Lokalhistoriske pennestrøg

2

”indimellem” er et magasin udgivet således, at der er 2 til 3 numre mellem det årlige ”Medlemsorientering”, som udgives af Lokalhistorisk Forening Brande.

”indimellem” udgives af Lokalhistorisk Arkiv Brande og Lokalhistorisk Forening Brande. Første nummer: ultimo januar måned 2015.

ISSN: 2246-8102

Dette er kun et digitalt magasin.

Udgivet via http://issuu.com/brandehistorie Copyright 2015 Lokalhistorisk Arkiv Brande.

Redaktionelt. Med dette nummer af ”indimellem” tager vi hul på et digitalt magasin, som er en forlængelse af Lokalhistorisk Arkiv Brande og Lokalhistorisk Forening Brande med deres forgreninger udi hjemmesiden www.brandehistorie.dk og Face-book : http://www.facebook.com/lha.brande . Det vil mest være små fortællende pennestrøg fra og i forbindelse med Brande. God læselyst, Jens-Christian Kjær, redaktør.

3

Brande kommunevåben Brande var endnu i forrige århundrede et hedesogn, hvor hedeboerne levede et nøjsomt liv, fattigt på adspredelser. De kom kun sjældent udenfor sognets græn-ser, og gamle vaner og skikke holdt sig på grund af denne afsondrethed fra omver-denen længere her end andre steder. Mange af hedeboerne i yderkanterne af det vidtstrakte sogn havde langt til naboer, og når de havde ærinde til en nabo eller ind til Brande, færdedes de ad stier eller hjulspor gennem sognets store hedestrækninger.

Her var der et rigt fugleliv, og blandt hedens fugle dominere-de den stolte urhane i en sådan grad, at den blev kaldt he-dens konge. Det var et prægtigt syn i forårstiden at se de statelige urhaner i kamp om hunnerne på hedens skogre-pladser.

Det var derfor naturligt, at det første forslag til motiv tilBrandes kommunevåben var en urhane som symbol for he-den, ensomheden og den vildsomhed, der herskede på de store hedestrækninger.

Statens heraldiske konsulent, arkivar Poul B. Grandjean foreslog sognerådet at til-sende indenrigsministeriet en ansøgning om godkendelse af et våben med motivet en tilbageseende urhane i gylden farve i sort felt, hvilket andragende blev imøde-kommet og registreret i patent- og varemærkevæsenet – under 92/1942 – og der-med retsligt beskyttet. Derefter overlod man våbentegner og gravør Fr. Britze, Kø-benhavn, at fremstille originalen til kommunevåbnet. Ved udgivelse af ”Brande Sogns Historie 1. del” i 1942 bar omslaget til denne bog afbildning af våbnet: Urhanen i sort felt, og i bogens indledningsdigt skrev forfatte-ren Lars Nielsen følgende digt:

—————————————————————————————————————-- Teksten er skrevet af Tage Bundgaard Lassen i Jubilæumsavisen til Brandes 800 års jubilæum i 1975.

4

Meteor Mark NF-11 Natjageren fra Eskadrille 723, Aalborg Kl. 20:16 torsdag den 19. april 1956 styrtede flyet med flyverløjtnant Erik Jessen og flyverløjtnant Bent Asger Nielsen ned og bo-rede sig 5 meter ned ca. 25 meter fra ejendommen ”Pedersborg” og kun et par hundrede meter fra Brande Stadion, hvor der netop spilledes fodbold. Erik Jessen født den 12. februar 1933, Sønderborg, døbt i Dybbøl Kirke, 16 april 1933, var søn af redaktør Theodor Jessen (Vejle Amts Folkeblad i Brande) og hustru Ellen Margretha født Madsen, de blev i øvrigt viet i Dyb-bøl Kirke 14. maj 1932. Erik blev konfirmeret i Brande 13. april 1947 (Arkibas B2171). Erik blev student fra Herning Gymnasium i 1952 og samme år kom han på Luftvåbnets Flyveskole. I 1953 og 1954 blev han uddannet i USA (Arkibas B16 et portræt foto). En artikel i Brande Jul 1953 beretter om opholdet. Han var udsat for et alvorligt færdselsuheld, som han dog med nød og næppe overlevede. Tilbage i Danmark 1954 havde tjeneste i Karup og fløj her F-84 Thunderjet. Oktober 1955 kom han til Aalborg hvor natjagerne af typen Meteor Mark NF-11 er stati-

