DTL Magasinet Jan 2013

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

15. årgang | januar 2013 nr. 01

DTLs NYTÅRSMÅLING af bRaNcheN KaN KUN SPOTTe SPReDTe LYSGLIMT GeNNeM De MØRKe SKYeR. NYe afGIfTSbYRDeR KaN VÆLTe LÆSSeT fOR MaNGe

KRISEN FORTSÆTTER

SÅDAN GØR DE I FINLAND: TI CABOTAGETURE PÅ TRE MÅNEDER – SLUT FINALE

HAR GAS I LASTBILERNE EN FREMTID?

2 JANUAR 2013magasinetdtl

KURSER OG FYRAFTENSMØDER1. HALVÅR 2013

DTL I GRØNNINGEN 17 I POSTBOKS 2250 I 1019 KØBENHAVN K I WWW.DTL.EU

På rette vejNår du stikker næsen frem med klare meninger, skal du være forberedt på at få hug.

Så det er rart at vide, at vi har medlemmernes op-bakning, når jeg og andre i DTL melder ud i klar tale,

at vi står med nogle seriøse problemer med cabotagekørslen herhjemme.

At vi er på rette vej, når vi bruger mange kræfter på cabotagedebatten, fremgår af den medlemsundersøgelse, som vi gennemførte

før jul, og som 500 DTL-vognmænd deltog i. Godt 40 procent giver udtryk for, at det poli-tiske arbejde med cabotage og kombinerede transporter skal have topprioritet.

Kampen mod øgede afgifter og regelbøvl er de to andre indsatsområder, som medlem-merne lægger mest vægt på. Jeg lover, at det også bliver to erhvervspolitiske mærkesager her i 2013.

Medlemsundersøgelsen beskæftiger sig na-turligvis også med DTLs andet hovedområde, medlemsservicen. Her erklærer 68 procent sig tilfredse eller meget tilfredse med den

service, de får, mens 5 procent er enten delvist eller helt utilfredse. Vi er glade for, at langt de fleste medlemmer mener, at de får valuta for deres kontingent. Vi går naturligvis efter, at også de utilfredse ”kunder i butikken” kan bli-ve tilfredse kunder. Og jeg er overbevist om, at vi med sidste års modernisering og personale-mæssige styrkelse af regionskontorerne står godt rustet til at få de sidste DTL-medlemmer med over i de tilfredses rækker.

Et klart flertal på 63 procent mener, at DTL er synlige i den offentlige debat, mens 25 pro-cent svarer, at DTL bør være mere synlig. Også

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik ØstergaardRedaktør: John LarsenRedaktionssekretær: Margrethe AarupI Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Pressechef Morten LindboWebredaktør Line Sandgreen

Annoncekontakt: DG Media asTelefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dkGrafisk tilrettelæggelse: Great CommunicationsTryk: npctryk a/sPapir: Holmen Ideal GlossKontrolleret oplag: 4.091Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.ISSN 1902-5173.

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250,1019 København K.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.euForsidefoto: Per Daugaard

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

10 12 13

KATALOG. Så er det kursustid. DTL udsender katalog med kurser og fyraftensmøder. Kataloget følger med bladet.

cERTIFIKAT. Vognmand Thomas Jull Olsen i Sorø har fået bevis på sin grønne indsats.

GAS. Kan gas erstatte diesel i en eller anden udstrækning. Det bliver et af årets aktuelle spørgsmål. Læs artiklen og få et overblik.

3JANUAR 2013 magasinetdtl 3magasinetdtl

INDHOLD

SEKTION 1

NyHEDER4 I DTLs måling af nytårstemperaturen i transportbranchen5 I DTL retter berlingske business6 I Kort nyt8 I DTLs medlemsundersøgelse9 I Den finske cabotage-regel10 I DTLs kursusprogram i foråret12 I Vognmænd får grønt certifikat13 I Skat måtte punge ud til vognmand13 I Ny Mercedes entreprenørbil14 I Gas som erstatning for diesel16 I Konference om gas i lastbiler18 I Nyt netværk om gas i lastbiler19 I Konkurrencen Årets Transportvirksomhed

SEKTION 2

BAGGRUND22 I DTLs kommercielle tilbud24 I De sidste miljøråd til vognmændene26 I Landkort over lastbilkørslen

SEKTION 3

FASTE TING28 I aktuelle sager30 I Nyt fra juristernes indbakke32 I Sagt og Skrevet

SEKTION 4

MEDLEMMERNE32 I Redt op til årsmøde i Kran-blok erfa34 I foderstof Special38 I Medlemstilbuddet om gratis køre- hviletidsservice39 I Navne og noter

her lægger vi os i selen for at komme endnu mere til orde i medierne.

Bladet, du læser i nu, har rigtigt godt fat i medlemmerne. Hele 88 procent af medlemmerne læser bladet, og 69 procent er tilfredse med indholdet. Vi får også meldinger om, at DTL Magasinet læses flittigt af myndigheder og politi-kere, så vi den vej rundt også får udbredt DTLs budskaber.

Vi vil selvfølgelig arbejde for, at endnu flere finder bladets indhold attraktivt. Det gælder også DTLs andre medier, hjemmesiden samt nyheder og presseklip på e-mail. DTLs medier er i dag medlem-mernes væsentligste kilde til transport-

nyheder. Den position skal fastholdes og styrkes.

Jeg glæder mig til at diskutere DTLs indsats med medlemmerne senere på måneden. Sammen med kommunika-tionschef Søren Lauridsen og chefkon-sulent Frank Davidsen kommer jeg til fyraftensmøder på regionskontorerne, hvor medlemmerne kan fortælle os om, hvor ”skoen trykker”. Vi er i Viborg 15. januar, i Rønnede 23. januar og Kolding 29. januar. Vi ses.

Læs mere om medlemsundersøgelsen side 8.

Erik Østergaard, adm. direktør

FODERSTOFFER. Vognmandsparret Annette og Claus K. Stang giver transportkvaliteten et ekstra nøk.

»At Skat indfører et nyt digitalt motorsystem, skal ikke koste mig

over 4.000 kroner!« Vognmand René Lausten, havdrup, der først fik sine

afgiftspenge tilbage fra Skat, da DTL greb ind.

SIDE 13

SEKTION 4

De nyeste konjunkturtal fra Danmarks Statistik viser, at et

markant flertal af transportvirksom-hederne fortsat oplever en faldende omsætning i de seneste tre måneder sammenlignet med de foregående tre måneder. Samtidig har væsentligt flere oplevet en faldende beskæfti-gelse målt over samme periode.

Den friske, danske temperaturmå-ling bekræfter konklusionerne i den internationale transportorganisation IRUs indekstal for vejgodstransport, som forudsiger, at bruttonational-produkt og transportmængder i EU som helhed vil stagnere i 2013, før der bliver tale om en eventuel stigning.

Det betyder, at det danske trans-porterhverv står i en sårbar og skrø-belig situation med få lyspunkter, og hvor der ikke skal meget til at vælte læsset. Så der er absolut ikke behov for byrder, der yderligere belaster erhvervet, som fx de nye lastbilafgif-ter, hvor der tales om en 7-dobling af kørselsafgifterne.

Mange transportvirksomheder forventer ifølge Danmarks Statistik en forværring af udviklingen i salgspri-serne i de kommende tre måneder.

Kapacitetsudnyttelsen er nu faldet til blot 81 procent efter at have ligget på ca. 90 procent igennem størstede-len af 2012. Og flere landtransportvirk-somheder begynder igen at opleve en manglende efterspørgsel.

Siden sommeren 2012 er der gene-relt blevet en større andel af land-transportvirksomhederne, som har op-levet produktionsbegrænsninger efter

DTLs nytårsvejrmelding for transportbranchen viser, at udfordringerne fortsat står i kø efter et skuffende 2012. Men nye afgiftsbyrder vil vælte læsset for mange, mener DTL.

i en længere periode at have oplevet en væsentlig bedring. Det skyldes bl.a., at byggeriet er blevet endnu mere pessimistisk. I industrien er der nu også lige så mange, som vurderer situationen såvel negativ som positiv, hvilket skal ses i lyset af, at industrien siden januar 2010 altovervejende har haft positive vurderinger af situatio-nen. Og det smitter alt sammen af på transportaktiviteterne.

Udover disse aktuelle tal er der grund til at se mere overordnet på det økonomiske klima, hvis man som vognmand står foran at investere i nye køretøjer eller nyt materiel. Og det ser lige så gråt ud.

Krisen i SydeuropaÅret, der lige er gået, udviklede sig mere negativt end forventet.

Grunden skal især findes i den konstante økonomiske usikkerhed, der ikke mindst har bund i statsgældskrisen i Sydeuropa. Transportbranchen lider fortsat under den tillidskrise blandt forbrugere og virksomheder, som har svækket efterspørgslen.

I følge Økonomi- og Indenrigsministe-riets seneste økonomiske redegørelse og Danske Banks tilsvarende prognose endte den økonomiske vækst, målt ved bruttonationalproduktet BNP, negativ i 2012 på anslået -0,4 til -0,5 pct. Samtidig vurderes priserne på ejerboliger at være faldet med 4,0 pct. Sammen med for-ventningen om højere arbejdsløshed har det hele lagt en dæmper på forbrugernes købelyst og tillid. Også et lavere offent-ligt forbrug trak ned.

Af Morten Pernø, økonom i DTL

SMÅ LySGLIMT GENNEM MøRKE SKyER

Så der er vel ikke noget at sige til, at transportvirksomhederne ifølge Dan-marks Statistik er pessimistiske, når de skal vurdere 2013 på omsætning, beskæftigelse og forretningssituation. I sådan et klima er transportvirk-somhederne fortsat med at trække materiel ud af driften. Der sker kun de allermest nødvendige udskiftninger uden at udvide kapaciteten.

De skrøbelige lyspunkterEn af de sikre temperaturmålinger, lastbiltrafikken over Storebælts- og

5JANUAR 2013 magasinetdtl

Transportbranchen har udsigt til meget lav vækst i 2013.

”økonomien har det godt hos landets vognmænd”.

Sådan beskrev Berlingske Busi-ness tilstandene i en branche-analyse, der er bragt i avisen ikke færre end tre gange før årsskiftet.

»Men det bliver det dejlige nytårsbudskab desværre ikke mere rigtigt af,« siger DTLs erhvervspoli-tiske chef, økonom Ove Holm.

Han genkender ikke idyllen ud fra de tal, han har kendskab til.

Berlingskes analyse går på de 40 største vognmænds- og spedi-tørvirksomheder, men Ove Holm konstaterer, at analysen alligevel får blandet tal for hele branchen ind i udregningerne. Derefter bliver konklusionen, at ”..branchen be-nytter sin stærke position i dansk infrastruktur til at hæve priserne for at kompensere for en lavere efterspørgsel.”

»Fakta er det stik modsatte,« siger Ove Holm.

»Det kan nemlig beregnes, at de danske transportvirksomheder har oplevet et prisfald på 19 procent fra 2007 – 2010! Det er jo en helt anden snak. Danmarks Statistiks tal viser i perioden et fald i akti-viteten på 11,5 procent og et fald i omsætningen på 28,5 procent. Sammenholdes disse tal, når vi frem til prisfaldet på 19 procent for de indenlandske transporter.«

Analysen nævner tillige, at cabotage-reglerne giver vogn-mændene en prisbeskyttelse mod udenlandsk konkurrence.

»Det er også fejlagtigt at konkludere, at cabotage-reglerne bidrager til højere priser. Tværti-mod er der ingen tvivl om, at konkurrencen fra lavtlønslandenes lastbilers cabotage-aktiviteter er stærkt medvirkende til at presse priserne ned.«

Ove Holm har forgæves forsøgt at få Berlingske Tidende til at kor-rigere tallene i analysen.

GROVe fejL I beRLINGSKe-aNaLYSe

Danske Banks seneste speditørin-deks fra november viser desuden udsigt til uændrede godsmængder i den kommende tid.

Underskuddet på statsbudgettet er fortsat meget højt, og de offentlige investeringer falder kraftigt.

Så krisen er ikke overstået endnu, men der er dog små tegn på håb, selvom de er omgivet med betydelig usikkerhed.

Der er indført et investeringsvindue for virksomheder, og der er trådt skat-telettelser på personskatten i kraft fra nytår. Samtidig er fedtafgiften fjernet og sukkerafgiftens stigninger fjernet.

Og trods alt er der udsigt til en lille bedring i den økonomiske vækst i år og næste år efter sidste års nedgang.

Ministeriets forventninger om en lille vækst er baseret på, at tilliden i europæisk økonomi ikke forværres i et væsentligt omfang, som fx hvis statsfinanserne i USA kommer ud af kontrol. Det kan sende den globale økonomi tilbage i recession.

Danmark er jo i høj grad påvirket af ikke blot den europæiske, men af hele den globale økonomi. Og tal fra analysevirksomheden Transport Intel-ligence (TI) for den kinesiske logistik og indkøb samt fra Danske Bank tyder på, at bunden for verdens produkti-onskraftcenters økonomiske tilbage-gang måske blev nået i 3. kvartal 2012. Den afløses muligvis af en moderat fremgang.

Den fremgang er dog afhængig af udviklingen i de euro-amerikanske økonomier, og i følge TI faldt både importen og eksporten fra Kina i ame-rikansk container-søgodstransport stærkt i november 2012!

Lidt større købelystForbrugernes købelyst har dog været lidt større på det sidste. De seneste tal for de amerikanske forbrugere på den store indkøbsdag efter Thanks-giving Day og herhjemme i dankort-omsætningen viser tegn på genopret-ning. Og i 2012 blev den europæiske centralbank i stand til at foretage massive støtteopkøb til hjælp for de mest gældsplagede lande. Det har dæmpet usikkerheden lidt på de finansielle markeder.

Men overordnet set er transporter-hvervets udsigter dog hverken i år eller næste år imponerende.

Øresundsbroerne, viste et pænt 2012, men sidst på året begyndte trafiktal-lene at vise svaghedstegn.

I år kan der dog regnes med en, om end beskeden, fremgang.

Økonomi- og Indenrigsministeriet venter en vækst på 1,2 pct. i 2013. Danske Bank er mere pessimistisk og forventer blot 0,7 pct. Ministeriet for-venter dog, at BNP, privatforbrug, inve-steringer, eksport og import vil vokse i noget mindre grad end hidtil antaget. Og først i 2014 ventes væksten at blive selvbærende med 1,6 procent.

Ecolution by Scaniascania.dk

Scania har værktøjerne til at reducere CO2-udslippet og forbedre brændstoføkonomien uden brug af kompliceret og dyr teknologi. Vi kalder det ”Ecolution by Scania” – et koncept, som bl.a. består af:

• Optimering af specifikationer på den nye Scania lastbil• Scania Maintenance+: Serviceaftale inkl. bl.a. akseludmåling, spoilerjustering og kontrol af dæktryk• Scania Driver Training: Grundig uddannelse af chaufføren i økonomisk og defensiv kørestil• Scania Driver Support: Løbende tilbagemelding til chaufføren med økonomiske køretips under kørslen• Scania Communicator: Online overførsel af driftsdata til kundeportal med henblik på analyse og rådgivning• Scania Driver Coaching: Personlig dialog mellem Scanias eksperter og chaufføren omkring økonomisk kørsel

Scania leverer desuden motorer til kørsel på op til 100 % biobrændstof som f.eks. biodiesel (RME), ethanol og biogas. Dette muliggør yderligere 60-70% CO2-reduktion.

Sådan reducerer Klavs CO2-udslippet med 15 % og sparer kr. 57.000 om året

Klavs Pejtersen er chauffør hos HCS Transport. Takket være Scania Driver Coaching kører han nu 300 meter længere pr. liter diesel pga. forbedret kørestil og mindre tomgang. Baseret på online driftsdata fra lastbilen rådgiver Scanias eksperter løbende Klavs i den optimale kørestil. Det virker!

KORTNyT

Betalingsring om Göteborg

Snebroen i Padborg kan benyttes af alle chauffører.

For at forbedre trafiksikkerhed og fremkommelighed har Sverige indført et krav om vinterdæk eller tilsva-rende udstyr på alle tunge køretøjers drivaksler mellem 1. december og 31. marts. Kravet er indført her fra årsskiftet, og det gælder alle lastbiler uanset nationalitet.

Den svenske regering har skærpet lovgivningen, da det har vist sig, at det tidligere krav om dækkenes mønsterdybde ikke har været tilstræk-keligt. Personbiler har længe været underlagt de samme krav.

Kravet gælder, når vinterføret råder, så sandstrøningsanlæg eller snekæ-desystemer som fx Onspot kan bruges som et alternativ til vinterdækkene.

Onspot aktiveres ved tryk på en

Svensk krav om vinterdæk på lastbiler

Elektroniske fragtbreve trådt i kraft Et mangeårigt ønske fra transport-branchen er blevet opfyldt ved ind-førelse af lovgivning om elektroniske fragtbreve. Loven er netop trådt i kraft. Organisationerne DTL, Danske Speditører, ITD og Dansk Erhverv har i fællesskab udfoldet stor aktivitet for at få reglerne gjort så operatio-nelle som muligt.

