Åbne Døre-tjener verdens forfulgte kristne

Nr. 1 - Januar 2013

En tros-kæmpe side 3

”Hej” - En hilsen fra ÅDU side 9

Uden jer, var vi her ikke side 10

Bange men besluttet på at blive side 12

side 4-7endnu ikke løst””Min opgave er

Åbne Døre er en upolitisk, international or-ganisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres målsætning er:

• Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i luk-kede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors International Grundlægger: Broder Andreas International leder: Jeff Taylor

Åbne Døre Danmark Postadr.: Postboks 1062, 7500 Holstebro Tlf.: 9740 7781 Fax 9740 7783 E-mail: denmark@opendoors.org Hjemmeside: www.forfulgt.dk www.åbnedøresunge.dk Reg. 9674 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Generalsekretær: JBK

Ungdomssekretær : MS

Journalist: SF

Informationssekretær: SH

Informationssekretær: GG

Rejse- og Women2Women koordinator: IBK

Mødeplanlægger og ambassadørkoor-dinator: SB

Sekretær: SK

Bestyrelse: NAPH, HKH, MB, HM.

Åbne Døres Blad Ansvh. redaktør: JJBKRedaktør: SFAD: SH

Oplag: 10.000

Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Open Doors Sverige Generalsekreterare: PPTelefon: 019-31 05 00 Box 48 701 40 Örebro E-mail: sweden@opendoors.org www.open-doors.se Kontonummer: 1220 01 20427 Svensk bankgironummer: 5951-8464

Open Doors Finland The account number for Open Doors in Finland is 800007-10032254

Forside: Indisk kristen dreng

Næste blad udkommer ca. 1.2. 2013

3

En tros-kæmpeEn kæmpe holder ikke op med at kæmpe, det er imod en kæmpes natur. På de følgende sider kan du læse om en af vor tids kæmper. Han er ikke en stor mand, er efterhånden godt oppe i firserne, grå og lidt krumbøjet. Men i manges øjne er han stadig en kæmpe - en ydmyg én af slagsen.

Han er virkelig en mand, der har gjort meget, udrettet meget og sat meget i værk. Han stiftede Åbne Døre, som i dag er en verdensom-spændende organisation med arbejde i cirka 75 lande.

Alligevel stræber han ikke efter berømmelse eller ære og har ikke noget ønske om at blive husket. Han siger i artiklen på s. 4-7: ”Jeg ønsker ikke at blive husket. Ligesom æslet, som bar Jesus ind i Jerusalem – hvorfor skulle vi huske et æsel? ...Jesus bør have al opmærksomheden. Vi har ikke brug for at blive husket..”

Gud skal have æren. Ja, vi arbejder, og arbejder hårdt, men ingen af os gør det i egen kraft. Det er i Guds kraft og i Guds kraft alene, at vi kan gøre os håb om at fuldføre det kald, Gud har givet os.

I over 45 år har Broder Andreas’ livshistorie inspireret millioner af men-nesker til at tage skridtet ud på deres eget troseventyr. Hans vidnesbyrd fortæller om Guds ledelse og forsyn i mindste detalje - som alle, der handler på Guds kald, kan få lov til at erfare.

Kristne under forfølgelse lever også i kraft af Guds nåde og styrke. Lige meget hvad der møder kirken af modgang, står den fast, for klippen rokker sig ikke sådan lige. Det kan godt være, at kirken bliver hegnet ind, og nogen forsøger endda at sprænge den bort. Men kirken står fast i evighed, uanset hvad.

Det gør den, fordi det er Jesus Kristus, der er klippen. Han er vores urok-kelige håb. Uanset hvad mennesker siger eller gør imod os.

”... og tager de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn, dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder...” - Martin Luther

JBK, Generalsekretær

”Vi fastholder kategorisk, at der ikke er findes lukkede

døre!”

interview medBroder AndreAs

55

Det er nu mere end 55 år siden, at Broder Andreas tog i mod Guds kald til at betjene den glemte kirke bag Jerntæppet. Det blev starten på Åbne Døre.

