Magasinet Finans nr. 8/2011

Finansforbundets magasin nr. 8, 2011

3 år efterDen 14. september 2008 gik den amerikanske investeringsbank

Lehman Brothers konkurs og sendte verdens finansielle markeder ind i en dødsspiral.

Læs side 10

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser

Hos FSP Pension kan du altid tilpasse din pension til din aktuelle situation. Opstår der små eller store ændringer i livet som f.eks. familie eller huskøb, er vi klar til at rådgive om ændring af din opsparing, så den passer til dit liv lige nu.

Og husk, at hos os er du sikret selv under orlov - for børn skal der altid være tid og plads til.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

FSP Pension er med dig i alle livets faser

56

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8 september 2011. Næste nummer fredag 7. oktober • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. september. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium. Retouch af forsidefoto: Werkstette.

den svære dans

bliv optimist og få mere ud af livet

4-9 nyheder7 leder54 læserindlæg55 bankhistorie58-59 det juridiske hjørne62 arrangementer for seniorer64-66 finansjob – nyt om job og karriere

24pinligt at være bankansat?

42

3 Finans september 2011

indhold

det faste

12 da gorillaen blev sendt til tælling ”Ordet konkurs er slet ikke en del af mit ordforråd”, lød det fra Lehman

Brothers’ virkelighedsfjerne topchef, Richard Fuld, få timer før investerings-bankens konkurs

24 pinligt at være bankansat? Mere end hver femte har inden for det seneste halve år følt, det var pinligt

at være ansat i sektoren viser undersøgelse

28 da jobbet forsvandt 3.076 medlemmer af forbundet er blevet fyret i forbindelse med krisen.

Mød tre af dem her

34 man kunne have lagt sig ned Mediernes dækning af bankerne under krisen har været hård, men fair,

vurderer to redaktører

36 det værste er overstået Den kommende Bankpakke IV kan give sektoren en ny og bedre bane at

spille på, mener Finansforbundets formand

38 hvad har vi lært? Anders Dam, Morten Bødskov, Jørgen Horwitz, Bent Naur og Jesper

Rangvid forholder sig til krisen

42 den svære dans Ifølge professor fra CBS Caspar Rose bør reguleringen være skrappest i

opgangstider

45 tilsyn bør granske ledelserne Finanstilsynet bør bevæge sig længere ind i ledelsesrummet i de danske

pengeinstitutter, mener Finansforbundet

48 formel 1-biler hører ikke hjemme i trafikken Tre amerikanske økonomer om, hvad der skal til for at forhindre en ny

bankkrise

50 nyt europæisk ratingbureau på vej Tyske forretningsfolk forsøger at etablere en konkurrent til de

amerikanske ratingbureauer


Nyheder

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det nu er tre ud af fire danskere

mellem 16 og 74 år, der anvender netbank, og at særligt de unge har

fået øjnene op for fordelene ved at bruge netbank. Hvor det sidste år

kun var halvdelen af teenagerne mellem 16 og 19 år, der brugte net-

bank, er dette tal nu oppe på 65 procent. Tallene viser, at udviklingen

blandt de unge går mod ikke blot at bruge internettet til spil og under-

holdning. Hos de ældre mellem 60 og 74 år er der ligeledes sket en mar-

kant stigning i brugen af netbank fra 48 procent til 56 procent. Sidste år

var det 71 procent af Danmarks befolkning mellem 16 og 74 år som

helhed, der brugte netbank.

Finanstilsynet har iværksat en indsamling af en række supplerende op-

lysninger om de største udlån i samtlige af landets pengeinstitutter for

at vurdere, om institutterne har foretaget de fornødne nedskrivninger.

De nye oplysninger drejer sig blandt andet om sikkerhedsstillelsen i

bankernes store ejendomsrelaterede udlånsengagementer, andelen af

udenlandske ejendomsengagementer, K/S-engagementer og pante-

brevsengagementer. ”Kreditoplysningerne dækker en række af de ud-

lånsområder, som notorisk har været med til at bringe banker i proble-

mer gennem de sidste tre år”, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nød-

gaard, i en pressemeddelelse.

skrappere tilsyn med udlån

Månedsløn på 44.500 gør dig lykkelig

Forskere på det amerikanske universitet

Princeton er lykkedes med at finde frem til,

hvor mange penge du skal tjene, for at lyk-

ken topper. Ved et lønniveau på, hvad der sva-

rer til cirka 33.000 danske kroner, stiger humøret

og den almene tilfredshed med livet. Følelsen af

tilfredshed med livet fortsætter med at stige

proportionelt, indtil du rammer 44.500 kroner

om måneden i indkomst, har forskerne analyseret sig

frem til på baggrund af svarene fra 450.00 amerikanere.

Tjener man mere end 44.500 kroner om måneden, viser forsk-

ningen ikke tegn på, at man bliver gladere eller mindre stresset.

Den tydeligste konsekvens af at have en lav løn er ifølge det ame-

rikanske studie, at det forværrer livskriser som skilsmisse, sygdom

eller ensomhed, skriver den svenske erhvervsavis Chef.

”vi drikker gerne kaffe med dem, der indbyder. Det er ikke sådan, at vi er på frierfødder, men vi kan godt se, at der kan være perspektiver i at lave et større fynsk pengeinstitut. Det kan jeg godt se ideerne i, efter vi ikke har Fionia mere“. ARNE JAKOBSEN, ADM. DIREKTøR I VESTFyNS BANK, TIL FINANSWATCH

Tre ud af fire bruger netbank

5

nyheder

Finans september 2011

Risikoen for at der kommer en ny finanskrise med bankkrak og masse-

fyringer inden for de næste fem år er høj, mener 34 procent. Omvendt

vurderer kun hver syvende (14 procent), at risikoen er lav, mens halv-

delen vurderer risikoen som fifty-fifty.

Det viser en rundspørge blandt 459 medlemmer af Finansforbun-

det, som Epinion har gennemført i perioden 30. juni til 12. juli – altså

før aktieuroen som følge af den amerikanske gældskrise og før lance-

ringen af den nye bankpakke så dagens lys.

Finansforbundets formand Kent Petersen deler ikke flertallets nega-

tive syn, men han medgiver, at den nuværende økonomiske situation er

meget usikker.

”Vi er i en økonomisk krise, og hvis ikke USA får styr på sin økonomi,

får vi en verdensomspændende krise. Omvendt er der nogle rigtige

tanker i det udspil til Bankpakke IV, som økonomi- og erhvervsministe-

ren har fremlagt, som kan give en tiltrængt stabilisering af den finan-

sielle sektor, afhængig af, hvordan den endelige pakke bliver”, siger

Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Det er muligt, at man kan undgå flere bankkrak, men ifølge Finans-

forbundets formand vil man i den kommende tid sandsynligvis se en

række tvungne fusioner mellem pengeinstitutter, hvor en stærk virk-

somhed overtager en svag. En ny finanskrise tror han ikke på her og nu.

”Der er så mange scenarier lige nu. I en lang række virksomheder er

der tendenser til vækst, så man skal ikke kun fokusere på aktiepriserne,

som nogle medier gør lige nu”, siger Kent Petersen /CJO

Hver tredje vurderer, at der er en høj risiko for en ny finanskrise inden for de næste tre-fem år med bankkrak og massefyringer, mens halvdelen vurderer risikoen som fifty-fifty, viser rundspørge til 459 medlemmer af Finansforbundet

FinansansaTTe:

høj risiko for ny krise

Den økonomiske krise har bidt sig fast i de fleste danskeres bevidsthed, og frygten for,

at situationen udvikler sig til det værre, er udbredt. Således svarer 13 procent af de

voksne danskere – svarende til godt 500.000 personer – at de er sikre på, at en ny

krise vil bringe dem i en situation, hvor de ikke kan betale deres faste udgifter.

Det viser en undersøgelse blandt 2.168 repræsentativt udvalgte danskere mellem

18 og 70 år, som Analyse Danmark har udført for Ugebrevet A4.

Næst efter de ledige frygter selvstændige mest for deres privatøkonomi på bag-

grund af uroen i verdensøkonomien. 47 procent af de selvstændige forventer, at krisen

får konsekvenser for deres privatøkonomi, og hver femte selvstændig anser det for

sandsynligt eller meget sandsynligt, at de kommer i en situation, hvor de ikke kan be-

tale deres faste udgifter i tilfælde af en krise.

en halv million frygter at gå fallit


nyheder

54.269 medlemmer har Finansforbundet per 1. juli i år, og selv om det er nogle

hundrede færre end ved årets start og lidt færre end i 2010 og 2009, kan for-

bundet med god grund argumentere for, at man er kommet styrket ud af krisen.

I forhold til 1. juli 2008, umiddelbart før Roskilde Banks krak og en lang stribe

fyringer i sektoren satte ind, er medlemstallet nemlig steget med 135 (fra

54.134 til 54.269), selv om antallet af medarbejdere i sektoren ifølge FA er

faldet med cirka 4.000 i samme periode.

Finansforbundets styrkede position understreges af, at organisations-

procenten – andelen af ansatte i finanssektoren som er medlem af forbundet

– er steget fra 78,5 i 2008 til 80,3 i 2010.

”Det er glædeligt, at vores organisationsprocent er stigende, og det skyldes

ikke kun, at flere har behov for at søge i ly i en fagforening under krisen. Vores

undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget år for år, og vi har vist,

at vi er en central spiller i sektoren, der både bekymrer sig om medarbejdernes

og om virksomhedernes ve og vel. Derfor er det attraktivt for finansansatte

at være medlem af Finansforbundet“, siger forbundsformand Kent Petersen

til Nyhedsbrevet Finans.

Han forventer, at organisationsprocenten vil stige i de kommende år.

”Det er almindelig sund fornuft at melde sig ind i en fagforening, og det er

logisk, at man melder sig ind dér, hvor overenskomsten er, hvilket for alle finans-

ansattes vedkommende vil sige Finansforbundet. Jo flere vi er, jo stærkere står

vi, når vi går til arbejdsgiverne for at forhandle overenskomst“, siger Kent

Petersen./CJO

Omkring hver tredje dag i årets første seks måne-

der har bankrøvere begivet sig ind i pengeinstitut-

ter for at true sig til penge. Ifølge Finansrådet, som

registrerer antallet af bankrøverier i tæt samarbej-

de med politiet, blev der i årets første seks måne-

der begået 63 bankrøverier mod 75 i samme peri-

ode sidste år. Det svarer til et fald på 16 procent.

”Det er frygteligt som bankansat at være udsat

for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang

tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for re-

sten af livet. Derfor er det positivt at konstatere, at

antallet af røverier er faldende, og jeg håber, at ten-

densen fortsætter resten af året”, siger Finansfor-

bundets næstformand, Solveig ørteby, til Nyheds-

brevet Finans./ CJO

procent færre røverier i 2011

forbundet styrket ud af krisen

”ingen kan være tjent med, at der er flere banker, der går ned og dermed signalerer ustabilitet. Hidtil har hverken sektoren eller enkelte banker været klar til at gå ind og tage ansvar – og før vi kan komme med mere fra politisk side, er vi nødt til at få en forpligtigelse fra sektoren, der garanterer, at de er klar til at rydde op“ . MORTEN øSTERGAARD, FINANSORDFøRER FOR DET RADIKALE VENSTRE, TIL FINANSWATCH

78,5%

80,3% Andelen af ansatte

i finanssektoren som er

medlem af forbundet

2008:

2010:

leder

Det er snart tre år siDen, at Lehman Brothers krakkede, og den økonomiske krise for alvor tog fart. Årene her-

efter har været turbulente for os i den finansielle sektor, og i løbet af sommeren er det igen blæst op omkring økono-

mien og sektoren. For at komme tilbage på sikker kurs er det afgørende, at sektoren lærer af krisen og tager ansvaret

som finansiel infrastruktur alvorligt.

Fornuftige politiske reguleringsrammer er helt nødvendige forudsætninger for vores arbejde i den finansielle sektor. Her

skal de rigtige værktøjer findes frem på de rigtige tidspunkter: Det er i opgangstider, at reguleringsskruen skal stram-

mes, mens krisetider kalder på mere varsomme redskaber. Det nytter ikke at halte bagefter. Regulering skal skabe sta-

bilitet og vækst frem for det modsatte.

Den finansielle sektor er nemlig en afgørende vækstdriver for økonomien og skal svinge i takt med samfundsøkonomien.

økonomisk vækst i samfundet kan ikke finde sted, hvis der er krise i finanssektoren. Vi må kræve, at lovgiverne tager

ansvaret for at skabe ordentlige politiske betingelser for sektoren. Det handler om at bevare arbejdspladser og om at

skabe betingelserne for vækst i lokalområderne og i samfundet som helhed.

Men det er også nødvendigt, at sektoren selv er sit ansvar bevidst. Visse steder fantaseres der igen om egenkapitalfor-

rentninger på 15 eller 20 procent, og så er spørgsmålet, om sektoren egentlig har lært noget. Javist, den finansielle

sektor består af virksomheder, der skal tjene penge og agere forretningsmæssigt sundt. Men funktionen som bærende

økonomisk infrastruktur forpligter alvorligt.

Det var jo netop den ensidige fokusering på en større og større egenkapitalforrentning, kombineret med en særdeles

liberal regulering, der overophedede sektoren, og hvis vi har lært noget af de seneste tre år, må det først og fremmest

være, at sektorens ansvar rækker og favner bredere end kortsigtede aktionærgevinster.

Det er derfor ikke tid til hverken politiske hovsaløsninger og valgflæsk eller til at hytte egne skind i sektoren og lade

usikkerheden blive de stores kamp mod de små. Ansvaret skal løftes i fællesskab, hvis der igen skal sikker finansiel grund

under sektoren og samfundsøkonomien. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

er lektien lært?

Visse steder fantaseres der igen om egenkapitalforrentninger på 15 eller 20 procent, og så er spørgsmålet, om sektoren egentlig har lært noget“


8 Finans september 2011 9

nyheder

”Har du hørt, at de ikke har fået løn ovre i

banken”? ”Var det ikke en god idé at skifte til

vores bank, inden vestjyskBANK lukker”?

”Kom over til os, og arbejd i en sikker bank i

stedet for at blive i vestjyskBANK”.

Sådan lød en række opfordringer til vest-

jyskBANKs medarbejdere og kunder i dagene

efter Fjordbank Mors’ krak sidst i juni, hvor

flere medier kraftigt antydede, at vestjysk-

BANK kunne blive den næste bank, der krak-

kede. Opfordringerne kom imidlertid fra an-

satte i konkurrerende pengeinstitutter, hvilket

vestjyskBANKs HR- og kommunikationsdirek-

tør, Michael Thorup Madsen, mildest talt fin-

der temmelig usmart.

”Konkurrence er sundt, men skal vel foregå

på en fair og ordentlig måde. Ud over at passe

den daglige forretning og kæmpe med medi-

erne, der bringer unuancerede historier med

spektakulære overskrifter, er det åbenbart

også ved at blive almindeligt, at man skal bru-

ge kræfter på at mane usande rygter, som

konkurrerende pengeinstitutter sender i om-

løb, i jorden. Den adfærd mener jeg ikke er i

orden”, siger Michael Thorup Madsen til Ny-

hedsbrevet Finans.

Han påpeger, at vestjyskBANK som flere

andre pengeinstitutter har en funding-udfor-

dring, men driften er der ingen problemer

med. Konkret har mediedækningen og rygte-

stormen om vestjyskBANK ikke betydet, at

medarbejdere er rejst, men nogle kunder er

blevet så påvirket, at de har skiftet til et andet

pengeinstitut.

”Nu gik det ud over os, men det kunne lige

så godt være gået ud over nogle andre. Mit

ærinde er at appellere til, at vi i banksektoren

udviser et fælles ansvar for at højne sektorens

image. Tilbage i begyndelsen af 1990’erne,

hvor vi havde den sidste bankkrise, oplevede

jeg ikke nær den samme aggressive adfærd

virksomhederne imellem, som der tilsynela-

dende vinder frem nu”, siger Michael Thorup

Madsen.

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, tager afstand fra, at konkurrerende

pengeinstitutter tager ufine metoder i brug

mod hinanden for at kapre medarbejdere og

kunder.

”Man skal konkurrere fair og square inden

for de rammer, markedet har udstukket. Det

klæder ikke nogen i sektoren at sprede usande

rygter om konkurrenten, sådan som vestjysk-

BANK har oplevet. Vores medlemmer har ge-

nerelt en rigtig høj etik, og man skal som

medarbejder også huske på, at man sagtens

kan komme til at sidde i et andet job i en an-

den virksomhed om nogle år. Også af den

grund skal man ikke gøre konkurrerende ban-

ker til sine personlige fjender”, siger Michael

Budolfsen./ CJO

banker skal ikke svine hinanden tilKonkurrerende banker sendte usande rygter i omløb om vestjyskBANK i kølvandet på Fjordbank Mors’ krak i et forsøg på at kapre såvel kunder som medarbejdere. Branchen bør holde sig for god til den slags, mener HR-direktør Michael Thorup Madsen fra vestjyskBANK

Åndedrætsbesvær, udslæt på hænder og ben,

nyseture, rindende næser og kløe i øjnene. Det

var blot nogle af generne flere af medarbej-

derne i GrønlandsBANKEN oplevede efter, at

banken i april 2009 flyttede ind i et nyt hoved-

sæde i Nuuk til et tre-cifret millionbeløb. I dag

har 37 ud af bankens 78 ansatte i hovedsædet

anmeldt en arbejdsskade på grund af udslæt

eller problemer med luftvejene. Alle anmeldere

har arbejdet i lokaler med gulvtæpper.

Igennem Teknologisk Institut i Danmark

bliver banken i 2010 opmærksom på, at flere

finansvirksomheder har haft lignende indekli-

maproblemer, der skyldes limen på gulvtæp-

perne.

Henover sommeren 2010 udskifter ban-

ken både limen og tæpperne med andre tæp-

per. Generne fortsætter imidlertid. I begyn-

delsen af 2011 beslutter GrønlandsBANKEN

derfor at erstatte tæpperne med trægulv og

linoleum. Det har fået størstedelen af generne

til at stoppe til glæde for medarbejderne, der

har været igennem en hård proces.

”Efter tæpperne er blevet fjernet, er der

blevet mere ro blandt medarbejderne. Folk

snakker ikke så meget om det, som før. Men

jeg tror ikke, at usikkerheden helt er forsvun-

det, da ingen med sikkerhed kan sige, hvad der

har udløst indeklimaproblemerne”, siger tillids-

mand Jacobine G. Poulsen, som er tilknyttet

GrønlandsBANKENs hovedsæde i Nuuk.

GrønlandsBANKENs administrationsdirek-

tør Carsten Th. Pedersen forstår godt medar-

bejdernes frustrationer.

”Det er noget af det værste, jeg har været

igennem. Det har dog været positivt at ople-

ve, at folk er hamrende loyale. På trods af in-

deklimaproblemerne har vi haft et meget lavt

sygefravær”, siger administrationsdirektøren.

Ifølge GrønlandsBANKEN har cirka en tred-

jedel af de berørte medarbejdere fået aner-

kendt deres lidelse som en arbejdsskade./BV

syge af dårligt indeklima

8 Finans september 2011 9

Jeg kan få fo lk op af sto lene .Det ved Den Grafiske Branc he, så de brugte mig t il at få gang i debatten.

Kær lig h ilsen Brevet

Med en kreativ direct mail til marketing- og kommunikations-chefer fi k Den Grafi ske Branche skabt debat og vist, at der er power i print. Budskaberne om tryksagen som det stærkeste

pushmedie blev læst af 59 % af modtagerne og fi k 26 % til at overveje fl ere tryksager i mediemixet. Se hele casen på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE

3492_brevets_værdi_Grafisk_Branche_230X297_SG.indd 1 24/08/11 10.25


FinAnskrisen


➼

tiden efter bombenlehman Brothers konkurs søndag 14. september 2008 satte sig dybe spor i de finansielle markeder verden over. Op til 3-årsdagen for verdenshistoriens største krak sætter Magasinet Finans fokus på finanskrisen. Du kan på de næste 42 sider blandt andet læse historien om, hvorfor det gik helt galt i Lehman Brothers. Du kan møde tre af de 3.076 danske finansfolk, som har mistet deres job som følge af krisen. En række aktører i og omkring sektoren forholder sig til, hvad krisen har lært os. Mediernes dækning af krisen, sektorens image, ratingbureauernes magt og den nuværende og kommende regulering af sektoren er også genstand for journalistisk behandling.God læselyst!


Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

”Ordet konkurs er slet ikke en del af mit ordforråd”, lød det fra Lehman Brothers’ virkelighedsfjerne topchef, Richard Fuld, få timer før bankens konkurs. Verdenshistoriens største bankkrak den 14. september 2008

blev personificeret af en ledelse i total isolation

Det var først en uge efter Lehman Brothers’ konkurs, at den

øverste chef, Richard S. Fuld, blev ramt af virkeligheden. Den

kom i form af en knytnæve, der sendte ham direkte til tælling

på gulvet i gymnastiksalen i Lehmans hovedkvarter på Man-

hattan.

Efter konkursen 14. september 2008, der sendte verdens

finansielle markeder ind i en dødsspiral, havde den tidligere

topchef, Richard Fuld, besluttet at slappe af med lidt motion.

En Lehman-ansat, der pumpede jern i et hjørne af gym na-

stiksalen, var gået op og langet ham en lige højre midt i ansig-

tet: Tilbagebetaling.

Historien om Lehman Brothers’ konkurs er historien om

Richard Fuld og hans enestående evne til at undgå folk, der

kunne advare ham om investeringsbankens fatale kurs. En

bank, der havde overlevet en borgerkrig, to verdenskrige og

den store depression.

Nok stod Richard Fuld ikke personligt bag alle Lehmans

fejlslagne investeringer – Lehman var måske endda ikke den

værste på hele Wall Street – men ingen andre steder isolerede

topchefen sig så voldsomt. Da Richard Fuld besøgte gym na-

stiksalen, var det første gang i årevis, at han havde bevæget

sig ned, hvor de almindelige ansatte færdedes.

Lehmans topchef foretog dagligt krumspring for at sikre

total isolation fra sine ansatte. Hver morgen foregik der en lille

dans ved hovedindgangen til Lehmans domicil i New yorks

Midtown. Privatchaufføren ringede til vagterne i foyeren, som

så dannede en ring om en elevator, der blev reserveret til den

ankommende Richard Fuld. Han blev derefter eskorteret hen

til sin private elevator, hvor han blev fragtet til 31. etage.

Uden på noget tidspunkt at have været i kontakt med sine

medarbejdere.

På 31. etage var Richard Fuld isoleret i sådan en grad, at

fredag den 12. september – to dage før Lehmans kollaps –

var han overbevist om, at Lehman sad med gode kort på hån-

den.

”Da vi fredag bevæger os ind i weekenden, er der intet, der

fortæller mig, at Lehman er på vej til at kuldsejle. Vi havde

kapital, og vi havde aktiver. Lehman var ikke et selskab på vej

til konkurs. Punktum,“ sagde Richard Fuld i en telefonsamtale

med The Financial Crisis Inquiry Commission, hvis udskrift

Magasinet Finans er i besiddelse af.

