Embed Size (px)
DESCRIPTION
Et utilregneligt klima og en høst, der har slået fejl, betyder underernæring for flere millioner mennesker. CARE sætter fokus på sulten, som især har ramt Niger.
Citation preview
• 1• Nr.2 • 2010
sætter ind , FØr katastrofen rammer
Et utilregneligt klima og en høst, der har slået fejl, betyder underernæring for flere millioner mennesker. CARE sætter fokus på sulten, som især har ramt Niger.
sult
• 2 • 3
CARE DanmarkNørrebrogade 68 B 2200 København N
Tlf. 35 200 100 Fax 35 368 878 E-mail: [email protected]
REDAktøR & ANsvARshAvENDEMarie Sisse Brown
REDAktioN Dorte Dalgaard
Christina JensenMarianne Dalsgaard
lAyout Sutikamon Højrup, Narchie M. Batol
FoRsiDEFoto ©2009 Klavs Bo Christensen
Oplag: 26.000 - ISSN 0906-2793
WWW.CARE.Dk
iNDholD
Giro 951-5151
hER ARbE jDER CARE DANmARk
• Bæredygtigt brug af skovens ressourcer
• Genplantning
• Sikring af rettigheder til skov
CARE Danmark har fokuserede programmer inden for katastrofeforebyggelse, bæredygtigt land- og skovbrug samt fattigdomsbekæmpelse i syv lande i Afrika og Asien. Alle programmer bygger på hjælp til selvhjælp. Efter jordskælvet i Haiti har CARE Danmark startet et program, der skal sikre drikkevandsforsyning for tusinder af jordskælvsofre. Læs mere på www.care.dk
s k ov bRu g
• Støtte til varslingssystemer og vejrmeldinger
• Nye dyrkningsmetoder, tørke- resistente afgrøder og husdyrhold
k AtA s t Ro F E F o R E b yg g E l s E
du har åbnet et blad, der handler om fattigdom, sult og afrika. emner, vi anerkender som vigtige, forfærdelige og uretfærdige – men som de fleste næsten ikke orker at mobilisere medfølelse, indignation eller bare interesse for.
faktum er, at endnu en sultkatastrofe har sat verdens fattigste land, niger, i undtagelsestilstand. de fattige småbønder og nomader har akut brug for hjælp. og som alle andre klimarelaterede katastrofer, så bliver behovet større og prisen højere, jo længere tid, der går, før vi gør noget.
Hver dag dør 25.000 personer på verdens-plan af sult og sultrelaterede sygdomme. alligevel er det ikke en katastrofe, vi ser meget til i nyhedsdækningen. de journalister, jeg taler med, vil gerne skrive om sult. deres redaktører synes også, at det er relevante og vigtige historier. Problemet er bare, at sultkatastrofer i afrika ’sælger’ meget dårligt. dukker sulten op på skærmen, zapper vi væk. På avissiderne bladrer vi videre.
men hvorfor egentlig det? katastrofer er normalt ’godt’ nyhedsstof. måske er det, fordi sultkatastrofer kommer snigende. de springer ikke på os som et chok, som når tsunamier ruller, orkaner rammer og jord-
skælv ryster. måske er det så brutalt at se folk dø af sult, at vi slet ikke kan holde ud at se på det. måske fordi det virker så håbløst. måske fordi sult er så langt fra vores hverdag, hvor den største trussel er, at vi spiser for meget.
men hvis vi ikke ser sulten direkte i øjnene nu, vokser katastrofen og endnu flere mennesker bliver ramt. Uanset om billederne når vores del af verden – så er de der. mændene, kvinderne og børnene med fluer i øjnene og udspilede maver.
så tusind tak, fordi du åbnede bladet. Jeg håber, at du vil bladre videre, selvom det virker håbløst og som noget, du har læst mange gange før. Jeg håber, du vil læse om Cares vurdering af situationen og om vores forsøg på at sætte en bremse på katastrofespiralen – og så håber jeg selvfølgelig, at du får endnu mere lyst til at hjælpe os med kampen. der er liv på spil.
marie sisse Brownkommunikationschef i Care
mARiE sissE bRoWN
FRA REDAktøREN
sætter iNd, FØr katastroFeN rammer
CARE Danmark yder hjælp til selvhjælp i ulandene. Resultatet er varig og bæredygtig udvikling. Det sker ved at styrke de ressourcer, selv meget fattige mennesker har, så de selv kan løfte sig ud af fattigdommen.
CARE Danmark arbejder med mikrolån, skov- og landbrugsrådgivning og med at sikre retten til jord, vand og sundhed. Målet er at styrke verdens mest udsatte – før katastrofen rammer.
CARE Danmark er en del af CARE international – en af verdens største humanitære organisationer. CARE International gennemfører udviklingsprojekter og hjælpe- programmer i 72 ulande og når mere end 59 millioner mennesker.
læs mERE om AllE CARE DANmARks pRogRAmmER på WWW.CARE.Dk
hvAD gøR CARE?I Niger arbejder CARE med at forebygge flere katastrofer, i Nepal underviser vi i bæredygtige landbrugsmetoder og i flere lande hjælper spare-låne-grupper på fattigdommen.
10
sultENs oNDE spiRAl Naturkatastrofer, biobrændsel og ’land grabbing’ er et par af årsagerne til, at sulten i stadig stigende grad rammer verdens fattigste.
8
koRt Nyt12DyRENE FåR mAD FøR bøRNENEI Niger er dyrene så livsvigtige for familiens overlevelse, at det ofte er kvæg og geder, der får den mad, der er.
14
vElbEkommEDen sparsomme menu i verdens fattigste lande består blandt andet af hirse, kassava og græshopper, og så er tre måltider stort set utopi.
16
DEt bRæNDtE lANDI Diffa-regionen i Niger er alt tørt, regnen kom for sent, og sulten gør folk desperate. Susanne Sayers, chefredaktør for 24timer, beskriver situationen set med egne øjne.
