Ekkofonden magasin nr. 4

EKKOFONDEN.DK4. UDGAVE / APRIL 2014

For at kunne yde omsorg for et andet menneske må man møde personen, der hvor han eller hun er. Ikke der hvor vi ønsker, de skal være.

LÆS MERE SIDE

06

”

”

2 EKKOfonden April 2014

07 Blodet er tykkere end vandI EKKOfonden er evnen til at rumme andre, vise empati og skabe tryghed og overskuelighed ikke kun forbeholdt beboerne.

08 De fortjener et skulderklapKaren Boas, hvis fætter boede på botilbuddet Rosendal, fortæller om hendes oplevelser som pårørende.

10 Velkommen, fordi du er digTine Lindhardt, biskop fra Fyns Stift fortæller, hvorfor vedkendelse er vigtigere end anderkendelse.

12 Hvad er EKKOfonden? EKKOfondens tilbud forklaret i en let og overskuelig illustration

04 På forkant med udviklingenOprettelsen af en erhvervsdrivende fond giver en lang række fordele for EKKOfonden.

05 Godt rustet til fremtidenDen nye socialreform har været startskuddet til udviklingen af helt nye redskaber til effektmåling og resultatdokumentation.

06 Omsorg – at ville den anden det gode

Tillid og tryghed er nøglen til socialpædagogiske arbejde med omsorg.

Omsorg handler om relationerOmsorg er kodeordet i den socialpæda-gogiske indsats.

Det udspringer af, at et andet men-neske betyder noget for os, fordi vi er forpligtede overfor ham eller hende, at vi har et ansvar eller bare fordi vi hol-der af personen. Omsorg handler med andre ord om relationer mellem men-nesker.

I dette magasin sætter vi fokus på, hvordan omsorg kommer til udtryk hos EKKOfonden.

Du kan bl.a. læse om vores inddragelse af pårørende i udviklingsforløbet, vo-res indsats overfor unge hjemløse og socialt udsatte, hvordan vi arbejder med sundhed og hvordan vi yder om-sorg for vores medarbejdere.

Men det er ikke alle i dagens Danmark, der modtager den omsorg, som de har brug for og det vil vi også sætte fokus på i dette magasin.

Jeg ønsker jer god fornøjelse med læsningen.

Thomas Kudahl Direktør, EKKOfonden

”Vi er mange, der tror, at anerkendelse er det afgørende. Men her kan vi lære af udsatte mennesker, for de ved at det vigtigste er at blive vedkendt”, fortæller biskoppen fra Fyns Stift, Tine Lindhardt

LÆS MERE SIDE

10

ÅSE OLESENLeder, Alternativet og JammerbugtenTelefon: 41 77 65 [email protected]

METTE ELLEGAARDSKOVLeder, AtterbakkenTelefon: 41 77 66 07 [email protected]

MICHEL TIND Leder, RosendalTelefon: 41 77 65 [email protected]

EVA H. OLSENVicedirektør, EKKOfondenTelefon: 60 67 10 [email protected]

LEDELSEN OG VISITATION

Visitation sker ved henvendelse til Eva H. Olsen, som hjælper med at finde netop den løsning, der matcher den aktuelle brugers støttebehov.

Velkommen, fordi du er dig


EKKOfonden April 2014 3

Indhold14 Alle skal med

Regeringens sociale 2020-mål er ni konkrete og forpligtende mål, der skal være med til at sikre, at borgerne oplever en positiv forskel i deres liv med den rette hjælp og støtte.

15 Øget fokus på socialt udsatte En tidlig indsats kan gøre en verden til forskel fortæller daglig leder hos Alternativet og Jammerbugten, Åse Olesen, der oplever et øget antal af henvendelser fra kommunerne angående socialt udsatte.

16 Samfundet svigter de psykisk syge Direktør i EKKOfonden, Thomas Kudahl, stiller skarpt på vilkårene for psykisk syge i Danmark.

18 Medarbejderne er nøglen til trivsel ”Uden vores dygtige medarbejdere, ville vi slet ikke have nogen beboere. Derfor er det så vigtigt for os, at vores medarbejdere trives og har de rigtige rammer og redskaber til deres arbejde”, fortæller vicedirek- tør i EKKOfonden, Eva H. Olsen.

20 Fokus på sundhed Læs mere om hvordan det sundhedsfaglige team sætter fokus på at skabe sundhed og forebygge sygdom.

22 Atterbakken indsætter stærk fagkompetence som daglig leder En erfaren socialpædagog og leder skal fremover være daglig leder på det socialpædagogiske botilbud Atterbakken nær Næstved.

23 OpslagstavlenOmsorg – at ville den anden det gode”For at kunne yde omsorg for et andet menne-ske må man møde personen, hvor han eller hun er. Ikke der hvor vi ønsker, de skal være.”

LÆS MERE SIDE

06

LÆS MERE SIDE

16

”Vi, der arbejder med området, er udemærket klar over, at der ikke findes nemme løsninger, når det gælder psykiske lidelser. Men vi ved også, at det gør en forskel at yde en ekstra indsats”, udtaler Thomas Kudahl, direktør i EKKOfonden

Debat: Samfundet svigter de psykisk syge

”

”


EKKO

På forkant med udviklingenDen nye socialreform har bl.a. betydet højere, centralt fastsatte krav til tilbuddene til udsatte i Danmark. Hos EKKO-fonden har den nye reform været startskud-det til ambitiøse og omfattende forandringer i organisationen.