Brugt rigtigt kan elektroniske fragtbreve spare tid og øge sikker-heden både på danske og interna-tionale transporter. Problemer med ulæselige underskrifter, forsvundne bilag og manglende dokumentation vil være langt mindre med et elek-tronisk ”papirspor” efter hver enkelt transport. Alene tidsbesparelsen kan løbe op i millioner.

Men det er en udfordring at de-signe systemet, så det er til at bruge i dagligdagen. Den tillægsprotokol til CMR-konventionen der indføres ved den nye lov, sætter en relativt

høj barre for, hvilke krav der stilles til de enkelte systemer. Samtidig er det naturligvis en udfordring at indføre et nyt system i samtlige europæiske lande.

Som det er nu, er det er op til de enkelte virksomheder at udvikle de systemer, de vil bruge, men organisationerne forventer snart, at it-branchen vil udvikle hyldevarer, der passer til de fleste transporter og virksomheder.

Tvister om elektroniske fragtbreve afgøres fuldstændig ligesom tvister om papirfragtbreve ved domstolene. Det vil tage tid at få dette udbredt til dagligdagen men nu ligger den danske lovgivning klar. Lovgivningen skal nu også gennemføres i de andre europæiske lande og udfordringen ligger nu hos erhvervslivet for at få det til at virke.

Der er indført en trængselsafgift for kørsel til og fra Göteborg ved ikke færre end 36 betalingsstationer, hvoraf nogle er placeret på E6 og

E20. Afgiften varierer efter, hvornår på døgnet, man ankommer – dyrest i myldretiden.

knap i førerhuset, hvorved træk- og bremsekræften øges i vinterføret. Dermed får chaufføren mulighed for at køre lovligt og forebygge ulykker, så snart de dårlige vejforhold konstate-res.

»Systemet kan til- og frakobles ved hastigheder på op til 50 km/t. Ved aktivering svinger Onspots arme ud, og kæderne slynges ind under de trækkende hjul. Derved opnås øjeblik-keligt vejgreb, der reducerer risikoen for glatføreulykker og fastkørsler, også når man accelererer eller bakker. Tests viser, at systemet forbedrer bremselængde, acceleration og træk-kraft med op til 30 procent,« forklarer direktør Per Mikkelsen, VBG, som forhandler Onspot.

Snebro letter chaufførens arbejdeDet kan være besværligt for lastbilschauffører at leve op til ansvaret for at køre med sne- og isfrie køre-tøjer uden fare for medtrafikanterne. Her kommer snebroen i Padborg ind i billedet. Det er en metalkon-struktion på ca. 3 meter i ”gulvhøjde” (med rækværk ca. 4 meter høj), 1 meter i bredden og i en længde, som kan passe til et modulvogntog på 25 meter. Der er en trappe op i den ene ende, så man kan komme op på platformen.

»På platformen er der fastgjort sne/isskraber i kæder, som chaufføren skal bruge til at skubbe sne og is ned fra taget. Konstruktionen er lavet sådan, at der kan holde et køretøj på hver side,« fortæller bagman-den, John Christensen, som er formand for Aabenraa Erhvervsforening. »Vi stiller snebroen til rådighed for alle, der har brug for den, og vi håber at rigtig mange vil bruge den, når frosten sætter ind og sneen falder.«

Ecolution by Scaniascania.dk

Scania har værktøjerne til at reducere CO2-udslippet og forbedre brændstoføkonomien uden brug af kompliceret og dyr teknologi. Vi kalder det ”Ecolution by Scania” – et koncept, som bl.a. består af:

• Optimering af specifikationer på den nye Scania lastbil• Scania Maintenance+: Serviceaftale inkl. bl.a. akseludmåling, spoilerjustering og kontrol af dæktryk• Scania Driver Training: Grundig uddannelse af chaufføren i økonomisk og defensiv kørestil• Scania Driver Support: Løbende tilbagemelding til chaufføren med økonomiske køretips under kørslen• Scania Communicator: Online overførsel af driftsdata til kundeportal med henblik på analyse og rådgivning• Scania Driver Coaching: Personlig dialog mellem Scanias eksperter og chaufføren omkring økonomisk kørsel

Scania leverer desuden motorer til kørsel på op til 100 % biobrændstof som f.eks. biodiesel (RME), ethanol og biogas. Dette muliggør yderligere 60-70% CO2-reduktion.

Sådan reducerer Klavs CO2-udslippet med 15 % og sparer kr. 57.000 om året

Klavs Pejtersen er chauffør hos HCS Transport. Takket være Scania Driver Coaching kører han nu 300 meter længere pr. liter diesel pga. forbedret kørestil og mindre tomgang. Baseret på online driftsdata fra lastbilen rådgiver Scanias eksperter løbende Klavs i den optimale kørestil. Det virker!

Jeg mente...

SEKTION 4

cABOTAGEKøRSEL OG FÆRRE AFGIFTER eR VIGTIGST

Du har måske i november set den venlige mail, der opfordrede

dig til at svare på, hvad du synes om DTLs indsats. 500 DTL-medlemmer har medvirket i undersøgelsen og givet os uvurderlig viden om, hvad vi gør rigtigt og forkert.

Hvad skal DTL?DTL er jo en interesseorganisation – ikke mindst sat i verden for at varetage vognmændenes interesser over for politikere og embedsmænd.

Derfor var spændingen især stor på det helt overordnede spørgsmål: Hvad skal DTL primært bruge sin tid på? Til det svarede 41 procent ”cabotage”, 31 procent svarede ”reducere afgifter” og 10 procent ”regelforenkling”. Små procenter fordelte sig på de øvrige syv svarmuligheder.

Nok ingen i denne branche er i tvivl

om, at DTL har kastet mange ressourcer ind i kampen både mod yderligere libe-ralisering af cabotage og mod misbrug af de eksisterende regler. Næstmest tid har vi brugt på at forhindre de varslede vejafgifter. Så svarene er et signal om, at vi er på helt rette spor. Og at vi skal blive i det spor. Og det gør vi!

Giver DTL gode råd?DTL er i lige så høj grad en serviceorga-nisation, som medlemmerne bruger til at rådføre sig om love og regler, indkøb, teknik, bøder og øvrige praktiske følge-svende, når man driver forretning.

Derfor var både konsulenter på hovedkontoret og servicekontorerne spændte på en vurdering af rådgivnin-gen. Her er 68 procent tilfredse eller meget tilfredse, mens 27 procent er neutrale. 5 procent er enten delvist eller helt utilfredse.

Det er et stærkt signal om, at hoved-parten af DTLs medlemmer vurderer, at de får noget for medlemskontingentet. Tilsvarende svarer 71 procent, at det er let eller meget let at komme i kontakt med rette vedkommende, mens 24 procent svarer hverken/eller, og kun 5 procent svarer, at det er for svært.

Er DTL synlig?En vigtig del af opgaven for en interes-seorganisation er at være synlig i den offentlige debat.

Her vurderer 36 procent, at DTL er me-get synlig, 38 procent at DTL er medium synlig, og 25 procent svarer, at DTL bør være mere synlig.

En optælling over to måneder viser, at DTL er omtalt i fagmedier lidt mere end 1 gang om dagen, ca. hver tredje dag i almindelige aviser og optræder i TV/radio ca. hver 10. dag. Konklusionen må

Af Søren Lauridsen

Medlemsundersøgelse om hvad DTL skal bruge kræfterne på:

være, at medlemmerne gerne ser endnu mere aktivitet, og det bestræber vi os selvfølgelig endnu mere på fremover.

Til gengæld ved vi nu om DTLs egne medier (DTL Magasinet, presseklip, nyhedsbrev og webnyheder), at de er hovedkilden for medlemmernes infor-mation om transport. 52 procent svarer, at de primært får deres information fra DTL, 21 procent fra fagmedier om transport, 11 procent fra kolleger, 6 procent fra ITD og derefter fortoner det sig i små tal.

Hele 88 procent svarer, at de hver måned læser DTL Magasinet og stort set alle er tilfredse. Der er i øvrigt bred enighed om, at DTL Magasinet fortsat bør udgives i papirformat.

En artikel som denne kan aldrig få alle detaljerne med uden at kede læseren til døde. Men der er også et par overra-skende detaljer om den typiske DTL’er. Vidste du fx, at ikke færre end hver fjerde DTL-medlem har andre kommer-cielle aktiviteter ved siden af sin vogn-

Cabotagekørslen er det erhvervspolitiske topemne, mener DTLs medlemmer.

DTL Magasinet læses hver måned af 88 procent af DTLs medlemmer.

her er de ti vindere af gavekort på 300 kroner til Netto, udtrukket blandt besvarelserne af DTLs med-lemsundersøgelse:

• Nr. Felding Vognmandsforretning I/S• Christian Jørgensen, Transport og

Handel ApS• Erik Nielsen & Søn Transport A/S• Brian Nielsen Transport • Jumbo Transport Eastern• M. Skak Jensens Specialtransport A/S• Axel Hansens Transport A/S• Sennels Vognmandsforretning• Poul Christiansen• Silkeborg Fragt ApS

TI VINDeRe

DTL: finske cabotagetilstande – tak

Ti transporter på tre måneder. Og ikke flere.Så klar er lovgivningen om cabotagekørsel i Finland.Siden november 2011 har de finske myndigheder hånd-

hævet EUs forordning på denne enkle og entydige måde, der gør det klart for udenlandske transportvirksomheder, at cabotage er af begrænset og midlertidig karakter.

»I det års tid, loven har virket, har der os bekendt ikke været rejst sager mod udenlandske vognmænd. Vi har forstået det sådan, at transportbranchen er udmærket klar over begrænsningerne i den finske lovgivning. Den har dermed vist sig at være ganske effektiv til at forhindre nogen i at indgå aftaler med udenlandske vognmænd om kørsel i Finland uge efter uge,« oplyser direktør i den finske vognmandsorganisation SKAL, Pasi Moisio, der er den finske organisations faste repræsentant i Bruxelles.

Han lægger ikke skjul på, at den finske vognmands-organisation varmt bifalder denne finske fortolkning af EU-forordningen. »Den præciserer lidt bedre, hvordan det omstridte spørgsmål om cabotagekørslens midlertidighed contra permanent kan fortolkes,« som han siger.

Mild dansk fortolkning»Vi ser gerne, at den danske regering indfører finske tilstande, hvad angår cabotagekørslen,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han sætter den finske fortolkning af EUs forordning op mod den danske, der tillader, at udenlandske lastbiler må udføre tre cabotageture i Danmark, når blot lastbilen har rundet en landegrænse. Tavlen hviskes så at sige ren, hver gang grænsen passeres, og det er en meget mild fortolk-ning af reglerne efter DTLs mening.

Tilfældig trafikDen finske cabotageregel har endda overskriften ”Tilfældig trafik”. Herefter præciseres, at den første cabotagetur begynder lige så snart, der er læsset på igen efter afslutningen af en international transport på finsk territorium. Og den første cabotagetur slutter, når lasten losses første gang. Den anden cabotagetur slutter, når lasten losses anden gang, og den tredje cabotagetur slutter, når lasten losses tredje gang.

Det vil i praksis sige, at en lastbil, der læsser af tre forskellige steder på en enkelt transport, har brugt tre af ”kvotens” ti ture for de næste tre måneder.

mandskørsel? Det er lagerplads, logistik salg med mere. Og vidste du, at næsten halvdelen af DTLs medlemmer mindst lejlighedsvis kører med grus og sten? Og at DTLs medlemmer nogenlunde ligeligt fordeler sig på kørsel nationalt, regionalt og lokalt?

Tak til alle jer, der tog jer tid til at give os jeres mening. Nu er opgaven i vores hænder, nemlig at fortsætte og rette op præcis dér, hvor vi nu ved, at skoen trykker!

Tre møder i januarMedlemmerne kan i øvrigt mødes med DTLs adm. direktør Erik Østergaard, artiklens forfatter, kommunikationschef Søren Lauridsen og chefkonsulent Frank Davidsen og diskutere ansigt til ansigt, hvor skoen trykker. De tre møder holdes på DTLs regionskontorer i denne måned. Det er tirsdag 15. januar i Viborg, 23. januar i Rønnede og 29. januar i Kolding. Læs mere i DTLs kursuskatalog, der følger med dette nummer.

Af John Larsen

»Reglen virker «Pasi Moisio, direktør i SKaL

NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

Deltagerne lytter til de vise ord fra indlægsholderne.

Advokat Jacob Forman fortæller om sine oplevelser fra rets-sale med vognmænd og chauffører på anklagebænkene.

Direktør Tommy Horn, Bevola, fortæller om de udfordringer, der SKAL tænkes ind i en forretningsstrategi.

DTLs kursuskatalog udsendes med dette nummer og rummer en

række kurser med gode, gamle temaer, nyskabelser og flere fyraftensmøder end set længe.

Ved at investere i nogle af de tidlige af-tentimer kan vognmændene dygtiggøre sig i emner, der interesserer og er vigtige for arbejdet hjemme i forretningen.

Forårsprogrammet tager bl.a. fat på det evigtunge tema, køre- hviletiderne, denne gang med en introduktion af DTLs nye, gratis service Tacho Online, der indsamler og opbevarer alle virksomhe-dernes køre- hviletidsdata.

På et andet kursus orienterer undervi-sere fra VBG og Volvo om de nyeste last-bil- miljø- og teknikregler, hvor emnerne bl.a. er Euro 6, biodiesel, ændringer i vægt- og dimensionsbestemmelserne og tekniske krav til sammenkobling.

Der er også et minikursus i udbuds-regler ved advokat Andreas Christensen, partner i advokatfirmaet Horten, som også giver bud på, hvordan man udarbej-der den gode kontrakt. Undervisere fra Dansk Erhverv og DTL går nogle spade-stik dybere i transportoverenskomstens bestemmelser og vejleder om udfyldelse af ansættelsesaftaler. Et hovedbudskab er, at overenskomsten er mere fleksibel, end mange vognmænd er klar over.

Der er også lagt op til nogle spæn-dende møder med folk placeret vidt

DTLs kursuskatalog udsendes med dette nummer og rummer en række kurser med gode, gamle temaer, nyskabelser og flere fyraftensmøder end set længe

KOM TiL DTL-KurSer Og FyrAFTenSMøDer:

VI KLÆDER DIG PÅ TIL DeNTRaVLe vOGNMANDSHvERDAG

forskellige steder i branchen. Advokat Jacob Forman fortæl-

ler om sine oplevelser fra retssalene, når vognmænd og chauffører står på anklagebænkene – og om, hvorfor det står så dårligt til med vognmændenes retssikkerhed? En repræsentant for tungvognspolitiet orienterer om bl.a. cabotagekørsel og landevejskontroller og bringer nyt om det nye tungvognspoliti, der samles i tre centre i Karlslunde, Vejle og Aalborg.

Bevolas direktør, Tommy Horn, taler om ”Forretningsudvikling”. Er vogn-mandsforretningerne klar til at møde de udfordringer, der stilles fra kunder og myndigheder? Han giver også bud på, hvordan ny teknologi kan optimere og skabe lønsomhed.

Fra DTL selv vil adm. direktør Erik Østergaard, kommunikationschef Søren

Lauridsen og chefkonsulent Frank David-sen mødes med medlemmerne for at få input til det fortsatte arbejde. De vil sim-pelt hen høre om, hvor skoen trykker, og hvad det er, at DTLs medarbejdere skal bruge deres tid på. Det er såre simpelt: ”DTL kæmper for jer, men vi skal kende ønskelisten, ellers bruger vi vores kræfter forkert.”

Kursuskataloget henvender sig også til kommende vognmænd. DTL udbyder nemlig flere vognmandskurser i vinter og forår i både Viborg og Kolding.

Læs meget mere om kurserne og fyraftensmøderne i kursuskataloget.

»Vi har i øvrigt lyttet til tilbagemel-dingerne fra efteråret 2012 og flyttet starttidspunktet til kl. 18.30,« oplyser kursuskatalogets bagmand, konsulent Bendt Thorup, DTLs Regionskontor Midt/Nord. »

Kun den første går fri for straf

Den 1. marts øges straffen for karteller

Karteller koster samfund, virksomheder og forbrugere dyrt. Den 1. marts 2013 indføres fængselsstraf for kartelvirksomhed. Har du sort samvittighed, så bryd med dit kartel nu. Kun den første, der kommer til myndighederne med afgørende oplysninger, går fri for straf. Kontakt din advokat og ring til os på 45 71 50 00. Læs mere på stop-karteller.dk

KFST_Karteller_210x297_m-besk.indd 1 02/01/13 10.40

KOM TiL DTL-KurSer Og FyrAFTenSMøDer:

VI KLÆDER DIG PÅ TIL DeNTRaVLe vOGNMANDSHvERDAG

SEKTION 4

Af John Larsen

To sjællandske vognmænd har sluttet sig til en – endnu – lille,

eksklusiv klub, som har papir på at være en grøn transportvirksomhed.

