Magasinet Finans nr. 1/2014

Finansforbundets magasin nr. 1, 2014

Sektoren er på vej frem igen

Side 20

På sPoret af det

lysskyAntallet af underretninger om mistænkelige

transaktioner fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet er på få år femdoblet

Side 10

– statens finansieringsfond

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finan-siering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækst-lån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engage-ment.

Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer.

Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, invest-

eringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DKELLER RING 35 29 86 00

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre!

raadgiver 210x280 Finans.indd 1 20-09-2013 09:15:25

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

FinansJanuar 2014Leder

Som medarbejder i den finansielle sek-tor skaber du værdi for din virksomhed. Og når vi ser på de senere års regnska-ber fra sektoren, står det også klart, at sektoren for alvor er ved at finde sine ben efter lang tids krisetilstand. Det viser en gennemgang, som Finansfor-bundet har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Aktie Analyse, og som du kan læse mere om på side 20 i dette num-mer af Magasinet Finans.

Medarbejderne i sektoren har lø-bet rigtig stærkt i de stormfulde år, der har fulgt i kølvandet på krisen. Det er efterhånden et halvt årti, og det har været en periode med hårdt pres på de ansatte. Og det pres har desværre stadig ikke sluppet sit tag. I løbet af den seneste tid har vi desværre igen set frustrerende afskedigelsesrunder, hvor de medarbejdere, der bliver til-bage, nu skal løbe endnu stærkere. Det er simpelthen ikke holdbart.

Sektoren har så stor fokus på lønom-kostninger, at man skulle tro, at det var det eneste værktøj, topledelserne havde til rådighed. Men kigger man på regnskabstallene, ser driften faktisk fornuftig ud. Problemet er de nedskrivninger, som sektoren som helhed har kæmpet med siden 2008. Var nedskrivningerne for eksempel på niveau med 2008, ville branchens resultat stige med 7,7 mil-liarder kroner – altså næsten en for-dobling af resultat og egenkapitalfor-rentning. Og var nedskrivningerne på niveau med 2007, så ville branchen have et resultat, som kun var 500 millioner

kroner under rekordniveauet fra før krisen i 2007.

Der er med andre ord igen ved at være solidt fundament under sek-toren. Samme konklusion kunne den fælleseuropæiske bankmyn-dighed EBA midt i decem-ber drage på baggrund af en analyse af de 64 største euro- pæiske kreditinstitutioners kapitalberedskab. Kapital-polstringen af den danske sektor indtog en placering helt i top, og ”tallene fra de største danske institut-ter bekræfter, at Danmarks banksektor samlet set er ro-bust og velkapitaliseret”, som Finanstilsynet også bagefter kunne konstatere.

Det er et udtryk for, at sundhedstilstanden i den danske finanssektor ser mere fornuftig ud, end den har gjort længe. Det har ikke været nogen nem eller om-kostningsfri øvelse at gen- skabe soliditet og kapitali-sering i årene siden krisen. Specielt ikke for de ansatte.

Siden 2008 har vi set et voldsomt antal afskedigelser i sektoren, men vi har som medarbejdere bidt tænderne sammen for at komme ud på den anden siden af krisen. Men ans-varligheden går begge veje. Og det er på det grundlag, at vi går til overenskomst-forhandlingsbordet i januar. ¢

Fornuftigt fundament under sektoren

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Er du klar til den måde kunderne vil rådgives på?

Skovsvinget 10 ∙ 8660 Skanderborg ∙ tlf. 8993 3333 ∙ www.finansudd.dkFINANSSEKTORENSUDDANNELSESCENTER

KONFERENCE OM FREMTIDENS

KUNDERÅDGIVNING

Den digitale verden åbner op for mangfoldi-ge muligheder for at mødes og kommunikere med kunderne. Vi sætter fokus på kunderåd-givning her og nu samt tendenser, der vil præge rådgivning i de kommende år.

På konferencen møder du forskellige eks-perter, som kan inspirere dig til udvikling af fremtidens kunderådgivning i forhold til:

• de samfundsmæssige og teknologiske tendenser, der har betydning for kunde-rådgivning

• kundernes forventninger til rådgivning og det digitale møde

• hvilke faktorer der har betydning for, at kunderne forbliver loyale

• i hvilket tempo forskellige kundetyper ændrer adfærd

• inspiration til indsamling af brugerindsigt og inddragelse af dem i udviklingen af din forretning

• hvilke tendenser, der rører sig i udlandet

• hvordan tilgængelighed og valgmulighe-der for kunden har betydning for indtje-ningen

Konferencen afholdes:

Torsdag den 13. marts 2014 kl. 8.30 – 16.30 Vi afholder konferencen samtidigt i Skanderborg og København, der er forbundet med video-link. Eksperternes indlæg vil være fordelt på de to lokationer, og der vil være mulighed for at prøve et virtuelt møde og være deltager på et webinar i pauserne. Programmet vil blive offentliggjort primo januar - hold dig orienteret på finansudd.dk For yderlige information kontakt: Natasja Møller Steffensen 89 93 32 74 eller Anne Marie Krogsgaard 29 68 35 59

NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

5FinansJanuar 2014Indhold

faste siderLeder 3Nyheder 6Internationalt 30

Job og karriere 32Det juridiske hjørne 42Feriehuse 44

Generalforsamlinger i kredsene 46Arrangementer for seniorer 48Politisk klumme 50

BankanSatte Som detektiverBankerne indberetter mistænkelige transaktioner som aldrig før | Side 10

LedeLSe er et tveægget Sværd Afdelingsdirektør Jens Skovgaard fra Nykredit gik ned med stress, efter at en af hans medarbejdere efter halvandet års kræftsygdom døde | Side 16

Sektoren er på vej frem igenPengeinstitutternes sam-lede regnskaber er positiv læsning | Side 20

Så Begynder forhandLingerneFinansforbundet og FA sætter sig til forhandlings-bordet om en ny overens-komst | Side 22

finanSanSatte går Syge på arBejdet58 procent har gået syg på arbejdet inden for det seneste år, viser under- søgelse | Side 27

USa frygter overophedningAmerikanske banker har igen kastet sig over risiko i den helt store stil | Side 27

SkaL vi have en mindSteLøn?Finansforbundet er klar til at debattere lov om mind-steløn | Side 38

ikke for tøSedrengeIt-administrator i Bankdata Karsten Vendler har spillet amerikansk fodbold i næsten et kvart århundrede og vundet både Danmarks-mesterskab og Europame-sterskab | Side 40

Anna Gerstrøm beskriver i en Ph-D-afhandling, hvordan bankfolk har

oplevet og håndteret krisenSide 24

Bankens død aFkræFter det,

vi troede på

6 Nyheder FinansJanuar 2014

(Kilde: Finansrådet)

Fakta: Antal home- og officebanking-aftaler i Danmark Juli 2012 Januar 2013Antal aftaler fordelt på CPR-nr.: 4.066.055 5.178.205Aftaler fordelt på SE-nr.: 408.243 380.527 I alt 4.474.298 5.558.723

Storbanker får gigantbøder En række store banker i Europa er af EU-Kommissionen tildelt samlede bøder på 1,7 milliarder euro – over 12 milliarder kroner – for at manipulere med markedsrenterne. Den største bøde tilfalder Deutsche Bank, der samlet skal betale 725.360.000 euro. Ud over Deutsche Bank drejer det sig om blandt andre: Barclays, Société Générale, Royal Bank of Scotland (RBS), Citigroup, J.P.Morgan, UBS og RP Martin. Citigroup og UBS er de eneste af de otte banker, der slipper for at betale bøde, da de var med-virkende til, at sagen kom i offentlighedens lys. Bankerne får bøden for i hemmelighed at have samarbejdet om at manipulere med Euribor – den rente, som bankerne betaler for at låne penge hos hinanden. Euribor-renten bruges i forbindelse med finansielle kontrakter, der årligt løber op i et svim-lende beløb på 250 milliarder euro svarende til 1.864,85 milliarder kroner.

Stort bidrag til statskassenI perioden mellem 2000 og 2011 stod den finansi-elle sektor for cirka 26 procent af statens samlede indtægter fra selskabsskatten. Ingen andre brancher kommer i nærheden. Industrien tegnede sig for 16 pro-cent, handel 13 procent og råstofindvinding 12 procent af den samlede selskabsskat.

Bankerne stod alene for 11 procent svarende til cirka fem milliarder kroner årligt, oplyser Finansrådet.

Dertil kommer, at sektoren betaler moms af ind-køb. Det beløber sig anslået til cirka fire milliarder kroner i bankerne, som ikke kan modregnes, da sek-toren er momsfritaget. Endelig betaler bankerne løn-sumsafgift svarende til cirka to milliarder kroner om året. Lønsumsafgiften beregnes i 2013 som 10,9 pro-cent af den samlede lønsum, og satsen er stigende frem mod 2021.

I modsætning til mange andre lande har dan-ske banker ikke belastet skatteyderne som følge af finanskrisen. Selv når udgifterne til nødlidende banker er afholdt, er det senest opgjorte bank-pakkeresultat for statskassen et overskud på cirka 11 milliarder kroner, skriver Finansrådet i folderen ”Det finansielle Danmark”.

”Vi har lært, at ureguleret finansiel trafik giver fare for globale harmonika-sammenstød – det har vi en forpligtelse til at undgå. Det kræver konstant vedligehold at have den bedst mulige regulering, og så kan I jo i denne tid glæde jer over, at det er en socialdemokrat med naturligt anlæg for regulering, som sidder for bordenden”Henrik Sass Larsen, erhvervs- og vækstminister, i tale til Finansrådets årsmøde

Nordea årets bank for femte år i trækNordea Bank Danmark er blevet udnævnt til årets bank i Danmark for femte år i træk af magasinet The Banker. På den samlede liste over alle europæiske banker er Nordea nummer 19, hvor den for et år siden indtog førstepladsen. På ranglisten over de banker, der har tjent flest penge i forhold til størrelsen af deres aktiver (ROA – Return On Assets), er Grønlandsbanken nummer to og Ringkjøbing Landbobank nummer tre.

Folk er trætte af dårlige nyhederDen negative stemning, som i høj grad præger nyhederne i medierne, er en af de største begrænsninger for økonomisk fremgang i Danmark, konkluderer en undersøgelse, som ASE – de selvstændiges a-kasse – har foretaget blandt 2.401 tilfældigt udvalgte danskere. 74 procent af de adspurgte mener, at medierne skal fokusere mindre på problemer og i højere grad beskrive muligheder.

Ifølge planen ”Nykredit 2015” skal der nedlægges op mod 300 stil-linger i Nykredit inden for en over-skuelig fremtid.

”Vi har sådan set forståelse for, at man som finansiel virksomhed må tilpasse sig, men vi er mildt sagt ved at være voldsomt kede af metoden, hvor det nu igen kommer til at koste for medarbejderne. Det er blevet en automatreaktion fra topledelserne i sektoren at udvise handlekraft ved at skære kraftigt i medarbejder-staben, og det er ikke holdbart. Vi vil understøtte de lokale forhandlinger, og vi forventer bestemt, at Nykredit som medlemsejet virksom-hed vil agere ansvarligt i forhold til den konkrete udmøntning af be-

sparelsesplanerne”, siger Kent Pe-tersen, formand for Finansforbundet. Også lokalt i Nykredits personale-forening vækker planen bekymring:

”Vi forstår godt, at man skal til-passe sig den verden, man skal agere i, men vi er klart utilfredse med, at det nu igen – mindre end to år efter seneste fyringsrunde – er de ansatte, som må bøde for mang-lende rettidig omhu og fortidens manglende koordineringer mellem koncernens enheder. Koncernchef Michael Rasmussen har tidligere talt meget om ordentlighed, og det forventer vi også vil gøre sig gæl-dende for den proces, vil nu skal igennem”, siger Leif Vinther, for-mand for NYKREDS.

Nykredit på vej med stor spareplan

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

7NyhederFinansJanuar 2014

Finansrådet: det går den rigtige vej

I sin tale på Finansrådets årsmøde man-dag den 3. december på Statens Museum for Kunst i København glædede Tonny Thi-erry Andersen sig over, at økonomien er ved at vende.

Vi ser ikke frem mod en stærk vending i dansk økonomi, men optimismen begyn-der at spire. Også for den finansielle sektor går det bedre. Jeg skal gerne indrømme, at det ikke ser prangende ud, når man kig-ger på sektorens evne til at forrente egen-kapitalen. Der er endnu et stykke vej, før vi bare når gennemsnittet af andre branch-ers afkast. Men det går den rigtige vej”, sagde Tonny Thierry Andersen i sin for-mandstale og fortsatte:

”En væsentlig årsag til, at bundlinjen langsomt øges, er, at nedskrivningerne i bankerne falder. Bankernes nedskrivninger er faldet med mere end 40 procent i årets første to kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år. Igen et tydeligt tegn på, at optimismen breder sig, og at husholdningerne og virksomhederne grad-vist får det bedre”.

På Finansrådets årsmøde noterede rådets formand, Tonny Thierry Andersen, at bankernes nedskrivninger er faldet med mere end 40 procent i årets første to kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år

Valg til TryghedsgruppenFinansforbundets medlemmer har over 75.000 policer i TrygVesta via de forsikringer, forbundet tilbyder. Tryghedsgruppens repræsentantskab administrerer TrygFondens midler, der støtter en lang række forskellige initiativer med sociale og samfundsgavnlige formål. Kristian Bengaaard, medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse og næstformand i NYKREDS, kandiderer til repræsentantskabsvalget i Region Nordjylland, som bliver skudt i gang d. 21. januar. Hvis du er bosat i regionen og har forsikringer i Tryg eller en pensionsord-ning i Nordea Liv & Pension, er du også stemmeberettiget og har mulighed for at stemme på Kristian. Læs mere om valget på www.tryghedsgruppen.dk

Identificerer sig i høj grad eller meget høj grad med deres virksomheds værdier

(Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet)78 %

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Flere håbløst forgældede boligejereStadig flere borgere må opgive at betale afdra-gene på deres boliglån og bliver derfor indberettet til RKI’s register over dårlige betalere. Alene i 2013 er danskernes gæld til realkreditinstitutterne vok-set med mere end 350 millioner kroner – en stig-ning på 36 procent på 10 måneder, skriver Politiken. ”Min konklusion er, at der er en potentiel boligboble derude, som man skal passe på nu. Rigtig mange

boligejere kæmper med en stor bank- og realkredit-gæld, som der ikke er dækning for i murstenene. Hvis renten stiger, vil vi se en eksplosion i tvangs-auktioner, og endnu flere boligejere vil miste deres huse og deres værdier”, siger Frank Papsø, nor-disk direktør for analyse og forretningsudvikling i selskabet Experian, der driver RKI, til Politiken.

skal nu finde vejen videre, og her er der brug for nogle klare visioner fra ledelserne for, i hvilken retning man ønsker at ud-vikle sektoren og dens virksom-heder”, siger Kent Petersen til Nyheds-brevet Finans.

Han peger på, at alle har brug for en sund og solid finansiel sektor med rigtige reguleringsrammer.

”Beretningen fra Finansrådets formand sender et fornuftigt signal til sektorens virksomheder om fokus på tillidsgenopret-ning, ordentlighed og samfundsansvar. Det kan vi kun hilse velkommen, for det har alle i sektoren brug for. Derfor ser vi også frem til at se hensigtserklæringerne realiseret for alvor ude i virksomhederne”, siger Kent Petersen.

Tonny Thierry Andersen ser store æn-dringer i sektoren i de kommende år.

”For mig at se står vi med århundre-dets mulighed for at redefinere den finan-sielle sektor.

Kigger vi på kundernes adfærd, ændrer den sig markant i disse år i takt med den digitale udvikling og de uanede muligheder, som dét medfører. Kunderne stiller kon-tinuerligt større krav til nemme løsninger, og bankerne vil være konstant på tæerne for at efterleve kundernes behov”, sagde Finansrådets formand blandt andet.

Finansforbundets formand, Kent Pe-tersen, der var blandt deltagerne i årsmø-det, er enig i flere af Tonny Thierry Ander-sens pointer.

”Det er positivt, at Finansrådet klart sig-nalerer, at der er lys for enden af krisetun-nelen, og at der er tyndet rigtig meget ud i tab og nedskrivninger. Det må også be-tyde, at panikløsningernes tid må være forbi i forhold til de voldsomme medarbej-derreduktioner, der desværre har været au-tomatløsningen i krisens navn. Sektoren

8 Nyheder FinansJanuar 2014

Erstatning til Roskilde Bank-kunderEt forlig mellem forbrugerombudsmand Henrik Øe og Finansiel Stabilitet betyder, at tidligere kunder af Roskilde Bank kan få erstatning for 60 procent af deres nettotab på aktiekøb.

Forliget omhandler private kunder i Roskilde Bank, som har købt aktier i forbindelse med to aktiesalgskampagner, der løb fra henholdsvis 11. august 2006 til 17. september 2006 og fra 12. marts 2007 til 8. april 2007. Roskilde Bank sendte breve til godt 28.000 privatkunder, og banken solgte aktier for omkring 370 millioner kroner i perioderne.

”Jeg har haft mulighed for at gennemgå alle relevante dokumenter i sagen, og på den bag-grund synes sagen at være helt i særklasse. Roskilde Bank har efter min opfattelse udsat sine kunder for en meget aggressiv markedsføring og givet en helt utilstrækkelig rådgivning i forbin-delse med aktiesalgskampagnerne”, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Ritzau Finans. ”Vi har ført forhandlinger med forbrugerombudsmanden og er enige i, at Roskilde Bank har handlet erstatningspådragende. På den baggrund har vi indgået forliget”, siger Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør for Finansiel Stabilitet, til Ritzau Finans.

Ja til Den Fynske BankSvendborg Sparekasse og Vestfyns Bank har afholdt ekstraordinære general-forsamlinger, og på begge blev fusionsplanerne mellem de to pengeinstitutter vedtaget. Fusionen vil blive gennemført ved, at aktionærer i Vestfyns Bank bytter 1 aktie a nominelt 100 kroner til 11 aktier i Svendborg Sparekasse a nominelt 10 kroner. Samlet giver det for 27,5 millioner kroner nye aktier, der vil blive skabt via en kapitalforhøjelse i Svendborg Sparekasse. Den Fynske Bank vil derefter have 15 filialer, inklusive en ny filial i Odense, og alle medarbejdere vil beholde deres job.

Færre sager i PengeinstitutankenævnetUltimo oktober 2013 havde Pengeinstitutankenævnet modtaget cirka 340 sager, hvilket er noget mindre end i 2012 og 2011, hvor antallet af sager per år lå på cirka 600. Og det er markant mindre end i 2009, hvor nævnet modtog cirka 1.300 sager til behandling fra kunder, der følte sig dårligt behandlet.Afgørelserne i Pengeinstitutankenævnet er ikke juridisk bindende, men i cirka ni ud af ti afgørelser, hvor kunden får medhold, efterlever den anklagede virksomhed afgørelsen, oplyser Finansrådet.

Arbejdet fylder i finansansattes fritidTo ud af tre tænker ofte eller altid på arbejdet, og 78 procent identi-ficerer sig i høj grad eller meget høj grad med virksomhedens vær-dier, viser undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet.

Arbejdet breder sig mere og mere og invaderer vores privatliv, vores tanker, vores selvopfattelse og vores politiske forståelse, viser forskning. Tendensen bekræftes i en undersøgelse om det grænseløse arbejde, som Epinion gennemført blandt 1.583 med-lemmer af Finansforbundets medlemspanel.