KLAR TIL FORANDRING

- Allerede da planen for den nye reform blev sendt i hørring, besluttede vi os for, at vi ikke bare ville følge udviklingen; vi ville være på forkant med den, fortæller direktør i EKKOfonden, Thomas Kudahl.

Dokumentation, økonomisk gennemsig-tighed og kompetenceudvikling har været nogle af de bærende nøgleord i Thomas Kudahls arbejde de seneste mange måneder.

- Det første vi gjorde var at etablere en erhvervsdrivende fond. På den måde har vi skabt optimal gennemsigtighed. Fondens økonomi er ”cirkulær”, det vil sige, at pen-gene bliver i fonden og kun kan anvendes til fondens formål i henhold til vedtægterne.

En række tiltag som nøje dokumenterede matchninger og handleplaner, elektronisk tidsregistrering, skabelsen af et helt nyt dokumentationsværktøj, oprettelsen af en speciel pædagogisk grunduddannelse, aktive medlemsskaber i fagorganisationer og meget mere har alt sammen bidraget til at bringe store mængder af viden ind i organisationen.

- Vi har brugt mange kræfter på at skabe tryghed i konstruktionen så vi fremover kan bruge tiden på vores kerneydelse; nemlig at levere solide helhedsorienterede løsninger af høj kvalitet til borgere, der ikke passer ind i det etablerede system, afslutter Thomas Kudahl.

Læs mere om EKKOfondens opbygning på s. 12 – 13.



GODT RUSTET TIL FREMTIDEN

- Vi hilser det nye tilsyn velkommen. Det er en fordel for os, at tilsynet samles ét sted og ikke hos 12-13 tilsyn, sådan som vi tidligere har været vant til. Som kon-cern får vi nemlig samme tilsyn, uanset hvilken landsdel vi arbejder i, fortæller vicedirektør i EKKOfonden, Eva H. Olsen.

Men udsigten til mindre komplicerede arbejdsgange har ikke betydet, at ledelsen i EKKOfonden har lænet sig tilbage og ventet på de nye tider.

- Siden vedtagelsen af den nye reform har vi arbejdet på højtryk for at imødekomme det nye tilsyn. Det har været en fantastisk mulighed for at se os selv efter i kortene og undersøge, hvad vi kan gøre, udvikle og prioritere anderledes. Og vores sam-arbejde med tilsynet har fra dag ét været upåklageligt! Vi er meget glade, siger Eva H. Olsen.

Allerede to måneder efter det nye tilsyn trådte i kraft har arbejdet båret frugt.

- Vi er nogen af de første, der kom-mer gennem re-godkendelsesprocessen, hvorunder vi også forventer at opnå godkendelse af en del flere pladser. Det er et meget konstruktivt samarbejde, som også vidner om, at tilsynet gør sig umage for at dagligdagen og driften i de enkelte

tilbud skal kunne fortsætte upåvirket af den nye struktur omkring tilsynet, siger Eva H. Olsen.

Sideløbende med fokus på det nye tilsyn har vi udviklet et helt nyt redskab til effektmåling og resultatdokumentation af borgerens udvikling, som er baseret på de opstillede temaer i socialstyrelsens kvalitetsmodel samt de individuelle mål der er for indsatsen omkring borgeren. På den måde kan vi visualisere borgerens udvikling på en helt ny måde fortæller Eva H. Olsen.

For EKKOfonden markerede d. 1. januar 2014 ikke bare et nyt år men også nye arbejds-gange, da den længe ventede tilsynsreform trådte i kraft.

OMSORG - AT VILLE DEN ANDEN DET GODE

Navnet EKKOfonden stammer fra værdier Engagement, Kvalitet, Kommunikations og Omsorg. Til dagligt kaldet EKKO.

Omsorg betyder, at beboerne møder medarbejdere som:

• yder omsorg, også i svære situationer• passer på beboerne, når de ikke kan selv• udviser empati og menneskelighed• udviser rummelighed• skaber tryghed og overskuelighed for den enkelte

Sådan siger Thomas Kudahl, når talen falder på omsorg og det er ikke uden grund, at den værdi er blevet én af de fire hjørnesten i EKKOfondens værdigrundlag.

- At arbejde professionelt med omsorg handler om at dække beboerens behov, så han eller hun kan udvikle sig positivt.

Tillid og tryghed er nøglenEKKOfondens direktør, Thomas Kudahl, påpeger, at arbejdet med at yde omsorg stil-ler store krav til medarbejderne om at skabe et gensidigt tillidsforhold til beboerne.

- Omsorg er noget, vi kan yde, men kun hvis den vi vil yde det for, kan eller vil tage imod den. Derfor bruger vi meget energi på at skabe tillid til en beboer og få ham eller hende til at føle sig tryg.

For Thomas Kudahl er én af de fornemste opgaver i det socialpædagogiske arbejde at anerkende det hele menneske og lade per-sonen føle sig set, hørt, mærket og forstået. - For at kunne yde omsorg for et andet menneske må man møde personen, hvor han eller hun er. Ikke der hvor vi ønsker, de skal være, understreger Thomas Kudahl.

