16
Flere børn og mødre overlever Provsten kører på motorcykel Skolen klarer sig trods elendige vilkår Synode indvier menighed nummer 1300 Velsignelse for 50 dollars Ud med blufærdigheden! Curran Lutheran Hospital i Liberia har reddet livet for mødre og børn. Nyt projekt skal redde endnu flere. Provst Jeogbor lægger stor vægt på at køre ud og arbejde sammen med de aktive folk i de forskellige sogne. - Forældre sender deres børn til os fordi vi er en luthersk skole med en god faglig standard. Men det regner ind gennem taget, siger inspektøren på skolen i Totota, Liberia. 04 07 10 + 022011 dansk ethioper mission

DEM magasin nr. 2-2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Dansk Ethioper Missions magasin nr. 2 april 2011

Citation preview

Page 1: DEM magasin nr. 2-2011

Flere børn og mødre overlever

Provsten kører på motorcykel

Skolen klarer sig trods elendige vilkår

Synode indvier menighed nummer 1300

Velsignelse for 50 dollars

Ud med blufærdigheden!

Curran Lutheran Hospital i Liberia har reddet livet for mødre og børn. Nyt projekt skal redde endnu flere.

Provst Jeogbor lægger stor vægt på at køre ud og arbejde sammen med de aktive folk i de forskellige sogne.

- Forældre sender deres børn til os fordi vi er en luthersk skole med en god faglig standard. Men det regner ind gennem taget, siger inspektøren på skolen i Totota, Liberia.

04

07

10

+

022011

danskethiopermission

Page 2: DEM magasin nr. 2-2011

0203

DEM vil bekæmpe fattigdom – og meget mere end det.

Vi vil mere! Antallet af børn der dør som

små, eller ”blot” ikke får en uddannelse, er uhyggeligt høje i Liberia. Du kan læse om det her. Og vi sætter billeder på. Vi gør det ikke for at underholde om andres elendighed. Men vi vil ikke skjule den rå og barske virkelighed som mennesker i vores partnerkirke i Liberia virker under.Verdens nationer besluttede i år 2000 at opstille otte kon-krete målsætninger inden for udviklingsområdet som skal realiseres inden 2015 – FNs så-kaldte fattigdomsmål. Der sker generelt en glædelig udvikling på mange områder, men der er lang vej igen. Og kort tid til 2015!Jeg er glad for også at kunne fortælle om de fremskridt som DEM er med til at skabe for ud-satte mennesker i Liberia. Her er DEM direkte involveret i hele fire ud af otte fattigdomsmål, nemlig at:

• Opnå grundskoleuddannelse for alle

• Mindske børnedødeligheden med to tredjedele

• Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele

• Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

Tager vi Etiopien med, kan vi tilføje endnu et fattigdomsmål:• Øge ligestillingen mellem

kvinder og mænd og styrke kvinders rettigheder

DEM er altså dybt engageret i samme fattigdomsbekæmpelse som de store, sekulære ud-viklingsorganisationer. Vi ser, som de, et behov for skolegang, sundhed og velstand.Men som missionsorganisation vil vi noget mere for mennesker! Nemlig den forandring af det hele menneske (ånd, sjæl og legeme) der sker når mennesker får et møde med Jesus Kristus og kommer til tro på ham. Det er det vi mener med mission med hjerte, mund og hænder.

Sune Skarsholm, generalsekretær

Kolofon

Redaktion:Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.)[email protected]ær Marianne [email protected]

Bladet DEM sendes gratis til alle Dansk Ethioper Missions medlemmer og til interesserede i Danmark og Færøerne.

Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse.

Tidligere numre findes på www.dem-dk.dk.

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet andet er anført.Forsidefoto: Børn, Liberia.

Design/produktion: vokseverk.dkTryk: Handy-Print A/S, SkiveISSN 0903-6156

Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til Dansk Ethioper Mission.

Garanti for god indsamlingsetikDansk Ethioper Mission er medlem af ISOBRO, se www.isobro.dk.

Dansk Ethioper MissionNørregade 146070 ChristiansfeldTelefon: 7456 2233E-mail: [email protected]: www.dem-dk.dkGiro: 607 1104Nordea bank: 2207 0062262753

dansk ethioper mission

Page 3: DEM magasin nr. 2-2011

022011

Synode indvier menighed nummer 1300

AF GITTE RASMuSSEN, MISSIONÆR I ETIOPIEN

Den nye menighed i Tchapar tager imod gæsterne fra

Hawassa med klapsalver og tunge triller søndag den 23. januar. Den dag skal menig-heden indvies og dermed blive menig hed nummer 1300 i Mekane Yesus Kirkens Sydcentrale Synode. Tchapar ligger 50 km sydvest for Hawassa i Sydetiopien, tæt på Bale regionen hvor flertallet af befolkningen er muslimer.

Spontan lovsangIndvielsesgudstjenesten begyn-der med korsang og bibellæs-ninger. Hele menigheden bliver kaldt frem – omkring 200 børn og voksne. I fællesskab beken-der de sig til den kristne tro og tilkendegiver at de i kirken vil forkynde efter trosbekendel-sen sådan som Mekane Yesus Kirkens bestemmelser foreskri-ver. Nu bryder de ud i spontan lovsang.De personer som ældsterådet har valgt til at tage vare på de forskellige opgaver i menig-heden, kaldes frem. Der læses bibeltekster om de forskellige opgaver, og man beder for de valgte og lyser velsignelsen over dem og deres opgaver.

