Magasinet Finans nr. 11/2009

Finansforbundets magasin nr. 11, 2009

Xxx Læs side xx

XXX

fristet til fusk

Der manipuleres med regnskaberne som aldrig før i danske virksomheder

Læs side 12

Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.

På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.

Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på ca 22 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.

Bankpension annonse_Pensionsar_nov09.indd 1 19/11/09 13:09:59

Finans december 2009 3

inDholD

Det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.11, december 2009. Næste nummer fredag 8. januar 2010• Udgiver: Finans-forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo [email protected] • Kasper Herløv [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest freadg 11. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

4-11 Nyheder

7 leder

40-41 globalt

47 baNkhistorie

48-49 spørgehjørNet

50-53 ajour – om forbuNdet

54 arraNgemeNter for ledige og seNiorer

12 mere fusk med talleNe Den økonomiske kriminalitet i erhvervslivet stiger, især manipuleres der

med regnskaberne

16 baNkfolk hjælper socialt udstødte 60 bankrådgivere har meldt sig til at give håbløst forgældede gratis

rådgivning

20 tidligere aNsatte viNder sag mod daNske baNk Omkring 3.000 tidligere medarbejdere kan have krav på gratis

medarbejderaktier

24 her er der aNderledes kNald på Louise Hesselborg-Hoy fra Nordea oplever krisen i London på tæt hold

26 kviNdelist skal sikre højere afkast En ny udenlandsk investeringsfond vil kun skyde penge i selskaber, hvor

begge køn er repræsenteret i bestyrelsen

28 tema: WhistlebloWer Et system, hvor ansatte uden repressalier kan fortælle om uregelmæssig-

heder, de observerer i deres hverdag, kan forebygge svindel og skandaler i finanssektoren

38 eN fjerN verdeNs peNge Den lille ø Rossel i Papua Ny Guinea har udviklet sit eget betalingssystem

af skalpenge

42 bliv kreativ på kommaNdo Små ændringer kan forandre kedelige møder til sprudlende seancer

af kreativitet og innovation

46 etik i krisetider Finansforbundets leder-medlemmer får nye værktøjer til at blive endnu

bedre ledere

64 fiNaNsjob: Netværk er vejeN til drømmejobbet 70 procent af alle job bliver i dag formidlet gennem netværk

24tema:

WhistlebloWer

her er der aNder- ledes kNald på

bliv kreativ på kommaNdo

42

28-37

Nyheder

Mens danske pengeinstitutter lukker filialer, er tendensen den

modsatte i Sverige, Norge og Finland. I Danmark faldt antallet af

filialer i 2008 til 1.879, hvilket er 83 færre end året før og mere

end 300 færre i forhold til for 10 år siden.

I Norge åbnede de i alt 169 pengeinstitutter 70 filialer mere,

så der nu er 1.330 filialer. I Sverige steg antallet af filialer for de i

alt 111 banker, sparekasser og andelskasser til gengæld til 1.989

fra 1.952 året før. Finland, som har nordisk rekord i antal pengein-

stitutter med 322, havde ved udgangen af 2008 1.672 filialer,

hvilket var 46 flere end året før. Det viser Nordisk Bank Statistik

2008, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) står bag

sammen med arbejdsgiverforeningerne i de øvrige nordiske lande.

Der var alt for mange, Der kunne have funDet på at lave vittigheDer, hvis vi var kørt viDere meD Det slogan (gør Det, Du er beDst til – Det gør vi, reD.). vores opfattelse er, at vi er en Dygtig bank, men hele banksek-toren har mistet retten til at være arrogante og blære sig

baNkdirektører bliver siddeNde

En gennemgang af bankernes ledelse foretaget af BJ Consult viser, at

kun fire direktører er blevet fyret i de 57 største banker siden 2000.

Professor Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København, CBS me-

ner, det er et udtryk for begrænsninger på ejernes indflydelse. Det giver

problemer for bankerne, fordi det giver direktørerne mere magt.

”Hvis der ikke er risiko for, at man får sparket, kan det skabe uheldige

effekter, såsom at direktørerne ikke passer deres arbejde ordentligt“,

siger han til epn.dk.

Antallet af amerikanske banker, der bukker under på grund af dårlige lån, er stærkt

stigende. Alene i år er i alt 123 pengeinstitutter gået konkurs, og der ser allerede nu

ud til at blive en stigning på 380 procent i forhold til 2008, hvor tallet var 25. I 2007

gik kun tre banker konkurs. Senest var det landets femtestørste bank, United Commercial

Bank i San Francisco, som i fredags gik konkurs, fordi bankens årlige tab oversteg tabene

under krisen i starten af 1990’erne.

bankkrak i USA i år

4 Finans december 2009

PETER STRAARUP, ORDFøRENDE DIREKTøR DANSKE BANK, TIL POLITIKEN.DK

Færre FiliAler i DAnmArk

Foto: Shutterstock

nyheDer


To gravide ansatte og en ansat på barsel var

blandt de 34 ansatte i Alm. Brand Bank, der

tirsdag 17. november fik en fyreseddel stuk-

ket i hånden. Det skete, selvom Finansforbun-

det under forhandlingerne af vilkår for de

fyrede gentagne gange advarede ledelsen i

Alm. Brand Bank om, at de ikke kan fyre gra-

vide og medarbejdere på orlov.

”Alm. Brand Bank er i ond tro, når den fyrer

gravide trods advarsler. Det er en skandale, og

Finansforbundet vil gå hele vejen for, at ban-

ken kan drages til ansvar for deres handlinger.

Det skal være dyrt helt bevidst at overtræde

Ligebehandlingsloven“, siger Finansforbun-

dets næstformand Kent Petersen.

Første skridt er at indkalde til organisati-

onsmøde med FA, hvor Finansforbundet vil

kræve enten genansættelse eller en betrag-

telig økonomisk godtgørelse til de tre berørte

medlemmer. Kan der heller ikke opnås enig-

hed her, er Finansforbundet villig til at trække

banken gennem retssystemet, for at de

fyrede kan få erstatning.

Banken giver over for Berlingske Business

udtryk for, at den er helt bevidst om fyrin-

gerne af gravide medarbejdere.

”Man må godt fyre gravide og barslende,

hvis man er tvunget til det. Vi er nødt til at se

fremad og sætte det stærkeste hold, når vi

ser på de samlede faglige og personlige kvali-

fikationer“, siger kommunikationsdirektør hos

Alm. Brand, Susanne Biltoft til Berlingske

Business.

Fællestillidsmand i Alm. Brand Bank,

Susanne Larsen, er også forarget over fyrin-

gerne, men understreger, at der i forhand-

lingerne af fyringerne også har været positive

elementer.

”Det oprindelige oplæg lød på 50 fyrede,

og vi endte med 34, så set i det perspektiv,

har vi fået noget positivt ud af det også, men

det undskylder stadig ikke, at man fyrer tre,

som enten er gravide eller på barsel“, siger

Susanne Larsen. /SF

baNkfyriNger i strid med loveN

Alm. Brand Bank har i forbindelse med en større fyringsrunde afskediget to gravide og en på barselsorlov, selvom det er en overtrædelse af Ligebehandlingsloven

Af de 2.100 fyringer siden september

2008, som Finansforbundet har registre-

ret, er kun 1.074 medlemmer af Finans-

forbundet. Det vil sige, at kun 51 procent

af de fyrede er medlemmer af Finansfor-

bundet, og det i en sektor, hvor cirka 80

procent af de ansatte er organiseret i

Finansforbundet.

Det kan der være mange forklaringer

på. Én er, at fyringerne har ramt hårdt i

virksomheder, hvor organisationsprocen-

ten er lav – som for eksempel i Saxo Bank.

Her blev der i september 2008 fyret

315, hvor kun 27 var medlemmer. Eller

HSH Nordbank, hvor kun otte af de i alt 40

fyrede var medlemmer.

Også i gennemorganiserede virksom-

heder som for eksempel Danske Bank er

Finansforbundets medlemmer sluppet let-

tere gennem krisen. Danske Bank har ad to

omgange fyret i alt 570 medarbejdere. Af

dem er 448 medlemmer af forbundet. Det

vil sige 78 procent i en virksomhed, hvor

84,5 procent er organiseret.

Selvom der kun har været forsket lidt i

fyringerne, er der altså en tendens til, at

medlemskabet af Finansforbundet udgør

en form for sikkerhedsnet i forhold til at

blive afskediget /ET

Foto: Stig Stasig

færre medlemmer af fiNaNsforbuNdet fyres

nyheDer


Den Danske banksektor kommer til at afskrive væsentligt mere i 2010 enD i 2009, forDi arbejDsløsheDen vil stige. Det er Det, Der kommer til at Drive Det, og hvis Det her virkelig er en krise af internationale Dimen-sioner, så kan man ikke forvente en arbejDsløsheD på fire procent CHRISTIAN BLAABJERG, AKTIESTRATEG I SAxO BANK, TIL EPN.DK

rekordstor baNkpakke til britisk baNk

Den britiske bank Royal Bank of Scotland har fået endnu 25,5

milliarder britiske pund svarende til godt 212 milliarder kroner.

Det bringer det samlede tilskud til banken op på i alt 375 milliar-

der kroner og gør det til den dyreste bankpakke i verden. Beløbet

svarer til, at hver brite fra vugge til grav skylder Royal Bank of

Scotland 6.200 kroner.

Danmark risikerer at gå glip af ni milliarder kroner på grund af

influenzaepidemien. Det mener cheføkonom i Nordea Helge J.

Pedersen, og han baserer det på oplysningerne om, at 25-30

procent af befolkningen rammes af influenza A (H1N1). Regne-

stykket lægger sig op ad det, som sundhedsmyndighederne

anvender, hvor det antages, at hver influenzapatient har to-fire

sygedage. Det vil give en tabt produktion for mellem 3,7 og 8,9

milliarder kroner, og hertil skal lægges de fridage, som forældre,

hvis børn har influenza, tager som barnets første sygedage.

Finanstilsynet har lagt sag an mod 15 nøglepersoner i den kon-

kursramte Roskilde Bank, herunder tidligere administrerende

direktør Niels Valentin og de to tidligere direktionsmedlemmer

Arne Wilhelmsen og Allan H. Christensen. Alle er sigtet for deres

rolle i kuldsejlingen af Roskilde Bank og for overtrædelse af loven

om finansiel virksomhed. Lektor i finansiering ved Handelshøjsko-

len i København, CBS Finn østrup siger til business.dk, at der er

tale om en sag uden fortilfælde i dansk retshistorie, hvis sagen

ender med en sigtelse og straffesag.

sagsanlæg mod roskilde bank-ledelse

Foto: Shutterstock

influenza koster ni milliarder

Blandt bankerne er det en udbredt opfattelse, at fusionsbølgen i

sektoren vil fortsætte med uformindsket kraft i 2010. 40 procent

af de adspurgte i Jyllands-Postens Finanspanel, som tæller mere end

70 pengeinstitutter, mener, at vi vil opleve mindst lige så mange

bankopkøb næste år, som der har været i år. Indtil videre har der

været ni i 2009.

minDSt ni bAnkopkøb i 2010

leDer


leDer

Det er ikke i orDen at gå efter De svage

Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

socialt aNsvar er eN fælles sag

FinansForbundet har desværre konstateret, at fyringer ofte rammer de medarbejdere, der sidder

yderligt i virksomhederne – de langtidssyge, fleksjobberne, de ældre og de gravide eller medarbejdere på orlov.

Senest da Alm. Brand Bank ud af 34 afskedigelser fyrede en gravid, en på barselsorlov og en på fædreorlov. I det

tilfælde kan og vil vi gå rettens vej, fordi vi mener, banken har overtrådt ligebehandlingsloven. I andre sager

handler det ikke om noget så konkret som et brud på en lov. Her kan man snarere tale om et brud på et mere

diffust begreb – socialt ansvar. Der er ingen tvivl om, at det først og fremmest er arbejdsgivernes ansvar

at udvise socialt ansvar over for deres medarbejdere. I de seneste år har mange virksomheder indført en flot

CSR-politik. En anvisning på, hvordan virksomheden udviser socialt ansvar. Der står ofte en bunke meget

ædle ord, som er nemme at leve op til i hurra-år. Men det er i vanskelige tider, at skåltalerne skal stå sin prøve.

Og der er altså flere, der dumper.

Som kolleger må vi også gribe i egen barm. For vi skal aktivt støtte op om social ansvarlighed og protestere,

hvis vi oplever, at arbejdsgiveren målrettet går efter vores syge, udbrændte eller gravide kolleger, når virksom-

heden skal fyre medarbejdere. Når vi selv føler os utrygge i vores job, er vi tilbøjelige til at drage et lettelsens

suk, når vi går fri af en fyringsrunde, og undlade at stille spørgsmål til ledelsens dispositioner. Forståeligt, men i

det lange løb er det en farlig vej at gå.

For vi kan alle komme i en livssituation, hvor vi bliver nødt til at skrue lidt ned for tempoet og indsatsen, og

så er vi afhængige af, at både ledelse og kolleger viser hensyn og rummelighed – socialt ansvar. Det er ingen sag

at udvise socialt ansvar, når alt går godt. Det er langt sværere, når krisen banker på døren, og vi bliver utrygge i

vores job. Men som socialt ansvarlige kolleger må vi sende et klart signal til arbejdsgiverne om, at det ikke er i

orden at gå efter de svage. For accepterer vi den praksis, så er vi ude på en grim glidebane, som i sidste ende kan

gå ud over os selv eller vores nærmeste. Du kan være med til at holde din virksomhed fast på de gode inten-

tioner i CSR-politikkerne og insistere på den sociale ansvarlighed – for dine kollegers og for din egen skyld. n

nyheDer

Middelfart Sparekasse er for tredje gang på

fem år kåret som Danmarks bedste arbejds-

plads af Great Place to Work Institute. I 2005

og 2008 løb det fynske pengeinstitut også

med prisen, og noget tyder på, at der kan

være en sammenhæng mellem stemningen på

arbejdspladsen og kundetilfredshed. I 2008

blev sparekassen således kåret som bedst til

kundeservice i en undersøgelse af Analyse

Danmark.

”Det er resultatet af en langvarig proces,

og vi er enormt stolte. Jeg synes, det går rig-

tig godt, men vi leder altid efter indsatsområ-

der, hvor vi kan blive bedre”, siger tillidsmand

og CSR-ansvarlig i Middelfart Sparekasse,

Helle Lund Gregersen.

Ifølge tillidsmanden har sparekassen holdt

fast i værdigrundlaget og fokuseret på nær-

været overfor kunderne, og det er en af årsa-

gerne til, at sparekassen har klaret sig pænt

under finanskrisen. /KH

Hovedparten af hovedorganisationen FTF’s

450.000 medlemmer arbejder inden for det

offentlige. FTF fremstår ofte som en offentlig

hovedorganisation. Men man bør fokusere

stærkere på den private sektor, mener Finans-

forbundet, som med over 55.000 medlem-

mer er den største fagforening i FTF med

privatansatte medlemmer. De dynamiske

effekter i den danske succesmodel opstår

netop gennem samspillet mellem velfærds-

og vækstområderne.

På FTF-kongressen onsdag den 18. og

torsdag den 19. november forsøgte forbun-

det derfor sammen med de øvrige fagfore-

ninger med privatansatte medlemmer at få

ændret FTF’s visioner.

Fremover skal det også være FTF’s vision

”at skabe en dynamisk sammenhæng og et

dynamisk samspil mellem den offentlige og

private sektor med en attraktiv og kompetent

arbejdskraft“, lød forslaget, som et flertal af

kongressen dog ikke ønskede at støtte.

I stedet blev formuleringen, at der er FTF’s

vision ”at udnytte den dynamiske sammen-

hæng mellem de arbejdsområder FTF’erne

varetager i samfundet for bl.a. at skabe en

attraktiv og kompetent arbejdskraft“ vedta-

get.

”Vi er ærgerlige over, at kongressen ikke

ønskede ordet privat udtrykt i visionen. Men

selv om vi ikke fik den tekst, vi ønskede os,

så bifaldt mange delegerede vores intention.

I debatten om FTF’s indsatsområder fik vi sat

nogle markante aftryk på formuleringerne,

hvilket er ganske tilfredsstillende. Men der er

stadig lang vej til, at den private sektor får

samme position som den offentlige sektor i

FTF“, siger Finansforbundets formand Allan

Bang.

Finansforbundet markerede sig generelt

stærkt i debatten på kongressen. Det gælder

blandt andet diskussionen om den danske

aftalemodel.

”Kapitalkravsdirektivet fra EU er et direkte

angreb på den danske aftalemodel, hvor løn-

regulering er et anliggende mellem arbejds-

tager og arbejdsgiver. Med direktivet er den

model skudt ned i den finansielle sektor. Og

hvis vi ikke vil have, at tendensen skal brede

sig, så må en samlet fagbevægelse altså

bekæmpe den slags. Det er en fælles sag, og

derfor bør FTF gå seriøst ind i kampen“, sagde

Finansforbundets næstformand Kent Peter-

sen fra talerstolen.

Hvis den danske model skal fungere, så

kræver det blandt andet, at vi har en effektiv

beskæftigelsesindsats. Og det har vi ikke i

dag, mener Kent Petersen.

”Den kommunale indsats er ikke gearet til

at hjælpe Finansforbundets medlemmer, der

typisk arbejder i landsdækkende virksom-

heder, og der er ikke penge til længere uddan-

nelsesforløb for de ledige. Vi vil gerne have

FTF's hjælp til at arbejde politisk på at for-

bedre beskæftigelsesindsatsen. Bente, du skal

udnytte dine forbindelser på Christiansborg“,

lød opfordringen fra Kent Petersen til FTF's

formand Bente Sorgenfrey.

Næstformand Michael Budolfsen roste

Bente Sorgenfreys mundtlige beretning for at

være debatskabende, men kritiserede den for

næsten udelukkende at være rettet mod den

offentlige sektor.

”Jeg savnede nogle ord om de privatan-

satte. For vi er jo også en del af FTF. Vi har

savnet synlighed fra FTF, mens finanskrisen

har raset. Og vi savner, at FTF er opmærksom

på de vilkår, vores medlemmer arbejder

under“, sagde Michael Budolfsen.

Bente Sorgenfrey understregede i sit svar,

at fællesskabet i FTF skal udnyttes til at støtte

hinanden på tværs af sektioner.

”Men når det handler om fyringer og

udhængning i pressen, så vil jeg godt gribe i

egen barm og sige, at I måske ikke har fået

helt nok opbakning og ikke mærket varmen

nok“, svarede hun. /AW + CJO

sparekasse hædret for tredje gaNg

forbuNdet rykker ftf


Finansforbundet fik sat aftryk på både vision og indsatsområder på FTF’s kongres. Og så lovede FTF-formanden, at Finansforbundet frem over vil mærke varmen fra FTF-fællesskabet

nyheDer

Et medlemskab af en fagforening kan være nyttigt

i mange sammenhænge, og for en 54-årig forhen-

værende medarbejder i Danske Bank viste medlem-

skabet af Finansforbundet sig bogstaveligt talt at

være guld værd torsdag den 12. november.

Den dag vandt Finansforbundet nemlig en faglig

voldgiftssag på hendes vegne mod FA (Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening), som betyder, at

hun efter sin fyring i Danske Bank sidste år har ret til

en livslang pension. Pr. 1. december 2009 svarer

værdien til 4.669.918 kroner.

Det 54-årige medlem af Finansforbundet var

blevet afskediget af Danske Bank på grund af lang-

varigt sygefravær, som skyldtes en alvorlig piske-

smældsskade efter en trafikulykke i 2002. Hun for-

søgte i flere omgange at genoptage sit arbejde på

nedsat tid. Men forgæves. Smerterne var for store.

Kvinden søgte om invalidepension, men fik afslag i

en speciallægeerklæring med den begrundelse, at

hendes erhvervsevne ikke var varigt nedsat til en

tredjedel eller derunder.

Når den faglige voldgift gav hende og Finans-

forbundet medhold i, at hun har ret til en såkaldt

utilregnelighedspension, skyldes det, at hun i sin tid

var blevet ansat i Bikuben og derfor hørte ind under

Bikubens Pensionskasse, der har følgende bestem-

melse:

”§13. Stk. 1 Et medlem, der – efter at være

fyldt 35 år – afskediges uden ret til invalidepension

af en medlemmet utilregnelig årsag, herunder per-

sonalereduktion har ret til pension af samme stør-

relse som den alderspension, der kunne være opnået

ved alderen 65 år og 6 måneder. Den del af omkost-

ningerne herved, som ikke dækkes af medlemmets

andel i pensionskassen, indbetales af Bikuben til

pensionskassen."

Påstanden fra Danske Bank var, at medlemmet

ikke havde søgt om invalidepension inden afskedi-

gelsen, og at hun dermed ikke opfyldt betingelsen

om ikke at være berettiget til invalidepension på

afskedigelsestidspunktet.