48 timer senere skrev selvsamme mand under på

konkursbegæringen, som skulle blive verdens største konkurs,

sende chokbølger gennem den globale økonomi og få USA,

verdens største økonomi, til at nationalisere vitale dele af

finansverdenen.

fra Queens til toppen af Wall streetRichard Fuld blev født i 1946 i den fattige New york-bydel

Queens. På Wall Street var det faktum allerede noget, der

gjorde ham anderledes. Han gik ikke på de fine elite-

universiteter, hvor Wall Streets finansfolk normalt rekrutteres

fra. Richard Fuld studerede på et universitet i bjergstaten

Colorado.

da gorillaen blev sendt til tælling

➼

FinAnskrisen


I bogen A Colossal Failure of Common Sense beskriver den

tidligere vice president i Lehman Brothers, Lawrence McDo-

nald, hvordan Richard Fuld kæmpede sig op i systemet ved at

brutalt at udrydde og nådesløst forfølge konkurrenter.

Det instinkt var så udviklet, at han på Wall Street fik tilnav-

net ”The Gorilla“. Han var lille og tæt af statur, men havde

dybtsiddende øjne og en lang pande, der ”fik ham til at ligne en

gorilla, der kunne angribe når som helst“.

Fra begyndelsen var hans indstilling præget af holdningen

”dem mod os“. Og ifølge hans nærmeste blev det fulgt op af

en krigsretorik, hvor Lehman blev beskrevet som ”moderski-

bet,” og ”hver dag er en slagmark, hvor man bliver nødt til at

dræbe fjenden, som ellers vil dræbe os“.

Vejen til succes er brolagt med gældRichard Fuld førte noget af sit eget mindreværdskompleks

videre i Lehmans virksomhedskultur. Lehman Brothers var den

fjerdestørste investeringsbank, et godt stykke efter giganter

som Goldman Sachs og J.P. Morgan. Og i Richard Fulds optik

var Lehman Brothers konstant i fare for at blive jordet af de

store.

Som om det ikke var nok, så var Wall Street i slutningen af

1990’erne blevet invaderet af en ny type investeringshuse,

kapitalfonde, der voksede sig store på rekordtid. Den største

af dem alle, Blackstone, var endda styret af to tidligere Leh-

man-medarbejdere, som Fuld havde skilt sig af med.

Richard Fuld var besat af tanken om, at det var essentielt at

matche de store for at overleve. Han kunne se, at i boom-årene

blev handlerne større og større. Den trend ville han følge.

Størrelse var da heller ikke noget problem. Alle på Wall

Street satte gearingen i vejret – kort sagt, de lånte penge til

at spekulere for.

Forskellen var blot timingen.

Da de andre konkurrenter i 2006 og 2007 begyndte at

være nervøse og begyndte at sælge fra, da begyndte Lehman

for alvor at købe op.

”Snarere end at trække sig tilbage foretager Lehman en

bevidst beslutning om at fordoble væddemålet. Det betød, at

Lehman gentagne gange og i betragteligt omfang overskred

selskabets egne kontroller og grænser for risiko“, var konklu-

sionen i en 2.300 sider lang udredelse om Lehmans kollaps,

den såkaldte Valukas-rapport.

Risikoen på Lehmans bøger steg fra 41 milliarder dollars i

juli 2007 til 708 milliarder dollars i januar 2008.

For at finansiere Lehmans enorme gæld måtte Lehman

hver dag gå ud i markedet og låne penge. Valukas-rapporten

kommer frem til, at Lehman i 2008 måtte låne 200 milliarder

dollars dagligt.

sminkede regnskaber Den slags kræver tillid, og Lehman fandt i et hjørne af virk-

somheden det nærmeste, man kan komme på en tillidsma-

skine: En ny kvindelig finansdirektør, Erin Callan.

Hun kunne med kvindelig charme indgyde tillid. Blond og

fashionabel blev Callan fra den ene dag til den anden en kæle-

dægge på Wall Street. ”Lehmans new straight shooter“, som

finansavisen Wall Street Journal skrev i et portræt.

I det første regnskab, hun præsenterede, leverede hun

varen til overmål. Den 29. januar 2008 præsenterede hun i

klare vendinger en rekordstor omsætning på 60 milliarder dol-

lars og et overskud på over fire milliarder dollars.

Markedet jublede. Det var på samme tid, at de fleste andre

investeringsbanker var begyndt at nedskrive værdien af deres

investeringer. Lehman havde tilsyneladende så meget savoir

faire, at virksomheden kunne tjene penge, når alle andre kuld-

sejlede.

Men det skulle vise sig, at Erin Callan stod for mere end

blot at indgyde tillid.

”For at købe mere tid og for at beholde markedets livsvig-

tige tillid, så gav Lehman vildledende oplysninger om selska-

bets finansielle tilstand“, lyder det i Valukas-rapporten. ➼

”Da vi freDag bevæger os inD i weekenDen, er Der

intet, Der fortæller mig, at lehman er på vej til at

kulDsejle. vi havDe kapital, og vi havDe aktiver. leh

man var ikke et selskab på vej til konkurs. punktum“. Richard Fuld, topchef for Lehman Brothers


➼ Finten, der blev brugt til at sminke regnskaberne, blev internt

kaldt for repo 105. Som en intern e-mail blandt to Lehman-

ansatte i finansafdelingen beskrev repo 105: ”Det kaldes repo

105, og du kan repo en position for en uge, hvor det fremstår

som et reelt salg for at lette på balancen“.

Med andre ord: Op til aflæggelsen af et regnskab sælger

Lehman gæld til et datterselskab i et par dage og køber det så

tilbage igen, efter at regnskabet er fremlagt. Vupti! På den

måde var der mindre gæld og flere penge i kassen, da regn-

skabet blev fremlagt.

”Alt, hvad der foregik, var sådan set lovligt. Problemet var,

at reglerne var blevet så udvandede, at alt for mange tricks

kunne lade sig gøre“, siger Denis Hughes, formand for besty-

relsen i New york Fed under finanskrisen. New york-afdelingen

af USA’s centralbank har til ansvar at overvåge Wall Streets

aktiviteter, og Denis Hughes kender Lehman-chefen person-

ligt, da Richard Fuld sad i den samme Fed-bestyrelse. I dag

siger Denis Hughes: ”Jeg tror, de blot kørte det helt til græn-

sen“.

De fleste på Wall Street benyttede samme tricks, men for-

skellen var, at Lehman Brothers gjorde det fuldstændigt skjult.

En praksis, der betød, at det var umuligt at vide, hvordan ban-

kens økonomi reelt så ud. Valukas-rapporten graver endda i

spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen havde indsigt eller

overblik over, hvad brugen af repo 105 betød for Lehmans

balancer. Valukas-rapporten vurderer, at da Lehman Brothers

påstod af have 41 milliarder dollars i rede kontanter, så var det

reelle tal i nærheden af to miliarder dollars.

topchef med skyklapperPå trods af regnskabsmanipulation blev det sværere og svæ-

rere at overbevise markedet om, at Lehman mirakuløst kunne

trodse alle trends. I marts 2008 kollapsede Bear Stearns og

måtte tvangsreddes af J.P. Morgan. Det blev faciliteret af

amerikanske skattekroner.

Knap en måned efter Bear Stearns’ kollaps flyttede fokus

FinAnskrisen


➼


over til Lehman. Selv nu viser Lehmans topchef sig ude af

stand til at tolke kortene, som han sad med.

Den 22. april spiser Richard Fuld en middag med USA’s

finansminister, Henry Paulson. Efter mødet iler Fuld til tasterne

og skriver i en mail til sin juridiske rådgiver Tom Russo om den

store anseelse, som Lehman nyder ved de amerikanske myn-

digheder. Fuld er sikker på, at de vil hjælpe Lehman på samme

måde som Bear Stearns.

”Vi er et stort navn i Finansministeriet“, skriver han for at

beskrive stemningen.

Det skulle vise sig at være en fatal fejlvurdering. Henry

Paulson har ved flere lejligheder senere pointeret, at stemnin-

gen langtfra var så kælen. Snarere prøvede finansministeren at

gøre det klart for Fuld, at han var nødt til at sælge Lehman.

Richard Fuld begyndte at isolere sig fra resten af koncer-

nen, netop på det tidspunkt hvor Wall Street – og Lehman

Brothers selv – var inde i en eksplosiv udvikling, hvor eksoti-

ske instrumenter og formler blev grundlaget for investeringer.

Derivater med eksotiske navne som Soft Vanilla SWAP, CDS

og CDO’ere blev almindelige. Internt i Lehman betvivlede flere,

at manden i elfenbenstårnet, Richard Fuld, havde overblik

over, hvad det reelt betød.

Mytteri på hemmeligt mødeHelt centrale medarbejdere i Lehman prøver adskillige gange

at komme i kontakt med Fuld og forklare ham situationens

alvor. Forgæves. De ender med selv at forlade virksomheden.

Navne som Alex Kirk, Larry Mc Carthy og Michael Gelband

vækker ikke almindelig genkendelse, men på Wall Street vakte

det furore, da det kom frem, at de alle forlod koncernen.

Iagttagere var også højlydt begyndt at undre sig over

miraklet på Wall Street: Lehman Brothers, der trodsede alle

markedstendenser og leverede overskud, mens alt på marke-

det gik nedad. Ved udgangen af maj var bankens aktiekurs

næsten halveret siden årets begyndelse.

Kvartalsregnskabet den 9. juni 2008 fik boblen til at briste.

Lehman kunne ikke længere forsvare at nægte nedskrivninger

af deres investeringer. Tabet blev på 2,8 milliarder dollars.

Men allerede få dage før, den 5. juni, mødtes lederne af

næsten alle Lehmans afdelinger på en privat klub på New

yorks Upper East Side. Dagsordenen var at stille et ultimatum

til topledelsen: Der skal ryddes op.

Den 11. juni blev planen fra det hemmelige møde eksekveret.

Herbert McDade tog elevatoren op til Richard Fulds 31. etage.

Han var blevet udpeget til at fortælle topchefen, at virksom-

heden skulle skifte kurs med øjeblikkelig virkning.

Beretninger fra tidligere ansatte i virksomheden fortæller

om en Richard Fuld, der modtager nyheden om mytteriet med

forbavselse og ukarakteristisk resignation.

Samme dag klokken tre om eftermiddagen bliver den

øverste ledelsesgruppe samlet. Efter kun seks måneder på

posten bliver finansdirektør Erin Callan udskiftet. Og Richard

Fulds tro lejesvend gennem 20 år, Joe Gregory, bliver også

vist ud gennem døren. Richard Fuld rejste sig uden et ord og

forlod mødet.

et sommerudsalg uden gode tilbudNogle af de stærke kræfter, der tidligere havde forladt

virksomheden, blev hentet ind for at forsøge at redde virk-

somheden. Da de gennemgår bøgerne, bliver de chokerede

over, hvor meget gæld Lehman har ophobet.

Juli bliver et levende helvede for Lehman. Det nye red-

ningsteam forsøgte i et hektisk tempo at frasælge investerin-

ger. Ofte med betragtelige tab. Og markedet havde tabt tilli-

den til Lehman.

I en senatshøring erindrede Richard Fuld perioden.

“Ubegrundede rygter vedblev med at samle sig om Leh-

man. Og selve eksistensen af en investeringsbank afhæn ger af

tillid til rettidig betaling og opfyldelse af løfter og kontrakter.

Uden den tillid er der ingen bank, der kan eksistere. Det tab af

➼

➼

”alt, hvaD Der foregik, var såDan set lovligt. pro

blemet var, at reglerne var blevet så uDvanDeDe,

at alt for mange tricks kunne laDe sig gøre“. Denis Hughes, formand for bestyrelsen i New york Fed under finanskrisen, om Lehman Brothers’ manøvrer

FinAnskrisen

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er atarbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie

– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen ([email protected])

Til vores centrale kreditafdeling i Nuuk, søger vi en kreditkonsulent til snarlig tiltrædelse. Arbejdsopgaverne vedrører primært erhvervskunder og omfatter:– kvalitetssikring af større kreditsager til forelæggelse for direktion og bestyrelse– selvstændig bevilling af lånesager fra erhvervsafdelingen– sparringspartner for erhvervsafdelingen– opfølgning og overvågning af kreditgivningen til erhvervssegmentet– kreditmæssige rapporteringer og analyser– implementering af nye kreditværktøjer– diverse ad-hoc opgaver på kreditområdet

Vi forventer:at du har solid krediterfaring fra pengeinstitut eller lignendeat du har en god uddannelsesmæssig baggrund (finansøkonom, HD el.lign.)at du kan arbejde analytisk og struktureretat du kan arbejde selvstændigt

Vi tilbyder: en attraktiv og vellønnet stilling i et solidt pengeinstitut med gode muligheder for personlig og

faglig udvikling en stilling i en velfungerende kreditafdeling, med høje kreditmæssige standarder, hvor du har stor

indflydelse på din egen arbejdsdag og vil blive inddraget i bankens overordnede kreditmæssige tiltag en arbejdsplads med en uformel omgangstone der tager afsæt i vores værdier; engagerede –

rummelige – ordentlige og kompetente

For stillingen gælder Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.Banken stiller bolig til rådighed efter gældende regler fastsat af Grønlands Selvstyre.Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejse og bohaveflytning, er efter gældende regler.Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Kreditdirektør John Jakobsen, telefon + 299 347785, [email protected].

Ansøgning sendes til: GrønlandsBANKEN, HR Chef Patricia Lund Olsen, [email protected] snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsenGrønlandsBANKEN

Er du vores nye kreditkonsulent ?Og vil du være med til at arbejde for vores vision - at blive Grønlands bedste virksomhed?

Tlf. 70 1234 www.banken.gl


tillid blev en selvopfyldende profeti, selv om det var ubegrun-

det og irrationelt“, sagde Richard Fuld.

I august var det klart, at et salg af Lehman Brothers var den

eneste udvej. En koreansk køber blev bragt på banen, Korean

Development Bank. Den 22. august var der en koreansk

minister, der bekræftede interessen for Lehman Brothers.

Koreanerne gav et reelt bud på 4,4 milliarder dollars. Knap tre

uger før Lehman gik konkurs, vendte Richard Fuld fingeren

nedad for handlen. Han ville have tre gange så meget.

De første uger af september blev en hvirvelvind af

begivenheder. Først blev de to amerikanske boliglånsgiganter

Fannie Mae og Freddie Mac nationaliserede. Dagen efter, den

8. september, udgav Lehman sit halvårsregnskab ti dage

tidligere end planlagt. Det viste et kæmpetab. Fuld prøvede at

bevare en optimistisk tone. ”Vi har tidligere redet stormen af“,

sagde han under en telekonference.

I et sidste redningsforsøg var der lavet en plan, hvor

Lehmans dårlige investeringer skulle flyttes over i et separat

selskab. Da den plan blev præsenteret internt i virksomheden,

rejste en ansat, Muhammed Grimeh, sig op og råbte. ”I tager

gas på os? I vil altså flytte pengene fra den venstre lomme til

den højre lomme og lade som om, det løser noget?“.

Det skinnede igennem, at det var en desperat ide. Næste

dag ringer J.P. Morgan Chase, der har ageret daglig bank for

Lehman, og udbeder sig sikkerhed i rede kontanter. Lehman

står pludselig og skal skaffe fem milliarder dollars i kontanter,

ellers lukker J.P. Morgan reelt forretningen.

lehmans sidste weekendFredag den 12. september har Lehman akkurat samlet nok

kontanter sammen til at holde sig i live til fyraften. Sent på

dagen spredte der sig pludselig en stemning af lettelse. Den

amerikanske centralbank, Fed, udvidede betingelserne for,

hvad der kunne bruges som sikkerhed.

”Euforien varede omkring en halv time, hvorefter en af

mine gutter kommer tilbage til mig og siger, ’du nægter at tro

på det – Fed lader alle andre end Lehman stille nye sikker-

heder’“, forklarede Richard Fuld i en telefonsamtale med The

Financial Crisis Inquiry Commission.

Weekenden blev en lang spurt for at få Lehman solgt. Selv

på det alleryderste stod det klart, at Richard Fuld ikke kunne

se realiteterne i øjnene.

”Da vi står over for den weekend, var der intet tidspunkt,

hvor jeg troede, at Lehman ville gå konkurs. Set fra mit

synspunkt havde vi en solid kapitalbase, sikkerhed og likvide

midler. Så ordet konkurs var slet ikke en del af mit ordforråd.

Det må jeg indrømme“, sagde Fuld om forløbet.

Richard Fuld var selv blevet sat på sidelinjen. For hand-

lingerne om at sælge Lehman var blevet flyttet til New york-

afdelingen af Fed i New yorks Downtown. Her havde USA’s

finansminister, Henry Paulson, samlet samtlige bosser fra Wall

Street. Undtagelsen var Richard Fuld, der måtte vente på

nyheder i Lehmans hovedkvarter.

Målet var at få samlet sammen til en redningsplan for

Lehman Brothers før weekendens afslutning. Det stod hurtigt

klart, at det politiske klima udelukkede at lade skattepenge

redde Lehman. Alle topcheferne i rummet vidste dog også, at

det var i deres interesse at få Lehman afviklet fornuftigt

gennem et salg. Konsekvenserne ved et kollaps var uover-

skuelige.

Først var Bank of America udset til at købe Lehman. Men

Bank of America trak følehornene til sig og købte Merrill Lynch

i stedet for – en handel, der bogstaveligt talt blev arrangeret

på få minutter. Bank of America vurderede, at Lehman

simpelthen var for stor. Den britiske bank Barclays blev nu

kørt i stilling. Under voldsomt pres fra Henry Paulson og

Timothy Geithner gik topcheferne fra de andre investerings-

banker med til at stille op mod 40 milliarder dollars til rådighed

for Barclays’ køb. ”Da jeg gik hjem lørdag aften, var jeg sikker

på, at vi havde en handel“, siger Richard Fuld.

”i tager gas på os? i vil altså flytte pengene

fra Den venstre lomme til Den højre lomme og

laDe som om, Det løser noget?“.

Muhammed Grimeh, ansat i Lehman Brothers, om ledelsens desperate redningsforsøg

➼

FinAnskrisen


Britisk afslagKlokken 10.15 søndag morgen sendte Fulds næstkommande-

rende, Herbert McDade, en mail til Fuld: ”Det lader til, at der er

et problem“.

Fuld ringede fluks til finansministeren.

”Paulson fortæller mig, at der er et stort problem. Jeg spørger

ham derefter, om der er noget han kan gøre. Han siger, han vil

arbejde på det. ’Fint’, siger jeg. ’Ring tilbage’. Det er muligvis

den sidste samtale, jeg havde med ham“, erindrede Fuld til The

Financial Crisis Inquiry Commission.

De britiske tilsynsmyndigheder nægtede at godkende Bar-

clays’ opkøb af Lehman. Frygten var, at råddenskab fra USA

ville inficere det britiske system.

Senere søndag får Richard Fuld en opringning fra Lehmans

tilsynsmyndighed, SEC. Beskeden er, at de skal begære sig

konkurs.

Fuld var chokeret. Han havde til det sidste regnet med, at

Paulson ville have givet Lehman en hjælpende hånd.

Lehmans kollaps blev kulminationen på finanskrisen. Dagen

efter Lehmans kollaps måtte verdens største forsikringsselskab,

AIG, reddes af USA’s regering. En måned fulgte, hvor det

globale finansielle system stort set holdt op med at have en

puls. Vestlige lande nationaliserede banker og udfærdigede

hjælpepakker til det finansielle system i et omfang aldrig

tidligere set.

Efter 42 år i Lehman kunne Richard Fuld ikke bare forlade

Lehman. I ugerne efter konkursen mødte han stadig op på

kontorerne for at bistå med udredningen af konkursen. Lige

indtil den dag, hvor en af de kolleger, han aldrig havde mødt,

langede ham en knytnæve i ansigtet. n

Over 350 af jeres erhvervskunder har søgt om lån med kaution fra Vækstfonden. Det er alle tiders re-kord og skyldes først og fremmest, at pengeinstitutterne for alvor er begyndt at bruge kautionerne.

Foruden bank- og realkreditlån kan Vækstkaution nu også dække leasing, factoring og arbejds- og betalingsgarantier, og vi kan kautionere for lån på op til 25 mio. kr. Vi yder kaution til virksomheder med op til 250 ansatte og til alle brancher. Pengeinstitutter over hele landet bruger Vækstkaution i dag, og tilbagemeldingen er generelt, at ordningen både er hurtig og ubureaukratisk at anvende.

Kniber det for dine kunder at stille tilstrækkelig sikkerhed for lån til for-

retningsudvikling, køb eller etable-ring af en virksomhed, kan Vækst-kaution derfor være løsningen.

Vækstkaution:dækker 75 pct. af jeres tab • efter sikkerheder og øvrige kautioner på fi nansiering på op til 10 mio. kr. For den del af fi nansieringen, der overstiger 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet. udbetales, så snart lånet er • misligholdt.er garanteret af staten. Derfor • skal I reservere væsentlig min-dre kapital til engagementet.har en løbetid på op til 10 år.•

Læs mere på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

350 af jeres erhvervskunder har søgt om Vækstkaution i år

finans 215x126.indd 1 23-08-2011 13:19:50


Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

noget var på færdeNykredits bankdirektør Georg Andersen og daværende økonom i Nationalbanken Jesper Berg var blandt de få danske finansfolk, som allerede i 2007 advarede om krisen

FinAnskrisen


➼

GeorG andersen,

Bankdirektør nykredit

jesper BerG,

nykredit

Da bankdirektør Georg Andersen fra Nykredit er på vej på ferie

i sommeren 2007, sker der noget, der pludselig ryster et

ellers stille marked. Bear Stearns lader kreditlinjer til to hedge-

fonde komme i tvivl. Efter flere års boom-tider ryster det

markedet så voldsomt, at det giver genlyd tværs over Atlan-

ten, helt hen til markedsafdelingen i Nykredit på Kalvebod

Brygge. Georg Andersen oplever, at han ikke længere blot kan

sælge ud af porteføljen. Han kan med andre ord ikke vælge,

hvornår tab eller profit skal realiseres. For en markedsdeltager

er det lig med, at barometret dykker og viser stiv kuling.

”At vi pludselig var nødt til at lade vores beholdninger gå til

udløb, var noget, vi aldrig havde set før. Da vidste vi, at noget

var på færde“, siger Georg Andersen i dag.

Det skal senere vise sig, at han ikke er den eneste, der

nærer tvivl om markedernes holdbarhed. Ovre i Nationalban-

ken står Jesper Berg i markedsafdelingen, hvor de finansielle

institutioner låner kort, og ser på et marked ude af balance.

”Vi havde svært ved som markedsdeltagere at tale med

andre økonomiske iagttagere. De kiggede på de økonomiske

nøgletal, der ikke viste nogen problemer. Holdningen var den-

gang, at markedsdeltagere er nogle opskræmte høns, der

panikker ved nogle få points udsving“, siger Jesper Berg, der i

dag har skiftet jobbet i Nationalbanken ud med et job i Nykre-

dit.

De to tvivlere tager en beslutning om, at hvis de skal råbe

deres kolleger op om, hvad de er overbevist om er en kom-

mende orkan, så må de stå sammen.

I september 2007 inviterer Nationalbanken Nykredits

Georg Andersen over til Nationalbankens grå bygning for at

redegøre for den dystre diagnose om, at verdensøkonomien

er på vej ned i et sort hul. Jesper Berg og Georg Andersen ser

det som et forsøg på, fra hver deres side af branchen, at få

deres kolleger til at indse, at et finansielt uvejr er på vej.