- Omsorg er et grundfun-dament for, at et menneske kan udvikle sig. Det er en bærende kraft i menneskelige relationer og en forudsætning for vores socialpædagogiske arbejde.

TEMA // OMSORG



MICHEL TINDLeder af botilbuddet Rosendal

De 5 vigtigste forudsætninger for god kontakt til de pårørende ifølge Michel Tind:

1. Omsorg2. Respekt for beboeren3. Viden om sagens forløb4. Empati 5. Professionel tilgang

Blodet er tykkere end vand

På botilbuddet Rosendal har man stor fokus på kontakten til de pårørende. Leder Michel Tind har tidligere arbejdet med børn og unge i socialpædagogiske tilbud og har stor erfaring med kontakt til pårørende.

Når en beboer flytter ind på Rosendal er der mange nye parter, som Rosendal skal samarbejde med. Èn af dem er beboerens pårørende. Og det kan somme tider være en balancegang at håndtere fortæller leder på Rosendal, Michel Tind.

- Vores beboere er voksne mennesker og vi må kun inddrage pårørende i det omfang, som beboeren ønsker. Men det er ikke altid let for de pårørende at forstå. Derfor er vores rolle overfor de pårørende ofte at fungere som rådgiver.

For Michel Tind er det vigtig at holde beboeren i fokus men samtidig forstå og respektere de pårørende.

Medarbejderne på Rosendal har en god kontakt til de pårørende, som er præget af kendskab til hinanden. Michel Tind forklarer, at de holder kontakt til de pårørende, så personalet på Rosendal er informeret omkring hændelser, som kan give efterfølgende reaktioner hos beboeren.

- Vi skal skabe tryghed, vi skal lytte og vi skal handle med de bedste intentioner. Blodet er tykkere end vand og kontakten til pårørende er meget vigtig, både for beboeren men også for de pårørende.

Omsorg er en af grundpillerne i EKKOfondens socialpæ-dagogiske arbejde. Men medarbejdernes evne til at rumme andre, vise empati og skabe tryghed og overskuelighed er ikke udelukkende forbeholdt beboerne.

FOKUS PÅ OMSORG OG PÅRØRENDE

”Vores beboere er voksne men-nesker og vi må kun inddrage pårørende i det omfang, som beboeren ønsker. Men det er ikke altid let for de pårørende at forstå.”

FOKUS PÅ OMSORG OG PÅRØRENDE

- Alt i alt har jeg kun gode ord at sige om Rosendal, fortæller Karen Boas, hvis fætter boede ca. 2 år på Rosendal; EKKOfondens socialpædagogiske til-bud i Hobro. Anders døde som 61-årig i december 2013. Karin fortæller et par ord om, hvordan det var at være pårørende.

- Jeg har det som blommen i et æg, sagde Anders, da Karin Boas en dag spurgte til, hvordan han havde det på Rosendal. Hun fortæller, at Anders ellers godt kunne være udadreagerende og ikke altid den nemmeste at omgås. Hun husker fx engang, hvor hun besøgte Anders og en medarbejder kom hen til ham for at give ham den cerut, som han havde krævet at få. Anders kom med en del bebrejdelser, for cerutten var ikke som ønsket.

Når de tre socialpædagogi-ske botilbud Jammerbugten, Atterbakken og Rosendal samt enkeltmandspro-jekterne ved Alternativet skræddersyr et tilbud, er det med fokus på den enkelte beboers behov. Den vigtigste opgave er at skabe ro og tryghed omkring beboeren, hvilket ofte kræver, at be-boeren flytter ind i nye og fredelige rammer.

De fortjener et skulderklap

TRYG

HED

OM

SOR

G



- Den professionelle måde medarbejde-ren taklede det på var flot, siger Karen. Hun mindes, hvordan personalet altid var opmærksomme på Anders’ adfærd og snakkede venligt, men også med fasthed til beboerne, når der var brug for det.

Hun husker med glæde tilbage på, hvordan Anders’ 61-års fødselsdag blev fejret på Rosendal. Personalet kom og hentede hende og hendes søster ved banegården i Hobro og der var pyntet op med flag, da de ankom. Der var gaver fra personalet og Anders havde selv valgt morgenbrødet ved bageren. De beboere der havde lyst deltog også i kaffebordet.

- Der var en god stemning. Der var to mænd på vagt den dag og de var begge to helt uovertrufne i deres iver for at

gøre dagen god for både Anders og hans to kusiner. Der var lavet æblekage af havens æbler og en flot lagkage, fortæller Karen.

Hun beskriver i det hele taget Rosendal som et hyggeligt sted, men især hæfter hun sig ved stemningen på stedet.

- Personalet opførte sig altid venligt og professionelt, siger hun. Når jeg opholdt mig på Anders’ værelse dukkede en medarbejder jævnligt op og gjorde sig et ærinde. Det var ufattelig dejligt og sympatisk af ham syntes jeg, for jeg følte, at han gjorde det for at sikre sig, at jeg havde det godt.

Da Anders gik bort i december 2013 del-tog lederen fra Rosendal sammen med Anders’ kontaktperson, en beboer samt en tidligere beboer i hans begravelse.

Og det var noget der betød meget for Karen.

