køre i miljøzonen?Den 1. juli 2010 skærpes kravene i miljøzonen. Det betyder, at alle dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons, som ikke lever op til Euro 4-normen, skal have monteret et partikel� lter for at køre i København og Frederiksberg kommuner.

Lever dit køretøj ikke op til Euro 4-normen, så husk, at du skal have påmonteret et partikel� lter og godkendt dit køretøj ved syn, før du kan køre i miljøzonen.

Læs mere om de nye krav, og hvad de betyder for dig på

www.miljozone.dk

3460_synsannonce_DTL_210x297_01.indd 1 18/12/09 12:19:00


10 .000 FIltre skal på InDen 1 . JUlI

Vognmændene skal rykke nu:

Af Ove Holm

tilskudspulje er tom, og at ordningen

lukkes. Der er dog en venteliste for de

virksomheder, der har søgt inden 7. de-

cember i fjor om et tilsagn om støtte. De

kan komme i betragtning, hvis tidligere

givne tilsagn ikke bliver udnyttet.

Til gengæld har DTL Fordelspartner

forhandlet en rabat på 2.000 kr. pr. filter

hos en af de store producenter Dinex. Det

kræver dog en bestilling inden 15. marts.

Læs mere side 20.

Muligheden for at få dispensation

fra filterkravet er yderst begrænset.

Det viser Miljøstyrelsens praksis hidtil.

Dispensationen kan gives, hvis der kan

dokumenteres særlige omstændigheder,

hvis det vil være af miljø- og sundheds-

mæssig underordnet betydning, eller

hvis kravet om partikelfilter vil ramme

virksomheden sådan, at virksomheden

må lukke (ekspropriativt indgreb).

Partikelfilter eller ej? Inden vognmanden køber partikelfiltre

så overvej:

• Hvad er lastbilernes alder/Euro-norm?

Euro 2 eller ældre. Euro 3. Euro 4 eller 5?

• Hvor længe beholdes det enkelte

køretøj?

• Hvor meget kører de enkelte køretøjer i

miljøzonen?

• Skal de køre i miljøzoner i udlandet?

• Køres i Tyskland eller andre lande med

miljøzone eller Maut?

• Kan det planlægges ikke at køre i miljø-

zonen med nogle af lastbilerne?

• Kan kunderne acceptere at vente med

levering indtil et køretøj med miljøzone-

mærke er ledig?

• Kan en kollega hjælpe med at udføre en

opgave?

• Regn på om det bedst kan betale sig at

blive væk fra miljøzonen, at købe en ny

lastbil eller at montere et partikelfilter.

• Hvad tjenes i dag på kørsel i miljøzonen?

Er kørslen afgørende for forretningen?

• Kan der opnås betaling hos kunderne

for meromkostningerne til partikelfil-

ter, ny lastbil og tab på salg af gamle

lastbiler?

Der er mindre end fem måneder til at få

gjort lastbilflåden klar til den helt nye

miljøsituation for dansk transportbran-

che:

1. juli skal alle Euro3-lastbiler have

partikelfiltre på for at køre ind i centrum

af København, Frederiksberg, Aalborg og

Odense. Og 1. september gælder det også

i Århus.

DTL vurderer, at der 1. juli vil være ca.

10.000 danske lastbiler, som potentielt

vil skulle have filter på. Dertil kommer et

antal busser.

Mange vil ikke have brug for at køre

i miljøzoner, men omvendt vil der også

være ældre lastbiler (Euro 0, 1 og 2), som

skal have filter på for at få lov til at køre i

de nye miljøzoner i Odense og Århus.

Det er ikke muligt at nå inden for de

sidste uger i juni måned. DTL anbefaler

derfor, at virksomheder gør deres stilling

klar og får undersøgt deres behov for

partikelfiltre. Hellere i dag end i morgen.

Det står klart, at Miljøstyrelsens

Omkring 10.000 partikelfiltre

skal monteres på danske lastbiler,

fortrinsvis Euro3, inden 1. juli i år.

• Hvad er dit køremønster – bliver

motoren varm?

• Få målt temperatur på køretø-

jets udstødning (data-logger).

• Få eventuelt målt køretøjets

røgtæthed.

• Hvis der er lav temperatur i

udstødning, overvej ekstra

for- katalysator, additiv

eller et aktivt filter med diesel-

indsprøjtning (oliebrænder).

• Tjek hos Færdselsstyrelsen,

hvilke partikelfiltre der er god-

kendte.

TjekLisTe Før køB aF partIkelFIlter

Dette hvid-grønstribede Euro 3-miljøzonemærketgælder ikke fra1. juli i år.


Lastbil, driftsmønster og partikelfilter skal passe sammen.

• Hvad tabes ved at udskifte et gammelt

køretøj med et nyt før planlagt?

• Hvor mange år kan partikelfiltret afskri-

ves over?

• Hvad koster et partikelfilter inkl.

montering og drift pr. år i afskrivnings-

perioden?

Valg af partikelfilter Det er helt afgørende, at bil (motor,

vedligeholdelsesstand), driftsmønster og

filter passer sammen. Det afklares bedst

ved, at filterfabrikanten eller forhandle-

ren afgiver en skriftlig erklæring om, at

kombinationen er i orden.

DTL anbefaler at få foretaget målinger

– med en såkaldt data-logger – af køretø-

jets udstødningstemperatur, f.eks. over

en uges tid, for at afgøre om temperatu-

ren passer til filteret.

Vælg ikke en typisk uge men deri-

mod en ”dårlig” uge, hvor lastbilen er

forholdsvis lidt belastet. Er temperaturen

for lav til, at afbrændingen af soden kan

fungere i et passivt coated filter, så må

der vælges en alternativ løsning, enten

i form af en ekstra katalysator foran

filteret eller et filtersystem, hvor der i

stedet for catalytisk coating anvendes

en additiv via brændstoftanken. Er der

ingen af de passive systemer, der virker,

kan man vælge et aktivt filter, hvor man

ved hjælp af en oliebrænder ”sætter fut i”

afbrændingen af soden i filteret.

Det kan også være en mulighed at

isolere udstødningsrøret mellem motor

og filter, f.eks. for at undgå problemer i

frostvejr om vinteren. Lave udstødnings-

temperaturer ses f.eks. på renovations-

lastbiler og lastbiler, der holder stille og

udfører kranarbejde.

Motoren skal være i ordenMotoren skal være fornuftig vedlige-

holdt, før man monterer et partikelfilter.

Et partikelfilter kan ikke klare meget

store mængder sod, og det kan i værste

fald blive tilstoppet og ødelagt efter nog-

le få timers kørsel. Man skal derfor ikke

glemme at vedligeholde motoren – heller

ikke efter filteret er monteret. Motoren

kan i løbende drift kontrolleres ved at

måle røgtætheden før partikelfilteret.

Det er vigtigt, at filterleverandøren

forelægges de relevante oplysninger

om køretøjet. Fx er olieforbruget af stor

betydning for mængden af partikler og

for at foretage en korrekt vurdering af

filterets egnethed for køretøjet.

Køretøjet skal overholde fabrikantens

krav. Hvis fx køretøjet har en højere røg-

gastæthed, end fabrikanten anbefaler,

bør motoren renoveres. Typisk vil en

motor, der ryger for meget, have behov

for udskiftning af indsprøjtningsdyser

eller renovering/justering af indsprøjt-

ningspumpen.

Filteret skal passesModtryksalarmen hjælper med til at over-

våge filteret og motoren, og det er vigtigt

at reagere, hvis modtryksalarmen viser

fejl. Det bør stærkt overvejes at montere

en data-logger, der løbende registrerer

røggastæthed, temperatur og modtryk.

Filteret skal serviceres efter fabrikan-

tens forskrifter og i passende intervaller.

Husk at få vejledninger fra leverandø-

ren både mht. servicering og arbejdsmiljø

mv. Sørg for, at vejledningerne udleveres

til vognmanden.

I løbende drift kan filtrets funktion

kontrolleres ved at måle røggastætheden

efter filteret. Røggastætheden skal være

så lav som muligt. Hvis røggastætheden

overstiger 0,2 m-1, er filtret ikke funkti-

onsdygtigt.

Produkt- og leverandøroversigt

DTL er på vej med en kombineret pro-

dukt- og leverandøroversigt for partikel-

filtre og tjeklister med alle kritiske punk-

ter. Den vil om kort tid være tilgængelig

for DTLs medlemmer på hjemmesiden

www.dtl.eu.

• Anslået prisniveau for parti-

kelfilter (filter, dåse, rør og

ophæng): 30.000-75.000 kr.

• Datalogger til løbende måling

af modtryk og temperatur:

2.000-3.000 kr.

• Plus montering: 6.000-50.000 kr.

• Plus driftstab, når bilen skal

undværes i ½ dag til 2 uger.

• Evt. varmeisolering af udstød-

ningsrøret mellem motor og

partikelfilter

• Årlige driftsomkostninger

1.600-6.000 kr.

• Plus driftstab, når bilen skal

undværes 1-4 gange årligt.

• Hold øje med modtryk i

udstødningssystem – tjek

modtryksmåler.

• Montér en datalogger, der hele

tiden registrerer modtryk og

temperatur. Det gør det lettere

at opdage driftsproblemer, før

filteret stopper helt til og må-

ske brænder af. I forbindelse

med reklamationer er det også

værdifuldt med en god doku-

mentation af driften.

• Overhold anbefalet service

med rens af filter.

• Overvej at have en ekstra

filterenhed til at skifte med, fx

5 filtre til 4 lastbiler. Så kan alle

lastbiler køre, når det ekstra

filter er til rens.

• Hold motoren i orden

– herunder rene dyser.

• Kør en tur, så motoren og

udstødningssystemet bliver

godt varm, f.eks. 1 minut med

fuld gas op ad bakke en gang

om dagen.

• Brug af lavsvovl diesel en selv-

følge, og smøreolier med lavt

aske, svovl og fosfor indhold

anbefales (Low SAPS).

DrifT aF partIkelFIlter

Pris For partIkelFIlter


I år når kampagnen ud til skolerne på Vestsjælland og Fyn. Billedet er fra et af sidste års skolebesøg.

10 .000 reFleksVeste tIl Børnene Ny partner er

Børneulykkesfonden

Af John Larsen

DTLs kampagne ”Tra-

fiksikkerhed i Øjenhøj-

de” får ekstra tyngde i

år med den nye partner

på holdet, Børneulyk-

kesfonden.

I løbet af sommerhalvåret vil fonden

bidrage til aktiviteterne sammen med

DTL og de øvrige partnere, Danske

Fragtmænd, 3F Transportgruppe, Volvo

Lastvogne, Falck og OK a.m.b.a.

»Helt konkret stiller vi med 10.000

refleksveste til kampagnen, så der bliver

veste nok til alle deltagende børn både

ude på skolerne og ved de tre store ar-

rangementer, der holdes til sommer,«

oplyser Børneulykkesfondens Henriette

Madsen.

Allerede sidste år delte Børneulykkes-

fonden 50.000 refleksveste ud til især bør-

nehavebørn i forbindelse med forskellige

events og lokale arrangementer.

»Vi er gået med i DTL-kampagnen,

fordi vi – ligesom transportbranchen – vil

bidrage til at få nedbragt antallet af bør-

neulykker. Det er i al sin enkelthed vores

fornemste opgave. Kampagner er et led

i vores forebyggende indsats, og der må

siges at være plads til bedre forebyggelse

herhjemme. En nylig undersøgelse har

vist, at Danmark er på 13. pladsen ud

af 15 europæiske lande, når det gælder

trafiksikkerhed«, fortsætter hun.

Af positive resultater nævner hun den

kraftige nedgang i antallet af højre-

svingsulykker:

»Vi tror på, at bl.a. DTLs børnekam-

pagne har gavnet. Kampagnen virker,

fordi man er ude rent fysisk for at vise

børnene, hvad det drejer sig om – i stedet

for bare at sende en pjece ud. Vi skal

ud og møde børnene, og så får de en

refleksvest, som de kan få stor gavn af

bagefter«, fastslår hun.

Som hånd i handskeBørneulykkesfondens formål om at fore-

bygge og mindske antallet af børneulyk-

ker i Danmark passer som hånd i handske

med DTLs børnekampagne, der som

bekendt skal give børn en bedre forstå-

else for lastbiler i trafikken.

Bag Børneulykkesfonden står Codan

Forsikring og landets største børneho-

spital, H.C. Andersen Børnehospital, der

hører under Odense Universitetshospital.

Fonden støtter især forskning og udvik

ling for at få mere viden om, hvordan

børneulykker kan undgås. Desuden

støttes udviklingen af behandlinger, og

fonden skal også være med til at øge

bevidstheden om og mindske antallet af

børneulykker.

Trafiksikkerhedskampagnen går ind i

sin 8. sæson i træk. Forberedelserne er

stadig i fuld gang, men det ligger allerede

nu fast, at der denne gang geografisk

fokuseres på skolerne på Vestsjælland og

Fyn i ugerne 15-20.

Næstved, Djursland og Egeskov SlotDer bliver tre store ”Trafiksikkerhed i

Øjenhøjde”- events, hvoraf den første

kommer til at ligge på Sjælland den 9.

april på Digtevejskolen i Næstved.

Lørdag den 29. maj er kampagnen i

Jylland i forbindelse med Gammel Estrup

Marked på Djursland.

Afslutningsarrangementet bliver i år

afviklet på Fyn på Egeskov Slot på den

årlige Falckdag 7. august.