Men de oplever snart, at det er svært, ja, umuligt, at for-

tælle kolleger, hvad der er på vej.

”I løbet af 2007 var det ikke sådan, at tilsyn, Nationalban-

ken eller kolleger var bekymrede. Men omvendt, så kunne vi

heller ikke være sikre – markederne steg jo i lang tid i efteråret

2007. Og når jeg skal være helt ærlig, så troede vi også, at det

drejede sig om en Rich Man’s Crisis, altså hvor finansielle insti-

tutioner får tæsk, men den reelle økonomi går fri“, lyder det

fra Georg Andersen.

Troen på, at krisen kun ville berøre de finansielle markeder,

får et alvorligt knæk i sensommeren 2008, hvor de to ameri-

kanske boliglånsgiganter Fannie Mae og Freddie Mac bliver

reddet af USA.

En uge senere kommer det kollaps, der får de resterende

85 procent af økonomiske iagttagere til at anerkende, at

noget er pilråddent. Lehman Brothers krakker.

”Når man kører ind i en mur, så er der ligesom ikke længere

nogen grund til at diskutere, om der er en mur. Diskussionen

om en mulig krise stoppede sådan set først med Lehmans kol-

laps”, siger Georg Andersen i dag.

Ovre i Nationalbanken går der også hul på bylden. Roskilde

Bank er i løbet af sommeren kollapset, og alle må indse, at

noget er på færde. Ikke at der dermed er tid til, at Jesper Berg

kan hæve armene i triumf.

”Der var ingen tvivl om, at den danske finanssektor kæm-

pede for livet – på linje med resten af verdens finansielle insti-

tutioner. Og Nationalbanken holdt hånden under dem. Alene i

november intervenerede Nationalbanken for 70 milliarder

kroner for at sikre kronen“, erindrer Jesper Berg.

Selvom markedsafdelingen i Nykredit på daværende tids-

punkt indkasserede en belønning for at have satset rigtigt, så

er triumfen efter Lehman Brothers pludselig forvandlet til en

frygt for, at modparterne overhovedet kan betale, hvad de

skylder.

”Det var et ragnarok på gulvet. En daglig tsunami af nyhe-

der, hvor ingen vidste, hvor risikoen lå. Det var kun ved dagens

afslutning, at vi kunne gå det hele igennem og se, om nogen af

vores modparter var blevet ramt“, forklarer Georg Andersen.

De to kritiske herrer, der i dag begge færdes på Nykredit-

kontorer på Kalvebod Brygge, mener dog, at oplevelsen af

Lehmans krak har gjort sektoren mere robust.

”De unge folk i branchen, der oplevede krisen, de lærte

mere end andre lærer på 30 år. Og det, man kan tage med sig

i dag, er, at vi har set, at det utænkelige kan ske“, siger Georg

Andersen. n


I lang tid troede Danske Bank sig sikker for finanskrisen.

”Vi tænkte, at det var en særlig amerikansk syge, som vi

jo ikke var eksponerede over for. Vi havde ikke forestillet os

den steppebrand, der opstod“, siger Peter Rostrup-Nielsen,

Danske Banks risikoansvarlige.

Danske Bank var en af de danske banker, der for alvor

havde internationaliseret driften. Opkøb i Finland og sågar et

opkøb i et epicenter for finanskrisen, Irland, var finansieret

med de nyeste metoder i bankverdenen. Eksotiske derivater

som Collateralized Debt Obligations – CDO’er – og Special

Investment Vehicles – SIV’ere – var alle en del af bankens

værktøjer.

Fornemmelsen i Danske Bank var dog, at den brand, der for

alvor var ved at få fat på de internationale markeder, var noget

andet end deres egen forretning.

”Indtil foråret 2008 opererede vi stadig med to separate

spor: En finanskrise på de internationale markeder og så den

hjemlige danske økonomi. Da så udviklingen accelererer hen

over foråret – og vi ser krakket i Roskilde Bank – dér havner vi

i en perfect storm, hvor de to spor smelter sammen. Kunderne

bliver mere og mere pressede, og den internationale krise på

finansmarkedet kører nu synkront. Kollapset i Lehman Brothers

bliver så nedsmeltningen“, forklarer Peter Rostrup-Nielsen.

I september 2008 fryser alle markeder til, og pludselig må

Danske Bank til ikke blot at gennemgå egen forretning, men

også modparternes forretning.

”Det var en periode, hvor jeg tror, at ét år med den erfa-

ring, vi fik, gælder for 10 almindelige i en bankmands liv. Vi

måtte lynhurtigt lære nye begreber – ikke blot for at forstå,

hvad der skete ved vores modparter, men også for at fortælle

omverdenen, hvor vi stod henne. Alle sad og kiggede efter,

hvor sorteper var“, lyder det fra Peter Rostrup-Nielsen, der

ikke føler, at Danske Bank blev særligt udsat for kritisk

opmærksomhed under krisen.

”Vi var ekstremt opmærksomme på vores likviditet og

skruede selvfølgelig ned for mange engagementer. Men det

var nu ikke sådan, at vi satte prop i alt. Internt kæmpede vi for

at konstruere handlingsplaner ud fra scenarier, vi udarbejdede.

Desværre viste det sig, at det blev værre end vores grund-

forestilling. Da Lehman krakkede, vidste vi, at det blev alvor-

ligt. Men længden og dybden var vi ikke klar over“, lyder det

fra Danske Banks risikoansvarlige.

I måneder efter Lehmans krak kæmpede Danske Bank for

at sikre likviditet til driften.

Vi har selvfølgelig altid overblik over, hvor lang tid vi kan

holde driften kørende – hvordan afløbsprofilen ser ud på et

givent tidspunkt. Og vi bevægede os længere ind i det forløb

end vi havde gjort tidligere. I dag vil jeg ikke betegne det

sådan, at vi stod med ryggen mod muren i forhold til simpelt-

hen ikke at kunne finansiere butikken. Der var stadig flere

håndtag, der endnu ikke var trukket“, siger Peter Rostrup-

Nielsen.

Er Danske Bank så en anden bank i dag?

”Nej, Danske Bank er stadig den samme. Modellen har vist sig

holdbar. Der var ting, såsom timingen af irske opkøb, der var

uheldige. Men kernen i Danske Bank er den samme“, siger

Peter Rostrup-Nielsen. n


modellen knagede Vi havde ikke forestillet os den steppebrand, der opstod, siger Peter Rostrup-Nielsen, risikoansvarlig i Danske Bank, som mener, at bankens model har vist sig holdbar

FinAnskrisen

peter rostrup-nielsen


Nordea så til med forundring, da Danmark for fem-seks år

siden gik amok i et boligboom. Danskere, såvel som konkur-

rerende banker, gik amok i en rus, der var fyret op under med

alt for billige lån.

”Når jeg tænker tilbage til perioden 2005 til 2007, så var

det en ganske vanskelig periode for os. Valgene dengang

var virkelig ret pinsomme. Vi mistede kunder på vores

tilgang”, siger Peter Schütze, Nordeas daværende landechef

for Danmark og i perioden omkring finanskrisen også formand

for Finansrådet.

Mens mange konkurrerende banker voksede voldsomt og

gerne hjalp deres kunder med at finansiere kreative ejendoms-

projekter og lånefinansierede aktieinvesteringer, så tog

Nordea udgangspunkt i mavefornemmelsen.

”Mange i orga nisationen huskede Nordeas svære tider i

1990’erne, og vi valgte derfor at skrue meget ned for blusset

i perioden. Og det betød, at vi blev opfattet som konserva-

tive“, siger Peter Schütze.

Ja, Nordea fremstod som klassens kedelige duks. ”I bran-

chen var der nærmest en konkurrence om, hvem der kunne

vokse balancerne mest. Selv Nationalbanken kom i for-

året 2008 med en stabilitetsredegørelse, som var relativt

positiv“, siger Peter Schütze.

Selvom om Peter Schütze som formand for Finansrådet

skulle komme til at arbejde indgående med finanskrisen, så var

perioden med Nordeas enegang det, som Peter Schütze

husker som det sværeste.

”Perioden inden krisen var på det personlige plan sværere.

Fra 2005 til 2007, hvor alle buldrer af sted, gik vi mod tren-

den. Og der var simpelthen middagsselskaber, hvor jeg måtte

sidde og forsvare vores mere konservative tilgang“.

Selvom Nordea under boomet allerede havde valgt en kon-

servativ kurs, så ventede der alligevel mange svære valg. ”Dis-

kussionen omkring bankpakkerne var en alvorlig overvejelse

for os. For vi havde jo ikke det store behov. Vi havde et net-

tooverskud af likviditet i Danmark. Men omvendt kunne vi jo

risikere at stå som den eneste bank i Danmark, hvor indskud

ikke var garanteret, og derfor traf vi valget om at gå med“,

siger Peter Schütze i dag.

Peter Schützes vurdering er, at selvom krisen var brutal, så

vil forandringerne muligvis komme branchen til gode.

”Kravene til kapital og likviditet vil ændre branchen, og det

vil særligt ramme mindre banker. I dag må man nok spørge, om

mindre pengeinstitutter, der endda ikke er ratede, selv skal

manøvrere på de internationale lånemarkeder“.

Når Peter Schütze ser tilbage på perioden, så er der ingen

tvivl om, at på det personlige plan var krisen udmattende. I

Kina er der et ordsprog, der siger, at man bør ønske at leve

i spændende tider. Men Peter Schütze er blevet kureret for

trangen til spænding.

”Krisen, og ikke mindst perioden 2005 til 2007, er bestemt

ikke er noget, jeg behøver at opleve igen“. n


oplevede boom fra sidelinjenFor Nordea var perioden fra 2005-2007 i virkeligheden mere pinsom, fordi man mistede kunder på at skrue ned for blusset, mens konkurrenterne skruede op

➼peter schütze


Tre år efter krisens udbrud er bankerne stadig langt fra at have samme tillid fra kunderne som før finanskrisen, og det mærker medarbejderne. Mere end hver

femte har følt, det var pinligt at være bankansat, viser undersøgelse

pinligt at være bankansat?

FinAnskrisen


Den danske banksektor er hårdt ramt på imagekontoen. Tre år

efter finanskrisen kæmper de danske banker stadig med at

forbedre deres eget og sektorens image. Det viser en analyse,

som analyseinstituttet youGov har lavet for Magasinet Finans.

Siden finanskrisens udbrud i efteråret 2008 har bankerne

oplevet et stort tab af image, og sektoren er kun langsomt på

vej op igen.

”Jeg tror ikke, at banksektorens image kommer længere

ned, så skal det være, fordi der er en af de store banker, der

krakker. Men det kommer til at tage tid at nå tilbage til imaget

før krisen, fordi banksektoren er blevet så tæt forbundet med

krisen og i folks bevidsthed har fået så meget skyld hæftet på

sig. Så længe vi konstant bliver mindet om finanskrisen i form

af kreditsager, konkurser, bankkrak og økonomisk recession,

kommer bankerne som helhed ikke tilbage til den position, de

havde før finanskrisen, hvor vi syntes, at vores bank var en

stabiliserende faktor i økonomien“, siger Lars Gylling, nordic

marketing manager i youGov.

I udlandet har bankkrakkene – særligt med Amagerbanken,

hvor indskydere tabte penge – været genstand for stor

opmærksomhed og gjort det endnu sværere for bankerne at

skaffe funding og som sektor at komme ovenpå igen. Men

herhjemme har bankkrakkene ikke isoleret set haft en effekt

på sektorens dårlige image. Det viser youGovs analyse, og det

kommer ikke bag på næstformand i Finansforbundet Michael

Budolfsen.

”Det er finanskrisen og sagerne om dårlig rådgivning og

salg af strukturerede produkter, der har trukket ned. Derfor er

det også svært at komme op igen. Der ligger stadig en masse

sager i ankenævnet eller hos domstolene, som ikke er afslut-

tet. Så sektoren slæber stadig rundt med et image om, at det

er rigtig fælt at komme ind i sin bank. Underligt nok. For set

fra vores side har den dårlige ledelse af Roskilde Bank, Ama-

gerbanken, EBH Bank og Løkken Sparekasse haft væsentlig

større økonomiske konsekvenser for det danske samfund”,

siger Michael Budolfsen.

Ifølge youGovs analyse mener 61 procent af danskerne, at

bankerne har en stor del af skylden for finanskrisen. Knap tre

ud af fire angiver, at finanssektoren har fået et dårligere ry

under krisen, og 39 procent angiver, at de direkte har mistet

tilliden til banksektoren under finanskrisen. youGovs analyse

stemmer godt overens med resultaterne fra Finansforbundets

seneste trivselsundersøgelse blandt medlemmerne fra maj.

Tre ud af fire medlemmer oplever, at sektorens image er ble-

vet forringet eller markant forringet siden krisen, og flere er

selv blevet direkte konfronteret med imagetabet.

30 procent af medlemmerne har i nogen eller høj grad

oplevet, at folk i sociale sammenhænge har reageret negativt

i forhold til deres ansættelse i den finansielle sektor. Mere end

hver femte i sektoren har inden for det seneste halve år følt,

at det var pinligt at være ansat i den finansielle sektor. Knap

10 procent har sågar forsøgt at skjule synlige tegn på deres

ansættelse i det offentlige rum, for eksempel ved at gemme

deres taske med virksomhedens logo. Tallene overrasker i

nogen grad Finansforbundets næstformand.

”Vores medlemmer er engagerede i deres arbejde og deres

profession, så det er naturligt, at de bliver personligt påvirket

af den dårlige omtale i medierne – også selv om de ikke selv

har haft nogen dårlige sager. Men jeg troede faktisk, der var

flere, der dukkede nakken. Det har vi hørt flere eksempler på.

Derfor er det positivt, at de er klar over, at de gør et godt og

sobert stykke arbejde og godt kan håndtere, hvis de til gade-

festen eller familiesammenkomsten får lidt kommentarer, hvis

de fortæller, de arbejder i sektoren. De ved godt, at de dårlige

sager og de store problemer ikke skyldes rådgiverne, men

dårlig ledelse“, siger Michael Budolfsen.

Vent på bedre tiderIfølge Henrik Merkelsen, lektor i public relations ved Copenha-

gen Business School, er de dage ovre, hvor flere kunder

betragtede banken som en autoritet på linje med skattevæs-

net. Finanskrisen har fjernet kundernes ubetingede tillid til

➼

Af Berit Villadsen, [email protected] Foto: Territorium. Retouch: Werkstette


banken, og det giver udslag i dårlige imagemålinger, fordi ban-

kernes image i høj grad er baseret på tillid. Og det tager læn-

gere tid at bygge tilliden op, end det gør at miste den.

”Tillid skal opbygges over lang tid. Det er ikke noget, man

kan snakke sig ud af med kommunikation alene, hvor bankerne

i store aviskampagner forsøger at overbevise folk om, at nu

har de styr på det. Det troede folk jo også, at bankerne havde

før krisen. Tværtimod kan en kampagne have en rigtig dårlig

utilsigtet effekt, hvor folk tænker, nu skal de have pudset

deres image af. Det allervæsentligste for enhver banks image

er troværdighed, sikkerhed og pålidelighed. Folk skal opleve og

blive bekræftet i, at bankerne er ordentlige, og føle, at de godt

tør betro deres penge til dem“, siger Henrik Merkelsen.

Han tror derimod godt, at et internt brandingprojekt kan

være en god ide og bidrage til, at medarbejderne ranker ryg-

gen og bliver lidt mere glade for deres job. Udadtil tror han

mere på, at bankerne skal tilbage til de klassiske bankdyder

med styr på forretning, kreditter og kapital.

”Enhver bank skal sørge for at holde sit på det tørre og

undgå at gå under. Og så må sektoren ellers vente på, at de

banker, som stadig er sårbare, enten klarer sig eller bukker

under. Så længe der bliver ved med at være nogen, der bukker

under, bliver folks bekymring holdt ved lige. Når det så er sagt,

kan bankerne glæde sig over, at de har et produkt, ingen kan

undvære. Folk har stadig brug for penge og de finansielle ydel-

ser, bankerne kan tilbyde. Så måske skal man også passe på

med ikke at lægge alt for meget vægt på imagemålinger.

Historisk set shopper kunderne ikke mellem bankerne, så den

enkelte aktør bliver ikke ramt vanvittigt hårdt“, siger Henrik

Merkelsen. n

➼

Ved indgangen til finanskrisen i efteråret 2008 havde Dan-

ske Bank den bedste imagescore blandt de store banker. Det

ændrede finanskrisen på. Siden er bankens image langsomt

steget til nu at være på niveau med Jyske Banks og Syd-

banks.

”Danske Bank har på mange måder været eksponent for

finanskrisen. Danske Bank er jo den store, solide danske fol-

kebank og finansinstitution, og det har åbenbart skuffet

danskerne, at den blå bank viste sig ikke at være bedre til at

drive bank end resten af branchen. Især sagerne med dårlig

kreditvurdering har ramt Danske Bank ekstra hårdt på ima-

get“, siger Lars Gylling, nordic marketing manager i analyse-

instituttet youGov.

Mens Danske Bank har fået mange tæsk gennem

finanskrisen, har krisen ikke påvirket konkurrenten Nordeas

image synderligt. Sammen med Nykredit, som i undersøgel-

sen både dækker over realkredit og bank, har Nordea klaret

sig bedst ud af finanskrisen i Danmark. Det undrer ikke Lars

Gylling.

”I modsætning til Danske Bank har Nordea været forskå-

net for mange af de uheldige sager. De små tilløb, der har

været, er aldrig rigtig blevet til noget. Dertil kommer, at

Nordeas image som den stabile, lidt stille og konservative

bank, der som brand måske ikke giver så mange pluspoint i

opturstider, har givet banken en masse gratis point i en kri-

setid som nu“, siger Lars Gylling.

nordeas image scorer højest

overhalet af nordiske naboer Danmark halter bagud på imagekontoen. imagemæssigt har banksektorerne i vores nordiske nabolande klaret sig væsentligt bedre igennem krisen. en sammenligning mellem de nordiske banksektorer viser, at der er vendt op og ned på styrkeforholdet blandt de nordiske lande. Den finske banksektors image er blevet væsentligt forbedret siden finanskrisens start. Før finanskrisen scorede den finske banksektor lavest på den nordiske banksektors imagekonto. i dag fører finnerne klart, efterfulgt af norge, sverige og Danmark.

”Den svenske banksektor har været hårdt ramt af swedbanks nedtur, der på mange måder kan sammenlignes med Danske Banks, men ’helingsforløbet’ ser ud til at foregå noget hurtigere end i Danmark. Jeg tror, at årsagen til den danske banksektors dårlige placering skal findes i de mange og spektakulære konkurser i den danske banksektor. Det har gjort sektorens problemer meget synlige, og det har også givet sig udslag i, at hovedparten af danskerne mener, at bankerne har en stor del af skylden for finanskrisen“, siger Lars Gylling fra analyseinstituttet YouGov.

FinAnskrisen

Master i Skat

Vil du udvikle dine faglige kompetencer inden for skatteområdet?

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at løse opgaver indenfor direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Uddannelsen kan også anvendes som fagspecifik efteruddannelse, så du kan specialisere dig inden for specifikke fagområder.

Tilmeldingsfrist 01.12.2011 til foråret 2012.

Yderligere oplysningerFindes på www.masteriskat.dk eller kontakt: Helle Ibæk, udd.koordinator, tlf. 7248 9326, [email protected]

En videregående fleksibel uddannelse, der henvender sig til personer der arbejder med skatteforhold i den offentlige sektor samt den finansielle sektor, revisorer og skatteadvokater.


3.076 medlemmer af finansforbundet er blevet fyret i forbindelse med krisen. Mange har fundet nye udfordringer både inden for og uden for sektoren, andre er gået selv-stændige, mens de, der har kunnet og villet, har valgt efterløn eller pension. og så er der den gruppe af afskedigede, der stadig leder efter et job. her kan du læse tre forskellige fortællinger om den dag, livet ufrivilligt tog et skift for Bente petersen, stefan knudsen og torsten nielsen

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Stig Stasig, Martin Dam Kristensen og Territorium

da jobbet forsvandt

”De, der sidder på toppen, får et gyldent håndtryk og et

los i røven, vi fik bare et los – og så kan man jo snakke om,

hvem der har været skyld i, at tingene gik så dårligt”.

Ordene kommer fra 56-årige Bente Petersen, der i

januar 2010 måtte se sig om efter et nyt arbejde, da hen-

des arbejdsplads Skælskør Bank gennem tre år grundet

dårlig økonomi måtte slanke organisationen for at forbe-

rede sig til den førstkommende sommers fusion med Max

Bank.

”Det kom meget bag på mig. Jeg vidste jo godt, at der

ville blive fyringer, men jeg var den eneste med stor erfa-

ring i den forholdsvis nye filial i Sorø, som jeg arbejdede i.

Det var rigtigt hårdt, fordi jeg blev fritstillet og derfor

bare skulle pakke mine personlige ting sammen og gå

hjem med det samme. Men det værste var, at jeg følte, at

jeg svigtede de aftaler, jeg havde med mine kunder, og

svigtede de kollegaer, der blev tilbage“, fortæller Bente,

der, på trods af at hun har to gode uddannelser som både

rådgiver og assurandør, endnu ikke har fundet et nyt job.

”Det er som at lede efter en nål i en høstak, også selvom

jeg har søgt meget bredt. Der er perioder, hvor jeg er vir-

kelig frustreret over at få det ene afslag efter det andet.

Jeg har haft tider, hvor jeg har syntes, at det var helt for-

målsløst at sende en ansøgning ud, man ved blot drukner i

mængden“.

Og selvom Bente er, som hun selv udtrykker det, ”ved

godt mod” nu, så ligger frygten for, at hun stadig er

ar bejdsløs efter næste sommer og derfor ikke dagpenge-

berettiget, altid i baghovedet.

”Jeg er ikke træt af arbejdsmarkedet – jeg føler virke-

lig, at jeg har meget mere at give. Jeg har arbejdet i 39 år

og har altid gjort en dyd ud af at passe mit arbejde og

gøre mit bedste. Men selvom jeg føler, at min erfaring er

et plus, ved jeg, at der er mange arbejdsgivere, der kun

ser min alder, som en ulempe“, siger Bente, der i værste

fald må gå fire år i den offentlige ledighedsmølle, før hun

kan trække stikket ud og gå på efterløn. ”Men det er da

ærgerligt, når man nu gerne vil arbejde“. nBente petersen

FinAnskrisen

leder stadig efter et job


➼


”Jeg måtte hellere spille det sikre kort“, sådan tænkte

60-årige driftsassistent Stefan Knudsen, da han i sep-

tember sidste år sammen med de øvrige medarbejdere i

Bankdata i Fredericia fik beskeden om, at driftsafdelingen

på syv mand i Bankdata skulle outsources til Kommune-

data som led i Bankdatas konsolideringsproces for at stå

stærkere i en krisetid.

Godt nok kunne den seks mand store afdeling få lov til

at få et job hos Kommunedata i Århus, men i en alder af

60 år fandt Stefan ikke to timers transport dagligt særligt

tiltalende. Ej heller udsigten til at skulle igennem arbejds-

løshedsmøllen var for ham videre attraktiv, selvom Stefan

egentlig havde planlagt at blive ved med at arbejde, til han

var 62.

