16
8 MÅL, 17 FRIVILLIGE & 1200 STYKKER MORGENBRØD EID MUBARAK - FEJRET PÅ CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS KULTUR- NATTEN LÆS I DENNE UDGAVE OM BL.A.

RBU Magasin nr. 5

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Red Barnet Ungdoms Magasin nr. 5

Citation preview

Page 1: RBU Magasin nr. 5

8 MÅL, 17 FRIVILLIGE & 1200 STYKKER MORGENBRØD

EID MUBARAK- FEJRET PÅ CHRISTIANSBORGSLOTSPLADS

KULTUR-NATTEN

LÆS I DENNE UDGAVE OM BL.A.

Page 2: RBU Magasin nr. 5

LEDERved formand Sarah Franzmann

POLITISK DEBAT: SKAL ASYLBØRN VÆRE EN

MINORITET ELLER PRIORITET?

STAND UP I DEN GODE SAGS TJENESTE

EID MUBARAK

8 MÅL 17 FRIVILLIGE &1200 STYKKER MORGENBRØD

RBU-TRÆF- EN LÆRERIG DAG I

FÆLLESSKABETS TEGN

KULTURNATTEN

Sofie Maegaard Astrup

Peter Bølling Ladegaard, Julie Helquist, Kirstine Sommer

Henriette Lynderup, Sabine Bott Pedersen,Kristina Kolling-Wedel, Sofie Maegaard Astrup,

Lone Østergaard Nielsen, Line Kjærgaard Larsen, Sidsel Fenshøj

Bente Pedersen

>> 03

>> 04

>> 06

>> 08

>> 10

>> 12

>> 14

REDAKTØR

FOTOGRAFER

SKRIBENTER

LAYOUT

KO

LOFO

N &

IND

HO

LD02

Page 3: RBU Magasin nr. 5

Red Barnet Ungdom er en organisation der blander sig. Vi blander os i byen, i natten, i uddannelsen, den 3. verden, i asylpolitikken, og meget mere. Denne udgave af vores magasin er således dedikeret til vores engagement i bybilledet og samfundsdebatten. Her kan du læse om, hvordan vi laver events, og tænker alternativt i forhold til tilbud og aktiviteter for børn og unge. Vi vil gerne være en organisation, der er at finde, der hvor børn og unge er. Vi vil gerne beskæftige os med det, de synes er spændende og tage stilling til de problemer som de kæmper med.

Du kan således læse om Red Barnet Ungdoms store Eid-fest, du kan læse om hvordan Red Barnet Ungdom satte ungdomspolitikere i stævne på Vega for at dis-kutere asylbørns levevilkår, du kan læse om Red Barnet Ungdoms rollemodeller der overtog Integrationsministeriet til Kulturnat, om Stand Up i en god sags tjeneste og mange flere events.

God læselyst!

Sarah FranzmannFormand for Red Barnet Ungdom.

VELKOMMEN TIL VORES 5. UDGAVE AF RBU MAGASINET!

LED

ER

03

Page 4: RBU Magasin nr. 5

SKAL ASYLBØRN VÆRE EN MINO-RITET ELLER PRIORITET? AF:Sabine

Bott Pedersen

>>

han har store forhåbninger til aftenens syv ung-domspolitiske debattører.De unge politikere sidder i en halvcirkel på hver deres barstol og venter spændt på debattens første emne. -Den her debat har stået i stampe de sidste 20 år. Jeg forventer at høre noget andet fra jer i aften, end jeg hørte fra jeres politiske forfædre for 20 år siden, siger Klaus Rothstein, da han indleder debatten.

