Årsberetning 2008Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

RCT10Årsberetning 2010Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

” Humanity needs organizations like RCT that decade after decade carry out risky, uphill, and often unrecognized work towards a world free from torture. I am glad that RCT continues to sharpen its tools in the campaign against torture. I am proud to be Patron of RCT and value enormously its contribution in helping all of us become more human, compassionate and caring.

Ærkebiskop Emeritus Desmond Mpilo Tutu. Nyudnævnt Protektor for RCT i 2010

Årsberetning 2010

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Borgergade 13Postboks 21071014 København KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: rct@rct.dkwww.rct.dk

SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

RedaktionAnders BernhoftHeidi Koch TokleBengt H. Sjölund (ansv.)

LayoutEckardt ApS

TrykSangill Grafisk

ISBN: 978-87-90878-31-3ISSN: 1396-2418

Printed in Denmark 2011

INDHOLD

Konsolidering af RCT’s rolle som videnscenter 1

RCT er pioner inden for produktion af viden om tortur 2

Rehabilitering af irakiske torturoverlevere i Jordan 4

Både krop og sjæl har brug for healing i Sierra Leone 6

Smerteforskning kvalificerer rehabiliteringen 7

Hele verden er vores målgruppe 8

Analyser af retssystemer gør det svært for stater at bortforklare tortur 9

RCT opbygger ekspertise i fængselstilsyn 10

Ny viden kan forebygge tortur og vold 12

Forskning er et vigtigt led i kapacitetsopbygning 14

Forskning i fortsat udvikling på RCT 16

Frihed fra fattigdom og frihed fra tortur – refleksioner over 2010 18

Året der gik i rehabilitering 20

RCT publikationer 2010 22

Årets donationer og tilsagn om støtte 24

Regnskab 25

Trykt på Cyklus Offset

WWW.RCT.DK 1

På baggrund af den policy, RCT vedtog i 2004, har RCT gradvist udviklet sin rolle som et førende videnscenter inden for forebyg-gelse af tortur og organiseret vold (TOV) samt i forhold til rehabili-tering af overlevere efter TOV. Således udgiver vores Forskningsaf-deling nu mere end 20 artikler og bøger på området, efter såkaldt peer review, og der er adgang til mange af de dokumenter, vi har indsamlet om TOV i vores Dokumentationscenter via internet-tet. Vi har udarbejdet en feltmanual i rehabilitering af torturofre, Field Manual on Rehabilitation, som nu udkommer i anden udgave. Den er udarbejdet på grundlag af evidensbaseret viden og hvor evidens mangler, på international konsensus. RCTs forskere har for nylig offentliggjort nogle af verdens første epidemiologiske un-dersøgelser af TOV i veldefinerede populationer i flere lande. Disse undersøgelser giver et evidensbaseret billede af TOV, som er mere præcist end de hidtidige rapporter, der udelukkende var baseret på anekdotisk materiale. Data fra disse studier kan fungere som baseline niveau, før der gennemføres interventioner. Lykkeligvis blev disse resultater behørigt anerkendt ved midtvejsevalueringen af vores policy. Denne evaluering var arrangeret af RCTs bestyrelse og blev udført af eksterne eksperter i 2010.

Der er et stort behov inden for forskning i TOV for at opnå en bedre forståelse af mekanismerne bag de fænomener, som vi observerer og beskriver. Hvorfor bliver nogle personer tortur-bødler? Hvilke sociale mønstre kan skabe vold? Hvad sker der i nervesystemet, når en person udsættes for tortur? Hvad er kon-sekvenserne af at blive udsat for ubærlige stress? Når der skabes ny viden om disse mekanismer, gælder det om at få denne viden forklaret og udbredt til så mange som muligt. Endvidere danner også det bedste udgangspunkt for udformningen af effektive interventioner, både hvad angår forebyggelse og rehabilitering. Derfor er det meget vigtigt, at RCTs forskning også omfatter forskellige mekanismer. En anden vigtig og meget relevant kom-

ponent er vurderingen af interventionernes effekt, både for så vidt angår metodik og udformning af effektstudier. Hvordan man udvikler og opretholder en translationel kapacitet til at omdanne forskningsresultater til arbejdsprincipper i marken, hænger i høj grad sammen med denne brede tilgang.

For så vidt angår implementeringen af interventioner, arbejder vi i øjeblikket både med rehabiliteringsprojekter, specielt med partne-re i Mellemøsten, Indien og Afrika, og med forebyggelsesprojekter på både stats- og samfundsniveau med partnere i Mellemamerika, Mellemøsten og Asien. Her er et af de højst prioriterede områder RCTs igangværende udvikling af en metodik til vurdering af ef-fekten af disse interventioner. Generelt viser kombinationen af forskning og praksis i samme organisation sin styrke ved, at der skabes relevante forskningsprojekter og dermed, forhåbentlig, relevante svar på de spørgsmål, der opstår i marken, altid med særlig fokus på interventioner. Men vi kan under ingen omstæn-digheder stå alene – samarbejde med partnere på både det viden-skabelige og det praktiske område, og ikke blot i Danmark men også internationalt, er en forudsætning for succes.

Efter at have ledet RCT ud fra et vidensperspektiv i mere end seks år er jeg i skrivende stund kort tid fra at fratræde min stil-ling som direktør for RCT og vende tilbage til universitetsmiljøet. Jeg ønsker organisationen og dens højt motiverede og meget dygtige medarbejde alt det bedste i fremtiden, og jeg ønsker især, at de fortsat vil bidrage til RCTs altoverskyggende mål - en ver-den uden tortur!

Professor Bengt H. Sjölund, direktør*, RCT

* Karin Verland afløste 1. maj 2011 professor Bengt H. Sjölund som direktør for RCT

Konsolidering af RCT’s rolle som videnscenter

RCT ÅRSBERETNING 20102

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Etableringen af RCT i 1982 skyldtes en pionerindsats af læge Inge Genefke. En pionerindsats kan man med god grund også kalde RCTs forskning inden for mandatet om en verden uden tortur og organiseret vold eller TOV, som det hedder internt i RCT. Da RCT for et halvt årti siden iværksatte en systematisering af sin forsk-ning, blev der på verdensplan forsket i området, men ikke omfat-tende, systematisk og under samme omstændigheder.

­– TOV er ikke noget stort hit, som universiteter og tænketanke forsker i. Var det tilfældet, kunne man bare indsamle allerede eksisterende forskning. Forskningsmiljøet skulle skabes fra bun-den af, og RCT har selv måttet opfostre forskere inden for TOV. Det var ikke sådan, at der stod en kødrand af forskere, som RCT kunne hyre. Derfor har RCT fokuseret på at uddanne en lang række ph.d.er. Men heldigvis er RCT i kraft af sin rehabilitering i Danmark og sine programmer i udlandet en særegen konstruk-tion, der giver mulighed for at samle praksis og viden, siger Lau-rids Lauridsen, formand for RCTs Videnskabelige Udvalg.

På mange måder minder forskningen på RCT om den, som foregår på universiteterne, men RCT adskiller sig ved at have et strate-gisk fokus rettet mod TOV.

– Forskning i fx falanga, dvs. slag under fødderne, og epidemio-logiske undersøgelser af udbredelsen af tortur er underforskede områder. Der sidder folk hist og pist og forsker i det, men intet er så systematisk som på RCT, understreger han.

Og det er vigtigt, at RCT selv forsker, påpeger Laurids Lauridsen.

– Det nytter at forske. Forsker man ikke selv, er villigheden blandt

andre forskere til at dele heller ikke særlig stor. RCT bør have forskning for at få adgang til forskning, siger Laurids Lauridsen.

Høj­kvalitet­i­forskningenI dag bliver der gennemført en bred vifte af forskning på højt niveau inden for de antropologiske, sociologiske, psykologiske og medicinske discipliner. For RCT har det været meget vigtigt, at kvaliteten i forskningen er på højeste niveau.

– Forskningen foregår på samme niveau som på universiteterne. RCT er gået fra at lave grå rapporter til at lave videnskabelige publikationer, som bliver vurderet højt af fagfæller inden for det videnskabelige miljø, forklarer Laurids Lauridsen.

Vurderingen er den afgørende kontrolinstans med RCTs forsk-ning. Når en RCT-forsker har skrevet en artikel, bliver den anonymt forelagt to eller tre anonyme bedømmere, som er lige-sindede forskere. De vurderer artiklen til at ligge inden for en af fire kategorier: accepteret, accepteret med mindre ændringer, accepteret med større ændringer eller ikke accepteret.

Et tydeligt tegn på, at RCTs forskning er blevet internationalt anerkendt, er, at RCT i dag publicerer i internationalt højt esti-merede videnskabelige magasiner og udgivelser via internatio-nalt anerkendte forlag.

Udfordringen for RCT er, at RCT udfører meget tværfaglig forskning, mens de førende og etablerede tidsskrifter ofte er ensidigt monofagligt fokuseret. RCT s forskere har dog hidtil formået at slå igennem både i mere enkeltfaglige tidsskrifter og i de mere tværfagligt orienterede.

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

RCT er pioner inden for produktion af viden om torturGennem de sidste fem år har RCT etableret et forskningsmiljø og fostret

forskere inden for tortur og organiseret vold. Nu skal der fokuseres på

aftagerne af forskningen.

3WWW.RCT.DK

Det­Videnskabelige­Udvalg­sikrer­forskningens­kvalitet­Det Videnskabelige Udvalg, som Laurids Lauridsen er formand for, spiller også en vigtig rolle ved at være garant for kvaliteten af RCTs forskning.

– Det karakteristiske ved Det Videnskabelige Udvalg er, at vi er med til at sikre kvaliteten. Vi går ikke ind og detailstyrer, før projekterne indledes, men vi er inde bagefter eller midtvejs og tager en metodisk diskussion med forskerne, forklarer Laurids Lauridsen.

Det Videnskabelige Udvalgs funktion er også at sikre, at forsk-ningen på RCT er relevant i forhold til RCTs vision om en ver-den uden tortur og organiseret vold.

– Relevans kan diskuteres på mange måder. Man er nødt til at spørge: Forskning relevant for hvem? For Det Videnskabelige Udvalg er det vigtigt med en bredere definition af relevans. Det vil sige, at forskningen skal være relevant uden for RCTs vægge, mener Laurids Lauridsen og fortsætter:

– Vi er meget opmærksomme på, at forskningen skal være rele-vant, og det er et område, som RCT vil arbejde meget mere på i fremtiden. Forskningen skal være relevant for de institutioner, som RCT samarbejder med. Den skal være relevant i forhold til at kunne måle effekt af rehabiliteringen, så der opstår synergi mellem praksis og forskning. Den skal også være relevant i forhold til fortalervirksomhed og for dem, som bruger RCT som videnscenter. Derfor er Dokumentationscentret også meget relevant, fordi det fungerer som vidensspreder, siger Laurids Lauridsen.

DET VIDENSKABELIGE UDVALG

Det Videnskabelige Udvalg med formand består af i alt seks personer, der er udpeget af RCTs bestyrelse. Medlemmerne udpeges for tre år ad gangen, og udskiftningen sker løbende. Genudpegning kan finde sted én gang. Udvalget sammensættes tværfagligt med medlemmer inden for sundheds-, samfunds- og huma nistisk videnskab, således at det afspejler RCTs forskningsområder. Medlemmerne er normalt mindst lektorkvalificerede med ansættelse ved universiteter, sektor forsk ningsinstitutter/-afdelinger eller lignende forskningsinstitutioner.

RCTS FORSKNING

Forskningen i RCT er organiseret i tre forskningsklynger: rehabilite­ring,­fore­byggelse og befolkninger­og­fællesskaber.

