Magasinet Økologisk nr 22

ØKOLOGISK MEDLEMSMAGASINØKOLOGISK LANDSFORENING

# 22 FORÅR 2013

MENNESKER, MAD & MILJØ

THERESA ELSKER NÅR BØRNENE HJÆLPERLÆS OGSÅ OM: TEST AF BABYMAD, IS, ØKODAG, SOLCREME OG FÅ FORÅRSFRISKE OPSKRIFTER

TEMAFORÆLDRE

OG BØRN

GUIDE:GÅRDFERIE I NORGE

FYR OP UNDER BØRNSKØKKENGLÆDEMED SIF ORELLANA

friland ØKO

Kampagnen er støttet af EU

og Fødevareministeriet

GOD

SM

AG TIL BO

RD

ET

Nyd foråret

find opskriften på www.friland.dk/okologi

Når hjertet er med...Et lille mejeri, som NATURMÆLK, sætter en ære i at fremstille produkter, der smager. Den gode råvare, mælken, forarbejdes så skånsomt som muligt fra ko til bord. Dette er et bevidst valg, for at bevare struktur og smag i vores produkter. Mejeristerne anvender det oprindelige tillærte håndværk, når der fremstilles friskkærnet smør og under fremstillingen af ost. En del af vores oste produceres i små ostekar, hvor håndarbejdet i fremstillingen er afgørende for resultatet. Vi mener, at et produkt frembragt af menneskehænder og ikke udelukkende maskinelt, vinder i smagen. Vi er faktisk helt overbeviste om, at det kan smages, at man gør sig umage! Og alt vores mælk er DANSK - naturligvis...

FOR HVIS KOEN SKULLE VÆLGE, VILLE DEN VÆLGE HØ OG FRISK GRÆS

N A T U R M Æ L K d e t ø k o l o g i s k e m e j e r i - G e r r e b æ k v e j 2 4 , 6 3 6 0 T i n g l e v - t e l . 7 4 6 4 2 8 0 1 - w w w . n a t u r m a e l k . d k

ANSV. REDAKTØR:

LEDERSKRIBENT:

REDAKTØR:

SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN:

FOTOGRAFER:

LAYOUT:

TRYK:

OPLAG:

ANNONCER:

ABONNEMENT

MEDLEMSKAB

NÆSTE NUMMER:

En svaneklat på økologienAF PAUL HOLMBECK,

ØKOLOGISK# 22 FORÅR 2013

Paul Holmbeck

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG

18

6

6

18

38

Theresa Jessing nyder, at hun har

god tid til børnene hver dag

Is tilberedt med omhu er

brødrene Anders og Rasmus Eibyes passion

Sif Orellanas køkken er et

magisk madlaboratorium

38

TEMAFORÆLDRE

OG BØRN

TEMA: FORÆLDRE OG BØRN

6 På Kastaniegården brænder Theresa Jessing for det enkle liv

14 Økologisk besøger den rullende naturbørnehave Muldvarpen

18 Køkkenkompetencer er afgørende for børn ifølge Sif Orellana

FAKTA, GUIDES OG OPSKRIFTER

27 Nyt om Bøger + sæsonens bog

30 uide til e ektiv og bæredygtig solcreme

32 Test af babymad

34 Økodag

37 Bag om produktet: Minimælkens vej fra ko til karton

38 Økologernes Hofretter med Hansens Flødeis

42 Sommerkuller på æblegården i Norge

46 Guide til gårdferie i Norge

50 Mød et medlem: Ditte Daugbjerg Christensen

51 5 hurtige til Polymeros Chrysochou

MmmMm ... TotAl MegEt ØKolOgi i kiWimeD 10 % rabat på det Hele

LæS mere på KiWIminiprIs.dK

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE :)

Når du går i KIWI, kan du leve sundt og lige så økologisk, du vil – uden at blive ruineret. Vi giver dig nemlig 10 % rabat på vores i forvejen lave discountpriser, blot du viser dit LÅRkort ved kassen, når du handler.

ØKOLOGISK / FORÅR 20136

FORÅR 2013 / ØKOLOGISK 7

De bedste dage er, når vi arbejder sammen

TEMAFORÆLDRE

OG BØRN


Theresa Jessing er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og vild

med kreative projekter. Hun har udgivet tre bøger med

forslag til sjove og personlige gaver, håndarbejde og op-

skrifter på mad og lækkerier. Hun optræder jævnligt på DR

i tv-udsendelserne om bonderøven, som er optaget på Ka-

staniegården, hvor hun bor med sin familie. Herfra driver

hun også sin virksomhed Sort Lakrids, hvor hun arbejder

med illustration og sælger egne og andres produkter. Tre

bøger har Theresa Jessing foreløbig udgivet. Den seneste

er ”Livet på Kastaniegården, som udkom i efteråret.


- Kommer du med mere brænde, Alma Hvor er det nt

Theresa Jessing opmuntrer sin to-årige datter, som med lidt besvær bærer et

stykke brænde hen til sin mor og lader det dumpe ned i en kæmpe kurv.

Almas far, Frank Erichsen – bedre kendt som bonderøven fra tv-udsendelser-

ne på DR - etter pil på livet løs, mens gæs og høns spankulerer frit rundt i

haven. Selvom det regner, er familien i vigør udenfor.

- Nu er kurven fyldt, Alma, og jeg bærer den ind, siger Theresa Jessing.

Men Alma insisterer på, at der skal mere brænde i kurven og trisser på sine

små ben målrettet hen og henter endnu et stykke og lægger det i kurven.

- Tak for hjælpen, siger hendes mor, og den lille pige smiler stolt.

Hun er ligesom sin storebror Johan på re vant til at blive inddraget i de

mange gøremål på Kastaniegården på Djursland, hvor deres forældre har

valgt at leve det enkle liv på landet.

Derfor dyrker de selv en stor del af den mad, familien spiser. Det er ar-

bejdskrævende, men børnene bidrager gerne. F med at fodre dyr, få karto er

i jorden og bælge bønner. Og det er en stor glæde for deres forældre at se,

hvor meget de allerede kan.

Her i forårsmånederne er der fokus på køkkenhaven, som er grobund for de

måltider, familien nyder resten af året. De forspirede karto er skal i jorden,

og sidste år var Johan virkelig optaget af det, selvom det er et stort projekt at

få sat rækkevis af karto er.

- Han var opslugt af det hele dagen, hvor vi alle re var i gang udenfor.

Den slags dage, hvor vi hjælper hinanden og er sammen om de praktiske

gøremål, er de bedste. Der opstår følelsen af samhørighed. Det er virkelig

hyggeligt at være sammen om sådan et projekt, fortæller Theresa Jessing lidt

senere over en kop friskmalet ka e i det hyggelige hus.

På slagbænken og stolene rundt om det lange bord ligger bløde skind, og

midt i lokalet hænger en kæmpe hængekøje med plads til hele familien. En

gave fra Frank til Theresa, som både familien og gæster nyder at slænge sig i.

Oven over den blåstribede hængekøje hænger et kæmpe bundt løg. Af

egen avl naturligvis, for familien er selvforsynende med de este grøntsager,

bær, kød, æbler og honning. Og delvist med æg, mel, mælkeprodukter og af

og til cider og øl.

- Det er en stor tilfredsstillelse at grave sine egne karto er op af jorden og

luge jordbærbedet sammen med Johan og tale om, at der kommer ere jord-

bær næste år, hvis vi får alt det, der ligner græs, væk. Sidste år har han fjernet

rigtig meget græs, for han elsker jordbær, fortæller Theresa Jessing.

Også Alma nyder allerede at deltage blandt andet med at bælge bønner.

Hun synes, det er spændende at være med til at åbne bønnerne og komme

dem i en skål og den tomme skal i en kurv. Det er en sjov leg for hende.

Børnene er med til at passe dyrene og afgrøderne, og de lærer af det.

Lærer at passe godt på koen, som giver mælk. Og passe på mælken for ellers

smager havregryn kedeligt.

For Theresa Jessing giver det stor mening at bruge det meste af sin tid

på skabe sine egne fødevarer og være så selvforsynende som muligt. For at

kunne leve livet enkelt.

- Det er magisk at spise de råvarer, vi selv fremstiller. At lave smoothies til

morgenmad om vinteren med bær, vi har i fryseren. Eller om sommeren at

nyde hjemmelavet tykmælk, øde, honning og bær, vi har plukket med rum-

pen i vejret, siger Theresa Jessing og fortsætter:

- Det giver en himmelsk smag og oveni en himmelsk fornemmelse, når vi

nyder resultatet af samarbejdet mellem natur og menneske. At fremstille alle

råvarer til et måltid - eller næsten - giver en ganske særlig tilfredsstillelse.

Især i forhold til børnene. At vi ved, hvad de putter i munden, og at vores

indsats mætter deres små maver.

Udover at dyrke masser af grøntsager, dyrker familien på Kastaniegården

også noget andet: Den gode smag.

Den hører med til det gode liv, mener de. De værdsætter råvarer fulde af

smagsnuancer og dyrket uden brug af sprøjtemidler. Ud fra et ønske om at få

færrest mulige skadelige sto er inden for døren.

Derfor skal mælken hverken være skummet eller mini-mælk men sød-

mælk, ligesom Frank har introduceret Theresa til masser af smør og øde i

madlavningen, da de mødte hinanden for seks år siden. Alma er lærenem, for

hun gu er ivrigt knækbrød med masser af tandsmør på sin mors skød.

En stor del af året er smørret hjemmelavet, og det giver udover en god smag

en særlig værdi for parret på Kastaniegården.

At malke koen, si mælken, lade den stå på køl et døgn indtil ødes skum-

mes fra, og den syrner, før den piskes til smør og vaskes og saltes gør det til

en særlig oplevelse at spise smørret. Det er noget helt andet end at købe en

pakke smør. Oveni er det både lærerigt, givende og sjovt, mener de.

Jagten på den gode smag betyder, at familien for eksempel ikke køber

tomater om vinteren. Heller ikke økologiske.

På Kastaniegården lever Theresa Jessing og bonderøven Frank

Erichsen det enkle liv med god tid til børnene. De bliver også

inddraget i dyrkning af familiens mad.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: SOFIE AMALIE KLOUGART

L I V E T PÅ K A S TA N J E G Å R D E N


- Deres smag minder på ingen måde om dem, vi dyrker og plukker i vores

drivhus. De smager simpelthen uinteressant. Så selvom der hører tomatsalat

til lasagne for mig, fordi min far altid lavede det, må jeg undvære det om

vinteren. Og så sætter jeg endnu mere pris på det i sæsonen, understreger

Theresa Jessing.

Peberfrugt, squash og auberginer savner hun også uden for sæsonen.

- Men jeg får dårlig samvittighed, hvis det ryger i indkøbskurven. Og det

giver jo ikke mening at starte bilen og køre til Aarhus for at købe økologisk

persillerod på torvet om onsdagen.

Smagen er i top i sæsonenFamilien spiser de fødevarer, der er i sæson, for de smager allerbedst. Des-

uden vil de spare miljøet for CO2-belastning og mener ikke, det er en god ide

at yve jordbær hertil, så vi kan købe dem året rundt.

Råvarerne af egen avl slipper op i løbet af vinteren, men en del bliver

konserveret og nydt året rundt som ketchup, tomater i olie, sennep, eddike.

Selvom familien på Kastaniegården selv fremstiller mange madvarer,

bliver de nødt til at tage på indkøb af og til. Så køber Theresa helst økologisk.

- Jeg kigger i den Ø-mærkede afdeling, og hvis de ikke har det, jeg skal

bruge, må vi undvære.

De har desuden startet en økologisk indkøbsforening sammen med andre

i nabolaget. De deler for eksempel en sæk med 25 kg sukker og et kilo kanel,

for storindkøb er billigere og sparer tid.

Hangen til økologi er ikke noget, Theresa Jessing har med hjemmefra. Der

var ikke øko-mærke på fødevarerne i hendes barndomshjem. Men i dag køber

hendes mor øko-mælk og andre økologiske produkter til datterens familie,

fordi hun ved, det betyder noget for dem. Hun bor i samme landsby og har

ofte fornøjelsen af Alma, Johan og deres forældre.

Giver gerne øko-arv videre til børneneDen økologiske præference giver Theresa Jessing meget gerne i arv til sine

egne børn. Og en kommentar fra Johan tyder på, det allerede er lykkedes:

- De her underhylere er økologiske, siger han en dag og peger på mærket,

som dog ikke er Ø-mærket men et mærke for Änglamark, som Kvickly for-

handler. Men økologisk mærkning har han allerede sans for.

- Det er jo deres hverdag og virkelighed, og det smitter forhåbentlig af på

deres holdninger. Men jeg håber ikke, de bliver sådan nogle børn, som siger:

hvis det ikke er øko-mælk, skal jeg ikke have noget, når de kommer hjem til

andre, siger hun med et stort smil.

Udover forkærligheden for økologi, vil Theresa Jessing også gerne give

respekten for dyr videre til sine børn. Dyr skal have det godt, indtil de slagtes

og bliver til sunde og nærende måltider.

Johan og Theresa samler æg.Ligesom sine forældre elsker Alma økologi.


- Johan er begyndt at spørge, hvad er det for et dyr, vi spiser i dag. For han

er med til at fodre både hønsene, grisene og koen, og han har et afslappet

forhold til en dag at spise dem, fortæller hun.