Efter et minut til hver ungdomspolitiker står det klart, at Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) på højrefløjen kan blive enig med Socialistisk Ung-domsFront (SUF) på venstrefløjen om, at asyl-sagsbehandlingstiden er for lang. De fem mellemliggende ungdomspartier stem-mer i. Så langt, så godt. Men: Lydniveauet stiger, og der bliver nærmest spyttet i mikrofonen af SUF’s Rosa Lund, da hun vil aflive myten om, at nogle asylansøgere kommer til Danmark ude-lukkende for sjov. -Jeg vil gerne gøre op med en desværre sejlivet myte, der lever i samfundet, og som også lever i panelet i dag, siger Rosa Lund og skæver til DFU’s Ivan Hedegaard. - Jeg køber ikke

04

Diskokuglen drejer stille rundt og danner små mønstrer i dansegulvet, og der bliver langet øl over disken. Det ligner en helt almindelig torsdag aften på Idealbar. Og dog. Bannerne og plakat-erne på bardisken og væggene, fadene på bord-ene og halvcirklen af syv barstole forvandler Idealbar. Der er langt fra Vesterbros spillested til landets asylcentre. Ikke desto mindre er det asyl-børnene fra centrene, det hele handler om.

Under titlen ’Asylbørn – fra minoritet til prioritet’ inviterede Red Barnet Ungdoms Asylindsats til debat om danske asylbørns forhold og vilkår.Det fandt sted på Idealbar torsdag d. 30. sep-tember.

EN 20 ÅR GAMMEL DEBATDe sidder side om side i de lave lædersofaer, nogle må stå i baren, andre har sat sig på gulvet. Klokken er 19.30, og de indstiller snakken og ret-ter blikket. -Jeg har sagt ja, fordi jeg har stor interesse i emnet, og fordi jeg som tidligere politisk tals-mand for Dansk Flygtningehjælp har beskæftiget mig meget med emnet. Journalist og tv-vært på DR Klaus Rothstein er aftenens ord- styrer, og

POLI

TISK

DEB

AT:

Page 5: RBU Magasin nr. 5

præmissen om, at der er nogle, der flygter for sjov, konkluderer hun.

ASYLPOLITIK FOR AFVISTE ASYLANSØGERE?Netop DFU’s Ivan Hedegaard tager et papir op ad den sorte mappe, da han bliver bedt om at fremføre sit bedste argument for, at asylbørn ikke skal have samme tilbud, for eksempel skole og fritidsaktiviteter, som etnisk danske børn. -En rapport fra 2008 af Dansk Røde Kors viser, at børnene får et brag af et traume, når de bliver afvist, hvis de er blevet integreret i Danmark. Det er ikke kun mig og Pia Kjærsgaard, der mener det. Det er også en humanitær organisa-tion som Røde Kors, siger den unge DF’er og vifter med rapporten. Radikal Ungdoms (RU) Karin Hansen er hurtig med sit svar: -Vi skal bygge vores asylpolitik på dem, der får ophold-stilladelse i Danmark. Vi skal da ikke bygge vores politik på dem, der ikke skal være her.

ASYLPOLITIK OM 5 ÅRDa debatten skal lukkes med et bud på, hvordan asylpolitikken ser ud om fem år, kan SUF, Soci-alistisk Folkepartis Ungdom (SFU), Danmarks

Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og RU blive enige om, at politikken se ganske anderledes ud. Om fem år har vi bedre forhold på centrene og et system med ordentlig vejledning og hjælp. På den anden fløj ønsker Venstres Ungdoms (VU) Ida Grevlund større respekt for domsaf-gørelserne, og Ivan Hedegaard slår fast, at vi ikke skal have flere asylansøgere.

IRAKERNE HAVDE FORSTÅET DETDe kandiderende politikere modtager publikums klapsalver, selvom det er Omar Marzouk, der med en god portion humor modtager aftenens største bifald. Han blander sig ikke direkte i de-batten, men afslører alligevel sin beundring af de irakiske asylansøgere. De havde da forstået det danske samfund. De gemte sig et sted, danskerne aldrig kommer – kirken. Med en historie om forskellen mel-lem mænd og kvinder, om hans skæbne som ordblind og ligheden mellem juleaften og rama-danen forlader Omar Marzouk Idealbar.Uden for Vega vajer banneren med ”Red Barnet Ungdom” i vinden. Trods aftenens heftige debat er arrangørernes ideal fortsat intakt: Asylbørn – fra minoritet til prioritet.