Senest er Frede Andersen & Søn i Næstved og vognmandsfirmaet Tho-mas Jull Olsen i Sorø blevet certificeret af Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen.

En ordning, der går frem efter de små-skridt-ad gangen-princippet i retning mod en grønnere profil og et stadigt mindre brændstof- og ressour-ceforbrug.

cO2-samarbejde med kommunen»Vi er blevet certificeret af et par rigtigt gode grunde,« siger direktør og medejer af Frede Andersen & Søn i 4. generation, Peter Andersen:

»Processen ligger nemlig i forlæn-gelse af vores deltagelse i Næstved Kommunes CO2-spareprojekt ”Carbon 20”. Desuden er der bundlinje-penge at spare ved at spare på ressourcerne - ikke mindst brændstoffet, der jo udgør 30-40 procent af vores omkostninger.«

Virksomheden har lidt over 60 ansatte og ca. 40 lastbiler, der betjener kunderne med kran-, entreprenør- og containerkørsel samt maskintransporter og jordhåndtering.

TO FLERE AF DE GRøNNESjællandske vognmænd får certifikat for deres miljøindsats

Miljømålet skal nås ved bl.a. at bruge nyere lastbiler. Vognparken domineres af Euro 5-biler, og den første Euro 6 er på vej. Chaufførerne deltager i kurser i energirigtig kørsel, og der er netop indført en konkurrence om, hvem der kører længst på literen med præmier til de fem bedste i kvartalet.

Desuden er motorerne udstyret med begrænsninger af tomgangskørslen på 1-2 minutter, og flådestyring og GPS i bi-lerne skal optimere logistikken. Endelig nærmer man sig indførsel af dæktryk-sovervågning. Arbejdstilsynet har efter tjek af bl.a. værkstedet forsynet Frede Andersen & Søn med en grøn smiley.

Erstatter grønne regnskaberVognmand Thomas Jull Olsen, hvis knap

20 entreprenørbiler kører med sten og grus fra bl.a. egne grusgrave, har længe arbejdet med miljøaktiviteter og ressourcebesparelser. Det nye grønne certifikat går ind som en slags afløser for de grønne regnskaber, virksomheden tidligere udarbejdede.

»Med certifikatet tager vi handsken op i forhold til de miljøkrav, som vore kunder og samfund som helhed stiller til vores erhverv. Med processen – først med de grønne regnskaber og nu med certifikatet – arbejder vi i tæt dialog med medarbejderne om at nedbringe brændstofforbruget og spildtiden, og det giver samtidig et lavere CO2-udslip,« siger Thomas Jull Olsen.

Blandt miljøinitiativerne er chauffør-kurser i energirigtig kørsel, synliggørelse af de enkelte lastbilers brændstof-forbrug med data fra et flådestyrings-system, en ny chaufførhåndbog med en politik om mindre tomgangskørsel og regelmæssige dæktryksmålinger. Der er også startet et projekt med brug af rul-lepresenninger, der mindsker luftmod-standen og dermed brændstofforbru-get. Et andet plus er, at håndteringen af presenningerne går meget hurtigere og lettere for chaufførerne. Virksomheden er også ved at udskifte læssemaskiner med nye, der bruger mindre diesel.

Læs meget mere om de grønne certi-fikater i brochuren, der følger med dette nummer af bladet.

Lastbilerne fra Frede Andersen & Søn er også med i næstved kommu-

nes miljøprojekt ”Carbon 20”.

»vi skal spare på ressourcerne.«

Thomas Jull Olsen

Disse har indtil nu fået det grønne certifikat:Vognmand anders bennedsen h. P. Therkelsen a/S KurerXperten apS anco Trans Dania Trucking city-Trafik Post Danmark Thomas jull Olsen frede andersen & Søn

DEN GRøNNE KLuB

SKAT MÅTTe PUNGe UDNyt it-motorsystem ændrer ikke på retten til at få sine penge retur Af John Larsen

At Skat indfører et nyt digitalt motorsystem, skal

ikke koste mig over 4.000 kroner!Sådan tænkte vognmand Rene

Lausten, Havdrup, da han pludse-lig fandt ud af, at en afmelding af en ældre Mercedes Actros træk-ker, der var solgt videre til eksport, ikke var blevet registreret ordent-ligt hos myndighederne. Derfor var han fortsat blevet trukket i vejbenyttelses- og vægtafgift.

»Jeg løb nærmest panden mod en mur, da jeg henvendte mig til Skats medarbejdere for at få den for meget betalte afgift tilbage,« fortæller Rene Lausten. »Men nej, det kunne ikke lade sig gøre, fordi man havde indført et nyt it-system, lød forklaringen.«

Rene Lausten driver vogn-mandsforretningen R.L. Trans

ApS med 17 Mercedes lastbiler til distributionskørsel i Danmark og lidt i Sverige og Norge. Da han i juni måned udskiftede sin otte år gamle trækker med en ny, sørgede Mercedes-sælgeren for at aflevere nummerpladerne i en dertil indrettet postkasse hos Skat i Taastrup.

Herefter øjner vognmanden fred og ingen fare, og registre-ringssystemet ser ud til at virke, idet lastbilen heller ikke bliver rykket for det obligatoriske syn.

»Men så opdager vi i boghol-deriet i slutningen af oktober, at vi fortsat har betalt vejbenyttel-ses- og vægtafgift for bilen efter afmeldelsesdatoen. Lastbilen var ikke afmeldt i systemet, så vi havde godt 4.000 kroner til gode hos Skat.«

Men hverken motorkontor eller centralregistret for motorkøretø-jer under Skat er til at hugge og stikke i. Rene Lausten modtager 1. november en mail fra Skat, der her gengives i sin ultrakorte helhed:

”Hej Rene – Nu er køretøjet af-meldt – men desværre ikke med tilbagevirkende kraft. Det kan ikke lade gøre i vores nye digitale system.”

En forbilledlig kort og klar tekst men selve afgørelsen kan han ikke acceptere.

»Det er ikke rimeligt, at fordi myndighederne ikke har regi-streret afmeldingen korrekt, så skal jeg bare betale, fordi et nyt it-system ikke kan finde ud af at refundere, hvad jeg har til gode,« forklarer vognmanden.

Pengene tilbage efter DTL-henvendelseHan henvendte sig derfor til sin medlemsorganisation, Kjøbenhavns Vognmandslaug. Her gik direk-tør Niels Erik Nielsen videre med sagen til DTL, som har en plads i et eksternt kontaktudvalg for mo-torspørgsmål hos Skat. Den plads sidder DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm på:

»Jeg bad straks om en forkla-ring hos min kontakt hos Skat og medsendte facts om lastbilen og den kortfattede afvisning fra Skat. Pågældende satte sig i forbindelse med Skattecenter Høje Taastrup, og der gik kun en uge, så fik vognman-den sine penge retur.«

Beløbet for perioden 21. juni til 31. oktober på kroner 4.578,65 blev indsat på vognmandens NEMKonto.

Ny entreprenørbil fra MercedesTil foråret introducerer Mercedes en helt ny lastbil til bygge- og anlægskørsel. Der er tale om en rendyrket entrepre-nørbil til de sværeste opgaver i den tungeste lastbilsklasse. Lastbilen får premiere på Bauma-messen i München i april.

Da lastbilen skal tackle de hårdeste forhold, er der stor frihøjde, stålforstærkede de-taljer og en fremtoning, der vi-ser, at der er tale om en lastbil, der er klar til vanskeligt terræn og hårdhændet behandling.

Arocs kommer i en mængde forskellige udførelser med chassiser, der allerede fra begyndelsen er tilpasset for-skellige behov. Fra kompakte, baghjulstrukne 2-akslede køretøjer til 8-hjulsdrevne 4-akslede biler til de tungeste opgaver.

Motorerne er 6-cylindrede

rækkemotorer fra 7,7 til 15,7 liter, som fås i 16 forskellige ef-fektklasser – fra 238 til 625 hk.

Drejningsmomentet er fra 1.000 til 3.000 Nm, og alle modeller er godkendte for Euro 6. Den auto-

matiske gearkasse Powershift 3 er standard på alle modeller.

Mercedes præsenterer den nye lastbil med denne skitse.

SEKTION 4

Danmark sidder på tilskuer-pladsen, når det gælder gas i

transportsektoren.Men nu tegner der sig et flertal i

Folketinget for, at natur- og biogas skal have chancen for at bevise sin værdi som drivmiddel i biler, busser og lastbi-ler. Men skal lastbiler køre på gas inden for en overskuelig årrække, hvilken tek-nologi skal vognmændene så investere i? Og har producenterne varen?

Det kan siges ganske enkelt: Hvis vi i Danmark skal nå vores mål om, at ved-varende energi skal udgøre 30 procent af vores endelige energiforbrug i 2020, ska’ vi gi’ den gas. Med til billedet hører så også, at 10 procent af den europæi-ske transportsektors energiforbrug skal komme fra biomasse i 2020.

Ude i Europa kører der over én mil-lioner person- og varebiler på naturgas og antallet af lastbiler og forskellige typer specialkøretøjer, der kan køre på gas, er i vækst. Ifølge den europæiske organisation Natural and Bio Gas Vehi-chle Association steg det samlede antal køretøjer, der kører på naturgas, med

tre procent fra 2011-2012. Det giver i alt 984.968 køretøjer. Af disse er lidt over 18.000 busser og lastbiler. Antallet af påfyldningsstationer er steget fra 2.627 til 2.860.

Teknisk kan natur- og biogasbiler deles op i tre kategorier, der alle bruger konventionelle firetakts forbrændings-motorer:

Benzin/CNG (bi-fuel): Den mest udbredte gas-teknologi, som i dag findes i person- og varebiler, der kører på en kombination af benzin og CNG (Compressed Natural Gas) – såkaldte bi-fuel motorer.

Motorerne er benzinmotorer modifi-ceret til også at kunne køre på natur- biogas. Fordelene ved benzin-gas-biler er betydelige: Fra et miljøperspektiv kan man glæde sig over, at en gasdrevet bil udleder op til 30 procent mindre CO2. Kører man på ren biogas er bilen i princippet CO2-neutral. Dertil kommer, at gasbiler har stor fleksibilitet og ofte en rækkevidde på over 1000 kilometer. Det sidste fordi de er udstyret med både en benzin- og en gastank. Endelig

er der i mange europæiske lande ser-vicestationer, hvor man kan tanke gas. På negativ-siden hører, at gasbilen er dyrere end en standard benzin-variant – et forhold der forværres betydeligt her i landet af vores afgiftssystem.

Diesel/CNG (dual-fuel): Drift på en kombination af diesel og CNG ses mere og mere i pickup-trucks, lastbiler og tog i USA. Konventionelle dieselmotorer kan ombygges til at køre på gas, hvis de forsynes med fx nye stempler og ventiler og et ændret tændingssystem. Princippet i diesel/CNG-motoren er, at diselbrændstoffet via et særligt ind-sprøjtningssystem suppleres med gas. Dieselolien antænder ved kompression, mens gassen tænder ved hjælp af et tændrør. I USA er der et stort incitament for denne løsning, fordi produktionen af billig naturgas er hastigt voksende og skaber en velkommen mulighed for at frigøre sig af importeret olie.

CNG (mono-fuel): Her er drivmidlet udelukkende natur-/biogas. Mono-fuel gasmotoren er konstrueret til at køre på gassen i en vilkårlig blanding og har

Volvo har længe forsket i at

erstatte diesel med alternative

brændstoffer, her tre lastbil-løsninger med metan/diesel,

hybrid og DMe.

GaS fORUDeAf journalist Finn Stahlschmidt

Klima- og energiminister Martin Lidegaard efterlyste her i bladet i september flere grønne transportløsninger. blandt scenarierne i ministerens kommende klimaplan, der er et par måneder forsinket og kommer til foråret, er gas i lastbilerne. journalist finn Stahlschmidt fra Naturgas fyn ser på mulighederne.

en Volvo-tank til den kom-primerede og flydende gas.

derfor optimal ydeevne og lavest mulige emissioner. I en fremtid med større pro-duktion af biogas kan busser og lastbiler i princippet køre helt CO2 neutralt. Sam-tidig er gasmotorer relativt støjsvage og populære i byer. På den anden side af Øresund er denne type motorer udbredt og bruges af blandt andre Arriva, Skåne-mejerierne og DHL.

Lastbilproducenterne har bilerneEn rundspørge blandt de tre store lastvognsproducenter Scania, Volvo og Mercedes tegner et forholdsvis entydigt billede. De er for længst i gang med at udvikle og producere gasdrevne motorer til deres markeder i Europa og i Nord- og Sydamerika. Der er dog også forskelle i deres strategier.

Scania udviklede sin første gas-motor til en bus i 1940. I nyere tid har virksom-heden produceret og leveret mere end 4.000 gasmotorer til forskellige typer af køretøjer. Scania kan i dag levere last-biler (16 tons og derover) og busser (30 passagerer eller flere) med hhv. 9-liters 5-cyl. Rækkemotor på hhv. 270 og 305 hk til natur-/biogasdrift. Begge motorer vil inden for de kommende måneder blive opgraderet til Euro 6, hvor motory-

delsen hæves til hhv. 280 og 340 hk. I Danmark er Scania lige nu i forhand-

linger med Fredericia Kommune om en gasbus-løsning.

Volvo har gennem en årrække arbej-det på at udvikle forskellige teknologier til ikke-fossile brændstoffer (biodie-sel, biogas, biogas + biodiesel, DME, ethanol/methanol, syntetisk diesel, gas + biogas).

Volvo satser globalt på en kombinati-onsteknologi, methan/diesel (dual-fuel). Volvo har udviklet en 7 liters gas-motor,

men sælger kun gasbiler på udvalgte markeder, som har distribution af gas. Volvo er den første europæiske produ-cent af en dual-fuel dieselmotor, der kører på gas LNG (Liquified Natural Gas) med diesel som tændingsmiddel. Der er tale om en 6 cylinders, 13 liters motor på 375 KW.

Volvos primære gas-satsning er store lastbiler med stor rækkevidde, der drives af LNG. Virksomhedens danske produktchef Claus Henrik Gedsø Jensen, giver i øvrigt udtryk for nogen skepsis

DTL: DET uSIKRE SPRINGInden gasdebatten gør os alt for grønne i hovederne, peger DTLs erhvervspolitiske chef Ove holm på, at der fortsat er store usikkerheder forbundet med et sådant brændstof-skifte i transportsektoren:

»helt grundlæggende ønsker vi tryg-hed og forudsigelighed om investerin-ger og driftsomkostninger. et spring fra diesel til gas på lastbiler giver umiddelbart anledning til stor usik-kerhed. en gasdrevet lastbil er dyrere at indkøbe – måske op til 300.000 kroner, og ingen kender gensalgsvær-dien for en brugt gaslastbil om fx fem år,« siger han.

Der er også højere vedligeholdelses-omkostninger. Rækkevidden vil typisk være kortere, ligesom det kniber med gasmotorer, som er stærke nok til de tungere vogntog med totalvægte på 48, 54 eller 60 ton. Det er mere tids-krævende for chaufførerne at påfylde brændstoffet.

»anvendelse af komprimeret na-turgas (cNG) – den teknologi, som er længst fremme – har netop skavan-

ken med effekt-svagere motorer og forholdsvis kort rækkevidde, mens flydende naturgas (LNG) bedre kan opfylde kravene til både effekt og rækkevidde. her er teknologien dog ikke helt så langt fremme.

Til gassens fordel tæller jo, at diesel som brændstof har en usikker fremtid. hvor længe kan dieselolien produceres i de mængder, som kan matche en global efterspørgsel, uden at forsyningssikkerheden kommer i spil? Det vil kunne betyde stærkt stigende dieselpriser, mener han.

han gør opmærksom på, at så længe der anvendes naturgas, er der ingen cO2-gevinst ved at gå fra diesel til gas. »først med en gradvis iblanding af biogas vil vi opnå en cO2-reduktion. Og her opstår en ny usikkerhed – hvilke mængder og til hvilken pris vil biogassen kunne produceres og opgraderes til distri-bution?

Ove holm ser netop distributionen som et springende punkt for øget brug af gas som motorbrændstof. I

dag er der et tæt distributionsnet for diesel – og dermed også biodiesel, som for øjeblikket er indblandet med 7 procent. Opbygningen af et net af gas-fyldestationer med høj tilgænge-lighed vil være kostbart – ikke mindst hvis der skal opbygges distribution af både cNG og LNG.

»Det er for tidligt at sige hvilken el-ler nok nærmere hvilke brændstoffer, der vil blive kommercielt bæredygtige på kort og på langt sigt. Der er ingen tvivl om, at diesel og til dels biodiesel vil fortsætte i mange år endnu. Spørgsmålet er, hvilke og hvor hurtigt alternative brændstoffer vil blive reelt mulige for transportørerne.