Men hans kald til at tjene forfulgte kristne er stadig stærkt – stærkere end nogensinde. Vi spurgte ham om kirkens fremtid, om erfaringer lært i årenes løb, og hvad der giver ham energi til at fortsætte med samme iver, som han star-tede ud med.

Hvilke begivenheder har haft størst betydning for dit liv?

For det første Anden Verdenskrig. Jeg var meget bevidst om den fra start til slut. Jeg var ikke med i kampene – jeg var for ung. Men jeg arbejdede lidt for modstandsbevægelsen. Jeg var også offer for hungersnød – under det, vi kalder for hungervinteren i 1944-45. Vi var meget fattige, og vi havde kun lidt at spise. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Det gjorde mig rede til at ofre mig og mit liv i tjenesten for den hollandske hær, og jeg kæmpede i vores forhenværende koloni, Ostindien. Sidenhen har jeg angret det! Men selvfølgelig førte krigen til, at jeg blev omvendt og fik et missionskald fra Gud.

Derefter skete det, at jeg ved afslutningen af min oplæring til missionær ved WEC sko-len i Glasgow faldt over et tidsskrift nede i skolens kælder, hvori der stod om socia-lismens herlighed – der blev ikke brugt ordet kommunisme. Der var en reklame for en stor ungdomsfestival i Warszawa. Alle og enhver var inviteret med. Der var i et sådant øjeblik ikke brug for at holde noget bedemøde. Jeg skrev til dem og spurgte, om jeg kunne komme med – jeg fortalte dem, at jeg var kristen, og at jeg ville op-føre mig som en kristen, hvis jeg kom med. De svarede ja. Så jeg pakkede min kuffert med bibelske skrifter og kom til Polen. Og dér opdagede jeg lidende kirker, kirker uden unge folk og kirker uden ledelse. Jeg fandt ud af, at der blev smuglet bibler ind i Sovjetunionen af vantro mennesker for at tjene en masse penge. Det sagde mig

en masse. Så skrev jeg et brev i stærke vendinger til WEC-skolen, hvori jeg anførte, at de havde undervist os i en klosteragtig atmosfære. At skolen aldrig havde fortalt os om den halvdel af verden, som var under kommunismen, og alligevel skulle skolen forestille at føre et verdensomspændende evangelisk korstog?!

Til sidst skrev jeg, at vi måtte omvende os og gøre noget. Jeg troede, at skolen nu vil-le sortliste mig. Men brevet blev tværtimod modtaget med taknemmelighed. Jeg blev en populær studerende. Men de fortalte mig, at jeg aldrig igen kunne tilslutte mig WEC, fordi de sagde, at jeg var for svækket til at rejse. De henviste til mine rygproble-mer, som dog aldrig kom til at hindre mig.

Det tredje var udgivelsen af bogen “Guds smugler”. På en af mine første ture til Amerika mødte jeg John Sherrill, som havde skrevet bogen ”Korset og springkni-ven”. Jeg havde læst den med tårer. Den var meget medrivende. Han bad mig om at fortælle min historie, og han skrev den ned til Guideposts Magasin. Det skabte så meget interesse, at der blev foreslået, at jeg skulle skrive en bog. Så jeg brugte seks uger sammen med John og hans kone Elizabeth, og de skrev en bog, som til min overraskelse blev en bestseller i Amerika. Men prisen herfor var meget høj, fordi jeg herefter ikke kunne tage tilbage til Rusland eller noget andet kommunistisk land. Men på grund af succesen kunne andre rejse - og det gjorde de.

Efter ”Guds smugler” var udkommet, tog

endnu ikke løst””Min opgave er

jeg i stedet til Mellemøsten. Det betød åbningen af et nyt om-råde. Jeg blev hurtigt overbevist om, at det onde system – kom-munismen - ville forsvinde, men at det ville blive erstattet af et endnu værre system: islams ver-den. Det er mit håb, at Åbne Dø-res støtter vil tage udfordringen op og bede med endnu større tro og forståelse for Guds virke i de muslimske lande og med reel medfølelse. Jesus gav sit liv også for dem, og det skal præge vores holdning til muslimerne.

