Jeg ville dø, hvis jeg sad i et enmandskontor

Side 16Finansforbundets magasin nr. 5, 2016

Comeback60-årige Pia Bjørneboe Fynsk er blandt de 28 ud af 41 deltagere i Finansforbundet og FTF-A’s kursus for langtidsledige ”Styrke og energi hverdagen”, som efterfølgende er kommet i fast job.Læs side 10

Tid til fordybelse og indsigt

Velskrevet viden. Hver fredag.

Hvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyheds­strøm – så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng. Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sek­tionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn.

Send en SMS med teksten WEEKEND2 til 1277*– og prøv 10 uger for kun 29 kr. om ugen 29,-

om ugen

KUN

Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste 6 mdr. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet auto matisk til 41 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.

* Når De sender sms, accepterer De, at Weekendavisen må kontakte Dem med nyheder, informationer og tilbud fra Weekendavisen per sms. De kan afmelde Dem denne tjeneste ved at sende WEEKENDSTOP til 1277.

Ann-Finans-210x280.indd 1 25/04/16 16:10

3LEDER

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Solveig Ørteby

Tid til fordybelse og indsigt

Velskrevet viden. Hver fredag.

Hvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyheds­strøm – så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng. Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sek­tionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn.

Send en SMS med teksten WEEKEND2 til 1277*– og prøv 10 uger for kun 29 kr. om ugen 29,-

om ugen

KUN

Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste 6 mdr. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet auto matisk til 41 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.

* Når De sender sms, accepterer De, at Weekendavisen må kontakte Dem med nyheder, informationer og tilbud fra Weekendavisen per sms. De kan afmelde Dem denne tjeneste ved at sende WEEKENDSTOP til 1277.

Ann-Finans-210x280.indd 1 25/04/16 16:10

Hvad er det egentlig, vi lever af i den finansielle sektor? Tja, umiddelbart ville de fleste – i hvert fald udenforstående – nok svare ”penge” til det spørgs-mål. Men de store mediestorme omkring Nykredit og Nordea i første halv-del af 2016 viser, at der er mere i sagen end som så.

For tilbage fra både bidragssatsforhøjelser og Panama-papers – altså to vidt forskellige sager – står desværre en fællesnævner af tyndslidt tillid mel-lem store dele af befolkningen og så de virksomheder, der spiller en helt vi-tal rolle for den finansielle infrastruktur, og de mennesker og ansatte, som gør en stor og positiv forskel i langt de fleste borgeres daglige liv. Hver dag. Både i den enkeltes privatøkonomi, for vores erhvervsliv og for vores sam-fund samlet set.

Den funktion er særlig, og det gør kravene anderledes. Fair eller ej, så vi-ser eksemplerne fra de seneste måneder, at det ikke er nok for finansielle virksomheder at holde sig inden for lovens rammer. Der skal simpelthen mere til. Den legale ret til dette eller hint rækker ikke alene.

Det virker ikke altid rimeligt. Og når man kender sektorens maskinrum, lader mange af rygmarvsreaktionerne også til at være et godt stykke fra det rationelle – også fra politisk hold, når talen falder på finanssektoren. Der er åbenbart fristende politiske point at hente, men det gavner ingen i det lange løb.

Al virakken udspringer af, at sektoren har en bredere samfundsmæssig funktion og på den måde er en del af alles hverdag. Derfor må vores virk-somheder også selv tage fat om nælden: For selvfølgelig er det afgørende, om man har loven og den formelle ret på sin side. Det er en indiskutabel grundpille i vores samfund. Men finansielle virksomheder lever ikke kun af den hårde valuta og af skarp jura.

Tillid er et råstof i sektoren, som altså ikke kan undværes – i sidste ende heller ikke på forrentningen. For det at drive finansiel virksomhed er en livsvigtig samfundsmæssig funktion, og med den følger selvfølgelig også et ansvar, der ikke alene kan reduceres til business og bundlinje.

Finansvirksomhed handler om andet og mere end kroner og øre. Det er tidens shitstormvejr et klart bevis på. Uden tillid lider forretningen – ikke mindst på langt sigt – og tilliden kommer bare ikke tilbage af sig selv.

Den kommer ved at agere ansvarligt. Ved at være sig sit samfundsmæs-sige ansvar bevidst over for mere end alene bundlinje nu og her. Ved at in-vestere i vækst, i arbejdspladser og simpelthen i solid og bæredygtig bank-drift som sund finansiel infrastruktur i vores samfund. Og det kræver, at til-lid anerkendes som helt vitalt råstof både i og af sektoren.

Vi lever af tillid

TAG DE FØRSTE SKRIDT TIL AT RÅDGIVE LOKALT ERHVERVOvervejer du skridtet fra privatrådgiver til erhvervsrådgiver? Eller ønsker du som privatrådgiver at blive bedre til at rådgive mindre lokale erhvervskunder?

Så er uddannelsen Fra Privat- til Erhvervsområdet noget for dig.

■ ■■

Udbytte: Du får faglig viden inden for erhvervsrådgivning og træning i at rådgive mindre erhvervskunder.

Se indhold og datoer, og søg om gratis deltagelse*:

■ ■

Bemærk: Hvis din virksomhed får godkendt deltagere til et helt hold, kan vi holde uddannelsen hos jer.

FINANSSEKTORENSUDDANNELSESCENTER

LINK TIL UDDANNELSEN

SØG OMAT DELTAGEGRATIS PÅUDDANNELSEN

*) Gratis uddannelse forudsætter, at din arbejdsplads er medlem af FA.

www.finansudd.dk/uddannelser/fra-privat-til-erhvervsomraadetwww.finanskompetencepulje.dk

2 dages selvstudie (hjemme/på job)2 kursusdage (i en by tæt på dig)3 webinarer (hjemme/på job)

Foto

: C

hris

toff

er R

egild

INDHOLD

Faste sider

5

TAG DE FØRSTE SKRIDT TIL AT RÅDGIVE LOKALT ERHVERVOvervejer du skridtet fra privatrådgiver til erhvervsrådgiver? Eller ønsker du som privatrådgiver at blive bedre til at rådgive mindre lokale erhvervskunder?

Så er uddannelsen Fra Privat- til Erhvervsområdet noget for dig.

■ ■■

Udbytte: Du får faglig viden inden for erhvervsrådgivning og træning i at rådgive mindre erhvervskunder.

Se indhold og datoer, og søg om gratis deltagelse*:

■ ■

Bemærk: Hvis din virksomhed får godkendt deltagere til et helt hold, kan vi holde uddannelsen hos jer.

FINANSSEKTORENSUDDANNELSESCENTER

LINK TIL UDDANNELSEN

SØG OMAT DELTAGEGRATIS PÅUDDANNELSEN

*) Gratis uddannelse forudsætter, at din arbejdsplads er medlem af FA.

www.finansudd.dk/uddannelser/fra-privat-til-erhvervsomraadetwww.finanskompetencepulje.dk

2 dages selvstudie (hjemme/på job)2 kursusdage (i en by tæt på dig)3 webinarer (hjemme/på job)

FINANSMaj 2016

LEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 34 INTERNATIONALT | 35 JOB OG KARRIERE | 36 MÅNEDENS BOG | 46 DET JURIDISKE HJØRNE | 48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 49 POLITISK KLUMME | 50

Tema: LangtidsledigeSyv ud af ti kom i job efter et særligt kur-sus for langtidsledige medlemmer af Fi-nansforbundet over seks uger, som også beskæftigede sig med kost og livsstilSide 10-14

Jeg ville dø, hvis jeg sad i et enmandskontorMødet og dialogen med mennesker driver erhvervsrådgiver Kasper Søndberg, som fejlagtigt troede, at et job i banken ville be-tyde et job uden alt for meget uddannelse Side 16

Kreditkaos rulles ud i rettenAnsvaret for Roskilde Banks kredit-kaos bliver på mere end 100 retsmøder i denne tid kastet rundt mellem direktion, bestyrelse, revisorer, Finanstilsynet og en ikke nærmere defineret finanskrise Side 20

Fakturaen er et aktivTo tidligere Nordea-ansatte har siden 2011 omsat for omkring 250 millioner kroner i et af Danmarks første crowdfunding-eks-perimenterSide 26

Verdenen vendt på hovedetNegative rentesatser skæpper i stats-

kassen og letter livet for boliglåntagere. Men de gør det sværere for banker at tjene pengeSide 30

Lurer en recession rundt om hjørnet?Fra sin udkikspost i New York er den danske bankøkonom Torsten Sløk ikke i tvivl om, at verden får recession igen – spørgsmålet er bare hvornårSide 32

Erhvervsliv i fremdrift605 deltagere i Finansforbundets nye er-hvervsrådgiverpanel tager temperaturen på erhvervslivetSide 44

FREMTIDENS ARBEJDSLIV PÅ DAGSORDENEN

”Udvikling” skal være kernen i den danske model – fra samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads til de centrale overenskomstforhandlinger, lød et forslag da unge drøftede fremtidens arbejdsliv i en weekend i Finansforbundet

SIDE 23

Foto

: C

hris

toff

er R

egild

6 NYHEDER FINANSMaj 2016

Finansforbundets magasin nr. 5, 2016

”Der er ingen tvivl om, at compliance­opfyldelse har været en større opgave, end vi oprindeligt havde vurderet, og at det er en lang proces at gøre compliance til lige så stærk en disciplin som for eksempel kreditvurderinger. Er vi

på plads nu? Nej, det er vi ikke. Vi arbejder som gale på at være det og har alene på det sidste

i Danmark ansat 50 nye compliancefolk, men vi kan ikke i dag sige, hvornår vi er på plads,

og man skal også huske på, at reglerne også løbende ændrer sig”David Hellemann, chef for Nordeas danske detail- og erhvervsbank aktiviteter, på pressemøde

Nordea udbyder crowdfundingNordea vil drage nytte af en ændring i lovgivningen i Finland, som gør, at banken kan tilbyde en fuldt ud digital crowdfundingplatform. Og hvis den lovgivningsmæssige tendens fortsætter i resten af de nordiske lande, så vil Nordea ikke tøve med at føre konceptet videre. ”Vi holder øje med udviklingen inden for lovgivningen i samtlige nordiske lande. Når markedet og lovgivningen er modnet, så er vi klar til at gå videre med dette i andre nordiske lande”, siger Topi Manner, der er formand for Nordea i Finland, til FinansWatch.

Ny tjeneste for fakturabetalingerDanske Bank har lanceret den digitale tjeneste DynamicPay, hvor man tilbyder at hjælpe virksomheder, der har lang betalingstid for de regninger, de sender til kunderne. Mod en kontant afregning til banken vil Danske Bank udbetale det skyldige beløb straks og dermed overtage den ofte længere kredittid over for kunden eller leverandøren. Læs også artiklen om Dansk Faktura Børs på side 28.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Påbud for svag complianceFinanstilsynet har givet påbud for dårlig compliance til Spar Nord Bank, Arbejder-nes Landsbank, Ringkjøbing Landbobank og Lån & Spar Bank. Særligt Arbejdernes Landsbank fik ørerne i maskinen, hvor til-synet kaldte Arbejdernes Landsbanks ind-sats for compliance og risikoafdækning svagere end i tilsvarende bankers.

Finanstilsynets nye indsats på comp-lianceområdet er interessant, men ikke overraskende, mener Michael Camphau-sen, partner i Camphausen|Co og ph.d. i finansiel regulering.

”Det vil ikke blot blive gjort til genstand for flere påbud fra tilsynets side fremover, men formentlig også politianmeldelser og

bøder, som vi eksempelvis har set det på området for hvidvask på det seneste. Så der er al mulig grund til, at bankerne ta-ger tilsynets øgede opmærksomhed på compliance og risikostyring alvorligt. Og det er da også det indtryk jeg får, når jeg selv taler med og bistår bankerne”, siger han til FinansWatch.

Kunder stormer til e-filialerFra fjerde kvartal 2015 og til første kvar-tal i år er antallet af kunder i Nordeas e-filialer, der betjener kunder online i peri-oden klokken 8-22 hver dag, steget fra 8.000 til 25.000. Det betegner Nordeas danske chef, David Hellemann, som den mest positive historie i første kvartal for Nordea Danmark.

Målet er 100.000 e-filialkunder ved årets udgang, og ifølge Ritzau Finans for-venter David Hellemann, at det vil blive nået uden problemer. 1. juni åbnes der e-filia-ler for Private Banking-kunder, til sommer åbner e-filialer for de første erhvervskun-der, og i andet halvår åbner en e-filial mål-rette mod unge, Nordea Ung. KundeKroner er ikke skattepligtige

Foreningen Nykredit kan godt yde skattefri kompensation for højere bidrags-satser via sin planlagte KundeKrone-model, vurderer Skatterådet. Afgørelsen betyder ifølge Nykredit, at privatkunder i Totalkredit vil få 1.000 kroner per lånt million kroner begyndende 30. september 2017. Nykredit oplyser desuden, at man forventer at kunne sige mere om fase to, der omfatter den endelige mo-del for KundeKroner, når koncernen er nærmere en børsnotering.

7FINANSMaj 2016 NYHEDER

”Vi har den holdning, at alt, der kan digitaliseres, vil blive det, og det manuelle

vil forsvinde. Og der kommer andre til andre steder. Hvad summen ender med at blive, er jeg lidt usikker på, men at der vil være ansatte i den finansielle sektor, der skal væk, det er rigtigt”Thomas Borgen, administrerende direktør i Danske Bank, til FinansWatch

Ny overens­komst i GrønlandGrønlands Erhverv og Finans-forbundet har indgået aftale om at forny overenskomsten for de bankansatte i BankNor-dik i Grønland og Grønlands-banken frem til marts 2019. Af-talen indebærer blandt andet, at der opnås lønstigninger til alle medarbejdere på samlet 5,75 procent over perioden.

Parterne har været optaget af både at sikre en fornuftig lønudvikling for medarbejderne og at sikre ro og stabilitet i for-hold til bankernes økonomi og det grønlandske samfund.

89 af Finansforbundets 125 medlemmer i Grønland har netop stemt om aftalen. Af dem stemte 92,1 procent ja og 7,9 procent nej.

Finansansatte forventer mere automatisering Danske medarbejdere forventer i stigende grad at sige farvel til dele af deres arbejde som følge af nye it-systemer eller ny teknologi. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte, som er baseret på 2.086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Størst er automatiseringsbølgen i den finansielle sektor, hvor 38 procent allerede har sagt farvel til manu-

elle arbejdsopgaver, mens hele 60 procent for-venter, at det vil ske inden for de næste fem år.

Svarene overrasker ikke Finansforbundets formand, Kent Petersen.

”Der er ikke tvivl om, at de vestlige industri-samfund er inde i en voldsom forandringsproces, som kan koste hundredtusindvis af videns- og servicejob inden for de næste ti til tyve år bare i Danmark. Men som forhåbentlig også vil skabe mange nye jobmuligheder”, siger Kent Petersen.

Han ser ikke automatiseringen af det finan-sielle arbejdsmarked udelukkende som en trussel.

”Grundlæggende er udfordringen for os at være med til at forme en finansiel sektor, hvor der nu og på lang sigt er mange, gode og or-dentlige arbejdspladser. Det er den røde tråd i det arbejde, vi har i gang lige nu, hvad enten det drejer sig om trepartsforhandlinger, forberedel-ser til overenskomst 2017, fintech-satsning el-ler det arbejde med integration, som er affødt af første fase af trepartsforhandlingerne”, siger Kent Petersen. /CJ

1.000.000.000 TIL KUNDER I AP PENSIONBestyrelsen i AP Pension meddelte på årets generalfor-samling torsdag d. 28. april at selskabet i løbet af i år vil give en milliard kroner tilbage til alle pensionskunderne i en ny model, AP Kapital. ”Vi er et 100 procent kundeejet og uafhængigt pensions-

selskab, så vi skal alene tilgodese vores kunder. Med AP Kapital viser vi, hvad ægte kundeejerskab er, da vi ikke forfordeler nogen, men uddeler en del af det overskud, som er opsparet over årene – til alle vores kunder”, siger adm. direktør hos AP Pension, Søren Dal Thomsen.

TIP OS

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Forventer du inden for de næste 5 år, at hele eller dele af dit arbejde bliver automatiseret gennem nye it­systemer eller ny teknologi? (udvalgte brancher)

Finansiel sektor, bank og forsikring 60 procentMedier, information og kommunikation 37 procentEjendomshandel, ejendoms- administration og udlejning 35 procentIndustri, produktion, energi og affald 31 procentVirksomhedsrådgivning, jura, revision, it og rejsebureauer, rengøring, vikarbureauer og lignende 30 procentHandel, butik, transport, hotel og restaurant 30 procentOffentlig sektor, stat, kommuner, undervisning, politi og sundhed 27 procentLandbrug, skovbrug og fiskeri 22 procentByggeri, anlæg og håndværk 16 procent

Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

8 NYHEDER FINANSMaj 2016

som fylder mest i direktivet og har nav-net XS2A (Acces to Account). XS2A kan deles i to. Den ene del, PISP (Payment Ini-tiation Service Provider), giver dig lov til at give tredjeparter adgang til din konto, og den anden del, AISP (Account Infor-mation Service Provider), giver dig lov til at give tredjeparter adgang til dine ban-koplysninger.

XS2A åbner derfor markedet for nye finansielle services, der nu har mulighed

”De enkelte banker fryder sig ikke over det her, for de mennesker, der sidder ude ved tv­bordene, skelner ikke mellem bankerne, men dømmer hele sektoren”Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet, om Panama-sagen til FinansWatch

Nordea blacklister egne aktierNordea Invests etiske investeringsforeninger har sagt stop for alle køb af Nordeas egne aktier, ind-til der er kommet styr på bankens rolle i skattelysagerne. Nordea er nævnt omkring 10.000 gange i den omfattende lækage af dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, og banken mistænkes for at have hjul-pet hundredvis af kunder med at oprette selskaber i skattely. ”Efter grundig dialog med Nordeas ledelse har ansvarligheds-teamet besluttet, at Starsfondene ikke skal handle Nordeas aktier. Som bank har vi forståelse for, at Starsfondene afven-ter, indtil der foreligger et klart billede af situationen”, skriver Martin Kjærsgaard Nielsen, pressechef i Nordea i Danmark, i en mail til DR Nyheder.

23 pengeautomater udsat for angrebHelt nye tal fra Finansrådet og Rigspolitiet, som aldrig tidligere er offentlig-gjort, viser, at 23 danske pengeautomater blev udsat for angreb i 2015. Af de 23 angreb var 16 sprængninger og 7 rambuktyverier. Rambuktyveri er forsøg på at fjerne en pengeautomat med for eksempel en stor entreprenørmaskine. Sprængning er forsøg på at få adgang til kontanterne i en pengeautomat ved hjælp af en sprængning, for eksempel eksplosive gasarter.