»Det kan blive en fremtid med måske en håndfuld af valgmuligheder med diesel, biodiesel, naturgas, bio-gas, ethanol og elektricitet, der retter sig mod forskellige transportsegmen-ter – afhængig af fx let og tungt gods, korte og lange ture samt lokale, regio-nale og internationale transporter,« siger den erhvervspolitiske chef. DTL vil følge motorudviklingen tæt.

NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

over for brugen af CNG-gasteknologier. Han mener, at ulemperne med for kort rækkevidde og for lang optankningstid er for store. Det egentlige alternativ til den dieseldrevne motor er i følge Volvo LNG, fordi det vil kunne give lastbiler en ræk-kevidde på højde med den, de har i dag.

Mercedes-Benz har ligesom Scania satset på gas-teknologi i mange år og betegner sig som “market leader in the Scandinavian biogas sector.” Mercedes har et stort antal gasdrevne lastbiler og busser kørende i bl.a. Tyskland, Storbri-tannien og Sverige. Mercedes har siden 1998 produceret og markedsført lastbiler under navnet Econic NGT, der kører på natur- biogas (mono-fuel). Teknikken har især vundet udbredelse i terminalbaseret transport.

Scania har bl.a. lastbiler med

bioethanol.

Sverige langt fremmeSom nævnt er vores svenske naboer godt med, når det gælder natur- biogas i både personbiler, busser og lastbiler. Arriva i Sydsverige har kørt med natur-biogas-busser i Helsingborg siden 2005 og i Halmstad siden 2010 og bruger de grønne busser aktivt i deres markeds-føring. I Helsingborg og Halmstad kører henholdsvis 87 og 33 busser på biogas (MAN). Arriva opererer deres gasbusser på en blanding af natur- og biogas. De oplyser dog ikke nærmere blandings-forholdet, men lægger ikke skjul på, at biogassen fortsat udgør en relativt mindre del. Arriva arbejder tæt sam-men med natur- biogasleverandøren NSR AB.

Kurerbiler på gasI 2009 besluttede kurer-virksomheden DHL Express i Sverige at udskifte alle dieseldrevne køretøjer. Beslutningen omfattede ca. 200 mindre køretøjer, der hovedsagelig anvendes i tæt bebyggede områder, men også større lastbiler. DHL har i dag en flåde på 146 terminalba-serede lastbiler og 122 af dem kører på natur- biogas (mono-fuel).

Skånemejerierne har tilsvarende 22 distributionsbiler på natur- biogas. Virksomheden vil helt udfase diesel og benzin inden for en kort årrække – som en direkte forlængelse af sin miljøprofil. I 2011 opnåede Skånemejerierne en reduk-tion i CO2 udledningen fra transport på syv procent takket være biogassen.

Når lastbilproducenterne (inkl. MAN, Iveco og Renault) ikke har markeret sig på det danske marked, skyldes det udelukkende – og ikke overraskende – manglen på en dansk gas-infrastruktur.

Den politiske vej er åbenDer er kommet et første tegn på, at ben-zin og diesel på sigt kommer til at vige for andre drivmidler. Det fremgår af det seneste energiforlig, at der er etableret en pulje på 70 millioner kroner til etable-ringen af en udvidelse af infrastrukturen til alternative brændstoffer inden for tre områder: ladestandere til elbiler og optankningsfaciliteter til henholdsvis brint og natur- biogas.

KONFERENcE OM GaS TIL TRaNSPORT

En konference i Skive sidst på måneden ser på, hvor langt vi

er kommet i bestræbelserne for at gøre fremtidens transport bæredyg-tig og så vidt muligt uafhængig af fossile brændstoffer.

Deltagerne på konferencen ”Grøn gas til transport” 31.januar-1. februar vil diskutere de danske forudsætninger for at skabe effektive løsninger og udvikle bæredygtige brændstoffer til brug i transportsektoren.

Hvad er perspektiverne for gas og biogas til transport i Danmark? Og hvordan får vi helt konkret gas på bilerne?

Det søger den kommende gaskon-ference i Skive at give deltagerne et bud på. Der er oplæg fra blandt andre klima, energi- og bygningsminister

Martin Lidegaard, og konferencen sup-pleres med en spændende udstilling.

»Vi har p.t. aftaler til udstillingen med bilmærkerne Mercedes, Volvo, Volkswa-gen, Fiat og Subaru samt aftale med norske, svenske og danske leverandører af fyldestationer, opgradering anlæg m.v. Som deltager hører man således ikke kun om den tekniske udvikling og processer-ne omkring gas til transport – man kan rent faktisk også komme til at se og føle på, hvad bilmærker og fyldestationerne kan præsentere på området,« fortæller Steen Hintze, international projektko-ordinator i projektet Implement, Skive Kommune.

»Deltagerne kan både få indblik i de tekniske processer og indsigt i, hvordan andre i branchen har gennemgået en udvikling fra diesel til gas. På den måde

Af Hanna Vágsheyg, Transportens Innovationsnetværk

giver konferencen ikke kun et bud på, hvordan virksomhederne møder de tekniske udfordringer men også de strategiske og forretningsmæssige perspektiver forbundet med gas til transport,« fortsætter han.

Han konkluderer, at med ministerens deltagelse vil fremtidens nye politiske rammebetingelse også bringes på banen ved konferencen:

»Der tegner sig en klar politisk vilje til at skabe de nødvendige rammer omkring gas til transport som et reelt alternativ til de fossile brændstoffer. Den udvikling vil vi med konferencen give deltagerne muligheden for at følge – og byder alle velkommen i det jyske.«

Mere information og tilmelding til konferencen på www.gaskonference.dk

• Grønbusdriftidenkollektivetrafik• Grønnegassertilgrøntransport• Opgraderingafbiogas-nyearbejdspladser• Landbrugetsomenergileverandører• Udstillingafgasbilerog-teknik• Studiebesøg1.februar

Udstillere

“Understøttelse af gas i tung transport er en del af de am-bitiøse målsætninger, som forligsparterne har sat med ener-giaftalen. Derfor vil jeg meget gerne deltage i konferencen.” Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard.

Tilmelding til udstilling: www.bioenergi.dk

HØRIØVRIGTOPLÆGFRA: HMN Naturgas (DK) • Brancheforeningen for Biogas (DK) • Lyse NEO (N) • Thise Mejeri (DK) • Volvo (DK) • Maabjerg Energy Concept (DK) • Naturgas Fyn (DK) • Biogas Brålanda (S) • Østfold Fylkeskommune(N) •Biogas Väst (S) • Svenskt Gastekniskt Center (S) • Malmö Lastbilcentral (S) • Teknologisk Institut (DK) • Midttrafik (DK) • Haldor Topsøe (DK) • Trafikstyrelsen (DK)

SKANDINAVISK KONFERENCE

Grøn gas til transportKULTURCENTERLIMFJORD•SKIVE•DANMARK

31. januar - 1. februar 2013

Tilmeldingsenest

25.januar

www.gaskonference.dk

NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

NETvÆRK OM GaS TIL TRaNSPORT PÅ VejI forbindelse med konferen-cen i Skive, tager konferen-

cepartneren Transportens Innovati-onsnetværk (TINV) med en workshop det første skridt til en etablering af et dansk netværk for gas til trans-port.

Workshoppen holdes onsdag 30. januar med titlen ”Opstart af Dansk Netværk for Gas til Transport.”

Lars Overgaard, fagkoordinator for landtransport ved TINV - herunder alternative brændstoffer, siger, at »med politisk enighed om at få dele af den tunge transport over på gas og med de første penge på vej til projek-ter, der omhandler infrastrukturen, er tiden moden til reelt at begynde og tale om gas til transport. Vi oplever en interesse i transportbranchen for mere klima- og miljøvenlige løsninger, der gavner både branchen men også samfundet generelt.«

Han peger dog på, at emnet gas til transport for mange fortsat opleves som et komplekst emne og forbundet med høje omkostninger.

»I TINV ønsker vi med opstarten af et nyt nationalt netværk for gas til transport at belyse kompleksiteten og hjælpe transportvirksomhederne med at blive klar til fremtiden. Vi kan tilvejebringe de enkelte vognmænd vi-den om og udveksling af de praktiske erfaringer, de behøver for at kunne danne sig et realistisk og nuanceret billede af, hvad det vil sige at køre på biogas. Tanken er, at netværket skal

fungere som et upolitisk forum, hvori deltagerne mødes, udveksler viden og erfaringer på området.

Samtidig skal netværket være med til at belyse, hvad vi mangler af viden og teknik på området for at blive klar til fremtiden.” siger Lars Overgaard. Han henviser til, at EU-Kommissionen har varslet en stramning af kravene til mht. reduktion af CO2. Det betyder bl.a., at 10 procent af medlemslandenes energi-forbrug i transportsektoren i 2020 skal udgøres af vedvarende energi.

En af flere løsningsmodeller er biogas. Undersøgelser viser, at biogas til fx tung bytrafik – udover markante klimage-vinster – kan nedbringe forureningen i trafiktætte områder og give en øjeblik-kelig miljøfordel i Danmark.

Udover workshop og konference i Skive er TINV medarrangør på Grøn Transport, der holdes 18-19. marts 2013.

Projektkoordinator i TINV, Katrine

Bjerregaard, fortæller om TINV som et aktivt innovationsnetværk til gavn for medlemmerne, at »TINVs mål er at hjælpe vores medlemmer til at være et skridt foran konkurrenten. Biogas er ikke kun godt for miljøet, det kan også vise sig at tælle positivt i virksom-hedens regnskab at få en grønnere profil.«

»I TINV udvælger vi vores aktiviteter nøje med afsæt i de samfundsmæs-sige udfordringer transportvirksom-hederne står overfor. Vi ser på flere grønne alternativer men har oplevet en speciel stor interesse for brugen af biogas i transport. Med netværket ønsker vi at give virksomhederne et forum, hvor de kan indhente viden, lære af internationale erfaringer og se på forretningsperspektivet ved en eventuel omlægning,« fortsætter hun.

Mere info om TINV og tilmelding til workshoppen på www.tinv.dk

Mercedes har i flere år markedsført denne econic skraldebil, der kører på naturgas

et nyt dansk netværk skal samle viden, internationale erfaringer og for-retningsperspektiver ved at udnytte gas i transportsekto-ren. Mercedes har allerede lanceret sin econic-model, der kan køre på forskel-lige gaskombina-tioner.

Samtidig åbner energiforliget mulighed for, at energiselskaber kan investere en del af deres overskud i etableringen af biogas-produktion, hvilket Naturgas Fyn har gjort.

Det er altså i dette energipolitiske landskab, at danske vognmænd skal få hjulene til at snurre. Og vi kan ikke løbe fra det. Danmark er på trods af et ud-bredt naturgas-netværk langt bagefter, når det gælder natur- biogas i transport.

Ser man over Øresund, havde sven-skerne ved udgangen af 2011 knapt 40.000 biler på en blanding af natur- og biogas. Af disse var 1.500 busser og næsten 600 lastbiler, og tallet stiger med ca. 20 procent om året. I parentes skal det bemærkes, at der herhjemme faktisk kører 14 VW person og varebiler

på naturgas. De ejes alle af Naturgas Fyn i Odense.

Med til det samlede billede hører, at det internationale energiagentur fornylig meldte ud, at det vil få omfat-tende betydning for transportsektoren,

at USA i fremtiden vil udvinde store mængder naturgas. Gassen vil, vurderer energiagenturet, sætte gang i en mas-siv udvikling på transportområdet, som kan drage stor nytte af den billige og miljøvenlige gas.

Natur- biogas: Teknisk set er naturgas og biogas næsten identiske og kan blandes i et vilkårligt forhold.

CNG: Compressed Natural Gas. Gas-sen er komprimeret til 200 bar

LNG: Liquified Na-tural Gas. Gassen er komprimeret til flydende form.

Mono-fuel: En motor der kører på et brændstof som diesel, benzin eller gas.

Bi-fuel: Bi-fuel mo-torer kan køre på både natur-biogas og benzin eller diesel, men hver til sin tid. Køretøjet har tankkapacitet til begge brænd-stoffer.

Dual-fuel: I en dual-fuel motor indsprøjtes en blanding af natur-biogas og diesel.

1. februar 2013 kl. 12 er sidste chance for at indstille

virksomheder til Årets Transport-virksomhed.

Indstil dine favoritter på DTLs hjemmeside. Klik øverst på forsiden.

Blandt indstillingerne trækker vi lod om gaver fra partnerne i Årets Transportvirksomhed: To kæmpeparaplyer fra Bridgestone, to softshell-jakker fra VBG, to Samsonite toilettasker fra Codan, to 1-års-abonnementer til Trans Inform og to Scania-ure.

Når alle indstillinger er modtaget, træder en dommerkomite sammen og vælger seks kandidater, som går videre i konkurrencen.

På Transport 2013 i Messecenter Herning stemmer messegæsterne om, hvilke tre af de seks kandidater der er nomineret til titlen Årets

ÅreTs TransporTvirksomhed 2013:

SIDSTE cHANcE fOR aT INDSTILLe KaNDIDaTeR transportvirksomhed 2013.

Vinderen findes ved en afstem-ning på DTLs generalforsamling den 25. maj 2013.

DommerkomitéenÅrets dommerkomité skal udvælge seks kandidater, der skal dyste om nomineringen til titlen. Komiteen består af lederne for DTLs servi-cekontorer: Christian B. Hansen, Region Øst, Allan Andersen, Region Syd, Brian Svendsen, Midt/Nord og Niels Erik Nielsen fra Hovedstaden. Desuden deltager redaktør Gwyn Nissen fra Danmarks Transport Forlag, som også er konkurrencens mediepartner. Den sjette dommer-plads udfyldes af Jakob Engel- Schmidt, direktør i Dansk Iværk-sætter Forening.

»Servicekontorernes pladser sik-

en af dommerne er Dansk iværk-sætter Forenings direktør Jakob engel-Schmidt.

DTL-medlemmer, der deltager i årets ÅTV-arrangement på ud-stillingen ”Transport 2013”, kan også deltage i en lodtrækning om en forlænget weekend til Paris for to personer. De heldige flyver med en dansk Scania-guide fra Kastrup til Anger uden for Paris, hvor Scania-fabrikken inviterer indenfor. Efter fabriksbesøget er der middag i Anger. Efterfølgende stiges på TGV-toget og et par timer efter er der ankomst i hjertet af Paris

SIDSTE ÅR LONDON – I ÅR PARISog indlogering på et 4-stjernet hotel. Det meste af weekenden er på egen hånd i byernes by.

»Jeg er også klar til en Paris-tur,« lyder det fra den ene af sid-ste års vindere af en rejse til Lon-don, vognmand Teddy Nielsen fra Mogenstrup ved Næstved. Han og kæresten Pernille Hansen havde ladet deres tre børn blive derhjemme og fik sig et par af-slappede dage, som tilfældigvis fandt sted i den weekend, hvor man fejrede Dronning Elizabeths

Sidste års vinderne fik nogle gode oplevelser i London.

.. og i år gælder det Paris.

60 års jubilæum. Alt var på den an-den ende, så det gav turen ekstra kolorit. Begge har besøgt London før, men det forhindrede dem ikke i at benytte Londons Underground og trave den feststemte hoved-stad tynd. Den ene aften gik til teaterkvarteret for at se musicalen Mamma Mia.

Den anden London-vinder var chauffør Mark Steffensen fra Skive Køletransport, der som bekendt nåede frem til finalen. Han blev udtrukket i lodtrækningen på FDM

Jyllands-Ringen i Silkeborg, og for ham og en kammerat blev det til et gensyn med byen efter mange år. »Jeg var i London på en klassetur en gang, og også denne gang fik dagene hurtigt ben at gå på. Vejret midt i juni var udmærket, og vi kom langt omkring. Vi var på sight seeing og besøgte bl.a. et museum for 2. Verdenskrig, men vi fik da også snuset til Londons natte-liv,« beretter Mark Steffensen.

rer en bred og mangeårig erfaring inden for vognmandsvirksomhed og med vores mediapartner et godt kendskab til, hvad der rører sig på transport- og logistiksiden. Repræsentanten for iværksætter-miljøet skal signalere, at dem, der går videre, gør det på baggrund af noget ekstraordinært,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han peger på, at det at kunne adskille sig fra andre, er blevet en vigtig forudsætning for at tiltrække og fastholde kunderne – og for at holde omkostningerne nede. Årets Transportvirksomhed findes derfor blandt de af DTLs virksomheder, der har udviklet en forretningsidé, opfindelse eller arbejdsmetode, som skal være anvendt i praksis og give virksomheden værdi.

Det kan fx være lavere sygefra-

vær, øget indtjening, positiv om-tale, rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere, en teknisk udvikling af materiellet, socialt arbejde til gavn for samfundet eller en håndsrækning til miljøet gerne med potentiale til at gavne andre i branchen.

