RCT årsberetning 2010

rsberetning 2008Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

RCT10rsberetning 2010Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Humanity needs organizations like RCT that decade after decade carry out risky, uphill, and often unrecognized work towards a world free from torture. I am glad that RCT continues to sharpen its tools in the campaign against torture. I am proud to be Patron of RCT and value enormously its contribution in helping all of us become more human, compassionate and caring.

rkebiskop Emeritus Desmond Mpilo Tutu. Nyudnvnt Protektor for RCT i 2010

rsberetning 2010

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Borgergade 13Postboks 21071014 Kbenhavn KTlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: [email protected]

SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

RedaktionAnders BernhoftHeidi Koch TokleBengt H. Sjlund (ansv.)

LayoutEckardt ApS

TrykSangill Grafisk

ISBN: 978-87-90878-31-3ISSN: 1396-2418

Printed in Denmark 2011

INDHOLD

Konsolidering af RCTs rolle som videnscenter 1

RCT er pioner inden for produktion af viden om tortur 2

Rehabilitering af irakiske torturoverlevere i Jordan 4

Bde krop og sjl har brug for healing i Sierra Leone 6

Smerteforskning kvalificerer rehabiliteringen 7

Hele verden er vores mlgruppe 8

Analyser af retssystemer gr det svrt for stater at bortforklare tortur 9

RCT opbygger ekspertise i fngselstilsyn 10

Ny viden kan forebygge tortur og vold 12

Forskning er et vigtigt led i kapacitetsopbygning 14

Forskning i fortsat udvikling p RCT 16

Frihed fra fattigdom og frihed fra tortur refleksioner over 2010 18

ret der gik i rehabilitering 20

RCT publikationer 2010 22

rets donationer og tilsagn om sttte 24

Regnskab 25

Trykt p Cyklus Offset

WWW.RCT.DK 1

P baggrund af den policy, RCT vedtog i 2004, har RCT gradvist udviklet sin rolle som et frende videnscenter inden for forebyg-gelse af tortur og organiseret vold (TOV) samt i forhold til rehabili-tering af overlevere efter TOV. Sledes udgiver vores Forskningsaf-deling nu mere end 20 artikler og bger p omrdet, efter skaldt peer review, og der er adgang til mange af de dokumenter, vi har indsamlet om TOV i vores Dokumentationscenter via internet-tet. Vi har udarbejdet en feltmanual i rehabilitering af torturofre, Field Manual on Rehabilitation, som nu udkommer i anden udgave. Den er udarbejdet p grundlag af evidensbaseret viden og hvor evidens mangler, p international konsensus. RCTs forskere har for nylig offentliggjort nogle af verdens frste epidemiologiske un-dersgelser af TOV i veldefinerede populationer i flere lande. Disse undersgelser giver et evidensbaseret billede af TOV, som er mere prcist end de hidtidige rapporter, der udelukkende var baseret p anekdotisk materiale. Data fra disse studier kan fungere som baseline niveau, fr der gennemfres interventioner. Lykkeligvis blev disse resultater behrigt anerkendt ved midtvejsevalueringen af vores policy. Denne evaluering var arrangeret af RCTs bestyrelse og blev udfrt af eksterne eksperter i 2010.

Der er et stort behov inden for forskning i TOV for at opn en bedre forstelse af mekanismerne bag de fnomener, som vi observerer og beskriver. Hvorfor bliver nogle personer tortur-bdler? Hvilke sociale mnstre kan skabe vold? Hvad sker der i nervesystemet, nr en person udsttes for tortur? Hvad er kon-sekvenserne af at blive udsat for ubrlige stress? Nr der skabes ny viden om disse mekanismer, glder det om at f denne viden forklaret og udbredt til s mange som muligt. Endvidere danner ogs det bedste udgangspunkt for udformningen af effektive interventioner, bde hvad angr forebyggelse og rehabilitering. Derfor er det meget vigtigt, at RCTs forskning ogs omfatter forskellige mekanismer. En anden vigtig og meget relevant kom-

ponent er vurderingen af interventionernes effekt, bde for s vidt angr metodik og udformning af effektstudier. Hvordan man udvikler og opretholder en translationel kapacitet til at omdanne forskningsresultater til arbejdsprincipper i marken, hnger i hj grad sammen med denne brede tilgang.

For s vidt angr implementeringen af interventioner, arbejder vi i jeblikket bde med rehabiliteringsprojekter, specielt med partne-re i Mellemsten, Indien og Afrika, og med forebyggelsesprojekter p bde stats- og samfundsniveau med partnere i Mellemamerika, Mellemsten og Asien. Her er et af de hjst prioriterede omrder RCTs igangvrende udvikling af en metodik til vurdering af ef-fekten af disse interventioner. Generelt viser kombinationen af forskning og praksis i samme organisation sin styrke ved, at der skabes relevante forskningsprojekter og dermed, forhbentlig, relevante svar p de sprgsml, der opstr i marken, altid med srlig fokus p interventioner. Men vi kan under ingen omstn-digheder st alene samarbejde med partnere p bde det viden-skabelige og det praktiske omrde, og ikke blot i Danmark men ogs internationalt, er en forudstning for succes.

Efter at have ledet RCT ud fra et vidensperspektiv i mere end seks r er jeg i skrivende stund kort tid fra at fratrde min stil-ling som direktr for RCT og vende tilbage til universitetsmiljet. Jeg nsker organisationen og dens hjt motiverede og meget dygtige medarbejde alt det bedste i fremtiden, og jeg nsker isr, at de fortsat vil bidrage til RCTs altoverskyggende ml - en ver-den uden tortur!

Professor Bengt H. Sjlund, direktr*, RCT

* Karin Verland aflste 1. maj 2011 professor Bengt H. Sjlund som direktr for RCT

Konsolidering af RCTs rolle som videnscenter

RCT RSBERETNING 20102

REHABILITERINGS- OG FORSKNINGSCENTRET FOR TORTUROFRE

Etableringen af RCT i 1982 skyldtes en pionerindsats af lge Inge Genefke. En pionerindsats kan man med god grund ogs kalde RCTs forskning inden for mandatet om en verden uden tortur og organiseret vold eller TOV, som det hedder internt i RCT. Da RCT for et halvt rti siden ivrksatte en systematisering af sin forsk-ning, blev der p verdensplan forsket i omrdet, men ikke omfat-tende, systematisk og under samme omstndigheder.

TOV er ikke noget stort hit, som universiteter og tnketanke forsker i. Var det tilfldet, kunne man bare indsamle allerede eksisterende forskning. Forskningsmiljet skulle skabes fra bun-den af, og RCT har selv mttet opfostre forskere inden for TOV. Det var ikke sdan, at der stod en kdrand af forskere, som RCT kunne hyre. Derfor har RCT fokuseret p at uddanne en lang rkke ph.d.er. Men heldigvis er RCT i kraft af sin rehabilitering i Danmark og sine programmer i udlandet en sregen konstruk-tion, der giver mulighed for at samle praksis og viden, siger Lau-rids Lauridsen, formand for RCTs Videnskabelige Udvalg.

P mange mder minder forskningen p RCT om den, som foregr p universiteterne, men RCT adskiller sig ved at have et strate-gisk fokus rettet mod TOV.

Forskning i fx falanga, dvs. slag under fdderne, og epidemio-logiske undersgelser af udbredelsen af tortur er underforskede omrder. Der sidder folk hist og pist og forsker i det, men intet er s systematisk som p RCT, understreger han.

Og det er vigtigt, at RCT selv forsker, ppeger Laurids Lauridsen.

Det nytter at forske. Forsker man ikke selv, er villigheden blandt

andre forskere til at dele heller ikke srlig stor. RCT br have forskning for at f adgang til forskning, siger Laurids Lauridsen.

HjkvalitetiforskningenI dag bliver der gennemfrt en bred vifte af forskning p hjt niveau inden for de antropologiske, sociologiske, psykologiske og medicinske discipliner. For RCT har det vret meget vigtigt, at kvaliteten i forskningen er p hjeste niveau.

Forskningen foregr p samme niveau som p universiteterne. RCT er get fra at lave gr rapporter til at lave videnskabelige publikationer, som bliver vurderet hjt af fagfller inden for det videnskabelige milj, forklarer Laurids Lauridsen.

Vurderingen er den afgrende kontrolinstans med RCTs forsk-ning. Nr en RCT-forsker har skrevet en artikel, bliver den anonymt forelagt to eller tre anonyme bedmmere, som er lige-sindede forskere. De vurderer artiklen til at ligge inden for en af fire kategorier: accepteret, accepteret med mindre ndringer, accepteret med strre ndringer eller ikke accepteret.

Et tydeligt tegn p, at RCTs forskning er blevet internationalt anerkendt, er, at RCT i dag publicerer i internationalt hjt esti-merede videnskabelige magasiner og udgivelser via internatio-nalt anerkendte forlag.

Udfordringen for RCT er, at RCT udfrer meget tvrfaglig forskning, mens de frende og etablerede tidsskrifter ofte er ensidigt monofagligt fokuseret. RCT s forskere har dog hidtil formet at sl igennem bde i mere enkeltfaglige tidsskrifter og i de mere tvrfagligt orienterede.

Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

RCT er pioner inden for produktion af viden om torturGennem de sidste fem r har RCT etableret et forskningsmilj og fostret

forskere inden for tortur og organiseret vold. Nu skal der fokuseres p

aftagerne af forskningen.

3WWW.RCT.DK

DetVidenskabeligeUdvalgsikrerforskningenskvalitetDet Videnskabelige Udvalg, som Laurids Lauridsen er formand for, spiller ogs en vigtig rolle ved at vre garant for kvaliteten af RCTs forskning.

Det karakteristiske ved Det Videnskabelige Udvalg er, at vi er med til at sikre kvaliteten. Vi gr ikke ind og detailstyrer, fr projekterne indledes, men vi er inde bagefter eller midtvejs og tager en metodisk diskussion med forskerne, forklarer Laurids Lauridsen.

Det Videnskabelige Udvalgs funktion er ogs at sikre, at forsk-ningen p RCT er relevant i forhold til RCTs vision om en ver-den uden tortur og organiseret vold.

Relevans kan diskuteres p mange mder. Man er ndt til at sprge: Forskning relevant for hvem? For Det Videnskabelige Udvalg er det vigtigt med en bredere definition af relevans. Det vil sige, at forskningen skal vre relevant uden for RCTs vgge, mener Laurids Lauridsen og fortstter:

Vi er meget opmrksomme p, at forskningen skal vre rele-vant, og det er et omrde, som RCT vil arbejde meget mere p i fremtiden. Forskningen skal vre relevant for de institutioner, som RCT samarbejder med. Den skal vre relevant i forhold til at kunne mle effekt af rehabiliteringen, s der opstr synergi mellem praksis og forskning. Den skal ogs vre relevant i forhold til fortalervirksomhed og for dem, som bruger RCT som videnscenter. Derfor er Dokumentationscentret ogs meget relevant, fordi det fungerer som vidensspreder, siger Laurids Lauridsen.

DET VIDENSKABELIGE UDVALG

Det Videnskabelige Udvalg med formand bestr af i alt seks personer, der er udpeget af RCTs bestyrelse. Medlemmerne udpeges for tre r ad gangen, og udskiftningen sker lbende. Genudpegning kan finde sted n gang. Udvalget sammensttes tvrfagligt med medlemmer inden for sundheds-, samfunds- og huma nistisk videnskab, sledes at det afspejler RCTs forskningsomrder. Medlemmerne er normalt mindst lektorkvalificerede med ansttelse ved universiteter, sektor forsk ningsinstitutter/-afdelinger eller lignende forskningsinstitutioner.

RCTS FORSKNING

Forskningen i RCT er organiseret i tre forskningsklynger: rehabilitering,forebyggelse og befolkningerogfllesskaber.