Tag hånd om børneneEfter prædikenen bliver jeg som søndagsskolekonsulent bedt om at sige lidt til menigheden om at lære vores børn op i den kristne tro. Jeg underviser om at Jesu for-ældre var et godt eksempel idet de både lærte Jesus den hellige skrift at kende og tog ham med til templet. Jeg viser hvordan Jesus betragter børn som lige så gyldige medlemmer af sin kirke som de voksne. Jeg vil gøre menigheden bevidst om at det er væsentligt at vi giver vores børn en god oplæring til et liv i den kristne tro – dels ved at give dem en god undervisning i søndagsskolen, men ikke mindst ved at være vidner og gode eksempler for dem i vores liv i hverdagen. Som afslutning ønsker jeg at vi skal bede for de personer der er valgt som lærere i søndagssko-len. Det viser sig dog at ingen er valgt. Det tager ældsterådet sig af med det samme, og de vælger to unge mennesker som straks bliver indviet til opgaven med håndspålæggelse og bøn. Efter fire timers program er menigheden indviet.

De kristne i Tchapar fremsiger trosbekendelsen og bliver optaget som menighed i Mekane Yesus Kirken.

To unge fra menigheden bliver indviet som søndagsskolelærere.

Mindst 50 medlemmerI Mekane Yesus Kirken skal der være mindst 50 nadverberet-tigede medlemmer for at danne en ny menighed. For at blive nadverberettiget, skal man deltage i et dåbskursus og døbes. Er man døbt som barn, skal man konfirmeres efter et lignende kursus.

Kristen forsamling i Tchapar blev i januar indviet som menighed num-mer 1300 i Mekane Yesus Kirkens Sydcentrale Synode i Etiopien.

Page 4: DEM magasin nr. 2-2011

0405

Curran Lutheran Hospital i Liberia har reddet livet for mødre og børn. Men sundhedssystemet er stadig svagt i området.

Flere børn og mødre

overlever

Omkring halvdelen af landsbyerne i Curran Lutheran Hospitals område ligger inde i junglen og nås kun via jordveje og stier.

Page 5: DEM magasin nr. 2-2011

022011

AF ANNA-KATHRINE THuNBO PEDERSEN, SEKRETÆR FOR INTERNATIONAL MISSION

Den unge kvindes ansigt har et træt ud-

tryk. Sygeplejersken har ladet kvinden og hendes nyfødte barn være alene lidt og nyde deres første øjeblikke sammen. Denne gang gik det godt. Kvinden nåede frem til hos-pitalet i tide og fødte i en af fødselshytterne på området, assisteret af en nyuddannet fødselshjælper fra sygepleje-skolen på Currran Lutheran Hospital i Liberia. Sådan går det desværre langt fra hver gang en lille ny melder sin ankomst, for Liberia er et af de lande i verden hvor der dør flest mødre og spædbørn. For at reducere børne- og mødredødelighed, kræver det et stærkt sundhedssystem hvor børn regelmæssigt tilses af uddannet sundhedspersonale, og hvor kvinder kan føde under overvågning af professionelle jordemødre. Derfor har Curran Lutheran Hospitals område i Zorzor og Salayea distrikter længe haft stor opmærksomhed.

Mobilklinikker og undervisningMed støtte fra Dansk Missionsråds udviklingsafdeling og Dansk Ethioper Mission har det været muligt for Den luther-ske Kirke i Liberia at opgradere personalet på Curran Lutheran Hospital til også at nå ud i yder-områderne som ellers er svært tilgængelige. Fra 2006-2010 gen-nemførte hospitalet et projekt med fokus på mobilklinikker og basal sundhedsundervisning i 49 vanskeligt tilgængelige landsbyer. Lokalt sundhedsper-sonale og fødselshjælpere blev uddannet, og det blev muligt at diagnosticere alvorlige sund-hedsproblemer hos børn og gravide som krævede yderligere lægehjælp. Projektet har desuden givet en større forståelse af de lokale forhold i området og et dybere indblik i behovene. Blandt andet er det blevet tydeligt at ind-

satsen må koordineres for at opnå stabile sundhedsforhold i Liberia.

Indsatsen redder livProjektet blev evalueret i 2010, og der er flere gode nyheder i rapporten. For det første er det lykkedes at nedbringe dødelighed blandt børn og mødre i de landsbyer der var omfattet af projektet. For det andet er flere børn un-der et år blevet vaccineret. Ved projektets afslutning havde 63,9 procent af børnene gennemført det anbefalede vaccinationspro-gram - mod 29,2 procent ved projektets start. Den allerbedste nyhed er dog nok at de forskellige instanser der har indflydelse på børns og kvinders sundhed – lokalt sundhedspersonale, traditio-nelle fødselshjælpere, landsby-ledere, sundhedsplejersker og hospitalspersonale – har fået så meget større viden om sygdom og sundhed at det redder liv. Således er fundamentet for et basalt sundhedssystem på plads, men kommunikationen mellem de forskellige enheder, myndigheder og sundhedsper-sonale, der skal bære indsatsen, er stadig svag.