”Men det var ikke livet for mig. Jeg fik en fin fratrædel-

sesordning grundet min alder, og selvom det var lidt af et

økonomisk puslespil, så kunne vi godt klare den, så jeg

tænkte, at det nok ikke var helt dumt at få tid til børne-

børn, have og motion“, fortæller Stefan, der dog måtte

igennem en svær periode lige efter beskeden.

”Det fylder rigtig meget at blive afskediget. Der var jo

et stykke tid, hvor jeg stadig skulle møde op i Fredericia,

og stemningen i afdelingen var meget trykket. Man tæn-

ker enormt meget over det, og i starten havde jeg svært

ved at falde i søvn om aftenen. Det var svært, den dag jeg

skulle sige farvel, især fordi jeg havde været der så mange

år“, fortæller Stefan, der lige akkurat ikke nåede at holde

25-års-jubilæum i Bankdata.

I dag er han dog overordentlig tilfreds med sin beslut-

ning og nyder at få tid til alle de ting, som han ikke havde

tid til i en travl hverdag.

”På en måde kan man sige, at jeg ikke føler, at jeg har

mistet noget – nok nærmere fået noget – nemlig tiden til

at nyde livet og mine nærmeste“. n

”Det er jo fantastisk, at jeg nu har muligheden for at foku-

sere på de ting, som jeg gerne vil fokusere på“.

For 52-årige Torsten Nielsen blev fyringen i 2010 fra

Fortis Commercial Finance, hvor han havde arbejdet som

customer service officer i seks år, et kærkomment spark i

bagpartiet. For han havde længe ønsket at kunne leve af sin

helt store passion – den alternative verden. Helt specifikt

hypnose og clairvoyance – to områder, han allerede havde

taget uddannelse inden for.

”Jeg havde egentlig planer om at drosle lige så stille ned

med mit faste arbejde, indtil jeg sådan økonomisk set kunne

være sikker på, at jeg kunne gå selvstændig. Derfor var jeg

også helt afklaret, allerede fem minutter efter jeg blev

afskediget. Der var jo bare nogen ’deroppe’, der havde

taget beslutningen for mig“.

Lige nu er Torsten stille og roligt ved at bygge sit firma

”Esteria” op hjemme i huset i Haslev. Han har mange planer,

men en af hans drømme er, at han på sigt også kan hjælpe

folk, der har svært ved at få arbejde.

”Mange gange kan der være mentale blokeringer, som

forhindrer folk i at få det arbejde, de gerne vil have, og det

liv, de gerne vil leve. Ved hjælp af hypnose kan man lokali-

sere de blokeringer, få ryddet op i dem og langsomt bygge

de ting, der mangler, op – som eksempelvis selvtilliden“,

fortæller Torsten, der også renser huse for ”spøgelser“ –

eller afdøde, som Torsten omtaler dem – hjælper folk til

rygestop og meget andet.

”Jeg synes, det er spændende, så jeg keder mig ikke. Men

jeg tjener selvfølgelig ikke så mange penge på det endnu,

men satser da på, at jeg kommer til at kunne leve af det. Jeg

savner bestemt ikke det gamle ’otte til fire-job’. Jeg kan godt

lide, at jeg kan planlægge min egen tid. Det giver mig følelsen

af frihed. Jeg ved, at det ikke bliver nødvendigt at komme ud

på det almindelige arbejdsmarked igen“. n

stefan knudsen

torsten nielsen

➼

FinAnskrisen

valgte at gå på efterløn

realiserede sin drøm


3.076 medlemmer er blevet fyret i forbindelse med krisen,

viser en opgørelse, som Finansforbundet har lavet. Og der er

ikke meget, der tyder på, at det vil blive bedre. I august udtalte

således Danske Bank og Nordea til Jyllands-Posten, at de reg-

ner med en nedgang i medarbejderstaben i det kommende år.

Og med en teknologisk udvikling, der i fremtiden vil overflø-

diggøre endnu flere job i sektoren, samt endnu en økonomisk

krise ventende i kulisserne kunne fremtiden næsten ikke se

mere dyster ud.

Men der er dog stadig mange lyspunkter – for mens ledig-

hedsprocenten for den almindelige lønmodtager i juni var på

5,9, så var den ”kun“ på 2,3 for medlemmer af Finansforbun-

det. Og forbundets egen undersøgelse blandt afskedigede

medlemmer viser, at otte ud af ti er kommet relativt hurtigt

tilbage på arbejdsmarkedet.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, peger på, at en

effektiv beskæftigelsesindsats fra forbundets side kombineret

med en ordentlig og værdig fratrædelsesordning, hvor med-

lemmet bliver fritstillet samt får en pose penge til et outpla-

cementforløb, er nøglen til succesen.

”At medlemmerne får mest mulig hjælp til hurtigt at

komme videre i beskæftigelse, er en af vores kerneydelser, og

det er et af de emner, som vi meget gerne vil tage op til næste

overenskomstforhandling, så det bliver en rettighed for alle,

der er omfattet af Finansforbundets overenskomst, og ikke

Krisen har kostet 3.076 finansansatte deres arbejde, og meget tyder på, at der i fremtiden vil blive endnu færre arbejdspladser inden for den finansielle sektor. Finansforbundets formand appellerer til virksomhedernes sociale ansvar i forbindelse med fyringer

Af Sabina Furbo [email protected]

færre job i bankerne

➼

finansforbundet står klar Verden stopper ikke, fordi du bliver fyret. Faktisk er der rigtig mange muligheder, og dem kan du få overblik over ved at kontakte Finansforbundet eller se på hjemmesiden www.finansforbundet.dk. Hjælpen kan du også få, selvom du blot ønsker at give dit job eller din ansættelse et eftersyn.

› Du kan få hjælp til personlig og faglig afklaring om dine fremtidige job og karrieremuligheder.

› Du kan få hjælp til at afklare dine faglige og personlige kompetencer, inden du beslutter, om du skal søge et nyt job eller efteruddanne dig.

› Hvis der er tale om en decideret fyringsrunde, står Finansforbundet klar med et beredskab, der med kort varsel kan sætte ind. Beredskabet skal støtte og rådgive medlemmer og tillidsvalgte, der bliver berørt af afskedigelse og fusion. i beredskabet sidder blandt andet juridiske rådgivere, forhandlere, akasse, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter klar til at yde rådgivning.


➼ kun dem, hvor det lykkedes forbundet at forhandle fornuftige

fratrædelsesaftaler med den enkelte virksomhed hjem. Målet

er, at vi vil have ni ud af ti i arbejde igen – og selvom det er

ambitiøst, mener vi, at det er muligt“, siger Kent Petersen,

der appellerer til virksomhedernes sociale ansvar.

”Vi er gået fra, at det var statens ansvar, at folk kom i

arbejde igen, til, at den kun tager et begrænset ansvar. Det

betyder alt andet lige, at virksomhederne må være deres

samfundsansvar bevidst og yde hjælp til, at fyrede medarbej-

dere kommer hurtigere i beskæftigelse igen“.

forbedret beskæftigelsesindsatsFinansforbundet lavede i efterdønningerne på krisen i decem-

ber 2008 et ”Kodeks for håndtering af massefyringer i

finanssektoren“, som først og fremmest opfordrer til, at der

undersøges alternativer til fyringer sammen med forbundet

og tillidsmand. Kan fyringerne ikke undgås, skal der tages

hensyn til sociale og personlige forhold, der skal tilbydes psy-

kologhjælp, hjælp til at komme videre i arbejdslivet, ekstraor-

dinær økonomisk kompensation, og endelig skal virksomhe-

den slippe den fyrede med det samme og stille vedkommende

frit.

Efterfølgende har det vist sig, at især penge til outplace-

mentordninger har hjulpet rigtig mange tilbage på arbejds-

markedet. Derfor har Finansforbundet allieret sig med konsu-

lentfirmaet Mercuri Urval i samarbejde med FTF-A for at

styrke beskæftigelsesindsatsen.

Finansforbundet vil foruden de allerede etablerede mulig-

heder for ledige, såsom informationsmøder, individuelle med-

lemssamtaler og karriererådgivning, afholde 12 temamøder

rundt om i landet med start i efteråret 2012, for ledige, som

både indeholder et arbejdsmarkedsrelevant/uddannelsesfag-

ligt input og et netværksaspekt. Læs mere på finansforbun-

det.dk under job og uddannelse. n

fakta om opsagte under krisen Finansforbundet foretog en undersøgelse blandt opsagte som følge af krisen i september/oktober 2010. Undersøgelsen fik 617 svar. nedenstående er udpluk af undersøgelsens resultater.

› 44 procent af de opsagte har fundet ny beskæftigelse. 20 procent er ledige, mens 12 procent er gået på efterløn. 3 procent er stadig i opsigelsesperioden.

› 59 procent af de opsagte er kvinder, og gennemsnitsalderen er 52 år.

› Jobfunktionerne kassetjeneste/kundemedarbejder, fonds/valuta og administration har været hårdest ramt.

› De opsagte har i tiden frem til opsigelsen i langt mindre grad deltaget i efteruddannelsesforløb af mere én dags varighed i forhold til medlemmerne generelt.

› 57 procent af de opsagte har fundet job inden for den finansielle sektor – enten i samme jobfunktion, eller også har de måttet søge ”nedad” efter job.

› 42 procent har fundet job uden for sektoren.

› Der er tegn på, at uddannelsesniveauet ved opsigelsen har en positiv betydning for muligheden for ny ansættelse.

› 44 procent af de 77 personer, der er gået på efterløn, angiver, at de ikke ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis de ikke var blevet opsagt.

FinAnskrisen

Hvordan vil det gå for boligmarkedet i resten af 2011? Kan den lavere rente redde boligmarkedet eller den faldende realløn få markedet til at fryse fast?

Og hvordan vil EU og ratingbureauernes skepsis overfor rentetilpasningslån påvirke markedet?

Mød debatpanelet bestående af Nykredits cheføko-nom John Madsen og BRF Kredits cheføkonom Ulrikke ekelUnd.

Ordstyrer for debatten er finansredaktør på TV2 ole krohn.

temamøde for akademikere

aarhUsTirsdag d. 13. sepTeMber Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus

københavnTirsdag d. 20. sepTeMberIngeniørforeningen, IDAKalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

arrangementet er fra kl. 16.30 – 18.00.Du kan netværke over en sandwich fra kl. 16.00.Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansforbundet.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 3 hver-dage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/akademiker.

på NEDTUR?Danmark er fortsat hårdt ramt af den økonomiske nedtur, og boligmarkedet viser store svaghedstegn med et rekordhøjt udbud af boliger til salg.


De danske mediers dækning af finanskrisen og de danske

banker de seneste tre år har været fair, og den kritik, der har

været, har været berettiget. Det mener erhvervskommentator

ved Politiken Niels Lunde, som i sine klummer i avisen selv har

været ude med riven efter de danske banker og deres måde at

agere og kommunikere på under krisen. Selv har han ikke

skrevet noget, han har haft grund til at fortryde.

”Hvis noget af dækningen har været aggressiv fra medier-

nes side, hører det med, at forløbet omkring bankpakkerne har

været hermetisk lukket. Politikerne havde deres særlige

grunde, fordi der var meget på spil, men medierne blev nødt til

at gå mere aggressivt til bankerne på grund af deres lukkethed

under forhandlingerne. Men kritikken blev ikke uberettiget af

den grund“, mener Niels Lunde, der efter interviewet er blevet

ansat som chefredaktør på Børsen.

Han mener dog ikke, at bankerne generelt er specielt luk-

kede. Han oplever, at det er nemt at komme til at tale med

bankdirektørerne, men:

”De er uvillige til at ændre adfærd og til at diskutere, om de

har gjort noget forkert. De holdt fast i, at krisen kom udefra,

og at de blev uskyldigt ramt, og det er jo faktuelt forkert.

Endnu i dag har de svært ved at indse, at de selv havde et

ansvar”, lyder kritikken fra Niels Lunde, som mener, at ban-

kerne burde have ladet være med at skyde ansvaret fra sig.

”Man kunne have lagt sig ned. Det ville have givet bankerne

en troværdighed, som de mangler i dag“.

Niels Lunde peger på, at det ”elendige“ image, bankerne har

i dag i befolkningen, koster indflydelse hos politikerne.

”Befolkningen er jo også vælgere, og når bankerne står

dårligt i befolkningens øjne, står de også svagt på Christians-

borg. For eksempel kritiserede bankerne forløbet omkring

ATP’s køb af FIH, og jeg vil tro, at de havde en god sag rent

juridisk, men politisk havde de ikke en chance“.

sølle forestillingAnders Krarup, som er tidligere journalist og redaktør på både

DR og TV 2, og som de seneste mange år har rådgivet og

undervist i blandt andet krisekommunikation, mener, dæknin-

gen fra især to-tre dagblade har været fair, men at det fra

resten af dagbladsmarkedet har været ”en blød og sølle fore-

stilling“.

”Mange journalister har manglet den økonomiske uddan-

nelse og indsigt, så de har skullet skrive om noget, de ikke

havde forstand på“, siger Anders Krarup.

Ligesom der var forskel på mediernes dækning, ser han

også forskelle i den måde, bankerne har taklet krisen på rent

kommunikativt.

”I den ene grøft har vi EBH Bank, som var på kant med

sandheden også i den formelle kommunikation. I den anden

grøft var der for eksempel Danske Bank, som klappede sam-

men. De anede ikke, hvad de skulle gøre, hverken i den store

krise eller i den lille krise“, siger Anders Krarup med henvisning

til Stein Bagger-sagen som symbolet på ulykkerne og uan-

svarligheden.

Bankernes kommunikation udadtil har under finanskrisen

ifølge Anders Krarup været præget af mangel på empati og en

navlebeskuende tilgang til krisen.

”Der manglede en forståelse for, at problemet blev kunder-

nes. Jeg har ikke hørt nogen sige det, jeg har kun hørt, at det

var en forfærdelig situation for bankerne“, siger han.

Spørgsmålet er så, om bankerne har lært noget af krisen.

Ifølge Anders Krarup har nogle tillagt sig en lidt større ydmyg-

hed, men der er ikke afgørende nyt i måden at kommunikere

på, og kunderne vil ikke opleve nogen forskel, mener han. Niels

Lunde svarer på det spørgsmål ved at se på kommunikationen

fra topcheferne i de tre store danske banker.

”Straarup har vist tøvende selverkendelse, men jeg er i

tvivl, om han mener det. Peter Schütze (nu forhenværende

topchef i Nordea, red.) har ikke fundet grund til at undskylde,

og han har da også noget at have det i, selvom Nordea også

har tabt penge på udlån. Og Anders Dam fra Jyske Bank har

ikke erkendt nogen skyld i bankens tab på 800 millioner kroner

i hedgefondsagen. Så jeg er i tvivl, om de har lært noget“. n

Af Anders C. østerby, freelancejournalist Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

Mediernes dækning af de danske pengeinstitutter under krisen har været hård, men fair, vurderer to redaktører. ”Man kunne have lagt sig ned. Det ville have givet bankerne en

troværdighed, som de mangler i dag“, mener erhvervskommentator Niels Lunde

man kunne have lagt sig ned

FinAnskrisen


Spørger man hos Danske Bank, hvordan man der har oplevet

dækningen af krisen, mener afdelingsdirektør i bankens kom-

munikationsafdeling Anders Klinkby, at der både har været

eksempler på fremragende journalistik og eksempler præget

af, at finanskrisen er kompliceret stof. Han mener også, at

medierne havde tendens til at beskrive krisen ud fra danske

forhold, selv om finanskrisen var kendetegnet ved, at den

udspillede sig internationalt.

”Men er det ikke relevant for danske læsere at læse om danske forhold?“

”Jo, men det er også relevant at beskrive sammenhængen

mellem danske og internationale forhold”, siger Anders Klinkby

og afviser, at han dermed er med til at fraskrive banken ansva-

ret.

”Vi beder ikke om nogen tudekiks. I starten gik det ret hårdt

for sig, men vi har ikke følt os uretfærdigt behandlet. De fejl,

der har været fra journalisternes side, har været baseret på

misforståelser“.

Hvis Anders Klinkby skal pege på et område, der har givet

anledning til selvransagelse i forløbet, handler det ikke om

kommunikationen med omverdenen og journalisterne, men

om den interne kommunikation.

”Det, vi tager med os, er, at vi skal bakke op om medarbej-

derne så meget som muligt i situationer, hvor de er udsat for

ekstremt pres udefra, så de for eksempel har svar på rede

hånd over for kunderne. Ikke at vi ikke gjorde en kæmpe ind-

sats, men man kan ikke undervurdere behovet“. n

Danske Bank: ingen tudekiks

finansansatte: for negativ mediedækning 56 procent af de finansansatte mener, at mediedækningen af finanskrisen har været for negativ over for bankerne. 32 procent vurderer, at dækningen har været fair, og fem procent mener, at dækningen har været for positiv over for bankerne. Det viser en rundspørge blandt 459 medlemmer af Finansforbundet, som epinion har foretaget for Magasinet Finans.


Efter to år med rekordregnskaber, mangel på medarbejdere og

udbredt optimisme i 2006 og 2007 i den danske finanssektor

udviklede 2008 sig til et annus horribilis – rædslernes år –

med Roskilde Banks og EBH Banks krak og nok så væsentligt

Lehman Brothers’ krak, der gav rystelser i pengeinstitutter

verden over.

Siden har det ikke været særligt sjovt at være ansat i den

danske finanssektor. Over 3.000 medarbejdere har mistet

deres job som en direkte følge af krisen, og til familiefester og

sammenkomster har det ikke været et hit at fortælle sin bord-

dame eller -herre, at man arbejder i en bank. Men det bliver

det forhåbentlig igen.

”Det har været en voldsom opbremsning for en sektor,

hvor det ellers er gået godt. Jeg tror, at det værste nu er ved

at være overstået. Og jeg er glad for, at der her i Danmark

både har været en politisk modenhed og en faglig modenhed i

sektoren, som har betydet, at vi er sluppet relativt billigt. Det

kunne være gået langt værre, hvis ikke der havde været en

modenhed til på kort tid at lave et så stort indgreb, som Bank-

pakke I var“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han mener, at den danske finanskrise var en del af en global

krise, og påpeger, at den nuværende økonomiske krise kan

udvikle sig til en verdensomspændende krise, hvis ikke USA får

styr på sin økonomi. Men grundlæggende tror Kent Petersen

på, at det nu går den rigtige vej igen.

Mere positive vinde mod sektoren”Regeringens udspil til en Bankpakke IV ser meget fornuftigt

ud. Det er rigtigt set at give sunde banker mulighed for at

overtage usunde banker, inden de krakker. Og det er meget

positivt, at pakken ser på de mere psykologiske aspekter af

krisen. Der er nu en mere udbredt bevidsthed om, hvor vigtig

tilliden til den finansielle sektor er, i forhold til for et par år

siden”, siger forbundsformanden og fortsætter:

”Nu har der været en koldkrigsperiode i to-tre år, hvor

finansansatte ifølge politikere og medier var nogle værre

nogle. Men det er, som om flere politikere og journalister nu er

blevet bevidst om, at finanssektoren er meget vigtig for den

finansielle infrastruktur, og at hvis den finansielle infrastruktur

fryser til, så rammes en masse andre i samfundet”.

Kent Petersen mener, at der nu langt om længe har bredt

sig en bevidsthed blandt politikere og journalister om, at

finanssektoren også er et aktiv for samfundet, og at sektoren

kan være med til at redde dansk økonomi.

”Bankpakke IV kan være med til at give sektoren en ny og

Finansansatte har været igennem en koldkrigsperiode, hvor de af medier og politikere over en bred kam blev skældt huden fuld. Men nu er den værste del af krisen forhåbentlig overstået, og den kommende Bankpakke IV kan give sektoren en ny og bedre bane at spille på, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen

Af Carsten Jørgensen [email protected]

det værste er forhåbentlig overstået

FinAnskrisen

”Jeg er glad for, at der her

i Danmark både har været

en politisk modenhed og en

faglig modenhed i sektoren,

som har betydet, at vi er

sluppet relativt billigt gen-

nem krisen”, siger Kent

Petersen


bedre bane at spille på”, siger han og understreger dog, at pak-

ken i skrivende stund 23. august ikke på plads endnu, og at der

også er en risiko for, at finanssektoren bliver brugt som bold i

valgkampen af begge fløje.

staten som aktiv ejer af banker”Vi mener, at staten – for eksempel via et udviklingsselskab under

Finansiel Stabilitet – skal gå mere aktivt ind i kriseramte banker og

blive medejer og stille kapital til rådighed. Historisk set var det en

succes, da den svenske regering gik ind med aktiekapital i Nord-

bank i begyndelsen af 1990’erne og på den måde reddede det,

der senere blev til Nordea”, siger Kent Petersen.

Han mener, at alle pengeinstitutter skal være omfattet af

muligheden for, at staten i en periode kan gå ind og føre aktivt

ejerskab.

”Intentionen er ikke, at staten skal eje et helt pengeinstitut,

men ved at blive medejer i en periode kan de pengeinstitutter,

hvor driften er sund, men hvor man har problemer med at ’funde’

sig, reddes. Og på sigt kan det endda blive en god forretning for

staten”, mener Kent Petersen.

Forbundet har præsenteret ideen for flere politikere og håber,

at den kan blive bragt ind i forhandlingerne om Bankpakke IV eller

blive brugt i en fremtidig model for stabilisering af sektoren.

”Jeg mener, ikke at forslaget er så radikalt, at nogen af de

politiske fløje kan afvise det. Vores intention med forslaget er at

sikre en større stabilitet i sektoren, som både kan være til gavn

for vores medlemmers arbejdspladser, men så sandelig også for

hele samfundets bedste”, understreger Kent Petersen. n

”jeG har tillid til, at eu kan reGulere sektoren,

så en ny krise kan undGås”.

det mener finansansatte om krisen 459 medlemmer af Finansforbundet har deltaget i en rundspørge om finanskrisen, som Epinion har foretaget for forbundet i perioden 30. juni til 12. juli Hvordan har finanskrisen påvirket dit arbejdsliv?(Tilladt at krydse flere svarmuligheder af)

› Arbejdspresset er steget: 44%

› Jeg har måttet undvære lønstigning eller bonus: 40%

› kollegaer er blevet afskediget: 37%

› krisen har ikke eller kun perifert ændret mit arbejdsliv: 34%

› Min arbejdsglæde er blevet mindre: 20%

› Jeg har mistet mit job: 5%

› Jeg har selv valgt at skifte job: 3%

› Jeg har måttet gå ned i løn: 3%

› Andet: 8%

› Ved ikke: 1%

”jeG har tillid til, at folketinGet oG til-

synsMyndiGhederne kan reGulere sektoren,

så en ny krise kan undGås”.

”jeG har tillid til, at ledelsen oG Bestyrelsen i

Min VirksoMhed kan styre VirksoMheden uden

oM en ny krise“.

Meget eNig: 2%

eNig: 21%

hverKeN/eller: 42%

UeNig: 26%

Meget UeNig: 7%

ved iKKe: 2%

Meget eNig: 2%

eNig: 14%

hverKeN/eller: 42%

UeNig: 31%

Meget UeNig: 9%

ved iKKe: 3%

Meget eNig: 30%

eNig: 49%

hverKeN/eller: 13%

UeNig: 5%

Meget UeNig: 2%


FinAnskrisen


Af Elisabeth Teisen og Carsten Jørgensen [email protected] og [email protected]


Fem personer i og omkring finanssektoren forholder sig til finanskrisen

hvad har vi lært?

