NR. 2 · 2014

Imai

Siunnerfik titarneqarpoq ....................................................3

KNI A/S-ip siulersuisui ........................................................4

Aqutsisut inissittut ..............................................................5

Inuusuttoq sulilluartoq .......................................................6

Sem Isaksen .........................................................................7

Pisortat naleqartitat pillugit ...............................................8

Apeqqutit sisamat ............................................................12

Kujataata nerisassaasiviani uumasunik toqoraavik .........14

Iluatsittumik piaqqiortitsineq ...........................................18

Fjárvís pillugu ....................................................................21

Nangitsisoq .......................................................................22

Peter Grønvold Samuelsen pillugu .................................25

Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu ...........................26

Qasigiannguani Arnep naapinneranit .............................28

MIO ....................................................................................30

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqar tarpoq.Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit.Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl.

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: August 2014

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion NuukNaqiterisoq/Tryk: Sisimiut OffsetNaqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.gl

Forsidebilledet:Den 20. august 2014 blev der afholdt en hel dags ”brush up”-møde i kulturhuset Taseralik i Sisimiut med deltagelse af 115 medarbejdere fra hovedkontoret og fra Pilersuisoqs og Polar oils afdelinger på kysten. Baggrunden herfor er, at alle de øverste ledelsesposter i KNI nu er besat efter flere måneder, hvor både CEO og CFO har været ansat på midlertidig basis. Udover præsentation af den nye topledelse blev dagen brugt til at præcisere KNI’s retning, mål og udfordringer og til en ty-delig understregning af, at kravet er et markant løft af overlig-geren, hvad angår øgede kompetencer over hele linjen. Næste nummer af Paartoq, der udkommer primo december 2014, vil beskæftige sig med de enkelte emner, der blev behandlet på mødet.

Saqqaata assitaa:20. august 2014 ulloq naallugu Sisimiuni kultoorikkut illorsuarmi Taseralimmi kateripput inuit 115-it KNI-p Sisimiuni allaffissuarmi sulisut sineriammiillu Pilersuisumi Polaroil-imilu sulisut ilaat. Taamatut katerinnermut tunuliaqutaavoq, qaammatini arlalip-passuarni KNI-mi pisortatut atorfiit arlallit utaqqiisaasumik inut-taqartinneqareerlutik pisortaqatigiit nutaat ilisaritinneqarnerat, imminut qiviarneq ukiunilu tulliuttuni suliffeqarfimmi anguniak-kat piginnaasatigullu qaffassaanissaq. Normumi tullermi de-cemberip aallartinnerani saqqummertussami sammineqartut ataasiakkaat pillugit itisiliisumik ilanngutassiisoqassaaq.

Indhold

Kursen er lagt ......................................................................3

Bestyrelsen for KNI A/S ......................................................4

Ledelsen er på plads ..........................................................5

En arbejdsom ung mand ...................................................6

Sem Isaksen .........................................................................7

Cheferne om værdier .......................................................10

4 spørgsmål ......................................................................13

Slagteriet i Sydgrønlands spisekammer .........................16

Avlsprogram førte til flere lam .........................................20

Vedrørende Fjárvís ............................................................21

Arvtageren .........................................................................23

Om Peter Grønvold Samuelsen.......................................27

Spørgsmål til og svar fra den adm. direktør ...................28

Møde med Arne i Qasigiannguit ....................................29

MIO ....................................................................................31

3

SIUNNERFIK TITARNEQARPOQ

KURSEN ER LAGT

KNI maanna tamakkiisumik pisortaqarne-rup tungaatigut inissippoq. Sangujoraar-neq pinnagu anguniakkat “KNI 2016-p tu ngaanut”-mi isumaqatigiissutaareersi-masut aalajangiusimaneqarput. Suliffeqar-fissuup aningaasarsiornermini anguniagai, pisisartunik qitiutitsinissaq naleqartitassa-tullu isumaqatigiissutaasut oqaasiinnaatik-kumanagit sulineq annertooq aallarnisar-neqalereerpoq. Siunnerfik titarneqarpoq.

Suliffeqarfissuarput pilersuisussaatitaasu-tut sunillu suliaqarnissaminut inatsisitigut sinaakkusersugaavoq, taamaattorli suliffe-qarfittut allatulli ineriartornermut malinna-sariaqarpoq. Pisiniarfiit pisoqalisut, niuer-tunut inissiat nalitsinnut naleqqukkunnaar-tut, quit nutartertariaqalersimasut sulisullu pisisartunik qitiutitsinissaminnut suli pigin-naanngorsarneqartariaqartut utoqqatsis-sutigiinnarsinnaanngilagut.

Pissutsit assigiinngitsorpassuit utoqqat-sissutigiinnarsinnaanngilagut. Nunarsuup avannaarpiarsuani sineriattuumi sumiiffin-nut 69-inut ataasiakkaarlutillu inukeqi su-nut pilersuisussaatitaanerput KNI-mi allan-ngor tissinnaanngilarput. Pisussaati taaf fit-tali naammassiniarneqarnerani periu sis-siorsinnaavugut suleriusissiorlutalu, ulluin-nar ni unammilligassarpassuatta ikilineran-nik aningaasartuutikinnerulernitsinnillu kinguneqartillugu.

Taamaattumik kiffartuussinerput pitsan-ngorsarusupparput. Sulisunut atugassari-titaasut pitsaanerulersittariaqarpagut, suli-sunullu najoqqutassat akisussaaffiit pisus-saaffiillu erseqqissut pigilertariaqarlutigit.

KNI A/S imaalersikkusupparput suliffeqar-fiussasoq meeqqanit inuusuttunillu suliffi-gilerumaagassatut soqutiginartoq, sulisut

nuannaartorineqartut nunaqqataasunillu ataqqineqartut. Ilinniagaqarluarsimasunit aamma niuernerup tungaatigut piginnaan-ngorsarluarsimasunit suliffigissallugu orni-ginartoq. Suliffeqarfik sulisunit tamarluin-narnit, sumiiffinni tamaniittuni, piginneqa-taaffigineqartutut misigisimatitsisoq – pi-sisartumillu qitiutit si soq.

Den øverste ledelse i KNI er nu fuldtallig. Den allerede fastsatte kurs, der tager af-sæt i strategiprojektet “KNI mod 2016”, fastholdes. Målet om at øge indtjenings-niveauet, ønsket om større kundefokus og viljen til at implementere et værdisæt i virksomheden skal omsættes fra ord til handling. Kursen er lagt.

KNI’s primære forsyningsopgaver er lagt i rammer ved lov, men i lighed med andre virksomheder må vi tilpasse os udvikling-en. Vi kan ikke blive ved med at undskylde os med forældede butiksbygninger, utids-svarende købmandsboliger, renoverings-modne lagerbygninger og medarbejdere, som ikke i tilstrækkeligt grad er gjort be-kendt med kundeservice.

Alle bortforklaringer kommer til kort, når de er blevet brugt alt for mange gange. Vores geografiske beliggenhed og spred-ningen af aktiviteter på 69 forskellige og ganske tyndt befolkede lokaliteter kan vi ikke komme udenom. Men vi kan ændre på vores opgaveløsning og på vores pro-cedurer og tilgang til opgaverne med re-

duktion af vores daglige udfordringer og sænkning af omkostningerne til følge.

På denne måde vil vi forbedre vores kundeservice. Vi vil forbedre vilkå-rene for vores medarbejdere og indføre mere præcise arbejdsgange.

Vi vil gøre KNI A/S til en arbejds-plads, som børn og unge kan se frem til at ar-bejde i som medarbejde-re, som lokal-samfundene ser op til og respekterer. En virksomhed, som veluddannede og dygtige købmænd ønsker at blive ansat i. En arbejdsplads, som alle medarbejdere uden undtagelse, på store og små

steder, tager ejerskab i. Med kunden i fo-kus.

Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq - Adm. direktør

4

KNI A/S-ip siulersuisuinut ilaasortat qu-lingiluaapput. Arfinillit piginnittunit, Naalakkersuisunit, toqqarneqartut pinga-sullu sulisunit toqqagaasut. Aktiaatillit soqutigisaat peqqissaartumik isumagi-nissaannut aamma soqutigisaqartut allat pissusissamisoortumik eqqarsaatigalugit isumaginissaanut siulersuisut pisussaaf-feqarput.

Siulersuisut pingaarutilimmik suliassaasa ilaat tassaapput qullersaqarfimmik pigin-naasaqartumik atorfinitsitsinissaq, quller-saqarfiup suliassaanik aalajangersaanis-saq, atorfinitsitsinermi pissutsit sulinerul-lu agguarneqarnera kiisalu akisussaassu-seqarneq. Tamakku saniatigut siulersu-isut pilersaarusiorneq malitseqartitsinerlu kiisalu qularnartuusinnaasunik aqutsinis-

samut erseqqissunik malittarisassalior-nissaq qulakkiissavaat. Qullersaqarfim-mik nakkutilliineq siulersuisut suliassaraat aamma nakkutilliinerup taassuma qanoq ingerlanneqarnissaanut najoqqutassanik aalajangersaanissaq.

Qullersaqarfiup ineriartortuarnissaa aam-malu attatiinnarneqarluniluunniit soraar-sinneqarnissaa siulersuisut suliassarivaat, kiisalu qullersaqarfiup akissarsiai inger-latseqatigiiffimmi siunissamut ungasinne-rusumut nalinik pilersitsinissatut aalajan-gersimasumik qullersaqarfiup angusassa-anut naapertuutissallutik.

Ingerlatseqatigiiffiup aningaasaatitigut upalungaarsimanera qaqugukkulluun-niit illersorneqarsinnaanera siulersuisunit

nakkutigineqassaaq. Tamatuma saniati-gut siulersuisut suliassaraat ingerlatseqa-tigiiffiup pingaarnertigut pilersaarusior-luarnikkullu aqunneqarnissaa. Ingerlatse-qatigiiffiup iliuusissatigut anguniagaanik aalajangersaaneq aktiaatillit oqaloqati-geqqissaarlugit siulersuisunit aalajanger-sarneqassaaq aamma anguniakkat taak-ku angunissaannut aningaasatigut kiisalu piginnaasatigut isumalluutitigut tunn-gaviit pisariaqartinneqartut qulakkiissal-lugit, kiisalu ingerlatseqatigiiffiup suli-nerata illersorneqarsinnaasumik aaqqis-sugaanera qulakkeerlugu. Ingerlatseqa-tigiiffiup iliuusissatigut anguniagaanik aamma taakku anguneqarnissaannut tunngaviit qulakkeerneqarnissaat siuler-suisut suliassaraat pingaartoq.

KNI A/S-ip siulersuisui

Bestyrelsen for KNI A/S

Bestyrelsen for KNI A/S består af ni per-soner, heraf seks medlemmer udpeget af eneaktionæren Naalakkersuisut samt tre medarbejdervalgte medlemmer. Det påhviler bestyrelsen at varetage aktio-nærens interesser med omhu og under behørig hensyntagen til de øvrige inte-ressenter.

Nogle af bestyrelsens væsentligste opga-ver er at ansætte en kompetent direkti-on samt at fastlægge direktionens opga-

ver, ansættelsesforhold og arbejdsdeling. Derudover skal bestyrelsen sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, planlæg-ning og opfølgning samt risikostyring. Det er bestyrelsens opgave at udøve kontrol med direktionen og at fastlægge retningslinjer for, på hvilken måde denne kontrol skal udøves.

Det er bestyrelsens opgave at sikre, at direktionen fortsat udvikles og fasthol-des eller afskediges, samt at direktionens

vederlag afspejler såvel den langsigtede værdiskabelse i selskabet som de konkre-te resultater, direktionen opnår.

Bestyrelsen skal påse, at selskabets kapi-talberedskab til enhver tid er forsvarligt. Derudover er det bestyrelsens opgave at varetage den overordnede og strate-giske ledelse af selskabet. Bestyrelsen skal fastlægge selskabets strategiske mål i tæt dialog med aktionæren og tilse, at de nødvendige forudsætninger for at nå disse mål er til stede i form af såvel finan-sielle som kompetencemæssige ressour-cer, samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Det er væsent-ligt, at bestyrelsen sikrer, at der løbende sker en udvikling af og opfølgning på sel-skabets strategiske mål

5

KNI A/S-imut siulersuisunut ilaasortat/Bestyrelsen for KNI A/S

Niels Thomsen, cand.scient.adm., pisortaq Halibut Green-land A/S, siulittaasoq/Cand.scient.adm., direktør for Halibut Greenland A/S, formand

Høgni Hansen, niuernermik ilin-niarsimasoq, CEO, P/F Poul Han-sen, siulittaasup tullia/Handels-udd., CEO for P/F Poul Hansen, næstformand

Bodil Nyboe Andersen, cand.polit., Naalagaaffiup aningaase-rivissuanut pisortaasimasoq, ilaasortaq/Cand.polit., tidlige-re direktør for Nationalbanken, medlem

Annette K. Sadolin, cand.jur., ilaasortaq/Cand.jur., medlem

Julia Pars, MBA, Katuamut pisor-taq, ilaasortaq/MBA, direktør for Katuaq, medlem

Jørn Rosenberg, ilaasortaq/Medlem

Hans Peter Lynge-Larsen, chefcontroller, sulisut toqqagaat/Chefcontroller, medarbejder-valgt medlem

Jonas Aronsen, tuniniaanermi pi-sortaq, sulisut toqqagaat/Salgs-chef, medarbejdervalgt medlem

Inger Eriksen, ilinniartitaanermut siunnersorti, sulisut toqqagaat/Uddannelseskonsulent, medar-bejdervalgt medlem

Aqutsisut inissittut/Ledelsen er på pladsPolaroilimi pisortaasima-soq, Peter Grønvold Sa-muelsen, 53, 1. juni 2014 aallarnerfigalugu KNI A/S-imut pisortaanertut atorfi-

nitsinneqarpoq. November 2013-miit 1. juni 2014-p tungaanut Peter Grøn-vold Samuelsen KNI A/S-mi pisortaa-nerugallarpoq.

1. juni 2014 blev den tidligere energi-direktør i Polaroil, Peter Grønvold Sa-muelsen, 53, ansat som administreren-de direktør for KNI A/S. Peter Grønvold Samuelsen havde siddet som konst. adm. direktør for KNI A/S fra november 2013 og et halvt år frem.

Aningaasaqarnermut pi-sor taagallartitaasoq Jan H. Lynge-Pedersen, ani-ngaasaqarnermut pisorta-tut 1. junimiit atorfinitsivin-

neqarpoq, kiisalu Per Jensen naatsor-suutinut pisortatut atorfinitsivinneqar-luni.

Konstitueret økonomidirektør Jan H. Lynge Pedersen blev ansat som økono-midirektør pr. 1. juni 2014, ligesom Per Jensen fortsætter som regnskabschef.

Tage Lindegaard 2013-mi novemberimiit ukiup affaani Polaroilimut pisortaagallar-simasoq Peter Grønvold Sa-muelsen kingoraarlugu Po-

laroilimi pisortatut junip aallaqqaataani atorfinippoq.

Konstitueret energidirektør i Polaroil, Tage Lindegaard, blev den 1. juni 2014 ansat som energidirektør efter i seks måneder at have fungeret som konsti-tueret energidirektør efter Peter Grøn-vold Samuelsen.

Siulersuisut pillugit paasissutissat amerlanerusut uani atuarneqarsinnaapput http://www.kni.gl/kl/kni/kni-i-dag/bestyrelsen/

Yderligere information om bestyrelsen kan findes her: http://www.kni.gl/da/kni/kni-i-dag/bestyrelsen/

6

Ataasinngorneq ullaajuvoq, Nuummilu KNI Pilersuisumi ullaarnganiit ulapput-toqalereerpoq. Pisiniarfiit, kantinat, naju-garfiit, neriniartarfiit, allallu nerisarfillit imernik immiaaqqanillu pilersorneqarne-rat ingerlavoq. Tamanna Sammi Flyp, 23, nalorninngilluinnarluni aquppaa. Inuusut-toq una Iluliarmiuusoq Nuummi najuga-qalersimavoq, illoqarfillu qanimut ilikka-riivissimallugu.

Suliffimmi saniatigut Sammi Fly quersu-alerisutut assartuisartutullu ilinniarpoq, taan nalu 2015-mi naammassissavaa.

Maanna suliffinni suna akisussaaffigaa­juk? - Pisiniarfiit aamma nunaqarfiit eq qar-saa tigalugu fakturat aamma kreditno-tat aqun nissaat isumagisarpara kiisalu immik koor tortami ØL/VAND-imi suli-sunut aqutsisuullunga. Suliffinni suliarissallugu suna nuanna­raajuk? - Suliffiga tamaat nuannaraara ataasiak-

kaarlugit taajornagit tamaviat nuanna-raara.

Suna inuttut pingaartitaraajuk suliffinni atorsinnaasat? - Ullaakkut piffissaq eqqorlugu takkut-tarnissaq, suliassat piffissaq eqqorlugu naammassinissai aamma suliassat ta-maasa naammassisimallugit iluarusun-neq.

Suliffiit siunissami suliffigissallugu ta­korloorpiuk? - Aap, kisianni qaffassarusuppunga, sulif-fimma iluani tassungaannaq killikkusun-ngilanga.