Han er også vant til at se slagtede dyr i modsætning til sin mor, som

stadig synes, det er lidt af en overvindelse, når der hænger parterede dyr på

Kastaniegården.

- Fornemmelsen af slagtehus kan stadig godt overvælde mig, for det

meste af mit liv har kød været noget, jeg fandt i pakker i supermarkedets

køledisk, fortæller hun.

Et godt kyllingeliv giver bedre smagKødet fra de særdeles fritgående kyllinger på Kastaniegården smager også

helt anderledes end det, Theresa er vokset op med.

- De første gange blev jeg overrasket over smagen og tænkte, at det var

sejt, for der er en helt anden muskelmasse og struktur i kødet end hos mas-

seproduceret fjerkræ. Heldigvis vokser vores børn op med smagen af kylling,

som den skal smage. Udover en bedre smag er det en helt anden oplevelse

at spise en kylling, som man ved har haft et godt liv. Det er et givende måltid,

mener hun.

Ligesom i andre børnefamilier har de også oplevet kræsenhed på Kasta-

niegården. Johan har i en periode været kræsen og ikke spist karto er eller

noget, der var grønt, men til gengæld gerne rød peber, ødeskum og snoller.

Hans forældre tager det roligt, og så længe han er vild med gulerødder og

mange andre sunde fødevarer, gør de ikke et stort nummer ud af det.

- Det er fair, at der er noget, man ikke bryder sig om i en periode. Vi

forsøger ikke at give det for meget opmærksomhed. Så længe det ikke ender

med, han kun vil spise hvedeboller. Heldigvis er han igen frisk på at smage på

tingene, fortæller hans mor.

Vigtigt med god tid til børneneTheresa Jessing elsker livet på Kastaniegården med sin familie og god tid til

børnene. Hun er vokset op på landet og har boet i København og Kolding

men har brug for de store vidder og roen ude på landet.

Det går simpelthen for stærkt i byen for hende, så hun nøjes med ture til

København og Aarhus og nyder at komme hjem til freden og familien.

Hun er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, og i en skurvogn i

haven arbejder hun med sine egne kreative projekter. Når hun savner tid til

sit eget kreative virke, tænker hun på det liv, som mange familier med små

børn lever. Og vil på ingen måde bytte.

- Jeg føler mig meget privilegeret over at leve et liv, hvor jeg har god tid til

mine børn hver dag. De gode oplevelser behøver ikke vente til weekenderne.

Vi nyder vores rolige morgener, for Alma og Johan behøver først være i

Børnene deltager gerne, når dyrene fodres.Alma hjælper gerne med at bage.


vuggestuen og børnehaven omkring klokken ni - halv ti.

Hun er glad for, hun ikke er på arbejde otte timer om dagen og væk fra

børnene i de bedste timer.

- Jeg er på ingen måde blind for, hvor heldige vi er, at vi ikke behøver tjene

en masse penge, for det må være hårdt at undvære de små størrelser så længe.

To børn og tre bøgerDa hun mødte Frank, havde hun et godt arbejde i Aarhus, men siden er der

kommet to børn og tre bøger imellem hende og et ”almindeligt” arbejde. Den

seneste ”Livet på Kastaniegården”, som udkom i november, er en beretning om

den livsstil, hun og Frank Erichsen har valgt.

Et liv hun stortrives med, men som hun ikke ønsker

skal tage sig ud som et glansbillede. Hun fortæller for

eksempel, at der ligesom i mange andre familier ikke

altid er tid til at gøre det store ud af aftensmaden mel-

lem de mange gøremål som at fodre dyrene, bade børn

og ordne vasketøj.

- Nogle dage handler det om at aftale, hvem der laver

noget hurtig aftensmad, og hvem der lukker dyrene ind,

fortæller Theresa Jessing.

På den måde er familien på Kastaniegården en helt

almindelig familie, selvom de har valgt at leve et liv, der

adskiller sig fra de este andre familiers.

Theresas gode råd om børn og mad1. Lad børnene være med i alle dele af processen

fra jord til bord, hvis det er muligt. Alle har godt af at

forholde sig til, hvorfra vores mad kommer, og hvordan

den bliver til.

2. Lad børnene være aktivt med i køkkenet. Det giver

ekstra rod, men det er også ekstra sjovt.

3. Børn kan mere end voksne tror eller tør lade dem

begive sig ud i. Under rolige og koncentrerede forhold

hjælper mine unger f med at skære æblestykker til

grød med en god, skarp kniv eller rive gulerødder på

rivejernet, hakke nødder. Når man selv er til stede og

sørger for, at de forstår, de har en opgave, plejer de at

honorere ansvaret til fulde.

L I V E T PÅ K A S TA N J E G Å R D E N


Forår er lig med forspiring, og forsøg med frø og planter

kræver ikke andet end en vindueskarm eller et bord ved et

vindue. Det er et sjovt og lærerigt forårsprojekt for både børn

og voksne at tage frø fra tomaten og tørre dem på en avis og

lægge dem i lille potte med jord og følge, hvad der spirer op.

Når planterne er vokset, vælges de stærkeste ud og omplan-

tes i en større potte med mere jord. Ren magi i den mørke

muld, og et spændende projekt at pleje den voksende plante

og i sidste ende nyde en hjemmeavlet tomat.

Frøene kan plantes i en urtepotte, en lille skål eller en hjem-

melavet potte foldet af avispapir. Avispapir på 30 gange 18

cm vikles om den nederste del af en pind på 4 cm i diameter

og lidt papir bukkes om pinden til en bund og derefter ban-

kes det i pottefacon på et hårdt underlag. Fordelen

ved denne potte er, at den kan plantes direkte i en

større krukke, når der er brug for mere plads.

Et forårsprojekt for børn og voksne


Det styrker fællesskabet

at hjælpe hinanden

TEKST: MARIANNE GREGERSENFOTO: MORTEN TELLING

N AT U R B Ø R N E H AV E

TEMAFORÆLDRE

OG BØRN



Midt i en lysning i skoven skyder et kæmpe hvidt telt op som en anden pad-

dehat. Inde under den 120 kvadratmeter store teltdug er der både sandkasse,

borde og bænke samt bålsted.

Ved siden af teltet står en stor grønmalet vogn med buet tag. Den er byg-

get af miljøvenlige byggematerialer og har muldtoilet, solcelleanlæg og en

lille vindmølle på taget. Her har den private børnehave Muldvarpen sin base i

smukke omgivelser.

Et par gange om året ruller Muldvarpen til en ny naturplads i nærheden

af Ry. Med nye udfordringer for de 25 børn og fem voksne. Flytningen gavner

ikke bare børnene men også naturen omkring børnehaven, som ikke slides op

men får ro til at restituere.

Børnehaven nyder godt af naturens spisekammer. I disse forårsmåneder

plukker børn og voksne fx hyldeblomster og forvandler dem til læskende saft,

ligesom det er et fast forårsritual at smage på de første bøgeblade.

Ved Muldvarpens sommerplads er der en køkkenhave, hvor bl.a. rabar-

ber og rødbeder gror lystigt. Og børn og voksne hygger sig med at sylte og

tilberede kompot.

Muldvarpen vil gerne være en familie- I Muldvarpen vil vi gerne være en familie, og derfor inddrager vi børnene i

de daglige gøremål. Det giver oplevelser, gode relationer og styrker fælles-

skabet, siger pædagog Anne Bille, der er leder og initiativtager til den private

børnehave.

Det gør en forskel for børnene, om de bliver aktiveret eller deltager i en

aktivitet, som har et mål, er loso en i Muldvarpen.

- Vi mener, børnene har godt af at lære, at de voksne ikke altid står til

rådighed, for der er noget, der skal gøres. For eksempel tændes op, så vi ikke

fryser. Pyt med at det tager længere tid, når børnene er med, for de giver dem

en stolthed over, at de fx har snittet grøntsager og rørt i gryden. Så smager

maden bare bedre, fortæller Anne Bille.

Mad over bål en gang om ugenHver tirsdag kører hun og tre af børnene i Netto. De køber ind til bålmad, som

børn og voksne tilbereder og nyder om onsdagen. De varer, børnene lægger i

Mads t.v og Wilhelm t.h

Den ko på mælkekartonen ser helt øko ud”

JULIE 5 R

”

I den rullende naturbørnehave Muldvarpen i Ry hjælper de 25 børn til.

N AT U R B Ø R N E H AV E


Agnes t.v og Julie t.h

Viola t.v, Lullu og Amalie t.h

indkøbsvognen, er som regel med det røde økomærke. For børnehaven priori-

terer, at maden skal være økologisk. I den udstrækning pengene rækker.

- Nogle økovarer er langt dyrere, og så må vi vælge dem fra. Det ved

børnene godt, siger Anne.

Flere af børnene i Muldvarpen har allerede godt styr på øko-mærket.

- Økologisk er sådan et rødt mærke, som er på vores mælk og gulerødder

og meget andet, fortæller Mads.

- Det køber jeg mega mange gange, når jeg er ude at handle med min far

eller mor. Der er også økomærker på det frugt, Anne køber til børnehaven,

forklarer Wilhelm.

- Det er sådan et mærke, der er på mælken, siger Julie og peger på mælke-

kartonen på bordet.

- Ja, det kender jeg også godt. Og økogulerødder, økomælk og økoæbler

smager rigtig, rigtig godt, siger Agnes.

- Den ko på mælkekartonen ser helt øko ud, mener Julie, og de to piger

griner.

Mange børn vil gerne hjælpe tilNår Muldvarpen har bålmad på menuen om onsdagen, vælger børnene selv,

om de vil være med til at lave maden, eller de hellere vil lege.

- Mange vil gerne deltage. Men hvis de bliver trætte af at skære gulerød-

der, kan de ikke bare lige smutte, så skal de gøre det færdigt, siger Anne Bille.

- Når vi laver bålmad, er det nogen gange pasta og kødsovs eller suppe,

fortæller Mads og Wilhelm.

- Boller og karry har vi også lavet, supplerer Agnes og Julie.

De foretrækker bålmad frem for madpakkerne. Det smager meget bedre,

siger Julie.

- Og det er mere hyggeligt, og så plejer vi at sidde udenfor og spise,

tilføjer Agnes.

Viola, Lulu og Amalie på re år vil lige så gerne spise deres madpakker.

- En gang vi skulle have bålmad, kom jeg alligevel til at tage min mad-

pakke med, fortæller Lulu, og de tre piger fniser. De kan godt lide at hjælpe

med maden derhjemme.

- Jeg har lige prøvet at lave æggekage. Det smagte godt, siger Lulu.

- Og jeg har bagt boller med min mor i dag, fortæller Viola.

- Jeg har været med til at lave suppe med sådan nogle kødboller i, siger

Amalie og viser bollerne med hænderne.

Mads vil også gerne hjælpe til derhjemme, og Wilhelm fortæller, at han

næsten altid hjælper med at lave mad.

Pædagog Anne Bille håber, at deres lyst til at deltage hænger sammen

med, at de er vant til at bidrage, når børnehaven byder på bålmad.


D E T M A G I S K E M A D L A B O R AT O R I U M

TEMAFORÆLDRE

OG BØRN


Hjemme hos forfatter, forlægger og foredragsholder Sif Orellana er køkkenet

husets hjerte. Det er ikke bare hyggeligt og hvidmalet med et sort skab spæk-

ket med smukt porcelæn. Det er et magisk madlaboratorium, som hendes tre

sønner på 9, 13 og 15 og de to delebørn på 13 og 18 gerne eksperimenterer

i.

Rundt om det store spisebord nyder hele familien på fem børn og to

voksne resultatet af eksperimenterne. Ofte er der også kammerater. For de

ved, at der bliver serveret lækker mad i nr. 18 på villavejen i Risskov.

Her er aftensmåltidet helligt og samler hele familien, selvom der er fod-

bold, badminton og meget andet på programmet.

På en tallerken ligger et gigantisk stykke parmesan klar til at høvle af og

et arsenal af grydeskeer og andre køkkenredskaber kæmper om pladsen i

keramikskålen. De samler ikke støv men bruges ittigt. Kun den cremefar-

vede køkkenmaskine risikerer at blive lidt støvet, for den glemmer familien

at bruge.

Sif Orellana er ikke uddannet inden for mad men på universitetet som

cand.mag i litteraturhistorie og massekommunikation. Hendes interesse for

hyggeligt samvær i køkkenet med børnene har resulteret i re bestsellere

med opskrifter og inspiration til børnefamilier.

”Krudtugler og kanelsnegle”,”Greven, kammerjunken og den dragende

citronmåne”, ”Rollinger og roulader” og ”Spilopper og stjerneskud” hedder

bøgerne. De to sidste blev nomineret til titlen som verdens bedste børne-

og familiekogebog i 2009 og 2011 af den internationale kogebogskomite

Gourmand World Cookbook Awards. Hendes seneste bog ”Gartnerinden og

lykkesmeden” er en inspirationsbog til kvinder.

Børnene har en fast ugentlig maddagSif Orellana nyder at lave mad og helst sammen med sine børn. De har det

seneste års tid haft en fast ugentlig maddag. Men helt fra de var små, har de

været med i køkkenet. Det har givet bonus, for de har nu køkkenkompetencer

og ansvar for maden en dag om ugen.

En god maddag starter helst med en fælles indkøbstur, hvor sanserne

stimuleres, og Sif Orellana og hendes sønner er sammen om forventningens

glæde.