Rehabilite­ringsklyngen forsker i pTOV-relaterede fysiske og psykiske symptomer

(impairments) og behandlingen herafpeffekt (på aktivitet og deltagelse) af veldefinerede

rehabiliteringsprogrammer

Befolknings-­og­fællesskabsklyngens forskning omfatter

ppopulationsstudier med fokus på traumatisering af udsatte grupper

pbeskrivelse og analyse af TOVs konsekvenser for individer, fællesskaber og institu tio ner i forskellige kontekster samt interventioner, der udføres i forhold hertil

Fore­byggelsesklyngens forskning omfatterpudvikling af metoder til at forstå statslige og ikke-

statslige netværk og institutioner, der udfører TOV, herunder de ud viklingstendenser, der har været inden for TOV

pstudier og evalueringer samt identificering af metoder og interventionsformer

RCT ÅRSBERETNING 20104

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Fysioterapeut Hanne F. Nielsen er netop vendt hjem fra Jordan, hvor hun har superviseret kolleger fra den jordanske partner-organisation Institute for Family Health (IFH), der yder rådgiv-ning til fordrevne irakiske familier. Siden 2009 har RCT støttet IFH med at implementere en tværfaglig rehabiliteringsmodel for arbejdet med irakiske torturoverlevere.

– Det var nyt for centrets fysioterapeuter at arbejde med voks-ne. De havde primært arbejdet med spastisk lammede børn. Vi måtte derfor først undersøge hvilke erfaringer og forventninger, de havde. Næste skridt var at informere grundigt om torturen og dens følger, siger Hanne F. Nielsen.

Som mange andre sundhedscentre arbejdede IFH førhen mul-tidisciplinært med flere professioner under samme tag med én uddelegerende læge. Nu koordineres de faglige forløb derimod nøje indbyrdes på teammøder.

– I undervisningen har vi fx via rollespil gennemgået, hvordan man laver et tværfagligt teammøde. Hvordan forbereder man sig til et teammøde, når man fx skal præsentere en klient?

Rehabilitering af irakiske torturoverlevere i JordanRCT støtter opbygningen af et nyt traumecenter, der arbejder efter den

tværfaglige biopsykosociale model.

DEN TVÆRFAGLIGE BIOPSYKOSOCIALE MODEL

Torturoverlevernes smerter er et komplekst problem med både psykologiske, fysiske og sociale aspekter og kan derfor ikke håndteres af blot én fagperson.

Rehabiliteringen tager udgangspunkt i klientmøder, hvor psykolog, fysioterapeut, læge og socialrådgiver løbende sætter mål sammen med klienten. I modsætning til den multidisciplinære tilgang foregår arbejdet ikke parallelt, men koordineres udførligt på teammøder. Alle taler med én stemme og går ind og støtter op omkring det, som er vigtigt lige nu, fx søvn. Psykologen finder ud af, hvordan familien fungerer, så der kan skabes rum for søvnen. Lægen giver indsigt i søvnens betydning og undersøger, om der er behov for medicin. Socialrådgiveren tager fat om økonomiske problem stillinger, der kan nedbringe bekymringerne. Fysioterapeuten hjælper patienten med at graduere træningen af daglige aktiviteter og underviser i kropsbevidsthed og afspænding.

Den biopsykosociale model følger den tværfaglige tankegang bag Verdenssundhedsorganisationen WHO´s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF). Klassifiktionen er udviklet på tværs af sprog, lande og faggrupper.

Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer

” Arbejdet med torturoverlevere

er krævende, og det kræver sit

som behandler hver dag at blive

konfronteret med, at mennesker kan

være grusomme

5WWW.RCT.DK

Hvilke temaer tager man op på mødet? Hvor meget og hvor lidt skal man koordinere? Og hvordan sikrer man, at møderne er effektive? fortæller Hanne F. Nielsen og fortsætter: – Når vi koordinerer grundigt, kommer vi ikke uvidende til at modarbejde hinanden.

Hvis psykologen træner en patient til selv at kunne tage en bus og fx bede om en siddeplads, så går det ikke, at fysioterapeuten modsat anmoder klienten om ikke at presse sig selv for meget i en sådan situation. Dette ville aldrig ske i det tværfaglige ar-bejde, siger Hanne F. Nielsen.

I det andet forløb superviserer RCT-holdet flere IFH-forløb og giver forslag til små ændringer. Som et sidste vigtigt tema har Hanne F. Nielsen introduceret spørgsmålet om, hvordan man passer på sig selv som menneske og behandler. Arbejdet med torturoverlevere er krævende, og det kræver sit som behandler hver dag at blive konfronteret med, at mennesker kan være grusomme.

JORDANS FØRSTE REHABILITERINGSCENTER FOR OFRE FOR TORTUR OG ORGANISERET VOLD

Den jordanske regering anslår ifølge FNs Flygtningehøjkommisariat (UNHCR), at op imod en halv million irakere opholder sig illegalt i Jordan. Af disse er kun 31.000 irakere registrerede af UNHCR som flygtninge. Institute for Family Health (IFH) er et familiesundhedscenter i Amman, som er oprettet af Noor Al Hussein Foundation (NHF). IFH huser Jordans første rehabiliteringscenter for ofre for tortur og organiseret vold. Siden 2009 har centret i samarbejde med EU, UNHCR, USA’s udenrigsministeriums udviklingsorganisation (USAID), og FNs befolkningsfond (UNFPA) screenet 2.431 irakiske flygtninge for tortur. Ud af denne gruppe havde 169 personer været udsat for tortur, hvoraf 69 nu er i rehabilitering. Klienterne bliver hos IFH tilbudt forskellige rehabiliteringstilbud som medicinering, fysioterapi, individuel og gruppeterapi. Tilbuddet er nu udvidet med opsøgende aktiviteter som hjemmebesøg og oplysningskampagner. Initiativerne støttes af bl.a. RCT, UNHCR, EU og FNs Børnefond (UNICEF).

(Fotografier Anders Bernhoft/RCT)

RCT ÅRSBERETNING 20106

Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer

Både krop og sjæl har brug for healing i Sierra LeoneSelv om behovet for fysisk rehabilitering

er stort blandt torturoverlevere i Sierra

Leone, så er muligheden for at få hjælp

desværre lille.

Med støtte fra RCT har partnerorganisationen Community Associa-tion for Psychosocial Services (CAPS) valgt, som en af de få organi-sationer i landet, at sætte fokus på befolkningens mentale sundhed efter en brutal borgerkrig, der har efterladt dybe ar på krop og sjæl. Fysioterapeut Hanne F. Nielsen har sammen med kollegaer fra RCT undersøgt behovet for fysisk rehabilitering blandt de torturoverle-vere, som kommer til CAPS for psykoterapeutisk behandling.

– Undersøgelsen viser, at 70-80 procent af torturoverleverne har kroniske smerter. Mange har smerter og fysiske problemer, fordi de er blevet slået, amputeret, voldtaget eller tvunget til at bære umenneskelige byrder på deres hoved, fortæller Hanne F. Nielsen.

Der findes nationalt blot fem fysioterapeuter, en ergoterapeut og ca. 18 assistenter, og disse er alle primært tilknyttet hospitals-væsenet. Derfor har RCT sammen med CAPS taget initiativ til at opbygge et system, hvor CAPS kan henvise torturoverlevere til rehabilitering på lokale hospitaler. Kapaciteten er lille, og langt fra alle har mulighed for at komme til et hospital. Derfor vil der være behov for massiv støtte, såfremt det store behov for fysisk rehabilitering skal imødekommes.

RCT har trænet CAPS´ psykosociale behandlere i simple øvelser til at reducere fx anspændthed, stress, søvnløshed og angst. Håbet er, at CAPS på den måde kan tage et skridt i retning af et mere tvær-fagligt behandlingstilbud, om end det langt fra er fyldestgørende.

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Hanne F. Nielsen i gang med undervisning af psykosociale medarbejdere i Sierra Leone. (Foto Peter Polatin/RCT)

7WWW.RCT.DK

Igennem de 19 år, fysioterapeut Karen Prip arbejdede med kli-enter på RCT, bemærkede hun, at nogle af dem tilsyneladende havde flere fysiske problemer end andre. Personer, der har været udsat for falanga (slag under fødderne), har oplevet at få deres ben spændt fast for efterfølgende at blive slået igen og igen under fødderne. I 2010 indleverede Karen Prip sin ph.d. på RCT i samarbejde med Syddansk Universitet. Den belyser bl.a., at personer, der har været udsat for falanga, har tydelige kliniske tegn på nervelæsioner i fodsålerne, uden at der findes visuelle tegn.

– Vi kan nu med stor sikkerhed sige, at torturofre udsat for falanga har kroniske smerter og føleforstyrrelser. Der er sket forandringer i det perifære nervesystem, hvilket vi nu kan un-derbygge via forskningen, siger Karen Prip.

Karen Prips forskning viser, at nervesystemet er blevet over-belastet, og det kan bevirke forskellige følgetilstande som fx ubehagelige føleforstyrrelser.

– Smerterne kan opstå spontant uden nogen form for ydre stimuli. Selv om personen måske sidder helt stille, kan vedkom-mende pludselig føle, at det begynder at brænde, stikke, eller der kommer ”lynende” smerter. Smerterne opstår som oftest ved almindelige fysiske aktiviteter som gang, og det kan brede sig til andre steder på kroppen, fortæller Karen Prip.

Fra­forskning­til­rehabiliteringForskningsresultaterne supplerer den biopsykosociale model og

den erfaringsbaserede viden, som RCTs behandlere allerede arbejder ud fra.

– Vi kan nu målrette rehabiliteringen mere præcist ved at udføre en mere systematisk neurologisk undersøgelse, ek-sempelvis hvad angår hudens følsomhed ved tryk, berøring, varme og kulde. Med dokumentationen kan vi forklare klien-ter og myndigheder, hvis det er nødvendigt, at smerterne er kroniske, og at der desværre ikke kan forventes nogen hel-bredelse af smertetilstanden. Vi hjælper patienterne kognitivt med at bearbejde dette. Mange er angste for, at smerterne bliver værre, og at de vil blive mere handicappede med tiden. Det kan vi hjælpe med at dementere og samtidig hjælpe dem til selv at regulere deres smerter i det daglige, siger Karen Prip og fortsætter:

– Det handler blandt andet om at afstemme klientens for-ventninger til sig selv og egen formåen. Hvis vedkommende en dag har overskud og få smerter, er det vigtigt ikke at overdrive. Men moderat fysisk aktivitet er utrolig vigtig for at styrke det fysiske og psykiske helbred. Smerteniveauet vil også afhænge af, om klienten formår at strukturere hverda-gen, får sin søvn og får reduceret sit angst- og stressniveau, siger hun.

Karen Prip fortsætter sit forskningsarbejde og håber, at hun med tiden kan sige noget mere om nerveskader efter tortur, om hvordan smerter påvirker patienternes aktive liv, og hvor-dan rehabiliteringen kan bidrage til en positiv udvikling.

Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer

Smerteforskning kvalificerer rehabiliteringenRCT kan nu som nogle af de første inden

for smerteforskningen dokumentere, at

tortur giver nerveskader. Det er ny viden,

som kan forbedre den biopsykosociale

model og praksis.

” Mange er angste for, at smerterne

bliver værre, og at de vil blive mere

handicappede med tiden. Det kan vi

hjælpe med at dementere og samtidig

hjælpe dem til selv at regulere deres

smerter i det daglige

RCT ÅRSBERETNING 20108

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Enestående. Sådan beskriver lederen af RCTs Dokumentations-centers samling af materialer, som er tilgængelige for offentlighe-den i RCTs lokaler i Borgergade i det indre København.

– I vores samling, som i år har rundet 30.000 artikler og bøger, kan man få det bedste og mest omfattende overblik over den litteratur, som omhandler tortur og organiseret vold (TOV). Ingen andre steder i verden findes en så udtømmende samling af bøger, rapporter, vi-denskabelige og populære artikler. Langt hovedparten af samlingen er registreret i Dokumentationscentrets database, som er tilgængelig for alle, som måtte have en internetadgang. Det er nemlig RCTs erklærede ambition at være den foretrukne kilde til viden om tortur. I den forbindelse spiller Dokumentationscentret en hovedrolle, siger Sven-Erik Baun Christensen og citerer Inge Genefke, RCTs stifter: ”For at lave dette arbejde er vi nødt til at vide, hvad vi ved.”