➼

Morten BødskoV,

finansordfører for

socialdeMokraterne:

”Vi har igennem de sidste cirka 7-8 år været vidne til en finansiel sektor, der har handlet

groft uansvarligt. Kombinationen af alt for lemfældig kreditvurdering og meget voldsomme

stigninger i udlånsvækst og indlånsunderskud har gjort mange banker ekstremt sårbare.

Det må være den vigtigste lære af finanskrisen, og det skal vi holde os for øje i årene, der

kommer.

Det er nødvendigt med gennemgribende ændringer af spillereglerne for banker, spare-

kasser og andre finansielle virksomheder i Danmark. Anstændighed og mådehold skal være

de afgørende værdier i alle dele af den finansielle sektor”.

Har vi forhindret nye finanskriser?”Først og fremmest skal vi have gennemført en grundig analyse af den finansielle krises

årsager og betydning for det danske samfund. En række andre lande – blandt andre England

– har gennemført sådanne analyser og på den baggrund foreslået konkrete stramninger. Vi

må desværre konstatere, at regeringen assisteret af Finansrådet har været afvisende over

for forslaget. Derudover vil vi have kapitaliseret bankerne bedre. Særligt de store systemisk

vigtige banker skal polstres bedre. Vi skal sikre, at bankerne ikke vælter så let“. n


➼

jørGen a. horWitz,

direktør i finansrådet:”

Vi må erkende, at vi red med på en lidt for optimistisk bølge i

hele den vestlige verden op til krisen. Der var høj fart på øko-

nomien, og der var lån, der ikke skulle have været bevilget. Vi

har også lært, at vi har en opgave med at gøre danskerne be-

vidste om bankernes rolle. Ikke alene er bankerne produktive

virksomheder, der bidrager til vækst, skaber arbejdspladser og

yder store skattebetalinger – også mere end deres størrelser

tilsiger. Bankerne er også et meget vigtigt rammevilkår for re-

sten af samfundet. Vi er ved at lære, at hvis bankerne lider, så

sætter det sig i realøkonomien.

Spørgsmålet er, om nogen havde været i stand til at agere

anderledes, selv hvis de havde kunnet forudse finanskrisen –

hvad jo ingen har. Men hvis en bankledelse i 2004 kunne se ind

i en glaskugle, der viste alle de ulykker, der ville ramme verden,

ville den pågældende ledelse ikke have været i stand til at ”stå

af”. Sådan er konkurrencesituationen jo. Hvis en bankledelse

siger nej til udlån, mens andre siger ja – så dør den. Først bliver

den kritiseret af kunderne, som går hen i en anden bank og

låner. Det koster på indtjeningen. Det vil medføre kritik fra

analytikere og investorer, hvilket fører til kritisk medieomtale.

En vigtig lære er også, at den korte likviditet er en knap res-

source for bankerne. Det blev meget tydeligt efter Lehmann

Brothers’ kollaps og var for eksempel ikke noget, den eksiste-

rende regulering var synderlig opmærksom på”.

Har vi forhindret nye finanskriser?”Bankpakke I gjorde uden tvivl, at det ikke gik endnu værre,

end tilfældet var. Og Bankpakke II var med til at sikre, at der

fortsat kunne lånes ud til kreditværdige kunder. Vi skal rose

vores politikere for, at de har handlet hurtigt og samlet. Men vi

vil foreslå, at man nu forbereder sig på at lave mere helheds-

orienterede løsninger, herunder fælles krisehåndtering.

Det er dog sikkert, at der kommer nye finanskriser. Det kan

nok så megen regulering ikke forhindre. Vi kan nemlig ikke vide

med sikkerhed, hvor de opstår“.

FinAnskrisen

anders daM,

ordførende direktør

i jyske Bank:

”Kimen til finanskrisen blev lagt for 10 år siden.

Det var for at afbøde de negative økonomiske

konsekvenser af 11. september 2001, at vi blev

vidne til en voldsom likviditetsudpumpning, først

og fremmest i den amerikanske økonomi. Et urea-

listisk lavt renteniveau forvrængede det sædvan-

lige forhold mellem aktivers afkast og risiko, og

sammen med et stort gearingselement fik vi bety-

delige prisbobler på aktier og især fast ejendom.

Samtidig opbyggede pengeinstitutterne i Dan-

mark meget store indlånsunderskud og skabte

dermed en dyb afhængighed af ekstern funding.

Denne eksplosive cocktail er formentlig grunden

til, at finanskrisen blev større og dybere end for-

udset“.

Har vi forhindret nye finanskriser?”Hvis man med finanskrise mener pengeinstitut-

ter, der går ned på grund af dårligt kredithånd-

værk og manglende evne til at leve op til myndig-

hedskrav, så er vi ikke igennem finanskrisen endnu.

Jeg forventer, at der over de næste to-tre år vil

ske yderligere konsolidering på det danske bank-

marked, blandt andet når Bankpakke II udløber i

2013, og statslig kapital og garantier skal indfries.

Internationalt set har myndigheder og politikere

haft svært ved at finde fodslag i løsningen af de

problemer, der fulgte med finanskrisen. Især har

der manglet en fælles tilgang til at genskabe det

finansielle system og sikre en rettidig afvikling af

nødlidende pengeinstitutter“.


jesper ranGVid, professor i finansierinG,

copenhaGen Business school:

”Det måske vigtigste, vi har lært, er, at finansielle institutioner

skal være så robuste, at tab i økonomisk dårlige tider ikke be-

tyder, at de enten ikke kan udføre deres normale aktiviteter

eller, i endnu værre fald, kommer så tæt på fallittens rand, at

de må reddes med skatteborgernes midler. Problemet er jo,

at når store dele af de finansielle institutioner kommer i pro-

blemer, har det voldsomme afledte effekter på resten af øko-

nomien. Samtidig er det svært at forudsige præcist, hvornår

aktivpriser (huspriser, aktiekurser, obligationskurser) falder,

og recessioner rammer. Derfor skal vi i første omgang sørge

for, at de finansielle institutioner er bedre rustet til at kunne

klare tab.

Det næste, vi har lært, er, at store gældsmængder i sam-

fundet kan koste samfundet dyrt: Når husholdninger har for

meget gæld, kan de måske komme til et punkt, hvor de ikke

kan klare rentebetalingerne; når finansielle institutioner er for

gearede (har for meget gæld), kan de måske ikke klare, når der

kommer tab på udlån; når lande har for meget gæld, kan de få

problemer med at optage ny gæld, og vi ser voldsomme stig-

ninger i renterne. Alt i alt vil vi derfor se, at det bliver dyrere at

finansiere høje gældsniveauer, det vil sige, der vil komme en

mere realistisk pris på risiko, og finansieringsomkostningerne

vil stige. På den anden side vil dette måske også betyde, at der

ikke bliver optaget så meget gæld, og samfundene på den

måde bliver mere robuste“.

Har vi forhindret nye finanskriser?”Jeg tror ikke, at man kan forhindre finansielle kriser. Men man

kan mindske sandsynligheden for, at de kommer, mindske reg-

ningen, når de kommer, og gøre samfundet bedre forberedt på

deres komme. Og her er vi kommet et stykke. Der kommer nye

regler for, hvor meget kapital finansielle institutioner skal

holde, for, hvor likvide de skal være, og for, hvordan finansielle

institutioner skal holde endnu mere kapital, når det går (for)

hurtigt i økonomien. Alt sammen gode tiltag.

Der er dog stadig nogle mangler. Blandt andet mangler vi

regler for, hvordan vi bedre inddæmmer systemisk vigtige

finansielle institutioner, og hvor meget kapital de skal holde”“.

Bent naur,

direktør i rinGkjøBinG landBoBank

oG forMand for lokale penGeinstitutter:

”Hovedlæren af denne finanskrise er ligesom de forrige kri-

ser, at banker er kommet til at låne penge ud til nogen, som

ikke kan betale tilbage. Samtidig er det igen kendetegnende,

at det især er lån til ejendomssektoren, der har været

hovedskurken, herunder især lån til driftige ejendomsspeku-

lanter og større ikke-bæredygtige projekter, der ofte har

ligget langt uden for bankernes normale forretningsområde.

Læren er – hvor basalt det end lyder – at det grundlæg-

gende handler om at forstå sine kunder, at forstå det mar-

ked, geografiske område eller nicheområde, som man

beskæftiger sig med – og ikke mindst at forstå og respek-

tere sine egne begrænsninger. I Ringkjøbing Landbobank,

hvor jeg kommer fra, plejer vi at sige, at vi kun låner penge

ud til det, som bankdirektøren kan forstå på en halv time.

Mere kompliceret behøver det ikke at være”.

Har vi forhindret nye finanskriser?”Ser vi på den række af nye love og regler, der er kommet

eller nu er på vej i kølvandet på krisen for at værne mod lig-

nende hændelser, er mange af dem ganske fornuftige.

Eksempelvis de skærpede solvenskrav om mere ren egenka-

pital og mindre vægt på hybrid kernekapital og ansvarlig

lånekapital, mere fokus på likviditetsstyring og nye ned-

skrivningsregler, der minder om de gammeldags hensættel-

sesregler.

De mange nye love og regler vil i vidt omfang kunne sikre

os mod en krise som den, vi netop har været igennem. Men

man skal huske, at to kriser aldrig er helt ens, og på et eller

andet tidspunkt vil vi igen opleve en ny krise. Det fortæller

historien os. Det kan vi ikke regulere os fra. Det er det

samme som med influenza- og andre virusepidemier. Man

kan vaccinere mod det kendte, men ikke mod det ukendte“.


FinAnskrisen


Som en linedanser, der under cirkusdugen fornøjer tilskuerne med svajende kunster, må de, der regulerer de finansielle markeder, gøre lignende akrobatiske øvelser. Ifølge professor fra CBS Caspar Rose bør regu-leringen være skrappest i opgangstider

Af Mette Tolling, [email protected]


Da finanskrisen ramte, stod det med ét klart, at dansen på

linen ikke var særlig vellykket. I årtier havde verdens

ledere sluppet de frie markedskræfter løs, og med et

snuptag lå de og kravlede rundt i savsmuldet. I årene efter

har de børstet støvet af jakkesættene og prædiket om

reformer og over vågning af pengeinstitutters kreditvær-

dighed. Kapitalbuffer, risikoråd og rådgivningsregler er i

dag på dagsordenen, men det måske i en grad, så det er

skadeligt for økonomien. Det mener professor Caspar

Rose fra Copenhagen Business School (CBS).

”I stedet for at stille høje krav i nedgangstider bør man

være mere lempelig, hvorimod i opgangstider bør man

stille skrappere krav. Altså en modeffekt, så man ikke har

et konstant krav til kapitalen, der ikke tager hensyn til den

økonomiske udvikling“, siger Caspar Rose til Magasinet

Finans.

Det er naturligt, at regulering bliver udtænkt i ned-

gangstider, siger han. Problemet med den trend er, at det

er som at fratage linedanseren sin balancestang. Hvis øko-

den svære dans

➼

44 Finans september 2011 44 Finans september 2011

nomien i forvejen har det dårligt, er det ekstra pinefuldt, når

lovgiverne stiller skrappe krav til pengeinstitutterne.

”Det gælder om at linke det finansielle system med den

generelle økonomiske udvikling, og det kræver et internatio-

nalt samarbejde. Man bør i højere grad se regulering af den

finansielle sektor ud fra hele samfundsøkonomien og ikke kun

ud fra den finansielle sektor“, uddyber professoren.

Gode principperCaspar Rose remser en række gode tommelfingerregler op,

når finanssektoren skal lægges i tøjler. Den første er åbenhed.

De nye certificeringsregler roser han for at være et godt

eksempel på, hvordan kunder får en mulighed for at vurdere

produkterne og får tillid til bankens forretninger.

Regulering må heller aldrig blive ideologisk, siger han.

”Under finanskrisen var man præget af en meget stærk ideo-

logi, hvor man havde en ekstrem mangel på rationale. Det

samme gælder for vores eget land i dag, hvor man lige pludse-

lig vil indføre skat på finansielle virksomheder. Jeg kan ikke se

det rationelle argument i det“, siger han.

Caspar Rose understreger også, at reglerne skal være

simple nok til, at folk rent faktisk forstår dem. En udvikling han

mener, er ved at gå i den forkerte retning. For eksempel er

kapital- og solvenskravene til pengeinstitutter, forsikrings- og

pensionsselskaber så komplicerede, at institutterne døjer med

at leve op til dem.

”Når man laver finansiel regulering, bør man undgå en stor

mængde komplicerede regler. Der er en fare ved, at man laver

tingene meget komplicerede, for så skaber man en falsk tryg-

hed“, forklarer han.

Til sidst er det også vigtigt at skabe et incitament for dem,

der håndhæver reguleringen.

”Det er lidt mærkeligt, man har et tilsyn, hvor man ikke rig-

tig har dyrket incitamenter, hvorimod incitamenter har været

en stor del af den finansielle sektor. Så man skal også sørge for,

at der er nogle dygtige embedsmænd, der kan formulere reg-

ler, der er virkeligt effektive. En embedsmands succeskriterier

er ikke at lave den mest effektive regel, men at lave regler,

som virksomheden overholder. Det er ikke en kritik af embeds-

manden, men det er bare sådan, systemet er indrettet. Så det

handler både om at lave regler, der sikrer incitamenter i sekto-

ren, og som sikrer incitamenter for dem, der udfører tilsynet“,

slår Caspar Rose fast.

regulering er en politisk sag En af professorens kæpheste er overregulering. Han mener, at

Danmark skal være meget varsomt med at stille strengere

krav til pengeinstitutterne, end andre lande gør. Finanstilsy-

nets handlemuligheder er blevet kraftigt forøget siden krisens

udbrud, og danske pengeinstitutter kan derfor ikke konkurrere

på lige fod med andre europæiske banker.

”Udformningen af regler skal ske internationalt, og der tror

jeg nok Danmark er gået for langt. Det er både i forhold til

aflønning af medarbejdere, offentliggøre undersøgelser, hvad

man må og ikke må i forhold til bankpakker og så videre“, siger

han.

Hvis sektoren vil undgå overregulering, er svaret ifølge

Caspar Rose, at politikerne skal afgive noget af deres magt og

lade sektoren regulere sig selv.

”Når politikerne kommer ind over, så har de andre dagsord-

ner. Det kan være, at de vil hjælpe landbruget eller tilgodese et

sygehus og så videre. Så det må være op til sektoren selv at

holde orden i eget hus. Fordi sektoren selv har jo en egeninte-

resse i at bremse usunde banker“, forklarer han.

Han frygter, at politikerne i Danmark fortsat vil regulere

mere, end hvad godt er, i de kommende år.

”Jo flere krak vi får, des mere politisk pres kommer der på

regulering, for hvem kan være imod? Forstil dig en politiker,

der siger, ”jeg vil ikke stramme op, jeg vil løsne“. Det er bare

ikke noget, der sælger. Det går slet ikke i denne her mediever-

den, politikerne opererer i. Hvordan skal politikerne forklare

Bankpakke 3 i medierne, når de kun får 30 sekunder? Det er

det alt for kompliceret til“, siger han

Men nogen skyld vil han ikke placere.

”Det er en måde, vi har indrettet vores system på, også det

politiske system. Så jeg vil ikke placere nogen skyld overhove-

det. Hvem har skylden for overregulering? Det har vi alle –

også forskere, der siger god for et eller andet forslag. Og det

er heller ikke nogen relevant diskussion. Hvordan kommer vi

tilbage på sporet, det er det, det drejer sig om“. n

caspar rose arbejder til daglig som professor på CBs – for det meste med emner som selskabsledelse, virksomhedsøkonomi og selskabsret. Han har også arbejdet i Di og Danske Bank. Han er også en aktiv deltager i den offentlige debat og har derfor givet flere interviews og er fast blogger på netavisen 180Grader.dk og på borsen.dk. Her har han haft flere indlæg om regulering inden for den finansielle sektor.

➼

FinAnskrisen


Af Mette Tolling, [email protected]

Disse fire områder inden for regulering har størst betydning

for sektoren:

• kapital- og likviditetskrav (Basel iii)Basel-standarden, som ligger til forhandling i EU nu, stiller

skrappere krav til, hvor mange penge bankerne skal have lig-

gende på kistebunden, og hvordan likviditeten skal regnes ud.

Som det ser ud, vil solvenskravet fortsat være på 8 procent.

Til gengæld vil der blive indført en kapitalbuffer, der kan vari-

ere fra 2,5 til 5,0 procent afhængig af konjunkturerne. Det vil

sige, at bankerne skal have flere penge i lommen for at låne

penge ud. Bankernes egenkapital hæves fra 2 til 4,5 procent.

I Danmark har diskussionerne om Basel III særligt handlet om

likviditetsdelen. Basel III-standarden indeholder krav til en

likviditetsbuffer, banken kan trække på i kortere perioder med

nedgang. Humlen ligger i, hvordan bufferen skal sammensæt-

tes. Basel III-standarden har sat et loft på, hvor stor en andel

af ikke-statsobligationer bufferen kan indeholde. I danske

banker er bufferen for det meste sammensat af en stor del

realkreditobligationer, og det vil således være et stort problem

at opfylde likviditetsstandarden. Med Europa-Kommissionens

udspil fra juli ser det dog ud til, at man i EU kan vægte realkre-

ditobligationer på højde med statsobligationer. Den hellige

grav er dermed vel forvaret.

Basel III-standarderne vil blive indfaset mellem 2013 og

2019.

• investorbeskyttelse (Mifid-direktivet)Det såkaldte Mifid-direktiv blev allerede vedtaget før krisen, i

2007. Meningen var at fremme handlen med værdipapirer på

tværs af landegrænser. En af måderne at gøre det på var at

indføre en højere grad af investorbeskyttelse. Men før direkti-

vet fik lov at virke, brød finanskrisen ud, og EU besluttede at

lave en ny udgave af Mifid, som formentlig skal forhandles

under det danske EU-formandskab i 2012.

Den større grad af investorbeskyttelse betyder blandt

andet, at bankrådgiveren skal sørge for, at kunden får og for-

står den korrekte information om for eksempel et lån, at der

skal tegnes en profil på kunden, og at rådgiveren skal spørge

ind til kundens behov og kendskab til for eksempel lånet.

I Finansforbundet har man i samarbejde med Finanstilsynet,

Finansrådet og andre organisationer arbejdet på at indføre

certificering af bankrådgivere, der sælger investeringsproduk-

ter, og mærke produkterne efter, hvor risikable de er. Bank-

rådgivere, der ønsker at rådgive om de såkaldte røde produk-

ter, skal bestå en prøve, der certificerer dem i rådgivning om

komplekse investeringsprodukter. For alle bankrådgivere gæl-

der det, at deres arbejdsgiver skal sørge for, at de har den

rette uddannelse til deres stilling i pengeinstituttet.

• tilsynsområdetEt stærkere tilsyn er også en nødvendig ingrediens i cocktai-

len, der skal sikre Europas finansielle fremtid. EU har derfor

styrket et fælles europæisk tilsyn (ESFS), der binder nationale

tilsynsmyndigheder sammen. EU har også oprettet et risiko-

råd, der skal overvåge risiko i finansielle virksomheder på

tværs af landene. Fra Danmark er Nationalbanken og Finanstil-

synet medlem i rådet.

I Danmark har Finanstilsynet fået styrket beføjelserne på

en lang række punkter og kan bl.a. afsætte en dårlig ledelse.

Tilsynet kan ligeledes kræve forhøjede risikobetingede indivi-

duelle kapitalkrav, eksempelvis krævede Finanstilsynet et

kapitalkrav på 19 % af Fjordbank Mors lige inden bankens kol-

laps. Overordnet er Finanstilsynet blevet mere fokuseret på

risikoafdækning i bankerne og kan kræve, at pengeinstitut-

terne offentliggør Finanstilsynets vurderinger.

• krisehåndteringDen fremtidige debat vil kredse om, hvordan EU ønsker at

håndtere fremtidige bankkrak. Danmark gik sidste år foran og

udarbejdede Bankpakke 3, hvor nødstedte pengeinstitutter

kommer over i Finansiel Stabilitet. Den kontroversielle del var,

at regeringen lod indskydere og seniorgældsinvestorer tabe

store summer til forskel fra andre lande. I EU ønsker man

muligvis også en fond, som kan tage sig af store bankkrak.

Fokus for Danmark er i første omgang, at de danske banker

kan finansiere sig på linje med andre europæiske banker. Det

kræver, at EU gør en lignende manøvre som Danmark. n

fakta om regulering

➼

46 Finans september 2011 46 Finans september 2011

➼

Af Carsten Jørgensen [email protected]

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, kan

godt følge professor Caspar Roses pointe om, at regule-

ringen af sektoren bør være skrappest i opgangstider og

mere lempelig i krisetider.

”Reelt risikerer man at tage livet af flere pengeinstitut-

ter end nødvendigt, hvis man bliver ved med at øge kra-

vet om mere kapital. Jeg tvivler også på, om nogle af de

banker, der er gået ned under finanskrisen, ville have kun-

net overlevet, selv om de havde opfyldt de fremtidige

kapitalkrav. Når det er sagt, er det fornuftigt med grad-

vist øgede kapitalkrav, sådan som der er lagt op til i ”Basel

III“, siger Michael Budolfsen.

Finansforbundet er enigt med Finansrådet i, at der skal

være en ”level playing field” – at finansvirksomhederne i

Europa stilles lige, når det gælder regulering, så danske

pengeinstitutter ikke stilles dårlige konkurrencemæssigt

end svenske eller tyske pengeinstitutter.

afgørende for væksten”Det bliver interessant at se, hvad EU-Kommissionen spil-

ler ud med af regulering i den kommende tid også i for-

hold til diskussionen af, hvor stram eller slap reguleringen

bør være i krisetider og opgangstider. Europa-Parlamen-

tet og de nationale lovgivere skal derfor være opmærk-

somme på, at en regulering skal skabe stabilitet og vækst

frem for det modsatte. Det kan simpelthen ikke være i

lovgivernes interesse“, siger Michael Budolfsen og tilfø-

jer:

”Den finansielle sektor er en afgørende vækstdriver i

alle samfund, derfor er det politisk vigtigt for alle at skabe

fornuftige rammer for pengeinstitutterne. Der findes ikke

eksempler på samfund, som har krise i finanssektoren og

økonomisk vækst i resten af samfundet“.

Finansforbundet var den første aktør i sektoren til at

komme med et samlet bud på regulering, da man i okto-

ber 2009 fremlagde udspillet ”På ret kurs“ med 16 kon-

krete tiltag om blandt andet kunderådgivning, ledelse,

tilsyn og bankpakker. Og forbundet forsøger at gøre sin

indflydelse så stærkt gældende som muligt på regulerin-

gen af sektoren. Eksempelvis har Finansforbundet været

med til at pege på certificering af bankrådgivere samt

varedeklaration på investeringsprodukter, som begge er

tiltag, der er vedtaget og i gang med at blive implemen-

teret.

