Chefen skal styre sig ved julefrokosten

Side 44Finansforbundets magasin nr. 10, 2014

Foran på point

Flere små pengeinstitutter tjener relativt flere penge end de største banker, samtidig med at de holder liv i lokalsamfundet. ”Kan vi lave noget, som er lige så godt som de andre, vil kunderne gerne det lokale, og vi er som udgangspunkt foran på point, fordi vi bor her, betaler skatten og sponserer lokalsamfundet”, siger erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard fra Sparekassen Thy. Side 10

Bonus hver dag - kort og godt!Medlemmer af Forbrugsforeningen sparer penge hver dag. Det kan du også. Uanset om det er mobiltelefoni, brændstof til bilen, smykker eller rejser, har du mulighed for at optjene bonus.

Bliv medlem - på fbf.dk

SPAR PENGE

Optjen bonus 4.600 steder over hele landet – se hvor på fbf.dk

Find bonus, hvor og når som helst – benyt Forbrugs-foreningens app

400 webshops, der har åbent hele døgnet

Optjen bonus på stort set alt, i mere end 140 brancher

Bonus på alt i forretningen – også det på tilbud!

5 stærke grunde Melddig ind på

fbf.dk

4%BONUS

7,5%BONUS

10%BONUS

6%BONUS

1,6%BONUS

4%BONUS

10%BONUS

5,5%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4% 1,6%1,6% 4% 15%

9%BONUS

6%BONUS

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

FinansNovember 2014Leder

Endnu en gang viser kvartalsregn- skaberne flotte overskud for langt de fleste af de store danske banker. Både Danske Bank og Sydbank formåede endda at skabe det bedste kvartalsregnskab siden 2007. Det er jo fantastisk, at de finansielle virksomheder i den grad er kommet op i gear efter de magre kriseår. Knap så fan-tastisk er det dog, at regnskabsudmeldin-gerne bliver akkompagneret af varslinger om stadig flere nedskæringer blandt med-arbejderne og udmeldinger som: ”Vi skal holde omkostningerne nede”, hvilket nærmest er blevet et mantra for bank-direktører i de senere år.

Vi har fuld forståelse for, at en finan-siel virksomhed skal tjene penge, og at de digitale landvindinger skal udnyttes. Men det skal ske på en måde, hvor vi sikrer en langsigtet indtjening og dermed en bæredygtig sektor. Tilliden til sektoren generelt er stadig meget lav, og virksom-hedernes fokusering på at få indtjening ind, som forgylder ejerne, er ikke den rette opskrift. Ej heller at presse medar-bejderne i en sådan grad, at trivslen er helt i bund. Endda i så høj grad, at vi hører i krogene, at medarbejderne er så pressede nogle steder, at de er på nip-pet til at nedlægge arbejdet! Bare et par timer for at ledelsen kan få øjnene op for, hvor galt det egentlig står til.

Er det virkelig det arbejdsmiljø, som ledelsen ønsker?

Der er ikke noget, medarbejderne i den finansielle sektor hellere vil, end at lave forretninger til gavn for både virksomhed og kunder, men den stærke omkostnings-fokusering er i høj grad med til at forhin-dre dem i at gøre netop det. Og det kan vel ikke være et mål for en virksomhed?

I Finansrådets rapport ”Det finan-

sielle Danmark” bliver finansansatte netop rost for deres produktivitet. I 2012 tegnede den finansielle sektor sig for knap 6,8 procent af den sam-lede bruttoværditilvækst, til trods for at sektoren kun udgjorde 3 procent af den samlede beskæftigelse.

Vores egne beregninger viser, at tre ansatte i dag leverer det samme resultat, som fire ansatte leverede før krisen. Men spørgsmålet er, hvor længe det høje produk-tionsniveau kan blive ved, når appelsinen er så presset, som den vitterlig er mange steder i sektoren. Og står regnskabs-udmeldingerne til troende, bliver appelsinen presset endnu mere i fremtiden.

En medarbejder, der trives, er en produktiv medarbejder, der fokuserer på at skabe gode forretninger, der er i kundens interesse, og dermed er med til at skabe de gode relationer medarbejdere og kunder imellem, som er nød-vendige for at genopbygge tilliden til branchen og dens medarbejdere. Spørgsmålet er blot, hvilken fremtid vi ønsker at satse på. Den kort-sigtede, hvor det stærke om-kostningsfokus risikerer at skabe dybe kløfter både mellem kunder og virksom-hed og mellem medarbejdere og arbejds-givere, eller den langsigtede løsning, hvor de menneskelige relationer er med til at sikre den tillid, der er så nødven-dig for at skabe en bæredygtig og ren-tabel virksomhed?

Hvilken fremtid ønsker vi?

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Udvid din investeringshorisont og se nye mulighederMange hopper på bølgen af de seneste markedstendenser eller haster af sted for at nå kvartalsvise salgsmål – vi gør det modsatte. SKAGEN Fondene er grund-lagt på tålmodighed, og vores investeringshorisont er altid langsigtet. I stedet tager vi os tid til at gennemsøge hele verden efter de bedste investeringer, som ofte er både upopulære, undervurderede og underanalyserede. Kom med på vores unikke investeringsrejse – kontakt os på telefon 70 10 40 01 eller besøg os på www.skagenfondene.dk

Den

dan

ske

poe

t og

mal

er H

olg

er D

rach

man

n. 1

895

. Af P

eder

Sev

erin

Krø

yer.

Ska

gen

Mus

eum

. (B

eskå

ret/

man

ipul

eret

).

Kunsten at anvende sund fornuft

5FinansNovember 2014Indhold

Leder | 3 Nyheder | 6 TeST | 27 Job og karriere | 34 deT JuridiSke hJørNe | 46 MåNedeNS bog | 47 arraNgeMeNTer for SeNiorer | 48 PoLiTiSk kLuMMe | 50

Faste sider

Tingene gør mindre ondT i TelefonenLouise Hansen og Anne Mortensen holder meget af at arbejde i Nordea’s telefonbank, hvor de kan hjælpe kunderne her og nu.

Side 20

Tema: SmåT kan ogSå være godT | Lokale sparekasser, andelskasser og banker spiller en vigtig rolle i at sikre udvikling og sammenhængs- kraft i de trængte udkantsområder i Danmark. Og flere af dem har en relativ bedre indtjening end de største banker | Side 10

reTfærdigheden er deT vigTigSTe | Bo Maibom fik takket være Finansforbundets jurister erstatning for den måde, han blev afskediget på | Side 18

kenT PeTerSen i valgkamP om milliarder | Finansforbundets formand søger valg til TryghedsGruppens repræsentantskab for at give pensionsopsparerne i Nordea adgang til en del af TryghedsGruppens formue | Side 24

medarbejdere uSikre På fuSion | De ansatte har ikke fået meget at vide om den varslede fusion mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank til Nordbank | Side 26

baggrund | Kan en bank blive for stor til Danmark | Side 28

Tilliden Skal Tilbage | Hvis tilliden skal genvindes, skal relationen til kunden stå i centrum, lød det på NFU-konferencen ”Growth, Sustainability and Trust in the European Financial Sectors” i Stockholm | Side 32

ny Trend | Investorer deler tips på nettet / Millennials vil rådgives af computere | Side 38 og 40

kriTik er fedT | Smid jahatten, drop omsvøb og sig, hvad du mener om dine arbejdsvilkår, kolleger og chefer | Side 43

Chefen Skal STyre Sig ved julefrokoSTen | Chefer skal ikke skeje for voldsomt ud, hvis de vil bevare troværdigheden over for medarbejderne på den anden side af julefesten | Side 44Fo

to: P

etra

Kle

is

6 nyheder FinansNovember 2014

Magasinet Finans retter:I Finans nummer 8 fra september blev billederne af Laila Vejs og Mona Maiasal Legëne på side 36 og 38 desværre forbyttet, i forbindelse med artiklen om at de begge begyndte på finansuddannelser. Her er de rigtige navne til billederne:

Vi beklager fejlen.

Sass afviser spaltning af danske bankerEU bør ikke tvinge de største danske banker til at skille dele af deres forretning ud i separate selskaber for at mindske den samlede risiko, mener erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). ”Med al den regulering, vi nu har på plads, burde der virkelig ikke være grund til mere bekymring”, lyder det fra ministeren over for nyhedsbureauet Bloomberg.

Hver sjette bankjob væk på fem årIfølge Nordisk bankstatistik er antal-let af ansatte i danske pengeinstitut-ter (Finanssektorens Arbejdsgiver-forenings medlemsvirksomheder) reduceret med 7.489 (fra 45.040 i 2008 til 37.551 i 2013). Det svarer til 16,6 procent.

“Jeg synes, det er dejligt, at vi generelt kan bekræfte, at de danske banker er godt rustet til at modstå stød. Det er godt for Danmark, og det er godt for vores vækstmu-ligheder og er-hvervslivet. Og så er jeg selvfølgelig glad for, at det ser rigtig, rigtig pænt ud i Sydbank, hvor vi jo kommer flot ud af det”Karen Frøsig, admini-strerende direktør, Sydbank, til FinansWatch

Forbundet kører sag mod SDCForøgelse af arbejdstiden med en time ugentlig, for kort varsel om mistet overarbejdsbetaling og forringelse af det arbejds- giverbetalte pensionsbidrag er blandt konsekvenserne af, at SDC

vil flytte medarbejderne fra den hidtidige virk-somhedsoverenskomst og over på Standard-

overenskomsten, som omfatter de fleste finansvirksomheder.

Men det er et brud på Hovedaftalen, mener Finansforbundet, som derfor har bedt

FTF – Finansforbundets hovedorganisation – om at anlægge arbejds-retssag mod SDC og

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).”Det strider mod princippet om, at der skal ske en ligeværdig

overgang fra virksomhedsoverenskomst til standardoverens-komst, at medarbejdernes vilkår skal forringes uden kompensa-tion. Og det forventer vi at få Arbejdsrettens ord for”, siger Fi-nansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Personaleforeningen i SDC og Finansforbundet har holdt adskillige møder med SDC’s ledelse og FA om emnet. Hverken virksomhedens ledelse eller arbejdsgiverforeningen har dog ønsket at ændre eller drøfte helt centrale uoverensstemmelser om lønindplacering og pension ved overgangen fra virksom-hedsoverenskomst til standardoverenskomst. Derfor skal Arbejdsretten nu afgøre sagen. /CJO

Halvårsregnskaber viser markant fremgangOrdinært resultat før skat fordelt på pengeinstitutstørrelse (mio. kr.) 2012 H1 2013 H1 2014 H1 Gruppe 1 4.552 9.502 13.669 Gruppe 2 503 783 1.427 Gruppe 3 484 -118 968 Gruppe 4 12 12 24 Samlet 5.551 10.179 16.087 Halvårsregnskaberne fra de danske pengeinstitut-ter viser en markant fremgang på bundlinjen.I gruppe 1, som består af de fem største pengein-stitutter, ligger det ordinære resultat før skat i første halvår af 2014 på 13,7 mia. kr. Det er en stigning på 44 pct. i forhold til samme halvår i 2013. Sammenlignet med 2012 er der tale om en tredobling af resultatet.I gruppe 2 er det ordinære resultat før skat næsten fordoblet fra første halvår 2013 til 2014, så resultatet i 2014 ligger på 1,4 mia. kr. Det er næsten 3 gange så højt som i 2012.Pengeinstitutterne i gruppe 3 har vendt et under-skud i 2013 til et overskud i første halvår af 2014 på knapt 1 mia. kr. De mindste pengeinstitutter i gruppe 4 har også oplevet fremgang. Således er det ordinære resultat fordoblet til 24 mio. kr. i første halvår 2014, sammenlignet med halvåret i 2013 og 2012.

Kilde: Finansforbundets egne beregninger foretaget på baggrund af regnskabstal indsamlet af Dansk Aktie Ana-lyse for alle pengeinstitutter i gruppe 1 til 4.

Bankfolk idømt fængselAarhus Lokalbanks tidligere direktør Per Hermansen er i en sag om kursmanipulation blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel i byretten i Aarhus, mens to tidligere ledende medarbejdere fra banken er blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel. Samti-dig er Vestjysk Bank - der har overtaget Aarhus Lokalbank, hvor lovbruddet fandt sted - blevet idømt en bøde på en million kro-ner. Kursmanipulationen med Aarhus Lokalbanks aktiekurs fandt ifølge anklagemyndigheden sted i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010.

De dømte medarbejdere fra banken opnåede angiveligt dette ved i en længere periode at lægge en købsordre på bankens egne aktier ind på Nasdaq OMX, få minutter før børsen åbnede. Den mil-dere straf til Per Hermansen skyldes, at han handlede uagtsomt, mens de to ledende medarbejdere ifølge dommen skulle have handlet forsætligt. De dømte har anket dommen til Landsretten.

724 færre filialer på fem år39 procent af filialerne i de danske pengeinstitutter er lukket på blot fem år. I 2008 havde Finanstilsynet og Finansrådet registreret 1.879 filialer, mens antallet var faldet til 1.155 i 2013.Det viser Nordisk bankstatistik 2013, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) for nylig har offentliggjort. I forhold til de øvrige nordiske lande er tendensen med færre filialer mest markant i Danmark. Island har sagt farvel til knap hver tredje filial i perioden 2008 til 2013, i Norge er der tale om hver femte, mens Finland og Sverige har mistet henholdsvis 13 og otte procent.

Foto

: Ale

x Tr

an

Laila Vejs Mona Maiasal Legëne

7NyhederFinansNovember 2014

Danmark er stadig i økonomisk verdenseliteDanmark har som et af bare ni lande fortsat en plads i ratingbureauernes topelite, efter at Standard & Poor’s (S&P) fastholder AAA-ratingen, skriver Børsen Finans. Ifølge Nykredits chefanalytiker Tore Stramer er det primært et positivt syn på de offentlige finanser og det store overskud på betalingsbalancen, der ligger til grund for fastholdelsen af AAA-ratingen.

Banker risikerer hårdere straffe Regeringen har nedsat et udvalg, som skal se på, om der er behov for strengere bødestraffe til finansvirksomheder, der overtræder loven, skriver Berlingske Business. I udvalget sidder blandt andre Finansrådets underdirektør, Susanne Dolberg, som siger, at man blandt andet kigger på det svenske system, hvor der er tradition for langt hårdere bødestraffe end i det danske.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Udkants-alliancen, Danmark på Vippen, fik yderligere tre pengeinstitutter blandt de stiftende medlemmer, da foreningen blev en realitet på den stiftende generalforsam-ling torsdag den 30. oktober. Ud over den ene af initiativtagerne, Danske Andelskas-sers Bank, er nu også Lollands Bank, Frøs Herreds Sparekasse og Vestjysk Bank gået i brechen for at skaffe ny forskningsbaseret viden om årssagerne til udkantsproble-merne i Danmark. Et af målene er at tvinge politikerne til aktivt at søge løsninger på problemerne og at gøre udkants-Danmark til et valgtema ved næste Folketingsvalg.

Lollands Bank er en af de banker, der gennem længere tid har oplevet, hvordan affolkningen og en negativ, lokal vækst har skadet området.

”Vi vil gerne være med til at gøre op-mærksom på, at Danmark er ved blive helt skævvredet. Vi har jo en stor udfordring i vores lokalområde med fraflytning. Lol-land kommune er et af de områder, der er hårdest ramt. Hvert år flytter cirka tusind mennesker fra kommunen, så det går ikke kun ud over os som bank. Det går ud over detailhandlen, skolerne og huse der bliver væltet. Det er en ond spiral”, siger bankdi-rektør i Lollands Bank, Anders F. Møller til Nyhedsbrevet Finans.

Et af de første initiativer, som Danmark på Vippen har sat i søen, er at få lavet en videnskabelig funderet hvidbog om år-sagerne til den negative udvikling i ud- kantsområderne. Hvidbogen skal også belyse hvilke konsekvenser problemerne har for hele Danmarks velstandsniveau.

Ifølge bankdirektøren i Lollands Bank er en væsentlig faktor den stadige cen-tralisering i den offentlige sektor:

Fire banker går i brechen For UdkantsdanmarkLollands Bank, Frøs Herreds Sparekasse, DAB og Vestjysk Bank er medstiftere af Danmark på Vippen

”En af årsagerne er jo, at embedsmæn-dene trækker alle de lokale arbejdspladser væk. Hvis man ser på Nakskov inden for de seneste 10 år, så er der et sygehus og et dommerkontor, der er nedlagt. Og politista-tionen kører nu med langt mindre aktivitet end tidligere”, siger Anders F. Møller.

Bestyrelsesformand i Andelskassernes Bank, Jakob Fastrup, er en initiativtagerne til foreningen. Han er enig i, at udviklingen blandt andet skyldes centraliseringen. Der-for mener han også, at det er muligt at vende udviklingen, hvis der fremover ska-bes et bedre beslutningsgrundlag for de politiske beslutninger. Og det er nødven-digt fordi udkantsområdernes problemer rammer hele landet, mener han.

”Målet for Danmark på Vippen er at ska-be en folkelig og politisk debat om, hvordan Danmark bedst udnytter sine ressourcer, skaber en større samfundskage og samtidig fastholder sammenhængskraften og tilliden i vores land,” siger Jakob Fastrup og peger på, at både borgere og erhvervsvirksom-

heder i yderområderne er trængt.”Vi oplever det hos vores kunder, som har

fået sværere vilkår i visse dele af landet. Og vi oplever det som en afledt virkning hos os selv, fordi vi skal være mere forsigtige i de områder, hvor vi driver virksomhed end man skal, hvis man lavede fuldstændig tilsva-rende virksomhed i hovedstadsområdet ”.

Landdistrikternes Fælles Råd er en inte-resseorganisation for yderområder i Dan-mark. Her arbejder formanden, Steffen Husted Damsgaard på at overbevise rege-ringen om, at der er et reelt problem med skaffe finansiering i udkantsområderne.

”Vi hører både om sager, hvor folk slet ikke kunne få lån i banken eller real-kreditinstituttet. Men også om sager, hvor folk har skiftet bank, og de så er lykkedes med at få lån i den nye bank. Det er mit klare indtryk fra de sager, jeg har hørt om, at når det lykkes, så er det fordi folk har skiftet til et lokalt pengeinsti-tut”, siger Steffen Husted Damsgaard. /JT Læs også tema side 10Fo

to: A

lex

Tran

8 Nyheder FinansNovember 2014

Nordbank-udlån tæt på 11 milliarderSåfremt fusionen mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank bliver til virkelighed, vil den nye Nordbank være blandt landets 15 største banker målt på udlån. De vil tilsammen nå et udlån på 10,9 milliarder kroner. Dermed vil banken udlånsmæssigt lægge sig mellem Sparekassen Kronjylland og Den Jyske Sparekasse, skriver FinansWatch.

