DTL Magasinet november 2012

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

14. årgang | november 2012 nr. 11

VOGNMAND OLE WERNER FRYGTER BØVL, NÅR DE NYE KILOMETERBASEREDE VEJAFGIFTER SKAL FAKTURERES VIDERE TIL KUNDERNE

LAGT OP TIL KAOS MED REGNINGERNE

nyt projekt: LASTbILKRANER SKAL bRuGE EL I STEDET FOR DIESEL

teSt:vOLvO FHs

SIKKERHEDSSySTEM KOM

PÅ EN ALvORLIG PRøvE

2 november 2012magasinetdtl

FOTO

: JEN

S JE

NSE

N

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Negativ afgiftsspiral truerMed den ene hånd er regeringen godt på vej

med regelforenklinger for virksomhederne, og tak for det. Men med den anden hånd forberedes et større administrativt kaos for transportvirk-somhederne. Det er når regningerne fra de kom-

mende, kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler skal fordeles til kunderne.

Som bekendt planlægger regeringen at hente ca. 2,8 milliarder kroner i vejafgifter fra

2015, og udover at være en syvdobling af pro-venuet i forhold til i dag, er der risiko for, at det bliver noget af et administrativt monster for de danske vognmænd.

Problemet med viderefakturering til kunderne er blot et af de administrative pro-blemer, der truer. Og det SKAL løses, inden vejafgifterne træder i kraft.

DTL har også listet nogle andre krav op til Skat, som er i fuld gang med de tekniske forberedelser:

Vi kræver et enkelt og sikkert system, der også er brugbart for mindre virksomheder

uden de store it-kompetencer. Det må ikke koste for meget i administration – hverken for virksomhederne eller myndighederne. Og der skal være en fornuftig kredittid, så vognmændene ikke rammes på likviditeten. Desuden kræver vi en effektiv kontrol af udenlandske køretøjer og foreslår, at GPS-informationerne også bruges til kontrol af cabotagekørslen.

Vi er i dialog med Skat om disse forhold. Vi kvitterer herfra for Skats positive indstilling til at høre vores medlemmernes mening. Bl.a. besøger Skat to af DTLs selvkørende

LEDER

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik ØstergaardRedaktør: John LarsenRedaktionssekretær: Margrethe AarupI Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Pressechef Morten LindboWebredaktør Line Sandgreen

Annoncekontakt: DG Media asTelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected] tilrettelæggelse: Great CommunicationsTryk: npctryk a/sPapir: Holmen Ideal GlossKontrolleret oplag: 4.091Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.ISSN 1902-5173.

bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250,1019 København K.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]: Per Daugaard

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

8 16 32

Barbro Jønsson er chefjurist hos politiet i Västra Götaland. Hun har mistet tålmodigheden med den ulovlige cabotagekørsel og står bag det svenske politis forslag om skærpet lovgivning og straf.

DTL Magasinet på rundtur i Düsseldorf i Mercedes’ nye distributionsbil Antos.

DTL-kranvognmænd inviteres til at være med til at afprøve et kranprojekt, der erstatter diesel med el.

3november 2012 magasinetdtl 3magasinetdtl

LEDER

INDHOLD

SEKTION 1

NyHEDER4 I Regningskaos truer med kilometerbaserede lastbilafgifter6 I Transportører vil få glæde af regelforenklinger8 I Svensk politi vil skærpe cabotagelovgivningen10 I Projekt grøn beregner11 I Interview med SFs nye transportordfører

Jonas Dahl12 I Kort nyt14 I Test: Volvo FH16 I Den nye Mercedes Antos18 I Den økonomiske hybridlastbil Fuso Canter

Eco Hybrid

SEKTION 2

BAGGRUND22 I DTLs kommercielle tilbud24 I Nye miljøråd til vognmændene

SEKTION 3

FASTE TING26 I Jura og forsikringer27 I Sagt og Skrevet28 I Nyt fra juristerne i DTLs arbejdsgiverforening30 I Aktuelle sager

SEKTION 4

MEDLEMMERNE32 I Kran-Blok Special35 I Sundhedsordning mindsker sygefravær36 I Nye medlemmer38 I DTL’ere med på Årets Refleksdag39 I Navne og noter

38

vognmænd for at få deres meninger om det kommende system. Læs mere om det side 4.

Helt overordnet må vi imidlertid ad-vare regeringen mod at starte denne nye afgiftsspiral.

Ved at pålægge en lastbiltur på de større danske veje en afgift på – som foreslået – 1,50 kroner ekstra pr. kilo-meter, vil det øge transportsektorens, kommunernes og det øvrige erhvervslivs omkostninger markant. Det kan kun føre

til tab af konkurrenceevne og dermed færre job. En negativ spiral er gået i gang.

ydermere vil de største konsekvenser ramme Udkantsdanmark, hvor afstan-dene er længst, og hvor kampen for at bevare et vigende antal arbejdspladser er mest indædt. Kørselsafgifterne er ikke den rigtige løsning.

Mange DTL-vognmænd var på gaden i den tidlige morgenstund på Årets Refleksdag.

DTL-kranvognmænd inviteres til at være med til at afprøve et kranprojekt, der erstatter diesel med el.

Testkører Frank Davidsen under testen af Volvos FH.

»Pludselig tog fanden ved

volvo’en!«

14


SektIon 4

Vognmand Ole Werner: »En kilometerafregnet vejafgift bliver svær at sluge for mange kunder.«

Det kan blive et administrativt kaos.

Det frygter DTL og vognmand Ole Werner, Asnæs, som netop har haft be-søg af to repræsentanter fra Skat, som ville høre hans mening om, hvordan man bør indrette den kommende GPS-baserede lastbilafgift. Den skal fra 2015 afløse den hidtidige vignet-afgift og i stedet udregnes på basis af det kørte antal kilometer på motorveje og større landeveje.

»For især mindre vognmænd med blandet kørsel, hvor flere kunder har gods med på samme læs, bliver det et administrativt puslespil at fordele vej-afgiften korrekt til kunderne,« siger Ole Werner, der også er talsmand for DTLs selvkørernetværk.

Skats repræsentanter, som er ved at indhente input fra branchen, inden tek-

»Her ville det måske være lettere – hvis afgiften er uundgåelig – at samtlige danske veje var omfattet til lavere takst,« siger han.

Samtidig er noget tomkørsel uund-gåeligt, fx når lastbilen skal køre steder hen for at hente godset. Der er også pendlerlastbiler, der kører til større byer for at satse på at få et læs. Det fordyrer omkostningerne meget.

Ole Werner forudser også, at hvis lastbilafgifterne opkræves løbende, kan vognmændene komme til at hænge på afgiften i længere tid, dels på grund af forlængede kredittider dels hvis kunder ikke betaler sin regning til tiden. Endelig er der udgifterne til det nye apparat, som alle vognmænd kommer til at betale uanset kørselsmønster: »Skat fortæller, at selv om en vognmand udelukkende kører på små landeveje fx til en grusgrav, så skal der installeres et apparat til opkrævning af kilometeraf-giften.«

Han forslog Skats repræsentanter, at apparatet bliver i stand til at udskrive dokumentation til brug for kunderne, og at den kan kommunikere med flådesty-ringssystemerne.

DTLs erhverspolitiske chef Ove Holm deler vognmandens betænkeligheder:

»Viderefaktureringen er et stort pro-blem. Jeg ved, at Skat arbejder på det, men det ser besværligt ud,« siger han.

DTL har stillet disse krav til den kom-mende teknik bag kilometerafgifterne:

• Enkeltogsikkertsystem• Tilgængeligtforbådestoreogsmå

virksomheder med større eller mindre it-kompetencer

• Effektivkontrolafudenlandskekøre-tøjer

• AnvendelseafGPS-dataenefrakør-selsafgiften til kontrol af cabotage

• Ikkefordyradministration–hverkenfor virksomhederne eller myndighe-derne

• Viderefaktureringskalværeeffektiv–så overvæltning bliver til at dokumen-tere og gennemføre

• Godefterserviceafafgifts-apparater(OBU’er)

• Enfornuftigkredittid,såvognmæn-dene ikke bliver ramt på likviditeten.

Skat fortsætter sine interviews af vogn-mænd fra DTLs selvkørernetværk med at besøge vognmand Per Kappel i Hurup i Nordjylland i næste måned.

Læs også lederen side 2.

Hvordan viderefaktureres vejafgiften fra én transport til fx fem kunder, der har haft gods med? lød spørgsmålet til SkatAf John Larsen

nikken bag vejafgifterne lægges fast, havde ikke umiddelbart løsningen på det puslespil. Ole Werner fortsætter:

»Kilometerafgiften bliver svær at sende videre til kunderne. Jeg kan da godt forestille mig en kunde studse over sin regning fra vognmanden, hvor der optræder en vejafgift på en strækning, som ikke er den korteste distance for ham. Så hvordan får vi fordelt afgiften fra én kørsel ud på måske fem-seks kunder. Af hensyn til miljøet forsøger vi jo af al magt at få så meget gods på la-det som muligt. Svaret på dette blæser i vinden,« siger Ole Werner.

Han peger også på, at kunder, der ligger på ikke afgiftspålagte veje, kan blive afkrævet vejafgifter, som de fin-der urimelige. Han forudser noget af et bøvl med kunderne om, hvem der skal betale for hvilke strækninger.

KiLOMETERBAsEREDE LAsTBiLAfGifTER fRA 2015 TRuER:

DET LIGNER KAOS MED REGNINGERNE

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Med Euro VI-motorer. Fordi det allerede kan betale sig i dag.Den ny Antos. Specielt udviklet til tung distributionskørsel.

Opfylder allerede i dag fremtidens udstødningsnorm: De komplet nyudviklede Euro VI-motorer, der er standard i Antos, reducerer CO2-, kvælstofilte-, og partikelemissionen betydeligt. Og deres høje effektivitet sørger derudover for et lavt brændstofforbrug. Det skåner miljøet – og ikke mindst pengepungen. Overbevis dig selv hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.com/the-new-antos

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler A

G

N e w A D _ D P _ D K _ 2 1 0 x 2 9 7 _ 3 . p d f S e i t e 1 3 0 . 1 0 . 1 2 , 1 0 : 5 2 : 2 7 M E Z


SektIon 4

regelbyrde SKAL LETTESVirksomhedsforum spiller ud med de første 40 administrative lettelser for dansk erhvervsliv herunder transportvirksomhederneAf Morten Lindbo og John Larsen

Dyretransportører, sværgods-vognmænd og eksportvogn-

mænd er blandt de transportører, som først ser ud til at få glæde af regerin-gens hurtigt arbejdende Virksomheds-forum for Enklere Regler.

Virksomhedsforummet, der består af repræsentanter for virksomheder og organisationer, og hvor DTL er repræ-senteret via Dansk Erhverv, blev nedsat i foråret og har nu spillet ud med de første 40 forslag til forenklinger af reglerne for danske virksomheder.

Blandt forslagene er, at der skal kigges nærmere på håndhævelsen af reglerne for dyretransport, at der skal gang i følgebilvognmændenes årelange mærkesag om en ledsageruddannelse ved særtransporter, og at der indføres et elektronisk fragtbrev.

Meldingen glæder DTLs erhvervspoli-tiske chef Ove Holm, der sammen med Dansk Erhverv har været med til at bringe forslagene til lettelser frem i fo-rummet: »Det er overordentlig positivt, at netop disse tre forhold er kommet med på listen.«

Hvad der også glæder DTL og Dansk Erhverv er, at man har indført et princip om, at forslagene til regelforenklinger skal indføres, medmindre der kommer en rigtig god forklaring på, hvorfor forenklingen ikke kan lade sig gøre. Regeringen skal behandle forslagene efter et ”følg-eller-forklar” princip, og

Virksomheds-forum foreslår

bl.a. at se på dyretransportø-

rernes problemer med at adskille

han- og hunkvæg fra hinanden

under transport. DTL Magasinet beskrev Billum-

vognmand Tage fjords oplevelser i

august.

denne nyskabelse vil lette vejen gen-nem det offentlige beslutningssystem, vurderer Ove Holm.

»Organisationernes henvendelser med forslag til lettelser har ofte været mødt med udgangspunktet: ”det kan vi ikke, det vil vi ikke, det må vi ikke” – eller ”det er ikke vores bord”. Derfor skal et nyt princip om, at imødekomme erhvervslivets ønsker, medmindre der er en god forklaring på det modsatte, have masser af ros herfra,«

Transportegnethed får ekstra skubBåde reglerne om adskillelse af kønsmodne dyr under transport og reglerne om transportørens ansvar for vurderingen af, om dyr er egnede til transport, har allerede i en rum tid været genstand for debat. Ove Holm betragter Virksomhedsforums anbefa-ling som en bekræftelse af, at debatten om kønsadskillelse samt transporteg-nethed har været meget relevant.

Han mener, at behandlingen i Virk-somhedsforum nu vil give dyresagerne et ekstra skub.

uddannelse efter pres fra Kran-blokForslaget til uddannelse af følgebils-chauffører og implementering af hjemmel i lovgivningen, så ledsagere i følgebiler til særtransport kan dirigere trafikken, er ifølge Ove Holm en sag, der alt for længe har været syltet:

»Med udmeldingen i Virksomhedsfo-rum ser vi nu frem til en snarlig løsning af denne sag. Der har været tale om et vedvarende pres fra DTL og Kran-Blok erfagruppen – med formanden Frank Segall som en meget væsentlig med-spiller,« tilføjer han.

Elektroniske fragtbreve tæt på»At få et elektronisk fragtbrev til afløsning eller supplement af de gamle af papir har også stået på vores dagsorden i flere år. Digitale fragtbreve vil være en klar og tydelig administrativ lettelse i mange transportvirksomhe-der. Muligheden er allerede nået langt i det politiske system, og et lovforslag om E-CMR fragtbreve ventes be-handlet i Folketinget i løbet af denne måned,« siger Ove Holm.

På transportområdet har Virksom-hedsforummet også stillet forslag om at fremme miljøzoner på europæisk plan og fælles EU-regler for miljøzone-mærker.

Formanden for Virksomhedsforum for Enklere Regler er adm. direktør Mi-chael Ring. Stelton A/S, der forventer at spille ud med endnu flere forslag inden årets udgang.

Der findes i øvrigt også en regel-forenklingsgruppe under Vejtranspor-trådet, der hører under Transportmini-steriet.

AR

KIVF

OTO

: RED

STA

R P

HO

TO

DEN NYE VolvO FHFantastisk at bo i og op til 10 % mindre forbrug. Tjek de TI BEDSTE HISTORIER på www.volvotrucks.dk/fh

Volvo Trucks. Driving Progress


NyHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

Svensk politi kræver lovstram-ninger for at komme den illegale

cabotagekørsel til livs: »Vi må have hår-dere straffe og juridisk støtte,« kræver chefjurist hos Västra Götalands politi.

Chefjurist Barbro Jönsson har netop præsenteret en undersøgelse, der bely-ser den øgede cabotagekørsel. Svensk politi ser i dag ulovlig cabotage som et voksende problem men føler sig mag-tesløse. »Cabotage er svært håndterligt for retssystemet, da reglerne er vældigt modsætningsfulde.«

For at beskrive besværlighederne med at gribe ind over for ulovllig cabota-gekørsel, tegner Barbro Jönsson dette billede af situationen, som er typisk for et mistænkeligt brud på cabotagebe-stemmelserne:

»Cabotage udføres af personer el-ler virksomheder, som normalt ikke er hjemmehørende i Sverige fx en udenlandsk vognmandsforretning eller chauffør. De begår forseelser, som

i sverige bejler politiet nu til politikerne om bl.a. at kunne forhindre lastbiler i at køre videre, indtil en cabotage-ef-terforskning er afsluttet. Billedet er fra Danmark og har intet med cabotagesa-ger at gøre.

NyHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

Politiet har mistet tålmodigheden og vil have bedre muligheder for at gribe ind.

AR

KIVF

OTO

: CH

ILI,

CLA

US

HA

AGE

NSE

N

under visse forudsætninger kan være kriminelle, og det normale er så, at vi har brug for kontakt til politiet i deres hjemland for at opklare sagen.

Men da der i Sverige kun gives bøder for cabotageovertrædelser, så er det normalt ikke almindeligt, at man be-gærer assistance udenlands i den type sager. De lave straffe forhindrer også, at politiet ved mistanke om cabotage ikke har ret til at gennemsøge et køretøj efter beviser. Lastbilens fører er heller ikke forpligtet til at overdrage dokumen-ter, der kunne bevise urent trav, når han bliver stoppet.

Skal politiet have ret til ransagning, kræves mistanke om kriminelle handlin-ger, som kan udløse fængselsstraf.

Det forhold gør det svært – eller næ-sten umuligt – for politiet effektivt at forhindre illegal cabotagekørsel. Vi skal have de nødvendige instrumenter, som kræves for at udføre en ordentlig efter-forskning af cabotagesager. Problemet er, at vi kan forbyde fortsat kørsel men ikke direkte forhindre kørslen. Havde vi en mulighed for at låse køretøjets hjul, indtil efterforskningen var gennemført, ville vi øge mulighederne effektivt for at bremse den illegale kørsel,« forklarer Barbro Jönsson.

Disse mangler fører også til store brister i statistikkerne, og det gør det vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af lastbiltrafikken, som den illegale cabo-tage udgør. Det eneste klare signal er transportbranchens gentagne udtalelser om, at de får mindre og mindre at køre med sandsynligvis på grund af ulovlig cabotagekørsel.

»Der skrives ikke mange politirappor-ter, og motivationen blandt politifolkene

til at gribe ind er forklarligt ikke på toppen. Der findes loyale betjente, som kæmper med det, men samtidig kan man spørge sig selv, om politiet ud fra de juridiske begrænsninger skal bruge ressourcer på at forsøge at begrænse ulovlig cabotage, når vi alligevel ikke kan komme hele vejen igennem med sagerne,« mener Barbro Jönsson.

De undersøgelser, som er foretaget om cabotage, peger på, at cabotagekør-sel udgør cirka to procent af de totale trafikbevægelser i Sverige.

»Men der er snævre marginaler i bran-chen, og to procent er meget med hen-syn til den store volumen og det store antal transporter, vi har her i landet.«

EU-forordningen som regulerer transporterne signalerer en total fri bevægelse af varer indenfor unionen. »Der findes endda kommissærer, som vil frigive kørslen imellem medlemslandene men spørgsmålet er, om de oprindelige medlemslande går med til det. Det tror jeg ikke. Det er klart, det er et problem,

Af Johan Erichs, free lance journalist

SVENSK POLITI VIL HAvE HÅRDERE STRAFFE FOR ILLEGAL cAbOTAGE

»Hvis illegal cabotage kan udløse fængselstraf,

får vi langt bedre muligheder.«

CHEFJURIST BARBRO JöNSSON

9november 2012 magasinetdtl

to-tre år håber jeg, at vi har en lov, som giver os ret til at tilbageholde køretøjet, hvis ikke lastbilchaufføren kan fremvise de ønskede dokumenter. Får vi en sådan lov, forøges chancerne betydeligt for at forhindre den illegale cabotagekørsel,« siger Barbro Jönsson.

Forkert kursJohn Woxström er jurist i Sveriges Åke-riföretag Syd og placeret i Malmø. Han

stiller sig imidlertid skeptisk over for den aktuelle cabotageundersøgelse.

»Jeg synes, den præges af en fejl-tænkning. Grundreglen for at bedrive forretning i Sverige kræver svensk tra-fiktilladelse eller fællesskabstilladelse udfærdiget i Sverige. Mangler føreren af lastbilen disse ting, må hans arbejdsgi-ver påvise, hvorfor han har lov til at køre med gods i Sverige.

Mange chauffører, som siges at udføre cabotagekørsel, tilkobler traileren på svensk jord uden at have passeret en national grænse, og så handler det juridisk set ikke om cabotage. Måske kan det handle om kombineret trafik, der begrænses af en radius på 150 km. Fejltænkningen er, at der ensidigt foku-seres på cabotage, ulovlig eller ej, uden at chaufføren skal bevise sin ret til at bedrive lovlig forretningsmæssig trafik i Sverige.«

Han foreslår, at man i stedet udgår fra hovedreglen, som jo siger, at en udenlandsk indregisteret lastbil, som bedriver vognmandskørsel i Sverige, skal kunne fremvise en svensk kørselstilla-delse eller svensk fællesskabstilladelse. Kan chaufføren ikke det, så handler det måske om en godkendt international transport eller om cabotage. Men det gælder hele tiden om at kunne påvise sin ret til som udenlandsk køretøj at kunne køre i Sverige.

Kan man ikke bevise det, er det ulovlig forretningsmæssig kørsel, og det kan udløse fængselsstraf.

»Så det behøver slet ikke at være så besværligt at få stoppet de illegale kørsler, hvis man som politimyndighed kræver dokumentation for de obligato-riske kørselstilladelser,« pointerer John Woxström.

at vi ikke har styr på regelsættet. EUs forordning er god på papiret, når det gælder krav om dokumentation af kørselsopgaven, men det fungerer ikke i praksis, når der ikke er et tilsvarende krav om, at denne dokumentation skal foreligge i køretøjet.

Sverige etablerede i sommer det Nationale Transportsikkerhedsråd, som er et tværvidenskabeligt råd, som skal arbejde ud fra EUs resolution om natio-nal transportsikkerhedsarbejde og skabe konsensus om transportsikkerhed.

»Forhåbentligt kan det blive en effek-tiv kanal både til udenlandske politi-myndigheder og politikere om at finde veje til aftaler om retsligt samarbejde over grænserne. Det absolut bedste er, hvis vi kan få en regulering, som siger, at vi skal forhindre fortsat kørsel, hvis der er mistanke om illegal cabotage. Bliver transportørerne klar over, at lastbilen ikke flytter sig, før vi har de ønskede oplysninger, så vil vi nok mærke en helt anderledes vilje blandt chaufførerne til at fremskaffe dokumentationen,« siger chefjuristen.

»Nu skal vi bejle til politikerne og på konstruktiv vis diskutere mulighederne for at skærpe loven. Der er politisk interesse for at få løst problemet. Om

Cabotage-kannibalismeNordic Logistics Association, NLA; sammenslutningen af nordiske transportorganisationer, advarer EU-Kommissionen mod friere cabotagekørsel. Brevet er et svar på en rapport, som en række profes-sorer fremlagde for Kommissionen i sommer. Rapporten forholder sig til manglen på chauffører, praksis ved kontrol og håndhævelse, udførelse af cabotage og innovation.

NLA peger på en række elementer, som savnes i rapporten – ikke mindst en definition af, hvornår cabotage ikke længere er midlertidigt og ikke-

systematisk. Med andre ord: Hvornår der kan stilles krav om, at en vogn-mand skal etablere sig i det land, hvor han hidtil har udført cabotage.

Set fra NLA-direktør Søren Hyld-strup Larsens stol er det tydeligt, at flertallet af vognmænd i Europa ikke er tilfredse med dagens situation:

»Som en af mine kollegaer fra et af de nyere EU-lande har udtrykt det: «I dag kannibaliserer vognmæn-dene på hinanden, og der er ingen af os, der vinder noget«. Jeg er ganske enig: Der er ingen vindere i trans-portbranchen, som tingene er nu.«


NyHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

sTARTsKuD GÅET TiL pROJEKT ”GRøn BEREGnER”:

SÅ MEGET mIljø FÅR DU FOR PENGENEAf John Larsen

DTL er gået sammen med Tek-nologisk Institut og Trafiksty-

relsens Center for Grøn Transport om at få skabt et it-værktøj, der beregner, hvor stor miljøgevinsten er, når en transportvirksomhed, en kommune eller andre investerer grønt.

Beregningen skal vise sort på hvidt, hvor stor dieselbesparelsen - og dermed CO2-gevinsten – er, hvis man fx sender chaufførerne på brændstof-økonomiske kurser, køber energidæk til lastbilerne eller måske anskaffer en hybridlastbil.

»DTL har året igennem udsendt en stribe fornuftige miljøråd ofte med nogle angivelser af, hvor meget der kan spares i brændstof og CO2. Nu vil vi have frembragt et solidt bereg-ningsværktøj, som vognmændene og andre kan stole på, så de ved, hvad miljøeffekten vil blive af deres investeringer,« siger DTLs erhvervs-

politiske chef Ove Holm, der sidder med i projektgruppen sammen med medarbejdere fra Trafikstyrelsen og Teknologisk Institut.

Projektgruppen er trukket i arbejds-tøjet. Selve beregningsværktøjet ud-formes i løbet af 2013 af it-eksperter hos Teknologisk Institut. Regneværk-tøjet skal kunne bruges på personbiler, varebiler, lastbiler, busser og tunge dieselmaskiner.

»Vi har i DTL haft en lille CO2-be-regner, der angiver miljøeffekten i tre situationer, nemlig ved at nedsætte lastbilens hastighed med ti km/t, an-skaffe energidæk og påsætte spoilere på lastbilerne. Ved fælles hjælp er det ambitionen med det nye projekt at kunne måle de grønne gevinster ved mere end tyve forskellige situationer,« fortsætter Ove Holm.

Ved projektgruppens start blev bl.a. disse situationer listet op:

AR

KIVF

OTO

: DA

IMLE

Rnyt regneværk-

tøj skal vise vognmanden,

hvor stor diesel- og CO2-bespa-

relsen er, hvis fx dieselslugeren

bliver erstattet af en hybridlast-bil – som denne fuso Canter Eco

Hybrid. (Den kan du læse mere om

på side 18.)

Adfærd:

- Energieffektiv køreteknik- Planlægning så transportbehov

mindskes (fx telefon- og videomøder)

- Anbefalinger/krav til indkøb af miljøvenlige biler

It-værktøjer:- Flådestyring- Palleoptimering - Ruteplanlægning

Listen ventes udvidet efterhånden, som projektet skrider frem. DTL Magasinet følger projektet.

teknIk:- Udskiftning til energieffektive

last- og varebiler (el, hybrid, brændselscellebiler)

- Energibesparende dæk- Automatisk dæktryksmåling- Sporing af aksler- Aluminiumsfælge- Syntetisk olie- Elektrisk oliepumpe- Elektrisk vandpumpe- Spoiler- Sideskørter- Rullepresenning- Hastighedsbegrænser- Dobbelt lastdæk- Modulvogntog

Læs også månedens miljøråd side 24.


Scania Active Prediction er en intelligent cruise control, der læser vejens topografi ved hjælp af GPS. Scania Active Prediction styrer speederen, så lastbilen får turbotryk lige før en bakke, ligesom speederen lettes, før lastbilen kører ned ad bakke igen. Det kuperede terræn udnyttes til at spare op til 3% brændstof og reducere udledningen af CO2 – selv på ukendte veje, hvor hverken du eller lastbilen har kørt før.

Scania. Active PredictionScania.dk

Lastbilen der selv læser vejen

INTELLIGENT BRUG AF GPS-DATA GIVER MERE ØKONOMISK KØRSEL OG LAVERE CO2-UDSLIP

»Jeg sad i transportud-valget fra 2007-2011 og

er glad for at kaste mig over opgaver som trængslen og vore store trafikale udfordringer. Jeg vil følge Trængselskommissio-nens arbejde nøje. Målet er at få biler væk fra vejene og øge brugen af den kollektive trafik. Det vil jo også give bedre plads til erhvervskøretøjerne,« siger Jonas Dahl til DTL Magasinet, der også vil høre om hans kendskab til godstransporten?

»Gode vilkår for erhvervstranspor-ten er nødvendige for at fastholde danske arbejdspladser.«

Jonas Dahl har siden drenge-årene været ret fascineret af store lastbiler. »Den fortsatte, da jeg boede i en periode i USA, hvor der virkelig er store trucks at se på.«

Han mener ikke, at branchen behøver at lære ham om gods-transportens store betydning for samfundet. «Det er jeg udmær-ket klar over. Jeg lærte det bl.a.

som afløser for en afdelingschef i Føtex, hvor jeg havde ansvar for indkøb og havde meget med logistikken at gøre. Varer på hyl-derne til tiden, jo det er vigtigt at tingene fungerer,« siger han.

Jonas Dahl vil nærlæse den nyligt udkomne rapport om so-cial dumping med transportens briller på:

»Vi skal fastholde de danske transportarbejdspladser, og vi må sikre, at der bliver kørt efter danske forhold og overenskom-

Jonas Dahl, 34, har afløst Anne Baastrup som SFs transportordfører, og det bliver en tilbagevenden til transportpolitikken.Af John Larsen

sfs nyE TRAnspORTORDføRER:

TRæNGSLEN SKAL BEKæMPES

ster. Der skal kontrol til, men det er også vigtigt at pege på, at vi selv som borgere og virksom-heder har et ansvar for, at der ikke sker social dumping i vort samfund.«

Jonas Dahl får travle dage, uger og måneder. Udover trafikken er han også forsvarsordfører og finansordfører. Han er uddannet cand. mag. i samfundsfag og historie. Han kommer fra Ran-ders og bor i Aarhus med kone og datter.

Jonas Dahl


navn på bilen

Stadig potentiale i godsbaner

KORTNyT

Som led i indsatsen mod sort arbejde har regeringen indført, at biler på gule plader fra den 1. januar 2013 skal være forsy-net med virksomhedens navn eller logo samt CVR-nummer.

Reglerne gælder for biler under fire tons (totalvægt), uanset om bilen er købt før den 1. januar 2013.

På hjemmesiden www.skat.dk/sortarbejde kan man læse mere om, hvordan oplysningerne skal placeres og i hvilken skriftstørrelse. Her står også nærmere om, hvem der har ansvaret for at oplysningerne fremgår af bilen og om, hvilke biler der er undtaget for reglerne.

I 2. kvartal i år blev der ifølge Danmarks Statistik transpor-teret 622 mio. tonkm gods på bane i Danmark. Tallet er på vej op igen efter et fald i 2. halvår af 2011. Til sammenligning blev der transporteret 3.899 tonkm på lastbil i 2. kvartal 2012.

Der er altså fortsat et stort potentiale i godsbaner, vurde-rer Dansk Erhverv.

»Sammen med skibs- og flytransporten danner vej- og banetransport et nødvendigt netværk, der kan sætte gang i virksomhederne, aktivitet i samfundet og varer på hylderne. Det er det smøremiddel, der holder samfundet sammen,« siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Banetransporten har været stigende siden 2009, men tallet dækker over store forskelle. Transitkørsel igennem Danmark er klart dominerende, mens tallene for kørsel i og fra Danmark er nærmest identiske.