Suleqatigiinnermi suna nuannariner­paaviuk? - Sulisullu uatsinnut sammerujoorluta qaporujoortarnerput.

Sunngiffiit sumut atornerusarpiuk? - Taxartarpunga sinneranilu qasuersaar-luar lunga. Ulapinnalaarsinnaasarami su-liffiit marluk ataatsikkut ingerlallugit.

KNI Pilersuisoq Nuummi pisortaq Steen M. Jensen Sammi Fly pillugu:- Sammi angutaavoq inuusuttoq sule-rusussuseqarluartoq suliaminik pitsaa-sumik naammassinnikkusuttartoq pi sa-riaqa raa ngallu suliffiup naliginnaasumik avatatigut immikkut sulisartoq. Sam-mi Flyp aamma sulisumi sulilluarnissaat isumagerusuttarpaa. - Iluarisimaaqaara KNI Pilersuisoq-mi su li so rissallugu nalunnginnakkumi su-liak kin neqaraangami pitsaanerpaa mik naam massisaraa.

En arbejdsom ung mandDet er mandag morgen, og ved kajen i KNI Pilersuisoq i Nuuk er der travlhed fra morgenstunden. Butikker, kantiner, insti-tutioner, restauranter, andre spisesteder og virksomheder med egen kantine skal forsynes med øl og vand. Det styrer Sam-mi Fly, 23, med sikker hånd fra sit kontor i engroslageret i Nuuk. Den unge fyr fra Ilulissat, der nu er bosiddende i Nuuk, har efterhånden lært byen godt at kende.

Sideløbende med sit faste arbejde er Sam mi Fly i gang med uddannelsen som lager- og transportmedarbejder, som han bliver færdig med i 2015.

Hvilket ansvar har du på dit arbejde? - Jeg har ansvar for styring af fakturaer og kreditnotaer i forhold til butikker og bygder. Jeg er også leder for alle i øl/vand-afdelingen.

Hvad kan du bedst lide at udføre på dit arbejde? - Jeg vil ikke nævne noget specifikt, da jeg kan lide at arbejde her med det, jeg laver.

Hvad er vigtigt for dig, som du kan bruge på dit arbejde? - At møde til tiden om morgenen, at ud-føre arbejdet til tiden og være tilfreds, når alt arbejde er udført.

Kan du se dig selv på din nuværende arbejdsplads frem i tiden? - Ja, men jeg vil gerne gøre karriere. Jeg vil ikke være på samme niveau hele tiden.

Hvad kan du bedst lide ved samarbej­det? - Socialt samvær med kollegaerne.

Hvad bruger du din fritid til? - Jeg kører taxa, og resten af tiden slap-per jeg af. Det kan nemlig være lidt hårdt at have to jobs samtidig.

Distributionschef Steen M. Jensen, KNI Pilersuisoq i Nuuk, om Sammi Fly:- Sammi er en meget arbejdsom fyr, som går meget op i, at hans arbejde udføres tilfredsstillende. Hvis det tager ekstra arbejdstid, gør han det gerne, og han går op i, at hans personale yder en god indsats.- Jeg er meget glad for at have ham an-sat i KNI/Pilersuisoq, for jeg ved, at når han får en opgave, bliver den udført på bedste måde.

Sammi Fly, suleqataalu ilaat Carsten Høgh Olsen, Daniel Mikkelsen aamma Asere Ly-berth.Sammi Fly sammen med sine kolleger Carsten Høgh Olsen, Daniel Mikkelsen og Asere Lyberth.

Inuusuttoq sulilluartoq

Qassiarsummi Polaroilip sulisua

Qassiarsummi talittarfimmiit qummut meterit 30-t missaat ingerlagaanni Piler-suisup pisiniarfia inissisimavoq. Aqqu-serngup kimmut kangimullu ingerla-sup savaateqarfiillu attaveqarnerannut pingaaruteqarluartup sinaanippoq. Pisi-niarfiup ungasinngisaaniippoq Polaroilip tankiutai ikummatissamik imerpalasumik imallit. Tassanngalu nakkutiginnittuuvoq pisiniarfimmi sulisut sisamaasut ilaat, Sem Isaksen, 63. 2000-miilli tamatumin-nga isumaginnippoq pisiniarfimmi sulias-sanut ikiuuttarnermi saniatigiut suliarisar-takkaminik. Maani sumiiffimmi nunaatillit angallataatillillu orsussarsiniarfigisarta-gaanni Sem suliassaaleqinngilaq. Issiaar-tarfimmi eqqissilluni kaffisornissamut pe-riarfissaqarpallaartanngilaq pisiniat tulle-riit isumagineqartussaatillugit.

Nunaqarfiup massuma kangerluup Tu-nul liarfiup qinnguaniittup avatangiiserai savaateqarfiit. Qassiarsummi savaatillit saniatigut ilaatigut Qorlortumi, Qinngua-ni Qorlortullu Itinnerani savaateqarfim-

meersut maannartarput ikummatissanik imerpalasunik uuliamillu nioqqutissianik perraasaataasunik pisiniarlutik.

Qassiarsummi tankip imarisaa Narsami Polaroil suleqatigalugu Sem Isaksenip nakkutigisarpaa, ikummatissallu imerpa-lasut tassaniittut tassaapput gasolie, benzin aamma petroleum. Ukiumut mar-loriarluni ikummatissamik pilersuinermi assartuut Orasila imaluunniit Oratank ti-kittarpoq. Gassit ulluinnarni atugassasiaq aamma uuliamik sanaat perrassaataasut bestillernissaat Sem Isaksenip aamma isumagisarpaa.

Sem Isaksen:- Savaatillit nunaatiminni sulisussanngo-raangata ivikkanillu killuisussanngoraa-nga ta atortussaasa pigereernissaat pi-ngaa ruteqarpoq. Aasaanerani angal latit maannartaleraangata ulapittaqaagut ukiuk kullu snescoo-terit atorneqaleraa ngata sulias-saaleqissanata.

Illoqarfimmut sanilliullugu Qassiarsummi Pilersuisoq sivikinnerusumik ammasar-poq. Taamaakkaluartorli ammasarfiit avataanni Sem Isaksen attaveqarfigine-qarsinnaasarpoq ikummatissamik imer-palasumik atorfissaqartitsisoqalissaga-luar pat. Qaqutigoorporli taamaattoqar-tarnera.

Polaroilip tankiata isumaginerata saniati-gut pisiniarfimmi suliassanut Sem Isaksen aamma ikiuuttarpoq. Nioqqutissat unin-ngasuusivimmiit assartugassaasarput su-liassallu allat nukittuumit isumagineqar-tussat aamma naammassineqartariaqar-tarlutik.

Polaroils forlængede arm i Qassiarsuk

Lidt længere oppe, ca. 30 meter fra kaj-anlægget, ligger Pilersuisoq-butikken lige ved siden af vejen, der går mod bå-de øst og vest, og som er et vigtigt bin-deled mellem de farme, der driver få-rehold. Få meter derfra ligger Polaroils anlæg. Ansvaret for den daglige drift er placeret hos en af de fire ansatte i bu-tikken, Sem Isaksen, 63. Siden 2000 har han stået for driften af anlægget, sam-tidig med at han hjælper til med butik-kens daglige drift. Her på stedet, hvor landmænd og sejlende kommer for at købe flydende brændstof til deres både og maskiner, er der bud efter Sem. Det er derfor sjældent, at han får lov at sidde længe ved frokostbordet for at nyde en kop kaffe, før der kommer en kunde, der skal betjenes.

Bygden i bunden af Tunulliarfik-fjorden (Skovfjorden) er omgivet af fåreholder-farme. Udover landmænd fra Qassiarsuk

er det landmænd fra blandt andet Qorlortoq, Qinngua og Qorlor-tup Itinnera, der kommer til stedet for at købe forsyninger af flydende brændstof og smøreolie.

I samarbejde med Polaroil i Narsaq hol-der Sem Isaksen øje med beholdningen i tankanlægget i Qassiarsuk, hvor man kan købe gasolie, benzin og petroleum. 2 gange om året kommer forsyningsskibe-ne Orasila eller Oratank med forsyninger. Sem Isaksen bestiller også husholdnings-gasser samt smøreolie.

Sem Isaksen uddyber:- Det er om at have varerne på hylden, når landmændene går i gang med at ar-bejde ude på deres marker og skal klip-pe græs. Om sommeren er der også høj aktivitet, når bådene begynder at kom-me hertil, og om vinteren, når snescoo-terne bliver taget i brug.

Pilersuisoq i Qassiarsuk har kortere åb-ningstider end en butik i en by. Men det betyder ikke, at Sem Isaksen ikke kan træffes udenfor arbejdstiden, hvis nogen får behov for at købe flydende brænd-stof. Det sker dog sjældent.

Udover at holde styr på Polaroils anlæg varetager Sem Isaksen opgaver i forbin-delse med den øvrige butiksdrift. Der er varer, der skal hentes fra lageret, lige-som der er andre opgaver, der kræver en stærk mand.

Sem Isaksen

7

Sem Isaksen sammen med kollegerne en julidag. Fra venstre Petrine Bech, afløseren for købmanden Carina M. Kielsen, Sem Isaksen og Inaluk Kleist.

Juulip qaammataani ullut ilaanni pisiniarfimmi. Saa-merlermiit Petrine Bech, niuertumut taartaasoq Cari-na M Kielsen, Sem Isaksen kiisalu Inaluk Kleist.

8

Suleqatigiinneq – Nutaamik eqqarsarneq – Akisussaassuseq – Pisisartunik qitiutitsineq. Taakku tassaapput KNI A/S­ip suliffeqarfittut naleqartitai. KNI A/S­ip Qullersaqarfiani pisortat ilaat suliffeqarfiup naleqartitai namminneq qanoq paasinerlugit imatut oqaasertaliipput.

Peter Grønvold Samu-elsen, 53, pisortaaneq

KNI­p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­sersissallugu pingaar­tippiuk?

- Nammineq ”akisussaassuseq” naleqar-titatsinni sisamaasunit immikkut pingaar-tillugu erseqqissarusuppara.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?- Inuttut akisussaassuseqarneq, suliffe-qar fimmi akisussaassuseqarneq inuia qa-tigiinnilu innuttaaqataasutut akisussaa-qataaneq uannut pingaaruteqar tuaan-narpoq.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?- Suliffeqarfissuatsinni KNI-mi suleqati-giippassuuvugut, sumiiffinnut 69-inut ag-gulussimavugut, inuiaqatigiinnilu pilersu-isussatitaallutalu kiffartuussisussaatitaa-nerput eqqarsaatigalugu, suliffeqarfitta iluani sumi inissisimagaluaruttaluunniit akisussaassuseqartumik pissusilersornis-sarput piumasaqaataavoq sanioqqunne-qarsinnaanngitsoq suusupagineqarsin-naan ngitsorlu. Pisisartunik qitiutitseru-sup pugut, suleqatigiissinnaassuseqar-nerput piorsarusupparput nutaaliorsin-naassuseqarumallutalu – taamakkunin-ngalu isumaginninnitsinni akisussaassu-seq qitiusorujussuuvoq.

Kurt Lauritsen, 48, ni-oqqutissanik piniartar-nermut nittarsaassiner-mullu pisortaq

KNI­p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­

sersissallugu pingaartippiuk?- Pisisartunik qitiutitsineq.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?- Pingaaruteqarpoq pissutigalugu pisi-sartoq – avataaneersuuguni akunnitsin-neersuuguniluunniit – tassaammat inger-lasinnaanitsinnut tamarmut tunngavilii-soq. Pisisartup qitiutinnerata pisisartu-nullu tunngatitsinerup kingunerai:

• Alliartorsinnaagatta isertitaqarneruler-sinnaallutalu.

• Pisisartup nuannaartup naammagisi-maarinnittullu pitsaasumik allanut eqqartussavaatigut, taamalu tusaama-neqarnerput pitsaanerulersillugu.

• Aamma pisisartoq ilumoorfigisarput aalajangernitsinnilu peqataatitarput paasinninnerusarpoq.

• Pisisartoq nuannaartoq naammagisi-maarinnittorlu utertuassaaq.

• Akunnitsinni pisisartuvut (tuniniaaner-mut immikkoortortaqarfik) naammagi-nartunik paasissutissaqartikkutsigit, qi-nigassaqartikkutsigit il.il. taava aamma pisisartoq niuertarfimmi kiffartuutartik pitsaanerusumik kiffartuutissavaat.

• Pisisartuvut naammagisimaarinnippa-ta uaguttaaq naammagisimaarinnis-saagut, taamalu nuannaarutissinneqar-lutalu tanngassimaarutissaqalissaagut.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?- Pisisartuvut tunngaviatigut tassaapput inuussutivut, pisisartoqanngikkutta sulif-fissaqanngilagut – immaqalu naak ilaat oqassagaluartut amerlaqisuni kisermaas-sisuugatta pisisartuvut eqqarsaatigival-laartariaqanngikkivut, taamaattoq aku-

nitsinniit avatatitsinniillu pisisartutta kiffartuun-neqarnerat qitiutik-kutsigu sunniuteqas-saartaaq iliuuseriniakkatta allat angunissaannuttaaq ikorfartuu-taas saaq (suliffeqarfik pitsaanerpaaq – ineriartorneq – imminut akilersinnaa-neruneq – pisisartup ornikkusunnerusaa).

Rachel Ingemann, 51, kategorichef, E-hande-limut pisortaq

KNI­p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­sersissallugu pingaar­tippiuk?

Akisussaassuseq.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?- Oqaaseq akisussaassuseq imartuuju-voq, taassumalu iluaniillutik suliffeqarfit-sinnut pingaaruteqartut tamarmik- soorlu suleqatigiinneq, pisisartunik qitiutitsineq aammalu nutaamik eqqarsarneq. Taak-kualu tamatta peqatigiilluta ataavartumik aallukkutsigit annertuumik kivitseqatigiif-figissinnaagatsigit.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?- Ullutsinni suliffeqarfinnut suliffeqarfin-niillu piumasaqaatit unammilleqatigiin-nerillu malinnaaffigissagutsigit, suliffe-qarfitta akisussaaffeqarluartunik suliso-qarnissanik pinngitsoorsinnaanngilaar-put. Kinaluunniit sulisoq suliffimminut, nammineq piginnittutullusooq akisus-saassusermik tunniussisinnaasoq “kisimi” kusanartumik angusaqartitseqataasin-naavoq.

Pisortat naleqartitat pillugit

9

Frederik Olsen, 56, pisortaq, Pilersuisoq

KNI­p naleqartitaani sisamaasuni sorleq ilin nut isumaqarner­paava?

- Naleqartitat sisamaasut tamarmik uan-nut pingaaruteqarput, arlaatami al-la ingianngilaa – tamarmik imminnut pin ngit soorsinnaanngillat oqaatsitigut iliuut sikkullu.

Naleqartitaq taanna sooq ilinnut pingaaruteqarpa?- Pilersuisoq peqataavoq innuttaasut at-taveqarnikkut inooriaatsikkullu pisaria-qartumik kiffartuunnerannut, illoqarfinni annerni najugallit kiffartuunneqarneri-sulli.

Naleqartitaq taanna qanoq suliffimmut pingaaruteqarpoq?- Isumaqarpunga naleqartitat taakkulu oqaatsitigut iliuutsitigullu piviusunngor-tinnerat piginnaaneqarfigisariaqartut soor lu nunaqarfimmi niuertuussagaanni, imaluunniit quersuarmiittuugaanni piler-suutissanut inuunermut pisariaqartunut akisussaaqataalluni. Naleqartitat qasuk-kartinneqarsinnaanngillat, akerlianilli pit-sanngorsarneqartuatariaqarlutik.

Tage Lindegaard, 53, pisortaq, Polaroil

KNI­p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­sersissallugu pingaar­tippiuk?

Suleqatigiinneq.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?• Suleqatigiinneq iluatsissappat sulias-

sap siunertaa erseqqissuusariaqarpoq. • Suleqatigiikkaanni nammassisat pit-

saanerujussuit anguneqarsinnaapput, sulisut suleqatigiinnerisigut, kisiannili aamma pinngitsoorani pisisartut/pisif-fiu sartut suleqatiginerisigut.

• Suleqatigiinnikkut nukiit pitsaanerpaat atorneqarsinnaapput, tamanillu ilisima-neqalerlutik.

• Suleqatigiinneq inuit piginnaasallit akornanni sunniuteqarpoq, immitsinnut piginnaanngorsaqatigiissaagut.

• Pisisartumik/pisiffiusartumik suleqate-qarnikkut nioqqutissamik eqqortumik peqalerneq qulakkeerneqarsinnaavoq.

• Suleqatigiinneq pisussaaffiliivoq, sule-qatigiinneq ilaatigut tassaavoq ataatsi-moorussamik anguniagaqarneq.

• Suleqatigiinnerup inuit nuannaarne ru-lersittarpai, pitsaanerusumillu eqqarsa-lersillugit. Ataatsimoornermik suliassa-mullu peqatigiinnermik misigisitsisar-poq.

• Allap ilisimasaanik isumaanillu naalaar-neq paaseqatigiissitsisarpoq tatigeqa-tigiilersitsillunilu. Suleqatit, pisiniap pi-sisarfiullu akornanni.

