RA

PP

OR

T

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • dgc@dgc.dk

Gas og vedvarende energi

KunderapportDecember 2015

Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation

Gas og vedvarende energi

Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation

Kunderapport

December 2015

Gas og vedvarende energi

Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation

Karsten V. Frederiksen

Dansk Gasteknisk Center Hørsholm 2015

Titel : Gas og vedvarende energi – Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation

Rapport- kategori : Kunderapport

Forfatter : Karsten V. Frederiksen

Dato : 03-12-2015

Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s

Sagsnummer : 739-01 h:\739\01 gaskedel og elvarmepunke\rapport\testreport_mhg_kastrup_final.docx

Sagsnavn : Gaskedel og MHG-elvarmepumpe på villainstallation

DGC-rapport 1

Indholdsfortegnelse Side

1  Forord .................................................................................................................................... 2 

2  Introduktion .......................................................................................................................... 3 

2.1  Anlægsbeskrivelse ............................................................................................................... 3 

2.2  Måleudstyr ........................................................................................................................... 6 

3  Målinger og resultater ........................................................................................................... 8 

3.1  Måledata .............................................................................................................................. 8 

3.2  Analyse af energistrømmene og energieffektivitet ............................................................. 8 

3.3  Bedømmelse af anlægget ift. Ecodesign ........................................................................... 12 

3.4  Andre tekniske og driftsmæssige erfaringer med anlægget .............................................. 13 

3.5  Økonomi ............................................................................................................................ 15 

4  Konklusion .......................................................................................................................... 17 

5  Referencer ........................................................................................................................... 18 

Bilag

Bilag 1: MHG oplysninger om ThermiAir 10

Bilag 2: Installatørens erfaringer med installation og drift af anlægget

Bilag 3: Anlægsejernes erfaringer med brug af anlægget.

DGC-rapport 2

1 Forord

Med ønsket i samfundet om mere vedvarende energi (VE) i energisektoren

vil hybridvarmepumper (gaskedel i kombination med elvarmepumpe) spille

en større rolle fremover. Varmepumper handler således ikke længere kun

om økonomi, men også om at tilgodese kravene i energilovgivningen.

På denne baggrund og fordi gassen og gasnettet kan bygge bro til fremtiden

med mere vedvarende energi, ønsker produktleverandørerne og gasselska-

berne at demonstrere disse anlægstyper. Det falder endvidere i tråd med

projektet ”Totalkoncept for gas i samspil med vedvarende energi”, der gen-

nemføres i gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer

(FAU GI).

I nærværende projekt er der gennemført energimålinger på en villagaskedel-

installation, hvor en elvarmepumpe fra producenten MHG er eftermonteret

på en eksisterende gaskedelinstallation (add-on).

Arbejdet er gennemført som et samarbejde mellem anlægsværten, Finlow

VVS v/Frank Jensen, MHG-Danmark v/Torben Skovgaard /1/ og DGC

v/Leo van Gruijthuijsen og Karsten V. Frederiksen (projektleder).

Jean Schweitzer, DGC, har kvalitetssikret rapporten.

DGC-rapport 3

2 Introduktion

Formålet med projektet er at følge et hybridanlæg over en periode og der-

med tilvejebringe relevante nøgletal og erfaringer.

Anlægget er kendetegnet ved, at det er en add-on-løsning, hvor MHG-

elvarmepumpen ikke nødvendigvis skal installeres sammen med en MHG-

kedel, men ifølge producenten kan eftermonteres på installationer med andre

kedelmærker. I projektet er varmepumpen eftermonteret på en eksisterende

Vaillant gaskedelinstallation med en eksisterende varmtvandsbeholder. El-

varmepumpen bidrager udelukkende til rumopvarmning mens kedlen både

leverer varmt brugsvand og backup til rumopvarmning.

I projektet er der sat fokus på en analyse af samspil mellem kedel og varme-

pumpe, energibalancer, energieffektivitet og erfaringer i øvrigt.