- Min fætter var ikke altid lige nem at omgås så det varmede om hjertet at se personalet dukke op med blomster og vise ham den sidste omsorg og ven-lighed ved hans begravelse, fortæller Karen.

”Jeg har det som blommen i et æg”, sagde Anders, da Karin Boas en dag spurgte til, hvordan han havde det på Rosendal. Hun for-tæller, at Anders ellers godt kunne være udadreagerende og ikke altid den nemmeste at omgås.

”Når jeg opholdt mig på Anders’ værelse dukkede en medarbejder jævnligt op og gjorde sig et ærinde. Det var ufattelig dejligt og sympatisk af ham syntes jeg, for jeg følte, at han gjorde det for at sikre sig, at jeg havde det godt.”

10 EKKOfonden April 2014KÆRL

IGHE

DTEMA // OMSORG

Velkommen, fordi du er dig


Tine er tidligere formand for en hjemløse institution under KFUKs Sociale Arbejde og har også siddet i landsbestyrelsen. Hun pointerer, at det er dejligt at blive anerkendt, men at føle sig velkomme, i et andet menne-skes liv og i samfundet, er endnu bedre. Hun fremhæver et citat af forfatteren Hannah Arendt: ’Er det godt at blive anerkendt, så er det dog bedre at blive budt velkommen, for det kan man ikke gøre sig fortjent til’.

Tine skelner imellem begreberne, idet aner-kendelse normalt hænger sammen med præstationer; at vi har gjort os fortjent til anerkendelsen, hvorimod vedkendelse er at byde hinanden velkommen. Hun forklarer:

- Man står ved hinanden. Sådan taler kær-ligheden, samhørigheden, fællesskabet. Her bydes man velkommen og inden for. Man ser hen over det der skiller, ja man ser bort fra det.

For særligt udsatte med en del udfordringer i dagligdagen er det selvfølgeligt rart med anerkendelse, men det vigtigste er, at folk omkring dem vedkender sig dem. Tine for-klarer, hvor vigtigt det er med vedkendelse:

- Som mennesker er vi ikke alene noget, kan noget, præsterer noget, gør noget. Vi er også nogen. Nogen, som andre holder af, holder om, holder ud med, holder ud,

holder sammen på med kærlighed. Det gælder os alle, ligesom det med at blive budt velkommen også gør. Vi lever af at være nogen, som andre holder af.

Tine forklarer, at hun ikke mener der er tale om kærlighed, samhørighed eller tilgivelse, hvis man skal gøre sig fortjent til det. Så er det nærmere en slags handelsaftale. Hun giver et eksempel, som de fleste kan relatere til, nemlig ægteskabet. Et par, der har været sammen i mange år har meget at anerkende hinanden for, men hvis der en dag sker et statustab for den ene, eller det ikke går så godt imellem dem, kan de få svært ved at anerkende hinanden. I det gode forhold stil-ler man ikke desto mindre op for hinanden og bevarer samhørigheden:

- Det er at vedkende sig. Ikke på grund af en hel masse, - faktisk nogen gange på trods af, siger hun. - I virkeligheden er det jo spørgsmålet om hvornår vi regner hinanden for mennesker. Er det først når vi gør os fortjent til det, præsterer noget, yder noget? Eller regner vi hinanden for mennesker, simpelthen fordi vi er til, er født og skabt? Det bliver et meget lidt rummeligt samfund, hvis det er det første, og uden plads til særligt udsatte – ja vel i virkeligheden uden plads til ret mange af os. Sådan et samfund ville det ikke være rart at leve i, slutter Tine.

”Man står ved hinanden. Sådan taler kærligheden,

samhørigheden, fællesskabet. Her bydes man velkommen og inden for. Man ser hen over det der skiller, ja man

ser bort fra det .”

”Anerkendelse gør man sig fortjent til. Men hvad hvis der ikke er noget at anerkende? Så må man håbe at der er nogen der vil vedkende sig én”, siger biskoppen fra Fyns Stift, Tine Lindhardt. ”Vi er mange, der tror, at anerkendelse er det afgørende. Men her kan vi lære af udsatte mennesker, for de ved at det vigtigste er at blive vedkendt.”

Tine Lindhardt,biskop fra Fyns Stift og tidligere formand for hjemløse institution.


Botilbud efter §107

Målgruppe: 18-60 år, sindslidelser, personlighedsforstyrrelse, udviklings-forstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, hjerneskade, udviklingshæmming, udadreagerende adfærd



Målgruppe: Borgere som ikke pro-fiterer af, eller pt. er i stand til, at bo sammen med andre

Målgruppe: Borgere, hvor det kommu-nale støttekorps ikke egner sig til op-gaven fx grundet behov for kontaktmu-lighed hele døgnet eller truende adfærd

Antalpersoner:6

Antalpersoner:9

Antalpersoner:9

Placering:Helelandet

Placering:I Bopæls-kommunen

2 døgnvagterhver dag - 365

2 døgnvagter og 1 dagvagthver dag - 365

3 døgnvagter hver dag - 365

Afhænger af det indi-viduelle støttebehov – typisk 1 døgnvagt pr. dag - 365

1:1 støtte i det antal timer der aftales samt mulighed for 24 timers telefonkontakt

Jam

mer

bu

gte

nR

ose

nd

alA

tter

bak

ken

Støtte i eget hjem efter §85

Enkeltmandsprojekt efter §107 og §108


LøkkenHjørring

Hobro

Tappernøje

Botilbuddet Atterbakken

Botilbuddet Jammerbugten

Botilbuddet Rosendal

Ekkofonden skræddersyr botilbud og støtte til mennesker med særlige behov. Vi vurderer løbende den enkelte beboers behov og tilpasser tilbuddet herudfra.