Den sidste torsdag i september forvandlede Red Barnet Ungdoms Asylindsats Vegas Idealbar til en politisk event. Her diskuterede ungdomspolitikere og et talstærkt publikum asylbørns vilkår i Danmark, og Omar Marzouk legede med ord og fordomme.

05

Page 6: RBU Magasin nr. 5

06

STAND-UP I DEN GODE SAGS TJENESTE

AF: KristinaKolling-Wedel

>>

MANGFOLDIGHED FOR GRINEBIDEREI aften bydes publikum op til dans af værtenMartin Nørgaard. Inden scenen overlades til den første komiker, sørger han for, at publikum er godt varmet op. Han tester publikums døm-mekraft ved at fortælle først en plat joke, som ikke modtager meget andet end medlidenheds fnis og klap, derefter leverer Martin en sublim joke, som får publikum helt op og ringe. Der klappes og grines, og så er aftenen for alvor skudt i gang. De næste to timer bliver publikums lattermuskler masseret af elleve forskellige både mandlige og kvindelige komikere kun afbrudt af en ultrakort pause. Tematikkerne i komikernes materiale er mange og spænder lige fra hverdagens små misforståelser hos den lokale pizzamand, til eksemplificering af hvordan man kan (eller netop ikke kan!) bruge citater fra kendte mennesker til at vinde enhver diskussion og redde sig ud af enhver kattepine.

Den lavloftede kælderscene UnderKanten dan-ner en hyggelig og intim ramme om Open Mic stand-up-arrangementet, hvor kendte og ukendte komikere hver tirsdag afprøver deres nyeste materiale på et oplagt publikum. I aften er ingen undtagelse. Rummet syder af spænding, og de første rækker er allerede godt fyldt op. I det tilstødende lokale sidder komikerne og forbereder deres materiale - man kan nærmest høre den sitrende hjerneaktivitet fra erfarende komikere og komikerspirer, der skribler løs og afprøver materiale for hinanden, inden det for alvor går løs på scenen. Niels Forsberg, der er ansvarlig for Open Mic-projektet, beskriver kortkonceptet: - På Open Mic kommer komikerne for at øve sig. Det er her på scenen magien sker. I samspil med publikum kan komikerne afprøve nyt materiale til deres kommende shows. Det er derfor, det altid er interessant at komme her.

Kan man kombinere stand-up med velgørenhed? Og kan humor og latter være en måde at samles om en god sag? Svaret er JA! Hver tirsdag dedikerer kendte og ukendte komikere deres nyeste materiale i Huset i Magstrædet til Red Barnet Ungdom og donerer hele entréen til den gode sag. RBU Magasinet var ude og få masseret lattermusklerne en kold aften i september.

Page 7: RBU Magasin nr. 5

FAKTA>>

07

• Open Mic har samarbejdet med RBU siden januar 2009.• Stand-up-komikeren Niels Forsberg er ildsjælen bag projektet, som sørger for PR, booke værterne mm.• Der er Open Mic hver tirsdag fra kl. 20-22 i Huset i Magstrædet.• Der er plads til cirka 70 gæster.• Det koster 25 kr. i entré, som går ubeskåret til RBU’s fire indsatsområder• Hver måned donerer Open Mic-projektet cirka 4.000 kr. til RBU. En del af pengene er indtil videre blevet brugt til at finansiere Eid-festivalen, arrangementet på Idealbar med fokus på asylbørns vilkår og barnets ven – storebror og storesøsterordningen.

STAND UP I HUSET I MAGSTRÆDE

Det koster 25 kr. og pengene går ubeskåret til Red Barnet Ungdom.

DU ER fjollET HvIS DU blIvER vÆk!Find os på facebook – søg på Stand Up på Huset i Magstræde. Eller læs mere på: www.redbarnetungdom.dk

Hver tirsdag klokken 20:00 er der Stand Up i Huset i Magstræde i Underkanten – kom og grin i en god sags tjeneste.

Kom i god tid hvis du vil have et sted at sidde.