NYT EU-DIREKTIV ØGER KONKURRENCEN Det nye betalingsservice direktiv fra EU, PSD2, vil i høj grad komme til at åbne markedet for nye finan-sielle services, mener Kristian T. Sørensen fra Norfico, der er en af oplægsholderne på konference om emnet den 9. juni i København

Det nye EU-direktiv, PSD2 (Payment Ser-vices Directive), har til formål at skabe konkurrence og innovation i den finan-sielle sektor, hvor bankerne traditionelt set har siddet på magten. Eller som Kri-stian T. Sørensen fra konsulentvirksom-heden Norfico beskriver det:

”PSD2 gør på en eller anden måde op med bankernes ejerskab af dit kunde-forhold”.

Det sker blandt andet med den del,

for at konkurrere på lige vilkår med ban-kerne. En åbning, som kan skabe innova-tion, men også nye risici.

Både muligheder og risici vil blive de-batteret og vendt på konferencen ’Nyt Payment Services Directive’ med under-titlen ’Nyt direktiv – nye muligheder – nye udfordringer’ den 9. Juni i København, hvor både tilsynet, finanssektoren og fintech-virksomheder vil være repræsenteret.

Også Kristian T. Sørensen fra Norfico deltager på konferencen, og vil i sit oplæg i højere grad tale om mulighederne frem for udfordringerne ved PSD2.

”Skeptikerne siger, at vi slet ikke har tænkt det ordentlig igennem, og at vi ikke kan forudse konsekvenserne. Tilhængerne siger, at vi må se på konsekvenserne, når de opstår. Under alle omstændigheder får direktivet åbnet for nye muligheder, og det får gang i innovationen”, siger han. Tilmelding kan ske på Experticon.com /JSJ

64%af deltagerne i Finansforbundets

erhvervsrådgiverpanel vurderer, at omfanget af dårlige betalere blandt landbrugskunderne er større eller meget større end for tre måneder siden.

EN KOMPETENCEGIVENDE BESTYRELSESUDDANNELSEMed en MasterClass i Bestyrelsesarbejde vil du over 6 moduler modtage undervisning i de mange aspekter af bestyrelsesarbejde, herunder kriterierne for værdiskabende bestyrelsesarbejde. Uddannelsen giver dig via en solid og teoretisk indføring i bestyrelsesarbejdets ansvarsområder et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater.

PROBANA’s MasterClass i Bestyrelsesarbejde er baseret på e-learning, men kombineres med kursusdage under hvert modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i samtlige discipliner inden for bestyrelsesarbejde, herunder regler, ansvar, jura, økonomi, strategi og netværk.

UDDANNELSENS SEKS MODULER ER PÅ MBA-NIVEAU OG INDEHOLDER FØLGENDE Modul 1: Bestyrelsesarbejde fra A-Z Modul 2: Knæk et regnskab Modul 3: Jura – Bestyrelsens rettigheder og pligter Modul 4: Bestyrelsen og omverden Modul 5: Strategi, planlægning og bundlinje Modul 6: Netværk og bestyrelsernes sammensætning

OPSTARTKøbenhavn • Odense • Århus • AalborgMaj / August / Oktober / November / Januar Læs mere på www.probana.com/mcb.asp

DELTAGERGEBYRNormalpris kr. 35.000 ex. moms. Specialrabat á kr. 10.000.ved at bruge koden FINANS2016

TILMELDING TIL KURSERWebsite: www.probana.comTelefon: 45 76 58 58Email: probana@probana.com

Sankt Annæ Plads 131250 København K

MASTERCLASS I BESTYRELSESARBEJDE

10 TEMA: LANGTIDSLEDIGE FINANSMaj 2016

15 år i Nordea som backofficemedarbejder i Markets endte for Pia Bjørneboe Fynsk den 1. august 2014, efter at hun syv måneder tidligere havde indgået en frivillig fratrædelse med banken efter at hun havde  været ved at gå ned med stress for

anden gang. Egentlig havde Pia, der i dag er 60 år, forestillet sig, at hun ville gå på efterløn som 62-årig, hvis hun var fortsat i Nordea, men den plan er ændret.

”Nu planlægger jeg at fortsætte, til jeg er 65, og det har jeg også meddelt min nye ar-bejdsgiver. Det er ikke længere pengene ved at gå på arbejde, der er vigtigst, men mere det at komme ud blandt andre menensker”, siger hun med et smil.

Sidst i februar begyndte Pia i Customer Service-afdelingen i Caspari i Holbæk, der er et datterselskab af et amerikansk firma, som fremstiller og blandt an-det sælger servietter og engangs-service i den lidt dyrere ende til festlige lejligheder. Og her kom-mer Pias gode sprogkundskaber – hun er bachelor i engelsk og tysk – til deres ret, da hun har kontakt til sælgere og kunder over det meste af Europa.

”Det har været hårdt at skulle lære en masse nye ting i starten, men det er også et spændende job, som jeg er meget glad for. Og så er det et ekstra plus for mig personligt at få mit eget kontor efter i mange år at have siddet i åbne kontorlandskaber”, siger Pia, der oprindeligt er kontoruddannet og derfor ikke spe-cielt er gået efter at finde et nyt job i finanssektoren.

Jobbet hos Caspari fik hun via en konsulent i Se-niorvikar, der havde fundet hendes cv på Jobnet.

”Det er rigtig dejligt, at der fortsat findes virk-somheder, som gerne vil ansætte erfarne medarbej-dere, som har passeret 50 år. De virksomheder måtte der gerne være flere af”, siger Pia med et glimt i øjet.

Guld værd at møde andre ledigeHendes job kan hun ikke direkte takke sin delta-gelse i Finansforbundets og FTF-A’s kursus ”Styrke og energi i hverdagen” i oktober-november 2015 for. Men hun er glad for, at hun deltog i det.

”Efter at have gået ledig i et års tid var det godt for mig at komme ud og møde andre ledige i samme situation i de hyggelige rammer, som Fi-nansforbundet stillede til rådighed. Det er ••

AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: PETRA KLEIS

Pia Bjørneboe Fynsk glæder sig over sin deltagelse i kurset ”Styrke og energi i hver dagen” sammen med andre langtidsledige finansansatte. Den 60-årige tidligere back officemedarbejder i Nordea Markets blev nogle måneder efter kurset ansat som kunde medarbejder i den private virksomhed Caspari

comebackPÅ ARBEJDS MARKEDET

475 langtids­ledigeAt være langtidsledig betyder, at man har mod-taget dagpenge i 42 uger ud af de seneste 52 uger, svarende til 80 procent af tiden.De seneste tal fra ja-nuar 2016 fra FTF-A – de finans ansattes a-kasse – viser, at 475 medlem-mer af Finansforbundet er langtidsledige. 272 af dem er kvinder. 260 ud af de 475 (55 procent) er over 55 år.Hver tredje langtidsledig er bosat i Hovedstads-området, mens 102 er fra Region Midtjylland, og dernæst følger Region Sjælland (79), Region Syddanmark (76) og Region Nordjylland (64).

11FINANSMaj 2016 TEMA: LANGTIDSLEDIGE

12 TEMA: LANGTIDSLEDIGE FINANSMaj 2016

Syv ud af ti langtidsledige, der deltog i Fi-nansforbundets og FTF-A’s kursus ”Styrke og energi i hverdagen – vælg den rigtige ret-

ning” i oktober og november 2015, var tre må-neder senere ansat i et fast job. Det er impone-rende mange i forhold til lignende projekter i andre fagforbund og a-kasser.

En stor del af de 41 deltagere i kurset er over 55 år, og alle havde gået ledige i mindst 42 ud af de foregående 52 uger. Nogle af de 28 deltagere, der har fået fast job efterfølgende, er i dag ansat i pengeinstitutter, men de fleste har fundet be-skæftigelse i andre brancher, og derudover er tre deltagere ansat i job med løntilskud. Alle 41 har været til mindst en jobsamtale i perioden, hvor kurset kørte, eller i måneden efter at det sluttede.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, er meget tilfreds med, at det er lykkedes at hjælpe mange langtidsledige tilbage i beskæftigelse igen.

”Det er en vigtig opgave for os at hjælpe vo-res ledige medlemmer tilbage i job. Resultaterne af projektet her er meget flotte. Jeg ser det både som et udtryk for, at vores medlemmer, der har været af arbejdsmarkedet i lang tid, er meget motiverede for at komme i beskæftigelse igen, og som et udtryk for, at vi har tilrettelagt et ind-hold på dette kursus, der rammer plet, når det gælder om at styrke den enkelte deltagers selv-tillid og trivsel”, siger Kent Petersen.

Fokus på at få mere energi”Styrke og energi i hverdagen – vælg den rigtige retning” bestod af tre moduler, og der kørte et forløb i både Jylland og København.

Formålet var at give deltagerne en ny indsigt og konkrete redskaber til at bruge deres styrker optimalt i forhold til at få det rigtige job – med fokus på kompetenceudvikling og livsstil. Work-shoppen blev faciliteret af to af landets mest er-farne instruktører inden for karrierehåndtering og livsstil – Jens Fisker Carlsbæk fra konsulent-firmaet Innovator og kostvejleder Anne Seide-lin – i tæt samarbejde med Finansforbundet og FTF-A-kontakten.

På første fremmødedag var emnet energi og kost, hvor Anne Seidelin holdt oplæg om, hvad man kan gøre for at få mere energi.

” Resultaterne af projektet her er meget flotte. Jeg ser det både som et udtryk for, at vores medlemmer, der har været af arbejdsmarkedet i lang tid, er meget motiverede for at komme i beskæftigelse igen, og som et udtryk for, at vi har tilrettelagt et indhold på dette kursus, der rammer plet, når det gælder om at styrke den enkelte deltagers selvtillid og trivsel”Kent Petersen, formand for Finansforbundet

AF CARSTEN JØRGENSEN OG BERIT VILLADSEN

Syv ud af ti kom i jobEt særligt kursus for langtidsledige medlemmer af Finansforbundet over seks uger, som ud over træning i jobansøgning og cv og sparring med HR-konsulenter i forskellige virksomheder også beskæftigede sig med kost og livsstil, har givet bemærkelsesværdige resultater

Deltagerne dannede netværkDe 41 deltagere i ”Styrke og energi i hverdagen” dannede under kurset lukkede Facebookgrup-per, hvor de udvekslede erfaringer med kost, ansøgninger, cv med mere. Facebookgruppen er fortsat aktiv, og flere af deltagerne mødes fortsat og bruger hinan-den som netværk.

guld værd. Vi var et rigtig godt hold, og jeg har stadig kontakt til en del af de andre delta-gere på Facebook, ligesom vi af og til mødes på cafe”, fortæller Pia og fremhæver de instruktø-rer, der var tilknyttet kurset.

Især kostvejleder Anne Seidelin og Jens Fisker Carlsbæk fra konsulentfirmaet Innovator var hun imponeret af.

”De havde en dejlig åben og engageret ind-

stilling til os og var rigtig gode til også at lytte, hvilket man ikke altid oplever hos konsulen-terne fra Jobcentret. Og som undervisere var de fantastiske”, siger Pia, der syntes godt om, at man på kurset tog emner som kost og livs-stil op, selvom hun i forvejen er typen, der både motionerer og er bevidst om sin kost. ”Anne Seidelin havde nogle gode tips og opskrif-ter, som jeg har taget til mig”, siger hun.

••

13FINANSMaj 2016 TEMA: LANGTIDSLEDIGE

John Wismann er glad for, at han deltog på Finansfor-bundets kursus ”Styrke og energi i hverdagen” , som han roser for at kigge på he-le mennesket og ikke blot den professionelle facade, som deltagerne hver især havde med sig.

AF CARSTEN JØRGENSEN

Fra rådgiver til naturvejleder

” Jeg trængte til et boost efter at have gået ledig i et godt stykke tid, og det gav forbundets kursus mig. Det var

godt for mig at komme med i en gruppe med andre, der har gået ledige, og det var meget givende at få feedback på mit cv og min ansøgning fra den til lejlig-heden inviterede arbejdsgiverrepræsen-tant, som forestod ansættelsessamtalen i den case, vi gennemførte”, siger John Wismann.

Han deltog i Finansforbundets kur-sus ”Styrke og energi i hverdagen” sid-ste efterår, og det, han allerbedst kunne lide ved kurset, var, at man kiggede på hele mennesket og ikke blot den pro-fessionelle facade, som man har med sig. Han synes også, det var modigt af Finansforbundet at afholde et kursus, hvor vigtige emner som betydning af god kost, motion og positiv og taknem-melig tankegang indgik.

John Wismann var ansat som råd-giver i Andelskassen J.A.K. fra 1996 til sommeren 2014, og siden har han for-gæves forsøgt at finde et nyt fast job. I perioder arbejder han som naturvejle-der på Kongskilde Naturcenter

”Det var supermotiverende, og jeg gik all in på hendes anvisninger til at droppe kulhydrater og sukker i min daglige kost, men også hendes fif om positiv psyko-logi og syv minutters work out. Efterføl-gende har jeg fået mere energi og styrke og meget mere gåpåmod”, fortæller en af de kvindelige deltagere, der har øn-sket at være anonym.

Efter modulet fik deltagerne en hjem-meopgave, hvor de hver især skulle sende en besked ud til ti venner/kol-leger og bede dem om at skrive, hvilke styrker de besidder, som de måske ikke var bevidst om.

Nogle sendte beskeden ud til 20 ven-ner og fik enormt mange styrker be-skrevet, som de ikke selv var klar over, at de har.

Det næste modul i kurset – to uger senere – handlede om, hvordan delta-gerne bruger disse styrker i deres cv.

Jobsamtaler med HR­folkDet tredje modul fokuserede på mo-tivation og jobsamtaler, hvor seks delta-gende virksomheder – E-conomic, Re-gion Hovedstaden, Scandic, Region Syd-danmark, DEAS Ejendomsservice og Middelfart Sparekasse – gennemførte jobsamtaler med udvalgte deltagere, mens de øvrige kursister kunne sidde og overvære samtalen og blive inspireret.

Helle Gregersen, HR-chef i Middel-fart Sparekasse, deltog en dag i kurset i Vejle, hvor hun holdt en jobsamtale med en af de kursister, der havde skrevet en ansøgning til et fiktivt job som kunde-medarbejder i Middelfart Sparekasse.

”Det var en spændende proces, og jeg tror, det var lærerigt for både kur-sisterne og mig selv. Det er altid rart at komme ud i virkeligheden og få input fra andre mennesker end dem, jeg er omgivet af til daglig”, siger Helle Gre-gersen, der generelt mener, at kvalite-ten af kursisternes jobansøgninger og cv kunne have været en del bedre.

”Som arbejdsgiver kigger man på mange små ting og nuancer i ansøg-ningerne, når man skal vælge dem ud med kompetencerne i orden, som man vil have til samtale. Man skal for eksem-pel ikke anvende et foto til sit cv, hvor

Scoreskema – før og efter forløbetBåde før og efter forløbet blev de 41 deltagere i projektet ”Styrke og energi i hverdagen” bedt om at sætte ”en score på sig selv og sit velbefinden-de” på en skala fra 0-10 ud fra udvalgte punkter. Som det fremgår herunder, er der fremgang på næsten alle punkter:

Gennemsnitlig score

før efter

Jobansøgning 6,5 7,4

Kontakt/netværk 4,8 6,0

Cv 7,2 8,1

Indre ro 7,0 7,7

Sundhed 6,1 8,0

Energi 6,4 7,2

Kærligt indre dialog 6,2 7,7

Kost 6,7 7,7

Sociale medier 7,2 7,1

Motion 5,2 6,7

Søvn 6,7 7,8

Klar til et arbejde 7,4 8,1

Samlet score 6,45 7,46

Anmærkning: Score 0: Værst tænkeligt. Score 10: Mest optimalt for dig

••

man ligner en, der er ved at falde i søvn, og hvis man anvender farver på sit cv, virker det bedre, at man bruger en rød farve, som er Middelfart Sparekasses farve, end en blå, som for eksempel mat-cher Danske Bank”, påpeger hun.

Helle Gregersen havde aktuelt ikke nogle ledige job i sparekassen, som hun kunne ansætte de ledige kursister i, men måske kommer der pludselig en ledig stol et sted, hvor hun så kan bruge en af de ledige finansfolk, som hun har stif-tet bekendtskab med.

I København deltog HR Business Part-ner Sanne Marie Wognsen fra E-cono-mic, der har udviklet et onlineregnskabs-program med samme navn.

”For mig handler det om noget både personligt og menneskeligt, hvor jeg gerne vil hjælpe andre mennesker videre til at få et godt job, og samtidig er vi lø-bende på udkig efter nye, dygtige med-arbejdere, fordi virksomheden vokser. Hende, jeg havde samtale med, havde nogle gode kompetencer, som vi sagtens kunne være gået videre med i et virke-ligt forløb”, siger Sanne Marie Wognsen.

14 TEMA: LANGTIDSLEDIGE FINANSMaj 2016

ved Sorø, hvor han eksempelvis gui-der skoleklasser og grupper rundt efter vilde bær og planter.

”Jeg har tidligere været spejder og er ge-nerelt meget naturinteresseret, og det kom-mer mig til hjælp her, men desværre er der ikke så mange timers arbejde i det”, siger John Wismann med et smil.

For nylig har han taget et kursus som rej-seleder, som et lokalt busselskab i Slagelse, hvor han bor, har udbudt med henblik på salg af busrejser til destinationer rundtom-kring i Europa.

”Mit umiddelbare mål er, at jeg skal nå at arbejde nok timer til, at jeg kan gå på efter-løn i december 2017, hvor jeg fylder 63. Der-for skulle jeg gerne snart have noget mere stabil beskæftigelse”, siger John Wismann,

som dog understreger, at hvis det rigtige job viser sig, så kan der være længe til pensions-tidspunktet.

På kurset ”Styrke og energi i hverdagen” var han en del af den gruppe deltagere, som skulle skrive ansøgninger og cv til et job som økonomikonsulent hos DAB, Frederiksberg.

”Det var rigtig godt at overvære en ansættel-sessamtale og at få en direkte personlig feed-back fra arbejdsgiverside i firmaet. Jeg blev blandt andet opmærksom på, at mit cv ikke var fyldestgørende, og fik også at vide, at jeg med min profil i højere grad ville kunne fun-gere i en servicefunktion i et boligselskab end i en decideret økonomiafdeling”, siger John Wismann, der betegner ”Styrke og energi i hverdagen” som et supergodt kursus med me-get dygtige instruktører. ¢

Alle kom til jobsamtaleSamtlige deltagere i Finansfor-bundets og FTF-A’s forløb for langtidsledige i 2015 kom til mindst en jobsamtale. Siden 2012, hvor Finansforbundets hovedbestyrelse besluttede at afsætte ressourcer til en særlig indsats for langtidsledige, har 216 medlemmer været igennem en eller anden form for forløb eller indsats. 80 procent af dem har været til en jobsamtale. De mange afsluttede forløb har haft en umiddelbar beskæfti-gelsesrate på mellem 26 og 41 procent. På papiret virker det måske ikke prangende, men i en beskæftigelsesmæssig kontekst er det flotte resultater, som jobcen-tre, a-kasser med flere blot kan drømme om, når man tager højde for deltagernes ledighedslængde, alder, uddannelsesmæssige og faglige baggrund samt geografi. To ud af tre deltagere i kurserne siden 2012 har været kvinder, og langt de fleste har – i lighed med indsatsen i 2015 – været mellem 51 og 60 år.