• Tatiginninneq ilisimasallu tassaapput piffissaqarluni ineriartuaartinneqartar-tut.

• Suleqatigiinneq tassaalluinnarpoq su-liassamik naammassinnikkusunnerup ersiutaa.

• ”Arsaattuni” arsaatillaqqinnerpaanik ilallit ajugaaneq ajorput. Ajugaasut tas-saassapput ”iligiit”.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?• Polaroil suliffeqarfiuvoq angisoorsuun-

ngitsoq, ikittunik pinngitsuugassaan-ngitsunik inuttalik Nunatsinnilu siam-marsimasorujussuaq, uuliamik inuuner-mi pinngitsuugassaanngitsumik piler-suinissamik pisussaaffeqartoq.

• Suleqatigiinngikkutta, tamarmilli im-mikkut ingerlatsippata, suliassarput naammassisinnaanngilarput.

• Suleqatigiippugut ataatsimoorussanik anguniagaqaratta ataatsimoorussanillu naleqartitaqaratta, puigornaguttaarlu suliassamik peqatigiilluni suliaqarneq nuannernerujussuummat.

“

1764-mi niuertoqarfik Ukiivimmiit Sisimiunut nuunneqarpoq atinilu Holsteinsborg ateriinnarlugu. Kiisalu 1767-mi Niels Egedep il-lua Asummiuniit Sisimiunut nuunneqarpoq taaneqartalerlunilu ”palasip illua”-nik. Sisimiuni handelip illuutaanit pisoqaanersaasutut oqaati-gineqarsinnaavoq ”illorsuakoq” 1756-mi sananeqartoq. Taamanikkut niu ertut, niuertussat arfanniallu naalagaat tassani najugaqartarput. Maannakkut niuertup illugisaa 1846-mi sananeqarpoq. ”Agguarfik” 1844-mi sananeqarpoq pisiniarfitoqarlu 1852-mi sananeqarluni. (Sisi-miut - Holsteinsborg 1756-1956, qupp. 47).”

10

KNI A/S’ fire værdier er: samarbejde – nytænkning – ansvarlighed – kundeorientering. En række chefer fra KNI A/S’ hovedkontor fortæller om koncernens værdier, og hvad de betyder for dem.

Peter Grønvold Samuel sen, 53, adm. direktør

Hvilken af KNI’s fire værdier betyder mest for dig?

Ansvarlighed.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?- Ansvarlighed på det personlige plan, på arbejdspladsen og i det hele taget som samfundsborger har altid været et vigtigt pejlemærke for mit vedkommen-de.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen?- I KNI er vi mange medarbejdere, vi er fordelt på 69 lokaliteter, vi har en for-syningspligt og pligt til at servicere he-le landet, og derfor er ansvarlighed ikke noget, vi kan komme udenom, uanset hvor i KNI-organisationen vi befinder os. Ansvarlighed er omdrejningspunktet i vores ønske om at være kundeorienteret, være gode til samarbejde og være ny-tænkende.

Kurt Lauritsen, 48, indkøbs- og marke-tingschef

Hvilken af KNI’s fire værdier betyder mest for dig?

Kundeorientering.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?- Den er vigtig, fordi kunden – uanset om det er en ekstern eller intern kunde – er hele grundlaget for vores eksistens. At have fokus på kunden og være kundeori-enteret giver disse fordele:• Vi kan vækste og øge indtjeningen• En glad og tilfreds kunde vil tale posi-

tivt om os til andre og dermed forbed-re vores image

• En kunde, som vi er ærlige overfor og involverer i vores beslutninger, er også mere forstående

• En kunde, der er glad og tilfreds, kom-mer igen

• Giver vi vores interne kunder (salgsaf-delingen) tilfredsstillende informatio-ner, sortimenter osv., vil de også bedre kunne servicere den kunde, de har stå-ende i butikken

• Er vores kunder tilfredse, bliver vi også selv tilfredse og får dermed glæde og stolthed.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads?- Det er i princippet kunderne, vi lever af – uden kunder, intet arbejde – og selv-om nogle måske vil sige, at vi har monopol mange steder og der-for ikke behøver at være så kunde-orienteret, vil fokus på at servicere bå-de de interne og eksterne kunder kunne bidrage til, at de øvrige strategipunkter også opnås (bedst arbejdsplads – vækst – bedre lønsomhed – kundens foretruk-ne valg).

Rachel Ingemann, 51, e-handels- og katego-richef

Hvilken af KNI’s fire værdier betyder mest for dig?

Ansvarlighed.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?- Ansvarlighed har en bred betydning – begrebet omfatter vores arbejdsplads som helhed (samarbejde, kundeoriente-ring og nytænkning). Hvis vi samarbej-der, løfter opgaverne sammen og tager ansvar, vil vi nå de langsigtede mål, der er sat – med et godt resultat.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads?

- Der er bred konkurrence i vores land – der stilles krav, som vi skal leve op til og har pligt til at opfylde. Hvis vi skal opfyl-de vores kunders krav og behov, er vores arbejdsplads nødt til at give de ansatte ansvar. Den, der stilles krav til, og som tør tage ansvar, er en nøglemedarbej-der og er også den, der behandler sin arbejdsplads som sin egen og arbejder i dens interesse.

Cheferne om værdier

Frederik Olsen, 56, kædedirektør, Pilersuisoq

Hvilken af de fire KNI­værdier betyder mest for dig?

- Alle fire værdier har betydning for mig, for det ene udelukker ikke det andet – de er alle afhængige af hinanden i ord og i handling.

Hvorfor er værdierne vigtige for dig?- Pilersuisoq er med til at løfte bor-

gernes nødvendi-

ge infrastruktur og livsførelse ved at gø-re det muligt at blive serviceret ligesom dem, der bor i de store byer.

På hvilken måde er disse værdier vigti­ge for arbejdspladsen?- Jeg er af den opfattelse, at værdierne og implementering af værdierne i ord og i handling er nødvendige kompeten-cer for at bestride en stilling som f.eks. købmand i en bygd eller for en, der sid-der på et lager med et medansvar for de livsnødvendige forsyninger. Man kan ik-ke slække på værdierne, tværtimod skal man hele tiden gøre det bedre.

Tage Lindegaard, 53, energidirek-tør, Polaroil

Hvilken af KNI’s fire værdier bety­der mest for dig?

Samarbejde.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?• For at få succes med at samarbejde

skal opgavens mål være klar.• Der kan opnås meget bedre resulta-

ter, når der samarbejdes, både mellem kollegaer, men absolut også med kun-den/leverandør.

• Ved at samarbejde kan den bedste res-source udnyttes og blive til fælles vi-den.

• Samarbejde virker mellem kompetente

personer, og vi er med til at gøre hin-anden kompetente.

• Ved at samarbejde med kunden/leve-randøren kan det sikres, at det rigtige produkt bliver resultatet.

• Samarbejde forpligter, og samarbej-de betyder blandt andet, at der er fæl-les mål.

• Samarbejde giver gladere mennesker, mere positivitet. Det skaber holdånd og ejerskab til opgaven.

• Ved at lytte til hinandens viden og synspunkter skaber vi fælles forståelse og tillid til hinanden – mellem kollega-er, kunden og leverandøren.

• Tillid og viden er noget, der opbygges over tid.

• Samarbejde er i høj grad udtryk for vil-jen til at få opgaven løst.

• Det er ikke de bedste individuelle spil-lere, der vinder ”fodboldkampen”. Vin-deren vil være det bedste ”hold”.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads?• Vi er en lille organisation med få nøgle-

personer, der er spredt på mange loka-liteter i Grønland, og vi har forpligtelse til at sørge for livsnødvendig forsyning al olie.

• Hvis vi ikke samarbejder, men alle i ste-det gør tingene på deres egen måde, vil opgaven ikke lykkes.

• Vi samarbejder, fordi vi har fælles mål og fælles værdier, og så skal vi heller ikke glemme, at det også er meget sjo-vere at løfte opgaver i fællesskab.

“

I 1764 flyttedes kolonien Ukivik til sin nuværende plads her ved Sisimiut og bibeholdt navnet Holsteinsborg, og i 1767 flyttedes endelig ”Missionens Ønske” fra Asummiut (nu Gl. Holsteisborg) til Sisimiut, hvor huset står under betegnelsen ”gl. præstebolig”. Af Handelens æld-ste boliger ved Holsteinsborg kan nævnes ”Gammelhuset”, formentlig opført i 1756, der var stedets første kolonibestyrerbolig, men også bo-lig for assistenter, hvalkommandører m.m. Den nuværende bestyrerbolig er opført 1846. Halvvejshuset er opført 1844 og den gamle butik 1852. (Sisimiut - Holsteinsborg 1756-1956, s. 53).”

11

…nioqqutissanik pininiarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut

Nangit poortat 56.000-it 2013-imi tu-ni ne qarput. Tamanna KNI Pilersuisup niuer tar fiisa kisitsisaataanni takuneqar-sin naa voq. Takuneqarsinnaavortaaq na-ngit Grøn Balance-t tunineqarnerpaasi-masut. Namminersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi nangit KNI Pilersuisup niuertarfiini pin-ngitsoorani tuniniarneqarnissaat ilaa-voq. Taamaattumik nangit niuertarfinni nungunngisaannartussaapput.

Nangit sorliit KNI Pilersuisup niuer­tarfiini tuniniarneqarnissaannut suut tunngaviuppat?

Aalajangernermut tunngavigineqartar-put pisisartut/niuertarfinnut siunnersortit niuertullu kissaataat aammalu allani tuni-niarneqartutut takusinnaasavut. Nakkuti-gisarpaguttaaq nanginik misissuinerit, misissuinernilu ajorineqartut pisiarineq ajorpavut. Assersuutigalugu nangit mil-luaalluarneq sapersut, atuisunut tinupa-neqalersitsisartut il.il. nioqqutigisinnaan-ngilavut.

Suut tunngavigalugit aalajangerneqar­tarpa nangit Kni Pilersuisup niuverta­fiini tuniniagassat qassiunissaat?

Nalilerniartarparput siusinnerusukkut qanoq tunisisimatiginerput, aammalu niuertup najukkamini ilisimasai tunnga-vigalugit nalilerniartarlugu innuttaasut katitigaanerat allanngorsimanersoq. Tassani Naatsorsueqqissaartarfiup ki-sitsisaatai atorluarsinnaanngilagit, kisit-sisimmi ukiumoortumik saqqummiun-neqaraangata meeqqat ingunngoreersi-masarput. Nangit sivisuumik toqqortaa-sinnaammata nunguutsinaveersaartar-pugut.

Niuertarfiit qanoq iliortarpat nangit pi­siniap pisiarerusutarpiai piginngikkaa­ngamikkit?

Niuertarfiup pisiortortarfipput aperisin-naavaa nanginik aalajangersimasunik pi-siniarsinnaanersoq. Kisianni inissat kille-qarput, taamaattumillu assigiinngit sunik peqarniartarpugut soorlu nangit ”akikit-sut” aamma nangit ”akisuut”. Taak ku tamarmik apeqqummut siullermut akis-summi piumasaqaatit naammassivaat. Soorunami aamma tunngaviusarpoq nangit pisiniap perusutai pisiarisinnaa-nerivut; soorlu Rema 1000-ip nammineq atini atorlugu tuniniagai pisiniap peru-suppagit pissarsiarisinnaanngilavut.

Pisiniarfik nanginik nunguutsisoorsi­ma guni qanoq iliussava?

Nunguutsisinnani iliuuseqartoqartaria-qarpoq. Nangernilli nunguut-sisooruni pisiniarfik qa-nitamini niuer tarfiit aqqutigalugit pini-arsinnaavoq, soo-runalumi qulakkee-reerlugu Danmarkimi pisisarfitsinniit nanginik nassiussisoqareersimanissaa. Nunguutsisoornermut tunisat amerlisi-manerat pissutaappat pingaaruteqarpoq siunissami tikisitassat amerlinissaat, pi-siarerusutanut naammattunngorlugit.

Nangit pisiarineqarnerpaat, Pilersuisoq, 2013

Grøn Balance Junior 12-22 kg

Grøn Balance XL 15-28 kg

Grøn Balance Maxi 7-16 kg

Grøn Balance Midi 5-8 kg

Libero Newborn 5-8 kg

Apeqqutit sisamat

12

… til indkøbs­ og marketingschef Kurt Lauritsen

56.000 pakker solgte bleer blev det til i 2013. Det viser tallene for KNI Pilersui-soq-butikkerne, som også fortæller, at det er Grøn Balance, der topper listen over de mest solgte bleer. Ifølge ser-vicekontrakten med Selvstyret er bleer en af de varer, der skal være at finde på hylderne i KNI Pilersuisoq-butikkerne.

Det må derfor ikke forekomme, at bleer bliver udsolgt.

På hvilket grundlag besluttes, hvilke bleer der skal sælges via KNI Pilersui­soq­butikkerne?

Beslutningsgrundlaget består af ønsker fra kunder/butiksråd, købmænd, og hvad vi kan se, der sælges andre steder. Her kigger vi også på undersøgelser af bleer, og dem, der i test får dumpeka-

rakter, tager vi ikke ind. Det dur f.eks. ikke, at bleen ikke kan

suge ordentligt, giver børne-ne udslæt osv.

På hvilket grundlag besluttes det, hvor mange bleer der skal sælges via KNI Pilersuisoq­butikkerne?

Vi prøver at tage højde for historisk salg, og om der er sket en voldsom ændring i befolkningssammensætningen med ud-gangspunkt i købmandens lokalkend-skab. Det er lidt svært her at bruge tal fra Grønlands Statistik, for når den årlige publikation udkommer, er børnene jo al-lerede født. Da der er lang holdbarhed på bleer, prøver vi at disponere, så butik-kerne ikke udgår for dem.

Hvad gør butikken, såfremt den ikke har lige præcis det mærke, som kun­den efterspørger?

Butikken kan forespørge i indkøb om mu ligheden for at få et nyt mærke ind. Dog har vi ikke ubegrænset plads

på hylderne, så vi har en variant af en ”billig” ble og en variant af en ”dyr” ble. Begge overholder dog kravene i punkt 1. En forudsætning er selvfølgelig også, at vi har mulighed for at købe den ble, kunden efterspørger. Er det f.eks. Rema 1000’s private-label-ble, kunden efter-spørger, kan vi ikke skaffe den.

Hvad gør butikken, når der er udsolgt af bleer?

Kunsten er at reagere, før der bliver ud-solgt. Sker det alligevel, at der bliver ud-solgt af bleer, kan butikken prøve at skaf-fe den via deres nabobutikker og selv-følgelig sikre, at der er bleer undervejs til dem fra leverandøren i Danmark. Er årsagen til, at der er udsolgt, at der er sket en stigning i salget, er det vigtigt, at de fremtidige bestillinger forøges, så de passer til den efterspørgsel, der er.

Mest solgte bleer, Pilersuisoq, 2013

Grøn Balance Junior 12-22 kg

Grøn Balance XL 15-28 kg

Grøn Balance Maxi 7-16 kg

Grøn Balance Midi 5-8 kg

Libero Newborn 5-8 kg

4 spørgsmål

Kurt Lauritsen – Indkøbs- og marketingschef

13

14

Toqoraavik nutartigaq siunissaqarluarpoq

Savaaqqat savallu Narsamukaanneqar-tussat maanna savaatilinni ataasiakkaa-ni katersorneqaleruttorput. Uumasuutit majip qaammataanilli qaqqani qorsooq-qissuni ivigaqarluartunilu angalaarsimap-put, neriunarporlu nerilluartarnermikkut alliartorluarsimassasut taamalu oqi maal-lillutik.

Uumasut toqoragassat assartuummit ungasissorsuunngitsukkut aaneqassap-put, Narsamilu Neqi A/S piareersima-voq savanik savaaqqanillu 21.000-it sin-nilinnik pisiortornissaminut. Septem-berimiippugut, toqoraavimmilu unga-sinngitsukkut ulapaarneqalissaaq, sa-vaaqqammi savallu tuusintilikkaat ti kius-suunneqassapput, Kujataata neri sas-saasiviani nerisassiariinnarianngorlugit tunisassiarineqassallutik.

Suliffeqarfik nutaanngorsarluinnarsima-soq ukiup aappassaa piareersimavoq uu-

masunik toqoragassanik pisiortornissa-minut, kingornalu toqoraalluni toqorak-kallu suliarineqaqqiffissaannut ingerla-tillugit, taamalu igariaannaat niuer tar-fitsigoorlugit pisisartunut tuninia gas san-ngortillugit. Suliarisinnaasai amerlalluarputTunulliarfiup paani Narsami toqoraavi-up nutarterneqarnerata siunertaraa to-qo raa viup nutaaliaanissaa, uumasunil-lu assigiinngitsunik toqoraavittut immi-nut akilersinnaanissaa. Nutarterinerup ilaatigut kinguneraa uumasut 30.000-t pallillugit toqorarneqarsinnaanerannut toqoraavik piginnaasaqalermat.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrecht-sen:- Suliniutigaarput savaaqqat savallu 26.000-28.000-it maani toqorarneqasin-naanissaat. Tamanna angusinnaajumal-lugu savaatillit aalajangersimasumik siu-

nertalimmik iliuuseqartariaqarput, Ne-qi A/S-ilu pisariaqarfiatigut peqataa sin-naaf fimmigullu ilungersorluni peqa taa-niar poq. Maani Neqi A/S-imi piareer-saasiorpugut ukiunut tal li manut isigisu-mik, savaatillillu peqati giif fiat nutaamik oqaloqatiginnissuteqarfigalugu aallarte-reerpugut. Pingaaruteqarluinnarpoq sa-vaatillit taakkulu peqatigiiffiata peqataa-tinnissaat, taamaalillutami peqatigiilluta toqorakkat amerlinissaannik siunertarput angusinnaassagatsigu.