Red barnet Ungdom vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli’r taget alvorligt

Du kan læse mere om projektet på redbarnetungdom.dk og påfacebookgruppen Stand-up på huset i Magstrædet.

Da aftenens show er ved vejs ende, har publi-kum fået ondt i kinderne af grin – og også fået stof til eftertanke.

STAND-UP OG FRIVILLIGT ARBEJDEMan er ikke et sekund i tvivl om, at aftenens show er dedikeret til Red Barnet Ungdoms indsatsområder, fordi for enden af lokalet, som baggrundstape på scenen, er et stort RBU-banner spændt ud. Når man står i kø på toilet-tet, hænger der en opfordring til, at andre skal melde sig som frivillige og være med til at præge arrangementet. Niels, der er primus motor på Open Mic, fremhæver også de frivillige kræfter som en væsentlig del af projektet: - De frivillige her fra Red Barnet Ungdom går op i det med liv og sjæl. Det er vigtigt. Samtidig understreger han, at det er meget naturligt at kombinere stand-up med velgøren-hed, tag fx humor mod AIDS-konceptet. Der er ingen tvivl om, at pengene, indsamlet fra Open Mic til Red Barnet Ungdom, bliver brugt i en gode sags tjeneste. For eksempel vil nogle af pengene doneret til det internationale indsatsom-råde blive brugt på et trykt magasin på dansk og engelsk, så der er mulighed for erfarings- og vidensudveksling med samarbejdspartnere fra andre lande, hvor internettet ikke altid er en selvfølge.

Page 8: RBU Magasin nr. 5

08

AF: Sofie Mae-gaard AstrupFoto: Julie Helquist

>>“Det er ligesom juleaften. Det er glæde, og fest, og hygge. Alle er samlet og alle er glade.”

Selvom regnen væltede ned over Christiansborg Slotsplads, var der alligev-el godt 4000 mennesker der trodsede vejret, og tog forbi slotspladsen for at fejre Eid med musik, taler, mad og masser af aktiv-iteter for børn unge og legesyge voksne.

Page 9: RBU Magasin nr. 5

EID MUBARAK RED BARNET UNGDOM FEJREDE IGEN I ÅR EID MED KØBENHAVNERNE PÅ CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS

Igen i år bakkede Red Barnet Ungdom op om den store muslimske højtid Eid, der markerer afslutningen på ramadanen verden over. - Jeg synes det er vigtigt at støtte op om denne højtid, for mange af de børn som vi i det daglige har aktiviteter for i diverse lektiecafeer, asylcen-tre og klubber fejrer Eid . I mange af vores pro-jekter kommer der børn med muslimsk bag-grund, og denne dag er noget særligt fo dem. Det vil vi gerne fejre, fortæller Henriette Lynderup, der er organisatorisk næstformand i Red Barnet Ungdom.

KÆRLIGHED TIL ALLEI Red Barnet Ungdoms telte kunne man i år sende postkort med Eid-hilsner, lytte til andre børn og unges fortællinger og erfaringer med Eid, vinde præmier i andedammen, være med i danseworkshop – og mest eftertragtet og besøgt af alt – give sin mening til kende, skrive en hilsen eller tegne et symbol på graffittivæggen. En af dem der kiggede forbi graffitivæggen og gav en lille hilsen videre var Angelina på syv år.- Det er faktisk godt at komme her ind til Eid, for-di det ikke er godt nok at fejre Eid hjemme. Det er ikke lige så sjovt. Og det er lige meget hvis det regner. Jeg hygger mig stadigvæk, forklarede hun med spraydåsen i hånden. Dagen i gennem blev graffitivæggen mødt af hilsner, tegninger og statements så som ”Fred på Nørrebro” og ”Kærlighed til alle”.