Dommeren fandt, at banken ikke havde givet

medlemmet den nødvendige mulighed for at under-

søge, om hun kunne få invalidepension før afskedi-

gelsen, og at hun i øvrigt søgte om invalidepension

hurtigt efter opsigelsen, hvor hun fik afslag. Dermed

fandt dommeren, at betingelsen, om at hun ikke

kunne få invalidepension, måtte anses for opfyldt,

og at hun derfor var berettiget til utilregneligheds-

pension./CJO

voldgift tildeler baNkaNsat 4,7 mill. kr.

hvis du en dag mister jobbeter din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

kUrser

jOBsø

gNiNg

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

Finansforbundet har vundet en faglig voldgiftssag mod FA, som betyder, at en 54-årig medarbejder, der i 2008 blev afskediget af Danske Bank, får tildelt utilregnelighedspension

nyheDer


vinder sag om optjent ferie under barsel

”Fordi du havde hele din opsparing i Roskilde Bank,

er dit sponsorbarn i Afrika nu rigere end dig”.

Sådan lyder et af kortene i ”Finanskrisespillet”. Nu

kan familie eller venner samles omkring bordet og

more sig over finanskrisen og se andre spillere blive

ramt af en uduelig investeringsrådgiver. Man kan

også blive udsat for gyldne håndtryk, leasing-

karruseller og massefyringer eller opleve

ærgrelsen over, at en anden spiller bliver

belønnet med en formue fra renove-

ringspuljen. Hvis man samler flest

kort, skal man holde en tale om

finanskrisen, og man vælger selv,

om man vil gøre det som bankdi-

rektør eller kunde eller noget helt

tredje. Det skal bare være sjovt. Spil-

let udkommer lige tids nok til julehandelen og

er startet af Claus Rasmussen og Heino Salling.

”Idéen med spillet er at grine af krisen. Det er ment

som en slags latterterapi, for man kommer ikke

uden om finanskrisen. Vi har alle haft den tæt inde

på livet, så hvad er mere dansk end at gøre grin med

det hele? Man kan lige så godt lave lidt sjov med det

alvorlige, så man kan komme videre i livet”, siger

Heino Salling.

”Du vil hæve penge til en tur i byen, men i stedet

for en hæveautomat har banken placeret en enar-

met tyveknægt med teksten: Prøv lykken”, lyder et

andet af kortene i spillet.

Det særlige ved ”Finanskrisespillet” er, at alle kan

bidrage med forslag til teksten på kortene i

”Finanskrisespillet”, inden det udkommer i decem-

ber. På hjemmesiden finanskrisespillet.dk kan man

give sine bud på de sjove finanskrisekort. Her kan

man også læse mere om spillet. /KH

Nyt brætspil gør griN med fiNaNskriseN”Finanskrisespillet“ udsætter deltagere for gyldne håndtryk, leasingkarruseller og massefyringer

Højesteret stadfæster dom i en sag om optjent

ferie under barsel, som Finansforbundet har

ført på vegne af et medlem fra Sparekassen

Djursland. Dommen kan få betydning for

andre, som i perioden efter 2005 har været

på barselsdagpenge i en del af barselsperioden

En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var

på barsel i 2005. Banken mente ikke, at hun

optjente ferie under den sidste del af barsels-

perioden, hvor hun var på barselsdagpenge.

Men det fik hun den 19. maj 2008 Sø- og

Handelsrettens ord for, at hun gjorde, fordi der

var aftalt indbetaling af pensionsbidrag.

Sparekassen Djursland betalte pensions-

bidrag til den ansatte i perioden på dagpenge,

og Sø- og Handelsretten vurderede, at det

må anses som betaling af løn med den konse-

kvens, at hun optjente ret til betalt ferie.

Dommen blev anket af arbejdsgiveren til

Højesteret, som fredag den 20. november

stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom.

Helt konkret betyder det, at Sparekassen

Djursland er dømt til at betale sin medarbejder

6.356 kr. med procesrente, fra da sagen blev

anlagt i december 2006. Det svarer til seks

dages ferie.

Baggrunden for afgørelsen er, at der i over-

enskomsten fra 2005 er aftalt en mulighed

for at fortsætte indbetaling til pension, også

når man holder orlov på dagpenge, på betin-

gelse af at man inden otte uger efter fødslen

meddeler virksomheden sit ønske om det.

Både Ferieloven og en tidligere højesterets-

dom slår fast, at pension er en så væsentlig

del af lønnen, at det må sidestilles med løn. Og

derfor har såvel Sø- og Handelsretten som

Højesteret nu slået fast, at man også optjener

ferie.

”Det er en meget glædelig afgørelse og et vig-

tigt skridt i ligestillingens navn, at kvinder ikke

automatisk bliver ramt økonomisk af at

gå på barsel, hverken når det gælder pension

eller optjeningen af ferie“, siger næstformand

i Finansforbundet Kent Petersen

Finansforbundet har i forbindelse med

sagen indgået en suspensionsaftale med FA

(Finanssektorens Arbejdsgiverforening), som

betyder, at dommen får virkning for andre

medarbejdere, som har været på barselsdag-

penge i en del af barselsperioden. Suspen-

sionsaftalen gælder for alle medlemmer ansat

i en FA-virksomhed, der siden 2005 har holdt

orlov uden løn men med fuldt pensionsbidrag.

Finansforbundet anbefaler de berørte med-

arbejdere at rette henvendelse til virksom-

heden med henblik på at få en efterregulering

af feriepenge optjent i orlovsperioden. /CJO

Gennemgå det nye e-learning kursus Pension Overførsel og få inspiration til:

• Din rådgivning ved § 41-overførsel af pensionsordninger

• Optimering af kundens muligheder i forhold til behov og rentabilitet

• Viden om ordninger, der kan overføres, og hvilke der ikke kan

Kurset indeholder dynamisk grafik, speak og film med fageksperten og er i luften den 18. december 2009 - klik ind på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

OVERFØRSEL AF PENSIONSORDNINGER


svinDel


Den økonomiske kriminalitet i Danmark er stigende. Der manipule-

res med regnskaberne som aldrig før. Det viser den nyeste rapport

fra PricewaterhouseCoopers (PWC) om økonomisk kriminalitet i

Danmark. Undersøgelsen omfatter 105 virksomheder, og andelen,

der er blevet ramt af besvigelser, er steget fra 18 procent i 2007

til 26 procent i 2009. Tallet inkluderer alle former for økonomisk

kriminalitet. Resultatet for Danmark svarer til gennemsnittet i

Vesteuropa og ligger lidt under det globale resultat på 30 procent.

Det er en stigning i regnskabsmanipulation, der er den store

motor i udviklingen i Danmark. Hele 48 procent af de virksom-

heder, der blev ramt af økonomisk kriminalitet i 2009, blev udsat

for regnskabsmanipulation. I 2007 var det kun 27 procent. Og det

er typisk medarbejdere på ledelsesniveau, der begår denne form

for kriminalitet.

”Stigningen i regnskabsmanipulation formoder vi at være forår-

saget af effekten af finanskrisen. Der manipuleres med virksom-

hedernes regnskaber for at få det til at se bedre ud. Det gøres,

fordi det i en tid med finanskrise kan være svært at nå fastsatte

mere fusk med talleNe

Den økonomiske kriminalitet i erhvervslivet stiger, og især bliver der begået mere regnskabsmanipulation. Selv om den finansielle sektor internationalt er den tredjemest udsatte branche for økonomisk kriminalitet, afviser de store danske banker at være ramt af en kriminel bølge

Af Jens Sillesen [email protected] Foto: Territorium


svinDel

mål, eller fordi folk er bange for at miste deres job, hvis det går virk-

somheden dårligt“, fortæller Senior Manager i PricewaterhouseCoop-

ers Rikke Lund-Kühl, der har været med til at udarbejde rapporten.

Hverken globalt eller i Danmark er der indikationer på, at den øko-

nomiske krise direkte har øget omfanget af økonomisk kriminalitet.

Der bliver ikke begået mere økonomisk kriminalitet i de virksomheder,

der er hårdest ramt af krisen. Og selv om der bliver begået mere regn-

skabsmanipulation, og der samlet er en stigning, så sker der samtidig

mindre misbrug af aktiver, altså decideret tyveri. Det positive i udvik-

lingen er, at den gennemsnitlige størrelse af besvigelserne i Danmark er

faldet fra 3,2 millioner kroner 2007 til 2,7 millioner kroner i 2009.

Talmaterialet for finanssektoren i Danmark er for spinkelt til at give

et statistisk belæg til at angive et præcist niveau, men på baggrund af

tidligere undersøgelser vurderer Rikke Lund-Kühl og Søren Primdahl,

der er partner i PWC, at finanssektoren er en udsat branche for besvi-

gelser. I de internationale resultater ligger finanssektoren også som den

tredjemest udsatte branche med 44 procent af virksomhederne ramt

af økonomisk kriminalitet.

På den ene side er der mere kontrol i finanssektoren. Rent lovgiv-

ningsmæssigt er kravene større end i andre brancher, og det giver en

bedre sikkerhed. På den anden side er de ansatte omgivet af store

mængder likviditet. Samtidig er der kunder, der pynter på regnska-

berne for at opnå lån. Men i Danmark er det 85 procent af besvigelses-

tilfældene, der er begået af personer internt i virksomhederne.

Hos Nordea mener de ikke, at de er blevet ramt af en kriminel bølge,

snarere tværtimod.

”For år tilbage havde vi en række sager med bortvisninger og politi-

anmeldelser, men i de senere år er vi heldigvis blevet forskånet“, for-

tæller personalechef Niels Gregers Hansen fra Nordea.

Heller ikke hos Jyske Bank ser de alarmerende store tal for krimina-

liteten. Ifølge Poul Bonde Jensen sker det maksimalt 1-2 gange om

året, at de afslører kriminalitet blandt de ansatte.

Hos Danske Bank har der været nogle sager med fængselsstraffe,

der har nået medierne, men de har samme niveau som Jyske Bank

ifølge underdirektør i HR Bent Jespersen.

MørketalSelv om Jyske Bank, Danske Bank og Nordea mener, at har meget få

eller ingen sager blandt deres ansatte, så bør de ifølge Rikke Lund-Kühl

ikke hvile på laurbærrene.

”Ikke en branche og ikke en virksomhed er immun over for det. De

kriminelle gør meget for at skjule det. Så der er helt klart et mørketal”,

siger Rikke Lund-Kühl, der i sagens natur ikke har et bud på, hvor stort

det er.

Derfor er der ikke grund til at læne sig tilfreds tilbage, hvis en virk-

somhed ikke finder svindel blandt de ansatte. PWC-undersøgelsen

viser nemlig, at jo mere kontrol en virksomhed indfører, desto mere kri-

minalitet kommer frem i lyset.

profileN på eN sviNdler

› Den typiske gerningsperson er en mand (88 procent).

› Han er 31-40 år.

› Halvdelen af gerningsmændene har en højere uddannelse (kandidatgrad).

› Besvigelser sker på alle niveauer, men der er en overvægt af besvigelser, som bliver begået af mellemledere og den øverste ledelse.

› Halvdelen har været ansat i under to år.

› I de fleste tilfælde mener den kriminelle ikke, at vedkommende har gjort noget forkert.

ØKOnOmiSK KRiminALiTET mOD DAnSKE viRKSOmHEDER

Procentdel af virksomheder, som har været udsat for den pågældende type kriminalitet.

2003 2005 2007 2009

Korruption og bestikkelse: 31 31 15 4

Hvidvaskning af penge: 3 6 0 7

Krænkelser af patenter mv.: 15 6 46 19

Misbrug af aktiver: 83 69 54 44

Regnskabsmanipulation: 13 13 27 48

De virksomheder, der har været ramt af besvigelser, kan godt have været ramt af flere typer besvigelser, hvorfor den samlede procent for hvert år er over 100.

Kilde: PricewaterhouseCoopers

mere fusk med talleNe

baNker går hårdt til værks mod sviNdlere

Danske virksomheder anmelder kun hver andet til-fælde af svindel til politiet, viser rapport. Men de store danske banker politianmelder hver gang, siger de

Af Jens Sillesen [email protected]

Det er en myte, der lever i bedste velgående, at når en ansat giver sig

selv et ulovligt ”løntillæg” af bankens midler, så bliver det ordnet uden om

politiet for at skåne bankens image. Undersøgelsen fra Pricewaterhouse-

Coopers af virksomhedskriminalitet i Danmark viser, at det kun er i

omkring halvdelen af kriminalitetstilfældene i det danske erhvervsliv, at

der bliver indgivet en politianmeldelse, men det er ikke et billede, de store

banker kan genkende i finanssektoren.

”Som udgangspunkt bliver folk altid bortvist og politianmeldt, når de

begår kriminalitet hos os”, siger HR-strateg Poul Bonde Jensen fra Jyske

Bank.

”Det er et brud på tillidsforholdet, så der bliver en bortvisning. Er der

personlig berigelse med, så er der altid politianmeldelse”, siger Poul

Bonde Jensen.

Der kan dog i princippet være undtagelser.

”Der skal være tungtvejende grunde til ikke at gøre det. Hvis der er tale

om en relativt ubetydelig sag, hvor der ikke er sket store skader, ingen har

tabt penge, og der samtidig er undskyldende menneskelige omstændig-

heder, så kan det komme på tale at undlade politianmeldelse”, forklarer

Poul Bonde Jensen.

Han kan dog umiddelbart ikke komme på en sag, der ikke førte til

politianmeldelse.

Ingen bagatelgrænse

Den samme holdning har man hos Nordea, fortæller personalechef

Niels Gregers Hansen.

”Vi har en forpligtelse over for kunder og kolleger til at sørge for at nå

til bunds i de sager. Samtidig har det en forebyggende virkning, når det

får en konsekvens at bryde loven”, fortæller han.

”Det er vigtigt at tage hårdt fat, for tilliden er fundamentet i hele

sektoren. Vi skal kunne have tillid til hinanden som medarbejdere”, siger

personalechefen.

Hos Danske Bank kører de også den hårde linje.

”Det er 100 procent. Hver eneste gang er det en bortvisning og en

politianmeldelse. Vi har ikke nogen bagatelgrænse”, siger underdirektør

Bent Jespersen.

At det ikke kun er tomme ord fra bankerne, kan ses af, at der løbende er

alvorlige sager, hvor politiet er blevet indblandet. En medarbejder i

Carnegie Bank blev i januar meldt for at have begået underslæb for 17

millioner kroner, og næsten samtidig blev en direktør fra Danske Bank

dømt for at have spillet otte millioner kroner af bankens penge op. Senest

blev en erhvervsrådgiver idømt 3½ års fængsel for bedragerier i

Danske Bank og FIH Erhvervsbank. Han blev anmeldt, selvom det kunne

give ridser i image-lakken. n

Der er ifølge Søren Primdahl og Rikke Lund-Kühl flere grunde til

stigningen i regnskabsmanipulation. Krisen gør, at finansielle mål i

virksomhederne bliver sværere at nå. Der er et pres fra flere sider,

og det kan gøre, at linjen mellem rigtigt og forkert bliver krydset.

Frygten for at miste jobbet, ønsket om bonus og topledelsens ønske

om at nå målene, nævner de også som årsager.

På det personlige plan ligger der oftest et ønske om at opretholde

en høj levestandard. Med faldende friværdier, aktier og stigende

arbejdsløshed kommer der naturligt et større pres. Samtidig vil

fyringsrunder og fokus andre steder kunne gøre kontrollen svagere

og dermed åbne risici.

revisionen afslørerI Danmark er det i 30 procent af tilfældene den interne revision, der

fælder de kriminelle. Det er højt niveau set med internationale bril-

ler. På globalt plan er det kun 17 procent.

”Det er meget ofte den interne kontrol, der afslører det, men vi

har også systemer, der fanger atypisk adfærd“, siger Bent Jespersen

fra Danske Bank.

”Når det er den interne revision, der opdager svindlen, så er det

en aktiv handling. Det glæder mig, frem for det var tilfældigheder,

der førte til afsløringer“, siger Søren Primdahl.

Han mener, at kontrol er vigtigt for at forebygge og afsløre svin-

del. Tallene fra rapporten viser da også, at jo mere kontrol en virk-

somhed indfører, desto mere svindel bliver afsløret.

”Hvis du kigger efter svindel, så finder du svindel“, er en form for

tommelfingerregel ifølge Søren Primdahl.

Bankerne bruger også compliance-systemer, hvor de ansatte kan

finde ud af, hvad de må og ikke må. De gør, at meget kan forebyg-

ges. De fanger misforståelser og sikrer mod uagtsomme hændelser.

retssikkerhed vigtigDanske Bank vil forsøge at øge sikkerheden gennem oprettelse af et

såkaldt whistleblower-system, hvor ansatte kan kontakte et fast

telefonnummer eller en mail-adresse anonymt eller med navn med

deres mistanker.

”Vi håber på, at en sag, der ellers ville blive opdaget i overmor-

gen, bliver opdaget i går“, siger Bent Jespersen.

Tips eller whistleblowere, som de også kaldes, står for 34 pro-

cent af afsløringerne af svindel i Danmark. Men kun fire procent

kommer fra egentlige whistleblower-systemer. Resten er personer

internt i virksomhederne eller eksternt, der henvender sig på grund

af mistænkelig adfærd eller konkrete mistanker.

Professor Lars Bo Langsted, der forsker i økonomisk kriminalitet

ved Aalborg Universitet ser meget positivt på Danske Banks tiltag.

”Det er en rigtig god idé. Whistleblower-systemer er effektive til

at forebygge og afsløre økonomisk kriminalitet. Det ved vi fra inter-

nationale undersøgelser. De systemer burde være mere udbredt,

også i mindre virksomheder“, mener Lars Bo Langsted.

De er ikke bare med til at afsløre kriminelle, men giver også en

øget retssikkerhed til de involverede.

læs også siDe 28-37



Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Casper Balslev og Martin Dam Kristensen

Berit Johansson og Bent Rise er to af de i alt 60 bankrådgivere, der har meldt sig til et projekt, hvor udstødte og håbløst forgældede kan få gratis rådgivning. ”Det et en stor glæde at se mennesker blive så synligt lettede, og det er fantastisk så lidt, der skal til“, siger Berit Johansson

frivilligt socialt arbejDe

Opslaget på Nordeas intranet om job som frivillig

gældsrådgiver ramte plet hos Berit Johansson og

Bent Rise. Begge havde gennem længere tid puslet

med tanken om frivilligt socialt arbejde, men havde

svært ved at slå ned på lige præcis den opgave, der

ville give størst mening for dem.

”Der er jo et kæmpe udbud af organisationer, og

det var svært at finde den hylde, jeg passede bedst

på, men med efterlysningen af bankrådgivere til

frivillig gældsrådgivning var jeg ikke i tvivl: Det er jo

det, jeg skal, tænkte jeg. Her kunne jeg bidrage med

noget, jeg var god til“, fortæller bankrådgiver Berit

Johansson.

”Man kan jo lave alt mellem himmel og jord: lave

mad, rydde op, samle ind. Men at hjælpe folk ud af

deres gæld, det mente jeg, jeg havde forstand på,

så jeg sendte en ansøgning samme dag“, siger Bent

Rise.

Ingen af de to bankrådgivere, der til daglig arbej-

der i Nordea, har fortrudt, at de har meldt sig til

projektet ”Frivillig gældsrådgivning“, som Indenrigs-

og Socialministeriet, Finansrådet, KFUM’s sociale

arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement står

bag.

De to medarbejdere giver halvdelen af tiden i pro-

jektet selv, mens Nordea betaler resten, men det

kan være lidt forskelligt fra bank til bank.

Efterspørgslen efter rådgivning har i København

indtil videre været så stor, at man har måttet lave

ventelister.

Ude i tovene”Jeg har en god portion livserfaring i rygsækken, og

jeg mente at vide, hvordan samfundet fungerer, så

jeg troede ikke, jeg kunne blive overrasket. Alligevel

kan det komme bag på mig, at mennesker i vores

samfund kan komme så langt ud. Men jeg blev også

overrasket over den gode stemning og imødekom-

mende holdning, der er på værestedet på Vesterbro,

hvor jeg giver råd en gang om ugen“, siger Berit

Johansson.

Det er typisk mennesker med psykiske proble-

mer, hjemløse, enlige forsørgere uden arbejde og

mennesker med et misbrugsproblem – mennesker,

der er meget forskellige fra den almindelige bank-

kunde i filialen, Bent Rise og Berit Johansson møder

de aftner, de sidder klar til at rådgive. Men det kan

også være helt almindelige borgere, der er ramt af

sociale begivenheder som skilsmisse, sygdom eller

arbejdsløshed.

”Et fællestræk er, at de har givet slip. Derfor er

vores fornemste opgave at være med til at give

dem styringen tilbage“, siger Berit Johansson.

Berit Johansson sidder i Settlementet altid sam-

men med en anden rådgiver. Det kan være en anden

bankrådgiver, en socialrådgiver eller en jurist.

De fleste ”kunder“ er på overførselsindkomst

uden nogen chance for at afvikle den akkumulerede

gæld, der kan være ganske stor, og projektet har

ingen penge at gøre godt med.