– Det er for at give alle i verden, der arbejder mod tortur – og ikke mindst dem, der arbejder i lande, hvor adgangen til litteratur og information er begrænset – mulighed for at få overblik over, hvad vi ved.

Stor­elektronisk­samlingOg der er rigtig meget at komme efter i Dokumentationscentret, som fylder 25 år i 2012.

– Vores styrke er fokus på det tværfaglige stof. Når det drejer sig om tortur, er det vores mål at dække alle aspekter, hvad enten de er juridiske, psykologiske, medicinske eller samfundsvidenskabe-lige. Så i stedet for at søge i en række forskellige databaser, hvor-af nogle kræver betaling for søgninger, kan man finde det samlet og gratis i vores database, siger Sven-Erik Baun Christensen.

Dokumentationscentret forsøger også at sikre, at en stor del af de mange nyhedshistorier, der hver dag publiceres på internettet, bevares for eftertiden i et fysisk arkiv.

– Hver dag gennemtrawler vi internettet for nyheder om tortur og henter vigtige historier ned for at sikre os, at de ikke forsvin-der, som det jo ofte er tilfældet med artikler, der udelukkende udgives elektronisk, forklarer Sven-Erik Baun Christensen.

Desværre er ikke alle materialer i Dokumentationscentrets data-base gratis tilgængelige på internettet. Cirka en tredjedel af alle artikler og rapporter udgivet i de seneste fire-fem år kan nås i fuldtekst via links i basen.

Få­lavet­emnesøgningerHvis man har brug for at få professionelle researchere til at hjælpe med fremsøgning af litteratur og information, er en af de meget populære servicer, Sven-Erik Baun Christensen og hans to kolleger tilbyder, emnesøgninger.

– Vi får henvendelser fra mange steder i verden. Der kommer spørgsmål fra både forskere, studerende, journalister og forfat-tere. Og hvis man har mulighed for at besøge Dokumentati-onscentret, er man velkommen til at benytte biblioteksrummet som arbejdsplads. Fx tog den amerikanske forsker Darius Rejali ophold i nogle uger under arbejdet med sin meget anerkendte mammutbog om tortur ”Torture and Democracy”. Darius Rejali noterede sig, at han hér fandt materialer, som han ikke anede eksisterede, fortæller Sven-Erik Baun Christensen.

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

Hele verden er vores målgruppeRCTs Dokumentationscenter og Bibliotek har verdens største samling af dokumenter om tortur.

Med brugere fra mere end 100 lande verden over er Dokumentationscentret på vej til at opfylde

målet om at blive verdens foretrukne kilde til viden om tortur.

Dokumentationscentret har åbent hver dag fra kl. 9.30-16.00. Onsdag fra kl. 12-16.

Du kan finde Dokumentationscentret på nettet: http://www.reindex.org/RCT/rss/Portal.php

Hvis du ønsker at sende en forespørgsel, kan du skrive til rctdoc@rct.dk

” Det er for at give alle i verden, der

arbejder mod tortur [...] mulighed for

at få overblik over, hvad vi ved

9WWW.RCT.DK

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

Et vigtigt våben imod stater, der bruger tortur mod sine bor-gere, er analyser af landets retssystem. Alt fra gældende lovgiv-ning over domsforhandling til magtfordelingen mellem instan-serne i samfundet bliver undersøgt. Det ofte farefulde arbejde, som involverer gennemgang af lokale retssager, kan bruges til at lægge internationalt pres på de menneskerettighedskræn-kende regimer og i sidste ende forhindre tortur og umenneske-lig behandling.

– Der er tale om en grundig og tilbundsgående gennemgang af den pågældende stats retssystem. Herigennem prøver vi at afdække, hvorfor tortur opstår, hvor det opstår, og hvad årsa-gerne er. Det bliver til vigtig dokumentation, som staterne har svært ved at bortforklare. Analyserne er bundsolide beviser for, at torturen er udbredt, siger Dorrit Rée Akselbo, juridisk rådgi-ver på RCT.

Analyserne er meget brugbare for RCTs partnerorganisationer, som kan anvende analyserne lokalt i deres fortalervirksomhed mod tortur.

– Ingen lande ønsker at blive hængt ud i pressen med påstande eller i dette tilfælde konkrete beviser for tortur, fordi det kan få alvorlige konsekvenser for landet, forklarer Dorrit Rée Akselbo.

Sri Lanka mærkede konsekvenserne af fortalerarbejdet, da EU fratog landet sin GSP+ handelsstatus, som betyder, at landet mister retten til at eksportere varer til EU til ekstra reducerede toldafgifter. I 2008 importerede EU srilankanske varer for 1,28 millioner euro.

Straffrihed­og­mangel­på­ressourcerI Sri Lanka har RCT senest gennemført en analyse. Den viser, at tortur er meget udbredt blandt retshåndhævelsesmyndighe-derne. Der er fundamentale problemer med magtfordelingen,

hvilket resulterer i indblanding fra oven og politiske domme. Generelt bliver meget få retsgarantier overholdt. Det vil sige, at anklagede ikke får adgang til advokat, får oplysninger om årsag til anholdelse eller bliver stillet for en dommer inden for 24 timer. Alt dette sker på trods af, at lovgivningen og rammerne er i orden.

– Vi kiggede blandt andet på, hvad man gør for at forhindre tortur, og hvad man gør for at retsforfølge torturbødler. Som det er tilfældet i de fleste torturudøvende stater, er der ingen uafhængige instanser til at retsforfølge bødlerne, og der er ge-nerel straffrihed for tortur. Endelig er det vigtigt at understrege, at tortur også hænger sammen med mangel på ressourcer i disse lande, forklarer Dorrit Rée Akselbo.

Svært­og­farligt­arbejdeAnalysearbejdet bliver med juridisk og økonomisk bistand fra RCT udført af lokale jurister, som har det bedste kendskab til retssystemerne og lettere adgang til relevante oplysninger. Men det medfører også nogle udfordringer.

– For det første kan det være meget svært at finde jurister, som har kompetencerne til at lave analyserne. Man skal kunne ana-lysere og formidle oplysninger, som normalt ikke er tilgænge-lige for offentligheden. I Sri Lanka, hvor vi har gennemført en sådan analyse, er der ingen offentlighedslov og dermed ingen almindelig adgang for befolkningen til domstolenes afgørelser. For det andet ved vi jo fra menneskerettighedsarbejdet, at det er med livet som indsats at lave sådan noget, siger Dorrit Rée Akselbo.

RCT er i gang med at gennemføre lignende analyser i Jordan og har netop sat endnu et studie i gang i Indien.

Analyser af retssystemer gør det svært for stater at bortforklare tortur

RCT ÅRSBERETNING 201010

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Der er intet nyt i at gennemføre uafhængige tilsyn med steder, hvor personer sidder frihedsberøvet. Men der er noget nyt i den måde, man går til besøgene på. RCT, som deltager i NFM’en under ledelse af ombudsmanden, har i 2010 arbejdet på at defi-nere lægens rolle i de uafhængige tilsyn. Fra at have en klinisk tilgang, hvor lægen er med for at undersøge de indsatte, der måske har været udsat for vold, skal lægen i Danmark have en folkesundhedstilgang til besøgene. Det vil sige, at lægen går fra at være en slags vagthund, der undersøger, om de indsatte har været udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, til at sætte ind med fore-byggende tiltag, før forholdene udvikler sig.

- Hvor de andre besøgsteam i verden, såsom European Commit-tee for the Preventon of Torture (CPT), så at sige hvirvler skidtet i hjørnerne op, er NFM’s sigte at gribe ind over for processer, mekanismer og adfærdsmønstre, der kan udvikle sig til konven-tionsbrud. Overordnet set er RCTs bidrag en systematisering af alle elementerne i lægens arbejde fra det øjeblik, den friheds-berøvede ankommer, til den dag vedkommende forlader stedet igen, siger Jens Modvig, overlæge og en af RCTs repræsentanter i NFM’en i Danmark.

Flere nye tiltagNogle af de elementer, som indgår i Jens Modvigs arbejde i NFM, er kendte fra både CPT og Verdensundhedsorganisationen WHO. Andre tiltag er helt nye og udviklet på baggrund af fængselsbe-søg i Danmark og i RCTs partnerskabslande.

- Lægeundersøgelsen af den frihedsberøvede ved ankomsten har været fremhævet som væsentlig i årevis. Undersøgelsen kan vise, om den indsatte har været udsat for overgreb på politistati-onen og kan være dokumentation i sager om overgreb i fængsler og lignende. Derimod er det ikke generel praksis, at fx fængsler-ne får overblik over sundhedstilstanden for alle indsatte. Et over-blik kan være med til at forhindre spredning af sygdomme som hiv og hepatitis. I Danmark vil man kunne forhindre en sådan udvikling ved at omdele nye sprøjter, kondomer og glidecreme, ligesom man gør i mange andre lande, endda i visse centralasiati-ske lande, påpeger Jens Modvig og fortsætter:

- Et andet nyt element er forholdene omkring adgang til læge og sundhedsfagligt personale. Der kan være tale om adfærd, der leder til nedværdigende behandling, hvis en indsat gentagne gange skal skrive sedler til personalet om lægebesøg, eller hvis

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

RCT opbygger ekspertise i fængselstilsynDen kliniske tilgang skal suppleres med folkesundhedstilgangen, når RCTs

læger som en del af den danske nationale forebyggelsesmekanisme (NFM)

inspicerer steder, hvor personer er frihedsberøvede.

RCT ÅRSBERETNING 201010

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

11WWW.RCT.DK

den indsatte skal begrunde sit besøg over for personalet. Derfor er det meget vigtigt, at der er klare procedurer for adgang til sundhedspersonale, forklarer Jens Modvig.

Lægen skal være uafhængig af fængselsledelsenForuden de meget konkrete forhold arbejder RCT også for, at der kommer styr på de mere overordnede dele af sundhedsindsatsen i detentioner, fængsler og lign. Tendensen i europæiske lande er

lige nu, at sundhedstjenesten i fængsler og arresthuse skal være en del af det offentlige sundhedssystem.

- Vi har fokus på lægens ansættelsesforhold, så vedkommende ikke risikerer at havne i en loyalitetskonflikt mellem patienten og fængselsledelsen. Som det er nu, er lægen ansat af fængselsle-delsen. Det kan være uhensigtsmæssigt, fordi lægen risikerer at føle loyalitet over for systemet snarere end over for patienterne, forklarer Jens Modvig.

Vil være førendeDet er målet, at RCTs særligt udviklede fremgangsmåde skal gøre RCT til en ledende organisation inden for uafhængig monitore-ring af steder, hvor personer er frihedsberøvede. RCT arbejder på en manual for den lægelige del af dette arbejde, og denne ventes færdig i løbet af 2011.

- Når manualen er helt færdig, vil vi gerne bruge den i andre lande, hvor vi allerede nu er involveret i monitoreringsteam som fx i Ko-sovo, Jordan eller Sierra Leone. Andre steder i verden vil man lige-ledes kunne anvende manualen til at forebygge tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

DEN NATIONALE FOREBYGGELSESMEKANISME (NFM)

Folketinget vedtog den 19. maj 2004 at ratificere Tillægsprotokollen til FNs Torturkonvention også kaldet OPCAT. OPCAT pålægger de deltagende stater at etablere et uafhængigt system, som gennemfører regelmæssige besøg i fængsler, arresthuse, detentioner og psykiatriske og sociale institutioner. Målet med den nationale forebyggende mekanisme er at sikre en effektiv forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

11WWW.RCT.DK

RCT ÅRSBERETNING 201012

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Ny viden kan forebygge tortur og voldRCT afsluttede i 2010 to folkesundhedsundersøgelser i Guatemala og Filippinerne. Undersøgelserne

er meget lovende for bekæmpelsen af tortur og organiseret vold.