- Når børn er med til at købe ind og vælge det, de synes ser bedst ud, vil

de også gerne smage, siger Sif Orellana, der foretrækker, at de varer, der ryger

i indkøbskurven, er økologiske. Både af hensyn til familien og miljøet.

Successen er i hus, hvis maden er hurtig at bikse sammen, men allige-

vel smager skønt og tiltaler både små og store smagsløg. En Jamie Oliver

kogebog med mad på 15 minutter bliver ittigt brugt for tiden, når børnene

vælger den ret, de vil servere for familien.

- I går var det Lucas’ maddag, og han var først med på indkøb og deref-

ter med i køkkenet. Han blandede selv krydderierne til en pastaret Chori o

Carbonara og en catalansk salat, fortæller Sif Orellana.

Kokken får karakterer fra 1 til 10Når familien er samlet om maden, giver de karakterer fra 1-10, for det skær-

per sanserne. Og kokken lægger selv for.

- Lucas gav for pastaretten og 8 for salaten og en n forklaring på, hvad

der manglede for at få højere karakterer, siger Sif Orellana.

Lysten til at trylle køkkenet om til et magisk madlaboratorium stammer fra

hendes egen barndom, hvor hun og hendes søster ofte var med deres mor i

køkkenet. Duften af nybagte kardemommeboller er et kært barndomsminde

for hende.

Moderen var hjemmegående med stor passion for madlavning. Hun var

ikke bare dygtig til at lave lækker mad. Hun var lige så god til at stimulere

sine børns interesse.

- Prøv at dufte til paprikaen, og læg mærke til, hvad der sker, når du svitser

den med noget karry, kunne hun sige. Det var et rent sanselaboratorium, og

min mor havde lys i øjnene, og hendes begejstring smittede, husker Sif Orel-

lana.

Det er helt afgørende for børns livskvalitet og sundhed, at de får køkkenkompetencer.

Succeskriteriet er hurtig mad, som tiltaler både små og store smagsløg, siger kogebogsforfatter

Sif Orellana. Hun betragter fælles måltider som limen i familielivet.

TRYL KØKKENET OM TIL ET MAGISK MADLABORATORIUM

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK


Derfor er køkkenet blevet en legeplads for hende og familien.

- Køkkenet er et sted, hvor vi får stimuleret vores sanser. Mad

skal ikke bare mætte en knurrende mave. I vores familie spørger et

af børnene ofte allerede ved morgenbordet, hvad vi skal have til

aftensmad? Vi er en familie, der deler stor madglæde, siger hun.

Forældres tid og engagement giver poteAt tage børn med i køkkenet er besværligt til at starte med, erkender

Sif Orellana. Men det er vigtigt, uanset hvor travlt forældrene har.

- Det handler om, at vi som forældre investerer tid og enga-

gement i det. Og heldigvis gør øvelse mester, så børn forholdsvis

hurtigt får færdigheder, som letter arbejdet.

Sif Orellana fremhæver, at børn som udgangspunkt er interesse-

ret i mad. Mange af seerne til tv-programmer som ”Spise med Price”

og ”Blomsterbergs køkken” er børn.

- Heldigvis er både Jens og jeg utrolig glade for at lave mad, og

den glæde giver vi videre. Vi nyder ligesom børnene, når hele fami-

lien er samlet om et godt måltid og får talt og grinet sammen.

I weekenden, hvor der er god tid, bliver der brugt ekstra tid på

madlavningen. Nogle gange får hvert familiemedlem deres egen

klump dej og designer deres personlige favoritpizza og hygger sig

med at eksperimentere og diskutere om parmesan eller mozarella

er bedst.

Ofte er der to retter på menuen om lørdagen.

- Hvis vi også serverer forret eller dessert, sidder vi længere ved

bordet, og det er så hyggeligt at prioritere hinanden og fælles-

skabet i familien. At dele oplevelser, sorger og glæder. Det giver en

forbundethed med hinanden. Det er limen i et familieliv, mener Sif

Orellana.

Det er ikke usædvanligt, at der er otte børn og to voksne rundt

om bordet. Heldigvis har familien en ekstra plade til deres ellers

store spisebord.

Nybagte boller hver morgenOgså hverdagene starter med et fælles måltid, og Sif Orellana bager

nybagte boller hver morgen. Familiens ældste på 18 kan ikke klare

mere grød, og det tager ikke lang tid med en dej, som hæver koldt

natten over og bare skal på pladen med et par skeer, mener hun.

Dejen bruger hun også til at bage foccacia til børnenes madpak-

ker. Hver dag.

- Det er ikke så overskudsagtigt, som det lyder, forsikrer Sif Orel-

lana. Og fremhæver at det kun varer en time og et kvarter inklusive

den tid, familien spiser morgenmad. Og at hun arbejder hjemmefra,

og det gør morgenerne mindre stressede, fordi hun ikke også skal ud

af døren.

- Det er hurtigt, og for mig er det en stor glæde, at mine børn har

god og nærende frokost med, som de ser frem til at spise. Jeg prøver

at få lidt magi ind i hverdagen og madlavningen, forklarer hun.

Magi i form af eksotiske navne til maden gør det mere tillok-

kende for børn at være med i køkkenet og spise fx grøntsager er

hendes erfaring.

- Det trick har jeg brugt ere gange med stor succes. Hvis grov-

boller hedder Kong Hulabulas skjulte mandelskat eller



Vil du hellere have ribbenssteg? Få en ekstra Kyster-kødopskrift på okologi .dk/okologisk .

L Æ K R E L A M

Bland grøntsagerne i retter, som du ved, at børnene holder af.

Giv retterne sjove og op ndsomme navne - det skærper børnenes nysger-righed.

Server grøntsagerne i gode salater og bland gerne lidt bær eller frugt i også, f.eks. jordbær, hindbær, blåbær, appelsin, æble, pære eller melon. Bær og frugter læsker og smager de este børn rigtig godt.

Lav en skål med gulerod- og bladselleristænger og en lækker dip af en mild ødeost rørt op med salt, peber og lidt nthakket timian som snack.

Tag ungerne med ud at handle og lad dem vælge nogle grøntsager, de selv synes ser spændende ud.

Tag børnene med ud i køkkenet og lad dem deltage i madlavningen. Mad, som de selv har været med til at lave, vækker deres stolthed og stimulerer nysger-righeden efter at smage.

Dyrk selv grøntsager og krydderurter i haven og lad børnene være med til at passe dem.

***

***

*

Sifs tip til at få børn til at spise grøntsager


4-6 pers.

En god eksotisk-inspireret salat, der er elsket af både børn og voksne hjemme hos os.

Giv børnene en portion med i madpakken eller nyd den som tilbehør til aftensmaden

ledsaget af et godt hjemmebagt ute og grillet kød. Opskriften er fra ”Rollinger

roulader”.

4 dl couscous

5 dl kogende grøntsags- eller kyllingebouillon

faste kryddertomater i skiver

friskkværnet sort peber

olivenolie

4 små hakkede skalotteløg el. 1 almindeligt løg

2 spsk. små kapers

1 spsk. revet skal af en usprøjtet citron

3 4 dl smuttede, grofthakkede mandler

4 spsk. hakket frisk mynte

ca. 100 g rucola

200 g fetaost i mundrette stykker

Hæld couscoussen op i en skål og hæld den kogende bouillon over. Lad couscoussen

trække i ca. 5 minutter, til bouillonen er opsuget. Varm lidt olivenolie på en pande, og

steg tomatskiverne forsigtigt på begge sider. Drys dem med lidt friskkværnet peber og

læg dem på en tallerken. Hæld lidt mere olie på panden og steg de hakkede skalot-

teløg, til de er bløde. Tilsæt kapers, citronskal og mandler, og lad det hele stege et par

minutter. Tilsæt couscous og mynte, og lad retten simre yderligere 2 minutter. Hæld

retten i et stort fad eller portionsanret den på 4- otte tallerkener. Pynt med rucola,

fetaost og stegte tomater. Dryp med lidt olivenolie og pynt med den friske mynte.

FDB-analyse:

Kun hvert 10. barnhar en maddag Kun ni procent af danske børn har en fast maddag.

Det viser en undersøgelse fra FDB analyse. 1.100

danskere har svaret på spørgsmål om børnenes

rolle i køkkenet. 26 procent mener, at børn i køkke-

net tager for lang tid. 19 procent kan bedre lide at

lave mad uden børnene. 48 procent af forældrene

svarer, at børnene ikke gider være med til at lave

mad. To ud af fem børn, eller 44 procent, deltager i

køkkenet cirka en gang om ugen.

Abrakadabraboller eller andre sjove navne, som dren-

gene ofte nder på, lyder det mere spændende. Mine to

ældste har fx døbt en grøntsagssuppe, de selv har lavet:

Kanonkongen skyder med chili, fortæller Sif Orellana.

Jo mere involveret jo mindre kræsneHun mener, kræsenhed bekæmpes ved at inddrage bør-

nene. Jo mere børn bliver involveret i madlavningen, jo

mindre kræsne er de, lyder hendes loso .

- Hvis de vælger de gulerødder, de synes ser mest lækre

ud i supermarkedet, vil de være tilbøjelig til at smage på

dem. Eller hvis man fortæller en historie om, at kage med

gulerod hjælper mod dårligt humør. Det handler om at få

fantasien i spil, råder Sif Orellana.

Samværet omkring spisebordet modvirker også kræsen-

hed. For hvis alle andre siger uhm, hvor er det lækkert, får

de este børn lyst til at prøve.

Som en god start på ugen bager familien hver mandag

kage, fx kokosmakroner eller kanelsnegle.

- Hjemmebagt kage er en del af min egen bagage, og

jeg elsker at bage og bliver rastløs, hvis der går nogle dage,

hvor jeg ikke bager, siger Sif Orellana.

Heldigvis vil hendes børn og deres kammerater meget

gerne sætte tænderne i nybagt kage. Og være med til at

røre dejen sammen.

- Madlavning er at udtrykke kærlighed til sin familie.

At man gør sig umage er en kærlighedserklæring. Fra min

barndom husker jeg tydeligt, når jeg kom cyklende kold

hjem fra skole og blev mødt med duften af hjemmebag. Det

gav mig følelsen af, at her hører jeg til og bliver holdt af,

siger hun med et stort smil.

Couscous-salat med frisk mynte og hakkede mandler

Sifs opskrift på en nem og lækker ret:


OPSKRIFT

SÅ GODT AT DET IKKE ER SKIDT FOR NOGET

Änglamark er økologiske, miljø- eller allergi-venlige produkter af høj kvalitet. De spænder vidt. Fra opvas ke tab letter til tomater. Fra babymad til senge tøj. Der er over 600 forskellige

varer i Änglamark familien. Og dermed mere end rigeligt til at blive en helt naturlig del af din hverdag. Ikke alle varianter fi ndes i alle butikker. Læs mere på facebook.com/anglamark

EN HELT NATURLIG DEL AF HVERDAGEN


Ny A38 med hyldeblomstArla Foods lancerer en ny variant af Arla

A38® i uge 16. En forårsfrisk kombination

af sødme fra økologisk hyldeblomst og

let syrlighed fra A38. Ligesom alle de

andre Arla A38® varianter er det nye skud

på stammen syrnet med den gavnlige

Acidophilus kultur og indeholder samtidig

alle mælkens vitaminer og mineraler.

Vejledende udsalgspris 16,95,-

Frosne færdigretter skal ikke bare være hurtig

mad men også god mad. Så velsmagende

at den kan serveres til gæster ifølge Halkær

Ådal Økologisk ApS, som står bag en ny serie

økofærdigretter med rod i det danske landkøk-

Økologisk hudpleje til mor og babyVelplejet hud og et bæredygtigt miljø går hånd i hånd i Dermas serie

til mor og barn. Den er både økologisk certi ceret, Svanemærket og

deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. De tre mærker i

én hudplejeserie er forbrugernes garanti for, at produkterne er både al-

lergivenlige, miljøvenlige og økologiske. Derma Eco baby består af re

basisprodukter: shampoo/bad, creme, salve og olie plus en solcreme til

den sarte babyhud. Dermas Eco Woman-serie byder på makeupfjerner,

renseservietter, rensegel, skintonic, 24H Creme til normal/kombineret

hud, 24H Creme til tør hud, bodylotion, håndcreme og shampoo.

Gårdbryggeriet Herslev Bryghus ved Roskilde Fjord er

klar med en økologisk øl Maj Bock, der passer perfekt

til årstiden. Øllen er nummer tre i rækken af i alt 10

økologiske årstidsøl. De to første er Økologisk Paaske-

bryg og Økologisk Forårsbryg.

Maj Bock er af tysk oprindelse og brygget med store

mængder Münchenermalt, som giver en dejlig smag

af brød og sødme. Det er en kraftig øl med karakter,

som er velegnet til før middagen snacks som kraftige

oste og krydrede pølser, ligesom den giver modspil

til kraftige kødretter. Herslev Bryghus har lagt hele

produktionen om og siden januar i år udelukkende

brygget økologiske øl, fortæller brygger og grundlæg-

ger af Herslev Bryghus Tore Jørgensen. Bryggeriet har

også en produktion af øleddike og brændevin lavet på

bryggeriets øl. Bryghuset bruger korn fra egne marker,

og hvert bryg har sin egen smag og historie. Rundvis-

ninger med ølsmagning kan arrangeres efter aftale.