Formålet er at hjælpe personerne til at blive så selvhjulpne som muligt og opnå en høj livskvalitet. Målet er at sluse beboerne ud i samfundet igen.

EKKOfondens Fællesfunktion


Regeringens sociale 2020-mål er ni kon-krete og forpligtende mål, der skal være med til at sikre, at borgerne oplever en positiv forskel i deres liv med den rette hjælp og støtte. Det gælder både for udsatte børn, unge og voksne.

Ved fremlæggelsen af målene 12. septem-ber 2013, udtalte den nu forhenværende

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen:

- Det er helt afgørende for regeringen, at vi ikke mister de mest udsatte mennesker i vores samfund af syne. Det er de børn, der begynder livet med dårlige odds, og det er de voksne, som lever livet på samfundets kant.

Den nye reform skal bl.a. nedbringe antallet af hjemløse med mindst 25 %. Derudover må andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, højst udgøre 20 %. På misbrugsområdet skal andelen af borgere, som afslutter et

behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 %. De nye sociale målsætninger skal skabe bedre vilkår, virke forebyggende, sikre den rette støtte og hjælp for den enkelte borger samt sikre en social mobilitet, således at den enkelte får hjælp, uanset baggrund. Det skal ikke have nogen betydning, hvor man er født og i hvilken familie. Der skal være reelt lige mulig-heder for alle. Hovedparten af arbejdet kommer til at ske i kommunerne. Det kræver bl.a. et tæt samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger og institu-tioner, så der tages hånd om borgeren, så snart problemerne opstår uanset, hvilken forvaltning, der møder borgeren først.

REGERINGENS SOCIALE 2020-MÅL

Sådan lyder overskriften for den sociale reform, som regeringen har udarbejdet, rettet mod de mest socialt udsatte borgere frem mod 2020.

ALLE SKAL MED

Regeringens sociale 2020-mål over for udsatte voksne

Læs mere og se de 9 mål i regeringens rapport. Du finder den på www.sm.dk.

Antallet af hjemløse skal reduceres med min. 25 %. Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer.

Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 %.

Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét op-hold, reduceres med mindst 30 %.

Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 %.

Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 %.

...

OM

SOR

G


Øget fokus på socialt udsatte

Åse OlesenLeder, Alternativet

- Flere og flere kommuner henvender sig omkring tilbud til udsatte borgere, som har massive sociale problemer såsom misbrug, hjemløshed, psykisk og fysisk lidelse, mangel på kvalifikationer og socialt netværk mv., fortæller Åse Olesen.

Henvendelserne drejer sig både om unge og ældre borgere, som er blevet fanget i en ond spiral og som kræver en helt speciel støtte og hjælp i overgangen til et selvstændigt liv. Borgernes individuelle

behov varierer og derfor oplever Åse Olesen aldrig to ens forløb.

Borgerne har ofte brug for et beskyttet miljø for at komme ud af misbrug, få hverdagen til at fungere, opbygge kontakt til arbejdsmarkedet eller uddannelsessy-stemet, opbygge netværk eller genskabe kontakten til pårørende. Borgeren er kom-met ud af trit med samfundet, men med den rette indsats er det muligt at hjælpe borgeren med at få overskud i hverdagen.

- Der er en stor vilje blandt landets kom-muner til at hjælpe borgerne med at få styr på deres liv. Jo tidligere i et forløb, man tager hånd om en socialt udsat borger jo bedre. Og det er bestemt muligt at vende den dårlige udvikling med den rette støtte, afslutter Åse Olesen, der selv har været vidne til mange positive resultater.

Hos Alternativet og botilbuddet Jammerbugten oplever daglig leder Åse Olesen et øget antal af henvendelser fra kommunerne.

Foto

: Ben

ny R

ytte

r

SAMFUNDSDEBAT

SAMFUNDET SVIGTER DE PSYKISK SYGE

De nyeste tal fra Kriminalforsorgen viser, at 91 % af de indsatte i Vestre Fængsel har en psykisk sygdom eller anden psykiatrisk lidelse, og hele 8 % er erklærede sindssyge.

Ofre for samfundsudviklingenMen undersøgelsens resultater er i vir-keligheden udtryk for en langt større problemstilling, nemlig det massive og systematiske omsorgssvigt af psykisk syge i Danmark.

Psykisk syge er ofrene i vores samfunds-økonomiske udvikling, hvor der konstant

skal spares. Men velfærdsstaten spiller fallit, når vi sparer de forkerte steder. Det er uacceptabelt, at et rigt velfærds-samfund som vores ikke giver sårbare og udsatte borgere den forebyggende og helbredende behandling, som de har brug for.