Når du ser tilbage, hvad er så det største, du har opnået?

Det ved jeg ikke. Jeg ser ikke tilbage på den måde. Jeg ser ikke på mine resultater, jeg ser kun på, hvor vi har mislykkedes i at imødegå de reelle behov indtil nu. Vores hjælp fylder kun lidt i forhold til de reelle behov. Så når jeg ser mig omkring, fylder det

mig ikke med nogen følelse af tilfredshed.

Er der noget, du ønsker du kunne have gjort - eller noget, du ville have gjort anderledes, hvis du fik en ekstra chance?

Hvis jeg kunne gøre noget om, ville jeg være mere radikal. Jeg har indgået for mange kompro-miser. Jeg har kæmpet for meget. Jeg har tænkt, når jeg skulle have handlet. Jeg har gjort mange fejl, men jeg vil ikke undskylde for dem, fordi den største fejl er at gøre ingenting. Det ønskede jeg for alt i verden ikke! Så idet

jeg gjorde en masse ting, har jeg begået mange fejl. Men man lærer af det.

Hvad får dig i gang, når du står op om morgenen?

Visionen og bevidstheden om, at opgaven stadigvæk ikke er fuldført. Derfor er min opgave heller ikke til ende. Det gør mig ikke til en arbejdsnarkoman, selvom jeg har lange arbejds-dage på kontoret. Så længe vores arbejde ikke er fuldendt, arbejder jeg også stadigvæk. Der viser sig altid forskellige behov rundt om dig. Men hvor der er behov, er der også den åbne dør, hvorigen-nem vi kan bringe løsningen, der er i Jesus Kristus, Guds Søn og vor frelser. Så derfor er der masser af grunde til at fortsætte dette arbejde. Det er opgaven for enhver kristen; at gøre hvad man kan. Jeg tror ikke, man kan trække sig tilbage. Du kan trække dig tilbage fra dit arbejde, men aldrig fra dit livs mission.

Hvilke tre personer har betydet mest for dig og hvorfor?

C.T. Studd, Hudson Taylor og Oswald Chambers. De første to på grund af deres store enga-gement i missionen og deres pionerarbejde. Den tredje for det dybtgående kendskab til Bibelen og til Jesus Kristus, og for hans livtag med de bibelske sandhe-der. Hans værk taler stærkt til mig, selv så mange år efter han er taget hjem til Herligheden.

Hvilket vers i bibelen er dit ynd-lingsvers, og hvorfor?

2. Timotheusbrev 3:12. “For-fulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv”. Det vers har talt til mig mange gange. Men du må forstå, at jeg har en hel bog fuld af favoritvers!

”Hvis jeg kunne gøre noget om, ville jeg være mere radikal”

interview medBroder AndreAs

7

Når du ser på kirken rundt omkring i verden i dag, hvad opmuntrer dig så mest? Og hvad bedrøver dig mest?

Mangelen på enhed hos Kristi le-geme er det, som gør mig mest bedrøvet. Hvis vi var forenede, tror jeg, at den store missions-befaling givet i Matthæusevan-geliet kapitel 28 kunne opfyldes i enhver generation. Jeg tror, at det var, hvad Jesus og apostlene havde i tankerne. Men vi har stadigvæk ikke opfyldt befa-lingen, så vi må fortsat være beskæftiget med den. Jeg tror, at vi som kirke, som Kristi legeme, i høj grad har fejlet. Vi har svigtet Ham, som har udsendt os. Vi burde ydmygt stå foran Ham og angre og igen være trofaste overfor vores kald. Og sige: ”Herre, jeg ønsker kun at gøre din vilje”.

Forfølgelsen synes at være tilta-gende i mange lande, og ofte synes omfanget af lidelserne og nøden at være overvældende. Hvad får dig til at holde ud og fortsætte tjenesten for den forfulgte kirke?