I EU har Finansforbundet fået sæde i det såkaldte

GEBI-udvalg – Group of Experts in Banking Issues – der

skal være med til at sikre en direkte kommunikation mel-

lem Kommissionen og finansielle virksomheder, forbru-

gere og andre interessenter. Udvalgets arbejde består i at

rådgive Kommissionen omkring de reguleringstiltag, som

Kommissionen påtænker at udarbejde.

kig mere på ledelsenNår man kigger på de danske pengeinstitutter, der er

krakket de seneste tre år, står det ifølge Michael Budolf-

sen klart, at en af hovedårsagerne er dårlig ledelse i de

pågældende pengeinstitutter. Derfor mener han, at

Finanstilsynet i sit tilsyn af danske finansvirksomheder

skal kigge nærmere på ledelsen.

”Med deres nye strategi er Finanstilsynet godt på vej i

forhold til at vurdere virksomhedernes forretningsmodel,

men de skal gå længere ind i ledelsesrummet og vurdere,

om kompetencerne i bestyrelsen også matcher den

model, som virksomheden driver sin forretning efter. Det

bør være klart for en generalforsamling eller et repræ-

sentantskab, hvilke kompetencer hvert enkelt medlem

har for at sidde i bestyrelsen. En generel rapportering fra

Tilsynet til generalforsamling eller repræsentantskab om

virksomhedens tilstand og ud fordringer vil også forbedre

muligheden for en dialog med ledelsen, og fokusering på

kompetencer vil være til gavn for både virksomhed, med-

arbejdere, kunder og ejere“, siger Michael Budolfsen. n

tilsyn bør granske ledelserneFinanstilsynet bør bevæge sig længere ind i ledelsesrummet i de danske pengeinstitutter for at sikre, at lederne har de rigtige kompetencer til at manøvrere deres virksomheder ud af krisen, mener Finansforbundet

FinAnskrisen

Michael

Budolfsen

TID & STED

Tirsdag 4/10-2011 Aabenraa, Folkehjemmet Onsdag 5/10-2011 Kolding, Hotel Comwell Tirsdag 25/10-2011 København, Bella Center Tirsdag 25/10-2011 Hillerød, FrederiksborgCentret Onsdag 26/10-2011 Vordingborg, Hotel Kong Valdemar Onsdag 26/10-2011 Herning, Østergårds Hotel Mandag 31/10-2011 Odense, OCC Tirsdag 1/11-2011 København, Bella Center Tirsdag 1/11-2011 Aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel Onsdag 2/11-2011 Aalborg, Hotel Hvide Hus Mandag 7/11-2011 Slagelse, Hotel Frederik den II Mandag 7/11-2011 Roskilde, Hotel Comwell

Medlemsmøderne starter kl. 17.30 og slutter 21.30

Se mere om programmet og meld dig til på finansforbundet.dk/medlemsmøder2011

I løbet af efteråret kan du gennem 12 medlemsmøder over hele lan-det møde Finansforbundets formandskab, Kent Petersen, Michael Budolfsen eller Solveig Ørteby og få et indblik i fremtiden for vores sektor, påvirkningerne på din arbejdsplads og perspektiverne for den kommende overenskomst.

Som sædvanlig byder på vi også på en bid mad, hyggeligt samvær med kolleger fra andre arbejdspladser i dit lokalområde og et godt grin med Lars Hjortshøj eller Lasse Rimmer.

Meld dig til og få en inspirerende, hyggelig og sjov aften med Finans-forbundet og dine kolleger.

Vejen frem for finansansatte, finanssektoren og finansforbundet

medlemsmøder efterår 2011

TILBAgE TIL FREMTIDEn


Tre fremtrædende økonomiske iagttagere fra USA, Amar Bhidé, Raghuram Rajan og Steven Ricchiuto, giver her deres bud på, hvad der skal til for at forhindre en ny bankkrise


udlån uden eksotikDe sidste års vækst i finanssektoren baserede sig ifølge pro-

fessor Amar Bhidé på metoder, hvor forholdet mellem lån til

investeringer og en bank, der yder en service-ydelse, er ble-

vet fjernet.

”Banker har skubbet underlige fisk som CDO’er, CDS’er og

andre størrelser rundt. Og hvad det alt sammen peger på, er,

at finansverdenens produkt er kommet for langt væk fra real-

økonomien. Jeg taler om det helt simple banksystem, der

begynder, når nogen vil have et lån”, siger Amar Bhidé, selv

tidligere trader på Wall Street og i dag professor på Tufts Uni-

versity og forfatter til bogen ”Sensible Finance.“

”Finansverdenen troede, at de kunne drive bankvirksom-

hed med stordriftsfordele – som Ford, der opfandt samlebån-

det. Men den personlige kontakt er vital for et sundt system

– at banken kender dem, de låner penge til“, lyder det fra

Bhidé.

Problemet er, at den slags personlig kontakt er dyr.

”Det prøvede de store banker at omgå ved blot at hyre ti

tradere, som fyrede op under derivaterne. Det gjorde institu-

tioner som JP Morgan og Citigroup ti gange større. Men bidra-

ger de ti gange mere til økonomien? Det tvivler jeg på”, siger

Amar Bhidé, der mener, at netop den mekanik var det, der

gjorde systemet ekstremt sårbart under krisen.

De eksotiske metoder bevirkede, at tilsyn i praksis blev

umuligt.

”De ting, som Wall Street kastede sig over, blev uigennemsig-

tige. Og hvor tilsyn før var fra sag til sag, så udfærdigede

myndighederne nu brede retningslinjer. Resultatet så vi under

krisen: De ting, som ikke behøvede tilsyn, blev overreguleret.

Og hvad der manglede tilsyn, blev slet ikke reguleret“.

Amar Bhidé erkender, at hans idé om et tilsyn, der ende-

vender alle bankers engagementer fra ende til anden, vil blive

meget dyrere. Det vil kræve mange flere mandetimer. Men

hans pointe er, at de eksotiske metoder, som banker og

finansinstitutioner i dag benytter, fremover skal udskilles fra

almindelige banker.

”Jeg siger ikke, at alle Wall Streets eksotiske metoder ikke

bør finde sted. Men de bør isoleres totalt fra alt, hvad der kan

berøre almindelige mennesker, realøkonomien og stabiliteten

af systemet. Det er som en Formel 1-bil. Den slags biler kører

du heller ikke i morgentrafikken. De skal isoleres på særlige

baner, og sådan bør det også være for finanssektoren“.

samfundet skal reformeres”Selvfølgelig var der grådige bankfolk og tilsynsmyndigheder

uden rygrad. Men det siger intet om krisen, for verdenshisto-

rien er befolket med grådige bankfolk og nyttesløse myndig-

heder“, siger Raghuram Rajan, professor ved Chicago Univer-

sity og tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond,

IMF.

Han har i bogen ”Fault Lines“ beskrevet, hvordan det, ifølge

formel 1-biler hører ikke hjemme i trafikken

FinAnskrisen


hans optik, er for simpelt at bebrejde banker for finanskrisens

misere.

”Der var kræfter uden om finansverdenen, som bidrog til

krisen. Det siger jeg ikke for at holde hånden over bankfolk,

men for at gøre opmærksom på, at vi bliver nødt til at have et

bredere blik for, hvad der skabte krisen, hvis vi skal forhindre

fremtidige kriser“, lyder det fra Raghuram Rajan.

Han peger på to forhold, der i særdeleshed var medvir-

kende til krisen. I USA var det – på linje med Danmark – en

udtalt politik, at man ville bruge boligmarkedet som løftestang

i økonomisk politik. Pludselig kunne folk gennem boligen låne

penge, de aldrig før havde været i nærheden af. Det faldt

sammen med, at den amerikanske centralbank ydede økono-

misk støtte i et omfang, som det ikke var set i nyere tid. Cen-

tralbanken satte i praksis renterne så lavt, at systemet blev

oversvømmet af penge.

”Tilsammen skabte det incitamenter, som koblet med Wall

Streets kreativitet udgjorde en perfect storm. Og hvis vi skal

sikre os mod en ny krise, så bliver vi nødt til at forstå, at indi-

viduelle valg – foretaget af forskellige aktører som bankfolk,

offentligt ansatte og almindelige husejere – måske alle var

rationelt begrundet, men at det finansielle system var skruet

sådan sammen, at rationelle valg kunne føre til enorme risici“.

I Rajans optik er de kommende lovforslag for den finansielle

sektor alle udmærkede. Men det centrale er sådan set ikke,

hvordan finanssektoren bliver styret i et og alt. Det er i højere

grad, hvordan regeringens rolle i forhold til ejendomssektoren

bliver defineret fremover.

de mindre banker har nøglen”Virkeligheden er, at det ikke går meget bedre, end da kri-

sen rasede på sit højeste. økonomien er simpelthen ikke i

stand til at dække de checks, som optimistiske økonomer og

politikere udskriver“, lyder det fra Steven Ricchiuto, chefana-

lytiker ved Mizuho Securities i New york.

”Banker har i dag mere kapital. Men de har brug for endnu

mere for at matche deres dårlige lån. Vi er inde i en periode,

hvor bankerne stadig prøver at rode sig ud af deres problemer.

Det er en proces, der foregår i mindre regionale banker over

hele USA. Men pointen er også, at det er dem, der er nøglen til

hele økonomien. Det er dem, der kan skabe job“, siger Steven

Ricchiuto, der begrunder sit fokus på mindre bankers proble-

mer med, at det er dem, der afgør forbrugernes skæbne.

”Bankerne vånder sig oven på problemerne i ejendomssek-

toren. Og forbrugerne betaler prisen. Bankerne, som styrer

strømmen af kredit til forbrugerne, er slet ikke i stand til at

lade boligejere gældsætte sig. Sandheden er, at mange, der i

dag er husejere, ikke vil være husejere i fremtiden“.

Og det betyder ifølge Ricchiuto, at familiernes opsparing

bliver nødt til at stige. ”Forbrugernes økonomi er i dag hårdt

ramt. Så dem, der taler om krisen i fortid, de tager fejl. Vi er

slet ikke kommet fri af krisen endnu“. n

”jeg siger ikke,

at alle wall streets

eksotiske metoDer ikke

bør finDe steD. men De

bør isoleres totalt fra

alt, hvaD Der kan berøre

alminDelige mennesker,

realøkonomien og sta

biliteten af systemet. AMAR BHIDÉ, PROFESSOR


Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Tyske forretningsfolk forsøger at etablere en europæisk konkurrent til de amerikanske ratingbureauer. Blandt salgsargumenterne er, at det kan modvirke en ny finanskrise

Det er ikke mange år siden, at ratingbureauerne levede uden

for den store offentligheds søgelys.

Men så kom finanskrisen og flyttede Moody’s, Standard &

Poor’s og Fitch fra de lyserøde erhvervssider til avisernes

hovedsektioner.

De “tre store“ havde nemlig blåstemplet investeringer i

amerikanske subprimelån, der var givet til boligejere en masse

uden synderlig skelnen til deres mulighed for at tilbagebetale

lånet.

Konsekvenserne for verdensøkonomien var som bekendt

katastrofale, og tilliden til ratingbureauerne led et alvorligt

knæk.

Så slemt, at EU-Kommissionen vil forsøge at stable en

europæisk konkurrent på benene, selvom det endnu ikke er

klart, hvorvidt man foretrækker en privat eller offentligt

finansieret model.

For tiden barsler to tyske konsortier af forretningsfolk med

at nedsætte hver deres europæiske ratingbureau, og det ene

af dem er så langt fremme i processen, at man satser på at

udarbejde de første kreditvurderinger allerede i andet kvartal

næste år.

Det fortæller projektets initiativtager Markus Krall fra kon-

sulentfirmaet Roland Berger i München, hvis kongstanke er at

lade investorerne betale.

“Hidtil har det jo været sådan, at det er udstederne af obli-

gationer, altså låntagerne, der betaler for kreditvurderingerne,

og dermed opstår en interessekonflikt, der jo også lå til grund

for den globale finanskrise. Nemlig at ratingbureauerne havde

et incitament til at give realkreditlånene i USA gode kreditvur-

deringer, da udstederne betalte dem – og betalte dem rigtig

godt“, fortæller Markus Krall.

"Vi ser indførelsen af dette system, hvor investorerne

betaler, som nøglen til at løse problemet, og det har alle en

interesse i – også investorerne, bankerne, forsikringsselska-

berne og pensionsselskaberne", siger Krall. “For selvom det

hidtil har været obligationsudstederne, der har betalt for kre-

ditvurderingerne, bliver udgiften til syvende og sidst givet

videre til investorerne ved, at de får et mindre afkast af de

obligationer, de køber“.

ingen perfekt løsningEngang betalte investorerne faktisk de tre store ratingbu-

reauer for at kreditvurdere banker, industrivirksomheder eller

offentlige myndigheder, hvis obligationer de overvejede at

investere i. Men modellen døde, blandt andet fordi kopimaski-

nen gjorde det muligt at kopiere kreditvurderingsrapporterne

og flere og flere undslog sig for at betale.

For at undgå dette ”freeriderproblem“ forsøger Krall at få

nyt europæisk ratingbureau på vej

FinAnskrisen


EU-Kommissionen til at indføre et krav om, at alle institutio-

nelle investorer fremover enten skal udføre egne interne kre-

ditvurderinger – hvilket kun de rigtig store spillere har midler

til – eller abonnere på ydelser fra et uafhængigt ratingbureau.

Men selv hvis det lykkes at stable et investorbetalt ratingbu-

reau på benene, er risikoen for interessekonflikt ikke helt eli-

mineret.

“Investorerne har også en agenda. Der er bare tale om

håndtering af en anden type konflikt“, siger Martin Winn,

vicedirektør hos Standard & Poor’s, med henvisning til at inve-

storer har interesse i, at ratingbureauerne giver gode karakte-

rer til obligationer, som de har investeret i, for at undgå, at de

falder i værdi.

Interessekonflikten forsvinder heller ikke, hvis EU-landene

går sammen om at finansiere et offentligt ratingbureau. For

“hvem vil tro en kreditvurdering foretaget af en regering

selv?“, spørger Financial Times retorisk i en leder.

”Den perfekte løsning findes ikke“, siger Edgardo Torija-

Zane fra investeringsbanken Natixis. ”Der vil altid være et pres

for at få gode ratings“. n

fakta om ratingbureauerne: standard & Poor’s ejes af den amerikanske mediekoncern McGrawHill. Hovedkvarter i new York.

Moody’s ejes af en række investorer, hvoraf de største er konglomeratet Berkshire Hathaway (12,5 %) og det amerikanske investeringsselskab Capital World investors (12,4 %). Hovedkvarter i new York.

Fitch ejes af den franske finanskoncern Fimalac (60 %) og den amerikanske mediekoncern Hearst (40 %). Dobbelt hovedkvarter i new York og London.

Bureauerne offentliggør ikke deres modeller til beregning af kreditvurderinger, som de opdeler i lidt forskellige kategorier. Fælles for dem er dog, at ratingen ”AAA” er den bedste, at en virksomheds obligationer aldrig vil kunne opnå en højere rating end dets hjemland, og at kreditvurderingen betales af udstederen af obligationen, altså låntageren.

Bureauernes indflydelse er cementeret ved lov i både europa og UsA, hvor der er stramme grænser for, hvor stor en del af kapitalen investeringsfonde, forsikringsselskaber og banker må have investeret i obligationer, der er dårligt ratede af de tre.

"hiDtil har Det jo været såDan, at Det er uDsteDerne af

obligationer, altså låntagerne, Der betaler for kreDit

vurDeringerne, og DermeD opstår en interessekonflikt,

Der jo også lå til grunD for Den globale finanskrise”. Markus Krall, konsulentfirmaet Roland Berger i München


De opfører sig amoralsk, irrationelt og uansvarligt ved at for-

værre den gældskrise, der har bragt europæiske lande som

Grækenland nær fallittens rand.

Sådan har kritikken de seneste måneder regnet ned over

de tre store ratingbureauer Standard & Poor’s, Moody’s og

Fitch.

“Vi kan ikke have en situation, hvor et kartel af tre ame-

rikanske virksomheder bestemmer skæbnen for hele natio-

naløkonomier og deres borgere“, erklærede EU’s justits-

kommissær Viviane Reding eksempelvis. ”Enten må de tre

ratingbureauer splittes ad, eller også må der skabes nogle

europæiske og asiatiske konkurrenter“.

Årsagen til vreden er, at de tre amerikanskbaserede rating-

bureauer – der totalt dominerer markedet for kreditvurdering

– i flere omgange har justeret europæiske landes kreditvær-

dighed ned under gulvbrædderne.

Lande som Grækenland, Portugal og Irland er nemlig så

forgældede, at de selv på meget langt sigt formentlig vil være

ude af stand til at nedbringe gælden, der dermed stiger og

stiger og dermed en dag uvægerligt fører landene ud i stats-

bankerot.

Mener altså ratingbureauerne.

Problemet er, at selv hvis analysen er forkert – altså hvis

det ikke står så slemt til, som ratingbureauerne hævder – kan

deres vurderinger ende som selvopfyldende profetier.

For i det øjeblik bureauerne beslutter at nedjustere et lands

rating, forlanger investorerne straks højere rente for at kom-

pensere for den antagede højere risiko. Dermed stiger lande-

nes udgifter til at vedligeholde gælden, statsbudgetterne for-

værres, og de risikerer en ny nedgradering.

Hvorved den onde spiral kan fortsætte nedad.

”Det er som at skubbe til nogen, der står på randen af en

slugt“, opsummerede den økonomiske samarbejdsorganisa-

tion OECD’s cheføkonom Pier Carlo Padoan i den italienske

avis La Stampa.

”Vi er et termometer, der afspejler kreditværdigheden. Hvis

kreditværdigheden falder, gør vurderingerne det også. Og at

fjerne eller ødelægge termometeret vil ikke ændre tempera-

turen“, lyder forsvaret fra Martin Winn, vicepræsident i Stan-

dard & Poor’s.

for lidt erfaringDet store spørgsmål er derfor, om ratingbureauernes termo-

meter fungerer korrekt? Nej, mener kritikere i navnlig Europa.

Blandt andet EU’s kommissær for det indre marked, Michel

Barnier, der anklager ratingbureauerne for at “kreditvurdere et

land på samme måde som man kreditvurderer en virksomhed“.

Og for ikke at tage tilstrækkeligt højde for, at de øvrige EU-

lande har hjulpet både Grækenland, Portugal og Irland med

store nødlån til lave rentesatser.

”En virksomhed kan forsvinde, men en stat forsvinder

aldrig“, samtykker Nicolas Petit, professor i konkurrenceret fra

Liège-universitetet i Belgien. ”Så selvom Grækenland blev

svigtet af Den Europæiske Union i morgen, ville Grækenland

under alle omstændigheder kunne fortsætte med at opkræve

skatter og dermed betale sin gæld, selvom det måske ville

tage 50 år“.

Ratingbureauerne mangler også erfaring på området,

påpeger Edgardo Torija-Zane, økonom i den franske investe-

ringsbank Natixis.

“På virksomhedsområdet har de kreditvurderet i hundrede

år, og der kender de fallithyppigheden. De ved også, hvilke

Af Bjørn Willum, freelancejournalist

De tre store amerikanske ratingbureauer har med deres kreditvurderinger været med til at tvinge flere europæiske lande i knæ. Nu vil EU stække deres magt

magtfulde ratingbureauer på anklagebænken

FinAnskrisen


sektorer der er blevet ramt hvornår, og kan derfor nogenlunde

regne på risikoen“, siger Edgardo Torija-Zane, der påpeger, at

fænomenet med at kreditvurdere sydeuropæiske lande deri-

mod er relativt ny.

”I 1960’erne købte udenlandske investorer ikke gæld i Spa-

nien eller Grækenland, ligesom det eksempelvis heller ikke var

muligt for franske banker at investere i græske eller portugisi-

ske banker. Det blev først muligt med liberaliseringen, og så

opstod problemet med risikovurdering af disse lande“.

Dertil kommer, at de tre ratingbureauer alle har hoved-

kvarter i USA, hvilket har givet anledning til mistanke om for-

skelsbehandling.

”USA har samme problemer som Europa, men bliver allige-

vel behandlet anderledes. Det virker logisk, at de er under pres

fra de amerikanske myndigheder“, mener Torija-Zane.

Vil stække magtProblemet er, at Europa i høj grad har lagt sin økonomiske

skæbne i hænderne på de tre amerikanske firmaer.

Europæiske banker, pensionsselskaber og investerings-

fonde er nemlig blevet underlagt regler, der gør, at de af sik-

kerhedsårsager kun må have en begrænset del af kapitalen

investeret i dårligt ratede værdipapirer.

Når ratingbureauerne placerer et land i kategorien ”below

investment grade“ – i daglig tale kendt som ”junk“ – får det

nærmest mekaniske dommedagskonsekvenser, da de institu-

tionelle investorer på én gang tvinges til at sælge ud af de

pågældende landes statsobligationer.

Det efterlader et lille udbud af risikovillige långivere, der

kræver ågerrenter på både 10, 15 og 20 procent, som Græ-

kenland, Portugal og Irland har måttet erfare.

Regningen bliver ikke kun betalt af de pågældende landes

skatteydere, men også af de øvrige lande i eurozonen, der har

holdt hånden under de tre lande med store redningspakker.

Og det er en uholdbar situation, mener Barnier, der til

november præsenterer en række initiativer, der skal stække

de tre dominerende bureauers magt, ikke mindst i krisetider.

skal kunne sagsøgesBlandt andet skal der indføres en undtagelse, så de institutio-

nelle investorer kan fortsætte med at investere i dårligt ratede

obligationer fra lande, der har indgået aftale om nødlån med

EU eller den Internationale Valutafond.

Derudover skal der gives adgang til at sagsøge ratingbu-

reauerne på EU-niveau. ”Vi overvejer muligheden af at holde

ratingbureauerne juridisk ansvarlige, hvis de ikke har foretaget

deres vurderinger i henhold til de foreskrevne metoder“, for-

tæller en kilde i EU-Kommissionen.

Og sidst, men ikke mindst, har Barnier bakket op om ska-

belsen af et europæisk ratingbureau.

Livet bliver dog svært for en ny aktør, advarer professor

Petit, der påpeger, at kommissionen dog har vid adgang til at

regulere markedet, ligesom man har gjort på softwareområ-

det, hvor Microsoft blev tvunget til at udlevere tekniske

oplysninger til konkurrenterne:

”Vi er i nogenlunde den samme kontekst med hensyn til

ratingbureauerne, der hver har deres egne metoder og model-

ler til kreditvurdering, og som, hvis man beviser, at de misbru-

ger deres dominerende position eller har indgået kartelaftaler,

kan tvinges til at overdrage essentielle oplysninger til nye

konkurrenter“. n

”vi er et termometer, Der afspejler kreDitværDig

heDen. hvis kreDitværDigheDen falDer, gør vur

Deringerne Det også. og at fjerne eller øDelægge

termometeret vil ikke ænDre temperaturen“ MARTIN WINN, VICEPRÆCIDENT I STANDARD & POOR'S

læSer-iNdlæg


yderligere to bankkrak i 2011 får tan-

kerne hen på, hvornår stopper dette?

Hvor informeret er medarbejdere og

kun der i de mindre danske pengein-

stitutter om deres egen banks situation?

Som ansat i finansektoren i 35 år,

blandt andet med ansvar for rådgivning i

mange år og som tillidsmand, må jeg sige,

at jeg undres.