Tændte mobiltelefoner og navigationsanlæg i køretøjerne kan bruges til at registrere trængsel og fx optimere trafiklysenes ”grønne bølger”.

bluetooth-teknologien i lastbiler og personbiler skal være med til at lette trængslen og trafikpresset i flere danske byer.

I Aarhus har man indført en intel-ligent trafikløsning, kaldet BlipTrack, som er udviklet af det danske firma BLIP Systems A/S i Vodskov i Nordjyl-land. BlipTrack er en sensor baseret på Bluetooth, og systemets små sensorer er placeret rundt om i kommunen - fx på de store indfaldsveje, hvor senso-rerne registrerer alle biler med en tændt bluetooth-enhed i fx mobiltelefoner og navigationsanlæg.

Efter at have registeret bluetooth-en-heden overføres data’ene trådløst til en server, som grafisk viser eventuelle kø-

dannelser på computerskærmen hos de relevante myndigheder. Ved at indsamle disse data kan man måle rejsetider og advare billisterne mod kødannelser og forsinkelser.

Senere kan informationerne bruges til dybere trafikanalyser, så vejinveste-ringer og andet bruges mest effektivt. Bluetooth-informationerne kan også bruges til at indrette trafiklysenes ”grønne bølger” bedst muligt.

I Randers bruges BlipTrack til at få bedre data om trafikken over byens flaskehals, Randers Bro.

Udover Aarhus og Randers er syste-met i brug i København, Aalborg og Ribe. Oprindeligt er systemet udviklet til brug i lufthavne.

Bluetooth skal bekæmpe trængselkombinerede transporter

skal i rUt-registretKombinerede transporter skal anmeldes til det særlige re-gister for udenlandske tjenesteydere, kaldet RUT-registret.

Kombineret transport er transport af varer mellem EU-landene, hvor der anvendes vej til den indledende eller afsluttende strækning, og til den resterende strækning anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen, når denne strækning er over 100 km i lige linje.

Kombineret transport skal anmeldes til RUT, hvorimod international kørsel og cabotage ikke skal anmeldes til RUT. Anmeldelsen skal ske elektronisk på www.virk.dk/RUT

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Vinteren startede 47 minutter senere i årDen 11. oktober klokken 00.47 star-tede vinteren – ifølge Vejdirektoratet.

På det tidspunkt indkaldtes saltbi-ler ud til vinterens første stræknin-ger: Svingbroen i Næstved, Fiske-bækbroen ved Farum og Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund.

Dermed startede vinteren 47 minutter senere end sidste år, hvor Vejdirektoratet kaldte de første salt-biler ud på vejene den 10. oktober.

De tre saltede broer er ”gamle kendinge” hos Vejdirektoratets vintertjeneste. Det er stålbroer, der

hurtigt får rim på kørebanen, når der blæser en kold vind. Sidste år var det på Svingbroen i Næstved, at årets første saltning fandt sted.

Vejdirektoratets vintertjeneste styres fra direktoratets vintervagt-central i Aalborg. Den er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåger vej- og vejr-situationen og bekæmper glatføre på statsvejene. Hvis vintervagten vurderer, at glatføre er opstået – eller vil opstå – sørger vintervagten for, at der bliver saltet og/eller sneryddet.

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Det betaler sig

at se tingen

e fra n

ye vinkler

Kan

færre lastbiler f.eks. tjen

e flere penge?

Måske skal din forretning ikke væ

re større, men derim

od tilpasses et skiftende m

arked? Vores erfarne konsulenter hjæ

lper dig med at finde

nye vækstom

råder.

Med N

ordania får du en stærk og fleksibel forretnings partner. V

i sikrer dig en bedre likviditet, faste m

ånedlige udgifter og større frihed. Tag en

snak med os og se, hvor potentialet gem

mer sig i din forretning.

Læs m

ere på Nordan

ia.dk

Rin

g og få en u

forpligten

de aftale på: 45

12

12

12


SektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2 SektIon 3 SektIon 4SektIon 2

SikkerhedSSyStem provokeret til det yderSte

Det virker! DTLs testkører Frank Davidsen oplevede Volvos avancerede kollisionssikring i aktion på landevejen. En varebil kom for tæt på, og den nye FH katastrofebremsede af sig selv.

Af Frank Davidsen

jeg havde set frem til at stifte personligt kendskab

med Volvos nye imponerende kø-retøj og gøre mine egne erfaringer. Men jeg havde ingen anelse om, at jeg utilsigtet kom til at teste last-bilen langt ud over det sædvanlige. En test som på få timer gav genlyd langt ind i Volvos tekniske afdelin-ger i Göteborg!

Mere om det senere.Efter præsentationen af Volvos

nye flagskib med de mange nye features og detaljer var tiden kom-met til køreture i seks Volvo FH’er i forskellige vogntogskombinationer på en varieret vejstrækning på ca. 250 km omkring Volvos testcenter i Göteborg.

På forhånd vidste vi, at stort set alt er opdateret. Især sikkerheden er helt i top. Volvos ingeniører har været i gang med planlægningen i mere end seks år, og de har tilsyneladende tænkt på alt, for

selv om der i min optik er flere kendetegn fra den tidligere FH model, som kom til verden i 1993, er der naturligvis tale om en helt ny lastbil.

Mit første test-vogntog var en forvogn/hænger på 19,50 meter. Lastbilen var en FH 460 6x2 med Euro 6- motor, I-Shift og alt i udstyr og komfort.

Ideen med det nye førerhus har været at skabe det absolut bedste arbejds- og opholdsmiljø til chauf-føren. Det er svært for vognmænd at skaffe og fastholde gode chauf-fører, så derfor har det været et mål for Volvo at kunne levere en arbejdsplads, som ”chaufførerne ikke vil hjem fra”. Opgaven har ikke været let, fordi der i udviklin-gen bl.a. skal tages hensyn til, at chauffører jo er som alle andre, og det betyder højere og tungere chauffører, men samtidig sidder der også flere kvinder bag rattet.

Den nye Volvo FH, her som sætte-vognstræk, er spækket med ny elektronik. Og det virker!

For at en chauffør kan finde sin behagelige arbejdsstilling i mange timer, er det vigtigt at kunne finde sin personlige siddeposition, så førersædets indstillingsmulig-heder er udvidet betydeligt. Og rattet kan stort set indstilles i den position, du ønsker.

A-stolpen rejst op. Det giver mulighed for en ståhøjde på over to meter i førerhuset, som i øvrigt er forøget med 1 kubikmeter. A-stolpens ændrede placering for-bedrer udsynet og derved trafik-sikkerheden. De nye spejlkonsoller er Volvos stolthed. Selve spejlene er blevet smallere og mere aero-dynamiske, og spejlarmene er delt i to for at mindske ”blindspots”. Det øger også udsynet. Frontruden er limet i som på en almindelig personbil, og derfor er taglugen transformeret om til et soltag, som samtidig fungerer som nødudgang. En lille bushammer

teStkørSel.vOLvO FH

ved førersædet kan benyttes som ”håndtag”. Sideruderne er også blevet større og bredere fortil. Alt i alt er blinde vinkler mindsket betydeligt.

Med det nye I-Park får man en integreret aircooler, så det ikke længere er nødvendigt at have en airconditioner på taget, som udover at støje også giver en vis vindmodstand - og øget brændstofforbrug. En efter min opfattelse fantastisk nyhed, som er tilpasset klimaforandringerne.

Med dette førerhus er der ingen undskyldninger for ikke at være udhvilet til arbejdsdagen.

For ikke at komme sidst ud af porten som sidste testkører var det bare om at sætte førerkortet ind i det digitale kontrolapparat, indstille sæde, spejle og rat og her-efter dreje nøglen og sætte i gang.

Det er efterhånden et par år siden, at jeg sidst kørte forvogn/

NyHEDERSektIon 1

FOTO

: JEN

S JE

NSE

N


Tagruden er også en nødudgang.

teStkører

FRANK DAVIDSEN

mens jeg afventede at kunne udføre vognbaneskiftet mod højre, når der var fri bane.

Pludselig tog fanden ved Volvoen!

Alle lamper og displayet lyste med ”ADVARSEL”. Lastbilen kata-strofebremsede selvstændigt.

Og min første tanke var, at der var røget en bremseslange eller lignende. Næste tanke var, at vogntoget forhåbentligt ville holde sig ude af kabel-autoværnet i midten.

Da vi holdt helt stille, tænkte jeg ”gad vide, hvem der kommer bag efter…”. Imens jeg kiggede i spej-

lene, spurgte jeg forsigtigt Tommy om, hvad der skete.

Tommy svarede, at varebilen havde lavet et pludseligt udfald mod venstre kørebane, enten fordi føreren var uopmærksom, eller fordi han ville skifte vognbane uden at have set os.

Det var ikke min fejl, men alarmsystemet havde taget over og havde derefter nedbremset vogntoget til nul.

Nu holdt vi midt på vejen, og hvad gør man så?

Tommy foreslog, at jeg trådte på speederen. Og det virkede!

Snart var vi undervejs igen med 70 km/t, og denne gang i højre vognbane uden farlige varebiler på siden af os. Vi havde undgået kollision. Den pludseligt opståede farlige situation var afværget. De næste 20 km gik med at tale situ-ationen igennem, og da vi nåede skiftestedet, grinede vi begge af oplevelsen, mens vi konstaterede, at Volvo´s sikkerhedssystem mod kollision ved katastrofeopbrems-ning ikke er teori, men virker.

I næste kørepas skulle jeg teste et sættevognstræk med en FH 16 4x2 trækker udstyret med den velkendte 750 HK kraftfulde mo-tor. Her var co-piloten Carl Johan Almqvist, direktør for trafik- og produktsikkerhed i Volvo, og han havde allerede hørt om min op-levelse og kunne berette, at man aldrig før havde testet kollisions-systemet på rigtig vej. Indtil nu var systemet alene blevet testet på bane, så det var en helt unikt erfaring, som de nu kunne bryste sig af. Jeg var således den første motorjournalist, som havde ”pro-vokeret” lastbilen til det yderste.

De nye ord I-See og AccTuren gik nu sydover ad motorvej

E6, hvor jeg oplevede det nye I-See og ACC. I-See er en slags GPS-system, som genkender terræn, som lastbilen tidligere har kørt i. Ved forcering af større bak-ker med aktiveret fartpilot sætter I-See automatisk farten ned nogle få kilometer, før køretøjet når bakketoppen, hvorefter den bruger lastbilens friløb til at komme op på indstillet hastighed igen. Det sparer brændstof. Op til 5 procent er vurderingen.

ACC - fartpilot med radar - fås også i større personbiler, men det er et fantastisk system, som selv kan holde fart og afstand til den forankørende. Afstanden indstilles på en knap på rattet, og chauf-føren kan derfor hurtigt ændre afstanden til forankørende, hvis kørselsforholdene ændrer sig.

ACC virker især optimalt ved motorvejskørsel, hvor man tit kan være ude for at indhente et foran-kørende vogntog, der kører 1 – 2 km/t langsommere. Her mærker man ikke, at egen hastighed bliver afpasset i forhold til forankøren-des afstand og hastighed. Bliver du selv overhalet, afventer ACC’en med at tage fart af, indtil den har vurderet det overhalende køretøjs hastighed. Det giver en meget stabil kørsel og sparer naturligvis brændstof.

Og med det nu gennemtestede alarmsystem ved kollisionsfare er der i min optik ingen proble-mer, hvis en kollega for en kort bemærkning ligger lidt tæt efter en netop gennemført overhaling. Jeg er helt tryg!

uafhængig front affjedring Nu var det tid til at prøve Volvo´s nye ”independent front suspen-sion”, IFS, en uafhængig affjedring på lastbilens foraksel. Det kan sammenlignes med moderne affjedringssystemer på person-biler. Volvo’en leveres i dag med tre affjedringssystemer: parabe-

hænger, og med en ny type lastbil mellem hænderne var jeg naturligvis meget optaget af at styre bil, finde de rigtige knapper og fornemme bilens reaktion på vejen.

Lastbilen katastrofe bremsedeDet gik fint det første stykke ud af Göteborgs motor- og ringveje og derefter ad landevejen i retning mod Kungsbacka. Hastighedsbe-grænsningen var 70 km/t, og da der ikke var noget synderlig trafik på vejen foran mig, satte jeg fart-piloten til og nød, at den nye Volvo er helt anderledes retningsstabil end forgængeren.

Imens jeg småsludrede med co-piloten Tommy, blev landevejen udvidet til to vognbaner, da en sidevej stødte til. Da jeg nåede dette punkt, kom en varebil fra den tilstødende vej. Det var min opfattelse, at han ville holde sin vognbane og på et tidspunkt sæt-te hastigheden så meget op, at der ville blive hul til, at jeg kunne trække ind til højre. De to køreba-ner fortsatte, så langt øjet rakte, så der var derfor ingen grund til at sætte farten ned og flette ind bag varebilen. Jeg fortsatte derfor ufortrødent med fartpiloten sat til på de 70 km/t, og da varebilen var på siden af mig og tilsyneladende ville blive dér, rettede jeg opmærk-somheden mod at holde min bane,

Min modulvogntogsilddåb var i denne FH 16 700 HK

udsynet mod højre. Læg mærke til udsynet ved den nye spejlkonsol.

»Pludselig tog fan-den ved Volvoen!«


NyHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

laffjedring, luft og det nye IFS. Indtil nu havde jeg prøvet luftaf-fjedringen.

Det var i en treakslet trækker med 540 HK Euro 6-motor og tilkoblet en treakslet sætte-vogn. Turen foregik ad en smal landevej med flere jernbane-overkørsler. Generelt var mit første indtryk, at den er stabil og rolig at køre i, hvilket formentlig skyldes, at stabilisatoren er flyttet frem foran bagakslen. Førerhusets krængningsstabili-tet er også forbedret væsentligt, op til 50 procent. Det er slut med at ”gynge” frem og tilbage, når man bremser til nul. I stedet mærker man kun lige, at førerhu-set vipper lidt frem og derefter retur i udgangspositionen, hvor-efter det igen bliver stabilt.

Da vi passerede en jern-baneoverskæring, måtte jeg konstatere, at jeg med IFS ingenting mærkede. Gad vide om fornemmelsen havde været me-get anderledes med de velkendte affjedringssystemer henset til Volvo’ens øvrige opdateringer. Derfor er det min umiddelbare opfattelse, at investering i IFS vil have størst værdi ved transpor-ter i det nordlige Norge eller i Østeuropa med dårlige veje.

verdens sikreste volvo FHModulvogntogskombinationen, som i Danmark ville være en type 1, havde en FH 16 6x2 med 700 HK´s motor som træk-kende lastbil og var belæsset med 60 tons. Min ilddåb med et modulvogntog. Jeg kunne

hurtigt konstatere, at det var uproblematisk at ”kaste vognto-get rundt” i rundkørsler og smalle passager. Skulle jeg gøre en enkelt bemærkning om I-Shift, var det som om, at den ved igangsætning med fuldt læs var lidt grov i skiftet i de lave gear, men da der først var fart på igen, forløb opgearing igen uproblematisk.