”Vores ansatte gør en forskel. Jeg ser en energi

og gnist og vilje hos de ansatte til at bruge tid på kunden. Det har vi

gjort ved, at de i højere grad bliver fri for

bureaukratiske opgaver. Så vi har fjernet meget fra rådgiverne, så de kan bru-ge mere tid på kunderne.

Men vi må ikke læne os tilbage og tro, at vi

er kommet i mål. Vi har stadig lang

vej hjem”Thomas Borgen,

administrerende direktør, Danske Bank, til

Berlingske Business

Michael Budolfsen genvalgt som NFU-præsidentFinansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, står fortsat i spidsen for 150.000 finansansatte i Norden. På NFU’s (Nordic Financial Unions) Union Council i Reykja-vik torsdag den 23. oktober blev han gen-valgt til posten, som han indtog i april 2013.

”Jeg er glad for opbakningen fra de øvrige nordiske finansfagforeninger og ser frem til at fortsætte arbejdet med at fremme nordis-ke finansansattes interesser”, siger Michael Budolfsen, der også er vicepræsident i Uni Finance Europa – der er paraplyorganisa-

tion for de europæiske finansfagforeninger.På Union Council – den øverste myn-

dighed i NFU, der er en tværnordisk organi-sation for finansfagforeningerne – blev der vedtaget en ambitiøs toårig arbejdsplan, der forsøger at forene finansansattes in-teresser med virksomhedernes, sektorens og samfundets behov.

For første gang stadfæster NFU sin mis-sion som en lobbyorganisation, der frem-mer de nordiske finansansattes interesser i Europa, ud fra en vision om at NFU arbej-der for, at de finansielle virksomheder skal lykkes på en måde, der er bæredygtig for de finansansatte, virksomhederne, forbru-gerne og samfundet.

Udfordringerne for NFU og de nordis-ke finansansatte er mange. Salgspres-set for finansansatte er fortsat et problem på tværs af de nordiske lande og finansvirk-somheder. Flytning af finansjob ud af Nor-den til lavtlønslande et stærkt stigende især i de store tværnationale nordiske koncerner.

Forretningsstrategier, der sætter ak-tionærernes afkast over alt andet, blev også nævnt som en af de store udfor-dringer. Flere af de delegerede på NFU’s Union Council fremhævede behovet for, at man i NFU løfter i flok og gør en forskel for de nordiske finansansatte. /CJO

Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Syd-bank klarede helt som ventet stresstesten, som Finanstilsynet på vegne af Den Eu-ropæiske Centralbank har foretaget. Og Nordea, som blev testet af de svenske myn-digheder, klarede også frisag i den gener-elle test af EU’s største banker.

25 ud af 130 banker i eurozonen er dum-pet i den store stresstest, fordi de mangler

25 milliarder euro i kapital. 12 af bankerne har dog allerede gjort deres for at styrke deres likviditet med i alt 15 milliarder euro, mens de andre banker nu får seks til ni måneder til at rette op. De banker, der er dumpet i den samlede helbredstest, har nu to uger til at komme med en plan for, hvordan der kan rettes op på forholdene.

Danske banker klarer stresstest i fin stil

Retsopgør efter Capinordics krakFinansiel Stabilitet kræver 400 millioner kroner i erstatning af Capinordic Banks tidligere direktør Henrik Juul, bestyrel-sesformand Claus Ørskov og bestyrel-sesmedlem Lasse Lindblad i den første retssag mod en ledelse i en af de krakkede banker. Undervejs i retssagen, der indledtes ved Østre Landsret sidst i oktober, skal cirka 40 lånesager endevendes, og om-kring 30 personer er indkaldt for at besva-re spørgsmål. Efter godt 50 retsmøder ventes Landsretten at afsige dom i 2015. Få dage efter denne retssag blev indledt, besluttede Bagmandspolitiet at rejse tiltale for mandatsvig og skyldnersvig i Capinor-dic Bank. Samtidig har Bagmandspolitiet afkrævet moderselskabet NewCap Hol-ding A/S en bøde på fem millioner kroner for kursmanipulation.

Nationalbanken stopper sin seddelpresseNationalbanken har besluttet, at man vil stoppe med at trykke danske pengesedler og præge mønter i løbet af 2016. Årsagen til den faldende efterspørgsel er, at danskerne i faldende grad bruger kontanter til at betale med. Samtidig er kvaliteten af pengesedlerne blevet bedre, så de holder længere end før. ”Nationalbanken vil på linje med en række andre centralbanker gå over til at købe trykningen og prægningen af sedler og mønter hos eksterne leverandører. Det forventes, at beslut-ningen vil give en besparelse på 100 millioner kroner frem til 2020”, siger Karsten Biltoft, underdirektør hos Nationalbanken, til FinansWatch.

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

Foto

: Jas

per C

arlb

erg

”Er der noget om at jeg ikke

længere kan bruge 30% af

overskudet fra min virksomhed

til pension?

Har vi talt om det hele?Fra næste år kan private erhvervsdrivende bruge optil 30% af deres overskud til indbetaling på en Letsikring af indtægt ved pension, med fuld fradragsret.

Så der er stadig muligheder, selvom man ikke længere kan gøre det samme på en ratepension.

Alle har spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

AD 6 30%.indd 1 29/08/14 13.14

xxxx FinansNovember 2014

10

Lokale sparekasser, andelskasser og banker spiller en vigtig rolle i at sikre udvikling og sammenhængskraft i de trængte udkantsområder i Danmark. Samtidig lykkes det mange af de lokale institutter at tjene penge. Flere mindre pengeinstitutter havde relativt set en bedre indtjening gennem kriseårene end de største banker AF JAKoB THoMSeN / FoTo: JASper CArlBerg

De små lokale pengeinstitutter i landets udkantsområder er rigeligt udfordret af både regulering og en negativ økono-misk udvikling i landdistrikterne. Alligevel kan mange af dem stadig måle sig med de største banker, når det gælder om at tjene flere penge ind, end man bruger. Flere mindre institut-ter oplever også øget kundetilgang.

”De mindste pengeinstitutter er naturligvis ekstra tynget af de nye reguleringstiltag, men der er ingen tvivl om, at de har en særlig lokal forankring og særlig opbakning i de lokalsamfund, de er en del af. Og det betyder, at mange af dem faktisk klarer sig rigtig godt”, siger seniorforsker på Aalborg Universitet Lars Krull.

Magasinet Finans har set på indtjeningen hos fem lokale sparekasser i nogle af de udkantsområder i Danmark, som

Små banker gør stor nytte

11

er ramt af faldende huspriser, faldende befolkningstal og svære vilkår for erhvervsudvikling og beskæftigelse. Flere af sparekasserne har en indtjening per omkostningskrone, som kan måle sig med landets fem største banker, der ellers er un-derlagt aktiemarkedets krav om afkast.

En af dem er Rønde og Omegns Sparekasse på Djursland. Som det fremgår af tabellen, tjente sparekassen i år 2009 en krone og tyve øre, hver gang den brugte en krone i omkost-ninger. Og i alle årene fra 2009 til 2012 havde den en højere indtjening per omkostningskrone end hele sektoren under ét. Sparekassen klarede sig endog bedre på dette mål end de fem største banker tilsammen, altså Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit.

”Det er klart, at hvis vi kigger på sparekasser generelt, så har de jo aldrig været nogle top-performere. Og det har heller al-drig været dem, der har været mest effektive på egenkapitalfor-rentningen eller medarbejdereffektivitet. De har jo den fordel, at de ikke har nogen aktionærer, som står og puster dem i nakken. Det betyder, at de kan tillade sig at tænke noget mere langsigtet. De har råd til at geninvestere og hele tiden tage de risici, der skal til for at få liv i markedet”, forklarer Lars Krull.

Nærhed er en styrke for de lokale institutter Mindre lokale pengeinstitutter holder samtidig fast i klas-siske bankdyder, som har stor betydning for mange kunder i en tid, hvor digitalisering og filiallukninger præger sektoren. Det kan være en anden forklaring på, at det går godt for de mindre institutter, påpeger direktøren i foreningen Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup:

”Der er med jævne mellemrum undersøgelser, som viser, at vores medlemsinstitutter har høj kundetilfredshed. Kunderne tillægger det stor værdi at komme ned til et kendt ansigt i ste-det for at ringe til et callcenter. De lægger vægt på at kunne tale med en personlig rådgiver, der kender dem og de lokale forhold, og som ikke bliver skiftet ud hele tiden. Det gælder både privatkunder og erhvervskunder”, siger Jan Kondrup.

”Derudover betyder det meget for kunderne, at der ofte er en kort beslutningsvej i mindre institutter, så de ikke skal vente i lang tid på at få svar, for eksempel på en låneanmod-ning”, siger Jan Kondrup.

politikere bør værne om de småNæstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen peger på, at de lokalt forankrede pengeinstitutter tilbyder en for-

retningsmodel, som sikrer en gavnlig diversitet i sektoren.”Det er godt for forbrugerne, at der er mulighed for at

vælge imellem forskellige modeller. Der er en tendens til, at debatten om bankprodukter mest handler om pris. At det gælder om altid at få den laveste pris. Men det er jo lidt som med æg – det billigste er altid burægget. Men et lokalt baseret pengeinstitut tilbyder også nærhed, bæredygtighed og muligheden for at bidrage positivt til lokalsamfundet”, siger Michael Budolfsen, der mener, at en del af forklaringen på, at mange lokale pengeinstitutter klarer sig godt, er, at de udgør en motor for udviklingen i lokalsamfundene:

”Lokale pengeinstitutter har en meget positiv effekt for de samfund, de er en del af. For der er et stort fællesskab, hvor instituttet er med til at skabe vækst for erhvervsliv og lokal- befolkning, som så igen er med til at generere omsætning for den lokale sparekasse eller bank”, siger Michael Budolfsen.

Han mener derfor, at det er vigtigt, at politikerne tager hen-syn til de særlige udfordringer, som mindre lokale pengeinsti-tutter står over for. For eksempel ved at graduere de lovkrav, som lægges ned over sektoren.

”Rangvid-rapporten konkluderede blandt andet, at en af årsagerne til de mange bankkrak var, at nogle pengeinstitutter havde lånt penge ud til noget, de slet ikke havde kendskab til. Derfor opfordrede forfatterne til, at man i højere grad kom tilbage til kirketårnsprincippet. Det er netop det, de lokale institutter gør. Men udfordringen er bare, at de nye lovgiv- ningsregimer ikke skelner mellem store og små institutter på for eksempel dokumentationskrav og andet. Det stiller store krav om at få fat i de rigtige kompetencer. Men den slags kom-petencer er dyre at aflønne for et mindre pengeinstitut”, siger Michael Budolfsen.

Han bliver bakket op af direktøren for Lokale Pengeinstitutter. ”Jeg tror, mange politikere undervurderer, hvor stor

betydning de mindre og mellemstore pengeinstitutter har for væksten og udviklingen i de lokale samfund, de er en del af, rundtomkring i landet. Det er vigtigt, at der findes alterna- tiver, som med en anden tilgang end storbankernes kan være med til at drive udviklingen frem. Mange af vores medlems- institutter går jo aktivt ind i at sætte gang i udviklingen for ek-sempel ved at støtte lokale iværksættere og erhvervsaktiviteter, byggemodning af grunde eller via sponsorater til det lokale forenings- og kulturliv”, siger Jan Kondrup. ¢

Indtjening pr. omkostningskrone 2009 2010 2011 2012 2013Dragsholm Sparekasse. Asnæs, Kalundborg 0,90 1,18 1,07 0,88 0,99Rise Spare- og Lånekasse. Ærø 1,28 1,09 0,91 1,11 1,20Sparekassen Thy. Thisted 1,09 1,05 1,06 1,11 1,19Rønde og Omegns Sparekasse. Rønde Djursland 1,20 1,31 1,11 1,51 1,04Fanø Sparekasse. Fanø 1,38 1,26 1,09 1,07 1,10Flemløse Sparekasse. Glamsbjerg 1,02 1,16 1,03 0,82 1,21Alle pengeinstitutter 0,86 1,04 1,04 1,10 1,24De fem største banker 1,08 1,21 1,10 1,18 1,36

Kild

e: F

inan

stils

ynet

EksEmplEr på indtjEning i fEm sparEkassEr

••

Tema: SmåT kan ogSå være godTFinansNovember 2014

12

Et spejl af lokalsamfundetNår det kommer til valg af pengeinstitut, er Sparekassen Thy foran på point hos thyboerne. Siden EBH Bank og Fjordbank Mors krakkede, er det lokale pengeinstitut kommet endnu længere frem i bevidstheden. Og det er der brug for i en tid, hvor lokalsamfundene er blevet fraflyttersamfund AF BeriT VillADSeN / FoTo: JASper CArlBerg

Tema: SmåT kan ogSå være godT FinansNovember 2014

13

De 200 parkeringspladser ved Thyhallen i Thisted i Nordvestjyl-land er godt fyldt op. Det samme er køen indenfor i hallen, som typisk danner ramme om byens ligahold i håndbold Mors-Thy. I aften er det Sparekassen Thys garantmøde, som lokker med middag og Poul Krebs. 925 garanter har tilmeldt sig afte-nens arrangement, som er det første ud af fem garantmøder, som hver fjerde af sparekassens 12.000 garanter deltager i.

Der er Tican-gris på menuen. Ikke bare gris, men Tican-

” Kan vi lave noget, som er lige så godt som de andre pengeinstitutter, vil kunderne gerne det lokale, og vi er som udgangspunkt foran på point, fordi vi bor her, betaler skatten og sponserer lokalsamfundet”, siger erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard.

Tema: SmåT kan ogSå være godTFinansNovember 2014

14

gris fra det lokale Tican-slagteri, byens store arbejdsplads med omkring 600 arbejdspladser midt inde i byen. Øl og vand er fra Thisted Bryghus. Det lokale er i centrum, og det skal det være, når man som Sparekassen Thy har haft lokalsamfundet som eksistensgrundlag i medgang og modgang siden 1829.

”Vi lever af, med og i lokalsamfundet. Det er et gensidigt afhængighedsprincip. Og jeg tror, vi siger ja til nogle kunder, som aldrig vil få et ja i Jyske Bank, Danske Bank eller Nykredit, for eksempel på iværksætterområdet, hvor vi har en forplig-telse og gerne vil have nogle i gang. De store koncerner vil helst de store kunder, hvor den store indtjening ligger. Men de fleste store kunder har også været små engang, så jeg synes, man har en forpligtelse til at støtte dem og få sat noget i gang”, siger erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard.

Kunderne vil gerne det lokaleErhvervsrådgiver Klaus Hedegaard er 43 år gammel. Efter fem år i Jyske Bank kom han sidste år til Sparekassen Thy og trækker således medarbejderancienniteten på de 13,4 år ned. Han bor i Nykøbing, men arbejder i sparekassens hovedkontor i Thisted. Han er oprindelig uddannet i Morsø Bank og er efter ti år i Nykredit i Thisted og senere fem år i Jyske Bank nu tilbage i et lokalt pengeinstitut, og det har han det godt med.

”Ikke et ondt ord sagt om Jyske Bank, men der er ikke så langt til toppen i et lokalt pengeinstitut. Som rådgiver har jeg større indflydelse og kan bestemme flere ting selv. Det er kernen i det for mig. Det giver mig noget mere handlekraft som rådgiver, og kunden sætter altid pris på, at man kan snakke

med en beslutningstager, det gør jeg også selv”, siger Klaus Hedegaard og understreger, at kunderne gerne vil det lokale:

”Vi hører i mange tilfælde, at det er nemmere at få nye kunder, når vi kommer fra et lokalt pengeinstitut. Kan vi lave noget, som er lige så godt som de andre, vil kunderne gerne det lokale, og vi er som udgangspunkt foran på point, fordi vi bor her, betaler skatten og sponserer lokalsamfundet”.

Sparekasse i medgang og modgangI år er sparekassens garantkapital vokset med 47 millioner kro-ner til 290 millioner kroner. Og det går godt for Sparekassen Thy, som med sine knap 200 medarbejdere fordelt på 12 filia-ler har leveret overskud igennem hele finanskrisen og sidste år leverede det bedste resultat i fem år med et overskud på 40,2 millioner kroner efter skat. Mens andre pengeinstitutter i området har måttet lukke eller skære ned, har sparekassen fået flere kunder og flere forretninger særligt mod syd, hvor sparekassen siden 2002 har udvidet med fire ekstra filialer i henholdsvis Holstebro, Herning, Struer og Aulum.

Hver anden borger i Thisted Kommune har en konto hos sparekassen, og cirka hver fjerde virksomhed er kunde i sparekas-sen. Og er man først blevet kunde i sparekassen, bliver man typisk. Ifølge sparekassens egen kundetilfredshedsanalyse har den gennemsnitlige kunde været i sparekassen i 19,6 år. Små og mellemstore virksomheder udgør sparekassens erhvervskunde-segment, og landbrug og fiskeri udgør en helt naturlig del.

”Vi kan ikke fungere i Thy uden at have landbrugskunder, og qua at vi har vores eget svineslagteri i byen, skal vi også være villige til at synes, det er inter-

Tema: SmåT kan ogSå være godT FinansNovember 2014

Forsættes på side 16

15

Personlig rådgivning, tryghed og tilgænge-lighed for kunderne i en afdeling, de kender godt. Det er kvaliteter, der bliver læn-gere imellem i disse år, hvor filialer luk-ker på stribe. Men de fleste lokale banker, sparekasser og andelskasser kan tilbyde noget ekstra, som stadig er højt værdsat af mange kunder. Derfor er det vigtigt at fastholde de styrker, som lokale pengein-stitutter typisk tilbyder. Først og fremmest af hensyn til kunderne og den konkurrence-fordel, det giver i kampen om de kræsne kunder. Men også set fra rådgivernes stol er det vigtigt, påpeger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen:

”Den diversitet, som de lokale penge- institutter tilbyder, er også væsentlig for medarbejdere, som er gode til rådgivning. For det betyder, at der er arbejdspladser, hvor der er fokus på tilgængelighed og nærhed til kunderne, og hvor de kompe-tencer, som kræves i den klassiske individu-elle rådgivning, er i fokus. På den måde er lokale pengeinstitutter også medvirkende til at skabe en bevidsthed om, at pris ikke kun er pris”, siger han.

Ifølge nye tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening er mere end hver tredje filial i Danmark lukket siden år 2008. Dengang var der registreret 1.879 filialer. Fem år senere i 2013 var antallet faldet til 1.155. Årsagerne er velkendte: Digitalise- ringen betyder færre kunder ved skrankerne, så omkostningsreduktioner er nødvendige for fortsat at skabe over-skud og afkast.