Hvor sårbar er virksomheden, og

hvilke udefrakommende ting kan påvirke

virksomheden negativt og i værste fald

true dens eksistens?

Hvis ikke bankens ledelse samt besty-

relse har kendskab til dette, hvem har så?

Som det fremgår af Finans nummer 7,

har mange af medarbejderne fra de tid-

ligere lukkede pengeinstitutter efterføl-

gende fået job – også inden for finans-

sektoren, men hvad med fremover?

Kunne man forestille sig, at der ville

være medarbejdere, som ville skifte job,

så fremt man var klar over, at ens bank

”ikke havde det så godt“, og derved

undgå en opslidende situation med alt,

hvad der følger med omkring et bank-

krak?

Såfremt man er en ansvarlig virk-

somhed, er man nødt til at tilpasse virk-

somheden til de ”faktiske forhold“,

og ikke som tingene var bare for få år til-

bage.

Jeg sidder ikke med en krystalkugle,

som kan vise, hvordan fremtiden udvikler

sig, ej heller løsningen for, hvad der er

det rigtige at gøre, men når man ser på

antallet af mindre pengeinstitutter i Dan-

mark og samtidig ser på de skærpede

krav, der i dag stilles til alle banker, så vil

der være flere, som ikke kan følge med

udviklingen fremadrettet.

Jeg ser det derfor som et ansvar for

bestyrelsen for Lokale Pengeinstitutter at

hjælpe dens medlemmer, alle de ansatte

samt alle de kunder, som har deres bank-

forretninger der, så de ikke kommer i

samme situation som de allerede krak-

kede banker.

Jeg kan huske, at jeg for nogle år siden

spurgte den daværende formand for

Finansforbundet Allan Bang, hvad han

troede, der ville ske med de mindre pen-

geinstitutter på sigt. Han fortalte, at han

havde været til møde med bestyrelsen

for Lokale Pengeinstitutter og der fore-

slået, at ”man over en årrække skulle

sørge for at tilpasse sig den glo -bale

udvikling, og at han mente, at der frem-

over måske kun var plads til en tredjedel

af de nuværende institutter“.

Svaret på dette var ifølge Allan Bang

temmelig entydigt, at ”det skulle han

(Finansforbundet) ikke blande sig i“.

Meget tyder imidlertid på, at han

havde ganske ret, og at fusioner er den

mest optimale løsning for at klare sig i

fremtiden. Man kan jo drage en del paral-

leller til andre virksomheder samt til

sportens verden, hvor en fusion kan være

den eneste løsning, hvis man skal kunne

klare sig i konkurrencen.

Samtidig er det også vigtigt, at de

institutter, der skal bestå fremadrettet,

gør det klart for omverdenen, hvilke

kompetencer banken besidder, og hvilke

områder man ikke påtager sig at rådgive

sine kunder om.

Jeg håber, at mine linjer vil være med

til at fortsætte en debat på alle de

niveauer, som det er nødvendigt for. Alle

bærer et ansvar for at hjælpe sektoren

med de kommende års udfordringer. n

fusioner frem for krakAf Bjarne Busgaard, Dyssegård

Bankhistorie

arK

ivet

55

Alex Brask Thomsen blev en kendt og kontroversiel figur i

Danmark i spidsen for Finansbanken i 1960’erne og 70’erne.

Sans for vovet annoncering og tæft for mediehåndtering blev

nogle af hans kendetegn. Begge dele viste han prøver på allerede

i 1956, hvor han netop havde overtaget sin første bank,

Københavns Kreditbank. Den 15. januar 1956 indrykkede

Københavns Kreditbank en annonce i flere københavnske

dagblade. Heri hed det: ”SPAR og De naar deres Maal, men SPAR

til Danmarks højeste Bankrente“.

Det kan virke som en temmelig uskyldig annoncetekst, men

det var det slet ikke. Sagen var nemlig den, at ordet ”spare“

måtte en bank slet ikke anvende. Det ord havde sparekasserne

patent på. Tilbage i 1937 havde regeringen vedtaget en ny

sparekasselov. Med denne var det lykkedes sparekasserne

at opnå eneret på at anvende ordet ”spare” i navne og

reklamevirksomhed.

Dagen efter indrykningen af annoncen henvendte Spare-

kassetilsynet sig til Københavns Kreditbank og krævede

annonceringen standset øjeblikkeligt. Kreditbankens ledelse

med Brask Thomsen i spidsen og Sparekassetilsynet nåede ikke

umiddelbart til nogen enighed ved et møde den 17. januar. Fra

bankens side mente man, at man med en bred fortolkning

af lovens ordlyd sagtens kunne forsvare at anvende ordet

”spare“, som man havde gjort. Desuden anvendte andre jo også

ordet ”spare”. Blandt andet Finansministeriet, og skulle

finansministeren så slæbes i retten, spurgte man retorisk.

Sparekassetilsynet mente modsat, at lovens motiv, at skelne

mellem ”rigtige” sparekasser og andre, var sagens kernepunkt,

hvorfor man mente, at banken uretmæssigt havde anvendt

ordet. Man opfordrede derfor banken til at finde andre måder at

reklamere på.

Brask Thomsen fodrede aviserne med sin mening om sagen, og

dagbladene var ikke sene til at himle med øjnene over denne for

dem groteske sag. Måtte man nu ikke længere opfordre folk til

at spare op?

Sparekassetilsynet sendte så, meget belejligt, sagen videre til

Handelsministeriet. I Sparekasseforeningen, der var spare-

kassernes fælles interesseorganisation, besluttede man sig til at

forholde sig tavse. Pressens håndtering af sagen som en farce

foranledigede dem ikke ligefrem til at gå ind i sagen, og man

undlod fuldstændig at svare på alle deres henvendelser. I stedet

håbede man, at sagen med Sparekassetilsynet og Handels-

ministeriets mellemkomst ville falde ud til fordel for

sparekasserne. Og så hæftede man sig ved den pointe, at

Kreditbanken var en lille opkomling, som man ikke følte kunne

true sparekasserne.

En yderligere part i sagen var bankernes forening, Danske

Bankers Fællesrepræsentation. Her var man på ingen måde

begejstret for sagen, for Københavns Kreditbank var slet ikke

medlem af bankforeningen, og kom det til en retssag, var

bankforeningen tvunget til at støtte Kreditbanken og Brask

Thomsen. Det havde man ikke lyst til.

Handelsministeriet sigtede mod en blød landing, hvilket

lykkedes i begyndelsen af februar 1956. Der faldt ingen

principiel afgørelse, så brugen af ordet ”spare“ var nu ikke

længere et privilegium for sparekasserne.

Sagen fik to vindere: Københavns Kreditbank, som dygtigt

tilranede sig masser af gratis omtale i medierne, samt avis-

læserne, der fik sig et godt grin af en stor sag om et lille ord. n

I 1956 blev ordet ”spar“ genstand for en strid mellem Københavns Kreditbank og sparekassesektoren. Danske avislæsere fulgte hovedrystende med på sidelinjen

stor strid om et lille ord

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum



Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Casper Balslev

Det handler ikke om at blive jubeloptimist, men blot om at blive i stand til at fokusere på mulighederne i stedet for forhindringerne, siger erhvervspsykolog Lars Ginnerup

Bliv optimist

psykoloG

17 sekunder. Længere tager det ikke, før nye hvide blod-

legemer pibler frem, og immunforsvaret bliver stærkere. Det

er ikke motion, sund kost eller for den sags skyld medicin, vi

her snakker om, men noget så enkelt og simpelt som at se på

et billede af Mother Teresa. Vel at mærke hvis du, i det øjeblik

du ser billedet, tænker på alt det gode, hun har gjort. Hvis du

omvendt tænker, ”det er også forfærdeligt med al den fattig-

dom“, som Mother Teresa også er et udtryk for, så får du selv-

sagt ikke samme gevinst.

Groft set kan mennesker deles op i to kategorier: Optimi-

sterne og pessimisterne. Optimisten opfatter en fiasko eller en

kedelig hændelse som en isoleret hændelse – det er lokalt og

forbigående. En pessimist tænker helt modsat – fiaskoen er en

varig tilstand, som blot bekræfter pessimisten i egen uheld-

svangre skæbne. Omvendt vil pessimister tænke succeser

som en enlig svale, som et lykketræf, mens optimisten vil se

det som en varig tilstand.

Positiv psykologi kaldes begrebet, der ser på, hvordan

mennesket kan optimere sit liv ved at fokusere på de positive

sider.

”Man ved fra mange års forskning, at i en organisation

under pres vil en tredjedel arbejde videre for fuld kraft, mens

de andre to tredjedele vil frygte fremtiden. De vil arbejde

langsommere, og nogle af dem vil decideret give op – de vil

blive stressramt og langtidssygemeldt. Vi ved i dag, hvad der

er forskellen på den tredjedel, der arbejder videre uforstyrret

og måske endda overgår deres egne og andres forventninger,

og de to tredjedele, der bliver forstyrret. Det handler i høj grad

om, hvorvidt du er optimist – om du vælger at fokusere på de

muligheder, der til enhver tid er“, siger erhvervspsykolog og

prisbelønnet ekstern lektor ved CBS Lars Ginnerup, der i løbet

af efteråret holder en række temadage for ledere i Finans-

forbundet under titlen ”Ledelse med overskud”.

fra superpessimist til optimistSelvom pessimisme er en fortolkningsstil eller tilbøjelighed,

som er 40 procent arveligt betinget, er der ingen grund til at

fortvivle.

”Vi ved, hvordan man kan flytte folk fra en tilbøjelighed til

pessimisme til at få et mere optimistisk livssyn. Det er ikke så

meget de hændelser, som vi kommer ud for, som måden, vi

håndterer dem på, som gør forskellen. Derfor vil pessimisterne

kunne lære at blive optimister med vilje. Det handler ikke om

at blive jubeloptimist, men det handler om at indse, at det, du

fokuserer på, får du mere af“, siger Lars Ginnerup, der ikke kun

i kraft af sin titel ved, hvad han taler om. For han var selv, som

han siger det, superpessimist.

”På en skala fra nul til ti, hvor nul er selvmordskandidat, og

ti er total ekstase, og fem er neutral, lå jeg for et par år siden

på tre – altså lettere ulykkelig. I kraft af at jeg har arbejdet

med mit livssyn, er jeg i dag oppe på en otte-ni stykker“.

Men han kom ikke sovende til sin lykketilstand. For du skal

konstant være opmærksom på, at du tænker optimistisk på

tingene. Lidt som en slankekur, hvor det måske er nemt at

tabe 10 kilo, men sværere at bevare vægttabet. Men lang-

somt vil du, fordi du ser mere optimistisk på tingene, få flere

positive oplevelser.

Inden for positiv psykologi taler man om positivitetsraten.

og få mere ud af livet


Det er antallet af positive følelser divideret med antallet af

negative følelser. Du skal have tre gange så mange positive

følelser som negative for at trives, og hvis du skal blomstre, så

skal du op på fem eller seks gange så mange positive følelser

som negative.

Være der for hinanden i medgangSelvom det nok er svært at bevare de nye vaner, er selve

værktøjerne meget simple. Du kunne for eksempel hver dag

ved fyraften skrive tre gode hændelser fra dagen ned og dele

det med en kollega. I ville så begge gå hjem med flere positive

følelser i stedet for negative.

En anden god ting for rigtig mange er at melde sig ud af de,

med erhvervspsykologens ord, udsigtsløse kampe, som de

deltager i hver eneste dag. De kampe, hvor det eneste, det

gælder om, er at få ret, skønt det ”bedste”, der kommer ud af

det, er, at man kan hovere over for andre og derved skabe

flere negative følelser. Den hurtigste måde at få færre nega-

tive følelser på i for eksempel et team er at aftale, at nu skal vi

glæde os over det, der går godt, i stedet for at pege fingre ad

syndebukken, hvor vi kan tørre ansvaret af for det, der gik

knap så godt.

”Vi er så vant til at tænke i problem- og konfliktløsning,

men i stedet burde vi være bedre til at være der for hinanden i

medgang. Kommer en kollega og fortæller, at han eller hun er

blevet forfremmet, skal du fortælle, hvor glad du er på ved-

kommendes vegne, også gerne i kropssprog – den negative

måde at reagere på er at være destruktiv ved for eksempel at

sige; ’nu skal du ikke glæde dig for tidligt, for du kommer aldrig

hjem før kl. 20’“, siger Lars Ginnerup, der påpeger, at ved ind-

byrdes at reagere aktivt og konstruktivt på gode nyheder for-

talt af andre opbygger og forstærker vi gode forbindelser.

”For eksempel vil ledere, der forstår at give fuld opmærk-

som bare et halvt minut, når medarbejdere fortæller noget

positivt fra deres privatliv eller arbejdsliv, få medarbejdere,

der yder mere og glædes mere ved deres arbejde“.

Det lærte de for eksempel i et callcenter i en dansk finansiel

virksomhed. Callcentret havde 30 ansatte og to mellemle-

dere, og de var langt bagud i målopfyldelse. Mellemlederne

gjorde en dyd ud af at påtale alt det, der ikke foregik optimalt.

Da mellemlederne igennem en konsulent lærte at fokusere på

det, der gik godt, og lagde stilen helt om, skete der på to

måneder en fordobling af produktiviteten udtrykt i indekstal

fra 60 til 120. n

se oGså side 63

”på en skala fra nul til ti, hVor nul er selVMords-

kandidat, oG ti er total ekstase, oG feM er neutral,

lå jeG for et par år siden på tre – altså lettere ulyk-

keliG. i kraft af at jeG har arBejdet Med Mit liVssyn,

er jeG i daG oppe på en otte-ni stykker“, siGer lars

Ginnerup.


det jUridiSKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 københavn k.

I Finans fra januar 2011 berettede vi om med-

arbejderes skriverier på Facebook og andre sociale

medier og de mulige konsekvenser, en lidt for frisk

tone kunne tænkes at have for ansættelsesforholdet.

Vi har (lykkeligvis) ikke haft sager for vores

medlemmer inden for denne kategori, men det kan

man ikke sige sig helt fri for i andre brancher.

I den ene sag var en sygeplejerske blevet så træt

af arbejdspresset på sin arbejdsplads, at hun følte

trang til at udtrykke sin uforbeholdne holdning på

sin Facebook-profil. Hun skrev blandt andet om en

patient, som hun kaldte en ”uønsket diagnose/

forekomst“, fordi pågældende mødte op i afdelingen

for ortopædisk kirurgi for at få en leverbiopsi.

Om en patient, som skulle have drop med sove-

middel, skrev hun; ”… til gengæld sov vedkommende

også RIGTIG godt i resten af min vagt …”.

Sygeplejersken blev efterfølgende opsagt, fordi

ledelsen mente, at hun havde brudt sin tavshedspligt

i forhold til patienterne. Sygeplejersken var ikke

enig og indbragte opsigelsen for en faglig voldgift

med krav om godtgørelse.

Dommeren mente, at udtalelserne var ”mindre

heldige” og kunne efterlade det indtryk, at patienter

med visse diagnoser var uønskede i afdelingen, og

at personalet gav patienter drop med sovemiddel

for at lette deres arbejde. På trods af dette mente

dommeren ikke, at opsigelsen var saglig, da

pa tienterne ikke kunne identificeres ud fra syge-

plejerskens oplysninger. Dermed kunne syge-

plejersken ikke anses for at have overtrådt sin

tavshedspligt. ytringerne på Facebook kunne der-

med ifølge dommeren højst berettige en advarsel.

Lad det med det samme være sagt, at resultatet

ikke nødvendigvis ville være det samme, hvis et

af vores medlemmer skrev noget lignende om

virksomhedens kunder. Ud over at alle sager skal

vurderes konkret og individuelt og allerede derfor

vil kunne få forskellige udfald, vil i hvert fald ét

forhold være væsentligt anderledes end i

sygeplejerske-sagen – nemlig det forhold, at kunder

i finanssektoren i langt højere grad frit kan vælge

til og fra og skifte bank/forsikringsselskab efter

forgodtbefindende. Kundernes tilstedeværelse er

for så vidt virksomhedernes grundlag for over-

levelse, og dette må forventes at kunne få betydning

ved vurderingen af udtalelser på nettet.

En anden sag vedrørte en sælger, der var blevet

opsagt og fritstillet på grund af besparelser.

Sælgeren fik ved en fejl ikke ændret indstillingerne

på sin Linkedin-profil, så alle beskeder blev

automatisk videresendt til hans arbejdsmail – også

efter opsigelsen. I opsigelsesperioden loggede

sælgeren på Linkedin og skrev en svada om

virksomheden og nogle velvalgte ord om opsigelsen,

som han sendte til en medarbejder hos virk-

somhedens største kunde. På virksomheden kunne

man så læse beskeden via den fratrådtes arbejdsmail.

Virksomheden bortviste sælgeren, da de mente,

hans udfald var groft illoyale – også fordi han

særskilt var blevet pålagt ikke at tage kontakt til

virksomhedens kunder i forbindelse med opsigelsen.

Dommen var klar: Bortvisningen var berettiget.

Det mest interessante ved sagen er for så vidt

ikke, at handlingen anses for illoyal, da den slags

tirader om en virksomhed til dennes største kunde

alt andet lige vil være illoyale og dermed noget, man

som opsagt medarbejder skal holde sig for god til.

Værd at bemærke er det derimod, at dommeren

øjensynlig ser bort fra det forhold, at kor-

respondancen ifølge sælgeren var af privat karakter,

og virksomheden dermed overtrådte person-

dataloven og straffeloven ved at læse og gøre sig

bekendt med skriveriernes indhold.

Dommen understreger dermed, at man ikke frit og

uden risiko kan skrive, hvad man vil – selvom man

måtte mene, at der er tale om privat korrespondance.

Dommen giver i øvrigt anledning til at andet

relevant spørgsmål, nemlig: Hvor længe kan en

arbejdsgiver berettiget holde en opsagt med-

arbejders arbejdsmail åben og læse indkomne mails?

Datatilsynet har netop udstedt retningslinjer for,

hvornår arbejdsgivere har adgang til fratrådte med-

arbejderes mailkonti.

Det følger blandt andet af retningslinjerne, at

arbejdsgiveren kun må holde en fratrådt med arbejders

mailkonto aktiv så kort tid som muligt. Det er jo umid-

delbart en noget upræcis melding, men ifølge ret-

ningslinjerne skal perioden fastsættes på baggrund af

den fratrådte medarbejders stilling og funktion og kan

maksimalt være på 12 måneder. Dette må forstås

sådan, at jo højere og vigtigere en stilling, jo længere

kan perioden være uden dog at overstige 12 måneder.

retten er satAf Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Finans september 2011 59

? en arbejDsgiver skal naturligvis overhol

De båDe personDataloven og straffeloven og

altså unDlaDe at læse meDarbejDeres private

korresponDance – Det gælDer båDe for ansat

te og opsagte meDarbejDere”

? hovedferie i opsigelsesperiodenKan min arbejdsgiver forlange, at jeg holder min hovedferie i opsigelsesperioden? Ferien er allerede planlagt til afholdelse i september måned. Jeg er ikke blevet opsagt endnu, men jeg frygter en opsigelse. Jeg har været ansat i banken i knap to år.

Venlig hilsenHelene Andersen

svarDu oplyser, at du har været ansat i banken i cirka to år, dette berettiger dig til et opsigelsesvarsel på tre måneder. I henhold til ferieloven bortfalder tidligere varslet hovedferie, såfremt opsigelsesvarslet er på tre måneder eller derunder. I dit tilfælde vil den tidligere aftale bortfalde, da dit opsigelsesvarsel er på mindre end tre måneder. Din ferie kan desuden ikke varsles på ny, da hovedferien skal varsles med tre måneder, og der skal i din opsigelsesperiode være plads til både varslet og hovedferien. I din situation vil din arbejdsgiver dermed ikke kunne forlange, at du afholder din hovedferie i opsigelsesperioden.

Med venlig hilsen nimra khilji, juridisk konsulent

? sygemeldt med restferie til godeJeg er lige fratrådt min stilling som kasserer efter godt 23 års ansættelse. Jeg blev opsagt og fritstillet efter at have været sygemeldt siden midten af januar 2011. Jeg er desværre fortsat sygemeldt og ved ikke rigtig, hvad fremtiden byder på. Inden jeg blev syg, nåede jeg at afholde fire ugers ferie, hvad sker der med den resterende ferie og med sjette ferieuge og omsorgsdage, som jeg ikke nåede at afholde?

Hilsen Jette Olsen

svar: Når man er sygemeldt, så kan man ikke holde ferie samtidig. Derfor vil den ikke afholdte ferie (den ferielovsberettigede ferie) i dit tilfælde blive afregnet på et feriekort, altså den sidste uge af de fem uger.Med hensyn til sjette ferieuge så kan du, stadig på grund af den fortsatte sygemelding, jo ikke afholde den, og derfor har du ret til at få den udbetalt. De omsorgsdage, som du ikke har nået at afholde, vil blive udbetalt.

Venlig hilsen

Anette Fischer, faglig konsulent

Perioden skal regnes fra den dag, medarbejde-

ren ikke længere har adgang til sin arbejdsmail,

hvilket i fritstillingstilfælde vil sige allerede fra

fritstillingstidspunktet, selvom medarbejderen

måtte have en opsigelsesperiode med løn der-

efter. Arbejdsgiveren er også forpligtet til at

sætte et autosvar på mail kontoen med besked

om, at med arbejderen er fratrådt. Arbejdsgive-

ren skal også fjerne oplysninger om medarbej-

derens mailadresse fra virksomhedens hjemme-

side.

Når alt dette er sagt, skal en arbejdsgiver

naturligvis overholde både persondataloven

og straffeloven og altså undlade at læse med-

arbejderes private korrespondance – det

gælder både for ansatte og opsagte medar-

bejdere. Det betyder, at en arbejdsgiver skal

holde op med at læse, straks det bliver klart,

at der er tale om privat korrespondance. Det

kan være lettere at gennemskue i nogle situa-

tioner end andre, og en arbejdsgiver kan der-

for i værste fald nå at læse en del, før det bli-

ver åbenbart, at det læste er privat. For at

undgå tvist om dette opfordres alle til at

skrive PRIVAT i emnelinjen på mails. Da emne-

linjen læses først, vil arbejdsgiveren ikke

berettiget kunne læse videre.

Vores råd til medlemmerne er derfor:

Tænk jer godt om, hvis I skriver om jeres

arbejde, kunder, kollegaer med videre. Alt skal

kunne tåle at blive læst af enhver. n


a joUr

nyt om gruppeforsikringer

De godt 25.000 medlemmer, som benytter Finansforbundets gruppeforsikrin-

ger i Tryg, har allerede modtaget eller vil modtage et brev i løbet af september,

der orienterer om omlægningen af forsikringerne.

Hovedparten af de cirka 17.000 medlemmer, som har en bilforsikring i ordnin-

gen, kan se frem til, at prisen på forsikringen falder. Prisfaldet, der i gennemsnit

er på fem procent, skyldes blandt andet en ny struktur, som tager hensyn til

bilmærke og -model, selvrisiko, brugerens alder og bopæl og den årlige køre-

længde.