Rehabiliteringsklyngen forsker i pTOV-relaterede fysiske og psykiske symptomer

(impairments) og behandlingen herafpeffekt (p aktivitet og deltagelse) af veldefinerede

rehabiliteringsprogrammer

Befolknings-ogfllesskabsklyngens forskning omfatter

ppopulationsstudier med fokus p traumatisering af udsatte grupper

pbeskrivelse og analyse af TOVs konsekvenser for individer, fllesskaber og institu tio ner i forskellige kontekster samt interventioner, der udfres i forhold hertil

Forebyggelsesklyngens forskning omfatterpudvikling af metoder til at forst statslige og ikke-

statslige netvrk og institutioner, der udfrer TOV, herunder de ud viklingstendenser, der har vret inden for TOV

pstudier og evalueringer samt identificering af metoder og interventionsformer



Fysioterapeut Hanne F. Nielsen er netop vendt hjem fra Jordan, hvor hun har superviseret kolleger fra den jordanske partner-organisation Institute for Family Health (IFH), der yder rdgiv-ning til fordrevne irakiske familier. Siden 2009 har RCT stttet IFH med at implementere en tvrfaglig rehabiliteringsmodel for arbejdet med irakiske torturoverlevere.

Det var nyt for centrets fysioterapeuter at arbejde med voks-ne. De havde primrt arbejdet med spastisk lammede brn. Vi mtte derfor frst undersge hvilke erfaringer og forventninger, de havde. Nste skridt var at informere grundigt om torturen og dens flger, siger Hanne F. Nielsen.

Som mange andre sundhedscentre arbejdede IFH frhen mul-tidisciplinrt med flere professioner under samme tag med n uddelegerende lge. Nu koordineres de faglige forlb derimod nje indbyrdes p teammder.

I undervisningen har vi fx via rollespil gennemget, hvordan man laver et tvrfagligt teammde. Hvordan forbereder man sig til et teammde, nr man fx skal prsentere en klient?

Rehabilitering af irakiske torturoverlevere i JordanRCT sttter opbygningen af et nyt traumecenter, der arbejder efter den

tvrfaglige biopsykosociale model.

DEN TVRFAGLIGE BIOPSYKOSOCIALE MODEL

Torturoverlevernes smerter er et komplekst problem med bde psykologiske, fysiske og sociale aspekter og kan derfor ikke hndteres af blot n fagperson.

Rehabiliteringen tager udgangspunkt i klientmder, hvor psykolog, fysioterapeut, lge og socialrdgiver lbende stter ml sammen med klienten. I modstning til den multidisciplinre tilgang foregr arbejdet ikke parallelt, men koordineres udfrligt p teammder. Alle taler med n stemme og gr ind og sttter op omkring det, som er vigtigt lige nu, fx svn. Psykologen finder ud af, hvordan familien fungerer, s der kan skabes rum for svnen. Lgen giver indsigt i svnens betydning og undersger, om der er behov for medicin. Socialrdgiveren tager fat om konomiske problem stillinger, der kan nedbringe bekymringerne. Fysioterapeuten hjlper patienten med at graduere trningen af daglige aktiviteter og underviser i kropsbevidsthed og afspnding.

Den biopsykosociale model flger den tvrfaglige tankegang bag Verdenssundhedsorganisationen WHOs internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsttelse og helbredstilstand (ICF). Klassifiktionen er udviklet p tvrs af sprog, lande og faggrupper.

Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer

Arbejdet med torturoverlevere er krvende, og det krver sit som behandler hver dag at blive konfronteret med, at mennesker kan

vre grusomme

5WWW.RCT.DK

Hvilke temaer tager man op p mdet? Hvor meget og hvor lidt skal man koordinere? Og hvordan sikrer man, at mderne er effektive? fortller Hanne F. Nielsen og fortstter: Nr vi koordinerer grundigt, kommer vi ikke uvidende til at modarbejde hinanden.

Hvis psykologen trner en patient til selv at kunne tage en bus og fx bede om en siddeplads, s gr det ikke, at fysioterapeuten modsat anmoder klienten om ikke at presse sig selv for meget i en sdan situation. Dette ville aldrig ske i det tvrfaglige ar-bejde, siger Hanne F. Nielsen.

I det andet forlb superviserer RCT-holdet flere IFH-forlb og giver forslag til sm ndringer. Som et sidste vigtigt tema har Hanne F. Nielsen introduceret sprgsmlet om, hvordan man passer p sig selv som menneske og behandler. Arbejdet med torturoverlevere er krvende, og det krver sit som behandler hver dag at blive konfronteret med, at mennesker kan vre grusomme.

JORDANS FRSTE REHABILITERINGSCENTER FOR OFRE FOR TORTUR OG ORGANISERET VOLD

Den jordanske regering anslr iflge FNs Flygtningehjkommisariat (UNHCR), at op imod en halv million irakere opholder sig illegalt i Jordan. Af disse er kun 31.000 irakere registrerede af UNHCR som flygtninge. Institute for Family Health (IFH) er et familiesundhedscenter i Amman, som er oprettet af Noor Al Hussein Foundation (NHF). IFH huser Jordans frste rehabiliteringscenter for ofre for tortur og organiseret vold. Siden 2009 har centret i samarbejde med EU, UNHCR, USAs udenrigsministeriums udviklingsorganisation (USAID), og FNs befolkningsfond (UNFPA) screenet 2.431 irakiske flygtninge for tortur. Ud af denne gruppe havde 169 personer vret udsat for tortur, hvoraf 69 nu er i rehabilitering. Klienterne bliver hos IFH tilbudt forskellige rehabiliteringstilbud som medicinering, fysioterapi, individuel og gruppeterapi. Tilbuddet er nu udvidet med opsgende aktiviteter som hjemmebesg og oplysningskampagner. Initiativerne stttes af bl.a. RCT, UNHCR, EU og FNs Brnefond (UNICEF).

(Fotografier Anders Bernhoft/RCT)



Bde krop og sjl har brug for healing i Sierra LeoneSelv om behovet for fysisk rehabilitering

er stort blandt torturoverlevere i Sierra

Leone, s er muligheden for at f hjlp

desvrre lille.

Med sttte fra RCT har partnerorganisationen Community Associa-tion for Psychosocial Services (CAPS) valgt, som en af de f organi-sationer i landet, at stte fokus p befolkningens mentale sundhed efter en brutal borgerkrig, der har efterladt dybe ar p krop og sjl. Fysioterapeut Hanne F. Nielsen har sammen med kollegaer fra RCT undersgt behovet for fysisk rehabilitering blandt de torturoverle-vere, som kommer til CAPS for psykoterapeutisk behandling.

Undersgelsen viser, at 70-80 procent af torturoverleverne har kroniske smerter. Mange har smerter og fysiske problemer, fordi de er blevet slet, amputeret, voldtaget eller tvunget til at bre umenneskelige byrder p deres hoved, fortller Hanne F. Nielsen.

Der findes nationalt blot fem fysioterapeuter, en ergoterapeut og ca. 18 assistenter, og disse er alle primrt tilknyttet hospitals-vsenet. Derfor har RCT sammen med CAPS taget initiativ til at opbygge et system, hvor CAPS kan henvise torturoverlevere til rehabilitering p lokale hospitaler. Kapaciteten er lille, og langt fra alle har mulighed for at komme til et hospital. Derfor vil der vre behov for massiv sttte, sfremt det store behov for fysisk rehabilitering skal imdekommes.

RCT har trnet CAPS psykosociale behandlere i simple velser til at reducere fx anspndthed, stress, svnlshed og angst. Hbet er, at CAPS p den mde kan tage et skridt i retning af et mere tvr-fagligt behandlingstilbud, om end det langt fra er fyldestgrende.


Hanne F. Nielsen i gang med undervisning af psykosociale medarbejdere i Sierra Leone. (Foto Peter Polatin/RCT)

7WWW.RCT.DK

Igennem de 19 r, fysioterapeut Karen Prip arbejdede med kli-enter p RCT, bemrkede hun, at nogle af dem tilsyneladende havde flere fysiske problemer end andre. Personer, der har vret udsat for falanga (slag under fdderne), har oplevet at f deres ben spndt fast for efterflgende at blive slet igen og igen under fdderne. I 2010 indleverede Karen Prip sin ph.d. p RCT i samarbejde med Syddansk Universitet. Den belyser bl.a., at personer, der har vret udsat for falanga, har tydelige kliniske tegn p nervelsioner i fodslerne, uden at der findes visuelle tegn.

Vi kan nu med stor sikkerhed sige, at torturofre udsat for falanga har kroniske smerter og fleforstyrrelser. Der er sket forandringer i det perifre nervesystem, hvilket vi nu kan un-derbygge via forskningen, siger Karen Prip.

Karen Prips forskning viser, at nervesystemet er blevet over-belastet, og det kan bevirke forskellige flgetilstande som fx ubehagelige fleforstyrrelser.

Smerterne kan opst spontant uden nogen form for ydre stimuli. Selv om personen mske sidder helt stille, kan vedkom-mende pludselig fle, at det begynder at brnde, stikke, eller der kommer lynende smerter. Smerterne opstr som oftest ved almindelige fysiske aktiviteter som gang, og det kan brede sig til andre steder p kroppen, fortller Karen Prip.

FraforskningtilrehabiliteringForskningsresultaterne supplerer den biopsykosociale model og

den erfaringsbaserede viden, som RCTs behandlere allerede arbejder ud fra.

Vi kan nu mlrette rehabiliteringen mere prcist ved at udfre en mere systematisk neurologisk undersgelse, ek-sempelvis hvad angr hudens flsomhed ved tryk, berring, varme og kulde. Med dokumentationen kan vi forklare klien-ter og myndigheder, hvis det er ndvendigt, at smerterne er kroniske, og at der desvrre ikke kan forventes nogen hel-bredelse af smertetilstanden. Vi hjlper patienterne kognitivt med at bearbejde dette. Mange er angste for, at smerterne bliver vrre, og at de vil blive mere handicappede med tiden. Det kan vi hjlpe med at dementere og samtidig hjlpe dem til selv at regulere deres smerter i det daglige, siger Karen Prip og fortstter:

Det handler blandt andet om at afstemme klientens for-ventninger til sig selv og egen formen. Hvis vedkommende en dag har overskud og f smerter, er det vigtigt ikke at overdrive. Men moderat fysisk aktivitet er utrolig vigtig for at styrke det fysiske og psykiske helbred. Smerteniveauet vil ogs afhnge af, om klienten formr at strukturere hverda-gen, fr sin svn og fr reduceret sit angst- og stressniveau, siger hun.

Karen Prip fortstter sit forskningsarbejde og hber, at hun med tiden kan sige noget mere om nerveskader efter tortur, om hvordan smerter pvirker patienternes aktive liv, og hvor-dan rehabiliteringen kan bidrage til en positiv udvikling.


Smerteforskning kvalificerer rehabiliteringenRCT kan nu som nogle af de frste inden

for smerteforskningen dokumentere, at

tortur giver nerveskader. Det er ny viden,

som kan forbedre den biopsykosociale

model og praksis.

Mange er angste for, at smerterne bliver vrre, og at de vil blive mere handicappede med tiden. Det kan vi hjlpe med at dementere og samtidig

hjlpe dem til selv at regulere deres

smerter i det daglige



Enestende. Sdan beskriver lederen af RCTs Dokumentations-centers samling af materialer, som er tilgngelige for offentlighe-den i RCTs lokaler i Borgergade i det indre Kbenhavn.

I vores samling, som i r har rundet 30.000 artikler og bger, kan man f det bedste og mest omfattende overblik over den litteratur, som omhandler tortur og organiseret vold (TOV). Ingen andre steder i verden findes en s udtmmende samling af bger, rapporter, vi-denskabelige og populre artikler. Langt hovedparten af samlingen er registreret i Dokumentationscentrets database, som er tilgngelig for alle, som mtte have en internetadgang. Det er nemlig RCTs erklrede ambition at vre den foretrukne kilde til viden om tortur. I den forbindelse spiller Dokumentationscentret en hovedrolle, siger Sven-Erik Baun Christensen og citerer Inge Genefke, RCTs stifter: For at lave dette arbejde er vi ndt til at vide, hvad vi ved.