Kompetente medarbejdere skal fastholdesMen den trend bør man ikke uden videre hoppe med på, hvis man er et min-dre pengeinstitut, hvor kernekompetencen netop er tilliden og kendskabet rådgivere

På fem år er mere end hver tredje filial i Danmark forsvundet. Det er en fordel for de institutter, som fortsat satser på nærhed og rådgivning ansigt til ansigtAF JAKoB THoMSeN

Kunderådgiveren gør en forskel

og kunder imellem, mener direktør i Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup:

”I disse tider, hvor vi har lagt finanskrisen bag os, skal man passe på, at der ikke går for meget forsigtigper i den, så man begynder at lukke for meget af over for kundernes ønsker om kreditgivning og øko-nomisk sparring, hvilket kan blive tilfældet i perioder med personalereduktioner. Det gør medarbejderne utrygge og kan fjerne fokus fra kunderne og i sidste ende be-tyde tab af omsætning”, siger Jan Kondrup.

Derimod bør de mindre pengeinstitut-ter i landdistrikterne bestræbe sig på at fastholde og tiltrække kompetente med-arbejdere.

”Hvis man som lokalt pengeinstitut skal fastholde medarbejdere eller få nye til at flytte til et lokalsamfund, så er man jo tvun-get til at skabe nogle rigtig gode og trygge rammer for medarbejderne. Pengeinstitut-virksomhed bygger i allerhøjeste grad på kundernes tillid, og derfor er det vigtigt at være en attraktiv arbejdsplads for dygtige medarbejdere, som har det enkelte instituts særlige værdier godt inde under huden”, siger Jan Kondrup.

Ifølge bankekspert ved Aalborg Univer-sitet Lars Krull bliver netop kompetenceud-vikling afgørende for, at de lokale penge-institutter kan klare sig i konkurrencen.

”Hvis sparekasserne og de øvrige lokale pengeinstitutter spidser kniven og sørger for at have de rigtige kompetencer, så skal det nok gå dem godt. De skal sørge for, at deres medarbejdere er godt nok uddannet. De skal sørge for, at det samlede niveau er lige så højt som i andre banker”, siger seniorforsker Lars Krull. ¢

”Vi er kendt for at gå en lille smule længere, både når vi skal tage en kunde, og når vi skal finde en løsning for en kunde, som er kommet i problemer. Garantmodellen gør, at vi kan tillade os at være en lille smule mere large”, siger sparekassedirektør Ole Beith.

om SparekaSSen ThyBlev oprettet som indskydersparekasse i 1829 under navnet Sparekassen for Thisted Amt.Blev garantsparekasse i 1995 og har 12.000 garanter ud af knap 41.000 privatkunder og 2.500 erhvervskunder.Garantkapitalen er i år vokset med 47 millioner til 290 millioner kroner.193 medarbejdere er fordelt på 12 filialer fra Frøstrup i nord til Herning i syd. Hovedsædet er i Thisted.

Tema: SmåT kan ogSå være godTFinansNovember 2014

16

essant at have med svinelandbrug at gøre. På samme måde kan vi ikke have en afdeling i Hanstholm uden at have en in-teresse og vilje til at investere i fiskeriengagementer”, siger sparekassedirektør Ole Beith og understreger:

”Vi har en fin fordeling af erhvervskunder, og vi tager kun de sager, vi tror på. Men vi er kendt for at gå en lille smule længere, både når vi skal tage en kunde, og når vi skal finde en løsning for en kunde, som er kommet i problemer. Garant-modellen gør, at vi kan tillade os at være en lille smule mere large over for kunder, som bliver syge, skilt eller noget andet. Vi vender alle mulige sten”.

Åbnede filial på opfordring fra de lokaleSidste år gav Sparekassen Thy 3,5 millioner kroner ud i spon-sorater. Og det bliver bemærket i lokalsamfundene, som gerne vil de lokale pengeinstitutter, der er kendt for at støtte det lokale sports- og foreningsliv.

Det oplevede Sparekassen Thy tilbage i nullerne, hvor den fik en opfordring fra lokalsamfundet i Aulum om at komme til byen. Lokalsamfundet efterspurgte et pengeinstitut med nærhed og nærvær. Og mens andre lokale pengeinstitutter søgte mod metropolerne, valgte sparekassen at udvide mod syd. Det har siden vist sig at være en god forretning og et mod-træk til den demografiske udvikling, som rigtig mange lokale pengeinstitutter kæmper med.

Når de unge thyboer skal se sig om efter en karriere og et fremtidigt job, trækker metropolerne, og det er en kæmpe udfordring for den fremtidige drift af et lokalt penge- institut. En del af kundestrategien er da også at holde fast i fraflytterne. Sparekassen har i årevis haft såkaldte ”cafe-sparekasser”, hvor den et par gange om året indlogerer sig på hoteller og cafeer i Århus og København. Derudover har sparekassen deltaget i et par brandingprojekter for Thy-Mors på Rådhuspladsen i København og inviteret deres kunder på fadøl. Alt sammen for, som sparekassedirektøren siger: ”At vise nærvær på distancen”.

I Thy bryster sparekassen sig af stadigvæk at have kasser og fuldtidsåbent i samtlige filialer, som flere steder er det eneste pengeinstitut i miles omkreds. En anden væsentlig styrke er ifølge sparekassedirektøren, at sparekassens råd-giverkorps og samtlige specialister sidder i Thy frem for i for eksempel Aalborg. Og erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard er ikke i tvivl om, at de lokale pengeinstitutter har deres beret-tigelse. Faktisk mere end nogensinde før:

”Jeg tror, der er mange i lokalsamfundet, som ikke forstår betydningen af et lokalt pengeinstitut, fordi det altid har været der. Folk i området har taget det lidt som en selvfølge indtil for få år siden, hvor man mistede EBH Bank og Fjord-bank Mors. Personligt mener jeg, at lokalområdet bliver fat-tigere, den dag det lokale pengeinstitut forsvinder. Jeg kom-mer selv fra Nykøbing, og jeg mener, der er blevet fattigere i byen, efter at Fjordbank Mors forsvandt, selvom Jyske Bank og Spar Nord indtil videre har været gode til at løfte arven. Men jeg tror, det bliver en udfasning, og kommer du igen om fem år, tror jeg, det vil se anderledes ud”. ¢

Hanne og Ejlif Jensen, 72 og 77 år, pensionerede fra henholdsvis hjemmeplejen og Thisted Politi:”Vi har valgt et lokalt pengeinstitut, fordi sparekassen støtter sporten, det lokale og alt det, vi selv står for. Og vi har aldrig følt os draget til at gå til et andet pengeinstitut for at høre, om de kunne give os en bedre rente. Er man sparekassekunde, så er man sparekassekunde”.

Det siger garanterne

Ole Winther Skovsgaard, 36 år, studerer til markedsføringsøkonom:”Jeg skiftede fra Jyske Bank til Sparekassen Thy, da jeg for alvor begyndte at tjene mine egne penge. Jeg er født og opvokset i Thisted og tænkte, at hvis jeg på et tidspunkt skulle bruge banken, var det nok rart, at jeg havde lidt flere forbindelser. Mine forældre var kunder i sparekassen, og de anbefalede sparekassen. Så de personlige relationer var nok det udslagsgivende”.

Sara Storgaard, 21 år, arbejder i Brillebutikken:”Jeg har været garant, siden jeg blev konfirmeret. Til februar flytter jeg til København, men jeg har en stærk ide om, at jeg bliver i sparekassen. Der er bare et eller andet dejligt og trygt ved at have sin lokale sparekasse. Jeg kan godt lide, at det ikke er stift, men at de går op i os. Når du kommer ind, ved du, at de har set dig før, og du kan regne med dem”.

Tema: SmåT kan ogSå være godT FinansNovember 2014

Fortsat fra side 14

Foto

: Spa

reka

ssen

Thy

17

stor tryghed for menneskerne på Fanø, at den lokale sparekasse står klar til at hjælpe de lo-kale sportsklubber og de kulturelle tiltag, der er essentielle for at have et velfungerende og tiltrækkende liv på en ø som Fanø”.

Claus Sejling, direktør i Dragsholm Sparekasse:”Den har utrolig stor betydning. Hvis man skal drive en god og sund lokal sparekasse, så kræver det virkelig, at man er villig til at tage del i det lokale liv. Vi er rigtig glade for at kunne bakke op om lokale aktiviteter og foreninger. Det er der, vores kunder er, der hvor de spiller fodbold eller deltager i de lo-kale kulturtilbud”.

Hvad betyder lokalområdet for sparekassen?

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse:”Det er vores eksistensgrundlag. Fanø lever i høj grad af tu-rismen, og det er den, der træk-ker forretninger og nye tilflyt-tere til øen. Rigtig mange af vores kunder driver en forretning, en restaurant eller en håndværkervirksomhed. Selvom der kun bor omkring 3.300 mennesker fast på Fanø, så er der masser af forretninger, da antallet af turister jo er langt større end fast-boende. Det er dem, de lokale lever af, og der-for er det også dem, Fanø Sparekasse lever af”.

Bjarne Nielsen, direktør i Rise Sparekasse:”De to ting er uadskillelige. Når man driver en lokal sparekasse, så skal man virkelig ville det lokale, og det vil vi. Man kan sige, at forholdet mellem sparekassen og lokalområdet er et gen-sidigt forhold. Vi er afhængige af den lokale op-bakning, men på samme måde går vi også ind og støtter det lokale liv. Vi støtter sportsklub-berne, jazz-festivalen og biografen, bare for at nævne et par stykker. Jo mere sparekassen støt-ter de lokale borgere og aktiviteter, jo mere støtter de op den anden vej”.

I har klaret jer flot gennem krisen. Hvad skyldes det?

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse:”Det skyldes sund fornuft, vil jeg sige. Vi vil kunne overskue vores kunder, især vores er-hvervskunder. Vi slår ikke for store brød op, men holder os til kunder, som vi kan overskue, og hvor det giver mening for begge parter at starte et samarbejde”.

Bjarne Nielsen, direktør i Rise Sparekasse:”Vi behandler kunderne ordenligt og med res-pekt. Når man ringer til os, så tager vi selv tele-fonen, det er ikke et call-center, der gør det. Alle kunder har én fast rådgiver, som følger dem. Det giver kunderne en meget stor tryghed, at de kender den person, de skal snakke med de-res økonomi om. Selv når de unge flytter her-fra, og begynder at studere i København, så har de stadig den samme rådgiver”.

Claus Sejling, direktør i Dragsholm Sparekasse:”I bund og grund vil jeg mene, at det skyldes, hvad man i Dragsholm Sparekasse gjorde inden krisen, mere end hvad man gjorde under krisen. Vi har altid kendt vores stærke og svage sider, og derfor havde vi heller ikke sat os i en situation inden krisen, der gjorde, at vi kom i problemer, da krisen kom. Vi er en forsigtig sparekasse, der er forsigtige med vores udlån, og derfor heller ikke har bragt os selv i problemer.”

Hvad betyder sparekassen for lokalområdet?

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse:” Vi er en aktiv medspiller i lokalområdet, og støtter og deltager meget gerne i de forskel-lige aktiviteter, der finder sted på øen. Fanø er en af de få øer i Danmark, der har en reel befolkningstilvækst, og det er vi da sikre på, at sparekassen også har sin del i. Det giver en

Sund fornuft og lokalt engagementTre sparekassedirektører forklarer, hvorfor deres sparekasser klarer sig rigtig godtAF KlAUS THoDSeN

Tema: SmåT kan ogSå være godTFinansNovember 2014

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse:

Bjarne Nielsen, direktør i Rise Sparekasse

Claus Sejling, direktør i Dragsholm Sparekasse

18 finanSforbundeT gør en forSkel FinansNovember 2014

retfærdigheden er det vigtigste”Det var en meget stor psykisk belastning at føle sig uønsket på sin arbejdsplads”, siger Bo Maibom, der takket være Finansforbundets jurister fik erstatning for den måde, han blev afskediget på af den it-virksomhed, han blev virksomhedsoverdraget tilAF KlAUS THoDSeN / FoTo: MADS TeglerS

”Hele forløbet endte faktisk med, at jeg købte en stor buket blomster til hver af de to medarbejdere fra Finansforbundet, der hjalp mig til erstatning, fordi jeg var så glad for deres hjælp”.

Sådan siger en meget glad Bo Maibom efter en uge, hvor han både har fået tilkendt erstatning og godtgørelse fra sin gamle arbejdsgiver og er star-tet på nyt job.

Smilet var dog knap så stort på Bo Maiboms læber, da han sidste år mod sin vilje blev out-sourcet ud af finanssektoren af sin tidligere arbejdsgiver, Bluegarden, en af Danmarks største leverandører af lønsys-temer, hvor han arbejdede med intern it. Syv måneder senere måtte han indse, at det var ble-vet hans tur til at få stukket en opsigelse i hånden.

Det var ikke bare selve afske-digelsen, Bo havde svært ved at acceptere. Også forløbet op til og lige efter afskedigelsen havde været meget ubehageligt. Han blev frosset ud af sin afdeling af ledelsen, han måtte ikke tale med sine tidligere kol-leger, han blev flyttet til en ny afdeling og kunne ikke længere spise frokost med sin gamle afdeling.

”Jeg følte virkelig, at de ville presse mig til at kon-traopsige mit job, da jeg havde fem måneders opsi-gelse og dermed var en ’dyr’ medarbejder. Det var en meget stor psykisk belastning at føle sig uønsket på sin arbejdsplads. Det var meget ubehageligt”.

Det lykkedes ikke at få Bo til selv at kontraopsige sit job og dermed spare lønkroner. Men den be-

handling, han havde oplevet på jobbet, havde sat sine spor. Han fik det dårligt rent psykisk og havde svært ved at fungere til sidst. Det endte med, at Bo opsøgte sin læge, der gav ham en lægeerklæring, og så blev Bo sygemeldt i små fem måneder.

”Til at starte med tænkte jeg, at fem måneder er en evighed, og der var masser af tid til at finde

et nyt job. Men det faldt lige oven i sommerferien, hvor der er meget få job at søge, og pludselig begyndte tiden at gå hurtigt, og jeg fandt ikke noget nyt”.

ikke efter bogenBo var med sine 47 år en af de ældre medarbejdere i en virksomhed, hvor gennems-nitsalderen var cirka 30 år, og han er ikke i tvivl om, at det også var en af grundene til, at han blev opsagt.

”Hurtigt efter at jeg var blevet opsagt, kunne jeg se min egen stilling blive slået op igen, men man søgte en meget yngre medar-bejder, og man tilbød vedkommende en væsentligt lavere løn. Det havde min retfærdighedssans det meget dårligt med”.

Bos kone, der arbejder med HR i en større dansk virksomhed, var den første til at opfordre Bo til at tage kontakt til Finansforbundet for måske at køre en sag mod hans tidligere arbejdsgiver. Sagen blev hurtigt taget op af forbundet, og her kunne man hurtigt se, at tingene ikke var gået helt efter bogen i Bos afsluttende forløb.

”Jeg havde ikke forventet at få det store ud af det og gjorde det nok mest for at sende et signal om, at jeg syntes, de havde behandlet mig forkert. Men juristerne i Finansforbundet var ikke i tvivl om, at det, jeg havde været igennem, var på kant med loven”.

19finanSforbundeT gør en forSkelFinansNovember 2014

”Den her sag viser, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening. Jeg kunne ikke have kørt denne sag selv, og derfor er jeg utrolig glad for den hjælp, jeg har fået gen-nem Finansforbundet”, siger Bo Maibom.

”Jeg havde ikke forventet at få det store ud af det og gjorde det nok mest for at sende et signal om, at jeg syntes, de havde behandlet mig forkert. Men juristerne i Finansforbundet var ikke i tvivl om, at det, jeg havde været igennem, var på kant med loven”.

Sagen kørte herefter frem og tilbage mellem Finansforbundet og den tidligere arbejdsgiver i omkring en måneds tid, inden afgørelsen faldt. Bo blev tilkendt en erstatning på to måneders løn og 12.500 kroner til en outplacementordning, og Bo fik det dermed sort på hvidt, at den behand-ling, han havde været igennem, var i klar strid med lovgivningen.

”Det var en meget stor lettelse, at afgørelsen faldt sådan ud. Det betød meget for mig, at det nu stod klart, at sådan kan man ikke behandle sine med-arbejdere. Men i virkeligheden tror jeg faktisk, at det vigtigste for mig personligt var, at min retfær-dighedssans sejrede til sidst. At man ikke bare kan behandle folk dårligt og slippe af sted med det”.

Det gode eksempelEn anden grund til, at Bo i dag glæder sig over hele forløbet, er, at han gerne vil vise vejen for de yng-re generationer, der nogle gange har sværere ved at se værdien i at være medlem af en fagforening.

”Den her sag viser, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening. Jeg kunne ikke have kørt denne sag selv, og derfor er jeg utrolig glad for den hjælp, jeg har fået gennem Finansforbundet. Der er mange mennesker rundtomkring, der har været igennem det samme som jeg, og den her sag viser, at man kan gøre noget ved det. Det er vigtigt for mig at vise”.

Dagen efter at sagen var blevet afsluttet, blev Bo ringet op af det firma, der kort tid efter skulle vise sig at blive hans nye arbejdsgiver. Bo reagerede på, at en gammel kollega havde været forbi hans profil på LinkedIn, og hurtigt herefter blev en jobsamtale stablet på benene. Det resulterede i, at Bo på en og samme uge både fik tilkendt er-statning af sin gamle arbejdsplads og efter fem måneder igen kunne stå op om morgenen og tage på arbejde.

”Jeg har fået job som systemkonsulent hos Atea, en stor dansk it-virksomhed, og det er jeg utrolig glad for. Det er fedt at være tilbage på arbejde”. ¢

Læs om flere sager, hvor Finansforbundet gør en forskel på Finansforbundet.dk/cases

20

”Det er rigtig fedt at kunne hjælpe en kunde her og nu, så de ikke skal gå og vente flere dage, før de kan komme til at snakke med deres rådgiver nede i filialen. Det kan jeg virkelig godt lide”.

Sådan siger Louise Hansen, der er en af de omkring 120 rådgivere og agenter, der til daglig arbejder i Nordeas store telefonbank i Taastrup. Derudover er der 60 serviceagenter ansat, der typisk er studentermedhjælpere. I hele Dan-mark har Nordea omkring 400 medar-bejdere i deres i alt tre telefonbanker.

Louise Hansen har tidligere arbejdet mange år i bankfilialer rundtomkring i Storkøbenhavn, men da hun for et år siden fik muligheden for at søge et job i telefonbanken, slog hun til.

”Det passer mig i virkeligheden bedre end at sidde i en filial. Jeg elsker at være rådgiver, men jeg føler faktisk, at jeg er en bedre rådgiver her, end når jeg sad over for kunden i et møde. Man kom-mer mere rundt om alle kundens be-hov i telefonen, og det er spændende”.

Medarbejderne sidder tæt i Nordeas telefonbank, og de kan høre sidemandens samtaler med kunderne, men der er også fordele ved at arbejde tæt sammen med kolleger. Og mange kunder er mere afslappede, end hvis de sad fysisk over for rådgiverenAF KlAUS THoDSeN FoTo: peTrA KleiS

"Tingene gør mindre ondt i telefonen"

”Bare fordi en kunde er 90 år, betyder det ikke, at de ikke har netbank eller bruger bankens app på deres smartphone. Alle kunder er forskellige, og det gør det også sjovere at tale med dem”, siger Anne Mortensen, der er agent i telefonbanken.