27 procent angiver, at de altid eller ofte tjekker mail eller lig-nende uden for almindelig arbejdstid. 67 procent svarer at de ofte eller altid tænker på arbejdet, når de har fri, og 94 procent af de adspurgte vurderer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad har stor indflydelse på deres personlige trivsel.

Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby er bekymret over tendensen.

”For nogle år siden spåede fremtidsforskere, at vi var på vej ind i fritidssamfundet, hvor arbejdet kunne klares på tre-fire timer, og vi kunne bruge resten af tiden på at løbe på rulleskøjter og sidde på café. Ha! Aldrig har vi arbejdet så meget, og aldrig har arbej-det i den grad været omdrejningspunkt i vore liv”, siger Solveig Ørteby og fortsætter:

”Vi skal til at passe på. Vi er på vej ind i ”fagre nye verden”, hvor vi har svært ved at vurdere de langsigtede konsekvenser.

Forandringerne sker i en takt, som vi har svært ved at følge med i, og grænseløsheden har det med at tage mere, end den giver”.

Solveig Ørteby opfordrer til, at ”det grænseløse arbejde” bliver sat på dagsordenen.

”Vi skal have en debat om, hvad der er i orden, og vi skal også have modet til at række hånden op og sige stop”, siger Finans-forbundets næstformand. /CJO

”Vi bruger ikke præstationsaflønning, men vi har fokus på de ting, der er vigtige for os – også

for at holde hverdagen sjov. Vi kører hver fredag afdeling mod

afdeling, og den, der har gjort det bedst, får flag, og der kan også være slik, marcipanbrød

eller pizza på højkant”John Fisker, administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank til Berlingske

Business

Se den korte animerede film om vores investerings- filosofi på www.skagenfondene.dk/sundfornuft

Hos SKAGEN har vi i 20 år brugt erfaring, grundig research

og sund fornuft til at skabe værdifulde afkast for vores

kunder. Som uafhængig investeringsforening går vi imod

strømmen. I stedet for kortsigtede målsætninger bruger vi

langsigtede strategier til at navigere udenom spekulationer,

finansielle bobler samt overophedede aktier og obligationer.

Få mere at vide på www.skagenfondene.dk/sundfornuft

Ped

er S

ever

in K

røye

r, F

iske

re t

rækk

er v

od

på

Ska

gen

No

rdst

ran

d. S

ild

ig e

fter

mid

dag

, 18

83. S

kag

en M

use

um

.

Twenty years of common sense

Invester i det lange, seje træk

10

Bankerne underretter om mistænkelige transaktioner som aldrig før. På fem år er

antallet af underretninger fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet femdoblet, men hver syvende finansansatte er træt af regeltyranni,

fordi det koster tid og ressourcer. Hvidvaskreglerne har dog medført, at en

terrorsag blev afdækket, fordi en bank foretog en underretning

518%. Så meget er antallet af underretninger fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet steget på fem år. I 2012 foretog pengeinstitutterne 2.814 underretninger om hvidvask-mistanke, mens antallet af underretninger i 2008 blot var 543. Samtidig afgav Hvidvasksek-retariatet i 2012 også 766 efterretningsrapporter til politiet som følge af underretninger. Det er en stigning på 25 procent i forhold til 2011.

Man kunne derfor foranlediges til at tro, at der er kommet mere kriminalitet i samfun-det, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Stigende antal underretninger er resultatet af en hvidvasklovgivning, som gennem årene er blevet skærpet gevaldigt. I 1989 blev de første love om hvidvask udstukket, og der blev oprettet en arbejdsgruppe, Financial Action Task Force (FATF), som siden har udformet standarder og anbefalinger til med-lemslandene. Hvidvaskdirektiverne blev skærpet yderligere efter 11. september 2001, hvor USA erklærede krig mod terror og derved inddrog finanssektoren i jagten på terrorfinan-siering. Siden har EU fulgt op med opdateringer af direktiverne for at sikre en ensartet implementering af FATF’s anbefalinger for EU-landene. Men forklaringen på den eksplo-sive stigning i antallet af underretninger skal også findes i, at bankerne er blevet bedre til at underrette mistænkelige transaktioner.

”Jeg ser det som en modningsproces. Pengeinstitutterne har arbejdet for at få det formelle på plads med it-overvågning, legitimering af kunderne og uddannelse af medarbejderne. Nu er systemerne blevet så modne, at man kan begynde at finde det mistænkelige, og der-for stiger antallet af underretninger”, forklarer Per Fiig, som er vicestatsadvokat hos SØIK

AF MILLE SkJoLD MADSEN / FoTo: JASPER CARLBERG

Tema: hvidvask FinansJanuar 2014

(Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet), der også huser Hvidvasksekretariatet. Han påpeger dog, at det ikke er nok at have det formelle på plads.

”Hvis branchen ser de formelle regler som en opgave i sig selv, så har de ikke opfyldt målet. Når man har alt det formelle på plads, så kan man netop bruge systemet operativt til at finde kundernes mistænkelige transaktioner”.

I Sydbank har de en afdeling, som med systemer overvåger alle transaktioner fra hele banken. Alligevel kommer halvdelen af hvidvaskunderretningerne fra medarbejdere i filialerne. Ifølge Stig Westergaard, som er juridisk direktør i Sydbank, bruger de meget energi på at uddanne medarbejderne, så de hele tiden er på dupperne.

”En gang om året skal alle medarbejdere gennemgå et hvidvaskprogram, og vi har målrettet det, så de forskellige medarbejdergrupper også har forskellige værktøjer til at spotte hvidvask. Det er jo ikke det samme, man skal kigge efter i alle afdelinger”, fortæller Stig Westergaard. ••

11xxxxFinansJanuar 2014

Bankansatte som

detektiver

Tema: hvidvaskFinansJanuar 2014

12 Tema: hvidvask FinansJanuar 2014

Ikke alle underretterDet er dog ikke alle banker, som er lige gode til at sende un-derretninger til SØIK. I de tre første kvartaler i 2013 foretog kun fem procent af pengeinstitutterne flere end 100 under-retninger, mens 37 procent slet ikke foretog nogen, og det er især de mindre pengeinstitutter, som ikke får sendt en un-derretning af sted. Vicestatsadvokat Per Fiig køber dog ikke præmissen om, at der er mangel på kriminalitet i små banker.

”Det vil overraske mig meget, hvis der i løbet af et helt år ikke sker én eneste begivenhed, som får medarbejderne til at undre sig. Egentlig vil jeg helst have en underretning fra alle pengeinstitutter, for så ved jeg, at de er klar over, hvor-dan systemet fungerer”, siger Per Fiig.

Hos Finanstilsynet er man også bekymret over, at en tredje-del af pengeinstitutterne slet ikke foretager underretninger. Derfor er man nu i gang med at undersøge sagen nærmere.

”Vi har fået en vis kritik fra lande, som vi samarbejder med omkring hvidvaskreglerne, og derfor har vi søsat en større spørgeskemaundersøgelse. Desuden vil vi også foretage inspektioner i små og mellemstore pengeinstitutter”, siger chefkonsulent i Finanstilsynet Michael Langberg.

Bureaukratisk dyne”Hvidvaskreglerne er gået for vidt”. ”Alle bliver mistæn-keliggjort for økonomisk kriminalitet”. ”Hvidvaskreglerne gør kontanthåndtering omstændelig”. Sådan udtalte nogle finansansatte i en spørgeskemaundersøgelse, som Magasinet Finans foretog i februar 2013. Her svarede hver syvende, at de var trætte af regeltyranni, og især hvidvaskreglerne fik de finans-ansatte til tasterne. Vicestatsadvokat for SØIK Per Fiig forstår godt, hvorfor de finansansatte kan være trætte af hvidvaskregler.

”Det er jo to verdener, som støder sammen. Ansatte i finanssektoren arbejder for at skabe overskud i virksom-heden, og så kommer vi med et helt andet værdisæt om bekæmpelse af kriminalitet, som måske ikke giver så meget mening for den enkelte medarbejder. Det bliver netop en tung bureaukratisk byrde, hvis man ser hvidvaskregler som

Antal underretninger

Antal pengeinstitutter

Antal pengeinstitutter i pct

>100

5

5%

51-100

3

3%

26-50

3

3%

16-25

6

6%

15-11

2

2%

10-6

10

11%

Ingen

34

37%

5-1

30

32%

I alt

93

100%

Antal underretninger fordelt på de enkelte pengeinstitutter 1.-3. kvartal 2013

Antal underretninger

Pengeinstitutter

Virksomheder i alt

2008

543

1553

2009

753

2095

2011

1620

3020

2010

966

2315

2012

2814

4511

et spøgelse, der kommer udefra og bliver lagt ned over hovedet på én”, siger Per Fiig, som derfor mener, at man skal vende tankegangen om.

”Ansatte beskytter også bankens renomme, når de ud-fører de her opgaver. Hvidvaskreglerne skræmmer jo krimi-nelle væk, og selvom det er en omkostningstung opgave, så tror jeg, at pengeinstitutterne i sidste ende opnår en positiv effekt af en solid indsats. Hvis en bank bliver forbundet med økonomisk kriminalitet, også selv om det er uforvarende, så kan det have vidtrækkende økonomiske konsekvenser, skabe politisk modvilje eller vende en folkestemning mod banken”.

Finansrådet medgiver også, at hvidvaskreglerne, ligesom megen anden lovgivning, er en omkostningstung opgave for banken.

”Der er ingen tvivl om, at det her omfattende regelsæt på-virker medarbejdernes dagligdag, men det er væsentligt, at vi overholder reglerne. Yderligere er det også nødvendigt at følge de internationale standarder for at være en attraktiv samar-bejdspartner, som samfundet har tillid til”, siger kontorchef i Finansrådets juridiske afdeling Helle Troelsgaard Werling, som dog tilføjer, at Finansrådet altid forholder sig til rime-ligheden af nye ændringer til hvidvaskdirektivet og arbejder for at mindske byrderne for sektoren.

Underretning blev til terrorsagMen den bureaukratiske dyne har faktisk bragt succes med sig. Ifølge tal fra SØIK er der gennem de senere år blevet kon-fiskeret 420 millioner kroner og givet 42 års fængsel til kriminelle. Samtidig fortæller Per Fiig, at det øgede terrorfokus efter 9/11 også har givet pote. En af de store terrorsager i Danmark gennem de seneste år kom frem på baggrund af en underretning fra en bank. Med den underretning kunne politiet så starte efterforskningsarbejdet og afdække sagen.

Det er dog især sager om kædesvig, som SØIK ser mange af. Sidste år modtog man 645 underretninger med indika-tioner på kædesvig, og i de underretninger var der 17.178 mistænkelige transaktioner til en værdi af 1,3 milliarder kro-ner. Kædesvig har relation til rocker- og bandemiljøet, hvor en-

Kild

e: H

vidv

asks

ekre

taria

tet

13Tema: hvidvaskFinansJanuar 2014

Hvad er hvidvaskHvidvask er økonomiske transaktioner, som foretages med henblik på at skjule indtægt, der stammer fra en kriminel handling, og derved vaske sorte penge hvide. For eksempel kan en kunde hæve mange kontanter for at aflønne sine medarbejdere sort, eller muldvarper kan modtage penge fra et firma og sende dem vi-dere til et andet firma under dække af at købe en vare, og derved får firmaet mulighed for at gøre sine penge legale.

Dyrt at overtræde hvidvaskregler

Det kan være en dyr fornøjelse at overtræde hvidvasklovgivningen. Det måtte især Arbejdernes Landsbank sande i efteråret 2013, hvor de fik en bøde på 5,5 millioner kroner for mangler i bankens systemer. Tidligere har det store bødehæfte også været fremme.

I 2012 fik forbrugskortet Veko en bøde på 2,5 millioner kroner for manglende it-overvågning og medarbejderkompetencer, og i 2011 fik en udenlandsk bankfilial i Danmark en bøde på 3,7 millioner kroner. De store bøder bliver udmålt på den besparelse, banken har haft ved ikke at have de rigtige it-systemer, holdt dem opdateret eller uddannet medar-bejdere. Derefter bliver besparelsen ganget med en procentsats, som bestemmes, efter hvor grov overtrædelsen er.

”Vi skal selvfølgelig ikke give bøder, som er mindre end besparelsen ved ikke at overholde loven, og vi kan heller ikke have et system, hvor den værste konsekvens er, at man fratager virksomheden den besparelse, de havde i første omgang. Hvad er så incitamentet for at overholde hvid-vaskloven?”, siger vicestatsadvokat Per Fiig, men påpeger dog, at i en-keltsager, hvor der ikke har været en besparelse, bliver bøden vurderet individuelt. For eksempel hvis banken ikke har legitimeret en kunde or-dentligt. Der giver typisk en bøde på 10.000 kroner.

Og det er heller ikke alle finansielle virksomheder, der er lige gode til at overholde hvidvaskreglerne. I 2011-2012 foretog Finanstilsynet 13 in-spektioner i pengeinstitutter, og det førte til 75 tilsynsreaktioner. Statis-tik fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminali-tet (SØIK) viser også, at antallet af sager, hvor finansielle virksomheder har overtrådt hvidvasklovgivningen, er vokset de sidste fem år. I 2008 blev der indledt to efterforskningssager, mens tallet i de tre første kvar-taler af 2013 er 18.

Selvom hammeren falder hårdt for nogle finansielle virksomheder i Danmark, så er det vand i forhold til udlandet. Sidste år fik Nordea i Sverige en bøde på 27 millioner kroner, mens Forex Bank i Sverige i 2008 fik en bøde på 50 millioner kroner. Det er dog den engelske bank HSBC, der tager førstepladsen. Den fik i 2012 en svimlende bøde på 10 milliarder kroner.

I fremtiden kan det dog blive en realitet i Danmark. Der arbejdes for tiden i EU med udformning af et nyt hvidvask-

direktiv. Der er i den forbindelse blevet fremsat forslag om, at bøderne for at overtræde hvidvasklovgivningen skal ændres, så selskaber fremover skal kunne straffes med bøder på op til ti procent af moderselskabets år-lige omsætning. Dette sker for at sikre en ensartethed i sanktioner blandt medlemslandene, men forslaget har vakt bekymring hos Finansrådet.

”EU har generelt en forkærlighed for høje bøder inden for mange retsområder. Det bødeniveau, der er foreslået i direktivet, ligger langt over, hvad vi kender fra danske regler om overtrædelse af erhvervs- lovgivning”, siger kontorchef i Finansrådets juridiske afdeling Helle Troelsgaard Werling. /MM

deløse kæder af firmaer, fiktive direktører og stråmænd tjener penge især i servicebranchen. Pengene rykkes hele tiden rundt mellem firmaerne, så de derved und-går at betale skatter og afgifter. Her er det især legi-timering af kunderne, som har været til stor hjælp i efterforskningsarbejdet.

”Det er vigtigt, at bankansatte får noteret mobil-numre og mailadresser, når de legitimerer en kunde. Ved kædesvig bliver stråmændenes navne og adresser brugt, men bagmændene vil ikke have, at stråmæn-dene har kontakten til banken, så derfor bruger de deres egne mobilnumre, og det nummer går så typisk igen ved flere sager. Derfor gør bankens oplysninger, at politiet kan forbinde flere sager med hinanden og opklare sagen hurtigere”, fortæller Per Fiig.

I Sydbank er de også glade for at være med til at gøre en indsats mod kriminalitet, men de vil ikke være politi.

”Som branche er vi pålagt at følge en lovgivning, og det er selvfølgelig altid rart, når det så har en mærk-bar effekt på samfundet, men vi skal ikke lege Sherlock Holmes eller være politi. Vi skal have fokus på vores bankforretninger, og hvordan vi kan beskytte banken bedst muligt mod svindel”, siger Stig Westergaard. ¢

••

14

Den sønderjyske vaskemaskine

Hvidvaskafdelinger er forbundet med høj sikkerhed og tavshed omkring arbejdsgange, men Magasinet Finans har fået en sjælden mulighed for at kigge ind bag murene hos Sydbanks hvidvaskafdeling, som hver dag gennemtrevler kundernes transaktioner for at sikre banken mod svindelAF MILLE SkJoLD MADSEN / FoTo: kLAuS HoLSTING

I Aabenraa sidder fire medarbejdere på et kontor med ho-vederne bøjet ind over computerskærmen. De har dog ikke et helt almindeligt kontorjob. De er nemlig ansat i Sydbanks hvidvaskafdeling AML (Anti Money Laundering). Hver dag løber flere hundrede transaktioner gennem systemet, og med hjælp fra specielle scanningsprogrammer er det me-darbejdernes opgave at vurdere, om transaktionerne virker suspekte. Som for eksempel hvis en kunde køber skiudstyr i Afrika eller bruger to millioner på en sending tændstik-ker, forklarer Aage Hansen, der er en af de fire AML-sags-behandlere i Sydbank.

Sydbanks hvidvaskafdeling har eksisteret i tre år som en centraliseret kerne, og banken bruger automatiserede scan-ningssystemer til at overvåge kundernes konti. Alligevel er det i sidste ende Aage og hans kollegaer, som beslutter, om sagen er mistænkelig eller ej.

”Vi kan ikke vide, om der smutter nogle igennem syste-met, men jo mere erfaring vi får, jo bedre bliver vi også til at vide, hvad vi skal lede efter. Nogle scenarier er nemme at gå til, men mange konti og flere firmaer, som er flettet ind i hinanden, kan pludselig give et omfangsrigt efterforskningsarbejde”, fortæller Aage Hansen og påpeger, at sys-temet også bruges til at hjælpe kunderne.

”Vi havde en episode med en ældre dame, som hævede 150.000 kroner i ban-ken. I første omgang gjorde jeg ikke no-get, for det kunne jo være, hun skulle give dem til børnebørnene som arvefor-skud. Indtil hun kom næste dag og skulle have 150.000 kroner igen. Så ringede vi til afdelingen, som kiggede overvågn-ingskameraerne igennem, og det viste sig, at en mand havde tvunget hende til at hæve pengene. Havde vi ikke op-

daget det, så var det måske aldrig kommet frem i lyset”, siger Aage Hansen om sagen, der endte med at blive eft-erforsket af politiet.

Terror og store kontanthævningerDe fire medarbejdere kan naturligvis ikke overvåge alle trans-aktioner i hele banken, og derfor bruger de forskellige scan-ningssystemer til at sortere i transaktionerne. Når en trans-aktion falder inden for et bestemt scenarie, så blinker den røde lampe. Det kan for eksempel være forandringer i kun-dens betalingsmønster.

”Hvis en kunde hæver et bestemt større beløb over en kortere periode, så kommer det typisk forbi vores afdeling. Der går jeg ind og finder oplysninger på kunden. For eksem-pel om han har arvet, eller bankrådgiveren skriver, at han er ved at spare sammen til en bil. Hvis jeg stadig har en mistanke, som ikke kan afkræftes, så sender jeg sagen videre til vores complianceafdeling, der derefter beslutter, om den skal indbe-rettes til Hvidvasksekretariatet”, fortæller Aage Hansen og til-

Tema: hvidvask FinansJanuar 2014

15

føjer, at kontanthævninger er den hyppigste form for hvidvask.Det er typisk arbejdsgivere, der hæver store kontante beløb,

som de bruger til at udbetale sort løn til medarbejdere. Aage og hans kollegaer bruger også et scanningssystem,

som hedder World Check. I Aabenraa kalder de den dog for vaskemaskinen. Her ligger lister fra blandt andre FBI og CIA, hvor man kan søge på personer i hele verden. Det kan være kriminelle eller højt rangerende personer som politikere. Banken bruger vaskemaskinen til at tjekke, om kunden eller modtageren af betalingen er involveret i kriminalitet.