Jo senere i et sygdomsforløb en psykisk sygdom opdages, jo sværere og dyrere bliver behandlingen, og jo ringere bliver chancerne for helbredelse. Derfor er det også forrykt med psykisk syge i lan-dets fængsler. Deres personlighed bliver

EKKOI begyndelsen af det nye år kunne man i alle landets større aviser læse om det stigende omfang af psykiske lidelser og deci-deret psykisk sygdom bag landets fængselsmure; et problem, som vi fagfolk har bekymret os om i flere år.



nedbrudt af at leve bag lukkede døre så længe, og de mister chancen for at skabe sig et liv efter endt straf.

Akut behov for flere ressourcerVi, der arbejder med området, er udemær-ket klar over, at der ikke findes nemme løsninger, når det gælder psykiske lidelser. Men vi ved også, at det gør en forskel at yde en ekstra indsats. Der er akut behov for flere midler til området, flere speciallæger, mere forskning og ikke mindst fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Derudover er der også nødvendigt at sætte fokus på

samarbejdet mellem de mange instanser, som borgerne møder i deres behandling og ikke mindst en velvilje til at benytte de aktører, der magter at løfte denne opgave.

Men vigtigst af alt er, at vi som samfund får en bedre forståelse for personer med psykiske lidelser. At vi møder dem med udstrakt hånd og giver den hjælp og omsorg, som de har brug for, for at få det bedre.

Og er det i virkeligheden ikke til gavn for os alle?

Jo senere i et sygdomsforløb en psykisk sygdom opdages, jo sværere og dyrere bliver behandlingen, og jo ringere bliver chancerne for hel-bredelse. Derfor er det også forrykt med psykisk syge i landets fængsler.

De nyeste tal fra Kriminalforsor-gen viser, at 91 % af de indsatte i Vestre Fængsel har en psykisk sygdom eller anden psykiatrisk lidelse, og hele 8 % er erklærede sindssyge.

TEMA // OMSORG

Medarbejderne er nøglen til trivsel

- Uden vores dygtige medarbejdere, ville vi slet ikke have nogen beboere. Derfor er det så vigtigt for os, at vores medarbejdere trives og har de rigtige rammer og redskaber til deres arbejde.

Sådan lyder svaret fra vicedirektør i EKKOfonden, Eva H. Olsen, på spørgsmålet; Hvem er EKKOfondens største aktiv?

De tre botilbud og enkeltmandsprojekterne i EKKOfonden huser tilsammen en meget kompleks sammensat beboerskare og det vil vicedirektøren gerne have, at medarbej-derstaben afspejler.

- Vores medarbejdere har forskellig baggrund og historie og det er en enorm styrke i det socialpædagogiske arbejde. Det er et hårdt arbejdsmiljø, men vores medarbejdere både kan, vil og tør, fortæller Eva H. Olsen.

For at sikre sig, at medarbejderne har de bedst mulige arbejdsvilkår, har EKKOfonden foretaget en række tiltag. Bl.a. er det altid muligt at få fat i en koordinator eller afde-lingsleder, hvis man som medarbejder står i en situation, der af en eller anden grund er vanskelig.

- Vi har tegnet sundhedsforsikring til alle vore medarbejdere. Her har de mulighed for at gå til psykolog uden vores kendskab, hvis de har brug for det, fortæller vicedirek-tøren, som ikke tøver med at sende medarbejderne til psykolog. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Stress og udbrænding er desværre ikke ualmindeligt, når man arbejder med social-pædagogik. Det forsøger man at undgå i EKKOfonden ved at give medarbejderne de værktøjer de har brug for så de føler, at de kan løfte opgaven.

- Vi bestræber os altid på, at SE medarbejderen og sikre os, at han eller hun har det godt. Og så sørger vi for, at medarbejderne modtager ekstern supervision til faglig sparring og udvikling, så de kan ”knække koden” og de har altid mulighed for intern supervision fra sygeplejeske, afdelingsleder og pædagogisk konsulent.

I det hele taget er der stor fokus på faglighed. Sidste år fik EKKOfonden i samarbejde med SOSU Nord skræddersyet en socialpædagogisk grunduddannelse, som er kende-tegnende for arbejdet med EKKOfondens beboere.Eva H. Olsen, vicedirektør, EKKOfonden

TRIVSEL



HVORFOR ER OMSORG VIGTIGT I DIT ARBEJDE?

Fordi det viser beboeren, at jeg er der for ham/hende. Mit arbejde kræver, at jeg er nærværende og opmærksom. Jeg vil gerne give beboeren en lysere dag; væk fra de dårlige tanker.

HVORDAN OPLEVER DU OMSORG PÅ DIN ARBEJDSPLADS?

Jeg ved, at jeg altid kan henvende mig til min leder, hvis jeg har et problem. Så søger hun for, at jeg kommer videre derfra. I forhold til kollegaer, så bruger vi ofte lidt længere tid i vores overdragelser, fordi vi taler om private ting, når vi har overdraget vagten.

HVORDAN BLIVER DER DRAGET OMSORG FOR DIG SOM MEDARBEJDER?

Ledelsen er god til at vise interesse for mig som person. Jeg er ikke bare en brik på arbejdspladsen.

Jeg får god sparring. Hvis der opstår en situation, er lederne gode til at følge op. Desuden er supervision en ventil for vores faglige udfordringer, hvor vi får faglig støtte.

HVORDAN VISER DU OMSORG?