FinansNovember 2014arbejdSPladS

21arbejdSPladSFinansNovember 2014

Aldrig to ens dage I takt med at filialer er blevet mindre og forsvundet mange steder i landet, er telefonen blevet mange danskeres måde at kommunikere med deres bank på, og det har også fået telefonbanken i Taas-trup til at vokse sig større. Og i dag sidder Nordeas rådgivere også klar ved telefon-banker i Århus og Fredericia. Omkring 80 procent af alle opkald til telefonban-ken bliver færdigbehandlet i telefonen, hvilket i høj grad aflaster medarbejderne ude i filialerne, der så kan koncentrere sig om andre opgaver.

”Det er en travl hverdag, og opgaverne er forskellige hele tiden. Ikke bare fra dag til dag, men fra opkald til opkald, så man bliver udfordret hele tiden, og det er jo spændende”, fortæller Anne Mortensen, der arbejder som agent og blandt andet tager sig af opgaver som kontoforespørgsler og kortspærringer.

Anne Mortensen har været ansat i Taastrup i seks år og kommer fra et job hos Europæiske Rejseforsikring. Hun blev opfordret til at søge jobbet i telefon-banken og valgte hurtigt at slå til. Efter den obligatoriske oplæring og interne uddannelse som salgsassistent var hun klar til at tage telefonen og hjælpe den første kunde.

At skulle tage det første opkald fra en kunde var en speciel oplevelse, fortæller både Anne og Louise, men de lærte meget hurtigt at betjene kunderne og yde den rådgivning, der var brug for, helt som de ville gøre, hvis de sad over for personen i virkeligheden.

”Man har jo ingen kontrol over, hvem man får i røret. Det kan være en opgave, der er klaret på et minut, eller noget, man skal arbejde med i en halv time. Man bliver på en måde kastet ud på det dybe

vand, men det er sådan, man lærer bedst. Kunderne ringer jo for at få hjælp, så de har også forståelse for, at tingene tager tid nogle gange”, siger Anne Mortensen.

lærer af hinandenMedarbejderne i de store callcentre hos Nordea i Taastrup sidder sammen ved små ”øer” med fire rådgivere, og selvom de mange agenter og rådgivere er delt op i flere afdelinger, sidder de mange mennesker i samme lokale. De dage, hvor telefonkøen bliver lang, og der er godt gang i telefonerne, kan lydniveauet godt blive højt, når 20-30 mennesker alle taler på samme tid, men alligevel fortæller både Louise og Anne, at de kun sjældent oplever støjen som generende.

”Man vænner sig meget hurtigt til det, og efter lidt tid lægger man ikke rigtig mærke til, at sidemanden taler. Det kan selvfølgelig være lidt forstyrrende, når alle taler i munden på hinanden, men jeg synes slet ikke, det er et problem”, siger Anne Mortensen.

Ligesom det nu og da kan være for-styrrende med den megen samtalestøj, er der også flere fordele forbundet med at sidde tæt sammen med mange kolleger, som man gør i telefonbanken.

”Man lærer jo også af hinanden på den måde. Man kan høre sidemanden komme med en rigtig god formulering, som man selv kan bruge. Vi har rigtig gode muligheder for at sparre med hin-anden, og det bliver man kun en bedre rådgiver af”, siger Louise Hansen.

Læringen fra kollegerne behøver dog ikke kun at foregå ved at udveksle gode råd over skrivebordet, men sker også ved, at man kommer på lyt ved hinan-den ved at koble sit eget headset sammen med en kollegas. På den måde kan man følge med i en anden rådgivers samtale med en kunde og dermed få en masse nye input og måder at hjælpe og råd-give kunden på.

”Det kan være en stor hjælp, hvis man selv har problemer med et eller andet. Man opdager ikke selv de små fejl, ••

22 FinansNovember 2014arbejdSPladS

man laver, når man selv taler, men når man lytter på en anden i telefonen, kan man tit høre, hvad man selv kan gøre an-derledes”, siger Louise Hansen.

Både Louise og Anne fortæller, at sparringen med kollegerne også er en stor hjælp i forhold til bedre at kunne tackle alle slags kunder. Det kan være, hvordan man taler til de ældste kunder, der kan have svært ved visse ting, eller de helt unge kunder, der måske er i kontakt med deres bank for første gang.

”Man lærer også, at bare fordi en kunde er 90 år, betyder det ikke, at de ikke har netbank eller bruger bankens app på deres smartphone. Alle kunder er forskellige, og det gør det også sjovere at tale med dem”, siger Anne Mortensen.

en anderledes oplevelseDet er ikke bare rådgiverne, der nyder den anderledes måde at have kontak-ten med kunderne på. Ifølge Louise og Anne har kunderne også en helt anden tilgang til det at skulle tale med deres bank, når det sker gennem telefonen.

”Tingene gør mindre ondt i tele-fonen. Nogle gange er det jo ikke en rar ting, en kunde skal snakke med sin bank om, og det kan selvfølgelig være en nervepirrende oplevelse, hvis øko- nomien ikke er så god. Men når det sker gennem telefonen, er det min oplevelse, at mange kunder er mere afslappede, end hvis de sad over for rådgiveren”, siger Louise og bliver suppleret af Anne.

”Det er ligesom at tage plads i en tandlægestol, man ved, allerede in-den tandlægen går i gang, at det kan komme til at gøre ondt. Når man ikke har den fysiske kontakt med kunden, gør det mindre ondt, og det hele går nemmere”. ¢

”Man kan høre sidemanden komme med en rigtig god formulering, som man selv kan bruge. Vi har rigtig gode muligheder for at sparre med hinanden, og det bliver man kun en bedre rådgiver af”, siger Louise Hansen

Telefonbanken blev etableret 5. august 1996 i Høje Taastrup, i år 2000 i Fredericia og senest i Århus. Den har cirka 400 ansatte, svarende til 300 fuldtidsstillinger, og studentermedhjælpere. Man arbejder i team på 12-18 personer. Ventetiden på opkald ses på samme skærme i alle tre centre.

Ud over telefonopkald klarer telefonbanken også 250.000 henvendelser per mail per år og Facebook-dialog. Statistik viser, at agenterne taler med kunder 80 procent af arbejdstiden. Telefonbanken har åbent hele året hele døgnet med størst belastning fra klokken 9 til 16.

fakta

Nordeas telefonbank

Vil du være Master i it?To fagpakker på linjen i Organisation

It-videreuddannelse for dig, der arbejder som· It-chef· It-leder· It-arkitekt· It-konsulent· It-projektleder

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet- kompetencer, der styrker dig og din virksomhed

Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltids- uddannelse for højtuddannede it-med arbejdere.

Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information.

Du kan også ringe til os på tlf. 9940 3064.

GLOBALE PROJEKTER- LÆR AT LEDE IT-PROJEKTER PÅ TVÆRS AF KULTUR OG GEOGRAFI

Mastermodul for it-udviklere, it-projektledere, it- ledere m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få ’distancesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt og praktiske færdigheder. ’Globale projekter’ klæder dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og drive globale samarbejdsprocesser.Seminarer i Aarhus. IT-LEDEREN- FÅ VIDEN TIL AT LEDE TEAMS, DER SKABER STORE RESULTATER

Mastermodul for dig, der arbejder som it-leder, it-chef, it-direktør, it-konsulent eller it-projektleder. Du vil få styrket dine ledelsesmæssige kompetencer inden for forandringsledelse, forretningsforståelse, ledelse af individer og grupper, klar kommunikation mv. Din egen ledelsespraksis vil blive udfordret, og du vil blive styrket til fremover at kunne lede med succes.Seminarer i Aarhus.

STUDIESTART1. FEB. 2015ANSØGNINGSFRIST1. DEC. 2014

www.master-it-vest.dk

24 FinansNovember 2014valg

Når der til januar dumper et valgkort ned i postkassen hos alle københavnere, der er kunder i Tryg Forsikring eller i Nordea Liv & Pension, vil Kent Petersen være at finde på kandidatlis-ten til TryghedsGruppens repræsentantskab. TryghedsGrup-pen er bedst kendt for de godgørende donationer fra Tryg-Fonden. Men det er ikke det arbejde, Kent Petersen ønsker at blande sig i. Derimod stiller han op for bedre at kunne ar-bejde for, at en del af TryghedsGruppens stadig voksende for-mue bliver bragt i spil i forhold til kunderne, som ejer de cirka 36 milliarder kroner i fællesskab.

”Man skal huske på, at den store formue stammer fra kunderne, som ejer TryghedsGruppen i fællesskab. Godt en tredjedel af Finansforbundets medlemmer har en po-lice i enten Tryg eller i Nordea Liv & Pension. Derfor er det naturligt, at Finansforbundet påtager sig et ansvar for at si-

Kent petersen i valgkamp om milliarderFinansforbundets formand stiller op til valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i København. Kunder i Tryg Forsikring og i Nordea Liv & Pension ejer en formue på 36 milliarder kroner. Kent Petersen vil arbejde for årlig bonuscheck til Tryg-kunderne, samt at en god andel af milliarderne kommer tilbage til pensionsopsparerne i NordeaAF JAKoB THoMSeN / FoTo: JASper CArlBerg

kre, at nogle af de penge kommer tilbage og arbejder for medlemmerne”, siger Kent Petersen om baggrunden for, at han går ind i valgkampen.

I alt er der cirka 1,2 millioner medlemmer, men hidtil er TryghedsGruppen primært blevet markedsført på det vel-gørende arbejde, der støttes gennem TrygFonden. Dette gode arbejde ønsker Kent Petersen ikke at ændre på. Derimod har han offentligt kritiseret bestyrelsen i TryghedsGruppen for en kapitalforvaltning, der fokuserer mere på kapitalfonds-lignende investeringer end egentlig formuepleje, som kan komme medlemmerne til gavn. Eksempelvis har Trygheds-Gruppen investeret i bandagistvirksomheden Sahva og i fit-nesskæden Sats. Og bestyrelsen forsøgte sammen med en kapi-talfond at blive medejer af Nets.

”Finansforbundet arbejder for, at en del af den formue, som ikke går til TrygFondens godgørende formål, men blot ender i en formueopbygning, kommer tilbage til policehol-derne i Nordea Liv & Pension og i Tryg. Det kan vi gøre ved at få TryghedsGruppen i tale – det er allerede lykkedes, og vi har nu en god dialog med bestyrelsen. Derfor ønsker jeg at blive valgt ind i TryghedsGruppens repræsentantskab, så jeg der kan påvirke beslutningerne til fordel for vores medlem-mer”, siger Kent Petersen.

Tryg og Nordea liv & pension skulle ikke give overskudTryg var oprindeligt et gensidigt forsikringsselskab med en skadedel og en livs- og pensionsdel. Kunderne ejede sel- skabet og hæftede solidarisk, hvis egenkapitalen ikke

Kunder i Nordea liv & pension ejer 35 procent af Tryghedsgruppen TryghedsGruppen er bedst kendt for TrygFonden, som uddeler penge til almennyttige aktiviteter. TrygFonden er dog ikke i retlig forstand en fond, som for eksempel Nordea-fonden er. TryghedsGruppen er et såkaldt selskab med begrænset ansvar (smba). TryghedsGruppen ejer 60 procent af aktierne i Tryg Forsikring A/S og har tidligere ejet Tryg Liv, der i dag er Nordea Liv & Pension. I alt sidder Trygheds-Gruppen på en formue på 36 milliarder kroner.Ejerne af Tryg-formuen er medlemmerne af TryghedsGruppen. Der er 300.000 medlemmer fra Nordea Liv & Pension. De har krav på 35 procent af formuen, hvis selskabet opløses. Og de 900.000 medlemmer fra Tryg ejer 65 procent.

25valgFinansNovember 2014

”Man skal huske på, at den store formue stammer fra kunderne, som ejer TryghedsGruppen i fællesskab. Godt en tredjedel af Finansforbundets medlemmer har en police i enten Tryg eller i Nordea Liv & Pension”, siger Kent Petersen om baggrunden for, at han går ind i valgkampen.

kunne dække udbetalingerne. Til gengæld skulle præmi-erne ikke være større, end at selskabet kunne løbe rundt. Hvis selskabet gav overskud, blev pengene fordelt tilbage til kunderne.

Den tankegang er i dag helt gledet ud af TryghedsGrup-pen, efter at selskabskonstruktionen er blevet ændret ad flere omgange. Bestyrelsen i TryghedsGruppen har hidtil afvist at lade en del af pengene gå tilbage til kunderne i Tryg. Men Kent Petersen vil bruge sin indflydelse til for eksempel at få indført en årlig bonuscheck til Tryg-kunderne.

En anden konsekvens af de tidligere selskabsændringer i TryghedsGruppen er, at livs- og pensionsselskabet blev solgt til Nordea. Det betyder, at medlemmerne fra Nordea er kørt ud på et sidespor i forhold til TryghedsGruppen. I modsæt-ning til kunderne i Tryg ejer de ikke længere deres eget sel-skab. Det er baggrunden for, at Kent Petersen også vil bruge sin indflydelse til at få i hvert fald noget af Nordea-delen af formuen tilbage og arbejde for pensionsopsparingerne hos kunderne i Nordea Liv & Pension.

Derfor opfordrer Finansforbundets formand til, at man som kunde i Tryg eller Nordea Liv & Pension tager stilling til problemerne i TryghedsGruppen og holder øje med valg-kortet til januar.

”Det er vigtigt, at alle, der har en police i Tryg Forsikring eller Nordea Liv & Pension, tager stilling til spørgsmålet om forvaltningen af TryghedsGruppens formue og bakker mig op ved at stemme på mig til januar, når der kommer brev om, at afstemningen åbner”, siger Kent Petersen. ¢

Sådan foregår valget Valget til TryghedsGruppens repræsentanskab i Region Hovedstaden begyn-der den 20. januar og fortsætter til den 3. februar 2015. Hvis man er stemmeberettiget, får man automatisk et brev fra TryghedsGrup-pen. I brevet er en afstemningskode, som man skal bruge til at stemme digitalt via www.tryghedsgruppen.dk/valg. Man kan også stemme via brev.Når valget begynder kan man på TryghedsGruppens hjemmeside se mere om, hvad de enkelte kandidater står for og hvad de mener, er de vigtigste temaer.De 21 kandidater, der får flest stemmer bliver valgt. Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Region Hovedstaden og har en police i enten Tryg eller Nordea Liv & PensionRepræsentantskabet er den øverste besluttende myndighed i Trygheds-Gruppen. Der sidder 70 medlemmer i repræsentantskabet, som bliver valgt for en femårig periode. I år er der valg i Region Hovedstaden, hvor der skal vælges 21 repræsentanter.

26 FinansNovember 2014konSolidering

Nyheden om fusionen mellem Nørre-sundby Bank og Nordjyske Bank blev fredag morgen givet til de i alt små 500 medarbejdere i de to banker, men siden har medarbejderne ikke kunnet få de-taljerne om deres egen og bankens fremtid at vide, da de forsvandt som følge af et bilindbrud.

”Det er utroligt frustrerende, at me-darbejderne ikke kan få en afklaring på fremtiden, men der er dog forståelse for ledelsens situation. De har jo pligt til at informere om fusionen, selvom de ikke var klar til det, fordi de her berømte papirer er blevet stjålet”, siger fællestillidsmand i Nørresundby Bank Lene Pedersen til Nyhedsbrevet Finans.

Hun fortæller samtidig, at meddelel-sen ellers generelt er blevet godt mod-taget blandt medarbejderne, selvom der er en naturlig bekymring for, hvad fremtiden vil bringe.

”Jeg vil sige, det kom som en over-raskelse for os, men jeg synes også, jeg kan mærke, at medarbejderne har forståelse for fusionen, og at de mener, der er et godt match mellem os og Nordjyske”.

Afklaringer og uvishederNordbank er navnet på den nye bank, der officielt bliver en realitet fra 1. jan-uar 2015. Nordbank får hovedsæde i Nørresundby Banks nuværende hoved-kontor, mens stabsfunktioner og øvrige

centrale funktioner vil blive placeret i Nordjyskes nuværende hovedkontor i Frederikshavn samt i Hjørring og Nør-resundby.

Omkring fusionen har den nye be-styrelse meldt ud, at omkring 50 ansatte vil blive afskediget. Lene Pedersen har ligesom resten af personalet ikke oplys-ninger om, hvor stort det reelle antal afskedigelser ender med at blive, eller

hvilke medarbejdere der er i farezonen. I de to nordjyske byer Brønderslev og Hjallerup har begge banker en filial, men hvad der skal ske disse to steder, er endnu uvist.

Lene Pedersen fortæller, at 50 afske-digelser selvfølgelig er mange medar-bej-dere at miste, men samtidig mener hun også, at tallet kunne have været langt højere, hvis fusionen var sket med en anden bank end Nordjyske.

”Jeg havde frygtet, at det ville blive værre, og det tror jeg også, det ville være, hvis vi fusionerede med en bank, vi ikke havde et så godt match med, som vi har med Nordjyske”.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, mener, fusionen er en fornuftig løsning, men undrer sig over den meget store forventelige med- arbejderreduktion på 50 medarbej-dere ud af de i alt 498 ansatte i de to virksomheder.

”At to pengeinstitutter vælger at fu-sionere for at skabe en stærkere virk-somhed, der kan modstå fremtidens udfordringer, er overordnet set en for-nuftig løsning. Men at ti procent af me-darbej-derne forventes at miste deres arbejde på grund af synergieffekter, ly-der for mig som et meget højt sat tal”, siger Kent Petersen og understreger, at han håber, at nedskæringerne bliver så gennemtænkt som muligt, så man ikke ender med at skære helt ind til benet.