AT LEVE SAMMEN I FRED OG RO30 frivillige fra Red Barnet Ungdom var mødt op til dagens arrangement der varede fra 14 til 20. De sørgede for at hjælpe børnene i gang med

de forskellige lege og aktiviteter, og snakkede og tegnede med dem. Én af dem der var med hele dagen var Hanan Kassem, der selv er muslim.- Jeg er her i dag, for at sprede budskabet om Eid til københavnerne, og bidrage til at vi alle sammen har mere forståelse for hinandens tra-ditioner og kulturer, så vi alle sammen kan leve sammen i fred og ro, forklarer Hanan. For hende er Eid en højtid på højde med hvad julen er for danskerne.- Det er ligesom juleaften. Det er glæde, og fest, og hygge. Alle er samlet og alle er glade. Jeg vil gerne være med til at gøre andre glade, det bidrager også til min glæde, og det føler jeg at jeg gør her i dag, slutter Hanan, og går tilbage til de mange børn der vil prøve fiskedammen, male på væggen, sludre med de frivillige og komme i tørvejr for det våde vejr.

09

Page 10: RBU Magasin nr. 5

DE OTTE 2015 MÅL>>

AF: Lone Østergaard Nielsen

10

8 MÅL, 17 FRIVILLIGE & 1200 STYKKER MORGENBRØDFredag d. 10. september 2010 ser ud til at blive en dag med gråt og trist vejr og støvregn. Det er endnu tidligt på morgenen, men der er så småt ved at komme liv i Københavns gader. Folk på vej til arbejde til fods, på cykel eller med bus og metro be- gynder at dukke op i gadebilledet gemt væk under par-aplyer eller en regnjakkes hætte.

>>

1 • Vi skal halvere fattigdom og sult i verden2 • Vi skal opnå grundskoleuddannelse til alle3 • Vi skal øge ligestillingen mellem kvinder og mænd4 • Vi skal mindske børnedødeligheden med to tredjedele5 • Vi skal mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele6 • Vi skal bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme7 • Vi skal sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø8 • Vi skal øge samarbejdet om bistand, handel og gældsafgivelse

Page 11: RBU Magasin nr. 5

”Hej, kunne du tænke dig et stykke morgen-brød og verdens bedste nyheder?”

”Hej, kunne du tænke dig et stykke morgenbrød og verdens bedste nyheder?” kommer det fra en af Red Barnet Ungdoms frivillige, der står klar ved Forum Metrostation, parat til at uddele gratis morgenbrød og et godt budskab til de forbipasserende. Reaktionerne er positive. ”Ja, det vil jeg da meget gerne (der smiles),” ”nej, hvor dejligt,” og ”tak skal du have,” er nogle af de kommentarer, den frivillige får med på vejen.

Et styks bagerpose m. brød og en MetroXpress avis, der i dagens anledning har en artikel om FNs otte 2015-mål på for og bagside, skifter hænder. Brødet bliver taget op af posen og spist; mere er der ikke at sige om det. Budskabet derimod forsvinder knap så let. Det står skrevet mellem linjerne i den påtrykte tekst på bager-posen og i avisens forsideartikel og lyder ’det kan faktisk lade sig gøre’.

VERDENS BEDSTE NYHEDERDet der kan lade sig gøre, er at nå FNs otte 2015-mål. Tilbage i år 2000 vedtog FN de otte mål, og her ti år senere er det tid til at gøre sta-tus. Blandt andet involverer målene en halvering af fattigdom og sult i verden samt en grundsko-leuddannelse til alle. Det er store ord og løfter og lyder muligvis som en utopi, men verdens bedste nyhed er, at målene ikke er så utopiske endda.

Ved ordene ’verdens bedste nyheder’ er der nu og da en af de forbipasserende, der trækker lidt på smilebåndet og ser ud til at tænke, at Red Barnet Ungdoms frivillige da vist har taget mun-den lidt for fuld af morgenbrød. Men nej, det er ikke tilfældet. Eksempelvis er det i dag 90 pro-cent af børnene i u-landene, der går i skole, og i perioden 1990 til 2005 er antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom faldet med 400 mil-lioner. Målene er derfor ikke nået, men det går den rigtige vej.