Undervejs prøvede jeg igen Volvo’ens automatiske sikkerheds-systemer, for med aktiveret ACC satte lastbilen selv farten ned og op igen som følge af, at en person-bil kørte friskt ud fra en sidevej

De sidste to testbiler var mest gentagelser fra tidligere. Begge var sættevognstræk, et opbygget som 40 tons ”eksporttræk”, og det an-det med 6 aksler. Nu var det bare tid til at nyde turen og fornemme, at hjulene rullede. Der er stort set ingen larm i førerhuset mere, så hvis man er i tvivl om, hvorvidt motoren er i gang, er man nødt til at kigge på instrumenterne.

Konklusionen med den nye FH er, at trafiksikkerhed og komfort er helt i top, og med I-shift, I-See, ACC, I-Park osv. i kombination fun-gerer bilen optimalt. Jeg må især anbefale katastrofeopbremsnings-systemet. Skulle noget alligevel ske, sidder du i ”verdens sikreste” førerhus.

I efteråret 2013 kommer Volvo FH også med en ny drivline, I-Torque, der optimerer brændstof-forbruget væsentligt med helt op til 10 procent.

Volvo FH er svær at komme udenom som vognmand, der skal investere i nyt grej.

Det nye førerhus med to meters ståhøjde og en kubikmeter mere plads end før.

ANTOS – DEN RENE VARENy Mercedes er til tung distribution men udstyret som en langtursbil

Modellen til fødevaredistribution med sikkerhedsudstyr som i en langtursbil.

varedistributionen i byerne møder stigende

miljøkrav, og nye projekter søger nye løsninger på at levere varerne i ydertimerne og i øvrigt så skånsomt for borgerne som muligt.

Så det er meget apropos, at Daimler nu melder sig på banen med flere grønne distributions-løsninger. De blev præsenteret for den europæiske transport-presse ved nogle seminarer i Düsseldorf i løbet af sidste måned.

Slagnummeret for Mercedes er den nye distributionsbil, Antos.

Den fås i et hav af varianter i den tunge ende af distributions-skalaen. Til presseseminaret var der ikke færre end 18 modeller at vælge imellem. Fælles for dem alle er, at de er udstyret med nye Euro 6-motorer, så renere distributionskørsel fås ikke i dag. Og ifølge producen-ten holdes den rene linje uden, at det koster på brændstoffet i forhold til tidligere Euro-normer.

DTL Magasinet var på rundtur

i to forskellige Antos-modeller. Den første var forsynet med mo-dellernes mindste motor, en 7,7 liters motor med 320 hk og auto-matgear. Bagpå den tre-akslede lastbil var en Kiesling-kølekasse med et Thermo King-køleanlæg, og bilen var lastet til totalvægten på 25 tons. Fødevaretransporter-ne kan med denne model gøres lidt smidigere og hurtigere, fordi lastbilen har en styrende bagak-sel. Med en meget lille drejecirkel kan lastbilen let komme omkring ved grønttorvet, supermarkedet eller butikken i en af de mere snævre gyder.

Antos har sit helt eget ydre, men efter de tre trin op og på plads i førerhuset får du nærmest indtryk af at være i en Actros. In-strumentpanelet er stort set det samme. Denne bil har den største af de tre Antos-førerhuse, hvor der er lidt plads bag de to sæder til opbevaring eller eventuelt til en lille hvileplads. Udover dette er der et førerhus uden plads bag sæderne og et lavt førerhus målrettet autotransporter.

Lastbilen glider let gennem

Af John Larsen


trafikken med den nye, tredje ver-sion af PowerShift-gearkassen, og der er godt udsyn til – de godt nok få – cyklister på vejen. Der er tillige en række nye hjælpemidler til chaufføren, som ellers har været forbeholdt langturschauf-førerne.

Takket være en sensor/radar foran er der en ”afstandsas-sistent” med en stop-and-go- funktion, så lastbilen automatisk følger den forankørende bil. Lastbilen accelererer og stopper op automatisk, så der holdes pas-sende afstand. Det er en komfort for chaufføren i forbindelse med bykørslen, men funktionen kan koste på brændstoffet, da kørslen ikke bliver så forudseende, som når chaufføren vurderer det sam-lede trafikbille de med fx trafiklys længere fremme.

Kravler fremadBlandt de andre hjælpemidler er en ”crawling-mode” ved fx køkør-sel, hvorved lastbilen kører meget langsomt fremad uden brug af speederen.

Der er selvfølgelig også en instrumentbrættet er stort set hentet fra storebror Actros.

pressen havde 18 forskellige varianter at vælge imellem.

Daimler præsenterede disse biler:

• Mercedes-Bens Antos• Fuso Canter Eco Hybrid• Mercedes Sprinter varebil• Mercedes Vito E-CELL

mini-bus eller varebil• Mercedes-Benz CItan

mini-van

fartpilot, der let reguleres med en knap i højre side af rattet, Der er en brummealarm fra en lane-assistent, hvis du kommer for tæt på rabatten. Og der er en attention-assistent, der registrerer rat-bevægelser, som kan indikere træthed. Her lyser en ”seng” på instrumentbrættet med en anbe-faling om at tage et hvil. Det er en funktion, der først blev introduce-ret på Actros’en og nu er videreført til den nye lillebror.

Der er også et active brake sy-stem, der hjælper i nødsituationer. Den reagerer hurtigere end chauf-føren, hvis der er en blokering for-ude, og den tænder fx automatisk for havariblinket.

Når der køres på landevej, er der en eco-roll funktion til at spare brændstof ved bakker og opkørs-ler, hvor bilens bevægelsesenergi bliver udnyttet.

Hjælpemidlerne er ekstra udstyr. Den anden Antos på rundturen

var en to-akslet stykgodsbil med lad og lastet til 18 tons totalvægt. Med den 10,7 liters Euro 6-motor og 330 hk kan der kobles en trailer på, så totalvægten når op på de

40 tons. Her var førerhuset uden plads bag sædet. Der var tale om en god standard fragtbil til mange typer distributionskørsel.

En af fordelene ved de nye Antos-varianter er, at den er me-get nem at opbygge til alskens di-stributionsformål. De nye modeller leveres næste år, når foråret er ved at blive til sommer. Antos’en blev i øvrigt nummer to ved kåringen af årets lastbil 2013, kun overgået af Ivecos nye Stralis Hi Way.


NyHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

Skal det være grønnere men ikke helt elektrisk, så kan løs-

ningen på by-transporterne være en kombination af diesel og el.

Distributører er typisk veget tilbage for et miljøeventyr med elektriske lastbiler på grund af den begrænsede rækkevidde før et batteriskift. Men nu ser det ud til, at der er en både økonomisk og driftsmæssig holdbar diesel/el løsning på markedet, idet japanske Fuso efter tyve års udvik-ling og tidligere versioner har sendt sin nye Canter Eco Hybrid ud på det danske marked.

Den lille lastbil sparer ifølge pro-ducenten ca. 23 procent brændstof i forhold til den konventionelle diesel-udgave. Og lastbilens elmotor kræver

ingen batteriskift. Merprisen er ca. 50.000 kroner, og det beløb vil være tjent hjem i form af sparet brændstof på tre-fire år alt efter kørselsmøn-stret. Herefter er det ”ren forretning”, hedder det.

Fusos hybridlastbil er netop blevet studeret af den europæiske transport-presse, da Fusos europæiske partner, Daimler, holdt seminarer om nye distributionsbiler i Düsseldorf i sidste måned.

Den to-akslede lastbil med 7,5 tons totalvægt skal bruges til bykørsel med mange start og stop og henvender sig især til citylogistik, fødevaredi-stribution, service- og gartneropgaver og skraldeopgaver. Der kører allerede en del Fuso’er som renovationsbiler

Den diesel- og CO2-be-sparende hybridlastbil på et kort stop ved Rhinen.

Martin schmidt, fuso Europe: »nu er der en konkurrencedygtig hybridlastbil på markedet.«

DIESELREGNINGEN TAGER ET DyKKombinationen af en diesel- og elmotor kan spare op til 23 procent diesel og nedbringe CO2-udslippet.Af John Larsen


Redder liv, deadlines og omdømme

Saving lives, deadlines and reputations

www.onspot.eu Member of VBG GROUP

Sikkerhed

Ansvarlighed

Tillid

Aktiveres med et enkelt tryk på en kontakt i førerhuset!

Hybridløsningen som skraldebil er mere støjsvag end den traditionelle dieselversion.

i bl.a. københavnsområdet, da de kan komme ind i svært tilgængelige boligområder både på grund af stør-relsen, og fordi lastbilen har en lille drejecirkel.

Tæt motorsamarbejdeDet mest interessante er, hvordan denne mellemting af en diesel- og elbil egentlig fungerer i den daglige trafik.

Dieselmotoren, der kommer fra Ivecos Daily-program, er en treliters Euro 5 EEV turbodiesel med 150 hk. En Euro 6-udgave er på vej. Dieselmo-toren arbejder sammen med en 54 hk batteridrevet elmotor. Automatgearet består af en avanceret dobbeltkob-lingsgearkasse, hvor det næste gear-skifte på forhånd forberedes automa-tisk, så skiftet sker så hurtigt, smidigt og energieffektivt som overhovedet muligt – og bedre end selv den mest professionelle chauffør kan gøre det.

Nyttelasten er på den pæne side af 4 tons, og der kan tilkobles en trailer med op til 3,5 tons.

Lastbilen drives frem i en kombina-tion af diesel- og elmotoren.

Når nøglen drejes, køres kun på elektricitet fra 0-10 km/t. Herefter slår dieselmotoren til, og når der køres med en konstant hastighed driver dieselmo-toren værket. Ved accelerationer arbej-der både diesel- og elmotoren. Og når bilen blot ruller speederfrit fremad eller bremser, oplades litium-ion batterierne konstant. Så de skal aldrig oplades eller skiftes på anden måde.

Kørslen er mere støjsvag end i en almindelig dieselbil, men det kræver til gengæld noget tilvænning, at der er en start- og stopfunktion, som bl.a. træder i kraft ved køkørsel. Funktio-nen bidrager også til at spare på den dyre diesel.

Sådan spares dieselHvad der gør denne model konkur-rencedygtig i forhold til tidligere, er forbedrede batterier, og at bilen nu bliver serieproduceret på Fusos fabrik i Portugal, oplyser Fusos vært ved pres-seseminaret, bodybuilder-manager Martin Schmidt.

Dieselbesparelsen på op mod 23 procent – og en tilsvarende CO2-besparelse – opstår, fordi el-motoren

er med til at accelerere lastbilen, så jo flere start og stop på en arbejdsdag jo større dieselbesparelse. Og samtidig sørger nedbremsninger og speeder-fri kørsel for, at batterierne hele tiden tilføres ny energi.

»Den miljørigtige lastbil er på markedet. Nu er det op til kunderne at efterspørge denne grønne løsning,« siger en fortrøstningsfuld Martin Schmidt.

“Der er mange, der ikke tænker over det. Men tagpap er ret følsomt gods. Det er tungt, men blødt. Derfor skal rullerne stå op på pallerne – og der skal ikke meget til, før de vælter.

Så det gælder både om at starte og bremse stille og roligt. Og man skal hele tiden holde mere end normalt øje med tra� kken forude.

Alligevel blev en af mine chauffører for et halvt års tid siden overrasket over en andens friske kørsel og måtte hugge bremserne i. Hele læsset væltede, og kunden var naturligvis tosset over at se alle de skæve ruller. Så han forlangte erstatning på stedet.

Men vi tog det roligt. For det første har vi et forsikringsselskab til at klare sagen, hvis der er tale om erstatninger. For det andet bliver tagpap sjældent ødelagt af at vælte, selv om det ser voldsomt ud. Det skal som regel bare rejses og stå rigtigt i et par dage, så retter det sig ud.

Det ringede jeg og fortalte min taksator hos Codan. Og vi blev enige om, at det nok var bedre, at han talte med min vrede kunde, end at jeg selv gjorde det. Heldigvis kan Codan folkene snakke andet end forsikringssprog, så min kunde blev overbevist, og sagen blev klaret til alles tilfredshed – uden at nogen skulle af med en krone.

Det kalder jeg partnerskab. Og det har vi også mærket, når vi faktisk har lavet en skade på andres biler – hvilket er svært at undgå gennem 25 år. Her kan vi altid regne med, at Codan tager over og giver både os og vores modpart en fair behandling.”

Vognmand Kurt Larsen, Karrebækminde.

“ Kunden blevnaturligvis tosset ogforlangte erstatningmed det samme”

codan.dk/dtl©Codan Forsikring A/S 10.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

“Der er mange, der ikke tænker over det. Men tagpap er ret følsomt gods. Det er tungt, men blødt. Derfor skal rullerne stå op på pallerne – og der skal ikke meget til, før de vælter.

Så det gælder både om at starte og bremse stille og roligt. Og man skal hele tiden holde mere end normalt øje med tra� kken forude.

Alligevel blev en af mine chauffører for et halvt års tid siden overrasket over en andens friske kørsel og måtte hugge bremserne i. Hele læsset væltede, og kunden var naturligvis tosset over at se alle de skæve ruller. Så han forlangte erstatning på stedet.

Men vi tog det roligt. For det første har vi et forsikringsselskab til at klare sagen, hvis der er tale om erstatninger. For det andet bliver tagpap sjældent ødelagt af at vælte, selv om det ser voldsomt ud. Det skal som regel bare rejses og stå rigtigt i et par dage, så retter det sig ud.

Det ringede jeg og fortalte min taksator hos Codan. Og vi blev enige om, at det nok var bedre, at han talte med min vrede kunde, end at jeg selv gjorde det. Heldigvis kan Codan folkene snakke andet end forsikringssprog, så min kunde blev overbevist, og sagen blev klaret til alles tilfredshed – uden at nogen skulle af med en krone.

Det kalder jeg partnerskab. Og det har vi også mærket, når vi faktisk har lavet en skade på andres biler – hvilket er svært at undgå gennem 25 år. Her kan vi altid regne med, at Codan tager over og giver både os og vores modpart en fair behandling.”

Vognmand Kurt Larsen, Karrebækminde.

“ Kunden blevnaturligvis tosset ogforlangte erstatningmed det samme”

codan.dk/dtl©Codan Forsikring A/S 10.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.


DTL FORDELSPARTNERDTL - TUNGVOGNSSPECIALISTEN

Det Koster kassen i dag at blivetaget med overlæs. Bøderne blev

hævet med op til 275 %pr. 1 januar i år.

Så nu koster det hurtigt10-12.000 kr.

i bøde for overlæs.Har du råd til det?

Kan DU læsse jord, sten/grus, træflis o.lign. nøj-agtigså det PASSER. De fleste gange bliver detfor meget - eller for lidt. Monter en LoadMastervægt, og få en ende på ”gætteriet”.

Vi har et rigtiggodt tIlbUdtil dig lige nu!

Priser fra Kontakt:

Flemming, DTL, på 5081 027712.500kr. + montering

vEJE

SyST

EM/L

ASTb

ILLoadmaster vægte

Har du råd til overlæs bøden?

vejesystemer til parabel ogluftaffjedrede lastbiler


VIRKSOMHEDENSINDTJENING

SYGEDRIFTSTABSFORSIKRINGEN

Din virksomhed kan sagtenstjene det samme uansetom du kan arbejde eller ej

Ring og hør mere på 33 55 40 82

FÅ ETuFORPLIGT-

ENDE TILbuD

Ny hosting-, analyse- og rapporteringsservice for tachograf-filerTungvognsspecialistens nye service til opbevaring af køre-hviletidsfiler er i luften under navnet Tacho Online.