4
Du ER ikkE,
såDAN ARbEjDER CARE DANmARk
HAITI NIGER
UGANDAGHANA
TANZANIA
MOZAMBIQUE
NEPAL
VIETNAM
vAND
• Etablering af brønde, vandreservoirer og regnvandsopsamling
• Sikring af latriner og hygiejne
• Nye og bæredygtige dyrkningsmetoder, afgrøder og husdyrhold
• Bæredygtige vandingssystemer
• Sikring af rettigheder til jord
l A ND bRu g
• Træning i evakuering og sikring af mennesker, dyr og marker
• Etablering af kornbanker
• Fortalervirksomhed
• Inddragelse, oplysning og uddannelse
• Spare-låne-grupper og kornbanker
• Støtte til ofre for hiv / aids
R E t t ig hE D E R
som Folk ER FlEst
kviNDERNEs klimA
|Foto: ©2009 Klavs Bo Christensen|
DEt bRæNDtE lANDNiger er lige nu ramt af en omfattende sultkatastrofe. Halvdelen af landets befolkning har ikke noget at spise, for høsten slog fejl. Tegnene var der allerede i november, da Susanne Sayers, chefredaktør for 24timer, besøgte landet. Alle forudsigelser om en sultkatastrofe har vist sig at gå i opfyldelse.
skrumpede ind til nærmest ingenting under den brændende sol. og da den smule, der var, så var klar til høst, kom regnen. ingen kan huske, at regnen nogensinde er kommet så sent. den fik den i forvejen helt utilstrækkelige høst til at rådne væk.
og kvinderne i landsbyen viser os hirsestrå, der er sorte af skimmel. formentlig er kornene direkte farlige at spise, men hvad skal de ellers gøre? alternativet er ingenting.
iNtEt gRæs til DyRENEBlandt kvægnomaderne har kvinderne det lettere. Vandhentning er et job for mænd, for de skal alligevel sørge for at vande kvæget. Hirsen bliver her suppleret med masser af mælk, børnene ser rundkindede og sunde ud, kvinderne har tid til at sidde på tæpper i en slags skygge i den værste middagshede og snakke, tage sig af børnene og flette måtter med senede, smidige hænder, der glimter af fantastiske sølvsmykker.
men også nomaderne er bekymrede. man kan tælle ribbenene på dyrene, som støver gennem landskabet. de skulle have været i god foderstand, men er det ikke. der er intet græs til dem. der er ikke råd til at købe foder, for med udsigten til en katastrofalt ringe høst er priserne røget voldsomt i vejret. snart vil kvæget holde op med at give mælk. og hvordan vil det så gå klanens medlemmer?
alt det er nu flere måneder siden. alle dystre forudsigelser har siden vist sig at gå i opfyldelse. regeringens frygt for ikke at overleve udsigten til hungersnød for eksempel. militæret tog magten, Vesten har protesteret, men lokalt er der håb om, at den nye regering – som lover kun at være en overgang – kan få hjælp udefra, så millioner ikke behøver at sulte igen.
nomaderne har i vidt omfang været tvunget til at prøve at sælge deres kvæg, men når alle gør det på samme tid, og når kvæget er i dårlig stand, bliver det svært at få en ordentlig pris. nogen forsøger at sælge længere væk, i nabolandene. men dyrene bliver endnu mere magre, når de skal gå gennem et tørt landskab uden græs.
i mange landsbyer er situationen også svær. faktisk er over halvdelen af nigers 15 millioner mennesker truet af sult, og i diffa-regionen er næsten hvert femte barn nu akut fejlernæret.
det er muligt at gøre en forskel nu og her og på længere sigt. nødhjælp og kornbank-ordninger er med til at hjælpe. det samme er en særlig garantiordning fra fn’s fødevareorganisation, fao, hvor bønderne kan bruge næste års høst som en slags kredit i stedet for at være tvunget til at sælge alt.
men klimaeksperten awaiss mener, at verden har svigtet. det skete i december, da klimatopmødet løb ud i ingenting. niger har brug for hjælp, medgiver han. men hvis klimaet bliver ved med at få lov at ændre sig og blive mere og mere tørt, vil der på et tidspunkt ikke være folk tilbage at hjælpe. de vil have været nødt til at flygte.
awaiss kigger ud over det tørre landskab. Han er Care nigers klimaekspert, og det, han ser, bekymrer ham. det kan ses i hans øjne, og det kan ses på den måde, han næsten umærke-ligt ryster på hovedet, mens toyota Landcruiseren maser, trækker, skubber og pruster sig frem.
Vejene er mere rødt støv og grus end asfalt herude længst mod øst i den tørre diffa-region. men selv her burde der være grønt græs nu, kun få uger efter regntiden.alligevel er alt vissent og gult, rødt og brunt. Landskabet nærmest vibrerer af forkerthed. det er for tørt for tidligt. stråene er svedet så grundigt, at de ikke engang dufter af hø. alle lugte er brændt ud af luften. og rapporterne fra diffa er ikke opmuntrende.
en af de lokale repræsentanter forklarer – også med hoved-rysten, dæmpet stemme og bekymrede blikke – at folk er begyndt at snige sig ud om natten for at hente de strå, der er. man skal ikke være mange dage i niger for at vide, at det er imod alle begreber om, hvordan man opfører sig. det kan godt være, at niger er bunden af bunden målt på fn's udviklings-indeks. folk dør i gennemsnit, før de fylder 50 år. Hvert tredje barn overlever ikke længe nok til at kunne fejre fem års fødselsdag.
men traditionerne og livsmodet er stærkt, og sammenhold og fællesskab – i hvert fald inden for klan og stamme – er nærmest
ubrydeligt. at stjæle tørt hø, der burde have været fælles, gør kun mennesker, der er så bange for at sulte, at det over-skygger det meste andet.