Økologisk Maj Bock

Foto

: Lou

ise

Hou

møl

ler O

lese

nFROSNE FÆRDIGRETTER - OGSÅ TIL GÆSTER

NYT & NOTER

Café Fika i Aarhus har fået Det økologiske Guld-Spise-

mærke. Det betyder, at 90-100 procent af maden er øko-

logisk. Også Marlieses Gårdcafe på Orø kan nu bryste sig

med guldmærket, mens Fire y i København har fået sølv.

Fødevarestyrelsen står bag Det Økologiske Spisemærke,

som giver overblik til forbrugere, der også vil spise øko-

logisk, når de går ud. Bronzemærket får køkkener med en

økologiprocent på 30-60 procent. Sølvmærket er i hus,

hvis 60-90 procent af maden er økologisk. Læs mere på

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Guld-spisemærke til café Fika

ken. Nøgleordene er smag, dyrevelfærd og økologi samt

adgang til friske råvarer fra stald, mark og have. Med en

smartphone kan forbrugerene se, hvor kødet kommer

fra, og den bionedbrydelige bakke er velegnet til både

ovn og mikroovn. Færdigretterne ndes foreløbig i re

varianter med kød og sovs med grøntsager i, som bare

skal varmes: Limousinegryde med velmodnet Limousine

ungdyr, Kylling med rødder, Braiseret Gris og Halkær Hak

farsbrød. Vejl. udsalgspris fra 69-99 kr. for to personer i

Irma, Salling og webshoppen HalkaerAadal.dk.

N Y T O G N O T E R

GLOB

AL

OR

G

A N I C T E X T I L E STA

ND

A

RD

OG ST

design for kids - made with care

FRANCK & FISCHER Dansk designet økologisk legetøj og boligteksti ler t i l børn. Besøg vores website og få info om vores produkter, certificering, produktion og forhandlere www.franck-fischer.com

Økovejen.dk har en mission om at levere økologiske fødevarer til priserhvor alle kan være med. For på Økovejen skal der være plads til alle!

Følg os på Facebookwww.facebook.com/oekovejen

Vi er på Facebook for: at høre din mening om os og vore produkter at høre hvilke produkter, du synes vi skal have at fortælle dig om nye produkter og tiltag at fyre de fedeste konkurrencer af

ØKOVEJEN.DK- VEJEN TIL ET BEDRE LIV!

Vælg mellem 1000 økologiske varer

Levering til døren i hele Danmark hver onsdag

Bestil søndag inden kl. 14.00

NETOP NU 5 kg blandet frugt kr. 100,-


Alice Hart serverer en samling opskrifter på grønne retter i den franske kogebog

Spis grønt hele ugen. Samlingen rummer 141 opskrifter af varierende sværheds-

grad på sunde retter af årstidens friske råvarer. Fra supper til snacks, gryderetter,

desserter og festmad. Både vegetarer og andre, der vil mindske mængden af kød,

kan nde inspiration. Bagest er der menuforslag til fx en romantisk grøn middag

eller en grøn brunch. 299 kr., 256 sider, Lindhart og Ringhof.

Nem nordisk mad hedder madskribenten Trine Hahnemanns nye kogebog. Hendes hjerte

banker for de nordiske råvarer og madtraditioner, og den nye kogebog rummer på 50 nye

hverdagsretter med nordisk inspiration. Opskrifterne er lige til at gå til og kan derfor med

fordel bruges af travle familier og andre, som sætter pris på at samle familien omkring

spisebordet, men ikke har tid til at stå i køkkenet i timevis til hverdag. Basisviden om,

hvordan man sammensætter et hverdagsmåltid, er nøglen til en god måltidskultur og der-

med et godt liv. Det er vigtigt at sikre, at viden om vores madkultur bliver bredt ud - ikke

mindst til vores børn, er Trine Hahnemanns holdning. 229,95 kr. 128 sider, Gyldendal.

SÆSONENS BOG

3 SPØRGSMÅL TIL TRINE HAHNEMANN

MADBØGER, DU BØR LÆSE

N Y T O M B Ø G E R

Hvorfor banker dit hjerte for nordisk mad?For mig handler nordisk mad om at forsøge at leve på en mere

bæredygtig måde. Spise efter sæson og de råvarer, der gror på vores

del af kloden. Tænke over hvor meget kød vi spiser, få grønsager ind i

maden og købe økologisk. Jeg er meget begejstret for, hvordan vi har

fornyet vores madtradition. Der er mange referencer til min mor og

mormor i den måde, jeg laver mad på. Og en masse, der er ander-

ledes og inspireret af alle de producenter, landmænd og kokke, jeg

arbejder sammen med. Der er så mange nye fantastiske produkter i

Danmark lige nu fra fx Skærtoft Mølle, Knuthenlund og Naturmælk

bare for at nævne nogle. Det giver så meget mening.

Hvorfor brænder du for hverdagsmaden?Fordi livet også skal leves i hverdagen. Den skal også handle om god

mad, hvor vi sætter os ned sammen og spiser. Det handler om men-

nesker, og en af de bedste måde at være sammen på er at dele et

måltid. Det er en meget vigtig del af vores kultur.

Hvad er dit bedste bud på en ret, der smager af forår? Æggekage med asparges og ramsløg eller svinemørbrad med

rabarber-chutney.

300 lette opskrifter og viden om madvarer, køkkenredskaber og teknikker præ-

senterer Katrine Klinken i Børnenes Kogebog, som udkommer i en let revideret

udgave. Knap 30.000 eksemplarer er første udgave solgt i. Den nye version byder

på dugfriske fotos og endnu mere grønt og fuldkorn og er ikke ”bare” for børn men

også andre kulinariske nybegyndere. Katrine Klinken er uddannet kok og ernæ-

rings- og husholdningsøkonom. 250 kr., 544 sider, Politikens Forlag.


Kylling med bagte rabarber og agurke-radisesalat

Opskrift fra Trine Hahnemanns nye kogebog Nem nordisk mad

Rabarber og kylling er en fantastisk

kombination – det er en forårsmiddag

med masser af smag.

Til 4 personer

1 økologisk eller fritgående

kylling skåret i 8 stykker

salt og friskkværnet peber

300 g rabarber

50 g rørsukker

Agurke-radisesalat:

1 agurk

1 bdt radiser

1 dl gedemælksyoghurt

(eller yoghurt naturel)

1 fed nthakket hvidløg

2 spsk hakket mynte

salt og friskkværnet peber

Til servering:

ye kogte karto er

Læg kyllingestykkerne i et ovnfast fad,

drys med salt og peber, og steg dem i

ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Skyl

rabarberne, skær dem i mindre stykker,

og bland dem med sukkeret i en skål. Tag

kyllingen ud af ovnen, læg rabarberne

under den, og sæt den tilbage i ovnen i

endnu 15 minutter.

Skær imens agurk og radiser i små tern.

Blend eller pisk ingredienserne til

dressingen sammen, smag til med salt

og peber, og vend det hele sammen i

en skål. Server kylling og rabarber med

agurke-radisesalaten og kogte karto er.

O P S K R I F T F R A S Æ S O N E N S B O G

OPSKRIFT

Se de forårsglade køer fra Engmosegaard live på storskærm, når de kommer på græs kl. 12.00. Det sker søndag 21. april.

Se arla.dk/harmonie

OPLEV ØKODAGVED TORVEHALLERNE!

Det kan være en jungle at købe bæredygtige solcremer.

Her kan du se en håndfuld cremer, du roligt kan smøre på

din egen og børnenes sarte hud.

Skærm dig mod solens skarpe stråler

Forårssolen lokker både børn og voksne

ud i det fri. Vi hungrer efter lys og varme

oven på en lang og mørk vinter, og det er

fristende at slikke sol uden solcreme. Men

solens stråler er særligt skarpe for huden

nu, hvor den er bleg og ubeskyttet. Så husk

solcremen.

Magasinet Økologisk har bedt Forbruger-

rådet anbefale nogle gennemtestede

solcremer, som beskytter huden uden at

belaste miljøet. Forbrugerrådets blad Tænk

har endnu ikke testet dette års produkter.

Til juni bringer de en ny test, så solcre-

merne her på siden er testet tidligere. Og

de er ifølge testchef Stine Müller værd at

kigge efter. De er alle både Svane- og Blå

Krans mærket, så både miljø og sundhed er

tilgodeset i valget af indholdssto er.

- Anbefalingerne er baseret på tidligere

års erfaringer fra test af solcremer, men da

producenterne frit kan ændre i produkter-

nes indhold fra år til år, kan vi naturligvis

ikke garantere, at de omtalte produkter vil

klare sig godt i dette års test af solcreme,

siger hun.

Udover en god solcreme beskytter skygge,

en hat og tøj også. Ligesom det er vigtigt at

smøre rigeligt solcreme på kroppen for at

få ordentlig beskyttelse.

- Smør- og smør igen. Flere cremer har pro-

blemer med vandfastheden af beskyttel-

sen, og samtidig forsvinder cremen også,

når du f.eks. tørrer dig med håndklædet, så

vær opmærksom på at smøre dig jævnligt,

lyder rådet fra Stine Müller.

Hun understreger, at det ikke er nødven-

digt at styrte ud og købe solcreme, så snart

de første solstråle bryder frem. Resterne

fra sidste års solcreme kan bruges op først.

Er videnskaben på vildspor? Information spørger dem, der ved mest I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser.

Få nye erkendelser i fire uger gratis. Gå ind nu på information.dk/4ugergratis

U A F H Æ N G I G A F PA RT I P O L I T I S K E O G Ø KO N O M I S K E I N T E R E S S E R

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hærKrigsskeptiker i spidsen for USA’s hærSIDE 10-11 SIDE 12-13

K R . 2 0,0 0 € 2 ,6 6 T I R S D A G 8 . J A N U A R 2 0 1 3

Informations VennerBliv medlem af Informations Vennerwww.informations-venner.dk

Informations Venneretableret 1951

HUSK

ØKONOMER: FREM-

TIDEN ER SVÆR ATSPÅ OM Pædofi li – den mest

forbudte fantasiSIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Pædofi li – den mest forbudte fantasi

ØKONOMER:

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav

Af Amalie Kestler og Casper Dall

M ålene i regeringens reform af fol-keskolen kan indfries uafh ængigt af overenskomstforhandlingerne

mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hoved-budskabet fra formand Anders Bondo Chri-stensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolere-form i form af oplægget god skole bedre

»Vores budskab er, at vi kan indfri rege-ringens målsætninger og samtidig se kontu-rerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem. Vi ønsker ingen konflnu med et bud på en anden måde at se tin-gene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med for-slag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhæn-gende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.«– Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her?

»Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine

Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kom-mer med konkrete indspark, men ønsker ikke

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

e Kestler og Cas

ålene i regerinkeskolen kan iaf overenskom

Kommunernesarks Lærerfor

uden ohandlinger. KL holder fast i k

sper Dallmanden præ

å isper Dall

ngens reefform aorm afm aform affoo afaffeffoeffoo fol- fol- fol-indfriess uuafhfhuauu i tængigtængigtængigænnngnnggigt gigtgt ngigt ngggiiggtt fhfhfhfhfh

mstforhhandlingndlinndlinan ggeerrnhaan nggernerngerninnggernerrneeee e s Landssffoorenorenennofo niinng, g, KL, KKKLg KLg, KL,ng KKKLLing KKKLinngg KKKrening. DDDDeDeeeD t er ht ert et er hhhov dd-ved-hhooovhooved-ovveeddd-hovedovedd

på regeringeform i form m i formform i form orm i form i formform i form i form i formfforrm fgod skole bedd skoled skole bkole bekole bedl bb dgod skole god s

»Vores bures bu»Vores bu»Vores bu»Vores bVoreVoreoresiingens mmålsens målringens mringens målsnggeens måållsringeningensngens ngens meennss riinngge må

rerne af en arerne af en affVi ønsker ingVi ønsker ingi ønskVVi ø

ed et bd t bbed et bued et budd eet bueed eted et på, sompå, somAndersd

gb d

ss VVVVVVVeennnnnereniioions VVVennerVennerVVi Von Ver.dker..dkkkkkk

gAnderrssrss rs BBBondo dooo Chri-o Chri-ChriiB oo C

nær kkkkkkkongresongreng s i dag i o s i dag io esg. HeHeerr vveere il læi ææærerfor-æ

øønunu mnu menu meu megene pgene psiger As

ks Lærerforren

IIInfonformIIInfffInfoffonfoInnnffoInfoInformInforIInfoInfornforonfororInforInformInnffoInfoornforrnformfoformoBBBliBliviv medBliv medleB v mmBliv medv medleB i mev meddleBliv medleBli m dlwww infowww infffinnffofow w infoww.iw.ininnww.inffoowwwwwwww.iw.infow..iww.innnffofoowwwwwwwwwwww. nffoo

nformaInformaformformrmamormrrmormarmrmmmorrrmmmaabtablerableetablereblereetablereee ablereee abblllereeerreeeetablereettataaabbbllleeertablerreeeeeettaaabblereleere

UHUKK

UK

HUSKSKKSKUHUSK

HUSKSKHUSK

USSKKUSK

HUHHUHHHUHHHHH

budskabeskabeekkaabeet åstestennssestensen pensen pånsestensen ensen påstensensen på

DDanmaDanmarks

tirmatiomatiimatioarmatiimatiormatirmatiatiff IIeeemmem aaafff Iem af Innnaf Inff IInafff Iaff If n

ormatiotatioatiotiioorrmmmmormaaattiooorrmmmmmaa oormmmmaaattioo aa ooo

ons Vons atitiions Vons Viotions Vioattiio s eetteetteetteett 1911199995511119199955511119999555111199555111

et fra formandet fra ft fraaa formoormarmett frraaa ffooorrmmå kkkstrtt aoaorå en ekstraenn eå en eken ekskssttrraaoåå en ekstrtrtrraaoaotraoaoors LærerforeLærerforereennennrforenn

nns s noonnnoonnionionionns nffnnfffnfffnnffformormmaattiiorrmmmooorormmmattiioooormmmattioo mmma

s-vons vnns-vs-vonnsss--vs-voonnnss-vvonnss eennnenenneeeeneneeennn

rVeVeennnennen rVennenneeerVVeennneVVVeenneneVVeVe nneerrVVVeVenn rr

d Ardinrnningnnnninnni

Prøvugergratis4

G U I D E T I L S O L C R E M E

TEKST: MARIANNE GREGERSEN

FOTO: COLOURBOX

Gode råd fra forbrugerrådetKøb en solcreme, der er mærket med Svanen.