”At synergieffekter afleder afskedi-gelser er forventeligt, men jeg håber, at ledelserne holder sig for øje, at ned-skæringer lægger et voldsomt arbejds-pres på de ansatte, der bliver tilbage. Og så handler sådan en fusion, hvor in-tentionen er at blive en stærk spiller på banen, vel også om vækst, og det hænger dårligt sammen med så voldsomme ned-skæringer”, siger formanden, der afventer at få besked om medarbejderreduktionen ad de officielle kanaler. ¢

Medarbejdere usikre på fusionDen varslede fusion mellem Nørresundbu Bank og Nordjyske bank til Nordbank fra 1. januar møder ifølge fællestillidsmand Lene Pedersen både forståelse fra mange medarbejdere og skaber samtidig usikkerhed, fordi de ikke har fået ret mange informationer om fusionsplanenAF KlAUS THoDSeN

”Jeg kan mærke, at medarbejderne har forståelse for fusionen, og at de mener, der er et godt match mellem os og Nordjyske”, siger Lene Pedersen, der er fællestillidsmand i Nørresundby Bank

Foto

: Stig

Sta

sig

27FinansNovember 2014

Tilbudsavis+ Ved opstart får brugeren fire mu-ligheder. Tilbudsaviser, min ind-købsseddel, tilbudsagent og top-50. For at kunne bruge gps skal du

oprette dig som bruger, men ellers er alle appens funktioner gratis. For at søge en vare skal brugeren vide, hvilken kategori varen hører ind under. Til-buds-aviser er kategoriseret efter forretningstyper, og ved tryk på forretningstype udfolder der sig en menu med de kæder og butikker, som der er tilbuds- aviser fra. Brugeren kan kigge tilbudsaviser og klikke på enkeltvarer for derefter at tilføje dem en indkøbs-liste. Tilbudsavis+ har en jobagent, hvor du kan skrive en given vare. Herefter holder jobagenten øje med denne vare på tværs af alle tilbud, som ligger i data-basen. Ved opslag på varen vil brugeren altid have en opdateret liste, og hvor man kan købe varen. Positivt: Jobagent er en smart funktion, som du kan sætte op til at holde øje med de basisvarer, som man ofte køber. Derved har brugeren nemt ved al-tid at holde øje med de varer, som også typisk er dem, som oftest skifter pris.Negativt: At man skal kende forretningstypen, før man kan finde en varegruppe, er besværligt. Her burde brugeren blot kunne søge på en vare.

eTilbudsavis eTilbudsavis er med over en million downloads blandt de mest down-loadede apps i de danske appstores. Og med rette. Ud over at være den første app af sin slags er brugerven-

ligheden helt i top. For at du kan udnytte funktiona-liteten fuldt ud skal du oprette dig som bruger. Det er gratis, og du afgiver således kun oplysninger om dig selv for at få tilgang til funktionaliteten.

Test

Få styr på dine indkøb aF dagligvarerUdgifterne til dagligvarer er i 2014 den tredjestørste variable omkostning

i danskernes privatbudget. Du kan få tilbudsapps til din smartphone, der

kan spare dig rigtigt mange penge – og tidAF JiM WürTz HeMMJe

Navn: Tilbudsavis+Producent: Tilbudsugen ApSMobilplatforme: iOS/AndroidPris: 0,00 kr.

Navn: eTilbudsavisProducent: eTilbudsavisMobilplatforme: iOS/Android/WindowsPris: 0,00 kr.

Navn: Mine tilbud.dkProducent: FK Distribution A/SMobilplatforme: iOS/AndroidPris: 0,00 kr.

Ikke nok med, at dagligvarer rangerer blandt de tungeste variable omkostninger. Danmarks føde-varepriser er også 44 procent dyrere end gennem-snittet i EU. Man kan finde mange apps, som fungerer som indkøbslister, men de mangler en

funktion, som også kan spare os penge. Med en simpel indkøbslisteapp sparer du således kun papiret, du ellers ville have skrevet på. Vi fandt 3 apps, som også hjælper dig med at finde de til-bud, som matcher de varer, du mangler.

Du kan vælge at søge på tilbud, tilbudsaviser eller specifikke forretninger. Søger du på tilbud, kan du selv vælge, om det skal være billigste, mest popu-lære, nyeste og så videre, du vil have præsenteret først. Du kan tilføje din vare på en indkøbs- eller øn-skeliste. Lister kan du oprette alt efter behov og lej-lighed. Ønskelisten kan du dele via mail og sms. Hvis brugeren er gået sammen med andre i en delegave, kan brugeren invitere andre med på listen. Således kan man ved tilbud finde det billigste, og brugeren, som er tættest på, kan købe produktet. Positivt: eTilbudsavis er supernem, og brugeren vil hurtigt udnytte alle appens funktioner. Funktionerne er altid til stede på samme side, som du søger på. Negativt: Intet.

Minetilbud.dk Brugeren skal søge på kategorier. Der er flere kategorier end hos Til-budsavis+. Hos minetilbud.dk kan man kun læse tilbudsaviserne, og ved læsning af disse kan man søge

info om adresse, dele eller finde flere aktuelle til-budsaviser fra samme butik. Hvis man ikke bliver færdig med at læse tilbudsavisen, kan man gemme den på en læseliste. Minetilbud.dk tilbyder til forskel fra de andre apps mulighed for at tilmelde sig reklamer nej tak, hvor du kan til- og framelde de til-budsaviser, du modtager fysisk. Hvis du er en af dem, der tænker på at få et reklamer nej tak-klis-termærke, men også synes, at nogle tilbudsaviser er værd at læse, så kan du sortere ud med denne funktion frem for at sige nej til alle.Positivt: Ideen med reklamer nej tak er god for dem, som kan lide både det digitale og fysiske format.Negativt: Appen er svær at navigere på.

28 regulering FinansNovember 2014

Kan en banK blive for sTor til DanmarK?

Er Danske Bank for stor? Der er debat om opsplitning af de alt for store banker og kreditinstitutioner, så de, hvis de skulle gå ned, ikke påvirker den danske økonomi meget

negativt. Eksperter afviser absolutte overgrænser for en finansiel virksomhedAF CArSTeN rASMUSSeN / illUSTrATioN: MiKKel HeNSSel

29reguleringFinansNovember 2014

De færreste havde vel regnet med, at Danske Bank kunne bringe sig i en sårbar position, hvor Dan-marks største bank kunne gå ned, hvis ikke staten trådte til. Og det havde ikke været for sjov. Med en balance, der svarer til 180 procent af bruttonational-produktet, er Danske Bank så stor, at den i praksis kan vælte hele Danmarks økonomi. I den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisens årsager hedder det med henvisning til Danske Bank:

”Der er ikke tvivl om, at banken havde bragt sig i en sårbar position, som, givet bankens stør-relse, kunne ryste den finansielle stabilitet i Dan-mark, hvis risiciene materialiserede sig. Bankpakke I, der indebar en ubegrænset statsgaranti for ind-skyderne og andre simple kreditorer, skal blandt andet ses i det lys”.

Da finanskrisen var på sit højeste, gjorde den dan-ske stat sit yderste for at understøtte Danske Bank, der var i store likviditetsvanskeligheder. Og siden har man diskuteret, hvordan man skal sikre de såkaldte systemisk vigtige banker, SIFI-banker, der er ”too big to fail”. Men kan en bank blive for stor til at redde? Med en balance, der svarer til 180 pro-cent af bruttonationalproduktet, er Dan-ske Bank en af Europas mest systemisk risikofyldte banker set i forhold til hjem-landets bruttonationalprodukt.

Da Rangvid-udvalget sidste år kom med sin rapport, var det kun et mindretal i udval-get, der fremførte forslag til at splitte store finan-sielle virksomheder op. Der var et forslag om, at realkreditselskaber skilles ud fra banken. Et andet ville skille udenlandske forretninger ud i selvstæn-dige selskaber.

I EU er det foreslået, at de store banker splittes op i en handels- og en detaildel for at isolere risikoen fra handlerne fra de almindelige kunders penge.

Direktør i centrum-venstre-tænketanken Cevea, Kristian Weise, mener, at der er en risiko for et land ved at have meget store finansielle virksomheder:

”Man bør kikke på, om det er hensigtsmæssigt, at Danske Bank er så stor i forhold til Danmarks økonomi. Det betyder ikke, at jeg har et konkret forslag om at splitte banken op, men der er brug for nytænkning, hvis vi ikke vil risikere en genta-gelse af de redningsaktioner af banker, som fandt sted under finans-krisen”, siger Kristian Weise.

Der bør være flere banker i mellemstørrelsen, og konkurrencen mellem dem skal intensiveres, mener Kristian Weise:

”Nu kan man ikke sætte et præcist mål for, hvor stor en bank kan være, men efterhånden er der en konsensus om, at der kommer et punkt, hvor større ikke betyder, at man kan drive sin bank på en mere effektiv måde”.

StødpuderJesper Rangvid, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School og formand for fi-nanskriseudvalget, ser ingen mening i at have faste grænser for maksimal størrelse af en finansiel virk-somhed, uanset at situationen var intens i 2008:

”Pointen er, at med Bankpakke I garanterede den danske stat alle såkaldte ’simple’ kreditorer og dermed også dem i Danske Bank. Men det er helt umuligt at sige noget om, hvor store tab der ville have været, hvis banken faktisk var krakket. Ét er at tage udgangspunkt i Danske Banks balance på cirka 3.000 milliarder kroner, men der ligger ga-rantier til grund, eftersom det meste af Realkredit Danmark jo er lån i fast ejendom, altså udlån med sikkerhed, så derfor ville staten aldrig nogensinde

tabe 3.000 milliarder kroner”, understreger Jesper Rangvid.

Men hvad skal Danmark gøre for at beskytte sig mod bankerne?

”Den måde, vi skal gardere os på, er den vej, vi er gået efter finan-skrisen. Frem for alt er regulerin-gen af den finansielle sektor helt anderledes, end den var før 2008. Vi skal sørge for, at finansielle in-stitutioner er bedre kapitaliseret,

og at de har stabil likviditet. Større egenkapital betyder for det første, at

der er en større stødpude mod, at det går galt, og hvis det alligevel skulle gå galt,

så er der en større stødpude at tage af”, siger Jesper Rangvid og henviser til SIFI-kravene til de systemiske banker.

Små og mellemstoreI spidsen for arbejdet med at formulere en række skærpede krav til de systemisk vigtige banker stod professor ved Copenhagen Business School Michael Møller, der heller ikke er tilhænger af nogen abso-lut overgrænse. På spørgsmålet om opsplitning af meget store banker siger Michael Møller, at ulem-perne overstiger fordelene, og at man kan frem-føre det modsatte synspunkt, at banker kan blive for små. Ser vi på finanskrisen, er det små og mel-lemstore banker, der har påført systemet uforholds-mæssigt store udgifter. Men Danske Bank var i van-skeligheder i 2008:

”Nu skal man virkelig passe på med de der sam-menligninger med bruttonationalproduktet, for hvad er det, man sammenligner med? Man skal overveje, hvad det er for tab, som vil ramme, og hvem de vil ramme? Selv i Amagerbanken, som kan betegnes som en af de mere udygtige og meget spe-cialiserede banker, lykkedes det ’kun’ at tabe 12-15 procent af indskydernes penge. Men hvad ••

30

kan vi forestille os, at en stor bank med en mere spredt portefølje kan tabe? Det vil kræve en meget høj grad af udygtighed at tabe det samme som Amagerbanken i procent”, siger Michael Møller.

ingen skråsikkerhed I Danmark har vi forberedt os godt, hvis der skulle komme en ny finanskrise. ”Vi stiller større relative kapitalkrav til de store banker end til de små, og planen er, at en stor bank rekonstru-eres i en eller anden form, hvis det går galt. Tabene vil blive båret af aktionærerne og af indskyderne, som får deres indskud nedskrevet, som det skete i Amagerbanken”, forklarer Michael Møller, og med hensyn til størrelse siger han to ting: ”Det ene er, at problemerne ikke behøver at blive mindre, selv om banken bliver mindre, og vi får

flere mellemstore banker. Der, hvor vi har haft de største problemer i Danmark, har jo været de små og mellemstore banker, der har været de mest upro-fessionelle. Fordelen ved store banker er, at her

hæfter aktionærerne solidarisk, i den forstand at hvis ti små uafhængige banker slår sig sam-

men til én stor bank, vil samtlige bank-aktionærer skulle miste penge, før no-gen indskyder mister penge. Havde der været ti uafhængige banker, hvoraf to af dem kom i vanskeligheder, ville ind-skyderne i disse to banker kunne miste penge. I en situation med mange min-

dre banker, som begår de samme fejlta-gelser, som der var en tendens til i konkur-

rencens hellige navn, så kan man få ganske mange problemer”, siger Michael Møller, der finder det sundt at vise, at man prøver at tage så mange gevær-greb som muligt.

”Altså havde jeg ikke haft noget imod, at man fik skærpet med lidt højere kapitalkrav. Jeg kan bedre lide at stille større kapitalkrav end at lave absolutte størrelsesgrænser”, siger han og tilføjer:

”I visse situationer kan det være en ulempe med de store banker, og i visse situationer kan det være en fordel med de store banker. Det er jo meget få ting i denne verden, hvor man ikke har modstri-dende hensyn. Det undrer mig, når folk udtaler sig med skråsikkerhed i den slags sager”.

Ifølge Finansrådets cheføkonom, Niels Storm Stenbæk, er der ikke udarbejdet analyser, der fast-slår en optimal størrelse af en bank i forhold til samfundets finansielle stabilitet.

”De samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis en bank bliver nødlidende, afhænger meget af sam-mensætningen af aktiver og passiver, for eksempel hvor høj en andel af passiverne kan bailes-in. Det kan også afhænge af, hvordan banken er forbun-det med øvrige finansielle virksomheder. En min-dre nødlidende bank kan dermed godt skabe mere finansiel ustabilitet, end en stor kan”, siger Niels Storm Stenbæk. ¢

regulering FinansNovember 2014

Store banker kan udgøre en trussel mod stater

Kilde: Rangvid-rapporten

150

100

50

0

Balance i pct. af BNPDanske Bank (2013)

176 pct. af dansk BNP

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

32 InternationaltFinansNovember 2014

tilliden skal tilbage”Hvis tilliden skal genvindes, skal relationen til kunden stå i centrum. Det kræver flere medarbejdere, ikke færre”, understregede generalsekretær i NFU (Nordic Financial Unions) Arvid Ahrin på konferencen ”Growth, Sustainability and Trust in the European Financial Sectors” i Stockholm i oktoberAF eliSABeTH TeiSeN / FoTo: lArS H. KNUDSeN

De kom fra alle hjørner af den finansielle sektor, men én ting var de enige om: Der skal gøres en alvorlig indsats for at genop-rette forbrugernes og samfundets tillid til den finansielle sektor.

På NFU’s konference ”Growth, Sustainability and Trust in the European Financial Sectors” den 10. oktober i Stockholm var der en repræsentant både for ngo’en Finance Watch, for EU-Kommissionen, for arbejdsgiverne og for arbejdstagerne.

Fokus og mål var de samme, men midlerne dertil var vidt forskellige.

Kriser lurer fortsat”Vi har stadig en dysfunktionel finansiel sektor, der lider af ’reguleringsudmattelse’, selvom der fortsat mangler en masse for at få sektoren tilbage på sporet for et bæredygtigt finansielt system”, sagde Aline Fares fra ngo’en Finance Watch, hvis for-nemmeste mål er at få den finansielle sektor til at arbejde for samfundets bedste og bygge bro mellem finansielle eksperter og almindelige borgere.

”På trods af omfattende regulering er der stadig kun krad-set i overfladen med marginale forandringer, og der er en al-vorlig trussel om flere kriser. Det finansielle system er over-drevent stort. Det påvirker væksten negativt og skaber ust-abilitet”, sagde Aline Fares, der vurderede, at kun 28 procent af aktiviteterne i sektoren er rettet mod realøkonomien og resten mod aktiviteter på de finansielle markeder, som ifølge repræsentanten fra Finance Watch stort set er overflødige.

Nogle af problemerne er ifølge Finance Watch, at de store, universelle banker er indbyrdes forbundne og eksponeret for

de samme risici, så alle vil reagere på samme måde i krisesit-uationer og trække hinanden ned.

”Borgere og ansatte er fortsat ikke sikre. På trods af bankunion vil stater/skatteydere skulle træde til i tilfælde af problemer. De regulerende myndigheder er alt for fokuserede på detaljer og har ikke nok blik for de systemiske risici, der sta-dig lurer. Det er farligt at tro, at vi er i mål”, sagde Aline Fares.

”Finanssektoren skal være troværdig, den skal være rettet mod realøkonomien, den skal beskytte den almindelige forbruger og virksomhed mod økonomisk usikkerhed. Den skal ikke være med til at skabe økonomisk usikkerhed og forårsage kriser”.

ingen trylleformularerAlmorò Rubin de Cervin fra EU-Kommissionen havde et no-get andet syn på sagen end Finance Watchs repræsentant.

”Vi har gjort en kolossal indsats, der har resulteret i et be-mærkelsesværdigt skift, en hel revolution i den finansielle sek-tor, men reformer tager tid. De skal diskuteres. De skal ved-tages. De skal gennemføres. Og de skal have effekt. Vi har styr-ket tilsynet, kapitalkravene er større og af bedre kvalitet – og niveauet er det samme i hele EU. Det er kæmpe fremskridt”, sagde Almorò Rubin de Cervin, der også påpegede den øgede magt til Den Europæiske Centralbank, der netop er i gang med en dyb analyse af alle EU’s omkring 130 største banker.

”Der var en dødelig forbindelse mellem banker og stat. Nu er bankerne solide, og der er grund til at have tillid. Man kan altid diskutere, om kapitalkravene skal være højere, ja, for at være helt på den sikre side kunne man kræve 100 pro-

33Internationalt FinansNovember 2014

cent, men så ville der ikke være nogen kredit, ingen cirku-lation og ingen udvikling. En forstenet økonomi, der ville være et katastrofalt scenarie i et Europa med meget lav vækst og risiko for deflation”, sagde Almorò Rubin de Cervin, der i øvrigt vurderede, at risici og kriser simpelt hen hører med til det finansielle systems natur.

”Det gælder om at have indsigt i mekanismerne, at op-dage, når noget er på en farlig kurs, og at være i stand til at forebygge så godt som muligt. Men risici bevæger sig rundt, og kilderne er mange”.

robusthed kræver indtjeningJohanna Orth fra den svenske bankforening understregede behovet for at genskabe tilliden, og at det i hendes optik er en opgave, der påhviler alle, der arbejder i den finansielle sektor.

”Det er en stor udfordring, som vi skal leve med nogle år endnu. Finansiel stabilitet er forudsætningen, derfor er det vigtigt med robuste banker”, sagde Johanna Orth, der som forklaring på, at de svenske banker er sluppet forholdsvis bil-ligt ud af finanskrisen, angav, at bankerne havde taget ved lære af den lokale krise i 1992.

”Vi skal være glade for profitable banker, da det er det samme som robuste og stabile banker”, sagde Johanna Orth.

Generelt mener hun, at vi er kommet langt mod målet.

Der er opbygget stabilitetsfonde, som betyder, at risikoen for, at skatteyderne skal træde til, er meget mindre, og tilsynene er tilført mange ressourcer. Der er etableret stabilitetsråd, og nationalbankernes magt er øget.

”Det er ingen løsning at opsplitte de store banker. De store virksomheder som for eksempel Volvo kræver store, univer-selle banker. Hvis vi downsizer, kommer de rigtig store uden-landske banker blot ind og tager forretningerne”, mente Jo-hanna Orth.

Tilliden er væk mellem ansatte og ledelserGeneralsekretær for NFU – paraplyorganisation for de nor-diske finansforbund – Arvid Ahrin lagde mere vægt på poli-tikken end på teknikken. For ham var det helt væsentlige spørgsmål, hvor samfund, forbrugere og ansatte i den finan-sielle sektor vil hen, hvordan de kommer derhen, og hvem de vil følges med på vejen.