I den email, du har modtaget i oktober, er det beskrevet, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at bruge servicen. Hvis du ikke har modtaget denne mail, kan du kontakte din lokale DTL-konsulent, som hjælper dig videre.

Tacho Online indeholder blandt andet:Påmindelses- og planlægningsredskab• SMSsendesdirektetilchaufførennårtidsfristfor

download nærmer sig• Tidsfristerforfornyelseafførerkort,kørekort,ADR-bevis,

EU-chaufførbevis osv.• Tidsfristerfortachografeftersyn,vognmandtilladelser,

kraneftersyn osv.Rapportering• Automatiskrapportpåovertrædelsersendespåmaildirekte

til leder og chauffør• Mulighedfortrækafandrerapporter

System• Letforståligbrugervejledningiformafkortevideoklip• Ingenlokalinstallation–internetbaseretmedsikkerhedsback-up• Mulighedforafdelingsopdeling• Nemogautomatiseretoprettelseafchaufførerogkøretøjer

Se mere på www.tachoonline.dk eller ring til DTLs regionale servicekontor. Du kan naturligvis også ringe til Tungvognsspecialisten på 7190 7191 og høre mere.

GRATIS FOR DTL-MEDLEMMER

codAn dækker tAb

NYHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

Nye miljøråd til vognmændene2012 er DTLs miljøår. Året igennem udsendes nye tips og ideer. De gode råd udsendes på e-mail til alle interesserede. Alle kan tilmelde sig på DTLs hjemmeside www.dtl.eu. Her i DTL Magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. Her er de nye:

MILJØRÅD 33

Ruteplanlægning mindsker kilometerspild

Ruteplanlægning og Gps sikrer, at lastbilen kører den mest direkte vej, så du undgår spildte kilometer og dermed unødvendig udledning af CO2. Den forventede brændstofbesparelse er ifølge Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport ca. fem procent. fordele:

•Virksomhedensparertidvedikkemanueltatskulleplanlæggeruterne, og ruteplanerne kan sendes direkte ud til chaufførerne i lastbilerne.

FOTO

: SCA

NIA

flådestyringssystemet kan fordre dig med data om chaufførernes brændstofforbrug og hjælpe dem til at køre mere brændstoføkonomisk.

ÅR I DANMARK1962 - 20125

•Dukanretpræcistoplysekundenomleveringstidspunktet.•GPS’ensørgerfor,atdukørerdekortesteruter.

AnskaffelseRuteplanlægning med GPS kan anvendes uanset kørselsmønster men kan være særlig fordelagtig, hvis virksomheden har mange vikarer, idet nye chauffører ofte kører nye ruter eller har mange forskellige destinationer på samme tur.

Der findes mange ruteplanlægnings- og navigationssystemer. Pri-serne afspejler, hvor avancerede systemerne er og antal funktioner.


MILJØRÅD 34

Flådestyring optimerer planlægningen

Den forventede brændstofbesparelse med et flådestyringssystem er ca. fem procent ifølge Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport.

Flådestyringssystemer kan sikre en optimal og effektiv udnyttelse af vognparken, så du reducerer tomkørsel og antallet af spildte kilome-ter. Du har overblik over bilernes færden og kan planlægge kørslerne optimalt i forhold til godset.

Flådestyringssystemer kan holde styr på lastbilernes serviceafta-ler, så lastbilerne kommer til service til tiden og på tidspunkter, der generer virksomheden mindst muligt. Husk at brændstofforbruget kan stige med op til 10 procent, hvis køretøjet ikke vedligeholdes regelmæssigt.

Fokus på energirigtig kørselFlådestyringssystemer kan hente kørselsdata fra lastbilernes compu-tersystem. Det giver dig mulighed for at analysere kørselsmønstrene i de enkelte lastbiler, så du kan hjælpe dine chauffører til en mere økonomisk adfærd.

Nogle systemer kan – kombineret med andre systemer – hjælpe chaufførerne til at køre mere økonomisk, mens de sidder ude i lastbilen: Fx hvornår kan det svare sig at udnytte motorbremsen, og hvornår skal man sænke hastigheden for at udnytte lastbilens inerti?

Flådestyring er relevant uanset kørselsmønster og kan installeres i alle lastbiler. Der findes mange systemer, og deres funktioner kan udvides eller indskrænkes alt efter dit behov. Rådfør dig eventuelt med din forhandler eller dit værksted. Andre fordele:

ÅR I DANMARK1962 - 20125

- Systemerne kan udbygges med sikkerhedspakker, som hjælper chaufføren i hverdagen og højner trafiksikkerheden.

- Viden om lastbilernes færden kan bruges i kundeservice-øjemed. - Bedre udnyttelse af køre- hviletider – forebygger bøder. - Forenkler kommunikationen mellem chauffører og kontor. - Mange flådestyringssystemer kan kombineres med andre it-løsnin-

ger, der kan lette virksomhedens administration.

4,5 millioner til nyt palleløfte-systemOpbygningsfirmaet Lavmand A/S har fået 4,5 millioner i støtte til udvikling af et nyt palleløfte-system, der vil øge lastekapaciteten markant på lastbilerne. Støtten kommer fra Fornyelsesfonden under Erhvervsstyrelsen. Fondens formål er at skabe vækst særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden støtter bl.a. forretningsmu-ligheder inden for grøn vækst. Fornyelsesfonden har lagt vægt på, at projektet har høj nyhedsværdi, et betragteligt markedspotentiale og gode miljøeffekter. Man vurderer, at løsningen har potentiale til at øge kapacitetsudnyttelsen inden for lastbiltransport markant, og det kan også få stor samfundsøkonomisk betydning.

Lavmands Hydraulic Lifting System er et palleløfte-system, der kan fordoble antallet af paller på et køretøj. Systemet kan stable pallerne i lastrummet højere op end den ene meter over gulvpladsen, som de fleste lastbiler udnytter. Systemet er patentanmeldt og udvikles og testes i et konsortium bestående af J. Nørgaard Petersen A/S, Viggo Petersens Eftf. A/S, Kim Johansen International Transport A/S, Bevola A/S, ECO House v/Dorte Kardel, JB-Trailer v/Johan Begström og Lavmands A/S.

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . [email protected] . www.dtl.eu

kontoret i centrum

• En uge på kursus.

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

• På kursus en uge igen.

»denne kursusmodel er perfekt«Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

– med frihed til at passe sit arbejde...

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS

Pris incl. materialer og forplejning

17.500 kr. + moms for DTLs medlemmer

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder

Vil du vide mere:Tjek www.dtl.eu eller ring på tlf. 7015 9555

Vognmandskursus i kolding i uge 4 + 9 2013Vognmandskursus

i Viborg i uge 11 + 16 2013


NyHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager. Juristerne er ansat både hos DTL og Dansk Erhverv, og de får mange spørgsmål.

! Forsikringsspørgsmål er ofte på dagsordenen, når vognmænde-ne taler med de juridiske fagfolk. Jurist i Dansk Erhverv, Søren Møller Ejegod, giver på baggrund af nogle henvendelser fra DTL-medlemmer en kort orientering om, hvor meget man som forsikringstager egent-ligt har ret til i forsikringssum, når skaden er sket. Herunder også hvad udgangspunktet er, når man skal fastsætte værdien efter en totalskade:

Husk altid, at en forsikringsaftale er en individuel aftale mellem et forsikringsselskab og vognmanden, så derfor kan man sagtens aftale andet end det, der beskrives her.

Hvor meget man som forsikringstager får udbetalt, når den forsikrede ting er ødelagt, reguleres af forsikringsaftalelovens § 37. Udgangspunktet er, at tingens værdi ansættes til det beløb, som en genanskaffelse ville koste umiddelbart før, skaden skete. Det sker altså med et rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.

Man får kun udbetalt en forsikringssum, der svarer til den aktuelle værdi af den ødelagte genstand.

I forsikringsbetingelserne for en kaskoforsikring anvendes ofte en variant af følgende:

”Erstatningen fastsættes til den kontante købspris for en tilsva-rende bil, dvs. samme mærke, model, type, alder og stand.”

Man opgør værdien af den totalskadede lastbil på baggrund af en markedsundersøgelse, hvor taksator undersøger, hvad tilsvarende lastbiler handles for. Det er vigtigt at pointere, at forsikringsselska-bet ikke er forpligtet til at skaffe en tilsvarende lastbil. I stedet kan selskabet udbetale et kontantbeløb til kunden.

Forsikringssummen vil blive sat til et beløb svarende til, hvad en tilsvarende lastbil kan indkøbes for. Vognmanden får altså ikke penge til at købe en helt ny lastbil, hvis den totalskadede lastbil er fem år gammel og har kørt 500.000 km.

Svært sammenligning når der er ekstraudstyrI de situationer, hvor lastbilen er eftermonteret med ekstraudstyr, vil det ekstra udstyr naturligvis indgå i fastsættelse af lastbilens værdi, men fastsættelse af værdien vil også skulle ske med fradrag af alder, brug m.v.

Ekstraudstyr er ofte dyrt at anskaffe og få monteret, og det gør værdifastsættelsen vanskelig. Det skyldes, at det er svært at finde noget at sammenligne med. Desuden har ekstraudstyr ofte en højere ”værdi” for den, der har fået det monteret.

Udgangspunktet for fastsættelse af forsikringssummen er i øvrigt i overensstemmelse med den måde, man fastsætter størrelsen på en erstatning, når der ikke er en forsikringsdækning.

Det er således det helt klare udgangspunkt i dansk ret, at man kun kan få erstattet det tab, man har lidt. I eksemplet ovenfor kan vognmandens tab sættes til den værdi, som lastbilen havde, da den blev totalskadet.

Vognmændene skal derimod være opmærksomme på, at ekstra-udstyr ofte er dyrt at anskaffe og montere, og at ekstraudstyret ved en eventuel skade ikke værdisættes specielt højt. Det kan medføre en større forskel mellem vognmandens forventning til forsikringssum-men og den sum, som forsikringsselskabet er villig til at udbetale.

Hvis du har spørgsmål til forsikringsret generelt eller i forbindelse med en konkret sag, er du meget velkommen til at kontakte chefjurist John Roy Vesterholm på 40 63 64 33 eller advokatfuldmægtig Søren Møller Ejegod på 33 74 66 88.

når skaden er sket:

Svært at værdisætte ekstraudstyr

Har lastbilen meget ekstraudstyr, kan den være svær at værdisætte ved en totalskade.

FOTO

: MA

N

vOGNMæND SPøRGER ERHvERvSJuRISTERNE


ulovlig cabotage skal til livsDen ulovlige cabotagekørsel vil vi ikke finde os i. Den skal vi til livs. Vi vil ganske enkelt ikke finde os i den slags ulovligheder. Transportminister Henrik Dam Kristensen (s) i Børsen

Hvad er reel cabotagekørsel?Der er kun én vinder i chaufførbranchen, og det er de skruppel-løse vognmænd, der bøjer reglerne. Chaufførerne, skattefar og almindelige bilister er taberne i en rådden branche.Medlem af Europa-parlamentet Ole Christensen (s) i Altinget.dk

Er hårde ved de småFår vognmændene ikke noget vinterkørsel, er jeg bange for, at nogle vælter. De trænger til at få skiftet bil, men de har svært ved at låne. Har vognmændene ikke 25 pct. til en ny bil, får de ikke lov til at låne. Og så trykker de store transportvirksomheder de små økonomisk. De er virkelig hårde ved dem. Jørgen sehested-Kjærgaard, direktør MAn Odense, i Lastbilmagasinet.dk

Tallene råbte til osSå var det, at tallene stod frem og råbte til os: Vi fandt meget tydelige beviser på, at chaufførerne med højest BMI har større risiko for at komme i et trafikuheld.Jon Anderson, statistiker fra university of Minnesota i Jyllands-posten

Dyretransportører er jaget vildtOg når chaufføren har gjort sit bedste, opfører dyret sig måske ikke som det skal i forhold til dyreværnsloven… er det så dyrets, landmandens eller chaufførens skyld – eller er det måske , fordi loven ikke er tidssvarende?Vognmand Morten Bach, simested Vognmandsforretning, i Transinform.

Med pistolen for pandenEn lille virksomhed står jo med pistolen for panden, hvis meldingen er: Vil du være leverandør, skal vi indgå en aftale om 90 dages kredit.Chefkonsulent i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer i Jyllands-posten om problemer med kredittider.

Tungvognspolitiet splittes opDet er skidegodt, og det kan kun gå for lang-somt med den plan.Jørgen Buhl, formand for østjyllands Vogn-mandsforening, i Lastbil Magasinet.

SAGT & SKREvET

Du er nu kun et telefonopkald fra at blive ”Tacho Online”. Så skal du aldrig mere bekymre dig om at få overblik over dine køre- hviletider. Tacho Online er et program, som du kan se fra en hvilken som helst computer, hvis du har en kode.

Hver gang du downloader et førerkort, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport, som viser hvilke køre- hviletidsregler, der er overtrådt.

Og du får samtidig DTLs nye selskab Tungvogns- Specialisten i ryggen, hvis du vil rådgives om, hvordan rapporten kan bruges til at undgå bøder og effektivisere din kørsel. Er du i tvivl om det tekniske, så hjælper vi dig også med det.

Ring nu og få din kode, så er du snart Tacho Online. Det er ganske gratis, og du kan altid afbestille igen.

DTL Region øst: 5672 0068DTL Region Midt/Nord: 7015 9555DTL Region Syd: 7595 8122Kjøbenhavns vognmandslaug: 3321 2414

DINE KøRE- HvILETIDS-SORGER ER SLuT

Ny OG GRATIS TAcHO ONLINE TIL DTL-MEDLEMMER


NyHEDERSektIon 1

FASTE TINGSektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

Er der et akutjob i din virksomhed?

Jurister i Dansk Erhverv rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer. Her er det nyeste fra juristernes indbakke:

NYT FRA JURISTERNE

Akutjob og jobpræmie

! Dansk Arbejdsgiverforening har aftalt med regeringen, Kommunernes Landsfor-ening og Danske Regioner at forsøge at skaffe 12.500 ”akutjobs” til personer, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet fra årsskiftet og frem til 1. juli 2013.

DA har indgået aftalen under hensyn til denne ekstraordinære situation, og fordi der uden en aftale ville være en betydelig risiko for en forlængelse af dagpengeperioden.

Med aftalen forpligter DAs medlemsorga-nisationer sig til at opfordre deres medlems-virksomheder til at etablere 5.000 akutjobs frem mod 1. juli 2013.

Akutjob kan være både permanente og midlertidige, men er job på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og uden offentlige tilskud.

Der fastsættes en minimumsgrænse for den planlagte varighed af de midlertidige job på tre måneder.

Målgruppen er ledige, der fra 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige. Ordningen med akutjobs gælder frem til 1. juli 2013.

Stillingerne skal opslås og kunne udsøges særskilt i Beskæftigelsesministeriets job-bank, job-net.dk. Virksomheder, som slår stil-linger op som akutjobs, er ikke forpligtet til at ansætte kandidater, som søger stillingerne.

Jobpræmie på op til 25.000 kr.Der indføres en midlertidig jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter dagpengemod-tagere, der står til at miste dagpengeretten. Præmien er på op til 25.000 kr. pr. ansættel-sesforhold. Job-præmien er på 12.500 kr., når ansættelsesforholdet varer minimum seks måneder, og yderligere 12.500 kr., hvis ansæt-telsesforholdet varer minimum 12 måneder.