Projektet udvidesDe positive resultater fra det første projekt gav anledning til et ønske om at udvide ind-satsen for at forbedre sund-hedstilstanden i det nordlige Liberia. De høstede erfaringer blev derfor samlet i en ny ansøgning til DANIDA, som udenrigsministeriet godkendte i december 2010. Det betyder at projektet ved Curran Lutheran Hospital allerede i 2011 kan tage fat på de mange planlagte aktiviteter til gavn for endnu flere kvinder og børn i Salayea og Zorzor. Læs om det nye projekt, side 6.

Større viden om sundhed og sygdom redder liv.

Flere børn under et år er blevet vaccineret gennem miniprojekt i Liberia.

Danmark Liberia

Antal indbyggere pr. læge 19010.000

- 50.000

Af 1.000 levendefødte børn dør så mange før de bliver et år gamle

4 72

Af 1.000 levendefødte børn dør så mange før de bliver fem år

4 258

Pr. 100.000 levendefødte børn dør så mange kvinder i forbindelse med fødslen

3 760

De barske tal

At mindske dødeligheden blandt børn og mødre er to af FNs otte mål for hvad man vil opnå på udviklingsområdet inden 2015. Se www.2015.dk.

Page 6: DEM magasin nr. 2-2011

0607

Børn skal ikke dø af diarréAF ANNA-KATHRINE THuNBO PEDERSEN, SEKRETÆR FOR INTERNATIONAL MISSION

Halvdelen af indbyggerne i Zorzor og Salayea distrikter

i det nordlige Liberia skal gå i mere end to timer for at komme til den nærmeste sundhedskli-nik. Det er en væsentlig årsag til at Liberia er et af de lande hvor der dør flest spædbørn og mødre. Hvis en gravid kvinde får kom-plikationer, kan der gå lang tid før hun bliver bragt til en klinik hvor hun kan få kvalificeret hjælp. Det kan være fatalt både for hende og barnet. Mere end en tredjedel af de børn der dør før de fylder fem år, dør af fejlernæring. Dernæst er årsagerne malaria, tuberku-lose og diarré. Sygdomme som forholdsvist let kan forebygges eller kureres med den rette behandling. Men ofte kommer børnene desværre ikke til ud-dannet sundhedspersonale før det er for sent. Det er baggrunden for et nyt projekt ved Den lutherske Kirkes hospital, Curran Lutheran Hospital i Zorzor. Projektet skal opbygge kapaciteten i det primære sundhedssystem til gavn for flere kvinder og børn i Salayea og Zorzor distrikter. Danida har bevilget 6.976.000 kr. til projektet der kører i 2011-2015.

Undervisning og selvfinansieringDet nye projekt bygger på erfaringer og positive resultater fra hospitalets projekt med mo-bilklinikker og basal sundheds-undervisning i 49 landsbyer. Med det nye projekt udbredes modellen til hele hospitalets indsatsområde, i alt 121 lands-byer. Gennem undervisning og supervision vil man opbygge kapaciteten hos lokale samfund og sundhedsinstitutioner så de samarbejder mere og koordine-

rer indsatsen, særligt når det gælder kvinder og børn.Indtil nu har alle sundheds-ydelser været gratis fordi løn, medicin osv. er blevet betalt af store udenlandske donorer. Det vil ændre sig den dag penge-strømmen fra udlandet stopper.

Derfor må der arbejdes på en god model for selvfinansiering så sundhedssystemet fortsat kan fungere når det sker. Til den del får projektet profes-sionel sparring fra Institut for Folkesundhed på Århus universitet som har erfaring

med udvikling af lokale for-sikringsmodeller i Vestafrika. Finder man en brugbar finan-sieringsmodel, vil projektet også kunne blive et attraktivt bud på en model for sundhedsarbejde i afsidesliggende områder i andre dele af Liberia.

Nyt sundhedsprojekt ved Curran Lutheran Hospital skal give gravide kvinder en sikker fødsel og nyfødte børn en god start på livet.

Liberia er et af de lande i verden hvor der dør flest spædbørn og mødre.

Page 7: DEM magasin nr. 2-2011

022011

AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

- Det jeg prioriterer allermest, er at komme ud og arbejde sam-men med de aktive folk i sog-nene, og her er motorcyklen en stor hjælp, siger provst Moses Tikah Jeogbor fra Den lutherske Kirke i Liberia.Jeogbor er en af de otte af kirkens ni provster som Dansk Ethioper Mission har givet en motorcykel til arbejdsbrug. Han er provst i kirkens upper Bong provsti i Liberia og har været det siden 2005. Han bor ved Phebe Hospital omkring 150 km nordøst for hovedstaden. Her er han også præst i St. Luke’s Sogn indtil der bliver indsat en anden præst. - Som provst fører jeg tilsyn med ni sogne. Jeg skal skrive

kvartalsrapporter om arbejdet og sende dem til kirkens cen-trale ledelse - og sørge for at de forskellige informationer derfra kommer ud til menighederne i mit område.