Min vedvarende bøn for dem. Jeg prøver at se på dem med Jesu øjne, med medfølelse, og jeg prøver at hjælpe. Men hvad en enkelt person kan gøre, er begrænset. Og hvad en organisation kan gøre, er også begrænset set i forhold til behovet. Jeg vil se bort fra alle de menneskeskabte barrierer og sige: ”Lad os komme sammen”. I Lukasevangeliet kapitel 5 tager disciplene på fisketur med Jesus, og bådene er så fulde af fisk, at de tilkalder de andre både for at hjælpe dem. Det er, hvad vi skulle gøre – deles om vore succeser, og ikke bare deles om vore behov.

Når du ser fremad, hvad mener du så, er den største udfordring, som kirken står overfor i dag, forfulgt eller fri?

At være tro. Vi har erstattet ordet ”tro” med succes og fremgang. Vi er faret vild her. Kirkerne som har betydet mest for verden, var de ”fattige kirker”. Vi har ikke brug for en masse penge eller teknologi. Vi har brug for folk, hvis hjerter slår for Jesus Kristus. Det længes jeg efter.

Hvad er din vision for Åbne Døre for de næste 5 år?

Selvsagt er jeg ikke ansvarlig for Åbne Døre længere. Jeg er blot en frivillig! Men mit håb er, at vi vil fortsætte med at være på højde med de negative forhold, der udvikler sig i verden, hvad angår forfølgelse, og at vi ikke vil vige tilbage fra kontroversielle områder, måtte de være af poli-tisk, ideologisk eller religiøs art.

Jeg beder for, at vi må finde en måde at finde frem til situatio-ner, hvor mennesker siger, at dørene er lukket i. Vi fastholder kategorisk, at der ikke findes lukkede døre! Vore øjne kan må-ske være lukkede i perioder, og vore hjerter kan være lukkede, men dørene er åbne.

Jeg håber, at vores planlægning, vore bønner og vor oplæring af vore folk og af dem, vi vil tjene, fortsat vil være præget af en aggressiv pionerånd. Forfølgel-sen er virkelig, og den tager til, men jeg har den vision, at den forfulgte kirke vil nå ud til folk og virke, som kirken skal. Den store missionsbefaling er ikke blot blevet givet til de såkaldte frie områder i verden; den er givet til kirken over hele verden. Red-ningsplanen for en svag kirke er at komme på en ”missions-diæt” – den må begynde med

at udbrede evangeliet i sit eget område. Så fungerer den som kirke. Det må siges at være en succes, hvis det sker i et område, hvor Åbne Døre opererer.

Hvis du kunne sige blot en ting til de kristne i vesten, hvad skulle det så være?

Vågn op! Vær oprigtige!

Hvordan vil du have, folk skal huske dig? Hvad ville du ønske, dit eftermæle skulle være?

Jeg ønsker ikke at blive husket. Ligesom æslet, som bar Jesus ind i Jerusalem – hvorfor skulle vi huske et æsel? Ikke et af dets grå hår blev hvidt, for-di det bar Jesus. Hvem bærer vi? Jesus bør have al opmærksom-heden. Vi har ikke brug for at blive husket. b

Har du også lyst til at rejse så kontakt vores rejsekoordinator:tlf. 9740 7781 eller ingelisebk@od.org

Menuen er friturestegt banan og fisk – øjnene og finnerne er de største delikatesser, serveret med ris blandet med lidt nudler! Anderledes, men det smagte rigtig godt, lige som alt andet, vi fik serve-ret på vores women-to-women-tur til Colombia.

Det er faktisk svært at skulle fortælle om en tur, der har så mange højdepunker, for det var selv-følgelig ikke kun maden, der gjorde indtryk. Vi mødte så mange vidunderlige mennesker og hørte så mange beretninger med så megen smer-te - men også med uendelig meget håb!