Savaaqqat tunineqartut 21.000-it mis-saan niittut ileqquusutut assigiinngitsunik aggorneqassapput, soorlu quttoqqat, qatigamernit, kotelettit, schnitzelit kii-salu iloqutaat tinguit uummatillu. Tuni-sassiat annerpaamik nunatsinni tunine-qartarput Brugsen, Pisiffik Pilersuisorlu aqqutigalugit.

Kujataata nerisassaasiviani uumasunik toqoraavik

SIUNNERSUISOOQATIGIIT

Neqi A/S Nunalerinermut Siunnersuiso-qatigiinni ilaasortaavoq, taannalu tas-saa voq apeqqutini nunalerinermut tun-ngasuni Naalakkersuisunut siunnersuiar-tuusoq. Siunnersuisoqatigiit apeqqutit

nunalerinermut tunngasut, Naalakker-suisunut ingerlateqqittariaqanngitsut, suliarisinnaavaat. Nunalerinermut Siun-nersuisoqatigiit Naalakkersuisunit qin-nuigineqarlutik suliassat aalajangersi-masut suliarisarpaat. Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiit soqutigisaqaqati-

giinnit oqartussanillu ukunannga ilaasor-taqarpoq: Siulit taa soq Naalakkersuisunit toqqarneqartoq, Pinngortitaleriffik, SPS, Kommune Kujalleq, Nunalerinermut Siun nersuisoqarfik, Neqi A/S kiisalu Ka-laal lit Nunaanni Uumasunik Inuussutissa-nillu oqartussaqarfik (VFMG).

15

Tunisassiarisinnaassusiat Toqoraaviup nutaalianik atortoqalerne-rata kingunerisaanik nutaanik periarfis-saqalerpoq, Neqi A/S-ip siornatigut pe-riarfissaqarfigisimanngisaanik.

- Tunisassiornermi atortut nutaaliat peri-arfissippaatigut igariaannarnik assigiin-ngitsunik suli amerlanerusunik tunisas-siornissatsinnut, niuertarfiillu oqaloqati-galugit assigiinngitsunik tunisassiornis-sap ineriartortinnissaa aallartisarparput. Ineriartornerup taassuma siunissaa pis-sanganarpoq, kinguneriniartussaavaami pisisartut kissaatigisaat naggataagut angusinnaajumaarneripput, toqoraaviup pisortaa, ukiormanna apriilimi atorfinit-toq, Kunuk Albrechtsen oqarpoq.

Naak tunisassiornermut siornatigornit periarfissarissaarneruleraluartoq, taa-malu uumasut allat aamma ilanngunne-qaraluartut, savaaqqat suli tassaapput toqoraavimmi tunisassiarineqarnerpaat, siunissamilu suli taamaakkallassaaq. Tu-

nisassiarineqarsinnaasut allat tassaap-put nersussuit, umimmaat tuttullu, to-qoraaviup qanitaaniittut, maannamulli killilimmik tunisassiarineqartartut.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrecht-sen:- Nersussuarnik, umimmannik tuttunil-lu imminut akilersinnaasumik siunissami iluaquteqarniarnissamut piumasaqaata-assaaq uumasunik taakkuninnga pigin-nittunik ilusilersukkamik isumaqatigiis-susiornissaq. Aallartereerpugut, nuan-naarutigaarpullu assersuutigalugu Tut-tutuumi tuttuutilik kajumissuseqarmat Neqi A/S-imik suleqateqarnissap piler-sinnissaanut ineriartortinnissaanullu.

Naatsiianik tunisassiorneqSuliffeqarfik nutaaliaq Neqi A/S-itut it-toq pilersinneqarsinnaasimavoq anner-tuumik nutaanngorsaareernikkut, taman-nalu periarfissiivoq naatsiianik, Kujataata nerisassaasiviani naatitanik, tunisaqarne-rup annertusarnissaanut. Tassanili pisa-

riaqarpoq savaatilinnik qanimut suleqa-teqarnissaq, taakkuunerummatami sa-vaateqarnermik saniatigut naatsiianik naatitsisartut.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrecht-sen:- Naatsiianik Kujataaneersunik aaqqis-suussamik ullumikkut pisiortortoqaranilu tuniniaaqqittoqartanngilaq. Naatsiianik naatitsisartut ataasiakkaat namminne-erlutik pisisartunik assigiinngitsuni naju-galinnik isumaqatigiissuteqartarput. Ne-qi A/S ullumikkut maskiinaateqarpoq naatsiianik immikoortiterisinnaallunilu poortuisinnaasumik, niuertarfinni tuni-niariaannanngorlugit. Anguniagarput tassaavoq Savaatillit Peqatigiit Suleqati-giissut, SPS, peqatigalugu Neqi A/S tas-saassasoq naatsiianik aaqqissuussamik pisiortortuullunilu tuniniaasartussaq, im-mikkoortitereerlugit poortoreerlugillu. Tamanna savaatilinnut iluanaarutaane-russaaq. Taamaannissaa upperaarput.

16

Gode fremtidsudsigter for den moderniserede fabrik

Lam og får, der skal transporteres til Nar-saq, er ved at være samlet hos de enkel-te fåreholdere. Siden maj måned har dyrene været ude i fjeldet, i det grønne landskab og på græsset, og forhåbent-ligt har de spist sig store med god vægt til følge. Om ikke så længe vil transport-skibet hente dyrene, der skal slagtes, og Neqi A/S i Narsaq står derfor nu klar til at modtage godt 21.000 lam og får. Vi er i september måned, og i løbet af kort tid vil der være stor aktivitet omkring slagte-riet. Tusinder af lam og får vil blive bragt hertil for til sidst at blive til højt foræd-lede produkter fra Sydgrønlands spise-kammer.

Det er en gennemmoderniseret virksom-hed, der for andet år i træk står klar til at modtage slagtedyr, gennemføre slagt-ningen og siden få de slagtede dyr igen-nem et produktionsapparat, der kan pro-ducere højt forædlede produkter, som kommer ud til forbrugerne via detailbu-tikkerne.

Høj kapacitetModerniseringen af slagteriet i Narsaq ved udmundingen af Tunulliarfik-fjor-den har det mål, at slagteriet skal være et moderne, økonomisk og bæredyg-tigt multislagteri. Moderniseringen har blandt andet medført, at slagtekapacite-ten i dag er på 30.000 dyr.

Fabrikschef Kunuk Albrechtsen forklarer:- Vi arbejder på, at 26.000-28.000 lam og får slagtes her. For at nå dertil kræver det en målrettet indsats hos fåreholderne, og Neqi A/S vil aktivt deltage der, hvor der er behov for det, og der, hvor vi kan være med. Her i Neqi A/S arbejder vi på højtryk med en plan, der ser fem år frem i tiden, og vi har igangsat en fornyet dia-log med fåreholdernes interesseorgani-sation. Det er altafgørende at inddrage erhvervet og deres organisation på så-dan en måde, at vi i sidste ende sammen når målet om flere slagtedyr.

De ca. 21.000 lam, der indhandles, ud-skæres til en række traditionelle ud-

skæringer som kølle, ryg, koteletter og schnitz ler samt indmad som lever og hjer-te. Produkterne afsættes primært her i landet via Brugsen, Pisiffik og Pilersuisoq.

ForædlingsgradenSom følge af at slagteriet nu råder over moderne udstyr, er der opstået en mu-lighed, som Neqi A/S ikke har haft tidli-gere.

- Det moderniserede produktionsudstyr giver os mulighed for en øget foræd-lingsgrad, og i dialog med detailhandlen har vi igangsat udvikling af forskellige produktemner. Det bliver en spændende fremtid for denne udvikling, der i sidste ende skal ramme det, som forbrugerne efterspørger, siger fabrikschef Kunuk Al-brechtsen, der blev ansat i april i år.

Selvom der nu er skabt gode muligheder for produktion i større omfang og med

Slagteriet i Sydgrønlands

spisekammer

Neqi A/S 2013-mi nutarterlugu suliarineqarpoq, ullumilu tassaalersimalluni toqoraavik muteerniusoq. Neqi A/S blev ombygget i 2013 og fremstår i dag som et moderne slagteri.

Savat savaaqqallu 21.000-t missaat nioqqutissias-sanngorlugit toqoraavimmut Neqi A/S-mut ukiu-mut apuunneqartarput. /Ass: John Rasmussen. Neqi A/S modtager ca. 21.000 får og lam til slagt-ning om året./Foto: John Rasmussen.

andre dyrearter end tidligere, er det fort-sat lam, der produceres mest af i slagte-riet, og sådan vil det være et stykke tid fremover. Andre muligheder er køer, mo-skusokser og rensdyr, som der er en del af i området, men som bliver produceret i begrænset omfang.

Fabrikschef Kunuk Albrechtsen uddyber:- Det kræver et formaliseret og strukture-ret samarbejde med ejerne af disse dyr at skabe en fremtidig bæredygtig udnyt-telse af køer, moskusokser og rensdyr. Vi er i gang, og det er en glæde for os, at rensdyravlerne i Tuttutooq er med til at skabe og udvikle samarbejdet med Ne-qi A/S.

KartoffelproduktionDen moderne virksomhed, som Neqi A/S er blevet efter den omfattende re-novering, giver mulighed for øget salg af kartofler, der dyrkes i det sydgrønland-ske spisekammer. Men det kræver et ko-ordineret samarbejde med fåreholderne, som typisk er dem, der dyrker kartofler udover deres fåreavl.

Afslutningsvis siger fabrikschef Kunuk Al-brechtsen:- Som det er i dag, sker der intet koordi-neret opkøb og videresalg af kartofler fra Sydgrønland. Det er den enkelte kartof-felavler, der indgår aftaler med købere forskellige steder. Neqi A/S råder i dag over et maskineri, der kan sortere og

pakke kartofler, så de er klar til salg i de-tailhandelen. Målet er, at Neqi A/S sam-men med sammenslutningen af fårehol-dere, SPS, står for koordineret indkøb og salg af sorterede og pakkede kartofler. Det vil give større udbytte for fåreholder-ne. Det er vi overbevist om.

Savanik savaaqqanillu toqoraanerup nalaani sapaatip akunnerisa 11-t missaanni sivisussuseqa-rtartup nalaani inuit 100-t missaat sulisorineqartarput, taassumalu piffissap avataani sulisut arf-inillit missaanniittarput./Ass: John Rasmussen. Udenfor sæsonen er der seks ansatte på slagteriet, men ca. 100 personer arbejder på højtryk i slagteperioden, der vil vare i ca. 11 uger./Foto: John Rasmussen.

LANDBRUGSRåD

Neqi A/S er medlem af Landbrugsrådet, der er rådgivende organ for Naa lakker-suisut i spørgsmål vedrørende landbrug. Rådet kan tage spørgsmål op vedrø-rende landbrug, der ikke forudsætter en videre behandling i Naa lak kersuisut. Landbrugsrådet varetager konkrete opgaver på anmodning af Naalakkersuisut. Følgende interessegrupper og myndigheder er medlem af Landbrugsrådet: For-manden udpeget af Naalakkersuisut, Naturinstituttet, SPS, Kujalleq Kommune, Konsulenttjenesten for Landbrug, Neqi A/S samt Veterinær- og Fødevaremyndig-heden i Grønland (VFMG).

17

18

... Neqi A/S­mut pilersuisut annerit ilaanni

Isigalugu taamaattussaannartut ippoq. Tassalu Erik Aappalaartup ukiut tusintillit matuma siorna tikikkamiuk Grønlandimik taasimammagu. Nuna isigisaq tamarmi qorsooqqippoq, maani Tunulliarfiup qin-nguani aasarisseruttoraa juli qaammat. Qassiarsummiippugut, savaatillit ilaan-ni Carl Frederiksenikkunni. Taassumap aataata Otto Frederiksenip, ukiut 90-t matuma siorna sumiiffik manna tunnga-vi lerpaa. Qassiarsuup kitaatungaani, Il-lunnguujummi, illumi aapparlaartumi, meeraaffigisap eqqannguani, nulianilu Ellen najugaqarput. Tassanngaaniit aal-laaveqarlutik savaateqarfimmik ingerlat-sipput, savaaqqanik savanillu Neqi A/S-imut pilersuisut annerit ilagalugit.

Nipituuliuutigineq ajorpaa kisitsisilli ta-kutippaat. Angutaata Erik Røde Frede-riksenip aallartitaa kingornalu ernerata nangillugu ingerlataa ukiut ingerlane-ranni malunnaatilimmik ineriartorsima-voq. 1982-mi upernaakkut savat piaq-

qiorneranni savanit 100-niit piaqqat 100-t pissarsiarineqartut, 2013-mi savat 100-gaangata savaaqqat 180-t pissarsia-rineqarput. Pokalit iikkamiittut uppernar-saataapput savat piaqqiortut marlulisut 2013-mi amerlanerpaat tullerisimagaat savaateqarfimmi maangaaneersut. Sa-vat marlulisut amerlanerpaat 2012-mi 2011-milu savaateqarfimmit maanngaa-neersuupput. Kujataani savaateqarfinnit 42-sunit tamanit.

FjárvísCarlip savaataanit 506-sunit 392-it 2013-mi marlulipput. Carlip siunertarivaa savat marlulisartut 450-nngornissaat. Ineriartor-neq taanna aallartinniarlugu anguniakka-minullu ingerlanermini Carlip ilaatigut atorpaa aaqqissuussaasumik piaqqiortit-sinermut atatillugu programmi Fjarvis, Islandimeersoq. Taamaasilluni Kujataani savaatillit 11-t programmimik tassannga atuisut Carl ilagivaat, inerneralu takus-sutissaqalereerpoq.

Programi pineqartoq atorneqalinngikkal-larmalli savaatillit namminneq savaatigi-satik tamaasa nalunaarsortarpaat, Fjárví-similli atuilernikkut aaqqissuussaasumik piaqqiortitsineq suli angusaqarfiulluar-nerulerpoq. Programimik tassannga Carl Fr. 2007-p missaani atuilerpoq. Marlulisitsinissaq immini siunertaralugu suliniuteqarnerup saniatigut programmi pineqartoq atorlugu qulakkeerneqarsin-naavoq savat kinguaassiortinneqareranni ilaqutariippallaalinnginnissaat, aammalu uppernarsaatissaqalertarluni savaaraq anaanaminit immittorsimanngippat im-muk kiminngaaniit pisarsimaneraa.

Pisisartut piumasaat Pisisartut piumasaat allanngoriartorput tamannalu savaatillit naleqqussarfigin-ngitsoorsinnaanngilaat.

Carl Frederiksen:- Kinguaariit siuliisa noqqaassutigisarsi-

Iluatsittumik piaqqiortitsineq

FAKTA

Savaaqqat upernaakkut inunngortut ilaat 2-3 procentii, ilaannilu 5 pro-cen ti tikillugu, assigiinngitsut pissuti-galugit pinngortitamut pereerner-min ni tammartarput.

To-tre procent, og nogle gange helt op til fem procent, af de lam, der bli ver født om foråret, forsvinder af forskellige grunde ude i naturen, ef-ter at de er sat ud.

Carlip angutaa Erik Røde Frederiksen 1954-mi namminerisaminik savaateqarfeqalerpoq. Carl nam-mineq 1980-mi savaatilinngorniarluni naammassivoq, 1982-mi angummi savaateqarfianik ingerlat-seqataalerluni 1996-milu tamakkiisumik ingerlatilerlugu. Inerisa nukarlersaata, Kuluk Fre deriksenip, 22, piffisanngorpat angummi savaateqarfianik nangitsinissaa naatsorsuutaavoq. Carls far, Erik Røde Frederiksen, etablerede sig som fåreholder her i 1954. Carl blev uddannet som fåreholder i 1980, begyndte at arbejde på sin fars bedrift i 1982 og overtog gården i 1996. Den yngste af de tre sønner, Kuluk Frederiksen, 22, forventes at overtage gården, når den tid kommer.

18

mavaat nioqqutissiagut orsoqarluassa-sut, pisisiartulli maanna noqqaassutigaat nioqqutissiatta orsukinnerpaaffeqarnis-saat. Taamaammat sulissutigiuarparput nioqqutissiassaatitta orsuisa minnerpaaf-feqarnissaat neqaatalu annertunerpaa-nis saa. Nioqqutissiassaq peqqinnartuus-saaq neqitaqarluassalluni. Tassani Fjarvis aamma iluaqutaavoq, tassami piaqqior-titassat orsukinnerpaat toqqarnerisigut piarassaasa orsukinnerpaanissaat aamma angusinnaagatsigu.