REgERiNgEN FoRNægtER kRisENfrygten er velbegrundet. i niger er faste ikke noget, man leger. små måltider er normalt og dage uden mad ikke usædvanligt i den tørreste tid, hvor sidste års høst er brugt op. og med jævne mellemrum er der så de store sultkatastrofer. awaiss og de andre Care-repræsentanter, som har sørget for at fragte os adskillige tusinde kilometer gennem det enorme land, kan godt se, at det her i november måned ligner optakten til den store sultkatastrofe.
Vil regeringen indrømme det og bede om hjælp til at fore-bygge? absolut ikke. Historiens gang overalt på jorden viser, at hungersnød fordrer den slags desperation, der kan vælte regeringer. så på officielle tv-kanaler og i radioen har høsten været glimrende, kvægnomadernes hjorde af køer, geder og kameler har det fortrinligt.
Virkeligheden er en anden. Vi har set det overalt, hvor vi er kommet frem. i landsbyerne, hvor kvinderne konstant er i bevægelse – de henter vand, støder hirse, laver mad, tænder bål, fodrer børn, vasker – prøver indbyggerne at redde det, de kan af høsten.
det er ikke meget. regnen kom ikke, som den skulle. i regntiden kom den slet ikke. Hirsen og jordnødderne
Fakta FAKTA Susanne Sayers er chefredaktør på avisen 24timer. I efteråret 2009 rejste hun til Nepal og Niger med CARE Danmark på et rejselegat fra Danida. Formålet var at opleve konsekvenserne af klimaforandringerne i nogle af verdens fattigste lande.
SUSANNE SAYERS, chefredaktør, 24timer
• 4 • 5
REpoRtAgE
|Foto: ©2009 Klavs Bo Christensen|
• 7
koNsEkvENsERNE
Der skal mad i maven for at få hjernen til at fungere og kroppen til at overleve. Desværre mangler hver sjette person i verden mad – og det betyder dårlig sundhed, lav koncentration og i værste fald døden.
Dorte Dalgaard
i den vestlige verden dyrker vi vores kroppe og sundhed i en sådan grad, at det kaldes vor tids nye religion. et lavt Bmi-tal er lig med succes. i ulandene er det en målestok for, hvor tæt du er på at dø af underernæring.
det synes måske som en grov sammenligning, da vi på mange måder lever forskelligt fra land til land, og særligt stor er forskellen på levevis mellem u- og i-lande. men det er i virkelig-heden bare et andet billede af, hvad det vil sige at sulte. for os andre kan et Bmi-tal på omkring de 20-22 stykker næsten ikke blive bedre. men når et fattigt menneske dør af sult - og det er der cirka 25.000, der gør hver dag - så er det med et Bmi-tal på omkring 10-12. kroppen svinder simpelthen ind, når den ikke får ordentlig mad.
Udover faren for i sidste ende at dø, så giver sult også en række bivirkninger i hverdagen. når et menneske ikke får nok nærings-rig mad gennem længere tid, begynder kroppen at gå i slow motion både fysisk og mentalt for at kompensere, forklarer Lisbeth møller, programchef i Care danmark.
’manglen på ordentlig mad går hårdt ud over et menneskes evne til at tage initiativ og koncentrere sig. Vi ser det på børnene ved, at de simpelthen mister lysten til at lege og lære. fødevarekrisen har stor betydning for Cares udviklingsarbejde, for konsekvensen er, at vores arbejde med hjælp til selvhjælp tager længere tid. til gengæld er hjælpen langsigtet og stopper ikke, når vores projektarbejde slutter i et land,’ siger hun.
uDEN mAD& DRikkE…
Faktabokse, kilder: FoodCulture, www.wfp.dk og www.altomkost.dk |Foto: © CARE - Amber meikle|
er allerede døde450 millioNer er allerede dØde
Sult og underernæring er langt fra noget nyt problem. Gennem de sidste 50 år er 450 millioner mennesker døde af sult og sultrelaterede sygdomme. Antallet af sultne og underernærede var faldende op gennem 1980erne og starten af 1990erne, men kurven har gennem det sidste årti igen været på vej i den forkerte retning.
Mængden af mad til rådighed for verdens fattigste er alarmerende lav. Om bare et år, i 2011, vil der være behov for mere end 16 millioner ton fødevarehjælp til at brødføde de fattigste mennesker i 67 hårdtramte lande. Selvom man måske skulle tro det, så er der faktisk ikke mangel på mad i verden, maden er bare ulige fordelt.
maNgel: 16 millioNer toN mad16 millioner ton mad
25.000 meNNesker dØr hver dag aF sultdør hver dag af sultVerdens fattigste er så hårdt ramt af mangel på ordentlig mad, at det går kraftigt ud over deres helbred. Hver dag må 25.000 lade livet på grund af sult, underernæring og sultrelaterede syg-domme.
hver sjette persoN maNgler madperson mangler mad
Hver sjette person i verden er så påvirket af mangel på mad, at han ikke kan leve et sundt og aktivt liv. Det gør sult og underernæring til den største sundhedsrisiko i verden - større end aids, malaria og tuberkulose lagt sammen. Og problemet tager til. Antallet af kronisk sultende er steget med godt 60 millioner mennesker i 26 lande inden for de seneste 10 år.
Når et menneske ikke får næring nok gennem en længere periode, begynder musklerne og organerne at svinde ind. Døden venter, når der til sidst kun er 50 procent af kropsmassen tilbage og BMI-tallet er under 10-12. Et menneske har behov for over 2.100 kalorier om dagen for at kunne fungere optimalt. Får man ikke det, er der tale om underernæring og sult.
eN kropsmasse på50 proceNt betyder dØdeN50 procent betyder døden
BMIbmiBMI er en forkortelse for Body Mass Index eller kropsmasseindeks. BMI kan kun bruges, hvis du er over 19 år og ikke er gravid. Man kan regne sit BMI-tal ud ved at dividere vægt i kilo med højde gange højde i meter.
vægt i kilo----------------------
højde x højde i meterbmi under 18,5: Du vejer for lidtBMI 18,5-25: Din vægt er passendeBMI 25-30: Du er overvægtigBMI over 30: Du er svært overvægtig
VæGT
• 6
• 9• 8
sultENsoNDE spiRAl
Alarmklokkerne har de sidste måneder fået en skinger lyd. Flere og flere rapporter fra CARE og andre internationale hjælpeorganisationer råber på hjælp til adskillige af verdens fattigste lande: Akut sult og nye omfattende fødevarekriser lurer lige om hjørnet.