Det er for at give alle i verden, der arbejder mod tortur og ikke mindst dem, der arbejder i lande, hvor adgangen til litteratur og information er begrnset mulighed for at f overblik over, hvad vi ved.

StorelektronisksamlingOg der er rigtig meget at komme efter i Dokumentationscentret, som fylder 25 r i 2012.

Vores styrke er fokus p det tvrfaglige stof. Nr det drejer sig om tortur, er det vores ml at dkke alle aspekter, hvad enten de er juridiske, psykologiske, medicinske eller samfundsvidenskabe-lige. S i stedet for at sge i en rkke forskellige databaser, hvor-af nogle krver betaling for sgninger, kan man finde det samlet og gratis i vores database, siger Sven-Erik Baun Christensen.

Dokumentationscentret forsger ogs at sikre, at en stor del af de mange nyhedshistorier, der hver dag publiceres p internettet, bevares for eftertiden i et fysisk arkiv.

Hver dag gennemtrawler vi internettet for nyheder om tortur og henter vigtige historier ned for at sikre os, at de ikke forsvin-der, som det jo ofte er tilfldet med artikler, der udelukkende udgives elektronisk, forklarer Sven-Erik Baun Christensen.

Desvrre er ikke alle materialer i Dokumentationscentrets data-base gratis tilgngelige p internettet. Cirka en tredjedel af alle artikler og rapporter udgivet i de seneste fire-fem r kan ns i fuldtekst via links i basen.

FlavetemnesgningerHvis man har brug for at f professionelle researchere til at hjlpe med fremsgning af litteratur og information, er en af de meget populre servicer, Sven-Erik Baun Christensen og hans to kolleger tilbyder, emnesgninger.

Vi fr henvendelser fra mange steder i verden. Der kommer sprgsml fra bde forskere, studerende, journalister og forfat-tere. Og hvis man har mulighed for at besge Dokumentati-onscentret, er man velkommen til at benytte biblioteksrummet som arbejdsplads. Fx tog den amerikanske forsker Darius Rejali ophold i nogle uger under arbejdet med sin meget anerkendte mammutbog om tortur Torture and Democracy. Darius Rejali noterede sig, at han hr fandt materialer, som han ikke anede eksisterede, fortller Sven-Erik Baun Christensen.


Hele verden er vores mlgruppeRCTs Dokumentationscenter og Bibliotek har verdens strste samling af dokumenter om tortur.

Med brugere fra mere end 100 lande verden over er Dokumentationscentret p vej til at opfylde

mlet om at blive verdens foretrukne kilde til viden om tortur.

Dokumentationscentret har bent hver dag fra kl. 9.30-16.00. Onsdag fra kl. 12-16.

Du kan finde Dokumentationscentret p nettet: http://www.reindex.org/RCT/rss/Portal.php

Hvis du nsker at sende en foresprgsel, kan du skrive til [email protected]

Det er for at give alle i verden, der arbejder mod tortur [...] mulighed for at f overblik over, hvad vi ved

9WWW.RCT.DK


Et vigtigt vben imod stater, der bruger tortur mod sine bor-gere, er analyser af landets retssystem. Alt fra gldende lovgiv-ning over domsforhandling til magtfordelingen mellem instan-serne i samfundet bliver undersgt. Det ofte farefulde arbejde, som involverer gennemgang af lokale retssager, kan bruges til at lgge internationalt pres p de menneskerettighedskrn-kende regimer og i sidste ende forhindre tortur og umenneske-lig behandling.

Der er tale om en grundig og tilbundsgende gennemgang af den pgldende stats retssystem. Herigennem prver vi at afdkke, hvorfor tortur opstr, hvor det opstr, og hvad rsa-gerne er. Det bliver til vigtig dokumentation, som staterne har svrt ved at bortforklare. Analyserne er bundsolide beviser for, at torturen er udbredt, siger Dorrit Re Akselbo, juridisk rdgi-ver p RCT.

Analyserne er meget brugbare for RCTs partnerorganisationer, som kan anvende analyserne lokalt i deres fortalervirksomhed mod tortur.

Ingen lande nsker at blive hngt ud i pressen med pstande eller i dette tilflde konkrete beviser for tortur, fordi det kan f alvorlige konsekvenser for landet, forklarer Dorrit Re Akselbo.

Sri Lanka mrkede konsekvenserne af fortalerarbejdet, da EU fratog landet sin GSP+ handelsstatus, som betyder, at landet mister retten til at eksportere varer til EU til ekstra reducerede toldafgifter. I 2008 importerede EU srilankanske varer for 1,28 millioner euro.

StraffrihedogmangelpressourcerI Sri Lanka har RCT senest gennemfrt en analyse. Den viser, at tortur er meget udbredt blandt retshndhvelsesmyndighe-derne. Der er fundamentale problemer med magtfordelingen,

hvilket resulterer i indblanding fra oven og politiske domme. Generelt bliver meget f retsgarantier overholdt. Det vil sige, at anklagede ikke fr adgang til advokat, fr oplysninger om rsag til anholdelse eller bliver stillet for en dommer inden for 24 timer. Alt dette sker p trods af, at lovgivningen og rammerne er i orden.

Vi kiggede blandt andet p, hvad man gr for at forhindre tortur, og hvad man gr for at retsforflge torturbdler. Som det er tilfldet i de fleste torturudvende stater, er der ingen uafhngige instanser til at retsforflge bdlerne, og der er ge-nerel straffrihed for tortur. Endelig er det vigtigt at understrege, at tortur ogs hnger sammen med mangel p ressourcer i disse lande, forklarer Dorrit Re Akselbo.

SvrtogfarligtarbejdeAnalysearbejdet bliver med juridisk og konomisk bistand fra RCT udfrt af lokale jurister, som har det bedste kendskab til retssystemerne og lettere adgang til relevante oplysninger. Men det medfrer ogs nogle udfordringer.

For det frste kan det vre meget svrt at finde jurister, som har kompetencerne til at lave analyserne. Man skal kunne ana-lysere og formidle oplysninger, som normalt ikke er tilgnge-lige for offentligheden. I Sri Lanka, hvor vi har gennemfrt en sdan analyse, er der ingen offentlighedslov og dermed ingen almindelig adgang for befolkningen til domstolenes afgrelser. For det andet ved vi jo fra menneskerettighedsarbejdet, at det er med livet som indsats at lave sdan noget, siger Dorrit Re Akselbo.

RCT er i gang med at gennemfre lignende analyser i Jordan og har netop sat endnu et studie i gang i Indien.

Analyser af retssystemer gr det svrt for stater at bortforklare tortur



Der er intet nyt i at gennemfre uafhngige tilsyn med steder, hvor personer sidder frihedsbervet. Men der er noget nyt i den mde, man gr til besgene p. RCT, som deltager i NFMen under ledelse af ombudsmanden, har i 2010 arbejdet p at defi-nere lgens rolle i de uafhngige tilsyn. Fra at have en klinisk tilgang, hvor lgen er med for at undersge de indsatte, der mske har vret udsat for vold, skal lgen i Danmark have en folkesundhedstilgang til besgene. Det vil sige, at lgen gr fra at vre en slags vagthund, der undersger, om de indsatte har vret udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf, til at stte ind med fore-byggende tiltag, fr forholdene udvikler sig.

- Hvor de andre besgsteam i verden, ssom European Commit-tee for the Preventon of Torture (CPT), s at sige hvirvler skidtet i hjrnerne op, er NFMs sigte at gribe ind over for processer, mekanismer og adfrdsmnstre, der kan udvikle sig til konven-tionsbrud. Overordnet set er RCTs bidrag en systematisering af alle elementerne i lgens arbejde fra det jeblik, den friheds-bervede ankommer, til den dag vedkommende forlader stedet igen, siger Jens Modvig, overlge og en af RCTs reprsentanter i NFMen i Danmark.

Flere nye tiltagNogle af de elementer, som indgr i Jens Modvigs arbejde i NFM, er kendte fra bde CPT og Verdensundhedsorganisationen WHO. Andre tiltag er helt nye og udviklet p baggrund af fngselsbe-sg i Danmark og i RCTs partnerskabslande.

- Lgeundersgelsen af den frihedsbervede ved ankomsten har vret fremhvet som vsentlig i revis. Undersgelsen kan vise, om den indsatte har vret udsat for overgreb p politistati-onen og kan vre dokumentation i sager om overgreb i fngsler og lignende. Derimod er det ikke generel praksis, at fx fngsler-ne fr overblik over sundhedstilstanden for alle indsatte. Et over-blik kan vre med til at forhindre spredning af sygdomme som hiv og hepatitis. I Danmark vil man kunne forhindre en sdan udvikling ved at omdele nye sprjter, kondomer og glidecreme, ligesom man gr i mange andre lande, endda i visse centralasiati-ske lande, ppeger Jens Modvig og fortstter:

- Et andet nyt element er forholdene omkring adgang til lge og sundhedsfagligt personale. Der kan vre tale om adfrd, der leder til nedvrdigende behandling, hvis en indsat gentagne gange skal skrive sedler til personalet om lgebesg, eller hvis


RCT opbygger ekspertise i fngselstilsynDen kliniske tilgang skal suppleres med folkesundhedstilgangen, nr RCTs

lger som en del af den danske nationale forebyggelsesmekanisme (NFM)

inspicerer steder, hvor personer er frihedsbervede.



11WWW.RCT.DK

den indsatte skal begrunde sit besg over for personalet. Derfor er det meget vigtigt, at der er klare procedurer for adgang til sundhedspersonale, forklarer Jens Modvig.

Lgen skal vre uafhngig af fngselsledelsenForuden de meget konkrete forhold arbejder RCT ogs for, at der kommer styr p de mere overordnede dele af sundhedsindsatsen i detentioner, fngsler og lign. Tendensen i europiske lande er

lige nu, at sundhedstjenesten i fngsler og arresthuse skal vre en del af det offentlige sundhedssystem.

- Vi har fokus p lgens ansttelsesforhold, s vedkommende ikke risikerer at havne i en loyalitetskonflikt mellem patienten og fngselsledelsen. Som det er nu, er lgen ansat af fngselsle-delsen. Det kan vre uhensigtsmssigt, fordi lgen risikerer at fle loyalitet over for systemet snarere end over for patienterne, forklarer Jens Modvig.

Vil vre frendeDet er mlet, at RCTs srligt udviklede fremgangsmde skal gre RCT til en ledende organisation inden for uafhngig monitore-ring af steder, hvor personer er frihedsbervede. RCT arbejder p en manual for den lgelige del af dette arbejde, og denne ventes frdig i lbet af 2011.

- Nr manualen er helt frdig, vil vi gerne bruge den i andre lande, hvor vi allerede nu er involveret i monitoreringsteam som fx i Ko-sovo, Jordan eller Sierra Leone. Andre steder i verden vil man lige-ledes kunne anvende manualen til at forebygge tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf.

DEN NATIONALE FOREBYGGELSESMEKANISME (NFM)

Folketinget vedtog den 19. maj 2004 at ratificere Tillgsprotokollen til FNs Torturkonvention ogs kaldet OPCAT. OPCAT plgger de deltagende stater at etablere et uafhngigt system, som gennemfrer regelmssige besg i fngsler, arresthuse, detentioner og psykiatriske og sociale institutioner. Mlet med den nationale forebyggende mekanisme er at sikre en effektiv forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf.

11WWW.RCT.DK



Ny viden kan forebygge tortur og voldRCT afsluttede i 2010 to folkesundhedsundersgelser i Guatemala og Filippinerne. Undersgelserne

er meget lovende for bekmpelsen af tortur og organiseret vold.


En kvilt til minde om forsvundne og myrdede i Chimaltenango, Guatemala. (Foto Dawn Paley: http://www.flickr.com/photos/inkflip/2444033776/)

13WWW.RCT.DK

Den strste trussel mod familier i Guatemala er vold. Det mener i hvert fald 59 procent af guatemalanerne. Tallet er overraskende, fordi 60 procent af de adspurgte er fattige, dvs. lever for under 2 US dollars om dagen, og 20 procent lever for under 1 US dollar om dagen, hvilket iflge FNs fattigdomskriterier svarer til eks-trem fattigdom. Halvdelen af de adspurgte mener ogs, at rege-ringens indsats for at bekmpe volden er utilstrkkelig.