”Mange har skubbet problemerne foran sig ved

at tage hurtige og dyre lån. På den måde kan man

sagtens få en gæld på 200.000-300.000 kroner,

inden en registrering i Ribers stopper de sidste

smuthuller. Men der er andre måder at udskyde

problemerne på, og gælden kan vokse til langt over

en halv million“, siger Berit Johansson.

lydhørhed og rummelighed Ofte starter det første møde med, at en borger

kommer til møde med en stor Nettopose fuld af

rudekuverter.

baNkfolk hjælper socialt udstødte


”I Settlementet sætter vi en time af til det første

møde, og den går ofte med at åbne kuverterne sam-

men og sortere dem i bunker. Derefter går vi i gang

med at skrive til kreditorerne. Men det er vigtigt, at vi

ikke tager over og tager ansvaret. Det, vi gør, skal

vi gøre sammen, og den, der søger hjælp, skal være

en del af løsningen“, siger Berit Johansson.

De fleste kreditorer er glade for overhovedet at

blive kontaktet. Og afhængig af situationen kan man

så bede om at få gælden eftergivet, lave en akkord-

ordning eller søge om offentlig gældssanering.

Det er fint at have en baggrund som bankrådgiver,

men måske kommer det i virkeligheden i højere grad

an på de menneskelige egenskaber. Menneskekend-

skabet, lydhørheden, rummeligheden og fornemmel-

sen for, hvilke krav man kan stille til et menneske med

få ressourcer.

”At være bankrådgiver og frivillig gældsrådgiver er

to helt forskellige ting. Det handler jo slet ikke om

normale bankforretninger”, siger Berit Johansson og

tilføjer:.

”Men belønningen er stor. Det et en stor glæde at

se mennesker blive så synligt lettede, og det er fanta-

stisk så lidt, der skal til, for at de føler, at de har fået

” Det et en stor glæDe at

se mennesker blive så syn-

ligt letteDe, og Det er fan-

tastisk så liDt, Der skal til,

for at De føler, at De har

fået hjælp“.

Berit Johansson, frivillig gældsrådgiver


hjælp. Det allerbedste er, hvis et lidt bedre økono-

misk overblik giver nogle overskud til at få tacklet

nogle af de mange andre problemer, der som regel

er en del af miseren“.

For bankrådgiver Bent Rise er opgaverne kom-

met langsommere, fordi KFUM i Århus griber pro-

cessen lidt anderledes an.

bent til aftensmadHver mandag spiser brugerne af Cafe Parasollen i

Århus aftensmad sammen. Hver fjortende dag

spiser Bent Rise med. Filosofien er, at brugerne

langsomt skal lære ham at kende, få tillid og

dermed få modet til at bede ham om hjælp til øko-

nomien.

”Jeg tror, det er vigtigt at være tålmodig, ikke

at presse på og lade tingene ske på en anden

måde, end vi er vant til fra vores almindeligvis

gennemkontrollerede hverdage. For mig har de

fælles middage også været udfordrende nok og

har givet mig lejlighed til langsomt at føle efter,

om opgaven er noget for mig. Om jeg for alvor har

modet og overskuddet til den tætte kontakt med

mennesker, der tænker anderledes, taler anderle-

des, spiser anderledes og såmænd også lugter

anderledes. Og om jeg kan gøre det på en ordent-

lig måde. Og ja, jeg tror, jeg kan håndtere det. Jeg

håber meget på at komme i gang for alvor og være

med til at finde gode løsninger for caféens bru-

gere“.

bankerne er fjendelandBåde Bent Rise og Berit Johansson er overbeviste

om, at det nye initiativ er den rigtige måde at

hjælpe mennesker på, der har sluppet håndtaget.

”De mennesker er nået til et punkt, hvor de

simpelt hen ikke sætter deres ben i banken. Hvis

der nogen sinde har været en dialog, er den stop-

pet“, siger Berit Johansson.

”Mange har også en frygt og en afsky for

offentlige kontorer og banker, der er synonyme

med en anden kultur og forstærker fornemmelsen

af egne nederlag og underlegenhed. Derfor er det

rigtigt, at rådgiverne skal ud på værestederne,

som klienterne i forvejen kender, er vant til at

komme på og er trygge ved“, siger Bent Rise. n

frivilligt socialt arbejDe

over 60 baNkrådgivere har meldt sig

Projekt ”Frivillig gældsrådgivning“ er kommet i stand ved et samarbejde mellem Indenrigs- og Social-ministeriet, Finansrådet, KFUM’s sociale arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement. Det går ud på at hjælpe udsatte borgere med at afvikle deres gæld. Stillingerne blev slået op først på sommeren, og i september-oktober kom de første rådgivere i gang på seks forskellige lokaliteter – væresteder og so-ciale cafeer – i København, Århus og Odense. Lige nu overvejer man at tilbyde rådgivning i Esbjerg også. I første omgang skulle der bruges 35 rådgivere, og med flere end 60 ansøgninger fra bankrådgivere fra forskellige banker ligger der stadig mange i venteposition. Ordningen løber i første omgang i fire år, så projektlederne Charlotte Enevoldsen fra Finansrådet og Malene Simonsen fra KFUM vurderer, at der bli-ver plads til alle, der vil give en hånd med, efterhånden som projektet bliver løbet i gang. Finansforbun-dets næstformand Michael Budolfsen sidder med i styregruppen for projektet, som han er meget be-gejstret for. ”Projekt Frivillig Gældsrådgivning er en rigtig god idé. Det er meget tilfredsstillende, at så mange medlemmer har meldt sig for at forsøge at hjælpe håbløst forgældede med at rette op på deres øko-nomi”, siger Michael Budolfsen.


Af Elisabeth Teisen [email protected]

I vores samfund er det et mareridt at være uden penge, og bider gælden sig fast, er det umenneskeligt svært at komme på ret køl igen

”Man er bange for alt lige pludselig. Tænk, hvis de

propper mig i fængsel og tvangsfjerner min dreng,

fordi jeg ikke kan overskue det“.

Det var Bente Skjalks daglige mareridt i mange

måneder, inden hun startede i gældsrådgivningen i

Kristeligt Studenter-Settlement.

Frygten er massiv, og stressen er enorm, når

økonomien er kaos.

Bentes i forvejen skrøbelige økonomi fik det sid-

ste knæk, da hun i tre måneder var nødt til at flytte

på krisecenter. Kommunen ville godt betale krise-

centret, men ikke give tilskud til lejligheden, som

hun ikke turde sige op. Langsomt brød digerne

omkring hende.

Igennem en periode på et par år havde hun akku-

muleret en gæld, der var alt for stor for en enlig for-

sørger på kontanthjælp. Det var ikke blevet bedre

af, at det pres, hun levede under, inden hun kom på

krisecenter, førte hende ud i et misbrug.

Hun ville gøre det så godt for sine drenge, der nu

er 10 og 20 år. Hun lånte blandt andet 16.000 kro-

ner til en knallert til den ældste. Nu er den gæld

vokset til 24.000 kroner, og den uforsikrede knal-

lert er væk – stjålet efter tre måneder. Hun faldt

også for en dejlig billig vaskemaskine. Nu står den

hende i 15.000 kr. med renter og gebyrer.

”Jeg tabte bare sutten, og gælden voksede og

voksede“, fortæller hun sitrende.

lånene vokser på træerneDet er rasende let at låne penge, og Bente faldt for

fristelsen gang på gang.

”Der ligger jo ansøgningsskemaer alle steder – i

Føtex, Fona og JYSK. Det tager kun et kvarter, så

har du penge til det dejlige fjernsyn, eller hvad du nu

måtte ønske dig. Og nogle gange bliver du tilbudt et

AcceptCard med en kreditramme på 15.000 kroner

uden overhovedet at have bedt om det. Er det lige

før jul, er det fantastisk – sikke en jul, du kan give

børnene. Det er jo skønt“.

Bente har for alvor måttet sande, at det er dyrt at

være fattig. Renterne er på mindst 20 procent, og

gebyrerne er grænseløse. Otte-ti forskellige steder

skylder hun penge. Det er alt lige fra telefon, licens

og el til alle låneselskaberne. Det var på et hæn-

gende hår, at strømmen ikke blev lukket i den lejlig-

hed, hun nu er flyttet tilbage til. DONG havde truet

med det flere gange, men hun blev reddet af det

første besøg i settlementet, hvor socialrådgiveren

kunne hjælpe hende med at søge om en enkelty-

delse med tilbagebetalingspligt hos kommunen.

Kommunen tager i det mindste ikke gebyrer og ren-

ter.

overblikket skaber ro”Ved mit første besøg hos gældsrådgiverne her i

settlementet fik vi et overblik. Omkring 60.000

kroner skylder jeg i alt. Det første, vi gjorde, var at

skrive ud til kreditorerne og bede om henstand og

afdragsordninger. Nu venter vi på svar. Så det er ikke

så meget, der er forandret, men det er en enorm

lettelse at have fået overblikket, og jeg skal aldrig,

aldrig, aldrig derud igen. Jeg er faktisk enormt glad

for, at jeg nu er i RKI, så er der ligesom lukket, og så

har jeg fem år til at komme ud af gælden“.

For Bente Skjalk var banken ikke en mulighed.

”Her i settlementet er det meget mere neutralt.

Banken har bankens interesse, og i banken føler jeg

mig kigget ned på. De gider faktisk ikke engang

svare, hvis man beder om et lån“.

De rådgivere, Bente møder i settlementets regi,

er hun derimod kolossalt taknemmelig for.

”Jeg er så glad for, at jeg er kommet herind. Ingen

har kunnet hjælpe mig så meget. De gør et meget

stort stykke arbejde. Nu er der kommet ro på, så jeg

kan komme videre med mit liv og være noget for

mine drenge. Det er det bedste“. n

Bente Skjalk er ikke interviewpersonens rigtige navn.

Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

på kaNteN af kaos”man kan jo lave alt mel-

lem himmel og jorD: lave

maD, ryDDe op, samle inD.

men at hjælpe folk uD af

Deres gælD, Det mente jeg,

jeg havDe forstanD på, så

jeg senDte en ansøgning

samme Dag“.

Bent Rise, frivillig gældsrådgiver


Af Carsten Jørgensen [email protected]

En dom i Sø- og Handelsretten slår fast, at Danske Bank skal uddele medarbejderaktier til fire tidligere medarbejdere. Dommen kan få betydning for omkring 3.000 andre tidligere ansatte i Danske Bank

MeDarbejDeraktier

Medarbejderaktier tildeles som oftest i foråret, men

tildeles på baggrund af det foregående regnskabsår.

Man kan altså som medarbejder have været med til

at skabe et godt resultat i regnskabsåret, men af

forskellige årsager alligevel ikke længere være ansat

i virksomheden, når tildelingen sker det efterføl-

gende forår. Loven beskytter fratrådte, således at

de har krav på en forholdsmæssig andel af den løn,

de ville have fået, dersom de var fortsat i ansættel-

sen. Finansforbundet mener, at loven giver de fra-

trådte Danske Bank-medarbejdere ret til deres

andel af medarbejderaktierne. Danske Bank er

uenig.

Fredag 30. oktober gav Sø- og Handelsretten

Finansforbundet medhold i, at Danske Bank skal

uddele medarbejderaktier til fire tidligere medarbej-

dere i banken. Dommen kan få betydning for

omkring 3.000 andre tidligere medarbejdere i Dan-

ske Bank, da der var mange flere medarbejdere

ansat helt eller delvist i et eller begge optjeningsår,

som var fratrådt inden eller i opsagt stilling, da til-

delingen fandt sted.

”Dommen er en sejr for Finansforbundet og

vores medlemmer. Jeg er meget tilfreds med, at

retten har anerkendt vores opfattelse af, at med-

arbejderaktier er en del af lønnen. Og det er kun

rimeligt, at medarbejderne får deres andel af en

vækst, som de har været med til at skabe for

virksom heden“, siger Kent Petersen, næstformand i

Finansforbundet.

I Danske Bank blev der tildelt medarbejderaktier

for første gang i 2005 for regnskabsåret 2004. Der

blev også tildelt medarbejderaktier i 2006 for

regnskabsåret 2005, og både i 2005 og 2006 blev

aktierne uddelt som gratisaktier. Finansforbundet

har vurderet, at tildelingerne er omfattet af funk-

tionærlovens § 17a, og sagen har derfor været

forfulgt af fagretlig vej.

Danske Bank besluttede torsdag 12. november

2009 at anke Sø- og Handelsrettens dom, hvilket

betyder, at Højesteret nu skal behandle sagen.

Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer

af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten fra

december 2005, hvor Finansforbundet på vegne

af tre tidligere medarbejdere i Jyske Bank fik med-

hold i, at de pågældende skulle have en andel af

de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for

2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet

på baggrund af resultater i den periode, de tre

var ansat. Dommen betød, at Jyske Bank måtte

uddele aktier til fratrådte medarbejdere flere år til-

bage i tiden.

største medlemssag nogensindeSagen mod Danske Bank er den hidtil største sag,

som forbundet har kørt om medarbejderaktier.

tidligere aNsatte viNder sag mod daNske baNk

har du krav på medarbejderaktier?

Hvis du som medlem mener at have krav på med-arbejderaktier i forhold til tildelingen 2005 og/eller 2006 i forbindelse med fratræden fra Dan-ske Bank-koncernen og ikke tidligere har anmeldt dit krav til forbundet, kan du henvende dig skrift-ligt til Finansforbundets juridiske konsulent, Klara Hoffritz, enten via mail til [email protected] eller som almindeligt brev til:

Finansforbundet

Applebys Plads 5

1411 København K.

Husk at anføre navn, adresse, cpr-nr., fratrædel-sesdato, hvilken virksomhed kravet vedrører og en mailadresse til brug for sagen.

Vær opmærksom på, at krav på medarbejderak-tier kan forældes, således at et ellers berettiget krav med rette kan afvises, og for så vidt muligt at undgå dette skal medlemmer hurtigst muligt anmelde deres krav til Finansforbundet.


27 ½ års ansættelse i Danske Bank endte 31. juli 2005 for Tonni Kaas, der arbejdede som

driftstekniker i Danske Bank i Høje Taastrup. Fyresedlen fik han og seks-syv andre hånd-

værkere i teamet den 25. januar på en dag hvor i alt 480 medarbejdere blev afskediget.

Blot to dage efter - den 27. januar - fik de ansatte i banken ifølge Tonni Kaas at vide,

at der var uddeling af medarbejderaktier for indsatsen i 2004.

”Jeg kan huske, at vi diskuterede det, da meddelelsen om gratis medarbejderaktier

blev givet. På det tidspunkt var jeg og en masse andre stadig ansat, og vi syntes, det

var uretfærdigt, at vi ikke blev tilbudt dem også“, fortæller Tonni Kaas, der i dag er ambu-

lanceredder ved Roskilde Brandvæsen – en uddannelse han tog, mens han var ansat i

Danske Bank.

”Beløbsmæssigt er mine medarbejderaktier måske 5.-10.000 kroner værd, hvilket

ikke er alverden, men jeg har gjort mit krav gældende via Finansforbundet, som jeg stadig

er medlem af, fordi jeg principielt mener, at vi tidligere ansatte har ret til medarbejder-

aktierne. Og jeg vil også gerne støtte det store arbejde, som forbundet har gjort for

medlemmerne i denne sag“, siger Tonni Kaas. n

prikket sammen med 479 andre

Tonni Kaas

Finansforbundet har gennem de seneste år rejst en del

krav mod pengeinstitutter og forsikringsselskaber om

udlodning af medarbejderaktier eller -obligationer til

tidligere ansatte.

”Mere end 3.000 medlemmer har gennem de

seneste år henvendt sig til os, hvilket gør medarbej-

deraktie- og obligationssagen til den største med-

lemssag i Finansforbundets historie. I en stor del af

sagerne, som Finansforbundet har forfulgt, har virk-

somhederne uddelt medarbejderaktier/medarbejder-

obligationer til de fratrådte medarbejdere. I en mindre

del af sagerne har der ikke kunnet opnås enighed om

enkelte eller flere medlemmers krav, hvorfor Finans-

forbundet har rejst sagerne ved domstolene – herun-

der sagen vedrørende Danske Bank“, siger Kent Peter-

sen.

Kent Petersen skønner, at adskillige millioner kroner

allerede er sivet fra bankernes pengebokse ud til

medlemmernes lommer som følge af disse sager.

I alt har Finansforbundet rejst sager mod 12 virk-

somheder ved domstolene. Heraf er en i dag endelig,

mens resten stadig verserer ved de forskellige retter.

Således skal Højesteret 13.-15. september samt

26. november 2010 behandle flere af de principielle

sager. n


Af Irene Scharbau, freelancejournalist Foto Morten Laursen

England og i særdeleshed London er hårdt ramt af finanskrisen. Landet oplever fortsat negativ vækst, og pundets værdi skrumper

krise i lonDon

City, eller The Square Mile, som det tre kvadratkilo-

meter byområde i London også kaldes, har fra kapi-

talismens barndom været et af verdens største

finanscentre. Men siden finanskrisens start er det

kun gået ned ad bakke.

Cirka 35.000 finansansatte har mistet deres job

de seneste 12 måneder, adskillige hæderkronede

banker har været på randen af kollaps, og virksom-

hederne lukker på stribe. I dag kan man ikke gå ned

ad en gade i bydelen uden at støde på iøjnefaldende

skilte om, at her udlejes tomme lokaler.

Den økonomiske krise har mange ansigter i Lon-

don. Således bringer aviserne historier om spekta-

kulære selvmord blandt finansfolk og om priser på

dyr champagne som Veuve Clicquot Vintage, der er

faldet 40 procent i år, fordi salget går trægt. Et

andet billede er reklamer på togstationerne: ”Reces-

sion-proof your CV and keep your career on track“

lyder et tilbud fra en kursusudbyder.

Ligesom i Danmark har den engelske regering

udsendt en redningspakke for den finansielle sektor.

I England er den bare på cirka 400 milliarder kroner

(50 milliarder pund) til rekapitalisering af nødlidende

banker og 1.000 milliarder kroner (250 milliarder

pund) til garanti af bankernes låntagning.

Staten ejer for eksempel 43 procent af det briti-

ske realkreditselskab HBOS, der i september sidste

år blev opkøbt af Lloyds. Hele 70 procent af Bank

of Scotland ejes af skatteyderne.

”De positive økonomiske signaler, vi nu ser i

nogle brancher, har vi fortsat ikke set i finanssekto-

ren. De mest udsatte job er i investeringsbankerne,

men også hele retail er påvirket af krisen, ja, alle

jobtyper er i farezonen“, siger Rob MacGregor, der

er formand for de finansansatte i Englands største

fagforening, Unite.

Unite har knap 155.000 medlemmer i finanssek-

toren, og fagforeningen arbejder hårdt på at få ind-

ført sociale kontrakter, så vitale job i finanssektoren

kan sikres og gøre branchen mere gennemsigtig og

pålidelig. P.t. er fyringer næsten hverdag. Unite

mener, at nogle banker bruger finanskrisen som

undskyldning for voldsomme nedskæringer. For

eksempel valgte banken HSBC i foråret at hæve de

varslede fyringer fra 1.200 til 2.900 medarbejdere.

”Vi er vrede over, at de helt almindelige medar-

bejdere taber i det verdensomspændende spil om

profit. Vi ønsker, at banker, der har modtaget sta-

tens støtte, ikke skal have mulighed for at fyre folk“,

siger Rob MacGregor. n

Kilder: The Times, Metro, Unite, British Bankers

Association, Centre of Economics and Business

Research, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende

Nedtur i city


FAktA

London City har kun om-kring 7.000 fastboende borgere, mens 350.000 mennesker dagligt arbejder i bydelen. Byen er præget af smalle stræder med en blanding af nyere betonsilo-er og bygninger med histo-rie tilbage til 1600-tallet. St. Mary Axe – en bygning med form som en agurk i stål, blåt og grønt glas, er blevet et af Citys vartegn sammen med St. Pauls Ca-thedral.

Starten på finanskrisen i England kom allerede i sep-tember 2007, da banken Northern Rock kapitulerede og siden blev nationaliseret.

Ingen banker er lukket, men mange er blevet opkøbt og er fusioneret. For eksempel blev lånegiganten Bradford & Bingley delvist opkøbt af den spanske bank Santan-der, mens resten blev natio-naliseret i september 2008.

De finansielle institutioners tab har været astronomiske. I første halvår af 2009 hav-de en af giganterne, Lloyds Banking Group, alene et tab på 117 milliarder kroner. Samtidig skar banken 1.660 fuldtidsjob.


krise i lonDon

her er der aNderledes kNald på Af Irene Scharbau, freelancejournalist Foto: Morten Laursen

”Vi har ikke været så følelsesmæssigt involveret i finanskrisen, fordi Nordea klarer sig godt. Men vi har selvfølgelig set, hvordan det er gået andre

steder, og det påvirker hele stemningen i City“, fortæller Louise Hesselborg-Hoy, relationship manager i Nordeas London-afdeling


Hun har næsten kunnet se røgen fra de mange

brande, finanskrisen satte i gang i et af verdens

største finanscentre – London City.