Lange tørkeperioder i de afrikanske lande syd for sahara. manglende monsunregn i dele af asien. tropiske storme og spredte oversvøm-
melser. det seneste år har ikke været skånsomt over for verdens fat-tigste, og nu nager sulten i de dårligst stillede ulande.
i niger er lagrene af korn og dyrefoder små efter langvarig tørke i regionen og en næsten halveret høst i 2009. i de mest udsatte
dele af niger, som i diffa-regionen i den sydøstlige del af landet, er situationen allerede katastrofal. kornpriserne er eksploderet, småbønder og nomader har ikke foder til deres kvæg og bliver nødt til at sælge dyrene til dårlige priser for at skaffe penge til sig selv. Care arbejder på at afværge katastrofen blandt andet ved hjælp af kornbanker.
’småbønderne i sahel-landene sælger dele af afgrøderne, når høsten er i hus, for at skaffe penge til familiens andre
udgifter. nationale eller regionale opkøbere køber billigt for så, når situationen og de fattiges lagre er slunkne, at sælge til stærkt stigende priser,’ forklarer marianne Haahr, der er Care danmarks programkoordinator for niger og fortsætter: ’Blandt andet har Cares kornbank-programmer hidtil hjulpet med at holde priserne i ro, ikke mindst lokalt. men
når klimaet smadrer livsgrundlaget for de fattigste, og fødevarepriser på selv det mest basale pludselig stiger voldsomt, står vi foran en katastrofe.’
flere af sahel-landene importerer allerede op til 50 procent af deres korn- og risforbrug. de sidste
vurderinger fra eksperterne viser, at der alene i niger er akut behov for yderligere 750 millioner
kroner i nødhjælp for at bremse en egentlig sultkatastrofe. for de fattigste, som tæller over tre millioner mennesker, er situationen yderst kritisk. dele af mali, Ghana, Burkina faso og Chad venter også alvorlige sultproblemer. Hvis fødevarepriserne fortsætter deres stigning, vil også mozambique og tanzania blive ramt.
biobRæNDsEl ER EN AlvoRlig tRussEldet er ikke kun klimaforandringerne og naturkatastrofer, der gør livet hårdt for verdens fattigste. også landbrugsindustrien i de rige og teknologisk udviklede lande er en trussel mod bønder og nomader i afrika og asien.
’en række skræmmende eksempler på såkaldt ’land grabbing’ er dukket op de sidste par år. regeringer, diktatorer og lokale høvdinge har solgt eller udlejet enorme arealer frugtbar landbrugs-jord i blandt andet sudan, etiopien og Ghana til udenlandske, finansstærke organisationer og rige lande, der vil investere i den billige afrikanske landbrugsjord,’ siger rolf Hernø, der er Care danmarks ekspert på området.
Udlændingene er kommet med eksport for øje, for at drive enorme, agro-teknologiske landbrug, for eksempel mega-gartne-rier eller olieplantager. de oprindelige landbrugere tvinges ofte ud i ufrugtbare områder med drastisk faldende fødevareforsyning til følge.
i etiopien er et saudiarabisk selskab i fuld gang med at opføre etiopiens største drivhus med den nyeste, vestlige teknologi. Grøntsagsproduktionen, cirka 50 ton om dagen, skal flyves ud til hjemmemarkedet, hvor priserne er væsentligt højere. selskabet planlægger i de kommende år at erhverve retten til i alt 500.000
hektar. et ekstra plus for saudiaraberne er, at de kan spare på hjemlandets meget knappe vandressourcer. i den vestlige verden betyder et øget fokus på klimaet og Co2-forbruget, at biobrændsel er kommet i høj kurs. det Co2-neutrale brændstof gør, at der er rift om både landbrugsafgrøder og -arealer. og det betyder igen, at pengestærke investorer opkøber den vigtige landbrugsjord.
’Biobrændslets indtog på den globale agenda er ved at blive en alvorlig trussel mod verdens fattigste lande. en stor del biobrænd-sel laves af korn- og andre landbrugsafgrøder. Biobrændsels- afgrøder fortrænger fødevarer, fordi kapitalstærke investorer udefra kan overtage frugtbare områder. et stort, internationalt marked med yderligere prisstigninger til følge vil ramme de fattigste og mest klimatrængte lande hårdt,’ siger rolf Hernø.
efterspørgslen på biobrændsel betyder, at markerne bliver brugt til at dyrke biobrændsel til vesten, i stedet for at være fyldt med afgrøder til lokalbefolkningen.
’klimakrisen er heldigvis med til at sætte fokus på den tendens, at de rige landes ’økologiske fodaftryk’ stiger på bekostning af de fattigere dele af verden. det gælder ikke blot det problem, at vores udledning af drivhusgasser har store skadevirkninger for sårbare befolkningsgrupper i ulandene, men også at vi med opkøb af jord og afgrøder forbruger ulandenes ressourcer og fortrænger de fattige og deres behov,’ siger rolf Hernø og slutter:
’Care er ikke imod brugen af biobrændsel og eksport af fødevarer, men det skal foregå på en social retfærdig måde, der sikrer de fattiges levevilkår og helst også giver dem sikre indkom-ster og tilstrækkelig kompensation.’