Hvidvaskafdelingen skal også holde øje med terror, og uden-landske betalinger bliver derfor stoppet i systemet, hvis for eksempel navne på mulige terrorister dukker op. Her pop-per dagligt 300 betalinger op, men afdelingen har endnu kun haft få reelle hits på terrorisme.

Maskingeværer og menneskehandelSelvom Aage og hans kollegaer gennem-ser flere hundrede betalinger om dagen, så sidder nogle af sagerne fast i erindrin-gen. Aage husker især en pengeoverførsel på 150.000 kroner til en person i Tyrkiet. Selve beløbet undrede han sig ikke over, da mange sender penge til deres fami-liemedlemmer, men i posteringsteksten stod der noget på tyrkisk, og han beslut-tede sig for at køre den igennem en hur-tig Google-oversættelse. Aage fik sig no-get af et chok.

”Der stod, at pengene var til maskin-geværer. Det var sgu for dumt, og vi fik selvfølgelig stoppet betalingen”.

En af de lidt mere kuriøse histori-er er en betaling fra Schweiz til en Syd-bank-kunde. I posteringsteksten stod der Mensch handeln (menneskehandel på tysk, redaktionen). Beløbet var kun 2.000 kroner, så Aage valgte at ringe kunden op.

”Jeg spurgte kunden om hans relation til denne mand i Schweiz, og han sagde, at det var en kammerat, som skyldte ham penge. Da jeg fortalte, hvad kammeraten havde skrevet i posteringsteksten, blev han helt bestyrtet. Det viste sig at være en dårlig joke”, griner Aage.

I afdelingen oplever de altså både sjove og mere alvorlige epi-soder, og selvom det udadtil kan se ud, som om Aage er ansat til at fange banditter, så laver de ikke dyneløft hos kunderne.

”Vi skal finde svindel, fordi banken ikke vil have kunder, som er kriminelle”, siger Aage og tilføjer samtidig, at han ikke altid er så vellidt, når han ringer ud til kollegaer med spørgsmål om kunderne.

”Vi ved jo godt, at rådgiverne har virkelig travlt, men de er blevet bedre til at forstå, at når vi ringer angående en kunde, så er det ikke, fordi vi er efter dem, men fordi vi gerne vil have hjælp til at be- eller afkræfte en sag”. ¢

Tema: hvidvaskFinansJanuar 2014

”Nogle scenarier er nemme at gå til, men mange konti og flere firmaer, som er flettet ind i hinanden, kan pludselig give et omfangsrigt efterforsknings-arbejde”, siger Aage Hansen (tv.)

16 porTræT FinansJanuar 2014

Han sover ikke. Har panikangst. Kan ikke være nogen steder. Farer rundt, selvom uret for længst har passeret midnat. Skal bare ud og væk.

Stress er diagnosen. Alle instanser blev sat i værk – arbejds-pladsen, psykolog, lægeerklæringer, forsikringer. Lange sam-taler og rundt i systemet. Sygemelding på tre måneder på fuld tid og en optrapningsperiode på ligeledes tre måneder.

Sådan så tilværelsen ud for godt to år siden for den nu 62-årige afdelings-chef i Nykredits IT Udvikling i Aalborg, Jens Skovgaard.

Inden stressen indfandt sig, havde Jens igennem halvandet år, på månedlig ba-sis, besøgt en kvindelig medarbejder, som var syg af kræft. At medarbejderen ikke ville blive rask, var der ikke megen tvivl om, men i Nykredit er princippet, at virksomheden ikke fyrer medarbej-dere, der er i behandling. Men mens der var meget hjælp til, hvordan Jens som leder rent juridisk skulle forholde sig til langtidssyge medarbejdere, så var der ingen, der kunne fortælle, hvordan han skulle forholde sig menneskeligt.

”Så jeg gjorde det, som jeg følte var naturligt, og fulgte vedkommende tæt igennem hele forløbet”, fortæller Jens til Finans’ udsendte en kold novemberdag, efter at denne har

LedeLse er et tveægget sværd62-årige afdelingsdirektør Jens Skovgaard fra Nykredits IT Udvikling gik ned med stress, efter at en af hans medarbejdere efter halvandet års kræft-sygdom døde. ”Der var ingen, der fortalte mig, hvordan jeg skulle agere i de halvandet år, så jeg gjorde det, som jeg følte var naturligt”, fortæller Jens, der måtte sande, at der er grænser for, hvor langt en leder skal gå AF SABINA FuRBo FoTo: MARTIN DAM kRISTENSEN

sat afdelingslederen stævne på baggrund af en mail fra en tillidsrepræsentant, der tippede om, at der i Nykredits udviklingsafdeling sad en chef, som i den grad forstod at se tingene fra medarbejdernes side, at se det menneskelige i situationerne.

Men også en chef, som har måttet betale en pris for at gå den ekstra mil.

Taler ikke om detDen største fejl, som Jens kan se nu, var, at han ikke talte med andre om, hvor hårdt han reelt syntes det var.

”Jeg syntes ikke, at der var nogen, der lige stod for, og jeg ville jo heller ikke fortælle det over aftensmaden, så jeg holdt det for mig selv, og det var så ikke så smart”.

For kort tid efter stod Jens med diag-nosen stress. Dråben, der fik det berømte bæger til at flyde over, var en episode, hvor han sammen med en betroet medar-bejder må tage turen til den kvindelige

medarbejders sygeleje for at give hende den op-sigelse, som kom i naturlig forlængelse af, at hun havde fået tilkendt en førtidspension. En pension, som dog aldrig blev effektueret, da kvinden døde kort tid efter.

” Jeg var den slags leder, der følte, at jeg hele tiden skulle være nede i maskinrummet for ikke at miste overblikket og kontrollen. Samtidig skulle medarbejderne jo også vænne sig til, at jeg ikke skulle være eksperten på detaljerne”

••

17porTræTFinansJanuar 2014

”Som afdeling er vi blevet klogere på, at vi ikke er usårlige. Det har hjulpet os alle sammen til at

forstå, at vi skal passe på os selv både i arbejdslivet og privat”, siger Jens Skovgaard.

18 porTræT FinansJanuar 2014

”Jeg var jo på det her tidspunkt dybt involveret i forløbet og følte mig meget magtesløs over for situationen, samtidig med at jeg skulle holde den der distance, for jeg var jo hen-des leder. Og til sidst skulle jeg så sige hende op”, fortæller Jens, der et kort øjeblik stirrer ud i luften som for at sunde sig.

At han er mærket af oplevelsen, er der ingen tvivl om. ”Det er egentlig ikke, fordi jeg fortryder, men jeg ville godt

have haft redskaberne til at håndtere den følelsesmæssige side af sagen. Jeg har siden hen fået at vide af flere, at ’du gik jo også langt ud over, hvad der forventes af dig, Jens’. Men på den anden side var der jo heller ikke nogen, da det stod på, der sagde noget. Så jeg gjorde bare det, jeg følte en forplig-telse over for – selv om jeg i dag ved, at jeg i princippet ikke har anden forpligtelse end det rent formelle”.

Følelse af tab af kontrolGennem stressforløbet havde Jens samtaler med en psykolog. De mange samtaler har gjort Jens opmærksom på, hvorfor han ramte muren. To ting sprang i øjnene. Han var for det første gået fra at være kollega til at blive leder og for det an-det gået fra at være eksperten til at lede og fordele arbejdet.

For selvom Jens har været ansat hos Nykredit i Aalborg siden 1990, var det først for ti år siden, han takkede ja til afdelings- direktørstillingen – inden da havde han arbejdet som specia-list inden for systemudvikling og dernæst i forskellige projekt- lederstillinger.

I dag har han 25 medarbejdere fordelt i Aalborg og Køben-havn i en matrixlignende organisation, som stiller store krav til lederens evne til at lede og fordele arbejdet uden at miste overblikket og ikke mindst fornemmelsen af medarbejderne.

Evnen til at sætte grænser blev et tilbagevendende emne.”Jeg var den slags leder, der følte, at jeg hele tiden skulle

være nede i maskinrummet for ikke at miste overblikket og kontrollen. Samtidig skulle medarbejderne jo også vænne sig til, at jeg ikke skulle være eksperten på detaljerne. Det var nær-mere min opgave at sørge for, at der var den nødvendige dia-log, kommunikation og samarbejde. Jeg skulle skabe pladsen til at tænke i, hvad der skulle ske fremadrettet, i stedet for at være fedtet ind i dagligdagens udfordringer”, fortæller Jens

og reflekterer over, at han ikke gav sig selv plads til at agere i det rum.

”Det er jo en daglig balancegang. På den ene side at slippe medarbejderne og på den anden side ikke at føle et tab af kontrol eller overblik. At skabe distance og samtidig være der, når det er nødvendigt. Nøjagtig som i situationen med min syge medarbejder”.

Tiden, hvor Jens på grund af stressen var væk fra arbejde, viste ironisk nok, at han rent faktisk havde skabt en medarbejderstab, der var i stand til at agere, selvom han var væk.

”Det er jo den der lakmusprøve, som man siger, at alle ledere bør tage: Tag væk og se, hvad der sker. Og selvom min var ufrivillig, så viste det sig jo, at de godt kunne undvære mig. Så var det, jeg sagde til mig selv: Så, Jens, så er det rent faktisk lykkedes dig alligevel”.

Pas på dig selvJens bliver dog aldrig en leder, som kun gør det, som han formelt er forpligtet til – han er bare ble-vet klogere på, hvordan han skal passe på sig selv. En øvelse, han desværre fik mulighed for at af-prøve, da endnu en medarbejder for nylig måtte sige farvel til denne verden.

Denne gang en person, som Jens både havde været kollega med og chef for. Medarbejderen var gået på pension i april i år og blev ramt af den meget sjældne hjernelidelse Creutzfeldt-Jakobs sygdom, hvor den ramte hurtigt bliver både døv, blind og dement. Den tidligere medarbejder døde blot tre måneder efter diagnosen.

”Jeg besøgte hans kone og søn og talte meget med dem, og jeg holdt en tale ved hans bisættelse, men jeg valgte ikke at besøge ham – og det var en bevidst beslutning. Denne gang en beslutning, som jeg tog efter at have vendt det med min egen fami-lie – for så meget har jeg lært: Du er nødt til at passe på dig selv, før du kan passe på andre”, siger Jens og fortæller, at perioden med stress ikke kun har gjort ham klogere.

”Som afdeling er vi blevet klogere på, at vi ikke er usårlige. Det har hjulpet os alle sammen til at forstå, at vi skal passe på os selv både i arbejdslivet og privat. Du skal selv sætte grænser, og det er okay at sætte dem”.

Af samme grund får medarbejderne ofte et ”Pas på dig selv” med på vejen af afdelingsdirektøren, der om nogen ved, at grænser, de skal sættes. ¢

Jens Skovgaard, 62 år2003-: Afdelingsdirektør i Nykredits IT Udvikling i Aalborg. 1990-2003: Forskellige specialistopgaver og projektlederstil- linger inden for systemudvikling i Nykredit.1984-1989: Afdelingschef i Christian Rovsing A/S – senere overtaget af en amerikansk virksomhed. 1973-1984: Programmør og senere souschef i det daværende Kommunedata.

Blå bogLæS OM FINANSFORBUNDETS

TILBUD TIL LEDERE På finansforbundet.dk/ledere

20 regNskaber FinansJanuar 2014

Pengeinstitutterne er samlet set ved at lægge krisen bag sig, og fortjenesten er på vej op. Det viser en opgørelse over pengeinstitutternes årsregnskaber i perioden 2007-2012, som Finansforbundet har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Aktie Analyse.

Optimismen bygger på, at det samlede overskud før skat fra 2011 til 2012 næsten blev fordoblet fra 4,7 milliarder kroner til 8,9 milliarder kroner. Og tendensen er fortsat i 2013, hvor en gennemgang af de tilgængelige regnskaber for tredje kvartal viser en stigning på 50 procent i forhold til samme periode året før.

Som det fremgår af tabellerne her på opslaget, er nettorente- og gebyrindtægterne steget fra 2011 til 2012, og egenkapitalforrentningen er højere end i 2011, 2009 og 2008. Til gengæld kæmper banker og sparekasser fortsat med nedskrivninger – til dels på grund af den strammere kurs, Finanstilsynet har udstukket. 24,9 milliarder kroner blev der nedskre-vet i 2012 mod 21,7 milliarder kroner i 2011.

Var nedskrivningerne på niveau med bare 2008 – året før finanskrisen for alvor tog fart – ville branchens resultat stige med 7,7 milliarder kro-ner, altså næsten en fordobling af resultat og egen-kapitalforrentning. Og var nedskrivningerne på


Det samlede ordinære resultat før skat for pengeinstitutterne landede på 8,9 milliarder kroner i 2012 – næsten en fordobling i forhold til året før – og overskuddet stiger fortsat i 2013, viser en opgørelse af regnskaberneAF CARSTEN JøRGENSEN

niveau med 2007, så ville branchen have et resultat, som kun var 500 millioner kroner under rekordniveauet fra før krisen i 2007, hvor branchen tjente 35 milliarder kroner og havde en forrentning af egenkapitalen på 18 procent.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over, at det igen går fremad for banksektoren under et.

”Opgørelsen over de seneste seks års regnskaber er posi-tiv læsning. Det er tydeligt, at langt de fleste pengeinstitutter er på vej frem igen efter nogle svære år, hvor krisen har krad-set. Der er nedlagt over 7.000 arbejdspladser i sektoren siden 2008, så man må sige, at medarbejderne i høj grad har været ofre for bankkrisen. Men nu må situationen vende. Ser man på regnskabstallene, er der intet argument for at fortsætte med at skære ned på medarbejderstaben”, siger Kent Petersen.

Senere i januar sætter Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet sig til forhandlingsbordet for at nå til enighed om en ny overenskomst.

”Ved de to seneste overenskomstforhandlinger i 2011 og i 2012 udviste vi stor økonomisk ansvarlighed ved at holde igen med lønstigningerne. Den årlige ramme har de seneste tre år ligget på omkring en procent, hvilket har været meget ansvarligt fra vores side, ud fra den situation som virksom-hederne har befundet sig i. Nu lysner det for sektoren, og det bør også afspejles i den kommende overenskomst”, siger Kent Petersen. ¢

Fremgangen fortsætter i 2013

En analyse af regnskabstallene for de første tre kvartaler af 2013 viser, at den positive udvikling fortsætter. Opgørelsen, der er baseret på tal fra Dansk Aktie Analyse, omfatter de fem største pengeinstitutter i Gruppe 1, seks pengein-stitutter fra Gruppe 2 samt 17 pengeinstitutter fra Gruppe 3, som alle har fremlagt regnskaber for 3. kvartal 2013.

Ordinært resultat 2012K3 2013K3 Gruppe 1 8.720.150 1.179.6249 Gruppe 2 -1.073.216 -37.657 Gruppe 3 373.298 232.109 I alt 8.020.232 11.990.701

Netto rente- og gebyrindtægter 2012K3 2013K3 Gruppe 1 49.705.379 49.291.652 Gruppe 2 4.281.085 4.393.057 Gruppe 3 3.158.675 3.153.452 I alt 57.145.139 56.838.161

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv. 2012Q1-Q3 2013Q1-Q3 ændring i kr ændring i pct. Gruppe 1 15.667.582 8.207.182,7 -7.460.400 -47,6 Gruppe 2 2.695.105 2.006.663 -688.442 -25,5 Gruppe 3 883.014 898.880 15.866 1,8 Sum 19.245.701 11.112.726 -8.132.976 -42,3

20 regNskaber FinansJanuar 2014

Pengeinstitutterne er samlet set ved at lægge krisen bag sig, og fortjenesten er på vej op. Det viser en opgørelse over pengeinstitutternes årsregnskaber i perioden 2007-2012, som Finansforbundet har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Aktie Analyse.

Optimismen bygger på, at det samlede overskud før skat fra 2011 til 2012 næsten blev fordoblet fra 4,7 milliarder kroner til 8,9 milliarder kroner. Og tendensen er fortsat i 2013, hvor en gennemgang af de tilgængelige regnskaber for tredje kvartal viser en stigning på 50 procent i forhold til samme periode året før.

Som det fremgår af tabellerne her på opslaget, er nettorente- og gebyrindtægterne steget fra 2011 til 2012, og egenkapitalforrentningen er højere end i 2011, 2009 og 2008. Til gengæld kæmper banker og sparekasser fortsat med nedskrivninger – til dels på grund af den strammere kurs, Finanstilsynet har udstukket. 24,9 milliarder kroner blev der nedskre-vet i 2012 mod 21,7 milliarder kroner i 2011.

Var nedskrivningerne på niveau med bare 2008 – året før finanskrisen for alvor tog fart – ville branchens resultat stige med 7,7 milliarder kroner, altså næsten en fordobling af resultat og egenkapi-talforrentning. Og var nedskrivningerne på niveau


Det samlede ordinære resultat før skat for pengeinstitutterne landede på 8,9 milliarder kroner i 2012 – næsten en fordobling i forhold til året før – og overskuddet stiger fortsat i 2013, viser en opgørelse af regnskaberneAF CARSTEN JøRGENSEN

med 2007, så ville branchen have et resultat, som kun var 500 millioner kroner under rekordniveauet fra før krisen i 2007, hvor branchen tjente 35 milliarder kroner og havde en for-rentning af egenkapitalen på 18 procent.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over, at det igen går fremad for banksektoren under et.

”Opgørelsen over de seneste seks års regnskaber er posi-tiv læsning. Det er tydeligt, at langt de fleste pengeinstitutter er på vej frem igen efter nogle svære år, hvor krisen har krad-set. Der er nedlagt over 7.000 arbejdspladser i sektoren siden 2008, så man må sige, at medarbejderne i høj grad har været ofre for bankkrisen. Men nu må situationen vende. Ser man på regnskabstallene, er der intet argument for at fortsætte med at skære ned på medarbejderstaben”, siger Kent Petersen.

Senere i januar sætter Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet sig til forhandlingsbordet for at nå til enighed om en ny overenskomst.

”Ved de to seneste overenskomstforhandlinger i 2011 og i 2012 udviste vi stor økonomisk ansvarlighed ved at holde igen med lønstigningerne. Den årlige ramme har de seneste tre år ligget på omkring en procent, hvilket har været meget ansvarligt fra vores side, ud fra den situation som virksom-hederne har befundet sig i. Nu lysner det for sektoren, og det bør også afspejles i den kommende overenskomst”, siger Kent Petersen. ¢

Fremgangen fortsætter i 2013

En analyse af regnskabstallene for de første tre kvartaler af 2013 viser, at den positive udvikling fortsætter. Opgørelsen, der er baseret på tal fra Dansk Aktie Analyse, omfatter de fem største pengeinstitutter i Gruppe 1, seks pengeinstitutter fra Gruppe 2 samt 17 pengeinstitutter fra Gruppe 3, som alle har fremlagt regnskaber for 3. kvartal 2013. Tal for Danske Bank (Gruppe 1) er koncerntal og omfatter også nedskrivninger på lån indenfor non-core aktiviteter.