Jeg prøver at vise, at jeg er der for at hjælpe og vise en oprigtig interesse. Jeg lytter og prøver at møde folk i øjenhøjde.

Lars Lundsgaard

Signe Grimmeshave

RECEPTIONISTEKKOFONDEN ALTERNATIVET

Ole Jacobsen PROJEKTMEDARBEJDER ALTERNATIVET

OMSORG PÅ ARBEJDSPLADSEN

HVORDAN OPLEVER DU OMSORG PÅ DIT ARBEJDE?

At der bliver taget hånd om mig og mine kollegaer, og at vi har tillid til hinan-den. Vi er gode til at give hinanden et klap på skulderen og et knus, hvis der er brug for det. Det er ofte de små tilkendegivelser i hverdagen, som gør det meget lettere og sjovere at håndtere arbejdsopgaverne.

HVAD GØR DU FOR AT VISE DINE KOLLEGAER OMSORG?

Jeg står altid til rådighed, hvis en kollega har brug for at snakke. Telefonen er altid åben og de er altid velkomne i receptionen. Tit er det jo så lidt, der skal til. Et smil, et venligt ord eller et knus kan gøre en verden til forskel.

Det sundhedsfaglige team hos EKKOfonden sætter fokus på at skabe sundhed og fore-bygge sygdom. Teamet inkluderer sygeplejerske, misbrugskonsulent samt ernærings- og sundhedskonsulent, der til sammen tilbyder en lang række af forskellig rådgivning til beboere og tværfaglig sparring til personalet.

FOKUS PÅ KOST OG SUNDHED

Som mange andre socialpædagogiske botilbud oplever EKKOfonden også, at beboere kan have misbrugsproblema-tikker omkring selvmedicinering.

- Jeg hjælper beboere med misbrugspro-blematikker med at finde andre hand-lemønstre som kan stå i stedet for selv-medicineringen og giver dem redskaber til at håndtere deres situation, fortæller

misbrugskonsulent, Kirstine Bøgh, om sit arbejde i EKKOfonden.

Som misbrugskonsulent er det Kirstine Bøghs opgave at holde samtaleforløb med beboere og fungerer som vejled-er og sparringspartner for personalet omkring, hvordan de kan håndtere den pædagogiske dagligdag trods misbrugsproblematikken.

Indsats mod selvmedicinering

FOKUS PÅ SUNDHED

Helena Joest Eriksen,Sygeplejeske

EKKO


Kirstine Bøgh,Misbrugskonsulent


Siden nytår har beboerne hos EKKOfonden fået mulighed for at få behandling med NADA-aku-punktur, der er en recovery-mo-del, som bruges som supplement til eksisterende behandling.

- Mad, måltider og motion giver gode oplevelser, triv-sel og livsglæde, fortæller ernærings- og sundheds-konsulent hos EKKOfon-den, Dana H. Curry.

– Det er vigtigt, at vores beboere er klar over, at sund mad og livsstil giver de bedste betingelser for at forebygge syg-domme og at opnå en god livskvalitet. Dana H. Curry underviser bl.a.

medarbejderne i kostråd og deres betyd-ning for helbredet. Men ifølge Dana H. Curry, der oprindelig er uddannet kok, er mad meget mere end kalorietabeller og kostråd.

- Mad er nydelse og velsmag, samvær og glæde. Vi spiser mad; ikke kost og ernæring. Derfor har vi stor fokus på madglæde og nydelse af maden, afslutter Dana H. Curry.

Madglæde er sundt

Dana H. Curry,Ernærings- og sundhedskonsulent

FOKUS PÅ KOST OG SUNDHED

FOKUS PÅ SUNDHED

Motion giver humør og energiDe fleste kender de fysiske gevin-ster ved motion. Men motion har også mange mentale gevinster, som måske endda er langt vigtigere for vores velbefindende end den slanke talje og de trimmede overarme.

- Vores krops tilstand har i høj grad indflydelse på vores sindstilstand,

forklarer sygeplejerske Helena Joest Eriksen. – Hvis man er anspændt, nervøs og stresset, kan motion virke dæmpende og på den måde afba-lancere og forbedre vores humør og velvære.Derfor har EKKOfonden stor fokus på motion. Beboerne bliver tilbudt en lang række motionsformer såsom

styrketræning og fitness, svømning og gåture. Og for Helena Joest Eriksen er det vigtig at udbuddet er varieret.

- Der skal være noget for alle, uanset fysisk formåen. Det er vigtigt at bebo-erne føler sig trygge og har en oplevelse af succes, så de har mod og lyst til at forsætte de fysiske aktiviteter.

Sygeplejeske hos EKKOfonden, Helena Joest Eriksen er uddannet NADA-akupunktør og tilbyder behandlingen til beboere i EKKOfonden.

Ifølge Helena Joest Eriksen er behandlings-formen især et positivt bidrag til personer med problemstillinger inden for psykiatri, misbrug og kriser.

- Bag en given diagnose ligger ofte adskil-lige komplekse forhold af bl.a. sociale-,

biokemiske-, emotionelle- og personlige dimensioner og der er ofte tale om en stor grad af overlapning, som gør, at de eksisterende behandlingsmetoder sjældent kan stå alene, forklarer Helena Joest Eriksen om fordelene ved den særlige form for akupunktur, og forsætter:

- NADA-metoden er et link mellem de terapeutiske og medicinske metoder, som i sig selv har en velbeskrevet virkning, både terapeutisk og biokemisk.