En præst, lad os kalde ham John, ansat af Åbne Døre som leder af vores arbejde i et af de områ-der, vi besøgte, gør et kæmpe arbejde blandt de lokale. I dette område er der rigtig mange enker, hvis mænd er blevet myrdet af guerillaen, fordi de bekendte sig til Kristus. Johns kone, vi kalder hende Hope, en smuk og varm kvinde i fyrrerne, fortalte, at hun allerhelst vil være sammen med ham i bilen, når han kører ud på sine talrige besøg i de mange små landsbyer i området, for hun ved

aldrig, om han kommer hjem igen. Hun ved, at han står på listen over dem, guerillaerne ikke kan lide.

Den kærlighed, som Hope og John har til disse kvinder, er slående – de brænder for den tjene-ste, de har, selvom det er med livet som indsats. Endnu engang oplevede jeg, hvor lille jeg bliver i mødet med den lidende kirke, og hvor stort et vidnesbyrd de er for mig. Tænk at have et arbejde, der kan koste livet – og alligevel udføre det med frimodighed! Livet med Jesus og tjenesten for Ham er livet værd.

Vær med til at bede for vores medarbejdere i Colombia – de gør et fantastisk arbejde, og mange af dem tjener med livet som indsats!

Kærlig hilsen Ingelise

PS. Der bliver også en women-to-women-rejse i efteråret 2013 til et andet land – måske var det noget for dig?

Så er der serveret – velkommen til Colombia

Åbne Døres - RejserDin billet til din familie

9

Jeg har frihed til at google. Jeg googler ordet ’frihed’. Ca. 2.950.000 resultater. Frihed til at vælge...

”Frihed betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvel-se”. En anden siger: ”Tros- og religionsfrihed giver mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde. Med grundloven af 1849 indførtes i Danmark borgernes fulde trosfrihed”. Eller hvad med denne: ”Når Jesus sætter os fri, er vi virkelig frie”.

Med det sidste citat er det faktisk fuldstændig lige meget, om vi bor i Danmark eller Nord-korea. Jeg oplevede det, da jeg mødte kristne på Cuba. De fortalte om restriktioner, som hver eneste dag besværliggør deres liv; og så smilte de og sagde, at de lever i frihed – Jesu frihed! Fra den dag var det ikke bare ord i min bibel, men en åndelig virkelighed.

Vi nyder vildt meget frihed i Danmark på alle mulige måder. Men hvordan forvalter vi vores frihed? Dét vil vi eksperimentere med på Camp P den 1.-3. februar. Det bliver igen en anderledes weekend, som vil sætte tanker i gang om, hvad troen betyder. Vi får bl.a. besøg af Benjamin, som jeg fortalte om i december-bladet. Hans bror sidder fængslet i Iran; det sætter friheden i perspektiv.

… fedt fællesskab, formidling og forbavselse, fredfyldt forbøn, fornemme familiebesøg, farlig forkyndelse, fængende film, frihed og forfølgelse, farverig forskellighed, funky fest, finurlige finesser, fristende forfriskninger, flinke folk, fængsel? ... Kom til Friheds-Forvaltning - på Camp P den 1.-3. februar. Læs mere på Facebook eller www.åbnedøresunge.dk

Google: ”Frihed opfattes som et af de højeste goder, som det er værd at kæmpe for og i sidste instans lade livet for”. Ægte frihed, den fra Jesus, er værd at kæmpe for og i sidste instans lade livet for. Den sandhed fortæller forfulgte kristne os hver eneste dag med deres vidnesbyrd.

www.åbnedøresunge.dk - Find os også på Facebook

MS, Ungdomssekretær

FrihedsForvaltning

9

Uden jer, var vi her ikkeÅbne Døre er i kontakt med kristne i Nordkorea. Vi spørger dem ofte, hvad de beder om, og hvordan de ønsker, at vi skal bede for dem. Gennem hemmelige breve lader de os vide, hvor taknemmelige de er for vores bønner og praktiske hjælp. “Uden jer ville vi ikke være i stand til at eksistere som kristne”, skriver kirkens ledere ofte tilbage.

De fortæller os også, at de ikke beder for at regimet må kollapse eller blive udskiftet – de håber, at Kim Jong-Un vil forandre landet til det bedre, og allermest at han vil vende sig til Gud for at søge visdom.