Fra ottende sal i City Place House på Barlington

Street har Louise Hesselborg-Hoy kunnet følge

bankfusioner og aktienedture fra en central og

nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav – Nor-

deas afdeling i London. Her arbejder den 35-årige

relationship manager som en såkaldt ”expat“ –

udstationeret fra Danmark til Nordea i London.

Louise servicerer danske kunder, der har brug

for en bank i England og konti til pund. Det er virk-

somheder i alle størrelser, hun har med at gøre, fra

de små internetfirmaer med salg i England til gran-

voksne virksomheder med datterselskaber.

At hverdagen er anderledes, oplever man alle-

rede, når man træder ind i City Place House. Her

kommer ingen ind, uden at receptionisten tager et

billede af én, og man får navneskilt på. Døren til

Nordea er låst, og man skal ringe på for at træde

ind i storrummet, der har blå gulvtæpper og skan-

dinaviske flag på bordene.

Fra gulv til loft-vinduerne har de 60 skandina-

viske og engelske medarbejdere udsigt til blandt

andet St. Pauls Cathedral og London Stock

Exchange, en af verdens vigtigste børser med

aktieindekset FTSE 100.

”Vi fungerer som en stor filial med alle daglige

bankopgaver som lån, kreditter og creditcards.

Vi har en markets-afdeling, en stor shippingafde-

ling, cash management, trade finance, HR, it og

jurister. Man kan bare ikke hæve penge her“, for-

tæller Louise, der er den ene af to danskere i sin

gruppe med en engelsk chef.

krisen udenforSelv om finanskrisen ikke har ramt Nordea i London

så hårdt, har medarbejderne selvfølgelig fulgt

udviklingen meget tæt.

”Banken har strammet væsentligt op på kredit-

politikken, og vi har kunnet mærke bølgerne.

Mange er hårdt ramt af krisen. Jeg har selv haft

kunder, hvor det ikke er gået så godt. Stemningen

har været trykket, men vi har som medarbejdere

været optaget af det på et objektivt niveau, fordi

vi vidste, Nordea klarede sig. Desuden har vi fået

nye kunder hele tiden, som er overgået til Nordea

fra andre banker“, fortæller Louise.

City udsender stadig en særlig fornemmelse af

travlhed, trods ekstremt mange fyringer det sene-

ste år. I lange rækker marcherer de velklædte

erhvervsfolk med deres mapper til og fra job, ud

af togene, op ad rulletrapperne. 90 procent i City

møder ind via offentlig transport.

”Der er mange flere mennesker her, og de har

frygteligt travlt. Den følelse kan du godt blive smit-

tet af. Der er anderledes knald på“, fortæller Louise,

der for halvandet år siden var erhvervsrådgiver

under uddannelse i Ringsted Erhvervsafdeling.

”Jeg har nok altid haft en drøm om at arbejde i et

andet land. Jeg holdt øje på intranettet, og da jeg

fandt og søgte stillingen, gik det stærkt“, fortæller

hun.

Med en shippingbaggrund var hun tidligere som

trainee kommet ind i Nordea og havde taget bank-

rådgiveruddannelsen på et turbohold. Syv år i Trade

Finance blev sat på standby efter en barselsorlov,

da to timers transport hver vej fra Vordingborg til

Nordeas hovedkontor ikke var noget at byde mand

og barn.

en anden arbejdsformAndre finansansatte i City kan fortælle om arbejds-

dage på 12-14 timer, men ikke Louise.

”Jo, vi hører om rotteræset, men vi er så Nor-

dea-agtige. Den øverste chef er fra Skandinavien,

og det smitter af. Min kanongode chef, Peter

Braith waite, sender de spændende sager videre til

mig, men forlanger kvalitet i arbejdet, så jeg kom-

mer ikke sovende til det. Det bedste ved jobbet er,

at jeg har kunder, jeg aldrig ville komme i nærheden

af i Danmark“, forklarer Louise.

Frokostkulturen er en del af City, der vrimler

med kaffebarer og pubber.

Louise arbejder 9-17 hver dag med en times

frokost, og den sociale del af arbejdslivet har over-

rasket positivt.

”Man går ud, mødes med nogen, spiser frokost

eller drikker måske et glas vin. Man snakker sam-

men på et helt andet niveau her og lærer kollegerne

bedre at kende med mange sociale aktiviteter. Det

kommer jeg til at savne rigtig meget“, smiler hun.

Mr. MumLouise har familien med til London. Hendes datter

er fem år og taler nu flydende engelsk.

”Min mand arbejder i SKAT, men fik orlov. Da

det er dårlige jobtider i London, er han blevet Mr.

Mum. Han tager sig af vores datter, når hun ikke

er i skole. Det giver mig frihed til passe mit job. Det

er perfekt“, smiler Louise, der bor i Wimbledon, 35

minutter væk fra jobbet med undergrunden.

Familien har dermed kun én indtægt, men man

betaler ikke så meget i skat i England. Hendes løn

er den samme som i Danmark, udbetalt i pund, plus

en bonus, som er en del af det engelske system.

”Man har adopteret den del af kulturen, og det

var en overraskelse, der fulgte med jobbet“, siger

hun.

Louise håber, hun kan få forlænget sin kontrakt,

der udløber til nytår.

”Vi har en kanon tid herovre, som skal nydes.

Livet er ikke så anderledes her, bortset fra at man

ikke har familie og venner tæt på. Arbejdsmæssigt

har jeg fået et kæmpe netværk, som går tilbage

til Danmark, og jeg har nu indsigt i, hvordan arbej-

det foregår i internationale filialer, hvilket jeg senere

kan bruge i et job hjemme i Danmark. n

Louise Hesselborg-Hoy har som relationship manager i Nordea i London de seneste halvandet år opholdt sig på en nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav, London City har udviklet sig til


Af Peter G.H. Madsen, freelancejournalist Illustration Datagraf

En ny udenlandsk investeringsforening vil alene investere i selskaber, hvor både mænd og kvinder er repræsenteret i bestyrelsen. Det skaber et bedre afkast, lyder forklaringen

investering

Det seneste års økonomiske ragnarok har sat fornyet fokus på mænds

og kvinders risikovillighed og deres ledelsesevner. Igen og igen er det

blevet fremhævet af politikere, forskere og kommentatorer, at

finanskrisen med stor sandsynlighed havde været mindre og haft et

væsentligt anderledes forløb, hvis de testosteron-osende alfahanner

havde fået mere kvindeligt modspil.

Tiltroen til kvindernes positive indflydelse har også ført til lancering

af en ny investeringsforening, der fra januar 2010 alene vil investere i

selskaber, hvor både mænd og kvinder sidder med ved bordet, når de

afgørende beslutninger træffes. Women’s Leadership Fund er navnet

på fonden, som den schweiziske investeringsbank Naissance Capital

står bag.

”Vi tror fuldt og fast på, at det har positiv betydning for et selskabs

bundlinje, hvis der både er kvindelige og mandlige medlemmer af

bestyrelsen“, siger projektleder hos Naissance Capital Daniel Tudor.

Faktisk har Naissance Capital længe haft Women’s Leadership Fund

på tegnebrættet, men det er først nu, at markedet er modent.

I første omgang skal flertallet af de danske investorer dog ikke regne

med at kunne sætte deres opsparing i foreningen. Mindsteindskuddet

er 100.000 dollars, svarende til cirka en halv million danske kroner.

Men får foreningen succes, så håber Daniel Tudor og hans kompagno-

ner i Naissance Capital, at de med tiden vil kunne tilbyde et produkt

til alle lige fra den største pensionsfond til småspareren i Sakskøbing.

blandede bestyrelser er bedstI Naissance Capital er forventningen, at foreningens afkast på årsbasis

vil være cirka tre procent højere end det generelle afkast på aktiemar-

kedet. Baggrunden for den optimistiske vurdering er blandt andet, at

flere studier har påvist en sammenhæng mellem et selskabs over-

skudsgrad og kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

En af de mest omtalte undersøgelser stammer fra det respekterede

konsulentfirma McKinsey, der i 2007 undersøgte 89 europæiske top-

firmaer og fandt frem til, at selskaber med kvinder i ledelsen udkon-

kurrerede de mandsdominerede firmaer, både hvad angår indtægter og

aktiekurs.

Men på trods af dette har hverken Nordea, Bankinvest eller Jyske

Bank planer om at lancere en forening lig Women’s Leadership Fund.

”Man bliver nødt til at spørge sig selv, hvorvidt der investeringsfag-

ligt også er en god sag her. Aktuelt er køn ikke et udvælgelseskriterium,

vi vægter i Jyske Bank. I mine øjne er den her fond udtryk for, at der er

meget fokus på at lancere nogle fonde med spændende temaer. Et eller

andet, der kan skabe kant og differentiere ens fond fra resten af mar-

kedet“, siger afdelingsdirektør i Jyske Markets Henning Mortensen.

Mere konkurrence er velkommentI InvesteringsForeningsRådet, der er interesseorganisation for de

danske investeringsforeninger, får Women’s Leadership Fund en mere

positiv medfart.

”Alt, hvad der indebærer konkurrence og valgmuligheder for inve-

storerne, er velkomment“, siger direktør Jens Jørgen Holm Møller og

fortsætter:

”Women’s Leadership Fund er spændende. Specielt hvis deres

påstande viser sig at holde stik, og de kan bevise, at selskaber med

kvindelige bestyrelsesmedlemmer klarer sig bedre. Jeg kan forestille

mig, at det også kan føre til overvejelser om sammensætningen af

bestyrelsen i andre virksomheder“.

Det er præcis, hvad lektor og ligestillingsforsker Karen Sjørup fra

Roskilde Universitet håber på.

”Forhåbentlig kan foreninger af den her type være med til at skubbe

til de danske virksomheder, så de får øget andelen af kvindelige besty-

relsesmedlemmer“, siger hun.

Sker det, vil det være til gavn for de danske virksomheder, mener

Karen Sjørup. Selvom man hverken skal skære kvinder eller mænd over

én kam, så er det nemlig hendes erfaring, at kvinder og mænd har blik

for forskellige problemer og løsninger.

”Jeg har selv siddet i Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse.

kviNdelist skal sikre højere afkast


Der var det tydeligt, at de mandlige medlemmer fra det private

erhvervsliv havde meget fokus på økonomi og overordnede ’mission

statements’, mens jeg i den sammenhæng havde mere fokus på fra-

faldet og de studerendes vilkår“, fortæller hun.

er kvoter løsningen?Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at kønssammensætningen i

de danske bestyrelser er ved at ændre sig. Hvor antallet af kvindelige

bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede danske selskaber i 1998 var

på 10,3 procent, så er den i dag på 10,5 procent.

Talskvinde og formand for foreningen Erhvervskvinder Charlotte

Pontopiddan mener derfor, at der ikke er nogen vej uden om kvoter

lig dem, som man har set i Norge, hvor det siden 2008 har været lov-

pligtigt at have 40 procent kvinder i bestyrelserne.

”Når Danmark har så mange kvinder, der for øvrigt uddanner sig

mere end mændene, så går vi glip af en masse ressourcer, hvis vi fortsat

kun tager fra manderækken“, siger hun.

Det er ikke en holdning, der deles på politisk plan. Således har både

økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og ligestillingsminister

Inger Støjberg (V) gentagne gange taget afstand fra kvoteordninger. n

WomeN’s leadership fuNd › Investerer i børsnoterede selskaber, der har kvindelige

bestyrelsesmedlemmer.

› Forventer et afkast, der på årsbasis er 3 procent bedre end det generelle markedsafkast, som det opgøres af MSCI’s verdensindeks over aktier.

› Forventer primært at investere i selskaber i Europa og USA. Håber dog på sigt at opnå en mere global spredning i sine investeringer.

› Mindsteindskuddet er 100.000 USD. Forening vil senere åbne for mindre indskud.

› Naissance Capital vil bruge 20 procent af sine indtægter fra admi-nistrationen af Women’s Leadership Fund på at støtte kvinders kar-riere.

› Bestyrelsen tæller blandt andre den tidligere premierminister for Canada Kim Campbell, New Zealands tidligere premier-minister Jenny Shipley og Tony Blairs kone, Cherie Blair.

Kilde: Naissance Capital

TEmA: WHiSTLEbLOWER


Indførelsen af en formaliseret whistleblower-ordning, hvor personer kan advare om uredelige forhold inden for en organisation og dermed hjælpe ledelsen eller myndighederne til at gribe ind, kan muligvis forhindre fremtidig svindel i milliardklassen.

så må der fløjtes

Illustration: Mikkel Henssel



TEmA: whistleblower

De største banker i Danmark er delt, i forhold til hvordan de

opfatter behovet for ordninger for whistleblowere. Kun

Danske Bank er nu gået i gang med at formalisere arbejdet

med en ordning.

Det sker, på trods af at internationale analysehuse forud-

ser, at den nuværende krise vil være en sand grobund for snyd

og svindel. Deloitte Financial Services gennemførte på krisens

højeste en rundspørge blandt 1.400 bestyrelsesmedlemmer,

og resultatet var, at to tredjedele af dem forventer flere sager

i 2009 og frem.

Grunden til, at ordninger for whistleblowere synes at få

stadig mere opmærksomhed, er desuden, at ordningerne

erfaringsmæssigt afslører mere snyd end virksomhedernes

interne og eksterne revision. PricewaterhouseCoopers påviser

i en undersøgelse fra november 2009, at det var whistle-

blowere, der afslørede 34 procent af al økonomisk kriminalitet

i danske virksomheder, mens intern revision kun fandt 30

procent af sagerne.

Danske Bank skulle efter planen være klar med første fase

i en whistleblower-ordning sidst i november efter bladets

deadline.

”Rent praktisk vil der være et telefonnummer, som alle i

organisationen kan ringe på, enten anonymt eller med navns

nævnelse, hvis de oplever tvivlsomme forhold“, forklarer Bent

Jespersen, underdirektør i Danske Bank.

Anden fase vil træde i kraft om nogle måneder, hvor syste-

storbaNker ueNige om WhistlebloWere

Mens Danske Bank er i fuld gang med at indføre en ordning, hvor alle ansatte anonymt eller med fuldt navn kan rapportere om tvivlsom adfærd, afviser Nordea og Jyske Bank etablerede whistleblower-ordninger

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

WhistlebloWer

Udtrykket whistleblower stammer fra de engelske politimænd, bobbies, som brugte fløjter til at signalere en forbrydelse. Fløjten ville alarmere andre betjente og advare om fare. I en moderne sammenhæng er det en person, der advarer om uredelige forhold inden for en organisation. Personen kan både være inde fra organisationen eller en udenforstående iagttager. Forhold som korruption eller svig kan rapporteres internt eller til offentlige myndigheder.

Forskning peger på, at en person inden for en organisation er mere tilbøjelig til at gøre opmærksom på uredelige forhold, hvis der er formaliserede netværk eller procedurer, der kan behandle sagen.


met bliver registreret ved Datatilsynet og på den måde bliver

rigtigt udbygget og formaliseret. Ifølge Danske Bank er

be hovet ikke kun opstået, fordi analysehuse påpeger, at det

er smart. Det internationale investormiljø, som investerer i

Danske Bank, udviser stadig større interesse i forhold til

whistleblowere.

”I Danmark har vi måske hidtil været vant til, at man blot gik

til sin nærmeste med sager, men vi får stadig flere forespørgsler

fra internationale institutionelle investorer om emnet. Det er

noget, der lægges vægt på internationalt, og eftersom det kan

implementeres relativt simpelt, ser vi ingen grund til ikke at

prøve at efterleve de her tendenser“, siger Bent Jespersen.

nykredit overvejer whistleblower-ordningNykredit oplyser, at organisationen er inde i en proces, hvor

man overvejer at indføre en ordning for whistleblowere. Til

gengæld oplyser Nordea og Jyske Bank, at de lægger vægt

på mere traditionelle adfærdsmønstre i organisationen.

”Vi har ikke en whistleblower-ordning. Vi har almindelig

opfølgning gennem ledere og de compliance-funktioner, der

jo naturligt er en del af banken, og det system fungerer godt“,

forklarer Claus Christensen, pressechef for Nordea.

Også Jyske Bank henviser til en åben dansk virksomheds-

kultur, der overflødiggør formaliserede ordninger.

”Åben og hæderlig kommunikation har længe været en af

bankens værdier, hvilket kombineret med en flad organisa-

tionsstruktur gør, at de fleste medarbejdere ikke ville holde sig

tilbage fra at tage kontakt til bankens øverste daglige ledelse,

hvis noget forekom dem betænkeligt eller kritisabelt. Det er i

hvert fald vores hidtidige erfaring”, forklarer Jørgen Damgaard

fra Jyske Banks koncerndirektionssekretariat.

Blandt de største danske virksomheder er der inden for de

seneste år kommet fokus på behovet for ordninger, der kan

afsløre svindel. Selskaber som Mærsk, Danisco og DONG og

Vestas har taget initiativer til at oprette formaliserede ordnin-

ger. Andre som Novo Nordisk, Novozymes og NKT har haft

ordninger i flere år. Oftest vil det i sidste ende være en særligt

oprettet Business Ethics Committee, der skal afgøre, hvad

konsekvenserne af de sager, whistlebloweren har gjort

opmærksom på, skal være. n

fiNaNsforbuNdet støtter WhistlebloWers

I UNI Finance – den internationale sammenslutning af finansfagforeninger – har man i flere år plæderet for at få whistleblower-systemer i bankerne, sådan som blandt andet en række større amerikanske firmaer har. Finans-forbundets formand, Allan Bang, der er præsident for UNI Finance, mener, det vil være en win-win situation for virksomheder og medarbejdere.

”Der er en tendens til, at al regulering af sektoren sker oppefra og ned. Man lytter ikke nok til medarbejderne nede på gulvet. Ofte er medarbejderne også usikre på, hvad deres videre skæbne bliver, hvis de står frem og fortæller om uregelmæssigheder i banken. En whistle-blower-ordning kan både få nogle vigtige oplysninger frem til bankens ledelse eller til myndighederne og sam-tidig beskytte den enkelte medarbejder, som leverer oplysningerne“, siger Allan Bang.

Ordninger for whistleblowere kan strække sig fra at være anonyme adresser, som man kan skrive til, eller hotlines, hvor en tredjepart uden for virksomheden tager sig af behandlingen af sagen. Finansforbundet stiller sig gerne til rådighed som mellemled mellem medlemmer, som har noget at fortælle, og myndig-hederne.

”I princippet kunne Finanstilsynet åbne op for, at med-arbejdere i pengeinstitutter kunne ringe ind med vigtige oplysninger om deres pengeinstituts forfatning. Det kunne medvirke til at hindre uheldige eksempler på bankdrift, som i sidste ende fører til bankkollaps“, siger Allan Bang, der også har nævnt ideen for økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

Han understreger, at en whistleblower-ordning ikke kun skal sigte efter at afsløre svindel og kriminalitet. Ofte vil det have stor værdi for virksomheden at blive gjort opmærksom på, at medarbejdere overtræder interne kodekser./CJO


TEmA: whistleblower

alle alarmklokker blev overhørtBernie Madoff, der svindlede for 65 milliarder dollars, var så populær en figur på Wall Street, at alle tilsynsmyndigheder valgte at ignorere henvendelser fra whistleblowere gennem 16 år

Den 22. december 2008 lukkede og låste den franske aristo-

krat Thierry de la Villehuchet døren til sit kontor på 22. sal i

New Yorks Midtown. Han satte sig ned og snittede derefter

sine pulsårer op med en brevkniv. Han så sig selv forbløde.

Thierry de la Villehuchet havde gennem sin fond, Access

International, investeret sin samlede formue, sammen med

1,4 milliarder dollars for nære venner og bekendte, ved Bernie

Madoff. Access International var en af de utallige såkaldte

feeder funds, der leverede kunder til Madoff.

Da Madoff blev afsløret som verdenshistoriens største

svindler – han havde svindlet for svimlende 65 milliarder dol-

lars – havde Thierry de la Villehuchet mistet alt. Selvmord var

for ham den eneste udvej.

Men meget tyder på, at hvis en række instanser havde rea-

geret rettidigt på de advarselslamper, som en sand storm af

whistleblowere leverede, så ville Madoff aldrig være nået så

langt. Og Thierry de la Villehuchet havde måske ikke behøvet

at tage sit liv et par dage før jul.

Faresignalerne om, at noget var galt ved Bernie Madoffs

imperium, begyndte næsten to årtier tidligere. En fond fra

Fort Lauderdale, Florida, var blevet kunder ved Madoff, som

lovede et fast afkast på 20 procent, måned efter måned.

Fonden, Avellino & Bienes, havde i 1992 op mod 400 millioner

dollars investeret ved Madoff.

Var det nemme penge? ”Easy peasy money“, siger Michael

Bienes i en ny film om Madoff-sagen, The Madoff Affair.

Problemet var bare, at Avellino & Bienes ikke havde tilladelse

til at være investeringsrådgivere, og i 1992 rådgav de tæt

ved 3.200 kunder.

glemte at lukke Madoff nedDe amerikanske tilsynsmyndigheder, Securities and Exchange

Commission (SEC), rykkede resolut ud. De frygtede, at Avel-

lino & Bienes stod i spidsen for et pyramidespil, et såkaldt

Ponzi Scheme, hvor gamle kunder afregnes med nye kunders

indskud. SEC frygtede, at der simpelthen ikke var penge i bik-

sen til at betale kreditorerne. De var lettede over at finde ud

af, at Avellino og Bienes blot formidlede pengene videre til

Bernie Madoff.