INDSTIL vIRKSOMHEDER

TIL ÅTv: www.dtl.eu/AATv.aspx

“Det var slemt nok at få at vide, at Kurt havde prostatakræft. Men det var lige før, at det var værre, da de sagde, at han ikke længere kunne lade vandet på den naturlige måde.

Det er for det første svært at vænne sig til at tømme sin blære med et kateter. Men det er lige så sværtat � nde et toilet, der både er rent og diskret, og hvor man samtidig kan parkere et 54 tons lastvognstog.Og man står jo ikke bare bag et træ og fumler med sterile pakker og så videre.

Så det var lige før vi gav op. Men så kom jeg i tanke om den Codan Care forsikring, vi har købt sammen med vores andre forsikringer.

Det tog kun et par dage, efter jeg havde talt med Codan Care, så var Kurt på privathospitalet Hamlet. Her hjalp alle tiders sygeplejerske Kurt med at træne de rigtige muskler, så han nu kan komme af med vandet uden hjælpemidler i løbet af dagen.

Som om det ikke skulle være nok, så har Codan Care også lige skaffet Kurt tid hos en speciallæge med hans gigt uden om den offentlige kø, hvor der er et halvt års ventetid.

Så Kurt er fortsat lige så lidt hjemme hos mig, som han har været de første 45 år som vognmand. Men det er jo kun godt – for det er kun godt for alle at holde sig i gang.

Det er nok for meget at sige, at Codan Care ligefrem har reddet Kurts liv. Men det har reddet hans arbejdsliv, og det er rigtigt meget værd på mange måder.”

Connie Nielsen, gift med vognmand Kurt Nielsen, Hårlev.

“ Der er ikke mange toiletter, der både er diskrete og har plads til et vogntog på 54 tons”

codan.dk/dtl©Codan Forsikring A/S 10.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

“Det var slemt nok at få at vide, at Kurt havde prostatakræft. Men det var lige før, at det var værre, da de sagde, at han ikke længere kunne lade vandet på den naturlige måde.

Det er for det første svært at vænne sig til at tømme sin blære med et kateter. Men det er lige så sværtat � nde et toilet, der både er rent og diskret, og hvor man samtidig kan parkere et 54 tons lastvognstog.Og man står jo ikke bare bag et træ og fumler med sterile pakker og så videre.

Så det var lige før vi gav op. Men så kom jeg i tanke om den Codan Care forsikring, vi har købt sammen med vores andre forsikringer.

Det tog kun et par dage, efter jeg havde talt med Codan Care, så var Kurt på privathospitalet Hamlet. Her hjalp alle tiders sygeplejerske Kurt med at træne de rigtige muskler, så han nu kan komme af med vandet uden hjælpemidler i løbet af dagen.

Som om det ikke skulle være nok, så har Codan Care også lige skaffet Kurt tid hos en speciallæge med hans gigt uden om den offentlige kø, hvor der er et halvt års ventetid.

Så Kurt er fortsat lige så lidt hjemme hos mig, som han har været de første 45 år som vognmand. Men det er jo kun godt – for det er kun godt for alle at holde sig i gang.

Det er nok for meget at sige, at Codan Care ligefrem har reddet Kurts liv. Men det har reddet hans arbejdsliv, og det er rigtigt meget værd på mange måder.”

Connie Nielsen, gift med vognmand Kurt Nielsen, Hårlev.

“ Der er ikke mange toiletter, der både er diskrete og har plads til et vogntog på 54 tons”

codan.dk/dtl©Codan Forsikring A/S 10.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

DTL FORDELSPARTNERDTL - TUNGVOGNSSPECIALISTEN

VIRKSOMheDeNS INDTjeNING

SYGeDRIfTSTabSfORSIKRINGeN

Din virksomhed kan sagtenstjene det samme uansetom du kan arbejde eller ej

ring og hør mere på 33 55 40 82

FÅ ETuFORPLIGT-

ENDE TILBuD

CODAN DæKKER TAB

Det er en stor fordel at have vægt på bilen. Jeg ved, at jeg altid har det jeg må – hverken mere eller mindre.Vognmand bent Vasser, Messinge

Det er rigtigt dyrt at køre med overlæs. MEN at køre med for lidt, er endnu mere kostbart !

Lastbiler et dyrt stykke værktøj, de skal udnyttes optimalt. Investeringen i et LoadMaster vejesystem er minimal i forhold til prisen

på en lastbil.

LoadMaster vejesystemer en RIGTIG fornuftig investering• LoadMastervægte–vækmed”gætteriet”underlæsning.• LoadMastervægte–hardurådtiloverlæsbøden?

Kører du byggematerialer, jord, korn og foderstoffer eller andet løsgods, så er en lastbilvægt det eneste fornuftige.• Kandulæssejord,sten/grus,træfliso.lign.nøjagtigtsådetpasser?

De fleste gange bliver det for meget – eller for lidt. Monter en Load-Master vægt, og få en ende på ”gætteriet”.

vejesystemer til parabel- og luftaffjedrede lastbiler

Det koster kassen i dag at blive taget med overlæs. Det koster hurtigt 10-12.000 kr. i bøde for overlæs. Har du råd til det ?

kontakt Flemming, dTL, på 5081 0277, eller se mere på www.loadmaster.dk. du kan også ringe til Loadmaster på 8725 7020

TachoOnline indeholder blandt andet:Påmindelses- og planlægningsredskab• SMSsendesdirektetilchaufførennårtidsfristfordownloadnærmer

sig• Tidsfristerforfornyelseafførerkort,kørekort,ADR-bevis,EU-chauffør-

bevis osv.• Tidsfristerfortachografeftersyn,vognmandtilladelser,kraneftersyn

osv.Rapportering• Automatiskrapportpåovertrædelsersendespåmaildirektetilleder

og chauffør• Mulighedfortrækafandrerapporter

”Hver af mine biler kører ca. 100.000 km blandetkørsel årligt. Vi kører i snit 2,4 km pr. liter brænd-stof” siger Henrik videre.”I forbindelse med DTL's Rollemodel-projekthar vi i år lavet testarbejde med Euromaster.Resultaterne viser, at vi med fokus på de rigtigedæktyper, kontrol af lufttryk samt anvendelse afdækopskæring kan komme til at køre 2,5 km pr.liter og forbedre vores bundlinje med ca. 10.000pr. bil."

System• Letforståligbrugervejledningiformafkortevideoklip• Ingenlokalinstallation–internetbaseretmedsikkerhedsback-up• Mulighedforafdelingsopdeling• Nemogautomatiseretoprettelseafchaufførerogkøretøjer

se mere på www.tachoonline.dk eller ring til dTLs regionale servicekontor. du kan naturligvis også ringe til Tungvognsspecialisten på 7190 7191 og høre mere.

Når jeg har indlæst mine data i TachoOnline, kan jeg slet ikke slippe for overblik via de automatisk tilsendte "overtrædelsesrapporter".Vognmand jørgen Kristensen, Ringkøbing

Med Euromaster kan vi forbedre vores indtjening med omkring 10.000,- per bil.Vognmand henrik Pedersen, Sædder Vognmandsforretning, fakse

kontakt Flemming, dTL, på 5081 0277, eller se mere på www.loadmaster.dk. du kan også ringe til Loadmaster på 8725 7020

Søren brinck tlf. 20 30 75 07Betjener region øst

Ove Pedersen tlf. 40 17 34 12Betjener region nord

Karsten fisker tlf. 29 27 16 56Betjener region Syd

ring til euromasters konsulenter og hør mere om mulighederne.

Breakdown service tlf. 70 20 03 03

Lars johannsen tlf. 61 62 28 90Betjener region Syd

Poul Linnet tlf. 21 78 87 01Betjener region Syd

NYHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

De sidste miljøråd til vognmændeneSidste år var DTLs miljøår, hvor der blev udsendt tips og ideer på e-mail til vognmændene. her i bladet følger vi op med de sidste miljøråd fra 2012.

MILjØRÅD NR. 38

Køb miljømærkede kontorprodukter

Mange produkter til kontoret og kontorhusholdningen kan købes med miljømærkerne ”Blomsten” eller ”Svanen”. Det gælder fx rengøringsmidler, sæbe, toiletpapir, kopipapir, kuverter, kuglepenne, opvaskemaskiner, printere, el-pærer og batterier.

Når du køber en miljømærket vare, har du garanti for: • Atprodukteterblandtdemindstmiljøbelastendeafsinslags.• Atkvalitetogfunktionermindstligesågodsomforandreproduk-ter. • Atderertagethensyntildinsundhed.Blomsten og Svanen er de eneste officielt anerkendte miljømærker herhjemme.

Selvom du køber miljømærkede produkter, undgår du ikke nødven-digvis alle problematiske stoffer, men du får det mest miljøvenlige produkt inden for varekategorien. Undgå derfor at overdosere fx sæbe og rengøringsmidler. Og overvej om antallet af forskellige kemikalier kan nedbringes uden at forringe rengøringsniveauet. I nogle tilfælde kan vand og en klud være nok.

MILjØRÅD 39

Optimer ventilationsanlægget og spar energi

20-30 procent af ventilationsanlæggene har et for stort energiforbrug samtidig med, at indeklimaet ikke er optimalt. Og halvdelen af alle anlæg kan halvere energiforbruget alene ved at ændre på driftspara-metrene.

Det ekstra energiforbrug forbedrer ikke indeklimaet. Det er rent spild, som både belaster økonomien og klimaet. Energispildet svarer til, at knappen på flere toiletter sidder fast, og vandet fosser ud – det varme vand vel at mærke, fordi det forkerte vandrør er tilsluttet toiletterne.

Et servicetjek kan sikre, at ventilationsanlægget giver et godt inde-klima, og at energiforbruget ikke er unødigt højt. Et servicetjek kan, ifølge VENT-ordningen foretages for få tusinde kroner. Læs mere på hjemmesiden www.vent.dk.

Der er to hovedårsager til et for stort energiforbrug til ventilationsan-lægget. Den ene er automatikken og strategien for indeklimaet. Den anden er fejl og mangler på anlægget.

Præcis vejning af læssetTransportøren kan gøre sine transporter mere effektive ved at vide præcis, hvad læsset vejer. Virksomheden Vetec ApS i Odense har udviklet en vejeløsning, som gør det muligt at kende det nøjagtige vognlæs. Systemet er enkelt og består overordnet af 3 enheder:

Vejeceller der monteres på lastbilens chassisramme. En junction box til at samle signalet fra vejecellerne og videresende målingerne til et display eller en bon-printer, der er placeret i førerhuset. Syste-

grisebilerne skal holdes rene, og vasken kan udføres med miljøvenlig sæbe, der er Blomst- eller Svanemærket.

met gør anden tidskrævende vejning unødvendig.Helt unikt ved denne løsning er muligheden for at sende informa-

tionerne videre til fjernbetjeningen, som styrer lastbilens pumpe eller liftsystem. Især ved løsgods muliggør det en hurtig og nem levering af en præcis mængde. Der er også fjernbetjeninger til veje-systemet. Der er flere oplysninger på hjemmesiden www.vetec.dk.

MILjØRÅD 40

Automatisk kobling sparer brændstof til tomgangskørselen Multi function Coupling, MFC, giver dig mulighed for at tilkoble påhængsvognen direkte fra førerhuset. Det reducerer ifølge producen-ten VBg tomgangstiden - og dermed dieselforbrug og CO2-udledning. VBGs regnestykke viser, at seks frakoblinger og seks tilkoblinger per dag med MFC i stedet for manuel kobling, kan spare 315 liter diesel om året svarende til ca. 806 kg CO2.

Med den automatiske kobling kan du tilkoble påhængsvognen direkte fra førerhuset. Også pneumatik, el og hydraulik tilkobles – enklere, nemmere og sikrere end tidligere. MFC-systemet indeholder en koblingsdel med integreret trækbjælke, et display til indbygning i instrumentbrættet, en trækkile, der passer til Optimal- og Multi XF-trækstænger, samt tilslutningsanordning til elektricitet og pneuma-tik. En komplet MFC-løsning koster ifølge VBG i runde tal 120.000 kr.

Dækfirma tilbyder gratis rådgivning

Fjernbetjent læsning gavner arbejdsmiljøet

Da brændstoffet udgør en stadig større post på vognmændenes budget, kan mange vognmænd med fordel tænke i andre baner, når det kommer til indkøb og servicering af dæk, mener Lars Skov-Andersen, salgschef hos Euromaster.

»Selvom det er lettere og mere konkret at forholde sig til an-skaffelsespriser end at gå helt nye veje, kan man med fordel se på den totale driftsøkonomi med udgangspunkt i sit individuelle behov og kørselsmønster snarere end blot at købe en masse billige dæk med kort levetid,« råder han.

Det er ved at prioritere vedligeholdelse og optimering af dæk-kene, ligesom det i mange tilfælde kan betale sig at investere i brændstofbesparende produkter med lang levetid.

»Ofte vil merinvesteringen tjene sig hjem flere gange i form af besparelser på både diesel- og dækbudgettet,« vurderer salgs-chefen. Han vil derfor gerne i tættere dialog med den enkelte vognmand for at beregne og vise, hvilken betydning brændstof-besparende dækløsninger kan have for netop dennes bundlinje.

Euromaster tilbyder derfor et konsulentbesøg hos alle vogn-mænd med gratis rådgivning om, hvordan brændstoføkonomien kan forbedres med en skarpere dækstrategi.

Udover at vælge de rigtige dæk til kørslerne anbefales det at holde skarpt øje med dækkenes lufttryk. »Når dækket har det rigtige lufttryk hele tiden, opnås lavest mulig rullemodstand, og både dæk og karkasse holder meget længere. Det betyder mere for driftsøkonomien, end man skulle tro. Ved forkert lufttryk reduceres både styre- og bremseegenskaber desuden markant, og man risikerer nedbrud,« siger Lars Skov-Andersen. Endelig kan kvalitetsdækkenes levetid øges med opskæring. »Så holder de ca. 25 procent længere. Og opskårne dæks rullemodstand er lavere end helt nye dæks.«

Læsning og losning er tidskrævende aktiviteter. Volvo Trucks har derfor udviklet Work Remote – en trådløs fjernbetjening, som effektiviserer lasthåndterings-processen. Gevinsten er lavere omkostninger for vognmanden og bedre arbejdsmiljø for chauf-førerne.

Læsning er et område inden for transportsektoren, som kan effektiviseres. For at kontrollere at vægtfordelingen af godset er korrekt, skal chaufføren i dag klatre ind og ud af førerhuset flere gange for at checke lastindikatoren. Andre læsningsfunk-tioner, som at hæve og sænke lastvognen, foretages i dag også inde i førerhuset. Det er meget tidskrævende og trættende.

For at opnå en tidsbesparelse og mindske risikoen for at falde undervejs i processen har Volvo Trucks udviklet den trådløse fjernbetjening. Her har man samlet alle funktioner, som chauf-føren har brug for under læsning og losning. Med Work Remote kan man styre alt lige fra at hæve og sænke luftaffjedringen til at knæle køretøjet, aktivere kraftudtaget, styre motorens omdrejningstal, slukke motoren og låse bilen.

Dækkene kræver et ekstra fokus end blot at se på anskaffelses-prisen.

Volvos nye trådløse fjernbetjening letter læsningen.

Ifølge VBGs eksempel er den samlede besparelse per år (løn og diesel) 32.235 kr. Tilbagebetalingstiden er i dette eksempel 3 ¾ år.

Der er også andre gevinster som bl.a. et bedre arbejdsmiljø, fordi chaufføren ikke skal ind og ud af førerhuset, og chaufføren kan koble til og fra fx langs vejen uden at komme i fare på grund af tæt forbipas-serende trafik.

DTL har ikke kendskab til andre automatiske koblinger. Har nogen vi-den om sådanne eller har andre miljøtips, hører vi gerne om det. Send en mail til: lss@dtl.

NyHEDERSEKTION 1

FASTE TINGSEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

Mens det nok ikke kom-mer bag på nogen, at

antallet af lastbiler er størst på indfaldsvejene til København, over Fyn og på strækninger på den jyske motorvej, så viser et overraskende kort fra Vejdirek-toratet, at lastbilerne faktisk kun dominerer trafikken til en vis grad på nogle strækninger i Jylland, på Sjælland og Lolland-Falster. Det er hvor lastbilerne udgør over 20 procent af trafik-ken.

Kortet, der er med i Vejdirek-toratets oversigt over statsvej-nettet 2012, viser bl.a., at der i forhold til personbilerne er ret langt mellem lastbilerne på de københavnske indfaldsveje. Her udgør lastbiltrafikken under ti procent af den samlede trafik. Så transportbranchen kan melde hus forbi, hvis nogen anklager branchen for at være skyld i Ho-vedstadsområdets trængsel.