Kirkelederne ønsker også bøn for andre ting. Mange flygtninge, som bliver arresteret i Kina, bliver sendt hjem til Nordkorea, hvor de bliver fængslet. Nogle har været i stand til at holde deres kristne tro skjult og bliver derfor siden løsladt. Når disse kristne kommer ud fra fangelejrene bliver de indsluset i samfundet, men i virkeligheden må de endnu engang lære at leve som mennesker. Efter måneder eller år i fangelej-rene, hvor de blev behandlet som dyr eller slaver, er eksfangernes menneskelighed ofte svær at få øje på: Deres adfærd er ofte egoistisk, uforskammet og endda voldelig. Det er vigtigt at bede for disse mennesker, forklarer de lokale kristne.

Øverst blandt nordkoreanernes bedeønsker står der

tragisk nok også helt basale ting, der skal sikre deres fysiske overlevelse. For både troende og ikke-troende nordkoreanere er det en kamp at skaffe tilstrækkelig mad, nødvendig medicin og andre daglige fornø-denheder. Og de skammer sig over at bede om mere nødhjælp i hvert eneste brev, de sender, selvom de allerede har modtaget så meget. Lad os ikke kun bede om, at vi kan hjælpe kirken med fornødenheder, men at Gud vil velsigne landet i 2013 og beskytte det mod naturkatastrofer som for eksempel tyfoner.

Kristne, der arbejder blandt nordkoreanske flygtninge, anmoder også om vores forbøn. For dem er ’beskyt-telse’ nøgleordet. Mange nordkoreanske spioner bliver sendt til at infiltrere menneskerettigheds-netværk og kristne hjælpeorganisationer. De kristne beder os derfor stå sammen med dem i bøn for, at Kim Jong-Un vil trække sine spioner tilbage – og for at kristne må være i stand til at bedømme, hvem de kan stole på. På deres vegne, bed også Gud om frugt af deres arbejde; jo flere flygtninge, der tager Jesus med tilbage til Nordkorea, jo stærkere bliver kirken.

Hver eneste bøn tæller, understreger kristne i Nordko-rea. Dét, der giver dem stor trøst (og derfor burde give os det samme), er, at Helligånden selv beder for os med dybe suk, når ord ikke rækker. (Romerbrevet 8,26)

BED FOR

11

Skriv en opmuntring til en ung vietnamesisk kirkeleder i dag. Åbne Døre starter ny skrivekampagne for den 24-årige pastor Vinh.*

Den 12. juli 2012 bortførte, truede og slog en lokal gruppe bøller Vinh, som havde grundlagt en kirke i en stammelandsby i det centrale Vietnam. Lederen af banden slog adskillige gange på Vinhs knæ og kæbe med et blyrør. Præsten var på sygehuset i flere uger.

Det skete to dage efter, at Vinh del-tog i et pastoralt træningsprogram med Åbne Døre i Ho Chi Minh City.

”Han var en af de lovende studen-ter i klassen,” blev det forklaret af Vinhs åndelige mentor. ”Han var meget glødende, når det gjaldt om at dele Guds ord, og han havde en dyb kærlighed til Jesus”.

Vinh havde inden overfaldet fortalt sin åndelige mentor, at han ville besøge den kirke, som han plantede i januar 2012 efter den pastorale træning. På bare seks måneder var kirken vokset til 100

troende. Politiet, som ofte betrag-ter organiserede møder som en trussel mod den nationale sikker-hed, var begyndt at lægge mærke til det. Vinhs åndelige mentor advarede ham derfor.

Myndigheder i Vietnams stam-melandsbyer hyrer ofte gangstere for at chikanere og tage modet fra kristne pastorer. Det var en måde, hvorpå man kunne hindre nye kir-ker i at skyde op som paddehatte. Den slags hændelser blev, for at det kunne fremstå som bande-optøjer, ofte klassificeret i politiets optegnelser som ´ubetydelig kriminalitet .́

Efter overfaldet i juli var Vinhs kæbe brækket fire steder og han tilbragte adskillige uger på sygehu-set. Han kunne ikke spise fast føde, men måtte indtage måltiderne gennem et

sugerør. Mange troende bad derfor for Vinh, der var overbevist om, at han ville blive helbredt. Og det blev han: En nat besøgte Jesus ham på sygehuset – næste dag var Vinhs kæbe helet.