Ordinært resultat 2012K3 2013K3 Gruppe 1 8.720.150 11.796.249 Gruppe 2 -1.073.216 -37.657 Gruppe 3 373.298 232.109 I alt 8.020.232 11.990.701

Netto rente- og gebyrindtægter 2012K3 2013K3 Gruppe 1 49.705.379 49.291.652 Gruppe 2 4.281.085 4.393.057 Gruppe 3 3.158.675 3.153.452 I alt 57.145.139 56.838.161

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv. 2012Q1-Q3 2013Q1-Q3 Ændring i kr Ændring i pct. Gruppe 1 15.667.582 8.207.182,7 -7.460.400 -47,6 Gruppe 2 2.695.105 2.006.663 -688.442 -25,5 Gruppe 3 883.014 898.880 15.866 1,8 Sum 19.245.701 11.112.726 -8.132.976 -42,3

21regNskaberFinansJanuar 2014

Ordinært resultat før skat 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 28.468.461 4.411.093 6.269.716 12.329.027 6.868.185 10.273.801 Gruppe 2 4.239.937 157.949 -983.376 1.007.821 -1.758.839 -1.834.315 Gruppe 3 2.262.101 -542.971 -609.531 194.843 -401.034 403.217 Gruppe 4 31.383 -14.811 19.693 14.366 6.041 22.629 Samlet 35.001.882 4.011.260 4.696.502 13.546.057 4.714.353 8.865.332

Nettorente- og gebyrindtægter 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 41.148.424 49.619.823 63.842.784 56.988.720 51.330.774 52.329.399 Gruppe 2 6.170.222 6.604.610 7.646.270 7.806.079 8.143.104 8.603.369 Gruppe 3 6.099.996 6.760.909 7.509.442 7.502.737 7.655.655 8.646.917 Gruppe 4 107.760 104.173 111.943 121.562 121.633 129.969 Samlet 53.526.402 63.089.515 79.110.439 72.419.098 67.251.166 69.709.654

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 -461.321 14.134.140 30.996.537 19.281.764 15.097.070 17.084.855 Gruppe 2 -233.732 1.739.944 4.545.404 4.006.484 4.123.537 4.800.077 Gruppe 3 -65.932 1.367.339 3.571.884 2.296.010 2.416.088 3.018.258 Gruppe 4 -67 3.654 14.621 15.391 13.319 16.341 Samlet -761.052 17.245.077 39.128.446 25.599.649 21.650.014 24.919.531

Egenkapitalens forrentning 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 18,8 2,8 3,9 7,3 3,7 5,0 Gruppe 2 17,4 0,6 -3,6 3,4 -5,9 -6,3 Gruppe 3 12,1 -2,7 -3,0 1,0 -1,9 1,9 Gruppe 4 8,5 -4,0 5,4 3,7 1,6 5,7 Samlet 18,0 2,0 2,3 6,2 2,0 3,4

”Regnskabstallene er baseret på regnskabsoplysninger fra Dansk Aktie Analyse. Dansk Aktie Analyse har for Finansforbundet gennemgået samtlige tilgængelige regnskaber for eksisterende pengeinstitutter i Dan-mark og på den baggrund udarbejdet en database med regnskabsoplys-ninger for hvert enkelt pengeinstitut i de fire størrelsesgrupper, som Finanstilsynet har inddelt dem i.

Gruppe 1 (arbejdende kapital på over 65 milliarder kroner) består af: Danske Bank A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Syd-bank A/S og Nykredit Bank A/S.

Gruppe 2 (arbejdende kapital på over 12 milliarder kroner) består ul-timo 2012 af: Sparekassen Sjælland, Saxo Bank A/S, Arbejdernes Lands-bank A/S, Danske Andelskassers Bank A/S, Ringkjøbing Landbobank A/S, Alm. Brand Bank A/S, Vestjysk Bank A/S, Sparekassen Kronjyl-land, Spar Nord Bank A/S og FIH Erhvervsbank A/S.

Gruppe 3 (arbejdende kapital på over 250 millioner kroner) består af i alt 61 pengeinstitutter ved udgangen af 2012.

Gruppe 4 (arbejdende kapital på under 250 millioner kroner) består af i alt 17 pengeinstitutter ved udgangen af 2012.

Note til tallene:

21regNskaberFinansJanuar 2014

Ordinært resultat før skat 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 28.468.461 4.411.093 6.269.716 12.329.027 6.868.185 10.273.801 Gruppe 2 4.239.937 157.949 -983.376 1.007.821 -1.758.839 -1.834.315 Gruppe 3 2.262.101 -542.971 -609.531 194.843 -401.034 403.217 Gruppe 4 31.383 -14.811 19.693 14.366 6.041 22.629 Samlet 35.001.882 4.011.260 4.696.502 13.546.057 4.714.353 8.865.332

Nettorente- og gebyrindtægter 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 41.148.424 49.619.823 63.842.784 56.988.720 51.330.774 52.329.399 Gruppe 2 6.170.222 6.604.610 7.646.270 7.806.079 8.143.104 8.603.369 Gruppe 3 6.099.996 6.760.909 7.509.442 7.502.737 7.655.655 8.646.917 Gruppe 4 107.760 104.173 111.943 121.562 121.633 129.969 Samlet 53.526.402 63.089.515 79.110.439 72.419.098 67.251.166 69.709.654

Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 -461.321 14.134.140 30.996.537 19.281.764 15.097.070 17.084.855 Gruppe 2 -233.732 1.739.944 4.545.404 4.006.484 4.123.537 4.800.077 Gruppe 3 -65.932 1.367.339 3.571.884 2.296.010 2.416.088 3.018.258 Gruppe 4 -67 3.654 14.621 15.391 13.319 16.341 Samlet -761.052 17.245.077 39.128.446 25.599.649 21.650.014 24.919.531

Egenkapitalens forrentning 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gruppe 1 18,8 2,8 3,9 7,3 3,7 5,0 Gruppe 2 17,4 0,6 -3,6 3,4 -5,9 -6,3 Gruppe 3 12,1 -2,7 -3,0 1,0 -1,9 1,9 Gruppe 4 8,5 -4,0 5,4 3,7 1,6 5,7 Samlet 18,0 2,0 2,3 6,2 2,0 3,4

”Regnskabstallene er baseret på regnskabsoplysninger fra Dansk Ak-tie Analyse. Dansk Aktie Analyse har for Finansforbundet gennemgået samtlige tilgængelige regnskaber for eksisterende pengeinstitutter i Danmark og på den baggrund udarbejdet en database med regn-skabsoplysninger for hvert enkelt pengeinstitut i de fire størrelses-grupper, som Finanstilsynet har inddelt dem i.

Gruppe 1 (arbejdende kapital på over 65 milliarder kroner) består af: Danske Bank A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S og Nykredit Bank A/S.

Gruppe 2 (arbejdende kapital på over 12 milliarder kroner) består ultimo 2012 af: Sparekassen Sjæl-land, Saxo Bank A/S, Arbejdernes Landsbank A/S, Danske Andel-skassers Bank A/S, Ringkjøbing Landbobank A/S, Alm. Brand Bank A/S, Vestjysk Bank A/S, Sparekas-sen Kronjylland, Spar Nord Bank A/S og FIH Erhvervsbank A/S.

Gruppe 3 (arbejdende kapital på over 250 millioner kroner) består af i alt 61 pengeinstitutter ved udgan-gen af 2012.

Gruppe 4 (arbejdende kapital på under 250 millioner kroner) består af i alt 17 pengeinstitutter ved udgangen af 2012.

Note til tallene:

22 overeNskomsT FinansJanuar 2014

Efter mere end et års forberedelse med medlems-undersøgelse, indsamling af krav og mange møder og diskussioner nærmer de egentlige forhandlinger om en ny overenskomst sig.

På onsdag den 15. januar mødes Finansforbun-det og Finanssektorens Arbejdsgiverforening for første gang for at forsøge at aftale sig til rette om, hvordan de overordnede rammer for finansansattes løn og arbejdsforhold skal være fra 1. april, når den eksisterende overenskomst er udløbet. Skulle det ikke lykkes at blive enige allerede her, er der afsat plads i kalenderen til forhandlinger den 20. og 31. januar samt den 17. og 18. februar.

”Der er ingen tvivl om, at forhandlingerne bliver hårde og vanskelige. Vi går til forhandlingsbordet for at sikre tryghed og værdighed i arbejdslivet for vores medlemmer. Det er tiltrængt efter nogle år, der har været hårde og kaotiske for alle. Vi har brug for en sund og solid sektor, der finder sig til rette på en stabil kurs med fokus på langsigtet og sund drift, hvor medarbejderne er de væsentligste aktiver. Og behandles derefter”, siger Finansfor-bundet formand Kent Petersen, med henvisning til at virksomhederne tager et ansvar for medarbejdernes tryghed og trivsel.

”Virksomhederne bør investere i deres ansatte, fordi det er dem, der er rygraden i en langtidshold-bar og fornuftig forretning”, fortsætter han. ¢

Så begynder forhandlingerne

På onsdag den 15. januar mødes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening til første forhandling om en ny overenskomst, der skal træde i kraft 1. april, når den gamle udløberAF CARSTEN JøRGENSEN

Køreplan for overenskomstforhandlingerne

15. januar 2014: 1. partsforhandling (én dag).30.-31. januar 2014: 2. partsforhandling (to dage). Eventuelt afsluttende forhandlinger.17.-18. februar 2014: Ved behov 3. partsforhandling (to dage). Eventuelt afsluttende forhandlinger. Forhandlinger videreføres eventuelt i Forligsinstitutionen.28. februar 2014: Frist for afsigelse af opmandskendelse (konfliktfriholdelse).28. februar 2014: Sidste frist for afgivelse af 1. konfliktvarsel med iværksættelse per 1. april 2014 på penge- og realkreditområdet.17. marts 2014: Sidste frist for afgivelse af 2. strejkevarsel/sidste frist for afgivelse af 1. konfliktvarsel med iværksættelse 1. april 2014 på assurandørområdet.24. marts 2014: Sidste frist for afgivelse af 2. konfliktvarsel med iværksættelse på assurandørområdet.1. april 2014: Tidligste iværksættelse af eventuel konflikt.

Du kan følge med i forhandlingerne på Finansforbundet.dk/ok2014, som løbende vil blive opdateret med ny information, i takt med at processen skrider frem.

Finansforbundets resultater ved tidligere overenskomster:

1987: Barselsorlov med fuld løn. 1997: Fem omsorgsdage (som de første i Danmark). Tre omsorgsdage i 1998 og yderligere to omsorgsdage per år fra 1. januar 1999. 1999: Mulighed for at forhandle virksomhedsoverenskomst (Ny løn). 2003: Sundhedsforsikring indføres. 2005: Frit valg mellem fem eller seks ugers ferie. Overarbejdsbetaling eller merarbejds- ordning og fem ekstra feriedage. Igangsættes per 1. maj 2006. 2005: Virksomheden og den faglige repræsentant kan indgå aftale om fleksible lønpakker. 2005: Deltid for seniorer på 58 år og derover. 2005: Den ”lange dag” kan ikke flyttes til en anden ugedag, når den falder på en helligdag. 2008: Fri fredag efter Kristi himmelfartsdag. 2008: Mulighed for individuel fleksibel arbejdstid. 2012: Ny arbejdstid inklusive timebank.

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

24 efTer fiNaNskriseN FinansJanuar 2014

Anna Gerstrøm har skrevet en afhandling om, hvordan de mennesker, der bruger størstedelen af deres vågne timer på arbejde i den finansielle

sektor, har oplevet og håndteret krisen

25efTer fiNaNskriseNFinansJanuar 2014

”Det handler om organisatorisk død, når en bank går konkurs, og for de mennesker, der oplever det, medføl-ger store tab”, siger den unge forsker Anna Gerstrøm fra sit kontor på 4. sal på Copenhagen Business School.

Hun er ansat på Institut for Organisation og har netop kogt hovedproblemet for en række bankfolk i den globale finanskrise, der ramte verden i 2007, ned til to ord – identitet og død. Anna Gerstrøm har interviewet bankfolk om, hvor-dan de opfattede, at deres organisation døde, det vil sige, at banken gik konkurs. Helt konkret handler afhandlin-gen om, hvordan de mennesker, der bruger størstedelen af deres vågne timer på arbejde i den finansielle sektor, har oplevet og håndteret krisen.

Når de fortæller, er det gennemgående, hvordan et arbejds- liv bliver personligt og enormt emotionelt.

I 2007-2008 ramte finanskrisen hele verden, og alt blev forandret på et split-sekund, og det fik enorme implikationer helt personligt og følelsesmæssigt for mange mennesker, og det gælder lige fra kassemedarbejder til mellemleder og bestyrelsesformand.

Traditionelle teorier om finanskrise fokuserer ofte på økonomiske forklar-inger om risikovil-lighed og den men-neskelige natur og vores påståede iboende grådighed. Anna Gerstrøm samler historier om bankens eksistenti-elle identitet, og hvordan bankfolkene forsøger at få or-ganisationens død til at give mening.

VentepositionOrdet død er blandt de metaforer, som bankfolkene bru-ger om den oplevelse, at deres bank går ned. Det bliver den gamle verden, som kollapser og falder fra hinanden, mens en ny verden åbner sig for dem, og det er ikke nemt at gennemgå transformationen fra det velkendte gamle og

Bankens død afkræfter det, vi troede på

Ifølge forskeren Anna Gerstrøm betyder finanskrisen og bankens død eller konkurs, at bankfolk føler, at de ikke har levet op til deres professionelle rolle, og efterfølgende oplever en stigmatiseringAF CARSTEN RASMuSSEN / FoTo: JASPER CARLBERG

krakelerede til det emergente nye og usikre. ”En af de vanskeligste oplevelser var, da banken blev delt

i to grupper; en usund, der røg over til Finansiel Stabilitet, og en sund, der efterfølgende blev købt af en større bank. Rigtig mange ”usunde” medarbejdere blev valgt fra, og for de ”sunde” medarbejdere var det enormt vanskeligt at takle den adskillelse fra nogle, der kunne være familiemedlem-mer”, siger Anna Gerstrøm, og det gjorde det svært at tage imod det nye job:

”De medarbejdere, der blev tilbudt en ny verden, havde svært ved at lade sig integrere i den nye verden, fordi de havde de hensyn, de skulle tage til deres tidligere kolleger”.

De har en gammel verden, som bliver destrueret, og står nu i en ny verden, der skal konstrueres. Når Anna Gerstrøm hører dem fortælle dødsh-istorien, så fortæller de også en identitets- historie om, hvem de var som bank.

”Når en bank er i krise, oplever de an-satte direkte trusler på banken og dens identitet, og når bankfolkene i en af de konkursramte banker, jeg har forsket i, forsvarer sig, så trækker de på identiteten som en af landets mest robuste og solide banker, og derfor bliver det utænkeligt, at banken kan kollapse. Selv om de neglig-erer det, bliver truslerne større og større,

og kunderne begynder at reagere, men de forsvarer de-res bank, også fordi de tror, at den slet ikke kan kollapse”.

Denne opfattelse af banken udfordres, da den går ban-kerot og ender som national tragedie. Hvis vi ikke er en solid bank, hvad er vi så? Deres opfattelse af banken og hele deres arbejdsverden krakelerer, og de kommer til at stå i en venteposition.

”De fortæller selv, at selv om det var den vildeste verden, så mødte de i banken hver eneste dag, og ingen var fraværende. Selv om de var syge eller holdt ferie, så kom de bare på arbejde. Det var så vigtigt at være ••

”Selv om de var syge eller holdt ferie så kom de bare på arbejde. Det

var så vigtigt at være der. Havde de kunnet tage

soveposer med, havde de overnattet i banken”

26 efTer fiNaNskriseN FinansJanuar 2014

der. Havde de kunnet tage soveposer med, havde de overnattet i banken”.

Men hvor fandt de den motivation, når nu iden-titeten faldt bort? Hvad var kilden til den energi, som de fik mobiliseret? Her bliver fortællingerne om et andet element af bankens identitet centrale:

”De var også en lokalbank, der bekymrede sig for deres kunder. Det var et af de karakteristika, som de beskrev som bank: Vi var robuste og solide, men også kundeorienterede, og vi passede på kunderne. Når så robustheden går bort, så har vi stadig den der følelse af, at vi skal være der for vores kunder, for hvis ikke vi var der, hvad så med dem? Loyalitet over for kunderne består simpelthen”, siger Anna Gerstrøm, og det er blandt andet den, der får dem til at stå op om morgenen for at tage på arbejde, i en periode hvor de er pressede som aldrig før.

okay som menneskeIfølge Anna Gerstrøm kan man se det samme ud fra forskellige normer og institutioner i samfundet. Borgerne har klare forventninger til, at når de sæt-ter penge i banken, så bliver de der. De forsvinder i hvert fald ikke.

Men det var lige præcis, hvad der skete, og det var præcis det modsatte af det, som bankfolkene arbejder for. Bankens død afkræfter det, vi troede:

”Der oplever bankfolkene, at de mister deres professionelle legitimitet”.

Anna Gerstrøm giver det billede, at en bank rider på en raket, som er kapitalismen og en logik om at generere vækst, men den bryder sammen, i og med at banken går bankerot. I deres historier henviser bankmedlemmerne til bankens identitet, det vil sige, hvem de var som bank, inden den gik konkurs.

”I banken holder de ansatte fast i det lokale eller en familielogik, og det er sådan noget som intim-itet, nærhed, loyalitet og menneskelige relationer, der lige pludselig bliver vigtigt. De siger indirekte: Det kan godt være, at vi fejlede som professionelle, men vi er stadig okay som mennesker. Vi kan stadig gøre en forskel i vores job. Og således bliver en hu-man familielogik en redning – en slags faldskærm, som bankfolkene kan gribe fat i”.

SkyldAnna Gerstrøm har også set på, hvordan skyld flyder rundt internt i organisationen. Bankfolkene får jo skyld fra det eksterne miljø, som de omgiver sig med.

”Den krakkede bank er skyldig, fordi den har ageret modsat sit fornemste formål. Den skyld splittes op, når man kommer ind i organisationen. Når man følger skylden fra bunden af den hierar-kiske organisation og op igennem banken, så be-gynder nogen at pege nedad. Bestyrelsen peger

nedad mod direktøren, der ikke har gjort det godt nok. Direktøren kan finde på at sige, at nogle medar-bejdere ikke gjorde det godt nok. Men samlet peger det indad. De føler alle sammen, at de er skyldige”.

StigmatiseringSelv om mange bankfolk har fejlet, finder de moti-vationen til at arbejde videre i deres forhold til kunderne. Det handler om en identitet og selvop-fattelse, som i høj grad er formet af professionen.

”En bankmand sammenligner sig selv med en læge, som jo har som sin fornemste opgave at be-vare liv og gøre mennesker raske. Hvis han ud-skriver noget medicin, i den bedste overvisning om at det vil gøre patienterne raske, men de i ste-det dør af bivirkningerne, så sker det modsatte af det, han arbejder for”.

Når det gælder banken, er det ikke blot en en-kelt død, men en verden, der dør. Vi har forvent-ninger til, hvad en bank er og bør, nemlig at passe på penge, men døden afkræfter det, vi troede.

Følgelig mister banken legitimitet, og dens medlemmer stigmatiseres. Ifølge Anna Gerstrøm fortæller bankfolk, hvordan de føler sig stigmatiseret i mødet med samfundet. De husker billederne fra Occupy Wall Street, hvor man ser bankfolk pro-duceret som dukker, der bliver hængt og brændt.

De husker oplevelser med kunder, der kommer ind i banken og råber ad en medarbejder og slår i bordet, eller en kunde, der græder og bebrejder bankmedarbejderen, at de ikke kan komme på ferie!

I kølvandet på finanskrisen føler mange bank-folk sig også stigmatiseret af venner og familie, siger Anna Gerstrøm og slutter: ” Den store finansielle finanskrise fik enorme implikationer helt person-ligt og følelsesmæssigt for mange mennesker”. ¢

Fakta: Anna Gerstrøm har skrevet sin ph.d. på århus Universitets Institut for Økonomi, hvor hun i tre år har forsket i de mennes-kelige aspekter af finanskrisen. Den er udgivet i afhandlingen: ”World Disruption – How Bankers Recon-struct the Financial

Crisis”. Marts 2013

27fraværFinansJanuar 2014

Finansansatte går syge på arbejde

”Statistikken tyder på ar-bejdspladser, hvor medarbej-derne er for pressede. Det er en uholdbar strategi at gå syg på arbejde. Det er blevet så moderne, at man skal lytte til sin krop. Det er der god grund til. Gør man det ikke, risikerer man at gå ned”, siger Finansforbundets næstfor-mand, Solveig Ørteby.