2.1 Anlægsbeskrivelse

Det tyske firma MHG Heiztechnik har leveret en luft/vand-varmepumpe,

ThermiAir /2/, der også beskrives som egnet for add-on til en eksisterende

gaskedel (se Figur 1). Ifølge producenten har varmepumpen en nominel

kapacitet på mellem 3,3 og 10,2 kW. Varmepumpen har 3,2 kg kølemedi-

um. COP = 4,4 ved temperatursæt A7 °C/W35 °C (dvs. udetemperatur =

7 °C og vandtemperatur for varmeanlæg = 35 °C) og COP = 2,8 ved tempe-

ratursæt A2 °C/W45 °C. Se også Bilag 1.

Figur 1 Indendørsdelen af MHG ThermiAir luft/vand-varmepumpe

DGC-rapport 4

Det første MHG-anlæg med DGC-måleudstyr er installeret på en villainstal-

lation i Kastrup med en styring, hvor kedlen dækker varmtvandsbehovet

100 % og rumvarmebehovet, når udetemperaturen er under 2 °C. Ved ude-

temperatur over 2 °C er det varmepumpen, der alene dækker rumvarmebe-

hovet.

Det er oplyst, at varmepumpen er en MHG Thermiair 10, og at den eksiste-

rende kedel er en Vaillant Eco-Tec 126 plus. Installationen er udført i 2013,

med igangsætning af datalogning fra 02.12.2013.

Bygningen, som anlægget forsyner med varme, er et rækkehus i tre plan på

samlet 150 m². Varmeanlægget er et 2-strengsanlæg kombineret med gulv-

varme. Der er tre radiatorer i stueplan og tre radiatorer plus en håndklæde-

radiator på første sal. I kælderen er varmeanlægget udlagt i tre gulvvarme-

kredse.

Specifikationer for anlægget er sammenfattet i Tabel 1 nedenfor.

Tabel 1 Specifikationer for anlægget

Anlægsvært Jacob Appels Alle 98, 2770 Kastrup, 1-fam. bolig Varmepumpefabrikat MHG Thermiair 10 Effekt 3,3-10,2 kW Installationsdato År 2013 Kedelmodel Vaillant Eco-Tec 126 plus (dvs. VC 126/3-5 A) /9/ Kedeleffekt 4,3-14,0/16,3 kW Installation af kedel År 2008 Opvarmet areal Villastørrelse på 150 m2

Akkumuleringstank 75 liter Etableringsstatus Målinger i gang fra 02.12.2013

Figur 2-Figur 4 viser hhv. varmepumpeplacering udenfor, kedlens placering

i bygningen og en skitse af systemopbygningen.

DGC-rapport 5

Figur 2 Varmepumpeplacering udenfor

Figur 3 Kedel, varmtvandsbeholder og MHG-unit placeret i bygning

DGC-rapport 6

Figur 4 Systemopbygning i Kastrup

2.2 Måleudstyr

DGC-måleudstyr (inkl. fjernaflæsning) er installeret på en villainstallation i

Kastrup.

De udførte målinger omfatter følgende:

- samlet energiydelse til varmeanlægget (hk)

- energiydelser fra gaskedlen til varmekredsen

- energiydelser fra gaskedlen til varmtvandskredsen

- gasforbrug for kedlen

- elforbrug for kedlen

- energiydelse fra elvarmepumpen til varmekredsen (måler placeret før

veksler)

- elforbrug for elvarmepumpen

- udetemperatur.

Se placering af udstyret på Figur 5.

DGC-rapport 7

Figur 5 Måle- og datalogningsudstyr på anlægget

Til varme- og varmtvandskredsene er der brugt fire Kamstrup Multical 602-

målere. Til gasmåling er en Elster Instromet BK-G4T, 0.04 – 6 m3/h brugt.

Elmåling er udført med to Kamstrup 162Mx3 (100 impulser pr. kWh).

DGC-rapport 8

3 Målinger og resultater

Der er i måleprojektet gennemført automatisk logning af forbrug fra de en-

kelte energimålere. Rådata er gemt på PC og efterfølgende hjemtaget til

DGC og analyseret. I det følgende dokumenteres de mest relevante målere-

sultater og analyserne af disse.