Besøger sognene- Lørdag og søndag om to uger tager jeg til Belefanai sogn. Det har vi planlagt for længe siden, så de ved jeg kommer. Så mødes jeg med præsten, diakonerne og evangelisterne, formændene for de forskellige menighedsråd og lederne for kvinde- og ungdoms-arbejdet, og vi snakker om hvor-dan situationen ser ud hos dem for tiden. Jeg hører hvad de slås med, og vi drøfter forskellige løsningsmodeller. Vi taler også om planlægning, om økonomi og budgetter og om hvilken undervisning menighederne har

mest brug for at få her og nu, forklarer provsten.- Jeg lægger altid vægt på at jeg også kommer til at tale med kirkens menige medlemmer når jeg besøger et sogn. For hvis en præst for eksempel har nogle svage punkter, så er han sjæl-dent selv den bedste til at få øje på dem. Samtidig er det vigtigt at græsrødderne oplever at de bliver set og hørt.

Småt med penge til benzin- Jeg besøger hvert sogn et par dage tre gange om året. Jeg har forsøgt at gøre det oftere, men så begynder de at knurre lidt.

Sognene skal nemlig give mig kost og logi under besøget og betale mine transportomkost-ninger. Det første klarer de, men de har ikke råd til flere besøg når de skal betale benzin til motorcyklen, siger Jeogbor.- Det med penge til provstens transport er en udfordring. Indtil nu har kirken her i Phebe betalt en stor del af mine udgifter, men nu er sognene i mit provsti begyndt at tage transportudgifterne med i deres budgetter. Det gør mig mere optimistisk.

Moses T. Jeogbor er glad for motorcyklen fra Dansk Ethioper Mission.

- Motorcyklen gør mig fri og uaf-hængig af taxaer når jeg skal besøge menighederne, siger provst Moses Tikah Jeogbor, Liberia.

Provsten kører på motorcykel

Vigtigt at græsrødderne oplever at de bliver set og hørt.

Taxaer venter på kunder. I Liberia er de den ”kollektive transport”.

Page 8: DEM magasin nr. 2-2011

0809

Kirken starter aids-projekt i GuineaDen lutherske Kirke i Guinea vil bekæmpe hiv/aids epidemien i det vestafrikanske lands folkerige skovre-gion. Midlerne er kapacitetsopbygning i forebyggelse, aids-rådgivning og omsorg for mennesker der lever med hiv og aids.Gennem Dansk Ethioper Mission får kirken 200.000 kr. fra Dansk Missionsråds udviklingsafdeling til at køre aids-projektet i gang i 2011.Der bor omkring 2,5 millioner mennesker i skov-regionen som ligger i den sydlige del af Guinea og grænser op til Liberia mod syd. Administrativt består regionen af seks amter, og det er i tre af disse at kirken nu starter sit aids-projekt, nemlig i Nzérékoré, Lola og Macenta amter.Syv procent af befolkningen i skovregionen skønnes at have hiv/aids, og flere bliver smittet hvert år. Det skyldes især udbredt uvidenhed om sygdommen, prostitution på grund af fattigdom og at polygami er meget udbredt både blandt det muslimske flertal af befolkningen og blandt dem der følger afrikansk religion. Aids-projektet ledes af Alfred V. Flomo. Han er præst og missionær i Guinea, udsendt af Den lutherske Kirke i Liberia som Dansk Ethioper Mission arbejder sammen med. I Liberia har kirken kørt aids-projekter siden 2002. Kirken har høstet stor anerkendelse for sin indsats på området både fra den liberianske regering og fra DANIDA som har stillet midler til rådighed. Pastor Flomo blev uddannet som aids-rådgiver i Liberia i 2002, og en af kirkens diakoner i Guinea har siden fået den samme uddannelse.

Hyrdefolk bandlyser omskæring af piger

”Kvindelig omskæring giver alvorlige helbredspro-blemer og er imod vores kultur.” Den erkendelse får hyrdesamfundene i to distrikter i Afar regionen i det nordøstlige Etiopien til at band-lyse kvindelig omskæring. Det sker efter en langvarig indsats med oplysningsarbejde og involvering af religiøse og andre ledere i lokalsamfundet.Ved kvindelig omskæring fjerner man alle, eller dele af, pigens ydre kønsorganer. Ifølge FNs Børnefond, uNICEF, omskæres over 91 procent af pigerne i Afar regionen. På landsplan omskæres over 73 procent af Etiopiens piger. Kvindelig omskæring er forbudt i Etiopien og straffes med fængsel i fem til 20 år. Alligevel omskæres piger fortsat i vid udstrækning på grund af tradition og kultur, uvidenhed, socialt og økonomisk pres. På verdensplan er omkring 70 millioner kvinder omskåret – primært i Afrika og Yemen. Det er uklart hvor traditionen stammer fra, og der er forskel-lige forklaringer på hvorfor piger skal omskæres. Indgrebet foretages typisk når pigen er mellem fire og 14 år gammel. Ved selve omskæringen udsættes pigerne for en stor traumatisk oplevelse, risiko for at forbløde og blive smittet med hiv og andre livstru-ende sygdomme. Senere risikerer kvinderne at få komplikationer ved graviditet og fødsel.