Peter Schou
EN komplEks kRisE
• 11• 11
|Foto:©CARE Danmark|
• 11
Når høsten slår fejl, venter sulten lige om hjørnet. I hvert fald hvis man bor i et af verdens fattigste lande og ikke har andet at leve af, end det der gror på marken. CARE Danmark arbejder for at forebygge, at høsten ikke bliver ødelagt og sikre, at bønderne har andre muligheder for at tjene penge.
FoREbyggElsE
Marianne Dalsgaard
Care underviser i bæredygtige landbrugsmetoder i flere projektlande. ideen er at øge og forbedre produktionen uden at skade mennesker og miljø. for eksempel kan man dyrke flere forskellige afgrøder og bruge økologisk gødning frem for kunstgødning. i bjergene er der gennemført projekter med skovplantning, som beskytter mod jordskred og erosion. klimaforandringerne gør det nødvendigt med afgrøder, der er tilpasset de nye temperaturer. Care forsøger at udbrede brugen af nye typer afgrøder, som sås og høstes på de tidspunkter af året, hvor der er mindre risiko for oversvømmelse eller tørke.
klimaforandringerne har lagt et ekstra pres på verdens fattigste lande. i det sydlige nepal bor ambi devi Bohara på 55 år i landsbyen toligaun. Hun og hendes familie har levet af landbrug i 26 år. sidste år blev hendes høst ødelagt af oversvømmelser efter den alt for sene monsun. floderne gik over sine bredder og efterlod et tykt lag finkornet sand på rismarkerne. sandet kvalte al vækst og gjorde det umuligt at plante noget igen.
NyE typER AFgRøDER
spare-låne-grupper giver mulighed for at få en alternativ indkomst. Care danmark har spare-låne-grupper i alle programlande. Grupperne vejledes af Care under opstarten, men bliver efterhånden selvkørende. Hvert medlem indbetaler jævnligt et beløb og får efter et stykke tid lov til at låne penge. det betyder, at medlemmerne får mulighed for at investere i en form for forretning og skabe sig en indkomst.
Cecilia Chilonga er 46 år og bor i landsbyen sungeni i malawi. Hun mistede sin mand under hungers-nøden i 2003 og blev alene med to børn. ’Jeg var afkræftet og bange og stod over for en masse udfordringer. Jeg havde ingen såsæd, og jeg kunne ikke tjene penge. Vi blev anset for at være en af de fattigste familier i landsbyen,’ fortæller hun.Cecilia Chilonga fik såsæd af Care og kom med i en spare-låne-gruppe. nu serverer hun mad for sine børn hver dag.
spARE-låNE-gRuppER
en milliard mennesker verden over er ramt af sult. klimaforandringer, prisstigninger, biobrændsel og overforbrug er nogle af årsagerne til, at der ikke er mad nok.
Gennem sine projekter arbejder Care danmark i høj grad på at forebygge katastrofer, så befolkningen er klar, når landet bliver ramt af tørke, oversvømmelser og sult. i niger underviser Care danmark i bæredygtigt landbrug og kornbanker i et forsøg på at holde sulten væk. i andre lande bliver der bygget volde og plantet skov, som sikrer mod oversvømmelser. samtidig hjælper Care danmark med at skabe alternative indtægts-kilder, for eksempel ved hjælp af opsparing og lån i spare-låne-grupper.
koRNbANkHvert år oplever niger en sultperiode på cirka tre måneder, hvor lagrene efter sidste års høst er sluppet op. i et forsøg på at skaffe mad nok til befolkningen, har Care etableret kornbanker i niger. en kornbank er en fælles bank, der køber korn på markedet lige efter høsten, hvor prisen er lav. når regntiden begynder i juni, og prisen er høj, kan bankens medlemmer købe korn til en lavere pris, end de kan på markedet. de allerfattigste kan købe på kredit. Hver kornbank kommer cirka 800 mennesker til gode. i bankens første leveår donerer Care 75 procent af kornlageret som startkapital og træner medlemmerne i at drive banken selv. efterhånden bliver banken selvfinansierende og selvkørende.
i år kommer sultperioden til at vare endnu længere i niger, da høsten i 2009 slog fejl. i november og december hjalp Care danmark knap 22.000 mennesker i diffa-regionen gennem et Cash for Work-projekt. Projektet gik ud på at beplante 138 hektar klitter for at forhindre sandet i at fyge. Landsby-boerne fik løn for deres arbejde, og det gjorde, at de ikke var nødt til at sælge deres dyr for at få råd til at købe korn. Cash for Work virker dog kun, når der er mad at købe.
Care danmark arbejder normalt kun med forebyggelse, men når et programland bliver ramt af en katastrofe, og mennesker er i fare for at dø, kan det blive nødvendigt at uddele nødhjælp. derfor deler Care madrationer ud i niger, der typisk består af ris, bønner, olie og hirse. de underernærede børn får desuden en nøddepasta, som indeholder vitaminer, mineraler og proteiner.
• 12 • 13
koRt Nyt
det norske udenrigsministerium giver Care fire millioner norske kroner til hjælpearbejdet i det sultramte niger.
over halvdelen af nigers befolkning mangler mad, og fn’s orga-nisation for humanitære affærer, UnoCHa, betegner situationen som en akut fødevarekrise.
’Vi er meget glade for, at den norske regering afsætter disse penge, mens der stadig er tid til at afværge en større katastrofe. med de nuværende varslingssystemer kan vi forudsige sådanne katastrofer flere måneder i forvejen, alligevel reagerer det inter-nationale samfund normalt for sent. norske myndigheder har nu taget vores advarsler alvorligt,’ siger marte Gerhardsen, general-sekretær i Care norge.
Ud over mad skal de fire millioner kroner, svarende til cirka 3,8 millioner danske kroner, bruges til nye frø og overrislingsprojekter.
støttER NigER mED FiRE millioNER
NoRgELørdag den 5. juni er der ZUmBa-event i dGi-byen i københavn til fordel for Care. eventen arrangeres af ZUmBa-instruktør Connie Yndal, der blev så inspireret af Cares spare-låne-grupper, at hun
besluttede sig for at samle penge ind, så Care kan opstarte endnu flere grupper.