••

John Wismann guider skoleklasser og grupper rundt efter vilde bær og planter men desværre er der ikke nok timer i det til et fuldtidsjob.

i3HUDDLE reinvents the meeting experience.

Genfortolk måden du holder møder på

i3huddle er touchskærm, pC og trådløs præsentationsværktøj i én samlet løsning - gå til skærmen og tegn, skriv, notér og kommentér. Brugervenlig og intuitiv teknologi, der styrker kommunikationen og samarbejdet i mødelokalet, så du kan koncentrere dig om at gøre dit job.

find din nærmeste i3huddle forhandler på i3-distribution.dk eller scan koden.

i3-distribution Scandinavia A/S · lollandsvej 16 · 5500 middelfart · t 66 10 90 30 · info@i3-distribution.dk

Mag Finans_i3_0516.indd 1 09-05-2016 12:30:12

16

Mødet og dialogen med mennesker driver erhvervsrådgiver Kasper Søndberg, som troede, at et job i banken ville betyde et job uden alt for meget uddannelse. Han blev dog hurtigt klogere og har næsten konstant været i gang med videreuddannelse, siden han 1. august

2006 begyndte som finanselev i Spar Nord i HobroAF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: KÅRE VIEMOSE

Jeg ville dø, hvis jeg sad i et enmandskontor

PORTRÆT FINANSMaj 2016

Tykke lærebøger var ikke det, der trak mest i Kasper Søndberg efter handelsskolen. Vejlederen i folkeskolen mente, at han skulle vælge en uddannelse med tal og matematik, og indstil-lede ham til gymnasiet, hvilket han dog droppede ud af efter 1.g.

I stedet kom han på handelsskole, hvor han opdagede, at regning – ikke matematik – var ham, og hvor faget erhvervsøkonomi fangede hans in-teresse. Efter at have taget en hh på Handelsgymnasiet Mariagerfjord trængte Kasper til en pause fra stu-dielivet og fik job som ekspedient på et lager, samtidig med at han gav den fuld gas som håndboldtræner i sin fritid. Lidt tilfældigt hørte han, at Spar Nord søgte en elev til afdelin-gen i Hobro – Kaspers fødeby, hvor han stadig boede og arbejdede – og tænkte, at det var spændende.

Han begyndte som finanselev den 1. august 2006 og glædede sig over, at mange år på skolebænken nu en-delig var slut. Det viste sig dog hur-tigt for Kasper, at han var kommet ind i en sektor, hvor det var nødvendigt at uddanne sig løbende.

”Jeg troede, at et job i banken betød, at det var slut med at gå i skole. Men da banken, få år efter at jeg var begyndt som elev, begyndte at tage finansøkonomstuderende ind som trainees, indså jeg, at hvis jeg skulle kunne måle mig

med dem, måtte jeg tage akademi-uddannelsen. For det var ikke nok, at jeg havde nogle flere år under bæl-tet end de nye finansøkonomer, der kom ind med mere teoretisk viden med sig, end jeg havde”, siger Kas-per med et smil.

Som det fremgår af hans cv, har han siden 2006 været i gang med at videreuddanne sig, så han kan styrke sin markedsværdi på det finansielle arbejdsmarked. Efter elevuddannel-sen, der er en vekselvirkning mel-lem uddannelse i banken og skoleop-hold, tog Kasper akademiuddannel-sen, og i direkte forlængelse af den læste han HD anden del i regnskab og økonomistyring.

”Det betød nogle meget lange ar-bejdsdage, hvor jeg mandag og onsdag aften efter fyraften tog direkte til undervisning, men jeg er glad for, at jeg gjorde

”Jeg tror, at alle yngre i sektoren i dag godt er klar over, at det er nød­vendigt at udvikle sig for at kunne leve op til de krav, et job i sektoren vil stille fremover. Det er nok sværere for nogle af dem, som er over 45 år, og som i mange år har klaret sig fint, selv om de oprinde­ligt ikke har særlig meget teoretisk uddannelse”

17FINANSMaj 2016 PORTRÆT

det. For HD-uddannelsen har givet mig en masse teoretisk viden, som jeg kan bruge i mit job som erhvervsrådgiver”, si-ger Kasper, der ikke valgte linjen finansiel rådgivning, som mange finansansatte traditionelt tager, men derimod regn-skab og økonomistyring, som især henvender sig til revisorer men også egner sig godt for en erhvervsrådgiver i en bank.

Tryghed er godtKasper arbejder i dag som erhvervsrådgiver i Hobro i samme bygning, hvor han begyndte som elev for næsten ti år siden, og det har han det helt fint med.

”Som type er jeg tryghedssøgende, forstået på den måde at jeg godt kan lide at færdes i et miljø, hvor jeg kender folk, og hvor jeg ved, hvor og hvornår man skal møde. Men jeg er også ekstremt nysgerrig og udadvendt og føler derfor ikke, at jeg burde have prøvet at arbejde i en anden afdeling. Man skal ikke nødvendigvis skifte job for at udvikle sig”.

De sidste måneder af elevperioden i 2008 var Kasper i Spar Nords afdeling i Arden, og egentlig var det planen, at han skulle være fortsat som privatrådgiver der. Men en rokade af medarbejdere gjorde, at han i stedet blev tilbudt at blive trai-

nee i erhvervsafdelingen i Hobro, og fra 1 august 2011 har han været erhvervsrådgiver samme sted.

”Jeg begyndte med ikke at have nogle kunder, så fik jeg nogle med lav kompleksitet, og langsomt har jeg fået opbygget en portefølje med blandede erhvervskunder – blandt andre pizzeriaer, autoværksteder, små og mellemstore håndværks- og industrivirksomheder fra lokalområdet”, fortæller han.

”Jeg elsker at komme ud og møde mennesker og at være i dialog med mennesker. Det er det, som driver mig. Jeg ville dø, hvis jeg blev placeret i et lille lukket enmandskontor næ-sten uden kontakt til andre mennesker”.

Uddannelse er gået i blodetKasper har med egne ord gode sociale kompetencer. Derfor lå det ikke fjernt for ham at sige ja, da han blev opfordret til at blive tillidsmand.

”Den daværende tillidsmand stoppede midt i en valgperi-ode, og min gode kollega i erhvervsafdelingen tog over. Men han indså efter nogen tid, at timingen med at være tillidsmand ikke var rigtig for ham. I første omgang takkede jeg nej, men da flere kolleger prikkede til mig om at blive tillidsmand, slog jeg til og blev valgt til tillidsmand fra 1. januar 2014”.

Forinden havde Kasper tænkt sig grundigt om. Den sær-lige struktur i Spar Nord, hvor tillidsmænd sidder med i de lokale ledergrupper, tiltalte ham. Det samme gjorde ••

”Man skal ikke nødvendigvis skifte job for at udvikle sig”, mener Kasper Søndberg, der arbejder i samme bygning, hvor han for ti år siden begyndte som elev.

18 PORTRÆT FINANSMaj 2016

Finansforbundets meget roste tillidsmandsuddan-nelse, som udvikler deltagerne personligt og klæ-der dem på til at varetage tillidsmandshvervet.

”Jeg havde også en samtale med Spar Nord Kreds’ formand, Ole Skov, om, hvad det inde-bærer at være tillidsmand, og hvor det gik op for mig, at jeg aldrig ville blive ladt i stikken som til-lidsmand, men altid kan trække på kredskontoret i Aalborg, som er rigtig dygtig til at bakke os tillids-mænd op”, siger Kasper, der er 31 år.

Han tog forbundets tillidsmandsuddannelse, der er opdelt i 17 kursusdage, i 2014 og satser på i den kommende tid – når Spar Nords store it-konverte-ring til BEC’s platform er vel overstået – at lægge yderligere kurser på og få endnu mere viden fra den specialuddannelse, forbundet udbyder til til-lidsmændene. Uddannelse er gået ham i blodet.

”Jeg tror, at alle yngre i sektoren i dag godt er klar over, at det er nødvendigt at udvikle sig for at kunne leve op til de krav, et job i sektoren vil stille fremover. Det er nok sværere for nogle af dem, som er over 45 år, og som i mange år har klaret sig fint, selv om de oprindeligt ikke har særlig meget teo-retisk uddannelse. Det er denne gruppe, Finans-forbundets Worklife Investment-projekt er mest relevant for”, mener Kasper, der selv har fornem-met, at der er langt flere krav til for eksempel råd-givere i dag, end der var for 10 år siden, hvor han begyndte i banken.

En leder i mavenKasper Søndberg blev i slutningen af 2015 genvalgt som tillidsmand efter kampvalg, og han repræsen-terer cirka 60 kolleger i Hobro, Hadsund og i Spar Nords Formuecenter i Aalborg over for ledelsen.

”Det er en udfordring at være synlig tillidsmand for alle kolleger, når vi er spredt på forskellige lo-kationer. Jeg kan godt lide at være tillidsmand. Det positive er, at man kan være med til at præge nogle ting. Ofte sker det i korridorerne, hvor det ikke er synligt for kollegerne, men jeg har ikke behov

for at få roser, så længe jeg selv ved, at jeg har op-nået resultater. En del af mit arbejde som tillids-mand går ud på at spille ledelsen god, og det har jeg det helt fint med. For med gode ledere følger gode arbejdspladser”, fastslår han.

På Spar Nord Kreds’ generalforsamling i marts i Aalborg tog Kasper ordet og roste banken for, at man har afsat flere HR-ressourcer til at hjælpe le-derne rundt i områderne, fordi det vil gøre lederne bedre til at hjælpe medarbejderne i hverdagen.

Det mindre positive ved tillidsmandsjobbet er tiden.

”At være tillidsmand i linien er et bijob for mig. Man er hele tiden fanget i en diskussion med sig selv, fordi tiden er en knap faktor. Det kan være svært både at passe sit primære job og at have tid til at gøre tillidsmandsarbejdet som jeg gerne vil”.

Kasper betegner sin dialog og samarbejde med de nærmeste chefer som god. Han har også no-teret sig, at flere af de lokale ledere i banken har en fortid som tillidsmænd, hvilket er positivt for samarbejdet, da de nok bedre forstår og dermed respekterer tillidsmandens rolle i organisationen.

”En af grundene til, at jeg valgte at blive tillids-mand, var, at det gav mig mulighed for at snuse lidt til faget ledelse. Både her i banken og på Fi-nansforbundets tillidsmandsuddannelse. På sigt tror jeg, at jeg har en leder i mig”.

Ledelse har Kasper i en årrække selv beskæfti-get sig med i en stor del af sin fritid, hvor han har været håndboldtræner – blandt andet for Randers HK’s andendivisionsdamer i en periode.

”Derfra har jeg en del erfaring med mand-skabsbehandling og coaching. Jeg synes, det er spændende at være med til at flytte mennesker, og jeg kan lide at kommunikere med mennesker. Men jeg misunder ikke den situation, mange le-dere befinder sig i med pres fra to sider – både le-dere over dem og medarbejdere under dem. Der er brug for gode ledere, og gode ledere kan gøre en stor forskel”. ¢

Uddrag af Kasper Søndbergs cv:

Karriere i Spar Nord: 1. august 2006 – 31. juli 2008: Elev i Spar Nord Hobro (med kort afstikker til bankens afdeling i Arden de sidste måneder af elevperioden) 1. august 2008 – 31. juli 2011: Trainee i erhvervsafdelingen i Hobro 1. august 2011 – nu: Rådgiver i erhvervsaf-delingen i Hobro. Uddannelse: 2002-2005: Hh på Handelsgymnasiet Mariagerfjord 2006-2008: Elevud-dannelsen 2008-2011: Akademi-uddannelsen 2011-2013: HD anden del – regnskab og økonomistyring 2014-2015: Tillids-mandsuddannelsen (grunduddannelsen).

HD 2.delInvestér i din humane kapitalPå specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for fi nansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit,

der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den fi nansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i fi nansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalifi cerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den of-fentlige sektor.

Uddannelse i international klasseUnderviserne er højprofi lerede forskere, der har fi ngrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

StedSyddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding

Ansøgningfrist: 1. augustStudiestart: 1. september

AdgangskravAdgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående

voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau

Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have mini-mum to års relevant erhvervserfaring.

KontaktDu kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel råd-givning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/fi nansiel

Finansiel rådgivning– en sikker investering

i din fremtidForskningsbaseret efteruddannelse

– når du har tid

Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet

HD Finanaciel radgivning, 210x280cm.indd 2 02/03/16 14.27

20 ROSKILDE BANK FINANSMaj 2016

Det kan godt være, at det hverken er kriminelt eller strafbart for en bankledelse at komme til at køre en bank i sænk. Men hvis kredit-vurdering og risikostyring af udlån er kernen i al bankdrift, så var det ikke bankdrift, der foregik i Roskilde Bank i de tre år, hvor ban-kens udlån steg voldsomt, og eksponeringen mod ejendomssektoren udgjorde 43 procent af porteføljen. Og derfor skal bankledelsen erstatte det tab, som dens uforsvarlige adfærd påførte banken og dens 32.805 aktionærer, da den krakkede. Det påstår Finansiel Stabi-litet, som derfor har sagsøgt 11 personer fra bankens daværende bestyrelse, direktion og revision for en milliard kroner.

Finansiel Stabilitets advokater tegner i deres præcis 100 sider lange påstandsdokument et billede af en direktion og bestyrelse, der stort set ikke forholdt sig til kreditrisici og ikke sik-rede, at bankens retningslinjer og bemyndi-gelser blev overholdt. Det var dette samlede ledelsessvigt, som førte banken ud i en så håbløs situation, at den i løbet af sommeren 2008 ikke stod til at redde, mener sagsøgeren.

Den manglende ledelsesmæssige styring var eksempelvis skyld i, at seks navngivne er-hvervskunderådgivere udstedte lån uden at have bevillingsbeføjelser til det. De ubeføjede lån blev blandt andet udbetalt til de fire mest tabsgivende engagementer i banken – nem-lig Kenneth Schwartz Thomsen, Stones In-

vest, Centerplan og O2 Holding. Bankens tab på de fire kunder udgør i sig selv mindst 1,8 milliarder kroner hævder Finansiel Stabilitet.

Byggelån til hund og elskerindeSom et andet eksempel på, at noget var galt med kreditkulturen i banken, nævner Finan-siel Stabilitet en mail, som daværende kredit-chef Knud Nielsen i august 2007 sendte ud til de ansatte i erhvervsafdelingen:

”Vi oplever, at byggelån benyttes til beta-ling af terminer, ejendomsskatter, revisorreg-ninger, restskatter, biler, hundens, konens og elskerindens underhold og en lang række an-dre formål, som er byggeriet aldeles uvedkom-mende. Lad os slå fast: Byggelån bevilges til byggeri og skal kun bruges til formålet”, frem-går det af kreditchefens mail ifølge Finansiel Stabilitets påstandsdokument.

I den periode steg antallet af medarbejdere i bankens erhvervsteam fra 25 til 43, mens der kun var en enkelt kreditmedarbejder til at risi-kovurdere Team Erhvervs garantier og udlån, som steg med 233 procent. Finanstilsynet på-talte den manglede kredithåndtering i 2007, hvor tilsynet konstaterede, at bankens ”kredit-administration var under al kritik”, og at ban-ken ”var en af de mest risikofyldte banker i Dan-mark”. Men ifølge Finansiel Stabilitet undlod direktionen bevidst at efterkomme Finanstil-synets advarsler, henstillinger og påbud.

Kreditkaos rulles ud i retten

Kan en bankledelse styre en bank så uopmærksomt, sjusket og skødesløst, at den skal erstatte tabene, når banken kører ud over afgrunden? Det skal Østre Landsret afgøre på mere end 100 retsmøder, hvor ansvaret for Roskilde Banks kreditkaos vil blive kastet rundt mellem direktion, bestyrelse, revisorer, Finanstilsynet og en ikke nærmere defineret finanskriseAF JAKOB THOMSEN FOTO: SCANPIX

••

21FINANSMaj 2016 ROSKILDE BANK

Disse 11 er sagsøgt for erstatningsansvar på en milliard kroner Ved halvårsregnskabet i 2008 frygtede den nye ledelse i Roskilde Bank, at der ville komme et ”run” på banken, når blandt andet omfanget af nedskrivningerne blev kendt. Det var ikke muligt at finde en køber til banken, som den 24. august 2008 blev overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab. De sagsøgte er:

Direktionen i Roskilde Bank:Tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansen (fratrådte den 1. april 2007)Tidligere bankdirektør Arne Gotlieb WilhelmsenTidligere underdirektør Allan H. ChristensenBestyrelsen i Roskilde Bank:Tidligere bestyrelsesformand Peter MüllerTidligere næstformand Niels Erik Qvist KrügerTidligere bestyrelsesmedlem Peter HolmTidligere bestyrelsesmedlem Ib Mardahl-HansenTidligere medarbejderrepræsentant Ove Flemming HolmRevisionen Den juridiske person, aktieselskabet Ernst & Young (E&Y)Statsautoriseret revisor Tommy Nørskov Rasmussen (E&Y)Statsautoriseret revisor Palle Valentin Kubach (E&Y)

”Jeg har ikke været ude for at sige nej til en henvendelse fra kredit-udvalget. Jeg sagde ikke nej til nogle engagementer. Man stoler jo på dem, der har sat sig grundigt ind i det”, sagde Roskilde Banks forhenværende direktør Niels Valentin Hansen under en afhøring i Østre Landsret.

22 ROSKILDE BANK FINANSMaj 2016

Der var i det hele taget tale om en ledelsesform, hvor direktionen ikke overholdt kreditinstrukserne og bevil-gede store lån på forventet efterbevilling i bestyrelsen. Faktisk var mere end 50 procent af de indstillinger om udlån, som kom på bestyrelsens bord, allerede bevil-get, når bestyrelsen skulle tage stilling til dem, påstår Finansiel Stabilitets advokater i processkriftet.

Bestyrelse og direktion udviste tillidFinansiel Stabilitet beskylder bestyrelsen for at være et passivt gummistempel, som slet ikke forholdt sig aktivt til de indstillinger, der kom fra bankens ledelse. Be-styrelsesprotokollen blev kun ført i håndskrift, refera-terne var ordknappe og blev slet ikke sendt ud til be-styrelsen efterfølgende. Referaterne viser desuden, at bestyrelsen aldrig havde bemærkninger til overtræks-lister, bevillingslister eller efterretningslister, påstår Finansiel Stabilitet.

Men den udlægning kan hverken direktionen el-ler bestyrelsen genkende. Den daværende bestyrelses-formand Peter Müllers advokat forklarer derimod i sit påstandsdokument, at formanden ikke på noget tids-punkt havde grund til at tro, at der ikke var kreditfag-ligt hold i de bevillinger, som direktionen indstillede til bestyrelsen.

På samme måde nærede daværende direktør Niels Valentin Hansen også stor tillid til sine medarbejdere i kreditudvalget:

”Jeg har ikke været ude for at have sagt nej til en henvendelse fra kreditudvalget. Jeg sagde ikke nej til nogen engagementer. Man stoler jo på dem, der har sat sig grundigt ind i det”, udtalte Niels Valentin Han-sen ifølge Ritzau under forsvarets afhøring af ham i Østre Landsret den 25. april i år.