- Nioqqutissiassat qanoq ittuunerannut aamma aalajangiisuusarpoq ivigartorne-risa nalaanni ivikkat qanoq pitsaassuse-qartiginerat. Pitsaasuuppata septemberi-mi toqoraaviliaanneqarnissaasa tu ngaan-nut oqimaannerulissapput, illuatungaa ni ivigartorfissaat pitsaannginneruppat sa-vat inaanniit anisinnerisa kingorna sep-tem berip tungaanut oqilisinnaallutik, toqoraaviliaatsinnagillu oqimaalliseqqin-nissaat ajornarnerusinnaalluni.

SiunissaqSilamiiginnangajannerata nalaani illup iluaniillatsiarnera iluatsillugu siunissaq eqqartorparput. Una angut uteriitsutut, angusaqarusuttutut ilungersorsinnaas-sutullu ilaqutaasa ilaatigut ilisarnaasigaat nalorninngilaq:

- Suna suliaralugu ilisimasariaqarpoq su-liallu pitsanngorsarniartuartariaqarput.

- Marlulisitsigaanni aappa aningaasar-tuutinut matussusiisarpoq aappaa isertit-sitsissutaalluni. Ilungersunngikkutta iser-titassagut ikilissapput. Inatsisinik mali-tassaqarpugut aalajangersimasunillu aki-ligassaqarluta, taakkulu ikiliartunngillat. Taamaammat anguniarparput piaqqior-titsinermi marlulisut amerlanerpaajunis-saat.

Taassuma anguneqarsinnaaneranut up-pernarsaataapput iikkamiittut pokalit. Carlimulli pingaanerpaaq tassaavoq po-kalip taassuma pissarsiarineqartarnera

siammasinnerusumik pippat, tassalu sa-vaatillit amerlanerpaat marlulisitsisarneq siunertaralugu anguniagaq aamma pe-qataaffigippassuk.

- Kissaatigissagaluarpara pokalip tun-niun neqartarnera siammasinnerusumik inissisimasunut aamma pisassappat, tas-salu Qassiarsuup avataaniittunit savaati-linnit amerlanernit aamma pissarsiarine-qartarpat. Taamaasilluta savaaqqanik sa-vanillu Neqi A/S-mi toqoragassanik piler-suineq tunngavissilluarneqarnerussaaq tamannalu savaatilinnut pitsaanerusumik aningaasaqarnermik aamma malitseqan-ngitsoornaviarnani.

Marlulisitsinerpaanut 2013-mi nr. 2-neranut, kiisalu 2012-mi 2011-milu Carl Frederiksenip nr. 1-uneranut uppernarsaatit.3 pokaler er de seneste tre år tilfaldet Carl Frederiksen. I 2013 som nr. 2 for flest tvil-lingefødsler og i 2012 og 2011 som nr. 1 for flest tvillingfødsler.

FAKTA

Toqoraavimmut Neqi A/S-imut apuunneqartartut savat savaaqqallu 21.000-t missaanniittut affaat Tunulliarfimmi savaateqarfinnit 16-neersuupput. Savaate-qarfiit taakku ilaat arfinillit Qassiarsummi imminermiipput. Savaatillit isertitsis-sutigisartagaat pingaarnerpaaq tassaavoq Neqi A/S-imi nioqqutissiassanik tu-nisinermikkut pissarsiaat.

Halvdelen af de godt 21.000 lam og får, der sendes til Neqi A/S til slagtning i september måned, kommer fra de 16 fåreholdere ved Tunulliarfik-fjorden. Seks af fåreholderne har deres farme i bygden Qassiarsuk. I lighed med de øvrige fåreholdere er salget af lam og får til Neqi A/S deres vigtigste indtægtskilde.

19

20

… hos én af de største leverandører af lam til Neqi A/S

Det virker helt naturligt, når man står midt i det hele. At Erik den Røde for over 1000 år siden kaldte dette land for Grøn-land. For der er grønt, så langt øjet ræk-ker, i dette landskab i bunden af Tunul-liarfik (Skovfjorden) denne sommerdag i juli. Vi er i Qassiarsuk, blandt fåreholder-ne, hos familien Carl Frederiksen, barne-barn af Otto Frederiksen, der grundlag-de bygden for 90 år siden. I det røde hus i den vestlige del af Qassiarsuk i Illun-nguujuk, få meter fra barndomshjemmet, har Carl og hans hustru Ellen deres base. Herfra driver de en fårefarm, der er en af de største leverandører af lam til Ne-qi A/S.

Det er ikke noget, han taler højt om, men tallene viser det. At denne fårefarm har undergået en ganske mærkbar for-andring, som hans far, Erik Røde Frede-riksen, for alvor startede på, og som Carl Frederiksen siden har videreført. I 1982 var udbyttet ved læmningstid 100 lam pr. 100 får. Tallet var i 2013 steget til 180 lam pr. 100 får. Pokalerne på hylden på væggen er bevis på, at Carl Frederiksen i 2013 stod med den besætning af får, der var næststørst bidragsyder med tvil-linger, og at hans besætning fødte flest tvillinger i 2012 og i 2011 af alle 42 fåre-holdere, inklusive Upernaviarsuk, i Syd-grønland.

FjárvísAf Carls besætning på 506 får fødte 392 tvillinger i 2013. Carls mål er, at antallet af får, der føder tvillinger, skal op på 450. For at starte udviklingen og nå målet har Carl blandt andet taget det islandske avlsprogram Fjárvís i brug. Carl er der-med en ud af 11 landmænd i Sydgrøn-land, der har taget programmet til sig, og resultatet udebliver ikke.

Før programmet blev introduceret i land-bruget i Grønland, har alle landmænd, inklusive Carl, ført systematisk fortegnel-se over deres besætning, Men ibrugtag-ningen af avlsprogrammet har medført et endnu bedre resultat, også for Carl, der har brugt programmet siden 2007.Udover specifikt at fremme arbejdet med at opnå flere tvillinger er program-met med til at sikre, at der ikke sker ind-avl i besætningen, ligesom det kan do-kumenteres, hvilke lam der har fået mælk fra et andet får end moderfåret.

Kundernes efterspørgselDer er sket en ændring i forbrugernes ønsker – noget, som landmænd også mærker og skal agere efter.

Carl Frederiksen forklarer:- Tidligere generationer har ønsket pro-dukter med meget fedt, mens kunderne

i dag efterspørger produkter med min-dre fedtindhold. Derfor arbejder vi til stadighed på at avle slagtedyr med la-vest mulige fedtprocent og mest muligt kød. Produktet skal være sundt og med godt kød i. Her kommer Fjárvís igen ind i billedet. Ved at vælge avlsdyr, der har mindst muligt fedt, får produktet i form af lam også lavere fedtindhold.

- Afgørende for produktet i sidste ende er også, hvordan græsningsforholdende er, når vi sender får og lam ud på marken i maj måned. Er der gode græsningsfor-hold, vil vægten stige frem til september inden slagtningen, hvorimod mindre go-de græsningsforhold vil få vægten til at falde, og det kan være svært at indhen-te, inden vi sender dyrene til slagtning.

FremtidenVed spisebordet i deres hjem på et af de få tidspunkter, hvor Carl sidder inden-dørs, falder snakken på fremtiden. Man-den, som familiemedlemmerne beteg-ner som stædig, målbevidst og ihærdig, er ikke i tvivl:- Man skal vide, hvad man gør, og hele tiden gøre det bedre. Når vi står med 2 lammetvillinger, går den ene til omkost-ninger, og den anden er indtægt. Gør vi det ikke godt nok, vil det gå ud over ind-tægten. Der er lovkrav, der skal opfyldes, og der er faste omkostninger, og de bli-ver ikke færre. Derfor er det et mål, at de fleste fødsler er med tvillinger.

Pokalerne på hylden må være et be-vis på, at det kan lade sig gøre, men for Carl er det endnu vigtigere, at andre end ham også får tildelt pokalen. For han ser gerne, at der er flere fåreholdere, der ar-bejder på flest mulige tvillingefødsler.

- Jeg ville ønske, at præmien for højeste antal tvillingefødsler bliver fordelt, og at det opnås af flere udenfor Qassiarsuk. Dermed kan vi skabe et holdbart funda-ment for tilførsel af endnu flere lam og får til slagtning hos Neqi A/S og i sidste ende skabe en bedre økonomi for os få-reholdere.

Avlsprogram førte til flere lam

Ulluni ulapaarfiunerpaani nalunaaquttap akunneri 17-t tikillugit sulineq maani takornartaanngilaq. Uani juli qaammat Carl Frederiksen nunaatimini 34 hektariusumi ivikkanik killuivoq, imusat katersat 620-630-t missaanniissallutik ukiumut savat nerisassaat. I de travleste perioder er det ikke unormalt med 17-18-timers arbejdsdage. Her er Carl Frederiksen i gang med at klippe græs på sine 34 hektar jord. Det bliver til ca. 620-630 baller, som vil blive brugt som foder til vinter.

21

Nunalerinermut Siunnersorteqarfimmi siun nersortitut atorfilik, jordbrugstekno-log Henrik Frederiksen Paartup qinnui-gaa Fjárvís pillugu naatsumik nassuiaate-qalaaqqullugu.

Aaqqissuusaasumik kinguaassiortitsiner-mi programmeq atugaq Fjárvís Islandi-meersuuvoq. Siunertaraa savat piaqqior-tut kingornuttakkatigut sutigut tamatigut pitsanngoriaateqarnissaat, soorlu marlu-li gajussuseq, neqqarissuseq, piaqqeri-neq, meqqorissuseq il.il..

Fjárvís aaqqissuusaasumik kinguaasiortit-sinissami atugassaavoq, paasissutissanil-lu immersuisarneq nittartakkakkut maan-nakkut ingerlanneqartarpoq. Savanut paasissutissat ataasiakkaat, soorlu taakku kinguaavisa Neqi A/S-imut akigineqartut

neqqarissusaat aamma oqimaasusaat pil-lugit paasissutissat immiunneqartarput. Kinguaavi kinguaasiortunngorsimappata taakkua angusaat aallaavigalugit savap pitsaasusaa nalilersorneqartarpoq. Atua-gaaqqat lammebog aamma læmme bog-imik taanneqartut savaatilimmut ukiup ingerlanerani nassiunneqartarput, savaa-titik pillugit paasissutissanik immersuif-fissaat.

Assersuutigalugu lammebog ukiariartor-nerani tikittarpoq, taanna atorneqartar-poq kinguaassiorlutik unitsitassanik uut-tortaanermi immersuiffissatut. Upernaak-kut piaqqiortitsinermi savap piaraa nut paasissutissat læmmebogimut nalu naar-sorneqartarput, soorlu ulloq piaqqiffik, savaaqqat suiaasusii, qalipaatai, ataasi-liaq, marlulissat imaluuniit pingasulissat.

Tassani ilaasarpoq kinguaasiortoq qanoq marluligajutsiginersoq aamma qanoq pitsaatiginersoq. Taakkunani immersuk-kat tamarmik nittartakkamut ingerlateq-qinneqartarput taamaasilluni iluaqutis-sartai tamarmik ataatsimuulertarlutik.

Fjárvísimik atuineq immikkut aningaasar-tuuteqanngilaq, taamaallaat internetimut atukkat aningaasartuutaasarput. Savaate-qarfiit 42-ruusut ilaat 11-t maanna Fjárví-simik atuisuupput, amerliartuaarlutillu. Savaatillit ataatsimoorlutik programmi atorunikku kinguaasiortitsinermi pitsan-ngorsaaneq siuariartornerlu sukkaneru-soq anguneqarsinnaavoq. Taamaattumik pikkorissartitsineq aamma paasissutissii-neq ukiariartornerani Siunnersuisoqar-fimmiit ingerlanneqassaaq.

Paartoq har bedt jordbrugsteknolog Henrik Frederiksen, konsulent, Konsu-lenttjenesten for Landbrug, om kort at forklare, hvad Fjárvís er.

Fjárvís, et program til organiseret avl, stammer fra Island. Formålet er at opnå læmning af så mange tvillingelam som muligt og med det bedste kød, således at man får mest muligt ud af fåreavlen.

Fjárvís bruges til organiseret fåreavl, og udfyldning af oplysningsskemaerne fore-går i dag på en hjemmeside. Data om de enkelte får, f.eks. oplysninger om kød-kvaliteten og vægten af den yngel, der

sælges til Neqi A/S, indtastes på hjem-mesiden. Hvis ynglen selv er blevet avls-dyr, vurderes fårets kvalitet ud fra ungen. Der sendes årligt en ‘lammebog’ og en ‘læmmebog’ til fåreavlerne, som skal ud-fylde dem med oplysninger om deres får.

Eksempelvis sendes ‘lammebogen’ om efteråret, og den bruges som skema, der udfyldes med målene på de lam, man ønsker at beholde som avlsdyr. Om for-året udfyldes ‘læmmebogen’ med op-lysninger om dato for fødsel, køn, farve, og med oplysninger om status for antal af lam ved fødsel. Her oplyses også, hvor tit avlsdyret får tvillinger, og kvaliteten af

lammene. Alle disse oplysninger samles på samme sted, således at alle fordele samles ét sted.

Der er ingen ekstraudgifter ved brug af Fjárvís, da de eneste udgifter vedrører dataforbruget på internettet. Af de i alt 42 fåreavlere bruger 11 Fjárvís, og an-tallet stiger langsomt. Hvis fåreavlerne i fællesskab anvender programmet, kan de opnå forbedringer og fremgang på en hurtigere måde og fremgang i fåre-avlen. Derfor vil Konsulenttjenesten for Landbrug i løbet af efteråret gennemfø-re kursus og oplysningskampagne.

Fjárvís pillugu

Vedrørende Fjárvís

Namminersorusunneq, taamalu inuunerup nammineq aqukkusunnera, nukigalugu

Angusaqarluaqaaq, kisianni aamma ilu-ngersorsimaqaaq. Angutaa 87-nik ukiulik erni pillugu taama oqarpoq. Piumassuse-qartuuvoq, salliuniartuunani sulerusus-suseqarlunilu. Ukiuni 27-anngortuni nu-lia uini pillugu taama oqarpoq. Inuttaata nammineq, Carl Frederiksenip, 55, paasi-sinnaalluanngisaanut ilaavoq igaasariar-tarnermik ileqqoq. Inuk taanna, ullormut nalunaaquttap akunneri 10-12-it, ilaati-gullugu 17-it tikillugit, sulisartoq paasil-luassagaanni piffissamut kingumut uti-laar tariaqarpoq.

Qassiarsuup kitaatungaani, Illun nguu-jum mi, illup appalaartup qinittuaniippoq illu qaqortumik qalipaatilik. Illu nutaajun-ngitsoq ukiut 60-erpiaat matuma siorna taamani 27-nik ukiullip Erik Røde Frede-riksenip illutaarivaa. Taamani angummi-nit savanik 100-nik tunisippoq taamaasil-lunilu nammineq savaateqarfimminik aallartitsisinnaalerluni. Illu taanna ukior-passuarni aappariit arfinilinnik qitornallit angerlarsimaffigivaat – sumiiffimmi tas-sanerpiaq najugaqartut siullersaralugit. Imaassinnaavorli ukiut tusinditillit matu-ma siorna Erik Aappalaartup tikinnerata nalaani tamaani savaateqartoqarsimasoq – taamani Kalaallit Nunaat Grønlandimik atserneqarmat.

Angusassaq qaffasinnerpaaqIllumi qaqortumi inimi, radiop nipaa tu-sarnaarujoorlugu sofami issiaviginnaak-kamini Erik Røde Frederiksen, 87, issia-voq. Saniani nerriveeqqap qaavaniippoq nuliarigaluata, Helgap, assinga. 2012-mi qimaguppoq, ukiut 60-t, qaammatit 2-uk ullullu sisamat aappareereersimallutik. Peqatigiillutik savaateqarfik pilersippaat, arfinilinnik qitornartaarlutik, qitornaasalu sisamaalersimasut ilaata savaateqarfik 1996-mi ingerlatilivippaa. Illumit tassa-ngaa niit ilaquttani akiminiittut malin-naaf figisinnaavai ullut tamaasa ukioq kaajallallugu. Isigisanilu eqqartuleramigit nipaatigut isikkuatigullu takuneqarsin-naavoq tusaaneqarsinnaallunilu tulluus-simaartoq. - Ataataga, Otto Frederiksen, Qaqortu-miit maannga 1924-mi pivoq. Savat 146-t nassarpai 3000 kroninillu aningaasaate-qarpoq illuliornissaminut taarsigassarsia-minik. Tikikkami aqaguani illup toqqavia naammassivaa. Ukiut pingasut qaa-ngium mata taarsigassani tamaasa taarse-reersimavai. Ukioq kaajallallugu ilunger-sorluni sulisariaqartarsimavoq taamani-mi maskinaqanngilaq atortorissaartunik. Uteriinneq, suliumassuseq minnerunngit-

sumillu namminersorusunneq tassaasi-mapput nukimmik pilersitsisut.

- Taamanernit pisimasut amerlaqaat. Tek-nikkikkut ineriartornerup periarfissat al-lanngortippai soorlu aamma savaatillit aningaasaqarnerannut sunniutillit allan-ngortut. Kisianni ataatanni takusimasara, uannilu piusimasoq erninni takusarpara, tassalu nammineerusussuseqarneq. Ta-manna allanngorsimanngilaq.