3.1 Måledata

Måling med logningsudstyr er gennemført fra primo december 2013 og 17

måneder frem. Idet energimålerne ikke afmonteres, vil det fremadrettet være

muligt at gennemføre nye målinger og foretage analyser af udviklingen i

energistrømmene for anlægget.

På Figur 6 ses udsnit af måledataene opdelt på dagsbasis. Alle dataene, også

for de andre målere, findes i /3/, /8/ og /11/.

Figur 6 Måledata opdelt på dagsbasis (udsnit)

3.2 Analyse af energistrømmene og energieffektivitet

Som det fremgår af Figur 7, er der efter konverteringen registreret varme-

ydelser, og disse er vist som ugeværdier for perioden fra primo december

2013 til medio maj 2015. Dvs. i to driftsperioder med mild vinter, mildt for-

år og en driftsperiode med almindelig sommer og mildt efterår /7/. Udetem-

peraturen ligger i intervallet -3 til 25 °C med de koldeste temperaturer i kor-

te perioder medio februar 2014 og 2015.

I Figur 8 er døgnværdien for perioden december 2013 til ultimo april 2014

vist.

driftstid E1

min maks middel min maks middel min maks middel min maks middel h kWh

01‐12‐2013 3,7 9,6 6,9 0 0 0,0 30,6 36,3 0,0 30,5 35,8 0,0 0,0 0

02‐12‐2013 ‐0,3 6,7 3,2 0 0 0,0 29,9 37,2 0,0 31,3 36,0 0,0 0,0 0

03‐12‐2013 4,6 6,9 6,0 0 781 115,7 29,9 39,7 35,6 29,4 35,7 31,6 3,8 12

04‐12‐2013 3,6 7,3 5,9 0 784 415,1 27,3 58,5 35,4 27,0 35,2 30,8 13,6 53

05‐12‐2013 2,8 6,2 4,2 0 784 351,0 27,1 38,5 34,6 26,2 35,2 29,5 11,4 50

06‐12‐2013 ‐0,2 4,2 2,4 0 788 387,4 25,9 48,4 40,0 24,7 39,8 32,8 12,5 77

07‐12‐2013 ‐1,7 2,0 0,4 0 766 700,9 38,2 58,6 47,7 33,0 40,8 40,1 22,9 146

08‐12‐2013 ‐4,4 6,9 2,5 0 774 578,6 31,9 55,7 43,9 31,1 40,9 37,5 19,4 102

09‐12‐2013 4,3 6,8 5,6 0 784 454,8 29,9 48,4 36,0 29,4 32,0 31,0 15,3 64

10‐12‐2013 6,5 9,2 7,8 0 788 428,8 30,0 48,4 34,8 28,9 31,2 30,1 14,3 58

11‐12‐2013 5,0 7,7 6,7 0 799 466,2 29,9 54,2 35,7 29,1 32,9 30,6 15,5 68

12‐12‐2013 2,4 7,1 4,4 0 802 515,6 31,8 54,3 39,0 30,3 34,5 32,7 16,9 88

13‐12‐2013 4,2 7,1 5,9 0 806 216,9 30,8 51,1 38,5 30,3 34,1 32,8 7,2 35

Ude temperatur E1 flow l/h E1 Tfrem (C) E1 Tretur (C)

E1 = gaskedel, varme

DGC-rapport 9

Figur 7 Ydelserne for varmepumpe (grøn) og kedel (rød) er vist som kur-ver, og udetemperaturen er vist med blåt. Vist som gennemsnit på ugebasis for perioden dec. 2013 til maj 2015.

Figur 8 Ydelserne for varmepumpe (grøn) og kedel (rød) er vist som kur-ver, mens udetemperaturen er vist med prikker. Døgnværdier fra dec. 2013 til maj 2014.

DGC-rapport 10

Jf. Figur 7 og 8 prioriteres varmepumpen som forventet, når udetemperatu-

ren er over ca. 2 °C, og kedlen bidrager kun lidt til varmeforsyningen. Når

udetemperaturen bliver lavere, er det kun kedlen, der leverer varme.