Han mener desuden, at bankens udlånspolitik på ejendomsmarkedet var baseret på sædvanlige sunde forretningsmæssige vurderinger af kreditrisici.

Direktøren afviser i sin sagsfremstilling, at banken ikke rettede sig efter Finanstilsynet. Tværtimod efterle-vede banken prompte og fuldstændigt alle påbud, som Finanstilsynet udstedte til banken. Og her vil både di-rektion og bestyrelse pege på, at hverken de interne eller eksterne revisorer gjorde opmærksom på, at ban-ken ikke havde fulgt op på Finanstilsynets påbud og advarsler – blandt andet med hensyn til at sikre en for-svarlig organisering af kredithåndteringen.

Hvornår opstod ”håbløshedspunktet”Et af ledelsens gennemgående argumenter er desuden,

at ingen kunne forudsige den finansielle krise. Direk-tøren påpeger i sit påstandsdokument, at det klarsyn, som opstod efter krisen, er baseret på efterrationali-seringer. Desuden er bankdrift baseret på skønsmæs-sige vurderinger.

Derfor mener han, at Finansiel Stabilitet skylder at udpege, præcis hvilke engagementer og handlin-ger der var udtryk for et ansvarspådragende fejlskøn.

Hertil siger Finansiel Stabilitet, at det ikke skor-tede på advarsler om risikoen for, at bunden ville gå ud af boligmarkedet. De henviser til Rangvid-rappor-ten, som dokumenterer, at der var talrige advarsler fremme i medierne. Desuden deltog bankens chef for den interne revision allerede i oktober 2005 i et specialistkursus i revisorforeningen med titlen ”Bo-ligboble og Forbrugsfest”, hvor det blev konkluderet, at der sandsynligvis allerede var tale om en boble på boligmarkedet.

Derudover mener Finansiel Stabilitet, at de sagsøgte må forklare, hvordan de definerer den finansielle krise, hvornår den indtraf, og hvordan den konkret påvir-kede de tabsgivende engagementer.

Daværende bestyrelsesformand Peter Müller argu-menterer for sin frifindelse ved at spille bolden tilbage til Finansiel Stabilitet: Hvis man vil gøre en bankledelse ansvarlig for at have kørt en bank ud over afgrunden, så bliver man nødt til at påvise et bestemt tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at den skulle stoppe sine udlånsaktiviteter, fordi der ikke længere var dæk-ning for den gæld, banken havde oparbejdet.

Men sådan et ”håbløshedspunkt” har Finansiel Sta-bilitet ikke påpeget, fremhæver Peter Müllers advokat. Og i sager om finansiel virksomhed burde det ellers være ganske enkelt, fordi loven fastsætter detaljerede krav til egenkapital, solvens og likviditet.

Bestyrelsesformanden mener, at Finansiel Stabili-tet prøver at give et indtryk af, at banken ikke efterle-vede Finanstilsynets henstillinger. Men under alle om-stændigheder godkendte Finanstilsynet så sent som i marts 2008 bankens opgørelse af det individuelle sol-vensbehov. Derfor forekommer det ”noget vidtløftigt” at påstå, at banken blev drevet uforsvarligt. Bankens opfyldelse af solvensbehovet er jo netop et udtryk for, at der var dækning for de forventede risici, argumen-terer den daværende formands advokat.

Der er i alt afsat 117 retsdage til sagen, som kører hver mandag og tirsdag i Østre Landsrets lokaler på Fremtidsvej i Søborg. Der forventes dom i efteråret 2017. ¢

23FINANSMaj 2016 FAGBEVÆGELSE

Foto

: Chr

isto

ffer

Reg

ild

I Danmark reguleres løn- og arbejdsvilkår af parterne på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre viser flere undersøgelser over de senere år, at en stigende andel af de danske lønmodtagere er overbeviste om, at mindstelønnen i Danmark fastsæt-tes af Folketinget. Denne udbredte misforståelse var udslagsgivende for, at Finansforbundet i efteråret 2015 på FTF’s kongres lancerede ideen om at igangsætte et projekt, hvis mål det er at øge kendskabet til den dan-ske arbejdsmarkedsmodel samt at skabe en ny fortælling om den danske model. Udgangspunktet for projektet er, at den danske model i sin nuværende form og fortælling ikke i tilstrækkelig grad taler til de kommende generationer af lønmodta-gere, og at de derfor skal have muligheden for at komme deres fremadrettede bud på en ny fortælling. Projektet har i sin korthed bestået i over en innovationsweekend fra den 29. april til den 1. maj 2016 at lade en gruppe på 20 unge med vidt forskellig baggrund udvikle

deres ideer og for-slag til en fremtidig organisering af arbejdspladser og arbejdsmarked. De unge deltagere arbejdede hårdt og engageret i hele weekenden, og fik til sidst indkredset deres mange ideer til fire konkrete forslag. Forslagene rummede blandt andet et såkaldt faghotel – et iværksætterhus – på tværs af fag, en jobmatch app mellem næsten færdiguddannede og virksomhe-den med fagforeningerne som matchende partner, samt et fælles sekretariat for freelancere hvor freelancerne kan få imø-dekommet deres behov for fællesskab.Det sidste forslag – vinderforslaget – blev belønnet for at have en mere langsigtet og radikal ide. ”Udvikling” skal ifølge forslaget udgøre kernen i den danske model – fra samarbejdet mellem ledelse og medar-bejdere på den enkelte arbejdsplads, til de centrale overenskomstforhandlinger

F R E M T I D E N S A R B E J D S L I V PÅ D A G S O R D E N E N

mellem lønmodtager- og arbejdsgiveror-ganisationer. I vindergruppens optik bliver det i fremtiden fagforeningernes rolle at støtte op omkring udvikling – såvel det enkelte medlems som de arbejdspladser de er ansat på.Vinderne Agata Wolniak, Frederik Kjær Lindtofte, Ditte Skinnerup Philipsen og Mathias Rigbolt skal nu finpudse deres forslag frem mod folkemødet i juni, hvor det kommer til at indgå som en del af en debat om den danske model i fremtiden. Projektet er blevet til i dialog med LO og FTF’s fælles overenskomstkampagne, og det samlede materiale fra projektet overleveres til LO og FTF efter folkemø-det./ KBA

Skrivekurser 2016

Hvis H.C. Andersen havde udtrykt sig med

blomster i stedet for det skrevne ord, ville

hans værk forlængst være formuldet og

forsvundet.

En grim ælling ville bare være et

mindre næbdyr, med usoigneret

fjerdragt. En Deformem Anatis,

som man tørt ville konstatere det på

latin, inden man skød det stakkels

kræ. Og verden ville fortsætte sin

vante gang.

Men velvalgte ord forandrer netop

verden. Ord kan starte krige og stoppe

dem igen.

Kender du værktøjerne, kan de også

kaste magi over et salgsbrev, en mail,

et Facebookopslag, et blogindlæg eller

en artikel.

Ordene bor allerede inde i dig.

Kom og lær at bruge dem rigtigt.

Og skriv så.

Læs mere på dmjx.dk/skrivekurser

Aktuelle skrivekurser hos DMJX:

SVÆRT AT SKRIVE LET

Lær at skrive kort og præcist

og at udvikle en humoristisk

og personlig stil. Glæd dig til

et skrivekursus med masser

af praktisk træning.

Bliv klædt på til at skrive hurti-

gere, bedre og lettere end du tro-

ede muligt. Du lærer at finde ind

til, hvad dit budskab er, og hvor-

dan du bedst formidler det.

Gør sproget interessant, troværdigt

og enkelt – og få budskabet til

at træde tydeligt frem. Kurset

afholdes hos jer og tager udgangs-

punkt i jeres ønsker og behov.

SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

SKRIV BEDRE TEKSTER (VIRKSOMHEDSKURSUS)

Start 30. maj eller 12. september Start 7. september eller 1. november Start når det passer jer

Skrivekurser 2016

Hvis H.C. Andersen havde udtrykt sig med

blomster i stedet for det skrevne ord, ville

hans værk forlængst være formuldet og

forsvundet.

En grim ælling ville bare være et

mindre næbdyr, med usoigneret

fjerdragt. En Deformem Anatis,

som man tørt ville konstatere det på

latin, inden man skød det stakkels

kræ. Og verden ville fortsætte sin

vante gang.

Men velvalgte ord forandrer netop

verden. Ord kan starte krige og stoppe

dem igen.

Kender du værktøjerne, kan de også

kaste magi over et salgsbrev, en mail,

et Facebookopslag, et blogindlæg eller

en artikel.

Ordene bor allerede inde i dig.

Kom og lær at bruge dem rigtigt.

Og skriv så.

Læs mere på dmjx.dk/skrivekurser

Aktuelle skrivekurser hos DMJX:

SVÆRT AT SKRIVE LET

Lær at skrive kort og præcist

og at udvikle en humoristisk

og personlig stil. Glæd dig til

et skrivekursus med masser

af praktisk træning.

Bliv klædt på til at skrive hurti-

gere, bedre og lettere end du tro-

ede muligt. Du lærer at finde ind

til, hvad dit budskab er, og hvor-

dan du bedst formidler det.

Gør sproget interessant, troværdigt

og enkelt – og få budskabet til

at træde tydeligt frem. Kurset

afholdes hos jer og tager udgangs-

punkt i jeres ønsker og behov.

SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

SKRIV BEDRE TEKSTER (VIRKSOMHEDSKURSUS)

Start 30. maj eller 12. september Start 7. september eller 1. november Start når det passer jer

26 FINTECH FINANSMaj 2016

Fakturaen ER ET AKTIV

To tidligere Nordea-ansatte kastede sig i 2011 ud i et af Danmarks første crowdfunding-eksperimenter. Deres firma, Dansk Faktura Børs, har de seneste fire år omsat for omkring 250 millioner kronerAF ELISABETH TEISEN / FOTO: MADS TEGLERS

••

De er besindige ildsjæle og pionerer med erfaring. De har deres baggrund i bankverdenen, men kastede sig allerede i 2011 ud i et af Danmarks første crowdfunding-eksperimen-ter. Altså på et tidspunkt, hvor de færreste danskere havde hørt om crowdfunding endsige fintech. Den virksomhed, de startede, hedder Dansk Faktura Børs, og den viste sig leve-dygtig. Den er vokset støt og solidt og har omsat for omkring 250 millioner kroner siden den første auktion i maj 2012.

De to er Juri Cetti og Kasper Oldby. Cand.polit. Juri Cetti havde været chef for institutionel aktiehandel i Danmark i Nordea Markets, indtil han året før, altså i 2010, var skiftet til en stilling som Senior Vice President med globalt ansvar for Sales and Trading i Saxo E*trade. Kasper Oldby, master i både Applied Economics and Finance og Computer Science, var Associate i Nordea Corporate Finance.

”Efter finanskrisen skulle der ske noget nyt for mit vedkom-mende”, siger Juri Cetti. ”Det var blevet for surt at sidde med aktiehandler i krisens kølvand, og skiftet til Saxo Bank var et frisk pust. Saxo Bank er jo i virkeligheden lige så meget en it-virksomhed, som den er en bank. Der var et forfriskende syn på it som en mulighed i stedet for en omkostning, men da Kasper kom og spurgte, om jeg ville være med til at udvikle på hans idé om en dansk fakturabørs, sprang jeg hurtigt til”.

Selskabet stiftede de officielt i december 2011, men de første 10 måneder gik hovedsageligt med at sondere terræ-net, snakke med virksomheder om deres behov og finpudse ideen – og finpudser, det gør de stadig.

Ideen er kort fortalt at sælge virksomheders fakturaer på auktioner på en digital platform, der er let tilgængelig, bru-gervenlig og billig. Et sted, hvor man kan sælge sin faktura,

stor eller lille, én eller 100. En børs, der verificerer fakturaen, men som ikke bekymrer sig om den sælgende virksomhed som helhed. Her skal du ikke kreditvurderes eller fremlægge en virksomhedshistorik. Hvis din faktura er udstedt til en virk-somhed, der er kendt som en solid betaler – det være sig en bank, et bryggeri eller en dagligvarekæde – så kan du sælge den på Dansk Faktura Børs’ daglige auktion.

”I modsætning til factoringselskaber, der som regel ligger i bankernes regi, belåner vi ikke fakturaer. Vi er kun mellem-mænd, der for en kommission formidler et fakturasalg”, si-ger Kasper Oldby.

Små virksomheder savner kapitalDa Juri Cetti og Kasper Oldby startede, var der ikke mere end tre af den type virksomheder i Europa, nu er der over tyve. Men i Danmark er de ene på banen.

”Der har været meget diskussion om, hvorvidt virksomhe-derne er ramt af en kreditklemme efter finanskrisen, men det er et faktum, at der er små og mellemstore virksomheder, der har svært ved at få kapital. Der er altså virksomheder, der sø-ger finansieringskilder i et marked, hvor bankerne er pålagt større forsigtighed og højere solvenskrav, samtidig med at der er masser af penge derude, der søger højere afkast. Her er fakturaer faktisk en rigtig god aktivklasse, hvor du kan få en bred eksponering og et sikkert afkast”, siger Kasper Oldby.

Samtidig skriver de sig ind i en udvikling med en vækst i nye virksomheder, hvis væsentligste kapital er medarbejder-nes hoveder. Noget, der ikke er så let at tage sikkerhed i som de gamle produktionsvirksomheder med store bygninger, maskiner af stål og røg op af skorstenen. For den type

27FINANSMaj 2016 FINTECH

”I USA er omkring 80 procent af virksomhederne finansieret uden om bankerne, og 20 procent af bankerne, mens det i Europa er omvendt og i Dan-mark snarere 90/10. Jeg tror på, at vi bevæger os mere og mere mod amerikanske tilstande”, siger juri Cetti (th.). Ved siden af ses hans partner Kasper Oldby.

28 FINTECH FINANSMaj 2016

virksomhed er det en stor fordel at kunne skaffe kapital i en fart ved at indløse en faktura. Ligesom det for eksempel er for en mindre producent af økologiske varer, hvis produkter flere og flere supermarkedskæder gerne vil have på hylderne.

”Vi ser nemlig også, at store virksomheder forlænger beta-lingsfristerne konstant på leverandørernes bekostning, fordi der hele tiden arbejdes med at forbedre arbejdskapitalen i et omfang, hvor nogle af de store virksomheder ligefrem hen-viser deres leverandører til os, hvis de har behov for kroner i hånden her og nu”, siger Kasper Oldby.

Nu, hvor der gennem en årrække er kommet en fast kreds af virksomheder og professionelle investorer, der handler på fakturabørsen, er den gennemsnitlige størrelse på faktura-erne vokset, ligesom kursen er blevet bedre og bedre – ikke sjældent over kurs 99.

Hvem er de alternative?Dansk Faktura Børs er et eksempel på det, som vi endnu kalder ”alternativ finansiering” og et ”nyt kapitalmarked”.

”Men det er en (r)evolution af markedsplad-sen, som vil accelerere voldsomt i de kommende år”, vurderer Juri Cetti. I en sådan grad, at han med et grin skønner, at det om 10 år vil være bankerne, der er de ”alternative finansierings-kilder”, og den ny type virksomheder, der er kulturelt accepterede som mainstream. Og han benytter lige lejligheden til at citere Bill Gates’ markante udsagn: ”The world needs banking but it does not need banks”.

”I USA er omkring 80 procent af virksomhe-derne finansieret uden om bankerne, og 20 procent af ban-kerne, mens det i Europa er omvendt og i Danmark snarere 90/10. Jeg tror på, at vi bevæger os mere og mere mod ame-rikanske tilstande. En udvikling, EU også forsøger at fremme med tankerne om en kapitalmarkedsunion, der vil give virk-somheder som vores et stort skub frem”.

Hellere samarbejde end tæskMen Juri Cetti og Kasper Oldby slutter sig ikke til koret af ”bank-bashere”, som ellers er højlydt blandt fintechpionererne.

”Vi ser os snarere som et supplement til bankerne. Vi tager os af en lille niche og har ingen ambition om at ’eje’ kunden. Vi vil faktisk gerne samarbejde med bankerne, og hvis ban-

kerne er smarte, åbner de øjnene for fintechvirksomheder-nes nye måder at arbejde på. Bankerne bliver nødt til at ind-stille sig på, at rigtigt mange af deres forretninger kommer til at foregå på nye platforme. Det bliver sværere for dem at tjene penge, men der er også store muligheder for dem for at spare omkostninger med udbyggede digitale løsninger. Men vi har respekt for bankerne og deres kompetencer, der er ud-viklet gennem et århundrede. De kommer ikke til at lægge sig ned og dø med det første”, siger Juri Cetti.

Danmark er et pionerlandMen de mener også begge, at der i Danmark er rigtigt gode muligheder for at skabe nye digitale løsninger, der potentielt vil gnave sig godt ind på bankerne.

”Danmark er langt fremme med en af de mest effektive digitale platforme for betalinger i verden. Vi har en infrastruktur, der er bedre, mere effektiv, mere sikker og mere åben end de fleste andre. For over 10 år siden blev det obligatorisk, at alle fakturaer til det offentlige skulle være elektroniske og sendes via Nem-Handel. Senere fik vi digital signatur, NemID, NemKonto, elektronisk tinglysning og adkom-sten til ”offentlige data”. Nogle andre lande har noget af det, men det bliver ikke brugt i nær samme omfang. I Danmark er det jo en betin-gelse for at komme ind på netbanker og of-fentlige hjemmesider som Skats. Den grund-læggende digitalisering af meget infrastruktur og betalingsstrømme og det mindset, det med-fører, baner vejen for sådan nogle som os”, si-

ger Kasper Oldby.Virksomheder som Dansk Faktura Børs er forretninger,

hvis indtjening er baseret på lave kommissioner. Derfor er det ”volumenforretninger”, der er afhængige af, at det, de udbyder, er skalerbart, altså til at udvide nærmest i det uen-delige uden synderlige ekstraomkostninger. Det hjælper den digitale infrastruktur med til. Samtidig gør det det også let-tere for fintechvirksomhederne at overholde for eksempel hvidvasklovgivning og anden regulering, at konti kan veri-ficeres digitalt.

Men arbejdspladser, dem er der ikke mange af i Dansk Faktura Børs. Indtil videre klarer de to stiftere forretningen sammen med en enkelt sælger. ¢

”Det er et faktum, at

der er små og mellemstore

virksomheder, der har svært

ved at få kapital”Kasper Oldby, indehaver af

Dansk Faktura Børs

HD i Finansiel Radgivning er en fleksibel er-hvervsøkonomisk uddannelse pa bachelorni-veau. Uddannelsen er baseret pa, at den kan gennemføres samtidig med at du har et job. I løbet af uddannelsen vil du tilegne dig en lang række unikke kompetencer som gør dig i stand til at udføre dit nuværende job med langt større effektivitet og sikkerhed. Samti-dig er det ogsa en uddannelse, der gør dig klar til nye udfordringer og karrierespring.