Akiatunginni issiavoq utoqqanngorsi-masoq suliaminik naammagisimaarinnin-nerminik isertuussinngitsoq. Angutaata pilersippaa inuussutissarsiut inuussuti-gineqarsinnaasoq, nammineq peqatini-lu pilersippaat savaatillit suleqatigiinne-rat kinguaavisalu tulliit pilersippaat nioq-qutissat pisisartut noqqaassutigisaat. - Nuannaarutigaara ineriartorneq pim-mat, aammalu inuussutissarsiut ukioq kaajallallugu inuussutigineqarsinnaam-mat. Angusassaq qaffasinnerpaaq erner-ma ujartormagu aammalu ataatama siu-nertarilluinnaqqissaagaa malillugu inuus-sutissarsiut nunani allani ingerlanneqar-tunit ajornerunngitsoq ingerlammagu – tamanna nuannaarutigivara.

AaqqiissutissarsiortoqIllumi aappalaartumi ungasinngitsuaniip-poq Ellen K Frederiksen, 54. Carlilu ukiut 27-t katissimalerput. Pingasunik erneqar-put ernutaallu sisammertussanngorlutik. Ilinniartitsisutut ilinniarsimavoq Qassiar-summilu atuarfimmi sulilluni. Taassuma saniatigut unnuisarfiutaat isumagisassaa-voq taamatullu aamma savaateqarfimmi suliassat allat. Angerlarsimaffimmi qitiul-luinnarpoq, uimi ulapittuaannartup allallu piffissami ulapiffiunerpaami ikiuukkiartor-tartut nerisassaat isumagisaralugit.

- Savaateqarfimmi inuunermut sooruna-mi naleqqussartariaqarsimavunga, ikio-qu taasimaqaarli nunaqarfimmi Qassimiut avannaanni kingornalu Qassimiuni alliar-torsimanera. Suut tamarmik Qassiarsum-mi pisiniarfimmi pisiarineqarsinnaasan-ngillat, pilersaarusiortariaqartarpoq, al-lamukarlunilu pisiniarfiliartariaqartarpoq.

Nangitsisoq

22

Erik Røde Frederiksen illumi ukiut 60-t matuma siorna sanaajusup isaariaani. Erik Røde Frederiksen ved indgangen til sit hus, som blev bygget for 60 år siden.

Aasakkut atuarfiup matoqqanerata na-laa ni savaatillit feriartanngillat, taamaat-tumik nunatsinni avataanulluunniit Carlip feriaqatiginissaa pisinnaajuaannanngilaq.

- Inuttaata ilisarnaatigivaa suliuaannar-tuunini. Maanilumi suliassaqartuaannar-poq. Inuttut Carl tassaavoq isumassar-siortuaannartoq aaqqiissutissanillu suliat oqinnerulernissaannut aqqutissiuussisus-sanik ujarlertuartoq. Naleqqussartuaan-nartuuvoq aammalu ullumi naammassi-sinnaasani aqagumut utaqqitittanngilai.

Siunissaq Savaatilittut qanittumi taamaatinnissa-ni Carl Frederiksenip pilersaarutiginngi-laa. Savammi savaaqqallu suli annerusu-mik pissarsissutiginissaannik pilersaaru-teqarpoq. Imaanngilarli nangitsisussamik peqanngitsoq. Ernera nukarleq, Kuluk, 22, aappaalu ukiarneraniit Danmarkimi nunalerinermut tunngasunik ilinnialissap-put. Siunissami ullut arlaanni ataatami sa-vaateqarnera nangissavaa taamalu inuus-sutissarsiut ingerlateqqillugu.

Carl Frederiksen:- Savaateqarneq inuusuttunut periar-fissatut isigivara. Pikkorissuusariaqar-pulli inger latitseqqiinissaminnut. Taa-mani uanga manna tigugakku sulias-sat ilarpassui timip nukii atorlugit isu-magisassaasimapput. Kinguaariit tullii aaqqiissutissanik allanik atorfissaqartit-sipput aningaasartuutikillisaanermullu aqqutissanik nutaanik ujarleqataasaria-qarlutik. Suna suliaralugu ilisimasaria-qarpoq iliuutsigullu pitsanngorsartuar-tariaqarpagut. Imaassinnaavoq pisoor-suannguutiginngikkipput, kisianni inuu-nerput nammineq aqupparput.

Arvtageren

23

Ønsket om selvstændighed, om selv at styre sit liv, som drivkraft

Han har gjort det godt, men har også knoklet for det. Sådan siger den 87-årige far om sin søn. Han er en mand af få ord, viljefast og arbejdsom. Det siger han ko-ne igennem 27 år. Selv forstår Carl Fre-de riksen, 55, ikke helt traditionen med at gå ud i naturen, slappe af og nyde mad tilberedt over åben ild. For at forstå lidt mere af, hvad der driver denne mand, hvis arbejdsdag oftest er på 10-12 timer og andre gange 17 timer i døgnet, må vi starte lidt længere tilbage i tiden.

I den vestlige del af Qassiarsuk, i Illun-nguujuk, overfor det røde hus, står et an-det hus – et hvidt hus. Et ældre hus, der blev bygget for nøjagtig 60 år siden, da den dengang 27-årige Erik Røde Frede-

riksen fik 100 får af sin far og kunne star-te sin egen farm. Huset var i mange år rammen om en familie med seks børn. En fåreholderfamilie, den første på lige præcis dette sted – i vores tid. For det er meget sandsynligt, at der også har været en nordbofamilie her i området, som Erik den Røde kom til for over 1000 år siden og kaldte for Grønland.

Den højeste overliggerHer i huset, med lyden fra radioen i bag-grunden, sidder den 87-årige Erik Røde Frederiksen i sin yndlingssofa i stuen. Li-ge ved siden af, på det lille runde bord, står et billede af hans kone, Helga, der døde i 2012. De fik 60 år, 2 måneder og fire dage sammen. Sammen skabte de denne fåreholderfarm, som et af de til-bageværende fire børn overtog i 1996.

Ellen K Frederiksen avatiminni nunamiissalluni piffissa-qartuaannanngilaq, ualerli una illumik tunuani qaqqa-mut qaqissalluni taamalu isikkivigissuaq alakkassallugu piffissaqalaarnini iluatsippaa. Det er ikke så ofte, at Ellen K. Frederiksen har tid til at gå til fjelds og samle planter. Men denne formiddag i juli måned blev det til en tur på fjeldet bag gården, hvorfra hun kan nyde udsigten.

Ivikkat killugassanngorsimapput, Carl Fred-eriksenilu ullaaralaamiit unnussuarmut suli-soq naammattuugassaajuartarpoq. Der er tid til at klippe græs, og Carl Fred-eriksen er på arbejde fra tidlig morgen til sen aften.

24

Herfra er det ikke svært at følge med i de aktiviteter, sønnen og hans familie udfører hver dag, året rundt. Og der er en vis stolthed at spore i hans stemme og i hans ansigt, når talen falder på det, han ser i dag.

- Min far, Otto Frederiksen, kom hertil fra Qaqortoq i 1924. Han havde 146 får med sig og 3000 kroner, han havde lånt til et nyt hus. Dagen efter havde han fået fun-damentet til huset færdigt, og efter tre år havde han tilbagebetalt sit lån. Der skulle knokles hele året, og alt arbejde blev ud-ført manuelt. Han byggede det hele op fra bunden af. Stædighed, arbejdsom-hed og sidst, men ikke mindst ønsket om selvstændighed var drivkraften.

- Meget er sket siden. Den teknologiske udvikling førte nye mulighed med sig, li-gesom økonomien for fåreholderne har ændret sig. Men det, jeg oplevede hos min far, det, der var drivkraften hos mig, og det, jeg ser hos min søn, er ønsket om at være selvstændig. Det har ikke ændret sig.

Overfor mig sidder en ældre mand, der ikke lægger skjul på, at han er tilfreds med det, han har opnået. Hans far skab-te fundamentet for et erhverv, de kun-ne leve af. Hans egen generation skabte samarbejde mellem fåreholderne. Gene-rationen efter ham skal producere, hvad kunderne efterspørger.

- Jeg er glad for, at der løbende sker en udvikling, og at der er et sammenhæn-gende erhverv hele året. At se min søn, som stiler efter den højeste overligger, som har et erhverv, der kan sammenlig-nes med andre lande, og som videre-fører min fars intentioner, det gør mig glad.

Søger løsningerI det røde hus få meter derfra befinder Ellen K. Frederiksen, 54, sig. Hun har væ-ret gift med sin Carl i godt 27 år. Sam-men har de 3 sønner, og de bliver snart bedsteforældre for fjerde gang. Hun er uddannet lærer og arbejder på sko-len i Qassiarsuk. Udover at passe sin læ-rergerning driver hun også et hostel og hjælper til på gården. Hun er omdrej-ningspunktet i hjemmet, hvor hun blandt andet sørger for at have mad på bordet til sin travle mand og til de familiemed-lemmer, der træder til i travle perioder i løbet af året, eksempelvis ved læmnings-tid og høsttid.

- Jeg har naturligvis måttet tilpasse mig til det at bo på en fåreholderfarm, men det har hjulpet meget, at jeg er vokset op i en bygd nord for Qassimiut og se-nere i Qassimiut. Alt kan ikke købes i bu-tikken i Qassiarsuk, så vi skal planlægge, og vi kan blive nødt til at finde varerne et andet sted. At skolen holder som-merferielukket er heller ikke ensbetyd-ende med, at landmænd holder ferie.

Det er derfor ikke så ofte, at jeg kan få Carl med ud at rejse her eller i udlandet i sommerferien.

- Det er kendetegnende for Carl, at han er på arbejde hele tiden. Der er altid no-get, der skal laves her på stedet. Som person er Carl typen, der udvikler nye ideer og søger løsninger, der kan gøre arbejdet lettere, og han er en, som til-passer sig til nye situationer. Han lader ikke tingene stå til i morgen, hvis han kan gøre det færdigt i dag.

FremtidenCarl Frederiksen har ikke aktuelle pla-ner om at stoppe som fåreholder. Han har et mål om at få endnu større udbyt-te af sine får og lam. Men det betyder ikke, at der ikke er en arvtager på plads. Den yngste søn, Kuluk, 22, og hans kæ-reste drager snart til Danmark for at tage landbrugsuddannelser. På et eller andet tidspunkt i fremtiden vil han overtage sin fars gård og dermed videreføre erhverv-et.

Carl Frederiksen:- Jeg ser fåreavl som en mulighed for den unge generation. Men de skal være dygtige og gode til at drive det videre. Da jeg i sin tid overtog bedriften, skul-le en stor del af arbejdet stadig udføres manuelt. Næste generation kræver an-dre løsninger, og de skal være med til at finde omkostningsreducerende tiltag. Man skal vide, hvad man gør, og vi skal hele tiden gøre det bedre. Det kan godt være, vi ikke bliver rige på det, men vi styrer selv vores liv.

Otto Frederiksenip 1924-mi illuliaa maanna katersugaasivittut atorpoq. Nulianilu Tiipaa-raq arfinilinnik qitornaqarsimapput, taakkulu Qassiarsuup eqqaani savaateqarnermik ine-rititaqarfiusumik pilersitsinermut tunngavilii-suupput. Huset, der i dag er et museum, byggede Ot-to Frederiksen i 1924. Med sin kone Tiipaa-raq fik han seks børn, som siden flyttede til områderne omkring Qassiarsuk og skabte fundamentet for et driftigt fåreholdererhverv.

Ilaqutariit Frederiksenikkut julimi ualikkut unikaallalaarnermi silatiminniittut. Ernerat Kuluk, aappaa Heidi, Ellen aamma Carl er-nutaallu Nuko. Familien Frederiksen under en tiltrængt pause en eftermiddag i juli. Sønnen Ku-luk, hans kæreste Heidi, Ellen og Carl samt barnebarnet Nuko.

Anguniakkani suusut nalunngilai naam-massisaqarusuttuullunilu. Ataatsimeeqa-tigissagaanni arpalukusoortariaqarpoq, makiaartariaqarluni piareersarsimalluar-tariaqarlunilu. Sulisuminummi, imminer-minullumi, piumasaqaatai annertoqaat. Oqaatsit tamakku atorneqartarput inuk pisortaanerup allaffianiittoq eqqartorne-qaraangat, tassalu Peter Grønvold Samu-elsen, 53-inik ukiulik. Atorfimmi qaam-matini arfineq pingasuni taartaagallarsi-malluni juunip aallaqqaataani 2014 nuna tamakkerlugu suliffeqarfimmi, 1000-it sin-nerlugit sulisulimmi, pisortaaninngortin-neqarpoq.

Peter Grønvold Samuelsen:- Suliassaraarput KNI-p sineriak tamak-kerlugu suliaminik naammassinninnis-saata pitsaaninngortinnissaa. Aalajangik-kavut tunngavilersugaasimassapput, sam mivigissavaallu KNI-mik pisiniartut-sinnillu iluaqutsiinissaq. Qulakkeernias-savarput KNI-p aningaasaqarnikkut paatajaatsuunissaa. Pingaarnertut sulias-saqarpunga, tassalu suleqatigiinneq qi-tiutillugu KNI tassaalissasoq suliffeqarfik nutaaliaq, siumukarusussusilik, pissut-sinut allanngorarnerannut malinnaaga-suartartoq niuernerpalaartumillu inger-latsisoq, ilisimaaralugu inuiaqatigiinni pingaarutilimmik suliaqarnini.

Peqatigiiffilerineq Peter Grønvold Samuelsenimut qanga KGH ulluinnarsiutaavoq; allarpassuit as-sigalugit ilaqutaasa amerlanersaat KGH-mi sulisuusarsimapput, aalisakkanik su-liffissuarni, umiarsualivinni, quersuarni, niuertarfinni, allakkerisarfinni imaluunniit qisuusivinni allanilu.

Meeraaffia Qasigiannguit illoqarfissuar-mik Nuummik taarserneqarpoq Piitaq ilin niaqqittussanngormat. Inuusuttut po-litikkimik soqutiginnittut, Kalaallit Nu-naan nullu nutaamut sunniuteqaru sut tut, allat assigalugit Ilinniarfissuaq inuusut-tunnguamut Peter Grønvold Samuelse-nimut 1980-ikkut aallartinneranni ilinni-arfinngorpoq. HF-erneq kingornalu ilin-niartitsisunngorniarneq tassani ingerlap-

pai naammassillugillu, tassaniinnerminilu sunngiffimmi ilarujussua peqatigiiffileri-nermut inuusuttunillu sullissinermut ator-tarpaa. Peter Grønvold Samuelsen ilaati-gut HF-imi ilinniartut peqatigiiffianni ilin-niartitsisunngorniallu peqatigiiffianni siu-littaasuusimavoq, ilinniagaqartut peqati-giiffianni allattaasimalluni, Peqagtigiiffik Qajaq-mik, Siumup Inuusuttaanik kiisalu Meeqqat Inuusuttullu Siunnersuisoqati-giiffiannik Sorlak-mik aallartitseqataasi-malluni , kingullermilu ukiuni arlallinni siu littaasuulluni.

Politikkimik suliaqarneqPeter Grønvold Samuelsen:- illoqarfimmut inunngorfinnut 1990-imi uterpunga tassani ilinniartitsisunngorlu-nga. Ukioq qaangiummat Inatsisartunut qinigaavunga, tassanilu suliassarpassua-qalerpunga ilaatigut siulittaasuuffigilerlu-git Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaq, Akileraartarnermut Ataatsimiititaq, Ilinni-artitaanermut Ataatsimiititaq, Aatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigiit Nunanullu allanut tunngasunut Ataatsimiititaq.

Peter Grønvold Samuelsen KNI Hol-ding A/S-imi 1992-imi siulittaasup tullin-ngorpoq KNI Service A/S-imilu siulittaa-sunngorluni, taamalu sulivoq 1995-ip tu-ngaanut, ukiorlu taanna Inatsisartunut qi nigaaqqikkami Naalakkersuisunut ilan-nguppoq akisussaaffigilerlugit angallan-neq, takornariaqarneq, inuussutissarsior-neq attaveqaqatigiinnerlu.

Taakku saniatigut Peter Grønvold Samu-

elsen aamma Ilisimatusarfimmi kandida-tinngorniarluni ilinniarpoq naammassiga-milu Cand. Scient. Adm.-itut taaguute-qalerluni.

- Sulisartut Soraarnerussutisiaqarnermut Aningaasaateqarfianni, SISA-mi, 1999-imi pisortaaninngorama malugilluarsinnaava-ra pisinnaasannit allannerusut atortaria-qartut. Taamaattumik Ilisimatusarfim mi Nuummiittumi ilinniarnera 2003-mi aal-lartippara, 2010-milu naammassillugu, tamatumalu nalaani ingerlappakkat taaq suliffimmi piumasaqaatitalimmi ulloq naallugu pisortaaneruneq, taakkulu sa-niatigut Air Greenlandimi ukiuni arfineq pingasuni siulittaasuullunga kingornati-gullu Royal Greenlandimi ukiuni pingasu-ni. Ilinniaqqinnissara pisariaqarsimavoq, naammassigakkulumi ugguutissaqan ngi-la nga.