Tallene stammer fra en af RCTs folkesundhedsundersgelser, som har til forml at identificere udbredelsen af vold, risikofaktorer og mulige forebyggende tiltag, som kan medvirke til at stoppe vold og i stedet skabe et fredeligere samfund.

Vi kan forhbentlig begrnse den organiserede vold ved at gennemfre den her slags folkesundhedsundersgelser. Under-sgelserne afdkker ud fra, hvor udbredt volden er, hvor pro-blemerne opstr, hvilke typer af vold der er tale om, og hvordan respondenterne mener, at volden kan forebygges. Resultaterne fra undersgelsen bliver omsat til konkrete handlingsplaner for bekmpelse af vold. Hvis volden fx finder sted p en gade uden lys, kan det vre en god id at stte lys op. Det kan ogs vre, at man i nogle omrder skal etablere en lokal politistation, for-klarer Jens Modvig, overlge og program manager p RCT.

HondurasogJordanstrforturIndtil videre har der vret gennemfrt undersgelser i Filippi-nerne, Kosovo, Bangladesh, Sydafrika, Guatemala og Albanien. RCT fortstter i 2011 sine folkesundhedsundersgelser, hvor de allerede gennemfrte undersgelser bliver fulgt op af under-sgelser i Jordan og Honduras. I Jordans hovedstad Amman og Zarqa har RCT og partnerorganisationen Institute for Family He-alth (IFH) planlagt at gennemfre en sprgeskemaundersgelse med 3.500 respondenter. Det svarer til en ud af 1.000 beboere i byen, som har 3,5 millioner indbyggere.

I Jordan fokuserer vi p de tre fremtrdende grupper i sam-fundet, irakere, jordanere og palstinensere. Vi gennemfrer 21 fokusgruppeinterviews bestende af unge, gamle, mnd og kvin-der fordelt p de forskellige etniske grupper. Fokusgrupperne vil give viden om omfanget af volden, voldens konsekvenser og hvordan man kan forebygge volden. P baggrund af resultaterne i fokusgrupperne vil vi udforme sprgeskemaer, som skal danne grundlaget for den store kvantitative befolkningsundersgelse, fortller Jens Modvig og forsttter:

Det meget store antal respondenter skal vre med til at ned-bringe den statistiske usikkerhed i undersgelsen, s vi kan ud-tale os med strre sikkerhed om resultaterne.

I Guatemala har RCT og Oficina de Derechos Humanos del Arzobi-spado de Guatemala (ODHAG) interviewet 1.200 familier i fem ud af 17 regioner, hvilket viste sig at vre i underkanten. Derfor har vi valgt at udvide undersgelserne i de andre lande, siger Jens Modvig.

I Honduras har RCT og Centre for the Prevention, Treatment and Rehabilitation of Torture Victims and Their Relatives (CPTRT)

fokus p to forskellige fattige og voldelige byomrder med i alt 37.000 indbyggere. Mlet er at gennemfre en undersgelse blandt 500 personer i hvert distrikt, hvilket giver en meget hj deltagelse i forhold til den samlede befolkning, nemlig en ud af 37. Undersgelserne bliver gennemfrt i Nueva Suyapa og Villa Nueva i hovedstaden Tegucigalpa.

SamarbejdemedpartnerenedstterfejlmarginDe store folkesundhedsundersgelser gennemfres altid sammen med en lokal partnerorganisation.

Partnerorganisationen er bl.a. udvalgt p baggrund af dens tro-vrdighed og tillid i befolkningen.

Det er vigtigt, at partnerorganisationen nyder meget stor tillid i lokalbefolkningen, da vi ellers ikke ville kunne gennemfre under-sgelserne. Vi gr ogs meget ud af at mindske fejlmarginen i un-dersgelsen ved at tage direkte kontakt til ledere i lokalsamfundene og f dem til at sige god for undersgelsen. Typisk har de organisa-tioner, oftest NGOer, vi arbejder sammen med, vret p befolknin-gens side i konflikter. Det er med til at ge tilliden til undersgelsen og dermed nedstte fejlmarginen, ppeger Jens Modvig.

Han mener, at der har vret tilflde, hvor vold er underrappor-teret, mens overrapportering ikke er s hyppigt forekommende.

Overrapportering kan afslres ved, at der er for f detaljer om episoden, og ved, at den afvises af andre respondenter. Under-rapportering forekommer fx i familier, hvor faderen mske undla-der at nvne visse episoder, men hvor vi s fr informationerne fra de unge i husstanden, forklarer Jens Modvig, som understre-ger, at respondenterne af hensyn til deres egen sikkerhed ikke kender de andre familiemedlemmers svar.

Der er tale om meget flsomme oplysninger, s respondenternes sikkerhed ligger os meget p sinde. Fx er vi meget opmrksomme p ikke at trampe rundt i meget flsomme emner, som kan lede til, at respondenterne igen bliver traumatiserede. Interviewerne er derfor bl.a. blevet uddannet i at hndtere sdanne situationer. De har lrt at spotte PTSD-symptomer og at henvise til professio-nelle i vores partnerorganisationer, siger Jens Modvig.

VidensdelingvigtigforfremtidenUndervisning af den lokale partnerorganisation er den anden vig-tige dimension af arbejdet med folkesundhedsundersgelserne.

Hvis vi en dag ikke lngere kan vre til stede i det pglden-de land, er det godt, hvis den lokale organisation kan viderefre arbejdet. Vi har helt konkret set, at denne kapacitetsopbygning virker. I Guatemala har myndighederne bedt vores partner OD-HAG om at udvide undersgelserne, siger Jens Modvig.

Undersgelserne i Guatemala, Honduras, Jordan og de andre lande vil p sigt blive fulgt op af effektundersgelser, som skal vurdere, om volden rent faktisk er blevet reduceret, efter de forebyggende tiltag er sat i vrk.



Tunge massive trdre glider op, og ud af porten ruller en hvid jeep. Bilen bevger sig igennem Guatemala Citys hektiske morgentrafik. I den sidder en forskergruppe med tre guatema-lanere fra organisationen Oficina de Derechos Humanos del Arzobispado de Guatemala (ODHAG) og en RCT-forsker. Sam-men har de udarbejdet et sprgeskema, som de skal bruge til at kortlgge udbredelsen af vold i Guatemala. De er p vej til det stlige distrikt Chiquimula for at teste, om sprgeskemaet er forsteligt for interviewpersonerne. Distriktet grnser op til El Salvador og Honduras og er berygtet for at vre et af de mest voldelige i Guatemala.

SamarbejdeskabergrobundforbedreforskningoginterventionRCT har i de seneste r samarbejdet med organisationerne OD-HAG og Equipo de Estudios Comunitarios y Accin Psicosocial (ECAP) om flere forskningsprojekter, der producerer viden og samtidig forbedrer organisationernes analytiske kapacitet. Nr et projektsamarbejde indledes, indgr RCT i et fagligt med-spil og fllesskab med partnerorganisationerne. Samplingsstra-tegier, databasehndtering, statistisk dataanalyse, etnografisk interview, rapid rural appraisal, validering af sprgeskemaer og

domneanalyse er eksempler p metoder, som anvendes, raf-fineres og institutionaliseres. RCTs erfaring er, at ideudveksling og sparring hver kvaliteten af den forskning, som bde RCT og partnerne udfrer. Organisatorisk lring frer til forandring og bedre intervention og forskning i kampen mod tortur og or-ganiseret vold. Derfor er det essentielt, at ogs lokale NGOer er i stand til at opbygge, vedligeholde og lbende forandre deres metoder og viden. FraforskningtilbredygtighedUdviklingen af partnerorganisationernes faglige kompetencer gennem forskning har samtidig betydning for deres fremtidige overlevelse. Ved at skabe en forskningsbaseret tilgang sikres organisationerne en platform, hvorfra lokale og regionale net-vrk kan udvikles, og dermed opstr ogs flere muligheder for at etablere kontakter med nye donorer og samarbejdspartnere. Det flles forskningsprojekt mellem ECAP og RCT har eksem-pelvis medfrt, at ECAP har styrket sit samarbejde omkring undervisning med universiteter i Guatemala, og at organisa-tionen nu deltager i flere internationale akademiske netvrk. For ODHAG har den styrkede forskningsprofil medfrt, at det guatemalanske fngselsdirektorat har rekvireret forskning hos ODHAG vedrrende sundhedsforhold og stofmisbrug i fngsler.

Forskning er et vigtigt led i kapacitetsopbygning RCT ivrkstter forskningsprojekter og sttter samtidig partnerorganisationer

i at opbygge analytisk kapacitet.

Henrik Rnsbo, seniorforsker

(Foto Henrik Rnsbo/RCT.)

Ved at skabe en forskningsbaseret tilgang sikres organisationerne en platform, hvorfra lokale og regionale netvrk kan udvikles, og dermed

opstr ogs flere muligheder for at

etablere kontakter med nye donorer og

samarbejdspartnere

15WWW.RCT.DK

TilbagetilChiquimulaDe fire forskere i bilen nrmer sig Chiquimula, den stlige del af Guatemala, hvor den indianske befolkning knap er synlig. rhundreders kulturelle og konomiske pres fra den spansk-talende ladino eller ikke-indfdte befolkning frst fra de voldelige jordejere og senest fra narko- og menneskesmuglere har frembragt et landskab, hvor de indfdte landsbyflles-skaber og sprog er nsten vk. P sin egen tragiske facon gr disse forhold regionen ideel til en test af sprgeskemaet. Jeep-en stoppes af et strre vejarbejde. I ladet p bilen foran sidder mnd bevbnet med pistoler stukket ned bag i bukserne, og i hnderne holder de haglgevrer og enkelte semi-automatiske rifler. Ikke de mest anvendelige landbrugsredskaber i et om-rde, hvor afgrderne er majs og bnner.

VoldsforebyggelsebaseretpforskningGennem to ugers arbejde i Chiquimula testede forskergruppen sprgeskemaet. Den afprvede udgave blev derefter brugt i 1.300 husholdsinterviews, som ODHAG udfrte i fem departe-menter. Der blev bl.a. indsamlet data om hvem i familien, der havde vret ofre for vold, om kendetegn ved gerningsmn-dene og om gerningsstedet. Der blev ogs spurgt ind til, hvad man gjorde bagefter. Anmeldte man overfaldet til politiet?

Sgte man hjlp i sundhedssystemet? Eller sgte man i stedet hjlp hos lokale helbredere og autoriteter?

Folkesundhedsstudiet viser som omtalt ogs i artiklen side 13 at forekomsten af vold er hj, og at rapportering til myndighe-der er meget lav. Unge mnd har strst risiko for at blive ofre for volden, ligesom det at leve for over 2 US Dollars om dagen forger risikoen for vold. Generelt opfatter myndigheder og befolkningen vold som et stort problem, og tilliden til politiet og myndighedernes evne til at lse dette problem ligger p et meget lille sted.

Resultaterne skabt p feltarbejde som det, der blev gennem-frt til Chiquimula, danner i dag grundlag for ODHAGs arbejde i fem af Guatemalas departementer. Her arbejdes der med udviklingen af lokale tiltag, der kan forebygge vold og hjlpe voldens ofre. P nationalt plan sger civilsamfundet og eksper-ter ligeledes at ge fokus p at forebygge vold p andre mder end ved magtanvendelse. P regionalt plan sger ODHAG at udbygge sit samarbejde med lignende forsknings- og interven-tionsorienterede organisationer gennem det Centralamerikan-ske Institut for Voldsforebyggelse (ICAPREVI), som RCT sttter oprettelsen af.

Forskere er i gang med at validere interview i Chiquimula, Guatemala. (Foto Henrik Rnsbo/RCT.)