ZUmBa er den nyeste trend inden for fitness, hvor man danser lette dansetrin til latin-amerikanske rytmer – alle kan være med.
pRogRAm:
kl. 12-13: ZUmBa introtime v. Connie Yndal (niveau 1)
kl. 13-14: sangerinde og ambassadør for Care danmark karen mukupa fortæller om spare-låne-grupper
kl. 14-15: ZUmBa for alle v. Connie Yndal (niveau 2)
kl. 15-16: ekstra ZUmBa med forskellige instruktører
tilmeld dig på www.connieyndal.dk eller sms ’zumba12’ til 1414 for at deltage i intro-timen klokken 12 eller ’zumba14’ for at deltage i timen for letøvede klokken 14. det koster 100 kroner per time og pengene går til Care danmark.
læs mere om spare-låne-grupper på www.care.dk
AF CARE DANmARk på FACEbook
bliv FAN
Hvis du vil vide mere om, hvad der sker hos Care danmark, så bliv fan på facebook. På siden ’Care danmark’ bliver der løbende lagt nyheder, jobopslag, blogs og videoklip ud. Læs for eksempel, hvorfor lokalradio er en hjælp for jordskælvsofrene på Haiti, se filmen ’når klimaet gør ondt’, eller læs mere om, hvordan man bliver kampagnemedarbejder hos Care. siden er samtidig en mulighed for at komme med kommentarer, ris og ros. flere hundrede har allerede meldt sig ind, men der er selvfølgelig plads til endnu flere.
kom og DANs
seks kendte danskere kørte med i velgørenhedsløbet ’the Green-Heart Charity Challenge’ til fordel for Care. eventen fandt sted den 18. marts, hvor Care havde fået stillet fire eldrevne tesla roadster sportsvogne til rådighed. Løbet startede i esbjerg og endte ved Bella Center i københavn med en pause undervejs på naturskønne sprogø. deltagerne var: Politiker ida auken (sf), racerkører Casper elgaard, komiker sebastian dorset, tv-vært anders Breinholt, bilskribent Christian Grau og ’snebolden’ Peter falktoft fra P3's ’de Glade mandfolk.’
Løbet handlede naturligvis ikke om, hvem der kørte hurtigst på de danske veje, men derimod om hvem der brugte mindst strøm på turen. derudover var der indlagt tre konkurrencer, hvor deltag- erne på lukkede baner kunne afprøve tesla’ens acceleration og hurtighed. Casper elgaard vandt de tre konkurrencer, mens anders Breinholt kunne bryste sig af at være den, der havde haft det mindste energiforbrug på den samlede tur.
dagen sluttede med, at Care fik overrakt en check på 20.000 kroner af tesla motors skandinaviske salgs- og marketingdirektør esben Pedersen.
|Foto: ©2010 Miklas Njor|
RACERløb
ZUMBA
NGO-samarbejde om u-lande og EU
Send en sms til 1276 med teksten ”poor” og dit navn og giv din under-skrift til, at EU-landene skal overholde deres løfter om udviklingsbi-stand til verdens fattige. Læs mere om kampagnen og Lissabontrak-tatens borgerinitiativ på www.concorddanmark.dk.
de rigeste eU-lande har forpligtet sig til at give 0,7 procent af deres Bni i udviklingsbistand i år 2015. men kun få lande, heriblandt danmark, lever op til de løfter, de har givet verdens fattige. derfor har Concord danmark – et netværk af danske udviklingsorganisat-ioner – taget initiativ til en
elektronisk underskriftsindsamling, som opfordrer eU’s politikere til at holde deres løfter. 'keep your promises to the poor', som initiativet hedder, er første eksempel på, at et såkaldt borger-initiativ bliver sat i gang. Borgerinitiativet blev etableret med Lissabon-traktaten og går ud på, at eU-borgere kan forlange, at europakommissionen skal tage et emne op til seriøs overvejelse, hvis de kan samle en million underskrifter.
læs mere og giv din underskrift på www.concorddanmark.dk
EN millioN uNDERskRiFtERkAmpAgNE:
Et gRøNt og vElgøRENDE
|ZumbA® and the Zumba Fitness logo are trademarks of Zumba Fitness, LLC, used under license.|
• 14
DyRENE FåR mADFøR bøRNENE
I et land, hvor folk sulter hvert år, kan det synes absurd at give den sparsomme mad til husdyrene. Men folks liv afhænger af, at dyrene overlever.
ali mago er høvding for en lille stamme af kvægnomader i ørkenen i det østlige niger. Han oplever hvert år i den sultne tid, at familien mangler mad. i niger er den sultne tid perioden fra april til september, hvor hirsen, der er familiens basiskost, er sluppet op, og de venter på næste høst i oktober. men hvis man spørger ali mago, hvad han har allermest brug for, er det en kornbank til kvægfoder.
’Hvis vi havde et lager med korn til dyrene, kunne vi undgå, at kvæget blev udsultet. så kunne vi få en ordentlig pris for dem på markedet og købe mad til familien,’ siger han. for hvis dyrene sulter, giver de ikke den mælk og det kød, der skal brødføde familien. det betyder også, at hele den opsparing, der skal hjælpe familien igennem den svære tid, ryger. nomaderne sælger i krisetider deres kvæg for at skaffe penge til den daglige hirse, men få vil købe det radmagre kvæg, og de der vil, betaler en meget lav pris.
køer repræsenterer rigdom og status og er en kilde til mælk og kød. men de kan også handles, og derfor er de lige så gode som penge i banken.
kuN EN DRåbEali mago er ellers glad for den brønd, Care har gravet i hans område, for den betyder, at familien kan være samlet i store dele af året. før gik mændene på vandring med kvæget det meste af året i en evig søgen efter vand. men selvom familien og husdyrene nu har rigeligt at drikke, mangler der græs til dyrene. det har været et katastrofeår, hvor regnen kom alt for sent og i alt for små mængder. så selv nu, lige efter regntiden, hvor græsset burde stå højt og saftigt, må dyrene finkæmme sandet for små spredte totter af vissent græs.
kornbanker til dyrefoder virker ligesom almindelige kornbanker. de etableres der, hvor folk bor lidt mere permanent, for eksempel omkring en brønd. når bytteforholdene i krisetider er dårlige, sikrer kornbankerne, at nomaderne kan købe foder til en rimelig pris, der ikke påvirkes af markedsforholdene.