Solidariteten er stærkDet er især hensynet til kol-legerne, der jager de syge ud af sengen. Hele 66 procent angiver det som årsag til, at de tager på arbejde, sel-vom det havde været bedst at blive hjemme.

Men selvom kollegerne må tage fra, når én melder sig syg, bliver meget arbejde også liggende. Således siger 54 procent, at de bider tænderne sammen og kaster sig ud i rum-melen, fordi deres arbejds-

Det river i halsen, det dunker i hovedet og suser for ørerne. Alligevel kæmper du dig ud af sengen. Skal … Skal ikke … Skal gå på arbejde. Du lander på, at du må af sted. Pligtfølelsen er for stærk.

Sådan synes mere end halvdelen at tænke. 58 pro-cent angiver således, at de er gået syge på arbejde inden for de seneste 12 måneder, i en undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 1.583 medlemmer af Finansforbun-det i november 2013.

19 procent har været af sted en til to dage, selvom de var syge, 11 procent i tre til fire dage, 14 procent har kæmpet sig igennem fem til seks dage, og 13 procent er taget syge på arbejde i over seks dage. Det giver et gennemsnit på 3,3 dage, hvor man rettelig burde være ble-vet hjemme.

opgaver hober sig op. Men også hen-synet til kunderne vejer tungt, når symp-tomerne fortrænges. 38 procent tager syge af sted af hensyn til kunderne. Så er der de ulykkelige 19 procent, der trodser bakterierne af angst for at miste jobbet, og de 14 procent, der gør det for at please lederen.

I de kommentarer, det har været muligt at skrive til under-søgelsen, angiver rigtigt mange deres dårlige samvittighed over at melde sig syge, når der er travlt i afdelingen, og en anden hyppig årsag er deadlines. Sam-tidig skriver mange, at de arbej-der hjemmefra for at holde op-gaverne i skak:

”Kan ikke overskue at blive hjemme, da der ikke er nogen, der har tid til at tage over på ens sager. Har end-videre en arbejdsskade, der er under behandling, hvor-for jeg ikke føler, at jeg kan tillade mig at være for meget

væk”, skriver en af deltagerne i undersøgelsen.

”Man bliver ikke hjemme, hvis et par piller kan få én gennem dagen”.

”Mange kunder har taget fri fra arbejde for at få besøg af banken for en vurdering af huset, og de har gjort huset klar til det. Derfor skal der meget til en aflysning”.

”Måske en ubegrundet frygt for at blive udvalgt i en prikkerunde”.

Sådan lyder nogle af de mange fritekstkommentarer til undersøgelsen.

”Noget tyder på, at krisen og fyringsfrygt presser med-arbejderne yderligere. Det er noget, vi må holde øje med og løbende drøfte med arbejdsgiverne”, siger Solveig Ørteby. ¢

58 procent er inden for de seneste 12 måne-der gået på arbejde, selvom de har været syge, viser undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet. Hensyn til kollegerne angives som vigtigste årsagAF ELISABETH TEISEN

Finansansatte har Få sygedage • 31 procent har slet ikke haft en sygedag inden for de seneste 12

måneder • 69 procent har haft under fire sygedage • 12 procent har haft mellem fem og seks sygedage • 19 procent har været syge i syv dage eller mere.

(Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet, november 2013).

LæS MERE OM SYGEFRAVæR OG REGLER På

finansforbundet.dk/sygdom

28 iNTerNaTioNalT FinansJanuar 2014

USA frygter ny overophedning

Amerikanske banker har igen kastet sig over risiko i den helt store stil. Ratingbureauer og iagttagere taler om dannelsen af en ny boble, og den amerikanske centralbank har sammen med en stribe tilsynsmyndigheder nu udsendt advarsler til en række af de største banker AF STEPHAN ALSMAN, FREELANCEJouRNALIST

ILLuSTRATIoN: MIkkEL HENNSSEL

Amerikanske banker synes at have glemt alt om finanskrisen. I hvert fald er an-tallet af risikable lån på sit højeste siden før krisen i 2007.

Det har nu fået den amerikanske cen-tralbank, FED, til at udsende en advar-sel til en række af de største banker. Det skete, efter at centralbanken i sin år-lige rutineundersøgelse fandt frem til, at politikkerne bag nogle virksomheds-udlån i 42 procent af tilfældene ”gav an-ledning til kritik”.

De banker, der er blevet advaret mod for slappe udlånspolitikker, er: Barclays, Citigroup, Deutsche, Goldman Sachs, JPMorgan Chase, Morgan Stanley og UBS.

Det er i en særlig undergruppe af virk-somhedsudlån, at centralbanken fandt problemer, de såkaldte high yield, high risk-udlån. Det er typisk professionelle investorer, der låner penge billigt i ban-ken for at investere dem enten på ak-tiemarkedet eller i eksotiske derivater.

Denne gruppe af udlån, den mest risikable, har set en vækst så voldsom i det sidste år, at det giver mindelser om tiden op til finanskrisen. I år er der foreløbig investeret tæt ved 840 milliarder dollars i de højrisikable udlån. Det er ganske tæt på rekorden på 899 milliarder i 2007.

I slutningen af september begyndte centralbanken, men også en række an-dre tilsynsmyndigheder som Office of the Comptroller og FDIC en koordineret

indsats over for bankerne for at få dem til at begrænse den risiko, de påtager sig.

”Vi prøver på at begrænse udstedelsen af kritisable substandardlån”, sagde Mar-tin Pfinsgraff fra Office of the Comptrol-ler til finans- og nyhedshuset Bloomberg.

Rødglødende markedBaggrunden for de voldsomme sum-mer, der nu ryger ind i højrisikable udlån, er, at den selvsamme myndighed, der prøver at dæmme op for de risik-able lån, på den anden side pumper penge ud i systemet.

Konkret betyder den amerikanske centralbanks nulrentepolitik og cen-tralbankens opkøb af statsobligationer for 85 milliarder dollars hver måned, at markedet er blevet rødglødende. Investorer føler sig presset til at påtage sig stadig mere og mere risiko for at sikre sig et afkast.

Reelt har konsekvensen været, at investorer låner penge billigt og prøver at investere dem for at sikre sig et afkast. Det ses af den såkaldte debt margin, et andet nøg-letal, der varsler om risikotagning på højde med boblen, da den var på sit højeste. Ved indgangen til september var den samlede debt margin på 401 milliarder dollars. Det var højere end rekorden i 2007, hvor debt margin var på 381 milliarder dollars.

“Vi ser et betydeligt mønster af jagt på afkast inden for virksomhedsudlån”, sagde en af de mere åbenmundede centralbank-guvernører, Jeremy Stein, allerede i marts.

Hans kommentarer faldt i en tale, efter at centralbanken allerede dengang i marts havde udstedt nye direktiver i et forsøg på at dæmme op for bankernes risikable udlån.

29internationaltFinansJanuar 2014

At centralbanken allerede én gang har forsøgt at blande sig uden større succes, er knap så opmuntrende i forhold til mu-lighederne for at bremse branchens ap-petit på risiko. Derfor peger iagttagere på, at det også er i det lys, at den seneste direkte advarsel til bankerne – aldrig set tidligere – skal tolkes. Det er første gang, at flere tilsynsmyndigheder slår sig sam-

men og sammen advarer om potentielle farer i bankernes forretning.

Test af tilsynets musklerEfter finanskrisen bliver den nuværende eksplosion i risikable udlån set som den første test af, hvorvidt tilsynsmyn-digheder har viljen og værktøjet til at bremse markedskræfter, der truer med at løbe af sporet.

”Jeg tror, at tilsynsmyndighederne har en klar opfattelse af, at de i dag har en forpligtigelse til at reagere, før bob-len bygger sig op”, siger Joan Tennant, Global Chief Economist, Guy Carpen-

ter, en amerikansk rådgiver om risiko med base på Wall Street.

Hun påpeger, at det for tilsynsmyn-digheder betyder en helt anden måde at være proaktiv på.

”Myndighederne herovre fik jo vir-kelig klø for ikke at gribe ind tidligere i finanskrisen, og når vi nu ser, at nogle af de samme mekanismer gentager sig, så er tilsynsmyndighederne under pres for at gøre noget”, siger Joan Tennant. Hun peger på, at der tidligere har været eksempler på såkaldt ”regulatory tour-ism”, hvor banker knyttede sig an på den tilsynsmyndighed, de nu vurderede var mest lempelig. Ved at reagere koor-dineret sender tilsynsmyndighederne også et signal om, at den praksis ikke vil virke fremover.

Problemet er dog, at det ikke bare er ét sted i bankerne, at der er skruet helt op for hanerne. Et andet sted, hvor de amerikanske banker har ladet for-sigtigheden fare, er ved det såkaldte covenant-lite-lån. Covenants er Wall Streets kodeord for de betingelser, som bankerne stiller låntager. Cov-lite-lån, som de også kaldes, er en type, hvor der er meget få eller ingen betingelser, og det betyder forhøjet risiko.

I maj skrev ratingbureauet Moody’s, at der nu var tegn på en “covenant- boble”. Siden maj er boblen blot blevet fordoblet. ¢

30 iNTerNaTioNalT FinansJanuar 2014

detroit konkursWall Street-banker beskyldes for at være skyld i den amerikanske storbys nedtur AF ELISABETH TEISEN

Nødhjælp i informationsalderenNødhjælp er ofte meget fysisk. Sække med mel og gryn kastet ned til sultende flygtninge fra helikoptere eller lange konvojer af tunge lastbiler i fjendtligt terræn. Nu er også nødhjælpen kommet ind i informationsalderen med e-kort, et elektronisk hævekort udstedt af MasterCard.

Iillus

trat

ion:

Mik

kel H

enns

sel

Den amerikanske by Detroit blev erklæret konkurs i starten af december. Det er den største offentlige konkurs i USA’s historie. Afgørelsen kom, fire måneder efter at byens myndigheder indgav konkursbegæring. I den anledning får bankerne endnu en tur i vridemaskinen. Ifølge New York Times har Wall Street-bankerne en ikke ringe andel i miseren, samtidig med at de nu ser ud til at blive holdt nogenlunde skades-løse, mens byens borgere og ikke mindst byens pensionister går svære tider i møde.

Få dage før konkursbegæringen indgik byen en aftale med UBS og Bank of America om at be-tale omkring 250 millioner dollar for at komme ud af en aftale om renteswaps, en aftale, der aller-ede har kostet byen flere hundrede millioner dol-lar siden 2009. Bankerne indvilligede med aftalen i at nedskrive deres tilgodehavender med om-kring 25 procent, men det beløb er ifølge New York Times lille, i forhold til hvad de har tjent på

forretningerne. Byens nuværende og tidligere an-satte risikerer at få deres pensioner reduceret med 80 procent.

Byen har en gæld på omkring 20 milliarder dollar. Ifølge Reuters virker 40 procent af by-ens gadelys ikke, der er omkring 78.000 tomme boliger og en officiel arbejdsløshedsprocent på 18,6, den uofficielle er langt højere. Nu skal om-kring 100.000 kreditorer kæmpe om det øko-nomiske dødsbo.

Fagforeningerne frygter, at andre byer vil følge efter med krav om at reducere pensioner, når der skal forhandles overenskomster.

New York Times slutter en leder med en besk salut: Detroits problemer er en påmind-else om mere omfattende udfordringer: Hvor-dan beskyttes pensioner, hvordan beskyttes samfund mod Wall Street, og hvordan afskaf-fes bankernes frastødende privilegier, som til-lader dem at tjene på andres fald.

80-års jubilæum98-årige Alfred Feld, som døde tirsdag den 26. november, kunne ifølge Wall Street Jour-nal tidligere i 2013 fejre sit 80-års jubilæum i investeringsban-ken Goldman Sachs. Han start-ede i 1933, og han må have gjort et meget godt indtryk, siden det i det kriseår lykkedes ham at blive ansat. Ved jobsamtalen skulle Ernest Loveman, der var partner hos Goldman Sachs, have sagt, at det gik så skidt for sektoren, at det kun kunne gå fremad.

Alfred Feld har rådgivet en række af Goldman Sachs’ vigtigste kunder i flere gene-rationer, og han har været råd-giver for Walter Sachs’ enke. Walter Sachs var søn af en af bankens grundlæggere.

I et interview i Wall Street Journal har han fortalt, at han foretrak selskaber som Merck, General Electric, Coca-Cola og Kellogg’s, men gik uden om teknologiaktierne omkring år-tusindeskiftet, da han ikke for-stod branchen. Det er måske et eksempel til efterfølgelse, altså det med at gå uden om det, man ikke forstår.

Ifølge Ritzau efterlader han to børn, der begge arbejder hos konkurrerende firmaer på Wall Street. Deres alder melder his-torien ikke noget om. /ET

Indtil videre er der ifølge Politiken udleveret e-kort til 400.000 flygtede syrere i Libanon, cirka halvdelen af dem, der menes at befinde sig i landet for øjeblikket. FN overfører 27 dollar per person om måneden, og så kan familierne selv købe den mad, de vil have. Når alle flygtede syrere i Libanon har fået e-kort, vil man udstrække ordningen til Jordan.Spildet og omkostningerne, når man transporterer mad, er enorme, samtidig giver man med e-kortet

den lokale landbrugsproduktion en saltvandsind-sprøjtning. WFP (World Food Programme) vurderer, at der via det elektroniske hjælpesystem er pumpet cirka en milliard kroner ud i de lokale økonomier. Systemet forudsætter selvfølgelig, at der er en infrastruktur, der fungerer, og en fødeva-reproduktion, der kan levere. Men det viser også i al sin enkelhed, at en pengeøkonomi, et betalings-system og et banksystem er et kæmpe fremskridt.

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I [email protected]

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

32 job & karriere FinansJanuar 2014

Borgerne kender ham. Bankrådgiverne kender ham. Kreditselskaberne. Skifte-retten. Advokatkontorerne. Forsikrings-selskaberne. Alle kender de ham. Jørgen Schwartz, den tidligere bankrådgiver, som nu er blevet borgernes mand i Hedensted, hvor han hjælper økono-misk trængte borgere med at få orden i deres økonomi.

”Jeg møder misbrugeren, kontant-hjælpsmodtageren, men også kontoras-sistenten eller arbejdsmanden, der står på en fabrik. Og jeg møder ikke nogen,

hvor jeg tænker, at det, som jeg fortæller, det har de glemt i morgen. Det er virkelig noget, de tager med. For de ved, at det er sidste udkald”, siger den 60-årige Jørgen Schwartz, økonomisk rådgiver i jobcen-tret i Hedensted Kommune, som glæder sig over at kunne hjælpe folk:

”De bliver så taknemmelige for, at man har overskud og gider hjælpe dem. At der er nogen, som gider lytte til de-res økonomiske problemer og tage hånd om dem og få skrevet til kreditorerne. Det er guld værd for dem. Og det er ti gange bedre end at være i banken, hvor kunderne kunne sige, ’hvis vi ikke kan få det her, så går vi i en anden bank’. Her kan borgerne ikke gå andre steder hen”.

Jørgen Schwartz’ kalender er booket en måned frem. Det er rygtedes blandt byens borgere, at han gør en forskel for dem, der runder hans bord. En er blevet mere end 1,6 millioner kroner rigere, fem er blevet gældssaneret, og adskillige har fået styr på deres økonomi ved hjælp af budgetplanlægning og mere lempelige tilbagebetalingsordninger, i lø-

Bankrådgiver blev borgernes mandBudgetplanlægning, gældssanering og ubetalte regninger. Den tidligere bankrådgiver Jørgen Schwartz er blevet økonomisk rådgiver i Hedensted Kommune, hvor han hjælper økonomisk trængte borgere med at få styr på økonomien AF BERIT VILLADSEN / FoTo: ANDERS BRoHuS

”Jeg er 110 procent sikker på, at det er et job, der er kommet for at blive. Borgernes livskvalitet bliver fuld-stændig ødelagt, når økonomien sejler”, siger Jørgen Schwartz om sit kommunale job som rådgiver for økonomisk trængte borgere

¢

3333

bet af det år Jørgen Schwartz har været økonomisk rådgiver.

Jørgen Schwartz’ kolleger er social-rådgivere, familievejledere og jobkon-sulenter. De har uddannelser langt fra Jørgen Schwartz’. Han begyndte sin kar-riere i Horsens Sparekasse i 1979. Da han modtog en fyreseddel i 2012, var facaden ændret til Danske Bank. Farvel til 33 år i sektoren. Og goddag til hver-dagen som arbejdsløs i en alder af 59 år. En svær alder at starte forfra, men Jør-gen Schwartz valgte at lade erfaringerne fra bankverdenen komme ham til gode.

Han fik inspirationen til jobbet som økonomisk rådgiver, da han deltog i sit første jobcentermøde for nye arbejds-løse. Oplægsholderens sidste planche lød noget i stil med: ”Hvis du ikke har orden i din økonomi, har du også svært ved at søge job”. Efter mødet vendte Jør-gen Schwartz sin jobide med jobcentret. Han tog ikke det første nej for gode va-rer, og det skaffede ham en ulønnet virk-somhedspraktik som økonomisk rådgiver i jobcentret i Hedensted Kommune.

I dag sidder han i en lønnet stilling som en del af en etårig rotationsord-ning. Han har sit eget kontor, hvor han hjælper økonomisk trængte borgere med at skabe et overblik over deres økonomi. Han har en servietholder stående, og den bliver hyppigt brugt. For det er nog-le skæbner, der runder hans bord. De fleste er på kontanthjælp, har været ar-bejdsløse i længere tid eller på sygedag-penge i længere perioder. De har mistet overblikket over deres økonomi af den ene eller den anden årsag. Nogle har mistet børn, ægtefæller eller har været udsat for ulykker, som har invalideret dem både økonomisk og mentalt.

Nogle historier sætter sig fast og kræver at han vender det med konen. Men så er der heldigvis også de historier, der giver fornyet energi. Som da han fandt et advokatbrev blandt en bunke ubetalte regninger hos en borger. Brevet orien-terede borgeren om, at han fik 130.000 kroner i erstatning efter en bilulykke. Jørgen Schwartz fulgte op på sagen, og det viste sig, at advokatkontoret efterføl-gende havde glemt sagen. Opfølgningen resulterede i 1,6 millioner kroner ekstra i ulykkeserstatning og et farvel til RKI.

Fremtidens jobHalvdelen af borgerne, Jørgen Schwartz møder, har ingen økonomisk forståelse. De bruger flere penge, end de har, og er ikke altid klar over, hvad de skriver un-der på. Når pengene skal indkasseres, melder håbløsheden og hjælpeløsheden sig. Ikke mindst, når de havner i RKI, for så vil bankerne ikke have noget med dem at gøre. Det husker Jørgen Schwartz fra sin tid i banken. Han husker også, hvor-dan kunderne nåede dertil.

”Efter finanskrisen fik vi at vide af ledelsen, at vi ikke længere måtte hjælpe folk med budgetter. Det skulle de være selvkørende med, og det tog for meget tid. Det havde jeg det ikke godt med. Når kontiene så gik i over-træk, lavede vi en lappeløsning og gav dem en kassekredit for at få budgettet til at hænge sammen. Men så kom prob-lemet bare et par år efter, for kunderne fik ikke styr på budgettet, selv om de fik en kassekredit. De fik ikke fortalt, at de skulle skære noget fra. Det er det, jeg gør i dag. Det har man ikke tid til i banken, som er en salgsorganisation, der skal tjene flere og flere penge. Og det gør den ikke på de her mennesker”.