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde 2010:

Henriette Madsen, Børneulykkesfonden, og hendes datter Mathilde viser refleksvestene, der skal deles ud til sommer.

FOTO

: NIE

LS E

RIK

NIE

LSE

N


Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Forbliver iskold. Overbevisende køleeffektivitet: Cool Liner Duoplex-serien.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_185x127_Beu091110_CoolLiner.indd 1 10.11.2009 14:34:57

Af Martin Broberg

Venter på retUrgoDs I IskolDe lastBIler

Danske rastepladser og transportcentre

har længe været så overfyldte, at lastbil-

chauffører har haft svært ved at få deres

lovpligtige hvil.

Trods indførsel af parkeringsrestrik-

tioner er der fortsat store problemer på

landets største transportcenter, GateWay

E45/Danmarks Transport Center i Vejle,

fordi udenlandske chauffører benyt-

ter sig af de gode forhold på centret og

»camperer” i op til 12 dage.

»Der er lige kørt nogle bulgarer herfra.

De har været her i 12 dage i deres kolde

lastbiler og ventet på returgods. Det er

desværre stadig sådan, at mange øst-

europæiske chauffører optager pladser-

ne i dagevis, fordi deres vognmænd eller

disponenter ikke lader dem køre videre

uden et nyt læs gods. Blandt andet derfor

har vi overalt i Danmark problemet med

de overfyldte rastepladser,« siger Henry

Dyrlund, adm. direktør for GateWay E45/

DTC i Vejle.

Han tilføjer, at de udenlandske chauf-

fører lever af medbragt konserves og fyl-

der pladserne ud, selv om man maksimalt

må holde dér i 11 timer.

»Det går selvsagt ud over vores for-

retninger så som cafeteria og kiosk, der

lider under, at købedygtige kunder ikke

kan komme til. Vi har fået en masse gode

råd og ideer fra danske vognmænd og

chauffører om, hvordan vi kan få rettet

op på forholdene«, siger Henry Dyrlund.

Han har derfor bl.a. fået oversat DTCs

parkeringsregler til 16 sprog og håber på,

at det kan ændre på den forkerte brug af

parkeringspladserne.

”Der står i reglerne, at overtrædelse

kan føre til bøde. Men der er jo nok ringe

mulighed for at inddrive bøden hos en

bulgarsk vognmand”, konstaterer DTC-

direktøren tørt.

”Det er et socialt problem, at østeuro-

pæiske chauffører lever under kummer-

lige forhold i deres lastbiler i Danmark,

men det er også et trafiksikkerhedspro-

blem, at der ikke er parkeringspladser nok

til de chauffører, der skal holde deres hvil i

forhold til reglerne om køre- hviletid.

CabotageproblemDet kan meget vel også blive et cabotage-

problem, for den omfattende tilstede-

værelse af udenlandske chauffører uden

noget internationalt at køre med vil øge

incitamentet til at køre ulovlig cabotage-

kørsel (dansk indenrigs-godskørsel, red.),

når man alligevel er i Danmark,” siger

chefjurist John Roy Vesterholm, DTL. Han

appellerer til politiet om stærk kontrol.

DTL vil rette henvendelse til Vejdirekto-

ratet om at indføre parkeringsrestriktioner

på rastepladserne langs motorvejene for at

få stoppet de ophold, der varer i dagevis.

»Vi håber, at de penge, som Vejdirekto-

ratet nu vil bruge på flere parkeringsplad-

ser til lastbiler, vil skabe bedre muligheder

for at overholde køre- hviletiderne. Men vi

må også opfordre politikerne til at se på,

hvad man ellers kan gøre,« siger John Roy

Vesterholm.

Af John Larsen

»Vi producenter af grus og andre råstof-

fer har så mange fælles problemstillinger,

at vi bør danne et fælles DTL-forum. Det

kunne være et netværk, en erfa-gruppe

eller noget lignende.«

Sådan lyder opfordringen fra vogn-

mand Thomas Jull Olsen, Sorø, som

mener, at øverst på en sådan gruppes

dagsorden står en fælles optræden over

for de offentlige myndigheder og i forhol-

det til kommunerne.

»Langt de fleste grusgrave i Danmark

er rundet af en vognmand. Vi har meget

til fælles. Vi konkurrerer naturligvis ind-

ædt med hinanden, men vi kunne få stor

gavn af også at diskutere med hinanden,

hvordan stat og kommuner behandler os.

Bl.a. har kommunerne overtaget alle

spørgsmål om råstofindvinding fra

amterne, og det har betydet nye sagsbe-

handlere og andre rutiner,« uddyber Tho-

mas Jull Olsen, der ejer flere grusgrave på

Sjælland.

»Andre emner vil uundgåeligt dukke

op, når vi først får sat os sammen – fx

om teknik. Jeg forestiller mig også, at en

sådan transportørgruppe kan arbejde

sammen med grusgrav-gruppen i Dansk

Industri.«

Ideen er grebet hos DTL, der er ved at

undersøge interessen blandt andre

vognmænd.

Et livsværkThomas Jull Olsen, der er udlært maskin-

arbejder, har brugt næsten hele sit vok-

senliv på at videreføre familiens livsværk,

Lønggårdens Grusgrav- og Vognmandsfor-

retning uden for Sorø. I dag kaldet TJO

efter hans forbogstaver:

»Jeg stillede i forretningen hos min far

den 2. april 1976 kl. 6, da jeg var færdig

med militærtjenesten. I 1978 døde min far,

og jeg tog over som 25-årig.«

Siden TJO overtog Sorø Containertrans-

port i 1986 har de store forretningsområ-

der været grusgrave, containerkørsel og –

udlejning samt sortering og behandling af

jord og bygge- og anlægsaffald. Desuden

er der et smede- og autoværksted, som

vedligeholder lastbiler, entreprenørma-

skiner og containere og udfører opgaver

på bestilling. De p.t. 38 ansatte betjener

bygge- og anlægsvirksomheder, lokale

håndværkere og handlende, andre vogn-

mænd og kommuner og Vejdirektoratet.

Men ikke nok med det.

Givtige nicher»Vi forsøger hele tiden at finde indtægts-

givende nicher,« forklarer Thomas Jull

Olsen.

At bruge ordet niche er lidt for småt til

at beskrive den kæmpemæssige støjvold,

som virksomheden er ved at anlægge

over en ti-års periode ud til motorvejen

ved Slagelse. Byskovvolden skal være

halvanden kilometer lang og består af

ren og lettere forurenet jord fra bygge-

rier i regionen. »Vi vandt udbuddet for

ca. fire år siden efter en prækvalifikation.

Vores kunder betaler os for at komme af

med jorden, og vi betaler en tip-afgift til

Slagelse Kommune – en god forretning

for kommunen, og borgerne slipper for

støj fra motorvejen.«

TJO har i de senere år specialiseret sig

i væsketætte containere, der bl.a. trans-

porterer affald fra slagterier og fødevare-

virksomheden Bähncke i Skælskør. »Dér

henter vi sennepsslam – og det lugter

ikke af roser, skal jeg hilse at sige.

Containere, der holder på væsken, er

ofte mere fleksible at arbejde med end

tanke. De kan tages af lastbilen, og de er

åbne og derved lettere at påfylde.«

Hvad mener danske transportledere om

dagens og morgendagens udfordringer.

Bag lederens bord sidder denne gang

vognmand og grusgravejer Thomas Jull Olsen.

leDerens BorD

VI Har BrUgFor et netVærk

Grusgravsvognmand kalder til samling:



»Vi konkurrerer naturligvis med hinanden, men vi kunne få stor gavn af også at diskutere fælles sager.«

Levende fisk i containereTil april skal TJO stille med tre hænger-

biler med væsketætte containere til

dambruget Musholm Lax A/S på Reersø.

Her skal en halv million levende ørreder

transporteres fra midtjyske dambrug til

Århus Havn, hvor de udskibes til et kæm-

pe havdambrug i Storebælt ved Reersø.

»Vi har konstrueret nogle containere, der

holder fiskene i vandet forsynet med ilt

under transporten,« forklarer han.

Krisen rammer hårdtThomas Jull lægger ikke skjul på, at

den økonomiske krise har ramt hårdt.

Så meget desto vigtigere er det for en

vognmandsforretning at sprede sine

aktiviteter.

»Bygge- og anlægssektoren ligger

totalt underdrejet lige nu, hvor vinteren

hærger. Til gengæld har en motorvejsrute

med vinterkørsel, som vi lidt tilfældigt

overtog op til denne vinter, vist sig at

være en god forretning«.

»Opbremsningen i byggeriet har

været meget voldsom, og det vil nok

halte længe, inden det for alvor kommer

i gang igen. Vi ser mere optimistisk på

kommende infrastrukturopgaver, hvor

bl.a. Vejdirektoratet vil sætte nogle nye

arbejder i gang.

Virksomheden har på grund af bygge-

krisen måtte skære medarbejderstaben

med ca. 30 procent – dog har transport-

afdelingen klaret skærene uden fyringer.

Det er takket være kørslen med affalds-

containere hos slagterier, butikker og

andre erhvervskunder.

Mange affaldsregler og papirmen kun lidt kontrolPå affaldsområdet har den nye lovgiv-

ning vakt tilfredshed i virksomheden.

»De nye affaldsregler rummer fx mu-

ligheden for at blive registreret som en

indsamler, der kan sørge for affaldsind-

samlingen for andre kunder. Desuden

er det genanvendelige affald givet frit.

Det kan vi bruge til noget. Samtidig har

kommunalreformen betydet, at vi skal

arbejde med langt færre kommunale

regulativer«, siger han.

På minussiden er der de voldsomme

krav til dokumentation. »Mens reglerne

jo er mangfoldige, kniber det for myndig-

hederne med at følge op med kontrol, så

de brodne kar ikke bare kan gøre som det

passer dem.«

Thomas Jull mener, at bureaukratiet er

med til at favorisere de helt store aktører.

»Det skubber til udviklingen i retning af

færre men større affaldstransportører,

som også har gavn af, at de landsdæk-

kende forretningskæder mere og mere

udliciterer til én transportør, der skal

håndtere alt deres affald.«

Iharogsåvalgtatudarbejdegrønne

regnskaber–hvorfor?

»Det har tidligere været et kunde-

krav. Vi har ikke fået flere kunder på den

konto. Men internt i virksomheden er

det en sund øvelse at komme rundt i alle

kroge en gang om året for at se, hvor vi

kan spare på ressourcerne«

Hvorserdudestoreudfordringerfor

detdansketransporterhverv?

»De danske transportarbejdspladser

er meget hårdt trængt.

Det rammer ikke os direkte med det

stigende antal udenlandsk indregistre-

rede lastbiler og udenlandske chauffører,

men det er trist at se på. Jeg er bange for,

at det går ud over fagligheden, når det

alene drejer sig om at få transporteret

godset fra A til B så billigt som overho-

vedet muligt. Hvad med kvaliteten og

præcisionen?«


FOTO

: FIN

N JO

HN

CA

RLS

SON

Thomas Jull Olsen: » Der er brug for at samle råstofproducenter i et netværk eller erfa-gruppe.


del af Køge får mulighed

for at søge dispensation for

forbuddet. Gennemkørende

lastbiler får ikke mulighed for

at søge dispensation. Udvalget

tilføjer dog, at ”der snarest vil

blive indledt en dialog mellem

forvaltningen, politikerne og

de aktører, der har givet deres

mening til kende over for Køge

Kommune.”

»Vi mener ikke, at udval-

gets beslutning udgør nogen

brugbar løsning. Forbuddet

mod lastbiler over 18 ton bør

ophæves, da den foreslåede

”mellemløsning” vil give en

stor administrativ byrde både

for den enkelte transportør,

men også for kommunen,

at skulle søge og behandle

dispensationer,” siger DTLs

cheføkonom Ove Holm.

DTL opretholder derfor sin

klage til Rigspolitiet og har

understreget, at klagen bør

have opsættende virkning, så

længe Rigspolitiets behand-

ling er i gang. DTL ser frem

til den dialog om zonen, som

Køge Kommune har indbudt

bl.a. DTL til.

Traktorer er gode – men ikke til snerydningEn række kommuner har

sparet på snerydningen bl.a.

ved at bruge traktorer. DTL

opfordrer kommunerne til at

bruge vognmænd og lastbiler

for at sikre kvalitet og miljø.

Bl.a. Svendborg Kommune

opsagde mangeårige kontrak-

ter med lokale vognmænd og

ville for at spare bruge bl.a.

traktorer til at få sneen væk

fra vejene. Den hårde vinter

har imidlertid været hård kost

for kommunens snerydning.

Mange borgere har været

utilfredse med mangelfuld

snerydning, fordi de langsom-

me og stærkt brændstoffor-

brugende traktorer ikke kan

rydde sne væk lige så godt og

hurtigt som lastbilerne.

»Traktorer er gode til meget

men snerydning er ikke deres

stærke side. Vi har denne

vinter her i Svendborg set ek-

sempler på, at gravemaskiner

har skubbet sne længere ind i

rabatten, fordi traktorer ikke

har kunnet kaste det langt

nok væk. Det kan lastbiler,”

siger Tåsinge-vognmand Kim

Vermø, kredsformand for DTLs

kreds 14. Så besparelserne

kan give bagslag.

EU-opbakning til selvkørende vognmændDTL har både herhjemme og

i Bruxelles kæmpet for, at de

selvkørende vognmænd kan

slippe for at blive underlagt

EUs arbejdstidsregler.

Nu er der kommet fornyet

støtte til det synspunkt. Både

i form af en rapport og en

afstemning i Europa-Parla-

mentets transportudvalg.