Page 9: DEM magasin nr. 2-2011

022011

Oline og Mads stopper i DEM

I samråd med Dansk Ethioper Mission har Oline og Mads Bøndergaard Kobbersmed valgt at opsige deres kontrakt med udgangen af marts 2011. Det er med stor beklagelse at vi dermed må afslutte sam-arbejdet med to kvalificerede og dedikerede medarbejdere. Oline og Mads rejste den 7. september 2010 sammen med deres to drenge, Laurits og Holger, til Etiopien for at undervise på henholdsvis Mekane Yesus Kirkens teologiske seminarium og dens Ledertrænings- og Managementcenter. udstationeringens første måneder fik et uventet barskt forløb som ingen kunne have forudsagt. De ydre omstæn-digheder, herunder oversvømmelse af familiens hus, har været en stor belastning for familien. Dertil kom at udløb af forretningsvisum og usikkerhed om opnåelse af arbejdstil-ladelse i december førte til at familien måtte vende tilbage til Danmark. Over tid har denne mistrivsel betydet aftagende mentalt overskud til selve arbejdsopgaven. I erkendelse heraf har Oline og Mads Bøndergaard Kobbersmed meddelt DEM at de ikke ser sig i stand til at rejse tilbage til Etiopien. Efter aftale med DEM opsiger parret derfor deres kontrakt. Bed for Oline og Mads og deres to drenge.

Patricias kræfter slap op- Desværre måtte vi sige farvel til en af de kvindelige elever, Patricia, før semesteret sluttede, fortæller missionær Finn Hougaard fra Den lutherske Kirkes uddannelsescenter, Louis T. Bowers Lay Leaders and Ministers Training Center i Totota, Liberia.Patricia Manker er en af de seks kvinder og 22 mænd som begyndte på niveau 1 på centeret midt i januar for at blive uddannet som evangelister og diakoner i kirken. - De er det bedste hold af de tre vi har haft indtil nu, siger Finn.Patricia Manker er søndagsskolelærer i Nyor Sogn i Nimba Amt. Den 6. januar fødte hun en søn. Allerede den 16. januar rejste hun en hel dag bag på en motorcykel og siden i taxa med den nyfødte for at komme til Totota. Patricia ville af sted til undervisning. Men efter seks uger på cen-teret slap kræfterne op. Hun havde da været på klinikken fire gange og fået en del medicin. Det skyldtes at hun ikke havde fået den nødvendige pleje under graviditeten, og at hun ikke havde undt sig selv den hvile efter fødslen som hun havde brug for.- Patricia måtte tage hjem inden semesteret sluttede, men vi regner stærkt med at hun kommer tilbage sammen med sin søn, lille Joe, når niveau 2 begynder i august, siger Finn.

Page 10: DEM magasin nr. 2-2011

1011

- Forældre sender deres børn til os fordi vi er en luthersk skole med en god faglig standard, siger inspektøren på Totota Lutheran Parish High School i Liberia. – Men det regner ind gennem taget, tilføjer han.

Skolen klarer sig trods

elendige vilkår

Eleverne i de små klasser skal selv have stol med i skole.

Skoler i LiberiaElementary school: 0. – 6. klasse.Junior high: 7. – 9. klasse.High school: 10. – 12. klasse.

Det er gratis at gå på regeringens elementary school. Afhængig af klassetrin koster det fra 120 til 425 kr. om året at gå på Totota Lutheran Parish High School. De fleste liberianske familier tjener under 200 kr. om måneden.

Page 11: DEM magasin nr. 2-2011

022011

AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

- Lokalerne til de store elever er okay, men det regner ind gen-nem taget, og vi mangler stole, siger Dakukai David Kerkula der er inspektør på Totota Lutheran Parish High School i Liberia.Skolen ligger på Den lutherske Kirkes område midt i Totota by. Skolen åbnede i 1943, og dens lange hovedbygning er malet gul foroven og grøn forneden. Det er farvekoden for kirkens 45 skoler. Elevernes skoleuniform er gul bluse og grønne bukser til drengene og gul bluse og grøn spencer til pigerne.

Vi mangler stoleSkolens hovedbygning står på en høj sokkel. På forsiden står muren omkring en meter inde på soklen så taget også dækker over en åben gang foran vinduer og døre ind til klasseværelserne til de ældste klasser.- Vi har 260 elever, og vi har sådan set plads nok, siger skoleinspektøren.Alligevel sidder en flok store elever ude og arbejder i dag. De har sat deres stole under ud-

hæng og træer og hvor de ellers kan finde skygge. - 9. og 12. klasse har skrift-lig prøve. Det kræver en vis afstand mellem eleverne så de ikke fristes til at kigge hos naboen. Det har vi ikke plads til inde. Regntiden er snart slut, og solen får nu mere magt selv om skyerne stadig kan sende en styrtskylle ned over byen. Det sker heldigvis ikke i dag, så ele-vernes prøve går ikke i vasken.Alle elever møder kl. 8, og skoledagen slutter 13.30. Børnehaveklassen får dog fri kl. 11, og så kan man se de små gå hjem i forskellige retninger. Mange af dem bærer en lille stol på hovedet så stolebenene stritter kækt op i luften. Det er de heldige som har haft noget at sidde på.

Bygningen er elendig- Især bygningen til de yngste elever er i en elendig stand, fortæller Kerkula.Bygningen ligger bag hoved-bygningen. Før krigen havde skolen også kostelever, og huset var da pigernes sovesal. Nu er der huller i taget, og de triste mure har rustfarvede striber

efter regn. Gulvene er ujævne, og det er svært at afgøre om de er lavet af cement eller stampet jord. I et stort lokale undervises tre klasser samtidigt, vendt mod tre slidte tavler der læner sig op af muren. Kun det. Ingen stole. Ingen borde. Gennem et hul i muren kommer man ind til et mørkt rum hvor der står en halv snes ramponerede stole og en tavle. Selv om børnene er gået hjem nu, kræver det en livlig fantasi at se hvordan man kan få ro til at undervise her.