I juni 2014 udløber Jør-gen Schwartz’ rotations-ordning, og kommunen arbejder på at få ham fast-ansat. Han mener, der er et stort potentiale i job-bet også for andre ledige tidligere bankansatte.

”Jeg er 110 procent sik-ker på, at det er et job, der er kommet for at blive. Borgernes livskvalitet bliver fuldstændig ødelagt, når økonomien sejler. Det er så nedværdigende for dem, når de ikke har råd til at få deres barn i en fodboldklub eller med kammeraten i biografen. Jeg kan hjælpe dem med at få et overblik over deres økonomi. Så jeg håber og tror på, at det bliver en op-gave, kommunerne vil tage sig af. Fordi bankerne gør det ikke mere. Der skal være nogen til at samle de her folk op, så de bliver økonomisk selvkørende. Ellers kommer de aldrig ud på arbejdsmarkedet igen”. ¢

Brug din personlighed til at komme fremFaglig dygtighed er ikke nok, hvis du vil gøre karriere. I sidste ende er din personlig-hed afgørende for, hvor langt du når, siger Lone Schilling Andersen, MA i organisa-tionspsykologi, der i foråret underviser på FOKUS-kurset ”Brug din personlig-hed til at fremme karrieren”AF CARSTEN JøRGENSEN

”Personlighed betyder mere, jo højere du kommer op karrieremæssigt. Derfor er det vigtigt, at du bliver bevidst om din personlighed og bruger den hensigtsmæs-sigt, hvis du vil nå dine mål”, siger Lone

Schilling Andersen, MA i or-ganisationspsykologi og part-ner i konsulenthuset Kjerulf & Partnere A/S.

Hun har en 25 år lang lederkarriere bag sig – hos Mærsk og Brdr. Hartmann – er forfatter til bogen ”Magt og autoritet i ledelse” og med-forfatter til bøgerne ”Talent er trumf” og ”Fra potentiale til talent” og aktuel under-

viser på et eksklusivt kursus over tre dage i Finansforbundet FOKUS, ”Brug din personlighed til at fremme karrieren”, der finder sted i København.

”Ofte er det indre værdier, der gør det svært for os. Som leder kan man for eksempel tænke, at man også skal til at stille større krav til medarbejderne. Men man lykkes ikke med det, fordi man som person har en grundlæggende værdi, der indebærer, at man er for flink og eftergivende over for andre mennesker. Det er en indre værdi. Men for at være en god leder skal man netop stille krav til medarbejderne. Så må man indse, at man netop ikke er flink, når man ikke

job & karriereFinansJanuar 2014


Et af de bedste kurser, jeg har taget

Nina Dahl Jørgensen, compliance specialist i Nordea, deltog i Lone Schilling Andersens kur-sus om karriere og personlighed i september og oktober. Og det er hun meget glad for.”Det er et af de bedste kurser, jeg har været på. Vi talte selvfølgelig en del om karriere, men kurset var meget personligt orienteret og gik tæt på hver enkelt deltager, hvilket var meget givende. Lone Schilling Andersen er en meget dygtig underviser. Jeg er efterfølgende blevet mere bevidst om dynamikkerne i organisa-tionen og på arbejdspladsen og om, i hvor høj grad personlighed og personlig adfærd kan påvirke ens karriere”, siger hun.

stiller krav og hjælper medarbejderne til at blive endnu dygtigere. Kunsten er her at lære at stille krav på en måde, der sikrer, at man på den ene side kan bevare selvbilledet af at være flink og venlig og på den anden side oplever, at man løser den opgave, man har taget på sig”, forklarer Lone Schilling Andersen.

Kurset, som Lone Schilling Andersen underviser på sammen med Marie Kings-ton, der ligeledes er cand.psych. og har mere end 15 års erfaring som leder og kon-sulent, har et udtalt individuelt perspektiv.

”Den enkelte får individuel sparring i forhold til egne karriereplaner og inspi-ration til, hvordan nye kompetencer kan opnås i et realistisk perspektiv. På kurset vil vi ikke beskæftige os med symptomer på, hvad der er galt, men med årsager. Den enkelte deltager skal udarbejde en udviklingsplan – eller brugsvejledning til, hvordan hun eller han kan komme videre. I den kan der for eksempel stå, at man på mødet hver mandag med sin chef skal forsøge at komme mere til orde. Hvordan det skal gøres, beskrives med en brugsan-visning for ’dummies’, så der ingen und-skyldninger er for ikke at udøve den øns-kede adfærd”, forklarer Lone Schilling Andersen, der siden år 2000 som kon-sulent har arbejdet med lederudvikling, coaching og rådgivning for nogle af de største virksomheder i finanssektoren.

Kurset ”Brug din personlighed til at fremme karrieren” er målrettet folk med en vis faglig baggrund. Det finder sted den 26. og 27. marts samt den 6. maj. Der er en egenbetaling på 3.500 kroner. Tilmeld-ing efter først til mølle-princippet. ¢

3535

De klarede sig rigtig flot med et højt karaktergennemsnit. Selvom det ikke er obligatorisk at gå til eksamen, valgte de fleste fra det første nye forløb at af-levere opgave og forsvare den ved eksa-mensbordet. Dermed høstede de 10 ECTS-point, som de kan bruge i det of-fentlige uddannelsessystem.

Den nye grunduddannelse skal sikre, at tillidsmændene et godt stykke ud i fremtiden har de rigtige kompetencer. Ud over jura og kommunikation er der lagt meget vægt på, at de nye tillidsmænd også er politikdannende og har forståelse for ledelse i et tillidsmandsperspektiv.

konsulent og brobygger”Vi har haft meget fokus på tillidsman-dens rolle som konsulent og brobygger mellem medlemmer og ledelse. Samti-dig er uddannelsen intensiveret. Hol-dene er faste hele vejen igennem, så net-værksaktiviteter kan understøtte studie-kulturen. Dels har det givet værdifulde kontakter og erfaringsudvekslinger mel-lem tillidsmænd fra forskellige virksom-heder og kredssystemer, dels har det givet en meget aktiv studiekultur, at der har været mulighed for at reflektere sam-men over hjemmeopgaver og oplæg. Og så giver muligheden for at gå til eksa-men mening for mange, da det giver uddannelsen en officiel anerkendelse”, siger konsulent Lisbeth Wahrén Soltau, Finansforbundet.

”Uddannelsen har gjort mig klog på min hverdag. Den har været super gi-vende, og den har været udviklende på både det personlige og faglige plan. Den er guld værd, og jeg føler mig så privi-legeret, fordi jeg har fået lov til at tage ud-

dannelsen”, siger Renu Sharma, Nordea.De nyuddannede tillidsmænd frem-

hæver, at uddannelsen har givet dem en fantastisk ballast til at agere i dagligda-gen. Specielt fremhæver de indsigterne i kommunikation, men også den hårdere juradel får meget ros.

”Vi har blandt andet fået nogle indsig-ter i storytelling og redskaber til at analy-sere, hvad der sker, når vi taler. Hvordan vi påvirker modtagerne”, fortæller Kate Rasmussen, Nets.

”Jeg er blevet meget stærkere som tillidsmand. Jeg er blevet bedre til at få mine budskaber frem og til at læse folk”, siger Maria Højsland, Danske Bank.

”Men også juradelen var vildt spæn-dende. Det var fint at arbejde med cases og få diskuteret, hvordan vi agerer i forhold til både medlemmer og ledelse”, siger Renu Sharma, som også fremhæver den indsigt, uddannelsen har givet hende, i konflikthåndtering og konfliktstile.

Alle tre valgte at gå op til eksamen.Maria Højsland valgte at skrive opgave

om en realistisk situation fra hverdagen, hvor hun som tillidsmand har hjulpet et medlem. Det var en opgave, hun fik den højeste karakter – 12 – for, fordi hun på forbilledlig vis havde formået at bruge de modeller og teorier, der var lært un-dervejs i studiet, på casen fra hverdagen.

”Det var arbejdet værd ikke bare at lægge bøgerne væk efter undervisnings-forløbet, men at tvinge sig selv til at bruge dem på noget fra virkeligheden. Pro-cessen med at analysere, hvad der kan ske i en afdeling ved hjælp af teorierne, bringer dem ind under huden på en helt anden måde”, siger Maria Højsland.

Renu Sharma, tillidsmand i Nordea, fik karakteren 10 for sin opgave om, hvordan man som leder bedst kan motivere medarbejdere.

tillidsmænd bestod eksamen25 tillidsmænd var til eksamen i Finansforbundet den 2. december. Det var afslutningen for det første hold på Finansforbundets nye grunduddannelse for tillidsmændAF ELISABETH TEISEN / FoTo: STIG STASIG



Renu Sharma fik den flotte karakter 10 for sin opgave om, hvordan man som leder bedst kan motivere medarbejdere.

”Med sådan en opgave viser det sig, at teorierne giver rigtig god mening. Og de viser, hvordan tillidsmanden kan være en god støtte for lederen, der vil motivere medarbejdere, fordi vi med vores kontakt og kendskab har en tæt-tere føling med kollegernes indre land-skab, hvilket er meget vigtigt, når man skal motivere. Vi bliver jo ikke alle moti-veret af det samme, og motivationen er forudsætningen for engagerede og dy-namiske medarbejdere”.

Nye politikdannere”Uddannelsen har også lagt meget vægt på tillidsmandens rolle som politikdan-ner, og på hvordan tillidsmanden kan gøre en forskel i hverdagen. Mange har fået blikket op for alle de mere uformelle forhandlingsrum, hvor tillidsmanden har en nøgleposition og kan få indflydelse og gøre en stor forskel for medlemmerne. Uddannelsen har dels givet blik for, hvor de i forvejen gør det, og dels givet mere mod til at involvere sig og sætte dagsor-den”, siger Lisbeth Wahrén Soltau.

Og hun har stor ros til kredsene, der hurtigt har stillet mentorer til rådighed for tillidsmændene i implementeringen af den nye uddannelse.

Finansforbundets Grunduddannelse til-bydes alle tillidsmænd og kredsbestyrelses-medlemmer. Uddannelsen varer i alt 17 dage, og den er fordelt på seks moduler. ¢

Der starter fem nye forløb på grunduddan-nelsen i 2014. I øjeblikket følger 85 nye til-lidsmænd uddannelsen.

Maria Højsland, tillidsmand i Nordea, fik karakteren 12

for sin opgave, som handlede om hvordan hun havde hjulpet et medlem.

Læs mere om tillidsmandsuddannelsen på finansforbundet.dk/stress

3737

Bliv en dygtig facilitatorMed økonomisk støtte fra Finansfor-bundet har du mulighed for at tage faget procesfacilitering på akademi-uddannelse, der udbydes af Erhvervs-akademi Sjælland frit under åben uddannelse i et markedsføringssam- arbejde med Køge Handelsskole.

Faget, der tages over fire undervis-ningsdage i foråret, gør dig til en bedre mødedeltager og lærer dig kunsten at facilitere mindre og større grupper.

Du får både viden om din egen stil som facilitator og evne til at designe de bedste rammer for at skabe involvering, læring og resultater. På kurset vendes også de etiske og moralske perspektiver, når man faciliterer på arbejdspladsen.

Valgfaget i procesfacilitering er fra Akademiuddannelsen i Ledelse. Det er relevant for alle, der deltager i eller faci-literer møder, også selvom du ikke er leder.

Finansforbundet yder tilskud til din deltagelse, så det koster dig 3.000 kroner at deltage. Derudover skal du regne med udgifter til bøger for cirka 500 kroner.

De fire undervisningsdage er 3. marts, 17. marts, 7. april og 5. maj på Køge Handelsskole og i Finansforbundet i København. Faget afsluttes med en min-dre skriftlig opgave (8 sider), der er af-sæt for dialog til en mundtlig eksamen (afholdes på Køge Handelsskole).

Hvis du har yderligere spørgsmål til faget, kan du kontakte studie-sekretær Katja Lorentzen, [email protected], telefon 56 67 04 88. Tilmelding sker på Finansforbundet.dk/fokus.

Mange finansfolk har mistet dagpengeneSiden december 2012 har 498 ledige fi-nansfolk mistet deres dagpengeret. Det viser tal fra FTF-A. I alt er der ifølge tal-lene 1426 ledige pr. 1. oktober 2013, mens ledighedsprocenten har ligget sta-bilt på 2.8 procent igennem de sidste fem måneder.

Langtidsledige, det vil sige, personer,

der har været ledige i mere end 9.6 måneder udgør godt en fjerdel af det samlede antal ledige, nemlig 375 ud af 1426 ledige. Af de 375 langtidsledige er 225 mellem 50-65 år.

For en stor dels vedkommende vil det dog være muligt at få sikret forsørgelses-grundlaget, idet Regeringen og Enheds-listen i 2013, blev enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2014. Ordningen giver disse personer ret til visse uddannelser og en særlig uddan-nelsesydelse i op til 6 måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt.

Derudover blev parterne også enige om at indføre en ny midlertidig arbejds-markedsydelse pr. 1. januar 2014, som udgør 60 procent af det maksimale dag-pengeniveau for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Denne ydelse gives til personer, som har opbrugt dag-pengeretten og/eller den særlige ud-dannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbruger dagpenger-etten i 1. halvår 2014, har ret til arbe-jdsmarkedsydelsen i op til 1¼ år. Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejds-markedsydelse kan højst udgøre fire år.

kommende arrangementerI den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig:

28/1 Temadag Skriv så du når dine mål – lær at arbejde strategisk med dine tekster - København

4/2 Temadag Giv din karriere en tydelig profil - København

4/2 Update Vi er bedst når vi er glade - Odense

5/2 Update Karriere og personlighed - København

5/2 Temadag Personlig effektivitet og tidsstyring - København

8/2-9/2 Kursus Voksenliv - Skælskør

11/2 Temadag Positiv psykologi øger trivslen på jobbet - Roskilde

26/2 Update Paneldebat: Fremtidens medarbejder A/S - København

5/3 Update Sådan fungerer positiv psykologi - Aarhus

8/3-9/3 Kursus Mindfulness og mentale strategier - Silkeborg

Desuden afholder vi den sidste onsdag i måneden Finansforbundet University – første gang d. 29. januar, hvor der også er ledige pladser.


38 deN daNske model FinansJanuar 2014

”Måske er tiden kommet til at diskutere indførelsen af en form for mindsteløn”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Et udsagn, der vil få mange af kollegerne i den danske fagbevægelse op af stolen. For de fleste fag-foreningsledere er en fastsat mindsteløn fortsat tabu, fordi den vil rokke ved den danske aftalemodel, hvor det er arbejdsmarke-dets parter, der sammen aftaler løn og arbejdsvilkår.

Den fornyede diskus-sion af mindstelønnen er affødt af, at der nu i Tysk-land er aftalt en lovfæstet mindsteløn på 8,50 euro (63,50 kroner), der skal gælde fra 1. januar 2015. Hermed er Danmark ét af de få tilbageværende lande i Europa, sammen med Sverige, Italien, Finland, Cypern og Østrig, der udelukkende regulerer lønvilkår gennem aftaler. Det er altså nu 22 af de 28 lande i EU, der har en lovfæstet mindsteløn.

”Den danske aftalemodel har været optimal til at regulere det danske arbejdsmarked. Vi har opnået fantastiske goder og et fornuftigt lønniveau i forhold til konkurrencen. Vi har også brugt energi på at få de øvrige lande i EU til at adoptere vores model. Nu må vi se i øjnene, at de ikke har gjort det”, siger Kent Petersen.

EU-Kommissionen har desuden vedtaget flere di-rektiver, der får indflydelse på løndannelsen. Ikke mindst finanspagten, der er en aftale om budget-disciplin og økonomisk koordinering, og kapital-kravsdirektivet, der direkte påvirker lønninger i den finansielle sektor.

Der er en plan bag”En lovfæstet mindsteløn har været på dagsordenen

Skal vi have en mindsteløn?

Tysklands indførelse af en mindsteløn på 8,50 euro sætter Danmark under pres. Finansforbundets formand, Kent Petersen, opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter tager hul på en diskus-sion af, hvordan vi moderniserer den danske aftalemodelAF ELISABETH TEISEN

i EU i mange år, og vi må erkende, at vi er en del af det europæiske arbejdsmarked. Det begynder at tage form, der er en plan bag. Vi bliver nødt til at bevæge os ind på banen. Hvis vi ikke pludselig skal risikere at få noget trukket ned over hovedet, skal vi turde tage diskussionen”, vurderer Kent Petersen.

En mindsteløn kan enten vedtages direkte ved lov i parlamentet, eller man kan gøre, som blandt an-det Norge og Island har gjort: almengøre den ove-renskomstaftalte mindsteløn inden for en branche eller sektor ved at ophæve den til lov, som gælder for alle medarbejderne inden for pågældende branche eller sektor.

Det er klart den sidste model, Finansforbundets formand ville foretrække, fordi man her bevarer det vigtigste element i den danske model: at arbejdsmarkedets parter sammen drøfter og vedtager lønniveau og arbejdsforhold og indgår en aftale, som nedfældes i overenskomsten.

Skrækscenariet”Mit skrækscenarie er, at der nu fra kommissionen kunne komme et direktivforslag om mindsteløn,

”Vi må se i øjnene, at det ikke er lykkedes at få de

øvrige lande i EU til at adoptere den danske model”

39deN daNske modelFinansJanuar 2014

som vi så blev nødt til at indføre ved lov. Det ville godt nok være skidt”.

Kent Petersen opfordrer til analyser og diskus-sion af alternativer, der også tager hensyn til skat-teniveauer, velfærdssystemer som er forskelligt fi-nansierede, og landets økonomi.

”Arbejdsmarkedets parter skal tage hul på en helt central diskussion, der også forholder sig til, hvordan vi bedst dæmmer op for social dumping, og hvordan vi sikrer rimelige vilkår i ikke-overens- komstdækkede brancher. Alle skal have rimelige vilkår uanset, hvor de kommer fra. Vi bliver nødt til at forholde os til, at arbejdsmarkedet bliver om ikke globaliseret så dog europæiseret. Vi skal være klar til en nødvendig modernisering, selvom jeg erkender, at den danske aftalemodel er værdifuld. Men netop for at bevare det bedste, skal vi ikke låse os fast på positioner, jeg mener, er uholdbare. Nogle vil frygte, at vi vil starte et ”race to the bottom”, og at mind-stelønnen vil blive mere eller mindre normgivende. Men vi er jo i forvejen under pres. Lad os kæmpe for en modernisering, hvor vi bevarer indflydelse”.

De europæiske mindstelønninger strækker sig fra Bulgariens 159 euro pr. måned til Luxembourgs 1.874 euro pr. måned.

Normalt fastsættes minimumslønnen af øko-nomer til omkring 50 procent af median-lønnen.

Nogle af de hyppigst anførte argumenter for en mindsteløn er, at den reducerer indkomstfor-skelle, ulighed og faren for social dumping, og at den forøger købekraften og dermed sætter gang i økonomien. Det er også grunden til, at forslaget om den tyske mindsteløn modtages positivt i mange europæiske lande, der gerne ser den tyske konkur-rence formindsket og den tyske købekraft forøget.