Til gengæld vil priserne på ulykkes-, indbo- og villaforsikringer stige i 2012

med 15 procent. Prisstigningerne skyldes øgede erstatningsudgifter som følge

af mange og dyre skader – blandt andet oversvømmelser – og så har den

nuværende gruppeforsikringsordning haft underskud i de senere år, hvilket det

er nødvendigt at rette op på. Finansforbundets forsikringer vil dog fortsat være

blandt de billigste på markedet.

mere i erstatning for psykiske mén

Fremover udløser svære psykiske skader - det vil sige skader, hvor der både er

symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion og anden psykisk sygdom -

normalt 35 procent i erstatning for varigt mén mod i dag 25 procent. Procenten

er ligesom i dag vejledende og kan derfor også i nogle sager blive højere end de

35 procent. Det afhænger af den konkrete vurdering i hver sag.

Ændringen er især møntet på at hjælpe soldater, som vender tilbage fra

krigsområder med svære psykiske skader, men den kan også få betydning for fx

medarbejdere i pengeinstitutter, der har været udsat for røveri, idet det nye

punkt i den vejledende méntabel ikke kun gælder for soldater, men for alle, som

har fået psykiske mén på grund af deres arbejde.

Den nye ménprocent er blevet til efter anbefaling fra en lægefaglig ekspert-

gruppe, som samlet har vurderet hele ménområdet omkring psykiske arbejds-

skader.

Kom videre i dit arbejdsliv!

Deltag i efterårets arrangementer for unge:

SeptemberKarriere Lounge- strategisk karriereudvikling

Der er brug for unge talenter i finanssektoren. Få inspiration til hvordan du bliver endnu mere attraktiv og stærk i jobbet.

OktOberLønforhandLing- din personlige lønstrategi

Du får ikke den løn du fortjener, men den du forhandler dig til! bliv skarp til at gennemføre en lønforhandling.

NOvemberSmaLLtaLK- et professionelt arbejdsredskab

Succes i dag handler i høj grad om evnen til at skabe forbindelser med andre mennesker.

Læs mere på www.finansforbundet.dk/ung

Aktiviteter FOr uNge - efterår 2011

it-klubbenGå hjem møder om Grøn it i den finansielle sektor! - Hvad kan i gøre for at skåne miljøet og spare tid og penge på jeres it-miljø?

i dag findes teknologien og produkterne, der kan nedbringe omkostningerne, såvel som de miljømæssige belastninger ved den måde vi arbejder med it.

Det drejer sig ikke kun om at spare penge, men i lige så høj grad om at skåne naturen så meget som muligt. Det handler bl.a. om at formindske strømforbruget, dokumentere og være klar hvis ulykken sker, og at kunne genanvende så meget som muligt af kasseret udstyr.

· Med hvad er egentlig miljørigtig it, og hvilke perspektiver ligger der i det for samfundet og den enkelte virksomhed?

· Og hvad kan du i din virksomhed gøre for at gøre it-miljøet grønnere?

· Og hvordan kan vi også gøre det nemmere for os selv, som it-folk i dagligdagen med drift, dokumentation og beredskabsplan, så vi kan være mere proaktive i virksomheden og spare penge?

Få svarene på it-klubbens gå hjem-møder om Miljørigtig it!

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

På gå hjem-møderne kan du høre et spændende oplæg fra firmaet DC10, som vil fortælle overordnet om miljørigtig it, og hvad man kan gøre for at indføre det. Se mere på dc10.dk.

Samtidig kan du høre oplæg fra Jn Data/Danske bank med fokus på deres overvejelser og tiltag i forhold til Miljørigtig it.

it -klubben inviterer nu alle Finansforbundets medlem-mer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på Miljørigtig it i den finansielle sektor.

Der afholdes gå hjem-møder den 11. oktober 2011 hos JN Data, Silkeborg, og den 12. oktober 2011 hos Danske Bank, Ejby.

Gå-HJeM-MøDer HOS

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

62 Finans september 2011 Finans september 2011 63

seniorgruppen region sjællandKulturdag, 15. september

seniorgruppen region syddanmark – VejleBustur til Sprogø, 28. september

seniorgruppe: region sJælland

kulturdagBesøg med rundvisning på Carlsberg og efterfølgende frokost i Bar Jacobsen. Derefter går vi samlet til Bjælkehuset i Søndermarken, hvor der serveres eftermiddagskaffe/-te og lagkage. Herefter går vi samlet op og ser Jesuskirken lige over for Søndermarken i Valby. Den kostbart udstyrede kirke blev opført i 1884-91 efter forbillede fra domkirken i Poitiers i Vestfrankrig, hoved-sagelig for midler skænket af brygger Carl Jacobsen.

Tid: 15. september kl. 10.sted: Carlsberg Besøgscenter, Gamle Carlsbergvej 11, 2500 Valby.Pris: Gratis for medlemmer, ledsagere 295 kroner. kontonummer: reg: 3191, konto: 3191551273.Frist: 8. september.

Tilmelding: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, tlf. 40 92 84 38.email: [email protected].

Bemærkninger: Husk at oplyse navn og mobiltelefonnummer ved tilmeldingen.

seniorgruppe: region syddanmark – VeJle

bustur til sprogøOplev den lille ø i Storebælt med guide med efterfølgende frokost på Majorgaarden – Den Gamle Kro i Oure. Der er kaffe og rundstykke på udturen.

Tid: 28. september.

Opsamling med bus: Kl. 7.00 Horsens RutebilstationKl. 7.30 Vejle BorgvoldKl. 8.00 Kolding RutebilstationKl. 8.30 Fredericia Banegård

Pris: 150 kr. for medlemmer, 600 kr. for ledsagere.kontonummer: 9402 4800340373.Frist: Da der er begrænset deltagerantal, er der kun tele-fonisk tilmelding på tlf. 75 89 31 54 den 16. september kl. 10-12.

Tilmelding: Kun per telefon – se ovenfor.email: [email protected].

Bemærkninger: Forventet hjemkomst mellem kl. 16.30 og kl. 18. Såfremt der er interesse for det, har vi en tur på hånden 29. september 2012.

Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

arrangementer for seniorer

seniorgruppe: region HoVedstaden

marielyst Højskole/fuglsang kunstmuseumBustur til Marielyst Højskole. Rundvisning. Frokost med øl/vand eller vin. Kl. ca. 13.30 køres til Fuglsang Kunstmuse-um. Guidet rundvisning. Kaffe med kage.Hjemkomst til Høje-Taastrup kl. ca. 17.

Tid: 28. september kl. 9.sted: Høje-Taastrup Station, afgang med De Grønne Busser.Pris: 100 kr. per medlem.kontonummer: 1551-2561400213.Frist: 14. september.

Tilmelding: Alex Wagner, ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund. email: [email protected].

Bemærkninger: Turen er begrænset til 50 personer (en bus), først til mølle. Kommende arrangementer: 2. november østre Gasværk (Seniorscenen) og 24. november julefrokost i Brøndby.

seniorgruppen region hovedstadenMarielyst Højskole/Fuglsang Kunstmuseum, 28. september

62 Finans september 2011 Finans september 2011 63

LEDELSE MED OVERSKUD

Positiv psykologi skaber motivation og livsglæde ved at fastholde fokus på præcis de forhold, der giver overskud og begejstring. Men positiv psykologi er mere end blot positiv tænkning. Det er en ny tilgang, der kan omsættes i praksis i kraft af virksomme værktøjer, som kan skabe mere trivsel, engagement og arbejds-glæde i det daglige arbejde i teamet/afdelingen.

TEMAERIntroduktion til teori og praksis omkring positiv psykologi•Optimistiskforandring–hvordandukanforlængesuccesople-

velserne og begrænse de negative tanker og følelser•Hvordanfårdudetbedsteudafdigselvogdinemedarbejdere–flow,læringogudvikling

•Højtpræsterendeteams–hvordanskabervibetingelsernefordem?

•Workshoptilopjusteringafdenpsykologiskekapital• 5konkreteværktøjertilledelsemedoverskud,somdukanakti-

vere i hverdagen

INSTRUKTØRLars Ginnerup, cand.psych. og prisbelønnet ekstern lektor på Copenhagen Business School. Lars er pionér som positiv erhvervs-psykolog og efterspurgt som foredragsholder, facilitator, procesde-signer

TIDOGSTEDAlledagekl.9.30–16.30Mandag 24. oktober - KøbenhavnOnsdag26.oktober-BørkopMandag31.oktober-AalborgTirsdag 8. november- ÅrhusTirsdag 22. november - København

Deltagelse er gratis for medlemmer af Finansforbundet.

Tilmeldingsfrist den 12. september www.finansforbundet.dk/ledere

LEDELSE I DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV

I det grænseløse arbejdsliv er de traditionelle rammer om arbejdet forsvundet. Vi har ikke en fast arbejdstid, og vi får ikke en veldefi-neret opgave.

Lederen skal sørge for, at medarbejderne hele tiden er bevidste om målet for arbejdet, og forklare ændringer i målet for dem, så de fortsat kan levere på de rigtige opgaver. Medarbejderne skal le-des til at gøre det rigtige. Lederen skal holde medarbejderne fast på målet, sørge for at gruppen samlet leverer på målet, og lede medarbejderne til at kunne lede sig selv.

TEMAER• Ledelseafmedarbejderevedatsættefokuspåkerneopgavenog

værdiskabelse i din ledelse• Sammenhængenmellemdinpersonaleledelseogstrategiskledelse–fåtidtilatlededinemedarbejdere

• Trivselilederrollenvedatblivemerebevidstom,hvordanduleder dig selv

• Inspirationtil,hvordandukanarbejdemeddetgrænseløsear-bejdslivs udfordringer som stress og balance mellem familie- og arbejdsliv som en integreret del af din daglige ledelse

INSTRUKTØRAnders Raastrup Kristensen, ph.d. og adjunkt på CBS. Anders for-sker i ledelse af selvledende medarbejdere og har senest udgivet bogen”Detgrænseløsearbejdsliv–atlededeselvledendemedar-bejdere”

TIDOGSTEDAlledagekl.17.00–20.00Mandag14.november-KøbenhavnTirsdag15.november-VejleOnsdag23.november-ÅrhusTirsdag29.november–Aalborg

Tilmeldingsfrist den 12. september www.finansforbundet.dk/ledere

TEMADAGE: LEDELSEMEDOVErSKuDGÅHjEM-MøDEr:LEDELSEIDETGrænSELøSEArBEjDSLIV

SærLIGTfOrLEDERE

For at blive gjort opmærksom på Finansforbundets tilbud til ledere, skal du være registret som leder i vort medlemssystem. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din mail-adresse m.v. er korrekt, så tjek dine medlemsoplysninger på finansforbundet.dk/ledere

Arbejdsmarkedet forandrer sig radikalt i disse år. Flere

ge nerationer er repræsenteret på arbejds pladsen, opgaverne

bliver mere komplekse, du skal forholde dig til flere menne-

sker, og din chef har som oftest for travlt til at følge med i,

hvad du laver.

Det sidste kan være et problem for dem, der satser på at

gøre karriere, og derfor er det vigtigt, at man indstiller sig på,

at man selv har ansvaret for sin karriereudvikling, mener

virksomhedsrådgiver, foredragsholder og forfatter Soulaima

Gourani.

”Det er ikke længere nok kun at være fagligt dygtig. Emo-

tionel intelligens er sidestillet i dag, og med det menes din

evne til at ’brande’ dig og at netværke med de rigtige perso-

ner på og uden for din arbejdsplads“, siger Soulaima Gourani,

der holder foredrag om personlig branding og networking i

Finansforbundets karrierelounge tirsdag 27. sep tember på

Applebys Plads i København.

Hun anbefaler, at du til en start formulerer en strategi for,

hvor du vil hen med dit liv personligt, fagligt og professionelt

inden for en horisont på et-tre år.

”En sådan strategi giver dig en retning og gør det nem-

mere for dig at få hjælp til at komme derhen, hvor du vil.

Samtidig bør du også blive bevidst om, hvad dine styrker

eller kernekompetencer er“, forklarer Soulaima Gourani.

Derefter er det en god idé at hive et organisationsdia-

gram frem over sin virksomhed og se på, hvem der sidder i

hvilke afdelinger, og tegne cirkler om de afdelinger, hvortil du

allerede har gode relationer, eller hvor du bør have gode

relationer. Næste trin er at markere, hvilke personer i afde-

lingerne du har gode relationer til, og hvilke personer du bør

arbejde på at få gode relationer til, så du kan lykkes med dine

opgaver.

”Det er vigtigt at få et systematisk overblik over sine

relationer, og jeg anbefaler, at man gør det hver tredje

måned. Mange medarbejdere får gode ideer til at løse

konkrete opgaver, men det kniber med at få ideerne solgt.

Det kan et godt netværk hjælpe dig til“, siger Soulaima Gou-

rani, der blandt andet er forfatter til bogen ”Tag magten over

din karriere“.

Den bedste måde at styrke relationen til en vigtig kollega

i en anden afdeling på er, hvis andre kan introducere dig

eller anbefale dig til den pågældende. Men ellers må du selv

tage kontakt til vedkommende, sæt dig for eksempel ved

siden af den pågældende til frokost i kantinen, eller find ud

af, hvad du vil og kan give vedkommende, som er nyttigt for

ham eller hende.

”Der er ingen tvivl om, at de, der er dygtige til at bygge

relationer, hurtigere opnår resultater end dem, der ikke har

relationer. Man sparer tid og vil hurtigere og mere målrettet

kunne løse sine opgaver, når man kan trække på et godt

netværk i sin virksomhed“, understreger Soulaima Gourani.

Du kan læse mere om karriereloungen den 27. september

og melde dig til på finansforbundet.dk under medlemstilbud

og derefter arrangementer. /CJO

finansjoB


ansvaret for karrieren er dit eget

danskerne arbej-der mindst i eui danmark arbejder vi i gennem-snit 37,7 timer om ugen. det er langt under rekordholderne i eng-land, der med en arbejdsuge på 42,2 timer, knokler 4,5 time me-re end danskerne, skriver Maga-sinet arbejdsmiljø.

til afrika for at lære om finansSeks finansbachelorer fra er-hvervsakademi aarhus er taget til tanzania for at være i praktik på tanzaniske finansvirksomheder. to af praktikpladserne er hos CrdB Bank, der ifølge erhvervs-akademi aarhus er opbygget med en dansk bank som forbillede. an-dre to studerende er i praktik hos mikrofinansieringsvirksomheden tujijenge. de sidste to studerende skal prøve kræfter med hen-holdsvis at købe og sælge boliger hos en ejendomsmægler og ud-vikle et økonomistyringssystem i en økonomiafdeling. ”vi har allerede lang erfaring med at sende studerende til Kina og andre dele af asien. afrika er det nye Kina. vi tilbyder det seneste nye til vores studerende. Unge i dag vil gerne tjene penge, men samtidig også redde verden. de to ting kan kombineres i en ud-dannelse med et praktikophold i afrika som finansbachelor”, siger projektleder Ulla haahr. Praktikopholdet varer seks måne-der./ BV

soulaiMa Gourani


sværere at skaffe praktikpladserHidtil er det lykkedes at skaffe nok praktikplad-

ser til finansøkonomer og professionsbachelo-

rerne i finans. Og de studerende på bachelorud-

dannelsen, som ikke har kunnet finde en

praktikplads i en virksomhed, har kunnet klare

sig videre ved at skrive en opgave på skolen.

Men den mulighed er nu afskaffet.

Derfor risikerer den øgede tilstrømning til

finansuddannelserne i år ifølge FA (Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening) at føre til mangel på

praktikpladser.

”Det er positivt, at der er stor interesse

blandt unge for at søge ind i den finansielle sek-

tor, men den aktuelle situation på det finansielle

arbejdsmarked kan gøre det vanskeligt at finde

tilstrækkeligt med praktikpladser”, siger under-

direktør ved FA Mariane Dissing til Nyhedsbre-

vet Finans og påpeger, at det er forbundet med

et væsentligt ressourceforbrug for virksomhe-

derne at have praktikanter.

”Vi har i sektoren selv været med til at

udforme finansuddannelserne, og derfor er det

vigtigt, at vi i sektoren også bakker op om at

stille det fornødne antal praktikpladser til rådig-

hed for de studerende. Det håber jeg, at virk-

somhederne fortsat er i stand til, selvom der nu

er udsigt til, at de skal tage lidt flere praktikanter

ind”, siger Finansforbundets næstformand

Michael Budolfsen.

De finansielle virksomheder bør ifølge ham

ikke kun skele til, om de efterfølgende kan til-

byde fast job til de praktikanter, de tager ind.

”Også samfundsmæssigt har virksomhe-

derne en forpligtelse til at hjælpe unge til at få

en uddannelse, så de unge står bedre rustet til

at få job. Skulle man efter sin uddannelse ende i

ledighed, er det langt bedre at være ledig med

en uddannelse end at være ledig uden en uddan-

nelse”, siger Michael Budolfsen./ cjo

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

Flere unge søger mod finanssektorenUnge strømmer til uddannelser, der kvalificerer dem til job i den finansielle sektor.

Således er 1.319 i år optaget på finansøkonomuddannelsen – 107 flere end sidste år, svarende til

en fremgang på 8,8 procent flere, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Det er det højeste antal optagede, siden den to år lange finansøkonomuddannelse blev etableret i

2000.

Fremgangen på uddannelsen til professionsbachelor i finans, der først så dagens lys i 2008, er

endnu større. 294 er i år kommet ind på den 3 ½ år lange uddannelse – 55 flere end sidste år, sva-

rende til en stigning på 23 procent.

finansjoB


Erfaren kautionschef til VojensVi søger en kautionschef med erfaring fra penge- eller realkreditinstitut til Vækstfondens kontor i Vojens. Den nye kautionschef skal have bred kre-diterfaring med erhvervsvirksomheder.

Vækstkaution er statens kaution til sunde virksomheder, som har behov for ekstra sikkerhed for lån til forret-ningsudvikling.

Vores kautionschefer kreditvurderer komplicerede lånesager med høj risiko, hvor finansieringen oftest står og falder med, om virksomheden opnår Vækstkaution. Vi samarbejder derfor tæt med virksomhederne og pengeinstitutterne.

Tempoet er højt, og vores arbejde har stor bevågenhed lokalt såvel som nationalt.

VI TILBYDERen udfordrende og afvekslende •stilling, hvor du får berøring med mange spændende danske vækstvirksomheder.en dynamisk organisation, som •lægger vægt på resultater. løn efter kvalifikationer. •

VI FORVENTERat du har kendskab til finansie-•ring af vækstvirksomheder og ejerskifter i mindre og mellem-store virksomheder.

at du har forståelse for forret-•ningsudvikling.at du er en aktiv og udadvendt •holdspiller med evne og vilje til at tage ansvar.at du har et bredt netværk blandt •pengeinstitutter og virksomhe-der.

Vores kautionschefer besøger virksom-heder, foretager kreditvurderinger og forhandler vilkår for tilsagn om kau-tion. Vi er aktive og imødekommende sparringspartnere for virksomhederne, deres penge- og realkreditinstitutter og eventuelle eksterne rådgivere.

Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som virksom-hedernes og pengeinstitutternes sparringspartner, hører vi meget gerne fra dig.

ANSØGNINGSend din ansøgning til Susana Siff Petersen [email protected]. Deadline er 20. september 2011.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte erhvervschef Anders Chr. Andersen på 21 61 55 56.

LÆS MERE PÅ WWW.VF.DK

Vækstfonden er en statslig inVesteringsfond, der medVirker til at skabe flere nye VækstVirksomheder Ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. i samarbejde med priVate inVestorer har fonden siden 1992 medfinan-sieret Vækst i 3.700 danske Virksomheder for et samlet tilsagn på ca. 10 mia. kr.

kautionscheffinans.indd1 23-08-201113:17:53

I årets første syv måneder er der i gennemsnit ble-

vet afskediget en medarbejder om dagen, viser en

opgørelse over fyringer, som Finansforbundet har

udarbejdet på baggrund af indberetninger fra tillids-

mænd i virksomhederne. Lindorff, som blandt andet

beskæftiger sig med inkasso, og FIH Erhvervsbank

har til sammen tegnet sig for 84 af de 206 afskedi-

gelser, som det fremgår af listen under artiklen her.

De foregående år har antallet af afskedigelser

været større end i år, men ifølge Finansforbundets

formand Kent Petersen er der en betydelig risiko for,

at fyringerne i finansvirksomhederne vil tage til i den

kommende tid.

”Med de scenarier der foreligger for sektoren, er

det svært ikke at forestille sig, at der vil være færre

udbudte arbejdspladser om et eller to år. Men det er

uklart om det vil ske ved fyringer eller ved naturlig

afgang. Aktuelt tales der meget om konsolidering,

og når en virksomhed overtager en anden virksom-

hed betyder det også ofte, at der skæres stillinger

fra”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Han glæder sig dog over, at det er lykkedes få en

stor del af de omkring 3.500 afskedigede finansfolk

siden 2008 videre i andre job. Således var den sene-

ste ledighedsprocent fra juni blandt medlemmer af

Finansforbundet på 2,3 procent – hvilket er mar-

kant mindre end den gennemsnitlige ledighed på

5,9 procent i samme måned.

”Vi kan ikke forhindre virksomhederne i at fyre,

men vi gør alt hvad vi kan for at sikre vores med-

lemmer bedst muligt med outplacement, så de står

godt rustet til at komme videre til andre job. Samar-

bejde mellem FTF-A, Finansforbundet og Mercuri

Urval om outplacemnet for afskedigede fungerer

rigtig godt. Undersøgelser viser, at mange finansan-

satte kan bruges andre steder på arbejdsmarkedet

end i den finansielle sektor”, siger Kent Petersen./ cjo

fakta: 206 fyringer i 2011 (1. januar – 31. juli)Lindorff: 49FIH Erhvervsbank: 35AT&T: 17Max Bank: 14Den Jyske Sparekasse: 14Eik Bank: 12BankNordik: 10SDC: 9Ikano Bank: 8HSH Nordbank: 8DbN Nord: 8Ebh Bank: 7Sparbank: 7Codan: 4Spar Salling: 3Sydbank: 1

206 afskedigelser siden 1. januar

“ Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfreds hed. Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indfl ydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Vi har p.t. følgende ledige stillinger:

· Kundemedarbejder til fi lialen i Nyborg· Investeringschef til bankens investeringsafdeling.

Læs mere på al-bank.dk.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_BenteKorsgaard_2308.indd 1 23/08/11 14.07

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Hvad bringer morgendagen på landbrugsområdet? Mød blandt andet den nye formand for Landbrug & Fødevarer og hør hans bud på fødevareerhvervets fremtid. Landbrugsseminar den 14. - 15. september 2011.

Er forretningsmodellen hensigtsmæssig? Hør blandt andet om erfaringerne fra Finanstilsynets seneste inspektioner og få et praktisk eksempel på retningslinjerne for kreditmæssig rapportering til direktion og bestyrelse. Kreditseminar den 25. - 26. oktober 2011.

Tilmeld dig på www.finansudd.dk

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborgwww.finansudd.dk | 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

DELTAG PÅ AKTUELLE SEMINARER I EFTERÅRET

ER DU OPDATERET?

Landbrugsområdet:- Erfaringer med landbrugsregnskabet

- Forventninger til fremtidens drift

- Situationen her og nu

Kreditområdet:

- Input til forretningsmodellen

- Nedskrivningsreglerne og store engagementer

- Rapportering til direktion og bestyrelse

Documents

Magasinet Finans nr. 8/2011