Da Avellino & Bienes blev lukket ned, udbetalte Madoff alle

de 400 millioner dollars, der var blevet investeret ved ham.

Det har siden fået iagttagere til at spørge, om Madoff drev en

legitim forretning dengang.

Men i lettelsen over, at alle kunne få deres penge, glemte

SEC én ting: Bernie Madoff havde heller ikke tilladelse til at

være investeringsrådgiver! Han burde også være blevet lukket

ned. Forglemmelsen skyldtes måske, at Bernie Madoff i 1992

var hot stuff på Wall Street. Han stod for ni procent af alle

handler på New York Stock Exchange, og han var blevet

udnævnt til formand for Nasdaq.

Det var første gang, at advarselslamperne blinkede.

Madoffs forretning svulmede nu blot yderligere. Madoff

tog ingen gebyrer for investeringer. Det stod i modsætning til

alle andre fonde og gjorde det stærkt attraktivt for de såkaldte

feeder-fonde at sende kunder til Madoff. For Madoff var det

nok blot at få kunder. Han havde dog den betingelse, at

feeder-fondene ikke måtte fortælle, at de investerede ved

ham. Men på Wall Street var hemmelighedskræmmeri nor-

malt, og ingen tog notits af det.

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel


”jeg gav Dem (seC, reD.))

et kort, hvor alt var af-

mærket, og jeg gav Dem en

lommelygte. men De leDte

ikke, hvor jeg havDe sagt,

De skulle kigge“.

Harry Markopolos, whistleblower i Madoff-sagen


TEmA: whistleblowers

Nul-gebyr-politikken var et markedsføringsmæssigt kup for Madoff.

Det bevirkede, at feeder funds tog på salgsturné til Europa, hvor de

fortalte banker, at hvis de kom med kunder, så ville de give den ene

procent af de to procent, som feeder-fonden tog, tilbage. Bankerne i

Europa skulle blot henvise kunder til Madoff, og pengene strømmede

ind. Madoff svømmede i kunder – han var hot.

Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co i

Geneve, forklarer om mekanikken:

”Investeringsmiljøet fungerer ligesom en smart bar. Alle vil sidde

ved siden af de kendte. På Wall Street vil alle investere ved de smarte.

Der går mode i det, så alle søger mod at investere ved de samme”.

Myndigheder advaret igen i 2000I slutningen af 1990’erne mødte investeringsmanden Frank Casey

franskmanden Thierry de la Villehuchet under et sejlsportsstævne.

De to faldt i snak, og da Frank Casey også var investeringsrådgi-

ver, fortalte Thierry om en ny investeringsrådgiver, han var begyndt

at bruge, Bernie Madoff. Her fik Villehuchet et fantastisk jævnt afkast

hver måned.

Frank Casey spurgte interesseret til, hvilken strategi der blev

brugt. ”Split-strike conversion”, var svaret. Split-strike conversion

består af et køb af en større aktie sammen med et opvejende køb og

salg af optioner på aktien. Det er en strategi, der passer til et marked,

som går op. Casey spekulerede på, hvordan Madoff kunne levere det

samme afkast måned efter måned – selv i et marked, der ikke læn-

gere kun gik op.

Han tog ideen med hjem til sin partner Harry Markopolos. Marko-

polos vendte og drejede tallene, og kom til en klar konklusion: Det var

simpelthen ikke muligt – Madoff var et stort svindelnummer.

I maj 2000 udfærdiger Markopolos et otte sider langt dokument,

hvor han udpeger fejlene og manglerne i Madoffs forretning. Brevet

blev sendt til tilsynsmyndigheden SEC.

Et år senere havde SEC intet foretaget sig ud fra Markopolos’

brev. Det var anden gang, at faresignalerne var tydelige.

I frustration vælger Markopolos at give sin viden videre til journa-

lister. Blandt andet trykker finansmagasinet Barron’s en artikel med

titlen: ”Don´t ask, Don´t tell”, der henviser til det hemmeligheds-

kræmmeri, der herskede omkring Madoffs utroligt stabile investerin-

ger.

sparkede lidt til dækkeneTilsynsmyndighederne foretager sig stadig intet, men Fairfield

Greenwich, en af de store feeder-fonde, læser artiklerne, og chefen,

Jeffrey Tucker, tager over til Madoffs nye domicil for at verificere

investeringerne.

”De talte lidt sammen som venner, og så sparkede de lidt til dæk-

kene“, siger Stuart Singer, en advokat, der fører sag mod Fairfield

Greenwich for manglende opsyn med investeringerne.

Den 7. november 2005 tager Markopolos sig sammen og sender

et brev, han har brugt uger på at forfatte. Det er et 21 sider langt

memorandum om de åbenlyse fejl, der foregår i Madoffs virksomhed.

”Jeg er kilden til den information, der blev præsenteret for SEC’s

Bostonkontor i maj 1999”, begynder brevet, der direkte kalder

Madoff for et stort svindelnummer.

”Selvfølgelig er der ingen, der har lyst til at sige, at kejseren ikke

har tøj på, men Bernie Madoff er en svindler“, skrev han.

SEC foretog sig intet på baggrund af Markopolos’ brev – eller de

efterhånden mange breve om Madoffs svindelnummer: ”Ingen dår-

lige måneder og ingen volatilitet. Regnestykket passer bare ikke“,

skrev en anden whistleblower. Og en tredje: ”Jeg er bange for, at

Bernie Madoff styrer et sofistikeret pyramide-spil“.

Senere sagde formanden for SEC, Harvey Pitt, at der ikke var

nogen åbenlys forklaring på, hvorfor SEC ikke reagerede.

”SEC havde ham i kikkerten. Men fandt åbenbart ikke noget

mistænkeligt”, sagde han.

Først i januar 2006 begyndte SEC en officiel undersøgelse. De

besøgte Bernie Madoff på hans kontor, hvor han var synligt nervøs.

To år senere, i januar 2008, frifandt de ham.

Den 11. december 2008, hvor den finansielle verden oplevede en

tumult, den ikke havde set i et halvt århundrede, krøb Madoff selv til

korset og indrømmede sit svindelnummer. 10 dage efter tog Thierry

de la Villehuchet livet af sig selv i skam.

”Jeg gav dem (SEC, red.)) et kort, hvor alt var afmærket, og jeg

gav dem en lommelygte. Men de ledte ikke, hvor jeg havde sagt, de

skulle kigge”, sagde Harry Markopolos i en senatshøring, hvor han var

tydeligt irriteret over forløbet.

Under senatshøringen var der indkaldt embedsmænd fra SEC.

De havde blikket vendt nedad mod bordpladen. n

”investeringsmiljøet fungerer

ligesom en smart bar. alle vil siDDe

veD siDen af De kenDte. på Wall stre-

et vil alle investere veD De smarte.

Der går moDe i Det, så alle søger

moD at investere veD De samme“.

Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co


Da Angelo Caloia i juli 2009 præsenterede regnskabet for

Vatikanets bank, IOR, Instituto per le Opere di Religione –

institut for religiøse operationer, blev den 70-årige topchef

for pavens bank betragtet som en diskret grå eminence i

bankverdenen. Han blev kaldt Il Banchiere di Dio – Guds bank-

mand.

Intet tydede på, at det skulle være sidste gang, han præ-

senterede regnskabet.

Men en død præst havde planlagt en anklage, der fra gra-

ven skulle detronisere manden bag de sidste 20 års lederskab

af den katolske verdens finanser. 4.000 anklagende doku-

menter, der formelig dryppede af blod og skyld, ventede i

kulissen. De associerede pavens bank med mord, bestikkelse

og afpresning.

Tre måneder senere i oktober var Angelo Caloia fortid i

banken.

Dette er beretningen om en whistleblower i Vatikanet, som

selv dyrkede råddenskaben i banken. Og da han endte med at

fortælle omverdenen om forholdene, var det, fordi han ville

have en større del af kagen. Det er samtidig historien om, hvor

svært det kan være at rydde op i en organisation, når rådden-

skaben har udviklet sig til en del af virksomhedskulturen.

Kulissen for magtopgøret er verdens mest hemmeligheds-

fulde finansielle organisation, IOR, der holder til i et tårn i Vati-

kanstaten fra det 14. århundrede. Pavens bank udsteder ikke

bankbøger, man kan kun blive kunde per invitation, den udlå-

ner ikke penge, er ikke overvåget af internationale monetære

myndigheder, og ingen ved præcis, hvor mange penge banken

egentlig administrerer. Regnskaberne siger ingenting, men de

mest gængse estimater svinger omkring 40 milliarder danske

kroner. IOR får bankhemmeligheden i de mest restriktive

skattely til at blegne.

hvide finanserIOR var i 1980’erne blevet så involveret i mafiaens aktiviteter,

at det førte til en datterbanks kollaps. Lederen af den kollap-

sede bank, Roberto Calvi, blev senere fundet hængt under

Black Friars-broen i London. Spekulationerne gik efterføl-

gende på, hvem der havde hængt ham: Mafiaen eller Vatika-

net. IOR udskrev en check på 240 millioner dollars til ofrene

for bankkollapset.

Angelo Caloia, på daværende tidspunkt chef for en større

regionalbank, var dybt skuffet over det tilsyneladende moral-

ske forfald i den italienske bankverden, eksemplificeret af for-

faldet i selveste pavens bank. Han var aktiv i Opus Dei, en

ultrareligiøs gruppering inden for den katolske kirke, der er

mest kendt for ekstremt hemmelighedskræmmeri og et religi-

øst syn, der opfordrer til martring af kødet for at opnå religiøs

trance.

Sammen med en gruppe af dybt religiøse bankfolk – blandt

andet en biskop og formanden for Italiens i dag største bank,

Banca Intesa – dannede Angelo Caloia i Milano i 1984 Grup-

pen for Kultur, Etik og Finans. De ville tilbage til de høje moral-

ske og etiske principper, som er fundamentet i det katolske

bankkodeks Finanza Bianca – hvide finanser.

Gruppen, der basalt set bestod af folk fra netværket Opus

Dei, skubbede Angelo Caloia frem i første række som opryd-

der af de tvivlsomme forhold i Vatikanets finansielle forhold. I

1989 blev han udnævnt til chef for IOR, den første uden en

baggrund som præst.

afsløriNgeN af guds baNkmaNdEn præst med direkte adgang til pavens inderste gemakker sladrede fra graven om råddenskab i Vatikanets bank IOR, der involverede mord, bestikkelse og afpresning. I oktober forlod topchefen Angelo Caloia med tilnavnet guds bankmand sit job i skam

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

TEmA: whistleblower



Desværre skulle det blive så som så med oprydningen i ban-

ken. IOR havde over flere årtier fået en virksomhedskultur,

hvor banken fungerede som skattely for Italiens rige og ind-

flydelsesrige, herunder mafiaen. Banken havde masser af

hemmelige konti, hvor sorte penge blev gemt af vejen. Der

var kort sagt mange interesser i, at oprydningen i banken

ikke blev for grundig.

en landmine midt i bankenHvornår det blev klart for Caloia, at råddenskaben var mere,

end han kunne magte, er uklart. Men den 4. oktober 1993

blev dagen, han måtte konfrontere bankens dunkle forhold.

Ifølge referater fra whistlebloweren i Vatikanet ringede stats-

anklageren fra Milano med følgende besked: ”Signor Caloia, vi

har nogle problemer i forhold til IOR’s forbindelser til Enimont“,

lød det fra statsanklageren.

Enimont var på daværende tidspunkt centrum i Italiens

største korruptionsskandale. Den havde ført til, at flere dom-

mere var blevet likvideret, og Enimonts to hovedejere – to af

Italiens mest kendte forretningsfolk – havde begået selvmord.

Praktisk talt alle beslutningstagere på nationalt niveau var

blevet afsløret i at modtage bestikkelse.

Statsanklageren fortalte Caloia, at man havde sporet knap

en halv milliard af de statsobligationer, der var blevet brugt til

bestikkelse, til IOR.

For Caloia var det en landmine midt i hans bank.

Han lod anklageren fra Milano forstå, at han ville vende til-

bage. Han kontaktede straks Renato Dardozzi, som var pavens

observatør af IOR. Renato Dardozzi var en elektronikingeniør,

der som 52-årig blev præst og nu som 70-årig havde opnået

en betroet stilling i Vatikanet. Det stod hurtigt klart for Dar-

dozzi, at sagen var yderst alvorlig.

Dardozzi og Caloia kom frem til, at den bedste strategi var

stilhed. Og dertil brugte de Vatikanstatens særlige status som

uafhængig stat. De skrev til anklageren i Milano, at Vatikanet

nægtede at samarbejde, medmindre det foregik som to suve-

ræne stater, altså gennem de to landes udenrigstjenester.

et spin-arbejde over 10 årCaloia havde undgået at træde på landminen, men i stedet for

at afmontere minen nægtede Caloia nu blot at tale om den.

Ifølge Vatikanets whistleblower var det på daværende tids-

punkt, at Caloia begyndte at dække over bankens uredelige

aktiviteter.

I stedet for en oprydning begyndte Dardozzi og Caloia nu

under den største diskretion at lægge en strategi, der skulle

sørge for, at når tiden var rigtig, kunne de lancere en version af

forløbet, der fik dem selv og Vatikanet til at fremstå bedst

muligt. Et spin-arbejde, der strakte sig over de næste 10 år.

I et stykke nøje udfærdiget propaganda udgav Caloia i

2003 en erindringsbog, Finanza Bianca – Hvide Finanser.

Bogen forklarede, hvordan en biskop i IOR, Donato de Bonis,

havde fortsat den korrupte adfærd bag om ryggen på Caloia

efter hans tiltrædelse i banken.

”Den reelle magt i Vatikanets bank forblev i hænderne på

Monsignor Donato de Bonis. Han havde forbindelser til alle,

der betød noget i Rom“, forklarede Caloia i sin erindringsbog.

Finanza Bianca skød med skarpt mod alle undtagen Caloia selv.

”Den tidligere italienske præsident så op til Donato De

Bonis, det samme gjorde finansmiljøet, aristokrater og kunst-

nere som Sophia Loren. Det forklarer, hvorfor banken lod folk,

der stod over for at blive retsforfulgt, have en konto i banken.

Det eneste, det krævede, var et vink med hånden fra Monsig-

nor, og en hemmelig konto blev åbnet“, skrev Caloia, der ikke

forsømte at beskrive sin egen heltemodige indsats over for

skurken, Donato de Bonis. Han fik biskoppen fyret – og så var

alt vel i skønneste orden?

bruddet mellem Dardozzi og caloia ikke helt.Præsten og rådgiveren Dardozzi vidste nemlig, hvordan ban-

ken til stadighed kanaliserede millioner til de mest prominente

cirkler i Italien gennem hemmelige konti. Millioner, der blev

brugt til bestikkelse og afpresning. Og han brugte ivrigt IOR's

fotokopimaskine til at dokumentere alt, hvad der foregik.

De dokumenter brugte han uden at blinke med øjnene, da

det kom til et smerteligt brud mellem ham og Caloia. I 2003

var den snart 80-årige Dardozzi forurettet over, at Caloia ikke

ville give ham en kommission for hans hjælp i et ejendomssalg

af et større stykke af kirkens land uden for Firenze.

Dardozzi nåede inden sin død i 2003 at videregive doku-

menterne til en undersøgende journalist, Gianluigi Nuzzi. Det

førte til bogen Vaticano SpA (Vatikanet Aps), udgivet i august

i år. Bogen indeholdt Renato Dardozzis minutiøse gennem-

gang af, hvordan IOR havde forsat med at hvidvaske penge og

skjult sig under diplomatisk immunitet. Dardozzi forsvarede

sin handling med, at han var utilfreds med, at der aldrig blev

sat en stopper for IOR’s illegale konti. Noget, han angiveligt

havde gjort opmærksom på over for Vatikanets juridiske

enhed.

Angelo Caloia havde kæmpet for at bevare Vatikanets gode

omdømme – ikke ved at rydde op, men ved at feje sager ind

under gulvtæppet. I omverdenens optik gjorde det ham til en

del af råddenskaben i IOR, og i oktober var oprydderen selv

blevet en belastning for Vatikanet. Il Banchiere de Dio forlod

banken i skam.n

(Kilder til denne artikel er bøgerne:"Vaticano SpA" af Gianluigi Nuzzi,

Chiarelettere, Milan, 2009 og ”Finanza bianca. La Chiesa, i soldi, il potere“

af Angelo Caloia og Giancarla Galli (Mondadori, Milan, 2004. samt artik-

ler i medierne La Republica, Rai, Radio 3 og Gruppo Editoriale L’Espresso).


Hundetænder trukket på snor. Fjer, som er sat på

ruller – eller grise. Så vidt forskellige former kan

penge antage. Og jo længere væk fra vores bredde-

og længegrader, jo mere afviger pengene fra vores

kroner, euro og dollars. Tilsyneladende …

Tag for eksempel skalpengene på den lille ø Ros-

sel i Papua Ny Guinea. Pengene består af to typer af

genstande fremstillet af muslingeskaller, og begge

pengetyper forekommer i omkring tyve rangklasser

fra almindelige skaller af lav værdi i bunden til

sjældne og meget værdifulde øverst i systemet.

Pengene kan anvendes i en lang række betalinger,

f. eks. som brudepriser og udvekslinger efter døds-

fald og videre ved svinefester og betalinger for

kanoer, huse, afgrøder og visse arbejdsydelser. Tid-

ligere blev de også brugt til at betale for kannibal-

ofre og prostituerede.

Fra 1971-1990 har den danske antropolog John

Liep gentagne gange besøgt Rossel. I alt er det

blevet til 25 måneders studieophold. Opholdene

har resulteret i adskillige internationale artikler om

fænomenet skalpenge, og i september måned for-

svarede han sin doktorgrad om emnet – og udgav

samtidig det digre værk, ’A Papuan Plutocracy –

Ranked Exchange on Rossel Island’.

”Der er forskellige former for penge i forskellige

samfund. Og når vi antropologer skal sige noget om

primitive penge, det, som man nu med et mere poli-

tisk korrekt udtryk kalder indfødte penge, er opfat-

telsen ofte, at penge, det er noget, man bruger til at

sælge og købe varer med. Men sådan behøver det

ikke kun at være“, siger John Liep, og med et lån fra

en antropologkollega, amerikaneren George Dalton,

konstaterer han: ”Money is what money does!“.

ejerens positionLigesom i vores samfund viser skalpengene på Rossel,

hvilken position ejeren af pengene har i samfundet.

”Selvom Rossel-samfundet i sig selv ikke har en

opdeling a la ’adelige, borgere og slaver’, så er der

en tendens til, at skaller af høj rang kan blive arvet“,

siger John Liep og fortsætter:

”Men skallerne er ikke til nogen nytte for én, hvis

man ikke er om sig. Man skal forstå at udnytte

skallerne. Til at hjælpe sin familie og til at knytte

kontakter rundt omkring“.

Skalpengene kan nemlig lånes og lånes ud. Hvis

man for eksempel er en ung mand, der ønsker at

blive gift, vil den kommende bruds familie gerne

have et bevis for, hvor magtfuld og stærk den unge

mand er. Han begynder med at låne en stor og/eller

vigtig skal, og med den i hånden går han videre til

ejeren af en endnu stærkere skal. Med den første

skal som sikkerhed kan han så låne skal nr. 2 – og så

videre. På den måde kan den unge mand via ældre

slægtninge og med ’big men’ som sponsorer efter-

hånden få lånt sig frem til at fremvise store værdier.

John Liep konstaterer:

”Evnen til at udnytte pengene er med til at

cementere samfundets vældige magtforskelle“.

Den oprindelige udsmykningLigesom vores ordner og priser – tænk for eksem-

pel på Nobelprisen – tilføres skalpengene også en

rituel værdi. For eksempel er de mest værdifulde af

skalpengene de penge, som ifølge overleveringen er

givet af guderne. De næstmest værdifulde er dem,

som har været ejet af de mest magtfulde mænd.

Pengenes rituelle værdi gør, at det giver mening at

pryde sig med sine mest værdifulde penge. Det

samme sker, når vi i vores samfund oplever højtstå-

ende samfundsborgere føre sig frem med ordener

og medaljer på brystet – det viser, hvor meget

dette menneske er værdsat. Og i begge samfund

kan vi opleve fornemme borgere ligge ’lit de parade’

med deres mest værdifulde skatte på brystet.

”Det viser, at penge oprindeligt begyndte som

smykker. Prydelser og skatte, som vi brugte til at

pynte os med. Efterhånden begyndte man at bruge

det til betalinger. Og siden erstatninger for et liv,

man har taget, og betaling for en god brud“.

Pengenes hemmelighederPå Rossel findes der ikke nogen manual for, hvordan

man skal vurdere eller taksere pengene. Derfor er

det forbundet med stor magt at vide noget om

pengene.