oneret på det tidspunkt. Eskadrille 723 er i dag noget ganske an-det. De er i dag stationeret i Skrydstrup og består af Lynx helikop-tere, der snart bliver erstattet af MH-60R SEAHAWK. Nutidens motto: VALET VIGI-LAT "Stærk og årvågen". Meteor flyene var Englands før-ste jetdrevne fly, og de blevet taget i brug under 2. verdens-krig. I Danmark blev de brugt aktivt i perioden 1945-1956. Den egentlige årsag til styrtet

blev ikke klargjort, men det har nok været, som nogle øjenvidner siger, noget med moto-rerne, som lyd mærkelige. De har formodentlig forsøgt at redde sig ud, men det lykkedes ikke. De to flyvere blev bisat fra kapellet ved Brande Sygehus. Nogle af Eriks flyvekammera-ter bar kisten fra Brande Sygehus til Brande Kirkes Kapel. Begravelsen blev en stor og smuk sørgehøjtidelig-hed med gribende mindetaler. Ikke mindre end 40 flyvere var til stede foruden familie og brandeborgere. Th. Jessen holdt en gri-bende tale ved kisten. Seks kammerater bar kisten ud til graven hvor Provst Kr. Otte foretog jordpåkastelsen. På vegne af kammerater og eskadrille 723 bragte Oberst-løjtnant J.B. Daniellsen og Kaptajnløjtnant Hay-Hansen den sidste hilsen. Og spejderne sænkede fanen over graven og salmen ”Altid frejdig, når de går” lød over kirkegården. Kilderne hertil er mestendels Vejle Amts Folkeblad 20. og 25. april 1956 samt diverse informationer fra Flyvevåbnets hjemmesider og andre omkring eskadrille 723 og Meteor flyet. Desuden Kirkebø-ger for Brande og Dybbøl.

Artikel samlet af Jens-Christian Kjær

Semper Vigilans Altid vågen

5

Urfugl (tetrao Tetrix) er en fugl i Skovhøne-familien

Foto: Patrik Jonasson, Sverige 2010, hans galleri kan nås ved at taste på billedet.

6

Beskrivelse Hannen er ca. 53 cm lang og vejer mellem 1 og 1,5 kg, mens hunnen er ca. 41 cm lang med en vægt på ca. 900 gram. De har helt forskellige fjerdragter og farver. Hønen er brunspraglet. Hanen er nærmest sort med blå-lignende fjer på brystet. Urfuglen lever i nåleskove med moser og rydninger, lyngheder og højmoser. Den spiser knopper af løv- (især birk) og nåletræer, blade, bær og insekter. I 1800-tallet var urfugl en almindelig ynglefugl i Jylland. Fra 1940erne gik arten voldsomt tilbage her i landet pga. opdyrkning, tilplantning og dræning af hede arealerne, og urfuglen menes nu at være helt forsvundet fra Danmark. Urfuglen er standfugl og flyver ikke over åbent vand, og således vil den ikke kunne genindvandre fra Sverige. Da den nordtyske bestand er gået væsentligt tilbage, forventes ur-fugl heller ikke at genindvandre herfra. Fuglen findes over store dele af Norge, Sverige og Finland året rundt, men den blev erklæret uddød i Danmark år 2001 efter at man i midten af 90'erne kun havde observeret 2 ynglende par , ved Karup og på Kongenshus Hede og derefter over en årrække ingen ynglende par.

Morten Winness, Norge 2009, hans bidrag ti netfugl.dk nås ved at taste på billedet.

Udover hannens prægtige fjerdragt er urfuglen især kendt for hannernes "spil" i yngleti-den, hvor hannerne mødes indenfor et ret lille område (spillepladsen) og gør sig til mens de slår halen ud, og synger med deres karakteristiske boblende/gurglende stammer. Urfuglen kan forveksles med sin større slægtning, tjuren. Den mest iøjnefaldende forskel er størrelsen, hvor urfuglen er betydeligt mindre og lettere. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale.