EU-kommissionen foreslog allerede i 2011 at indføre mindsteløn. ¢

Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 200 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlem-stilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU På ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB

40 hobby FinansJanuar 2014

20 mænd står i gymnastiksalen med deres skulderbeskyttere, tandbeskyttere og hvide hjelme med grønne svaner på. De er klar til årets første indendørstræning. Spillet går i gang, og den ovale brune bold suser gennem luften, mens store mænd takler hinanden. ”Nej!!” brøler Karsten, da boldens modtager ikke griber. ”Du skulle have været noget højere”, bliver der råbt. ”Nej, han skulle bare have haft nogle længere arme”, griner en anden spiller. Tonen på holdet er hård, men det er kærligt ment. I næste spil får Karsten dog bolden og scorer. Den store mand fejrer scoringen med en dans.

”Man bliver bare så glad i låget af at spille, og det giver en pause fra hverdagen, som hurtigt kan handle om børneopdra-gelse, irriterende chefer eller kedelige opgaver. Så kan man lige gå på banen og knalde et par stykker ned, og så får man det bedre. Vel vidende at det ikke er værre, end at man har udstyr på”, griner 47-årige Karsten Vendler, der til daglig ar-bejder som it-administrator hos Bankdata.

Ud over fornøjelsen ved at kunne uddele et par legale øretæver, så bruger Karsten også sin erfaring fra amerikansk fodbold i sit daglige arbejde.

”Amerikansk fodbold er ligesom en gearkasse. Der er en masse tandhjul, som skal passe sammen, og du kan ikke bare tage et tandhjul og erstatte det med et andet. Man er afhængig af sine medspillere, for at det fungerer, og derfor har man også et ansvar over for holdet”, siger Karsten, som synes, at det er vigtigt at være en holdspiller, også på arbejdet.

Det største øjeblikSelvom Karsten har spillet amerikansk fodbold i næsten 25 år, så blev interessen for sporten vakt allerede tidligere. Som 14-årig var han på en international lejrtur, hvor han mødte no-gle amerikanere, der introducerede ham for spillet. Karsten

var fascineret, men på det tidspunkt var der ikke nogle klub-ber i Danmark. Først otte år senere får Karsten mulighed for at spille amerikansk fodbold. I 1989 flytter han til Odense og møder Allan ”Gamle” Petersen, som få måneder forinden har været med til at stifte klubben Odense Swans. Her spiller han positionen center, som er manden, der kaster bolden bagud til quarterbacken og holder modstanderne væk med taklinger. Karsten trives hos svanerne i Odense, men efter næsten ti år får han et tilbud, han ikke kan sige nej til.

”Aarhus Tigers ringede til mig, fordi deres center var ble-vet skadet, og de spurgte, om jeg ville spille for dem. De var meget engagerede og dygtige, og der var kamp om pladserne.

Karsten Vendler har spillet amerikansk fodbold i næsten et kvart århundrede og vundet både Danmarksmesterskab og Europamesterskab. I dag spiller han på hobbyplan, men sporten har været med til at definere ham som menneske, og så giver det et afbræk fra hverdagen som it-administrator i Bankdata AF MILLE SkJoLD MADSEN / FoTo: JAkoB MARk

41hobbyFinansJanuar 2014

”Amerikansk fodbold er ligesom en gearkasse. Der er en masse tandhjul, som skal passe sammen, og du kan ikke bare tage et tandhjul og erstatte det med et andet”, siger Karsten Vendler.

Jeg kunne dog spille mig direkte i startopstillingen, og det gav mig en selvtillid, som jeg har båret med mig gennem livet”, fortæller Karsten, som i den periode bruger al sin fritid på træning og kampe. Hver dag løfter han vægte, og tre gange om ugen kører han den lange tur fra Odense til århus for at træne med holdet. Weekenderne er fyldt med kampe – både indenlands og udenlands – og i en periode er han væk fra familien 18 weekender i træk.

Karsten høster dog frugten af sliddet, da Aarhus Tigers vinder Danmarksmesterskabet i 1998. Det er dog ikke uden dramatik. Allerede i første spil brækker han lillefingeren, så den bliver flået af led og sidder vinkelret ud til siden. Hurtigt får han dog tapet fingeren ind, spiller resten af kampen, og holdet vinder med en overbevisende sejr på 28-0.

”Jeg stortudede. Det var kulminationen på 11 års hårdt slid. Selvom amerikansk fodbold ikke er en stor sportsgren i Dan-mark, så var det ligegyldigt på det tidspunkt. Der er man bare den bedste. Der er ikke nogen over én, og det er det, det drejer sig om”, siger Karsten, som stadig kan blive rørt over mesterskabet.

året efter tager holdet til Bruxelles og vinder Europames-terskabet, og fjorten dage senere vinder de endnu en gang Danmarksmesterskabet.

Familielivet kom på prøveDe mange timer tager dog hårdt på familielivet, og Karsten misser meget af sin nyfødte søns første år, da han træner hele tiden.

”I den periode var jeg nødt til at være egoistisk. Hvis man vil være nummer et, så er man nødt til at prioritere sig selv, men jeg vidste også, at jeg var nødt til at stoppe på et tidspunkt, for ellers holder familielivet ikke i længden”, fortæller Karsten, som stoppede med at spille, da hans hustru blev gravid igen. Han rørte ikke den ovale bold i tre år.

Karsten har dog ikke kunnet holde sig væk og spiller nu amerikansk fodbold på hobbyplan. En overgang var han for-mand og senere næstformand i klubben, men nu bliver det til træning to gange om ugen og kampe i de mindre rækker.

”Det betyder dog ikke, at jeg er blevet mindre ambitiøs, når jeg tager hjelmen på. På banen lægger jeg ikke fingre imellem, men jeg betaler så også regningen de efterfølgende tre dage”, fortæller Karsten, som dog også godt ved, at han har en udløbsdato.

”I mit hoved er jeg jo stadig ung og usårlig, når jeg kom-mer på banen, men kroppen siger noget andet. Jeg stopper dog, når kroppen ikke er med længere, og derfor tager jeg også kun en sæson ad gangen”. ¢

I amerikansk fodbold skal man skaffe point ved at løbe eller gribe bolden inden for modstandernes målfelt eller sparke bolden ind i modstandernes mål. Bolden kan enten gribes, kastes eller bæres ned til linjen. Det er tilladt at takle ind på kroppen, og derfor bærer spillerne også diverse beskyttelsesdele. Det eneste, der er forbudt, er knytnæve og spark. Dansk Amerikansk Fodbold Forbund har omkring 3.500 medlemmer fordelt på 60 klubber landet over, hvor nogle af de bedste i National Ligaen er Triangle Razorbacks, Copenhagen Towers og Aarhus Tigers.

Amerikansk fodbold

42 det juridiske hjørne FinansJanuar 2014

Overnatning med en kollega

Arbejdsretten anser det ikke for krænkende for voksne mennesker af samme køn at skulle sove sammen i en arbejdssituation

Kursus med overnatning … For nogle medarbejdere er det et meget lokkende tilbud. Ud over muligheden for at blive klogere ligger der en bonus i form af fred fra hverdagens stress og jag. For andre er tanken om at være væk fra hjemmet et rædselsfuldt onde, som skal undgås videst muligt.

Uanset om man falder i den ene eller den anden kategori, så kan man jo havne i en situation, hvor man SKAL af sted, og så må man få det bedste ud af det. Spørgsmålet er, om man synes, det er muligt, hvis man ved indtjekningen opdager, at man skal tilbringe natten sammen med en kollega.

Det spørgsmål har Arbejdsretten for nylig taget stilling til i en sag, hvor det var faldet nogle medarbejdere i Silvan for brystet, at de skulle dele værelse med en kollega på et kursus. Det sprin-gende punkt var, om det var i overensstemmelse med ledelses-retten at beslutte, at medarbejdere skulle dele et værelse, når de var på kursus i arbejds- mæssig regi.

HK, der repræsenterede medarbejderne i sagen, mente, at beslutningen var i strid med ledelsesretten, fordi den var en krænkelse af den personlige integritet. Ifølge HK er det at gå i seng og stå op en privat situation, som kan sidestilles med at gå på toilettet.

Under sagen kom det frem, at nog-le medarbejdere måtte dele en dobbelt-seng, mens en anden delte værelse med en kollega, der sov med et brummende iltapparat hele natten. Nogle medarbejdere havde også klaget over at skulle sove med kolleger med alkoholproblemer og kolleger, der snor-kede højlydt.

Arbejdsgiversiden bestred, at beslutningen skulle være i strid med ledelsesretten. De oplyste, at medarbe-jderne havde mulighed for at få indflydelse på, hvem de ville sove sammen med. Derudover kunne medarbejderne bede om et enkeltværelse, hvis de ønskede det, men udgangspunktet var, at alle skulle dele et værelse. Baggrun-den for beslutningen var, at Silvans efteruddannelsesbudget var blevet beskåret, og at man derfor skulle spare på kursus-udgifterne, hvis man fortsat skulle kunne tilbyde efteruddan-nelse til medarbejderne.

Arbejdsrettens domArbejdsretten konkluderede, at arbejdsgiveres udnyttelse af le-delsesretten skal være sagligt begrundet i driftsmæssige hen-syn. Ledelsesretten skal udøves under hensyntagen til lønmod-tagernes interesser, og arbejdsgiveren må ikke uden videre gøre indgreb i lønmodtagerens fritid eller private forhold. Endvi-dere må der ikke ved udnyttelse af ledelsesretten opstå risiko for lønmodtagerens sikkerhed og sundhed, ligesom lønmod-tageren ikke må udsættes for en personlig integritetskrænkelse.

Arbejdsretten fandt, at Silvans økonomiske situation gav Sil-van en saglig og driftsmæssig begrundelse for at beslutte, at me-darbejderne skulle dele værelser ved overnatning. Spørgsmålet var derefter, om beslutningen, på trods deraf, måtte anses for en manglende hensyntagen til medarbejdernes personlige inte-

gritet, som kunne medføre, at ledelses-retten var blevet misbrugt.

Arbejdsretten anførte, at dét ville forudsætte, at der i dagens samfund gjaldt en almindeligt accepteret norm, der in-debar, at det måtte anses for krænkende for voksne mennesker af samme køn at skulle sove sammen i en arbejdssituation.

Det mente Arbejdsretten ikke, at HK havde sandsynliggjort var tilfældet, og på den baggrund anså Arbejdsretten det for at være i overensstemmelse med ledelses-retten at beslutte, at medarbejdere skal dele værelser på kurser.

LedelsesrettenLedelsesretten er en retlig standard, som i vores sektor fremgår af Hovedaftalen. Det følger heraf, at arbejdsgivere har ret til at lede og fordele arbejdet. Denne ret er dog be-grænset til at skulle være i overensstemmelse med love, af-taler og overenskomster.

Ledelsesretten udvikler sig løbende i takt med tiden. No-get, en arbejdsgiver før ikke kunne regulere imod, kan meget vel senere ligge inden for ledelsesretten og dermed inden for arbejdsgiverens beslutningskompetence – eller omvendt. Det fremgår af Arbejdsrettens afgørelse, at den er truffet ud fra forholdene, som de er i dag, hvor det ikke anses for krænk-

”Ledelsesretten skal udøves under hen-syntagen til lønmod-tagernes interesser, og arbejdsgiveren må ikke uden videre gøre indgreb i lønmod-tagerens fritid eller private forhold”

43

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

det juridiske hjørneFinansJanuar 2014

AF RIkkE AGERVIG HELLES, ADVokAT

Fratrådt med kundeklausulJeg er blevet opsagt fra min stilling på grund af besparelser og skal fratræde med udgangen af januar 2014. Af min op-sigelse fremgår, at jeg har en kundeklausul, og denne løber 12 måneder efter fratrædelsesdatoen, det vil sige til udgangen af januar måned 2015. Efter opsigelsen har jeg gået med tanker omkring opstart af ikke-konkurrerende selvstændig virksomhed. Forhindrer klausulen dette?Med venlig hilsenP. Christensen Svar: Kundeklausulen er gældende, uanset om du er blevet opsagt eller selv opsiger din stilling, og uanset årsagen til opsigelse og medfører, at du ikke må have kontakt med kunder, som du har haft forbindelse med i løbet af de sidste 18 måneder forud for opsigelsen, jævnfør funktionærlovens § 18a. Det er en betingelse for klausulens gyldighed, at du kom-penseres med mindst 50 procent af din løn på fratrædelses-tidspunktet i klausulens løbetid. Retten til kompensation er imidlertid begrænset ved, at du er forpligtet til at begrænse din tidligere arbejdsgivers tab, og at den tidligere arbejdsgiver kan modregne i indtægt fra andet passende arbejde, det vil sige arbejde, der ligger inden for dit faglige område. Opnår du således andet passende arbejde, vil du være bundet af klausulen uden at have ret til kompensation.Ved opstart af selvstændig virksomhed vil der ofte være begrænset – eller måske ingen – indtægt i den første lange pe-riode, men retspraksis viser desværre, at selvstændig virksom-hed ikke nødvendigvis opfylder kravet om tabsbegrænsning.Med venlig hilsenKatja Heberg, juridisk konsulent

På vej mod efterlønJeg er født i anden halvdel af 1955 og kan tidligst gå på efterløn, når jeg bliver 62 år. Desværre blev min efterlønsalder rykket med to år, da man vedtog tilbagetrækningsreformen i 2012. Jeg kan allerede nu se, efter over 40 år på arbejdsmarkedet, at jeg ikke kan holde til at arbejde, til jeg er 62 år. Derfor vil jeg, som oprindeligt planlagt, stoppe, når jeg bliver 60 år. Jeg skal have noget at leve af i de to år, der er, fra jeg stopper med at arbejde, til jeg kan gå på efterløn. Min pensionsrådgiver har rådet mig til at tage hul på min arbejdsmarkedspension, en livsvarig ydelse. Han siger, at den vil blive modregnet i min efter-løn, uanset om jeg får den udbetalt eller ej. Hvad siger I til dette råd? Er der nogle faldgruber, jeg skal være opmærksom på?Med venlig hilsenAnne Miriam Sønderskov

Svar:Jeg vil på det kraftigste fraråde dig at tage hul på din arbejds-markedspension. Går du på pension før din efterlønsalder, mister du din ret til at gå på efterløn. Retten til efterløn er blandt andet betinget af, at man har en tilknytning til arbejds-markedet. Man kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, enten ved at man er i job eller på dagpenge. Forlader du arbejdsmarkedet for at gå på pension, vil du ikke opfylde tilknytningskravet, og din efterlønsret vil bortfalde, selv om du har indbetalt til efterlønsordningen i mange år. I det tilfælde vil du dog kunne få udbetalt det efterlønsbidrag, som du har indbetalt gennem årene. Det maksimale samlede tilbagebetalingsbeløb er på cirka 70.000 kroner før skat. Med venlig hilsenCristina Puig Petersen, FTF-A-kontakten i Finansforbundet

ende at dele værelse. Afgørelsen kunne altså være faldet anderledes ud, hvis sagen var blevet rejst på et andet tidspunkt, hvor samfundet og de accept-erede normer var anderledes.

I en sag fra 1982 blev det for eksempel slået fast, at en arbejdsgiver kunne stoppe salg af øl i kantinen, mens det lå uden for ledelsesretten at forbyde medar-bejderne at medbringe øl hjemmefra til nydelse i kan-tinen. Senere, i 1995, kom spørgsmålet om alkoholfor-bud op igen, da en arbejdsgiver ønskede at indføre et totalt alkoholforbud på arbejds-pladsen. Dette ansås kun for muligt, i det omfang arbejdsgiveren kunne bevise, at der var en driftsmæssig begrundelse for for-buddet, hvilket arbejdsgiveren ikke kunne.

Enden på den sag blev, at medarbejderne måtte medbringe én øl til nydelse i frokoststuen. Øllen måtte være en almindelig pilsner, idet spiritushol-dige drikke med højere alkoholindhold end pil-sner kunne forbydes. I dag er det vel mere reglen end undtagelsen, at virksomheder har alkoholpoli-tikker, hvorefter der ikke må drikkes alkohol (uan-set alkoholprocent) i arbejdstiden.

Hvad kan vi bruge afgørelsen til?Ledelsesretten begrænses som sagt blandt andet af aftaler. Det betyder, at man lokalt og kollektivt kan indgå aftaler, som sætter nogle rammer for, hvad arbejdsgiverne kan beslutte og kræve af medarbej-derne. I den konkrete sag kunne en aftale om, at overnatning på kurser altid sker på enkeltværelser, for eksempel have forhindret sagen.

Hvis man som medlem er i tvivl om, hvorvidt ens arbejdsgiver overtræder ledelsesretten, skal man altid efterkomme arbejdsgiverens (lovlige) anvis-ninger, da man ellers risikerer at misligholde sit ansættelsesforhold, hvilket kan medføre opsigelse eller i værste fald bortvisning. Man kan derefter kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbun-dets sekretariat for en vurdering og rådgivning. ¢

Læs flere pjuridiske klummer på finansforbundet.dk/juridiskhjoerne

44 medlemsTilbud FinansJanuar 2014

Den 15. januar klokken 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2014.

Ferieboligerne kan kun bookes via Finans-forbundets hjemmeside Finansforbundet.dk/feriehuse.

Sommerhusene: Uge 22 til og med uge 46.Boligerne på Bornholm og ferielej-lighederne i København og Berlin: Uge 22-1.

Du kan med det samme se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med und-tagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor til-delingen sker ved lodtrækning. Du har mu-lighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 29. januar. Alle vil få direkte besked om re-sultatet af lodtrækningen, og du vil blive bedt om at bekræfte, at du fortsat øn-sker den feriebolig, som du har vundet. De ferieboliger, der ikke skulle blive udle-jet ved lodtrækning, vil blive frigivet den 12. februar 2014.

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig, på Finansforbundet.dk/feriehuse under Praktisk. Her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 og uge 42.

Lejebeløbet skal indbetales samtidig med bookningen, herefter modtager du straks en skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen.

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog foreskriver lovgivningen, at det først kan ske, tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Året er opdelt i tre ferieperioder:Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52.Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning.Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning. For lejlighederne i København og Berlin er der ens priser hele sæsonen.

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14.00 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er an-ført under de enkelte huse. Lejen er eksklu-sive elforbrug, som afregnes efter hjem-komsten direkte til Feriefonden.

Lejlighederne i København og Berlin kan lejes hele året. I højsæson og uge 7, 8 og

Hold da helt ferie til attraktive priser

42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag klokken 16.00 til den følgende søndag klokken 14.00. Resten af året kan lejlighederne også lejes fra søndag klokken 16.00 til torsdag klok-ken 14.00 eller fra torsdag klokken 16.00 til søndag klokken 14.00. Lejen for lejlighed-erne i København er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. I Berlin er elforbrug inklusive.