Udvalget forkastede i slut-

ningen af januar et udkast til

en betænkning, der anbefale-

de at omfatte de selvstændige

vognmænd af EUs arbejdstids-

regler. Udkastet blev afvist af

et flertal i transportudvalget,

fordi man så det som starten

på en glidebane i retning af

uhæmmet kontrol af selv-

stændige erhvervsdrivende.

Samtidig har en rapport fra

Parlamentet konkluderet, at

de selvkørende vognmænd i

EU ikke skal omfattes af EUs

regler for arbejdstid.

»DTL har i de seneste må-

neder arbejdet tæt sammen

rapportens forfatter parla-

mentsmedlem Edit Bauer. Vi

så rapporten, inden den blev

sendt til udvalget. Og vi kan

fortælle, at den fuldt ud følger

DTL og de selvkørendes hold-

ning i sagen. Hvis der findes

evt. ”falske selvstændige”,

som snyder systemet, så skal

det problem løses men på en

måde, der ikke forværrer de

rigtige selvkørendes vilkår,

hedder det«, siger EU-chef

Søren Hyldstrup Larsen.

”Det er utrolig vigtigt, at

Edit Bauer som ordfører i

sagen støtter vores holdning i

sit udkast til den endelige rap-

port. Det giver os den bedst

mulige udgangsposition. Men

som så ofte i EU betyder det

ikke, at sagen er afsluttet«,

fortsætte han. Rapporten skal

nu behandles i EU-systemet,

til den ender i Parlamentet.

DTL har i denne sag et tæt

samarbejde med søsterorga-

nisationerne i Sverige, Fin-

land, Storbritannien, Holland,

Tyskland og Frankrig.

Godt med forlænget cabotageforbudDTL er tilfreds med, at Trans-

portministeriet har forlænget

cabotageforbuddet for de to

nye EU-lande, Rumænien og

Bulgarien til udgangen af i

år. Det betyder, at rumænske

og bulgarske lastbiler fortsat

ikke må udføre cabotagekør-

sel – kørsel med gods mellem

to danske destinationer.

»Vi har anbefalet forlængel-

sen, der gerne måtte udvides

et år mere til 2012, hvis det

stod til os,« siger DTLs adm.

direktør Erik Østergaard. DTL

har i et høringssvar sidste år

anbefalet en forlængelse af

cabotageforbuddet.

DTL til Køge: Drop den lastbilzoneEfter hård kritik fra bl.a. DTL,

Dansk Erhverv og forretnin-

ger i Køge centrum har Køge

Kommunes teknik- og miljø-

udvalg nu besluttet at udvide

dispensationen for lastbiler

med totalvægt over 18 tons.

Men der er stadig lang vej

igen, mener DTL, der bl.a. pe-

ger på, at miljøet og trafiksik-

kerheden fortsat lider under

Køge Kommunes forbudszo-

ne mod lastbilerne med den

større lasteevne.

Udvalget har nu beslut-

tet, at lastbiler over 18 ton

med ærinde i den centrale

aKtUelle saGer – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D


Scania Driver Training – når uddannelse bliver en oplevelse!

Kurserne, som er AMU-kurser (FKB: 40.704), afvikles i samarbejde med Transport UddannelsesCenteret A/S eller samarbejdspartnere. Deltagere er derfor berettiget til VEU-godtgørelse efter gældende regler.

Kursusplan 2010Kursusnr. uge Fra dato Til dato

EUG0510 5 01/02 05/02

EUG0610 6 08/02 12/02 Udsolgt

EUG0710 8 22/02 26/02 Udsolgt

EUG0810 9 01/03 05/03 Udsolgt

EUG0910 10 08/03 12/03 Udsolgt

EUG1010 11 15/03 19/03 Udsolgt

EUG1110 12 22/03 26/03 Udsolgt

EUG1210 15 12/04 16/04

EUG1310 16 19/04 23/04 Udsolgt

EUG1410 18 03/05 07/05

EUG1510 20 17/05 21/05

EUG1610 22 31/05 04/06

EUG1710 23 07/06 11/06

EUG1810 24 14/06 18/06

EUG1910 25 21/06 25/06

EUG2010 26 28/06 02/07

spar på brændsToFFeT og Få glade chauFFører Scania Driver Training kan sikre dig efteruddannelse i suveræn kvalitet. Uddannelsen opfylder EU’s krav – og lidt til, og vi garanterer, at du får en oplevelse, der både gør dig klogere og til en endnu bedre chauffør. Som kursist vil du møde et hold engagerede under-visere, der er eksperter i bl.a. sundhed, førstehjælp, lastbilteknik og køre/hviletid fra deres egen hverdag. Vi garanterer et spændende og afvekslende kursus-forløb, hvor undervisningen har bund i virkeligheden.

“Chaufførerne får en masse ud af undervisningen.Jeg var selv på et Scania Driver Training-kursus for at se, om Scanias chaufførtræning opfylder vores behov. Mit indtryk er så positivt, at vi foreløbig har sendt syv chauffører afsted - også selv om nogle af dem ifølge reglerne først skulle på kursus i løbet af et par år.”

Kørselsleder Brian Jakobsen SuperGros A/S

Læs mere og tilmeld dig på www.scania.dk


FÅ STYR PÅ KURSERNEChauffører og selvkørende vognmænd skal på lovpligtig efteruddannelse. For at få spredt indsatsen bedst muligt har Færdselsstyrelsen udsendt en tidsplan, der angiver, hvornår det er tid til at komme på kursus. Den enkelte chauffør/vognmand bliver ikke automatisk indkaldt. Det skal man selv sørge for. Sker det ikke, risikerer man kørselsforbud og bøde ved en landevejskontrol. Læs her, hvornår du senest skal have gennemført efteruddannelsen første gang. Det afhænger af, hvornår du har fødselsdag. Fødselsdato Seneste dato for gennemført efteruddannelse 1., 2. eller 3.: 30. juni 2010 4., 5. eller 6.: 31. december 2010 7., 8. eller 9.: 30. juni 2011 10., 11. eller 12.: 31. december 2011 13., 14. eller 15.: 30. juni 2012 16., 17. eller 18.: 31. december 2012 19., 20. eller 21.: 30. juni 2013 22., 23. eller 24.: 31. december 2013 25., 26. eller 27.: 30. juni 2014 28., 29., 30. eller 31.: 31. december 2014

Har du f. eks. fødselsdag 3. januar, gælder det om hurtigst muligt at få planlagt efterud-dannelsen. Den skal være gennemført senest 30. juni i år. Skal du på efteruddannelse, så læs DTLs nye kursuskatalog. Her finder du en oversigt over alle vores efteruddannelseskurser. Udvalget er bredt og henvender sig både til vogn-mænd, chauffører og administrativt personale. På DTLs hjemmeside www.dtl.eu, under uddannelse kan du læse mere om efteruddan-nelsen af erhvervschauffører.

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D


Broen er den enkleste og hurtigste vej over Øresund. Og når prisen nu nærmest er halveret for lastbiler, er der al mulig grund til at bestille en ØresundBusiness-aftale. Så koster det kun 419 kr.* for en enkelt tur.

Bestil din aftale allerede i dag – gå ind på www.oresundsbron.com/419Eller kontakt os på telefon 70 23 90 40 (hverdage mellem kl. 8.00 og 17.00).

*Priserne er ekskl. moms og gælder lastbiler 9-20 meter.

Øresundsbron sænker prisen for lastbiler med 47 %.

Gå ind på oresundsbron.com/419 og se, hvor meget

du kan spare

201999_10338_DK_Annonce_186x127.indd 1 08/01/10 14:45:14

tIlmelD DIg tIl oBlIgatorIsk eFterUDDannelseUddannelses-centrene er ved at være

klar med obligatorisk efteruddannelse

for chauffører. Alt efter hvornår man har

fødselsdag, skal man i år, eller et af de

efterfølgende 4 år på kursus i fem dage.

For tre af dagene ligger emnerne fast,

men for to af dagene er der valgfrihed.

DTL har i samarbejde med repræsen-

tanter for transportører af fødevarer,

DTL Dyr, DANAFFALD og Kran Blok Erfa

formuleret ønsker til de to dage. På

lignende vis har Dansk Møbeltransport

Forening, oliebranchen og autohjælpen

formuleret ønsker til kursusindhold. De

ønskede pakker udbydes på forskellige

AMU skoler.

Hvis de to emne-specifikke dage skal

kunne gennemføres af skolerne i praksis,

skal der være kursister nok til hele hold.

Det handler om at tilmelde sig samme

sted som sine kollegaer med samme

transporttype.

Vi peger nedenfor på nogle bestemte

skoler. De har til gengæld lovet at samle

hold med kursister fra samme type kør-

sel:

For fødevaretransportører peges på

AMU-Vest, Spangsbjerg Møllevej, Esbjerg.

Tilmelding hos Eva Krarup ek@amu-vest.

dk, tlf. 7914 0322. Planlagte kursusuger er

12 og 18.

For dyretransportører peges på AMU i

Aalborg. Tilmelding hos Pia Svendsen på

tlf. 9633 2255. Planlagte kursusuger er 10,

18 og 25.

For affaldstransportører peges på

AMU i Odense, Tilmelding hos Maria B.

Ragner på tlf. 6312 6703 eller Gülay Heidi

Holck, tlf 6312 6714. Planlagte kursusuger

er 4, 15, 22, 33 og 47.

For særtransportører peges på EUC

Lillebælt. Tilmelding hos Henrik Helios på

tlf. 7920 1111, mobil: 61618352 eller HHE@

euclillebaelt.dk. Planlagte kursusuger er

6, 8 og 15.

For Dansk Møbeltransport Forening

peges på Transport UddannelsesCenter.

Tilmelding til [email protected] eller på

tlf. 3163 2828.

For oliebranchen og farligt gods (ikke

ADR recertificering) peges på Selandia-

CEU, Slagelse. Tilmelding hos Gitte Han-

sen, tlf. 5856 7191, [email protected]

Planlagte kursusuger er 16, 22 og 43.

For autohjælp peges på AMU-Vest i Esbjerg.

For Dansk Autohjælp tilmelding hos Anne

Marie Richter, [email protected],

tlf. 4118 9543.

Det er ikke et krav, at chaufførerne skal

gennemføre kurser målrettet en speciel trans-

porttype. Man kan godt vælge andre typer kur-

ser. Fx skal dyrechauffører ikke nødvendigvis

på kursus om dyretransporter, men kan vælge

de to valgfrie dage på energirigtig kørsel, hvis

nu virksomheden har fokus på det.

Se dine muligheder på: http://www.fstyr.

dk/sw159467.asp. På denne hjemmeside kan

du også se, hvornår de enkelte chauffører skal

gennemføre uddannelse i henhold til deres

fødselsdag. Se også side 16.

Bemærk, at det er skolerne, der er ansvar-

lige for at sammensætte holdene, så husk

ved tilmeldingen at fortælle, hvad chaufføren

kører med og ønsker uddannelse i.

Der er mulighed for at tage de 3 dage på ét

tidspunkt og de 2 dage andre dage på et andet

tidspunkt. Det samlede kursus skal blot være

helt gennemført inden for den tidsramme,

som der er opstillet på listen over fødsels-

dage.

Der er mulighed for løntabsgodtgørelse.


Den glemte UDDannelseDTL slår et slag for

Der er en genvej til en grundlæggende

transportuddannelse. Hidtil har det stort

set kun været buschauffører, som har

brugt denne ét-årige faglige uddannelse,

og det mener DTLs nye uddannelsesråd

er en skam.

»På godschaufførområdet burde vi

også kunne tage denne genvej i brug til

mere kvalificerede medarbejdere«, me-

ner uddannelsesrådets formand Martin

Danielsen.

I 2005 blev ordningen med den korte

transportuddannelse indført. Populært

sagt betyder det, at eleven ”stiger af”

efter det første år på det almindelige

faglige uddannelsesforløb. Det er altså

efter, at eleven har fået alle grundlæg-

gende kvalifikationer og de nødvendige

kørekort og certifikater – dog ikke Kran

D-certifikatet.

Eleven får i sagens natur ikke et sven-

debrev med sig hjem. I stedet får eleven

et uddannelsesbevis som lastbilchauffør.

»For chaufføren er det muligheden for

at få nogle kompetencer uden de store

teoretiske sværdslag, og for virksomhe-

den er det muligheden for at få bedre

kvalificerede medarbejdere«, fortsætter

Martin Danielsen.

Stiger af efter første trinIfølge TUR - Transporterhvervets Uddan-

nelsesRåd skal erhvervsuddannelserne

tilbydes i flere trin. Transportuddannel-

serne kan gennemføres i tre trin.

Muligheden er især indført for at sikre,

at unge med forskellige forudsætninger

bliver i stand til at afslutte en fuld ud-

dannelse på et niveau, som modsvarer

konkrete arbejdsfunktioner på arbejds-

markedet.

Trin 1 er et afstignings-trin primært mål-

rettet unge med svagere forudsætninger.

Trin 2 er fuldt faglært niveau inklusive

specialisering.

Trin 3 er overbygningsniveau for unge,

som skal varetage disponerings/kørsels-

leder funktioner.

Det er således vigtigt at huske, at trin

1 ikke giver faglært status. Men det er en

glimrende mulighed for unge, som har

svært ved at erhverve alle certifikater og

fag i erhvervsuddannelsen, og som mulig-

vis ikke umiddelbart vil kunne bestå en

svendeprøve. TUR gør dog også opmærk-

som på, at man kun skal nøjes med trin

1, når det er nødvendigt. Den foretrukne

løsning er fortsat den fulde faglige chauf-

føruddannelse.