”Asken er ved at lægge sig, men krisen betyder stadig no-get for samfund, forbrugere og ansatte. For medarbejderne i den finansielle sektor har reguleringen betydet signifikante ændringer. 6.000 siders nye regler skal de forholde sig til. An-satte har en stor interesse i god regulering, men komplek-siteten er enorm, og vi mangler endnu en analyse af, hvor-dan de mange forskellige regelændringer vil spille sammen”.

Arvid Ahrin lagde vægt på medarbejdernes interesse i en solid finansiel sektor, men afviste klart EU’s indblanding i løn-forhold i sektoren.

”Det skal arbejdsmarkedets parter nok selv forhandle på plads. Men giv medarbejderne mere indflydelse, gør ’cor-porate social responsibility’ til en integreret del af virksom-hedens drift, skab gode strukturer for whistleblowing, gør salgsmål balancerede, og skab et ’level playing field’”, lød nogle af Arvid Ahrins opfordringer.

Og NFU’s generalsekretær anfægtede den nærmest re-fleksagtige facon, arbejdsgiverne fyrer medarbejdere på, når der skal spares.

”Den finansielle service ændrer sig kolossalt, og der sker en digitalisering, som kan øge risici, og som stiller store krav til det personlige ansvar. Der er stadig meget brug for, at kunderne får hjælp og rådgivning. Hvis tilliden skal genvindes, skal re-lationen til kunden stå i centrum. Det kræver flere medarbej-dere, ikke færre”, understregede Arvid Ahrin. ¢

”Tilliden er eroderet, og for at genskabe den i en større skala skal man be-gynde i virksomheden. Medarbejderne skal inkluderes, der skal skabes commitment, information og deltagelse. Social kapital er et af redskaberne”, sagde NFU’s gener-alsekretær Arvid Ahrin på konferencen.

34 FinansNovember 2014 Job & Karriere

Nyt job på fjorten dageEfter fire år i Danske Banks kreditor-afdeling i Taastrup måtte Heidi Brinkbæk tage plads i ledighedskøen. Men her havde hun ikke i sinde at blive ret længeAF KlAUS THoDSeN / FoTo: NANA reiMerS

" Jeg havde sendt en masse ansøgninger, men fik ikke nogen svar tilbage. Så kom jeg i kon-takt med FTF-A og fik hjælp derigennem.

Efter det blev jeg kaldt til den ene jobsamtale efter den anden”, siger Heidi Brinkbæk, der er lidt af en solstrålehistorie i ledighedssnakken.

Heidi havde i fire år arbejdet i Danske Banks kreditorafdeling, men da hendes afdeling blev fly-ttet til Litauen, skulle Heidi i januar i år indstille sig på en ny tilværelse som arbejdssøgende.

”Det var jeg meget ked af. Jeg havde håbet, at jeg skulle blive gammel i Danske Bank, for det var det bedste job, jeg nogensinde havde haft”.

Det blev dog ikke længe, Heidi i første omgang skulle gå arbejdsløs. Allerede i februar kom der et job som konsulent i COOP på plads. Jobbet var tidsbegrænset til august, så Heidis jobsøgning blev hurtigt genoptaget, men de mange ansøgninger

kastede ikke megen interesse af sig.”Der var ikke rigtig nogen, der bed på, men jeg

vidste jo, at det var svært at finde nyt job, så jeg tænkte ikke, at der var så meget at gøre ved det”.

Som medlem af Finansforbundet havde Heidi dog mulighed for at blive en del af et outplacement-forløb gennem FTF-A, som hun valgte at sige ja til. Et forløb, der blandt andet bestod i at få sit cv shi-net godt og grundigt op.

”Jeg havde ikke tænkt over, hvor vigtigt et flot cv rent faktisk er. Men med hjælp fra Lars Kaae i FTF-A fik jeg en masse input til, hvordan jeg kunne gøre det flottere og i det hele taget bare give et meget bedre indtryk af mig som medarbejder og som menneske".

Da Heidi efter at have været i kontakt med FTF-A begyndte at sende sine nye ansøgninger ud, var re-sponsen pludselig en helt anden. Ud af 14 ansøgn-inger blev hun kaldt til samtale 12 steder, blandt an-det hos Lagkagehuset, hvor hun endte med at få job bare fjorten dage efter sin sidste arbejdsdag hos COOP.

”Når jeg sad til jobsamtaler, fortalte de mig flere gange, at mit cv havde været medvirkende til, at de ville tale med mig".

Hjælp heldet på vejHos Lagkagehuset er Heidi blevet ansvarlig for kreditorbogholderiet, et job, der på mange måder ligner det, hun havde i Danske Bank. Selvom hun gerne var blevet i finanssektoren, er hun glad for sit nye job og for den hjælp, hun fik gennem FTF-A.

”Selvfølgelig skal man have en vis portion held, når man søger job. Men man kan godt hjælpe hel-det lidt på vej, og den hjælp, jeg fik i FTF-A, er jeg sik-ker på betød meget for, at jeg fik nyt job så hurtigt”. ¢

Efter at Heidi Brink-bæk med hjælp fra FTF-A fik sat sit cv flot op, blev hun kaldt til samtale på 12 ud af 14 ansøgninger. I dag er hun ansvarlig for kreditorbogholderiet i Lagkagehuset.

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Nykredit er en bank til det hele, og vi sætter en ære i at yde denbedste rådgivning for vores kunder.

Rådgivningen skal afdække alle kundens økonomiske forhold,så der altid opnås den bedste langsigtede løsning. Derfor har vi iNykredit også brug for de mest kompetente rådgivere, der formår at se samlet på boligfinansiering, opsparing, pension og daglig økonomi.

Vi har travlt og søger netop nu rådgivere til vores centre flere steder i landet. Hvad enten du er privat- eller erhvervsrådgiver, tilbydes du en stilling, hvor der er fokus på, at dine faglige og personlige kompetencer løbende udvikles til gavn for dig og Nykredits mange kunder.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har et spændende job i nærheden af dig.

Kan du rådgive hele vejen rundt om kundens økonomiske forhold?

36 FinansNovember 2014 Job & Karriere

FOKUSarrangemenTer

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

28/11• Update: Otte finter til en bedre LinkedIn profil - Aalborg

2/12• Update: Coaching: Brænd igennem til møderne - København

10/12• University om ledelse: Lederens otte gode grunde til at tale usandt - København

15/12• Update: Mød Danske Banks top-chef Thomas Borgen - København

Er udviklingen i dansk økonom hold-bar? Sådan lød overskriften for det foredrag, Nationalbankens direk-

tør Lars Rohde holdt for cirka 60 af Finans-forbundets medlemmer ved et FOKUS Up-date arrangement i forbundshuset mandag den 20. oktober.

Hvis nogen går og drømmer om årlige øko-nomiske vækstrater på over to procent, bliver de brat vækket af nationalbankdirektør Lars Rohde.

”Vi står over for en periode med relativt svag vækst, og der er ingen grund til at fokusere på kvartalsudving på ½ eller ¾ point i brut-tonationalproduktet”, sagde han til de na-tionaløkonomisk interesserede medlemmer af forbundet og underbyggede sine ord med en række kurver og grafer.

I perioden 1967-69 havde Danmark en po-tentiel økonomisk vækstrate på over seks pro-cent om året, i 1970’erne aftog den potenti-elle vækstrate til knap fire procent om året, i 1980’erne lå den på tre procent om året, mens den potentielle vækstrate i 1990’erne dykkede ned under to procent. Og i peri-oden fra 2000-2011 var økonomiens potenti-elle vækstrate i Danmark helt nede på cirka 1,5 procent om året.

Ifølge Lars Rohde er dansk økonomi dog ganske solid. Men boligmarkedet, som er vigtigt for den økonomiske stabilitet, er grund- læggende ustabilt.

relativt svag vækst flere år frem

Nationalbankdirektør Lars Rohde advarede mod at forvente større økonomisk vækst i de kommende år, da han holdt foredrag for omkring 60 tilhørere til Finansforbundets FOKUS Update den 20. oktoberAF CArSTeN JørgeNSeN

”Ejendomsværdiskatten skal følge bolig-priserne, for det vil mindske risikoen for tab hos kreditinstitutterne på grund af lavere risiko for store fald i boligpriserne”, sagde nationalbankdirektøren og gentog sit tidligere budskab til offentligheden om, at lånegrænsen for afdragsfrihed bør nedsættes:

”Det vil øge obligationernes sikkerhed, da husholdningerne dermed over tid automa-tisk opbygger en vis afstand til lånegrænsen”.

Lars Rohde mener også, at skatteværdien af rentefradraget bør reduceres, idet det vil give en højere sikkerhed i den finansielle sek-tor, hvis husholdningerne får øget tilskyndelse til at blive bedre kapitaliserede.

Lars Rohdes oplæg blev efterfulgt af en livlig debat, som TV 2 Finans-kommentator Ole Krohn styrede på kyndig vis. I den kom-mende tid kan du i Finansforbundet Univer-sity og FOKUS Update blandt andet høre pro-fessor David Lando holde foredrag om, hvad der bestemmer præmien på en CDS (26. no-vember), lektor Klaus Kjøllers foredrag om lederens otte gode grunde til at tale usandt (10. december) og høre Thomas Borgen give en status over sine første 15 måneder som topchef for Danske Bank (15. december). ¢

Læs mere om arrangementerne på Finansforbundet.dk/Fokus

Skatteværdien af rentefradraget bør ifølge Lars Rohde reduceres, da det vil give højere sikkerhed i finans-sektoren.

37Job & Karriere FinansNovember 2014

Netværk for husjurister i VestdanmarkFinansforbundet arbejder også på at etablere et netværk for husjurister, der er beskæftiget vest for Storebælt. ”Som jurist har man ofte mange funktioner og mange områder, man skal følge med i. Derfor kan man have stor fordel af at være med i et netværk, hvor man kan erfaringsudveksle med andre husjurister”, siger Gitte Vigsø fra Ringkjøbing Landbobank, der er initiativtager til netværket. Interesserede husjurister kan kontakte Mette Vase på telefon 32 66 14 29 eller mail: mev@finansforbundet.dk. Læs mere på Finansforbundet.dk/jurister

Netværk for compliance-folk

Compliancemedarbejdere skiller sig ud fra andre finansansatte ved, at deres rolle er at kigge deres kolleger over skuldrene og

sikre, at love og regler bliver fulgt. Med deres rolle er compliancemedarbejderne ikke altid de mest popu-lære kolleger blandt de øvrige finansansatte. Nu tager Finansforbundet initiativ til at styrke com-pliancemedarbejdernes arbejdsliv og faglige viden-deling ved at etablere et netværk for medlemmer, der arbejder i compliancefunktioner.

”Det er vores målsætning at støtte medlemmerne i deres karriere og arbejdsliv, og vi tror på, at et net-værk for complianceansatte, hvor de på tværs af virksomheder kan mødes og udveksle erfaringer og dele viden, vil være et godt tilbud”, siger Mette Vase, konsulent i Finansforbundet.

En af støtterne til det forestående netværk er Johanna Bach-Frommer, der er uddannet jurist.

”Jeg meldte mig ind i Finansforbundet, da jeg fik job i sektoren i august 2013, og ringede til forbun-det og spurgte, hvilke tilbud de har til jurister. På det tidspunkt var der ikke så meget, som var mål-rettet mod sådan nogen som mig, men det kommer der forhåbentlig nu med netværksgruppen. Det vil være dejligt at kunne møde andre compliancefolk og få faglig sparring og udveksle erfaringer om de udfordringer, vi hver især udsættes for”, siger Jo-hanna Bach-Frommer, der er Acting Head of Com-pliance, Private Banking and Savings & Wealth Of-ferings i Nordea.

Ud over Johanna Bach-Frommer har en hånd-fuld andre medlemmer med compliance som ar-bejdsområde meldt deres interesse for at komme med i netværket. Compliancenetværket etableres, når der er 10-12 personer, som er interesserede i at blive en del af det. De første møder vil styres af en ekstern facilitator, som Finansforbundet stiller til rådighed, hvorefter netværket forventes at kunne køre videre på egen hånd.

Interesserede compliancefolk kan kontakte Mette Vase på telefon 32 66 14 29 eller mail: mev@finansforbundet.dk. ¢Læs mere på Finansforbundet.dk/jurister

Finansforbundet tager initiativ til et nyt netværk for compliancemed-arbejdere, hvor de på tværs af virksomheder kan erfaringsudveks-le og videndele. Johanna Bach-Frommer fra Nordea, som blot har været et år i sektoren, glæder sig til at blive en del af netværketAF CArSTeN JørgeNSeN

”Det vil være dejligt at kunne møde andre compliancefolk og få faglig sparring og udveksle erfaringer om de udfordringer, vi hver især udsættes for”, siger Johanna Bach-Frommer

xxxx FinansNovember 2014

38

39RådgivningFinansNovember 2014

Investorer deler tips på nettetSocial investing kombinerer tankesættet fra Facebook med en investeringsplatform.

Den største udbyder i Europa, eToro, har kapret fire millioner kunder, og 4.800 af dem har valgt at kopiere en spansk brandmajors succesfulde investeringer

AF STepHAN AlSMAN, FreelANCeJoUrNAliST / illUSTrATioN: oliVer BieräUgel

Hvordan ser den typiske aktionær ud? Midaldrende, briller og med en god karriere bag sig? Helt sikkert mandlig, ikke sandt?

For en yngre generation kan det billede måske være svært at ryste af sig. Og det får ideen om at gå ind i banken og tale om investeringer til at virke lidt grænseoverskridende for mange.

en ny type aktionær”Prøv at se på mig – jeg ligner ikke en aktionærtype”, siger Mikkel Hansen, en 34-årig computeringeniør fra København. ”Og skulle jeg så gå ind i en bank for at investere – udeluk-ket. Det ville være totalt grænseoverskridende for mig. Jeg kan slet ikke forestille mig det”, siger Mikkel, der alligevel er en aktieinvestor, der på daglig basis – faktisk flere gange dagligt – tjekker sine investeringer.

Han hiver beredvilligt sin mobiltelefon op af lommen, åbner en app og – vupti – viser en graf over udviklingen af sine investeringer.

Han er kommet i gang med sine investeringer gennem websitet eToro. En platform, der påstår at parre tankesættet fra Facebook med investeringer. I praksis er det et møde mellem en række in-vestorer, der på hjemmesiden åbent fortæller om deres invester-inger, og man kan så vælge at kopiere deres investeringer.

De finder nogle gode investorer i netværket og beslutter sig for at tildele dem en andel af deres investeringspulje. Det vil sige, at hver gang en person – en aktievælger – på netvær-ket beslutter sig for at gå ind i en investering, så vil en række almindelige mennesker, ligesom Mikkel, have muligheden for at kopiere investeringen.

Fænomenet kaldes social investing, og eToro er foreløbig den største aktør. Selskabet stammer fra Israel og har den største kun-degruppe i Europa. I dag er der over fire millioner, der har valgt at følge rundt regnet 5.000 aktievælgere. De bedste aktievælgere – og alt lige fra statistik og strategi lægges åbent frem – har flere tusinde private investorer, der som Mikkel kopierer deres handler.

Når man logger sig ind på eToro, venter der ikke et sterilt investeringsunivers, men derimod en hjemmeside, der mest af alt minder om Facebook.

For unge investorer gør det oplevelsen mindre skræmmende.

”Forstå mig ret, jeg troede aldrig, at jeg skulle investere i aktier, og jeg begyndte på eToro mestendels af nysgerrighed. Og for mig er der tale om små summer, som jeg investerer for sjovs skyld. Jeg har jo opdaget, at det er nemt og bekvemt”, ly-der det fra Mikkel Hansen.

”I dag bruger jeg det nærmest som et computerspil. Jeg har det med mig rundt på mobilen, og så tjekker jeg flere gange i løbet af dagen – jeg må vel sige, at jeg er blevet gre-bet af det”, siger Mikkel.

en ny type forretningAt oplevelsen på den måde er væsentligt anderledes end at gå ind i en bank, er noget, som eToro helt bevidst satser på.

”Typisk bliver investering betragtet som lidt ensomt og skræmmende. Du går ind i en bank og sætter din lid til en bankrådgiver, som du ikke kender – og hans motiver kender du ikke. Hos os kan du tale med nogen, der selv investerer deres egne penge, tale om deres strategier og planer – og så kopiere dem”, siger Nadav Avidan, talsmand for eToro.

”Præmissen for vores forretningsmodel er, at det ikke be-høver at være ensomt og skræmmende. Investering bliver måske aldrig lige så sjovt som basketball – men det bør helt sikkert kunne engagere på en helt anden måde, end det tra-ditionelt har formået”, siger Nadav Avidan, der sammenligner det med en lærer, der skal formidle svært stof til en klasse, der ikke interesserer sig for faget.

”Tænk på de bedste lærere, du har haft. De gode lærere kan få selv et kedeligt fag til at virke interessant”, siger han.

Men stadig siger eToro, at den største udfordring er at få unge til at forstå, at de skal tage deres finansielle fremtid alvorligt.

For at løsne op for det stive image, der hænger ved invester-ing, har eToro brugt leg og spil. Hvis Mikkel Hansen bruger eToro som et computerspil, så er der faktisk også en grund til det.

Tilbage i 2007, da eToro blot var nogle planer på et stykke pa-pir, blev den første version lanceret. Det var et computerspil, der gik ud på at skabe afkast på valutakurser. Som en sidebemærkning blev der tilføjet en funktion, der gjorde en kæmpe forskel: De, der spillede, kunne dele deres strategier og planer. ••

40 FinansNovember 2014Rådgivning

Computerspillet er siden blevet skrottet, men ideen om at dele viden og tanker om investering blev det bærende element i eToro.

Det viste sig nemlig, at den yngre generation, de såkaldte millennials – generationen, der er blevet voksen omkring år-tusindskiftet – har fundamentalt anderledes tanker om det at dele viden og indsigt.

”Vi kunne se, at de yngre grupper delte tips og tricks på en ny måde. Det betød, at vi gik tilbage til tegnebrættet og dannede et socialt netværk for investering”, forklarer Nadav Avidan.

en ny målgruppeI dag er eToros kunder – over fire millioner – primært mænd mellem 20 og 45 år. Og transparens er blevet det centrale el-ement. Ideen med at kunne kopiere hinanden er blevet en bærende del af en transparent kultur.

De, der vælger aktier for eToros fire millioner brugere – og de kan vælge mellem 230 aktier på det tyske indeks DAX eller britiske FTSE – har skabt en helt ny funktion i invester-ingsverdenen. En af de mest kopierede på eToro er Julio, en spanier, der bor lidt uden for Barcelona. Han er til daglig brandmajor på en af de store racerbaner – når en racerbil bryder i brand, slukker han branden – men om aftenen in-vesterer han på vegne af 4.800 brugere på eToro.