DEN POSITIVE VINKEL-Det man hører i nyhederne om u-landene er altid så negativt, og det er blandt andet derfor vi skal have fortalt folk, at der også sker en masse fremskridt. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tro på, at det nytter noget at gøre en indsats, og derudover handler det selvfølgelig også om, at få skabt no-get omtale i medierne op til næste FN topmøde, fortæller en af Red Barnet Ungdoms frivillige, Marianne Due på 26 år.

Uanset hvad der ligger til grund for kampagnen, er det under alle omstændigheder nyheder (og morgenbrød), der bliver taget godt imod, og som lyser op på en dag, der ellers tegnede sig til at blive til at blive grå og trist.

11

Page 12: RBU Magasin nr. 5

12

RBU-træf lagde fra kaj allerede fra om formidda-gen, hvor de morgenfriske deltagere blev inddelt og rystet sammen i forskellige netværksgrup-per. Førend nogen vidste af det, havde dagens icebreaker sat effektivt skub i en livlig snak: ”Sæt dig sammen med én fra gruppen, du ikke kender og find så to ting, I har til fælles”. Knap havde vi fundet os en makker, inden snakken gik over stok og sten: To havde haft en kanin ved navn Stampe, andre havde kat, gik i fitnesscenter eller havde hang til mojitos. Hermed var fællesska-bets ramme sat, tavsheden brudt og de inspir-erende og kreative samtaler, som ville komme til at præge resten af dagen, skudt i gang.

IDEUDVIKLING PÅ TVÆRSRBU-træf sprudlede hele formiddagen og ef-termiddagen af spændende workshops, hvor deltagere med vidt forskellige arbejdsopgaver og erfaring i RBU blev blandet på kryds og tværs til foredrag, diskussion, networking og idéudvikling. Overalt summede det af engagement og viljen til at være med til at gøre en forskel. Særligt in-spirerende var det at fornemme, hvordan erfa-ringsudvekslingen flød frit mellem frivillige med opgaver i lokalafdelinger og på den anden side frivillige, der arbejder på organisationsniveau.

NYE IDEER MED HJEM I RYGSÆKKENDe forskellige workshops bød på alt fra motiva-tion i det frivillige arbejde, læring og pædagogik, konflikthåndtering til mere erhvervsorienterede

temaer omkring erhvervspartnerskaber og CSR (Corporate Social Responsibility). Der var således noget for enhver smag, og der var åbnet op for at stille skarpt på organisationen fra flere forskellige vinkler. Hvordan sikrer vi os, at vores frivillige bevarer motivationen? Hvordan håndter

RBU-TRÆF EN LÆRERIG DAG I FÆLLESSKABETS TEGNSidste weekend i september strømmede medlemmer af Red Barnet Ungdom fra nær og fjern til København for at deltage i efterårets RBU-træf. Dagen bød på et velplanlagt og spændende program med fællesskab, ideudvikling og networking i højsædet.

Page 13: RBU Magasin nr. 5

13

er vi de konflikter, vi kommer ud for i forbindelse med de forskellige projekter? Hvordan arbejderman rettighedsbaseret? Hvilke muligheder kunne der være for RBU i at indgå erhvervspartner-skaber? Hvad kan vi som organisation tilbyde en virksomhed – og hvilke ydelser vi vil have til gengæld?

Der blev fortalt succeshistorier, delt frustra-tioner, stillet spørgsmål og tænkt nyt! Således blev vi alle med kyndig inspiration udefra udfor-dret i vores vante måde at tænke RBU på – og hermed blev store tanker og fremtidige visioner skabt. Udfordringen bliver nu at få taget de nye ideer med ud i vores forskellige arbejdsgrupper

og føre dem ud i livet, forsat tænke stort og og lokalforeninger - være ambitiøse!

ET INKLUDERENDE FÆLLESSKABDet var en ganske særlig oplevelse af fæl-lesskab og sammenhørighed på tværs af inter-esser, landegrænser, sprog og dialekter, som deltagerne af årets RBU-træf kunne pakke ned i rygsækken og tage med sig hjem. For nye som garvede RBU’ere skabte dagen mulighed for større indblik i og forståelse af RBU – og vores fælles visioner. Det var aldeles opmuntrende at opleve, at der i alle afkroge af organisationen, eksisterer frivillige kræfter, som arbejder og kæmper for den fælles sag – så vi sammen kan rykke et skridt nærmere vores mål om at opnå en mere børnevenlig verden.

