Årsbrev for Økologisk Landsforening 2013

  • View
    221

  • Download
    7

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Udgivet af Økologisk Landsforening

Text of Årsbrev for Økologisk Landsforening 2013

  • rsbrev2013

  • kologisk Landsforening 2013

    2

    Modet til at tnke nytDet frste r som formand er langt fra get i skrivende stund, og alligevel har mnederne siden formandsskiftet i marts vret srdeles begiven-hedsrige. Utallige dagligstue-mder ude hos med-lemmer, lige s mange p Christiansborg og i diverse ministerier, rejser og skriverier er det blevet til.

    Jeg har fet et indblik i medlemmernes dagligdag og udfordringer samt set, flt og smagt, hvordan ko-logien breder sig ikke bare i landbruget, men ogs i samfundet og kosten p mange niveauer. Jeg har fra frste rkke haft den glde at oplevet det store arbejde for kologien, vi i kraft af vores medlemskab i forening har vret flles om at udrette i 2013.

    I dette rsbrev kan du se en bred vifte af forenin-gens mange bidrag til kologiens udvikling og udbredelse i 2013. Bliv klogere p foreningens rolle i det kraftigt voksende fokus p kologi i private og offentlige kkkener, diverse kampagner for kologisk mlk, kd og mel samt klimahandlingsplaner, ko-omlgning, finanslov og meget andet.

    Efter mine mange mder med kologiske landmnd rundt i landets dagligstuer, er det tydeligt for mig, at kologien ikke bare er en formsag, men en hjertesag for de mange. Vi deler vores passion for med hver vores muligheder at skabe en produktion, som lever op til brede mlstninger om milj, natur, klima, vel-frd og kvalitet. Vi har et flles og meningsfuldt bud p bredygtighed. Og samtidig str vi ogs overfor, at vi ikke er i ml. Der skal konstant tnkes nyt.

    For at n hjere ml og for at mde den virkelighed, som konstant udfordrer den enkelte. Nytnkning, innovation og udvikling er ngleordene, ikke mindst i en konomisk virkelighed, hvor mervrdi er vigtigere end nogensinde. kologisk Landsforening arbejder stenhrdt for, at producenter har bde konomi, viden og mulighed for at vre innovative og udvikle deres bedrifter.

    Det krver nytnkning at omlgge tankegang og arbejdsrutiner i et stort hospitalskkken til en kolo-gisk, bredygtig tilgang til madlavning. Det krver nytnkning, at f nsket om lokale varer til at spille sammen med offentlige udbudsregler. Det krver nytnkning at tilfre kovarerne mervrdi i form af fx klimatiltag. Det krver nytnkning at putte kolo-giske tanker og sprgsml ind i hovederne p nste generation af fdevareproducenter p landbrugs-skoler og andre fdevareuddannelser. Og det krver nytnkning at udvikle morgendagens kologiske landbrugsbedrift.

    Og er der noget, jeg har lrt af mit frste r som formand for kologisk Landsforening, s er det, at der i vores store fllesskab ikke mangler mod til at tnke nyt. Dette rsbrev er et vidnesbyrd herom:)

    God lselyst og godt 2014!Per Klster, formand kologisk Landsforening

    kologisk Landsforening rsbrev 2013er udgivet af kologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 byhj

    Tlf: 8732 2700www.okologi.dk

    Tryk: Skive Folkeblad/RotationOplag: 4.500

    Redaktion:Joachim KjeldsenLine Skouboe

    Layout: Irene Brandt

    Indhold:Mark og stald 3 - 8Afstning og forbrugere - hjemme og ude 9 - 11kologi til folket 12 - 13komad i offentlige og private storkkkener 14 - 16Politik 17 - 20Om kologisk Landsforening 20

  • kologisk Landsforening 2013

    3

    Enkelte kologiske mlkeproduktioner er i dag CO2-neutrale. Det kan lade sig gre ved at lgge grn energiprodukti-on i klima-vgtsklen. Men det er ogs lykkedes bedrifter at opn over 20 pro-cents CO2-reduktion alene vha. energi-besparelser og fokus p kulstofbinding i sdskifte og arealanvendelse. Klima-handlingsplaner har gjort sit indtog p 105 grde og dermed i dansk kologi

    Samtlige Thise-leverandrer og yderligere 25 kologi-ske landmnd har siden 2010 lagt en klimahandlings-plan for bedriften. Klimahandlingsplaner blev sammen med andre vrktjer som fx kulstofskolen udviklet i klvandet p kologisk Landsforenings klimastrategi fra 2009. I dag er klimahandlingsplaner en del af foreningens rdgivningsporteflje.

    Kresten Degn, der er kologisk mlkeproducent ved Tarm i Vestjylland, er en af de Thise-leverandrer, som er godt i gang med at fre sin klimaplan ud i livet. - Fr vi fik lavet klimaplanen, var vi ogs alminde-ligt kologisk bevidste om ressourceforbrug, men klimaplanen har sat nogle aktuelle ting p dagsorde-nen og skrpet vores holdninger til klimaindsatsen p flere mder. Den har blandt andet gjort, at vi geninvesterer de penge, vi sparer ved klimatiltag, i ny klimateknik - gerne teknik, der laver energi, fortller Kresten Degn i en video p youtube og okolog.dk. Klimatiltag sparer landmanden pengeDer er allerede i dag kologiske grde med malkeker,

    kologien i klimabevgelse

    Kresten Degn, kologisk mlkeproducent, er en af de landmnd, der har lagt en klimahandlingsplan for grden. Som billedet viser, har historien ogs ramt de sociale medier i 2013.