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

En kvilt til minde om forsvundne og myrdede i Chimaltenango, Guatemala. (Foto Dawn Paley: http://www.flickr.com/photos/inkflip/2444033776/)

13WWW.RCT.DK

Den største trussel mod familier i Guatemala er vold. Det mener i hvert fald 59 procent af guatemalanerne. Tallet er overraskende, fordi 60 procent af de adspurgte er fattige, dvs. lever for under 2 US dollars om dagen, og 20 procent lever for under 1 US dollar om dagen, hvilket ifølge FNs fattigdomskriterier svarer til eks-trem fattigdom. Halvdelen af de adspurgte mener også, at rege-ringens indsats for at bekæmpe volden er utilstrækkelig.

Tallene stammer fra en af RCTs folkesundhedsundersøgelser, som har til formål at identificere udbredelsen af vold, risikofaktorer og mulige forebyggende tiltag, som kan medvirke til at stoppe vold og i stedet skabe et fredeligere samfund.

– Vi kan forhåbentlig begrænse den organiserede vold ved at gennemføre den her slags folkesundhedsundersøgelser. Under-søgelserne afdækker ud fra, hvor udbredt volden er, hvor pro-blemerne opstår, hvilke typer af vold der er tale om, og hvordan respondenterne mener, at volden kan forebygges. Resultaterne fra undersøgelsen bliver omsat til konkrete handlingsplaner for bekæmpelse af vold. Hvis volden fx finder sted på en gade uden lys, kan det være en god idé at sætte lys op. Det kan også være, at man i nogle områder skal etablere en lokal politistation, for-klarer Jens Modvig, overlæge og program manager på RCT.

Honduras­og­Jordan­står­for­turIndtil videre har der været gennemført undersøgelser i Filippi-nerne, Kosovo, Bangladesh, Sydafrika, Guatemala og Albanien. RCT fortsætter i 2011 sine folkesundhedsundersøgelser, hvor de allerede gennemførte undersøgelser bliver fulgt op af under-søgelser i Jordan og Honduras. I Jordans hovedstad Amman og Zarqa har RCT og partnerorganisationen Institute for Family He-alth (IFH) planlagt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med 3.500 respondenter. Det svarer til en ud af 1.000 beboere i byen, som har 3,5 millioner indbyggere.

– I Jordan fokuserer vi på de tre fremtrædende grupper i sam-fundet, irakere, jordanere og palæstinensere. Vi gennemfører 21 fokusgruppeinterviews bestående af unge, gamle, mænd og kvin-der fordelt på de forskellige etniske grupper. Fokusgrupperne vil give viden om omfanget af volden, voldens konsekvenser og hvordan man kan forebygge volden. På baggrund af resultaterne i fokusgrupperne vil vi udforme spørgeskemaer, som skal danne grundlaget for den store kvantitative befolkningsundersøgelse, fortæller Jens Modvig og forstætter:

– Det meget store antal respondenter skal være med til at ned-bringe den statistiske usikkerhed i undersøgelsen, så vi kan ud-tale os med større sikkerhed om resultaterne.

I Guatemala har RCT og Oficina de Derechos Humanos del Arzobi-spado de Guatemala (ODHAG) interviewet 1.200 familier i fem ud af 17 regioner, hvilket viste sig at være i underkanten. Derfor har vi valgt at udvide undersøgelserne i de andre lande, siger Jens Modvig.

I Honduras har RCT og Centre for the Prevention, Treatment and Rehabilitation of Torture Victims and Their Relatives (CPTRT)

fokus på to forskellige fattige og voldelige byområder med i alt 37.000 indbyggere. Målet er at gennemføre en undersøgelse blandt 500 personer i hvert distrikt, hvilket giver en meget høj deltagelse i forhold til den samlede befolkning, nemlig en ud af 37. Undersøgelserne bliver gennemført i Nueva Suyapa og Villa Nueva i hovedstaden Tegucigalpa.

Samarbejde­med­partnere­nedsætter­fejlmarginDe store folkesundhedsundersøgelser gennemføres altid sammen med en lokal partnerorganisation.

Partnerorganisationen er bl.a. udvalgt på baggrund af dens tro-værdighed og tillid i befolkningen.

– Det er vigtigt, at partnerorganisationen nyder meget stor tillid i lokalbefolkningen, da vi ellers ikke ville kunne gennemføre under-søgelserne. Vi gør også meget ud af at mindske fejlmarginen i un-dersøgelsen ved at tage direkte kontakt til ledere i lokalsamfundene og få dem til at sige god for undersøgelsen. Typisk har de organisa-tioner, oftest NGO’er, vi arbejder sammen med, været på befolknin-gens side i konflikter. Det er med til at øge tilliden til undersøgelsen og dermed nedsætte fejlmarginen, påpeger Jens Modvig.

Han mener, at der har været tilfælde, hvor vold er underrappor-teret, mens overrapportering ikke er så hyppigt forekommende.

– Overrapportering kan afsløres ved, at der er for få detaljer om episoden, og ved, at den afvises af andre respondenter. Under-rapportering forekommer fx i familier, hvor faderen måske undla-der at nævne visse episoder, men hvor vi så får informationerne fra de unge i husstanden, forklarer Jens Modvig, som understre-ger, at respondenterne af hensyn til deres egen sikkerhed ikke kender de andre familiemedlemmers svar.

– Der er tale om meget følsomme oplysninger, så respondenternes sikkerhed ligger os meget på sinde. Fx er vi meget opmærksomme på ikke at trampe rundt i meget følsomme emner, som kan lede til, at respondenterne igen bliver traumatiserede. Interviewerne er derfor bl.a. blevet uddannet i at håndtere sådanne situationer. De har lært at spotte PTSD-symptomer og at henvise til professio-nelle i vores partnerorganisationer, siger Jens Modvig.

Vidensdeling­vigtig­for­fremtidenUndervisning af den lokale partnerorganisation er den anden vig-tige dimension af arbejdet med folkesundhedsundersøgelserne.

– Hvis vi en dag ikke længere kan være til stede i det pågælden-de land, er det godt, hvis den lokale organisation kan videreføre arbejdet. Vi har helt konkret set, at denne kapacitetsopbygning virker. I Guatemala har myndighederne bedt vores partner OD-HAG om at udvide undersøgelserne, siger Jens Modvig.

Undersøgelserne i Guatemala, Honduras, Jordan og de andre lande vil på sigt blive fulgt op af effektundersøgelser, som skal vurdere, om volden rent faktisk er blevet reduceret, efter de forebyggende tiltag er sat i værk.

RCT ÅRSBERETNING 201014

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Tunge massive trædøre glider op, og ud af porten ruller en hvid jeep. Bilen bevæger sig igennem Guatemala Citys hektiske morgentrafik. I den sidder en forskergruppe med tre guatema-lanere fra organisationen Oficina de Derechos Humanos del Arzobispado de Guatemala (ODHAG) og en RCT-forsker. Sam-men har de udarbejdet et spørgeskema, som de skal bruge til at kortlægge udbredelsen af vold i Guatemala. De er på vej til det østlige distrikt Chiquimula for at teste, om spørgeskemaet er forståeligt for interviewpersonerne. Distriktet grænser op til El Salvador og Honduras og er berygtet for at være et af de mest voldelige i Guatemala.

Samarbejde­skaber­grobund­for­bedre­forskning­og­interventionRCT har i de seneste år samarbejdet med organisationerne OD-HAG og Equipo de Estudios Comunitarios y Acción Psicosocial (ECAP) om flere forskningsprojekter, der producerer viden og samtidig forbedrer organisationernes analytiske kapacitet. Når et projektsamarbejde indledes, indgår RCT i et fagligt med-spil og fællesskab med partnerorganisationerne. Samplingsstra-tegier, databasehåndtering, statistisk dataanalyse, etnografisk interview, rapid rural appraisal, validering af spørgeskemaer og

domæneanalyse er eksempler på metoder, som anvendes, raf-fineres og institutionaliseres. RCTs erfaring er, at ideudveksling og sparring hæver kvaliteten af den forskning, som både RCT og partnerne udfører. Organisatorisk læring fører til forandring og bedre intervention og forskning i kampen mod tortur og or-ganiseret vold. Derfor er det essentielt, at også lokale NGOer er i stand til at opbygge, vedligeholde og løbende forandre deres metoder og viden. Fra­forskning­til­bæredygtighed­Udviklingen af partnerorganisationernes faglige kompetencer gennem forskning har samtidig betydning for deres fremtidige overlevelse. Ved at skabe en forskningsbaseret tilgang sikres organisationerne en platform, hvorfra lokale og regionale net-værk kan udvikles, og dermed opstår også flere muligheder for at etablere kontakter med nye donorer og samarbejdspartnere. Det fælles forskningsprojekt mellem ECAP og RCT har eksem-pelvis medført, at ECAP har styrket sit samarbejde omkring undervisning med universiteter i Guatemala, og at organisa-tionen nu deltager i flere internationale akademiske netværk. For ODHAG har den styrkede forskningsprofil medført, at det guatemalanske fængselsdirektorat har rekvireret forskning hos ODHAG vedrørende sundhedsforhold og stofmisbrug i fængsler.

Forskning er et vigtigt led i kapacitetsopbygning RCT iværksætter forskningsprojekter og støtter samtidig partnerorganisationer

i at opbygge analytisk kapacitet.

Henrik Rønsbo, seniorforsker

(Foto Henrik Rønsbo/RCT.)

” Ved at skabe en forskningsbaseret

tilgang sikres organisationerne en

platform, hvorfra lokale og regionale

netværk kan udvikles, og dermed

opstår også flere muligheder for at

etablere kontakter med nye donorer og

samarbejdspartnere

15WWW.RCT.DK

Tilbage­til­ChiquimulaDe fire forskere i bilen nærmer sig Chiquimula, den østlige del af Guatemala, hvor den indianske befolkning knap er synlig. Århundreders kulturelle og økonomiske pres fra den spansk-talende ladino eller ikke-indfødte befolkning – først fra de voldelige jordejere og senest fra narko- og menneskesmuglere – har frembragt et landskab, hvor de indfødte landsbyfælles-skaber og sprog er næsten væk. På sin egen tragiske facon gør disse forhold regionen ideel til en test af spørgeskemaet. Jeep-en stoppes af et større vejarbejde. I ladet på bilen foran sidder mænd bevæbnet med pistoler stukket ned bag i bukserne, og i hænderne holder de haglgeværer og enkelte semi-automatiske rifler. Ikke de mest anvendelige landbrugsredskaber i et om-råde, hvor afgrøderne er majs og bønner.

Voldsforebyggelse­baseret­på­forskning­Gennem to ugers arbejde i Chiquimula testede forskergruppen spørgeskemaet. Den afprøvede udgave blev derefter brugt i 1.300 husholdsinterviews, som ODHAG udførte i fem departe-menter. Der blev bl.a. indsamlet data om hvem i familien, der havde været ofre for vold, om kendetegn ved gerningsmæn-dene og om gerningsstedet. Der blev også spurgt ind til, hvad man gjorde bagefter. Anmeldte man overfaldet til politiet?

Søgte man hjælp i sundhedssystemet? Eller søgte man i stedet hjælp hos lokale helbredere og autoriteter?

Folkesundhedsstudiet viser som omtalt også i artiklen side 13 at forekomsten af vold er høj, og at rapportering til myndighe-der er meget lav. Unge mænd har størst risiko for at blive ofre for volden, ligesom det at leve for over 2 US Dollars om dagen forøger risikoen for vold. Generelt opfatter myndigheder og befolkningen vold som et stort problem, og tilliden til politiet og myndighedernes evne til at løse dette problem ligger på et meget lille sted.