Det er en betingelse for at få jobpræmien, at den ansatte har en gennemsnitlig arbejds-tid på mindst 32 timer ugentligt i løbet af hver seks måneders ansættelsesperiode. Der skal også være tale om et akutjob, der har været slået op i jobbanken. Jobpræmieordnin-gen er midlertidig og omfatter ansættelses-forhold for målgruppen, der indgås i perioden frem til 1. juli 2013.

Med opslaget skal det tydeliggøres, at virksomheden opfordrer personer i målgrup-pen til at ansøge jobbet. Hvis stillingen ikke besættes af en ledig i målgruppen, kan det ikke udløse en præmie til arbejdsgiveren.

Jobpræmieordningen administreres af a-kasserne. Den enkelte arbejdsgiver ansøger a-kassen om udbetaling af jobpræmien og vedlægger dokumentation for, at ansæt-telsesforholdet opfylder kriterierne for udbe-taling af en jobpræmie (varighed, timetal og identifikation af den pågældende medarbej-der, jobopslag samt erklæring fra a-kassen om, at medarbejderen indgik i målgruppen på ansættelsestidspunktet).

A-kassen behandler ansøgningen. Herefter kan præmien udbetales.

Præmieringsordningen er ikke forbundet med omkostninger for arbejdsgiverne.

Udformningen af præmieringsordningen og de øvrige praktiske omstændigheder i forbindelse med at oprette akutjob er ikke endeligt på plads. Det forventes, at præmi-eringsordningen og adgangen til at opslå akutjobs på www.jobnet.dk vil træde i kraft senest 15. november 2012.

Så vi anbefaler, at interesserede virksom-heder afventer yderligere information. Dansk Erhverv vil naturligvis orientere nærmere, så snart de praktiske omstændigheder er på plads.

betaling for juleaftensdag og nytårsaftensdag

! Både juleaftensdag og nytårsaftensdag er overenskomstmæssige fridage. Når der ar-bejdes på disse dage, aflønnes med højeste overtidssats, dvs. et tillæg på kr. 82, 70. Friheden regnes fra kl. 06.00 morgen – eller normal arbejdstids begyndelse – til samme tidspunkt næste dag.

Fuldlønnede medarbejdere, der holder fri de pågældende dage, afkortes ikke i den almindelige uge- eller månedsløn.

Timelønnede medarbejdere, der holder fri de pågældende dage, får á conto udbetalt et beløb fra frihedskontoen svarende til 7,4 normaltimer. Der kan som udgangspunkt ikke udbetales et større beløb á conto end det indestående på den enkelte medarbej-ders frihedskonto.

Der kan dog – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den timelønnede medarbejder – udbetales et á conto beløb, selvom der ikke er dækning på frihedskonto-en. Et eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller ved kalenderårets udløb.

Det er en betingelse for betaling de pågæl-dende dage, at der er lidt et indtægtstab.

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

OPTIMÉR JERES DIGITALE MULIGHEDER MED EVENEX

I Evenex er vi markedsledende indenfor integration og digital dokumenthåndtering. Den viden vil vi gerne dele med jer og dermed optimere jeres EDI løsninger.

Vi tilbyder et uforpligtende servicetjek hvor vi sammen ser på muligheden for …

En komplet løsning Høster du fordelen af digital samhandel fuldt ud?

En bedre serviceFår du den service du har brug for?

En billigere løsning Betaler du for meget for din løsning i dag?

Læs mere på www.evenex.dk/transport

“Det er en stor opgave at digitalisere alle fakturaer, men der er penge i det – rigtig mange penge. Evenex hjælper med at få alting til at glide. Valget var nemt, da jeg tidligere har haft gode erfaringer med Evenex, og samtidig er de den største danske VANS-operatør med over 4.000 partnere tilknyttet netværket”

IB TINGHØJ HANSEN, FIRST VICE PRECIDENT – DANSKE BANK

10214_printann_A4_07.indd 1 01/10/12 10.09


NyHEDERSektIon 1 SektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

FASTE TING

Udvalget om social dumping udsendte sidst i oktober en rapport med anbefalinger til, hvordan social dumping kan bekæmpes. Beskæftigelsesmi-nister Mette Frederiksen kaldte udvalgets arbejde for et vigtigt afsæt i kampen mod social dumping, som ”er uacceptabelt og et område, regeringen priori-terer højt”.

Udvalget peger på forslag inden for disse fem temaer:- Øget brug af registret for

udenlandske tjenesteydere (RUT)

- Styrket håndhævelse og ind-drivelse af skatter og afgifter

- Bedre kontrolmuligheder med ulovlig cabotagekørsel

- Øget brug af arbejdsklausuler- Øget samarbejde på tværs af

grænserneRapportens forslag vil nu indgå i regeringens finanslovsforhand-linger.

Transportminister Henrik Dam Kristensen tog den netop

Transportminister Henrik Dam Kristensen til møde med DTLs 75 regionsrepræsentanter m. fl.

Dumping-rapport i kødet på ulovlig cabotage

Den hollandske politichef Ad Hel-lemons, der også er chef for den europæiske sammenslutning af færdselspolitimyndigheder i de 27 EU-lande, TISPOL, langer hårdt ud efter de nationale særheder på kontrolområdet. Det går ud over den særlige EU-database, der skal koordinere medlemslandenes registre over vognmandsvirksom-heder.

»Der er skabt et monster,«, lød det fra politichefen på et IRU-seminar i sidste måned, hvor TISPOL, IRU og foreningen af kontrolmyndigheder EuroControl Route mødtes i Bruxelles.

Eu har skabt et kontrolmonster

offentliggjorte rapport op, da han besøgte DTLs regionsre-præsentanter, der var til møde i Fredericia lørdag 27. oktober.

Han understregede, at regerin-gen tager social dumping i forbin-delse med cabotagekørsel dybt alvorligt. Han fremhævede, at vi ikke kan være bekendt at lade chauffører køre længe i Danmark til en løn, man ikke kan leve af i Danmark. Eller den unfair konkur-rence, som dette betyder for den danske transportbranche.

Rapporten kun første skridtIfølge ministeren kan man ikke udelukke, at der er kyniske mennesker i Danmark, som lader chauffører arbejde i Danmark i månedsvis under alt for ringe vilkår. Så problemet skal løses. Ministeren under-stregede, at rapporten skal forstås som første skridt og en afklaring af reglerne. Arbej-det fortsætter de kommende måneder.

Henrik Dam Kristensen roste DTL for at være en konstruktiv organisation og for at komme med konkrete løsningsforslag om trængsel og miljø.

DTLs adm. direktør Erik østergaard var glad for rap-porten og for, at ministeren bruger tid på cabotage-problemerne. Især var der ros til rapportens ord om at ændre både udvalgte definitioner i cabotage-vejledningen og for at lave en ny kontrolvejledning til politiet. Han kvitterede sam-tidig for, at rapporten nævner, at GPS-oplysningerne fra de kommende vejafgifter even-tuelt kan bruges til kontrol af ulovlig cabotage. Noget der bør afklares hurtigst muligt og ikke vente til 2015.

Mere om cabotagespørgsmå-let side 8-9.

Ordene var møntet på samarbej-det om "European Registers of Road Transport Undertakings", ERRU, der er en følge af den seneste ændring af EU-reglerne om adgang til erhvervet.

Tanken med ERRU er at få en bedre udveksling af informatio-ner mellem medlemslandene, så myndighederne bedre kan over-våge håndhævelsen af kravene til vognmandsvirksomheder – sær-ligt vedrørende overtrædelser, der har betydning for vognmandstil-ladelsen.

Politichefen fandt, at der med projektet kunne være skabt et

glimrende grundlag for et net-værk af nationale registre. Men på grund af forskellighederne er det nu i stedet blevet et for kompliceret og dyrt projekt. Sy-stemet giver alt for meget plads til individuelle fortolkninger.

Skylden ligger dog ikke hos EU-Kommissionen, bedyrede politi-chefen, men hos medlemslande-ne. De har haft en reel mulighed for at udvikle et instrument, som kunne have fremmet det, alle taler om – nemlig harmonise-ring. Overlader man i de politiske beslutningsprocesser plads til forskellige fortolkninger, ender

man med at få et ”monster” af et system. Han efterlyste mere politisk vilje til at harmonisere reglerne.

Nordic Logistics Associations direktør Søren H. Larsen, der følger arbejdet i TISPOL, siger:

»Politichefen peger på, at svag-heden skyldes de muligheder, der er for vidt forskellige tolkninger af overtrædelsers karakter og konsekvenser. På den anden side er netop kontrol og håndhævelse ifølge EU-Traktaten et anlig-gende for det enkelte EU-land. Og sociale, kulturelle og økonomiske forhold vil fortsat bestå.«

AKTuELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål


Antallet af konkurser i september 2012 ligger stadig hele 89 procent over niveauet fra september 2008, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser også, at antallet af konkurser i vejgodstransporten var 16 i september måned mod ni i august. Det er det højeste niveau målt måned for måned i år og er noget højere end i september 2011 – og på linje med september 2010. Til gengæld viser det sæsonkorrigere-de antal konkurser for det samlede erhvervsliv et fald på 14 procent.

Analysevirksomheden og ny-hedsbrevet Transport Intelligence (TI) har samtidig netop udgivet deres seneste udgave af rapporten ”European Road Freight Transport” for 2012, og de melder om et noget overraskende resultat. Det er ifølge TI nemlig langt mere sandsyn-ligt, at stigende renter og svage godsmængder vil få vejgodstrans-portører til at gå konkurs, end de stigende brændstofomkostninger vil gøre det.

Ud fra statslige statistikker mener TI at kunne dokumentere en meget tættere sammenhæng mellem virksomheders konkurser og rentestigninger end mellem konkurserne og brændstofomkost-ningen.

DTLs økonom Morten Pernø kan ikke umiddelbart konklu-dere, at dette resultat harmo-nerer med, hvad DTLs seneste konjunkturundersøgelse påviste blandt de adspurgte medlemmer.

»Ifølge konjunkturundersøgelsen var der ganske vist mellem 35 og 47 procent af virksomhederne – afhængig af kundetypen – som i større eller mindre grad har kunnet overvælte stigningen i brændstof-prisen til deres kunder. Men set i forhold til i 2008 har de helt sikkert fået sværere ved at gøre det,« siger han.

DTLs økonom vil dog heller ikke afvise, at renter og faldende godsmængder kan være langt vanskeligere at håndtere for transportørerne end brændstofom-kostningerne.

Med det nye veterinærforlig i Folke-tinget kommer der fornyet politisk opmærksomhed på at øge viden om den korrekte tilgang til vurde-ring af et dyrs transportegnethed både på korte og lange ruter.

Samtidig vil problemstillingerne vedrørende dyrs transportegnet-hed – herunder fordelingen af an-svar mellem transportør, chauffør og landmand ved transport af dyr og ikke mindst klippekort ordnin-gen – blive belyst og revurderet i den kommende tid!

Det for dyretransportørerne højst belejlige skridt har Folketin-get taget for nylig med vedta-gelsen af et nyt veterinærforlig mellem regeringen og alle partier i Folketingssalen. Med aftalen fokuseres der bl.a. på øget dyre-velfærd – både i stalden og under transport – og kontrollen styrkes med ekstra ressourcer.

Konsulent i DTL og sekretær for DTL Dyr, Lisbet Hagelund, beteg-ner forliget som banebrydende for dyretransportørerne. »Det åbner nye døre for den længe ønskede politiske opmærksom-hed på betingelserne for at udføre transporter med landbrugsdyr, som bl.a. DTL Dyr har presset på for,« siger hun.

Serviceeftersyn af kontrolindsatsen

Lisbet Hagelund oplyser sam-tidig, at klippekortordningen for dyretransportører fra 2009 i lang tid har trængt til et ordentligt eftersyn.

I forligsteksten hedder det desuden, at for at styrke og optimere kontrolindsatsen for dyr under transport bliver der ”i løbet af forligsperioden udført et ser-viceeftersyn af kontrolindsatsen i forbindelse med dyretransporter”.

Samtidig er der med forliget fundet en række tiltag som forenkler landbrugets egenkon-trol og sundhedsrådgivning, så aftalen samlet set bliver omkost-ningsneutral for landbruget.

Flere konkurser – usikkerhed hvorfor

Ansvarsfordeling ved dyretransport får ny politisk opmærksomhed

DTL advarer sammen med Håndværksrådet og Danske Speditører Folketinget mod at vedtage en lov om, at beta-lingsfrister i erhvervsforhold frit kan aftales til op til 60 dage – endda med mulighed for endnu længere frister.

Organisationerne foreslår i stedet, at man ensretter beta-lingsfristerne, så betalingsfri-sterne bliver de samme, som regeringen i samme forbindelse lægger op til for betalinger fra det offentlige – nemlig maksi-malt 30 dage.

De tre organisationer mener, at der i dag lægges et urimeligt pres på underleverandører for at finansiere store kunder gen-nem lange kreditter. Dermed påtvinger de store virksom-heder de små virksomheder finansieringen af de store virksomheders forretning. En finansiering, som de små virksomheder har meget svært ved at fremskaffe.

Derfor hilser organisatio-nerne som udgangspunkt et direktiv fra EU velkommen, hvor hensigten er, at virksom-hedernes likviditet ikke presses unødigt til skade for væksten og jobskabelsen i samfundet. Direktivet giver imidlertid landene mulighed for en vis fleksibilitet, og det har ført til et regeringsforslag om op til 60 dages kredittid for private for-retningskunder og maksimalt 30 dage for offentlige kunder.

Men regeringens planer om at tillade op til 60 dages kredit i aftaleforhold mellem private parter overstiger langt en pas-sende kutyme på løbende måned plus 30 dage, mener organisationerne.

Da regeringens forslag sam-tidig giver mulighed for endnu længere frister end 60 dage, frygter de, at 60 dage dermed vil blive opfattet som en standard for betalingsfrister-nes længde. Dermed vil loven risikere at få den modsatte virkning af det oprindelige mål og forværre i stedet for at forbedre små og mellemstore virksomheders likviditet.

Organisationerne begrun-der deres holdning med, at den danske erhvervsstruktur typisk udgøres af små under-leverandører og et fåtal store spillere, der kan dominere samarbejdsforholdene. Det gælder i særdeleshed inden for håndværk og transport.

Kundevirksomheder, der i kraft af deres volumen har en stærk forhandlingsposi-tion, omlægger bevidst en del af deres finansiering fra kilder, der er rentebærende og reguleret af pengeinstitutlov-givning, til leverandørkreditter, som er gratis og uregulerede. Realiteten er, at der i dag er et pres for at yde leverandørkre-ditter på helt op til 120 dage, lyder det fra organisationerne i en fælles pressemeddelelse.

Kreditpres øges

FOTO

: NAT

ION

ALB

AN

KEN


Af John Larsen

DTLs kranvognmænd inviteres til at være med i et projekt, der

skal bane vejen for elektrisk drevne lastbilkraner.

Gevinsten er massive dieselbespa-relser og langt færre støjgener for borgerne og mandskabet.

Bag projektet står virksomheden

Banke ApS i Nordborg på Als, der lever af at udvikle og markedsføre elektriske kraftudtag til lastbiler. Banke har fx for nylig introduceret elektrisk drevet hydraulik til skraldebiler.