Forskning i fortsat udvikling p RCTForskningsafdelingen har igen i 2010 udvidet sit arbejde, og flere nye projekter er sat i gang eller

planlagt til start frst i 2011. Afdelingen har fortsat en hj videnskabelig produktion (se RCT-

publikationer 2010), og cirka en tredjedel af afdelingens forskere er ansat p eksterne midler fra

forskningsrdene eller private fonde.

Edith Montgomery, forskningschef

STATUS FRA FORSKNING

RehabiliteringI 2010 er undersgelserne af flgerne af falanga-tortur (slag under fdderne) afsluttet, og resultaterne er under publice-ring. En vigtig konklusion af en af undersgelserne er, at mens alle de undersgte torturofre havde betydelige aktivitetsbe-grnsninger, havde de, der havde vret udsat for falanga, strre aktivitetsbegrnsninger end dem, som havde vret udsat for tortur p andre dele af kroppen.

Arbejdet med at identificere mekanismerne bag kronisk smerte hos torturoverlevere er fortsat, og flere specifikke in-terventioner er blevet testet forelbigt i pilotundersgelser, fx smertelindrende stimulationsbehandling og receptorbloke-rende lgemidlers pvirkning af muskelmhed.

Arbejdet med at identificere relevante indikatorer for reha-biliteringsforlb fortsatte i 2010, bl.a. ved hjlp af en stor database ved Ume Universitet med 20.000 patienter, der har gennemget smerterehabilitering. En rkke metodestudier er gennemfrt fx af Multidimensional Pain Inventory (MPI). Desuden er et kvalitativt interviewstudie om torturofres for-ventninger til at deltage i et rehabiliteringsprogram gennem-frt.

En effektundersgelse af det tvrfaglige rehabiliteringstilbud i rehabiliteringsafdelingen er planlagt til start i 2011. Desuden er der arbejdet med muligheden for tidlig identifikation af torturofre, hvilket p sigt kan forventes at gre rehabilite-ringsarbejdet mere effektivt.

The RCT Field Manual on Rehabilitation er revideret, og en ny version er under frdiggrelse med henblik p publikation frst i 2011.

BefolkningerogfllesskaberArbejdet med brn og unge har primrt fokuseret p at pub-licere resultaterne fra en opflgningsundersgelse af unge flygtninge fra Mellemsten og p at analysere resultaterne af

flere forskellige undersgelser af flygtningebrn gennemfrt de sidste 20 r p RCT.

Metodeudviklingsprojektet Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier er fortsat med fuld ekstern finansiering. Mdeledere er trnet i de seks deltagende kom-muner, og netvrksmder finder sted under supervision af RCT. Servicestyrelsen har i en kampagne anbefalet metoden. Rapporten fra pilotprojektet Mod en flles indsats efterspr-ges flittigt og udgr basis for og citeres hyppigt i grundbogen for rdgivere i ungdomssanktionen.

Arbejdet med analyse af ofre for tortur og organiseret vold (TOV) og udviklingsprocesser i Syd har til forml at forst samspillet imellem ofres hverdagsliv og de politiske, konomi-ske og sociale programmer, der omgiver dem. To selvstndige ph.d.- projekter under programmet blev afsluttet og forsvaret i 2010. Den ene ved Institut for Antropologi, Kbenhavns Universitet: Lotte Buch: Uncanny Affect. Relations, Enduring Absence and the Ordinary in Families of Detainees in the Oc-cupied Palestinian Territory. Den anden ved Departament de Psicologa Social, Universitat Autnoma de Barcelona: Walter Paniagua: La victimidad: Una aproximacin desde el proceso de resarcimiento en la region lxhil del noroccidente de Guatemala. Som afslutning p programmet blev der gennemfrt en inter-national konference.

En bog om danske soldater i Afghanistan blev publiceret, og arbejdet med dataindsamling blandt danske soldater efter endt mission i Balkan er fortsat. En bog herom udkommer i 2011. Projektet afspejler reaktioner hos unge mennesker, der udsttes for ekstreme oplevelser.

En epidemiologisk undersgelse af tortur og politisk vold i Kosovo er afsluttet. Undersgelsen viste, at 31 procent af de undersgte hushold havde et eller flere medlemmer, der havde vret udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf, mens 7 procent af den

17WWW.RCT.DK

REHABILITERING

Mekanismer og behandling af symptomer efter tortur og organiseret vold

pMekanismer for kronisk muskelsmerte pFalangatortur, funktionsnedsttelse, smerte-

mekanismer og adfrdsmssige konsekven-ser

pStimuleringsbehandling af kroniske smerterpFysioterapi for kroniske smerterpMekanismer for kronisk stress og hjere hjer-

nefunktioner, isr sensitisering efter tortur og organiseret vold

Effekten af rehabiliteringsprogrammer ved-rrende aktivitet og deltagelse efter tortur og organiseret vold

pInstrumenter for monitorering af rehabilite-ringsprincipper

pEvaluering af smerte og dens flgerpFeltmanualen for rehabilitering (lbende

revision)pKontrollerede studier af rehabiliteringspro-

grammer for torturoverlevere

BEFOLKNINGER OG FLLESSKABER

Flygtningefamilier

pPsykosociale stressfaktorer i flygtninges mentale sundhed familieperspektiver

pHelbredstilstand og trivsel hos flygtningebrn i de nordiske lande

pBrns stemmer asylansgende brns men-neskerettigheder

pKriminalitetsforebyggelse blandt traumati-serede flygtningefamilier: Implementering af netvrksmder i danske kommuner

pFngsler og flygtningefamilier: Om mdet mel-lem traumatiserede flygtningefamilier og rets- og socialsystemet omkring ungdomskriminalitet

Vold i lokalsamfundet

pVoldsindflydelse p social- og knsidentitet i Latinamerika

pEt epidemiologisk studie af vold og adgang til juridisk reparation i Guatemala

pEpidemiologisk undersgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte omrder

pLitteraturvurdering af psykosociale interventionerpSymbolsk reparation for ofre for krnkelse af

deres menneskerettighederpEt liv i limbo? Et etnografisk studie af institu-

tioner, interventioner og fattige zimbabwiske migranter i Sydafrika

Langtidsflger af ekstreme belastninger

pSnket af Tyskerne Danske smnd i al-lieret tjeneste krigssejlersyndromet

pKrigens ansigt Danske soldaters livshistorier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan og Irak

FOREBYGGELSE

Institutioner, der udver tortur og menneskerettighedskrnkelse

pStatslig og ikke-statslig detentionspraksis i Sierra Leone

pReformering af justitsinstitutioner i over-gangssamfund

pStatslig og ikke-statslig vold i Sydafrika: Politi, selvtgt og bander i Sydafrika

pAsymmetrisk vbnet konflikt om pvirk-ningen af den omfattende transformering af global konflikt og vold p den militre insti-tution og dens soldater

Netvrk, der udver tortur og organiseret vold

pUnge og voldelige politiske organisationerpUngdomsmobilisering i Manila: Vlgerpolitik,

kriminalitet og myndigheder i Bagong SilangpMungiki i Nairobi, Kenya. Politisk og

voldelig ungdomsbevgelse eller traditionalistisk sekt?

pMobilisering og social navigation inden for studenterpolitik p Dhaka Universitet, Bangladesh

pPolitisk aktivisme i Nepals overgang til demo-krati: Mobilisering, hb og overlevelse blandt unge i Kathmandu

FORSKNINGSPROJEKTER 2010

undersgte population p knapt 7.000 personer havde vret udsat for tortur.

ForebyggelseArbejdet med fngselsstudier har i 2010 fokuseret p arti-kelskrivning, feltarbejde og netvrksarbejde herunder en undersgelse, der handler om Karama-projektet, en RCT faci-literet intervention. Forskningsnetvrket The Global Prisons Research Network er videreudviklet og konsolideret, og et nyt forskningsprogram udarbejdet med start i 2011.

Under arbejdet med statslige og ikke statslige politinetvrk er en ph.d.-afhandling frdiggjort og forsvaret ved Institut for Antropologi p Kbenhavns Universitet: Helene Risr: Vio-lent Closures and New Openings. Civil Insecurity, Citizens and The State in El Alto, Bolivia. Der er blevet afholdt en rkke foredrag om politi, bander, terror og andre voldelige grupper for politi og offentlige myndigheder. Endelig blev der budt p og vundet en opgave fra Integrationsministeriet om antira-dikalisering. Det er frste gang, RCTs forskningsafdeling har budt p en sdan opgave.

Forskningsprogrammet Violent Organisation of Political Youth (VOPY), der omfatter tre ph.d.-projekter, nrmer sig sin af-slutning. En rkke lovende samarbejder er sat i gang i 2010.

DokumentationRCTs Dokumentationscenter og Biblioteks funktioner under-sttter RCTs mlstning om at placere sig som en central in-stitution for produktion, indsamling, strukturering og formid-ling af viden om TOV, svel internationalt som i Danmark.

En vsentlig del af Dokumentationscentrets formidlingsar-bejde foregr via www.rct.dk, hvor brugere bl.a. kan sge i beholdningen og opn adgang til en betydelig og stadigt voksende mngde onlinedokumenter i fuld tekst. Endelig kan man ogs tilmelde sig en personlig nyhedstjeneste.

Mediesektionen er under fortsat hastig opbygning, og samlingen af elektroniske ressourcer er i 2010 get, bde i form af dvd-film og links til eksternt filmmateriale p internettet. Delbasen over disse ressourcer er hermed blevet en nyttig ressource for bde in-terne og eksterne brugere, der eftersger filmmaterialer om tortur.


RCT er glad for ministerens utvetydige afstandtagen til tortur, og at han flger den stolte danske tradition som foregangsland p omrdet. P trsklen til 2011 er vi desvrre ikke helt s for-trstningsfulde. Det er ikke alle i verden, der deler ministerens og RCTs holdning. Vi har med beklagelse set, at der over de sidste ti r er sket et skred i holdningen til tortur ogs i Danmark. Dette kan skyldes, at tortur iflge den tidligere FN Special Rap-porteur for tortur Manfred Nowak stort set ikke forekommer i Danmark, og at vi derfor glemmer, hvad tortur er, og hvad det gr ved os. Samtidig foranlediges stadig flere til at tro, at tortur er ok, nr det bare udfres af de gode i en strre sags tjeneste.

Torturen har mange ansigter og kommer til udtryk p utallige mder med forskellige forml. Da RCT begyndte p Rigshospitalet i Kbenhavn i 1982, kom torturoverleverne fra militrdiktaturer i Sydamerika. De var oftest hjtuddannede medlemmer af en op-position, som regimet ville af med af politisk-ideologiske grunde. Tortur blev brugt som et snvert politisk redskab til at holde

folk, man var uenige med, nede. Det sker stadigvk i mange lande. Her behver torturen ikke vre s udbredt, men frygten for tortur er stor nok til at afholde folk fra at stille deres politiske ledere kritiske sprgsml. Der er desvrre ogs en del lande, hvor torturen er dagligdags praksis.

TortursomeninstitutionaliseretpraksisI de lande indgr tortur rutinemssigt og som den vigtigste del af politiets efterforskning. Sdan er det i verdens to mest befolk-ningsrige lande Kina og Indien. P trods af at tortur blev forbudt i 1996, flte den kinesiske regering sig i 2010 ndsaget til forbyde brug af beviser opnet gennem tortur. Organisationen Human Rights Watch skrev for nylig i rapporten Promises Unfulfilled: An Assessment of Chinas National Human Rights Action Plan, at tor-turen i Kina skyldes en manglende politisk vilje til at reformere et forldet retssystem. Der er eksempler p folk, der dmmes og henrettes p baggrund af tilstelser fremkommet under tortur. Og selv om tortur ikke er tilladt i Indien, bruges det flittigt iflge en EU-finansieret indisk undersgelse. Det gr isr ud over de fat-tige marginaliserede, dvs. de fattige dalitter (kastelse).