Timersornerup pingaarutaa Peter Grønvold Samuelsen naapikulaar-neqartarpoq illoqarfiup timigissartarfiani, aqqusinerni nunaannarmiluunniit arpan-ngikkuni sikkilertoq. Niuernermik inger-lat siviup pisortaanerata ulluinnarni qasu-jaallisarneq pinngitsoorsinnaanngilaa.- Ukioqqortusereerlunga aatsaat timer-sornermik aallutaqalerpunga. Pingaartu-mik arpannermik ujakkaarnermillu. ACR-imi tallimariarlunga peqataavunga, qule-riarlunga Marathonerpunga, Marathon-nillu affaani qasseerpassuariarlunga. Aju-gaaniarlunga arpaliuteqataaneq ajorpu-nga, inuummarinnissarali pillugu.- Timigissarneq uannut tassaavoq inuttut

Peter Grønvold Samuelsen

25

Pisortaaneq sammisassaaleqinngitsoq

26

imminut iluarusutsinneq aammalu immi-nut aalajangiffigisinnaanerup pigiinnar-nis saanik aqqutissiuussisoq.

KNI ukiut tallimat qaangiuppataKNI ukiut tallimat qaangiuppata qanoq ittuussava?• Suliffeqarfik ingerlalluartoq, pisortaqar-

fittut suliassaminik naammassinnittoq,

pisisartullu pisariaqartitaannik naam-massinnittoq.

• Aningaasaqarneq patajaatsoq.• Suliassamini sutigut tamatigut pigin-

naasalik niuertarfiutilittullu ineriartor-

nermini aqqutissanik nutaanik nassaas-sarsiullaqqilluinnartoq

• Inuiaqatigiit ineriartorneranni malun-naateqarluartumik peqataasoq.

26

2014-: KNI A/S-imi pisortaaneq2013-2014: KNI A/S-imi pisortaagallartoq 2008-2014: Polaroil-imi pisortaq 2007-2010: Royal Greenland A/S-imi siulersuisunut siulittaasoq 1999-2008: Soraarnerussutisiaqarnermut Aningaasaateqarfimmi SISA-mi pi-

sortaq1999-2007: Air Greenland A/S-imi siulersuisunut siulittaasoq 1995-1999: Naalakkersuisunut ilaasortaq1991-1999: Inatsisartunut ilaasortaq1992-1995: Pilersuisoq A/S-imi siulittaasoq

Cecilie L. Abelsen/IkamiutNiivertut sinerissami siornatigut tama-nut atuu tuunikoq feriefrirejse sooq pisin-naatitaaffik taan na pigiunnaarpaat?  

ItisililaarparaUkioq kingullerli nunaqarfinni mikine-rusuni niuertut feriefrirejsersinnaanerat peerneqarnikuuvoq. Uanga nuertutut isumaqarpunga inuttussutikkut niuer-tutulli allanik inuttunerusuniik niuertuniik aamma suliassat ingerlaavartuusut  uat-sinni. Suliassakinnerungittugut misigis-arpunga tassami suliffeqarfitsinnut tun-niusimaniarneq annertuumik pingisa-rivarput. Tassami feriefrirejse uatsinnut niuertunut ukioq tamaat sulerulussimal-luni iluartaqimmat  akiliunneqarluni ferie-larnissaq.

Peter Grønvold Samuelsen: “KNI 1.000-it miss. sulisoqarpoq, taakkunan nga amerlasuut SIK-p isu-maqatigiissutai tun ngavigalugit akis-saa-sersorneqarput, amerlaqisulli isu-maqatigiissut individuel kontrakt naaper-torlugu atorfeqarput. Nunaqarfinni ni-uertut individuel kontrakt tunngavigalu-git atorfinitsinneqartarput, tassanilu inu-it ataa siakkaat, pissutsit assigiinngitsut tunngavigalugit, soorlu inuttussuseq, kaaviiaartitat, isertitat, piginnaasat il.il. tunngavigalugit akissaasersuineq ilusiler-neqarsimalluni. Feriefrirejse-qartarner-mut taarsiullugu ferierejsetillæg-qartitsi-neq atorneqarpoq.”

Bendt Abelsen/KuummiutKulusumi imaluunniit pilersuisoqarfin-ni nuna qarfinni illuutit, quit pisiniarfiullu igalaavi, matui, niuertup illuutai, pilersu-isoqarfimmi aserfallakkiartorneq taama-tut ingerlaannassappat?

Peter Grønvold Samuelsen: “Nunatsinni sanaartukkanik pioreersu-nik inger laavartumik aserfallatsaaliuineq nukittorsarneqartariaqarpoq, aamma KNI-mi. Illuuppata sanaartukkalluunniit allaappata nutaanik nappartiteriumassu-seqarnerujussuaq ersarippoq, kisiannili pioreersunik aserfallakkaluttuinnartitsis-arnerput unitsittariaqarparput. Februarimi KNI-p sanaartornermut immik koor tortaa Pilersuisumiit avissaar-tinneqarpoq apriilimilu sulisoqarnikkut nukittorsarneqarluni. Kiisalu siulersuisut aningaasanik missingerser suusiortarneranni illuutinik aserfallatsaaliinis samut aningaasaliisar-nissaq ersarissarneqarpoq. Taamaalilluni KNI-p illuutaasa inger laa vartumik aserfal-latsaaliorneqarnerat aaqqissuussaasumik ilusilerniarneqarpoq, soorlu Polaroil-ip ikummatissaasiviisa illoqarfinni nunaqar-finnilu 2004-mili aaqqissuussaasumik tul-leriiaarilluarnikkut aserfallatsaalineqarne-rattulli.”

Inger Eriksen/SisimiutQullersatut ingerlalerninni sulisut ataat-simut akisussaaqataasutut misiginissaan-nut suut suliniutiginiarpigit?

Peter Grønvold Samuelsen: “KNI-mi sulisut ataatsimut akisussaaqa-tigiillutik misigisimanissaat pingaarte-qaara. Qularinngilara takusin-naallugulu amerlaqisut tamanna pingaartikkaat. Su-liffeqarfissuarmili KNI-tut angitigalunilu sumiiffippassuarnut ag gua taarsimasumi ataatsimut misigisimalluni ataatsimut siunnerfeqarluni, ataatsimoorussanillu naleqarti-taqarluni ineriartortuarnissaq pisariaqarpoq. Sulisut ataatsimut aki-sussaaqataasutut misigisimanerat anner-tusarneqas sap pat, sulisitsisutut inissisi-maffillit sulisunik ukkassinissamut pigin-naanngorsaanissamullu piginnaaneqarlu-artut aamma pisariaqartippagut.

Taamaattumik apeqqutigisat naatsu-mik akissagukku oqartariaqarpunga, piginnaanngorsaalluni Taqqissuum-mi suliniutiginiakkatta ilagimmas-suk, inuit qaffasissumik atorfillit sulias-saminnut, soorlu aningaasarsiorner-mut niuil laq qittuunermut taamaallaat pikkoriffeqassan ngimmata, aammattaarli sulisitsinissamut ino qatinullu qanilaas-suseqarnermik piginnaaneqalernissaat aqqutissat ilaattut ineriartortikkusukkak-ku, taamaalilluta KNI-mi tamatta sumi inissisimagaluaruttaluunniit, siunnerfip-put ataa siusoq, naleqartitat taakkuusut, akisus saas suseqarluarluta ukkannissaat ineriartortinnissaallu periarfissikkumal-lugit.”

Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu

27

Den øverste chef med mange bolde i luften

Han er målbevidst og resultatorienteret. Man skal løbe hurtigt, stå tidligt op og have forberedt sig grundigt, inden man skal mødes med ham. For han kræver meget af sine ansatte, ligesom han gør af sig selv. Det er nogle af de ord, der of-te bliver brugt om personen for enden af direktionsbordet, administrerende direk-tør Peter Grønvold Samuelsen, 53. Efter otte måneder som konstitueret i stillin-gen blev han den 1. juni 2014 ansat som øverste chef for den landsdækkende virksomhed med godt 1000 ansatte.

Peter Grønvold Samuelsen:- Vi har til opgave at forbedre KNI´s op-gaveløsning overalt på kysten. Det, vi beslutter, skal være underbygget og ha-ve en retning, som gavner KNI og vores kunder. Vi skal sikre KNI en sund økono-mi. Jeg har en hovedopgave, nemlig et samarbejde, hvor fokus er på at få KNI til i større grad at blive en moderne, dyna-misk, fleksibel og kommerciel virksom-hed, der kender sin vigtige rolle i sam-fundet.

ForeningsarbejdeFor Peter Grønvold Samuelsen var dati-dens KGH en naturlig del af hverdagen, for ligesom mange andre havde de fle-ste af hans familiemedlemmer arbejde hos KGH, enten i fiskeindustrien, på hav-nen, i pakhuset eller butikkerne, på post-huset eller trælasten osv.

Barndommens by, Qasigiannguit, måtte vige for storbyen Nuuk, da Grønvold Sa-muelsen gik i gang med ungdoms- og videreuddannelser. I lighed med en del andre politisk interesserede unge men-nesker, som ønskede indflydelse på det nye Grønland, var Ilinniarfissuaq/Lærer-seminariet rammen om den unge Peter Grønvold Samuelsens studietid i starten af 1980’erne. HF og senere læreuddan-nelsen blev gennemført på dette sted, hvor en stor del af fritiden blev brugt på forenings- og ungdomsarbejde. Pe-ter Grønvold Samuelsen var blandt an-det formand for HF-elevernes forening, de lærerstuderendes forening, sekretær

for de uddannelsessøgen-des fore ning, medstifter af foreningen Qajaq, Siu mut-ungdom og Grønlands Ung-doms Fællesråd, SORLAK, hvor han var formand i en årrække.

Politisk arbejdePeter Grønvold Samuelsen fortæller:- Jeg vendte tilbage til min fødeby i 1990 for at arbejde som skolelærer. Året efter blev jeg valgt ind i Landstinget, hvor jeg fik en masse opgaver, bl.a. som formand for Finans-udvalget, Skatteudvalget, Uddannelses-udvalget, Fællesrådet for mineralske rå-stoffer og Udenrigspolitisk udvalg.

I 1992 blev Peter Grønvold Samuelsen næstformand for KNI Holding A/S og bestyrelsesformand for KNI Service A/S frem til 1995, hvor han blev genvalgt til Landstinget og udpeget til medlem af Landsstyret med ansvar for trafik, turis-me, erhverv og infrastruktur.

Peter Grønvold Samuelsen har desuden en kandidatuddannelse fra Grønlands Universitet som cand.scient.adm.- Da jeg blev direktør i Arbejdstagernes Pensionskasse, SISA, i 1999, kunne jeg godt mærke, at der skulle andre kompe-tencer til. Jeg begyndte derfor på uni-versitetet i Nuuk i 2003 og gennemførte uddannelsen i 2010, samtidig med at jeg varetog en udfordrende direktørstilling på fuld tid foruden poster som bestyrel-sesformand, først i Air Greenland i 8 år og efterfølgende i Royal Greenland i 3 år. Uddannelsen var nødvendig, og jeg har ikke fortrudt, at jeg tog den.

Motionens betydningOfte møder man Peter Grønvold Samu-elsen i byens motionscenter, på veje-ne eller ude i landskabet. Motion er en must i dagligdagen for den øverste leder i handelsvirksomheden.- Jeg var oppe i årene, da jeg begynd-te at interessere mig for idræt. Løb og

langrend primært. Jeg har deltaget i ACR fem gange og løbet maraton 10 gange foruden mange halvmaratoner. Jeg løber ikke for at være den hurtigste, men for min egen velvære.- Motion er for mig ensbetydende med personlig velvære og en form for vedli-gehold af ens disciplin.

KNI om 5 år• Hvordan ser du KNI A/S om 5 år?• Velfungerende virksomhed, som udfyl-

der sin offentlige rolle og opfylder kun-dernes behov.

• Solid økonomi.• Solide kompetencer på alle områder

og stærk inden for innovativ forret-nings udvikling.

• Markant medspiller i samfundsudvik-lingen.

Peter Grønvold Samuelsen

2014-201x: Administrerende direktør, KNI A/S

2013-2014: Konst. adm. dir., KNI A/S2008-2014: Energidirektør, Polaroil2007-2010: Formand, bestyrelsen, Royal

Greenland A/S1999-2008: Direktør, Pensionskassen SISA 1999-2007: Formand, bestyrelsen, Air

Greenland A/S2000-2003: Skolelærer, Qasigian nguit1995-1999: Medlem af Landsstyret1991-1999: Medlem af Landstinget1992-1995: Formand, Pilersuisoq A/S

Peter GS peqatigalugit Søren Olsvig aamma Jens Aqqaluk Brandt.Søren Olsvig, Peter GS og Jens Aqqaluk Brandt.

28

Arne naapilluguUkiup affaata missaa qaangiuppat ukiut naammatsinnerat pissutigalugu suliunnaartussanngortussaq Arne Banke naapillugu

Qasigiannguaniippugut. Margrethep Poul Hansenillu aqqutaasa naapinneran-ni aqqusinersuakkut qummut aallaraanni saamiatungaani, KNI Pilersuisup pisiniar-fiani. Ukiut 50-t matuma siorna aasap ul-lui sa ilaanni angut inuusuttoq 14-nik ukiu-lik aamma tassaniippoq. 26. Juni 1964 tassa ulloq suliffia siulleq, ukiullu qulikkaat arlallit qaangiussimaleranni qaammatit ar-lallit qaangiuppata soraarninngortussan-ngorpoq. Inuunermi killiffik nutaaq, Arne Bankep, 64, eqqarsaatimini suli inissivin-

ngisaa. Pisiniarfimmimi sulinini taassuma-lu qanoq ingerlanera Arne Bankep inuu-neranut annertuumik ilaasimavoq, sulilu taamaalluni.

Taamani, pisiniarfimmi alliliinerit marluk, allanngortiterinerit tallimat pisortallu arla-lialuit matuma siorna, ullumut nalunaaqut-tap akunneri arfineq pingasut sulisarnis-samik suli eqqartuisoqartanngilaq. Sio-raa sat, taratsut, qajuusat assigisaallu oqi-maalutagassaasarput. Nioqqutissat ta-

mar luinnarmik meqqilersugassaasarlutik. Sulisut ullumikkornit amerlaneroqaat. Pi-fissap ingerlanerani aalisakkanik raajanillu aalisarneq annertuumik sunniuteqarpoq, suliffissanik pilersitsilluni, qanittumit unga-sissumiillu suliartortunik malitseqarluni.Pi-siniarfissuup saavani illoqarfimmi najugal-lit tikittullu naapittartut ikigatik.

Misigisat puujunaannerpaaq sunaava?-Tassaavoq pisiniarfimmi pisortaasimasup Gerhardt Petersenip piukkunnarsaaner-

Cecilie L. Abelsen/IkamiutFør i tiden havde købmændene feriefri-rejser. Hvorfor er denne rettighed nu af-skaffet?

Lidt uddybning:Feriefrirejser for købmænd i de mindre bygder er afskaffet. Jeg mener som køb-mand, at vi har lige så meget at lave som købmænd i de større bygder, da arbej-det hos os også er fortløbende. Jeg fø-ler, at vi ikke har mindre at lave, da vi har stort engagement i vores arbejde. Efter hårdt arbejde hele året er det jo ellers dejligt at få en feriefrirejse.

Peter Grønvold Samuelsen: “KNI har ca. 1.000 ansatte. Mange af dis-se aflønnes efter SIK-overenskomsten, men mange er også ansat på individu-el basis. Bygdekøbmændene bliver an-sat efter en individuel kontrakt, og i dis-se tilfælde aflønnes de enkelte personer efter forskellige kriterier såsom antal ind-byggere, omsætning, fortjeneste, kom-petencer m.m. Feriefrirejseordningen er i dag erstattet af ferierejsetillæg.”

Bendt Abelsen/KuummiutI Kulusuk og i alle andre bygder med en Pilersuisoq-butik sker der nedslidning af KNI’s huse og pakhuse, butikkens vindu-

er og døre og købmandens hus. Skal dis-se tilstande bare forsætte?

Peter Grønvold Samuelsen: “Vedligeholdelsesindsatsen i forhold til de eksisterende bygninger i Grønland skal styrkes, også i KNI. Hvis det drejer sig om beboelseshuse eller andre byg-ninger, er det tydeligt, at man oftest øn-sker sig en nybygning, men vi bør stop-pe vores laden stå til m.h.t. vedligehol-delse af de eksisterende bygninger.

KNI’s anlægsafdeling blev i februar må-ned adskilt fra Pilersuisoq og blev til en selvstændig enhed, og i april måned blev den tilført kompetente ressourcer.

Derudover er der i budgettet afsat mid-ler til afdækning af omfanget af reno-veringsefterslæbet på KNI’s bygninger med henblik på en mere velstrukture-ret indsats for at få bugt med nedslidte bygninger. En model, som er afprøvet i Polaroil-delen, hvor man allerede i 2004 har iværksat et totalrenoveringsprogram netop for at bekæmpe renoveringsefter-slæbet.”

Inger Eriksen/SisimiutHvad vil du som ny administrerende di-rektør gøre for at inddrage de enkelte medarbejdere i det fælles ansvar?