»DTL er enig i, at vejen frem er at få

løftet erhvervet op på et faglært niveau.

Men ofte står vi med nogle nye medar-

bejdere, der ikke er klar til det treårige

og mere teoretiske forløb. Men de kan

jo senere genoptage uddannelsen for

at få svendebrevet, hvis de får mod på

det. Det åbner ordningen mulighed for.

For arbejdsgiveren er fordelen, at man

hurtigt får en medarbejder, som har lært

om erhvervet og fået kørekort og certifi-

kater«, siger Martin Danielsen.

PraktikpladspræmieChefkonsulent Gorm Johansen, Dansk

Erhverv, hæfter sig ved, at den korte

chaufføruddannelse også giver praktik-

pladspræmie på op til 50.000 kr. Virksom-

heden skal huske at ansøge om prak-

tikpladspræmien hos Arbejdsgivernes

Elevrefusion på www.aer.dk.

»Den 1-årige chaufføruddannelse er

også et godt alternativ til den lange ud-

dannelse for virksomheder, der gerne vil

i gang med at oplære lærlinge men kun

vil forpligte sig for en kortere elevtid«,

tilføjer han.

Flere oplysninger om uddannelsen

hos Gorm Johansen på tlf. 3374 6000 eller

mail [email protected], hos TUR på

tlf. 3587 8700 og på www.tur.dk eller på

erhvervsskolerne.

Af John Larsen

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D

Mens den korte uddannelse bruges af buschauffører, udnyttes den ikke på godsområdet. Det vil DTLs uddannelsesråds formand Martin Danielsen gøre noget ved.


Spar penge på dine udgifter til telefoni

FDE har foreningsaftaler med rabat på fastnet, mobiltelefoni og bredbånd med de re største teleudbydere i Danmark:

• TDC • Telenor • Telia • 3

FDE forsyner transportbranchen med de nyeste telefoner til skarpe priser! Se ere prisinfo på fdenetshop.dk

Vi gi’r dig et rabattjek – du skulle nødigt betale for meget for for lidt.

Ring 7430 3385

Slip for besværet med lønadministration – gør som mange andre vognmænd,og lad FDE tage sig af ...

• indtastning af løndata i lønsystem• udarbejdelse af lønsedler• indbetalinger og indberetninger til myndigheder• oplysninger til Skat• ajourførte satser i henhold til overenskomst

Kontakt os og få oplyst hvad det koster for din virksomhed.

FDE BackUpEr dine ler sikret,hvis din computergår i stykker eller bliver stjålet?

Gode data er sikre data!En FDE kunde erkendte vigtigheden af backup, da virksomhedens server ”gik ned” – Til alt held havde kunden et halvt år forinden fået installeret FDE BackUp i forbindelse med køb af a æsnings-udstyr til den digitale tachograf. Uden FDE-løs-ningen ville kunden have mistet mange års data – med uoprettelig skade for virksomheden til følge. Det er en katastrofe at miste en harddisk fyldt med data, og man skal betragte data backup som en lige så vigtig forsikring som virksomhe-dens indboforsikring. Fra 99,- kr. pr. md.

Med FDE BackUp er dine vigtige data sikret,hvis uheldet er ude!

Ring 7430 3353

Vi tager os også gerne af bogføringen – helt uden besvær for dig!

Ring 7430 3351

FDE A/S . Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . [email protected] . www.fde.dk

Nokia 3720 Classic, sort

Aktuelle priseksempler:

Med Telenor Mobildeal 199199,- kr.

Med Telenor Mobildeal 2991,- kr.

Mobildeal har bl.a. fri intern telefoni

og fri sms

Alle priser på denne side er ex. moms

FDE annonce - Tele - Bogf - BackUp - DTLbladet - januar 2010.indd 1 25-01-2010 14:20:10


Månedens tilbud fra DTL Fordelspartner

Bestil dit DiSiC® partikelfilter hos en Dinex forhandler senest

den 15. marts og få 2.000,- kr. i rabat pr. filter.

• Findes til alle gængse lastbiler og busser

• Køretøjsspecifikt design - hurtig montage

• Godkendt i alle EU-miljøzoner

Partikelfilter – éngangstilbud

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

going the extra mile

Dinex leverer mellem 1. og 20. juni, så montage kan ske, inden miljøzonerne

træder i kraft 1. juli.

• Udfyld værdibeviset på www.dtl.eu/filter for at opnå rabatten eller ring

til 2276 8604 for at få dem tilsendt. Husk ét værdibevis pr. lastbil.

• Værdibeviset skal afleveres på værkstedet ved bestilling af filter.

Husk at bestille senest 15. marts.

BESTIL

SENEST 15. MARTS

OG FÅ 2.000,- KR.

I RABAT

PR. FILTER

21DTL Magasinet • nr. 2Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

S E R V

I CE

Leasing og forsikringi ét hug

Gennem Codan og leasingvirksomheden Krone Kapital

tilbydes leasing og forsikring kombineret i ét samlet

produkt. Det er skræddersyet til transportbranchen.

Som DTL medlem giver det udover en stærk pakke på

leasing, fordele på forsikringerne til den leasede bil.

Pakken indeholder som standard:

• Nyværdierstatning de første 2 år efter indregistrering

• Superplus dækning. I tilfælde af totalskade dækker

forsikringen handelsværdi + 15 % ved genanskaffelse af

nyt køretøj (biler mere end 2 år gamle)

• Kasko for fremmede sættevogne

• 24 timers dækning i udlandet

• Ulykkesforsikring der dækker ved kørsel samt ved ind-

og udstigning af bilen. Erstatningen er uafhængig af

arbejdsskade og privattegnede ulykkesforsikringer

• Månedlig betaling af forsikringsdel på én samlet faktura

for leasing & forsikring

Læs mere om fordelene på www.dtl.eu/kombi

eller kontakt din fordelspartner på 5081 0278.

Nyt dæktilbud– denne gangbl.a. trailerdæk

Har du brug for nye trailerdæk ?

Lige nu tilbydes SAVA trailerdæk:

Sava Cargo C3 plus Trailerdæk 385/65R22.5

netto 1.795,- kr. pr. stk.

For at få rabatten skal du medbringe denne annonce

eller printe kampagnetilbuddet på www.dtl.eu/daek og

tag det med til din lokale Super Dæk Service eller Nordisk

Dæk Import forhandler.

Udnyt muligheden for besparelser på dit dækbudget.

• Markedets bredeste udvalg af dæk til alle formål.

• Med 61 afdelinger i Danmark er tilbuddet aldrig

langt væk

• Egen regummieringsfabrik giver en komplet løsning

til alle forretningsområder og kørselstyper.

Se andre dæktilbud på både nye og regummierede

dæk på www.dtl.eu/daek.

Ellers kontakt vores fordelspartner på 5081 0278.


aUtomatIk skal øge sIkkerHeDenAf John Larsen

Automatikken skal styre kranerne frem-

over. Det må ikke længere overlades til

den menneskelige vurdering.

Det konkluderede formanden for

Kran-Blok Erfa Frank Segall på årsmødet

i Odense 30. januar, da han orienterede

forsamlingen om det nye maskindirektiv,

der er indført fra årsskiftet.

Endnu mangler kranbranchen en for-

tolkning fra Arbejdstilsynet, men da der

er tale om EU-regler kunne formanden

trække på engelske fortolkninger. I Eng-

land har man bestemt, at der altid skal

være en automatisk regulering af såvel

kranernes stabilitet som deres løfteevne.

Det får især betydning for kranproducen-

terne, som fremover skal levere sikker-

hedssystemer, der automatisk sørger

for, at kranen til enhver tid ikke bliver

overbelastet, og at stabiliteten ikke sæt-

tes over styr.

»Men kranfolket vil opleve ændringer

på nye kraner. Sikkerheden er sat i fokus,

og derfor skal der i de nye instruktionsbø-

ger ikke bare være angivet fareområder

for kranen, men også hvor der eventuelt

kan opstå fare ved brug eller forkert

brug.

Sikkerhedssystemer skal som nævnt

være automatiske og omfatte både kran

og stabilitet. Det er en klar målsætning,

at det i dagligdagen skal være kranens

sikkerhedssystemer, der sikrer mod

ulykker og ikke kranførerens vurderinger.

Nogle vil opleve, at de skal ændre kørestil

for at få det optimale ud af kranen,«

sagde Frank Segall.

Han lovede, at bestyrelsen nøje vil

følge implementeringen af maskindirek-

tivet og de konsekvenser, det vil få for de

mange kraner i drift.

Årsmødet – det 23. i rækken – samlede

42 deltagere fra 25 firmaer. Enkelte måtte

melde afbud i sidste øjeblik, da vinter-

kørslen jo trækker alle af huse, så nogle

vognmænd må træde til i weekenden.

Erfa-gruppen har p.t. 99 medlemmer og 18

abonnenter uden for kredsen.

Frank Segall konstaterede, at det har

været et på en gang stille og turbulent år

på grund af den økonomiske krise. Nogle

har opgivet forretningen, andre har

skåret ind til benet eller fået medarbej-

dere på kursus eller arbejdsfordeling.

Mange har tilpasset forretningen så godt

som muligt. »Nogle få har ikke mærket

den økonomiske afmatning i deres egne

forretninger. Vise folk har spået om lidt

bedring i 2010 – lad os håbe, de har ret«,

sagde han.

Frank Segall nævnte, at uddannelse af

medarbejderne er en god idé ikke mindst

i perioder med svigtende ordrer. For at

fastholde gode medarbejdere kan de

komme på kursus, hvor der er godtgø-

relse.

Fem dages efteruddannelseErfa-gruppen har medvirket til udvikling

af en fem dages målrettet efteruddan-

nelse for medlemmerne i Kran-Blok.

Styregruppen har vurderet, at et kur-

sus skulle dække hele området, således

at der ikke var behov for at have både et

kursus for kranområdet og et kursus for

blokvogne. Desuden har styregruppen an-

befalet EUC Middelfart som kursussted.

Det er nødvendigt at anbefale én skole,

Kran-Blok årsmøde:

Stabilitet og løfteevne skal styres automatisk, hedder det i nyt maskindirektiv.

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D


Redder liv, deadlines og omdømme

Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP www.onspot.eu

da det kan være svært at samle et hold,

hvis eleverne spredes over hele landet.

Samtidig vil det også give bedre mulig-

hed for indflydelse og kvalitetskontrol.

(Læs mere side 19).

Pressen blev stilleFrank Segall noterede sig en sejr i forhold

til de politiske røster, der tidligere havde

været fremme om at udsætte særtrans-

porterne for nye restriktioner.

»Kran Blok Erfa’s projekt med forskel-

lige interessenter – politiet, Vejdirektora-

tet, Kommunernes Landsforening, Færd-

selsstyrelsen, vindmøllefabrikanterne og

FDM – fra sidste år har båret frugt indtil

videre. Der var fra politisk side lagt op til

yderligere restriktioner som spærretid og

indskrænkning af rutenet. Men de møder,

der blev afholdt, hvor man fik sat fokus

på området, har givet større indsigt og

information parterne imellem og har hos

flere medført et ændret syn på særtrans-

porter. De har fået større forståelse af,

at fremkommelighed eller mangel på

samme sjældent er særtransportens

skyld.

Der har været talrige henvendelser fra

pressen, hvor dagsordenen var at sætte

særtransporterne i forbindelse med

manglende fremkommelighed og de

problemer, det kunne give. Men efter

information og gennemgang af, hvad vi

har sat i værk af tiltag, har der ikke været

nogen god historie i det, og vi er ikke

blevet hængt ud som syndere«.

Samarbejde med vejfolkEn vigtig opgave for Kran-Blok Erfa bliver

at udbygge samarbejdet med kommuner-

nes vejfolk, så man husker at tage hensyn

til særtransporterne, inden rundkørsler

og andre vejanlæg føres ud i livet. »Flere

og flere af kommunernes folk har opda-

get, at der er mange penge at spare ved

at tage vognmændene med på råd, når et

projekt skal igangsættes«, sagde han.

GenvalgDer var genvalg til styregruppen, der

består af Frank Segall, Esbjerg, Segall

kranudlejning & maskinflytning, Ivar

Dahl Nielsen, Sommersted, Torben Rafn

& Co. A/S, Peter Danielsen, Esbjerg, Peter

Danielsen, Jørgen Hald, Ballerup, Last-

bilcentralen A/S, Morten Brøcher, 1313

Viborg. Suppleanter er Peter Juel, Peter

Juel Transport ApS, Henning Geert, Vir-

klund vognmandsforretning I/S, og Niels

Arildtoft, Kruse Maskintransport A/S.

Bestyrelsen konstituerer med formand

og næstformand på førstkommende

bestyrelsesmøde.

Næste årsmøde holdes 29. januar 2011

Frank Segall:»Nogle skal ændre

kørestil for at få det optimale ud

af kranen.

AR

KIV

FOTO

: LA

RS

MIK

KE

LSE

N


goDe sVarFra nyeeU-kommIssærerHøringer tegner godt, vurderer DTL

DTL ser med fortrøstning på det nye hold

af EU-kommissærer.

Det ser ud til, at den nye transportkom-

missær Siim Kallas er både konkret og

lyttende til branchen, og den nye danske

klimakommissær Connie Hedegaard

lægger op til en samlet plan for klima og

transport – og dermed til et tæt samar-

bejde med transportkommissæren.

DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen

fulgte i sidste måned høringerne af de

to nøglepersoner for den europæiske

transportbranche på tæt hold:

»Siim Kallas gav tegningen til en god

periode som transportkommissær. Han

virker som en dygtig politiker, der lytter

til de implicerede parter, og som ikke

hovedkulds følger én retning i vigtige

sager«, lyder hans bedømmelse.

»Han besvarede spørgsmålene åbent,

ærligt og med en vilje til at diskutere de

enkelte sager med alle parter, inden han

lægger sig fast på en politik. I særde-

leshed understregede Kallas gentagne

gange behovet for at have konkrete

tiltag, der kan vedtages og indføres og

gøre en forskel i de kommende fem år,«

fortæller Søren Hyldstrup Larsen.

Adspurgt direkte om vejtransport

og de store forskelle, der er mellem

medlemslandene i kontrol og sanktioner,

understregede han, at der er behov for en

bedre harmonisering på dette område,

ligesom der er behov for en energisk

kontrol af reglerne.

»Det er min opgave at sikre, at EUs

regler anvendes alle vegne og på samme

måde,« sagde Kallas og understregede

flere gange den betydning, han som

liberal politiker tillægger EUs Indre Mar-

ked. Han er derfor heller ikke afvisende

i princippet for en mere åben cabotage-

lovgivning på længere sigt, men erkender

behovet for at se på de økonomiske

konsekvenser i medlemslandene.

På miljø og klima tilsluttede Kallas sig

ambitionerne om at fjerne CO2-udslip fra

transport. Men han understregede også

behovet for en balanceret tilgang. »Det

er godt at have høje ambitioner, men de

skal også kunne opfyldes,« udtalte Siim

Kallas.

Den kommende Hvidbog for EUs trans-

portpolitik i de næste ti år bliver hans

første mulighed for at vise, hvad han vil

med europæisk transport. Han har ét år

til at lave hvidbogen og forsøge at samle

EU-landene bag en fælles transportpoli-

tik.

Connie Hedegaard havde som kom-

mende klimakommissær særlig op-

mærksomhed på transportsektoren.

Medlemmerne af Parlamentet spurgte

bl.a. Connie Hedegaard, hvordan hun

vil forholde sig til transportsektoren,

og hvad hendes konkrete planer er for

transport og klima.

Hun bekræftede, at Kommissionen

arbejder på en samlet plan for transport

og klima, som har høj prioritet for den

nye Kommission. Hun understregede, at

med transport er det sådan, at det tager

lang tid fra beslutningerne træffes, til ef-

fekten ses, så derfor bør beslutningerne

træffes hurtigt. Den plan skal selvfølgelig

laves i samarbejde med transportkom-

missæren.

Klimakommissær Connie Hedegaard skal fremlægge en samlet plan for klima og transport.

Transportkommis-sær Siim Kallas skal komme med et bud på de ti års EU-transportpolitik.


eU Har lyttet - og ænDrer FartskrIVer-regler

Der er for alvor kommet gang i den

proces i EU, der skal forsyne transport-

branchen med en mere brugervenlig og

præcis digital fartskriver.

Det glæder ikke mindst DTL og ITD, der

gennem fire år har kæmpet mod tacho-

grafens urimeligheder.

EUs forandringsproces sker indtil

videre på disse to områder:

1. Det tekniske regelsæt især målrettet

til producenterne af tachografen.

2. Fartskriverens brugerflade især mål-

rettet til transportvirksomhederne.

Teknikken bagEU har for nylig endeligt vedtaget et sæt

nye tekniske regler for den digitale fart-

skriver med virkning fra 1. oktober 2011.

Reglerne giver producenterne besked

om, hvordan de skal indrette tachogra-

fens software.

Det sker efter en vedvarende indsats

fra DTL og ITD. De to organisationer har

siden 2006 forsøgt sammen med den

internationale transportorganisation IRU

at gøre EU-Kommissionen og Parlamen-

tet opmærksom på det stærkt kritisable

EU-regelsæt bag den digitale fartskriver,

tachografen.

Regelsættet rammer især lastbiler med

mange stop hver dag uforholdsmæs-

sigt hårdt, fordi korte stop på op til to

minutter bliver registreret som køretid.

Samtidig med bliver den forbrugte tid

registreret i hele kalenderminutter i ta-

chografen. På den måde har den digitale

fartskriver stjålet kostbar køretid på op

til 1,5 time dagligt, som påvist i en fælles

DTL-ITD-undersøgelse i begyndelsen af

2007.

De nye tekniske regler fra 2011 vil være

med til at løse noget af tidsrøver-proble-

met. Det sker ved, at ét minut registreres

som den aktivitet, der har været foreta-

get i længst tid i det pågældende minut.

Dermed tæller minuttet ikke som kørsel,

hvis man har holdt stille længere, end

man har kørt.

Samtidig starter en proces hen imod en mere brugervenlig fartskriver. DTL og ITD sender høringssvar til EU-Kommissionen inden 1. marts i år.

Af Martin Broberg og John Larsen

Derudover er alarmen ved brud af pau-

sereglen, som var relateret til det gamle

regelsæt, sat ud af kraft.

»Vi er meget tilfredse med, at Kommis-

sionen har taget DTLs og ITDs kritikpunk-

ter alvorligt«, siger DTLs vicedirektør

Morten Lindbo. Hos ITD lægger man vægt

på, at dette fremskridt er opnået, fordi

medlemsvirksomhederne og ikke mindst

chaufførerne har medvirket aktivt i

processen. »Vognmænd og chauffører

har over mange kopper kaffe her på vores

kontor i Padborg formidlet deres prak-

tiske viden til os om tachografen, så EU

har kunnet få korrekt information«, siger

sektionsleder Lars Nielsen, ITD.

Hvornår virksomhederne kan forvente

den nye tachograf eller en opdatering

til det eksisterende udstyr afhænger såle-

des af producenterne. Da de nye regler

først blev besluttet omkring jul, må man

nok væbne sig med lidt tålmodighed,

før de første tachografer med den nye

software er på markedet.

Brugen af fartskriverneAnvendelsen af fartskriverne reguleres af

et regelsæt, der stammer tilbage fra 1985.

Disse regler beskriver, hvordan og hvor-

når chauffører og vognmænd skal bruge

den digitale fartskriver. Ifølge Kommissi-

onen er det nu tid til at se på en ændring

af dette regelsæt, hvilket er tiltrængt, da

reglerne trænger til en overhaling, så de

bliver mere enkle og nemmere at forstå.

Men inden EU ændrer på reglerne holdes

der en høringsfase frem til 1. marts i

år. Målet er at udvikle den fremtidige

version af fartskrivere til i højere grad at

blive et hjælpeværktøj for transportvirk-

somhederne, hvor den i dag langt overve-

jende er et kontrolapparat for myndig-

hederne. Fartskriverens brugerflade skal

indrettes, så den spiller sammen med

bl.a. flådestyringssystemer og GPS-grej.

Kommissionen har erkendt – bl.a. efter

massiv kritik fra DTL og ITD – at den nu-

værende digitale fartskriver har fortsatte

problemer med kontrol, downloading og

brugervenlighed.

»Vi er meget tilfredse med initiativet.

Reglerne om brugen af fartskriveren

trænger til en overhaling, så de bliver

mere enkle og nemmere at forstå.

I en ny digital fartskriver skal der natur-

ligvis tages højde for indførelsen af intel-

ligente vejsystemer og den teknologiske

udvikling af moderne kommunikations-

udstyr til lastbiler, så der kan kommuni-

keres med den digitale fartskriver,« siger

DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

DTL og ITD vil give enslydende hørings-

svar i sagen for at påvirke processen i ret-

ning af en administrativt let og retfærdig

digital fartskriver.

Kommissionen ventes at fremlægge et

forslag til en ny generation af fartskri-

vere i slutningen af i år. Herefter skal

forslaget vedtages af EUs Ministerråd og

Europa-Parlamentet.


Konkurrencen om at finde de bedste repræsentanter for dansk transportbranche går i

gang i næste måned – for 7. år i træk. I år med fire partnere, som sammen med DTL står for

kåringen af Årets Transportvirksomhed 2010.

De fire er Michelin, der har været med fra begyndelsen, Scania, Codan og Falck, som er

med for første gang.

Som sædvanligt er der en række indledende runder, inden den endelige vinder kåres på

DTLs generalforsamling 15. maj i Forum Horsens.

årets transportVIrksomHeD 2010 I gang

michelin: øget konkurrenceevne ved besparelser

nU sKal Vi Finde de Bedste:

I år kåres de fire lokale kandidater på følgende måde:

• Dansk Møbeltransport Forening finder sin kandidat 13. marts på et seminar i Middelfart.

• Region Sjælland og Hovedstaden finder sin hos Nyscan i Køge 17. marts.

• Region Midt/Nord finder sin hos Stiholt A/S i Aalborg 24. marts.

• Region Syd finder kandidaten hos Dieselhuset i Vejle 21. april.

Meget mere om arrangementerne i næste nummer.

»Vi deler DTLs mål om at skabe et professionelt serviceerhverv med klare hold-

ninger til ansvar og adfærd inden for service, sikkerhed og miljø. Alt sammen

med udgangspunkt i en sund økonomi og indtjening vel at mærke,« siger salgs-

chef Mads Fisker Knudsen, Michelin.

Michelins konsulenter arbejder hver eneste dag sammen med store og små

vognmandsforretninger for at bidrage til bedre driftsikkerhed, dæk- og brænd-

stoføkonomi og trafiksikkerhed.

»Det gør vi bl.a. ved hjælp af en række specialudviklede værktøjer. Det er fx

vigtigt at tilpasse dækløsningerne til den enkelte vognmands behov. For at væl-

ge det rette dæk skal flere forskellige forhold om det enkelte køretøj analyseres.

Også faktorer som lufttryk og service spiller ind sammen med virksomhedens

holdning til mønsteropskæring og brug af regummierede dæk. Der findes ingen

standardløsninger,« fortsætter Mads Fisker Knudsen.

I år fokuseres der på forbedret konkurrenceevne ved hjælp af besparelser

på eksempelvis dækomkostninger og brændstof. Det kunne være ved hjælp af

’Michelindækkets fire liv’, brændstofbesparende dæk eller begge. Temaer, som

alle kan hjælpe vognmændenes bundlinje. Vi glæder os til igen at deltage i dette

projekt sammen med DTL og de øvrige samarbejdspartnere«.

derFOr er Vi Med

Mads Fisker Knudsen: »Vi deler DTLs holdninger til ansvar og adfærd«.


scania: Vi lægger gerne hus til Codan: Vigtigt fokus på gode eksemplerScania er med som partner for femte

gang. Som markedsleder for lastbiler

over 15 tons total i Danmark har Scania

en klar målsætning med at være med i

”Årets Transportvirksomhed”:

»Vi finder det vigtigt at støtte pro-

movering og udvikling af de dygtigste

transportvirksomheder – uanset om de

er små eller store. Det er jo i vidt omfang

vores egne kunder,« siger informations-

chef Mikael Friis, Scania Danmark A/S.

»Samtidig er vi glade for at lægge hus til

de regionale arrangementer, så de kan

afvikles i en ægte lastbil-atmosfære«.

Siden vi gik ind i Årets Transport-

virksomhed, har vi for hvert år oplevet

stigende anerkendelse af konkurrencen,

der er en effektiv metode til at skabe fokus og engagement. At træk-

ke de gode eksempler frem er god imagepleje for hele transportbran-

chen – og dermed også af Scania som leverandør. Det gælder ikke

mindst i disse krisetider, hvor der altid er risiko for, at de positive

historier drukner i de negative«, fortsætter han.

Scania anvender selv konkurrencer som en imageskabende akti-

vitet og til at motivere. Fx i form af verdens største chaufførkonkur-

rence, ”Scania Young European Truck Driver 2010”, der skal udfordre

lastbilchauffører til at køre mere sikkert og økonomisk. Den afvikles

for fjerde gang og har tidligere tiltrukket op mod 20.000 deltagere.

Falck arbejder intensivt med transportbranchen. Derfor er det helt

naturligt, at Falck nu indgår som partner i Årets Transportvirksomhed.

Opbakningen til branchen er vigtig – ikke mindst i en krisetid.

»Vi ønsker at støtte transportvirksomhederne på flere fronter. Det

gør vi bl.a. ved at være med her. Vi har et mangeårigt samarbejde med

DTL og Codan, ligesom vi i en lang årrække har deltaget i Trafiksikker-

hed i Virksomheden og Trafiksikkerhed i Øjenhøjde«, fortæller markeds-

chef Leif Søndergaard, Falck.

»Samtidig gør vi en kæmpe forskel for mange vognmænds økonomi

med vores Falck Sirius produkt. Erfaringsmæssigt ved vi, at det redu-

cerer brændstofforbruget med ca. 10 procent og mindsker slitagen på

bilerne markant. Det giver store besparelser«.

Falck er kendt for at rykke ud, når det kræves, og det gælder også nu,

hvor Årets Transportvirksomhed skal kåres. Og det er helt i tråd med

Falcks værdier at belønne virksomheder, der udmærker sig positivt, og

derved er med til at styrke branchens image.

Codan Forsikring er med som partner i kårin-

gen af Årets Transportvirksomhed 2010 for

anden gang.

»Codan finder det helt naturligt som trans-

portbranchens foretrukne forsikringsselskab

at være med til denne traditionsrige kåring,

hvor der sættes fokus på de gode eksempler«,

siger landechef Michael Dyppel.