Resultaterne skabt på feltarbejde som det, der blev gennem-ført til Chiquimula, danner i dag grundlag for ODHAGs arbejde i fem af Guatemalas departementer. Her arbejdes der med udviklingen af lokale tiltag, der kan forebygge vold og hjælpe voldens ofre. På nationalt plan søger civilsamfundet og eksper-ter ligeledes at øge fokus på at forebygge vold på andre måder end ved magtanvendelse. På regionalt plan søger ODHAG at udbygge sit samarbejde med lignende forsknings- og interven-tionsorienterede organisationer gennem det Centralamerikan-ske Institut for Voldsforebyggelse (ICAPREVI), som RCT støtter oprettelsen af.

Forskere er i gang med at validere interview i Chiquimula, Guatemala. (Foto Henrik Rønsbo/RCT.)

RCT ÅRSBERETNING 201016

Forskning i fortsat udvikling på RCTForskningsafdelingen har igen i 2010 udvidet sit arbejde, og flere nye projekter er sat i gang eller

planlagt til start først i 2011. Afdelingen har fortsat en høj videnskabelig produktion (se RCT-

publikationer 2010), og cirka en tredjedel af afdelingens forskere er ansat på eksterne midler fra

forskningsrådene eller private fonde.

Edith Montgomery, forskningschef

STATUS FRA FORSKNING

RehabiliteringI 2010 er undersøgelserne af følgerne af falanga-tortur (slag under fødderne) afsluttet, og resultaterne er under publice-ring. En vigtig konklusion af en af undersøgelserne er, at mens alle de undersøgte torturofre havde betydelige aktivitetsbe-grænsninger, havde de, der havde været udsat for falanga, større aktivitetsbegrænsninger end dem, som havde været udsat for tortur på andre dele af kroppen.

Arbejdet med at identificere mekanismerne bag kronisk smerte hos torturoverlevere er fortsat, og flere specifikke in-terventioner er blevet testet foreløbigt i pilotundersøgelser, fx smertelindrende stimulationsbehandling og receptorbloke-rende lægemidlers påvirkning af muskelømhed.

Arbejdet med at identificere relevante indikatorer for reha-biliteringsforløb fortsatte i 2010, bl.a. ved hjælp af en stor database ved Umeå Universitet med 20.000 patienter, der har gennemgået smerterehabilitering. En række metodestudier er gennemført fx af Multidimensional Pain Inventory (MPI). Desuden er et kvalitativt interviewstudie om torturofres for-ventninger til at deltage i et rehabiliteringsprogram gennem-ført.

En effektundersøgelse af det tværfaglige rehabiliteringstilbud i rehabiliteringsafdelingen er planlagt til start i 2011. Desuden er der arbejdet med muligheden for tidlig identifikation af torturofre, hvilket på sigt kan forventes at gøre rehabilite-ringsarbejdet mere effektivt.

The RCT Field Manual on Rehabilitation er revideret, og en ny version er under færdiggørelse med henblik på publikation først i 2011.

Befolkninger­og­fællesskaberArbejdet med børn og unge har primært fokuseret på at pub-licere resultaterne fra en opfølgningsundersøgelse af unge flygtninge fra Mellemøsten og på at analysere resultaterne af

flere forskellige undersøgelser af flygtningebørn gennemført de sidste 20 år på RCT.

Metodeudviklingsprojektet Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier er fortsat med fuld ekstern finansiering. Mødeledere er trænet i de seks deltagende kom-muner, og netværksmøder finder sted under supervision af RCT. Servicestyrelsen har i en kampagne anbefalet metoden. Rapporten fra pilotprojektet Mod en fælles indsats efterspør-ges flittigt og udgør basis for og citeres hyppigt i grundbogen for rådgivere i ungdomssanktionen.

Arbejdet med analyse af ofre for tortur og organiseret vold (TOV) og udviklingsprocesser i Syd har til formål at forstå samspillet imellem ofres hverdagsliv og de politiske, økonomi-ske og sociale programmer, der omgiver dem. To selvstændige ph.d.- projekter under programmet blev afsluttet og forsvaret i 2010. Den ene ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet: Lotte Buch: ”Uncanny Affect. Relations, Enduring Absence and the Ordinary in Families of Detainees in the Oc-cupied Palestinian Territory”. Den anden ved Departament de Psicología Social, Universitat Autònoma de Barcelona: ”Walter Paniagua: La victimidad: Una aproximación desde el proceso de resarcimiento en la region lxhil del noroccidente de Guatemala”. Som afslutning på programmet blev der gennemført en inter-national konference.

En bog om danske soldater i Afghanistan blev publiceret, og arbejdet med dataindsamling blandt danske soldater efter endt mission i Balkan er fortsat. En bog herom udkommer i 2011. Projektet afspejler reaktioner hos unge mennesker, der udsættes for ekstreme oplevelser.

En epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i Kosovo er afsluttet. Undersøgelsen viste, at 31 procent af de undersøgte hushold havde et eller flere medlemmer, der havde været udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, mens 7 procent af den

17WWW.RCT.DK

REHABILITERING

Mekanismer og behandling af symptomer efter tortur og organiseret vold

pMekanismer for kronisk muskelsmerte pFalangatortur, funktionsnedsættelse, smerte-

mekanismer og adfærdsmæssige konsekven-ser

pStimuleringsbehandling af kroniske smerterpFysioterapi for kroniske smerterpMekanismer for kronisk stress og højere hjer-

nefunktioner, især sensitisering efter tortur og organiseret vold

Effekten af rehabiliteringsprogrammer ved-rørende aktivitet og deltagelse efter tortur og organiseret vold

pInstrumenter for monitorering af rehabilite-ringsprincipper

pEvaluering af smerte og dens følgerpFeltmanualen for rehabilitering (løbende

revision)pKontrollerede studier af rehabiliteringspro-

grammer for torturoverlevere

BEFOLKNINGER OG FÆLLESSKABER

Flygtningefamilier

pPsykosociale stressfaktorer i flygtninges mentale sundhed – familieperspektiver

pHelbredstilstand og trivsel hos flygtningebørn i de nordiske lande

pBørns stemmer – asylansøgende børns men-neskerettigheder

pKriminalitetsforebyggelse blandt traumati-serede flygtningefamilier: Implementering af netværksmøder i danske kommuner

pFængsler og flygtningefamilier: Om mødet mel-lem traumatiserede flygtningefamilier og rets- og socialsystemet omkring ungdomskriminalitet

Vold i lokalsamfundet

pVoldsindflydelse på social- og kønsidentitet i Latinamerika

pEt epidemiologisk studie af vold og adgang til juridisk reparation i Guatemala

pEpidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder

pLitteraturvurdering af psykosociale interventionerpSymbolsk reparation for ofre for krænkelse af

deres menneskerettighederpEt liv i limbo? Et etnografisk studie af institu-

tioner, interventioner og fattige zimbabwiske migranter i Sydafrika

Langtidsfølger af ekstreme belastninger

p”Sænket af Tyskerne – Danske sømænd i al-lieret tjeneste – krigssejlersyndromet”

p”Krigens ansigt – Danske soldaters livshistorier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan og Irak”

FOREBYGGELSE

Institutioner, der udøver tortur og menneskerettighedskrænkelse

pStatslig og ikke-statslig detentionspraksis i Sierra Leone

pReformering af justitsinstitutioner i over-gangssamfund

pStatslig og ikke-statslig vold i Sydafrika: Politi, selvtægt og bander i Sydafrika

pAsymmetrisk væbnet konflikt – om påvirk-ningen af den omfattende transformering af global konflikt og vold på den militære insti-tution og dens soldater

Netværk, der udøver tortur og organiseret vold

pUnge og voldelige politiske organisationerpUngdomsmobilisering i Manila: Vælgerpolitik,

kriminalitet og myndigheder i Bagong SilangpMungiki i Nairobi, Kenya. Politisk og

voldelig ungdomsbevægelse eller traditionalistisk sekt?

pMobilisering og social navigation inden for studenterpolitik på Dhaka Universitet, Bangladesh

pPolitisk aktivisme i Nepals overgang til demo-krati: Mobilisering, håb og overlevelse blandt unge i Kathmandu

FORSKNINGSPROJEKTER 2010

undersøgte population på knapt 7.000 personer havde været udsat for tortur.

ForebyggelseArbejdet med fængselsstudier har i 2010 fokuseret på arti-kelskrivning, feltarbejde og netværksarbejde herunder en undersøgelse, der handler om Karama-projektet, en RCT faci-literet intervention. Forskningsnetværket The Global Prisons Research Network er videreudviklet og konsolideret, og et nyt forskningsprogram udarbejdet med start i 2011.

Under arbejdet med statslige og ikke statslige politinetværk er en ph.d.-afhandling færdiggjort og forsvaret ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet: Helene Risør: ”Vio-lent Closures and New Openings. Civil Insecurity, Citizens and The State in El Alto, Bolivia”. Der er blevet afholdt en række foredrag om politi, bander, terror og andre voldelige grupper for politi og offentlige myndigheder. Endelig blev der budt på og vundet en opgave fra Integrationsministeriet om antira-dikalisering. Det er første gang, RCTs forskningsafdeling har budt på en sådan opgave.

Forskningsprogrammet Violent Organisation of Political Youth (VOPY), der omfatter tre ph.d.-projekter, nærmer sig sin af-slutning. En række lovende samarbejder er sat i gang i 2010.

DokumentationRCTs Dokumentationscenter og Biblioteks funktioner under-støtter RCTs målsætning om at placere sig som en central in-stitution for produktion, indsamling, strukturering og formid-ling af viden om TOV, såvel internationalt som i Danmark.

En væsentlig del af Dokumentationscentrets formidlingsar-bejde foregår via www.rct.dk, hvor brugere bl.a. kan søge i beholdningen og opnå adgang til en betydelig og stadigt voksende mængde onlinedokumenter i fuld tekst. Endelig kan man også tilmelde sig en personlig nyhedstjeneste.

Mediesektionen er under fortsat hastig opbygning, og samlingen af elektroniske ressourcer er i 2010 øget, både i form af dvd-film og links til eksternt filmmateriale på internettet. Delbasen over disse ressourcer er hermed blevet en nyttig ressource for både in-terne og eksterne brugere, der eftersøger filmmaterialer om tortur.

RCT ÅRSBERETNING 201018

RCT er glad for ministerens utvetydige afstandtagen til tortur, og at han følger den stolte danske tradition som foregangsland på området. På tærsklen til 2011 er vi desværre ikke helt så for-trøstningsfulde. Det er ikke alle i verden, der deler ministerens og RCTs holdning. Vi har med beklagelse set, at der over de sidste ti år er sket et skred i holdningen til tortur – også i Danmark. Dette kan skyldes, at tortur – ifølge den tidligere FN Special Rap-porteur for tortur Manfred Nowak – stort set ikke forekommer i Danmark, og at vi derfor glemmer, hvad tortur er, og hvad det gør ved os. Samtidig foranlediges stadig flere til at tro, at tortur er ok, når det bare udføres af de ’gode’ i en større sags tjeneste.

Torturen har mange ansigter og kommer til udtryk på utallige måder med forskellige formål. Da RCT begyndte på Rigshospitalet i København i 1982, kom torturoverleverne fra militærdiktaturer i Sydamerika. De var oftest højtuddannede medlemmer af en op-position, som regimet ville af med af politisk-ideologiske grunde. Tortur blev brugt som et snævert politisk redskab til at holde

folk, man var uenige med, nede. Det sker stadigvæk i mange lande. Her behøver torturen ikke være så udbredt, men frygten for tortur er stor nok til at afholde folk fra at stille deres politiske ledere kritiske spørgsmål. Der er desværre også en del lande, hvor torturen er dagligdags praksis.

Tortur­som­en­institutionaliseret­praksisI de lande indgår tortur rutinemæssigt og som den vigtigste del af politiets efterforskning. Sådan er det i verdens to mest befolk-ningsrige lande – Kina og Indien. På trods af at tortur blev forbudt i 1996, følte den kinesiske regering sig i 2010 nødsaget til forbyde brug af beviser opnået gennem tortur. Organisationen Human Rights Watch skrev for nylig i rapporten Promises Unfulfilled: An Assessment of China’s National Human Rights Action Plan, at tor-turen i Kina skyldes en manglende politisk vilje til at reformere et forældet retssystem. Der er eksempler på folk, der dømmes og henrettes på baggrund af tilståelser fremkommet under tortur. Og selv om tortur ikke er tilladt i Indien, bruges det flittigt ifølge en EU-finansieret indisk undersøgelse. Det går især ud over de fat-tige marginaliserede, dvs. de fattige dalitter (kasteløse).