I fyringssæsonen måles en varmepumpeydelse på 60-100 kWh/døgn (mid-

del ca. 2,5-4 kW). Kedelydelsen måles samtidig til 0-30 kWh/døgn (middel

ca. 0-1,25 kW), når udetemperaturen er over 2 °C, og ved vinterkedeldrift

under 2 °C måles kedelydelsen til over 120 kWh/døgn med maks. på 150

kWh/døgn (middelværdi ca. 6-7 kW), hvilket passer meget godt til hustypen

og størrelsen /4/.

For en årsperiode fra 18.4.2014 til 18.4.2015 er der målt og beregnet en

samlet varme- og varmtvandsydelse til boligen på 15.320 kWh /11/. Heraf

dækkes 2.000 kWh af kedlen og 13.320 kWh leveres af varmepumpen,

hvilket svarer til 87 % af det samlede varmebehov. Elforbrug til varmepum-

pen i den valgte årsperiode er 4.223 kWh, og dermed er års COP’en fra april

2014 til april 2015 på 3,15.

Som det fremgår af Figur 9 og 10, er COP’en for varmepumpen, virknings-

graden for kedel og den samlede hybridvirkningsgrad bestemt som hen-

holdsvis ugeværdier og døgnværdier. For at beregne hybridvirkningsgraden

skal COP’en divideres med 2,5 (elfaktor 2,5 iht. Bygningsreglementet).

COP’en for varmepumpen alene ligger på ca. 2,8-4,9 i de perioder, den er i

drift, med maks. primo november 2014. COP middel ligger mellem 3,1-3,3

set over hele måleperioden.

Kedelvirkningsgraden varierer meget i starten af måleperioden men udvikler

sig over tid til at ligge på ca. 91 % (bestemt efter nedre brændværdi).

Sammenholdes grafernes energieffektivitet med varmeydelserne, ses det, at

kedelvirkningsgraden påvirkes positivt i de perioder, hvor kedelydelsen sti-

ger over 20 kWh/døgn. Se graferne i perioderne december 2013, medio fe-

bruar 2014, ultimo maj 2014, primo januar 2015.

DGC-rapport 11

Figur 9 Kedelvirkningsgrad (rød), varmepumpe COP (blå) og hybrid samlet (grøn) er vist som samlet middel. COP aktuel er vist som ugeværdier (grå). Perioden er dec. 2013 til maj 2015. Rød og grøn henviser til virkningsgradsaksen, mens blå og grå henviser til COP-aksen.

Figur 10 Kedelvirkningsgrad (rød), varmepumpe COP (blå) og hybrid samlet (grøn) er vist som middel. Rød og grøn henviser til virk-ningsgradsaksen, mens blå henviser til COP-aksen. Døgnværdier fra dec. 2013 til maj 2014.

DGC-rapport 12

Ud fra målingerne ses således, at anlægget fungerer, og som forventet er der

en styring af, om varmepumpe eller kedel skal forsyne varmeanlægget med

energi.

Energieffektivitetstallet med en COP i fieldtestperioden på ca. 3,2 for var-

mepumpen alene udvikler sig som forventet i fieldtest og ligger i den gode

ende i forhold til praktiske erfaringer jf. Varmeståbien /4/. I forhold til til-

svarende varmepumper fra varmepumpelisten /10/ er niveauet for målinger-

ne dog en hel del under, men varmepumpelisten er også baseret på laborato-

rietestdata.

Energieffektivitetstallet på ca. 91 % (efter nedre brændværdi) for kedlen

alene udvikler sig også som forventet til et relativt lavt niveau. Det skyldes,

at andelen af varme- og varmtvandsbehovet, som kedlen skal dække, er lille,

og kedlen tvinges også til at arbejde med høj vandtemperatur, når udetempe-

raturen er under 2 °C. Dvs. samlet varmeydelse for kedlen er på 2.000

kWh/år.

Energieffektiviteten er således lavere, end hvis kedlen alene skulle forsyne

installationen med varme og varmt vand.