Vinh er nu ved at komme sig og er ved at gøre sig klar til at rejse tilbage til den kirke, han plantede, så han kan fortsætte sin tjeneste.

Du kan være med til at opmuntre Vinh ovenpå oplevelsen og i hans tjeneste – ved at bede for ham, el-ler ved at sende ham en hilsen.

*Pseudonym

Sendes til:c/o Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 HolstebroDu kan få vores skrivekampagne: ”Du kan sende en hilsen” via kontoret: Tlf.: 9740 7781 - E-mail: denmark@opendoors.org

Du kan skrive en hilsenVerdensranglistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger Nogle problemerNogle begrænsninger

Alvorlig forfølgelse

Vietnam- Pastor Vinh

Brevskrivningsvejledning

• Bed før du begynder• Inddrag gerne et eller to bibelvers• Nævn ikke Åbne Døre• Brug gerne farverige postkort

• Skriv en kort og opmuntrende hilsen på engelsk

• Regn med at det postkort, du skri-ver, bliver censureret

• Skriv gerne dit navn, hvilket land du bor i, men ikke hele adressen

• Send kortet i en lukket kuvert til Åbne Døres kontor.

En gruppe på omkring 10 mennesker angreb en familie og dens tre besøgende i deres hjem i Narela i Delhi.

Klokken var 6.30 søndag d. 14. oktober, og præsten Lal Mani Prasad (47) var i færd med at læse i sin bibel og gøre de sidste forberedelser til guds-tjenesten, da han hørte noget postyr udenfor sit hus.

Hans yngste datter Ruth havde travlt med sine daglige pligter udendørs, da hun hørte banken på porten og så nogle folk stå udenfor. Porten er den fælles indgang til familiens bolig og ligeledes til kirken, hvor Mani er præst.

Ruth spurgte dem efter grun-

den til deres tidlige morgenbe-søg, idet hun åbnede porten, da de pludselig begyndte at overfuse og slå hende. Herefter banede de sig vej ind i huset, hvor de fandt Mani.

Familier og gæster banket

”De var omkring syv kvinder og to til tre mænd”, forklarer Mani. “De er fra to familier, som bor nær mit hus. De hader mig og min familie, fordi vi er kristne. Faktisk har de prøvet at komme op at skændes med mig i de sidste seks måneder”.

Med sig havde de ubudne gæster kæppe og jernstæn-ger, som de begyndte at slå Mani med. Postyret vækkede resten af familien, som kom

ud fra deres værelser. Nogle af voldsmændene kastede sig da over dem; kvinderne over-faldt kvinderne, og mændene angreb mændene.

Udover Mani var de andre i huset hans kone Sheila (40), hans døtre Sangeeta (22), Gracey (17) og Ruth (15), hans søn Samuel (18) og Manis nevø Gagan (25) sammen med to af hans venner.

’De troede, jeg var død’

Mani fortæller, at angrebet fortsatte i omkring en halv time, hvor de uophørligt slog og sparkede hele familien.

Gracey fik alvorlige hudaf-skrabninger, da de slog hende på brystkassen; hans kone

Bange men besluttet på at bliveIndien (32)

NytOm forfulgte kristne

Verdensrangistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger

Nogle problemer

Nogle begrænsningerAlvorlig forfølgelse

13

Sheila blev slået på sine hæn-der med trækæppe og pådrog sig desuden indre kvæstelser. De slog alle tilstedeværende i huset inklusiv Gagan, hvis næse brækkede under angre-bet.

Til sidst slog de Mani med en trækæp og ramte ham derefter hårdt i hovedet med en jern-spand. Mani faldt bevidstløs om og begyndte at bløde voldsomt. Frygten for at Mani var død fik overfaldsmændene til endelig at flygte.