I begge lande er der tiltag for at forhindre tortur, men flere ser snarere disse som et forsg p at vaske hnder i forhold til ud-landet end som et tegn p et nske om ndvendige grundlg-gende forandringer. Kina har eksempelvis lavet en handlingsplan for menneskerettigheder, som landet iflge Human Rights Watch imidlertid ikke lever op til. Indien er ved at vedtage en lnge ventet anti-torturlov, som imidlertid slet ikke lever op til FNs Torturkonvention, som Indien heller ikke har ratificeret. Det vir-ker som om, accepten af tortur som en ndvendighed er udbredt

Frihed fra fattigdom og frihed fra tortur refleksioner over 2010Udviklingsminister Sren Pind kalder sig ogs frihedsminister, et tilnavn han tog p

sig ved lanceringen af Danmarks nuvrende udviklingsstrategi Frihed fra fattigdom

og frihed til forandring. I sin tale p RCTs internationale partnerskabsworkshop i

november 2010 understregede han, at tilnavnet ogs omfatter frihed fra tortur!

Jan Ole Haagensen, ph.d., leder International Afdeling

DET INTERNATIONALE ARBEJDE

Sren Pind gstede RCTs partnerskabsworkshop i november. (Foto Anders Bernhoft/RCT)

19WWW.RCT.DK

fra top til bund i Indien selv blandt indiske dommere, der ellers skulle sikre en retfrdig rettergang.

ForandringerpvejiMellemstenDen seneste demokratiske udvikling i flere arabiske lande som gypten og Tunesien giver os store forhbninger om en torturfri fremtid ogs i de lande.

Oprret ulmer i alle de arabiske lande, herunder i Jordan, hvor RCT har arbejdet de sidste fire r. Her kan den reformproces, som landet har pbegyndt, blive overhalet af den politiske udvikling i regionen. Situationen er imidlertid meget forskellig fra land til land i Mellemsten og Nordafrika. Vi hber, at udviklingen i regionen ogs bringer palstinenserne og israelerne ud af den fastlste konflikt, sledes at de kan nyde demokrati, frihed og lige muligheder. Der er dog endnu ingen rigtige lyspunkter her, og de israelske myndigheder ngter fortsat i skrivende stund RCTs sundhedspersonale adgang til Gaza.

MlingafresultaterRCT arbejder hrdt for at fremvise resultater af indsatsen. Det fal-der os naturligt, fordi vi hele tiden forsger at blive bedre til vores arbejde ved bl.a. at udvikle redskaber, der viser, hvordan vi bedst og billigst opnr de mest effektive og bredygtige resultater. Det er en udfordring ogs p vores omrde, hvor statistikker om om-fanget af tortur oftest ikke findes. RCT forsger at rde bod p dette. Derudover gr vi en del ud at finde internationale eksper-ter, der kan vurdere vores og partnernes arbejde. Eksperterne skal udfordre og inspirere os, s vi hele tiden bliver bedre. RCT stod sledes for strre eksterne evalueringer i Filippinerne, Jordan og

Gaza, der pviste betydelige resultater af indsatsen og gav anbe-falinger for det videre arbejde.

IdentificeringafgodepartnerebegrnsermisbrugVi erkender, at fleksibilitet er vigtigt inden for vores felt, fordi de politiske forhold hele tiden ndrer sig, hvorved nogle muligheder opstr, og andre forsvinder. Vi skal hele tiden tilpasse os, s vi er i stand til at f det bedste ud af de knappe ressourcer, vi har til rdighed. Det vigtigste i vores arbejde, hvis vi vil opn gode resul-tater, er at finde trovrdige og engagerede partnere. Det er sam-tidig med til at modvirke misbrug. RCT tolererer ikke misbrug, og det gr vores partnere heller ikke. De ved, at hvis misbrug finder sted, s kan regimerne finde p at bruge det til egne undersgelser af organisationerne og lukke dem. Derfor er vores partnere meget ppasselige og stiller nogle gange hjere krav end normalt. Vi har opbygget et system, der p den ene side hjlper vores partnere til at f nogle gode administrative systemer op at st, og p den anden side samtidig fungerer som kvalitetskontrol.

I de sidste ti r har vi kun oplevet to sager om misbrug eller drlig forvaltning af midler. Den ene drejede sig om en organisation i Bangladesh, hvor ledelsen brugte penge for egen vindings skyld. Ledelsen blev sat til at betale pengene tilbage, og samarbejdet op-hrte jeblikkeligt. Sidste r ivrksattes en anden undersgelse, der pviste, at en lokal projektkoordinator havde mistet en del regnskabsbilag for gennemfrte projektaktiviteter. Det betd et tab, som RCT og den lokale partner selv mtte dkke. Vi fors-ger at begrnse misbrug og snyd for at f vores ressourcer til at strkke lngst muligt. For der skal ikke herske tvivl om, at RCT nsker mest mulig frihed fra tortur for pengene!

Efter jasmin-revolutionen i Tunesien vltede Zine El Abidine Ben Alis diktatoriske styre, bredte vreden sig til gypten, hvor modstandere af Hosni Mubarak samlede sig p Tahrir-pladsen i Cairo. (Foto Zeinab Mohamed/Kodak Agfa: http://www.flickr.com/photos/[email protected]/5433442038/)


Igennem r 2010 har Rehabiliteringsafdelingens arbejde fortsat vret centreret omkring den tvrfaglige behandling og rehabi-litering af ofre for tortur og organiseret vold (TOV). RCT blev i 2010 godkendt af Sundhedsstyrelsen til at vre et hjt spe-cialiseret center i behandling af traumatiserede flygtninge med srligt komplicerede sygdomsforlb. Derved er der sket en yder-ligere prcisering af vores adgangskritier til rehabilitering, hvil-ket betyder, at vi fokuserer indsatsen p patienter med behov for den tvrfaglige indsats.

Rehabiliteringsafdelingen er i forlngelse heraf blevet ledelses-mssigt omstruktureret. I sommeren blev der ansat en souschef med srlige ledelsesmssige kvalifikationer, en sygeplejerske med en mastergrad i public management. Fra oktober 2010 blev der ansat en ny overlge med en kombination af kompetencer inden for ledelse, udvikling og forskning og speciallgeuddan-nelse i psykiatri, som dermed matcher kravene i specialeplanen.

I 2009 lykkedes det efter en ekstra bevilling at nedstte vente-listen, som dog er undret i 2010. Dette skyldes, at der i 2010 er henvist flere klienter. Afdelingen har i alt fire team to individu-elle, et familieteam og et gruppeteam. Den gennemsnitlige behand-lingstid p cirka et r afspejler de meget komplicerede sygdoms-forlb, afdelingen tager sig af. Vi vil forsge at reducere rehabilite-ringstiderne til ti effektive behandlingsmneder i lbet af 2011.

Visitationen af patienterne er primrt sket via en vurdering ud fra et srligt henvisningsskema. Det betyder, at klienter ofte ef-

ter en frste assessment/vurdering mange mneder senere bliver vurderet som bedre egnet til andre behandlingstilbud, der ikke har tvrfaglig karakter. Vi forsger at nedbringe denne ventetid ved at foretage en fremmdevisitation, hvor vi afklarer behand-lingsbehovet og muligheden for rehabilitering.

Grupperehabilitering.I forbindelse med RCTs omorganisering af rehabiliteringstilbud-dene i 2006 blev det besluttet at etablere grupperehabilitering, der skulle styrke den tvrfaglige tilgang, hvor man, ud over at udnytte de positive effekter ved gruppebaseret intervention, ogs opfylder et nske om effektivisering.

Fra 2006 til 2010 har der vret i alt 11 gruppeforlb, fem med arabisktalende mnd, tre med farsitalende mnd, et forlb med bosniske mnd, et for arabisktalende kvinder og endelig en smerteskole for arabisktalende kvinder.

Klienterne skal have tilstrkkelige psykiske og sociale ressourcer for at indg i en gruppebehandling, hvor det er ndvendigt at vre ben om sit problemkompleks over for andre klienter. Derudover skal man have et fysisk funktionsniveau, som ikke begrnser n i at deltage i de lngere gruppesessioner. Det er ogs ndvendigt, at klienten/patienten har tilstrkkelig motivation, og at de kogni-tive/intellektuelle ressourcer er tilstrkkelige til, at klienten/pa-tienten fr udbytte af det terapeutiske forlb. En srlig problem-stilling med traumatiserede flygtninge er angsten for, at personlige oplysninger, som kommer frem i rehabiliteringen, lkkes.

ret der gik i rehabilitering

REHABILITERING

Klienterne har vret meget positive over for behandlingerne. De har flt, at der er et fllesskab, hvor de ikke er alene, hvor de kan lre af hinanden

og gradvist ogs kan tale om deres

problemer

Gordon Wildschidtz, ledende overlge

21WWW.RCT.DK

Tilsvarende er der srlige problemer med gruppebehandlingen omkring de enkelte etniske grupper, politisk observans og reli-gise tilhrsforhold. Dette ikke alene blandt klienter selv, men ogs i forholdet til tolke.

Gruppebehandlingen kan tage udgangspunkt i den gruppedyna-miske eller den psykoedukative metode. I nogle grupper kombi-nerer vi de to metoder, sledes at grupperne en dag om ugen i to timer arbejder gruppedynamisk, og en anden dag arbejder med psykoedukation. Rehabiliteringen gennemfres med en primr terapeut og en co-terapeut. Den psykodynamiske tilgang bliver udelukkende udfrt af en psykolog. Ellers har bde psykolog, fy-sioterapeut, socialrdgiver og lge fungeret som primrterapeu-ter, og der er sdvanligvis altid en co-terapeut. Sessionerne varer to timer, og der deltager fra fem til otte klienter i hver gruppe.

Selve indholdet af den psykoedukative del indeholder sdvan-ligvis en introduktion, som skal give forstelse for migrations-processerne og de situationer, man har oplevet som traumatiseret flygtning. Der etableres hermed en alliance til gruppemedlem-merne og til terapeuterne. Selv om tilbuddet er psykoedukativt, vil der altid vre gruppedynamiske elementer i forlbene.

Smerteskoleforlbet har vret srlig omfangsrigt og detaljeret, som det er vor erfaring giver den bedste hjlp til vore meget traumatiserede patienter. Herudover gennemfres psykoeduka-tion i angst, PTSD, i svnproblemer herunder srlig mareridt, i de kognitive problemer og i affektforvaltning.

Den fysioterapeutiske intervention i gruppen har haft til hensigt at ge kropsbevidstheden, forbedre kropsbeherskelsen, begrnse angsten for bevgelse, ndre smerteopfattelse og smertetrskel for derved at mindske trthedsfornemmelse og depression.

Klienterne har vret meget positive over for behandlingerne. De har flt, at der er et fllesskab, hvor de ikke er alene, hvor de kan lre af hinanden og gradvist ogs kan tale om deres proble-mer. De oplyser, at de efterhnden fr mulighed for at se andres problemer og dermed indg i den egentlige terapeutiske proces for hinanden.

Teamets erfaringer er, at det er muligt om end krvende at etablere gruppebehandling, og at det er vigtigt med supervision. Behandlerne kan primrt koncentrere sig om den psykoeduka-tive gruppebehandling, men har lbende haft je med de grup-pedynamiske aspekter, som dog krver srlig supervision og videre uddannelse. Det virker svel fra terapeuternes side som fra patienternes side meningsfuldt, og alle oplever en synergetisk effekt af behandlingstilbuddet ved at inddrage flere klienter p n gang. Gruppebehandlingen er logistisk krvende, og vi mener ikke, at gruppebehandlingen kan gennemfres alene med de me-get svrt traumatiserede patienter. Vi har stort set altid suppleret gruppeforlbene med individuel behandling.


22 RCT RSBERETNING 2010

PEER-REVIEWEDE ARTIKLER

Afana A-H, Pedersen D, RnsboH, Kirmayer LJ: En-durance is to be shown at the first blow: social repre-sentations and reactions to traumatic experiences in the Gaza Strip. Traumatology, 2010, 16 (4): 73-84.

Bandeira M, Higson-Smith C, Bantjes M, PolatinP: The land of milk and honey: a portrait of refugee torture survivors presenting for treatment in a South African trauma centre. Torture: Quarterly Journal on Rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture, 2010, 20 (2): 92-103.