Her skal det også bemærkes, at det aktuelle varmtvandsbehov i perioden

april 2014 – april 2015 på ca. 1.000 kWh/år er forholdsvis lavt for hustypen,

idet tidligere undersøgelser viser et varmtvandsbehov på ca. 2.000 kWh/år

/6/.

Hybridløsningens samlede middelvirkningsgrad varierer ca. 112 - 118 %, og

sidst i måleperioden er den ca. 116 % (bestemt ved nedre brændværdi).

3.3 Bedømmelse af anlægget ift. Ecodesign

Grundlaget for mærkning af forsyningsanlæg efter den nye Ecodesign-

ordning er en specifik virkningsgrad for anlægget ved rumopvarmning, der

er bestemt ud fra dellast- og fuldlastvirkningsgrad, samt elforbrug og stand-

byvarmetab. Se sammenhængen mellem et forsyningsanlægs specifikke

virkningsgrad (bestemt ved øvre brændværdi) og gradueringsintervallerne i

Figur 11.

DGC-rapport 13

Resultatet fra feltforsøgene kan således ikke direkte sammenlignes med

mærkningsintervallerne i ecodesign, idet testforudsætningerne ikke er de

samme. In-situ-målingerne i nærværende projekt giver dog en indikation af,

hvor hybridløsningerne vil blive placeret i det nye mærkningssystem.

Som sagt er den akkumulerede virkningsgrad for systemet bestemt ved in-

situ-måling over de målte måneder på ca. 116 % (bestemt ved nedre brænd-

værdi) og 106 % (bestemt ved øvre brændværdi). Det betyder, at anlægget

har en energieffektivitet, der svarer til et A+-mærke i den nye ordning (se

Figur 11).

Figur 11 Ecodesigngraduering iht. EU-forordning 811/2013.

3.4 Andre tekniske og driftsmæssige erfaringer med anlægget

Med hensyn til begrænsninger i anvendelsen af gashybridløsningen i praksis

kan nævnes, at hybridløsningen er teknisk mere kompleks end traditionel

opvarmning med et forsyningsanlæg. For MHG add-on-løsningen er der tale

om en varmepumpe af ét fabrikat og en gaskedel af et andet fabrikat, hvor

begge dele skal serviceres og gerne af en fagperson. For varmepumpedelen

skal serviceteknikeren have et kategori I- eller II-certifikat for arbejde, der

indbefatter servicering af varmepumpedelens kølekreds, mens han skal have

A-certifikat for at arbejde med service på gaskedeldelen. Det vurderes, at

DGC-rapport 14

det er de færreste serviceteknikere, der p.t. er i besiddelse af begge dele.

Dette kan være en barriere for udbredelsen og være problematisk, når det

gælder kedelgaranti og løbende serviceomkostninger.

For at opnå afgiftsreduktion for elvarme kræves det, at den pågældende

bygning, hvor gashybridvarmepumpe installeres, står registreret i BBR som

elopvarmet. Kravet for at opnå dette er, at mere end 50 % af varmebehovet

(inkl. brugsvand) dækkes af el.

For anlægget i Kastrup dækker varmepumpen som nævnt ovenfor størstede-

len af det samlede varmebehov (87 %) i et hus med et varme- og varmt-

vandsbehov lidt under et gasbaseret gennemsnitshus. Så her er der ikke et

problem. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at perioden fra april 2014

til april 2015 var kendetegnet ved, at udetemperaturen sjældent kom under

2 °C, hvor kedlen kører alene. Det svarer ikke til en typisk fyringssæson /7/,

men der er også langt ned til ovennævnte 50 %-grænse.

Mht. samspillet mellem de enkelte anlægs komponenter ses det, at kedel-

virkningsgraden nærmer sig sommervirkningsgraden, når størstedelen af

varmebehovet dækkes varmepumpen. Det er omvendt også målet for at

fremme anvendelse af VE-strøm fra vindmøller.

I forbindelse med projektet er installatør og anlægsvært blevet spurgt om

erfaringer med hybridløsningen i Kastrup. Erfaringerne er overordnet posi-

tive, hvilket fremgår af svarmailene i Bilag 2 og 3.