”Det er nogle meget få gamle mænd, ’big men’,

der gennem et helt liv systematisk har skaffet sig

viden om det. De har en væsentlig kontrol over

pengene og deres udveksling“, siger John Liep, der

fortæller, hvordan de informanter, han skaffede sig

– yngre mænd, der kunne lidt engelsk – var dybt

taknemmelige for at få lov til at oversætte for ham.

”Vi gik rundt og forsøgte at være med til alle de

der fester – grisefester, brudefester, dødsfester –

og hver gang måtte vi hen til en af disse gamle

mænd. De sad bag et spind af specialviden og bag

en tåge af betel. Det måtte de tygge for at klare alle

de der indviklede transaktioner. Mine informanter

var så glade: Endelig kunne de få noget at vide om,

hvordan pengene fungerer“, siger John Liep, før han

konkluderer:

”Gennem mine spørgsmål fik de viden om den

magt, som gennemstrømmer deres samfund. Lige-

som hos os er pengene på Rossel nemlig medier for

magt – og for ulighed“. n

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist

På den lille ø Rossel i Papua Ny Guinea har befolkningen gennem århundreder udviklet deres helt eget – og meget indviklede – betalingssystem: skalpenge. Umiddelbart er det meget forskelligt fra vores pengesystem – og så alligevel ikke

havets rigDoM

eN fjerN verdeNs peNge

’A Papuan Plutocracy – Ranked Exchange on Ros-sel Island’ af John Liep. Aarhus Universitetsforlag.

DKK 498,00 (inkl. 25 % moms) 376 s., 2009 ISBN 978 87 7934 446 4


1 En Koopó-skal og to ndap-skaller bliver her vist frem som en del af den rituelle

betaling for en gris. Et vidne bekræfter betalingen ved at røre ved skallerne

2 John Liep er her fotograferet under en registrering af en dødsfest tilbage i 1972.

John Liep fortæller, at han blev tilbudt stedets eneste stol, og at det var en af

de indfødte, som senere foreslog, at hans billede skulle tages

3 Den gamle mand Mgwimiaya ligger lit de parade hyllet ind i et lagen.

På den døde krop er lagt en række af hans mest værdifulde ndap-skaller

4 På øen Rossel i Papua Ny Guinea er pengene lavet af muslingeskaller og inddelt i tyve rangklasser.

1 2

3 4


globalt

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

løNzareN sviNger piskeN

Den 22. oktober fortalte Ken Feinberg, USA’s

lønzar, 136 topledere i syv amerikanske virk-

somheder på statsstøtte, at han ville reducere

deres indkomster med 50 procent, i forhold til

hvad de tjente sidste år. Det gjaldt blandt andet

højt placerede medarbejdere i AIG, Bank of

Amerika og Citigroup.

Feinberg blev udpeget af det amerikanske

finansministerium, da kongressen i februar

vedtog redningspakken ”The American Reco-

very and Reinvestment Act”, og han blev hur-

tigt døbt lønzaren.

I modsætning til de to tidligere job, der gjor-

de ham fortjent til posten, er det ikke et job,

man får mange fans i. For 25 år siden blev han

udpeget til at fordele 200 millioner dollar til

Vietnamveteraner, der var blevet forgiftet af

plantegiften Agent Orange. Siden blev han chef

for ”The 9/11 fund“, hvor han skulle sætte en

pris på alle dem, der omkom.

Kunsten for Feinberg i det nuværende job

har ikke så meget været at vurdere størrelsen.

Den vigtigste indsats har været en ændring i

aflønningens sammensætning og måden, den

bliver udbetalt på.

kasiNokapitalismeNs eNdeligt

Las Vegas har om nogen været sindbillede på

den store finansielle optur og derpå den tilsva-

rende nedtur. Ingen anden amerikansk by er

vokset så hurtigt i de foregående årtier. I 1980

var der 460.000 indbyggere, nu er der to mil-

lioner. I de sidste to år er huspriserne halveret,

og arbejdsløsheden er steget fra tre til 13 pro-

cent. Det ene store, fantasifulde byggeprojekt

efter det andet er stoppet og ligger nu mørkt

og dødt i striben af blinkende lygter.

Las Vegas startede som legeplads for mafia-

en, og ingen bank med respekt for sig selv øn-

skede sit navn sat i forbindelse med byen i Ne-

vada. Men i 1980’erne kastede Wall Street de

fine fornemmelser over bord, og det ændrede

Las Vegas’ karakter. Nu skød det ene mondæne,

luksuriøse hotel og kasino op efter det andet,

og det blev et sted, hvor flere og flere virk-

somheder sendte deres medarbejdere på

”seminar“som belønning for at have bidraget til

voksende bundlinjer. Det er helt slut, og nu in-

kasserer bankerne trecifrede milliontab. Heri-

blandt, ifølge ugemagasinet Spiegel, Deutsche

Bank og HSH Nordbank.

islaNd – Nu udeN mcdoNald's

Island skred en tand længere ud i periferien af

den globale økonomi, da McDonald’s kundgjor-

de, at kæden ville lukke sine tre restauranter i

det kriseplagede land, og at der ikke var planer

om at vende tilbage. Dermed kom Island, der

var et af verdens rigeste lande per indbygger,

indtil banksektoren kollapsede sidste år, i klub

med en lille række europæiske lande som Alba-

nien, Armenien og Bosnien-Hercegovina, der

også er dømt uværdige til at modtage burger-

kædens velsignelser.

McDonald’s forklarede lukningen med det

meget udfordrende økonomiske klima og den

unikke operationelle kompleksitet i at drive for-

retning i en nation med kun 300.000 indbyg-

gere på kanten af den arktiske vendekreds.

Direktør Magnus Ogmundsson sagde, at det

ville være nødvendigt med en prisstigning på

20 procent, hvis forretningen skulle være pro-

fitabel. Det ville have bragt prisen for en Big

Mac i Island op på 5,75 dollar – det vil sige dy-

rere end i Schweiz, der ellers ligger højest på

det internationale Big Mac-indeks.

”vi unDgår ikke nye kriser, meDminDre nogen kan opfinDe en metoDe til at æn-Dre Den menneske-lige natur”.

Alan Greenspan, forhenværende direktør for den amerikanske nationalbank, FED


På et tidspunkt hvor banker over store dele af ver-

den er sendt til tælling af finanskrisen, hvor går man

da hen med sine opsparinger, hvis man vil sikre sig

et stabilt udbytte?

Det lyder måske ikke umiddelbart logisk, at et

godt svar på dette spørgsmål er Libanon, en af

klodens mest ustabile og krigshærgede nationer.

Men det er ikke desto mindre den konklusion, som

økonomer og analytikere har måttet drage. Lidt

over et år efter, at de første banker blev ofre for

finanskrisen, strømmer pengene ind i Libanon, hvis

banker er blandt de få i verden, som i dag kan prale

af et stort overskud i likviditet.

Faktisk er interessen lige ved at blive for stor,

måtte landets centralbankdirektør konkludere for

nylig.

”Pengene vælter ind i landet... i et sådant omfang,

at bankerne har vanskeligt ved at investere dem

alle“, sagde Riad Salameh til Bloomberg.

De libanesiske bankers succes er også blevet

bemærket i Den Internationale Valutafond, IMF. Da

fonden i oktober offentliggjorde en rapport om

Mellemøstens økonomi, blev bankernes håndtering

af krisen fremhævet som forbilledlig.

”De libanesiske bankers reaktion var både hurtig

og passende, og andre lande bør bruge den som

model”, sagde topøkonomen Eric Mottu til den liba-

nesiske avis Daily Star.

At man ifølge IMF skal rejse til kriseramte Liba-

non for som bank at finde inspiration til at vægre sig

mod kriser, er måske i virkeligheden ikke så selv-

modsigende igen. For mens optimismen indtil for

nylig syntes ubegrænset i store dele af bankverde-

nen, har Libanons problemer netop lært dets banker

altid at være forberedt på det værste.

I årtier har de skullet operere under forhold, hvor

kriser pludseligt kunne opstå, hvis nye kampe brød

ud med den israelske nabo, eller der gik hårdknude i

landets indviklede kombination af demokrati og

klanstyre. Når bankerne samtidig historisk har været

et centralt bindeled mellem de olierige stater i Gol-

fen og Vesten og har udgjort fundamentet i landets

økonomi, har der eksisteret både ekspertise og inci-

tament til at skabe et effektivt bolværk mod kaos.

Og det er i dette værn, at der ifølge IMF ligger en

lektie for verdens banker. Det bygger dels på, at

bankerne selv har fulgt en konservativ udlånspolitik,

og dels på, at den libanesiske centralbank har pålagt

bankerne stramme regler for risikofyldte investerin-

ger, krævet, at de bevarede store reserver, og

tvunget mindre banker til at fusionere med større.

En restriktiv linje, som blev yderligere styrket, da

landets centralbankdirektør – og dygtige spåmand

– i 2007 forbød bankerne at foretage de senere så

fatale subprime-investeringer.

Alt i alt en politik, der til forveksling kunne minde

om den, som mange økonomer mener, at alle ban-

ker burde have fulgt.

”Man skulle næsten tro, at de havde en krystal-

kugle. Det var et meget klogt træk af de libanesiske

lovgivere ikke at blive involveret i alle de risikable

internationale investeringer, som viste sig at blive

mange bankers undergang“, har en anden af IMF’s

økonomer, Edward Gardner, udtalt til BBC.

Ifølge centralbankdirektøren selv bygger suc-

cesen på øvelse snarere end spådom.

”Det system, vi har skabt, er blevet testet af

krige, af ustabilitet, af politiske attentater. Vores

sektor ville have været meget mere udviklet, havde

Libanon været foruden dets politiske og sikkerheds-

mæssige risikoer, men det har også fået os til at

udvikle en konservativ refleks, fordi vi altid har måt-

tet forberede os på de værst tænkelige scenarier“,

har Riad Salameh forklaret.

Ifølge den Internationale Valutafond, IMF, bør alverdens banker i disse finanskrisetider hente inspiration i et af verdens mest krigshærgede lande. I Libanon har bankerne nemlig ikke blot undveget krisen, men tjener ligefrem penge på den

libaNoNs baNker er rollemodel

globalt

Af Rasmus Bøgeskov Larsen, freelancejournalist

MøDekUltUr

bliv kreativ på kommaNdo

”Skal vi tage en runde og høre, hvad I hver især har gang i?” Mødelederen kigger som sædvanlig opfor-

drende på den nærmestsiddende.

Hvis du sidder med ved bordet, er det nu, du bør gøre alle en tjeneste ved at sige: ”Nej! Lad os gøre

noget andet!”.

For runden er en klassisk mødedræber, som vi slæber os igennem ved mødeborde med kaffekrus og

termokander over det ganske land. Pligtskyldigt afrapporterer den ene efter den anden, mens resten

falder lidt hen. Andre dræbere er, at møder næsten altid varer en time, uanset om der er meget eller lidt

at drøfte – og at vi stort set altid sidder samme sted mødet igennem.

Og det er ærgerligt, for ifølge Bo Krüger skal der ganske få ændringer til for i stedet at få en vel-

oplagt oplevelse, der kaster mange ideer af sig. Han er direktør i Moving Minds og ekspert i mødekultur

og kreative processer; hans metoder bruges blandt andet af nogle af Finansforbundets konsulenter:

”Mange af forbundets medlemmer bruger mindst to timer om dagen på møder – svarende til godt

en fjerdedel af arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at få noget godt ud af dem, men typisk opleves

omkring 20 procent af et møde som rent tidsspilde af deltagerne. Det skyldes bevidstløs mødekultur

og vanetænkning, og kan man rokke lidt ved den, bliver mødet på en gang mere effektivt og idérigt“.

kreative bankansatteBo Krüger sammenligner den forstenede mødekultur med tv-kanalernes udvikling igennem de seneste

årtier:

”Tidligere sad alle og så ’På med pilen, Palle!’, for der var kun samme tv-kanal, mens udbuddet i dag

afspejler, at vi har udviklet os til et informationssamfund med andre behov. Mødekulturen derimod har

ikke flyttet sig, den sender stadig kun på en kanal, selv om evnen til at tænke innovativt og kreativt er

mere efterspurgt end nogensinde. Og på trods af at det faktisk er muligt at være kreativ på kommando,

uanset om man er bankmand eller musiker – kreativitet følger ikke fag“.

Til gengæld taber kreativitet pusten i vanens kvælertag. Mennesket er et vanedyr, fordi det sparer

energi og er trygt at gøre, som man plejer, men ved en bevidst indsats kan man løsne grebet:

”For det første kan man gøre noget ved mødestedet. Mødes et nyt sted, tage ud til en kunde i stedet

for omvendt eller bare fjerne mødebordet, hvis man plejer at sidde om et. Uden bord er man mere mobil

og kan se mere af hinandens kropssprog, det giver en anden dialog. Man kan lettere rejse sig og tage en

stående brainstorm eller gå et andet sted hen – til en tavle for at tegne en mindmap, måske. Eller sætte

sig i små grupper. Det er godt at variere“, understreger Bo Krüger.

flere forslagEn mødefælde, som mange går i gang på gang, er at være for beslutningsorienteret, forstået på den

måde, at så snart der er fundet en mulig løsning, bliver den valgt.

Op til tre måneder af et års arbejdstid går med møder – og mange af os oplever en stor del af tiden som rent tidsspilde. Men selv små ændringer kan ændre mødekulturen og lokke det efter-tragtede makkerpar, kreativitet og innovation, ud at lege, mener Bo Krüger, der er ekspert i kreative processer

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten


MøDekUltUr

”Det er uheldigt, for der skal mange forslag til, før de nye ideer kommer. Typisk

skal man igennem tre-fem ideer, før man når frem til noget, der er originalt og

rykker et nyt sted hen. Så hvis man stopper, straks man øjner en løsning, ender

man med noget, der er set tusind gange før“, siger Bo Krüger.

Han fremhæver mødediamanten – en model med en åbnefase, hvor der skal

være plads til alle typer af ideer og input, efterfulgt at en periode, hvor man

danner sig overblik, og derefter en lukkefase, hvor man udvælger og fordyber sig

i nogle af forslagene. Så er man klar til at træffe beslutning og til at handle.

”Hvis man har en nulfejls-kultur, hvor man holder sig tilbage af frygt for at

sige noget dumt, hæmmer det kreativiteten. Det er naturligt, at der er nulfejls-

kultur i finanssektoren, når det gælder slutprodukterne, men den skal ikke have

lov at invadere mødernes åbnefase. Det skal være tilladt at tænke noget vildere”.

Også humor er en fantastisk fødselshjælper for kreativitet, selv om den ofte

behandles som noget, der skal udryddes:

”Hvis man morer sig på mødet, er der typisk en, der siger: ”Nå!”. Og det bety-

der, at man skal til at komme i gang med det vigtige. Men humor gør os glade, så

vi er mere positive over for hinanden – og positive udsagn hjælper den kreative

proces. Undersøgelser har vist, at der skal være en overvægt af positive udsagn

på 12 mod 1 negativt, før det bliver for meget af det gode”, fortæller Bo Krüger.

Mødelederen skal være med til at sikre, at der er plads til både idéregn og

humor, men meget ofte er det så som så med ledelse af møderne:

”Mødelederens opmærksomhed er typisk på indholdsdelen, mens processen

glemmes. Den skal tænkes ind i hvert enkelt mødepunkt – hvad vil fremme her?

Skal vi rejse os, se på billeder eller gå i grupper?”.

UdbytterigtBo Krüger møder ikke sjældent et publikum iblandet skeptiske røster, når han

drager rundt og opfordrer til at ruske op i mødekulturen:

”Der er som regel nogle, der ikke kan se, hvad det skal til for. Men når de prø-

ver at arbejde med den kreative proces, kan de fleste mærke, at det gør noget

positivt for dem”.

Nogle af Finansforbundets konsulenter har som nævnt taget en del af Bo

Krügers ideer om møder og kreative processer til sig og blandt andet afprøvet

dem ved et fokusmøde for unge medlemmer for nylig. Blandt deltagerne var

Julie Holm-Pedersen, boligrådgiver i Danske Bank/Realkredit Danmark, der er

vant til traditionelle møder:

”Da vi kom, stod stolene i rundkreds, uden bord. Og jeg var sådan lidt ”Hmm.

Hvad skal der nu ske?”. Vi blev bedt om at skrive to navneskilte – et med navn

og et med et emne, vi gerne ville spørges om. Jeg skrev ’poncho’, for sådan en

havde jeg på, og den har en historie. Vi spurgte hinanden ud to og to og havde

også medbragt en rekvisit hver, som fortalte noget om de unge i forbundet. Det

var sjovt og anderledes og satte gang i en kreativ proces”, fortæller Julie Holm-

Pedersen, der selv havde medbragt en løbesko, ”fordi vi skal løbe stærkt”.

Deltagerne blev også bedt om at vælge et motiv blandt en stribe billeder:

”Jeg valgte et billede af Jorden, for jeg er optaget af, at unge, der gerne vil

udstationeres, skal have den rigtige vejledning. Jeg havde tænkt på det tidligere,

men ikke i forhold til fokusgruppen, så jeg havde nok ikke taget det op i den

forbindelse, hvis jeg ikke havde set billedet”, siger Julie Holm-Pedersen, der er

sikker på, at der kom flere og andre ideer på blokken end ved et traditionelt

møde. n

› AFKLAR FORMÅLET Der er pokkers til forskel på et møde, hvor formålet er at træffe beslut-ninger hurtigt, og et, hvor viden og idéer deles mere uforpligtende. Ofte ved deltagerne ikke på forhånd, hvad formålet er. Mødelederen kender det forhåbentlig, men husk at formidle det til deltagerne.

› GøR NOGET VED DE FYSISKE RAMMER Prøv at ændre rammen i møde lokalet, så det passer til mødets formål. Til et kreativt møde kan der være små bolde, sjove møbler og glad musik, der kan inspirere. Beslutningsmøder kan holdes stående i et strømlinet rum. Overvej også, om mødet kan holdes et nyt sted: på ta get, i haven, hjemme hos en af jer, hos kunden eller inde i pengeboksen.

› UDPEG EN MøDEFACILITATOR Ofte er vi for slappe i afviklingen af møder, mange tager ikke mødelederrollen alvorligt. Sørg for, at der altid er en mødefacilitator, en moderne mødeleder, som sikrer, at kurs, tid og energiniveau holdes. Lad evt. hvervet gå på skift.

› TæNK I MÅDEN, I MøDES PÅ Hvilke arbejdsmetoder fremmer mødets formål? Et godt møde involverer alle deltagere, så de kan blomstre med deres viden og talenter. Behøver alt foregå i plenum omkring et bord med en talerliste? Prøv med summer-under, brainstorme, små energi givende øvelser, skift plads m.m.

› VARIATION Det trætter og gør os ukoncentrerede at sidde på samme måde for længe. Hold mødet på en ny måde, f.eks. stående eller uden bord. Fysisk mobilitet skaber også tankemæssig mobilitet.

Læs mere på www.movingminds.dk eller i ”Mødeledelse“ af Bo Krüger, Børsens Forlag.

Fem spark til den mødetrætte

medlemstilbud fra it-klubben

spis morgenmad med Computerworld

eksempler på kommende breakfast Club møder:

9 december - ballerup: erp16 december - ballerup: Cms 20 Januar - ballerup: sikkerhed 28 Januar - aarhus: server/virtualisering

læs mere om alle de kommende breakfast Club møder på www.finansforbundet.dk/it.

på hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores it-nyhedsservice og blive løbende opdateret om aktivi-teter i it-klubben

som et led i it-klubbens samarbejde med Computerworld anbefaler vi nu vores medlemmer at deltage gratis i Compu-terworlds faglige morgenmadsmøder med fokus på aktuelle it-emner. Computerworlds breakfast Club afholder møder ca. 30 gange om året, hver gang med et ”varmt teknologisk emne” på agendaen, som f.eks. mobilitet, grøn it, printer-økonomi eller sikkerhed.på morgenmøderne vil du i løbet af to effektive timer blive ført gennem teknologiens muligheder og udfordringer. fire aktuelle leverandører vil give hver sin vinkel på et aktuelt emne, kunder vil dele ud af deres ofte dyrt købte erfaringer, og en dreven moderator vil stille de kritiske spørgsmål, som gør valget og beslutningsprocessen nemmere for dig i din hverdag

og bliv opdateret om aktuelle it-emner.

Husk også at du som medlem af Finansforbundet kan få 50 % rabat på et abonnement på Computerworld

IT-klubben anbefaler Computerworlds Breakfast Club, fordi vi mener, at vores medlemmer, selv i en travl hverdag, skal have mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden inden for it

med venlig hilsen

Steen Lund Olsen,

formand for finansforbundets it-klub


leDere

Finanssektoren er blevet angrebet for manglende etik i den

turbulente periode der fulgt i kølvandet på finanskrisen. Måske

var det derfor, at der var fyldt godt op på tilhørerpladserne

i Finansforbundets gæstekantine da forbundets leder-med-

lemmer var inviteret til et foredrag om etik og ledelsesfilosofi

under finanskrisen med udviklingskonsulent Michael Højlund

Larsen.