I begge lande er der tiltag for at forhindre tortur, men flere ser snarere disse som et forsøg på at vaske hænder i forhold til ud-landet end som et tegn på et ønske om nødvendige grundlæg-gende forandringer. Kina har eksempelvis lavet en handlingsplan for menneskerettigheder, som landet ifølge Human Rights Watch imidlertid ikke lever op til. Indien er ved at vedtage en længe ventet anti-torturlov, som imidlertid slet ikke lever op til FNs Torturkonvention, som Indien heller ikke har ratificeret. Det vir-ker som om, accepten af tortur som en nødvendighed er udbredt

Frihed fra fattigdom og frihed fra tortur – refleksioner over 2010Udviklingsminister Søren Pind kalder sig også ”frihedsminister”, et tilnavn han tog på

sig ved lanceringen af Danmarks nuværende udviklingsstrategi Frihed fra fattigdom

og frihed til forandring. I sin tale på RCTs internationale partnerskabsworkshop i

november 2010 understregede han, at tilnavnet også omfatter frihed fra tortur!

Jan Ole Haagensen, ph.d., leder International Afdeling

DET INTERNATIONALE ARBEJDE

Søren Pind gæstede RCTs partnerskabsworkshop i november. (Foto Anders Bernhoft/RCT)

19WWW.RCT.DK

fra top til bund i Indien – selv blandt indiske dommere, der ellers skulle sikre en retfærdig rettergang.

Forandringer­på­vej­i­MellemøstenDen seneste demokratiske udvikling i flere arabiske lande som Ægypten og Tunesien giver os store forhåbninger om en torturfri fremtid også i de lande.

Oprøret ulmer i alle de arabiske lande, herunder i Jordan, hvor RCT har arbejdet de sidste fire år. Her kan den reformproces, som landet har påbegyndt, blive overhalet af den politiske udvikling i regionen. Situationen er imidlertid meget forskellig fra land til land i Mellemøsten og Nordafrika. Vi håber, at udviklingen i regionen også bringer palæstinenserne og israelerne ud af den fastlåste konflikt, således at de kan nyde demokrati, frihed og lige muligheder. Der er dog endnu ingen rigtige lyspunkter her, og de israelske myndigheder nægter fortsat i skrivende stund RCTs sundhedspersonale adgang til Gaza.

Måling­af­resultaterRCT arbejder hårdt for at fremvise resultater af indsatsen. Det fal-der os naturligt, fordi vi hele tiden forsøger at blive bedre til vores arbejde ved bl.a. at udvikle redskaber, der viser, hvordan vi bedst og billigst opnår de mest effektive og bæredygtige resultater. Det er en udfordring også på vores område, hvor statistikker om om-fanget af tortur oftest ikke findes. RCT forsøger at råde bod på dette. Derudover gør vi en del ud at finde internationale eksper-ter, der kan vurdere vores og partnernes arbejde. Eksperterne skal udfordre og inspirere os, så vi hele tiden bliver bedre. RCT stod således for større eksterne evalueringer i Filippinerne, Jordan og

Gaza, der påviste betydelige resultater af indsatsen og gav anbe-falinger for det videre arbejde.

Identificering­af­gode­partnere­begrænser­misbrugVi erkender, at fleksibilitet er vigtigt inden for vores felt, fordi de politiske forhold hele tiden ændrer sig, hvorved nogle muligheder opstår, og andre forsvinder. Vi skal hele tiden tilpasse os, så vi er i stand til at få det bedste ud af de knappe ressourcer, vi har til rådighed. Det vigtigste i vores arbejde, hvis vi vil opnå gode resul-tater, er at finde troværdige og engagerede partnere. Det er sam-tidig med til at modvirke misbrug. RCT tolererer ikke misbrug, og det gør vores partnere heller ikke. De ved, at hvis misbrug finder sted, så kan regimerne finde på at bruge det til egne undersøgelser af organisationerne og lukke dem. Derfor er vores partnere meget påpasselige og stiller nogle gange højere krav end normalt. Vi har opbygget et system, der på den ene side hjælper vores partnere til at få nogle gode administrative systemer op at stå, og på den anden side samtidig fungerer som kvalitetskontrol.

I de sidste ti år har vi kun oplevet to sager om misbrug eller dårlig forvaltning af midler. Den ene drejede sig om en organisation i Bangladesh, hvor ledelsen brugte penge for egen vindings skyld. Ledelsen blev sat til at betale pengene tilbage, og samarbejdet op-hørte øjeblikkeligt. Sidste år iværksattes en anden undersøgelse, der påviste, at en lokal projektkoordinator havde mistet en del regnskabsbilag for gennemførte projektaktiviteter. Det betød et tab, som RCT og den lokale partner selv måtte dække. Vi forsø-ger at begrænse misbrug og snyd for at få vores ressourcer til at strække længst muligt. For der skal ikke herske tvivl om, at RCT ønsker mest mulig frihed fra tortur for pengene!

Efter jasmin-revolutionen i Tunesien væltede Zine El Abidine Ben Alis diktatoriske styre, bredte vreden sig til Ægypten, hvor modstandere af Hosni Mubarak samlede sig på Tahrir-pladsen i Cairo. (Foto Zeinab Mohamed/Kodak Agfa: http://www.flickr.com/photos/96884693@N00/5433442038/)

RCT ÅRSBERETNING 201020

Igennem år 2010 har Rehabiliteringsafdelingens arbejde fortsat været centreret omkring den tværfaglige behandling og rehabi-litering af ofre for tortur og organiseret vold (TOV). RCT blev i 2010 godkendt af Sundhedsstyrelsen til at være et højt spe-cialiseret center i behandling af traumatiserede flygtninge med særligt komplicerede sygdomsforløb. Derved er der sket en yder-ligere præcisering af vores adgangskritier til rehabilitering, hvil-ket betyder, at vi fokuserer indsatsen på patienter med behov for den tværfaglige indsats.

Rehabiliteringsafdelingen er i forlængelse heraf blevet ledelses-mæssigt omstruktureret. I sommeren blev der ansat en souschef med særlige ledelsesmæssige kvalifikationer, en sygeplejerske med en mastergrad i public management. Fra oktober 2010 blev der ansat en ny overlæge med en kombination af kompetencer inden for ledelse, udvikling og forskning og speciallægeuddan-nelse i psykiatri, som dermed matcher kravene i specialeplanen.

I 2009 lykkedes det efter en ekstra bevilling at nedsætte vente-listen, som dog er uændret i 2010. Dette skyldes, at der i 2010 er henvist flere klienter. Afdelingen har i alt fire team – to individu-elle, et familieteam og et gruppeteam. Den gennemsnitlige behand-lingstid på cirka et år afspejler de meget komplicerede sygdoms-forløb, afdelingen tager sig af. Vi vil forsøge at reducere rehabilite-ringstiderne til ti effektive behandlingsmåneder i løbet af 2011.

Visitationen af patienterne er primært sket via en vurdering ud fra et særligt henvisningsskema. Det betyder, at klienter ofte ef-

ter en første assessment/vurdering mange måneder senere bliver vurderet som bedre egnet til andre behandlingstilbud, der ikke har tværfaglig karakter. Vi forsøger at nedbringe denne ventetid ved at foretage en fremmødevisitation, hvor vi afklarer behand-lingsbehovet og muligheden for rehabilitering.

Grupperehabilitering.I forbindelse med RCTs omorganisering af rehabiliteringstilbud-dene i 2006 blev det besluttet at etablere grupperehabilitering, der skulle styrke den tværfaglige tilgang, hvor man, ud over at udnytte de positive effekter ved gruppebaseret intervention, også opfylder et ønske om effektivisering.

Fra 2006 til 2010 har der været i alt 11 gruppeforløb, fem med arabisktalende mænd, tre med farsitalende mænd, et forløb med bosniske mænd, et for arabisktalende kvinder og endelig en smerteskole for arabisktalende kvinder.

Klienterne skal have tilstrækkelige psykiske og sociale ressourcer for at indgå i en gruppebehandling, hvor det er nødvendigt at være åben om sit problemkompleks over for andre klienter. Derudover skal man have et fysisk funktionsniveau, som ikke begrænser én i at deltage i de længere gruppesessioner. Det er også nødvendigt, at klienten/patienten har tilstrækkelig motivation, og at de kogni-tive/intellektuelle ressourcer er tilstrækkelige til, at klienten/pa-tienten får udbytte af det terapeutiske forløb. En særlig problem-stilling med traumatiserede flygtninge er angsten for, at personlige oplysninger, som kommer frem i rehabiliteringen, lækkes.

Året der gik i rehabilitering

REHABILITERING

” Klienterne har været meget positive

over for behandlingerne. De har følt,

at der er et fællesskab, hvor de ikke er

alene, hvor de kan lære af hinanden

og gradvist også kan tale om deres

problemer

Gordon Wildschiødtz, ledende overlæge

21WWW.RCT.DK

Tilsvarende er der særlige problemer med gruppebehandlingen omkring de enkelte etniske grupper, politisk observans og reli-giøse tilhørsforhold. Dette ikke alene blandt klienter selv, men også i forholdet til tolke.

Gruppebehandlingen kan tage udgangspunkt i den gruppedyna-miske eller den psykoedukative metode. I nogle grupper kombi-nerer vi de to metoder, således at grupperne en dag om ugen i to timer arbejder gruppedynamisk, og en anden dag arbejder med psykoedukation. Rehabiliteringen gennemføres med en primær terapeut og en co-terapeut. Den psykodynamiske tilgang bliver udelukkende udført af en psykolog. Ellers har både psykolog, fy-sioterapeut, socialrådgiver og læge fungeret som primærterapeu-ter, og der er sædvanligvis altid en co-terapeut. Sessionerne varer to timer, og der deltager fra fem til otte klienter i hver gruppe.

Selve indholdet af den psykoedukative del indeholder sædvan-ligvis en introduktion, som skal give forståelse for migrations-processerne og de situationer, man har oplevet som traumatiseret flygtning. Der etableres hermed en alliance til gruppemedlem-merne og til terapeuterne. Selv om tilbuddet er psykoedukativt, vil der altid være gruppedynamiske elementer i forløbene.

Smerteskoleforløbet har været særlig omfangsrigt og detaljeret, som det er vor erfaring giver den bedste hjælp til vore meget traumatiserede patienter. Herudover gennemføres psykoeduka-tion i angst, PTSD, i søvnproblemer herunder særlig mareridt, i de kognitive problemer og i affektforvaltning.

Den fysioterapeutiske intervention i gruppen har haft til hensigt at øge kropsbevidstheden, forbedre kropsbeherskelsen, begrænse angsten for bevægelse, ændre smerteopfattelse og smertetærskel for derved at mindske træthedsfornemmelse og depression.

Klienterne har været meget positive over for behandlingerne. De har følt, at der er et fællesskab, hvor de ikke er alene, hvor de kan lære af hinanden og gradvist også kan tale om deres proble-mer. De oplyser, at de efterhånden får mulighed for at se andres problemer og dermed indgå i den egentlige terapeutiske proces for hinanden.

Teamets erfaringer er, at det er muligt om end krævende at etablere gruppebehandling, og at det er vigtigt med supervision. Behandlerne kan primært koncentrere sig om den psykoeduka-tive gruppebehandling, men har løbende haft øje med de grup-pedynamiske aspekter, som dog kræver særlig supervision og videre uddannelse. Det virker såvel fra terapeuternes side som fra patienternes side meningsfuldt, og alle oplever en synergetisk effekt af behandlingstilbuddet ved at inddrage flere klienter på én gang. Gruppebehandlingen er logistisk krævende, og vi mener ikke, at gruppebehandlingen kan gennemføres alene med de me-get svært traumatiserede patienter. Vi har stort set altid suppleret gruppeforløbene med individuel behandling.