Ferieboligerne på Bornholm kan kun lejes hele året for en uge ad gangen. Lejeperi-oden begynder lørdag klokken 14.00 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejen på Bornholm er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Udlejning af ferieboligen i Lalandia blev åb-net i november 2013, og her gælder først til mølle-princippet. Indtil videre har Feriefon-den en aftale med Lalandia frem til uge 44. Vær opmærksom på, at vandland med mere kan være helt eller delvist lukket. Tjek det på Lalandias hjemmeside eller i forbindelse med bookning af huset.

finansforbundet.dk/feriehuse

45medlemsTilbudFinansJanuar 2014

EBELTOFT: STeNAgerVej 57 A, Øer

EBELTOFT: STeNAgerVej 57 C, Øer

EBELTOFT: ØreFLAK 11 A, Øer

åLBæK: MUSVågeVej 176, LODSKOVVAD

åLBæK: OKSeVej 61, HVIDeKLIT

åLBæK: MUSVågeVej 15, LODSKOVVAD

åLBæK: UrFUgLeVej 18, LODSKOVVAD

BORNHOLM: HASLe MArINA 31, HASLe

BORNHOLM: HASLe MArINA 49, HASLe

ODSHERRED: eNgSVINgeT 5, HØjBY

ODSHERRED: HØjBY LYNg Vej 29, HØjBY

KØBENHAVN: gASVærKSVej 13, KBH V

KØBENHAVN: FreDerIKSBOrgVej 17, KBH NV

BERLIN: SCHreINerSTrASSe 32

RØDBY: LALANDIA

46

Sydbank Kreds

Sydbank Kreds afholder ordinær gene-ralforsamling lørdag den 22. marts 2014 klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.Dagsorden i henhold til vedtægterne:Valg af dirigentValg af stemmeudvalgBeretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne årForelæggelse af det reviderede regnskabIndkomne forslagValg af:

formand i ulige årbestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7revisorer, jf. § 4, stk. 7revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 71 generalforsamlingsvalgt medlem til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 82 suppleanter for generalforsamlings-valgte medlemmer til samarbejdsud-valget, jf. § 4, stk. 8

Eventuelt

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlem-mer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt.Aktive og hvilende medlemmer skal for at få stemmeret på generalforsamlingen – gælder såvel almindelig stemmeret for fremmødte som via fuldmagt – have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeld-ingerne samt fuldmagter er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før gen-eralforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 14. marts 2014.Forslag til valg og andre forslag, der øn-skes behandlet på den ordinære gener-alforsamling, skal skriftligt være Kred-sen i hænde senest 4 uger før general-forsamlingen – det vil sige den 22. feb-ruar 2014. Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-gøres regnskab, dagsorden og ind-komne forslag på Kredsens hjemmeside.Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sy-dbankkreds.dk.

Der skal så vidt muligt aftales samkørsel. Eventuel fællestransport (bus eller sam-kørsel – flest mulige per bil) arrangeres med din tillidsmand.Med venlig hilsenSydbank Kreds

Kreds Nord

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2014 klokken 14.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 århus C.Dagsordenen vil som minimum inde-holde de punkter, som er angivet i Kred-sens vedtægter § 4.Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalfors-amlingen, skal være formanden i hænde senest tre uger før generalforsamlingen og sendes til: Kreds Nord, c/o Finansfor-bundet, Applebys Plads 5, 1411 Køben-havn K.Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne inklusive samtlige ind-komne forslag på Kredsens hjemmeside.Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer. Alle medlemmer har taleret, men alene aktive og hvilende medlem-mer har stemmeret.

Kreds Syd

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2014 klokken 14.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 århus C.Dagsordenen vil som minimum inde-holde de punkter, som er angivet i Kred-sens vedtægter § 4.Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalforsam-lingen, skal være formanden i hænde sen-est tre uger før generalforsamlingen og sendes til: Kreds Syd, c/o Finansforbun-det, Applebys Plads 5, 1411 København K.Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne inklusive samtlige ind-komne forslag på Kredsens hjemmeside.Generalforsamlingen, som er en delege-ret forsamling, er åben for alle medlem-mer, dog er det kun de delegerede eller

disses suppleanter, som har stemmeret.Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nær-mere herom vil blive meddelt de pågæl-dende direkte.

Stiftende generalforsamling ”Kreds Vest”

Godkender de ordinære generalfors-amlinger i Kreds Nord og Syd bestyr-elsernes forslag om en fusion, vil der klokken 16.00 blive afholdt stiftende generalforsamling af ”Kreds Vest”. I forlængelse af denne vil der være festmiddag, underholdning vedSko/Torp og mulighed for en svingom, når Glam Gang spiller op til dans. Der er tilbud om overnatning i delt dobbeltværelse, som fordeles efter først til mølle-princippet, da der er be-grænset antal værelser til rådighed.Mulighed for tilmelding åbner den 15. januar 2014 og skal ske online via www.kredsnord.dk.

Venlig hilsen bestyrelsen iKreds Nord og Kreds Syd

Kreds Nordea

Kreds Nordea holder ordinær general-forsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 29. marts 2014 klokken 9.00.generalforsamlingen er Kredsens øver-ste myndighed og er åben for alle Kred-sens medlemmer.Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter.1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om Kred-sens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virk-somhed i det forløbne år4. Forelæggelse af det reviderede regn-skab til godkendelse og decharge5. Indkomne forslag a) Fra medlemmer b) Fra bestyrelsen 6. Valg af a) 4 bestyrelsesmedlemmer d) 3 bestyrelsessuppleanter

geNeralforsamliNger FinansJanuar 2014

47

d) 1 intern revisor e) 2 interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skrift-ligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 14. februar 2014. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter 14. februar, kan ikke be-handles på generalforsamlingen.Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online (intranettet) og på www.kredsnordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære gen-eralforsamling kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea on-line og på www.kredsnordea.dk.

Spar Nord Kreds

Spar Nord Kreds indkalder hermed til or-dinær generalforsamling onsdag den 19. marts 2014 klokken 10.00 på Scan-dic Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aal-borg Ø.Der vil blive serveret kaffe og rundstyk-ker fra klokken 9.00.Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.Dagsorden i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-

sens virksomhed i det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets virk-

somhed i det forløbne år4. Godkendelse af regnskab med

decharge5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen6. Valg til bestyrelsen af: a. Formand b. Et bestyrelsesmedlem Valgperioden for begge er to år. 7. Valg af en revisor og en revisorsup-pleant for et år8. EventueltAlle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.Alle delegerede har stemmeret. Der kan

ikke stemmes ved fuldmagt.Ønsker du at stille op som kandidat til be-styrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til Kredsens formand senest fire uger in-den generalforsamlingen, det vil sige sen-est onsdag den 19. februar 2014 klokken 8.00. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjem-meside: www.sparnordkreds.dk.Ledige og hvilende medlemmer, som øn-sker at deltage som delegeret, skal an-melde deres kandidatur samtidig med de-res tilmelding senest 14 dage efter ind-kaldelsen, det vil sige senest fredag den 24. januar 2014. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kred-sens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk senest tirsdag den 25. februar 2014.Forslag, som ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal være formanden i hænde senest to uger før generalfor-samlingens afholdelse, det vil sige se-nest onsdag den 5. marts 2014 klokken 8.00. Forslag skal fremsendes skriftligt.Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-port. Der ydes sædvanlig kørselsgodt-gørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.For delegerede, der har mere end tre timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 18. marts 2014. Ønske om over-natning skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard, via mail på [email protected] senest 25. februar 2014.Venlig hilsenSpar Nord Kreds

Jyske Bank Kreds

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 15. marts 2014 klokken 9.00. Generalforsamlin-gen holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Nils Vil-lemoes: ”Hvorfor skal alting hele tiden laves om?” Vi forventer, at generalfors-amlingen slutter cirka klokken 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spis-ning den 14. marts 2014 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er delegerede, skat-tepligtig på grund af skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørsels-godtgørelse.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-sens virksomhed i det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets virk-somhed i det forløbne årDebatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab5. Indkomne forslag

6. Valg af: a. formand i ulige årb. næstformand i lige årc. almindelige bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10d. suppleanter, jf. § 10e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg vedhver ordinær generalforsamling f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht. Finans-forbundets vedtægterh. 1 medlem til bankens medarbejder-udvalg og suppleant for denne i lige år iht. forretningsorden for medarbejder-udvalget i banken.

7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på gen-eralforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vester-gade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, det vil sige den 21. februar 2014.Tilmelding skal ske via Kredsens hjem-meside: www.jyskebankkreds.dk un-der ”Generalforsamling” og skal ske SENEST DEN 3. FEBRUAR 2014. Dette gælder også for ledige, pensionister og hvilende og passive medlemmer.Venlig hilsenJyske Bank Kredswww.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00

FinansJanuar 2014 geNeralforsamliNger

48 ArrAngementer FinansJanuar 2014

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Medlemsmøde, 15. januar 3-dagestur til Bogense, Middelfart og Fredericia, 17. – 19. juni

Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

Besøg på TV 2 og Tidens Samling, 13. marts

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Rosenborg Slot og Den Blå Planet, 26. februar

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Arrangementer i 2014

Torsdag den 27. marts: Biskop Tine Lind-

hardt

Tirsdag den 27. maj: Bustur til Horsens

Museum

Tirsdag den 9. september: I Næsbyhoved-

skoven

Fredag den 21. november: Julemøde

Yderligere oplysning om arrangement-erne og tilmelding i Finans.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Ribe


Marts: Foredrag

1. juli: Sommerspil i Varde

August/september: Udflugt

27. november: Julefrokost i Skads

Nærmere oplysninger, også om tilmel-ding, annonceres i Finans, når tiden nærmer sig.Bestyrelsen består af: Olga Pagh Vind-bjerg (formand), Nr. Nebel, Birgit Kærslund Lauridsen, Esbjerg, Ellen Wol-gast, Varde, Kirsten Gildenpfennig, Es-bjerg, og Ane Marie Bertramsen, Ribe.Mail: [email protected]

Seniorgruppe: Region Syddanmark Sønderjylland


13. maj: TV-Syd, kolding

16. juni: Slesvig Domkirke m.m.

3. september: Firmabesøg/byvandring

20. oktober: Lotto og foredrag

25. november: Julefrokost

Yderligere oplysning om arrangement-erne og tilmelding i Finans.Bestyrelsen består af: Jette Knapp ([email protected]), Anita Filbert([email protected]), Christian Kronika ([email protected]),Hans Henrik Galle ([email protected]) og Bent Hach ([email protected])

Seniorgruppe Region Sjælland –Roskilde

Besøg på TV 2 og Tidens Samling

På mange opfordringer gentager vi turen til TV 2 og Tidens Samling. Vi kører med bus til Odense, hvor vi starter med et besøg på TV 2. Herefter spiser vi frokost på restaurant Under Lindetræet. Til fods går turen til Tidens Samling – et museum om det moderne Danmark. Den perman-ente udstilling viser møbler og hverdag-sting, som vi alle husker. en kop kaffe skal der også være tid til, inden turen går hjem igen.Tid: 13. martsSted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 7.15 og fra Solrød Station ved centeret kl. 7.45 Hjemkomst Roskilde ca. kl. 18 og Solrød ca. kl. 18.30Pris: Medlemmer 150 kr., ledsagere i det omfang, der er plads, 650 kr.Kontonummer: 3191-3191551273Frist: 28. februarTilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej

27, 4100 Ringsted. E-mail: [email protected]ærkninger: Ved afbud benyt venligt tlf. 46 35 89 42 eller 60 15 89 42.

Seniorgruppe Region Sjælland –Vestsjælland

Rosenborg Slot og Den Blå Planet

Vi besøger Rosenborg Slot, en historisk bygning og et kulturhistorisk museum med blandt andet kronjuvelerne. Frokost på Cafe Pedersborg og derefter besøg på Den Blå Planet – Nordeuropas største akvarium. Der serveres kaffe på turen, når opsamlingen er færdig i Holbæk. Vi forventer at køre hjemad kl. ca. 16. Tid: 26. februarSted: Kl. 7.30 Slagelse Rutebilstation Kl. 7.45 Sorø v. Sorøhallen Kl. 8.00 Ringsted Station Kl. 8.45 Holbæk, Jernbanevej 6 Pris: 200 kr. for medlemmer og 300 kr. for ledsager Kontonummer: 4398 3556266093Frist: 10. februarTilmelding til: Kirsten Nordbo, Valle-kildevej 33, 4534 Hørve E-mail: [email protected]

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

30.april: Udflugt ”ud i det blå”

27. august: Bustur til Herning i forlængelse

af turen i august 2013, men vi skal se in-

dendørs ting bl. a. Jyske Bankboxen

25. november: Julefrokost m/foredrag

49arrangementerFinansJanuar 2014

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Nærmere om arrangementerne og tilmelding i kommende numre af Finans.

Seniorgruppe Region Hovedstaden –Nordsjælland

Medlemsmøde

Traditionen tro indleder vi i Nordsjælland det nye år med et medlemsmøde, hvor I kan komme og blive underholdt, hygge jer over kaffen, medens snakken går. Samtidig vil der være mulighed for at kommentere gruppens arbejde m.m. Un-derholdingen kan være aktuel især for nye pensionister, se januarnummeret.Tid: 15. januar 2014 kl. 14Sted: Kirkehavegård, Kirkevej 14-16, 3450 AllerødPris: Gratis Tilmeldingsfrist: 13. januarTilmelding til: Erik Mathiesen, Linde-høj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23. E-mail: [email protected] (tilmelding helst på mail).

3-dagestur til Bogense, Middelfart og

Fredericia

Det midlertidige program lyder som føl-

ger: Vi starter i Hillerød, kører til Kerte-minde, hvor vi drikker kaffe. Derefter se-jler vi fra Lodshuse forbi Lindø til Trige/Odense. Her samler bussen os op, og vi fortsætter til Kongsdal Have, hvor der er rundvisning. Derefter til Bogense, hvor vi indlogeres på Bogense Hotel. Dag 2 køres til Fredericia, dagen bruges til guidede ture i Minibyen, selve byen, voldene m.m. Dag 3. Guidet byvandring i Bogense, der-efter køres til Middelfart, hvor frokosten indtages med udsigt til begge Lillebælts-broer, guidet tur i byen, derefter køres ad Margueritruten mod syd til Føns, Hjorte, Vissenbjerg og så hjemad, an-komst Hillerød ca. kl. 19.00.Tid: 17. juni-19. juni 2014Sted: Kl. 7.00 p-plads Carlsbergvej, Hil-lerød (ligger over for Hillerød St.). Det vil være muligt at stige på på Ølby St. ca. kl. 8.00Pris: 3.000 kr. for medlem, ledsager 3.500 kr., tillæg for enkeltværelse 400 kr.Kontonummer: Reg.nr. 1551, konto.nr. 3719 4678 14Frist: 10. februar 2014

JubilæumsFonden For sønderJyske bankFolkLegatets formål er at yde støtte til videreuddan-nelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år.

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maksimum kroner 5.000,00 til en enkelt ansøger og maksimalt uddele kroner 15.000,00 per år.

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger sendes tilErik Jepsen Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa

Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 16. juni 2014.

Legatbestyrelsen

Dagstakster gælder for fem dage om ugen. Måneds-taksterne er et gennemsnit.Fuldtidsforsikrede, 100% satsen (dagpenge og høj efterløn)Dag/måned: 815 kr./ 17.658 kr.Fuldtidsforsikrede, 91% satsen (efterløn)Dag/måned: 742 kr./ 16.076 kr.Fuldtidsforsikrede, 82% satsen (nyuddannet)Dag/måned: 668 kr./ 14.473 kr.Deltidsforsikrede, 100% satsen (dagpenge og høj efterløn)Dag/måned: 543 kr. / 11.765 kr.Deltidsforsikrede, 91% satsen (efterløn)Dag/måned: 494 kr. / 10.703 kr.Deltidsforsikrede, 82%-satsen (nyuddannet)Dag/måned: 445 kr. / 9.663 kr.

FTF-A kontingentsatser 2014Kontingentet til FTF-A opkræves kvartalsvis. Det vil sige, at der betales for tre måneder af gangen.Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede, 2013: Medlemskab uden efterlønsbidrag 426 kr. Medlemskab med efterlønsbidrag 901 kr. På efterløn 419 kr. Pris pr. måned for deltidsforsikrede, 2013: Medlemskab uden efterlønsbidrag 315 kr. Medlemskab med efterlønsbidrag 632 kr. På efterløn 310 kr.

FTF-A dagpengesatser 2014

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23.E-mail: [email protected]

Bemærkninger: Prisen er foreløbig, om-fatter turen, entreer, guider og 1/1-pen-sion, men ikke drikkevarer. Forsikring = egne forsikringer. Senest den 10. febru-ar indbetales a conto kr. 2.000, resten senest 1. april. Ved afbestilling refunde-res det beløb, som gruppen kan undgå at betale.

50 FinansJanuar 2014 Klumme

Den slags er svært at gøre som kunde, hvis grundlaget ikke er grundigt nok. Fra Finans-tilsynet lød også kritik af, at flere systemer alene baserer investeringsforslagene på kun-dens risikovillighed – altså uden at tage kundens samlede privatøkonomi i betragtning.

Undersøgelsen understreger, at den professionelle, kompe-tente vurdering fra rådgiveren naturligvis ikke kan erstattes. ”Er du villig til at tage høj, mel-lem eller lav risiko?” kan være vanskeligt at forholde sig til, når spørgsmålet står alene. Her er brug for den personlige råd-givning for at kunne afdække de konkrete behov og lede kun-den på rette vej på baggrund af et fornuftigt og samlet billede af kundens konkrete situation.

Virksomhederne har her et ansvar over for både kunder og medarbejdere. Man kan gøre

rigtig meget med it, men den store værdi bliver skabt, når rådgiveren og kunden møder hinanden. Dér bliver den bedste rådgivning givet, og dér kan man bedst finde ud af, hvad den enkelte kunde øns-ker og har behov for. Samme toner har vi heldig-vis også hørt fra Forbrugerrådet Tænk.

It-systemerne er baggrundsredskaber, men det er den enkelte ansatte, der skaber værdien for kunderne.

For ledelserne i sektoren bør vækst og værdiska-belse derfor også handle om medarbejderne og in-vestering i udviklingen af den enkelte. Medarbejderne er ikke en omkostning – medarbejderne er hele grundlaget for den egentlige værdiskabelse. ¢

Læs flere politiske kommentarer på finansforbundet.dk/forbundetmener

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2014. NæSte NummeR 7. februar 2014uDgiVeRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. [email protected] ReDaKtioNCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Skjold Madsen (DJ)[email protected] aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNDLægLæserindlæg senest mandag 20. januar 2014. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningKoNtRoLLeRet oPLag 53.848Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyK Aller FoRSiDeFotoJasper Carlberg

For mange af os er det vanske-ligt at forestille sig en hverdag uden smartphone, iPad og internet. Eller uden e-mails, browser og elektronisk doku-menthåndtering for den sags skyld. Teknologien fylder sta-dig mere i vores liv og er i vores arbejde i allerhøjeste grad en hjørnesten i både interaktion med kunder og infrastrukturen på vores arbejdsplads.

Teknologien gør på mange områder vores liv lettere, og den er kommet for at blive. Det er der vist meget lidt tvivl om. Men vi hører også til stadighed om effektivisering og digitali-sering som noget næsten syno-nymt med overflødiggørelse af medarbejdere, kompetencer og indsats. Det er til gengæld en fejlslutning.

Den teknologiske udvikling betyder, at en masse ting kan gøres nemmere og smartere. Den betyder også, at kunderne interagerer med finansielle virksomheder på nye og anderledes måder, men teknologien behøver mennesker omkring sig – både for at få de rigtige systemer udviklet, etableret og vedligeholdt – og så sandelig også for at un-derstøtte systemerne i at give værdi for kunderne.

I slutningen af 2013 kunne en undersøgelse fra Finanstilsynet klargøre, at it-systemer, som under-støtter rådgivningen i sektoren, har alvorlige mang-ler. De it-baserede rådgivningsværktøjer kan tegne et forkert billede af både kundens risikovillighed, investeringserfaring og samlede økonomi, kunne tilsynet berette.

Problemet er, at kundens erfaring og risiko-villighed på de finansielle markeder bliver kort-lagt på baggrund af kundens vurdering af sig selv.

“Man kan gøre rigtig meget med it, men den store værdi

bliver skabt, når rådgiveren og kunden møder hinanden”

af Michael Budolfsennæstformand

Medarbejderne skaber værdien for kunderne

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige ogambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk

Documents

Magasinet Finans nr. 1/2014