Codan har i sin kundebetjening en klar

målsætning om at være rådgivende partner for

vognmændene. Det er den samlede drift af en

virksomhed, herunder risikostyring, der afgør

om en virksomhed har den overlevelseskraft,

der skal til for at kunne klare sig i den stadig

øgede konkurrence.

»Med vores deltagelse vil vi gerne sende et

tydeligt signal til DTLs medlemmer om, at vi

står til rådighed

for vores kunder,

når det gælder

hele risikoafdæk-

ningen og skade-

forebyggelsen i

virksomheden«,

siger han.

Falck: opbakning i en krisetid

derFOr er Vi Med

Mikael Friis: »Vi sørger for lastbil-atmosfæren«.

Leif Søndergaard: »Opbakning til branchen er vigtig – ikke mindst i en krisetid«.

Michael Dyppel: »Vigtigt med fokus på de gode eksempler«.


saGt OG sKreVet

Landmænd bør ikke rydde sneLandmænd bør slet ikke involvere sig i

snerydningen, og deres traktorer, der er beregnet

til landbrugsarbejde, er ikke registreret til

anvendelse med sneplove. Samtidig kører de på

afgiftsfri gasolie, og det er ikke tilladt.

Formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening

Per Rasmussen i TransInform.

Kørselsafgifter via kilometerForslaget er bureaukratisk og vil lægge en ekstra skat på

bilisterne i hovedstadsområdet, så allerede af den grund kan jeg

ikke bruge det til noget.

Transportminister Lars Barfoed i Berlingske Tidende om de

radikales forslag om at en lavpraktisk model for roadpricing.

Helbredet i første række Når jeg udtaler mig negativt om forslaget, er det fordi jeg også

tænker på helbredet. Det er dog vigtigere for os, og så kommer

økonomien i anden række.

Formanden for Landsklubben Danske Godschauffører under

3F, Kurt Gjelstrup-Jørgensen, i Lastbilmagasinet.dk

om forslaget om mere natkørsel.

Gør chauffører til piloter Det handler stort set kun om voksenpædagogik. Jeg skal prøve at

gøre dem til piloter i stedet for chauffører. Piloter tjekker alt, så

flyet er sikkert at flyve med og ikke falder ned om ørerne på os.

Skadestoprådgiver i Codan, Henrik Sønderby, i ErhvervsBladet

om hvordan man eliminerer skader på sin bilpark.

Cabotage-kontrol er umuligDer er mange teoretiske muligheder, men i praksis kan jeg ikke se,

hvordan det skal kunne lade sig gøre, medmindre man binder en

mand fast til hver eneste lastvogn, der kører ind over grænsen, til

den kører ud igen. Det er umuligt.

Carl Peter Frederiksen, TungVognsSpecialisten ApS,

i Lastbilmagasinet.dk om kontrol af cabotage-reglerne,

som de er i dag.

Tilfreds med afgiftspauseDesværre siger erfaringen mig, at vi vognmænd ikke skal forvente

nytårsgaver fra Christiansborg. Mindre kan også gøre det. Vi vil

være tilfredse med en afgiftspause.

Oldermand for Kjøbenhavns Vognmandslaug Jørgen Kjeld

Jensen i ErhvervsBladet.

Sne vækker vognmandsglædeJeg håber på snestorm hver dag. Jeg græd, da den

seneste snestorm kun nåede til Randers og ikke

kom hertil.

Formanden for Østjyllands Vognmands-

forening, Jørgen Buhl, Hasselager,

i Transporttidende.com.

Sådan præsenterer Danske Fragtmænd sin nye film, der sætter spot på de mere bløde værdier i chaufførfaget.

”slip speederen – kør sikkert, venligt

og grønt!” Danske Fragtmænd er gået til filmen for at gøre opmærksom

på, at det er nødvendigt med øget fokus på bl.a. trafiksikkerhed

og ”grønnere kørsel”.

Kortfilmen ”Ambassadørerne” sætter spotlight på de

blødere værdier i chaufførfaget, og det er noget, som man i høj

grad har kunnet bruge hos bl.a. AMUs transportuddannelser.

Meningen med den nye film er at klæde fragtchaufførerne på

til at blive gode ambassadører for både virksomhed og kunder.

Samtidig er den et signal til omverdenen om, at det i dag er tvin-

gende nødvendigt med fokus på trafiksikkerhed og klima, ikke

mindst når man har de danske veje som sit primære arbejds-

miljø.

»Filmen supplerer vores øvrige undervisning på en god

måde ved at sætte fokus på de bløde kvalifikationer, som en

god chauffør skal have samt fordelene ved at køre defensivt og

energirigtigt og dermed være CO2-besparende”, siger Thomas

Balslev, faglærer ved AMU Fyn, hvor man har taget meget posi-

tivt imod filmen.

Alle uddannelsescentrene inden for AMU- lovgivningen har

mulighed for at bruge filmen til undervisningen af nye chauffø-

rer og til efteruddannelserne af de erfarne chauffører.

»Vi er selvfølgelig ekstra glade, når vi også kan nå omverde-

nen med et fornuftigt budskab, som vi gør med denne film. Det

gælder for eksempel

også, når vi deltager

i den årlige kampag-

ne Trafiksikkerhed

i Øjenhøjde, hvor vi

besøger skoler og

underviser børnene

i trafiksikkerhed«,

siger Peter B. Jep-

sen, organisations-

direktør i Danske

Fragtmænd.

Filmen kan ses

på hjemmesiden

www.fragt.dk

Fragtmandsfilm:

”Der skal Jo Varer på De HylDer Dér”!

»Kampagnen er en knaldgod ide. Vi har et stort imageproblem, og vi trænger til at

blive løftet højere op i branchehierarkiet herhjemme. Jeg vil godt være med i filmen

som statist, eller hvad de nu kan finde på at bruge mig til,« lyder det fra selvkørende

vognmand Per Jørgensen, Hvalsø, mens han venter på at blive testet (castet) til den

nye image-reklamefilm, der skal rulle over de danske tv-skærme til foråret.

Per Jørgensen må pænt stå i kø på Hotel Niels Juel i Køge, for der er omkring 40

ivrige, der skal interviewes og sangtestes. De har alle mod på at blive set i tv som bran-

chens gode typer.

»Vi ved jo godt selv, at det er os, der holder landet kørende og spisebordene velfor-

synet. Men vi må gøre en indsats for, at alle andre også forstår det,« siger Per Jørgen-

sen – uden den mindste nervøse trækning. »Jeg er gammel amatørskuespiller, og det

rører mig altså ikke at stille op til sådan noget,« som han siger. Til daglig passer Per

Jørgensen sin forretning med at transportere landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Efter januars tre castingarrangementer i Køge, Padborg og Vejle med over 100 del-

tagere bliver 20-30 valgt ud til optagelserne af imagefilmen og en musikvideo.

»I begyndelsen af februar offentliggør vi navnene på de udvalgte på lastbiltransport.

dk. Men inden da kan man se video og interviews fra castingen på hjemmesiden«,

fortæller Lotte Leth-Sørensen, som er kommunikationschef hos ITD.

Filmprojekt tager form:

Af John Larsen

FOTO

S: P

ER

DA

UG

AA

RD

Deltagerne varmer op, inden de skal til audition. Indpisker er trommeslager og komponist Jesper Mechlenburg, der også er med til at udvælge de heldige.

Den nye hitsang synges– igen og igen og igen.

Vognmand Per Jørgensen vil godt være med i filmen.


Talenter

offentliggøres her:

www.lastbiltransport.dk


Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 [email protected] . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS

Om kort tid udvider DTL Region Midt/Nord aktiviteterne

med kurser i farligt gods-transporter.

Kontoret har reageret på et akut behov:

»Det sker nemlig jævnligt, at vores medlemmer spør-

ger, om vi kan hjælpe med ADR-beviser. Indtil nu har vi

været nødsaget til at henvise til andre udbydere, men det

råder vi bod på nu,« siger konsulent Poul Erik Pedersen,

der står for kontorets farligt gods-rådgivning.

Der bliver tale om disse godkendte kurser: ADR

grund- og specialiseringskurser samt repetitionskurser.

Undervisningen foregår på AMU-betingelser, og kurserne

udbydes i samarbejde med Mercantec i Viborg (sam-

menslutningen af erhvervsskolerne i Viborg). Kurserne

er åbne for alle vognmænd og chauffører – ikke kun DTL-

medlemmer.

»At vi kan tilbyde kurserne under AMU-lovgivningen,

skyldes aftalen med Mercantec. Opgaverne fordeles så-

ledes, at regionskontoret står for undervisningen, mens

Mercantec tager sig af alt det administrative,« tilføjer

kontorets chef Bendt Thorup. Tilmelding til kurserne sker

direkte til regionskontoret. Første kursus holdes i løbet

af foråret.

»Vi håber naturligvis, at medlemmerne vil benytte

sig af den nye mulighed for enten at forny ADR-beviset

eller erhverve deres første bevis her i Viborg,« siger Bendt

Thorup.

Samarbejde med truckcenterKontoret har også indledt et samarbejde med det lokale

Volvo Truck Center om den obligatoriske efteruddan-

nelse, hvor kontorets konsulenter deltager som speciali-

ster i undervisningen. »Det er vigtigt, at undervisningen

baseres på branchekendskab og kvalitet, som vi i al

beskedenhed gerne skulle kunne bidrage til«, siger Poul

Erik Pedersen og Bendt Thorup.

Anders Christensen, truckcentrets salgschef for

eftermarkedet, tilføjer, at udgangspunktet for afholdelse

af kurserne for chaufførerne er at udbyde et målrettet

kvalitetsprodukt, hvor hver enkelt chauffør går fra kurset

med en markant større viden og kendskab til de områder,

kurset berør. »Og det hjælper branchens specialister til.«

Der arbejdes på at udbrede Volvo Truck Centers

version af kurset gennem et samarbejde med en skole på

Sjælland.

Vognmandskurser kører videreRegionskontorets vognmandskurser kører videre trods

krisen. Seneste kursus sluttede før jul.

Næste vognmandskursus ventes holdt til foråret

i uge 15 og 20.

regionskontor udvidermed farligt gods-kurser

Det glade hold kursister, som alle modtog bevis for bestået prøve. Fra venstre ses Ole Filtenborg, Keld Ringgaard Christensen, Anders S. Henriksen, Karl Larsen, Anders Christensen, Henrik Sørensen, Flemming Christensen og Anders P. Andersen.


Hvor graver du efter dine nyheder?

Bestil abonnement på månedsmagasinet Trans Informog få samtidig gratis adgang til daglige transportnyheder på mail

Dansk Transport Forlag, Jernbanegade 18, 6330 Padborg, tlf. 70 10 05 06 – [email protected] – vi udgiver også Danmarks Transport-Tidende, som udkommer hver 14. dag med transport- og logistiknyheder til lands, til vands og i luften.

Få rabat gennem DTL Fordelspartner

Hund-annonce.indd 1 25/01/10 8:47:29


Indkaldelse tilDTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling ’10

Indkaldelse tilDTLs generalforsamling ’10

I henhold til DTLs arbejdsgiverforenings vedtægter meddeles herved, at DTLs arbejdsgiverforenings ordinære generalforsamling holdes:

Lørdag den 15. maj 2010, kl. 14.00 iForum HorsensLangmarksvej 538700 Horsens

Dagsorden ifølge vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Beretning om arbejdsgiverforeningens

virke i det forløbne år3. Forelæggelse af revideret regnskab4. Behandling af indkomne forslag5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

og suppleanter, jf. § 10 6. Valg af revisor7. Fastsættelse af kontingent8. Eventuelt

Kandidatforslag til DTLs arbejdsgiverforenings bestyrelse skal være DTLs arbejdsgiverforening i hænde senest den 15. marts 2010. Kandidat- og suppleantforslag skal være ledsaget af skriftlige villighedserklæringer fra de foreslåede.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal i henhold til § 7, stk. 3 i DTLs arbejdsgiverforenings vedtægter – ledsaget af en kort motivation – være DTLs arbejdsgiverforening i hænde senest den 15. marts 2010.

København, februar 2010

Jørgen Egeskov Jensen Erik ØstergaardFormand Adm. direktør

I henhold til Dansk Transport og Logistiks vedtægter meddeles herved, at DTLs ordinære generalforsamling holdes:

Lørdag den 15. maj 2010, kl. 9.00 iForum HorsensLangmarksvej 538700 Horsens

Dagsorden ifølge vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Forelæggelse af årsberetning til godkendelse3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter5. Valg af 2 revisorer og suppleanter for disse6. Fastsættelse af kontingent og indskud7. Indkomne forslag8. Eventuelt

Der skal vælges 4 bestyrelsesmedlemmer med suppleanter samt en suppleant til bestyrelsesmedlem Jens H. Petersen. På valg er Jørgen Egeskov, Vamdrup, Carl Lauritzen, Hjørring, Winnie Grant, Kastrup og Kim Tatt Jakobsen, Lemvig.

Kandidatforslag til DTLs bestyrelsesposter skal i henhold til § 16, stk. 3 i DTLs vedtægter være DTL i hænde senest den 15. marts 2010. Kandidatforslag skal være ledsaget af suppleantforslag samt skriftlige villighedserklæringer fra de foreslåede.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal i henhold til § 16, stk. 3 i DTLs vedtægter – ledsaget af en kort motivation – være DTL i hænde senest den 15. marts 2010.