- Vi har en god disciplin på sko-len selv om vi lægger stor vægt på omsorg for børnene, siger Kerkula.

Eleverne har ingen bøger- Vi har 24 dygtige lærere. Nogle af dem har brug for mere uddannelse. Det gælder især dem der underviser de yngste klasser. Deres faglige kvalifika-tioner er i orden, men de er ikke så stærke i det med pædagogik, siger Kerkula.Selv har han læst til lærer i hovedstaden, Monrovia, og han underviser i de ældste klasser om eftermiddagen. Formiddagen bruger han til kontorarbejde.- Vores største udfordring er at vi mangler lærebøger. Vi har ingen penge til bøger, og i de fleste fag er det kun læreren der har en bog. Det gør det vanske-ligt at undervise, og samtidig er børnene nødt til at lære det hele i skolen, for uden bøger kan de ikke læse lektien hjemme. Alligevel har skolen pæne re-sultater. I 2009 gik 35 elever til den nationale eksamen efter 12. klasse, og 24 bestod. - Vi har mange flere elever der klarer den, end de to andre high schools i Totota, fortæller en stolt skoleinspektør.Med til historien hører at de tre skoler sendte 120 elever til eksa-men i 2010. Kun 12 elever bestod – og de kom alle fra Totota Lutheran Parish High School. Nu skal kirkens skoler i Liberia styrkes, læs artiklen side 12.

De yngste elevers lokaler er elendige.

Når der er skriftlig prøve, sidder eleverne også udenfor fordi der ikke er plads nok inde.

Page 12: DEM magasin nr. 2-2011

1213

AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

Dansk Ethioper Mission har modtaget en halv million kr.

til styrkelse af et skolesekreta-riat i Liberia.- Når vi begynder at udveksle idéer og erfaringer med andre af kirkens skoler, vil vi helt sikkert sammen kunne skabe bedre skoler end vi har i dag, siger Dakukai David Kerkula som er skoleinspektør på Totota Lutheran Parish High School i Liberia.

45 skolerDen lutherske Kirke driver ikke færre end 45 skoler i otte af Liberias 15 amter. På mange af skolerne kan eleverne ikke komme længere end 6. klasse, men på enkelte skoler kan de slutte af med en eksamen fra 12. klasse på high school.Den enkelte skole ejes typisk af kirkens lokale sogn og ledes af en skoleinspektør og en skolebe-styrelse uafhængigt af kirkens andre skoler. Nu arbejder man på i højere grad at integrere de enkelte skoler til ét skolesystem så man i fællesskab kan give eleverne en bedre skole.

Skolesystemet skal styrkesKirkens skolesystem i Liberia skal over tre år øge kvaliteten på skolerne og dermed i den undervisning som eleverne får.

Det sker først og fremmest ved at styrke og øge kapaciteten på skolesystemets sekretariat i Monrovia. Sekretariatet skal skabe et netværk hvor lederne fra de forskellige skoler kan udveksle erfaringer, og hvor man kan nå alle skoler med de vigtige oplysninger og den inspiration som sekretariatet blandt andet får via sin kontakt til regeringen og andre spillere i Liberias uddannelsessektor. Et styrket skolesekretariat får desuden bedre mulighed for at supervisere skolerne og rådgive dem omkring ledelse, pædago-gik og økonomi. Programmet kører fra juli 2010 til juli 2013, og Dansk Missionsråds udviklingsafdeling har bevilget 90.900 dollars, cirka 500.000 kr., til formålet. Grundskole til alle er et af FNs otte 2015 mål.

Bøger til eleverneEt andet stort problem som kirkens skoler slås med, er at de stort set ikke har skolebøger til eleverne. Det råder Dansk Ethioper Mission lidt bod på med 15.000 dollars, ca. 85.000 kr., som skolerne får til at købe bøger for i 2010-2013.

Nu skal kirkens skoler styrkes

Et fælles sekretariat rådgiver og skaber netværk mellem kirkens skoler. Knowhow og erfaringsdeling skal gavne den enkelte elev.

Kirkens skolesystem samler kræfterne for at give Liberias børn den skole som de fortjener.

Liberia har hårdt brug for gode skoler

Piger Drenge

Andel af relevante årgange som går i 0. – 6. klasse

39 % 41 %

Andel af de der begynder i 1. klasse, som fuldfører 5. klasse

27 % 35 %

Andel af relevante årgange som går i 7. – 12. klasse

1 % 21 %

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

41 % 69 %

Kilde: uNICEF

Page 13: DEM magasin nr. 2-2011

022011

- Mennesker søger Kristus, og kirken vokser. Men de nye troende shopper rundt så de bliver forvir-rede, siger provst Moses Tikah Jeogbor fra Liberia.