7

På trods af omfattende naturpleje på urfuglenes levesteder i 1980erne lykkedes det ikke at redde den danske bestand. Efter at have været en del af den danske natur i flere tusind år gav fuglen op. Befolkningstætheden i Danmark, mangel på store fredelige områder og heder med dens yndlingsspise: bær, et landbrug med store monokulturer og måske jagt og indavl en lille restbestand, førte til urfuglens svanesang. Fortsat pleje af hederne vil dog sikre, at der stadig vil være egnede levesteder i Danmark. Pleje af hederne kan blandt andet være rydning af nåletræsvækst, genopretning af tidligere vådområder på hederne og etablering af et sammenhængende netværk af heder, overdrev, enge og med indslag af naturligt fore-kommende løvtræskrat. Skov- og Naturstyrelsen har genindført bæveren til Danmark, i Klosterheden Plantage. Bæveren har ellers ikke været her i 1000 år. Men genindførelsen virker. Derimod vil Styrelsen ikke genindføre urfuglen, da man mener, det vil blive svært at skabe en ny, levedygtig bestand. Der har ellers været forslag om at udsætte skotske eller tyske Urfugle. Vi må nok se i øjnene at Urfugle i Danmark forbliver en saga, som kun ses i våbenskjolde og går igen som begreber i litteraturen. De tre billeder herover er fra Brande Museums udstillingens montre i forhallen. Kilde: Wikipedia og Skov- og Naturstyrelsen samt Den Store Danske Encyklopædi. Billed-materialet: Patrik Jonasson, Sverige, hans galleri kan nås ved at taste på billedet. Morten Winness, Norge, hans bidrag til netfugl.dk nås ved at taste på billedet . Jens-Christian Kjær, Danmark, billederne er taget 2010 i forhallen til Brande Museum. Redaktion af artiklen: Jens-Christian Kjær 2010.

8

Pilene danner et centrum, et omdrejningspunkt. Flammen er bevægelse. Energi i sin oprindelige form og et symbol på ildsjæle og iværksætteri - kulturelt, sportsligt og erhvervsmæssigt. Med spor tilbage til afbrænding af skov ("Brande") og hede for at dyrke nyt land. Og til at give slip på trængt løntung produktion og udvikle et nyt eksistensgrundlag. Flammen er også det rebel-ske. Den bryder våbenets symmetri, brænder opad, sprænger rammen. Og giver det liv, kraft, nutidighed og dynamik. Kommunevåbenets farver er rød og gul (guld) og hvid (sølv). Energi, varme, hjerte, udstråling,

dynamik. En så farverig kommune, kulturelt, erhvervsmæssigt, og menneskeligt, kan kun være rød og gul.

De tre gamle kommuners våbenskjolde

Ikast byvåben stammer fra 1945. Våbenet viser en spinderok foran en fabrik med skorstene. Det viser egnens trikotageindustri begynd-te som hjemmearbejde. DE tre blå kors symboliserer datidens tre kirker i Ikast sognekom-mune. Kritiker undlod at stemme for byvåbnet med 5 for og 4 der undlod at stemme; man mente ikke landbrugserhvervet var synligt. Ikast: Krattet med takstræer. Ide: J. Maag Busch, Ringkøbing.

Brande byvåben stammer fra 1942 ved sognerådets 100 års jubilæ-um. Brande: Stedet, der er ryddet ved brand. Tegning: Fr. Britze. Se side 3.

Nr. Snede byvåben er fra 1977. De tre åkander er kommunens tre sogne. Åkanderne samt den blå farve symboliserer kommunes smuk-ke søområder. Løve figuren er motiv på 2 af kommunens døbefonde. Tolkninger munder ud i ”søg sammen under kirkens fællesskab”. Nørre Snede: Den nordlige lysning. Udformning: P. Warmning Tegning: C.A. Friis

Informationer fra Ikast-Brande.dk, samt fra Jakob H. Zeuthens bog ”Bogen om danske kommunevåbener”