Målet var ikke at give et svar på, hvordan etikken har ryk-

ket sig i forbindelse med finanskrisen eller hvordan ledelses-

filosofien bør være, men at få deltagerne til at tænke over det.

”At handle etisk er at være i overensstemmelse med sig

selv og agere ud fra det“ , sagde Michael Højlund Larsen.

Der var der ingen færdige svar i Michael Højlund Larsens

oplæg, men værktøjer til at få større indsigt i sine egne og

organisationens værdier og bruge dem aktivt i den daglige

ledelse.

Foredraget var det andet i en serie på fire foredrag rundt

om i landet, og reaktionen fra de fremmødte var positiv.

god debat om etikPensionschef Dorrit Andersen fra Forstædernes Bank synes,

at hun kan bruge de modeller Michael Højlund Larsen gen-

nemgik i praksis.

”Hare’s model vil jeg kunne bruge i min dagligdag. Den er

relevant at tage med. Vi når tit kun til trin to, men ind i mellem

bør vi tænke os om, og nå helt til trin fem“, siger Dorrit Ander-

sen om modellen, der gennem fem trin hæver en konflikt fra

det konkrete op til det overordnede.

Jens Kristian Petersen fra Arbejdernes Landsbank var til-

freds med den debat, der var om etik.

”Jeg kan også bruge det i min egen lille dagligdag. Hvem

skal stille spørgsmål op ad i organisationen? Men også hvem

af mine medarbejdere skal stille spørgsmål til mig nedefra?

Det er nødvendigt at sætte sig ind i helikopteren og løfte det

op på et højere plan”, siger Jens Kristian Petersen, der er filial-

direktør i Lyngby.

Han mener, at foredraget var en god inspiration for ham,

og det vil indgå i hans palet af ledelsesværktøjer. n

Udviklingskonsulent Michael Højlund Larsen gav forbundets leder-medlemmer nye værktøjer til at blive en bedre leder

Af Jens Sillesen [email protected]

Foto: Stig Stasig

etik i krisetider

bankhistorie

ark

ivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Engang var der over 700. Nu er der cirka 130 selvstændige

penge institutter tilbage. Én efter én er mange enten gået kon-

kurs, blevet opkøbt eller fusioneret. Sidstnævnte kunne være en

temmelig besværlig og meget kompleks affære, hvilket et

eksempel i de østjyske købstæder Horsens, Vejle og Kolding vid-

ner om. Her endte et spil med et utal af forhandlinger og stærke

følelser blandt ledelse, medarbejdere og kunder med fusions-

banken Aktivbanken i 1971.

I Horsens var byens finansielle stolthed Horsens Bank. Da den

i 1967 fik et tilbud om fusion fra den nydannede Jyske Bank, var

svaret blankt nej. Udsigten til at skulle ”underlægges“ en bank i

den konkurrerende naboby Silkeborg havde man ingenlunde lyst

til. To år senere var situationen en anden for Horsens Bank. Den

stærke økonomiske vækst i samfundet gjorde, at man havde

svært ved at efterkomme erhvervslivets ønsker om kredit,

hvorfor banken flere gange måtte sige nej til store, attraktive

udlån. Det gjorde Horsens Bank moden til at se sig om efter en

fusionspartner. Et generelt træk ved bankerne på det tidspunkt.

I Vejle var Veile Bank det dominerende pengeinstitut. Samti-

dig var den en af landets førende provinsbanker. I spidsen for

banken var direktør Mads Thomsen, der gik under tilnavnet ”den

uartige bankmand fra Vejle“. Et tilnavn, han blandt andet fik, da

han til stor furore lancerede en ny kontoform i 1967: Indlån på

12 måneders opsigelse til en højere rente end konkurrenternes.

Det var et brud på den renteaftale, pengeinstitutterne internt

havde indgået, og Veile Bank blev efterfølgende smidt ud af

Provinsbankforeningen. Men det nye tiltag blev fastholdt og var

en kraftig offensiv rettet mod regionens andre pengeinstitutter.

I Kolding var der to banker, der i slutningen af 1960’erne var

godt modne til fusioner. Det var Kolding Folkebank og Kolding

Laane- og Diskontokasse. Kolding Folkebank var solid, men stod

midt i et generationsskifte, hvorfor man var åbne for en fusion.

Dette kom den anden Koldingbank for øre, og Diskontokassen

meldte ud til Folkebanken, at de var klar, hvis en mulighed skulle

opstå.

At sammensætte en stærk regional bank i Sydøstjylland lå

således ligefor, men det blev alligevel temmelig besværligt.

Koldingbankerne var positive, og Veile Bank var decideret frem-

brusende. Man ville imidlertid gerne have Horsens Bank med, og

denne var som udgangspunkt også positiv. Problemet var imid-

lertid, at forholdet mellem Veile Bank og Horsens Bank mildt

sagt var køligt. Disse banker havde i årevis konkurreret hårdt om

kunderne i byernes fælles opland, men redningen for fusions-

projektet blev, at der var gode personlige forbindelser mellem

Horsens Bank og Kolding Folkebank. De indledende forhandlin-

ger om fusion blev afholdt mellem Koldingbankerne og Veile

Bank, hvorefter direktøren for Kolding Folkebank rettede hen-

vendelse til sin gode ven, direktøren i Horsens Bank. Dermed

kom Veile Bank ikke til at stå som den aggressive part, hvilket

sandsynligvis ville have skræmt Horsens Bank i hænderne på

en af de københavnske hovedbanker.

Et meget stort antal besværlige og meget følelsesladede for-

handlinger resulterede i en fusion af de fire banker til Aktivban-

ken med hovedsæde i Vejle. I dag er banken en del af Sydbank. n

fusioNer og store følelser”Den uartige bankmand fra Vejle“ førte i 1970 Veile Bank gennem en større fusion med en stærk hånd og list på samme tid. Hermed styrede han heldigt igennem et farvand fyldt med stærke følelser

Torvedag på Kirketorvet

i Vejle foran Martin

Nyrops dominerende

Vejle Bank, begyndelsen

af 1950'erne. Fotograf:

Johs. Rønvig. (Tilhører

Vejle Stadsarkiv)


Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

spørge-hjørNet


Godtgørelse og efterlønJeg er en kvinde på 60 år ansat i et realkredit-

institut og har været ansat hos min nuvæ-

rende arbejdsgiver i 15 år og overvejer at gå

på efterløn. Jeg vil gerne høre, hvilke godt-

gørelser jeg har ret til i henhold til loven og

overenskomsten.

Venlig hilsen

Kirsten Nielsen

SvarJeg er usikker på, om der er tale om, at du selv

siger din stilling op, eller om du opsiges af din

arbejdsgiver. Jeg har derfor svaret dig ud fra

begge situationer.

Hvis du selv opsiger din stilling for at gå på

efterløn, har du ikke krav på fratrædelses-

godtgørelse, hverken efter funktionærloven

eller overenskomsten.

Hvis din arbejdsgiver opsiger dig, og du har

mulighed for at gå på arbejdsgiverbetalt pen-

sion, vil du, uanset din anciennitet på 15 år,

heller ikke opnå retten til en godtgørelse efter

funktionærloven. Det skyldes, at du ved

muligheden for at gå på pension fortaber ret-

ten til at opnå godtgørelse efter lovens § 2a.

Til gengæld kan du have ret til den særlige

godtgørelse på fem måneders løn i henhold til

§ 102, stk. 4 i Standardoverenskomsten, idet

jeg antager, at du er ansat under Standard-

overenskomsten. Det forudsætter dog, at du

ikke går direkte på pension. Du vil på samme

vis også have ret til 20 måneders arbejds-

giver- og medarbejderpensionsbidrag indbe-

talt til din hidtidige pensionsordning.

Ved overgang til efterløn fortaber du ikke

retten til godtgørelse efter funktionærloven

og overenskomsten, ligesom retten til pen-

sionsbidraget efter overenskomsten heller

ikke fortabes.

Det er altså meget afgørende, om du selv

siger din stilling op, eller om du bliver opsagt.

Venlig hilsen

Kurt Wahl, faglig konsulent

Afskediget uden begrundelseI det sidste halve år har jeg været ansat i et

større pengeinstitut, men er her for nylig ble-

vet afskediget uden at få en begrundelse. Det

er meget frustrerende. Min kæreste og jeg

venter vores første barn til februar, og nu hvor

jeg står uden job, er der krise i vores lille hjem.

Venlig hilsen

Jan Johansen

SvarDu kan kræve en skriftlig oplysning fra din

arbejdsgiver om årsagen til afskedigelsen.

Dette følger af Funktionærlovens § 2, stk. 7.

Hvis afskedigelsen skulle vise sig at være

usaglig, kan du ikke kræve en økonomisk

kompensation i den forbindelse. En kompen-

sation for usaglig afskedigelse er nemlig

betinget af en anciennitet i ansættelsesfor-

holdet på mindst et år.

At din kæreste er gravid, kan derimod

betyde, at du er blevet afskediget i strid med

ligebehandlingsloven. Fædre er beskyttet

efter ligebehandlingsloven under moderens

graviditet, uanset om tidspunktet for afhol-

delse af fædreorlov konkret er varslet over for

arbejdsgiver. Det er altid en konkret vurdering

af sagens omstændigheder, om ligebehand-

lingsloven er overtrådt, så vi vil råde dig til

straks at kontakte os for at få rådgivning i din

sag.

Venlig hilsen

Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

Fuldtidsforsikret på nedsat arbejdstidJeg er fuldtidsforsikret i FTF-A og overvejer

at gå ned i tid. Min tillidsmand har gjort mig

opmærksom på, at jeg ikke må være fuldtids-

forsikret, hvis min arbejdstid kommer under

30 timer om ugen. Oprindeligt havde jeg

tænkt mig at komme ned på 28 timer, men

ikke, hvis det skader min mulighed for at være

sPørgehjørnet


Bente Kjær Koch,juridisk konsulent

Christina Puig Petersen,FTF-A Kontakt

Rikke Agervig Helles,juridisk konsulent

Kurt Wahl,faglig konsulent

fuldtidsforsikret. Jeg mener, at I tidligere har

skrevet noget om, at det ikke var problema-

tisk at komme ned på under 30 timer, men jeg

kan desværre ikke huske hvor og hvornår. Kan

I hjælpe mig med, hvilke regler der gælder?

Jeg glæder mig til jeres svar.

Venlig hilsen

Anne C. Mouritzen

SvarDu har ret i, at vi tidligere og op til flere gange

har beskrevet disse regler. Men da der stadig

er stor usikkerhed om, hvad der gælder, er jeg

meget glad for, at du netop stiller dette

spørgsmål.

Når du er fuldtidsforsikret, kan du beholde

denne forsikring, uanset hvor få timer du

arbejder. Det betyder, at du ikke bliver tvun-

get i en deltidsforsikring, bare fordi du kom-

mer ned under de 30 timer. At være fuldtids-

forsikret betyder ikke, at der per automatik

opnås ret til den maksimale sats som fuldtids-

forsikret.

Ud fra gældende regler har en fuldtidsfor-

sikret ret til den maksimale dagpenge- og

efterlønssats, hvis den gennemsnitlige ugent-

lige arbejdstid mindst er 24,7 timer, og den

gennemsnitlige månedlige løn mindst er

19.000 kroner (sats for år 2009 – denne sats

følger de almindelige satsreguleringer og sti-

ger hvert år). Endvidere må der ikke være

noget, der hindrer én i at være fuldt til rådig-

hed for arbejdsmarkedet.

Jeg ved ikke, om du betaler til efterlønnen.

Hvis du gør det og vil opnå ret til den såkaldte

høje efterløn, skal du først overgå til efterløn-

nen tidligst 2 år efter efterlønsbevisets dato,

og du skal have arbejdet mindst 3.120 løn-

timer fra efterlønsbevisets dato og mindst 2

år frem. De 3.120 timer svarer til 30 timer

om ugen i en 2-årig periode. Arbejder du min-

dre end de 30 timer, skal du udsætte over-

gangen til efterlønnen til efter det fyldte 62.

år, og indtil du har tjent beskæftigelseskravet.

Den høje efterløn indebærer, at satsen er lig

med dagpengenes højeste sats, og hvor der

kun sker fradrag af faktiske løbende udbeta-

linger af arbejdsmarkedspensioner.

Hvis du arbejder 30 timer eller derunder,

skal du være deltidsmedlem af Finansforbun-

det. At være deltidsmedlem af Finansforbun-

det påvirker ikke din ret til ydelser i FTF-A. Og

du kan sagtens være fuldtidsforsikret i FTF-A

og deltidsmedlem af Finansforbundet.

Med venlig hilsen

Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finans-

forbundet

Influenzaramt under afspadseringJeg har planlagt tre dages afspadsering i star-

ten af december. Nu hvor influenzaen raser og

angiveligt skulle toppe omkring 1. december,

er jeg kommet i tvivl om hvad der sker, hvis

jeg eller mine børn skulle blive syg de dage,

hvor jeg har planlagt afspadsering.

Venlig hilsen

Karoline Madsen

SvarHvis du eller dit barn bliver syg, så du vil skulle

passe barnet, mens du skulle have afholdt

afspadsering, vil der være tale om lovligt for-

fald. I den situation vil du altså ikke afholde din

afspadsering, som du så må planlægge på et

senere tidspunkt.

Med venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

a jour

MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD


Kurser for tillidsvalgte

valg til tryghedsgruppen

”forhandling – også i modvind“ den 27.-28. januar 2010

Så er de nye kurser for 2010 klar. I år har vi valgt at lægge

samtlige kurser på nettet, så derfor får du ikke et papirkata-

log i hånden.

Igen i år har vi mange målrettede og spændende kursus-

tilbud til dig som tillidsvalgt.

Hvis du ikke lige kan finde det kursus, som du netop sidder

og drømmer om, så kan vi fortælle, at vi har endnu flere nye

kurser på tegnebrættet, som løbende vil blive udbudt. Hvis

du interesserer dig for netværk, kommunikation, innovation

og forandringsledelse, så hold øje med hjemmesiden, for det

er her, vi vil annoncere vores nye kurser.

Jo hurtigere du tilmelder dig et kursus – jo større er chan-

cen for at få en plads. J Du skal have gennemført hele grund-

uddannelsen. Du kan læse om kurserne og tilmelde dig på:

finansforbundet.dk / kurser & karriere / uddannelse /

uddannelse for tillidsvalgte / specialuddannelsen 2010.

Finansforbundets medlemmer har over 100.000 forsikrings-

policer i TrygVesta takket være de favorable forsikringer,

Finansforbundet tilbyder. Derfor er der god fornuft i, at for-

bundsformand Allan Bang er valgt til TryghedsGruppens

repræsentantskab, så han sidder med ved bordet, når der

skal træffes beslutninger.

I januar 2010 er der valg til TryghedsGruppen i Region

Hovedstaden. Her kandiderer Allan Bang igen, så hvis du er

blandt de stemmeberettigede, opfordres du til at stemme på

ham eller andre medlemmer af Finansforbundet.

På to dage får du bedre styr på forhandlinger af vanskelige spørgsmål. Du får inspiration

og idéer til at opnå resultater, som dine kolleger i høj grad vil værdsætte.

Erfaringen viser, at du opnår mere indflydelse på arbejdet, bedre lønforhold, større

fleksibilitet og bedre resultater på arbejdsmiljøspørgsmål.

To dage sammen med eksperter og andre tillidsvalgte giver et netværk, du kan trække

på i mange år fremover – ikke kun i rollen som tillidsvalgt, men i alle dine forhandlinger

gennem livet. Og så er det en af de sjoveste måder at blive dygtigere på.

Kurset ”Forhandling – også i modvind” finder sted 27.-28. januar 2010, Kaløvig

Center i Rønde.

Send en mail til Lisa Kjeldsen (husk cpr-nummer eller medlemsnummer), lik@finans-

forbundet.dk – eller ring på telefon 3266 1410, hvis du er interesseret i at deltage.


MeDleMstilbUD

Spar penge i hverdagen

Bliv medlem af Forbrugsforeningen og spar penge på rejser, køkkenudstyr, elektronik eller noget helt fjerde.

Foreningens kontokort kan bruges i mere end 4.500 forretninger og giver dig bonus, hver gang du bruger det.

læs Mere oM MeDleMsforDelene På finansforbUnDet.Dk/PlUs.

udnyt dit medlemsKab

› Få karriererådgivning

› Komme på medlemskurser

› Spare på forsikringer

› Få tilbud på ferierejser

› Få personlig rådgivning

› Leje billige ferieboliger

› Få rabat på benzin

› Bruge finansjob.dk

› Få bonus i 4.300 butikker

› og meget mere …

Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne. Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan:

Som medlem af Finansforbundet kan du også

blive medlem af Forbrugsforeningen og spare

penge, når du handler. Hver gang du bruger

Forbrugsforeningens kontokort i en af de

cirka 4.500 forretninger, som foreningen

samarbejder med, optjener du bonus, som

normalt er omkring 9 procent. Jo mere kortet

bruges, jo mere bonus optjener du.

Når du bruger dit kontokort, modtager ud

månedlige kontoudtog, så du præcis kan følge

med i, hvad der er købt, og hvor meget bonus

der er optjent. Bonus overføres til din konto

hvert år den 31. december. Samlet set over-

førte Forbrugsforeningen både i 2007 og

2008 cirka 197 millioner kroner i bonus til

medlemmerne.

En gang om året modtager du som medlem

også Forbrugsforeningens BonusGuide med

oplysninger om alle de forretninger, man

kan handle i, og hvor meget bonus man kan

opnå i hver enkelt forretning. BonusGuiden

kan også findes på www.forbrugsforeningen.

dk.

Blandt de forretninger, der modtager For-

brugsforeningens kontokort, er blandt andet

Star Tour, Apollo, Inspiration, Wallmans Cir-

kusbygningen, Computer City, FONA, Yx og

Uno-x, Bauhaus, Thiele, Skousen, Mols-

Linien, Hemtex, Cirkus Arena, Jupiter Cykler,

Tæppeland, Triumph og KAZA, så der skulle

være rig mulighed for at finde noget for

enhver smag.

Forbrugsforeningen er Danmarks ældste ind-

købsforening. Siden 1886 har foreningen sat

pris på sund fornuft, godt købmandskab og

ordentlig service. I dag har mere end 173.000

medlemmer dagligt glæde af et medlemskab.

121 faglige organisationers medlemmer kan

blive medlem af Forbrugsforeningen.

Meld dig ind via foreningens hjemmeside

på forbrugsforeningen.dk, eller bestil ind-

meldelsespapirer i Forbrugsforeningen på 33

13 88 22. Du kan også læse mere på finans-

forbundet.dk/plus.


MeDleMsservice

ftf-a betaler din transport

Når man er ledig og på dagpenge, har man

pligt til at møde op til en række samtaler i

a-kassen. Det er det, man kalder for lov-

pligtige samtaler. Af lovpligtige samtaler

kan blandt andet nævnes cv- og vejled-ningssamtalen, som finder sted inden for

de første tre ugers ledighed, de kvartår-

lige rådig hedssamtaler og sygesamta-ler, når et ledigt medlem er sygemeldt i

fire uger.

A-kasserne har ikke pligt til at refundere

transportudgifterne, når et medlem indkal-

des til en lovpligtig samtale.

I FTF-A har man valgt at refundere

transportudgifterne, hvis transportudgif-

terne med billigste offentlige transport-

middel overstiger 42 kroner.

FTF-A og Mercuri Urval har indgået et samarbejde for at hjælpe virksomheder med at hjælpe deres

opsagte medarbejdere. Målet er at hjælpe opsagte medarbejdere med at finde et nyt job, så de ikke ender

i en ledighedssituation.

Samarbejdet forener begge virksomheders kompetencer og forcer, i en fælles indsats for at give med-

lemmerne, der er i en afskedigelsessituation, bedst mulige kort på hånden.

FTF-A har gennem sit tætte samarbejde med Finansforbundet et mangeårigt og dybtgående kendskab

til de finansansatte og deres faglige område. Det er et stærkt udgangspunkt for FTF-A’s jobrådgivere, når

de skal i dialog med de opsagte medlemmer – uanset om det nye, gode job er i eller uden for den finan-

sielle sektor. Mercuri Urval har mere end 20 års erfaring med outplacement, karriererådgivning/coaching

og rekruttering af medarbejdere til virksomheder.

Det nyudviklede outplacementkoncept kombinerer begge virksomheders kernekompetencer og er

særligt målrettet ansatte i den finansielle sektor, hvor behovet for denne type af forløb desværre fortsat

er aktuelt. I outplacementkonceptet indgår 3 hovedelementer: individuel tilrettelagt outplacement-/kar-

riererådgivning, en faglig opkvalificering efter behov og et fælles netværks- og læringsforløb bestående

af en række temadage og netværksmøder.