»Selv om vi leverer elektriske løsnin-ger til det hydrauliske udstyr monteret på renovationsbiler, så er der store

Dansk udviklede el-hydrauliske

enheder til kraner vil kunne spare en

masse diesel og nedbringe støjen

til niveauet i et kontorlandskab.

SektIon 1 SektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

FASTE TING

VisiOnæRT KRAnpROJEKT pÅ TRAppERnE:

el SkAl erStAtte dIeSel

DTLs MEDLEMMER STÅR FOR MANGE TyPER KØRSEL. VI SæTTER I KOMMENDE NUMRE SPOT PÅ DE FORSKELLIGE TRANSPORTFORMER I DTL-FAMILIEN. VI BEGyN-DER MED KRAN-BLOK-VIRKSOMHEDERNE.

KRAN-BLOK SPECIAL

tekniske udfordringer forbundet med at få eldrevne kraner i drift. Vi får brug for input fra kranvognmændene både før konstruktionen af prototypen og til de efterfølgende tests af kranerne,« siger direktør Rasmus Banke.

Projektet retter sig mod kraner på 18-100 tonmeter med et stort potentiale

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D


ved en voldsom trafikulykke på Storebæltsbroen i sidste måned blev chaufføren i en følgebil svært kvæstet og måtte skæres fri, da følgebilen blev klemt fast mellem to tunge køretøjer.

Østover kort før betalingsanlægget blev følgebilen ramt bagfra i nat-temørket af en sættevogn og presset op mod sværtransporten på 130 ton, som han kørte bagefter. Sættevog-nen kørte med op mod 90 kilometer i timen, mens selve særtransporten kørte med 10 km/t.

Ulykken er på dagsordenen 14. november, når der er møde i Vejdirek-toratets følgegruppe for særtranspor-ter. Deltager er bl.a. DTLs sekretær for Kran-Blok Erfa, Hans Skat:

»Vi må diskutere, hvordan vi undgår påkørsler som denne. Problemet opstår bl.a. på grund af den store hastighedsforskel. Af hensyn til broernes bærende konstruktioner er hastigheden for de meget tunge sær-transporter sat til blot 10 km/t. Det gælder fx på Storebæltsbroen, og det er ikke meget i forhold til hastigheden blandt broernes andre trafikanter. Det øger risikoen for kollisioner, selv om der er masser af blinkende lys i mørket.«

Blandt deltagerne i mødet hos Vej-direktoratet er også en repræsentant for Storebæltsbroen, så Hans Skat håber, at man kan nå frem til noget fornuftigt.

FøLGEbILSuLyKKER SKAL FOREbyGGES

specielt hos de store kraner. Rasmus Banke gør fra starten opmærksom på, at batteridrevne elmotorer ikke skal erstatte dieselmotorerne fuldt ud. Især hos de store kraner er udfordringen at dække kraftbehovet ved spidsbelast-ninger. Derfor bliver den konventionelle tilkobling af kranen til lastbilmoto-ren fastholdt som back-up system. Under nedløftninger er det meningen at udvikle et system som genvinder bevægelsesenergi, som kan opsamles i batterierne.

Herudover skal batterierne forsynes med el fra byggepladsernes strømfor-syning eller fra andre strømkilder nær kranarbejdet. »Projektet skal også udvikle en langt mere energiøkonomisk måde at udføre kranarbejdet på. I dag er der et voldsomt dieselenergitab, når en kran løfter. Det energitab er der ikke råd til, når vi taler elmotorer og batterier,« fortsætter Rasmus Banke.

»Vi har ikke fundet de vises sten, men håber på en frugtbar diskus-sion. Det er bl.a. derfor, vi har nedsat følgegruppen,« tilføjer han.

Følgebilsvognmand Kristian Andersen, Brogård Følgebil, oplever det selv som ubehageligt at køre så langsomt på Højbroen i de 35-40 minutter, turen tager, da der før er sket lignende ulykker. Det er ikke så slemt på lavbroen, hvor man må køre 45 km/t med særtransporterne.

Han bidrager med disse to konkrete forslag:

»Storebæltsforbindelsen kunne indsætte buffervogne i form af de biler, der i forvejen advarer med skilt-ning, når der er vejarbejder. Desuden kunne man udnytte de store skilte inden broen med en advarsel om ”Langsom særtransport på broen” i lighed med skiltenes advarsler om fx stærk sidevind.«

Ekstra følgebil på broenHan oplyser, at siden ulykken er der indført et krav om to egne følgebi-ler på særtransporterne over broen udover Storebæltsforbindelsens egen følgebil, der er forrest. Den ekstra følgebil skal køre 250-300 meter bag den øvrige kortege og udelukkende holde øje med trafikken bagfra.

»I det hele taget vil det hjælpe, hvis vi fik den følgebilsuddannelse, som vi har efterlyst i årevis,« lyder det fra Kristian Andersen.

Ulykke

Sparer 40-80 procent dieselAfhængigt af brugsmønsteret er et kvalificeret gæt, at kranbilerne vil kunne spare 40-80 procent på dieselregningen ved at indføre el/dieselkraner i stedet for traditionelle kraner.

Samtidig forventes en støjreduk-tionen på linje med resultaterne fra de hybrid-elektriske skraldebiler, hvor støjbelastningen går fra 109 Db til under 87 Db. Det svarer til støjniveauet i et kontorlandskab.

Virksomheden har to partnere i pro-jektet, EMoCrane, nemlig Sauer-Danfoss og Syddansk Universitet. UdviklingsRåd Sønderjylland, URS, der er en erhvervs-udviklingsforening for virksomheder og kommuner i det sønderjyske område

støtter sammen med klyngen Lean Energy Cluster op om at gennemføre projektet. Desuden har Transportens Innovationsnetværk bistået i projekt-udviklingen. Og der arbejdes på at opnå projektudviklingsstøtte.

Projektleder Gustav Nebel, URS, har henvendt sig til DTLs Kran-Blok Erfa for at få et samarbejde i gang om projek-tet som netværkspartner:»Der er store økonomiske og miljø-mæssige gevinster for alle parter, hvis projektet bærer frugt. Og ikke at for-glemme vil det skabe danske arbejds-pladser,« siger Gustav Nebel.

Hvad er gevinsterne?- »Færre dieseludgifter for vognmæn-

dene

KRAN-bLOK ERFAArbejder for Kran-Blok- og følge-bilvognmændenes interesser og samarbejder med myndigheder, organisationer og leverandører om alle spørgsmål, der berører disse vognmænd. I dag tæller erfa-gruppen ca. 90 medlemmer og ca. 20 tilknyt-tede abonnenter, der interesserer sig for branchen. Formand er Frank Segall, Esbjerg.

Erfa-gruppen rådgiver DTL i bran-chens sager og har via DTL adgang til at kommentere love og regler. Der udsendes jævnligt nyhedsbreve. Interesserede kan få mere at vide hos erfa-gruppens sekretær Hans Skat i DTL, e-mail: [email protected].


KRAN-BLOK SPECIAL

SektIon 1 SektIon 3

MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

FASTE TING

DANSKVOGNMANDSSKOLE– I G E A R T I L F R E M T I D E N

Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 2, 3 & 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 & 10

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 2, 3 & 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 & 10

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 7 & 20

Holdstart Aarhus

Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 48, 4 & 5

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 48, 4 & 5

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 3 & 18

kursus med gennemførsels-GARANTI

Ring til os på 75 72 47 00

www.dansk-vognmandsskole.dk

VOGNMANDSKURSER 2012/13

Aarhus

Prisgaranti!Hvis du fi nder et af vore vognmandskurser billigere hos en anden skole, gennemfører vi kurset

til den nedsatte pris og du får yderligere 1.000 kr. i rabat.

Holdstart København

VOGNMANDSKURSER 2012/13@Ta’ kurset på nettet

59782ID: Unavngivet 134 1 29/10/12 11.33

- Mindre partikeludslip og CO2- Langt mindre støj- Forbedret arbejdsmiljø for

kranpersonalet- Øget sikkerhed på arbejdsplad-

sen fordi alle kan høre, hvad der foregår

Nærkontakt med politietKran-blok Erfa har arran-geret besøg hos politiets to særtransportkontorer. Besø-get på Padborg-kontoret var 7. november, mens besøget på kontoret i Ringsted er tirsdag 20. november.

Kran-Blok vognmændene og kontoransatte får en orientering om dagligdagen med særtransporterne på de danske veje og om tilladel-sessystemet – nyttig viden at tage med hjem på kontoret.

Herudover fortæller en af politiets eksperter i sær-transporter, Christian Møller Christensen, om lovene inden

for særtransport.Så langt tiden nu rækker,

vil han gennemgå den nye dimensionsbekendtgørelse med de nye vægtgrænser. Han kommer ind på fælles-reglerne for særtransport med forklaringer på definitioner, krav til godset, afmærkninger, ledsagelse og meget andet. Han påregner også at forklare om særtransporter udført med registrerede køretøjer og med blokvogne samt om kø-retøjer i afmærkede og åbne havne- og terminalområder og køretøjer til landbrugs- og vejarbejde.

Teknikervej 2 · 7000 FredericiaTlf. 7920 1111 · [email protected]

Lærlingeuddannelser for unge og erfarne: • Chauffør, lager & disponentHusk også AMU-kurser:• Chauffør og lager

Er du interesseret? Kontakt skolen!

Transportskolen i af Danmark– specialskole for transportuddannelser

Husk præmie/bonusordning på op til kr.

70.000

UddannelseskonsulentHenrik Helios, tlf. 6161 8352

VirksomhedskonsulentJørgen Færch, tlf. 3089 8067

Kontakt:

- Maskiner med støjsvag og miljørigtig el-hydraulik vil blive et konkurrenceparameter ved udbud.«

TidsplanenProjektmagerne vil gerne høre fra interesserede vognmænd via Kran-Blok Erfa allerede omkring årsskiftet.

Herefter begynder en ud-

viklings- og researchfase med henblik på at skabe en prototype på den batteridrevne elektrisk-hydrauliske enhed, som vil blive testet hos interesserede vogn-

mænd. Egentlig markedsintro-duktion vil kunne finde sted om et par år. Serieproduktion og bred international markedsføring ligger omkring fire år ude i fremtiden.


PensionDanmarks sund-hedsordning nedbringer

risikoen for sygefravær med op til 15 procent og sparer dermed virk-somhederne for store udgifter.

Det dokumenterer ny forskning fra Syddansk Universitet.

En sundhedsordning gør i den grad en forskel for virksomheder og medarbejdere. Sygefraværet falder, og virksomhederne sparer udgifter til løn under sygdom.

Ordningen giver adgang til fore-byggende behandlinger, og den sænker risikoen for at havne på sygedagpenge med helt op til 15 procent, viser de første resultater i en forskningsrapport fra Syddansk Universitet.

I dag har ca. 182.000 Pen-sionDanmark-medlemmer en sundhedsordning som en del af pensionsordningen.

Rygproblemer forsvandtDet gælder i bl.a. i transportvirk-somheden SCT Transport i Gilleleje,

hvor man har haft stor glæde af sundhedsordningen.

Her fik chauffør Johnny Ransby brug for sundhedsordningen, da han i vinter faldt og slog ryggen. Smerterne i ryggen var store, og de kunne sagtens have betydet en del sygefravær til Johnny Ransby. I stedet ringede han til arbejds-pladsen, hvor HR-ansvarlig Karin Jensen anbefalede ham at bruge sundhedsordningen.»Jeg ringede til sundhedsordnin-gen og fik en tid til behandling hos en kiropraktor allerede dagen efter. I den første uge fik jeg tre behand-linger, og det havde en kæmpe effekt,« siger Johnny Ransby, der

i alt fik seks behandlinger hos kiropraktoren.

Han fik også nogle øvelser, så han kan holde ryggen rask.

»De målrettede øvelser er rigtig gode og er en stor hjælp i hverda-gen. Det er en fin ordning, og det er trygt for mig at vide, at jeg har den, hvis jeg igen skulle få proble-mer med ryggen,« fortsætter han.

For HR-ansvarlige i SCT Trans-port er sundheden hos transport-medarbejderne et evigt aktuelt emne. Men det er også svært at finde sundhedstiltag, som virker:

»Vi ved jo, at vi har nogle udfor-dringer i vores branche med vægt-problemer og usunde kostvaner,

SUNDHEDSORDNING SæNKER SYGEFRAVæR

PensionDanmarks sundhedsordning: Chauffører med pensionsord-ning i PensionDanmark har også en sundhedsordning. Den giver adgang til forebyggende behandling af problemer i led,

men det er svært at gøre noget ved det,” siger HR-ansvarlig Karin Jensen. Til gengæld har medar-bejderne en sundhedsordning via deres pensionsordning i Pensi-onDanmark, og den virker.

»Sundhedsordningen betyder, at vores medarbejdere kan få en konkret hjælp, hvis de fx har problemer med ryggen. Det giver tryghed for medarbejderne og er med til at holde dem raske på job-bet,« siger Karin Jensen, der heller ikke er i tvivl om, at det har positiv effekt på sygefraværet.

»Sundhedsordningen sikrer, at medarbejderne kommer hurtigt tilbage på jobbet, hvis de har haft en skade. Behandlingerne i ordningen kan også tage mindre skavanker i opløbet, inden de ud-vikler sig til mere alvorlige skader. Det er både godt for medarbej-derne og for virksomheden,« siger Karin Jensen.

Artiklen er leveret af Pension-Danmark.

muskler og sener, der stammer fra jobbet. Medarbejderne kan få behandling hos en kiroprak-tor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Transporterer dit vigtigste gods: rentabiliteten. De laveste life cycle costs: takket være KRONE-kvalitet.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU120228_PL.indd 1 6/1/2012 9:03:00 AM



MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

FASTE TING

NyE MEDLEMMER

Hobro vognmandsforeningJimmi Jørgensen ApSAdelgade 61 - nr. 49500 Hobro

Kjøbenhavns vognmandslaugK. BachSekskanten E 22630 Taastrup

B.K. Instrument & TransportserviceDyringparken 2182660 Brøndby Strand

Køge og Omegns vognmandsforeningCurl Mællenbach JensenAgerstedvej 84683 Rønnede

Midtjyllands vognmandsforeningVognmandsfirmaet Peter Eriksen ApSLangvadhøj 168800 Viborg

Danway ApSBodalen 18643 Ans

Ejgild Knudsen ApSPederstrupvej 878620 Kjellerup

Magnus Hinz-BergHavrisvej 198830 Tjele

Nordjysk vognmandsforeningAalborg Vognmands- forretning A/SVoerbjergvej 359400 Nørresundby

MZ-TransportCort Adelers Gade 12 1 th9000 Aalborg

Nordre birks vognmandsforeningKim Kønig-ChristensenLejrvej 333500 Værløse

EMT Gruppen ApSOliefabriksvej 1002770 Kastrup

Preben Hansen Vognmandsforretning ApSTh. Petersens Vej 203330 Gørløse

Emek TransportNaverland 22600 Glostrup

Vindekilde I/SVindekildevej 11, Sørum3670 Veksø

Næstved vognmandsforeningThomas Neerup JensenSmidstrupvej 644733 Tappernøje

Sjællands vognmandsforeningDansk Autohjælp RoskildeØstre Vindingevej 1964000 Roskilde

AA - Entreprenør ApSVintapperbuen 254070 Kirke Hyllinge

Halsnæs TransportBavnager 623310 Ølsted

Distrilog A/SBalstrupvej 454100 Ringsted

J E TransportSaltbækvej 1354400 Kalundborg

Tjæreby Transport ApSærtebjergvej 194230 Skælskør

Skive og Omegns vognmandsforeningFur Vognmandsforretning ApSKoldkildevej 37884 Fur

Espersen Jern & MetalJestrupvej 6 H7800 Skive

Skørping Arden vognmandsforeningEssendrup Vejservice I/SGunderupvej 2609230 Svenstrup J

Storstrøms Amts vognmandsforeningJakob AndreasenOrehoved Langgade 84840 Nørre Alslev

Nikolai ChristensenSallerup Gade 94750 Lundby

Johnny E. Larsen TransportHøjgårdsgade 184800 Nykøbing F.