Care har flere steder i niger etableret kornbanker til kvægfoder. i krisetider, hvor kvæget bliver fanget i områder uden græs, skaber Cares kornbanker en korridor, så de har mad nok til at bevæge sig til et område med græs. men nomaderne i diffa-regionen, hvor ali mago bor, er hele tiden i bevægelse og flytter sig over store områder for at finde græs til deres dyr, så bankerne kan ikke altid være der, hvor de er. de er og bliver kun en dråbe i ørkenhavet. der er også så tørt i området, at det næsten er umuligt at dyrke korn, og kornet skal derfor transporteres over alt for store afstande, hvis der skal oprettes en kornbank. så ali mago får nok aldrig sin kornbank, men må håbe på, at regnen ikke svigter igen næste år. Hans store drøm er nemlig masser af græs og en samlet familie.
’det varer ikke længe, inden vi alligevel må på vandring for at finde græs til dyrene. Vi har hørt, at der er græs i et område oppe nordpå, men det er langt væk og mange andre kvæghyrder vil komme der med deres dyr,’ siger ali mago.
Line Gamrath Rasmussen
Ali Mago er høvding for en lille stamme af Foulani-folket, som er kvægnomader. Under den sidste tørke i 2005 mistede han 60 stykker kvæg.
ovERlEvElsE
|Foto: ©2009 Klavs Bo Christensen|
• 15
• 17• 16
vElbEkommE Nigermorgenmad: Hirseboller.Frokost: ingenting.aftensmad: Hirsegrød.
i sultperioder som nu, spiser nigerne græs, termitter, græshopper og vilde planter for at overleve.
morgenmad: Brød.Frokost: ingenting.aftensmad: Xima, som er en grød af majs eller kassava med en sovs af bønner eller andre grøntsager.
Har mozambiquerne råd, spiser de også lidt stegt fisk eller kylling til basisretten xima, men det er en meget sjælden fornøjelse for de fattigste mennesker på landet.
mozambique
taNzaNia morgenmad: majs- eller hirsegrød,
kogte søde kartofler eller kassava. Frokost: mange tygger på sukkerrør i mangel
af bedre.aftensmad: maharage, der er et opkog af bønner eller
mchicha, som er en slags spinat.
i tanzania er der ikke mange fattige, der spiser tre gange om dagen. men er der penge, suppleres bønnerne eller rodmosen med lidt kød.
ghaNa morgenmad: Grød lavet på hirse eller majs.Frokost: mange tygger på sukkerrør i mangel af bedre.aftensmad: fufu - en mos af kogte madbananer og kassava.
mange ghanesere lever af et enkelt måltid om dagen. det er typisk en portion hirsegrød, som også kaldes 'touzassi' eller bare 'tz'.
NigerHirsegrød
Majs- og hirsegrød
Fufu
sukkerrør
ghana
vietnam
Grøntsagerris
nudelsuppesvinekød
tanzaniaKassava
Majs og hirsesukkerrørMchicha
mozambiqueKassava
Fisk og kyllingbønner Xima
Nepal
risgrøntsager
Dal Bath
uganda
Kassava
ManiokMatooke
ugaNdamorgenmad: kogte søde kartofler, bønner eller kassava. kassava kaldes også maniok og er en sødlig, stor, hvid rod, der koges til mos.Frokost: ingenting.aftensmad: Ugali, som er majsmel med salt, der er kogt til en næringsfattig grød med en dej-lignende konsistens. eller matooke, som består af kogte madbananer, der moses sammen med bønner eller kassava.
de fattige ugandere spiser sjældent tre måltider om dagen. når det er gode tider, spises der matooke eller ugali med lidt fisk, ged eller kylling i en sovs.
Nepal morgenmad: dal Bath, som er kogte ris med en bønnesuppe og grøntsager, der minder om spinat.Frokost: ingenting
aftensmad: dal Bath.
når nepaleserne sulter, spiser de kun ris eller bare et enkelt måltid. næsten halvdelen af alle børn under fem år er underernærede og sulter. det samme gør sig gældende for 41 procent af den generelle befolkning i nepal.
vietNam morgenmad: Grøntsags- og nudelsuppeFrokost: ris er centrum for måltidet. dertil kommer flere små retter, så-som stegte små fisk – som oftest spises med hoved og hale – grøntsager, tofu, forårsruller og friske tomater og agurker. Hvis det går vietnameserne godt, spiser de også svinekød, kogt kylling i småstykker og store fisk. alt dyppes i sovs og forskellige krydderier, som for eksempel salt, citron, chilisovs, sojasovs og fiskesovs. aftensmad: Vietnameserne spiser det samme til aftensmad som til frokost.
når vietnamesernes løber tør for mad, står menuen på tør kassava, søde kartofler og majsgrød.
Sult, tørke, fødevarekrise. Der er ingen tvivl om, at verdens fattigste ikke får nok at spise. Men selvom ressourcerne er få, så kommer der lidt mad i maven indimellem. Den sparsomme menu i verdens fattigste lande består blandt andet af hirse, kassava og græshopper, men det er de færreste, der er heldige nok til at få tre måltider om dagen.