Ny behandling med akupunktur


”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med de mange spændende opgaver, der ligger forude. Og ikke mindst til mit nye samarbej-de med beboere og personale på Atterbakken.”

NY LEDER PÅ ATTERBAKKEN

Mette Ellgaard Skov overtager den daglige ledelse af Atterbakken d. 1. april, men har brugt marts måned på at sætte sig godt ind i sine nye arbejds-opgaver.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med de mange spæn-dende opgaver, der ligger forude. Og ikke mindst til mit nye samarbejde

med beboere og personale på Atter-bakken, fortæller Mette Ellgaard Skov.

I 16 år var Mette Ellgaard Skov ansat i Forsvaret, hvorefter hun søgte nye udfordringer som pædagogassistent. Socialpædagogikken vandt hendes hjerte og Mette Ellgaard Skov tog en akademiuddannelse i ungdomspæ-dagogik. Efterfølgende blev hun af-delingsleder og har de seneste fem år arbejdet med ledelse; senest kommer hun fra et projekt i København, hvor hun hjalp unge bandemedlemmer og kriminelle væk fra deres kriminelle løbebane.

På Atterbakken ser Mette Ellgaard Skov frem til en række spændende nye tiltag.

- Ifølge den nye socialreform skal alle botilbud regodkendes og Atterbak-ken er godt på vej og kan se frem til at blive ét af de første regodkendte botilbud i landet. I den forbindelse har Atterbakken implementeret flere nye pædagogiske værktøjer bl.a. effekt-måling på botilbuddet som helhed og resultatdokumentation af den enkelte beboer.

Desuden er vi i gang med at udvide fra 5 – 9 pladser, fortæller Mette Ell-gaard Skov, der glæder sig til samar-bejdet med EKKOfonden, som hun beskriver som en spændende koncern, der ikke er blege for at udvikle sig og tilpasse sig kommunernes ønsker.

En erfaren socialpædagog og leder skal fremover være daglig leder på det socialpædagogiske botilbud Atterbakkennær Næstved.

Atterbakken indsætter stærk fagkompetence som daglig leder

KO

MPETEN

CE


Registrering af socialøkonomiske virksomheder

Regeringen har nu fremlagt lovforslag om registrering af socialøkonomiske virksomheder i Folketinget.

Loven vil for første gang give de socialøkonomiske non-profit aktører mulighed for at få et ”certifikat”, der viser at de er non-profit aktører på blandt andet velfærdsområdet.

Du kan se lovforslaget på Folketingets hjemmeside:

http://www.ft.dk/samling/20131/lov-forslag/L148/som_fremsat.htm#dok

En ny rapport fra SFI stiller for første gang skarpt på de danskere, der benyt-ter sig af tilbud, der på forskellig vis hjælper folk med psykiske lidelser med at få struktur på hverdagen.

Undersøgelsen er den første, der trækker på persondata om personer, der benytter de særlige sociale tilbud til mennesker med sindslidelse.

Undersøgelse stiller skarpt på tilbud efter Servicelovens §§ 83, 85, 100, 103, 104, 107 og 108 eller Almenboligloven § 105 og er baseret på oplysninger fra KMD samt fra en række kommuner.

Find rapporten på www.SFI.dk

Foreningen Bedre Psykiatri er et tilbud til alle, der kender et menneske med psykisk sygdom.

Først og fremmest arbejder foreningen for at skabe et bedre liv for pårørende til psykisk syge. Men foreningen har også som erklæret mål, at pårørende i højere grad skal ses som en ressource i psykiatrien og arbejder for, at skabe bred anerkendelse af, at pårørende er en uvurderlig ressource også i behandlingen.

Læs mere på www.bedrepsykiatri.dk

OPSLAGSTAVLEN

Stor forskel i kommuners indsatser for sindslidende

VÆRD AT LÆSE

STEEN BENGTSSONHELENE ELISABETH DAM JØRGENSEN

SIGRID TRIER GRØNFELDT

13:32

SOCIALE TILBUD TIL MENNESKER MED SINDSLIDELSERDEN FØRSTE KORTLÆGNING PÅ PERSONNIVEAU

Pårørende til sindslidende?

Fredag d. 13. juni holder EKKOfonden pæda-

gogisk dag, hvor hovedtaleren er Henrik

Rindom, speciallæge i psykiatri og overlæge

på Hvidovre Hospital.Henrik Rindom er forfatter til flere videnska-

belige artikler og bøger, hvoraf den nok mest

kendte, Rusmidlernes Biologi, er optrykt i

60.000 eksemplarer.

Pædagogisk dag med Henrik Rindom

Tak for denne gangVi glæder os til at præsentere næste udgave af magasinet for dig.

Indtil da kan du læse mere på www.ekkofonden.dk.

Har du forslag til emner, som magsinet bør sætte fokus på, så send en mail til: [email protected].

EKKOfondenEgholmvej 8 A+B9800 HjørringTelefon: 96 78 00 [email protected]

+vo

nbü

low

.co

Documents

Ekkofonden magasin nr. 4