Til gengæld udgør lastbi-lerne mere end 20 procent af trafikken på de sydlige dele af den jyske motorvej og omkring Kolding og Vejle, hvorefter det stort set tynder ud hen mod Horsens og Aarhus og længere op. Lige nord for Aalborg domi-nerer lastbilerne dog til en vis grad igen. Lastbilerne når også over 20 procent af trafikken nord for Vejle og op mod Viborg på rute 13 samt færgevejen til Hanstholm. Også til færgerne i Rødby, Gedser og Kalundborg når lastbiltrafikken over 20 procents andel af den samlede trafik. Se kortet.

vogntogene i fremgangVejdirektoratets oversigt viser også, at mere og mere godstrans-port udføres med sætte- og på-hængsvogntog. Knap 80 procent af godset i Danmark fragtes på vogntog, og når det drejer sig om international transport er tallet 98 procent.

På mange strækninger på

LASTBILERNE DOMINERER I JyLLANDVejdirektoratet har taget temperaturen på statsvejnettet

motorvejene er der registreret markante stigninger i trafikken med vogntog specielt i årene 2004-2007. Oversigten melder

også om betydeligt flere uden-landsk indregistrerede køretøjer på det overordnede vejnet.

Oversigten dokumenterer

også den økonomiske krise. Godstransporten er et godt spejlbillede på den økonomiske aktivitet i samfundet. Mens

GENERALFORSAMLINGDANAFFALD holder ordinær generalforsamling:

FREDAG DEN 1. MARTS KL. 10.00 (KL. 09.30 Kaffe MeD RUNDSTYKKeR) PÅ HOTEL HESSELET, cHRISTIANSLuNDSvEJ 119, 5800 NyBORG

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.

Dagsorden og revideret regnskabudsendes til medlemmernesenest 3 uger inden generalforsamlingen.

Bestyrelsen

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . Info@rmn.dk . www.dtl.eu

kontoret i centrum

• En uge på kursus.

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

• På kursus en uge igen.

»denne kursusmodel er perfekt«Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

– med frihed til at passe sit arbejde...

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS

Pris incl. materialer og forplejning

17.500 kr. + moms for DTLs medlemmer

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder

Vil du vide mere:Tjek www.dtl.eu eller ring på tlf. 7015 9555

Vognmandskursus i kolding i uge 4 + 9 2013Vognmandskursus

i Viborg i uge 11 + 16 2013

lastbiltrafikken toppede i 2007, kunne der specielt i 2009 ses et markant fald. Udviklingen begynd-te at vende i 2010, og stigningen fortsatte i 2011. Billedet aflæses i

udviklingen i lastbiltrafikken over Storebælt, hvor der i 2011 kørte gennemsnitligt 3.220 lastbiler over i døgnet. Se figuren med Store-bæltstrafikken i de sidste ti år.

NyHEDERSEKTION 1 SEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TING

AKTuELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Fortsat gratis motorvejstoiletterTransportminister Henrik Dam Kristensen fastholder gratisprincippet for toilet-terne på både ubemandede og bemandede rastepladser.

I et svar til Transportud-valget på et spørgsmål fra Venstres Hans Chr. Schmidt gør ministeren klart, at han er imod indførelsen af betaling for brug af toiletterne. ”Det er en god service at kunne tilbyde trafikanterne gratis brug af toiletterne.” hedder det. Ministeren henholder sig også til, at det allerede er en forpligtelse for konces-sionshaverne at tilbyde gratis og renholdte toiletter. På ubemandede rastepladser har Vejdirektoratet opgaven.

DTL er enig i at fastholde gratisprincippet:

»Når det er sagt, så kunne ministeren samtidig indskærpe, at de ansvarlige for toiletternes renholdelse lever op til deres ansvar. Men at indføre brugerbetaling kan medføre en stigning i anvendelsen af alternative muligheder til toiletterne, og det er ikke nogen farbar vej,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

Den person, der straffes for, at et ikke-transportegnet dyr har været transporteret, er ikke nødvendig-vis den person, der også har mu-ligheden for at hindre transporten.

Det er en af konklusionerne i en resolution om dyretransporter, som Europa-Parlamentet vedtog kort før jul.

»Vi har i mange år forklaret vidt og bredt om det forhold, at dyretransportøren ikke kan se indre skader på dyrene, og derfor undgås transport med disse dyr ikke ved at stille chaufføren og vognmanden store bøder i ud-sigt,« siger konsulent i DTL Lisbet Hagelund. »Vi finder parlamentets

faktor for god dyrevelfærd i høj grad er kvaliteten i transporten – herunder om dyrene er egnede til den påtænkte transport. Parla-mentet ønsker derfor, at der udar-bejdes ”best practise”-vejlednin-ger til landbruget og chauffører omkring, hvornår dyr er egnede til transport.

Parlamentets resolution inde-holder også et krav til Kommis-sionen om inden 1. januar 2014 at have forslag til en struktur for anvendelse af it til overvågning og kontrol af dyretransporter – baseret på transportvirksomhe-dernes gps-data.

indsigt af stor betydning – også set med rent danske øjne, for net-op nu overvejer Folketinget om en sådan straf er retfærdig.«

Parlamentets resolution slår samtidig fast, at der ikke bør indføres en maksimal 8-timers transporttid for dyr.

Mange andre faktorer end transporttiden er afgørende for dyrenes velfærd. Parlamentet fin-der, at dyr principielt skal slagtes så tæt på deres oprindelsessted som muligt og ønsker mere brug af lokale slagterhuse for at undgå lange transporter.

Men parlamentarikerne foku-serer også på, at en afgørende

Der skal ikke være en 8-timers grænse for dyrs transporttid, fastslår europa-Parlamentet.

Eu-parlamentarikere ser dyre-virkeligheden i øjnene

Europæiske arbejdstagere og arbejdsgivere ser ens på på cabotage-konsekvenserneDe europæiske transportarbej-dere i ETF er i sidste måned gået sammen med den internationale repræsentant for vognmændene – IRU – og udtrykker ønsket om, at ændringer i EU-reglerne om adgang til transporterhvervet skal følges af harmoniserings-tiltag på særligt områderne for

kontrol og håndhævelse samt det sociale og afgiftsmæssige område.

”Uden disse forudsætninger risikerer ændringer i cabota-gereglerne at få en negativ indvirkning på fair konkurrence og transportsektorens bæredyg-tighed”, hedder det i udtalelsen,

der samtidig gør det klart, at de nugældende regler i mellemti-den bør håndhæves.

Direktør Søren H. Larsen fra Nordic Logistics Association, NLA understreger, at det sådan set er ganske enestående, at arbejdstager og arbejdsgiver bliver enige om den slags fælles

erklæring, som udtryk for en fælles bekymring for markedets tilstand.

»På grund af de sociale parters traktatfæstede rolle i EU-samar-bejdet er Kommissionen tvunget til at tage hensyn til udtalelsen på en eller anden måde,« kon-staterer han.

Cabotagesituationen i EU har samlet de nordiske og de franske vognmænd, så omkring 32.000 vognmænd fra Norden og Frankrig erklærer sig som stærke modstandere af en yderligere liberalisering af cabotage i 2014. Samtidig opfordres til, at der arbejdes for at sikre, at cabo-tage forbliver en midlertidig, ikke-permanent og ikke-løbende aktivitet.

»Konsekvenserne af cabotage er for både de franske vogn-

mænd i organisationen FNTR og de nordiske i NLA en af de største udfordringer vores med-lemmer står over for. Vi er enige om, at cabotage skal forblive begrænset, indtil de sociale og skattemæssige forhold i EU er bedre harmoniseret. Cabotage skal også forblive en midlertidig og begrænset aktivitet forbundet med en international transport, som det altid har været hensig-ten,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der også er for-

mand for NLA, Nordic Logistics Association.

Organisationerne har før jul haft deres første fælles møde for at drøfte udfordringerne. I en fælles erklæring har de udtrykt deres vilje til at udvikle samarbej-det og fastholde en tæt kontakt – ikke mindst for sammen at op-bygge en alliance i kampen mod konsekvenserne af cabotage.

»Vores møde i Paris viste de klare fælles holdninger, som vores to organisationer har. Det

er derfor også vigtigt, at EU-Kommissionen tager sit ansvar alvorligt og gennemfører en ordentlig og omfattende analyse af vilkårene og situationen i da-gens marked for vejtransport for at få afdækket de reelle vilkår og konsekvenser i dagens marked,« fortsætter han.

Fransk-nordisk front mod friere cabotagekørsel

DTL-ideer med i trængselskatalog

Enighed om bedre kontrol med køretøjer i Eu

Selv om Trængselskommissionen først udsender sine anbefalinger i en rapport til august, har kom-missionens arbejdsgrupper kort før jul udsendt deres idekatalo-ger, som politikerne kan plukke fra.

DTLs adm. direktør Erik østergaard er formand for kom-missionens arbejdsgruppe 3, der ser på bedre trafikafvikling på vejene i Hovedstadsområdet, og arbejdsgruppen har spillet ud med en 69 siders rapport, som indeholder 32 konkrete ideer til, hvordan man kan få trafikken til at glide bedre.

»Vi har været hele vejen rundt,

lige fra kantstensparkering og bedre planlægning af vejarbej-der, over kørsel i motorvejenes nødspor til en anbefaling af en havnetunnel i København. Sidstnævnte kræver naturligvis en stor investering, men vores kortlægning har også vist, at der faktisk er masser af muligheder for at skabe en bedre trafikafvik-ling for små penge,« siger Erik Østergaard.

Her er et udpluk af mulige initiativer til en bedre trafikaf-vikling:• Fleregrønnebølgermedopti-

mering af signalreguleringer og opgradering af signaludstyr.

»Her er der meget at hente – også miljømæssigt – for små penge, hvis man får skabt et bedre trafikflow,« siger Erik Østergaard.

• Bedrekoordineringogplan-lægning af vejarbejder – også i kommunalt regi.

• Skærpettilsynmedkantstens-parkering centrale steder, så man undgår, at vejkapaciteten bruges på parkeringer.

• Kørselinødsporpåudvalgtemotorvejsstrækninger, hvis undersøgelser viser positive resultater.

• Videreanalyserafenhavne-tunnel

• Initiativertilatfremmecykel-trafik.»En række af arbejdsgruppens

anbefalinger flugter med DTLs mærkesager på området, hvor målet er at opnå så store tidsbe-sparelser for godstrafikken som muligt. Arbejdet i gruppen er for-løbet endog meget fint, og vi ser frem til den kommende politiske debat op til Trængselskommis-sionens endelige anbefalinger,« siger Erik Østergaard.

For at forbedre trafiksikkerheden enedes EUs transportministre før jul om et forslag til opstram-ning af reglerne for, hvordan medlemslandenes myndigheder kontrollerer køretøjerne.

Målet er at få lagt et bedre og mere ensartet sikkerhedsniveau for de biler, busser og lastbiler, der kører rundt på vejene.

De vigtigste nye bestemmelser er, at der nu laves nogle mere samordnede regler end hidtil for

standarden og kvaliteten af de syn og test, der udføres. Især hvad angår kriterier, udstyr, ud-dannelse af personale og kontrol og overvågning af testcentre. Med i købet kommer fx traktorer, der kører mere end 40 km/t på offentlig vej.

Forslaget indeholder også nye bestemmelser om at kategori-sere tekniske problemer alt efter hvor alvorlige de er. På den måde harmoniseres myndighedernes

håndtering af køretøjer, der er i dårlig stand. Det vil skabe en mere fair konkurrence mellem landenes vognmænd, at man ikke kan slippe nemmere i det ene land i forhold til det andet.

Endelig tillader ministrene, at køretøjer, der kun anvendes i tyndt befolkede områder – som defineret for anvendelse af køre- og hviletid også – kan undtages fra reglerne eller underkastes nationale bestemmelser.

»Enigheden blandt ministrene er et vigtigt skridt i vejen mod mere harmoniserede bestem-melser for kontrol af bl.a. erhvervskøretøjer i EU. Der bør helst stilles samme høje krav til alle vognmænd og synskon-troller i EU, som vi kender det i Norden,« vurderer direktøren i Nordic Logistics Association Søren Hyldstrup Larsen. Forsla-get skal videre til behandling i Europa-Parlamentet.

DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager hos både DTL og Dansk erhverv. DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer råder over eksperter i bl.a. overenskomster og personalejura.

det nyeste fra juristernes indbakke

! I dansk ret anerkendes skriftlige og mundtlige aftaler som udgangspunkt på lige fod. Men lad alligevel være med at indgå mundtlige aftaler. De er endog meget vanskelige at dokumentere. Det viser to sager, jeg har haft for nylig.

Indgår vognmanden fx en mundtlig aftale om transport af gods, og trans-porten gennemføres uden problemer, er alle glade. Og sparet er besværet med at fremsende et skriftligt tilbud, som kunden skal acceptere. Problemet opstår først, når vognmanden og kunden bliver uenige om, hvad det er, der er aftalt, eller hvis godset bliver beskadiget under transporten.

Er det fx blot mundtligt aftalt, at vognmanden skal transportere godset fra Kolding til København uden, at der er taget stilling til, efter hvilke regler/betin-gelser vognmandens ansvar for godset skal reguleres, vil vognmanden stå med erstatningsansvaret. Det er i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler. Så vognmanden hæfter for hele kundens tab, og det omfatter som udgangspunkt også de mere indirekte tab, som kunden lider, fx ved at godset ikke kan sælges til den forudsatte pris.

Her er det vigtigt at påpege, at vogn-mandens fragtførerforsikring kan være udformet sådan, at forsikringen alene dækker vognmandens ansvar i henhold til CMR-loven. Det medfører, at varerne kun er forsikret for 8,33 SDR (Speciel Drawing Rights) pr. kg, svarende til godt 70 kroner pr. kg, og at bl.a. kundens mistede avance ikke dækkes af forsikringen. Så her vil

! PensionDanmark oplyser, at den nye skattelov betyder, at man fra i år ikke længere får fradrag for indbetalinger til kapitalpen-sion. I PensionDanmark har kapitalpension ikke været standard i pensionsordningen

vognmanden være forpligtet til at erstatte hele kundens tab, mens forsikringsselska-bet med rette kan afvise at dække store dele af erstatningen.

Det er derfor afgørende, at der foreligger en klar skriftlig aftale, hvoraf det frem-går efter hvilket regelsæt vognmandens ansvar skal reguleres. I modsat fald skal vognmanden bevise, at det mundtligt er aftalt, at ansvaret er begrænset. Og det er meget svært. Den ”lette” mundtlige aftale kan blive dyr for vognmanden.

Ved nationale transporter anbefales det, at man som vognmand aftaler med kunden, at ansvaret for godset reguleres

efter enten CMR-loven eller NSAB 2000, idet disse regelsæt indeholder en række begrænsninger i vognmandens erstat-ningspligt over for kunden.

En kraftig advarsel lyder også mod at indgå mundtlige aftaler, når personerne bag ét selskab, starter et nyt selskab, fx fordi det første selskab er ved at gå konkurs.

I disse situationer ses det desværre, at vognmanden mundtligt aftaler med det nye selskab, at selskabet skal hæfte for det gamle selskabs forpligtelser. Indgås aftalen fx med det nye selskabs direktør, er selskabet naturligvis bundet af aftalen. MEN – hvis det nye selskab pludselig ikke vil vedkende sig forpligtelsen til at hæfte for den gamle gæld, er vognmanden i al-vorlige problemer, hvis der alene foreligger en mundtlig aftale.

Uanset om personerne bag det nye selskab er identiske med personerne i det gamle er udgangspunkt i dansk ret klart. Der er ikke identitet mellem to selskaber med to forskellige CVR-numre.

Det nye selskab hæfter derfor ikke for det gamle selskabs gæld, med mindre det er udtrykkelig aftalt. Og det er vognman-den, der skal bevise, at der foreligger en sådan mundtlig aftale. Det kan være meget vanskeligt, hvis det nye selskab nægter at kende til den mundtlige aftale.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det gamle selskab ikke kan binde det nye selskab. Det er således ikke muligt at af-tale med det gamle selskab, at selskabets forpligtelser over for vognmanden overfø-res til det nye selskab. En sådan aftale vil

MUNDTLIGe afTaLeR – LA’ vÆR’

INGEN FRADRAG fOR INDbeTaLING TIL KaPITaLPeNSION

Af advokatfuldmægtig Søren Ejegod, Dansk Erhverv

Det er formelt og en kende besværligere – men langt, langt mere sikkert, når du indgår en skriftlig aftale.

siden 2010, så for langt de fleste medarbej-dere med pension i PensionDanmark, betyder lovændringen ikke noget her og nu. Men for medarbejdere, der indbetaler til en kapital-pension i PensionDanmark, sørger Pensi-

onDanmark for, at denne del af pensionsind-betalingen i stedet bliver brugt til at forhøje den livsvarige alderspension. Få mere at vide hos PensionDanmarks kundeservice på 7012 1340 alle hverdage ml. kl. 8 og 21.