Peter Grønvold Samuelsen: “Jeg finder det meget væsentligt, at al-le ansatte i KNI føler et fælles ansvar. Jeg er overbevist om og kan se, at man-ge også finder det væsentligt. Men i en koncern med KNI’s størrelse, og fordelt på så mange steder, er det nødvendigt at have en følelse af fællesskab, et fælles mål og fælles værdier for at kunne ud-vikle sig. Hvis medarbejdernes følelse af medansvar skal styrkes, har vi også brug for ledere, der på deres steder har gode kompetencer til at kunne inddrage og vi-dereudvikle deres ansatte. Lad mig besvare dit spørgsmål ved at sige, at kompetenceudviklingsprojektet Taqqissuut netop sigter på, at vi skal øge medarbejdernes og ledernes kundska-ber, ikke blot deres faglige kundskaber, men i høj grad også deres lederegen-skaber og sociale kompetencer. Disse egenskaber er nødvendige, for at vi kan udvikle og bekymre os om vores med-arbejderes ve og vel i nuet og i deres fremtid.”

Spørgsmål til og svar fra den administrerende direktør

29

mut ilanngummanga suliassanik amerla-nerusunik suliaqarsinnaalerninnik kingu-neqartumik. Tamanna uannik tatiginnin-nermik annertuumik misigaara, ullorman-na tikillugu qujassutigisara.

Ilinnut suna pingaaruteqarpa?-Suleqatinnik kammattuineq. Pingaarute-qarpoq piginnaanngorsartuarnissaq pi-summi ullormiit ullormut allanngorarput pisisartullu piumasaqaataat annertusiar-torlutik. Aamma pingaaruteqarpoq sule-qatigiissinnaaneq, tassami inuup ataatsip tamanna pingaartinngikkaangagu sinne-rinut sunniuteqartarmat. Aamma uannut pingaaruteqarpoq uannit naatsorsuutigi-neqartoq sinnerlugu pilliuteqarsinnaasar-nissara.

Piffissaq pissanganartoq Ukiut kingulliit 50-t suliffimmi ataasiinnar-mi Arne Bankep atunngilai. Aqquserngup illuatungaaniittoq pisiniarfik Uiloq qam-maavoq, tassanilu ukiut marluk affarlu suli voq. 1997-mi “angerlaqqippoq”, taa-maasilluni ukiut qulikkaat katillugit talli-

mangajaat suliffimmi ataatsimi sulivoq, siul lermik KGH-mi, kingornalu KNI-mi, Pi-siffimmi massakkullu KNI Pilersuisumi. - Piffissami pissanganartumi ineriartorfiu-simaqisumilu peqataasimavunga. Aallar-tippunga nioqqutissat normui annertus-susaallu assaannarmik allanneqartartut. Regnemaskina taava takkuppoq sukkat-siallaqaarlu. Kingorna qarasaasiaq skan-nerilu atulerput, sulinerlu suli sukkatsinne-rulluni.

- Nuannaarutigivara ukiuni taama amerla-tigisuni maaniissinnaasimagama, sulisit si-sunnut ikinngutigilersimasannullu puuju-gassarinngisannut qujassutissaqaqalunga.

Arne Banke, Qasigiannguani Pilersuisup pisini-arfiani ukiorpaalussuanngortuni suliffigisamini. Arne Banke i butikken i Qasigiannguit, som han kom til som medarbejder for 50 år siden.

Om et halvt års tid starter Arne Banke på en ny fase i tilværelsen som pensionist

Vi er i Qasigiannguit. Ved krydset, hvor Margrethevej og Poul Hansensvej mø-des, lidt længere op ad vejen til venstre i KNI Pilersuisoq-butikken. En sommerdag for 50 år siden stod en 14-årig ung fyr på samme sted. Den 26. juni 1964 var hans første arbejdsdag, og det skulle blive til adskillige årtier, inden han går på pensi-on om få måneder. En ny situation, som Arne Banke, 64, ikke helt har vænnet sig til at skulle tænke på. For livet i butik-ken og dens ve og vel har fyldt, og fylder fortsat, meget i hans liv.

Dengang, for to udvidelser, fem ombyg-ninger og flere butikschefer siden, var der ingen, der talte om en ottetimers arbejdsdag. Sukker, salt, mel m.m. skul-le vejes af. Alle varer skulle prismærkes. Der var en del flere ansatte på arbejds-pladsen. Tiden blev siden præget af fi-skeri efter fisk og rejer, der skabte ar-bejdspladser, og tilstrømning af folk fra nær og fjern. Pladsen foran butikken var

mødestedet for de lokale og for dem, der kom udefra.

Hvad har din bedste oplevelse været?- Det var dengang, daværende butiks-chef Gerhardt Petersen banede vejen for en kompetenceudvikling, der gav mig mulighed for at klare endnu flere opga-ver. Jeg oplevede det, som at der var til-lid til mig, og det er jeg dybt taknemlig for den dag i dag.

Hvad er vigtigt for dig?- Det er at opmuntre mine kolleger. Det er vigtigt, at der sker en kompetenceud-vikling, for der sker ændringer fra dag til dag, ligesom kunderne kræver meget. Det er også vigtigt, at alle er med til at samarbejde, for når der er én, der ikke er med, så påvirker det samarbejdet for resten. Det er samtidig vigtigt for mig at kunne yde lidt mere, end hvad der for-ventes af mig.

Spændende tidDe seneste 50 år har Arne Banke dog ik-ke tilbragt på samme arbejdsplads. Vare-huset Uiloq på den anden side af ve-jen lokkede, og det blev til to et halvt år i Uiloq. I 1997 vendte Arne Banke dog “hjem” igen, og det er derfor alligevel blevet til rigtig mange år under samme tag, først for KGH og siden KNI, Pisiffik og senest for KNI Pilersuisoq.

- Jeg har været med i en spændende tid med megen udvikling. I starten skulle vi skrive varenummer og mængde med håndskrift. Så kom regnemaskinen, og det gik mærkbart hurtigere. Men da vi fik PC og skanner, så gik det endnu hur-tigere.

- Jeg er glad for, at jeg har kunnet være her på stedet i så mange år, og er dybt taknemmelig overfor min arbejdsgiver og de mange venner, jeg har fået, og som jeg ikke vil glemme.

Møde med Arne i Qasigiannguit

30

Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit suliniaqatigiiffik KNI Pilersuisup suleqatigiinnissamik 2013­ip uper­naavani isumaqatigiissuteqarfigisaa

All. Aaja Chemnitz Larsen, Meeqqat Oqqaaseqartartuat, MIO ( Meqqaat Inuusuttullu Oqaloqatigiittarfiat)

MIO meeqqanut, angajoqqaanut, meeq-qerisunut politikerinullu siunnersuisar-tuu voq meeqqat pisinnaatitaaffi – Naala-gaaf fiit Peqatigiit (FN) meeqqat pisinnaa-titaaffi pillugit isumaqatigiissutaa malil-lu gu – piviusunngortinneqassappata qa-noq iliortariaqarnersoq pillugu.

MIO-p sulissutigaa meeqqat tamarmik toqqissisimasumik inuuneqarnissaasa pi-lersinnissaat, taamaattumillu meeqqat inersimasullu ilisimasaqalersinniarpai meeqqat sunik pisinnaatitaaffeqarnersut, aammalu meeqqat pisinnaatitaaffi sumi-ginnarneqartillugit qanoq iliuuseqarsin-naanngortinnissaat. KNI Pilersuisumik suleqateqalernerup MIO periarfissippaa innuttaasunut amerlaqisunut anngussin-naalerneranik, KNI Pilersuisup niuertarfii 65-it aqqutigalugit.

KNI Pilersuisoq 500-t missaanniittut suli-so qartoq suleqatigisartakkanut pisiniar-tar tunullu annertuumik attaveqarpoq, taa-maasillunilu sulisut peqataasinnaapput meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit paasisit-siniutinik ingerlateqqinnissaminnut.

KNI Pilersuisup MIO-llu suleqatigiinnis-samik isumaqatigiissutaat periarfissii-voq paasissutissat siaruarternissaannut, soorlu allagartarsuit, quppersagaaqqat paasissutissallu allat – niuertarfinni pisi-niartunut inersimasunut sammitinneqar-nerusut, meeqqanullu sammititat hacky-sacks-it, halse disser-it loppefangerillu. Loppefangerini meeqqat soorlu atuarsin-naavaat sunik pisinnaatitaaffeqarnerlutik. Tassanissaaq atuarsinnaavaat MIO-p nit-tartagaanut, meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit paasissutissanik amerlanerusunik pissarsivigisinnaasaminnut tunngasut. Pisinnaatitaaffiit MIO aamma SMS atorlugu siunnersuisar-poq, meeqqat sms-ikkut siunnersorsin-

naallugit ilitsersuussin-naallugillu. MIO meeqqa-nit inuusuttunillu 200-t pal-lillugit amerlassusilinnit qaam-matit tamaasa saaf figineqartarpoq. SMS-ikkut siunnersuineq 1899 meeqqa-nut inuusuttunullu akeqanngilaq.

MIO Nuummi allaffeqarfeqarpoq, Nunar-pulli tamakkerlugu illoqarfinni nunaqar-finnilu ataavartumik sullissisarluni. MIO 2012-imi apriilimi aallartinnermininngaan-niit illoqarfinnut nunaqarfinnullu 15-it sin-nilinnut anngutereersimavoq. Amerlaqi-suni MIO arlaleriarluni orniguttarpoq. - Nunatsinni meeqqat tamaasa sinnerlu-git sulisussaavugut, pingaartumik meeq-qat ulluinnarni ajornartorsiuteqareersut eqqarsaatigalugit. Taamaattumik uannut pingaaruteqarpoq MIO-p orniguttarnis-saa meeqqanillu oqaloqateqartarnissaa, paaserusullugu unammilligassat suut meeqqat atugarineraat. MIO-mi uppe-raarput meeqqat tassaasut meeraaner-mik ilisimasaqarnerpaat, taamaattumil-lu arlaleriarluta immikkut ilisimasalinnik suleqatigiissitaliortarpugut meeqqanik ilaasortalinnik. Immikkut ilisimasalittut suleqatigiissitat ajornartorsiutinik assi-giinngitsunik, ilisimaqisaminnik, suliaqar-tarput, soorlu angajoqqaat avilerneranni meeraalluni qanoq misiginarnersoq. Ili-simalikkat meeqqanit pissarsiavut inger-lateqqittarpavut meeqqaniit meeqqanut allanut siunnersuutitut.

Pisariaqartitat tunngaviusut MIO sulivoq meeqqat soqutigisaat iller-sorlugit, isumagalugit nukittorsarlugillu, tassanilu FN-ip Meeqqat pisinnaatitaaf-fii pillugit Isumaqatigiissutaa tunngavigi-neqarluni. Meeqqat pisinnaatitaaffii pil-lugit Isumaqatigiissut tunngavimmigut tassaavoq ersersitsisoq inuttut inuune-rinnissarput anguniarlugu sunik pisaria-qartitsinersugut. Meeqqat inersimasu-ninngarnit suli ajortianerusarput, tassami tunngaviusumik pisariaqartitatik isumagi-niarlugit inersimasunik ikiorteqartariaqa-

ramik: nerisaqarnissamut, sininnissamut, qasuersaarnissamut isumassorneqarnis-samullu pisinnaatitaaffimminnut. Inersi-masut meeqanik tapersersuisussaapput qulakkeerniarlugu atuarnissamut ilin nia-gaqarnissamullu pisinnaatitaaffiisa isu-ma gineqarnerat, sunngiffimmi sammi sas-sa qartitsivinnut ornigussinnaanerat aam-malu timersorneq pinnguarnerlu aqquti-galugit ineriartorsinnaanerat. Naat su-mik oqaatigalugu oqartoqarsinnaa voq meeq qat pisinnaatitaaffeqarput inersi ma-sullu pisussaaffeqarput meeqqat pi sin-naatitaaffiisa qulakkeerneqarnissaannut.

Angajoqqaat immikkut isumagisassaqar-put, taakkumi akisussaanerpaagamik meeqqat pitsaasumik toqqissisimasumil-lu meeraanissaannut. Meeraq atugarlior-titaappat kommuni akuliuttussaavoq. Ta-manna pisinnaavoq angajoqqaanik siun-nersuinikkut, imaluunniit angajoqqaat meeqqat eqqarsaatiginagit namminneq pisariaqartitatik salliutippatigit kommu-nip qinersinnaavaa meeqqap ilaqutariin-nit avissaartinneqarnissaa, tamannali aat-saat immikkorluinnaq pisoqarnerani ator-neqassalluni.

Innuttaasutut nalinginnartut aamma aki-sussaaffeqarpugut akuliunnissatsinnut imaluunniit soorlu kommuni ilisimatissin-naallugu meeraq atugarliortitaasoq atu-garliortitaaneraluunniit ernummatigigip-put. Taama pisoqarnerani kommuni ka-ler rissinnaavarput, taannalu pisussaavoq suliap ingerlateqqinnissaanut.

MIO pillugu paasissutissat amerlaneru-sut: http://mio.gl

MIO

Om børnerettighedsorganisationen, som KNI Pilersuisoq i foråret 2013 indgik en samarbejdsaftale med

Af Aaja Chemnitz Larsen, børnetals­mand, MIO (Meqqaat Inuusuttullu Oqaloqatigiittarfiat)

MIO arbejder med at rådgive børn, for-ældre, børneprofessionelle og politikere om, hvad der skal til, for at børns rettig-heder – ud fra FN’s Børnekonvention – efterleves.

MIO arbejder for at skabe en tryg og god barndom for alle børn og er derfor optaget af, at børn og voksne dels får vi-den om, hvilke rettigheder børnene har, og dels, at de bliver i stand til at hand-le, hvis børnenes rettigheder krænkes. Samarbejdet med KNI Pilersuisoq giver MIO mulighed for at komme ud til man-ge borgere, som dagligt har deres gang i KNI Pilersuisoq´s 65 butikker.

KNI Pilersuisoq har med deres ca. 500 medarbejdere en stor kontaktflade til samarbejdspartnere og kunder, hvorved de kan være medvirkende til at bringe budskabet om børns rettigheder videre.Samarbejdsaftalen mellem KNI Pilersui-soq og MIO giver mulighed for, at der er informationsmateriale i form af plaka-ter, pjecer og andet oplysningsmateriale – primært rettet mod deres voksne kun-der – i butikkerne, mens der til børne-ne f.eks. er uddelt hackysacks, halsedis-ser og loppefangere, som er rettet mod børn. På loppefangerne kan børn f.eks. læse om, hvilke rettigheder de har. Her kan de også læse om MIO’s hjemmesi-de, hvor de kan få flere oplysninger om børns rettigheder.

RettighederMIO har også en sms-rådgivning, som giver rådgivning og vejledning til børn via sms. MIO modtager op mod 200 henvendelser fra børn og unge hver må-ned. Sms-rådgivningen 1899 er gratis for børn og unge.

MIO har kontor i Nuuk, men arbejder lø-bende i de forskellige byer og bygder rundt om i Grønland. MIO har siden star-

ten i april 2012 været i mere end 15 byer og bygder. Mange steder har MIO været flere gange.

- Vi skal repræsentere alle børn i Grøn-land og særligt dem, som har det svært i hverdagen. Derfor er det vigtigt for mig, at MIO kommer ud og snakker med børn for at høre, hvilke udfordringer bør-nene lever med. I MIO tror vi på, at børn er eksperter i at være børn, og derfor har vi flere gange nedsat ekspertgrupper bestående af børn. Ekspertgrupperne har arbejdet med forskellige problem-stillinger, som de ved meget om, f.eks. hvordan det føles at være barn midt i ens forældres skilsmisse. Vi bringer den viden, som børnene giver os, videre som råd fra børn til andre børn.

Basale behovMIO arbejder for, at børns interesser be-skyttes, varetages og fremmes med ud-gangspunkt i FN’s Børnekonvention. Børnekonventionen handler i bund og grund om, hvilke forudsætninger der er for, at vi som mennesker kan leve et godt liv. Børn er særligt sår-bare i forhold til voksne, fordi de er afhængige af voksne til at kunne få varetaget deres basale behov, dvs. retten til mad, søvn, hvile og omsorg. Voksne skal støtte dem i at få sikret deres ret til at gå i skole og tage en uddannelse, gå til fritidsaktiviteter og udvikle sig igennem sport og leg. Kort sagt kan man sige, at børn har rettig-hederne, og de voksne har forpligtelser-ne til at sikre børnenes rettigheder.

Forældre spiller en særlig rolle, da de har hovedansvaret for, at deres børn har en god og tryg barndom.

Kommunen skal gribe ind, hvis et barn har det svært og mistrives. Det kan være ved at vejlede forældrene, og hvis foræl-drene ikke kan sætte barnets interesser før deres egne, kan kommunen vælge, at barnet skal væk fra familien, men det er kun i helt særlige tilfælde.

Som almindelig borger har man også et ansvar for at sige fra eller f.eks. gøre kommunen opmærksom på det, hvis et barn ikke trives, eller man er bekymret for det. Her kan man underrette sin kom-mune, som er forpligtet til at gå videre med det.

Yderligere info om MIO: http://mio.gl

MIO

Meeqqat Inuusuttullu oqaaseqartartut, Aaja Chemnitz LarsenBørnetalsmanden Aaja Chemnitz Larsen

31