Det er din garanti for, at solcremen hører til

blandt de mindst miljøbelastende produkter

og samtidig er fri for en række problematiske

sto er fx mistænkte hormonforstyrrende sto er

og nanopartikler.

Gå efter et produkt uden parfume, hvis du vil

nedsætte risikoen for allergi.

Vil du gerne have en solcreme med mindst

mulig risiko for at få allergi, kan du gå efter

produkter med Astma- og Allergi Danmarks Blå

krans.

Gå efter solcreme med en certi cering som f.eks.

Ecocert, hvis du gerne vil have en solcreme, med

et indhold af økologiske sto er.

Fra og med i år er producenterne forpligtiget

til at oplyse i ingredienslisten om et eventuelt

indhold af nanopartikler. Så kig efter det, hvis du

vil være forsigtig.

1. Matas Sollotion: Matas Sollotion har to år i træk klaret sig nt i Tænks test af henholdsvis faktor 15 og

faktor 30 cremen. De holdt begge faktoren og beskyttede også nt mod solens UVA stråler. 2. Derma Sol-

lotion: Tænk har haft Derma Sollotion med i test i ere år både i 2009, 2010 og 2011. De har i alle tilfælde

givet den beskyttelse mod solens stråler, som de lover. Selvom Derma cremerne et par år har haft proble-

mer med vandfastheden, er de alligevel et godt valg, både hvad angår indholdssto er og funktion. Bare

husk at smør dig ind jævnligt. Derma har også en børnesolcreme, Derma Eco Baby faktor 30, der udover

svanen og Den Blå krans også er Ecocert certi ceret. Tænk har endnu ikke testet denne creme. Supermar-

kedernes egne produkter: 3. Änglamark, 4. Minirisk, 5. Levevis: Sidste år testede Tænk også et par af

supermarkedernes egne produkter: Levevis fra Føtex og Bilka, Minirisk fra Fakta og Änglamark fra Coop. Alle

disse produkter klarede testen godt. Det er gode og billige bud på en solcreme.

4.

5.

3.

1.

2.

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement

Store Kongensgade 40C

Øko

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Telefon:

E-mail:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, sms “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratisInformation udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 04.05.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongens-gade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

mod nye erkendelser

Information

+ + + 10383 + + +

0893 Sjælland USF B


TEST AF FÆRDIGMAD TIL BABY

Ernæringseksperten og sygeplejersken

har sagt ja til at lade deres babyer lægge

smagsløg til en test af færdigmad, som er

let at tage med på farten og sikrer et fuldt

måltid til sultne babymaver. Albert på 10

måneder og Luna på syv gu ede gladelig

de tre færdigretter.

Færdigmad -et fint alternativ

Kartofler, majs og kalkun / Hipp Kan købes i Føtex, Bilka og Superbest. Vejledende udsalgspris 15,95 kr.

for 190 gram. Kilopris 84 kr. Næringsindhold: Energi 294 kJ pr 100 gram.

Sanna: Det ser ikke så indbydende ud som de andre varianter, jeg tidligere

har købt fra Hipp. Duften er ikke så tiltalende, og farven og smagen er lidt

kedelig. Denne variant synes jeg ikke er så lækker, at jeg vil købe den igen,

men jeg køber gerne andre. Albert er mere positiv, for han spiste det med

velbehag.

Julie: Den var mere spændende i smagen end de andre. Men den kunne

godt have haft endnu mere smag efter min mening, så børnene vænner

sig til at spise almindelig mad.

Sundhedsplejersken anbefaler, at vi evt.

spicer færdigmad lidt op, så børnene får godt

med smagsoplevelser. Og det gør jeg ofte fx

med smøreost. Luna synes, den er rigtig god

og spiste det meste. Jeg har også købt andre

gode varianter fra Hipp.

Dom: Sanna / Julie

/

Ris med kylling og grøntsager / SemperKan købes i alle supermarkeder. Vejledende udsalgspris 14,95 kr. for 190

gram. Kilopris 79 kr. Næringsindhold: Energi 340 kJ pr 100 gram.

Sanna: Det har en n mild smag og kan godt spises direkte fra glasset.

Albert har spist lasagnen fra Semper koldt uden problemer, men det bliver

bedst, hvis det varmes lidt. Den har også en god konsistens og smager ok,

og der er lidt at tygge på for Albert. Han kunne godt lide den. Det virker

lidt mere som mad i forhold til den fra Hipp.

Julie: Smagen er fersk og ikke så interessant. Jeg har købt ere andre

produkter fra Semper, som er rigtig gode. Luna bryder sig ikke meget

om ris, så hun spiste ikke lige så meget, som hvis hun for eksempel får

Sempers lasagne.

Den er hun helt vild med, og den

smager også rigtigt godt, så den ville

jeg have givet topkarakter.

Dom: Sanna / Julie

/

TEKST OG FOTO: MARIANNE GREGERSENPRODUKTFOTO: ARNE BJERRE


Dom: Sanna / Julie:

/

Testens fire smagsdommere:

Ernæringsekspert Sanna Fisker

Er hjemmelavet mad bedre for en baby end færdigmad?Jeg foretrækker selv hjemmelavet mad, som evt. har

været frosset ned i små portioner. Men der er rigtig gode

alternativer inden for færdigmad, som også holder ernæ-

ringsmæssigt. De er blevet langt bedre og heldigvis også

økologiske. Småbørnsforældre behøver bestemt ikke have

dårlig samvittighed over at give barnet færdigmad. Hvis det

er det, man kan overskue i den periode, hvor en baby giver

ekstra pres i familien, er der ikke noget i vejen med det.

Men det er vigtigt, barnet også bliver introduceret for for-

skelligt hjemmelavet mad. Jeg har serveret mere færdigmad

for Albert end til vores første søn Oscar, fordi der er ekstra

meget at se til med to børn.

Hvad er det vigtigste, når det gælder mad til babyer og småbørn?Udover at de får fedtstof nok, også selvom de er baby-

buttede, og at de ikke får for meget salt og sukker, er det

vigtigste, at de bliver præsenteret for meget forskellig mad.

Selvfølgelig mad, der passer til deres alder, men de skal

lære at spise det samme som resten af familien. Det er

uheldigt, hvis de kun vil spise mad fra glas eller vænner sig

til, at al maden skal være grød-agtig. Derfor er det vigtigt at

vænne dem til forskellige smage og konsistens og udfordre

deres tyggeevne. Ligesom det er vigtigt, at de får lov at lege

med maden, røre ved den og selv prøve at ramme munden

med en ske. Det er et vanvittigt rod, men det skal til.

Vil du anbefale færdigmad?Hvis man ikke har tiden til at lave maden til sin baby selv,

er der helt sikkert nogle ne alternativer, som holder

ernæringsmæssigt. Men jeg vil hellere anbefale et lager

i fryseren af hjemmelavet mad. At man tilbereder en stor

portion babymad som fx moste karto er eller grøntsager

med laks og fryser det ned i små portioner. Eller laver en

masse kødboller og skeboller til fryseren, og tager en ud

hver dag, som barnet kan få sammen med en mos eller

små kogte stykker af karto er og de grøntsager, der er i

køleskabet.

Sanna Fisker og Albert

Sanna Fisker er uddannet kandidat i human

ernæring og arbejder som lektor på profes-

sionshøjskolen Metropol i København og bor

i Lyngby. Hun er mor til Oskar på re år og

Albert på 10 måneder, som kan lide det

meste og meget gerne selv vil spise med ske.

Julie Kock Nielsen og Luna

Julie Kock Nielsen er sygeplejerske og

kandidat i sundhedsvidenskab og arbejder

på rusmiddelcentret i Gladsaxe, bor på

Østerbro og er mor til Luna på syv måneder.

Datteren har en god appetit og mod på mad

med masser af smag. Hendes mor mener, at

færdigmad generelt er lidt for fersk i smagen.

Men så tilfører hun selv mere smag, for hun

køber jævnligt færdigmad til Luna.

Ragout med kartofler, oksekød, pastinak og tomat/ Lovemade Kan købes hos SuperBest og www.superbest.dk og online-

supermarkedet www.nemlig.com. Vejledende udsalgspris 14,95-17,95 kr. for 190

gram Kilopris 79 - 95 kr. Næringsindhold: Energi 349 kJ pr. 100 gram. Produktet

adskiller sig fra de andre, da det er på frost. Det kan holde sig 16 timer i køleskab

efter optøning og gå direkte fra frost til mikroovn eller varmes i en gryde.

Sanna: Det minder meget om hjemmelavet og frisklavet mad og smager rigtig godt

med en n konsistens. Albert kan rigtig godt lide den. Den er på højde med mad,

jeg selv har lavet og frosset ned og tøet op senere. Rigtig god. Færdigmad i glas er

nt, men det her minder mere om hjemmelavet mad.

Julie: Luna kan godt lide den, og jeg kan lide princippet om, at den er frosset og

bevarer smagssto er og næringssto er, men for mig

falder produktet på det praktiske. Det er besværligt

uden en mikroovn, for det tager tid at varme i et

vandbad. For lang tid med en sulten baby. Portionen

er også for stor til Luna. Jeg ville nok ikke købe det

igen af de grunde. Desuden er smagen for fersk.

TESTVINDER

HURTIGETIL

3

K Ø E R P Å G R Æ S

Græs giver din mælk friskere smagNår køer lukkes ud under åben himmel og kan gå og gumle græs, giver det mælken en anden

smag. Den bliver mere frisk og krydret, siger forsker Mette Krogh Larsen fra Aarhus Universitet.


Mette Krogh Larsen

Lektor i kvalitet af råmælk på Institut for Fødevarer - Føde-varekemi og -teknologi på Aarhus Universitet.

Mælken får en anden smag, når køerne kommer på

græs, for mælkens smag er afhængig af det foder, de

sætter til livs. Det viser ere forsøg både med vores egen besætning på

Foulum og på forskellige gårde. Hvis køerne æder meget majs-ensilage,

får mælken en corn akes-agtig smag, som er lidt sødlig, mens den får

en mere frisk og krydret smag, når de går på græs.

På en økologisk græsmark er der typisk både urter og en række forskel-

lige græsser, og det påvirker mælkens smag. Men det er små nuancer,

det handler om, og noget de færreste forbrugere vil lægge mærke til,

når mælken er hældt over havregrynene eller i ka en.

Jeg vil mene, jeg selv på en heldig dag kan smage forskel på, om en ko

har fået meget majs-ensilage eller har gået på græs.

Mens det ikke kan ses på mælkens udseende, at køerne er kommet på

græs, kan det ses på smørret, som bliver mere gult. Det er så tydeligt, at

forbrugerne også kan se forskellen. Det behøver man ikke være forsker

for.

Indholdet af nogle vitaminer som D-vitamin, E-vitamin og karotener,

som er forstadiet til A-vitamin, samt linolensyre, som er en omega

3-fedtsyre, er højere i mælk fra køer, der kommer på græs. Det viser

videnskabelige undersøgelser fra Aarhus Universitet og andre steder

i verden. Frankrig har i EU stillet et forslag om smør med en fedtsam-

mensætning, som hjælper med at holde blodets kolesterolniveau

inden for normal-området. Det kan kun køer, der kommer på græs, leve

op til. Via foderet på en græsmark kan man altså ændre på sammen-

sætningen af fedtsyrer, så smørret bliver mindre usundt.

Frode LehmannØkologisk mælkeproducent, som leverer mælken fra de 100 malkekøer på slægtsgården på Stensigmose ved Flensborg Fjord til det lille økologiske mejeri Naturmælk.

Vi forsøger så vidt muligt at fodre med det, vi selv

avler, og holde forbruget af økologisk kraftfoder nede. Men selvom vi

bruger en masse græs i foderet også om vinteren, får mælken alligevel

en lidt anden smag, når køerne kommer på græs.