Konceptet er så fleksibelt, at det kan tilpasses den situation, som gælder for den afskedigende virk-

somhed. Det gør sig således gældende i en nyligt indgået aftale med Fionia Bank. FTF-A/Mercuri Urval

skal efter denne aftale lave individuelt tilpassede forløb for op til 80 medarbejdere, der forventes opsagt

i første halvår af 2010. I en afskedigelsessituation er det vigtigt, at der hurtigt tages hånd om de medar-

bejdere, som skal forlade virksomheden. Erfaringsmæssigt viser det sig, at jo hurtigere indsatsen iværk-

sættes, desto større muligheder har en medarbejder for at undgå at havne i en ledighedssituation.

Derfor står FTF-A og Mercuri Urval parat til at træde til med den fælles ekspertise.

Cristina Puig Petersen, FTF-A kontakten

meld dig til bestyrelsesuddaNNelseKompleksiteten i bestyrelsesarbejde er hastigt stigende, og eksempler på dårligt udført bestyrelses-

arbejde i sektoren de seneste par år betyder, at der fremover vil blive stillet øgede krav til alle med-

lemmer i bestyrelsen.

Det råder den nye bestyrelsesuddannelse, som er etableret i et samarbejde mellem Finansforbun-

det, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring og Pension, Finansrådet og

Aalborg Universitet, bod på. De første hold i henholdsvis København og Århus har netop gennemført

de to første af i alt fem udbudte moduler. En af deltagerne er Ole Skov, der i nogle år har været med-

arbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Spar Nord Bank

”Uddannelsen er helt sikkert relevant. Det første modul handlede grundlæggende om, hvilket

ansvar og hvilke pligter vi har som bestyrelsesmedlemmer, men det, der gør denne uddannelse unik,

er, at den er skræddersyet i forhold til finansielle virksomheder og dermed sætter fokus på de risici,

der kan påvirke de finansielle virksomheder strategisk og forretningsmæssigt. Underviserne er kom-

petente, og det faglige niveau er i orden, så jeg kan helt klart anbefale andre i bestyrelsen, eller som

er tæt på virksomhedsbestyrelsen, at tage uddannelsen”, siger Ole Skov.

Han følger modulerne sammen med et aktionærvalgt bestyrelsesmedlem fra Spar Nord Bank, og

det at uddannelsen både henvender sig til medarbejdervalgte og aktionærvalgte bestyrelsesmed-

lemmer, ser han som en stor fordel.

Der starter nye hold på bestyrelsesuddannelsen i april/maj 2010. Du kan tilmelde dig hos Lea

Thorbek i Finansrådet, [email protected]. Ole Skov.

ftf-a og mercuri urval i tæt partnersKab

Gå–hjem–møde for STB’er øst for Storebælt blev der onsdag den 24. juni holdt gå–hjem–møde. Søren Petersen, Kompetence, gav et fyldigt og lærerigt oplæg om, hvordan man får papir på de kompeten-cer, man har eller har erhvervet sig gennem erhvervsarbejdet i tidens løb – og ikke mindst om hvordan vi kommer videre i udannelsessystemet.efter indtagelse af meget lækre sandwich fra finansforbundets kantine blev vi samlet op af en tur-båd, som sejlede os rundt i Københavns Kanaler. Undervejs fortalte Allan mylius Thom-sen om bygninger og områder i en munter og lærerig tone, ligesom han på finurligvis fortalte anekdoter om København og dens indbyggere.

STB weeKend i SePTemBerden 18. – 19. september mødtes 32 forventningsfulde STB’er på Kobæk Strand, hvor der var indkvartering og fagligt oplæg. Kristian Bengaard, som er ansvarlig for området, gav et oplæg om, hvordan verdenen ser ud for STB’er i en hverdag under konstant forandring. den efterfølgende debat var livlig og gav ud over en faglig erfaringsudveksling gode input til, hvad gruppen skal arbejde videre med i den kommende tid. en af

Service/ TeKniKere oG BeTjenTe

udfordringerne for STB’erne er, at der ude på arbejdspladser-ne mangler informationer om fokusgruppens arbejde, mulig-heder for uddannelse og i det hele taget synlighed.herefter gav flemming Larsen (Kobæk Strands direktør) et entusiastisk oplæg om vin, som er hans hjertebarn. efterføl-gende var der arrangeret et vin-orienteringsløb. der skulle besøges 4 poster, hvor der var spørgsmål af divergerende svær-hedsgrad om vin fra alverdens lande.Lørdag morgen var der samling på parkeringspladsen med spontan morgensang, hvorefter turen gik til Gerlev Legepark. her tog Britt reymann Blum imod os til en dag med PlayBuil-ding. hvad dette udtryk stod for, vidste vi ikke helt, men i løbet af dagen blev vi meget klogere på begrebet. vi legede gode gamle lege i en lidt tilrettet voksenudgave. ”To mand frem”, ”stormer” og ”ræven kommer” var nogle af legene, som vi blev gelejdet igennem, og efterfølgende blev der reflekteret over læringsindholdet i dem i forhold til at skabe samarbejde i grup-per, styrke kommunikationen og synliggøre de processer, der skaber resultater. vi sluttede af med kaffe og kage og havde haft en fantastisk inspirerende weekend i høj klart solskinsvejr.

Alis møller harder 7924 2473 [email protected] Bankdata Benny fejerskov 4514 1889 [email protected] danske BankBergur djurhuus Larsen 4075 3851 [email protected] nykredit charlotte Lermark 4514 0961 [email protected] danske Bankinger-Susanne Korsgaard 6520 4060 [email protected] fionia Bank Kristian Bengaard 4455 2567 [email protected] nykreditmette illemann Søndergaard 3296 4600 [email protected] finansforbundet mikael Poul hansen 3363 6401 [email protected] danmarks nationalbankPer frostholm Laursen 4634 8369 [email protected] roskilde Bank A/S Søren e. nielsen 7437 7800 [email protected] Sydbank A/Sviktor Bo fossing 4339 6510 [email protected] danske Bank

foKUSGrUPPenS SAmmenSæTninG

fokusgruppen holder møder to gange om året, hvor bl.a. ideer til arrange-menter skabes og diskuteres.Skulle du have lyst til at indgå i fokus-gruppen eller har du spørgsmål til arrangementerne så send en mail til mette Søndergaard [email protected] eller evy Grønvall [email protected].



Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

seniorgruppen frederiKsborg

besøg i sankt petri KirkeÅrets første arrangement foregår i København, hvor vi skal be-

søge den tyske kirke, Sankt Petri, der er den ældst bevarede

kirke i Københavns indre by. Frederik den II overdrog i 1585

kirken til den tysksprogede menighed i hovedstaden. I forbin-

delse med 3-års-krigen i 1848-50 mistede kirken sin betyd-

ning. Vi får en guidet rundvisning i kirken og i gravkapellerne,

hvor flere historiske personer er stedt til hvile. Efter rundvis-

ningen, der varer ca. 1 time, indtager vi en frokost med drik-

kevarer i en restaurant i området.

Tid: 5. marts kl. 10.45

Sted: Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2,

København

Pris: 100 kr. og ledsager 300 kr.

Frist: 22. februar

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31,

3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon

til ovennævnte eller betaling via netbank kontonr.

2418 6877618879 med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.

Eventuelt afbud på selve dagen bedes givet på mobiltlf.

2855 0271. Refusion kan ikke forventes.

region syddanmarK - ribe

arrangementer i 2010Tirsdag 23. marts 2010:

Hotel Arnbjerg, Varde, kl. 12, frokost og foredrag.

"I Danmark er jeg født" - en landskabsfortælling i billeder og

sang v/Bodil og Wolfgang Dibbern.

Tirsdag 6. juli 2010:

Hotel Arnbjerg, Varde kl. 17.30, Buffet - kaffe - musical:

The Producers/Forår for Hitler.

Tirsdag 24. august 2010:

Udflugt med bus til Gråsten, hvor vi besøger "Den Gamle Kro".

Guidet tur i Slotskirken og Slotshaven.

Torsdag 25. november 2010:

Skads Forsamlingshus kl. 13, Julemiddag og underholdning.

Yderligere oplysninger om arrangementerne samt tilmelding i

Finans i 2010.

ledige og seNiorer

netværk MidtjyllandJul i Den Gamle By, 15. december

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

jeg tilmelder mig arrangementet:

I Finansforbundet har vi 7.849 seniorer som med-

lemmer, og det er vi rigtig stolte af. Samtidig har vi

en masse frivillige seniorer, som gør et stort stykke

arbejde for at arrangere foredrag og udflugter, som

alle seniorer kan benytte sig af.

Hen over det seneste års tid har vi arbejdet med

at finde en fremtidig rød tråd for arbejdet med

seniorer.

Vi har vedtaget, at formålet med arbejdet skal

være at skabe aktiviteter, der har seniorers inte-

resse, og at skabe rum for nærvær med ligesindede

samt at sikre videndeling omkring mulighederne ved

overgangen fra et aktivt arbejdsliv til en aktiv

seniortilværelse.

Vi vil gerne udbyde arrangementer og aktiviteter

af kulturel, social og musikalsk art, så der er tilbud til

flest mulig seniormedlemmer.

Vi udbyder vores aktiviteter via hjemmesiden

finansforbundet.dk og gennem bladet Finans, så det

er her du skal følge med i hvilke arrangementer du

kan deltage i.

Af arrangementer i 2010 i de forskellige senior-

grupper blandt andet kan nævnes:

• Besøg på Dansk Industrimuseum og

Penge museet i Horsens

• Foredrag af Finans Seniorrejser

• 4-dages tur til Berlin

• Historisk bytur i H. C. Andersens fødeby

• Udflugt til Gråsten Slot

Med overgangen fra amter til regioner i Danmark

har vi valgt at følge trop af hensyn til vores med-

lemsregistreringssystem. Det betyder ikke noget

for dig som medlem; men du vil fremover kunne se

arrangementer udbudt i regionen og ikke som hidtil i

amterne.

arraNgemeNter for seNiorer er et hit

Af Kristian Bengaard, HB-medlem

På Seniorgruppen Ringkøbings sommerudflugt til Fanø

stødte man ind i en dragefestival.

Finans december 2009 55Finans december 2009 55 Finans oktober 2009 55

Netværk kaN være guld værdlæS SiDe 56


finansjob

Netværk er vejeN til drømmejobbet

Over 2.000 medarbejdere i finanssektoren har siden

krisens start for halvandet år siden mistet deres

arbejde. En vanskelig situation at stå i, i en tid hvor

mængden af stillingsopslag er forsvindende lille. I

sådan en situation er det altafgørende, at man har

et godt netværk. For op imod 70 procent af alle job

formidles i dag igennem netværk.

Det siger kommunikationsrådgiver og coach Kri-

stine B. Hoffbeck fra Kommunikationshuset Reflekt/

Mixerpulten, som underviser i blandt andet net-

working, senest på Finansforbundets tillidsrepræ-

sentantkursus ”Brand dig til tillid”.

”Networking er med til at øge din markedsværdi.

De gode job såvel som opgaver bliver ofte givet til

dem, vi kender. Hvis folk har et godt indtryk af dig i

en eller anden netværksrelation, så vil de også

anbefale dig. Det betyder, at situationen bliver let-

tere, hvis du står og mangler et job”“, siger hun og

understreger, at i krisetid er det endnu vigtigere at

networke.

sociale kompetencer vigtigeMange undersøgelser gennem årene har vist, at når

der er store fyringsrunder, så er det ikke dem med

manglende faglige kompetencer, der ryger først,

men dem med manglende sociale kompetencer, og

hertil hører der også det at skabe relationer og net-

værk. Og netop derfor er det vigtigt, at man er

mere bevidst om at skabe og bruge netværk, mener

kommunikationsrådgiveren.

”Det handler om at blive en god networker, og

for at være det skal man være en god samtalepart-

ner. En person, folk har lyst til at være sammen med.

Hvis man formår i en krisetid at være god til at net-

worke internt ved at være den, mange kommer til,

og som folk kan lide at snakke med om både faglige

og private ting, så sidder man også bedre i sædet,

når ledelsen skal vurdere, om de kan undvære en“.

Men hvis man, som mange medlemmer af

Finansforbundet har oplevet i den seneste tid, alle-

rede står med fyresedlen i hånden, så anbefaler

kommunikationsrådgiveren at skrue op for strate-

gien:

”Det er helt o.k. Det betyder ikke, at du skal være

manipulatorisk eller falsk, men det handler om at

tage stilling til, hvad det er, du gerne vil have ud af

dine netværk. At tænke i, om du kender mennesker,

som du kunne få noget ud af at dyrke lidt mere.

Både for at du kan få glæde af de relationer, du har,

og så de andre kan få glæde af dine relationer. Sam-

tidig er det selvfølgelig vigtigt at have det etiske i

orden“.

Map the gapRent praktisk anbefaler Kristine B. Hoffbeck, at hvis

man som ledig laver et kort over sine forbindelser

– et såkaldt ”Map the gap“, hvor man skriver alle

sine relationer ned – det være sig private og faglige

– og derefter kigger på, hvilke relationer der kender

en og ville være gode netværkskontakter.

”Når du har udfyldt kortet, bliver det også tyde-

ligere for dig, hvor hullerne er i dine relationer. Og

hvem du mangler at kende i dit netværk for at blive

bragt derhen, hvor du gerne vil, med de ressourcer,

du har“, siger hun, men understreger, at ærligheden

om formålet skal være på plads.

”I dag er det jo heldigvis blevet socialt accepta-

belt at ringe op og sige, skal vi ikke holde et net-

værksmøde? Så det handler om at turde overskride

den grænse”. n

Af Sabina Furbo [email protected]

Foto: Stig Stasig og Martin Dam Kristensen

Er du blevet fyret, eller trænger du til at se andre omgivelser i hverdagen, er networking alfa og omega. 70 procent af alle job bliver nemlig i dag formidlet gennem netværk


gode råd om NetværkDialog Enetaler skaber ikke relationer. Så lyt – og vis, at du lytter. I ord

og krop. Ved anerkendende småord (ja, nå, okay, nå da), opsamling af

pointer, ved at spørge ind, ved at nikke, smile, holde blikket fast.

What’s in it of me? Mange tænker på, hvad de kan få ud af at netvær-

ke. Tænk hellere, hvad du har at give, når du netværker. Det kommer

godt igen. Vær den gode vært i samtalen. Få den anden til at føle sig

godt tilpas i dit selskab ved at lytte, anerkende, rose og spørge ind.

Husk: En god vært pumper ikke kun den anden for viden, men giver

også af sig selv.

Relation Det starter med uformel snak, smalltalk. Brug, hvad du ser, hø-

rer og dufter (vejret, et smykke, maden). Undgå emner som religion,

politik og sex. Efterhånden kan relationen styrkes ved at gå dybere i

samtalen, lag for lag. Men varsomt. Du styrker relationen ved at tale

direkte (du, jeg), ved at spejle dig i den andens indhold og form (stemme

og kropssprog) og – når det er passende – ved klem, smil, latter.

Overensstemmelse Skab sammenhæng mellem dét, du siger, måden,

du siger det på, og dét, du gør. Vær opmærksom på, at både ord, stem-

me og krop (og også beklædning) er centrale elementer i den samlede

kommunikation og derfor skal have lige dele fokus.

mod Hvis du er nervøs, så sæt et realistisk mål. Husk: Netværkeri brin-

ger dig ikke i reel fare. Træk på de gode oplevelser, du har med netværk,

og mind dig selv om dine kvaliteter.

Strategi Tænk strategi som en stillingtagen til, hvorfor du er der, hvad

du vil have ud af det, hvem folk skal se, når de møder dig.

er blevet mere bevidst om at networkeBankrådgiver og tillidsmand i Alm. Brand Bank Pia Støjfer, 48 år, deltog i

Finansforbundets tillidsrepræsentantkursus ”Brand dig til tillid“. Hun har altid

opfattet sig som en, der var god til at pleje sine relationer, og har da også

oplevet at få et job gennem sine bekendtskaber. Men efter kurset har hun

indset, hvor vigtigt det er at blive mere bevidst om at networke ikke

mindst som tillidsmand.

”Det handler jo om at blive en kendt person i organisationen, så du er i

stand til både at få et større kendskab til de ting, der foregår, og dermed

være bedre rustet til jobbet“, siger Pia Sløjfer, der især har arbejdet med sit

kropssprog.

”Med det talte ord kan du sige nok så mange ting, men hvis mimikken

ikke passer, er det jo utroværdigt. En anden ting, som jeg skal arbejde med,

er at komme ud over rampen og ud af flinkeskolen og stå ved mig selv og

mine værdier”.

Mette Solberg Schmidt

brugte tidligere kolleger til

at finde sig et nyt job.

Pia Sløjfer har arbejdet meget

med sit kropssprog.

fik nyt job gennem netværkBankrådgiver og arbejdsmiljørepræsentant i Jyske Bank Mette Solberg

Schmidt, 42 år, har deltaget i Finansforbundets ”Brand dig til tillid“-kursus.

Da hun for to år siden gerne ville skifte job efter 20 år i samme bank,

kontaktede hun tidligere kollegaer i Jyske Bank for at høre om deres

op levelser med at arbejde der.

”Det var et sted, der havde nogle værdier, som jeg gerne ville arbejde

med. Og selvom jeg sådan set var glad for mit job, syntes jeg ligesom,

der skulle ske noget nyt, derfor opsøgte jeg de tidligere kollegaer. Og

det endte da også med, at jeg fik en jobsamtale på den baggrund og så

siden jobbet i Jyske Bank“, fortæller Mette Solberg Schmidt, der efter

kurset har fået nogle redskaber til, hvordan hun i sit nye job kan bygge

et godt netværk.

Kilde: www.mixerpulten.dk

finansjob

arbejde er suNdt for seNiorerældre har større chancer for at undgå alvorlige sygdomme, hvis de bevarer en

hvis tilknytning til deres job, end hvis de holder op med at arbejde fra den ene

dag til den anden, lyder konklusionen i en undersøgelse blandt 12.000 amerika-

nere mellem 51 og 61 år, der er offentliggjort i Journal of Occupational Health

Psychology.

dårlige chefer er farligt for hjertet

Risikoen for at få en blodprop øges markant, når man arbejde runder en dårlig

chef, konkluderer en doktorafhandling fra Karolinska Inatituttet, som det sven-

ske arbejdsmiljøtidsskrift Prevent refererer. Afhandlingen bygger på både del-

studier og data fra omkring 20.000 ansatte i flere europæiske lande. I et af

studierne har forskerne undersøgt sammenhængen mellem ansattes opfattelse

af chefen og risikoen for senere i livet at dø af en hjertesygdom.

Og der er god grund til at undvige de dårlige chefer. I en af de undersøgte

grupper forhøjes risikoen for at dø af en blodprop i hjertet med hele 25 pro-

cent i løbet af en ti-årig opfølgningsperiode. Risikoen stiger, jo længere man er

ansat på en arbejdsplads med dårligt lederskab.

10 måder at blive populær blaNdt kollegaerNe Den svenske lederorganisation Ledarna har på sin hjem-

meside har kigget nærmere på det såkaldte Kontorbaro-

meter fra entreprenørfirmaet Vasakronan, som har

spurgt 1.000 personer om, hvilke egenskaber de sætter

pris på hos kollegaer. De populæreste egenskaber er:

› En positiv holdning til jobbet 45 procent

› Tag ansvar 44 procent

› Vær en god kollega 43 procent

› Humor 36 procent

› Sørg for at levere resultater 27 procent

› Giv konstruktiv kritik 23 procent

› Vis omtanke 14 procent

› Punktlighed 13 procent

› Arbejder struktureret 11 procent

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR?

BECRoskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

VI GLÆDER OS I DENNE TIDSnart falder julesneen hvid – og så skal vi ha’ ferie

Med mindre man måske har sagt:“Jeg snupper glad en nattevagtog læser tegneserie!”

Se, den slags ting kan sagtens skeNår det er jul hos BECSåvel som nytårsknaldtid

For nogen møder klokken femOg andre går kun nødigt hjemSå men’sker er her altid

Vi håber, jeres jul bli’r godMed juletræ og gaverodOg risengrød og kage

Når ferien så til sidst er slutMed juleprut og nytårskrudtSå har I os tilbage

Frit efter Peters Jul:

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR?

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Der er mange plusser ved at planlægge din fremtid. Nogle af dem er mere tid til at forkæle dig selv og dine nærmeste. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine fremtidsdrømme. Det kan være, at du vil tage børne -børnene med på ferier. Holde tidligere op med at arbejde. Eller skifte til en ny bolig. Verden er åben med en pension, der rækker til mere. Men som også skal række længere, fordi vores levealder er stigende.

Hvis du indbetaler 2.000 kr. om måneden, er din nettoudgift kun ca. 1.000 kr. Skattefradraget finansierer resten. FSP Pension Plus giver dig flere muligheder for at supplere din pensionsordning. Du kan bede din arbejdsgiver om at øge dine månedlige indbetalinger. Du kan oprette en privat ordning, hvor du selv indbetaler direkte til FSP. Og du kan vælge at indbetale engangsbeløb. Valget er dit – vi er klar til at give dig bedre råd til et bedre liv – både ude og hjemme.

Hvorfor tage souvenirs med hjem,når du kan tage børnebørnene med ud?

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

9741_FSP_Finans_230x232_PensionPlus.indd 1 19/11/09 14:51:48

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Documents

Magasinet Finans nr. 11/2009