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

22 RCT ÅRSBERETNING 2010

PEER-REVIEWEDE ARTIKLER

Afana A-H, Pedersen D, Rønsbo­H, Kirmayer LJ: En-durance is to be shown at the first blow: social repre-sentations and reactions to traumatic experiences in the Gaza Strip. Traumatology, 2010, 16 (4): 73-84.

Bandeira M, Higson-Smith C, Bantjes M, Polatin­P: The land of milk and honey: a portrait of refugee torture survivors presenting for treatment in a South African trauma centre. Torture: Quarterly Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture, 2010, 20 (2): 92-103.

Brogårdh C, Johansson FW, Nygren F, Sjölund­BH: Mode of hand training determines cortical reorganisation: a randomized controlled study in healthy adults. Journal of Rehabilitation Medicine, 2010, 42 (8): 789-794.

Carlsson­JM, Olsen­DR, Kastrup M, Mortensen EL: Late mental health changes in tortured refugees in multidisciplinary treatment. Journal of Nervous and Mental Disease, 2010, 198 (11): 824-828.

Elsass P, Carlsson­J, Husum K: Spiritualitet som coping hos tibetanske torturoverlevere. Ugeskrift for Læger, 2010, 172 (2): 137-140.

Jefferson­AM: Prison spaces in Nigeria and Hondu-ras: examining proximal and distant social relations. Prison Service Journal, 2010, (187): 34-39.

Jefferson­AM: Traversing sites of confinement: post-prison survival in Sierra Leone. Theoretical Criminology, 2010, 14 (4): 387-406.

Jensen­S: The security and development nexus in Cape Town: war on gangs, counter-insurgency and citizenship. Security Dialogue, 2010, 41 (1): 77-97.

Jepsen B, Lomborg K, Engberg­M: GPs and involun-tary admission: a qualitative study. British Journal of General Practice, 2010, 60 (577): 604-606.

Kimari W, Rasmussen­J:­“Setting the agenda for our leaders from under a tree”: the people’s parliament in Nairobi. Nokoko, 2010, 1 (Fall): 131-159.

Kjaerulf­F, Barahona R: Preventing violence and re-inforcing human security: a rights-based framework for top-down and bottom-up action. Revista Pan-americana de Salud Publica, 2010, 27 (5): 382-395.

Montgomery­E: Trauma and resilience in young refugees: a 9-year follow-up study. Development and Psychopathology, 2010, 22 (2): 477-489.

Nyberg VE, Novo M, Sjölund­BH: Do multidimen-sional Pain Inventory Scale score changes indicate risk of receiving sick leave benefits 1 year after a pain rehabilitation programme? Disability and Reha-bilitation, 2010, November 26 [Epub ahead of print].

Nyberg VE, Sanne H, Sjölund­BH: Swedish quality registry for pain rehabilitation: purpose, design, im-plementation and characteristics of referred patients. Journal of Rehabilitation Medicine, 2010, October 8 [Epub ahead of print].

Persson­AL, Lloyd-Pugh M, Sahlström J: Trained long-term TENS users with chronic non-malignant pain. A retrospective questionnaire study of TENS usage and patients’ experiences. Physical Therapy Reviews, 2010, 15 (4): 294-301.

Polatin­PB, Modvig­J, Rytter­T: Helping to stop doctors becoming complicit in torture (Analysis). BMJ, 2010, 340 (7745): 512-513.

Prip­K, Persson­AL, Sjölund­BH: Self-reported activity in tortured refugees with long-term sequelae including pain and the impact of foot pain from fa-langa : a cross-sectional study. Disability and Reha-bilitation, 2010, [Epub ahead of print]: 10 p.

Rasmussen­J: Mungiki as youth movement: revolu-tion, gender and generational politics in Nairobi, Kenya. Young: Nordic Journal of Youth Research, 2010, 18 (3): 301-319.

Rasmussen­J: Outwitting the professor of politics?: Mungiki narratives of political deception and their role in Kenyan politics. Journal of Eastern African Studies, 2010, 4 (3): 435-449.

Wang­S-J, Pacolli S, Rushiti F, Rexhaj B, Modvig­J: Survivors of war in the Northern Kosovo (II): baseline clinical and functional assessment and lasting effects on the health of a vulnerable population. Conflict and Health, 2010, 4:16: 13 p.

Wang­S-J, Salihu M, Rushiti F, Bala L, Modvig­J: Survivors of the war in the Northern Kosovo: violence exposure, risk factors and public health effects of an ethnic conflict. Conflict and Health, 2010, 4:11: 16 p.

REDIGEREDE/PEER-REVIEWEDE BØGER, RAPPORTER OG BOGKAPITLER

Birkeland­SA: Krigens ansigt - danske soldater i Afghanistan. København: Gyldendal, 2010.

Buch­L: Derivative presence: loss and lives in limbo in the West Bank. I: Bille M, Hastrup F, Sørensen TF (red.): An anthropology of absence: materializations of transcendence and loss. New York: Springer, 2010: 83-97.

Jensen­S: Treason and contested moralities in a coloured township, Cape Town. I: Thiranagama S, Kelly T (red.): Traitors: suspicion, intimacy, and the ethics of state-building. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2010: 150-168.

Jessen­T, Montgomery­E: Reception of asylum seeking and refugee children in the Nordic countries: the Danish report. [S.l.]: Nordic Network for Research on Refugee Children; Copenhagen: Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims (RCT), 2010.

Montgomery­E: Rehabilitering af torturoverlevere med PTSD. I: Eplov LF, Korsbek L, Petersen L, Olan-der M (red.): Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering: en recoveryorienteret tilgang. København: Munks-gaard, 2010: 161-168.

Persson­AL: Sjukgymnastiska behandlingsmetoder. I: Werner M, Leden I (red.): Smärta och smärtbehan-dling. Stockholm: Liber, 2010: 472-481.

ØVRIGE BØGER, RAPPORTER OG BOGKAPITLER

Rasmussen­J: ”The city is our forest!”: the affective urban politics of the Mungiki movement in Nairobi, Kenya. (Africa Programme Report, No. 6). Stock-holm: Swedish National Defence College, 2010.

PH.D.-AFHANDLINGER

Buch­L: Uncanny affect: the ordinary, relations and enduring absence in families of detainees in the Occupied Palestinian Territory. Ph.D. thesis, Uni-versity of Copenhagen, Faculty of Social Sciences, Department of Anthropology, 2010.

Risør­H: Violent closures and new openings: civil insecurity, citizens and state in El Alto, Bolivia. Ph.D. thesis, University of Copenhagen, Faculty of Social Sciences, Department of Anthropology, 2010.

KONFERENCEBIDRAG

Agger­I: Local approaches to healing of trauma: symbolic reparations for victims of human rights violations in Cambodia and India. 21st Annual Inter-national Trauma Conference: Psychological trauma: neuroscience, attachment, and therapeutic interven-tions, 2010, May 19-22, Boston, U.S.

Engberg­M: Participation in involuntary admissions I. 19th WONCA World Conference of Family Doctors, 2010, 19.-23. maj, Cancun, Mexico.

Engberg­M: Participation in involuntary admissions II. 19th WONCA World Conference of Family Doctors, 2010, 19.-23. maj, Cancun, Mexico.

Engberg­M: Torture survivors in general practice. 19th WONCA World Conference of Family Doctors, 2010, 19.-23. maj, Cancun, Mexico.

Haagensen­JO: Prevention of Torture and CIDTP in places where people are deprived of their Liberty: RCT - Experiences with NPM. Regional Roundtable on National Preventive Mechanism under OPCAT, Implementation Challenges and the Role of NHRIs, 2010, 20.-21. oktober, Crikvenica, Croatia.

Jakobsen­SF: What does it take to survive armed conflict?: rules of conduct and perceptions of vio-lence among victims in Colombia. Workshop: The Behavioural and Cultural Foundations and Conse-quences of Violence, 2010, 7.-8. juni, Lissabon, Portugal.

Montgomery­E: Follow-up studies of refugee chil-dren – state of the art. Seminar: Nordic Network for Research on Refugee Children, 2010, 3.-4. juni, København, Danmark.

Persson­AL, Klahr­A: Teamwork rehabilitation for torture victims at RCT in Copenhagen. Workshop. 3rd International Conference for Physiotherapy in Psychiatry and Mental Health ICPPMH, 2010, 3.-5. februar, Lund, Sverige.

Persson­AL, Alkstrand K: Individualized multi-modal group rehabilitation of patients with stress-related pain disorders. Abstract. 3rd International Conference for Physiotherapy in Psychiatry and Mental Health ICPPMH, 2010, 3.-5. februar, Lund, Sverige.

Prip­K, Persson­AL: Self-reported versus observed disability in torture victims with chronic pain using the Disability Rating Index. Abstract. International Association for the study of pain (IASP) 13th world congress, 2010, 29. august-2. september, Montreal, Canada.

RCT PUBLIKATIONER 2010

WWW.RCT.DK 23

Prip­K, Persson­AL: Self-reported versus observed disability in torture victims with chronic pain using the Disability Rating Index. Abstract. Svenskt Smärt-forum, (IASP chapter årligt møde), 2010, 12.-15. oktober, Umeå, Sverige.

Rønsbo­H: Sovereignty, bio-power and the white knight: the codification of power in Indigenous narratives from Western El Salvador. International Research Seminar: Sovereignty, Territory and Emerg-ing Geopolitics. Danish Institute for International Studies, 2010, 3.-4. maj, København, Danmark.

Rønsbo­H, Paniagua W: The Ethics of Team-Based Research in Conflict and Post-conflict Societies. 11th EASA Biennial Conference, 2010, August 24-27, Maynooth, Irland.

Sjölund­BH, Andersson M: Patient’s experience of par-enteral Ketamine injections in chronic non-malignant pain. 17th PRM European Congress / XXXVIII SIMFER National Congress, 2010, 23.-27. maj, Venedig, Italien. Abstract: European Journal of Physical and Rehabilita-tion Medicine, 2010, 46 (2) (Suppl. 1): S216

Wang­S-J­S: Injury and pain among a war-affected population in Mitrovicë District of Kosovo (I): preva-lence and risk factors. 138th American Public Health Association Annual Meeting, 2010, 6.-10. november, Denver, Colorado, U.S.A.

Wang­S-J­S: Injury and pain among a war-affected population in Mitrovicë District of Kosovo (II): func-tional assessment of victims. 138th American Public Health Association Annual Meeting, 2010, 6.-10. november, Denver, Colorado, U.S.A.

Wang­S-J­S: Prevalence and correlates of injury and pain associated with collective exposure to violence at the Albanian-Serbian frontier ten years after the Kosovo war: abstract. Global Response 2010 – Violent Conflict and Health, 2010, 22.-25. januar, København, Danmark.

Wang­S-J­S: Survivors of the war in the Northern Kosovo: violence exposure, risk factors and public health effects of an ethnic conflict. 3rd European Public Health conference, 2010, 10.-13. november, Amsterdam, Holland.

Wang­S-J­S: Survivors of the ethnic conflict in Northern Kosovo (I): violence exposures, risk factors of victimization and long-term health effects. Con-flict, peace and integration: 23rd Annual conference of the German Peace Psychology Association, 2010, 16.-18. juni, Bielefeld, Tyskland.

Wang­S-J­S: Survivors of the ethnic conflict in Northern Kosovo (II): history of traumatic experience and baseline clinical and functional assessment. Con-flict, peace and integration: 23rd Annual conference of the German Peace Psychology Association, 2010, 16.-18. juni, Bielefeld, Tyskland.

IKKE PEER-REVIEWEDE ARTIKLER I TIDSSKRIFTER OG FAGBLADE

Engström G: Teamarbete nyckeln till framgångsrik rehabilitering [Interview med Anette­Klahr]. Fysi-oterapi, 2010, 10: 24-25.