På vores græsmarker er der omkring 12 forskellige urter, og det giver

mælken en herlig frisk smag. Der sker også en stor forandring med

smørret. Det bliver meget mere gult og lidt blødere. Jeg tvivler på, at

forbrugerne kan smage synderlig forskel på, om vores køer er på græs

eller ej. Men forbrugerne får i hvert fald en bedre smag i munden, fordi

det er dyrevelfærd i top, at køerne kommer ud i det fri. I forhold til

konventionel mælk, hvor dyrene får majs-foder, tror jeg, de este kan

smage forskel.

At køerne kommer på græs betyder ikke noget for mængden af mælk,

vi producerer. Måske falder det en anelse et par dage efter, køerne

bliver lukket ud, fordi de farer rundt og nyder det. De skal lige have

brændt krudt af, men så bliver de mere rolige igen og giver lige så

meget mælk, som de plejer.

Ligesom mennesker har køerne godt af frisk luft og motion. De bliver

mindre syge og lever længere. Hvis alle køer selv kunne vælge, ville de

ud i sommerhalvåret. Det er jeg slet ikke i tvivl om.


På 70 gårde rundt omkring i Danmark inviterer økologer indenfor til den årlige Økodag søndag den 21. april.

Økologisk Landsforening er initiativtager til dagen, som holdes i samarbejde med syv økologiske mejerier.

Arrangørerne forventer, at 100.000 børn og voksne tager imod invitationen og oplever køerne blive lukket

ud kl. 12.

Modsat konventionelle køer skal økologiske være på græs mindst seks timer om dagen i minimum 150 dage

om året. Flertallet af de konventionelle køer lever hele deres liv inden døre.

Gitte og Frode Lehman, som driver slægtsgården på Stensigmose re kilometer fra Sønderborg, er blandt de

økologer, som nyder økodagen.

- Det er en fantastisk dag, som vi ser frem til hvert år. Det er virkeligt en fest, når køerne lukkes ud efter

et halvt år indenfor, siger Frode Lehman og fortsætter:

- Selvom vores køer har en smuk udsigt over Flensborg Fjord fra stalden, vil de meget gerne på græs. Så

snart vi begynder at rumstere udenfor dagen før, står de henne ved porten og venter på at blive lukket ud.

Ægteparret er syvende generation på slægtsgården, som de overtog i 1981 og har drevet økologisk

siden 1995. De har cirka 150 hektar jord og 100 malkekøer og lige så mange ungdyr. I år er det sjette gang,

de slår dørene op til Økodag.

Dagen er blevet så stor en succes, at den er lige ved at vokse dem over hovedet. De første år kom der et par

hundrede besøgende, men sidste år kom hele 2400, så det er ved at knibe med pladsen. Ikke mindst at få

så mange biler parkeret på deres lille vej.

- Det er ikke bare en herlig dag for køerne men også for os. Vi nyder, at så mange glade mennesker kom-

mer for at se et økologisk landbrug og få en god snak. Det er den bedste markedsføring af økologisk mælk

overhovedet, mener Frode Lehman.

Økodag er en festdag


70 økologer over hele landet inviterer til køernes forårsfest søndag den 21. april. Blandt dem er

Frode Lehman i Sønderjylland. For ham er Økodag en fantastisk dag, som han ser frem til hvert år.

På QR koden kan du se alle

de 70 gårde, som er med

i økodagen. De kan også

ndes på okodag.dk.


AUkendt - ikke solgt endnu

OBH Nordica Hercules 1200 køkkenmaskineFormstøbt aluminium, 1200 watt, trinløs hastigheds regulering, 3 kraftudtag, 5,5 liter skål, stænklåg, konstant omdrej ningshastighed. Type 6682

OBH Nordica kødhakketilbehørKødhakker til Hercuels køkkenmaskine. Til hakning

stållegering. Type 7601

OBH Nordica pastatilbehør

delle, bucatini, fusilli og tre størrelser makaroni. Opskifter medfølger. Type 7608

Bruges med OBH Nordica Hercules køkkenmaskine og OBH Nordica kødhakketilbehør.

Hjemmelavet pasta fra dit eget italienske køkken


MINIMÆLKENS VEJ FRA KO TIL KARTON

Et langt stykke af vejen bliver økologisk og konventionel mælk produceret

på samme måde, men før mælken sætter kurs mod mejeriet, er der forskel

på køernes levevilkår.

Køer, som lægger yver til økologisk minimælk, går ude og gumler græs

i sommerhalvåret på marker uden sprøjtegift. Det er et krav, at økokøer er

ude seks timer hver dag, hvis vejret er til det. Flertallet af konventionelle

køer kommer ikke ud om foråret. De må blive inden døre året rundt.

Hos økologerne bliver køerne fodret med minimum 60 procent

grovfoder, og en økoko får langt mere græs end en konventionel ko både

sommer og vinter. Grovfoder og græs er sundt for køerne.

Der er også forskel på den plads, køerne har i stalden. De økologiske

køer har krav på minimum 6 m2 i stalden, og der skal minimum være en

liggeplads per ko. Endnu er der ingen lovkrav til konventionelle køer på

dette punkt.

Mindre mælk hos økologenEn økoko giver omkring 15 procent mindre mælk end en konventionel ko.

Det skyldes blandt andet, at der er restriktioner på de fodermidler, som

økologer må fodre med. Fx beskyttet fedt, der giver en højere ydelse men

også en mindre sund mælk.

Hvis en ko hos økologen bliver syg, er der krav om, at dyrlægen skal

tilkaldes. Og hvis koen kommer i medicinsk behandling, skal der gå

dobbelt så lang tid, før koens mælk må leveres til mejeriet som hos den

konventionelle landmand. Det giver sikkerhed for, at eventuelle medicin-

rester ikke havner i mælken og tilskynder landmanden til at forebygge

sygdomme frem for at behandle.

Når først råmælken ankommer til mejeriet i en tankvogn, er produkti-

onsprocessen ens, lige indtil sidste skridt, før mælken fyldes på kartoner.

På mejeriet bliver mælken, som ca. har en fedtprocent på 4,2 procent,

vejet ind og afkølet. Næste skridt er at centrifugere mælken og dele den i

skummetmælk og øde.

Derefter bliver mælken pasteuriseret ved 72 grader i 15 sekunder.

Det er et lovkrav, at al mælk varmebehandles for at dræbe eventuelle

bakterier.

Herefter tilbageføres den mængde øde, der skal til for at nå op på

0,5 procent fedt, som kendetegner en minimælk. Hvis mælken skal fra

mejeriet som letmælk og sødmælk, tilføres større mængder øde.

Tappeoperatør tjekker fedtprocentNår mælken rammer tappetanken, er temperaturen nede på 2-3 grader,

og før mælken bliver fyldt på kartoner, måler tappeoperatøren proteinind-

holdet og fedtprocenten for anden gang for at sikre, at fedtprocenten er

den ønskede.

Som sidste trin bliver en del mælk homogeniseret. Det vil sige, at fedt-

partiklerne fordeles under højt tryk for at undgå, at mælkefedtet sætter

sig i toppen af kartonen. Der er ingen forskel i regelsættet for økologisk

og konventionel mælk, men de este økologiske mejerier fx Thise og

Naturmælk lader deres minimælk forblive uhomogeniseret.

Nu er mælken klar til at blive skibet ud til forbrugerne. Den hurtigste

version lander i supermarkedet et døgn efter, koen blev malket.

En dansk ko producerer i gennemsnit

25 liter mælk om dagen. En del af

mælken bliver til det populære produkt

minimælk, men mælkens vej til kartonen

er ikke ens for en karton med økologisk

mælk og en konventionel mælk.

B A G O M P R O D U K T E T


FAKTA25 år efter den første økologiske mælk blev

produceret i Danmark, er ca. hver tredje liter mælk i

danskernes indkøbskurv økologisk.

HVAD KOSTER MINIMÆLK?Pristjek i tre silkeborgensiske supermarkeder først i marts 2013:

En liter dansk konventionel minimælk svinger fra 4.95-6.95.

I gennemsnit koster de tre kartoner 5,60. En liter økologisk

minimælk koster i alle tre supermarkeder 7.95. Altså koster den

42 procent oven i den konventionelle.

Kilder: Videncentret for Landbrug, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer,

Thise Mejeri.

B A G O M P R O D U K T E T


Selvom solbærisen fra Hansens Flødeis blev nomineret til Politikens

Økologisk Guld 2012, foretrækker forbrugerne virksomhedens

vanilleis. Men solbærisen ligger lunt på brødrene Eibyes egen top tre,

og de holder ved og håber, den hopper højere op af salgslisten.

Kunsten at gøre sig umage med is

TEKST: MIE KJÆRSGAARD BERTELSEN FOTO: HANSEN IS

Ø K O L O G E R N E S H O F R E T T E R

På en stille vej i Jægerspris ligger det lille ismejeri Hansens Flødeis. Her

dyrker brødrene Anders og Rasmus Eibye deres passion: Is.

Selvom Hansens Flødeis kun har et årti på bagen, har familien fremstillet is

i re generationer. Ismejeriet ejes og ledes i dag af brødrene Anders og Ras-

mus, men opskriften på isen går helt tilbage til deres oldefars tid.

Det var derfor med en vis ærefrygt, brødrene kastede sig over produktion af

is, men de har gjort det så godt, at deres solbæris blev indstillet til Politikens

Økologisk Guld 2012.

- Vores motto er, at vi gør os umage. Vi føler et ansvar for historien og

produkterne. Vores ønske er at gøre familien stolt og skrive et godt kapitel i

familiens ishistorie, siger Anders Eibye.

Selv køerne gør sig umage, fortæller de to brødre. De er følsomme og pro-

ducerer ikke ret meget mælk af gangen. Hvis der er udskiftning i personalet,

som malker dem, kan de give mindre mælk.

Oldefar startede isproduktionBrødrene Eibyes oldefar Hans Hansen startede sin mejerivirksomhed i 1922

og begyndte at producere krystal-is. Virksomheden blev kendt som Fre-

deriksborg Is, men i 1997 k Hans Hansens barnebarn, Hans Jørgen Eibye,

mulighed for at sælge Frederiksborg Is-navnet.

Han beholdt mejeriet, som kom til at hedde Hansens Flødeis, og vendte

tilbage til den oprindelige fremstillingsmetode, hvor han videreførte sin

bedstefars opskrifter og metoder. Og Hansens Flødeis producerer stadig is på

maskiner magen til dem, oldefar brugte i 20’erne.

Også solbærisen, som blev nomineret til Politikens Økologisk Guld, bliver

fremstillet på maskiner magen til oldefars. Men isen er endnu ikke en af

forbrugernes favoritter. Tværtimod kæmper solbærisen mod de traditionelle

isvarianter, når forbrugerne køber desserten.

Jordbær og vanille er danskernes fortrukneMange danskere fortrækker jordbæris og vanilleis, fremgår det af brødrene

Eibyes salgsliste. Når de besøger forhandlerne af deres is, ligger solbærisen

tilbage i frysedisken.

- Solbær er ikke en eksotisk frugt, men alligevel holder folk sig til de tradi-

tionelle is som fx jordbæris og nougat. Det kan være lidt demotiverende, at

folk ikke køber solbærisen, som er en af vores egne top tre yndlingsis, siger

Anders Eibye.

- Vi er stædige, så selvom solbærisen langtfra ligger i toppen af salgslisten,

vurderer vi efter vores egen smag og lader den blive på markedet, tilføjer

Rasmus Eibye.

Hansens Flødeis har tidligere rettet sortimentet til efter forbrugernes smags-

løg. Fx sælger de ikke længere deres økologiske kokosis, fremstillet uden

mælk eller øde, i små bægre. Men brødrene k ere mails fra kunder, der

var utilfredse med, at isen udgik. Derfor sælger de den nu i 5 liter spande fra

mejeriets lille butik. Og mange kunder kommer kørende langvejs fra for at

købe den, fortæller brødrene.


For et år siden begyndte Hansens Flødeis et samarbejde med deres nabo

Svanholm. Godsets 120 jerseykøer leverer mælk til al den is, Hansens Is

fremstiller. Mælken fra jerseykøerne har mere protein og fedt end normal

mælk, og det giver mælken mere ødesmag. Jerseymælken har et fedtind-

hold på 6 %, hvor letmælk fra almindelige sortbrogede køer har et fedtind-

hold på 4,5 %.

En cremet mælkeisDansk is er normalt fremstillet på øde, så derfor er det sjovt at prøve at

producere en mælkeis, som er cremet, fortæller Rasmus Eibye.

Imens de este mennesker stadig bobler under dynen, bliver køerne på

Svanholm malket. Mælken bliver herefter fragtet direkte til ismejeriet og er

derfor altid frisk, når isen produceres.

Hansens Flødeis hælder først jerseymælken op i blandingstankene, hvor

de tilsætter sukker, vanilje, æggeblommer og stabilisator. Her varmes blan-

dingen op til 75 grader, imens der røres i halvanden time. Netop den proces

er atypisk for isproduktion. Normalt bruger isproducenter en hurtig pasteuri-

sering på under 1 minut.

- Det er lidt ligesom, når du laver en god sauce. Jo længere saucen får lov

at simre, jo bedre bliver den. Vi har valgt den mere langsommelige metode,

da isen får en mere intens smag, og dens naturlige struktur bevares, fortæller

Anders Eibye, imens han går rundt blandt maskinerne i det lille ismejeri.

Efter opvarmningen bliver blandingen kølet ned til 5 grader og får lov at

modne i et døgn. Så kommer isen på tappelinjen, hvor iscremen fryses ned

ved hjælp af en indvending iskold cylinder. Når isen er tappet, blandes den

med solbærrene, som inden er blandet med solbærsaft og sukker.