Brogrdh C, Johansson FW, Nygren F, SjlundBH: Mode of hand training determines cortical reorganisation: a randomized controlled study in healthy adults. Journal of Rehabilitation Medicine, 2010, 42 (8): 789-794.

CarlssonJM, OlsenDR, Kastrup M, Mortensen EL: Late mental health changes in tortured refugees in multidisciplinary treatment. Journal of Nervous and Mental Disease, 2010, 198 (11): 824-828.

Elsass P, CarlssonJ, Husum K: Spiritualitet som coping hos tibetanske torturoverlevere. Ugeskrift for Lger, 2010, 172 (2): 137-140.

JeffersonAM: Prison spaces in Nigeria and Hondu-ras: examining proximal and distant social relations. Prison Service Journal, 2010, (187): 34-39.

JeffersonAM: Traversing sites of confinement: post-prison survival in Sierra Leone. Theoretical Criminology, 2010, 14 (4): 387-406.

JensenS: The security and development nexus in Cape Town: war on gangs, counter-insurgency and citizenship. Security Dialogue, 2010, 41 (1): 77-97.

Jepsen B, Lomborg K, EngbergM: GPs and involun-tary admission: a qualitative study. British Journal of General Practice, 2010, 60 (577): 604-606.

Kimari W, RasmussenJ:Setting the agenda for our leaders from under a tree: the peoples parliament in Nairobi. Nokoko, 2010, 1 (Fall): 131-159.

KjaerulfF, Barahona R: Preventing violence and re-inforcing human security: a rights-based framework for top-down and bottom-up action. Revista Pan-americana de Salud Publica, 2010, 27 (5): 382-395.

MontgomeryE: Trauma and resilience in young refugees: a 9-year follow-up study. Development and Psychopathology, 2010, 22 (2): 477-489.

Nyberg VE, Novo M, SjlundBH: Do multidimen-sional Pain Inventory Scale score changes indicate risk of receiving sick leave benefits 1 year after a pain rehabilitation programme? Disability and Reha-bilitation, 2010, November 26 [Epub ahead of print].

Nyberg VE, Sanne H, SjlundBH: Swedish quality registry for pain rehabilitation: purpose, design, im-plementation and characteristics of referred patients. Journal of Rehabilitation Medicine, 2010, October 8 [Epub ahead of print].

PerssonAL, Lloyd-Pugh M, Sahlstrm J: Trained long-term TENS users with chronic non-malignant pain. A retrospective questionnaire study of TENS usage and patients experiences. Physical Therapy Reviews, 2010, 15 (4): 294-301.

PolatinPB, ModvigJ, RytterT: Helping to stop doctors becoming complicit in torture (Analysis). BMJ, 2010, 340 (7745): 512-513.

PripK, PerssonAL, SjlundBH: Self-reported activity in tortured refugees with long-term sequelae including pain and the impact of foot pain from fa-langa : a cross-sectional study. Disability and Reha-bilitation, 2010, [Epub ahead of print]: 10 p.

RasmussenJ: Mungiki as youth movement: revolu-tion, gender and generational politics in Nairobi, Kenya. Young: Nordic Journal of Youth Research, 2010, 18 (3): 301-319.

RasmussenJ: Outwitting the professor of politics?: Mungiki narratives of political deception and their role in Kenyan politics. Journal of Eastern African Studies, 2010, 4 (3): 435-449.

WangS-J, Pacolli S, Rushiti F, Rexhaj B, ModvigJ: Survivors of war in the Northern Kosovo (II): baseline clinical and functional assessment and lasting effects on the health of a vulnerable population. Conflict and Health, 2010, 4:16: 13 p.

WangS-J, Salihu M, Rushiti F, Bala L, ModvigJ: Survivors of the war in the Northern Kosovo: violence exposure, risk factors and public health effects of an ethnic conflict. Conflict and Health, 2010, 4:11: 16 p.

REDIGEREDE/PEER-REVIEWEDE BGER, RAPPORTER OG BOGKAPITLER

BirkelandSA: Krigens ansigt - danske soldater i Afghanistan. Kbenhavn: Gyldendal, 2010.

BuchL: Derivative presence: loss and lives in limbo in the West Bank. I: Bille M, Hastrup F, Srensen TF (red.): An anthropology of absence: materializations of transcendence and loss. New York: Springer, 2010: 83-97.

JensenS: Treason and contested moralities in a coloured township, Cape Town. I: Thiranagama S, Kelly T (red.): Traitors: suspicion, intimacy, and the ethics of state-building. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2010: 150-168.

JessenT, MontgomeryE: Reception of asylum seeking and refugee children in the Nordic countries: the Danish report. [S.l.]: Nordic Network for Research on Refugee Children; Copenhagen: Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims (RCT), 2010.

MontgomeryE: Rehabilitering af torturoverlevere med PTSD. I: Eplov LF, Korsbek L, Petersen L, Olan-der M (red.): Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering: en recoveryorienteret tilgang. Kbenhavn: Munks-gaard, 2010: 161-168.

PerssonAL: Sjukgymnastiska behandlingsmetoder. I: Werner M, Leden I (red.): Smrta och smrtbehan-dling. Stockholm: Liber, 2010: 472-481.

VRIGE BGER, RAPPORTER OG BOGKAPITLER

RasmussenJ: The city is our forest!: the affective urban politics of the Mungiki movement in Nairobi, Kenya. (Africa Programme Report, No. 6). Stock-holm: Swedish National Defence College, 2010.

PH.D.-AFHANDLINGER

BuchL: Uncanny affect: the ordinary, relations and enduring absence in families of detainees in the Occupied Palestinian Territory. Ph.D. thesis, Uni-versity of Copenhagen, Faculty of Social Sciences, Department of Anthropology, 2010.

RisrH: Violent closures and new openings: civil insecurity, citizens and state in El Alto, Bolivia. Ph.D. thesis, University of Copenhagen, Faculty of Social Sciences, Department of Anthropology, 2010.

KONFERENCEBIDRAG

AggerI: Local approaches to healing of trauma: symbolic reparations for victims of human rights violations in Cambodia and India. 21st Annual Inter-national Trauma Conference: Psychological trauma: neuroscience, attachment, and therapeutic interven-tions, 2010, May 19-22, Boston, U.S.

EngbergM: Participation in involuntary admissions I. 19th WONCA World Conference of Family Doctors, 2010, 19.-23. maj, Cancun, Mexico.

EngbergM: Participation in involuntary admissions II. 19th WONCA World Conference of Family Doctors, 2010, 19.-23. maj, Cancun, Mexico.

EngbergM: Torture survivors in general practice. 19th WONCA World Conference of Family Doctors, 2010, 19.-23. maj, Cancun, Mexico.

HaagensenJO: Prevention of Torture and CIDTP in places where people are deprived of their Liberty: RCT - Experiences with NPM. Regional Roundtable on National Preventive Mechanism under OPCAT, Implementation Challenges and the Role of NHRIs, 2010, 20.-21. oktober, Crikvenica, Croatia.

JakobsenSF: What does it take to survive armed conflict?: rules of conduct and perceptions of vio-lence among victims in Colombia. Workshop: The Behavioural and Cultural Foundations and Conse-quences of Violence, 2010, 7.-8. juni, Lissabon, Portugal.

MontgomeryE: Follow-up studies of refugee chil-dren state of the art. Seminar: Nordic Network for Research on Refugee Children, 2010, 3.-4. juni, Kbenhavn, Danmark.

PerssonAL, KlahrA: Teamwork rehabilitation for torture victims at RCT in Copenhagen. Workshop. 3rd International Conference for Physiotherapy in Psychiatry and Mental Health ICPPMH, 2010, 3.-5. februar, Lund, Sverige.

PerssonAL, Alkstrand K: Individualized multi-modal group rehabilitation of patients with stress-related pain disorders. Abstract. 3rd International Conference for Physiotherapy in Psychiatry and Mental Health ICPPMH, 2010, 3.-5. februar, Lund, Sverige.

PripK, PerssonAL: Self-reported versus observed disability in torture victims with chronic pain using the Disability Rating Index. Abstract. International Association for the study of pain (IASP) 13th world congress, 2010, 29. august-2. september, Montreal, Canada.

RCT PUBLIKATIONER 2010

WWW.RCT.DK 23

PripK, PerssonAL: Self-reported versus observed disability in torture victims with chronic pain using the Disability Rating Index. Abstract. Svenskt Smrt-forum, (IASP chapter rligt mde), 2010, 12.-15. oktober, Ume, Sverige.

RnsboH: Sovereignty, bio-power and the white knight: the codification of power in Indigenous narratives from Western El Salvador. International Research Seminar: Sovereignty, Territory and Emerg-ing Geopolitics. Danish Institute for International Studies, 2010, 3.-4. maj, Kbenhavn, Danmark.

RnsboH, Paniagua W: The Ethics of Team-Based Research in Conflict and Post-conflict Societies. 11th EASA Biennial Conference, 2010, August 24-27, Maynooth, Irland.

SjlundBH, Andersson M: Patients experience of par-enteral Ketamine injections in chronic non-malignant pain. 17th PRM European Congress / XXXVIII SIMFER National Congress, 2010, 23.-27. maj, Venedig, Italien. Abstract: European Journal of Physical and Rehabilita-tion Medicine, 2010, 46 (2) (Suppl. 1): S216

WangS-JS: Injury and pain among a war-affected population in Mitrovic District of Kosovo (I): preva-lence and risk factors. 138th American Public Health Association Annual Meeting, 2010, 6.-10. november, Denver, Colorado, U.S.A.

WangS-JS: Injury and pain among a war-affected population in Mitrovic District of Kosovo (II): func-tional assessment of victims. 138th American Public Health Association Annual Meeting, 2010, 6.-10. november, Denver, Colorado, U.S.A.

WangS-JS: Prevalence and correlates of injury and pain associated with collective exposure to violence at the Albanian-Serbian frontier ten years after the Kosovo war: abstract. Global Response 2010 Violent Conflict and Health, 2010, 22.-25. januar, Kbenhavn, Danmark.

WangS-JS: Survivors of the war in the Northern Kosovo: violence exposure, risk factors and public health effects of an ethnic conflict. 3rd European Public Health conference, 2010, 10.-13. november, Amsterdam, Holland.

WangS-JS: Survivors of the ethnic conflict in Northern Kosovo (I): violence exposures, risk factors of victimization and long-term health effects. Con-flict, peace and integration: 23rd Annual conference of the German Peace Psychology Association, 2010, 16.-18. juni, Bielefeld, Tyskland.

WangS-JS: Survivors of the ethnic conflict in Northern Kosovo (II): history of traumatic experience and baseline clinical and functional assessment. Con-flict, peace and integration: 23rd Annual conference of the German Peace Psychology Association, 2010, 16.-18. juni, Bielefeld, Tyskland.

IKKE PEER-REVIEWEDE ARTIKLER I TIDSSKRIFTER OG FAGBLADE

Engstrm G: Teamarbete nyckeln till framgngsrik rehabilitering [Interview med AnetteKlahr]. Fysi-oterapi, 2010, 10: 24-25.

Gottlieb G, MontgomeryE, Seibk GB: Rungende tavshed om stramninger. Psykolog Nyt, 2010, 64 (12): 28-29.

Hornhaver B: Tortur, der virker [Interview med KarenPrip]. Ny Viden, 2010, no. 7: 5-6.

JeffersonAM: [Boganmeldelse]: Human rights in African prisons, edited by J. Sarkin. Athens, OH: Ohio University Press, 2008. Journal of Modern African Studies, 2010, 48 (4): 671-672.

Jrgensen PS, Leth I, MontgomeryE: Brnekon-ventionen: brn svbt i ord. Psykolog Nyt, 2010, 64 (22): 16-21.

MagnussenT: Danmark frasorterer de svageste blandt kvoteflygtninge. visAvis, 2010, no. 3: 64-65.