Installatøren fremhæver følgende med hensyn til gennemførelse af opgaven:

- Installationen har været relativt enkel at udføre.

- Eltilslutning svarer til et vejrkompenseringsanlæg.

- Eneste underleverandør har været en autoriseret kølemontør til påfyld-

ning af kølevæske.

- Der kan være problemer med installationen, hvis kunden ønsker elvar-

mepumpedelen transporteret via loftslem og skjult i et ventileret lofts-

rum. Men dette er ikke tilfældet på Kastrup-anlægget.

DGC-rapport 15

Installatøren fremhæver også følgende tilbagemeldinger (udtalelser) fra an-

lægsværten:

- Besparelser på energiregningen.

- Ingen støjgener fra anlægget - ej heller til rækkehusets naboer.

- Nem betjening af vejrkompenseringsanlæg.

Som nævnt i Bilag 3 fokuserer anlægsværten alene på, at anlægget leverer

den ønskede komfort. Det skal bemærkes, at selvom anlægsværten ikke op-

lever støjgener ved aktuel placering (se Figur 2), så må støjniveauet i skel

ikke komme over 35 dB(A).

3.5 Økonomi

Et hurtigt overslag (inkl. moms) for den aktuelle husinstallation viser:

- Med en COP i fieldtestperioden på 3,2, en elpris på 2,2 kr./kWh /5/ og

med en elvarmerabat på fx 62,25 øre/kWh for elforbrug over 4000

kWh/år /12/ kan varmepumpen levere varmeydelse til 0,49 kr./kWh.

- Med en best case-årsvirkningsgrad for kedlen alene på 100 % (ved nedre

brændværdi) og en lav gaspris p.t. på 6,91 kr./m3 /5/ kunne kedelanlæg-

get alene levere en varmeydelse til 0,63 kr./kWh. Altså en driftsbespa-

relse på ca. 14 øre pr. kWh ved brug af varmepumpen i stedet for gas-

kedlen.

For blot et år siden var gasprisen 7,97 kr./m3, mens elprisen var uændret, og

dengang ville besparelsen således have været ca. 23 øre pr. kWh, når var-

mepumpen forsynede huset med varme.

Ovennævnte betragtninger for varmepumpen er foretaget på baggrund af

fieldtesten, hvorimod kedlens data med en årsvirkningsgrad på 100 % (ved

nedre brændværdi) er baseret på laboratorietest. Årsvirkningsgraden kan

variere. Det er derfor tænkeligt, at årsvirkningsgraden for kedeldrift alene på

den aktuelle installation ville være lavere.

DGC-rapport 16

Antages det, at årsvirkningsgraden for kedeldrift i stedet er 95 % med gas-

prisen på 7,97 kr./m3 og uændret elpris, ville besparelsen være ca. 27 øre pr.

kWh, når varmepumpen forsyner huset med varme.

Det skal bemærkes, at havde den eksisterende kedel været af ældre dato,

kunne kedel årsvirkningsgraden ved kedeldrift alene godt havde været lave-

re.

Set i det lys kan det privatøkonomisk betale sig at tilpasse styringsstrategien

for anlægget, så varmeforsyningen altid leveres af den energikilde, der på et

givet tidspunkt er billigst.

Med en skønnet levetid (tilbagebetalingstid) for varmepumpen på 10 år og

en besparelse på 0,25 kr./kWh jf. rapporten vil det umiddelbart kunne betale

sig med en add-on-løsning, hvis varmepumpen erstatter et rumvarmebehov

på minimum 28.000 kWh/år.

Er levetiden i stedet på 15 år, vil det umiddelbart kunne betale sig med en

add-on-løsning, hvis varmepumpen erstatter et rumvarmebehov på mini-

mum 18.500 kWh/år.

Det skal bemærkes, at denne vurdering er baseret på, at der ikke er installe-

ret særligt mange anlæg endnu, og man må forvente en prisdannelse på

kommende anlæg.

Med andre ord er der fortsat en prismæssig udfordring for teknologien i det

hus, hvor anlægget er installeret.