Sydøstjyllands vognmandsforeningThorkild SørensenHovmosevej 18, Knudsbøl6064 Jordrup

Mogens Bredahl PedersenToften 28, Filskov7200 Grindsted

Sønderjyllands vognmandsforeningDan Carrier ApSMådevej 536700 Esbjerg

Ove AndresenBakkevej 36230 Rødekro

Torben FrøhlichSøndermarksvej 7, Varnæs6200 Aabenraa

FolgevogneVestervang 9, Kliplev6200 Aabenraa

Thy vognmandsforeningHKC TransportAalborgvej 219A7742 Vesløs

vestjyllands vognmandsforeningBNP TransportSkjernvej 396920 Videbæk

S.L. MultiserviceMejlvang 206950 Ringkøbing

vognmandsforeningen vendsysselByg og BoTidselbakvej 1159730 Vrå

østjyllands vognmandsforeningMorten Nørgaard ApSKorsagervej 1, Foldby8382 Hinnerup

JJ Transport v/John JakobsenByparken 48961 Allingebro

Direkte medlemThomas Poulsen ApSBrovej 2, Vium7870 Roslev

Otto SiggaardKongevejen 227430 Ikast

REX COMortel Alle 272791 Dragør

Fælles frokost, guidet rundtur, foredrag og branchefest er nogle af elementerne i de pakker, MCH Mes-secenter Herning tilbyder de besø-gende. Messebesøget på Transport 2013 kan skræddersyes efter behov.

»Vi har oplevet, at virksomhe-

derne sender færre medarbejdere af sted på messe. Det skyldes primært effektivisering, og det betyder, at det i høj grad er beslutningstagere, som besøger messen. Men selvom man ikke er beslutningstager, er man stadig vigtig for udstillerne,«

siger projektchef Henriette Træholt. »Vi har skabt pakkerne, som kan

skræddersyes helt efter behov, og indholdet kan kombineres som et fælles firmaarrangement.» Trans-portmessen holdes 4.-7. april 2013.

nedtællingen i gang: Fokus på firma-arrangementer

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: [email protected]

SSkal dine medarbejdere være opdateret på den seneste viden inden for trans-

port & logistik, så giv dem et medarbejder-abonnement på Trans Inform eller Danmarks Transport-Tidende.Har du allerede et fuldt betalt abonnement får du 50 % rabat på abonnementsprisen. Med i prisen følger en daglig nyhedsopdate-ring, idet vi sender TTN til dine medarbejde-res e-mail. Forhør dig hos Edel Jensen, hvilke pakke-muligheder der er for din virksomhed. Derudover er vores veteran-kalender for 2013 på trapperne. Bestil den allerede nu - eventuel som fi rma-julegave med eget logo.

Giv dine medarbejdere en klog julegave

MANDAGTIRSDAG

ONSDAGTORSDAG

FREDAGLØRDAG

SØNDAG

27 28

29 30

1 2

3

4 5

6 7

8 9

10

11 12

13 14

15 16

17

18 19

20 21

22 23

24

27

26

28

29

30

21 arbejdsdage excl. 5 lørdage

JULI

25 26

27 28

29 30

31

Mercedes-Benz LA 1519 4x4 årgang 1970 opbygget med HMF tip tilhørende entreprenør Jens Peter Jensen, Galten.

GONSDAG

222999

66 6

3

LA 1519 4x4 årgang 197

En ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler er nu klar. Det er fjerde åri træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designet af vores

grafi ker Tom Nielsen.

Bestil 2013-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med eget fi rmalogo-bånd, så de kan bruges som reklame- og fi rmagave.

Eksempel på logo-bånd

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

*Pri

ser

inkl

. for

sen

del

s/

kkl

erneandet

n

89,- 99,-

eller

Eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

pr. stk.*

pr. stk.*

Kalender 2013

Foreløbig forside

Kalender-annonce 2013_210x297.indd 1

50 % rabat på abonnementsprisenForudsat at I allerede har et fuldt betalt abonnement.

Annonce_julegaver.indd 1 02/10/12 8:28:14



MEDLEMMERSektIon 4

BAGGRUNDSektIon 2

FASTE TING

DTL-vOGNMæND I OPERATION SYNLIGHED

Af John Larsen

Mange DTL-vognmænd fra lo-kalforeninger landet over var på

gader og stræder i morgenskumringen 25. oktober for at hjælpe skolebørn, cyklister og andre trafikanter til at blive set bedre i mørket.

I alt 10.000 refleksbrikker blev delt ud i anledning af Årets Refleksdag, der holdes af Børneulykkesfonden i samar-bejde med Codan Forsikring.

14 DTL-lokalforeninger mødte op i Maribo, Nykøbing Sj., Holbæk, Ringsted, København, Spjald, Herning, Tjørring, Aalborg, Holstebro, Randers, Nykøbing Mors, Haderslev, Rødekro, Aabenraa, Fredericia, Egtved, Vejle, Odense, Tommerup og Søndersø og ud-delte fra kl. 07.30 refleksbrikkerne som et signal om, at de bløde trafikanter skal sikre, at de kan ses i trafikken, når mørke, regn, slud og sne bliver daglige betingelser at færdes i.

I København foregik uddelingen på

på Mors blev refleksdagen brugt som en

del af næsten en uges trafikun-

dervisning, hvor børnene hørte om lastbiler og blinde vinkler - og fik en

refleksvest med hjem skænket af

Morsø Vogn-mandsforening. Ca. 3.000 veste blev delt ud. Og

nordjyske Volvo- og scania-for-

handlere stillede et par lastbiler til

rådighed.

i Aarhus blev formanden, Jørgen Buhl, interviewet om, hvor vigtigt det er, at trafikanterne er synlige for lastbilchauf-førerne i morgenmørket.

i Holstebro blev talrige cyklister forsynet med refleksbrikker, og vognmandsfor-eningen fik vist flaget i bybilledet.

Morsø Vognmandsforenings veteraner var udkommanderet og delte ud af deres trafikerfaring til skolebørnene. Her ses f.v. poul Kortbæk, Vagn Ladefo-ged, Vagn Aage Andersen og chauffør i fredsø Vognmandsforretning, preben Mortensen.

i det sønderjyske havde formanden Ole Bang sine børnebørn, simon, sofie, Karoline og Mathilde, med til refleks-dagen ved en børnehave og tre skoler. Den lokale Radio syd rapporterede direkte om bl.a. uddeling af op mod 1.000 refleksbrikker i Haderslev og om, hvor vigtigt det er, at cyklisterne havde reflekser og lys på.

Ved Rådhusplad-sen i København delte bl.a. older-

mand Jørgen Kjeld Jensen og DTLs

adm. direktør Erik østergaard

reflekser ud til de travle forbipas-serende – og fik

en række smil til gengæld.

Rådhuspladsen, hvor bl.a. oldermand Jørgen Kjeld Jensen fra Kjøbenhavns Vognmandslaug deltog: »Lastbilchauf-førerne har vanskelige betingelser, når de skal pejle sig frem til cyklister og fodgængere fra førerhuset. Noget så simpelt som en refleksbrik eller en cykelvest øger helt klart sikkerheden i trafikken uden de store omkostninger.«

Refleksbrikkerne var revet væk på under en time, og morgentrafikanter blev glade for det lille lys i mørket. Årets Refleksdag er en dansk tradition, der hvert år falder torsdagen inden overgangen til vintertid.

Også til gavn for synligheden er der netop indført nye regler for cykellygter, hvorefter det er forbudt med lygten dinglende i en elastik eller lignende. Fremover skal lygterne sidde ordentligt fast og lyse lige fremad eller bagud. Samtidig øges kravene til lygternes batteriers levetid.


NAVNE & NOTER

En stolt Per Rasmussen, der også er formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening, har pr. 1. oktober fejret 50 års jubilæum for vogn-mandsfirmaet Søren Rasmussen & Søn A/S i Klakring ved Juelsminde. Firmaet blev startet af Pers far, Søren, der overtog Klakrings vognmandsforretning fra vognmand Jens Jørgensen.

Per Rasmussen overtog efter mange år som chauffør og medejer helt forretningen i 1992, og han har udviklet kørslen til at omfatte alskens slags transporter. Der er i dag 15 trækkende enheder samt påhængsvogne, trailere, kraner og gummiged. Herudover er Per Rasmussen passioneret veteranbil-elsker, og han og hans kone, Lone, arrangerer et årligt stævne for en snes veteranlastbiler. På billedet ses en del af jubilæumsdeltagerne i de for Per så rigtige rammer.

50 års firmajubilæum

LEnE MiKKELsEn fik det bedst tænkelige bevis på sin 25 årige arbejdsindsats som direktionssekretær i Danske Vognmænd og DTL, da hun fejrede jubilæet og sin start på pensionistlivet med en festlig reception på Grønningen 31. oktober. Blandt de op mod 70 gæster kom de tre ud af fire formænd, som hun har serviceret, nemlig Henning Christi-ansen, Anker M. Jensen og DTLs nuværende formand Jørgen Egeskov. Kaj nielsen mang-lede, fordi han er på ferie i østen. Hele fire ud af seks direktører mødte også frem, nemlig peter Busch, Eno Hausner Andersen, Michael svane og naturligvis den nuværende adm. dir. Erik østergaard. Også Christiansborg var repræsenteret ved trafikveteranen, Venstres flemming Damgaard Larsen, der her ses med Lene og hendes mand Knud Mikkelsen. Blandt gæsterne var flere lokalforeningsformænd og talrige tidligere medarbejdere, der fik genop-frisket gamle minder.

Druk-fordom manet i jordenFordomme skal slås ned som bjørneklo.

Med det udgangspunkt gik DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm i kødet på Ekstra Bladet for nylig, da bladet på internet-tet hævdede, at der var meget druk blandt lastbilchaufførerne, og at hvert 12. lastbiluheld i 2011 skyldes alkohol ifølge Danmarks Statistik.

Ekstra Bladet påstod, at da der var alkohol indblandet i 16 ud af i alt 197 personskadeu-held med lastbiler involveret, så var det lastbilchaufførerne, som havde drukket for meget.

Som en anden Detector-journalist (et program på DR2 som efterprøver udsagn og statistikker i medierne) kunne økonomen Ove Holm påvise,

at journalisten ikke havde læst Danmarks Statistiks tal korrekt.

Der var i de 16 spiritusuheld med personskader med lastbiler involveret i 2011 kun i ét tilfælde tale om en spirituspåvirket last-bilchauffør. I de andre 15 uheld var det modparten – (fodgængere, cyklister, personbilister osv.), der havde drukket for meget. Det fremgik af statistikken, hvis man gik et spadestik dybere, og så langt ned havde Ekstra Blad-journalisten ikke gravet.

Så det rigtige regnestykke er, at i 2011 var kun 1 ud af de 197 trafikanter spirituspåvirket i de personskadeuheld, hvor der var en lastbil involveret. Og det er jo en hel anden historie.

»En spritpåvirket lastbilchauffør er naturligvis én for meget, men

det vil være mere end rimeligt, at Ekstra Bladet retter fejlen,« som han forklarede journalisten. Des-uden kunne det dokumenteres på et regneark, trukket fra Danmarks Statistik om antallet af ulykker med spirituspåvirkede lastbil-chauffører, at der i de seneste fire år har været tale om 0-1 tilfælde. Højeste tal er i 2001 og 2002 med syv tilfælde.

»Ekstra Bladet burde i stedet

udsende en tak til alle de profes-sionelle og ædru chauffører og advare dem om alle de fulde tra-fikanter, der kører rundt omkring dem,« fortsatte han.

Journalisten erkendte prompte fejlen og fik straks rettet artiklen på nettet. Han takkede faktisk for den hurtige reaktion, da han ingen intentioner havde om at hænge lastbilchaufførerne ud.

Nordre Birks kontor nedlagt

Første bestyrelse for DTLs Region Special

vognmandsforeningen Nordre birk har nedlagt sit eget kontor og modtager herefter den direkte rådgivning og medlemsservice fra konsulenterne hos DTL Region Øst med kontor i Røn-nede. Dog vil Nordre Birks formand Ole Frederiksen fortsat have kontakten til medlemmerne, da han har indrettet et formandskontor i sin virksomhed i Søborg.

DTLs Region Special har konstitueret sig med denne bestyrelse:•Formand er John Andersen, Danaffald•Næstformand er Ole Højris, Arla Foods

Distribution A/S•Stinne Møller, DTL Dyr•Leif Jensen, Dansk Møbeltransport Forening•Kristian Skov Petersen, Specialforeningen

Danske Fragtmænd•Karsten Klitmøller, GLS, General Logistics

Systems Denmark A/S

Ny regionsformandFormand for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, HV Transport A/S, Herning, er også blevet valgt som formand for DTL Region Midt/Nord, hvor han afløser Flemming Møller Jensen.

Høj komfortLave omkostninger

DIN NYE RENAULT

RENAULTTRUCKS DELIVER

www.renault-trucks.dk

*Tilbuddet gælder til 31.12.2012. 1. ekstra leasingafgift 50.000 kr. Alle priser er ex. moms. Etableringsomkostninger kr. 4.000 inkl. notering af panthaver deklaration. Leasingafgiften er variabel og tager udgangspunkt i det aktuelle renteniveau samt i Renault funding tillæg, hvorfor der tages forbehold for ændringer heri. Tilbuddet forudsætter kreditgodkendelse af Renault Trucks Financial Services. Den annoncerede pris gælder for køretøjer med standard specifikationer.

KONTAKT RENAULT TRUCKS DANMARK ELLER DIN NÆRMESTE FORHANDLER

P. Christensen Padborg 74 67 19 19P. Christensen Kolding 76 34 78 00P. Christensen Odense 63 95 39 00

Renault Trucks Danmark 36 49 72 00Ejner Hessel Aalborg 72 11 52 00Ejner Hessel Aarhus 72 11 50 00

Ejner Hessel Randers 72 11 51 00Ejner Hessel Herning 72 11 62 00Ejner Hessel Avedøre 73 11 76 00

LEASINg PER MÅNED

5.995 kr*

• 60 måneder • 250.000 km• Højt udstyrsniveau• 5 års udvidet garanti (Expandy’s Maxi)

kan tilkøbes for kr. 795 pr måned

rENAULT MidLUM 220.12 med 14 pl. Junge kasse og 1.500 kg. Z-lift Se www.renault-trucks.dk/midlum for flere detaljer

Sorteret MagasinpostID NR. 42310

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n 22

76 7

855

Documents

DTL Magasinet november 2012