Derefter kommes isen i bæger med label og låg på. Efter denne proces er

isen ni minus-grader, hvilket er forholdsvis varm. Derfor hurtigfryser Hansens

Flødeis deres is ned til minus 40 grader i 40 minutter. Det kserer de små

iskrystaller, så isen forbliver lækker cremet. Nu er solbærisen klar til komme

ud til forhandlere landet over.

Et ansvar for miljøetBrødrene Eibye stræber efter at fremstille så rene produkter som muligt og

skade miljøet mindst muligt. Derfor bruger de solbær fra Kasachstan til sol-

bærisen, fordi bærrene er tørret i solen, og det belaster miljøet mindre end at

tørre dem elektrisk.

- Is er et spændende produkt at producere. Du kan skrue på så mange

knapper for at ændre produktet. Både temperatur, luft, sødme og syre spiller

ind ved produktionen. Man kommer ud i alle hjørner af fysikken. Det er udfor-

drende, men berigende, fortæller Rasmus Eibye.

- At nde ingredienserne til isen og vide, hvordan tingene er fremstillet

og behandlet, er sjovt. Det gør det værd at komme på arbejde hver dag. Vores

vanilje kommer fx fra bjergene mellem Uganda og Congo. Her samles vanil-

jestængerne ind, og afrikanske kvinder skraber vaniljekornene ud. Det er en

langvarig proces, men resultatet er fantastisk, fortæller Anders Eibye.

Brødrene Anders og Rasmus Ejbye er 4. generation med passion for is


Pandekager med is

Til ca. 12 pandekager

200 g mel

50 g grahamsmel

1/2 tsk. salt

2 spsk. rørsukker

kornene fra 1 vaniljestang

2 tsk. kardemomme

4 dl mælk

1 dl øl

4 æg

Rør først de tørre ingredienser

sammen, tilsæt mælk og øl og til

sidst æg. Dejen har bedst af at

hvile en times tid i køleskabet

men kan også straks forvandles

til sprøde pandekager. Steg

pandekagerne i smør på en varm

pande og server dem lune med

ansens Solbæris.

Historien bag opskriftenOpskriften er fra Anders Eibyes

kone Maja Schondel. Hendes

familie elsker pandekager og

har deres helt egen familieop-

skrift. Anders Eibye har tidligere

nydt sin kones pandekager med

sukker. Men efter Hansens har

startet produktion af is med

solbær, spiser han pandekagerne

sammen med den. Syren fra sol-

bærrene spiller smukt sammen

med de søde pandekager, og

fedmen fra mælken i isen, giver

retten et sommerligt twist.

FOTO: LOUISE POMMER LYKKEGAARD

Ø K O L O G E R N E S H O F R E T T E R

OPSKRIFT

/ / ÆGTE DANSK DESIGNFÅ BEOPLAY A9 MED DIT

NYE MULTIFORM KØKKEN

multiform.dk

// Køb et Mulitform køkken og få den nye Beoplay A9 med i købet (værdi

15.000 kr.). Kampagnen gælder fra 18. februar til 8. april 2013. Besøg din

Multiform butik og tal med vores vores faguddannede indretningsarkitekter.


Udsigten fra Nes Kirke. Herfra kan du se, at Nesodden har en rig æbletradition. I baggrunden ser du også en del af vandspejlet på den over 30 km lange Norsjö.


Sveden springer frem på panden. Ikke mindst på min højgravide Iben, der

lider i den tropiske varme.

Vi sidder i solen bag stuehuset på Amund og Kari Byes gård og kigger ud

over Nesodden – en stor tange i Norsjö, midt i Telemark.

Selv her ud på aftenen sitrer luften af hede. På målestationen Gvarv/Nes

få kilometer herfra er der få timer før målt 30,6 grader. Norgesrekord for maj.

Varmen får sneresterne til at kampsmelte på det over 1000 meter høje

Lifjell i nordhorisonten.

Amund Bye har heldigvis både varm omsorg og kold æblemost klar til at

nedkøle de nyankomne gæster med.

Både konventionelle og økologiske æblerAmund og Kari Bye mangler bestemt ikke råvarerne til at lave æblemost.

Næste morgen viser Amund Bye os rundt i æblelundene omkring Søndre Nes

Gård, mens han lufter sine to store hunde.

Gården har både konventionelle og økologiske æbler. Det er tilladt, så

længe der er mindst 5 meter mellem markerne.

Den 70 hektar store konventionelle plantage rummer 7000 træer af sorter

som Åkerø, Gul Gravenstein og Aroma. Her bliver der hvert år høstet 50-100

ton, eller – ifølge Amund Bye – ca. 1 procent af Norges spiseæbler.

I løbet af 2011 og 2012 er der plantet 6000 økologiske træer ind på yder-

ligere 34 hektar, der nu venter på at blive store nok til at bære frugt.

Jeg spørger ham, hvorfor han nu forsøger sig med det økologiske spor.

Svaret er knap så ideologisk, som jeg forventede.

- Det er en markedssag. Vi får mere støtte til at sætte det i gang end ved

de konventionelle træer, fordi regeringen har et mål om, at 15 procent af alle

marker skal være økologiske. Desuden er prisen på økologiske æbler cirka

25 procent højere. Udbyttet er ganske vist mindre, men klarer man at få mere

end 20 procent mindre udbytte, så kan det økologiske godt give overskud.

Passion for fugleAmund Bye har dog en passion for en rig biodiversitet, som passer godt til

den økologiske produktion.

- For mig er det spændende den biologiske mangfoldighed. Jeg har hængt

mere end 20 fuglekasser op til bl.a. mejser, uesnappere og stære, som tager

nogle af de insekter, der kan give skader på æbleplanterne. Min plan er at

sætte 10 nye kasser op hvert år. Det er ”kjempe- nt” at have det liv omkring

os, siger han og bliver i et hårdt ryk trukket af sted af de store hunde.

Undervejs mod en skoveng, Amund og Kari er vilde for at vise os, forklarer

Amund Bye, at der er kommet en større fuglebestand på gården, siden de

overtog den for ca. 10 år siden.

- Der er blandt andet kommet ere fugle, der er eksotiske for os nord-

mænd. Jeg har eksempelvis set kernebidere. Her i nat blev der hørt nattergal

for første gang i år ude på Norssjö. Der er også observeret ere sjældne

uglearter i området.

Hvad frøbanken gemte på …Efter at have gået i skov nogle minutter, træder vi ind i en lysning. Den smy-

ger sig smukt ned til bredden af Norsjö, hvor en lille sandstand har kilet sig

ind mellem klippernes tunger.

Lysningen gemmer på en tomt fra et husmandssted fra ca. 1750, da

jorden var dansk. Amund Bye forklarer, at stedet har ligget brakt i over 115 år,

og at han har sat sig for at undersøge, ”hvad der ligger i frøbanken” foran os.

Engens græs bliver høstet midt på sommeren, og høet fjernet. Det giver ere

SOMMERKULLER PÅ ÆBLEGÅRDEN

Værtsparret Amund og Kari Bye kunne ikke ønske sig en bedre ramme, da jeg og

min ægtefælle gæstede deres sydnorske gård sidste år. Pinsesolen dansede en

hed dans, fuglene jublede og frugttræerne stod i fuld blomst.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

G Å R D F E R I E I N O R G E


blomster muligheden for at komme op.

- Jeg har fået en biolog til at kortlægge, hvad der dukker op, og han var fyr

og amme, da han hørte om stedet. Her er blandt andet fundet forglemmigej

og en sjælden natviol. Og hør Fuglene. Det er fantastisk Jeg har hængt 7

fuglekasser op her i lysningen. Jeg nyder at se deres aktivitet og hvilke fugle,

der kommer i kasserne.

Om eftermiddagen serverer Kari Bye va er i skyggen under gårdspladsens

store lønnetræ. Skrigende svaler snupper træets summende insekter til deres

pippende unger. En svag sommerbrise skubber til lønnens forårsgrønne blade

med en lys lyd.

Så triller et par biler ind på gårdspladsen.

En af gæsterne er Tone Gislerud fra Norsk Landbrugsråd. Hun er rådgiver i

distriktet inden for frugtområdet. Hun forklarer, at alene i Sauherad Kommune,

som Nesodden er placeret i, gror ca. 25 procent af alle norske æbler. Omtrent

40 procent af dem er økologiske.

- Hvad er den største udfordring, når en landmand vil omlægge sin frugt-

gård til økologi, spørger jeg.

- Ukrudtet En maskine, der kan gøre arbejdet godt med at fjerne det, er

dyr. Den koster fra 80.000 – 100.000 kroner, og det er et regnestykke, om den

investering kommer hjem. I Norge bliver der nemlig også givet størst støtte

til de små brug, så nye maskiner giver forholdsmæssigt store omkostninger,

forklarer Tone Gislerud.

Kjetil Nyhus – manden der driver Amund og Karis jord – forklarer da også,

at deres maskine ikke er helt god ved træerne, men god til at køre gødning

ud.

Jeg stiller et nyt spørgsmål til Tone Gislerud: Hvad er jeres bedste argument

for at omlægge til økologien?

- Du kan ikke overbevise en landmand – han skal selv have interessen,

svarer hun.

- Og en vilje til at se på naturen, tilføjer Amund Bye.

Tone Gislerud forklarer, at hun rådgiver en konventionel, der er meget

dygtig og sagtens kunne blive økolog – men han vil ikke lægge om.

Hans argumenter er typiske, forklarer hun: Udbyttet er ikke så stort, og ved

skadeangreb frygter han, at han ikke kan gøre en indsats, der umiddelbart

virker. Og så synes han, at der ikke er nok erfaringer med økologien.

Derfor kører han stadig ud og sprøjter mod bl.a. ”frugttræmitter”.

- Men sjovt nok er de faktisk ikke noget stort problem for økologerne. Man

siger, at de konventionelle sprøjter på problemerne, men de fjerner dem ikke

– måske fordi de også dræber en del af den biologi, der bekæmper skadedy-

rene, gisner Tone Gislerud.

Amund og Kari Bye er gæstfrie. Egentligt skulle vi selv stå for aftensmaden,

men vi bliver budt på grillaften i skovengen.

Bænket om bålpladsen nyder vi de sidste solstråler, der skyder gennem

skovtykningen. Pølsernes fedt syder over de varme kul. En kølig dåsebajer

i den varme hånd. Fuglene synger solen ned. Amund og Kari er på deres

yndlingsspot.

- Vores sted er for dem, der er optaget af naturen. Og det vil vi gerne tage

vare på – bedre end da vi overtog ejendommen for 10 år siden. Vi er snart

pensionister, og vi får 10-15-20 år her, hvis vi er heldige.

Amund og Kari Bye udlejer deres stabbur. Det er gårdens

gamle forrådskammer, der i dag er renoveret og gjort til

en ferielejlighed i to planer. Her kan bo 2-3 personer. Fra

15.4-1.7 og 15.8-15.10 er prisen 3.000 norske kroner pr.

uge. I højsæsonen 4.000 kroner. Lejen inkluderer gratis

lån af robåd og skeret i Norsjö. Se mere og læs bl.a. om

stedets kulturhistorie på grenske.no.Iben og Kari ved bålet. Amund har ryggen til.

G Å R D F E R I E I N O R G E

...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle

En tanke på eftertiden...

En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjen-foreningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forsk-ningsmidler for at bekæmpe øjensyg-domme, der fører til svagsyn og blindhed.

Til brug for dem, der overvejer at skri-ve testamente, har Øjenforeningen

derfor udarbejdet en brochure om, hvor-dan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Øjenforeningen+ + + 11077 + + +0893 Sjælland USF B

Ny

Kon

gens

gade

20

1

557

Køb

enha

vn V

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaverJeg ønsker advokatbistand betalt af ØjenforeningenJeg ønsker at blive ringet op på tlf.:Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

Navn:Adresse:Postnr.: By:

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv


GUIDE TIL GÅRDBESØG I NORGE

Klap en ged på LofotenHugo Vink og Marielle de Roos på øgruppen

Lofoten driver en alsidig økologisk gård. I gårdens

butik nder oste, gedekød, bær og urter. Du kan

bestille en rundvisning på forhånd og se mejeriet,

som ligger i et smukt kulturlandskab, hvor gederne

græsser på bjergengene. Stedet er åbent 15.5 til

15.9. Tjek www.lofoten-gardsysteri.no.

Birgit Svendsen i Hodalen driver rmaet Fjellurt sam-

men med en lokal kollega. Bag navnet står en økolo-

gisk urteproduktion af cirka 100 forskellige sorter, der

ender som krydderier, snapsekrydderier, te og andre

norske specialiteter. Gårdbutikken har åben 1.6-15.9.

Stedet byder også på kvæg, bl.a. de norske Gunhild

malkekvæg. Birgit Svendsen tager også imod grupper

på rundvisninger. Tjek www.fjellurt.no.

Amble gård – ved den vilde SognefjordIngebjørg og Gert Heiberg driver gården, der har

været i familiens eje siden 1690. Fra et af de 7

fritliggende feriehuse har du ot udsigt til Sogne-

fjorden og fjeldsiderne, der rejser sig stejlt op over

det salte vand. Stedet har en økologisk produktion

med mange forskellige dyr. Når du overnatter, kan

du gratis låne både med motor samt ske i gårdens

private fjeldvande. Tjek www.amblegaard.no.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSENFOTO: OLE JONNY TRANGSRUD

Vores langstrakte broderland i

nord har masser af tilbud til dig,

der gerne vil holde en ferie tæt på

naturen og få en oplevelse af,

hvad økologisk landbrug er.