DGC-rapport 17

4 Konklusion

Erfaringerne for dette konkrete projekt kan opsummeres som følger:

- Set fra både slutbrugeren og installatørens synsvinkel fungerer installa-

tion og drift af gashybridløsningen efter hensigten, herunder med hensyn

til varmeforsyning af det aktuelle hus med et samlet varmebehov på

15.300 kWh for årsperioden fra april 2014 til april 2015.

- Når varmepumpen prioriteres ved udetemperaturer over cirka 2 °C,

dækker den 87 % af det samlede varmebehov, og det kan uden proble-

mer sikre elvarmerabatten hos elselskaberne.

- For måleperioden primo december 2013 til april 2015 er det muligt at

opnå en samlet middelvirkningsgrad på ca. 116 % og en middel COP på

ca. 3,2 for elvarmepumpen alene.

- Det er dog ikke uden konsekvens, at varmepumpen dækker 87 % af

rumvarmebehovet, og kedlen skal dække resten. Det betyder nemlig, at

kedlens middelvirkningsgraden i perioden bliver 91 % (ved nedre

brændværdi). Lavere end hvis kedlen skulle levere det samlede varme-

og varmtvandsbehov hele året rundt.

- Med de opnåede energieffektivitetstal og med niveauet af el- og gaspri-

ser, der er set undervejs i måleperioden, kan en driftsbesparelse på 14-27

øre pr. kWh opnås.

- Med en skønnet levetid (tilbagebetalingstid) for varmepumpen på 15 år

og en besparelse på 0,25 kr./kWh jf. rapporten vil det umiddelbart kunne

betale sig med en add-on-løsning, hvis varmepumpen erstatter et rum-

varmebehov på minimum 18.500 kWh/år.

- Anvendelse af add-on-gashybridløsningen er en realistisk måde på kort

sigt at bygge bro mellem samfundets ønske om høj andel af vedvarende

energi i varmeforsyningen i eksisterende bygninger og en samtidig sik-

ker backup forsyning med gas. Et gennembrud kræver dog, at installatø-

rerne bliver fortrolige med den nye teknologi.

- Gashybridløsningen viser en mulig måde at bruge grøn vindstrøm og

solcellestrøm som varmeforsyning i bygninger i perioder med høj elpro-

duktion (meget vind/stort solindfald). Det kræver dog, at driften ikke

alene styres efter udetemperatur eller bedste energieffektivitet, men også

efter prissignaler for ændring i elpris i forhold til gaspris.

DGC-rapport 18

5 Referencer

/1/ Kontakt angående anlæg: Torben Skovgaard, MHG-Danmark ApS, Fyrrevej 22, 2680 Solrød Strand, mail: Torben.skovgaard@mhg-danmark.dk og http://www.mhg.de/.

/2/ MHG ThermiAir http://www.mhg.de/produkte/hybridheizung/

/3/ DGC-reference for placering af måledatafilen (2015): H:\739\01 Gas-kedel og elvarmepumpe\Databehandling\ lvg databehandling.xlsm

/4/ Varmeståbi, 5. udgave, 1. oplag 2009, side 211 og 253.

/5/ Gaspro laboratoriedata, http://gaspro.dgc.dk/index.jsp .

/6/ Varmtvandsforbrug samt kedeleffektiviteter for oliefyr og naturgas-

kedler i enfamiliehuse, Simon Furbo, Louise Jivan Shah, Christian

Holm Christiansen, Karsten Vinkler Frederiksen, Rapport, 2002.

DTU-Byg.

/7/ Graddagedata: http://www2.emd.dk/admin/Vejrdata/graddogn.php

/8/ DGC-reference for placering af måledatafilen (2014): H:\739\01 Gas-kedel og elvarmepumpe\Databehandling\ data til MHG 250414.xlsx

/9/ DGC-reference for placering af Gaspro måledatafilen (2015): H:\ 739\01 Gaskedel og elvarmepunke\Rapport\ Kedel_gasprodata_1.xlsx

/10/ Varmepumpelisten: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten

/11/ DGC-reference for placering af måledatafilen (2015): H:\739\01 Gas-kedel og elvarmepumpe\Databehandling\ lvg MHG grafer 060515-kvf.xlsx

/12/ Elvarmepumperabat: http://www.seas-nve.dk/privat/el-og-varme/varme/elvarme

Reference /3/, /8/, /9/ og /11/ kan ikke ses af eksterne læsere. Kontakt even-

tuelt DGC.