Der undervises i følgende fag:• Investeringsradgivning• Skatteret og juridisk metode• Styring af finansielle virksomheder• Ledelses- og organisationsudvikling• Projektledelse• Finansielle virksomheders produkter og services

En HD i Finansiel Radgivning giver dig de færdigheder og kompetencer, som en radgiver i en finansiel virksomhed bør have. Du lærer at perspektivere dit arbejde og vil være i stand til at fremlægge forslag og tage beslutninger, hvor alle relevante aspekter er inddraget.

Pa studiets afsluttende del arbejdes der endvidere med en lang række ledelsesmæs-sige udfordringer, samt værktøjer og metoder til løsning af disse.

Undervisning i Aalborg, Aarhus og Rungsted.

www.hdfr.dk

Din fremtid,dine kompetencer.

- det begynder med en HD

HD 2. DEL - FINANSIEL RÅDGIVNING BENTE CHRISTIANSEN BENTEC@BUSINESS.AAU.DK TLF. 99 40 80 03

Kontakt

STUDIESTARTSEPTEMBER 2016- ANSØGNINGSFRIST1. AUGUST 2016

HDFR FINANSIEL RÅDGIVNING

Fleksibel HD-uddannelse i Rungsted, Aarhus og Aalborg

30 MINUSRENTER FINANSMaj 2016

Til sommer er det fire år siden, Nationalbanken indførte så-kaldte negative indskudsbevisrenter – den rente, som lan-dets pengeinstitutter når de hver aften automatisk depone-rer overskydende likviditet i kongerigets pengetank. Penge-institutterne får altså ikke flere, men færre kroner tilbage, når de hæver deres penge igen.

”De negative indskudsbevisrenter har kostet bankerne langt over én milliard kroner i år”, sagde Finansrådets for-mand, Tonny Thierry Andersen, på foreningens årsmøde i december 2015.

I 2014 fulgte Den Europæiske Centralbank trop, og i fe-bruar i år kom turen til Den Japanske Centralbank – de to banker tager i skrivende stund henholdsvis 0,4 og 0,1 pro-cent, mens Nationalbanken opkræver 0,65 procent.

Årsagen er enkel. Vækst og investeringer halter. Og indtil der for alvor kommer gang i hjulene, vil renten forblive negativ for at tilskynde banker til ikke at putte med pengene, men i stedet låne dem ud til især små og mellemstore virksomheder, gentog Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank, for nylig.

6.000­7.000 lån med negativ renteOg det er godt – eller efterhånden halvgammelt – nyt for trængte statskasser.

For de lave renter medfører, at finansministre i det me-ste af Europa også kan låne penge hos investorer til negative renter. Ifølge en sammentælling foretaget af Wall Street Jour-nal har regeringer, primært i Europa og Japan, udstedt stats-

obligationer med negativt afkast for i alt 52 billioner kroner. Ifølge den amerikanske finansavis er Japan, Tyskland, Frank-

rig, Holland og Danmark blandt de lande, hvor ikke bare en del, men hovedparten af udestående statsobligationer giver et negativt afkast. Hvor staten altså tjener på og ikke betaler for at låne penge ud.

Det er verden på hovedet. Også for boliglåntagere, hvor pengeinstitutter, forsikringsselskaber og kunder kæmper med at håndtere de nye tider. For lave – og da især negative – ren-ter er selvsagt sød musik i boliglåntagernes ører.

I begyndelsen af 2015 betalte Nordea Kredit for første gang renter til ”en god håndfuld” flekslån-kunder i stedet for at opkræve dem. I dag drejer det sig om 6.000-7.000 kun-der, der får en beskeden renteindtægt af deres realkreditlån, fortæller boligøkonom Lise Nytoft Bergmann i Nordea Kre-dit. Hun præciserer, at gebyrer dog indtil videre har ædt den beskedne renteindtægt.

”Der er stadig ikke nogen boligejere på hele markedet, der har oplevet, at der er røget penge ind på kontoen, når terminen har skullet betales”, siger Lise Nytoft Bergmann.

Boliglånere kræver renterNordeas danske konkurrenter har dog ikke ønsket at følge trop og har i tilfælde, hvor flekslånsrenten er dykket under nul, valgt, at lånet ”bare” bliver gratis. Om det er lovligt? Bergmann afviser at spekulere: ”Det er op til en domstol at afgøre i sidste ende”.

Negative rentesatser skæpper i statskassen og letter livet for boliglåntagere. Men de gør det sværere for banker at tjene penge og har bragt især tyske forsikringsselskaber i alvorlig knibe – de har nu stadig sværere ved at indfri løfter om afkast på livsforsikringer AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

VERDENEN VENDT

PÅ HOVEDET

31FINANSMaj 2016 MINUSRENTER

Også i Belgien deler spørgsmålet pengeinstitutterne. Stor-bankerne BNP Fortis og ING udbetaler således renter til bo-liglåntagere, mens AXA, Crelan og Belfius mener, at det er i strid med lovgivningen. I Frankrig afslår banker ligeledes krav om udbetaling af renter til boliglåntagere, med hen-visning til at det ifølge fransk lov er forbudt at tilbyde folk penge for at optage lån.

Et argument, som byretten i Strasbourg afviste i januar i en sag om et eksisterende flekslån. Det havde hidtil kostet låntage-ren penge, og ”ser man på hele aftalens løbetid, har aftalen altså været indgået mod betaling”, lød dommen ifølge Le Monde. En lignende retssag er på vej i Montpellier, hvor en flekslå-ner mener, at Crédit Agricole skylder ham 750 euro i renter. ”Crédit Agricoles advokat har advaret mig om, at hvis det er nødvendigt, så går de til højesteret”, fortæller bemeldte fleks-låner til den franske avis.

Livsforsikringer lovede for megetDe negative renter er også en bet for især tyske livsforsikrings-selskaber. Ifølge Alex Kleinlein, formand for forbrugerorga-nisationen Bund der Versicherten, er det i dag et gennem-gående problem, at selskaberne har stillet deres kunder af-kast i udsigt, som de ikke kan indfri. ”Det var angivet med fodnoter og stjerner, at afkastene ikke var kontraktligt for-pligtende. Ikke desto mindre har mange kunder regnet med dem”, siger Axel Kleinlein.

For at indfri løfterne og samtidig dække deres omkostnin-ger er nogle forsikringsselskaber ifølge Wall Street Journal nødt til at finde årlige afkast på 5 procent af de forvaltede midler. En noget nær umulig opgave, hvis man samtidig skal overholde skærpede kapitalkrav om at investere mere i ”sikre” papirer – såsom europæiske statsobligationer med ringe el-ler negative afkast – og mindre i mellem- eller højrisikoak-tiver. Munich Res topchef, Nikolaus von Bomhard, ser der-

for ”med stærk bekymring” på den nuværende rentepolitik. ”Mange investorer føler sig tvunget til at tage højere risici”, siger Nikolaus von Bomhard til den amerikanske finansavis.

Situationen har udviklet sig til en batalje mellem Den Euro-pæiske Centralbank og Tyskland.

”Der er stadig for mange banker, der står i en svag situa-tion i Europa, og lave renter vil forværre problemet i de kom-mende år”, tordnede kansler Angela Merkel for nylig på en konference arrangeret af de tyske sparekasser.

Dagen efter svarede centralbankchef Mario Draghi igen i et interview i Tysklands mest læste avis, sladderbladet Bild: ”Tænk over alternativet: Hvis vi forhøjede renterne nu, ville det være skidt for økonomien, og det ville igangsætte defla-tion, arbejdsløshed og recession”.

Findes den nedre grænse? Men hvad hvis pengeinstitutterne sendte regningen videre til deres kunder i form af negative indlånsrenter? Det har danske banker, med den nu lukkede FIH Erhvervsbank som markant undtagelse, hidtil kviet sig ved. Formentlig af frygt for, at kunderne hæver deres penge. ”For mange privatkun-der vil det kun koste lidt at bytte deres indskud i banken ud med kontanter”, som Norges centralbankchef, Øystein Ol-sen, påpegede i sin årstale i februar.

Cheføkonom Bjørn Roger Wilhelmsen i Nordkinn Asset Management påpeger i øvrigt, at der findes en nedre grænse for de negative renter.

”Har man store mængder kontanter, vil der påløbe udgif-ter til blandt andet lager og vagter”, siger Bjørn Roger Wil-helmsen til Dagens Næringsliv. ”Hvis disse omkostninger bli-ver mindre end omkostninger ved at have penge i banken, ja, så er renten for lav”. ¢

”Tænk over alternativet: Hvis vi forhøjede renterne nu, ville

det være skidt for økonomi-en, og det ville igangsætte deflation, arbejdsløshed og recession”, siger centralbankchef Mario Draghi.

INTERNATIONALT

Fra sin udkikspost i New York er den danske bankøkonom Torsten Sløk ikke i tvivl om, at verden får recession igen – spørgsmålet er bare hvornårAF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

LURER EN RECESSION RUNDT OM HJØRNET?Et fortsat fald i råvarepriserne, især på olie, er et af de ele-menter, der tegner verdensøkonomien lige nu. Dertil kom-mer problemer i Kina, hvor væksten falder og falder. Samti-dig risikerer vi med det meget lave renteniveau – tæt på nul – at de nationale centralbanker populært sagt står uden am-munition, når verden går i recession.

Og når aktieinvestorernes bekymring indledte 2016 på ver-dens børser med massive kursfald, ligner det et økonomisk landskab, hvor alt kan ske.

Hvad det betyder, at verdensøkonomien er kommet så dår-ligt fra start i 2016, har den danske cheføkonom Torsten Sløk fra Deutsche Bank i New York flere svar på:

”De historisk og kunstigt lave renter skulle ifølge de øko-nomiske lærebøger skabe vækst og velstand, men for den brede befolkning kan effekten blive det stik modsatte”, for-klarer Torsten Sløk, der ikke er bange for at kritisere USA og især Europa for at have udvist fuldstændig passivitet på fi-nanspolitikken, når regeringerne undlader at komme med ekspansive tiltag.

”Hvis man tænker over, hvad man kunne have gjort, så kunne politikerne jo have sagt: Det kan ikke kun være nati-onalbanken, der skal løse problemet med lav vækst. Hvorfor er der ikke noget til lav- og mellemindkomstgrupperne, for de bruger pengene, når de får 100 kroner mere i hånden, i modsætning til dem med de høje indkomster. Vi kunne give beskæftigelsesfradrag, håndværkerfradrag og andre tiltag, der giver mere aktivitet i økonomien”, påpeger Torsten Sløk helt i tråd med Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD, der begge har peget på ekspansive tiltag, hvis de industriali-serede lande skal modstå en recession.

Uden ammunitionFor tiden har alle blikket rettet mod Kina, hvor nedturen på aktiemarkedet afspejler tvivl om verdens næststørste øko-nomi. Kina har ikke længere status af at være et globalt vækstlokomotiv, der i de sidste årtier har kørt med en øko-nomisk vækst på 10 procent godt hjulpet af særlig gunstige

omstændigheder – specielt en kæmpe arbejdskraftsreserve. Samtidig har der i Kina været en stor efterspørgsel efter va-rer fra USA og Europa.

Det mere alvorlige faktum er, at indkomsterne i Kina er ste-get ret voldsomt, faktisk 20 procent af, hvad det er i USA. Det vil sige, at selv om lønniveauerne er meget lavere end i USA, så er 10 procents stigning om året en underminering af konkur-renceevnen for det Kina, hvor væksten nu er på 6,5 procent.

Da Kina voksede 10 og 12 procent, var der stor efterspørg-sel efter råvarer, men i 2014 begyndte råvarepriserne at falde, og der kom en overkapacitet i råvaremarkedet, samtidig med at den kinesiske økonomi blev svagere og svagere.

Torsten Sløk taler hurtigt, og med en energisk glæde ved at bruge tal siger han, at den samlede beskæftigelse i S&P 500-aktieindekset kun udgør 17 procent af den totale beskæf-tigelse i USA, så mere end 80 procent af de samlede virksom-heder er ikke på børsen, men er faktisk utrolig vigtige for at holde væksten oppe.

I USA er arbejdsløsheden faldet fra 10 procent i 2009 til 5 procent, mens den i Europa er knap 10 procent. Det er især jobskabelsen, som Den Amerikanske Centralbank, FED, fo-kuserer på, når den måler styrken i den amerikanske øko-nomi, og Sløk ser tegn på, at amerikansk industri er ved at rejse sig igen efter nedturen i 2015.

Den gode nyhed er, at arbejdsløsheden er på vej ned, så initiativerne virker faktisk, selv om man kan være bekymret:

”Hvis der kommer et chok, inden arbejdsløsheden er fal-det nok, risikerer vi, at nationalbanken ikke kan nå at sætte renten op, inden vi går i recession. Så er problemet, at vi po-pulært sagt står uden ammunition”.

Hvor bliver væksten af?Bankernes vigtigste funktioner er at hjælpe med aktivitet og vækst, og førhen var der ikke meget, der var umuligt i ban-ken, men reguleringerne har været ret så markante siden kri-sen og betyder, at bankerne har fået indskrænket både deres størrelse, og hvad de må og kan lave.

INTERNATIONALT

Europa ligger fladtPessimisme er der meget lidt af hos Torsten Sløk, der også havde den gode nyhed med til mødet i Finansforbun-det, at der ikke rigtig er tegn på reces-sion i USA, selv om FED er bekymret.

FED taler så meget om Kina, på trods af at amerikansk økonomi har det relativt godt. Dollaren er steget meget, så eksporten er faldet, mens produktiviteten er på vej op:

”USA er godt på vej til fuld be-skæftigelse, og nu ser vi, at lønnin-gerne stiger med to-tre procent, så vi er nået til det punkt, hvor man kan sætte renten op”, mener Torsten Sløk, der ikke desto mindre er be-kymret, hvis der ikke kommer gang i forbruget, så det kan stimulere den økonomiske vækst.

”Den flade vækst kan fortsætte, lige så længe som stadig færre mennesker

sidder inde med stadig flere midler, som ikke indgår i den klassiske økonomiske cyklus i form af forbrug”, siger bank-økonomen og slår helt fast:

”Hvis man virkelig vil have gang i økonomien, skal der være en positiv lønudvikling. Det bedste er at give pengene til dem, der har tænkt sig at bruge dem”, understreger Torsten Sløk.

Faktisk klarer USA sig godt, mens Europa ligger helt fladt. I Europa er det svært at se de positive virkninger af den eks-pansive pengepolitik. I marts sænkede Den Europæiske Cen-tralbank endnu en gang renten for at stimulere økonomien, men man begynder at tvivle på dette økonomiske instrument.

Fra sin udkikspost i New York er Torsten Sløk ikke i tvivl om, at verden får recession igen – spørgsmålet er bare hvor-når – og når han kikker i krystalkuglen, ser det ud, som om det ikke bliver i 2016 eller 2017. ¢

Det er tankevækkende, at den tilpasningsproces indtil vi-dere har taget syv år. Bankerne vil jo gerne låne flere penge ud, og i USA er bankernes udlån vokset med omkring 8 pro-cent, siger Torsten Sløk:

”Det er klart, at reguleringerne har ændret på systemet, både i kravene til at få et lån, og hvad bankerne kikker på hos kunderne”.

I øvrigt går vi i retning af cashfree society, hvor vi betaler med mobilen og kreditkort:

”Fintech er jo virksomheder, der konkurrerer med ban-kerne om at gøre tingene billigere og mere effektivt, og der-for er teknologien en meget vigtig del af, hvordan banksekto-ren udvikler sig de kommende år”, siger Torsten Sløk om den igangværende it-revolution, der i mange tilfælde gør arbejds-kraften helt overflødig.

”Hvis man virkelig vil have gang i økonomien, skal der være en positiv lønudvikling. Det bedste er at give pen-gene til dem, der har tænkt sig at bruge dem”, siger Torsten Sløk, cheføkonom i Deutsche Bank, der holdt foredrag i Finansforbundet i april.

34

AF NIELS ELMARK

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

KLUMME

For et år siden læste jeg i en notits, at Danske Banks direktør, Tonny Thie-rry Andersen, havde været på en må-neds studietur i Silicon Valley, hvor han blandt andet havde været på kursus på Singularity University, der er et avant-gardeuniversitet, der lærer sine stude-rende at håndtere en verden i ekspo-nentiel udvikling. Afsættet er hér, at fremskridt i det 21. århundrede vok-ser på kvadratet, og at mål derfor skal sættes langt mere ambitiøst, end vi no-gensinde har gjort før.

For nylig læste jeg i Børsen en ar-tikel om endnu en topleder fra Dan-ske Bank, som havde været på Singula-rity University – de er efterhånden en halv snes stykker, lader det til. Denne gang var det den nyudnævnte globale chef for bankens Private Banking, Mar-lene Nørgaard, der i sin LinkedIn-pro-fil direkte beskriver sig selv som ”Ex-ponential Thinker”, og jeg er overbe-vist om, at det også er rigtigt. I lighed med sin direktions kollega taler hun brændende om den hektiske udvik-ling i Silicon Valley, om alt det, vi kan lære der, og de forrygende teknologier, som med stormskridt er i færd med at ændre livet på jorden. Og det interes-sante ved de to bankfolks ophold på Singularity University er, at stedet fak-tisk ikke er en lære- og forskningsan-stalt vedrørende finansvirksomhed; det handler mest af alt om de omliggende teknologier og den måde, vi skal styre dem på i fremtiden.

Der løber en brudlinje ned gennem finansbranchen, og vinderne på an-densiden bliver ikke dem med de fle-ste apparatniks; det bliver dem, som

henter ny inspiration, lader sig påvirke af omgivelserne, tænker anderledes og skaber sig et bredt udfaldsrum. For at bruge Marlene Nørgaards udtryk: Det handler om at holde sine frontallap-per åbne!

Det er ret opløftende, synes jeg. Så-dan talte finansledere ikke for blot et par år siden. Nu taler og opfører de sig som entreprenører, der er åbne for in-spiration, og med inspiration lægger man atypisk for bankfolk styringen fra sig. Man overlader det til andre og tilfæl-

det at tegne stregerne ind i fremtiden: I 2014 satte Richard Branson fra Vir-

gin en eftersøgning i gang for at finde en ung mand, som i et tv-show 26 år tid-ligere spurgte ham, om han ikke syntes, det ville være fantastisk, hvis Branson kunne flyve ud i rummet? Jo, svarede iværksætteren, nu du spørger mig! Det blev i 2004 starten på Virgin Galactic, som snart er klar til at flyve turister ud i rummet. ”Men inspirationen, den fik jeg fra den store dreng. Uden ham var det aldrig blevet virkeligt”, siger sir Ri-chard, som i øvrigt har fundet sin inspi-rationskilde, Shihan Musafar.

En anden superentreprenør, Travis

Kalanick, som er stifter af taxiselskabet Uber, takker filminstruktøren Woody Allen for, at han kom i gang med sit verdensomspændende projekt. Han var lige gået ned med sit første firma og overvejede nu at søge et job. ”Men så så jeg filmen ’Vicky, Cristina, Barce-lona’”, fortæller Kalanick, og kom til at tænke på, at instruktøren Woody Allen i sin høje alder holdt fast i det, der var hans styrke. ”Det gav mig in-spirationen og modet til at fortsætte som iværksætter”.