Dorte Dalgaard
smAlkost
DEt NyttER
Din støtte er af afgørende betydning for CAREs arbejde med at yde hjælp til selvhjælp til verdens fattigste, uanset om du allerede er fast bidragyder eller ønsker at støtte CAREs projekter i ulandene for første gang.
husk, at årlige bidrag fra 500 - 14.500 kroner kan trækkes fra i skat. Det kræver blot, at du op-lyser dit cpr-nummer, så indberetter CARE beløbet til Skat. Det kan gøres via www.care.dk
Gør en stor forskel og vær med til at give en familie et løft ud af fattigdommen. støt med et valgfrit beløb og tilmeld dit bidrag til pbs på www.care.dk.
AutomAtisk bEtAliNg
Vil du gerne hjælpe med en enkeltstående donation, kan du gøre det via over-førsel fra netbank til Cares konto: reg.nr. 3001, kontonr. 951 51 51.
støt oNliNE
du kan begunstige en huma-nitær organisation, uden at dine pårørende arver mindre, da det alene er arveafgiften, der testamenteres. ring til Cares medlemsservice på 35 200 100 og hør nærmere.
ARv og tEstAmENtE
viRksomhEDCSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter eller sponsorat. Ring og hør om CAREs virksomheds-samarbejde hos Corporate Fundraiser, trine kromann på telefon 35 200 100.
send en sms til 1414 med teksten ’care’. så trækkes der automatisk 150 kroner på din næste telefon- regning. du har 14 dages fortrydelsesret.
sms-donation
såDAN kAN Du gøRE EN FoRskEl
køb et æsel i niger, en perle-høne i Ghana eller et mikro-finanskit i Uganda. det er gaver, der med garanti ikke skal byttes. besøg vores gavebutik på www.care.dk.
gAvER
• 18
mine ben sov, ryggen smertede, og det var langt over 30 grader, som vi sad klemt sammen på bagsædet af firhjulstrækkeren. Vi havde været på vej siden tidlig morgen fra nigers hovedstad niamey, og efter mange timer på en af landets eneste asfalterede veje var det endelig blevet
tid til frokost. Ved vejsiden lå restauranten med vægge af plastikpresenning og et tag af strå. menukortet bød på de klassiske tre retter: ris og sovs med kødstykker, kyllinge-stykker eller fiskestykker. Jeg valgte kylling. Plastiktaller-kenen med risene kom på bordet. mine mandlige kollegaer gik i gang med god appetit. Jeg var sulten, og selvom det ikke lyder specielt spændende, kan jeg godt lide ris med olieret sovs.
mit problem var bare, at jeg hele tiden kunne se dem ud af
øjenkrogen – de sultne børn. enten deres små hoveder, når de tittede frem i åbningen i plastikken, som udgjorde døren. eller deres lange skygger, som dannede sig på jorden udenfor, når de stod bag plastikvæggen. da tjeneren var ude af syne, og mine kollegaer gået ud for at bede, tog jeg tallerkenen og gik hen mod skyggerne i døråbningen. Jeg strakte taller-kenen ud.
det tog ikke mere end et splitsekund, inden der ikke var så meget som et riskorn tilbage. indholdet lå nu i fattige,
sultne børns små plastikskåle. de selv var så koncentrerede om at spise, at de ikke længere ænsede noget omkring sig. de
var ikke mere end et par år ældre end min egen datter derhjemme. Hende, som langt fra altid udviser taknemmelighed for ris med
sovs.
et par dage efter var jeg i en landsby i den sydlige del af landet, hvor en bonde fortalte, at hans høst kun kunne
forsørge ham og familien i to måneder. og halvdelen af høsten skyldte han væk. Historierne var de samme alle vegne, jeg kom frem.
det var i december måned, jeg rakte min plastiktallerken ud af døren til børnene. nu er det maj. de sultne børn er nu over det hele i niger. mellem 30 til 40 procent har måttet forlade deres hjem på landet, da der ikke er mere tilbage at spise. det er svært for mig at tænke på uden at blive dybt berørt.
det trøster mig dog, at vi gør alt, hvad vi kan for at bremse katastro-fen. Care international beder lige nu samlet om næsten 40 millioner kroner til nødhjælp og langsigtet hjælp. Care arbejder tæt sammen med den nigerske regering, fn og andre hjælpeorganisationer for at nå 660.000 mennesker i de hårdest ramte områder i diffa, maradi og tahoua. Vi fokuserer vores hjælp på skolebørn og særligt udsatte mennesker. Vi uddeler nødhjælp i form af fødevarer; vi laver program-mer, hvor vi lønner arbejde, så familierne kan få penge til at købe såsæd til regntiden, der venter i juni; og vi hjælper nomaderne med at beskytte deres dyr gennem sikring af adgang til vand og foder. og det kan på alle tænkelige måder betale sig at sætte ind i god tid.
Vi ved fra sidste sultkatastrofe i niger, at det koster en enkelt dollar at forebygge fejlernæring hos børn. Venter vi til sulten og fejlernæ-ringen har bidt sig fast, koster det 80 dollars at redde barnet. det er derfor, at vi i Care siger, at nødhjælp er hjælp, der kommer for sent.
marianne Haahr, Care danmarks programkoordinator for niger
DEt ER muligtAt hjælpE
• 18
kan sørge for mad i en måned333 kroner
Fødevarekrisen i Niger er værre i år, end den plejer at være. Knapt 8 millioner mennesker sulter, fordi høsten i 2009 var dårlig. CARE Danmark er i landet for at hjælpe de mange sultende i den hårdest ramte region Diffa, der ligger i den østlige del af Niger. Her lider 17 procent af børnene af fejlernæring, og mange dør simpelthen af sult. Hvert tredje barn i Niger fylder aldrig fem år. Vi gør alt, hvad vi kan for at redde liv i Niger, men med din støtte kan vi hjælpe endnu flere.
Støt på care.dk eller sms ’CARE’ til 1414 og støt med 150 kroner med det samme