    Natur- & klimatiltag giver kologien mervrdiInteressen for klima- og naturindsatser p kologiske landbrug er ikke kun slet igennem ude hos landmndene. Ogs p Christiansborg er det lykkedes kologisk Landsforening at bne politikere og em-bedsmnds jne og rer.

    - Vi har skabt en interesse for, at kologi-ordningen ogs skal vre med til at lfte kologien p natur- og klimaomrdet. Det vil bde styrke kologiens image og skabe get forbrugerinteresse for kologi, som bliver endnu mere vrdifuld, siger Paul Holm-beck, direktr i kologisk Landsforening.

    Et konkret forslag fra kologisk Landsfor-ening om at indarbejde enkelte klima- og naturkrav mod kompensation i landdistrikts-programmet fra 2015 er i skrivende stund under behandling.

    som er helt CO2-neutrale. Det kan kun lade sig gre ved at supplere landbruget med grn energiproduk-tion. Men selv grde uden vindmller, solceller eller biogasanlg har opnet CO2-reduktion p over 20 pct. ved at optimere bedriften p klimaomrdet.

    - Det sjove er, at tiltag, der sparer klimaet for CO2, ofte ogs betyder, at landmanden sparer penge. Energibe-sparelser, mere grs i sdskiftet, som binder kulstof i

    jorden, samt frre og lngere-levende dyr er nogle af de effektive klimatiltag, mlkeproducenter kan gre, fortller Erik Kristensen, der er planteavls- og klima-konsulent i kologisk Landsforening.

    Beregningerne bag klimahandlingsplanerne bygger p en model udarbejdet af det hollandske center for landbrug og milj (CLM) med faglig sttte fra professor Jrgen E. Olesen, Aarhus Universitet.

    Mark & stald

    g- og fjerkrformand til ministersamrdEn kampagne fra Dyrenes Beskyttelse mod burhns frte ad omveje til et ministersamrd om gproduktion i Danmark. Der var lagt an til overkritisk fokus p ko-g, og s mtte g- og fjerkrudvalget samt sekretariat i ko-logisk Landsforening trkke i arbejds-tjet

    - Det, der fik os op af stolene, var, at mange af de 18 sprgsml til ministeren var meget kritiske over for den kologiske produktion og tilsyneladende designet til at flytte kritisk fokus fra burgproduktionen over p kologi. Fx hvad angr ddelighed, som ungtelig er hjere i produktioner, hvor hnsene gr frit og ude. Der var ogs deciderede fejl i prmissen og talmaterialet bag sprgsml om milj i hnsegrde, siger Flemming Haugaard, formand for g- og fjerkrudvalget i kolo-gisk Landsforening.

    Han drog selv fra Bollerslev i Snderjylland til Christi-ansborg og mdtes med frst Venstres Erling Bon-nesen, der havde kaldt ministeren i samrd, og deltog efterflgende i selve samrdet. Og det kan godt betale sig at tage dialogen.

    - Under selve samrdet var der ingen kritiske sprgs-ml til kologien fra Erling Bonnesen, og jeg synes, han var bde faglig og saglig omkring kologien p

    Flemming Haugaard, kologisk gproducent v. Bol-lerslev i Snderjylland og formand for g- og fjerkr-udvalget i kologisk Landsforening.

    samrdet. Her hrte vi ogs en ny og velforberedt fdevareminister, der understregede, at hun selv kber kologiske g, og at det ikke er regeringens ml at forbyde burhns, men hilser det velkommen, at der er kder, som har taget ansvar og udfaset burg, fortalte Flemming Haugaard efter samrdet.

  • kologisk Landsforening 2013

    4

    Siden 2007 er det kologisk certificerede areal vokset med 22 pct. I 2012 nede det -mrkede areal op p 183.000 ha, hvilket er det strste nogensinde. Der er dog stadig et stykke til en fordobling af det kologiske areal i 2020 ifht. 2009-niveau, som er regeringens mlstning.

    Arealet fordelte sig i 2012 p 2.680 autoriserede bedrifter, hvilket er 79 flere end 2011 og det hjeste antal siden 2008.

    Udviklingen i det samlede kologiske produktionsareal og det fuldt omlagte kologisk areal i ha for perioden 1989-2012. Kilde: Statistik over kologiske jordbrugsbedrifter 2012 autorisation og produktion, NaturErhvervstyrelsen.

    Strste -mrkede areal nogensinde

    Mark & stald

    Omlgningstjek til 3.000 landmnd

    Siden 2011 har 3.000 konventionelle landmnd og lodsejere i 12 kommuner fet tilbudt et ko-omlgningstjek via projektet kologisk rejsehold for lokal grn vkst. 300 takkede ja, og Natur & Landbrugskommissionen kvitterede i forret med en anbefaling til regerin-gen om landsdkkende udbredelse af pilotprojektet

    Projektleder Mads Vinther, kologisk Landsforening, har stet i spidsen for grn vkst rejseholdet og sam-men med kollegerne i foreningens Fagligt Team taget sig af hovedparten af de 300 omlgningstjek, det er blevet til. - Der var rigtig mange landmnd, der havde forberedt sig grundigt og gik ind til besget med en forventning om at lre noget og med gode kritiske sprgsml om-kring de muligheder og udfordringer, der kunne vre ved en omlgning til kologisk drift. Faktisk har alle lodsejerne taget imod os positivt ved alle besgene. De lokale konsulenter, der har deltaget, har spillet en positiv rolle, og vi hber at kunne udbygge dette sam-arbejde i fremtiden, siger Mads Vinther.

    100 ko-omlgningstjek i SyddjursI alt har 12 kommuner og en rkke lokale landbofor-eninger sammen med kologisk Landsforening tilbudt 3.000 landmnd et gratis omlgningstjek. Landmn-