At tage en uddannelse, at lære en masse fagligt og skabe sig en viden om, hvad man bør gøre, er ikke tilstrække-lig gnist til at føre nye ideer ud i livet. Det kræver også, at vi har mod til at gå nye veje, og når man gør det, skal man have følelsen i kroppen.

For hundrede år siden valfartede al-verdens kunstnere til Paris for at hente inspiration, for at hente nye ideer og for at opleve den hellige ild. Her var Hemingway, her var Picasso, her var Scott Fitzgerald, Matisse og James Joyce, og da de var færdige med in-spirationen, tog de tilbage til, hvor de kom fra, og blev store kunstnere i de-res hjemlande.

Jeg tror, at det er det samme med finanssektoren. Vi er nødt til at tage ud og lade os inspirere i New York, Si-licon Valley, London og Singapore og bruge det, vi lærer i Elysium, til at vi-dereudvikle den danske finansbran-che – i stort format!

Et par avisartikler om top­ledere på dannelsesrejse viser, at danske bankfolk er begyndt at tænke som entreprenører og bygge på ny inspiration i stedet for fortidens erfaringer.

Inspiration til alle frontallapper

INTERNATIONALTIllu

stra

tion:

Mik

kel H

enss

el

Hvem er størst?Coalition, en research- og konsulentvirksomhed, der hvert år rangordner de største investeringsbanker, er i sin nyeste analyse kommet frem til, at JP Mor-gan igen er størst målt på samlet indtjening. 22,7 milliarder dollar blev det til i 2015. På andenpladsen kommer Goldman Sachs, mens Citigroup og Bank of America Merrill Lynch må dele en tredjeplads.Det, der har trukket overskrifter på de europæiske

Banken havde ellers planer om at udvide det 900 mand store center med yderligere 250 medarbejdere.

Financial Times beskriver det som det seneste eksempel på en kamp, der foregår mellem de sta-dig mere reaktionære amerikanske sydstater og store erhvervsvirk-somheder. For nylig vedtog Missis-sippi en lov, der tillader forretnin-ger at nægte at betjene bøsser og lesbiske, hvis det strider mod deres religiøse overbevisning. Mange af de nye love er kopieret fra diskri-minerende metoder, der blev brugt mod afroamerikanere før borger-retsbevægelsen.

Lovene i Mississippi og North Carolina har affødt en modreak-tion fra virksomheder som Apple, Goldman Sachs, Starbucks og Pay-Pal. For nylig har 130 erhvervsle-dere skrevet under på en protest mod de nye love. De argumenterer med, at det hæmmer forretningen at udelukke kunder, og at det gør det vanskeligere at ansætte med-arbejdere. John Cryan, én af de to administrerende direktører i Deut-sche Bank, understreger, at ban-ken lægger stor vægt på at skabe et inkluderende arbejdsmiljø.

Sanders vil splitte opDen amerikanske senator Bernie San-ders, der lige nu kæmper med Hillary Clinton om at blive demokraternes kan-didat til næste præsidentvalg, vil splitte de store banker op, hvis han får magt, som han har agt.

Ifølge Financial Times vil han udvide Financial Stability Oversight Councils autoritet fra at identificere banker som værende ”Too Big to Fail”, fordi de ud-gør systemiske risici, til faktisk at bryde disse banker op. En anden vej ville være at få hans lovforslag fra 2015: ”Too Big to Fail, Too Big to Exist” gennem kon-gressen. Lovforslaget vil udelukke fi-nansielle virksomheder, der er dømt for store til at fejle, fra at modtage økono-misk assistance fra Federal Reserve og dermed tvinge det amerikanske fi-nansministerium til at bryde dem op.

En anden del af Sanders’ plan er at indføre en opdateret version af Glass-Steagall-loven fra 1933, der splitter den risikofyldte investeringsdel fra den al-mindelige bankdrift. Loven blev ophæ-vet i 1999 af præsident Bill Clinton.

Holdninger til forslaget spreder sig, lige fra at det vil være katastrofalt, til at det er yderst fornuftigt. Nogle for-udser, at en opbrydning ville afsted-komme en enorm turbulens og sætte amerikanske virksomheder bagud i den globale økonomi. Nogle mener, det er unødvendigt, fordi Dodd-Frank-loven har gjort de store banker me-get mere sikre med øgede kapitalkrav, stresstest, ”living wills” med mere. An-dre mener, der stadig lurer store risici i sektoren, og at det måske vil være fornuftigt, og endelig er der dem, der sætter tal på og vurderer, at det vil ko-ste enorme summer og tabte indtæg-ter på tocifrede milliardbeløb.

Den anden demokratiske kandidat, Hillary Clinton, er blødere i mælet over for Wall Street-bankerne – hvilket hun i øvrigt ofte bliver klandret for. Hun vil gerne tæmme de store banker, men ikke splitte dem op. Til gengæld vil hun styrke tilsynet med og reguleringen af skyggebanksektoren, som hun ser som potentielt meget risikabel.

finanssider, er, at Deutsche Bank er gået fra en tred-jeplads til en femteplads. Bankens ledelse mener ikke, det er overraskende. ”Det skyldes et skift i strategien, som har fået os til at fokusere på at levere bedre kvalitet til lidt færre kunder med et mere målrettet sortiment af produkter”. Banken annoncerede i okto-ber, at den ville fyre 9.000 medarbejdere og trække sig ud af ti lande. Det vurderes at være årsag til et fald i den samlede indtjening på omkring 2,5 procent.

DEUTSCHE BANK BOYKOTTER HOMOFOBITysklands største bank dropper planen om at udvide et softwarecenter i North Carolina i kølvandet på statens nyeste lov, der diskriminerer bøsser, lesbiske og transseksuelle

36 JOB & KARRIERE

Finansforbundet søsatte i 2015 projektet ”Worklife Investment – Vær førstevælger i dit arbejdsliv” som modsvar til alle de nye krav, som morgendagen kræver af medlemmerne i en sektor under vold-som forandring. Det er en vision, der har vundet indpas hos Middelfart Spa-rekasse, som netop har valgt at indgå et decideret karrierepartnerskab med Finansforbundet, hvor forbundet stil-ler sine karriererådgivningskompeten-cer til rådighed for alle medarbejderne i sparekassen.

I første omgang har alle 35 afdelings-ledere været en tur forbi forbundets hus for at få et indblik i det arbejde, alle med-arbejdere i sparekassen skal igennem, og i løbet af 2016 og 2017 vil der i alt blive afholdt 21 workshops af en dags varighed, hvor samtlige 280 medarbej-dere får en konkret afklaring af deres kompetencer og redskaber til, hvordan de kan sikre deres fremadrettede kom-petenceudvikling.

”Vi kunne se, at Finansforbundets Worklife Investment indeholdt værktø-jer, som var ideelle til at løfte vores med-arbejderes kompetencer – både i for-hold til, hvad de selv gerne vil og kan, og i forhold til de mål, som sparekassen har for fremtiden. Og så gav det rigtig god mening, at det blev kørt i Finans-forbundets regi, da man her har en so-lid fornemmelse for, hvad der foregår i

Sparekasse bliver karrierepartner med Finansforbundet”Hvis vi gerne vil holde fast i vores medarbejdere, skal vi have modet til at slippe dem fri”. Sådan siger direktør i Middelfart Sparekasse Martin Baltser om årsagen til, at alle 280 medarbejdere skal gennem en 360-graders kompetenceafklaring hos Finansforbundet som led i virksomhedens Strategi 2018 AF SABINA FURBO / FOTO: NANA REIMERS

hele branchen, og dermed kan skabe et andet fokus end det, vi selv ville kunne”, siger HR-chef Helle Lund Gregersen.

Kompetencer er konkurrenceparameter I Middelfart Sparekasses ”Strategi 2018 – den gyldne middelvej version 2.0” er der da også et stort sammenfald med de visioner, som Finansforbundet har haft i forbindelse med lanceringen af Work-life Investment. Det handler om at inve-stere i sit arbejdsliv for dels at være før-

stevælger, dels at skabe en bevidsthed om, hvad man kan nu og skal kunne i fremtiden. Det skaber nemlig tryghed og arbejdsglæde.

I Middelfart Sparekasses strategi står der direkte, at ”Målet er at udvikle med-arbejderne, så de både lever op til spa-rekassens behov og er attraktive for ar-bejdsmarkedet generelt”.

Et statement, man sjældent hører fra en arbejdsgiver.

”Jeg tror på, at det er på samme måde med medarbejdere, som det er med en

37JOB & KARRIERE

TakTak for den store opmærksomhed og frem-mødet ved vores afskedsreception i Finans-forbundet den 26. april.

Tak for knus og kram.

Det glædede os meget og var en uforglem-melig dag.

Bedste hilsner Flemming og Elin

35 afdelingsledere fra Middelfart Sparekasse var for nylig en tur forbi forbundets hus for at få et indblik i det arbejde, alle medarbejdere i sparekassen skal igennem

Vær førstevælger i dit arbejdslivSiden Finansforbundet i 2015 lancerede muligheden for at få en karriererådgivning via forbun-dets eget onlinekarriereværktøj Worklife Investment Universe og en personlig karrieresamtale, har mere end 7.000 medlemmer benyttet sig af tilbuddene. 1.367 samtaler har der på nuværende tidspunkt været booket, mens 6.600 har benyttet sig af universet. Men der er plads til mange flere. Så udnyt dit medlemskab og få:

• En personlig karriereplan på www.worklifeinvestment.dk. Her kan du tage afklaringsøvelser og oprette din egen personlige karriereplan. Resultaterne fra afklaringsøvelser-ne er et rigtig godt udgangspunkt, når du kommer til karrieresamtalen. Worklife Investment Universe kan bruges døgnet rundt på pc, tablet og mobil og findes også som app.

• En gratis, individuel og uvildig karrieresamtale af cirka 1 times varighed, hvor du får professionel sparring omkring din konkrete situation, hvad enten du vil have sparring omkring job- og uddan-nelsesmuligheder, råd til at finde det rette job eller konkret hjælp med at søge job. Bestil samtalen på telefon 32 96 46 00 eller karriere@finansforbundet.dk.

Læs mere på Finansforbundet.dk/karriererådgivning.

Fedt med medarbejdere, der stiller kravAfdelingsdirektør i Odense Erhverv Sune Has­seltoft:”Som mennesker har vi brug for hele tiden at udvik-les i en eller anden grad og ikke mindst at mærke ef-ter, om vi er det rigtige sted og laver det, vi egent-lig synes er sjovt. Og når det er sjovt, så vil vi gerne have mere af det. Det synes jeg er et kæmpe plus, at mine medarbejdere får mulighed for at få afklaret. Jeg tror på, at jeg får nogle gladere medarbejdere og på sigt medarbejdere, der skaber bedre resulta-ter for sparekassen.

At medarbejderne så bliver bedre til at mærke efter og stille større krav til mig, synes jeg bare er fedt. For det betyder bare, at jeg bliver nødt til at stille større krav til mig selv, og så bliver jeg endnu mere skarp”.

Afdelingsdirektør i Vinding Michael Jespersen:”Jeg synes, det er rigtig godt og også modigt af spa-rekassen at gå ind i det her partnerskab, for det, der kan ske, er jo reelt set, at der er medarbejdere, der finder ud af, at de godt kunne tænke sig at være et helt andet sted, men som Martin (Baltser, sparekas-sedirektør, red.) udtrykker det, så skal vi have modet til at give slip på vores medarbejdere.

For mig personligt som leder ser jeg en fordel i, at der bliver lukket op for snakken omkring kompeten-cer og udviklingen, så vi kan tage både de uformelle snakke i hverdagen og de mere formelle ved medar-bejderudviklingssamtalerne”. ¢

partner eller ens børn, når de bliver voksne; hvis vi gerne vil holde fast i dem, så skal vi have modet til at slippe dem fri. Vores medarbejderes kompetencer er en forudsætning for at implementere strate-gien og modsvare de krav til udvikling af kerneopgaverne, som er et konkurren-ceparameter for sparekassen. At det be-tyder, at de bliver interessante for andre virksomheder, er en pris, vi gerne beta-ler. Den anden side af medaljen er jo, at det i rekrutteringsøjemed kan være en styrke at være kendt for at arbejde målret-tet med at udvikle medarbejdernes kom-petencer”, siger Martin Baltser.

Han understreger, at den afgørende forskel i dette karrierepartnerskab hand-ler om bevidstgørelsen af medarbej-derne.

”I stedet for at blive sendt på et en-keltstående kursus handler det her i hø-jere grad om, at den enkelte medarbej-der bliver bevidst om, hvor vigtig kom-petenceudvikling er, og at man også selv skal ind at yde noget for at få det arbejds-liv, som giver mest mening for én selv”, siger sparekassedirektøren, der ser val-get af Finansforbundet som karriere-partner som naturligt:

”Det er medarbejdernes egen organi-sation, og der er meget tillid til forbun-det – både fra A- og B-siden. Og vi har ikke oplevet andet end en moderne og professionel tilgang til kompetenceud-vikling af medarbejderne”. ¢

38 JOB & KARRIERE

”Frem for at forsøge at fikse det burde vi diskutere, om det er acceptabelt, at arbejdsmiljøet er blevet sådan, at det kører medarbejderne i sænk, hvis de ikke er stærke nok”, mener Susan S. Christensen.

”Kan vi få dig til at græde?”Det spørgsmål blev en kvinde mødt med

ved en ansættelsessamtale, og for karriere-rådgiver og coach Susan S. Christensen, Sorø, for-tæller det noget om, hvad der er gang i på arbejds-markedet i øjeblikket:

”Der er en kedelig udvikling i retning af, at an-satte skal kunne klare et stort pres på arbejdet. Det er nemmere for arbejdsgiverne at ansætte men-nesker, der kan tåle at blive udsat for lidt af hvert, end det er ved dygtig ledelse at skabe et godt ar-bejdsmiljø. Men et sådant pres er ikke sundt for nogen, og det frasorterer også en masse menne-sker, som har andre kvaliteter”.

”Robust” og ”solid” hitterInteressen for robuste medarbejdere kan blandt andet aflæses af en undersøgelse, som Jobindex gennemførte i oktober. ”Selvstændig” og ”enga-geret” toppede – ligesom før krisen – listen over de mest brugte ord i jobannoncer. Men de havde fået følgeskab af ”robust” og ”solid”, som er mere end dobbelt så brugt som før 2007.

Samtidig er ordet robust blomstret frem i spro-get og medierne. Robusthed er tilsyneladende no-get meget efterstræbelsesværdigt i mange sammen-hænge i dagens Danmark. Eksempelvis har Lån & Spar Bank tilfreds meldt ud, at deres arbejdsmiljø-projekt ”Det gode liv” har givet robuste og foran-dringsvillige medarbejdere, som kan præstere og levere mere.

”Robusthed er blevet det nye sort. I kølvandet på efterspørgslen på robuste medarbejdere er der op-stået et hav af tilbud i stil med: ’Lær at blive mere robust’, ’Tips og tricks til at øge din robusthed’. Jeg synes, det er sørgeligt, for vi glemmer at tage stilling til, om det i det hele taget er i orden at ef-terspørge robusthed. Frem for at forsøge at fikse det burde vi diskutere, om det er acceptabelt, at arbejdsmiljøet er blevet sådan, at det kører med-

arbejderne i sænk, hvis de ikke er stærke nok”, siger Susan S. Christensen.

Få hår på brystet, eller smutHun påpeger, at det ikke er en faglig kompetence, men i stedet en person-lig, at være robust:

”Virksomhederne fralægger sig ansva-ret for at skabe rammer og forhold på arbejds-pladsen, hvor alle kan trives og bidrage, når de forlanger robusthed. Det er i sidste ende et tab for alle, for de mennesker, som har svært ved at honorere krav om konstante forandringer og op-skruet tempo, vil ofte have noget at bidrage med, som de mere solide og udadvendte ikke kan byde på. Det kunne eksempelvis være refleksion, fordy-belse, evne til at se nuancer”.

Karriererådgiveren er selv introvert og møder mange andre introverte, som føler sig stressede af det arbejdsmiljø, de er en del af i hverdagen:

”Nogle siger til mig: ’Jeg ved ikke, om jeg kan holde til det her, til jeg skal pensioneres’. Andre fortæller, at de har valgt at blive selvstændige, fordi de ikke mere kan håndtere at være en del af ar-bejdsmarkedet. Den slags meldinger bliver mere og mere almindelige, folk føler sig eksempelvis kørt over af en chef, der ikke evner at se, at man godt kan have ideer og være dygtig fagligt, selv om man ikke siger noget på hvert eneste møde”.

Susan S. Christensen vurderer, at arbejdsgiverne reagerer på den tiltagende stressproblematik med en helgardering i retning af, at har man ikke hår på brystet, må man se at få det, ellers er man ikke værdig til et job.

”De robuste bliver på den måde bærere af en kultur, som dikterer, at alle skal kunne klare det samme, som de kan. Jeg håber snart, nogen træ-der på bremsen og siger fra over for den tanke-gang, for ellers går de ikkerobuste af os en svær tid i møde”. ¢

Nu skal vi alle være robuste

Kan du klare mosten? I takt med at det bliver stadig hårdere at begå sig på arbejdsmarkedet, efterspørges medarbejdere med evne til at stå imod det meste. En uheldig udvikling, mener karriererådgiverAF BIRGITTE AABO

KAN DU SÆTTE PRIS PÅ ALT?Så har vi to stillinger, du helt sikkert vil sætte pris på.

EDC Erhverv Poul Erik Bech søger en vurderingschef/partner og en vurderingsmægler/

partner til Erhvervscenter København. De skal være med til at sikre den fremtidige strategiske

udvikling af vurderingsområdet og stadfæste os som den oplagte samarbejdspartner ved

vurderinger af alle typer af ejendomme og boligforeninger.

Se stillingsopslagene på edc.dk/erhverv/jobs

40 JOB & KARRIERE

Anders M. R. Søren-sen bruger flere af de ting han har lært i telebranchen i sit job som Global Head of Sales Activities i Danske Bank.

Efter seks år i telebranchen vendte Anders M.R. Sørensen tilbage til Danske Bank. Og fandt både nye tider og gamle kollegerAF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Tilbage i bankverdenen

”Jeg har læst, du er stoppet i YouSee. Skal vi tage en kop kaffe snart?”

Et tilfældigt møde med en tidligere kol-lega på en parkeringsplads blev vejen tilbage til finansbranchen for Anders M.R. Sørensen. Efter seks år i telebranchen som marketingdirektør og siden chef for CRM-funktionen havde han mistet sit job og var i gang med at afklare sin arbejdsfrem-tid, så timingen var perfekt.

”Jeg var glad for at vende tilbage til finansbran-chen. Fra sidelinjen havde jeg fulgt med i de for-andringer, der skete med finanskrisen, og min vur-dering var, at der var mulighed for at overføre og bruge en del af det, jeg havde lært i telebranchen”, fortæller 47-årige Anders M.R. Sørensen.

Gamle kendingeHan blev i 2014 ansat som såkaldt Global Head of Sales Activities med den primære opgave at fast-holde de mindre erhvervskunder, og det var et nyt og udfordrende felt for ham. Da han var ansat i Danske Bank første gang, arbejdede han med pri-vatkunder igennem otte år.