Mani var dog kun bevidstløs og vågnede snart igen. Han formåede at ringe og infor-mere politiet om hændelsen, hvorefter han fik tilkaldt en ambulance. På det nærlig-

gende hospital fik han hurtigt flængen i hovedet syet. Det blev til 18 sting og fire dage på sygehuset.

Overfuset utallige gange

Det er ikke første gang Pastor Mani og familien er udsat for forfølgelse. Han og hans familie blev udsat for et vold-somt overfald i 2006 af folk fra Rashtriya Swayamsevak Sangh, en fundamentalistisk hindu-organisation, da de boede i Shahbad, Delhi. Derfor flyttede familien i 2009 til Metro Vihar, Holambi Kalan.

Men heller ikke her er Manis tjeneste vellidt. Hans to nabo-familier har hånet og overfuset familien utallige gange og

har mange gange truet ham til ikke at holde gudstjenester i området. Til sidst gjorde de altså alvor af truslerne.

Selvom hændelsen blev indberettet til politiet, er der ikke sket fremskridt i sagen, og der gøres ikke meget for at sørge for familiens sikkerhed. Overfaldsmændene blev ikke engang anholdt, før en natio-nal nyhedskanal lagde pres på politiet. Men allerede efter få minutter var de på fri fod igen.

Alligevel fortæller Pastor Lal Mani, at han og hans familie er ”bange, men besluttede på at blive”, stadig med deres over-faldsmænd som naboer. b

NytPå hjemmefronten

Lindholm AutoThistedvej 121 9400 Nørresundbyv. Morten Warncke Olesen

TLF. 98 17 04 00Salg og reparation af alle bilmærker

w w w. l h a u t o . d k

Værkstedet

”Det lille værksted med den store service”

v/ Max EriksenEngvej 8, Gludsted, 7361 Ejstrupholm

Tlf.: 7577 5670, Bil: 5050 1535

Rep. af alle bilmærker.

KjærgaardMurerfirmaet aps

MurermesterJens Kjærgaard

Tlf. 97 36 26 40 / 20 29 40 93kjaergaardaps@dlgmail.dk

Møbelpolstrerfirmaet

ØnskemøblerAlt i ombetrækning udføres

Tlf. 9742 0589E-mail: upholste@post.tele.dk

Envicon

www.envicon.dk

- udvikler web- og SMS-løsninger

Mariehøjvej 138600 Silkeborg

info@envicon.dkTlf. 41 41 51 60

15

Camp Persecution

frihedKom igen eller kom med for første gang!

D. 1.-3. feb. 2013 i Holstebro

Læs mere på facebook og www.åbnedøresunge.dk

Tilmeld dig senest d. 17. januar ved at skrive en mail til marias@od.org

15

Som dreng drømte Broder Andreas om at være spion bag fronten, en ensom spejder på fjendens om-

råde. Som voksen blev han en ”hemme-lig agent” for Gud. Missionerne var fyldt med farer, finansieret af tro, præget af mirakler og båret af bøn.

Mange sagde, at det var umuligt at ar-bejde bagved jerntæppet, men Andreas vidste, at ingenting er umuligt for Gud. Da han krydsede ”lukkede” grænser bad han: ”Gud, i min bagage har jeg skrifter, som jeg gerne vil tage med til dine børn på den anden side af grænsen. Da du var på jorden, gjorde du blinde øjne seende. Nu beder jeg dig om at gøre seende øjne blinde. Lad ikke vagterne se det, du ikke vil, at de skal se.” Og det gjorde de aldrig.

I over 45 år har broder Andreas´ livshi-storie inspireret milioner af mennesker til at tage skridtet ud på deres eget tro-seventyr. Hans vidnesbyrd fortæller om Guds ledelse og forsyn i mindste detalje - som alle, der handler på Guds kald kan få lov til at erfare.

99,-

Køb den i web butikken på www.forfulgt.dkDu kan også besti l le den på t l f. : 9740 7781 el ler e -mail : denmark@opendoors.org

Guds smuGlerAf broder Andreas og John & Elizabeth Sherrill

+ porto