Gå ind på hanen.no på internettet. Hanen er den

organisation, der administrerer norsk bygdeturisme,

herunder gårdbutikker og overnatninger på økologi-

ske gårde. På forsiden af Hanens hjemmeside nder

du et link til det aktuelle katalog, som du kan bladre

i en online-version af. Kig efter den norske søster til

Ø-mærket: Det grønne Ø fra Debio i de enkelte gård-

beskrivelser. Gårdene er delt op i fylker – som svarer

til amter/regioner. Hvis du blot vil lave et kort besøg

på en økogård i Norge, så arrangerer den norske

økologi-organisation Oikos hver sensommer en række

åben gårde-dage. Se mere på tinyurl.com/a7xlpxk.

G U I D E T I L G Å R D F E R I E I N O R G E

Lundens bondegårdsferie tilbyder moderne og rummelige lejligheder; Samt spændende facili-teter som f.eks. sanserum, sansehave, legeplads, kæledyr og meget mere.

I det dejlige sønderjyske, hvor der er vide marker og mødet med naturen er uforglemmelig.

Hos os tilbyder vi gæsterne oplevelser og ren velvære.

Vi glæder os til at byde dig og dine nærmeste velkommen hos Lundens Bondegårdsferie!

”Heste, grise, køer og får hører til vores BONDEGÅRD”

Vi byder jer velkommen hos Lundens Bondegaardsferie

Elisabeth og Regin HansenMethaslundvej 1, 6240 Løgumkloster

Tlf.: +45 23 86 53 09E-mail: [email protected]

Lykkebjerg Bondegårdsferie v. Gitte og Niels Henrik B. NielsenJyderupvej 87 · 4291 Ruds Vedby · Tlf. 4030 3808 eller 2232 [email protected] · www.lykkebjergferie.dk

Lykkebjerg er beliggende på Vestsjælland.

Her er køer og kalve, heste, grise, får, geder, høns, kaniner, katte og en hund.

Ta’ på ferie her og hjælp bondemanden med at passe alle dyrene eller slap blot af i den grønne natur.

Lejligheder i forskellige størrelser.

Offentlig transport lige til døren.

Se nærmere på www.lykkebjergferie.dk

Ta’ på bondegårdsferie på Lykkebjerg

ØKOLOGISK

ELSKLEV SPIS

ØKO-VEN - KUN 25 ,- OM MÅNEDENSom Øko-ven i Økologisk Landsforening er du med til at sikre foreningens arbejde for mere økologi i Danmark – både på marken, i butikkerne, i o entlige køkkener som fx daginstitutioner, og når du spiser ude. Som Øko-ven får du masser af inspiration, opskrifter og viden om økologi i magasinet Økologisk, der udkommer re gange om året. Du kan også blive tilmeldt en ugentligt nyheds-mail, der orienterer om den nyeste viden, nye produkter og arrangementer. Det koster kun 25 kr. om måneden eller 215 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

PERSONLIGT MEDLEM - MED STEMMERETPersonligt medlemskab af Økologisk Landsforening er en overbygning til Øko-ven. Du modtager ligeledes magasinet Økologisk, men får også direkte ind ydelse på foreningens arbejde, da du har stemmeret på den årlige generalforsamling. Som Personligt medlem får du ydermere avisen Økologi & Erhverv, der udkommer hver anden uge. Avisen dækker alle led i den økologi-ske sektor og er spækket med nyheder, baggrund og analyser. Det koster 125 kr. i kvartalet eller 490 kr. for et år - og betaling foregår via PBS.

MELD DIG IND PÅ WWW.OKOLOGI.DK ELLER RING 87 32 27 00 OG MODTAG EN ØKOLOGISK BAGEBOG SAMMEN MED DIT VELKOMSTBREV.

KOM MED IØKOLOGISK

LANDSFORENING


Varm salat med perlebyg, grillede asparges og purløgsdressingTil 4 personer

2 spsk olivenolie

1 porre, skåret i tynde skiver

225 g perlebyg

5¼ dl grønsagsbouillon

400 g haricots verts

250 g grønne asparges, uden de træede ender

Til dressingsaften af 2 citroner

1 pasteuriseret æggeblomme

¾ dl olivenolie

1 lille bundt nthakket purløg

evt. hele stængler til pynt

Opvarm 1 spsk olivenolie i en stor gryde og svits

porren ved lav varme og under omrøring 5 minut-

ter, til den er blød, men ikke har taget farve. Tilsæt

perlebyg og bouillon og bring det i kog. Skru ned for

varmen og lad det simre 40 minutter, eller til næsten

al væden er opsuget. Byggen skal være al dente.

Vend haricots verts i og lad det simre 5 minutter

yderligere, så de varmes igennem. Læg låg på gryden

og stil den til side. Lav dressing: Pisk citronsaft og

æggeblomme sammen i en skål med et nip salt.

Tilsæt langsomt olivenolie under konstant piskning

– først dråbe for dråbe, så der dannes en tyk, cremet

dressing. Rør halvdelen af purløget i og krydr med

salt og peber, Opvarm en grillpande ved høj varme.

Pensl aspargeserne med resten af olivenolien og

krydr med salt og peber. Når panden er rygende

varm, steges aspargeserne i et enkelt lag 2-3 minut-

ter, til de er grillede på alle sider.

Server perlebyggen i varme skåle og læg grillede

asparges ovenpå. Dryp med dressing, drys med

resten af purløget og pynt evt. med purløgsstængler.

O P S K R I F T F R A S P I S G R Ø N T H E L E U G E N U G E N

OPSKRIFT

M Ø D E T M E D L E M

Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening? Økologi er vigtig for mig, og med mit med-

lemskab støtter jeg en god sag, og at nogle

fører ordet for mig og kæmper for at udbrede

økologien. Oveni kan jeg gøre meget selv ved at

købe økologisk og have en bæredygtig livsstil. Og

i mit arbejde vise lm, som inspirerer folk til at

tænke på miljøet og bæredygtighed. Vi har fx vist

en tysk dokumentar uden tale, som handler om

produktionen af konventionelle råvarer.

Hvad kan få dig op af stolen, når det handler om økologi?Når folk mener, det er for besværligt, dyrt eller at

de ikke kan gøre en forskel ved at købe økologi.

Jeg tror, det er den lille handling i hverdagen,

som gør en forskel. Og jeg mener, jeg gør en

forskel ved at købe økologi. Hvis du ikke køber

økologisk, hvem skal så? Vi skal tænke over

vores aftryk på miljøet ikke mindst af hensyn til

vores børn. Alle kan gøre en forskel. En lille bitte

forskel er stadig en forskel.

Hvorfra stammer din interesse for økologi?Da jeg var barn, handlede min mor meget i hel-

sekosten. Men i starten var min primære grund til

at købe økologi dyrevelfærden. Først da jeg blev

gravid, tænkte jeg på pesticidrester og miljøet.

Især inden for hudplejeprodukter og skønheds-

produkter begyndte jeg udelukkende at købe

økologisk. I dag bruger jeg økologien som en

rettesnor, når jeg handler. Stort set alt, hvad jeg

køber, er økologisk, og jeg synes, jeg kan smage

forskel. Fx k vi en kylling med en af kasserne

fra Årstiderne. Jeg oplevede en kæmpe forskel i

smagen. Der var mere saft og kraft i den.

DITTE DAUGBJERG CHRISTENSEN

37 år, medejer og direktør af biografen Øst for Paradis i Aarhus

MØD ET MEDLEM

fair to WEAR har et stort udvalg af bæredygtigt tøj til mænd, kvinder og baby. Alt er økologisk og Fair Trade-certificeret i lækre, naturlige kvaliteter.

Hos fair to WEAR udbyder vi et stort udvalg af øko-logiske og Fair Trade produkter inden for tøj og tekstil. Vores formål er at hjælpe arbejderne i den tredje verden og vore kunder med at undgå pesticider og andre giftstoffer i tøjet.

Varerne er uden kunstige farver og lavet af naturlige produkter som f.eks. hamp og bambus. Vær god ved dig selv og producenterne: støt fair to WEAR.

Vonsyldsgade 18 · 9000 Aalborg · Tlf. 2811 39 88 · [email protected] · Åbningstider: torsdage kl. 15-21 · www.fairtowear.dk

Salg af økologisk og Fair Trade tøj på webshop


5 H U R T I G E

4

5

3

2

1

Siden 2005 er andelen af økologiske fødevarer i supermarkederne næsten

fordoblet. Og danskerne er blandt de ittigste og mest bevidste forbrugere

af økologi i Europa. Lektor og marketingforsker Polymeros Chrysochou

fra fødevarecenteret MAPP ved Institut for Marketing og Organisation på

Aarhus Universitet har forsket i det økologiske boom.

POLYMEROS CHRYSOCHOU

Hvad siger jeres forskning om de økologiske forbrugere?Gennem 10 år har vi analyseret 2500 husholdningers indkøb

inden for 9 forskellige kategorier som mælk, smør, morgen-

madsprodukter, olie, ka e, chokolade og grøntsager. Forsknin-

gen viser, at økologiske forbrugere er mere loyale end andre

forbrugere. Det vil sige mindre tilbøjelige til at vælge et andet

økoprodukt eller et konventionelt. Og at de er mest loyale i

forhold til juice og olie og mindst over for mælk og æg.

Hvad overraskede dig mest ved din forskning i det økologiske boom?Jeg blev egentlig ikke overrasket men bekræftet i, at jo ere

økologiske produkter, supermarkederne har på hylderne, jo

mere økologi bliver der lagt i indkøbskurven. Danmark er et

godt eksempel for andre lande, som ønsker at fremme salget

af økologiske produkter, for her er økologi ved at være trend.

Stigningen er ikke stor inden for mælk og æg, som var de første

økologiske produkter på markedet. Væksten er sket inden for

”nye” produkter som fx ka e og olie.

Hvad kan jeres forskning bruges til?Hvis markedet for økologi skal vokse yderligere, gælder det om

at få fat i nye forbrugere. Der skal ikke fokuseres på den gruppe,

som i forvejen er positive over for økologi, men satses bredere.

Her er tilgængeligheden afgørende. Ligesom det er vigtigt for

producenterne at kommunikere, at deres produkt er økologisk.

Heldigvis er det røde danske Ø-mærke en stor succes. Det

kender forbrugerne i modsætning til det europæiske økologi-

mærke.

Hvad får forbrugerne ud af jeres forskning?Vores forskning er ikke baseret på et forbrugersynspunkt men

på at iagttage, hvad forbrugerne gør, når de køber ind. Hvordan

de reagerer på forskellige brands som fx økologiske.

Kan forbrugerne være med til at ændre på tilgængeligheden af økovarer?Forbrugerne kan ikke direkte ændre på tilgængeligheden. Det er

op til butikkerne at tilbyde økologiske varer, og det gør de, hvis

der er penge at tjene. Og så er det op til forbrugerne at købe

produkterne og på den måde støtte produktion af økologi.

HURTIGETIL

5TEKST: MARIANNE GREGERSEN


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silke-Returadresse: Økologisk Landsforening, Silke-

AUkendt - ikke solgt endnu

Vivara NaturprodukterKvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter.

Egernpakken

Adve

ntur

er

Frøpakke

Nyt Gratis Katalog

5 års garanti!

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 124 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 1. juni 2013.

Art. 98286 Kun 159,- 24 cm metalautomat(ø 8,5 cm),

og inkl. 1 kg solsikkekerner

Art. 98316 Nu kun 85,-Den Grønne Blokpakke

Foderhus + 2 x 300 g foderblokke

Art. 98075 Kun 158,-Foderhus + 1 kg egernblanding

Rød Solhat (Echinacea purpurea)

Rød solhat er en kraftig plante, der under blomstringen kan blive op til 1 meter høj. Dens blomster er yderst velegnet til buketter. Rød solhat trives bedst i fuld sol og på frugtbar jord. Blomstringen kan forlænges, hvis du regelmæssigt fj erner afb lomstrede blomster.

95288 kr. 14,-Fra 5 stk. kr. 10,-/ stk89022 10 stk. kr. 85,-

Dagøje (Heliopsis helianthoides ́ Scabra´)

Denne rigt blomstrende plante, der tiltrækker sommerfugle er meget velegnet til prydhaven.Planten har brug for en solrig plads og er let at kombinere med andre planter.

80004 kr. 14,-Fra 5 stk. kr. 10,-/ stk89020 10 stk. kr. 85,-

Redekasse VernonØ 28 mm, 20 x 16,5 x 30 cm90765 kr. 145,-

jul-sep 100 cm

jul-sep 100 - 130 cm

Aks-Æ

ren

pris (Veronica spicata)

Art. 95643 20,- /stk

Fra 5 stk 16,- /stk

Tiltrækker sommerfugle

Rigtblomstrende plante

Prisbasker

Redekasse DentonØ 32 mm, 20 x 25 x 30,5 cm90767 kr. 165,- Du finder over 80 redekasser på www.vivara.dk

Nyhed! 90523

kr. 75,-

Documents

Magasinet Økologisk nr 22