Til gengæld var der en del kolleger, som var genkendelige.

”I min første periode i banken var det opgangstid, der var sket en ændring i grundtonen. Kollegerne havde været igennem en hård tid, og der var færre ansatte end tidligere. Men det er stadig en bran-che, hvor man i vidt omfang holder fast i sit job, og jeg mødte en del gamle kolleger i kantinen. På den måde adskiller branchen sig fra telebranchen – da jeg stoppede efter seks år i TDC og YouSee, var der stort set ingen tilbage af dem, jeg begyndte med”.

KulturchokDe ændringer, der var sket i Danske Bank, havde Anders M.R. Sørensen i høj grad kunnet forudset. Et langt større kulturchok fik han, da han i sin tid bevægede sig fra banken til TDC.

”Der var tradition for fredagsmorgenmad, og

første gang jeg deltog, var der en medarbejder, der begyndte at læse højt af sidste uges salgstal. Jeg var helt paf, ’Hvad i alverden foregår der?’ I Danske Bank sad jeg langt fra den daglige forret-ning, men i TDC var marketing en af driverne i forretningen. Vi forholdt os konstant til salgskur-verne, og hvordan vi påvirkede dem bedst muligt. Jeg lærte meget af at have fingeren på pulsen, og det giver en fantastisk energi”.

Danske Bank er for kompleks til, at det er mu-ligt på samme måde at opnå føling med den dag-lige mangefacetterede forretning. Dog har han kunnet overføre dele af tankesættet fra telebran-chen til sin afdeling i banken. Her har han blandt andet indført, at der månedligt følges op på, hvor-dan det går med at nå forskellige mål – eksempel-vis hvordan det går med at få kunderne til at bruge de elektroniske løsninger.

”Det lyder måske oplagt, men det er stadig ikke almindeligt at være så fokuseret på det målbare i bankers marketingafdelinger. Det er en af de må-der, jeg har kunnet bidrage med noget nyt på ved at stå uden for branchen i en periode”. ¢ Fo

to: M

ads

Tegl

ers

41JOB & KARRIERE

FOKUSARRANGEMENTER

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

24.5• FOKUS Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness – i Middelfart

25/5 • Finansforbundet University – Kun-sten at forstå kapitalfonde – i København

30/5 • FOKUS Update Styrk din karriere med LinkedIn – i Vejle

1/6 • FOKUS Update Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker – i Aarhus

7/6 • FOKUS Update Arbejd professio-nelt med LinkedIn – udvidet – i Aalborg

Jeg har fået større menneskekendskabDer har været en del nyt at sætte sig ind i for Knud Møller, der efter 15 år som ejendomsmægler er vendt tilbage til rollen som privatrådgiverAF BIRGITTE AABO

Det var lidt tilfældigt, at Knud Møl-ler i sin tid blev bankelev i Ring-kjøbing Landbobank, men det var

velgennemtænkt, da han sidste år vendte til-bage til branchen efter 15 år som ejendoms-mægler.

”Jeg trængte til forandring. Så da der åb-nede sig mulighed for, at jeg kunne komme tilbage i bankverdenen, slog jeg til”, fortæl-ler den 50-årige privatrådgiver i Vestjysk Bank i Ringkøbing.

Han havde været næsten lige så længe i Land-bobanken – 13 år – da han i sin tid besluttede sig for at prøve lykken som ejendomsmægler.

”Jeg havde været i gang med uddannelsen til ejendomsmægler i min fritid igennem et par år, så da en tidligere kollega åbnede ejen-domsmæglerfirma, var det oplagt at blive an-sat hos ham”.

Knud Møller var med til at etablere firmaet fra bunden, lige på det tidspunkt da hushan-del flyttede fra dagblade til nettet.

”Ingen af os var edb-nørder, så vi kæmpede med netløsningerne. Det var en spændende tid, og det var en god fornemmelse at opleve, at kunderne kom”, fortæller Knud Møller, der med tiden blev én blandt 12 ansatte. Senere kom hårde år, hvor hussalget nærmest gik i stå, men det havde rettet sig en del, da han forlod firmaet.

En anden rolleEjendomsmæglere har ry af at være lovlig smarte, og Knud Møller mærkede sommeti-der, at kunderne reagerede anderledes, end da han var privatrådgiver:

”Indimellem lod nogle kunder en bemærk-ning falde med et smil på læben”, fortæller

han, der som ejendomsmægler skærpede ev-nen til at aflæse kunder og trække præcis de boliger og oplysninger frem, som kunne vække deres interesse.

”Jeg har fået større menneskekendskab, og det kan bruges aktivt i min rolle som pri-vatrådgiver”.

Knud Møller kan også trække på sin særlige viden om boligøkonomi og af og til hjælpe kolleger med at afklare spørgsmål om det emne. Det er han ikke mindst glad for, fordi han selv har stillet mange opklarende spørgs-mål den anden vej.

”Min forestilling var, at det ville tage højst et halvt år, så var jeg fuldt kørende. Men i for-hold til både it-systemer og lovgivning er der sket så meget, at det har taget længere tid”, siger Knud Møller, der indimellem har kun-net få et spørgsmål afklaret efter lukketid, da hans hustru også er ansat i banken.

God stemningDe nye tider har også vist sig i form af en af-skedigelsesrunde, som dog overvejende blev klaret med frivillige fratrædelser.

”Men ellers er stemningen god. Specielt ef-ter årsregnskabet, hvor vi kunne konstatere, at vi havde sorte tal på bundlinjen igen”, for-tæller privatrådgiveren, der er glad for at være vendt tilbage til branchen.

”Som ejendomsmægler havde jeg mere fri-hed og bevægede mig rundt til fremvisninger, mens jeg i dag er mere på kontoret. Omvendt savnede jeg den længerevarende og dybere kontakt, man får til kunderne som rådgiver – som ejendomsmægler har du en kortvarig kontakt til den enkelte kunde og ser dem sjældent igen”. ¢Fo

to: M

ads

Tegl

ers

42 JOB & KARRIERE

”Jeg er ret sikker på, at mine første år har gjort noget ved mig, som stadig præger mit liv. Jeg var jo alene, først på gaden og siden på børne-hjem. Jeg tager ikke noget for givet, og jeg giver aldrig op”, siger Jon Lieberkind.

Han trives med hård konkurrence32-årige Jon Lieberkind har på rekordtid arbejdet sig til et topjob i Bank of America i New York, hvor han i dag lever det liv, de fleste nøjes med at drømme om AF BIRGITTE BORUP, NEW YORK / FOTO: ASGER CARLSEN

Når Jon Lieberkind hver morgen tager hul på spadsereturen fra lejligheden ved Central Park til sit arbejde i Bank

of America, hvor han er Vice President og Invest-ment Strategist, tænker han ofte, at tilværelsen let kunne have set helt anderledes ud. Han er i sjæl-den grad bevidst om, at det liv, han har i dag, på ingen måde var givet. Han har i mere end én for-stand kæmpet for det.

Historien om Jon Lieberkind er historien om gadebarnet fra Colombia, der som treårig ved til-fældets magi havnede som adoptivbarn i et trygt nordsjællandsk hjem. Det er også historien om et tidligt udviklet overlevelsesinstinkt, der plantede sig i kroppen som en evig drivkraft, der først blev udlevet inden for elitesport og siden i en karriere, der med eksplosiv hast har bragt ham hen, hvor vi sidder nu: 30. etage i Bank of America Tower, en af New Yorks imposante skyskrabere.

”Jeg er ret sikker på, at mine første år har gjort noget ved mig, som stadig præger mit liv. Jeg var jo alene, først på gaden og siden på børnehjem. Jeg tager ikke noget for givet, og jeg giver aldrig op”, forklarer han.

Glem fjumreåret Han ligner en mand, der føler sig hjemme, som han sidder der i sit velsiddende jakkesæt med let til smil, og på mange måder er hans nuværende liv da også alt det, han drømte om. For Jon Lie-berkind har udlængslen været en tørst, der skulle slukkes, lige siden han i studietiden på Køben-havns Universitet tog på udveksling i London og USA. Her fik han smag for det internationale liv og mødte den stærkt konkurrenceprægede kul-tur, som han trives i.

”Det var ekstremt inspirerende at møde andre

unge, som var så ambitiøse. I USA er der ikke no-get, der hedder fjumreår. De skal bare i gang på arbejdsmarkedet hurtigst muligt”, siger han.

Og det skulle han også selv. Universitetet blev suppleret med et studiejob i aktieanalytisk afdeling i Danske Bank i 2010-2011, hvor han fokuserede på de nordiske selskaber, og den erfaring motive-rede ham til som nyuddannet cand.polit. at tage et usædvanligt spring: Han søgte direkte til Lon-don, hvor han fik job i Merrill Lynch, en under-division af Bank of America.

”Det handler om at finde din ’edge’ - altså finde ud af, hvad du kan tilbyde. Mange udenlandske banker har brug for viden om det skandinaviske marked – det er der ikke mange, der har, og der er heller ikke mange på verdensplan, der taler dansk”, forklarer han.

Grib chancen! Årene i London blev et hæsblæsende møde med den internationale finanssektor på godt og ondt. I 2011, da han gjorde sin entre i storbyen, kæm-pede bankerne stadig med efterveerne af krisen. Konkurrencen var ekstrem i et marked, hvor ned-skæringer var en konstant mulighed.

”Glem alt om danske arbejdstider! Det var 12-14 timer om dagen de første år, men det var med et klart mål for øje”, fortæller Jon.

Det kræver kun et blik ud ad vinduet, hvor fri-hedsgudinden hæver faklen mod himlen, at kon-statere, at målet blev nået. Efter to år i London hev Jon Lieberkind sit speciale fra universitetet op af skuffen og sendte det til Manhattan, og det ellers let usexede emne kreditrisikomodeller tændte modtageren i et omfang, så Jon i 2013 indtog sky-skraberen, hvor vi sidder nu.

”Jeg blev ikke ansat i mit drømmejob, men her

43JOB & KARRIERE

må man ofte gå to skridt tilbage for at gå et frem. De har kandidater fra Harvard og Princeton, der står i kø, så hvis du kan få foden indenfor, så bare grib chancen”, lyder hans budskab.

Rådgivernes rådgiver Fagligt indkasserede han en gevaldig sejr, da han for ni måneder siden blev forfremmet til Vice Pre-sident og Investment Strategist, og i dag er hans primære job at rådgive de andre rådgivere. Men-neskeligt tog han et af de store skridt, da han og hustruen i oktober blev forældre til Alba. Alt sam-men i en alder 32 år.

”Det har været hårdt, men det har været det værd. Jeg ser tilbage på mit liv og tænker: No re-grets!”

Alligevel begynder tanken om Danmark så småt at rumstere igen. Efter fem år i udlandet har den lille datter skubbet til ideen om at vende hjem, hvis ellers det rigtige tilbud dukker op. Stillet spørgsmå-let om, hvilket job der kan konkurrere med hans nuværende, tyr han til et svar i fodboldens verden.

”Der var engang én, der spurgte: Hvis man har spillet på Real Madrids førstehold, er det så sjovt at tage hjem og spille for FCK? Ja, det mener jeg be-stemt, det er. Suset i Parken er der jo stadig …” ¢

BLÅ BOG2015: Vice President, Investment Strategist, Bank of America Merrill Lynch, New York.

2013: Credit Strategist, Bank of America Merrill Lynch, New York.

2011: Analyst, Bank of America Mer-rill Lynch, London.

2011: Uddannet cand.polit. (studie-job i Saxo Bank, Danske Bank og Erhvervsministeriet).

Find en niche, og hold fast! Torsten Sløk har gjort en markant karriere i den inter-nationale finansverden. I dag er han cheføkonom i Deutsche Bank på Wall Street, hvor han også deltager i rekrutteringen. Her uddeler han sine bedste råd

Du har selv haft en lang karriere i udlandet i blandt andet Paris, Washington og New York. Hvordan er du nået dertil? Jeg fandt en niche, som jeg er vokset i. Jeg har altid beskæftiget mig med ma-kroøkonomi og blev med tiden ekspert. Det er først og fremmest viden, der gør dig attraktiv. Det råd vil jeg godt give vi-dere: Find noget, du er god til, så tidligt som muligt – og hold dig til det.

Helt banalt er det også vigtigt at være venlig og ordentlig undervejs. Stort set alle mine job er opstået gennem per-sonlige relationer.

Hvordan gør man opmærksom på sig selv i en global konkurrence? Få gerne erfaring, allerede mens du ud-danner dig, som du kan bruge senere. Prøv at få en praktikperiode i en inter-national bank. Sørg for at komme ud i verden i den form, det kan lade sig gøre. Ofte er det nemmest at begynde i London eller Frankfurt, hvis du kom-mer fra Danmark.

Når man et tidspunkt i sin karriere, hvor det er for sent? Nej, ikke hvis man har en nicheviden og er god til noget. Mange banker an-sætter eksperter, også folk, der er midt i karrieren. Det er specialviden, bankerne er ude efter. Det kan kræve en indsats, men det er ikke umuligt. ¢

44 BAROMETER FINANSMaj 2016

Erhvervsliv i fremdriftSærligt for håndværk og byggeri samt for industrien går det bedre end for tre måneder siden, og det er hovedstadsområdet og Sjælland, der fører an, lyder det fra 605 erhvervsrådgivere, der er med i Finansforbundets nye erhvervsrådgiverpanelAF CARSTEN JØRGENSEN

Det går fremad for dansk erhvervsliv. Pengeinstitutternes ud-lån er inde i en positiv udvikling, og der sker et skift i virk-somhedernes låntagning fra overlevelse/drift til udvidelse/investering, lyder det fra flertallet af de 605 erhvervsrådgi-vere, som er en del af Finansforbundets nye landsdækkende erhvervsrådgiverpanel.

”Væksten – og selvfølgelig jobskabelsen – ligger os meget på sinde, og her kan erhvervsrådgiverne spille ind med en væsentlig viden og hands on-erfaring. Den vil vi gerne sætte i spil, fordi den også kan levere nogle strømpile for, hvordan det egentlig går med økonomien ude i landet”, siger Finans-forbundets formand, Kent Petersen.

Erhvervsrådgiverne er blevet bedt om at vurdere tilstan-den i de fire sektorer håndværk og byggeri, industri, handel og service samt landbrug og har svaret på en række spørgs-mål om de af sektorerne, hvor de selv yder kunderådgivning og derfor har et stort kendskab til.

Situationen for de danske erhvervsvirksomheder er gene-relt bedre her i første kvartal af 2016 end i 2015, viser den konjunkturindikator, der er anvendt.

Fremgang for tre ud af fire sektorerFor håndværk/byggeri og industri er det således mere end hver tredje erhvervsrådgiver, som vurderer, at situationen er ”bedre” eller ”meget bedre” end for tre måneder siden, mens det blot er seks procent, som vurderer, at situationen er dår-ligere. For handel og service er den samlede tendens ligele-des positiv, mens det er mere end halvdelen af rådgiverne,

som vurderer, at situationen er forværret for landbruget. Erhvervsrådgiverne i panelet er geografisk inddelt i fem

regioner – Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland – så det er muligt at sammenligne regionerne med hinanden. 34 procent af erhvervsrådgiverne i Hoved-staden vurderer, at den generelle situation for erhvervslivet er meget bedre eller bedre i dag end for tre måneder siden. Derefter følger Sjælland med 33 procent, Nordjylland med 32, mens det i Syddanmark og Sønderjylland er 27 procent af erhvervsrådgiverne, der peger på meget bedre eller bedre konjunkturer i dag end for tre måneder siden.

Landbruget har det sværtSituationen for landbruget skiller sig dog markant ud fra de tre andre sektorer, der er spurgt til. Her er der ikke frem-skridt – snarere tværtimod, vurderer hovedparten af de 90 erhvervsrådgivere med landbrugskunder, der er en del af pa-nelet. 57 procent mener, at konjunkturerne for landbruget er dårligere eller meget dårligere i dag end for tre måneder siden, kun fem procent mener, at det går bedre. Ingen er-hvervsrådgivere oplever, at den generelle stemning i land-brugssektoren er bedre i dag sammenlignet med for tre må-neder siden. Landsgennemsnittet viser, at 23 procent vurde-rer den generelle stemning i landbruget til at være uændret, 55 procent betegner den som dårligere, og 22 procent me-ner, at den generelle stemning i landbruget er meget dårli-gere end for tre måneder siden. ¢

Meget bedre Bedre Samme Dårligere Meget dårligere

Landbrug

Håndværk

Industri

Handel og service

Note: Den sammensatte konjunkturindikator er beregnet som et simpelt gennemsnit af spørgsmål om indtjeningsniveau i dag og kommende år, generelle stemning, ud-vikling i omfang af dårlige betalere, kvaliteten af kundernes forretningspla-ner, mulighed for ekstern finansiering, samlede formue/likviditet, grad af egenfinansiering og virksomhedernes risikovil-lighed.

Konjunkturindikator fordelt på sektorer(Situationen i dag sammenlignet med for 3 måneder siden)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

0% 5% 37% 43% 14%

2% 36% 57% 6% 0%

1% 33% 60% 6% 0%

1% 25% 61% 12% 0%

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS

FINANSMaj 2016 MÅNEDENS BOG

Når 8­16 ikke længere er nødvendigtI en tid, hvor teknologien gør det muligt at arbejde på alle tidspunkter af døgnet, kan ledere øge trivsel og produktivitet ved at indrette arbejdspladserne, så de passer til både A- og B-mennesker, mener Camilla Kring, der kæmper for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer AF CARSTEN RASMUSSEN

Det kunne se ud, som om der findes to slags mennesker her i denne verden. Dem, der er vilde med at komme op, når solen står op, og dem, der vil sove længe. Ikke mindst medi-erne fastholder den stereotype fremstilling af A-mennesker som helte og B-mennesker som syvsovere, der møder til direktørtid.

Men hvorfor kan vi i det 21. århundrede fastholde en mødetid klokken 8 i skolen med det argument, at eleverne skal lære at stå op om morgenen og gå på arbejde?

Ville det ikke være bedre, at vi tilpassede vores skoler til elevernes forskellige døgn-rytmer, spørger civilingeniør Camilla Kring, der i sin lille bog fra efteråret, ”Jeg er B-men-neske”, går til kamp mod de samfundsmæs-sige rammer, der understøtter mennesker, der har det godt med at arbejde fra 8-16. Det gælder både skoler og mange arbejds-pladser. Men samfundets rigide A-tidsstruk-tur, der kommer fra det gamle bondesam-funds rytme, hvor man stod tidligt op for at malke sit kvæg, og industrisamfundet, hvor man skulle indtage sin plads ved samlebån-det, diskriminerer B-mennesker og truer ligefrem deres sundhed, fordi mennesker biologisk set har forskellige døgnrytmer, og det er ikke særlig sundt at leve uden for sin døgnrytme.

Camilla Kring spørger, hvorfor eleverne på skolerne skal lære at møde klokken 8 på arbejdspladser, der ikke længere eksisterer om ti år. Det påvirker deres helbred, indlæ-ringsevne og karakterer, og forskningen vi-ser, at stort set alle teenagere er B-menne-sker, og deres naturlige rytme er at gå senere i seng og stå senere op.