FEST, FARVER OG FABELAGTIG FORPLEJNINGVanen tro blev der dagen igennem disket op med lækkerier og brandstof til hjernen i rigelige mængder. Træffet blev rundet af på fornemste vis med et brag af en tyrkisk festbuffet, med alt fra hummus til krydrede kødboller. Efterfølgende blev der serveret underholdning fra netværksgrupperne, solgt kølige drikkevarer fra ’Red Baren’ efterfulgt af kvalitets stand-up og hyggelig fest med livlige diskussioner til ud på de sene nattetimer.

AF: Line Kjær-gaard Larsen

>>

“Det var en ganske særlig oplevelse af fællesskab og sammenhørighed...”

Page 14: RBU Magasin nr. 5

14

AF: SidselFenshøj

>>

ROLLEMODELLERI NATTEN”Det er OK, at være den du er. Accepter hinanden og dig selv” Således lød budskabet fra 20-årige Selin Önder fra Red Barnet Ungdom på Kulturnat-ten, da hun modigt, inspirerende og humoristisk, fortalte om de problemer og dilemmaer teenagetil-værelsen til tider bød hende som ung med en an-den etnisk baggrund end dansk.

Kulturnatten i København 2010 bød endnu en-gang på flere spændende kulturelle events og seværdigheder, end der er timer i døgnet. Inte-grationsministeriet havde også åbent sine døre i dagens anledning, og her var bl.a. Red Barnet Ungdom, repræsenteret ved UNG2400, med til at sætte fokus på flerkulturelhed og de problem-er, der kan følge. UNG2400 er et rollemodelspro-jekt under Red Barnet Ungdom, hvor unge med blandede etniske baggrunde holder foredrag for børn, unge og voksne om splittelse, diskrimina-tion, fordomme, forældrekonflikter og parforhold med det formål at inspirere og motivere og dermed forbedre integrationsindsatsen. En af rollemodellerne fra UNG2400 er Selin Önder, som var inviteret til at holde foredrag i Integra-tionsministeriet på Kulturnatten. Her fortalte Selin bl.a. om den ensomhed, hun følte, da hendes

skolekammerater i 9. klasse begyndte at feste, drikke, osv.; ting som Selin ikke kunne deltage i og derfor ikke kunne være med til at snakke om i frikvartererne. I dag læser Selin Statskundskab på Københavns Universitet og er en aktiv del af Red Barnet Ungdoms integrationsindsats i København, fordi hun, som en ressourcestærk 20-årig rollemodel fra UNG2400, er med til at sætte fokus på de problemer, som mange unge, med anden etnisk baggrund end dansk, oplever. Selins og de andre rollemodellers indsats kan bl.a. være med at inspirere andre unge til at tage en uddannelse eller blot give en uvurderlig følelse af, at der er andre unge, som er i samme båd. Har du lyst til at møde nogen fra UNG2400, eller har du selv lyst til at være med til at gøre en stor indsats for andre unge, kan du få mere information på ung2400.dk.

Page 15: RBU Magasin nr. 5

15

En anden af Red Barnet Ungdoms rollemodeller, Diana Ismail, holdt også sit oplæg i natten for de nysgerrige sjæle.

Page 16: RBU Magasin nr. 5

RED BARNET UNGDOMVil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og ung-es rettigheder bli’r taget alvorligt. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i FNs Børnekonvention, og vi baserer vores arbejde på projekter. Vi har mere end 2000 medlemmer og omkring 600 aktive frivillige. Vi arbejder med projekter inden for integration, antimobning, asyl og internationalt arbejde.

Læs mere om Red Barnet Ungdom på:www.redbarnetungdom.dk.

Hvis du har kommentarer til magasinet kan du skrive til: [email protected].