København, februar 2010

Jørgen Egeskov Jensen Erik ØstergaardFormand Adm. direktør


Nordre Birks Vognmandsforening

Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Onsdag den 17. marts 2010 kl. 19.00 påSkævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens formand eller kontor med en

kort motivering, senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Ole Frederiksen, Formand

Hvis en chauffør har overholdt køre- hvi-

letidsbestemmelserne, men fx kommer

til at fejlbetjene funktionstasterne på

den digitale fartskriver, så straffes ikke

blot chaufføren men også hans arbejds-

giver med en stor bøde, fordi arbejdsgive-

ren ifølge den stramme lovgivning har et

såkaldt objektivt straffeansvar.

Det var et af flere punkter, som DTL

forelagde for justitsminister Brian Mik-

kelsen på et møde hos DTL i København i

sidste måned.

»Stort set kun transportbranchen er

underlagt den type lovgivning, og det er

DTL stærkt utilfreds med. Vi anerkender,

at der kan være tilfælde, hvor objektivt

straffeansvar er rimeligt, fordi en ar-

bejdsgiver kan have presset sin chauffør

med økonomisk vinding for øje. Men DTL

har over for justitsministeren påpeget

en række eksempler på formelle overtræ-

delser, hvor det efter vores opfattelse er

urimeligt med objektivt straffeansvar for

vognmanden,« siger DTLs adm. direktør

Erik Østergaard.

Ministeren vil nu tage sagen med

hjem til embedsmændene med henblik

på et møde med DTL om sagen.

Dyrechaufførers ansvar skal lettes

Også dyretransportørers ansvar for trans-

portegnethed af dyr var på dagsordenen.

»Chaufføren står i praksis med det

gør noget VeD oBJektIVt straFFeansVar Opfordring til justitsministeren:

største ansvar for at vurdere, om dyr er

i stand til at klare transporten, og dét

selv om det er landmanden, der kender

dyrene bedst efter lang tids pleje.

DTL mener, at Justitsministeren

bør arbejde for en ændring af denne

åbenlyse urimelighed, som også hindrer

bedre dyrevelfærd,« fortsætter siger Erik

Østergaard.

Husk cabotagekontrolHåndhævelsen og bødestørrelsen i for-

bindelse med de nye EU-cabotageregler

om tre ture inden for syv dage var også et

af de emner, DTL tog op med ministeren.

»Forskellene i lønninger og arbejdsvil-

kår i EU er markante. Derfor er det vigtigt

med en effektiv politikontrol, store bøder

og et effektivt samarbejde med andre

danske myndigheder,” påpeger Erik

Østergaard.

Køge Kommunes nyeste tiltag med en

forbudszone for lastbiler over 18 tons,

hvor DTL har klaget til Rigspolitiet, nåede

DTL også at vende med justitsministeren

på mødet.

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D

JustitsministerBrianMikkelsenforsynesmedbl.a.DTLMagasinetafDTLsadm.direktørErikØstergaard,tv.,ogDTLsformandJørgenEgeskov.

KJØBENHAVNS VOGNMANDSLAUG indkalder herved i henhold til laugsartiklernes § 13 til

ordinær laugsforsamling:

Tilsigelse med adgangskort,dagsorden samt regnskab for 2008 udsendes

senest 6 dage inden laugsforsamlingen.

Manglende tilsigelse bedes omgående meddelt laugskontoret, tlf. 3321 2414.

Jørgen K. JensenOldermand

Fredag den 27 marts 2009 kl. 18.00 på Restaurant Stopuret, Taastrup Idræts Haller

Parkvej 78, 2630 Taastrup

LAUGSFORSAMLINGKJØBENHAVNS VOGNMANDSLAUG indkalderherved i henhold til laugsartiklernes § 12 til

ordinær laugsforsamling:

Fredag den 19. marts 2010 kl. 18.00 iRestaurant Stopuret, Taastrup Idræts Haller,

Parkvej 78, 2630 Taastrup

Tilsigelse med adgangskort,dagsorden samt regnskab for 2009 udsendes

senest 6 dage inden laugsforsamlingen.

Manglende tilsigelse bedes omgående meddeltlaugskontoret, tlf. 33 21 24 14.

Jørgen K. JensenOldermand


VognmænD spørger HotlIne

Der står i loven om arbejdsløshedsforsikringen, at en

arbejdsgiver skal betale for 1.-3. ledighedsdag, når en løn-

modtager fratræder.

Der står også, at det forudsættes, at lønmodtageren

har været beskæftiget mindst 74 timer inden for de sidste

4 uger før fratrædelsen. Lønmodtageren skal også være

medlem af en A-kasse. Er det tilstrækkeligt, at lønmodtage-

ren er medlem af en A-kasse, eller skal vedkommende også

være dagpengeberettiget?

Svar:

Det kræves ikke, at lønmodtageren er dagpengeberettiget

men blot medlem af en A-kasse, for at arbejdsgiveren skal

betale for G-dagene, 1.-3. ledighedsdag.

Dansk Erhvervs jurister, der rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer, besvarer denne gang tre spørgsmål om ledighedsdage, personalefotos og ferie i opsigelsesvarsel.

Skal medarbejderne give samtykke, før

man kan lægge portrætbilleder af dem

på firmaets hjemmeside?

Svar:

Ja. Datatilsynet har tilkendegivet, at det som altoverve-

jende udgangspunkt kræver et samtykke at offentlig-

gøre portrætbilleder af medarbejderne på nettet.

Jeg har en timelønnet medarbejder, som jeg er nødt

til at afskedige på grund af ordrenedgang. Han har

21 dages opsigelsesvarsel. Er det muligt, at han kan

afholde ferie i noget af opsigelsesperioden?

Svar:

Da restferie skal varsles med en måneds varsel, kan du

ikke bestemme, at der skal holdes ferie i opsigelsespe-

rioden. Det skyldes, at opsigelsesvarslet er på 21 dage.

I stedet kan du prøve at indgå en aftale med den ansatte

om, at han holder ferie i en del af opsigelsesperioden.

Østjyllands Vognmandsforening

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Tirsdag den 9. marts 2009 kl. 18.30 på Laasby Kro, Hovedgaden 49, 8670 Låsby

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før



skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Der vil i år være et foredrag med den kendte skuespiller Søs Egelind,

der fortæller om humoren i hverdagen.


Jørgen Buhl, Formand

Nordjysk Vognmandsforening

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 20. marts 2010 kl. 13.00 på Montra Skaga Hotel, Willemoesvej 1, 9850 Hirtshals







Flemming Møller Jensen, Formand


Vestjyllands Vognmandsforening

Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 13. marts 2010 kl. 10.00 på Hotel Ringkøbing, Torvet 18, 6950 Ringkøbing Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før






Poul Jørgensen, Formand

Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Fredag den 19. marts 2010, kl. 19.00 på Agerskov Kro, 6534 Agerskov




skal indsendes skriftligt til foreningens kontor, c/o DTL Region Syd,

Centervej 2, 6000 Kolding, med en kort motivering senest 10 dage

før generalforsamlingens afholdelse.


Ole Bang Jensen, Formand

Virker en bøde urimelig, så gå efter at få den bragt ned. Det kan

godt lade sig gøre.

Det viser en sag fra Holstebro i oktober sidste år, hvor

selvkørende vognmand Brian Nielsen, Aulum, blev tjekket ved

en politikontrol med ti kreaturer i lastbilen. Han var sikker på,

at der intet var at komme efter. Alle krav var opfyldt: Dyrene var

OK, og der var strøelse og plads nok til dyrene. Og der var orden

i køre- hviletiderne.

Og så alligevel.

To attester manglede!

De lå på et værksted i Herning, fordi der skulle påtegnes nogle

nye udførelser for køretøjet til brug på motorkontoret. Der var

tale om selve godkendelsen til dyretransport, og attesten, der

dokumenter, hvad køretøjet må køre med.

»Jeg ærgrede mig naturligvis. Men da betjenten stak mig

et bødeforlæg på 7.000 kroner, blev jeg meget overrasket. Det

beløb var langt udover rimelighedens grænse«, siger Brian

Nielsen. Efter at have tygget på det derhjemme og talt med en

kollega ringede han til Dansk Erhvervs jurister.

Politifuldmægtig var enig»Min gennemgang af love, betænkninger og Rigspolitiets eget

bødekatalog viser, at bøden burde være væsentligt mindre. Jeg

kontakter derfor Midt- og Vestjyllands politi og forelægger dem

kroner I BøDe BleV tIl 500

sagen. Politifuldmægtigen vender kort efter tilbage og erken-

der, at bøden er for høj. Den bliver reduceret til 500 kroner,«

fortæller jurist Maria Nymann.

»Overtræder man reglerne, må man acceptere en bøde.

Men hvis man er usikker på, om bødens størrelse er korrekt,

kan det være en god idé at lade os se på sagen. Er der tale om,

hvad vi kalder en uproportional bøde, eller en bøde, der afviger

væsentligt fra bødekataloget, kan sagen muligvis løses ved en

drøftelse med politiet. Lykkes det ikke, kan man overveje at

prøve sagen ved retten«, fortsætter hun.

En af medlemskontingentets kerneydelser er at benytte sig

af den rådgivning, som DTL og Dansk Erhverv stiller til rådighed.

7 .000Af John Larsen


Sydøstjyllands Vognmandsforening

Sydøstjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 13. marts 2010, kl. 10.00 i Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før


Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling

og sat på dagsordenen, skal indsendes skriftligt til foreningens

kontor, c/o DTL Region Syd, Centervej 2, 6000 Kolding, med en kort

motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.


Per Rasmussen, Formand

Midtjyllands Vognmandsforening

Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 27. februar 2010 kl. 09.00på Køreteknisk Anlæg, Viborg





senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse


Anders Fransgaard, Formand

Dette affald er nu på det frie marked. Og

vognmanden kan – efter godkendelse hos

kommunen – direkte indgå aftaler med

virksomhederne om afhentning af deres

affald.

Der er dog en undtagelse: Hvis virk-

somheden eller institutionen er ejet af

kommunen, kan kommunalbestyrelsen

vælge at lade deres affald indgå i en kom-

munal ordning. Så kan vognmanden kun

afhente affaldet, hvis han har affaldskør-

sel i kommunens ordning.

Det genanvendelige affald skal være

kildesorteret for at udgå af de kommu-

nale ordninger.

Kommunen afgør om noget affald

er genanvendeligt og kildesorteret og

derfor udgår af de kommunale ordninger.

Bemærk, at en kommune fx godt kan

klassificere affald fra en virksomhed som

kildesorteret, selv om der er tale om en

sammenblanding af genanvendeligt af-

fald. Det kræver dog, at genanvendelsen

ikke forringes.

Vognmænd betegnes fremover enten

som ”transportører” eller ”indsamlings-

virksomhed”.

Transportører er de, der kører på

konkret bestilling for en kunde, og hvor

kunden beslutter, hvor affaldet skal

behandles.

Indsamlingsvirksomheder er vogn-

ny HVerDag meD genanVenDelIgt aFFalDDe nye regler for genanvendeligt affald

fra årsskiftet betyder, at vognmændene

kan spille flere roller. Desuden giver reg-

lerne flere lettelser og bliver langt mere

ens landet over.

I 2010 skal vi dog leve i en mærkværdig

overgangsordning.

For de værktøjer og register, der er

rygraden i det nye affaldssystem, bliver

først klar i løbet af året. Hold derfor godt

øje med nyt fra DTL.

Stop for kommunale ordninger Kommunerne må ikke længere have kom-

munale ordninger for virksomhedernes

kildesorterede, genanvendelige affald.

2010 bliver et overgangsår

Af Lisbet Hagelund

Det kildesorterede, genanvendelige affald er nu frit marked.


Fyns Amts Vognmandsforening

Fyns Amts Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 27. marts 2010 kl. 9.00 på Fangel Kro Fangelvej 55 Odense S.





senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse

Tema: Miljøzoner. Vi har inviteret Ove Holm fra DTL samt en politiker

fra Odense Kommune. Der sluttes af med frokost kl. ca. 12.00.


Kaj Nielsen, Formand

mænd og mæglere, der står for indsam-

ling af affald, der er genanvendeligt og

kildesorteret, og som overtager ansvaret

for affaldet. Det vil sige, at de beslut-

ter, hvilket registreret anlæg der skal

behandle affaldet, og indberetter data

for affaldstyper og -mængder.

Den virksomhed, som overdrager

ansvaret for det kildesorterede genan-

vendelige affald til en indsamlingsvirk-

somhed, skal sørge for, at ansvarsover-

dragelsen sker skriftligt. På samme

måde skal indsamlingsvirksomheden

udarbejde en skriftlig aftale, hvis denne

overdrager ansvaret for affaldet til en

anden indsamler. Derimod kan affald

overdrages til behandlingsanlæg uden

skriftlighed.

Kvitteringer for afleveret affald skal

opbevares i tre år.

Nyt affaldsregisterBåde transportører og indsamlingsvirk-

somheder skal registreres i et såkaldt

affaldsregister i Miljøstyrelsen.

Affaldsregisteret vil fungere fra 1.

september 2010, og det er et krav, at alle,

der kører affald, tilmelder sig.

Miljøstyrelsen driver indtil denne

dato et midlertidigt affaldsregister, som

vognmænd frivilligt kan tilmelde sig via

hjemmesiden www.mst.dk fra uge 6.

Væsentligt er det at bemærke, at vogn-

manden selv skal tilmelde sig registeret

i september, selv om han allerede er

tilmeldt det midlertidige register.

Transportører kan registreres umid-

delbart, mens indsamlingsvirksomheder

skal ansøge.