Der er tale om en mand, der aldrig ville få en chance på Wall Street, men som ved åbent og ærligt at dele ud af sine strategier har skaffet sig 4.800 personlige klienter.

På den måde prøver eToro at tiltrække både aktievæl-gerne og klienterne, der kopierer investeringerne. Når no-gen kopierer en handel, får aktievælgeren et lille fee, og på den måde kan de gode aktievælgere tjene op mod 10.000 dol-lars om måneden på eToro. Ud over performance bliver de

også honoreret efter, om de er sociale på netværket og bered-villigt svarer på spørgsmål.

Men sandheden er også, at for eToros 5.000 aktievælgere sker der hurtigt frafald, så nogle bliver populære aktievælgere, og andre synker ned og har ganske få, der kopierer deres handler.

Nye præferencereToro lægger ikke selv skjul på, at platformens succes også er blevet hjulpet på vej af timing.

”Folk er mere mistænksomme i dag. De har oplevet finans-krise og set, hvordan banker løb om hjørner med dem. De har måske oplevet, at selv når man bliver rådgivet i banken, så kan man ikke være sikker på, om rådgiverne har de samme moti-ver som en selv”, forklarer Nadav Avidan, der peger på, at når man kopierer nogen, der foretager den samme investering, så er incitamenterne blevet justeret, så de matcher.

Men eToro er også af den mening, at den yngre genera-tion – millennials – har helt anderledes præferencer. De er-faringer, som finanskrisen har ført med sig, betyder, at folk har et andet syn på, hvad man kan tillade sig at spørge om.

”For 15 år siden – før Google og Wikipedia – var folk mere villige til at acceptere, at der var nogle ting, som man ikke for-stod. I dag spørger folk deres netværk og venner. Der er ikke noget, der er et dumt spørgsmål”, siger Nadav Avidan.

Selvom eToro er en nemt forståelig og ukompliceret vej ind i investeringens verden, så bliver det nok alligevel aldrig helt nemt at tjene penge. Bare spørg Mikkel Hansen:

”Jeg har været nede i en dal, men har nu tjent, så jeg er til-bage på status quo. Jeg har besluttet mig for at sætte mig mere ind i det, så jeg for alvor kan få tjent nogle penge”, siger han om sit fremtidige engagement med eToro. ¢

Millennials vil rådgives af computereEn ny generation af unge – millennials – der ikke stoler på banker og hellere vil

betjenes af onlinetjenester, udfordrer bankernes traditionelle rådgivning. I USA får millennials nu finansiel rådgivning af såkaldte ”robo-advisors”

AF STepHAN AlSMAN, FreelANCeJoUrNAliST

Det er en forretningsidé, der kun giver mening, når den præsenteres for en gruppe villige venturefolk i Silicon Valley: ”Vi laver en ny version af bankernes wealth management-af-delinger, og vi forbedrer effektiviteten ved, at kunderne bliver rådgivet af en computer over nettet – vi kalder det robo-advice!”

Det kan næsten ikke blive mere anderledes end bankernes hæderkronede afdelinger for wealth management, hvor rådgi-vere holder møder med kunderne og endda til tider tager ud til kunderne for selv at møde dem ansigt til ansigt. En relation, der opbygges og næres gennem omhyggelig og grundig rådgivning.

Det er et kultursammenstød af så store dimensioner, at det ville svare til, at dronning Margrethe begyndte at bruge Twit-ter til at kommentere på Paradise Hotel.

Alligevel var der nogen i Silicon Valley, der købte ideen, og i 2011 begyndte Wealthfront at servicere kunder med sine robo-advisors. I dag har Wealthfront over en milliard dollars under administration.

Bankerne har spærret øjnene op De amerikanske banker har indset, at jorden er skiftet ••

41

42

under deres fødder, og at der lige nu er en generation, der ser helt anderledes på det at blive serviceret. De har døbt gener-ationen millennials. Det er dem, der kom efter generation X og blev voksne lige omkring årtusindskiftet. Hele deres vok-senliv har de søgt og fået rådgivning og servicer på nettet.

For banker og wealth management er det essentielt at finde en ny måde at kommunikere med unge på. En målgruppe, der inden for en ganske kort årrække vil nå længere i karrie-ren og udgøre den største gruppe og også have opbygget be-tragtelige formuer.

”De, der sidder på toppen af de finansielle virksomheder, har svært ved at forstå, at millennials hellere vil stole på en automatiseret onlineløsning end en bankrådgiver”, siger Ste-ven Miyao, CEO for Kasina, et konsulenthus, der rådgiver banker om, hvordan de skal kommunikere med potentielle kundegrupper.

Steven Miyao peger på, at der netop nu foregår et kapløb for bedre at forstå generationen. Og de foreløbige resultater peger på, at gruppen har særdeles anderledes adfærd og vær-dier end tidligere generationer. En undersøgelse pegede på, at over 70 procent hellere ville gå til tandlægen end lytte til, hvad deres bank siger. Og 33 procent tror ikke, at de vil have behov for en bank i fremtiden, lyder det i undersøgelsen ”How Millennials Could Upend Wall Street and Corpo-rate America” fra Brookings Institution.

Der er med andre ord tale om en generation, der kan vise sig at være en hård nød at knække for bankerne. Måske er det resultatet af de sid-ste 15 år, hvor generationen har oplevet to store opbrud på børserne. Først da it-boblen bristede og senest finanskrisen, der måske mere end no-get andet gav et grundstød til bankernes image. Millennials er børn af en generation, hvor åben-hed har stået i højsædet.

”Deres forældre var åbne om alt fra sex til fi-nanserne, og så har millennialsgenerationen set dem blive snøret af bankerne flere gange op gen-nem 00’erne”, lyder det.

”Til gengæld er de yderst sociale”, siger Steven Miyao og peger på, at mange af dem jo er blevet voksne samtidig med Facebook, og at de stoler mere på hinanden end på en institution eller fi-nansiel rådgiver.

Og det kan måske forklare, hvorfor mange unge foretrækker robo-advice frem for en høflig og poleret bankrådgiver.

Robo-advice foregår rent praktisk ved, at man logger sig ind på en tjeneste som Wealthfront (den største robo-advisor), Bet-terment eller FutureAdvisor, og efter nogle spørgsmål, hvor risikoprofil, temperament og så videre bliver bestemt, så vil en robot allokere det unge menneskes formue.

Det forsømte kan indhentesFor Kasinas Steven Miyao er løbet dog langtfra kørt for bankerne. Hvis de indretter sig på den nye virkelighed nu og begynder at tage millennials alvorligt, så kan de stadig nå

at få dem i tale. Men det kræver et opgør med gamle tider. ”De skal indarbejde løsninger, hvor unge kan kommunikere

med hinanden om investeringsråd og kommentere på dem. Det er ikke anderledes, end hvad TripAdvisor gør for rejser – her skal det dog tilpasses, så udvekslingen af erfaringer sker med venner og sociale netværk frem for andre anonyme bru-gere”, lyder det fra Steven Miyao.

”Det er essentielt, at de her unge ikke bliver efterladt på sidelinjen af det finansielle system. Hvis det ikke skal ske, så bliver bankerne nødt til at forny sig og udbyde nye tilbud. Den gode nyhed er, at selvom kommunikationen vil foregå på en anden måde, eksempelvis via robo-advisors, så vil de stadig have brug for rådgivning. Og sandheden er jo også, at der ganske givet vil ske en opdeling inden for millennials. Dem, der fint kan klare sig med relativt simpel rådgivning, de vil være fint tilfredse med robo-advisors, og så dem med større formuer, som ganske givet vil have brug for en langt mere skrædder-syet rådgivning”, lyder det fra Steven Miyao. ¢

Millennials og banker – et svært mødeMillennials betegnes generationen, der er født i begyndelsen af 1980’erne. De blev voksne omkring år 2000 og er vokset op med internet og sociale medier. I en undersøgelse blandt millennials svarer kun 19 procent, at man generelt kan stole på sine med-mennesker. I babyboomergenerationen var andelen 40 procent.

Millennials giver ikke meget for at investere deres formue ak-tivt. Hvor andre generationer kun for 23 procents vedkommende anbringer deres opsparing i kontanter, så er andelen for millenni-als 52 procent.

Millennials er blevet voksne i en tid, hvor flere markedsned-brud har rystet deres tillid til markederne. Først bristede dotcom-boblen, og siden rystede finanskrisen deres tillid til banker og de-res rådgivning.

(Kilde: Brookings Institution – ”How Millennials Could Upend Wall Street and Corporate America”, 2014)

FinansNovember 2014Rådgivning

43arbejdSlivFinansNovember 2014

Åben og frygtløsNår kritik er sortlistet, er der også risiko for, at den enkelte hober den op:

”Vi har brug for at få luft for kritik. Hvis det ikke er muligt, slipper den ud på en uhensigtsmæssig måde, eller også vender den enkelte kritikken mod sig selv, fordi kollegerne tilsyneladende kan klare det hele. I finansverdenen er der blevet gennemført nedskæringer, den enkelte er under stadig større pres og skal samtidig huske at være evigt aner-kendende. Det kan ende i, at man bliver stresset og udbrændt”.

Der er noget på dit arbejde, der går dig på, men du kan ikke finde en pæn måde at få det sagt på. Så det er nok bedre at holde for sig selv.

Den konklusion mener arbejdskon-sulent Christian Sung Dan Pedersen, at medarbejdere kan komme til i såvel finansverdenen som resten af dansk erhvervsliv i en tid, hvor den anerken-dende metode dyrkes. Han er cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab og holder foredrag om kritik og man-gel på samme på danske arbejdspladser.

”Det anerkendende har slået bredt an, for det lyder godt, at man kan ud-vikle sig ved udelukkende at fokusere på det positive. Det virker bare ikke. Man skal også kunne give og modtage kritik, det er ikke anerkendelsens mod-sætning, men en forudsætning for et godt fagligt miljø”.

Christian Sung Dan Pedersen er oprindeligt uddannet pædagog og op-levede, at det var umuligt at komme igennem med relevant, faglig kritik.

”Jeg stødte på en mur, for kritik var uhørt på min daværende arbejds-plads. Det samme gør sig gældende andre steder. I finanssektoren havde mange ansatte før krisen en følelse af, at det ville gå galt, at økonomien var overophedet. Alligevel blev der ikke stillet kritiske spørgsmål, ingen ville være det sure æble, der ødelagde stemningen”.

” Når man kan give og modtage kritik, bliver mis-forståelser ryddet af banen, så man kan komme videre”, siger Christian Sung Dan Pedersen.

kritik er FedtSmid jahatten, drop omsvøb og sig, hvad du mener om dine arbejdsvilkår, kolleger og chefer. Det er vejen til en bedre hverdag på jobbet, mener arbejdslivskonsulent Christian Sung Dan PedersenAF BirgiTTe AABo, FreelANCeJoUrNAliST / FoTo: NANA reiMerS

Hvis kritik er accepteret på en ar-bejdsplads, er det samtidig en gevinst for ledelsen, påpeger arbejdslivskon-sulenten. For den kan give inspiration og påpege problemer, som bør løses.

Kritiser din kollegaAt åbne for kritik kolleger imellem er en øvelse, der kræver omtanke, for risikoen for at såre er nærliggende.

”Det vigtigste er at holde sig til faglig kritik, og selv da er det svært som mod-tager ikke at tage kritik personligt. Især hvis man elsker sit arbejde og identifi-cerer sig med det. Men når man kan tale åbent, viser det sig ofte, at kritik-punktet handler om en misforståelse. Den ene har for eksempel hørt en del af en sætning og lagt noget forkert i den, eller den anden har haft en helt anden intention end det, der er ble-vet opfattet. Når man kan give og mod-tage kritik, bliver misforståelser ryddet af banen, så man kan komme videre”.

Selv om Christian Sung Dan Peder-sen er varm tilhænger af kritik, kan det blive for meget af det gode:

”En arbejdsplads har brug for in-put både fra de medarbejdere, der ser et halvt fyldt glas, og fra dem, der ser det halvt tømte. Men hvis en med-arbejder ikke kan andet end at kri-tisere og dræner kolleger for energi, er spørgsmålet, om vedkommende er på den rigtige arbejdsplads”. ¢

44 adfærd FinansNovember 2014

De må godt feste med, men chefer skal ikke skeje for voldsomt ud, hvis de vil bevare troværdigheden over for medarbejderne på den anden side af julefestenAF BirgiTTe AABo, FreelANCeJoUrNAliST

Gang i den! Sprut, mad, dans, flirt og utroskab – det er julefrokostens hardcore image. Selv om den fås i blødere varianter, er den løsslupne udgave, hvor medarbejdere har lov til at slippe kontrollen lidt, stadig fremherskende. Chefen er dog ikke omfattet af det kollektive kontroltab. Han eller hun skal ikke flippe for meget ud, er der tilsyne- ladende bred enighed om.

”Jeg har altid liggende i baghovedet, at man på få minut-ter risikerer at ødelægge den credibility, det har taget år eller måske årtier at opbygge”, siger HR-direktør hos Nordea Niels Gregers Hansen.

”Hvis det kom dertil, at jeg ikke kunne køre hjem på cykel efter vores julefrokost, ville det ikke skade voldsomt. Men hvis jeg blev så hønefuld, at jeg risikerede at falde i søvn i et hjørne, ville det være et problem. Så ville medarbejderne kunne tvivle på min dømmekraft efterfølgende: ’Hvis han ikke engang har selvkontrol til at klare en julefrokost …’”.

Han mener, at almindelig sund fornuft må styre den en-kelte chef sikkert gennem julefrokosten:

”Det er meget individuelt, hvordan den enkelte chefs tilgang er. Nogle holder sig til at drikke meget begrænset og gå tidligt hjem, andre kan med succes feste mere igen-nem. Vi har forskellige tilgange og roller til fester. For mit eget vedkommende afhænger det lidt af dagsformen, hvor længe jeg bliver”.

intakt slipseknudeSådan oplever Michael Christensen, der er tillidsrepræsentant og analytiker i salgs- og ledelsessekretariatet hos BRFkredit, også cheferne. Hos BRFkredit fejrer man julen grundigt. Dels med en stor fest, der samler op til 600 medarbejdere til spis-ning og dans, hvor alle chefer har mulighed for at deltage. Dels har den enkelte afdeling mulighed for at holde en jule-frokost for sig selv.

”Mit indtryk er, at cheferne går meget forskelligt til jule-frokost. Nogle går hjem, mens slipseknuden stadig er intakt, andre glemmer det i kampens hede og er blandt de sidste, der går hjem ud på den lyse morgen”.

Er det en gevinst eller ulempe at have en chef, der bliver længe?”Det afhænger meget af, hvilket forhold man har til sin chef. Jeg synes, vi er ganske heldige i vores afdeling, hvor chefen også er en af dem, der holder ud. Det ser jeg som et tegn på, at vi har det godt sammen”.

At ikke alle har det samme ukomplicerede forhold til che-fen, har Michael Christensen også set eksempler på:

”Jeg har i tidens løb set optrapning til konflikter og diskus-sioner. Både chefer og medarbejdere bliver jo vældig kloge under indflydelse af alkohol og kan få en overbevisning om, at ting lige kan klares sådan en aften. Men generelt synes jeg, at cheferne har været meget gode til at afparere og sige: ’Den tager vi lige i morgen’”.

Følger af festenDet lykkes ikke altid at få lagt låg på i tide.

Claus Bo Pedersen, der i mere end tredive år har arbej-det for Nets Danmark og været tillidsmand i en årrække, har gennem tiden set enkelte eksempler på, at det har fået konsekvenser:

”Der har været episoder, hvor medarbejderne fik sagt noget til chefer, og det fik konsekvenser – ligesom der har været epi-soder, hvor chefer har haft en adfærd, som fik konsekvenser. Men det er langtfra noget, der sker hvert år”.

Nets holder en stor fest, hvor op til 70 procent af medar-

Chefen skal styre sig ved julefrokosten

Upassende cheferChefer, der bliver for nærgående eller gevaldigt fulde til julefesten, er et kendt fænomen – i hvert fald er det dokumenteret af en analyse, som 3F gennemførte sidste år.

Den viste, at hver femte af godt 1.000 medlemmer havde oplevet deres chef opføre sig upassende til julefrokoster. De fleste chefer var for fulde, mens et mindre antal lagde an på medarbejdere eller skældte ud. Der blev også berettet om enkelte chefer, der truede med fyring eller slog medarbejdere.

45adfærdFinansNovember 2014

bejderne er samlet, omkring 700 medarbejdere og chefer:”Nogle chefer forstår at holde på etiketten og være chef,

selv om der er julefrokost, andre drikker igennem og bliver halvfulde. De er aldersmæssigt meget spredt, og der er også forskel på, hvordan en chef i 20’erne og en chef i 60’erne fester. Jeg mener, at man som chef skal holde en vis distance til medarbejderne, selv om man er til julefrokost. Sådan ville jeg selv agere, hvis jeg var chef”.

parkér scorebukkenEn del chefer overvejer deres rolle til julefrokosten og er op-mærksomme på, at de kan blive fanget på det forkerte ben, har ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt bemærket.

”Det er noget, der debatteres flittigt, og der er ingen tvivl om, at der er øjne på én, når man er chef. Man er rollemodel også til festen. Man skal huske, at det er en ulige magtrela-tion, selv om det ikke er så tydeligt i den situation. Det er fint at drikke nogle glas, men man skal lade være med at drikke for meget og holde takt og tone”.

Må en chef score en medarbejder til festen?”Det er en rigtig dårlig idé. Måske bliver man ikke konfronteret direkte med det som chef, men man kan være sikker på, at det er blevet bemærket, og at man derefter er en scorebuk blandt medar-bejderne. Man risikerer at tabe seriøsitet”, siger Michael Uhrenholt.

Det betyder omvendt ikke, at chefen skal vælge det sikre og blive helt væk.

”Det er en social sammenkomst, hvor der bygges relationer, og hvor man som chef har mulighed for at vise, at man ikke kun er den seriøse, der sidder bag skrivebordet dagen lang og træffer afgørelser”.

HR-direktør Niels Gregers Hansen vil heller ikke gå glip af festen for af-delingens cirka 25 ansatte. Den holdes i en kælder, som en af medarbejderne har mulighed for at leje, og det er en god aften, synes han:

”Jeg føler altid, at jeg har noget med hjem – jeg oplever medarbej-derne på en ny måde. For eksem-pel viste det sig sidste år i en quiz, at en af medarbejderne kendte alle tv’s julekalendere fra de sid-ste 25 år. Det er en sjov ting, som viser en side af en person, som man ikke oplever på arbejde. Selv om man har et godt forhold medarbejdere og chef imellem, og selv om ens dør altid står åben og så videre, kommer man ikke uden om, at der er en form for afstand mellem chef og medarbejdere i det daglige. Ved julefesten oplever man et befriende frirum fra det. Og jeg tager det gerne med, hvis jeg får nogle ekstra gode råd med på vejen af medar-bejdere sådan en aften”. ¢

JUlens takt og tone for cheferLedelsesrådgiver Michael Uhrenholt anbefaler, at chefer:• Deltager i julefrokoster.• Ikke er for tilknappede, men fester på lige vilkår.• Afholder sig fra at drikke igennem.• Glider af, hvis medarbejdere er diskussionslystne.• Husker, at de er rollemodel, også til festen.