Velsignelsefor 50 dollars

AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

- Mange nye troende shop-per rundt mellem de mange forskellige kirkesamfund vi har i Liberia. Det fører til vranglære og forvirring, og de nye kristne har brug for at få undervisning, forklarer provst Moses Tikah Jeogbor fra Den lutherske Kirke i Liberia.- For eksempel har mange nye kristne det med at kommer-cialisere evangeliet så Guds

velsignelse bliver til noget man kan købe. De mener at du får én slags velsignelse hvis du giver 50 dollars til kirken, og at du får en større og rigere velsignelse hvis du giver 100 dollars. Men den teologi er der intet belæg for i Skriften, siger Jeogbor med eftertryk.- Bibelen siger derimod at vi bli-ver tilgivet og velsignet af Guds nåde. Så givertjeneste handler ikke om at købe Guds kærlig-hed og velsignelse; det har han allerede givet os gratis. Men når

frelsen i Kristus bliver virkelig for os, så får taknemmelighe-den os til at stille os selv, vores familie og alt andet som Gud har givet os, til rådighed i hans tjeneste.- Mange kommer i Den luther-ske Kirke om søndagen, og i løbet af ugen søger de andre kir-ker hvor de oplever tungetale, mirakler, profetier og andre ån-delige aspekter som med deres ydre tegn og ceremonier appel-lerer til afrikansk livsforståelse og identitet. Disse ting savner folk i vores lutherske kirke, så vi prøver at forny os lidt med for eksempel vækkelsesmøder og møder hvor vi beder for folk og uddriver onde ånder, og vi invi-terer til fællesskab om ugentlige bibeltimer.

Undervisning er løsningen- Det er også et stort problem at rigtigt mange er analfabeter så de ikke selv kan læse i Bibelen, og her i Phebe begyndte vi for

nyligt at tilbyde læseundervis-ning til voksne i kirken. - Men det som både nye og gamle troende har allermest brug for, er solid bibelsk under-visning. Og her begynder vi nu at se forandringer ske de steder hvor evangelisten eller den ordi-nerede diakon har været på ud-dannelse på Louis T. Bowers Lay Leaders and Ministers Training Center i Totota. - Teologisk undervisning er utroligt vigtigt for vores kirke, og vi sætter meget stor pris på Finns indsats på centeret i Totota. Han er en slags far for mange af os, siger Jeogbor varmt.Missionær Finn Hougaard er lærer og teologisk konsulent på centeret i Totota, udsendt af Dansk Ethioper Mission.

Nogle af Liberias mange kirker har imponerende navne. Skiltet viser vej til ”Guds triumferende Kirke”.

Indsamling ved en gudstjeneste i Liberia. Mange nye troende mener at man kan købe Guds velsignelse.

Page 14: DEM magasin nr. 2-2011

1415

Giv en gave Sådan indbetaler du nemt din gave til Dansk Ethioper Mission:Giro: 6071104. Vælg type +01 hvis du bruger netbank. Bestil girokort på telefon 74 56 22 33, [email protected] bank: 2207-0062262753.

På www.dem-dk.dk med Dankort, VisaDankort eller MasterCard.

Ny i bestyrelsenSognepræst Per Rasmussen er eneste kandidat til det ekstraordinære valg af et medlem til Dansk Ethioper Missions bestyrelse på årsmødet den 2. april.Per Rasmussen er 50 år og bor i Skagen. Han er gift med Anne Grete, og parret var missionærer i Etiopien i 1993-1998, udsendt af Dansk Ethioper Mission.

ØkonomienTak for gaver til Dansk Ethioper Missions arbejde på i alt 584.000 kr. i januar og februar. Det er 62.000 kr. mindre end det budgetterede behov for gaver i de to måneder. I 2011 har Dansk Ethioper Mission et samlet gavebehov på 6.215.000 kr.I 2010 fik Dansk Ethioper Mission et underskud på 99.796 kr. Se årsregnskabet: www.dem-dk.dk/om-os

Tag med til EtiopienDansk Ethioper Mission, unitas Rejser og Kristeligt Dagblad arrangerer en grup-perejse til Etiopien fra den 7. til den 23. oktober 2011.Rejsens formål er at se det historiske og det nye Etiopien og møde Mekane Yesus Kirken og Dansk Ethioper Missions arbejde. Rejseledere er Kirsten og Lindvig Osmund-sen. Præsteparret fra Bording har tidligere været missionærer i Etiopien.Læs mere: www.unitasrejser.dk

Gud bevæger sig – gør vi?Missiologisk temadag i Bethesda, København, tirsdag den 24. maj kl. 9.45 – 20.30.Mission udfordres i disse år. Nye udfordringer og muligheder viser sig lokalt, nationalt og internationalt. Det er naturligt, for mis-sion er ikke statisk, men bevæger sig for at møde mennesker i kulturel mangfoldighed og forandring. Men er vi som enkeltpersoner, organisationer og som kirke klar til at møde det nye missionslandskab? Blandt oplægsholderne er Rolf Kjøde, gene-ralsekretær i Normisjon, og biskop David Zac Niringiye fra uganda der også besøgte Danske Kirkedage i 2007.Se programmet og læs om pris og tilmelding på: www.dbi.edu

Foto: Poul Madsen og Brent Foster

Page 15: DEM magasin nr. 2-2011

022011

AF SIMON NIELSEN, uNGDOMSKONSuLENT OG MEDLEM AF DEMS BESTYRELSE

Det føles rart ikke at skulle tale om sig selv. Særligt når

det drejer sig om emner som angår min personlige sfære, for slet ikke at tale om mit fromhedsliv. En klassisk fortolkning af den problematik kaster sig ofte over janteloven som forklaring på danskernes problem. Og måske er det netop et dansk problem at man ikke vil iscenesætte sig selv. Men problemet er nærmere at jeg ikke tør åbne op for hvem jeg egentlig er, og hvilke tanker jeg har gjort mig gennem livet.