FORRETNINGEN

! Der er tidligere i DTL Magasinet blevet orienteret om aftalen om akutjob og jobpræ-mie, hvor regeringen sammen med bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening har indgået en aftale om akutjob. Formålet er at skabe et antal ledige akutjob frem til 1. juli 2013 til dagpengemodta-gere, der risikerer at miste retten til dagpenge. Ønsker virksomheder at benytte aftalen om jobpræmie, så gør følgende:

1. De ledige stillinger skal opslås på Jobnets hjemmeside – www.jobnet.dk. Hermed sikres det, at ledige i målgruppen kan udsøge alle akutjob. Vejledning om, hvordan der normalt oprettes en jobannonce findes i vejledningen ”Opret en annonce på Jobnet.dk”. For at kunne oprette et akutjob på www.jobnet.dk skal virksomheden være oprettet på hjemmesiden.

2. Følgende tekst SKAL indgå i annonce-teksten: ”Der er tale om et akutjob. Ledige

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.”

3. Akutjob skal være ordinære stillinger af mindst 13 ugers varighed.

Præmien udgør op til 25.000 kroner pr. ansættelsesforhold. Jobpræmien er på 12.500 kroner, når ansættelsesforholdet har en varighed på minimum 6 måneder, og yderligere 12.500 kroner, hvis ansættel-sesforholdet opnår en samlet varighed på minimum 12 måneder.

Medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgi-ver kan nu få gratis hjælp til at opslå sine le-dige akutjob på jobnet.dk. Der er indgået en aftale med virksomheden Signatur om, at de kan påtage sig opgaven med at oprette

DANSKVOGNMANDSSKOLE– I G E A R T I L F R E M T I D E N

Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 18, 24 og 38 Aftenhold start: Uge 8 og 32

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 18, 24 og 38 Aftenhold start: Uge 8 og 32

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 7 og 20

Holdstart Aarhus

Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 14, 21 og 32

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 21, 32 og 48

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 3 og 18

kursus med gennemførsels-GARANTI

Ring til os på 75 72 47 00

www.dansk-vognmandsskole.dk

VOGNMANDSKURSER 2013

Holdstart København

@Ta’ kurset på nettet

61916ID: Unavngivet 141 1 21/12/12 14.04

SÅDaN SLÅR DU AKuTJOB OPAf juridisk konsulent Jesper Bøgh Christensen og chefkonsulent Lars Overgaard

PERSONALE

stillingsannoncer på jobnet.dk for virksomhe-derne. Signatur er et bureau, der hjælper med håndtering af informations- og stillingsan-noncer. Henvendelse sker til Signatur på tlf. nr. 33 18 72 00. Eller send tekst, password og login på mail: info@signatur.dk. Signatur hjælper også med at oprette virksomheden i jobnet.dk.

! Der er kommet nye satser for sygedagpenge, barselsdagpenge, sy-gedagpengeforsikringer og G-dage. De blev gældende fra 7. januar i år. Se de nye satser på Dansk Erhvervs hjemmeside.

NyE DAGPENGESATSER

§ § § § §§ § § §§ § §§

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TING

SaGT & SKREvETLastbilafgifter rammer beskæftigelsenhvis du laver en afgift, der rammer med kirur-gisk præcision ikke alene i landbruget, men også i industrien, så rammer du dem, der skal

skabe vækst og arbejdspladser. Det får du ikke mere vækst af.Adm. direktør Søren gade, Landbrug & Fødevarer i Børsen.

Lad ikke kunderne bestemme Der er store virksomheder, der meget diktatorisk siger til deres leverandører, at ”hvis I vil være leverandør hos os, er betalingsfristen 90 dage”. Vi kan ikke være tjent med, at det er kunderne, som bestemmer, hvornår de har lyst til at betale.Pia Adelsteen, DF, i Berlingske Business om lovforslaget om længere kredittider.

vi er væk om ti årDer går ikke mere end ti år, så er der ikke én dansk chauffør tilbage.Lastbilchauffør Michael Jørgensen i ekstra Bladet.

Tillid er godt – razzia er bedst”jeg kan kun tilslutte mig koret, som bifalder disse kontroller. Vi har ikke brug for flere regler i vores erhverv, for de vogn-mænd/chauffører, som tilsidesætter reglerne, bliver ved. Men kontrol, som vi så på fyn, er vejen frem. Tillid er godt, kontrol er bedre, razzia er bedst.”Lastbilchauffør Morten Hansen, Hedehusene, i Lastbilmagasinet.

Ikke løsning på den korte baneKørselsafgifter er en meget, meget interessant måde at løse trængselsproblemer på. Men det er ikke en løsning på den korte bane. Overhovedet.Adm. direktør Leo Larsen, Sund & Bælt og formand for Trængselskommissionen i Fyens Stiftstidende.

Grædemuren fra transportbranchenDet er den sædvanlige grædemur fra transportbranchen. færdselsmæssigt ligger ansvaret hos chaufføren, men ar-bejdsmæssigt ligger det hos vognmanden.Miljøkonsulent Kjeld H. Jensen, 3F Transportgruppen i Lastbil Magasinet om chauffører som er fanget i isklemme.

Byg ikke toldmuren højereDet er en glidebane, og man skal passe på med at bygge toldmuren højere og højere. christi-anborgpolitikerne bør tænke sig om. Ønsker de virkelig en sådan toldmur midt i Danmark.

Borgmester Anker Boye, Odense i Fyens Stiftstidende. Han er vred over, at billetindtægter fra Storebæltsbroen nok engang er i spil til at finansiere vejanlæg andre steder i lande.

Når medlemmerne af DTLs Kran-Blok Erfa mødes til

årsmøde 26. januar i Odense, kan man bl.a. glæde sig over, at gruppens oplæg til klassifikation af det kommunale vejnet får den fulde opbakning fra Vejtransport-rådet under Transportministeriet.

På et møde før jul besluttede Vejtransportrådet at anbefale Kran-Bloks forslag. Herefter vil Trafikstyrelsen drøfte og vurdere forslaget med Vejdirektoratet.

Forslaget, der blev fremlagt for Vejtransportrådet af DTLs medlem, adm. direktør Erik Øster-gaard, lægger op til, at en kom-munal klassifikation af vejene kan resultere i en mere smidig administration af tilladelses-systemet, så både transportører, politi og vejmyndigheder kan spare tidskrævende sagsbehand-ling i dagligdagen.

Særtransportører kan også se frem til – omsider – at få en dansk uddannelse af følgebils-chauffører, så de ligesom i fx Sverige får bemyndigelse til at dirigere trafikken ved særtrans-porter.

Forslaget har været en del af DTL og Kran-Blok Erfa’s input til regelforenklinger hos det såkaldte

Virksomhedsforum. Forslaget har siden været til behandling hos myndighederne, og det er besluttet delvist at gennemføre planerne om en følgebilsuddan-nelse.

Justitsministeriet kommer om få måneder med en ny bekendt-gørelse, der giver adgang til at bemyndige andre end politiet til at regulere trafikken ved sær-transporter, og her bliver det en forudsætning, at pågældende har gennemført en uddannelse. De nærmere retningslinjer for denne uddannelse følger i løbet af året.

Det forventes, at regelgrund-laget er på plads medio 2013, og at færdiguddannet personale kan være klar ved årsskiftet 2013-14, hvorefter de nye regler kan træde i kraft.

På Kran-Blok årsmødet får deltagerne tillige besøg af Mads Holm-Petersen fra Vejdirekto-ratet, der vil orientere om bl.a. korridorer til vindmølletrans-porter. Desuden præsenterer TungVognSpecialistens Carl Peter Frederiksen det nye køre- hvile-tidssystem Tacho Online og me-get andet. (Læs mere om Tacho Online side 38).

KrAn-BLOK årSMøDe:

MeRe SMIDIGe TILLaDeLSeR OG fØLGebILSUDDaNNeLSe PÅ Vej

Ribe Amts Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LøRDAG DEN 2. MARTS 2013 KL. 09.30 PÅ HOvBORG KRO, 6682 HOvBORG

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen indbydes til medlemsfest kl. 18.00 i Hovborg aktivitetshus.

På foreningens vegne

Jens peter Jensen, Formand

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: ej@transporttidende.com

At drive forretning handler også om viden og om at have de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Vi har en hel nyheds-pakke klar til dig for under tre kroner om dagen:

• Trans Inform med nyheder og baggrund fra landevejstransporten hver måned.

• Danmarks Transport-Tidende med nyheder og baggrund fra hele transport-branchen hver 14. dag.

• Nyhedsbrevet TTN sendt til din e-mail hver dag med en oversigt over dagens aktuelle nyheder. - PRØV NYHEDS-BREVET TTN GRATIS I EN MÅNED - send en mail til: ej@transinform.com

Find Dansk Transport Forlag på:

NYHEDER– du ikke kan undvære

Synes godt om

DTT-TI_annonce.indd 1 02/01/13 7:12:49

SEKTION 1 SEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TINGFODERSTOFFERSPECIAL

DTLs MEDLEMMER STÅR FOR MANGE TyPER KØRSEL. VI SÆTTER SPOT PÅ TRANS-PORTTyPERNE I DTL-FAMILEN. DENNE GANG TRANSPORT AF FODERSTOFFER.

Fodertransportø-rer har deres helt

egne udfordringer. Billedet viser en

tankvogn fra vognmand

Tom Hansen i Kalundborg.

Til forskel fra fx industrien og byg-geriet er der ikke de store udsving i behovet for transport, når vi taler om foderstoffer. Dyrene skal jo have mad hver dag.

Figuren viser et meget stabilt for-brug af foderstoffer i landbruget, og transportbehovet følger forbruget.

Den økonomiske krise er usynlig i statistikken. Selv i årene 2009-2010 har forbruget af foderstoffer vist sig at være relativt robust over for ændringer i konjunkturerne.

Set over hele perioden er der kun tale om en svagt vigende tendens i forbruget/transportbehovet, som har rettet sig igen efter et længerevaren-de fald i perioden fra 1998 til 2004.

Uanset den megen tale om ud-flytning af husdyrproduktionen fra Danmark til udlandet, så er mængden af foder efter et fald fra 1998 til 2004

STABILT TRANSPORTMARKED

1992År

Landbrugets forbrug af fodersto�er (estimat for transportbehov)

Af Morten Pernø, økonom i DTL

vokset med 17 procent til næsten 40 millioner ton og dermed næsten tilbage på niveauet i 1990’erne. Det

svarer til 1 million ture med et fuldt lastet 7-akslet vogntog.

FODERTRANSPORTøR HÆvER OvERLIGGEREN

Som om det ikke var nok med skrappe myndighedskrav og egenkontrolpro-grammer, så er flere transportører af korn og foderstoffer begyndt på endnu skrappere certificeringer efter en hollandsk-tysk standard. Den sætter nye normer og arbejdsrutiner for bl.a. sikkerhed mod smitte, forebyggelse af fejl og dokumentation.

Interessen for at tage disse såkaldte

Transportører af korn og foderstof-fer har et helt særligt ansvar for sundheden og fødevaresikkerheden her i kongeriget.

For at mindske smittefaren holder myndighederne et ekstra skarpt øje med forholdene og stiller særlige krav på en række områder. Transportører-ne har et klart beskrevet ansvar for, at foder og foderstoffer håndteres, som loven foreskriver. Desuden skal der være så meget orden i sagerne, at myndighederne meget hurtigt kan spore en evt. smittekilde tilbage til transportøren og leverandøren.

En foderstoftransportør har tre opgaver:• atansøgeFødevarestyrelsenom

registrering af sin virksomhed efter Foderhygiejneforordningen.

• atudarbejdeetegenkontrolpro-gram (kvalitetshåndbog) – enten elektronisk eller på papir.

• atudføreegenkontrollen(kvali-tetsstyring) for transport af foder i virksomheden.

PjeceFor at hjælpe vognmændene godt på vej har myndighederne udgivet en pjece om reglerne for transport af foder. Den kan bl.a. findes på DTLs hjemmeside for medlemmer.

De seneste tal viser, at mere end hver fjerde vognmand stadig mangler at få et kryds hos Føde-varestyrelsen som tegn på at være registreret.

Fødevarestyrelsen oplyste i sommer, at selv om der ikke er særlige problemer med hygiejnen i anhængeren, på pallerne og i containerne, når der transporteres fersk kød og frosne grøntsager med lastbil rundt i Danmark, så er mere end hver fjerde transportør stadig ikke registreret hos Fødevarestyrel-

FODERTRANSPORT uNDER SÆRLIGT ANSvAR

DeT bLeV beDRe - MeN hVeR fjeRDe VOGNMaND MaNGLeR KRYDSeTsen, sådan som reglerne ellers kræver det. Det viser tallene fra en tidligere kontrolkampagne.

Kontrollen blev sat i gang efter et pilotprojekt havde afsløret proble-mer med papirerne hos flere af de eksterne transportører, som danske fødevaregrossister benytter sig af. Uden den lovpligtige registrering bliver transportørerne ikke omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol af blandt andet håndtering af fødevarer, egenkontrol og køletemperaturer.

I Fødevarestyrelsen noterer pro-

Kvalitetssikringen får nu et ekstra nøk hos vognmand claus K. Stang, der opnår certifikat efter en tysk-hollandsk standard.

Tekst og foto af John Larsen

GMP+-certifikater er stigende blandt danske transportvirksomheder. Nogle tanktransportører har opnået certifikatet, og som den første tip-ladsvognmand kan Claus K. Stang ved Stubbekøbing på Falster nu også leve op til den skrappe GMP+.

Betegnelsen står for Good Manu-facturing Praksis. Bag udstedelsen af hans GMP+-certifikat står konsu-

jektleder Mette Stengaard sig med tilfredshed, at kampagnen har fået flere transportører til at få styr på papirerne.

»Siden årsskiftet (2011-12, red.) kan vi konstatere en stigning i antallet af registrerede vognmænd på 20 pro-cent i forhold til sidste år. Det tyder på, at vores kontrolkampagne og den gode dialog vi har med branchen har haft den effekt, vi håbede på. Nu mangler vi bare, at de sidste vogn-mænd også får styr på papirerne,« siger Mette Stengaard.

Annette og Claus K. Stang kan snart skilte med at være i eliten som foderstof-transportør.

SEKTION 1 SEKTION 3

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TINGFODERSTOFFERSPECIAL

DTLs Jesper ilsø, tv., har været med til at uddanne vognmandsparret, så de kan leve op til deres storkundes krav.

lent- og certificeringsvirksom-heden Intertek Danmark og de to DTL-konsulenter Christian B. Hansen og Jesper Ilsø fra kontoret i Rønnede.

»Vi gik i gang med processen, fordi GMP+-certifikatet stilles som krav fra en vore store kunder,

ThY VOGNMaNDSfOReNINGMIDTjYLLaNDS VOGNMaNDSfOReNING

Thy Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LøRDAG DEN 23. FEBRuAR 2013 KL. 10.00 PÅ HOTEL THISTED, FREDERIKSGADE 16, 7700 THISTED

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

egon sørensen, Formand

Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LøRDAG DEN 23. FEBRuAR 2013 KL. 09.00 PÅ KøRETEKNISK ANLÆG I vIBORG. (Der serveres morgenkaffe kl. 9.00 med efterfølgende frokost efter generalforsamlingen).

henning T. Lauritzen, Formand

den tyske korn- og foderstof-koncern Getreide AG,« fortæller vognmandsparret Annette og Claus Stang.

Så det betød en tur på skole-bænken for både vognmandspar-ret, deres seks chauffører og tre undervognmænd.

»Målet er sikre og smittefri transporter. I processen ser vi på, hvad det betyder for ledelses-ansvaret, ordremodtagelsen, chaufførernes rolle, læsningen, transporten, losningen samt rengøringen og evt. skadedyrsbe-kæmpelse,« fortæller DTLs Jesper Ilsø.

Det særlige er, at samtlige typer løsgods identificeres ved deres egen kode. Derved kan man kan slå op og få varen præcist beskre-vet og fx finde ud af, hvordan ren-gøringen udføres korrekt. GMP+ oplister også nogle ”forbudt-produkter”, fx er det udelukket for GMP+-vognmænd at transportere knust asfalt, asbest og slagger.

Kravene til rengøringen, brug af vaskemidler og vandkvalite-

Vognmandsforretningen er forholdsvis ny. Claus K. Stang begyndte som vognmand for ni år siden efter mange år som chauffør på eksport-, skralde og foderstofbiler:

»Jeg har også en gård med planteavl. Den har jeg haft i godt 20 år, men jeg fik også lyst til at forsøge selv som vognmand,« siger han. Stille og roligt er forretningen udvidet. I dag har Annette og Claus Stang en travl forretning med at betjene landsbrugskunder og foderstofforretninger. En særlig niche er kørsel med spinat, og så er der naturligvis det ”hvide guld”, roerne fra Lolland-Falster.

»Claus kører selv den ene bil, mens vore solide og erfarne chauffører kører de andre seks biler. Vi har fem forvogne/hæn-gere og to trækkere. For tiden passer vi også en vinterrute for

STILLe OG ROLIG VÆKSTGuldborgsund Kommune,« til-føjer Annette Stang, der passer bogholderiet samtidig med et deltidsjob i en tøjbutik.