Forudsætningen for at blive optaget

efter ansøgning i september er, at en

ledende medarbejder i indsamlingsvirk-

somheden har bestået en ny og særlig

uddannelse. Desværre kender vi endnu

ikke de præcise reglerne for uddannel-

sen. Den skal dog være gennemført ved

udgangen af 2010, og Miljøstyrelsen har

lovet god tid til at nå at gennemføre den.

En godkendelse som indsamler gælder

fem år og kan tilbagekaldes, hvis reglerne

overtrædes, eller hvis virksomheden i

to måneder ikke har haft en uddannet

ledende medarbejder.

AffaldsdatasystemIndsamlingsvirksomheder skal fremover

indberette affaldsdata i et nationalt

online system via www.virk.dk.

Data kan indberettes løbende eller

periodisk, men data for et givent år skal

være indberettet senest 31. januar det

efterfølgende år. Der er mulighed for at

tilrette vognmandens systemer, således

at data overføres automatisk, men data

kan også indtastes manuelt.

Miljøstyrelsen forventer, at affalds-

datasystemet fungerer fra 1. april i år, og

først herfra træder kravet om indberet-

ning af data i kraft. Det velkendte affalds-

stamkort skal ikke længere udfyldes.

Bemærk, at indsamlingsvirksomheder

skal indberette data også for affald, der

forbrændes og deponeres. For trans-

porterne indberetter anlægget data, og

transportøren skal til anlægget oplyse,

hvilken virksomhed affaldet er kommet

fra. Man kan undgå dette ved at lade sig

registrere som indsamler og selv indbe-

rette data.

Kommunerne kan ikke længere bede

om supplerende affaldsdata, men de kan

anmode om data i forbindelse med tilsyn.

Kommunale regulativerKommunerne skal fremover udarbejde

affaldsregulativer for både erhvervs- og

husholdningsaffald efter en fast model,

så opbygningen af regulativerne bliver

ens i hele landet. Regulativerne skal

senest være færdige 1. januar 2011. Men

tjek hellere kommunernes eller affalds-

selskabernes hjemmesider i overgangs-

perioden.

GenbrugspladserKommunerne skal tilbyde alle virksom-

heder adgang til genbrugspladserne, og

for dét skal virksomhederne betale et

gebyr. Gebyret varierer alt efter virksom-

hedstype, og kommunerne skal udar-

bejde brugeranalyser for at opgøre de

omkostninger, som forskellige erhvervs-

grupper – også husholdninger – belaster

genbrugspladsen med. Betalingen skal

nemlig svare til forbruget. Det er lovligt

for kommuner i fællesskab at etablere

genbrugspladser for erhverv og for alle

affaldstyper. Virksomheder må maksi-

malt komme med en bil på 3.500 kg plus

en anhænger og maksimalt med 200 kg.

farligt affald pr. år.

Farligt affald Producenter af farligt affald, der skal

forbrændes eller deponeres, kan vælge

at søge kommunen om fritagelse for

den kommunale ordning og selv vælge

en transportør og et behandlingssted.

Det kræver, at virksomheden over for

kommunen dokumenterer, at affaldet

håndteres miljømæssigt forsvarligt.

Forbrændingsegnet affaldPolitikerne skal til at forhandle nye regler

for affald til forbrænding. Danmark skal

implementere EUs affaldsrammedirektiv,

som lægger op til en markedsåbning.

Kom til informationsmøde 19. marts i Korsør.

DTL ogDANAFFALD har inviteret Miljøstyrelsen til

at orientere om de nye regler. Mødet er gratis for

både medlemmer og ikke-medlemmer. Mødet holdes

kl. 13-15 på Comwell Klarskovgård. Tilmelding til Helle

Juul Carlsen på tlf. 7225 5352 eller mail [email protected].

MØDE MED MILJØSTYRELSEN

AR

KIV

FOTO

: PE

R D

AU

GA

AR

D


kort nyt

IntellIgent VeJkort gør transporter mere eFFektIVe

goD InFrastrUktUr øger arBeJDsmarkeDets eFFektIVItet

UDstIllIng på startBanen

Regeringen vil fremme ITS – Intelligent Trafikstyring. I den

proces bør udviklingen af et digitalt vejkort fremskyndes,

mener DTL.

»I de kommende år bør hovedprioriteringen være et

digitalt vejkort. Det vil give de danske transportvirksomhe-

der langt bedre muligheder end i dag for at planlægge deres

ruter optimalt – både i førerhuset og hjemme i virksomhe-

derne«, sagde DTLs cheføkonom Ove Holm på konferencen

Fremtidens Transport II i København i sidste måned.

Et digitalt vejkort er forudsætningen for en effektiv

anvendelse af ITS.

Vejkortet giver meget detaljeret information om et

hvilket som helst sted på vejnettet. Sverige og Norge har

allerede digitale vejkort. Og ITS blev af Infrastrukturkom-

missionen udnævnt til at være blandt de ”lavt hængende

frugter”, man med fordel kunne udnytte for at reducere

trængsel og undgå unødigt brændstofforbrug.

Folketinget har allerede afsat 20 millioner kroner til et

forprojekt om ITS og et Digitalt Vejnet. Senere skal der tages

beslutning om et landsdækkende Digitalt Vejnet.

Ove Holm nævnte, at det digitale vejkort bl.a. også skal

rumme et ”fremkommeligshedsvejnet« for lastbiler. Det

kan også indeholde data om bæreevne af vejbelægninger,

broklasser og frihøjde med mere foruden informationer om

vejarbejde og kø. Det digitale vejkort vil være en grundfor-

udsætning for en lang række ITS-løsninger for hele vejtrafik-

ken, herunder systemer til fremme af trafiksikkerheden.

Veludbyggede transportsystemer og god infrastruktur er

væsentligt for et moderne samfund. Både når det handler om

øget livskvalitet og om muligheder for vækst i samfundet. Det

konkluderer en ny rapport, som Copenhagen Economics har

udarbejdet for Transportministeriet. Ikke overraskende viser

det sig, at infrastrukturen og udbygning af ny infrastruktur

Branchen får en helt ny type transportmesse, når Lastbil Maga-

sinet og det norske Transport Magasinet fylder en af startba-

nerne på Vandel Flyveplads med nye lastbiler, trailere, kraner,

dæk, udstyr, tilbehør og uddannelse.

TRANSPORTmessen holdes 18. - 20. juni. Den lanceres som en

ny, stor national transportmesse, der fremover skal holdes én

gang om året. De to transportblade har sammen udviklet et ud-

stillingskoncept, hvor købere og udstillere mødes til en uformel

og udendørs transportmesse.

Alle udstillere får lige god placering og eksponering, lover

arrangørerne. Man skal forestille sig en ca. to kilometer

lang transportudstilling, med udstillere på begge side af det

”strøg”, man går på. Udover de udendørs udstillere vil der være

indendørs stande i en teltgade, hvor udstillerne ligger side om

side, og hvor der er mulighed for at se alt tilbehør til branchen.

Deltagelsen bliver langt billigere for udstillerne i forhold til de

traditionelle, indendørs messer.

TRANSPORTmessen åbner også for prøvekørsler i terrænet.

Det betyder, at f.eks. opbyggere af trailere kan demonstrere

deres produkter ”live”, uden at det koster ekstra i forhold til

deres stand. Der vil ligeledes være mulighed for, at udbydere af

uddannelse og efteruddannelse kan låne et lokale.

FOTO

: RE

NA

ULT

Transportbranchen vil få stor gavn af et digitalt vejkort med detaljerede oplys-ninger om et hvilket som helst sted på vejnettet.

har stor positiv betydning for fleksibiliteten på arbejdsmarke-

det og erhvervslivets produktivitet.

»Vi skal udnytte, at infrastrukturen har stor betydning for

effektiviteten på arbejdsmarkedet og samfundets vækstmu-

ligheder. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor Danmark har lav

økonomisk vækst. Vi skal bruge alle instrumenter i kassen, som

kan øge samfundets vækst og velstand. Her er infrastrukturen

en afgørende faktor. Mindre tid på vejene giver flere arbejdsti-

mer, flere i beskæftigelse og øger produktiviteten. Investeringer

i infrastruktur gør os alle sammen rigere,« lyder transportmini-

ster Lars Barfoeds kommentar.

Copenhagen Economics har bl.a. fundet ud af, at hvis blot

en lille del af en sparet rejsetid anvendes på arbejde, så tjener

samfundet stort på det. Ser man eksempelvis på udbygningen

af Frederikssundsmotorvejen, så stiger de samfundsøkonomi-

ske gevinster med over 800 mio. kr., hvis bare en fjerdedel af

den sparede tid bruges på arbejde.

tilbydes ved- generationsskifte

- transportforsikringer- virksomhedsvurdering

40 år i dansk og international transport

Telefon 70 22 98 03 Fax 70 22 98 12

KØB/SALG/VURDERING AF TRANSPORTVIRKSOMHEDER


VIDen og VærktøJerDTLs medlemmer kan logge sig på hjemmesiden, www.dtl.eu, og hente masser af nyttig viden og værktøjer, der kan hjælpe i det daglige arbejde.Vi har standardaftaler, der er lige til at udfylde, når du har fået en ny kunde.Vi har kalkulationer, der hjælper med overblikket over økonomien. Fx DTLs omkostningsindeks for lastbilkørsel eller oversigten over de indirekte lønomkostninger.

Vinterkørslen har været omfattende i år. Det kan give problemer med at overholde det ugentlige hvil.

FOTO

: SC

AN

IA

HUsk HVIletIDerneMange vognmandsvirksomheder kører på højtryk på alle tider

af døgnet for at holde Danmark kørende trods vintervejrets

hærgen.

Selve kørslen med saltspredere, sneplove og de snedynger,

der skal væk, er undtaget fra køre- hviletidsreglerne. Men hvis

chaufføren har mikset vinterkørslen med almindelige trans-

porter i ugens løb, så kræver Rigspolitiet, at der tages hensyn

til reglerne om det ugentlige hvil – med særlig opmærksomhed

omkring weekenderne.

Har en chauffør eksempelvis kørt efter køre- hviletidsreg-

lerne alle dagene op til en weekend, så skal han senest afholde

sit ugentlige hvil 6 x 24 timer efter afslutningen af det sidste

ugentlige hvil.

Det kan betyde, at chauffører, der skal udføre snerydning

eller saltning i weekenden, ikke må have kørt lastbil i de sidste

dage op til weekenden. De skal nemlig holde hvil i løbet af ugen

for i givet fald at kunne udføre vintertjeneste i weekenden.

En anden mulighed er, at der indregnes flere chauffører i

beredskabet til vintertjeneste.

NyfortolkningerUdføres vintertjeneste for kommunen eller Vejdirektoratet,

så læs Rigspolitiets nyfortolkninger af overholdelse af det

ugentlige hvil i forbindelse med vintertjeneste. Fortolkningen

kan læses på DTLs hjemmeside, skriv i adressefeltet: www.dtl.

eu/ugentligthvil.

DTL anbefaler, at vognmændene kontakter Vejdirektoratet

eller kommunen, hvis de kan se, at de kan få problemer med at

opfylde deres vinterkontrakt på grund af den nye fortolkning af

køre- hviletidsreglerne i forhold til det ugentlige hvil.

Vognmændene opfordres også til at kontakte Vejdirekto-

ratet eller kommunen, hvis der i løbet af beredskabsperioden

opstår problemer med at overholde kontrakten om vintertje-

neste i enkelte weekender på grund af kravet om det ugentlige

hvil, eller fordi der kan være mangel på chauffører med den

fornødne uddannelse.

DTL har udarbejdet en kort vejledning om vinterkørslen. Find

vejledningen på hjemmesiden fx ved at skrive – ligesom før – i

adressefeltet: www.dtl.eu/ugentligthvil.

DTLs hjemmesiderummer masser af nyttige

informationer for DTLs medlemmer om køre-

hviletiderne.Klik direkte ind på

”Dine sider” /Køre- hviletider.

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

EEV (Enhanced Environmental friendly Vehicle)er den for tiden højst tilgængelige miljønorm, og er derfor meget velegnet til virksom-heder, der ønsker at have en miljøvenlig profil.

Fra 15. februar til og med 15. april får du ved køb af ny Iveco Eurocargo gratIs EEV motortil samme pris som Euro5. Erfaringsmæssigt ved vi, at en motor med en høj miljøklasse opnår markedets bedste gensalgsværdi.Ivecos EEV-motorer findes til alle Iveco modeller:stralis, trakker, Eurocargo samt Daily.

iVEco Eurocargo mEd gratis EEV motor

miljøVEnligE motorEr fra iVEco

find din lokale forhandler på www.iveco.dkEsbjerg 75 14 40 11 • glostrup 44 57 05 90 • Hadsund 98 57 13 33 • Helsinge 48 79 52 20 • Herning 97 22 00 11 • Hillerød 48 29 95 00 • Holbæk 59 44 16 92 Holstebro 96 10 10 10 • Kolding 75 50 19 22 løgstrup 86 64 28 00 • maribo 54 78 18 88 • næstved 55 77 44 77 • odense 63 95 20 00 • Padborg 74 67 00 41 • randers 86 43 22 55 • ringsted 57 61 32 32 • roslev 97 59 21 04 • ryomgård 86 39 40 99 slagelse 58 58 06 58 • svendborg 63 21 32 32 • sæby 98 46 12 99 • thisted 96 17 23 88 • Vejen 76 96 33 33 Vejle 76 42 97 66 • Vojens 74 54 52 28 • aabenraa 74 62 13 57 • aalborg 98 15 88 55 • Århus 87 45 48 48

Documents

DTL Magasinet nr. 2, 2010