Ifølge Camilla Kring er menneskers døgn-rytme betinget af genetik, lys, alder og køn. Den enkelte har et vist søvnvindue, hvor det er bedst for ham eller hende at sove som men-neske. Nogle sover rigtig godt mellem 22 og 6, mens andre sover bedst mellem 1 og 9.

At sidde på kontoret klokken 8 om mor-genen, selv om man ikke fungerer mentalt og optimalt, fordi man har mere energi på et andet tidspunkt, er spild af menneske-lige ressourcer. Fremtidens arbejdsmarked er bedre tjent med fleksible medarbejdere, der kan holde hjulene i gang i flere timer.

På vor tids arbejdsmarked kan langt de fle-ste arbejdsfunktioner udføres uafhængigt af stramme tidsskemaer, og derfor kan man un-dre sig over, at der de fleste steder hersker en udbredt opfattelse af, at A-mennesker er mere disciplinerede og arbejdsomme, mens B-mennesker får at vide, at de møder til di-rektørtid, hvis de møder ind ved nitiden, selv om de måske sidder på kontoret, længe ef-ter at de morgenfriske er gået hjem.

Tænk, hvis vi kunne gå i seng og sove, til vi vågner – også på arbejdsdage. Camilla Kring vil have, at vi omstiller vores 8-16-samfund til et mere fleksibelt samfund, der understøt-ter vores forskellige døgnrytmer. Den nye tidskamp handler om et fleksibelt undervis-ningssystem og retten til at arbejde på rette tidspunkt på et arbejdsmarked, hvor A-men-nesker kan møde klokken 8, mens B-menne-sker kommer inden klokken ti. Møder kan man bare holde midt på dagen. ¢

Camilla Kring: Jeg er B-menneske. Kampskrift for et samfund, der understøt-ter alle døgnrytmer. Gyldendal 2015. De 144 sider koster 300 kroner.

Leasing Fyn Bank A/S er specialister i finansiel leasing og factoring, og ejes i fællesskab af Fynske Bank A/S, Middelfart Sparekasse og Sparekassen Sjæl-land-Fyn A/S. Virksomheden skaber gode økonomiske resultater, og beskrives af de knapt 50 medarbejdere, som en god arbejdsplads med gode og trygge arbejdsrammer, faglige udfordringer og godt kollegaskab. Primo 2017 flytter virksomheden domicil fra Faaborg til Odense SV tæt på motorvejen. I forbindelse med at den nuværende underdirektør for kreditområdet ønsker at gå på pension søges hans afløser.

Specialistfunktion med 3 kompetente kreditkonsulenterDen kommende underdirektør får som leder af kreditafdelingen ansvaret for kredit, jura og compliance i Leasing Fyn Bank A/S. Foruden underdirektøren består afdelingen af 3 kompetente kreditkonsulenter, der primært arbejder med kreditbehandling af nye sager, opfølgning på nødlidende engagementer og øvrige opgaver i tilknytning til lovgivning og forretningsgange indenfor området. Sagsporteføljen dækker alle virksomhedens leasingområder og factoring med hovedvægt på de store, de komplekse eller de specielle erhvervsengagementer. Som leder af afdelingen er underdirektørens hovedopgaver faglig sparring og coach-ing af kreditkonsulenterne, kvalitetssikring og kreditmæssig stillingtagen til finansiering indenfor egne beføjelser. Sagsbehand- ling og indstillinger til direktionen samt forarbejde på indstillinger til bestyrelsen er også en naturlig del af hverdagen. Hertil kom-mer løbende opfølgning på nødlidende engagementer med tilhørende rapporteringer til direktion og bestyrelse.

Underdirektøren er desuden ansvarlig for at følge med i lovgivningen i tilknytning til området, at sikre implementering af nye regler, tilretning af forretningsgange og dokumenter samt at varetage de juridiske aspekter i forbindelse med nye produkter. En væsentlig rolle i den forbindelse er intern undervisning og at være sparringspartner for såvel kundechefer som finansieringskon-sulenter. I naturlig forlængelse af det juridiske område er underdirektøren compliance ansvarlig og ansvarlig for bankens kredit controlling.

Med reference til direktøren deltager underdirektøren i ledergruppen og på bestyrelsesmøderne under behandling af kreditind-stillinger. Underdirektøren er stedfortræder for direktøren og er repræsentant for virksomheden i Samarbejds- og Arbejdsmil-jøudvalget. Deltagelse i eksterne interessefælleskaber herunder Finans og Leasing er ligeledes en naturlig del af jobbet.

Solidt fagligt ståsted indenfor kreditområdet og erhvervsjuridiske forholdDen kommende underdirektør har solid erfaring med kreditbehandling af erhvervsengagementer, heraf minimum 5 år fra den finansielle sektor. Optimalt har kandidaten erfaring med arbejdet i eller ansvaret for en kreditafdeling. Udover opgaverne med kreditvurdering af komplekse engagementer, har kandidaten en naturlig interesse for og viden om erhvervsjuridiske aspekter. Vi forestiller os en uddannelsesmæssig baggrund som HD i regnskab eller finansiering, eller en cand.merc.jur.

Da der er en bred palette af opgaver i afdelingen, må det falde kandidaten naturligt selv at have ’hands-on’ med en struktureret og omhyggelig tilgang til opgaveløsningen. Du ved, at kreditindstillinger kræver en præcis og velovervejet formulering, og du har overblikket over sagerne såvel som styr på detaljerne.

Det forventes, at underdirektøren har en forretningsorienteret og konstruktiv tilgang til løsning af arbejdsopgaverne og er en god faglig sparringspartner – og samtidig besidder en objektiv og rationel beslutningskraft. Håndtering af fortro- lighed og at kunne begå sig på bestyrelsesniveau er naturligvis også et must.

Central position, ledelse og faglige udfordringerSom leder af kreditafdelingen vil underdirektøren overtage en velfungerende afdeling, hvor den brede opgaveportefølje, de fagligt komplekse udfordringer og videreudvikling af fagområderne er i centrum. Som stedfortræder for direktøren og som dennes nærmeste sparringspartner er underdirektøren med ansvar for kredit, jura og compliance en central nøglefunktion i virk-somheden. Jobbet er såvel fagligt som ledelsesmæssigt meget attraktiv med en spændende palette af opgaver og beslutninger. Hertil kommer gode kolleger og en bred berøringsflade på alle niveauer i organisationen.

Du kan læse mere på www.leasingfyn.dk. Du er velkommen til at kontakte konsulent Lene Mølholm, PeopleLink på 42363975 eller direktør Kurt Madsen, Leasing Fyn på 62612020 for yderligere information. Din henvendelse til People- Link vil blive behandlet fortroligt, og kun efter aftale komme Leasing Fyn til kende. Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning og dit CV til PeopleLink via www.peoplelink.dk. Samtalerne forventes afviklet i løbet af juni måned, og PeopleLink, Odense vil bistå Leasing Fyn ved udvælgelsen af den rette kandidat til stillingen.

Underdirektørmed funktion som kreditchef og stedfortræder for direktøren

Leasing Fyn.indd 1 09/05/16 13.53

48 DET JURIDISKE HJØRNE FINANSMaj 2016

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

? Tvunget til at holde ferieEfter at have været ledig på arbejdsmarkedet et par år, var jeg så heldig at få et job sidste efterår. Det har jeg selvfølgelig været meget glad for. Af forskellige årsager har det endnu ikke været muligt at få feriekabalen til at gå op, hvilket har resulteret i, at HR i sidste uge meldte ud, at virksomheden holder lukket i august måned, og at alle skal holde mindst 3 ugers ferie i august måned. Jeg har ikke optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse, da jeg har været arbejdsløs næ-sten hele 2015. Jeg har ikke været medlem af en a-kasse, så jeg kan åbenbart heller ikke få hjælp derfra. Jeg har slet ikke råd til at holde 3 ugers ferie, når det betyder, at jeg bliver trukket i løn for cirka 2 uger. Jeg har ikke behov for ferie og vil meget hellere arbejde. Kan jeg virkelig være tvunget til at holde ferie i 3 uger?

Venlig hilsenAnders Mikkelsen

Svar: Indledningsvis har jeg fuld forståelse for ærgrelsen over at blive pålagt afholdelse af ferie uden at have indflydelse på tidspunktet – og ikke mindst i din situation, hvor du ikke har optjent ret til betalt ferie for hele perioden. Dernæst er august måned i sig selv udfordrende, da arbejdsgiver ved ferieplanlægningen har pligt til at tage hensyn til med-arbejdere med skolebørn, og skolesommerferien som bekendt ikke går 3 uger ind i august måned. På trods af dette er det imidlertid muligt for arbejdsgiver at beslutte, hvornår ferien skal holdes, så længe ferielovens varsel overholdes. I forhold til hovedferien er det et krav, at denne placeres i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september. Da meddelelsen om ferieplanen meldes ud i april måned, er de 3 måneders varsel, som hovedferien kræver, overholdt, ligesom august måned også er omfattet af den førnævnte hovedferieperiode.Det korte svar er således, at du skal holde sommerferie som varslet, selvom kun en mindre del af ferien er betalt med løn. Jeg vil opfordre til, at I tager en drøftelse med tillidsmanden med henblik på at imødegå lignende situationer fremadret-tet. Måske kan der findes en bedre løsning på det lokale plan, hvis problemet håndteres i tide. Såfremt ovenstående giver anledning til yderligere spørgs-mål, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig igen.

Med venlig hilsenKatja Heberg, juridisk konsulent

Løn er ikke et lån til arbejdsgiverenMin arbejdsgiver har haft en meget stram økonomi på det sidste, og vi er alle spændte, når månedens udgang melder sig, om der kommer løn til udbetaling. Nogen gange har vi måttet vente 10 dage før lønnen kom på trods af rykkere. Vi frygter lidt, at vi en dag kommer til at arbejde en hel måned, og lønnen så pludselig udebliver helt! Vi har snakket meget om, hvordan vi gør, og hvad vores rettigheder egentlig er. Skal vi bare arbejde videre, som om intet var hændt, eller kan vi sige, nu gider vi ikke mere, og så lade være med at møde op? Det er virkelig frustrerende, så jeg håber I kan hjælpe.

Venlig hilsen Betina Antonsen

Svar: Jeg forstår til fulde din frustration – at få sin fortjente løn til forfaldstid er temmelig essentielt for eksistensgrundlaget. Jeg vil forklare dig lidt om dine rettigheder og forpligtelser i den beskrevne situation.En ansættelsesaftale er en gensidig bebyrdende aftale mellem to parter. Medarbejderen udfører et stykke arbejde, og arbejdsgiveren forpligter sig til at betale en modydelse herfor – nemlig løn til forfaldstid. Desværre er den optimale verden ikke altid den, der opleves i praksis. Hvis en arbejdsgiver ikke udbetaler løn til forfaldstid, er der tale om en grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side, der berettiger medarbejderen til at hæve ansættelsesfor-holdet og kræve erstatning svarende til løn i den opsigel-sesperiode, som lønmodtageren på dette tidspunkt ville være berettiget til. Fortsætter man med at arbejde for sin arbejdsgiver uden at anmode om sin løn, risikerer man, at lønnen karakteriseres som et lån til arbejdsgiver, og det vil være vanskeligt at få lønnen dækket efterfølgende. Rådet er således, at man skal kræve sin løn og ellers holde sin arbejdskraft tilbage og dermed hæve ansættelsesfor-holdet. Hvis ens arbejdsgiver er under rekonstruktion, og man har valgt at hæve ansættelsesforholdet på grund af manglende løn, kan man risikere, at rekonstruktøren vælger at videre-føre ansættelsesaftalen i håbet om at redde virksomheden. Derved genoplives ansættelsesaftalen, og lønmodtageren skal derfor give møde på arbejdspladsen. Hvis lønmod-tageren ikke giver møde, fx fordi lønmodtageren er rejst til udlandet på ferie, så risikerer lønmodtageren at misligholde sin ansættelsesaftale, og dermed kan arbejdsgiveren om-vendt hæve ansættelsesforholdet med den konsekvens, at lønmodtageren mister sit krav på løn i den resterende opsigelsesperiode. Kommer man i den omtalte situation, så er det en rigtig god ide, at henvende sig til Finansforbundet, således at man ikke kommer til at holde sin arbejdskraft tilbage på et uheldigt tidpunkt, så man derved mister sit lønkrav.

Venlig hilsenChristina Nøhr Lørrits, advokat 

49FINANSMaj 2016 ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Medlemsnr.:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Region Hovedstaden ­ Nordsjælland

Fredensborg Slot, 6. juli

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET:Region Hovedstaden – Nordsjælland

Fredensborg Slot

Vi mødes kl. 9.45 præcis. Vi bliver delt op i to hold, som med cirka 15 minutters mellemrum får en guidet rundvisning på slottet og i parken. Turen varer cirka to timer. Derefter indtages frokosten på det nyrenoverede Hotel Store Kro. Den består af to stykker smørrebrød + ost og en øl eller vand (vin på egen regning). Efter frokosten vil det blive muligt at vende tilbage til slottets plantesalg. Ar-rangementet slutter kl. 15.Tid: 6. juli kl. 9.45Sted: Slotskirken, Fredensborg SlotPris: Medlemmer 200 kroner, ledsager 400 kronerKontonummer: 1551-3719467814Frist: 15. juniTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Først til mølle-princip. Ved afbud på dagen ring 40 86 55 23.

Vores lejlighed i Alicante er blevet meget populær, så vi udvi-der nu i Spanien og har fundet en dejlig lejlighed i Barcelona centralt placeret i området Poblenou, hvor der er et hygge-ligt miljø med caféer, restauranter, shopping, og hvad der el-lers hører en byferie til.

Der er 7 minutters gang til stranden ”La Mar Bella Beach”.

Her er sandstrand og havnemiljø, der indbyder til badeferie og afslappet stemning. Barcelona har et fint udbygget metronet, og lige ved si-den af ejendommen er der nedgang til metroen, hvorfra man kan nå lufthavnen på under 30 minut-ter og centrum på 12 minutter.

Lejligheden har 6 sovepladser – 1 værelse med dobbeltseng, 1 værelse med 2 enkelt-senge, 1 værelse med en enkeltseng og en sovesofa i stuen. Lejligheden er inden for det sidste halve år blevet istandsat og nyindret-tet for Finanssektorens Feriefond.Lejligheden kan lejes for en uge ad gangen fra lørdag til lørdag og koster:3.500 kroner i højsæsonen 2.500 kroner i mellemsæsonen 2.000 kroner i lavsæsonen.

Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye ferietilbud. Lejligheden kan bookes på feriefondens hjemmeside www.finanssek-torensferiefond.dk fra mandag den 23. maj, og første lejeperiode starter lørdag den 4. juni.

Ny ferielejlighed i BarcelonaMEDLEMS-TILBUD

FINANSApril 2016

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

KLUMME50

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 5. 2016 Næste nummer: Fredag 17. juniUdgiver:FinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk Redaktion:Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkJulie Søltoft Jeppesenjsj@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 331561 København Vtelefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk Læserindlæg:Læserindlæg senest fredag 26. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKontrolleret oplag: 51.162Design: Katrine Kruckow og Kim Ewald FossumTryk: Aller Forsidefoto:Petra Kleis

En for nylig offentliggjort undersøgelse fra FAOS på Københavns Universitet vi-ser, at vi danskere betaler polske hånd-værkere i gennemsnit 83 kroner i timen til vores egne projekter derhjemme. Og måske skulle vi tænke lidt over den øko-nomiske dobbeltmoral her i Danmark?

Jeg har i al fald lagt mærke til det gen-nem noget tid. Det sker på mange ni-veauer. Vi – og her maler jeg selvfølgelig med den brede pensel – vil gerne rejse til Spanien til en pris, der er lavere end en togbillet til Vejle. Vi skyder på Nor-dea, Jyske Bank og andre, der rådgiver kunder om skatteplanlægning (for nu at bruge et pænt ord), mens indkøb af øl, sodavand og slik syd for grænsen er noget helt andet. Vi vil gerne have or-dentlige forhold på arbejdspladserne, men mange danskere – naturligvis ikke jer, der læser med her – betaler ikke til en fagforening. Og eksemplerne kunne fortsættes.

Ja, selvfølgelig er der forskel i propor-tionerne. Og selvfølgelig vil man grund-læggende nødig betale for meget for en vare. Tro mig, det har jeg som vendelbo stor sympati for.

Men det handler altså også om et lidt større billede – og i sidste ende om vo-res fællesskab. Vi taler om behovet for flere penge til ældrepleje, skoler og in-stitutioner, men sort arbejde, socialt be-drageri og privat skattesnyd koster sam-fundet i hvert fald 40 milliarder kroner – hvert år. Det er også værd at tage med i regnskabet. Både det økonomiske og det mere moralske. Og de 40 milliarder kroner omfatter så i øvrigt ikke grænse-handel og onlinehandel i udlandet. De to anslås at koste 10 milliarder kroner i

tabt indtægt for staten ... og onlinehan-del alene omkring 7.000 arbejdspladser.

Det gode tilbud kan med andre ord have en høj pris. For tingene hænger sammen. Og for mit eget vedkommende skal det ikke være for enhver pris.

Jeg kan jo kun starte med mig selv. Sort arbejde og flyselskaber uden over-enskomst er i forvejen bandlyst der-hjemme – og nu kommer de tyske ba-jere og mandlerne også på listen. Fordi statskassen går glip af næsten 4 milliar-der kroner om året på grænsehandlen. Så hvis jeg får en pris, der er for lav, ja, så ender regningen altså hos nogle andre.

Hvis solidariteten blot er noget, man ønsker, når man selv trænger til den, så findes solidariteten ikke mere, skrev digteren Carl Scharnberg. Det handler i mine øjne om sund fornuft og en helt simpel sammenhæng i tingene.

I nogle år har det ikke været så mo-derne at tale om fællesskab og solidari-tet, men jeg tror, det er på vej tilbage. For det er til syvende og sidst om noget det, der holder vores nation sammen og vores velfærdssamfund oppe.

Vi er nødt til at se os selv i en større sammenhæng. Og der er her i aller-højeste grad brug for, at den sammen-hæng igen kommer til at handle mere om, hvad jeg kan gøre for, at samfundet kan hjælpe dem, der har behov for det.

”I nogle år har det ikke været så moderne at tale om fællesskab og solidaritet, men jeg tror, det er på vej tilbage”

Der er noget galt i DanmarkNÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDETMICHAEL BUDOLFSEN

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente med-arbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted.

Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

HVORFOR EN MBA?En impulsiv beslutning om en MBA på Niels Brock førte til drømmejobbet, et stort netværk og en masse teori, som jeg hver dag bruger i praksis som kommerciel direktør hos ALD Automotive. Michael Jensen, MBA-studerende.

TILMELD DIG ET UFORPLIGTENDE INFOMØDE OM MBA-UDDANNELSEN. LÆS MERE PÅ WWW.BROCK.DK/MBA.

ET HUS FOR LEDERE

NIELS BROCK EXECUTIVE

WWW.BROCK.DK/MBA

Kvalitetssikret af QAA

U D D A N N E L S E S I D E N 1 8 8 1