DGC-rapport 19

Bilag 1: MHG oplysninger om ThermiAir 10

Fra: Kriegerbarthold, Oliver [mailto:Oliver.Kriegerbarthold@mhg.de] Sendt: 2. juli 2015 11:52 Til: Torben Skovgaard Cc: Niemann, Falko MHG Emne: AW: DGC test ThermiAir 10  Hello Torben,

‐ The nominal capacity is 3,3 to 10,2 kW ‐ The modulation works without steps: infinitely variable (only the control for the 

compressor works in 7 steps) ‐ COP A7/W35: 4,4 ‐ COP A2/W45: 2,8 (on the plate A2/W35: 3,4) ‐  The Unit is charged with 3,2 kg R410A 

Best regards, Oliver.

DGC-rapport 20

Bilag 2: Installatørens erfaringer med installation og

drift af anlægget

Fra: Frank Jensen [mailto:Frank@finlow.dk] Sendt: 9. juli 2015 09:57 Til: Torben Skovgaard Emne: SV: 1'ste rapportudkast "Gaskedel og Varmepumpe i Kastrup"  Det er vores erfaring fra installationen på Jacob Appels 98 i Kastrup, at kunden er meget tilfreds. Udover den store besparelse føler hverken kunden eller hans naboer (rækkehuse), at de er generet af støj fra udedelen. Æstetisk er de heller ikke generet af placeringen i for haven. Ifølge kunden er det vejrkompenserende anlæg med udeføler på MHG Thermi Air nem at betjene. Installationsmæssigt er det en relativt enkel installation med installation af 2 små præiso-leret kølerør fra udedelen til varmepumpen Varmepumpen er tilsluttet gaskedel og centralvarmeanlæg via en lille blandesløje og A sparepumpe. De elektriske tilslutninger er et kabel fra ude delen og til varmepumpen og på linje med en eltilslutning af et vejrkompenseringsanlæg Umiddelbart er den eneste eksterne leverandør, VVS-installatøren har behov for, en aut. kølemontør for påfyldning af kølevæske. Men i takt med at VVS-installatøren udfører flere varmepumpeinstallationer, vil denne opgave også blive en ”in house”-opgave, altså at VVS-installatøren vil opgradere medar-bejdernes uddannelse med et kølekursus. Med venlig hilsen  Frank Jensen  

Hornevej 13 - 2770 - Kastrup CVR. nr. 17 28 45 09 Telefon: 32 51 45 59  

DGC-rapport 21

Bilag 3: Anlægsejernes erfaringer med brug af anlæg-

get

Fra: martin.p.g. Weile [mailto:martin.p.g.weile@gmail.com] Sendt: 9. april 2015 09:04 Til: mhg-danmark.dk Emne: Jacop Appels Alle 98 - Luft til vand varmepumpe forsøgsordning

På opfordring af Torben - vores kontaktperson fra Finlow - skal jeg her kort berette om vores oplevelser med vores luft til vand-varmepumpe. Vi har haft en konstant temperatur på omkring 22 grader i hele huset. Alle radiatorer er skruet op på maksimum, og temperaturen styres alene på centralvarmeanlægget. Vi har oplevet en rigtig dejlig komfort igennem hele efteråret og vinteren. Denne vinter har selvfølgelig ikke udfordret særlig meget, men ud fra devisen om at gasfy-ret tager over, når temperaturen falder til under 0 grader udenfor, ja så har det ikke nogen praktisk betydning for min vurdering. Vi vil meget gerne forsætte forsøgsordningen! Med venlig hilsen Martin Weile Jacob Appels Alle 98 2770 Kastrup Mobil 42 53 32 73