Gottlieb G, Montgomery­E, Seibæk GB: Rungende tavshed om stramninger. Psykolog Nyt, 2010, 64 (12): 28-29.

Hornhaver B: Tortur, der virker [Interview med Karen­Prip]. Ny Viden, 2010, no. 7: 5-6.

Jefferson­AM: [Boganmeldelse]: Human rights in African prisons, edited by J. Sarkin. Athens, OH: Ohio University Press, 2008. Journal of Modern African Studies, 2010, 48 (4): 671-672.

Jørgensen PS, Leth I, Montgomery­E: Børnekon-ventionen: børn svøbt i ord. Psykolog Nyt, 2010, 64 (22): 16-21.

Magnussen­T: Danmark frasorterer de svageste blandt kvoteflygtninge. visAvis, 2010, no. 3: 64-65.

Magnussen­T: Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol stiller danske tvangsudvisninger til Grækenland i bero. Menneskeret & Vrang: Den Dan-ske Helsinki Komités Nyhedsblad, 2010, 10 (3): 5-8.

Magnussen­T: Et uretfærdigt og menneskefjendsk finanslovsforslag. Nyhedsbrev, SOS mod Racisme, 2010, 103: 12.

Magnussen­T: Mindeord: Jo Eirik Asvall. Ugeskrift for Læger, 2010, 172 (9): 722.

Rønsbo­H: Krig og etik i antropologien (Debat). Corpus: gratis magasin for studerende på CSS, 2010, 3: 5.

Kronikker og andre indlæg i trykte nyhedsmedier

Aagaard-Poulsen­DO: Afghanistan overtager den onde tvilling (Opinion og kommentar). Information, 2010, 29. januar.

Clapp­R: Når torturbødler går fri, undermineres demokratiet (Opinion og kommentar). Information, 2010, 10. december.

Jørgensen PS, Leth I, Montgomery­E: Børnekon-ventionen lever en skyggetilværelse (Kronik). Kristel-igt Dagblad, 2010, 20. november.

Magnussen­T: Bush bør retsforfølges for at accep-tere brugen af tortur (Debat). Politiken, 2010, 12. november (sektion 2): 7.

Magnussen­T: Danmark kan give menneskeret-tighederne et markant løft (Kronik). Kristeligt Dag-blad, 2010, 10. december: 21.

Magnussen­T: Går vi ind for hemmelige fængsler? (Opinion). Information, 2010, 11. oktober (sektion 1): 18.

Magnussen­T: Honduranske aktivister håber på støtte udefra. Kristeligt Dagblad, 2010, 11. januar: 3.

Magnussen­T: Husk nu at kæmpe kampen mod tortur, Lene Espersen (Debat). Politiken, 2010, 13. juni (sektion 2): 13.

Magnussen­T: Hvad luftrummet skjuler: CIA fangetransporter (Opinion). Berlingske Tidende, 2010, 14. januar [sektion 2]: 16.

Magnussen­T: Indisk tortur-garanti holder ikke (Kommentar). Berlingske Tidende, 2010, 25. oktober (sektion 2): 11.

Magnussen­T: International retsorden på spil i dag (Analyse). Politiken, 2010, 5. februar (sektion 2): 8.

Magnussen­T: Israel skal hæve blokaden af Gaza (Opinion). Berlingske Tidende, 2010, 3. juni (sektion 2): 12.

Magnussen­T: Kampen mod tortur nedprioriteres (Kronik). Politiken, 2010, 9. juli (sektion 2): 7-8.

Magnussen­T: Luk nu Guantanamo og retsforfølg Bush (Debat). Arbejderen, 2010, 13. januar: 9.

Magnussen­T: Mindeord [Jo Eirik Asvall]. Berlingske Tidende, 2010, 19. februar: 14.

Magnussen­T: Mindeord [Jo Eirik Asvall]. Kristeligt Dagblad, 2010, 18. februar (sektion 1): 10.

Magnussen­T: Obama bør retsforfølge torturans-varlige (Kronik). Politiken, 2010, 11. januar (sektion 2): 7-8.

Magnussen­T: Obama underminerer FN-konvention (Opinion). Information, 2010, 19. januar: 19.

Magnussen­T: Ophæv blokaden af Gaza og støt Goldstone-rapporten (Kronik). Kristeligt Dagblad, 2010, 18. januar: 9.

Magnussen­T: Regeringsgebyr på menneskeret-tigheder (Debat). Berlingske Tidende, 2010, 29. august (Magasin Søndag): 28.

Magnussen­T: Retfærdighed og realpolitik (Kronik). Jyllands-Posten, 2010, 18. marts (sektion 2): 22.

Magnussen­T: Torturhæleri (Debat). Jyllands-Pos-ten, 2010, 15. juli.

Magnussen­T: Torturofre har ikke brug for pisk (De-bat). Politiken, 2010, 29. januar (sektion 2): 9.

Magnussen­T: Torturofre i klemme i den nye udlændingeaftale (Debat). Politiken, 2010, 17. marts (sektion 2): 9.

Magnussen­T: Vi skal tage Amnestys kritik af Dan-mark meget alvorligt (Debat). Politiken, 2010, 31. maj (sektion 2): 7.

Midtgaard­B,­Magnussen­T: Torturofre skal rehabili-teres og integreres – ikke isoleres (Debat). Politiken, 2010, 17. februar (sektion 2): 6.

Montgomery­E, Magnussen­T: Skader både børn og integration (Læserbrev). Berlingske Tidende, 2010, 4. oktober (sektion 2): 10.

Olsen­ER: Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark (Kronik). Information, 2010, 24. marts.

Olsen­ER,­Nielsen­H: RCT’s torturbehandling un-derkendes (Kronik). Politiken, 2010, 11. maj (sektion 2): 7-8.

Rønsbo­H: Gestapo udliciterede også torturen til lokale (Opinion). Information, 2010, 29. oktober (sektion 1): 20.

Wendt­E, Wamsler L: Fattigdommens efternavn er tortur (Kronik). Kristeligt Dagblad, 2010, 14. maj.

RCT ÅRSBERETNING 201024

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

RCT ÅRSBERETNING 201024

ÅRETS DONATIONER OG TILSAGN OM STØTTE

RCT har med stor tak modtaget følgende donatio-ner/tilsagn om støtte fra danske fonde og legater.(Hvor intet formål er anført, er beløbet givet til RCTs generelle arbejde).

Fabrikant­Mads­Clausens­Fondkr. 9.000

Aase­og­Ejnar­Danielsens­Fondkr. 100.000 kr.

Læge­Sofus­Carl­Emil­Friis­og­hustru­Olga­Doris­Friis’­LegatTilsagn om kr. 50.000 til ph.d.-forskningsprojekt Falanga tortur – funktionsnedsættelse, smertemeka-nismer og adfærdsmæssige konsekvenser

FLS­Industries­A/S­Gavefondkr. 15.000

Tømmerhandler­Johannes­Fogs­Fondkr. 20.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psy-kiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Forsvarschefenkr. 15.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psy-kiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Georg­og­Johanne­Harders­Legatkr. 2.000

Ferd.­og­Ellen­Hindsgauls­Almennyttige­Fondkr. 25.000 til fritidsaktiviteter for børn i familier, som er i behandling hos RCT

Ernst­og­Vibeke­Husmans­Fond/Frantz­Hoff-manns­Mindelegatkr. 20.000 til afholdelse af netværksmøde i Køben-havn 19.-21. maj 2010 i det europæiske netværk for rehabiliteringscentre for torturoverlevere

Generalkonsul­Einar­Høyvalds­Fond­kr. 65.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psy-kiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Kammeraternes­Hjælpefondkr. 5.000 til forskningsprojekt Sænket af tyskerne. Danske krigssejlere 1939-45

Kunstrådets­Bibliotekspuljekr. 100.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Statens­Kunstråd/Kunststyrelsen,­Litteraturudvalgetkr. 150.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psykiske følger hos danske soldater og deres

familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Aage­og­Johanne­Louis-Hansens­Fondkr. 40.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Novo­Nordisk­Fondenkr. 50.000 til forskning i 2010 og kr. 85.000 bevilget til forskning i 2011

Det­Obelske­Familiefondkr. 25.000

Det­Obelske­Familiefondkr. 25.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Bodil­Pedersen­Fondenkr. 15.000

Susi­og­Peter­Robinsohns­Fondkr. 10.000

Scandinavian­Tobacco­Group­(STG)­Gavefondkr. 30.000

Erik­og­Martha­Scheibels­Legatkr. 2.000

Chr.­Sørensens­Mindefondkr. 30.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt – psykiske følger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Forskningsbidrag­Global­Prisons­Research­Networkkr. 7.500

TESTAMENTARISKE GAVER

Boet­efter­Alfred­Kjærgaard­Jensenkr. 37.140

Boet­efter­Marianne­Hammerkr. 50.000

Andre­gaverChristianshavns­KFUMKr. 5.500

Dansk­Sygeplejerådkr. 10.000

Lærerstandens­Brandforsikringkr. 7.500

BIDRAG­FRA­PRIVATPERSONERkr. 168.835

Selv om en stor del af RCTs nationale og inter-nationale virksomhed i 2010 blev finansieret af Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, er et af kriterierne for den offentlige finansiering, at andre af RCTs aktiviteter finansieres af private midler. Ovennævnte støtte er derfor til uvurderlig gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak til donorerne for såvel denne økonomiske støtte som al anden støtte.

Det er af stor betydning for vore klienter, tor-turofrene, at RCT har et økonomisk fundament i den danske befolkning.

Resultatopgørelse, RCT 1. januar - 31. december 2010

Indtægter Beløb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling 48.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling 143

Rehabilitering 18.705

Enkeltprojekter i Syd 6.617

Bidrag i øvrigt 5.015

Tips- og Lottomidler 239

Diverse indtægter 2.086

Indtægter i alt 80.805

Udgifter Beløb i 1.000 kr.

RCTs politik, ledelse og udvikling 814

Rehabilitering 19.009

Forebyggelse og fortalervirksomhed 2.913

Information og kommunikation 2.770

Forskning og dokumentation 20.671

TOV- og udviklingsprojekter i Syd 33.613

Planlægning og tværgående supportfunktioner 2.534

Udgifter i alt 82.324

Indtægter i alt 80.805

Udgifter i alt 82.324

Resultat før finansielle poster -1.519

Finansielle indtægter 618

Finansielle poster 798

Årets resultat -901

Anvendte bevillinger i 2010 Beløb i 1.000 kr.

Enkeltprojekter i Syd

Rehabilitering., Jordan 3.418

KARAMA, Jordan 2.919

EU financieret projekt, Sri Lanka, Asien 280

6.617

Projekter i syd inden for Udenrigsministeriets rammebevilling

ARCT, Albanien 368

KRCT, Kosovo 178

CSVR, Sydafrika 2.039

Zimbabwiske torturoverlevere, Sydafrika 1.346

CAPS, Sierra Leone 1.969

Øvrige Vestafrika 651

CPTRT, Honduras 2.649

ODHAG, Guatemala 2.585

GCMHP, Gaza 2.264

Menneskerettigheder, Sri Lanka 151

AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.230

BALAY, Philippinerne 1.683

OPCAT, Asien 102

PVCHR, Indien 541

Øvrige, Indien 187

TPO, Cambodia 90

18.033

Anvendte bevillinger i alt 24.650

25WWW.RCT.DK

REGNSKAB

Udgifter fordelt på fokusområder Projektudgifter fordelt på geografiske områder

Latinamerika: 5.234

Mellemøsten: 8.601

Asien: 4.264

Østeuropa: 546

Afrika: 6.005

23,09%

3,54%

3,36%

25,11%

40,83%

3,08% 0,99%

Rehabiliterings-­og­Forskningscentret­for­Torturofre­(RCT)

Borgergade 13Postboks 21071014 København KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: rct@rct.dkwww.rct.dk