Bibelsk forbillede smuldrerNår det drejer sig om mit kristne liv, tror jeg at den klamme kulturhånd også har lagt sig over danskerne. I hvert fald er der en tendens til at man ikke tør fremhæve sit eget liv til eksempel for andre kristne. Det gælder blandt andet i forhold til bønsliv, kirkegang, bibellæsning, personlig andagt og givertjene-ste. Dermed svigter vi de kom-mende generationer og undlader at oplære dem i grundlæggende og livgivende erfaringer som er essentielle for livet med Kristus.De fleste kristne organisationer oplever i øjeblikket tilbagegang i gaver, gavebreve og fastgi-verordninger, men den største

bekymring er det manglende giversind fra den unge genera-tion som er dem der skal bære arbejdet i fremtiden. Selv om Dansk Ethioper Mission og mange andre selskaber har et vigtigt arbejde at gøre og har brug for pengene, så er dette ikke min største bekymring. Min største bekymring er at det bibelske forbillede smuldrer mellem hænderne og selve den kristne identitet bliver glemt.

Ud med blufærdighedenBørn har brug for at forældre og bedsteforældre tør tale om givertjeneste med dem. unge har brug for at nogle vil fortælle om hvad der ligger til grund for

deres offervilje, bønsliv, bibel-læsning osv. Der er brug for at vi sætter ord på velsignelsen ved at give. Både den velsignelse som jeg selv kan opleve ved at give, men også den velsignelse som andre modtager - og sær-ligt den velsignelse Gud giver.Der er brug for en generation som tør fortælle om efterføl-gelsen af Jesus - at det koster at være kristen og ansvaret for at

forvalte sine penge. Samtidig er der brug for at dette “du skal” sættes i lyset af den glæde og frihed Jesus har givet os. Tænk at vi må være hans medarbejde-re - hvilken lykke at jeg må give penge til hans riges arbejde.Så ud med blufærdigheden og ind med forbilledets eksempel - for Jesu skyld.

Ud med blufærdigheden!

Vi svigter næste generation hvis vi ikke tør tale med vores børn om givertjeneste.

Page 16: DEM magasin nr. 2-2011

AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

- Det er vejen til Helvede, siger Finn Hougaard og peger på en rød jordvej som snor sig mellem højt græs og bambus inden den forsvinder ind i bushen midt i Liberia. Okay, det ligner måske ikke li-gefrem vejen til Himmelen, men til Helvede, hvorfor nu det?Finn forklarer at vejen fører ind til det sted som under borger-krigen var kendt og frygtet fordi ingen kom ud derfra igen. Han skærer det ud i pap: - Rigtigt mange mennesker blev dræbt derinde. Det var Taylors udryddelseslejr.Charles Taylor startede borger-krigen i Liberia med et kup-forsøg i 1989. Siden blev han valgt som landets præsident i 1997. Da krigen i Liberia endelig sluttede i 2003, søgte Taylor eksil i Nigeria. Han blev siden udleveret til Den internationale Krigsforbryderdomstol og tiltalt for krigsforbrydelser i Liberias naboland, Sierra Leone.

På vej ud af krigens helvedeJeg gyser selv om jeg står midt i den brændende sol. Men så får jeg øje på en rank kvinde og en halvstor dreng der kommer imod os der på vejen til Helvede. Hun går forrest med en bylt på hove-det, og knægten springer rundt mellem pytterne bag hende. De snakker, og nu ler de højt.

Så mærker jeg varmen igen. For de to virker glade og harmo-niske, og for mig bliver de et symbol på at Liberia nu er på vej ud af krigens helvede, også selv om både land og folk stadig er tynget af krigens ar.

Ar på sjælenOtte år efter krigen lider hele 44 procent af de voksne liberianere af posttraumatisk stresssyn-drom. Det gælder 57 procent af dem der deltog aktivt i krigen, og 37 procent af den øvrige befolkning. Det er disse mennesker som Den lutherske Kirkes program for traumeheling og forsoning søger at hjælpe. Programmet begyndte i 1998, og det over-ordnede formål er at skabe og bevare fred i Liberia ved at styrke samfundets civile struk-turer. Det gør man blandt andet ved at uddanne nøglepersoner fra lokalsamfund og offentlige institutioner i traumeheling. Programmet henvender sig til alle liberianere som har været berørt af krigen – uden skelen til religion eller etnisk tilhørs-forhold – og man fokuserer på behovet for at nå frem til forso-ning i stedet for at hænge fast i had og gengældelse.

Vejen til Helvede- Det er vejen til Helvede, siger missionær Finn Hougaard da vi holder en pause på vejen mellem Phebe og Totota i Liberia.

maskinel magasinpostID Nr. 46635

Afs

ende

r: D

ansk

Eth

iope

r M

issi

on ·

Nør

rega

de 1

4 ·

DK-

6070

Ch

rist

ian

sfel

d

dansk ethioper mission– mission med hjerte, mund og hænder

Vejen ud af krigens helvede er lang fordi halvdelen af Liberias befolkning bærer tunge byrder.