46

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

FinansNovember 2014 Det juridiske hjørne

Delefterløn og skattefri præmieJeg har haft mit efterlønsbevis i 2½ år og har arbejdet på fuld til indtil for en måned siden, hvor jeg er gået ned på 29 timer per uge. Nu er der en kollega, der fortæller, at jeg kan søge om delefterløn. Det kan jeg måske godt, men så vil jeg gå glip af min skattefrie præmie. Er det ikke korrekt?

Med venlig hilsenHelle Hansen

Svar:Det er ikke rigtigt, at du mister din skattefrie præmie ved at søge om efterløn. I dit tilfælde opfylder du 2-års reglen. Du har udskudt din efterløn i mindst 2 år, fra du fik dit bevis, og du har arbejdet over 3.120 timer fra bevisdato, til du overgår til efterløn. Når 2-års reglen er opfyldt, optjener du en skattefri præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. Det betyder ikke noget, at du får supplerende efterløn. Hvis du arbejder 29 timer per uge, vil du kunne få efterløn i otte timer per uge. De 29 timer vil tælle med i forhold til den skattefrie præmie. Når du fylder 65, tæller a-kassen dine arbejdstimer sammen og dividerer med 481. Re-sultatet heraf bliver det hele antal skattefrie portioner, du har ret til. Der rundes ned til nærmeste hele antal præmieportion. De vil blive udbetalt, umiddelbart efter at du er fyldt 65.

Venlig hilsenSusanne IlsøeKonsulent i FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Frihed til operation og genoptræningJeg skal med stor sandsynlighed undergå en fodop-eration, som vil medføre sygemelding i tre-otte uger. Derudover vil der være cirka seks måneder med skinne, nedsat funktion og genoptræning. Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig i forhold til mine rettigheder og over for arbejdsgiver. Jeg har søgt på hjemmesiden, men kan ikke finde svar. Kan I hjælpe?

Med venlig hilsenMarie

Svar:Der er tale om et ”almindeligt” sygeforløb. Svarende til hvis du brækkede benet. Når du kender datoen for operationen, skal du informere din chef om, hvad du forventer, at det medfører af fravær.Banken kan så forlange lægeerklæring – men først fra efter operationen (før er det reelt ikke muligt for en læge at bedømme det).Hvis genoptræning kun kan foregå i arbejdstiden, vil det også være et led i behandlingen og dermed også give frihed med løn. Men du er selvfølgelig forpligtet til at arbejde det, du kan.

Venlig hilsenKim Erdmann, faglig konsulent

Aftenmøde i callcentretJeg har arbejdstid på hverdage mellem klokken 07.30 og 19.15. Jeg får 25 procent i tillæg ved arbejde før klokken 8.00 og 45 procent i tillæg ved arbejde efter klokken 18 af mine normale 37 timer ugentligt.Men hvis vi nu skulle have et møde klokken 20 til 22, en dag hvor jeg har fri klokken 18, hvordan skal det så honoreres?

Venlig hilsen Leon

Svar:Sådan et møde reguleres af standardoverenskom-stens paragraf 22: Deltagelse i møde- og kursusar-rangementer.Med din beskrevne arbejdstid har du aftalt arbejdstid efter overenskomstens paragraf 6.Jeg forudsætter, at du er indkaldt (med mødepligt) til mødet. Der er forskel på honoreringen, afhængigt af om du er på over- eller merarbejdsregler.

Overarbejde:• Tiden mellem klokken 18 og 20 er ”mellem-

timer” (paragraf 16, stykke 7). Der betales ikke for timerne, men de bruger af 50-procents tiden, så man hurtigere opnår at få 100-procents tillæg (på hverdage gives overarbejdstillæg med 50 procent for de første 3 timer og derefter 100 procent).

• Der skal betales 2 gange timeløn og overarbe-jdstillæg med 1 time a 50 procent og 1 time a 100 procent. I alt 3½ gange timeløn.

• Da du starter fra et tidspunkt (klokken 18), hvor der ikke gives tillæg efter paragraf 8, stykke 4, opnår du ikke ret til dette tillæg for mødet.

• Var din planlagte arbejdstid derimod sluttet klokken 19, ville det tillæg, man oppebar efter paragraf 8, stykke 4, på det tidspunkt fortsætte. Dermed ville du få ret til 2 timers 45-procents tillæg efter paragraf 8, stykke 4 (= knap 1 time). Til gengæld ville der kun være 1 ”mellemtime”, hvorfor betalingen ovenfor ville blive 2 gange timeløn og overarbejdstillæg med 2 timer a 50 procent. I alt 3 gange timeløn.

Merarbejde:• Mødet giver 2 merarbejdstimer.• Når du har aftalt arbejdstid efter paragraf 6, opnår

du også ret til tillæg efter paragraf 8, stykke 4 – uafhængigt af hvornår din planlagte arbejdstid sluttede. I eksemplet vil det altid give 2 gange 45-procents timer (= knap 1 time).

Med venlig hilsenKim Erdmann, faglig konsulent

47FinansNovember 2014Månedens bog

Det ligger i tiden, at der ikke er noget alter-nativ til udvikling, og denne udviklingstvang dukker op overalt i samfundet. Blandt andet ser man det i jobannoncerne, hvor alle virk-somheder leder efter ”en fleksibel og om-stillingsparat medarbejder, som har mod på faglig og personlig udvikling”. Man søger ikke én, som står fast og har erfaring, men én, som kan formes og udvikles. Og så skal man klare det hele selv.

De fleste af os er derfor til fals for alle mu-lige former for livsvejledning, terapi, coach-ing, mindfulness, positiv psykologi eller selv-udvikling i almindelighed. Det hjælper bare ikke, mener psykolog Svend Brinkmann. Som konsekvens af tidens selvdyrkelse risikerer vi tværtimod at blive enormt egoistiske, og der-for vil Svend Brinkmann med sin nye bog ”Stå fast” have os til at rette blikket udad mod samfundet frem for indad.

”Hold op med at mærke efter i dig selv” skriver Svend Brinkmann med et glimt i øjet, og vi bliver i løbet af bogen opfordret til at begynde at fokusere lidt mere på det nega-tive i vores liv, tage nej-hatten på og under-trykke vores følelser.

Meningen er naturligvis ikke at ødelægge alle ja-hatte men huske også at gå med an-dre hatte – både nej-, måske- og tvivle-hat-ten – kan bruges over for den næste omstil-ling på jobbet. Det skal ikke være et tabu at tale om det, der ikke fungerer, det dårlige, det negative.

Ifølge Brinkmann kan vi mennesker sim-pelt hen ikke blive ved med at holde til kra-vet om udvikling. For eksempel bliver det sværere at indgå i forpligtende relationer til

andre mennesker, og så er risikoen, at vi hver især reducerer andre mennesker til instru-menter til gavn for egen udvikling. Det er lidt uhyggeligt at høre folk tale om deres netværk frem for om deres vennekreds – man kan jo ikke have et instrumentelt forhold til en ven.

Det er en stor fejl at gøre coachen til sin ven: ”En coach skal hjælpe dig til at finde sva-rene i dig selv og realisere dine fulde poten-tialer. Men dette er et fejlskud, og du bør over-veje at fyre din coach og få en ven i stedet.”

Vi skal læse ordentlige romaner i stedet for selvhjælpsbøger og biografier om succesrige mennesker, mener Svend Brinkmann. Alter-nativet har han samlet i en guide til selvhjælp, der består af syv trin, der skal hjælpe os men-nesker ud af tidens egocentrerede selvud-vikling, som han finder dybt skadelig. Som kur mod selvudvikling anbefaler han til sinds-ro og lære at være overbærende, når ”de an-dre løber lalleglade rundt i hamsterhjulet og næsten pubertært jagter den næste identitets-markør, udviklingstendens eller erobring”. Ved hjælp af de syv råd skal vi øve os i at stå fast både som kollega og menneske:

1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog

eller en biografi7. Dvæl ved fortiden

Psykologiprofessor Svend Brinkmann gør op med tidens krav om, at vi konstant skal udvikle os. Al den selvudvikling er et pres på mennesker om at være omstillingsparate og fleksible, men prisen er, at vi taber os selv – mister vores rødderAF CArSTeN rASMUSSeN

Hold op med at mærke efter i dig

"Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang" er skrevet af Svend Brink-mann, udgivet på Gyldendal Business 2014. De 157 sider koster 250 kr.

48 medlemSTilbud FinansNovember 2014

Fra den 24. november 2014 klokken 10.00 kan du booke en af fondens ferieboliger i uge 1-21 i 2015. Du kan leje boligerne via hjemmesiden www.finansforbundet.dk/feriehuse. Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, og den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen – undtagen for lejlighederne i Berlin, hvor du vil få tilsendt en nøgle, og for huset i Lalandia, hvor nøg-len skal hentes i receptionen.

Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er to personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

lodtrækningSom noget nyt i år er der lodtrækning i alle uger til ferieboligerne i København, Berlin, Alicante, Lalandia og Bornholm.

Der er kun lodtrækning til sommerhusene i uge 7 og 8. Ønsker du en feriebolig i en af de uger, hvor tilde-ling sker ved lodtrækning, så vær opmærk-som på, at du kan oprette lodder, helt frem til der foretages lodtrækning den 3. december klokken

10. Så der er god tid til at oprette lodder. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside, når vi åbner, så vil vi opfordre til at vente med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet sted, får alle direkte besked om, hvorvidt de har fået tildelt en bolig eller ej.

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så an-dre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 7. december 2014. Den 10. decem-ber 2014 klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Finanssektorens Feriefond har besluttet at fortsætte aftalen om leje af et feriehus af hustypen ”Nordic Plus 8” i Lalandia i Rødby. Indtil videre er der ikke indgået en ny aftale med Lalandia i Billund, ud over de uger der er udlejet.

I lejen indgår adgang til Lalandias vandland Aqua-dome, Monky Tonky Land og diverse underholdning i centret. Som det fremgår af sæsonkalenderen, så er der uger, hvor vandland med mere er helt eller del-vist lukket. Se sæsonkalenderen.

Udlejning for resten af 2015 frigives i løbet af januar 2015 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, præcis hvornår udlejningen begynder. ¢

lej en feriebolig

Odsherred Højby Lyngvej 29, Højby Berlin Schreinerstrasse 32

Bornholm Hasle Marina 31, Hasle Ebeltoft Stenagervej 57A, Øer

Læs mere på finansforbundet.dk/ feriehuse

49

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

arrangementerFinansNovember 2014

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppe region Hovedstaden

Julefrokost, 27. november

Seniorgruppe region Nordjylland

Julefrokost, 1. december

Seniorgruppe region Syddanmark - ribe

Julefrokost, 27. november

Seniorgruppe region Sjælland

Nytårsfest, 15. januar 2015

Jeg tilmelder mig arrangementet:

seniorgruppe Region syddanmark –Ribe

Julefrokost

Så skal vi igen til julekomsammen i Skads Forsamlingshus med hyggeligt samvær, musik og underholdning.Tid: 27. november kl. 12.30Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø (slut ca. kl. 16.30)Pris: Medlemmer deltager gratis, og led-sager betaler 190 kr. Drikkevarer er for egen regningKontonummer: 2430-6266790293Frist: 22. novemberTilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe. E-mail: finansribe@hotmail.dk

seniorgruppe Region Hovedstaden –nordsjælland

Julefrokost

Kom til Hotel Marienlyst Helsingør og deltag i vores julefrokost. Frokosten består af en lækker buffet samt kaffe og to genstande. Der vil være musikalske indslag.Tid: 27. november kl. 13-16Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 3, Helsingør. Tog/bus til Helsingør, Gil-leleje-toget udstigning Marienlyst eller en spadseretur langs havnenPris: Medlemmer 200 kr., ledsager 350 kr.Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 20. novemberTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

135, 2990 Nivå. E-mail: ebm@post9.tele.dk

seniorgruppe Region sjælland

Nytårsfest

Vi ønsker hinanden godt nytår ved en festlig sammenkomst på Italy & Italy Ris-torante i Ringsted. Det er et lukket ar-rangement for Finansforbundet, som indledes med velkomstdrink og appe-tizers. Herefter festmenu med vine. Før kaffen underholder kunstnere fra blandt andet Det Kongelige Teater med udpluk af deres repertoire. Bus fra Solrød St. og Hyrdehøj i Roskilde.Tid: 15. januar 2015Sted: Afgang fra Solrød St. kl. 17.00 og fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 17.30. Ank-omst Ringsted kl. 18.00. Hjemkørsel ca. kl. 23.00Pris: Deltagerantallet er begrænset. Medlemmer 200 kr. og ledsagere 575 kr. (i det omfang der er plads)Kontonummer: 0434-3191551273Frist: 15. decemberTilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted. E-mail: tjsmidt@os.dkBemærkninger: Bemærk, at tilmelding først er gældende, når både tilmelding og betalinger er tilgået os.

seniorgruppe Region nordjylland

Julefrokost

Årets foredragsholder er tidligere cere-monimester, kammerherre Christian Eu-gen-Olsen, der fortæller om kongehuset

gennem tiderne med start omkring ene-vælde, enevældens afskaffelse, Dan-marks nye grundlov og om vores dron-nings stilling i relation hertil. Foredraget hedder “Hvorledes virker Hoffet?” og kommer ind på de ting, der støtter vores monark. Efter dette indlæg serveres den traditionelle julebuffet. Der er mu-lighed for at reservere bord. Reserverin-gen sker ved at sende mail med oplys-ning om navne på de øvrige ved bordet. Information om bordnummer oplyses på dagen. Tid: 1. december kl. 11 (fra kl. 10.00 vil der kunne købes kaffe, øl og vand. Der serveres julebuffet fra kl. 12.30)Sted: Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 2, Aalborg Pris: 125 kr. pr. medlem – kun adgang for medlemmerKontonummer: 9001-4565445192. Husk at oplyse navn ved indbetalingenFrist: 24. novemberTilmelding til: Sker ved indbetaling til klubbens konto. E-mail: finans.nord@gmail.comBemærkninger: Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Raappenvej 12, 9492 Blokhus. Evt. afbud skal ske ved mail eller på tlf. 29 82 31 45.

50

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

FinansNovember 2014 Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 10 2014. næste nummeR Fredag 12. decemberudgiveRFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkKlaus Thodsen (DJ)klt@finansforbundet.dkJakob Thomsen annonceR: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæseRindLægLæserindlæg senest fre-dag den 21. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningkontRoLLeRet opLag 52.972design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRsideFotoJasper Carlberg

”Jeg er sikker på, at de ansatte i finanssektoren er y-mennesker,

der kan og vil tage ansvar for eget arbejde – hvis de får lov”

er ansatte og hæver vores løn”. Den oplevelse er Jesper ikke

alene om. Som Finansforbundets rådgiverundersøgelse blandt an-det slog fast, så har de ansatte en meget høj faglig stolthed og sætter en personlig ære i at yde den bedst mulige rådgivning hver gang, men mange oplever, at netop salgspres og målinger er en hindring for at gøre de forret-ninger, som ledelsen jo kun er interesseret i bliver gjort.

Det er jo intet mindre end barokt, hvis de selvsamme sys-temer, som ledelsen sætter op for at få medarbejderne til at præstere, rent faktisk bliver en hæmsko for netop dette.

Det er positivt, at piben er ved at få en anden lyd i blandt andet Danske Bank, hvor Thomas Borgen flere gange of-fentligt har slået et slag for, at kundetilfredsheden skal i fokus, ikke den enkelte medarbejders salgsmål. Kovendingen kom-mer, blandt andet fordi man

gennem et pilotprojekt i udvalgte filialer har fun-det ud af, at hvis målingerne baserer sig på kun-detilfredsheden i stedet for den enkelte medarbej-ders præstationer, så gavner det rent faktisk også produktiviteten og dermed indtjeningen.

Jeg er sikker på, at de ansatte i finanssektoren er Y-mennesker, der kan og vil tage ansvar for eget arbejde – hvis de får lov. Hvis topledelsen tør sætte mellemlederne fri til at bedrive ledelse og medar-bejderne til at tage ansvar for eget arbejde, får vi et bedre arbejdsmiljø og en højere produktivitet – det er jo alt andet lige en win-win situation for både virksomheder og medarbejdere.

Er du X eller Y?

Den amerikanske professor Douglas McGregor, som an-ses for at være en af forfæd-rene til moderne ledelseste-ori, præsenterede i 1960 en såkaldt X- og Y-teori.

Ret beset går teorien ud på, at der er to overordnede mennes-kesyn, som en leder kan se sine medarbejdere ud fra. Teori X- lederen mener, at mennesket generelt er født dovent, uden ambitioner eller ønske om ans-var, egoistisk, mangler selvdis-ciplin, ikke er tilhænger af forandringer og sandsynligvis er modspiller i det organisato-riske arbejde.

Teori Y-lederen mener der-imod, at mennesket er mere vækst- og udviklingsorienteret, ikke nødvendigvis uansvarligt, kan lide at arbejde, kan udøve selvledelse og kan identificere sig med de organisatoriske mål.

Det er jo tankevækkende – for samtidigt med, at der tales om øget medarbejderansvar, selvledelse, udstikker topledelsen flere og flere ram-mer, der handler om registrering, opfølgning og kon-trol. Det er som om, at digitalisering ikke anvendes til at skabe flere forretninger, men primært til at følge op på, om medarbejderne egentlig laver noget.

I oktobernummeret af Finans udtrykte privat-kunderådgiver Jesper Vestergaard Hansen det således:

”(…) Jeg kender ingen, der ikke er interesseret i at gøre forretninger. Men målene skal også sættes med respekt for, at der er vanvittigt mange andre opgaver, og ledelsens måde at følge op på stresser enormt (…) Specielt er det en kilde til frustration, hvis der skal bruges tid på manuelt at føre forret-ninger, vi arbejder på, ind i Excelark bare for at ret-færdiggøre over for ledelsen, at det er okay, at vi

af Michael BudolfsenNæstformand

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk.

For tiden søger vi bl.a.:

En stærk økonomi og Danmarks mest tilfredse kunder. En god arbejdsplads for dig?

Pensionsspecialist til Kundeområdet, Pension&Forsikring

Filialdirektør til filialen i Sønderborg

Kunderådgivere til Storkøbenhavn

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malke-udstyr. I efteråret 2013 fi k SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en fi nansieringsløsning. Det var afgørende for, at SAC fi k ordren.

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkur-rencefordel at tilbyde en fi nansierings-løsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk

6013_EKF Annonce_Ko_R_210x215-finans.indd 1 10/09/14 12.28