MagnussenT: Den Europiske Menneskeret-tighedsdomstol stiller danske tvangsudvisninger til Grkenland i bero. Menneskeret & Vrang: Den Dan-ske Helsinki Komits Nyhedsblad, 2010, 10 (3): 5-8.

MagnussenT: Et uretfrdigt og menneskefjendsk finanslovsforslag. Nyhedsbrev, SOS mod Racisme, 2010, 103: 12.

MagnussenT: Mindeord: Jo Eirik Asvall. Ugeskrift for Lger, 2010, 172 (9): 722.

RnsboH: Krig og etik i antropologien (Debat). Corpus: gratis magasin for studerende p CSS, 2010, 3: 5.

Kronikker og andre indlg i trykte nyhedsmedier

Aagaard-PoulsenDO: Afghanistan overtager den onde tvilling (Opinion og kommentar). Information, 2010, 29. januar.

ClappR: Nr torturbdler gr fri, undermineres demokratiet (Opinion og kommentar). Information, 2010, 10. december.

Jrgensen PS, Leth I, MontgomeryE: Brnekon-ventionen lever en skyggetilvrelse (Kronik). Kristel-igt Dagblad, 2010, 20. november.

MagnussenT: Bush br retsforflges for at accep-tere brugen af tortur (Debat). Politiken, 2010, 12. november (sektion 2): 7.

MagnussenT: Danmark kan give menneskeret-tighederne et markant lft (Kronik). Kristeligt Dag-blad, 2010, 10. december: 21.

MagnussenT: Gr vi ind for hemmelige fngsler? (Opinion). Information, 2010, 11. oktober (sektion 1): 18.

MagnussenT: Honduranske aktivister hber p sttte udefra. Kristeligt Dagblad, 2010, 11. januar: 3.

MagnussenT: Husk nu at kmpe kampen mod tortur, Lene Espersen (Debat). Politiken, 2010, 13. juni (sektion 2): 13.

MagnussenT: Hvad luftrummet skjuler: CIA fangetransporter (Opinion). Berlingske Tidende, 2010, 14. januar [sektion 2]: 16.

MagnussenT: Indisk tortur-garanti holder ikke (Kommentar). Berlingske Tidende, 2010, 25. oktober (sektion 2): 11.

MagnussenT: International retsorden p spil i dag (Analyse). Politiken, 2010, 5. februar (sektion 2): 8.

MagnussenT: Israel skal hve blokaden af Gaza (Opinion). Berlingske Tidende, 2010, 3. juni (sektion 2): 12.

MagnussenT: Kampen mod tortur nedprioriteres (Kronik). Politiken, 2010, 9. juli (sektion 2): 7-8.

MagnussenT: Luk nu Guantanamo og retsforflg Bush (Debat). Arbejderen, 2010, 13. januar: 9.

MagnussenT: Mindeord [Jo Eirik Asvall]. Berlingske Tidende, 2010, 19. februar: 14.

MagnussenT: Mindeord [Jo Eirik Asvall]. Kristeligt Dagblad, 2010, 18. februar (sektion 1): 10.

MagnussenT: Obama br retsforflge torturans-varlige (Kronik). Politiken, 2010, 11. januar (sektion 2): 7-8.

MagnussenT: Obama underminerer FN-konvention (Opinion). Information, 2010, 19. januar: 19.

MagnussenT: Ophv blokaden af Gaza og stt Goldstone-rapporten (Kronik). Kristeligt Dagblad, 2010, 18. januar: 9.

MagnussenT: Regeringsgebyr p menneskeret-tigheder (Debat). Berlingske Tidende, 2010, 29. august (Magasin Sndag): 28.

MagnussenT: Retfrdighed og realpolitik (Kronik). Jyllands-Posten, 2010, 18. marts (sektion 2): 22.

MagnussenT: Torturhleri (Debat). Jyllands-Pos-ten, 2010, 15. juli.

MagnussenT: Torturofre har ikke brug for pisk (De-bat). Politiken, 2010, 29. januar (sektion 2): 9.

MagnussenT: Torturofre i klemme i den nye udlndingeaftale (Debat). Politiken, 2010, 17. marts (sektion 2): 9.

MagnussenT: Vi skal tage Amnestys kritik af Dan-mark meget alvorligt (Debat). Politiken, 2010, 31. maj (sektion 2): 7.

MidtgaardB,MagnussenT: Torturofre skal rehabili-teres og integreres ikke isoleres (Debat). Politiken, 2010, 17. februar (sektion 2): 6.

MontgomeryE, MagnussenT: Skader bde brn og integration (Lserbrev). Berlingske Tidende, 2010, 4. oktober (sektion 2): 10.

OlsenER: Man kan blive tvangsbehandlet af lger i Danmark (Kronik). Information, 2010, 24. marts.

OlsenER,NielsenH: RCTs torturbehandling un-derkendes (Kronik). Politiken, 2010, 11. maj (sektion 2): 7-8.

RnsboH: Gestapo udliciterede ogs torturen til lokale (Opinion). Information, 2010, 29. oktober (sektion 1): 20.

WendtE, Wamsler L: Fattigdommens efternavn er tortur (Kronik). Kristeligt Dagblad, 2010, 14. maj.




RETS DONATIONER OG TILSAGN OM STTTE

RCT har med stor tak modtaget flgende donatio-ner/tilsagn om sttte fra danske fonde og legater.(Hvor intet forml er anfrt, er belbet givet til RCTs generelle arbejde).

FabrikantMadsClausensFondkr. 9.000

AaseogEjnarDanielsensFondkr. 100.000 kr.

LgeSofusCarlEmilFriisoghustruOlgaDorisFriisLegatTilsagn om kr. 50.000 til ph.d.-forskningsprojekt Falanga tortur funktionsnedsttelse, smertemeka-nismer og adfrdsmssige konsekvenser

FLSIndustriesA/SGavefondkr. 15.000

TmmerhandlerJohannesFogsFondkr. 20.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psy-kiske flger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

Forsvarschefenkr. 15.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psy-kiske flger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

GeorgogJohanneHardersLegatkr. 2.000

Ferd.ogEllenHindsgaulsAlmennyttigeFondkr. 25.000 til fritidsaktiviteter for brn i familier, som er i behandling hos RCT

ErnstogVibekeHusmansFond/FrantzHoff-mannsMindelegatkr. 20.000 til afholdelse af netvrksmde i Kben-havn 19.-21. maj 2010 i det europiske netvrk for rehabiliteringscentre for torturoverlevere

GeneralkonsulEinarHyvaldsFondkr. 65.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psy-kiske flger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

KammeraternesHjlpefondkr. 5.000 til forskningsprojekt Snket af tyskerne. Danske krigssejlere 1939-45

KunstrdetsBibliotekspuljekr. 100.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psykiske flger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

StatensKunstrd/Kunststyrelsen,Litteraturudvalgetkr. 150.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psykiske flger hos danske soldater og deres

familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

AageogJohanneLouis-HansensFondkr. 40.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psykiske flger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

NovoNordiskFondenkr. 50.000 til forskning i 2010 og kr. 85.000 bevilget til forskning i 2011

DetObelskeFamiliefondkr. 25.000

DetObelskeFamiliefondkr. 25.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psykiske flger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

BodilPedersenFondenkr. 15.000

SusiogPeterRobinsohnsFondkr. 10.000

ScandinavianTobaccoGroup(STG)Gavefondkr. 30.000

ErikogMarthaScheibelsLegatkr. 2.000

Chr.SrensensMindefondkr. 30.000 til forskningsprojekt Krigens ansigt psykiske flger hos danske soldater og deres familier efter hjemkomst fra krigszone i Balkan, Irak og Afghanistan

ForskningsbidragGlobalPrisonsResearchNetworkkr. 7.500

TESTAMENTARISKE GAVER

BoetefterAlfredKjrgaardJensenkr. 37.140

BoetefterMarianneHammerkr. 50.000

AndregaverChristianshavnsKFUMKr. 5.500

DanskSygeplejerdkr. 10.000

LrerstandensBrandforsikringkr. 7.500

BIDRAGFRAPRIVATPERSONERkr. 168.835

Selv om en stor del af RCTs nationale og inter-nationale virksomhed i 2010 blev finansieret af Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, er et af kriterierne for den offentlige finansiering, at andre af RCTs aktiviteter finansieres af private midler. Ovennvnte sttte er derfor til uvurderlig gavn for RCTs arbejde, og RCT skylder en stor tak til donorerne for svel denne konomiske sttte som al anden sttte.

Det er af stor betydning for vore klienter, tor-turofrene, at RCT har et konomisk fundament i den danske befolkning.

Resultatopgrelse, RCT 1. januar - 31. december 2010

Indtgter Belb i 1.000 kr.

Udenrigsministeriet, rammebevilling 48.000

Mer-/mindreforbrug rammebevilling 143

Rehabilitering 18.705

Enkeltprojekter i Syd 6.617

Bidrag i vrigt 5.015

Tips- og Lottomidler 239

Diverse indtgter 2.086

Indtgter i alt 80.805

Udgifter Belb i 1.000 kr.

RCTs politik, ledelse og udvikling 814

Rehabilitering 19.009

Forebyggelse og fortalervirksomhed 2.913

Information og kommunikation 2.770

Forskning og dokumentation 20.671

TOV- og udviklingsprojekter i Syd 33.613

Planlgning og tvrgende supportfunktioner 2.534

Udgifter i alt 82.324

Indtgter i alt 80.805

Udgifter i alt 82.324

Resultat fr finansielle poster -1.519

Finansielle indtgter 618

Finansie

RCT årsberetning 2010

rct publikationer

nyudnvnt protektor for

vold tov

tortur og vold

p baggrund

glad that rct continues

gelse af tortur

tortur refleksioner

Text of RCT årsberetning 2010

VisitNordsjælland årsberetning 2010

IBIS' årsberetning 2009/2010

Årsberetning 2010 for Statens Arkiver

DS Håndværk & Industri - Årsberetning 2010-11

Årsberetning 2010 BAR U&F

Årsberetning forskning og udvikling i UCN 2010

IMR Årsberetning 2010

Årsberetning 2010 BAR SoSu

Årsberetning Årsberetning 20162016 KB Tennisafdelingen V ... · Årsberetning Årsberetning 20162016 KB Tennisafdelingen V/Nicolaj Caiezza. Medlemstal Tennis December 2016 Tennis

Gate 21 Årsberetning 2010

ÅRSberetning 2010-2011 - FruehøjgaardBOLIGSELSKABET FRUEHØJGAARD / ÅRSBERETNING 2010-2011 FORMANDENS BERETNING 4 Forandringens vinde blæser over Danmark. Det sker i et stærk-ere

2009 ÅRSBERETNING 2009 ÅRSBERETNING · 2010-04-19 · 6.1 Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang 122 6.2 Rådgivende funktioner 122 6.3 Forvaltning

Årsberetning 2010: narkotikasituationen i Europa

Årsberetning 2010 - Læger uden Grænser

Ungdomsudveksling - årsberetning 2010/11

RCT Årsberetning 2009

RCT Årsberetning 2008

Årsberetning 2010 - Bymuseet i Århus

NAF Årsberetning 2010

Gigtforeningens årsberetning 2010 · PDF file6 Årsberetning 2010 Ud til flere Gigtforeningens aktiviteter i 2010 ligger i naturlig forlængelse af de senere års arbejde – og er

Årsberetning fra Noah årsberetning 2005.pdf–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––�

Dansk Epilepsiforenings Årsberetning 2010

RCT Årsberetning 2011

Kofoeds Skoles Årsberetning 2010 - 11

Gassco Årsberetning 2010 Norsk

Årsberetning 2010 - idrettsforbundet...Årsberetning 2010 OIK 3STYRETS BERETNING Det ble i 2010 avholdt 10 styremøter som behandlet 91 saker og ﬁ re arbeidsutvalgsmøter med 17

RCT Annual Report 2010

Årsberetning 2010

IBIS årsberetning 2010-2011

Årsberetning fra Skolebestyrelsen 2010 / 11

Documents

RCT årsberetning 2010

Text of RCT årsberetning 2010