»Fire af lastbilerne fungerer som sugebiler, og de har haft meget travlt med korntrans-porter op til nytår. Også for vo-res store kunde, tyske Getreide AG, som får udskibet korn og foderstoffer fra Orehoved Havn.

Så der er ingen krisestem-ning her. De sidste to år har været meget travle efter et par matte år i 2009 og 2010, hvor et par kunder blandt foderstof-forretningerne måtte dreje nøglen om.

»Vi klarede os igennem uden at neddrosle hverken antal biler eller chauffører, og jeg vil sammenligne 2011 og 2012 med årene 2007 og 2008,« siger Claus Stang.

ten er også højere. Der må fx ikke anvendes genbrugsvand til vask og rengøring. »Når du kører med foderstoffer, så er du også i rengøringsbranchen,« bemærker vognmanden.

Der er også et omfattende logbogssystem, så man til enhver tid og meget hurtigt kan finde tilbage til, hvor en forurening eller smittekilde stammer fra. Og hvor den normale arkiveringsperiode er et år, så er den i GMP+-systemet tre år for fx fragtbreve, logbøger og evt. følgesedler.

Der gøres også meget ud af afvigerapporter. »Alt – jeg mener alt – hvad der sker udover det planlagte på en transport, skal nedfældes i en afvigerapport,« fortæller Claus K. Stang. Fx hvis

VeSTjYLLaNDS VOGNMaNDSfOReNING ØSTjYLLaNDS VOGNMaNDSfOReNING

Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

LøRDAG DEN 2. MARTS 2013 KL. 10.00 PÅ HOTEL FJORDGÅRDEN, vESTER KÆR 28, 6950 RINGKøBING(Vi starter med kaffe kl. 09.30)

Der vil være indlæg ved DTLs adm. direktør Erik Østergaard

poul Jørgensen, Formand

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

TIRSDAG DEN 5. MARTS 2013 KL. 19.30 PÅ MONTRA HOTEL SABRO KROvIBORGvEJ 780, 8471 SABRO(Vi starter med middag kl. 18.30)

Iflg. § 16 i vedtægterne skal kandidatforslag være foreningen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Jørgen Buhl, Formand

Claus K. Stang: »når du kører med foderstoffer, er du også i rengørings-branchen.«

DTL har i samarbejde med ITD udarbejdet et program for egenkontrol og en branchevej-ledning.

Egenkontrolprogrammet er kort fortalt en beskrivelse af de daglige arbejdsgange og rutiner, som virksomheden ud-fører for at sikre, at foderstof-lovgivningen overholdes, og at produkterne ikke forurenes eller beskadiges under håndte-ringen eller transporten.

Egenkontrolprogrammet er et internetbaseret værktøj, som gør det nemmere at ud-føre egenkontrollen. Program-met giver adgang til at:• opretteenvirksomhedspro-

fil, • tilpasseprogrammet,sådet

svarer til forholdene i din virksomhed,

• udskrivedeenkeltepro-cedurer som tjeklister til virksomhedens personale,

• gørebrugafdiverseregistre-ringsark,

• gemmedeindtastededata,så du altid har adgang til dem og kan ændre i indhol-det, hvis det er nødvendigt,

• fåvirksomhedenskvalitets-

ARBEJDSGANGE OG RuTINER SKAL KORTLÆGGES

håndbog udskrevet på papir og bruge den ved myndig-hedskontrol sammen med tilhørende registreringer som dokumentation. I den meget detaljerede

branchevejledning kan man læse, hvordan man kommer i gang med egenkontrollen, gennemfører en god rengø-ring, hvad chaufførerne skal vide og meget andet.

Fødevarestyrelsen fører til-syn med, at loven i forbindelse med transport af foderstoffer overholdes. Desuden kontrol-leres at: • virksomhedenharet

egenkontrolprogram eller et kvalitetsstyringssystem.

• virksomhedenfølgerdet.• egenkontrolprogrammeter

effektivt.

der er biller eller andre dyr i kor-net, en sugeslange, der springer, eller hvis lastbilen går i stykker. Målet er at få overblik over evt. fejlmønstre og forebygge fremti-dige hændelser.

Som Jesper Ilsø siger: »Det kræ-ver uddannelse at sætte sig ind i de nye kvalitetssystemer.«

Ikke nok med det. Efter afslutningen på selve uddan-nelsen er der en to måneders indkøringsperiode, hvor det hele bruges i praksis. Derefter er der en eksamen, som Intertek Dan-mark står for. Herefter udstedes certifikatet, der gælder i tre år, dog vil der være årlige inspektio-

ner i virksomheden af både DTL og Intertek.

Claus K. Stang får overrakt sit certifikat i den nærmeste fremtid.

Det bliver Annette Stang, som skal styre papirarbejdet frem-over, og selvom hun ikke lægger skjul på, at det udgiftskrævende kvalitetssikringssystem er indført efter et krav fra storkunden, ser hun muligheder hos andre kunder: »Med GMP+-certifikatet kan vi jo dokumentere over for andre, at vi har orden i sagerne og leverer kvalitetstransporter. Det er med til at skille os positivt ud i forhold til konkurrenterne,« siger hun.

MEDLEMMERSEKTION 4

BAGGRUNDSEKTION 2

FASTE TING

KøRE- HvILETIDSDATA

– PÅ PLADS OG I ORDEN

Af John Larsen

Endnu er det i sin spæde start, men flere og flere

vognmænd vælger at placere virk-somhedens køre- hviletidsoplys-ninger på DTLs dertil indrettede ”lagerhotel” på internettet.

»Den typiske respons fra de første brugere, der har valgt at lade os opbevare deres køre- hviletids-data, er, at det er blevet meget, meget nemmere at holde orden på chaufførernes førerkort-data og de enorme mængder af køre-hvi-letidsdata,« fortæller direktør Carl Peter Frederiksen fra Tungvogns-Specialisten, som lancerede det nye it-hjælpeværktøj Tacho Online for få måneder siden.

Tacho Online er gratis for DTLs medlemmer. Ultrakort fortalt sør-ger it-systemet for at opbevare alle køre-hviletidsdata på en kæmpe server på internettet.

»Groft sagt kan du nu holde orden i kaos med ganske få klik på din egen computer, og du behøver ikke en gang at holde styr på, hvor-når chaufførerne skal downloade eller forny førerkortet. Det sørger en sms-besked nemlig for,« fort-sætter Carl Peter Frederiksen.

Når DTL kan tilbyde medlem-merne gratis opbevaring af data, analyser, rapporter og fx ”husk at”-servicen, hænger det sam-men med, at DTL i efteråret købte TungVognsSpecialisten, der har ekspertise i både køre- hviletidsråd-givning og i brug af it-systemet.

Styr på tidsfristerne»Det viser sig også, at virksomhe-

derne er utroligt glade for den lille funktionalitet, der gør, at de nu kan styre forskellige tidsfrister, fx udløb af vognmandstilladelser, styring af en chaufførs ADR-bevis, pas, EU-efteruddannelse, fødselsdage, udløb af førerkorts gyldighedsdato med mere,« fortsætter Carl Peter Frederiksen. Han remser videre:

»Vognmanden kan også få styr på tidsfrister for køretøjernes synsdato, kraneftersyn og tacho-grafeftersyn. Der sendes også en ugeoversigt hver mandag morgen automastisk til vognmanden med kommende- og overskredne frister. Det er blevet en succes. Også over-trædelsesrapporten, der automa-tisk sendes til vognmanden og viser evt. køre- og hviletidsovertrædelser på hver chauffør, tager kegler,« forklarer han.

Simpelt og løser opgavenBlandt brugerne er den store affaldstransportør M. Larsen Vognmandsfirma A/S i Brøndby. Her fortæller projektleder Jeppe Jensen, der også håndterer firmaets køre- hviletider, at det er blevet lettere at administrere de mange køre- hviletidsdata:

»Vi skiftede for et par måneder siden til Tacho Online fra et andet og mere kompliceret system. Det er mere simpelt, men Tacho Online kan samtidig alt det, det skal kunne.«

Det er så enkelt at bruge, at han gerne så det udvidet med et par detaljer. Fx at man kunne udskifte afsender-skabelonen med firmaets

egen signatur, når der sendes sms’er. Det ville gøre det lidt mere virksomhedsrelateret.

Jeppe Jensen læste om DTLs nye gratis tilbud og henvendte sig til TungvognsSpecialisten:

»Det gik rigtigt stærkt. Vi fik systemet installeret, og vi kunne bruge det med det samme. Ikke noget med indkøringsperioder eller kurser. Jo, det er nemt,«

Fra billigt til gratisVognmand Hans Otto Fredsholm, Haderslev, gik fra billigt til gratis, da Tacho Online og Tungvognsspeciali-sten blev en del af DTL.

»Vi har brugt it-service fra Tung-vognsspecialisten i ca. halvandet år, og det har gjort vores køre- hviletidsadministration meget nemmere. Før var det sådan lidt på lykke og fromme – dog med god assistance fra Volvo i Aabenraa. Nu har vi meget mere styr på sagerne,« fortæller Hans Otto Fredsholm. Hans 12 biler kører med blandet stykgods, mælk for Arla og bl.a. foderstoffer for DLG.

Han fremhæver, at kontoret nu kan vise chaufførerne sort på hvidt, hvis der opstår fejl i køre- hvileti-derne, og rapporterne er et godt udgangspunkt for en samtale, hvis der er opstået en større fejl.

»Det er helt sikkert, at vi med det store overblik over de mange informationer om køre- hviletiderne har mindsket risikoen for bøder,« siger Hans Otto Fredsholm.

nu får vognmanden et totalt overblik over chaufførernes køre- hviletider med få klik på computeren og sms på mobilen.

… kan bruges af alle virk-somheder med lastbiler eller busser, der har det digitale kontrolapparat tachografen.Alle data opbevares i et pro-fessionelt hostingcenter, hvor der tages backup af alle data. Tacho Online installeres ikke på din computer. Alt er ude på nettet.•Kantilgåsfraallecomputere

med internetadgang – ver-den over.

•Chaufførernefårensms,nårde skal downloade førerkor-tet og når deres førerkort er ved at udløbe.

•Listertilvirksomhedsadmi-nistratoren og afdelingsle-deren med datoer, der skal huskes.

•Automatisktilsendelseafovertrædelsesrapporter som mail direkte til administra-toren, afdelingslederen og chaufføren.

•Mulighedforatlaveudtrækog rapporter fra førerkort-data og fra tachograf-data.

•Duviltypiskkunnebrugedetdownloadudstyr, du allerede har.

Få mere at vide på Tung-vognsSpecialistens hjemme-side www.tungvogn.dk

INTeReSSeReT? - SÅ KONTaKT DIT ReGIONSKONTOR eLLeR TUNGVOGNSSPecIaLISTeN DIReKTe.

TAcHO ONLINE

NAVNE & NOTER

– PÅ PLADS OG I ORDEN

flere titler til Iveco

nedtællingen i gang: udstillingsdage med plakatafstemning Gæsterne på transportudstillingen i Her-ning 4.-7. april får mulighed for at pege på, hvilke tre ud af seks DTL-kandidater, der skal i finalen om at blive Årets Trans-portvirksomhed. Vinderen udpeges som sædvanlig på DTLs generalforsamling, som holdes i Nyborg 25. maj.

De besøgende i Herning kan i løbet af udstillingen studere de seks kandi-datvirksomheder på nogle plakater i messehallerne. Afstemningen slutter 6. april 14.30, og de tre mest populære kandidater afsløres i forbindelse med den store transportfest om aftenen lørdag 6. april.

»Det er ikke tilfældigt, at transport-messen er vært for Årets Transportvirk-somhed. På messen mødes branchen om nyheder og vidensdeling inden for transport, hvilket falder fint i tråd med konkurrencen, som i år har temaet ”På vej” og fokuserer på idéer, opfindelser og arbejdsmetoder, som har givet virksom-hederne værdi og måske har potentialet til at kunne gavne andre i branchen,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

For en sjælden gangs skyld har alle DTLs medarbejdere fra hele landet været samlet på ét sted, nemlig på Grønningen i forbindelse med et medarbejderseminar. Det gav fotograf Per Daugaard muligheden for at tage dette gruppebillede. Forrest fra venstre ses Erik Østergaard, Anna Hald Thøisen, Lisbeth Hamberg, Morten Pernø, Vivian Bigom, Maria Helmer, Carina Grann Jensen og Helle Juul Carlsen. Næste række fra venstre: John Roy Vesterholm, Niels Erik Nielsen, Ove Holm, Flemming Nielsen, Christian B. Hansen, Søren Lauridsen, Jesper Ilsø, Bitten Traberg, Lisbet Hagelund, Bente Lykke Christiansen, og Anja Schlüter. Tredje række fra venstre: Carl Peter Frederiksen, Jakob Møller Kristensen, Knud Erik Th. Juhl, Poul Erik Pedersen, John Larsen og Henrik Brunstedt. Fjerde række fra venstre: Frede Pedersen Julius, Frank Davidsen, Brian Svendsen, Margrethe Aarup, Bendt Thorup og Bettina Haug. Øverst til venstre: Morten Lindbo, Allan Andersen, Lenette Nielsen og Hans Skat. Fraværende: Line Sandgreen, Maibritt Thiessen og Lene Berthelsen.

DTLs erhvervspolitiske chef, Ove Holm, 47, er fra 1. januar i år udnævnt til underdirektør med det fortsatte ansvar for DTLs erhvervspolitiske arbejde.

Han er uddannet økonom og begyndte i det daværende Danske Vognmænd 1. april 1993. Siden da har Ove Holm forsynet transportbran-chen med vigtige tal og facts, og han står i dag som en af landets væ-sentligste bidragsydere med viden og holdninger til den transportpolitiske debat.

I vognmændenes tjeneste

Ny underdirektør

Oven i hatten på kåringen som ”Truck of the year” på IAA-udstillingen Hannover for den nye Stralis Hi-Way har italienske Iveco også modtaget to andre prestigefyldte internatio-nale anerkendelser: I Kina blev den nye Naveco Chaoyue kåret som ”Truck of the year China 2013”, mens Iveco Tector Attack i Brasilien blev tildelt ”AutoData Award” prisen som bedste lastbil.

ivecos kinesiske model naveco Chaoyue er kåret som årets lastbil i Kina 2013.

KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATIONHar du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig.

Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Du kan vælge imellem:• EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dages• Affaldsfraktioner – 2 dages• Dagrenovation sikkerhed – 2 dage• Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage • Erhvervsaffald – 2 dage • Storskrald – 1 dag• Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage

For yderligere oplysninger kan du kontakte:Jytte Hansen, tlf. 6312 6703, mail: jhh@sde.dk

Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER– VALGET ER DIT | SDE.DK

Skal vi tage hul på fremtiden?

Velkommen til TRANSPORT 2013. 4 dage i Herning,

hvor vi skal mødes, se alt det nye, blive klogere, hygge,

diskutere og feste sammen. Vi har sat politikere

og top ledere fra brancheforeningerne i stævne

for at disku tere nye regler, muligheder og udfor-

dringer sammen med chauffører, vognmænd,

forhandlere, mekanikere og fag folk fra spedition,

IT, renovation, transport og meget mere. Georgia

Boy kigger forbi. Det samme gør Sweethearts,

Carsten Bang og mange andre glade mennesker.

Hvad med dig?

På tur med kollegernedagsProgram – alle dage

11.00 Ankomst til Transport 2013

11.15 Guidet rundtur på messen

13.00 Frokost

13.45 Foredrag med Georgia Boy

dkk 125,-

årets store transPortfestlørdag den 6. aPril 2013

Lækker buffet og natmad, standup

med Carsten Bang og topunder-

holdning af Sweethearts.

dkk 499,-samlet Pris ddk 599,-Tilmelding til transport@mch.dk

150x297_DTL_SIT.indd 1 28/11/12 13.17

Sorteret MagasinpostID NR. 42310

DTL Magasinet Jan 2013

Documents

DTL Magasinet december 2010

DTL Magasinet september 2011

DTL Magasinet februar 2012

DTL Magasinet - maj 2011

DTL Magasinet december 2009

DTL Magasinet Dec2012

DTL Magasinet nr. 2, 2010

INCH-POUND MIL-DTL-53022F SUPERSEDING MIL-DTL-53022E …

DTL Magasinet december 2012

Brochure DTL

DTL Magasinet oktober 2011

DTL Magasinet november 2011

DTL Magasinet september 2010

DTL Magasinet juni/juli 2012

DTL Magasinet april 2011

DTL Magasinet 0213

INCH-POUND MIL-DTL-2439G SUPERSEDING MIL-DTL-2439F 05 ...everyspec.com/MIL-SPECS/MIL-SPECS-MIL-DTL/download.php?spec… · MIL-DTL-2439G 03 July 2014 . SUPERSEDING . MIL-DTL-2439F

DTL Magasinet Marts 2013

DTL Magasinet 2011

Magasinet Skolen, dec-jan 2010-2011